14. marts 2015

Set på ‘The Everyday Sexism Project': “Skal du så ind og have noget pik, din lille danske luder?”

Selvom ‘The Everyday Sexism Project’ til forveksling ligner noget der kommer fra et feministisk overdrev den yderste venstrefløj, så må jeg efter en halv time på siden konstatere at sexismen tilsyneladende er værst på Nørrebro. Spredte eksempler sakset fra everydaysexism.com (Let ændret opsætning, via Lokalavisen).

Sofie, 18 år: ‘For få uger siden var jeg på vej i byen for at fejre min egen og min bedste venindes fødselsdag. Min kæreste ville stå på nogle busstop senere. Klokken var ikke mere end 21, da jeg hoppede på bussen. En gruppe på 8-9 drenge i alderen 16-20 sad bagerst og snakkede og grinede højlydt. Da jeg trådte ind, stoppede snakken og grinene, og de fulgte mig med øjnene til jeg satte mig fire rækker længere fremme. Jeg kunne stadig mærke øjnene i ryggen og sad og bad for, at de ikke ville kontakte mig. Under et minut efter, jeg havde sat mig, kom to af dem over. De startede høfligt ud og sagde, at jeg så godt ud og spurgte, om det ikke var koldt med bare ben i februar måned. Jeg svarede høfligt og troede egentlig bare, at de ville snakke. Så spurgte de ind til, hvad jeg skulle. Øjeblikket jeg sagde ‘byen’, grinte de andre drenge, der stadig sad bagerst. De to, der sad foran mig spurgte, ‘Skal du så ind og have noget pik, din lille danske luder?’. ‘Vent, hun kan også få noget her i bussen. Jeg er i hvert fald klar.’ Så grinede de allesammen og high fivede hinanden. Jeg sagde ‘Det må blive et nej tak.’ Og puttede så mine høretelefoner tilbage i ørerne. De begyndte at hive mig lidt i håret og tage mig på lårerne. Efter to lange busstop stod min kæreste endelig på og bad dem om at lade os være i fred. De gav ham hånden og undskyldte til ham. Utroligt at man først bliver respekteret når man er en anden mands ‘ejendom’.’

Navn: Så sent som en tidligere undervisningstime i dag lærer vi om den senmoderne genre ‘femi-krimien’. Den er kendetegnet ved at have kvindelig hovedperson, forfatter eller sat i et ‘kvindeligt univers’. En uddybende forklaring går helt basalt på, at når en kvinde fortæller en historie om et jalousidrevent mord, så er det en ‘kvindebog’… jeg er så træt af at kvinder italesættes som en minoritet…

Johanne: En aften går jeg på strøget, på vej mod metroen og hjem. Falder i snak med en ung fyr som umiddelbart virker flink og sympatisk. Han skal også med metroen, så vi går bare og snakker på vejen. Han fortæller blandt andet om hans problemer med racisme her i Danmark og jeg er enig, der er store problemer med racisme. Han fortæller om en bestemt episode fra hans arbejde hvor han finder en pung og leverer den tilbage og at alle de andre havde troet han ville tage pengene fra pungen først, fordi han er mørk i huden. Nåh men så kommer vi ned til metroen og jeg spørger hvor han skal af. Han skal af på Lergravsparken. Jeg skal selv nogle stop længere, så det er fint. Da vi kommer til Lergravsparken, står han ikke af. Jeg spørger ham, om han ikke skulle af – hvorfor han bliver siddende. Det glider han lidt af på og jeg begynder at blive ubehageligt til mode. Jeg står af på Amager Strand som er tæt på mit daværende hjem og han går med ud. Begynder at sige at han vil følge mig hjem, hvilket jeg siger at han ikke skal. Vi står lidt på stationen og jeg kan ikke finde på andet end bare at skynde mig hjem alligevel. Han følger efter/med mig hele vejen til vi står foran min opgang og jeg siger at han altså ikke skal med ind. At han skal gå nu. Han prøver alligevel, men jeg får skubbet ham ud. Han siger at jeg bare er ligesom alle de andre, jeg er en racist ligesom alle dem der troede han ville stjæle de der penge. Da jeg kommer ind i opgangen, smækker døren ikke som den skal. Nu synes jeg det er virkelig ubehageligt og mit hjerte sidder oppe i halsen. Jeg går tilbage for at finde ud af, at han diskret har sat sin fod i døren, så den ikke vil lukke. Det lykkes mig efter nogen masen og skubben, at få hans fod ud på den anden side og lukket døren. Så fik jeg hørt det med, at jeg skulle være racist, fordi jeg ikke kan lide når en mand jeg har ‘kendt’ i højst en halv time, følger efter mig og prøver at mase sig ind i mit hjem.

(The Everyday Sexism Projekt på Facebook, 2015)

Pakistaneren: jeg er selv af pakistansk herkomst, opvokset i Danmark, helt Normal fyr. Opvokset med 3 kvinder i et hjem, mor mormor og tante, og mig selv i et dejligt hjem. Som lille blev jeg selv misbrugt af en mand fra jeg var 6-9 år som var mine lektiehjælper. Har aldrig fortalt det til nogen før jeg selv blev 26 år, sidste år.

Sommerlejr: Jeg var som 16 årig, for år tilbage, ung pige i huset i nogle uger, hos et ungt par, der var ledere på en fundamentalistisk kristen bibel-camping/sommerlejr. En dag går jeg ud i et ‘udhus’ med noget vasketøj, der skal hænges til tørre. Ude i udhuset er der en ældre mand, der er gæst på den bibel-camping, som mine værtsfolk leder. Han laver små træ-skilte med bibelcitater på, og har muligvis en værkstedsplads derude, i alt fald et eller andet ærinde der – vi hilser almindeligt og jeg giver mig til at hænge tøj op. Jeg er en spinkel, lille, ung pige, og da jeg løfter armene op over hovedet for at sætte et stykke tøj fast på snoren, står han pludselig tæt bag ved mig, med begge hænder lukket om mine bryster bagfra, mens han siger lavmælt: ‘hvor er de små’. Jeg husker ikke hvordan jeg kom ud af situationen – kun at jeg kom væk derfra, og ikke siger noget til nogen om det, men synes det er frygtelig grotesk med de træ-skilte med bibelcitater, han sælger på lejren, efter den oplevelse jeg har haft.

D: Som 22-årig oplevede jeg også at en flok unge nydanskere var meget sjofle overfor mig, da jeg betalte for mine varer i Føtex. De kommenterede på mig, hvad de ville gøre ved mig osv….sexuelle kommentarer som ‘hende gad jeg sku godt kneppe’ osv. Det var utrolig grænseoverskridende. Min søde kæreste stod og overværede det hele, men turde ikke sige noget af frygt for, hvad de så ville finde på, når vi forlod butikken. Han stirrede bare vredt på dem og de reagerede med ‘hvad fanden glor du på!?’ Osv. Ingen sagde noget – hverken kassedamen, de andre kunder eller jeg selv.

Navn: Jeg havde mødt en sød pige til en fest, og vi tog sammen med venner videre i byen til en anden LGBTQ bar. Vi gik udenfor og sad og kyssede på en trappe i nærheden. Kort tid efter går det op for os, at to mænd står og glor på os, og snakker om os. Da vi konfronterer dem og beder dem skride, siger den ene, at hans ven aldrig har set to piger kysse før, så hvorfor skulle de ikke have lov til at se på. Vi forklarer vredt, at vi gerne vil være i fred. De begynder at tale ned til os, og kalde os ludere.

Johanna: Min folkeskole klasse var i Berlin i august. Vi boede på et Hostel. Det var varmt og sommer, så derfor var der mange der havde toppe eller shorts på. Der var konstant nogle af de andre gæster, ( det var vist også et sted for lidt mørke mennesker ( ikke noget ondt om dem, men det var ikke nogen der var født i Tyskland) ) der kiggede på bryster og numser. Alle pigerne var 14 – 15 år gamle, og de mænd der kiggede på os, var måske + 30. Det var noget af det klammeste og mest ubehagelige jeg har oplevet. Jeg gik ikke i særligt udfordrere tøj, så det var ikke på grund af det! >:( Vi følte os ikke trygge der, vi måtte få drengevenner fra skolen til at eskortere os fra værelse til værelse. Vi turde simpelthen ikke gå der alene med sådanne klamme mænd.

Anna: Jeg stod nede ved blågårdsplads, til et stort koncert arrangement kl 17 om eftermiddagen. Skulle pludselig tisse ret meget, så løb ned til de der blokke og ledte efter et spot hvor der ikke var nogen. Her går der 5 unge drenge forbi mig, stopper op og begynder at diskutere om de skulle voldtage mig eller ej. Jeg ber dem om at holde deres kæft og skride, hvorefter en af dem begynder at tale de andre til fornuft. De går, og jeg løber tilbage.

Anonym 26år: Jeg er vokset op i en fundamentalistisk kristen familie. I mit barndomshjem fik jeg at vide, at det var synd for mænd, at de skulle kigge på kvinder. For så fik de lyst til sex, altså mændende, og det var synd for mændene, at kvinderne pressede dem til at tænke sådanne tanker (Eks. ved ganske normal påklædning, make-up, gå-stil og andet….). Desuden var det også kvinders egen skyld hvis de blev voldtaget. Kvinder skulle dække sig… en kristen pige har ikke sex før ægteskabet, sagde de. Og det er pigens ansvar ikke at indlede et venskab – for drenge, de kan ikke lade være med at prøve. For de er så hårdt prøvet af satan med deres seksuelle drift. Kvinder har ansvaret for at manden/mænd/ alle mænd ikke føler seksuel fristet. Kristen fundamentalisme trænger mange steder til en seriøs ligestillingsdebat!

Anonym, 20 år: Da jeg var 14 år deltog jeg i en politisk aktion på hovedbanegården. Jeg tog toget direkte fra stationen og skulle bare hjem. En mand fulgte efter mig, han stod henover mig med sin overkrop og sit ansigt tæt på mit i toget. Jeg var bange, og gjorde intet andet end at sende ‘hjælp mig’ blikke til folk i toget. Ingen gjorde noget. Jeg gik hurtigt hjem, men han fulgte mig hele vejen hjem. Jeg var vildt bange, og har først mange år efter lært at sige fra.

Oploadet Kl. 21:03 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


7. marts 2015

Nethaderne på TV3 (2015): Tre navngivne danskere med ansigt, en anonymiseret homo-hadsk muslim

Det er tidskrævende at blogge om ikke-trykte medier, og med mindre der dukker noget interessant op, så vil jeg ikke skrive mere om TV3-serien ‘Nethaderne’. At dømme efter første afsnit er udsendelsessrækken ikke helt så ideologisk skævvredet som den svenske pendant, men det er stadig et problematisk set-up. Man lader en stor mørk fyr i læderbukser konfrontere debattører der har skrevet mere eller mindre usympatiske ting, men har nogen overtrådt loven, så burde de meldes til politiet, ikke gøres til genstand for et tv-dækket rollespil baseret på modsatrettet intimidering. ‘Nethaderne’ sendes hver onsdag på TV3, men kan også ses online på Viaplay.dk.

Det tog under fire minutter i første afsnit, så kunne man se en grædende Zenia Stampe, og et par minutter senere kom første diskrete henvisning til Uriasposten. Der sås en række kommentarer her fra siden, og lidt fra 180 grader og diverse Facebook-grupper.

“Hadet mod Zenia Stampe får frit løb på flere hjemmesider på den politiske højrefløj, men også på Facebook…” (speak)

(Kommentarer på Uriasposten, 29.-30. januar 2014: ‘Bjarne Binee’, ‘A Andersen’)

(‘Fritz’ og ‘Black Watch’)

(‘centerpoint’ og ‘Menig 442′)

“I hadet mod Zenia Stampe er der særligt to profiler som går igen. Maj-Britt Krittenstein og Mitty K. Olsen… Men hvem er denne Maj-Britt Krittenstein der altså opererer under falske profiler på nettet. Vi kan se at hun er mest aktiv om natten, og vi kan se at hun er samlingspunkt for en række personer der forenes i deres had til fremmede.” (speak)

Jeg kunne have nemt have overset noget, men ingen af de viste kommentarer overtræder gældende lovgivning, og heller ikke de af mig udstukne retningslinier for moderation. Maj-Britt Krittenstein har mig bekendt ikke skrevet nogle af de viste kommentarer her fra siden, og derfor er det naturligvis forkert at illustrere ovenstående med et screencap af Uriasposten.

“Gennem intensiv researcharbejde har vi fundet frem til Maj-Britt Krittenstein, der både har hemmeligt telefonnummer og hemmelig adresse. Vi har sporet computerens IP-adresse til en forstad i København, og med hjælp fra et gammelt klassebillede og folkeregisteret, fandt vi frem til hvor kvinden bor. … Vi har flere gange besøgt kvinden med de hadefulde kommentarer på hendes adresse, for at få hende i tale, men hver gang har vi kun mødt nedrullede gardiner og lukkede døre. Nu har vi hørt fra en nabo, at kvinden er hjemme, så vi prøver igen at få en direkte forklaring på, at hvorfor hun under to forskellige navne skrev så hånende om Zenia Stampes tab.” (speak)

Vincent Hendricks er bedre end fagskolede tv-journalister ville være, men udsendelsen er vinklet alt for skarpt. Når man retter et sigtekorn mod en privatadresse, lader værten vælte gennem en opgangsdør, med det formål at gøre en pensionist til ufrivilligt aktør i en tv-udsendelse, så giver det altså et ringe helhedsindtryk. Meget i stil med Shansen-segmentet der lagde Krittensteins adresse online flere måneder før udsendelsen.

Våbentrænede jihadister der kæmpede for terrorgruppe skal støttes (Århus-modellen). Frustrerede danskere der skriver grimme ting på Facebook skal udskammes (TV3-modellen).

Så vidt hetzen mod Zenia Stampe, der udgjorde udsendelsens første del.

Anden del havde en bloggende somalisk homoseksuel i offerrollen. Hvor kommentarene til Zenia Stampe var utilslørede, så var kommentarene til Hamza Yassin beskåret og sløret uden navn eller ansigt på ‘gerningsmanden’. En mente den homoseksuelle skulle stenes, en anden at han var en hund der ikke fortjente respekt, og skældsordene havde tydeligvis en islamisk slagside. Det meste var personlige beskeder på Facebook.

(Sløret personlig Facebook-besked til Hamza Yassin)

(Hamza Yassin kalder den anonyme for ‘perker’)

En ung mand, der blandet andet havde skrevet “Jeg gennemknepper dig din bøsse” konfronteres ved en uddannelsesinstitution i det centrale Århus. Hendricks foregiver, at ville have en generel samtale om opførsel på nettet, og fyren, der anonymiseres, betragter tydeligvis sig selv som en klog debattør der ikke går over stregen. Da Hendricks nævner Hamza Yassin, fanger han udgangspunktet for samtalen, og går spontant fra interviewet. Hans tørklædeklædte veninde var gået i forvejen…

“Der er mange der går ind og kommenterer urationelt, men jeg kan godt lide at skrive nogle kloge ord og forklare hvorfor mine holdninger er sådan her, mens andre går ind og skriver en lidt spyende kommentar, det kan jeg ikke.” (Anonym muslim)

Udsendelsens sidste del var dedikeret til hadefulde kommentarer rettet mod Karen West, der blev chikaneret af ‘fremmedfjendske’ debattører på nettet, særligt to – Anders Peter Sørensen og Olaf la Cour. Begge er blandt de mange der har været udhængt på hadeblogs såsom Netavisen P77 (Shansen), DF-nyt (Carl-Erik Zølck) og Tosseanstalten (reelt Martin Salo). At de også var kilde til hetzen var tydeligt, men det fremgik eksempelvis ikke at der var taget grafik fra den anonyme hadeside ‘Tosseanstalten’. Grafik der inkluderer to helt irrelevante piger fra debattørens omgangskreds.

“Redaktionen har fulgt Achmed ali Muzzas adfærd på de sociale medier de seneste måneder. En dag skifter han, tilsyneladende ved en fejltagelse, sit coverbillede ud med et billede af en ældre herre.” (speak om APS’ alias på Facebook)

(TV3 hænger APS ud med hjælp fra Martin Salos Tosseanstalten)

(TV3 bruger Tosseanstaltens grafik, Tosseanstalten, 24. juni 2014: Falsk antimuslimsk…)

Det lykkedes ikke at få fat i Anders Peter Sørensen, da han boede på Filippinerne, og ikke havde lyst til at medvirke. Olaf la Cour, om hvem det blev fortalt, at han er tidligere politiker, fandt tv-holdet til gengæld i Thailand. Han imødegik forsøget på at associere kommentarene med Dansk Folkeparti.

Journalist: Er det dig der er Olaf la Cour?… den måde du og Anders Peter Sørensen vælger at debattere på, er det befordrende for debatten?

Olaf la Cour: Om det er befordrende? Ja, det sætter da igang i noget debat.

Journalist: Hvorfor – jeg står jo netop og spørger dig om tonen, og ikke dine politiske budskaber.

Olaf la Cour: Ja, men da jeg ikke er medlem af Dansk Folkeparti…

Journalist: - Det har du været!

Olaf la Cour: Jaja, men så behøver jeg altså ikke at klistre mig op ad hvad der er partilinien.

I et demokrati har selv grove kommentarer sin berettigelse, men trusler hører ingen steder hjemme, heller ikke dem der serveres diskret. Der skal være plads til spontane, barnlige, satiriske og onde ytringer, men kommentarer om dødfødte børn eller virtuelle patroner, bør ikke være en del af debatten på nogen måde. Det retfærdiggør dog ikke (endnu) en tv-dækket heksejagt, og da slet ikke med markante dobbelte standarder.

Danskere der skriver grimt om multikulturalister i lukkede grupper på Facebook hænges ud med navn og ansigt, den ene sågar i selskab med to helt uvedkommende. Muslim der hetzer homoseksuel i personlige beskeder bliver derimod sløret til uigenkendelighed.

(Anonymiseret homo-hadsk muslim og tre navngivne danskere med ansigt)

Oploadet Kl. 18:18 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


31. januar 2015

Biseksuel muslim: “… fået mail med alt fra ‘klam luder’ til ‘jødiske hund’, til ‘du er en hån mod islam'”

Muslimske reaktioner på Ellie Jokars seksualitet er nøjagtig som man kunne forvente. Den gennemsnitlige debataktive muslim betragter hende som frafalden, og ser tv-udsendelsen og debatten som et koordineret angreb på Islam. Fra BT – Svinet til på nettet.

“Efter at 35-årige Ellie Jokar fortalte omverdenen og danske seere, at hun blev forelsket i den kvindelige sherif Claudia, har hun fået mange forskellige reaktioner. Flere af dem har ikke været videre behagelige.

‘Jeg har fået mail med alt fra ‘klam luder’ til ‘jødiske hund’, til ‘du er en hån mod islam’, de der standard-ting jeg i forvejen har hørt en milliard gange. Men jeg er så hærdet, at det faktisk ikke rører mig…”

(BT på Facebook, 30. januar 2015: Ellie er muslim – og vild med en kvinde)

Smagsprøver fra de første timers debat.

“Ja jeg synes det er forkert for det står i Koranen?” (Hibo Muhamed) / “Rosalina lad nu være at tale udfra egen fornuft, i islam det forbudt, sådan er det bare.” (Nicolay M. Salafiyah) / “Det er strengt for budt at være sammen med samme køn i Islam så hun er kafir…” (Armin Adelisa Zisko) / “Nej Subhanallah. Sikker en verden vi bor i. Hvor er det synd for hendes forældre.” (Salmo Khalid) / “Hun er ikke muslim” (Akdeniz Haydar) / “Hvis hun siger, hun er muslim, så er hun muslim. Period.” (Elmas Berke) / “… man kan ikke Være muslim og være homoseksuelle sådan er reglerne.” (Yassin Athimni) / “Alle Dansker synes det fantastisk. Hjernedøde mennesker de bliver snart gift med deres hunde… sikke en verden de lever som dyr…” (Durim Llapjani) / “Hun er ikke muslim længere er den ikke…” (Hekmat Jamal Hüssein) / “… Føj se hende direkte DR3 live hel væk” (Nesrin Arabaci Erdal) / “Forstår ikke hvorfor nogle muslimer nu til dage gør nærmest alt for at få anerkendelse og accept af ikke muslimer. Godt nok en sygdom!” (Furkan Metin) / “Jeg sunes det er for meget nuuu de forventer at vi skal acceptere homoseksuelle” (Seyma Korkmaz)…

Oploadet Kl. 13:21 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


8. december 2014

“… den israelske sikkerhedstjeneste er endnu værre. Den tager alle midler i brug for at beskytte Israel”

Ingen kan som DR vride virkeligheden. Herunder lidt fra en artikel som problematiserer, at Israel ikke går på kompromis med egen sikkerhed for at give asyl til homoseksuelle palæstinensere. Skurken er ikke palæ-arabisk had til homoseksuelle, men Israel der ikke gør nok for at hjælpe fjenden. Fra DR Online – Tvunget til usynlighed: Homoseksuelle palæstinensere lever umuligt liv.

“Tel Aviv er kendt og kåret som en homo-venlig by, hvor der er plads til alle, uanset seksualitet. Men det de fleste medier glemmer at tilføje er, at det ikke gælder homoseksuelle palæstinensere. De er ikke velkomne, og indtil videre har ingen palæstinensere fået asyl i Israel, men mange, især homoseksuelle, har forsøgt.

- De israelske myndigheder nægter at give palæstinenserne asyl og nægter at hjælpe dem, selvom de ifølge FN er berettiget til det, fortæller israelske Yariv Mozer, der står bag dokumentarfilmen Invisible Men fra 2012.

[...]

Ni senge udgør et midlertidigt hjem for dem, hvis seksualitet ikke passer ind i forældrenes verdensforståelse. Eller det gjorde det indtil for nyligt, da de israelske myndigheder strammede reglerne: Ingen palæstinensere er længere velkomne. …

De homoseksuelle palæstinensere lever uden opholdstilladelse som ulovlige flygtninge i Tel Aviv og tvinges derfor ned i byens underverden. De har ingen juridiske dokumenter, de kan ikke gå til lægen, de kan ikke søge legalt arbejde, og frygten for at blive sendt tilbage til Palæstina er konstant. …

De israelske myndigheder nægter at hjælpe, og den israelske sikkerhedstjeneste er endnu værre. Den tager alle midler i brug for at beskytte Israel og det har store konsekvenser for de flygtede homoseksuelle. …

- For sikkerhedstjenesten er Israels sikkerhed vigtigere end alt andet. …, fortæller Yariv Mozer.”

(Palæstinensiske ‘Louie’ i Yariv Mozers The Invisible Men, 2012; Youtube)

Oploadet Kl. 07:34 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


6. december 2014

Islamister i medierne: Abdallah Abdelghani, Elias Lamrabet… og overflade-moderate Ahmad Halimah

Det gjorde ondt på P1’s kernelyttere, at Ole Hasselbalch og Mogens Camre forleden fik lov til at tale Islam midt imod. Det er nu ikke fordi islamisterne ikke får taletid. Ekstra Bladet bragte torsdag et interview med 18-årige Abdallah Abdelghani, og samme dag var Hizb Ut-tahrir talsmanden Elias Lamrabet, gæst i P1 debatten. Begge var i sagens natur konfrontationssøgende interviews med det forskere kalder ‘radikaliserede muslimer’.

Dagen forinden sendte Mennesker og Tro på P1, et lidt dybere interview med universitetsstuderende Ahmad Halimah fra Gellerup, der fortæller at han (og hans ni søskende) er islamisk opdragede. Han lancerer i starten af interviewet sig selv som en dansk gift, helt almindelig praktiserende muslim, der kommer i en moderat moske, og står i modsætning til radikale muslimer, såsom Hizb Ut-tahrir og Syrien-jihadister. Det var efter hans mening krænkende, overhovedet at antyde at en gennemsnitlig muslim som ham, skulle have ekstreme holdninger.

Der gik dog ikke længe, før han luftede sympati for kalifat-tanken og Islamisk Stat, og tordnede mod ‘sociale forbrydelser’ såsom homoseksualitet. Delvis transskription af Besøg i Gellerup (27 min). Jagten på den moderate muslim fortsætter…

Ahmad Halimah: … når folk bliver mere ekstreme, også religiøst, tror jeg det handler om, at der er gået noget galt rent socialt. Både det med kriminaliteten, men også det med den ekstreme tilgang og holdning til, tilgang er det vel nærmere, til Islam. Det skyldes selvfølgelig noget socialt. Hvor fejlen er sket henne, det kan man så diskutere… Og det er også derfor, at når de her mennnesker kommer hen til os, og det var også det prædiken handlede om i dag, vores moske er kendt for at være ret moderat, uanset om det er den ene eller anden, ekstreme muslimer af unge, eller de her, i gåseøjne, kriminelle unge, så skal vi være rummelige, og ku’ rumme dem, så de ikke igen går tilbage til de kriminelle eller til de her ekstreme miljøer.

[...]

Anders Laugesen: Hvad er det der gør, at de tager til Syrien og kæmper?

Ahmad Halimah: … man har jo en inderlig trang og lyst til at virke, der skal gøres en forskel, for eksempel i Mellemøsten. Man vil det virkelig helhjertet, og så har man et meget overfladisk kendskab til Islam. … de her mennesker tror på islam som ideologi og styreform, er et alternativ til det rod der er dernede. Og jeg deler egentlig den holdning med de mennesker. Der hvor vi er forskellige, det er hvordan vi skal praktisere det her. Hvordan skal vi få det her sat i værk. Nogen mener så at den rigtige måde det er (gennem krig).

[...]

Ahmad Halimah: Jeg ville da også ønske – jeg har som udgangspunkt også respekt for ideen om, at man gerne vil dø for en sag. … Det har jeg i bund og grund respekt for. Og jeg vil også selv dø for en god sag.Jeg synes det er synd for de mennesker der dør forgæves.

Anders Laugesen: Men Ahmad, altså for eksempel sådan en ide, altså ideen om idealstaten, ideen om et kalifat, ideen om et sted hvor det islamiske sådan styrer. Er det for dig en ideel sag? Er det en sag, der i princippet, er værd at dø for?

Ahmad Halimah: Ja for mig! Ja, da. Helt klart. Men igen. Det her er målet for eksempel, en islamisk stat, ja nu skal vi ikke sætte os fast i de forskellige udtryk, hvordan de skal defineres, men hele ordet khalifah, betyder jo i bund og grund, en af betydningerne, var at, det var Profetens efterfølger, så khalifah betyder egentlig efterfølger. Det er så gået hen og blevet sådan et udtryk for en stat, eller et islamisk imperium. Men for mit vedkommende, så behøver det ikke hedde islamisk stat, kalifat, eller hvad det hedder. Det behøver ikke være styreformen, på samme måde som på Profetens tid for 1400 år siden. Det må gerne være folk der kommer til på demokratisk vis, via valg og sådan nogle ting. Så selve værktøjerne og redskaberne til hvordan man når derhen. Det kan man sidde og snakke om og finde ud af. Der er ikke noget med, at det skal være på den måde. En islamisk stat hvor der er social sammenhold, og en islamisk stat hvor menneskets værdighed bliver, ja, altså, hvor der sættes pris på menneskets værdighed. Koste hvad det vil. Bedre velfærd, alle de her smukke ting, som vi ønsker, at have i ethvert samfund. Det er jo i bund og grund det en islamisk stat handler om. Problemet er bare at folk har begrænset en islamisk stat, helt nede til straffelovgivningen, som udgør måske tre procent af hele staten. Det er jo der misforståelserne kommer. Jeg vil til enhver tid synes, at det er værd at dø for denne sag.

Anders Laugesen: Har du som muslim, en yderligere ide om et islamisk perfektionssamfund?

Ahmad Halimah: Vi har den der romantisk drøm omkring, i baghovedet på os alle sammen, i hvert fald de arabere jeg kender. Der har vi den der romantiske drøm om hvordan tingene var dengang vi var en stormagt, og dengang den islamiske verden havde enorm velfærd, og enorm meget viden. Det har vi selvfølgelig en romantisk drøm omkring.

Danmark har måske, vel jeg mene, har 60-70 procent en ideal-islamisk samfund. Vi har en ordentlig sundhedssektor, vi har en ordentlig socialt netværk, staten. Der er ikke nogen virkelig svage udsatte mennesker. Dem tager staten sig af. Så vi er der næsten.

Anders Laugesen: Hvorfor er vi der så ikke? Hvad mangler der?

Ahmad Halimah: … hvis jeg skulle sige det, så burde vi i Danmark gendefinere forståelsen af frihed… I Danmark der forstås friheden sådan, at så må man gøre alt, hvad man har lyst til. Om man har lyst til at have sex med dyr, eller om man vil være homoseksuel, om man har lyst til slet ikke overhovedet at røre hverken mænd eller kvinder for den sags skyld, eller om man har lyst til at gå ud og drikke sig fuld i byen – det har man frihed til. Hvor jeg mener, at man måske skal gendefinere den her frihed, og sætte nogle rammer for, hvornår det er frihed, og hvornår går man ind og laver en social forbrydelse. Sådan rent faktisk. Når vi tillader sådan noget som, og jeg ved godt det er et tabuemne, man må næsten ikke sige, at man har en anden holdning, end hvad de fleste har, men sådan noget som homoseksualitet. Selvfølgelig har det konsekvenser. Sociale konsekvenser. For mig at se er det en forbrydelse, sådan rent socialt.

Anders Laugesen: Noget at det som vi har svært ved at forstå. Det er hvordan det kan være, at der ikke er flere muslimer som dig… som tager afstand fra de der mere ekstremistiske grupperinger?

Ahmad Halimah: Altså, jeg synes helt ærligt, det er en latterlig ting at kræve af os. … Det er et mærkeligt pres der ligger på os for at tage afstand. Jeg vil gerne være imod det, men jeg behøver ikke skilte med det. Hele det her med ISIS, det er en konflikt der ligger flere tusinde kilometer væk fra os. At Vesten er en del af konflikten, det har ikke noget med mig at gøre. Det må de selv finde ud af. … Selvfølgelig forstår jeg godt hvorfor de (IS) gør det, men jeg er bare uenig i den måde de gør det på. Men jeg forstår godt deres frustrationer og vrede. Jeg forstår godt, at de kæmper et brag af en kamp for at bevare enten deres tro eller deres jord, eller deres ressourcer eller deres kultur, eller hvad det nu er de kæmper for. Altså Vesten… Jeg forstår godt deres frustrationer og vrede mod Vesten og USA… Jeg vil ikke blande mig i den her konflikt. Jeg vil ikke sige at jeg hverken tager afstand eller holder med Vesten eller holder med ISIS, det synes jeg er en mærkelig ting, at jeg skal udtale mig om. … Jeg er imod al drab mod uskyldige mennesker, uanset hvilken tro de har, uanset hvilken religion de her, uanset hvor i verden de befinder sig. Og samtidig med det, så har jeg respekt for enhver mand eller kvinde der vil kæmpe til døden for en sag de tror på… Jeg har respekt for, at de her mennesker har noget de kæmper for, som de gerne vil dø for. Jeg er uenig med de amerikanske soldater i deres kamp i Irak, men jeg har respekt for at de tror på sagen, og gerne vil dø for den. Jeg er uenig med ISIS i deres kamp, i hvert fald måden, de kæmper på. Måden de kører den her strategi på, men jeg har respekt for ideen omkring at de gerne vil dø for sagen de tror på. … Jeg vil gerne stå et sted i midten. Jeg forstår dem godt, men synes ikke det skal gøres på den måde.

Oploadet Kl. 04:31 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


25. november 2014

Tingbjerg: Homoseksuelle Kasper chikaneret i 2,5 år af unge indvandrere – skældsord, sten, fyrværkeri

Efter lesbiske Tulle Krøyer gennem længere tid er blevet chikaneret af en eller flere kristenfundamentalister i monokulturelle Mariager, blev historien landsdækkende, og medførte flere Pride-lignende optog i den provinsielle købstad. I den modsatte ende af landet ligger Tingbjerg, der officielt er multikulturel, men reelt er islamiseret i en grad, så ingen mangfoldighedsdyrkende politikere tør give sig i kast med et ‘Flagdag i Tingbjerg’-arrangement.

(‘Flagdag i Mariager’ på Facebook, 17. november 2014)

Her lidt fra et indslag i gårsdagens TV2 Lorry – Chikane i Tingbjerg.

Marco Houlind, vært: … og så til den Københavnske bydel Tingbjerg. Her er et homoseksuelt par gennem længere tid blevet chikaneret i deres eget hjem. I aftes fik de smidt et kraftigt kanonslag op på deres altan, tidligere har de oplevet at blive overfuset med ukvemsord og få kastet sten efter sig.

Sebastian Bindesbøll Møller, TV2 Lorry: Omkring klokken syv i går aftes gik Kasper og hans mand og hyggede sig sammen med en veninde og deres to børn, som var på besøg, men pludselig blev freden brudt.

Kasper, Tingbjerg: Så kommer et kæmpebrag og et lysglimt ude foran vinduet, og vi går ud og kigger, og der er åbenbart blevet kastet et kanonslag derop.

Sebastian Bindesbøll Møller: Parret kontakter politiet som siger, at de vil forsøge at sende en vogn ud. Tyve minutter senere springer et nyt kanonslag foran døren.

Kasper: Anden gang jeg så ringer, der siger jeg så, at nu er der sprunget et igen, og om de kommer?

Sebastian Bindesbøll Møller: Politiet siger i dag, at der blev sendt en vogn til området, men Kasper og hans mand så ikke noget politi selvom de kiggede ivrigt efter dem.

Kasper: Jamen, altså vi var lidt frustreret over, hvorfor de ikke kom.

Sebastian Bindesbøll Møller: I sidste uge var der voldsom diskussion om hvorvidt Tingbjerg er et usikkert område. Statistikken viser et kraftigt fald i antallet af indbrud og tyverier i de næste år. Overborgmester Frank Jensen advarede i et læserbrev imod at overdrive problemerne i området. I dag tager hans parti skarpt afstand fra gårsdagens episode.

Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokraterne: Ja, det er jo fuldstændigt uacceptabelt. Man skal kunne være i fred selvom man er homoseksuel, alle steder i København.

Sebastian Bindesbøll Møller: Chikaneriet har stået på siden parret flyttede ind for to et halvt år siden.

Kasper: Det begyndte med at der blev råbt skældsord efter mig, kastede sten efter os, flere forskellige ting, og så er det bare sådan blevet gradvist lidt værre.

Sebastian Bindesbøll Møller: Sådan her så parrets hoveddør ud efter seneste nytårsaften. Billederne her er taget efter at unge kastede sten mod deres rude. Videoen er optaget på politiets opfordring. I dagligdagen er det største problem tilråbene.

Kasper: De råber ‘homo’ og ‘bøsse’, og alle mulige homoseksuelle skældsord.

Sebastian Bindesbøll Møller: Situationen gør at Kasper holder sig meget indendøre. Især efter mørkets frembrud.

Kasper: For det meste så undgår jeg faktisk at gå når det bliver mørkt, og så bare helst gå når der er lyst.

Sebastian Bindesbøll Møller: Efter at vi gik ind i sagen, kom der i dag to betjente for at optage rapport. … De tidligere episoder betød at parret kom under skærpet tilsyn, og at politiet i en periode patruljerede dagligt. Det vil nu ske igen.

Martin Pallesen, lokalbetjent: Det er jo noget hatecrime, og det ser vi alvorligt på.

Sebastian Bindesbøll Møller: Nogle gang har Kasper mest af alt lyst til at flytte

Kasper: Man har bare lyst til at skride egentligt, men så let skal de egentligt heller ikke have det.

Sebastian Bindesbøll Møller: Det er af sikkerhedsmæssige årsager, at Kasper står frem uden efternavn.

(Fremgår tydeligt af altan-optagelse, at det drejer sig om indvandrerdrenge)

Tommy Laursen, Vicepolitiinspektør Københavns Politi: Vi kørte faktisk rundt i det her kvarter i mere end 40 minutter og gennemsøgte hele området for at finde de her unge mennesker

Marco Houlind: Har I nogen anelser om hvem der gør det?

Tommy Laursen: Vi har en formodning om hvem der kan have gjort det her, og det er en gruppe unge mennesker

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


21. september 2014

Mikael Jalving om sekterisk svensk tv-debat: “Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser.”

Torsdag aften var Mikael Jalving blandt paneldeltagerne i en svensk tv-debat. Han kommenterer i Jyllands-Posten – Blandt de salvede i Folkhemmet.

“Torsdag aften havde jeg min debut i svensk tv. Det var – skal vi sige – interessant. Vist har jeg som mange andre udlændinge både set, hørt og læst mit fra verdens humanitære stormagt, men målløs kan man altid blive i det Sverige, der forandres dag for dag. Min mund klistrede til, sved og fortvivlelse sprang frem fra mine porer, som jeg sad bænket i debatstudiet mellem en kommende stjerne i Det Muslimske Broderskab og en ung kurder, der just havde været i Irak og kæmpet mod Islamisk Stat, fordi, som han udtrykte det, ‘de ikke er mennesker, men dyr.’

En smuk kvinde med latinamerikansk baggrund fortalte, hvorfor hun og andre unge svenskere er begyndt at blokere Sverigedemokrater fra venskab på Facebook og andre sociale medier. … Minutterne gik… Så kiggede studievært Kristina Hedberg pludselig på mig og spurgte, hvordan jeg oplevede debatten. Oplevede? Jeg sad jo midt i en messe, et bønnemøde, en – ja – søndagsskole. Dét eller noget lignende sagde jeg, overrasket over, at der kom ord ud af min mund…

Budskabet lod ikke til at gå igennem. I stedet gik ordet videre til en indigneret migrationsforsker, der tilfældigvis også var socialdemokrat af den nye slags, som i ramme alvor mener, at det er en menneskeret at få asyl, og at alt, hvad der begrænser menneskers fri bevægelighed, er umoral. At nedbringe trafikken til Sverige… ville være ‘racistisk’. …

Det kan være svært at fatte, præcis hvorfra en sådan analyse kommer, men det må være en olympisk position. Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser. Fritsvævende abstraktion. Rene hænder. Lukkede øjne. Kreativ ignorance. Ukendskab til den reelle segregering. Forblændet fremskridtsoptimisme. Postimperialistisk skyld. Humanisme på speed.

Eller hvad Søren Krarup opfatter som politisk religiøsitet.”

(Mikael Jalving korrekser ‘kvinder, bøsser og operasangere’, SVT Debatt, 18. september 2014)

“Et interessant antropoligisk studie. Kvinder, bøsser og operasangere har overtaget over ‘islamofoberne og fascisterne’. … Tøseklubben diskuterer æstetikken anført af militante Paloma Winneth, der mangler et ‘hvidhedsprivillegium’, siger hun til en anden forfulgt type, HBTQ sangeren.” (Snaphanen)



14. september 2014

AGF Fanclub-medlemskort med regnbuestriber – “… et symbol på bøsser og lesbiskes… stolthed”

Medlemskort for AGF Fanclub Aarhus. Nu med regnbuestriber…

I nyeste tid bruges regnbuen som symbol for fred, mangfoldighed og alternativ kulturform. Den blev brugt som hovedsymbol i Christianias (valg)plakater i 1970’erne, og en organisationsform her og i fx Thylejren blev kaldt ‘Regnbuehæren'; de mange farver i regnbuen symboliserede forskelle i folks arbejdsopgaver, og at alle var ligestillede i et antiautoritært, anarkistisk fællesskab. Regnbueflaget er homoseksuelles logo.” (Regnbue, Den Store Danske)

“Flaget er designet af Gilbert Baker fra San Francisco som lavede et flag med seks striber, der repræsenterer de seks regnbuens farver som et symbol på bøsser og lesbiskes samfund og stolthed.” (Klauber-flag.dk)

Opdate. Det viste kort er ikke et sæsonkort som først antaget, men et medlemskort for AGF Fanclub Aarhus.

Oploadet Kl. 14:34 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


25. august 2014

Feminist: “Nogle gange mærker jeg et lille hemmeligt håb i mig om, at min søn er homoseksuel.”

I sidste måned blev reklamer for Cult-produktet ‘Vital Water’ udsat for en slags skraldepose/burka-happening, formentligt fordi radikal-feminister vurderede at reklamen for ’30 gram’ proteinstof på flaske var en kende sexistisk. Forfatter Janni Iben Stevn Hansen rabler ud i Politiken – Gid min søn var homoseksuel.

Nogle gange mærker jeg et lille hemmeligt håb i mig om, at min søn er homoseksuel. Det er ikke velset i et samfund, hvor heteroseksualitet i den grad er den herskende norm, så jeg siger det selvfølgelig ikke til nogen. Og det er da heller ikke, fordi jeg drømmer om, at min søn får en fremtid præget af homofobi, hadforbrydelser og hårde anstrengelser for at passe ind i heteronormative Danmark, at jeg en gang imellem ønsker, at han vokser op og blive tiltrukket af sit eget køn. …

Min søn vokser nemlig op i et samfund, hvor kvindens krop er stærkt kommercialiseret og seksualiseret, samtidig med at den er tabu- og skambelagt. Min søn vokser op i et samfund, hvor vi dagligt bombarderes med reklamer, der ved hjælp af (kvinde)bryster, (kvinde)balder og (kvinde)læber forsøger at sælge os læskedrikke, biler, nye bryster og tipskuponer.

Han vokser op i et samfund, hvor kvinder opfordres til at lade deres krop operere til perfektion, og hvor ledende spørgsmål i reklamer for alskens produkter forsøger at lokke os kvinder til at indse, at vi ikke burde være tilfredse med vores egen krop.

F.eks. den ganske aktuelle Cult-reklame, der ledende spørger ‘Jaloux?’ hen over et billede af en noget nær perfekt – og i den virkelige verden sandsynligvis ikkeeksisterende – numse.”

(Foto: Kommunikationsforum)

“At vi lader vores børn vokse op i dette paradoksale miskmask af overeksponering og tabubelægning af kvindekroppen er med til at fastholde kvinden i en underlagt, passiv og afventende rolle… Det er håbløst gammeldags, at kvinden stadig blot er et seksualiseret objekt, der er til for at tilfredsstille manden og sælge ham læskedrikke…”

Oploadet Kl. 23:11 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


11. juli 2014

H.C. Ørstedsparken, natten til fredag: Japansk turist røvet, slået ned med flaske af herboende somalier

Tirsdag aften blev to håndværkere truet med en kniv af en 31-årig mand, da de smilede til pigerne på bagsædet af hans Audi. Torsdag aften blev en 69-årig bedstemor (med sit tre-årige barnebarn på skødet) udsat for et hjemmerøveri i Greve. Tre drenge på 16, 17 og 18 år truede hende med køkkenkniv. De blev efterfølgende anholdt ved Fisketorvet. Man kender sin lus på travet, men intet om etnicitet i medierne.

Herunder en historie fra Berlingske – Japansk turist udsat for groft røveri i H.C. Ørstedsparken.

“En japansk turist blev natten til fredag udsat for et groft røveri i H.C. Ørstedsparken i det centrale København. Røveriet, der udviklede sig voldeligt, fandt sted omkring klokken 02.00, hvor en mand med somalisk baggrund henvender sig til turisten og beder om penge.

Da den japanske turist nægter, bliver han udsat for vold, fortæller Sajjad Haider, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Han bliver blandt andet slået med en flaske og har et ordentlig sår i baghovedet, hvor han er blevet syet. Han har også nogle afværgelæsioner på armene, hvor han også efterfølgende bliver syet.”

Oploadet Kl. 11:56 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper