27. november 2020

‘Videnskab’.dk: “Muslimer prioriterer demokratiske normer og værdier, lige så højt som kristne gør.”

Jeg har gennem årene blogget en del artikler fra Videnskab.dk. Mediet er statsfinansieret, og burde som sådan ikke være en akademisk udgave af Politiken. Det er et medie der fortæller lægfolk, at parallelsamfund ikke eksisterer, at efterkommerne ikke går op i religion, at ‘kriminaliteten’ er faldende, at ‘klimabenægtelse’ er farlig, at danskheden ikke er dansk, at historieundervisning gør os nationalistiske, at journalister er mere midtsøgende end befolkningen, at autonome er helt almindelige lovlydige borgere, at nazisterne har aflagt skråremmene af markedsføringshensyn, at hatecrime er skjult bag mørketal, at Trumps isolationisme kan starte 3. Verdenskrig, og at der i øvrigt var en irrationel islamofobi i Europa i 1529.

Det stopper aldrig. I denne uge er det ph.d.-studerende Arzoo Rafiqi, der på baggrund af et empirisk studie fortæller alle os uvidende, at muslimer i virkeligheden er ligeså demokratiske end kristne. Der må være korrigeret for virkeligheden, og et hurtigt tjek fortæller da også, at hun for fem år siden, som formand for et integrationsråd, deltog i en islamofobi-konference i Århus arrangeret af Bashy Quraishys ENAR-Denmark og ‘Enhedslistens Antiracismegruppe’. Hun er muslim, hvis nogen skulle være i tvivl.

Arzoo Rafiqi på Videnskab.dk – Forsker: Muslimer er lige så glade for demokratiske værdier som kristne.

“På den ene side står de, som mener, at muslimer ikke vil støtte demokrati og dets værdier. … På den anden side står de, som argumenterer for det diametralt modsatte: Muslimer kan lige såvel som andre religiøse grupper være tilhængere af demokrati. …

Det er dog til syvende og sidst et empirisk spørgsmål, hvilket af disse standpunkter som stemmer overens med virkeligheden. Jeg har derfor lavet et omfattende empirisk studie, som undersøger, hvorvidt der er forskel på muslimers og kristnes støtte til demokrati.

Konkret finder jeg, at der ikke er en systematisk forskel. Muslimer prioriterer demokratiske normer og værdier, lige så højt som kristne gør. Det gælder også meget religiøse og praktiserende muslimer.

Mine empiriske analyser afkræfter påstanden om, at muslimer grundet deres religion er antidemokratiske.

… Der er ingen systematisk forskel, uanset om man ser på dem, der er meget religiøse, eller dem, der ofte praktiserer deres religion, for eksempel ved at bede tit eller gå meget i kirke eller moske. …

Der er ikke systematisk forskel mellem de to religionsgruppers præferencer for demokrati, uanset hvor meget de praktiserer deres religion.

Ikke-praktiserende muslimer støtter demokrati mindst ligeså meget som ikke-praktiserende kristne. Der er heller ikke en systematisk forskel mellem meget praktiserende muslimer og kristne. Eller systematisk forskel blandt ikke-praktiserende og praktiserende. …

Evidensbaseret og empirisk forskning om muslimers holdninger til demokrati er generelt en mangelvare. Debatten – både den offentlige og den videnskabelige – er derfor ofte præget af teoretiske påstande og formodninger.

Mit studie står således i stærk kontrast til de teoretiske debatter såsom Huntingtons føromtalte tese…”

(- ikke-religiøse muslimer er mere demokratiske end ikke-religiøse kristne)

(Arzoo Rafiqi, Clash of Civilizations? Muslims, Christians and Preferences for Democracy, 2019)



21. november 2020

Frederik d. V-busten var tildækket, da Bwalya Sørensen, tidligere i år deltog i samtale om ‘antisorthed’

Poul Pilgaard Johnsen fortsætter sin afdækningen af den ideologiske atmosfære på Kunstakademiet, og der er flere interessante oplysninger. Eksempelvis at den i dag ødelagte buste blev dækket til med hvid plastik den 26. august i år, da Charlottenborg fik besøg af Black Lives Matters Bwalya Sørensen til en debat om ‘antisorthed’. Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber holdt mikrofonen. Fra Weekendavisen – Med posen over hovedet (kræver login).

“Rektors svar på kritikken har længe mest haft karakter af harmløse programerklæringer uden antydning af eller forholden sig til, at der skulle være problemer. Men i den nye udtalelse lyder der pludselig andre toner fra Kirsten Langkilde. Hun skriver blandt andet: ‘Vi har oplevet, at der blandt vores studerende har været situationer, hvor debatter og meningsudvekslinger ikke har været fordomsfri og åbne – for eksempel ved, at nogle studerende ikke har villet deltage i undervisning sammen med andre med en anden holdning. At holdninger – og deres ejermænd – på den måde bliver udstødt eller udelukket, er uacceptabelt. Kunstakademiet går ikke ind for ‘ cancel culture’ i nogen form.’ …

Det er et tilfælde, men måske sigende, at en af Katrine Dirckinck-Homfelds kolleger på akademiets Institut for Kunst, Skrift og Forskning, Katarina Stenbeck, netop samme dag, som hendes busteødelæggende institutleder optrådte på forsiden af Politiken, forsvarede sin ph. d.- afhandling på Charlottenborg med beskrivelsen: ‘Med udgangspunkt i en økofeministisk og postmarxistisk kritik af det antropocænes forudsætninger undersøges forbindelserne mellem den europæiske kolonialisme, klimaforandringer og masseudryddelse og lokaliserer det antropocænes planetforandrende årsager i den kapitalistiske modernitet og europæiske kolonialisme og deres underliggende dominanslogikker.’

Også professor Henriette Heise, der er leder af grunduddannelsen på Kunstakademiet, går all in på spørgsmålene om det post-koloniale og ‘racialiserede’. Endda i en grad, så hun i weekenden valgte at ‘like’ aktivistgruppen Marronages Facebook-opslag, der hyldede busteødelæggelsen på akademiet.

… På et foto, som Weekendavisen har fået tilsendt, ser man busten af Frederik 5. i festsalen pakket ind i en hvid plasticpose med et stribet advarselsbånd omkring. Billedet er taget den 26. august i år, hvor Kunsthal Charlottenborg, der hører under Kunstakademiet, afholdt et arrangement i salen. Arrangementet bestod i samtaler mellem kunstnere, der, som det hed i invitationen, ‘på forskellige måder udfordrer kolonialitet og antisorthed, historisk og i en nutidig dansk virkelighed’. Arrangementet blev indledt med en tale af Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter og af kunsthallens direktør, Michael Thouber. Han siger i dag, at han ikke lagde mærke til, at akademiets grundlægger var pakket ind i hvid plastic. …”

(Bwalya Sørensen og Michael Thouber, Kunsthal Charlottenborg, 26. august 2020)



19. november 2020

Politisk hærværk mod eventbureau i Mejlgade: Historisk facade med teksten ‘Kolonial-Lager’ overmalet

Mejlgade er det røde Århus, og det pågældende eventbureau er et sted med overvægt af Elbæk-typer. Adrian Matthew Fey, kreativ direktør i eventbureauet CultureWorks, skriver på Facebook.

“Okay hvad f*** sker der lige her ☠️☠️ henover weekenden er der nogle som helt systematisk har malet henover vore historiske facade, hvor der stod KOLONIAL LAGER. Er vi kommet derud hvor blot ordet Kolonial på en historisk bygning, er så forkert og historisk nedsættende, at det skal slettes fra virkeligheden? Er rimelig baffled, og er dette politisk eller blot hærværk? Hvis nogle har set eller hørt noget af relevans hertil, så skriv gerne.” (16. november 2020)

(CultureWorks, Mejlgade 72, 8000 Århus C; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 02:53 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer

Katrine Dirckinck-Holmfeld om buste-hærværk: Skulle ‘dematerialisere’ busten,”… en nyfunden form”

Mandag aften var kunstakadmiets Katrine Dirckinck-Holmfeld gæst i Deadline, og det blev et interview helt blottet for kritiske spørgsmål. Der blev ikke spurgt ind til medgerningsmændene, og den snart arbejdsløse institutleder fik omvendt rig lejlighed til at tale solen ort om hvorfor det ikke var hærværk, men ‘en kunstnerisk happening’. En happening der havde til formål at ‘dematerialisere’ busten, så den i dag fremstår i ‘en nyfunden form’. Hun har flere gange svært ved at holde masken, og det forstår man godt.

Katrine Dirckinck-Holmfeld, Institutleder, Det Kongelige Kunstakademi: Medierne var meget hurtige til at melde ud, at det her var hærværk, vandalisme og tyveri, og andre anklager, før de egentligt vidste hvad happeningen gik ud på, og det er jo meget vigtigt for mig at pointere, at det her er en kunstnerisk happening, som indskriver sig i en lang tradition af kunsteriske happenings, og at happeningen fandt sted af kærlighed til Danmark. Og fordi jeg er dansk, og jeg elsker mit land. Og fordi at Danmark har været foregangsland på rigtig mange punkter indenfor kunst…

Det er noget jeg rigtigt gerne vil diskutere, men som i kan se, så kom busten tilbage. I godt nok i en nyfunden form, så man kan sige at happeningen havde sådan set til formål at dematerialisere busten ved at synke busten… Man kan sige, at ved at sænke den ned i havnen, som altså var centrum for hele den her handel, så er der jo sket en dematerialisering, som gør at den har fundet en ny form i kraft af at saltvandet har haft sin indvirkning på busten. …

Jeg vil rigtigt gerne mødes med Bjørn Nørgaard og diskutere, for jeg tror da langt hen ad vejen, så er vi enige på mange punkter. Især omkring den der med, hvordan de sidste tredive års neo-liberale regime, som han taler om, har solgt ud af kunsten. Og her ved vi jo også…

(Collage: Katrine Dirckinck-Holmfeld, offer for Neo-liberal ideologi, slavernes forkæmper)



17. november 2020

Venstreradikale truer: “Havnen er ikke stor nok til alle de koloniale statuer, den skal proppes med.”

Selvom feministerne i Marronage tydeligvis tilhører den revolutionære venstrefløj, så valgte de alligevel at fjerne nedenviste postering, der kun kan læses som en opfordring til hærværk. De er ideologisk udenfor pædagogisk rækkevidde, men man kan selvfølgelig håbe, at de her selverklærede POC’ere ikke alle har dansk statsborgerskab. Et par udvisningsdomme redder ikke Danmark, men lidt har også ret.

(Marronage på Facebook, 15. November 2020)

Fuld tekst

“Marronage står i solidaritet med de antiracistiske studerende på Kunstakademiets Billedkunstskolei
•••
POC- (People of Colour) studerende på det Kongelige danske kunstakademi oplever lige nu en hetz fra mange fronter for at tale om racisme og magt i den institution, hvor de har deres hverdag. Opmærksomheden har fået endnu et boost, da ukendte kunstnere (EDIT: der er en konkret person, som har taget ansvar – se kommentarspor) smed en byste af Frederik den Femte i havnen. Vi har set det mange gange før: det er ikke de undertrykkende strukturer, som er problemet, men dem, som taler om problemerne. Marronage står i solidaritet med alle former for modstand og kritik af kolonialismen. Vi mener ikke, at man kan opstille mure i mellem fortid og nutid. Vi mener, at der er mange måder at tage opgør på, og vi vil altid insistere på retten til modstand og retten til radikal modstand. Ingen aktion er for lille, og ingen er for stor. Der findes ikke en rigtig måde at kæmpe antiracistisk. Kunsten og kunstakademiet burde altid være en kampplads. Hvis der er nogle hvide kunststuderende, som er bange for at de og deres karrierer bliver taget som gidsel i en politisk fortælling, så kan vi kun sige, at I er allerede taget som gidsel. Kunst kan ikke eksistere i et vakuum afskåret fra det samfund, det bliver lavet i. Billeder var nødvendige i klassificeringen af mennesker i det koloniale projekt, arkitektur fungerer som propaganda i diktatoriske regimers opretholdelse. Kunsten er ikke fri af historien, og det kan den heller ikke være i dag. Vores samtid byder os, at vi ikke kan tale om æstetiske kvaliteter, materialer og form alene. Som Sara Ahmed siger, så er institutioner formet af de kroppe, som er I den. Og iblandt Charlottenborgs hvide vægge er et faretruende sted at befinde sig. Husk, at vi er flere end jer, som går på skolen, som hepper og som ser alle de ting, I gør. Når højrefløjen dukker op for at stjæle opmærksomheden er det, fordi I gør noget rigtigt. De er bange for, de billeder af modstand I skaber, fordi de ved, at det er den form for kampagne, som kan blive til større kræfter. Når mistilliden og skrøbeligheden vokser hos dem, som tidligere er gået uberørt af undertrykkelse, fordi I taler om ting, som ikke er i deres interesse, så husk, at forandring aldrig er noget, der er blevet givet til dem, som er blevet undertrykt. Det er noget man skal tage, over lang tid og det sker ikke uden konflikt. I Danmark får Dan Park en udstilling på Christiansborg og Ghettolovgivning og Tryghedspakker frit spil uden modstand fra offentligheden, mens bevægelser og personer, der kritiserer og organiserer sig imod racisme og andre former for diskrimination, bliver hængt ud af såkaldte ytringsfrihedskæmpere og redaktører i den danske mediestand. Dagbladet Information kalder kunstaktionen for ikonoklasme, som er når religiøse og totalitære regimer ødelægger billeder af folk, de er uenige med. I Weekendaviser dækning beskrives en tilstand, hvor kunstakademiets ansatte er bange for den konspiration af racialiserede, som hærger og udgør en trussel for den frie kunst.

Selvom vi ikke er overraskede, så undrer vi os over hvor magtanalysen blev af? Vi husker at de tidligere kolonier og modstandsbevægelserne mod fascismen påpegede, at når fascismen er blevet normal, bliver de folk, som påpeger og rejser sig imod undertrykkelse gjort til de ekstreme. Det er hårdtslående, at kun de ytringer, som falder inden for nationalismen og racismens rammer, må beskyttes. Havnen er ikke stor nok til alle de koloniale statuer, den skal proppes med. Kunsthistorien og fortiden er ikke noget, der står stille. Den er hele tiden i bevægelse, og den dekoloniale historie i Danmark fortsætter ufortrødent.”

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


15. november 2020

Bolt bifalder: “Ved at drukne statuen forsøger de at pege på en allerede eksisterende strukturel vold.”

Som professor på Københavns Universitet tjener marxisten Mikkel Bolt Rasmussen i omegnen af trekvart million om året. Han elsker dog ikke staten, blot dine skattekroner. Interview med den højtbetalte fantast i Berlingske – Kunsthistoriker forsvarer hærværk mod buste: Hele pointen er at pege på, at staten selv er voldelig.

“Nogle ville kalde det hærværk. Men kunsthistorikeren Mikkel Bolt ser anderledes på aktionen, hvor et kollektiv af ‘Anonyme Kunstnere’ har påført uoprettelig skade på en buste af Frederik V ved at smide den i havnen. …

‘Der er nogle historiske ugerninger, som aktørerne vil pege på og sige: De er stadig aktuelle i dag. Det er en modstandshandling. De intervenerer og afbryder.’

Hvordan bekæmper man eksisterende racistiske strukturer ved at påføre en buste uoprettelig skade? ‘Det er en form for postkolonial eller antiracistisk kritik, kunstnerne udfører. Der er stadigvæk racial diskrimination i Danmark…’ …

‘… det handler om vold. Ved at drukne statuen forsøger de at pege på en allerede eksisterende strukturel vold. Det retfærdiggør, at de ødelægger en buste af gips.’ …

‘… Jeg ser busteaktionen som en kunstpolitisk intervention, der peger på en allerede eksisterende strukturel vold. Så kan du spørge, er det ikke hærvæk mod statens ejendom? Så kan jeg sige jo, men hele pointen er jo at pege på, at staten selv er voldelig. Når folk er stuvet sammen i asylcentre, så de begår selvmord, siger kunstnerne fra. …’.”

(Collage: Kunsthistoriker Mikkel Bolt Rasmussen)

Oploadet Kl. 20:39 af Kim Møller — Direkte link80 kommentarer


14. november 2020

Det Kgl. Danske Kunstakademi: Institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld stod bag hærværksaktion…

I Weekendavisen fortsætter Poul Pilgaard Johnson sin afdækning af det ideologiske cirkus på Kunstakademiet, og fredag eftermiddag kunne man høre ham i Det vi taler om, hvor han fortalte at sporene endte ved underviser Katrine Dirckinck-Holmfeld. Hun underviste i et fag med titlen ‘Min(d)ing the Academy’, hvis ordlyd til forveksling lignede det identitetspolitiske manifest, der blev udsendt i forbindelse med hærværksaktionen. Senere på dagen tog hun så ansvaret i Politiken. Et vanvittigt forløb, der må få alvorlige konsekvenser. Forhistorien: I, II.

Det var altså ikke blot anonyme studerende, der udførte udåden, men selveste lederen af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun er nu suspenderet, og mon ikke den semi-sympatiserende rektor Kirsten Langkilde ryger inden længe. Bemærk at ikke et eneste medie har sat fløjetikette på sagen, selvom det tydeligvis er orkestreret af personer på den yderste venstrefløj.

Fra Politiken.dk – Det var mig, der skubbede den i havnen (kræver login).

“… fredag mødte Katrine Dirckinck-Holmfeld, kunstner og i halvandet år leder af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi, så op til et interview med Politiken: ‘Det var mig, der tog initiativet. Det var mig, der tog busten fra soklen i akademiets festsal. Og det var mig, der skubbede den i havnen’. Adspurgt, om hun kan dokumentere sin deltagelse, viser hun et foto af busten på kajen, lige før den skubbes i vandet.

… Katrine Dirckinck-Holmfeld vil ikke oplyse, hvem de andre, der var til stede, var, og ej heller om det var hendes studerende. Til Politiken fortalte et vidne, at han havde set en gruppe på cirka ti personer være til stede under hændelsen. Når Katrine Dirckinck-Holmfeld taler om hændelsen, bruger hun ordet ‘vi’, men hun afviser flere gange, at de andre tilstedeværende skulle have haft et ansvar for fjernelsen og udsmidningen.

‘Nej. Jeg mener ikke, at de på nogen måde har et ansvar’. Samtidig står hun undrende over for, at det, hun kalder en happening, over en bred kam er blevet omtalt som hærværk i medierne. …

‘Nej, jeg mener ikke, at happeningen er mislykkedes, for den viser vores utilstrækkelighed, når det handler om at diskutere og forholde os til de her ting i Danmark. Efter en sommer, hvor vi har diskuteret Black Lives Matter og drabet på George Floyd…’

Forventede du, at busten ville gå i stykker? ‘Nej, det, som kom bag på mig, var, at hovedet knækkede af, da den ramte vandet. Det var et stærkt billede. Det gav mig et ubehag, i form af at det var en meget fysisk oplevelse og viste, hvor fragilt det system, som busten repræsenterer, er‘.”

(Collage: Katrine Dirckinck-Holmfeld)

Citater

“Charlottenborg er opført 1672-1677 af Ulrik Frederik Gyldenløve. … Ifølge Kåre Lauring er det også lodret forkert, at Kunstakademiet skulle være grundlagt i 1754 med penge fra slavehandel. Tværtimod gav slavehandlen konsekvent underskud. Således havde det danske kompagni, som drev slavehandlen, så stort et underskud på handlen, at det i 1754 blev opløst. … ‘Så den buste, der røg i havnen, har intet at gøre med Vestindien og slavehandel. Den er finansieret af fortrinsvis handel på Kina, hvor vi som bekendt ikke havde nogen kolonier,’ konstaterer Kåre Lauring.” (Weekendavisen, 12. november 2020)

“… inden underviserens identitet blev offentligt kendt, reagerede rektor i første omgang på dagen for hærværket ved at sende en mail til Kunstakademiets ansatte, som Politiken er bekendt med. Mailen var forsynet med et link til videoen ledsaget af ordene: Jeg ønsker jer alle en god weekend.” (Rektor Kirsten Langkilde, Politiken, 13. november 2020)

“De fifler med empirien for at redde et vaklende teori-apparat. Det en slags kreativ bogføring, der skal sikre dem en plads som statsansatte skrivebordstænkere, der på bedste Erasmus Montanus-vis kan få tryllet studentikos vandalisme om til et varsel om den kommende revolution. Med deres formørkede analyse har de podet en hel generation med ressentiment, had til historien og manglende fremtidstro. … Du har ikke en fremtid, hvis du bliver skolet i at hade din fortid. (Ferdinand Ahm Krag, professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Berlingske, 14. november 2020)

“… den nævnte drukning er tusind gange mere uskadelig end de mange bogbrændinger, der foregår, når danske racister mødes rundt om i Jylland, på øerne og Bornholm.” (Carsten Juhl, pens. underviser, Carstenjuhl.dk)

“Denne såkaldte aktion (hvor en gruppe aktivister har kastet et gipsbuste af Frederik V i havnen, red.) er derfor helt i overensstemmelse med tidsåndens nyliberale konkurrencestat. Historie og kunst er uden værdi og kan uden videre smides i havnen. Denne taktik med at udrydde vores hukommelse, så vi glemmer, hvem vi er, og hvorfra vi kommer, ligner Isis’ bortsprængning af Buddha-figurer og Palmyra-ruinerne. Om det er Finansministeriets regneark, Isis’ bomber eller denne aktion; skaderne er de samme – fortiden udryddes.” (Bjørn Nørgaard, tidligere professor, Politiken, 14. november 2020)

“Today in an interview with politiken, Katrine claimed responsibility of the happening that took place two weeks ago. … The weird reaction of the Danish media and supposedly progressive Denmark was an overwhelming concern about a plaster cast… after the reactions I saw from the media and the hate messages we received from trump supporters in Denmark, I became more sure that she did the right thing. … Respect to your courage” (Abbas S. Mroueh, Katrine Dirckinck-Holmfelds mand, Facebook, 13. november 2020)

(Negerkongen Uwe Max foran Kunstakademiet, 12. november 2020; Fotos: Facebook)

“Det Kongelige Danske Kunstakademi, der har til huse i Charlottenborg på Kongens Nytorv, fik i dag besøg af en negerkonge. Det brød de studerende og deres lærer sig ikke om. Efter at være udsat for hærværk og chikane måtte Negerkongen fortrække fra Charlottenborgs gård til Kongens Nytorv, hvor han fortsatte sin happening, inden han afslutningsvis hoppede i vandet i Nyhavn. Det var studerende fra kunstakademiet, der for en uge side ødelagde en buste af Frederik V ved at sænke den i Københavns Havn. … Efter mit besøg på kunstakademiet har de studerende været i det kreative hjørne og fremstillet et banner med ordlyden Nej til nazisme, der er hængt op på facaden. (Uwe Max Jensen, Facebook, 12. november 2020)

(- studerendes reaktion)



12. november 2020

Stig Grenov (KD): “Med Aserbajdsjans nuværende krigshandling står vi på kanten af et folkemord…”

Efter de seneste terrorangreb i Frankrig, skriver Kristendemokraternes formand Isabella Arendt på JP.dk, at kampen ikke står mellem ‘kristne og muslimer’, og det ikke må blive til ‘en religiøs kamp mellem mennesker’: ‘Det er det ikke!’. Den tidligere formand gør sig ikke ligeså godt på tv som den statskundskabsstuderende, men til gengæld er han noget tættere på skiven. Stig Grenov i Kristeligt Dagblad – Danmark må støtte armensk frihedskamp.

“Mens Vestens øjne hviler på valget i USA, og vi kæmper med coronakrise, er Nagorno-Karabakhs kristne udsat for Aserbajdsjans militære aggression. Spørgsmålet er, om armenierne igen skal se deres sprog, kultur og tro undertrykt, eller om vi fra dansk side vil vågne op og reagere på det angreb på det armenske folk, der foregår i Europas egen baghave.

… der skal sendes et utvetydigt signal til Tyrkiet om, at alle drømme om et nyt osmannisk rige vil slå fejl.

For området, der kæmpes om, hedder Nagorno-Karabakh. Det har altid haft et stort kristent, armensk befolkningsflertal. Men i 1921 gav Stalin enklaven til Aserbajdsjan. Dels for at skabe splid mellem kristne og muslimer. Dels i et forsøg på at tækkes Tyrkiet som allieret.

Området havde selvstyre indtil 1993, hvor Aserbajdsjan afskaffede det. Herefter erklærede det sig selvstændigt, fordi dets kristne befolkning blev udsat for overfald og drab. Med Aserbajdsjans nuværende krigshandling står vi på kanten af et folkemord begrundet i nationalisme og religiøs fanatisme. …”

(Hærværk mod armenske grave i Marseilles, angiveligt januar 2020; Twitter)

“In Marseille turk-azerbaijani vandals are destroying Armenian cemeteries. As the great French writer Victor Hugo said: ‘Where you see destruction, death, robbery and violence, you know, the Turks passed there.’ (Makar Ghazaryan, Twitter, 6. November 2020)



11. november 2020

Kunststuderende støtter hærværk: “En buste ad gangen, én statue ad gangen.. Vi er slet ikke færdige.”

Berlingske har været en tur på Kunstakademiet, og talt med en anonym kvinde, tilhørende ’skolens ‘identitetspolitiske’ studerende’. Hun fortæller, at hun støtter hærværket mod Frederik V-busten, da det er hensigten at ‘nedrive den frygtelige historie, som institutionen her er bygget på’. Statuen signalerer ‘magt’, og de vil gøre op med koloniale strukturer: “En buste ad gangen, én statue ad gangen… Vi er slet ikke færdige.”

IS er normalt en forkortelse for Islamisk Stat, men vi kunne også sige ‘Identitetspolitiske Studerende’. Weekendavisens oprids af det ideologiske miljø på Kunstakademiet, illustrerer hvor langt det er kommet ud. En ‘normkritisk’ venstreradikal kan være nok så servil, men han er stadig blot en privilegeret hvid, der skal kende sin plads. Fra seneste udgave – Oprør: Hovedløs (kræver login).

“Som beskrevet i Weekendavisen i april i år mener kritikere – både blandt lærere og elever inden for skolens massive røde mure og iagttagere uden for – at institutionen er ved at sande til i krænkelsesparathed, stikkermentalitet, militant feminisme, trigger warnings og safe spaces med deraf følgende frygtkultur, hyperoverfølsomhed blandt de studerende og – i sidste ende – kunstnerisk stagnation. …

‘Henrik Plenge… Nogle gange har det næsten været, som om der blandt de studerende var et slags ‘politi’, der hele tiden holder øje med, om nogen overskrider grænser af enhver slags, hvad enten det handler om køn, magt, identitet eller race. Grænserne er til dels selvdefinerede, og plakaterne, der hænger overalt med råd om, hvordan man anonymt kan anmelde folk for krænkelser, bryder jeg mig ikke om. …

Den civiliserede samtale om identitetspolitiske emner har tilsyneladende svære kår på akademiet. I hvert fald endte det mere som aggressiv konfrontation end dialog, da akademiet fredag i sidste uge havde indkaldt de studerende til et arrangement med formålet at skabe forståelse og forsoning. Oplægsholderen var ellers et af de kendte navne i homoseksuelle aktivistkredse, Mads Ananda Lodahl, der jævnligt tager ud på efterskoler og gymnasier for at oplyse om queerteori og minoritetshistorie.

Emnet var magtstrukturer, hierakier og inklusion, men den fredag gik det galt lige fra begyndelsen. Mads Ananda Lodahl indledte nemlig med at sige, at han gik ud fra, at de studerende var på akademiet, fordi de var interesseret i at skabe kunst, gerne ville have lige rettigheder og gik ind for fri kunst.

Det skulle han ikke have sagt. Allerede da blev han mødt med et ‘nej!’ fra nogle af de studerende, som mente, at begrebet fri kunst er forbeholdt privilegerede, hvide mennesker. Fokus skal i stedet være på repræsentation, dekolonialisering og ikkevestlig kunst. Mest hidsigt blev det, da den ellers så normkritiske oplægsholder med massiv ring i næsevæggen udtalte, at når man går ind i svære samtaler om identitetspolitik, er det vigtigt ikke på forhånd at antage, at den anden part er ude på at såre.

‘Så hvis man bare har gode intentioner, kan man altså tillade sig at sige hvad som helst?’ lød reaktionen fra en af de studerende.

‘Det var ikke det, jeg sagde. Du manipulerer med mine ord,’ svarede Mads Ananda Lodahl. Hvorefter den studerende, som er farvet, erklærede, at hun med den udtalelse følte sig udsat for diskrimination.

(Islamisk Stat smadrer historiske statuer i Mosul, Irak, 2015)

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


8. november 2020

Ph.d.-studerende: Stater bør afskaffes, forsvaret af dem ‘bunder i mere eller mindre eksplicit raceteori’

Uden nationalstaten forsvinder grænsen for lovens udstrækning, og hermed demokratiet som sådan. Det kan man selvfølgelig godt ønske, men ‘anvendt socialisme’ ender altid med mere af det, der gør liberaldemokratismen slem, og mindre af det, der gør det god. Kronikøren herunder er troende marxist. ‘Når først du er rød er skaden sket’.

Kronik af ph.d.-studerende Markus Christian Hansen i Information – Nationalstaten er gjort af vold og chauvinisme – lad os afskaffe den.

“Nationalismen er i fuldt flor. Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget er blot et af de seneste udtryk for en tankeverden, der placerer det nationalstatslige etniske interessefællesskab som centrum for al politik. Men nationalstaten er ikke evig – og den både kan og må afskaffes.

Nationalstaten er per definition ekskluderende. Den forudsætter specifikke fysiske grænser og en befolkningsmæssig kulturel, lingvistisk eller etnisk karakter – et forestillet nationalt fællesskab. Hvordan man kan bevare nationalstatens etniske og kulturelle karakter, er et hovedærinde for politikerne i dag.

‘Udlændingepolitikken betyder meget for, hvilket land vi ønsker at være,’ kan man læse på Socialdemokratiets hjemmeside. Danmark forstås som nødvendigvis forskellig fra eksempelvis Tyskland eller Somalia. Men dette har voldelige konsekvenser – både i ord og handling. En velkendt konsekvens heraf er en konfliktforståelse, der bunder i mere eller mindre eksplicit raceteori.

I dag behøver vi ikke engang at se til Nye Borgerlige for at finde sådan en, når Socialdemokratiet skriver på deres hjemmeside, at i ‘Danmark har befolkningen forandret sig hurtigt på kort tid. I 1980 havde en procent af den danske befolkning ikkevestlig oprindelse. I dag er det otte procent. Det er en udvikling, der er sket over bare én generation’, så udtrykker partiet en frygt for en ‘Den Store Udskiftning’ – en ekstremistisk konspirationsteori, der dikterer, at der gennem indvandring vil ske en erstatning af den ‘oprindelige’ befolkning.

Det er en idé, som vi ellers normalt finder på den yderste højrefløj, og som allerede har ført til massakrer i blandt andet USA og New Zealand.

… opretholdelsen af nationalstaten som enhed kræver, at man opbygger mekanismer, som kan regulere befolkningssammensætningen og dens kulturelle, etniske og sproglige karakter. I Danmark er det mest sadistiske eksempel herpå asyl- og hjemrejsecentrene… under nationalstatens hjul bliver forestillinger om retfærdighed og oplysning erstattet af en psykopatisk mangel på empati, som udspringer direkte af hensynet til nationalstatens integritet. …

Begge fløje deltager i en politisk, parlamentarisk proces, som forudsætter grænsernes fortsatte eksistens. Deres såkaldte løsning på spørgsmålet om indvandring fra Øst til Vest og fra Syd til Nord kan aldrig blive andet end en voldelig, chauvinistisk opretholdelse af et grænseregime i nationalstatens navn. …

Det er på tide, at vi tager idéen om at afskaffe grænser seriøst.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper