11. juli 2014

H.C. Ørstedsparken, natten til fredag: Japansk turist røvet, slået ned med flaske af herboende somalier

Tirsdag aften blev to håndværkere truet med en kniv af en 31-årig mand, da de smilede til pigerne på bagsædet af hans Audi. Torsdag aften blev en 69-årig bedstemor (med sit tre-årige barnebarn på skødet) udsat for et hjemmerøveri i Greve. Tre drenge på 16, 17 og 18 år truede hende med køkkenkniv. De blev efterfølgende anholdt ved Fisketorvet. Man kender sin lus på travet, men intet om etnicitet i medierne.

Herunder en historie fra Berlingske – Japansk turist udsat for groft røveri i H.C. Ørstedsparken.

“En japansk turist blev natten til fredag udsat for et groft røveri i H.C. Ørstedsparken i det centrale København. Røveriet, der udviklede sig voldeligt, fandt sted omkring klokken 02.00, hvor en mand med somalisk baggrund henvender sig til turisten og beder om penge.

Da den japanske turist nægter, bliver han udsat for vold, fortæller Sajjad Haider, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Han bliver blandt andet slået med en flaske og har et ordentlig sår i baghovedet, hvor han er blevet syet. Han har også nogle afværgelæsioner på armene, hvor han også efterfølgende bliver syet.”

Oploadet Kl. 11:56 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Arkiveret under:


26. juni 2014

Sverige: ICA-butik beskyldes for racisme – “… tænk, hvis bøsser lige pludselig ikke måtte veksle penge”

“Flere end 2.000 statsborgere fra tolv østeuropæiske lande” blevet sigtet for kriminelle forhold i årets tre første måneder, fortalte Berlingske i sidste uge. Sverige har lignende problemer, men racismehysteriet gør det svært at minimere konsekvenserne af åbne grænser. Fra Metroxpress – Supermarked-skandale ruller i Sverige: Romaer nægtet at veksle penge.

“‘Romaer må ikke veksle penge. Hverken mønter eller sedler’. Sådan stod der på skiltet i et ICA-supermarked i byen Sollentuna nord for Stockholm. …

På Twitter er folk oppe i det røde felt, og nogen kræver, at butikken, ja, sågar alle ICA-butikker, helt og holdent boykottes:

‘Man burde give alle sine småpenge til romaer og slet ikke til ICA,’skriver Laila for eksempel.

Andre mener, at ejeren handler decideret ubehageligt og racistisk ved kun at nægte romaer at veksle penge, og en enkelt frygter, at roma-censuren kan sprede sig til andre minoriteter – tænk, hvis bøsser lige pludselig ikke måtte veksle penge, funderer vedkommende.

(Stockholmsnytt på Twitter, 24. juni 2014)

Oploadet Kl. 08:01 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. juni 2014

“Hvis man vil bevare den gode stemning af dialog og mangfoldighed, bør man holde æstetisk afstand…”

Niels Lillelund ironiserer over Politikens bekvemme tilgang til den nye Qatar-finansierede stormoské i Nordvest. Fra Jyllands-Posten – Qatar i København (kræver login).

“Qatar-ministeren, der optrådte i lang kjole og sort fuldskæg, kunne næsten ikke skjule sit skraldgrin ved indvielsen af emirens forpost, og man forstår ham ærlig talt godt. Apologien når nye højder, og man må le.

For med Qatar må man ikke gå for meget i detaljer. Hvis man vil bevare den gode stemning af dialog og mangfoldighed, bør man holde æstetisk afstand og betragte det hele sådan lidt fra oven. Det gør, ikke overraskende, Politikens arkitekturredaktør.

Han beskriver Qatar-byggeriet i Nordvest som ‘underspillet og imødekommende’ og et ‘kvalitativt løft fra ingenting til noget’ og konstaterer, at ‘det er en behageligt afstressende tradition, at man tager skoene af, inden man går ind i en moské. Her forstærker det følelsen af moskeens tykke, mørkerøde tæppe under fødderne.’

Ja da, her er hygge, halalhygge, for alle de 150 mio. kr., og her ‘prædiker man en moderne moderat euroislam, som vil integrationen’. For som det hedder: ‘Det er i små mørke kælderlokaler, at man frembringer ekstremister, ikke i store lyse sale.’

Gammen i gyldne sale og mangfoldighed for alle pengene, men hvad er dette noget i Nordvest, der tilsyneladende er kommet af ingenting?

Det kunne tyde på, at danske politikere har lugtet lidt af lunten og pludselig er blevet nervøse for, hvad der går i svang på de tykke, mørkerøde tæpper. I hvert fald syntes flere af dem at have fået travlt med at skulle noget andet den dag, man holdt mangfoldig åbningsreception.

Mangfoldighed. Smag på ordet. Det er fedt og flommet som en alt for rig dessert.

(Moské-selfie: Yildiz Akdogan, A – Pia Allerslev, V – Ninna Thomsen, SF – Rikke Lauritzen, Ø)

“Det er min kone, som har lavet lysshowet” (queerforsker Rikke Andreassen, 19. juni 2014)



19. juni 2014

Abdel Aziz Mahmoud: For homo-rettigheder, mod DF’s konservative værdier, for islamisk stormoské

Når en araber kan bruges som posterboy for multikulturen, så er der typisk særlige omstændigheder. Et godt eksempel er DR-værten Abdel Aziz Mahmoud, der har palæstinensisk baggrund, men ikke desto mindre har været ambassadør for LBL, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. I denne egenskab var han blandt andet talsmand for ‘Giv Plads‘, et initiativ der skal støtte homoseksuelle med anden etnisk baggrund, og kæmpe for en større “accept af mangfoldighed i samfundet”.

Tirsdag betegnede han cafeejer Kenneth Munch Danielsen som ‘racistbager’, fordi han havde kommenteret kvindelig islamists tørklæde.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 17. juni 2014)

Onsdag gik han til angreb på Dansk Folkeparti, der tillod sig at kritisere den shia-muslimske stormoské, der indvies torsdag eftermiddag.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 18. juni 2014)

“Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie.” (Søren Krarup, se evt. shamende artikel i JP)

“Inden for islam er homoseksualitet noget, der er forkert, selvfølgelig. Da betragter man det ligesom, at man er syg.” (Mohamed al Maimouni, talsmand for Dansk Islamisk Råd, organisationen bag stormoskéen)

Tidligere i dag beklagede, han at danske politikere, ikke deltager i den officielle indvielse af den omtalte moské.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 19. juni 2014)



30. maj 2014

Skive-par: “… det jo ik’ kun indvandrere… Men jeg tror nok, det er meget sigende med deres religiøsitet”

Sidste fredag citerede jeg en historie fra Skive Folkeblad om chikane af et yngre lesbisk par. Tirsdag aften var de gæster i Aftenshowet på DR1, og som man kunne frygte blev det en tynd omgang udenomssnak. Drengede Isabella Bjerggaard kunne ikke rigtigt få sig selv til at sige det hun tænkte, og det endte med at blive en historie om intolerante Skive, kontra det mere tolerante København og Sverige. Indslaget kan ses her.

Mark Stokholm, Aftenshowet: I er kærester, og har været det i et halvt års tid, og bor sammen i en lejlighed i Skive, og der er det langtfra alle som synes det at være lesbisk er noget man bør være. Hvad er det der er sket Isabella, siden I har fundet ud af, at folk ikke synes det er så rart.

Isabella Bjergaard: Jamen altså, det vi ligesom oplevede hen ad vejen. Først og fremmest, stod vi jo op med tis helt op til halsen i vores stue. Og derefter så begyndte der jo at komme nogle biler forbi, hvor de ruller vinduerne ned.

Mark Stokholm: Det der med tis bliver du nødt til at forklare.

Isabelle Bjerggaard: Ja, jeg vågner en nat, hvor jeg skulle have en cigaret… og jeg decideret faktisk glider i det tis der ligger på gulvet inde i stueen.

Mark Stokholm: Fordi vinduet ud til gaden har været åben?

Isabelle Bjerggaard: Det var halvt åbent… og jeg decideret glider i det der. … Vi tænkte ikke så meget over det der. Vi tænkte, at det var fulderikker…

[...]

Malene Jensen Schmidt: For eksempel i den lejlighed vi bor i nu i Thinggade er der nogen der har skidt i vores opgang, da vi vågner op næste morgen efter en fest, så ser vi, rent ud sagt, at der ligger en lort i gangen. Og det er jo ikke særligt rart. Og så har Isabella oplevet at hun sidder i lejligheden, og så kommer der nogle forbi og vinker til hende, hvor hun så vinker igen, men det ender så med, at de giver hende fingeren, og siger at hun skal passe på eller også hun får bank, og så vil de filme det.

Mark Stokholm: Hvorfor tror du det her sker for Jer?

Isabella Bjerggaard: Jeg vil nok sige, at jeg tror lidt det er fordi, at Skive det er jo en lille by i forhold til Århus, Aalborg, København her – der er jo flere mennesker, og det er ikke alle der kender hinanden. Og der kan man jo rende rundt frit. I hvert fald, hvad jeg hører.

Mark Stokholm: I er også blevet råbt af, der er blevet kastet sten efter Jer, og talrige alle mulige andre angreb har I været udsat for. Malene, er du enig i, tror du København er et mere tolerant sted end Skive er?

Malene Jensen Schmidt: Ja, det tror jeg. I København der kender alle jo ikke alle, ligesom i Skive. Der er der jo mere tæt, og folk kender hinanden. Man hører sladder fra det ene sted, det andet sted, og sådan.

Mark Stokholm: Hvad har det så betydet for den måde, for Jeres hverdag. Hvilke forholdsregler har I taget?

Isabella Bjerggaard: Jamen altså, vi holder os faktisk meget indendøre, i tiden. Vi vil jo absolut gerne gå ud, og være smilende til folk som vi plejer, normalt at kunne gøre, men nu har vi lidt svært ved at bare kunne kigge på andre mennesker, generelt, når de går forbi os. Lige lave de der smil, det har vi lidt svært ved, fordi hvad mon hun eller han tænker om os. Er de en af dem som lige kunne finde på, at give os fingeren eller råbe, når vi nu endelig er gået forbi.

[...]

Mark Stokholm: Har I overvejet at flytte?

Isabella Bjerggaard: Ja, vi har vendt og drejet den mange gange, med om vi skulle flytte til Sverige. Der var jeg over sidste sommer, og jeg har aldrig haft det så fantastisk i de fjorten dage, som jeg havde derover. Der kunne jeg gå frit, og også ligne – ja, jeg ligner da ikke en drenge, vel, men jeg kan bare godt lide stilen, men det er der mange som har problemer med.

Mark Stokholm: Hvordan har I det med ikke at kunne gå i fred i den by I bor I?

Isabella Bjerggaard: Jeg har det frygteligt med det. Min hverdag den består jo bare af, jeg sidder lige pt hjemme, og skal prøve at arbejde lidt med mig selv, men det hjælper mig bestemt ikke. Jeg kan ikke gå ud og få noget frisk luft for mig selv, for så kommer den finger, og så bliver der råbt nogle modbydelige skældsord…

Mark Stokholm: Har I politianmeldt noget af det?

Isabella Bjerggaard: Nej, det har vi ikke. Vi har overvejet det mange gange, men vi har også taget den omdrejning igen, at hvis vi nu anmeldte det her, fordi som sagt, så er det jo ik’ kun indvandrere, men de hænger mest med dem – med deres reaktion på tingene. Men jeg tror nok, det er meget sigende med deres religiøs’ (religiøsitet, Kim), altså.

Mark Stokholm: Hvad gør I? …

Isabella Bjerggaard: Jamen, jeg forsøger jo at prøve at tale dem lidt ned, og spørge dem hvad er i det hele taget dit problem i de her ting. Jeg vil jo gerne kunne forstå dem. Jeg har derimod ikke noget imod fordomsfulde mennesker, jeg vil også gerne tage hensyn til dem, bestemt. … Jeg føler ikke rigtigt det hjælper, for nu ved de det jo godt i Skive, at mig og Malene er sammen.

(Parret i Aftenshowet, 27. maj 2014; Foto: Instagram; Se også Snaphanen)

“Jeg kan huske dengang vi var små piger, hvor vi blev sure på hinanden, fordi vi ikke kunne blive enige om hvem der havde hoppet flest gange på kængurustylten, og hvor vi bankede hinanden med puder, for at irritere hinanden. Det endte til sidst med, at vi stod sammen med din mobiltelefon, da vi blev jagtet af de små invandrer drenge i Skanderborg. Og ligesiden har vi stået sammen.” (veninde giver sin opbakning til Isabelle Bjerggaard på Facebook, 27. maj 2014)

Oploadet Kl. 05:45 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


23. maj 2014

“… pludselig kastede de unge indvandrerdrenge store sten efter os… samtidig råbte de lebbe-ludere…”

Selvom der er boligmangel i Århus, så er der masser af ledige lejligheder i multikulturelle Brabrand. Det kan være et tilfælde, men jeg tror det ikke. Her en historie fra Skive Folkeblad – Grov chikane mod lesbisk par.

“Det er langt fra et rosenrødt liv at være et lesbisk par i Skive. Det har Isabella Bjerggaard og Malene Jensen Schmidt måttet sande, efter de for et år siden blev kærester. Siden da har de jævnligt kæmpet mod skældsord, tis og afføring i deres lejlighed og sten, der er blevet kastet efter dem. …

Chikanen kommer primært fra folk på pigernes egen alder. Det vil sige lige under eller lige over de 20 år. Men også helt unge indvandrerdrenge kan ikke lade parret være i fred.

- Den anden dag kom vi gående oppe ved Vestervænget…, og pludselig kastede de unge indvandrerdrenge store sten efter os. Det var nærmest mursten, og samtidig råbte de lebbe-ludere og andre skældsord efter os, siger en chokeret Malene Jensen Schmidt.

Ofte har folk givet parret fuck-fingeren gennem vinduerne til deres lejlighed i stueetagen, og der er også blevet tisset ind på gulvet gennem vinduet. Parret er også blevet truet med tæsk, hvor fyrene sagde, at volden ville blive optaget på video.”

(Glæde over ny lejlighed; Facebook, 22. februar 2014)

Oploadet Kl. 07:16 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


12. maj 2014

Sørine Gotfredsen om minoritetsdyrkelse og mangfoldighedens tyranni under Melodi Grand Prix 2014

Sørine Gotfredsen er lidt for religiøs for undertegnede, men i det her tilfælde har hun helt ret. Melodi Grand Prix er blevet et freakshow for seksuelle minoriteter, og hetzen mod tilfældige russiske aktører viser jo tydeligt, at det handler om alt andet end musik. Fra hendes blog på Berlingske – Mangfoldighedens tyranni.

“Melodi Grand Prix er et fænomen, der har forandret sig voldsomt gennem årene. Både tøjet, musikstilen, støjniveauet og adfærden på scenen har gennemgået en markant udvikling, men ét bestemt træk træder særligt frem. Nemlig den dominans, som det homoseksuelle miljø efterhånden har tilkæmpet sig. Melodi Grand Prix`et fremstår i høj grad i dag som en manifestation af denne minoritets kamp for berettigelse og udfoldelse, hvilket i de forgangne dage er blevet understreget i København. Ikke kun i kraft af de mange homoseksuelle, der strømmede til byen, men også gennem den massive markedsføring af Danmark som et land af mangfoldighed og tolerance, hvor rettighedstænkning og dyrkelse af minoriteter og i dén grad har slået rod.

Tag nu ikke fejl at mit ærinde. Der er stor grund til at glæde sig over muligheden for her til lands at kunne være sig selv i fred, og tolerancen skal naturligvis forsvares. Men vi må ikke blive blinde for, at minoritetsideologien kan udvikle sig til en ny undertrykkende kraft. …

En lignende usympatisk mentalitet afslørede sig på pudsig vis i den første Grand Prix-semifinale, hvor værtinde Lise Rønne udbrød, at her er enhver velkommen, præcis som man er. Hvorpå publikum buhede de russiske sangerinder ned fra scenen, idet nogen åbenbart er mere velkommen end andre. Både LGTB-bevægelsen og Melodi Grand Prix`et repræsenterer i dag tendenser til en nådesløs politisk korrekt tænkning og deraf følgende fordømmelse. Du har nemlig ikke ubetinget lov til at være her, præcis som du er. Du har først og fremmest lov til at være her præcis som den, mangfoldighedens tyranni mener, at du skal være.

Om det var Ruslands rolle i Ukraine eller landets syn på homoseksuelle, der skabte vrede blandt MGP-tilskuerne er uvist. Men sikkert er det til gengæld, at ikke alle russere bryder sig om det Melodi Grand Prix, der nemlig også kan ses som billedet på et vist europæisk forfald. …

Der er noget galt i en kultur, der mere og mere ophøjer den enkeltes ret til at skrige sit følelsesliv og sin seksualitet så højlydt ud i verden, at det fejer alt andet til side. Og der er noget helt galt, når nye fordømmende kræfter fortæller os, at friheden til at være netop den man er, i virkeligheden kun gælder dem, der er det på den rigtige måde.”

(Johnny Logan, Eurovision Song Contest, 1980; Youtube)

Oploadet Kl. 14:15 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


25. februar 2014

Uganda: Vesten kritiserer præsident Museveni for lov, men folket kræver ‘udrensning af homoseksuelle’

Vestlige medier vælger typisk at gøre den til enhver tid siddende (folkevalgte) præsident til skurk. Vi så problematikken i fuld flor under ‘Det Arabiske Forår’, men Uganda er næsten et bedre eksempel, for sandheden om ugandisk kultur kan fortælles uden at blive en del af Islamdebatten. Precila Birungi-Kristiansen om Uganda og homoseksualitet i Ekstra Bladet – Hellere fattig end leve med homoseksuelle.

“Precila fortæller at præsidenten reelt ikke havde noget valg, andet end at underskrive loven, som har stor folkelig opbakning. …

- Ugandas bevidsthed omkring landets fremtid og vigtige beslutninger, er blevet svækket efter religiøse ekstremister som præsten Martin SSempa tilbage i 2009 kom til landet og erklærede krig mod sodomi, homoseksualitet og alle der støtter denne djævelske urenlighed. …

- Befolkningen i Uganda er nu mere end nogensinde sikker på at dette er en djævelsk uret og ikke en menneskeret som man mener i store dele af vesten. Og udmeldingen til Museveni, som har været vores præsident i næsten 30 år, er klar fra den ugandiske befolkning; vedtag loven ellers får du ikke vores stemme…

- Ugandas etik og integritetsminister Simon Lokodo mener, at Uganda hellere vil dø fattig end at miste deres værdighed og tro for at føje blandt andet USA som årligt støtter Uganda med op til 400 millioner dollars. Og denne opbakning støttes ikke kun af ministre fra Uganda, også Kenyas Irungu Kangata har udtalt at Kenyas parlament bakker Museveni op i hans beslutning.

- Men den stærkeste kræft for at loven vedtages er befolkningens mentalitet og syn på homoseksualitet. Der er nok 90 procent af den ugandiske befolkning der mener at der skal være en decideret udrensning af homoseksuelle i landet.

[...]

- … om loven nu vedtages eller ej, er ikke andet end et signal værdi for jagten på homoseksuelle i landet har foregået længe. Den ugandiske tilgang til homoseksualitet ændre sig ikke fordi loven bliver vedtaget…

Oploadet Kl. 09:34 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


17. februar 2014

Betjent om signalement efter homo-overfald: “… i har lige beskrevet de fleste af beboerne på Nørrebro”

Anonyme kilder er aldrig optimalt, men i en tid hvor politiet og medier samarbejder for at nedtone komfortable omstændigheder, så bliver et debatoplæg i Jubii-debattens afdeling for ‘Liv & sjæl’ mere interessant end tidens fokusflyttende debat. Herunder det meste af en kommentar fra ‘Miss.Piggy’ – Jeg er så pissed!

“For tredje gang inden for et år er et vennepar, som er bøsser, blevet overfaldet og gennemtævet. Og for tredje gang var det igen nogle af ‘anden etnisk herkomst’. Hvorfor helvede kan de skide perkere (ja lige nu har jeg ikke andre ord for dem) ikke tolererer at der også findes kærlighed mand og mand imellem. Jeg ved godt at der også er etniske danskere som har sammen holdning til bøsser men syntes sgu at det er noget påfaldende at det er nu er tredje gang.

De har selvfølgelig meldt det til politiet med en beskrivelse af dem som overfaldt dem. Politimanden som modtog anmeldelsen var egentlig flink nok og skrev da også alt ned, men som han så bemærkede; ja, i har lige beskrevet de fleste af beboerne på Nørrebro. Jeg betragter mig bestemt ikke som racist, da jeg altid har prøvet at møde andre kulturer og religioner med åbent sind, men…”

(Kulturminister Marianne Jelved til OL i Sochi med LBL’s ‘regnbuepin’; Ekstra Bladet)

“Jeg har tænkt mig at gå med den pin i al den tid, jeg er her i Rusland. Det gør jeg for at tilkendegive en holdning.” (Marianne Jelved til Ekstra Bladet, 16. februar 2014)

Oploadet Kl. 14:24 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


4. januar 2014

Historiker Torben Hansen: “Socialkonstruktivismen er marxisme og kommunisme i ny indpakning…”

Historiker Torben Hansen i en længere tekst om socialkonstruktivisme.

Socialkonstruktivisme og historieløshed – Kommentar til en destruktiv ideologi

Den samfundsvidenskabelig forskning og de offentlige forvaltninger, der behandler sociale problemer, præges desværre af en mangelfuld ideologi – socialkonstruktivismen. Tankegangen har i praksis gjort sociologer, socialrådgivere og lærere blinde for kulturens betydning. Især i disse faggrupper har mange vænnet sig til at betragte mennesket som resultat af økonomisk-materielle processer, der kan registreres, måles og justeres.

En konsekvens bliver, at når et stort antal indvandrere fra ikke-vestlige lande skaber problemer, koncentrerer socialkonstruktivisterne sig kun om arbejdsløshed, boligforhold og indtægt. Den kultur, de pågældende indvandrere har medbragt, er derimod ikke interessant, selvom det er indvandrere fra helt bestemte lande, der skaber samme type problemer i de ret forskellige vestlige samfund fra Australien, over Danmark til Canada. Den socialkonstruktivistiske ideologi bygger nemlig på den antagelse, at personens eller gruppens kultur er ligegyldig, det er socialklassen der tæller. Så fx når unge tyrkiske kvinder i 2. generation i alt for ringe grad udnytter deres vestligt erhvervede uddannelse til selvforsørgelse, når voldtægtskrænkere i høj grad har muslimsk baggrund, samt iranske indvandrere lærer sproget på rekordtid og deres børn kan dansk ved skolestart, må forklaringen være noget ikke-kulturelt.

I denne forståelse har personer har heller ikke nogen essens i kraft af deres køn. Det er formningen der afgør hvilken retning begæret tager og hvilket køn man føler sig som. Så når små drenges hjerner lærer på en anderledes måde i skolen og seksualforbrydere næsten udelukkende rekrutteres blandt hankønnet, står socialkonstruktivisterne atter uden at plausible forklaringer.

Et andet af deres dilemmaer er, at de forestiller sig homoseksualitet som et individuelt (kulturelt) valg, samtidig med at den anden ende af deres teori fortæller dem, at mennesket formes af det største pres omkring hende, og de egentlig godt ved, at der intet pres eksisterer med at forme i homoseksuel retning. Socialkonstruktivister betragter mennesket som et stykke voks i omgivelsernes hænder. Individet er som det blanke stykke papir, hvorpå ydre faktorer skriver en tekst. Derfor kan og skal staten skrive de rigtige ord og omforme mennesket, så det passer ind i bestemte sammenhænge. Socialkonstruktivismen er marxisme og kommunisme i ny indpakning, og dermed er den urealistisk. Dens menneskesyn, tro på ‘social engineering’ og bureaukratiske midler til at ændre samfundet lever videre efter Sovjetunionens sammenbrud, skønt alle kommunistiske eksperimenter er slået fejl i massedrab, fordummelse og elendighed.

Den modgift, der skal anvendes overfor den socialkonstruktivistiske ideologi er kendskab til historien – især kulturhistorien.

Kultur er andet og mere end operahuse og litteraturanmeldelser. Kulturer er systemer af normer, forventninger og idealer, der får mennesker til at føle og reagere på bestemte måder i forhold til andre mennesker. Normerne, forventningerne og idealerne indpodes fra barndommen og er svære at ændre. Vi oplever det lige nu med profet-tegningerne, hvor begrebet ytringsfrihed for en privat virksomhed (avisen Jyllandsposten), ikke kan fattes af hobevis af tilvandrede folk. De samme folk forventer at en politisk valgt person (statsministeren) skal varetage deres i princippet private følelser af krænkelse, ligesom de forventer at stater med mange muslimer beliggende i Mellemøsten vil sætte embedsmænd i gang med at skaffe, hvad de opfatter som oprejsning til netop deres sociale konstruktion, altså deres eget begreb om en bestemt religion, dens autoritet og dens hellighed. Mange af disse muslimer er ydermere af den opfattelse at voldelig gengældelse af verbal eller anden billedlig oplevet provokation er en retfærdig og etisk forsvarlig handling. Moses Olsen skal have nogen på frakken for at slæbe et kors gennem Nørrebro og prædike kristendom, og Pia Kjærsgaard må gerne overfaldes for sine forkerte meninger.

(Abu Hamzah fra ‘Kaldet til Islam’ truer islamkritisk DF’er – Omar Marzouk fryder sig; BT)

Historie er viden om visse fænomeners status som betinget af fortidige begivenheder. Eksempelvis er ethvert menneske resultatet af, at en kvinde og en mand havde en bestemt kontakt på et bestemt tidspunkt. Ni måneder senere fremkom et barn.

Den vestlige civilisation er et barn af en fortid, der strækker sig mere end to årtusinder tilbage. Sædvanligvis ønsker børn at vide noget om deres forfædre, men når det gælder kulturarv, ligger det tungt med den viden, den danske folkeskole giver eleverne. De akademikere, der skriver betænkninger og lægger retningslinjer for undervisningen, har for mange år siden ødelagt historiefaget. Her gives der ikke karakter. Kendskab til fortiden – og dermed kulturarven – betragtes ikke som vigtigt.

Tilsvarende er socialkonstruktivisterne ligeglade med den førmoderne verden, de ikke-vestlige indvandrere kommer fra. De mange problemer, der opstår i et kultursammenstød med et moderne og demokratisk samfund, undersøges ikke seriøst. Reelt anerkender forskerne og den bureaukratiske praksis ikke betydningen af en mentalitet, der medbringes fra en livsform uden frihed, borgerrettigheder og ligestilling.

Socialkonstruktivismen fører til historieløshed og til tab af kollektiv identitet. Skolens elever udrustes og opmuntres ikke til at føle sig som arvtagere efter de mange generationer, der har ydet et bidrag til at skabe den europæiske kultur og dermed nutidens frihed, orden og velstand. I skolernes historiebøger skildres fortiden gennemgående som noget primitivt, dumt eller uretfærdigt. Modsætningen er nutidens tekniske og administrative forbedringer, der eksempelvis sikrer bedre transport, mere effektiv produktion af levnedsmidler eller indkomstudjævning. Europas fortid med økonomisk ulighed, religionskrige og slavehandel er kun noget, der skal siges undskyld for.

Selvfølgelig er europæisk historie fyldt med rædselsfulde beretninger, og skolen bør undervise i både udbytning, religionskrige og slavehandel. Den slags ulykker har dog ikke kun fundet sted i Vesten. Grusomhed og vanvid hører også til aztekernes, kinesernes, de afrikanske bantustammers og arabernes historie. Eleverne skal have et vist kendskab til verdenshistorien og dermed også til de faktorer, der gør det muligt for magthavere at mishandle og myrde i stor målestok.

Men tilsvarende skal folkeskolen gøre en stor indsats for at orientere om de begivenheder og institutioner, der har frembragt demokrati, de to køns ligeværdighed, orden, velstand og individets frihed. Her spiller effektiv produktion og transport selvfølgelig også ind, men i den førmoderne epoke – d.v.s. indtil for få århundreder siden – var kultur og religion de faktorer, der afgjorde, at netop Europa frembragte frihed og demokrati.

Selve tanken om at skabe et samfund og en stat ved at bruge fornuften – altså argumentet – opstod i oldtidens Grækenland. Filosofien er græsk, fordi den søger visdom og viden i samtalen – dialogen. ‘Logos’ betyder ord! Logikken kan ikke undværes i argumentationen, og ingen kan med berettigelse forlange en rund firkant. Denne mentale og intellektuelle disponering er klart en arv fra de græske filosoffer. Sådan var det ikke i det gamle Kina, hvor staten var kilde til viden. I andre fortidige civilisationer kom viden fra åbenbaringer, formidlet af profeter og præster.

Præster havde også betydning i Europa – både førkristne og kristne. Men det lykkedes ikke kirkelige autoriteter at kvæle den kritiske tanke og trangen til rationel argumentation. Ligeledes overlevede en arv fra Rom. Her var statsret og kravet om et lovligt grundlag for både politisk myndighed og privat ejendom i højsædet. Selv efter det romerske riges undergang blev mindet om en retsorden og en øverste autoritet bevaret blandt de germanske stammer, der skabte begyndelsen til de europæiske nationer.

Fra kristendommen modtog eftertiden den banebrydende og altafgørende tanke, at det enkelte individ ikke tilhører staten. Det kan derfor siges, at Europa er opstået i middelalderen, da den kristne kirke blev den samlende kulturfaktor fra Portugal til Finland.

Det græsk-romersk-kristne grundlag har formet en fælleseuropæisk ‘Leitkultur’, som skal formidles til den unge generation, hvis frihed og demokrati skal bevares.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper