11. januar 2018

Sociolog: Paradoksalt at danskerne ser ghettoer som et alvorligt problem, det går faktisk ‘fremad’…

Jo mere man udvander definitionerne, jo færre ghettoer bliver der officielt. Hvis politiet holdt sig helt væk fra områderne, så ville kriminaliteten styrtdykke, og sådan kan man blive ved. Statsmnisteren tror man kan bygge sig ud af problemet, sociologer tror man kan italesætte en bedre udvikling, men begge er på ideologisk glatis. Problemet er reelt, og har intet at gøre med hverken mursten eller beton.

Her lidt fra en Ritzau-historie sakset fra JP.dk – Næsten hver anden vil undgå at færdes i ghettoområder.

“… næsten 70 procent af vælgerne betragter de såkaldte ghettoområder som et alvorligt problem på grund af sociale problemer, stor kriminalitet og en høj andel af indvandrere og efterkommere.

Det viser en Voxmeter-undersøgelse, foretaget for Ritzau efter statsministerens nytårstale.

… resultaterne er langt fra overraskende, mener sociolog og forfatter Aydin Soei, som har beskæftiget sig med integration i en årrække.

– Vi har en statsminister, der bruger 90 procent af sin nytårstale på at gå til angreb på ghettoer.

– Det er paradoksalt, at ghettoer i stadig højere grad bliver brugt som en trusselskategori på landsplan, samtidig med at det faktisk går fremad i de her boligområder, siger han.

Aydin Soei peger på, at ungdomskriminaliteten er historisk lav, også i udsatte boligområder, og at flere og flere beboere kommer i arbejde. Der er derfor nu færre områder på ghetto-listen end før, tilføjer han.

(Arkiv-foto: Odense, september 2017)



6. marts 2016

Aydin Soei: Arbejdsløsheden gjorde min far vred, mente Danmark var racistisk, kulminerede med mord

Det er svært ikke at føle sympati for Aydin Soei, men selvom det nok skal passe at integrationen vil forløbe bedre hvis man opfinder job til indvandrere, så mangler han at se det lidt fra den anden side. For tre år siden pointede han, at vi skulle vænne os til, at der bliver skudt i gadebilledet.

Hvorfor skulle danskere risikere at blive sat bag i job- og boligkøen, vænne sig til skyderier i gaderne, blot fordi det vil gøre livet bedre for indvandrere. En morderisk iransk kommunist, doesn’t cut it. Langt ærligt interview med sociolog Aydin Soei i Politiken – Min fars deroute blev forstærket af, at Danmark ikke kunne bruge ham.

“‘Langt den største gruppe, der kommer hertil, har samme sociale og uddannelsesmæssige baggrund som min far. Indslusningsløn vil gøre det langt lettere at få ufaglærte som min far ind på arbejdsmarkedet. … Han ville have fået en identitet, der stemte bedre overens med hans eget selvbillede, og det kunne måske have forhindret den vrede, han opbyggede til Danmark, få år efter han var ankommet‘. …

Aydins forældre var aktive kommunister i det politiske undergrundsmiljø i Iran. Efter den iranske revolution i 1979 flygtede familien fra Iran til Sovjetunionen. Men forestillingen om et perfekt kommunistisk samfund viste sig hurtigt at være en illusion, og familien fik i 1986 politisk asyl i Danmark. Her bosatte de sig i Avedøre på den københavnske vestegn. …

‘Ved ankomsten til Danmark havde min far et stort håb om at kunne begynde forfra. I Iran havde han været en respekteret mand med høj status, så da han blev afvist på jobcenteret, begyndte han at blive forbitret. Han mistede en del af sin identitet. Han plejede altid at fortælle mig, at Danmark var et fantastisk land, og at jeg skulle føle mig privilegeret, fordi jeg voksede op her, da det var det tætteste, mennesket nogensinde var kommet socialisme i praksis. Men historien blev langsomt en anden. Han var nu rasende på det danske samfund, som han mente var racistisk og domineret af kvindelige chauvinister. Selv om han fortsatte sine politiske aktiviteter, blev han ligesom mange af de andre fædre fra den generation til en af samfundets bænkevarmere’.

… Han husker tilbage på en opvækst, hvor hans far blev mere og mere alkoholiseret, voldelig og hadefuld.

Hvad skete der med din far?

‘Han blev paranoid og var overbevist om, at han blev forfulgt på grund af tidligere politiske aktiviteter. Samtidig blev volden værre. Jeg glemmer aldrig dengang, han smadrede hele vores stue med en saks og hammer og slog hul i hovedet på min mor. En anden gang, da jeg var syv år, forsøgte han at sparke mig ned ad trappen, fordi jeg kom til at vække ham fra hans middagslur. To gange boede min mor, bror og jeg på krisecenter, men min far kom alligevel tilbage i vores liv. Der var mange gode fædre blandt flygtningefamilierne, jeg så dem selv, men min far var ikke en af dem. Da vi havnede på krisecenter, krakelerede alting for min far, og han begyndte at destruere sig selv og sin familie. Det hele kulminerede så en dag’.

‘Min mor fik et opkald, hvor min far fortalte hende, at han havde begået et mord. Det værste var, at han havde slået min skolekammerats far ihjel. Han var også iraner. Min far blev fængslet og derefter udvist til Iran. … Mordet gav mig min frihed. …'”

Oploadet Kl. 10:40 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


13. marts 2013

Anna Mee Allerslev: “Der er kommet en ‘ny normal’ – Sociolog: Vi skal ‘vænne os til’ skyderi i gaderne

“Der er kommet en ‘ny normal’ på Indre Nørrebro”, skriver Anna Mee Allerslev på sin blog, men hun forstår stadig ikke, at udviklingen har direkte sammenhæng med hendes politiske målsætning. Sociolog Aydin Soei siger jo egentligt det samme, men fortæller også at indvandrerbanderne i det mindste har formået at inkludere ‘unge’ i bandefællesskaber. Der bliver ganske givet et stort behov for sociologer i fremtidens Danmark.

Fra Politiken – Bandekender: »Jeg tror desværre, at vi skal vænne os til, at der bliver skudt i gadebilledet«.

“Bandekonflikten i 2008 har været med til at gøre det, der førhen var lokale gadebander, langt mere professionelle. … Resultatet er, at vi i dag må vænne os til de skyderier, som følger af bandernes opgør med hinanden. Det mener journalisten og sociologen Aydin Soei…

»Jeg tror desværre, at vi skal vænne os til, at der bliver skudt i gadebilledet i Danmark«, siger han. … »Desværre tror jeg, at det er en del af virkeligheden nu. Det gode er, at så kan vi tage den derfra. Måske skaber det mindre frygt at erkende, at det er dér, vi er – og så finde ud af, hvordan vi løser problemet«, mener han.

[…]

»2008 kickstartede en professionalisering i de kriminelle grupper, der tidligere var løst funderet. De bander, der i medierne er blevet kaldt indvandrerbander, er gået fra at være baseret omkring lokalområder til i højere grad at blive professionelle enheder…«, konstaterer han.

… I dag kan udefrakommende også blive en del af bandefællesskabet. …

»Nu kan jeg pludselig se alle mulige unge, som jeg ikke har set før, herinde. Det er blevet lettere for unge at blive inkluderet i et bandefællesskab. Man byder unge fra andre områder velkommen«, forklarer den københavnske sociolog og journalist.”

Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper