16. februar 2020

Folkelig modstand mod selvhadsk SAS-globalisme frames af MSM som… koordineret højreradikal hetz

Mediemagasinet på Radio4 hedder ‘Mediemøllen’, og er usædvanlig tandløst. I seneste udgave kunne man høre vært Olav Skaaning Andersen forklare, at SAS havde været udsat for ‘en gedigen shitstorm fra den yderste højrefløj’, senere omtalt som ‘en målrettet kampagne’ fra ‘et højreorienteret internetforum’. Den hidkaldte ekspert var Frederik Kulager, der satte flere ord på det overordnede budskab, men også henkastet fik indflettet, at det trods alt ikke var 4Chan der havde skabt en shitstorm mod SAS. 4Chan var et ‘anonymt lederløst netværk’, og blot ‘en lille del’ af ‘et højreorienteret økosystem på internettet’.

MSM-narrativet om koordineret højreorienteret hetz har ikke hold i virkeligheden, og havde det været anti-kapitalistisk kritik af Blackstone, McDonalds eller anden multinational koncern, så ville det være en historie om manglende føling med kundegrundlaget, om protesten fra en spirende folkelig opinion. Græsrødderne.

God kommentar i Weekendavisen af Søren K. Villemoes om det identitetspolitiske overdrevs filosofiske udgangspunkt – Flyvske ideer.

Disse voldsomme reaktioner fra folkedybet er tankevækkende, når man kender den fortælling, som reklamefilmen udspringer af. Der er nemlig intet nyt i de ting, reklamevideoen påstår. Tværtimod er denne selvbenægtende antinationalistiske kulturkritik helt almindelig på landets højeste læreranstalter. Blandt forskere i kulturmøder, migration og integration er det konsensus-holdningen, at der ikke findes nogen nationale kulturer sådan rigtigt. De er såkaldt ‘forestillede fællesskaber’, som man kalder dem med henvisning til nationalisme-teoretikeren Benedict Andersons klassiske bog fra 1983 med samme titel.

Blandt de forskere, der skal undersøge de kulturelle konflikter, vi har diskuteret, siden indvandringen tog til for snart 40 år siden, taler man kun undtagelsesvis om nogen særlig dansk kultur eller kulturer i det hele taget. De findes primært som en indbildning blandt politikere, vælgere og hos medierne, ikke i virkeligheden. Derfor kan man heller ikke tale om ‘integration’, da der jo ikke er noget at integrere folk i, som eksempelvis antropologiprofessor Mikkel Rytter har slået til lyd for.

Gad vide, hvordan folk ville reagere, hvis de opdagede, at det er de samme fjolletheder, man også abonnerer på blandt professorer? Mon de ville starte en shitstorm, indtil forskerne måtte undskylde og gå bodsgang? Eller er tiden forbi, hvor offentligheden interesserer sig for, hvad der rører sig derinde?”

(Reuters, 12. februar 2020: Nordic airline SAS cans ad after online hate campaign)

“Når jeg ser filmen, synes jeg netop, at den rammer kernen af at være dansker og nordisk.” (Venstres Jens-Kristian Lütken, JP.dk, 12. februar 2020: Fremragende reklamefilm fra SAS får gadekærsnationalisterne op i det røde felt)

“At ingen i SAS fandt på at stoppe filmen, før den blev offentliggjort, fortæller os, at SAS har overgivet sig til radikalismen og tilsyneladende ikke længere er et transportselskab, men et redskab i hænderne på mænd og kvinder, der fører krig mod kultur, nation, stat og verden, som vi kender den. Den ny kapitalisme er ikke bare troløs, den er ideologisk. Hvis man ikke vidste det før, ved vi det nu. … Reklamefilmen udløste som bekendt en lavine af kritik, og tak for det. SAS’ reaktion viste derpå, hvor lidt virksomheden havde forstået af det hele, idet ledelsen mente at vide, at russiske it-robotter, det yderste højre eller begge dele måtte stå bag. I virkeligheden kom kritikken fra almindelige mennesker, som følte sig indrulleret i kapitalisternes nihilisme og ikke tøvede med at give deres utilfredshed til kende på nettet.” (Mikael Jalving, Jyllands-Posten, 15. februar 2020)



25. januar 2020

Facebook: “… en vurdering, vi foretager på baggrund af nogle overvejelser om, hvad personen står for”

På DR.dk kan man læse, at Tommy Robinson ‘ifølge BBC’ har forbrudt sig mod Facebooks reglement, ved eksempelvis at have beskrevet muslimer som ‘afskum’, ved at have opfordret til at ‘terrorisere og halshugge brugere, som følger koranen’, og skrevet et opslag hvori han opfordrede til at ‘føre krig’ mod muslimer. “Hvis det var sandt, ville der være beviser på det.”, forklarede Tommy Robinson på DR2 sidste lørdag, og det må handle om at stække fænomenet i bred forstand, ikke om noget konkret. Nedenciterede forklaringer bekræfter mistanken.

Det er lykkedes Berlingskes Asger Skovdal Jepsen, at få et interview i stand med Peter Andreas Münster, Facebooks mand i Norden, og det er skræmmende læsning – Facebooks mand i Norden: ‘Hensynet til minoriteters sikkerhed vejer tungere end ytringsfriheden’ (kræver login, men læs det hele).

“Hvorfor har Facebook taget den beslutning at slette ethvert opslag, der indeholder navnet ‘Tommy Robinson’?

‘Du får kun lukket din profil, hvis man bliver ved med det. Du må gerne skrive, at Tommy Robinson er en skidt fyr. Men du må ikke bare skrive ‘Tommy Robinson’ uden kontekst. Han er en hadfigur på linje med andre personer som Ratko Mladic… der har brugt deres position i det offentlige rum til at opfordre til had eller vold mod etniske eller religiøse minoriteter.’ …

I har ikke noget problem med systematisk at fjerne enhver positiv kommentar om Tommy Robinson?

‘Nej. Vi ser det faktisk som en del af at være en ansvarlig platform, der balancerer to hensyn. Det ene handler om ytringsfrihed, hvor folk kan sige, hvad de vil, uanset politisk ståsted. Det andet handler om at have en platform, der er sikker og tryg, og som ikke bliver brugt til at organisere had og vold mod minoriteter. De to hensyn er i konflikt, også i det her eksempel.’ …

Risikerer I ikke at puste til ilden og give kritikerne ret i, at Facebook ikke går ind for ytringsfrihed? Er det ikke sundere at have den her debat, hvor der er radikale stemmer?

Når du spørger om det, bliver jeg nødt til at spørge: sundt for hvem? Vi taler om en person, der via sin position opfordrer til had og vold mod nogle bestemte minoriteter. Og klart, diskussionen er vigtig, og det er også noget, som vi er enormt bevidste om – hvornår skal vi tage noget ned eller ej? Det er en vurdering, vi foretager på baggrund af nogle overvejelser om, hvad personen står for, og hvad de bruger platformen til både on- og offline.’ …

‘Det er klart, at vi bliver nødt til at have nogle bestemte kriterier for, hvornår de skal være i en bestemt kategori eller ej. Og nogle af de ting, som vi kigger på, handler om det, de har gjort i og uden for Facebook, og om de er aktive i nogle miljøer, hvor det at opildne til vold er et kerneelement.‘”



18. januar 2020

Nordens Grænse-podcast: Jérémy Meilhac om skoleskyderiløgnen og Sydkysten Gymnasium

Forrige år bloggede jeg en lille historie om forholdene for danske elever på Sydkystens Gymnasium i multikulturelle Ishøj. Eleven var Jérémy Meilhac, der senere samme år blev fængslet for ‘trusler om skoleskyderi’. Jeg har ikke hørt det hele fra start til slut, men egenproduceret journalistik fra højre er bestemt en mangelvare. Vært: Anders Kjær. Opfølgning på det juridiske efterspil er planlagt. Hør podcasten i sin helhed her (100 min).

(Nordens Grænse, 16. januar 2020: Jérémy Meilhac om skoleskyderiløgnen og Sydkysten Gymnasium)



8. januar 2020

Radikaliseret i SUF: “Mikkel har diagnosen posttraumatisk stres, som giver udfordringer i hverdagen…”

Det nævnes i artiklen, at han blev aktivist som 12-årig, da en ældre kammerat blev dræbt af en vejsidebombe i Irak. Den dræbte må være Bjarke O. Kirkmand, død 2005. Mikkel Danielsen var på daværende tidspunkt 14-15 år gammel, og allerede en integreret del af det venstreekstreme miljø. Bemærk de bløde formuleringer – ‘havde gennemlevet 25 overfald’, havde ‘flere konfrontationer’ med White Pride. Konfrontationer kan være frivillige eller ufrivillige, og det kunne være interessant at vide hvor mange af de her ’25 overfald’, der er i virkeligheden er mislykkede overfald. Sandt er det dog, at en højreradikal fik fem måneders fængsel for et overfald på ham.

Et ukritisk portræt af Århus-autonome Mikkel ‘Pis’ Boye Danielsen, der efter eget udsagn har forladt det venstreekstreme miljø. Set i Medium – Aktivisme førte til PTSD; Nu får Mikkel lindring gennem musikken.

“Den unge mand, oprindeligt fra Odder, er endt på skolen efter flere forsøg med andre uddannelser. Mikkel har diagnosen posttraumatisk stres, som giver udfordringer i hverdagen; fra at stå op om morgenen til nedsat koncentrationsevne. Baggrunden for sygdommen er et årti som radikaliseret aktivist. … Som teenageårene indtraf, flyttede interessen fra Irak-krigen til antiracisme. Mikkel ville arbejde effektivt og aktivistisk, og ville racismen i Danmark til livs. Mødet med organisationen Socialistisk Ungdomsfront blev derfor startskuddet til en radikaliseret ungdom.

Mikkel havde fundet et tæt fællesskab knyttet om antiracismen, og han var god til arbejdet. Som 15-årig startede han derfor organisationens afdeling i Odder op. Gruppens fremgang blev under hans ledelse aggressiv. Samtidig havde de flere konfrontationer med den nynazistiske gruppering White Pride. Hverdagen for de unge var usikker, og overfaldende fra White Pride uforudsigelige. … Et brud på kraniet markerede også bruddet med aktivismen. Mikkel var 25 år, havde gennemlevet 25 overfald, men havde nu set døden i øjnene for sidste gang.

‘… Og den unge aktivist gjorde en ende på et årtis antiracistisk arbejde. Men dedikationen havde sat sine spor; diagnosen blev posttraumatisk stres og sygemeldingen permanent. I dag har han langsomt arbejdet sig tilbage til en aktiv hverdag, hvor musik spiller en rolle.

‘Jeg har brugt musikken som terapi. …'”

(Mikkel ‘Pis’ Boye Danielsen på Kanal5, 2011)

Næseblod, en flækket læbe og sandsynligvis en brækket næse… Det er resultatet af den 22-årige hf-studerende, Mikkel Boye Danielsens møde med et hårdt knytnæveslag lige i ansigtet fra et kendt medlem af den højreekstreme gruppe White Pride lørdag nat på Skanderborg Festivalen. … en højreekstreme voldsmand kender ham. White Pride har flere gange videofilmet ham og andre antifascister ved forskellige politiske arrangementer og demonstrationer i Aarhus. Og hans fulde navn og billede ligger på den højreekstreme hjemmeside uriasposten.dk.” (Dagbladet Arbejderen, 14. august 2012)

Oploadet Kl. 01:42 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


18. december 2019

Odense: M. Ellegaard idømt syv års fængsel for apolitisk kriminalitet, mere end Vollsmose-terrorist…

Michael Ellegaards dom er anket, og selvom medierne indrammer det faktuelle med ‘højreradikal idømmes syv års fængsel’, så har det intet eller meget lidt med politik at gøre. Da eks-AFA’eren Bjørn Frank Jensen fik tolv års fængsel i 2014 lød det var omvendt: ‘Gymnasielærer dømt for blodigt drab’.

Karakteren af volden mod Ellegaards eks-kæreste fremgår ikke af artiklen, men syv år virker umiddelbart i den hårde ende. Vollsmose-terrorsagens Sohrab Khan (tidl. Abdallah Andersen), der har en aktie i Ellegaards deroute, blev i 2008 dømt ‘for medvirken til forsøg på at udføre en terrorhandling’ fik blot fem års fængsel. Her var der ikke tale om en form for selvforsvar, men planlægning af et angreb mod et ‘mål i Danmark’ – prøvesprængningen med TATP var foretaget. En Ritzau-historie fra JV.dk – Højreradikal idømmes syv års fængsel: Dommer købte ikke forklaring om selvforsvar.

“En 53-årig mand, der har været opstillet for det indvandrerkritiske parti Frit Danmark, er ved Retten i Odense idømt syv års fængsel for blandt andet at have fremstillet en rørbombe og besiddet en maskinpistol.

Den tiltalte, Michael Ellegaard, er fundet skyldig efter anklageskriftet, der ud over våben og sprængstof omfatter trusler mod tre sagsbehandlere fra Odense Kommune og vold mod hans daværende kæreste, der var gravid.

Den var ifølge den tiltalte beregnet til selvforsvar, fordi han følte sig truet af personer med forbindelse til en terrorsag i Vollsmose i 2007.

(Fyens.dk, 12. oktober 2007: “Terrortiltalte talte åbent om at dræbe den højreorienterede Michael…”)

“Derfor ved man også fra rumaflytninger, afspillet i landsretten, at folkene omkring A.A. på et tidspunkt var så trætte af Ellegaard, at de ligefrem talte om at gøre ham tavs ved at slå ham ihjel. På en optagelse med PET’s civile agent, A.A. og den terrortiltalte R.D. blev der ligefrem talt om, at A.A. skulle tage ind på Odense Banegård Center for at skabe sig et alibi på stedets overvågningsfotos, mens de andre så ville tage sig af højrefløjspolitikeren, der er kendt for sine markante holdninger til muslimer og indvandrere.” (Fyens.dk, 12. oktober 2007)

“Michael Ellegaard havnede i 2007 på Fyens Stiftstidendes forside, da det kom frem, at personer, der senere blev dømt i terrorsagen fra Vollsmose i 2007, havde truet ham på livet. Derfor besluttede han at købe våben og en skudsikker vest, så han kunne beskytte sig. Politiet ville nemlig ikke hjælp ham, forklarer han.” (EB.dk, 18. december 2019)

Oploadet Kl. 23:58 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


12. december 2019

Europol, ‘Terrorism Situation and Trend Report’: Islamisk jihadisme: 24; Venstrefløj: 19; Højrefløj: 1

Mediernes løbende holdningsmassage kan godt ødelægge helhedsindtrykket, og selvom de danske medier ikke gad dække Europol-rapporten ‘Terrorism Situation and Trend Report 2019’, så er den tilgængelig på nettet. Her er hele 25 sider om jihadisme, 4 sider om venstrefløjsterror, 4 sider om seperatisme og blot 3 sider om højrefløjen.

Det statistiske materiale taler for sig selv, og selvom venstrefløjen ved festlige lejligheder associerer seperatisme med højrefløj for kunne bruge tallene politisk, så har jeg for god ordens skyld vedlagt grafik der konkret omtaler New IRA, ETA og PKK – tre terrororganisationer, der støttes af den yderste venstrefløj.

(Jihadist: 24; Left-wing: 19; Right-wing: 1, Etno-nationalist and separatist: 83; Side 13)

“Overall, attacks specified as ethno-nationalist and separatist continued to represent the largest proportion. As in previous years, the countries reporting terrorist attacks linked to separatist terrorism were the UK (56), France (20) and Spain (7). In 2018, the number of foiled, failed and completed jihadist terrorist attacks decreased significantly compared to 2017, from 33 to 24. This number includes 16 incidents reported by France (7), the UK (3), the Netherlands (2), Germany (2), Italy (1) and Sweden (1) as foiled terrorist plots. Notably, for the second year in a row, the number of reported foiled terrorist attacks outnumbered the completed attacks.

Similarly to 2017, Greece, Italy and Spain were the targets of attacks carried out by left-wing and anarchist terrorists. One right-wing attack was noted by Italy. (s. 13f)

(Europol, Terrorism Situation and Trend Report 2019, 82 sider)

“Despite the increase of extreme right-wing sentiments across Europe, only one right-wing terrorist attack in the EU was reported in 2018. In Italy, a man carried out a shooting spree on 3 February in Macerata. During the attack, which lasted for two hours, he wounded six people whom he thought were Africans. The suspect was charged with multiple counts of attempted murder. The incident occurred after the murder of an Italian teenager, in connection with which three Nigerian suspects were arrested. In 2017, the perpetrator had run unsuccessfully for local elections for the anti-migrant Lega Norte (Northern League).” (s. 60)

(s. 53-54)



29. november 2019

Tidligere PET-chef Frank Jensen, ‘Ondskabens arv’ (2018): “… inspireret af virkelige begivenheder”

Tilbage i 2014 skrev jeg lidt om tidligere PET-chef Frank Jensen, der på P1 fortalte, at han var ved at skrive en bog om racisme og højreekstremisme, der efter hans mening var ‘langt mere farlig’ end islamisk terrorisme. Senere samme år forsøgte han at tørre en svensk moskébrand af på ‘rabiate højreradikale’, og siden har han været fast kommentator på TV2 i efterretningssager.

Frank Jensen blev ansat i politiet i 1972, først i narkopolitiet, siden ekspert i kontraspionage hos PET. Han ledede efterforskningen af Blekingegadebanden i 1988, og blev blandt andet chef for Rejseholdets Drabssektion før han gik på pension i 2012. Et fint cv, men igen, det har Jakob Scharf og Hans Jørgen Bonnichsen sikkert også.

Jeg har læst Frank Jensens roman ‘Ondskabens Arv’ (2018), og den var langt værre end frygtet. Det noteres indledningsvist, at romanen er ‘inspireret af virkelige begivenheder’, men som det fremgår af citaterne nederst i denne post, så gør han en buret undulat til angribende flyveøgler. En nazistisk terrorcelle i Husby Klit angriber umotiveret en indisk familie, voldtager konen, og forulemper den 5-årige datter seksuelt. Senere myrder ‘Storm 88′ en ung homoseksuel muslim, og siderne er i tætpakkede med Politiken’ske klicheer.

Højreorienterede og nazister bruges synonymt, og jeg håber virkeligt han som PET-chef havde større indsigt, end den han i bogen giver udtryk for. Han trækker tråde til konkrete hændelser, men tre tyske nazister, der råber ‘affe’ (abe) og kaster sten efter indere er ikke just en voldtaget mindreårig. Senere i bogen halshugges en stikker, og det mener jeg heller ikke højrefløjen endsige nazister har gjort så meget i herhjemme.

Der er ikke meget om venstrefløjen i bogen, men det fortælles at ‘Arisk Front’ med hjælp fra en White Power-sympatiserende politibetjent, opsøger ‘en venstreorienteret anarkistagtig type’, der ‘var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen’. Han blev ‘banket til døde med køller’, og man må forstå, at venstrefløjen er ofre for højrefløjens vold.

(Collage: Frank Jensen, terrorekspert, nazi-alarmist)

“Ved en række grove og bestialske overfald på fremmede forsøger en nynazistisk gruppe at fremprovokere gengældelsesangreb mod almindelige danskere, der skal skabe en ukontrolleret spiral af had og vold mellem danskerne og fremmede kulturer. Målet er langsomt og umærkeligt at vinde danskerne for den nazistiske ideologi under dække af sloganet ‘Danmark for danskerne’.

PET kommer på sporet af nynazisterne som gerningsmænd til overfaldene og mistænker, at der i politiets egne rækker er betjente, der sympatiserer med nazisterne. PET indsætter hemmelige agenter blandt højreekstremisterne, og der starter nu en voldsom hemmelig kamp mellem PET’s agenter, nazisternes kampgruppe Sturm88 og lejemordere fra Balkan. Bag det hele sidder der en hemmelig nazileder, der styrer begivenhederne fra sit skjul i skyggerne, og det skal vise sig, at kampen har spor tilbage til en særlig begivenhed under Anden Verdenskrig, der involverer ingen mindre end topnazisten Heinrich Himmler.” (Mellemgaard.dk)

(Frank Jensen, Ondskabens arv, 2018, forord)

“Familien Kumar var så skræmte og traumatiserede, at de enten ikke kunne eller ville gå i detaljer om gerningsmændene. Rajni Kumar var blevet voldtaget – så meget havde hun sagt – men hun havde nægtet at deltage i den retslægelige undersøgelse. Selvom en kvindelig efterforsker havde fortalt hende, hvordan DNA-spor kunne fælde gerningsmændene, var Rajni ikke til at rokke. Og resultaterne af de kriminaltekniske undersøgelser i klit-området havde været nedslående magre. …

‘Ud fra det lidt, som familien har fortalt, sammenholdt med deres skader, er det gået voldsomt for sig.’ Mogens kæmpede med at holde distance til menneskene i sagen og talte nærmest tonløst: ‘Faderen, Haresh Kumar, har brud på næsen og den ene kind, har fået slået et øje ud, ødelagt milten og begge knæ er knuste. Moderen, Rajni Kumar, havde fortalt, at hun var blevet voldtaget af samtlige fire gerningsmænd. De har også snittet et hagekors i et af hendes bryster, og hun har desuden fået adskillige slag og spark, uden at der dog er tale om knoglebrud.’

Michael tændte en cigaret og holdt pakken hen mod Mogens, der afværgende holdt hånden op. Mogens rystede svagt på hovedet. ‘Den syvårige dreng, Argun, har fået brækket en hånd, og en af gerningsmændene sparkede ham så hårdt i ansigtet, at kæben er brækket i venstre side. Den femårige pige, Neela, har fået revet store hårtotter af og …’ Mogens rømmede sig, ‘hun blev seksuelt krænket af en af gerningsmændene.’
“Hold nu kæft!” udbrød Michael og stirrede på Mogens, der nikkede og svarede: “Ja … ikke også! Hvem fanden kan finde på at gøre sådan noget?'”

“Den 17-årige Tarik Quasem kiggede sig nervøst tilbage, da han sent om aftenen forlod Ørstedsparken i København, der var et kendt tilholdssted for homoseksuelle. Selvom han havde slentret søgende rundt i parken i mere end halvanden time, havde han ikke mødt nogen, hvor det havde sagt klik. Kun nogle ældre mænd, der lidt vulgært spillede op til ham. … Da han trådte ud på Nørre Voldgade fra parken, fik han denne uhyggelige fornemmelse af, at nogen eller noget fulgte efter ham. Han havde faktisk haft den samme følelse, mens han slentrede rundt i Ørstedsparken. … Da han lettet pustede ud og rystede på hovedet ad sig selv, opdagede han den slanke, sportstrænede skikkelse, der trådte ud mellem nogle parkerede biler lige foran ham og blokerede fortovet. Tarik Quasem frøs til is over det, han så, og det, han vidste, der ville ske om lidt.

Sorte militærstøvler, lyse camouflagebukser, en hvid T-shirt med teksten Terrormachine trykt på brystet og den sorte hætte med uhyggelige huller til de stirrende øjne. Da Tarik gik et par skridt baglæns, blev han standset af nogle hænder, der ublidt skubbede ham fremad igen, imod fyren med den hvide T-shirt og elefanthuen. Hjertet hamrede ukontrolleret, og han mærkede, hvordan angsten begyndte at få hans krop til at dirre. Han kiggede sig hurtigt omkring med vilde øjne og håbede, at der ville dukke nogen op, der kunne få de militærklædte voldsmænd til at stikke af med uforrettet sag. Men der var helt mennesketomt omkring dem, selvom man kunne høre en del trafikstøj fra biler, der hastede hjemad efter en aften i byen.

Han begyndte at mærke panikken, der nu fik hans krop til at ryste helt ukontrolleret, mens han klynkende og bedende appellerede til dem om at lade ham slippe. Tarik trak sig ind til hegnet mod parken, så hans ryg var lidt beskyttet. Men det var kun en stakket frist i forhold til det, der ville ske om lidt. De tre racister fra gruppen Sturm88 stod nu i en lille halvcirkel foran ham og grinede ondskabsfuldt. På et næsten umærkeligt signal fra fyren i den hvide T- shirt fjernede de hætterne og åbenbarede tre hårde, følelseskolde og ubarmhjertige kantede ansigter og helt kortklippet hår – tydeligt maskinklippet.

Selvom Tarik håbede på et mirakel, der ville redde ham fra det, der ventede, var der også en del af ham, der havde givet op og helt ulogisk tænkte: Bare de ville slå til nu, så han slap for den frygtelige ventetid… Så begyndte skriget at presse sig på. Lige inden det første slag fra underfører Mark Nielsen ramte Tarik på det venstre kindben… en skærende smerte fra Marks slag satte tankerne på hold og kvalte skriget om hjælp, inden det overhovedet nåede Tariks strube. Så faldt der et slag fra den anden side – knojern, der brækkede nogle ribben.

Mark trådte ind foran den Tarik og viste grinende knojernet, som han havde sat på højre knytnæve. Så brækkede Tariks næse og et par fortænder. Han stønnede højere, men havde besluttet, at han ikke ville give voldsmændene den glæde at skrige, selvom det var det, han havde mest lyst til. De to Sturm88-folk i sorte T-shirts trak ham ned på fortovet og begyndte at gennemsparke ham systematisk fra hovedet til skinnebenene.

Mark trådte hårdt på siden af Tariks ansigt, mens han ophidset sagde: ‘Husk nu, at vi har ordre til at gå hele vejen denne gang!’ De to Sturm88-folk nikkede og trak vejret voldsomt, mens de fortsatte med mishandlingen.”

Mere

“Michael sendte Norman et forsonende blik og spurgte Peter van der Hahn, om han havde et overblik over, hvor mange højreekstremister der egentlig var i Danmark. Van der Hahn foldede et stykke papir ud foran sig og fandt et par læsebriller frem. ‘Det er meget vanskeligt helt nøjagtigt at afgøre, hvor mange højreekstremistiske grupper der findes i Danmark, og hvor mange personer der er en del af disse netværk. Men meget højt sat er der formentlig tale om 700 til 1.000 egentlige medlemmer fordelt på 20 til 30 organisationer. Men dertil kommer der en del fodboldhooligans, der helt eller delvist har rødder inde i white power-miljøet. Men der er overordnet set tale om nynazister, nationalister, antimuslimer og generelle hadgrupper. Selvom der er en del ideologiske forskelle mellem grupperingerne, er de alle sammen indædte modstandere af det multikulturelle samfund og dermed også stærke modstandere af alle former for indvandring fra tredjeverdenslande og ikke mindst af muslimer. Men de er ikke alle sammen voldsparate.'”

“Jeg har talt lidt med PET’s afdeling for Særlige Operationer, og de har en kilde, der fortæller, at en ung snothvalp på et racistisk værtshus stolt har fortalt, at han er med i Sturm88, og at han var med til at holde vagt ved et møde ved en ejendom i noget, der hedder Alrum ved Stadil fjord i Vestjylland, hvor organisationen Arisk Front holdt et hemmeligt møde. Det var samtidigt med overfaldet på familien Kumar i Husby Klit, blot 20 kilometer fra Alrum.”

“De havde talt meget om Arisk Front – om den hvide nordiske races biologiske overlegenhed og nødvendigheden af at rense Danmark for fremmede kulturer og raceskændende elementer. Natascha var helt enig. Alle de fremmede var nassere. De homoseksuelle var biologiske skadedyr. Vold var nødvendig i kampen for at gøre Danmark ren igen. Det kunne nærmest ses som en legal forsvarshandling.”

“Der var stuvende fuldt af gæster i Albrechts, hvor det var tydeligt, at fyrene var skinheads, White Power-folk, eller andre afarter af højreekstremister og nazister. Specielt White Power og Storm 88-folkene var nærmest uniformerede ved at være klædt i dyre mærkevaretøj fra Henri Lloyd, Stone Island, Burberry eller endog Thor Steinar. Men det, der skilte dem ud fra almindelige unge i byen, var de hårde og forurettede ansigter med øjner der signalerede iskold voldelighed.”

“Mark overholdt dermed sin del af aftalen og sørgede for, at Daniel døde uden de store problemer. Så nikkede han til Nikolas, der havde fået til opgave at halshugge Daniel… Natascha spilede øjnene op og bed sig let i det mellemste led på pegefingeren, da Daniels lig blev placeret på knæ med hovedet på en lille træstub, hvor det lykkedes Nikolas at skille hovedet fra kroppen efter fire forsøg.”

“Selv relativt moderate og besindige politikere og meningsdannere følte sig kaldede til at gå på barrikaderne i sympati med den dræbte politiassistent, der øjensynligt var blevet offer for militante islamisters frådende had og primitiv hævn… En hysterisk blogger fik så forplumret det hele ved at påstå, at disse langskæggede mørkemænd voldtog alle danske piger, som de kom i nærheden af.

“To år tidligere havde politiassistent og AGF-fan Erik Nygård været i byen i Aarhus efter en hektisk fodboldkamp mellem AGF og FC Nordsjælland. … På et værtshus var han pludselig blevet omgivet af en gruppe larmende White Pride-folk… Efter denne aften og nat, hvor han havde udvekslet telefonnumre med Dean, var de sammen flere gange til private fester i White Pride-sammenhænge eller på højreekstremisternes foretrukne værtshuse i Aarhus.”

“Finn ville have Dean til at hverve Erik Nygård som informationskilde, der mod betaling skulle skaffe oplysninger fra politiets fortrolige registre omi bestemte personer. Undertiden også lidt informationer om politiets forestående operative planer i forhold til højre- og venstreekstremisterne og ikke mindst de militante islamister. … Ganske langsomt begyndte han at købe informationer af Erik, oplysninger, som politimanden skaffede fra Folkeregisteret, Kriminalregistret og Rigspolitiets fortrolige efterforskningsregistre… de små tjenester blev betalt virkelig rundhåndet.”

“Det var oplysninger om politiske modstandere fra den yderste venstrefløj… Afhængig af informationernes karakter kunne de bruges til afpresning eller tilrettelæggelse af overfald. White Pride var i hvert fald på forkant med at vide, hvor modstanderne boede, hvem de boede sammen med, hvilke køretøjer de havde, telefonnumre, fotos og meget mere. De vidste naturligvis også altid, når politiet planlagde aktioner mod dem.”

“Rigsførerens plan var nu at de skulle bede Erik Nygård om hasteoplysninger på en venstreorienteret anarkistagtig type fra København, der hed Morten Bech. Denne fyr var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen. Så snart de havde oplysningerne, skulle Mark og hans folk gennemtæske anarkisten i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

“‘… Det drejer sig både om imamen Abu Aktas og den anarkist, der blev dræbt i går og som hedder … Morten Bech. Han er blevet banket til døde med køller,’ tilføjede Hans…”

“De lod først Erik selv forklare, hvorfor han havde lavet de forskellige søgninger i politiets registre. Han hævdede hårdnakket, at han havde lavet research omkring højre- og venstreekstremister. … ‘Du er jo en rimelig begavet politimand, så… hvorfor mon højreekstremisterne søger efter oplysninger om navngivne venstreradikale eller muslimer?’ … Erik, der til sidst indrømmede, at han havde sympati for White Pride…”

“Der var en lukket fest i gang på Albrechts Bodega i Taastrup – kun for medlemmer af Arisk Front samt særligt inviterede White Power-folk og nogle få andre gæster. … ‘Race traktor’ fra bandet No Remorse væltede ud i lokalet.”

Rigsføreren var meget tilfreds med udviklingen i den operation, som han havde søsat i Danmark for at skabe folkelig mistro til indvandrerne – særligt muslimer – og derved tvinge politikerne til, millimeter for millimeter, at dreje lovgivningen i en retning, der til sidst ville ende med en ren Danmark for danskerne-løsning.

“‘Vi mener,’ fortsatte Michael og gjorde stemme klar og myndig, ‘at denne hemmelige rigsfører er identisk med forskeren Peter van der Hahn!’ … Normann trykkede på nogle knapper på den bærbare PC, og pludselig tonede et af WORF-gruppens møder frem på skærmen, hvor deltagerne også omfattede PET-chefen, departementschef Fritz Møller og van der Hahn.”

“Nej – det virkelig farlige, som Herman Rasch kunne røbe, var det internationale samarbejde – den store plan om politiske påvirkninger i de forskellige EU-lande, baseret på samfundsmæssige spændinger og vold, hvor de kulturfremmede muslimer skulle stå som de skyldige – som fjender af demokratiet. Hele operationen skulle hemmeligt bane vejen for en genoplivning af den nationalsocialistiske tankegang – nazismen. Det var startet i Danmark…

“Hun var nu blevet mishandlet næsten i en time, først ved slag, spark og så nu denne vandbehandling. … Han var blevet så seksuelt opstemt af mishandlingen, at han simpelthen måtte dyrke sex med Natascha.”

“Da han med et voldsomt knytnæveslag brækkede hendes næse, vidste hun, at hun ikke ville overleve opgøret med ham.”

“Jytte tog ordet igen: ‘Vi mistænker din kæreste for at være hemmelig leder af et nynazistisk parti, og at han står bag adskillige mord og overfald på etnisk fremmede personer.’ Majkens spilede øjnene op, og blev ligbleg i ansigtet: Mord… Peter? Jamen… jeg tror, at I fuldstændig har misforstået det hele. Peter er forsker og et af de emner, som han er specialist i, er netop nazisme og højreradikale. Han arbejder jo lige i øjeblikket for Justitsministeriet.'”

“Hele hendes liv havde været arbejdet i ministeriet… For halvandet år siden havde hun så tilfældigt mødt den flotte Peter van der Hahn ved et selskab. … Han var forsker på DIIS, men havde vanskeligt ved at få adgang til virkelig hemmelige oplysninger om højreekstremister, der var hans hovedemne, og som kunne bringe hans arbejde op på det højeste internationale niveau, Hun var derfor begyndt at kopiere oplysninger fra ministeriets, særligt fra efterretningstjenesten PET, som hun gav videre til ham.”

“I baggrunden bakkede et par PET-medarbejdere hurtigt tilbage gennem den dør, som de lige havde åbnet ind til receptionen. Mark kastede granaten, der ramte gulvet fem meter fra Michael… De store glaspartier ved indgangene knustes med et brag. Barberbladsskarpe og gloende granatsplinter hvirvlede rundt og gennemhullede receptionsskranken, smadrede den store kaffeautomat og sendte en byge af metalsplinter ind i Michaels højre ben. … så hævede han højre arm og råbte: ‘Heil Hitler! Sieg Heil!’ og med en hurtig bevægelse satte han pistolen op til venstre side af hovedet og trykkede af!”

“Selvom de var dygtige til bortforklaringer, havde van der Hahn faktisk svært ved at forestille sig, hvordan de ville forklare, at de havde overladt en del af den overordnede koordinering af indsatsen mod de politiske ekstremister til lederen af en af de allermest radikale højreekstremistiske organisationer!”

“Det var nemlig ikke sådan, at han selv så det som en fiasko, at han var blevet afsløret. … Han vidste naturligvis også, at det ikke ville være nemt at dreje flere generationers naive politiske tankegang med hensyn til den nordiske race- og kulturrenhed i den rigtige retning. … De politisk korrekte stemmer var efter van der Hahns mening selve fundamentet for ødelæggelsen af den ariske kultur. Islamisterne behøvede i virkeligheden ikke gøre andet end at optræde som indbildte ofre, for der ville altid være toneangivende slapsvanse, der stod klar til at give køb på dansk kultur eller traditioner. Blot for at tækkes de fremmede. Han havde dirret af harme, dengang det var kommet frem, at der i nogle almindelige børneinstitutioner pludselig blev serveret halalslagtet kød til alle. Han havde været med til at skubbe den enorme proces i gang, der skulle vende udviklingen i Europa…”

“Walther Rabe ville foreløbig holde meget lav profil og indgå i ODESSA’s hemmelige topledelse, hvor han på grund af sin særlige status og analytiske evner skulle udarbejde nazistisk politisk propaganda – godt camouflere som almindelig vesteuropæisk lede ved islam, der efterhånden fyldte rigtig meget i mange almindelige menneskers bevidsthed. De politiske giftdråber skulle i sig selv være små, men vedvarende. Ved tilstrækkeligt mange gentagelser kunne selv den værste gang vrøvl komme til at fremstå som sandheden.

“Da politiet havde undersøgt gerningsstedet på Lüneburg hede, havde man fundet den plads, hvorfra den ukendte skytte havde beskudt Peter van der Hahn og Michael. Det var der jo ikke noget mærkeligt i, men problemet opstod, da man på standpladsen fandt et lille batteri af den type, der bruges som lysforstærkere i avancerede kikkertsigter. På batteriet stod der Made in Israel! … de var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en agent fra Mossad, der havde dræbt Peter van der Hahn…”

“Jochen Rauft var den øverste leder af det nazistiske netværk ODESSA. … Dragomir skulle efterlade et lille batteri, som han fik udleveret af Jochen Rauff, der rettede pilen mod Israel.”



5. november 2019

Ekspert om antifeministisk netdebat: “… vi har det retoriske tilløb. Vi mangler bare det ene angreb.”

Alle er ofre, bortset fra heteroseksuelle hvide mænd. De er patetiske skikkelser, der opfinder syndebukke, istedet for at ‘kigge indad’. Specialkonsulent ved ‘Center for Digital Pædagogik’ Christian Mogensen er glad for at ligestillingsministeren vil afsætte 700.000 skattekroner til at forske i internettets maskuline subkulturer, hvor nogle folk ligefrem mener at ‘metoo-bevægelsen er gået for langt’. Den antifeministiske retorik kan føre til terrorangreb, og som det så elegant formuleres af specialkonsulenten: “Vi mangler bare det ene angreb.”

Globalisterne problematiserer højrefløjens retorik og taler ofte om radikalisering, men uden kausalitet til konkrete eksempler på vold og terror er det intet andet end forsøg på at stække politiske modstanderes legale ytringer. Der var ingen der talte om radikalisering, da lærerstuderende Sarah Victoria Bruun i 2012 proklamerede, at hun som revolutionær socialist havde til opgave at ‘radikalisere ungdommen’. I dag er hun skolelærer i Horsens, og ingen forskere ser problemet. De er selv en del af det.

Fra DR Online – Ekspert om kvindehadere: Vi mangler bare et angreb.

“Tonen blandt de danskere, der skriver hadefulde kommentarer om kvinder på nettet, er hård og truende. Men i modsætning til flere andre lande, er der herhjemme ikke sket et angreb mod kvinder. Endnu.
Det siger specialkonsulent hos Center for Digital Pædagogik Christian Mogensen.

Vi kan se, at der er antifeminister, der taler om, at ‘revolutionen burde komme’ og ‘nogen burde gøre noget”. Så vi har det retoriske tilløb. Vi mangler bare det ene angreb.

Christian Mogensen har i lang tid beskæftiget sig med de internetfora, hvor især mænd ytrer sig hadefuldt om kvinder, homoseksuelle, jøder, muslimer og mange andre persontyper. Derfor ser han rigtig god fornuft i, at ligestillingsminister Mogens Jensen (S) vil afsætte 700.000 kroner til at undersøge omfanget af de kvindehadske fora på nettet. …

Christian Mogensen har interviewet flere unge mænd, som på nettet har ytret sig hadsk om kvinder. Og fælles for dem er, at de grundlæggende er kede af det.

Det er mænd, der er kede af det. Som har en følelse af, de ikke kan nok, ikke er gode nok – simpelthen at de ikke er nok. Og i stedet for at kigge indad peger man udad og siger, at det hele skyldes, at kvinder er onde væsner, der har aftalt, at jeg ikke skal have sex eller have generel succes med det modsatte køn.”

(Collage: Christian Mogensen, specialkonsulent, Center for Digital Pædagogik)



20. oktober 2019

‘Stop Scandza’, KFUM-huset, Amager, 12. oktober 2019

Min deltagelse i Alternative för Sveriges møde i København tidligere på året, gav en masse fine billeder af den yderste venstrefløj, og jeg besluttede mig derfor at tage endnu en tur til København, i forventning om at se den militante ventrefløj fra tæt hold. Sikkerhedsforanstaltningerne var enorme, og da jeg kørte forbi Sundby Kirke på vej mod en parkeringsplads, var der sortklædte autonome overalt. På daværende tidspunkt, kendte jeg ikke engang det eksakte hemmeligholdte mødested, der viste sig at være KFUM-huset på Oliebladsgade ved kirken.

Bilen blev parkeret, og min rejsemakker og undertegnede gik med hastige skridt imod den belejrede bygning. Politiet havde afspærret vejen i begge ender, og vi skulle således igennem ‘gadens parlament’, for at komme ind på det sidste tomme stykke. En tætbygget mand spurgte aggressivt hvad vi skulle, og da han jo kunne være en civilbetjent, spurgte jeg spontant efter hans politiskilt. Så truede han os med tæsk, og kaldte efter forstærkning.

(Foto af samme, taget nogle timer senere)

Vi var få meter fra betjente, så jeg gik hurtigt udenom ham og måtte diskutere med en kvindelig betjent et minuts tid for at få lov til at fortsætte. Mit følge var omringet, men kom fri med politiets hjælp. En autonom råbte mit navn – så var dagen ligesom startet. Jeg har været i lignende situation tidligere, men var man uforberedt eller gangbesværet pensionist, så må det virkelig have været en ubehagelig oplevelse.

Scandza Forum havde annonceret fem talere, herunder Rasmus Paludan. Politiet forbød Paludan at deltage på grund af trusler, og den ene taler nåede af ovennævnte årsager ikke frem. Talerne er endnu ikke online, og jeg hørte dem kun med et halvt øre – emnet var ‘Nationalpopulism’. Selvom vi tydeligvis var ‘til højre’ for gængs nationalkonservatisme (Støvring/Uhrskov), så var det en broget flok i og omkring ‘Alt Right’, der vel kun var enige om at den nuværende udvikling fører til Europas endeligt. Debatten havde ikke helt samme kvalitet som talerne, som jeg sporadisk fulgte fra vindueskarmen med direkte udsigt til omkring 100 mere eller mindre maskerede.

Adskillige nåede ikke frem. Om de blev stoppet fysisk af sortklædte autonome, eller valgte ikke at tage chancen er uvist. Som nationalkonservativ var det hård kost, at høre talernes manglende tiltro til retsstaten og demokratiet, men flere forhold peger klart i den retning. De kunne ikke mødes offentligt, uden at risikere liv og levned. Konferencens seks timer blev afviklet helt uden mad og drikke! Cateringvognen blev omringet af autonome, og da chaufføren angiveligt blev spyttet på, turde han ikke fortsætte. Her var politiet ikke sin opgave voksen.

“Vores blokade betød desuden, at deltagerne til Scandza Forum ikke fik leveret deres mad, da nogle antifascister informerede catering-chaufføren om situationen, hvorefter bilen forlod stedet.” (Konfront.dk, 16. oktober 2019, se evt. sammes livedækning)

Det var også bizart at opleve, at mens Redox’ Simon Bünger fotograferede gæsterne forlade huset, råbte en betjent til en tilhører, der dækkede munden med et halstørklæde: ‘Vi har maskeringsforbud i Danmark’. Well, nu havde jeg hele eftermiddagen set maskerede voldsparate, måske ordensmagten skulle starte her. Bare en tanke.

(Researchkollektivet Redox’ Simon Bünger)

Martin Christensen, tidligere næstkommende i Stram Kurs, blev spyttet på ved ankomst, og jeg havde tilfældigvis kameraet fremme da Dennis Iversen, tidligere Stabschef i samme parti, forsøgte at komme ind, flere timer efter arrangementets start. Da han efter mødet fortalte en betjent, hvad han mente om deres arbejde, blev han kortvarigt tilbageholdt. Bemærk hvorledes Black Lives Matters Bwalya Sørensen ophidset deltog i chikanen.

(Dennis Iversen chikaneres af venstreekstremnister)

(- herunder Black Lives Matters Bwalya Sørensen)

Med frit udsyn til begge sider, kunne jeg iagttage hvordan de sortklædte antidemokrater iscenesatte ballade, da gæster ankom. De foretrukne mærker var foruden The North Face (som herunder), blandt andet Arc’teryx, Peak Performance, Helly Hansen og lignende. Adskillige supplerede med knophandsker, også kaldet ‘danskerhandsker’)

Konfronts livedækning faciliterede den antidemokratiske kamp online, og set fra hammer & segl-vinklen var det ubetinget en succes. Det er dog svært at gøre anonymt, og selvom adskillige – skræmt af kameraet, forsøgte at skjule ansigtet, så er det umuligt at gøre en hel eftermiddag. Jeg tog 4-500 billeder, og kun en brøkdel er medtaget i denne her post. Blev du truet af moddemonstrant, så send en beskrivelse, så finder jeg et foto.

(BZ-veteranen Susanne Dahl, nederst til højre: Se evt. I, II)

Anholdte

I

(Bemærk mobilen til højre)

II

III

Diverse

(Brandstifterbandens Anders Christtreu)

(Antifascistisk Aktion)

(Antifascistiske Unge)

(‘Sonny Rebel’ med Hammer & Segl)

(‘No border’)

(Dan Vidar Berg)

(Moddemonstration med Louis Vuitton-halstørklæde)

(Moddemonstrant med Kenzo-halstørklæde)

(Moddemonstrant med tørklæde, kirsebær-tema)

(Moddemonstrant med blå neglelak)

(‘ACAB’, All cops are bastards)

(Maskeringsforbud?)

(Pebersprays ad libitum)

Fotografer

(Redox’ Simon Bünger med entourage)

(Karl Villemoes, KaosTV; Se evt. her)

(Radio24syvs Maya Tekeli, se evt. tidligere post)

(Aleksander Klug, Ekstra Bladet, tidligere Murmur)

Gadens parlament

Nyhedsklip

“I forbindelse med uro ved en demonstration i Amagerbro-området har vi foretaget fire anholdelser. Vi er massivt til stede for at sikre den fortsatte ro. Vi har ikke yderligere for nuværende…” (Københavns Politi, 12. oktober 2019)

“Neeej se KFUM har 5 stjerner i deres google anmeldelse. https://www.google.com/search?q=kfum+sundby&oq=kfum+sundby&aqs=chrome..69i57j0l5.3269j1j7&sourceid=chrome&ie=UTF-8#lrd=0x4652534c07ddb4c5:0x5b3e2c040e0cdcf3,1 …,,,” (Konfront på Twitter, 12. oktober 2019)

“Jeg ved ikke, om de har betalt depositum, eller om vi modtager betaling. Men det er sådan set også underordnet, for vi vil ikke have blodpenge. Men der er da en udgift forbundet med det, for de har jo været derinde, så der skal stadig gøres rent, siger Jørgen Kvist til TV 2 Lorry.” (TV2 Lorry, 12. oktober 2019)

“I løbet af dagen oplevede vi nogle få voldsomme episoder med politiet, der benyttede vold og knippelslag til at beskytte Scandza Forum og dets deltagere. I disse situationer var vi som arrangører glade for at opleve, at alle stod sammen og passede godt på hinanden. Vi finder det forrykt at politiet i den grad agerer politisk, ved selv at tage initiativ til at være bodyguards for organiserede fascister. Samtidig blev vi moddemonstranter mødt af et uforberedt og aggressivt politiopbud, der ikke havde kontrol over situationen. Når vi kalder til demonstration for at stå sammen om værdier som mangfoldighed, alle menneskers ligeværd samt at yde modstand mod totalitære ideologier som vil bekæmpe selvsamme værdier, udøver vi vores politiske ret. Det må vi holde fast i, selv når politiet går fascisternes ærinde.” (Konfront, 16. oktober 2019)



8. oktober 2019

Århus: Kommunistisk bogcafé tilklistret med nationalsocialistisk propaganda – “Heller død end rød…”

I forbindelse med debatten om den venstreekstreme hetz mod ‘The Barn’, trækker enkelte tråde til ‘hærværk’ mod en venstreorienteret bogcafé i Århus. En enkelt noterer i den forbindelse, at uanset hvilken fløj man tilhører så skal man undsige ‘politisk vold’. Det er svært at være uenig, men proportionerne taler for sig selv. Klistermærker på en forretnings facade er ikke vold, og vel kun hærværk i juridisk forstand hvis det antager et vist omfang. Intimideringen er problematisk, men her er ikke 20+ støttende nationalister, der skriver harmdirrende indlæg i eget navn om det formastelige i en forretning der spreder propaganda for en ideologi der har kostet 100 mio. ofre.

Bemærk at journalisten sætter ‘kommunistiske’ i citationstegn, selvom facaden prydes af kommunismens røde stjerne, og caféens hjemmeside praler med altid at have ‘de nyeste aktuelle tidsskrifter fra de danske kommunistpartier’. Fra Lokalavisen.dk – Hellere død end rød: Nynazister begår hærværk mod butik i Aarhus (25. september 2019)

‘Folkeforrædere.’ ‘Heller død end rød – Spartakus Bogcafé er en fjende af folket!’

Sådan står der på store klistermærker, som i nat blev klistret på døren og vinduer i Spartakus Bogcafé i Studsgade i Aarhus C. …

Han har meldt hærværket til politiet, som kan begynde efterforskningen på hjemmesiden nordfront.dk.

Her kan man se billeder og læse, at det var en ‘kampgruppe’ fra Aarhus, som natten til onsdag klistrede den ‘kommunistiske’ bogcafé til med propaganda-budskaber.”

(Klistermærker påsat dør og facade hos Spartakus Bogcafé, Århus; Foto: Nordkraft)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper