8. december 2014

“… den israelske sikkerhedstjeneste er endnu værre. Den tager alle midler i brug for at beskytte Israel”

Ingen kan som DR vride virkeligheden. Herunder lidt fra en artikel som problematiserer, at Israel ikke går på kompromis med egen sikkerhed for at give asyl til homoseksuelle palæstinensere. Skurken er ikke palæ-arabisk had til homoseksuelle, men Israel der ikke gør nok for at hjælpe fjenden. Fra DR Online – Tvunget til usynlighed: Homoseksuelle palæstinensere lever umuligt liv.

“Tel Aviv er kendt og kåret som en homo-venlig by, hvor der er plads til alle, uanset seksualitet. Men det de fleste medier glemmer at tilføje er, at det ikke gælder homoseksuelle palæstinensere. De er ikke velkomne, og indtil videre har ingen palæstinensere fået asyl i Israel, men mange, især homoseksuelle, har forsøgt.

- De israelske myndigheder nægter at give palæstinenserne asyl og nægter at hjælpe dem, selvom de ifølge FN er berettiget til det, fortæller israelske Yariv Mozer, der står bag dokumentarfilmen Invisible Men fra 2012.

[...]

Ni senge udgør et midlertidigt hjem for dem, hvis seksualitet ikke passer ind i forældrenes verdensforståelse. Eller det gjorde det indtil for nyligt, da de israelske myndigheder strammede reglerne: Ingen palæstinensere er længere velkomne. …

De homoseksuelle palæstinensere lever uden opholdstilladelse som ulovlige flygtninge i Tel Aviv og tvinges derfor ned i byens underverden. De har ingen juridiske dokumenter, de kan ikke gå til lægen, de kan ikke søge legalt arbejde, og frygten for at blive sendt tilbage til Palæstina er konstant. …

De israelske myndigheder nægter at hjælpe, og den israelske sikkerhedstjeneste er endnu værre. Den tager alle midler i brug for at beskytte Israel og det har store konsekvenser for de flygtede homoseksuelle. …

- For sikkerhedstjenesten er Israels sikkerhed vigtigere end alt andet. …, fortæller Yariv Mozer.”

(Palæstinensiske ‘Louie’ i Yariv Mozers The Invisible Men, 2012; Youtube)

Oploadet Kl. 07:34 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


6. december 2014

Islamister i medierne: Abdallah Abdelghani, Elias Lamrabet… og overflade-moderate Ahmad Halimah

Det gjorde ondt på P1’s kernelyttere, at Ole Hasselbalch og Mogens Camre forleden fik lov til at tale Islam midt imod. Det er nu ikke fordi islamisterne ikke får taletid. Ekstra Bladet bragte torsdag et interview med 18-årige Abdallah Abdelghani, og samme dag var Hizb Ut-tahrir talsmanden Elias Lamrabet, gæst i P1 debatten. Begge var i sagens natur konfrontationssøgende interviews med det forskere kalder ‘radikaliserede muslimer’.

Dagen forinden sendte Mennesker og Tro på P1, et lidt dybere interview med universitetsstuderende Ahmad Halimah fra Gellerup, der fortæller at han (og hans ni søskende) er islamisk opdragede. Han lancerer i starten af interviewet sig selv som en dansk gift, helt almindelig praktiserende muslim, der kommer i en moderat moske, og står i modsætning til radikale muslimer, såsom Hizb Ut-tahrir og Syrien-jihadister. Det var efter hans mening krænkende, overhovedet at antyde at en gennemsnitlig muslim som ham, skulle have ekstreme holdninger.

Der gik dog ikke længe, før han luftede sympati for kalifat-tanken og Islamisk Stat, og tordnede mod ‘sociale forbrydelser’ såsom homoseksualitet. Delvis transskription af Besøg i Gellerup (27 min). Jagten på den moderate muslim fortsætter…

Ahmad Halimah: … når folk bliver mere ekstreme, også religiøst, tror jeg det handler om, at der er gået noget galt rent socialt. Både det med kriminaliteten, men også det med den ekstreme tilgang og holdning til, tilgang er det vel nærmere, til Islam. Det skyldes selvfølgelig noget socialt. Hvor fejlen er sket henne, det kan man så diskutere… Og det er også derfor, at når de her mennnesker kommer hen til os, og det var også det prædiken handlede om i dag, vores moske er kendt for at være ret moderat, uanset om det er den ene eller anden, ekstreme muslimer af unge, eller de her, i gåseøjne, kriminelle unge, så skal vi være rummelige, og ku’ rumme dem, så de ikke igen går tilbage til de kriminelle eller til de her ekstreme miljøer.

[...]

Anders Laugesen: Hvad er det der gør, at de tager til Syrien og kæmper?

Ahmad Halimah: … man har jo en inderlig trang og lyst til at virke, der skal gøres en forskel, for eksempel i Mellemøsten. Man vil det virkelig helhjertet, og så har man et meget overfladisk kendskab til Islam. … de her mennesker tror på islam som ideologi og styreform, er et alternativ til det rod der er dernede. Og jeg deler egentlig den holdning med de mennesker. Der hvor vi er forskellige, det er hvordan vi skal praktisere det her. Hvordan skal vi få det her sat i værk. Nogen mener så at den rigtige måde det er (gennem krig).

[...]

Ahmad Halimah: Jeg ville da også ønske – jeg har som udgangspunkt også respekt for ideen om, at man gerne vil dø for en sag. … Det har jeg i bund og grund respekt for. Og jeg vil også selv dø for en god sag.Jeg synes det er synd for de mennesker der dør forgæves.

Anders Laugesen: Men Ahmad, altså for eksempel sådan en ide, altså ideen om idealstaten, ideen om et kalifat, ideen om et sted hvor det islamiske sådan styrer. Er det for dig en ideel sag? Er det en sag, der i princippet, er værd at dø for?

Ahmad Halimah: Ja for mig! Ja, da. Helt klart. Men igen. Det her er målet for eksempel, en islamisk stat, ja nu skal vi ikke sætte os fast i de forskellige udtryk, hvordan de skal defineres, men hele ordet khalifah, betyder jo i bund og grund, en af betydningerne, var at, det var Profetens efterfølger, så khalifah betyder egentlig efterfølger. Det er så gået hen og blevet sådan et udtryk for en stat, eller et islamisk imperium. Men for mit vedkommende, så behøver det ikke hedde islamisk stat, kalifat, eller hvad det hedder. Det behøver ikke være styreformen, på samme måde som på Profetens tid for 1400 år siden. Det må gerne være folk der kommer til på demokratisk vis, via valg og sådan nogle ting. Så selve værktøjerne og redskaberne til hvordan man når derhen. Det kan man sidde og snakke om og finde ud af. Der er ikke noget med, at det skal være på den måde. En islamisk stat hvor der er social sammenhold, og en islamisk stat hvor menneskets værdighed bliver, ja, altså, hvor der sættes pris på menneskets værdighed. Koste hvad det vil. Bedre velfærd, alle de her smukke ting, som vi ønsker, at have i ethvert samfund. Det er jo i bund og grund det en islamisk stat handler om. Problemet er bare at folk har begrænset en islamisk stat, helt nede til straffelovgivningen, som udgør måske tre procent af hele staten. Det er jo der misforståelserne kommer. Jeg vil til enhver tid synes, at det er værd at dø for denne sag.

Anders Laugesen: Har du som muslim, en yderligere ide om et islamisk perfektionssamfund?

Ahmad Halimah: Vi har den der romantisk drøm omkring, i baghovedet på os alle sammen, i hvert fald de arabere jeg kender. Der har vi den der romantiske drøm om hvordan tingene var dengang vi var en stormagt, og dengang den islamiske verden havde enorm velfærd, og enorm meget viden. Det har vi selvfølgelig en romantisk drøm omkring.

Danmark har måske, vel jeg mene, har 60-70 procent en ideal-islamisk samfund. Vi har en ordentlig sundhedssektor, vi har en ordentlig socialt netværk, staten. Der er ikke nogen virkelig svage udsatte mennesker. Dem tager staten sig af. Så vi er der næsten.

Anders Laugesen: Hvorfor er vi der så ikke? Hvad mangler der?

Ahmad Halimah: … hvis jeg skulle sige det, så burde vi i Danmark gendefinere forståelsen af frihed… I Danmark der forstås friheden sådan, at så må man gøre alt, hvad man har lyst til. Om man har lyst til at have sex med dyr, eller om man vil være homoseksuel, om man har lyst til slet ikke overhovedet at røre hverken mænd eller kvinder for den sags skyld, eller om man har lyst til at gå ud og drikke sig fuld i byen – det har man frihed til. Hvor jeg mener, at man måske skal gendefinere den her frihed, og sætte nogle rammer for, hvornår det er frihed, og hvornår går man ind og laver en social forbrydelse. Sådan rent faktisk. Når vi tillader sådan noget som, og jeg ved godt det er et tabuemne, man må næsten ikke sige, at man har en anden holdning, end hvad de fleste har, men sådan noget som homoseksualitet. Selvfølgelig har det konsekvenser. Sociale konsekvenser. For mig at se er det en forbrydelse, sådan rent socialt.

Anders Laugesen: Noget at det som vi har svært ved at forstå. Det er hvordan det kan være, at der ikke er flere muslimer som dig… som tager afstand fra de der mere ekstremistiske grupperinger?

Ahmad Halimah: Altså, jeg synes helt ærligt, det er en latterlig ting at kræve af os. … Det er et mærkeligt pres der ligger på os for at tage afstand. Jeg vil gerne være imod det, men jeg behøver ikke skilte med det. Hele det her med ISIS, det er en konflikt der ligger flere tusinde kilometer væk fra os. At Vesten er en del af konflikten, det har ikke noget med mig at gøre. Det må de selv finde ud af. … Selvfølgelig forstår jeg godt hvorfor de (IS) gør det, men jeg er bare uenig i den måde de gør det på. Men jeg forstår godt deres frustrationer og vrede. Jeg forstår godt, at de kæmper et brag af en kamp for at bevare enten deres tro eller deres jord, eller deres ressourcer eller deres kultur, eller hvad det nu er de kæmper for. Altså Vesten… Jeg forstår godt deres frustrationer og vrede mod Vesten og USA… Jeg vil ikke blande mig i den her konflikt. Jeg vil ikke sige at jeg hverken tager afstand eller holder med Vesten eller holder med ISIS, det synes jeg er en mærkelig ting, at jeg skal udtale mig om. … Jeg er imod al drab mod uskyldige mennesker, uanset hvilken tro de har, uanset hvilken religion de her, uanset hvor i verden de befinder sig. Og samtidig med det, så har jeg respekt for enhver mand eller kvinde der vil kæmpe til døden for en sag de tror på… Jeg har respekt for, at de her mennesker har noget de kæmper for, som de gerne vil dø for. Jeg er uenig med de amerikanske soldater i deres kamp i Irak, men jeg har respekt for at de tror på sagen, og gerne vil dø for den. Jeg er uenig med ISIS i deres kamp, i hvert fald måden, de kæmper på. Måden de kører den her strategi på, men jeg har respekt for ideen omkring at de gerne vil dø for sagen de tror på. … Jeg vil gerne stå et sted i midten. Jeg forstår dem godt, men synes ikke det skal gøres på den måde.

Oploadet Kl. 04:31 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


25. november 2014

Tingbjerg: Homoseksuelle Kasper chikaneret i 2,5 år af unge indvandrere – skældsord, sten, fyrværkeri

Efter lesbiske Tulle Krøyer gennem længere tid er blevet chikaneret af en eller flere kristenfundamentalister i monokulturelle Mariager, blev historien landsdækkende, og medførte flere Pride-lignende optog i den provinsielle købstad. I den modsatte ende af landet ligger Tingbjerg, der officielt er multikulturel, men reelt er islamiseret i en grad, så ingen mangfoldighedsdyrkende politikere tør give sig i kast med et ‘Flagdag i Tingbjerg’-arrangement.

(‘Flagdag i Mariager’ på Facebook, 17. november 2014)

Her lidt fra et indslag i gårsdagens TV2 Lorry – Chikane i Tingbjerg.

Marco Houlind, vært: … og så til den Københavnske bydel Tingbjerg. Her er et homoseksuelt par gennem længere tid blevet chikaneret i deres eget hjem. I aftes fik de smidt et kraftigt kanonslag op på deres altan, tidligere har de oplevet at blive overfuset med ukvemsord og få kastet sten efter sig.

Sebastian Bindesbøll Møller, TV2 Lorry: Omkring klokken syv i går aftes gik Kasper og hans mand og hyggede sig sammen med en veninde og deres to børn, som var på besøg, men pludselig blev freden brudt.

Kasper, Tingbjerg: Så kommer et kæmpebrag og et lysglimt ude foran vinduet, og vi går ud og kigger, og der er åbenbart blevet kastet et kanonslag derop.

Sebastian Bindesbøll Møller: Parret kontakter politiet som siger, at de vil forsøge at sende en vogn ud. Tyve minutter senere springer et nyt kanonslag foran døren.

Kasper: Anden gang jeg så ringer, der siger jeg så, at nu er der sprunget et igen, og om de kommer?

Sebastian Bindesbøll Møller: Politiet siger i dag, at der blev sendt en vogn til området, men Kasper og hans mand så ikke noget politi selvom de kiggede ivrigt efter dem.

Kasper: Jamen, altså vi var lidt frustreret over, hvorfor de ikke kom.

Sebastian Bindesbøll Møller: I sidste uge var der voldsom diskussion om hvorvidt Tingbjerg er et usikkert område. Statistikken viser et kraftigt fald i antallet af indbrud og tyverier i de næste år. Overborgmester Frank Jensen advarede i et læserbrev imod at overdrive problemerne i området. I dag tager hans parti skarpt afstand fra gårsdagens episode.

Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokraterne: Ja, det er jo fuldstændigt uacceptabelt. Man skal kunne være i fred selvom man er homoseksuel, alle steder i København.

Sebastian Bindesbøll Møller: Chikaneriet har stået på siden parret flyttede ind for to et halvt år siden.

Kasper: Det begyndte med at der blev råbt skældsord efter mig, kastede sten efter os, flere forskellige ting, og så er det bare sådan blevet gradvist lidt værre.

Sebastian Bindesbøll Møller: Sådan her så parrets hoveddør ud efter seneste nytårsaften. Billederne her er taget efter at unge kastede sten mod deres rude. Videoen er optaget på politiets opfordring. I dagligdagen er det største problem tilråbene.

Kasper: De råber ‘homo’ og ‘bøsse’, og alle mulige homoseksuelle skældsord.

Sebastian Bindesbøll Møller: Situationen gør at Kasper holder sig meget indendøre. Især efter mørkets frembrud.

Kasper: For det meste så undgår jeg faktisk at gå når det bliver mørkt, og så bare helst gå når der er lyst.

Sebastian Bindesbøll Møller: Efter at vi gik ind i sagen, kom der i dag to betjente for at optage rapport. … De tidligere episoder betød at parret kom under skærpet tilsyn, og at politiet i en periode patruljerede dagligt. Det vil nu ske igen.

Martin Pallesen, lokalbetjent: Det er jo noget hatecrime, og det ser vi alvorligt på.

Sebastian Bindesbøll Møller: Nogle gang har Kasper mest af alt lyst til at flytte

Kasper: Man har bare lyst til at skride egentligt, men så let skal de egentligt heller ikke have det.

Sebastian Bindesbøll Møller: Det er af sikkerhedsmæssige årsager, at Kasper står frem uden efternavn.

(Fremgår tydeligt af altan-optagelse, at det drejer sig om indvandrerdrenge)

Tommy Laursen, Vicepolitiinspektør Københavns Politi: Vi kørte faktisk rundt i det her kvarter i mere end 40 minutter og gennemsøgte hele området for at finde de her unge mennesker

Marco Houlind: Har I nogen anelser om hvem der gør det?

Tommy Laursen: Vi har en formodning om hvem der kan have gjort det her, og det er en gruppe unge mennesker

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


21. september 2014

Mikael Jalving om sekterisk svensk tv-debat: “Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser.”

Torsdag aften var Mikael Jalving blandt paneldeltagerne i en svensk tv-debat. Han kommenterer i Jyllands-Posten – Blandt de salvede i Folkhemmet.

“Torsdag aften havde jeg min debut i svensk tv. Det var – skal vi sige – interessant. Vist har jeg som mange andre udlændinge både set, hørt og læst mit fra verdens humanitære stormagt, men målløs kan man altid blive i det Sverige, der forandres dag for dag. Min mund klistrede til, sved og fortvivlelse sprang frem fra mine porer, som jeg sad bænket i debatstudiet mellem en kommende stjerne i Det Muslimske Broderskab og en ung kurder, der just havde været i Irak og kæmpet mod Islamisk Stat, fordi, som han udtrykte det, ‘de ikke er mennesker, men dyr.’

En smuk kvinde med latinamerikansk baggrund fortalte, hvorfor hun og andre unge svenskere er begyndt at blokere Sverigedemokrater fra venskab på Facebook og andre sociale medier. … Minutterne gik… Så kiggede studievært Kristina Hedberg pludselig på mig og spurgte, hvordan jeg oplevede debatten. Oplevede? Jeg sad jo midt i en messe, et bønnemøde, en – ja – søndagsskole. Dét eller noget lignende sagde jeg, overrasket over, at der kom ord ud af min mund…

Budskabet lod ikke til at gå igennem. I stedet gik ordet videre til en indigneret migrationsforsker, der tilfældigvis også var socialdemokrat af den nye slags, som i ramme alvor mener, at det er en menneskeret at få asyl, og at alt, hvad der begrænser menneskers fri bevægelighed, er umoral. At nedbringe trafikken til Sverige… ville være ‘racistisk’. …

Det kan være svært at fatte, præcis hvorfra en sådan analyse kommer, men det må være en olympisk position. Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser. Fritsvævende abstraktion. Rene hænder. Lukkede øjne. Kreativ ignorance. Ukendskab til den reelle segregering. Forblændet fremskridtsoptimisme. Postimperialistisk skyld. Humanisme på speed.

Eller hvad Søren Krarup opfatter som politisk religiøsitet.”

(Mikael Jalving korrekser ‘kvinder, bøsser og operasangere’, SVT Debatt, 18. september 2014)

“Et interessant antropoligisk studie. Kvinder, bøsser og operasangere har overtaget over ‘islamofoberne og fascisterne’. … Tøseklubben diskuterer æstetikken anført af militante Paloma Winneth, der mangler et ‘hvidhedsprivillegium’, siger hun til en anden forfulgt type, HBTQ sangeren.” (Snaphanen)



14. september 2014

AGF Fanclub-medlemskort med regnbuestriber – “… et symbol på bøsser og lesbiskes… stolthed”

Medlemskort for AGF Fanclub Aarhus. Nu med regnbuestriber…

I nyeste tid bruges regnbuen som symbol for fred, mangfoldighed og alternativ kulturform. Den blev brugt som hovedsymbol i Christianias (valg)plakater i 1970’erne, og en organisationsform her og i fx Thylejren blev kaldt ‘Regnbuehæren'; de mange farver i regnbuen symboliserede forskelle i folks arbejdsopgaver, og at alle var ligestillede i et antiautoritært, anarkistisk fællesskab. Regnbueflaget er homoseksuelles logo.” (Regnbue, Den Store Danske)

“Flaget er designet af Gilbert Baker fra San Francisco som lavede et flag med seks striber, der repræsenterer de seks regnbuens farver som et symbol på bøsser og lesbiskes samfund og stolthed.” (Klauber-flag.dk)

Opdate. Det viste kort er ikke et sæsonkort som først antaget, men et medlemskort for AGF Fanclub Aarhus.

Oploadet Kl. 14:34 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


25. august 2014

Feminist: “Nogle gange mærker jeg et lille hemmeligt håb i mig om, at min søn er homoseksuel.”

I sidste måned blev reklamer for Cult-produktet ‘Vital Water’ udsat for en slags skraldepose/burka-happening, formentligt fordi radikal-feminister vurderede at reklamen for ’30 gram’ proteinstof på flaske var en kende sexistisk. Forfatter Janni Iben Stevn Hansen rabler ud i Politiken – Gid min søn var homoseksuel.

Nogle gange mærker jeg et lille hemmeligt håb i mig om, at min søn er homoseksuel. Det er ikke velset i et samfund, hvor heteroseksualitet i den grad er den herskende norm, så jeg siger det selvfølgelig ikke til nogen. Og det er da heller ikke, fordi jeg drømmer om, at min søn får en fremtid præget af homofobi, hadforbrydelser og hårde anstrengelser for at passe ind i heteronormative Danmark, at jeg en gang imellem ønsker, at han vokser op og blive tiltrukket af sit eget køn. …

Min søn vokser nemlig op i et samfund, hvor kvindens krop er stærkt kommercialiseret og seksualiseret, samtidig med at den er tabu- og skambelagt. Min søn vokser op i et samfund, hvor vi dagligt bombarderes med reklamer, der ved hjælp af (kvinde)bryster, (kvinde)balder og (kvinde)læber forsøger at sælge os læskedrikke, biler, nye bryster og tipskuponer.

Han vokser op i et samfund, hvor kvinder opfordres til at lade deres krop operere til perfektion, og hvor ledende spørgsmål i reklamer for alskens produkter forsøger at lokke os kvinder til at indse, at vi ikke burde være tilfredse med vores egen krop.

F.eks. den ganske aktuelle Cult-reklame, der ledende spørger ‘Jaloux?’ hen over et billede af en noget nær perfekt – og i den virkelige verden sandsynligvis ikkeeksisterende – numse.”

(Foto: Kommunikationsforum)

“At vi lader vores børn vokse op i dette paradoksale miskmask af overeksponering og tabubelægning af kvindekroppen er med til at fastholde kvinden i en underlagt, passiv og afventende rolle… Det er håbløst gammeldags, at kvinden stadig blot er et seksualiseret objekt, der er til for at tilfredsstille manden og sælge ham læskedrikke…”

Oploadet Kl. 23:11 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


11. juli 2014

H.C. Ørstedsparken, natten til fredag: Japansk turist røvet, slået ned med flaske af herboende somalier

Tirsdag aften blev to håndværkere truet med en kniv af en 31-årig mand, da de smilede til pigerne på bagsædet af hans Audi. Torsdag aften blev en 69-årig bedstemor (med sit tre-årige barnebarn på skødet) udsat for et hjemmerøveri i Greve. Tre drenge på 16, 17 og 18 år truede hende med køkkenkniv. De blev efterfølgende anholdt ved Fisketorvet. Man kender sin lus på travet, men intet om etnicitet i medierne.

Herunder en historie fra Berlingske – Japansk turist udsat for groft røveri i H.C. Ørstedsparken.

“En japansk turist blev natten til fredag udsat for et groft røveri i H.C. Ørstedsparken i det centrale København. Røveriet, der udviklede sig voldeligt, fandt sted omkring klokken 02.00, hvor en mand med somalisk baggrund henvender sig til turisten og beder om penge.

Da den japanske turist nægter, bliver han udsat for vold, fortæller Sajjad Haider, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Han bliver blandt andet slået med en flaske og har et ordentlig sår i baghovedet, hvor han er blevet syet. Han har også nogle afværgelæsioner på armene, hvor han også efterfølgende bliver syet.”

Oploadet Kl. 11:56 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Arkiveret under:


26. juni 2014

Sverige: ICA-butik beskyldes for racisme – “… tænk, hvis bøsser lige pludselig ikke måtte veksle penge”

“Flere end 2.000 statsborgere fra tolv østeuropæiske lande” blevet sigtet for kriminelle forhold i årets tre første måneder, fortalte Berlingske i sidste uge. Sverige har lignende problemer, men racismehysteriet gør det svært at minimere konsekvenserne af åbne grænser. Fra Metroxpress – Supermarked-skandale ruller i Sverige: Romaer nægtet at veksle penge.

“‘Romaer må ikke veksle penge. Hverken mønter eller sedler’. Sådan stod der på skiltet i et ICA-supermarked i byen Sollentuna nord for Stockholm. …

På Twitter er folk oppe i det røde felt, og nogen kræver, at butikken, ja, sågar alle ICA-butikker, helt og holdent boykottes:

‘Man burde give alle sine småpenge til romaer og slet ikke til ICA,’skriver Laila for eksempel.

Andre mener, at ejeren handler decideret ubehageligt og racistisk ved kun at nægte romaer at veksle penge, og en enkelt frygter, at roma-censuren kan sprede sig til andre minoriteter – tænk, hvis bøsser lige pludselig ikke måtte veksle penge, funderer vedkommende.

(Stockholmsnytt på Twitter, 24. juni 2014)

Oploadet Kl. 08:01 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


24. juni 2014

“Hvis man vil bevare den gode stemning af dialog og mangfoldighed, bør man holde æstetisk afstand…”

Niels Lillelund ironiserer over Politikens bekvemme tilgang til den nye Qatar-finansierede stormoské i Nordvest. Fra Jyllands-Posten – Qatar i København (kræver login).

“Qatar-ministeren, der optrådte i lang kjole og sort fuldskæg, kunne næsten ikke skjule sit skraldgrin ved indvielsen af emirens forpost, og man forstår ham ærlig talt godt. Apologien når nye højder, og man må le.

For med Qatar må man ikke gå for meget i detaljer. Hvis man vil bevare den gode stemning af dialog og mangfoldighed, bør man holde æstetisk afstand og betragte det hele sådan lidt fra oven. Det gør, ikke overraskende, Politikens arkitekturredaktør.

Han beskriver Qatar-byggeriet i Nordvest som ‘underspillet og imødekommende’ og et ‘kvalitativt løft fra ingenting til noget’ og konstaterer, at ‘det er en behageligt afstressende tradition, at man tager skoene af, inden man går ind i en moské. Her forstærker det følelsen af moskeens tykke, mørkerøde tæppe under fødderne.’

Ja da, her er hygge, halalhygge, for alle de 150 mio. kr., og her ‘prædiker man en moderne moderat euroislam, som vil integrationen’. For som det hedder: ‘Det er i små mørke kælderlokaler, at man frembringer ekstremister, ikke i store lyse sale.’

Gammen i gyldne sale og mangfoldighed for alle pengene, men hvad er dette noget i Nordvest, der tilsyneladende er kommet af ingenting?

Det kunne tyde på, at danske politikere har lugtet lidt af lunten og pludselig er blevet nervøse for, hvad der går i svang på de tykke, mørkerøde tæpper. I hvert fald syntes flere af dem at have fået travlt med at skulle noget andet den dag, man holdt mangfoldig åbningsreception.

Mangfoldighed. Smag på ordet. Det er fedt og flommet som en alt for rig dessert.

(Moské-selfie: Yildiz Akdogan, A – Pia Allerslev, V – Ninna Thomsen, SF – Rikke Lauritzen, Ø)

“Det er min kone, som har lavet lysshowet” (queerforsker Rikke Andreassen, 19. juni 2014)



19. juni 2014

Abdel Aziz Mahmoud: For homo-rettigheder, mod DF’s konservative værdier, for islamisk stormoské

Når en araber kan bruges som posterboy for multikulturen, så er der typisk særlige omstændigheder. Et godt eksempel er DR-værten Abdel Aziz Mahmoud, der har palæstinensisk baggrund, men ikke desto mindre har været ambassadør for LBL, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. I denne egenskab var han blandt andet talsmand for ‘Giv Plads‘, et initiativ der skal støtte homoseksuelle med anden etnisk baggrund, og kæmpe for en større “accept af mangfoldighed i samfundet”.

Tirsdag betegnede han cafeejer Kenneth Munch Danielsen som ‘racistbager’, fordi han havde kommenteret kvindelig islamists tørklæde.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 17. juni 2014)

Onsdag gik han til angreb på Dansk Folkeparti, der tillod sig at kritisere den shia-muslimske stormoské, der indvies torsdag eftermiddag.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 18. juni 2014)

“Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie.” (Søren Krarup, se evt. shamende artikel i JP)

“Inden for islam er homoseksualitet noget, der er forkert, selvfølgelig. Da betragter man det ligesom, at man er syg.” (Mohamed al Maimouni, talsmand for Dansk Islamisk Råd, organisationen bag stormoskéen)

Tidligere i dag beklagede, han at danske politikere, ikke deltager i den officielle indvielse af den omtalte moské.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 19. juni 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper