18. september 2017

Venstreekstreme Pernille Rosenkrantz-Theill til demonstration mod DDF i Korsør, 11. juni 1995

Et lille historisk tilbageblik. Den 11. juni 1995 afholdt Den Danske Forening et arrangement i Korsør, og vanen tro mobiliserede den yderste venstrefløj. Pernille Rosenkrantz-Theill var som ung gymnasieelev lige flyttet til København, og få dage før moddemonstrationen var hun blevet valgt ind i ledelse af SFU-udbryderorganisationen Uafhængige Unge Socialister, der året efter blev en del af REBEL – revolutionære unge socialister.

I moddemonstrationen var medlemmer af Rebel Vestsjælland, ‘Autonome Håndboldspillere’ og 23 indbussede autonome fra København. Hun tilhørte formentligt sidstnævnte gruppe.

Pernille Rosenkrantz-Theill havde på daværende tidspunkt allerede været i medierne. Sammen med et par ligesindede gymnasieaktivister, blev hun anholdt under Folketingets åbning, året forinden, da hun kastede levende dværghøns ud fra Folketingssalens tilhørerloge.

Radikaliseringen fortsatte med Antifascistisk Aktion og Enhedslisten, og kulminationen: Hendes rolle i Globale Rødders angreb på udenrigsminister Per Stig Møller og statsminister Anders Fogh Rasmussen. I dag er hun som bekendt MF’er for Socialdemokraterne.

(Screencaps: Youtube, DDF)



17. september 2017

Khader (RV): “.. næste gang Danmark vinder EM i fodbold så bliver det Mustafa, der scorer sejrsmålet.”

Den Danske Forening har kæmpet for Danmark i mere end 30 år, og smider løbende ældre materiale på Youtube. Det være sig eksempelvis et debatmøde fra midt-90’erne, hvor daværende radikale Naser Khader modigt stillede op og forsvarede radikal udlændingepolitik. Under Folkemødet 2016, henviste Khader (lidt upræcist) til debatten. Videooptagelsen kan ses i sin helhed her.

“Jeg er overbevist om, at integrationen er i fuld gang. Det er den. Og jeg er overbevist om, at næste gang Danmark vinder EM i fodbold så bliver det Mustafa, der scorer sejrsmålet.” (Naser Khader, midt-90’erne)

Oploadet Kl. 12:02 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


16. september 2017

Lars Tvede citerer kollektivistiske anti-kapitalister: Adolf Hitler, Benito Mussoloni… SF, Enhedslisten

Hvis jeg var gymnasielærer, så havde jeg tvunget de studerende til at læse afsnittet om ‘Mussolinis fascister’ i ‘Gåsen med de gyldne æg’ (2016). Nok så mange modsatrettede udlægninger af tunge universitetshistorikere, vil ikke kunne sløre, at nazismen og fascisme er socialistiske forgreninger.

Detaljerig gennemgang af Lars Tvede på Altinget.dk – Er fascisme og nazisme reelt venstreorienterede ideologier? Læs det hele, inkl. de 16 punkter, der motiverer blogpostens overskrift.

“… hvor ligger nazister og fascister egentlig på det politiske spektrum? På den yderste højrefløj, selvfølgelig, mener mange åbenbart. Og LA og NB? Samme sted; lige dér ved siden af snotklatterne. Guilt by association, ha ha. …

Ja, morsomt, men lad os lige kigge bag facaden, hvor vi kan starte med fascismen. Alle definitioner deraf, jeg har fundet, kredser først og fremmest om den meget magtfulde stat. I en artikel om fascismen i Enciclopedia Italiana fra 1932, redigeret af selveste Benito Mussolini, læste jeg eksempelvis følgende:

– ‘Den fascistiske opfattelse af staten er altomfattende; uden for den kan ingen menneskelige eller åndelige værdier eksistere, endsige have værdi’.

– ‘Vi kontrollerer politiske kræfter, vi kontrollerer moralske kræfter, vi kontrollerer økonomiske kræfter, derfor er vi en fuldstændig korporativ stat’

– ‘Alt inden for staten, intet uden for staten, intet imod staten.’

– ‘I betragtning af, at privat produktion er et nationalt anliggende, refererer virksomheder til staten for produktionens retning.’

Fremhævningerne er mine, men det er altså staten ‘über alles’.

Godt, men hvad siger Danmarks borgerlige partier egentlig om denne sag? Staten über alles?

Bestemt ikke; typisk borgerlige slogans er ‘Mindre stat og mere privat’, ‘Mindre stat, mere menneske’ eller ‘Pengene ligger bedst i borgernes lommer’.

Så på den front er fascisme det diametralt modsatte af borgerlighed, hvilket Mussolini faktisk også selv pointerede: ‘Fascismen er afgjort og absolut imod liberalismens doktriner, både på det politiske og økonomiske område (…)’

Så fik vi det på plads, men var manden virkelig socialist sådan dybt nede i sjælen? Var han Rød, rød, rød?

Jo da. Han meldte sig i hvert fald som 17-årig ind i socialistpartiet, og da han året efter tog til Schweiz, skrev han til en ven, at det eneste, der klingede i hans lomme, var et par mønter og en ‘medaljon af Karl Marx’. I Schweiz blev han så skribent for bl.a. bladene Arbejdernes Fremtid, Socialisternes Avantgarde og Proletariatet.

Det lyder ret socialistisk. Og da han senere vendte tilbage til Italien, blev han partisekretær for … socialistpartiet, samt journalist for to socialistiske blade, nemlig Klassekampen og Socialisternes Avantgarde. Han skrev også bogen ‘Trentino betragtet af en Socialist’, og i 1912 til 1914 var han chefredaktør på det førende kommunistiske dagblad Fremad!

Det var jo et kommunistisk blad, så var han socialist eller kommunist? Det ved jeg ikke, men borgerlig, konservativ eller liberal var han i hvert fald ikke – tværtimod.

… hvad med Hitler? Var han rød eller blå? …

I 1919 blev Hitler af militæret anmodet om at infiltrere det ekstremistiske venstrefløjsparti Deutsche Arbeiterpartei. Da han her overhørte en tale kaldet ‘Hvordan og med hvilke midler kan kapitalismen ødelægges’, blev han imidlertid begejstret og meldte sig ind som medlem nummer 55. Senere blev han partiets leder, hvorefter han fik tilføjet ordet ‘Nationalsozialistische’ til dets navn, hvoraf betegnelsen ‘nazi’ kom. Altså fra det Tyske National Socialistiske Arbejderparti.

(Ledende anti-kapitalister mødes i Munchen, september 1938)

Ideologisk set kombinerede nazisterne nationalisme, socialisme, racisme, økologi og fortidsromantik med en stærk ‘vilje til staten’, som ideologen Arthur Moeller van den Bruck havde kaldt det. Staten skulle således bestemme, hvad der blev produceret, og hvordan folk skulle leve deres liv. Ja, den store, stærke stat; ikke civilsamfundet og slet ikke individet.

Hovedfjenderne var omvendt borgerskabet, kapitalismen, jødedommen og liberalismen. Dermed undertrykte nazisterne, ligesom fascister og kommunister, også individuel frihed, selvstændighed, demokrati, tolerance og retsstat.”


‘No true scotsman’ ved Pelle Dragsted: “Østblokken var ikke socialistisk. Som i overhovedet ikke…”

Forleden forsøgte jeg mig med P1 debat, hvor emnet blandt andet var den mobning og chikane, der fandt sted i Facebook-gruppen ‘offensimentum’. Det blev fortalt, at gruppen var et opgør med politisk korrekthed, at medlemmerne ‘trollede’ uhæmmet, og at gruppen i øvrigt var en dansk pendant til 4Chan-grupper (som støttede Trump). Det ville være skønt, hvis der fandtes 100.000 højreorienterede aktivister, men det er altså ikke specielt højreorienteret at mobbe handikappede eller at dele hævnporno. Højreorienteret bruges synonymt med ondskab.

På samme måde forsøger Enhedslisten at gøre Koran-tro jihadister til ‘højreorienterede muslimer’. Her en fantastisk ‘No true scotsman’-kommentar af Pelle Dragsted på Twitter.

“Nej Østblokken var ikke socialistisk. Som i overhovedet ikke på nogen måde. Det var statskapitalistiske diktaturer.” (Pelle Dragsted, 15. september 2017)

(Foto: Twitter)



15. september 2017

Røde (anti-hvide) Mikkel: “Vi er altså rigtigt mange, der er racister per default, os hvide mennesker.”

Røde Mikkel vil gerne ’smadre de strukturer’ der gør ‘racismen’ muligt, men hvad enten man kalder det ‘racisme’, ‘etnocentrisme’ eller ‘kulturchauvinisme’, så er tankesættet sund fornuft overalt på på kloden. Det er kun i vestlige storbyer outrere Mikler kan farve håret lyserødt, gå hånd i hånd på café med homo-kæresten, og samme aften skrive indlæg om det problematiske ved udtryk som ‘den arabiske verden’. Folk identificerer sig med folk der ligner dem selv, og lige under civilisationens tynde fernis lurer et opgør med det anderledes. I Vesten, forstås. I den arabiske verden er opgøret med det anderledes sanktioneret i religionen, og noget nær en gudgiven naturtilstand.

‘White guilt’-fænomenet på dansk ved en Mikkel Albrecht Conrad Radicke på på BT.dk – Ja, jeg er racist, og derfor er du det faktisk også.

“Jeg er racist. For det første: Fordi jeg spørger mine sorte veninder, om jeg må røre deres fletninger… For det andet: Fordi jeg slår over i engelsk, når jeg ser en mørk person og skal interagere med denne. …

For det tredje: Fordi jeg kalder beige tuscher hudfarve og overhovedet har programmeret i min hjerne, at der eksisterer noget, der hedder ‘en hudfarvet tusch’. Den er beige. Grisefarvet. Alle mulige fine navne. Men alligevel er det ‘hudfarve’, der kommer ud af min mund.

Noget med at jeg igen siger til andre, at de ikke hører til, at min farve er den rigtige farve og det, der var værre.

Alle disse ting gør mig til racist, ligesom jeg ikke kan nægte, at jeg i min opvækst har nydt godt af white people-privilegierne…

Vi er altså rigtigt mange, der er racister per default, os hvide mennesker.

(Sorte plyndrer sportsforretning i Fort Lauderdale under Orkanen Irma, 10. september 2017)

Oploadet Kl. 11:43 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


2. september 2017

Internationalsocialisten Karl Marx om jøder (1853): “… den mest beskidte af alle racer.”

Hvis ikke venstrefløjen havde sat sig tungt på definitionerne, så ville det være svært at bilde nogen ind at ‘nationalsocialisme’ skulle være specielt højreorienteret. Interessante citater af Karl Marx i en kommentar af professor Sven Hakon Rossel hos 24nyt.dk – Her er den ægte fortælling om racisten Karl Marx.

“For 150 år siden udkom ét af den politisk-økonomiske litteraturs mest indflydelsesrige værker, Karl Marx’ Das Kapital (Kapitalen), hvis 1. bind udkom i 1867, mens de to sidste bind blev udgivet efter hans død i 1883 i årene 1885 og 1894. Sidste bind blev redigeret af marxismens anden søjlehelgen Marx’ nære ven Friedrich Engels. …

Langt mere spændende er det at beskæftige sig med Karl Marx’ biografi og med den i år udgivne brevveksling mellem Marx og Engels – langt hen af vejen overset af kritikken, og det skal de få, men indflydelsesrige marxister, der er tilbage i den vestlige verden, være glade for.

… her følger så et par citater, der dokumenterer, at ikke blot var Marx kynisk og hjerteløs, men også racist. Racismen kommer også til udtryk rundt omkring i forfatterskabet, således i en artikel i avisen Neue Rheinische Zeitung d. 29.4.1849, hvor han betegner jøderne i Polen som ‘den mest beskidte af alle racer’. I et brev til Engels fra 1853 skriver han med henblik på stridighederne i Slesvig-Holsten: ‘Tyskerne og skandinaverne, der begge tilhører den samme store race, bereder blot vejen for deres arvefjende, de slaviske folk, når de bekæmper hinanden i stedet for at indgå en alliance.’

Og der er mere af samme skuffe. Om den tyske socialistiske politiker Ferdinand Lassalle, en forløber for socialdemokratiet, skriver Marx: ‘Den jødiske nigger Lassalle […]. For mig er det nu fuldstændig klart, at han ligesom også hans hovedform og hårvækst viser, nedstammer fra negrene.’

Og så til sidst: ‘Det er min opfattelse, at generobringen af den tysktalende venstre Rhinbred er et nationalt æresanliggende, at germaniseringen af […] Belgien og Holland er en politisk nødvendighed’.”

(Grafik: Mises.org)

Oploadet Kl. 20:53 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

Arabere (der taler ‘Koranens sprog’) til Krasnik: “… vi er muslimer og arabere. Vi bliver ikke danske.”

Martin Krasnik fortæller i seneste udgave af Weekendavisen med udgangspunkt i egen familie, historien om jødiske indvandrere på Nørrebro. Krasniks oldeforældre kom til Danmark for 100 år siden, og klarede sig godt. Det var også nødvendigt, for som det fortælles, så hang Mosaisk Trossamfund på socialhjælpen, hvis man ikke klarede sig selv, og så røg man ‘hurtigt ud af landet igen’. Eller som Bent Blüdnikow, så fint opridser det: “Man skulle ikke møde op på socialkontoret og vrøvle på jiddisch.” I løbet af et par generationer levede jødiske indvandrere som danskere. De talte dansk, og gav deres børn danske navne. Blev assimilerede.

85-årige Albert Borenhoff, der tidligere var formand for Nørrebros Handelsforening, fortæller at jøderne samlede sig på Nørrebro, og var der indtil slutningen af 1950erne. Borenhoffs tøjbutik forsvandt for tyve år siden. Den sidste jødiske forretning på Nørrebro.

Martin Krasnik i Weekendavisen – Indvandrerne.

Da Mendel Krasnik mødte Rosa, boede han i Blågårdsgade 8. Her ligger i dag Masjid-moskeen. Ud af bygningen kommer en lille tæt fyr med skæg – en af topfigurerne i Loyal to Familia. …

Mendel og Rosa havde to butikker på Nørrebrogade. I nummer 156, lige efter Runddelen. Her ligger i dag Lazordi Guldsmed, hvor man skal ringe på en klokke for at komme ind. Her er de to fyre bag disken afgjort uinteresserede i at høre om butikkens forhistorie. Jeg spørger til deres baggrund. ‘Arab,’ siger den ene. …

Meget har forandret sig. Noget har ikke. Foran det, der engang var familien Krasniks hus i den forsvundne del af Slotsgade, sidder Alaa, palæstinenseren med sin hustru og to børn. Hans bedsteforældre kommer fra Nazareth, hans forældre tog fra Jordan til Danmark for at finde arbejde. Han læser selv til energitekniker på KEA og fortæller, at han blandt sine mange nevøer og niecer kan se en øget bevidsthed om uddannelse. … hans to børn har arabiske navne, og han taler arabisk med både dem og sin kone.

Jeg spørger, hvorfor han ikke har givet dem danske navne? Charlotte og Katrine? De er jo født her? Han diskuterer med sin kone, på arabisk, om det overhovedet ville være lovligt for muslimer. Det er ikke forbudt, konkluderer han, men ‘jeg bliver straffet for det alligevel’. Men hvorfor så ikke tale dansk – er det ikke deres modersmål? ‘Nej, det er arabisk. Det er jo Koranens sprog.’ Er de da ikke danske, hans familie – hans børn? ‘Nej, det er jeg ikke, og det er de heller ikke.’ Jeg spørger, hvorfor de ikke lægger alt det bag sig. Glemmer Palæstina og arabisk og siger: Nu er vi her! ‘Vi er her,’ siger han. ‘Men vi er muslimer og arabere. Vi bliver ikke danske.’

(Lazordi guldsmed v/Raed S.Z. Al-Zoheiri, Nørrebrogade 156, tidl. jødisk ejet; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 10:37 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


1. september 2017

L’Oreals første transseksuelle model sprang ud som fuldfed racist: ‘Alle hvide er voldelige racister’

Da Ian var femten år sprang han ud som homoseksuel, og tre år senere begyndte han at gå i dametøj. I dag kalder han sig for Monroe Bergdorf, og er første transseksuelle model hos L’Oreal. Ja, altså, lige indtil det kom frem, at han nok ikke lige var den rigtige rollemodel for den attråværdige multikultur.

En historie fra The Sun – L’Oreal sacks its first transgender model after she blasted ”ALL white people are racist’ in shocking Facebook rant.

“Munroe Bergdorf, 29, was billed as “the face of modern diversity” and was one of five ambassadors to be added to L’Oreal’s ‘YoursTruly True Match’ campaign.

But she has now been dropped from her new role as the beauty company says the outrageous comments are at odds with its values.

She reportedly wrote: ‘Honestly I don’t have energy to talk about the racial violence of white people any more. Yes ALL white people.

‘Because most of ya’ll don’t even realise or refuse to acknowledge that your existence, privilege and success as a race is built on the backs, blood and death of people of colour.

Your entire existence is drenched in racism. From micro-aggression to terrorism, you guys built the blueprint for this s***.

Come see me when you realise that racism isn’t learned, it’s inherited and consciously or unconsciously passed down through privilege.

“Once white people begin to admit that their race is the most violent and oppressive force of nature on Earth… then we can talk.

… The post was later deleted.”

(L’Oreal-reklame med Munroe Bergdorf; Foto: Campaign, redigeret)

Oploadet Kl. 16:18 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

Jørgen Gammelgaard i kronik: “Danmark kan måske stadig nå det. Men har vi den politiske vilje?”

Historien går i ring, men det er ikke givent at hårde tider skaber stærke mænd. Nogle gange, så dør mændene før de bliver hårde, mentalt kastreret af en feminiseret offentlighed. Glimrende kronik af cand.scient.pol Jørgen Gammelgaard i dagens Jyllands-Posten – Skal det gå Danmark som dronten?

“Dronten var en fugl, der levede på Mauritius. Der gik den i paradisiske tilstande rundt og levede af nødder og frugter. Der var ingen rovdyr på øen. Den lagde sine æg på jorden, havde mistet sin naturlige vagtsomhed og sin evne til at flyve. Det gik helt fint – lige til den en dag i 1505, hvor portugiserne ankom til Mauritius. De bragte ud over dem selv rovdyr med sig til øen. Lidt mere end 100 år senere var alle dronter udryddede.

I det ‘reservat’, der hedder Danmark, levede vi i efterkrigstiden og vel helt op til midt i halvfjerdserne en beskyttet tilværelse. I den tid har vi skridt for skridt afviklet en række af de foranstaltninger, der gør en stat til en stat og de forsvarsmekanismer, der sikrer statens overlevelse og borgernes velfærd.

Kernen i en stat er jo dens befolkning, og indbegrebet af en stats suverænitet er også dens magt til at bestemme, hvem der har ret til statsborgerskab, og hvem der ikke har. …

Det system, der tidligere var på plads for at beskytte staten og dens borgere mod massiv indvandring, blev i årevis stykke for stykke hugget væk. Det er sket, fordi det er lykkedes at opbygge en fortælling om, at diverse internationale konventioner har forpligtet os til at lade døren stå på vid gab… De facto har staten – vi – afgivet suverænitet og overladt det til andre instanser at afgøre, hvem der skal være borgere i vores eget land. Det kan kun løses som Alexander den Store gjorde med den gordiske knude – han huggede den over. …

At politiet må udsende en meddelelse om, at man fraråder unge mennesker at gå ud i visse dele af København er jo en ny, næsten ubegribelig, virkelighed, der om noget illustrerer afmagten. Voldsmonopolet er ikke længere alene hos politiet og dermed staten. … Selv har jeg et barn, der har oplevet på blå mandag i Kongens Have, at grupper af formentlig såkaldte uledsagede flygtningebørn har hærget rundt i flokke og har skubbet og chikaneret de unge konfirmander.

Hvilke borebiller er det, der langsomt har gnavet i hele det stillads, der holder det danske samfund oppe?

Det politiske niveau kan man ikke komme udenom. Her står navnlig et parti frem: Radikale Venstre. … Det har forsøgt at klippe hver eneste svingfjer af dronten… Næst i rækken kommer en række NGO’er. Organisationer som Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, deres gode gerninger ufortalt, har systematisk arbejdet på at gøre det lettere for personer at komme til Danmark og har systematisk modarbejdet alle stramninger. … Endelig har vi medierne…

Samlet har disse faktorer gjort landet stort set forsvarsløst over for de udfordringer, vi står overfor. De såkaldte stramninger, det er lykkedes at komme igennem med, ændrer ikke på, at vi næsten har mistet flyveevnen.

Dronten nåede ikke at skrue op for evolutionens hastighed og udvikle ny flyvefærdighed. Den klarede det ikke. Danmark kan måske stadig nå det. Men har vi den politiske vilje?



30. august 2017

SJW-historiker mod sydstatsmonumenter: “… der er modfortællinger, som kan være mere legitime”

Jeg har tidligere bragt lidt fra Christian Egander Skovs fine indlæg om ‘ideologisk racehygiejne’, som man næsten skal tilhøre ‘Social Justice Warrior’-segmentet, for ikke at se fornuften i. Historiker Steven L.B. Jensen fra Institut for Menneskerettigheder er tydeligvis en sådan. Her lidt fra hans skingre, men meget afslørende kommentar i Kristeligt Dagblad – Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne.

“Christian Egander Skov ønsker at levere et nuanceret syn på emnet, men ender med et stærkt tendentiøst indlæg, som forvansker både den aktuelle debat og USA’s historie. …

Et af historiefagets hyppigt anvendte citater stammer fra sydstatsforfatteren William Faulkner og lyder: ‘Historien er ikke ovre. Den er ikke engang fortid endnu.’ Mange steder i Sydstaterne lever folk med en akut bevidsthed om fortidens synder. Det er blevet anbefalet, at der skulle laves et museum over slaveriet i USA. Et museum handler netop ikke om at glemme Sydstaternes fortid, men om at præsentere dens grumme sandhed på en faglig forsvarlig måde. …

Erindringskultur er nemlig ikke en endimensionel ting, der er modfortællinger, som kan være mere legitime, fordi de faktisk vedgår sig principper om retsstaten, demokrati, forfatningens rettigheder og værdier. … Forfatterens mistænkeliggørende retorik er upassende. Det bliver dog værre og ender med, hvad der vel bedst kan betegnes som historieforvanskning, når Skov forklarer: ‘For nedtagningen af monumenterne kan også opfattes som et udslag om en ideologisk historiehygiejne, hvor man med udgangspunkt i nutidens idealer og moralske forestillinger vil udgrænse en fortid, der ikke formåede at honorere vores krav til den.’

‘De aktuelle forsøg på at gøre op med slaveriet og racismen i USA handler altså ikke ‘om nutidens idealer og moralske forestillinger’. Der er tale om en kamp, som har en lang historie i USA, og om idealer, som har eksisteret fra USA blev en selvstændig nation. Der var folk på tværs af Sydstaterne som kæmpede mod slaveriet – især afroamerikanere. …

Det er en mærkelig konservatisme, som ikke kan se det, og som finder det passende at agere apologet for nogle holdninger og en brutalitet, som ikke kan forsvares. Men lige netop denne blindhed er jo et af den amerikanske konversatismes væsentligste problemer, så endimensionaliteten i Christian Egander Skovs artikel har måske sine grunde.”

(Anholdte diversitetsforkæmpere under moddemo mod ‘March Against Marxism’, 2017; Foto: Daily Wire)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper