25. oktober 2011

Libyens kulturelle infrastruktur og den såkaldte ‘Køreplan for et demokratisk Libyen’

Selv forskere og politikere begynder efterhånden at forstå, at det såkaldte arabiske forår, ikke nødvendigvis gør Verden til et bedre sted. Elefanten i rummet hedder Muhammed, men da ingen tør sige det højt, væves der til hudløshed om at demokratisere Islam – ja, sågar om demokratisk Islam. Det er langt fra virkeligheden, men om ikke andet, så svært underholdende.

I sidste uge blev venstrefløjens tidligere yndling Muammar Gaddafi taget til fange og likvideret, af de nye libyske magthavere. Vejen skulle således være banet, for det udenrigsminister Søvndal ifølge Politiken har betegnet som en ‘Køreplan for et demokratisk Libyen’.

Problemet er dog stadig elefanten – den kulturelle infrastruktur er ikke på plads.

Det er ikke mere end fire måneder siden daværende udenrigsminister Lene Espersen fløj til Benghazi, hvor hun flankeret af den nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og en række udenrigspolitiske ordførere, mødte manden der i dag er Libyens førstemand. “Vi er Jer meget taknemmelige”, sagde oprørslederen, hvis hærchef for få år siden kæmpede for Taliban.

Således faldt ordene søndag i Tripoli…

“We, as an Islamic state, have taken on the Islamic Sharia as the basic source of law. Therefore, any law that contradicts Islamic principles, Islamic Sharia will be an invalid law.” (Overgangsleder Mustafa Abdel-Jalil i Tripoli, 23. oktober 2011)

Reaktioner…

“I Tunesien og Egypten er hele familieretten baseret på sharia. Det er meget almindeligt, og det har ikke givet anledning til problemer.” (Lektor Helle Lykke Nielsen til Jyllands-Posten, 24. oktober 2011)

“Det viser sig, at religion og politik for rigtig mange i Mellemøsten hænger sammen på en eller anden måde. Hvis vi ser mod nabolandet Tunesien, synes der at være udsigt til, at islamisterne er villige til at spille med i et demokratisk spil…” (Adjunkt Morten Valbjørn til Jyllands-Posten, 24. oktober 2011)

“Jeg er altid bekymret, når nogen bruger ordet sharia i forbindelse med lovgivning. Men lad os slå koldt vand i blodet. Vi skal ikke dømme dem på, hvad forskellige personer siger, men hvad der rent faktisk bliver gennemført.” (Socialdemokraten Jeppe Kofod til Ritzaus Bureau, 24. oktober 2011)

“Hvis man indfører en shariastat er der ikke meget råderum for demokratiet, så det er selvfølgelig ikke godt… Hvis det bliver et demokrati, som bare er baseret på koranen, ligesom det danske er baseret på kristendommen, så kan det sagtens fungere. (Konservative Per Stig Møller til Berlingske Tidende, 24. oktober 2011)

“Det første demokratiske valg i kølvandet på det arabiske forår ser ud til at give stor medvind til partiet Ennahda, der overvejende består af moderate islamister.” (Politiken om det tunesiske valg, 24. oktober 2011)

“Jeg tror mere, at det kan sammenlignes med, at katolske partier i Europa kalder sig kristelige. Det betyder ikke hardcore-kristendom, men at sådan er deres grundorientering i livet.” (Udenrigsminister Villy Søvndal om ‘blød sharia’ i Jyllands-Posten, 25. oktober 2011)



30. marts 2011

Ph.d. Morten Valbjørn: “Det ville være naivt at tro, at der bliver frihed og demokrati i Libyen”

Multikultur hindrer demokrati. Analyse i Jyllandsposten – Ekspert: Libyen risikerer somaliske tilstande.

“Det ser sort ud for demokratiet i Libyen, også selvom Gaddafi bliver væltet. De mange hundrede døde civile i det libyske oprør kan risikere at blive forgæves. Et demokrati er sandsynligvis en drømmetanke.

Det mener Morten Valbjørn, der er ph.d. og adjunkt på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i “Et andet Mellemøsten”.

“Det ville være naivt at tro, at der bliver frihed og demokrati i Libyen, selv hvis Muammar Gaddafi væltes,” siger han.

Libyen kan stik i mod Vestens håb risikere at gå helt i opløsning, hvis landets diktator gennem 30 år bliver væltet. Det skyldes, at landet er opdelt i klaner og dermed ikke har en stærk nationalfølelse. Ligesom Somalia mangler landets borgere en fælles identitet, der kan være med til at skabe et stærkt centralt styre.

“Det er et kunstigt land i den forstand, at det er sammensat af mange forskellige regioner,” forklarer Morten Valbjørn.”

Oploadet Kl. 03:31 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.