3. januar 2017

Weird Science: Forskere er bekymrede, ikke over radikalisering, men registrering af radikaliserede

Personligt er jeg mere bekymret over radikaliserede (muslimer), der ikke er bag tremmer. Sådan er vi så forskellige. Grafikken er sakset fra Facebook-gruppen ‘Vejen til islam’, der i skrivende stund er offline. En historie fra Jyllands-Posten – Rekordmange indsatte i fængslerne bliver indberettet for radikalisering.

“306 gange fra februar 2015 til og med september 2016 er indsatte i danske fængsler blevet indberettet med mistanke om radikalisering. Til sammenligning blev der i hele 2013 og 2014 sendt i alt 23 bekymringsindberetninger ind. Det viser en opgørelse, som Jyllands-Posten har fået indsigt i.

Modsat tidligere bliver de såkaldte bekymringsindberetninger nu sendt direkte videre til PET – uden foregående vurdering i Kriminalforsorgens sikkerhedsenhed. Og det vækker bekymring hos bl.a. lektor i jura og fængselsforsker på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, fordi indberetningerne alene hviler på de ansattes subjektive skøn og ofte har stor betydning for den indsattes afsoningsforløb.

En indberetning udgør et stort indgreb i de indsattes rettigheder – bl.a. i forbindelse med udgang og prøveløsladelse, hvor både politiet og PET skal høres. Det er meget problematisk…,’ siger hun og får opbakning af bl.a. juraprofessor Eva Smith og formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg Sysette Vinding Kruse.”

(Hani Joma i ‘Vejen til islam’ på Facebook, 2017 Mere: Liveleak)



28. oktober 2012

1992-rapport: “Mange elever sætter koranen over det danske system og foragter de kvindelige lærere.”

Professor Eva Smith er netop gået af som formand for Det Kriminalpræventive Råd. Det var hende der i en rapport fra 1998 forklarede, at der også var ‘kulturelle årsager’ til indvandreres kriminalitet. Hun tog ikke konsekvensen, og blev hermed selv en del af problemet. En anden rapport fra 1992 er værd at give lidt fokus i der her dage, da den i princippet kunne være skrevet igår.

Fra Ekstra Bladet, 29. februar 1992 – Lærer-nødråb: Vi magter ikke indvandrerne (ikke online).

“Lærerne er afmægtige i deres forgæves kamp for at integrere indvandrer- og udlændinge-børnene. Mange elever sætter koranen over det danske system og foragter de kvindelige lærere. Undervisningen vanskeliggøres af manglende danskkundskaber. Det er konklusionen i en opsigtsvækkende rapport om Gasværksvejens Skole på Vesterbro i København, som lærerrådsformanden Merete Hammer har udarbejdet sammen med sine kolleger og sendt til undervisningsminister Bertel Haarder (V). …

Det er et nødråb, lærerne nu udsender, idet de ikke længere kan magte situationen på deres skole, hvor disciplinen truer med at gå i opløsning og uddannelsesslum er blevet den triste kendsgerning. …

“Udover de rent indlæringsmæssige problemer har vi gennem flere år haft vore “små kampe” omkring svømning, badning/idræt og deltagelse i lejrskoler. Disse er oftest opstået grundet elevernes og forældrenes påberåbelse af og henvisning til Koranen.

“Disse henvisninger, samt sætten den islamiske tro over det danske system, ses at være tiltagende, således at de større elever tit udviser manglende disciplin og efterrettelighed, især over for kvindelige lærere. Dette har haft en afsmittende virkning på de mindre elever, der nu ret tidligt udviser den samme holdning og foragt”.

I løbet af de sidste 5-6 år har skolen kørt to store og kostbare projekter for at inddrage forældrene i skolens integrationsarbejde – men denne indsats er slået fejl. Rapporten kritiserer forældrene for “uvidenhed, ligegyldighed og dovenskab.”

Lærerne skriver videre:

“a) Forældrene går ind på skolen for aggressivt at øve selvtægt i form af fysisk afstraffelse af andres børn.

b) Igen og igen bruges/misbruges islam som loven over dansk lov. Religionen træder hele tiden frem som en hindring for en rimelig integration/assimilering.

c) Ingen besked til skolen ved fravær, manglende betaling af klassefoto, søger børnenes kontor, selv om de ikke holder jul, manglende samarbejde omkring deres børn, et samarbejde som i meget prekære situationer kunne have “reddet” deres barn. Udeblivelse fra lejrskole, erhvervspraktik m.v.”

[…]

Udover de mange problemer med indvandrer-børnene har skolen i de sidste 3-4 år fået henvist et stort antal flygtningeelever som ikke blot møder op på skolen med store psykiske traumer men også er “totalt blottet for fornemmelse for almindelig adfærd i større og mindre grupper”. …

Rapporten konkluderer, at den koldske/grundtvigianske metode med frivillighed og medansvar ikke fungerer. Selv om forældrene ustandseligt bliver “mødt på mere end halvvejen”, reagerer de med at fordre yderligere forståelse, overbærenhed og støtte, selv om dette er vist dem i overflod”.”

Oploadet Kl. 00:13 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


28. september 2011

Eva Smith: Chikane hvis udvisningsdom mindsker bandeleders bevægelsesfrihed i Danmark

Fyens Stiftstidende kan i dag fortælle, at Mahmoud Khalil Salem kalder ‘Fisfis’, bandelederen fra Vollsmose, ikke kan udvises. Fra Fisfis kan ende i Sandholm (se evt. Online-udgave).

“… selv om Højesteret skulle udvise den statsløse palæstinenser med kone og otte mindreårige børn i Vollsmose, kan sagen let ende som en politisk storm i et glas vand.

– Selv om han skulle blive udvist af Højesteret, er det ikke sikkert, at han rent faktisk bliver udvist, når han har afsonet sin straf. Det kræver jo, at man i Libanon er villige til at tage imod en mand, der i kraft af sin statsløshed ikke er landets egen statsborger, og det er det ikke forpligtet til at gøre, siger Eva Smith, professor i strafferet ved Københavns Universitet. …

Skulle bandelederen få lov at blive alligevel, vil det i givet fald være på tålt ophold i Sandholmlejren i Nordsjælland.

– Så kan man selvfølgelig genere ham på den måde og gøre det svært for ham at se sin familie og sine børn, siger Eva Smith.

Oploadet Kl. 14:45 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


6. december 2010

Konservativ konsekvensløshed: Kriminelle skal have eftergivet gæld

Det overrasker ikke, at professor Eva Smith bifalder konsekvensløsheden, men det bør aldrig blive konservativ politik, at fratage individet ansvar for egne handlinger. Selvfølgelig skal 33-årige Henrik Adrian betale de 400.000 kroner han skylder. Det er lidt mere end en velvoksen studiegæld, det der tabes når et hus ryger på tvangsaktion, og han har kun sig selv at takke.

Fra DR Online – Eksfanger skal have strøget gælden.

“De konservative vil nu have ændret reglerne for løsladte fanger, der kommer ud til en uoverskuelig kæmpegæld. Men kun hvis man holder sig fra at begå ny kriminalitet.

– Viser man virkelig vilje til fællesskabet, og til at blive en aktiv samfundsborger, så mener jeg også det skal være muligt, at få skrevet gælden helt ned til nul, siger de konservatives retsordfører Tom Behnke til DR Nyheder.

Forslaget fra de konservative går ud på, at tidligere straffede skal have mulighed for at få eftergivet deres gæld, hvis de overholder en række betingelser. Eksempelvis at afdrage gæld i en periode, og undlade at lave ny kriminalitet.

Og justitsminister Lars Barfoed oplyser til DR Nyheder, at han ser positivt på forslaget.”

(DR Update, 5. december 2010)

Oploadet Kl. 06:00 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


30. september 2009

Slørende statistik

I gårsdagens Urban kunne man læse, at ungdomskriminaliteten var værst i provinsen, i det lokaliteter som Langeland og Gribskov og mindre byer såsom Tønder og Aabenrå havde landets højeste andel af voldsdømte unge. Antropolog Nanette Bak Andersen fra Yngre Krimonologer gættede, at “de unge i provinsen må kede sig”, og talte om manglende “kulturtilbud… eller mulighed for at øve med sit band”. Sociolog Michael Hviid Jacobsen var ligeledes overrasket.

(Urban, 29/9-09: Provins-unge slår på tæven, s. 4)

Statistik er taknemmelig. Det siger sig selv, at en by eller kommune-baseret inddeling vil give store udsving fra by til by (og år og år), hvad gør materialet ubrugeligt til vidtløftige konklusioner. Antropologer og sociologer kan forklare det med kedsomhed og manglende offentlige tilbud, men de kunne ligeså godt forklare det med ‘for få betjente på gaderne’.

Ralf Pittelkow har et godt eksempel på slørende statistik i dagens Jyllandsposten, hvor han hudfletter en udgivelse fra ‘Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet’ – Stærkt misvisende rapport.

“… desværre er denne rapport ubrugelig.

Den synes mere optaget af at være politisk korrekt end af at beskrive virkeligheden.

Lad os tage to centrale spørgsmål. Det første drejer sig om udviklingen i ungdomskriminaliteten.

Der er sket en dramatisk stigning i den registrerede voldskriminalitet blandt unge siden begyndelsen af 1990’erne. Mere end en femdobling af røveri og vold mod private! Men med lidt hokuspokus når kommissionen frem til, at det ikke er det store problem: ”Overordnet set må udviklingen i ungdomskriminalitet betragtes som positiv.”

Hvordan kan en femdobling af volden forvandles til en positiv udvikling? Jo, hør nu her: Først fortæller man, at folk er blevet mere tilbøjelige til at anmelde vold (men der er ingen tal). Dernæst konstaterer man, at der ikke er nogen stigning i volden, når man spørger de unge selv. Endelig blander man den grove og den mindre grove kriminalitet (som er faldet). Væk er problemet!

Så til et andet stort spørgsmål: Den kraftige overkriminalitet hos grupper af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Danmarks Statistik har påvist, at mænd fra lande som Libanon, Jugoslavien, Pakistan, Marokko, Tyrkiet og Somalia begår langt mere straffelovskriminalitet end danskere og indvandrere fra vestlige lande og lande som Vietnam, Thailand, Filippinerne og Kina.

Denne forskel gælder vel at mærke, selv når man har taget højde for sociale forhold og alder. Noget kunne derfor tyde på, at kulturelle forhold spiller en vigtig rolle.

Men hokuspokus, rapporten får tryllet kulturforskellene væk i sin analyse. Den bruger i øvrigt ikke ordet kulturforskelle, men det mere tågede ”etnicitet”, og hævder så, at overkriminaliteten ikke hænger sammen med ”etnicitet”.

Kommissionen henviser til en undersøgelse, der skulle dementere ”etnicitetens” betydning. Men denne undersøgelse vedrører folk, der er født i 1970 og tilmeldt det danske folkeregister i 1985. Den har altså ikke et klap at gøre med de seneste årtiers masseindvandring fra ikke-vestlige lande.

Den såkaldte udredningsrapport fra kommissionen er på afgørende punkter stærkt misvisende. Hvad vil regeringen stille op med denne politisk korrekte skønsnak om kriminalitet?”

De to eneste professorer i den omtalte kommission er Flemming Balvig og Eva Smith. Derudover er der deltagelse af kontorchef Henrik Thomassen fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Se evt. her.

Opdate.

“Tallene er stadig så små, at der reelt ikke skal mere end et værtshusslagsmål til, før statistikken ændres.” (Johan Reiman; Fyns Stiftstidende, 27/9-09: Flest voldsdømte unge på Fyn)



11. marts 2009

Mangfoldige Nørrebro er et godt kvarter, men de “ulykkelige og frustrede” er truende

Nørrebro er bydelen hvor Det Radikale Venstre er største parti, og Enhedslisten får flere stemmer end Venstre – en multikulturel oase, og meget naturligt der hvor den sociale kapitals deroute manifesterer sig først. Da marxist-sociologen Dominique Bouchet i 18.30-TVavisen igår agerede bande-ekspert, blev han spurgt hvordan man modvirker ghettoisering af Nørrebro. Han talte længe, men sagde intet udover, at man skulle få “bedrestillede” til at blive boende.

Go’ Morgen på TV2 torsdag i sidste uge gav ikke mere viden – Racekrig, narkokamp eller bandekrig. Eks-autonome René Karpantschof og en dialogfikseret politimand talte om risikoen for ‘racekrig’, og rettede fokus på danskeres pludselig støtte til rockere på Facebook. At den største gruppe er muslimsk, og omfattede kommentarer såsom “Danmark skal være vores land” og “vi skal overtage Danmark”, det var tilsyneladende ikke relevant (TV2 Online, 4/3-09).

René Karpantchof, sociolog: Den etniske dimension er allerede lidt tilstede… der er nogle der prøver at udnytte det her til at forværre de etniske spændinger vi har i Danmark i forvejen… Den retorik, det er den samme som i forvejen er i mange mindre grupper på højrefløjen. Der findes også andre hjemmesider og foreninger, Den Danske Forening, Stop Islamiseringen af Danmark, og så videre, og der kan man allerede i forvejen læse denne borgerkrigsretorik… der er mange der mener – altså på den danske højrefløj, at muslimer skal ud af Danmark, alle sammen, og de ser det her som udtryk for at nu er det opgør igang… og det er jo altså meget farligt, for det bekræfter de indvandrere der føler sig diskrimineret og presset i forvejen, i at…

Lars Nicolai Jensen, Københavns Politi: … man tager parti for Hell Angeles og deres støttegruppe, der provokerer enormt, og indvandrergrupperne, og indvandrergrupperne føler sig provokeret og marginaliseret… rockerbanderne – de får jo pludslig tilhængere udefra, som synes det er positivt at man bekæmper indvandrerbanderne, for dem ønsker man ikke, men man ønsker nok heller ikke indvandring, og så begynder racismen at ligge lige i underkanten, og det er katastrofalt, og det er dumt…. (rockerne) får jo meget bedre pressedækning… Jeg håber ikke der er for mange der tror på det sludder… Når vi så ser indvandrerne, for at kalde dem det, selvom de ikke kan lide at blive kaldt det, men de unge med anden etnisk baggrund end danske på Nørrebro for eksempel – det store store flertal er der der absolut ingen problemer med, og vi kan færdes og har det godt med dem… det er her vi sammen med kommunen skal gøre en indsats… deter nogle ganske få der deltager i denne her bandekrig, som er nogle idioter i mine øjne.

Mediernes eksperter, der tidligere talte mod visitationszoner, er de samme der i dag taler om nødvendigheden af massiv tilstedeværelse. Lige nu er det den såkaldte Manchester-model der promoveres, og hver gang flyder det med floskler om mægling og dialog. Manchester gjorde langt langt mere end det. Byen intensiverede brugen af overvågningskameraer, og opstrammede våbenloven, så det gav minimum fem år bag tremmer, blot at være i besiddelse af våben. TV2 Nyhederne supplerede igår Manchester-eventyret med en beretning fra Birmingham – en multikulturaliseret by med erfaringer i bekæmpelse af etniske gadekampe. Dialog og mægling var også her løsenet, kombineret med et strafniveau af en anden verden.

Så meget for Eva Smiths professorale analyse i Berlingske Tidende (5/3-09), der fuldstændigt ignorerer at man fængsler kriminelle for at holde dem væk fra gaderne, ikke for at gøre dem til bedre mennesker.

Jesper Dahl Caruso, Berlingske Tidende: Er det ikke rimeligt, at udvise udenlandske statsborgere, hvis de besidder et våben?

Eva Smith, professor: Det kan jo være til selvforsvar eller alt muligt andet. Det er en meget hård straf med et års ubetinget fængsel for at besidde et våben og to år, hvis man mener, det er banderelateret.

Medierne er upræcise, forskerne er rådvilde, og politiet – ja, de… er ofte tilstede ved borgermøder. Senest i en dristig pangfarve.

Sandheden fremgår kun indirekte, og her vil jeg fremhæve et interview med en 29-årig argentiner i fredagens Berlingske Tidende. Den kvindelig miljøanalytiker er vild med mangfoldighed, men helst på afstand – »Det ikke sjovt længere«. Problemet starter ved offerolle-tænkningen – kriminelle indvandreres følelser er ikke et argument i sig selv.

“Sabrina Alamos er født i Argentina, har boet i Berlin og endte for et års tid siden på Nørrebro, fordi bydelen var et meget godt billede på den mangfoldighed, som hun selv har haft med sig gennem hele livet… Søndag tog hun og kæresten beslutningen om at flytte og har nu fundet en lejlighed på Frederiksberg, som de flytter ind i i dag…

‘Hver anden dag står der store grupper foran en kiosk i kvarteret, og jeg synes, der en ubehagelig stemning. Jeg tror ikke, de unge vil gøre mig noget, men de virker meget ulykkelige og frustrerede… I virkeligheden synes jeg jo, at Nørrebro er et godt kvarter, men når min nabo ser unge drenge med pistoler, og når de står og kaster sten direkte på min rude, så synes jeg ikke, det er sjovt længere…'”



22. april 2008

Iben Hjejle opfordrer unge på DR1: Stem “rigtigt langt til venstre for midten.”

Uddelingen af Boogieprisen 2008 blev fredag aften sendt live på DR1, og det er svært at forestille sig et mindre tankevækkende program. Værst var ikke Reimer Bos tilstedeværelse, det at arabisk modkultur tilsyneladende er blevet højmode, men Iben Hjejles patetiske takketale.

Iben Hjejle, Klovn: “… og så vil jeg gerne sige til alle de unge der sidder herinde, og dem der sidder derhjemme i stuerne. At I skal huske at spise økologisk, og når I engang bliver gamle nok, så skal i huske at stemme rigtigt langt til venstre for midten.

Via Højre.

Oploadet Kl. 16:43 af Kim Møller — Direkte link76 kommentarer


3. marts 2008

Ringsmose og Damgaard om “muslimske drenges kunstigt opblæste selvopfattelse”

Ypperlig kronik af Carsten Ringsmose og Kirsten Damgaard på betalingssitet Altinget.dk, der giver den foreløbigt mest plausible forklaring på indvandrer-urolighederne for nogle uger siden. Snaphanen har den i fuld længde, herfra det væsentligste – De voldelige efterkommere.

“Voldskriminaliteten blandt efterkommere, som er født, opvokset og opdraget i Danmark af tilflyttede forældre, er syv gange så omfattende som blandt etniske danskere…

Medens det i den offentlige debat har været en lige så almindelig som forkert påstand, at de fremmede ikke var mere kriminelle end etniske danskere, så påpeger Danmarks Statistik i den seneste opgørelse af fremmedkriminaliteten, at “både mænd og kvinder af udenlandsk oprindelse i alle aldersklasser har en højere kriminalitetshyppighed end befolkningen med dansk oprindelse og befolkningen under et. Højest lå gruppen af mandlige efterkommere med 14,8 % , mod indvandrere med 8,1 % og personer af dansk herkomst med 5,3 %.”1). Det siger unægtelig noget helt afgørende om en fejlslagen indførelse i dansk kultur og samfund.

Vi ser udøvelse af vold parallelt med, at voksende grupper af muslimer ikke anerkender politiets autoritet og retsvæsenets monopol på straf, fordi disse muslimer ikke er mentalt integreret. Det er unge mænd som anvender vold og trusler overfor hinanden, i familien, mod medborgere og offentlige myndigheder.

Formand for Det Kriminalpræventive Råd Eva Smith udtalte i anledning af udgivelsen af en rapport i 1998 om indvandrere og kriminalitet: “Vi skal vide hvad der er i vejen, før vi kan behandle problemet… vi gør ikke nogen af parterne en tjeneste ved at holde mund … der er både kulturelle og sociale årsager til deres kriminalitet. Derfor må vi tage en debat i stedet for at skjule tallene” (BT 1. okt. 1998 ). Ud fra denne konstruktive basis vil vi med vores mangesidede erfaringer på integrationsområdet beskrive nogle mulige sammenhænge som bidrag til et nyt handlegrundlag…

Dette dybt deprimerende billede, inspirerer os til de overvejelser, vi nu fremlægger. Spørgsmålet er: Kan man angive rimelige grunde til denne meget store voldelige aktivitet blandt mænd med udenlandsk baggrund, som er født, opvokset og opdraget i Danmark? – Hvis vi ikke kan det, så kan vi heller ikke kvalificeret gribe forandrende ind i dette alvorlige fremtidsperspektiv: At en meget stor del af drenge med anden etnisk baggrund, som er født og opvokset i Danmark, tydeligvis viderefører et mønster med vold som “løsning” på uoverensstemmelser.

De samme drenge antager samtidig en mod-identitet, godt hjulpet på vej af kombinationen af forældrenes opdragelse til “at prinse den” blandet med en modstand mod vestlige værdier, og støttet af “hjælper-branchens” etik udmøntet i en alt for favnende respekt for det anderledes.

Vi vil her især fremhæve den forestilling om “berettigelse” der dominerer drengesocialiseringen i hjemmet og det omgivende etniske miljø. Narcissisme indbygges i langt flere indvandrerdrenge af muslimsk herkomst end i drenge fra eksempelvis kristne, hinduistiske eller buddhistiske familier, netop ved den højere status og den magt den muslimske kulturkreds tillægger hankønnet.

Lærere observerer de umodne ønsker om en umiddelbar tilfredsstillelse eller en god karakter uden en forudgående rimelig personlig indsats. Pædagoger beretter om hvorledes drenge af al magt forsøger at undgå, hvad de anser for nedværdigende kvindearbejde, og bruger kultur som argument for ikke at skulle behandles på lige fod med danskere. Ligeledes i fritidslivet, hvor man fx må have selvstændige muslimske grupper i spejderarbejdet, for man oplevede i spejdersporten – ligesom i anden sport – de samme udslag af kultur i psyken:

Drengene kan ikke magte at tabe, de bliver urimelige, rasende og mener sig i deres surhed berettigede til at blæse på alle aftaler. Og de kan slet ikke holde ud at tabe til etniske danskere, altså ikke-muslimer. Fodboldtrænere har i årtier beskrevet problemer med muslimske fædre, der lover dommerne tæv og udviser manglende accept af den autoritet og de vedtagne rammer, der styrer fodboldspillets afvikling…

Denne forestilling om at være berettiget til noget uden indsats, eller at være hævet over vedtagne regler, er mere udbredt hos 2.generation af muslimske drenge end hos 1.generation. Forestillingen har udover opdragelsen at gøre med den tiltagende islamisme i Mellemøsten og Europa, der ønsker dominans.

Der er en voksende tendens fra muslimers side til ikke at ville være en del af “os”, men være noget særligt. Margit Warburg professor i religionssociologi på Københavns Universitet påpegede i øvrigt også i en tale på en international konference i sommer, at det er særlig vanskeligt for muslimer at forandre deres identitet. Det er fx sådanne forestillinger om et muslimsk fællesskab over danskere der bringer indvandrerdrenge i karambolage med redningsfolk i storbyer, hvor drengene forsøger at dirigere med og bestemme over redningsarbejderne.

En ungdomsleder har også fortalt, at han må tage udenbys i bus med indvandrerdrengene for at træne skøjteløb indtil de mestrer de helt elementære teknikker, for sådan som deres social karakter er konstrueret til at være, kan de ikke tåle at blive grinet ad når de falder – af det modsatte køn og af “dem”…

Disse erfaringsbeskrivelsers afgørende pointe, nemlig muslimske drenges kunstigt opblæste selvopfattelse, som gør dem ekstremt følsomme overfor selv små nederlag, bekræftes empirisk af det iøjnefaldende store frafald blandt normaltbegavede drenge på gymnasier og erhvervsskoler. De kan hverken overtale sig selv til at knokle eller acceptere et selvbillede med en (midlertidig?) bundplacering. Samtidig gør det selvfølgelig ondt værre, at blive rubriceret på taberholdet af pigerne fra både det etniske og det danske miljø. Vi vil hævde, at kulturbestemte træk i drenge-opdragelsen peger hen imod en forklaring på, at disse drenge ofte udvikler en mere voldelig og destruktiv adfærd…

Det var gennem mange år en temmelig dybt rodfæstet fejlopfattelse indenfor både dansk og international, pædagogisk tænkning, at hvis børn og unge voksede op, og fik en adfærd, som var aggressiv, provokerende og voldelig, så skyldtes det disse børn og unges manglende “selvværd”.

Denne opfattelse nød en så udbredt anerkendelse, at man end ikke problematiserede og diskuterede den, før en gruppe amerikanske forskere fik den gode idé faktisk at spørge: Er denne sammenhæng nogensinde eftervist i undersøgelser? Første trin i forskningsprojektet blev at undersøge, om der noget sted i verden var foretaget undersøgelser, der dokumenterede en sådan sammenhæng. Det viste sig – overraskende – ikke at være tilfældet. Og næste trin blev naturligvis at spørge: Er forestillingen om denne – udokumenterede – sammenhæng overhovedet rigtig?

Den videre undersøgelse førte forskerne frem til den modsatte og langt mere overbevisende sammenhæng: Det er ikke børn og unges manglende selvværd, som gør dem destruktive og voldelige.

Der er tværtimod tale om, at hvis børn og unge får opbygget et kunstigt opblæst, urealistisk selvværd, så kan de blive destruktive og voldelige, når det høje “selvværd” frustreres i mødet med virkeligheden. Forskerholdets nye og helt afgørende erkendelse blev derefter gjort til genstand for en række eksperimentelle, psykologiske undersøgelser, som bekræftede den nyopdagede sammenhæng.2)

Når vi søger en forklaring på, hvorfor mandlige efterkommere har en volds-kriminalitet, der er syv gange så stor som den tilsvarende kriminalitet hos etnisk danske mænd, så finder vi, at den allerede skildrede traditionelle opdragelsespraksis overfor muslimske drenge er en væsentlig årsag som et stykke “displaced culture”, som ikke fungerer dér, hvor holdningen eller handlingen nu udfoldes…

Drengene må som eleven erkende, at forestillingen om deres overlegne tro og kultur åbenbart ikke holder. For de ikke så velbegavede, hvor det langsigtede mål i livet står mindre klart, vil det på kort sigt være lettere at “skyde budbringeren” og vrænge ad uddannelsesinstitutionernes værdier end at ændre sine prioriteter i forhold til behagelighed eller reflektere over egen tilgang.

Kriser, i form af konfrontationer med den samfundsmæssige virkelighed, vil derfor fortsætte med at opstå og give drengene frustrationer, som kan føre til aggressioner og vold.”

Apropos.

  • 24/2-08 Ulla Nørtoft Thomsen – Opdragelse.
  • “Ideen om, at de muslimske forældre ikke kan styre deres børn, falder til jorden i det øjeblik, man indser, at der jo er fuld kontrol over pigerne.”

    Oploadet Kl. 18:15 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
    

    8. april 2007

    Aktivistforskeren Eva Smith og og datteren fra generationen der ikke orkede…

    Professor Eva Smith og hendes datter, filminstruktør Cathrine Asmussen var gæster i Gaardbo på P1 sidste mandag. Det blev til en længere samtale om opdragelse, hvor førstnævnte mærkeligt fremstod som mest sympatisk (blandt blinde er den enøjede konge). Efter en times tid var alibiet sikret, og propagandaen kunne begynde.

    Bemærk hvorledes Jens Gaardbo med sine tørre besindige kommentarer medvirker til at skabe en virkelighed, hvor politiske forskelle reduceres til at være et spørgsmål om at vide og føle nok.

    Eva Smith: i de senere år er samfundet blevet mere intolerant… Jeg synes for eksempel det er helt utroligt at det danske samfund kan acceptere at der sidder nogle mennesker og rådner op i de der asylcentre. Det er jo ikke fordi det er så forfærdelig mange mennesker det drejer sig om – det er 500-600 mennesker, og vi sidder bare med hænderne i skødet og kigger på, at deres liv bliver fuldstændigt ødelagt. Det synes jeg er helt utroligt – det kan jeg slet ikke fatte, hvordan, et samfund som jeg igennem hele mit liv har opfattet som tolerant og omsorgsfuldt, hvordan man kan stå model til det.

    Jens Gaardbo, P1: Det er blandt andre din datter der ikke reagerer. Eller hvad?

    Cathrine Asmussen: Hmm [lang tænkepause] Jamen, hvad skal jeg gøre. Altså jeg mener, jeg kan jo [dybe vejrtrækninger], jeg er jo helt enig i at det er forfærdeligt, men altså.

    Eva Smith: Du kan få nogen på gaden til at slås for et ungdomshus til sig selv, til et sted hvor de kan udfolde sig, hvor de kan – men du kan ikke få dem på gaden til en demonstration for de mennesker som sidder der.

    Jens Gaardbo, P1: Nej, men det du kritiserer din datters generation for, er lige præcist det der afbilledes nu. Hvor de datter siger ‘hvad skal jeg gøre’?

    Eva Smith: Ja.

    Jens Gaardbo, P1: Hvad skal hun gøre?

    Eva Smith: Hvad skal hun gøre? Hun skal altså, på ee, ja…

    Jens Gaardbo, P1: Du har typisk skrevet en kronik, og sørget for at komme i radioavisen. Du har typisk sørget for et eller andet opråb.

    Eva Smith: Jaja, ok, men det er da rigtigt nok at vi i virkeligheden måtte prøve på at komme igennem i et politisk parti, og det ville selvfølgelig være rigtigt godt, men ellers skulle man måske arrangere en demonstration eller man kunne på den ene eller anden måde sige – ‘det der, det er altså simpelthen for meget’, det kan I ikke [afbrydes]

    Nina Asmussen: Det som jeg synes er så forfærdeligt – Jeg har set en dokumentarfilm oppe fra en af de der, hvor man bare havde det sådan – det kan ikke være rigtigt, at jeg bor i et land, hvor der er på den her måde. Jeg bliver virkelig magtesløs. Når jeg ser det, og det er dokumenteret og alt muligt, og der så ikke rigtigt bliver handlet politisk på det, så bliver jeg indrømme, så kan man jo godt føle sig lidt afmagt, sådan lidt hvem – altså, alle beviserne er der.

    Jens Gaardbo, P1: Men regner du med andre gør noget? Er det derfor?

    Cathrine Asmussen: Altså, jamen altså jeg synes jo jeg gør noget på min måde om jeg så må sige. Sådan er der sikkert mange mennesker der har det. Jeg ehh, altså, jeg laver mine dokumentarfilm.

    Jens Gaardbo, P1: Jeg tror nok, at det du siger til os Eva, det er at du har det indtryk at folk om ikke er ligeglade, men så orker de simpelthen ikke at interessere sig for det. De kører hjem fra arbejde, de har travlt.

    Eva Smith: De tænker, at de håber snart politikerne gør noget ved det. Ikke, altså. Mange siger det der, det er ikke godt, og de vil ønske der blev taget hånd om det problem. Men de tænker, ah, mon ikke politikerne får taget sig sammen om at få gjort noget ved det her.

    Jens Gaardbo, P1: Tror I ikke det er helt centralt i moderne tider som det hedder, at din datters generation, måske os alle sammen. Vi har så travlt med at få den levestandard vi alle vil have – velfærden er blevet vor forbandelse. Vi skal arbejde meget, blandt andet fordi mange i det her land ikke skal arbejde, og så skal vi arbejde meget fordi vores forventninger til vore fysisk materielle velfærd er store, både i det daglige og på ferier, og til vores mad og til vores biler, og til vores rejser og alt muligt andet. Derfor har vi simpelthen ikke personligt overskud til at tage os af andet end indtægt, de der to børn og den der mand, som man så ser et par gange om ugen. Er det en rigtig teori? Er det velfærd, der simpelthen har gjort os ude af stand til at kere os om ret meget andet, end vor egen velfærd.

    Eva Smith: Jeg synes det skulle være mærkeligt, hvis det skulle være det, fordi trods alt er der jo mange mange lettelser i forhold til dengang jeg var ung. Der var ingen maskiner der ordnede alting for os.

    Jens Gaardbo, P1: Men det har altså ikke ført til noget personligt overskud – det er faktisk det jeg hører dig sige – og til et personligt underskud.

    […]

    Cathrine Asmussen: Der er bare så mange andre ting i den her debat omkring de her asyl – det handler jo også om, min frustration handler også om at det er fordi de er fremmede, at folk ikke reagerer. Der er ligesom også nogle andre grunde, der handler om at vores samfund har bevæget sig hen i en meget intolerant og mangel på menneskelighed. Vi går helt amok over de her smågrise, vi hørte om igår ik’ – der bliver en transporter og der bliver gjort en helt masse dagen efter, og nu holder vi op meed 24timers-transporter, der er nogle grise der er begyndt at spise hinanden og sådan. Vores omsorg for små pattegrise ik’ – og så sidder de her mennesker og rådner op heroppe. Der er nogle andre dagsordener oppe, og det er her min afmagt starter. Jeg har mødt mennesker Dansk Folkeparti eh – der ud af, som jeg simpelthen ikke kan nå. Jeg kan ikke nå dem.

    Apropos.

  • 5/4-07 Berlingske Tidende – Leder: Hovedløs udlændingepolitik.
  • Samfundets behov for at kunne styre indvandringen vil altid støde mod menneskers ønske om at åbne døren for medmennesker. Men at søge en udvej fra dilemmaet via en halv opholdstilladelse er hovedløst og i virkeligheden også hjerteløst – medmindre man lader dem blive.”

  • 7/3-07 Information – Carsten Jensen: Grisens velfærd i menneskers behag.
  • Ved mishandling af dyr kommer ofte det bedste op i nogle mennesker. Dette er pudsigt nok, når det samme gør sig gældende ved mishandling af mennesker, ikke tilfældet. At det bedste kommer op. Den ofte gentagne tankegang bag denne forskelsbehandling til dyrs fordel er den uimodsigelige, eller tilsyneladende uimodsigelige, at dyr i modsætning til mennesker ikke kan tage til genmæle og forsvare sig, men er prisgivet deres vogteres forgodtbefindende, mangelfulde lovbestemmelser eller forloren moral eller det hele på en gang.

    Derfor er det også godt, at der er et begreb, der hedder dyrenes beskyttelse, et fænomen Adolf Hitler apropos gik stærkt op i og som følge af denne lidenskab skabte et effektivt tysk dyreværn. Her i landet har vi haft en forening til dyrebeskyttelse siden 1870’erne…

    Dansk Folkepartis ordfører væmmes og forlanger strengere straf over dyrplagernes hoveder, og at grisetransportørerne mister retten til griseriet. En af de vigtigste værdier i danskheden trues, hvis brådne kar mishandler eksportsvinene. Sammenhængskraften bryder sammen i det danske samfund, hvis og når nogen overtræder dyrerettighederne.”

    Oploadet Kl. 20:32 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    8. september 2006

    Når italesættelsen af den ønskede virkelighed dikterer vinklingen af nyhedshistorier

    En stor del af 12-Radioavisen omhandlede idag den igangværende Vollsmose-terrorsag, og stik imod vane for rapportering af kriminalsager blev der talt om ‘den formodede terrorsag’. Ulla Nørtoft Thomsen har begået en god postering om den spin medierne i øjeblikket udsætter den danske befolkning for.

    “Således var det ingen nyhed, at man anholdt 7 mulige terrorister i Vollsmose. Den egentlige historie var naturligvis, hvad denne anholdelse vil komme til at betyde for Vollsmoses muslimer. Det måtte en opmærksom og vel også småbekymret befolkning høre på hele dagen: Hvilke forestillinger ville dette signal plante i danskernes bevidsthed..? Hvad ville denne omtale betyde for integrationen, dvs. for muslimernes image?

    Danskerne gelejdes væk fra kendsgerningerne og vikles ind i et spincirkus, der jonglerer mulige verdener rundt sammen med faktiske, som om det hele var en leg. Man kan være forvisset om, at efter en masse hurtige bevægelser, så er det sørme fredelige danskeres skyld det hele, fordi vi bruger vores hjerne til at samle og ordne oplysninger, hvilket man kalder at dæmonisere.

    Med juraprofessorer og PET-folk rundede man også spørgsmålet om yderligere forholdsregler over for terrortruslen. Ikke i relation til borgernes sikkerhed, men i relation til, hvilke signaler sådanne forholdsregler ville sende til potentielle terroristspirer, og hvilke ideer man således risikerede at sætte i bevægelse. Deres aggressioner er vores skyld, som tidligere PET-mand Hans Jørgen Bonnichsen lod forstå.

    Til P1 sagde juraprofessor Eva Smidt, at hun ikke vidste af, at dansk politi havde afværget en terrororganisation. Et slag i ansigtet på politiet med henvisning til, at der jo ingen domfældte var endnu. Det kan og vil venstrefløjen så grine højt af. For så er det hele nok slet ikke sket, og man har vel strengt taget ikke afværget noget som helst.”

    Foreløbigt har der været fire terrorsager herhjemme, og objektivt vurderet må det være et spørgsmål om tid før enkeltpersoner eller grupperinger får held til deres forehavende. Når det så sker, så flytter det formentligt den offentlige debat i retning af virkeligheden, men intet tyder på det vil ændre noget for visse meningsdannere der blot igen skruer op for abstraktionen: Hvad vil det betyde for herboende muslimers image, for integrationen som sådan og fremdeles…

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper