30. august 2016

DR Nyheder lader historiker kommentere: For 100 år siden gik vi selv med ‘burkini’-lignende badetøj

Det er ikke hver dag DR Nyheder lader fagpersoner kommentere på DR.dk, og når det sker, så er der reel tale om et castet synspunkt. Historiker Ulla Tofte var hende der mente, at grænsekontrol var udtryk for selvtilstrækkelighed, og et symptom på vor ‘halvneurotiske skepsis overfor naboerne i syd’. Fra DR Nyheder – For 100 år siden gik danske kvinder også i ‘burkini’ på stranden.

“David Lisnard, Cannes borgmester, har begrundet forbuddet med, at burkinien er et brud på de franske regler om sekularisering – adskillelse af religion og stat – fordi badedragten betragtes som en muslimsk beklædning. … Men kigger vi godt 100 år tilbage i tiden, var de luksuriøse strande i Cannes og vores hjemlige kyster fyldt med kvinder iført badetøj, der mest af alt lignede en burkini. …

Datidens ‘burkini’ var både kulturelt og religiøst betinget. Det var ganske enkelt umuligt at skelne mellem tro og kultur i slutningen af 1800-tallet. De fleste europæiske samfund byggede i høj grad på en kristen tro og moral, der dikterede normerne, herunder også hvad det var passende for kvinder at vise sig i på stranden. …

Da kvinderne i begyndelsen af halvfjerdserne for alvor smed tøjet og begyndte at bade topløse – ja sågar nøgne – skete det i protest. Protest mod en mandsdomineret verden, protest mod et stereotypt skønhedsideal og protest mod en kapitalistisk modeindustri.

Opgøret mod badetøjet kom altså fra kvinderne selv og blev ikke dikteret af en (mandlig) borgmester. Det kan man jo tænke lidt over, næste gang man promenerer langs Vesterhavet eller på Croisetten i Cannes mellem bare bryster og burkinier…

(Laurits Tuxen, Sommerdag på Skagen Strand med figurer, 1907)

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer

Om ‘fattigdom’: “Den angår karakteren, moralen og viljen, og det er svært at indlære på et kursus.”

Henrik Gade Jensen er altid værd at læse. Her lidt fra en kommentar på Politiken.dk – Ja, Danmark knækker over for øjnene af os.

“Førhen havde langt de fleste en funktion, et arbejde, måske lavtlønnet og anstrengende, og det gav sammenhæng. Dels har arbejdsmarkedet skudt de lidt skæve fra sig med krav om præstationer over mindstelønnen, dels har velfærdsstaten haft råd til at anbringe alt for mange isoleret uden for de naturlige og stærke relationer, som er arbejdsmarkedets vigtige bi-effekt. …

Den fattigdom, som Peter Sabro og Jeppe Aakjær skrev indigneret om for 100 år siden, hvor tyendet blev mishandlet, findes ikke i dag. Overførselsmodtagere har mobiltelefoner og fladskærm, der kører hele tiden. … Fattigdommen findes ikke og er erstattet af pauperisme, som er det klassiske udtryk for afhængigheden og demoraliseringen af offentlige ydelser. I Udkantsdanmark kan man på et splitsekund se, om der bor mennesker på overførselsindkomster eller arbejdsjern. Pensionister med et langt arbejdsliv klipper hækken og hakker ukrudtet foran huset, nogle gange med stok og rolator i den anden hånd. Det skal være ordentligt. Til sidste åndedrag. Nomader på overførsler lader haven gro vildt og beplanter den med cykelvrag, gamle lænestole og affaldsposer. …

Vi skal erkende, at ‘fattigdom’ i dag har en helt anden og usammenlignelig karakter end for 50 og 100 år siden. Den angår karakteren, moralen og viljen, og det er svært at indlære på et kursus. Vilje kan ikke læres, sagde Schopenhauer, og om der er andre veje til et karakterfyldt, indrestyret liv end arbejdsomhed og truslen om reel fattigdom uden at levere en indsats, er vel det store og farlige spørgsmål.”

Oploadet Kl. 03:54 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


28. august 2016

DR3-dokumentarist: Amdi P’s idé var ‘halvmaoistisk og god’, men er endt med kapitalistisk griskhed

Onsdag sendte ungdomskanalen DR3 det første af fem afsnit i dokumentaren ‘Find Amdi – Danmarks mest eftersøgte mand’, om hvordan tre unge journalister ved brug af ‘happy journalism’, fandt Mogens Amdi Petersen i Mexico. En god historie, som fortalt korrekt ville immunisere ungdommen mod kommunistiske floskler om lighed. Det er dog desværre næppe den historie, der bliver fortalt.

Journalist Terkel Thorsen fortæller i et interview, at Amdi Petersens oprindelige ide om at skabe ‘et alternativ til vores kapitalistiske samfund’, var ‘halvmaoistisk og god’, men at han nu har mistet idealerne og selv skabt en parallelverden funderet på kapitalisme, der associeres med ‘Griskhed, magt, undertrykkelse’. Maos planøkonomiske hungersnød var god. Den frie markedsøkonomis velstand er dårlig.

Fra Dagbladet Information – ‘Man kan fandme komme langt ved at spille dum’.

“Få minutter efter at rulleteksterne fra første afsnit af DR3-programmet Find Amdi rullede over skærmen onsdag aften, åbnede Kåre Quist TV Avisen med nyheden om, at der for første gang i 10 år er taget af billeder af Tvinds leder, Mogens Amdi Petersen. …

Med ét tog TV Avisen al luften ud af en netop indledt serie på ungdomskanalen DR3, som først i femte og sidste afsnit ville have afsløret, at det faktisk lykkedes Anders Stegger, Terkel Thorsen og Steen Schat-Holm – tre fyre i slutningen af tyverne – at gøre det, Bagmandspolitiet og Interpol ikke har formået: at finde Mogens Amdi Petersen, som siden 2013 har været fængslet in absentia.

(Kulturrevolutionen i Kina 1966-1969, Mao Zsetungs ’store skridt fremad’, der inspirerede Amdi P)

Dokumentationen for, at Tvind lever og har skabt en parallelverden funderet på den kapitalisme, Mogens Amdi Petersen startede Tvind som et oprør imod, skal udrulles i de kommende afsnit af Find Amdi. … Journalisterne er lige nu i gang med at lægge hånd på de sidste programmer. De er blevet klogere på Tvind, men de forstår stadig ikke, hvad det er, der driver Mogens Amdi Petersen.

‘Ideen var jo god nok til at begynde med,’ siger Terkel Thorsen.

‘Hele tanken om at skabe et alternativ til vores kapitalistiske samfund, hvor man er fælles om at råde over økonomi, tid og fordeling, er halvmaoistisk og god, men et eller andet knækkede filmen for Amdi,’ siger han. ‘Vi har dokumentation for, at Amdi har skabt en form for parallelverden funderet på de ting, han startede med at afsky.’ Griskhed, magt, undertrykkelse.”

Oploadet Kl. 09:49 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


19. august 2016

Ideolog: “Immigrationen får kulturen til at vokse.. forhåbentlig beholder den sine bærende principper.”

Jay Carson er tæt på Clinton-familien, og kendt som manden bag House of Cards. Han har netop været i Danmark, og talt med Berlingske, der fortæller at han benyttede lejligheden til at “kommentere på den hårde tone i politiske debatter, i såvel USA, Storbritannien – og Danmark”. Trump er forkert på den, man skal ikke ‘rangordne’ mennesker og åbne grænser er et historisk vilkår. Han ved meget lidt om den danske velfærdsstat, og endnu mindre om simpel demografi. Han er en del af en forkælet elite, der altid vil have en Plan B, hvis landets ‘bærende principper’ vokser sammen med islamiske dogmer. Fra B.dk – House of Cards-bagmand: Danmark bør ikke lukke af for indvandring.

“‘… historien ser ikke med milde øjne på lande, der sætter hårdt ind mod indvandring,’ siger Jay Carson, der har en universitetsgrad i historie.

Mange af de danskere, der er imod immigration hertil, mener, at det netop er den eneste måde at sikre vores kultur i fremtiden?

At lukke et land af er ikke en effektiv måde at bevare sin kultur på. Et stærkt lands kultur tager vare på sig selv, fordi det er stærkt nok til at gøre det. Dansk kultur er stærk. … at bygge mure op omkring landet er ikke nogen løsning,’ siger Jay Carson. …

Immigrationen får kulturen til at vokse og omforme sig, men forhåbentlig beholder den sine bærende principper. USA er bygget på multikulturalisme, og det er den stærkeste facet ved vores kultur. … Jeg finder det komisk, når de hævder, at den nyeste generation af immigranter er skidt for landet, fordi den er fattig og uuddannet. Efterkommerne af de europæiske immigranter er i dag veletablerede og velhavende, men det var de oprindelige europæiske immigranter ikke. De irske immigranter var så fattige, at de kun havde det tøj de gik og stod i, men de arbejdede sig op, og det er selvsagt nøjagtig, hvad nye generationer af immigranter også vil gøre,’ siger Jay Carson.”

(Kevin Spacy som Frank Underwood & Gerald McRaney som Raymond Tusk; HOC, s01e12)



16. august 2016

Historikere kritiserer Dansk Samlings brug af Hvidsten Kro: Fortæller ikke at Niels Fiil var medlem…

Jyllands-Posten lader to historikere postulere at Dansk Samling misbruger Hvidsten Kro, og glemmer så lige at fortælle, at Niels Fiil faktisk var medlem af Dansk Samling. Katrine Winkel Holm renser luften – Historikernes hysteriske Hvidsten-reaktion.

“Når man spadserer rundt på stedet, kan man ikke undgå at bemærke, at Marius og Gudrun Fiil ikke alene var nationale. Nej, de var meget nationale. Bl.a. finder man en mindesten for Genforeningen, der markerer, at målet ikke er nået, før også Sydslesvig er blevet dansk.

Her lå Fiil’erne på linje med partiet Dansk Samling, og sønnen og Hvidstengruppemedlemmet Niels Fiil var da også medlem af dette parti, der spillede en gigantisk rolle som udklækningssted for modstandsfolk og i det hele taget for illegal virksomhed.

Derfor giver det god mening, at det nuværende Dansk Samling i dag holder et årligt partimøde på Hvidsten Kro, og offentligt hylder Hvidstengruppens kamp for Danmark. Totalt ukontroversielt skulle man mene. Hvem kan være forarget over det?

Det kan de officielle modstandshistorikere med Claus Bryld i spidsen. I en stort opsat artikel her i avisen haglede fordømmelsen ned over Dansk Samling. Partiet gør skyldig i et ‘misbrug’ og opfører sig ’stærkt kritisabelt’ mener Claus Bryld. Ja, det er ligefrem ‘uanstændigt’ at ‘Dansk Samling refererer til Hvidstengruppen’, hævder formanden for Frihedsmuseets Venner, Niels Gyrsting.

Lad os begynde med Gyrstings udtalelser. De nærmer sig det direkte idiotiske. For siden hvornår er det blevet ‘uanstændigt’ at referere til fortiden? At lytte til den. At lade sig inspirere af den. At lade modstandsfolkenes kamp for Danmark tale til os i dag?

Var det ikke lige præcis fortiden, Hvidstengruppen lod sig inspirere af? Hvorfra havde de ellers hørt om det, som Marius Fiil kalder ‘Danmarks sag’? Det var selvfølgelig årstal som 1864 og 1920 der spillede ind og gjorde, at de følte sig forpligtede på Danmarks sag. Og siden hvornår er historikere blevet så uhistoriske, at de kan insinuere, at modstandsarbejdet ikke var politisk i den forstand, at det var opgør med med bestemte politiske partiers linje? I det hele taget:

Hvordan kan man forarges over, at eftertiden føler sig inspireret og forpligtet af Hvidstengruppen, når Marius Fiil i sit afskedsbrev direkte forpligter efterkommerne til at synge danske sange og ‘bevare alt, hvad der er dansk’.”

(Jyllands-Posten, 12. august 2016: Kritik fra historikere…)

Oploadet Kl. 03:38 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


11. august 2016

Botho Strauss, Der letzte Deutsche (’15): “… hvordan vil man undvige krigen, hvis den bliver os budt?”

Feinschmeckere foretrækker sikkert at læse Botho Strauss på originalsproget, men en oversættelse er ikke at foragte. Salon 55 har oversat essayet Der letzte Deutsche (2015) til dansk – Den sidste tysker (oversat af Mads Lund Mikkelsen).

“‘Somme tider har jeg følelsen af kun at være blandt tyskere, når jeg er hos anerne. Ja, det er mig, som var jeg den sidste tysker. En, der som den tidsfortabte munk fra Heisterbach, eller som en desertør tres år efter krigens afslutning forlader sit skjul og vender tilbage til et land, som stadig hedder Tyskland – til hans bitre overraskelse. Jeg tror, jeg er den sidste tysker. En vagabond, en land- by- og åndstryger, der roder i hellige rester. En hjemløs.

Selvcitatet fra bogen ‘De ubehjælpsomme’ lægger ikke skjul på, at forfatteren så sig som denne sidste tysker. Man skal ikke overdrive det med altid at ville være den sidste af et eller andet – men posten syntes mig at være ledig, og jeg slap ikke fri af fiktionen om at være en fortsætter af følelses- og tænkemåder, som siden romantikken har fostret en specifikt tysk litteratur. At bringe noget af det til live igen var mit liv.

(Tidligere omtale af Der letzte Deutsche, Uriasposten, 15. oktober 2015)

Jeg vil hellere leve i et uddøende folk end i et mere vitalt, der på baggrund af primært økonomisk-demografiske overvejelser blandes op med fremmede folkeslag og forynges.

For endnu ikke alt for længe siden fandtes en venstreorienteret kritisk intelligentsia, der satte sig op imod det økonomiskes hegemoni over vores livsverden. Sidenhen er deres åndsbeslægtede selv blevet til samtidens førende økonomer – Piketty, Stiglitz, Krugman – og under venstreorienteret fortegn driver de en næste økonomiens hegemoni frem, nu i en angiveligt socialt ansvarlig form, men heller ikke de tilbyder nogen lyse ideer hinsides finans- og pengepolitikken.

Den sidste tyskers måde at føle og tænke på er rodfæstet i den åndelige heltehistorie, der spænder fra Hamann til Jünger, fra Jakob Böhme til Nietzsche, fra Klopstock til Celan. Den, som er fri af denne historie, som de fleste herboende tyskere, social-tyskerne, der ikke er mindre rodløse end de millioner af rodløse, som nu slutter sig til dem, han ved ikke, hvad kulturel smerte kan være. Jeg er et overleveringens subjekt, og udenfor overleveringen kan jeg ikke eksistere. Den vedbliver i øvrigt at bestå hinsides fyrstestat, nation, rigsgrundlæggelse, verdenskrig og udryddelseslejr. Intet af alt det er forudgivet eller indeholdt i overleveringen, hverken den frelse eller katastrofe, der frembringes, rummer den i sig. Så godt som alt egner sig til at blive misbrugt. …

Vi frarøves suveræniteten til at være imod. Imod de stadigt mere magtsyge politisk-moralske konformiteter. De parlamentariske partier synes i dag udelukkende at bekende kulør, når det kommer til spørgsmålet om bøsseægteskaber.

Ikke kun fra de hellige krigeres synspunkt ser det omvendt ud til, at de vantro til stadighed forbereder alt til deres egen domsfældelse. De giver afkald på ethvert forsvar. Som om en hemmelig længsel drev dem mod snart at se hele det gamle nøgternhedens, emancipationens og oplysningens regime styrte.

Bifald og velkomst sker så forceret, at det må springe selv den enfoldigste i øjnene som en omskrivning, en eufemisering af frygt, som noget magisk ulykkesbesværgende. … Hvad overlevering vil sige, bliver en lektion, måske den vigtigste, som vi tildeles af islams lydige.

En velmenende kvinde med tilknytning til De Grønne: Tørklædet er tegn på en kvindes religiøse selvrealisering. Mere rammende kan man ikke formulere sin forståelsesfulde mangel på forståelse. Også den rituelle lydighed er man netop nødt til at oversætte til frigørelsens sprog.

Men hvordan vil man undvige krigen, hvis den bliver os budt? Når alt kommer til alt hører ikke kun frihed, men også frihedskamp til vores højt besungne værdier. I første omgang dog, melder pacifisterne sig på banen og erklærer: ‘Tyskland skrumper dag for dag. Det, synes jeg, er storartet’.

Det laveste ved denne skurke-ytring er den politiserede smerteløshed, med hvilken man går ind for selvopgivelsen og ophæver den til program. Takket være indvandringen af de rodløse vil det endelig være slut med nationen…”

Oploadet Kl. 12:44 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


9. august 2016

Anders Næsby: Dem der advarede mod indvandringen lægges for had, og får skylden for problemerne

Skarp kronik af Anders Næsby i Jyllands-Posten – Europa sover videre.

“… Islamisk terror er for så vidt ikke noget nyt fænomen. Siden islams opståen i det syvende århundrede har fanatiske jihadister søgt med alle midler at påtvinge andre islams ideologi. Forskellen i dagens Europa er, at islamisk terror nu ikke længere er noget uhåndgribeligt og diffust, der udspiller sig i fjerne ørkenstater. Det foregår nu også i europæiske byer, i de rum, vi opfatter som vore egne; på caféer, banegårde, skoler, diskoteker, kirker, torve og festivaler. …

I stedet for at man imødegår den eskalerende trussel og forsvarer sig selv, sine byer, sine borgere og sine værdier, lader man en forudsigelig, defaitistisk proces gå i gang, som må få terroristerne til enten at klø sig undrende i skægget eller falde sammen af grin: Efter at vi har gået rundt og sagt ‘Je suis… et eller andet’, gennemført et par fakkeloptog, ændret vores profilbilleder på Facebook i passende farvenuancer, lagt blomster ved ambassader og gentaget de komplet intetsigende floskler om, at kærligheden nok skal sejre over hadet – ja, så begynder en endnu mere forudsigelig og tåbelig proces, hvor selverklærede humanister fra venstrefløjen ræsonnerer sig frem til, at det hele på en eller anden måde er Vestens egen skyld.

Hvis man ikke lige kan finde en historisk uretfærdighed begået af en vestlig magt i 1800-tallets imperietid, så kan man ganske givet finde frem til noget mere nutidigt med, at debatten om islam sandelig har været slem de senere år… Mens alt dette står på, erklæres det igen og igen, at islamisk terror intet har med islam at gøre – på trods af, at terroristerne selv faktisk enstemmigt erklærer, at det er det eneste, det handler om. …

Dem, der fra begyndelsen advarede mod de reelle konsekvenser, blev lagt for had, og nu, da det har vist sig, at alle dystopiske forudsigelser desværre var korrekte, forklares fraværet af det multikulturelle paradis med, at der faktisk var kritiske røster, som derved startede en debat med en hård tone. Det er et håbløst og ulogisk ræsonnement – lidt ligesom hvis det i dag havde heddet sig, at Churchill var skyld i Anden Verdenskrig, fordi han ved at advare mod Hitler derved havde skabt den hævngerrige vrede, der siden udløstes i historiens største krig.

… jo længere virkeligheden fornægtes, jo mere brat og uforberedt vil europæerne en dag vågne til den: Den brutale sandhed er, at den frie, demokratiske verden allerede er i krig mod en aggressiv islamisme, der ikke har tænkt sig at stoppe, før førstnævnte er knust. Det er ikke en krig, vi har ønsket eller startet, men den er her, og den vil kun eskalere, så længe europæerne som hovedløse høns efter nye angreb render forvildede rundt og stadig mere desperat forsøger at finde nye måder at give sig selv skylden for at være blevet halshugget.”

Oploadet Kl. 03:42 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


2. august 2016

Jens Rohde: Manglende viden om Islam skaber terrorisme, Islamisme er en reaktion på Korstogene…

Radikale Jens Rohde har et lavt bundniveau, og man undrer sig over at Berlingske vil lægge spalter til en dobbeltkronik om en af de mange ting han ved meget lidt om. Der mangler ikke kildehenvisninger, blot virkeligsfornemmelse. Her lidt fra Hellig krig (II).

“Da den republikanske præsidentkandidat Donald Trump for nogen tid siden forlangte stop for indvandring af muslimer, rystede resten af verden på hovedet. … Nu har formanden for Folketingets prestigefulde og vigtige Udenrigspolitiske Nævn så toppet den hjemmedyrkede demagogi ved ikke alene at kopiere Donald Trumps forslag om muslimstop. …

Den diskurs er farlig, for den er ikke alene en krigserklæring mod en hel religion. Den bygger på en sekulær fundamentalisme, som historisk set har budt på vold, terror og krig i et omfang, som ingen religioner kan hamle op med.

… den amerikanske retspsykolog, Marc Sagemann, som har forsket i bevæggrundene for terroraktionen 11. september 2001. Han har haft adgang til 500 mennesker, som på den ene eller anden måde var involveret i 11. september. Kun en fjerdedel af disse var vokset op i en islamisk tradition, og to tredjedele af dem havde aldrig praktiseret islam. De øvrige havde et meget begrænset kendskab til islam. Sagemanns konklusion er, at det snarere er manglende kendskab til islam, som er problemet, end det er islam som religion.

[…]

Hvad islamismen angår, bygger den på en fanatisme, som dybest set blev eksporteret til Mellemøsten dels af de kristne korstog, dels af sekulære kræfter gennem Atatürks folkemord på armenierne og udrensningen af græske kristne 1915-1918, 30 års-krigen i Europa frem til den Westfalske fred i 1648, Holocaust og andre af det 20. århundredes krige og folkemord.

Med den terroristiske selvretfærdiggørelse, forsvinder den vigtige fortælling, at muslimernes reaktion på det første korstog faktisk var 50 års fredelig sameksistens. Kristne og muslimer giftede sig med hinanden og fik de børn, som pudsigt nok i erkendelsesrelativisternes øjne er skabt med en helt særligt fængslende muslimsk kultur, som de ikke kan komme ud af.”

Oploadet Kl. 01:59 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


30. juli 2016

Dr. phil. i citat: “Man kan sige, at den islamiske verden blev bærere af den romerske kulturarv.”

Selvom muslimer historisk set har gjort sig store anstrengelser for at fjerne før-islamiske minder på erobret land, så er det ikke lykkedes helt. Det kan man da godt kalde en succeshistorie, men det kræver mange år på universitetet og en doktorgrad i historie. Fra Ekstra Bladet – Romerriget levede videre i islam.

“Gennem historien er der fra tid til anden blevet skabt et billede af et reelt videntab ved Romerrigets undergang, hvor den efterfølgende ‘mørke’ middelalder kastede Europa ned i et provinsielt søle af pest og uvidenhed. Det drejer sig om viden om den romerske kultur, antikkens litteratur og filosofi, men også byggekunst. …

Ifølge Peter Fibiger Bang gik den romerske videnarv ikke nødvendigvis bort, når det gælder områder som byggekunst og teknologi. Behovet for at bygge i samme skala blev simpelthen mindre…

Jesper Carlsen, der er Dr. phil. på historie ved Syddansk Universitet, tilslutter sig sin kollegas forklaring om byudviklingen i Europa.

… allerede i senantikken var den østlige del af Romerriget den stærkeste og rigeste, forklarer Jesper Carlsen. Hvor Romerriget i vest var ved at blive erobret og delt op i en lang række germanske kongedømmer af blandt andet vandaler og goter, var det nemlig stadig en kulturel faktor i øst.

Dette kunne blandt andet ses ved, at de romerske bade og sanitære forhold gik tabt i vesten, mens det såkaldte ‘hammam’, også kendt som et ‘tyrkisk bad’, blev ved med at være i funktion i den østlige del af det gamle Rom, fortæller Jesper Carlsen:

– Man kan sige, at den islamiske verden blev bærere af den romerske kulturarv. Den østromerske kultur fortsatte på mange måder i det byzantiske rige, og blev også ret let optaget af islam [ca. 600 e.v.t],- forklarer han.”

(Romersk badehus i Bath, Somerset, England, etableret år 60-70 e.Kr. ved keltisk kilde)

Oploadet Kl. 10:07 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


26. juli 2016

Tyrkiskejet café på Roskildevej ‘Since 1453’: Et ualmindeligt skidt år for det kristne Europa

Fænomenet er ikke så udbredt i provinsen, men der er masser af vandpibecaféer i København. Blandt andet Café Reina på Roskildevej (Frederiksberg), der tidligere hed Café Layalina og før det Café Aladdin. På neonskiltet er tilføjet ‘Since 1453’, og det passer fint ind, da caféen ligger klods op af en kirkegård, og naboen sælger gravsten.

1453 var et ualmindeligt skidt år for det kristne Europa. Efter længere tids optakt indledte Osmannerne et angreb på Konstantinopel, hovedbyen i Det Byzantinske Rige. Byen blev belejret den 6. april, og den 29. maj brød Osmannerne murene. Hærfører Mehmet II gav sine soldater lov til at plyndre i tre dage, og historikere anslår at 30.000 døde: “… all through the day the Turks made a great slaughter of Christians through the city” (Nicolò Barbaro). Byens ortodokse katedral blev omdannet til en moské.

Mehmet II fik herefter tilnavnet Mehmet Eroberen (Fatih Sultan Mehmet), og den tyrkiske moské nogle kilometer østpå er navngivet efter samme. Caféen ligger i øvrigt blot et stenkast fra adressen hvor Lars Hedegaard blev forsøgt likvideret.

(Café Reina, Roskildevej, Frederiksberg)

Oploadet Kl. 22:53 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper