17. marts 2017

Danmarks Statistik: 21,6 procent af alle børn fødes af indvandrere/efterkommere (Syrien, Tyrkiet…)

Jeg har medtaget analysen fra Poul Christian Matthiessen, men Kristeligt Dagblad har også spurgt historiker Henrik Jensen (ja, ham), der mener at ‘udviklingen også kan være positiv’, samt professor Birte Siim, der også ser positive aspekter, da det i integrationsmæssig henseende er ‘udtryk for en succes’. Indvandrerne ønsker, med lektor emeritus Hans Oluf Hansens ord, at ‘cementere deres tilhørsforhold til Danmark’. Man kan vitterlig læse sig dum. Skræmmende registertal i Kristeligt Dagblad – Hver femte nyfødte har udenlandske rødder.

“De seneste års flygtningestrømme kan nu aflæses direkte i fødselstallet. Af de 61.614 børn, der blev født i Danmark i 2016, har flere end hver femte en mor, der er indvandrer eller efterkommer. Og ikke mindst de syriske flygtninge præger fødselsudviklingen.

Mens de fleste børn blev født af kvinder med dansk baggrund, udgjorde syriske kvinder den næststørste gruppe efterfulgt af kvinder med tyrkiske rødder.

I alt blev 18,5 procent født af kvinder, der er indvandrere, og samlet blev hvert femte barn, 21,6 procent, født af kvinder, der er enten indvandrere eller efterkommere.

En sådan udvikling vil præge det danske samfund på flere måder, lyder det fra befolkningsforsker og professor emeritus Poul Christian Matthiessen. …

‘… Der er et økonomisk problem i forskellen på det, de yder til samfundet, og det, de modtager fra samfundet i form af tilskud eller undervisning,’ siger han. …

‘De andre problemer er rent kulturelle og omhandler specielt dele af den muslimske befolkning, der har et andet syn på forhold mellem mænd og kvinder, ytringsfrihed, og i hvilket omfang for eksempel Koranen skal have betydning for, hvordan samfundet indrettes…,’ siger Poul Christian Matthiessen.”

(Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark 1983-2016; Grafik: Habakuk)



20. september 2011

Berlingske Tidende problematiserer forsker der er tilknyttet borgerlig tænketænk…

Fremragende indlæg af Zorro2 på 180 grader, der hudfletter Berlingske Tidendes lyserøde journalistik – Berlingskes brug af “uafhængige” og “førende” eksperter.

“For to uger siden kunne man på Berlingskes hjemmeside læse en artikel af journalisterne Kasper Krogh og Morten Frich om det angiveligt angribelige ved at lektor Christian Bjørnskov (Aarhus Universitet) også er tilknyttet den borgerlige tænketank CEPOS, men at dette ikke er fremgået, når han som forsker har udtalt sig som ekspert i fx lighed.

… Hvis det er et problem at Bjørnskov er tilknyttet CEPOS og bruges som ekspert indenfor sit forskningsområde, hvilke forskere optræder så også som ”forskere” selvom de er eller har været engagerede i organisationer, der kan sammenlignes med CEPOS men har ganske anden politisk/ideologisk profil? Fx Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), Centrum-Venstre Akademiet (CEVEA), Kraka, Progressivt Centrum, Socialistiske Økonomer, osv?

Spørgsmålet blev pudsigt aktuelt i mandags hvor Berlingskes Politiko-redaktør Bent Winther (selv fhv chefredaktør for Information) havde interviewet, hvad han kaldte ”Politikos panel af ni topøkonomer og førende samfundsforskere”.

Udover at ikke en eneste af de ni i Berlingskes ”ekspertpanel” er borgerlige, konservative eller liberale men alle er placeret fra Det Radikale Venstre til et stykke pænt ude på venstrefløjen, så var det bemærkelsesværdigt at mindst tre af de ”førende eksperter” er tilknyttet centrum-venstre organisationer – uden at dette fremgik af artiklen.

Her er så en hurtig liste over forskere der gentagne gange er blevet refereret af Berlingske uden antydning af at de på samme tidspunkter er involveret i centrum-venstre organisationer:

Torben M. Andersen, tilknyttet centrum-venstre tænketankene CEVEA og Kraka – hos Berlingske altid kun ”tidligere overvismand” og ”professor i økonomi”, o.s.v., uden anden etiket.

Bent Greve, tilknyttet centrum-venstre tænketanken CEVEA og folketingskandidat for Socialdemokraterne (2001, 2005, 2007) – hos Berlingske ”professor ved Institut for samfund og globalisering ved Roskilde Universitet”, ”professor, RUC”, ”professor … fra Roskilde Universitet”, ”professor i samfundsvidenskab”, o.s.v., uden anden etiket.

Jesper Jespersen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor, RUC”, ”professor … fra Roskilde Universitet”, o.s.v., uden anden etiket.

Per Schultz Jørgensen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”tidligere børneforsker og Børneråds-formand”, ”professor i socialpsykologi”, ”børne- og familieforsker”, o.s.v., uden anden etiket.

Tim Knudsen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor i statskundskab”, ”politisk ekspert … professor”, ”professor i offentlig forvaltning”, o.s.v., uden anden etiket.

Per Kongshøj Madsen, aktiv i Socialistiske Økonomer, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”professor og arbejdsmarkedsforsker”, ”arbejdsmarkedsekspert og professor”, o.s.v., uden anden etiket.

Peter Nedergaard, formand for centrum-venstre tænketanken Kraka – hos Berlingske: ”professor i statskundskab”, ”professor” , ”EU-professor”, o.s.v., uden anden etiket.

Ove Kaj Pedersen, bestyrelsesmedlem i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor ved Copenhagen Business School”,”professor på CBS”, ”ekspert i politisk økonomi”, o.s.v., uden anden etiket.

Niels Ploug, bestyrelsesmedlem i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”afdelingsdirektør … og ekspert i ulighed”, uden anden etiket.

Birte Siim, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor i samfundsvidenskabelig kønsforskning”, ”professor i samfundsforhold”, o.s.v., uden anden etiket.

Birgitte Sloth, bestyrelsesmedlem i centrum-venstre tænketanken Kraka – hos Berlingske: ”prodekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet”, o.s.v., uden anden etiket.

Christen Sørensen, (fhv.) formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”tidligere overvismand, professor”, ”økonomiprofessor”, ”professor ved Syddansk Universitet”, o.s.v., uden anden etiket.

Eva Sørensen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor på Center for Demokratisk Netværksstyring på Roskilde Universitet” , o.s.v., uden anden etiket.

Signild Vallgårda, tilknyttet centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”ekspert … professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet”, uden anden etiket.”



27. november 2009

LO via Metroxpress: “Hele 53 procent… har et negativt syn på regeringens håndtering…”

Gratisaviser giver indirekte professionelle meningsmagere stor indflydelse på avisens redaktion. I mandagens Metroxpress var det lykkedes det LO-ejede Ugebrevet A4, at få gengivet to historier. I hvilken grad mister regeringen opbakning på grund af bandekrigen, og i hvilken grad er det et demokratisk problem, at danskere med indvandrerbaggrund ikke stemmer ud fra etnicitet.

Fra s. 4 – Bander straffer regeringen.

“En ny undersøgelse lavet af Zapera for Ugebrevet A4 viser, at hele 53 procent af vælgerne for første gang har et negativt syn på regeringens håndtering af kriminalitet.”

Fra s. 10 – Byråd bliver mere danske (E-page).

“Færre politikere med indvandrerbaggrund er blevet valgt ind i byrådene. Nu er der 24 byrådsmedlemmer med anden etnisk baggrund i landets ti største kommuner, men efter nytår vil der kun være 16, skriver Ugebrevet A4.

Det kan betyde, at indvandrere får mindre indflydelse i det danske samfund, advarer demokratiforsker Birthe Siim.

‘Det er et stort demokratisk problem…’, siger hun.”

Mere.

  • 23/11-09 Ugebrevet A4 – Skydegale bander koster regeringen vælgeropbakning.
  • 23/11-09 Ugebrevet A4 – Nye byråd bliver mere danske.
  • Oploadet Kl. 20:46 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
    

    17. august 2009

    “Hvorfor ikke forbyde stiletter og kunstige bryster”, lød det fra lektor Tim Jensen

    Naser Khader forslog igår, at forbyde burkaer, men efter han sprang ud som rigtig borgerlig er han røget i ‘bad standing’ hos landets islam-apologeter. Fra Berlingske Tidende – Forskere frikender burkaen for kvinderundertrykkelse.

    “Det ligner symbolpolitik rettet mod et religiøst mindretal, da der ikke er tale om et objektivt problem… Det er vanskeligt at se, at burkaen er et problem for det danske samfund. Hvis der er tale om tvang, er det et problem for de kvinder, det handler om, ikke nødvendigvis et problem for staten.” (Birte Siim, professor)

    “Der er givetvis nogle kvinder, som bliver tvunget til at gå med burka, men der er også rigtig mange tilfælde især her i vesten, hvor kvinder gør det af fri vilje. Det er et slags identitetsudtryk på linje med andre kulturudtryk som for eksempel mode… Hun kan ikke forstå, hvorfor man skal lovgive, om der er nogen, der tager noget på, som i øvrigt ikke skader andre. “ (Hilda Rømer Christensen, lektor)

    Der er store problemer med verdensøkonomien og arbejdsløshed, og så kaster man sig over noget værdipolitisk, man har spillet på siden 2001. De konservative kopierer Dansk Folkepartis eneste politik… Hvorfor ikke forbyde stiletter og kunstige bryster eller bare maver for piger under 18? Det kan også være udtryk for kvindeundertrykkelse, hvor mange danske ikke-muslimske kvinder ligger under for mænds ønsker og magt, når de ikke skjuler deres skønheder, men viser dem frem.” (Tim Jensen, lektor)

    

    11. juni 2008

    Professor Birte Siim om det smukke frigørende tørklæde

    Niels Krause-Kjær havde i forrige uges Krause på tværs, inviteret professor Birte Siim i studiet til en debat om det islamiske tørklæde. Det blev til 86 minutters koncentreret propaganda for islam fra en integrationsforsker, der i hver anden hver sætning begik vold mod den vestlige kulturs idegrundlag.

  • 28/3-08 Krause på tværs, P1 – Den unuancerede debat om 30 gram.
  • Det vil være for omfattende, at gå i dybden med de mange tåbeligheder, så her blot et lille oprids.

    – Tørklædet kan ikke være et religiøst symbol / et tørklædeforbud vil krænke religionsfriheden.
    – Vi skal spørge de muslimske kvinder hvad de selv synes (og ignorere deres religiøse argumenter).
    – Tørklædet bæres frivilligt (og ikke et ord om hvad der sker, hvis de vælger at tage det af).
    – Vi skal have en mere nuanceret debat / kritikere skal ikke høres.
    – At lovgive før problemet eksisterer er diskrimination /at lovgive konkret rettet mod problemet efterfølgende er diskrimination.
    – Tørklædet er undertrykkende i Mellemøsten, men ikke i Danmark / muslimer har ret til at opretholde kulturelle normer.

    Tankevækkende er det, at hun i sit akademiske virke vælger en ikke-repræsentativ gruppe muslimske kvinder, for at kunne ‘konkludere’, at tørklædet og islamiske normer kan være et redskab for integrationen. Søger hun sandheden, eller leverer hun blot statsfinansierede debatindlæg tilsigtet holdningsbearbejdelse via medierne.

    Undervejs i programmet var der korte interviews med Asmaa Abdol-Hamid og historiker Pia Guldager Bilde. Førstnævnte gav et godt grin, ved at postulere, at Danmark får mellemøstlige tilstande, når vi problematiserer tørklædet. Sidstnævnte, der sådan set sagde mange rigtige ting om tørklædets betydning, var alligevel pinlig – hun talte helst om kristendommen, og kunne i lighed med Birte Siim næsten ikke få ordet ‘islam’ over sin mund.

    Fra lyrikken…

    Niels Krause-Kjær, P1: Hvad i alverden Birte Siim – hvad er det der er sket? (siden Fogh nu er imod tørklæder).

    Birthe Siim, professor: Jamen, jeg er sådan set også forbløffet, utroligt forbløffet…

    […]

    Birthe Siim: Vi har undersøgt mediedebatten på forskellige areanaer… det er mediedebatten der fylder mest… og så kommer den der plakat fra Dansk Folkeparti med burkaer, en dommer og en hammer, og så ruller det jo… jeg synes det er helt utroligt, debatten i medierne, ja også i folketinget vil jeg sige… debatten er så utrolig unuanceret, jeg ved ikke – jeg er ikke medieforsker, men det bliver jeg måske… Skal det være sådan, at når det er tørklæder – også på DR2, skal det være sådan at man tager en for og en imod, og så skal de stå og skændtes, istedet for at få en nuanceret debat ik’. Formålet må vel være at få en nuanceret debat.

    […]

    Birthe Siim: … jamen noget af det vi har kunne konstatere, det er for eksempel, at – jamen altså kønsligestilling, som er et af mine områder ik’, for os demokratiforskere og kønsforskere. Kønsligestilling har betydet utroligt meget i mediedebatten, og der har altså været vil jeg sige, relativt små grupper som Kvinder For Frihed, der i nogle perioder – det er så ikke lige i øjeblikket, nu er det gået over til folketingspolitikkerne – har domineret debatten.

    Krause-Kjær: Det skal lige siges, Kvinder Frihed er sådan en organisation med lægen Vibeke Manniche der er meget kritisk overfor tørklæder.

    Birthe Siim: – og som har fået utroligt stor plads i pressen, og det tror jeg måske mere, ja det må du jo svare på, hvordan det kan være, men jeg tror da ikke det er forbi pressen er enige, men det er vel en eller anden sensationslyst eller nyhedens interesse.

    Krause-Kjær: Det kan vel også være fordi at man synes, at det da er et validt – nogle valide argumenter der kommer, som fortjener at blive hørt i det offentlige rum.

    Birthe Siim: – Absolut, men man kan bare sige, jeg tror slet ikke det er mere generelt dækkende for, hvad skal vi sige – feminister. Jeg kalder, jeg går en del blandt feministiske forskere og også almindelige mennesker, og jeg vil kalde sådan noget som Kvinder For Frihed for ligestillingsfundamentalister.

    […]

    Birthe Siim: Jeg prøver at tage min analytiske hat på, det gør man jo som forsker, og nu har jeg været forsker i over 30 år, så den kan jeg næsten ikke lægge af mig. Men det vil sige – jeg har lavet komparativ analyse af demokrati og medborgerskab og kønsligestilling i mange lande, og altså det første er der noget om, den første pointe det vil være – hvilken betydning tørklædet har, og det er også en af hovedkonklusionerne fra vores undersøgelse, det handler om hvad det er for et samfund vi lever i. Tørklæder er da undertrykkende hvis det er i Saudi-Arabien, og hvis det er en autoritær stat, eller hvis det er i Afghanistan hvor Taliban sidder og har magten, men i et demokratisk dansk samfund som vores, der er det jo ikke – der må betydningen af tørklæder, der må man også snakke med de unge kvinder eller ældre kvinder der har valgt at tage tørklædet på, og det synes jeg har været et virkeligt stort problem i debatten, som også kommer frem i vores undersøgelse…

    […]

    Birte Siim: … det bliver en meget abstrakt debat om danskhed og danske værdier istedet for at snakke om – jamen hvad er de reelle problemer i vores samfund. Er det et problem med, er det udemokratisk eller hvad, er religion et problem, hvor mange er det, det ved man sådan set ikke, der er en masser statistik vi slet ikke ved noget om, hvor mange der bærer tørklæde, hvor mange går med burka, hvor stor er problemet – er det i det hele taget et problem?

    […]

    Niels Krause-Kjær: .. så skal vi først have tørklædet placeret i det historiske billede. Ifølge historiker Pia Guldager Bilde er der nemlig en lang historisk tradition for at bruge tørklædet som mere og andet end blot en beklædningsgenstand.

    Pia Guldager Bilde, historiker: Så langt tilbage som i det andet årtusinde før vor tidsregnings begyndelse, der har vi faktisk love der fuldstændigt som Koranen beskriver hvordan kvinder skulle gå tilsløret, og det bliver også beskrevet hvordan, at det er kvinder af en særlig status der må bære tørklæde overhovedet, det kan man faktisk se langt oppe i historien, at det at bære tørklæde, det er et statussymbol – de her tidlige kilder fortæller om at, f.eks. må prostituerede ikke bære tørklæde, og det samme gælder også for tjenestepiger, de må heller ikke bære tørklæde.

    Tine Rud, P1: hvad kan man ellers tale om at tørklædet har været brugt til at symbolisere gennem tiderne?

    Pia Guldager Bilde: Jamen først og fremmest, så er det jo et klæde som bliver brugt til at af-erotisere kvinden, og det er jo også der hvor meget af debatten står i dag, og det er jo f.eks. en brug som vi også kender i den vestlige tradition helt oppe i moderne tid. Altså at bruden stadigvæk på sin bryllupsdag bærer slør, og manden, når han letter på sløret, så er det det samme som at tage hende i sin besiddelse. Og det med at være tilsløret versus afsløret, det kan man se også i kristne kilder f.eks., at det er simpelthen et spørgsmål om at markere, at hun er en mands ejendom, ikke alle mænds ejendom.

    Tine Rud: Vil det sige, at lige så lang ttilbage man nærmest kan se, så har tørklædet været med til at skelne mellem ære og skam?

    Pia Guldager Bilde: Det er fuldstændigt korrekt. Det er ikke nogen ny forteelse overhovedet, og det er fuldstændigt ligegyldigt hvilken kultur vi snakker om – om vi snakker om de nær-orientalske kulturer i fortiden eller vi snakker om den kristne kultur, eller om vi snakker om den muslimske kultur, og altså også om en vestlig sekular tradition. De foreskriver også anvendelsen af tørklædet. Det med tørklædet er absolut ikke nogen ny historie.

    Tine Rud: Det at man så debatterer meget i dag, at tørklædet ligesom er symbolet for mandens undertrykkelse af kvinden, er det også sådan det har været tidligere.

    Pia Guldager Bilde: Altså man kan sige, at tørklædet er og bliver et led i en patriarkalsk kultur. Så det er i enhver patriarkalsk kultur, der er det mandens forsøg på at markere, at dette er min kvinde – han kan påbyde at hun er tilsløret når hun går udendørs, og han er den der kan afsløre hende, og dermed tage hende i besiddelse.

    Tine Rud: – og det har så ikke kun været gældende indenfor den muslimske tro.

    Pia Guldager Bilde: – overhovedet ikke. Det er både den græske, den kristne, den nær-orientalske, forhistoriske osv. Men når man ser på det i dag, så er det jo vigtigt at holde fast i, at selvom, hvad skal man sige – kravet kommer fra den patriarkalske kultur, så er det jo noget kvinderne tager på sig af sig selv, og hvad skal man sige – frivilligt, og i meget høj grad argumenterer for, at sløret, eller tørklædet, at det er et skjold, det fungerer som en borg, eller som et værn, som betyder at de kan gå uantastet på gaden. Fuldstændig den samme formulering ser vi hos Paulus i hans brev til Korintherne, at kvinder skal have tørklædet på for at kunne gå uantastet.

    Tine Rud: Så det vil sige, at det som vi andre opfatter som et undertrykkende symbol, i virkeligheden for mange af de her kvinder, er et frigørende tørklæde.

    Pia Guldager Bilde: Ja, sådan opfatter de det selv, og det tror jeg vi skal tage alvorligt. Som jeg ser det, og som de muslimske kvinder selv opfatter det, så er det at bære tørklædet, det er det der gør det muligt for dem at agere i det offentlige rum.

    […]

    Birte Siim: … vi er ikke vant til, hvor i mod andre lande, selvfølgelig Frankrig, hvor stat og kirke er adskilt, altså sekulære stater, der er man angst for religion ik’, der er en grund til at man har adskilt stat og kirke, i Frankrig var det i høj grad katolicismen, og i Tyrkiet var det islam, som man skulle holde på afstand af staten. Andre lande har nogle andre erfaringer… der er man mere opmærksom på religionens rolle… noget af det paradoksale er jo så, at i de lande der er sekulære, fandt vi ud af, Frankrig og Tyrkiet, altså grundlæggende må man sige, at der er ikke særligt meget, der er ikke særligt mange strenge forbud – det er ikke sådan et forbuds- det er ikke billedet, tværtimod så er forbud undtagelsen, kan man sige ik’. Altså de lande der så har forbud, det er Tyrkiet og Frankrig. Og det er de såkaldt sekulære stater, dem der har adskilt stat og kirke, og det synes jeg jo er lidt paradoksalt. Vi kender det franske forbud, som handler om piger i offentlige skoler der ikke må bære tørklæde, eller rettere – det handler i Frankrig og i Tyrkiet handler det om religiøse symboler – det er jo ikke rettet mod en religion – det er meget vigtigt i sådan nogle sekulære samfund, at det er alle religiøse symboler… Det er da helt oplagt, at når man har den historie, hvor man er nervøs for katolicismen, eller man er nervøs for, eller man har haft de meget borgerkrigsagtig-lignende ting mellem katolicisme og protestantisme for eksempel i Frankrig, og virkeligt har brugt meget energi på at holde religionen ude fra den offentlige skole og så videre ik’, der kan man godt forstå at de der problemer kommer på dagsordenen – altså det kan man godt forstå. Men på den anden side, kan man så også sige, at forbud kan også vise sig at være kontraproduktiv… (ingen tyrkiske eksempler, Kim).

    […]

    Niels Krause-Kjær: Tine Rud har spurgt hvorfor hun overhovedet tager tørklædet på om morgenen.

    Asmaa Abdol-Hamid: Det er en del af min samlede påklædning, at tage tørklædet på. Det er der jeg føler mig fri, hvor jeg ikke kunne forestille mig selv uden.

    Tine Rud: Hvad er det det symboliserer for dig?

    Asmaa Abdol-Hamid: Altså, jeg er jo inspireret fra religionen, men …

    Tine Rud: Når du siger, at tørklædet først og fremmest betyder noget religiøst for dig, hvad er det så?

    Asmaa Abdol-Hamid: Når jeg siger religiøst, så er det ikke, så er det ikke fordi der skal komme nogle religiøse forklaringer på at Gud har sagt det, og Muhammed har viderebringet – jov, det er essensen, men når Gud befaler noget, når Gud sætter rammer for nogle ting, så er det fordi at der ligger en mening med det, som er samfundsrelateret. Som er samfundsvigtig, også.

    […]

    Birte Siim: … det er meget meget vigtigt at differentiere med forskellige typer af tørklæde. Der er det almindelige lille tørklæde, og så er der heldragter og burkaer, og bare se på hvor stor problemet er. Der er jo ikke særligt mange, man ser med burkaer i Danmark. Det mener jeg er et helt andet problem – et lille smart tørklæde på unge kvinder, som samtidig – nu så jeg en, da jeg kom cyklede i morges, da jeg kørte ud af Aalborg, med et smukt hvidt tørklæde, hvide cowboybukser og højhælede sko og på cykel på vej på arbejde, jamen altså – whats the problem (hørte det her på podcast ved busstoppestedet på Kridthøj Torv (8270), tre meter fra mig stod en burkaklædt kvinde, Kim).

    Niels Krause-Kjær: Ja netop, men vi ser, som leverpostejskultur, vi ser et stykke stof der bare er klistret på, men at det for mange af muslimerne, ligger der langt langt mere i sådan et tørklæde.

    Birte Siim: Ja, ja.

    Niels Krause-Kjær: Der ligger en accept af, en underkastelse af en lovreligion, der ligger en accept eller en underkastelse, at være mandens ejendom, der ligger en accept af, at man vil af-erotiseres. Altså som om vi går rundt, danske mænd, og savler hver gang vi ser noget kvindehår…

    Birthe Siim: Jamen jeg forstår godt hvad du mener. Men det er jo din påstand. Alle de der ting er jo din påstand…

    […]

    Birte Siim: Hvis det handler om integration… Jeg havde for den danske magt og demokrati-udredning, det var jeg så heldig, at få mulighed for at lave et projekt omkring etniske minoritetskvinders politiske myndiggørelse, tror jeg – i forhold til et medborgerskabsperspektiv, det er jo så et af mine forskningsområder, og der valgte jeg altså at sætte fokus på, og det var tilbage i 2000, der valgte jeg at sætte fokus på aktive unge kvinder, altså dem der var organiserede… og der var jeg ude at snakke med en gruppe i Albertslund, det var så mit første møde med et tørklæde – kan man sige. Fordi jeg kom ind der, til en gruppe, og det var i ramadanen, og det var også mit første møde med ramadanen, at skulle tage skoene af og så videre… de snakker københavnsk, hold da op hvor er de velintegrerede… Der var da nogle kvinder – og det sagde de også, for hvem deres familie, og deres religion, var en kæmpe resource – det var sådan set det de sagde, og det skrev jeg… i den der rapport i 2003. Man må tage alvorligt, at de ser at familiebaggrunden, og det er jo ikke en dansk ligestillingsfamilie nødvendigvis… på den måde konkluderede jeg så, at det var både deres religion og den måde de kvinder, det var så bestemte kvinder, 15-20 kvinder, omkring København, aktive mellemuddannede, den måde de selv beskrev deres familieforhold og deres religion på, det var som en resource, som et redskab til integrationen.

    … jeg er da godt klar over… at det her var en exceptionel gruppe, det var mellemuddannede, og de var aktive – de stod i spidsen, jeg havde valgt dem bevidst, fordi de havde valgt at danne en frivillig forening… Jeg konkluderede da, også at det er et demokratisk paradoks, de ville utroligt gerne påvirke samfundet, men de kunne ikke komme ind i den offentlige debat eller i det politiske system, et demokratisk paradoks – hvordan kommer man… til at få indflydelse politisk.

    […]

    Niels Krause-Kjær: Enhver debat har nogle konsekvenser… Hvis vi lige prøver at vende tilbage til Asmaa Abdol-Hamid, der jo selv bærer tørklæde, og blandt andet har været opstillet for Enhedslisten. Prøv lige at høre her, hvor hun fortæller om sine oplevelser af den seneste tids tørklædedebat.

    Asmaa Abdol-Hamid: Jeg synes vi er på vej i at bevæge os ud i ekstremer. Jeg synes det er så ubehageligt, hele tiden at skulle tale om en kvinde der bærer tørklæde. Og det at man nu begynder fra politisk side, at foreslå forbud, decideret forbud, og at nægte de kvinder der bærer tørklæde adgangen til samme muligheder på arbejdsmarkedet som alle mulige andre mennesker. Jeg synes det er fejt, jeg synes det er krænkende, og jeg synes det er helt ude af proportioner, at vi som er i et demokrati, et verdsligt samfund som vægter frihed rigtigt højt, har bevæget os ud i nogle foraer, i nogle sammenhænge, hvor vi rent faktisk gør det modsatte af, hvad vores samfund appellerer om, hvad friheden appellerer til, vi indskrænker friheden, vi går ind og laver demokratiet – jeg kan ikke engang se demokratiet i det her mere, fordi det bliver noget helt andet, end hvad demokrati er, appellerer til. Det er helt ude af proportioner synes jeg, at vi går hen og får mellemøstlige tilstande i Danmark, hvor man lovgiver omkring individers påklædning, omkring borgers påklædning – det er for ekstremt.

    Tine Rud: Nu går du jo med tørklæde. Hvordan oplever du den her rimelige heftige debat, den påvirker dit liv?

    Asmaa Abdol-Hamid: Den påvirker mit liv, i at jeg på et tidspunkt, jeg er igang med at skrive min opgave til kandidatuddannelsen, og ligeså snart det her det blussede op, så fortsatte jeg med at skrive, men når man begyndte at tale om lovforslag om forbud, altså der følte jeg, at jeg skulle reagere for at forsvare min frihed, min individuelle frihed, forsvare vores grundlæggende frihedsrammer i vores samfund, fordi det kan godt være vi idag taler om tørklæde, men i morgen ved vi bare ikke hvad vi taler om, og dagen efter. Og det synes jeg er alt alt for ekstremt…

    Tine Rud: … mener du at vi i denne her intense debat om tørklædet, er gået for langt?

    Asmaa Abdol-Hamid: Vi er kommet alt alt for langt ud. Altså – jeg ser mellemøstlige tilstande i Danmark, jeg ser et ligestillingsproblem… vi begrænser den individuelle frihed… at gå ind og lovgive omkring påklædning, som man gør i Mellemøsten… (en socialist argumenterer for individuel frihed, Kim).

    […]

    Niels Krause-Kjær: Hvordan ser du konsekvenserne af den debat… (og forbud, Kim)

    Birte Siim: … hvem går det ud over – det går jo ud over nogle mindretal… det går ud over en mindretalsgruppe, de bliver kede af det, krænkede og føler sig diskrimineret… man kan frygte for integrationen, hvis det er det vi vil. Man kan også frygte, at veluddannede muslimske kvinder vælger nogle andre lande, hvor der er lidt mere rummelighed, lidt mere tolerance, og så kunne man også frygte – hvad bliver det til. Nu så man Dansk Folkeparti i 2004…

    […]

    Birte Siim: … vi skal faktisk ned og snakke med Kommission, og sige hvad vi mener… Det er klart, at der er nogle debatter om religionens rolle i det offentlige rum, og vi skal sige noget om de erfaringer der er i de forskellige lande. Og, jeg kan måske mere sige, om hvad vi i Danmark kan lære om de andre lande, og jeg tror jeg har sagt det, noget med religiøs pluralisme, specielt i forhold til I Norge, den norske debat, i forhold til England og Holland, synes jeg det er noget af det vi kan lære.

    Niels Krause-Kjær: Altså Norge…

    Birte Siim: – Som ligner os med køn og velfærd… På grund af norsk historie og norske traditioner, så har religionen fyldt lidt mere, og der er ikke sådan en stor forskrækkelse i Norge, som i Danmark.

    Niels Krause-Kjær: Det er jo lidt sjovt, for man plejer at sige med Norge, at er der nogen der kan gå i folkedragter, så er det eddermanene nordmændene.

    Birte Siim: Ja, det kan de også, og folkedragterne har jo også lige præcis tørklædet på. Men det er også baggrunden for en større rummelighed…

    Niels Krause-Kjær: … men dermed Birte Siim, der kan man jo også sige, at jo mere man er forankret i sin egen kultur, og sine egne værdier, jo mere rummelig, jo mere large, jo mere storsindet kan man være.

    Birte Siim: Jov, det kunne du godt sige, men derfor troede vi jo også, at vi i Danmark havde den der store demokratiske pluralisme, og derfor havde en rummelighed ik’. Altså vi har haft frihed og ligestilling for bønder, arbejdere, kvinder, og der kunne man jo godt argumentere med, at så kunne man forvente, at vi også kunne have et frisind for etniske minoriteter, for de nye grupper der kom. Men det er problematisk, jeg er stadigvæk forundret…

    Opdate.

  • 11/6-08 Angantyrs Hjørne – Tro ikke på alle historikere (ang. Pia Guldager Bildes kommentar om slør i Kristendommen).
  • “Der behøves ikke megen læsning i Korintherbrevet for at se at sløret(det lange hår) ikke var ment som en beskyttelse mod at blive antastet af mænd på gaden…”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper