23. august 2014

Mette Bock, Erik Fosse & 4-årige Daniel – Lektor i folkeret om Leila Stockmarrs letkøbte ‘analyser’

For nogle uger siden gik Liberal Alliances Mette Bock til angreb på Israel, og kritiserede blandt andet de ‘ulige forhold’ mellem krigens to aktører. Propornationalitetsargumentet ligner til forveksling et ønske om døde israelere. Flere døde israelske børn, såsom 4-årige Daniel Tragerman, der fredag eftermiddag blev ramt af en Hamas-raket, på vej mod et beskyttelsesrum.

Et par dage forinden talte Mads Gilberts ligeså radikale lægekollega Erik Fosse ved et arrangement i Norge, og gav her en lille anekdote om en aften på Shifa-hospitalet i Gaza, hvor palæstinensiske læger var samlet for at se raketaffyringer mod Israel: “… hele gjengen satt forventningsfulle for å se på disse rakettene, og de jublet”.

(Times of Israel, 22. august 2014: “… fatal shell was fired from near UNRWA shelter in Gaza”)

Lektor i folkeret Anders Henriksen i Politiken – Gazakrigens danske ’eksperter’ er på vildspor

“Som ph.d.-studerende Leila Stockmarr, en af de mindst nuancerede kritikere af Israel, skråsikkert skrev i denne avis sidst i juli, så er der simpelthen ‘ikke tvivl om, at Israel bryder krigens regler ved ikke at skelne mellem militære og civile mål’, og at ‘Israels fremfærd er ude af proportioner’. Javel, så ved vi det. Vi må håbe for Politiken, at de mange letkøbte folkeretlige ‘analyser’ sælger aviser – for særlig seriøse er de ikke.

De mange ‘eksperter’ og kritikere må blive bedre til at skille tingene ad, og de må have mere respekt for den kompleksitet, der omgærder konflikten Og nej, det, at der i en konkret israelsk handling, eksempelvis et specifikt angreb, slås civile eller sågar helt uskyldige børn på en strand eller patienter på et hospital ihjel, er ikke nødvendigvis et bevis på, at handlingen udgjorde et brud på reglerne. Så simpelt er det altså ikke. …

Det er også vigtigt at forstå, at folkeretten faktisk tillader, at en stat som Israel gennemfører et konkret angreb på et militært mål, selv om der kan være en risiko for, at civile vil lide overlast under angrebet. Så også af den grund bør kritikere af Israel være mere forsigtige med at sætte lighedstegn mellem civile tab og krigsforbrydelser. …

Krigens regler udgør et kompromis mellem humanitære hensyn og militær nødvendighed, og hvad enten vi bryder os om det eller ej, så tillægges militær nødvendighed undertiden forrang. Jo vigtigere det militære mål er, jo flere civile tab vil være acceptable.”



15. juli 2014

Ph.d. Leila Stockmarr promoverer Hamas-parole om et Palæstina ‘fra Jordanfloden til Middelhavet’

Mest citerede ekspert i den igangværende konflikt er uden tvivl venstreradikale Leila Stockmarr. Hun er ph.d-studerende på RUC med speciale i Mellemøsten, og kender uden tvivl Hamas-sloganet ‘fra floden til havet’. Terrororganisationens krigeriske parole om et Palæstina fra Jordanfloden til Middelhavet. Et etstatsløsning der inkluderer Israels udslettelse, og – efter alt at dømme, folkedrab på israelske jøder.

I skrivende stund er det blot 41 minutter siden DR Online citerede hende for en analyse af parternes syn på et egyptisk fredsforslag. Israelerne siger ja fordi de er ‘under markant amerikansk pres’. Hamas afviser fordi ‘modstandsbevægelsen’ mener det er en ‘meget kortsigtet våbenhvile’, og “netop ikke en fredsplan”. Absurd.

(Leila Stockmarr på Facebook, 14. juli 2014)

“We [aim to liberate] all our lands. If we have the option, we will establish a state on every inch of land within the 1967 [borders], but this does not by any means imply that we will relinquish our right to all the Palestinian lands. We want all of Palestine from [Ras] Naqura to Rafah, and from the [Mediterranean] sea to the [Jordan] river. (Mahmoud Al-Zahar, Hamas, 2006)

“I vil ophøre med at eksistere og Palæstina, med Jerusalem, Al-Aqsa moskeen, landsbyerne og byerne vil forblive vores, fra floden til havet. I har ingen ret til en tomme af dette land og vi vil aldrig overgive os til jer så længe der er én muslim tilbage på jordens overflade.” (Muhammad Deif, Hamas, 2010)

“Palestine is ours, from the river to the sea and from the south to the north. There will be no concession on an inch of the land. … Palestine was, continues to be, and will remain Arab and islamic. Third, since Palestine belongs to us, and is a land of Arabism and islam. … therefore, Israel is illegitimate.” (Khaled Meshaal, Hamas, 2012)

Oploadet Kl. 11:35 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


12. juli 2014

Rollemodel til ‘fredsdemonstration’: Krigen “startede i 1948.. Palæstina er også Haifa, Jaffa.. og Tel Aviv”

Fredag agerede venstreradikale Leila Stockmarr ekspert om Israel/palæstina-konflikten i Go’ Morgen Danmark på TV2, og det er tilsyneladende svært for medierne at finde eksperter der ikke har noget i klemme politisk.

Senere på dagen demonstrerede palæstinensere og sympatiserende venstreorienterede flere steder i landet, hvad blandt andet inkluderede Hamas-bannere på Rådhuspladsen i København. I Odense talte en Bilal Al-Issa til et arrangement Fyens Stiftstidende vælger at kalde en ‘fredsdemonstration’. Fra talen af Politikens rollemodel, der indtil for nyligt var tilknyttet ‘Det Danske Hus i Palæstina’, og stadig figurerer på Kulturministeriets hjemmeside som værende en af ‘Ministerens ungerådgivere’.

“Den her krig startede ikke da tre israelske bosættere blev fundet dræbt på Vestbredden. Og den startede heller ikke da den 16-årige Mohammed Abu Khudair blev kidnappet, tortureret, tævet, fik benzin oversig, og blev brændt levende ihjel af israelske terrorister. Den her krig startede i 1948, da et fremmed folk kom og besatte landet, og opførte en zionistisk stat på ruinerne af palæstinensiske hjem, kultur og historie. Palæstinensernes lidelser startede ikke for 4-5 dage siden… Kampen fortsætter for befrielsen af Palæstina. Hele vores Palæstina. Vi er ikke bange for nogen, og vi siger det højt og tydeligt: Palæstina er ikke kun Gaza og Vestbredden, Palæstina er også Haifa, Jaffa, Safed, an-Naṣirah (Nazareth) og Tel Aviv. Beer Sheva og Al Quds (Jerusalem) (Bilal Al-Issa, Flakhaven, Odense, 11. juli 2014)

(Ministerens ungerådgiver Bilal al-Issa; KM.dk)

Opdate. Selvom videoen der ledsagde artiklen på Fyens.dk, lå på avisens ‘Mitfyndk’-profil på Youtube, så røg den offline i løbet af natten. Da jeg konfronterede Bilal Al-Issa med stednavnene lidt over 02.00 i nat, pointerede han “det var en lille fejl jeg sagde tel aviv.. Jeg sagde, haifa, akka, jaffa, nazareth, beer sheva og al quds (jerusalem).” – Med det efterfølgende spørgsmål: “Er du fra Fyens stiftstidende?”



15. november 2012

Leila Stockmarr og Henrik Plaschke på TV2 News – Ekstra Bladet: “Gaza-drab øger risiko for krig”

Jeg så undtagelsesvis TV2 News i går aftes, og bemærkede hvorledes fagforeningsorkestrede demonstrationer i Spanien fik positive kommentarer fra lektor Henrik Plaschke, der med kommunistiske bannere i Madrid som baggrund, så konstruktivt på fremtiden. Privat er han næstformand i Kritiske Muslimer.

Lidt senere kom et indslag fra Gaza, hvor det i går lykkedes Israel at likvidere en højtstående Hamas-terrorist som et direkte svar på de senere dages palæstinensiske raketangreb. En Ph.d. Leila Stockmarr forklarede eufemisk, at dem Israel betragtede som terrorister, i virkeligheden var en konsekvens af frustrationer hos en befolkning der i 6-7 år var undertrykt af Israelske blokader med store menneskelige konsekvenser. Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening er vilde med hendes analyser. Nuff said.

(EB.dk, 14. november 2012: Ekspert: Gaza-drab øger risiko for krig)

“… der er en risiko for, at Israel rykker ind i Gaza og indleder en egentlig krig.” (Helle Malmvig, DIIS)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper