5. oktober 2019

Vollsmose skal forvandles til ‘en sprudlende bydel’ med midler fra HCA Julemarked, Odense Pigegarde

Vollsmose skal i det kommende årti forvandles til ‘en sprudlende bydel’, og skal blandt have et ‘filmværksted’, samt en såkaldt ‘Residency’, hvor kunstnere ‘kan bo i kortere eller længere tid’, samt byhaver, “…hvor lokale beboere kan dyrke grøntsager”. TV2 Fyn har mere om budgetforhandlingerne i Odense Kommune – Forslag: Brug pengene fra torsdagskoncerter, julemarked og pigegarde til kultur i Vollsmose.

“På længere sigt skal bydelen også styrkes med en kunstgræsbane, et fritidshus, et børnekulturhus og en verdensfestival, hvor alle byens foreninger inviteres til at deltage. …

I første omgang lyder prisen for de tre initiativer på 1,2 millioner kroner, og forvaltningen foreslår, at de nye tiltag i Vollsmose finansieres ved at finde pengene i budgettet fra HCA Julemarked, Torsdagskoncerterne og fra budgetet til byens tre musikkorops, som omfatter Odense Skole- og ungdomsorkester, Odense Tambourkorps og Odense Pigegarde.

De tre musikkorps får årligt omkring 360.000 kroner tilsammen, og hvis tilskuddet ryger, så vil det betyde lukning for et eller flere af de tre musikkorps.”

Oploadet Kl. 09:38 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


4. oktober 2019

‘The Day After’ (1983): “… begin to succumb to radiation poisoning, their hair and teeth falling out”

Thunberg & Co. frygter at den globale temperatur stiger to grader og verdenshavene en meter inden 2100, og det kan man da godt bekymre sig over, men det kunne faktisk være værre. Meget værre. Jeg var tolv år i 1983, og var allerede på daværende tidspunkt bevidst om de lokale beskyttelsesrum. ‘The Day After’ i Elstedhøj Bio satte billeder på frygten. Den Kolde Krig var en realitet, og jeg var skræmt på en måde intet dansk barn kan være i dag. Filmen, der havde premiere fire uger efter nedenciterede episode, kan ses i fuld længde på Youtube.

“On 26 September 1983, the nuclear early-warning system of the Soviet Union reported the launch of multiple USAF Minuteman intercontinental ballistic missiles from bases in the United States. These missile attack warnings were felt to be false alarms by Stanislav Petrov, an officer of the Soviet Air Defence Forces. This decision is seen as having prevented a retaliatory nuclear attack against the United States and its NATO allies, which would have resulted in an immediate and irrevocable escalation to a full-scale nuclear war. Investigation of the satellite warning system later determined that the system had indeed malfunctioned.” (Wiki)

(Scene fra The Day After, 1983)

Fra AVclub.com – The Day After traumatized a generation with the horrors of nuclear war (2017).

“Though it’s hardly the scariest or even the most compellingly told, The Day After may well be the most impactful film ever made about the devastation of nuclear war. … even decades removed from the furor, and after years of watching our fair cities blown to fake smithereens, it’s amazing how The Day After still retains a lot of its impact, even if you just watch it on YouTube (which you can do right now). Much of its effectiveness can be attributed to the fact that it’s so surprisingly, unrepentantly bleak—by any contemporary standard. This isn’t the kind of movie where Armageddon is just a teachable moment, prompting characters to gaze into the scorched middle distance and wonder aloud about man’s inhumanity to man. I mean, there’s a little bit of that, sure. But the reason The Day After probably left so many shaken is that it does far more showing than telling, letting its piles of charred corpses and slowly accumulating radiation blisters speak more than teary monologues ever could.

… in the sense that movies should provoke some sort of emotional reaction, The Day After is unusually effective—largely due to that reliance on using real people. Meyer actually didn’t want to use any famous actors, concerned it would only take viewers out of it and reassure them that this was all just some Hollywood fantasy. …

Even in their relatively primitive state—even when surrounded by the intermittent amusement of the Gute, strutting around in ’80s jeans tucked up to his armpits—those images are still plenty jarring. The attack sequence in particular remains riveting, a series of clever crosscuts between government missile test footage and scenes of all those average Midwesterners, watching ominous vapor trails appear over gazebos in the park, before being flash-frozen in the blast. Though significantly toned down from the script’s original plans to show skin and eyes melting, or faces blasted from skulls, it’s arguably even more effective in its restraint. Maybe it’s the sentimentality brought on by new parenthood, but I haven’t been able to shake the image of a mother holding her baby as they’re transformed into glowing X-ray skeletons, evaporated in an instant. …

In the aftermath that takes up its back hour, The Day After becomes a genuine horror film as its characters begin to succumb to radiation poisoning, their hair and teeth falling out as they shamble through scorched fields strewn with bloated animal corpses and dead family dogs, swarming with flies.

Oploadet Kl. 02:01 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


3. oktober 2019

Selsing om Gretas galskab’: “… hvor mange børn der skal dø for at vi kan holde C02-udslippet nede?”

For nogle år siden lavede jeg et lille eksperiment. Når jeg kørte teenagedrengene hjem til Århus, plejede vi at proviantere til køreturen. Det blev altid urimeligt dyrt, og en dag ved Infoteria Lillebælt Nord gav jeg dem hver især en 100 krone-seddel i hånden, og bad dem ordne det selv – og beholde resten. Det ændrede alt, og det der plejede at tage to minutter, tog nu 10. Det er pokkers meget nemmere at bruge andres penge, end sine egne. 16-årige Greta lever et trygt liv blandt klodens overklasse, og forstår ikke almindelig konsekvenstænkning. Hun kommer som Al Gore til udskyde dommedag, og som voksen indse, at 7-Eleven stadig har åben.

Der er skrevet meget god bashing af Greta-religionen. Rune Toftegaard Selsing er nok den mest præcise, her citeret fra JP.dk – Den virkelige pris for Greta-kultens religion er døde børn.

“Det kan være svært at forholde sig nøgternt til klimaspørgsmålet. For hvordan skærer man igennem flommen af løgne og dommedagsprædiken? Hvornår ved man, at er der ikke længere er tale om propaganda, men noget, der minder om sandhed? Hvornår ved man, at der er tale om omsorg for vores jord og ikke vækkelsesreligiøs galskab?

Greta Thunberg er galskab. Ikke så meget hende selv, men at nogen lytter til hende. For hvad er hun? En 16-årig autist med infantil hestehale, påtaget britisk accent og med et dramatisk unaturligt indøvet kropsprog, der ville virke komisk i selv den ringeste amerikanske sæbeopera. Budskabet er hysterisk. Og i øvrigt også falsk. …

Spørgsmålet er, hvor mange børn der skal dø for at vi kan holde C02-udslippet nede? Det er ikke, hvor mange færre Nintendoer, forkælede børn i Vesten skal have. Nej. Hvor mange fattige børn skal dø? Hvor mange familier skal fortsat leve i fattigdom? Dét er virkelighedens spørgsmål. Hvis vi vitterligt gik i panik, som den 16-årige vækkelsesprædikant vil have os til at gøre, ville det have modbydelige konsekvenser. Millioner af tabte menneskeliv! Kataklysmisk ødelæggelse! Og i øvrigt ikke noget lavere C02-udslip.

Vi skal afvise fanatikerne med deres religiøse regler for hverdagslivet. Og vi skal afvise panikken og hysteriet. Det iscenesatte unge menneske, Greta, bør bekymre os. Hun er tydeligvis castet som det evige barn, hvis renhed og uskyld minder os slemme, voksne mennesker i Vesten om vores arvesynd. Hun tilbyder erstatningsreligionens lutrende fasthed.”

(Professoral frygt for ny istid pga. naturlige ‘klimasvingninger’, VARV, 1970: Skal vi have Istid igen?)

Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


1. oktober 2019

Højskoleforstander: Drop Højskolesangbogen, den priser ‘Gud, konge og fædreland’, lyder ‘racistisk’

Kronikøren er forstander på Krabbesholm Højskole, og er hurtigt kik på hjemmesiden bekræfter alle fordomme. AFA-sympatisøren Esben Weile Kjær underviser i ‘performancekunst’, kreative valgplakater og en studietur til Istanbul. Kronik i Dagbladet Information af højskoleforstander Kurt Finsten – Drop Højskolesangbogen.

“Gud bevare Danmark! Det er budskabet i Højskolesangbogens nr. 362 ‘Jeg elsker de grønne lunde’, der slutter i pagt med dronningens nytårstale… 150 år efter sin affattelse formodes sangens insisteren på en sammenhæng mellem kristendom og nationalisme tilsyneladende stadig at have en oplivende og oplysende effekt på Højskolesangbogens brugere.

Både sang og sangbog er et meget godt billede på højskolens og danskernes selvforståelse. Den kanoniserede sangbog formidler en autoritær tilværelsestolkning, hvori højskolen er i fare for at stivne i selvtilfreds tilbageskuen mod det store religiøse nationale fællesskab, der var engang, og som vi bare skal insistere på – så er det der stadigvæk. … Til inspiration kunne vi vende os mod feminismen.

240 af de 572 sange udtrykker et kristent grundsyn. 291 af sangene er fra 1800-tallet eller tidligere. Ca. en tredjedel af sangene har fædrelandet og modersmålet som tema. Og landbruget. …

Det danske har tydeligvis ligget sangbogsudvalget for 18. udgave på sinde. I Grundtvigs ‘Folkeligt skal alt nu være’ lyder den velkendte spidsformulering i fjerde strofe:

‘Til et folk de alle høre,
som sig regne selv dertil.’

Men hvorfor har udvalget udeladt den oprindelige udgaves sjette strofe ‘Byrd og Blod er Folkegrunde’?

Det lyder racistisk, og det er ikke altid rart at møde Grundtvig som digter, men han skrev det faktisk. Teksten er ikke så uskyldsren, som den fremstår efter sangbogsudvalgets redigering. …

Mænd forklarer os ting, og i Højskolesangbogen forklarer de os, hvordan verden hænger sammen. At vi alle sammen er kristne i en eller anden forstand, fordi kristendommen er grundlaget for vores kultur. Og at vi skal stå sammen om de her ting og være glade for den fælles kulturarv og vores fælles danskhed. …'”

(Krabbesholm Højskole anno 1885, fysisk placeret i herregården Krabbesholm fra 1565; Foto: Wiki)

Oploadet Kl. 01:53 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


27. september 2019

JP: “Vi noterer det dårligt længere, når disse horrible forbrydelser udspiller sig i fuld offentlighed.”

Kriminaliteten er faldende, postulerede tidligere justitsminister Søren Pind forleden. Enhver ikke-politiker over 40 år ved det er nonsens. Knivskarp leder i Jyllands-Posten – Svenske tilstande i København. Hvor er ramaskriget over forråelsen i gaderne?

“En af de mest opsigtsvækkende drabssager i nyere dansk kriminalhistorie går tilbage til 1984, da rockeren Jørn ‘Jønke’ Nielsen på åben gade myrdede lederen af en konkurrerende rockerbande. Sagen vakte enorm opsigt i mange år. … Det var dengang. Forleden blev en 22-årig mand likvideret i sin bil i Ishøj. Gerningsmanden afgav ifølge politiet 20-30 skud. Episoden trak mindre nyhedsindslag i tv og notitser i aviserne. Den kollektive forråelse, der er indtruffet i samfundet i tiden mellem de to drab, er faktisk chokerende.

Vi noterer det dårligt længere, når disse horrible forbrydelser udspiller sig i fuld offentlighed. De er blevet en del af normalbilledet: drab, eksplosioner, vold, knivstikkerier, overfald. Indtil nu har der i år været 12 eksplosioner i København, bl.a. den meget omtalte mod Skattestyrelsen.

… Måske er man nødt til at fortrænge det for at kunne udholde det. I hvert fald foregår der en kollektiv fortrængning. Vi registrerer forbrydelsen, et øjenbryn løftes, en indkaldt kriminolog forklarer, at det er bander, som slås med hinanden, og dét skal muligvis virke beroligende. Men det er alt for nemt bare at henvise til samlebegrebet ‘bander’ og refleksmæssigt kalde disse hårrejsende forbrydelser for ‘banderelaterede’. Som om det skulle gøre det bedre. Bander består af mennesker; hvem er de? Hvordan kan de få lov at bedrive deres kriminalitet, og hvem har ansvaret for, at de ikke for længst er nedkæmpet?

Der er ingen, der har ønsket den kriminalitet, som er fulgt med indvandringen. Men ansvaret kan entydigt placeres hos et par generationer af politikere. De har åbnet for en grundlæggende forandring af et af verdens fredeligste og tryggeste samfund i retning af noget, der nu desværre trækker i en anden retning.”

(Gildbrovej, Ishøj – en søndag aften i september; Foto: Uriasposten)

“Torsdag morgen har Særlig Efterforskning Øst (SEØ), Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi med assistance fra øvrige politikredse på Sjælland gennemført en koordineret ransagningsaktion mod 31 adresser i de to politikredse.” (Københavns Politi, 26. september 2019)

Oploadet Kl. 00:53 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


26. september 2019

Caspar David Friedrich, Walk at Dusk (Man Contemplating a Megalith), ca. 1840

(Caspar David Friedrich, Walk at Dusk (Man Contemplating a Megalith), ca. 1840; Foto: Wiki)

Oploadet Kl. 10:04 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


21. september 2019

Canada: Trudeau erkender racistisk fortid – “Det, jeg gjorde, skadede dem. Skadede mennesker..”

Overskriftens indledning er ironisk, for Justin Trudeau har ikke gjort noget racistisk, og det eneste racistiske ved ham er formentligt hans antipati mod sin medfødte hvidhed, jf. de mange blackface-sager. Revolutionen æder sine børn, og den sti Trudeau følger, fører til et sted hvor midaldrende hvide mænd er racister per defintion.

“Det, jeg gjorde, skadede dem. Skadede mennesker, som ikke burde udsættes for intolerance og diskrimination på grund af deres identitet. Det er noget, jeg fortryder dybt… At gøre din hud mørkere, uanset omstændighederne, er altid uacceptabelt på grund af blackfaces racistiske historie. Det burde jeg have forstået dengang, og jeg skulle aldrig have gjort det.” (Justin Trudeau, DR Nyheder, 19. september 2019)

(Justin Trudeau, Jean Brebeuf high school, først i 90’erne; Foto: Twitter)

(Justin Trudeau synger ‘Day, oh’, først i 90’erne; Foto: Global News, screencap)

(Justin Trudeau til ‘Arabian nights’-fest på West Point Grey Academy, 2001; Foto: Time)

(Foto: Canada Landshow)

Oploadet Kl. 09:28 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


16. september 2019

Holland: Kongelig Guldalder-musem dropper ‘Guldalder’-begreb: Yder ikke retfærdighed til ’slaver’ mfl.

Jeg ved ikke hvor det ender, men det er nemt at se hvor det ender hvis man pro-aktivt føjer ‘de kronisk-krænkede’. Det kongelige guldalder-museum ‘Mauritshuis’ i Haag dropper nu ordet ‘guldalder’ i forbindelse med udstillinger, da Den Hollandske Guldalder også var krig, fattigdom og slavehold. Fra TV2 Online – Hollandsk museum indfører forbud mod ordet guldalder.

“Museet Mauritshuis har tidligere fjernet en statue af grundlæggeren, fordi han trak tråde til slaveri. Betegnelsen guldalder yder ikke retfærdighed til dem, der blev udnyttet og gjort til slaver.

Det mener det prestigefulde, hollandske museum Mauritshuis, der nu har besluttet ikke at bruge ordet fremover. Det skriver The Guardian.

Ifølge museet er det et forsøg på at være mere inkluderende omkring en periode, hvor Holland også havde sin kolonitid.

– De positive associationer, der følger med betegnelsen, som velstand, fred og uskyld dækker ikke over den historiske virkelighed i perioden. Den ignorerer de mange negative sider af det 17. århundrede, såsom fattigdom, krig, tvangsarbejde og menneskehandel, siger Tom van der Molen, der står for perioden på museet.”

(Salomon van Ruisdael, Deventer Seen from the North-West‘, 1657)

Oploadet Kl. 10:57 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


13. september 2019

The Falling Man, 11/9-2001: “They began jumping not long after the first plane hit the North Tower…”

Ikke decideret politisk, men en rørende fortælling. The Esquire har forsøgt at finde identiteten på ‘The Falling Man’. En blandt adskillige der sprang i døden, den 11. september 2001 – The Falling Man – An unforgettable story.

They began jumping not long after the first plane hit the North Tower, not long after the fire started. They kept jumping until the tower fell. They jumped through windows already broken and then, later, through windows they broke themselves. They jumped to escape the smoke and the fire; they jumped when the ceilings fell and the floors collapsed; they jumped just to breathe once more before they died.

They jumped continually, from all four sides of the building, and from all floors above and around the building’s fatal wound. They jumped from the offices of Marsh & McLennan, the insurance company; from the offices of Cantor Fitzgerald, the bond-trading company; from Windows on the World, the restaurant on the 106th and 107th floors—the top. For more than an hour and a half, they streamed from the building, one after another, consecutively rather than en masse, as if each individual required the sight of another individual jumping before mustering the courage to jump himself or herself.

One photograph, taken at a distance, shows people jumping in perfect sequence, like parachutists, forming an arc composed of three plummeting people, evenly spaced. Indeed, there were reports that some tried parachuting, before the force generated by their fall ripped the drapes, the tablecloths, the desperately gathered fabric, from their hands. They were all, obviously, very much alive on their way down, and their way down lasted an approximate count of ten seconds. They were all, obviously, not just killed when they landed but destroyed, in body though not, one prays, in soul. One hit a fireman on the ground and killed him; the fireman’s body was anointed by Father Mychal Judge, whose own death, shortly thereafter, was embraced as an example of martyrdom after the photograph—the redemptive tableau—of firefighters carrying his body from the rubble made its way around the world.”

(Foto: Richard Drew, Associated Press)

“Yes, Jonathan Briley might be the Falling Man. But the only certainty we have is the certainty we had at the start: At fifteen seconds after 9:41 a.m., on September 11, 2001, a photographer named Richard Drew took a picture of a man falling through the sky—falling through time as well as through space.”

Oploadet Kl. 07:45 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer
Arkiveret under:


11. september 2019

Århus’ vikingehistorie synliggøres: 17 lysreguleringer ved fodgængerfelter får vikingesymboler…

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal mene om det her. Det er naturligvis godt, at det historiske Århus konkretiseres i byrummet, men omvendt kan man frygte røde byrådsflertal vil bruge lysreguleringerne til at politisere.

En historie fra JP.dk – Nu kommer vikingelyskrydsene til Aarhus (23. august 2019)

“Mandag bliver det første af i alt 17 signaler i aarhusianske fodgængerfelter skiftet ud i Aarhus. Ud ryger de velkendte grønne og røde mænd og ind kommer vikingesymboler.

Mange af gaderne i Aarhus’ bymidte ligger samme sted som i vikiningetiden. Det er enestående for en dansk by og grundlaget for, at Aarhus’ vikingehistorie nu skal gøres synlig for alle, lyder kommunens forklaring.”

(Vikinge-lysregulering ved Mindegade, 30. august 2019)

Oploadet Kl. 21:15 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper