4. oktober 2016

Ungarn: 98,34 procent stemte nej til flygtningekvoter – Danmark: Ingen folkeafstemning om Schengen

Søndagens folkeafstemning i Ungarn om holdningen til EU’s flygtningekvote blev en klar sejr til Victor Orban, da hele 98,34 procent stemte nej. Blot 55.000 ungarer stemte ja, og de internationale medier fokuserer bekvemt på den lave valgdeltagelse – 40 procent. De fortæller ikke, at seneste Europaparlamentsvalg i landet blot havde en valgdeltagelse på 29 procent. EU er af indlysende årsager ikke vilde med folkeafstemninger.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens holdning til den slags giver hermed lidt sig selv. Her citeret fra Politiko – Løkke slår fast: Schengen-afstemning ikke en mulighed.

“Hvis det ikke lykkes for regeringen at forhandle en parallelaftale om Europol hjem med EU-kommissionen, skal danskerne til stemmeboksen igen og stemme om Schengen-samarbejdet. Sådan lyder Dansk Folkepartis melding i torsdagens udgave af Berlingske.

Men på spørgsmålet om, hvorvidt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan se muligheden for en dansk folkeafstemning om Schengen for sig, er svaret nu kort og godt ‘nej’.

(Grafik: Russia Today)

“På den korte bane kan Viktor Orbán vinde en sejr. Men der er ingen ledere i EU, der mener, at man kan løse nogle grænseoverskridende problemer ved at tage til selvtægt. En folkeafstemning er selvtægt. (Professor Marlene Wind, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016)



9. maj 2016

Marlene Wind kritiserer mediernes manglende følgagtighed: De har gjort det ‘hipt at være EU-skeptisk’

Jeg kender ikke reglerne i detaljer, men hvis professorer kan søge invalidepension, så er tiden kommet for Marlene Wind. Medierne gør efter hendees mening ikke nok for at markedsføre EU-projektet, og politikerne forsøger (derfor) blot at ‘please et udefinerbart vælgerhav’. Wind anerkender enhver holdning til EU, hvis det er et uforbeholden ja.

Læserbrev af Marlene Wind i Politiken – Uduelige ledere og medier er ved at ødelægge Europa.

“Det er en kendt sag, at den britiske tabloidpresse i årtier har været notorisk EU-skeptisk grænsende til det perfide. … nu hvor briterne snart skal finde ud af, om de vil blive i EU, er det naturligvis bekymrende, at BBC har været så ensidig og konsekvent negativ. For ord betyder noget. Det viser også masser af forskning.

At tale EU ned er imidlertid – desværre – det nye sort og bestemt ikke noget, der er forbeholdt britiske medier. For nylig valgte Berlingske således at lægge to siders spalteplads til først et stort EU-kritisk interview med udenrigsminister Kristian Jensen (V) og dagen efter med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Ganske vist glemte journalisten af ren og skær sensationslyst at spørge udenrigsministeren, hvad det konkret var, han var så utilfreds med, så det fandt vi aldrig ud af. …

Hvis ikke Berlingskes nye chefredaktørs linje var et symptom på noget større, kunne man naturligvis være ligeglad. Men hvad der i særlig grad karakteriserer europadebatten overalt i øjeblikket, er en hidtil uset forhånelse af det fælles projekt, som modige politikere og intellektuelle møjsommeligt byggede op i asken af Anden Verdenskrig.

Det er med andre ord blevet hipt at være EU-skeptisk. Det giver medvind på cykelstien til enhver politisk plattenslager – kommentator eller redaktør – der gerne vil være med på noderne, men som ikke selv har nogen som helst vision for, hvad der eventuelt kan erstatte det fællesskab, vi kender.

… Vi er ganske enkelt nået så langt ud, at de politikere, der skulle lede Europa gennem endnu en vanskelig krise, er villige til at ofre de åbne indre grænser og lægge Schengen i graven, blot for at please et udefinerbart vælgerhav, der selv famler i blinde efter blot et minimum af politisk lederskab. ..

Vi er lige nu vidner til et svigt af dimensioner. Ikke af EU, men af moderne politikere, der reelt er bange for at være ledere. …

Forlader man fællesskabet, vil man derimod sejle alene på ligegyldighedens store ocean. Det var Obamas budskab til briterne, da han besøgte dem forleden, og vil naturligvis gælde tifold for os i Danmark, hvis EU-skeptikerne på Borgen og i redaktionslokalerne får magt, som de har agt.”

Oploadet Kl. 09:49 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


25. november 2015

TV2 News lod EU-begejstrede fra Tænketanken Europa give ekspertanalyse af Messerschmidt-udtalelse

Fra 180 grader (‘John Locke’) – Tv2news: Propaganda solgt som valgudsendelse.

“Her til aften så jeg Tv2news. TV2news havde inviteret 2 damer ind i studiet som især skulle tage stilling til Messerschmidts udtalelser om at Danmark fortsat kan være del af Europol ved et nej.

Når man benytter sig af ekseperter, så bør disse eksperter være uafhængig af politiske interesser eller som minimum burde ‘eksperterne’ repræsentere forskellige synspunkter.

TV2news havde dog valgt at invitere Catahrina Sørensen, forskningschef for Tænketanken Europa. En tænketank der ikke kender ordet ‘nej’ når det kommer til EU. Jubeleuropæer er nærmest en underdrivelse. Modparten blev så ’solgt’ som professor & centerleder, Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, Marlene Wind. Man kunne også havde skrevet medlem af Tænketank Europas advisory board.

Altså 2 personer fra en interesseorganisation som nærmest ikke kan få nok af EU, skulle tage stilling til Messerschmidts analyse.

… Samtalen blev som forventet uden bid, da de 2 damer selvfølgelig var fuldkommen enig i de spørgsmål en tam studievært stillede.”

(Catharina Sørensen, forskningschef Tænketanken Europa; Thinkeuropa.dk)

(Marlene Wind, medlem af Tænketanken Europas ‘advisory board; Thinkeurope.dk)

Oploadet Kl. 00:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


27. oktober 2015

Marlene Wind anno 2011: Umuligt med grænsekontrol – ’15: Eneste løsning er national grænsekontrol

Da Dansk Folkeparti i 2011 gik til valg på grænsekontrol, affærdigede Marlene Wind det som urealistisk symbolpolitik, en leflen for ‘den indre svinehund’. Siden fulgte nogle år med intensiveret pres på EU’s ydre grænser, og nu hvor Angela Merkel vil have grænsekontrol integreret i Schengenaftalen, er det pludselig det eneste rigtige. Fra Politiko – EU-eksperter: Det eneste kort tilbage er national grænsekontrol.

En national grænsekontrol mellem EUs medlemslande kan efterhånden blive svær at komme uden om. Det konkluderer Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, efter søndagens Balkan-topmøde endte uden konkrete løsninger på flygtninge- og migrantkrisen.

‘Det er meget sandsynligt, at det hele går i hårdknude, og der ikke er andre løsninger tilbage end at indføre midlertidig grænsekontrol på alle de nationale grænser i EU-landene. Der er simpelthen ikke villighed til at løse det i fællesskab,’ siger Marlene Wind. …

På gårsdagens møde vender Tyskland dermed på en tallerken i forhold til den ‘velkommenkultur’, de tidligere på året har givet udtryk for. I stedet understregede Merkel vigtigheden af at kontrollere og stoppe flygtningestrømmen. Den europæiske flygtningedagsorden er med gårsdagens møde ændret, vurderer Marlene Wind…

Hvis det er tilfældet er der ingen muligheder for fælles europæiske løsninger. Så er der kun tilbage at indføre national kontrol. Selvfølgelig vil man ikke gå for hurtigt til den konklusion, men det er det, der er undervejs,’ siger hun.

‘Det er klart, at hvis Schengen falder sammen vil det ikke kun have betydning for flygtningene, men også det indre marked og alle EU-borgere. Det er det Merkel er ude at gøre klart for de lande, som ser ud til at have lidt svært ved at forstå konsekvenserne.'”

(Marlene Wind citeret på Avisen.dk, 11. maj 2011: EU-ekspert: Umuligt med grænsekontrol

“Det er, som jeg vurderer, det ren og skær valgflæsk. Det handler om, at man kæmper om nogle vælgere, og man appellerer til den laveste fællesnævner og den indre svinehund.” (Marlene Wind om Dansk Folkepartis ønske om grænsekontrol, juni 2011)

“Schengen-reglerne er klokkeklare. Der er ingen som helst mulighed for at lave grænsekontrol. Så må vi træde ud af Schengen.” (Marlene Wind til Newspaq, 11. maj 2011)

Oploadet Kl. 14:24 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


27. juni 2014

Helle Thorning støtter føderalist som ny formand for EU-Kommissionen: “… den rigtige til at lede EU”

EU-forsker Marlene Wind har i årevis fortalt, at føderalisterne slet ikke var så stærke i EU. Fredag blev ‘ærke-føderalisten‘ Jean-Claude Juncker nomineret til posten som ny formand for EU-Kommissionen – en mand der specifikt anbefales af Union of European Federalists. Statsminister Helle Thorning-Schmidt er begejstret, og det er de fleste danske EP-medlemmer vel også, omend de af naturlige årsager ikke siger det højt.

Fra DR Online – Thorning: Danmark kan få meget ud af Juncker.

– Jean-Claude Juncker er den rigtige til at lede EU i de næste fem år. Sådan siger statsminister Helle Thorning-Schmidt på et pressemøde efter dagens topmøde, hvor EU’s stats- og regeringsledere peger på luxembourgske Jean-Claude Juncker som ny formand for EU-Kommissionen.

Det er nemlig godt for et lille land som Danmark, at Juncker overtager formandsposten, lyder det fra statsministeren…

Den britiske premierminister, David Cameron, stemte imod, fordi han mener, at Juncker er en føderalist, som vil overføre magt fra medlemslandene til Bruxelles. Også den ungarske premierminister Viktor Orban stemte imod.”

(Jean-Claude Juncker & Helle Thorning-Schmidt, 2011: Luxemburger Wort)

“… anyone who believes that the eternal issue of war and peace in Europe has been permanently laid to rest could be making a monumental error. The demons haven’t been banished; they are merely sleeping, as the wars in Bosnia and Kosovo have shown us. I am chilled by the realization of how similar circumstances in Europe in 2013 are to those of 100 years ago.” (Jean-Claude Juncker til Spiegel, 2013)

“EURO menace Jean-Claude Junckers dad fought for Hitler in World War II.” (The Sun, 2014)

Oploadet Kl. 21:57 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


22. maj 2014

De Konservative: “Vi er imod grænsebomme…, men vi er for, at man laver en permanent toldkontrol”

Der er mange måder man kan farve nyhederne som journalist. Når Dansk Folkeparti argumenterer for permanent grænsekontrol, oversættes det til et ønske om ‘grænsebomme’, hvad i sagens natur er nemmere at argumentere imod. I et meningsmåling foretaget for Metroxpress, fortælles det, at befolkningen er delt i spørgsmålet om ‘grænsebomme’, og spørgsmålet er således om ikke der reelt er et betragteligt flertal for permanent grænsekontrol af en eller anden art.

“… systematisk kontrol har ingen dokumenteret virkning mod kriminalitet”, belærer Marlene Wind i samme artikel, men hun er ikke kriminolog, men selv hvis hun var, ville det være et EU-føderal partsindlæg.

(Ikke-permanent grænsebom, der markerer Mosbjergs ‘EU-fri zone’; Mosbjerg.org)

God historie i Berlingske – Venstre og de Konservative strides om dansk grænsekontrol.

“Striden om den danske toldkontrol ved grænsen bryder nu atter ud blandt de borgerlige partier. Sent tirsdag aften valgte Det Konservative Folkeparti nemlig i direkte modstrid med Venstre at udtrykke støtte til et beslutningsforslag i folketingssalen fra Dansk Folkeparti, som vil pålægge regeringen at etablere den permanente toldkontrol ved grænsen, som lå i VK-regeringens omstridte grænseaftale fra 2011.

Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Brian Mikkelsen, understreger i klare vendinger, at partiet ikke ønsker at opføre grænsebomme eller store kontrolanlæg. Men han gør det klart, at den konservative tilslutning til Dansk Folkepartis beslutningsforslag skal ses som et udtryk for, at man ønsker en permanent toldkontrol ved grænsen, og han vil slet ikke udelukke, at man for at understøtte denne indsats kan opføre visse synlige
installationer – eksempelvis skure og huse til tolderne samt ekstra vejbaner:

‘Vores udgangspunkt er, at vi står ved den aftale, der blev lavet under VK-regeringen, fordi vi gerne vil have en effektiv kriminalitetsbekæmpelse i Danmark. Vi er imod grænsebomme og lukkede grænser, men vi er for, at man laver en permanent toldkontrol ved grænsen, ved at der står toldere og kigger, når folk kører over grænsen.’ …

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har tidligere sagt, at han ikke har nogle ultimative problemer med grænsebomme. Faktisk har han erklæret sig villig til at give Dansk Folkeparti den indrømmelse til gengæld for eksempelvis lettelser i topskatten.”



13. august 2013

EU-blå Lars Løkke Rasmussen vil have de røde til at afskaffe retsforbeholdene, og hermed 24-årsreglen

Selvfølgelig skal ansvarlige politikere ikke løbe spidsrod mellem meningsmålinger, men dansk politik anno 2013 er efterhånden blevet en teaterkulisse hvor ledende politikere er dem der er bedst til at regere udenom folkets vilje. I integrationsmæssig henseende er 24-årsreglen et af de få tiltag der har haft målbar positiv effekt, og meget sigende, så er rød blok imod den – herunder den nye integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF).

Da rød blok var i opposition ville man have hurtig afstemning om afskaffelse af de danske forbehold, nu haster det ikke, for andre end blå blok, der med Lars Løkke Rasmussen i front vil have en ‘lynafstemning’ om forbeholdene på rets- og forsvarsområdet.

Fra EU-oplysningen.dk, der lidt snirklet fortæller det samme som Marlene Wind sagde på TV2 News i aftes. At en afskaffelse af retsforbeholdet reelt er en afskaffelse af 24-årsreglen (den selvstændige udlændingepolitik), men selvfølgelig også diverse svinkeærinder røde og blå politikere har måtte lave for at omgå EU-domme der udhulede folkets vilje. Fra Udlændingelovgivning, retsforbehold og EU’s regler for fri bevægelighed.

“Danmark har et forbehold for EU-samarbejdet på det retlige område. Forbeholdet betyder, at Danmark kan føre en selvstændig udlændingepolitik, uafhængigt af den lovgivning som EU vedtager på området. Men den danske udlændingepolitik må ikke stride imod EU’s øvrige regler. De danske regler må f.eks. ikke være en hindring for den frie bevægelighed, og de rettigheder man har som EU-borger.

Sagt på en anden måde:

•EU kan ikke lovgive om asyl- og indvandringspolitik i Danmark, da Danmark har et forbehold, men
•Danmark kan ikke via udlændingepolitikken ændre EU’s regler for fri bevægelighed.

… Den danske udlændingelovgivning stiller en række begrænsninger for, hvornår man f.eks. kan få sin ægtefælle med til Danmark. Men flere af de danske begrænsninger gælder ikke for EU-borgere. …

De danske udlændingeregler er igennem de seneste 10-15 år blevet skærpet gentagende gange. Det blev f.eks. i 2002 fastsat, at man som dansk statsborger ikke kan få sin ægtefælle her til landet, før man er fyldt 24 år – 24-års reglen. Og indtil man har haft dansk statsborgerskab i 28 år, er det er ligeledes ikke muligt at få familiesammenføring, hvis du og din ægtefælle samlet har en større tilknytning til et andet land – Tilknytningskravet. Senest er der blevet indført et pointsystem til familiesammenføringsreglerne, hvor der stilles krav til f.eks. sprog, uddannelse og erhvervserfaring.”



31. december 2011

Marlene Wind: Nationalstaten ’spillede’ en nøglerolle, men kan ikke matche nye udfordringer

Der er noget forkert ved ‘idealister’, der foragter de folk som de foregiver at være idealistiske for. Kronik af Marlene Wind i torsdagens Politiken – Nationalismens sirener hyler højest i Europa.

“Europa var engang i førertrøjen: teknologisk, kulturelt og økonomisk overlegent. Nationalstaten og nationalismen spillede, som flere historikere har gjort opmærksom på, en nøglerolle i Europas globale succes, fordi det territoriale organiseringsprincip muliggjorde skabelsen af den velfærdsstat, som kunne levere de eftertragtede økonomiske fremskridt.

Alligevel er det i dag netop nationalismen, der ser ud til at blive Europas undergang.

Nationalismen forklædt som manglende krisebevidsthed, mudderkastning mellem de europæiske hovedstæder samt den evindelige rundbordssnak om EU’s såkaldt demokratiske underskud. …

Som den danske historiker Thorsten Borring Olsen så præcist formulerede det i sin Kronik af 2. december i Politiken: »… de europæiske befolkninger er blevet så mentalt, kulturelt og politisk nationaliseret, at de ikke evner at skifte spor og orientere sig mod en europæisk organisationsform, der kan matche det 21. århundredes udfordringer«. …

Er de europæiske redningsplaner nu også ’rigtig demokratiske’ og rimelige, spørger mange, og hvem var det lige, der indsatte udemokratiske og nedskæringsivrige teknokratregeringer i flere europæiske lande? …

Vi hører også uendelig lidt om, hvorfor det er i alle europæeres interesse, at EU som samlet enhed udviser globalt lederskab. EU kan dermed, som Timothy Garton Ash har formuleret det i The Guardian for nylig, være ved at underskrive sin egen dødsattest. I forsøget på at genoprette den europæiske økonomi er det således igen nationalismens sirener, der hyler højest.

Senest den britiske premierminister, David Cameron, der fandt det vigtigere at få fem minutters ’fame’ blandt de EU-skeptiske tory’er og den britiske tabloidpresse end at bidrage til en redning af den valuta, som den britiske økonomi selv er så fundamentalt afhængig af. Mange europæiske ledere lever stadig i fortiden…

Oploadet Kl. 12:24 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


17. december 2011

Katrine Winkel Holm om Marlene Winds agitation for ‘fremtidens europæiske samarbejde’

At høre Marlene Wind tale om fremtidens Europa er lidt som at høre Dolph tale om fremtidens samfund. Katrine Winkel Holm i lørdagens Jyllands-Posten – EU-missionærens comeback.

“For tiden er det ikke danske grænsekontrolstilhængere, der er genstand for hendes uelskværdige omtale. Loddet er faldet på de eurokritiske briter med David Cameron i spidsen, der i forvejen har en dårlig presse herhjemme. Lytter man til Orientering på DR’s P1 får man indtryk af, at der er visse ting disse reaktionære englændere ikke begriber, herunder euroens og føderalismens lyksaligheder. Et billede, DR ikke er ene om at viderekolportere. Men Marlene Wind er alligevel mere klar i sin afstandtagen end de fleste. I en analyse i Politiken slog hun i onsdags fast, at David Camerons afvisning af europagten har forvandlet Storbritannien til intet mindre end »verdens politiske pygmæ«.

Ikke et ondt ord om pygmæer, men i denne sammenhæng er ordet næppe ment som en kompliment. Ydermere kan eksperten fastslå, at Cameron med sit »selvmål« har »tabt på to fronter« og efterladt sit land »marginaliseret, isoleret og sandsynligvis uendeligt ligegyldigt i fremtidens europæiske samarbejde«.

At Cameron har et massivt flertal i ryggen, nævner hun ikke med et ord. At den engelske EU-skepsis er rodfæstet, velargumenteret og mangefacetteret forties også.

Hele hendes enestående ensidige analyse er baseret på synspunkter fra det lille, efter britiske standarder, ekstremt EU-ukritiske parti, Liberale Demokrater. Marlene Wind forsøger ikke engang at tilstræbe upartiskhed. Skævheden er helt utilsløret.

Som lektor Kasper Planeta Kepp bemærkede i en klumme på 180grader.dk er Wind meget mere folkeopdrager end ekspert. Hendes »analyser« er ikke EU-oplysning, men EU-mission.”

Oploadet Kl. 19:14 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


21. juni 2011

Welt Online: 84 pct. af tyskerne støtter genindførelsen af grænsekontrollen

Dänen blamieren sich mit teuren Grenzkontrollen, skrev Die Welt i sidste måned, men den medfølgende afstemning indikerer ikke desto mindre, at den almindelige tysker er af en anden opfattelse. Journalister og forskere taler lidt for meget med hinanden. Via 180 Grader (Omnial).

(Die Welt, 13. maj 2011)

Oploadet Kl. 21:53 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper