7. august 2020

Allerød: 81-årig hængt ud som voldelig racist, “Hun ville forbi mig. Hun forsøgte at mase sig forbi mig.”

‘Ung hjemmehjælper fik knytnæver i ansigtet, da hun besøgte ældre mand’, skrev TV2 Lorry i sidste måned, og berettede om en 21-årig hjemmehjælper der fik revet sit tørklæde af, og blev slået ‘gentagne gange med knyttet næve i ansigtet’ af en ældre mand. Episoden blev efterfølgende brugt som eksempel på racismen i Danmark,

Aktivisten Denise Rostgaard har været en tur i Allerød, og talt med den 81-årige pensionerede civilingeniør Jørgen, der giver en noget andet udlægning af hændelsen. En ukendt kvinde i ‘fuld muslimsk ornat’ står pludselig i hans hjem, og herfra udvikler det sig: “Hun ville forbi mig. Hun forsøgte at mase sig forbi mig.”

(81-årige Jørgen, pens. civilingeniør fra Allerød)

Oploadet Kl. 01:35 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Arkiveret under:


16. februar 2020

Albtertslund St.: 17-årige Marcus forsøgt skubbet ned på skinnerne, “… kendte dem ikke engang”

Som far til teenagedrenge er jeg ofte bekymret, og 17-årige Marcus fra Albertslund ligner min den store til forveksling. Det er slemt visse steder i provinsen, men er naturligvis en del værre i de islamiserede forstader til København. Eksempelvis i Albertslund, en gennemsnitlig fredag aften. En historie fra den virkelige verden.

Jeg blev i går slået ned på Albertslund station. Der var en større gruppering til stede, men der var ca 9 personer ud af denne, som var involveret. Det var dog kun 3 af dem, som nåede at få fysisk fat i mig og bankede mig. Da jeg forsøgte at undslippe, var der en fjerde der spændte ben for mig, så jeg faldt ned på jorden.
De forsøgte også flere gange at skubbe mig ned på skinnerne. Det sidste forsøg var da toget er ved at ankomme til perronen.

Mig og min søster var igår på Taastrup station og besluttede os for at tage ét stop til Albertslund station for at købe noget sodavand i 7/11 da der ikke ligger en i Taastrup. Så snart jeg stiger ud af toget siger min søster og en af hendes veninder at de tror de kender dem (Eller ihvertfald havde hørt noget om dem før) de stod for enden ved indgangen til perronen.

Jeg spørger så hvad de mener, og før jeg når at tænke mig om kommer der en dreng ca 15 år med sort kryllet hår, han stiller sig provokerende op af mig af ingen grund og før jeg når at sige noget får jeg en knytnæve lige i ansigtet så min overlæbe flækker

Jeg ved jeg ikke har mulighed for at beskytte mig selv eller min lillesøster da de er så mange, så jeg siger til min søster at vi er nødt til at gå med det samme. Så jeg går stille og roligt videre og begynder så til sidst at løbe da 2-3 af dem nu jagter mig, den ene får så ramt mig igen i hovedet denne gang på højre kæbe

Jeg løber så videre indtil jeg når enden af perronen hvor der kun er togskinner. Derfra ved jeg jeg er nødt til at gå tilbage og komme forbi dem, så de slår mig selvfølgelig igen og min søster er grædefærdig. Jeg falder så til sidst, og kan se han var tæt på at stampe mig i hovedet så ud af panik tager jeg en pose med 4 øl som jeg af panik slynger lige i hovedet på en af dem så de gik i stykker for at forsvare mig selv. 

Jeg rejser mig så hurtigt op og løber mod udgangen fra perronen hvor jeg bliver spændt ben for af nogen andre indvandrere der står indendørs lige udenfor 7/11, jeg løber så tilbage mod perronen og ud på skinnerne. (Og det skal lige siges at de heldigvis ikke rørte min søster eller hendes veninder) de havde fuld fokus på mig.

HOLD JER VÆK FRA ALBERTSLUND STATION OM AFTENEN! – De er syge i hovedet, og kendte dem ikke engang. Det forfærdelige af det hele er at de kun gjorde det fordi der skulle ske noget af ren kedsomhed. JEG KUNNE HAVE VÆRET DØD!

Det hele skete ca kl 22 fredag aften på Albertslund station, de var omkring 30 personer i alt, mens kun 9 af dem var endten indblandet eller med til at tæske mig. …”

(Marcus Alexander Aroli på Facebook, 15. februar 2020)

“Han vil ikke ud ad døren, og han siger, at han aldrig nogensinde skal på en station igen. Han er rimelig traumatiseret. … Marcus er noget af det mest høflige og velopdragne. Han kunne aldrig drømme om at tale grimt til folk, selvom de taler grimt til ham. … Jeg tror bare, de har udset sig ham som mål fra start. (Claudia Aroli, BT, 16. februar 2020)

Oploadet Kl. 12:28 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
Arkiveret under:


28. november 2019

Lars Villemoes (1953-2019): “De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. “

Journalist Lars Villemoes døde torsdag i sidste uge, og det må være en passende anledning til at bringe Bent Blüdnikows interview som Berlingske lod trykke i 2007 – Den forhadte budbringer.

“En forårsdag i maj 1994 passerede flere hundrede råbende autonome venstrefløjsaktivister gennem gaden neden for journalist Lars Villemoes’ lejlighed i København.

De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. Nogle af aktivisterne graffitimalede ‘Nazi Dø!’ på hans gadedør og forsøgte at sparke døren ind. Lars kiggede ud ad sit vindue og tænkte sit.

Han havde lige siden sin afdækning af Blekingegadebanden flere år tidligere været en hadefigur for den yderste venstrefløj og var blevet kaldt Mossad-agent og politistikker. Førende talsmænd fra venstrefløjen havde svinet ham til, og i en grundbog for studerende på journalisthøjskolen var han fremhævet som skrækeksempel på, hvad man ikke måtte som journalist. Ja selv journalisternes eget fagblad ‘Journalisten’ havde advaret imod ham og en kollegas afdækning af banden.

… Da banden blev afsløret i 1989, ramte det venstrefløjen som en tordenkile. Kommunismen var på vej til sammenbrud, og nu blev den voldelige del af den danske venstrefløj afsløret gennem arrestationen af Blekingegadebandens medlemmer.

Men der rådede en mærkværdig tavshed over venstrefløjen. Man kunne ikke tro, at en morderisk røverbande, der var født ud af den danske venstrefløj, havde plyndret banker, kidnappet en bankdirektør og myrdet en politimand. I dagene efter arrestationen rådede der forvirring ikke mindst på den gamle modstandsavis Information, der op gennem 1970erne var blevet venstrefløjens samlede talerør. Hvad skulle man gøre? Gå til biddet og skrive om banden eller fortie virkeligheden?

På Information sad rockanmelderen og journalisten Lars Villemoes, der havde bedre indsigt i bandens baggrund end de fleste. Han havde som gymnasieelev i årene 1970-74 været en del af det miljø omkring Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), der organiserede tøjindsamling til Afrika. Han var ikke blevet hvervet til gruppen, men havde godt kendskab til de aktivister, der senere skulle blive centrale medlemmer af Blekingegadebanden:

‘Jeg kendte flere medlemmer godt, og havde omgang med Holger Jensen, som var superaktivisten, der allerede på det tidspunkt havde tæt kontakt med PFLP. Men jeg tog opgøret med ham og gruppen, fordi jeg fornemmede, hvor det bar hen. Viljen til vold var allerede klart formuleret, og jeg tog derfor en beslutning om at distancere mig‘.

Mange år senere fandt Informations chefredaktion, som bestod af Lars Hede­­gaard og Peter Wivel, at han var den rigtige til at grave videre i sagen. …

Der var en inderlig modvilje mod afdækningen i store dele af redaktionen. En ret bred del af venstrefløjen havde efter manien i 60erne med Che Guevara fattet kærlighed til den ekstremt voldelige organisation PFLP, og i stedet for Che var det i 70erne plakater med flykapreren Leila Khaled, hvor hun kælede for en maskinpistol, der var kommet op på væggen i studereværelserne. Flirteriet og beundringen for voldsaktioner var fortsat udbredt i dele af den unge venstrefløj i slutningen af 80erne, og tanken om, at kriminalitet i stor stil på venstrefløjen gennem mange år nu blev afsløret, var så uvelkommen hos både unge og ældre, at vi fik mange og meget stærke reaktioner.

Oppositionen på redaktionen var mærkbar, og den blev styrket af, at det begyndte at vælte ind med læserbreve efter min første artikel, der hed ‘Fighterne og de nyttige idioter’. Fighterne var PFLP og Blekingegadebanden, og de nyttige idioter var hele den bredere kødrand af naive sympatisører, som PFLP nød godt af.’

Som sagt gik det ikke stille af. En autonom gruppe hængte plakater op i byen, hvor Lars Hedegaard og Lars Villemoes blev hængt ud som ‘politistikkere’. Læserbrevssiden fyldtes med rasende indlæg, og Lars Villemoes mødte personligt vreden og bitterheden ude i byen.

… Lars Villemoes mærkede lugten i bageriet og søgte over til Weekendavisen, hvor han i de følgende år skrev videre om retssagen mod Blekingegadebanden og om bandens fanskare i det autonome miljø i Købehavn. …

Mens bandens medlemmer og dens medløbere fik job og flotte karrierer blev Lars Villemoes længe udsat for hetz i journalistkredse og på venstrefløjen. Journalist Niels Rohleder, der havde ført an i hetzen mod Villemoes på Information, skrev en roman til en Gyldendal-konkurrence om den bedste ungdomsroman. Romanens grundtone var sympatisk over for ‘idealismen’ hos de venstreradikale, og en fiktiv person med let genkendelige træk fra Lars Villemoes blev beskrevet som usympatisk. Rohleder vandt 1. prisen.

Lars Villemoes siger i dag: ‘Man fik aldrig gjort op med voldsfilosofien på venstrefløjen, så voldsromantikken fortsatte. … Den dag i dag er det reelle opgør med brugen af vold og hærværk ikke taget på venstrefløjen, og det er en af årsagerne til, at f.eks. Ungdomshusets voldsudøvere og deres forældre ikke har forstået den afgrund, de står ved.’

Man giver ikke Cavlingpriser på efterbevilling, selvom Villemoes selvfølgelig burde have haft en. Men nu har han i det mindste fået æren tilbage med Peter Øvig Knudsens bog.”



21. april 2019

Politiken: ‘Junkmedier spreder frygt for indvandring’ – Farligt hvis det påvirker ‘danskernes holdning’

Angreb er det bedste forsvar, og i takt med at trykte medier taber terræn, forsøger de at fastholde læsere med mytedannelse om undergrundsmedier. Politiken tematiserer i disse dage såkaldte ‘junkmedier’, og udpeger ni medier. Fem relativt ukendte clickbaitende sider, Folkets.dk samt 24NYT, NewSpeek og Den Korte Avis.

Ord og begreber er taknemmelige, men der er lidt for smart at problematisere niche-medier udfra analytiske spørgsmål såsom: “Deklarerer mediet artikelgenrer korrekt, såsom nyheder, kronikker og holdningsstof?”; “Har journalisten selv talt med kilderne…”; “Er der balance i mediets omtale af sager og dagsordener?” Et undergrundsmedie med 1-2 ansatte målrettet de blinde vinkler i MSM, kan i sagens natur ikke sammenlignes med store konsoliderede dagblade, der får millioner i mediestøtte.

Fra Politiken – Junkmedier spreder frygt for indvandring og stjæler indhold.

“Efter gennemgang af knap 250 artikler stempler Politikens ekspertpanel ni medier som ‘junkmedier’, der manipulerer og spreder misinformation. Flere af de kritiserede medier afviser betegnelsen og vil ikke sammenlignes med klassisk journalistik. …

Ekspertpanelet stempler Den Korte Avis som et junkmedie efter gennemgang af 18 artikler.

Panelet kritiserer især Den Korte Avis for at producere ‘holdninger forklædt som journalistik’, som kan narre læserne. Et eksempel er artiklen ’12-årig dreng blev udsat for modbydeligt overfald fra to indvandrerdrenge – TV 2 bagatelliserer sagen’ fra 27. februar. Her skriver Den Korte Avis, at en dreng i Slagelse blev overfaldet af to drenge, som ‘efter alt at dømme havde indvandrerbaggrund’, og at ‘overfaldet var modbydeligt og virkede fuldkommen umotiveret’. Kilden til historien er politiets døgnrapport, hvor det fremgår, at gerningsmændene er ‘muligvis tyrkiske’ og ‘muligvis somaliske’, og at motivet er ukendt.

Historien er en ‘blanding af nyhedsstof, kommentar og spekulation’, siger Peter Bro fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. ‘I vores klassiske opfattelse af nyhedsmedier gengiver man alene det, man ved, ikke det, man tror’.”

“Det er reklame og propaganda forklædt som nyhedsjournalistik. Det kan være et demokratisk problem, hvis disse medier formår at påvirke danskernes holdning til bestemte politiske emner.(Lektor Jannie Møller Hartley, Politiken, 17. april 2019)

Oploadet Kl. 22:17 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


27. september 2018

Mere om de to terrormistænkte: En CPH Business-adjunkt og en Islam-kyndig ‘Kaldet til Islam’-islamist

Der er nedlagt navneforbud, men det skal ikke afholde mig fra at komme med uddybende oplysninger om de to terrormistænkte, der angiveligt har haft kontakt til Basil Hassan og Islamisk Stat med henblik på indkøb af droner.

Den ene er en 29-årig adjunkt på Copenhagen Business Academy, og hedder F.A. Mohammed. Kaldes desuden ‘Carlos Frost’.

(F.A. Mohammad, også kendt under aliaset ‘Carlos Frost’)

Den anden er en 29-årig cykelhandler fra Nørrebro, der tidligere været en del af ‘Kaldet til Islam’. Han har desuden været tilknyttet ‘Muslimsk Ungdom i Danmark’ (Læs: ‘Det Islamiske Trossamfund’) som underviser på et kursus der skulle give ‘kendskab til islams trosartikler’.

(C.I. Simsir, som et enigt folketing gav statsborgerskab for nogle år siden)

Oploadet Kl. 23:16 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


9. januar 2018

Forudsigelser for 2018: Opbrud, eller mere af det samme?

Et nyt år giver mulighed for at kigge både bagud og fremad: Vurdere året der er gået, samt gøre sig forhåbninger og forudsigelser om året der kommer.

2017 var et.. so-so år for dansk udlændingepolitik. På den negative side har Lars Løkke vist sig som aldeles uambitiøs på udlændingepolitikken. Han er måske god til at virke retorisk “tough”, men så længe han nægter at tage det afgørende opgør med konventionerne så er det varm luft og intet andet.

DF har desværre slået ind på samme bane. Partiet fortjener respekt og anerkendelse for at have vundet en symbolsk kamp tilbage i 00’erne, men så længe partiet ikke vil presse Løkke til at ændre kurs, så fortsætter indvandringen.

Der er desværre intet der tyder på at hverken Venstre eller DF vil foretage en markant kurs-ændring. Løkke er igang med at gentage talking points fra Fogh-tiden og selv ikke 208 udlændingestramninger eller trække-vejret-forbud i ghettoerne vil ændre den gradvise befolkningsudskiftning. Kun et total-opgør med konventionerne har dette potentiale.

På den positive side, er der en potentiel game-changer samt en mentalitets-ændring undervejs i dansk politik.

Den potentielle game-changer hedder Nye Borgerlige. For første gang har Danmark et reelt alternativ til DFs midtersøgende kurs. Nye Borgerlige med Pernille Vermund i spidsen har en reel chance for at komme i Folketinget, og selv med kun 2-3% opbakning kan de presse Løkke, hvis de vil. Om de virkelig vil er selvfølgelig et helt andet spørgsmål. Et af NB’s ultimative krav er at asylbehandlingen i Danmark stoppes og at alle kriminelle udvises. Sådanne tiltag er selvfølgelig ikke nok til at stoppe befolkningsudskiftningen – kun et stop for familiesammenførsler og abejdskraftindvandring kan sikre dette – begge punkter som Nye Borgerlige officielt ikke støtter. Partiets eksisterende forslag er dog et markant skridt i den rigtige retning.

Tiden vil vise om partiet for det første kommer ind, og om det får deres politik gennemført. Løkke vil nok kæmpe med næb og kløer imod partiets linje, eftersom dets krav konflikter med hans pro-Merkel, pro-EU linje. Formentlig vil Pernille derfor blive nødt til at vælte Løkke hvis hun virkelig vil have sin kernepolitik igennem. Spørgsmålet er om hun vil gennemføre et så modigt træk igennem når tiden kommer eller om hun springer fra, ligesom Anders Samuelsen gjorde. Set herfra ser den ud til at være fifty-fifty, og jeg kan ikke vurdere hvilken part der blinker først. Løkke er måske politisk uambitiøs, men han er en erfaren og tough politisk spiller som har udmanøvreret både DF og LA ved simpelthen ikke at give sig. Tiden vil derfor vise om NB bliver begyndelsen til et reelt paradigmeskifte eller om partiet bliver et DF-light.

Under alle omstændigheder har 2017 een gang for alle cementeret at indvandrings-begejstringen næsten er død i det officielle Danmark. Der findes meget få multi-kulti-elskende intellektuelle tilbage. Stort set alle partier ønsker færre “flygtninge”, og støtter stramninger for familiesammenføringer. Dernæst er det blevet mainstream både at være nationalkonservativ samt at plædere for en stram udlændingepolitik. Der er simpelthen ingen “stigma” tilbage ved en sådan en linje. – Næsten tværtimod, fristes man til at sige, for indvandrings-fortalerne er i højere grad dem der må se deres platform udfordret og angrebet offentligt. Sidst, og måske vigtigst af alt, virker det til at der findes en uudtalt forståelse for at selve projektet “indvandring” grundlæggende var en fejltagelse. I folkedybet og dybt ind i elitens rækker findes der i stigende grad en implicit forståelse af at indvandringen var noget som vi danskere aldrig ville gentage hvis vi kunne gå tilbage til 1983 og gøre fortiden om.

Det sidste er måske det vigtigste, fordi det rører ved selve forudsætningerne for indvandringsparadigmet: Indvandringen var aldrig det rigtige – aldrig “det gode” for vores land, os selv, vores børn, naboer, venner eller landsmænd. Indvandringen har aldrig rigtig været “forsvarbar” – og selvom det endnu ikke officielt anerkendes, fornemmer de fleste det intuitivt. Idag er det måske (nogenlunde) kontroversielt at sige – om fem år er det mainstream.

Kampen er derfor vundet på det intellektuelle, moralske og debat-mæssige plan. Nu mangler vi bare at lovgivningen og politikken følger trop, så landet kan reddes for vores børn og børnebørn.

Det tegner derfor til et interessant 2018, omend tingene og forandringshastigheden kunne være bedre.

Oploadet Kl. 19:25 af Realisten — Direkte link54 kommentarer
Arkiveret under:


24. november 2017

Politiet opgiver sigtelsen mod Legolas Szathmari

Valgkampen for Stram Kurs var en blandet fornøjelse, og jeg var endda kun med på Nørrebro nogle få gange. En af dem var torsdag d. 26. oktober på Nørrebros Runddel. Planen var at dele valg-pjecer ud, men som så mange andre gange blev det forsøgt obstrueret af de autonome og nogle af de lokale etnikere.

På vejen derhen – lige ved Guldberg Skole – blev vi ganske få mennesker genkendt af nogle sorthårede charmetrolde, som kastede flasker efter os, og da vi nåede frem til runddelen blev vi omringet af autonome, der forsøgte at intimidere os til at forlade området. Her stod vi så og “snakkede” med de unge bøller cirka ti minutter før politiet fik taget sig sammen til at møde op (som det ellers var aftalt fra start).

Chikanerierne fortsatte på trods af det ret store opbud af politi, og det førte til 5 anholdelser. En af de anholdte var Legolas Szathmari, som angreb Rasmus Paludan i et delvist ubemærket øjeblik, muligvis for at få ham til at tabe pjecerne.

Det autonome bøllefrø er indtil videre mest kendt for sit magtarrogante forhold til folkeskolen. Fra en 2 år gammel artikel i Ekstrabladet – Elever vil besætte skole: Lærerne skal skride:

– Vi vil vise at eleverne også kan få magt. Derfor vil vi fortælle lærerne, at skolen er besat, og at de skal forlade skolen. Hvis de ikke gør det, vil vi lukke dem ind på deres lærerværelse. Vi vil være på skolen, indtil politiet eventuelt kommer og smider os væk, siger han til Ekstra Bladet.

Legolas Szathmari vil ikke afsløre, hvilken skole i København der bliver besat, men fortæller, at det bliver offentliggjort, når tiden nærmer sig.

Den demokratiske vej var åbenbart ikke lige sagen, fra Folkeskolen.dk – Elever besætter skole i protest mod lange dage:

Han oplever, han ikke kan få indflydelse gennem hverken elevrådet på skolen eller elevernes organisation Danske Skoleelever.

“Du finder ikke et dårligt ord om reformen på Danske Skoleelevers hjemmeside. De skal repræsentere alle elever, men det gør de slet ikke. Kun de positive stemmer. Da vi sidst arrangerede demonstration sagde de, at man skulle droppe det og i stedet tage til deres konference”.

En del af lærerne var med på de alternative metoder (se også kommentarsporet):

Først i morges blev det meldt ud i Facebookgruppen, at det var Guldberg Skole, der skulle besættes. Skolens personale var mødt ind allerede 7:30, da de dog havde på fornemmelsen, at det var dem, der var målet. Det var skolen, der låste dørene op for eleverne. Politiet var også mødt op på skolen, men det var der, ifølge souschef på Guldberg Skole, Dorte Weile, ikke brug for, da aktionen forløb fredeligt.

Søs Prehn er lærer på Guldberg Skolen, og hun synes, det er fint, at eleverne organiserer sig:

“Jeg synes det er fantastisk, at eleverne bruger deres demokratiske ret til at udtrykke sig”

.

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Poulsen — Direkte link14 kommentarer


25. oktober 2017

Balvig’ansk fokusflytteri på DR.dk: “Danske unge er generelt mere lovlydige end tidligere, men…”

Undersøgelsens baggrundsdata inkluderer også etnicitet (dansk eller indvandrer/efterkommer), men rapportens forfattere har ‘fravalgt’ variablen i rapportens ‘regressionsanalyse’ (s. 96). Den slags krumspring gør det nemmere for Flemming Balvig, at dyppe den brede pensel i rød maling, og kører rutinen om komplekse ’socioøkonomiske omstændigheder’. Det gør stadig ondt, at blive banket ned af indvandrere, selvom de bor i høje bygninger med arbejdsløse forældre, har været i kontakt med psykiatrien, og har gået i specialklasse.

Rapporten fortæller dog, at indvandrere og efterkommere er voldsomt overrepræsenterede blandt de mest kriminelle (udgør henholdsvis 9 og 24 procent), og uden at have en doktorgrad i kriminologi, så tør jeg godt konkludere, at den bedste præventive indsats er lukkede grænser.

Set på DR.dk – Hård kerne af unge begår omfattende kriminalitet.

Danske unge er generelt mere lovlydige end tidligere, men en særdeles hård kerne begår omfattende kriminalitet og er svær at få bugt med.

En ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor tager udgangspunkt i unge født i 1996 og viser, at én procent af årgangen mistænkes eller sigtes for ikke mindre end 44 procent af de straffelovsovertrædelser, hele årgangen begår i ungdomsårene. …

Rapporten viser også, at 40 procent af de unge fra den hårde kerne har gået på specialskole, ligesom 40 procent har været i kontakt med psykiatrien – og omkring halvdelen af både fædrene og mødrene til de unge ikke har et arbejde.

[…]

Ifølge kriminolog og professor emeritus Flemming Balvig er der tale om et markant fald i den alvorlige kriminalitet begået af de unge. …

– Den her rapport viser, at den hårde kriminalitet er stærkt forankret i de unges sociale situation. Mest markant er det, at vi har at gøre med unge, der hænger meget dårligt på skole- og uddannelsessystemet. De er vokset op under socioøkonomiske omstændigheder, der er meget atypiske og dårlige i forhold til resten af befolkningen, siger Flemming Balvig.

(Ungdomskriminalitet – De mest udsatte, Justitsministeriets Forskningskontor, 2017, s. 97; Regeringen.dk)



28. september 2016

Herning: Anklager kræver nybagt mor fængslet, for en kommentar på Facebook om moské-attentat

39-årige Ditte kommenterede sidste år historien om et brandattentat mod Islamisk Trossamfundpå Facebook, og har nu ved Retten i Herning fået seks dagbøder af 500 kroner. Anklager Linette Lysgaard anker dog dommen, da hun gik efter ’60 dages ubetinget fængsel’. Det er dumt at skrive “Jeg vil oz gerne give en liter benzin”, men det er altså ikke klogere at sende en nybagt mor i fængsel for noget hun skrev i vrede på Facebook. Fra TV2 Online – Får seks bøder for Facebook-kommentar: – Det dummeste jeg nogensinde har gjort.

“Det har nu kostet hende seks dagbøder af 500 kroner. … Anklageren i sagen, Linette Lysgaard, krævede kvinden idømt en bøde på 60 dages ubetinget fængsel, men retten nøjedes altså med en bødestraf.

Ifølge anklageren er der ikke en klar retspraksis i den type sager, og hendes indstilling til statsadvokaten er derfor, at sagen skal ankes til landsretten.”

(Dittes kommentar i ‘Nej Til Moskeer – Oprigtigt’, 2015)

Oploadet Kl. 11:33 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


2. august 2016

“Hvis man betragter sin nation som sit hjem, vil man gerne selv bestemme, hvem man inviterer ind…”

René Rasmussens oprindelige kommentar i Dagbladet Information kan anbefales. Her et år efter folketingsvalget har Olav Hergel interviewet museumsinspektøren til Politiken – ‘Der er nogle, der tager røven på os, og de griner oven i købet ad os’ (kræver login).

“‘Først pisser de på os, og bagefter siger de, vi lugter’, skrev han i et indlæg, som fra Informations hjemmeside bredte sig til de fleste af landets medier.

‘I kommentarerne fra København handlede det om, at vi var nogle dumme racister. Men man får ikke 28 procent af stemmerne på bare at være fremmedfjendsk’, siger René Rasmussen, der i indlægget oplistede syv årsager til, at det var gået, som det var. …

Torsdag 23. juni stemte 34 millioner englændere så, og da de vågnede om morgenen, var landet brækket midt over. 52 procent ville ud af EU. 48 procent ville blive. … En politisk klasse, der er ude af trit med store dele af befolkningen. Protestpartier, der samler de stemmer op, som de traditionelt regeringsbærende partier har ignoreret. Der er en elitær vision om et stadig mere integreret Europa, som et stigende antal vælgere bare ikke ønsker. De siger ikke ‘nej til fællesskabet’. De ønsker bare et andet fællesskab, nemlig det gammelkendte nationalstatslige fællesskab, som var rammen om den trygge tilværelse før globaliseringen. …

‘Politikerne siger jævnlig, at de ikke har været gode nok til at forklare fordelene ved EU; altså at folk ikke har fattet, hvad det drejer sig om. Men måske har folk netop forstået det. De ønsker det bare ikke. Hvis man betragter sin nation som sit hjem, vil man gerne selv bestemme, hvem man inviterer ind, og hvis man ikke synes, de opfører sig, som de burde, vil man gerne have ret til at smide dem ud. …’. Rigtig mange af de mennesker, René Rasmussen kender, stemmer på Dansk Folkeparti og er imod mere EU-integration. …

Set fra René Rasmussens sønderjyske udkigspost foregår der i øjeblikket to hovedstrømninger i Danmark. En national og en multikulturel strømning.

‘De multikulturelle søger det store menneskelige fællesskab, hvor det, vi er fælles om, er at være mennesker. Så betyder det mindre, hvad vi tror på, hvor vi kommer fra, og hvordan vi ser ud. Hvor var det dog dejligt at være i New York og få luft under vingerne, og hvor sker der i grunden lidt herhjemme i lille Danmark, siger de. At være verdensborger er et adelsmærke. Hernede er det omvendt. Vi betragter det danske og det nationale som noget værdifuldt. Hvor er det dejligt at være hjemme igen, siger vi, når vi kommer hjem til Sønderjylland’.

Er vi nødt til at blive mere homogene, for at landet ikke brækker mere over?

‘Det tror jeg. Vi er nødt til at have noget at være fælles om. Sproget, ytringsfrihed, kvinders rettigheder for eksempel. Man kan leve med det fremmede som noget eksotisk, så længe der ikke er for mange. Hvis man når en kritisk masse, kan man komme i den situation, at den hensyntagen, man bliver afkrævet i forhold til dem, der ikke var her oprindelig, påvirker din egen måde at leve på. Og så kan det blive farligt. Man kan lave fis med, at man ikke tager skade af at give afkald på frikadellen i børnehaven, og hvad sker der egentlig ved at lade piger bade alene. Men det føles som en glidebane, hvor samfundet centimeter for centimeter bevæger sig i en retning, man ikke ønsker’.

Oploadet Kl. 02:26 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper