18. oktober 2019

Musiker: Ikke sikker på at jeg har ret til at være deprimeret, “.. fordi jeg er en hvid og ciskønnet mand”

Fænomenet er velkendt, og velsagtens en medvirkende årsag til at elitens børn drages mod det venstreradikale miljø. Et kulturelt betinget selvhad, der tøjles med en kamp for ‘marginaliserede, for ‘arbejderklassen’. Den for mig ukendte James Blake skriver i essayet herunder, at han i sin ungdom følte at han havde ‘the sensitivity of a female but in a male’s body’, og det kommer ikke som en overraskelse, at han i dag er gift med den feministiske aktivist Jameela Jamil. Det minder lidt om den ikoniske scene i ‘Blomsterbørns børn’ (1984), hvor en ung Michael J. Fox, besnæret af kvindelig ynde springer ud som feminist: “I am a woman.”

Essay af James Blake hos forlaget Penguin – ‘How can I complain?’ (via DR online)

“It’s especially easy to poke fun at the idea that a white man could be depressed. I have done it myself, as a straight white man who was depressed. In fact, I still carry the shame of having been a straight white man who’s depressed and has experienced suicidal thoughts. And still, when discussing it with most people, I will play down or skirt around how desperately sad I have been…

I wanted people to know how I felt, but I didn’t have the vocabulary to tell them. I have gone into a bit of detail here not to make anyone feel sorry for me, but to show how a privileged, relatively rich-and-famous-enough-for-zero-pity white man could become depressed, against all societal expectations and allowances. If I can be writing this, clearly it isn’t only oppression that causes depression; for me it was largely repression.

I’m still not sure I fully believe I am entitled to be depressed or sad at all, because I’m white and cisgender and male, and life for people like me is undoubtedly the easiest of any group. But my privilege didn’t make me want to stick around, and it makes me feel even more embarrassed for having let myself go. …

When the delusional mental force field of whiteness finally popped (the ‘psychosis’ of whiteness, as Kehinde Andrews puts it, which most white people are still experiencing – I was still able to reap the now obvious benefits of being white, straight and male but without the subconscious ability to ignore my responsibility to the marginalized), I started having the uncomfortable but rational thought that my struggle was actually comparatively tiny, and that any person of colour or member of the LGBTQ+ community could feasibly have been through exactly the same thing and then much, much more on top of that. A plate stacked until it was almost unmanageable. For me it became embarrassing to mention my child’s portion of trauma and sadness. …

I for one felt like Donald Trump, starting with $413 million and ending up broke and lying about my tax records. Maybe then it’s no surprise that so many disaffected white men identify so deeply with him. (It should be noted that I absolutely don’t.) That and our shared love of doing anything we want and saying whatever we like without consequence to ourselves.

That shared love has rightly led to a debate about what white males are entitled to say and do. I believe we’re entitled to no more than anybody else, which at this point requires a lot of listening and rebalancing. I also believe everybody is entitled to pain, no matter how perceptibly or relatively small that pain is. I don’t want the shame around depression and anxiety in privileged people to become worse any more than I want it for the marginalized. Because without addressing that pain we end up with more cis-gendered white male egomaniacs who bleed their shit on to everybody (and some of them will write albums about it).”

(Michael J. Fox som Alex P. Keaton i Family Ties, s2e15, 1984: “I am a woman”; Youtube)

“Jeg er stadig ikke sikker på, at jeg har retten til at være deprimeret eller trist, fordi jeg er en hvid og ciskønnet mand, og fordi livet for mennesker som mig uden tvivl er det nemmeste.”

“Jeg begyndte at have den ubehagelige men rationelle tanke, at min kamp faktisk var relativt lille, og at mennesker med en anden hudfarve eller seksualitet end mig kunne have gået igennem nøjagtig det samme som mig, bare med alt muligt oveni.”

Oploadet Kl. 13:26 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


15. oktober 2019

Susanne Staun til ‘Transkirken’: “… ingen mand… bliver kvinde, bare fordi han siger, han er kvinde.”

Susanne Staun er feminist, men trods alt reflekterende. Fint bidrag til ‘lesbiske feminister vs trans’-debatten kan læses hos POV International – Transaktivismens dødeblik: Underkast dig eller bliv udstødt.

“Selvom transideologien hævder, at man er, hvad man selv synes, man er, så er de nøgne kendsgerninger ikke helt enige. Hvis en stor bryggerhest af en havnearbejder pludselig identificerer sig som kvinde og i den anledning tager et par halskæder og en kjole på, så har vi andre altså også noget at skulle have sagt, fx: ‘Du er ikke en kvinde.’

Og mindre kan skam gøre det, for ingen mand, uanset hvor feminint han præsenterer sig, bliver kvinde, bare fordi han siger, han er kvinde. Dette udsagn er det ultimativt mest strafbare ifølge Transkirken. Amen.

Den veritable hetz, der udspiller sig mod mennesker, der ikke køber transideologien, er omfattende og strækker sig fx også til de mennesker, der senere fortryder deres kønsskifte. De er faktisk de ultimative forrædere, men deres rækker siges at være både betydelige og voksende. Og hetzen når ud til de apolitiske transer, der bare gerne vil være i fred og håber, at transbevægelsen snart klapper kaje…

Organet for den patologiske venstrefløj, Konfront, dækkede den nylige happening foran Kvindehuset og forklarer her, at de lesbiskes synd har et navn, bio-essentialisme, som bl.a. er en beskrivelse af mennesker, der ikke mener, at en penis kan være et kvindeligt kønsorgan. Dette klistermærker hænger derfor også på Kvindehuset:

(“… og der findes transfober uden tænder”; Foto: Facebook)

… Til omskolings- og transskåneformål har en fjerde amerikansk importvare nu også slået rod blandt transaktivister, nemlig browserudvidelsen Shinigami-eyes, med hvilken man kan klassificere og monitorere både personer og online-sites som enten transuvenlige (røde) eller transvenlige (grønne) … Shinigami eyes er en reference til en anime, en japansk tegneserie Death Note, om den japanske dødsgud og en dybt narcissistisk ung mand ved navn Light, som får evnen til at dræbe alle, han vil af med ved simpelthen at kigge på dem og skrive deres navne i gudens notesbog.

… Så sæt i gang med at male hele Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet rødt, én gang for alle. Glem ikke Datalogisk Institut, heller ikke Institut for Matematiske Fag, begge nogle fælt binære steder fyldt med binære talsystemer og eksakt videnskab, hvor 2 + 2 = 4, og hvor folk, der føler, at 2 + 2 = 5 ekskluderes.

Oploadet Kl. 09:15 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


8. oktober 2019

Sofie Jacobi: “Jeg støtter vold i modstanden mod fascisme. … forandring kommer ikke af dialogkaffe.”

De Radikale på Nørrebro droppede ‘The Barn’ som mødested, da de opdagede at Nye Borgerliges Anahita Malakians var ansat, skriver Berlingske. Den radikale venstrefløj, går dog lidt længere end De Radikale. BT har talt med Sofie Jacobi, der deltog i hetzen mod burgerbaren – en queeraktivist, der som DJ har spillet en lang række steder, herunder til Alternativets årsmøde i Odense, i AFA-kollektivet Bumzen, samt Enhedslistens valgaften på Søpavillionen. Forbind selv punkterne. Fra BT.dk – Sofie har fået trusler efter kritik af politiker: ‘Social forandring kommer ikke med dialogkaffe’.

“Hun bifalder ikke weekendens hærværk, men hun har heller ikke ondt af Anahita, som har følt sig nødsaget til at sige sit job op.

Det er fedt, at hun trækker sig, men jeg er bange for, at det nu bliver brugt i en kampagne om, hvor synd og hårdt det er for hende,’ siger Sofie, der er studerende.

Som hun ser det, er det kun højrefløjen og Anahitas politiske virke, som vinder noget på den knuste rude. I denne situation var det ikke nødvendigt med hærværk, forklarer Sofie, men den politisk motiverede vold kan være nødvendig i andre sammenhænge.

‘Holdningerne fra den yderste højrefløj siver ind mod midten. Det er, som om folk ikke forstår, at der skal mere ekstreme ting til, før det ændrer sig,’ siger hun.

Jeg støtter vold i modstanden mod fascisme. Social forandring kommer ikke af dialogkaffe.‘ …

Hvad tænker du om, at Anahita nu har sagt sit job op på grund af chikanen?

