9. januar 2015

Mere islamistisk vold, flere bortforklaringer, men også info om jihad-begrebet, frygten for borgerkrig…

Terroraktionen i Frankrig udviklede sig i dag til to netop afsluttede gidselaktioner. Da DR’s radiokanaler tilsyneladende kun live-dækker sport, stillede jeg ind på Radio24syv, der i dag har fungeret som en slags TV2 News-radio. Niveauet var ikke højt, men selv blinde høns kan finde korn, og timelange udsendelser vil altid have lidt sandhed i sig. Nok så megen politisk korrekthed, kan ikke sløre virkeligheden.

(Gidselaktion i Kosher-supermarked ved 26-årige Hayat Boumeddiene og 32-årige Amedy Coulibaly)

Jeg lagde ud med en debat mellem Kristeligt Dagblads Erik Bjerager og SF’s Ozlem Cekic om herboende muslimers behov for afstandtagen. De var stort set enige, men fra hver sin vinkel. Førstnævnte pointerede blandt andet at langt de fleste muslimer i Danmark var gode demokratiske tilhængere af det liberale demokrati, men lidt senere kunne man høre Cekic rationalisere, at man jo ikke måtte ikke gøre det til et spørgsmål om Islam, for det ville kun skabe splittelse. Point taken: Muslimer er gode demokrater, i det omfang det er forenelig med islamiske dogmer.

Løbende rapporteredes fra Paris, blandt andet af Gertrud Højlund og Thomas Noppen. Gennemgående ekspert var Hans Jørgen Bonnichsen, der intet konkret kan få over sine læber, og derfor tvinger sig selv til at aflire banaliteter.

Overstuderede kulturmarxister var selvfølgelig også en del af dagens ekspertpanel, men de lød overraskende defensive. Rasmus Boserup sagde intet absurd, og selv Brian Arly Jacobsen understregede, at (islamiske) terrorister ikke er motiveret af fattigdom og social ulighed. Dominique Bouchet vævede om identitetsproblemer, men Thomas Jøhnk Hoffmann var forbavsende virkelighedsnær. Han lagde ud med at fortælle, at martyr-begrebet kendes fra alle religioner, at den første martyr var Jesus, men understregede så, at martyriet indenfor Islam (shaheed) er koblet på jihad-begrebet. At det ikke drejede sig om at dø for sin religion, men om at dø i kampen for Islam.

To af dagens mange journalister/eksperter nævnte blandt andet risikoen for borgerkrig. Noget Mogens Glistrup skrev om i 1980’erne, hvad Lars Hedegaard, Mogens Camre og Ole Hasselbalch netop har udgivet en bog om. Det går langsomt fremad, og en hævet Koran ved onsdagens demonstration på Place de la République, medførte angiveligt buh-råb fra vrede franskmænd. På samme måde fortælles det, at der i dag opstod skænderier og håndgemæng mellem arabere og jøder udenfor politibarrieren ved Kosher-supermarkedet. Franske medier har sikkert flere detaljer.

Fremhæves negativt må professor Mark Sedgwick, der har boet det meste af sit voksne liv i Egypten, og ifølge en boganmeldelse konverterede til Islam i 1990. Hans islamiske navn er ‘Abd al-Azim’ (Abd, arabisk for slave), og de formidlingsmæssige bidrag er rendyrket apologi. Her fra Ekstra Bladet – Islam-professor: Angrebet har intet med islam at gøre.

“Ekstra Bladet har talt med Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i islam. Ifølge professoren er det svært at sige noget generelt omkring, hvorfor nogle muslimer tyer til vold i disse situationer. … Ligesom kærligheden til Jesus findes i forskellige former, er der forskellige former for islam. I de to største trosretninger, Sunni- og Shia-islam ser man forskelligt på tegningerne.

– Mange Sunni-muslimer tror på, at man skal holde sig fra at visualisere islams profeter. Og blandt nogle følgere i Shia-islam er der ikke unormalt at have billeder af profeter. Derfor kan man ikke sige, at alle muslimer bliver stødt over tegningerne af Muhammed, siger Sedgwick. …

– Der er tale om mennesker, der har fortolket deres religion, som de selv har lyst til, siger Sedgwick, hvis bekymring skal findes andetsteds.

– Tidligere terrorangreb i Danmark har været begået af folk, der ikke har været de skarpeste knive i skuffen.”

(Islamforsker Mark ‘Abd al-Azim’ Sedgwick; Youtube, Studies in Comparative Religion)

“Terrorisme er ikke opfundet af muslimer…” (Terrorisme før 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

“Terrorangrebet den 11. september 2011 kunne have været forudset… Terroristerne håbede nemlig, at USA’s præsident Bush ville kalde kampen for et korstog mod islam, og de fik ønsket opfyldt…” (Terrorisme efter 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

Bonus-info: Blandt de Ph.d-studerende ved Sedgwicks institut er konvertitten Kasper Mathiesen, der i en opdatering på Facebook mere end antyder at de senere dages begivenheder er en ‘false flag’-aktion iscenesat af Mossad.



28. november 2011

Moderate muslimer, moderate islamister, moderate salafister – “Jeg kan dufte friheden.”

For nogle uger siden satte Ulrik Høy i Weekendavisen ord på den tendens medierne har til sort/hvid-tænkning i forhold til ‘det arabiske forår’. Det er som han så rigtigt skriver, ren ønsketænkning at tro ‘de hvide’ kommer til syne, blot fordi man vælter ‘de sorte’. ‘Moderat’ islamisk parti vandt valget i Marokko, skrev DR Online i går, men etiketterne bruges i flæng, og eksistensen af ’sorte’ jijadister, gør selvfølgelig ikke islamistiske ekstremister til ‘hvide’ demokrater.

I sidste måned gav Lasse Ellegaard en analyse i Dagbladet Information af det tunesiske valg, der som bekendt også endte med islamistisk valgsejr. Valgresultatet blev som det er gængs tolket ind i en post-kolonial diskurs, og ligesom kalder kaldte Ennahda for et ‘moderate Islamist’-parti, så lod Ellegaard en ekspert forklare, at partiets succes kunne hjælpe moderate muslimer i Egypten til at holde saudiske wahhabister på afstand. Altid en positiv vinkel.

Forleden talte Tunesiens kommende premiereminister Hammadi Jebali ved et større arrangement i middelhavsbyen Sousse. Her havde han inviteret Houda Naïm fra terrororganisationen Hamas.

“Jebali declared that the occasion was “a divine moment in a new state, and in, hopefully, a 6th caliphate,” referring to the historical system of Islamic monarchies. … The general secretary also echoed Naïm’s words, stating, “The liberation of Tunisia will, God willing, bring about the liberation of Jerusalem.””

(Ennahda’s Hammadi Jebali, 13. november 2011; The Elder of Ziyon)

Det er svært for kulturmarxister, at forklare islamisternes succes i muslimske lande, og en af måderne de forsøger at redde æren på, er det man kunne kalde ‘definitionsnuancering’. Et ypperligt eksempel på dette kunne man høre i Orientering på P1 tidligere på måneden, da professor Mark Sedgewick (AU) gav en introduktion til det netop påbegyndte valg i Egypten.

Delvis transskription…

Vært, P1: … det moderate islamiske Ennadah Ennadah fik et kanonvalg, da tunesierne gik til det første frie valg i den arabiske verden. Om få uger følger Egypten efter, og alt tyder på at islamisterne også her klarer sig rigtigt godt.

Mark Sedgewick, profesor: It’s not necessarily a problem that religious forces are gaining strength, the thing in question is what sort of religious forces are gaining strength. It’s not necessarily a problem, because we shouldn’t assume, that religious forces are becoming anti-democratic.

Birgitte Vestermark, P1; Det er ikke nødvendigvis et problem, at religiøse kræfter vokser i styrke, for det det handler om, er hvilken type af religiøse kræfter der vinder frem. Det er heller ikke nødvendigvis et problem, fordi vi ikke per definition skal regne med at religiøse kræfter er anti-demokratiske. Og det har så også forbindelse til hvilke religiøse grupper der bliver styrket, siger han. En af de stærkeste islamiske bevægelser i Egypten er det islamistiske broderskab. Partiet var frem til revolutionen forbudt… 20 procent af stemmerne er på lang sigt det det muslimske broderskab plejer at få i muslimske lande, men for tiden kan den godt være større…

Birgitte Vestermark: Oprindeligt var safafisterne internt splittede om hvorvidt de overhovedet skulle deltage i den politiske proces eller ej. Flertallet var totalt afvisende overfor enhver form for politisk arbejde, mens et mindretal gik helhjertet ind for politisk handling. De var som oftest tilhænger af voldelige politiske handlinger, og derfor sluttede en stor del af dem sig til terrorbevægelsen Al-Qaeda. Men den balance er nu ved at forrykke sig, forklarer Mark Sedgewick, for antallet af politisk aktive salafister vokser og nu er de delt i tre retninger. De voldelige politisk aktive salafister, de ikke-voldelige politisk aktive salafister og de apolitiske salafister. Og det får betydning for det kommende valg mener professoren.

En af de ting salafisterne kommer til at gøre, er at splitte de islamiske stemmer yderligere. Før gik de islamistiske stemmer udelukkende til det muslimske broderskabs kandidat, nu bliver de splittet imellem en lang række grupper med udspring i det muslimske broderskab. Vi kommer måske til at se to salafistpartier, og nu ser vi også sufier, der ellers har været en apolitisk mystifistisk kult indenfor Islam blive interesseret i politik. Og det ser altså ud til at give os seks forskellige politiske partier der alle kæmper imod hinanden, så det begrænser den potentielle magt og indflydelse hver enkelt af dem vil få, siger han.

Men selv om de islamistiske stemmer splittes, så regner Mark Sedgewick alligevel med, at de bliver pænt repræsenteret i det nye parlament. Selv om vi der betragter valget udefra har en tendens til at fokusere på det religiøse aspekt, så kommer den store skillelinie i egyptisk politik næppe til at gå mellem religiøse og sekulære, men mellem de folkevalgte og hæren – vurderer historieprofessoren.

(Maha Abdullah fra Kairo; Politiken, 28. november 2011: Mød de egyptiske vælgere…)

“Jeg er lykkelig i dag. Egypten har ventet længe på at blive frit.” (Maha Abdullah, hjemmegående)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper