Hvis man ser bort fra Ellen Wulff, så virker det som der er sket en bevægelse. Fra dagens Kristeligt Dagblad – Den hellige forlagskrig.

“Gads nye leksikon om islam, skrevet af en stor flok yngre humanistiske forskere viser, at den militante jihad faktisk lever og har det godt i dansk islamlitteratur. Også den nye. Artiklen om jihad hos Gad nævner kort de to betydninger, som har været ”gældende i hele den islamiske tradition”, men siger derefter ligeud, at begrebet jihad har været ”langt mest udbredt i den militære betydning, der behandles i denne artikel”. Derefter citeres fra det såkaldte sværdvers i Koranen, som har programmatisk betydning for den militante udlægning af jihad. Verset indeholder blandt andet formuleringer som disse: ”Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem”, og I ”skal bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion, indtil de kuet er rede til at betale skat!”

Artiklen nævner også, at jihad i form af offensiv krigsførelse i islams historie var en kollektiv pligt, mens det var en individuel pligt, når eller hvis islam kom under angreb.

Islamkenderne og ph.d.’erne Jean Butler og Thomas Hoffmann, som realistisk og redeligt – på grænsen til det politisk ukorrekte – har redigeret Gads islamleksikon, kan med deres linje ikke andet end at gøre Kim Møller og Trykkefrihedsselskabet tilfreds. Men samtidig gør de så hele forehavendet med at forstå islam i Danmark i dag broget. For hvis man nu ikke engang længere kan stole på, at humanister tolker islam humant, hvad kan man så regne med i den nye islamlitteratur?

De mange nye bøger om islam, som dette efterårs bogsæson byder på, er kendetegnet ved at bryde nye grænser. De er mere specielle. De overrasker mere. De går tættere på kilderne…

Klogere kan man også blive af den mest undseelige udgivelse i efteråret om islam. Det er Selskabet til støtte for Pakistans kirke, der har lavet et temahæfte om Bibelen og Koranen. Ydmygt, men vægtigt fordi forfatterne er ingen andre end koranoversætter Ellen Wulff, teologiprofessor Mogens Müller og biskop Niels Henrik Arendt.

Tankevækkende er det her, at Wulff totalt afviser den krigeriske jihad. Den form for jihad har islam lært af kristne korsfarerne i middelalderen; den kommer ikke fra Muhammed selv, for hans tids jihad var ”ikke en angrebs-, erobrings- og omvendelseskrig”, skriver hun. Et udsagn, der står i skarp kontrast til islamprofessor Jakob Skovgaard-Petersens redegørelse for profetens jihad i Allan Poulsens lærebog om islamdebat. ”Muhammads militære karriere er derfor begrænset til årene 622-30, men da var den til gengæld også intens”, konstaterer Skovgaard-Petersen her.”

Ellen Wulff er semitisk filolog, og i en tid hvor islamforskning er blevet erstattet af en form for religionssociologi, er hun i akademisk henseende sendt i ingenmandsland. Godt det samme – islam har ikke brug for flere dansktalende spindoktorer. Herunder en række citater fra Vita på P1 i forrige uge, hvor hun blandt andet talte om sin koran-oversættelse.

Mette Starch, P1: Ellen Wulff, for cirka halvandet år siden udkom der en nyoversættelse af Koranen på dansk, og den stod du for. Hvorfor oversætte Koranen overhovedet, hvordan kom du på den tanke.

Ellen Wulff, Ph.d.: Det var ikke nogen ny tanke. Det er noget jeg har tænkt over i årevis, faktisk. Fordi vi har forfærdeligt stort behov for en ny Koran-oversættelse. Nogen mennesker har sagt til mig, at vi har jo en Koran på dansk, men folk tager fejl. Det har vi faktisk ikke. Vi har en oversættelse af Koranen på dansk, men den er sekterisk. Den er fremstillet af en bevægelse, der hedder Ahmadiya-bevægelsen, Abdel Salam Madsen har lavet den, og for det første bliver den ikke anerkendt af herboende muslimer, eller muslimer i det hele taget, og for det andet så er sproget så forfærdeligt dårligt, at den ikke yder Koranen retfærdighed. Det er forkert, og giver en ligefrem en vildledende fremstilling af Koranen, som det er sket dengang i 60’erne.

[…]

Ellen Wulff: … på en eller anden måde måtte jeg vælge (studieretning), og så ville jeg vælge noget der var temmelig langt væk fra min egen kultur. Også for at få mulighed for at anskue min egen kultur udefra, og der var som sagt de her to områder på tapetet, hvor det ene var kinesisk og det andet var arabisk. Jeg valgte så arabisk, fordi det er så umådeligt smukt. Nu om dage kender vi alle sammen det arabiske alfabet, for vi ser det, om ikke andet, så som graffitti rundt omkring på murene. Men dengang i 1973 der var det nyt for mig, en ny sanseoplevelse. Og så må jeg sige, at jeg også hører til de danskere, der syntes at det talte arabisk er ekstremt smukt… jeg holder meget meget meget af det talte sprog…

[…]

Ellen Wulff: … hvis man går ind på et eller andet museum, bare på vores eget Davids samling herhjemme, hvor de har en fin samling, og kigger på nogle af de gamle koraner man har der, så vil man opdage, at det er rene malerier, det er rene skønhedsåbenbaringer…

[…]

Mette Starch: … så ligger der jo i Koranen en masse budskaber i ordets bogstaveligste forstand, og leveregler, og hvad man må og ikke må og så videre. Hvordan kan du forholde dig til det? Hvis man ikke, sådan er helt inde i religionen.

Ellen Wulff: Jeg vil jo altid kunne forholde mig til en tekst. Og det er jo en tekst jeg sidder med… Det som muslimer i dag forholder sig til – det er på sin vis næppe den tekst, fordi man skal ikke tro islam er det samme som Koranen. Der er andre kilder, og en kilde der er, ikke helt så respekteret som Koranen, men som i praksis har meget større indflydelse, det er den kilde der hedder hadith. Og der findes uendelige mængder hadiths, og det er i sidste ende det der bestemmer hvordan en muslim tænker.

[…]

Ellen Wulff: Koranen er i og for sig, ikke en bog man kan bruge til at grundlægge en religion på… det er meget poetisk, og det er – jeg vil ikke sige højtravende, for det lyder lidt negativt, og det er det ikke – det er meget smukt, med et forholdsvis højt indhold, og meget malende. Der er ikke ret meget lovstof i Koranen, der står ikke ret meget om hvad man må og ikke må…

[…]

Ellen Wulff: … det resulterede altså i at vi i dag sidder med seks store hadith-samlinger som man anser for at være rimelig, og så har man givet dem prædikater. Nogle er helt sikkert rigtige og sande, nogle er rimelige gode, nogle ved man ikke rigtigt – de er neutrale, så er der nogen – ja, hvad får de – et syvtal efter den gamle karakterskala, og så er der nogle som virkelig ikke er rare, altså de må næsten være løgn, og så er der dem som fuldstændig er løgn, men er kommet med alligevel.

[…]

Ellen Wulff: … gør vi her i Vesten overhovedet noget (for at bygge bro), og det gør vi – ikke så meget som vi burde gøre måske…

[…]

Mette starch: Nu kan man jo sige lige for øjeblikket der har Danmark og tildels Holland jo ikke et alt for godt omdømme i Mellemøsten, og vi kan da sige at vores – såkaldte kamp for ytringsfrihed, ved tegne Profeten i alle mulige underlige skikkelser…

Ellen Wulff: Nej, der er vrede, der er vrede, og jeg synes jo på sin vis også der er berettiget vrede tilstede blandt mange, fordi man taler meget om ytringsfrihed, men jeg synes nu ikke at ytringsfrihed er det samme som friheden til at såre, krænke andre mennesker.

[…]

Mette Starch: … netop hvor vi havde markeret os med den der holdning ude i verdenen… (om det at tegne Muhammed).

[…]

Mette Starch: Hvad var deres (arabisk filmhold) indtryk så af de danskere de mødte?

Ellen Wulff: De var egentligt temmelig overraskede over hvor venligt de blev modtaget… man kan jo igen sige, at de kommer jo kun i de kredse hvor man tager åbent imod dem. Så hvor ægte billedet er, som de nu bringer med hjem, altså at vi egentligt er gode nok, men at der bare er nogle rabiate brushoveder imellem os – jeg ved ikke om det holder.

Et citat fra den smukke bog, sakset fra Prophet of Doom,

“I shall terrorize the infidels. So wound their bodies and incapacitate them because they oppose Allah and His Apostle.” (Sura 8:12)

Kristeligt Dagblad skrev igår at fire muslimske organisationer i Tyskland afviste dialog med den evangeliske kirke i landet, som en protest imod teksten i Christen und Muslime in Deutschland – Klarheit und gute Nachbarschaft, som kirken offentliggjorde for tre måneder siden.

Islamkritisk Netværk i Folkekirken har fået lavet en dansk oversættelse af Klarhed og godt naboskab, der ved at opstille en række nødvendige kriterier for ‘dialog’, på sin vis fortæller hvorfor det vanskeligt lader sig gøre.

Berlingske Tidende bragte igår et interview med islamforsker Ellen Wulff, der er indstillet til en bogpris for sin danske oversættelse af Koranen. Her opridses hele problematikken i en kort afsnit.

“Hun har forsøgt at forstå vredesudbruddene og de hidsige fordømmelser, som man konstant møder undervejs i Koranen. For eksempel et begreb, som er blevet et nyt fremmedord i dansk sprogbrug: »Jihad er et omdiskuteret begreb. Jihad skal bruges, når man føler sig truet, men hvornår føler man sig truet? Man kan føle sig truet, hvis man føler, at der bliver lavet intriger mod én. Jeg tror, at Jihad bruges på en anden måde nu end på Muhammeds tid. Nu bliver det brugt mere bevidst i en politisk propaganda. Koranens bud om, at man ikke må slå ihjel, blev man løst fra, hvis samfundet var truet.«”

Jihad var på Muhammeds tid ‘bevidst politisk propaganda’, og er det stadig den dag idag. Muhammed markedsførte sine angrebskrige som forsvarskrige for islam, og det samme ser man idag. Islamistiske terrorister myrder fordi de føler islam er truet, og så er det på sin vis ligegyldigt hvad Ellen Wulff ‘tror’.