8. juli 2019

Videnskabsjournalist Lone Frank om ‘raceforskelle’: “… ikke bare på overfladen man ser forskelligt ud”

I sidste uge bragte jeg et uddrag fra en ældre BT-historie, der refererede forskning, der konkluderede, at ‘den gennemsnitlige IQ i et land er afgjort ved den racemæssige sammensætning’. Herunder lidt fra dialogen i seneste udgave af ’24 spørgsmål til professoren’ på Radio24syv, hvor videnskabsjournalist Lone Frank taler om ‘raceforskelle’ med professor Eske Willerslev. Med stikordet ‘medicinske sammenhænge’ siger de noget af det samme, ligesom de flere gange understreger at videnskaben skal kunne stå imod politisk pression.

Sekvensen kan høres her.

Lone Frank, Radio24syv: Hvor forskellige er du og jeg, lad os sige, fra en pygmæ i Congo? – genetisk.

Eske Willerslev, professor: Ja. Altså, jeg kan ikke huske, hvis jeg skulle sætte en procenttal på, men jeg vil sige, at en pygmæ i Sydafrika, altså en buskmand i Afrika er næsten genetisk set, ligeså forskellig, næsten, ikke helt, men næsten ligeså forskellig fra lad os sige en europæer eller asiat, som denisova er fra neanderthaler. Det er næsten, det er ikke meget langt fra. Så det vi sige, at der altså er nogen forskelle ik’. Hvis vi taler om en udspaltning for hundredetusinder af år siden, så er der jo altså noget evolutionel tid at gøre godt med.

Lone Frank: … som du selv siger, der er faktisk de der store etniske forskelle, som man plejede i gamle dage at tale om raceforskelle, nu må vi sige, ja nu kalder vi det etniske forskelle, men de er jo faktisk betydningsfulde. I en medicinsk sammenhæng. Og på anden måde. Der er forskellige grupper genetisk – det er ikke bare på overfladen man ser forskelligt ud. Vi er i en tid, hvor man i virkeligheden helst skal sige, sådan politisk set, at vi er ens alle sammen, men vi får mere og mere viden om hvor forskellige vi er, og på hvilket niveau – altså, det er sådan lidt underligt. Er det ikke mærkeligt, at stå som forsker i det her.

Eske Willerslev: Det er jo sådan en dobbeltting, fordi på den ene side, så vil jeg mene, at… begrebet race giver ikke mening. Det gør det ikke, fordi at i hvert fald i den traditionelle forstand, så er race noget med at man har været adskilt meget længe uden kontakt. … Men derfor er jeg ikke uenig med dig i, at på den anden side må man sige, at der er forskelle mellem både individer og grupper, som altså har nogen betydning i forhold til for eksempel sygdomsrisiko. Og behandling. Og der må man jo sige, at, jov, man bliver bare nødt til tror jeg også, at skille tingene lidt ad. Jov, det kan godt være det er politisk ukorrekt at sige det, men hvis man ikke forholder sig til det, så må man sige, at så går vi altså glip af faktisk, at kunne behandle folk ordentligt. Også medicinsk ik’. Vi bliver nødt til at forstå de forskelle, og vi bliver nødt til at håndtere de forskelle. Og det er vigtigt.

Lone Frank: Og der tror jeg, at forskningen får en opgave i virkeligheden med at forklare sig nogle gange, fordi der vil være et politisk pres i nogle af de her områder. Vi vil ikke have det, vi vil ikke vide det, man skal ikke forske i sådan noget, eller man skal ikke komme med noget. Og der er det at forskere må forklare, hvorfor det er vigtigt nu at vide det, lige nu og her.

Eske Willerslev: Grundlæggende tror jeg jo ikke på, at det kan betale sig, eller er en god ide, at holde ting hemmeligt.

(Lone Frank og Eske Willerslev, Allinge, 14. juni 2019; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 11:57 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


7. januar 2018

DNA-forsker støtter indvandringen: I fortiden foregik den “… fuldstændig parallelt til det, vi ser i dag”

Samtale mellem P1-vært Svend Brinkmann og DNA-forsker Eske Willerslev kan ses og høres på ‘hele Danmarks Radio’, men hvis citaterne står til troende, så brug hellere tiden på at gense en 2. Bundesliga-kamp fra sidste sæson. Indvandringen til Danmark og Europa har aldrig været større historisk set, og hvor bosætterne tidligere blev tvunget til at integrere sig i samfundet, så kan de i dag leve adskilt fra den vigende majoritetsbefolkning, der betaler festen. Forskellen er alt, og man skal have læst sig dum for at postulere det modsatte.

Absurd analogi med tykke politiske undertoner på DR.dk – Kendt DNA-ekspert: Sex er vejen til hurtig integration.

“Før var han skeptisk. Nu er han varm tilhænger. … De videnskabelige vandringer i historien har fået Eske Willerslev til at revurdere sin holdning til indvandring. Udgangspunktet var ellers kritisk.

– Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg faktisk selv ændrede holdning til det her med indvandring efter at have set mine egne resultater. Jeg startede med at være meget skeptisk over for indvandringen. Den indvandring, som fx sker til Europa og Danmark, siger Eske Willerslev.

Han forklarer sin oprindelige skepsis med, at han troede, indvandring var noget særligt for vores tid.

– Men det, vi kan se på vores egne resultater i dag, er jo, at det er fuldstændig forkert. Indvandring har været med til at forme den europæiske og danske historie i flere omgange, siger Eske Willerslev. Og altså vel at mærke gøre det på en gavnlig måde.

… forestillingen om, at vandringen var meget langsommere i gamle dage, holder ikke nødvendigvis stik.

– Hvis man har det billede, så tror jeg, man undervurderer den hastighed, hvormed indvandringen skete også i fortiden, fortæller Eske Willerslev.

… vores forfædre oplevede nogle af de samme konflikter, som indvandring skaber i dag.

– Hver gang vi ser den her indvandring fx i Europa, så er det fuldstændig parallelt til det, vi ser i dag. Du starter med at få parallelsamfund og en masse konflikt, fortæller Eske Willerslev. …”

(Dr. Cox stiller diagnosen i Scrubs, S1E9; Foto: Youtube)

“Lige så snart de begynder at udveksle mænd og kvinder imellem hinanden og begynder at blande sig, så sker integrationen enormt hurtigt. Og produktet af det er noget, som genetisk set generelt er en fordel.” (Eske Wilerslev)



5. april 2017

Om DR’s Danmarkshistorie: “.. ærgerligt, at konstruktionen Danmark påvirker fortællingen så massivt”

Søndag sendte DR første afsnit af ‘Historien om Danmark’, en efter danske standarder overdådig visuel historiefortælling med Lars Mikkelsen i rollen som en dansk udgave af historiefortælleren Kenneth Clark.

Kronologien er i højsædet, og det indledende afsnit begynder naturligt nok med Stenalderen. Det starter lovende med, at udsendelsesrække var historien om ‘hvordan et land blev til et land, og et folk til et folk’. Der fokuseres på indvandring (til det senere Danmark) og udseende (hudfarve), ikke overdrevet, men nok til at Berlingske kan lave en viral historie om at de første bønder qua genpuljen, lignede ‘nuværende folk i Mellemøsten’.

Udsendelsen kan ses på DR.dk, og jeg er generelt positiv. Pudsigt nok af nogenlunde samme grunde, der får en Anita Brask Rasmussen til at fare i flint i Dagbladet Information – Det er ikke sært, at DR har svært ved at få stenalderen til at foregå i Danmark. Det gjorde den nemlig ikke.

“Det er ikke kun på slettetundraen, at menneskene komplicerer tingene. Det gør de også i DR’s serie. …

Så snart menneskene dukker op, begynder vores nutid at forme fortiden. Lars Mikkelsen siger med få sekunders mellemrum: ‘De første mennesker bosætter sig i vores land’ og ‘vores forfædre bliver konfronteret med fremmede fra andre kulturer og de opdagelser, de har med.’

Men hvem er egentlig vore forfædre? Er de, der boede her først – for 16.000 år siden – mere vore forfædre end de, der kom hertil for 8.000 år siden? Hvornår begynder historien? Den slags dilemmaer opstår kun på grund af den ramme, DR har sat om programmet: Danmark.

Hør for eksempel Lars Mikkelsens monolog, der indleder serien: ‘Dette er historien om Danmark. Historien om, hvordan et land blev til et land og et folk til et folk. Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed og totalt forfald, og om hvordan vi er blevet til dem, vi er blevet i dag. Om konger og dronninger, bønder og borgere. Fra den yderste istid og årtusinder frem. Det er vores historie.’

Men Danmark fandtes ikke, folket fandtes ikke, og nationen fandtes i hvert fald slet ikke i den tidlige stenalder. Ikke engang det landskab, vi i dag kalder Danmark, fandtes. Hvordan kan man så med troværdighed sige: ‘danske jægere og samlere’? Det kan man ikke. Men det gør DR alligevel.

Det er ærgerligt, at konstruktionen Danmark påvirker fortællingen så massivt, for programmet udviser ellers generelt et kritisk blik på historieskrivningen. …

Vi behøver ikke Danmark til at skabe forbindelsen mellem fortid og nutid.

(Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR Presse)



30. november 2016

Forskeraktivister og verdensreddere mod Nyborg: Din teori var ‘populær i 30’erne, ‘dr. Joseph Mengele’

En række forskere hævder i et læserbrev i Jyllands-Posten, at den af Helmuth Nyborg fremførte ‘Kold Vinter-teori’ er ‘videnskabeligt fupmageri’. Jeg skal ikke gøre mig klog på emnet, blot påpege, at opponenterne belejligt påpeger at teorien ‘var ganske populær i 1930’erne’, og at den ene underskriver er Eske Willerslev. Genforskeren der under den store danskhedsdebat hævdede, at ‘Indvandringens påvirkning’ af Danmark overordnet set var en god ting.

Jyllands-Posten har også trykt et Nyborg-kritisk debatindlæg fra to aktivister, der halvhjertet kritiserer Nyborgs forskning med videnskabelig argumentation, og helhjertet angriber forskeren med alskens associationer, blandt andet til Joseph Mengele. Man bør “aldrig slutte fra gruppegennemsnit til enkelte individer, som det tit ses i ophidsede race- og kønsdebatter”, skrev Nyborg i den oprindelige kronik, og han er tydeligvis den mindst polemiske. Det store problem for forskeraktivister og verdensreddere er i virkeligheden ikke Nyborgs forskning, men de naturlige konklusioner hans analyse har i forhold til fremtidens Danmark.

Læserbrev af Mathias Henriksen og Anas Kababo i Jyllands-Posten – Professorens hjernespind

“I en kronik bragt i JP 12/11 skriver Helmuth Nyborg, professor emeritus, om den noget usammenhængende sammenhæng mellem intelligens og danskhed. Hans tese er, at det er hjernens størrelse, der overordnet set afgør, hvorvidt man ‘kan fungere godt i et dansk demokrati’.

… Selv hvis vi køber tesen om, at højere intelligens fører til et mere demokratisk sindelag, kan Nyborg ikke forklare os, hvordan demokrati fører til danskhed. Os bekendt har størstedelen af verdens lande demokratiske styreformer. Ja, lande lige fra Brasilien til Sydafrika har indført demokrati som politisk struktur. Gør det dem danske? Ikke hvad vi ved af. Men det viser ret tydeligt, at også mennesker syd for Sahara besidder kapaciteten til at etablere demokratier, på trods af, at Nyborg mener, at de har mindre hjerner.

Men hvad betyder det egentlig for demokratiet, at det kun er de kloge, der kvalificeres som deltagere i Nyborgs ideelle Danmark? … I sin iver efter at skabe et (intelligent) ‘vi’ og et (uintelligent) ‘dem’ glemmer Nyborg at demokratiets styrke netop ligger i inklusionen af alle landets borgere, kloge som ikke-kloge. Demokratiet adskiller sig netop fra andre styreformer ved, at det kan omfavne både antidemokratiske og uintelligente stemmer.

Tilbage står vi med Nyborgs forsimplede argumentation om, at dem med genetiske rødder i de ‘kolde nordlige egne’ er klogere end dem i ghettoerne, som kommer fra syden. En argumentation, hvormed Nyborg skriver sig ind i rækken af fagpersoner, der gennem historien har brugt idéen om genetik til at splitte mennesker og udbrede had.

Det er en klub, der i forvejen bl.a. inkluderer tyske dr. Joseph Mengele, der i 1930’erne ligeledes brugte genetikken til at argumentere for, at bestemte mennesker (jøder, romaer, homoseksuelle) var uegnede og uværdige til at indgå i samfundet på lige fod med andre.

Dette er en farlig sammenligning… Vi er i stedet nødt til at skabe et samfund, hvor der er plads til forskellighed, uden henvisning til størrelsen på vores hjerner, kønsdele eller andre anatomiske forhold. For mennesker er genetisk forskellige, og det vil vi altid være.”



18. oktober 2016

Eske Willerslev, professor: “Indvandringens påvirkning af vores danske historie er en god ting…”

‘Genforsker: Danskhed er formet af indvandring’, skriver Kristeligt Dagblad, og henviser til en politiserende forsker på Videnskab.dk – Overrasket topforsker: Det siger genetik om danskhed.

“Debatten om danskheden raser. …

Hvis der er nogen, som går rundt og tror… at første gang, vi ser fremmede komme ind i Danmark og Nordeuropa, var da tyrkerne kom i 1960’erne, så må man tro om igen, for sådan hænger det ikke sammen,’ siger professor Eske Willerslev, leder af Center for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum. …

Eske Willerslev troede oprindeligt, at danskernes historie kunne føres tilbage i en lige ubrudt linje fra de første rensdyrsjægere, der kom hertil i stenalderen for ca 14.000 år siden og frem til os i dag. en den antagelse viste sig ikke at holde stik.

‘Det, som vores og andres forskning viser, er, at danskere – og nordeuropæere som sådan – er et resultat af et sammensurium af mange indvandringsbølger…’ siger han. … Og selv om The genomic history of Denmark-projektet ikke er færdigt, har de sidste års store gennembrud allerede indikeret, at vi danskere er resultatet af flere indvandringer. …

‘Så hvis du kigger på danskhed ud fra genetik, så er danskhed på ingen måde et fænomen, som forbliver upåvirket af indvandring. Udlændinge og indvandring har i den grad været med til at forme den danske historie både kulturelt og genetisk.’ …

Indvandringens påvirkning af vores danske historie er en god ting, for forskningen viser, at indvandring er en styrke på den lange bane, forklarer Eske Willerslev.

(Grafik fra omtale af lignende Videnskab.dk-artikel, februar 2016; Foto: Document.dk)

“Og jeg synes, det er væsentligt, at man har det her historiske perspektiv med: Indvandring er en del af at være danskere. Vi har klaret det før, og på den lange bane skal vi nok klare det igen, selvom der, ligesom i fortiden, er store udfordringer på vejen.” (Eske Willerslev, genforsker)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper