16. juni 2013

Kvinfo-direktør om censor-sagen: “… må være åben for, at folk har forskellige måder at hilse på”

Kathrine Lilleør er inde på noget af det samme som Frederik Stjernfelt, og det er selvfølgelig grotesk at danske skatteydere tvinges til at støtte venstreradikal feminisme i sharia-venlig aftapning. Fra Information – Stjernfeld​t: Ville vi acceptere en censor, der er racist?

“Forestil dig en matematiklærer, der sender en mail til en skole, hvor han skriver, at han ikke vil give sorte eller muslimer hånden. »Ville vi så imødekomme det og sige, at vi skal tage hensyn til, at han hylder en racistisk doktrin som sin private overbevisning,« spørger professor i semiotik på Aarhus Universitet Frederik Stjernfelt med henvisning til sagen om en censor på et HF-kursus i Herning, der ikke ville give de kvindelige eksaminander hånden.

»Forskellen mellem de to sager er jo, at religion spiller en rolle i den ene af dem. Der er en tendens til, at vi bliver bløde over for antiegalitær adfærd, når den undskyldes med religion. Det mener jeg er et glidebaneargument,« siger Frederik Stjernfelt.

[…]

… mens mange debattører efterfølgende har kritiseret skolen, censoren og ministerierne, har andre svært ved at se, hvorfor det skulle være et problem, at de kvindelige studerende ikke kunne få noget håndtryk fra deres censor. Kvinfos direktør, Elisabeth Møller Jensen, er således snarere kritisk over for den kvindelige studerende, der klagede over censoren.
Hun udtalte i gårsdagens Information, at man »må være åben for, at folk har forskellige måder at hilse på«, og at hun selv har »meget svært ved at forstå, at man kan blive krænket« over ikke at få et håndtryk.

»Man skulle ellers tro, at hendes rolle var at forsvare kønnenes ligeret. Der mener jeg jo, at det generelt skal være sådan, at ligerettighedsargumenter trumfer særrettighedsargumenter,« siger Frederik Stjernfelt.”

Oploadet Kl. 20:29 af Kim Møller — Direkte link63 kommentarer


7. juni 2013

Jens Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt om elitens frygtbaserede selvcensur: ‘Voldsmandens veto’

Jeg har det med Jens Martin Eriksen & Frederiksen Stjernfelt som jeg har det med norske Bjørn Stærk. De gør det godt ud fra egne præmisser, men forsøget på at formulere en tredje vej virker noget påtaget, og lidt for meget som bekvemmelig positioneren. Viden forpligter, sagde man i gamle dage. Kasper Støvring anmelder seneste bog af Eriksen & Stjernfelt i Berlingske – De anstændige modsiges hårdtslående og velargumenteret .

“Engang for længe siden – i 60erne – kunne forfatteren Leif Panduro skaffe sig anerkendelse blandt sine kulturradikale ligesindede for sit opgør med borgerlige dyder i romaner som »Rend mig i traditionerne« og »De uanstændige«.

I dag er de selvsamme kulturradikale og andre uanstændige blevet de nye anstændige, der kalder på dyder som dialog og tolerance for at forhindre kritik af undertrykkende dogmer. Det er denne vending, som forfatteren Jens-Martin Eriksen og professor i semiotik Frederik Stjernfelt har sat sig for at afdække og gøre op med i deres nye bog.

De anstændige forsøger at begrænse den ytringsfrihed, der er livsvigtig i et liberalt demokrati. Bogen kortlægger minutiøst, hvordan de anstændige er blevet principløse, hykleriske, dobbeltmoralske og decideret kyniske. Deres krav om selvcensur camouflerer de f.eks. ved at tale om, at man skal have »respekt« for andre kulturer. Men denne respekt er i virkeligheden baseret på frygt. Det er nemlig kun islam, der skal skånes for hån, spot og latterliggørelse. For islamister truer som bekendt med vold, hvis man krænker deres dogmer. Det kaldes i bogen Voldsmandens veto.

»Tolerance« er ikke længere en fordring, der stilles til den, der lytter, men derimod noget, den, der ytrer, skal anvende for ikke at støde religiøse følelser. Og »religionsfrihed« betyder ikke længere individets frihed til selv at vælge sin tro, men derimod religionernes frihed for krænkelser.

Noget af det mest uhyggelige i vores tid er den konstante vigen tilbage for islamisternes pres på ytringsfriheden. Bogen giver adskillige eksempler herpå og afslører de strategier, anstændige anvender for at vise eftergivenhed. En hyppigt anvendt strategi er filtrering af information, som når medierne undlader at oplyse den etniske profil i sager om muslimers overfald på jøder og homoseksuelle.

Man kan diskutere Eriksens og Stjernfelts bekendelse til den radikale oplysning og angreb på al »kultur«. Og man kan mene, at deres tillid til debattens frigørende virkning forudsætter en homogen nationalkultur, som de ellers kritiserer. Hvis den fælles kultur mangler, får vi netop en syg krænkelses- og trusselskultur, hvor domstolene skal afgøre – eller undertrykke – uenigheder.”



6. december 2012

Lektor Lone Nørgaard i Dagbladet Information: “Fra Himmelbjerget ser professorerne bare borgere.”

Lektor Lone Nørgaard kommenterer kronik af Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt samt en længere kommentar af Ole Thyssen i Dagbladet Information – Kampen om samfundet.

“Eriksen & Stjernfelt indleder: »Hvordan kan en uenighed om, hvem der skal pynte et juletræ og indkøbe konfekt til et arrangement i en boligforening i Kokkedal ende med politisk storm over hele landet? Det lader sig kun gøre at forstå denne lokale ballade i en større sammenhæng såsom forbuddet mod muslimske symboler i Frankrig og Schweiz.« Både spørgsmål og svar er ramt på sømmet. Det er resten af kronikken ikke. For det første bliver skellet mellem det multikulturelle og det multietniske samfund ikke præciseret. I det multikulturelle samfund sidestilles som værende lige gyldige forskellige befolkningsgruppers kulturer. Konkret: shariadominerede territorier side om side med demokratisk styrede. Heroverfor står et multietnisk samfund, der består af mange forskellige etniske grupper, men alle underlagt samme statsform. Konkret: USA og Danmark.

Filosofiprofessoren Ole Thyssen har i »Multikulturalismen beriger samfundet« heller ikke forstået sondringen mellem det multikulturelle og det multietniske.

Ej heller at der står langt mere end et juletræ på spil i Kokkedal. Citat af forfatter og blogger Kasper Støvring:

»Juletræsaffæren handler ikke kun om, at der er ved at forsvinde en hel folkelig kultur (i stil med at danskerne i muslimskdominerede ghettoer ikke længere kan mødes i gården og drikke en fyraftenspilsner af frygt for chikane). Den handler heller ikke kun om intimidering, trusler og hærværk mod pressen og dem, der offentligt konfronterer muslimerne. Nej, den handler om, at islamisering også foregår ‘ demokratisk’. »Der er jo ikke foregået noget forkert,« siger de liberale og demonstrerer præcist derved deres magtesløshed og deres totale blindhed over for kultur, og at det netop er kulturen, der former et samfund.

Fra Himmelbjerget ser professorerne bare borgere. På jorden, hvor vi andre går rundt, viser det sig, at en demokratisk borger er et individ formet af en helt specifik kultur: De vestlige demokratier.”

Oploadet Kl. 17:37 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


13. februar 2011

Venstreintellektuelle: Problematisk at DR skal formidle en kristendomsbaseret danskhed

Når det røde status quo anfægtes, er det udtryk for ‘politisering’. Personligt havde jeg foretrukket privatisering. Fra Information – Danmarks Radio er nu officielt kristen.

“I den foregående aftale fra 2007 var DR blot forpligtet til at formidle »den danske kulturarv«, men i den nye kontrakt, som stationen i forrige uge indgik med Kulturministeriet og forligspartierne bag Medieaftalen, indskærpes det nu, at DR skal lægge særlig vægt på formidlingen af »den kristne kultur-arv«…

Det nye krav møder stærk kritik fra en række meningsdannere, der advarer politikerne mod at føre korstog med Danmarks Radio som spydspids.

»Det er en måde at tage os allesammen som gidsler i et nationalistisk kristent projekt,« siger lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet Mikael Rothstein.

»DR skal være vores allesammens, og hvis man lægger sig på en bestemt ideologisk og værdimæssig linje, så risikerer vi, at DR ikke længere virker samlende, men ekskluderende…« siger han…

»Samlet set sender det et signal om, at folk der ikke er kristne, heller ikke hører til i Danmark, og det er et ærgerligt signal at sende. Jeg troede endelig, vi var kommet i gang med at snakke om, hvor vigtigt det er, at vi formulerer det fælles samfund som et sekulært samfund, der ikke privilegerer én bestemt religion eller ét bestemt parti, men tværtimod har til opgave at beskytte alles tanke- og talefrihed.« …

Professor og dr. phil. Frederik Stjernfelt undrer sig også over betoningen af det særligt kristne i public service-aftalen…

»En bekendelse til oplysningstraditionen ville omfatte, at man var forpligtet til at orientere om alle de forskellige verdensreligioner, og det er for mig public service. Problemet med den nuværende formulering er, at den lægger hovedvægten på danskhed med kristendommen som den eneste internationale undtagelse. Og det er en mærkelig skævvridning,« siger Stjernfelt…”

Oploadet Kl. 19:44 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper