15. juni 2011

Wind om grænsedebat: “Man appellerer til den laveste fællesnævner og den indre svinehund”

Punditokraten Christian Bjørnskov undrer sig over, at det er lykkedes Marlene Wind at blive professor. Et eksempel fra TV2 Online – Wind: Pind går under bæltestedet.

“Søren Pind har også kritiseret hende for at gå over stregen i debatten om grænsekontrollen. Det er blandt andet udtalelser som denne, der får Søren Pind til at reagere:

“Det er, som jeg vurderer, det ren og skær valgflæsk. Det handler om, at man kæmper om nogle vælgere, og man appellerer til den laveste fællesnævner og den indre svinehund,” har Marlene Wind sagt på TV 2 NEWS.

Selv afviser hun at hun her siger noget der er EU-fagligt.

“Jeg er også ekspert i Danmark udenrigspolitik, og den måde vi håndtere udenrigspolitik i forhold til unionen. Og det kan man håndtere på en professionel måde og det kan man håndtere på en uheldig måde. Det er jo også en del af det at undersøge diplomatiet,” lyder det.”

Mere.

  • 20/5-11 Deutsche Welle – Dänemark: Rolle rückwärts (fra 2.20 min og frem).
  • 14/6-11 JP blog – Mikael Jalving: Professor af navn.
  • 14/6-11 BT – Her er Marlene Winds skud fra hoften.
  • 15/6-11 JP blog – Morten Messerschmidt: Min henvendelse til rektor Ralf Hemmingsen.
  • Oploadet Kl. 00:50 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
    

    23. marts 2011

    Professor Marlene Wind i behørig afstand af Pia Kjærsgaard

    Man kan være uenige med forskere, uden at have antipati mod dem, men der er intet sympatisk ved EU-forsker Marlene Wind og den magtarrogance som er en integreret del af hendes analyser. Omnial har set nærmere på professorens deltagelse i Debatten på DR1, torsdag sidste uge – EU-propagandist holder sikkerhedsafstanden til Pia Kjærsgaard under tv-debat.

    “Desværre for den blonde dame ville skæbnen, eller rettere sagt værten Clement Kjersgaard, det sådan, at da hun omsider fik lov til at deltage i diskussionen, skulle hun stå ved siden af Pia Kjærsgaard…

    Om DF-formanden har fugleinfluenza, netop er hjemkommet fra Japan og derfor afgiver faretruende store mængder af radioaktiv stråling, ikke lugter godt, eller bare har det med pludselig at overfalde sidemænd og -kvinder fysisk, står endnu uklart, men sikkert er det, at fru Wind ikke brød sig om udsigten til at stå side ved side med Kjærsgaard. Derfor var Wind i første omgang ikke helt sikker på, om hun overhovedet ville træde frem i lyset… men da hun normalt ikke har noget imod tv-kameraer, besluttede hun sig for alligevel at tage chancen – dog på sikker afstand af Pia Kjærsgaard, altså mellem det, man kunne kalde pult 3 og 4… mens DF-formanden stod ved pult 2. Kort efter blev Wind imidlertid enig med sig selv om, at det nok trods alt var for risikabelt, så hun endte med at stille sig ved pult 4… hvor intet ondt kunne overgå hende – altså ud over at måtte høre på Pia Kjærsgaards retorik.

    Omnial udtrykker stor forståelse for Marlene Winds ageren og undrer sig over, hvordan Clement Kjersgaard overhovedet kunne finde på at bringe den fine dame i så ubehagelig en situation?”

    (Debatten, 17. marts 2011: Er Danmark truet?)

    Oploadet Kl. 13:28 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    

    21. marts 2011

    EU-domme udhuler “love, som folkevalgte har vedtaget under ansvar over for deres vælgere”

    Integrationsminister Søren Pind afviser i dag, at EU-dommene skulle være et større problem, idet Danmark sidste år kun gav 900 opholdstilladelser på baggrund af samme. Smuthullerne vil blive udnyttet fremover, problemerne vil vokse eksponentielt, og så er der også det store spørgsmål om Danmarks mulighed for at være herre i eget hus. Her lidt fra to kronikker af EU-professor Hjalte Rasmussen i Berlingske Tidende, onsdag og torsdag i sidste uge.

    Fra EU-Domstolen dømmer ulovligt.

    “Fru Metock var en oprindelig camerounsk, senere engelsk statsborger, som arbejdede i Irland. Her giftede hun sig med en ulovlig tredjelandsstatsborger, inden han nåede at blive udvist efter afslag på sin asylansøgning. Han påstod, og EU-Domstolen bifaldt, at han havde ret til at nyde godt af EUs regler om vandrende arbejdstagere, fordi han havde »ledsaget eller sluttet sig til« sin ægtefælle under dennes arbejdsophold i en anden medlemsstat. Sprogligt passede hans ankomst fra et land uden for EU ikke på, at han havde »sluttet sig til« sin hustru. De ord forudsatte nemlig tydeligvis, at han havde haft et første lovligt ophold i en anden medlemsstat, hvad han ikke havde haft. Hans situation omfattedes derfor ikke af EUs regler, hvorfor han ikke havde ret til permanent ophold i Irland. Der var ikke tvivl i retspraksis før Metock om, at beføjelsen til at give første lovlige ophold lå hos EU-landene. Det så Domstolen dog bort fra og gav ham en EU-ret til første lovlige ophold i EU. Det var både i strid med pagten og med dansk og irsk immigrationsret. Dommen fjernede ikke fortolkningstvivl, men erobrede en aldrig overladt beføjelse. Det mærkes, fordi standardforsvaret for Domstolens ulovligheder hævder, at dommene kun eliminerer fortolkningstvivl.

    Hvad var mon Domstolens motiv til at bryde loven? Ifølge dommens begrundelse ville retten beskytte en EU-person, som planlægger at tage arbejde eller ophold i Irland. Da EU-reglerne ikke gav fru Metock ret til familiesammenføring med en ulovlig tredjelandsstatsborger, som hun gifter sig med under opholdet i Irland, ønskede Domstolen at udvide EU-beskyttelsen – for ikke at risikere, at hun bliver hjemme. Skal man tro dommen, skaber tab af blot nogle få vandrende arbejdstagere et alvorligt EU-integrationsproblem. Og, nota bene, altså alvorligt nok til at udløse energi til at erobre første-lovlig-ophold-beføjelsen fra medlemsstaterne.

    Denne tankegang er både ulovlig og uden hold i virkeligheden. Her er det maksimalt én ud af millioner, som på den ene side er parat til at bære alle de familiemæssige, økonomiske, sproglige, kulturelle og andre byrder ved en emigration. Og som på den anden side skrotter projektet ved den voldsomt hypotetiske udsigt til, at vedkommende skulle indgå ægteskab med en ulovlig, udvisningstruet tredjelandsstatsborger. Så ægtefællerne må forlade EU, hvis de vil leve sammen. Kan det tænkes, at der bag dette virkelighedsfjerne ræsonnement gemmer sig helt anderledes tungtvejende motiver?

    I mangel af mere trolige forklaringer er følgende tænkeligt: At et lille flertal af EU-dommerne har sat sig et ultimativt politisk mål, som er i løbet af et lille årti at give så mange tredjelandsstatsborgere som muligt de samme EU-rettigheder til ophold, arbejde og sociale ydelser, som tilkommer statsborgere i medlemsstaterne.

    Da jeg i 2008 udviklede denne prognose, forekom den mig noget fortænkt. Efter at Zambrano-dommen er kommet til, tager den sig mindre syg ud. I den dom gav EU nemlig to forældre fra tredjelande opholdstilladelse plus ret til arbejde og ellers til dagpenge med eneste begrundelse, at deres to børn fødtes i Belgien, hvor de blev EU-borgere. Børnene kom til verden, før forældrenes ansøgninger om asyl blev afslået, hvorefter forældrene skulle udvises af EU, fordi de nu opholdt sig ulovligt i EU. Da småbørn ikke kan klare sig uden forældre, gav Domstolen dem ret til at blive boende i Belgien med deres børn. Da imidlertid børnene som EU-borgere har ret til at opholde sig, hvor de vil i EU, har forældrene samme ret til at bo f.eks. i Danmark.

    Kun fantasien sætter vist grænser for, hvilke rettigheder – og til fordel for hvem – kreative personer og deres advokater fra EU og tredjelande kan presse ud af denne dom. Tilsvarende gennemhulles de love, som folkevalgte har vedtaget under ansvar over for deres vælgere. De love, som udnævnte dommere, der ikke står til ansvar for nogen, sætter ud af kraft i strid med de regler, dommerne fik deres job for at sikre overholdelsen af. Det er både et problem for EU og medlemsstaterne som retsstater og demokratier.”

    Fra Danmark bør vise juridisk ulydighed.

    “I gårsdagens kronik stod, at domme som Metock og Zambrano kun ud fra en meget formel betragtning er domme i en retlig betydning af dette ord. Det er bedre at opfatte dem som politiske tilkendegivelser, selv om de hidrører fra en dømmende myndighed. Ifølge traktaterne skulle EU-Domstolen mest af alt være en systembevarende forvaltningsdomstol. Den valgte dog alt for ofte at optræde som en systemforandrende forfatningsdomstol.

    Fra midt i 1980erne har det været almindeligt at tale om, at EU-Domstolen er aktivistisk, når den bryder ud af sin forudsatte rolle, erobrer suverænitet og skriver ’domme’, som kan være chokerende læsning. Chokerende fordi indholdet er meget kreativt og ledsages af tydeligt svage og mangelfulde begrundelser, som er uheldsvangre, fordi det er i deres begrundelser af de retlige valg, de foretager, at dommerne viser, at de er uddannet til noget, som de andre institutioner ikke er så gode til.

    Domstolen er systemforandrende ofte nok til at forstærke EUs såkaldte demokratiske underskud. Det sker, når den erstatter de demokratisk ansvarlige lederes regler og fordelinger af beføjelser med dommerflertallenes foretrukne løsninger. Så overtræder EU-dommerne ikke blot magtens tredeling. De foretager også politiske valg…

    Der skal skydes med store kalibre og med skarpt, dersom Danmark for alvor vil bryde ud af denne onde cirkel. Det undlod man at gøre i kølvandet på Metock-dommen, som gennemhullede mange af Folketingets regler om begrænsning af indvandring i Danmark. Man ville ikke ignorere ’dommen’. I stedet var regeringens reaktion, at domme skal man rette sig efter, selv om man er overbevist om, at de er afsagt uden ethvert retligt grundlag i af Danmark overladte beføjelser.

    I stedet tog ministrene sagen op i EUs mødeverden og bad Kommissionen om at hjælpe. Så ville, bildte man sig ind eller foregav, fornuften formentlig komme til at råde til sidst. Det håb skuffedes og ikke mindst, fordi nogle få medlemsstater kan blokere alle ændringer af et engang vedtaget EU-direktiv. Og er Kommissionen ikke enig med Danmark i, at dommen er forkert, fremsætter den slet ikke forslag til nye direktivregler. Så er der slet ikke noget at forhandle om eller blokere for vedtagelsen af. Det hele endte på glidebanen.

    I midten af marts 2011, i dagene efter Domstolens dom i Zambrano-sagen, ser det ud til, at historien er på vej til at gentage sig. Ministeren siger, at han vil tage sagen op i Bruxelles. Som om sporene ikke skræmmer. For ikke endnu en gang at ende på en glidebane er mit forslag derfor, at Danmark træffer en heroisk beslutning om simpelthen ikke at rette sig efter dommen. EU-landene skal nemlig kun efterleve domstoles juridiske domme, derimod ikke medvirke til at holde liv i EU-Domstolens foretrukne politiske samfundsmodeller.

    (‘No border No nation’; Autonome Antifa Freiburg)

    Bent Blüdnikow opsummerer sagen i samme avis, med kommentarer fra flere forskere – Det er ikke EU-Domstolens skyld.

    Peter Nedergaard: »Hjalte Rasmussens kritik er rettet det gale sted hen. EU var fra starten tænkt som en delvis føderal konstruktion. Gennem sine direktiver og sin domstolspraksis er EU i stadig større grad ved at blive et føderalt kontinent, som de nationale stater bliver integreret i, og heri ligger jo en vis indskrænkning af den nationale selvbestemmelse. Det er en proces, der har været i gang længe og som dommene blot illustrerer. EU er udtryk for en politisk vilje om at skabe et forenet Europa.«

    Bent Blüdnikow: I alle disse 40 år har man altså haft direktiver og domstolsafgørelser, som har indskrænket den danske suverænitet?

    Peter Nedergaard: »Ja, og et eller andet sted har politikerne vidst, hvad vi var gået ind til. Men de har ikke fortalt befolkningen den fulde sandhed. Derfor har der været en berøringsangst for at tage sager op, som kunne afsløre i for høj grad, at EU var noget andet, end vi havde fået fortalt. Befolkningen troede, at vi gik ind i EF for at få højere flæskepriser.«

    Bent Blüdnikow: Har Hjalte Rasmussen ret i det overordnede, nemlig at dommene set over et længere historisk stræk har frataget Danmark suverænitet?

    Marlene Wind: »Det mener jeg ikke, for vi er en del af et fællesskab, som vi med åbne øjne gik ind i 1972. Og hvad er suverænitet egentlig i dag? Det er svært at definere. Suverænitet i vore dage handler om indflydelse. Vi kan – fordi vi er med i EU – påvirke nye direktiver og korrigere domme, hvis vi ønsker det.«

    Bent Blüdnikow: Så regeringen må gøre en indsats?

    Peter Nedergaard: »Ja, regeringen må betragte Domstolen som en politisk institution, man kan tage livtag med. Hvis man vil have den trængt tilbage, må man finde nogle koalitionspartnere, altså blandt regeringerne.«

    Bent Blüdnikow: Er det o.k., at Søren Pind og Hjalte Rasmussen har rejst debatten?

    Mads Bryde Andersen: »Det er rigtigt, at EU-Domstolen har fået lov til at udvikle sin såkaldt aktivistiske fortolkningsstil, fordi lovgiverne ikke har grebet ind. Men det betyder ikke, at det er godt at lade »aktivistiske« dommere bestemme, hvad der skal være gældende ret… Enhver domstol er undergivet sin lovgivningsmagt. Derfor er det befriende, at folk som Hjalte Rasmussen og Søren Pind sætter spørgsmålstegn ved Domstolens aktivistiske linje.«

    Marlene Wind: »Jeg er ærgerlig over, at Hjalte Rasmussen med sin mistænkeliggørelse af Domstolen er med til at puste til en populistisk ild i stedet for at gå konstruktivt ind i løsningen af de europæiske og globale udfordringer, vi alle står overfor.«

    

    1. juli 2009

    Truende “EU-ekspert” i modWind

    Mediernes EU-darling blev i denne uge sat grundigt på plads af et højtstående EU-kommisionsmedlem. Marlene Wind, der er centerleder på Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, svinger jævnligt imellem rollerne EU-ekspert og jubeleuropæer. I brudfladen imellem dansk udlændingepolitik og EU-regler, har Wind markante holdninger, der efter konstante gentagelser kan tolkes som aktivisme/politiseren imod VKOs udlændingepolitik.

    Ugebrevet Mandag Morgen bragte for nylig et EU-Kommisions notat, der skabte et mindre indenrigspolitisk slagsmål. Notatet påviste angiveligt, at dansk udlændingepolitik ville lide et sviende nederlag overfor EU. Dette fik Marlene Wind til at udtale følgende til Børsen [kilde]:

    “EU accepterer aldrig den udlændingeaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik sidste år for at forhindre, at udlændinge skulle finde en vej gennem de stramme danske udlændingeregler ved at benytte EU’s regler.”

    Denne hårde konstatering var ikke nok. Marlene havde fået blod på tanden og truede danskene med EF-domstolens overnationale magt:

    “Det er spørgsmål om tid, før Danmark får en sag på halsen for ikke at have implementeret direktivet rigtigt.”

    Intet i notatet var fra EUs side verificeret og efter 3 dages indenrigspolitisk slagsmål, intervenerede en højtstående kilde i EU-Kommissionen [berlingske.dk]:

    “Ingen udsigt til retssag

    Kilden afviser også kategorisk, at EU-Kommissionen skulle være på vej med en retssag mod Danmark ved EF-domstolen, sådan som en dansk ”EU-ekspert” spår. – Det må være grebet ud af fantasien, siger kilden , der fastholder, at EU-Kommissionen ingen planer har om at tage medlemslande for EU-retten på grund af deres overtrædelse af direktivet om fri bevægelighed for borgere fra tredjelande i EU.”

    Så meget for spåkonens trusler…

    A. Bonnevie.

    Oploadet Kl. 23:49 af Kim Poulsen — Direkte link17 kommentarer
    

    26. juni 2009

    Antropolog Janne J. Liburd: “Vi er i en fastlåst situation, hvor Danmarks rygte er ødelagt.”

    Man kan fodre svin med den slags svært vinklede nyhedshistorier. Historien om at Udlændinge dumper Danmark på grund af postuleret intolerance, kom på forsiden af torsdagens Metroxpress.

    “Danmark er ramt af et turismemørke, der bliver stadig mere dystert. Nye tal fra Danmarks Statistik og VisitDenmark viser, at den rutsjetur, turismen har oplevet de seneste år, fortsætter.

    I de første måneder af dette år er antallet af udenlandske overnatninger faldet med 13 procent…

    Udlændinges opfattelse af Danmark og danskerne har afgørende betydning for nedturen, siger leder for Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet, Janne J. Liburd.

    Hun er lige kommet hjem fra et møde med turismeforskere fra hele verden. Hun er rystet over det indtryk, især de sydøstasiatiske deltagere har af Danmark.

    »De opfatter os som en selvforherligende nation, der mangler tolerance og respekt for andre folks værdier. De sagde ligeud, at de aldrig kunne drømme om at besøge Danmark,« fortæller hun…

    Janne J. Liburd har svært ved at se en vej ud af turismemørket:

    »Vi er i en fastlåst situation, hvor Danmarks rygte er ødelagt. Det er ikke kun turismens anliggende, men det er her, det bliver tydeligt, at vi er blevet en selvtilstrækkelig nation. Det er nødvendigt med en værdidebat om den mangel på tolerance, vi er blevet kendt for.«

    Det kan da godt være islam-ramte Sydøstasien har fordomme om Danmark, men turisme-erhvervet står og falder ikke lige med det segment. Fra en turisme-rapport Danske regioner udgav sidste år over perioden 1998-2007.

    “Mere end 85 pct. af de udenlandske overnatninger er i dag koncentreret på 4 nærmarkeder… De senere års fald i de udenlandske overnatninger skyldes først og fremmest udviklingen på dansk turismes væsentligste udenlandske marked: Tyskland… Endeligt er ”øvrige udenlandske overnatninger” øget med 32,6 pct. (s. 4)

    (nedgang siden 1996, med undtagelse af 2006 og 2007)

    Anden variant af samme fortælling ved den altid politiserende Marlene Wind (avisen.dk, 24/6-09).

    Opdate. Metroxpress dementerer fredag – MetroXpress retter.

    “Af forsideartiklen ‘Udlændinge dumper Danmark’ i går fremgik det, at Danmark i de fire første måneder af i år har haft et fald i udenlandske overnatninger på 13 procent, mens de øvrige skandinaviske lande har oplevet vækst i samme periode. Men i Sverige, Norge og Finland har der været et fald på henholdsvis 8,2, 9,2 og 11,8 procent… Den fejlagtigt angivne vækst i de andre lande var baseret på ekspert vurderinger.

    

    10. august 2008

    Fogh træder vande…

    Lørdag havde statsministeren indkaldt til EU-debat i Odense Congress Center, og TV2news sendte det hele live. Jeg havde kun hørt nogle få minutter, før det stod klart, at statsministeren næppe vil gøre hvad er kræves for at forsvare den danske udlændingepolitik i forhold til EU. Måske var det iscenesættelsen, med EU-positive venstrefolk på lægterne, der prægede ham, men helt ærligt – at bringe danske ski-instruktører i Frankrig ind i en debat om den danske udlændingepolitik, er ikke en statsminister værdig. Det var noget Jelved kunne have sagt i 90’erne. Fogh er bedre end det.

    Samme dag kunne man i Berlingske Tidende læse denne rammende overskrift, der opsummerede Foghs tale på Venstres sommergruppemøde – Fogh: Der er andet i livet end udlændingepolitik.

    “Mens regnen buldrede ned over det idylliske konferencehotel Gl. Avernæs, præsenterede Fogh sin helt egen køreplan for det politiske efterår. Med afstemningerne om EU-forbeholdene udskudt på ubestemt tid vil statsministeren nu til bl.a. at prioritere en indsats for at skaffe mere arbejdskraft…

    Den fremmødte presse undrede sig blot over én ting: Trods alvorlige trusler fra støttepartiet og heftig kritik fra oppositionen nævnte statsministeren ikke med ét ord konflikten mellem Danmark og EF-domstolen…

    Diverse.

  • 1/8-08 Information – Erik Meier Carlsen: Ny vending i EF-Domstols-sagen.
  • “Den nye vending i sagen følger efter et par uger, hvor Dansk Folkeparti fik lov til næsten at være alene om at kritisere domstolen, mens en lang række såkaldte EU-eksperter, jurister, redaktører og kommentatorer nærmest har frydet sig over EF-Domstolens tilsidesættelse af bærende elementer i den danske udlændingepolitik. Samme hold af eksperter har været bemærkelsesværdigt enige om den vurdering, at den danske regering intet kunne stille op, fordi EF-Domstolens afgørelse var den rene logiske konsekvens af EU’s ‘grundlov’ om arbejdskraftens frie bevægelighed.

    Dødsdommen over dansk udlændingepolitik er blevet viderebragt af journalister og anbragt som bærende overskrifter på avisforsider og tv-nyhedernes hovedindslag.

    Det er nærliggende at forestille sig, at der bag eksperternes meget entydige bedømmelse skjuler sig en betydelig modvilje mod den stramme udlændingepolitik…

    Det er under alle omstændigheder bemærkelsesværdigt, at der på kort tid har kunnet skabes en sådan næsten massiv enighed om det uundgåelige og nærmest ønskværdige i, at en fjern domstol, der aldrig har fået egentlig forfatningsmæssig status, uden videre skulle kunne tilsidesætte lovgivning, gennemført med bredt flertal i et velfungerende demokrati.”

  • 8/8-08 Jarl Cordua – Den sommer dansk EU-begejstring døde (Cordua, EU-skeptikeren).
  • 9/8-08 Berlingske Tidende – EF-domstol med dansk bundrekord.
  • “Undersøgelsen viser, at Danmark er meget selektiv med overhovedet at sende sager ned til EF-Domstolen. Det skyldes ikke kun den udbredte skepsis over for det EU-retlige system, men også at vi ikke har en tradition for domstolsprøvelse. Vi er ikke vant til, at dommerne overvåger, om politikerne overholder Grundloven og de fundamentale borgerrettigheder. Vi har den her ide om ingen-over-eller-ved-siden-af-Folketinget. Skal man sige det lidt hårdt, så er magtens tredeling aldrig sivet ind… Og de tænker meget mere på statens interesser, og staten har en interesse i at dæmme op for en udvikling, hvor EUs regler tilsidesætter alt for mange af Danmarks egne nationale regler. Og netop EF-Domstolen har jo været meget aktiv i arbejdet med at forsvare EU-borgernes rettigheder og eventuelt give bøder til medlemslande, der ikke overholder EU-retten.” (Marlene Wind)

  • 9/8-08 TV2 Online – Fogh nedtoner EU-strid med DF.
  • “I en halv time lang tale til de 400 forsamlede på sommergruppemødet argumenterede statsministeren for et opgør med de danske EU-forbehold og behovet for det grænseoverskridende samarbejde i Europa.” (sammenhold med Berlingskes opsummering)

  • 9/8-08 DR Update – Venstre inviterede til EU-debat (kort indslag om debatten).
  • 9/8-08 TV2 Online – DF: Lyt nu til Lille Hjælper, Fogh (referat).
  • Meningsmålinger.

  • 30/7-08 DR Online – Hver anden utilfreds med EF-domstolens magt (1. Capacent Epinion for DR)
  • … 55 procent – mener, at det er urimeligt, at EF-domstolen kan sætte den danske udlændingepolitik ud af kraft. Lidt mindre end hver tredje – 29 procent – mener, det er helt rimeligt.”

  • 8/8-08 Jyllandsposten – Flertal: EU skal ikke bestemme (2. Rambøll for Jyllandsposten).
  • “Et flertal på 57,4 pct. af danskerne siger nej til, at de danske udlændingelove skal rettes ind efter afgørelser fra EF-domstolen. Hver tredje vælger – 33,3 pct. – siger det modsatte: Vi skal tilpasse de danske love til EF-dommene…

    »Målingen gør det lige nu til en vindersag at sige som Fogh: Vi tager til Bruxelles og ordner det, så vores lovgivning kan fortsætte uændret. Hans og regeringens problem kan komme om et år eller senere, hvis statsministeren ikke kan skaffe et tilfredsstillende resultat i EU. Lige nu har han kredit, men på et tidspunkt skal han levere varen,« siger valgforsker Hans Jørgen Nielsen.

    Opdate.

    12/8-08 Berlingske Tidende – Flertal mod at afskaffe retsforbehold (3. Catinét Reseach for Ritzau).

    “Meningsmålingen viser samtidig, at et stort flertal mener, at det er vigtigt, at Danmark – trods EU-dommen – fastholder en stram udlændingepolitik. I alt svarer 51 procent, at det “vigtigt” eller “meget vigtig” mod i alt 20,4 procent som mener, at det er “ikke særlig vigtigt” eller “slet ikke vigtigt”. 22,7 procent svarer “både og” i meningsmålingen, som er foretaget i dagene fra den 7. til den 11. august.”

    Oploadet Kl. 20:33 af Kim Møller — Direkte link69 kommentarer
    

    1. august 2008

    Marlene Wind, ekspert i at politisere

    Mikael Jalving i dagens Berlingske Tidende.

    Ualmindelige mennesker
    Skulle der sidde en bugmavet EU-kommissær eller to og mangle en fremmelig kommunikationsmedarbejder, som kan forklare de europæiske befolkninger, hvorfor EU egentlig er en god idé, så skal de bare ringe til Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet. Hun har svar på alt, hvad der står med småt i diverse traktater og unioner, og så kan hun formulere sig så elegant, at man faktisk helt glemmer, hun er ekspert. Ekspert i at politisere. Ekspert i at iklæde sin egen holdning objektivitetens skær. Ekspert i at få EU til at glide ned som levertran eller blodpølse. Som hun fremhæver i sin kommentar i torsdagsavisen er EU nemlig »borgernes Europa« og »til gavn for ganske almindelige mennesker«. Den lader vi lige stå et øjeblik: Er EF-domstolens underminering af den her i landet endnu gældende udlændingepolitik til gavn for ganske almindelige mennesker? I så fald er de danskere, der måtte være tilhængere af den her i landet gældende udlændingepolitik, vistnok et flertal, ganske ualmindelige mennesker. Og sådan nogle må bare se at blive normaliseret i en vis fart. Vi forstår – og græmmes.

    (Marlene Wind og Europæiske Føderalister; debatarrangement, 2006)

    “The jurisdiction of the European Court of Justice should be extended to all policy areas of the Union.” (The UEF policy: What we want and why)

    Opdate 5/8-08.

  • 31/7-08 Berlingske Tidende – Marlene Wind: Danske politikere har sovet i timen (ikke online).
  • “Det giver… anledning til bekymring, når det kommer frem, at danske politikere og deres embedsmænd ikke har opdaget, at EU også er blevet borgernes Europa, og at EU allerede længe har været primus motor i skabelsen af nye rettigheder til gavn for ganske almindelige mennesker… EU-retten har altid været under udvikling…

    Denne udvikling med at understøtte den fri bevægelighed via lovgivning – og hvis en borger kommer i klemme i systemet via domstolsafgørelser – har været en succeshistorie, fordi den realiserede et stort indre marked og et fællesskab, der bygger på ret snarere end på magt. Men pointen er altså, at reglerne hele tiden har været i udvikling, og at EUs vandrende arbejdstagere hele tiden har fået nye muligheder for at bevæge sig uhindret rundt i unionen…

    Men hvad så med EF-Domstolen og dennes såkaldt ’aktivistiske fortolkningsstil’? Er det – som Rønn siger – udemokratisk, når dommere skaber ret, eller – som EF-Domstolen har gjort de sidste over 40 år – går i brechen for den enkelte borger, når medlemslandene laver særregler, der krænker fundamentale rettigheder? Nej, tværtimod. Det vil derimod være yderst problematisk og en kompromittering af det demokratiske princip om magtens tredeling, hvis Rønn og andre skulle få held til at stække EF-Domstolens magt… I det hele taget vidner hele dette angreb på domstolen om en politisk umodenhed. Domstolen gør faktisk bare sit arbejde…

  • 2/8-08 Berlingske Tidende – Claes Kastholm Hansen – Kastholm.
  • “Det er godt, hvis forskere nuancerer og kvalificerer debatten med et vægtigt fagligt tilskud. Og det er nyttigt, hvis forskeren kommer til at afsløre sin tankeverden, sådan som Marlene Wind fra Institut for Statskundskab gjorde i forgårs i sin kommentar her i avisen, eller hvis forskeren afslører mere komiske sider af sit forsøg på at imponere offentligheden med sin autoritet. Det har både Marlene Wind og Roger Buch gjort i den forløbne uge…

    De fleste vil uden videre kunne se, at debatten handler om, hvorvidt danskerne skal bestemme reglerne for indvandring til nationalstaten Kongeriget Danmark, eller om en håndfuld dommere uden demokratisk legitimation skal. Men sådan forstår Marlene Wind ikke konflikten. Hun skriver: »Humlen i hele denne debat er snarere, at vi i Danmark (og de øvrige nordiske lande) bekender os til en demokratiform, som den amerikanske filosof Ronald Dworkin kalder »majoritarian demokracy«, hvor et givet parlamentarisk flertal – uanset hvor meget det måtte kompromittere borgernes rettigheder, altid har ret.« – Marlene Wind skal bruge både en amerikansk filosof (manden er en idealistisk, naturretspræget retsteoretiker) og hans specifikke begrebsbrug for at forklare en dansk offentlighed, at vores problem er, at vi bekender os til den demokratiske grundsætning: Intet over og intet ved siden af Folketinget – i stedet for at have en forfatningsdomstol, der bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert. Marlene Wind bygger sin videnskabelige karriere på den opfattelse, at EF-domstolen er Gud, og at det skyldes en beklagelig begrænsning i vores forståelse af demokratiet, når vi ikke – som de sydligere beliggende EU-lande – erkender og accepterer dette…

    Marlene Wind tænker abstrakt-idealistisk. Som ikke så få akademikere føler hun lede ved folkestyrets ledeløshed. Jurist er hun ikke. Det er derimod professor Hjalte Rasmussen, forfatter til jurastudiets grundbog i EF-/EU-ret. Han har et noget mere verdsligt syn på EF-domstolen og ser den som et stærkt politiserende organ. Det kan man kun være enig med ham i. EF-domstolen har ikke nøjedes med at forsvare det vigtige princip om arbejdskraftens frie bevægelighed. Denne domstol, der ikke står til ansvar for nogen, og hvis afgørelser ikke kan efterprøves ved andre retsinstanser, har defineret princippet på en måde, der overhovedet ikke nødvendiggøres af udviklingen i det indre marked. Der er ikke blot tale om en dynamisk tilpasning fra domstolens side til udviklingen i det europæiske samarbejde. Der er tale om grov politisering…

    Det er et attraktivt mål, hvis opnåelse kræver, at statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvis han en dag vender hjem fra ferie… tydeligt tilkendegiver, at EF-domstolen er gået for vidt, og at Danmark ikke agter at følge dens nyeste dom vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed. Dernæst må Danmark tilvejebringe et effektivt samarbejde med de efterhånden mange andre EU-lande, der er trætte af EF-domstolens hærgen. Endelig må vi arbejde for et nærhedsprincip, der siger, at den enkelte medlemsstat suverænt bestemmer sin indvandringspolitik…”

    Oploadet Kl. 18:25 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    

    1. juli 2008

    Marlene Wind: DIIS-rapporten er “en meget nuanceret analyse… et meget nuanceret bidrag”

    Det var meningen af gårsdagens DIIS-rapport om EU-forbeholdene skulle bane vejen for en afvikling af samme, og og konklusionerne blev da også som man kunne forvente. EU-forbeholdene havde konsekvenser for Danmarks rolle i EU, og det var (derfor) uholdbart…

  • 30/6-08 Jyllandsposten – Rapport: Forbehold må afskaffes (“De danske forbehold begrænser den danske indflydelse… Forbehold koster…”).
  • En helt igennem forfejlet tilgang, for selvfølgelig havde nej’et konsekvenser, ligesom et ja ville have haft. Det afgørende er derfor ikke om der er konsekvenser, men hvilket valg danskerne tog, da de blev konfronteret med de to alternativer.

    I den sene Deadline igår (DR2) gjorde EUForiske Marlene Wind den som uvildig ekspert, og der var ingen overraskelser…

    Marlene Wind, EU-forsker: “… en systematisk grund analyse… en meget meget diger rapport… en meget nuanceret analyse, og den går endda såvidt som til at sige, at der også er fordele ved forbeholdene, og det er jo egentligt det der gør at rapporten er et meget nuanceret bidrag…

    Tidligere samme dag afslører Ekstra Bladet – Foghs rapport svines til.

    “Ian Manners, der er ph.d. i statskundskab med speciale i EU, tordner over, at arbejdet med undersøgelsen var ’skamløst underfinansieret’, at der derfor ikke var råd til kvalificeret arbejdskraft, hvorfor resultatet ville blive overfladisk…

    Skarpest er Ian Manners’ kritik af, at undersøgelsen ikke – som han oprindelig fik at vide – var uafhængig.

    – I min naivitet skrev jeg til EU-medarbejdere på ledelsesniveau, at vi var en ‘uafhængig’ institution, der foretog en ‘uafhængig’ undersøgelse. Det var vi tydeligvis ikke, hvorfor mit professionelle ry nu er ødelagt, skriver Ian Manners i e-mailen.

    Desuden kritiserer Ian Manners, at DIIS først efter arbejdets afslutning bad om, at der i rapporten blev taget højde for de danske euroskeptikere.

    Ian Manners’ e-mailen slutter med endnu en kritik af DIIS:

    – Jeg føler mig totalt svigtet af DIIS’s bestyrelse for at opfordre mig til at skrive en uafhængig rapport i ikke-akademisk stil. For så, efter endt arbejde, at lufte bekymringer, der relaterer til tidligere fejlslagne undersøgelser.

    E-mailen blev sendt 27. maj. ekstrabladet.dk fik kendskab til den mandag (30. juni)…”

    Mere om Lis’bon.

  • 26/6-08 Daily Telegraph – EU Constitution author says referendums can be ignored .
  • “”We are evolving towards majority voting because if we stay with unanimity, we will do nothing,” he said… “Ireland is one per cent of the EU”.

    Mr Giscard d’Estaing also admitted that, unlike his original Constitutional Treaty, the Lisbon EU Treaty had been carefully crafted to confuse the public.

    “What was done in the [Lisbon] Treaty, and deliberately, was to mix everything up. If you look for the passages on institutions, they’re in different places, on different pages,” he said.

    “Someone who wanted to understand how the thing worked could with the Constitutional Treaty, but not with this one.””

  • 26/6-08 The Brussels Journal – Czech President Says Lisbon Treaty Is Dead (Vaclav Klaus).
  • 1/7-08 Jyllandsposten – Polsk præsident underskriver ikke traktat (Lech Kaczynski).
  • Opdate.

  • 2/7-08 Berlingske Tidende – Lars Seier Christiansen, Saxo Bank: Skamløs euro-rapport.
  • “Så kom den DIIS-rapport om EU-forbeholdene… det har været småt med spændingen, for konklusionerne var givet på forhånd…

    Man kan opfatte rapporten på to måder. Den mest venlige er, at det er umanerligt ringe arbejde. Den mest uvenlige er, at det er rent bestillingsarbejde. Forskning er det med sikkerhed ikke. Det er umiskendeligt et partsindlæg i debatten.

    Efter de første kritiske kommentarer udtalte DIIS-direktøren Nanna Hvidt ifølge Politiken: at »…alle politikere har en holdning til EU-samarbejdet. Men det er altså ikke vores opgave. Vi udfører forskning.« Det er sjældent, man ser den form for lemfældig omgang med sandheden – selv i et Danmark, hvor alle beslutninger efterhånden skal syltes i årevis i pseudo-videnskabelige kommissioner, så politikerne ikke selv behøver at tage ansvar for deres reformangst og manglende handlekraft.

    Men lad os lige kigge på rapportens mest groteske fejl og mangler.

    Først og fremmest er rapportens afgørende forudsætning forkert. Det bliver slået fast fra starten, at »det danske euroforbehold ikke vurderes ud fra spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal træde ud af fastkurssamarbejdet eller ej, men derimod ud fra spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal bevare fastkurspolitikken eller deltage i eurosamarbejdet.«

    Jeg tror ikke, der er mange, der i dag argumenterer for at forlade fastkurssamarbejdet. Det er gentaget igen og igen af euroskeptikere, at den afgørende grund til at holde sig ude af euroen er, at man fastholder muligheden for at reagere på en fundamentalt anderledes verdenssituation, hvis globaliseringen skulle vise sig at trække det gamle Europa ned. Det siger noget om seriøsiteten i rapporten, hvis man som udgangspunkt ser bort fra det stærkeste argument for at holde sig ude af eurosamarbejdet.

    Eller også tyder det på, at man alene har interviewet og »forsket« i holdningerne hos eurotilhængerne.

    Det væsentligste økonomiske argument, man kan anføre, er, at skulle Danmark blive ramt af et »asymmetrisk stød«, så kunne det medføre store vanskeligheder. Jeg vil vove at påstå, at skulle Danmark få markant dårligere økonomi end de gamle EU-lande, så vil konsekvensen af en politisk spændetrøje være endnu værre. Men nu er det ikke særlig sandsynligt, at det vil være scenariet.

    Hvad nu hvis det gamle Europa – Frankrig, Italien, Tyskland – blev ramt af globaliseringen og ikke længere formåede at holde sin strukturelt udfordrede økonomi flydende? En langt større risiko end det modsatte, og ikke ét ord bliver brugt i rapporten på den situation, hvor det at være fri af euroen vil være en kæmpefordel.

    Der bliver også manipuleret med tal igennem hele rapporten for at bevise, at det går nogenlunde lige godt inden for og uden for eurozonen. Det opnår man ved at koble Danmark sammen med lande som Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Polen, lande, der er på et tidligt stadie af deres økonomiske udvikling. Og så sammenligner man os med eurolandene, der er udviklede, vesteuropæiske økonomier. Havde man i stedet sammenlignet de veludviklede, ikke-eurolande som Danmark, Sverige og Storbritannien, med de store, veludviklede, indflydelsesrige eurolande, der bestemmer i eurozonen – det vil sige Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien – ja, så er det åbenlyst, at landene uden for euroen som gruppe klarer sig markant bedre på ledighed, statsfinanser og vækst.

    Upartisk forskning?

    Ikke mere end at sammenligne æbler og pærer er forskning, er jeg bange for.

    Desuden bliver der enkelte steder fremlagt skinargumenter mod euroen, der så tilbagevises uden videre. Tag f.eks. euromodstandernes argument om, at euroområdet er svagt.

    Det tilbagevises med en kryptisk henvisning til de finansielle markeders vurdering (hvis dynamik DIIS tydeligvis ikke forstår særligt godt) og kommentaren – »spørgsmålet er imidlertid, hvordan man vurderer, om en økonomi er stærk eller svag«?

    Tjah, økonomer ville nok tage udgangspunkt i nogle af de forhold, jeg nævnte ovenfor, men ikke forskerne fra DIIS. De ignorerer det, og argumentet bliver aldrig tilbagevist, men omgået, så euroområdet i stedet pludselig roses for at være et mere likvidt marked. Det vil jeg kalde for goddag mand økseskaft-argumentation, ikke forskning.

    Og sådan fortsætter det. Hvis man er tålmodig nok, kan man finde et utal af sådanne manipulationer, tilsnigelser, udeladelser og undvigelser i dokumentet.”

    Oploadet Kl. 15:24 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    13. juni 2008

    Irland afviste Lissabon-traktaten

    Jeg drikker en stor skummende Guiness i aften, og sender venlige tanker til vore irske fæller. Fra RTE – Irish voters set to reject Lisbon Treaty.

    It seems certain that Irish voters have rejected the Lisbon Treaty.

    official results are only starting to come in, tallies of votes have shown a very strong No vote right across the country.

    Waterford was the first constituency to declare an official result – and it was unequivocal, rejecting Lisbon by 54-46, while Sligo-North Letrim voted no by 57-43. Tipperary South also voted No, by 53-46.

    In Waterford and Sligo-North Leitrim, the No vote was higher than was recorded in the first Nice Referendum, and if as seems likely it is followed in other parts of the country, the Lisbon Treaty looks certain to be defeated.”

    TV2news (cirka 14.45), under Foghs pressemøde desangående:

    Journalist (til Fogh): “Hvad betydet det her for dansk udlændingepolitik?”

    The Dubliners: Wild Rover (No, nay, never)

    Apropos.

  • 1/5-06 Europæiske Føderalister – Marlene Wind og UEF generalforsamling.
  • 26/10-07 Weekendavisen (via CEP) – Europa på vej ud af sit limbo.
  • 12/6-08 P1 Formiddag – Folkeafstemning i Irland (Marlene Wind propaganderer).
  • 13/6-08 Nyhedsavisen – EU-ekspert beskyldes for at være partisk (og kritisereres for det).
  • Oploadet Kl. 14:28 af Kim Møller — Direkte link67 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige side

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper