4. januar 2015

Forskere bortforklarer skepsis: Danskere er ‘muslimforskrækkede’, præget af ’stereotyper og myter’…

En forsidehistorie fra Jyllands-Posten 2. juledag – Danskerne er blevet mere skeptiske over for ægteskaber med muslimer.

“Danske forældre er blevet mere forbeholdne over for at byde en muslim indenfor i familien. Det viser to meningsmålinger, der er foretaget med otte års mellemrum. Ved målingen i 2006, som Rambøll udførte for Jyllands-Posten, var det 62,4 pct. af danskerne, der svarede ja til, at de kunne acceptere, at deres datter blev gift med en muslim. I en ny måling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, er det imidlertid kun 43,8 pct., der svarer ja på spørgsmålet. Det er et fald på næsten 20 procentpoint.

Jens Peter Frølund Thomsen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, har i en årrække beskæftiget sig med forholdet mellem danskere og indvandrere, og han mener, at målingen afspejler, at danskerne er blevet mere fordomsfulde over for muslimer. …

Danskerne er åbenbart blevet mere muslimforskrækkede. Vi ved også fra andre undersøgelser, at folk er mere afvisende over for muslimer end over for andre minoritetsgrupper som homoseksuelle, grønlændere og rockere. Her siger man: Vi vil ikke have noget med jer at gøre, og slet ikke når det kommer så tæt på som familien,’ siger Jens Peter Frølund Thomsen. …

Rashmi Singla, lektor ved Roskilde Universitet, forsker i blandede ægteskaber, og hun hæfter sig ved, at flest forældre har en modvilje mod, at en datter frem for en søn bliver gift med en muslim:

‘Der er nogle stereotyper og myter om, at der er en risiko for, at udenlandske fædre tager børnene og rejser til hjemlandet.'”

Et citat fra papirsudgaven:

Rashmi Singla vurderer, at danske forældre er præget af bogen og filmen ”Ikke uden min datter’ fra 1991, hvor faderen tvinger sin amerikanske hustru og deres fælles barn til at blive i sit hjemland, Iran. Dermed opstår ifølge Singla nogle stereotyper og myter om, at der er en risiko for, at udenlandske fædre tager børnene med sig og rejser til hjemlandet.” (s. 6)

(Jyllands-Posten, 26. december 2014, forside)

Kommentar af´Mikael Jalving – Vi må trækkes med tumperne og selv lede efter stjernerne.

“Til denne forventelige udvikling svarede to forskere, den ene lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen, den anden lektor i psykologi og sundhedsfremme på Roskilde Universitet Rashmi Singla, at danskerne er blevet ‘muslimforskrækkede’, underlagt en række ’stereotyper og myter’. …

Lektor Singla brillerede endda ved at henvise til filmen Ikke uden min datter fra 1991, hvor en iransk far tvinger sin amerikanske hustru og deres fælles barn til at blive i Iran. Det er angiveligt denne ene film, som er skyld i danskernes muslimsforskrækkelse.

Jeg genlæste lektorens udtalelse. Jo, den var god nok. Jeg går ud fra, at Årets Nytårstorsk er rutinemæssigt uddelt til Uffe Ellemann-Jensen eller statsministeren. Ellers må prisen gå til denne Rashi Singla, som øjensynligt aldrig har hørt om ‘kultur’, ‘vaner’, ’sæder’ eller ikke har begreb skabt om den sociale virkelighed i og uden for Roskilde. Kunne der være en empirisk-legitim grund til, at flere forældre er skeptiske overfor, at deres datter kommer hjem med en af ørkenens sønner?

Kunne der være en statistisk sammenhæng mellem denne skepsis og den hverdag, flere og flere danskere lever i? Kunne det spille ind, at flere danskere har forstået, at kultur, tillid og æresbegreber betyder noget for vores samkvem? At der er forskel på kulturer? At vi ikke bare tilhører én homogen familie af verdensborgere? At historie betyder noget? Traditioner? Opvækst? Religion?

Eller kan det hele, som Aarhus-lektoren får sagt, forklares med den ‘negative omtale af muslimer og integrationsproblemer’. Tonen, du ved nok.

Oploadet Kl. 02:29 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper