17. december 2016

Thomas Hoffmann: Forskere anskuer Islam ‘vulgærmarxistisk’, som ‘en form for illusorisk overbygning’

Sidste lørdag var professor Thomas Hoffmann gæst i Deadline til en debat om dansk islamforskning, og blot ved at bekende sig til en apolitisk tilgang, kom han til at stå i modsætning til professor Garbi Schmidt, der mente det var hendes opgave at nuancere synet på Islam. At fortæller danskerne, at Islam i virkeligheden ikke var noget farligt noget, og at muslimer ikke nødvendigvis var særligt religiøse.

I indslaget henvises der til Tina Magaard og Tim Jensen, og udsendelsen kan anbefales. Her en bid fra Thomas Hoffmanns nylige redegørelse i Berlingske – Er islamforskning tilstrækkelig kritisk?.

“‘Min primære anke er, at der er en tendens til, at religion bliver negligeret i forskningen til fordel for alle hånde politiske, sociologiske, kulturelle og psykologiske forklaringsmodeller. Det bliver meget let en vulgærmarxistisk variant af, at religion blot er en form for illusorisk overbygning, og at det i virkeligheden er nogle mere substantielle kræfter, der er på spil, når det gælder islam. Religionen bliver forklaret med alt mulig andet end religionen selv. Det sådan noget man hører, når der bliver sagt, at islam er blevet taget som gidsel i jihadismens navn. Eller at ekstremisme blot er randfænomener, der slet ikke er kendetegnende for islam. Men det er problematisk at affeje kontroversielle emner med, at de blot er randfænomener.På den måde kan man sige, at der er tale om en religiøs hvidvaskning.

… Som forsker er man nødt til at have en vis solidaritet med det emne, man forsker i. Men man risikerer at få så stor empati med subjektet, at det bliver til solidarisk empati. Man er altså nødt til også at sætte sig ind i de mere dysfunktionelle sider af sit emne.'”

(Professor Tim ‘Islam eksisterer ikke’ Jensen)

“Jeg kan ikke sidde og konsekvensberegne på hvordan offentligheden, fra højre mod venstre til midten – vil tolke og bruge mine budskaber. Jeg kan kun udtale mig om det som min forskning berettiger mig til. … Lige så snart man siger noget, uanset hvor ukontroversielt det er, så fortolker folk det på vidt forskellige måder, derfor kan jeg ikke forudsige, hvad det jeg siger, kan blive brugt til. Derfor må jeg simpelthen bare sige det min forskning berettiger mig til.” (Thomas Hoffman, 10. december 2016)

“… vi er ikke politikere, vi skal ikke være politikere, men netop fordi vi deltager i en politisk debat, så er det jo klart, at – bare se på de tråde der er under diverse indlæg, artikler, blogs eller hvad det. Hvor vores udsagn bliver jo opfattet som værende partsindlæg i en politisk debat. … Jeg prøver ikke at trække i en anden retning, jeg prøver måske at præsentere nogle andre perspektiver i forhold til hvad det er der foregår. Hvor jeg siger, at det debatten kan gå hen og blive ensidig. For eksempel, at der er enorm meget fokus på muslimers religiøsitet, om muslimer som værende specielt religiøse, at det sikkert er farligt, men vi kan jo sige, at der jo er mange muslimer, for hvem det at være muslim ikke betyder noget.” (Professor Garbi Schmidt, 10. december 2016)

“Jeg tror altså også, at vi har haft så meget i medierne og blandt politikerne om islams mørke sider, at nogle forskere har sagt, at vores opgave som debattører, og som bidrager til den pluralistiske oplyste debat. Det er ikke at komme med mere af det, det er tværtimod at nuancere debatten ved at pege på islams mangfoldighed.” (Tim Jensen, 11. marts 2016)



11. marts 2016

Marxistisk islamforskning: “… i islamforskningen er der en tendens til at nedtone islams betydning”

I kølvandet på udgivelsen af mit historiespeciale ‘Vejen til Damaskus – Dansk islamforskning 1885-2005’ (2008), var jeg et par dage i centrum af den danske islamdebat. Intet der kommer frem i ‘Moskéerne bag sløret’ er nyt, og som man kunne forvente har flere medier allerede nu påbegyndt modangrebet. Ingen imam er nogensinde citeret korrekt, ej heller på video. Det hele foregår naturligvis sideløbende med islamisters klapjagt på TV2’s muldvarpe.

TV2-serien vil blive en integreret del af bloggosfærens erfaringskatalog, på samme måde som ‘Undercover Mosque’ (Channel 4, 2007) og ‘Imamernas Råd’ (SVT, 2012) er det. Fokus i den brede offentlighed vil fortsat være på enkelte imamer, ikke Islam som sådan. Vi starter forfra hver gang.

Islamforskningen er en stor del af problemet, men ikke kun. Tina Magaard, Mehdi Mozzaffari og Mehmet Necef har sagt sandheden i årevis, uden det har gjort en videre forskel, og de er alle venstreorienterede. Der er en ubalance. Enhver der ikke bakker ind i debatten fra venstre, får slet ikke taletid. Når Rushys Roulette dækker emnet, så er der kun venstreorienterede i studiet. Herunder Jon Stephensen, der afviser enhver ubekvem oplysning med ‘det tror jeg ikke’. En historiker som Lars Hedegaard er helt fraværende, men hvorfor er en nulbon-teaterchef interessant? Når man tænder for P1 er det folk som Garbi schmidt og Brian Arly Jacobsen.

Professor Thomas Hoffmann er blevet mere ærlig, men han balancerer på et knivsæg, og mest citerede forsker de senere uger har formentligt været den relativt ukendte adjunkt Niels Valdemar Vinding. Han er så langt fra sandheden som man kan komme, en parodi på den Bæk Simonsen’ske skole, men det er i sidste ende ham der repræsenterer videnskaben.

Fredag dedikerede Jyllands-Posten en dobbeltside til den danske islamforskning, og det er ubetinget godt. De ukritiske forsvinder næppe fra medierne, men man kan da håbe at de i fremtiden får modspil. I så fald vil de tabe stort. Det er ikke nemt at markedsføre krig som værende fred.

(Professor Jørgen Bæk Simonsen til ‘Islamophobia’-kongres i Bellacenteret, 2006; Foto: Snaphanen)

Fra JP.dk – Islamforskning kritiseres for berøringsangst over for islam.

“Dansk forskning i islam har gennemgående været for fokuseret på at forsvare og forklare islam frem for at kaste et kritisk blik på de mere mørke sider i religionen. Det mener nogle islamforskere… Formanden for Forum for Islamforskning, professor Thomas Hoffmann, Københavns Universitet, peger på, at forskningen har forsømt at se på religionen.

… ‘Det er på sin vis meget ironisk, men i islamforskningen er der en tendens til at nedtone islams betydning og i stedet forklare sig ud fra kulturelle, politiske og økonomiske faktorer og sige, at det er ligegyldigt, hvad der står i helligskrifterne,’ siger han.”

Fra Har forskerne overset islams mørke sider? (kræver login).

“Jyllands-Posten har ringet til ham [Thomas Hoffmann, Kim], fordi forskere som Mehdi Mozaffari, Tina Magaard og Mehmet Necef angriber islamforskningen i Danmark for at være berøringsangst og for ukritisk over for de emner, som en række TV 2-programmer om moskéer på det seneste har taget op.

Havde vi haft en mere kritisk forskning, kunne man have afdækket, hvad der foregik bag de lukkede døre, og politikerne ville have haft et mere oplyst grundlag at handle ud fra, lyder et af kritikpunkterne. Et andet kritikpunkt er, at islamforskerne har fungeret som islams advokater frem for at gå kritisk til værks eksempelvis over for læsningen af Koranen.

Ifølge Hoffmann går danske forskere til islam og beslægtede emner på forskellige måder, men han giver kritikerne ret i, at en bestemt tilgang i mange år har spillet en dominerende rolle…

Tina Magaard er lektor ved Aarhus Universitet og har i mange år efterlyst en reform af islamforskningen, som, hun mener, har tendens til at blive for undskyldende og skyde skylden for integrationsproblemer over på danskernes racisme.

‘… jeg oplevede, at der i islamforskermiljøet var stærk modstand mod at tage de problemstillinger op. Social kontrol, juridiske parallelsamfund, islamiske autoriteter, der blokerer for integrationen, islamistiske bevægelser, der mener, at de er ved at erobre Europa osv., er alle ting, som jeg før har påpeget og fremlagt empiriske beviser for. Men det er i høj grad blevet benægtet, bortforklaret eller ignoreret af islamforskermiljøet,’ siger hun og tilføjer:

… Mehdi Mozaffari, professor emeritus på Institut for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser ved Aarhus Universitet, peger på, at den amerikansk-palæstinensiske Edwards Saids banebrydende værk ‘Orientalismen’ fra 1978 har sat afgørende spor i det danske forskningsmiljø.

‘Den grundlæggende tankegang er, at muslimer ikke har ansvar for deres egen situation, fordi det er Vestens og kolonialiseringens skyld,’ husker han fra sit første møde med islamforskningen, da han som iraner kom til Danmark i 1981.

‘Hvis man i en artikel antydede, at islam kan kritiseres, og at ikke alt er Vestens ansvar, blev det opfattet som racistisk, og man blev bombarderet som højreekstremist. Jeg oplevede et stort pres på universitetet,’ siger han.”

Mehmet Necef bliver mere konkret – Lektor: Marxisme i dansk islamforskning.

“Ifølge en af kritikerne, lektor Mehmet Necef fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, indgår der en marxistisk tænkning i tilgangen. …

‘I hele denne her teori indgår et mix af marxisme. Engang var den marxistiske teori, at borgerskabet udnytter arbejderklassen. Men arbejderklassen skuffede mange vestlige intellektuelle, fordi arbejderne ikke udlevede de socialistiske drømme. Så i 1960’erne ændrede man hierarkiet, så det i stedet var amerikansk imperialisme for oven og den tredje verden for neden – men der var stadig et hierarki,’ begynder han.

‘Men så gik det heller ikke længere med den tredje verden. Jeg kan huske min egen skuffelse – jeg var selv en af de vestlige intellektuelle – da det kommunistiske Vietnam overfaldt Cambodja, der var Pol Pot, der var bådflygtninge, der flygtede fra Vietnam og så videre. Men så blev den hierarkiske teori reddet af de muslimske indvandrere. Så nu hedder den: Majoriteten i f.eks. Danmark mod den muslimske minoritet.‘”



31. juli 2014

Uhrskov: Professor Garbi Schmidt bruger greencard-fiasko til at gøde jorden for muslimsk indvandring

Morten Uhrskov kommenterer reaktionerne på Inger Støjbergs tilnærmelse til Dansk Folkeparti. Professor Garbi Schmidt tager for mig at se prisen, med det der vanskeligt kan tolkes som andet end en hvid løgn i islamiseringens tjeneste. Fra Rappen i andedammen.

“Bølgerne er gået højt her i den sene agurketid, fordi Venstres Inger Støjberg et par postgange for sent vil få det til at se ud, som om Venstre er blevet ligefrem rå på udlændingeområdet. … Her følger blot tre eksempler på personer, der har nået at blamere sig inden for de sidste par dage.

Den historieløse og uvidende Jacob Mchangama … Indtil 1983 opererede man herhjemme slet ikke med retskrav, hvad angik udlændinge. Der var alene tale om et administrativt skøn, fordi man tidligere var fuldt ud klar over, at Danmark ingen indflydelse har på flygtningestrømme med meget mere, der sker uden for dansk jurisdiktion. Men denne administrative praksis betød jo så, at man kunne skelne lige så tosset, man ville, hvis det var det, man ville. Alligevel påstår Jacob Mchangama med hovedet under armen, at det ville være grundlovsbrud, hvis man på den ene eller anden måde stiller forskellige krav til forskellige grupper. Grundlovsbrud i forhold til mennesker, som ikke har noget krav på Danmark i form af statsborgerskab eller allerede bevilget opholdstilladelse? Herre du milde. I hvilken menneskerettighedsautomat har Jacob Mchangama trukket sine juridiske kvalifikationer?

Den morsomme professor … Garbi Schmidt er professor ved RUC og generelt en festlig type, der ikke lader sig gå på af noget så kedsommeligt som fakta. Garbi Schmidt har netop udtalt, at Inger Støjberg ikke har forstået, at den såkaldte greencard-ordning er beviset på, at muslimske indvandrere klarer sig glimrende. Garbi Schmidt udtaler således:

‘Hvis du går ind og kigger på, hvem der har fået greencard i Danmark i 2013, så er nummer et Pakistan, nummer to er Iran og nummer fem er Bangladesh. Det er altså muslimske lande.’

Der er bare lige den hage ved det, at greencard-ordningen har vist sig at være en dundrende fiasko med blot 29 procent i beskæftigelse med det, de hævdede at være uddannet til. 43 procent var beskæftiget med ufaglært arbejde, mens 28 procent gik arbejdsløse. Rapporten er fra oktober 2010, og i en opfølgning fra i år ser det endnu værre ud, idet 80 procent tager ufaglærte jobs, arbejder sort eller er ledige.

Denne eklatante fiasko bruger Garbi Schmidt dog til at sige, at det er en strålende idé med noget mere muslimsk indvandring. Det er da ret skægt, er det ikke? Gad vide, i hvilken baggård Garbi Schmidt har købt sine eksamenspapirer?

Vores allesammens retsindige Birthe Rønn Hornbech … der er slet ingen tvivl om, at der findes somaliere, der kan tale flere sprog end Inger Støjberg, end Birthe Rønn Hornbech og end undertegnede. Sagen er blot den, at det er vældig interessant for os andre at se, hvordan den samlede gruppe af somaliere klarer sig. Her går det sjovt for sig. Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64 årige somaliere var i 2012, hold nu fast, på 28 procent (side 34), lavest af samtlige målte grupper. For danskere var den 74 procent. Der er virkelig noget at hente der, Birthe Rønn Hornbech, med de der somaliere, der kan flere sprog end Inger Støjberg.”



29. juli 2014

DR & Garbi Schmidt mod Støjberg: Højreekstremisme er ‘et større problem’ end islamisk ekstremisme

Selvom Inger Støjbergs ‘imam kaster skam over islam’-kommentar indikerer total mangel på viden om islams religiøse fundament, så kom der som ventet ikke kritik fra landets mange statsansatte forskere desangående. Islamforsker Garbi Schmidts kritik af Støjbergs kronik omhandler alt andet, og inkluderer sågar et par virkelighedsfjerne islam-apologetiske perler. Fra DR Online – Professor: Støjberg har fået flere ting galt i halsen.

“Der er flere punkter i Inger Støjbergs (V) argumentation, der ikke holder, når hun i en kronik i Berlingske skriver, at der skal stilles strengere krav til indvandrere fra ikke-vestlige lande end indvandrere fra vestlige lande.

Det vurderer professor Garbi Schmidt fra Roskilde Universitet, som blandt andet peger på Støjbergs udmelding om, at der er ’stor forskel på evnen og viljen til integration’, alt efter om man kommer fra eksempelvis USA eller Pakistan. …

Samtidig har Inger Støjberg tilsyneladende valgt at tage skyklapper på, når hun omtaler ekstremistiske tendenser i muslimske miljøer i Danmark, lyder kritikken.

– Det er jo ikke det eneste miljø, hvor ekstremisme finder sted. Andre dele af samfundet er hun forholdsvis blind overfor. Højreekstremisme er et eksempel, og hele spørgsmålet om ekstremisme i Danmark er i det hele taget et større problem.



29. juni 2014

Netdating: Muslimske kvinder skriver med danske mænd – får hadefulde breve fra mandlige muslimer

Bagsiden ved Islam serveres ofte gemt i en succeshistorie. Et eksempel fra Ekstra Bladet – Muslimske kvinder vil date danske mænd.

“Single.dk er en af de datingsider, som de sidste seks måneder har oplevet en stigning på 38% i antallet af kvindelige muslimske medlemmer. … Jonas Cronfeld fra Single.dk fortæller at ved at krydse anonymiserede data, opdagede de, at størstedelen af de muslimske kvinder primært kommunikerer med danske mænd. … Garbi Schmidt, professor på institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet mener, at det er en positiv udvikling, som er igang. …

– Tør etniske danske mænd at date muslimske kvinder?

– Der er nogle kulturelle barrierer, som gør, at danske etniske fyre måske ikke lige hopper på vognen. Det kan være noget med tørklædet, for hvis de bærer det på profilbilledet, så signalerer de, at de er troende muslimer, og det er sjældent, at en ikke-muslimsk mand får lov til at gifte sig med en muslimsk kvinde, uden at han konventerer til Islam…

– Netchat er ikke nødvendigvis fysisk kontakt. Det kan være værre at sige til familien, at man til en fest har mødt en dansk fyr, som man vil være kæreste med.

Det er dog ikke alle, som synes, at det er okay. Nogle af disse kvinder fra Single.dk har nemlig modtaget negative modreaktioner.

– Vi har desværre modtaget anmeldelser fra disse kvinder, fordi de ud over kærlighedserklæringer også modtager hadefulde breve fra mandlige muslimer, der mener at deres opførsel er skamfuld og skal stoppes, fortæller Jonas Cronfeld fra Single.dk.”

Oploadet Kl. 22:03 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


7. april 2014

Metroxpress: Nydanske kvinder (såsom tyrkiske Fatima) vil gerne date danskere, men de har fordomme

Absurd artikel i dagens Metroxpress, der smider en ‘uvidenskabelig undersøgelse’ på forsiden, som bortforklarer ære & skam-kulturens problematiske bagside. Fra Metroxpress – Nydanske kvinder: Etnisk danske fyre tør ikke score os (s. 8).

“På professionshøjskoler og universiteter har nogle nydanske kvinder svært ved at finde kærester… 71 ud af 100 nydanske kvinder svarer – i en uvidenskabelig undersøgelse, metroxpress har lavet – at de vurderer, at etnisk danske mænd undlader at kontakte dem til fester – alene fordi de er nydanske af udseende. 59 af de 71 mener, det skyldes, at fyrene tror, at deres religion og familie ikke tolererer, at de ’ser’ en dansk fyr, skriver metroxpress.

– Hos mange danske fyre dominerer den fordom, at de får ballade med brødre, fædre og fætre, hvis de henvender sig til en nydansk kvinde, siger studerende Helen Ali fra Forening for Unge Nydanske Kvinder.”

(Metroxpress, 7. april 2014: “Nydanske kvinder vil gerne dato Bo og Tim”)

“Det er et problem, at danske mænd… udelukker dem ved at komme dem i kategori på forhånd.” (Garbi Schmidt, professor i interkulturelle studier på Roskilde Universitet)

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


3. januar 2014

Professor Garbi Schmidt: Efterkommer-kategorien er unødvendig, får nogle til at ‘føle sig ekskluderet’

Et panel nedsat af den franske regering har fremlagt en række tiltag, der skal få muslimer til at føle sig hjemme i det sekulære Frankrig. Et af forslagene er eksempelvis, at medierne “should be prohibited from referring to people’s nationality, religion or ethnicity in public”. Multikulturalisterne er villige til at gå langt for at sløre konsekvenserne af deres politiske valg, og professor Garbi Schmidt er ingen undtagelse. Her lidt fra en kommentar hun har begået på Opinionen.dk – Har vi brug for begrebet ‘efterkommer’?

“Èt begreb dukker ofte op i forskning om etniske minoriteter i Danmark. Begrebet bruges ikke mindst af Danmarks Statistik, og er en de tre kategorier, som den danske befolkning statistisk deles op i: Personer med dansk oprindelse, som har mindst en forældre, som både er født i Danmark, og er dansk statsborger; og indvandrere og efterkommere, hvor ingen af en persons forældre er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, men hvor indvandrerne tillige er født i udlandet, mens efterkommerne er født i Danmark.

Både forsknings- og samfundsmæssigt er det værd at spørge, om kategorien er nødvendig, og hvad den bibringer af viden? … Enten er man indvandrer, eller også er man det ikke. Mellemkategorien giver ikke mening. …

Man kan selvfølgelig sige, at det er en god ting at vide, hvordan det går med integrationen af indvandrernes børn. Klarer de sig bedre eller dårligere, end deres forældre? Problemet er, at kategorien giver et skævvredet svar på det spørgsmål: mange børn af indvandrere bliver slet ikke regnet med, fordi en eller begge deres forældre har fået dansk statsborgerskab, og efterkommerkategorien dækker således ikke dem. Kategorien siger intet om integrationen: Der vil være unge, der ift. en række socioøkonomiske parametre er dårligt integrerede, selvom deres forældre har dansk statsborgerskab, og der vil være de unge, som ifølge de samme parametre er rigtigt godt integrerede, selvom deres forældre ikke er danske statsborgere. Dette eksempel understreger, hvor upræcis en kategori, som efterkommer-begrebet dækker over. …

Begrebet betyder, at en gruppe herboende borgere statistik falder i en mellemposition, hvor de hverken er indvandrere eller danskere, på baggrund af et valg, som deres forældre har foretaget. … Men man kan spørge sig, om spørgsmålet om forældres statsborgerskab er vigtigere information til at forstå samfundsgrupper og individer, end fx deres socio-økonomiske forhold, eller om de oplever sig selv som danske og i de fleste sammenhænge ville blive opfattet sådan?

Men gør det så meget? Sagen er, at videnskabelige og statistiske begreber og kategorier er magtfulde. … Endeligt ved vi ikke, om begrebet faktisk får nogle til at føle sig ekskluderet fra vores nationale fællesskab. Af disse grunde giver det mening at diskutere, om vi i Danmark overhoved skal beholde kategorien ‘efterkommer’ som statistisk kategori.”

Oploadet Kl. 08:25 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


19. august 2013

Ritzaus Bureau (DR mv.): Flere kristne østeuropæere ‘vil nuancere’ billedet af muslimsk indvandring

Selvom historien lanceres på en niche-avis, så endte den via Ritzaus Bureau i DR’s mange organer, herunder DR Online og Radioavisen. Naturligvis uden Garbi Schmidts fornuftige indvending. Problemet har aldrig været danskernes syn på ‘den gennemsnitlige indvandrer’, men herboende muslimers opførsel overfor ‘den gennemsnitlige dansker’. Fra Kristeligt Dagblad – Kristne indvandrere ventes at blive flere end muslimske.

“Rumænerne Daniel Romulus og Veronica Oprea blev trætte af lave lønninger i deres hjemland. … Derfor lånte de for godt et år siden penge til flybilletter og flyttede til Danmark. De fik job som avisbud og går seks nætter om ugen med aviser i København. Nu er der råd til nyt tøj. …

De ved det ikke selv, men det rumænske par er led i en historisk forandring af indvandringsmønstret i Danmark. Mens indvandringen siden 1970’erne og op gennem 1990’erne var domineret af mennesker fra den muslimske verden, kommer de fleste indvandrere i dag fra kristne lande.

Tilstrømningen er så stor, at der om ganske få år vil være flere herboende kristne indvandrere end muslimske indvandrere. Det vurderer Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Københavns Universitet med speciale i migration og medredaktør på bogen ”Tørre tal om troen. Religionsdemografi i Danmark i det 21. århundrede”.

[…]

”Der er ingen tvivl om, at den her udvikling er kommet for at blive,” siger Mogens Mogensen, ph.d. og konsulent med speciale i religions- og kulturmøde. …

Den voksende tilstrømning af kristne fra andre lande vil ændre vores forestilling om indvandrere, vurderer både Mogens Mogensen og Brian Arly Jacobsen.

Det vil nuancere billedet af, hvad en indvandrer er i religiøs og kulturel henseende. Mange danskere sætter lighedstegn mellem kategorien indvandrer og en dårligt uddannet muslim fra Tyrkiet eller Pakistan. Men…,” siger Brian Arly Jacobsen.

[…]

… det er Garbi Schmidt, professor i kultur- og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet med speciale i multikulturalitet, ikke enig i: Tilstrømningen af kristne vil ikke forandre vores opfattelse af indvandrere, mener hun.

”Jeg tror ikke, at ændringen vil have den store betydning for debatten om indvandrere. Islam vil fortsat spille en rolle i debatten, fordi muslimer har synlige religiøse markører, islam er blevet en dansk religion, og islam siden den iranske revolution i 1970’erne er blevet betragtet som en magtfaktor. Omvendt har der altid været store grupper af indvandrere i Danmark såsom tyskere og svenskere, som man ikke lægger mærke til. De er her bare,” siger hun.”



12. september 2012

Ugebrevet A4: Danskerne er ikke racister, men diskriminerer kulturer, som vanskeligt lader sig integrere

Man kan ikke bruge sådanne undersøgelser til meget, men det da tankevækkende, at et lille flertal af de adspurgte foretrækker gæstearbejdere der er mørke i huden. En modsatrettet tendens, der indikerer at danskere netop ikke foretrækker folk der ligner dem selv. Danskerne har dårlige erfaringer med Islam og tilvandrede storfamilier fra islamiske lande, og man skal nok være universitetsansat for at se modstanden som en urimelig forsvarsmekanisme. Fra Ugebrevet A4 – Hvem vil du give lov til at arbejde i Danmark?

“Hvis en udlænding vil til Danmark for at arbejde, er danskerne ligeglade med personens køn og hudfarve. Til gengæld forsvinder lysten til at give arbejdstilladelse til udenlandske kvinder, hvis de bærer tørklæde. Også selv om de er højtuddannede, taler dansk og har joberfaring fra hjemlandet. … Undersøgelsen er foretaget af Ugebrevet A4 i samarbejde med professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen og analyseinstituttet YouGov. …

“Professor Kasper Møller Hansen, som står bag undersøgelsen, mener, at danskernes skepsis over for tørklæder blandt andet kan skyldes den danske integrationsdebat.

»Dansk Folkeparti har jo talt for, at vi er nødt til at vælge indvandrere, som ligner os selv kulturelt, fordi de efter deres mening er lettere at integrere,« siger han og tilføjer:

»Tørklædet er et meget synligt symbol på noget, der kan opfattes som noget anderledes. Tørklædet er jo ikke bare et tørklæde. Det kan både opfattes som et kulturelt og et religiøst symbol.« …

»Det viser, at danskerne ikke er racister og ikke diskriminerer på hudfarve. Danskerne er ligeglade med, hvilke etniske træk personen har. Det afgørende er de signaler, tørklædet ifølge danskerne sender,« siger Kasper Møller Hansen.”

(Ugebrevet A4, 12. september 2012; se også Tørklædet er et problem)

“Tørklædet bliver ofte beskrevet som værende problematisk. Det sker både i medierne og af politikerne.” (Professor Garbi Schmidt)



2. september 2012

Bogaktuelle Mehmet Necef: Indvandrerforskere betragter ‘nydanskere’ som sagesløse ofre uden fri vilje

Professor Garbi Schmidt mener Mehmet Necef laver en ‘forgrovning’ af virkeligheden, der efter hendes mening er ‘ideologisk’. Besynderligt ordvalg fra en kulturmarxist, der vel må betragte alt som ideologi, ikke bare Necefs konklusion. Fra Kristeligt Dagblad – Sociologer: Indvandrerforskningen har gjort nydanskere til sagesløse ofre.

“Nydanskere bliver i danske forskningsrapporter og bøger alt for ofte fremstillet som sagesløse ofre for racisme og marginalisering. Det mener lektor, ph.d. Mehmet Ümit Necef fra Syddansk Universitet, der sammen med kollegaen, professor i sociologi Henning Bech er på vej med bogen ”Dansk Racisme? Indvandrerforskningens problemer”.

Bogen analyserer en række bøger og forskningsrapporter, der er udkommet mellem 1990 og 2010, om blandt andet indvandreres forhold på arbejdsmarkedet, debatten om tørklæder, nydanskernes mulige overkriminalitet, æresdrab, voldtægter, diskrimination på diskoteker og befolkningens samt politikernes og mediernes holdninger til indvandrere generelt.

”Analysen viser, at den herskende fortælling blandt forskere er, at det danske samfund diskriminerer og er racistisk. Det er den samme faste ramme, hvad enten forskerne analyserer Muhammed-tegningerne, arbejdsmarkedet eller tørklædedebatten,” siger Mehmet Ümit Necef.

Han fremhæver, at en alt for ensidig fremstilling af indvandrere som ofre for diskrimination og racisme i sidste ende har uheldige konsekvenser, fordi disse opfattelser breder sig til andre grupper i samfundet.

”Så sent som i sidste uge forklarede en professor problemerne i Vollsmose med, at det danske samfund marginaliserer de unge. Forskernes tankegang siver ud til andre grupper og når også ud til nogle unge indvandrere, der føler sig som ofre og derfor ikke tager personligt ansvar for deres handlinger,” lyder det fra Mehmet Ümit Necef.”

Mere.

Det er hovedsageligt offermentaliteten, der er skyld i problemerne. Der er en forestilling blandt danske forskere om, at det danske samfund er racistisk og diskriminerer. Den forestilling har bredt sig ned igennem samfundet til gymnasielærere, skolelærere, socialrådgivere, dem der laver integrationsprojekterne, journalister, de studerende og indvandrerne. Det hævdes, at muslimer marginaliseres og andetgøres. Og den fortælling overtager de unge indvandrere. Selv de veluddannede.” (Jyllands-Posten, 26. august 2012; ikke online)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper