22. januar 2015

DR-korrespondent Michael Reiter gør offer til skurk: Pegida’s nynazistiske Leipzig-demo var voldelig…

I går demonstrerede 10-15.000 Legida-tilhængere i Leipzig, og som ventet blev den angrebet af venstreradikale. Moralen i DR-korrespondentens fortælling må være, at enhver ikke-venstreorienteret demonstration der ikke frivilligt lader sig skræmme væk fra en lovligt anmeldt demonstration af angribende venstreradikale er ‘nynazister’ eller noget der ligner. At tørre det hele af på Pegida, der offentligt undsagde Legida før demonstrationen, var selvfølgelig heller ikke noget journalisten fandt væsentligt. Fra dagens P3 Nyheder, Kl. 08.00.

Nyhedsvært, P3: De seneste uger har vi talt rigtig meget om den islamkritiske bevægelse Pegida, der har demonstreret hver mandag i den tyske by Dresden, og som også har fået en afdeling i Danmark. Nu er der så også kommet en søsterbevægelse i Leipzig, som demonstrerede i går. (‘Wir sind das folk’) Sådan lød det i går. Nu har vi vores Tysklandskorrespondent Michael Reiter med, hvordan lød det i går.

Michael Reiter: Jamen, fronterne var trukket meget hårdt op mellem Legida-tilhængere og modstandere, og på et eller andet tidspunkt mundede det ud i åben vold. I første omgang da 50 Legida-tilhængere overfaldt journalister, slog en fotograf ned, og smadrede hans udstyr. Senere der kom det til direkte slagsmål mellem Legida-tilhængere på Leipzigs hovedbanegård med flere tilskadekomne.

Nyhedsvært: Indtil nu der har de her islamkritiske demonstrationer jo ellers virket ret fredelige. Hvorfor endte det så med så åbenlys vold i går.

Michael Reiter: Fordi tilhængerne i Leipzig blandt andet er erklærede højreekstreme hooligans, deciderede nynazister, de er altså voldelige elementer, og de har følt sig provokeret af at moddemonstranterne har forsøgt at bremse deres adgang til der hvor demonstrationen skulle finde sted. Det er altså en af grundene, vurderer jeg, at det her mundede ud i vold.

Nyhedsvært: Sådan lød det altså fra vores tysklandskorrespondent Michael Reiter, tak skal du have.

(Venstreradikale går til angreb ved hovedbanegården i Leipzig, 21. januar 2015; Welt via Snaphanen)


Mere Pegida-hetz: Om Bachmanns Hitler-parodi, iscenesat provokation, kun få højreradikale til demo

Kampagnen mod Pegida når nye højder, og onsdag måtte Lutz Bachmann trække sig som talsmand efter det kom frem, at han på Facebook havde oploadet en Hitler-selfie. Fotoet ser ud til at være taget hos en frisør, men folk der har kaldt Pegida for nazister fra dag 1 – har så lidt skyts – altså, hvis man forudsætter en nationalsocialist vil gøre grin med sit idol. “Messerschmidt hylder Hitler“, skrev BT tilbage i 2007. Resten er historie.

“Deputy Chancellor Sigmar Gabriel, a Social Democrat, said the real face of PEGIDA had been exposed.” (Daily Mail, 21. januar 2015)

(Lutz Bachmann ‘hylder’ Hitler, John Cleese håner Hitler; Se evt. Messerschmidt hylder Hitler, 2009)

Forsøget på at frame den danske Pegida-demonstration fortsætter. Local Eyes fortæller at fire muslimer blev truet af Pegida-demonstranter, da de af ‘ren nysgerrighed’ kom forbi ved Langelinie. Flere fortæller til undertegnede, at gruppen først deltog i moddemonstrationen, og som man kan se i en video lagt online af kommunistiske Dagbladet Arbejderen, så var det hele en iscenesat provokation. Alle kneb gælder.

“Fire unge af anden etnisk herkomst fik sig et chok og blev truet da de af ren nysgerrighed ville se Pegida demonstrationen ved den lille Havfrue på Langelinie.” (Local Eyes, 20. januar 2015)

“Ved Langelinje blev en ung mand omringet af aggressive demonstranter, da han sang Bella Chiao for at overdøve deres fællessang.” (Dagbladet Arbejderen, 20. januar 2015)

Dagens udgave af BT omtaler den bevidste provokation som værende udtryk for racistiske Pegida-tilhørere, og refererer så venstreradikale Redox – Dansk Pegida-demonstration: Racister og højre-ekstreme var med.

Officielt var mandagens Pegida-vandring i København mod fundamentalistisk islam en demonstration for almindelige mennesker.

Men en stor del af de demonstranter, der gik med fakler fra Statens Museum for Kunst til Den Lille Havfrue på Langelinie, var alt andet end almindelige. De kom fra den yderste, ekstreme højrefløj i Danmark. Fra grupper, der har vist sig parate til vold, og blandt andet vil smide alle ikke-vestlige indvandrere ud af landet.

BTs udsendte reporter talte 44 sortklædte og karseklippede mænd – fordelt på tre grupper. … Det venstreorienterede researchkollektiv, Redox, der har specialiseret sig i overvågning af højreradikale miljøer, registrerede 35 personer med tilknytning til det racistiske og nazistiske miljø i Danmark. Ifølge Redox var der medlemmer af Danmarks Nationale Front, Danskernes Parti og Danish Defence League.

Flere af deltagerne er erklærede racister, og mindst en af dem har haft tilknytning det ny-nazistiske miljø.”

Eneste der nævnes ved navn i artiklen er Julius Børgesen, der for år tilbage var aktiv i Dansk Front, og selvom BT nævner yderligere fire, og Redox.dk navngiver yderligere ni, så inkluderer det eksempelvis en mand som Dan Park. Under ti ud af 250-300 demonstranter er overraskende lidt, man skal nok være levebrødsjournalist for at se det suspekte i ’44 sortklædte og karseklippede mænd’.

Som det fremgår af Antifascistisk Aktions At knuse fascismen, så skal man ikke tage vendinger såsom ’tilknytning til… miljøer’ alt for bogstaveligt. Herunder et citat, der illustrerer at segmentet ikke betragter fascisme som en politisk ideologi, men blot noget man kalder fredelige folk der kritiserer Islam, hvis de hæmmer det ‘antifascistiske’ arbejde. Herunder eksempelvis undertegnede.

“Alle fascisterne er involverede i en voldelig kultur, rettet især mod muslimske indvandrere og venstrefløjen, omend ikke alle involverer sig fysisk… Andre forsøger imidlertid at lancere sig som almindelige konservative med et islamkritisk udsyn, men deres alliancer og relationer filtrer dem ind i den fascistiske bevægelses net. Sådanne fascister står for f.eks informationsarbejde og lobbyvirksomhed, som støtter op om den konkrete, voldelige aktivisme; f.eks. ved at indsamle oplysninger, som bruges af de militante fascister. Dette arbejde anføres i disse år af fascistiske bloggere som Uriasposten. … Det er endvidere dette autoritæristiske element, der er den politiske skillelinje mellem Dansk Folkeparti og fascisterne. Der er ikke nævneværdig forskel på, hvad medlemmer af Dansk Folkeparti og SIAD, Vederfølner eller Den Danske Forening mener og siger. Forskellen ligger i, hvem de allierer sig med, og hvorfor de gør det. (s. 28f)

Kører man længere ud af den antifascistiske tangent, så er enhver tilhænger af det borgerlige demokrati fascistoid, men ud fra mindre gakkede definitioner, så er antallet af fascister nærmere 6-7 end 35, hermed blot 2,4-2,8 procent. Ingen af de navngivne personer er medlem af et nationalsocialistisk parti, de fleste organisationstilknytninger ligger år tilbage, og en enkelt afviser sågar at være racist. Alle deltog i en fredelig ikke-racistisk demonstration.

Som nogle venner påpegede: Det er blot et fåtal, nu skal man jo ikke generalisere, man skal ikke skære alle over en kam…



21. januar 2015

Hvis Jomfru Maria var talskvinde for Pegida, så ville medierne hænge hende ud som nazistisk skøge…

Debatten om Pegida DK er hård på de sociale medier, hvor ellers fornuftige islamkritikere står i kø for at tage afstand. Dele af venstrefløjen vil gerne deltage i en demonstration imod ‘fundamentalistisk Islam’, men ønsker ikke at blive associeret med kritik af Islam som sådan, formentligt ud fra den betragtning, at det virker ekskluderende overfor danske muslimer. Som om det var fysisk muligt, at demonstrere mod nogen form for Islam uden at støde muslimer.

(Pegida-debat på Facebook: Vil godt demonstrere mod ‘fundamentalistisk Islam’, men ikke ‘Islam’)

For langt hovedparten af de kritikere (det er nødvendigt at forholde sig til), er det frygten for, at Pegida er mere nationalistisk end godt er. Selv borgerlige kan eksempelvis have aversioner mod Dannebrog, noget jeg personligt erfarede sidste år til Mosbjerg Folkefest. Vejen til Sverige er brolagt med politisk korrekthed.

Man skal selvfølgelig være kritisk overfor alle organisationer, eksempelvis vil mene det er nødvendigt at problematisere ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’ der vil åbne grænserne, når bagmændene tilhører revolutionære organisationer der vil smadre nationalstaten. På samme måde som moddemonstrationen ‘Århus for mangfoldighed’, der bag facaden planlægger hvordan lovlige demonstrationer skal angribes fysisk.

Medierne spiller en stor rolle, og selvom venstreradikale moddemonstrationer har slagvåben i sit logo, og har som erklæret formål at krænke andres forsamlingsfrihed, så vælger medierne stadig at kalde dem for ‘antifascister’, undtagelsesvis ‘venstreorienterede’.

Når medierne ikke problematiserer organisationer der bekæmper politiske modstanderes grundlovssikrede rettigheder, har den yderste venstrefløj reelt carte blanche til mødeterror. Det handler kun sekundært om at overfalde politiske modstandere, men først og fremmest om at befæste gaderummet – at skræmme enhver form for demokratisk borgerskab væk fra nationale massebevægelser. Den gennemsnitlige dansker har fået nok af Islam, og trods det at Dansk Folkeparti er tæt på at være danmarks største parti, så manifesterer det sig langtfra tydeligt i samfundet som sådan.

Det Antifascistisk Aktion og beslægtede frygter mest er således ikke at 15-20 tattoverede overarme fra Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) eller Danmarks Nationale Front (DNF) demonstrerer offentligt, men at nationalsindede danskere får ‘security in numbers’. Islamkritikkens folkelige potentiale er enorm, og det den revolutionære venstrefløj frygter er ideologisk balance, der risikerer at forstyrre nationalstatens gradvise deroute. Set herfra har Pegida sine mangler, men udgør klart en trussel for den ideologiske venstrefløj.

Flere brave islamkritikere har de senere dage danset efter mediernes pibe, hvis hånd på mange måder føres af den yderste venstrefløj. Det er god demokratisk skik, at man i en debat tager udgangspunkt i hvad folk vitterlig siger. Når Pegida DK inspireret af det officielle 19 punkts-positionspapir, demonstrerer imod ‘fundamentalistisk Islam’, så må det som udgangspunkt være det der demonstreres for.

Medierne har helt fra starten været uinteresseret i de officielle udmeldinger, og mediedækningen har typisk fokuseret på Nicolai Sennels’ fortid, ikke mindst en klumme fra 2010 om indavl. Mediernes fokus præger debatten, og flere jeg kender vil ikke deltage i demonstrationen fordi de ikke vil associeres med Sennels. Bizart, al den stund at samme skriver grovere ting om Islam end Sennels nogensinde har gjort.

Da Jyllands-Posten forleden portrætterede dansk nationalkonservatisme var fokus også rettet på Morten Uhrskovs tekster om IQ-point, hvad diskret blev koblet på min kritik af mediernes dækning af race-uroligheder i Ferguson. Medier der ikke kan se det revolutionære aspekt i Revolutionære Antifascister, kører rutinemæssigt den store motivanalyse mod højrefløjen ud fra det journalistiske udgangspunkt, at enhver nationalkonservativ er en nazist der venter på afsløring. Uhrskov og Sennels henviser til forskning, men det lugter jo altid lidt.

Næsten tragikomisk bliver det når gode islamkritikere ikke vil deltage i Pegida fremover, fordi Researchkollektivet Redox har fotograferet ‘nazister’ til mandagens demonstration. Det gjorde de også ved en tværpolitisk mimose-demo imod Hizb-ut tahrir – det siger intet om noget. Enhver der kender lidt til den yderste venstrefløj vil vide, at ‘nazist’ i venstreradikal optik blot er et skældsord, og sjældent har noget med ideologisk nationalsocialisme at gøre. At kalde Stop Islamiseringen af Danmark, Vederfølner og Danish Defence League for nazister udvander blot begrebet. Man kunne også vende det om – hvis nazister vitterligt er villige til at demonstrere fredeligt imod hagekors-symbolet, så er de jo blevet mindre radikale af Pegida. Hvem kan være imod det? Kun folk der lever for konfrontationen.

(Pegida DK, 19. januar 2015)

I forbindelse med min aktindsigt i den store retsag mod Redox, kom det frem, at gruppen havde en kontaktperson på Christiansborg, der opfordrede Redox til at kaste sig over mig. Herunder første kommentar i tråden fra ‘GG’, der beklager at mit demokratiske sindelag gør det svært at hænge mig ud som nazist. For Redox er det væsentlige ikke hvorvidt undertegnede er rabiat rent politisk, men hvorvidt det er muligt at udhænge mig som sådan.

Hvis de fotograferer mig nedenfra når jeg åbner bildøren, kunne jeg sikkert godt ligne en der heiler, og sidste år fik fik jeg og et par konservative venner sjovt nok bord ’88’ (talkode for Heil Hitler) på Restaurant Flammen. Hvis alt kan bruges, så er dokumentationen derude.

(Redox’er kommenterer om nødvendigheden af at kaste sig over’ undertegnede; Se evt. her)

Når nu venstrefløjen praktiserer et ‘Ingen fjende til venstre’-rationale, så giver det selvfølgelig ikke mening, at højrefløjen bruger sit politiske liv på at positionere sig ideologisk ren ud fra en uskreven parole om at ‘ekstremisterne er alle til højre for mig lige nu’. Der er en iboende ubalance, og kampen mod Islam må derfor starte med en generel antipati overfor mediernes og de venstreradikales trumfkort – definitionsmagten.

“As Churchill tried to forge an alliance with the United States, Hitler made him the gift of another powerful ally – the Soviet Union. Despite his intense hatred of the Communists, Churchill had no hesitation in sending aid to Russia and defending Stalin in public. ‘If Hitler invaded Hell,’ he once remarked, ‘I would at least make a favourable reference to the Devil in the House of Commons.'” (Churchill College Cambridge)

Hvis man i ramme alvor mener, at ideologier smitter via telelinse, så skal man naturligvis blive hjemme fra ethvert arrangement hvor nogen form for national højrefløj kunne tænkes at deltage. Den logiske konsekvens af et krav om 100 procent ideologisk renhed er status quo – at nationalsindede heller ikke fremover kan mødes offentligt. Ingen er fejlfri, men set herfra er Nicolai Sennels den helt rigtige til opgaven. Medierne og de venstreradikale vil angribe enhver der står frem med navn, og det er ganske enkelt grundvilkåret anno 2015.

Hvis Jomfru Maria stod frem talskvinde for Pegida, så ville medierne hænge hende ud som nazistisk skøge.

Oploadet Kl. 16:20 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


14. januar 2015

En tur til Pegida Dresden: Gennemsnitlige tyskere demonstrerede imod det semi-totalitære konsensus

Det blev en lang og lærerig tur til Dresden. Programmet var hårdt, grænsende til det urealistiske. Hvor Snaphanen & Co. lavede en længere hyggelig tur Berlin/Dresden via Gedser-Rostock, så tog jeg initiativet til en minibus med start fra København. Vi kørte hårdt uden spisepause af nogen art, og uden en rutineret chauffør der kunne holde farten, havde vi misset demonstrationen med et par timer. Som jeg skrev på Twitter, så stod GPS’en på ankomsttidspunkt 18.30, da vi nærmede os Dresden.

Undervejs forsøgte jeg at koordinere et møde med TV2-korrespondenten Uffe Dreesen, og næsten mirakuløst fandt vi hinanden på den fyldte plads før ‘spaziergangen’. Det blev til et nogenlunde indslag i 22-Nyhederne.

(‘Dänemark grüsst Pegida’ i TV2 Nyhederne, 12. januar 2015)

Der var spækket med mennesker på pladsen, og vi opgav hurtigt at finde Snaphanerne. Team Urias blev hurtigt delt, og vi var således ikke samlet på noget tidspunkt under optoget. Banneren vakte opsigt. På et tidspunkt klappede omkring 100 tyskere spontant i vores retning. Vi faldt i snak med flere.

Jeg deltager normalt ikke i demonstrationer, men det her var den rigtige undtagelse. Omkring 25.000 mennesker i en glad og afslappet affære, uden risiko for angreb fra venstreradikale, og trods tusindvis af flag og hjemmelavede bannere, var det virkelig en afslappet gå-tur mere end en højtråbende demonstration. Jeg gik bagerst i optoget, og da jeg på et tidspunkt så Snaphanen in person, råbte jeg højt hans navn. Det viste sig at være en lignende tysker, og flere gav mig onde øjne – her råber vi ikke aggressivt. Der siges at være udstationeret 4.000 betjente, og der må have været flere hundrede frivillige med ‘Ordner-bind’. Da jeg betrådte en græsplæne, bad en ung fyr mig høfligt om at holde mig til vejen. Tyskerne må have sin spidskompetence lige på det her punkt – ordning muss sein.

At holde det hjemmelavede banner, et lille Dannebrog, og samtidig være en del af optoget gjorde det svært at fotografere. Det var mørkt, og umuligt at danne sig et overblik, men på sin vis afspejler billederne min oplevelse.

(Uwe Max med det kejserlige overskæg interviewes til russisk tv, som tysker)

“Das Maas ist voll” (reference til justitsminister Heiko Maas)

“Asyl ja, Missbrauch nein”

Einwanderung zum Ausgleich des Geburtendefizits? Nein. Familienpolitik muss auf Prüfstand, geschiedene Väter werden benachteiligt”

(Islamisk Stat er et USA-produkt)

(Folkeopstanden i 1953, Murens fald i 1989 og Pegida 2014-15)

(Farverig Pegida-flag med fredssymbol)

(Rockerlignende type inkl. ‘malteserkors’ og fredsdue)

(USA og Israel er problemet)

(Klistermærke for Nationaldemokratische Partei Deutschlands efter demo)

Som jeg tidligere har skrevet, så er Pegida’s Positionspapir noget vagt, og på ingen måde skarpt nok i forhold til de udfordringer indvandringen og islamiseringen giver aftenlandene, og jeg vil egentligt kalde Pegida mere folkeligt end egentligt højreorienteret. En del bannere handlede om indvandring, men det var ført og fremmest en demonstration mod korrumperende magt. Der var en svag overvægt af mænd, men stor aldersspredning. Masser af ældre tyskere, men også en del unge – flere med piercinger og en mere eller mindre gennemført EMO-stil. Vi diskuterede længe indtrykkene, og det er svært at sætte ord på. Det var en broget flok, og hvis den her gruppe kan frames af medierne som værende ‘nazistisk’, så er demokratiets vagthund blevet en logrende puddel, en skødehund for EU-kraterne.

Demonstrationen var først og fremmest anti-totalitær, og hvor parolen ‘Wir sind das Volk’ giver associationer til Murens fald i 1989, så blev det typisk kombineret med 1953. En henvisning til Folkeopstanden 17. juni 1953, hvor planøkonomiens proletariat strejkede, og samlede sig på centrale pladser overalt i DDR, ikke mindst i Dresden. Hæren slog opstanden ned, flere hundrede døde, og soldater blev sågar henrettet for at have nægtet at skyde på folket. DDR var ikke folket, og Merkels multikulturelle Europa er ikke Dresden.

(Mindesmærke for ‘Volksaufstand des 17. Juni’ – Sovjetiske T-34 kampvogne mod Dresdenborgere)

Medierne forsøger at gøre det til et paradoks, at man demonstrerer mod Islam i Dresden, men det er lidt søgt, for demonstrationerne er først og fremmest et opgør med dem der lader en ikke-ønsket udvikling ske, ikke mod Islam som sådan, og slet ikke muslimerne. Der er 6-7 procent indvandrere i Dresden, men meget få muslimer, og tirsdag formiddag konstaterede vi ved selsvsyn, at der herskede en behagelig monokulturel stemning i gaderne.

At opgøret mod ‘Mutter Multikulti’ sker i det tidligere Østtyskland er ikke tilfældigt. Kommunismen er ikke glemt, og folk er ikke lullet i søvn af billige plusord. Dem fik de nok af i DDR-tiden. Som dansk nationalkonservativ er det selvfølgelig ærgeligt, at Pegida-fænomenet ikke er målrettet indvandring/Islam, men kravet om reel folkestyre kan man kun støtte. Hvem kan være imod folkeafstemninger om væsentlige emner?

Jeg kan tage fejl, men det virkede også som om dresdenerne er påvirket af særlige omstændigheder. Churchill sønderbombede Dresden kort før krigens afslutning, og herefter blev landet underlagt Stalins regimente. Ingen konstruktiv Marshallhjælp, blot Den Røde Hær og virkelighedsfjerne 5-årsplaner. For mange symboliserede Merkel vestmagterne, og jeg fornemmede desværre, at det også var socialister der demonstrerede. De er selvfølgelig også en del af folket, men det er også med til at udvande udgangspunktet. At krydre antipatien for Merkels EU med slet skjult Putin-fascination er lige en tand for overfladisk. Fred er selvfølgelig godt, men isolationisme er ikke altid det rigtige.

Der var højtråbende moddemonstranter bag afspærringerne under optoget, men de fyldte forbavsende lidt. Deres aggressivitet blev svaret med klappen og råb som ‘lauter‘ (højere) og ‘Zugabe’ (ekstranummer). Ingen lod sig provokere, og det var måske det bedste af det hele. Den yderste venstrefløj fungerer på mange måder som systemets forlængede arm, og der er ingen grund til at dreje på radikaliseringsskruen. På ruten var der masse af anti-Pegida-klistermærker og grafittihærværk, men det værste var uden tvivl at se samme propaganda ved historiske bygninger i midtbyen dagen efter. Der er noget helt galt når det politiske system bekæmper borgerne med skattemidler.

(‘Gegen die Heimat’, selvhadsk venstrefløj i koncentrat)

(System-propaganda: ‘Refugees welcome’, ‘Kein mensch ist illegal’ o.l.)

(‘… Dresden bekennt Farbe’)

Såvidt Pegida Dresden. Efter demonstrationen tjekkede vi ind på hotellet, og forsøgte at finde et restaurant. Det lykkedes ikke, så det blev til fastfood og øl på et par beværtninger i midtbyen. Team Urias var hårdt ramt af køreturen, og holdt ikke længe. Vi aftalte at mødes tidligt næste morgen, så der var tid til lidt sightseeing – og det blev helt fantastisk. Klar himmel, 12-14 grader og gå-afstand til monumentale bygninger, tæt ved Elben som tog sig smukt ud. Tiden løb fra os, og vi kom lidt senere afsted.

Vi tog den med ro på hjemvejen, og snakkede om alt fra arkitektur (Barok, Jugend, Skønvirke) til lødig litteratur der bekræftede det kulturkonservative standpunkt, eksempelvis War Before Civilization: The Myth of the Peaceful Savage af Lawrence H. Keeley. Over-historienørden brugte tirsdag formiddag på at købe bøger om alt fra revolution, mediekritik, høj-arabisk, ja, selv et kort Det Hellige Land blev det til. Som co-driver var han ikke til megen hjælp. Da vi kørte over Ejderen pointerede jeg svagt, at det rart at være hjemme igen, hvorefter han med skolemester-stemmen præciserede at vi skam først var ved grænsen om 200 meter. Hyggesnak aldrig med højrenørder, de drukner dig i fodnoter.

(Undertegnede fotograferet af co-driveren med mobiltelefon)

Sulten trængte sig på, og vi aftalte at afslutte med et solidt kro-måltid på en restaurant i Slesvig. Det var lige som det skulle være, altså bortset fra et jeg blev fotograferet med en skål salat. Det var naturligvis et opstillet foto. Tidligere på dagen blev jeg mobbet over de indkøbte økologiske bananer. My bad, men altså, lad den der er ren kaste den første sten. Efter måltidet tog vi en lille gåtur i de besatte områder, og snakkede lidt om Istedløven.

Det var tidlig morgen før bilen var tømt, og den sidste kom i seng. Herunder en række billeder fra de turen. For flere billeder og en mindre personlig tilgang henviser jeg til Snaphanen: I, II.

(Mindeskilt ved Kreuzkirchen: Dresdner Revolutionsweg 1989, ‘Wir sind das vold’)

(Danske julemærker i Dresden by)

(Uwe Max’ anarkistiske sindelag fornægter sig ikke)



11. januar 2015

AFA-leder Andreas Rasmussen siger farvel til vennerne i AFA Stockholm, der ‘praler’ af drabsforsøg

I sidste uge bragte jeg har på siden historien om 23-årige ‘Linus’, der til en julefrokost i Nordisk Ungdom i Stockholm, blev angrebet af maskerede mænd med baseballbats og andre slagvåben. Han overlevede lige akkurat. Nogle timer efter overfaldet offentliggjorde den svenske afdeling af Antifascistisk Aktion et foto af klubhuset (hvor overfaldet fandt sted) med ordene: “Nazistlokal i norra Stockholm avslöjad”. Nærmere kommer man ikke en egentlig tilståelse.

(Få timer efter overfaldet, afslører AFA Stockholm adressen på klubhuset, 14. december 2014)

Det har længe været kendt, at den danske AFA-leder Andreas Rasmussen tilbringer en del tid hos meningsfæller i Sverige. I en opdatering på Twitter, siger han farvel til vennerne i AFA Stockholm, Revolutionära Fronten og beslægtede Allt åt Alla Sthlm. Han må således have haft sin daglige gang i militante kredse, der klart overgår de danske i brutalitet.

(AFA-leder Andreas Rasmussen siger farvel til vennerne i AFA Stockholm, 29. december 2014)

La Mano (Hånden) er mindesmærket for svenske kommunister der døde i Den Spanske Borgerkrig. De fleste i Thälmann-bataljonen, opkaldt efter den tyske kommunist Ernst Thälmann, der fik en central rolle i Rote Frontkämpferbund, den rødfascistiske pendant til Hitlers Stormabtailung - hvis paramilitære funktion Antifaschistische Aktion overtog.

(Udsigten fra mindesmærket La Mano mod Gamla Stan, 10. januar 2015)

Oploadet Kl. 02:21 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


10. januar 2015

Patriotiske europæere imod islamisering af aftenlandene: 19 vage punkter, men dog kulturkonservativ

For folk der ikke går op i politik, er det umuligt at forstå omfanget af mediernes hetz mod enhver gruppering der ikke ønsker kædeindvandring, islam og multikultur. Vi lever i en medie-virkelighed hvor revolutionære kommunister blot er ‘venstreorienterede’, men hvor en blød folkelig gruppering som tyske Pegida udskammes med ord som ‘Islamfjendtlig’, (Berl) ‘antimuslimske’ (Inf), ‘højreradikale’ (JP) ‘højreekstremister’ (DR2), og hvor politiske modstandere rutinemæssigt associerer dem med ‘fremmedhad’ (TV2), ‘racisme’ (JP) og ‘nazisme’ (Inf). “Neonazis in Nadelstreifen”, som SPD’eren Ralf Jaeger så poetisk formulerede det under en konference i Køln for nogle uger siden.

Hvis man skal tale om et nødvendigt ‘anti-islamisk minimum’, så dumper Pegidas officielle programerklæring. Intet i de 19 punkter, er langt fra den officielle valgkamp-dagsorden hos de danske socialdemokrater. Blot tre af punkterne er værd at fremhæve særskilt, herunder det der motiverer navnet – “For opretholdelse og beskyttelse af vores kristen-jødisk prægede vestlige kultur.” Mon ikke det er her modstanden mod Pegida starter og slutter. Ja, og så selvfølgelig det forhold, at bevægelsen står uden for de etablerede konsensus-partier.

PEGIDAs Grundholdninger (Positionspapir der Pegida oversat af Henrik Ræder Clausen)

PEDIGA er FOR modtagelse af krigsflygtninge og politisk/religiøse forfulgte. Det er en menneskelig pligt!
PEDIGA er FOR optagelse af ret og pligt til integration i Tysklands Grundlov (I øjeblikket er kun retten til asyl garanteret).
PEDIGA er FOR decentral anbringelse af krigsflygtninge og forfulgte, i stedet for delvist umenneskelige hjem.
PEGIDA er FOR en fælleseuropæisk fordelingsnøgle for flygtninge, og en retfærdig fordeling på alle EU-landes skuldre. (En central myndighed for flygtninge, der fordeler flygtninge mellem EU-landene ifølge en fordelingsnøgle).
PEGIDA er FOR en sænkning af forholdet mellem flygtninge og socialarbejdere. I øjeblikket er forholdet i Tyskland omkring 200:1, hvilket betyder at mange traumatiserede reelt ikke får nogen hjælp.
PEGIDA er FOR at asylbehandlingen skal ændres efter hollandsk og schweizisk forbillede. Indtil dette er sket, FOR en forøgelse af midler til indvandringsmyndighederne med henblik på en dramatisk sænkning af behandlingstiden for asylansøgninger, og dermed muliggøre en hurtigere integration.
PEGIDA er FOR forøgelse af midler til politi og IMOD nedskæringer i politiets bemanding.
PEGIDA er FOR at udnytte og udøve de eksisterende love om asyl og hjemsendelse.
PEGIDA er FOR en nul-tolerance politik mod kriminelle asylansøgere og indvandrere.
PEGIDA er FOR modstand mod en kvindefjendtlig, voldsbetonet politisk ideologi, men ikke imod herboende, integrationsvillige muslimer.
PEGIDA er FOR indvandring efter en model som i Schweiz, Australien, Canada, eller Sydafrika.
PEGIDA er FOR retten til seksuel selvbestemmelse.
PEGIDA er FOR opretholdelse og beskyttelse af vores kristen-jødisk prægede vestlige kultur.
PEGIDA er FOR at indføre folkeafstemninger som i Schweiz.
PEGIDA er IMOD at bevæbne forfatningsfjendtlige, forbudte organisationer som PKK.
PEGIDA er IMOD at tillade parallelsamfund eller parallelle retssystemer i vores midte, såsom shariadomstole, shariapoliti, fredsdommere o.s.v.
PEGIDA er IMOD dette vanvittige ‘Gender Mainstreaming’, også kaldet ‘Generisering’, der nærmest tvinger os til en politisk korrekt kønsneutralisering af vores sprog.
PEGIDA er IMOD radikalisme, uanset om den er religiøst eller politisk motiveret.
PEGIDA er IMOD hadprædikanter, uanset hvilken religion, de tilhører.



30. december 2014

Undertegnede atter i JP: “I dag er det jo bare et spørgsmål om tid, før Danmark ikke længere er dansk.”

Jyllands-Posten bringer i dag over to sider 3. del af temaet om ‘Det nye højre‘. Undertegnede citeres om Uriasposten, debattens tone og mine personlige grænser. Fra ‘Det vigtigste spørgsmål‘ (ikke online).

“Egentlig begyndte Charles Andersen sin politiske løbebane på venstrefløjen. … Han bor i Aarhus, er blevet 60 år, førtidspensionist og betragter sig som tættest på det nationalkonservative Dansk Samling.

‘Det er, fordi det vigtigste af alle politiske spørgsmål i dag uden tvivl er indvandringspolitikken,’ siger han.

Alle andre spørgsmål end det bliver jo underordnet, hvis landet bliver opløst i vold og kaos. En opløsning, som allerede er godt i gang, og som med den nuværende udvikling ser ud til vokse rigtig hurtigt.’ … På den måde ligner han Morten Lintrup, der er 52 år, civilingeniør fra Frederikssund og ligeledes en slags nationalkonservativ. Til daglig arbejder han som it-specialist i en bank, men når han ikke lige gør det, foregår meget af hans liv i debattråde på nettet. Han kan heller ikke lade være at blande sig i debatten om Danmark. Overalt argumenterer han for at få indvandringen stoppet.

Jyllands-Posten, 30. december 2014, s. 10f)

Charles Andersen og Morten Lintrup er blandt de mange hundrede, der hver dag debattere det nationale og de indvandrerspørgsmål, de mener bliver fortrængt fra de etablerede mediers dagsorden. De er folket under det nye højre. Det foregår på nogle af de mest toneangivende debattørers egne blogs, på snaphanen.dk., uriasposten.net, denkorteavis og på diverse maillister som Gatestone Institute, Refugee Resettlement Watch, Front Page Magazine. Der er ingen, der har et overblik over, hvor mange det drejer sig om, men hver især kan hjemmesidernes antal visninger og de såkaldte delinger på de sociale medier af og til måle sig med de landsdækkende dagblades antal. …

Selv er de meget omhyggelige med at adskille sig selv fra mere rabiate toner, men der dukker af og til både nynazister, antisemitter og almindelig racister op i debatten. Det samme oplever Kim Møller, der er redaktør og stifter af uriasposten.net, som er en af de mest populære hjemmesider med det nationalkonservative i centrum. Men det tager han ikke så alvorligt:

Jeg mener ikke, det er vanskeligt at adskille det ekstreme fra det almindelige i debatten. Det er noget vrøvl, at almindelige kritiske tanker om indvandring skulle legitimere et skred til racisme eller det, der er værre.

Men oplever du, at din hjemmeside tiltrækker nogle ekstreme synspunkter og fodrer dem?

Nu er du jo også allerede på vej derud, hvor du ser nazister over det hele. Det er noget vrøvl. Man kan altså godt være national uden at være nazist. Men mange af de her spørgsmål har traditionelt set appelleret mere til et segment, der ikke har verdens længste uddannelse. Det handler bl. a. om, at det kun var i netop det segment, man kunne tale om de her problemer i begyndelsen. Men derfor behøver de jo ikke at være dumme eller tage fejl,’ siger Kim Møller og er åbenlyst irriteret over, at debatten om tonen skulle være mere interessant end selve debatten.

Medierne har altid så travlt med tonen i debatten, men de skulle hellere tage at se på, hvad der egentlig bliver sagt, og hvad det udtrykker.‘ ‘Når man taler om disse emner, vil det altid tiltrække nogle ubehagelige eksistenser – der vil komme nogle gamle nationalsocialister eller antisemitter og blande sig i debatten – sådan er det.

Men der er meget langt fra dem og så over til dem, der bare siger ting, der ikke er helt velformulerede. Her må man se på den frustration, de udtrykker, og ikke det, de siger. Der er meget få i denne debat, der virkelig er ekstreme.

Hvad er for ekstremt for dig?

‘Det er for ekstremt at tale om alle muslimer over en kam og tvungen deponering – det vil jeg aldrig gå ind for. Det vil jo betyde borgerkrig. Det er også et godt argument for ikke at lukke dem ind, at vi aldrig kan komme af med dem igen. Jeg tror ikke på en fredelig multikultur. Det er et sindelag – ikke en ideologi.

Det handler om at have ét sæt regler for ét folk. Det var jo sund fornuft indtil for få år siden. Vi skal jo bare tilbage til dengang, det fungerede.’

Hvornår var det?

‘I 1960′ erne og 1970′ erne – før 68′ erne fik magten. I dag er det jo bare et spørgsmål om tid, før Danmark ikke længere er dansk. …’.


Tidl. PET-chef Frank Jensen: Højreradikale stod bag moskébrand, “sådan nogen har vi også i Danmark”

En moské brænder i en svensk provinsby, og pludselig ligner de danske medier til forveksling en kopi af de svenske. Branden lanceres spontant, som den logiske konsekvens af den politiske debat på Facebook. Imamer rabler om mørketal, og tidligt i morges kunne man på TV2 News høre den foreløbige bundskaber. En analyse af tidligere PET-chef Frank Jensen, der med udgangspunkt i episoden, ekstrapolerer om trusler fra højreradikale grupper og ‘meget rabiate højreradikale’. Tidligere på året stod han frem som forfatter på P1, og proklamerede at ‘højreradikalisme er værre end islamisk terror‘, angiveligt baseret på virkelige hændelser. Jeg har ting i brødskabet der ved mere.

Fra TV2 Nyhederne – Svenske Moske-brande: PET holder øje med danske støtter.

- Vi har også højreekstremister her i landet. På det område laver PET fuldstændigt det samme, som man gør i forbindelse med terrorisme. Hvis svenskerne har et spor af, hvilken gruppe der kan stå bag, så kan PET selvfølgelig holde øje med de sympatisører, som denne gruppe måtte have her i Danmark.

Det siger den tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Frank Jensen efter de seneste dages rapporter om brandangreb på moskeer i Sverige. …

Det svenske Säkerhetspolisen (SÄPO), der svarer til det danske PET, er gået ind i efterforskningen af torsdagens brandattentat mod en moske i Eskilstuna, hvor en stor gruppe mennesker i moskeen kom i livsfare, da der blev smidt en brandbombe ind i bygningen. …

– Hvis svenskerne i SÄPO har et spor af, hvilken gruppe der kan stå bag, så kan man selvfølgelig holde øje med de sympatisører, som denne gruppe måtte have i Danmark. Det kan også være, at det er nogle meget rabiate højreradikale, der laver det her. Og sådan nogen har vi også i Danmark, og så vil man intensivere overvågningen af disse personer og grupperinger for at forebygge det, hvis man skulle have noget i gang, siger han.”

(Svensk-amerikansk journalist konkluderer; Swedenreport; Mere: Uriasposten)

Oprids ved Swedish Report.

“What it increasingly looks like is this: Someone in the muslim congregation starts a kitchen fire, as it gets worse someone panics and smashes a window, which makes the fire accelerate. When the fire department arrives someone makes up a story about a phantom arsonist and then refuses to fess up when it gets real. …

Then the Swedish mainstream media and opportunistic politicians took this one step further and immediately started howling about “islamophobia”, interviewing muslim community leaders who of course pounces on the opportunity to wail about persecution, and even a government minister shrieking hysterically about “hate crimes’.

After that the story is picked up by BBC, AFP and Reuters, who displayed some curiously biased reporting by purposefully weaving together the leaf-thin facts of the case with references to the immigration debate and previous right-wing hate crimes in a painfully obvious attempt to smear nationalist party SD whose involvement in all this regardless of everything is, um, nil.

Finally, the Reuters, AFP and BBC stories get bounced around the globe across some 100+ news outlets, all echoing what turned out to be an epic fail on all levels.”

Oploadet Kl. 16:11 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


22. november 2014

Elsebeth Egholms ‘Dicte’, Mål & Midler (s2a7-8): Mord på sort målmand, racistiske hooligans mistænkt

Tidligere på ugen bragte Snaphanen et Instagram-foto af letpåklædte kvindelige Brøndby-spillere, der fejrede en sejr over Fortuna Hjørring i kvindernes 1. division. Helvede fryser til is før man kan se Brøndby-trøjer på Uriasposten, men der er da heldigvis brugbare alternativer.

Krimiserien ‘Dicte’ med Iben Hjejle i hovedrollen er i gang med anden sæson, og afsnit 7 og 8, netop sendt på TV2 var en miniserie om et mord på Århus Stadion med tråde til en voldelig hooligan-fraktion ‘All White Casuals’, der holder med lokale ‘AFG’.

(Dicte, sæson II, afsnit 7-8 Mål & Midler – Iben Hjejle, Lars Brygman og voldelig nazist; TV2 Østjylland)

Historien er skrevet af Elsebeth Egholm, og et klassisk setup inspireret af AGF og ‘White Pride’. Det startede med at mord på AFG’s ghanesiske målmand Badul begået i omklædningsrummet, efter en hjemmekamp der blev tabt på grund af Baduls kæmpedrop. Badul var qua sin hudfarve i forvejen lagt for had af AFG’s racistiske fans, og det fortælles, at ‘All White Casuals’-lederen Frank Hansen sågar var sigtet for at have brændt Baduls bil af ved en tidligere episode. Det oplyses desuden at ‘All White Casuals’ ofte slog tilfældige tilskuere ned, og alene i år havde smadret tribunen seks gange.

Collagen herover viser lidt fra en ransagning hos den nazistiske hooligan-leder, og alt er karrikeret helt ned i detaljen. Frank Hansen er mistænkt, og under ransagningen finder politiet en blodig Fred Perry-sko. Mistanken flyttes nu over på Franks bror, eks-rockeren Stig Hansen og et spørgsmål om matchfixing.

I miniseriens andet afsnit trues journalisten Dicte på livet af to kinesere, der kender Stig Hansen. Det viser sig, at Badul ‘matchfixede’ for kineserne, men ønskede at stoppe aftalen. Morderen var holdkammeraten Simon, der også fik penge for matchfixing, men ikke ønskede at opsige aftalen.

Der er flere politisk korrekte sidehistorier. Dicte mistede allerede som ung kontakten til sin mor, der er Jehovas vidne, og da Dicte finder et nummer af ‘Vagttårnet’ på datterens værelse, frygter hun at datteren radikaliseres. På samme måde står politiets efterforsker John Wagner (Lars Brygman) i et hemmeligt forhold til vidnet Grace, en sort kvinde, som han fik til opgave at køre til lufthavnen…

Afslutningsvis hænger Simon sig selv, og det var jeg også ved at gøre efter at have brugt 86 minutter på miniserien.

Oploadet Kl. 15:34 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


8. november 2014

‘Stop Volden Mod Demokratiet’-kampagne blev konkret: Socialist vs Islam – “De råbte ‘død over jøder'”

Den danske medieverden har i flere år kritiseret Ekstra Bladet, for at acceptere et grimt sprog på det nettets overdrev ynder at kalde ‘nazionen’. I går lancerede avisen derfor en ‘Stop volden mod demokratiet’-kampagne, der supplerer ugens debat om fæle højreorienterede der hetzer socialistiske politikere, herunder kommunisten Johanne Schmidt-Nielsen. At problemet nok ikke er helt så slemt, fremgår indirekte af dagens eksempel.

Tidligere Enhedslisten-politiker Jaleh Tavakoli måtte flytte fra hus og hjem, ikke på grund af kommentarer fra den danske højrefløj på sociale medier, men på grund af venstrefløjens yndlingsminoritet. Fra Tvunget til at flytte efter grov chikane og overfald.

“Grov chikane, tilsvininger og trusler er blevet hverdag for en stor del af landets politikere. Men for nogle går det et skridt længere, når de rent fysisk møder kritikerne på gaden. Det ved den tidligere kommunalpolitiker Jaleh Tavakoli alt om.

I forbindelse med Ekstra Bladets kampagne Stop Volden Mod Demokratiet fortæller den 32-årige debattør og blogger nu om, hvordan hun har været nødt til at flytte fra Nørrebro i København til en hemmelig adresse for at beskytte sig selv og familien mod vold, trusler og chikane.

– Der er rigtig mange, der kalder mig luder, og der er også nogle, der har skrevet, at de ville ønske, jeg var dødfødt, fortæller Jaleh Tavakoli, som også har fået kastet salat efter sig på et spisested, ligesom familiens bil er blevet ridset.

Mens familien stadig boede på Nørrebro, følte Jaleh Tavakoli sig særligt forfulgt af en gruppe mænd, der altid dukkede op til de møder, hun holdt som talskvinde for Frit Iran. Hun frygtede især én person, der tidligere havde slået hendes mand, da han i 2010 stod og delte materiale ud om moskeen på Vibevej i København. Voldsmanden kørte op til ham i en varevogn og det endte med, at Jaleh Tavakolis mand blev slået flere gange. …

Selv er den tidligere politiker blevet skubbet og råbt af i byen.

– De råbte ’død over jøder’ – og jeg er slet ikke jøde.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper