19. december 2014

Pia K: Da jeg rejste indvandringsdebatten i Folketinget udvandrede S, SF og De Radikale ‘demonstrativt’

DR2 bragte onsdag et interview med Pia Kjærsgaard. Herunder et citat fra Sådan blev jeg Pia Kjærsgaard (28 min).

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti: … jeg var jo faktisk i Folketinget, den første der rejste debatterne, der var også folk ude omkring, men i Folketinget var jeg den første. Det har selvfølgelig gjort, at det er det folk stadigvæk forbinder med mig. At jeg der i sidst-80’erne, hvor virkningerne begyndte at vise sig, at jeg så rejste folketingsdebatter. Og jeg må indrømme, at når jeg sidder og fortæller det i dag, så forstår jeg ikke at det er rigtigt, men det er virkeligt rigtigt, at politikere under de debatter fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, de udvandrede demonstrativt.



15. december 2014

Enhedslisten-MF’er Henning Hyllested: “Ho-Chi-Mihn.. var et fantastisk menneske, utrolig humanistisk”

Flere medier har den senere tid problematiseret Liberal Alliances forkærlighed for den skønlittære forfatter Ayn Rand, der sætter ord på borgerlige dyder, og udpeger socialismen som værende en destruktion kraft. Altinget.dk har interviewet Enhedslisten-MF’er Henning Hyllested, der ikke siger noget som trækker overskrifter.

“Hvorfor gik du ind i politik?

Politik har altid interesseret mig. Det var Vietnam-krigen og kampen mod medlemsskabet af EU, det daværende EF, der gjorde, at jeg gik ind i politik.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?

Ho-Chi-Mihn, lederen af det daværende Nordvietnam, var et fantastisk menneske, utrolig humanistisk og så det faktum, at han stod i spidsen for en nation, der formåede at give verdens mest magtfulde nation en ordentlig røvfuld og smide dem ud af landet. Han var en kæmpe inspiration for alle os revolutionære. Han mestrede alle niveauer af politik og var jo leder af en nation, der var i krig mod verdens største supermagt. Samtidig var han et kulturelt meget vidende menneske, der interesserede sig for digtning.

“Suddenly, the boy came out of the jungle and ran across the rice paddies toward the village. He was crying. His mother ran to him and swept him up in her arms. Both of his hands had been cut off, and there was a sign around his neck, a message to his father: if he or any one else in the village dared go to the polls during the upcoming elections, something worse would happen to the rest of his children.

The VC delivered a similar warning to the residents of a hamlet not far from Danang. All were herded before the home of their chief. While they and the chief’s pregnant wife and four children were forced to look on, the chief’s tongue was cut out. Then his genital organs were sliced off and sewn inside his bloody mouth. As he died, the VC went to work on his wife, slashing open her womb. Then, the nine-year-old son: a bamboo lance was rammed through one ear and out the other. Two more of the chief’s children were murdered the same way. The VC did not harm the five-year-old daughter — not physically: they simply left her crying, holding her dead mother’s hand.

General Walt tells of his arrival at a district headquarters the day after it had been overrun by VC and North Vietnamese army troops. Those South Vietnamese soldiers not killed in the battle had been tied up and shot through their mouths or the backs of their heads. Then their wives and children, including a number of two- and three-year-olds, had been brought into the street, disrobed, tortured and finally executed: their throats were cut; they were shot, beheaded, disemboweled. The mutilated bodies were draped on fences and hung with signs telling the rest of the community that if they continued to support the Saigon government and allied forces, they could look forward to the same fate. (om Ho-Chi-Mihns Vietcong; Paulbogdagnor.com)

Oploadet Kl. 14:25 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


11. december 2014

Om Bornedals ‘1864’: De Nationalliberale ville blot have dansk land, “… Danmark (kun) til Ejderen”

Godt læserbrev af højskolelærer Hans-Tyge Haarløv i Jyllands-Posten - Danmark kun til Ejderen – en kritik af Ole Bornedals ‘1864’ og DR.

“Der er blevet rejst megen berettiget kritik af Ole Bornedals ‘1864’: navnlig af den middelmådige dramaturgi og den misledende historiske fremstilling, blandt andet af D.G. Monrad.

Denne kritik er på sin plads, men det værste ved Ole Bornedals ‘1864’ er dog, at den postulerer, at den nationalliberale politik gik på et ‘stort Danmark’ – altså en ekspansiv og aggressiv nationalistisk politik, når det modsatte er tilfældet. Dermed spreder Bornedals ‘1864’ en løgnehistorie med DR’s ekstrabevilligede public servicepenge. …

De nationalliberales politik var jo netop den modsatte: Man ville afstå land. Man anerkendte, at hertugdømmerne Holsten og Lauenborg var tysk, jf. Orla Lehmanns centrale tale i 1842, og derfor ville man kun have, hvad der var ‘dansk’ land: Danmark (kun) til Ejderen. Det tysk-romerske kejserrige og siden det tyske forbund gik ikke længere end til Ejderen. Hinsides nord for Ejderen lå hertugdømmet Slesvig, et gammelt dansk len. De nationalliberale ville blot forsvare Danmarks ret til dette, da det var udfordret af en aggressiv tysk nationalisme i flere skikkelser:

I hertugdømmerne en tysk nationalisme, hvor den slesvig-holstenske bevægelse ønskede Tyskland til Kongeåen (mellem Kolding og Ribe), uagtet at der dermed ville komme et kæmpe dansksindet mindretal under tysk styre.

I Berlin repræsenteredes den aggressive tyske nationalisme af Bismarck, der ville have blod og jern: Bismarck ville samle Tyskland med krig og så stort på slesvig-holstenernes ønske om egen stat: De måtte blive prøjsere, hvad de da også blev. …

De søde multikulturelle mennesker dengang var helstatsmændene, som ønskede den store dansk-tyske helstat bevaret: Det passer naturligvis ikke i Bornedals dagsorden. Tiden var ikke til sindelagsgrænser: At det ikke lykkedes i London efter stormen på Dybbøl, kan man kun begræde. Der var altså rigeligt med dramatisk materiale i virkelighedens 1864 både på politisk niveau og på det almenmenneskelige plan.

(Nicolas Bro som D.G. Monrad i Ole Bornedals ‘1864’; Youtube)

>DR’s massemedier bruges på den måde til at sprede (halve og hele) løgne og selvhad i stedet for folkeoplysning. … Hvordan forventer Bornedal og DR, at man skal kunne integrere nogen som helst udlændinge i det danske samfund, når danskerne (og navnlig ‘eliten’) portrætteres som en nation af idioter? Ingen har da lyst til at blive en del af et samfund, som ikke har noget som helst at kæmpe for: Velkommen islamister – vi har lært af Bornedal, at det ikke kan svare sig at kæmpe.”

Oploadet Kl. 05:41 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


5. december 2014

Karen Blixen om somali-stammer (1937) : “.. følte og ræsonnerede.. anderledes end andre mennesker”

Bogbidder.dk har lagt en række citater online fra Karen Blixens Den afrikanske farm. Her om somaliere.

Somali-byen lå helt uden for selve Nairobi, vistnok fordi de muhamedanske somalier vil have deres kvinder i fred for omverdenen. I min tid var der i Nairobi en eller to skønne unge somali-kvinder, hvis navne hele byen kendte, som slog sig ned i basaren og trak Nairobis politi lystigt om ved næsen. Det var opvakte, pragtfulde piger, og storslåede, som somalier er det i alle forhold. Men de hæderlige somali-kvinder kom ikke i gaderne. Somali-byen lå udsat for alle vinde, den var bar, skyggeløs og støvet og må have mindet somalierne om deres hjemlands ørkener. Europæerne, der i lang tid eller i flere generationer bor på et og samme sted, har svært ved at vænne sig til den fuldkomne ligegyldighed for deres hjems nære omgivelser, som de nomadiske folkeslag viser. Somaliernes huse var uregelmæssigt strøet omkring på den bare jord og så ud, som om de var slået op med en pakke firetommersøm for at hænge sammen i en uge. Man blev derfor, når man kom ind i et af husene, overrasket ved at se det så velordnet og fint, duftende af arabisk røgelse, med smukke, gamle tæpper og vægtæpper, skåle og fade af messing og sølv, og sværd med elfenbensfæste og skønne klinger. Somali-kvinderne selv har en fin, værdig optræden og er gæstfri og lystige, de lo som et helt spil af klare sølvbjælder. Jeg var godt kendt i somali-byen gennem min somali-tjener Farah Aden, som var i min tjeneste i al den tid, jeg boede i Afrika, og jeg var i tidens løb gæst ved mange af deres fester. Et fornemt somali-bryllup er en pragtfuld, ærværdig festlighed. Jeg blev ført helt ind i brudekammeret, hvor væggene og brudesengen var smukt draperede med gamle falmede, fint glødende, vævede tøjer og broderier, den unge, mørkøjede brud var selv så stiv som en marskalstav af guld og sølv, tyk silke og rav.

Somalierne var kvæghandlere og handelsmænd og gjorde forretninger over hele landet. De holdt, til transport af deres varer, en mængde små grå æsler, der, når de ikke var ude på rejse, gik frit om imellem husene. Jeg har også set kameler i somali-byen, hovmodige, hærdede ørkenprodukter, der er hævet over alle jordiske kår, som kaktus, og som somalier.

Somalierne bragte ulykke over deres egne og andre folks hoveder gennem deres frygtelige indbyrdes stammefjendtligheder. På det område følte og ræsonnerede de anderledes end andre mennesker. Farah tilhørte den stamme, der hedder Habr Yunis, så det var den, som jeg selv plejede at tage parti for. Der var engang en stor alvorlig krig i somali-byen mellem de to stammer Dulba Hantis – ‘The mad mullah’s stamme – og Habr Chaolo, med riffelskud og ildspåsættelse og mange dræbte på hver side, indtil regeringen syntes den måtte blande sig i det. Farah havde på den tid en ung ven af sin egen stamme, der hed Sayid, og som plejede at komme og besøge ham på farmen. Det var en frejdig, klarøjet ung mand, så jeg blev bedrøvet ved af mine husfolk at høre den sørgelige historie, at han havde været på et tilfældigt besøg hos en familie af Habr Chaolostammen, da en vred Dulba Hantis i det samme var kommet forbi og på må og få havde fyret to skud gennem husets væg og skudt Sayids ben over. Jeg sagde til Farah, at hans vens uheld gjorde mig ondt. ‘Hvad? Sayid,’ råbte Farah forarget, ‘det var godt nok til Sayid. Hvorfor skulle han gå hen og drikke the i en Habr Chaolos hus?”

Oploadet Kl. 17:44 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


15. november 2014

“Holger Danske er en syvsover, men når han vågner, tager han fat – så bliver dag og dåd kæmperim…”

Jeg håber selvfølgelig Johan Christian Nord får ret, men deler ikke optimismen. På den lange bane risikerer det at blive helt ligegyldigt om ‘højrefløjen’ får en klar valgsejr eller ikke, og ethvert paradigmeskifte i forhold til det multikulturelle vil uværgeligt ske på trods af pæne borgerlige. I dagens udgave af Fyens Stiftstidende proklamerer en tidligere KU-formand eksempelvis, at det er udtryk for ‘slet skjult racisme’ og manglende demokrati-forståelse at kræve folkeafstemning om antallet af flygtninge. Tiden går sin gang, og ‘Holger Danske’-kyllingen er halalslagtet.

Michael Jalving har interviewet Johan Christian Nord til Jyllands-Posten – Holger Danske vågner snart.

“Studenterkredsen er navnet på en traditionsrig grundtvigsk foredragsforening… En håndfuld af dem har genoplivet Studenterkredsens tidsskrift, og i det første af to numre skriver den 26-årige Johan Christian Nord, som er ph.d.-studerende i tysk ved Aarhus Universitet og højskolelærer på Rønshoved Højskole, at der er håb for konservative sjæle. Det kræver vist en forklaring.

Jeg er overbevist om, at vi befinder os midt i en folkelig grødetid – i tiden før Holger Danskes opvågnen’, siger Johan Christian Nord og uddyber:

‘De kulturradikale standardmeninger er på kraftigt tilbagetog – det ser man bl.a. i forskellige meningsmålinger, hvor højrefløjen står til en klar valgsejr, og hvor særligt Dansk Folkeparti står til en markant fremgang. Men man oplever det også i mødet med mennesker; der er simpelthen ikke særlig mange mennesker tilbage, der restløst hylder den humanistiske indbildning om det grænseløse menneske. De få, der stadig gør, er ikke videre slagkraftige. Jeg oplever det særligt blandt mennesker på min egen alder – altså folk i tyverne…’

(Holger Danske-kylling fra Rose Poultry, certificeret halalslagtet; Tørning.dk)

Hvad er det, der sker?

‘Ungdommen er ved at vågne og dermed ved at indse, at den selvoptagne humanistiske græshoppe-generation før os har befundet sig i et lufttomt rum, hvor den i sin selvgodhed bildte sig ind, at alt ville gå godt, når blot alle skranker i menneskelivet blev nedbrudt. Denne generation valgte at skylle enhver forestilling om ånd, arv og orden ud i lokummet. Men ungdommen er nu ved at opdage, at det var en løgn og et overgreb. Det kan stilles meget basalt op: Enten vågner vi og forstår, at vi må værne folk og fædreland, eller også går vi under. Sådan er naturens hårde lov, og jeg har ingen grund til at antage, at vi ikke skulle fatte pointen inden afgrunden. Vores folk har bestået i 1.000 år – og har før været under hårdt pres. Holger Danske er en syvsover, men når han vågner, tager han fat – så bliver dag og dåd kæmperim, for nu at bruge et Grundtvig-udtryk.

Hvad er det for en natur, du hentyder til? Jeg troede, det var en kulturkamp …

‘Javist er det en kulturkamp – eller: For os viser det sig som en kulturkamp, men i et større perspektiv handler det om, hvad der sker, når man krænker tilværelsens egen lov, altså den fasthed i verden, man efter behag kunne kalde naturen eller skabelsesordenen. For sagen er, at et folk, der hengiver sig til drømmen om det grænseløse, eviggode menneske, ikke er i overensstemmelse med virkelighedens egen arkitektur. Mennesket bliver faktisk ikke godt og frit, når det løsrives fra alle bånd. Det bliver vildt, selvisk og destruktivt, det lærer historien og den daglige virkelighed os. Et samfund, der har hengivet sig til den slags indbildninger, vil derfor enten vågne op og indrette sig på virkelighedens præmisser eller synke ned i glemslen – og dets territorium vil blive overtaget af en mere livsduelig stamme. Derfor drejer det sig i sidste ende også om naturen. Jeg har tiltro til, at vi snart vil forstå det.'”



11. november 2014

Eks-kommunistens anti-kommunistiske anekdote – Enhedslistens Peter Heinen, DK’s sidste DDR-fan…

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kommenterede 25-årsdagen for Murens fald med en anekdote…

“Jeg tilhører en generation, som voksede op med Berlinmuren. Min far var på gaden i 1956, da der var oprør i Ungarn… Han tog familien til Berlin for at afskrække os fra nogensinde at blive kommunister. I dag er det 25 år siden, at Berlinmuren faldt. Tillykke til Tyskland. Og til resten af Europa. En mærkedag.”

Flotte ord, men sandheden er desværre, at Helle Thorning-Schmidt var ‘glødende kommunist’ da Muren faldt, og denne for østtyskerne så positive udvikling skete på trods af vor statsminister. Dokumentation her.

Murens fald afrettede statsministeren, og de fleste af nutidens kommunister leder stadig efter ‘den sande socialisme’. Der er dog undtagelser. En af de mere uforfærdede DDR-fan jeg kender er Peter Heinen fra Enhedslisten i Odsherred. Han ikke bare idealiserer den stalinistiske mønsterstat, men har her en generation efter stadig har samme forhold til ytringsfrihed: – den bør ikke gælde for politiske modstandere. Ved de sidste to kommunalvalg har han fået 11 og 39 personlige stemmer, noget færre end dem han foragter. Ekstremisterne…

(Enhedslistens Peter Heinen i DDR-trøje, roses af kendt ekstremismeforsker; Facebook, DR.dk)

Om Danmark…

“… Danmark, opfører sig temmelig pervers, og man kan forledes til at mene, at ‘demokrati’ ikke betyder en skid, magt og magtsfærer derimod ALT, mennesker INGENTING.” (17. marts 2014)

“Jeg forudser, at turisme til Danmark vil falde totalt i kælderen. Hvem gider det her land ?” (2. november 2014)

Om politiske modstandere…

“Manden bør sættes bag lås og slå…” (om Mogens Camre, 24. juli 2014)

“Sikken en forbandet hykler og forræder.” (Om Ole Sohn, 4. februar 2014)

Om folkelighed…

“ak ja, der var jo ‘folkeopstand’ i Ungarn. Historiens Ironi, se Ungarn idag.” (12. maj 2014)

“Hele fadæsen skyldes den forbandede racisme, nationalisme og uendelig frastødende dumhed, man har giver rum til at blive udbredt i dagens Danmark af et sammenrend, der fejlagtig kalder sig ‘dansk””folke’parti.” (28. august 2014)

Om Demokrati…

“Wahnsinn, democrazy á la BRD” (Tyskland post-1989, 7. november 2014)

“Demokrati ? Valgdeltagelse under 40%, flertalsvalgret i enkeltmandskredse, demokrati ? Cirkus ! Og hvorfor dækkes cirkusset 24/7 ? det er democrazy, en pervertering. Det mærkelige er, at denne democrazy i årtier har tjent som forebillede…” (USA, 5. november 2014)



8. november 2014

Judenrein Krystalnat: “Asyllovgivningen strammes.. en.. påmindelse om, at Krystalnatten kan ske igen”

Transformationen er fuldendt. Spørgsmålet er nu kun om Enhedslisten & Co. selv vil iscenesætte fysiske angreb mod et konkurrerende Krystalnat-arrangement der inkluderer jøder, eller om deres stakkels forfulgte minoriteter gør det helt automatisk. Vi lever i absurde tider. Fra Uwe Max Jensens Den Frie – Muslimer og den ekstreme venstrefløj har kapret Krystalnatten.

“Enhedslisten-København indkalder på Facebook til en markering af Krystalnatten under overskriften ‘Nej til diskrimination i alle dens former – aldrig mere krystalnat’. Det foregår søndag 9. november 2014 fra klokken 15.00 til 16.30 på Dronning Louises Bro, Nørrebrogade, København. Overskuddet fra arrangementets salg går til Gaza, og på arrangementets plakat er der ingen spor af jøder. Den mest markante person på plakaten er en muslimsk kvinde iført tørklæde.

Om arrangementet skriver Enhedslisten-København på Facebook:

‘Vi vil bo i en mangfoldig by. Den 9. november 1938 blev ca. 26.000 jøder fængslet – og det der var værre – i Tyskland som led i en nazistisk aktion, der blev kendt som Krystalnatten.

I år er 76-årsdagen for den nat, der markerede optrapningen af den systematiske forfølgelse og udryddelse af jøder, handicappede, seksuelle minoriteter og anderledes tænkende i Tyskland og de senere besatte områder. Det var kulminationen på årtiers – faktisk århundreders – propaganda og sanktioner rettet mod minoriteter i Europa.

I København ved vi, at etnisk motiverede sanktioner, arrestationer, visitationer og deportationer ikke kun hører til fortiden. I København ved vi, at racismen, sexisme og fobi mod transpersoner lever – mellem mennesker i hverdagen; i myndighedernes måde at møde borgere på; i statens måde at adskille borgere fra ikke-borgere. …

Asyllovgivningen strammes ubønhørligt, diskrimination på baggrund af seksuel orientering og køn eskaleres, og minoriteter og anderledes tænkendes rettigheder angribes og undermineres. Alt dette er en uhyggelig påmindelse om, at Krystalnatten kan ske igen. På 76-året går Københavns beboere på gaden for mangfoldighed i alle dens skønne former og farver.”



21. oktober 2014

Endnu mere Langeland: “Ja nu vil vi haabe, den tid er forbi, Vi spottende kaldtes ‘Det lille Tyrki'”

Endnu en regnvejsdag på Langeland, og hvis du vil se en bloggende jyde i kongeblå gummistøvler, så er det nu. Jeg hører en del radio, og med en bogaktuel Jesper Tynell (Irak-krigens begrundelse…) er P1 udelukket. Den første stund med Radio24syv inkluderede et interview med samme, og så var stilen ligesom lagt. Jeg blev blandt andet forulempet med et indslag om en russisk ‘Miss Hitler’-konkurrence, der blev afsluttet med en modstilling af ‘frihedssøgende’ og ‘højreekstremisme’. Eks-kommunisten Putin repræsenterede (i lighed med nationalsocialisme) højreorienterethed.

Herefter var der Reporterne, hvor et af dagens gennemgående emner var hvorvidt en kvindelig hjemmeplejer fra Frederikshavn skulle fyres på grund af en racistisk kommentar om muslimer på Facebook. Den ene vært fortalte sidst i programmet, at han stemte på Morten Messerschmidt til EP-valget, men selvom debatten ofte er mere nuanceret end den tilsvarende på P1, så er det venstrefløjens kampe der udkæmpes. Med eller uden en stemme på Dansk Folkeparti. Det mest borgerlige man kan gøre med sin radio er at slukke den.

(Admiral på nælde, Dovns klint)

Jeg har i nogle dage forsøgt at komme på skudhold af Sortkrage og Kvækerfinke, men det er småt med det ornitologiske og jeg har måtte supplere med et besøg hos ringmærkerne på Keldsnor fuglestation. Her er der de senere dage blevet ringmærket spændende arter såsom Pungmejse, Skægmejse og Ringdrossel. Da jeg var der så jeg Jernspurv, Blåmejse og Gærdesmutte. Ikke dårligt, men eneste nye art under opholdet har været en forbiflyvende (mørkbuget) Knortegås i Botofte.

(Gærdesmutte, Keldsnor)

(Mørkbuget knortegås, Botofte)

(Tårnfalk, Gulstav mose)

Kaffen købes på den sydgående landevejs ‘Nordenbro Kontantforretning’, der i al sin enkelthed både er iskiosk, bager og antikvitetshandel. Trods navnet tager de også betalingskort. I Rudkøbing har jeg blandt andet besøgt Tingstedet, en 1700-tals købmandsgård fyldt med antikviteter. Jeg købte en bog om Langelandsbanen, øens jernbane 1911-62, og hvis det ikke klarer op, så har jeg i det mindste lidt læsestof.

Fra beskrivelsen af den officielle indvielse en efterårsdag for lidt over hundrede år siden.

“Konsessionsudvalgets formand og nyslået Ridder af Dannebro, proprietær I. A. Hansen Tjørnebjerg Gård åbnede de officielle talers række med en tale for Kongen: “Det er en særlig festdag for os. Den er ganske vist ikke nået uden kamp, men vi håber, at banen vil bringe os, hvad vi venter af den Mange slutter sig til os i dag i dette ønske, men der er dog et særligt hjerte, som slutter sig til vore håb og ønsker, og det er Hans Majestæt Kongens. Vi håber, han må opleve mange fredens år. ‘Kongen leve’. Derefter spillede orkestret ‘Kong Christian’, og alle rejste sig ærbødigt. I aftenens forløb blev nedenstående sang, med stolthed i stemmerne, sunget af de mange feststemte deltagere.

Hos Digteren lued’ Begejstringens Ild
Den Gang han paa Langeland landet:
De skønneste Roser, de fedeste Sild …

Hvad nytter det, Rosen i verden blev sat,
Hvis ej den blev taget til eje
Når Grenen laa ensom i Havet forladt
Langt bort fra tiltraadte Veje
Ja nu vil vi haabe, den tid er forbi
Vi spottende kaldtes ‘Det lille Tyrki’

(Ulla Arndt Madsen, Langelandsbanen, 2011. S. 23)

(Nordenbro Kontantforretning, Nordenbro)

(Dannesbogaard, Herslev)

(Til salg-skilt ved Asylcenter Holmegaard, Bagenkop)

Oploadet Kl. 21:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


9. oktober 2014

Historiker om DR Dramas ‘1864’: “… synes i virkeligheden at handle mere om sårfeberen fra 2001″

Blå blok besluttede i 2010, at støtte projektet med en ‘særbevilling’ på 100.000.000 skattekroner. Som konservativ burde man selvfølgelig bifalde historiske dramaer, men erfaringerne er entydige – enhver krone til Danmarks Radio er en krone til kulturradikal historieskrivning. Fra Berlingske – Massiv historikerkritik af Bornedals storserie.

“Søndag aften blænder DR op for Ole Bornedals længe ventede storserie, ‘1864’, Danmarks hidtil dyreste TV-serie, der har krævet medvirken af tusindvis af statister og en særlig bevilling på 100 mio. kroner fra Folketinget til dets virkeliggørelse.

Serien er i otte afsnit, og en lang række af landets mest kendte skuespillere er trukket i 1800-tallets uniformer og medaljer, men endnu inden seriens første scener er kørt over skærmen, sender historikere fra hele landet en granatregn af kritik ned over seriens historiske snit. Særligt den indledende skildring af det danske politiske korridorspil forud for krigens udbrud generer historikerne, der har set de to første afsnit af serien.

Inspektør på Tøjhusmuseet og historiker med flere bøger om 1864 og ansvarlig for museets udstilling om 1864, Jens Ole Christensen, kalder beskrivelsen af historiens forløb for ‘utroværdig’.

‘Når DR har en public service-forpligtelse og har skudt 100 mio. kroner i serien for vore penge, så må vi forvente et rimeligt begavet stykke film, men dette gør os bare dummere på historien og ikke klogere,’ siger Jens Ole Christensen, der mener, at serien er et forsøg fra instruktørens side på at sige noget nutidigt om dansk krigsindsats.

‘Man kunne få det indtryk, at Bornedal ønsker at vise, at vanvittige mænd dengang som nu trækker Danmark ind i krige. Filmen synes i virkeligheden at handle mere om sårfeberen fra 2001 og ikke fra 1864, og om at danske politikere sammen med USA gik i krig i Irak. Dele af det danske kulturparnas hader og er stadig martret af den krigsindsats, og derfor skal 1864 misbruges til nutidig debat,’ siger Jens Ole-Christensen.

Arkivar og forskningsleder ved Syddansk Universitet Hans Schultz Hansen, mener, at Ole Bornedals grundlæggende indfaldsvinkel er problematisk. …

‘Seriens ensidige postulat er, at det er den overmodige danske nationalisme, der fører til konflikten,’ siger Hans Schultz Hansen.

[...]

DRs dramachef, Piv Bernth, der har udviklet ‘1864’ i tæt samarbejde med Ole Bornedal og Tom Buk-Swienty, forstår godt kritikken fra historikerne, men påpeger, at serien ikke primært er rettet til denne gruppe seere. …

‘Serien er ikke lavet for fagfolk alene. DR laver mange andre tiltag om begivenhederne i 1864, så derfor kommer serien ikke til at stå alene. Desuden tror jeg, at der kommer en følgevirkning af serien, nemlig at flere unge mennesker bliver nysgerrige på perioden og begivenhederne og måske opsøger viden på museer og så videre,’ siger Piv Bernth.”

Oploadet Kl. 17:02 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


6. oktober 2014

2001: Centrale borgerlige politikere dannede front med militant venstreradikal mod Dansk Folkeparti

I seneste Greens-måling for Børsen går Dansk Folkeparti frem til 22,1 procent, foran Socialdemokraterne, lige bag Venstre. Med de seneste uger udmeldinger fra Konservative og Liberal Alliance, havde kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen med vanlig tæft, inviteret Thulesen-Dahl, Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen til en rundbordsdebat under Venstres landsmøde. Måske har han lært af Anders Fogh Rasmussen, der indså han ikke kunne få flertal udenom indvandringskritikere…

(Greens Analysebureau, 2014 – Dansk Folkeparti Ungdom, 2001)

Lad os spole tiden tilbage til februar 2001, ni måneder før jordskredsvalget. Herunder lidt fra en fælles erklæring fra otte partiers ungdomsformænd rettet mod Dansk Folkeparti Ungdom, og mere eller mindre direkte mod Dansk Folkeparti som sådan. Ønsker du de fulde konsekvenser af et multietnisk samfund?, spurgte DFU, hvis bestyrelse senere blev dømt for racisme. Herunder Morten Messerschmidt, der tidligere på året slog alle rekorder: 465.758 personlige stemmer.

Blandt de otte ungdomsformænd er der flere nulliteter, men også to centrale skikkelser i det kommende borgerlige flertal. Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Amnizbøll (dav. Radikal Ungdom), og Venstres nuværende finansordfører Peter Christensen (tidl. Venstres Ungdom). Hvem dannede de så front med mod kritikerne af det multikulturelle samfund?

På listen ses Bertil Videt, der efter alt at dømme var aktiv i Antifascistisk Aktion, sideløbende med organisatorisk karriere i Rebel – Revolutionære Unge Socialister (og Enhedslistens Ungdomsnetværk). Han sad i Rebels pressegruppe, da Pia Kjærsgaard tre år tidligere blev overfaldet på Nørrebro “For os er en stor del at socialismen netop at folket rejser sig og sparker igen når de bliver trådt på. Og var det ikke det der skete på Nørrebro dengang?”, skrev andet medlem af samme pressegruppe efterfølgende. Kasseren deltog på gadeplan.

“Vi kan være uenige om hvilken udlændingepolitik, der skal føres i Danmark. Men at fremstille skræmmebilleder, der kan medføre unødigt frygt og hetz imod et stort mindretal er uacceptabelt. Sådan lyder det samstemmende fra otte ungdomspartier. Fællesudtalelsen har baggrund i dén annonce fra Dansk Folkepartis Ungdom som i denne uge har ført til politianmeldelse af de unge pianister. I annoncen påstår Dansk Folkepartis Ungdom, at et multietnisk samfund tilbyder os: Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og bandekriminalitet.

Dansk Folkepartis Ungdom udtrykker ikke alene nogle stærkt fordomsfulde synspunkter… I hæftet til ungdomsuddannelserne skriver Dansk Folkepartis Ungdom: Vi mener, at Danmark i øjeblikket står over for sine hidtil største udfordringer i bestræbelserne på at forblive en etnisk homogen suveræn nation, som vi har været i over tusind år.

Dette citat må, set i lyset af det meget omdiskuterede kampagnemateriale, som Dansk Folkepartis Ungdom fornyligt har lanceret, siges at være overmåde interessant. For dette er om noget en udtalelse, der afslører, hvad Dansk Folkepartis Ungdom egentlig kæmper for. Her kan man altså tale om, at Dansk Folkepartis Ungdom offentligt indrømmer, at deres mål er et racerent Danmark.

Det gør det ikke mindre interessant, at den føromtalte annonce er godkendt af moderpartiet; Dansk Folkeparti. Hvis det altid er tilfældet, må man gå ud fra, at også Dansk Folkeparti støtter op om disse holdninger.”

(Februar 2001: Otte ungdomsorganisationer mod DFU/DF: “… deres mål er et racerent Danmark”)

Apropos.

Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som medlemmer af en regering, jeg står i spidsen for. Nok har vi vist evnen til at arbejde sammen, men der er også nogle punkter, hvor vi er uenige. Eksempelvis EU-politikken.” (Lars Løkke Rasmussen, 10. august 2012)

Jeg synes, det er forkert at have den tilgang til verden, hvor man på forhånd siger, at nogen ikke må være med. For os er det afgørende, at vi kommer til at lede en ny regering.” (Lars Løkke Rasmussen, 5. oktober 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper