24. juni 2016

Konvertit-lektor: Den danske sang… kan være Aisha, en sorthåret muslim, der bærer tørklæde

Hun har en pointe, og det er lige netop derfor Danmark ikke skal acceptere kædeindvandring fra islamiske lande. Kommentar af konvertit-lektoren Saliha Marie Fetteh på Religion.dk – ‘Den danske sang er også en ung sorthåret pige med tørklæde’.

“I december bekendtgjorde kulturminister Bertel Haarder, at der skal forfattes en ny dansk kulturkanon… Det nye ved kulturkanonen er, at landets muslimske minoritet opfordres til at bidrage til fortællingen om, hvem danskerne er, således at den nye Danmarkskanon indeholder værdier og traditioner, som afspejler et land med cirka 300.000 muslimer. På denne måde bliver projektet, der også skal indeholde både kristne og islamiske religiøse værdier, inkluderende. …

Ligesom alle andre samfund er det danske et produkt af en lang og fælles historie for de mennesker, der gennem tiden har boet i Danmark. Og den tid vi lever i nu bliver også historie en dag. En historie som Mohammed, Fatima og alle de andre danske muslimer på flere måder vil være en del af. …

Fortiden vender ikke tilbage. Den danske sang er således ikke nødvendigvis en ung blond pige. Hun kan faktisk være muslim, hedde Aisha, være sorthåret og måske endda bære tørklæde.

… et arabisk ordsprog siger, at hvis man bor fyrre dage hos et folk, så bliver man ligesom det. Den unge generation, der for en stor dels vedkommende er født her, har da også for manges vedkommende en dansk identitet.”

“Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold;
imod os bruser på brede vinger
en sagatone fra hedenold.”

Den Danske Sang, Kai Hoffmann, 1924

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


11. juni 2016

EM 2016, Marseilles: “… violence broke out after England fans started chanting: ‘Isis, where are you?!'”

EM 2106 er i gang, og det kan ikke rigtigt hidse mig op, nu hvor Danmark ikke er med. Jeg håber dog på England, for der er kun to uger til et muligt Brexit, og lidt nationalfølelse kan aldrig være en ulempe. BBC har på forhånd advaret fans mod at klæde sig ud som korsfarere, men pub-England er ikke sådan lige at tæmme.

Fra The Telegraph – ‘Isis, where are you?’ England fans ‘chant about terrorists’ amid Marseille clashes ahead of Euro 2016 opener against Russia.

“Two English football fans were arrested and one rushed to hospital with a serious head wound after trouble flared between supporters and locals in Marseille ahead of England’s opening European Championship match against Russia. …

One eyewitness, who arrived in Marseille on Thursday, said: ‘I was just sat at my table when my drink was ripped out of my hand and it all kicked off. I honestly couldn’t say who was to blame. It all happened in a blur.’ …

Some English supporters were said to have retaliated by attacking local shopkeepers and other youths in the area. Marseille resident Nicolas, 26, said violence broke out after England fans started chanting: ‘Isis, where are you?!’

Kevin Miles, chief executive of the Football Supporters’ Federation which runs the fans embassy in Marseille, said he believed the locals turned up with the intention of provoking the English fans. …

The National Police Chiefs¨’ Council lead for football policing, assistant chief constable Mark Roberts, said: ‘England supporters had been in Marseille yesterday without issue. At around midnight, there was a short confrontation where a group of approximately 70 local youths approached a pub where England fans had congregated.”

Oploadet Kl. 21:11 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

Udenrigsminister K.B. Andersen efter Maos død (1976): Maos person og tankegang er ‘en inspiration’

I tirsdags kunne man i Huxi og Det Gode Gamle Folketinget på Radio24syv høre et samlet panel problematisere Pia Kjærsgaards deltagelse ved en indvielse af et fynsk Asa-tempel. Blandt de kritiske røster var Bertel Haarder, der i 2007, som kirkeminister, talte ved Nusrat Djahan Moskéens 40 års jubilæum.

Pia Kjærsgaard er formand for Folketinget, og deltog som ven af initiativtager Jimmy Lyngvild. Herunder et sammenklip fra 1976 med K.B. Andersen i hovedrollen, daværende socialdemokratisk udenrigsminister, senere formand for Folketinget. Mon Anker Jørgensens var enig.

K.B. Andersen, udenrigsminister: … den omstændighed, at hans indsats blev ydet uden nogen nævneværdig hjælp udefra. … Maos person og Maos tankegang og hans evne til at få den ud og hans evne til at inspirere, så betyder han, synes jeg, for enhver der er optaget af denne verdens nutid og fremtid, en inspiration.

(Udenrigsminister K.B. Hansen, 1976 via Hvornår var det nu det var?, 6. juni 2016)

Oploadet Kl. 19:54 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


7. juni 2016

Thomas Gress: Trump er ‘den oplagte borgerlige kandidat’, tjener ‘det amerikanske folks interesser’

Når nu medierne i værste Michael Moore-stil angriber Donald Trump fra alle tænkelige (og utænkelige) vinkler, så er der behov for en ny vinkel på sagen. Måske er Trump ikke Satan selv, men det bedste bud på en republikansk præsident, der ikke lefler for venstrefløjens anti-konservative diskurs.

Herunder lidt fra en længere artikel af cand.polit. Thomas Gress i Critique – Amerikas bedste håb: Donald Trump.

“Selvom Trump på mange måder langt fra er den ideelle kandidat – han er forfængelig, narcissist, unuanceret og udiplomatisk – taler meget for, at han alligevel er den oplagte borgerlige kandidat i vores tid. For det, der kendetegner Trumps ofte forvirrende udtalelser er den øjensynlige kætterske holdning, at præsidentens hovedopgave er at tjene det amerikanske folks interesser.

Selvom konservativ intellektualisme lever godt og vel i USA – tænketankenes formuer bugner med rekordstore donationer – er det siden 1988 kun lykkedes republikanerne at mønstre et folkeligt flertal under et præsidentvalg én gang, nemlig i 2004, midt under et opsving og i krigstid. Muligvis har de konservative og borgerlige i USA svarene på nutidens udfordringer, men hvad nytter det, hvis vælgerne alligevel ikke køber varen?

… det er rigtigt, at der før i tiden var en borgerlig midte, der muliggjorde store jordskredssejre for konservative præsidentkandidater som Nixon og senere Reagan, har demografiske forskydninger og politiske særinteresser i dag tvunget fløjene væk fra hinanden. … Disse vælgere har holdninger, der førhen ikke var bemærkelsesværdige, men som i dag placerer dem på den ene af to sider i en eksistentiel kamp for, hvilken selvforståelse og vision, der skal definere USA og amerikanerne fremover. Den progressive, der ønsker at skære båndene til en fortid karakteristeret bl.a. ved erobringskrige, folkemord og slaveri, og den traditionelle, der forstår USA som en homogen nationalstat med en stærk kulturel arv, hvorom landet har kunnet samles, og som man har gjort rigtigt i at hædre.

De fleste af disse vælgeres instinktive reaktion er, at den kulturelle arv er bevaringsværdi – i modsætning til USA’s kosmopolitiske elite, der bliver ubekvemme, når nogen udtrykker en præference for amerikansk kultur.

Demokraterne har omfavnet den progressive vision, og dermed også afvist disse vælgere. Hvad har Republikanerne gjort? De har valgt at efterligne Demokraterne, i håb om, at man ved at afgive terræn på kulturelle spørgsmål til gengæld kunne vinde terræn på de økonomiske.

Det er et vidnesbyrd om mange amerikanske konservatives overfladiskhed, at man lefler for progressives moraliseren blot for at slippe for betegnelsen racist i et stedse mere multikulturelt samfund, hvor sådanne anklager medfører økonomisk og social udstødelse.

Trump har ikke denne svaghed. Gentagne gange har han vist, han er bedøvende ligeglad med venstrefløjens rødgardister og skueprocesser. Alene det faktum, at han tør stå fast under intensiv beskydning, gør ham til en kvalificeret leder i disse tider med tankeforbrydelse og nysprog.

Demokraterne har ellers ikke altid været styret af de progressive kræfter og deres ekstreme fortrop, socialretfærdighedskrigerne. … Husker vi tilbage på præsidentvalget i 1992 mellem Bill Clinton og Bush den ældre, stod begge for lov og orden, en klassisk borgerlig mærkesag. Raceoptøjerne i storbyerne havde givet Nixon sine sejre 1968 og 1972, og den sociale kollaps i ghettoerne havde også spillet en vigtig rolle i Reagans sejr i 1980. Demokraterne kunne se, at det ikke var muligt at vinde valget uden også at omfavne den – af Tocqueville bemærkede – karakteristisk amerikanske nultolerance over forbryderisk adfærd. Med andre ord stred det imod amerikansk kultur ikke at insistere på borgerlig ordentlighed, og dermed var det også umuligt at vinde valg uden at påberåbe sig dette særlig amerikanske karaktertræk.

Således var det præsident Clinton, en Demokrat, der i 1994 iværksatte det mest omfattende tiltag mod kriminalitet i USA’s nyere historie, foruden en massiv velfærdsreform et par år senere.

Det er utænkeligt, at Obama ville gennemføre lignende stramninger i dag, for det ville for det første stride imod hans grundlæggende forståelse af de amerikanske institutioners fæle fortid og deres rolle i nutidens social ulighed, og for det andet ville det være et angreb på store dele af hans egen koalition. Begge tiltag gik i overvejende grad ud over sorte og latinoer, der er overrepræsenteret blandt overførselsmodtagere og kriminelle. Det er den samme koalition, som Hillary står til at arve, og hvis politik vil styre USA, såfremt hun vinder – Dette vil også præge hendes valg af højesteretsdommere.

Den ellers altid charmerende Bill Clinton måtte forleden forsvare sig over for sorte aktivister, der angreb hans tiltag som racistiske. Uagtet at sorte begår mere kriminalitet og derfor nødvendigvis også vil være overrepræsenteret, når man opretholder loven. Gamle Bill gjorde opmærksom på, at sorte amerikanerne er de første, der får gavn af, at loven opretholdes i ghettoområder.

Det er indlysende borgerlig fornuft, men det gjorde kun aktivisterne mere aggressive, for selve det, at loven håndhæves, er for dem udtryk for racisme, fordi kun en racistisk lov og racistiske institutioner ville føre til, at sorte er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Af samme grund har Obama udtrykt sympati med sorte voldsforbrydere i politidrabssager, inden beviserne overhovedet var lagt frem… Mens denne holdning førhen var forbeholdt en hård kerne af progressive, der efter store nederlag fra 1968 til 1988 måtte overlade førersædet til mere moderate, borgerlige, kræfter, er den i dag ganske udbredt blandt Demokraterne. Ikke fordi Demokraterne har skiftet mening, men fordi demokraterne har skiftet vælgere.

Havde USA i 2012 haft samme demografiske profil som i 1980, ville 2012 have været en jordskredssejr til Romney.

(Dagbladet Information, 4. juni 2016: Trumps partnere i mafiaen)

Republikanernes reaktion på denne udvikling har været deprimerende læsning. Partiet foreslog i ‘obduktionsrapporten’ efter valgnederlaget i 2012, at man målrettet skulle gå efter latinostemmer, og for alt i verden skulle man undgå at fornærme dem ved at forlange, at indvandringen fra Latinamerika fremover skulle begrænses. Mange på højrefløjen støttede denne anbefaling, der må opfatters som selvmorderisk – for beviserne for, at latinamerikanerne nogensinde ville stemme konservativt er, i bedste fald, ringe.

… Hvorfor denne passivitet fra republikansk side? Svaret er, at de republikanske ledere var købt og betalt af stærke erhvervsinteresser, der ikke køber fortællingen om, at amerikansk velstand skyldes den amerikanske kulturarv, men kun skyldes amerikanske institutioner, samt at de to var adskillige størrelser.

Når Trump til gengæld foreslog det eneste rimelige, nemlig at man opretholdt loven, blev han og hans tilhængere tilsvinet af selvsamme republikanere og konservative med samme skældsord, som venstrefløjens rødgardister ynder at bruge i deres egne skueprocesser: racist, chauvinist, fascist, voldsmand, hykler.

Trump er måske det borgerlige USA’s bedste håb, fordi han ikke lod sig kue, når bølgerne gik højest og medierne skreg efter blod. Debatten om indvandringen i USA var hermetisk lukket, inden Trump sparkede døren ind, og modsat andre republikanske kandidater, var Trump usårlig, da man forsøgte at ramme ham med udskamning.

Det er en sjælden behagelig oplevelse, når fjendens mest frygtede våben, social og økonomisk udstødelse, kun forstærker den, de anvendes mod. På få måneder har Trump gjort mere for borgerlige sager i den offentlige debat, end samtlige intellektuelle over flere årtier. Det er nu tydeligt for alle, at de mange politiske ukorrekte ytringer, Trump er kommet med, deles af mange gode borgere, og at vi ikke er alene i kampen mod de progressives anklager om orwellske tankeforbrydelser.”


Muhammed Ali, muslim: “Min fjende er det hvide folk”, “Vi ønsker ikke at leve med den hvide mand.”

Boksning siger mig intet, men det er tilsyneladende en stor begivenhed når en tidligere verdensmester død i en alder af 74 år. Medier citerer Ali, men glemmer alt det ukomfortable, for negere må godt være racister. Henrik M. Jensen kommenterer hos Snaphanen – Sort racisme vs. hvid defaitisme.

“Midt i al sentimentaliteten omkring en afdød bokser, som også havde politiske og religøse synspunkter, er det måske værd lige at erindre sig kernen i de synspunkter, som Muhammed Ali stod for i starten af den boksekarriere, der gjorde ham til verdensmester i professionel sværvægtsboksning.

Ali blev interesseret i islam omkring 1960 og blev i 1964 optaget i ‘Nation Of Islam’, en rabiat sort muslimsk bevægelse, som blev ledet af hadprædikanten Elijah Muhammad. Efter optagelsen ændredes Cassius Clay’s navn til Muhammad Ali.

For Ali og mange andre sorte i de år, blev konvertering til islam set som et oprør og et bidrag til kampen for ligestilling og borgerrettigheder og mod racismen. Men set i lyset af at muslimske stater har bidraget mindst lige så meget til sort slavehandel som europæiske stater, var de sorte amerikaneres konvertering temmelig paradoksal.Og endnu mere paradoksalt var det at bekæmpe racisme ved at støtte Nation Of Islam, da denne organisation selv var notorisk racistisk. Her er nogle Ali-udtalelser fra midten af 60’erne, der samtidig udtrykker holdningen hos Nation Of Islam:

Min fjende er det hvide folk

‘Vi som følger Elijah Muhammeds lære ønsker ikke at integrere os. Integration er forkert. Vi ønsker ikke at leve med den hvide mand.

Ingen intelligent sort mand eller kvinde ønsker i deres rette sorte sind at hvide drenge eller piger kommer til deres hjem og gifter sig med deres sorte sønner og døtre.’

Apropos intelligens: I starten af 60’erne blev Ali kasseret som soldat, fordi hans IQ to gange var målt til 78, et tal, der kun kunne række til indkaldelse i tilfælde af en national undtagelsestilstand. Men da USA i kølvandet på Vietnamkrigen nedsatte kravene til egnethed, blev Ali i 1966 alligevel indkaldt til militærtjeneste. Han nægtede imidlertid at lade sig indkalde med den begrundelse, at

‘Krig er mod læren i den hellige koran’

Et besynderligt argument set i lyset af at islam er den mest krigeriske af alle religioner. Han var dog på mere sikker teologisk grund, da han udtalte, at

Vi deltager ikke i krige med mindre de er erklæret af Allah eller hans profet. Vi deltager ikke i krige ført af kristne eller andre vantro.’

Med årene blev Muhammad Ali mildere stemt mod de hvide, hvilket måske skyldtes, at han forlod Nation Of Islam da hans mentor Elijah Muhammad døde…

Men tilbage står de racistiske og islam-chauvinistiske udtalelser, som Ali fremsatte i 60’erne. Hvorfor har de fleste glemt dem i dag?

Her er et forsøg på en forklaring: Ali dukkede op på det tidspunkt, hvor europæere og de hvide amerikanerne i kølvandet på nazismens rædsler og kolonialismens afvikling følte en ubændig trang til selvbebrejdelse og medlidenhed med alle, der var ‘anderledes’. Det er så synd for de sorte – og det er de hvides skyld!”

(Muhammed Ali, bokser, tidligere medlem af Nation of Islam)

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


3. juni 2016

Kristian Tørning, Egohumanisterne, 2016: Egohumanisterne bedriver ‘Omvendt kulturimperialisme’

Lektor Kristian Tørning har netop udgivet bogen Egohumanisterne, der kan downloades på hjemmesiden Egohumanisterne.dk. Han noterer frækt i forordet, at hensigten ikke er at ændre holdninger, og at “Intet er formuleret for at vække nogen, der ikke allerede er vågen.” De 152 sider er skrevet af en ‘indre nødvendighed’ fordi ‘Egohumanisterne’ er illoyale overfor det danske folk.

(Kristian Tørning, Egohumanisterne, 2016)

Omvendt kulturimperialisme (s. 37ff)

Man må sende en tanke til de postmoderne antihumanister, der nok så, at humanismen indeholdt risici for undertrykkelse, men som trods alt aldrig forestillede sig, at undertrykkelsen ville foregå som en rekruttering af store ikke-humanistiske grupperinger – navnligt muslimer. Hvor de europæiske imperialister eksporterede deres værdier til svage lande for at bestemme over dem, så importerer egohumanisterne svage landes borgere og anvender disse som redskab til at undertrykke anderledes tænkende, mens de endda har skabt et debatklima, hvor de kan sole sig i moralsk overlegenhed.

Egohumanisternes forståelse af ‘diversitet’, som de bruger som et plusord for ‘kompleksitet’, har aldrig indbefattet anderledes tænkende, den har begrænset sig til import af grupperinger, som slet ikke kan siges at være humanister. I deres kærlighed til kompliceringen af alting starter egohumanisterne med det oplagte: De komplicerer den danske demografi. En ændring, som det er svært at omgøre. Og efterhånden som de gennem 60’erne og 70’erne får mere og mere succes med at ændre demografien i Danmark, så bliver de også mere og mere forhærdede og opdager nye muligheder.

Egohumanisterne vil simpelthen have, at de oprindelige befolkninger og lande i Europa skal udslettes eller i alle fald skiftes ud. Det skyldes, at nationalstaterne og de særegne europæiske folk og kulturer står i vejen for den nye egohumanistiske verdensorden, og det er bare at tage fat på projektet, hvilket de i dén grad også gør. Jo mere fart man sætter på, des hurtigere vil man, ifølge egohumanisterne, få den globale sammenhørighed. Spørgsmålet bliver snart, om det er underlødigt, hvis de europæiske befolkninger vil forsvare sig mod de kræfter, der ønsker at demontere deres lande?

Hvis man skal illustrere det med en lidt skæv sammenligning, som altid bliver underkendt af egohumanister, så bliver spørgsmålet snart, om det fx ville have været forkert, hvis de oprindelige folk i Amerika havde forsvaret sig mod de hvide europæere, som indvandrede i Amerika. De hvide europæere tog jo indianernes land. De hvide europæere løj og huggede med arme og ben og spredte sygdomme. De hvide europæere introducerede endda moralsk fordærv i en grad, der var ukendt i Nordamerika. Og i dag lever indianerne i reservater. De får aldrig deres land tilbage. Det har de tabt, men hvad hvis de havde kunnet forsvare sig, ville det så have været uetisk? Historien er fuld af eksempler på folkeslag, der har mistet deres lande. Man kunne også spørge, om det ville have været tarveligt, hvis de australske aboriginals havde smidt de hvide immigranter fra Europa ud i havet? Eller ville det have været forkert, hvis de afrikanere, der blev taget som slaver, havde forsvaret sig?

Situationen bliver hurtigt tragisk paradoksal, for mens egohumanisterne ofte højlydt hævder, at palæstinenserne har mistet deres land til jøderne, så effektuerer de beslutninger, der på sigt betyder, at danskerne og europæerne i Europa selv mister deres lande til arabere. De svenske egohumanister har allerede haft succes i den skala. Svenskerne vil miste Sverige. De har nu deres demografi mod sig, og på sigt vil der være flere indvandrere og efterkommere af indvandrere, end der vil være etniske svenskere. Vi kan lige så godt begynde at planlægge, hvad vi gør, når Sverige bryder sammen.

Alligevel antager det egohumanistiske projekt i de europæiske lande form af en omvendt kolonisering. I 1800-tallet tog vesteuropæere ud i verden og etablerede kolonier. Europæerne slog lejr og indstiftede med vold europæiske værdier i fremmede lande, mens de stjal lokalbefolkningens ressourcer. Nu er situationen omvendt. Arabere fra Mellemøsten og afrikanere tager til Europa og etablerer parallelsamfund, som de tvinger de europæiske arbejdere til at betale for via lønslaveri og det dertilhørende skattetryk.

De danske egohumanister har primært arbejdet på to fronter for at få koloniseret Europa. På den ene front arbejder de eksternt og transnationalt med at få udvisket de juridiske grænser mellem nationalstaterne (f.eks. via Schengen, FN, konventioner, traktater, aftaler mv.). På den anden front arbejder de med at påtvinge danskerne en kulturel kompleksitet, som danskerne aldrig har ønsket, og som enhver kan forudse, Danmark ikke kan tåle.

Det står bedre til i Danmark end i Sverige, men tag ikke fejl, egohumanisterne forsøgte også at få svenske tilstande i Danmark, og det vil de stadig gerne have. Det foregår fx ved at tildele ophold og statsborgerskaber til udlændinge med lavt integrationspotentiale. Egohumanisterne fastholder fx, at fremmede skal have lov til at tage til Danmark og leve efter ikke-danske normer, og at danskerne skal betale for det og endda påtvinges fremmede værdier fx i form af halalslagtet kød samt aflysning af danskernes traditionelle mad i.e. svinekød i offentlige institutioner.”

Oploadet Kl. 19:58 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


31. maj 2016

Tyrkiet: Erdogan fejrer erobringen af kristen land – Taler til nationen: “Muslimer skal få flere børn.”

Sidste torsdag kunne Jyllands-posten berette, at masseindvandringen forventes at bringe befolkningstallet op på 6 mio. inden år 2050. Danskerne har ikke reproduceret sig selv siden 1968, da befolkningstallet lå under 5 mio., og statistikken fortæller således ikke den fulde sandhed. Der bliver færre kulturkristne danskere hvert år, og væsentligt flere fra andre grupper, herunder særligt islamiske lande. Demografi er skæbne. Det kan ikke siges for ofte.

Søndag var det i øvrigt 563 år siden Osmannerne indtog den kristne hovedby Konstantinopel, og byen kendes i dag som Istanbul. Sultanen der anførte slaget, har fået opkaldt flere vestlige moskéer efter sig, blandt andet ‘kulturforeningen’ i Valdemarsgade (København). Erobringen fejres hvert år, og som tidligere deltog også Recef Erdogan. Et stort velbesøgt arrangement med fyrværkeri, fester og en skarp geo-politisk tale af præsidenten.

(Erdogan fejrer erobringen af Konstantinopel med ‘janissar-slaver iført minaret-börk’, 29. maj 2016)

Dagen efter holdt præsident Erdogan denne tale på direkte tv. Her gengivet af Reuters.

“No Muslim family should engage in birth control or family planning, Turkish President Tayyip Erdogan said on Monday, calling again on pious Muslims to have more children.

We will multiply our descendants. They talk about population planning, birth control. No Muslim family can have such an approach,’ he said in a speech in Istanbul broadcast live on television. ‘Nobody can interfere in God’s work. The first duty here belongs to mothers,’ he said.”

(Recef Erdogan taler for nationen, 30. maj 2016)

Oploadet Kl. 10:52 af Kim Møller — Direkte link95 kommentarer
Arkiveret under:


24. maj 2016

Hvid plantageejer genindfører arvesynden: “Alle amerikanere i dag er racister på afvænning.”

Et museum er på sin plads, men tilfældige amerikanere har naturligvis ikke et medansvar, blot fordi de er lyse i huden. En historie fra Kristeligt Dagblad – Hvid advokat fortæller slaveriets historie: Vi er alle racister på afvænning.

“De ligger der stadig langs Mississippi-floden i USA- delstaten Louisiana som restaurerede vinduer ind i en anden verden. Omgivet af flere hundrede år gamle træer draperet i spansk mos finder man de gamle plantager. Men noget mangler i de naturskønne omgivelser. Historien fortalt i de frodige haver og storslåede palæer med søjler, skodder og brede verandaer, hvor herskabet kunne nyde forfriskninger i den sydstatslige sommerhede, er kun en halv fortælling. Det er den hvide histories pragt og romantiserede idyl.

Forudsætningen for overdådigheden var at finde i plantagernes små træhytter. Dér holdt slaverne til. Og netop deres tavse stemmer rørte den nu 79-årige pensionerede advokat John Cummings. For 17 år siden købte han Whitney Plantage nord for New Orleans som en investering i fast ejendom.

… John Cummings besluttede at omdanne plantagen til et museum. I modsætning til de andre plantager skulle Whitney have fokus på slavernes historie. … Historierne er en øjenåbner for mange af de besøgende. Samtidig bliver John Cummings også mødt med en anden reaktion, når han holder foredrag om slaveriet: ‘Jeg har ikke haft slaver. Hvorfor skal jeg som hvid beskyldes for slaveriet?’, spørger mange.

Slaveriet ophørte officielt for 151 år siden, erkender John Cummings. Men slaveriets arv lever videre.

Sydstaterne har for nylig dannet ramme om en større diskussion om fjernelsen af konføderale monumenter. Som i så mange andre tilfælde, hvor race indgår i en debat, opstod der to modpoler. …

På den ene side står en gruppe sorte, som råber racisme til de hvide. De har som regel ret. På den anden side står de hvide og råber: ‘Hvorfor kan I ikke bare komme over det?’ De ved bare ikke, hvad ‘det’ er. Slaveriet er en del af det. Men vi taler om to århundreders undertrykkelse. Vi var ikke del af slaveriet, men vi er stadig en del af ‘det’,’ forklarer John Cummings.

For selvom slaveriet officielt blev afskaffet i 1865, betød det langtfra, at sorte og hvide var ligeværdige. Alene det at rejse var en udfordring. I 1936 udkom håndbogen ‘The Negro Motorist Green Book’ for første gang. Det var en rejsebog for afroamerikanere med information om, hvor man som sort for eksempel kunne få et måltid mad eller overnatte uden at blive udsat for racediskrimination. Skulle man fra New Orleans til Florida, kunne man ved hjælp af bogen planlægge en rute og blandt andet undgå de såkaldte solnedgangsbyer. Det var byer med hvide lokalsamfund, hvor det kunne være farligt at begive sig hen som sort. Navnet skyldes, at der ved byerne kunne optræde et skilt med teksten: ‘Nigger, lad ikke solen gå ned over dig i (bynavn).’

Alle amerikanere i dag er racister på afvænning. …’ siger John Cummings.

(The Negro Traveler’ Green Book, guide til at overleve hvide ‘Sundown’-byer)

Oploadet Kl. 04:04 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


23. maj 2016

Elevrådsformand vil have kommunistisk studenterhue: “det bliver hammer og segl, for det er lidt sjovt”

Jeg har aldrig citeret professor Margit Warburg for noget godt, og TV2.dk har da også fordrejet hendes ord. Selvom hun betragter fravalg af kristen symbolik, som et fravalg af Danmark, så mener hun samtidig også at det er en “fin lille symbolsk måde at inkludere folk på”.

Her lidt fra den årlige kokarde-historie i Jyllands-Posten, der til gengæld er skånselsløs overfor Langkær Gymnasiums elevrådsformand Jens Philip Yazdani – Studenter fravælger det traditionelle kors på huen

“Den klassiske hue til studenter og hf-studenter er ikke længere altid udstyret med et kors på rød baggrund. Siden slutningen af 1990’erne er flere og flere studenter begyndt at skifte korset ud med f.eks. en halvmåne, som er et symbol for islam. …

Margit Warburg, professor dr.phil. i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, undersøgte for nogle år siden studentertraditionerne, og hun bekræfter, at studenterhuen er blevet multireligiøs. …

‘Det er ikke et kristent kors, men et kors, der mere siger Danmark, end det siger Gud. Ikke desto mindre er der mange unge mennesker, der ser det som et kristent kors, og derfor ønsker noget andet. …,’ siger Margit Warburg…

(Uriasposten, 29. juni 2015)

På Langkær Gymnasium i Tilst ved Aarhus er halvdelen af eleverne af anden etnisk herkomst end dansk, og elevrådsformand Jens Phillip Yazdani genkender fænomenet med, at nogen fravælger korset af religiøse årsager, f.eks. fordi de er muslimer. Det samme vil han gøre, når han næste år bliver student:

‘Jeg er ateist og tror ikke, at jeg vil have lyst til at gå rundt og bære et kors på min hue, fordi det ikke repræsenterer mig,’ siger Jens Phillip Yazdani, der har nogle venner, som vil vælge hammer og segl, ‘fordi de er røde’.

Hvad gør du selv?

‘Jeg tror faktisk også, at det bliver hammer og segl, for det er lidt sjovt.’



8. maj 2016

Ole Hasselbalch: Vor tryghed er ikke en naturlov – “Vi er vidner til den velbjergede elites dødedans.”

Jyllands-Posten har gennem årene trykt mange fremragende kronikker, uden det har påvirket den offentlige debatdebat. Vi er lever i en post-faktuel virkelighed, hvor alle emner er lige væsentlige – afgift på oksekød, visumfrihed for 80.000.000 tyrkere, Justin Biebers frisure, nationalstatens demografiske erodering mv. Solid kronik af Ole Hasselbalch i Jyllands-Posten – Kollektivt afsind har grebet eliten.

“Da Folketinget vedtog udlændingeloven af 1983, som åbnede for massetilstrømningen fra Nordafrika og Mellemøsten, tænkte kun få på, hvad lovens konsekvenser ville blive. Dansk Flygtningehjælps formand Hans Gammeltoft-Hansen, der deltog i det forudgående udvalgsarbejde, fik i hvert fald uden større problemer besnakket partierne i Folketinget til at se bort fra det forbehold, udvalgsflertallet inkl. Højesterets præsident Peter Christensen anbefalede indføjet i det nye regelsæt: Der skulle kunne lukkes af, såfremt indstrømningen blev ‘omfattende’.

Søren Krarup, som på nationalt grundlag satte sig imod den nye lov, forvandledes til ‘den sorte præst’. Og dem, der med henvisning bl.a. til befolkningsprognoserne for landene syd for Europa forsøgte at få et folkeligt oplysningsarbejde i gang bygget på realiteter, blev gjort til racister, nazister og højreekstremister.

Resultatet ses ikke blot i de mange vitaminer, medierne nu dagligt bruger på historier om problemerne med de i hundredtusindvis ankomne. …

Hvis man vil holde sig orienteret og undgå et lag af omskrivninger, tilslørende adjektiver og skæv- eller fejlidentifikationer af centrale problemstillinger, må man således meget langt støtte sig til private mailkæder og alternative hjemmesider. Det er, som om et kollektivt afsind har grebet den danske politiske og mediemæssige elite. Som om denne er ude af stand til at begribe, at den velfærd og tryghed, vore forfædre skabte, ikke eksisterer som en naturlov, samt at problemer af den beskaffenhed, vi nu står over for, ikke bare kan snakkes væk.

Indpasning af fremmede i det danske samfund sker f.eks. ikke bedst ved at understøtte dem i bevarelse af værdier og vaner, der er i lodret modstrid med de danske, sådan som det foregår i dag. Tværtimod sker det kun ved konsekvent af forlange vore værdier og vaner respekteret – uanset protesterne fra de kredse, der lever af at ville det modsatte.

Rene vanvidsmennesker forsvinder heller ikke ved mild overtalelse og yderligere betaling til udsigtsløse ‘integrations’projekter, der gør det muligt for de vanvittige ikke blot at blive her, men også at blive ved med at være, som de er. Det sker tværtimod kun ved fysisk hjemsendelse eller internering af dem, der ikke indordner sig efter spillereglerne i det samfund, hvis frugter de er kommet for at nyde.

I den utilstrækkelige udstrækning, det efter hidtidig erfaring vil være muligt at få dem i job – selv med 40.000 kr. i statstilskud til arbejdsgiveren (JP 1/5) – vil de derfor fortrænge danskere, der så må flyttes til kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller anden overførselsindkomst. Hvornår har vi hørt mainstreammedierne påpege defekten i en sådan Ebberød Bank-plan? Senest har Folketinget så besluttet at sende danske soldater i aktion for at rette op på forholdene i Syrien, hvis unge mænd altså massivt søger hertil i stedet for at blive hjemme og selv bidrage til opretningen. De griner formentlig ad os hver morgen, når de vågner i asylcenteret.

Vi er vidner til den velbjergede elites dødedans. Havde vore forfædre handlet på den måde, der nu anses for ansvarlig politik, havde der ikke været noget at komme til Danmark efter nu. Og fortsætter det som nu, bliver der om føje år heller ikke noget at komme hertil efter. Det bliver så tværtimod vore egne børn, der må søge andetsteds hen for at kunne leve en anstændig tilværelse.

Hvornår sættes det på dagsordenen på Christiansborg og i mainstreammedierne, at det er kommet så vidt, at der kun tilbagestår to valg: Enten accepterer vi landets ødelæggelse. Eller også sættes der totalt stop for flere ‘flygtninge’, familiesammenføringer mv. samtidig med at de, der ikke vil leve efter danske normer, hjemsendes eller isoleres, indtil de selv rejser.

Dette uhyggelige valg, som de såkaldte ‘humanister’ fra 1983 altså har stillet os over for, havde ikke været nødvendigt, hvis de, der i de sidste 30 år bar de gyldne kæder, havde vist en smule rygrad og omtanke. Men nu står vi altså over for valget.”

Oploadet Kl. 09:37 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper