22. maj 2012

“Indvandrere øger eksporten”, skrev Politiken, og ignorerede at mer-importen er hele ‘150 % greater’

I forlængelse af gårsdagens blogpost om Politikens historie om at ‘Indvandrere øger eksporten’, er der kommet nyt frem, som fortæller en del om Politiken som medie. Da jeg læste artiklen, bemærkede jeg, at selvom den specialestuderende perifært fik nævnt, at det drejede sig om ‘højtuddannede’, så fablede den dansk-iranske RUC-forsker ikke desto mindre om tyrkere og om det økonomisk gavnlige i at dyrke etniske forskelle. Alle advarselslamper blinkede.

(Politikens forsidehistorie. 21. maj 2012 – spansktalende eksempel)

Herunder en række pluk fra afhandlingen, der indikerer at Politiken i samarbejde med de specialestuderende har snydt på vægten, for at kunne levere endnu et afsnit i føljetonen ‘Debat om udlændinge koster dyrt’.

1) Mer-eksporten er ikke sat i forhold til mer-importen – netto-minus for handelsbalancen er på 3,4 mia. Kr.

Politiken, 21. maj 2012 – gengivet i alle medier: “Indvandrere belaster den danske statskasse, har vi ofte hørt. Men indvandrerne bidrager med en hidtil overset gevinst: øget eksport… For hver 12.000 personer, som slår sig ned i Danmark, øges eksporten med over to mia. kr. – dvs. 166.000 kr. per indvandrer.”

Fra den pågældende afhandling, s. 53: “It is noticed that import is influenced more by the immigration than export is. The coefficient for import is approximately 150 % greater than for export…” & s. 76 (via 180grader):

“10.1 Results Application
The empirical analysis has provided strong robust evidence of a positive effect from immigration on Danish bilateral trade relations that is both a strengthening and promoting impact. Based on the estimated elasticities a 10% increase in the immigrant stock from a specific country will on average increase Danish export and import by 1,29% and 3,28%, respectively. In this setting an increase in the Danish stock of immigrants by 12.000 persons will result in an increased export and import of roughly 2,1 billion DKK and 5,5 billion DKK, respectively (66)”

2) De højtuddannede der skaber vækst er typisk vesterlændinge, der rejser hjem igen – Efterkommere?

Fra afhandlingens side 78: The effect from descendants is not a part of the calculations resulting in a possible underestimation of the real impact. This might seem overwhelming and the monetary effect should not be taken too strictly. As previous literature has pointed out the end result of increased immigration depends on which effect that dominates – imports or exports. Consequently, a trade deficit can result in a currency depreciation pressure, which will lower the real income for Denmark (Head and Ries, 1998). This contemplation is not thought as a problem in this specific context. The recommendations should not be seen as unconditionally pro increased immigration.

Perspektivering ved ‘Henrik12‘: “Hvis man kobler de tal du har gravet frem fra specialet med Danmarks Statistiks tal for indvandrere (445.536 i april måned), så får vi følgende effekt på Danmarks udenrigshandel:

Eksport: (445.536/12.000) x 2,1 milliarder kroner = en eksportstigning på ca 78 milliarder kroner
Import: (445.536/12.000) x 5,5 milliarder kroner = en importstigning på ca 204 milliarder kroner

Gruppen af indvandrere er altså årsag til en forværring af den danske handelsbalance med 126 milliarder kroner – hvert år. De seneste tal, Danmarks Statistik har for hele år er fra 2011. Da var de som følger (sæsonkorrigeret, afrundet til nærmeste hele milliard): – Eksport: 605 milliarder kroner – Import: 525 milliarder kroner

Et samlet overskud på 80 milliarder kroner med indvandrere… Et samlet overskud på 206 milliarder kroner uden indvandrere. Indvandrere står for 13% af eksporten, men hele 39% af Importen.



21. maj 2012

Den videnskabelige multikultur: “Integrationspolitik burde fokusere mere på at fremme.. forskelle fra os”

Karl Marx lancerede i 1800-tallet den videnskabelige socialisme, og meget af det der kommer fra kulturmarxisterne i dag, er pseudo-videnskabelige bortforklaringer af den virkelighed ingen kan ignorere på sigt. Fra Politiken – Indvandrere øger eksporten.

“Indvandrere belaster den danske statskasse, har vi ofte hørt. Men indvandrerne bidrager med en hidtil overset gevinst: øget eksport. Et kandidatspeciale fra Aarhus Universitet har for første gang kortlagt indvandringens effekt på udenrigshandlen.

For hver 12.000 personer, som slår sig ned i Danmark, øges eksporten med over to mia. kr. – dvs. 166.000 kr. per indvandrer.

… siger specialeforfatter Simon Weinberger. … Men når vi har et billede af indvandrere som en omkostning for samfundet, er det sværere at få de højtuddannede ind. Hvis man kunne vende billedet af indvandrere på hovedet, ville det derfor have en dobbelteffekt«, siger Simon Weinberger. …

Lektor Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitet siger, at debatten om og håndteringen af indvandrere i Danmark indtil nu har forhindret et stort eksportpotentiale i at udfolde sig. … Migrationsforskeren siger, at dansk integrationspolitik burde fokusere mere på at fremme indvandrernes forskelle fra os frem for blindt at forsøge at fordanske dem.

»Hvis man laver initiativer, som fremmer ideen om potentialet i at være dansktyrker, kobler man sig som land tættere på Tyrkiets erhvervsinteresser. …«, siger Rezaei.”

(DR Online, 21. maj 2012: Indvandrere gavner eksporten)

“Den ofte hørte påstand om, at indvandrere belaster statskassen står for skud.”

Opdate. Ritzaus Bureau tog historien, og den er dermed i alle større medier. Afhandlingen kan downloades på AU.dk (106 sider), og selv hvis man tager den absurde rapport for pålydende, så holder historien ikke.

“It is noticed that import is influenced more by immigration than export is. The coefficient for import is approximately 150% greater than for export..” (s. 58)



19. januar 2010

Lektor: Når vi føjer truende islamister, så handler vi rationelt og styrker vestlig tankegang

Information har gravet dybt for at finde kulturrelativistiske forskere til en længere artikel om Muhammedsagen. Fra fredagens udgave – Princippernes storhed og fald.

“Marco Goli, der er lektor på den sociale højskole i København ser dog et behov for at komme væk fra den tankegang, der ligger bag tegningerne. Den er nemlig i sin grundessens lige så ekstremistisk som den reaktion, der er på dem. Han har netop sammen med lektor ved Institut for Globalisering ved Roskilde Universitet, Shahamak Rezaei, udgivet bogen Krigens hus, hvor man har spurgt 1.113 unge muslimer i alderen 15-30 år om blandt andet Muhammed-tegningerne. 80 procent af de adspurgte køber ikke idéen om, at tegningerne skulle være udtryk for ytringsfrihed, men ser dem derimod som en udtryk for magtanvendelse over for mindretallet. Og Goli mener da heller ikke, at tegningerne går hånd i hånd med det ansvar, som ifølge traditionel vestlig tankegang, følger med ytringsfriheden. At gøre noget, fordi man kan, er ikke udtryk for ytringsfrihed…

Han håber således, at det er den erkendelse, dansk presse er ved at nå til. At ytringsfrihed primært er minoriteternes mulighed for at komme til orde og ikke et magtmiddel, man kan bruge som et værktøj fra majoriteten til at banke minoriteten på plads. For ham at se er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt volden har vundet, eller hvem der banker hvem på plads, men om at man i Danmark vender tilbage til vores oprindelig udgangspunkt…

»Når man vurderer konsekvenserne af sine handlinger, er det så at sidestille med censur? Måske ser man bare lidt længere, måske agerer man faktisk bare, som man traditionelt har gjort i Vesten – man laver en cost-benefit analyse – man handler rationelt og pragmatisk. Det er sådan set det, der er vores styrke i modsætning til ekstremister med fastlåste værdier,« siger Marco Goli.

[…]

Og selvom alt tilsyneladende er fryd og gammen i Norge, findes der også stemmer der, der mener, at man har fået sine principper galt i halsen. Jørgen Jensehaugen er forskningsassistent og redaktør af Journal of Peace Research ved International Peace Research Institute i Oslo (PRIO). Han mener, at man nu i Norge – som i Danmark i 2008 – begår mange fejl, når man i sympati med Kurt Westergaard nu forsvarer de tegninger, som mange i første omgang fandt at være en unødig provokation.

»… Det ville være mere principfast at sige, at Kurt Westergaard har begået en fejl… « siger Jørgen Jensehaugen.

I stedet prøver man at male et falsk billede af sig selv ud fra en ikke særlig vestlig ide om ytringsfriheden som et urokkeligt princip…

»Hvis man virkelig var så principfast, burde man både forsvare Kurt Westergaard og antisemitiske fremstillinger af jøder som griske mennesker med store næser. Men hånden på hjertet: Det er vel de færreste, der mener, at det giver mening ud fra en ide om ytringsfrihed?« siger Jørgen Jensehaugen.

Det, at antisemitisme over en bred front er tabu, mens islamofobi er mainstream, viser for Jørgen Jensehaugen blot, at der altid er en kontekst, når man taler ytringsfrihed.



8. januar 2010

– og ingen tør kræve kulturel assimilation

En ny undersøgelser viser at integration ikke modvirker radikalisering, og på TV2news kunne man i dag høre Abdul Wahid Pedersen give det ikke-muslimske Danmark skylden. Vi er ikke inkluderende nok, og moralen var at radikalisering opstod når samfundet ikke gav Islam nok respekt. Man behøver ikke se på antallet af terrorangreb i Mellemøsten, for at konstatere, at det er rendyrket apologi. Når Danmark bliver muslimsk, vil Wahid Pedersen’erne strides om hvem der islamiske på den rigtige måde.

Fra dagens Jyllandsposten, hvor forskere fortæller det konservative har på ryggraden. Det handler ikke om job og uddannelse, men kulturel integration, assimilation – Integration stopper ikke ekstremister.

“En undersøgelse viser, at danske muslimer med radikale islamistiske holdninger er veluddannede, har job og taler godt dansk.

Der findes unge muslimer i Danmark, som siger, at de med vold vil forsvare islam mod de vantro, og at sharialovgivning skal erstatte demokratiet, hvis muslimer er i flertal i samfundet.

Ifølge en interviewundersøgelse fra Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser på Aarhus Universitet er de samme unge mennesker samtidig formelt set velintegrerede i samfundet…

Konklusionen på undersøgelsen er, at mere integration ikke begrænser radikale holdninger…

Undersøgelsen består af interview med 1.113 repræsentativt udvalgte 15-30 årige muslimer i Danmark fra 12 forskellige lande.”

Undersøgelsen er foretaget af Shahamak Razaei og Lene Kühle, der mener tiltag mod radikalisering blot vil gøre problemet værre. Samme forklarer Magnus Ranstorp i dagens Metroxpress, og mon ikke Abdul Wahid Pedersen får sin vilje på lang sigt – mere Islam.

Oploadet Kl. 17:31 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper