Tilsendt fra Nemo, der har været endnu en tur i retten. Interessant er det blandt andet, at Kammeradvokaten har kritiseret Fyns Politi for at ignorere trusler mod Michael Ellegaard, med baggrund i ‘forventet trusselsniveau’ for en mand med hans politiske holdninger. Jeg bloggede anklagerens famøse kommentar sidste år, og kan konstatere at ingen medier har fundet det nødvendigt at gengive Kammeradvokatens kritik.

Michael Ellegaard idømt seks måneders fængsel

Historien om Michael Ellegård som den blev oprullet i byretten i Odense i dag, er ganske enkelt tragisk.

Den aften, det drejer sig om, den 21. februar 2012, har han drukket tæt fra sidst på eftermiddagen sammen med en bekendt. De har til sammen sat halvanden eller to flasker vodka til livs, og muligvis også nogle øl.

Ifølge ME’s forklaring bliver kammeraten træls og aggressiv, og de kommer i en smule håndgemæng, men det lykkes ME uden noget nævneværdigt besvær at sende kammeraten ud ad døren. ME vil så gå i seng, og tager derfor sin medicin, som består af et stærkt sovemiddel, og en Alopam, som er et meget kraftigt beroligende middel.

Han ved udmærket godt at virkningen forstærkes af den alkohol, han har indtaget, men det er jo lige meget – han er på vej i seng. Nu hører han så, igen efter eget udsagn, nogen der tager i håndtaget i bagdøren. Han råber ’hvem er det?’, og ingen svarer. Han henter så et luftvåben til 6,35 mm hagl og skyder mod den eller de personer, der står ved bagdøren. Han er angiveligt meget, meget bange, og han gør det kun for at skræmme dem. Han skyder ifølge eget udsagn med vilje lavt, og våbnet er angiveligt det mindst kraftige han har.

I dag ved vi alle sammen, at det var politiet han skød imod, men beretningen om, hvorfor politiet kom til stede, er lidt af en historie i sig selv. Den kammerat, han havde lempet ud, havde nemlig ifølge dennes forklaring hallucineret. Han har ingen erindring om at have været i håndgemæng med ME – tværtimod. Han var sikker på at adskillige fremmede mænd, fjender af ME, var kommet ind i huset og havde overfaldet dem begge to. Kammeraten P havde taget benene på nakken og var flygtet over til nabohuset, hvorfra han havde slået alarm. Det er en vogn med to hundeførere, der får besked om at køre til et spektakel på den pågældende adresse. De ved ingenting om det anstrengte forhold mellem politiet og Michael Ellegård, som bor på den pågældende adresse.

Betjentene, der møder P uden for nabohuset, bliver af P kraftigt advaret imod 3-4 farlige mennesker og henvist til at gå om til bagdøren.

Michael Ellegård har altså ingen grund overhovedet til at vente politiet i denne sene nattetime, og da slet ikke ved bagdøren.
Da han har afgivet det ulyksalige skud, ringer han til sin kæreste, som han beder om at køre forbi for at se, om der er nogen omkring huset. Da hun ankommer, er der sort af betjente – 6-7 patruljebiler er meget hurtigt kommet til stedet. Den besked får han telefonisk af hende, og bliver dermed – igen, ifølge eget udsagn – først nu klar over at det er politiet han har skudt imod.

Her mister han så evnen til at overskue situationen. Han går ovenpå og tager noget mere sovemedicin. Han er angiveligt bange for politiet, som i forbindelse med en tidligere anholdelse har brækket hans arm.

Der følger nu et forløb, hvor politiet ruller hele apparatet ud med forhandler og indtrængningshold. ME reagerer overhovedet ikke på forhandlerens opkald, og da politiet vælger at skyde pebergas ind i huset, har det ikke den ønskede virkning. Han kommer ikke ud. Til sidst bryder indtrængningsholdet gennem bagdøren og finder ham bevidstløs inde i stuen iført skudsikker vest, med luftgeværet hen over skødet og en gasmaske på gulvet ved siden af sig.

Så vidt, så godt – problemet er løst, ingen er kommet noget særligt til skade.

ME bliver puttet ind i en ambulance der har stået standby, og bliver kørt til traumecenteret, hvorfra han næste dag bliver overflyttet til psykiatrisk afdeling. Den meget sympatiske unge hundefører, der blev ramt af haglet fra luftgeværet, bliver også undersøgt på OUH. Han havde et ganske lille, rødt mærke på albuen, og projektilet var end ikke trængt gennem stoffet i hans jakke.

—

Men hvorfor var ME så bange at han skød ud gennem et vindue mod folk, der tog i hans dør? Og hvorfor ringede han ikke til politiet?
Tja. Han har en lang forhistorie, både med vold og våbenlovsovertrædelser, og med et særdeles anspændt forhold til politiet. Da terrorsagen rullede i Vollsmose, viste det sig, at han var blevet omtalt ved navn mellem to af de involverede som én, de kunne tænke sig at slå ihjel. Han følte sig i den sammenhæng svigtet af PET, som ikke underrettede ham om denne trussel. Han havde senere oplevet et overfald, som politiet henlagde, og senest, så sent som i januar samme år, havde han meldt en række trusler, modtaget per sms, til PET.

Anklageren læste den mail, han havde skrevet til PET, op i retten. Mailen viser tydeligt en afsender, som var ude af balance, og som benyttede lejligheden til at beklikke PET’s hæderlighed og kompetence, godt krydret med sprogets mindre pæne gloser. I mailen gør han det også klart, at han har ladte våben over alt i huset, og har vilje til at bruge dem, så hvis politiet vil ham noget, må de hellere komme ved dagslys.

PET havde sendt sagen videre til Fyns Politi, og de havde så, kun ti dage før denne hændelse, skrevet til ham, at de henlagde sagen med den begrundelse at han måtte finde sig i den slags, når han havde de politiske holdninger, han nu engang har. Det klagede han til kammeradvokaten over, og fik medhold, men det medhold kom først i maj samme år. Han havde altså god grund til at tænke, at politiet ville blæse på truslerne imod ham – og det er hvis vi forudsætter, at han vitterlig frygtede for sit liv.

Det er utroligt svært at vide, hvad der er op og ned i den her sag. De to første betjente på stedet siger, at de naturligvis gav sig tydeligt til kende og ikke hørte nogen indenfor råbe om, hvem de var. Læser man ME’s egen hjemmeside er alle de domme for vold, trusler, frihedsberøvelse o.a. han har modtaget, en perlerække af justitsmord, og det undergraver jo unægtelig hans sag.

Dommerkollegiet valgte at lægge til grund for dommen, at de ikke troede på, at Ellegård ikke vidste, at det var politiet, der stod uden for døren. Personligt hælder jeg til, at han ikke vidste det. Er hans historie løgn, digtene han den i hvert fald hurtigt, for han fortalte den allerede da han vågnede næste morgen til en ung betjent, der bevogtede ham på traumecenteret på OUH. Jeg kan faktisk godt forestille mig, at en mand, der er påvirket af den mængde alkohol og medicin, han havde indtaget, ikke opfattede et enkelt råb om at det var politiet.

Det forekommer mig også uforståeligt, at vagthavende på politigården i Odense sender to betjente ud til adressen uden at informere dem om både hans generalieblad og det særdeles anstrengte forhold mellem Fyns Politi og Ellegård.

Michael Ellegård har gennem sin advokat, Claus Ewald, meddelt, at sagen vil blive appelleret.

Kommentarer fra regeringspolitikere efter 1. maj-seancen i Fælledparken, illustrerer hvor skidt det står til med venstrefløjens viden om de folk, de med jævne mellemrum demonstrerer sammen med. Som anklageskriftet i den verserende sag mod Antifascistisk Aktion fortæller, så er det ikke blot folk der “kan finde på at ty til vold, når de er ophidsede”, for nu at citere Pia Olsen Dyhrs absurd-naive skudsmål.

God blogpost af Rune Selsing om en anden blind plet – Fascismen var rød fra begyndelsen.

“Er der ved at opstå en ny rød fascisme i Danmark? Den bekymring udtrykte SFs handelsminister Pia Olsen Dyhr efter at være blevet slået og sparket af autonome stormtropper 1. Maj i Fælledparken. Ministerens meget sene opdagelse af de sortklædte voldsmænd er naturligvis udtryk for et monumentalt hykleri. Men bedre sent end aldrig. Hvis den pæne del af venstrefløjen endelig har fået øjnene op for den røde fascisme, er det en god lejlighed til kigge nærmere på den. …

Vi kunne pege på så indlysende forhold, at nationalsocialisme selvsagt hører til den socialistiske familie. At raceteorierne var populære på den avantgardistiske venstrefløj. At Stauning beundrede Tysklands planøkonomi. At Himmler var en dyrevelfærdsaktivist, Hitler økolog og Hess fortaler for helbredelse gennem urter. At nazisterne var pionerer i folkesundhedspolitik og at Hitler Jugend officielt mente, at ‘ernæring ikke er en privatsag!’. Det er pudsige eksempler set med nutidens briller, men ikke eksempler, der for alvor gør os klogere på de dybereliggende ideologiske tanker bag nationalsocialismen. …

Og så var Hitler i øvrigt ikke den første fascist. Grundlæggeren af fascismen er som bekendt Benito Mussolini, og selvom han ofte opfattes som en endnu større fladpande end Hitler, var det ingenlunde tilfældet. Mussolini var en førende socialistisk intellektuel, der som chefredaktør på tidsskriftet Avanti! var anerkendt af ‘fine folk’ som Gramsci og Lenin.

… Faktisk var han et modefænomen blandt de mest progressive på venstrefløjen. I 1920ernes USA var han eksempelvis den mest populære og mest omtalte internationale person. I 1933 blev han portrætteret af Hollywood som en helt og Italiens redningsmand i filmen ‘Mussolini Speaks’. Han var både intellektuel, latinolækker og et sexsymbol. En tidlig Che Guevara. …

At Mussolini overhovedet blev placeret på højrefløjen skyldes, at han ragede uklar med det socialistiske parti. Da første verdenskrig brød ud, bifaldt han krigen, ligesom store dele af ungdommen og den kunstneriske avantgarde. Det kostede ham imidlertid partimedlemskabet. I stedet stiftede han i 1919 den fascistiske bevægelse som en pro-krigs socialistisk bevægelse med programpunkter som sænkelse af valgretten til 18, stemmeret til kvinder, afskaffelse af adelstitler, indførelse af minimumsløn og arbejdstidsbegrænsning, ekspropriation af formuer og af kirkelig ejendom og nationalisering af våbenindustrien. Ikke langt fra de børnerevolutionære i Enhedslisten.

Mussolini beskrev sit ideologiske grundlag som en fusion af Marx, Nietzsche og Sorel. Nutidens venstrefløjs store helte. Han erkendte, at identiteten som arbejderklasse aldrig ville kunne mobilisere nogen revolution på tværs af grænser. Kun national identitet kunne bruges til en sådan mobilisering. Fra international socialisme til national socialisme.

Det intellektuelle grundlag bag den fascistiske ideologi var således et korrektiv til den verdensfjerne pseudovidenskabelige idé, om at denne verdens proletarer var forenet i kampen mod kapitalismen. Fascismen er en variant af socialismen, men ikke væsensforskellig. I dag udgøres autonome også af så umiddelbart forskellige strømninger som autoritær stalinisme og anarkosyndikalisme. Ingen udefrakommende kan kende forskel.

Historien om det 20. Århundrede er historien om socialistiske ideologier, der gik amok. Og om den liberal-konservative angelsaksiske tradition, der blev glemt undervejs, men vandt til sidst. Vore dages autonome er fascismens sidste skvulp. Det er en historisk tilfældighed, at de ikke har hagekors på armen.“

Ligesom ingen kunne finde på at holde marxister ansvarlige for Rote Arme Fraktion, så er der heller ingen der ser en sammenhæng mellem al-Qaeda og muslimske minoritetsmiljøer. Når vi taler Anders lone wolf’ Breivik var der andre boller på suppen, og helt det samme i forhold til den den tyske terrorcelle Nationalsozialistischer Undergrund (NSU), der trods sit socialistiske udgangspunkt kaldes for højreekstremister, og associeres med højrefløjen som sådan. Tænk hvis man anvendte samme metode i forhold til Islam og venstreorienterede.

Her lidt fra Jesper Thobo-Carlsens helside-artikel om NSU, trykt i Berlingske Tidende, onsdag i sidste uge – Højreekstremisternes venner (kræver login).

“De tre nynazister Uwe Böhnhardt, Uwe Mundlos og Beate Zschäpe var ‘gået under jorden’, da de ifølge anklagerne begik deres voldelige forbrydelser og racistiske likvideringer – men så dybt under jorden levede de faktisk heller ikke. … De tog på lange campingsommerferier på Femern… og grillede om aften med de andre campister. …

Et åbent spørgsmål er også, hvordan tre unge nynazister i det hele taget kunne leve skjult i det velordnede Tyskland i 13 år uden at nogen anede uråd. Men heller ikke i deres lejlighed i Zwickau holdt de tre sig bag lukkede døre, viser dokumentarfilm fra NDR. Her boede de tre, mens de angiveligt planlagde og begik racistiske mord rundt omkring i Tyskland og førte sirlig scrapbog over presseklippene. Imens var Beate Zschäpe – under navet Lisa Dienelt – på tætteste venindefod med flere af naboerne.

… flere af terroristernes naboer er enlige mødre på offentlig forsørgelse, der tilbringer mange timer med at ryge og sludre i køkkenet, De fortæller journalisten, at de ikke anede, hvad Beate Zschäpe og de to mænd lavede af forbrydelser, men man hører dem ikke tage afstand fra de koldblodige mord på deres medborgere eller have nogen medlidenhed med de uskyldige ofre. …

At den slags kan ske i Tyskland, overraskede måske nok efterretningstjenesten, der i årevis overså alle tegn på et racistisk motiv og i stedet stædigt holdt fast i, at morderne skulle findes i ofrenes omgangskreds. Men det overrasker ikke Heike K.

‘Fordi der er mennesker nok, der ikke kan lide udlændinge. Lad os udtrykke det pænt,’ siger Heike K. i dokumentarudsendelsen fra NDR, mens hun laver en cirkelbevægelse med sin håndt rundt i kredsen omkring sofabordet.

I opgangen i Zwickau måtte Beate Zschäpe skjule terrorgruppens aktiviteter, men tilsyneladende ikke sine holdninger. Der findes også ‘rolige og fredselskende højreekstremister’, udtaler Nadine R, mens en tredje åbent taler om sit ‘had’ til de indvandrere, der – som flere af de forsamlede naboer – modtager offentlige ydelser. …

Et tredje åbent spørgsmål i NSU-sagen er, hvordan de tre terrorister klarede det praktiske arbejde med at skaffe blandt andet våben og lejebiler. I retsatgen i München er fire personer anklaget som medhjælpere og flere efterforskes. Formanden for den tyske forbundsdags særlige undersøgelsesudvalg, Sebastian Edathy (SPD), formoder, der er tale om et langt bredere netværk.

‘… må sandsynligvis have benyttet sig af et støttenetværk for overhovedet at kunne udføre sine forbrydelser,’ sagde Sebastian Edathy på et pressemøde i sidste uge.

Efterretningstjenesten har udfærdiget en liste med 120 højreekstremister, der kan have støttet de tre. …

‘Det vil være en stor fejl, hvis man reducerer temaet NSU til de tre formodede medlemmer af denne celle – Böhnhardt, Mundlos og Zschäpe. De er ikke født som højreekstremister. De har udviklet sig til det. De har ikke gjort det i et lufttomt rum,’ sagde Sebastian Edathy.“

(NDR, 45 min, 8. april 2013: Die Nazi-Morde)

I forbindelse med DR Dokumentaren ‘Et ekstremt netværk’ efterlyste jeg her på siden konkret kritik af islamiseringens modstandere. Jacob McHangama kommenterer i Politiken, og selvom han selvfølgelig er lidt for dogmatisk-liberal, så er gennemgangen værd at gengive her. Det er trods alt banebrydende, at anti-islamister møder konkret kritik, og ikke bare tomme slogans. Politikens kernelæsere er ikke begejstrede.

(Karin Bennedsen kommenterer Jacob McHangamas kritik af SIAD, 14. april 2013)

Personligt mener jeg McHangama vægter ‘almene rettigheder’ lidt for højt, og ignorerer det forhold at demokrati også handler om ‘folkets vilje’. En klassisk strid mellem det man kunne kalde ‘minoritetsbeskyttelse og flertalshævdelse’, men er Sverige i sidste ende mere demokratisk end Schweiz, fordi indbyggerne i sidstnævnte kan imødegå islamiseringen ved folkeafstemninger? Nej, selvfølgelig ikke. Demokrati er ikke kun stat, men også folk – dem der skal leve med konsekvenserne på godt og ondt.

Jacob McHangama i Politiken – Højreekstremister er i kamp mod det danske demokrati.

“I de senere år er der i en række vestlige lande opstået en såkaldt counterjihadbevægelse, der i egen optik kæmper en frihedskamp mod, hvad man anser for en stigende islamisering af Vesten, der vil ophæve demokratiet og ultimativt indføre islamisk styre og sharialovgivning.

… spørgsmålet er, om counterjihadbevægelsens formelle støtte til frihed har grobund i virkeligheden. …

Kigger vi på Siad’s vision for det danske samfund, bliver det også meget hurtigt klart, at der er tale om et frontalangreb på – snarere end et forsvar for – de mest basale grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Anders Gravers har – ligesom Geert Wilders – opfordret til at forbyde Koranen. I Siad’s program hedder det bl.a. »Ikke-statsborgere har principielt ikke nogen grundlovssikret ret til at manifistere [sic] sig politisk, hverken mod den danske stat eller mod andre stater«. …

Men det skal ikke kun gøres strafbart at støtte en udlændingepolitik, som Siad er uenig i; straffebestemmelsen skal også indføres med tilbagevirkende kraft til 1973. Det ville i givet fald gøre det muligt at føre straffesager mod de politikere, debattører m.v., som ifølge Siad’s dolkestødslegende har forrådt Danmark og tilskyndet til ‘islamiseringen’.

Disse punkter er indiskutabelt i strid med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder, ikke mindst ytringsfriheden, og flere af Siad’s programpunkter har klart totalitære træk. …

Trods tvetydig retorik på sociale medier, synes der heller ikke at være holdepunkter for at kæde Siad og lignende bevægelser sammen med organiseret vold eller tilskyndelse til terrorisme a la Anders Breivik, hvilket ellers er blevet insinueret i visse medier, herunder DR, samt nævnes som en risiko i rapporten fra ICSR.

Rent faktisk har medlemmer af Siad været udsat for grove overfald fra venstreekstremistiske grupper, ligesom politiet har nægtet Siad ret til at demonstrere på bestemte lokaliteter grundet faren for uroligheder stammende fra Siad’s modstandere på venstrefløjen, hvilket selvsagt er uacceptabelt.

… det er afgørende, at kampen mod islamisme i videst muligt omfang kæmpes på demokratiets og frihedens grund, ikke via drakoniske særlove og ophævelse af grundlovssikrede rettigheder. Siad skal derfor have ret til at give udtryk for deres holdninger, ligesom de bør beskyttes mod fysiske angreb fra venstrefløjsekstremister.

Men det store flertal af demokratisk indstillede islamkritikere bør se Siad og dets meningsfæller i counterjihadbevægelsen som hykleriske demagoger snarere end naturlige allierede.”

Berlingske bragte søndag en større artikel om norske Christian Høibø, hvis meddeler-aktiviteter for PST har givet flere debatter, der fint illustrerer den tid vi lever i. Vi hører for eksempel at PST ikke har gjort nok mod (den farlige demokratiske) højrefløj, og nu også, at det var urimeligt at efterretningstjenesten overvågede (den ufarlige udemokratiske) venstrefløj under COP15 i København. Fjordman giver endnu et eksempel på dobbelte standarder i et længere essay på Gates of Vienna – Two Terrorists and a Double Standard.

“Let’s make a summary:

Breivik’s sister and other family members were horrified by his terror attacks, which they had nothing to do with. Mohammed Merah’s sister is on the record as praising her brother for his mass murder, and one of his brothers has been charged with actively aiding these murderous attacks. Except for some extremely marginal figures, no one on the “right wing” in Europe has supported Breivik’s terror attacks. Mohammed Merah has become a hero for an alarming number of young Muslims in Europe because of his terror attacks.

Immediately after his identity became known, many Western mass media claimed that Breivik’s terror attacks were ideologically motivated by anti-Islamic writings. Immediately after his identity became known, many Western mass media claimed that Merah’s terror attacks were not ideologically motivated and had nothing whatsoever to do with Islam or Islamic writings. In other words: Terrorism has nothing to do with being Islamic, but a great deal to do with being anti-Islamic.

After his attacks, the media indicated that while Breivik may have carried out his attacks alone, he was sane and came from a big flock of supporters. The same people indicated that Merah was a lone wolf and possibly insane. Yet years later, the police have found to trace of Breivik’s alleged “flock,” whereas Merah probably did come from a flock of supporters, and may have been aided by others in an organized manner prior to his attacks.

The very different treatments these two terrorists have received reveal a sometimes staggering double standard in the mass media and academia, not just in one nation but in multiple Western countries on both sides of the Atlantic.

This finding says a lot about the sorry state of Western civilization in the early twenty-first century. It is in many ways more significant and interesting than the mind of the deranged sadist Anders Behring Breivik.”

Samarbejdet mellem Nørrebro-baserede Antifascistisk Aktion og århusianske venstreradikale der fik vind i sejlene med mobliseringen Århus for Mangfoldighed, blev formaliseret med konferencen ‘Praktisk solidaritet Århus’, og konkret blev udmøntet med filmen ‘Det mørke Århus – når politik har en pris‘, bærer nu frugt på gadeplan. Her en plakat der sent fredag blev ophængt flere steder i det centrale Århus – meget lig dem der i 2010, gav sigtelser for æreskrænkelse til to venstreradikale. Se også post om ‘Nazi Info’-kampagnen (2005).

Danmarks Radio pralede for år tilbage med at være ‘hele Danmarks Radio’, men tilhører man det store flertal der ikke er venstreorienteret rent værdipolitisk, så kan man vanskeligt betragte public service ala DR som andet end en magtfuld politisk modstander. Onsdagens dokumentar med titlen ‘Et ekstremt netværk’ var et fantastisk eksempel, og det er emnet for denne lidt lange gennemgang, der også inkluderer flere af kanalens øvrige udsendelser. Udsendelsen var ikke en indkøbt dokumentar til DR2, men et egen-produceret ‘hitjob’, promoveret og sendt i den bedste sendetid på hovedkanalen – tydeligvis tiltænkt at præge danskerne ideologisk.

Det startede sidste søndag med et lille tv-spot, der i dystre toner med filmiske virkemidler annoncerede at noget stort var i vente. Undersøgende journalistisk med fokus på højreekstremisme. Breiviks dansker venner, så at sige. Det blev onsdag.

Kl. 18.30: Indslag i TV-avisen (3,33 min, Youtube)

Der indledtes med en teaser i TV-avisens 18.30-udgave, med klip fra filmen, herunder PET-chef Jacob Scharfs bekymrende ord. Vi skulle være bekymret, selvom de “ikke-åbent opfordrer til direkte vold”. For at understrege alvoren i det Scharf betegnede som ‘propaganda’, sendte DR live fra PET’s hovedkvarter i Søborg.

Asbjørn Date, TV-avisen: Norske Anders Breivik var stærkt inspiret af flere forskellige anti-islamgrupper, og han omtaler direkte Anders Gravers’ europæiske organisation i sit manifest forud for massemordene på Utøya. Og netop den kombination af propaganda og ekstremisme bekymrer Politiets Efterretningstjeneste…

Claus Buhr, DR’s Retskorrespondent: Det Anders Gravers siger og gør er ikke ulovligt, men når man alligevel herude ved efterretningstjenesten holder et vågent øje med dem, så er det jo netop også, som man kan høre i indslaget, at den norske terrorist Anders Breivik simpelthen nævnte dem flere gange i sit manifest, men også at den unge mand som bragte den norske hovedstad på den anden ende for fjorten dage siden, ham der kom med bombetrusler mod Stortinget, han kom også fra en af Anders Gravers’ organisationer. Så selv om organisationen ikke selv taler om vold eller våben, så mener man her fra efterretningstjenestens side, at der er grund til at holde øje med både organisationen, og folk omkring.

Kommentar: Afstandtagen fra vold bliver udlagt som noget suspekt. Nordmanden der omtales, var ikke med i ‘en af Gravers’ organisationer’, som det påstås. Ifølge den norske presse var han på Facebook medlem af Norwegian Defence League’s gruppe, ligesom han også var medlem af den venstreorienterede Occupy-bevægelse. Han kom med bombetruslerne i fuldskab i en bybus, og selvom PST selvfølgelig skal tage den slags seriøst, så er det svært at se hvad det har at gøre med Anders Gravers og anti-jihadbevægelsen som sådan.

Kl. 19.05: Indslag i Aftenshowet (12,59 min, Youtube)

Under en time senere kunne man i underholdningsprogrammet Aftenshowet se et lignende 13 minutter langt indslag om filmen. Først et interview med Frit Danmarks Michael Ellegaard, der stille og roligt forklarede, at han mente at Islam var en ‘en antidemokratisk lovreligion’, noget der fik den yndige, men yderst blanke studieværtinde til at tale om de her ‘ekstreme holdninger’ som han som formand for bevægelsen repræsenterede. At Islam nøgternt betragtet er en lovreligion, forsvandt i konteksten. Det handlede ikke om Islam, blot om andres holdninger til Islam.

Ellegaard repræsenterer næppe flere end der kan sidde i min hjørnesofa, og var udelukkende kommet i studiet, fordi han offentligt har fortalt som sine våbenindkøb og sin vilje til selvforsvar. Han fortalte at det drejede sig om lovlige luftvåben, han købte efter han opdagede han figurerede på terrordømte Vollsmose-islamisters liste, men det prellede stille og roligt af – “er du ikke bare med til at optrappe” situationen, lød det fra journalisten.

Herefter, var der tid til et længere interview med to forskere. Det blev ikke overraskende Chris Holmsted Larsen, men mærkeligt nok også Islamforsker Jørgen Bæk Simonsen. Sidstnævnte talte meget, men sagde intet konkret om Islam, ja, vel intet konkret overhovedet. Holmsted Larsen gav den fuld skrue – anti-islamisters demokratiske sindelag var udtryk for en ‘politisk agenda’. De anvender ikke vold, og er erklærede demokrater, og det er yderst problematisk, lød det fra to forskere der begge har en fortid på henholdsvis den ideologiske og militante venstrefløj.

Kl. 19.40: Et ekstremt netværk. (47,48 min, Youtube; DR Presse)

Anders Gravers: Islam er ikke en religion. Det er verdens største hadegruppe…

Speak, Mette Aaby Andersen, DR Dokumentar: Vi er i Århus den 31. marts 2012, knap et år efter en ubeskrivelig tragedie i Norge. [Utøya] Anders Behring Breivik var manden bag der kostede 77 mennesker livet. I den intense efterforskning finder norsk politi ud af, at han er kraftigt inspireret af anti-Islamgrupper. Anti-Islamgrupper der nu forsøger at styrke deres organisation i Danmark og i Europa. [Anders Gravers] Det er en udvikling der bekymrer Politiets Efterretningstjeneste. [Jacob Scharf, PET] DR Dokumentar har i et år fulgt et internationalt netværk af anti-Islamgrupper [sort/hvid sekvens] Et netværk hvor Danmark spiller en central rolle. [Anders Gravers]

Speak: Denne mand er Anders Gravers. Han ankommer her til en demonstration i Århus, beskyttet af sine livvagter. Han er en af de centrale personer i dannelsen af et internationalt anti-Islamnetværk. Anders Gravers kommer fra den indvandrerkritiske organisation Den Danske Forening, som han forlader i 2005, for at stifte Stop Islamiseringen af Danmark SIAD. For at begrænse indvandring vil han fjerne en række af indvandrernes rettigheder, så de bliver motiveret til at rejse ud af Danmark.[Ø-lejre] I 2007 danner han Stop Islamization of Europe, og er i dag en international figur i anti-Islambevægelsen. … Talerne handler om Islam som en ond ideologi, og om at invasionen er nært forestående, hvis vi ikke gør noget nu. … Der er også mødt andre danske anti-islamgrupper op til demonstrationen. Blandt andre Michael Ellegaard der er formand for organisationen frit Danmark. Her er det Philip Traulsen, som er talsmand for foreningen Danish Defence League, der organiserer demonstrationen her i Århus. Vi vender tilbage til dem senere. Anders Gravers er den danske hovedtaler [Direkte fra Gravers' tale til Utøya] Efter Anders Breiviks massakre den 22. juli 2011, spørger alle sig selv hvorfor 77 mennesker måtte dø. [dyster musik]

I timerne før massakren lægger Breivik et dokument Manifest 2083 på internettet. Gennem de mere end 1500 sider får man et indblik i, hvordan Anders Breivik blev inspireret til sine handlinger ved at lytte til andre anti-islamgrupper og det verdensbillede de repræsenterer. Det viser retsagen der begynder i sommeren 2012. [Breivik-sekvens]

Speak: Mattias Gardell forsker i anti-Islambevægelsen, og har skrevet flere bøger om emnet (cover: Islamofobi). Han var som ekspert vidne i retsagen mod Anders Breivik. I retten redegør Mattias Gardell for at Anders Breivik ikke var alene om sine holdninger. Hans ideologi er ikke enestående i anti-Islammiljøerne, og sine meningsfæller fandt han på internettet.

Mattias Gardell: … de her strømninger som primært var med til at skabe Breivik. Den første var den islamofobiske, særligt den kontra-jihadiske. Hvis man skal sammenfatte det, så er det et revolutionært, nationalistisk oprør mod tanken om menneskets mangfoldighed og tanken om alle menneskers ligeværdighed.

Speak: I manifestet kan man finde henvisning til de grupper som Breivik har interesseret sig for. Vi undersøger om der i Breiviks manifest er forbindelse til det danske anti-Islammiljø. I en elektronisk version af manifestet kan vi søge i mere end 1500 sider. Vi søger på Anders Gravers’ organisation Stop Islamization of Europe, forkortet til SIOE, kaldet SIOE. Breivik refererer til SIOE fem gange. [søgning] I en af henvisningerne skriver Breivik at i, at som et led i at bekæmpe multikulturalismen, skal man fortsætte med at udvikle foreninger som SIOE. Og et andet sted skriver han, at SIOE er en organisation han finder ideologisk og moralsk berettiget.

Mattias Gardell: Han søger efter beretningen om hvordan muslimerne… er på forskellige forfærdelige måder. Fra et begrænset antal hjemmesider vælger han så nogle uddrag. Han forestiller sig at der findes en okkult konspiration mellem Islam, der fremstilles som et levende væsen med en ond dagsorden, som hårdnakket vil udrydde Europa og al frihed på jorden.

Speak: På Stop Islamization of Europe’s hjemmeside kan vi se at Anders Gravers ved mange lejligheder udbreder budskabet om, at Islam vil overtage verden. Her er det på en debat på russisk tv… [muslimer i gadebilledet, videre til PET's hovedkvarter]

Speak: Efter Breiviks massakre har Politiets Efterretningstjeneste øget fokus på, at enkeltpersoner kan blive radikaliseret ved at lytte til anti-Islamgrupperne. Jacob Scharf er chef for Politiets Efterretningstjeneste der skal forebygge voldelige trusler mod demokrati og sikkerheden i det danske samfund.

Jacob Scharf, Politiets Efterretningstjeneste: Uanset om vores formål altså er at imødegå de voldelige handlinger, den voldelige ekstremisme, så er vores svar også at forebygge en voldelig udvikling, at vi sætter ind overfor den propaganda og imødegår den propaganda som bliver brugt til at legitimere mere voldelige handlinger.

Speak: Vi er tilbage i Århus. [gentagelse af klip med Gravers, kort interview] Her ankommer den engelske organisation English Defence League til demonstrationen i Århus. Her er Tommy Robinson, det er ham som står i spidsen af English Defence League. En af Anders Gravers’ samarbejdspartnere i Europa. English Defence League [Breiviks manifest] er også en af de organisationer Anders Breivik refererer til i sit manifest. Vi søger på English Defence League, forkortet EDL. Vi får 25 henvisninger. Vi kigger på et par stykker af dem. Her beskriver Breivik EDL som en moralsk overlegen organisation, og han påstår også i sit manifest, at han har leveret ideologisk materiale til dem.

Tommy Robinson (i Århus): Først og fremmest vil jeg takke for jeres danske gæstfrihed. Det er inspirerende at være her. Vi er her i dag for at indlede en ny epoke.

Speak: Vi har været i England for at vide mere om English Defence League. Vi er i en pub på Southend on Sea, cirka 100 kilometer fra London. English Defence League forbereder en demonstration, igennem den muslimske London-bydel Tower Hamlets i september 2011.

Tommy Robinson (i pub): Vi er nødt til at besinde os og opføre os fredeligt, fordi alle følger med.

Speak: Tommy Robinson er en af grundlæggerne af English Defence League. English Defence League blev dannet i Luton i 2009, som en reaktion mod den voksende muslimske befolkning i byen. I dag er der Defence League’s i de fleste europæiske lande. Tommy Robinson har en fortid som leder af fodboldklubben Lutons fanklub, en fanklub der beskrives som hooligans. Tommy har selv en dom for vold. [tale af Robinson, scene med væltet hegn under EDL-demo som altid fremvises] English Defence League har samlet flere tusinde mennesker til demonstrationer i England, og endnu flere er aktive på English Defence League’s netsider. En undersøgelse lavet af den engelske tænketank Demos vurderer at de har mellem 35.000 støtter i England. English Defence League’s demonstrationer ender ofte i konfrontationer med politi, moddemonstranter og muslimer.

Tommy Robinson: Demonstrationerne er voldelige, fordi vi bliver voldeligt angrebet. Vi vil bare gerne prostere. Det er en grundlæggende rettighed i Europa.

Speak: Noget tyder på at der ligger en strategi bag de mange folk. I 2009 holder en af ideologerne bag English Defence League Alan Lake, et oplæg om islamisering.

Alan Lake (EDL): I en krig har man brug for tropper, og vi har for få.

Speak: En video af mødet blev siden lækket.

Alan Lake: Skab kontakt til de fysisk aktive grupper i gademiljøet. Når fodboldfans har været til kamp, så er de allerede i gaderne, så det kunne være en god idé at få dem med til demonstrationerne.

Speak: Hvad er ideen med at have de her folk på gaden til demonstrationer, hvad er det de vil opnå.

Jacob Scharf: Jeg tror det der er meget centralt, i forhold til højreekstremistiske miljøer, det er at man forsøger at rekruttere støttere, sympatisører, personer der vil deltage i de højreekstremistiske aktiviteter. Man forsøger at skabe konflikt, et modsætningsforhold med etniske grupper, med politiske modstandere, man forsøger at fremprovokere konfrontationer som skaber opmærksomhed, men som også kan have en appel til brede dele.

Speak: Tilbage i Danmark. Vi er på vej for at møde den centrale figur i Danmark Anders Gravers. Han mener selv han er truet af voldelige venstrefløjsfolk, og derfor er mødet omgærdet af sikkerhed. Tid og sted må ikke nævnes. Anders Gravers er uddannet slagter, men har i dag ikke noget arbejde. Han lever i stedet af et lille selvforsyningslandbrug et hemmeligt sted i Nordjylland sammen med sin familie. Anders Gravers’ anti-islamarbejde er gået fra et kommunalvalg i Aalborg i 2005 til et internationalt netværk i 2012. Med det mål at stoppe det, han som som islams invasion af Vesten. [Gravers-interview] Et internationalt netværk skal ifølge Anders Gravers være med til at styrke indsatsen mod Islam. [Gravers] Vi ved ikke hvor mange mennesker der er i det danske anti-Islammiljø, men når man kigger i de danske facebookgrupper, så kan man se, at der er langt flere der støtter end dem vi ser på gaden. Vi kan eksempelvis se at Anders Gravers har knap 4.600 venner på facebook. Der er kun lavet få undersøgelser af hvor grupperne rekrutterer deres støttere fra, men forskere peger på, at de rekrutterer fra arbejderklassen og den lavere middelklasse. Anders Gravers selv siger at organisationens styrelse er bredt sammensat. Det er ved demonstrationer at der ifølge Gravers rekrutteres nye støttere til sagen.

Speak: Stemningen er anspændt i Århus. Trods et massivt politiopbud rykker moddemonstrationen tættere og tættere anti-islamdemonstrationen. Tommy Robinson og Anders Gravers ender med i hast at forlade scenen, omgivet af deres livvagter og politiets beskyttelse.

Speak: Vi er i Stockholm sommeren 2012, fire måneder efter demonstrationen i Århus. Anders Gravers fortsætter med at styrke kontakter og netværke. I Stockholm skal han blandt andet mødes med lederne af Stop Islamization of America.

Nathan Lean (ved et CAIR-arrangement): Jeg begyndte at skrive om islamofobi-industrien i sommeren 2010.

Speak: Nathan Lean ved noget om de internationale anti-Islamforbindelser. Nathan Lean udgav i 2012 en bog om [bogcover] den islamofobiske industri. Og han har indgående kendskab til den største amerikanske organisation, Stop Islamization of America, og lederne Pamela Geller og Robert Spencer.

Nathan Lean: Stop Islamization of America er den amerikanske udgave af Stop Islamization of Europe, som blev grundlagt af Anders Gravers fra Danmark. Han er en ultrahøjreorienteret nationalist. Anders Gravers havde kendskab til den blomstende højrefløj i USA. For ikke så mange år siden bad han dem om at stifte en amerikansk udgave af Stop Islamization of Europe.

Speak: Pamela Geller og Robert Spencer fra Stop Islamization of America er nogle af de førende ideologer indenfor anti-islambevægelsen. Selvom svensk politi er tilstede, har de selv livvagter med. Det er første gang de to amerikanere optræder med deres europæiske kolleger i Europa.

Pamela Geller: En tak til Jer, for at I er mødt op, og til min kollega Anders Gravers, og til alle de europæiske Stop Islamization-bevægelser. Jeg støtter dem, for uanset hvad vi siger, bliver vi fremstillet som hadefulde. Jeg er ikke hadefuld.

Speak: Pamela Geller blev kendt i 2010, da hun kæmpede imod etableringen af et muslimsk medborgerhus i New York. I dag er hun en markant debattør i amerikanske medier. Hun står bag den stærkt islamkritiske hjemmeside Atlasshrugs, der har mere end 200.000 besøgende hver måned.

Pamela Geller, SIOA: … Jeg vil bevare den vestlige lovgivning. Når amerikansk og islamisk lov konflikter, så må amerikansk lov vige, og islamisk lov får forrang. Det er dybt bekymrende. Jeg har ingen indvendinger i forhold til religion. Du må tilbede en sten, så længe du ikke stener mig med den. Mine indvendinger er rettet mod verdens mest ekstreme ideologi. [Breiviks manifest]

Speak: Vi søger i Breiviks manifest 2083, for at se om han har været læser af Pamela Gellers netside Atlasshrugs. Vi får 12 henvisninger, og åbner en af dem. Vi finder en artikel om hvordan muslimer bevæbner sig til krig i amerikas gader.

Pamela Geller: Naturligvis taler jeg i krigstermer, fordi det er en krig mod Vesten og medierne. Det er, som om at medierne befolkningen og folkets vilje. Jeg ved ikke hvorfor de støtter (‘align themselves’) jihad og sharia, når de bliver de første der får halsen skåret over. Men det vælger de at gøre.

Pamela Geller (tale): … jeg vil gerne takke Anders Gravers, der er min samarbejdspartner i Europa. En utrættelig og frygtløs forkæmper. Et fantastisk og retskaffent menneske ligesom Jer. I må kæmpe denne krig.

Speak: Pamela Gellers tætte samarbejdspartner er Robert Spencer.

Robert Spencer, SIOA (tale): Vi kæmper for et samfund hvor der er plads til alle, så længe de respekterer samfundets regler, og ikke prøver at indføre dette intolerante system der forsøger at påtvinge os noget.

Speak: Robert Spencer er uddannet i religionshistorie. Han har ingen uddannelse i Islam, men han har skrevet flere islamkritiske bøger og er direktør for Jihadwatch, en stærkt anti-islamisk hjemmeside med mere end 120.000 besøgende per måned.

Mette Aaby Andersen, DR: Opfatter du det her som en krig?

Robert Spencer: Ja, men der bruges ikke skydevåben. Det kan I ændre på (‘not a shooting war – You might make it into a shooting war’). Jeres provokerende journalistik kan føre til, at der bliver brugt våben. Breivik bebrejdede journalisterne, at de ikke rapporterede korrekt om problemerne i Europa, før han skød i raseri. Han bebrejdede ikke mig. Det gør I. Han bebrejdede Jer. [Breiviks manifest]

Speak: Robert Spencer er et af de mennesker som Anders Breivik citerede mest i sit manifest. Vi søger på navnet Robert Spencer, og finder 44 referencer til navnet. Et sted kan vi læse, at Breivik mener Robert Spencer vil være en god kandidat til Nobels Fredspris. Når vi søger på Robert Spencers hjemmeside Jihad Watch får vi 116 henvisninger. Det er henvisninger til hjemmesiden, og uddrag fra Robert Spencers skrifter om Islam, som Breivik har kopieret over i sit manifest.

Mattias Gardell, religionshistoriker: Man kan analysere de taler, som fremføres af de ideologer der stod Breivik nærmest, eksempelvis den norske blogger Fjordman og Robert Spencer. Volden ligger som en indirekte konsekvens af kommunikationen. De kan aldrig finde på, at sige til deres tilhørere, at de skal gå ud og slå ihjel. Men hvis de skaber et billede af, at der er ved at udbryde en krig, som allerede nu er over os, og hvis vi ikke gør noget så dør vi alle sammen, så er det klart, at volden ligger i direkte konsekvens af ordene.

Tommy Robinson, English Defence League: Jeg vil benytte denne lejlighed til at sende et budskab til islamisterne. Vi flygter ikke, det har vi aldrig gjort, og det vil vi aldrig gøre. De får os ikke til at tie stille.

Speak: English Defence League er også med i Stockholm . Mange af deres søsterorganisationer er mødt op for at høre Tommy Robinson tale. Også Danish Defence League er til stede.

Tommy Robinson (tale): Den engelske race er enestående. (race anvendt i bred betydning, Kim)

Speak: For Anders Gravers er demonstrationen i Stockholm vigtig, fordi der her bliver skabt en organisation der samler anti-Islamgrupperne. [Anders Gravers]. Stop Islamization of , SION, er nu blevet den paraply hvor blandt andet Pamela Geller, Anders Gravers, Robert Spencer og Tommy Robinson fra English Defence League repræsenterer. Et netværk der nu dækker hele den vestlige verden.

Anders Gravers (tale): Tak til Pamela Geller. Tak til Tommy. Tak til Robert Spencer. Tak til alle, der er her i dag.

Jacob Scharf: Vi ser bestræbelser på, at skabe en fælles ekstremistisk platform, en ideologisk-politisk platform i det højreekstremistiske miljø. Og så ser vi jo i høj grad, at de tætte internationale kontakter, det internationale samarbejde har en betydning, også en radikaliserende betydning i dele af det højreekstremistiske miljø, og ikke mindst, at der er dansk og udenlandsk højreekstremistiske netværk, er nogle kapaciteter, som pludselig kan bringes i spil, også i forhold til højreekstremistiske grupper og netværk. [Utøya, Breivik, dyster musik]

Speak: På trods af de ideologiske ligheder med Breivik, og en retorik der handler om at være i krig, tager Anders Gravers afstand fra Breiviks handlinger.

Anders Gravers: Der er ingen i vores organisation, alle har fordømt det her, der er ingen normale mennesker der kan andet end fordømme et mennesker der dræber uskyldige børn.

Mattias Gardell: Man skal jo tage afstand fra det. De er selvfølgelig ikke ubekendte med, at deres ord fremavler vold. Det bliver kompliceret, af den grund, at censur er diktaturets redskab, ikke demokratiets. Ytringsfriheden er en grundlæggende princip i ethvert demokrati. Man skal have lov til at udtrykke sine tanker.

Speak: Anti-islamgrupperne ser sig selv som i krig med Islam, men ifølge Anders Gravers er de ikke en krigsførende modstandsbevægelse.

Mette Aaby Andersen: Så får man jo netop det indtryk, og det har du også sagt, at der er en krig.

Anders Gravers: De er i krig med os. Der er forskel på at forsvare sig selv, eller yppe kiv, og starte en krig. Når du siger det på den her måde, så vil seerne opfatte det som, at det er os der starter krigen. Vi har ikke startet den her krig. Det er Islam der har startet den her krig…

Speak: Når militante islamister flyver ind i World Trade Center bliver det i anti-islamgruppernes fortælling til, at alle muslimer vil udrydde den vestlige kultur.

Mette Aaby Andersen: Det er jo ikke sådan muslimer tænker.

[...]

Speak: Det kan være svært at danne sig et indtryk af, hvor stort anti-islambevægelsen er, men der ser ud til at være en ganske betydelig tilførsel af penge. Under besøget i Stockholm træffer vi lederne af anti-islamgrupperne på Grand Hotel tæt på kongeslottet. Det koster omkring 5.000 kroner per nat. Ved besøget kan vi også se, at Pamela Geller, Robert Spencer og Anders Gravers har flere private livvagter med. På nettet kan vi se Anders Gravers optræde forskellige steder i verden, ofte med livvagter ved sin side. Livvagter han har med fra Danmark. Ifølge et dansk sikkerhedsfirma koster en dansk livvagt 6.000 kroner i døgnet, dertil kommer udgifter til fly, hotel, biler og ophold fra Anders Gravers selv, og vagterne. Det til trods for, at han lever af et lille selvforsyningslandbrug.

Mette Aaby Andersen: Hvem betaler for det her?

Anders Gravers: Jamen, det gør jeg stort set selv, ud af det næsten ingenting jeg her. Så er der en masse mennesker der hjælper mig med at sponsorere ting og sager. Det er ikke noget vi får fra vores hovedorganisation eller noget som helst, det er danskere der ligesom synes at det arbejde jeg laver, at det er vigtigt.

Speak: Enkelte steder kan man finde spor af pengestrømmen, som i David Horowitz der har hjemme i Californien. Et højreradikalt center der har som formål at forsvare sig fra de angreb de mener kommer fra venstrefløjen og islamisterne.

David Horowitz, Freedom Center: Vi får opbakning fra folk, der kan udskrive sekscifrede checks.

Speak: David Horowitz her, leder centeret, der i 2009 havde et budget på 4,2 mio. dollars, omkring 25 mio. kroner. [David Horowitz] I disse skattepapirer fra Horowitz’ Freedom Center, kan vi se at Robert Spencer i 2009 får 140.000 dollars, knap 900.000 kroner, som ansvarlig for den islamkritiske hjemmeside Jihad Watch.

Mattias Gardell: I USA er det helt tydeligt sådan, at de mest fremtrædende demagoger som Pamela Geller, Robert Spencer, Frank Gaffner og Horowitz også er blevet mangemillionærer. Det er en islamofobi-industri. [Geller, dyster musik]

Speak: Anders Gravers afviser at han får penge fra USA. Nej, der kommer ingen penge fra USA.

Mette Aaby Andersen: Danske sponsorer? Danske medlemmer?

Andres Gravers: Danske sponsorerer, der synes det er vigtigt at vi får sat gang i det globale arbejde. [dyre BMW’ere kører med Gravers. direkte videre til Utøya]

Speak: Efter Anders Breiviks massakre i Norge har Politiets Efterretningstjeneste haft et øget fokus på anti-islamgrupperne i Danmark, og deres internationale forbindelser og netværk.

Jacob Scharf: Jeg tror det er helt centralt, at propagandaen jo har betydning for radikaliseringen. At det i høj grad er propagandaen, der bliver brugt til at skubbe enkeltpersoner, til at skubbe grupperinger og netværk i den mere voldelige retning. Og derfor skal vi selvfølgelig interessere os for, de ideologier og den propaganda, der bliver brugt som en del af radikaliseringsprocessen.

Speak: På internettet kan man finde eksempel på personer fra anti-islammiljøet der poserer, her er det medlemmer af English Defence League [Facebook-fotos]. Frygten er at der i Danmark kan være enkeltpersoner eller grupper der er parate til bruge våben.

Jacob Scharf: Vi kan se en bevægelse i retning af, at man har vist interesse for våbenbrug, og vel også i samarbejde man har haft med højreekstremistiske grupperinger i udlandet. Der har våbentræningen spillet en central rolle.

Speak: Danmarks Nationale Front er en af de grupper der har kontakt til udlandet, og har trænet i våbenbrug. På denne video som Danmarks Nationale Front selv har lagt ud på internettet, deltager de i våbentræning i Rusland med Slavisk Union. Slavisk Union er en stærkt højreorienteret nationalistisk gruppe, hvis medlemmer har begået mange former for kriminalitet. Gruppen er forbudt i Rusland. Det er blandt andet en tidligere talsmand i Danmarks Nationale Front vi ser på billederne her fra Rusland. Han bliver senere dømt for ulovlig våbenbesiddelse. Det har ikke været muligt, at få et interview med Danmarks Nationale Front.

Philip Traulsen er leder af Danish Defence League, der var en af arrangørerne af eventen i Århus, har en fortid i Danmarks Nationale Front, men han har ikke ønsket at medvirke i dette program. Ifølge Politiets Efterretningstjeneste er det især de stærkt nationalistiske og nazistiske miljøer, man ser våben og kamptræning.

Jacob Scharf: Ja, det er i høj grad i de nynazistiske og nationalistiske miljøer, at vi ser det, men jeg nævnte også, at det er nogle miljøer som i stadig større omfang søger tilknytning til de anti-muslimske miljøer…

Speak: Tilstede ved demonstrationen i Århus er også denne mand. [slører omgivelserne] Michael Ellegaard er førtidspensionist, og leder af anti-islambevægelsen Frit Danmark. En bevægelse der ser Islam som den største trussel mod vores samfund som vi kender det.

Michael Ellegaard, Frit Danmark (viser rundt i sit hus): - og her har jeg så nogle sikkerhedsting som jeg har været nødt til at investere i, i forbindelse med de trusler jeg har fået.

Speak: Vi besøger Michael Ellegaard i hans hjem i Odense. Indretningen bærer præg af et højt sikkerhedsniveau.

Michael Ellegaard: Altså jeg er blevet truet engang, og alle gange er det ikke venstrefløjen eller nogle andre der har truet mig, det har været muhammedanere.

Speak: Michael Ellegaard mener det kan være nødvendigt at bruge våben, hvis politiet ikke kan beskytte dem når de demonstrerer.

Michael Ellegaard: Hvis politiet ikke ønsker at hjælpe os, så må vi betragte det som lovlig nødværge, at kunne forsvare os selv i en given situation.

Speak: I dag er det ulovligt at skyde med de kraftige luftvåben. Billederne her er optaget før det blev ulovligt.

Michael Ellegaard: Man siger gerne, at kan den gå igennem en nød som denne her, så er det lig med hjerneskallen på et menneske.

Speak: Michael Ellegaard har flere våben.

Michael Ellegaard: Her har jeg så mit våbenskab.

Speak: Og han har også en sen aften, da nogen trak i døren til hans hus.

Michael Ellegaard: - så tager jeg mit gevær, og skød et advarselsskud ud i min gård.

Speak: Udenfor står politiet der har fået en anmeldelse om uro på adressen. En af betjentene blev ramt i armen.

Michael Ellegaard: Det viste sig så at være politiet, desværre.

Speak: Men Michael Ellegaard afviser at vi skal være bange.

Michael Ellegaard: Altså, hvis man kommer her og skal ind og have en kop kaffe eller noget andet, så har folk jo ikke noget at frygte. Hvis de kommer for at slå mig ihjel, så kan de roligt være bange. Sådan har jeg det.

Speak: Anti-islambevægelserne tager afstand fra Breiviks handlinger. [Breiviks manifest] Men som manifestet viser, så var Breivik en ivrig læser af anti-islamgruppernes tekster og taler.

Mette Aaby Andersen: Han var en ivrig læser af Jihad Watch. Kan det ikke have inspireret ham?

Robert Spencer: Det hele ligger stadig på Jihad Watch. Der er blevet lagt 30.000 indlæg op siden 2003. Find ét hvor jeg opfordrer til vold. Held og lykke. Jeg har skrevet 12 bøger og tusindvis af artikler. Ikke ét sted opfordrer jeg til andet end lovlig og fredelig aktivitet. Du (peger på DR-journalisten) er ansvarlig for at denne konflikt bliver optrappet. Du og dine kolleger er ansvarlige for det. I opildnede Breivik. I lyver om, hvor dæmoniserende og marginaliserende det er. Folk kæmper for basale rettigheder. Folk kæmper for de samfund, og de rettigheder, I selv nyder godt af. Men selvmorderisk arbejder I for dem, der er disse rettigheders fjende. I vender det om og bebrejder dem, der vil forsvare de rettigheder. I siger at vi fremprovokerer volden. Ansvaret og skylden ligger hos Jer.

[...]

Speak: Men han (Breivik) beundrede jo også din organisation.

Anders Gravers: Ja, men han beundrede mange ting. Også Stalin og alt muligt andet. Han er bindegal. [Breivik-sekvens]

Nathan Lean: Islamofobi-industrien udgør en farlig gruppe. Det udgør en farlig gruppe. Ud fra det, han har skrevet, er det tydeligt… I hans manifest kan man se, at han havde nærlæst deres arbejde. De formede på en eller anden måde hans verdensbillede. De begik ikke de voldelige handlinger, men de formede hans syn på verden, og hans syn på muslimer. De formede hans syn på Europa, og de inspirerede ham til at begå denne her forfærdelige handling. [Pamela Geller, videre til Breiviks bilbombe ved Stortinget]

Mette Aaby Andersen: Er Breivik en enlig svale, eller er han bare en af flere der vil komme.

Mattias Gardell: Krigsretorikken fortsætter jo. Det vil overraske mig meget, hvis det ikke får et efterspil. [sekvens om polsk Breivik-fascineret bombemand]

Mette Aaby Andersen: Men er det forståeligt, acceptabelt at man ender med at gribe til vold fordi man ikke bliver hørt.

Anders Gravers: Nej, som vi siger – vi er 100 procent pro-demokratiet. For os er det her en krig der foregår med pen, med bogstaver, ved demonstrationer, altså med alt der tilhører demokratiet.

Jacob Scharf: Jeg tror lige vi skal holde fast i, også i forhold til det højreekstremistiske miljø, at der er personer, og en stor del af miljøet der ikke har en voldelig dagsorden. Som ikke har intention og vilje til at bruge vold, eller til at bruge udemokratiske metoder. Men, der er i høj grad også en udvikling, hvor der bliver skaffet en ideologisk platform, som andre så bruger til at legitimere en mere radikal eller mere voldelig udvikling.

Kommentar: DR Dokumentaren var præcis så underlødig som man kunne frygte. Enhver form for modstand mod Islam, blev associeret med Anders Breivik, bilbomben mod Stortinget og uskyldige teenagere på Utøya. Udsendelsen havde lånt sekvenser fra flere udsendelser, og mindede en hel del om NRK’s Brennpunkt-dokumentar sendt sidste år. Her agerede Nathan Lean også uvildig ekspert, selvom enhver kan google sig til at han er en pro-islamisk multikulturalist, der har gjort en industri ud af sin anti-anti-islamisme, for nu at blive i udsendelsens opskruede retorik.

Den anden gennemgående ekspert var svenske Mattias Gardell, en religionshistoriker der som syndikalist kæmpede for at skabe et nyt Sverige med Khadaffi’s Libyen som forbillede, og nu har set sig tilfreds med at bekæmpe enhver form for demokratisk modstand mod Islam. Det er lidt ‘kompliceret’, da islams modstandere også har ytringsfrihed, som han lakonisk opridsede det.

Hele udsendelsen var baseret på PET-chef Jacob Scharfs bekymring, og selvom han lød meget lidt reflekterende, så fik man indtrykket, at udsendelsens producenter havde skåret lidt rigeligt i en længere interview. Når han talte om ‘højreekstremisme’ kunne det betyde alt fra kritikere af multikultur til massemorderiske Anders Breivik. Sidst i udsendelsen understreger han, at de fleste højreekstremister ikke er voldelige, men han gjorde sig selv til at en del af DR’s vinkel.

PET-chefens eneste konkrete henvisning til militans, var Danmarks Nationale Fronts rejse til Rusland for et par år siden. Det fortælles ikke, at DNF som antisemitter, står i direkte modsætning til Defence League’rne og Anders Gravers’ netværk. Det havde også ødelagt postulatet om våbentræning, og gøre det umuligt at lancere SIAD som konfliktskabende fortrop for den israelske højrefløj.

Eneste våbenklare dansker, der med lidt god vilje kan siges at tilhøre det diffust-defineret ‘netværk’ omkring Anders Gravers, er Michael Ellegaard, der åbent proklamerer at han agter at forsvare sig med lovligt indkøbte våben. Hvis ekstremister til højre for andre ekstremister, er en venlig mand, der efter overfald og dødstrusler, blot agter at forsvare sig selv med lovlige våben – Ja, så er problemet med våbenføre anti-islamister nok til at overse.

Ligesom Jacob Scharf mener at højreekstremister forsøger at fremprovokere konfrontation med politiske modstandere, så problematiserer DR Dokumentarens Mette Aaby Andersen, det at organisationerne mødes offentligt. At bekæmpe Islam med legale midler er udtryk for aggression, en slags unødvendig provokation. Robert Spencer gav svar på tiltale, og det eneste positive jeg kan sige om udsendelsen, er at Gravers og Spencer med flere i det mindst fik sine pointer frem.

Spencer var religionshistoriker, og ‘har ingen uddannelse i Islam’, fortælles det, men faktum er jo at en ikke-konfessionel tilgang til Islam i sagens natur må være religionshistorisk baseret. Den fangede journalisterne ikke.

Vi fik også lidt af vide om Gravers’ og Ellegaards liv, men intet der kunne forstyrre dokumentarens overordnede budskab. Ellegaard er blevet truet på livet af islamister, og det vidner om stor kynisme at problematisere Gravers’ livvagter, når nu han i to tilfælde er blevet fysisk angrebet af venstreradikale. Det skete også da DR filmede i Mølleparken, hvad diskret blev nedtonet. Tænk hvis Gravers ikke blev beskrevet som arbejdsløs slagter, men som familiefar og krigsveteran. Det samme med Tommy Robinson. Det fortælles, at EDL blev grundlagt i Luton, men fremgik ikke, at det skete efter islamister havde hånet hjemvendte krigsveteraner ved en officiel begivenhed.

Metoden med at søge i Breiviks 1500-sider lange manifest er absurd, og meget sigende så var det nødvendigt at genbruge en sætning om EDL og SIOE. Det siger intet om noget. Langt de fleste af henvisningerne til Atlas Shrugs og Jihad Watch er formentligt kildehenvisninger i Fjordman-tekster, og således ikke noget Breivik selv har skrevet.

En enkelt gang henvises til engelske Demos, men det fortælles selvfølgelig ikke, at organisationen er grundlagt af to tidligere redaktører for et kommunistisk tidsskrift. Det er folk der udgiver pseudo-objektive rapporter, hvor der berettes om et personsammenfald skråstreg ideologisk fællesskab mellem Dansk Folkeparti Ungdom og nazistiske Combat 18. Alt kan åbenbart bruges.

Man kan med en vis rimelighed problematisere anti-islamgruppernes militante billedsprog, men udsendelsen blev aldrig konkret i kritikken. Enhver form for modstand mod Islam blev betragtet som udtryk for højreekstremisme, og så var det bare at finde våbenreferencer der kunne give fortællingen et skær af afsløring. Det blev ingen klogere af. Antipatien for Islam er ikke politisk i sin natur, og mærmest folkelig i forhold til det forlæste ekspertpanel.

Der tales og skrives meget om danske ‘højreekstremister’, men i det store og hele drejer det sig om almindeligt politisk rugbrødsarbejde. Havde fokus været på venstreradikalisme, så ville det ikke være nødvendigt at snyde på vægten. Man kunne fortælle om domme for støtte til terrororganisationer, knægtelse af politiske modstanderes ytringsfrihed, hærværk og brandstiftelse mod samfundsbærende institutioner, samt en kommende terrorsag rettet mod militante organisationer på den yderste venstrefløj. Mon det nogensinde bliver væsentlig nok til DR’s dokumentargruppe.

Kl. 20.30: Indslag i TV-avisen. (3,48 min, Youtube)

For at forsvare et særskilt indslag om dokumentaren i den sene udgave af TV-avisen, var der nødt til at være en afsløring af en slags. Dokumentationen for postulatet om at SIAD modtager penge fra den amerikanske og israelske højrefløj var ikke-eksisterende, og hvor Chris Holmsted Larsen som en slags forsker husker at medtage de mange forbehold, så fremgik det på ingen måde af indslaget, at det hele var baseret på en rød forskers luftige spekulationer.

Kim Bildsøe Lassen, TV-avisen: En af initiativtagerne til netværket er manden her, danskeren Anders Gravers, og i hans mange rejser rundt i verden bor han på dyre hoteller, kører i store biler, og har professionelle livvagter ansat. Selv har han ikke råd til at betale, men bliver angiveligt støttet massivt af anonyme pengestærke forbindelser.

Claus Buhr, TV-avisen: … og det koster. Dyre flybilleter, hoteller i 5.000-kroners klassen og altid et par personlige livvagter omkring sig.

Anders Gravers, SIAD: Det er ikke noget vi får fra vores hovedorganisation eller noget som helst, det er danskere der ligesom synes at det arbejde jeg laver, at det er vigtigt.

Claus Buhr: - Det tror Chris Holmsted Larsen ikke på. Han er ekspert i politisk ekstremisme.

Chris Holmsted Larsen, RUC: Jeg tror ikke det er hele sandheden, jeg tror også der er en vis sandsynlighed for at der også kommer støtte udefra, for eksempel fra den yderste amerikanske højrefløj, eller den yderste israelske højrefløj.

Claus Buhr: Anders Gravers’ mange gøremål er som sagt ikke gratis, og Chris Holmsted Larsen mener at højrefløjen i Israel er med til at betale.

Chris Holmsted Larsen: Der er jo den der Israel-palæstina konflikt der har ulmet i mange år, og der altså nogle stærke interesser i udlandet – for hvad kan man sige – støtte en bestemt vinkling af den her konflikt.

Claus Buhr: Netop israelske flag bliver brugt ved demonstrationer, og SION-netværket er meget pro-israelsk, men Anders Gravers fastholder at han ikke modtager penge fra udlandet, kun fra Danmark.

Anders Gravers: Det er danske sponsorer der synes det er vigtigt, at vi får sat gang i det globale arbejde.

Claus Buhr: Penge til anti-Islamgrupperne bliver ikke givet ud i det blå. Der bliver krævet noget til gengæld.

I naturlig forlængelse fortælles det, at Anders Gravers (nu) stiller op politisk. At han var politiker, længe inden han blev en del af det skumle internationale netværk, ja, det fremgik ikke af indslaget, og det ville næsten også ødelægge en af pointerne i den næsten dramaturgisk opsætning af rødt fortolkningsunivers sendt på DR1 som en slags ideologisk holdningsmassage.

Hvis du mener at TV-avisen var underlødig, så kan du klage til nyhedsredaktør Naja Nielsen, der stadig var medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, da Jørgen Bæk Simonsen som betonmarxist beskrev Islam som værende ‘din wa dawla’ – religion og politik. Skulle svaret ikke være godt nok, så kan du klage til DR’s ombudsmand Jacob Mollerup, der nogenlunde samtidig gjorde karriere i Danmark Kommunistiske Parti.

Personligt mener jeg ikke det giver mening at klage til DR, og kan kun opfordre folk til at ‘få det ud af verden’. Det kan ske smertefrit via DR.dk.

“Højreekstremister står bag mest politisk kriminalitet”, kan man læse i Berlingske, men artiklen som der refereres, fortæller jo egentligt at venstrefløjen er klart førende med hensyn til den politiske vold. Og det, selvom nationalsocialisterne omtales som højreorienterede. Mon ikke også billedet ville være entydigt, hvis venstre-revolutionære organisationers klistermærker blev betragtet som ‘ulovlig propaganda’.

“Sidste år blev der i alt registreret 20.089 såkaldt politisk motiverede lovovertrædelser som for eksempel ulovlig propaganda, overfald og hærværk, og heraf stod højreorienterede bag 13.635 tilfælde. Venstreorienterede stod bag 4.121, mens 542 blev begået af “udenlandske” gerningsmænd. 1.791 endte i kategorien “andre”.

Når man udelukkende ser på voldskriminaltet, er billedet dog anderledes. Der blev registreret 1.648 voldelige lovovertrædelser og næsten halvdelen – 799 – blev ifølge Tagesspiegels referat begået af autonome og andre venstreorienterede. Højreorienterede stod for 619, mens udlændinge stod bag 120. …

De nye tal er foreløbige og ventes at stige i den endelige opgørelse og kan derfor ikke sammenlignes med 2011, hvor der ifølge det tyske efterretningstjeneste “Verfassungsschutz” blev begået 30.216 politisk motiverede lovovertrædelser. Også her blev de fleste samlet set begået af den yderste højrefløj, mens den yderste venstrefløj stod bag flest voldssager.“

(Der Tagesspiegel, 14. februar 2013, s. 4)

Orientering på P1 bragte i fredags et 9 minutter langt indslag om Produktionsselskabet Opbruds nye film om højreradikal vold i Århus. Der mangler nogle kritiske spørgsmål til bagmændene om deres forhold til Redox og AFA samt deres eventuelle rolle i den kommende retsag, men alene det at Tom Carstensen går journalistisk til emnet, gør ham automatisk til en af de bedre. Fra Venstreradikale laver film om højreradikal vold

Karen Hjulmand, P1-Vært: En ny dokumentarfilm om den racistiske hooligangruppe White Pride sætter fokus på den politiske vold i Århus. Orientering har fået lov til at se filmen inden den får premiere i morgen. Filmen er en gennemgang af de mange overfald begået af højreradikale i Århus, de seneste ti år. Men filmen er lavet af en gruppe med klare tilknytninger til det venstreradikale miljø. Tom Carstensen, med speciale i højre- og venstreradikale grupper vurderer at filmen derfor på nogle måder er problematisk fordi den bliver noget enøjet. Han fortæller her.

Tom Carstensen, P1: Århus har i mange år haft problemer med politisk vold. Byen har i forhold til København og andre større danske byer markant større mængde folk der tilhører den yderste højrefløj. Dele af den gruppe og elementer på den radikale venstrefløj har i årevis bekriget hinanden på ord og handling, med højrefløjen som dem der står bag flest overfald.

En ny film lavet af Produktionsselskabet Opbrud med tilknytning til den yderste venstrefløj sætter fokus på den del af volden der kommer fra det højreradikale miljø. … Filmen fokuserer på en række aktivister fra den yderste venstrefløj, der har oplevet vold fra højreradikale, primært fra gruppen White Pride. Det er en dobbeltgruppe forstået på den måde, at det er både en hooligangruppe som slås til fodbold og følger AGF, og en politisk gruppe som kæmper en politisk kamp med voldelige midler. Folkene bag filmen siger at filmens formål er at skildre konsekvenserne for de venstreradikale, der er blevet overfaldet. Flere er mærket af hændelserne og nogle er flyttet ud af byen. …

At White Pride er voldsberedte er ingen hemmelighed, de nægter det ikke engang. Orientering har flere gange talt med medlemmer af gruppen, og var med for nogle år siden da de gik på jagt efter venstreradikale i Århus’ gader efter en anti-White Pride-demonstration i byen tidligere på dagen. …

White Pride har ikke ønsket at medvirke i dette indslag, fordi producenterne af dokumentarfilmen tilhører den yderste venstrefløj, man betragter det derfor, som en del af det der i mange medier er blevet omtalt som en fløjkrig mellem højre og venstre i Århus. Et ordvalg venstrefløjen ikke bryder sig om, fordi de fleste fysiske angreb kommer fra højrefløjen. Men White Pride fortalte til Orientering, at der altså også var angreb den anden vej. …

At højrefløjen de seneste år har været mest aktigve og hyppige når det kommer til politisk vold er ingen hemmelighed. Men når man ser filmen sidder man dog tilbage med fornemmelsen af, at det venstreradikale miljø i Århus ikke har stået bag nogle overfald eller politiske angreb, og fremstillingen kan virke noget ensidigt. For politiet har flere gange bekræftet, at der også har foregået angreb den anden vej. …

Et eksempel på en fremstilling der kan virke noget ensidigt, er da filmen viser glip fra da Danish Defence League i marts sidste år. Her viser man billeder af et par Defence League-deltagere der råber, og nogle der kastede et par ting. Men man undlader helt at fortælle, at ud af de 89 anholdelser der var den dag, var kun to af de anholdte fra Defence League-demonstrationen, resten af de anholdte havde tilknytning til det venstreradikale miljø eller var unge med indvandrerbaggrund. Og de tre folk bag filmen har som sagt også tilknytning til det venstreradikale miljø, og det indrømmer de også gerne. En af dem er Rasmus Preston.

Rasmus Preston, Projekt Antifa: Århus har et problem, som består i, at der er en organiseret gruppe på højrefløjen, som begår overfald på deres meningsmodstandere.

(Rasmus Preston blandt voldelige venstreradikale under filmoptagelser; Århus, 31. marts 2012)

Tom Carstensen: Filmen kan ses som en del af den informationskrig der foregår mellem det yderste højre og det yderste venstre i Danmark. Det er en krig foregår med blandt andet registringer af politiske modstandere og hacking. I disse dage overvejer Rigsadvokaten om syv mennesker med tilknytning til Antifascistisk Aktion, en voldsberedt gruppe på den radikale venstrefløj, skal tiltales efter den milde terrorparagraf, for at være med i en sammenslutning der har til hensigt ved magtanvendelse, at udøve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelser af samfundsordenen, som det hedder. Det skrev Politiken for nogle dage siden.

Myndighederne har længe været opmærksom på den kamp der foregår mellem højre- og venstrefløjen. Det har blandt andet kostet en lukning af hjemmesiden Redox, der overvåger højrefløjen. Datatilsynet lukkede hjemmesiden fordi tilsynet efter Redox gik til Politiken, der bragte en række historier om det højreorienterede netværk ORG i 2011, fandt at en række af de rapporter der lå på Redox’ hjemmeside overtrådte loven. En af hovedkilderne i filmen ‘Det mørke Århus – Når politik har en pris’, er talsmand for Redox. Den informationsjagt og jagt efter oplysninger om politiske modstandere har flere gange kostet anholdelser og sigtelser for lovovertrædelser. Politiet konfiskerede i 2010 fra venstreradikale, computere med informationer som bankoplysninger, skolegang, navne på familier, ja selv mailkorrespondancer, på folk på højrefløjen. I alt 3.000 mennesker var registrerede.

Filmen hænger ikke folk ud med navn, men billeder af folk med tilknytning til højrefløjsmiljøet bruges flittigt. Et normalt redskab i registreringskampen mellem højre og venstre, og at filmen er en del af denne kamp, og i hvert fald ses som sådan af højrefløjen, blev tydeliggjort da mailboksen bipper under produktionen af dette indslag. Folk med tilknytning til højrefløjen har nu lavet et langt dokument, der med navne og billeder viser hvem folkene bag filmen er, og hvilke grupper på den radikale venstrefløj de tilhører. En af dem der er i dokumentet er Rasmus Preston. Han ser ikke noget problem med, at man fremstiller problemerne i Århus udelukkende set med venstrefløjens briller, og kalder det en dokumentarfilm.

Rasmus Preston: Ja altså, vi er fra flere sider blevet beskyldt for at det et stykke propaganda-arbejde, men jeg synes, at det er en dokumentarfilm som viser det her problem i Århus på en god og sand måde, og så må det være op til folk selv at dømme.

Tom Carstensen: Ser du den som en del af den informationskonflikt, den dokumentationskrig der har kørt mellem højre- og venstrefløjen, som jo stadig kører.

Rasmus Preston: Vi står åbent frem med den her film, og vi har ikke noget imod at fortælle hvem vi er, og hvad vi står for. Det er klart at vi tilhører venstrefløjen, og på den måde også har en interesse i ligesom at afdække det her, men jeg synes vi gør det på en retfærdig måde overfor det materiale vi har, og på de begivenheder der har været. Og så kan man kalde det informationskrig eller hvad man vil.

Tom Carstensen: I Jeres film der hænger I ikke folk ud med navne, men der er masser af billeder af folk der er uslørede, er det ikke et problem, når de ikke har mulighed for at tage til genmæle. Der kan jo være nogen imellem der mener at de ikke burde være i de billeder?

Rasmus Preston: Det er selvfølgelig altid en afvejning af, om forskellige faktorer, men vi mener det er retfærdiggjort ved at vi har fået de her billeder fra Researchkollektivet Redox, som har dokumenteret overfor os og også overfor andre tidligere – For eksempel i Århus 2008-rapporten, at de folk der optræder på billederne er en del af det voldelige højrefløjs miljø, og der mener vi at det i en dokumentationssammenhæng er det i orden at bringe de her billeder.

Karen Hjulmand: Redox som billederne kommer fra, er altså som nævnt i indslaget, det researchkollektiv, der både har fået lukket sin hjemmeside af Datatilsynet, og hvor folk med tilknytning til kollektivet har fået konfiskeret IT-udstyr. Det var Tom Carstensen der har lavede indslaget. Filmen har premiere i Århus i morgen, hvor fagforeningen FOA lægger lokaler til.

Det er først og fremmest ‘mennesker med muslimsk baggrund der udsættes for racistiske hadeforbrydelser’, kan man læse på Netavisen P77, der henviser til Rigspolitiets netop udgivne RACI-rapport for 2011. Jeg kommer til at tænke på Rokokopostens satiriske artikel om ny forskning, der har påvist, at ‘mordforsøg muligvis er farligere end tonen i debatten’, for det er lige på kornet.

Nuvel. Jeg har som i de foregående år læst rapporten, der bliver mere og mere overfladisk, og siden 2009 blot har givet “et resumé af en række sager, der giver eksempler på forhold, der er illustrative for de enkelte kategorier” (s. 2). Hvis jeg bloggede så anekdotisk, kunne jeg lige så godt lade være, men sådan er de offentliggjorte RACI-tal som medierne skriver om og politikerne lovgiver ud fra.

Det fortælles, at der er registreret 521 forhold, men at 137 af dem næppe hører hjemme i fortællingen. Tallet bliver således til 384, hvad er en svag stigning, noget der tildels forklares med, at 2011 var valgår, hvad har givet “markant flere politisk motiverede forhold” (s. 4). For dokumenterede eksempler på hærværk mod overvejende borgerlige valgplakater, se evt. tidligere postering.

For godt halvdelen af de 384 forhold, vurderer Rigspolitiet at der kun foreligger et ‘tvivlsomt ekstremistisk motiv’, og tilbage er 195 registreringer hvor der foreligger et ‘muligt ekstremistisk motiv’. Fordelt på motiv: Politisk: 78, Racistisk (70), Religiøst (24) og Seksuelt (23).

“Ud af samtlige forhold er 195 vurderet til at være ekstremistisk motiverede. Politisk motiverede forhold udgør i den forbindelse den største gruppe med ca. 40 % af forholdene (78 af de 195). Gruppen indeholder mange forskellige typer af forhold, herunder hærværk mod ambassader og valgplakater, propaganda, samt chikane og trusler over for politikere mv.” (s. 9)

Langt hovedparten af sagerne omhandler gerninger, hvor der ikke foreligger egentlig efterforskning, gerningsmænd endsige dømte gerningsmænd, og i flere tilfælde foreligger der heller ikke noget kriminelt i retslig forstand. I forhold til de store kategorier, politisk motiveret hærværk og racistiske ytringer (herunder den netbaserede) siger udviklingen formentligt mest om anmeldelsestilbøjeligheden.

“Religiøst motiverede forhold udgør ca. 12 % af forholdene (24 ud af de 195 forhold). … Forholdene er rettet mod både muslimer (11 forhold), kristne (7 forhold), jøder (5 forhold) og buddhister (1 forhold). Der er eksempelvis tale om forhånende udtalelser over internettet, ligesom en del af forholdene ses at have tilknytning til debatten om moskéer i Danmark.“ (s.

Københavns Kommune har ad flere omgange lavet kampagner for at ‘opfange mørketal’ i forhold til diskrimination, der i rapporten kategoriseres som Forskelsbehandling, defineret som ‘mistanke om forskelsbehandling’ (s. 6). Samme luftige definition ses i kategorien Generel propaganda, der opsamler forhold der har ‘karakter af udbredelse af et generelt budskab’.

Derudover er der mere eller mindre håndfaste kategorier såsom Chikane (eks. ’tilråb’), Graffiti (eks. ‘diskriminerende symboler’), Hærværk, og ‘Trusler’ (eks. mod en ‘gruppe’), der dog igen først og fremmest omhandler offerets opfattelse af situationen.

Et lille sidespring. Konservative Rasmus Jarlov har de senere uger kæmpet hårdt for danske jøders ret til at være en del af København, og har været en del i medierne desangående. For et par dage siden fik han (atter) smadret sideruden på sin bil. I lighed med den systematiske hærværk mod hans valgplakater i forbindelse med sidste valg, blev det næppe anmeldt. Rapportens 17 sider inkluderer ikke et eneste eksempel på jødehad. Der er ellers nok af tage, se evt. denne dødstrussel.

Ser man på de hårde kategorier, så er udviklingen nogenlunde uændret. I 2011 var der 26 tilfælde af vold, tre flere end året forinden, og et enkelt tilfælde af drab/drabsforsøg – to færre end i 2010.

“… det procentvise antal af voldsforhold er faldet med ca. en tredjedel.” (s. 6)

Fordelingen på de forskellige sagstyper er nok så interessant. Næsten halvdelen af alle registrerede voldstilfælde er motiveret af ofrets seksuelle overbevisning. Seksuelt (12), Racistisk (5), Politisk (4), Religiøst (1). Der sættes ikke etnicitet på gerningsmændene til seksuelt motiveret vold, men når nu PET ikke ønsker at fremlægge eksemplerne kan man passende starte ved et indslag på Krimi5 om hatecrime mod bøsser, sendt og blogget tilbage i oktober 2011.

“De fleste voldsforhold blev begået mod mænd, som gerningsmændene opfattede som homoseksuelle.” (s. 10)

(PET.dk, 10. januar 2013: Kriminelle forhold i 2011 med mulig ekstremistisk baggrund-2011, s. 7)

Rapportens værste tilfælde, er et racistisk motiveret drabsforsøg omtalt i Bilag 1.

(RACI-2011, s. 10)

Efter at manden med anden etnisk herkomst, havde “fået bekræftet af kvinden, at hun var dansk, havde han hugget hende med en økse to gange.” Jeg gentager: Angrebet dansk kvinde med økse fordi hun var dansk!

Jeg har fulgt debatten i årevis, og mindes ikke at have hørt om et racistisk drabsforsøg i Odense i 2011. Min første tanke var Korsløkkevej-sagen, hvor den 47-årige afghaner Mohamad Nabi Khan gik til angreb på to 20-årige danske kvinder med en 30 centimeter lang kniv, og tilføjede begge livsfarlige stik. Det gik blandt andet ud over 20-årige Theresa Kjølby, der mistede 3,5 liter blod efter gentagne stik i overkroppen. Sagen er dog fra april, ikke september, og inkluderede en køkkenkniv, ikke en økse.

Det viser sig at det omtalte racistiske drabsforsøg, ikke var ovenstående, men en lignende episode fra Vollsmose, blot to kilometer nord for Korsløkkevej. En sag Fyns Politi og medierne dengang fremlagde som nabostridigheder uden at oplyse etnicitet på parterne.

(Odense, 2011: Korsløkkevej, Iraker stikker med kniv – Fyrreparken, Afghaner hugger med økse)

Her fra Ekstra Bladet, 17. september 2011: Nabo gal på overbo: Hakkede hende med økse.

“En 42-årig kvinde har formentligt med nød og næppe endnu livet i behold, efter hun i går ved højlys dag blev brutalt overfaldet af en gal nabo i sin opgang. Kvinden, der bor i Fyrreparken i Odense, blev overfaldet og slået ned af sin underbo med en økse, da hun befandt sig i stueetagen. …

- Hun har fået et kraftigt hul i nakkeregionen og blev i går lagt i kunstigt koma og på operationsbordet.

… Ud fra politiets foreløbige formodninger, er det nabostridigheder der ligger til grund for mandens overfald, der altså fandt sted i selve trappeopgangen stort set foran mandens hoveddør.”

På Fyns.dk kan man i en opfølgning læse, at den 52-årige iraker Ahmad Saleh Abed har fået en udvisningsdom. Han efterlader sig ifølge artiklen ‘to ekskoner, ni børn og flere børnebørn’ i Danmark. Mon ikke kommende rapporter vil fortælle om en eksplosion indenfor de forskellige kategorier. Flere danskere der hænger klistermærker op for et muslimfrit Danmark eller kommenterer negativt om muslimer på blogs, flere jøder og homoseksuelle der ikke kan gå i fred for andre ‘danskere’, og så de sædvanlige kampe mellem islamiske fraktioner om tilladelige afvigelser fra ret koranisk adfærd.

De øvrige voldstilfælde som rapportens forfatter har udvalgt til offentliggørelse, er som følger.

“En mand af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 28. august 2011, at han var blevet kaldt ”Perker”, og efterfølgende var blevet sparket flere gange af en dansk mand (Midt- og Vestjyllands Politi).” (Racistisk motiveret, s. 12)

“En mand af anden etnisk oprindelse end dansk og muslimsk troende anmeldte den 21. juni 2011, at han var blevet udsat for vold af en mand af anden etnisk oprindelse end dansk, fordi han blev beskyldt for ikke at leve efter de muslimske værdier, idet han drak spiritus og gik på diskotek (Østjyllands Politi).” (Religiøst motiveret, s. 13)

“Den 8. januar 2011 modtog politiet anmeldelse om, at tre personer var blevet slået i ansigtet af en ukendt person, som havde råbt ”AFA svin” og ”Røde svin” til dem (AFA er formentlig Antifascistisk Aktion) (Østjyllands Politi).” (Politisk motiveret, s. 14)

“Den 20. august 2011 anmeldte en homoseksuel mand, at han havde været til ”Pride Parade” i København. På vejen hjem havde en mand sagt til ham ”Du skal ikke gå ind foran mig, din bøsserøv”. Da han havde bedt manden om at tale pænt, blev han slået i ansigtet med en knytnæve (Københavns Politi).” (Seksuelt orienteret, s. 15)

“Den 13. maj 2011 modtog politiet anmeldelse om, at to kvinder var blevet overfaldet af en mand. Manden havde spurgt om de var lesbiske, hvilket de havde bekræftet, hvorefter man-den havde sagt ”Jeg hader homoer” og slået dem (Københavns Politi).” (Seksuelt orienteret, s. 15)

Der medtages fire eksempler der illustrerer sager om religiøst motiverede forhold, herunder sagen med intern-muslimske forhold som jeg har fremhævet ovenover. Eneste sag i kategorien der inkluderer danskere, er Danish Defence Leagues natlige bannerfoto-seance, der måske nok er usympatisk, men næppe er et angående for straffeloven. De to øvrige eksempler er lige efter bogen.

“Den 18. oktober 2011 anmeldte en mand fra en religiøs forening, der uddelte informations-brochurer, at han var blevet chikaneret af en mand, som sagde, at han skulle gå fra stedet, idet Danmark var et muslimsk land (Københavns Vestegns Politi).” (Chikane med religiøst motiv, s. 13)

“En mand af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 9. april 2011, at hans familie adskillige gange over telefon var blevet truet af en ukendt pakistansk mand. Truslerne om-handlede familiens levemåde, da de ikke opførte sig som troende muslimer. Børnene gik bl.a. ikke i koranskole, og ægtefællen bar ikke tørklæde (Sydøstjyllands Politi).” (Trusler med religiøst motiv, s. 13)