16. maj 2020

Team Woke: Wæver-teori er racistisk, har en ‘metodologiske hvidhed’, indeholder ‘anti-sort tankegang’

Professor Ole Wæver kaldes for ‘fredsforsker’ i artiklen herunder, men det ville nok være mere præcist at kalde ham for ‘kapitulationsideolog’. Som ung var en en del af den venstreorienterede ‘fredsbevægelse’, og det var med baggrund i sine erfaringer der, at han udviklede ‘Københavnerteorien’ som statsansat universitetsforsker: “Det var for at intervenere i politiske debatter her, og fordi vi var bekymrede for udviklinger i Nord.”

Ole Wæver har det dårligt i disse måneder, fordi han i en artikel af et par woke-venstreradikale forskere beskyldes for at understøtte ‘white supremacy’, da hans teorier efter de to forskeres mening indeholder ‘antiblack thought’ og ‘Civilizationism’. Sidstnævnte begreb ser ud til at være en opdateret udgave af den universitære venstrefløjs kritik af Samuel P. Huntingtons ‘Clash of Civilizations’. Tankevækkende, når nu man husker at Wæver var blandt de mere markante kritikere af Huntingtons civilisationsteori.

“… det værste ved den artikel nok, at den svækker kampen mod racisme”, slutter han, og det er vel også det eneste svar han kan give, hvis han vil undgå at fremstå som en fantast der har solgt sin sjæl til en kuldsejlet ideologi. Set hos Uniavisen – Verdenskendt fredsforsker anklaget for racisme: ‘Jeg har aldrig haft det så dårligt med mit liv som akademiker’.

“Wæver er ophavsmand til begrebet sikkerhedsliggørelse, der beskriver, hvordan politiske aktører kan gøre ethvert emne til et spørgsmål om liv eller død, krig eller fred. Det kan være, at en regering gerne vil gøre flygtninge til et sikkerhedsanliggende og derfor forsikrer vælgerne om, at de nødt til at indføre grænsekontrol, hårdere straffe og andre metoder, som før er blevet set som inhumane eller udemokratiske. De sikkerhedsliggør emnet. …

Københavnerskolens teori er altså tænkt som et kritisk redskab i forsøget på at kigge magthaverne efter i sømmene og medvirke til at gøre verden til et fredeligere sted.

Men sådan fremstiller de to forskere, lektor Alison Howell fra Rutgers University i USA og adjunkt Melanie Richter-Montpetit fra University of Sussex i Storbritannien langt fra sagen. I deres artikel argumenterer de for, at racisme er så ‘bagt ind’ i Wævers teori, at den aldrig bør bruges igen. At teorien er anti-black, bevidst opretholder et hvidt, voldeligt regime og er designet til at understøtte white supremacy, altså hvidt overherredømme.

Det første anklagepunkt er civilisationalisme. Det skriver de, at Københavnerskolen bærer præg af, fordi den skelner mellem en ‘god’ normal politik – som man angiveligt typisk finder i Vesten – og så en ‘dårlig’ og sikkerhedsliggjort politik, som er særligt udbredt i udviklingslande. Dermed kommer Wæver til at legitimere kolonisering, skriver Howell og Richter-Montpetit.

Det andet anklagepunkt er den metodologiske hvidhed, som Københavnerskolen ifølge Howell og Richter-Montpetit er farvet af. Argumentet er her, at teoriens metode gør den unyttig til at forholde sig til racemæssige spørgsmål. … På den måde undskylder og forstærker teorien et hvidt og racistisk status quo, skriver Alison Howell og Melanie Richter-Montpetit.

Endelig indeholder Wævers teori en anti-sort tankegang og racisme, lyder kritikken. Det gør den, fordi hans tekster især nævner afrikanske eksempler på meget fragmenterede borgerkrige, og fordi teorien behandler Afrika som én samlet enhed, hvor størstedelen af politikken er sikkerhedsliggjort. På den måde kommer Afrika til at fremstå som en trussel mod Europa; som en slags ‘opdateret hvid mands byrde’, skriver Howell og Richter-Montpetit.”

(Howell & Richter-Montpetit, Securitization theory racist? Civilizationism, methodological whiteness,
and antiblack thought in the Copenhagen School
, 2020)

“Det var helt tydeligt, at redaktionen på Security Dialogue slet ikke ville anerkende, at der var sket noget usædvanligt. Hele deres tone var: ‘Det er jo bare en faglig debat.’ Og vi sagde: ‘Jamen, vi er blevet anklaget for at være racister. Det udløser et helt register af rettigheder og procedurer. Vi må have en særlig ret til svar, fordi det er potentielt injurierende … for pokker, det er da en belastning at blive anklaget for racisme. Hverken privat eller professionelt er det sjovt at have sådan et stempel. Det har tidsskriftet bare afvist. … Jeg får det dårligt af at læse en artikel om, at jeg er racist…” (Professor Ole Wæver til Uniavisen)

Oploadet Kl. 11:55 af Kim Møller — Direkte link71 kommentarer


16. september 2016

Prof. Ole Wæver afviser borgerkrig: Jeg ser ikke ‘en eskalerende konflikt eller noget, der bliver værre’

Vi har valget mellem “Underkastelse, ærefuld repatriering eller borgerkrig”, skrev Helmuth Nyborg forleden, og selvom Dansk Folkeparti kæmper for at sikre ‘hurtigere hjemsendelser’ og Nye Borgerlige kompromisløst vil forfølge samme dagsorden, så tror jeg ikke på ‘ærefuld repatriering’. Vi taler om flere hundrede tusinde mennesker, og det løb må siges at være kørt. Ethvert tiltag i den retning der strækker sig udover symbolpolitiske markeringer, vil blot kickstarte det tredje alternativ.

Den franske islamforsker Gilles Kepel mener ikke, at det handler om Islam mod Vesten, men om en kamp indenfor Islam, der qua masseindvandringen kan udvikle sig til borgerkrig i Vesten. Hermed er han på sin vis på linje med Huntington, der brugte begrebet ‘Gudernes hævn’ (La revanche de Dieu), fremhævede Islams unikke natur, og påpegede at islams demografi historisk har vist sige at give ‘blodige grænser’.

Professor Ole Wæver tilhører en akademisk elite, der betragter advarsler om borgerkrig, som selvforstærkende profeti. Enhver lægmand der forbinder punkterne, bliver således automatisk til problemets kerne. Wæver frygter ikke borgerkrig, men som man kan læse i et interview i Kristeligt Dagblad, så ser han heller ikke idemæssig underkastelse som et større problem. Fred for enhver pris, så at sige. Dar al-Salam er det arabiske begreb for et islamisk territorium, ‘Fredens Hus’. Hurra, vi kapitulerer…

Fra Kristeligt Dagblad – Professor: Islam kommer ikke til at ødelægge Vesten (ikke online).

“Men, fastslår han, konflikterne er stærkt overdrevne i den offentlige samtale: ‘Jeg synes selvfølgelig, det er tragisk, hvad der sker i Syrien, og hver gang der er et terrorangreb. Men jeg ser ikke en eskalerende konflikt eller noget, der bliver værre.

Jeg ser en mellemstor konflikt, som har toppet, men som også får en hård tur ned ad bakken.’ Ole Wæver sidder på en barstol ved et højt samtalebord på sit kontor på Center for Løsning af Internationale Konflikter (CRIC) på Københavns Universitet. …

‘… Lige nu ser vi jo, hvor nødtvunget USA lader sig trække ind i nogen som helst form for engagement i Syrien. Af den grund bliver det også stadig sværere for radikale islamistiske kræfter at have USA og dets allierede som fikspunkt for mobilisering og frustration i Mellemøsten.’ Men også andre faktorer gør, at hadets akse mellem vest og mellemøst langsomt forfalder.

Men hvad så med de afledte konflikter i vores egne samfund? Med frikadellegate, burkaforbud, kulturkampe – de skarpe fronter mellem ‘vestligt’ og ‘muslimsk’, der, igen, ultimativt, kan lede til radikalisering og terror? Heller ikke det aspekt holder Ole Wæver vågen om natten.

‘Socialpolitik’ svarer han og skiller med ét ord konflikterne milevidt fra civilisationssammenstød og -undergang.

(Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996)

‘Når man er i konflikthumør, er man meget lidt kompromisvillig. Men man kan være mere afslappet, når man ikke længere kan tegne billedet af, at de konkrete problemer er del af en verdenspolitisk konflikt… Så finder man løsningerne lokalt,’ mener Ole Wæver.

Når dét er sagt, er vestlige landes ‘idémæssige forhærdelse’ faktisk en årsag til reel bekymring. … Hvor effektivt er det for eksempel at anse religiøse aktører som mindre gyldige forhandlingsparter, når langt størstedelen af verdens befolkning er religiøs, spørger han retorisk.

Den måske dårlige nyhed er, at lande som Danmark kommer til at bøje sig mod dem, vi afviser i dag. …

Processen bliver både lang og modvillig, når tidligere magtfulde nationer – eller den dominerende gruppe i monokulturelle samfund – skal bøje deres holdninger mod andres: ‘Vi kommer til at bakke ind i nogle løsninger. Men jeg tror, at idéerne langsomt skrider,‘ siger Ole Wæver.”



17. februar 2012

Kasper Støvring: “.. debatten er og var gennemsyret af idealisme, og .. det leder til forkerte beslutninger”

Tidligere i dag kunne man på TV2 News høre en analyse af udviklingen i Libyen ved DIIS-forsker Julie Pruzan-Jørgensen. Kasper Støvring gennemgår sidste års spådomme om det arabiske forår.

“Man kan tage fejl, selvfølgelig kan man det. Men problemet er, at debatten er og var gennemsyret af idealisme, og idealisme er en skidt ting, for det leder til forkerte beslutninger…”

(TV2 News, 17. februar 2012, Kl. 11.09)

“På højeste niveau drog man sammenligninger med revolutionerne i Østeuropa i 1989, hvor man nærmest fra den ene dag til den anden kunne gå fra diktatur til demokrati. Således professor i statskundskab Ole Wæver i Kristeligt Dagblad den 19. marts.

Islamforskeren Michael Irving Jensen er dog i en klasse for sig. I DRs P1 Debat med Lars Hedegaard den 23. februar, der mærkelig nok ikke er tilgængelig længere på DRs hjemmeside (kan dog ses her) kunne Irving som sædvanligt ikke holde begejstringen nede. Hedegaard var som egenskab af formand for Trykkefrihedsselskabet i øvrigt inviteret, fordi det forekom uforståeligt, at selskabet ikke lovpriste den arabiske opstand.

Irving var overbevist om, at revolutionen markerede en ny begyndelse for vores syn på arabere og muslimer. Den arabiske verden var nemlig ikke domineret af islam, og selve revolutionerne var dybt præget af en frihedslængsel mod demokrati. Det Muslimske Broderskab ville ikke tage magten, sagde Irving, for det sagde Broderskabet selv – dengang. Ikke mindst er den skepsis, som vesterlændinge måtte have, fuldkommen forfejlet, ifølge Irving. Der er nemlig ingen problemer med at forene islam og demokrati.

Irving lod forstå, at der var et bredt folkeligt oprør mod undertrykkerne, og derfor havde vi i Vesten nærmest en pligt til at udtrykke begejstring for Foråret. Muslimer kæmper nemlig for nogle af de samme idealer som os i Vesten.

I DRs Debatten den 24. februar var der hidkaldt både politikere og kommentatorer. Weekendavisens Martin Krasnik så ikke for godt ud. Han virkede tydeligvis helt ungdommeligt beruset af revolutionerne. NU kommer demokratiet til den arabiske verden, der er folkelig opstand, og Vesten har optrådt dybt hyklerisk, fordi vi har støttet diktatorer. Men det holder ikke og har aldrig holdt, for de har undertrykt menneskerettighederne og det folk, der nu vil blomstre som ægte demokrater.

Venstres Søren Pind, der som liberal tror på fremskridtstanken, deltog også. Araberne er nu klar til frihed, forsikrede den tidligere frihedsminister, og vi skal næppe frygte et islamisk tilbagefald. En proces er i gang, og det er til det bedre, måtte vi forstå.

Mogens Lykketoft var dog endnu værre. I Vesten lider vi af neuroser, fordi vi tror, at arabere hylder islamismen. ”Det er ikke de skæggede gutter”, der går på gaden, sagde Lykketoft, det er jo de unge med deres Facebook-profiler. Lykketoft syntes ikke at vide, at netop islamister i stor stil benytter de nye medier, og at han gjorde sig skyldig i at projicere sine egne længsler og ideer over på araberne, syntes ikke at anfægte ham. Han var fuldstændig overbevist om, at muslimerne ønskede demokrati (som i Vesten, underforstået).

Også SFs Trine Pertou Mach mente, at vi var vidner til en verdenshistorisk begivenhed, fordi de arabiske befolkninger nu kræver demokrati. Vi troede, at muslimer ikke ønskede demokrati, forkyndte Mach, der kunne forsikre, at hun vidste meget om, hvad der foregår i arabiske verden. …

I DR2s Deadline-temaserie om det arabiske forår kunne man høre toppolitikere fra Tony Blair – der troede, at de demokratiske kræfter ville vinde – til daværende udenrigsminister Lene Espersen, der var overbevist om, at frihed og demokrati ville komme til det Libyen, det land, der i dag trues af borgerkrig, og hvis overgangsråd vil indføre sharia.

Politikerne blev bakket op af forskere som Rikke Hostrup Haugbølle, der mente, at islamisterne ikke havde nogen appel, fordi de ikke er unge, at vi i Vesten til gengæld dyrker frygten for islamismen i alt for stor stil. Også Irving Jensen var med i denne sammenhæng, og lad os slutte med hans guldkorn: Det Muslimske Broderskab vil slet ikke have magten.

Det udsagn kan man jo så sammenligne med valget for nylig, hvor diverse grupperinger af islamister fik over to tredjedele af pladserne i det egyptiske parlament.”



18. maj 2011

Professor Ole Wæver væver om problemer med religionsfrihed i den islamiske verden

Forskere udgiver digre værker for at forklare, mens taxi-chaufføren stilfærdigt konstaterer at ytrings- og religionsfrihed ikke findes i den islamiske verden, og kun har vundet almen accept i Vesten, ‘Kristenheden’. Fra Kristeligt Dagblad – Organisationer ignorerer forfulgte kristne.

“Førende menneskerettighedsorganisationer ser stort på krænkelser af religionsfriheden særligt i Mellemøsten, mener forskere og fremtrædende aktivister. Mens islamister særligt i Mellemøsten strammer grebet om religiøse mindretal, er menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch stort set blinde over for forfølgelser af kristne i regionen. …

Ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver er Mellemøstens forfulgte kristne “et ulykkeligt offer for en uhellig alliance mellem to politiske hensyn”:

“Dels er organisationerne sammen med venstrefløjen bange for at puste til islamofobien i Vesten, dels er de vestlige lande, som er engageret i krige i Irak og Afghanistan, ikke interesserede i at fremstå som kristne, fordi islamister forsøger at fremmane krigene som religionskrige, hvor det kristne Vesten fører korstog mod muslimer.”

Derfor er forfølgelser af kristne langt mindre synlige i offentligheden end fortjent, siger Ole Wæver.

“Men det burde ikke være så forfærdeligt svært at gøre opmærksom på problemerne uden at fremstå som forsvarer af særligt kristne hensyn. Det handler jo om frihedsrettigheder og mindretalsbeskyttelse,” siger han.”



12. januar 2010

Kristne forfølges i muslimske lande, ikke på grund af islam, men “stærke religiøse følelser”

Min ugekvote for forskerlyrik er her tirsdag eftermiddag ved at være brugt. Ole Wævers forklaring er decideret latterlig. Problemet med islam er jo netop, at de stærke religiøse følelser hæmmer opbygningen af velfungerende retsstater. Fra Kristeligt Dagblad – Forfølgelser af kristne er værst i muslimske lande.

“Listen over de værste forbrydere mod kristne mindretal domineres nemlig af muslimske lande, viser en rapport fra den internationale kirkelige organisation Åbne Døre, der sætter fokus på kristne mindretal.

[…]

Kort før jul vedtog FN’s Generalforsamling en resolution, der fordømmer religionskritik, og mange medlemslande fra Organisationen for Den Islamiske Konference (OIC), der sikrede et flertal for resolutionen, er også de værste undertrykkere af kristne mindretal.

Denne dobbeltmoral bør få vestlige lande til at kritisere muslimske ledere, mener professor ved Københavns Universitet, Ole Wæver, som forsker i religion og international politik.

– … Hvis de vestlige lande vil ruske op i de her regimer, er det en kritik, man kan gøre meget mere ved, siger han – og afviser samtidig, at islam er alene om undertrykkelse af religiøse mindretal. Det er snarere kombinationen af svage retsstater og stærke religiøse følelser, der udløser repression

[…]

Forskningsassistent ved Dansk Institut for Internationale Studier Karina Pultz afviser, at man kan gøre religion ansvarlig for forfølgelser af kristne mindretal:

Man skal være meget påpasselig med at gøre religion til forklaringsfaktor. Kigger man for eksempel på Afrika, er der stort set kun totalitære styrer, hvoraf nogle er muslimske, mens andre er kristne. Et kristent land som Zimbabwe har for eksempel begrænset ytringsfrihed og manglende frihed for andre religiøse minoriteter.”

Oploadet Kl. 18:15 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


8. november 2008

Præsidentvalget på DR & TV2 og lidt om Obama-hysteriet

Mediernes dyrkelse af Barack Obama når absurde højder i disse dage, og valgnatten blev lige som man kunne frygte. Herunder et kort referat og et par betragtninger.

DR / DR Update.

DRs dækning var pinlig, idet de blot sendte CBSnews’ dækning afbrudt af korte opdateringer fra Abdel Aziz Mahmoud i studiet. Herunder var der korte indslag fra korrespondenter, ikke mindst Informations Annegrethe Rasmussen, der ikke lød så slem som hun plejede, men dog i sin mimik ikke kunne skjule sine politiske preferencer. Thomas Falbes reaktion, da han i sin øresnegl fik at vide at Ohio gik til Obama, og han dermed var USAs næste præsident tager dog prisen.

  • 5/11-08 DR Update – DR-korrespondents reaktion da Obama vinder

  • DR haltede konstant bagefter, og historien fra først på natten, om at McCain havde klaget over at nogle udstationerede soldater ikke havde haft tid nok til at brevstemme kørte helt til den tidlige morgen under et skilt, omhandlende McCain og klage over ‘valgsvindel’. Historien var ude længe før hans nederlag var definitiv, og folk der fulgte de sidste timer før de skulle på job, fik således helt forkerte associationer. DR Update bekendtgjorde Obamas sejr på dansk 16 minutter efter de fire store amerikanske kanaler havde gjort det samme – ikke godt nok. Timingen var heller ikke helt i top. Obama kom på scenen i Chicago 30 sekunder før TVavisens ekstra-udsendelse kl. 06.00, lige netop da kanalen havde taget samsendingen med CBS af, og den kunne ikke reddes. Hvis det som kommentatorene postulerer, var en historisk begivenhed på linie med månelandingen, ja, så var DR den forkerte kanal at følge.

    TV2 / TV2news.

    TV2news var med på et helt andet niveau, men også her var der ikke helt styr på det formelle. Det var tydeligt, at begge kanaler i forhold til tidligere havde neddroslet ambitionsniveauet. Ikke helt unaturligt, nu hvor de fleste forstår engelsk, ikke mindst de seere der ville holde sig vågen natten igennem, men det gav altså nogle uhensigtsmæssigheder. TVnews baserede sig på CNNs dækning, men det virkede som om – ikke mindst tidligt på natten, at de ikke helt havde styr på begivenhederne. Ret skal være ret, det var svært at gennemskue de amerikanske kanalers prognoser – hvorvidt de baserede sig på exitpolls, kvalificerede fremskrivninger på basis af repræsentative counties eller foreløbige optællinger, men det siger sig selv – alle i studiet skal have tjek på den slags før de begynder at analysere på tallene. TV2news havde sat journalist Jesper Zølck til at give regelmæssige briefinger fra diverse netsider, og det var klart en succes, men det udstillede også problemet med at dække valget med udgangspunkt i en enkelt kanal. Vi er ikke amerikanere, og det ville være klart bedre, hvis TV2news satte sig for at anaysere udviklingen med udgangspunkt i de løbende prognoser fra ABC, CNN, MSNBC og Foxnews. De kunne så konkretisere forskellen (eks. ABC projekterer som eneste Virginia til Obama).

    Det er svært at sende live en hel nat, og der var selvfølgelig en hel del fyld. Reportagerne fra de danske valgfester fungerede ikke helt, men værst var nu kommentatorernes pinlige forsøg på at gøre race til et emne. Det gik helt i selvsving for Poul Erik Skammelsen og den normalt ikke uefne Mads Fuglede, der sendte live fra Howard University i Washington – et overvejende sort universitet. Ulla Therkelsen var også fikseret på race-spørgsmålet, og selv om kanalen lige havde sendt CNN-målinger der konkluderede at kun tre pct. af de sorte i sydstaterne stemte på McCain og 27 pct. af de hvide stemte på Obama, så bralrede hun løs om sydstaternes hvid-racistiske konservatisme. I den store norske undersøgelse af danske journaliststuderende fra 2006, var Ulla Therkelsen den journalist de fleste så op til. Valgnatten var bestemt ikke hendes ‘finest hour’. Hun var som sagt ikke alene om det. Flere af kanalens journalister og hidkaldte eksperter insinuerede i de tidlige morgentimer, at Obama kun tabte i de racistiske egne af USA. Sådanne underlødigheder var der masser af, men sydstaterne har altid stemt republikansk, herunder Indiana, som Obama vandt.

    Allan Silberbrandt, TV2: Pånær i nogle få områder, “har USA sat sig udover racismen”.

    Generelt.

    Samlet set, så lykkedes det de to danske kanaler at bekræfte danskernes fordomme i forhold til det republikanske USA. Krasnik der normalt er en reflekterende borgerlig var på TV2 hele natten, og selvom han vaklerne lidt mellem kandidaterne, så talte han på valgnatten om Obama som en ‘messias’ og hans retorik var klart pro-Obama.

    Det lykkedes kun de danske kanaler af finde enkelte McCain-støttere: Michael Ehrenreich, Søren Pind og Kasper Elbjørn. Obama-støttere har jeg ikke tal på, men det var resten. Derudover var selvfølgelig også et par McCain-støttere ved valgfesterne, men det skriger til himlen, at det eneste parti i
    folketinget som før valget åbent har bekendt sig til McCain ikke var inviteret. Man savnede en vidende kulturkonservativ, eksempelvis en Søren Espersen. De røde var der nok af – Auken, Nyrup, Thorning-Schmidt, Søvndal, og de holdt ikke igen i modsætning til Venstres Troels Lund Poulsen.

    Det må siges, at Pia Kjærsgaard også er begyndt at synge med på sangene, og det betyder at Metroxpress kan berette om ‘et valg uden tabere’. Urban tager dog prisen med denne grafik (->).

    Valget er efterfølgende blevet udlagt som en jordskredssejr, men det skal man tage med et gran salt. 47 pct. af de amerikanske vælgere stemte på John McCain, og man skal huske på at den årelange Bush-bashing også har virket på amerikanerne. Herhjemme virker det ikke som om folk er vilde med Obama på grund af hans holdninger, men fordi hans bløde retorik, står i modsætning til Bushs kompromisløse stil. Ligesom det var store begivenheder der endte med at gøre Bush til skurk, så kan det meget vel gå samme vej for Obama. Der finder et kultursammenstød sted i de her år, og spredes demokratiet ikke, så forsvinder det gradvist. I så fald skyldes det næppe Barack Obama som person, men mere den tomme idealisme der kårede ham.

    Uriaspostens løbende referat fra valgnatten kan læses her.

    “Vi har to valgmuligheder: Enten ændrer vi måden, vi lever på, eller også ændrer vi måden, de lever på. Vi vælger det sidste.” (Donald Rumsfeld, 2001)

    Diverse.

  • 30/10-08 24timer – Tæt forhold kan give bagslag i Danmark (af Tea Sletved; ikke online).
  • “Professor mener Foghs begejstring for præsident Bush giver os skrammer… Det tætte forhold er i det hele taget højst sædvanligt for en statsleder, mener professor emeritus Nikolaj Petersen fra Århus Universitet.

    ‘.. Men her er der tale om samarbejde med en meget kontroversiel og ikke særlig agtet politiker…’

    Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen… ‘En Obama-administration vil blive befolket med dygtige folk, som vil forstå, at Foghs fletten fingre med Bush…’ Professor Ole Wæver… ‘… Det har kostet, at andre lande har rystet på hovedet og ment, at Danmark var alt for langt ovre på den ene fløj.'”

  • 4/11-08 Uriasposten – Medieforsker Mark Ørsten: Den danske valgkamp-dækning er fair.
  • 4/11-08 Journalisten – Susanne Hegelund: Hamrende billig valgdag.
  • 5/11-08 Jyllandsposten – Ekspert: Yt at være republikaner.
  • “… at racespørgsmålet har været en gevinst for Barack Obama.” (Mads Fuglede)

  • 5/11-08 Kurt Lundgren – Hela lördagsdygnet i TV ägnas åt Obama (via Snaphanen).
  • “17.00: Är Obama genusfeminist? Tiina Rosenberg analyserar.”

  • 5/11-08 WSJ – Jeffrey Scott Sharpiro: The Treatment of Bush Has Been a Disgrace.
  • 6/11-08 Kristeligt Dagblad – Obama bremser civilisationernes sammenstød (Ole Wæver-lyrik).
  • 6/11-08 JP Århus – Obama-sejr er godt for Århus (kræver login).
  • 6/11-08 24timer – Obama viser vej for danske ghetto-unge (forside-historie).
  • Fokuserer vi i Danmark for meget på hudfarve og accent og for lidt på kvalifikationer?” (spm. til Birthe Rønn Hornbech)

  • 6/11-08 Metroxpress – Valgnat uden tabere (overskrift, s. 22; ikke online).
  • 6/11-08 24timer – Alle elsker Obama (ikke online).
  • “Obamas sejr er en mavepuster til Fogh. Statsministeren har mistet sin politiske guru… Nu synker Bush, og så følger Fogh med.” (Villy Søvndal, populist)

  • 6/11-08 Mediawatch – TV 2 vandt arbejdssejr.
  • 6/11-08 Mediawatch – Valgdækningen sætter nye standarder for udlandsjournalistik (kræver login).
  • “Generelt roser Mark Blach-Ørsten de danske mediers dækning af valget.

    ”Der har været meget godt, og vi har fået mere baggrund end tidligere. I stedet for en stor mængde telegrammer har vi på avissiden fået stemningsmættede reportager og dybdeborende artikler”, siger han.”

  • 7/11-08 Jyllandsposten – Kenneth Kristensen Berth: Amerikanerne som racister.
  • 

    27. juli 2005

    Danskernes mentale billede af USA – P1 inviterer “to USA-specialister”

    Som erstatning for P1 formiddag med Poul Friis sender P1 i disse dage istedet et program kaldet Sommersyn , hvor forskellige emner diskuteres af to udvalgte debattører. Igår morges var emnet Danskernes mentale billede af USA, og med nedenstående gæsteliste og P1s Christian Wohlert som vært var der god basis for at fylde udsendelsens 52 minutters med loon’istisk analyse. Fra programomtalen:

    “Denne Sommersyn udsendelse fokuserer på danskernes mentale billede af USA her i 2005. Medvirkende er forfatteren og foredragsholder Jakob Holdt og lektor ved KU, Carl Pedersen, specialist i amerikanske forhold.”

    Lad mig sige det med det samme. Det her program var på niveau med ‘Kamal/Karpantschof om Dansk Folkeparti’ tidligere kommenteret, og hvis man ikke skulle kalde det propaganda – så ved jeg ikke hvad jeg så skulle kalde det.

    Kritikken haglede naturligvis ned over USA, og både Jakob Holdt og Carl Pedersen fandt det nødvendigt at postulere at de skam elskede USA og amerikanerne. Tre citater:

    Jakob Holdt: “… jeg har aften efter aften forsvaret Amerika…”

    Carl Pedersen: “Ligesom jeg forsøger så godt jeg nu kan at nuancere billedet af USA…”

    Carl Pedersen: “Snakker man med yngre danskere, så møder man en meget mere blandet holdning til USA…”

    Debat kræver uenighed om væsentlige punkter, og her til morgen havde samme program eksempelvis Ritt Bjerregaard og Martin Ågerup i studiet til debat under overskriften Det delte Danmark . Det gav debat, hvorimod man med Holdt og Pedersen ikke fik noget der lignede. Det er som om at P1 slår selvkritikken fra når emnet er USA. Her et par citater som illustrerer den udtalte enighed:

    Wohlert, P1: “Carl Pedersen, hvordan ser du på Jakob Holdts holdning til tænkemåden [om at tænke/tale positivt om indvandrerne i USA]Carl Pedersen: Ja, jeg syntes også det har noget at gøre med hvordan man opfatter sig selv som land eller samfund. USA har altid defineret sig selv som et indvandrersamfund…”

    Jakob Holdt: Jeg er fuldstændig enig med dig Carl i alt hvad du lige har sagt. Vi lever i en globaliseret verden, det er os der er ved at være tabt bag en vogn hvis vi ikke indser at hele verden vil være en stor folkebevægelse engang i fremtiden… [om det nødvendige i at blive et indvandrerland]

    Holdt, som klart gav udtryk for misbehag til det han betragtede som ‘forstokkede’ holdninger hos Republikanerne, mente naturligvis ikke det var fair at tale om en dansk anti-amerikanisme. Det drejede sig om partipolitik – eller som lektor Carl Pedersen så flot udtrykte det:

    Carl Pedersen: “Det man kalder anti-amerikanisme, det er jo ofte ikke så meget at man hader USA som projekt, men at man faktisk holder af nogle af de idealer…”

    Wohlers, P1: “Der lyder I jo ret enige på det her punkt.”

    Emnet var USA, men det var faktisk kun i programmets første 10-15 minutter at ‘debatten’ direkte omhandlede USA. Her faldt flere hjerneblødninger, såsom følgende langtude kommentar af den indlevende P1-vært:

    Wohlers, P1: [opsnappede et stikord om hykleriske USA, og fortsætter] … meget af det kan virke hyklerisk på os. Vi har jo haft travlt med at skyde på kineserne fordi de henretter deres borgere, men det gør de jo også i USA – [fald i toneleje] Det bliver da også mødt med kritik fra Amnesty International og politisk, men vi er sådan lidt mere bløde overfor USA i det spørgsmål.

    Hvordan Christian Wohlert kan have fået det indtryk at medierne og venstrefløjs-NGO’erne tager varsomt på USA i forhold til Kina går over min forstand. Faktum er at Kina sidste år stod for hele 3400 ud af klodens 3797 henrettelser sidste år, men at Amnesty International uvist af hvilke årsager, herhjemme har valgt at fokusere på de amerikanske af slagsen. [se evt. 2005/2]

    Efter at Holdt og Pedersen havde afliret deres og den øvrige venstrefløjs fordomme om USA, så var det tid til lidt ros – og det foregik lige efter bogen. USA var positive overfor indvandring, det var danskerne ikke – og programmet sidste 30-35 minutter blev til et frontalangreb mod Dansk Folkeparti der blev præsenteret som en sort reaktion mod virkeligheden. Et parti som ikke var mod indvandring af rimelige grunde, men et parti som var mod indvandrerne fordi de ikke var lyshårede danskere. Følgende citater er blot et udpluk – i princippet burde jeg have transkriperet alt fra Holdts mund. Manden er grotesk.

    Jakob Holdt: “Det jeg egentligt viser i mit lysbilledshow, er først undertrykkelsen i syden, som svarer til for eksempel hvad vore indvandrere går igennem[om segregation] … de hvide slår straks den drøm i stykker, hver gang en sort flytter ind i et kvarter, så flygter de hvide ud. Hver gang de sorte skal have deres børn i skole, så flygter de hvide ud… Det jeg ser nu – danskerne gør fuldstændigt parallelt med indvandrerne…

    Jakob Holdt: “… hvor man i USA siger lad os bare få dem ind, så vil enhver dansk politiker forsøge at få smidt så mange ud som muligt af indvandrerne……”

    Jakob Holdt: Den kriminalitet vi har skabt blandt indvandrerne i Danmark, det er den tilsvarende marginalisering som USA har gjort overfor de sorte…”

    Jakob Holdt: “… De [danskerne] har i mellemtiden fået nogle ting, Pia Kjærsgaard og så videre at holde sig til, altså gjort ting meget værre syntes jeg…”

    Jakob Holdt: “Det jeg arbejder med idag terapeutisk, er blandt andet at få danskerne til at se deres racisme i øjnene.”

    Carl Pedersen: “Jeg som repræsentant for USA blev for i 70’erne… danskerne kunne sole sig i, uh hvor var det frygteligt som USA behandlede afroamerikanerne, hvor er det frygteligt hvad der sker i Sydafrika med apartheid, når problemet, i gåseøjne, med indvandrere eller etniske minoriteter kommer til Danmark, så ser man nøjagitigt de samme reaktioner. Og man ser et dansk politisk parti vokse sig stor ved at udtrykke had og mistro mod indvandrere…

    Jakob Holdt: “Jeg tror egentligt ikke vi er så meget anderledes end amerikanerne. Vi har alle sammen et behov for at finde en eller anden syndebuk for vores egne smerteDen har vi i Danmark behændigt kastet over indvandrerne, hvor i USA de traditionelt har gjordt det med de sorte… Den amerikanske racisme definerer vi i regelen sociologisk…”

    Wohlers, P1: “Hvis et parti som Dansk Folkeparti virkelig bakker op om USAs politik, men på de indre linier syntes det er et Danmark for danskere det drejer sig om… Vores fremmedhad er meget voldsommere end det man møder i USA.”

    Jakob Holdt: “Jeg får tit emails fra amerikanske studenter der er placeret i danske gymnasier, og de er rystede over at møde den der racisme i danskerne… Jeg driller lidt med at sige til danskerne at jeg flygter til Ku Klux Klan for at komme væk fra den danske racisme… de tror altid jeg overdriver lidt… Der syntes jeg altså danskerne har overhalet Ku Klux Klan i racisme 100 pct.

    Flere gange fik man indtrykket af, at antipatien mod Dansk Folkeparti rakte udover det politiske.

    Carl Pedersen “Jeg havde lejlighed i en paneldiskussion til at spørge Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, som jo støtter USAs politik i det store og hele – og så sagde jeg til ham, når så Dansk Folkeparti er så pro-amerikansk, for at vende tilbage til det du begyndte med i udsendelsen, kunne man så ikke fra Dansk Folkeparti se en mere positiv holdning til indvandrerne, for det er jo det USA Dansk Folkeparti ser som et forbillede, der jo har det som en del af deres selvforståelse. Og så sagde Peter Skaarup, jamen Danmark har aldrig været, efter hans mening skulle aldrig blive, et indvandrerland og det er det der er forskellen mellem Danmark og USA. Man kunne godt som medlem af Dansk Folkeparti støtte USAs politik i krigen mod terror for eksempel, men samtidig mene at Danmark på ingen måde skulle være et land som USA. Og der syntes jeg med hensyn til dit spørgsmål om holdninger og sådan noget – Danmark er jo, det lyder banalt at sige, men Danmark er jo en del af et globaliseret samfund, Danmark kan ikke lukke sig af, Danmark bliver nødt til at erkende at indvandrere bliver en del af det danske samfund, om man kan lide det eller … det er vigtigt ikke at begå de fejl USA har begået i dens historie ved at udøve diskrimination… Jeg så gerne et holdningsskifte i Danmark, hvor , fremtid, hvor som Poul Nyrup Rasmussen udtrykte det for mange år siden, hvor Dansk Folkeparti ikke blev stueren og blev isoleret inden for det danske samfund. [Wohlers afbryder og tilføjer: “de har en kolossal indflydelse…”]… det er nærmest dem der bestemmer den politik der bliver udført, og som Jakob var inde på, et parti som kommer med de udtalelser som folk som Jesper Langballe kom med med hensyn til islam – altså nogle hadske udmeldinger omkring islam. En politiker som gjorde det i USA vil simpelthen blive frastødt af samfundsdebatten med det samme…”

    Dansk Folkeparti skulle ikke omvendes politisk, men stigmatiseres udenfor indflydelse – som Ku Klux Klan er blevet det i USA. (omvendt er KKK’erne ikke så racistiske som danskerne… gab) Når der så i Danmark engang i fremtiden var nået konsensus om en positiv holdning til indvandringen, så kunne vi nyde multikulturen i al sin herlighed – som de gør i Detroit:

    Jakob Holdt: “I Detroit har jeg gået rundt og studeret de store muslimske kvarterer, moskeer og kirker der slyngrer sig omkring hinanden, de har fælles parkeringsanlæg og indkørsler og så videre – en stor harmoni ik’… vi kan lære af USA hvordan de behandler indvandrerne på…”

    Her kunne jeg skrive lidt om den danske velfærdsstat kontra USAs manglende ditto, men det var vel egentligt P1-værtens opgave at bringe det på banen – nu hvor han tilsyneladende mente programmet mere skulle omhandle indvandring (Læs: Dansk Folkeparti) end det udsendelsen blev præsenteret som.

    Selvom Jakob Holdt og Carl Pedersen (og P1s Wohlert) stort set sagde det samme, så forsøgte sidstnævnte afslutningsvis at pakke det hele lidt ind med et strejf akademisk distance, hvorimod Holdt ufortrødent hele programmet igennem lød som en venstreradikal sirene der hylede en tone der blot irriterede.

    Det undrer mig meget at P1 vælger at lade to af landets mest inkarnerede USA-hadere debattere USA med hinanden. P1 må da have et behov for legitimitet, og når de i Sommersyn har to debattører hvorfor så ikke invitere Hans Hauge eller David Gress og sætte dem overfor Pedersen eller McGuire. Så er begge fløje repræsenteret – til gavn for debatten og den almindelige oplysning. Dragsdahl og Holdt har i mine øjne på forhånd diskvalificeret sig fra seriøs debat om noget som helst.

    Selv hvis debatten ikke havde været andet end pseudo-debat, så måtte man kunne forvente at ordstyreren – i dette tilfælde Christian Wohlert var sin opgave voksen, så debattørerne ikke forfalder til slogan-retorik og tom propaganda. Wohlert eftersnakkede to der var enige, og lod uanfægtet debatten omhandle Dansk Folkeparti, hvis holdning til indvandring blev karikeret til uigenkendelighed – og baggrund for samme helt blev skjult bag racisme-beskyldninger og associationer til Ku Klux Klan. P1-redaktørerne kan måske nok kalde det public service, men så lyver de for sig selv.

    

    25. juli 2005

    Ole Wæver i kamp mod sekularismen – hvorfor er vi i Vesten imod stening?

    Ole Wæver siger det næsten tydeligere end Mona Sheikh, men tonen er ligeså skinger. Den vestlige sekularisme er en ondsindet heksejagt på afvigende religioner… Et citat fra søndagens kronik i Berlingske Tidende, der ligesom understreger niveauet:

    Hvis en dansk imam forsvarer stening af kvinder i Nigeria, forklarer få, hvorfor stening er forkert. Flertallet siger: Det viser, hvor galt det går, hvis folk baserer deres argumenter på religion. Vi angriber formen i stedet for at argumentere for vores eget synspunkt. Imamen er åbenbart ikke inden for fornuftens grænse og har derfor ikke krav på et fornuftigt argument fra os. Han skal diskvalificeres i stedet… At gøre religion privat er enkelt set fra den sekularistiske side, men for mange troende er det både en amputering af religionen og et kunstigt krav om at tage politisk stilling uden inddragelse af væsentlige elementer. Den sekulære stat bryster sig af at behandle alle religioner lige (dårligt). Men systemet er alt andet end lige og neutralt i forholdet mellem de religiøse og de sekulære.”

    Oploadet Kl. 09:08 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper