4. februar 2020

Københavnsk sharia-råd: Bispevej-moské udsteder ‘legale islamiske domme’ om ‘ægteskab, skilsmisse’

‘Danmark har fået ny dialekt’, hævder sprogforsker Ditte Zachariassen i Kristeligt Dagblad, og fortæller at det særlige sprog i Århus V, ikke er en ‘etnolekt’, da de sproglige variationer mere er knyttet til ‘et bestemt geografisk område end til etnicitet’. I den forstand giver det ikke rigtig mening at tale om integration, for der er ingen majoritetskultur at integrere sig ind i.

Gografisk separatisme eller kulturel segregation går ud på et. En historie fra Berlingske – Københavner-moské agerer som islamisk domstol: Nu varsler minister opgør (kræver login).

“Toppolitikere har i flere år krævet et opgør med islamiske sharia-domstole. Nu viser det sig, at en moské i København udsteder ‘legale islamiske domme’ i eksempelvis skilsmissesager, ligesom to andre moskeer fungerer som sharia-råd. Imamernes indblanding i skilsmissesager udgør en af de ’store’ udfordringer for muslimske kvinder, siger imam. …

Samiras ægteskab var indgået uden om de danske myndigheder, og derfor var det så heller ikke muligt for myndighederne at annullere ægteskabet. Det kan kun en islamisk autoritet, men her blev der blandt andet henvist til, at også den mandlige del af det muslimske ægteskab skulle godkende skilsmissen. …

Fænomenet findes i Danmark, kan Berlingske nu fortælle. Ifølge en ekspert er der tale om såkaldte sharia-råd, hvor imamer eksempelvis kan vende tommelfingeren op eller ned i forhold til, om en kvinde kan blive skilt fra sin mand.

Således fremgår det af oversigten over anerkendte trossamfunds ‘centrale ritualer’, der er at finde på Kirkeministeriets hjemmeside, at Islamisk Center for de Europæiske Lande på Bispevej i København efter eget udsagn fungerer som en art sharia-domstol.

‘Derudover udsteder Centeret legale islamiske domme og besvarelser i alle sager vedrørende den islamiske tro, regler, ægteskab, skilsmisse, handlemåde, arv samt halal/haram spørgsmål, alt baseret på Al-Qur´an, Sunnah og muslimske lærdes enighed og analogislutninger,’ skriver trossamfundet blandt andet.

Det er første gang, at der sættes navn på et trossamfund, der beskriver sig selv som en ‘domstol’ i islamiske spørgsmål.”

(‘Islamisk Center for de Europæiske Lande’, Bispevej, København)

“Hvis man ønsker et land med sharia-domstole, er der masser af lande, man kan rejse til. Der er ingen, der tvinger den slags mennesker til at blive her.” (Mattias Tesfaye, Udlændinge- og integrationsminister)

Oploadet Kl. 11:09 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper