20. oktober 2015

Fire ud af ti muslimer mener lovgivning skal bygge på Koranen – Multikultur, blot en midlertidig fase

Den citerede imam er mere ærlig end de fleste forskere. Danmark vil blive en islamiseret stat den muslimerne kommer i flertal, men indtil den dag skal loven være en ‘en blanding af grundloven og Koranen’. For imamer er multikultur en form for stillingskrig, og demografien vil blive demokraternes skæbne. Radwans børnebørn vil gøre livet uudholdeligt for dine og mine børnebørn. Fra Jyllands-Posten – 4 af 10 muslimer i Danmark: Lovgivningen skal bygge på Koranen (kræver login).

“Næsten 4 af 10 muslimer i Danmark ønsker, at Koranen skal indgå som fundament for dansk lovgivning.

11,3 pct. mener, at Koranen alene skal være fundamentet for lovgivningen, mens 26,5 pct. mener, at en blanding af grundloven og Koranen skal være fundamentet. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten. …

Jens Peter Frølund Thomsen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i integration, er overrasket over, at kun lige over halvdelen – 53,9 pct. – af de danske muslimer støtter grundloven som fundamentet for al lovgivning.

‘Der er et flertal, ja, men man kan spørge, hvorfor ikke næsten alle er enige i det. Det er dog fuldstændigt fundamentalt i vores demokrati, at grundloven er rammen om alt. Hvis man forestillede sig, at det kun var halvdelen af danskerne, der svarede sådan, så tror jeg, at man ville blive lidt bekymret over loyaliteten til vores grundlæggende, demokratiske styreform,’ siger han. …

Radwan Mansour er imam ved Fredens Moské i Aarhus. Selv mener han, at grundlaget for dansk lovgivning bør være en blanding af grundloven og Koranen.

Hvis det er et islamisk land, skal det være Koranen. Men Danmark er ikke et islamisk land – vi bestemmer ikke – så jeg mener, at det både skal være Koranen og grundloven,’ siger han…'”



13. oktober 2015

Muslimer afviser ‘reformation af islam’: “De ved fra starten, at de ikke må gifte sig med en ikkemuslim.”

Jyllands-Posten fremlægger i dagens avis flere resultater fra Wilke-målingen, tidligere omtalt. Fire af de fem interviewede somaliere, der fastholder shariaens urørlighed, har til sammen 31 børn. Fra Jyllands-Posten – Danske muslimer: Islam skal ikke reformeres og tilpasse sig (Se evt. onlineudgave)

“Flertallet af danske muslimer siger i en meningsmåling nej til tanken om en reformation af islam. Kristendommen havde med Martin Luther sin reformation i 1500-tallet, så er det også snart på tide med en reformation af islam? Nej, lyder det fra et flertal af de danske muslimer i en meningsmåling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten.

Helt præcist 52,4 pct. afviser, at der er behov for en reformation eller en modernisering af islam, så islam tilpasser sig de vestlige samfund.

Imam Fatih Alev, Dansk Islamisk Center, afviser al snak om en reformation. Det samme gør Oussama El-Saadi, talsmand for den omstridte Grimhøjmoské i Aarhus: ‘Man kan ikke ændre på, hvad der står i Koranen, og hvad profeten har sagt til os, at vi skal gøre. Så er man ikke muslim mere.’

(Jyllands-Posten, 13. oktober 2015)

“Safia Farah, mor til otte, understreger, at hun har lige så store karriereambitioner for sine døtre som sine sønner. Hun fortæller ikke uden stolthed, at én af hendes døtre fik det højeste gennemsnit på sit gymnasium på over 12.Det er både drengene og pigerne, der skal afholde sig fra at have kærester. Men de må i stedet gerne gifte sig i en ung alder. Og de bestemmer selv med hvem. Så længe, at det er en muslim. ‘De ved fra starten, at de ikke må gifte sig med en ikkemuslim. …’ (Jyllands-Posten, 13. oktober 2015: Ja til ligestilling, men nej til blandede ægteskaber)

“Der er meget klare grænser for, hvor meget man kan assimilere. En forestilling om, at muslimske indvandrere overtager den danske måde at leve på, det er utopi.” (Jens Peter Frølund Thomsen, lektor)

“… hvis der er tale om en muslimsk kvinde, som ønsker at blive gift med en ikkemuslim, så vil man ikke kalde det for et gyldigt ægteskab.” (Fatih Alev, imam)



4. januar 2015

Forskere bortforklarer skepsis: Danskere er ‘muslimforskrækkede’, præget af ’stereotyper og myter’…

En forsidehistorie fra Jyllands-Posten 2. juledag – Danskerne er blevet mere skeptiske over for ægteskaber med muslimer.

“Danske forældre er blevet mere forbeholdne over for at byde en muslim indenfor i familien. Det viser to meningsmålinger, der er foretaget med otte års mellemrum. Ved målingen i 2006, som Rambøll udførte for Jyllands-Posten, var det 62,4 pct. af danskerne, der svarede ja til, at de kunne acceptere, at deres datter blev gift med en muslim. I en ny måling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, er det imidlertid kun 43,8 pct., der svarer ja på spørgsmålet. Det er et fald på næsten 20 procentpoint.

Jens Peter Frølund Thomsen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, har i en årrække beskæftiget sig med forholdet mellem danskere og indvandrere, og han mener, at målingen afspejler, at danskerne er blevet mere fordomsfulde over for muslimer. …

Danskerne er åbenbart blevet mere muslimforskrækkede. Vi ved også fra andre undersøgelser, at folk er mere afvisende over for muslimer end over for andre minoritetsgrupper som homoseksuelle, grønlændere og rockere. Her siger man: Vi vil ikke have noget med jer at gøre, og slet ikke når det kommer så tæt på som familien,’ siger Jens Peter Frølund Thomsen. …

Rashmi Singla, lektor ved Roskilde Universitet, forsker i blandede ægteskaber, og hun hæfter sig ved, at flest forældre har en modvilje mod, at en datter frem for en søn bliver gift med en muslim:

‘Der er nogle stereotyper og myter om, at der er en risiko for, at udenlandske fædre tager børnene og rejser til hjemlandet.'”

Et citat fra papirsudgaven:

Rashmi Singla vurderer, at danske forældre er præget af bogen og filmen ”Ikke uden min datter’ fra 1991, hvor faderen tvinger sin amerikanske hustru og deres fælles barn til at blive i sit hjemland, Iran. Dermed opstår ifølge Singla nogle stereotyper og myter om, at der er en risiko for, at udenlandske fædre tager børnene med sig og rejser til hjemlandet.” (s. 6)

(Jyllands-Posten, 26. december 2014, forside)

Kommentar af´Mikael Jalving – Vi må trækkes med tumperne og selv lede efter stjernerne.

“Til denne forventelige udvikling svarede to forskere, den ene lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen, den anden lektor i psykologi og sundhedsfremme på Roskilde Universitet Rashmi Singla, at danskerne er blevet ‘muslimforskrækkede’, underlagt en række ’stereotyper og myter’. …

Lektor Singla brillerede endda ved at henvise til filmen Ikke uden min datter fra 1991, hvor en iransk far tvinger sin amerikanske hustru og deres fælles barn til at blive i Iran. Det er angiveligt denne ene film, som er skyld i danskernes muslimsforskrækkelse.

Jeg genlæste lektorens udtalelse. Jo, den var god nok. Jeg går ud fra, at Årets Nytårstorsk er rutinemæssigt uddelt til Uffe Ellemann-Jensen eller statsministeren. Ellers må prisen gå til denne Rashi Singla, som øjensynligt aldrig har hørt om ‘kultur’, ‘vaner’, ’sæder’ eller ikke har begreb skabt om den sociale virkelighed i og uden for Roskilde. Kunne der være en empirisk-legitim grund til, at flere forældre er skeptiske overfor, at deres datter kommer hjem med en af ørkenens sønner?

Kunne der være en statistisk sammenhæng mellem denne skepsis og den hverdag, flere og flere danskere lever i? Kunne det spille ind, at flere danskere har forstået, at kultur, tillid og æresbegreber betyder noget for vores samkvem? At der er forskel på kulturer? At vi ikke bare tilhører én homogen familie af verdensborgere? At historie betyder noget? Traditioner? Opvækst? Religion?

Eller kan det hele, som Aarhus-lektoren får sagt, forklares med den ‘negative omtale af muslimer og integrationsproblemer’. Tonen, du ved nok.

Oploadet Kl. 02:29 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


23. juli 2014

Lektor om Rundhøj-hærværk: “… ved at lave ballade viser de, at det her område styrer de.”

Valget mellem rød eller blå blok, virker ligegyldigt, hvis begge tror problemet med multikultur kan løses ved at skabe ‘en positiv fortælling’ om islamiserede områder. Fra Lokalavisen – Butik drejer nøglen om: Ballade og hærværk skræmmer kunderne væk.

“Manglende kundestrøm på grund af den megen ballade siden efteråret samt en masse hærværk på butikken er nu årsagen til, at Sadolin Farveland på Rundhøjtorvet i Aarhus har valgt at lukke forretningen pr. 1. december 2014. … Lørdag 12. juli mødte René Thulstrup ind til smadrede vinduer, og natten til onsdag 16. juli blev han ringet op af politiet, da der endnu en gang var smadrede ruder.

Vi er nødt til at lukke butikken nu. Vi har mistet omsætning, fordi folk ikke tør komme herop og handle,’ siger René Thulstrup…

[…]

Den adfærd, ballademagerne har vist i Rundhøj, er dog ikke atypisk, mener Jens Peter Frølund Thomsen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, som forsker i danskernes holdning til indvandrere.

Jeg tolker sådan på det, at det godt kan være en form for protest-adfærd. De unge føler sig trådt på, og nu vil de vise, at de ikke er helt magtesløse… Den slags uroligheder og ballademagere ses også meget i for eksempel England, hvor de unge synes, at de lever en kummerlig tilværelse, og ved at lave ballade viser de, at det her område styrer de.'”

(Scene fra Matrix, 1999)

“Det skal gøre, at beboerne i området har lyst til at handle og besøge torvet. Vi er blandt andet blevet inspireret af torvehandlen på Ingerslevs Boulevard. Esben og jeg håber, at det kan blive til virkelighed til september, og vi skal i det hele taget have skabt en positiv fortælling om Rundhøj.” (Christian Budde, Venstre – og Esben Kullberg, Socialdemokraterne)



26. november 2013

Danskere skifter fortorv, hvis de møder indvandrerdrenge – Forsker: ‘Skepsis’ hæmmer integrationen

Forskere har en tendens til at tænke alt ind i en integrations-diskurs, men istedet for at bede danskere tage chancen, så skulle de hellere fortælle indvandrere hvad de kan gøre for at vinde danskernes tillid. Fra gårsdagens Jyllands-Posten – 6 af 10 er bange for grupper af indvandrerdrenge (kræver login).

“Hver sjette dansker, som går på gaden om aftenen, vil skifte fortov, hvis de møder en gruppe indvandrerdrenge. Det viser en måling, som analysebureauet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten. Mens hver sjette vil skifte fortov, hvis de møder en gruppe indvandrerdrenge om aftenen, er det kun hver 12., der vil gøre det, hvis gruppen består af drenge med dansk baggrund. …

Den udbredte frygt for indvandrerdrenge kan skabe problemer for integrationen, siger Jens Peter Frølund Thomsen, der er lektor på Aarhus Universitet og har forsket i danskernes syn på indvandrere.

‘Der er noget selvforstærkende i det, hvor indvandrerunge også bliver skeptiske over for majoritetsbefolkningen. De føler sig stemplet og set ned på, og det kan gøre relationen til danskerne endnu mere problemfyldt, end den allerede er, for det forstærker betydningen af et etnisk tilhørsforhold og sætter en yderligere streg under opfattelsen af, at man er en særlig gruppe,’ siger han.

[…]

Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, forklarer, at det er en del af den menneskelige psyke at putte ting i ‘kasser’. …

‘Hvis man ser en indvandrerdreng med en hue og nogle guldkæder på, placerer man ham meget hurtigt i en eller anden stereotyp kasse. Det er en del af den menneskelige natur, og man skal ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem det og så det at være fremmedfjendsk,’ siger Kasper Møller Hansen.

Han tilføjer, at det er ‘meget uheldigt’, når de velintegrerede indvandrere mødes med afstandtagen og forestillinger om, at de er farlige. ‘Når de møder skepsis, er det sværere for dem at integrere sig,’ siger han.



27. oktober 2013

Chokerede forskere: “En betydelig del af den danske befolkning ønsker.. ikke et multikulturelt samfund”

I forrige uge kunne Berlingske fortælle, at 49 procent af danskerne ikke ønskede at få ‘muslimske sviger- og børnebørn’, hvad bekymrede en perlerække af kommenterende eksperter, herunder Lise-Lotte Duch, Mehmet Yüksekkaya og Brian Arly Jacobsen. Tidligere på ugen kunne samme avis afsløre at op imod 43 procent af danskerne helt eller delvist ønskede et forbud mod at “bære muslimske tørklæder og slør i det offentlige rum”.

Fra original-artiklen der rummer en del sandhed, trods forskerstandens slet skjulte foragt – Hendes tørklæde splitter os.

“På mange punkter mener danskere, der ikke selv har indvandrerbaggrund, at indvandrere skal sikres de samme rettigheder som dem selv. Alligevel virker det på mange som en rød klud i ansigtet, når de ser muslimske kvinder gå med tørklæde eller gå med slør.

‘… når det handler om muslimske symboler, og det handler om islam, så bliver det straks mere vanskeligt. Spørger du til emner om muslimer i stedet for om indvandrere generelt, får du nogle stærkere svar. Det tyder på, at der er en særlig aversion over for muslimer og islam – eller i hvert fald over for deres ret til at praktisere denne her religion,« siger lektor på Aarhus Universitet, Jens Peter Frølund Thomsen. …

Ifølge Jens Peter Frølund Thomsen er den mere principielle pointe, at danskerne i stort omfang accepterer indvandrere som ligestillede medborgere, men under forudsætning af, at de ikke kulturelt adskiller sig meget fra flertallet. Med andre ord: En betydelig del af den danske befolkning ønsker simpelthen ikke et multikulturelt samfund – men er åbne over for et multietnisk samfund.

[…]

Ifølge lektor på Roskilde Universitet, RUC Rikke Andreassen, der har forsket i tørklædedebatten og udført forskning på feltet i mere end ti år, oplever mange muslimske kvinder tørklædet som frigørende mere end undertrykkende.

‘Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at nogle bliver presset til at bære tørklæde. Men mange muslimske kvinder oplever tørklædet som noget, der giver dem en øget frihed. Vi lever i et meget seksualiseret samfund. Noget af det, man gør med tørklædet, er at give tegn om, at man ikke ønsker at være seksualiseret. Med tørklædet oplever mange, at de i højere grad bliver betragtet som individer… Og teenagepiger oplever, at man måske får lov af sine forældre til at tage med på lejrture og til klassefester, fordi tørklædet signalerer, at man ikke er seksuelt tilgængelig. Så på den måde gør tørklædet, at man kan blive en del af det danske fællesskab,’ siger Rikke Andreassen.”

(‘Praktiserende muslim’ i Politiken: “… jeg anser islam som værende det vigtigste i mit liv”)

Foranlediget af Berlingske-artiklerne er Peter Frølund Thomsen blandt andet blevet citeret i Kristeligt Dagblad, hvor betoningen er noget anderledes. Nu drejer det sig ikke om at danskerne ikke ønsker et multikulturelt samfund, men at danskerne “ikke er klar til at leve i… et multikulturelt samfund”.

Fra interviewet – Ny viden: Danskere har en særlig skepsis over for islam.

“‘Det er ikke buddhisme og katolicisme, danskerne er skeptiske over for. Det er islam, og det har de været de seneste 25 år. Danmark skiller sig ud på dette punkt, om end en lignende tendens ses i det øvrige Vesteuropa,’ siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Hans undersøgelse viser dog også, at direkte kontakt mellem danskere og muslimer kan være med til at overvinde en del af den udbredte skepsis.

‘… Men denne effekt er ikke særlig stærk,’ siger Jens Peter Frølund Thomsen, der personligt er overrasket over, at så mange er parate til at forbyde tørklæder i det offentlige rum.

‘Det siger noget om, at en meget stor del af befolkningen ikke er klar til at leve i det, vi vil kalde et multikulturelt samfund, hvor hver enkelt kulturel gruppe skal dyrke sin egen kultur. Der er en enhedskultur, som ligger dybt i en ret stor andel af befolkningen. … Det er kulturforskellen, der står tilbage. Og det gør ikke udfordringerne lettere, for det er svært at glatte kulturelle forskelle ud, og området er meget følelsesbetonet,” lyder det fra Jens Peter Frølund Thomsen.”

(Videnskab.dk, 20. oktober 2013: Indvandrer-kontakt…har ringe betydning for tolerancen)

“Det viser sig, at man ikke bliver mere tolerant over for indvandrere af at bo op af Vollsmose eller Gjellerup-parken. Der er faktisk nogle studier, der viser, at man i virkeligheden bliver mindre tolerant af at bo nær områder med rigtigt høj koncentration af indvandrere. (Peter Frølund Thomsen afviser ‘kontaktteorien’)



25. oktober 2013

Tyrkiskfødt lektor: De danske værdier er bedre – Dansk lektor: Danskerne føler ‘vores værdier er bedre’

Artiklen har et par uger på bagen, men er yderst interessant, fordi eksperterne giver vidt forskellige forklaringer. Tyrkiskfødte Mehmet Ümit Necef mener danskernes antipati mod Islam kan være ‘rationel og velbegrundet’, da “vores værdier… er bedre værdier”. Omvendt mener danske Jens Peter Frølund Thomsen, at danskerne er ‘etnocentrisk’, og har en ‘grundæggende intolerance’, idet vi føler “at vores værdier er bedre… end dem, indvandrerne har”.

Havde det ikke været for den modige Necef, så havde Berlingske indhente kommentarer fra anden dansk forsker, der ligesom Frølund Thomsen promoverer en grotesk relativisme, der ser modstand mod Islam som udtryk for intolerance. Fra Berlingske – Hver tredje dansker: Vi er for tolerante over for herboende muslimer.

“En stor del af danskerne deler tilsyneladende statsministerens bekymring for, at hensynet til mindretallets kultur kan blive for stort – at vi ved at give mere plads til nydanskere får mindre plads til os selv. I hvert fald svarer hver tredje dansker, der ikke selv er muslim, i en ny undersøgelse som TNS Gallup har foretaget for Berlingske, at de oplever danskerne som værende for tolerante over for herboende muslimer.

… det er fuldt berettiget, mener Mehmet Necef, lektor på Institut for Mellemøststudier på Syddansk Universitet og en af forfatterne bag bogen »Er danskerne racister?«. I bogen konkluderer han, at danskerne ikke er racister, selv om flere forskningsprojekter i gennem tiden har konkluderet det. For danskernes modstand mod eksempelvis muslimer kan være helt rationel og velbegrundet, og det er ikke det samme som racisme.

[…]

Han påpeger, at irritationen ifølge Gallup-undersøgelsen rammer bredt politisk, idet alle partier er repræsenterede i gruppen, der mener, at danskerne er for tolerante.

’20 procent af dem, der stemmer Enhedslisten mener, at vi er for tolerante over for muslimer, og de øvrige partier er også repræsenteret. Så selv blandt multikulturalister, altså folk der har en positiv holdning til muslimer og indvandrere, er der en vis irritation. …,’ siger han. …

‘… Sagen er jo ikke, at det er vores værdier, men at det er bedre værdier. Et samfund, hvor mænd og kvinder er ligeværdige, er bedre, og et samfund, der respekterer minoriteter som homoseksuelle, er bedre,’ siger han. …

Lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen mener, at det mest overraskende ved undersøgelsen er, hvor lidt danskernes holdninger har ændret sig til trods for, at der efterhånden er gået mange år, siden de muslimske indvandrere kom til Danmark.

Assimileringskravet ligger ret tungt i den danske befolkning. Vi har en meget etnocentrisk kultur, og når man taler integration i Danmark, mener man i virkeligheden assimilation. …,’ siger han. …

‘Det mest rammende ord er etnocentrisk, der betyder en følelse af, at vores værdier er bedre end andres. De er bedre end dem, indvandrerne har. Det er en meget grundlæggende intolerance…’

Jens Peter Frølund Thomsen mener, at et af de største problemer i forhold til integration er, at danskere og indvandrere i meget høj grad lever parallelle liv, som sjældent krydser hinanden. Derfor bliver fordommene aldrig brudt. … Mehmet Necef mener ikke, at mere kontakt vil øge tolerancen og afviser den såkaldte ‘kontakthypotese’, der lyder, at årsagen til intolerance over for en anden gruppe er, at de ikke har kontakt med dem, og at hvis de havde kontakt, ville de være mere tolerante.

‘Men det er jeg ikke sikker på. Bor du som dansk intellektuel på Østerbro og har kun kontakt med indvandrere, som er dine kolleger eller medstuderende på universitetet, så stemmer du radikalt og er meget tolerant. Har du omvendt meget kontakt med indvandrere, bliver du mere indvandrerkritisk, fordi du oplever problemer med dem. For der er også en virkelighed derude, som kan være chokerende. Folk kan have rationelle bekymringer. Det er ikke det samme som at have fordomme,’ siger Mehmet Necef…”



15. august 2006

Lektor Jens P.F. Thomsen: “Det multikulturelle samfund er et spørgsmål om tilvænning”

De siger det samme på forskellige måder, og i denne måned er det så Århus-lektoren Jens Peter Frølund Thomsen der har givet sig selv den opgave at gøde jorden for en forsvenskning af Danmark. Han udgiver i denne uge bogen Konflikten om de nye danskere, baseret på en større spørgeskema-undersøgelse, som blandt andet undersøger danskernes ‘etniske velvilje’. Intetsigende plusord har aldrig været en mangelvare på den kant, og hans overordnede konklusion er ikke overraskende at veluddannede er “positive, åbne og tolerante” i modsætning til de (onde) lavtuddannede der af uvidenhed stemmer Dansk Folkeparti.

Sidste mandag blev han interviewet til Berlingske Tidende, og direkte adspurgt kom han med konkrete anbefalinger for hvorledes danskerne bedre kan integrereres i fremmede kulturer på dansk grund. Det foregår bedst på arbejdspladsen, dog skal den personlige kontakt “opfylde visse kriterier for at virker efter hensigten”. Han giver selv et eksempel på uhensynsmæssig kontakt.  

»Det kan ske, hvis du går på værtshus og møder nogle indvandrere og ser dem slås eller genere de lokale piger uden at finde ud af, hvorfor de opfører sig sådan,« siger han.”

Men hvad den gode lektor glemmer, er at Danmark ikke er et pædagogisk eksperimentarum, og at den danske virkelighed ikke kan reduceres til blot at være et rollespil for sociologiske kandidater.

Sidste torsdag var han gæst i P1 Morgen, og her fik stigmatiseringen af hans politiske modpol fuld skrue. Problemerne relateret til multikultur havde sin rod i en irrationel frygt for islam og muslimer, og det handlede i det hele taget blot om “oplevede kulturelle modsætninger” eller eller det han også kaldte “forestillinger om kulturelle modsætninger”. Forskellen mellem dansk kultur og islam var i det hele taget blot en politisk konstruktion. Tendensen i indslaget opsummeres fint her…

P1-vært: Her til sidst, hvad skulle der til hvis man godt vil ændre det konfliktbillede der findes?

Frølund Thomsen: Jeg tror der skal to ting til, som kan udbedrer det en lille smule, man kan sige personlig kontakt – det tror jeg er helt afgørende, fordi det ligesom giver en anden form for viden om indvandrere end den man får i medierne, og det andet det er, at det er måske, at hvis man kan sige, at hvis partierne bliver mere enige om at vi har et multikulturelt samfund, så tror jeg også gemytterne ville lægge sig en lille smule.

Den gode lektor skelner ikke mellem multietnisk og multikulturelt, så i praksis kræver han blot konsensus om Det Radikale Venstres udlændingepolitiske linie. Den får han ikke, heller ikke hvis han havde spurgt pænere.

Idealet for Frølund Thomsen er tydeligvis Sverige, og i dagens Information fortsætter han med at tale problemerne væk. Fra Klassekamp: Indvandrere deler vandene.

Nu efterlyser han danske politikere, som på samme måde tør gå imod stemningen i dele af befolkningen. “Jeg tror også, det vil komme herhjemme. Det multikulturelle samfund er et spørgsmål om tilvænning – i nogen grad i hvert fald. Men i øjeblikket er der alt for mange stemmer i indvandrerpolitik. Det er et meget stærkt kort at spille for politikerne.”

Frølund Thomsen betegnes iøvrigt for integrationsforsker i visse medier, og det giver selvfølgelig lidt mening, selvom han jo tydeligvis ikke arbejder for at integrere indvandrere i danskheden, men om at erstatte sidstnævnte med abstrakte begreber. Retorisk klarer han sig fint sålænge det ikke bliver konkret, men så går det til gengæld også helt galt. I dagens Jyllandsposten beklager han eksempelvis indirekte at….

“… 40 pct. af alle danskere opfatter islam som en trussel mod det danske demokrati”

Men hvad ved lektoren egentligt om islam, der gør at han pr definition ser truslen som irrationel. Manden politiserer, også selvom han har lært at pakke det ind i klicheer…

“»Indvandrerspørgsmålet har været det vigtigste i mange år og vil blive ved med at være det i lang tid endnu, og her vil jeg gerne belyse, om vi kan gøre noget anderledes. Det, mener jeg, er forskernes pligt. Vi skal pege på problemer, og så må andre finde ud af, hvad der skal gøres,« siger den århusianske lektor.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper