21. september 2014

Mikael Jalving om sekterisk svensk tv-debat: “Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser.”

Torsdag aften var Mikael Jalving blandt paneldeltagerne i en svensk tv-debat. Han kommenterer i Jyllands-Posten – Blandt de salvede i Folkhemmet.

“Torsdag aften havde jeg min debut i svensk tv. Det var – skal vi sige – interessant. Vist har jeg som mange andre udlændinge både set, hørt og læst mit fra verdens humanitære stormagt, men målløs kan man altid blive i det Sverige, der forandres dag for dag. Min mund klistrede til, sved og fortvivlelse sprang frem fra mine porer, som jeg sad bænket i debatstudiet mellem en kommende stjerne i Det Muslimske Broderskab og en ung kurder, der just havde været i Irak og kæmpet mod Islamisk Stat, fordi, som han udtrykte det, ‘de ikke er mennesker, men dyr.’

En smuk kvinde med latinamerikansk baggrund fortalte, hvorfor hun og andre unge svenskere er begyndt at blokere Sverigedemokrater fra venskab på Facebook og andre sociale medier. … Minutterne gik… Så kiggede studievært Kristina Hedberg pludselig på mig og spurgte, hvordan jeg oplevede debatten. Oplevede? Jeg sad jo midt i en messe, et bønnemøde, en – ja – søndagsskole. Dét eller noget lignende sagde jeg, overrasket over, at der kom ord ud af min mund…

Budskabet lod ikke til at gå igennem. I stedet gik ordet videre til en indigneret migrationsforsker, der tilfældigvis også var socialdemokrat af den nye slags, som i ramme alvor mener, at det er en menneskeret at få asyl, og at alt, hvad der begrænser menneskers fri bevægelighed, er umoral. At nedbringe trafikken til Sverige… ville være ‘racistisk’. …

Det kan være svært at fatte, præcis hvorfra en sådan analyse kommer, men det må være en olympisk position. Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser. Fritsvævende abstraktion. Rene hænder. Lukkede øjne. Kreativ ignorance. Ukendskab til den reelle segregering. Forblændet fremskridtsoptimisme. Postimperialistisk skyld. Humanisme på speed.

Eller hvad Søren Krarup opfatter som politisk religiøsitet.”

(Mikael Jalving korrekser ‘kvinder, bøsser og operasangere’, SVT Debatt, 18. september 2014)

“Et interessant antropoligisk studie. Kvinder, bøsser og operasangere har overtaget over ‘islamofoberne og fascisterne’. … Tøseklubben diskuterer æstetikken anført af militante Paloma Winneth, der mangler et ‘hvidhedsprivillegium’, siger hun til en anden forfulgt type, HBTQ sangeren.” (Snaphanen)



14. september 2014

AGF Fanclub-medlemskort med regnbuestriber – “… et symbol på bøsser og lesbiskes… stolthed”

Medlemskort for AGF Fanclub Aarhus. Nu med regnbuestriber…

I nyeste tid bruges regnbuen som symbol for fred, mangfoldighed og alternativ kulturform. Den blev brugt som hovedsymbol i Christianias (valg)plakater i 1970’erne, og en organisationsform her og i fx Thylejren blev kaldt ‘Regnbuehæren'; de mange farver i regnbuen symboliserede forskelle i folks arbejdsopgaver, og at alle var ligestillede i et antiautoritært, anarkistisk fællesskab. Regnbueflaget er homoseksuelles logo.” (Regnbue, Den Store Danske)

“Flaget er designet af Gilbert Baker fra San Francisco som lavede et flag med seks striber, der repræsenterer de seks regnbuens farver som et symbol på bøsser og lesbiskes samfund og stolthed.” (Klauber-flag.dk)

Opdate. Det viste kort er ikke et sæsonkort som først antaget, men et medlemskort for AGF Fanclub Aarhus.

Oploadet Kl. 14:34 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


25. august 2014

Feminist: “Nogle gange mærker jeg et lille hemmeligt håb i mig om, at min søn er homoseksuel.”

I sidste måned blev reklamer for Cult-produktet ‘Vital Water’ udsat for en slags skraldepose/burka-happening, formentligt fordi radikal-feminister vurderede at reklamen for ’30 gram’ proteinstof på flaske var en kende sexistisk. Forfatter Janni Iben Stevn Hansen rabler ud i Politiken – Gid min søn var homoseksuel.

Nogle gange mærker jeg et lille hemmeligt håb i mig om, at min søn er homoseksuel. Det er ikke velset i et samfund, hvor heteroseksualitet i den grad er den herskende norm, så jeg siger det selvfølgelig ikke til nogen. Og det er da heller ikke, fordi jeg drømmer om, at min søn får en fremtid præget af homofobi, hadforbrydelser og hårde anstrengelser for at passe ind i heteronormative Danmark, at jeg en gang imellem ønsker, at han vokser op og blive tiltrukket af sit eget køn. …

Min søn vokser nemlig op i et samfund, hvor kvindens krop er stærkt kommercialiseret og seksualiseret, samtidig med at den er tabu- og skambelagt. Min søn vokser op i et samfund, hvor vi dagligt bombarderes med reklamer, der ved hjælp af (kvinde)bryster, (kvinde)balder og (kvinde)læber forsøger at sælge os læskedrikke, biler, nye bryster og tipskuponer.

Han vokser op i et samfund, hvor kvinder opfordres til at lade deres krop operere til perfektion, og hvor ledende spørgsmål i reklamer for alskens produkter forsøger at lokke os kvinder til at indse, at vi ikke burde være tilfredse med vores egen krop.

F.eks. den ganske aktuelle Cult-reklame, der ledende spørger ‘Jaloux?’ hen over et billede af en noget nær perfekt – og i den virkelige verden sandsynligvis ikkeeksisterende – numse.”

(Foto: Kommunikationsforum)

“At vi lader vores børn vokse op i dette paradoksale miskmask af overeksponering og tabubelægning af kvindekroppen er med til at fastholde kvinden i en underlagt, passiv og afventende rolle… Det er håbløst gammeldags, at kvinden stadig blot er et seksualiseret objekt, der er til for at tilfredsstille manden og sælge ham læskedrikke…”

Oploadet Kl. 23:11 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


11. juli 2014

H.C. Ørstedsparken, natten til fredag: Japansk turist røvet, slået ned med flaske af herboende somalier

Tirsdag aften blev to håndværkere truet med en kniv af en 31-årig mand, da de smilede til pigerne på bagsædet af hans Audi. Torsdag aften blev en 69-årig bedstemor (med sit tre-årige barnebarn på skødet) udsat for et hjemmerøveri i Greve. Tre drenge på 16, 17 og 18 år truede hende med køkkenkniv. De blev efterfølgende anholdt ved Fisketorvet. Man kender sin lus på travet, men intet om etnicitet i medierne.

Herunder en historie fra Berlingske – Japansk turist udsat for groft røveri i H.C. Ørstedsparken.

“En japansk turist blev natten til fredag udsat for et groft røveri i H.C. Ørstedsparken i det centrale København. Røveriet, der udviklede sig voldeligt, fandt sted omkring klokken 02.00, hvor en mand med somalisk baggrund henvender sig til turisten og beder om penge.

Da den japanske turist nægter, bliver han udsat for vold, fortæller Sajjad Haider, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Han bliver blandt andet slået med en flaske og har et ordentlig sår i baghovedet, hvor han er blevet syet. Han har også nogle afværgelæsioner på armene, hvor han også efterfølgende bliver syet.”

Oploadet Kl. 11:56 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Arkiveret under:


26. juni 2014

Sverige: ICA-butik beskyldes for racisme – “… tænk, hvis bøsser lige pludselig ikke måtte veksle penge”

“Flere end 2.000 statsborgere fra tolv østeuropæiske lande” blevet sigtet for kriminelle forhold i årets tre første måneder, fortalte Berlingske i sidste uge. Sverige har lignende problemer, men racismehysteriet gør det svært at minimere konsekvenserne af åbne grænser. Fra Metroxpress – Supermarked-skandale ruller i Sverige: Romaer nægtet at veksle penge.

“‘Romaer må ikke veksle penge. Hverken mønter eller sedler’. Sådan stod der på skiltet i et ICA-supermarked i byen Sollentuna nord for Stockholm. …

På Twitter er folk oppe i det røde felt, og nogen kræver, at butikken, ja, sågar alle ICA-butikker, helt og holdent boykottes:

‘Man burde give alle sine småpenge til romaer og slet ikke til ICA,’skriver Laila for eksempel.

Andre mener, at ejeren handler decideret ubehageligt og racistisk ved kun at nægte romaer at veksle penge, og en enkelt frygter, at roma-censuren kan sprede sig til andre minoriteter – tænk, hvis bøsser lige pludselig ikke måtte veksle penge, funderer vedkommende.

(Stockholmsnytt på Twitter, 24. juni 2014)

Oploadet Kl. 08:01 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. juni 2014

“Hvis man vil bevare den gode stemning af dialog og mangfoldighed, bør man holde æstetisk afstand…”

Niels Lillelund ironiserer over Politikens bekvemme tilgang til den nye Qatar-finansierede stormoské i Nordvest. Fra Jyllands-Posten – Qatar i København (kræver login).

“Qatar-ministeren, der optrådte i lang kjole og sort fuldskæg, kunne næsten ikke skjule sit skraldgrin ved indvielsen af emirens forpost, og man forstår ham ærlig talt godt. Apologien når nye højder, og man må le.

For med Qatar må man ikke gå for meget i detaljer. Hvis man vil bevare den gode stemning af dialog og mangfoldighed, bør man holde æstetisk afstand og betragte det hele sådan lidt fra oven. Det gør, ikke overraskende, Politikens arkitekturredaktør.

Han beskriver Qatar-byggeriet i Nordvest som ‘underspillet og imødekommende’ og et ‘kvalitativt løft fra ingenting til noget’ og konstaterer, at ‘det er en behageligt afstressende tradition, at man tager skoene af, inden man går ind i en moské. Her forstærker det følelsen af moskeens tykke, mørkerøde tæppe under fødderne.’

Ja da, her er hygge, halalhygge, for alle de 150 mio. kr., og her ‘prædiker man en moderne moderat euroislam, som vil integrationen’. For som det hedder: ‘Det er i små mørke kælderlokaler, at man frembringer ekstremister, ikke i store lyse sale.’

Gammen i gyldne sale og mangfoldighed for alle pengene, men hvad er dette noget i Nordvest, der tilsyneladende er kommet af ingenting?

Det kunne tyde på, at danske politikere har lugtet lidt af lunten og pludselig er blevet nervøse for, hvad der går i svang på de tykke, mørkerøde tæpper. I hvert fald syntes flere af dem at have fået travlt med at skulle noget andet den dag, man holdt mangfoldig åbningsreception.

Mangfoldighed. Smag på ordet. Det er fedt og flommet som en alt for rig dessert.

(Moské-selfie: Yildiz Akdogan, A – Pia Allerslev, V – Ninna Thomsen, SF – Rikke Lauritzen, Ø)

“Det er min kone, som har lavet lysshowet” (queerforsker Rikke Andreassen, 19. juni 2014)



19. juni 2014

Abdel Aziz Mahmoud: For homo-rettigheder, mod DF’s konservative værdier, for islamisk stormoské

Når en araber kan bruges som posterboy for multikulturen, så er der typisk særlige omstændigheder. Et godt eksempel er DR-værten Abdel Aziz Mahmoud, der har palæstinensisk baggrund, men ikke desto mindre har været ambassadør for LBL, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. I denne egenskab var han blandt andet talsmand for ‘Giv Plads‘, et initiativ der skal støtte homoseksuelle med anden etnisk baggrund, og kæmpe for en større “accept af mangfoldighed i samfundet”.

Tirsdag betegnede han cafeejer Kenneth Munch Danielsen som ‘racistbager’, fordi han havde kommenteret kvindelig islamists tørklæde.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 17. juni 2014)

Onsdag gik han til angreb på Dansk Folkeparti, der tillod sig at kritisere den shia-muslimske stormoské, der indvies torsdag eftermiddag.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 18. juni 2014)

“Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie.” (Søren Krarup, se evt. shamende artikel i JP)

“Inden for islam er homoseksualitet noget, der er forkert, selvfølgelig. Da betragter man det ligesom, at man er syg.” (Mohamed al Maimouni, talsmand for Dansk Islamisk Råd, organisationen bag stormoskéen)

Tidligere i dag beklagede, han at danske politikere, ikke deltager i den officielle indvielse af den omtalte moské.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 19. juni 2014)



30. maj 2014

Skive-par: “… det jo ik’ kun indvandrere… Men jeg tror nok, det er meget sigende med deres religiøsitet”

Sidste fredag citerede jeg en historie fra Skive Folkeblad om chikane af et yngre lesbisk par. Tirsdag aften var de gæster i Aftenshowet på DR1, og som man kunne frygte blev det en tynd omgang udenomssnak. Drengede Isabella Bjerggaard kunne ikke rigtigt få sig selv til at sige det hun tænkte, og det endte med at blive en historie om intolerante Skive, kontra det mere tolerante København og Sverige. Indslaget kan ses her.

Mark Stokholm, Aftenshowet: I er kærester, og har været det i et halvt års tid, og bor sammen i en lejlighed i Skive, og der er det langtfra alle som synes det at være lesbisk er noget man bør være. Hvad er det der er sket Isabella, siden I har fundet ud af, at folk ikke synes det er så rart.

Isabella Bjergaard: Jamen altså, det vi ligesom oplevede hen ad vejen. Først og fremmest, stod vi jo op med tis helt op til halsen i vores stue. Og derefter så begyndte der jo at komme nogle biler forbi, hvor de ruller vinduerne ned.

Mark Stokholm: Det der med tis bliver du nødt til at forklare.

Isabelle Bjerggaard: Ja, jeg vågner en nat, hvor jeg skulle have en cigaret… og jeg decideret faktisk glider i det tis der ligger på gulvet inde i stueen.

Mark Stokholm: Fordi vinduet ud til gaden har været åben?

Isabelle Bjerggaard: Det var halvt åbent… og jeg decideret glider i det der. … Vi tænkte ikke så meget over det der. Vi tænkte, at det var fulderikker…

[...]

Malene Jensen Schmidt: For eksempel i den lejlighed vi bor i nu i Thinggade er der nogen der har skidt i vores opgang, da vi vågner op næste morgen efter en fest, så ser vi, rent ud sagt, at der ligger en lort i gangen. Og det er jo ikke særligt rart. Og så har Isabella oplevet at hun sidder i lejligheden, og så kommer der nogle forbi og vinker til hende, hvor hun så vinker igen, men det ender så med, at de giver hende fingeren, og siger at hun skal passe på eller også hun får bank, og så vil de filme det.

Mark Stokholm: Hvorfor tror du det her sker for Jer?

Isabella Bjerggaard: Jeg vil nok sige, at jeg tror lidt det er fordi, at Skive det er jo en lille by i forhold til Århus, Aalborg, København her – der er jo flere mennesker, og det er ikke alle der kender hinanden. Og der kan man jo rende rundt frit. I hvert fald, hvad jeg hører.

Mark Stokholm: I er også blevet råbt af, der er blevet kastet sten efter Jer, og talrige alle mulige andre angreb har I været udsat for. Malene, er du enig i, tror du København er et mere tolerant sted end Skive er?

Malene Jensen Schmidt: Ja, det tror jeg. I København der kender alle jo ikke alle, ligesom i Skive. Der er der jo mere tæt, og folk kender hinanden. Man hører sladder fra det ene sted, det andet sted, og sådan.

Mark Stokholm: Hvad har det så betydet for den måde, for Jeres hverdag. Hvilke forholdsregler har I taget?

Isabella Bjerggaard: Jamen altså, vi holder os faktisk meget indendøre, i tiden. Vi vil jo absolut gerne gå ud, og være smilende til folk som vi plejer, normalt at kunne gøre, men nu har vi lidt svært ved at bare kunne kigge på andre mennesker, generelt, når de går forbi os. Lige lave de der smil, det har vi lidt svært ved, fordi hvad mon hun eller han tænker om os. Er de en af dem som lige kunne finde på, at give os fingeren eller råbe, når vi nu endelig er gået forbi.

[...]

Mark Stokholm: Har I overvejet at flytte?

Isabella Bjerggaard: Ja, vi har vendt og drejet den mange gange, med om vi skulle flytte til Sverige. Der var jeg over sidste sommer, og jeg har aldrig haft det så fantastisk i de fjorten dage, som jeg havde derover. Der kunne jeg gå frit, og også ligne – ja, jeg ligner da ikke en drenge, vel, men jeg kan bare godt lide stilen, men det er der mange som har problemer med.

Mark Stokholm: Hvordan har I det med ikke at kunne gå i fred i den by I bor I?

Isabella Bjerggaard: Jeg har det frygteligt med det. Min hverdag den består jo bare af, jeg sidder lige pt hjemme, og skal prøve at arbejde lidt med mig selv, men det hjælper mig bestemt ikke. Jeg kan ikke gå ud og få noget frisk luft for mig selv, for så kommer den finger, og så bliver der råbt nogle modbydelige skældsord…

Mark Stokholm: Har I politianmeldt noget af det?

Isabella Bjerggaard: Nej, det har vi ikke. Vi har overvejet det mange gange, men vi har også taget den omdrejning igen, at hvis vi nu anmeldte det her, fordi som sagt, så er det jo ik’ kun indvandrere, men de hænger mest med dem – med deres reaktion på tingene. Men jeg tror nok, det er meget sigende med deres religiøs’ (religiøsitet, Kim), altså.

Mark Stokholm: Hvad gør I? …

Isabella Bjerggaard: Jamen, jeg forsøger jo at prøve at tale dem lidt ned, og spørge dem hvad er i det hele taget dit problem i de her ting. Jeg vil jo gerne kunne forstå dem. Jeg har derimod ikke noget imod fordomsfulde mennesker, jeg vil også gerne tage hensyn til dem, bestemt. … Jeg føler ikke rigtigt det hjælper, for nu ved de det jo godt i Skive, at mig og Malene er sammen.

(Parret i Aftenshowet, 27. maj 2014; Foto: Instagram; Se også Snaphanen)

“Jeg kan huske dengang vi var små piger, hvor vi blev sure på hinanden, fordi vi ikke kunne blive enige om hvem der havde hoppet flest gange på kængurustylten, og hvor vi bankede hinanden med puder, for at irritere hinanden. Det endte til sidst med, at vi stod sammen med din mobiltelefon, da vi blev jagtet af de små invandrer drenge i Skanderborg. Og ligesiden har vi stået sammen.” (veninde giver sin opbakning til Isabelle Bjerggaard på Facebook, 27. maj 2014)

Oploadet Kl. 05:45 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


23. maj 2014

“… pludselig kastede de unge indvandrerdrenge store sten efter os… samtidig råbte de lebbe-ludere…”

Selvom der er boligmangel i Århus, så er der masser af ledige lejligheder i multikulturelle Brabrand. Det kan være et tilfælde, men jeg tror det ikke. Her en historie fra Skive Folkeblad – Grov chikane mod lesbisk par.

“Det er langt fra et rosenrødt liv at være et lesbisk par i Skive. Det har Isabella Bjerggaard og Malene Jensen Schmidt måttet sande, efter de for et år siden blev kærester. Siden da har de jævnligt kæmpet mod skældsord, tis og afføring i deres lejlighed og sten, der er blevet kastet efter dem. …

Chikanen kommer primært fra folk på pigernes egen alder. Det vil sige lige under eller lige over de 20 år. Men også helt unge indvandrerdrenge kan ikke lade parret være i fred.

– Den anden dag kom vi gående oppe ved Vestervænget…, og pludselig kastede de unge indvandrerdrenge store sten efter os. Det var nærmest mursten, og samtidig råbte de lebbe-ludere og andre skældsord efter os, siger en chokeret Malene Jensen Schmidt.

Ofte har folk givet parret fuck-fingeren gennem vinduerne til deres lejlighed i stueetagen, og der er også blevet tisset ind på gulvet gennem vinduet. Parret er også blevet truet med tæsk, hvor fyrene sagde, at volden ville blive optaget på video.”

(Glæde over ny lejlighed; Facebook, 22. februar 2014)

Oploadet Kl. 07:16 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


12. maj 2014

Sørine Gotfredsen om minoritetsdyrkelse og mangfoldighedens tyranni under Melodi Grand Prix 2014

Sørine Gotfredsen er lidt for religiøs for undertegnede, men i det her tilfælde har hun helt ret. Melodi Grand Prix er blevet et freakshow for seksuelle minoriteter, og hetzen mod tilfældige russiske aktører viser jo tydeligt, at det handler om alt andet end musik. Fra hendes blog på Berlingske – Mangfoldighedens tyranni.

“Melodi Grand Prix er et fænomen, der har forandret sig voldsomt gennem årene. Både tøjet, musikstilen, støjniveauet og adfærden på scenen har gennemgået en markant udvikling, men ét bestemt træk træder særligt frem. Nemlig den dominans, som det homoseksuelle miljø efterhånden har tilkæmpet sig. Melodi Grand Prix`et fremstår i høj grad i dag som en manifestation af denne minoritets kamp for berettigelse og udfoldelse, hvilket i de forgangne dage er blevet understreget i København. Ikke kun i kraft af de mange homoseksuelle, der strømmede til byen, men også gennem den massive markedsføring af Danmark som et land af mangfoldighed og tolerance, hvor rettighedstænkning og dyrkelse af minoriteter og i dén grad har slået rod.

Tag nu ikke fejl at mit ærinde. Der er stor grund til at glæde sig over muligheden for her til lands at kunne være sig selv i fred, og tolerancen skal naturligvis forsvares. Men vi må ikke blive blinde for, at minoritetsideologien kan udvikle sig til en ny undertrykkende kraft. …

En lignende usympatisk mentalitet afslørede sig på pudsig vis i den første Grand Prix-semifinale, hvor værtinde Lise Rønne udbrød, at her er enhver velkommen, præcis som man er. Hvorpå publikum buhede de russiske sangerinder ned fra scenen, idet nogen åbenbart er mere velkommen end andre. Både LGTB-bevægelsen og Melodi Grand Prix`et repræsenterer i dag tendenser til en nådesløs politisk korrekt tænkning og deraf følgende fordømmelse. Du har nemlig ikke ubetinget lov til at være her, præcis som du er. Du har først og fremmest lov til at være her præcis som den, mangfoldighedens tyranni mener, at du skal være.

Om det var Ruslands rolle i Ukraine eller landets syn på homoseksuelle, der skabte vrede blandt MGP-tilskuerne er uvist. Men sikkert er det til gengæld, at ikke alle russere bryder sig om det Melodi Grand Prix, der nemlig også kan ses som billedet på et vist europæisk forfald. …

Der er noget galt i en kultur, der mere og mere ophøjer den enkeltes ret til at skrige sit følelsesliv og sin seksualitet så højlydt ud i verden, at det fejer alt andet til side. Og der er noget helt galt, når nye fordømmende kræfter fortæller os, at friheden til at være netop den man er, i virkeligheden kun gælder dem, der er det på den rigtige måde.”

(Johnny Logan, Eurovision Song Contest, 1980; Youtube)

Oploadet Kl. 14:15 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper