20. december 2020

Islamforskere: Sharia er ikke ‘en konkret lovtekst’, kan sammenlignes med ‘Emma Gads bog fra 1918’

Ekstern lektor Mogens S. Mogensen har altid tilhørt den pro-islamiske avantgarde, og det undrer ikke at han omfavner den antropologiske tilgang til islamisme. At associere sharia med Emma Gads ‘Takt og tone’ er dog en tand mere surrealistisk end normalt fra de bogaktuelle antropologer, men intet kan overraske mere. For mennesker der undertrykkes af sharialove, er der ingen hjælp at hente fra relativistiske akademikere, der tilsyneladende ser det om deres opgave at gøde jorden for multikultur. En meget POV International-agtig boganmeldelse – Sharia: mellem Emma Gad og islamisk lov.

“I manges bevidsthed er sharia en konkret lovtekst, som fx den danske grundlov eller den danske straffelov. Men skulle man endelig sammenligne sharia med en bog, ville det være mere relevant at sammenligne den med Emma Gads bog fra 1918 Takt og tone – Om omgang med mennesker.

Henvisningen til Emma Gads bog bruges i bogen Sharia & Samfund. Islamisk ret, etik og praksis i Danmark, som de to islamforskere Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding netop har udgivet. Bogen er ikke endnu et indlæg i den ophedede debat om sharia, men en lærebog, der giver baggrundviden og værktøjer til at forstå sharia i en dansk kontekst.

… Mens religionshistorikere lægger vægten på studiet af islams tekster, når de forsøger at forstå islam, så anvender Petersen og Vinding en antropologisk tilgang, hvor vægten lægges på konkrete muslimers fortolkning af deres kildetekster og dogmer i deres konkrete kontekst. …

I bogens anden del anvender forfatterne deres teorier om islam og sharia på en analyse af fænomener i den danske kontekst. Her handler det centrale spørgsmål om, hvordan sharia håndhæves.

Da sharia ikke er et udtryk for lovgivning, så er der heller ikke tale om noget domstolsvæsen, men de gældende normer søges håndhævet på mange andre måder, inkl. negativ social kontrol.

Vi har måske ikke brug for en ny udgave af Emma Gads Takt og tone, men vi har i den aktuelle folkelige og politiske situation bestemt god grund til ny refleksion Om omgang med mennesker.”

(Collage: Sharia i Den Islamisk Republik Iran – Sharia i akademikernes Danmark; Foto: The Sun, Saxo)



1. oktober 2020

Islamforskere: Drop ‘ideen om shariadomstole, der udøver parallel jurisdiktion’, fænomenet findes ikke

Ph.d.-studerende Jesper Petersen og postdoc Niels Valdemar Vinding har længe serveret ufiltreret islam-apologi i medierne, og for tiden er de alle steder. Selvom de udgiver en bog om emnet i næste uge, så er budskabet næsten umuligt at forstå, for folk der anvender almindelig logik. Shariadomstole findes ikke, kun ‘islamiske skilsmisseråd’, der i vidt omfang er imamernes måde at hjælpe muslimske kvinder på ved skilsmisse.

De her ‘islamiske autoriteter’ har i øvrigt ingen reel magt, og det er helt forkert at tale om ‘parallel jurisdiktion’. Selv ’sociale dynamikker blandt muslimer’ har intet med Islam at gøre, og man undrer sig over at de overhovedet kalder sig islamforskere. Absurd kronik af Petersen & Vinging i Berlingske – Islamforskere: Drop ideen om shariadomstole, for de findes ikke – fokuser i stedet på kvindernes problemer.

“Der er nu optræk til endnu en debat om netop muslimske kvinders fastholdelse i islamiske ægteskaber og islamiske autoriteters rolle i den slags sager, og vi vil derfor slå et par myter om shariadomstole og parallelsamfund ihjel. …

Der er islamiske skilsmisseråd i Danmark, men de er symptomer på et problem – ikke problemet i sig selv. Islamiske skilsmisseråd opstår, fordi muslimske kvinder oplever, at de ikke kan komme ud af islamiske ægteskaber…

Det er netop kvindernes behov, der medfører, at islamiske autoriteter castes i rollen som mæglere i skilsmissekonflikter. Islamiske autoriteter har imidlertid ikke den magt, de ofte tillægges i medierne, og i disse sager er de særligt sårbare over for voldelige ægtemand og stærke familier. Islamiske autoriteter har typisk ikke magt til at gå imod sådan et pres, og det er en af årsagerne til, at de danner skilsmisseråd, for kun ved at stå sammen kan de hjælpe kvinderne.

… Hvis man vil skilsmisserådene til livs, skal man fokusere på at fjerne behovet for dem. Det vil sige, drop ideen om shariadomstole, der udøver parallel jurisdiktion – det fænomen findes ikke – og fokuser i stedet på kvindernes problemer. Selv hvis alle islamiske autoriteter indstillede deres praksis, ville kvinderne stadig sidde fast i islamiske ægteskaber. …

Islamiske autoriteter tilskrives ofte en magt, som de ikke besidder. … Islamiske autoriteter står således i periferien af problemstillingen. Det opløftende ved denne kendsgerning er, at tvingende kontrol og social kontrol er velkendte sociale dynamikker i et mindre segment af både minoritets-og majoritetsbefolkningen.

Det handler med andre ord om at genkende velkendte sociale dynamikker blandt muslimer i stedet for at afkode dem som særligt islamiske eller muslimske – også selvom problemerne udtrykkes som en islamisk diskurs. Det kræver imidlertid islamfaglig viden at genkende disse dynamikker, for hvad de er.

… Desværre spildes megen energi og mange ressourcer fra politisk side på at bekæmpe rådene i stedet for at løse kvindernes problemer. … Problemstillingerne vedrørende dansk shariapraksis er enormt komplekse, og det kræver en stor mængde baggrundsviden at løse dem.”

(Ph.d. Jesper Petersen citeret på Fyens.dk, 25. september 2020)

“Det er ikke løsningen, hvis man bare straffer imamerne, for dybest set handler det ikke om religion.” (Lise-Lotte Duch, leder af FAKTI; Berlingske, 30. september 2020)



14. februar 2020

Niels Valdemar Vinding: Sharia er ‘basalt set er udtryk for god etik og moralsk opførsel inden for islam’

I ugens udgave af Cordua & Steno betegnede Islamforsker Niels Valdemar Vinding frygten for sharia som værende ‘politisk fiktion’, og ideologisk er han nok i nærheden af Alternativets Josefine Fock, der i onsdagens P1 Debat argumenterede for ’statsstøtte’ til moskéer. Enhedslistens Rosa Lund og en moskétalsmand var helt på linje.

Det er nemt at frikende Islam, man skal blot generalisere på baggrund på almene træk, og ignorere det ubehagelige. På den måde er sharia blot ‘udtryk for god etik og moralsk opførsel’, og skulle muslimske kvinder have problemer med at blive skilt, så er det bare ærgerligt. Fra den ufiltrerede apologis øverste hylde. Niels Valdemar Vinding i Berlingske – Moskéforsker overrasker med dristig konklusion: ‘Sharia er blevet anerkendt i Danmark’.

“… Nu viser det sig, at sharia som islamisk praksis har fået statens blå stempel. Det er i hvert fald konklusionen i en endnu ikke offentliggjort forskningsartikel i tidsskriftet Nordic Journal of Law and Social Research, som Niels Valdemar Vinding, postdoc og moskéforsker ved Københavns Universitet, har forfattet.

‘Konklusionen er i sine hovedtræk, at sharia i mange af sine delelementer indgår i de tekster, som trossamfundene har lagt op til. Det er det grundlag, som Kirkeministeriet og trossamfundsloven har anerkendt dem på baggrund af, og derfor kan man sige, at sharia er anerkendt i Danmark,’ siger Niels Valdemar Vinding…

Sharia er – bredt formuleret – et ord for leveregler for god opførsel blandt rettroende muslimer. …

‘En række af de elementer, der står på spisesedlen over god shariapraksis, fremgår eksplicit eller implicit af vedtægterne og ritualbeskrivelserne i de anerkendte islamiske trossamfund, og det er jo naturligt nok, fordi sharia basalt set er udtryk for god etik og moralsk opførsel inden for islam,’ siger Niels Valdemar Vinding.”



15. marts 2016

Lektor Tina Magaard til islamforskere: “Hvorfor er det så vigtigt at lede blikket væk fra moskeerne?”

Lektor Tina Magaard har fået egen blog på JP.dk, og måske har vi endelig fået egentlige poler i den danske islamdebat, så relativisterne ikke står alene. Herunder en god kommentar fra Magaard i Berlingske – Integrationsministeriets hukommelse.

“I Berlingskes artikel citeres en politiker endvidere for at sige at ‘der er f.eks. heller ingen viden om, hvilken betydning tilhørerne egentlig tillægger det, imamerne siger i moskeerne – om muslimerne for eksempel lytter til de råd om børneopdragelse og ligestilling, imamerne kommer med’. Beklager, det var lige præcis emnet for den rapport, jeg skrev for fem år siden…

De resultater, jeg kom frem til i dette studie, kunne ministeriet have bidraget med, så de af Berlingske citerede forskeres udsagn kunne have fået lidt modspil. Såvel Niels Valdemar Vinding som Brian Arly Jacobsen griber til argumenter, som jeg hørte til hudløshed, da jeg i perioden 2005-2011 beskæftigede mig med islam og integration i Danmark: 1) Problemerne er begrænsede til en håndfuld ekstreme moskeer, som ikke er repræsentative 2) Problemerne kan lige så vel skyldes andre ting end islam, såsom kultur, uddannelsesniveau, boligkvarteret etc. 3) Der er også ekstreme kristne miljøer.

… Som det fremgår af afsnit 2 og 3 i dokumentarserien ‘Moskeerne bag sløret’, er det netop ikke bare i en håndfuld ekstreme moskeer, at man fraråder en voldsramt og voldtaget kvinde at gå til politiet, men i stedet sender hende hjem til den voldelige ægtemand, nægter hende skilsmisse og gør hende opmærksom på, at manden har ret til at tage en kone mere, uden at hun må protestere over det.

Den slags rådgivning får TV2s muldvarp også i moskeer, der i den offentlige debat har været promoveret som moderate, såsom ‘Fredens Moské’ i Aarhus og stormoskeen i København. Brian Arly Jacobsen har i øvrigt for nyligt selv hævdet følgende om stormoskeen: ‘Dansk Islamisk Råd er i høj grad tilhængere af demokrati i Danmark og menneskerettigheder.’ Men det passer jo ikke, som det tydeligt træder frem i de skjulte optagelser. Dette er et godt eksempel på, hvordan islamforskningen alt for tit gør sig til vandbærer for bevægelser, der netop handler imod menneskerettighederne. …

Derfor kan det undre, når de to islamforskere, som citeres i Berlingskes artikel, lader til at være enige om, at det ‘næppe er moskeerne, man skal kigge efter, hvis man vil finde roden til den sociale kontrol, som modvirker integrationen i visse befolkningsgrupper’. Hvorfor er det så vigtigt at lede blikket væk fra moskeerne? Hvad er det, man vil beskytte dem mod?



7. marts 2016

Islamforsker i chok: Sharia-råd rådgiver om sharia, selvom det ‘fuldstændig er i strid’ med dansk kultur

Niels Valdemar Vinding er alle vegne i disse dage, og alt han siger kunne i princippet blogges. Den ene dag hævder han, at kun få imamer er islamister, den næste, at det ikke går med sharia-råd hvis imamerne ikke har ‘kompetence eller legitimitet’. Minsanten om ikke han nu kritiserer sharia-rådet ved Fredens Moské fordi imamerne “udtaler sig på baggrund af retsviden indenfor sharia”, som er “i strid med den måde, vi gør tingene på i vores samfund”. Det er retsviden indenfor sharia per definition. Hvis en islamforsker ikke ved det, så ved han ingenting overhovedet.

Skånselsløse citater fra TV2 Online – Ekspert om Sharia-råd: – Det er decideret kvaksalveri.

“- Det er decideret kvaksalveri – et sort marked. …

Samtidig påpeger han, at der ikke har været tilsyn eller en myndighed involveret – heller ikke indenfor Islams egne rækker.

– Værst synes jeg nu nok, det er, at der ikke engang er sund fornuft på spil her. Man kan måske godt se med sympati på det faktum, at han forsøger at forsone parterne, men vold og flere koner er uforeneligt med et ægteskab, hvor parterne er lige – at de (imamerne, red.) ikke når til skilsmisse er fuldstændig uforståeligt, siger han. …

– Jeg forstår ikke, hvad der foregår her. De tiltager sig nogle autoriteter og bemyndigelser – og udtaler sig på baggrund af retsviden indenfor sharia – som fuldstændig er i strid med den måde, vi gør tingene på i vores samfund, siger han videre.

Oploadet Kl. 19:48 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


6. marts 2016

Islamforsker: Sharia-råd er problematisk, da imamerne måske ikke har ‘kompetence eller legitimitet’

Flere medier har beskrevet Fredens Moské-imamen Radwan Mansour som moderat, men TV2 kan nu afsløre at Mansour og andre fra moskéen er ledende i et lokalt sharia-råd. Et råd der fortæller en voldssramt kvinde (dækhistorie), at hun ikke kan gå fra sin mand. “Imamen har fældet sin dom.” Sharia-rådet fortæller også, at hun må acceptere at manden tager kone nummer to: “Det er vores pligt at sige til dig, at det er tilladt.”

Intet i de nye afsløringer bør overraske, for Islam ville ikke være Islam, hvis sharia blot var løse retningslinjer underordnet en retsstat religionen har som formål at erstatte. Værst er også denne gang adjunkt Niels Valdemar Vinding, der i ramme alvor mener at et sharia-råd er i orden, hvis blot imamerne har den rette uddannelse i islamisk ret. Fra TV2 Nyhederne – TV 2 dokumenterer sharia-råd i Fredens Moske.

“Niels Valdemar Vinding mener, at sådanne uformelle sharia-råd er problematiske, fordi der ikke er garanti for, at imamerne har den rette uddannelse i islamisk ret og dermed det rette grundlag for at tage stilling i eksempelvis skilsmissesager eller andre private konflikter

– Der er ingen garanti for retfærdighed, når de sidder og skalter og valter som sådanne enevældige diktatorer, hvor det er uklart med hvilken kompetence eller legitimitet, de lægger til grund for beslutninger og afgørelser, siger han med henvisning til, at imamerne både optræder som eksperter i islamisk ret, dommere, sociale rådgivere og lignende, siger han.

Niels Valdemar Vinding foreslår, at Danmark med fordel kan lære af England, hvor der findes formelle sharia-råd.

– Det er et godt eksempel på at islamisk ret – anvendt korrekt og i overensstemmelse med retsplejen – faktisk kan løse problemer for muslimerne, siger han.”

(sharia-råd i Fredens moské, Århus V)

“Man kan sådan set godt være en fuldt ud lovlydig samfundsborger og gå ind for stening.” (Thomas Hoffmann, islamforsker)

Oploadet Kl. 22:02 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


4. marts 2016

Apologeter i citat: Om en ideologi-blind imamforsker og politikeren der allierede sig med en islamisk stat

De senere dage har jeg skrevet om dansk islamforsknings nye top-apologet. Adjunkt Niels Valdemar Vinding fra Københavns Universitet, bestyrelsesmedlem i Forum for Islamforskning. Herunder citater sakset fra Document: I, II.

Om Grimhøjmoskéen og problemets natur

“Det er en afmægtig og ynkelig islam, vi ser her. … Det er ekstremt konservative og islamistiske imamer. Det er der ingen tvivl om, og det er et meget lille mindretal af imamer, der har de holdninger og arbejder på den måde, som vi får indblik i i denne dokumentar. … De virker uuddannede, og det virker som om, de ikke har nogen ledelse. De tager sig nogle privilegier, som islam overordnet set ikke tildeler dem. De udtaler sig om islamisk ret og om straffe, de prædiker, og de leder bønnen og så videre. … Den her form for konservativ, islamistisk islam minder om ketteri, fordi de sætter sig selv i guds sted, når de tager det på sig selv at udlægge guds straffe. … Jeg vil gætte på, at mellem fem og otte procent af de praktiserende muslimer kommer sådan nogle steder. Efter min bedste overbevisning er det i en lille håndfuld moskeer, hvor man gør sådan nogle ting. Hvor man prædiker og taler på den her måde. … Det er meget lille fåtal, og folkene bag dokumentaren ved jo godt, hvad de vil have. De henvender sig jo også til de steder, hvor de ved, der er garanti for at finde brodne kar og for at finde folk, der taler bål og brand og den værste omgang sharia. … Det her er ikke særligt udbredt og sandsynligvis et problem, der er blæst ud af proportioner.” (DR Online, 2. marts 2016)

Om mulige løsninger

“Vi gør meget mere skade, hvis vi begynder at suspendere forkyndelsesfrihed eller religionsfrihed. Så ender vi med at dæmonisere og polemisere muslimer over en bred kam, og så når vi ingen vegne. … Det handler om en indre kamp i islam mellem moderate og radikaliserede kræfter, og vi kan ikke gøre andet end at støtte de moderate og veluddannede, og bakke dem op i islams indre kamp mod sig selv.” (Jyllands-Posten, 1. marts 2016)

“Moskéerne er særligt interessant når vi snakker radikalisering af den grund, at de på mange måder er første bastion i forsvaret mod radikalisering. Radikalisering er et kæmpeproblem, som vi alle sammen har et ansvar for, og vi som samfund har et ansvar for, der handler om at give de resurser, give de værktøjer, give den udddannelse og den forståelse der skal til, at imamer som de her, og den meget bredere vifte af fornuftige mænd vi har i Danmark, har nogle virkeligt godt at stå imod med i forhold til radikalisering. … de har en vigtig rolle… Imamen bør være en af mange man konsultere i rådgivning i tilværelsen, og må ikke blive en totalitær stemme, det er der igenting der må være. Alt må være åben for kritik, alt må være åben for diskussioner. Det skal imamen også være.” (Go’ Morgen Danmark, 3. marts 2016)

“Danmark er et lille land… dem som taler ekstremt og meget rabiat er meget få. … Der kan vi også godt løse de her problemer med dialog, i mindelighed, og man kan også godt tale de her begrænsede imamer til rette på en eller anden måde. Eller rejse en stærk opposition mod de her få imamer det trods alt er.” (Go’ Morgen Danmark, 3. marts 2016)

Om islamisme

“Efter min bedste overbevisning er det ikke særligt udbredt, og der er jo også en grund til at det her gør sig gældende i en dokumentar på TV2. For det er sensationelt eller enestående, de holdninger i en moské i Grimhøj. Efter mit bedste bud, og der er ikke nogen der har rigtige tal på det her. Der er ikke nogen der registrerer på religiøse holdninger i Danmark, så drejer det sig måske om en lille håndfuld moskéer, og måske 5-10.000 muslimer i Danmark, der er lydhør overfor den her slags rabiate holdninger. … Ud af en gruppe på en kvart million eller omkring 300.000 muslimer i Danmark, så er det en absolut lille marginal gruppe, der mener den her slags ting… De fortolkninger og det billede af islam vi får er også et meget afmægtigt, meget firkantet, meget tilbagestående forståelse af islam. Som vidner om en eller anden form for afmagt. Man har ikke kontrol over andet i sin tilværelse, og derfor bliver imamens ord lov.” (Go’ Morgen Danmark, 3. marts 2016)

“Et af islamismens kunstgreb, det er at overbevise os om, at islam kun skal fortolkes firkantet. Eller rettere sagt – overhovedet ikke skal fortolkes, man kan læse sort på hvidt i bogen, hvad der står. Og så skal man bare gøre sådan. Det samme gælder sharia, når islamisterne udlægger det. Sharia er meget bredere og for almindelige muslimer er sharia ikke noget man kan afsværge. Sharia er i bredeste forstand den vejledning man skal have gennem tilværelsen fra sin religion, det betyder også hvordan man skal bede, hvordan man skal være et godt menneske, og den slags ting. Men islamisternes greb her, er altså at overbevise de her muslimer vi taler om, eller den danske offentlighed om, at islam og sharia er ensbetydende med de her meget firkantede, meget voldsomme straffe.” (Go’ Morgen Danmark, 3. marts 2016)

(Collage: Islamforsker Niels Valdemar Vinding, Hizb ut-tahrir-optog, 2012)

Fritsvævende skyer af varm luft, og mest for underholdningens skyld, så skrev jeg til ham på Facebook, og bad ham svare på et tre simple spørgsmål. Hvis han har ret – at Grimhøjmoskéens imamer står alene, så burde det være relativt nemt for ‘imamforskeren’ (JP) at namedroppe moderate imamer med gode demokratiske holdninger.

Q: Du taler om moderat islam. Gider du ikke lige fortælle lidt om mainstream-islamiske menigheder der anerkender: 1) ret til frafald fra religionen, 2) muslimske kvinders lige rettigheder og ret til ægteskab med vantro mænd, 3) accept af homoseksualitet.

Niels Valdemar Vinding: Jeg tror, at alle de muslimske menigheder i Danmark der går ind for grundloven og menneskerettighederne – og vel at mærke mener der – også anerkender dine tre punkter.

Q: Det er lidt upræcist. Mener du at islamiske menigheder i Danmark er moderate, fordi de er underlagt Grundloven?

Niels Valdemar Vinding: Nej. De er moderate fordi de ‘moderer’ deres religion så den er i overensstemmelse med grundloven, menneskerettighederne og demokratiets grundlæggende værdier og spilleregler. Tænk på de tyrkiske, bosniske og de fleste marokkanske og mange af de pakistanske moskeer.

Q: Hvilke koraniske vers modererer de væk? Jeg er klar over at arabere er mere eksplicitte, men har du nogensinde hørt en dansk moské promovere holdninger der flugter med mine tre punkter? (Men i øvrigt, tak for din tid. Vi er naturligvis helt uenige om alt væsentligt.)

Niels Valdemar Vinding: Hej Kim, vi er givetvis helt uenige, og jeg er ikke sikker på at jeg får noget ud af at fortsætte snakken, men når nu du spørger, så se på f.x. Zubair Butt Hussain eller Naveed Baig. …

Det krævede lidt arbejde, at få ham til at konkretisere, og lige præcis her havde tavshed nok været en fordel.

Zubair Butt Hussain og Naveed Baig har begge en fortid i Minhaj ul-Quran og Muslimer i Dialog. Minhaj ul-Qurans grundlægger, professor Muhammad Tahir-ul-Qadri, var som politiker personlig ansvarlig for at gøre shariaen til en del af den pakistanske straffelov. Han var eksempelvis med til at indføre dødsstraf for blasfemi, og systematisere forfølgelsen af ahmadiyyaerne. Minhaj ul-Quran betyder ‘Koranens vej’, og så går det selvfølgelig ikke med en sekt der supplerer Koranen med lidt fra Bibelen, og undsiger centrale islamiske dogmer, herunder hellig krig.

Muslimer i Dialog eksisterer ikke mere, men er bedst kendt for at have inviteret konvertitten Yvonne Ridley til København. Her argumenterede taleban-sympatisøren for det legitime i jihadistiske henrettelsesvideoer. Der er kort afstand fra dialogsøgende muslimer til blodige macheter i en hellig krig, og den pointe, er tæt på at være sagens kerne. Bestyrelsesmedlemmers Hamas-eufori føjede spot til skade.

Det er rigtigt som imamforskeren fortæller, at sharia er mange ting, men sharia (‘Vejen’, efter sharraa, at lovgive) er også de såkaldt hudud-domme herunder dødsstraf for frafald. Den var dem der fik Naveeed Baig i medierne for ti år siden, da der dukkede en endnu ældre Minhaj-video op, hvor han fra prædikestolen talte om retten og pligten til at dræbe.

Den slags har herboende muslimer i det mindste lært. Hvor de tidligere ikke kunne tale med medierne uden at føle sig ‘fejlciteret’, så har de nu lært at sige så lidt som muligt, aldrig at blive konkrete i forhold til islam. Her lidt fra en fælleserklæring fra Dansk Islamisk Center, Dansk Muslimsk Union, Muslimernes Fællesråd, Imam Ali Moskeen, Imam Malik Instituttet og Mariam Moskeen efter afsløringen af Grimhøjmoskéens dobbeltspil.

“Så lad os være klare og utvetydige i forhold til det fokus, der uundgåeligt vil komme:

– Strafferet ift. islamisk jura hører ikke ind under privatpersoners eller moskéers resort. Alt som omhandler anvendelse af magt og straf er ene og alene noget, der falder ind under statens ansvarsområde i overensstemmelse med almenkendte juridiske principper.

– Alle borgere i Danmark, uanset trosforhold, er forpligtede til at overholde dansk lovgivning, både moralsk, etisk og juridisk.

– Som danske muslimer må og skal vi gå forrest i enhver kamp imod social, politisk eller religiøs uretfærdighed, uanset hvem der rammes.”

De kunne have undsagt stening, afvist dødsstraf for frafald og lignende, men valgte ikke at konkretisere. De valgte ‘klart og utvetydigt’, at sige absolut ingenting. Altså, udover – at alt det problematiske først kommer når de har magten. Det følger Muhammeds eksempel, og radikale Zenia Stampe er selvfølgelig i syv sind. Imam Ali-moskéen der er direkte finansieret af Den Islamiske Republik Iran, er ‘vores allierede’ i kampen mod ‘ekstremisme’. Hvis man betragter jøder som ekstremister, så har ‘Teheran-modellen’ vist sig at virke. Problemet bliver mindre og mindre.

“Budskabet er klart. De vil en anden vej end Grimhøj. Og i kampen mod ekstremisme og parallelsamfund er de derfor vores allierede. Ikke vores modstandere.” (Zenia Stampe)

(Zenia Stampe på Facebook, 1. marts 2016)

Oploadet Kl. 11:14 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper