22. september 2014

Ok med diktaturmetoder: Har du googlet Dan Park? Han forsvares af Uwe Max der har tråde til Urias…

LO og Cevea samarbejder om kurset ‘Faglige meningsdannere’, der også har udmøntet sig i hjemmesiden Udenfilter.dk. Her lidt fra en artikel af en 26-årig svensk cykelsmed ved navn Oscar Larsson – Frihedskæmper eller nazisympatisører? Når venstrefløjen bliver ideologiske, er løsningen altid totalitær.

“… Danmarks debat om Sverige er syg og ensporet. … I august blev Dan Park anholdt i Malmö, udenfor galleri Rönnquist & Rönnquist. Politiet beslaglagde derefter de plakater han havde udstillet i galleriet. Vent lige lidt. Anholde en kunstner? Beslaglægge kunstværker? Det lyder da som de rene diktatursmetoder! Det er vel kun en totalitær stat der gør sådan noget!? Ja, det vil man mene. Hvis man er for doven til at google Dan Parks navn, og bruge 5 minutter på at sætte sig ind i, hvem han egentlig er.

For plakaterne som Dan Park klæber op rundt om i Malmö og andre svenske byer, er slet ikke kunst. De er racistisk og hadefuld propaganda, der går til angreb mod minoriteter og venstrefløjen. Og Dan Park er ikke kunstner. Han er en hærværksmand og nazist, der ofte ses i nazistiske demonstrationer, og i selskab med førende skikkelser i sveriges nazistiske miljø.

P1’s program Kulturknuserne, med værten Lasse Marker i spidsen, rykkede i starten af august ud til Dan Parks forsvar. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om de mange gode grunde til at de ikke behøver at bekymre sig for nazisters ytringsfrihed i Sverige: Det svenske politi rider glædeligt fredelige folkemasser ned for at sikre seks nazisters ret til at holde et offentligt møde. Sverigedemokraterna, et parti med rødder i den nazistiske miljø, er lige blevet det tredje største parti ved folketingsvalget i Sverige. Nazister og racister har det for tiden altså ganske glimrende i Sverige.

(Politiet forsvarer ‘nazisters ytringsfrihed’ fra ‘fredelige folkemasser’, Sverige, 23. august 2014)

Sammen med Uwe Max Jensen, argumenterer Lasse Marker m.fl. for Dan Parks sag. At Uwe gør det giver mening. Han er selv dybt højreorienteret, med bånd til både Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet. … Men hvad med Lasse Marker? Jeg håber og tror ikke at Lasse har en nazistisk eller racistisk dagsorden. Formentlig forsvarer han Dan Park’s nazistiske propaganda fordi at han er for doven og uambitiøs til at lave et stykke ordentligt researcharbejde. Men kollisionen mellem Danmarks og Sveriges debatklima er nok også en del af forklaringen. …

Poul Nyrup-Rasmussens kendte ord fra 1999, står stadig ved magt – Dansk Folkeparti har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det er de andre partier, der har ladet sig trække med ned i det samme fremmedfjendske mudder. … Kort sagt er fremmedfjendtligheden blevet normal i Danmark, hvor den i Sverige, stadig bliver foragtet. Den svenske debat kører ligesom den danske også af sporet i ny og næ. For eksempel var kritikken af Martin Strid’s tegnede børnebog om Mustafa’s Kiosk skinger, ukvalificeret og misforstået. Men det er nemmere at tilgive den form for overforsigtighed, end den uforsigtighed og dovenskab der gør Lasse Marker til en fortaler for nazistisk propaganda i det offentlige rum.



10. september 2014

Pinlig SFI-rapport: Problematiserer højrefløjsdemokrater, overser revolutionære SUF med 39 lokalafd.

Jeg har gjort det til en vane, at gennemgå alle rapporter om politisk ekstremisme, men det er ikke meget der kan siges om SFI’s nye kortlægning af ‘Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark’, som jeg ikke har skrevet tidligere. Overordnet er rapporten fuldstændig ubrugelig. Definitionerne er løse, og næsten skræddersyet til at give (anonyme forskere) mulighed for at skabe konklusioner efter forgodtbefindende.

Det må siges, at jeg ikke har gennemgået de ni områdenotater, som rapporten baserer sig på. Det ændrer dog næppe på det essentielle.

En rapport om ekstremisme burde fokusere på organisationer der har til formål at vælte demokratiet, samt organisationer der virker ved ulovligheder. Det er ikke raketvidenskab. På en top-ti liste burde der maksimalt være 1-2 højreorienterede organisationer, da venstrefløjen og islamister både i antal medlemmer, radikaliseringsgrad og trusselsniveau er klart overlegen. Man kan ikke definere sig ud af alt.

Bemærk i øvrigt modtagelsen i medierne. Når nu rapporten konkluderer, at der er flest ekstreme organisationer på højrefløjen, så kan DR Nyheder illustrere sin historie med Danish Defence League-trøjer. Bemærk også hvor hurtigt venstrefløjen er ude med sin kritik, og bliver en del af mediebilledet. Rune Eltard-Sørensen vil have færre venstreorienterede og flere højreorienterede organisationer på listen. En af organisationerne der efter Modkrafts opfattelse ikke burde være på listen er Libertære Socialister. Når man læser kritikken på Modkraft.dk er supplerende læsning en artikel om LS: ‘Vil gøre militante metoder trendy’.

(SFI, Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark – En kortlægning, 85 sider, pdf; SFI.dk)

Definitionen er todelt. Rapporten omhandler ikke bare antidemokratiske organisationer, men også ‘ekstremistiske’, der er mere luftig. På samme måde inkluderer demokrati-begrebet ‘idealer om tolerance’ ud fra en pluralistisk forståelse af demokrati. Oprindeligt betød demokrati ‘folkestyre’, men kæmper man med grundlovssikrede rettigheder for folkeafstemninger om indvandring/multikultur er man ekstremist. Det noteres specifikt.

“Begreberne ‘antidemokratisk’ og ‘ekstremistisk’ kan være svære at definere præcist, men i rapporten her forstås ekstremisme som holdninger, der i større eller mindre grad kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance, og en villighed til at gå uden om demokratiske procedurer for at gøre politiske eller religiøse holdninger gældende. Antidemokratisme forstås i forhold til en pluralistisk forståelse af demokrati som tilfælde, hvor enten de demokratiske beslutningsprocesser ikke accepteres, hvor de fundamentale værdier og normer for alle borgere afvises eller en kombination heraf.” (s. 9)

Fortalere for en populistisk demokratiopfattelse kan fx mene, at man skal tilstræbe flertalsafgørelser, men også at disse ikke behøver at respektere ligheds- og tolerancenormerne. I forlængelse heraf vil vi her forstå ‘antidemokratisme’ som det tilfælde, hvor enten de demokratiske beslutningsprocesser ikke accepteres, eller hvor de fundamentale liberalistisk demokratiske værdier og normer afvises (eller en kombination heraf).” (s. 17)

Det uddybes i indledningen. Ekstreme bevægelser ‘kan’ bære præg af “fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.”. Hvis man er imod islamisering, er man per defintion lidt antidemokratisk, lidt ekstrem. Vil man have folkeafstemning om indvandring, har man en suspekt ‘demokratiopfattelse’. Lovlydige Urias-læsere er ekstremistiske antidemokrater per definition.

(s. 15)

Fokus er naturligvis på organisationerne, men det virker meget tilfældigt hvilke der udpeges. Aktiv i flest lokalområder er Danish Defence League, men hvad siger det om noget, så længe DDL ikke har konsolideret sig med egentligt klubhuse. Second to none i den forbindelse må være Ungdomshuset på Dortheavej i København. Det nævnes ikke med et eneste ord. Heller ikke urolighederne der fulgte salget af Jagtvej 69, selvom enhver torsdagsdemo for Ungdomshuset var langt mere ekstremt end det største DDL har lavet.

Rapporten identificerer hele seks højrefløjsorganisationer, og inkluderer eksempelvis ‘Folkebevægelsen mod Indvandring’, som jeg måtte google mig til, er identisk med Michael Ellegaards Frit Danmark. Jeg tror ikke FD nogensinde har samlet mere end 10 personer. Hvad er det i øvrigt præcist der gør Dansk National Socialistisk Bevægelse højreorienteret? Man kan sagtens være antisemit og højreradikal, men DNSB er jo totalitære kollektivister.

Omvendt er der kun fire venstrefløjsorganisationer. Det er selvfølgelig fint at Antifascistisk Aktion, Researchkollektivet Redox, Antiracistisk Netværk og Libertære Socialister er på listen, men hvad er bagggrunden for at udelade Socialistisk Ungdomsfront, der kæmper for revolutionen i hele 39 lokalafdelinger. Racismefri by, Antiracistisk Ungdom og utallige beslægtede organisationer også kunne være medtaget – det hele virker meget tilfældigt.

I forhold til islamisk ekstremisme, kunne enhver moské og islamisk kulturforening være inkluderet på listen. Rapportens forfattere vælger at medtage fem grupperinger, herunder særligt Hizb ut-tahrir og Muslimsk Ungdomscenter (Grimhøjvej-moskéen, hvor IslamGuides boghandel har hjemme) og Kaldet til Islam. Moskéer er kønsopdelte, og hvis ikke det i sig selv er et brud med fundamentale værdier og normer, hvad er så? Vederfølner-klistermærker påtrykt ‘Nej til moskéer’. Ja, faktisk. Eksempel 5, side 38.

Ingen højreorienteret organisation på listen kan samle mere end 40-50 tilhørere, og egentlige kriminelle aktiviteter er tilnærmet nul. Omvendt er Stop Islamiseringen af Danmark blevet angrebet med slagvåben flere gange, Rightwings klubhus er brændt ned, og ingen aktive højregrupperinger har formentligt begået 20 procent af de ulovligheder andre har begået mod dem. Sådan er virkeligheden.

Når venstrefløjen demonstrerer samles der ofte 500 eller mere, kun overgået af Hizb ut-Tahrir der nemt samler mere end 1000 kalifattilhængere. Politisk motiveret mødeterror og kamp for et religiøst diktatur, er naturligvis i en anden liga end højregrupperinger der demonstrerer under parolen ‘Vi er alle jøder’ eller for ytringsfrihed.

SUF bekæmper det liberale demokrati, samarbejder åbent med AFA, og medlemmer har været en del af flere tunge kriminalsager om politisk motiveret kriminalitet. Selvfølgelig skal SUF være på listen. Gerne helt oppe ved AFA og Researchkollektivet Redox. Rapportens forfattere er på visse områder helt blanke…

“For de venstreradikale grupper har vi ikke klart kunnet identificere rekrutteringsstrategier.” (s. 13)

Et citat fra rapporten, der understreger, at konklusionerne nok ikke skal tages helt så seriøst.

“Det ambitiøse udgangspunkt om at kortlægge hele landet har på mange måder være givende, men det har haft en pris. Det har således ikke været muligt at få et præcist indblik i størrelsen af de forskellige organisationer og grupperinger, og da kortlægningen er et øjebliksbillede, er det ligeledes svært at konkludere, hvorvidt de enkelte grupper er i vækst eller på retræte.” (s. 12)

Sådan skriver forskere, når de gerne vil lege videre med andres skattekroner.

Da definitionerne er løse og ret beset kunne inkludere hvad som helst, så burde Danskernes Parti selvfølgelig også være på listen. DP er udeladt, formentligt fordi forfatterne så nødvendigvis også måtte inkludere Socialistisk Ungdomsfront (og hermed støde kommunistiske Enhedslisten). Vægtningen er bizar. Det virker meget politisk.

“Hvilke grupper skal kortlægges inden for de enkelte miljøer? Af kortlægningen fremgik det således, at der var enkeltindivider med tilknytning til Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der deltog i, hvad der ifølge denne rapports definitioner kunne betragtes som anti-demokratiske og/ eller ekstremistiske aktiviteter. Vi valgte ikke at medtage SUF i kortlægningen, men det viser, at der er en flydende grænse mellem, hvad der kan betragtes som venstreradikalisme og almindelig venstreorienteret politisk aktivitet. Det samme gælder for højrefløjen, hvor Danskernes Parti kan siges at indtage en lignende position. Igen valgte vi ikke at tage partiet med på trods af, at partiet har et vist holdningsfællesskab med det højreradikale miljø…” (s. 20)

Om Det antidemokratiske og antidemokratiske og/eller ekstremistiske højreradikale miljø (s. 29-40, 12 sider).

Under ‘handlingsmønstre’ indenfor det højreradikale miljø nævnes syv episoder. Det meste er legal politisk aktivitet (eksempelvis SIAD-demo’en ‘Vi er alle jøder’), og intet har mig bekendt før til doms. Heller ikke den værste episode – DNF’ere ‘involveret’ i en slåskamp med iranske asylansøgere, der blev ‘slået og sparket’. Som man kunne se i et indslag på TV2, så var de afviste asylansøgere den angribende part. Kilden må være iranernes talsmand Masoud Reisvand, der i 2006 fortalte at Jesper Langballe havde hånet ham på trappen foran Christiansborg. Det faldt lidt til jorden, da det kom frem at Jesper Langballe var i sommerhus på Anholt.

Rapporten må gå langt ud for at finde ammunition. Det er sådan set ikke kun DDL der ‘betragter’ sharia som uforenelig med det danske demokrati. Tilbage i 2003 bekendtgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at sharia’en var uforelig med demokrati. Hvis man forsker i ekstremisme indenfor islamiske miljøer, men ikke kender omtalte dom – så er de næppe opgaven voksen.

“Frontpersonale og andre interviewpersoner har ligeledes påpeget, at grupper som AK 81 fra Vestegnen og Devils Choice fra Midt- og Vestjylland også udtaler sig stærkt islam-kritisk. … Det skal understreges, at deres tilstedeværelse på højrefløjen ikke retfærdiggøres af de højreradikale grupper inden for miljøet, som generelt er optaget af lov og orden. (s. 31)

“Ideologisk er DDL en islamkritisk og højrenational organisation, som betragter sharia som ‘en revolution, som vores land ikke ønsker og må afvise’ og som uforeneligt med det danske demokrati. DDL anser islam som en trussel og har til formål ‘gennem aktivt forsvar at sikre fred og friheder i vores lokalområder’. DDL lægger vægt på ytringsfriheden og ‘opfordrer regeringen til at ophæve alle love, der forhindrer ægte ytringsfrihed’, herunder ophævelse af racismeparagraffen.” (S. 33)

Om Det antidemokratiske og/eller ekstremistiske venstrerdikale miljø (s. 41-49, 9 sider).

Det bedste i rapporten er uden tvivl udpegningen af AFA’s brug af dækorganisationer, herunder ‘Århus for Mangfoldighed’. Antiracistisk Netværk kædes sammen med plakatkampagnen mod århusianske nationalister, men det dokumenteres ikke. Heller ikke i det tilstødende områdenotat om Østjylland (s. 20).

Noget er decideret grinagtig. Når man vælger at kalde AFA ikke-voldelig, men omvendt refererer venstrefløjens debat om AFA’s voldelighed, så ryger man ind i paradokser. Venstrefløjen er delte i spørgsmålet om brugen af vold, men alle grupperne er ‘imod vold’. Måske er den moralske frifindelse af AFA en konsekvens af deres – ifølge rapportten, samarbejde med ‘venstrefløjsorganisationer over hele landet’.

Når AFA demonstrerer er graden af militans planlagt på forhånd, og hermed en integreret del af strategien. Det er ikke tilfældet på højrefløjen – selvom bevares, begge fløjes vold udføres af… ‘enkeltindivider’. Kan man ikke se forskellen er man blind på venstre øje.

“Centralt i mange af disse uenigheder er synet på og viljen til at benytte vold og udenomsparlamentariske metoder til at opnå erklærede mål (Larsen, 2012: 24). Igen er alle de formelle grupper, vi beskriver nedenfor, imod vold. Volden og andre udenomsparlamentariske metoder er derfor resultat af enkeltindividers handlinger, som udgår fra og nogle gange associeres med grupperne.” (s. 42)

“AFA synes først og fremmest at være en såkaldt ‘ad hoc-gruppe’, som primært virker kontra-aktionært: Medlemmerne samler sig på baggrund af episoder, hvor de oplever, at der er et behov fx i form af påkrævet modstand mod højreekstremistiske grupper. … AFA arbejder sammen med venstrefløjsorganisationer over hele landet. Aktionsformerne bestemmes af de konkrete deltagere. Aktionsformerne bestemmes af de konkrete deltagere og afhænger af sag og sted.” (s. 43)

“ARN-Aarhus arbejder i forbindelse med demonstrationer og andre events sammen med et bredt udvalg af grupper og organisationer på venstrefløjen, såsom Antifascistisk Aktion, Enhedslisten og Socialistisk Ungdomsfront (SUF), såvel som mere eventbaserede grupper og netværk, såsom Goodnight White Pride, Larm mod Racisme, Aarhus for Mangfoldighed, Praktisk Solidaritet Aarhus og Produktionskollektivet Opbrud, Konfront, Libertære Socialister og Internationalt Forum.” (s. 45)

“Libertære Socialister (LS)… I omtalen af det revolutionære aspekt gives der udtryk for, at bevægelsens mål ikke kan nås gennem de etablerede demokratiske samfundsinstitutioner, men kræver en social revolution.” (s. 45)

“Handlinger, der udspringer fra det venstreradikale miljø, omfatter mødeblokering, chikane, kampagner, oplysning, demonstrationer. registrering af modstanderes truende adfærd samt fysiske angreb på højreradikale og slagsmål med politiet, ofte i modstrid med gruppernes erklærede afstandtagen fra brug af vold. Som i tilfældet med den højreradikale vold er den venstreradikale vold overvejende udført af enkeltindivider, der støtter den i miljøet dominerende ideologi.” (s. 48f)

Om Det antidemokratiske og/eller ekstremistiske islamistiske miljø (s. 51-64, 14 sider).

Medierne kalder LTF og lignende for indvandrerbander, men som citatet herunder understreger, så ville muslimske bander være mere præcist.

“Alle de organisationer og grupperinger, vi kortlægger nedenfor, er åbent imod vold. Ikke desto mindre er der enkeltindivider, som på forskellig vis sympatiserer med de ideologiske grundantagelser inden for miljøet, som er medlemmer af bander eller kriminelle grupperinger. Disse bander eller kriminelle grupperinger er i stigende grad begyndt at indflette islam i deres retorik, såvel på nettet og i de sociale medier som i enkeltmedlemmers legitimering af forskellige typer af voldelige eller ulovlige aktiviteter og opgør. Et eksempel herpå er banden Loyal to Familia (LTF), som især er aktive i hovedstadsområdet. LTF udtrykker, at de har følt sig ekskluderet af samfundet gennem oplevelser af racisme og diskrimination, ikke mindst fra politiets side… Denne fornemmelse af uretfærdighed italesættes typisk med en blanding af elementer, hvor referencer til islam står centralt. Således skriver LTF på deres hjemmeside, at ‘Må Allah give styrke til din familie’ og ‘Må Allah Subhanahu wa ta’ala være med vores afdøde bror’. De konflikter, de har med deres omgivelser, sættes ofte ind i en civilisationskamp. For eksempel siges det ‘Hvis I skal åbne ild, så ram deres Kuffar (vantro) og ikke vores muslimske brødre’. (s. 53f)

(s. 54)

“Selvom kortlægningen ikke peger på, at MUC rekrutterer til krigen, så modvirker MUC ikke selv deltagelse. Snarere er de et punkt i det miljø, hvorfra deltagerne udspringer. … For disse unge glider ideologien i MUC og det større salafistiske miljø dermed over i en ekstremistisk holdning og aktivitet.” (s. 55)

“MUC står for Muslimsk Ungdomscenter og udgør en gruppe unge salafister i Østjylland. Gruppen organiserer religiøse arrangementer, bøn og studiegrupper, men modstiller sig liberale demokratiers standarder og ligheds- og toleranceprincipper. MUC beskriver sig selv på Facebook som ‘en gruppe unge, der følger Quran og Sunnah’, med det formål at ‘give både muslimer og ikke-muslimer vigtige informationer om Islam’. … Gruppen i Østjylland er tilknyttet en bestemt moské.” (s. 59f)

Fra Konklusionerne (s. 65-72).

Bemærk apologien. Selvom enhver aktiv højregruppering konfronteres af maskerede venstreradikale, så har det blot en ‘symbolsk karakter': ‘De’ ønsker ikke at at skade hinanden…

“Centralt i forhold til fjendebilleder er det interessant at bemærke, at især de højreradikale og de venstreradikale synes hovedsageligt bundet op i en konflikt med hinanden om etniske minoriteters status i Danmark. … De venstreradikale grupper har forsøgt at fordrive grupper eller organisationer på den yderste højrefløj, hvorfor det ikke er overraskende, at det undertiden kommer til både verbale og fysiske sammenstød mellem personer og/eller grupper venstre- og højrefløjen imellem. Når personer fra de to fløje støder sammen, omgives konfrontationen typisk af meget højstemt og aggressiv retorik. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at de ønsker at skade hinanden fysisk. Sammenstødene synes overordnet at have mere symbolsk karakter… (s. 67f)

“Set i lyset af, hvor meget kampen mellem højre- og venstreradikale handler om spørgsmål om den muslimske minoritets eksistensberettigelse i Danmark, er det interessant at bemærke, at disse to fløje stort set ikke figurerer i de islamistiske miljøers interne diskussioner og debat.” (s. 68)

“Der er således forskel på de idealer for et politisk styre, der følger religionen, og på, hvordan religionen praktiseres i det salafistiske miljø. Dette afspejler blandt andet, at langt de fleste salafistiske muslimer reelt ikke mener, at diskussionen om sharia er relevant, idet de lever i et ikke-muslimsk land og bør følge landets lovgivning…” (s. 69)

Diverse.

“Ud af interviewpersonerne kom 26 interviewpersoner fra de tre studerede miljøer: 11 interviews fra det islamistiske miljø, syv fra det højreorienterede miljø og tre fra det venstreorienterede miljø; 12 interviewpersoner var forskere; 14 interviewpersoner var andre eksperter på området, og de øvrige interviewpersoner faldt inden for forskellige kategorier af frontpersonale.” (s. 26)



24. august 2014

Slaget på Limhamns torv: Venstreradikale konfronterede politiet med sten, flasker, køller og ammoniak

I går havde Dansk Kultur indkaldt til møde i Vanløse Kulturhus, hvor Hallstein Bjørnbak skulle holde en tale. Racismefri by skriver på Facebook, at “dette møde bør aflyses”, da “Vanløse Kulturhus skal være et mangfoldigt og rummeligt sted”, hvor alle kan føle sig trygge. Det oplyses, at Hallstein Bjørnbak blandt andet har ‘deltaget i paneldebat’ med nazister, og det bruges som argument at Danskernes Parti reklamerer for arrangementet.

En 71-årig nationalist udgør næppe en trussel mod nogen, men ydre fjender er en nødvendighed, når man tilhører et segment for hvem den politiske gadekamp er et mål i sig selv. Mødet fandt mig bekendt sted uden fysiske angreb, velsagtens fordi op imod 200 danske venstreradikale havde taget med Antifascistisk Aktion over sundet, for at deltage i moddemonstrationen mod det, som venstreradikale EXPO betegner som “Nazis’ biggest demonstration of strength… since WW2″. Billedet herunder siger alt.

(Stefan Jacobsson fra Svenskarnas Parti taler på Limhamn torv; Facebook)

Selvom den yderste venstrefløj historisk set altid kunne finde en undskyldning for at knægte politiske modstanderes forsamlingsfrihed, så hersker der i medierne en iboende ubalance. Militante maskerede venstreradikale der angriber et lovligt anmeldt arrangement beskrives eufemisk som ‘venstrefløjs-aktivister’ (EB), “demonstranter fra venstrefløjen” (EB), “demonstranter fra den politiske venstrefløj” (JP.dk/Ritzau) eller “aktivister fra Danmark” (TV2/Politiken).

Omvendt med Svenskarnas Parti – der i flæng beskrives som værende nazister (Læs: nationale socialister) eller højreekstremister. Medierne bruger ideologiske etiketter i flæng, og kunne ligeså godt droppe legene og kalde anti-nationalisterne for ‘de gode’ og nationalisterne for ‘de onde’. Så slap vi i det mindste for omskrivningerne.

(MSM: ‘aktivister’ konfronterer politiet, nogle af dem er ‘danskere’)

Havde det lykkedes 500 eller flere venstreradikale at tæske SVP’ere bag politiets barrikader, ville medierne have skrevet om ‘sammenstødet’, men politiet gjorde sit arbejde, og møder nu hård kritik. De mange venstreradikale organisationer der var involveret i mobiliseringen kom ikke desto mindre for gadekampene, og i lighed med tidligere episoder (eks. Greve, 2011), konfronterede de i mangel af bedre kampklædte betjente, måtte de nøjes med at bekrige kampklare repræsentanter for ordensmagten.

Flere end ti venstreradikale endte på hospitalet, enkelte hårdt sårede, men kun tre blev i sidste ende sigtet for optøjer, ulovlig våbenbesiddelse og vold mod tjenestemand’. Slaget på Limhamns torv inkluderede ifølge svenske medier, kast med brosten, flasker, fyrværkeri, hjemmelavede bomber, spark mod heste, slag med køller, balloner med ammoniak og angreb på ambulancepersonale. Hvis det ikke er venstreradikalisme – så eksisterer det ganske enkelt ikke.

To af de sårede var i øvrigt tilrejsende danskere, herunder den halv-maskerede fantast der i kampens hede valgte at stå i vejen for en langsomt kørende mandskabsvogn. På stedet ses en aggressiv Daniel Rask (iført en grøn trøje), tidligere sekretær for Socialistisk Ungdomsfront i København.

(SVT, Sydnytt, 23. august 2014: Här kör polisen på en demonstrant; Se også Aftonbladet)

(Sydsvenskan, 23. august 2014: Hård konfrontation vid nazistmötet i Limhamn)

Blandt de sårede svenskere var Rode Grönkvist, endnu en venstrerevolutionær.

(Rode Grönkvist, aktiv i Ung Vänster Skåne; Foto: Facebook)

“Jag var här för att protestera mot nazismen och så får man stryk av polisen.” (Rode Grönkvist til Expressen)

Stemningen er ond når venstreradikale hidser hinanden op, og det gik denne gang også udover en fotograf. Niklas G. Wibom skriver på Facebook.

“Jag stod vid staketet, i min egenskap av fotojournalist , och observerade/filmade SvP (Svenskarnas Parti) och polisen.
Plötsligt blir jag attackerad av 4 AFA medlemmar , där 2 försöker hålla fast mig tryckt mot staketet, medans en kvinna och en man sticker ned händerna i fickorna på mig och börjar sno mina saker. Mannen bredvid i 75 års åldern blir ochså attackerad…

Tar ny position vid kyrkan 150 meter bort och fortsätter filma och observera, Men blir på hemvägen från demonstrationen åter påhoppad av AFAmedlemmar ,men denna gången flyr dem då polisen uppmärksammar det. …

På bilden nedan finner ni 2 av de som försökte råna mig.” (

(Id’et som Ragnar B. Suneson og Carolina Pettersson, begge aktive i socialdemokratiske SSU)

Nu går historien sin vante gang. Fotografen kaldes ‘nassesvin’, og i skrivende stund cirkulerer mandens privatadresse i venstreradikale fora med tilføjelsen: “Om ni önskar utföra hembesök, then go for it.” . Uanset hvordan det hele ender, så vil han ikke fremover kunne dække politiske demonstrationer. Sådan er virkeligheden.

Politiet er en del af System-Sverige, og hermed også en del af problemet. I stedet for at gå i rette med voldsparate venstreradikale, argumenteres der defensivt, med beklagelse over at der nu kommer fokus på volden ikke på den fredelige manifestation mod racisme. Sålænge politiet leger smagsdommere, lugter den yderste venstrefløj blod – og næste gang kan den meget vel komme fra familiefædre i uniform.

Diverse.

“The Only good fascist is a dead one.” (#kämpamalmö på Twitter, 23. august 2014)

Det er bedre at de stopper nazistene fra å ha møter. Jeg har aldri vært så redd i hele mitt liv som når de sendte hestene rett mot folk. Det var forferdelig.” (Eva Nikkonen, Limhamn; VG via Aftonbladet)

“Det är direkt övervåld från polisens sida. Varför skyddar de nazister när de säger att de ska skydda demokratin?” (Gabriel Pérez Santiago, demonstrant – aktiv i Vänsterpartiet; Svenska Dagbladet)

“Man verkar ha brukat ett kraftigt övervåld. Detta måste utredas omedelbart.” (Gudrun Schyman, Feministiskt Initiativ; Expressen)

“Tidligere på dagen fortalte talsmanden for Skåne Racisme, Matilda Renkvist, at de ville forhindre nazisterne i at holde deres møde.” (Ekstra Bladet)

“Vi är väldigt förvånade och chockade över polisens våldsupptrappning.” (Matilda Renkvist, Skåne mot rasism; SVT)

(#kaempamalmoe på Twitter, 23. august 2014)



7. august 2014

Politiet opløste demo efter angreb, så magtanvendelsen ikke risikerede at komme ‘ude af proportion’

Flere gange de senere år har Københavns Politi valgt at afbryde højrefløjs-demonstrationer efter fysiske angreb fra venstreradikale, uden det på nogen måde er blevet problematiseret i medierne. Da herboende arabere forrige fredag angreb en pro-israelsk fredsdemonstration, valgte politiet den sædvanlige løsningsmodel. Herunder lidt fra et længere interview med Jens Jespersen fra Københavns Politi desangående, hvor han mod kutyme tvinges til at begrunde beslutningen for rullende kamera. Det er artige sager.

UCB Media: Jeg har hørt der blev kastet med sten. Er det korrekt?

Jens Jespersen, Københavns Politi: Jeg har meldinger om at der blev kastet med sten mod politifolkene, og flasker også. Det er i hvert fald korrekt. Og kanonslag, og en del af de her unge ballademagere også var maskeret på et tidspunkt. Vi fandt også en kniv, som nogen af dem formentligt har haft på sig, men har smidt fra sig i forbindelse med at vi skal visitere dem. Så det er alt i alt nogle værre rødder, vi har at gøre med her.

UCB Media: Og hvad er det så der gør, at I skrider til handling, og stopper denne her fredsdemonstration.

Jens Jespersen: Altså, vi tager kontakt, det gør vi via ham som var den taktiske leder på stedet, og den dialog vi hele tiden har haft med arrangørerne. Han tager kontakt til arrangørerne dernede, og fortæller dem, at det er vores vurdering at demonstrationen bør slutte før tid, netop fordi, at nu begynder vi at få en situation, hvor vores magtanvendelse kan komme lidt ude af proportion i forhold til det vi forsøger beskytte. Skal vi til at overveje at bruge tåregas? Skal vi til at overveje at bruge politihunde og sådan nogle ting. Det er de hensyn vi skal vægte op mod hinanden, og på et tidspunkt det er det min beslutning, at sige, at nu vejer hensynet til den offentlige orden så tungt, at vi bliver nødt til at anmode arrangørerne om at standse demonstrationen, den lovligt anmeldte og velgennemførte demonstration, før tid.

(Jens Jespersen, Københavns Politi, 5. august 2014; UCB Media)

“Der er traditionelt ballade når SIAD er ude til demonstration. Hvordan kan det være de bliver ved med at få tilladelse til at demonstrere?” (TV2 Østjylland til talsmand for Østjyllands Politi, 2008)

Oploadet Kl. 16:48 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


17. juli 2014

Venstreekstremist skyder politimand, kommunist laver scene i EU-parlament, DR skriver om racismedom

De danske medier skriver kun om græsk politik, når emnet er højreradikale Golden Dawn. I går blev Nikos Maziotis fra den græske terrororganisation Revolutionary Struggle anholdt efter et skudopgør i Athen, og selvom han skød en politimand i benet, så blev det ikke en sag for de danske medier. (fraregnet BT)

Herunder et foto fra Europaparlamentet, tirsdag ved middagstid. Marine Le Pen har fået ordet for at tale om valget af den kommende EU-præsident, men afbrydes af Konstantinos Papadakis fra Communistparty of Greece (KKE). Europaparlamentsformand Martin Schultz irettesætter ham, og må til sidst indkalde en vagt.

(Konstantinos Papadakis fra Communistparty of Greece i EU-parlamentet, 15. juli 2014; YT)

Nogenlunde samtidig

“Eks-politiker i fængsel for at kalde minister abe” (DR Online om tidligere Front National-politikers racismedom for Facebook-ytring, 16. juli 2014 Kl. 06.53)

“Tidligere politiker skal i fængsel: Kaldte minister for abe” (DR Online, 16. juli 2014 Kl. 14.21)



16. juli 2014

Højsæson for ‘breiviking': Larsen er ven med Breivik-inspirator, 6000 er imod kriminelle indvandrere…

Det er agurketid, og hermed højsæson for det norske Hans Rustad kalder for ‘Breiviking’ i en kommentar til en MSM-‘afsløring’ af filantropen Bjørn Larsen. En mand der er suspekt, fordi han kender en forfatter, der inspirerede Anders Behring Breivik. Fra ABCNyheter – Ukjent nordmann (64) anti-islamsk edderkopp.

Larsen er venn og meningsfelle med Bat Ye’Or, forfatteren av ‘Eurabia’, konspirasjonsteorien som inspirerte Anders Behring Breivik… Dispatch International er også yndet ytringsplass for Peder Nøstvold Jensen, alias Fjordman. I slutten av mai publiserte avisen en lengre kronikk signert bloggeren fra Ålesund. Anders Behring Breivik henviste over 100 ganger til Fjordman i sitt manifest, og de hadde epostutveksling. … Daniel Pipes, lederen av islamkritiske Middle East Forum i Philadelphia, har innrømmet at han har støttet Wilders med sekssifrete beløp. Pipes er for øvrig hyppig referert til i Breiviks manifest. Og en av dem som er oppført i fagrådet til IFPS. … ber ABC Nyheter lese Mark Steyn, kanadisk forfatter og konservativ politisk kommentator – og nok en som Anders Behring Breivik siterer i sitt manifest.” (Kristine Brunmark og Ole Peder Giæver)

(ABCNyheter ‘afslører’ en ‘anti-islamisk edderkop’, 15. juli 2014)

Associationstricket virker også herhjemme. Tirsdag aften valgte Ekstra Bladet og BT, i lighed med venstreradikale Modkraft.dk, at hoppe på en letbenet P77-historie, til lejligheden ‘syndikeret’ af Denfri.dk. Forleden bragte samme et gæsteindlæg fra venstreradikale Redox, og det sige vel alt.

Det viser sig, at Trykkefrihedsselskabet i forbindelse med Folkemødet på Bornholm havde inviteret eks-islamisten Morten Storm til at tale, og at denne var i selskab med vennen Andre Eiby, der for tiden er aktiv i racistiske DNF. Der blev taget et foto, og så var det bare at samle associationerne.

“… for­mand for Tryk­ke­fri­heds­sel­ska­bet, råhyg­gede med mili­tant nyna­zist”, lød det i venstrefløjsmediet P77.dk – fire år efter samme proklamerede at Trykkefrihedsselskabet samarbejdede med “den voldelige, ekstremistiske organisation Jewish Defense League”.

(Fra P77.dk til Ekstra Bladet, nov. 2010: TFS samarbejder med jødisk terrororganisation)

(Fra P77.dk til Ekstra Bladet, juli 2014: TFS råhygger med militant nynazist)

Andre Eiby har været i medierne flere gange, og som stifter af ‘Borgerværnet’, var han også en del af tirsdagens artikler i Kristeligt Dagblad-artikler om Facebook-gruppen ‘Nej til kriminelle indvandrere’. Mere end 6000 danskere er imod kriminelle indvandrere oplyses det, og røde eksperter såsom Chris Holmsted Larsen, Rikke Louise Peters og Jørn Vestergaard var dybt bekymrede.

(Facebookgruppen ‘NEJ – til kriminelle indvandrere’. Problematisk ifl. røde forskere og PET)

Det oplyses dog også, at “efterretningstjenesten har fokus på området” (ytringer på sociale medier, ikke kriminelle indvandrere) og det må give ro i kantinen på RUC. Konkret er der intet decideret højreorienteret i eksemplerne, blot tilfældige kommentarer, og opråb fra frustrerede ofre for indvandrervold.

Fra Kristeligt Dagblad – Had og trusler får frit løb på Facebook.

“De mange trusler bør imidlertid give anledning til bekymring, mener Chris Holmsted Larsen, ekstremistforsker ved Roskilde Universitet.

‘Man skal tage det meget alvorligt. Det kan føre til ensomme ulve-aktioner, hvor en person sidder bag skærmen og bliver radikaliseret og ender med at begå en handling. Det var nøjagtigt det, Breivik gjorde… Danmark er ikke immun over for denne her form for angreb. Der var heller ikke nogen, der havde troet, at det kunne ske i Norge. …’ siger han.”

Fra supplerende – Fremmedhad på Facebook kan tjene som nødvendig ventil.

“‘… der er en del mennesker, der sympatiserer med den radikale højrefløjs projekt og deler angsten for en mere kompliceret, globaliseret verden, hvor blandt andet mennesker og varer går på tværs af grænserne,’ siger Rikke Peters, forsker ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet.

[...]

Et sted i Danmark bor en mand, som har fået nok. Han er medlem af ‘Nej til kriminelle indvandrere,’ og han har aldrig været aktiv på den ekstreme højrefløj… Han fortæller, at han er blevet overfaldet og truet af indvandrere flere gange, og at de har tændt ild til hans ting. Han oplever ikke, at politiet har hjulpet ham. Derfor har han meldt sig til et borgerværn mod kriminelle indvandrere, som har søgt medlemmer i Facebook-gruppen. Det samme har endnu en mand, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med. Han oplever heller ikke, at han har fået hjælp af politiet, når han, ifølge egne oplysninger, har ‘haft problemer’ med indvandrere.

Borgerværnet er stadig under udformning. Stifteren vil derfor ikke have offentligt fokus på gruppen, men han fortæller, at gruppen er ikke-voldelig. Borgerværnets egen beskrivelse på Facebook indikerer dog noget andet:

‘Kriminalitet, vold og chikane er ude af kontrol. Mens vi venter og håber på, at staten opfylder deres del af ‘samfundskontrakten’, vil vi ikke sidde som statens husdyr / byttedyr og lade os slagte.’ Senere pointerer borgerværnet, at det vil forsvare sig med ‘de nødvendige midler.'”

Da Berlingske Nyhedsbureau tog Kristeligt Dagblads artikler, kunne Chris Holmsted Larsen-citaterne læses i flere større medier. Islamiseringen skrider fremad, der bliver flere og flere ofre for indvandrerkriminalitet, og selvfølgelig vil der på et tidspunkt komme en modreaktion. Det er dog værd at huske på, at Breivik var alene, ikke skrev truende, og hvis det forskerne kalder højreekstremisme blot manifesterer sig i grimt sprog på Facebook, og en ‘ikke-voldelig’ gruppering der ‘vil forsvare sig’, så står det ikke slemt til.



26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ‘slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.



11. maj 2014

DNF-demo ved Christiansborg angrebet af Racismefri by, AFA og tilrejsende svenskere, 10. maj 2014

Da programmet for gårsdagens tre demonstrationer blev kendt, noterede jeg her på siden, at Racismefri by og Antifascistisk Aktion havde koordineret deres to demonstrationer, så det planlagte angreb på den højreradikale/nationalsocialistiske DNF-demonstration blev så stærkt som muligt. Det gik lige efter bogen.

Personligt havde jeg håbet 1.maj-chikanen af landets socialdemokratiske statsminister havde givet medierne et mere virkelighedsnært syn på den yderste venstrefløj, men sådan gik det ikke. Nyhedslisten på DR Online gav et godt eksempel på mediernes vinkling. Kl. 15.09 fortælles det i overskriften, at ‘Demonstranter støder sammen i København’, og senere på dagen (Kl. 22.32) i anden artikel ‘Ballade på togstation: 21 højreradikale anholdt’. Venstreradikale er apolitiske demonstranter, moske-modstandere (herunder nationale socialister) er højreradikale.

Flere medier har anvendt pressebilleder der viser DNSB-leder Esben Rhode Kristensen med blodige øjne under et igangværende overfald, ledsages af følgetekster såsom ‘ukendte gerningsmænd’. Selv når venstreekstremister går til angreb med TV2 News-helikopteren hængende i luften, så er det på samme måde stadig to grupper der ‘tørner sammen’ (Berlingske), og den angribende part helt ukendt. Ekstra Bladet er tættest på sandheden.

“Han blev opdaget af de mange autonome, der overfaldt ham. Esben Rohde Kristensen blev både sparket og slået, inden politiet kom ham til undsætning og trak ham ind i en patruljevogn. Mens han sad i bilen og sundede sig, kastede de maskerede og sortklædte autonome flasker mod politibilen.

- Næste gang vi ser dig, er du færdig. Vi slår dig kraftedeme ihjel, råbte de autonome ad Esben Rohde Kristensen…”

Mediernes vinkling virker systematisk, og helt ned i detaljen. Når en større gruppe maskerede venstreradikale kaster flasker efter en lovligt anmeldte demonstration, så fløj der ‘kasteskyts fra begge sider’ (TV2 Online), hvis en DNF’er engang kaster en flaske i retningen den kom fra. Helt som ved ‘Aarhus for Mangfoldighed’ for to år siden i Århus, kunne jeg tilføje. Ikke direkte løgn, men noget der ligner til forveksling.

En del blev anholdt i løbet af dagen, men kun en enkelt skal for en dommer, og således blev gårsdagens angreb også en gratis omgang for Enhedslistens bagland i Racismefri by, og deres maskerede samarbejdspartner Antifascistisk Aktion. Efter danske forhold var der forholdsvis mange militante på gaden, og den igangværende forbrødring fungerer tilsyneladende fint. Flere der var på gaden, beretter om mange aggressive svenskere.

I TV2 Nyhederne kunne man indledningsvis se fotos af Rasmus Preston (Antifascistisk Aktion, Projekt Antifa, Researchgruppen Redox) med kamera, og på gadeplan sås flere gamle kendinge. Det være sig eksempelvis Daniel Rask (Socialistisk Ungdomsfront), og fuldskæggede Edin Jankovic Sumar. Sidstnævnte med AFA-banner.

(Rasmus Preston blandt angribende venstreradikale, 10. maj 2014)

Indslaget i TV2 Nyhederne var næsten surrealistisk. Selvom det anvendte billedmateriale dokumenterede, at flere hundrede maskerede venstreradikale angreb 10-15 tattoverede nationalister af forskellig art ved Christiansborg, så kunne Natasja Crone speake, at det ikke “lykkedes politiet at holde de to parter fra hinanden”. Herefter videre til denne opsummering.

Natasja Crone, TV2 Nyhederne: I PET’s seneste trusselsvurdering, står der at de politiske ekstremistiske miljøer på højrefløjen, ses en fortsat stigende vilje til voldsanvendelse – herunder mod statens institutioner. Ifølge sociolog René Karpantschof, der blandt andet forsker i politisk vold og radikalisering…

Eks-autonome René Karpantschof advarede mod mobiliserende voldsparate højreradikale, men hvis en lovligt anmeldt stationær markering med 10-15 højreradikale er et større problem, hvad er så flere hundrede angribende venstreradikale, bevæbnede med flasker og slagvåben. Karpantschofs analyser hører hjemme i revolutionære medier, ikke landsdækkende tv.

Politiet opløste DNF’s demonstration efter ti minutter, og begrundelsen er helt i hundene. Her citeret fra Berlingske.

“Det er lørdag kommet til uroligheder mellem gruppen Antifascistisk Aktion og den højreradikale gruppe Danmarks Nationale Front. Sidstnævnte demonstrerer på Christiansborgs Slotsplads mod moskéer i Danmark, og her blev gruppen mødt af en moddemonstration.

‘De kom for tæt på hinanden. Nogle af dem begyndte at bruge kasteskyts, og så har demonstrationerne mistet deres lovlige formål,’ siger vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen til TV 2 News.”

Talsmand for Racismefri by var i flere medier Susie Fulton Visholm (Enhedslisten). Tidligere har det været Jesper Juul Mikkelsen (Internationale Socialister mv.), der ifølge BT var blandt de anholdte. Flerblok-strategien fungerer ikke altid efter planen.

Jeg har fået tilsendt en del billeder fra dagen, men har ikke rigtigt fået tid til at studere det hele. Herunder en række eksempler.

(Større gruppe AFA’er angriber Rightwings)

“På vej væk derfra kom en ung mand pludselig frem med et cafe bord som han svingede mod mig…” (Lars Grønbæk Larsen på Facebook, 11. maj 2014)

(Politiet genskaber kontrol, AFA’erne cirkulerer…)

“Hold dig fra jernrør! De ligger indenfor den grove voldsparagraf og straffes væsentlig hårdere end slag med kæppe og andre improviserede slagvåben hvis du bliver taget.” (Erik Storrud, Modkraft.dk)

(Metal-cykelstøttefod, peberspray?)

(Flere sløsede med maskeringen)

(Andre var bare ikke særligt godt integrerede i militant venstreradikalisme)

(Norske Stein Lillevolden, der tidligere har skrevet for Demos)

“Han var med i fremste rekke da 500 demonstranter stormet Akershus slott under middagen for Storbritannias statsminister Margaret Thatcher i 1986. Året etter ble han utpekt som Blitz-leder…” (VG Nyheter, 2002)

(Uniforme hipstere…)

(Antifascisme 2.0, nu med rød neglelak)

(Prinsesse Tanja Bjørn Zabell af Christiania)



20. april 2014

Mere rød chikane i Århus – Racismefri by faciliterer angreb på lovligt anmeldt DNF-demo i København

Den røde chikane fortsætter. Herunder en række billeder taget ved højreorienterets privatadresse i Viby. Den yderste venstrefløj mobiliserer i disse måneder, og det skulle undre mig, hvis det ikke ender med voldelige overfald. Radikalisering er både middel og mål.

Den 10. maj har Racismefri by arrangeret en demonstration mod en DNF-markering mod moskeer. Begge på Christiansborg Slotsplads. Racismefri by-demonstrationen slutter en halv time tidligere før DNF’s begynder, og som man kan læse mellem linjerne på Facebook, så er det planlagte angreb på DNF’erne nøje koordineret med arrangørerne, der umiddelbart ser ud til at have base i Enhedslisten og Internationale Socialister.

Samuel Pollas: Jeg har alt mulig respekt for Racismefri by og alt hvad de gør af fede ting men jeg syntes at det er en smule halvhjertet at sige at vi demonstrerer fordi at DNF ikke skal have gaden og så slutte en time før nazierne starter og lade dem få gaden for sig selv… Bliv ude, lad dem ikke sprede deres hadefulde lort!

Sune Rock: Kampen mod fascisme er mangfoldig. At markere at man er i mod fascisme ved at gå på gaden under overstående parole, og på den måde samle og give alle københavnere en mulighed for en stemme på en dag hvor DNF vil markere sig er stærkt. At der formentligt er andre i denne skønne by, der føler sig trygge ved et andet konfliktniveau end det dette arrangement repræsenterer, der også vil byde fascisterne imod er der jo også plads til. Det vigtigste er at vi giver plads til og respekterer hinanden.

Nogle dage inden afholdes Antifascistisk 1. maj. Blandt arrangørerne er Antifascistisk Aktion og Enhedslistens samarbejdspartner Socialistisk Ungdomsfront.

Hærværket fandt sted natten til Skærtorsdag. Facaden er renset siden sidst, ser det ud til.

Oploadet Kl. 09:25 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


15. april 2014

Britain First-leder iført sixpence-kasket til demonstrerende islamist: “Why don’t you go to South-Arabia?”

English Defence League eksisterer formelt set stadig, men Tommy Robinson kan ikke sådan lige erstattes, og det skulle overraske mig meget hvis ikke organisationen langsomt forsvinder eller spalter sig ud i nye grupperinger. Seneste skud på stammen i det engelske er Britain First-bevægelsen ledet af den tidligere BNP’er Paul Golding, der lyder meget Robinson’sk, og tydeligvis er inspireret af EDL.

BF og Paul Golding er dog efter men efter diverse videoer at dømme, væsentlig mere proaktiv. Hvor EDL arrangerede velordnede demonstrationer i islamiserede områder, går BF så vidt jeg kan se mere målrettet efter direkte konfrontation med Anjem Choudary-segmentet på gadeplan. Bemærk de for arbejderklassen ikoniske kasketter (sixpences).

Herunder ses Paul Golding konfrontere islamist med ordene: “In my country? If you wanna spred islam, why don’t you go to South-Arabia?”

(London, 4. april 201; Britainfirst.org, Liveleak)

“Police have raced to the home of hate preacher Anjem Choudary and evacuated his family to protect them from attack, it emerged today. … A group called Britain First posted a video message online calling on police to arrest Anjem Choudary by 6pm or they would come to detain him themselves.” (DailyMail, 2013)

“British faith leaders have united to condemn a BNP-linked vigilante group called Christian Patrols which drove two armoured vehicles into a Muslim-dominated street and baited residents with alcohol and cigarettes.They were reacting to a recent incident in which nationalist group Britain First drove two Gulf War armoured Land Rovers down the length of Brick Lane, one of the most famous streets in the east London borough of Tower Hamlets. The group said they were there to ‘defend British soil against Muslim extremists’. They said they were reacting to the so-called ‘Muslim Patrols’ who were convicted in December for threatening non-Muslims in the area.” (Express, 2014)

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper