18. september 2021

Normløshed & pædofili: ‘SF’eren Ebba Strange foreslog i 1975, at man fjernede den seksuelle lavalder’

Selvom man er en ond højrefløjser, kan man nogle gang blive overrasket over venstrefløjens dominans. Ebba Strange har siddet 21 år i Folketinget for Socialistisk Folkeparti, og jeg vidste ikke, at hun åbent har forsvaret pædofili. Jeg vidste heller ikke at Suzanne Brøgger for år tilbage betragtede ‘incest-tabuet’ for ‘roden til patriarkatets dominans’. Venstrefløjen skriver selv historien, og man er villige til at glemme vennernes belastende holdninger. Det er derfor Anne Grete Holmegaard kan være med til at dømme Støjberg, Brøgger fik sin egen DR-serie, og SF kan opkalde en pris efter Ebba Strange.

Her lidt fra en ældre artikel i Politiken – Overgreb forklædt som frisind: Skal vi omskrive historien om 70′ erne? (24. mart 2018; kræver login).

“I 1970′ erne var det i visse toneangivende kredse progressivt at mene, at børn kunne have glæde af seksuelle forhold til voksne. Sågar til deres forældre. Børneporno var udbredt, og kritik blev typisk affejet som småborgerlig, kropsfornægtende og reaktionær.

… Tidligere har Weekendavisen fortalt, at en flok pædofile i 1975 upåagtet deltog i det danske homomiljøs fejring af sig selv i Fælledparken – under navnet Børnelokkernes Befrielsesfront i følgeskab med letpåklædte drenge. Der skulle jo være plads til alle seksuelle minoriteter.

Læg hertil, at venstrefløjstidsskriftet Seksualpolitik i 1975 ligefrem udgav et temanummer om pædofili, hvor tre pædofile, to af dem pædagoger, i et interview fortalte om seksuelle forhold til drenge på 11 år. At Pædofilgruppen først i 1980 endegyldigt blev erklæret uvelkomne i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Og at man i flere københavnske butikker i en årrække kunne købe børneporno. I en avisannonce fra Hawaii Bio i København blev der ligefrem lokket med teksten: ‘Børnesex – kun 10 år’. I sin bog ‘Fri os fra kærligheden’ fra 1973 kaldte Suzanne Brøgger incest-tabuet for roden til patriarkatets dominans.

I denne avis kunne man læse den anerkendte kriminolog Berl Kutchinskys forsvar for blodskam, og i et radioprogram i 1985 sagde filminstruktøren Christian Braad Thomsen, at der selvfølgelig findes lykkelige blodskamsforhold. …

Også på Christiansborg kneb det med at tage entydigt afstand fra pædofili. SF’eren Ebba Strange foreslog i 1975, at man fjernede den seksuelle lavalder, og fem år senere modsatte venstresocialisten Preben Wilhjelm sig en lov, der skulle forhindre børneporno. I hvert fald skulle allerede produceret porno tillades…”

(Politiken, 24. marts 2018, Sektion 3, s. 7, udsnit)



14. september 2021

Arthur Arnheim, historiker: “Ingen kan benægte, at det er islamisk krig. Det er også religionskrig.”

Skarpt indlæg af den 92-årige historiker Arthur Arnheim. Han nævner terrorangrebet i Nice, som en del af Islams krig mod Vesten, og det var faktisk lige akkurat hvad jeg sagde i Århus Byret i sidste måned. Når en Koran-tro muslim myrder en katolik i en fransk katedral, så bliver billedet i sig selv symbol på noget større. Hun forblødte på stedet, det var brutalt, men ikke desto mindre en del af virkeligheden. New phase of a very old war.

Fra Kristeligt Dagblad – Huntington fik ret. Vi står midt i det 21. århundredes store religionskrig.

“I 1993 forudsagde Huntington, at efter den kolde krig ville den næste store internationale konflikt blive mellem de kristne demokratier og den islamiske civilisation. Forudsigelsen er blevet realitet.

… Læg hertil mange hundrede terroraktioner udført af islamister overalt i verden. En af de seneste var i oktober 2020, hvor en tunesisk islamist i Notre Dame-kirken i Nice skar hovedet af en ældre kvindelig kirkegænger og dræbte to andre med knivstik.

Ingen kan benægte, at det er islamisk krig. Det er også religionskrig.

Demokratiet blev til ved den franske revolution i 1789. De revolutionære erklærede, at nu skulle stat og kirke, politik og religion skilles ad. Man skabte den sekulære stat. Noget sådant var aldrig sket i civilisationernes historie. I de muslimske samfund er de uadskillelige. Samfundets retsorden er baseret på den islamiske sharialov.

Den islamiske krig, der nu er ført i mere end 40 år, er en ukonventionel krig. Den tager ikke hensyn til FN’s konventioner om krigsførelse, folkedrab eller demokratiets grundlov, menneskerettighederne. Demokratierne er imidlertid i tiltagende grad afskåret fra at føre krig.

De mange hundrede terrorangreb i Europe har også været vendt mod tilfældige civile. Den islamiske krig har karakter af en dødskult. Forklaret med jævne ord er det ondskab.

Oploadet Kl. 10:28 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


7. september 2021

Bo Lidegaard anno 2021: ‘Vi skal lukke af for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa’

For seks år siden var Bo Lidegaard chefredaktør for Politiken, og fra lederplads skosede han ‘højrepopulister’, der ville lukke grænsen for indvandring fra Syrien. Han er blevet klogere, og det er da rart at den 63-årige dr.phil. nu endelig er kommet frem til samme konklusion, som den gennemsnitlige dansker. Interview med historiker Bo Lidegaard i Weekendavisen – Krigstræt: Med mur og pigtråd (af Christian Bennike).

“… Så haster vi videre til samtalens næste tema: migration og EUs ydre grænse. Her har 63-årige Bo Lidegaard nemlig ændret holdning. ‘Jeg er blevet hårdere,’ som han siger. For Europas demokratier kan slet ikke fungere uden en hård grænse, siger han nu. Derfor går det ikke, at enhver afghaner og marokkaner, der måtte stævne ud fra Libyens kyst og røre stranden på Lampedusa, de facto kan få et liv i Europa, enten fordi de har ret til asyl eller ikke kan sendes hjem igen. ..

‘Hvis ikke vi er meget konsekvente, meget hårde ved EUs ydre grænse, så vokser trafikken over Middelhavet med store humanitære konsekvenser. Det er derfor, det i dag er EUs politik, at Frontexbådene ikke sejler ud og samler folk op. Fordi jo flere man samler op, jo flere sejler ud, og jo flere drukner. Vi gør ikke problemet mindre ved at være bløde. Vi gør det værre.

Så vi skal lukke af. For at redde liv, men også for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa. Som Lidegaard formulerer det: ‘Menneskerettighederne er absolutte, og alle mennesker er lige meget værd – men alle mennesker har ikke samme betydning for os.’

– Det var jo det, man engang kaldte Fort Europa.. … Er det dér, vi er nu? Er det der, du er i dag? …

Ja, det er det.‘ Det var ikke ligefrem det, man kunne læse i Politiken, dengang Lidegaard skrev lederne. Jeg læser et af hans egne citater højt for ham, det er fra flygtningekrisen i 2015…

‘Jamen det er en ren tilståelsessag. Jeg mente dengang ikke, at man i praksis kunne lukke Europas ydre grænser. Det mener jeg i dag.‘”

(Bo Lidegaard i Politiken, 17. oktober 2015 – Weekendavisen, 3. september 2021)

Den værdibaserede udenrigspolitik, mange hylder, er jo i virkeligheden ideologisk. Og jeg tror ikke, ideologi er et godt grundlag at gå i krig på… Det er paradoksalt, vi lever i en tid, hvor vi arbejder så meget med at forstå kolonialismens arv og de spor, den har efterladt i vores samfund. Og samtidig trives en utrolig stærk fornemmelse af, at vi har et særligt ansvar for at intervenere og sikre de værdier, som vi selv lægger størst vægt på.” (Bo Lidegaard)



3. september 2021

Ideologisk amnesi: Holger K. Nielsen om Foghs Afghanistan-krig: ‘Nyrup: Vi er med USA hele vejen’

Folkesocialisten Holger K. Nielsen er ikke vild med krig, og nævner George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen som værende politikere, der startede krigen i Afghanistan. Man kunne også argumentere for, at det i virkeligheden var al-Qaeda og Taliban der startede krigen. Uanset hvad, så giver det ikke rigtigt mening at tørre den af på Fogh. Det var statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der gjorde Danmark til en del af krigen i Afghanistan. Han havde opbakning i Det Udenrigspolitiske Nævn, og det endelige beslutningsforslag ‘om dansk militær deltagelse i en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan’ blev ensstemmigt vedtaget. Dvs. også med SF-mandater.

“Til alle dem der kritiserer Biden for den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan: kritiser i stedet George W. Bush, Anders Fogh og alle de øvrige, som startede denne håbløse krig #dkpol” (Holger K. Nielsen)

(Holger K. på Twitter, 1. September 2021)

Fra Berlingske, 22. september 2001 – Nyrup: Vi er med USA hele vejen.

“Danmark står bag USA hele vejen i den forventede militære aktion, der ventes iværksat i løbet af kort tid som svar på terrorangrebene 11. september. Det sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen efter, at han i går havde sikret sig opbakning fra et flertal i både Folketingets Europaudvalg og Udenrigspolitisk Nævn.

Poul Nyrup Rasmussen tilsluttede sig fuldt ud den amerikanske præsident, George W. Bushs, tale til kongressen, hvor han blandt andet krævede, at Afghanistan udleverer Osama bin-Laden og alle ledende personer i hans terrornetværk, al-Ouaeda, samt får adgang til alle træningslejre.

‘Det er helt klare og berettigede krav. Danmark bakker fuldt og helt op om dem. Jeg har sagt det før, og jeg vil gerne sige det igen til USA: Vi er med jer hele vejen,’ sagde statsministeren.

Kritisér ikke Biden…



2. september 2021

Mattias Tesfaye, S-minister:”… i 2015 ønskede Europas ledere ikke fysiske grænser. Det var en fejl”

For tyve år siden var udlændingeminister Mattias Tesfaye medlem af DKP-ML, men han har længe været en af de bedre socialdemokrater. Han lefler ikke for den yderste venstrefløj, og selvom det giver nogle hidsige debatter i Folketinget, så er det på valgdagen ubetinget godt at have et rygte som hardliner. Måske lidt ufortjent, men i de blindes rige er den enøjede konge. Fra Netavisen Pio – Tesfaye: Kritikken af Orbán var ‘fejlagtig’.

“Det var en fejl at kritisere Ungarns premierminister, Viktor Orbán, for at bygge pigtrådshegn ved grænsen til Serbien tilbage i 2015, hvor det nærmest væltede ind i Europa med strømme af migranter og flygtninge.
Det mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som tirsdag deltog i et EU-rådsmøde med et eneste punkt på dagsordenen: Talibans hurtige magtovertagelse i Afghanistan, og frygten for at det vil medføre store strømme af flygtninge ud af Afghanistan. …

Mattias Tesfaye kalder mure ‘en del af løsningen’ og betegner over for TV 2 kritikken af Ungarn i 2015 som ‘fejlagtig’.

Dengang i 2015 ønskede Europas ledere ikke fysiske grænser. Det var en fejl, må vi erkende i dag. Grænsehegn er en del af svaret på at undgå en massiv bølge af irregulære migranter,’ uddyber Mattias Tesfaye over for Netavisen Pio.”

(Mattias Tesfaye i samtale med europæisk kollega, Brussels, 31. august 2021; Foto: EU)

“People should not come to Europe. People should stay in their region.” (Mattias Tesfaye, Irish Times, 31. august 2021)

Oploadet Kl. 02:00 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


23. august 2021

Journalist Jens Malling om tvangsudsendelser: Vores bidrag til Holocaust, Auschwitz, Gestapo, barbari

Journalist Jens Malling har skrevet for de fleste danske aviser, herunder Jyllands-Posten og Dagbladet Arbejderen. Herunder lidt fra en bizar kronik om den danske udlændingepolitik i Politiken – Under Anden Verdenskrig udviste politiet folk til Gestapo. I dag sender politiet dem i døden under navnet ‘tvangsudsendelse’ (kræver login).

“Stenet til døde i Afghanistan i 2015. Halshugget i Berlin i 1943. Tid og sted adskiller de to henrettelser. Alligevel binder noget dem sammen. I begge tilfælde var det dansk politi, der anholdt de uskyldige, udleverede dem og gav deres bødler frit spil.

Eksemplet er med til at vise, at de mange tvangsudsendelser i det 21. århundrede har historisk fortilfælde. Det er ikke første gang, mennesker på flugt, der søger sikkerhed og beskyttelse her i landet, sendes i døden af danske myndigheder. Det skete også under besættelsen. Med Justitsministeriets velsignelse udleverede dansk politi omkring 80 flygtede tyske jøder og tyske kommunister til Gestapo.

Tallet blegner i forhold til den anden bølge af tvangsudsendelser. Den begyndte for alvor at rulle i begyndelsen af 2000’erne. Danske politifolk har ‘ledsaget’ – ordensmagtens pæne ord for udsendelse med tvang – omkring 2.300 udlændinge ud af landet siden 2004. Det viser en gennemgang af Rigspolitiets og Udlændingestyrelsens rapporter.

Det var bølgen af tvangsudsendelser dengang, der muliggjorde Danmarks bidrag til holocaust: 32 ud af de cirka 80 tvangsudsendte tyske jøder og tyske kommunister blev myrdet eller omkom som direkte følge af dansk politis udleveringer. Det er vigtigt at gøre sig denne historiske arv bevidst nu, hvor ekspedering af tvangsudsendelser igen kører på højtryk og endda langt overgår perioden 1940-45.

… Både bølgen under besættelsen og den i det 21. århundrede minder om, hvor nemt barbari sniger sig ind i statsapparatet.”

(Journalist Jens Malling i Politiken, 19. august 2021)

“… så har den første bølge af tvangsudsendelser nu været genstand for omfattende undersøgelser. De enkelte skæbner er nøje beskrevet og dokumenteret. Hvem der blev halshugget i Plötzensee, hvem der blev gasset i Auschwitz, hvem der blev myrdet i Sachsenhausen, efter at dansk politi sendte flygtningene i armene på Gestapo, står dermed klart. Så langt er historikerne endnu ikke nået, når det gælder den anden bølge.” (Jens Malling)



28. juli 2021

Portugal: Død kommunistisk terrorist dør hyldes i MSM – “… var med til at knuse knap 50 års diktatur”

Både Ekstra Bladets lange Ritzau-artikel og DR Nyheders opkog om Otelo Saraiva de Carvalho udelader væsentlige detaljer. Det er ikke småting der bortredigeres, for at gøre ham til symbol for demokratiet.

Efter et valg til en grundlovgivende forsamling i 1975 fik han ringe tilslutning, og året efter stod han bag et kommunistisk kupforsøg. Det slog fejl, og han blev fængslet. Ved de efterfølgende præsidentvalg i 1976 og 1980 stillede hanop for kommunistpartier, og fik henholdsvis 16 og 1 pct. af stemmerne. Herefter blev han leder af den kommunistiske terrorgruppe FP-25, der nåede at myrde 23, før den blev nedkæmpet.

Hverken Ekstra Bladet (Ritzau) eller DR Nyheder omtaler hans kupforsøg, bortredigerer den kommunistiske terror, og begge citerer lederen af de portugisiske socialister, for at han var symbol for ‘revolutionen, som afsluttede det længste diktatur i det 20. århundrede i Europa’. Historien skrives af vinderne.

Fra DR.dk – Otelo – manden bag Nellikerevolutionen i Portugal er død (ved Ida Meesenburg).

“Navnet Otelo Saraiva de Carvalho får måske ikke en klokke til at ringe, men det er navnet på en officer, der var med til at knuse knap 50 års diktatur i Portugal.

… Carvalho ledte den gruppe officerer, som i april 1974 gennemførte det kup, der blev startskuddet til demokrati og store sociale og økonomiske reformer. …

– Han blev med fuld ret et af symbolerne for revolutionen, som afsluttede det længste diktatur i det 20. århundrede i Europa, sagde den portugisiske premierminister, Antonio Costa, tidligere i dag.”

(Otelo Saraiva de Carvalho, leder den kommunistiske terrorgruppe FP-25; Collage: Twitter)

“Han blev i 1987 idømt 15 års fængsel for at være en del af den yderliggående venstreorienterede gruppe FP-25, der stod bag flere blodige attentater i 1980’erne. Han blev benådet i 1996.” (EB.dk, 25. juli 2021, udeladt af DR Nyheder)

(Foto: Twitter)



27. juli 2021

Norsk ekspert til Jyllands-Posten: ‘Enhver mand bag en skærm kan potentielt være en mulig terrorist’

Jyllands-Postens hovedkvarter på Skanderborgvej i Viby, lidt syd for Århus, ligner en fæstning, fordi muslimer så sig vrede over karikaturtegninger af deres påståede profet. Det er værd at huske på, når avisens Simone Scheuer-Hansen holder mikrofonen for en norsk journalist, der der med udgangspunkt i tiåret for Utøya, hævder at højreradikalisering kan ‘tilskrives internettet’. Det er ikke muligt at tæske alle der kritiserer indvandringen mere, og derfor kæmper mediebranchen indædt for at lukke modstanden online. Da der ikke er noget håndfast, bliver det vurderinger ala ‘Vi kommer til at se’, og ‘det er muligt’. Alarmisme forankret i alt andet end emperi.

Et par dage efter Utøya blev jeg kontaktet af PET, der frygtede en dansk copycat, og ville høre min vurdering desangående. Jeg pointerede, at nationalkonservative i sagens natur ikke var revolutionære, det som Jyllands-Postenes ekspert bekvemt kalder ‘accelerationisme’. At frygte borgerkrig, er ikke det samme som at ønske det.

Bemærk hvordan samme journalist-ekspert går direkte fra Breivik til jødehad, antifeminisme og modstand mod ‘LGBT-rettigheder’ – alt koblet på vendingen: ‘Enhver mand bag en skærm kan potentielt være en mulig terrorist’. Højrefløjen skal holde kæft, fordi der muligvis kommer højreradikale angreb, og enhver (hvid) mand potentielt kan være en mulig terrorist. Det lyder næsten som fascisme. Måske er antifascisme den nye fascisme.

Fra Jyllands-Posten – Højreekstremismen lever i bedste velgående 10 år efter Utøya (kræver login).

“Et årti efter terrorangrebet på Utøya og regeringskvarteret i Oslo fylder højreekstremisterne mere og mere i trusselsbilledet. Vi kommer til at se flere angreb, lyder vurderingen.

… trods de nationale løfter lever højreekstremismen stadig i bedste velgående – på nogle punkter endda bedre end før – og stadig flere køber ind på de samme tanker, som lå bag angrebet.

I dag vurderer den norske efterretningstjeneste, PST, at et angreb lige så godt kunne komme fra det yderste højre som fra islamister. Og at det er muligt, at højreekstremister vil begå terrorhandlinger i Norge allerede i år.

Ifølge Lasse Josephsen, journalist og ekspert i internetkultur og højreekstremisme, er der tale om et før og efter Breivik.

‘Det er gået fra at være grupperne, der udgør en trussel, til at enhver mand bag en skærm potentielt kan være en mulig terrorist. Og Breivik var manden, der startede det hele – du kan bare se, hvordan terrorister efterfølgende har udpeget ham som deres inspiration,’ siger han.

En stor del af skylden kan ifølge Lasse Josephsen tilskrives internettet.

(Collage: Jyllands-Posten, 22. juli 2021, Sektion 1, s. 14)

“Mens Breivik koncentrerede sig om den islamisering, der ifølge ham foregik i Europa, er listen over accelerationisternes fjender lang og tæller både muslimer, afrikanere, feminister og folk, der kæmper for LGBT-rettigheder. Størst af alle fjender er dog jøderne…” (Jyllands-Posten)



16. juli 2021

Norge efter Breivik: Socialister vil have ‘et opgør med højreekstreme holdninger’, højrefløjens ‘retorik’

‘Free speech is not an absolute human right’, forklarer den eks-kommunistiske socialdemokrat Helle Thorning-Schmidt, der uvist af hvilken årsag er blevet en del af Facebooks såkaldte ‘Oversight board’. Det ligger i venstrefløjens natur, at de ikke anerkender dissens. Censur er altid lige under overfladen.

Multikultur var ikk desto mindre en dårlig ide før Breivik, og det har massemord ikke ændret på. Journalist Åsne Seierstad i Weekendavisen, blandt andet om den norske debat post-Breivik – Ti år efter.

“Mange har talt om, at Norge må tage et opgør med højreekstreme holdninger. Men når AUFere har antydet, at der ikke er tale om løsrevne ideer på internettet, men om en retorik, der anvendes overalt på den parlamentariske højrefløj, og at denne højrefløj må tage et opgør, er de blevet mødt med tavshed eller kritiseret for at ville begrænse ytringsfriheden. Der har været et rum for den 22. juli, rosetog og fællesskab og et andet rum for politisk debat. De forskellige rum har været uden forbindelse med hinanden. Breivik har hverken fået plads i indvandrings- eller i racismedebatten.

Den tidligere næstformand i Sosialistisk Venstreparti Snorre Valen skriver i sin nye bog Utøyakortet, at højrefløjen har brokket sig over at få mundkurv på i årene efter 22. juli, hver gang AUF har bragt begrebet ‘ytringsansvar’ på bane. Redaktørkorpsets omsorg for konspirationssnak fra det yderste højre har været næsten grænseløs, mener han, mens AUF har fået besked på at tie stille.

Men lige før sommeren var det, som om der blev givet lidt mere los. Et skred blandt AUFere, som mente, at nu, nu er det nok! ‘Det var overlagt vold, og den var politisk motiveret,’ skriver AUFs tidligere generalsekretær Tonje Brenna i sin bog 22. juli og alle dagene etterpå.

I tiden lige før tiårsdagen for terroren er der blevet fremtvunget en offentlig samtale. ‘Dette er sidste chance. De næste kampe vil finde sted i skolerne og mellem historikerne,’ siger Viljar. ‘Det er, som om en byrde er fjernet fra mine skuldre,’ siger han. ‘Over at andre end AUF tager del i debatten.'”

(Arbeidernes Ungdomsfylking anno 1937 – Bemærk fanerne; Foto: Wiki)

“Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) er en norsk politisk ungdomsorganisation, der er tilknyttet Det norske Arbeiderparti. … AUF blev dannet i sin nuværende form i 1927, da Venstrekommunistisk Ungdomsfylkning og Norges sosialistiske ungdomsforbund blev lagt sammen. … I årene etter 2011 har AUF vært en sentral stemme i diskusjonene om det politiske tankegodset bak terrorangrepet 22. juli og oppgjøret med høyreekstremisme i norsk offentlighet. AUF har også en lang tradisjon for å markere seg som en sentral aktør på antirasistisk side i norsk politikk.” (Wikipedia)



8. juli 2021

Lektor: Fransk madkultur promoverer ‘Whiteness as the dominant racial identity’, tegn på kolonialisme

Niels Lillelund omtaler i seneste JP-kommentar et fransk studie om ‘The Whiteness of French Food’, og den giver et godt indblik i det identitetspolitiske overdrev anno 2021. Herunder studiets abstrakt I sin helhed – The Whiteness of French Food. Law, Race, and Eating Culture in France.

“Food is fundamental to French identity. So too is the denial of structural racism and racial identity. Both tenets are central to the nation’s self-definition, making them all the more important to think about together. This article purports to identify and critique a form of French food Whiteness (blanchité alimentaire), that is, the use of food and eating practices to reify and reinforce Whiteness as the dominant racial identity. To do so, it develops four case studies of how law elevates a fiction of homogeneous French/White food as superior and normative at the expense of alternative ways of eating and their eaters—the law of geographical indications, school lunches, citizenship, and cultural heritage.”

(Mathilde Cohen, Théorie de la blanchité des aliments; Foto: Youtube)

Flere detaljer hos Why Evolution is true

“The law of geographical indications. This is the French use (and not exclusively French; Italians and other countries do it, too) of controlled appellations, so that a food or drink must be from a specified region of origin to be labeled as such. Champagne is the classic example, as it has to be made in the Champagne region of France. American bubbly or Spanish cava cannot be labeled ‘champagne.’ Likewise with Roquefort cheese, as I recall. This system designed to give the consumer some confidence in the quality of the product, but Cohen says these are signs of French colonialism and ‘the racialized project of ensuring that the White majority can maintain its foodways and agricultural wealth.’ Enough said.

The law of school lunches. France specifies a school lunch programs, with many lunches offered cheaply or free to poorer kids. The food is hot and designed to be nutritious. … What Cohen objects to is that the cuisine doesn’t cater to special diets, even though Cohen adds that many schools ‘quietly accommodate students with religious based dietary restrictions’. Students are also allowed to bring lunches from home. This is part of the French tradition of laïcité, or secularism, avoiding entanglement of religion and government.

Cohen says that this is imposing Christian whiteness on the school food

The law of citizenship. People applying for citizenship in France need not be white, as you’ll notice immediately when you see the high proportion of North Africans, Asians, and black Africans in the big cities. What exercises Cohen is that prospective citizens must show some evidence of assimilation, though of course not full assimilation. The implication is that assimilation requires adoption of French food, but this doesn’t appear to be the case. Cohen gives only one example, and that’s from 1919…

The law of cultural heritage. This rests solely on UNESCO’s having designated the ‘gastronomic meal of the French’ as an item on its list of ‘intangible cultural heritage’ items. This is defined ‘as a four-course repast beginning with apértif and ending with digestif, served with appropriate wines and tableware, and made up of carefully chosen components.’

Why is this racist and expressive of Whiteness? Cohen tells us:

The creation and defense of the idea of a gastronomic meal of the French involved erasing not only the diversity of eating practices of French citizens across races and ethnicities, but also among Whites, essentializing a supposed innate national (and racial) character. … In short, it is a White washed (and bourgeois) version of French foodways which is now consecrated by the World Intangible Heritage List.”

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper