2. januar 2016

Fredsaktivist Troels Toftkær: Uriaspostens borgerkrigstanker gør en ‘positiv flygtningepolitik umulig’

Kort efter Anders Breivik likviderede teenagere med automatvåben, skrev en Troels Toftkær i Jyllands-Posten, at ‘bloggerne på Uriasposten’ havde et medansvar for Breiviks udåd, da vi var “… med til at levere den musik, som terroristen danser efter”. Manden bag læserbrevet var en aldrende fredsaktivist (eks. Vanløse Vietnamkomite, Militærnægterforeningen, Jørgen Dragsdahl-støtteforeningen), der naturligvis er helt vild med den igangværende masseindvandring. Fra Jyllands-Posten – Debatten om flygtninge er historieløs.

“Den aktuelle debat om flygtninge er historieløs. Nu hedder det sig, at flygtningene vil få velfærdssamfundet til at bryde sammen, at vi står over for en social katastrofe, og at dansk kultur vil lide ubodelig skade. Som om vi aldrig har været ude for noget lignende. Men det har vi…

Jeg tror heller ikke, Inger Støjberg er dum. Men det er historieløst, så det basker, når hun åbenbart ikke er i stand til at forestille sig, at man ude i den store verden kommer til at tænke på Holocaust, når man hører om hendes forslag. …

På Uriasposten.net kan man læse om den nært forestående borgerkrig og nemt få det indtryk, at det er noget, man venter sig meget af. Det er ekstreme holdninger og synspunkter, som ikke desto mindre er med til at præge regeringens parlamentariske flertal og gøre en positiv flygtningepolitik umulig.

Historien gentager sig ikke. Men hvis man kender til den, kan historien inspirere. Historieløsheden kan ingenting.”

Oploadet Kl. 09:53 af Kim Møller — Direkte link70 kommentarer


30. december 2015

Historisk el. politisk korrekt: “Nogle løfter øjenbrynene, fordi vi.. sælger børnebogen Lille Sorte Sambo.”

Min sidste omtale af samme museumsdirektør var knap så flatterende, men her er Thomas Bloch Ravn nu god nok. Kommentar i Berlingske – Skal et museum være politisk korrekt?

“På Den Gamle Bys Jazzbar Bent J er det tilladt at ryge, når baren er åben, og der spilles musik. For dem, der ikke har lokalkendskab, kan jeg oplyse, at Jazzbar Bent J indgår i Den Gamle Bys kvarter, der med fokus på året 1974 viser Danmark i 1960erne og 1970erne. Jeg er selv ikke-ryger, og personligt hader jeg at være i røgfyldte lokaler. Men det må jeg leve med, for oplevelsen skal være troværdig for publikum.

Sådan er det imidlertid ikke alle, der har det. Det blev vi klar over, da Den Gamle By modtog en henvendelse fra en jazzelsker, der lider af astma, og som derfor ikke kunne holde ud at være i lokaler, hvor der bliver røget. Den pågældende mente, at rygningen forhindrede ham i at høre god jazz på Bent J. Jeg forklarede, hvorfor vi gør, som vi gør, hvilket efter lidt skriven frem og tilbage førte til en officiel klage. Her fremførte klageren det synspunkt, at Den Gamle Bys politik på dette område måtte være i strid med museets formidlingsopgave. Synspunktet baserede sig på den opfattelse, at aktiviteterne i et offentligt støttet museum skal være for hele befolkningen. …

Sagen aktualiserer imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt et museum skal være historisk korrekt eller politisk korrekt. Vi mener selvfølgelig, at et museum i videst muligt omfang skal være historisk korrekt.

Når vi i Den Gamle By har besøg af venner og kolleger fra udlandet, undrer en del sig over, at vi tillader, at snedkermesteren anno 1864 stikker lærlingen en på kassen. Endnu flere er chokeret over, at Bogcentralen fra 1974 sælger – eller skal forestille at sælge – blade med billeder af afklædte unge kvinder på forsiden. Nogle løfter øjenbrynene, fordi vi i boghandelen fra 1927 sælger børnebogen Lille Sorte Sambo. Og så er der altså dem, der undrer sig over rygningen i Jazzbar Bent J. …

Museer har et særligt ansvar. De skal være troværdige og vise historien som den var. Det indebærer også, at de til enhver tid bør kæmpe imod tendenser i retning af styring og politisk korrekthed. Det må alene være den historiske korrekthed, der tæller. … begynder man at retouchere, risikerer man at gøre verden mere endimensional og i sidste ende totalitær.

Oploadet Kl. 00:06 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


15. december 2015

Trads: “Giv os håb om, at det nok skal gå alt sammen. At det multikulturelle samfund er en fordel…”

“Skoleelever laver kunstgaver til flygtningebørn”, kan man læse i Østerbro Avis, og hvis man kunne få multikulturen til at fungere med gode intentioner, så var det forlængst sket. Virkeligen har givet skridttæsk til multikulturalisterne fyrretyve år i træk, og når David Trads fremhæver ‘drømmere’ såsom John F. Kennedy, Martin Luther King og Robert F. Kennedy, så glemmer han at fortælle, at de alle tre blev myrdet. JFK af en venstreorienteret, MLK af en højreorienteret – og sidstnævnte af en palæstinensisk indvandrer. Celebrate Diversity. Fra JP.dk – Jeg har en drøm.

“Da en ung Bill Clinton i sin tid tabte magten efter bare en periode som guvernør i Arkansas, analyserede han nøje, hvorfor vælgerne havde vendt ham ryggen, mens han overvejede et comeback. … De savnede, at han – som politisk leder – gav dem et håb om, at selv svære ting kunne løses. Lige siden har han aldrig italesat et problem uden at foreslå en løsning. …

Jeg tænker på eks-præsidenten (Bill Clinton, red.), når jeg læser den endeløse strøm af negative, opgivende indlæg, som politikere og andre holder om, hvilke ulykker indvandringen fra muslimer angiveligt tilfører os – kriminalitet, offentlige udgifter, ghettoer, alt det der.

Der er, synes jeg, totalt fravær af håb blandt vores danske politikere, når det handler om at finde en vej frem i vores multikulturelle samfund. …
Jeg savner en politiker, som med statsmandens pondus holder op med altid at tale om problemer – og i stedet kommer i gang med at drømme om fremtiden. Giv os håb om, at det nok skal gå alt sammen. At det multikulturelle samfund er en fordel, som vi bør omfavne.

Jeg savner en politiker, der er inspireret af John F. Kennedy, Robert F. Kennedy og Martin Luther King, som alle talte til kongen i os, aldrig til stodderen, dengang, da USA i 1960erne gjorde op med deres segregerede samfund. Tænk på dr. King i Washington i 1963:

‘Lad os ikke gå til bunds i fortvivlelsens dal. …’.’

Tænk hvis vi havde en dansk politiker, som turde tage lige så store ord i sin mund. En, der ville forlade ‘fortvivlelsens dal’ af alle de velkendte statistikker og fordomme… Tænk hvis statsministeren eller oppositionslederen valgte at udtænke en vision og fremlægge en plan for, hvordan vi – selvfølgelig – sagtens og med fordel til alle kan leve multikulturelt?”

(Blod skrabes af gulvet efter mordet på Martin Luther King, Lorraines Hotel, Memphis, 4. april 1968; DM)

Oploadet Kl. 00:57 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:


10. december 2015

Trump vil stoppe islamisk indvandring, og medierne går i selvsving, men “FDR was Trump on steroids”

Mandag foreslog Donald Trump at USA skulle lukke af for muslimsk indvandring på ubestemt tid, og var han som højrefløjs-Republikaner ikke allerede forhadt af de danske medier, så er han det nu. Flere medier kører ‘citat-festen’, helt som de plejer at gøre mod højreorienterede, de kontroversielle. Gyldendals Den Store Danske associerer Demokraten Franklin D. Roosevelt med begreber som ‘pragmatisk’ og ‘midtsøgende’, og det værd at huske på nu hvor Trump-bashingen kører for fuld styrke. Fra The American Spectator – FDR was Trump on steroids.

“FDR, if one takes in the current wisdom, was Trump on steroids.

For those who read history, and alas, perhaps lots of people who should do not, there was FDR in the aftermath of Pearl Harbor and the entrance of the U.S. into war with Germany, Italy, and Japan doing the following things that would make Donald Trump look like a nerdy weakling.

Germany, Italy and the Japanese were the Muslims of the day in December, 1941. And FDR responded as follows, first with the Germans in presidential proclamation 2526 that was titled as being targeted to … this is a direct quote — ‘Aliens: Germans.’ And what of those ‘Alien’ Germans? FDR demanded that

… all natives, citizens, denizens, or subjects of the hostile nation or government, being of the age of fourteen years and upward, who shall be within the United States and not actually naturalized, shall be liable to be apprehended, restrained, secured, and removed as alien enemies. The President is authorized in any such event, by his proclamation thereof, or other public act, to direct the conduct to be observed, on the part of the United States, toward the aliens who become so liable; the manner and degree of the restraint to which they shall be subject and in what cases, and upon what security their residence shall be permitted, and to provide for the removal of those who, not being permitted to reside within the United States, refuse or neglect to depart therefrom; and to establish any other regulations which are found necessary in the premises and for the public safety.

Actually, FDR being the thorough kind of guy that he was, had his Proclamation 2526 come after his Proclamation 2525, which targeted the perpetrators of Pearl Harbor — the Japanese. In identical language to his treatment of German immigrants in America, FDR proclaimed in a proclamation dedicated to… quote again ‘Aliens: Japanese’… that if:

… the President makes public proclamation of the event, all natives, citizens, denizens, or subjects of the hostile nation or government, being of the age of fourteen years and upward, who shall be within the United States and not actually naturalized, shall be liable to be apprehended, restrained, secured, and removed as alien enemies. …

Oh. And don’t forget the Italians. The Fascists. FDR went on after his proclamations about how America would deal with German and Japanese immigrants to include Mussolini’s Fascists. That would be in presidential proclamation 2527, which was headed with a proclamation about ‘Alien Enemies—Italians.’ And sure enough, as you may now have guessed, FDR said in his now familiar language about Germans and Japanese the following about the Italians:

… all natives, citizens, denizens, or government, being of the age of fourteen years and upward, who shall be within the United States and not actually naturalized, shall be liable to be apprehended, restrained, secured, and removed as alien enemies. …

And oh by the way. What did this treatment mean if you were an actual German, Japanese or Italian immigrant to America living under the FDR regime? Try this if you were Italian:

Nationwide, approximately 600,000 Italian-born residents of the United States were declared enemy aliens. The term ‘enemy alien’ was not unique to World War II. The classification traces its roots to the Alien Enemies Act of 1798, which stated that if the United States was at war with a country then any ‘natives, citizens, denizens, or subjects of the hostile nation’ residing in the United States who were not naturalized citizens were considered ‘enemy aliens.’ In the weeks following the bombing of Pearl Harbor, enemy aliens were ordered to surrender cameras, short-wave radios and radio transmitters. Other contraband items were flashlights, boats, binoculars and weapons, including hunting rifles. Enemy aliens were prohibited from traveling outside of a five-mile radius of their homes, even for employment, and were banned from entering ’strategic areas’ such as power stations and airports. In San Francisco, Giuseppe DiMaggio, father of baseball great Joe DiMaggio, could not visit his son’s restaurant because it was located in a prohibited zone.

In other words? You can’t make this up. What Donald Trump is suggesting is that there be a pause in Muslim immigration to America — and the media, liberals, and, especially disgraceful, even Republicans freak out. … Got that? Not a peep from the whitewashing DNC that their hero FDR was Donald Trump on steroids when America was under attack, with FDR using his presidential powers to declare Germans, Italians, and Japanese in America ‘enemy aliens,’ slapping curfews on them, registering them, taking away everything from their guns to their binoculars to their right to travel to their jobs. Ohhhhhh no. FDR is a secular saint. And Donald Trump is a crazy bigot. Right.

(Donald Trump i ABC News, 8. december 2015 inkl. Amnesty International-propaganda; Youtube)

“Muslimer skal midlertidigt nægtes adgang til USA. Sådan lyder det seneste kontroversielle udspil fra den republikanske præsidentkandidat og mangemillionær Donald Trump – men det er langt fra første gang, at Trump vækker opsigt med sine udmeldinger… Går man på opdagelse på Donald Trumps Twitter-konto, kan man også læse sig frem til, at han hverken tror på vacciner, vindkraft eller global opvarmning. Trods sine fortsatte kontroversielle udmeldinger…” (DR Online, 9. december 2015: Krigshelte, Hollywoodstjerner og kvindehad: Her er Trumps vildeste citater)



9. december 2015

Pia Olsen Dyhrs svenske eks-mand var ledende ungkommunist: Anholdt for terror i Filippinerne (1988)

Svenske Stellan Hermansson er relativ ukendt i Danmark, selvom han i en periode var kæreste med Pernille Frahm, og senere blev gift med Pia Olsen identisk med SFs nuværende formand Pia Olsen Dyhr. Efter nogle år i Bruxelles hvor han arbejdede for Eurokommunist-gruppen GUE/NGL (der inkluderer SF), arbejder han nu for den irske pendant til LO. En ‘god’ socialist, der fra 1980 til 1989 var formand for Kommunistisk Ungdom, ungdomsorganisationen for Vänsterpartiet Kommunisterna, som han også selv var ansat af i nogle år. Det nuværende Vänsterpartiet.

Ingen ledende kommunist uden lig i lasten, og i lighed med Frank Aaen gik han hele vejen. I 1988 rejste han til Manila for at møde den New People’s Army (NPA), den militante gren af Partido Komunista ng Pilipinas, som både USA og EU anser for at være en terrororganisation. Han blev anholdt af militæret, udpeget som medskyldig i en NPA-aktion tidligere på året, der dræbte en politibetjent og sårede to andre. Dokumentationen var blandt andet et foto af svenskeren iført NPAs kampuniform. Herunder omtalen fra Edward F. Mickolus’ 5-bindsværk The Terrorist List.

“Swedish freelance journalist, formerly president of the Swedish Young Communist League, detained by the Southern Luzon Command in the Philippines on June 9, 1988, on suspicion of links with the New People´s Army (NPA) rebels. He was detained while on his way to an NPA mountain camp. On June 11, 1988, murder and kidnapping charges were filed against him; he had allegedly trained the NPA rebels. Witnesses reported that he had participated in several guerilla attacks against security forces in the rebel-infested Bondoc Peninsula on Quezon Province and was part of the group that raided San Francisco town on February 12, 1988, killing a police officer and wounding two others. Manila rejected a Swedish Embassy request for his release.” (The Terrorist List: Europe and Eurasia, s. 127)

(Edward F. Mickolus, The Terrorist List: Europe and Eurasia, 2009, s. 127)

Flere detaljer i en ledende artikel i Ystads Allehanda, 21. februar 2003. Billedet af SF-forkvindens eks-mand med maskinpistol og patronbælte er desværre ikke mere online.

“Bilder är tagen någon gång i juni 1988. Den föreställer Stellan Hermansson, ordförande i dåvarande vpk:s ungdomsförbund Kommunistisk Ungdom, KU. Platsen är södra delen av ön Luzon på Filippinerna och rekvisitan som han draperat sig i tillhör den kommunistiska gerillarörelsen NPA, New People’s Army. Officiellt befann sig Hermansson på reportageresa i landet åt tidningen Ny Dag. När han greps av den filippinska regeringens soldater under en räd mot NPA-gerillan anklagades han för att ha deltagit i en räd i februari det året som dödat sonen till en högt uppsatt filippinsk militär. Bilden, sannolikt tagen av någon i Hermanssons ressällskap, användes av de filippinska myndigheterna som bevis för att han deltagit i räden. Så småningom släpptes han dock och kunde återvända oskadd till Sverige. I dag är han funktionär vid EU-parlamentet i Bryssel och sitter också sedan januari 2001 i vänsterpartiets styrelse. Bilden med KU-ordföranden poserande som Rambo-liknande gerillakämpe avfärdades av förtörnade vpk:are som ‘ett skämt’. Om han hade sökt upp NPA-gerillan i egenskap av seriöst arbetande journalist var det i all fall oerhört omdömeslöst att posera iförd en tung kulspruta med tillhörande ammunitionsband. … NPA-gerillans krig mot först diktatorn Ferdinand Marcos och därefter de följande folkvalda regeringar beräknas ha kostat minst 40 000 människoliv…” (Ola Tedin, Ystads Allehanda, 21. februar 2015)

(Stellan Hermansson i Manila Standard, 13. august 1988, s. 5)

“The military also said charges were filed in a Quezon civil court on Friday against the Rev. Klaus Schmidt, 52 years old, a West German Protestant minister; Stellan Hermansson, 30, a Swede who claims to be a freelance journalist, and Antonio Bosch, a Filipino businessman of German descent. The three were arrested Wednesday and accused of taking part in a raid by Communist New People’s Army guerrillas on a town southeast of Manila in February in which two people were killed and two soldiers abducted.” (New York Times, 12. juni 1988)



8. december 2015

Om ‘Under sandet’: Nemt ‘at trække paralleller’, “… direkte til det der sker i vore samfund her i dag.”

Efter anden verdenskrig besluttede englænderne, at de tyske tropper selv måtte fjerne de miner de havde ødelagt besat land med. Biografaktuelle ‘Under sandet’ lader dette være en dansk beslutning, og gør det synonymt med danskernes behandling af tyskerne efter krigen. DRs filmanmelder Per Juul Carlsen synes naturligvis det er helt okay at instruktører ‘fifler løs med historien’ for at forstærke pointen. Sådan gør man jo på DR.

Filmens hovedrolleindehaver Roland Møller benytter lanceringen til at sammenligne danskernes behandling af tyskerne efter krigen med danskernes manglende hjertelighed i forhold til syriske flygtninge. Han fortæller på Facebook, at han stemte på Uffe Elbæk til folketingsvalget, og i øvrigt foretrækker en verden uden grænser. Ti voldsdomme gjorde ham til radiovært på Radio24syv, og nu skal han så belære danskerne om moral og etik, mens han render rundt på røde løbere under lancering af en film – delvist finansieret af borgere i det land han foragter.

Diverse.

“Hvis den her film giver folk anledning til at se hvordan vi agerer på frygt, så ville jeg være glad. … Jeg er faktisk lidt i chok over hvor hvor mange paralleller der er til det der foregår i verden i dag. Altså, vi snakkede selvfølgelig lidt om det allerede inden vi gik i gang med at optage filmen. Men da alt det her med flygtninge gik løs, så viste folk jo deres sande ansigt, på en eller anden måde ik’. Jeg er lidt i chok over hvor nemt det er at trække paralleller til den her historie, og direkte til det der sker i vore samfund her i dag. Det er lidt skræmmende faktisk. For det er ligesom at vi ikke er blevt et hak klogere. (Roland Møller, skuespiller; Kino tv på Youtube, 3. december 2015)

(Filminstruktør Martin Zandvliet og skuespiller Roland Møller; Foto: Youtube)

Den største fejl mennesket har lavet var at trække en streg på jorden og sige, i bor der og vi bor her.. En klode, Et univers, en kærlighed.”(Rolaand Møller på Facebook, 13. september 2015)

“As ordinary Danes we wish to extend our sympathy and compassion to anyone fleeing war and despair.” (Rolaand Møller på Facebook, 7. oktober 2015)

“‘Han bliver jo i tvivl om, hvad det er, han arbejder for. Og det er vel det, vi er mange, der spørger os selv om i disse dage. Ved at behandle flygtninge og indvandrere på denne måde, forsvarer vi så de værdier, vi er så bange for at miste, eller modarbejder vi dem måske i virkeligheden?‘ … Han kan godt forstå, at danskerne hadede besættelsesmagten for at have plastret den til med miner. Men Martin Zandvliets Danmark er ikke defineret af land, sand og vand alene. Det er det indre landskab, der tæller. (Martin Zandvliet til Information, 11. september 2015)

(Rolaand Møller på Facebook, 13. september 2015)

Delvis transskription af et interview Zandvliet og Møller gav til The Hollywood Reporter. (oversat fra engelsk)

Martin Zandvliet: Vi har tog, der venter ved grænsen, fordi vi ikke vil være generøse. De kalder os det lykkeligste folk i verden, men jeg tror, at der er en årsag til det; fordi vi har så meget, og fordi vi ikke vil dele det’.

Martin Zandvliet: Vi vil, vi vil dele alt.

Roland Møller: Der er bevægelse i gang i øjeblikket. Der er mange folk, som kører ned til grænsen, og kører dem (flygtningene, Kim) til Sverige, og det er rent faktisk ulovligt; men folk er ligeglade, og de deler billederne på Facebook og alle vegne. Det er rart at se. Det bringer os sammen på en eller anden måde.

Martin Zandvliet: Det er rart at se, når folk er hjælpsomme.



29. november 2015

Marie Krarup til sine kritikere: “… få styr på ideologierne eller gå tilbage til plumpe skældsord!”

“Så kom der julekrans på døren.”, skrev Marie Krarup tidligere på uge på Facebook, og så var fanden løs. En række venstreradikale (eks. Hugo Dich) smed om sig med nazikortet. ‘Mesterlig underholdning’, lød det fra hippieliberale Rasmus Brygger. Ikke alle kan nås, men der er naturligvis stor forskel på nationalsocialisme og kristen-konservatisme. Marie Krarup kommenterer på Berlingske – Nazisme.

“I dag er alle enige om, at nazismen står for alt, hvad der er ondt. Den opfattelse deler jeg selv. Og jeg er derfor uendeligt træt af at blive kaldt ‘nazist’, når der er folk, der er uenige med mig. Også selvom jeg ved, at de samme personer ikke aner, hvad begrebet dækker. For unge mennesker i dag betyder ‘nazist’ bare ‘dum skid’. … det er helt forkert at placere nazisme i den konservative familie. …

Konservatisme bygger på det kristne menneskesyn og kristendommen i det hele taget, på nationalstaten, friheden og på kernefamilien. Hitler og nazismen bekæmpede disse begreber og institutioner, som det fremgår af denne korte gennemgang:

Nazismen og det kristne menneskesyn.

I kristendommen er der ikke kvalitativ forskel på mennesker. De er alle lige langt eller lige tæt på Gud. Alle er syndere (dvs. at de har både gode og dårlige sider) og kan ikke selv komme ud af deres syndighed. Alle mennesker har fået til opgave at elske deres næste.

Nazismen ser mennesket som bestemt af sin race og andre biologiske forhold – handicap og seksualitet. Arierne er en god race, mens jøderne er onde. Arierne har derfor flere rettigheder – selv rettigheder til at dræbe de laverestående racer. Den ariske race måtte ikke ‘ødelægges’ af ‘laverestående’ racer eller af ‘defekte’ individer. Den skulle derimod forbedres ved at gode eksemplarer fik flere børn og dårlige blev udryddet. Derfor blev åndssvage og handicappede systematisk steriliserede eller dræbt.

Man må derfor sige, at det nazistiske menneskesyn er meget, meget langt fra det kristne.

… Hitler havde formentligt et opportunistisk forhold til kristendommen og kirken, hvor han mest forsøgte at overbevise kristne kredse om, at der var overensstemmelse mellem kristendommen og nazismen, selvom der mildest talt ikke var det. …

Hvordan Hitler forstillede sig en statskirke, kunne man slutte af en fortælling, han ofte vendte tilbage til, og som han havde hørt af en delegation af fornemme arabere: Da muhammedanerne – sådan forklarede gæsterne – i det 8. århundrede ville trænge frem til Mellemeuropa via Frankrig, blev de slået tilbage ved Poitiers. Hvis de havde vundet dette slag, ville verden i dag have været muhammedansk, for de ville dermed have pånødet de germanske folk en religion, der ved sin lære: at udbrede troen ved sværdet og tvinge alle folkeslag under denne tro, var som skabt for germanerne …Hitler plejede at slutte denne fortælling med følgende betragtning: ‘Vi har i det hele taget det uheld, at vi har en forkert religion. Hvorfor har vi ikke japanernes – de betragter offeret for fædrelandet som det højeste? Også den muhammedanske religion ville være langt bedre egnet for os end netop kristendommen med dennes slappe tolerance”

Nazismen og nationalstaten.

Hitler mente, at tyskerne havde ret til mere land end andre folk. …Tanken om en tysk nationalstat ligger derfor meget langt fra nazismen, der snarere ønskede et imperium med en arisk overklasse.

Man kan heller ikke sige, at Hitler havde nogen kærlighed til det tyske folk, som han i sidste ende lod lide og næsten gå til grunde med sig selv. Hitler mente i slutningen af krigen, at tyskerne havde svigtet ham ved ikke at vinde krigen, og at de derfor fortjente at dø. Han havde planlagt, at alt skulle tilintetgøres i kampen til den sidste blodsdråbe.

[…]

Jeg håber med denne lille opsummering om nazisme at have gjort det helt klart, at konservatisme og nazisme er hinandens modsætninger. Jeg håber også, at jeg dermed har gjort det lettere for politiske modstandere at kalde hinanden ved rette ideologi, – om ikke andet kunne man jo bare gå tilbage til at sige ‘dum’ og ‘åndssvag’ i stedet for at kalde alt, hvad man ikke kan lide for nazisme. Hvis det var kommunismen, der var blevet stemplet som vore dages ondskab, (og kommunismen burde retteligt sidestilles med nazisme i graden af ondskab) ville det svare til, at Lars Løkkes politiske modstandere kaldte ham for’ din dumme kommunist’. Det ville måske nok udtrykke vrede og foragt. Men heller ikke mere. Så derfor: få styr på ideologierne eller gå tilbage til plumpe skældsord!



22. november 2015

Katrine Winkel Holm om pacifistiske ‘Kringsatt af fiender’ og Nordahls Griegs forvandling til patriot

“I kamp må hver av oss bli fri; men i dens brorskap møtes vi, langs akrene, imorgen!”, lyder det i Griegs Danmark, udgivet i digtsamlingen Friheten (1943). Katrine Winkel Holm i Jyllands-Posten om Nordahls Griegs forvandling – Minde- højtidelighedens elendighed.

“Et land kendes på, hvad det samles om i modgangstider, og hvorfra det henter sin styrke og åndelige modstandskraft. Søndagens mindehøjtidelighed udstillede i skræmmende grad manglen på åndelig næring – præcis som det var tilfældet med mindehøjtideligheden i februar efter Krudttønden-angrebet. Dengang var det ‘Imagine’s kælne nihilisme, der blev aftenens hymne. I søndags var det det norske pacifistdigt ‘Kringsatt af fiender’, som man samledes om. Begge dele er bekymrende.

For det er sygt at besvare et angreb fra en beslutsom, blodig fjende med tyndbenede sange om fred, drømme og krigens ondskab, der skal standses alene ‘med ånd’. Sådan som budskabet er i Nordahl Griegs ‘Kringsatt af fiender’.

Griegs digt er ikke bare pacifistisk, men decideret selvmodsigende. … Man kunne også kalde ‘Kringsatt af fiender’ for stalinistlyrik. For i 1936, samme år som Nordahl Grieg forfattede digtet, tog han til Sovjet og faldt i svime over alt, hvad han så. Ikke engang Moskva-processerne kunne få hans tro på Stalin til at vakle. Tværtimod tog han hjem og skrev en hel roman, der var én stor hvidvaskning af Moskva-processerne og Sovjet. Det hænger faktisk fint sammen med digtet. …

Nordahl Griegs Stalin-fascination er skræmmende, men han var i det mindste ung og dum dengang i 1930’erne. Vi andre burde være blevet klogere. Om ikke andet kunne Griegs egen udvikling lære os noget. … I digtet ‘Øen i ishavet’ fra 1942 lægger han direkte afstand til budskabet i ‘Kringsatt af fiender’ og slår fast, at ånden alene ikke kan generobre det tabte land:

For vi har tabt vort land/ tabt det fra hav til fonn/ Og skal vi vinde det/ sker ikke det ved ånd. Her er vort land: En ø/ Blæsten går strid og kold/ Drømme kan ikke gro/ Dræbe er alt vi skal.

Virkeligheden gjorde altså Nordahl Grieg mere realistisk. Det burde vi også blive.”

(Nordahl Grieg, Kringsatt af Fiender, 1936; Foto: Bergen Offentlig Bibliotek)

Oploadet Kl. 17:43 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

Landets liberale statsminister gav ‘Venstres frihedspris’ til en kommunist, inkluderede røde blomster…

Under lørdagens landsmøde i Herning, uddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen på partiets vegne ‘Venstres frihedspris’. Den gik i år til hjemløsebladet Hus forbi, der var repræsenteret af næstformand Henrik S. Pedersen og sekretariatsleder Rasmus Wexøe Kristensen. Sidstnævnte havde i dagens anledning valgt at iføre sig en ‘hammer og segl’-trøje til minde om Sovietunionen (CCCP). En kommunistisk etparti stat, der ville udrydde borgerskabet som klasse, alt baseret på en ideologi ansvarlig for op imod 100 millioner døde.

(Lars Løkke Rasmussen og modtagere af ‘Venstres frihedspris’, 21. november 2015; FB: I/II, Venstre.dk)

“Det er ikke de enkelte individer, vi er i krig imod. Vi udrydder borgerskabet som klasse. I løbet af deres undersøgelse skal De ikke lede efter dokumentation og beviser for, hvad den anklagede har gjort enten fysisk eller i tale mod de sovjetiske myndigheder. Det første, De skal spørge ham om, er, hvilken klasse han tilhører, hvad der er hans oprindelse, opdragelse, uddannelse, profession.” (Cheka-leder, 1918)

Oploadet Kl. 03:11 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


21. november 2015

Albanske bådflygtninge ankommer til syditalienske Bari, 8. august 1991 – deporteret over nogle uger

Muren faldt i 1989, og det samme gjorde østblokkens kommunistiske regimer. Dog ikke i Albanien, hvor det lykkedes den Enver Hoxha-udpegede Ramiz Alia at bevare magten helt frem til 1992. Rejseforbuddet blev dog ophævet i 1991, og mange valgte at søge lykken i Europa. Den 7. august 1991 stormede tusindvis af albanere havneområdet i Vlora og Durres, tog kontrollen over flere skibe, og tvang dem til Italien. Herunder ses skibet Vlora ved ankomsten til Bari, dagen efter. De flygtede både fra kommunisme og fattigdom, men blev deporteret i løbet af nogle uger.

“Twenty years ago, on 8 August 1991, several ships carrying approximately 15,000 Albanian migrants succeeded in entering the port of Bari, Italy. The Italian government’s response was harsh. Most of the Albanians were detained in a sports stadium without adequate food, water, or access to bathrooms. Italian authorities dropped supplies to the detained migrants by helicopter. Within several weeks most of the migrants were deported to Albania. Their harsh treatment was criticised by human rights organisations and the Pope, but was justified by the Italian government as necessary to deter further irregular migration from Albania.” (Migrants at sea)

(Vlora ankommer til Bari med flygtende albanere, 8. august 1991; Se evt. Repubblica.it)

“Albania’s forty years of isolation from the rest of the world, combined with its disastrous economic, social and political situation, have had a traumatic effect on its citizens. They feel overwhelmed by hopelessness in the face of Albania’s domestic situation, and although their knowledge of other countries is based solely on what they have heard, or seen on Italian television, they long for the opportunity to start a new life abroad. …

During the first days of August 1991 thousands of Albanians reached the western port of Durres and the southern port of Vlora, in the hope of going on board ships that would take them to Italy. … On 8 August 1991 an estimated 10 000 Albanian nationals aboard several ships forced their way into the port of Bari in the south-east of Italy.

… After several hours of waiting in the port of Bari, the Italian authorities allowed the Albanians to disembark for humanitarian reasons and led them to La Vittoria Sports Stadium. As the Italian authorities started forced repatriation using military transport planes and ferries, clashes broke out between policemen and Albanians.

… The large majority of Albanians arriving in Italy were claiming to be looking for work and escaping the poor economic situation in their country. … Although there was remarkable sympathy for the Albanians in Italy, the official Italian position was that these persons were seeking economic betterment in Italy and consequently could not be considered as political refugees.” (PACE-rapport, 1992)

Oploadet Kl. 16:25 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper