15. april 2014

Britain First-leder iført sixpence-kasket til demonstrerende islamist: “Why don’t you go to South-Arabia?”

English Defence League eksisterer formelt set stadig, men Tommy Robinson kan ikke sådan lige erstattes, og det skulle overraske mig meget hvis ikke organisationen langsomt forsvinder eller spalter sig ud i nye grupperinger. Seneste skud på stammen i det engelske er Britain First-bevægelsen ledet af den tidligere BNP’er Paul Golding, der lyder meget Robinson’sk, og tydeligvis er inspireret af EDL.

BF og Paul Golding er dog efter men efter diverse videoer at dømme, væsentlig mere proaktiv. Hvor EDL arrangerede velordnede demonstrationer i islamiserede områder, går BF så vidt jeg kan se mere målrettet efter direkte konfrontation med Anjem Choudary-segmentet på gadeplan. Bemærk de for arbejderklassen ikoniske kasketter (sixpences).

Herunder ses Paul Golding konfrontere islamist med ordene: “In my country? If you wanna spred islam, why don’t you go to South-Arabia?”

(London, 4. april 201; Britainfirst.org, Liveleak)

“Police have raced to the home of hate preacher Anjem Choudary and evacuated his family to protect them from attack, it emerged today. … A group called Britain First posted a video message online calling on police to arrest Anjem Choudary by 6pm or they would come to detain him themselves.” (DailyMail, 2013)

“British faith leaders have united to condemn a BNP-linked vigilante group called Christian Patrols which drove two armoured vehicles into a Muslim-dominated street and baited residents with alcohol and cigarettes.They were reacting to a recent incident in which nationalist group Britain First drove two Gulf War armoured Land Rovers down the length of Brick Lane, one of the most famous streets in the east London borough of Tower Hamlets. The group said they were there to ‘defend British soil against Muslim extremists’. They said they were reacting to the so-called ‘Muslim Patrols’ who were convicted in December for threatening non-Muslims in the area.” (Express, 2014)

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


14. april 2014

Perifær højreradikal skiftede side, og fik ekspertkasket – Højtstående imam blev demokrat, og foragtet

Sidste år skrev Eva Agnete Selsing, at de danske medier stort set aldrig bedriver kritik fra højre. Socialisterne kritiseres for ikke at være venstreorienterede nok, men borgerlige kritiseres aldrig for ikke at være tilstrækkelig højreorienterede. Det er nemt at finde eksempler. Herunder en sammenligning af mediernes modtagelse af Charlotte Johannsens ‘Forklædt som nazist’ (2010) og Ahmed Akkaris ‘Mit farvel til islamismen’ (2014). Medierne var ukritiske i forhold til det venstreradikale mediestunt, men omvendt, yderst kritiske og motivforskende i forhold til Ahmed Akarri, der har fået dødstrusler, og de næste mange år må leve skjult.

(Charlotte Johannsens bog, oktober 2010 – Ahmed Akkaris bog, april 2014)

Charlotte Johannsen & Forklædt som nazist (2010)

Tilbage i 2010 blev Charlotte Johannsen landskendt for bogen ‘Forklædt som nazist’, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer beskrev det højreradikale miljø i Århus. Bogen kom få måneder efter PET’s razzia mod venstreradikale Redox, og var tydeligvis et forsøg på at tale nazismen op, vinde fløjkampen i medierne, sekunderet af venstreradikale kredse. Det er siden bekræftet fra flere sider.

Charlotte Johannsen var aldrig rigtig en del af White Pride, blot ven med enkeltpersoner i kredsen i nogle måneder, og selvom hun i bogen beskriver flere voldelige episoder, så kan intet efterprøves. I de tilfælde hvor sagen konkret kan genfindes, er den væsensforskellig fra hendes udlægning. Blandt de mange anekdotiske afsløringer er blandt andet det, at en række højreorienterede teenagere sang om navngiven venstreradikal ved et privat selskab.

Selvom alle alarmklokker i journalistisk henseende burde ringe, så fik den fuld skrue i medierne. Hun var nu pludselig ekspert i højreradikalisme, fik taletid i TV-avisen, og længere interviews i de fleste større danske dagblade. Danmark havde tilsyneladende et kæmpeproblem med voldelige nazister.

Hun flyttede til Sverige, blev et etableret navn i et venstreradikalt miljø med flere militante grupperinger, der blandt andet plejer omgang med den danske AFA-leder A.R., som selv interviewede hende i bogprojektets tidlige fase, nogle år tidligere. Ingen overraskelser her.

Ahmed Akkari & Min afsked med islamismen (2014)

Ahmed Akkaris biografi udkom i sidste uge, og den giver et detaljeret portræt af en af islams mest centrale skikkelser i Danmark. Som talsmand for 27 islamiske organisationer, var han med til at skabe det nogen betegner som efterkrigstidens største krise i Danmark. Bogen er journalistisk behandlet, og spækket med oplysninger, der siden er blevet bekræftet fra anden side.

Blandt bogens afsløringer er alt fra svindel med offentlige midler, parallelt retsvæsen i muslimske ghettoer til konkrete møder med alt fra SF’ere, radikale og talsmænd for islamiske terrororganisationer. Afsløringer der giver et helt nyt syn på Mohammedsagen.

Med denne på mange måder enestående bog, skulle man tro Ahmed Akkari (i lighed med Charlotte Johannsen), nu kunne bruges af medierne som ekspert i islamisme. Det er på ingen måde sket, tværtimod. De samme medier der hyldede Charlotte Johannsen, udtrykker nu åbenlys foragt for Ahmed Akkari.

(Charlotte Johansen som ekspert i TV-avisen, 24. oktober 2010; Uriasposten: I, II)

Herunder en række reaktioner, der understreger det forhold, at de danske medier ser verden i et kulturelt perspektiv. Gøder man jorden for multikultur, så er man per definition troværdig. Fortryder man som Akkari sin kamp mod Danmark, så skaber man fordomme om muslimer, og er hermed utroværdig. Man græmmes.

Er medierne med til at stigmatisere en hel gruppe mennesker på grund af en mands ord…” (Presselogen, TV2 News)

“Jeg har ikke set, hvad der står i bogen, og jeg agter heller ikke at kommentere på den. Jeg tvivler på, at han nu giver den fulde sandhed… Jeg har på ingen måder tænkt mig at sige undskyld eller kommentere på bogen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Venstre; BT, 5. april 2014)

“Og selv om den ikke føjer så meget nyt til det, vi allerede ved om de islamistiske miljøer i Danmark…” (Lars Erslev Andersen, forsker; Politiken, 8. april 2014)

“Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. … I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. … det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme “ (Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef; Rushys roulette, Radio24syv, 9. april 2014)

“… med Akkaris omvendelse er alle de, der med et slet skjult anstrøg af islamofobi gik til angreb på stort set alle muslimer, blevet frikendt. … Man må forholde sig kritisk til det, han siger, og det, han skriver. Men begrebet ’kritisk journalistik’ gradbøjes – og når lemmingeeffekten sætter ind, bliver påstande eller bare synspunkter til endegyldige sandheder. Herunder Akkaris. Optikken ændres. Måske bliver billedet skarpere, måske bliver det bare fordrejet.” (Lasse Jensen; Information, 9. april 2014)

“Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari? (Politiken Kultur, 11. april 2014)

“Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.” (Lassen Jensen; Information, 11. april 2014)

Jeg mener Akkari også skylder muslimerne en undskyldning. (Özlem Cekic, SF; Facebook, 14. april 2014)



31. marts 2014

Sverige: Flere detaljer om Showan Shattak og Charlotte Johannsen – I og omkring Revolutionära Fronten

Der dukker flere og flere detaljer op om de sårede venstreradikale, som venstrefløjen og medierne i modsætning til det svenske politi, betragter som uskyldige ofre for nazistisk vold.

Forleden kom det i forbindelse med en retsag frem, at Adam Heivert Taylor fra Revolutionära Fronten i Mälardalen, på sin telefon havde en kontakt med navnet ‘Showan’. Manden der betragtedes som en central person i RF, blev tilbage i 2010 dømt for knivoverfald på flyeruddelende højreradikale, i en sag der ikke nåede de danske medier. ‘Free Hallsta Heroes’, lød det dengang i segmentet, der i disse dage har erstattet ‘Free Joel’ (Joel Bjurströmer Almgren, der stak højreradikal i selvforsvar) med ‘Kämpa Showan’.

Ovenstående navnelighed kunne isoleret set være et tilfælde, men der findes blot tyve i Sverige med navnet ‘Showan’. Trods heftig mobilisering på den yderste venstrefløj i disse uger, er Facebookgruppen for Revolutionär Ungdom Malmö ikke blevet opdateret siden lørdag den 8. marts, sidst på eftermiddagen. Få timer før ‘Ta tillbaka natten’-demonstrationen, der endte med at sende Showan Shattak i koma. Der er med andre ord, flere indicier, der gør det rimeligt at formode Showan Shattak var en del af erklærede militante Revolutionäre Fronten.

(Showan Shattak angriber politiet under en antinazistisk demo i Lund, 2008; SVT Sydnytt)

Blandt de aktive i den omtalte Facebookgruppe er blandt andet Showans ven Charlotte Johannsen, der blev stukket med kniv i armhulen under samme konfrontation. Hun bruger for tiden navnet ‘Cilotta Gylfadottir’, og har ‘liket’ flere af gruppens opslag. Det være sig propaganda for RF og AFA, de to toneangivende militante organisationer, hvad (i sagens natur) også inkluderer forherligelse af vold.

(Charlotte Johannsen, Revolutionär Ungdom Malmö på Facebook, 15. december 2013)

“Gratulerar Antifascistisk Aktion – 20 år utav kompromisslös antifascism” (30. november 2013), “Stort tack till Revolutionära Fronten och AFA idag!” (15. december 2013), “He called me a faggot, så i called him an ambulance” (inkl. baseballbat, 16. december 2013)…

Politisk vold hører ingen steder hjemme, men ligesom højreradikale og nationalsocialister ikke skal angribe venstrefløjens arrangementer, så må den revolutionære venstrefløj også acceptere at politiske modstandere, ligeledes har ret til at bedrive politik. Alternativet er gadevold, ikke mindst for dem som lever ved sværdet.

Oploadet Kl. 07:09 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


26. marts 2014

Skævvredet dækning af politisk ekstremisme i MSM: Holmsted Larsen, Karpantschof og Åsne Seierstad

Intet emne dækkes så skævt i medierne, som politisk ekstremisme. Når højreradikale, nationalister, eller nationalsocialister angribes af militante venstreradikale på åben gade i Malmø, kalder medierne forsvaret for nazistisk vold, og lader venstreradikale tale nazi-problemet op. Herunder et par klassiske eksempler med René Karpantschof, Chris Holmsted Larsen og en mere journalistisk analyse fra norske Åsne Seierstad.

Fra DR Online – Ekspert: Svensk nazi-uro kan brede sig til Danmark (13. marts 2014).

“Hændelsen er meget bekymrende, mener Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme på RUC.

- Det her sammenstød giver grund til eftertanke. For de her netværk lader sig ikke begrænse af nationale grænser. Det, der foregår i Sverige kan lynhurtigt foregå i Danmark, siger Chris Holmsted Larsen. …

- Der har været en optrapning af konflikten mellem den ekstreme højrefløj og venstrefløj i Sverige. Især har højrefløjen har oprustet, og det har resulteret i flere voldelige sammenstød, fortæller Chris Holmsted Larsen.”

Fra Radio24syv – Globus (16. marts 2014).

René Karpantschof, sociolog: Det er sådan set en del af en noget større konflikt, også på et internationalt niveau. Fordi vi ser jo i de her år en ny fremgang for højrebevægelsen i Europa, for højrenationale partier, som Dansk Folkeparti, i hele Europa der har den her form for højrenationalisme fremgang, og i yderkanten af den fremgang finder vi så mindre, og mere radikale og militante grupper, såsom Svenskernes Parti, der i øvrigt var erklærede nazister, som hed noget andet, men som i dag også mener de er et højrenationalt parti, der har taget afstand fra nazismen.

Louise Windfeld-Høeberg, Radio24syv: … hvor meget adskiller det højreradikale miljø i Sverige, fra det vi kender i Danmark?

René Karpantschof: Sådan kvantitativt, sådan i hovedtræk, så adskiller de sig ikke, de er den samme type strømning. Svenskernes Parti har et søsterparti i Danmark der hedder Danskernes Parti… de her grupper ikke bare ligner hinanden, de samarbejder også henover sundet, men det svenske højrenationale miljø og militante grupper på højrefløjen derovre, er og har i årtier været og er meget større og stærkere end vi ser i Danmark.

Louise Windfeld-Høeberg: Nu bor jeg selv på Nørrebro, og der sker det ofte, at når der er lokale arrangementer, så dukker der nogle nynazister op, det er ofte ganske få, og er ret provokerende, de får altså rigtig mange tæsk af de venstreradikale på Nørrebro, så det går vel begge veje, det er vel bege yderfløje. Hvordan ser det ud med det vensteradikale miljø.

René Karpantschof: [overrasket] Ja øh, de er i Sverige, ligesom herhjemme, så er der også en militant del af venstrefløjen, og der er grupper i den antiracistiske bevægelse, der bruger vold for at forhindre de højrenationales politiske fremgang, og det kommer til udtryk ved at man forsøger at blokere nazister eller højrenationales marcher, eller forsøger at forhindre dem i at holder møder, også når det gælder større partier såsom Sverigedemokraterne, som jo er Dansk Folkepartis søsterparti. Så du har helt ret i, at der udgår vold fra begge fløje, men man må nok sige, at på højrefløjen der har volden, sådan helt overordnet, et mønster i det, det er, at den lige er en tand mere brutal, man bruger oftere knive…

Meget bedre bliver det ikke, når man ser på journalistikken. Norske Åsne Seierstad har netop udgivet en bog om Anders Breivik, og var derfor gæst i gårsdagens Deadline på DR2. Hun har nogle interessante psykologiske betragtninger, men vælger sidst i interviewet alligevel den belejlige konklusion. At Breivik var en integreret del af en højreekstrem strømning, ideologisk ond, og en radikal type man kun ser på højrefløjen.

(Åsne Seierstad i Deadline, 25. marts 2014: Er Breivik en af os?)

MSM-analyse i punktform.

- Når venstreradikale angriber højreradikale, er det en optrapning hos sidstnævnte.
- Når venstreradikale chikanerer højreradikale, er det ikke udtryk for noget organiseret.
- Omvendt er Anders Behring Breivik en del af en strømning, der inkluderer Dansk Folkeparti.



23. marts 2014

Gensidig radikaliseringsproces (PET): Islamister truer krænkere af Islam, højreekstreme kritiserer Islam

Jeg har flere gange påtalt mediernes skæve sidestilling af militante miljøer på de forskellige politiske fløje. Man kan være venstreekstremist, hvis man planlægger at kickstarte en kommunistiske revolution med brandbomber mod Christiansborg, men man er altid højreekstremist hvis man bekæmper islamisering med klistermærker på lygtepæle. PET har netop udgivet en syv sider lang trusselsvurdering, der udelukkende omhandler Islam, men serveres med den sædvanlige sødsuppe-relativering, vi kender fra medierne.

Fra den officielle pressemeddelelse.

“Center for Terroranalyse, CTA, har udarbejdet en opdatering af vurderingen af terrortruslen mod Danmark. Terrortruslen er fortsat alvorlig, men risikoen for at blive offer for terror i Danmark er stadig begrænset. …

Chefen for CTA, Søren Jensen, siger:

‘Vi ser et stigende antal personer tilslutte sig de islamistiske miljøer i Danmark. Der rettes fra disse miljøer i stigende grad trusler mod personer i Danmark, der af miljøerne opfattes som vantro, frafaldne eller krænkere af islam. Samtidig ser vi, at højreekstremistiske miljøer samler sig om kritik af islam. Dette kan medføre modreaktioner fra venstreekstremistiske såvel som fra islamistiske miljøer. En sådan gensidig radikaliseringsproces vil kunne øge terrortruslen i Danmark‘.”



22. marts 2014

Århus: Mere venstreradikal chikane, plakater sat op ved højreorienterets uddannelsesinstitution…

Venstreradikale fortsætter plakatkampagne i Århus, selvom en af dem fornyligt blev fotograferet i forbindelse med chikane, og Østjyllands Politi efter en sløv start, har nedsat en efterforskningsgruppe desangående. Der er ophængt 25-30 af disse plakater på sidegader til Strøget, på Silkeborgvej og ved personens uddannelsesinstitution.

Det er anden gang århusianske venstreradikale forfølger personen. Se eventuel tidligere post, med foto af ‘Din nabo, nazisten’-plakat. Dengang skrev JP Aarhus.

blockquote>“Østjyllands Politi kørte i går rundt i området for at finde de steder, hvor sedlerne hænger. De er bl.a. set ved busstoppestedet ved Aarhus Købmandsskole.

Vi tager billeder af de steder, vi finder sedlen – og så piller vi dem ned,’ siger Jens Rønberg, vagtchef hos Østjyllands Politi, som nu vil starte en undersøgelse af sagen.”

Oploadet Kl. 09:33 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


11. marts 2014

Nationalsocialister angrebet af venstreradikale, forsvarede sig med knive – EB: ‘Nazi-angreb’ mod ‘unge’

Jeg ville have ventet lidt med historien til detaljerne faldt på plads, men når nu medierne vil køre sagen som endnu en Clement Méric-historie hvor alt vendes på hovedet, så må det være på plads med lidt faktuelt. Ekstra Bladet fortæller i dag, at danske Charlotte Johannsen er en af flere der sent lørdag aften blev stukket med kniv af nationalister/nationalsocialister i forbindelse med en demonstration i Malmø.

Avisen betegner den pågældende demonstration som værende ‘for fred’, men bag arrangementet stod den yderste venstrefløj anført af Syndikalistiska Ungdomsförbundet Malmö. Formålet var blandt andet at ‘ ta natten tillbaka’ fra nationalister, sætte ‘Hårt Mot Hårt” og “Förstör… Det Som Förstör Oss”. Det ligner mere en krigs- erklæring end en fredsdemonstration. Fra Dansk kvinde knivstukket i Nazi-angreb (ikke online, se evt. EB.dk).

Overfaldet er et tydeligt bevis på, at nazismen ikke døde med Anden Verdenskrigs afslutning. Vi oplever desværre en opblomstring af voldelige nazistiske grupper i hele Europa – også i Øresundsregionen. Det er vigtigt, at alle tager ansvar for at stoppe nazisterne, forklarer Charlotte Johannsen…

Episoden, hvor Johannsen og tre andre af de seks sårede blev ramt af knivstik, fandt sted, da adskillige gerningsmænd overfaldt en gruppe unge, der havde været til demonstration i forbindelse med kvindernes internationale kampdag i Malmø. … Overfaldet udviklede sig til et masseslagsmål…”

“Der kan være en ny Brevik” på vej, lyder det i en af de forventelige sidehistorier, men det oplyses også at ‘anti-fascister’ advarer folk mod at tale med Politiets Efterretningstjeneste. Ser man på de svenske aviser, bliver det tydeligt at svenske venstreradikale heller ikke ønsker at medvirke til opklaringen.

Hårdest ramt er i øvrigt Showan Shattak, som jeg skrev om her på siden sidste år. Han er aktiv i hooligangruppen Supras Malmö, og bifalder åbent Revolutionära Frontens vold mod nationalsocialister: “Tänk två gånger innan ni kommer med ert moralgnäll om sparkar mot liggande”.

Både Shattak og Johannsen har kontakt til den danske afdeling af Antifascistisk Aktion, og paradoksalt nok, så var det Ekstra Bladet, der tilbage i efteråret 2010 skrev om Charlotte Johannsens “kontakt til den voldelige del af venstre-fløjen”. Det være sig eksempelvis Projekt Antifa, der reklamerer for t-shirts med budskabet ‘freejoel – antifascisme er selvforsvar’ til støtte for Revolutionära Fronten-lederen Joel Almgren, der kort før jul sidste år i stak en angribende nationalist i ryggen.

(Ekstra Bladet, 11. marts 2014)

På højreradikale svenske sider kunne man kort efter episoden, læse at det i virkeligheden var venstreradikale der angreb seks personer fra den yderste højrefløj efter et restaurantbesøg. Expressen har siden bekræftet alt væsentligt – Polisens uppgifter: Så startade knivbråket.

“Kvällsposten kan i dag avslöja att Malmöpolisens utredning, enligt flera oberoende källor, ger en annan bild av händelseförloppet än den som hittills rapporterats. Enligt vittnen på platsen ska en grupp på 15-30 demonstranter ha jagat och attackerat nazisterna, som då svarade med att gå till attack med knivar. …

Enligt uppgifter till Kvällsposten hade de anhållna och ytterligare personer under lördagskvällen varit på Sir Toby’s, en engelsk pub och restaurang på Davidshallsgatan i Malmö. … De var där för att titta på svenske MMA-fightern Alexander Gustafssons match mot Jimi Manuwa. Efter svenskens seger lämnade sällskapet puben. De rörde sig i riktning mot Möllevångstorget, där en nattlig manifestation mot kvinnovåld just avslutats vid tolvslaget på internationella kvinnodagen. Det tar cirka 20 minuter att gå från puben till Möllevångstorget. …

… polisens utredning ger, enligt flera oberoende källor, en annan bild än den som rapporterats om att knivbeväpnade nazister gått till oprovocerad attack mot en fredlig demonstration.

Innan blodbadet ska demonstranter på Möllevångstorget ha känt igen nazister i gruppen. Därefter har demonstranter sprungit mot nazisterna, uppger Kvällspostens källor. Polisen har däremot ännu inte fått några bekräftade uppgifter om att nazisterna i inledningsskedet attackerat eller uppträtt hotfullt mot demonstranterna.”

(Øjenvidnet Marcel Urrutia Nilsson; SVT Sydnytt, Expressen)

“Vi hade just somnat och jag väcktes av skrik utanför på gatan… Jag trodde först att det var några fulla människor, det är ju inte ovanligt. Men sedan hörde jag människor skrika ‘nassesvin’ och glas krossas. Jag tittade ut genom fönstret och såg en grupp på kanske 12-20 människor jaga en grupp nazister nedför gatan. (Marcel Urrutia Nilsson)



13. februar 2014

Søren Lerche Mørck, dømt venstreradikal – og dansk ekspert i EU’s ‘Radicalisation Awareness Network’

Som jeg omtalte for et par dage siden, så er en af gadeplansmedarbejderne i Comeback Consult netop fængslet, for afpresning begået to dage efter han stod frem som rollemodel i TV2 Nyhederne. Blandt forskerne der de senere år har støttet ansættelse af tidligere kriminelle er blandt andet DPU-lektoren Line Lerche Mørck og hendes bror Søren Lerche, der har en uddannelse i ‘kommunikation, kultur- og sprogmødestudier’ fra RUC.

Urias-læsere vil huske sidstnævnte som værende Søren Lerche Mørck, der tilbage i 2004 blev dømt i sagen mod De Brune Bude, blandt andet sammen med den venstreradikale Tønder-gymnasielærer, der fornyligt blev sigtet for mord. En anden dømt i sagen er Esben Plenge, der i forvejen havde dom for Homoaktions brandattentat mod Grethe Løgstrup, fire år tidligere. Plenge, der købte benzin til bomben og agerede flugtchauffør, havde et nært forhold til Søren Lerche Mørck, der ifølge kilde også havde adgang til flugtbilen.

(Søren Lerche Mørk i Hvordan motaibeide antifeminsme og høyre-ekstremisme“, 2012)

I dag underviser Søren Lerche Mørck på Grundtvigs Højskole, hvor han har stået for flere antiradikaliseringsprojekter for professionelle, herunder en stort anlagt konference forrige år med eksperter såsom René Karpantschof (tidl. Blekingegadestøtte) og Muhammed Gelle (tidl. kommunist), og – meget apropos, beretning fra ‘anonym’ venstreradikal der fortalte om sine år med “overfald på nazister, brandattentater og gadekampe”.

Lerche Mørck er tillige tilknyttet EU-Kommissionens ‘Radicalisation Awareness Network’ (RAN), der er nedsat af den svenske EU kommissær Cecilia Malmstrøm, blandt andet med det formål at bekæmpe hjemmesider der gør i “black and white thinking, distance/alienation, and dehumanisation” (s. 2). Eksemplerne er lige efter som man kunne forvente – tre rettet mod højreradikale og nazister (German Neo-Nazi video, UK Far Right Social Network Community Page, Global White Power Chat Forum) og to rettet mod islamistiske sider (Islamist content, Digital flash mobs on Al Jazeera Talks forums). Intet om venstreradikalisme.

RAN’s opgave er blandt andet at facilitere “counter-messaging via Internet” (ec.europa.eu), og der henvises til exitprogrammer for højreradikale med navne såsom ‘Exit Sweden’ og ‘Exit Deutschland’ samt samarbejde med engelske Hope Not Hate, en Redox-lignende gruppering der har sit udspring i venstreradikale Searchlight der blandt andet advarer mod counterjihadisme og fundamentalistisk Kristendom i Teaparty-bevægelsen.

Set herfra er det svært ikke at betragte ekstremismeforskningen som en slags offentligt finansieret exitprogram for venstreradikale.

Oploadet Kl. 02:09 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


8. februar 2014

Charlotte Johannsen talte usandt om overfald, ifølge offer: “… der var INTET ondt i det overhovedet.”

Charlotte Johannsens Forklædt som nazist ramte medierne med fuld styrke i efteråret 2010. Hun blev eksempelvis brugt som sandhedsvidne af DR i et langt indslag i 21 Søndag, der var blottet for konkrete eksempler i forhold til det overordnede fikspunkt – voldelige højreradikale med tilknytning til White Pride.

I bogen fortæller hun om overfaldet på ‘Oliver’, men man skal ikke grave meget i sagen, før man forstår, at hun fra punktum til punktum, blot gengiver venstrefløjens offerfortælling. Eneste episode hun selv overværede, var overfaldet på ‘Hippie-Hansen’, et venstreorienteret medlem af AGF-fanfraktionen Nysir.

Herunder et par indlæg i en debat om bogen på Fantatikos.dk, fanside for Ultras Viborg – Nysir og Hippie-Hansen (Ny bog) (26. oktober 2010)

Karate Kid: Jeg har brugt lidt af mine surt opsparede lønkroner på en ny bog, der hedder ‘Forklædt som nazist’, der handler om en kvinde, der infiltrerer White Pride i Århus. Spændende læsning generelt, men især ét afsnit fangede min opmærksomhed. Så det vil jeg nu dele med jer:

(Nysir på bodega i Albertslund før kamp i Brøndby)

‘Godt en time senere sidder jeg og snakker med Kenni og Lindberg ved et bord, da jeg ud af øjenkrogen kan se, at Morten har helt blanke øjne og et rasende udtryk i ansigtet, som jeg aldrig har set før. De andre ser også over mod ham nu. Han tramper med bestemte skridt lige forbi vores bord. Har kurs mod en fyr, som de kalder Hippie-Hansen, fordi han er den eneste erklærede venstreorienterede i Nysir. Morten læner kroppen forover og hamrer en knytnæve lige i ansigtet på Hansen, der slet ikke når at parere. Han falder bagover gennem luften, og det giver et ubehageligt højt smæld, da hans baghoved slår ned i en af de to pæle, der går fra gulv til loft lige ved indgangsdøren.’ …

[...]

Hansen: Det er mig der er tale om. Jeg husker sjovt nok tydeligt den episode som hun omtaler, fordi vi har grinet rigtig meget af den senere.

Vi har det med at være forholdsvis ‘fysiske’ overfor hinanden i Nysir og skubben og mosh pit agtige tilstande på barer når vi er afsted er ganske normalt. Boys will be boys you know.

I det her tilfælde morede vi os på baren og jeg var ganske enkelt ikke klar på hans skub (ikke slag, skub i brystkassen som han i øvrigt slet ikke tog tilløb til eller noget) og da jeg er en lille fyr og den omtalte ret stor røg jeg en smule rundt. Jeg slog mit hovede en hel del og han var den første til at hive mig op. Og han var i øvrigt pisse ked af det, hvilket kvindemennesket ikke har kunnet undgå at se hvis hun havde øjne i hovedet. Stemningen var god og der var INTET ondt i det overhovedet. Dumsmarte drenge der brydes en smule og så var der en der ‘mistede et øje’ fordi han ikke havde kilo nok at stå imod med.

Sammenlign ovenstående sandfærdige førstehåndsberetning med hendes udlægning og så har i ca. det lys resten af bogen nok skal læses i. Og jeg har i øvrigt heller ingen interesse overhovedet i at forsvare WP som er nogle hjernedøde tumper de fleste af dem.

“En dansk Wallraff” (Peter Hagmund, Fyens Stiftstidende)

Oploadet Kl. 03:32 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


28. januar 2014

Svensk venstreradikal blev seksuelt forulempet af congoleser – Nu slået ned af nazister med hagekors

Set i lyset af det ideologiske udgangspunkt, så giver det god mening, men det er nu alligevel et paradoks. Jo mere venstreradikale ‘antinazister’ kræver magten på gadeplan, jo mere nazistisk vold forekommer det. Forleden oprettede venstreradikale en ‘Racismefri by’-afdeling i Sydhavnen, og nu har der så ifølge autonome sider været første nazi-overfald her i årevis.

For nogle måneder siden ville svenske venstreradikale på samme måde sætte sig på Stockholm-forstaden Kärrtorp , og vupti – første højreradikale overfald på venstreradikal demonstration i tretten år. Lige nu kan man læse i de store svenske medier, at samisk-svenske Mimi Märak forleden blev overfaldet af seks-syv nazister tæt på Kärrtorp. Jeg skal ikke udelukke det er sandt, men der er meget i sagen der virker påfaldende. Heller ikke i Sverige er det normalt at se seks-syv nazister med synlige hagekors på offentlig vej.

(Sveriges Radio, 27. januar 2014: Samisk artist misshandlad – misstänker nazister)

Svenskere ‘crowdsource’r på livet løs i sådanne mediehistorier, og det viser sig at den samiske queeraktivist for et par år siden var offer i anden sag. Under en bytur blev hun seksuelt forulempet af den 27-årige congoleser Tresor Kambeya Yangala, der i forvejen havde adskillige domme for vold. Herunder lidt fra de retslige dokumenter ved sagen, der kom for Stockholm Tingsrätt, den 6. februar 2012.

“Mimi Märak har i huvudsak berättat följande. Hon talade i telefonen med en väninna när tre män kom emot henne. En av männen stack in sin hand under hennes kjol och tog ett grepp om hennes rumpa, utanpå strumpbyxorna. Han hade ett tillräckligt grepp för att hålla kvar greppet. Männen omringade henne och kallade henne jävla fitta, jävla hora och jävla rasist. Hon kände sig arg, ledsen och kränkt och blev rädd för att bli våldtagen. Hon känner sig inte längre säker när hon går ut och går själv utan brukar be någon väninna att möta upp. Hon är säker på att det var Tresor Kambeya Yangala som tog henne på skinkan. Att uppgifter antecknade i polisförhör kan tyda på annat beror på att det tog tid att få det rätt i polisförhören.

Camilla Wennerstrand har berättat bl.a. att Mimi Märak stod med flera mörka killar och uttalade ‘släpp mig, släpp mig’, att Mimmi Märak var upprörd, ledsen och arg och pekade ut en person som tagit henne på rumpan.”

(Stockholms Tingsrätt, 6. februar 2013, B 16-184 10; Anonfiles)

Oploadet Kl. 15:44 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »