22. juli 2014

“Kultur og kunst er af afgørende betydning for vor nations identitet og vor civilisations opretholdelse”

Klumme af Bent Blüdnikow i fredagens Politiken – Men giver det mening at tale om borgerlig kultur? (ikke online).

“Jeg aner ikke, om man overhovedet kan tale om borgerlig kunst og kultur. Er det ikke værdier, der er hævet over politik og samfundssyn? Jo, men for et borgerligt menneske betyder kulturen og vor kulturarv noget afgørende. Vi smider ikke kunstværker på bålet eller ud med badevandet i søgen efter et nyt utopia som de franske revolutionære i 1780′erne, kommunisterne efter 1917, nazisterne i 1930′erne og den radikale venstrefløj efter 1968. Kultur og kunst er af afgørende betydning for vor nations identitet og vor civilisations opretholdelse, og den formidler en erfaring, som skal hindre os i at lade os friste af politiske excesser og fantasier.

Selvfølgelig er vi alle kulturelt formet af vor baggrund. I mit tilfælde min jødiskdanske oprindelse: Min familie kom fra Rusland omkring Første Verdenskrig, og det er derfor ikke mærkeligt, at jeg sætter stor pris på Marc Chagall, som jeg betragter som det 20. århundredes største jødiske maler. Hans drømmesyn om den jødiske landsby med spillemænd på tagrygge, flyvende geder, sørgmodige rabbinere og elskende par vækker en dyb følelse i mig. Hans maleri ‘Over byen’ fra 1918 er en af disse visionære syn skabt som en kærlighedserklæring til den verden, der senere gik under. Er Chagalls malerier borgerlige? Næh, men han holdt sig langt borte fra politik og lod ikke tidens tillokkende utopiske drømmesyn påvirke sin kunst. Det var i sig selv modigt, for så mange andre kunstnere i tiden lod sig lokke.

(Marc Chagall, Liebende in vence, 1957; Wikipedia)

Er der noget, jødisk historie har lært mig, så er det, at politisk radikalisme, ligegyldigt om den kalder sig fascisme, nazisme eller kommunisme, var og er en pest for mennesker. Mange jøder oplevede, at efter at de var undsluppet nazismen, risikerede de senere fængsel hos kommunisterne. …

Som andre jøder omfavner jeg med glæde dansk kultur. Intet er smukkere end C. W. Eckersbergs bedste malerier og den danske sangskat. Erfaringerne fra krigens tid spiller stadig en stor rolle for de fleste jødiske familier, og Mathias Christensens melodi til ‘ En lærke letted’ bringer altid de voldsomste følelser frem i mig. Er den borgerlig? Ikke spor, men den minder om, at frihedskæmperne under besættelsen havde modet til at kæmpe for friheden.

Det er værd at mindes i en tid, hvor danske historikere har travlt med at hylde samarbejdspolitikerne som en slags danske patrioter på lige fod med frihedskæmperne…”

(Christoffer W. Eckersberg, Sanderumgaard Hovedbygning, set fra Havesiden, 1806; Wikipedia)

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


21. juli 2014

Pro-palæstinensisk kort-trick, sidst set på BT: Der har på intet tidspunkt været en palæstinensisk stat!

En arabisk taxichauffør har dekoreret sin hyrevogn med Gaza-budskaber, herunder “Media pleae don’t lie”, og medie-paranoia’en supplerer ganske fint dødspornoen på Rådhuspladsen, som foreviget af Snaphanen. Palæstinenserne støtter i vid omfang en islamistisk terrororganisation, men har alligevel ufattelig god presse.

Den historiske gennemgang af konflikten på DR Online er skæv, men overgås alligevel af BT, der tager udgangspunkt i det klassiske kort-trick – Forstå konflikten: Blodet har flydt gennem et århundrede.

(BT, 21. juli 2014: Forstå Gaza-konflikten på fem minutter)

(Historiske kort som bl.a. anvendes af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening)

Kort og præcis debunking af Mikkel Andersson.

“Ok. Her er en kort historielektion. Rigtig mange smider dette kort rundt som en slags forklaring på den nuværende konflikt. Men det er altså misvisende – pænt sagt – når det postulerer, at der er sket en gradvis og enorm reduktion af en palæstinensisk stat og/eller palæstinskkontrollerede områder.

Området, der på det første kort omtales Palestine, var ikke en palæstinensisk stat. Det var indtil WW1 en del af det tyrkiske Osmannerrige. Derefter blev det administreret af englænderne. Men lad os tage de fire kort enkeltvis, fra venstre.

1. Dette kort viser det britiske mandatområde. ikke en palæstinensisk stat.

2. Dette kort viser den delingsplan som FN foreslog til hhv. en Israelsk og palæstinensisk stat i det britiske mandatområde vest for Jordanfloden. Den accepterede israelerne mens araberne forkastede den og indledte det, som Israelerne kalder uafhængighedskrigen mens araberne og palæstinsere kalder det Nakba – katastrofen. Derefter blev Israel oprettet i de grænser, som vi i dag kender som 1948-grænserne.

3. Dette kort viser Gaza og Vestbredden. De to områder var de-facto dele af Egypten og Jordan indtil Seksdageskrigen i 1967. Ideen om at det skulle være en palæstinensisk stat, havde PLO ikke før langt senere og frasagde sig eksplicit i sit charter fra 1964, at man skulle have ret til at udøve herredømme over de områder. Den position ændrede man så senere, da man opgav ideen om at udslette Israel totalt, hvilket imidlertid stadig er det erklærede mål for Hamas, der betragter hele Israel som besat område og alle indbyggere her som legitime mål.

4. Dette kort viser Vestbredden ca. i dag. De grønne områder er der, hvor selvstyret, som blev oprettet i 1994 ved Oslo-forhandlingerne, har autoritet. De hvide er der, hvor Israel har det. Det betyder ikke, at der er bosættelser i alle de hvide områder af Vestbredden (selvom der er i en stor del af dem), men at Israel udøver territorial kontrol herover. De grønne områder her – selvstyret og nu Hamas i Gaza – er altså de _eneste_ områder på nogen af de fire kort, hvor palæstinesnere kan siges at have noget, som minder om en palæstineisk stat med en vis grad af suverænitet. Ingen af de grønne områder på nogen af de tre andre kort, var områder hvor palæstinenserne havde hverken en stat eller selvstyre.

… forsøget på at fremstille en kompleks historisk udvikling, hvor der på intet tidspunkt har været en palæstinensisk nation, som en narrativ om at Israel konstant taget gigantiske landområder fra en palæstinensisk stat eller individuelle jordejere, som kortet ovenfor forsøger, er faktuelt forkert.”

Oploadet Kl. 22:47 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


20. juli 2014

Apropos etnisk udrensning: “For the first time in the history of Iraq, Mosul is now empty of Christians.”

Tyrkiets premierminister Recep Erdogan kritiserede i dag Israel i et sprog ikke engang en rød Nørrebro-præst kan matche. Israel har ‘overgået Hitler’, og udfører ‘etnisk udrensning’ i Palæstina. Uanset hvad Erdogan siger, så er befolkningstallet i de palæstinensiske områder støt stigende, og har været det i årtier, men angreb er som bekendt det bedste forsvar. Ved at tale om Israel slipper han for at forholde sig til den igangværende udrensning af ikke-muslimer i Irak, der i disse uger ser ud til definitivt at afslutte Kristenhedens æra i Mosul, Iraks andenstørste by. Jøderne forsvandt i 1950-51. Fra Al-Arabiya – ISIS burns 1,800-year-old church in Mosul.

“Militants from the radical jihadist group the Islamic State of Iraq and Syria have set fire to a 1,800-year-old church in Iraq’s second largest city of Mosul, a photo released Saturday shows.

The burning of the church is the latest in a series of destruction of Christian property in Mosul, which was taken by the Islamist rebels last month, along with other swathes of Iraqi territory. …

Earlier, Mosul’s Christians fled the city en masse before a Saturday deadline issued by the al-Qaeda-inspired Islamic State of Iraq and Syria (ISIS) for them to either convert to Islam, pay tax, leave or be killed.

Al Arabiya correspondent in Iraq Majid Hamid said the deadline set by the jihadist group was 12 p.m. Iraqi time (10 a.m. GMT). Hamid reported that many Christians fled the city on Friday. … Witnesses said messages telling Christians to leave the city by Saturday were blared through loudspeakers from the city’s mosques Friday.”

(Kirke afbrændes i Mosul, tidligere på ugen; Mere: Twitter; se I & og II)

“For the first time in the history of Iraq, Mosul is now empty of Christians.” (Patriarken Louis Sako)

“The exact time of its foundation is unknown, but it can be assumed that it dates prior to 770 AD, since reference tell that Al-Mahdi, the Abbasid Caliph, listened to a grievance concerning this church on his trip to Mosul.” (Om Church of St. Thomas, Mosul; Atlas Tours)

“ISIS attack the #Christian community in #Mosul Houses are marked ‘N’ for Nasrani. Thousands kicked out of their homes” (‘Nasrani’ = syriske kristne, Twitter)

“Noget helt nyt er de nye magthaveres (Isis) indblanding i dagligdagens liv, opførsel, tøj og privatliv. … Der bliver også skelnet mellem, hvorvidt en borger er muslim, kristen eller noget tredje. I forvejen er tolerancen ikke særlig stor i Mosul! Nu er den langt mindre.” (Osama al-Erhayem i Politiken, 20. juli 2014)

Oploadet Kl. 20:56 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


28. juni 2014

Om The Fabian Society: “… and the deception of never calling socialism by its right name” (G.B. Shaw)

Lang artikel af Clare Ellis om The Fabian Society set på Council of European Canadians. Den forklarer ikke alt, men leverer mange interessante baggrundsinformationer for fritænkende konservative.

Fra The Socialist-Capitalist Alliance: the Fabian Society, the Frankfurt School, and Big Business: Part One.

“Most people with a critical interest in the Western policies and practices of multiculturalism and mass-immigration have probably heard of cultural Marxism. This 20th century strain of Marxism produced by the Frankfurt School a.k.a. the Institute for Social Research in Germany, and later in New York where it was affiliated with Columbia University, is responsible for Critical Theory, PC, repressive tolerance, ‘diversity is our strength,’ and other insidious tactics and strategies that are gradually stripping away the cultural traditions, ethnic identity, national sovereignty, and historical memory of the European peoples.

But do most people know the link of cultural Marxism, in particular its strategy of the ‘long march through the institutions’, to another socialist society famed for its ‘gradualism’ and its connection to the British Labour Party? This society is called the Fabian Society and heavily influenced, indeed was a precursor to, the creation of the Frankfurt School.

There are many shared aspects between the Fabian Society and the Frankfurt School:

Both claim to promote socialism, the counter-ideology of capitalism
Both have been and are funded by extremely wealthy people and groups who attained their affluence as capitalists
Both promote the radical transformation of Western civilization through Socialist utopianism
Both reject revolutionary Marxism and instead use and advocate ‘gradualism’, a step-by-step long-term plan to change the character of the West through stealth and infiltration

The following is part one of a three part series on the Fabian Society and the Frankfurt School. The three parts are:

1) The History and Intentions of the Fabian Society and its Link to Big Business,
2) the Frankfurt School and its Link to Big Business,
3) The Labour Party, Fabianism, Big Business, and the Cultural Marxist-Initiated Immigration and Multiculturalism Program in Western Nations.

[...]

The Fabians preferred the method of ‘permeation,’ or what Margaret (Postgate) Cole termed the ‘honeycomb’ effect. Instead of undertaking direct confrontational action, for example, by aligning themselves with working-class trade unionism or other militant socialists, the Fabians sought to change the system from within, and would achieve this by a process of infiltration. Through their great intellectual weight, they would ‘persuade’ members of government (whatever the Party), civil servants, and other people in power that ameliorating the plight of the less fortunate in society was a necessary and just cause. They achieved a measurable success at this because they possessed among their small number some of the best minds and celebrities of the time.

The Fabian Society was named after Quintus Fabius Maximus, a Roman general nicknamed ‘Cunctator’ or ‘the Delayer’ for his slow but sure measures to achieve his goal of defeating the large Carthaginian army led by general Hannibal in the Second Punic War (218-201 BC). Rather than dealing with head-on battles, Fabius used tactics of elusion, harassment, and attrition to allow the Roman army to regroup and defeat Hannibal’s army. Believing in the inevitability of socialism, the Fabians stressed evolution not revolution. Their strategy can be understood by their ‘doctrine of inevitability of gradualism’, which is clarified by G.B. Shaw, who wrote that the methods of the Society were ‘stealth, intrigue, subversion, and the deception of never calling socialism by its right name’ (John Stormer, None Dare Call It Treason, New York: Buccaneer Books, 1964, 26). …

Here is the famed Fabian stained glass window designed by George Bernard Shaw in 1910 and executed by Caroline Townsend:

The window depicts Sidney Webb and G.B. Shaw (with hammers), Edward Pease (bellows) and other Fabians actively creating a ‘new world’, and says ‘remould it nearer to the heart’s desire’ i.e. the whole world is to be governed by a socialist dictatorship designed and built by the Fabians. …

And note those people at the bottom praying and worshiping a pile of books, which advocate the theories of socialism. Notice the wolf in a sheepskin and the F.S., which stands for Fabian Society. Here is a clearer image of it:

[...]

In February 1903, Wells became a member of the Society and during his membership wrote several non-fiction works, stories, pamphlets, and novels, including A Modern Utopia (1905). Since the beginning of his membership Wells was openly critical of the Fabian Society. He became increasingly disappointed with it, criticizing its lack of radical reforms and explicit propaganda, and its lip-service pandering to the middle class rather than the lower classes. In 1906 he wrote a pamphlet called the Faults of the Fabians outlining his goals of reorganizing the Society. Of course this was not favoured by the ‘inner circle’ and in September 1908 Wells resigned. …

Nevertheless, Wells continued to be a staunch advocate of socialism, and, during World War II, he wrote the first draft of what was later to become the Universal Declaration of Human Rights (1948). In 1928 he published Open Conspiracy: Blueprints fora World Revolution. In this work he elaborated his ideas of the New Republic and ideas from his 1926 book The World of William Clissold, which detailed a seven-point program for the development of the ‘new human community’…

The New Republic would be a classless World State run by an intelligent minority that controlled everything and who ‘may work in alliance with all sorts of movements and people’ to further its aims. He writes that the ‘open conspiracy…will have become a great world movement as widespread and evident as Socialism and Communism. It will largely have taken the place of these movements. It will be more, it will be a world-religion. This large, loose, assimilatory mass of groups and societies will be definitely and obviously attempting to swallow up the entire population of the world and become the new human community’ (59, my emphasis). …

This ‘open conspiracy,’ according to Wells, was ‘not a project to overthrow existing governments by insurrectionary attacks, but to supersede them by disregard. It does not want to destroy them or alter their forms but to make them negligible by replacing their functions’ (622, Ibid). …

Part of the strategy of the Fabian Society for gaining power gradually was infiltration and replacement. It sought allies in the universities, Churches, and newspapers, trained speakers, writers, and politicians, and indoctrinated young scholars who would eventually infiltrate educational institutions, government agencies, and political parties to promote Fabian socialism. …

[...]

In other words, not only was Fabian Socialism different from Marxist Socialism by strategy, it was also different by source of revolutionary potential: wealthy elites (intellectual, political, economic) rather than proletarians (working classes). …

The UK Labour Party is now the leading advocate of the social engineering project that aims to transform the national character and ethnic identity of Great Britain. As an attempt to ‘rub the Right’s nose in diversity,’ it has pushed for open-borders and Third World mass-immigration and mandated immigrant multiculturalism as a ‘right’ while simultaneously condemning and silencing British indigenous people’s legitimate criticisms of these non-democratic, top-down enforced practices and policies.”

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


25. juni 2014

Kasper Støvring: “Man kan ikke forsvare sig selv, hvis man ikke anser sig selv for partikulær, unik.”

Kasper Støvring bliver mere og mere præcis. Fra hans Berlingske-blog – Vesten er unik, ikke universel.

“Det var den amerikanske politolog Samuel Huntington, der engang skrev, at Vesten er unik, ikke universel. Med det mente han, at Vestens kultur var præget af den klassiske arv fra Jerusalem, Rom og Athen, dvs. kristendom, retsstat og rationalitet. Naturligvis findes enkelte af disse elementer også i andre kulturer, men kombinationen af dem er unik for Vesten. Det har skabt nogle liberale værdier, heriblandt individualisme og sekularisme, som man ganske vist også finder i ikke-vestlige kulturer, men som slet ikke tilkendes samme afgørende betydning.

Imidlertid tror mange i Vesten, at den vestlige kultur er universel. Selvfølgelig vil der altid være enkelte liberale individer i andre kulturer. Men det afgørende er at forstå, hvad flertallet ønsker, for det er flertallet, der former den kernekultur, som bestemmer et lands normer og institutioner. Og ikke sjældent er ikke-vestlige kulturer også anti-vestlige.

Det er let at finde eksempler på enorme kulturforskelle mellem Vesten og Resten. På verdensplan udgør Vestens liberale værdier undtagelsen, ikke reglen, ja, vi er faktisk ekstremistiske i vores dyrkelse af frihed. Andre ønsker ikke nødvendigvis at blive som os.

Det er nemlig ikke bare tilfældet, at andre ikke ønsker at leve som os, nej, faktisk foragter de os på mange måder. At muslimer opfatter Vesten som dekadent, ugudelig og æreløs er ganske velkendt, og når de indvandrer til Vesten, er det for at få del i vores materielle goder, ikke vores frihedskultur.

[...]

Min pointe er en anden end den unuancerede fordømmelse; pointen er, at mennesker i ikke-vestlige kulturer kan have gode grunde til at afvise Vesten. Hvis man tror, at Vesten er et paradis for andre, så viser det noget om, hvor indskrænket man er. Og hvis vi tror, at vi bliver beundret for vores multikulturalisme – sådan som vi beundrer os selv for den – så kan man godt tro om. Andre ser det ikke som en styrke, men som en svaghed.

Hvor Vesten bliver mere og mere multikulturel og kaotisk, bliver Resten mere homogen. Araberne forstår sig selv i religiøse termer, islamisering vinder frem og ledsages af udrensning af kristne mindretal. …

Man kan ikke forsvare sig selv, hvis man ikke anser sig selv for partikulær, unik. En besynderlig cocktail af selvovervurdering og defaitisme, overmod og overgivelse, har alt for længe kendetegnet Vesten. … Hvis vi formår at genbekræfte vores egen kulturs unikke karakter, så kan vi måske opnå anerkendelse, styrke og magt, der gør det muligt for os at leve i gensidig fred med andre kulturer. Vi har kun os selv, ingen andre vil hjælpe os. Vesten er ikke det forjættede land, men ‘a night’s shelter in the wilderness’, som Arnold Toynbee skrev.

Oploadet Kl. 07:26 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

“Når jeg bliver stor vil jeg være dansker.” (Ib Spang Olsen, Folkebevægelsen mod EF, 1972)

(Ib Spang Olsen, Folkebevægelsen mod EF, 1972; Katrine Winkel Holm)

Oploadet Kl. 07:10 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


10. juni 2014

Blüdnikow: Venstrefløjen kæmpede for Castros mand i København, var en del af marxistisk terrorgruppe

Murens fald har ændret vilkårene for rødgardisterne. Hvor de i 1970′erne offentligt kæmpede marxistiske terroristers sag, så må de i dag nøjes med at bekæmpe den demokratiske højrefløj. Lang og interessant gennemgang af Mexicanersagen i Berlingske af Bent Blüdnikow, der også har udgivet historien som ‘single‘ – Castros mand i København.

“Den 1. april 1977 blev en ung mexicaner ved navn Jaime Okusono Martinez arresteret i København. PET mistænkte ham for spionage til fordel for Fidel Castros kommunistiske Cuba. Han færdedes i det venstreorienterede miljø og boede i et kollektiv i Bagsværd.

Anholdelsen og senere truslen om at udvise Jaime skabte et ramaskrig. Der blev samlet 24.000 underskrifter ind mod fængslingen. Der blev lavet protestdemonstrationer med tusindvis af mennesker. Der blev indspillet plader, hvor Troels Trier, Arne Würgler, Niels Skousen og andre fra musikbranchen sang til fordel for ham. I Information førte man kampagne for Jaime. Forfatteren Jan Guillou kom til København og talte hans sag. Suzanne Brøgger skrev protestbrev, og Johannes Møllehave digtede mod justitsminister Orla Møller (S), der havde beordret Jaime udvist. Mexicaner-sagen, som den blev kaldt, blev en af 1970ernes største politiske sager og medførte en offentlig debat om udlændinges retsforhold.

Og den trak politiske spor helt frem til vedtagelsen af udlændingeloven i 1983.

[...]

Jaime var født i Mexico i byen Monterey. … Han blev uddannet som ingeniør og dukkede i 1970 op i først Tyskland og siden Danmark, hvor han blev gift med en dansk pige og dermed automatisk fik statsborgerskab. Jaime blev en del af ungdomsbevægelsen i Danmark og kom bl. a. på tur med Den rejsende Højskole til Latinamerika, og senere slog han sig ned i et kollektiv i Bagsværd på Sæbjørnsvej.

Nogle år senere dukkede Jaimes bror Tomas op i Sverige, hvor han blev gift med en ung kvinde ved navn Elle-Kari Höjeberg. Parret havde forbindelse til andre latinamerikanere, der var kommet fra Cuba til Sverige. Flere af dem havde forbindelse med en tysk terrorist i Sverige ved, navn Norbert Kröcher. Han havde fået den ide at få de tyske terrorister, der var blevet udvist til Tyskland efter ambassade-besættelsen, frigivet ved en aktion. Planen var at kidnappe integrationsminister Anna-Greta Leijon, som Kröcher mente havde ansvaret for udleveringen af terroristerne.

Kröchers bande ville efter kidnapningen anbringe hende i en lille træboks og kræve terroristerne løsladt. For at sætte skub i forhandlingerne, hvis det gik trægt, ville man sprænge en svensk avis samt synagogen i luften. Hvis alt fejlede, var Kröchers bande parat til at likvidere Leijon. Så langt kom det aldrig, for det svenske sikkerhedspoliti havde haft mistanke til Kröcher og anholdte ham 1. april 1977.

Svensk efterretningstjeneste havde fået mistanke, fordi den i længere tid havde fulgt Elle-Kari Höjeberg. Tjenesten mente, at hun havde været ambassadebesætterne behjælpelig. Deres observationer ledte til hendes lejlighed og dermed til Tomas Martinez og kredsen af latinamerikanere, hvoraf flere var med i Kröchers bande. …

Jaime havde en række dækadresser, han ringede ofte til Cuba og havde endvidere nær kontakt med sin bror Tomas, sin svigerinde Elle-Kari Höjeberg samt med latinamerikaneren Armando Gonzales Carillo i Stockholm, der var med i Kröchers bande. Carillo havde foruden træning i spionage på Cuba også været på et længere træningsophold i Nordkorea. Jamie blev fængslet og sigtet for spionage til fordel for Cuba, og tre af hans danske venner fra Sæbjørnsvej blev ligeledes sigtet efter den milde spionparagraf.

Jaime indrømmede, at han havde brugt dækadresser, koder og dæknavne, men han hævdede, at det skyldtes frygten for Mexicos spioner. Han indrømmede også talrige telefonopringninger til Cuba, men politiet havde det problem, at der ikke var fældende beviser, og man formodede, at Jaime havde nået at tilintetgøre bevismateriale.

Jørn Bro siger i dag: ‘Vi var i tæt samarbejde med norsk og svensk efterretningstjeneste. Fra det øjeblik Tomas og Jaime blev anholdt i Oslo, var vi på sagen. Og da Kröcher-banden blev afsløret, skete det i samarbejde med os i København, så vi kunne koordinere det med vor anholdelse af Jaime. Jeg var i Stockholm og se den trækasse, som Leijon skulle holdes fangen i, og det var i sig selv rystende, for den var ganske lille. Vi var klar over, at terroren havde nået Skandinavien for alvor.’

Mistanken mod Jaime så egentlig velbegrundet ud, for PET havde stakkevis af aflytningsrapporter og observationer liggende. Desuden fik man oplysninger fra andre landes efterretningstjenester…

PET konkluderede i et udateret notat, der ligger i PETs arkiv: ‘De efterfølgende undersøgelser gav de vesteuropæiske sikkerhedstjenester grundlag for konstatering af den cubanske efterretningstjenestes aktive involvering, ikke blot i planlægning, men også i udførelsen af terrorhandlinger og for konstatering af et nært samarbejde mellem DGI (den cubanske efterretningstjeneste) og den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.’

PETs vurdering af Jaime var: ‘Jaime er åbenbart veltrænet i konspirativ teknik. Han har haft en ledende funktion, også i forholdet til sine stockholmske kontakter i forbindelse med indslusningen af latinamerikanske terrorister til Vesteuropa. Operation Europa finansieres af den cubanske efterretningstjeneste DGI. Den har til formål på længere sigt at undergrave de vesteuropæiske stater samt at yde direkte støtte til lokale subversive og voldelige revolutionære bevægelser. Selv om det ikke er bevist, er det med baggrund af det anførte PETs overbevisning, at Jaime er en af lederne ved opbygningen af en Europa-brigade.’

PET følte sig overbevist om Jaimes skyld. Men venstrefløjen var derimod sikker på, at han var ganske uskyldig, samt at PET og justitsminister Orla Møller var ude i et ondsindet forsøg på at sværte Cuba og venstrefløjen til. Den nyansatte journalist på Information Peter Wivel søsatte en kampagne for at bevise, at Jaime var ganske uskyldig, og i Sverige havde forfatteren Jan Guillou et vist held med ligeledes at påstå, at de fængslede var uskyldige.

Kampagnen blev en succes. Modstanden mod udvisning af Jaime bredte sig til det politiske miljø, og Orla Møller, der var justitsminister i Anker Jørgensens regering, kom snart i en alvorlig politisk krise. …

‘Orla Møller forklarede…, at udvisningen af Jaime var vedtaget af Regeringens Sikkerhedsudvalg efter nøje overvejelser. Og han fik senere ombudsmandens ord for, at Jaime var en trussel mod statens sikkerhed. Med den i hånden fortsatte Orla Møller proceduren for at udvise Jaime, men det var på ingen måde let. Forfattere, kunstnere og mange andre intensiverede deres kampagne for Jaime og mod den onde Orla Møller, og det kastede regeringen Anker Jørgensen ud i en massiv krise. Sagen endte med at trække spor gennem dansk politik frem til begyndelsen af 1980erne. Det selv om ingen på det tidspunkt vidste, hvor Jaime Okusono Martinez befandt sig.”

(Særudgave af tidsskriftet Retfærd om sagens ‘repressive forløb’, 1979, red. af Henrik Zahle)



9. juni 2014

Tyrker i Holland: “The hatred for Jews is because they will try and steal someone’s country, like in Gaza”

Historien er ikke af nyere dato, men helt klassisk. Journalist interviewer fire unge tyrkere om deres syn på jøder, og de reproducerer for rullende kamera islamiserede fordomme om jøder. Optagelsen er lavet i Holland, men kunne på sin vis ligeså godt være lavet i Trillegården, Vollsmose eller Mjølnerparken. Det kan godt være danske teenagere er inficerede af tanketomme realityshows, men set i forhold til dobbelt halvsprogede offerrolle-muslimer fra landets ghettoer, så er de i en helt anden kategori.

Fra Times of Israel – ‘Hitler should have killed all Jews,’ teens in Holland say’.

“In a clip from the program, which was aired in February, a Dutch researcher can be seen talking to a group of teens and asking them to express their opinion on issues related to the Holocaust and World War II. The four explain that anyone killed by Hitler was probably guilty of something, and he ‘didn’t kill Jews for no reason.’

… another participant expresses his ‘honest’ opinion that he is ‘satisfied with what Hitler did with the Jews.’ When the interviewer asks him to clarify his statement, the teen restates it, and his friend echoes the sentiment. Thus begins a series of blatantly anti-Semitic, pro-Hitler statements from the four teenagers…

‘What Hitler said about Jews is that there will be one day when you see that I am right that I killed all the Jews. And that day will come,’ one boy says.

‘The hatred for Jews is because they will try and steal someone’s country, like in Gaza,’ another boy says.

‘As far as I’m concerned, Hitler should have killed all the Jews,’ one boy retorts, causing his peers to chuckle.”

(Hollandsk TV, 4. marts 2013)



7. juni 2014

D-dagen, 6. juni 1944, 70 år senere – billedserie illustrerer forbindelsen mellem fortid og nutid…

I går var 70-årsdagen for Operation Overlord, den allierede landgang på fem strande i Normandiet, herunder ‘Omaha Beach’. Det er værd at mindes, og Huffington Posts photoshop-serie siger mere end ord – D-Day Landing Sites Then And Now: 11 Striking Images…. What feats he did that day…

“… D-Day was the beginning of an 80-day campaign to liberate the region which involved three million troops and cost 250,000 lives. Few are left to tell the story of the D-Day landings, but today, as we remember the sacrifices and heroism of troops involved in the landings, these pictures of tourists soaking up the sun on Normandy’s beaches stand in stark contrast to haunting images taken around the time of the crucial invasion.”

(Place Du Marche, Treviere nær Omaha Beach, 1944 og i dag)

“Very little went as planned during the landing at Omaha. … Weakened by the casualties taken just in landing, the surviving assault troops could not clear the heavily defended exits off the beach. … Small penetrations were eventually achieved by groups of survivors making improvised assaults, scaling the bluffs between the most heavily defended points. By the end of the day, two small isolated footholds had been won, which were subsequently exploited against weaker defenses further inland, thus achieving the original D-Day objectives over the following days.” (Wikipedia)

“… within 10 minutes of the ramps being lowered, [the leading] company had become inert, leaderless and almost incapable of action. Every officer and sergeant had been killed or wounded.” (Officiel rapport om landgangen ved Omaha Beach; Wikipedia)

I was the first one out. The seventh man was the next one to get across the beach without being hit. All the ones in-between were hit. Two were killed; three were injured. That’s how lucky you had to be.” (Captain Richard Merrill, 2nd Ranger Battalion; Wikipedia)

Oploadet Kl. 17:06 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


6. juni 2014

Thulesen-Dahls grundlovstale ifølge retorikere: “Han er meget bidsk og aggressiv, en dårlig vinder…”

Jeg deltog også i år i Dansk Folkepartis grundlovsarrangement på Lykkesholm Slot, og synes egentligt Kristian Thulesen-Dahl leverede en god tale med fokus på det essentielle. Deadlines ekspertpanel var naturligvis helt uenige, men en grundlovstale skal selvfølgelig handle om historie og dansk suverænitet, ikke om økonomi og konkrete lovforslag. Herunder lidt fra analysen i gårsdagens sene Deadline.

Anja Bo, Vært: Hvad er det han siger her?

Heidi Jønck-Clausen, Retoriker: Det er en usædvanlig bidsk grundlovstaler han holder her… Meget bidsk, meget aggressiv, og jeg forstår det egentligt ikke, han burde hvile på laurbærbladene og være glad. Det er han i hvert fald ikke. Han går hardcore efter Helle Thorning-Schmidt. Beskylder hende for at ikke svare til spørgetimerne… Og Poul Nyrup der sagde i aldrig blev stuerene 1990 (Claus Bryld: 1999) – Undskyld, selvfølgelig, bringer han også på banen. Det undrer mig bare, hvorfor nu det. Han er meget bidsk og aggressiv, en dårlig vinder, fordi han burde nyde det her men han virker presset, og det syntes jeg er underligt.

[...]

Claus Bryld, Historiker: Ja, altså så længe han ikke bliver mere konkret, så er det altså svært. Det er klart han taler til Dansk Folkepartis vælgere. Men jeg tror ikke han taler til hovedparten af de danske vælgere. Så.. og jeg mener også det er en bidsk tale. … Det drejer sig kun om at vi skal bevare dansk selvbestemmelse og dansk suverænitet, og at vi ikke på noget tidspunkt må give slip på den osv. men det er meget ukonkret, så det er en agitationstale vil jeg sige.

[...]

Mathias Grütner, Retoriker: Jeg er helt enig i det der er blevet sagt. Det grænser til det upassende de steder hvor han så laver angrebene på Socialdemokratiet.

Anja Bo: Og det der med at være en dårlig vinder det har vi et klip med her, se hvad han får sagt.

Heidi Jønck-Clausen: Egentligt er jeg meget overrasket over den her tale. … Jeg tror han var i dårligt humør, da han skrev den her tale, og da han holdt den her tale. Jeg synes simpelthen det er dårlig retorik, og det er upassende i forhold til situationen.

(Kristian Thulesen-Dahl under Grundlovstalen, Lykkesholm Slot, 5. juni 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »





Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper