22. april 2017

Irreversibel tilstrømning af ikke-vesterlændinge blev gennemført ‘på trods af befolkningens flertal’

Torsdag havde jeg besøg i privaten af en halvkendt journalist, der ville høre hvordan verden så ud fra bloggerens synsvinkel. Han lød ikke så ideologisk som forventet, men der er stadig en verden til forskel på journalisten og historikeren. Tidsperspektivet, ikke mindst. Overdrivelse fremmer forståelsen…

Hvis en mand spiller russisk roulette med fire patroner det ene år, og næste år planlægger at gøre det med to, så ser journalisten det som en markant forbedring – problemet er næsten løst. Historikeren ser lidt anderledes på det.

Her et citat fra Erik Holsteins anmeldelse af Mattias Tesfayes seneste bog.

“Tesfaye refererer hyppigt til meningsmålingerne gennem hele perioden – og de viser et fuldstændig entydigt billede: Der var på intet tidspunkt gennem de 50 år et flertal for en massiv tilstrømning af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge.

Den mest gennemgribende ændring af det danske samfund i mere end hundrede år blev ført igennem på trods af befolkningens flertal. Tilmed en ændring, der i modsætning til næsten alle andre politikområder ikke kan omgøres.”

(Robert de Niro som ‘Michael’ i Michael Ciminos The Deer Hunter, 1978)

“Don’t worry, in five minutes we’re gonna be outa here… It’s gonna be all right, Nickie, go ahead. Shoot. Shoot, Nickie.” (‘Michael’ til ‘Nick’, Deer Hunter, 1978)

Oploadet Kl. 09:19 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


17. april 2017

Herboende tyrkere stemte ja: TV-avisen sendte live fra Brønshøj, hvor ‘De Grå Ulve København’ festede

Recep Erdogan vandt knebent gårsdagens folkeafstemning om øgede magtbeføjelser til ham selv, men som Ekstra Bladet kan fortælle, så var der faktisk større tilslutning til Erdogan blandt herboende tyrkere end der var i Tyrkiet. Hele 60,4 procent stemte ja til forfatningsændringen.

DR Nyheder bragte et yderst illustrativt indslag i 18.30 TV-avisen. Først et interview med ‘Nej-initiativet’ anført af kurdiske Mustafa Topal, der frygtede diktatur og islamisering. I baggrunden ses flere kvinder, ingen med slør.

Dernæst et interview med næstformanden for ‘Tyrkisk-Skandinavisk Forening’ en Levent Ökten, der for et par år siden som talsmand for ‘Landsforening for Tyrkiske Foreninger’ opponerede imod et københavnsk mindemærke for Det Armenske Folkedrab. Han er aktiv i ‘MHP Danimarka‘, De Grå Ulves politiske forgrening, pan-tyrkiske nationalister. Han stemte ja til øgede beføjelser til Erdogan, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det afsluttende interview fortjener en nærmere gennemgang. Vi er i en tyrkisk klub i Brønshøj – kun mænd er tilstede. Jeg bemærkede, at man i baggrunden kunne se et billede af Alparslan Türkeş, De Grå Ulves grundlægger. Klubben beskrives ikke nærmere, og man får nemt det indtryk, at DR Nyheder bevidst undlod at gå i detaljer. Det skulle være et feelgood-indslag om herboende tyrkere, der på god demokratisk vis festede med te og frugt på valgaftenen. Og sådan blev det.

(Dokumentation: TV-avisen live fra De Grå Ulve-klub i Brønshøj, 16. april 2017)

Erkan Özden, TV-avisen (kurder): – Og så er min kollega Vicki Therkildsen også med fra et arrangement hvor en gruppe ja-sigere mødes, altså her i Danmark. Hvad er det der skal ske, der hvor du er?

Vicki Therkildsen, TV-avisen: Man har været samlet siden klokken 5 i eftermiddag, og der er te på bordene, der er frugt på bordene, og så er der så småt feststemning, for man har jo altså kunne danne sig et overblik hvordan resultatet sandsynligvis kommer til at se ud.

Taner, du er en af dem der stemte ja. Hvorfor gjorde du det?

Taner Oruc, ja-siger: Fordi jeg tror at Tyrkiet har gavn af, at blive styret på den måde der – af en mand. Sammen med sit folketing.

Vicki Therkildsen: Her i forsamlingen, hvor der er samlet en 30-40 mennesker på nuværende tidspunkt, der kommer man fortsat til at følge afgørelsen og muligvis også holde en lille smule fest.

(Taner Oruc, der stemte ja)

Den interviewede, der ønskede en stærk præsident, støtter tydeligvis De Grå Ulve. Ja, faktisk fandt arrangementet sted i lokaler tilhørende ‘Kopenhag Ülkü Ocağı’, ‘De Grå Ulve København’. Her lidt fra Wikipedia om terrororganisationen.

“One of their mottos is ‘Your doctor will be a Turk and your medicine will be Islam.’ Their ideology is based on the superiority of the Turkish race and the Turkish nation. According to Peters, they strive for an ‘ideal’ Turkish nation, which they define as ‘Sunni-Islamic and mono-ethnic: only inhabited by ‘true’ Turks.’ … they are hostile to virtually all non-Turkish elements within Turkey, including Kurds, Alevis, Armenians, Greeks, and Christians overall. They also embrace anti-Semitic conspiracy theories such as those put forward byThe Protocols of the Elders of Zion. They have distributed the Turkish translation of Adolf Hitler’s Mein Kampf.” (Wikipedia, Ideology; Se evt. tidligere post)

(Taner Oruc på Facebook, 18. februar 2017)

(Copenhagen Ulku Ocagi sendte live på Facebook, under TV-avisens besøg, 16. april 2017)

(‘Copenhagen Ulku Ocagi’, Frederikssundsvej 274c, Brønshøj)

Opdate. TV2 Nyhederne har talt med grønthandler Ali Afacan, der stemte ja fordi han syntes, at den nye grundlov er ‘mere demokratisk, end den gamle’. Han var en dem der var tilstede i ‘Copenhagen Ulku Ocagi’, og på Facebook deler han da også flittigt De Grå Ulve-materiale med Alparslan Türkeş og den nuværende MHP-leder Devlet Bahçeli. Hans profilbillede mindes Slaget ved Manzikert i 1071, hvor seldsjukkerne under Alp Arslan besejrede Det Byzantinske Rige, hvad gav tyrkiske nomader mulighed for at bosætte sig i bosætte sig i hele Anatolien.



13. april 2017

Niels Jespersen om dårlig integration: “Hvorfor er det en murersvend, der skal fortælle os det her?”

Kronik af Niels Jespersen, der tager sit afsæt i Mattias Tesfayes nye bog om socialdemokratisk udlændingepolitik. Bær over med positioneringerne, højreorienteret er velorienteret. Fra Berlingske – Efterlysning: Akademikere der tør mene noget.

Når man læser om udlændingedebatten i Socialdemokratiet fra 1960erne til nu, er det som at se en togulykke i langsom gengivelse. Allerede i 1980erne var det åbenlyst, at integrationen ikke fungerede. Alt for mange indvandrere giftede sig med personer fra hjemlandet, der så blev fløjet op og installeret i kommunalt betalte lejligheder. …

Det var de såkaldte vestegnsborgmestre i Ishøj, Brøndby og Hvidovre, der sad med de konkrete problemer. Forgæves forsøgte de at råbe især Svend Auken op, men han bortforklarede integrationsproblemerne som udtryk for fordomme og småracisme.

Poul Nyrup Rasmussen, der blev statsminister i 1993, var mere lydhør, men han prioriterede forholdet til Det Radikale Venstre højere end sit eget bagland. Samtidig var der stærke kræfter i Socialdemokratiet, der så enhver kursændring som en indrømmelse til den indre svinehund. …

Hvorfor er det en murersvend, der skal fortælle os det her?

Misforstå mig ikke. Jeg har den højeste veneration for håndværkere, men hvor er alle de akademikere og forskere og konsulenter, der lever professionelt af at arbejde med integration og analysere samfundet i almindelighed?

Det er selvsagt ikke fordi, der ikke bliver skrevet og sagt rigeligt om integration og udlændinge. Tværtimod. Indvandring og islam er nok det emne, flest har en mening om. I Danmark er der tusindvis af forskere og akademikere, der beskæftiger sig med at måle og veje og beskrive vores samtid. Alligevel er det som om, at advarslerne har været meget få fra den kant. …

Det virker som om, at der er en modvilje mod at forske i og diskutere multikulturalismens skyggesider. Det er sikkert menneskeligt nok, og alle akademikere kender følelsen af, at man altid skal være den nuancerede part og trække forståelsen væk fra yderpunkterne. Men ved at ignorere eller gå let hen over emner som arbejdsløshed, social svindel, religiøs radikalisering og jødehad i minoritetsmiljøer overlades fortolkningsretten til Hr. og Fru Facebookekspert.

I disse år vokser alternative medier med alternativ fakta frem på internettet. Den Korte Avis, Newsspeek og højreradikale blogs i frøers mængde. Nogle er fake news, og andre er bare ekstremt tendentiøse. Men mange læser dem, fordi de ikke føler, at mainstream-politikerne, mainstream-akademikerne og mainstream-medierne tager udfordringerne ved indvandringen seriøst.

Der er tale om en af de største forandringer i danmarkshistorien, alligevel er det som om, at eksperterne hellere vil fokusere på enkeltdelene, frem for at sætte det ind i en større kontekst.”



5. april 2017

Om DR’s Danmarkshistorie: “.. ærgerligt, at konstruktionen Danmark påvirker fortællingen så massivt”

Søndag sendte DR første afsnit af ‘Historien om Danmark’, en efter danske standarder overdådig visuel historiefortælling med Lars Mikkelsen i rollen som en dansk udgave af historiefortælleren Kenneth Clark.

Kronologien er i højsædet, og det indledende afsnit begynder naturligt nok med Stenalderen. Det starter lovende med, at udsendelsesrække var historien om ‘hvordan et land blev til et land, og et folk til et folk’. Der fokuseres på indvandring (til det senere Danmark) og udseende (hudfarve), ikke overdrevet, men nok til at Berlingske kan lave en viral historie om at de første bønder qua genpuljen, lignede ‘nuværende folk i Mellemøsten’.

Udsendelsen kan ses på DR.dk, og jeg er generelt positiv. Pudsigt nok af nogenlunde samme grunde, der får en Anita Brask Rasmussen til at fare i flint i Dagbladet Information – Det er ikke sært, at DR har svært ved at få stenalderen til at foregå i Danmark. Det gjorde den nemlig ikke.

“Det er ikke kun på slettetundraen, at menneskene komplicerer tingene. Det gør de også i DR’s serie. …

Så snart menneskene dukker op, begynder vores nutid at forme fortiden. Lars Mikkelsen siger med få sekunders mellemrum: ‘De første mennesker bosætter sig i vores land’ og ‘vores forfædre bliver konfronteret med fremmede fra andre kulturer og de opdagelser, de har med.’

Men hvem er egentlig vore forfædre? Er de, der boede her først – for 16.000 år siden – mere vore forfædre end de, der kom hertil for 8.000 år siden? Hvornår begynder historien? Den slags dilemmaer opstår kun på grund af den ramme, DR har sat om programmet: Danmark.

Hør for eksempel Lars Mikkelsens monolog, der indleder serien: ‘Dette er historien om Danmark. Historien om, hvordan et land blev til et land og et folk til et folk. Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed og totalt forfald, og om hvordan vi er blevet til dem, vi er blevet i dag. Om konger og dronninger, bønder og borgere. Fra den yderste istid og årtusinder frem. Det er vores historie.’

Men Danmark fandtes ikke, folket fandtes ikke, og nationen fandtes i hvert fald slet ikke i den tidlige stenalder. Ikke engang det landskab, vi i dag kalder Danmark, fandtes. Hvordan kan man så med troværdighed sige: ‘danske jægere og samlere’? Det kan man ikke. Men det gør DR alligevel.

Det er ærgerligt, at konstruktionen Danmark påvirker fortællingen så massivt, for programmet udviser ellers generelt et kritisk blik på historieskrivningen. …

Vi behøver ikke Danmark til at skabe forbindelsen mellem fortid og nutid.

(Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR Presse)



2. april 2017

Konservativ Reaktion: “… Matador latterliggør og håner de traditionelle og kulturelle sædvaner.”

Lise Nørgaard hævder selv, at Matador ikke var tiltænkt at være politisk, og påpeger at hun altid har været borgerlig. Det skal nok passe, men i sidste ende er alt politik, og serien afspejler tydeligvis også 70’erne kulturpolitiske tendenser. Reaktionære Jesper Holm Frederiksen kommenterer hos Berlingske – Sluk for Matador.

“Vi elsker den, fordi den er hyggelig, og fordi den skildrer en tid og et samfund, som vores bedsteforældre levede i – før den vestlige verden begik åndeligt og intellektuelt harikiri. En vidunderlig tid, hvor der fandtes to køn, som havde forventninger til hinanden. En bøsse var noget, man skød fasaner med. Et samfund, hvor vi hver især havde vores roller at spille, som man ganske vist kunne slide sig ud af, bevares, men hvor man satte en ære i at udføre sine pligter loyalt, for sit lokalsamfund, sit land og for Gud. Det burde jo på alle måder være et hæderligt og opbyggeligt ærinde at skildre den tid og det samfund.

Men sagen er blot den, at Matador latterliggør og håner de traditionelle og kulturelle sædvaner. Lise Nørgaard ville gøre op med hele den verden, hvis ikke ligefrem omstyrte det samfund, og derfor er Matador en revolutionær serie – pakket ind i hygge.

Alle de farverige og elskelige karakterer bruges i et stormløb mod al kristen moral, tradition og kultur. Den promoverer abort, homoseksualitet og familiens opløsning. Det bliver ikke mere kulturradikalt. Kristendommen vises kun igennem den strenge, indremissionske faster Anna, og hende vil ingen naturligvis associeres med.’

De familier, der forsvarer samfundets herskende orden, naturligvis med bankdirektør Varnæs’ familie i centrum, skildres notorisk som kedelige, arrogante, utaknemmelige mennesker med en slet moral, mens de to progressive personer i deres omgangskreds, Elisabeth og doktor Hansen, på alle måder er sympatiske, dannede og eftertænksomme, radikale helgener.

Skildres det i serien, hvordan medlemmer af Konservativ Ungdom gik massivt ind i modstandskampen og 50 unge KUere blev henrettet af tyskerne og flere hundrede måtte gå under jorden? Nej, KU skildres som overfaldsmænd. Til gengæld skildres den radikale (Gud hjælpe mig!) doktor Hansen som modstandsmand. En radikal modstandsmand er ligeså stort et fantasifoster som en enhjørning…

(Matador, 1978, screencap fra introen; Foto:Youtube)

Oploadet Kl. 08:07 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


31. marts 2017

Casper ‘vejrneger’ Christensen: “Det er på tide, vi holder op med at fokusere på folks hudfarve.”

Pudsigt at den politiske korrekthed kommer fra Casper Christensen, komikeren der opfandt udtrykket ‘vejrneger’ om den mørklødede tv-meterolog Maria Hørby, der i øvrigt tog det med et smil.

En historie fra TV2.dk – Casper Christensen: Vi skal stoppe med at fokusere på hudfarve

Det er på tide, vi holder op med at fokusere på folks hudfarve. Sådan lyder det fra komiker og filmskaber Casper Christensen. Helt konkret er der ét ord, der helst bør udgå fra det danske sprog, hvis det stod til ham – nemlig ordet ‘neger’.

– Jeg bliver selv irriteret, når folk bruger det. Det trækker nogle forkerte spor, når folk bruger det, siger Casper Christensen i TV 2 NEWS-programmet ‘Lippert – Et walk and talkshow’.”

(Maria Hørby alias Casper Christensens ‘vejrneger’)

“Sammenfattende har Christensens kulturproduktioner fået danskerne til at grine, men samtidig gjort os fattigere. Åndeligt, kulturelt og menneskeligt. Den gennemgående tematik er det fornedrede, karikerede menneske. Enfoldige, tåbelige og egoistiske karakterer i en verden uden nogen mening, udover sex, penge, gak og underholdning. Et trist og usselt billede af virkeligheden.” (Rune Selsing, 30. marts 2017)

“… hvis der er noget, debatten ikke handler om, er det hudfarve. Det er ikke pigmentering, der drøftes fra Gedser til Skagen, men de sociale, økonomiske, kultururelle og kriminologiske konsekvenser af 35 års akkumuleret indvandring – og udsigten til endnu mere med det voksende migrationspres fra Afrika. Til den diskussion har Casper Christensen åbenbart intet at bidrage med.” (Mikael Jalving, 30. marts 2017)

Oploadet Kl. 19:27 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Arkiveret under:


29. marts 2017

Nikolaj Bøgh: “Undskyldninger gør os… dummere, for de er dybest set udtryk for historieløshed.”

Kollektiv skyld har nogle indlysende fordele, men er næppe vejen frem. Befriende kommentar af Nikolaj Bøgh hos Critique – Undskyldningens historieløshed.

“Om få dage drager statsminister Lars Løkke Rasmussen mod de tidligere dansk-vestindiske øer for at deltage i højtideligholdelsen af 100-året for Danmarks overdragelse af øerne til USA, som fandt sted den 31. marts 1917. Som ouverture til rejsen har statsministeren modtaget en række stadig mere udtalte krav om, at Danmark skal sige undskyld til øernes befolkning for det slaveri, der fandt sted, frem til generalguvernør Peter von Scholten egenhændigt ophævede slaveriet på de danske-vestindiske øer i 1848. …

Kravet er blevet støttet af flere danske stemmer i den senere tid, senest Det Radikale Venstre, hvis tidligere leder Niels Helveg Petersen ellers i 1998 meget tydeligt afviste kravet med ordene; ‘Jeg kan ikke se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri’.

Med denne formulering pegede Niels Helveg Petersen på noget helt centralt. Hvordan man end vender og drejer det, så har nutidens danskere ikke været ansvarlige for noget slaveri, og det er meget tvivlsomt, i hvilken grad de står ‘på skuldrene’ af indtægter fra slavehandelen, som det ind imellem hævdes. …

… kravet om en undskyldning afspejler en grundlæggende mangel på forståelse for historiens betydning og for, hvordan historie kan og skal tolkes. Der er tale om en moralsk dom over begivenheder i fortiden, som udelukkende tager udgangspunkt i vore dages moralske opfattelse og helt mangler forståelse for, hvordan datidens mennesker så på sagen. Men hvis man udelukkende vurderer fortidens begivenheder og fortidens mennesker efter vore dages normer, så forstår man ikke meget af deres tankegang – og dermed forstår man ikke, hvordan historien udviklede sig, som den nu gjorde, og i virkeligheden heller ikke, hvordan vore dages samfund er blevet, som det er.

Vi er et produkt af fortiden, men fortiden er ikke et produkt af os, og ingen bliver klogere af at ‘rette’ på, hvad man i dag måtte mene er fejl og mangler ved fortiden, tværtimod. Historie er spændende og vigtig at kende til, men man skal ikke botanisere i den og beklage bestemte historiske forhold, som man ikke bryder sig om. De er i lige så høj grad et led i den lange kæde af begivenheder, der har gjort os til dem, vi er.

Undskyldninger gør os snarere dummere, for de er dybest set udtryk for historieløshed.

(Christiansted, Skt. Croix)

Oploadet Kl. 00:09 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


22. marts 2017

Kims Chips klipper sekvens ud af reklamefilm, for ikke at støde ‘afrodanske’ Nicole Jacqueline Obovo

For nogle år siden blev Chips-Jørgen kaldt ‘kartoffel-dansker’ i en reklame, uden det gav videre debat. På samme måde kan landets største nyhedsside kalde nordmænd for ‘fjeldaber’, uden det støder nogen.

Kims Chips har nu klippet ‘blackface’-sekvensen ud af reklamen, og Nicole Jacqueline Obovo Valentin Emore Frederiksen, med aner i Nigeria (Øst for Benin, syd for ‘Negerland’), kan nu sove roligt om natten. Sagens detaljer sakset fra Metroxpress – Jørgen er ude: Kims tager konsekvensen efter shitstorm.

“Den danske chipskonge Kims har udvidet sortimentet med knasende chokoladekugler, og i den anledning har producenten lavet en reklame, hvor den faste frontfigur Jørgen optræder med chokolade tværet ud i hele ansigtet. Til lyden af den eksotiske bongotromme fortæller Jørgen, at han ikke er brun, fordi han har været på Gran Canaria, men han ‘er brun, fordi han skal fortælle om sine nye chokoladekugler’.

Og det er faldet flere forbrugere for brystet. … Facebook-opslaget har tiltrukket sig en del opmærksomhed fra rasende danskere, der også studsede over Jørgens brunmalede ansigt. …

Det er ikke første gang, Kims anklages for racisme. I en reklamefilm for nødder har nøddespecialisten Michael Madsen en talefejl, der gør, at han ikke kan sige M. Derfor siger han ’snager af nere’ i stedet for ’smager af mere’. Efter klager fra forbrugere, blandt andet fra African Empowerment Center, blev Radio- og Tv-nævnet inddraget i sagen, men de endte med at give Kims ret i, at der var tale om et humoristisk indslag. Chipsproducenten slap altså uden konsekvenser.”

(Chips-Jørgen som neger i tv-reklame, 2017; Se evt. ny udgave)

“Efter at have set tv-reklamen i går aftes føler jeg mig utroligt krænket. … krænkende, fordi jeg som afrodansker ikke kan undgå at lægge mærke til den tydelige opstilling. Jeg kan ikke undgå at høre, at der i reklamefilmen er indsat bongotrommer i baggrunden. Og jeg kan ikke undgå at høre Jørgen sige, ‘Jeg er brun, fordi…’.” (Nicole Jacqueline Obovo Emore‎, 9. marts 2017)

Oploadet Kl. 17:43 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


18. marts 2017

Om ‘Danmark var multietnisk i Vikingetiden’-postulat: Kendt viden bruges til at tegne et andet billede

Det startede med et ‘Ritzau Plus’-telegram onsdag i sidste uge, baseret på arkæolog Ernst Stidsing, der postulerer at ‘Danmark var multietnisk for 1000 år siden’. Historien endte på flere landsdækkende medier. Videnskab.dk skrev tillige et længere oprids, der blandt andet endte på B.dk.

(Kristeligt Dagblad, 13. marts 2017)

Historiker Adam Wagner tager halsgreb på bekvemme misforståelser – Var Danmark multietnisk i vikingetiden?

“Aviser og elektroniske medier flyder over med den slags sensationsprægede overskrifter. Tag nu denne fra Berlingske Tidende: ‘Efter nyt fund: Vikingetiden var multietnisk’. Det var ellers ikke så lidt! …

Ernst Stidsing fra Museum Østjylland leverer følgende udsagn: ‘Danmark har været et multietnisk samfund allerede i vikingetiden. Med strontiumsanalyser kan vi se, hvor folk oprindelig kommer fra, og…’.

Endvidere siger han: ‘Vi arkæologer er i gang med at danne et nyt billede af den tid, for den var meget mere foranderlig, end vi før troede. I dag lever vi i en en tid, hvor der er mange flygtningestrømme og folkevandringer. Det var der også i oldtiden både på grund af hungersnød, pladsmangel, handel, kærlighed og krig.

Desuden er Stidsing refereret for at sige, at verden allerede dengang var ‘globaliseret’. Altså var der indvandring i stor stil, folk flyttede sig over store afstande, landet var multietnisk og verden var globaliseret.

Nuvel. Lad os se lidt på påstandene. Først må vi konstatere, at der – ligesom det var tilfældet med artiklen om de ‘polske lejesoldater’ – bliver opstillet et skævt billede af, hvad man hidtil skulle have troet. Tag bare overskriften: ’Vikingetiden havde også indvandring’. Ja, naturligvis. Har nogen påstået andet? Spørgsmålet er bare, hvilken art den havde, og hvor omfattende den var. …

I øvrigt er det slet ikke påstanden om ‘masser af fremmede handelsfolk’, der bruges til at underbygge den vitterlig nye påstand, at Danmark var multietnisk i vikingetiden. Nej, det er følgende fund: En fornem kvinde begravet i Enghøj omkring 900. Strontium-analyser af hendes tænder (emaljen velsagtens) viser, at hun var opvokset i ‘det sydlige Skandinavien’, og gravfundene bestyrker den antagelse, at hun kom fra det sydlige Norge. Så langt så godt.

Men hvordan i al verden kan den kendsgerning, at en fornem kvinde fra Norge er blevet gravlagt i Støvring herred berettige til en påstand om, at Danmark var ‘multietnisk’? Eller til at sammenligne datidens indvandring med nutidens? Eller til påstanden, at der ‘også’ var ‘flygtningestrømme og folkevandringer’ dengang? Eller at verden var globaliseret? Eller til at tale om ‘vandringer over lange afstande’?

For det første taler vi om én kvinde. Selvom vi dertil lægger nogle fremmede købmænd på de afgrænsede handelspladser og andre indvandrere, er der fortsat ikke belæg for de nævnte påstande og sammenligninger. For det andet er det et spørgsmål, om det giver mening at betegne en kvinde fra det sydlige Norge som etnisk fremmed i forhold til de daner, hun må have slået sig ned iblandt. Daner og nordmænd talte samme sprog og havde – så vidt vi ved – omtrent samme sæder og skikke, samme skrifttegn, samme gude- og heltemyter og samme trosforestillinger.

… Det er egentlig forunderligt, hvordan fund, der dybest set passer med det billede af nordboernes samfund, færdsel, liv, skikke og tro, som vi har fra samtidige kilder eller fra sagaerne, kan forsøges brugt til at tegne et helt andet billede.”

(Canadiske Katheryn Winnick i History Channels-serien ‘Vikings’, 2013-)



6. marts 2017

Negerdukker i musealt ‘refleksionsrum’: Historien om ‘kollektiv skyld’, ‘racismens ufærdige historie’

Konsulent Signe Hegelund og kunsthistoriker Mathias Danbolt, mener begge at det er en svær problematik. Førstnævnte påpeger at man skal undgå at reproducere en ‘forældet stereotyp’, og understreger at dukkerne kan “være med til at fortælle en historie om en kollektiv skyld” Sidstnævnte mener på samme måde, at man kan bruge historien til at diskutere ‘racismens ufærdige historie’. Man merkt die Absicht, und ist verstimmt…

Et godt eksempel på hvorledes kulturmarxister i forsøget på at fjerne ideologi, erstatter den med en anden. Sakset fra Berlingske – Museum laver særskilt rum til »negerdukker« – tåbeligt hensyn, mener DF.

“Kan man udstille dukker af sorte piger og sparebøsser af afrikanere med karikerede store læber der bliver sparket af æsler, selv om de er en del af et mørkt kapitel i dansk historie? De overvejelser har daglig leder af Museum Vestsjælland i Holbæk Karen Munk-Nielsen været tvunget ud i, i forbindelse med museets permanente udstilling om forholdet mellem Vestsjælland og Dansk Vestindien i anledning af 100 års jubilæet for salget af øerne.

‘Vi synes ikke, vi bare kunne udstille de sorte dukker som en hyggelig ting små piger fra Vestsjælland har leget med. Vi synes, at dukkerne er gode til at illustrere, hvorledes vores syn på museets samlinger forandrer sig gennem tiderne. Dukkerne er betegnet som ‘Negerdukker’ i vores protokol. Denne betegnelse er kontroversiel i dag og dette sprogbrug vil vi gerne sætte til diskussion, og vi sætter også fokus på de stereotype afbildninger af afrikanske mennesker,’ siger Karen Munk-Nielsen. …

‘… udstillingen handler om forbindelsen mellem Vestindien og Vestsjælland, og hvis vi udstillede dukkerne midt i det hele ville fokus blive diffust, fordi tilskueren pludselig skulle forholde sig til 200 års racesyn i det hele taget,’ siger Karen Munk-Nielsen.

Derfor er dukkerne og sparebøsserne ikke en del af den permanente udstilling. I stedet bliver de placeret i et separat ‘refleksionsrum’, hvor gæsterne kan forholde sig til den problematiske fortid.

(Cirkelpigen på undertegnedes kaffekop, 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper