3. april 2006

Forskeraktivisten Mikkel Thorup – fra rabiat kommunist til medievant idehistoriker

Det er interessant, omend beskæmmende at se hvorledes forskeraktivister stadig påvirker den danske opinion. Et godt eksempel er idehistoriker Mikkel Thorup, som vil være emnet for denne postering.

I 1996 skrev han læserbreve til forsvar for det cubanske diktatur og dens diktator Fidel Castro, og gik i rette med USAs pres på regimet, idet som han skrev – “den cubanske befolkning har ret til selv at bestemme”. Her underskrev han sig som repræsentant for Rød Ungdom.

Året efter skrev han bogen Højrefløjens rædselskabinet (Rød Ungdoms forlag), hvori han redegjorde for hvorledes den danske højrefløj var en stor samlet konspiration strækkende sig fra de danske nazister over Den Danske Forening, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti til Venstre-medlemmerne Inge Simonsen, Birthe Rønn Hornbech og Inge Dahl Sørensen. Sidstnævnte skulle eftersigende være “fikseret i skræk og rædsel for andre hudfarver”.

Hvor han i 1996 påstod at DR var en del af en anti-cubansk USA-venlig konspiration, så beklagede han sig i 1997 over BT og Ekstra Bladets negative omtale af ‘anti-nazisterne’ og deres ageren.

I 1999 var han passivt medlem af Enhedslisten, og udtalte sig i forbindelse med en retsag om højreradikal vold på vegne af bl.a. Rød Ungdom og Rebel.

Fem år gik – Mikkel Thorup fik sit diplom, og kunne nu angribe højrefløjen med titel af idehistoriker. Den rå kommunisme var lagt på hylden, og erstattet af utopiske idealer om ‘globaldemokrati’ og verdensborgerskab. Målet var en ny ikke-liberal internationalisme, og fjenden var nu som tidligere nationalisme i enhver afskygning, idag tillige bistået af en kulturrelativistisk multikulturalisme. 

I 2004 interviewedes han et par gange af Informations Rasmus Lindboe, som led i det der skulle vise sig at blive et vellykket angreb på Kirkeministerens pr-rådgiver Henrik Gade Jensen. Den Danske Forening og Tidehverv var ifølge Thorup næsten kommet i regering, hvad blev betegnet som “den ekstreme grad af politisering af Kirkeministeriet”. Lindboe er søn af venstreradikale Ole Lindboe, og blandt eksperterne i samme sag er sociologen (eks-autonome) René Karpantchof. Her kunne man blandt andet læse hvorledes Thorup “tvivler på, om Søren Krarup overhovedet er tilhænger af et parlamentarisk demokrati”.

Senere samme år kritiserede han Anders Fogh Rasmussens opgør med 68’er-generationen, hvad blev betragtet som en tro kopi af Søren Krarups opgør med samme (ham der nok ikke er demokrat, og næsten er nazist). Samfundsforskningen er ikke politiseret, og som han fortæller til Politiken: “hvor jeg færdedes, på historiestudiet i København, var det akademiske miljø tværtimod mere frugtbart og alsidigt i 70’erne end både før og siden”. 1970’erne var årtiet hvor historikeren Benito Scocozza sideløbende med sin undervisning på Københavns Universitet var formand for KFML og senere KAP – sidstnævnte kendt for gå til våbentræning så de var klar når revolutionen en dag kom.  

Som idehistoriker har han naturligvis også bevingede ord om international terrorisme, og for tre måneder siden kunne man læse i Politiken, at  Vesten i mere end 200 år har været karakteriseret ved “statsterrorisme”, og krig som politisk våben var ifølge samme “distinkt og unik for Vesten og det moderne”. Nazismen var vestlig, og anti-semitismen havde sine rødder i Kristendommen. Irak-krigen var rendyrket imperialisme, og som det pointeres så var “Saddam Husseins regime… et vestligt styre”.

I fredagens Kristeligt Dagblad blev han atter hidkaldt som ekspert, og nu lød det at terrorisme og Osama bin Laden var fjendebilleder Vesten havde opfundet til lejligheden, og at det lige så godt kunne have været – Jeg citerer “‘hungersnød i Afrika’ eller ‘den globale opvarmning'”. Det er fint Vesten arbejder for at stoppe etniske udrensninger på tværs af landegrænser og den slags, men han beklager den medfølgende “intolerance over for ikke-liberale stater”, ligesom han postulerer at ikke kun ‘liberal-demokratiske’ lande er legitime.

Idehistorikeren Mikkel Thorup vil ganske givet blivet brugt som ekspert af de danske medier i årene der kommer. Hvordan kan man vide om det er forskeren eller aktivisten der taler…

Kilder

  • 7/3-1996 Politiken – Cuba kæmper for sin ret.
  • 8/7-1997 Jyllandsposten (v. Flemming Chr. Nielsen) – Højre-fløjens hoveder.
  • 22/8-1997 Information – Vildfarelse på Information.
  • 25/2-1999 Information – Speget retsag om politisk vold i Århus.
  • 17/1-04 Information (v. Rasmus Lindboe) – Kristen bevægelse påvirker regeringen. 
  • 11/2-04 Information (v. Rasmus Lindboe) Politikeren, der nægter at være det.
  • 10/11-04 Information (kronik m/ Mads P. Sørensen)Kosmopolitismens genkomst.
  • 12/11-04 Information – Myten om ’68.
  • 27/11-04 Politiken – Historie: 1968 maser sig stadig på.
  • 28/1-06 Politiken – Interview: Al-Qaeda er moderne terror.
  • 31/3-06 Kristeligt Dagblad – Fjenden er blevet absolut.

PS: Højreloonierne på Dansk Front har eftersigende et foto af forskeraktivisten til demo anno 1996. Sammenlign evt. med dette foto fra et nyligt foredrag på Hovedbiblioteket i Århus.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper