13. juli 2020

Citater fra bidrag til antologi til minde om Ole Hasselbalch: ‘Fordi nogle ville, at det skulle være sådan’

Sidste år blev jeg spurgt om jeg ville bidrage til et festskrift for Ole Hasselbalch i anledningen af hans 75-års fødselsdag, og jeg skrev en seks siders tekst med udgangspunkt i mine kulturkamp-erfaringer. Han døde desværre før bogen gik i trykken, og Den Danske Forening valgte derfor at medtage bidraget i ‘Når man ikke vil høre… – En antologi til minde om Ole Hasselbalch’ (2020). Bogen kan købes for 299 kroner her.

Min artikel fik overskriften ‘Fordi nogle ville, at det skulle være sådan’, et Jørgen Bæk Simonsen-citat relateret til vilje. Nationalsindede er oppe imod stærke modstandere, og vil vi vinde kulturkampen, så kræver det dedikation og offervilje. Ole Hasselbalch var også i den henseende blandt de toneangivende. Tre citater…

“Gade Jensen havde ifølge kritikken, skrevet for Den Danske Forening, og gradvist opdagede jeg, at der fandtes en underskov af reflekterede lidt ældre personligheder, der mente det samme som undertegnede, og havde gjort det siden midt-80’erne. En tid med en lalleglad offentlig opinion, og en tidsånd der spejler sig i rmediernes foragt for det nationale. I disse år stødte jeg første gang på Ole Hasselbalch, manden der på vegne af Den Danske Forening tog opgøret med politiserende journalister, og sejrede i retten – gang efter gang. Hele 24 injuriesager. Det aftvang respekt. Det man populært kalder for den fjerde statsmagt, fungerede ikke sjældent som den ideologiske venstrefløjs forlængede arm. Dem de ikke kunne fysisk antaste til Den Danske Forenings velbesøgte møder, kunne de i det mindste kalde højreradikale eller associere med nazisme i den trykte presse.” (Afsnittet: Aktivisten, der blev en del af en flok)

“Socialdemokraternes nuværende udlændingepolitik ville for tredive år siden være blevet udhængt som nazistisk, ikke bare af socialdemokraterne, men også af borgerlige, og her var virkelig et punkt hvor den yderste venstrefløjs politiske sympatier vandt genklang. I slut-90’erne var det svært at mane til klassekamp, i begyndelsen noget nær umuligt, men hvem er ikke imod nazisme og racisme? At Den Danske Forening blev etableret af modstandskæmpere, at Ole Hasselbalchs forgænger på formandsposten Sune Dalgård blev interneret af Gestapo under krigen, var noget nær irrelevant. Man var nazist-racist, hvis man forsvarede ideen om nationalstatslige grænser. At Danmark var danskernes land. (Afsnittet: Venstrefløjens vilje)

“Jørgen Bæk Simonsens nyere forfatterskab er lige dele forskning som værdipolitiske markeringer, og særligt en sentens bed sig fast. I det apologetiske kampskrift for Islam ‘Det retfærdige samfund’, der gik i trykken nogenlunde samtidig med at Koran-tro islamister myrdede mere end 3000 amerikanere ved angrebet på World Trade Center, skrev han følgende: ‘Kristendommen er historisk set en mellemøstlige religion, der kun blev en del af danskheden, fordi nogle ville, at det skulle være sådan.’ (s. 181). Bæk Simonsen har sjældent ret, men her er han knivskarp. Når den yderste venstrefløj fra en marginaliseret position i 1960’erne pludselig besad tunge poster i mediebranchen, så var det fordi de havde viljen. Når islamister historisk set har lykkedes med at gøre islamiske samfund til homogene udynamiske samfund, så skyldes det deres urokkelige vilje. Her bør dansksindede tage notater. Vil man vende en uønsket demografisk udvikling, må man bekæmpe indvandringen og leve med de personlige konsekvenser. Det gjorde modstandskæmperne under krigen, Den Danske Forening siden 1986, og hvis jeg som nationalkonservativ blogger (med en Newton-parafrase) har set længere end andre, så er det fordi jeg står på skuldrene af giganter. Folk der tidligt undsagde det bekvemme konsensus, og talte tidsånden midt imod. Blandt de toneangivende hører professor emeritus Ole Hasselbalch. Tillykke med dagen.” (Afsnittet: Nogle ville, at det skulle være sådan)

Oploadet Kl. 12:57 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


8. juli 2020

Eva Selsing om Christiansborg-borgerlige: “Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?”

‘Hvad er de blå vrede over?’, spørger Dagbladet Information, og det er lidt sjovt, når man lige har talt med en journalist fra avisen, der mente at ‘Demografi er skæbne’ lød lidt fascistisk. I en tid hvor de tre Politiken’er gør sig lækre for ventrefløjen, så er det dog trods alt bedre med modspil der ikke bunder i modløs nihilisme.

Eva Selsing spørger om der i dagens Danmark overhovedet er ‘tale om en kampplads’ længere, og det er lige mine ord. Gårsdagens Radio4-stikprøve sendte mig ind i ‘Dagen i dag’, hvor en JP-blogger tre-fire gange forklarede, at selvom hun var enig med Dansk Folkeparti i forhold til Grønland, så var det bestemt ikke et parti hun sympatiserede med. Efter en lydbog om modstandsbevægelsen (skrevet af kommunist), var jeg glad for at høre at kvasi-borgerlige Torben Steno var vært på ‘Nattevagten’. Det blev dog hurtigt til et akkumuleret angreb på Trump, Putin og Støjberg. Keith Thomas Lohse minus drengerøv. Endnu en dag med forskellige nuancer af rød. 24syv-365.

Kronik i Information af Eva Selsing – De røde har tilranet sig et kulturelt magtmonopol, der truer Danmark. Læs det hele!

… vi borgerlige er ganske rigtigt vrede. Eller det er måske primært konservative, som er det. De glade grise i den liberale lejr har jo mange fællessager med den herskende venstrefløj, mammon eller ej. Man elsker det grænseløse, det frigjorte, det overnationale, det overskridende, det nye.

Men den konservative vrede, den kan altså ikke reduceres til Christiansborg-taktik.

Den handler derimod om det institutionelle, kulturelle magtmonopol, venstrefløjen har tilranet sig, når den da ikke har fået det foræret af en angst, kompleksramt, behagesyg, ’progressiv’ borgerlighed.

Et monopol, der gør, at livsvigtige områder for et samfund som uddannelsessystemet, retsvæsnet, pressen og kunsten er meget eller totalt dominerede af venstreorienteret tænkning. En udvikling, der mærkeligt nok accelereres for tiden af venstrefløjens gamle fjende, kapitalismen, hvis wokeness har vist sig nyttig for kulturrevolutionen anno 2020.

De fleste lærere er venstreorienterede eller meget venstreorienterede. Er det et problem? Ikke hvis man er venstreorienteret af den pluralismehadende æt. …

Fra folkeskole til akademia: Historien er den samme…Hvordan mon det påvirker ideernes kampplads i det brede samfund, at de definerende tanker, som jo altid kommer fra elfenbenstårnet, stort set udelukkende er røde? Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?

Medierne er ikke bedre. Fire ud af fem journalister stemmer til venstre eller langt til venstre for midten. Er vi ikke Jordens største løgnere, hvis vi påstår, at det ikke påvirker nyhedsdækningen?

(Dagbladet Information, 7. juli 2020, s. 16)



6. juli 2020

Historiker Böss: “At forstå fortiden i et nutidigt etisk perspektiv er udtryk for vor tids historieløshed.”

Den tyske historiker Leopold Von Ranke noterede de berømte ord ‘wie es eigentlich gewesen’ i et forord tilbage i 1824, men det holder stadig: Historikere skal ikke vurdere fortiden med nutidens øje, men blot fortælle hvad der skete. I opslaget på Den Store Danske betegnes hans historiesyn som ‘eurocentreret’, og i overensstemmelse med hans ‘politisk-konservative livsholdning’. Det er lykkedes for marxisterne at gøre almindelig sund fornuft til en ideologisk position. God kronik af historiker Michael Böss i Berlingske – Vi har ikke brug for et postkolonialt terapicenter (kræver login).

“En forening, som kalder sig Foreningen for et Kolonihistorisk Center, genfremførte sit forslag fra 2015 om, at der blev etableret et center, der skulle lægge et nyt ‘perspektiv« på kolonihistorien. …

De historikere og museumsfolk, der har udtalt sig, har været positive… Selv er jeg både positiv og skeptisk. Jeg mener nemlig, at det foreliggende forslag er helt uegnet som udgangspunkt.

… Fra Foreningen for et Kolonihistorisk Center lyder det derimod, at et center skal arbejde for ‘en bred folkelig erkendelse af kolonialismens kendsgerninger og konsekvenser’. Hvad der skal lægges i denne formulering får man indtryk af, når man på foreningens hjemmeside finder ord som ’skamme’, ‘forsoning’, ‘krænkelser af menneskerettigheder’ og ‘bevidstgørelse’. Foreningens talsmand, Anders Juhl, har til Kristeligt Dagblad udtalt, at et center ikke bør skabes af hvide, midaldrende historikere, men af forskere, kunstnere og forfattere og rumme ‘aktiviteter, som inkorporerer historiske begivenheder og personer fra tidligere kolonier’. Endvidere har Juhl talt om et ‘oplevelsescenter’ og ’samvittighedscenter’ i lighed med mindestedet i Auschwitz.

Man må uvægerligt få indtryk af, at det skal være en slags postkolonialt terapicenter. Man ser åbenbart stort på det historisk absurde i at tale om menneskerettighedskrænkelser, før begrebet eksisterede. Man viger heller ikke uden om at bedømme en fjern fortid ud fra nutidens etiske standarder.

Eller om at mene, at nutidens danskere bør sige undskyld for deres fjerne forfædres og -mødres ugerninger. Eller om at sætte besiddelse af kolonier og industriel massehenrettelse på samme formel. At forstå fortiden i et nutidigt etisk perspektiv er udtryk for vor tids historieløshed.

Den etiske tilgang til historien giver ikke nogen forståelse af, hvorfor mennesker handlede og tænkte anderledes, end vi gør i dag. Den reducerer historiens kompleksitet til noget, man skal opleve og føle snarere end forstå. Endelig har sådanne temacentre, der er skudt op rundt omkring i de sidste årtier, en tendens til på formynderisk vis at trække bestemte holdninger ned over hovedet på de besøgende i stedet for at oplyse, formidle viden og overlade det til dem selv at reflektere og drage konklusioner, sådan som de gode museer gør det. …

… Lad derfor historikere stå for en passende udvidelse af Nationalmuseet, uden at det går ud over andre museer. For alt i verden bør projektet ikke overlades til postkoloniale kulturforskere og kunstnere, der blot ønsker at massere vores samvittighed.”

(Historiker Leopold Von Ranke, 1795-1886)

“History has had assigned to it the office of judging the past and of instructing the present for the benefit of the future ages. To such high offices the present work does not presume: it seeks only to show what actually happened [wie es eigentlich gewesen].” (Leopold Von Ranke i Geschichten der romanischen und germanischen Völker von 1494 bis 1514, 1824)

Oploadet Kl. 12:50 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

Stig Grenov (KD) imod ‘forbud mod højttalerforstærket bønnekald’: V/K lader sig styre rundt af DF/NB

“Jeg synes det er en vidunderlig smuk lyd.”, lød det fra skuespiller Søs Egelind, da hun forleden var gæst i Aftenshowet og debatterede det islamiske bønnekald. Hun kan næppe arabisk, for kaldet til bøn (adhan) er ikke som kirkeklokker en praktisk foranstaltning. Det er et goldt dominansopråb, og som 1400 års historie har lært Kristenheden, så er der kun to muligheder med Islam: Dominér eller blev domineret!

“Allah er større, jeg vidner at kun Allah er Gud, jeg vidner at Mlhamd er Allahs sendebud, kom til bøn, kom til frelse, Allah er større, Ingen Gud er foruden Allah.” (adhan)

‘Jeg vidner at kun Allah er Gud’, er naturligvis intet problem for Kristendemokraterne. Læserbrev af partiets tidligere formand Stig Grenov i Kristeligt Dagblad – Bønnekald bør ikke forbydes. De borgerlige lukker hele restauranten, hver gang de finder ét hår i suppen.

“Kirkernes ringning til gudstjeneste er en del af vores tusindårige danske kulturarv… Det må muslimer såvel som enhver anden trosretning leve med. Det foruroligende er, at Venstre og Det Konservative Folkeparti blindt lader sig trække rundt i manegen, mens Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige durkdrevent begrænser de borgerlige frihedsrettigheder.

I ren forskrækkelse over muslimers ansøgning om bønnekald vil man indføre ‘forbud mod højttalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum’. …

Loven ville have forhindret drive-in-gudstjenester under forårets corona-udbrud. Fremover vil Frelsens Hærs koncerter på gadehjørnet være truet. Hvorimod nazister fortsat frit kan udøve strækmarch i gadebilledet og sprede deres propaganda elektronisk. Atter en gang gøres religion under ét til det store dyr i Åbenbaringen.

… vi kan ikke forsvare frihedsrettighederne ved at forbyde dem. For min skyld kan muslimer bede ‘Allahu akbar!’ og Jehovas Vidner gennemføre rigsstævne på et lejet stadion, lige så tosset de vil, så længe borgerne omkring ikke er tvunget til at høre på. … der er frihed for Loke såvel som for Thor.Tanker kan ikke lægges i lænker, men skal udfordres. Det skal man fortsat kunne gøre med forstærker på Rådhuspladsen eller i Gellerupparken.

(Haydarpasazade Mehmet Bey Mosque, Lower Lapta, Nord-Cypern, 2016)

Oploadet Kl. 11:46 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


5. juli 2020

EB.dk og ‘N-ordet’: BLM-aktivister fik byråd til at fjerne 118 år gammel gravsten for hunden ‘Nigger’

Vi har ikke mange kanaler her i sommerhuset, og den eneste aften vi har haft tv’et tændt, så vi Django Unchained, der er fyldt med racistisk sprog, og lidt af Tropic Thunder, hvor Robert Downey Jr. gør den som neger. Filmene er fra 2008 og 2012, og ville næppe kunne laves i dag. Det er som med Muhammed-tegninger. Du vil gerne, det er helt legalt, men det er bare ikke kampen værd. En kulturkamp, hvor den ene part knytter den revolutionære næve, og den anden undskylder med sænket blik, giver ikke et afbalanceret kompromis.

Herunder en historie fra Ekstra Bladet. Avisen vælger som sin engelske kilde, at sløre hundens navn, men når problematikken er sort/hvid, kan man føje de aggressive eller kæmpe for retten til at fortælle sandheden. Ekstra Bladet turde ikke. Fra EB.dk – 118 år gammel gravsten for hund fjernet på grund af navnet (af Kim Kastrup).

“‘Den hellige grav er er velforvaret’. Sådan lyder en gammel talemåde. Det er dog ikke altid tilfældet. Det kan man tydeligt erfare i den britiske by Warwickshire, hvor en 118 år gammel gravsten for en hund netop er blevet fjernet, fordi hunden var navngivet med det såkaldte ‘N-ord’.

Efter pres fra strømningerne i den internationale Black Lives Matter-bevægelse har byrådet nu fjernet gravstenen fra 1902, fordi de mener, at den kan opfattes upassende og racistisk.

– N-ordet til en hund var angiveligt på det tidspunkt i historien et almindeligt navn for hunde ejet af hvide britiske mennesker. …”

(Gravsten for hunden ‘Nigger’, opsat i Coombe Abbey Park, Warwickshire; Foto: Flickr)

Oploadet Kl. 12:19 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


3. juli 2020

Husrødstjert, Agger Havn, 3. juli 2020

Det regner nu, og det har regnet hele dagen. C.V. Jørgensen-opsamling på anlægget, og det passer fint til trappisten. Dagens tur til Agger tange gav ikke noget nyt på ramkortet, men jeg fik da taget en del billeder. Bedst var Husrødstjert ved Agger Havn, der blev fotograferet fra bilen i regnvejr.

Agger Havn (Husrødstjert, Engpiber)

Agger tange (Skestork, Havterne, Spættet sæl, Torskemund)

“I 1657 forsøgte gæve Aggerboere at standse de svenske tropper, som den svenske konge Karl Gustav havde beordret op over Agger Tange mod Nordjylland. På tangens smalleste sted blev de mødt af en stor gruppe Aggerboere, som gik til angreb på svensken. Kampen blev kæmpet ved den lille fiskerby Nabe, og derfor har kampen siden fået navnet Slaget ved Nabe. Bondehæren kunne imidlertid ikke tryne svensken, og det endte med, at cirka 250 Aggerboere blev hugget ned. Men selvom Aggerboerne måtte give op, er der rejst en mindesten til ære for de lokale mænd.” (Naturstyrelsen)

Nissum (Bomlærke)

Oploadet Kl. 21:25 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


2. juli 2020

Venstreradikale ville forhindre rengøring af Hans Egede-statue: Unge identitære omgjorde hærværk…

I Hong Kong demonstrerer ungdommen mod dekolonisering, alt imens deres sympatisører i vestlige demokratier driver klapjagt på ethvert historisk symbol for den hvide mand. ‘Decolonize’ skrev ukendte på Hans Egede-statuen ved Marmorkirken natten til tirsdag, og da en læser kom forbi, blev han mødt af to aktivister fra KaosTV, i færd med ‘en pacifistisk demonstration’, med det formål ‘at forhindre folk i at fjerne hærværket’. Når først du er rød, så er skaden sket. Onsdag kom aktivister fra Generation Identitær forbi, og rensede statuen af den danske missionær. Game, set and match.

(Hans Egede-statue ved Marmorkirken, 30. juni 2020; Foto: Tilsendt)

(KaosTV ved Venstreradikale Karl Villemoes, 30. juni 2020; Foto: Tilsendt)

Onsdag morgen mødte en gruppe aktivister op for at rengøre statuen for det værste graffiti. Vi mener, at det er vigtigt, at civilsamfundet træder til og viser, at vi ikke vil acceptere hærværk mod dansk kulturarv og forsøg på at omskrive historien.” (Identitær)

(Hans Egede-statue ved Marmorkirken, 1. juli 2020; Foto: Identitær)

Oploadet Kl. 01:16 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


30. juni 2020

Nikolaj Bøgh: Queen Mary-statuen er ‘amerikansk problemimport’, politisk kunst mod kapitalisme…

Konservative Nikolaj Bøgh er lidt for venlig, for det er ikke bare politisk kunst, men en del af et frontalangreb fra den yderste venstrefløj mod det bestående. Informativ kommentar fra rådmanden i Kristeligt Dagblad – København skal ikke have syv meter amerikansk problemimport støbt i bronze.

“Både Alternativets kulturborgmester, Franciska Rosenkilde, og kulturminister Joy Mogensen (S) har for nylig udtalt, at de støttede en permanentgørelse af ‘I am Queen Mary’-statuen ved Vestindisk Pakhus i København, som indtil videre er udført i flamingo.

Det, mener jeg, ville være en ganske dårlig idé. Queen Mary-statuen er et stykke politisk kunst, som handler væsentligt mere om et nutidigt – stærkt amerikansk inspireret – oprør mod undertrykkelse og diskrimination, end det handler om dansk kolonihistorie.

Udformningen af statuen er således modelleret efter et berømt fotografi af Huey P. Newton, en af grundlæggerne af den amerikanske Black Panthers-bevægelse, som var en militant, marxistisk bevægelse i USA i 1960’erne og 1970’erne, der blandt andet kæmpede for ligeret for USA’s sorte befolkning og bekæmpelse af, hvad man så som undertrykkende elementer over for de sorte i blandt andet det kapitalistiske system.

Kunstnerne bag statuen har selv udtalt, at statuen er et symbol på den modstand, der har været og er mod de kolonialistiske strukturer, og at den ’styrker os i de kampe, som vi står foran i dag’. Det er efter min mening at optræde under falsk flag, når man pakker en nutidig politisk dagsorden ind i et tilsyneladende monument over dansk kolonihistorie.

Mary Thomas, som monumentet hævdes at hylde, var i øvrigt ikke slave, men en af lederne af ‘The Fireburn’, en arbejderopstand, der brød ud i Frederikssted på St. Croix i oktober 1878. Oprørerne satte ild til bygninger på omkring 50 plantager samt en stor del af byen Frederiksted for at protestere mod deres arbejdsvilkår. Mary Thomas var tidligere dømt for tyveri og børnemishandling og menes under oprøret at have truet en række personer til at deltage under trussel om at brænde deres huse ned. Hun afsonede efter nedkæmpelsen af oprøret 10 års fængselsstraf i kvindefængslet på Christianshavns Torv.”

(‘I am Queen Mary’-statue, Vestindisk Pakhus, København; Foto: Wikipedia)

Oploadet Kl. 10:07 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


27. juni 2020

Kasper Støvring: “… det var netop de døde, hvide mænd, der skabte den vestlige kulturs storhed.”

“We disrupt the Western-prescribed nuclear family structure”, skriver ‘Black Lives Matter’ på den officielle hjemmeside, og det fremgår klart at bevægelsen ikke bare bekæmper har til formål at bekæmpe hvid-mod-sort-racisme, men smadre fundamentet for det bestående. “We’re trained Marxists”, som grundlæggeren sagde i et interview tilbage i 2015.

Kasper Støvring renser luften i Berlingske – Døde, hvide mænd skabte den amerikanske storhed.

… det var netop de døde, hvide mænd, der skabte den vestlige kulturs storhed.

Lad os se på Guds eget land. Takket være den i dag udskældte WASP-kultur blev Amerika verdens stærkeste nation. Hvide, Angel-Saksiske Protestanter skabte nemlig en kultur grundlagt på det engelske sprog, på kristendom, arbejdsomhed, kernefamilie, retsprincipper, dissens og mange andre goder.

Og gæt engang: WASP er ikke en hudfarve, men jo netop en kultur, man kan vælge at blive en del af. Nøjagtig som det er sket for millioner af sorte, asiater og latinamerikanere. Ved at assimilere sig til USAs anglo-protestantiske kernekultur opnåede de velstand og succes i The Land of the Free.

… Den fælles anglo-protestantiske kultur afløses altså af multikulturalisme og multinationalisme. Det er imidlertid opskriften på polarisering og had, på væltede statuer og brændende byer.

For i stedet for at assimilere sig til kernekulturen barrikaderer man sig bag sin egen gruppes dogmer og forhærder sig i selvretfærdig revanchisme: Ned med kernefamilien! Ned med kristendommen! Ned med de hvide og deres privilegier! Læs bare det erklærede formål bag Black Lives Matter og lyt til bevægelsens rabiate propagandister. Der er ikke blot noget destruktivt, men også sært selvdestruktivt ved bevægelser som BLM. Det værdifulde ved den forhadte anglo-protestantisme er netop, at den også løfter de grupper, der ikke klarer sig godt.”

Oploadet Kl. 10:16 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


23. juni 2020

San Francisco: Venstreradikale BLM-sympatisører hærger statue for eks-slaven Cervantes – ‘Bastard’

Folk der kalder BLM-bevægelsen for anti-racister, må være hæmmet af ideologi. Flere steder i den vestlige verden hærges statuer og monumenter for centrale skikkelser i den vestlige historie, og det handler stort set kun om hudfarve. Der er eksempelvis næppe anti-racistiske grunde til til at skrive ‘bastard’ på en statue af Miguel de Cervantes, en spansk forfatter der i sin ungdom blev taget til fange af algeriske muslimer, og var slave for dem i fem år, før han blev løskøbt. Fra Just the news – San Francisco protesters go on anti-statue rampage, tear down U.S. Grant, Cervantes, Catholic saint.

“Rioters and activists in San Francisco went on a multi-statue rampage last night, defacing and ripping down numerous monuments around the city as part of an anti-statue fever currently sweeping the country.

Depictions of Union general and former President Ulysses S. Grant, the Catholic saint Junipero Serra, the Spanish writer Miguel de Cervantes, and ‘Star Spangled Banner’ author Francis Scott Key were all vandalized or torn down yesterday.

The statue of Serra — known as the Apostle of California for his 18th-century missionary work in what was then the Viceroyalty of New Spain — depicted the priest holding a cross and with an outstretched arm. Protesters were seen stomping on it and kicking it after it toppled; they later vandalized it further with paint.”

(Cervantes-statue i San Francisco hærget af venstreradikale, 2020; Foto: Twitter)

“Før Cervantes blev forfatter, deltog han i den kristne armada mod tyrkerne og blev såret i slaget ved Lepanto. Siden var han i fem år slave hos maurerne i Algier. … Efter endnu et år i den spanske flåde tiltrådte Cervantes i september 1575 rejsen hjem ombord på galeasen Sol. Da skibet nærmede sig den catalanske kyst, blev det angrebet af algeriske pirater. Efter en kamp med store tab, blev de overlevende passagerer taget til fange og deporteret som slaver til Algier. Først efter fem år og fire mislykkede flugtforsøg blev Cervantes løskøbt af Trinitarianerordenen i 1580 og kunne vende tilbage til Spanien den 19. september.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 01:50 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper