8. juli 2021

Lektor: Fransk madkultur promoverer ‘Whiteness as the dominant racial identity’, tegn på kolonialisme

Niels Lillelund omtaler i seneste JP-kommentar et fransk studie om ‘The Whiteness of French Food’, og den giver et godt indblik i det identitetspolitiske overdrev anno 2021. Herunder studiets abstrakt I sin helhed – The Whiteness of French Food. Law, Race, and Eating Culture in France.

“Food is fundamental to French identity. So too is the denial of structural racism and racial identity. Both tenets are central to the nation’s self-definition, making them all the more important to think about together. This article purports to identify and critique a form of French food Whiteness (blanchité alimentaire), that is, the use of food and eating practices to reify and reinforce Whiteness as the dominant racial identity. To do so, it develops four case studies of how law elevates a fiction of homogeneous French/White food as superior and normative at the expense of alternative ways of eating and their eaters—the law of geographical indications, school lunches, citizenship, and cultural heritage.”

(Mathilde Cohen, Théorie de la blanchité des aliments; Foto: Youtube)

Flere detaljer hos Why Evolution is true

“The law of geographical indications. This is the French use (and not exclusively French; Italians and other countries do it, too) of controlled appellations, so that a food or drink must be from a specified region of origin to be labeled as such. Champagne is the classic example, as it has to be made in the Champagne region of France. American bubbly or Spanish cava cannot be labeled ‘champagne.’ Likewise with Roquefort cheese, as I recall. This system designed to give the consumer some confidence in the quality of the product, but Cohen says these are signs of French colonialism and ‘the racialized project of ensuring that the White majority can maintain its foodways and agricultural wealth.’ Enough said.

The law of school lunches. France specifies a school lunch programs, with many lunches offered cheaply or free to poorer kids. The food is hot and designed to be nutritious. … What Cohen objects to is that the cuisine doesn’t cater to special diets, even though Cohen adds that many schools ‘quietly accommodate students with religious based dietary restrictions’. Students are also allowed to bring lunches from home. This is part of the French tradition of laïcité, or secularism, avoiding entanglement of religion and government.

Cohen says that this is imposing Christian whiteness on the school food

The law of citizenship. People applying for citizenship in France need not be white, as you’ll notice immediately when you see the high proportion of North Africans, Asians, and black Africans in the big cities. What exercises Cohen is that prospective citizens must show some evidence of assimilation, though of course not full assimilation. The implication is that assimilation requires adoption of French food, but this doesn’t appear to be the case. Cohen gives only one example, and that’s from 1919…

The law of cultural heritage. This rests solely on UNESCO’s having designated the ‘gastronomic meal of the French’ as an item on its list of ‘intangible cultural heritage’ items. This is defined ‘as a four-course repast beginning with apértif and ending with digestif, served with appropriate wines and tableware, and made up of carefully chosen components.’

Why is this racist and expressive of Whiteness? Cohen tells us:

The creation and defense of the idea of a gastronomic meal of the French involved erasing not only the diversity of eating practices of French citizens across races and ethnicities, but also among Whites, essentializing a supposed innate national (and racial) character. … In short, it is a White washed (and bourgeois) version of French foodways which is now consecrated by the World Intangible Heritage List.”

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


6. juli 2021

Set i Politiken: ‘Dannebrog er farvet rødt af de fremmedes blod, og hvidt af vores egen påtagne renhed’

Jeg bloggede om venstreradikale Harald Toksværd sidste år. En ung forfatterspire, der som søn af skuespiller Andrea Vagn Jensen indirekte har levet af statens filmstøtte. Det gør ham dog ikke venligt stemt overfor nationalstaten, og det gør næsten ondt på ham, at danskerne i disse dage giver den som stolte nationalister. Rød-hvide farver i det offentlige rum redder ikke Danmark, men en følelse af nationalt sammenhold blandt unge danskere, er ikke desto mindre en start. ‘Vi er danskerne – Vi er danskerne!’, lød det taktfast på torvet i Middelfart, lørdag aften. Det kunne være meget værre.

Venstreloonistisk kommentar af Harald Toksværd i Politiken – Ung forfatter: Dannebrog er et forpestet symbol på en ekstremistisk ideologi.

Der lader til at florere en mere eller mindre alment accepteret tese om, at nationalismens spøgelse opløses, når der er landskamp. Det er det ene tidspunkt, hvor der ingen grænser eksisterer for, hvor brændende intenst man kan identificere sig med et æterisk nationalgespenst i stedet for sig selv som menneske i verden, for nu handler det sgu om vores drenge.

Det er dog ikke kun til EM, man skal møde den dagligdags, banale nationalisme. I Danmark er vi glade for vores magiske stykke farvet sejldug i en sådan grad, at end ikke hyperpatriotiske forbilleder som USA kan følge med. Vi plastrer det på fødselsdagskager, studenterfester, nytårsfejringer og juletræer. Det rød-hvide korsmotiv er ætset ind i vores kranier fra den dag, vi lærer at kende ét billede fra et andet.

Det er definitionen på Noam Chomskys konstruerede samtykke – ingen fejring, ingen mærkedag kan slippe fra at skulle legitimere nationalstaten med al den bagage, der dertil hører. Fra fødslen indskrives man ufrivilligt i det kunstige, reaktionære fællesskab, man så kan bruge resten af livet på at kæmpe sig fri af.

Og nu går diskussionen så igen på, om ikke danerfanen kan vristes ud af den spirende etnonationalismes (læs: nyfascismes) slimede kløer. Om ikke det kan blive et fælles pejlemærke i stedet for endnu en splittende faktor i vort håbløst polariserede samfund. Er der dog intet, vi kan være sammen om længere? Svaret er jo, måske. Det bliver bare aldrig Dannebrog.

et symbol kan aldrig endegyldigt renses, hverken fra dets kontekst eller historie. … Det repræsenterer stagnering og entropi, og for stadig flere den afsky og umenneskelighed, der altid vil være indlejret i nationalismens dna. Dannebrog er farvet rødt af de fremmedes blod, og hvidt af vores egen påtagne renhed.

(Danmark-Tjekkiet på storskærm, Middelfart, 2. juli 2021)

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


1. juli 2021

Aserbajdsjan: Krigsmuseum udstiller ’soldaterhjelme fra dræbte armeniere’, homoseksuelle forfølges

I en tid hvor medierne foregiver, at der findes en fælles global humanistisk kultur, hvor høns græsser blandt sultne ræve, så er det nødvendigt med lidt virkelighed. Sportskommentator Jan Jensen tror også på den universalistiske illusion, men den slags ønsketænkning påvirker næppe Aserbajdsjans ubestridte leder. Fra EB.dk – Danmark spiller kvartfinale i gangsterens baggård.

“Baku i Aserbajdsjan, hvor Danmark spiller kvartfinale mod Tjekkiet lørdag, har andet end sport at byde på. For eksempel et makabert krigsmuseum, hvor temaet er landets årelange krig mod Armenien om enklaven Nagorno-Karabakh.

Mere end 5000 soldater er dræbt under kampene, og på museet er udstillet hundredvis af soldaterhjelme fra dræbte armeniere. Det glædede i den grad Aserbajdsjans præsident og diktator, 59-årige Ilham Aliyev, da han tidligere på året indviede stedet.

Det er sådan, gangstere og krigsherrer opfører sig. Og en gangster er lige præcis, hvad præsidenten er.

… Præcis som Qatar, Kina og Belarus bruger ægteparret Aliyev sporten til at hvidvaske et regime, hvor politiske modstandere, homoseksuelle, kritiske journalister og menneskerettighedsforkæmpere bliver forfulgt, fængslet, tortureret og i nogle tilfælde dræbt.”

(Præsident Ilham Aliyev fremviser hjelme fra dræbte armeniere; Foto: RT)

Oploadet Kl. 01:14 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:


30. juni 2021

Michel Houellebecq: “… the inevitable consequence of what we call progress… is self-destruction.”

Han nævner humanisternes demografiske ‘regeneration’, ikke forskellig fra ‘befolkningsudskiftningen’ (‘Le Grand Replacement’), der afvises som værende en konspirationsteori, af forskere der ikke kan bruge en kugleramme. Illusionsløse Michel Houellebecq kommenterer hos Unherd – The narcissistic fall of France.

‘I look on every side and all I see is darkness.’

I use that quote from Pascal (Pensées, 229) because I am not setting out to assert positive truths nor to defend opinions. I see a situation which — as Pascal writes in his next sentence — ‘offers nothing but cause for doubt and anxiety’.

In asking me to give an opinion on the now celebrated ‘Letter of the Generals,’ UnHerd‘s Will Lloyd rightly notes: ‘What seems most extraordinary about the furore that followed is that so few people questioned the premise of the letter — that France is on the point of collapse.’

There is in France a vague and widespread ambiance of self-flagellation — something that hangs in the air like a gas. Anyone visiting France and watching television cannot help being struck by the obsession of its presenters, journalists, economists, sociologists and assorted specialists: they spend the greater part of their time on air comparing France to other European countries, invariably, with the goal of belittling France.

In general, it is sufficient to point to Germany; but sometimes Germany does not have such a good record so they refer to Scandinavia, the Netherlands and, more rarely, Britain. Whatever the subject may be, it is of course always possible to discover a country that is superior to us; but such an extreme delight in masochism is surprising.

This is just a detail. By far a more important subject, since it is not only a symptom of decline but decline itself — decline in its very essence — is of course demography.

… No, we are not really dealing with a ‘French suicide’ — to evoke the title of Eric Zemmour’s book — but a Western suicide or rather a suicide of modernity, since Asian countries are not spared. What is specifically, authentically French is the awareness of this suicide. But if we consent to set aside for a moment the particular case of France (and really it would be wise to do so), the conclusion becomes crystal clear: the inevitable consequence of what we call progress (at all levels, economic, political, scientific, technological) is self-destruction.

I should mention in passing the Leftist/progressivist/humanist opinion: we are not dealing with a suicide but with a regeneration. Ethnic composition is, admittedly, being modified, but in the essentials everything else remains unchanged: our republic (or rather in Europe, mostly our monarchy) our culture, our values, our ‘Rule of Law,’ all that stuff. I sometimes hear this opinion being defended (though more and more rarely).

The 45% of French people who believe, on the other hand, in impending civil war help to show (and it is almost sweet) that France remains a nation of braggarts.

It takes two to wage war. Are the French going to take up arms to defend their religion? They haven’t had any religion for quite some time; and in any case, their former religion is the sort where you offer your throat to the butcher’s blade.

Would it then be a war to defend their culture, their way of life, their system of values? What exactly are we talking about? And supposing it does exist, is it worth fighting for? Does our ‘civilisation’ really still have something to be proud of?

Europe seems to me to be at a crossroads. Reading Pascal helps me a lot: but, like him, I see ‘nothing but cause for doubt and anxiety’.

(Michel Houellebecq, forfatter; Foto: NY books)

Oploadet Kl. 00:55 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


10. juni 2021

US-woke: Nyt navn til ‘Bachman’s sparrow’, “.. Bachman’s theories supported efforts to justify slavery”

Sidste år fik Danmark besøg af en Kaffersejler, som Sverige i 2015 omdøbte til ‘Hvidgumpede sejler’. Negerfinken fik nyt navn ved samme lejlighed, men den har altid heddet Hvidbrystet skovastrild herhjemme.

Den autoritative feltbog inkluderer danske navne på en del arter der er opkaldt efter rejsende ornitologer, mest tyskere. De er alle hvide, i lighed med de ornitologer der har lagt navn til amerikanske arter, og skærer man bortforklaringerne fra, så er det vel det der er hovedproblemet. Navnene afspejler Aftenlandenes hvidhed.

Georg Wilhelm Steller, d. 1746 (Stellarsand mfl.); Peter Simon Pallas, d. 1811 (Pallas’ havørn mfl.); Heinrich von Kittlitz, d. 1874 (Kittlitz’ præstekrave); Eduard Rüppell, d. 1884 (Rüppels grib); Henry Baker Tristram, d. 1906 (Tristams sortstær); Theodor Johannes Krüper, d. 1921 (Krüpers spætmejse)

En historie fra NPR – Monuments And Teams Have Changed Names As America Reckons With Racism. Birds Are Next.

“‘There’s Wilson’s warbler, and Swainson’s warbler, and Kirtland’s warbler,’ lists Kenn Kaufman, author of several birding field guides.

‘You’ve got Nuttall’s woodpecker, and Cassin’s vireo, Cassin’s auklet, and then there’s Botteri’s sparrow, and Bachman’s sparrow,’ he says.

Kaufman, like many birders, hadn’t paid much attention to the people behind the bird names. That is, until last year when he learned more about that last guy on his list.

‘John Bachman was a Lutheran minister in South Carolina,’ Kaufman says.

‘He also fancied himself to be a scientist,’ says Kaufman, ‘and part of what he wrote about was suggesting that whites were just naturally superior to members of other races.’ He says Bachman’s theories supported efforts to justify slavery.

‘We call these bird names verbal statues,’ Rutter says, ‘because so many of them truly are honoring folks that were involved in colonial and Confederate times.’

… Webster points to last year when McCown’s longspur was renamed the thick-billed longspur, after it was noted that John McCown was a Confederate general. He says it reflects a new consideration for social justice concerns.

The name change movement is part of a growing awareness that bird-watching has a diversity problem.

(Pastor Henry Baker Tristam, der lagde navn til Tristams sortstær)

Oploadet Kl. 02:56 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


9. juni 2021

Kristian Lindhardt, SJW, dokumentarist: Det er ikke censur af historien, at rive koloniale statuer ned…

Der findes masse af venstreorienterede identitetskrigere på Twitter, og en del af dem hør desværre karriere på statsmedier. Det være sig eksempelvis Kristian Lindhardt, der præsenterer sig som ‘Journalist. Documentarist. Intersectional environmentalist. Decolonize’. Vi er langt fra den konkrete virkelighed, og ideologisk kun nuancer fra den militante venstrefløj.

Jer der mener, at det er censur af historien at rive statuer af koloniale morderiske psykopater ned – skyller I ud i toilettet, når I har lagt en lort? Eller er det også censur af historien? … Fjerner i glasskårene, når I smadrer et glas? Eller lader I dem ligge, så andre kan skære sig på dem og ‘lære af historien’?” (Kristian Lindhardt, Twitter, 7. juni 2021)

(Kristian Lindhardt på Twitter, 7. juni 2021)

“Racisme er ikke politik. At være racist er ikke et politisk ståsted. Racisme er vold. Hverken mere eller mindre.” (Kristian Lindhardt rt, 24. maj 2021)

Oploadet Kl. 01:13 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


8. juni 2021

Om forskere: De hævder at undertrykkelsen intet har med ‘Mellemøstens dominerende religion at gøre’

Jeg har tidligere blogget om et anti-Israelsk opråb fra 40+ aktivistiske mellemøstforskere. Den gode Klaus Wivel kommenterer i Weekendavisen – Enøjet (kræver login).

“Den danske mellemøstekspertise har længe været mangelfuld, for at sige det mildt. Ville man have svar på, hvorfor Mellemøsten på stort set alle parametre, også menneskerettighederne, halter efter resten af kloden, har man ikke fået megen hjælp. Svaret har i reglen lydt, at det i hvert fald ikke havde noget med Mellemøstens dominerende religion at gøre. Først og fremmest handlede det om eftervirkningerne af den vestlige kolonialisme og om, ja, Israel, måtte vi forstå. Undertrykkelsen af kvinder, homoseksuelle, religiøse, politiske og etniske mindretal havde de mellemøstlige regimer ikke rigtig selv ansvaret for.

Men det var Jørgen Bæk Simonsens budskab, at intet sted på kloden havde større interreligiøs harmoni end Syrien. Vi overdrev desuden truslen fra islamisterne i Mellemøsten, fortalte han. I dag har religiøse fanatikere spredt død og ødelæggelse over hele området, der er ingen jøder tilbage i Syrien eller i resten af den arabiske verden, og kristne har i årtier været på flugt.

Mellemøstforskning i Danmark har kort sagt længe været grotesk enøjet. Forskerne har været forelskede i deres eget fag, og kritik er ofte blevet affejet som islamofobisk. Desuden har de været påpasselige med at være alt for uvenlige over for arabiske regimer, hvis lande de gerne ville kunne bo og arbejde i. Derfor har underskriverne vel stadig ret i, at palæstinenserne i de besatte områder er undertrykte af Israel, ikke sandt? Absolut.

Men når danske mellemøstforskeres mest rene fordømmelser og krav om boykot retter sig mod den eneste jødiske og demokratiske nation i Mellemøsten, bør alle advarselslamper blinke.”

(RUC.dk, 21. maj 2021: Building Solidarity in Danish Academia | Roskilde University)



6. juni 2021

Pungmejse (han), Skænken sø, 6. juni 2021

Der er uhørt mange sjældne fugle i landet lige nu, og vi valgte tidligt i morges at køre efter Rødhovedet tornskade (Aal plantage, Oksbøl), og Purpurhejre (Albæk fælled, Tarm). Vejret var ikke med os, og efter 8-10 kilometer i regnvejr med 15 kg kameraudstyr opgav vi den sjældne tornskade. Vi tog videre til Skænken sø (Skjern), og fandt hurtigt den lokale Pungmejse (han). Den hængende rede kunne ses fra stien.

“Pungmejsen… har sit navn efter sin store, kunstfærdige rede, der i sin form ligner en gammeldags snørepung. Den er ophængt i de yderste pile- eller birkekviste i moser, gerne over åbent vand. Reden er bygget af frøuld fra pil, dunhammer og tagrør, der holdes sammen af dyrehår og plantefibre. Når hannen har lokket en hun til, og hun har godkendt reden, bygger han et nedadhængende indgangsrør til reden. (Dofbasen)

Herfra lidt længere vestpå, og endnu et par timers våd vandring, før vi opgav dagens andet raritet. Ikke en uforglemmelig dag, men der kom trods alt lidt kilometer i benene, og forskelligt på ramkortet. Herunder Gul vipstjert, Sivsanger, Rørspurv, Rødrygget tornskade og Dobbeltbekkasin.

Flygtningekirkegården i Oksbøl

“Flygtningekirkegården i den østlige del af Aal Plantage ved Oksbøl på Præstegårdsvej blev anlagt i februar 1945. Kirkegården, hvor 1.796 ligger begravet, blev oprettet til flygtninge og soldater, der døde i flygtningelejren i Oksbøl. I maj 1945 overtog den danske regering Oksbøllejren. Fra 1945 til 1949 blev der begravet 1247 flygtninge fra Oksbøllejren på kirkegården.” (wiki)

Oploadet Kl. 21:20 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


2. juni 2021

Princeton nedtoner latin/græsk: ‘De klassiske studier er en del af den systemiske racismes lange arm’

Hvis ikke et Ivy League-universitet som Princeton kan stå imod, så er der ingen der kan. En dag kommer der forhåbentlig en tung modreaktion, som fjerner selvhadet engang for alle. White history month, hver måned, hele året. Fra Berlingske – Amerikansk eliteuniversitet dropper latin og græsk for at bekæmpe racisme.

“Præsident Woodrow Wilson anses normalt for at være en af USAs mest ‘progressive’ præsidenter, men han var ikke progressiv nok for Princeton University, så i 2020 besluttede universitetet at stryge hans navn fra bygninger på grund af hans angiveligt racistiske holdninger.

Universitetets næste trin på vejen i kampen mod racisme er at lette adgangen til klassiske studier for sorte og farvede ved ikke længere at have latin og græsk på de obligatoriske læseplaner for nye studerende. Universitetet meddeler ifølge tidsskriftet National Review, at disse sprog droppes for at skabe et mere inkluderende og retfærdigt studium. …

I en erklæring på fakultetets hjemmeside står der, at ‘vores fakultets historie viser, at de klassiske studier er en del af den systemiske racismes lange arm’.

Samtidig med at droppe latin og græsk for nye studerende på de klassiske studier, har fakultetet tilføjet et studieforløb i race og identitet.

Princeton University var i 1970erne centrum for nogle af de mest ekstreme marxistiske grupper, der aktionerede mod kapitalismen og Vietnamkrigen. I de sidste par år har der været flere sager, hvor videnskabeligt personale med holdninger, som ikke passede til den nye radikalisering, kendt som woke, er blevet forsøgt presset ud af universitetet.”

(Princeton University, New Jersey)

Oploadet Kl. 01:55 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Forskere: “… our support for Palestinian liberation is integral to the broader process of decolonization”

En hel del universitetsansatte forskere agerer som venstreradikale aktivister, og det er ikke altid noget de holder skjult. Vanvittig sympatierklæring med Palæstina (læs: Hamas) underskrevet 40-50 forskere, herunder Jørgen Bæk Simonsen og Jørgen S. Nielsen. Fra RUC.dk – The Situation in Palestine – Building Solidarity in Danish Academia.

“Statement of Solidarity with the Palestinian People, Scholars, Researchers, and Educators of the Middle East in Denmark

We as scholars, researchers, and educators of the Middle East in Denmark stand in solidarity with the Palestinians in Gaza, the West Bank, and Israel, as well as the 7 million Palestinian refugees around the world, including those living in Denmark, some of whom are our colleagues, students, and friends.

We stand in solidarity with the Palestinian people, as they face bombardment, police brutality and dispossession – and with their right to resist occupation and discrimination. The violence happening now in Gaza, Jerusalem and across historic Palestine is the result of the continuous expansion of settler colonialism and the implementation of a system of apartheid. We as teachers, researchers and human beings concerned with decolonization and international justice stand with the Palestinian people’s broad resistance to this oppression across civil society and all geographies that connect them.

The perception that the conflict is one between two equal sides is an obfuscation…

Denmark was the first Western nation to impose full sanctions on apartheid South Africa in 1986 – we believe that Denmark should take a leading stand in the fight against Israeli apartheid today.

We call on Danish universities and research institutions to fully divest and end all official collaboration with Israeli institutions in violation of BDS (Boycott, Divestment and Sanction).

… As scholars, researchers, and educators in Denmark, a former colonial power, our support for Palestinian liberation is integral to the broader process of decolonization. We advocate for equality for all people, an end to all racism, and an end to all colonial violence. This cause is integral to both our teaching and scholarship.”

(RUC.dk, 21. maj 2021: Building Solidarity in Danish Academia | Roskilde University)

Blandt andet underskrevet af: Sune Haugbølle, Professor, Roskilde University; Rasmus Christian Elling, Associate Professor, University of Copenhagen, Lise Paulsen Galal; Jørgen Bæk Simonsen, Associate Professor, University of Copenhagen; Peter Seeberg, Associate Professor Emeritus, University of Southern Denmark Associate Professor, Roskilde University; Jørgen S. Nielsen, Affiliate Professor, University of Copenhagen; Rasmus Alenius Boserup, former senior researcher at DIIS…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper