2. december 2021

Twitter-feminister: Undskyld – vi skrev ‘$14.92’ uden at nævne ‘colonization, conquest, and genocide’

I en islamisk gruppe forklarede trådstarter mig igår, at det var helt ‘tilfældigt’, at det lige netop var muslimer, som var mere kriminelle end gennemsnittet. En dansker i tråden henviste til Deadline, og pointerede at muslimer skam kun var ‘ca. 1%’ mere kriminelle end andre ikke-vestlige indvandrere. Pro-muslimerne er vilde på Facebook, men Twitter hvor de venstreradikale identitetskrigere er på hjemmebane, har lige et gear mere.

Her en undskyldning fra ‘Women’s March’. Dem med ‘Pussyhattene’.

“We apologize deeply for the email that was sent today. $14.92 was our average donation amount this week. It was an oversight on our part to not make the connection to a year of colonization, conquest, and genocide for Indigenous people, especially before Thanksgiving.” (Womens March)

(‘Women’s March’ på Twitter, 23. November 2021)

Oploadet Kl. 10:46 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


24. november 2021

Dina, 33 år: Kunstmuseers hvide vægge handler om ‘magt’, “… fodrer en white supremacy-tankegang”

Dina El Kaisy Friemuth var en af de sprøjtegale venstreradikale, der medvirkede i DR-serien ‘Oprør på Akademiet’. I øjeblikket udstiller hun på kunstmuseet Overgaden med udstillingen ‘No History At All’, der problematiserer det hun ser som ‘hvidt overherredømme’. Udstillingen er blandt andet støttet af ‘Statens Kunstfond’, og som skatteyder ville det være rart, hvis hun brokkede sig over danskernes racisme uden statsstøtte. På Art Hub Copenhagen omtales hun som ‘tysk kunstner’, og i så fald kunne den tysk-egyptiske kulturimperialist jo passende rejse hjem.

DR Online har talt med et styk vanvittigt kvindemenneske – Dina blæser til kamp mod ‘racistiske’ museer herhjemme: ‘Alt er hvidt. Selv deres vægge’.

“- Som brunt menneske føles det mærkeligt at gå ind på de her hvide institutioner, hvor alt er hvidt. Og jeg mener ikke bare, at de mennesker, der arbejder der, er hvide. Alt er hvidt. Selv deres vægge, siger Dina El Kaisy Friemuth.

For spørger man kunstneren, er det ikke et tilfældigt eller rent og skært æstetisk valg, at væggene har dén farve. Dina El Kaisy Friemuth mener, at det handler om at udvise magt.

– I dag ser du kun kridhvide vægge på vestlige museer. Selvom det er mega dyrt at holde en væg kridhvid, og du skal genmale hele museet, for at den bliver ved med at være helt hvid, er nærmest alle vestlige museer malet hvide, siger de.

… Alt sammen taler det ifølge kunstneren ind i en fortælling om den hvide hudfarve som den ypperste – en fortælling, Dina El Kaisy mener…”

(Arkivfoto: Racistisk væg)

“Selvfølgelig er det racistisk, at man har stjålet nogle ting og nu viser dem frem i montrer. Det er et udtryk for dominans, og det fodrer en white supremacy-tankegang.” (Dina El Kaisy Friemuth)

Oploadet Kl. 01:59 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


11. november 2021

Mohammed til Tesfaye: “Lille mørke ven, du burde af alle vide… Profeten gav jer menneskerettigheder”

I det spirende vækstlag af muslimske meningsdannere på sociale medier kan man blandt andet finde Mohammad Akbari, der meget sigende har Facebook-profilen ‘/MohammadDenmark’. Han har meldt sig ind i Lars Løkke Rasmussens Moderaterne, og man aner konturene af endnu et socialliberalt opgør mod dansksindede danskere. Vi husker Ny Alliance, og det ligner til forveksling: FraDe Radikale til Det Liberale Venstre og Moderaterne.

Her en episk opdatering henvendt til udlændingeminister Mattias Tesfaye (Facebook, 23. januar 2021).

“Kære Mattias Tesfaye, min afrikanske ven, nu skal jeg lige fortælle dig lidt om Mellemøsten. Så følg godt med. Jeg har flere gange læst det nonsens du skriver om Mellemøsten og muslimer. Lille mørke ven, du burde af alle vide hvordan vesten i flere århundreder har plyndret, stjålet og dræbt i imperialismens navn. Dine forfædre har været slaver. I blev solgt og købt af folk fra vesten. I blev misbrugt mens jeres mødre og søstre blev voldtaget sønder og sammen. I blev holdt som husdyr og trælle. Du er kommet af slaveri.

Da profeten Mohammad fik magten i Saudi Arabien afviklede han step by step slaveriet. Sorte slaver som dig fik rettigheder. Profeten gav jer menneskerettigheder. Profeten gav dine forfædre håb…

Så næste gang du plaprer løs om muslimer og Islam, så husk på hvem der gav jer de rettigheder, i har i dag. I havde stadig været slaver i USA og vesten, hvis ikke profeten afviklede slaveriet. Det var lidt om din fortid. Som slave.

Lad mig fortælle lidt videre om vesten. Vesten har i århundreder ført en imperialistisk politik, hvor det kun handlede om, at rave til sig. Dengang handlede det om miner, guld og diamanter. I dag handler det om olie, gas og naturressourcer. Hvordan tror du lande som Frankrig eller Italien, der intet selv har af ressourcer, pludselig er nogen af verdens rigeste lande.

… Fundamentet af vesten bygger på død og pinsler. Fundamentet for vestens rigdom kommer af andre menneskers død.

… du skal holde din mund og ikke snakke om at muslimer eller flygtninge fra Afrika nasser på samfundet. I har nasset på os fra Mellemøsten og Afrika i århundreder. …”

(Mohammad Akbari med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen; Foto: Facebook)

“Jeg skal lige pointere noget for højrefløjen. I er enten faktaresistente eller bare uvidende, men her får i lige noget fakta. Islam er IKKE en religion som promovere hverken terror eller vold. …” (Mohammad Akbari, Facebook, 4. november 2020)



10. november 2021

Rød historie: Byrådskandidat om militant kommunist – Har ‘vist hvordan vi skal kæmpe’ for ‘demokrati’

Historien skrives af vinderne, siges det, men det er ikke desto mindre lykkedes socialisterne at sætte sig tungt på den store fortælling. Forleden advarede Søren Pind mod at Enhedslisten fik borgmesterposten på Bornholm, og nævnte en passant at partiet er udemokratisk, og udspringer af Danmarks Kommunistiske Parti. ‘Kommunisterne kommer’ ironiserer Politiken, lidt i stil med et læserbrev i Bornholms Tidende, der ligefrem mente det var underlødigt ‘Pindehuggeri’, at kalde kommunister for… kommunister.

Tidligere i dag kørte jeg forbi Aarhus Universitet, og mens jeg hørte S-byrådskandidatenb Polly Dutschke i radioen, så jeg valgplakater for samme. Hun er datter af kommunisten Rudi Dutschke, der støttede Rote Armé Fraktion, og selv gjorde i bomber. Min far var ‘en stor inspiration for vores familie’, og sådan blev militant kommunisme til socialdemokratisme. Hun behøver ikke tage afstand, men kan ligefrem hylde fantasten.

“Jeg har haft politik tæt inde på livet fra barnsben. Min far, Rudi Dutschke, var talsmand for den tyske studenterbevægelse i 1960’erne, og var en stor inspiration for vores familie. Socialdemokratiet og dets værdier om lighed, retfærdighed og fællesskab betyder meget for mig og driver mig i mit arbejde med ældre og i mit politiske virke.” (Stempolly.dk)

—–

Thomas Schumann: Du er nemlig datter af Rudi Dutschke, et ikon i den tyske venstrefløjsbevægelse, og 68’ernes studenteroprør i Tyskland. Han var simpelthen med til at forme det Tyskland vi kender i dag. Kan du prøve at sætte nogle ord på, hvem din far var?

Polly Dutschke, Socialdemokrat: … han var en meget følsom mand… han har jo også vist hvordan vi skal kæmpe, og kæmpe for at demokrati er vigtig ud i fremtiden, og for vore næste generationer. Så Rudi er et menneske for mig, som både familiemæssigt, og som far har givet rigtigt meget. Også til Europa, og til Danmark, og til Århus. Og det tager jeg med, og det giver jeg tilbage til Århus nu, når jeg stiller op til kommunalvalget. (Genau, Radio4, 9. november 2021)

—–

“‘Im Winter 1968 besucht der linksradikale Mailänder Verleger Feltrinelli Rudi Dutschke. Im Auto, das vor der Wohnung parkt, präsentiert er stolz eine Rückbank voll mit Dynamitstangen. Rudi Dutschke packt das Dynamit in den Kinderwagen, legt das Baby Hosea Che darauf und schiebt den Wagen in eine konspirative Wohnung, wo darüber beratschlagt wird, was mit dem Dynamit geschehen soll. Feltrinelli schlägt Sabotageakte gegen US-Schiffe vor, die Nachschub nach Vietnam bringen, andere bevorzugen Bahngleise. Am Ende der Debatte beschließt man gar nichts zu tun, der Sprengstoff verschwindet wieder. Verbleib unklar.'” (Tageszeitung, Uriasposten)

(Polly Dutschke, Socialdemokraterne i Århus; Foto: Facebook)

Pind vs Enhedslisten

“Partiet støtter en revolution af ejendomsretten, hvor det private skal afskaffes. Det er en krænkelse af de fundamentale menneskerettigheder. Det er nu forbløffende. At Enhedslisten står til at blive det største parti på Bornholm. Et parti, der udspringer af Danmarks kommunistiske parti, og som gennem årene har ødelagt alt, hvad det rørte ved, hvis det fik magt og indflydelse.” (Søren Pind, Bornholms Tidende, 30. oktober 2021)

“Men det værste er, at Bornholms Tidende med dette kan komme til at sætte en meget lav standard for, hvordan man kan udtrykke sig i politiske kommentarer og indlæg. … jeg håber ikke at skulle læse mere af den slags Pindehuggeri i vores ellers udmærkede avis.” (Jens Kristiansen, Bornholms Tidende, 6. november 2021)



31. oktober 2021

Klima-leninisme: Kolonialisme, racisme, ulighed og undertrykkelse har ‘en central rolle i klimakrisen’

‘Klimakrisen er større end politiske skel’, fortalte den 15-årige klimaaktivist Selma de Montgomery i en podcast tidligere på året. Det går fint i spænd med den lidt ældre Esther Michelsen Kjeldahl, der definerer sig selv som liberal, og i kroniklængde har argumenteret for at det er borgerligt ‘at være feminist, klimaaktivist og antiracist’.

At det er en klassisk ‘motte-and-bailey’-dagsorden kan ingen være i tvivl om, og da slet ikke efter at have læst deres seneste debatindlæg i Information. ‘Vi unge betaler prisen’ for ‘den vestlige verdens måde at gøre tingene på’, lyder det pubertært fra repræsentanter for den mest forkælede generation på kloden. 27-årige Esther hedder det samme som min mormor, men hendes far gjorde ikke karriere i EU-Kommissionen, og hun fik aldrig en master i filosofi på London School of Economics. Som 15-årig gik jeg med aviser. Jeg skrev ikke i dem.

Nu hvor de introducerer begreber såsom ‘intersektionalitet’ og ‘miljøracisme’, så er det vel fair at kalde dem for privilegerede klima-leninister. Set på Information.dk – Klimakrisens rødder er kolonialisme, ulighed og racisme – ikke generationssvigt.

“Klimakrisen er ikke et resultat af, at én generation har svigtet. Det er et helt system, der har fejlet. Hvis vi skal rette op på dette, bliver vi nødt til at kræve hidtil usete systemiske forandringer.

Det seneste år har vi fået øjnene op for sammenhængen mellem kolonialisme, racisme, ulighed, undertrykkelsen af kvinder og andre kønsminoriteter, og hvordan disse magtdynamikker spiller en central rolle i klimakrisen.

… det var ikke bare en enkelt opfindelse, der muliggjorde klimakrisen. Det var et helt kolonialt system og en bestemt tankegang, der muliggjorde den grænseløse vækst og udnyttelse af ressourcer og mennesker, som er så central i klimakrisen.’ …

Et alternativ til at blive en del af den forsimplede ‘os og dem’-generationskonflikt er at have en intersektionel og dermed antiracistisk tilgang til klimakrisen.

… Da racegjorte mennesker ofte har lavere indkomster som følge af racistiske strukturer i samfundet, vil en højere andel af racialiserede mennesker være udsatte over for ekstremt vejr. Det skaber et overlap mellem racisme, klasseforskelle og udsathed over for klimakrisen. …

Groft sagt er det altså kvinder, der betaler prisen for (visse) mænds forurening. Her ser vi endnu et overlap mellem køn og klasseforskelle, der påvirker, hvor meget man personligt rammes af klimakrisen.”

(Collage: Kulkraftværk i Lausitz, Brandenburg, DDR)


Grundtvigsk Forum giver pris i Grundtvigs navn til Pelle Dragsted: ‘Det nationale lå Grundtvig på sinde’

Tilbage i 2010 overrakte Prins Joachim en såkaldt ‘Netværkspris’ til AFA-general Balder Bergman Johansen, og i den optik virker det logisk at give eks-AFA’eren Pelle Dragsted en pris for et eller andet. At give en ateistisk internationalsocialist en pris i Grundtvigs navn virker dog en kende bizart, selv i en moderne klovne-kontekst. Fra Grundtvig.dk – N.F.S Grundtvigs Pris 2021.

“Hun fortsætter: ‘Dette års modtager af N.F.S. Grundtvig-prisen peger på, at den måde, vi har indrettet vores økonomi, vores ejerforhold, vores arbejdsmarked, arbejdspladser, vores forbrug og vores informationsteknologi hverken bygger på lighed eller skaber lighed. Her er det ikke ét menneske, én stemme – og uligheden er på flere af disse områder stigende.’

Hos Grundtvig kommer ligheden frem i forbindelse med folkelighed. Der skal blot sættes en bindestreg ind i ordet. Folke-lighed. Da Grundtvig skrev om dette var der i samfundet en indbygget ulighed, som var det taget fra hans personlige skrækeksempel Romerriget, der var indrettet efter og afhængigt af, at en stor gruppe mennesker var slaver. Uligheden holdt samfundet kørende. Med tanken om folke-lighed bliver der taget sigte efter et samfund, hvis fundament er menneskelighed. Lighed er noget, vi kan tale om og lade eller lege som om. Pelle Dragsted siger med Nordisk Socialisme at den leg er mulig.

… Ved at trække på en lang række vellykkede økonomiske organiseringer fra fortiden – brugsforeninger, andelsmejerier, andelsslagterier mv. – peger bogen på, at forandringer er mulige. “

(Collage: Eks-AFA Pelle Dragsted & nationalsindede Grundtvig)

Det nationale lå Grundtvig på sinde. Han mente på linje med mange andre nationalromantikere, at der fandtes en særlig dansk folkeånd eller folkekarakter og ønskede gennem sine skrifter at opbygge en stærk dansk selvforståelse. Gennem sit forfatterskab ville han opruste og styrke danskerne, og han anså den rette ‘Aand’ for et mindst lige så vigtigt nationalt våben som militær styrke.” (Wiki)



30. oktober 2021

Holland-Belgien, oktober 2021

Det er længe siden jeg har været udenlands, og det var skønt at komme lidt afsted her i efteråret. Det blev en komprimeret forlænget weekend, og selvom man ikke kan nørde dybt, så kan man samle indtryk, og lidt har også ret. Udgangspunktet var tre trappistbryggerier, det ene hollandske La Trappe og to af de seks belgiske Westvleteren og Chimay. Westvleteren brygger tre stærkøl, og quadruplen kaldet ’12’ betragtes bredt som en af verdens bedste øl. Man kan vanskeligt diskutere smag, men den belgiske klostertradition går rent ind hos undertegnede: ‘Øl skal være flydende brød, ikke farvet vand’.

Trappistklostret ligger i det vestlige Flandern, godt 10 kilometer fra Ieper (Ypres), hvor op imod 1.000.000 soldater døde under 1. Verdenskrig, og området er et levende museum.

Vi kørte fra Middelfart torsdag formiddag, og der skulle være under syv timers kørsel til Tilburg i det sydlige Holland. Det regnede hele vejen, og vi ankom tre-fire timer senere end forventet. Det bookede B&B lå i gåafstand fra bymidten, og kun fem minutter fra Koningshoeven-klostret med La Trappe-bryggeriet. Efter den sene aftensmad drak vi et par Hertog Jan i bylivet, der ikke bar synderlig præg af multikulturen. Vi boede i den dyre del af byen, fornemmede man på de blyindfattede vinduespartier.

(Værtens trappist-køleskab, der skulle imponere gæsterne. Mission accomplished)

Vi havde booket en rundvisning på La Trappe-bryggeriet, og havde håbet at se lidt af munkeklostret, men det var skarpt adskilt. De bryggede øl for at kunne fordybe sig i troen, og det rolige liv var et mål i sig selv. La Trappe er et af de større trappistbryggerier, og der blev kælet for gæsterne, blandt andet med øl i restauranten. Jeg købte en del mershandise, eksempelvis en sort fleecejakke af ringe kvalitet.

Det regnede, da vi krydsede grænsen til Belgien, og min første tanke var at det virkelig var et trøstesløs land. En masse beton, graffiti og uskønt skiltehav. Efter Antwerpen og Gent, kom vi forbi Waregem, der i 1985 slog AGF ud af Europacuppen. Nu havde jeg lige glemt det.

Alt blev dog bedre da vi nærmede os Poperinge i det vestlig Flandern, en lille provinsby, hvor vi havde booket to overnatninger på et lille familiedrevet hotel. Byggetomten skråt overfor hotellet gav mig en god Jagtvej 69-fornemmelse, men vi var ikke på Nørrebro, og grønthandleren var indfødt. Værelserne var opkaldt efter øl, og vi fik Duvel-værelset. Deres Golden Ale er fremragende.

(Minus-point for hotellets boghylde: Stig Larssons ‘Mannen die vrouwen haten’)

Vi spiste på et lidt finere restaurant med et overdådigt ølkort, helt uden kedelige pilsnere. Også lidt problematisk, for jeg ville jo gerne smage lidt forskelligt, og det meste holdt 7-8 procent. Der var adskillige barer, og jeg lokkede kæresten med på et ‘brunt værtshus’. Ølkulturen er dog anderledes i Belgien, og de lokale drak ikke for blive fuld, men nød hver deres foretrukne mærke, der blev serveret i bryggeriets glas. Udansk på den gode måde.

(Humle-udsmykket Café L’Esperance, Grote Markt, Poperinge)

Det blev sent før vi kom i seng fredag, og minsandten om ikke teenagepigen der serverede øl i hotelbaren efter midnat, også var hende der stod for morgenbufféen til os få timer senere. Vejret var fremragende, og vi kørte til ‘Sint-Sixtusabdij Westvleteren’, som klostret så smukt hedder. Meget landlige omgivelser, og vejene var mest velegnet til traktorer. En enkelt traktor. Den første betjent jeg så på turen, var ham der råbte efter mig, da jeg parkerede ulovligt for tage et billede af byskiltet.

Trappistklostrene har hver deres forbundne historier, og Westvleteren er mere lukkede end de øvrige. De sælger ikke øl engros, og eneste måde at købe øllet er ved bestilling online, og afhentning på dikteret tidspunkt. Du kan maks købe to kasser af de tre varianter, hvis de har dem på lager, den dag du ærbødigt holder i kø ved udleveringen. Da jeg forsøgte at bestille i sidste måned var der ingen udlevering fredag/lørdag, og jeg fik ikke bestilt. Vi parkerede ved siden af en dansk-indregistreret varevogn, og et yngre par der var i Belgien for at købe øl til en bottleshop, fortalte at det heller ikke var lykkedes dem at købe de to kasser.

Der var biler overalt, og der var også en del lokale i besøgscenteret ‘In de Vrede’, lige på den anden side af klostret. Her fik jeg en Westvleteren 8, selvom det var alt for tidligt på dagen. I butikken købte jeg vi de tilladte (to gange) seks 12’ere, og en gaveæske med glas. Brød, ost, paté og Westvleteren. Jeg er fan.

En ældre lokal mand havde anbefalet os at besøge Bar Bernard, baren ved bryggeriet St. Bernardus. Bryggeriet havde i en årrække indtil 1994 brygget for Westvleteren, og selvom de er 100 procent selvkørende i dag, så går den stadig som ‘den uægte trappist’. Lidt noget pjat, for de er ikke så tæt i smagen. Bryggeriet lå langt ude på landet, men den var velbesøgt, og vi kunne kun få et bord på udsigtsterrassen. En turistfælde, men smagfuldt indrettet og ikke spild af tid. Fra bordet var der udsigt til humlemarker. Det kan noget.

Veje i området havde skønne navne såsom ‘Trappistenweg’ og ‘Tempeliersdreef’, og med klart vejr skulle vi nu se nogle af mindesmærkerne for 1. Verdenskrig. De lå overalt, mellem parcelhuse i villakvarterer, klemt mellem majsmarker eller større landområdet omkranset af mure. Herunder den franske kirkegård St. Charles de Potyze.

Ved Tyne Cut-monumentet var hele 35.000 gravsten, og begynder man først at læse navnene, så er det umuligt ikke at få våde øjne. Mange blev ikke ældre end mine to store drenge.

“In Flanders fields the poppies blow
Between the crosses, row on row,
That mark our place; and in the sky
The larks, still bravely singing, fly
Scarce heard amid the guns below.

We are the Dead. Short days ago
We lived, felt dawn, saw sunset glow,
Loved and were loved, and now we lie
In Flanders fields.

Take up our quarrel with the foe:
To you from failing hands we throw
The torch; be yours to hold it high.
If ye break faith with us who die
We shall not sleep, though poppies grow
In Flanders fields.”
(John McCrae, 1915, d. 1918)

(Syreugle)

Ved en mellemstor gravplads i en landsby, så vi to neutrale sten blandt en masse kors. Muslimer. Et andet sted, så vi davidstjernen. Et navn var erstattet af ‘Unknown soldier’ med underteksten: ‘Known to God’.

Jeg blev ikke i godt humør af de mange hvide sten, og resten af dagen tilbragte vi i Ieper (Ypres), hvor vi blandt andet gik en tur i en større mindepark.

Vi så selvfølgelig også Menin-porten, hvor der hver aften afholdes en lille ceremoni til minde for de faldne i Den Store krig.

“The Menin Gate Memorial to the Missing is a war memorial in Ypres, Belgium, dedicated to the British and Commonwealth soldiers who were killed in the Ypres Salient of World War I and whose graves are unknown. The memorial is located at the eastern exit of the town and marks the starting point for one of the main roads out of the town that led Allied soldiers to the front line.” (Wiki)

(Bemærk indskriptionen: ‘Pro Patria’)

Det blev aften, og med udsigt til Menin-porten fik jeg udleveret et flersiders ølkort. Jeg valgte en Orval ‘3 JAAR OUD’, og fik således serveret en Orval, der havde lagret tre år. Den ekstra euro gav mig en dårligere øl.

(Infowars-fan i Ieper)

Vi kørte tilbage til hotellet, og gik en tur i byen. Vi skulle tidligt op, og kom for sent i seng.

Tidligt søndag kørte vi fra Vest-Flandern til Ardennerne, og her i det fransktalende Vallonien fandt vi ‘Abbaye Notre-Dame de Scourmont’. Nu hed bytorvene ikke mere ‘Grote Markt’, men ‘Grand’Place’. Klostret var stort set lukket for offentligheden, men det var dog muligt at gå lidt i haven, og overvære en messe. Skønne efterårfarver.

Det meste af tiden tilbragte vi dog i besøgscenteret ‘Auberge de Poteaupré Espace Chimay’, der var spækket med ølturister. Jeg købte mere merchandise, men kun en enkelt flaske. Bilens grænse var nået.

(Gallisk hane på et McDonalds-skilt i Couvin, tæt på Chimay)

Hjemturen gik nemmere, men vi var først hjemme over midnat. Vi har ikke planlagt lignende rejser, men kommer der en næste gang, så skal vi nok være lidt mindre ambitiøse.

Oploadet Kl. 18:20 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


16. oktober 2021

Historiker fra Rigsarkivet om gruppe bag kolonitidsmusum: ‘Aktivisterne styrer arbejdet i dette udvalg’

Folketinget bevilligede 1 mio. til at undersøge muligheden for etablering af et nyt kolonitidsmuseum i Vestindisk Pakhus. I referencegruppen er blandt andet Nationalmuseet og Rigsarkivet, der hurtigt røg i clinch. Weekendavisens Arne Hardis har gennemgået korrespondence mellem aktørerne, og fremlægger historien i seneste udgave af Weekendavisen.

Det viser sig at Nationalmuseet mfl. har en woke-tilgang til emnet, og er mere interesseret i hvid bodsgang, end den faktiske historie – den der lader sig dokumentere. Fra Weekendavisen, der har lagt den online i fuld længde – Slaver af historien. Læs det hele!

Kogt ned er uenighedens kerne, om et udstillingssted alene skal lade sig styre af kendsgerninger, der kan dokumenteres skriftligt, eller om viljen til at gå en form for dialogisk bodsgang for kolonitiden og sige undskyld til efterkommere af dengangs slaver også kan være en ledestjerne for et videnskabeligt baseret museum. Rigsarkivet står for det første standpunkt. Nationalmuseet, som leder arbejdet i referencegruppen, har ladet bodsgangen erobre dagsordenen.

Det er i hvert fald vurderingen fra Rigsarkivet, som de facto har truet med at forlade arbejdet med henvisning til, at ‘aktivisterne styrer arbejdet i dette udvalg (referencegruppen, red.), og der er behov for et fagligt fokus i det videre arbejde’, som seniorforsker, historiker Steen Andersen skriver i en mail til referencegruppens formand, Jakob Høgel, chef ved Nationalmuseets afdeling Indholdsudvikling og Samskabelse.

Rigsarkivets mand betegner det ligeledes som ‘et kæmpe problem’, at to navngivne medlemmer af referencegruppen ‘ikke har fagpersonens tilgang til historien, men derimod aktivismens’. Den ene angivelige aktivist er museumsinspektør Henrik Holm fra Statens Museum for Kunsts afstøbningssamling, som i øvrigt holder til i Vestindisk Pakhus på Toldbodgade i København. Den anden er formand Anders Juhl fra foreningen Kolonihistorisk Center, en privat organisation…”

(Vestindisk Pakhus, Toldbodgade, København K; Foto: Wikipedia)



2. oktober 2021

Historiker om hærværk: Historiske fakta afsporede debat, og slørede det ‘de unge ville sige noget om’

Man kan godt blive lidt klogere af statsstøttet taleradio, men typisk så får man blot detailviden om venstreorienteret logik. Sidst år blev der begået hærværk mod Hans Egede-statuen i Godthåb (Nuuk), hvad tydeligvis var inspireret af internationale tendenser på den yderste venstrefløj. Statuen blev overhældt med rød maling, og påskrevet ‘decolonize’. En afstemning om fjernelse af statuen gav dog klart flertal for bevarelse.

Aktionen imod Hans Egede-statue var til debat i seneste udgave af Den Grønlandsk Arv på Radio4, og her kunne man høre historiker Inge Høst Seiding forklare, at det var forkert at debatten kom til at omhandle historiske fakta og Hans Egede som person, da det ikke var så vigtigt i forhold til ‘hvad det virkelig var’ som ‘de unge ville sige noget om’. Indslaget kan høres her (47 min.-).

Inge Høst Seiding: Set lidt fra sidelinjen, og måske også som sådan en der arbejder med historie på forskellig vis, så slog det mig, at den debat der var, den hurtigt kom ud på et lidt sjovt sidespor. Måske ikke et overraskende sidespor, set i bakspejlet. Den her gruppe aktivister og mange af de unge som deltog i debatten efterfølgende, talte jo i virkeligheden om nutiden, og ikke mindst nutiden som et produkt af fortiden, og det kan enhver historiker godt lide at høre. Det der så skete i debatten, det var at det kom utroligt meget til at handle om det som var et symbol. Hans Egede, der står på den måske bedste bakketop med den bedste udsigt i byen, som alle kan se, og som de unge jo også pegede på, var en hyldest til noget som vi i dag oplever som problematisk. Diskussionen var jo netop, om vi stadig skal hylde det på den her måde. Også kom diskussionen til at handle om dem som var uenige med de unge mennesker, som var provokeret af det, end om historiske fakta. Om det historikere måske i virkeligheden ikke er så glade for, for hvad er nu det for noget, og hvornår er de vigtige. I denne her debat synes jeg faktisk ikke at de var særligt vigtige, i hvert fald ikke i forhold til det de unge efterspurgte i den her debat. Men, modsvarene blev så rigtigt meget, hvorfor var han nu så slem, hvad gjorde han, og så kom debatten meget til at handle om hvor meget han stod for systematisk afstraffelse, og hvad han egentlig gjorde, og faktisk udelukkende om lige netop ham. Og så blev de unge jo hurtigt skudt i skoene, at de ikke kendte alle de her fakta, og så kunne de jo slet ikke mene de her ting.

Det satte forhåbentligt ikke et punktum i debatten, men det kørte debatten lidt ud på et sidespor, og jeg synes det var lidt synd, for de blev jo ikke rigtigt hørt for det de jo egentligt sagde – det var at de vil have en diskussion om symbolikken, og ikke mindst om nogle af de problematikker, som de jo gerne ville sætte fokus på, som omhandler den historie, som han jo også er symbolet på. Ikke mindst fordi han jo sådan i den almindelige fortælling om kolonialiseringen af Grønland, var den første der kom her, som startede det hele. … den her debat kom til at handle om noget andet, end det der måske var kernen i det, og det der måske var intentionen fra de aktivister og mange af de unge mennesker, som stemt i – og det var jo rigtigt fint at se. Fordi mange af dem der deltog i debatten, var jo ikke nødvendigvis dem, som havde deltaget i selve aktionen, eller havde været en del af den, men som faktisk synes, at det her var relevant at tale om. … den fik en svær start, fordi det kom til at handle om fakta, om piske, og om Hans Egede, som jo måske slet ikke var det der var vigtigt.

Vært, Radio4: Det er jo vildt at høre en historiker sige, at det ikke er vigtigt med de historiske fakta.

Inge Høst Seiding: Historiske fakta kan godt være vigtige, det vil jeg da ikke tages til indtægt for at have sagt, men de er ikke altid det vigtigste, og i den her debat, var de i min optik ikke så vigtige, som mere at gå ind i den her debat om hvad det virkelig var hvad de unge ville sige noget om. De ville i virkeligheden sige væsentligt mere om nutiden end om fortiden.

(Collage: Hans Egede-statuen, historiker Inge Seiding, og aktivisten Seqininnguaq Qitura Poulsen)

Oploadet Kl. 13:17 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


18. september 2021

Normløshed & pædofili: ‘SF’eren Ebba Strange foreslog i 1975, at man fjernede den seksuelle lavalder’

Selvom man er en ond højrefløjser, kan man nogle gang blive overrasket over venstrefløjens dominans. Ebba Strange har siddet 21 år i Folketinget for Socialistisk Folkeparti, og jeg vidste ikke, at hun åbent har forsvaret pædofili. Jeg vidste heller ikke at Suzanne Brøgger for år tilbage betragtede ‘incest-tabuet’ for ‘roden til patriarkatets dominans’. Venstrefløjen skriver selv historien, og man er villige til at glemme vennernes belastende holdninger. Det er derfor Anne Grete Holmegaard kan være med til at dømme Støjberg, Brøgger fik sin egen DR-serie, og SF kan opkalde en pris efter Ebba Strange.

Her lidt fra en ældre artikel i Politiken – Overgreb forklædt som frisind: Skal vi omskrive historien om 70′ erne? (24. mart 2018; kræver login).

“I 1970′ erne var det i visse toneangivende kredse progressivt at mene, at børn kunne have glæde af seksuelle forhold til voksne. Sågar til deres forældre. Børneporno var udbredt, og kritik blev typisk affejet som småborgerlig, kropsfornægtende og reaktionær.

… Tidligere har Weekendavisen fortalt, at en flok pædofile i 1975 upåagtet deltog i det danske homomiljøs fejring af sig selv i Fælledparken – under navnet Børnelokkernes Befrielsesfront i følgeskab med letpåklædte drenge. Der skulle jo være plads til alle seksuelle minoriteter.

Læg hertil, at venstrefløjstidsskriftet Seksualpolitik i 1975 ligefrem udgav et temanummer om pædofili, hvor tre pædofile, to af dem pædagoger, i et interview fortalte om seksuelle forhold til drenge på 11 år. At Pædofilgruppen først i 1980 endegyldigt blev erklæret uvelkomne i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Og at man i flere københavnske butikker i en årrække kunne købe børneporno. I en avisannonce fra Hawaii Bio i København blev der ligefrem lokket med teksten: ‘Børnesex – kun 10 år’. I sin bog ‘Fri os fra kærligheden’ fra 1973 kaldte Suzanne Brøgger incest-tabuet for roden til patriarkatets dominans.

I denne avis kunne man læse den anerkendte kriminolog Berl Kutchinskys forsvar for blodskam, og i et radioprogram i 1985 sagde filminstruktøren Christian Braad Thomsen, at der selvfølgelig findes lykkelige blodskamsforhold. …

Også på Christiansborg kneb det med at tage entydigt afstand fra pædofili. SF’eren Ebba Strange foreslog i 1975, at man fjernede den seksuelle lavalder, og fem år senere modsatte venstresocialisten Preben Wilhjelm sig en lov, der skulle forhindre børneporno. I hvert fald skulle allerede produceret porno tillades…”

(Politiken, 24. marts 2018, Sektion 3, s. 7, udsnit)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper