13. oktober 2021

Superman springer ud som biseksuel: “… everyone deserves to see themselves in their heroes”

Når nu Helle Thorning-Schmidts to døtre definerer sig som henholdsvis ‘non-binær’ og ‘panseksuel’, så kan det ikke rigtigt overraske at en tegneseriefigur springer ud som biseksuel. Normerne skrider i disse år, og den der ‘Go woke, go broke’-parole holder næppe i praksis. Normknuserne er mere dedikerede end konservative, og langt de fleste liberale lurepasser, af frygt for at stå i vejen for tidsånden. Kun døde fisk flyder med strømmen.

Fra Rolling Stone – DC Comics’ Newest Superman Is Bisexual.

In the upcoming November 9th issue of Superman: Son of Kal-El, Clark Kent’s son, Jon Kent, comes out as bisexual, adding to his still-unfolding character narrative in the DC Comics story.

Tom Taylor, who wrote the issue, said in a statement: ‘I’ve always said everyone needs heroes and everyone deserves to see themselves in their heroes, and I’m very grateful DC and Warner Bros. share this idea.’

Jon Kent is the latest DC figure to join the franchise’s roster of LGBTQ characters, following Tim Drake’s Robin from Batman: Urban Legends, who also came out as bisexual. Similar to the story of Clark and Lois, Jon Kent’s love interest is the reporter Jay Nakamura, who he met in college.”

(Biseksuelle Jon Kent, søn af Kal-El/Clark Kent)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Arkiveret under:


7. oktober 2021

Helle Thorning-Schmidt: Mit barn er non-binær, “… hun og hendes venner flyder frit mellem kønnene”

‘Hvorfor er det, vi selv i moderne tid har så stort behov for at blive opdelt i så binære kasser?'”, spørger tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt retorisk i et interview med Alt for Damerne. For hendes datter vågner skiftevis op som dreng eller pige, og hun og hendes venner ‘flyder frit mellem kønnene’. Datteren ligner en gennemsnitlig ungdomshusaktivist, men bor jo nok i den store Vesterbro-lejlighed, som hun købte af sin mor til halv pris sidste år. Venstrefløjens overklasse har aldrig fået et ‘NEJ!’, og bliver uregerlige normknusere.

Helle Thorning-Schmidt går fuld retard. Fra Alt.dk – Helle Thorning-Schmidt: Mit barn definerer sig hverken som dreng eller pige – og det har jeg lært af.

“‘Mine døtre – eller børn, jeg skal øve mig i at sige børn – var blevet store, og de udfordrede mig på nogle af de ting, jeg gik og syntes.’

… hun har ikke længere en datter, der hedder Camilla, men et barn, der har skiftet navn til Milo.

‘Hun definerer sig hverken som dreng eller pige. Nogle dage vågner hun op og føler sig som en dreng og andre gange som pige. Det må jeg jo bare respektere, fordi jeg elsker hende.’ …

‘Men jeg var også stolt af, at hun føler, at hun kan leve det liv, hun gerne vil…

Milo bruger stadig pronomenet hun, men hun og hendes venner flyder frit mellem kønnene, og Helle Thorning-Schmidt føler, at hun hele tiden lærer noget nyt ved at tilbringe tid sammen med dem.”

(Educational Posters Male Female Reproductive System; Foto: Kimhung)

Oploadet Kl. 09:53 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


29. september 2021

Aurehøj: “Kjoler er for alle og på Aurehøj mødte vi i dag op i kjole, for at gøre op med kønsnormerne”

På Journalisthøjskolens hjemmeside kan man lige nu læse en artikel om ‘Brynhildr’, en mand med fuldskæg, der definerer sig selv som ‘panseksuel’ og ‘ikke-binær trans femme’. Verdensredderne elsker den slags, men de har selvfølgelig fået fået normkritikken ind med modermælket. Her et foto fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte.

“Kjoler er for alle og på Aurehøj mødte vi i dag op i kjole, for at gøre op med kønsnormerne” (Aurehøj Gymnasium)

(Aurehøj Gymnasium på Facebook, 10. september 2021)

Oploadet Kl. 00:27 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


24. september 2021

Klaus Wivel om bevægelser som MeToo, BLM og LGBT+: Deres mål er umiddelbart hæderværdige…

Lektor Marianne Stidsen har været en del i medierne, for imodsætning til de fleste af hendes meningsfæller, så tager hun ingen gidsler. Retorikken er lidt hårdere, og særligt de pæne liberale falder hurtigt fra. Justitias Jacob Mchangama bed mærke i en enkelt formulering, og tærskede langhalm på ‘Stidsens rablende konspirationsteori’, og kunne så indtage den behagelige midterposition mellem venstreekstremister og ‘den antiliberale anti-wokisme’.

Woke-eliten ostrakiserer systematisk konsensusbrydere med knyttet næve, alt imens ytringsfrihedens forsvarere, hænger sig i retorikken hos sidstnævnte. Klaus Wivel anmelder Marianne Stidsens ‘Køn og identitet’ i Weekendavisen – Identitetspolitik I: Med samme våben (kræver login).

“Stidsen kalder bevægelsen totalitær. Her affyres de helt store kanoner. Men er wokebevægelsen totalitaristisk, er den det med et meget lille t. Sandt nok har den en veludviklet vilje til at forlange censur og fyringer i lighedens hellige navn, men der skal mere til end en hudfarveopdelt Pride-demonstration på Nørrebro for at kunne imponere Stalin. En twitterstorm er ikke Gulag.

Det er bogens største skævhed. Stidsen taler varmt om dannelse og humanisme, men ejer ikke evnen til en vis selvkritisk ydmyghed, hvad angår hendes modstanderes evne til at tænke fornuftigt. Det er som at høre en punker spille kammermusik. Hendes udtalte foragt for regnbuefarvede flag og hendes forsvar for mænd i Norden, der er dømt for seksuelle overgreb, antager fanatismens skær. Her spejler hun sine fjender.

Når # MeToo, Black Lives Matter og LGBT+ er blevet så store bevægelser, skyldes det jo, at deres mål umiddelbart er hæderværdige: Hvem ønsker ikke, at alle behandles ligeligt? Det er blot metoderne, der halter. Men Stidsens touretteagtige tendens til at råbe Nordkorea, hvergang hun vil lave udråbstegn, kan få selv velvillige læsere – og det bliver nok de eneste, der læser denne bog – til at overveje, om ikke hendes fjender måske alligevel har noget at byde på.”

(Lektor Marianne Stidsen til TFS-debat, 2020; Foto: Youtube)



18. september 2021

Normløshed & pædofili: ‘SF’eren Ebba Strange foreslog i 1975, at man fjernede den seksuelle lavalder’

Selvom man er en ond højrefløjser, kan man nogle gang blive overrasket over venstrefløjens dominans. Ebba Strange har siddet 21 år i Folketinget for Socialistisk Folkeparti, og jeg vidste ikke, at hun åbent har forsvaret pædofili. Jeg vidste heller ikke at Suzanne Brøgger for år tilbage betragtede ‘incest-tabuet’ for ‘roden til patriarkatets dominans’. Venstrefløjen skriver selv historien, og man er villige til at glemme vennernes belastende holdninger. Det er derfor Anne Grete Holmegaard kan være med til at dømme Støjberg, Brøgger fik sin egen DR-serie, og SF kan opkalde en pris efter Ebba Strange.

Her lidt fra en ældre artikel i Politiken – Overgreb forklædt som frisind: Skal vi omskrive historien om 70′ erne? (24. mart 2018; kræver login).

“I 1970′ erne var det i visse toneangivende kredse progressivt at mene, at børn kunne have glæde af seksuelle forhold til voksne. Sågar til deres forældre. Børneporno var udbredt, og kritik blev typisk affejet som småborgerlig, kropsfornægtende og reaktionær.

… Tidligere har Weekendavisen fortalt, at en flok pædofile i 1975 upåagtet deltog i det danske homomiljøs fejring af sig selv i Fælledparken – under navnet Børnelokkernes Befrielsesfront i følgeskab med letpåklædte drenge. Der skulle jo være plads til alle seksuelle minoriteter.

Læg hertil, at venstrefløjstidsskriftet Seksualpolitik i 1975 ligefrem udgav et temanummer om pædofili, hvor tre pædofile, to af dem pædagoger, i et interview fortalte om seksuelle forhold til drenge på 11 år. At Pædofilgruppen først i 1980 endegyldigt blev erklæret uvelkomne i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Og at man i flere københavnske butikker i en årrække kunne købe børneporno. I en avisannonce fra Hawaii Bio i København blev der ligefrem lokket med teksten: ‘Børnesex – kun 10 år’. I sin bog ‘Fri os fra kærligheden’ fra 1973 kaldte Suzanne Brøgger incest-tabuet for roden til patriarkatets dominans.

I denne avis kunne man læse den anerkendte kriminolog Berl Kutchinskys forsvar for blodskam, og i et radioprogram i 1985 sagde filminstruktøren Christian Braad Thomsen, at der selvfølgelig findes lykkelige blodskamsforhold. …

Også på Christiansborg kneb det med at tage entydigt afstand fra pædofili. SF’eren Ebba Strange foreslog i 1975, at man fjernede den seksuelle lavalder, og fem år senere modsatte venstresocialisten Preben Wilhjelm sig en lov, der skulle forhindre børneporno. I hvert fald skulle allerede produceret porno tillades…”

(Politiken, 24. marts 2018, Sektion 3, s. 7, udsnit)



11. september 2021

USA: Transseksuel MMA-kæmper vinder debutkamp – ‘End Trans Genocide’, ‘This machine kills fascists’

Det er ikke første gang en krigsveteran tæsker kvinder, men det er nok første gang han hyldes for det i seriøse medier. Ryan kalder sig ‘Alana McLaughlin’, og gør nu karriere som MMA-kæmper. Bemærk det politiske aspekt. Med queer-tankesættet følger en radikal venstreorienteret dagsorden, der indædt bekæmper den biologiske virkelighed.

“As she was declared the victor, McLaughlin wore a shirt with the phrase, ‘End Trans Genocide.’ (New York Post, 11. September 2021)

(Eliteoldaten Ryan McLaughlin, der blev til MMA-kæmperen Alana McLaughlin; Fotos: The Mirror mfl.)

(Alana McLaughlins tatovering: ‘This machine kills fascists’)

Oploadet Kl. 20:49 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


8. september 2021

Homoseksuel: “At gøre grin med profeten Muhammad (fred være med ham) burde… være strafbart.”

Jeg tror ikke Mark Krogh er konverteret til Islam, og det ville hellere ikke gøre nævneværdig forskel. Byggekranerne kommer nærmere uanset hvad, så man må håbe at debatmæssige positionering giver en dejlig følelse i maven. Set på Facebook.

“At gøre grin med profeten Muhammad (fred være med ham) burde i mine øjne være strafbart.” (Mark Krogh, Facebook, 2021)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


4. september 2021

Agitprop før børnefilm: “A place where you can be just you – whether that be in sweatpants or glitter.”

Jeg var i biografen med den sammebragte familie i går for at se Anders Matthesens ‘Ternet ninja II’, og selvom den havde sine lyspunkter, så var det overordnet en film på det jævne. Den var dog langt bedre end reklamen for ‘Sofacompany’, der blev vist før filmen. Det burde dog for pokker være muligt at se en børnefilm, uden at udsætte betalende kunder for den slags. Mediebranchens virkelighed er ikke nødvendigvis danskernes.

“Our home is our sanctuary. A place we long for after a never-ending day. A place for winding down and kicking back. A place where you can be just you – whether that be in sweatpants or glitter. … Whatever life brings, whoever drops by, the sofa’s always there. At the heart of it all.” (Youtube, Sofacompany, Sofa stories 2021 Short, 2021)

Stills

Oploadet Kl. 10:36 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


2. september 2021

“The army set a goal of 10 percent female participation, which might make sense in a Marvel movie…”

Ingen er mere kulturimperialistiske end den universitære venstrefløj, der vil sprede egne idealer… ‘fordi menneskerettigheder’. Feminismen har trange kår i et land som Afghanistan, og måske er ‘gender studies’ og kurser i toksisk maskulitet ikke det de har mest brug for. Ja, selv Duchamps signede pissoir, et af dadaismens hovedværker, går hen over hovedet på dem. Velskrevet kommentar af ‘Cockburn’ hos Spectatorworld – Did ‘gender studies’ lose Afghanistan?.

“Traditionally, nations have waged war by mustering armies, defeating their enemies in battle, and despoiling their lands and cities. Only after total victory is the process of remaking a society feasible.

But America in Afghanistan sought a shortcut, and by ’shortcut’ Cockburn means ’something that takes 10 times as long but doesn’t look as nasty for TV cameras’. America hoped that with enough half-baked social engineering in the half of Afghanistan it controlled, it would eventually be rewarded with victory, and Afghanistan would become the Holland of the Hindu Kush. On Ivy League campuses, students are taught to decry ‘colonialism’, but the Ivy League diplomats who sought to remake Afghanistan in Harvard’s image were among the most ambitious practitioners of it in world history.

So, alongside the billions for bombs went hundreds of millions for gender studies in Afghanistan. According to US government reports, $787 million was spent on gender programs in Afghanistan, but that substantially understates the actual total, since gender goals were folded into practically every undertaking America made in the country.

… Under the US’s guidance, Afghanistan’s 2004 constitution set a 27 percent quota for women in the lower house — higher than the actual figure in America! A strategy that sometimes required having women represent provinces they had never actually been to. Remarkably, this experiment in ‘democracy’ created a government few were willing to fight for, let alone die for.

The initiatives piled up one after another. Do-gooders established a ‘National Masculinity Alliance’, so a few hundred Afghan men could talk about their ‘gender roles’ and ‘examine male attitudes that are harmful to women’.

Police facilities included childcare facilities for working mothers, as though Afghanistan’s medieval culture had the same needs as 1980s Minneapolis. The army set a goal of 10 percent female participation, which might make sense in a Marvel movie, but didn’t to devout Muslims. Even as America built an Afghan army that ended up collapsing in days, and a police force whose members frequently became highwaymen, it always made sure to execute its gender goals.

… According to an USAID observer, the gender ideology included in American aid routinely caused rebellions out in the provinces, directly causing the instability America was supposedly fighting. To get Afghanistan’s parliament to endorse the women’s rights measures it wanted, America resorted to bribing them. Soon, bribery became the norm for getting anything done in the parliament.

Instead of rattling off anecdotes, perhaps a single video clip will do the job. Dadaism and conceptual art are of dubious value even in the West, but at some point some person who is not in prison for fraud decided that Afghan women would be uplifted by teaching them about Marcel Duchamp…”

(Afghanske kvinder ser med vantro på et billede af Marcel Duchamps 1917-urinal); Collage: YT)

Oploadet Kl. 10:28 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer

Ole Nørskov om ‘kønsdysfori’: Smitter på samme måde som selvskade ‘og andre psykiske sygdomme’

“Biologisk køn er ikke et spektrum. Der findes to. Det ene køn producerer ægceller. Det andet køn producerer sædceller.”, skrev journalist Ole Nørskov, da han fornyligt sprang ud som kritiker af ‘transideologi’. Her kalder han sig også venstreorienteret, omend de ord han sætter på analysen, næppe giver ham kredit i det venstreradikale queer-miljø. Ole Nørskov kommenterer LGBT-debatten hos POV International – Kære Mette Frederiksen: At lade børn gennemgå puberteten er ikke omvendelsesterapi.

“Vi har gennem de seneste år i den vestlige verden oplevet en eksplosion i antallet af børn og unge, der lider af kønsdysfori. ​​Foreningen LGBT+ Danmark definerer kønsdysfori som ‘følelsen af ubehag, der optræder når ens krop, CPR-nummer eller fremtræden ikke stemmer overens med ens egen kønsforståelse’. …

For bare 15-20 år siden var kønsdysfori en nærmest ukendt sygdom hos piger. Men meget tyder på, at det nu ’smitter’ på samme måde, som vi tidligere har set det med selvskade, anoreksi, bulimi og andre psykiske sygdomme. Mange af de ramte har i forvejen andre diagnoser – f.eks. er autisme udbredt i denne gruppe. …

Man kalder det ‘affirmative therapy’ – bekræftende terapi. Kønsdysfori er i denne optik ikke en mental sygdom. Barnet er født i en forkert krop. Det er ikke – som med anorektikere – barnets selvbillede, man skal arbejde med. Man skal omvendt modificere kroppen til at passe til selvbilledet.

Puberteten ændrer menneskers kroppe. Piger udvikler for eksempel bryster og får bredere hofter. Det er derfor sværere for den 13-årige pige at ’skifte køn’ og faktisk komme til at ligne en mand, hvis hun først gennemgår en naturlig pubertet. Derfor er det næste skridt i bekræftende terapi, at man hjælper pigen til at undgå puberteten.

Det største problem med denne ‘bekræftende’ tilgang er, at alt tyder på, at hovedparten af de børn, der lider af kønsdysfori, ville finde sig til rette med deres medfødte kroppe, hvis de fik lov til at gennemgå deres pubertet. … Puberteten ændrer nemlig ikke kun kroppen, den ændrer også hjernen.”

Jeg er venstreorienteret. Det betyder, at jeg ønsker at leve i et samfund med lav ulighed. Et samfund med plads til alle. Jeg er så meget feminist, som en mand nu kan blive. Jeg er lykkelig for #MeToo-bevægelsen. Jeg er antiracist (det har jeg heldigvis tilfælles med langt de fleste). Jeg ønsker kun godt for LGBTQ+-personer.

Men jeg er også rationalist, realist og skeptiker. Det vil sige, at jeg ikke mener, noget er forkert, fordi Henrik Dahl eller Søren Espersen siger, at det er rigtigt.

Når jeg vælger at kritisere transideologi, kommer jeg på hold med blandt andre de reaktionære kristne i USA. Det er ubehageligt, men jeg lever med det. Store dele af ‘venstrefløjen’ i USA og resten af den engelsksprogede verden støtter transideologi. Det bliver ideerne ikke bedre af. (Ole Nørskov, POV International, 16. august 2021)

Oploadet Kl. 01:22 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper