I dagens Jyllands-Posten fortæller lektor Marcus Schmidt, at alene rygtet om en lempeligere udlændingepolitik, får flere til at søge asyl i Danmark . Ikke flygtninge i gængs forstand, blot folk der drives af ‘håbet om et bedre liv’. Ingen kvaler, danskerne betaler. Fra Dagbladet Information – Nu får vi alligevel ikke at vide, hvad indvandringen koster.

“Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) har i al ubemærkethed stoppet beregningerne af, hvad indvandringen koster det danske samfund i kroner og øre. …

»Jeg er bare grundlæggende uenig i, at det er særligt vigtigt, eller relevant, den her måde at opstille regnestykket på,« siger Karen Hækkerup.

En arbejdsgruppe under det daværende Integrationsministerium kom således i april 2011 – i en delrapport – frem til, at ikkevestlige indvandrere og deres børn koster Danmark næsten 15,7 milliarder kroner om året (eller 0,9 procent af bruttonationalproduktet), mens de vestlige indvandrere bidrager med 2,2 milliarder kroner.

Men i dag er arbejdsgruppen nedlagt, formanden forflyttet fra integrationsområdet og Integrationsministeriet hedder Social- og Integrationsministeriet. …

»Jeg synes, at det er vigtigt at anerkende, at – ja, det koster penge, at der er mennesker, der er kommet hertil. Mennesker, som ikke er på lige fod, når det drejer sig om sproglige kompetencer, deltagelse på arbejdsmarkedet – og som er overrepræsenterede i kriminalstatistikkerne. Men jeg vil hellere bruge min energi på at løse udfordringerne og problemerne, som vi gør i de mange reformer af førtidspension, kontanthjælp og skat. Bliver det ikke på et tidspunkt mere interessant at finde ud af, om man lykkes med den indsats, man gør? Den holdning har jeg nok,« siger Karen Hækkerup.

[…]

Dr. phil. Gunnar Viby Mogensen, tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed, kalder Karen Hækkerups beslutning »beklagelig«.

»Selv om man godt ved, at det er et problem, så er det interessant, om det vedbliver at være et problem. Jeg har brugt mit liv på at beregne størrelser i samfundet og kan ikke se, at det ikke skulle være interessant at se på de forskellige dele af samfundets husholdningsbudget. Hvad koster børnene, pensionister eller multihandicappede? Og netop sidstnævnte kan man ikke variere antallet af, men man kan variere på antallet af ikke-vestlige indvandrere. Så kan man have mange menneskelige følelser herom, men det bør da være synligt,« siger Gunnar Viby Mogensen og fortsætter:

»Jeg har engang diskuteret det her med Marianne Jelved, hvor hun sagde: Du glemmer, at sådan kan man ikke opgøre omkostningerne til for eksempel flygtninge op, for dem tager vi ikke imod at økonomiske, men menneskelige grunde. Men hvis vi skal have det synspunkt, at det vi gør i velfærdspolitikken, ikke koster noget, hvis det er af menneskelige grunde, så skal vi jo heller ikke regne på omkostningerne til netop børn, pensionister og multihandicappede«.”

Lektor Marcus Schmidt, formand for Foreningen for Direkte Demokrati var gæst i onsdagens Apropos på P1, der havde Demokrati og Direkte styre som emne.

Marcus Schmidt, lektor: Demokrati er jo også det, at det er befolkningen der bestemmer fremfor, at det går efter sådan eliternes referencer, altså.

Birgitte Dalgaard, P1: Men der kommer så måske ikke så meget fremdrift i landet?

Marcus Schmidt: Gør det noget – hvis vi tager sådan et land som Schweiz. Altså det har en af verdens højeste levestandarder, Schweiz har faktisk flere indvandrere – mener jeg, end Danmark, og er da på mange måder et fremsynet samfund, som er bedre fungerende end de fleste lande i Europa.

Argumentet er lige til hundene. Som om det at have en positiv holdning til indvandring, i sig selv er udtryk for fremsynethed og fremdrift. Der er et eller andet galt med den kritiske sanse, når en lektor definitorisk udelukker at indvandring/multikultur kan være en dårlig ide.

Men ok, hvis han insisterer, så lad os da få en folkeafstemning om de årligt tilbagevendende naturaliseringer.