Der er ingen, der har tvunget hende til at gå ind i et fascistisk parti. Hun burde ikke tro, at hun bare kan servere burgere et sted, hvor de minoriteter, som hun vil udgrænse, bor.‘ …

‘… hun er en del af den højredrejning, der er kommet til Danmark, som lugter af nazisme,’ siger hun.”

(Sofie Jacobi hetzer ‘The Barn’ online, 2. oktober 2019)


Transaktivister vs lesbiske feminister: “Det er ikke transfobisk at have en genital præference…”

‘En koalition af aktivister mod transfobi’ fortæller på Konfront.dk, at de lørdag blokerede indgangen til Kvindehuset, hvor lesbiske feminister havde planlagt et arrangement. Der skulle ikke været en platform for ‘bio-essentialistiske’ ‘cis-lesbiske’, de såkaldte TERFs (‘Trans-Exclusionary Radical Feminists’). Revolutionen æder sine børn, og det er om ikke andet, så i det mindste god underholdning. Beretning af en lesbisk feminist, sakset fra Facebook.

“Kære kvindehusgruppe ..jeg bliver nødt til at dele denne oplevelse med jer alle, fordi jeg synes det kommer os alle ved. I går da vi (gruppen lesbiske feminister) ankom til kvindehuset, for at have det møde vi havde booket os ind til. Blev vi mødt af en låst port, med formummede unge mennesker bag gitteret og sort-hvide bannere der hang ud fra vinduerne på 2 sal.og blev forment adgang.

Vi blev fotograferet både med kamera og mobiltlf. Den eneste der ikke havde tørklæde for ansigtet var deres talspersonen Justice .. Hun stod uden for, og jeg spurgte hende hvem de var, og hvorfor de ville forhindre os i at holde vores møde. Hun ville ikke svare på hvem de var, men sagde noget om, at der jo var mange ting der kørte i grupper på nettet. Til det andet svarede hun at de vidste at i vores gruppe var der mange kendte transfober !!

Jeg prøvede at snakke med hende om at der er mange forskellige former for feminisme i dag. Og fordi at man er kritisk overfor den aggressive form for transaktivisme behøver man ikke at være transfob og at det faktisk er både legitimt og normalt at have forskellige feministiske holdninger, og måske var det bedre at mødes og snakke om det hele, end at gribe til den form for ‘latterlig’ aktion. Hun og jeg blev ikke enige, jeg kunne faktisk godt lide hende, men måtte også sige at det for mig var nærmest tragikomisk at blive udelukket fra kvinde huset, når jeg og mange af de andre i gruppen havde været med til at tage/ besætte det første kvindehus. og så især i en aktion af en en gruppe af ‘ukendt’ køn…der ikke var tilknyttet kvindehuset og som kun havde transfokus.

….Hvem er det der synes det er i orden med sådan en aktion ? Det er jo absolut ikke i orden, at forhindre en gruppe af lesbiske kvinder i at holde deres i lang tid annoncerede møde i kvindehuset. Og med fare for at lyde træt og gammel, så er forsøg på samtale med dem lidt som at prøve at snakke med nogen der bare skriger ‘alle dem der ikke hopper er transfober, alle dem der ikke hopper er transfober’ (Kirsten Johnsen Stick, 6. oktober 2019)

(‘Transaktivister’ blokerer Kvindehuset: ‘Support your sisters not your sisters’)

Kvinder med kvindelig biologi har ret til rum uden tilstedeværelse af ‘kvinder’ med mandlig biologi, og det må de biologiske kvinder helt selv bestemme hvor grænserne skal gå for. Alt andet er kvindeundertrykkende og antifeministisk. … For eksempel er det 100% kun kvinder med kvindelig biologi, der har ret til at definere hvad en lesbisk er, og de har selvfølgelig også ret til at holde arrangementer, der kun er for kvinder med kvindelig biologi. Det er ikke transfobisk at have en genital præference, og at indrette sin organisation efter det.” (Jette Vellet)

“Lesbiske der gør sig til dommere over hvem der må identificere sig som kvinder og ekskluderer disse er undertrykkende. Og transfobiske.” (Line Nybro Petersen)

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


23. september 2019

Roger Scruton: “You are accused by the mob, examined by the mob and condemned by the mob…”

Roger Scruton er altid værd at læse, og nedenciterede anmeldelse af Douglas Murrays ‘The Madness of Crowds: Gender, Race and Identity’ opridser fint problemet med de kulturrevolutionære på venstrefløjens overdrev. Fra Unherd – How identity politics drove the world mad.

“We thrive on disagreement, but only if we do not also feel threatened by it. In every period of history, therefore, there have been opinions and customs that are dangerous to question, since they provide the firm foundations on which our disagreements rest. Whether religious or political, these established ways of thinking and acting have been protected by law, and embedded in the educational curriculum and the daily customs of the people.

But our situation in Western democracies today is a novel one. There is no shared religion, and the old customs have been torn asunder by a culture of repudiation, which encourages people to shape their lives according to an ‘identity’ of their own. Socialisation no longer means joining or obeying, but ‘becoming who you are’, regardless of the surrounding norms. This novel situation, which advertises itself as a kind of liberation, has instead produced in my lifetime a totally new kind of censorship and intimidation.

Thirty years ago I naively assumed that, with the collapse of communism, we would no longer see the persecution of dissidents or the imposition of official doctrines, and so I have been as astonished as everyone else by the mass denunciations and targeted character assassinations that enforce prevailing orthodoxies today. They seem as frequent and comprehensive here in Britain as they ever were in the world of totalitarian government.

True, you don’t go to the Gulag for your opinions; nor are there show-trials of ‘deviationists’, Zionists or the running dogs of capitalism. Nevertheless, you have to be careful what you say, and the punishments for saying, thinking or implying the wrong thing, even if administered by private enterprise and social media rather than by the state, are real, serious and largely impossible to deflect.

The archive of your crimes is stored in cyberspace, and however much you may have confessed to them and sworn to change, they will pursue you for the rest of your life, just as long as someone has an interest in drawing attention to them. And when the mob turns on you, it is with a pitiless intensity that bears no relation to the objective seriousness of your fault. A word out of place, a hasty judgment, a slip of the tongue — whatever the fault might be, it is sufficient, once picked upon, to put you beyond the pale of human sympathy.

As Douglas Murray shows in his impressive and lively survey, The Madness of Crowds: Gender, Race and Identity, the emerging world of censorship is a world without forgiveness, in which people are condemned for what they are rather than what they do, and in which the real virtues and vices that govern our conduct are ignored altogether as irrelevant.

The crimes for which we are judged are existential crimes: through speaking in the wrong way you display one of the phobias or isms that show you to be beyond acceptable humanity. You are a homophobe, an Islamophobe, a white supremacist or a racist, and no argument can refute these accusations once they have been made.

… your accusers are not interested in your deeds; they are interested in you, and in the crucial fact about you, which is whether or not you are ‘one of us’. Your faults cannot be overcome by voluntary action, since they adhere to the kind of thing that you are. And you reveal what you are in the words that define you.

These words may be taken out of context, even doctored to mean the opposite of what you said — as happened recently to me in an interview given to the New Statesman — but this will not affect the verdict, since there is no objective trial, no ‘case for the defence’, no due process. You are accused by the mob, examined by the mob and condemned by the mob, and if you have brought this on yourself, then you have only yourself to blame. For the mob is by nature innocent: it washes its own conscience in a flow of collective indignation, and by joining it you make yourself safe.

Such is the situation that the brave Murray confronts in his latest book, the title of which (taken from a previous anatomy of human folly by Charles Mackay) implies that it is crowd hysteria, rather than ignorance, that is largely to blame. But, as Murray goes on to show, that suggestion is also too simple. With admirable attention to detail he explores the ways in which the spirit of the mob has entered not only the language of public debate but also the sources of information and the institutions of decision making.

… More important, from the intellectual point of view, is the attempt to rewrite hardware as software. As Murray shows, identity politics, which insists that everything relevant to our sense of self lies within our power, so that nothing can be imposed on us without our consent, is at odds with the facts of biology. To get round this problem, sex has been re-written as gender, and gender defined as a social construct. In this way, hardware becomes software, and fate becomes choice.

Oploadet Kl. 11:53 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


16. september 2019

X Factor-detager Sigmund banket ned til et homo-arrangement: Mand med ‘mellemøstligt udseende’

Jeg bloggede om homoseksuelle Sigmund Trondheim i foråret, da han som en konsekvens af noget der kunne opfattes negativt overfor masseindvandringen, blev udelukket fra ‘Rainbow Awards 2019’. Han har lært af sin fejl, og er mindre konkret i seneste video om manden der gav ham ‘en knytnæve lige i ansigtet’. Ekstra Bladet kom først med signalementet – Forslået Sigmund undrer sig: – Hvordan kunne han slippe væk.

“Den tidligere ‘X Factor’-deltager var på in-stedet Chateau Motel i hjertet af København, hvor der i nat var et event for homoseksuelle.

– Pludselig var der en gruppe, der kunne genkende mig, og så kom de over og begyndte at genere mig. Sigmund ‘De råbte blandt andet, hvorfor der var så mange bøsser her, og så svarede jeg, at de skulle fise af. For det var et homo-arrangment, og hvis ikke de kunne lide det, kunne de bare gå, siger Sigmund Trondheim til Ekstra Bladet. …

– … Jeg gik ud i gården, men efter 30 sekunder sagde det bang, og så fik jeg en knytnæve lige i ansigtet, siger Sigmund Trondheim.

Han formåede at blive stående på benene, men blodet løb ned ad hans ansigt efter slaget fra gerningsmanden, som Sigmund Trondheim beskriver som en lille mand med mørk krøllet hår og mellemøstligt udseende.”

Sigmund, Instagram, 15. september 2019)

(Sigmund, Instagram Story, 15. september 2019)

Oploadet Kl. 09:55 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


10. september 2019

Overlæge om LGBTQIA+: “Ved flere psykiatriske lidelser er identitetsforstyrrelser et af symptomerne.”

“Kan vi ikke snart blive fri for al det gøgl”, siger Dansk Folkepartis Søren Espersen på Youtube, foranlediget af universitær leflen for LGBT-overdrevet. Modigt læserbrev af overlæge i psykiatri Laurits Laursen, direkte henvendt til foreningen Yngre Læger (YL), der deltog i årets Copenhagen Pride. Fra Ugeskrift for Læger – Hvorfor deltager Yngre Læger i prideparaden?

“Ved så helhjertet at omfavne prideparaden signalerer YL, at man ukritisk accepterer den ideologi, som repræsenteres af LGBTQIA+-bevægelsen. Q’et i bogstavrækken står for queer-bevægelsen, som mener, at køn udelukkende er en social konstruktion. Er det en ideologi, som YL abonnerer på?

Utallige undersøgelser viser store kønsforskelle angående en lang række psykiske og fysiske sygdomme. Kan YL få det til at harmonere med queer-bevægelsens overbevisning?

Har man gennemtænkt, hvilke sundhedsfaglige konsekvenser det vil få?

Hvis en biologisk mand, der opfatter sig som kvinde, ønsker indlæggelse på en gynækologisk afdeling for at få behandlet sin prostatakræft – hvordan vil YL forholde sig til det? …

Ved flere psykiatriske lidelser er identitetsforstyrrelser et af symptomerne. Herunder også forstyrrelse af seksuelle identitet. Må disse symptomer ikke længere indgå i den diagnostiske afklaring?

Som eksempel kan jeg nævne en psykiatrisk patient, jeg havde for en del år siden. Når vi ringede til ham, og han var på anden etage af sit hus, ville han betragtes som mand og tiltales ved sit mandlige navn. Når han blev ringet op og var på første etage af sit hus, ville han betragtes som kvinde og tiltales ved et kvindeligt navn.

Hvordan vil YL, at vi skal forholde os til en sådan patients kønsidentitet?”

(Søren Espersen på Youtube, 7. september 2019)

Oploadet Kl. 20:02 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


9. september 2019

Mads Kastrup: “Politisk korrekthed og herunder krænkelseskultur er en form for fascisme.”

Mads Kastrup kommenterer seneste angrebsflanke fra det kulturmarxistiske overdrev i Ekstra Bladet – Når de kloge opfører sig som idioter.

“Fra institut for Kunst- og Kulturvidenskab har man udsendt mail, hvor instituttets undervisere blandt andet får besked på, at de bør undgå at sige ’han’ eller ’hun’ til deres studerende.

’Undgå at samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser, såsom: damer/piger eller gutter/drenge,’ skriver institutlederen og studielektoren dertil i mailen.

Institutleder Mette Sandbye udtaler til Uniavisen, at instruksen skyldes, at der mangler retningslinjer for, hvordan man undgår situationer, ’hvor non-binære og transpersoner ikke føler sig inkluderet’, som avisen skriver.

Politisk korrekthed og herunder krænkelseskultur er en form for fascisme. Det ved folk, der er knap så svage i ånd og tanke som institutledere og rektor på Københavns Universitet.

Historie, lærdom og sprog forsøges saneret i en bestræbelse på at skjule virkeligheder, man ikke bryder sig om, eller som individer finder degraderende. Sproget må ikke røbe en virkelighed, der er ubekvem i forhold til, hvordan en gnidningsfri verden skal se ud. …

Man kan være belæst uden at være begavet.

Oploadet Kl. 07:26 af Kim Møller — Direkte link61 kommentarer


27. august 2019

For enden af regnbuen: “Ifølge øjenvidner blev der skudt mod en kvinde, som holdt et lille barn…”

Free Speech Blog beretter, at tøjdesigner Mads Nørgaard, ‘officiel partner og tøjleverandør til Copenhagen Pride’, nu har lanceret en sharia-kompatibel kollektion for kvinder. Mangfoldighed er måske nok et gratis plusord, men når jeg hører ordet multikultur, så tjekker jeg instinktivt om jeg har stadig har min telefon.

Sidste sommer bloggede jeg om noget så eksotisk som queer-dag på Ribersborg badeanstalt i Malmø. Godt 100 meter derfra, lige ved den lokale kebab-grill, mandag formiddag.

“Øjenvidner i Malmø så kvinde med et lille barn på armen blive skudt – nu er hun død…

Ifølge øjenvidner blev der skudt mod en kvinde, som holdt et lille barn på armen.

‘Jeg hørte to-tre skud og hørte, hvordan patronhylstre slog mod jorden’, siger et unavngivet øjenvidne til den sydsvenske avis Kvällsposten. …

På billeder fra SVT ser man en maskeret mand flygte fra pladsen straks efter skuddene. Kvinden var i selskab med en mand som ifølge Sydsvenskan er barnets far. Han er kendt i kriminelle sammenhænge i både Danmark og Sverige og blev for år tilbage idømt en længere fængselsstraf.” (Politiken, 26. august 2019)

(Manden der likviderede 31-årige Karolin Behnaz Hakim, Ribersborg, Malmø, 26. august 2019)

Oploadet Kl. 21:51 af Kim Møller — Direkte link56 kommentarer


21. august 2019

Victoria’s Secret hyrer transseksuel undertøjsmodel: “… fremmer en udvidet opfattelse af skønhed”

Den omtalte transseksuelle model kalder sig Valentina Sampaio. En historie fra Børsens bagside.

“Victoria’s Secret har de seneste år fået kritik for at markedsføre et perfekt kvindeideal. Tiden er præget af et ønske om diversitet, og noget tyder på, at tiden er løbet fra 70-årige Ed Razeks ellers sikre dømmmekraft i forhold til, hvad det vil sige at være sexet.

Hans udtalelse om, at Victoria’s Secret sælger en ‘fantasi’, kom, da han blev spurgt, hvorfor der ikke er transseksuelle med i showet. Når man sælger en ‘fantasi’, hører transseksuelle ikke med i showet, sagde han. Han gjorde opmærksom på, at et forsøg med såkaldte plus size-modeller tilbage i 2000 ikke var gået særligt godt.

Nu er vi imidlertid i 2019, og selvom Ed Razek undskyldte, så førte lang tids kritik til, at han gik på pension forleden. Med til at skubbe ham ud var et brev fra aktionæren Barington Capital Group, hvor et koldt ønske om højere afkast blev formuleret sådan:

‘Vi mener, at markedsføringen bør tilbyde et mere inkluderende budskab, der fremmer en udvidet opfattelse af skønhed.’

Victoria’s Secret har nu hyret sin første transseksuelle model…” (Niels Lunde)

(Børsen, 20. august 2019, bagside)

Oploadet Kl. 01:39 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper