23. marts 2011

Forsker kritiserer mediedækning af Mo-sag: Nyhederne fik en ‘nationsbeskyttende’ karakter

Ph.d. Carsten Stage var i 2005 folketingskandidat for Minoritetspartiet, og blev partiets topscorer på Fyn med 38 personlige stemmer. Den slags burde en borgerlig avis selvfølgelig fortælle, for ligesom at sætte analyserne i perspektiv. Fra dagens Jyllandsposten – Tegningernes tunge arv (ikke online).

“Tegningekrisen” hedder en ny bog, der behandler dramaet i 2005 omkring Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 Muhammed-tegninger. Den er skrevet af adjunkt ved Aarhus Universitet Carsten Stage, og værket er en bearbejdet udgave af hans ph. d.-afhandling. …

Carsten Stage mener, at mediedækningen i 2005 skabte stereotyper. Det kom til at virke, som om der skulle bestå et modsætningsforhold mellem Danmark og en muslimsk verden, der angiveligt som helhed skulle være vred på os.

Såvel dette os som ideen om en muslimsk verden er i Stages øjne mediernes konstruktioner. På grund af dem fik balladen desværre form af, hvad han betegner som en danskhedskamp.

Afhandlingen hviler nemlig på den såkaldt “konstruktivistiske” metode, som dominerer hjemlig humaniora for tiden. Den antager, at virkeligheden ikke bare foreligger, den konstrueres. Den dannes som forestilling i vore bevidstheder. …

Medierne er storproducenter af sådanne konstruktioner, og ifølge “Tegningekrisen” kom tv-nyhederne hver aften – uden tvivl meget mod deres vilje, kan man tilføje – til at styrke konstruktionen danskhed. Det sker f. eks., hvis studieværten spørger: »Hvorfor er de så vrede på os?«

Nyhedsdækningen fik derved, hævder Stage, en »nationsbeskyttende« karakter. Medierne skabte »en forestillet national enhed« – som ikke findes længere, må man forstå. I virkeligheden. Som så måske findes alligevel.

Vi har spurgt forfatteren til hans teser. En hovedpointe i bogen er, at mediedækningen, ikke mindst i tvnyhederne, opstillede et “os” over for et “dem”, og det er i dine øjne forkert, fordi både danskerne og muslimer er så mange slags. Det er en holdning, der er meget almindelig, men kan du også akademisk bevise, at den modstilling ikke var reel?

»Det kunne man se af debatten, at den ikke var. Ikke alle var enige med Morgenavisen Jyllands-Posten, så det giver sådan set sig selv, at det er problematisk at tale om et os som en ensartet størrelse.

Samtidig fastslår receptionsanalyser af modtagelsen af tegningerne i Pakistan og i Indonesien, at ambassadeafbrændingerne også mødte kritik. På den måde er det videnskabeligt påvist, at der er en kompleksitet inden for begge lejre.«

Du fremfører, at islam er så mange ting, men kommer du ikke til at differentiere så meget, at du underkender muslimernes egen selvforståelse – som et meget stort fællesskab?

»Men der er stor forskel på muslimers holdninger. Nyhedsdækningen underkendte det dialogiske potentiale, der ligger heri. Det er problematisk at gøre ambassadeafbrændinger til et massivt, kulturelt problem. Krænkelsen blev netop ikke delt af alle.«

Men bagom de uendelige differentieringer kan man vel godt tillade sig at se to positioner udkrystallisere sig?

»Møder man et menneske med en holdning, som man ikke kan eller vil drøfte, fordi vedkommende kommer fra en anden kulturel kontekst, så er det meget problematisk. Men det, der er centrum i min undersøgelse, er at vise, at der er særlige måder at tale om det danske på, som opretholder ideen om et os og et dem. Og det skel er forkert, fordi man derved ikke anerkender, at muslimer også kan være danske.«

I stedet for at tale om en falsk modstilling af “danske værdier” over for “islam ” som sådan kan man vel godt tale om et reelt sammenstød mellem en vestlig forståelse af ytringsfriheden og en muslimsk?

»Hele ideen om et storkulturelt sammenstød er en parodi, hvis man arbejder med det akademisk. Man kunne sagtens have en dialogisk samtale. Det er min pointe, at det var et alt for skarpt skel, der blev sat op under dele af mediedækningen.«

Kan den såkaldte konstruktivisme ikke minde om marxismen, der talte om almindelige menneskers “falske bevidsthed”? Også her fremstilles det, at folk tænker som fiktive konstruktioner i deres hoveder?

»Slet ikke. Jeg er ikke ude på at vise, at nogen skulle lide af falsk bevidsthed. Jeg vil kun vise, hvilke forskellige holdninger, der kommer frem i den givne krisesituation. Og det kan påvises empirisk, at nogle forestillinger er forkerte, for nogle muslimer var notorisk imod de voldelige aktioner. Jeg vil blot påvise at der var italesættelser af krisen, der var problematiske.«.”

(Carsten Stage, folketingskandidat for Minoritetspartiet)

Oploadet Kl. 17:34 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


9. april 2008

Islamisering = globalisering

Kommende arrangement på Aarhus Universitet (via Hodja). Ph.d.-studerende folketingskandidat for Minoritetspartiet Carsten Stage om Muhammedsagen.

Muhammedkrisen i de danske billedmedier
Billederne af brændende danske flag og ambassader står tilbage som en central visuel erfaring fra Muhammedkrisen – en erfaring som i høj grad nåede en national offentlighed via de danske tv-nyhedsmedier. Sidstnævnte spillede derfor en central rolle, hvad angår både kanaliseringen og fortolkningen af disse højspændte begivenheder og den globaliseringserkendelse, som de foranlediger. I forlængelse af dette er det et interessant spørgsmål, hvad tv-nyhedsmedierne rent konkret gør ved Muhammedkrisen som begivenhed, dvs. at analysere de framinger, som er med til at påvirke beskuerens fortolkning af krisens logik. For at belyse dette spørgsmål vil jeg i foredraget tage udgangspunkt i DR1s og TV2s tv-nyhedsdækning i de første uger af februar 2006, hvor krisen når sit globale højdepunkt. Min hovedpåstand vil være, at nyhedsdækningen af denne fase domineres af en framing, der fokuserer på forholdet mellem en dansk/vestlig pragmatisme og en mellemøstlig/muslimsk irrationalisme som den centrale fortolkningsnøgle. Dette indebærer for det første, at en anden fremtrædende framing af krisen i den danske avisdebat, som fokuserer på en stigende intolerance over for muslimer og islam, glider i baggrunden. For det andet underløbes Muhammedkrisens påpegning af en tiltagende kulturel transparens eller kompleks forbundethed som et nyt globalt vilkår, og dermed indirekte også muligheden for at bruge kriseforløbet som startskud til opøvelsen af en mere globaliseringsbevidst manøvredygtighed.

Paven er ligesom undertegnede ikke globaliseringsparat.

Oploadet Kl. 13:56 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper