18. september 2014

Multikulturalist omvendt: “Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede.”

Nedenstående konservative kronikør har gennem årene skrevet flere barske indlæg rettet mod Dansk Folkeparti, den politiske debats xenofobi og samfundets manglende forståelse for etnisk mangfoldighed. Jeg citerer af forståelsesmæssige årsager lidt fra tidligere læserbreve under grafikken, men det er ikke nemt at ændre holdninger, og han fortjener af samme årsag respekt. Kronik af advokat Klaus Ewald i onsdagens udgave af Fyens Stiftstidende – Nordens Libanon (ikke online, kræver login).

“Den svenske statsminister Per Albin Hansson omtalte i 1928 den socialdemokratiske velfærdsstat som et folkehjem. 85 år senere står Sverige foran en befolkningsmæssig ændring, som vil omdanne Sverige til et Nordens Libanon. … Flygtninge og indvandrere, fortrinsvis med muslimsk baggrund, udgør en fjerdedel af den svenske befolkning.

Integrationen lægger beslag på godt 200 milliarder svenske kroner årligt. Hele boligområder i svenske byer huser folk med flygtningebaggrund, boligområder, hvor politi, brand og socialmyndigheder har urimelige arbejdsvilkår. De fremmede sætter dagsordenen. Salafister og radikale muslimer har kronede dage. Og det bliver kun værre i årene fremover.

Kritik af indvandrerpolitikken er i svensk terminologi også et udtryk for racisme. Sverige har udviklet sig til et orwellsk samfund.

I valgkampen nedggjordes de yderligtgående Sverigedemokraterna, der som det eneste parti kritiserer det galehus, Sverige har udviklet sig til -og skønt partiet høstede 13 procent af stemmerne ved valget i søndags, vil ingen samarbejde med det.

Seneste rigsdagsvedtagelse går på, at Sverige over den næste fire år skal modtage yderligere 340.000 flygtninge med mellemøstlig baggrund.

Formålet er bl. a at sikre Sverige mod et faldende befolkningstal. Dette til trods for at enhver erfaring viser, at der ikke er hverken økonomi eller ansvarlighed i at eksperimentere med indvandring alene baseret på politisk korrekthed. Fakta viser, at kun hver anden flygtning har fået job efter otte år, og at 40 pct. stadig står uden arbejde efter 15 år. …

Hvor nationalsocialisterne udryddede og besværliggjorde levevilkårene for de minoriteter, som ikke passede ind i det nazistiske verdensrige, besværliggør og ødelægger den politiske propagandamaskine, lobbyisterne og de etablerede partier fremtiden for landets egne borgere. Det er aldrig før set i verdenshistorien.

Det bliver nu nødvendigt at ekspropriere privat svensk ejendom for at huse de mange nytilkomne. Så langt ude er myndighederne kommet.

Man kan fint sammenligne Sveriges manglende debat om indvandring med den måde, hvorpå den nazistiske propaganda minister, Joseph Goebbels, styrede den tyske presse med jernhånd fra 1933-45. Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede. Så grotesk har forholdene udviklet sig.

Kernen i en demokratisk debat bør være, at intet emne er helligt, så længe argumenter og synspunkter bygger på fakta og saglighed. …

Sandheden er, at begge politiske blokke i Sverige gennem de sidste 40 år langsomt, men sikkert har afmonteret en debat om, hvilken befolkningssammensætning der skal udgøre det fremtidige Sverige, og om rimeligheden i at bruge så mange midler på integration i stedet for på landets egne borgere.

En ikke-stueren kronik som denne ville aldrig finde vej til en svensk avis. Pressens fineste opgave som vagthund er i stedet konverteret til at fungere som skødehund for indvandrervenlige lobbyister og politikere. …

Politikerne og pressen har saboteret den svenske befolknings ret til selvbestemmelse. Fremtiden tilhører ikke længere svenskerne, fremtiden tilhører den indvandrergruppe, der får flest stemmer ved valget om 20 eller 30 år. Det svenske samfund står foran fundamentale ændringer politisk og religiøst. Hvorfor må dette ikke debatteres? Er det ikke relevant? Hvem er det, man ikke vil støde? De radikale salafister, vandalerne der brænder ghettoerne af? Sandheden er, at Sverige om føje år ikke vil være et verdsligt, nordisk broderland. Sverige ender som et Libanon, hvor alle dårligdomme, etniske og religiøse modsætninger vil være rejst med fra hjertet af Mellemøsten.

Til Sveriges politikere og journalister kan man som dansker med svensk baggrund kun sige en ting: Skam over jer, at I har gjort ‘Du gamla, du fria du fjællhøga nord’ fortræd. Fremtidige svenske generationer vil rejse skamstøtter over jer. Hvis de altså får lov. Og hvis de til den tid findes.”

(Fyens Stiftstidende, 17. september 2014, s. 16)

“Advokatstanden, som jeg er en del af, burde ligesom alle andre med sans for ret og rimelighed reagere mere markant på de verbale krænkelser som højrefløjen i dansk politik har signaleret mod muslimer siden terrorangrebet i New York den 11. september. At sætte lighedstegn mellem en trosretning, der tæller over en milliard mennesker, og nogle yderligtgående fanatikeres handlinger er i bogstaveligste forstand at bombe debatniveauet tilbage til et klima som det, man havde i USA’s sydstater i 50’erne med raceadskillelse… Hver gang f.eks. Dansk Folkeparti generaliserer, polariseres klimaet imellem gammel- og nydanskere i en grad, så det bliver vanskeligere og vanskeligere at have de helt store forhåbninger om en fredelig sameksistens. Vi er på vej mod et mere afstumpet og koldt samfund med den glidebane vi er inde på i disse år, og angrebet på WTC er kun en undskyldning for at marginalisere de mange søde og rare mennesker, som bor i Danmark, og som har det til fælles, at de har en anden etnisk og religiøs oprindelse end den, der er gældende for hovedparten af befolkningen…” (2001)

Hvis man fandt dagens aviser frem om 30 år, ville man tro at xenofobi, eller frygten for det fremmede, var navnet på den tryksværte man brugte i aviserne. Man vil nok kalde os for et puslingeland, som lå lunt i svinget væk fra alskens trængsler og konfrontationer. Men når Dansk Folkeparti indrykker helsides annoncer i dagbladene, hvor man ser en burkaklædt dommer under overskriften underkastelse eller submission, som filmen af nu afdøde Theo van Gogh hed, så har man indtrykket af, at ulven allerede er her, og så tipper en lødig værdidebat over til at være et spørgsmål om, hvem der kan diske op med flest perfiditeter. … Vend dog blikket mod alle indvandrerlandes moder, USA, og vurder om landets retssystem er brudt sammen under trykket fra forskelligartetheden. … Man savner altså politikere med lidt statmandsformat som Birthe Rønn Hornbech, der kan træde i karakter og sige nogle borgerlige ord over for den nærmest xenofobiske holdning, som alt for ofte tilkendegives. … Som Martin Luther King sagde i sin berømte I have a dream- tale fra 1963 fra Capitol Hill i Washington: Jeg ser frem til den dag, hvor mine små sorte børn vil blive bedømt på baggrund af deres menneskelige karakterer og ikke på baggrund af farven på deres hud. Så langt er det lykkedes specielt Pia Kjærsgaard at afspore den offentlige debat.” (2008)



10. september 2014

Edmonton (London): Keats, Lamb, 82-årige fru Silva og machete-morderen Nicholas Salvadore

Tilbage i 2001 tilbragte jeg et halvt år i London, da min daværende kone fik arbejde på et hjem for handikappede i Tottenham. Jeg passede min datter i dagtimerne, og arbejdede lidt på studiet i de sene aftentimer. Opholdet i Edmonton kurerede mig for multikulturalistiske tendenser. Multikultur blev for mig synonym med afbrændte biler, kridtstreger efter politiets rekonstruktion og lignende. Jeg har tidligere skrevet lidt om opholdet, og kom til at tænke lidt på det igen i denne uge.

Flere udenlandske medier har skrevet om ‘The Edmonton Beheading’, og insinueret et jihadistisk motiv. Jeg har ikke set dokumentation for motivet, og i min verden er en mand der angriber katte med macheter, fordi de har ‘stjålet hans lighter’, ikke helt velforvaret. 25-årige Nicholas Salvadore huggede hovedet af 82-årige Palmira Salvatore foran hendes hjem i Edmonton, tæt på Church Street hvor hun drev en cafe i 30 år.

Jeg boede lidt længere oppe af Church Street tilbage i 2001, og gik forbi cafeen hver dag med min datter, når jeg handlede i Tesco ved jernbanecenteret. Hendes cafe lå tæt på antikvitetshandleren, hvor jeg købte et indrammet fotografi af gaden, som den så ud i hundrede år tidligere. Det er taget fra Edmonton Green Station, mod mit daværende hjem. Som Churchillianer, der læste byhistorie, var det et oplagt minde om opholdet. Bygningerne var meget engelske, men beboerne var alt andet.

På den anden side lidt oppe af vejen lå John Keats barndomshjem, Charles Lambs’ ‘cottage’, men også en pub, en Ladbrokes og All Saints Church hvor jeg fotograferede Lambs gravsten.

“I have had playmates, I have had companions,

In my days of childhood, in my joyful school-days,

All, all are gone, the old familiar faces.” (Charles Lamb, 1775-1834)

(Church Street, Edmonton Green, 1907)

Fra Evening Standard – Woman beheaded: ‘Muslim convert’ known as Fat Nick suspected of slaughtering grandmother pictured for first time.

Details have begun to emerge about the man arrested for the murder of a great grandmother beheaded in her back garden. He was named locally as Nicholas Salvadore, a 25-year-old would-be cage fighter who is believed to be a Muslim convert, who had been living a few doors from 82-year-old Palmira Silva. …

Italian-born Mrs Silva, who owned a local café in Edmonton with her son Tony for more than 30 years, was found dead in the back garden of her home in Nightingale Road yesterday. Neighbours said a man dressed in black had decapitated cats with a foot-long machete-like blade and smashed the window of a car before running through rear gardens banging on doors and windows.

One told how he heard him shouting ‘the cats have stolen my lighter’ as he hacked an animal to pieces. …

He said: ‘At school he was just a normal bloke. He has seemed pretty cool. It’s just shocking he could have done something like this. It’s so random and strange, I just can’t believe it. Locals claimed Salvadore had converted to Islam last year.”

(Palmira Silvas cafe på Church Street i Edmonton)

Oploadet Kl. 07:27 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


17. august 2014

Demokratisk socialist: “Arbejderbevægelsen skrev ‘Internationale’ på sine faner, ikke ‘antinationale’.”

Det er ikke meget demokratiske socialister har til fælles med den revolutionære af slagsen, men i forhold til højrefløjen er de enige. Herunder to citater sakset fra Facebook i går.

“… den åbenlyse højreradikale antisemitisme der florerer i nogle muslimske miljøer på Nørrebro.” (Niels Jespersen, 16. august 2014)

“Talte i dag til demonstration til støtte for kurdernes kamp imod højreekstremisterne i Islamisk Stat.” (Nikolaj Villumsen, 16. august 2014)

(‘Frede Uttussui’, antinational venstreekstremist; Foto: Facebook)

Kommentar om nationalisme af ikke-revolutionære Niels Jespersen i Information – Venstrefløj, kend dine værdier.

“Martin Geertsens (V) sommeragurk om en særlig dansk værdikanon medførte i sidste uge forudsigelig forargelse på venstrefløjen. Enhedslistens Per Clausen slog i Berlingske til lyd for, at der slet ikke findes særligt danske værdier – det kommer jo alligevel alt sammen fra udlandet. Det er ifølge Clausen nationalistisk overhovedet at tale om danske værdier…

Danske værdier findes. Det gør de i kraft af, at millioner af danskere føler dem. … Hvis danskerne bliver enige om, at noget er en dansk værdi, så er det en dansk værdi. Der findes ikke copyright på følelser. …

Martin Geertsens forslag til danske værdier er tolerance, tillid, demokrati, ytringsfrihed, arbejde, ligestilling, religionsfrihed og respekt. Otte konkrete værdier, der historisk har været forbundet med den demokratiske venstrefløj. Han taler ikke om nationalisme, kongerækker, gudsfrygt, autoritet og hierarki.

Men i stedet for at juble over, at danskerne, ja, selv borgerlige, omfavner socialistiske værdier, vil venstrefløjen hellere rase over, at danskhed kan fortolkes positivt. Venstrefløjen er så fastlåst i sin selvopfattelse som modkultur, at den forspilder chancen for at fortælle om en åben positiv danskhed, som man har lyst til at være en del af.

Når Per Clausen ikke vil tale om danske værdier, er det selvfølgelig af hensyn til efterkommerne af flygtninge og indvandrere. Han er bange for, at især muslimerne skal føle sig ekskluderede af snakken om danske værdier. Men det er misforstået tolerance at tro, at vi skal tilbyde de nye danskere et værdineutralt rum. Det er meget nemmere at være gæst og falde til, hvis der er klare regler. Intet er værre end en vært, der siger, at man skal opføre sig som hjemme, men i virkeligheden har opstillet tusindvis af uskrevne regler for god opførsel. Man kan ikke have fællesskab uden fælles værdier. Hvis vi opgiver det, opgiver vi reelt drømmen om det samfundsmæssige fællesskab, som er velfærdsstaten. …

Med sin modvilje mod alt nationalt svigter venstrefløjen sin historie og frasiger sig nogle af sine største sejre. Arbejderbevægelsen skrev ‘Internationale’ på sine faner, ikke ‘antinationale’.



13. august 2014

Kasper Støvring: Grundtvigs nationalfølelse udtrykker “… en troskab mod de givne vilkår”

Velskrevet kommentar af Kasper Støvring – Geertsen, Grundtvig og det særlige ved Danmark.

“Venstres integrationsordfører Martin Geertsen foreslog for et par uger siden, at man nedskrev en ‘værdi-kanon’, så udlændinge ved, hvad der kræves for at være danskere. Blandt værdierne nævnte han demokrati, ligestilling, religionsfrihed og ytringsfrihed. Alt sammen gode værdier, synes vi her i landet, men jo ikke specielt danske. Der er ingen kultur i Venstremandens kanon, intet partikulært nationalt. …

Vi holder af vores eget, fordi det er vores, ikke fordi det objektivt er det bedste. Danmark er ikke et universelt forbillede, og danske værdier er ikke nogle, som alle andre nødvendigvis efterstræber. Det udtrykker Grundtvig meget godt i sangen ‘Lang højere bjerge’ fra 1820. Andre nationer har højere bakker, klogere mennesker og udført større bedrifter, men ‘dansken har hjemme, hvor bøgene gro.’ Og at føle sig hjemme, det er sagen! Man kan jo sagtens føle sig fremmed i Danmark selv om man officielt bekender sig til demokrati. Men hvad vil det sige at høre hjemme?

Jeg så forleden en dokumentarfilm om en afghansk kvinde, der var flygtet til Danmark, og på en rejse hjem til Afghanistan så hun bjergene uden for flyruden og fik straks en klump i halsen. Det var hendes land, hjertet bar en længsel efter forening med dette hjemland. Landskabet var en følelse, de golde bjerge var smukke sindbilleder.

… Vi synes, at Danmark er flottest, mest yndigt, som det hedder i vores nationalsang, men afghaneren synes det samme om sit land, selv om vi måske kan have svært ved at forstå det. Som jeg har citeret Thurø-præsten Thomas Aallmann for at sige: Vi holder ikke af Danmark, fordi det er et yndigt land; Danmark er derimod et yndigt land, fordi vi holder af det. Fædrelandskærlighed er ikke bestemt af objektive kendsgerninger, men af subjektive følelser.

Lad os se på Grundtvigs sang, som må være en af de mest betydningsfulde nationale sange herhjemme. At studere denne sang giver et godt indblik i vores nationalkarakter.

(Stillits, Gyldensteen Strand, 12. august 2014)

Hvordan ser Danmark så ud? Det ser vi i de to første strofer. Danmarks landskab er præget af bakker, sletter, grønhøje, bøgetræer, strand, blomstermarker, hav, bælter og sunde.

Hvordan ser danskerne så ud? Det får vi at vide i de følgende to strofer. Danskeren er jordbunden, hjertelig, modig, har praktisk fornuft og retfærdighedssans, er sandhedssøgende og villig til at dele sine goder med andre (sidste strofe).

Hvilket billede af det gode liv fremviser Grundtvig for os? Det er et liv i sandhed og for ret, et jordbundet liv i troskab med den skabte verden, et liv præget af hjemhørighed, naturforbundenhed, mådehold, sprogkærlighed og et liv, hvor de basale behov er opfyldte. …

Strofe et med dens ‘ved jorden at blive, det tjener os bedst!’ viser, at der ikke er noget oppustet over nationalfølelsen, men derimod en troskab mod de givne vilkår, en stilfærdig, nøjsom eksistens i al sin begrænsning, men også rigdom.

Man kan også fremhæve strofe fire med dens ’til husbehov dog vi har vid og forstand, / vi vil os til guder ej grunde’. Det står i modsætning til de spekulative utopister i andre lande, de ‘kloge’ folk, og man finder også her kristendommens tale om mennesket, der er stedt på en særlig plads på jorden, ikke som barn af globen, man af folket. Strofen vender sig også imod tom idealisme med dens idealer om verdensforbedring, hvor den partikulære virkelighed svigtes.

Og de sidste to vers, der siden er faldet ud? De rummer såmænd en hyldest til kongen, til verdens ældste monarki; godt nok hører man i andre lande, at folket roser deres herskere i højere, mere eksalterede vendinger. Men Grundtvig tvivler på, om man nu også kan stole på denne ros. Nej, dansken synger derimod ægte, men stilfærdigt om kongen som en due! Man kommer her i tanke om anekdoten om kong Frederik den 4., der havde besøg af den russiske tsar Peter den Store. Sidstnævnte spurgte den danske konge, hvorfor han ikke havde livvagter med, når de red rundt blandt folk i København. Kongen svarede: Folket passer på mig.

Oploadet Kl. 07:44 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


10. august 2014

Tyskland tilsat 5-10 procent Islam – Jødisk talsmand: “Det er den værste tid siden naziæraen”

Den nye Wuppertal-synagoge som blev angrebet med molotovcocktails forrige tirsdag, er placeret tæt på bydelens ‘Alte Synagoge’, der nedbrændte under nationalsocialistiske pogromer i 1938. Fra Jyllands-Posten – Tyske jøder: Det er den værste tid siden naziæraen.

“‘Jøderne skal gasses’. ‘Jøderne skal brændes.’ Antisemitismen trives i Europa.
Formanden for Tysklands centrale, jødiske råd Dieter Graumann holder sig ikke tilbage, når han skal beskrive situationen for jøderne netop nu.

Dette er den værste tid siden naziæraen,’ siger han til The Guardian.

Ifølge formanden kan en gåtur i de tyske gader byde på udsagn som “jøderne skal gasses” og “jøderne skal brændes”.

Det har vi ikke oplevet i Tyskland i årtier. Enhver, som kommer med sådanne slogans, kritiserer ikke israelsk politik, det er rent had mod jøderne, intet andet. Og det er ikke blot et tysk fænomen,’ lyder det. …

På bare én uge i juli blev otte synagoger angrebet i Frankrig. Og i den parisiske forstad Sarcelles endte en propalæstinensisk demonstration med, at en menneskemængde brændte synagogen af og plyndrede et kosher supermarked og et apotek.

I Tyskland blev en synagoge i Wuppertal angrebet med molotovcocktails i sidste måned…

(Wuppertaler Synagoge, Wuppertal; Foto: Neues Deutschland)

Oploadet Kl. 11:09 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


6. august 2014

Hvidkilde, 6. august 2014: “… husk, at jeg døde for mit Land, den skønneste Død, man kan ønske sig”

Under en hyggelig tur til Sydfyn kom jeg tilfældigvis forbi Den frie Lærerskole i Ollerup, der i marxismens tidsalder var centrum for alt det jeg foragter. Positivt overrasket blev jeg dog, da jeg så et nærliggende ‘Punkermuseum’. Nogle havde desværre leget lidt med skiltet.

Bunkeren i Ollerup blev bygget af besættelsesmagten i 1944, da tyskerne brugte tre lokale skoler (herunder Ollerup Folkehøjskole, der i dag hedder Den frie Lærerskole) som kaserne. Det var ikke et toptunet moderne museum, men et primitiv bunkeranlæg hvor historieformidlingen foregik med kopierede plancher og mindre udstillinger. Kun åbent i sommermåneder, ubemandet og gratis.

“Kære elskede Forældre.
Nu må I være tapre. Det frygtelige er sket, jeg har i dag været for en krigsret og er dømt til døden.
Jeg er ikke selv bange, men for jeres skyld – elskede Forældre – er jeg uendelig ked af det. I kommer til at lide under Savnet, men husk altid, hvorfor jeg døde, husk, at jeg døde for mit Land, den skønneste Død, man kan ønske sig. Så i stedet for at være bedrøvede, skal I være glade og stolte.
Lov mig det, Fader og Moder, så først vil jeg gå glad i Døden.
Det er svært at samle Tankerne med en Dødsdom over hovedet, men jeg er forbløffet over, hvor rolig jeg er, men det er blot svært at finde ud af, hvad jeg skal begynde med, og hvor jeg skal slutte.
Tænk aldrig at skulle se Hvidkilde mere, aldrig at gå Tur hjemme, aldrig at skulle se Søster Herman, børnene og Axel og I – elskede Forældre!

Jeg forsøgte for jeres skyld at opnaa Benaadning, men det blev mig nægtet – det er ligesom, det endnu ikke er gået op for mig, at jeg skal dø – men jeg er så træt – det er nerverne. Alle mine planer er røget fløjten – der bliver ingen Gaard at drive, ingen Heste, Køer og Svin. Nej – jeg kan ikke mere. Lov mig ikke at bryde sammen – men vær glad – jeg dør for Danmark.
Tak, Tak, Tak, elskede Fader og Moder !”
(Grev Lennart Ahlefeldts afskedsbrev; Ollerupbunkeren.dk)

“Thi skønt Gud er almægtig, kan han dog kun bevare de Mennesker, for hvem han er den faste Borg.” (Prædiken af Yrsa Lund f. Munk, 29. august 1943, Barn i Vedersø Præstegaard)

“At huske det, der skete, for at undgå, at det sker igen. Friheden er ikke en selvfølge.” (Formål med museet)

Motiver fra Hvidkilde.

Oploadet Kl. 17:06 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


29. juli 2014

Muslimer fejrer vellykket angreb på vantro med fest i Valby – Islamisk Trossamfund sælger Jihad-flag

Mandag fejrede herboende færinger den årlige Olaifest med et arrangement i Det Færøske Hus i København. Jeg har intet set i medierne, der til gengæld var et væg-til-væg-tæppe af ufortyndet Islam-propaganda. I 12-Radioavisen postuleres, at Eid-festen var ‘muslimernes juleaften’, men hvor juleaften markerer fejringen af Jesu fødsel, så markerer EID-festen et vellykket angreb på vantro, det såkaldte slag ved Badr. Forskellen er alt.

Det store Eid-arrangement i Valby inkluderede naturligvis kønsopdelte bedeområder, og Islamisk Trossamfund praler ligefrem på Facebook med deres bod, der inkluderer det klassiske sorte Jihad-flag. De kunne sælge Osama Bin Laden-plakater, og medierne ville stadig være lammet af berøringsangst.

(Det Islamiske Trossamfund I Danmark på Facebook, 28. juli 2014)

Mere om Eid-festen i tidligere post.

“The battle of Badr is a pivotal element in establishing early Islam… The Muslims had, at the Second pledge of Al-Aqabah, promised to wage war against all mankind, no matter how evil the circumstances or how many of them would be killed. … The expedition to Badr… took place during the holy month of Ramadan, and just at the time when Muhammad was breaking with the Jews and replaced the Ashura fasting with the Ramadan fasting. … The events at Badr were set in motion by Muhammad setting out to intercept a significant caravan, which… would have the value to make the Muslims rich.

Muhammad and the Muslims… decided to fight the Meccans at Badr. … Muhammad and the Muslims won the battle. The leader of the rescue force, Abu Jahl, was found mortally wounded by Ibn Masud. He promptly cut off the head of Abu Jahl, took it to Muhammad, and said:

‘Oh Messenger of Allah, this is the head of the enemy of Allah, Abu Jahl. [...] Then I threw down his head in the front of the Messenger of Allah. He said: ‘Praise be to Allah!” …

The Sirat records that the first Eid al-Fitr was celebrated after this Ramadan. The successful fighting in the holy month and the booty taken by the Muslims probably made this a highly festive event. Here the significance of Ramadan and Eid were founded, and they remain intact to this day.”

Oploadet Kl. 01:24 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


28. juli 2014

Kronik: “.. den konstante påkaldelse af det nationale.. er håbløst gammeldags? Og i øvrigt usympatisk”

Udansk kronik af DPA-korrespondent Thomas Borchert i Jyllands-Posten – Danskerne – hvem er det?

“Kære danskere.

‘Danskerne bliver ældre og klogere’ og ‘Danskerne ramt af snusfornuft’ læste jeg kort efter hinanden som overskrifter i avisen. … I er åbenbart en enhed med en klar vilje: ‘Danskerne’ – sådan hører jeg, ligesom jer, utallige gange hver dag fra politikerne eller fra journalister – er en fast sammensvejset enhed. I vil og gør alt i største enighed. Og på vidunderlig vis altid det rigtige.

I mit eget land har ‘tyskerne’ som bekendt ikke altid fundet de rigtige løsninger. Men det skal ikke være temaet nu.

[...]

I Danmark har jeg mødt en beundringsværdig intelligent, pragmatisk, rolig, ikkeaggressiv fornuft og modernitet, når det gælder om at løse problemer… Netop derfor kan jeg ikke få ind i hovedet, hvorfor I finder jer i alle de skinhellige udgydelser om ‘danskerne’ fra jeres populistisk inficerede politikere. For slet ikke at tale om journalisterne i deres følge, som mindst ligeså ofte fremhæver jeres ‘nationale enhed og enighed’ med d-ordet. … Ustandselig hører vi om kategorien ‘danskerne.‘ ‘Det gjorde man ikke i samme grad for et par årtier siden’ sukkede den kloge sproglærde Jørn Lund i 2011 i ‘Politiken’. Journalist Lasse Jensen beklagede for nylig i ‘Information’ Danmarks Radios ekstremt hyppige brug af ‘danskerne’ i programmer og deres planlægning: ‘Jeg ved ikke, hvor mange gange ordet danskerne optræder i DR’s retorik.’

… mere problematisk er det, når nationalitet mere og mere bliver synonym for alt, hvad der er godt og rigtigt. Jeres politikere har det i den grad i blodet, at de mindre intelligente blandt dem finder det helt normalt også at drage omvendte negative slutninger om andre nationaliteter.

Socialdemokraten Trine Bramsen sagde til temaet ‘Hvad stiller vi op med de indbrudslystne rumænere?’ i en P1-radioprogram: ‘Der skal ikke herske et eneste sekunds tvivl om, at vi rigtig gerne så samtlige rumænere sendt hjem. Og allerhelst, at de overhovedet ikke kom hertil. Og det arbejder vi også benhårdt på i regeringen.’ Trine Bramsen, folketingsmedlem (og retspolitisk ordfører!) er født i 1981. Hun kender vel intet andet end det Danmark, der er præget af Dansk Folkeparti. Jeg er ældre og kender også andre lande. Overalt – lige bort set fra Danmark – ville Bramsens socialdemokratiske karriere efter sådan en udtalelse være slut.

… den konstante påkaldelse af det nationale som målestok er håbløst gammeldags? Og i øvrigt usympatisk.

Måske kunne man i en periode forsøgsvis simpelthen stryge ordet ‘danskerne’ fra udkast til alle tekster, taler, tv- og radioprogrammer? At det kan lade sig gøre, har kulturminister Marianne Jelved vist. I radioprogrammet ‘Mennesker og medier’ forklarede hun, hvorfor den endelige udgave af det nye medieforlig ikke indeholder begrebet ‘danskerne’, selv om det var med i de første udkast: ‘Det er en dårlig sprogvane, som har sneget sig ind over os.’

Nu står der ‘borgerne’, for som Jelved siger: ‘Der er så mange andre i det danske samfund, som ikke er danskere, som kommer fra andre baggrunde. De skal også have del i det her.’

Tak, Marianne Jelved…”


Skeby (ved Otterup, Fyn): “Sten skal melde kommende slægter. Fremmedes vælde os aldrig knægter.”

(Skeby, 28. juli 2014)

Oploadet Kl. 18:43 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


22. juli 2014

“Kultur og kunst er af afgørende betydning for vor nations identitet og vor civilisations opretholdelse”

Klumme af Bent Blüdnikow i fredagens Politiken – Men giver det mening at tale om borgerlig kultur? (ikke online).

“Jeg aner ikke, om man overhovedet kan tale om borgerlig kunst og kultur. Er det ikke værdier, der er hævet over politik og samfundssyn? Jo, men for et borgerligt menneske betyder kulturen og vor kulturarv noget afgørende. Vi smider ikke kunstværker på bålet eller ud med badevandet i søgen efter et nyt utopia som de franske revolutionære i 1780’erne, kommunisterne efter 1917, nazisterne i 1930’erne og den radikale venstrefløj efter 1968. Kultur og kunst er af afgørende betydning for vor nations identitet og vor civilisations opretholdelse, og den formidler en erfaring, som skal hindre os i at lade os friste af politiske excesser og fantasier.

Selvfølgelig er vi alle kulturelt formet af vor baggrund. I mit tilfælde min jødiskdanske oprindelse: Min familie kom fra Rusland omkring Første Verdenskrig, og det er derfor ikke mærkeligt, at jeg sætter stor pris på Marc Chagall, som jeg betragter som det 20. århundredes største jødiske maler. Hans drømmesyn om den jødiske landsby med spillemænd på tagrygge, flyvende geder, sørgmodige rabbinere og elskende par vækker en dyb følelse i mig. Hans maleri ‘Over byen’ fra 1918 er en af disse visionære syn skabt som en kærlighedserklæring til den verden, der senere gik under. Er Chagalls malerier borgerlige? Næh, men han holdt sig langt borte fra politik og lod ikke tidens tillokkende utopiske drømmesyn påvirke sin kunst. Det var i sig selv modigt, for så mange andre kunstnere i tiden lod sig lokke.

(Marc Chagall, Liebende in vence, 1957; Wikipedia)

Er der noget, jødisk historie har lært mig, så er det, at politisk radikalisme, ligegyldigt om den kalder sig fascisme, nazisme eller kommunisme, var og er en pest for mennesker. Mange jøder oplevede, at efter at de var undsluppet nazismen, risikerede de senere fængsel hos kommunisterne. …

Som andre jøder omfavner jeg med glæde dansk kultur. Intet er smukkere end C. W. Eckersbergs bedste malerier og den danske sangskat. Erfaringerne fra krigens tid spiller stadig en stor rolle for de fleste jødiske familier, og Mathias Christensens melodi til ‘ En lærke letted’ bringer altid de voldsomste følelser frem i mig. Er den borgerlig? Ikke spor, men den minder om, at frihedskæmperne under besættelsen havde modet til at kæmpe for friheden.

Det er værd at mindes i en tid, hvor danske historikere har travlt med at hylde samarbejdspolitikerne som en slags danske patrioter på lige fod med frihedskæmperne…”

(Christoffer W. Eckersberg, Sanderumgaard Hovedbygning, set fra Havesiden, 1806; Wikipedia)

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper