31. juli 2015

Die Linke-politiker: “Jedes Jahr sterben mehr Deutsche, als geboren werden. Das liegt zum Glück…”

Før Muren faldt var Gregor Gysi aktiv i Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED), noget der faldt naturligt, da han kom fra en kommunistisk funktionærfamilie, med en far der var kulturminister i Deutsche Demokratische Republik (DDR) og havde sæde i ‘Kulturkommission des Politbüros’. Da SED blev opløst blev Gregor Gysi leder af efterfølgeren PDS, fortsatte sin politiske karriere, og sidder den dag i dag i Bundesdagen som gruppeformand for venstreradikale Die Linke. At han under Den Kolde Krig var meddeler for partistatens Ministerium für Staatssicherheit (STASI), har ikke haft negativ indflydelse på karrieren.

Således indkaldte han til demonstration for mangfoldighed i Neuruppin, tidligere på sommeren. Samme uge ryddede de danske medier forsiden, fordi det kom frem at et Gyldent Daggry-medlem skulle deltage i et debat-arrangement under Folkemødet. Han gik i 2012 til valg på at illegale indvandrere skulle smides ud af Grækenland, og var således ifølge ‘eksperter’, en ultranationalist, der befandt sig på grænsen til fascisme.

“Ich rufe Sie auf, an der Demonstration ‘Schöner Leben ohne Nazis. Vielfalt ist unsere Zukunft’ am 6. Juni um 10 Uhr in Neuruppin teilzunehmen. Wir müssen uns gegen die Nazis stellen. … Jedes Jahr sterben mehr Deutsche, als geboren werden. Das liegt zum Glück daran, dass die Nazis sich auch nicht besonders vervielfältigen. Und schon deshalb sind wir auf Zuwanderer aus anderen Ländern angewiesen.” (Gregor Gysi på Facebook, 11. maj 2015)

(Die Linke-politiker Gregor Gysi i reklame for ‘Vietfalt’-demo, Youtube, 11. maj 2015; via)

“… der er mange fællespunkter mellem den politik jeg står for, og som Die Linke arbejder for.” (Johanne Schmidt-Nielsen om Enhedslistens søsterparti Die Linke på TV Syd, 20. september 2013)



26. juli 2015

Adam Wagner i ny bog: “Nationalfølelse var en kendsgerning for Middelalderens mennesker.”

Gerhardt Eriksen anmelder Adam Wagners seneste bog i Jyllands-Posten – Dansk i tusind år (kræver login).

“Nationalfølelsen? Den opstod i slutningen af 1700-tallet i følgeskab med Napoleonskrigene – det ved da enhver. Og i et udbredt standardværk som ‘Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie’ skal man da også helt frem til bind 11, før nationale rørelser på disse breddegrader introduceres. Det samme er tilfældet i andre, nyere historiske værker.

Midt i denne enighed dukker denne bog op, der fremsætter afvigende synspunkter, som efter en dels opfattelse hvilede sig i et støvet arkiv. Historikeren Adam Wagner tillader sig nemlig at hævde, at den nævnte opfattelse af nationalisme – eller nationalfølelse – skam allerede eksisterede i vort land længe før.

Det gør han med selve Saxo og andre historieskrivere fra Middelalderen ved hånden… Ud over at historieskriver Saxo hermed på sin bogs allerførste side får hyldet sin arbejdsgiver, ærkebispen (og politikeren) Absalon, kan man tillige i de citerede ord let komme til at tænke på den sprogbrug, en langt senere dansk statsminister, den nyligt så omtalte D. G. Monrad og hans nationalliberale fæller, brugte ved diverse lejligheder.

Sådan talte man i 1800-tallet under indflydelse af Treårskrigen 1848-1850, men altså også i 1200-tallet, fremhæver mag. art. Adam Wagner, der som afslutning på sin eksamen skrev en afhandling, som hermed bringes ud til offentligheden.

Og danskerne er netop hovedpersoner her, ledet af den daværende læsende overklasse. Saxo siger ‘vi’ om sine landsmænd, når ‘Dani’ slås mod vender og saksere, og gennem hele hans værk går et dansk nationalt fællesskab som en rød tråd med hyppig brug af ord som ‘natio’ og ‘patria’

… En næsten nutidig kollega som den engelske marxist Eric Hobsbawn – og andre efter ham – har hævdet, at det nationale er et moderne fænomen, og han antog uden at undersøge sagen nærmere, at det slet ikke var muligt at tænke nationalt før moderne tid.

Men er Saxos danskhed da bare en konstruktion? spørger Adam Wagner og svarer selv: ‘Jamen den danske nationalfølelse var den almindelige opfattelse, og hans syn deles af flere samtidige historikere.’ Nationalfølelse var en kendsgerning for Middelalderens mennesker.

(Adam Wagners historiske blog: Fra dunkle væld)

Oploadet Kl. 00:37 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


23. juli 2015

Alfa Romeos logo: Et Korsfarer-flag og en muslim-spisende slange, “all about the.. defeat of the infidels”

For nogle år siden lagde en tyrkisk advokat sag an mod fodboldklubben Inter Milan, der lejlighedsvis erstattede sit normale logo med et rødt kors på hvid baggrund, det såkaldte Milan-flag, kendt fra Korstogene. Samme flag er i øvrigt en del af AC Milans officielle logo. Herunder det officielle logo for Alfa Romeo…

“…. the owners of Alfa Romeo… wanted a logo that was associated with the city of Milan, so they used symbols that Milan had used since the Crusades. The red cross is typical Christian symbol of medieval heraldry and used extensively throughout the crusades. …

The man in the serpents mouth is a bit more controversial. It’s a symbol called a biscione, and the man in the image is alternatively described as a child (the modern interpretation) or a Saracen or Moor (aka: a Muslim). So the whole serpent motif is all about the Christians Crusaders’ defeat of the infidels.” (Adsavvy.org)

(Alfa Romeo logo med korsfarer-flag og muslim-spisende slange)

Oploadet Kl. 06:28 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


22. juli 2015

Torben Mark Pedersen: “Hvorfor ansættes David Trads som blogger på en borgerlig avis…”

David Trads’ journalistiske karriere er et levende bevis for den politiske ubalance der hersker på redaktionsgangene. Torben Mark Pedersen på 180 grader – David Trads’ #2015humanisme og hyldest til en stalinistisk massemorder.

“Hvis en højreorienteret debattør havde hyldet en racistisk, homofobisk og fascistisk massemorder, var han – uanset vedkommendes politiske holdninger i øvrigt – blevet udskammet af det gode selskab. Han ville være blevet kaldt for højreekstremist og det, der er værre, og intet større medie ville have ansat vedkommende som blogger, ligesom det er helt utænkeligt, at vedkommende ville blive brugt som fast debattør på DR og TV2 eller blive hyggeinterviewet om sit syn på sin egen rolle som debattør i en landsdækkende avis.

Men er der tale om en venstreorienteret debattør, der hylder en racistisk, homofobisk og stalinistisk massemorder, så forholder det sig ganske anderledes. Det fører ikke til offentlig udskamning, og det fører ikke til, at vedkommende helt rutinemæssigt omtales som venstreekstremist af DR-journalister. Og det udelukker ikke vedkommende fra ‘det gode selskab’ med blog på Jyllandsposten og næsten fast sæde i DR’s og TV2’s debatprogrammer.

Det er David Trads, jeg taler om, som Berlingske bragte et interview med den 17. juli, der var illustreret med et billede af en hyggelæsende David Trads på sit kontor, hvor der stod et billede af Ernesto ‘Che’ Guevara, som David Trads også for nylig på Facebook kaldte for en af ‘mine store helte’.

Berlingske vil måske forsvare sit interview med, at det indgår i en serie af portrætinterviews og ikke kritiske interviews om de interviewedes holdninger. Fint nok, men pointen er, at ingen tilsvarende højreekstremist nogensinde ville være blevet tilbudt en fast blog på JP eller være fast inventar i debatprogrammer på DR og TV2, så vedkommende havde aldrig nogensinde opnået en status som en fremtrædende debattør, der bliver inviteret til et ukritisk sommerhyggeinterview i Berlingske om, hvordan vedkommende ser på sin egen rolle som meningsdanner uden at blive konfronteret med kritiske spørgsmål om misforholdet mellem vedkommendes egen selverklærede humanisme (med hashtagget #2015humanisme) og vedkommendes hyldest til en racistisk, homofobisk og stalinistisk massemorder. …

Hvorfor ansættes David Trads som blogger på en borgerlig avis i stedet for at blive stillet til regnskab for sine handlinger og holdninger, herunder hans hyldest til en stalinistisk massemorder? En sådan mand burde fordømmes med sprogets hårdeste gloser for hans moralske og politiske svigt, men så længe det borgerlige Danmark heller ikke har andet end et skuldertræk til overs for dem, der gik fjendens ærinde under den kolde krig, for det faktum, at landets fjerdestørste parti er et revolutionært kommunistisk parti, så er det borgerlige Danmark langt hen af vejen selv ude om, at vi taber værdikampen.”

(Berlingske, 17. juli 2015: ‘Man skal være hårdkogt, selvglad og ekshibitionistisk’)

“Ovenstående klumme blev sendt til Berlingske som en ‘kommentar’. Berlingske afviste at bringe den.” (Torben Mark Pedersen)



17. juli 2015

“Hun skriver lidt foragteligt… men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.”

Spiddende læserbrev af Jens Christian Holland i Weekendavisen.

De smukkeste mennesker (ikke online).

Nogle af journalisterne på Weekendavisen har lidt mere hjerne & hjerte end deres kolleger på Politiken og Information, tak for det. Som nu Leny Malacinski, der i sidste uge i artiklen ‘Intet land skal dø frivilligt’ som en anden natsværmer banker panden mod lyset, her ved bredden af dejlige Mossø. Hun skriver lidt foragteligt om de personer, hun møder, men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.

Nogle af ordene står knivskarpt, især fra englænderen Paul Weston med den sprøde, hvide skjorte: ‘Intet land skal dø frivilligt.’ Skal man grine eller græde? Synes Leny Malacinski, det var smukt at se indianerne blive slagtet i eget land? Synes Leny, det var smukt at se det polske folk blive tyranniseret af nazityskere, senere af kommunister fra Sovjet? Synes Leny, det er smukt at se kinesere udradere tibetanske landsbyer og bygge kinesisk beton i stedet? Nej, selvfølgelig gør Leny ikke det, men Danmark og danskerne, øhhh, det er jo også en helt anden sag.

Behøver danskerne at have en klat jord på denne jordklode, hvor der tales dansk, så alle forstår? Det er nu ti år siden, jeg første gang skrev/sang om det nye verdensbillede. Nu prøver jeg igen, for selvfølgelig skal socialister ikke have definitionsretten på etik, det siger sig selv. Det gamle politiske verdensbillede, det med venstre-og højrefløj, venstre-og højrerabiate, er en socialistisk opfindelse. For at legitimere sig selv. Hvor den allerstørste løgn var nationalsocialister placeret sammen med de smukke partier til højre. Ud fra ideen om, at jo længere væk fra kommunisterne, du kom, des nærmere kom du ondskaben/nazi. Nationalsocialister burde selvfølgelig ligge klos op ad de internationale socialister til venstre. Både national og internationale socialister har samme holdning til jøder, Israel, USA, demokrati og 1000 andre ting.

Breivik, Hitler & Baader-Meinhof-gruppen skal selvfølgelig placeres sammen med dem, de ligner; fundamentalisterne, egoisterne, folk som vil bruge magt for at få deres vilje. Hvis vi en stund bevarer udtrykket venstrefløj om fundamentalister, så er deres politiske modsætning det etiske, humanistiske, pluralistiske, smukke menneske, der tager demokratiet alvorligt, tager sit eget ophav alvorligt. Et sådant menneske burde placeres i midten af en cirkel. De små egoister er tæt på, de store egoister svæver langt væk. Små egoister kunne være de partier, der ikke har problemer med at handle med Kommunist-Kina, ikke har problemer med demokratisk underskud i EU.

Når socialister hånligt taler om kø på midten, er det bare et tegn på, at deres politiske modstandere alle nærmer sig den smukkeste placering, alle nærmer sig det smukkeste menneske, som tænkes kan. Venstrefløjen ved godt, de er fundamentalister (egoister), ved godt, de drømmer om den totale magt over deres medmennesker. Men det lyder lidt vattet, hvis en socialist skulle kalde sin værste fjende for ‘din dumme demokrat, din dumme pluralist’. Nej, så er der meget mere saft og kraft i udtrykket: ‘Føj, du tilhører den rabiate og ekstreme højrefløj.’ Så når en socialist omtaler en person som højrerabiat, taler han i virkeligheden om det smukkeste menneske på Jorden.

Så kære Leny Malacinski, håber du og læserne forstår pointen? Næste gang du besøger Mossø, kan du komme som sommerfugl og nyde solens varme stråler. På gensyn.



9. juli 2015

Nyrup (1999) om palæstinensiske cykelsmede, tyrkiske grønthandlere: “Vi har brug for de mennesker”

Eks-DKP/ML’eren Mathias Tesfaye forsøger i disse dage at rehabilitere Poul Nyrup Rasmussens berømte ‘stuerene bliver I aldrig’-bemærkning. Undskabens hotel citerer debatten fra folketingets arkiv, 7. oktober 1999. Det var ikke en bemærkning der blev udløst af ‘send hele familien hjem’-ideen, men et socialdemokratisk forsøg på at vinde vælgere tilbage ved henvisning til Dansk Folkepartis menneskesyn.

1999 er i politisk henseende en fjern fortid. En tid hvor den politiske elite stadig troede de kunne tvinge multikulturen ned over danskerne med henvisning til rigets behov for palæstinensiske cykelsmede, bosniske jordbæravlere og smilende tyrkiske grønthandlere. Tidligere i dag blev en 35-årig afghansk cykelsmed sigtet for hæleri af op imod 400 cykler. Han fik dansk pas af Nyrup-regeringens socialdemokratiske justitsminister i 2001.

Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokraterne: Så gjorde hr. Jørgen Estrup ligesom hr. Jacob Buksti nogle meget grundlæggende bemærkninger om, hvorfor vi er politikere og om regeringens menneskesyn, og det vil jeg gerne bruge som afsæt til bemærkninger til Dansk Folkeparti.

Hun kom til landet for godt 50 år siden, hun flygtede fra Ungarn, hvor kommunisterne hærgede, og hun fik et godt liv i Danmark. For vi havde sympati for hende, og vi forstod, hvorfor hun flygtede. Godt nok var hun katolik, og nogle mente, at når hun nu kom fra Ungarn, så var hun nok en slags sigøjner, men de 50 år gik egentlig meget godt, og på sine gamle dage kunne hun se tilbage på et liv med en dansk mand, der nu er død, en børneflok på 4 og 12 børnebørn. De fleste klarer sig godt, men der er én enkelt undtagelse. Dette ene barnebarn, apropos hr. Jann Sjursen, er narkoman. Og i sin daglige kamp for den daglige dosis sker det mere og mere, at han slår mennesker ned for at få penge. Det gør ondt at vide for den bedstemor, der kom fra Ungarn for 50 år siden, at hendes barnebarn er voldelig, kriminel og efterhånden opholder sig mere inden for end uden for fængslets mure.

Hun var heldig, den gamle, fine dame fra Ungarn. Hun kom til Danmark, før fru Pia Kjærsgaard holdt landsmøde i Odense, og sagde – jeg tillader mig at citere: ‘Dansk Folkeparti foreslår, at i tilfælde af, at en anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet, og ingen opdragelse er mulig, ja, så hjemsendes og repatrieres ikke alene den pågældende, men hele hans familie. Det er det eneste, de har respekt for.’ Der er mange anden- og tredjegenerationsindvandrere i Danmark i dag, og man kan i hvert fald sige om den gamle bedstemor fra Ungarn: Én trøst er, at hun da i det mindste ikke skal rejse hjem helt alene. …

For der ligger jo også i Dansk Folkepartis politiske tilgang til det her et forsøg på at bygge frygt og had op i den danske befolkning, hvilket er udansk, uacceptabelt og fremmedfjendsk. Sådan er udlændinge i Danmark ikke, og sådan er danskerne heller ikke. Og det går ikke alene ud over de stakkels mennesker, det går også ud over den palæstinenser, der er cykelsmed og god til det; det går ud over den bosnier, der er jordbærproducent og god til det; det går ud over den tyrkiske grønthandler, der selv ud over almindelig arbejdstid smiler til én, når man kommer og skal have friske grønsager. Vi har brug for de mennesker, og vi har brug for, at flere, der har et fremmedklingende navn som baggrund, kommer i arbejde i Danmark. Jeg synes, jeg må sige det sådan i dag. Jeg blev spurgt af fjernsynsfolkene udenfor, om jeg synes, stemningen i den her debat havde været hadsk. Det kommer an på, hvordan man ser på det. Når man diskuterer så principielle spørgsmål, som vi har diskuteret i dag: om menneskesynet, om, hvorvidt der skulle være forskel på, om man nu har aner fra et fremmed land eller man ikke har, selv om man er dansk statsborger, så kan jeg godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppefra. Og jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede, og derfor siger jeg til Dansk Folkeparti:

Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne! Jeg vil så runde af og komme tilbage til mit udgangspunkt. Den tale, jeg holdt i tirsdags ved afskeden med det 20. århundrede, handlede om vores værdier og vores livskraft i vores samfund. Den tale var baseret på pligter og rettigheder. Den tale var baseret på, at pligter og rettigheder omfatter os alle sammen, ikke alene dem, der er danske, for vi er danske alle sammen, men også dem, der har et fremmedklingende navn…

[…]

Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti: Ja, så slap katten ud af sækken. Det var statsministerens kat, og den var som forventet. Vi havde jo fra morgenstunden læst i Aktuelt, statsministerens partiavis, at den socialdemokratiske folketingsgruppe på et gruppemøde her inden åbningsdebatten havde diskuteret, hvordan man kunne imødegå Dansk Folkepartis vælgerfremgang. Og den måde, man ville imødegå den på, var ved, at man her under åbningsdebatten skulle tale om menneskesyn og skulle prøve at tage afstand fra et forslag, som vi har diskuteret på vores årsmøde. Og man må jo i sandhed sige, at åbningsdebatten også har været kendetegnet ved, at man har diskuteret det forslag, og det er vi såmænd slet ikke så kede af endda.

Om det så stopper vælgerflugten fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti, er jo en helt anden sag, men det kommer jo an på, om statsministerens rådgivere har set rigtigt i det spørgsmål. Vi vil i hvert fald vedblive med at bruge dannebrog, også selv om statsministeren synes, at det er usmageligt, og hvad der ellers er blevet sagt. Mage til gang manipulation fra statsministerens side, som vi var vidne til heroppefra for et øjeblik siden, skal man lede længe efter.

(W.Y., 35-årig afghansk cykelsmed, sigtet for hæleri af 400 cykler; TV2 Nyhederne, 9. juli 2015)



1. juli 2015

Lektor: Det har ‘et totalitært skær’ at kalde Danmark kristent, ‘mistænker’ DF for at have en finger med

Når nu det i forskermiljøer ses som antidemokratisk at gå ind for folkeafstemninger, så kan det selvfølgelig også være en anelse totalitært at tage Grundlovens §4 for pålydende: “… den evangelisklutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Fra DR Online – Regeringen pointerer: Danmark er et kristent land.

“Danmark er et kristent land. Sådan står der i den nye Venstre-regerings arbejdsprogram, det såkaldte regeringsgrundlag. Og at den sætning er at finde under afsnittet om folkekirken, er helt naturligt, mener den nye kultur- og kirkeminister Bertel Haarder.

… det at pointere folkekirkens særstatus over andre trossamfund med den sætning vækker kritik fra flere kanter.

Lone Ree Milkær, der er formand for Humanistisk Samfund, synes, det er en unødvendig pointering af skillelinjer. Som humanist og agnostiker, der ikke bekender sig til ‘transcendente magter’, som det kræves for at være et trossamfund, føler hun sig ekskluderet med den formulering.

… Også lektor og ph.d. Jeppe Bach Nikolajsen, der underviser på Menighedsfakultetet, finder formuleringen problematisk, fordi han ikke mener, den holder rent deskriptivt.

– Vi har over hundrede anerkendte trossamfund i Danmark; vi har jøder, muslimer, ateister og agnostikere. Også historisk har vi haft forfattere, forskere og politikere, der har været ateister, og som har betydet meget for dansk kulturarv. Hvis man vil bruge sætningen normativt eller som en værdipolitisk markering, så er det en anden sag. Men der er et totalitært og diskriminerende skær over det udtryk, som jeg finder problematisk, siger han.

Han undrer sig over, at Venstre med sin baggrund i grundtvigianismen ikke i højere grad har betonet trosfriheden og mistænker Dansk Folkeparti for at have haft en finger med i spillet.”

Oploadet Kl. 12:19 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


27. juni 2015

Trivia: Forrest på elefantordenen sidder en sortemaljeret ‘Morian’, beslægtet med maurer… en neger

Elefantordenen blev stiftet i 1500-tallet, længe før det nu lukkede Sommersyd Syd etablerede et ‘Afrikaland’, længe før Djurs Sommerlands ditto fik en tur i medierne for ‘Hottentot Karrussellen’ og ‘Kannibal Gryderne’.

(Udsnit af foto fra Kongehuset.dk)

“Forrest på elefanten sidder en sortemaljeret morian.” (Ordenshistorisk Selskab)

“En morian eller en mor er en ældre dansk betegnelse for en, oftest sort, afrikaner. Det er beslægtet med ordet maurer, der dog oftest betegner en afrikaner af arabisk eller berberisk oprindelse. Begge ord kommer via latin af græsk μαῦρος /maûros/, ‘sort’. Inden for heraldik bruges morian stadig om en neger som heraldisk figur.” (Wikipedia)

“Khoikhoi-folkene (også kendt som hottentotter) lever i det sydlige Afrika, er en er del af khoisan-gruppen og er i slægt med san-folkene. Hottentot er et navn af hollandsk oprindelse som blev taget i brug af Hollandsboere (eller afrikanere), og kommer fra en særegenhed ved sproget til folkeslaget, såkaldte klikkelyde. Derfor kaldte boerne dem for hottentotter.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 15:44 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


25. juni 2015

Adam Wagner om Saxo: “Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, må altså også være en nation.”

Kronik af bogaktuelle Adam Wagner i Kristeligt Dagblad – Danskheden er ældre, end vi tror. Længere uddrag kan læses hos Critique, men gør dig selv en tjeneste og køb på hos Munch & Lorenzen.

“‘Eftersom andre nationer plejer at bryste sig af deres store bedrifter og fryde sig ved mindet om deres forfædre, kunne den danske ærkebiskop Absalon, der altid selv glødede af iver efter at forherlige vores fædreland, ikke bære tanken om, at dette land skulle snydes for den form for berømmelse og eftermæle.’ Med disse ord indleder Saxo (her i Peter Zeebergs oversættelse) sit mægtige værk fra omtrent 1208 om danmarkshistorien. …

I 1983 udkom sociologen Benedict Andersons bog om nationalisme og nationalbevidsthed, hvis danske titel blev ‘Forestillede fællesskaber’. Værket fik i den akademiske verden stor indflydelse på opfattelsen af, hvordan og ikke mindst hvornår national identitet opstod historisk set.

Og den helt grundlæggende påstand i værket er, at nationalbevidsthed først opstod i slutningen af 1700-tallet. Det at en nation opfattes som et historisk fællesskab med fælles forfædre og som et fællesskab, der bygger på sprog og afstamning, og som indbefatter alle samfundslag, skulle altså være tanker, der slet ikke fandtes i tidligere tider. …

Selvom det ikke altid er sket i direkte polemik med Benedict Andersons værk, så har både danske og udenlandske middelalderhistorikere påvist, at der kan findes flere eksempler på nationalbevidsthed i middelalderen, både i Danmark og i andre europæiske lande.

Den britiske historiker Susan Reynolds har således behandlet fællesskaberne i Vesteuropa fra 900 til 1300, herunder forestillingerne om rigerne som nationale fælleskaber, og i Danmark har Anders Leegaard Knudsen påvist tilstedeværelsen af det, han kalder en dansk nationalisme omkring år 1300 – bare for at nævne nogle eksempler. …

Som et eksempel kunne man se på Saxo, ja, det ville faktisk være oplagt… Så lad os da se på Saxos indledningsord, og hvad der ellers kan udledes af hans forord. Der tales om ‘vores fædreland’ og ‘andre nationer’. Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, må altså også være en nation. En nation er tydeligvis kendetegnet ved at have sine egne forfædre; den ene nations forfædre er ikke den andens. Hver nation har altså en afgrænset skare af forfædre; og hver nation fryder sig ved mindet om egne fortidige bedrifter, og man kan gløde af ‘iver efter at forherlige’ fædrelandet, og forherligelsen består i berømmelse og eftermæle – forfædrenes eftermæle.

Nationen og fædrelandet er altså først og fremmest defineret ved forfædrene; der er en sammenhæng over tid, idet forfædrene og de, der levede på Saxos tid, alle er en del af samme nation med samme fædreland. Menneskeheden er således inddelt i disse nationer, der som historiske fællesskaber er afgrænset fra hverandre. Dette er en helt grundlæggende national opfattelse af mennesket og verden.

Saxos bevæggrund for at skrive afslører et nationalt konkurrenceforhold til de andre nationer, han nævnte: ‘For når vores naboer havde deres optegnelser om fortiden at glæde sig over, skulle man ikke kunne sige, at vores folks ry lå skjult.’ I det øjeblik man taler om naboer, erkender man også, at der en grænse mellem dem og én selv. Og naboerne er adskilt fra det folk, som helt tydeligt er danerne, idet Saxo omtaler landets indbyggere i gamle dage som ‘oldtidens danskere’. Grænsen mellem nationerne er altså varig og veldefineret.

Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, er i øvrigt Danmark. Det ses af, at det, der skal beskrives, er ‘de bedrifter der er blevet udført i Danmark’. Endvidere vil Saxo give ‘en beskrivelse af vores fædreland og dets beliggenhed’, hvorefter følger en beskrivelse af ‘Danmark’. Så den identifikation er også sikker.

Det er alene ved en gennemlæsning af Saxos forord tydeligt, at Saxo har opfattet sig som en del af et folk, at dette folk er danerne, og at danerne har et fædreland, som er Danmark. Dette folk og dette fædreland udgør et historisk fællesskab af levende og døde. Og dette folk og dette land er en nation, som er adskilt fra de andre nationer. Nationerne optræder således som adskilte enheder i historien, hvilket er en helt grundlæggende national måde at betragte verden på.

En grundig analyse af Saxos tekst, som jeg her har foregrebet og i øvrigt folder ud i bogen ‘Danskhed i middelalderen’, tyder så afgjort på, at Benedict Andersons tese om nationalbevidsthedens modernitet er fejlagtig…”

Oploadet Kl. 05:12 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


11. juni 2015

Støtteforening for historiker Bent Jensen offentliggør PET-dokumenter der omtaler Dragsdahl (1986)

Bent Jensen forsøger at gå videre med sagen efter nederlaget ved Højesteret til, og jeg kan kun opfordre til at gå ind på Bent Jensen-Foreningen og give et lille bidrag. Mange bække små. Fra Jyllands-Posten – Forening for Bent Jensen offentliggør PET-dokumenter.

“15 gulnede PET-dokumenter fra 1980’erne sparker på ny gang i sagen mellem koldkrigsforsker og historiker Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl.

Efter Bent Jensen i sidste uge blev dømt ved Højesteret for at komme med ærekrænkende udtalelser om Jørgen Dragsdahl, har Bent Jensen-Foreningen valgt at lægge både citater fra originale PET-dokumenter samt affotografering af dokumenterne ud på foreningens hjemmeside.

Dokumenterne blev brugt under det studie, der fik Bent Jensen til at konkludere, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent under Den Kolde Krig og som siden førte til en injuriesag. Offentliggørelsen af dokumenterne er sket uden tilladelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET)…”

(Collage: 1986-dokumenter påBent Jensen Foreningen; Foto uden for Højesteret, Facebook)

“I sagens bilag P9, byretsdommen s. 41-46 (notat vedr. JD/mødereferat fra møde 20/3 1986, dateret 25/3 1986), siges:

‘Set med KGB briller har D’s position – dels som person udstyret med en ofte særdeles skarp pen og dels som medlem af SNU – været ualmindelig nyttig. Det er ikke uden grund, at han på et tidspunkt i CENTERET blev betegnet som ‘nr. 1′ i Danmark, men hvor meget man reelt har fået ud af denne agent, kan der kun gisnes om.'”

Oploadet Kl. 13:33 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper