5. marts 2019

Symbolpolitik fra det værdipolitiske overdrev: LGBT-trafiklys, en måde at gøre op med kønsstereotyper

Kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup synes det er god ide at flere køn er repræsenteret, og fortæller at nogle kvinder længe har ‘følt sig generet’ af mandlige symboler ved fodgængerovergangene. De eneste politikere der har udtalt sig positivt om de her kønsneutrale trafiklys kommer fra Alternativet, Enhedslisten og Det Radikale Venstre – værdipolitiske venstreradikale, så at sige. De kan muligvis finde flertal i universitetsbyerne, hvor borgerligheden mest handler om at ikke at støde selverklærede progressive. Virkelighedsfjern symbolpolitik.

En historie fra Kristeligt Dagblad – Kønsneutrale trafiklys er på dagsordenen i flere danske byer

“London og Manchester gør det, München og Köln er med, og flere danske byråd synes nu også godt om idéen med trafiklys, som respekterer andre kønsidentiteter, frem for at det enten er en mande- eller kvindefigur, der signalerer, hvornår man må gå eller stå.

Kultur- og fritidsborgmester i København Franciska Rosenkilde (AL) mener således, at det er vigtigt for en storby at sende et signal om, at man ikke ligger under for faste kønsinddelinger, men rummer flere konstellationer.

Det er en rigtig god måde at gøre op med de kønsstereotyper på, vi ser overalt, og det er en idé, jeg er interesseret i at gå videre med. København er en by med stor diversitet og frisind, og det skal vi turde vise,’ siger hun. …

Også Christopher Røhl Andersen, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, går ind for, at København indfører lgbt-trafiklys.”

(Trafiklys i Manchester, 2018; Foto: Lifesitenews)



27. juni 2018

Velfærdsstaten udhuler manderolle – Forsker: Mænd skal gøre sig ‘mere attraktive over for kvinderne’

I BT beklager kønsforsker Karen Sjørup sig over, at Bilka sælger t-shirts til piger med en tekst, der indirekte opfordrer dem til ‘at holde sig tilbage’ – og således reproducerer stereotypen om de aktive drenge og de pæne passive piger. Herunder en helt klassisk køns-vinkling set på Kristeligt Dagblad, som ingen kønsforsker nogensinde ville problematisere – Kvinderne vil ikke stifte familie med ufaglærte mænd (via Tobias Petersen).

“En stadig større andel af danske ufaglærte mænd får aldrig børn, viser ny undersøgelse. For de stadig bedre uddannede kvinder gider dem ikke. Det udfordrer, hvilke kriterier vi udvælger hinanden efter, mener psykolog og mandeforsker.

… flere undersøgelser har vist, at mænd, der lever alene, i gennemsnit lever syv år kortere end dem, der lever sammen med nogen. Enlige kvinder lever blot tre-fire år kortere. Single-mændene er også hårdere ramt end kvinderne på deres almindelige trivsel, og den virkelige tragedie er, at mænd i langt mindre grad end kvinderne selv vælger at være barnløse eller leve alene. …

En mulig konsekvens er et silosamfund, hvor mænd og kvinder lever stadig mere adskilt – uden at skabe en familie, mener Svend Aage Madsen. … for flertallet af de ufaglærte mænd uden partner eller børn er der stor sandsynlighed for, at de sakker endnu mere bagud på alle parametre. Skal vi undgå, at det scenario folder sig helt ud, kræver det især, at mændene hanker op i sig selv og begynder at spørge: Hvad er det for et liv, vi gerne vil leve? Hvordan undgår vi at blive tabt? Hvordan gør vi os mere attraktive over for kvinderne?

‘Det bliver ikke bare interessant, men helt afgørende, hvornår denne gruppe af mænd virkelig opdager, at de står i en situation, de kun selv kan ændre på. …,’ siger Svend Aage Madsen.”

Oploadet Kl. 22:47 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


23. december 2015

“Men ifølge de to eksperter, er det langt fra alene i muslimske hjem, at den seksuelle frigørelse halter.”

Jeg er ikke altid enig med hende, men man kan kun respektere hendes mod. Hvis man bruger Koranen som facitliste, så er man en del af problemet, uanset hvad velmenende religionssociologer blamerer sig med. Afghanskfødte Geeti Amiri snyder ikke på vægten, og lefler ikke for Koran-tro. Frigørelse handler også om at kæmpe for “Aishas ret til at smide tørklædet, flytte hjemmefra og have sex med hvem, hun vil, og stadig kunne kalde sig en muslim uden at blive udstødt af familien”, lød det eksempelvis tidligere på ugen.

Danske ‘forskere’ er naturlig oprørte over den manglende kulturrelativisme, for har man læst nok bøger så er der ingen videre forskel på æresdrab og dårlig kommunikation om ’sex og følelser’. Fra Berlingske – Eksperter efter seksuelt opråb fra muslim: Etniske danskere er ikke meget bedre.

“Sexolog Joan Ørting og kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup er enige om, at kvindernes seksuelle frigørelse i 60erne var vigtig, men der er lang vej endnu, lyder det fra begge. …

Debatten er blevet aktuel, fordi den muslimske blogger Geeti Amiri i tirsdagens Berlingske spørger, hvad det nytter, at muslimske kvinder får en fin kandidatgrad, hvis de ikke selv må bestemme, hvem de har sex med og hvornår. …

‘Det er måske nok en kliché, men hvis vi nogensinde skal videre med integrationen, er vi nødt til at tale om sex. Det er i soveværelset, vi skal tage oprøret,’ sigde Geeti Amiri blandt andet til Berlingske. …

Men ifølge de to eksperter, er det langt fra alene i muslimske hjem, at den seksuelle frigørelse halter.

Der er områder, hvor vi ikke har seksuel frihed i Danmark. For eksempel er der stadig mange, der har det sådan, at en pæn pige ikke kaster sig i grams med hvad som helst. Der er stadig seksuel ulighed i Danmark,’ siger Karen Sjørup og Joan Ørting supplerer:

Vi er slet ikke et skridt foran. I Danmark er vi heller ikke nået til, at vi kan kommunikere om, hvordan vi har det med vores partner. Der er for eksempel masser af danske kvinder, der gør præcis det samme i sengen, som de har gjort de seneste 10 år, fordi de ikke tager snakken om, at de måske godt vil prøve noget andet. Så vi er ikke foran, men vi har nogle andre udfordringer,’ siger hun og henviser til, at danskere er dårlige til at tale om sex og følelser med deres partner.”

(Facebook-besked til Geeti Amiri, 27. marts 2015)

Apropos.

“Når jeg siger, at islam gør mig fri, er det på den måde, at jeg ikke skal gå rundt med en identitetskrise og spekulere over, hvad meningen med livet er. Jeg er frigjort fra de irriterende store spørgsmål, som bare gør mit liv svært.” (Rukhsar Asif i Berlingske, 20. december 2015: Muslimske piger gør oprør ved at læse Koranen)

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


3. november 2015

TV2.dk: “… mange danske forældre vil gerne opdrage deres børn kønsneutralt, men hvordan gør man”

Genus-tilhængernes interesseorganisationer har friheden til at rådgive om den slags, det er vel ikke en journalistisk opgave for et medie som TV2. Jeg bemærkede i øvrigt, at til højre for artiklen om kønsneutralitet reklamerer Odense Tekniske Gymnasium med en hijab-klædt M/K. Vi lever i en mærkelig tid. Fra TV2 Livsstil – 10 gode råd: Sådan opdrager du dit barn kønsneutralt.

“… mange danske forældre vil gerne opdrage deres børn kønsneutralt, men hvordan gør man egentlig det?

TV 2 har bedt Karen Valeur Sjørup, kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet (RUC) om at give 10 gode råd til forældre, der gerne vil opdrage deres børn kønsneutralt.

Her er rådene fra Karen Sjørup:

1. Lad være at omsvøbe den nyfødte pige med en prinsessedrøm
2. Undgå at hylde pigens skønhed og drengens styrke …

6. Undlad at udskamme drenge ved at kalde dem tøsedrenge eller bøsser
7. Lad være med at kalde børnenes kammerater i vuggestuen eller børnehaven for kærester, små børn har ikke kærester.
8. Køb også en fodbold til pigen og en dukke til drengen, eller undgå helt kønsstereotypt legetøj.
9. Læs bøger for børnene, hvor også piger er helte og drenge omsorgsfulde. …”



31. oktober 2015

Karen Sjørup (eks-VS’er): “Der ligger jo nogle forfærdelige kønsstereotyper i Halloweenudklædning…”

Forskere der bruger udtryk som ‘kønsdeterminisme’, ‘heteronormativitet’ og ‘udklædningsstereotyper’ har mistet retten til at blive taget seriøs. Fra Politiken – Kønsforsker: Mange halloweenkostumer er ‘forfærdeligt’ kønsstereotype.

“Halloween er en sjov tradition, der lægger op til udklædning, kreativitet og leg. Men desværre bærer mange af de kostumer, der findes på markedet, ofte præg af en seksualiseret og kønsstereotyp opfattelse af, hvad der er et maskulint og feminint kostume. Det mener kønsforsker Karen Sjørup, der er lektor ved Roskilde Universitet. Her har hun i en lang årrække beskæftiget sig indgående med køn og ligestilling.

Der ligger jo nogle forfærdelige kønsstereotyper i Halloweenudklædning og kostumer generelt. Eksempelvis den passivt afventende prinsesse eller heksen, som er den skræmmende, vidende kvinde. Så er der jo også luderen eller den frække sygeplejerske…’, siger hun. … Det gælder ikke kun for de kvindelige kostumer. Også hos mænd og drenge er de nærmest karikerede maskuline kostumer overrepræsenterede, mener Karen Sjørup.

Masser af små og store drenge har jo også de her stereotypekostumer. De vil helst være supermand, Spiderman, cowboy og så videre. Ligesom at pigerne i børnehaven ofte konkurrerer om at være mest prinsesse. Det er tankevækkende’.

[…]

Forældre og institutioner kan med fordel kunne blive bedre til at opfordre børn og unge til at nedbryde normerne for, hvad der er et pigekostume og hvad der er et drengekostume, mener Karen Sjørup. Det samme bør gælde, når voksne skal klæde sig ud. Selvom det sandsynligvis kan blive svært at holde en kønsneutral linje, fordi det seksuelle begær spiller så meget ind blandt voksne, vurderer Karen Sjørup.”

(BZ’eren Karen Valeur Sjørup i Ekstra Bladet, 26. august 1978; Kvinfo)

“The true object of Marxism, Horkheimer argued, was not the uncovering of immutable truths, but the fostering of social change.” (Martin Jay refererer Max Horkheimer, Frankfurterskolens grundlægger; The Dialectical Imagination, 1973, s. 46)

Oploadet Kl. 19:30 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


9. februar 2012

Koran-reciterende hijab-klædt dukke – “ikke nødvendigvis af religiøse grunde”, lød det fra professoren

Det interessante er ikke indoktrineringen, men forskernes groteske bortforklaringer. Fra BT – Dukke hylder Allah.

“Hun er to-sproget, går med tørklæde, har store brune øjne og elsker at recitere vers fra koranen… Når du trykker hende i hånden, reciterer hun to suraer fra den hellige koran…

Ifølge kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter Karen Sjørup er dukken – ligesom andre dukker – med til at fastholde piger i et bestemt kønsrollemønster.

– Det er en lidt absurd dukke. Normalt har dukker til formål at lære piger at blive mødre. Den her siger så koranvers i stedet for ’mama’, og er sikkert beregnet til at få børn til at blive muslimer. Jeg tror dog ikke den virker efter hensigten, for børn i tre-års alderen forholder sig ikke til, hvad der kommer ud af munden på dukken, siger Karen Sjørup.

Hun mener heller ikke, at dukken vil have den store indflydelse på, om muslimske piger vælger at gå med tørklæde, når de kommer i puberteten.

[…]

Ehab Galal ser dukken som et udtryk for en islamisering…

– Dukken giver piger en identitet som muslimer. Men når forældre giver deres børn sådan en dukke, er det ikke nødvendigvis af religiøse grunde. Det kan også være fordi de vil give børnene nogle basale arabiskkundskaber eller opdrage deres børn med til et bestemt værdi­sæt, siger Ehab Galal, der er assisterende professor ved Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.”

(Fra Islamguide.dk)

Oploadet Kl. 06:21 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


26. august 2011

Lektor Karen Sjørup bifalder Europaråds konvention der “gør op med kønsdeterminismen”

Det lykkedes ikke for venstresocialisten Karen Sjørup, at smadre det liberale demokrati ad politisk vej, men et lektorat på Roskilde Universitetscenter giver trods alt en skattefinansieret platform for hendes ‘progressive’ kamp. Fra kristeligt Dagblad – Europarådet vil gøre køn til en social konstruktion.

“For første gang bliver ordet “køn” i en international traktat eller konvention helt tydeligt tillagt en social betydning uden skelen til biologien. I hvert fald hvis det står til Europarådet, der den 7. april vedtog en konvention… Her defineres ordet “køn” som “de socialt konstruerede roller, opførsler, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund finder passende for mænd og kvinder”.

Hermed tager Europarådet de fremherskende kønsteorier til sig, lytter til forskerne og er i trit med tidens ånd, mener Karen Sjørup, forsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Og det på et område, hvor Danmark er håbløst bagefter, tilføjer hun.

“Det er helt klart et fremskridt, at kønnene officielt defineres som socialt konstruerede, fordi det signalerer, at kønsrelaterede problemstillinger kan ændres. På den måde gør man op med kønsdeterminismen,” siger hun. …

På engelsk har man et ord for både det biologiske køn – “sex” – og for det sociale kaldet “gender”. Siden 1990’erne har man også i Sverige opereret med to ord inspireret af det engelske sprog, nemlig “kön” og “genus”… Man forsøgte på samme måde at finde et nyt ord på dansk under den forrige regering, men uden held. Under den siddende regering er kønspolitikken blevet til, helt uden at man har lyttet til eksperterne, mener Anette Borchorst, professor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.

“Man har lavet politik med skyklapper på baseret på holdninger og fornemmelser og uden at lytte til kønsforskningen,” siger hun…”

(BZ’eren Karen Valeur Sjørup i Ekstra Bladet, 26. august 1978; Kvinfo)

“Mens RUC blev startet efter studenteroprøret, blev der dog ikke lagt skjul på at centeret var et forum for politisk tænkning… På det videnskabelige plan var Habermas, Adorno, Horkheimer og ikke mindst Marx grundlaget for den kritiske teori der var de tidlige RUC’eres videnskabsteoretiske grundlag… Frankfurterskolen definerede udgangspunktet for den RUC’ske sociologi.” (Wiki, Roskilde Universitetscenter)

“The true object of Marxism, Horkheimer argued, was not the uncovering of immutable truths, but the fostering of social change.” (Martin Jay refererer Max Horkheimer, Frankfurterskolens grundlægger; The Dialectical Imagination, 1973, s. 46)

Oploadet Kl. 16:22 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper