25. februar 2015

Filosof: “For mig at se er der tale om kriminalitet… Omar El-Hussein har ikke formuleret et politisk mål”

Tilbage i 2001 fik professor Ole Thyssen tildelt livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond, men det var ikke ligefrem dybe tanker han diskede op med tirsdag aften i Deadline. Udgangspunktet var Thyssens påstand, om at Omar Husseins mord ikke var terror, men blot kriminalitet. Opponenten Mads Kastrup havde det nemt, for filosofiprofessoren havde givet sig selv en umulig opgave. Han virkede ikke opdateret om sagen, og det var tydeligvis ‘terror’ som begreb han havde et problem med. Debatten kan ses her.

Ole Thyssen, professor: Jeg synes at man skal sætte en lidt højere barriere for hvornår noget er terror, og jeg synes at det vi ser her, det er en ung mand der har forvildet sig. Som har baggrund i bandemiljøet, som ryger og drikker og gør ved, og som er vant til vold, og at han så hen mod slutningen siger nogle ord, det gør ham ikke, for mig at se, til en kvalificeret terrorist. For mig at se er der tale om kriminalitet. Der er tale om et had-mord, altså han er palæstinenser, og han har noget imod Israel. Og det er lidt vigtigt hvilke ord man bruger. Ord er vigtige fordi de har konsekvenser. Hvis man kalder det en forbrydelse, det er det også, så kan man sige okay – så er det politiet og forsorgen der skal til. Kalder man det terrorisme, så er det ganske andre ting. Så er det PET, og hele den bande, havde jeg nær sagt, som skal aktiveres. …

Omar El-Hussein har ikke formuleret et politisk mål, og jeg vil tvivle på at han er i stand til at lave et sammenhængende program. Det virker ikke som en person der intellektuelt er helt fremme i skoene, og som er artikuleret på den måde der. … Jeg mener ikke, for mig at se er det ikke et led i en politisk strategi… det er ikke en politisk handling. … Jeg mener at terror er en politisk handling, og jeg ser ikke en klar politisk handling med et program. … det er en handling, som jeg ikke klart ser som politisk. …

Man kan aldrig forhindre at unge mennesker med al for meget energi og mærkelige tanker går til angreb, men Danmark er ikke angrebet, og på samme måde som arabiske lande brugte Muhammedtegninger til at skabe sammenhold, så laver vi en omvendt – vi bruger angrebet på dem der går i gang med Muhammedtegningerne til at skabe sammenhold. … Et dobbeltmord udløser en enorm effekt, pludselig er hele Danmark truet. … Vi bruger samme taktik som dem, vi skaber et symbolsk sammenhold ved at bruge en lille hændelse, en tegning. Nej, et dobbeltmord er ikke en lille hændelsen, men trods alt en beskeden hændelse til at skabe en enorm trussel om at Danmark er angrebet. … Vi har et dobbeltmord, som kunne have udviklet sig – indrømmet, som beskrives som terrorisme, men hvor det nok havde været klogere ikke at bruge den anledning til at skabe et sammenhold… Nu er det ikke længere en hypotese, at det er terror – alle tager som kendsgerning at dette er terror. Det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved.

Jeg vil mene at terror handler om, at du laver en forbrydelse, det er vi enig om ik’, men sætter den i en politisk eller religiøs sammenhæng, der gør at det ikke bare er et nålestik, en forvildelse, det er simpelthen en bevidst erklæring.

Oploadet Kl. 06:48 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


3. februar 2013

Professor Ole Thyssen: Staten er ‘blevet et stort kollektivt yver, som alle mener, de har ret til at malke’

De fleste danskere modtager offentlige ydelser i et eller andet omfang, og meget få har interesse i at løsne velfærdsskruen, der alt andet lige vil give mindre tilbage til dem der i forvejen bidrager mest. For socialisterne er omfordeling et mål i sig selv, men for de borgerlige er det en svær debat. DR’s ‘Aktion socialt bedrageri‘ sætter tingene på spidsen, for i den virkelige verden er der ingen klar grænse mellem ‘fast overnattende kæreste’ og ‘bidragende bofælle’. Sådanne regler fremmer svindel, men også behovet for halvtotalitær kontrol.

Jeg er sjældent enig med Ole Thyssen, men han har en klar pointe, som jeg gerne så perspektiveret lidt bredere. Jo flere ikke-bidragende kulturfremmede der kommer til Danmark, jo mindre lyst har jeg til at have fælles budget med Familien Danmark. Fra onsdagens Berlingske – En nation af snydepelse (ikke online).

“… vores kollektive jagt på snyderne er også et udtryk for, at vores forhold til hinanden og staten har ændret karakter, mener Ole Thyssen, der er professor i filosofi på CBS.

»Fra at være en moralsk instans, man skyldte sin loyalitet og påtog sig ofre for, er den blevet et stort kollektivt yver, som alle mener, de har ret til at malke. Båndet imellem mennenesker er blevet mere privat og fællesskabet væk. Folk, der snyder og melder hinanden, er ikke et folk, der er fælles. Det er mennesker med hver deres livsprojekt,« siger han.

… Og spørgsmålet er også, om det overhovedet ville være samfundsmæssigt ønskeligt, tilføjer Ole Thyssen: »Selvfølgelig er der snyd. Vi lever i et samfund, hvor den stærke fokus på rigdom gør det fristende for alle parter,« siger han.

»Men skulle vi komme det hele til livs, ville det jo ende med en kontrol så gennemgribende, at de færreste ville kunne lide at bo i det.«.”

(Præsident Gerald Ford, 1974; Library of Congress)

“… a government big enough to give you everything you want is a government big enough to take from you everything you have.” (Gerald Ford i tale til Kongressen, 12. august 1974)

Oploadet Kl. 17:25 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:


6. december 2012

Lektor Lone Nørgaard i Dagbladet Information: “Fra Himmelbjerget ser professorerne bare borgere.”

Lektor Lone Nørgaard kommenterer kronik af Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt samt en længere kommentar af Ole Thyssen i Dagbladet Information – Kampen om samfundet.

“Eriksen & Stjernfelt indleder: »Hvordan kan en uenighed om, hvem der skal pynte et juletræ og indkøbe konfekt til et arrangement i en boligforening i Kokkedal ende med politisk storm over hele landet? Det lader sig kun gøre at forstå denne lokale ballade i en større sammenhæng såsom forbuddet mod muslimske symboler i Frankrig og Schweiz.« Både spørgsmål og svar er ramt på sømmet. Det er resten af kronikken ikke. For det første bliver skellet mellem det multikulturelle og det multietniske samfund ikke præciseret. I det multikulturelle samfund sidestilles som værende lige gyldige forskellige befolkningsgruppers kulturer. Konkret: shariadominerede territorier side om side med demokratisk styrede. Heroverfor står et multietnisk samfund, der består af mange forskellige etniske grupper, men alle underlagt samme statsform. Konkret: USA og Danmark.

Filosofiprofessoren Ole Thyssen har i »Multikulturalismen beriger samfundet« heller ikke forstået sondringen mellem det multikulturelle og det multietniske.

Ej heller at der står langt mere end et juletræ på spil i Kokkedal. Citat af forfatter og blogger Kasper Støvring:

»Juletræsaffæren handler ikke kun om, at der er ved at forsvinde en hel folkelig kultur (i stil med at danskerne i muslimskdominerede ghettoer ikke længere kan mødes i gården og drikke en fyraftenspilsner af frygt for chikane). Den handler heller ikke kun om intimidering, trusler og hærværk mod pressen og dem, der offentligt konfronterer muslimerne. Nej, den handler om, at islamisering også foregår ‘ demokratisk’. »Der er jo ikke foregået noget forkert,« siger de liberale og demonstrerer præcist derved deres magtesløshed og deres totale blindhed over for kultur, og at det netop er kulturen, der former et samfund.

Fra Himmelbjerget ser professorerne bare borgere. På jorden, hvor vi andre går rundt, viser det sig, at en demokratisk borger er et individ formet af en helt specifik kultur: De vestlige demokratier.”

Oploadet Kl. 17:37 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


5. juli 2011

Ole Thyssen om grænsekontrol: “Pludselig er vi igen spærret inde i sådan en slags fængsel”

Jeg hørte P1 dagligt for år tilbage, men har forlængst konkluderet at livet er for kort til statsfinansieret propaganda. Et par citater fra P1 Formiddag i går, hvor antropolog Dennis Nørmark og professor Ole Thyssen debatterede under overskriften Dansk er bedst.

Ole Thyssen: Jeg blev lidt trist med den der grænsekontrol, fordi jeg har sagt åbenhed – nu kan vi bare tage til Sverige eller Tyskland, Verden er åben – vi er en del af Verden, lige pludselig, så kommer der pludselig rød/hvide striber, altså med tykke toldere, der står og kigger ind, og aktiverer ens dårlige samvittighed. Har jeg nu taget noget forkert med? Pludselig er vi igen spærret inde i sådan en slags fængsel, en slags Danmarks-fængsel, pas på os – de fremmede er derude, de vil os det ikke godt…

Thomas Kofoed Poulsen, P1: Vi er jo sådan set det eneste land i EU, der har fundet behov for at stramme op på det her. Hvorfor tror du lige det er Danmark der gør det?

[…]

Dennis Nørmark, antropolog: Hvis vi endelig vil gøre noget ved den internationale kriminalitet i Europa, så kunne vi jo samarbejde med de andre. Men det har vi så også valgt at sige, ej det dur ikke… Vi har jo selv bedt om et retsforbehold i EU, som gør at man ikke kan gøre den form for samarbejde…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper