7. marts 2018

Lektor om etnisk opsplitning blandt elever på danske gymnasier: “De grupperede sig efter farve.”

Lektor Kathrine Vitus understreger, at selvom den etniske segregation er evident, så skal vi passe på ikke kun fokusere på ‘det, der skiller dem’, da vi i så fald kommer til at ‘understøtte en polarisering’. Hvis man kunne tale en naturstridig multikultur frem, så var det forlængst sket. Allan Bloom satte ord på problematikken i 1991.

Fra B.dk – Voldsom stigning i antallet af indvandrer-elever på nogle gymnasier: ‘De grupperede sig efter farve’ (kræver login)

“Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at tilgangen af nye gymnasielever med udenlandsk baggrund stiger meget pludseligt på nogle gymnasier i de større byer. … Både gymnasier og politikere er begejstrede for de unge indvandrerelevers lyst til uddannelse. Problemet er bare, at de har en tendens til at ‘klumpe sig sammen’ på udvalgte gymnasier, som elever med dansk baggrund så holder sig væk fra. … ifølge lektor Kathrine Vitus fra Aalborg Universitet er det ikke så underligt, at de unge går efter at være et sted, hvor der er mange, der ligner dem selv. Det gør vi nemlig allesammen.

Der er nogle sociale dynamikker, som gør, at vi søger at etablere smags- og interessefællesskaber. Det giver os bekræftelse og emotionel energi. Sådan gør alle moderne mennesker, fordi vi ikke er så bundne af de traditionelle fællesskaber, som tidligere grupperede folk. Vi ser det særligt udpræget blandt unge, fordi de er i et vadessted og endnu ikke har et etableret liv med en fast forestilling om, hvem de er, og hvad de skal,’ forklarer Kathrine Vitus. …

Hun arbejder på et forskningsprojekt om minoritetselever på gymnasier, og i den forbindelse har hun i 2013 gennemført feltarbejde på et gymnasium, hvor majoriteten var dansk, men hvor der var et større mindretal af etniske minoritetselever. På gymnasiet kunne hun se, at eleverne i nogle sammenhænge, for eksempel i pauserne, holdt sig til deres egen etniske gruppe.

De grupperede sig efter farve. I pauserne klumpede de sig sammen forskellige steder – danskerne i et opholdsrum, de unge med minoritetsbaggrund i et andet rum, mens eleverne var mere blandede på udendørsarealerne. Mange af eleverne problematiserede opdelingen. De syntes, det var decideret ufedt. Men det var selvforstærkende, for de fortalte også, at de ville føle det akavet og mærkeligt, hvis de pludselig en dag gik ind i ‘de andres« opholdsrum’.”

Oploadet Kl. 03:21 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


10. december 2014

NGO’ere: Midlertidlige opholdstilladelser til afviste velfærdsflygtninge (u/18) skader deres integration…

Når asylansøgere sendes på hotel, bekymrer konservative borgmestre sig mere om integrationen end om udgifterne. Det kan derfor ikke undre, at sociologkorpset i og omkring Røde Kors og Red Barnet, synes det er problematisk i forhold til integrationen, at afviste velfærdsflygtninge under 18 år blot får midlertidigt ophold. Uvisheden om hvad der sker når de bliver 18 år, gør det svært for dem at integrere sig. Fra seneste udgave af Kommunen – Uledsagede flygtningebørn ender på midlertidigt ophold (kræver login).

“Hoteller og konferencecentre er i år blevet taget i brug for at huse de mange børn og unge, som er kommet alene til Danmark for at søge asyl. Røde Kors, som modtager alle asylansøgere, har i årets første 48 uger registreret 783 uledssagede asylansøgere under 18 – børn og unge, som hverken har forældre eller anden familie i Danmark. Det er det højeste antal i alle de år, hvor Røde Kors har ført statistik på området.

Generelt steg antallet af asylansøgere markant i 2014. Børnenes grund til at flygte er ofte de samme som de voksnes, og konflikten i Syrien forklarer en stor del af stigningen. Ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen var syrerne den største gruppe blandt de uledsagede mindreårige asylansøgere.

Når børn flygter alene, kan det skyldes, at e er blevet adskilt fra deres familie under en konflikt. Eksperter fortæller også om eksempler på børn, som bliver sendt afsted på flugt af deres familier i håb om, at barnet kan få opholdstilladelse og forældrene bagefter kan følge med.

Den nuværende stigning i antallet af børn, som kommer alene til landet fra Marokko, kan også være en følge af finanskrisen, vurderer Inger Neufeldt.

– Mange nordafrikanske børn er kommet til Spanien og andre sydeuropæiske lande. De har opholdt sig der, boet på gaden og haft ufaglærte job. Mit indtryk er, at krisen har fået dem til at søge til Nordeuropa, fordi der ikke var flere job tilbage, siger Inger Neufeldt.

(Kommunen 2014/30, s. 10-11: Uledsagede flygtningebørn ender på midlertidigt ophold)/p>

Asylansøgere under 18 har nogle særlige rettigheder. Hvis de får afslag på asyl, er staten alligevel forpligtet til at finde en varig løsning, og derfor får nogle børn, som ikke opholder betingelserne for asyl, opholdstilladelse i Danmark efter en særlig børneparagraf. Tidligere var den slags tilladelser som udgangspunkt permanente,, men i 2011 blev reglerne lavet om, så opholdstilladelserne kun gælder, til børnene fylder 18 år.

De midlertidige opholdstilladelser er et problem, mener Red Barnet, som ønsker, at reglerne fra 2011 bliver ændret. Børn, der ikke ved, hvad der kommer til at ske med dem, når de fylder 18, har svært ved at udvikle sig og trives. …

– Det er svært at være fagfolk i forhold til de børn, for det er svært at vide, hvad man skal vejlede dem om. Skal de blive i Danmark eller sendes til Afghanistan? Og hvordan ser socialsystemet ud i Afghanistan om fem år? siger Inger Neufeldt.

Mange af de uledsagede børn kan alligevel ikke sendes hjem, efter de bliver 18. I mellemtiden har uvisheden om fremtiden gjort det svært for de unge at integrere sig…

For børn og unge, som i en periode lever med den type usikkerhed, bliver det sværere at blive gode, stabile samfundsborgere. De bliver rastløse og skrøbelige mennesker, siger Kathrine Vitus.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper