9. februar 2021

BIF-fans undsiger hooligan, sigtet for homo-voldtægter: ‘We will not be associated with the black cunt’

Det drejer sig ifølge BT om ‘en eller flere voldtægter’, angiveligt begået mod yngre mænd i Brøndbys fagmiljø. “We will not be associated with the black cunt.”, lyder det fra hans tidligere venner på sociale medier. Fra EB.dk – Brøndby-hooligan fængslet for seksuelle krænkelser.

“En 27-årig mand fra hooligan-miljøet Københavns Vestegn blev fredag anholdt og sigtet for seksuelle krænkelser…. Den sigtede var frem til anholdelsen aktiv i fan-miljøet omkring Brøndby IF.

Siden anholdelsen har der floreret adskillige beskeder på sociale medier om sagen. Herunder hvad der kan opfattes som trusler mod den nu fængslede. En af dem, der har kommenteret sagen, er den fremtrædende Instagram-profil Simon Henriksen, som Ekstra Bladet tidligere har sat i forbindelse med hooligan- og Men In Black-miljøet.”

(27-årige KW, varetægtsfængslet, sigtet for voldtægt)

“This situation with the fucking scumbag… have been handled internally. As a group we were not aware of his actions, and this is not going to be forgotten! We will not be associated with the black cunt. We have reorganized the group and BHD is closed and new group have been formed Called Brigade 26 (B26).” (BHD Brøndby via Instagram)

Oploadet Kl. 02:04 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


21. januar 2021

Altinget, analyse: “Hvis kun de hvide amerikanere havde fået lov at stemme, havde Trump vundet.”

Der er ikke noget nyt i artiklen, men det er sjældent det udpensles så præcist. Demografi er skæbne, og om få årtier vil der reelt ikke være en realistisk vej til 270 valgmandsstemmer for et konservativt parti. Demokraterne skal blot føje den yderste venstrefløj, og lefle lidt for minoriteterne, så kommer resten af sig selv. Fra Altinget – Her er graferne, der viser, hvordan Joe Biden vandt valget i USA.

“… Hvis kun de hvide amerikanere havde fået lov at stemme, havde Trump vundet. Hvis kun mænd havde fået lov at stemme, havde Trump vundet. Hvis kun amerikanere med en husstandsindkomst på over 600.000 kroner havde fået lov at stemme, havde Donald Trump vundet.

Og den måske klokkeklare skelnen: hvis valget alene var blevet afgjort af de vælgere, der mener, at USA ikke har problemer med racisme, så havde Donald Trump ryddet bordet og vundet samtlige 50 stater.

… i det store billede er det stadig et faktum, at demokraterne og Joe Biden vandt komfortabelt i samtlige 50 stater, hvis kun ikke-hvide vælgere kunne stemme. Det viser, at republikanerne står med en enorm strategisk udfordring i takt med, at valgdeltagelsen blandt sorte og latinoer vokser. Uden større opbakning blandt disse vælgere, får republikanerne i stigende grad svært ved at vinde stater som Arizona, Nevada og Georgia tilbage.

(Rachel/Richard Levine, Bidens valg til vicesundhedsminister; Foto: Phillymag)

Oploadet Kl. 02:31 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


18. januar 2021

Signe Molde kritiserer ensrettet satire: “.. vi er på vej mod et samfund, hvor en følelse er et argument.”

Man ved der er noget galt med mediebranchen, når folk som Jan Grarup og Signe Molde råber vagt i gevær. Her lidt fra et længere interview med sidstnævnte i Berlingske – Signe Molde fik høvl for jokes om transkønnede: Jeg er bange for at træde forkert bare ved at tale om det (kræver login).

“De perfekte holdninger smitter, siger Signe Molde. Hvis man gør grin med Nye Borgerlige, bliver man knuselsket på DR2. Hvis man gør grin med transkønnede, er sagen anderledes, siger Signe Molde, der har fået voldsomme reaktioner på sit seneste satireprogram. …

For hun har aldrig oplevet så voldsomme reaktioner, som da hun for nylig gjorde grin med transkønnede og sine egne fordomme om LGBT-miljøet i DR-satireprogrammet ‘Signe Molde på udebane’. …

Nogle gange kan jeg godt frygte, at vi er på vej mod et samfund, hvor en følelse er et argument. Hvis man har følt noget, der er ubehageligt, så er der andre, der har gjort noget galt. Men en følelse er ikke et argument. Det er bare noget, man føler,’ siger den 43-årige komiker. …

‘At se en transkønnet stå sammen med sit håndboldhold og være et hoved højere end de andre, har indtil for nylig rent fysisk fået mig til at grine. Det tror jeg også gælder for mange andre. Det kan du jo ikke ændre på. Du kan ikke sige, at det må du ikke synes er sjovt. Men derfor kan man godt udfordre sig selv og alle andre og stille spørgsmål om, hvorvidt det er hensynsfuldt eller sympatisk at sige det højt.’

‘I nogle aviser bliver der skrevet, at vi er langt forbi den tid, hvor det blev anset for besværligt at finde ud af, hvad der gemmer sig bag betegnelsen LGBT+. Men altså. Det er vi da overhovedet ikke. Der sidder da helt sikkert nogle journalister på nogle bestemte aviser, der for fem år siden gjorde op med sig selv, at de ikke synes, det er mærkeligt. Men det her er et program til majoriteten.'”

(Callum/Hannah Mouncey, australsk håndboldspiller; Foto: Twitter)

“For ti år siden kunne du ikke bare gå ind på Twitter og se, hvad den rette holdning og så lynhurtigt mene det samme. Der måtte man læse en artikel i avisen og diskutere med din nabo og din familie. I dag går man ind og læser folks reaktioner på en historie, inden du når at læse en historie og tænke noget som helst selv.” (Signe Molde)



19. december 2020

Eva Selsing renser luften: “Til almen oplysning: Borgerlighed er det revolutionæres modsætning.”

Eva Selsing lefler ikke for aktivistiske normstormere, og det er der virkelig heller ingen grund til. En opfølgning på hendes tidligere kommentar i Berlingske – Kan man virkelig stadig risikere at læse borgerlige ord i en borgerlig avis?

“Min seneste klumme om sangeren Harry Styles, der optræder i balkjole på forsiden af amerikansk Vogue, har affødt en del reaktioner, jeg gerne vil svare på. I en artikel her i avisen om Styles havde man inviteret en art foucauldiansk aktivistforsker ind, som mente, at det er positivt med mænd i kjoler, fordi det kan ændre ‘kønsnormerne på et strukturelt plan.’ Kendt sprogbrug fra de moderne venstreekstremister.

Vedkommende topper den af med dette udsagn, der understreger, at hun udtaler sig som ideolog og ikke forsker: ‘Når jeg oplever min søn på 16 år gå rundt med sin mormors perlehalskæde, kan jeg blive optimistisk.’ En anden i artiklen, en kjolebærende mand fra De Frie Grønne, kalder Styles’ stunt for ‘revolutionært’, og det er ment positivt. Det er sigende for disse (og andre) tilhængere af feminine mænd, at de er drevet af rå ideologi, og begge befinder sig åbenlyst til venstre for Enhedslisten. Til almen oplysning: Borgerlighed er det revolutionæres modsætning.

Sigende er det også, at artiklen fremhæver Harry Styles’ stylist og ven, Alessandro Michele, der er kreativ direktør i Gucci, som roser Styles for at være i kontakt med sin feminine side. Folk, der følger med i moden, har de senere år ikke kunnet undgå at bemærke, hvordan Michele har sendt rækker af underernærede, androgyne, sygt udseende mænd i lillepigekjoler, små lyserøde hotpants, storblomstrede feminine bluser og andre fornedrelser ned ad catwalken.

Et helt uskjult vitriolsk had til den maskuline mand fra den meget, meget lidt maskuline Michele, der altså bruger Styles som populærkulturel vaporisator for sit korstog mod mandighed. Tiljublet af klynger af mennesker, der af ideologiske eller personlige årsager også selv har et udestående med det traditionelle. Med det borgerlige.”

(Gucci-designer Alessandro Michele og Harry Styles til Met Galla, 6. maj 2019; Foto: Teenvogue)

“Mode er med til at fastholde kønsnormer. Derfor er det også et oplagt sted at bryde med netop de normer. … Styles taler om, at når vi sætter barrierer op i vores liv, begrænser vi os. Han viser det igennem den måde, han klæder sig på, men det kan overføres til alle elementer i vores liv. Det handler om, at mode kan være med til at nedbryde grænser mellem kønnene. Vi befinder os i en tid, hvor vi er ved at aflære en masse – for eksempel om magtstrukturer og køn. Og her viser Styles en vej, der peger fremad. … fordi Harry Styles er et massekulturelt ikon, kan man håbe, at hans indflydelse måske for alvor kan rykke på normerne for herrebeklædning og altså også kønsnormer på et mere strukturelt plan” (Lektor Maria Mackinney-Valentin, Berlingske; 7. december 2020)

“Jeg gør det, hvis jeg skal holde fest, eller hvis der er safe spaces. Det betyder noget, hvis vi kan bane vejen for, at jeg ikke skal tænke over, hvad jeg tager på om morgenen. … Selvfølgelig er det en revolution, at en mand på den måde stiller sig op i kjole, som om det var det mest naturlige i verden. Hvis heteroseksuelle mænd gik i kjoler, ville verden være et meget bedre sted. På den måde betyder det noget. Det er ikonisk og historisk…” (Bjarke Charlie Serritslev, De Frie Grønne; Berlingske, 7. december 2020)

Oploadet Kl. 14:00 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


18. december 2020

Venstreradikal Radio4-ekspert: ‘Fuldstændigt usandsynligt’, at muslimer forsøger at overtage Danmark

Stort set alle eksperter i højreekstremisme har en fortid på den yderste venstrefløj, og mønsteret gentages i disse år i forhold til konspirationsteorier. Det er eksempelvis folk som Silas L. Marker, Mikkel Thorup og Rikke Louise Alberg Peters der klager sig i medierne, underviser skolelærere i nethad og faktatjekker for den brede offentlighed.

I sidste uge kom jeg ind i ‘Rigtige Røverhistorier’ på Radio4, der havde Mads Ananda Lodahl i studiet til en timelang snak om konspirationsteorier. Han omtales som forfatter, men han er fuldfed venstreradikal, der gennem et årti har kæmpet en kønspolitisk kamp imod biologien: “Der findes ikke noget modsat køn”. En mand der ikke kan forstå, at der kun findes to køn, er nok ikke den rigtige til at kvalificere noget som helst.

Han levede fint op til mine fordomme. Direkte fra UFO’er og aliens til den postulerede konspirationsteori om at muslimer ønsker at overtage Danmark: “Der er der ikke noget som tyder på at det er ved at ske, eller at nogle prøver på at få det til at ske.” Udsendelsen kan høres her.

Mads Ananda Lodahl, forfatter: … som med alt muligt andet, skal man ho hele tiden forholde sig til at der er en etisk dimension i det.

Nikoline Larsen, Radio4: Det er vel også sådan noget med UFO og aliens-teorierne, at de kan synes som et frirum fordi de ikke sådan umiddelbart…

Mads Anando Lodahl: Det er jo relativt ufarligt, kan man sige, men så er der sådan en som David Icke, som mener aliens er sådan nogle ‘reptilians’, ’shapehifter’, som er jøder. Så bliver det sådan, ej stop, det er ikke fedt. Men ja, der er jo også folk i Danmark som tror at muslimerne i Danmark bare venter på at blive mange nok, så de kan overtage landet. Det er jo en konspirationsteori, som igen, ifølge Occams ragekniv – det er fuldstændig usandsynligt. Der er der ikke noget som tyder på at det er ved at ske, eller at nogle prøver på at få det til at ske. Og det har jo ægte konsekvenser, at folk ligesom har den der angst eller den der konspirationsteori kørende. Det har jo ægte konsekvenser for mennesker, der bor i din boligblok, altså.

(Collage: Mads Ananda Lodahl og andre ‘forfattere’)

citater

“Et ægteskab mellem en mand og kvinde er jo heller ikke upolitisk, ahistorisk eller lige. Derfor bliver man nødt til at forholde sig til, at det er en institution, som er en del af det patriarkalske samfund, hvor kvinder historisk set har været en handelsvare, og hvor kernefamilien er en forbrugerenhed, der er med til at opretholde kapitalismen.” (Mads Ananda Lodahl, Politiken, 26. februar 2011)

“Det er ingen hemmelighed, at to-kønssystemet er en social konstruktion. Cpr-registret med dets to – og kun to – indbyggede muligheder for at markere køn er et system, som mennesker har skabt. Vi ved også, at der findes mere end to køn. … Men bruger staten og sundhedsvæsenet virkelig lovgivning, hormonbehandling, eugenik, fosterdrab, tvungen sterilisering og ‘normaliserende kirurgi’ for at opretholde to-kønssystemet? Og når nu systemet ikke stemmer overens med virkeligheden, hvorfor ændrer man det så ikke, i stedet for at prøve at tilpasse virkeligheden til systemet?” (MMads Ananda Lodahl, Altinget, 11. maj 2015)

“Det er let at grine af ufologien, men hvis folk som Hawking og Kaku er åbne for muligheden, er det måske arrogant uden videre at affeje tanken. Og hvis man først køber præmissen om, at en UFO hypotetisk set kan være styrtet ned et sted i USA, så bliver resten af Greers historie både troværdig og vigtig.” (MMads Ananda Lodahl, Information, 6. juli 2018)



1. december 2020

Eva Selsing om ‘regnbuens talibanere’: Målet er at ‘opløse fundamentet’ for den vestlige civilisation…

For tre år siden var det somaliske Halima Aden, der kom på forsiden af Vogue iført sharia-outfit, men hun har netop forladt branchen, fordi hun ikke ville gå på kompromis med Islam. Modelkarrieren betød eksempelvis, at hun ikke kunne overholde bønnetiderne. Nu er det så en mand med kjole. Eva Selsing skyder med skarpt i Berlingske – Verden har ikke brug for (flere) feminine mænd (kræver login).

“Amerikansk Vogues decembernummer har sangeren Harry Styles på forsiden. Styles, der er kendt for at eksperimentere med sit kønsudtryk, er iklædt en lang kjole med flæser. Den borgerlige amerikanske kommentator Candace Owens har tweetet, at den feminisering af mænd, som forsiden repræsenterer, er et angreb på den vestlige civilisation. Ingen samfund kan overleve uden mandige mænd. Hvorefter et forventeligt, progressivt massehysteri har rejst sig til forsvar for Styles og Vogue.

Men Owens har ret – lad mig forklare hvorfor. Forsiden er et angreb på mænd, fordi det normaliserer idéen om, at køn er en social konstruktion og promoverer den feminine mand som forbilledlig.

Tanken om køn som noget, vi selv definerer, har rod i venstreradikal filosofi. Præmissen er, at det traditionelle syn på køn – at der er to køn, og at disse har bund i biologien – er udtryk for en undertrykkende norm. Særligt tænkere som Foucault og Judith Butler har været afgørende for udviklingen af den ideologi, der som sin hovedfjende har det vestlige, borgerlige samfund; den borgerlige orden. …

Målet er at opløse fundamentet for den civilisation, det venstreradikale gemyt hader så inderligt. Altså den judeo-kristne, kapitalistiske livsform, hvis mindste byggesten er mand og kvinde. Derfor er så mange venstreekstreme så optagede af køn: Hvis man vil omstyrte den bestående orden, må man sætte ind i det mest intime, og gerne tidligt.

Det er ikke tilfældigt, at aktivistiske forskere og organisationer er forhippede på at indpode selv små børn med deres ideologi under dække af pædagogik. Drenge i pigetøj er godt; virile lege med våben er skidt. Neglelak og sojamælk til lille Vitus er godt; konkurrencementalitet og aggression er dårligt (men det kan heldigvis kureres i dag med Ritalin). ‘Kønsstereotyper’, der understøtter de to køn, skal elimineres fra institutionerne og samfundet generelt; en anden måde at sige det samme som Foucault, Butler og Vogues forside på.

… Fyren i balkjolen er sikkert flink og artig og, ja, yndig. Men kan man bygge en levedygtig kultur, en fredelig og tryg nation, et velfungerende civilsamfund med gode familier, på ham? Umuligt. Og det er netop pointen for regnbuens talebanere.

(Vogue-forsider: Halima Aden, juni 2017 – Harry Styles, december 2020)

Oploadet Kl. 02:01 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


29. november 2020

CFDP-rapport: 100+ ikke-voldelige mænd er imod BLM & MeToo, krænker minoriteter… ‘emotionally’

Jeg har tidligere blogget om Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik (CFDP), senest da han til DR Nyheder advarede mod ‘antifeminismen’: “…vi har det retoriske tilløb. Vi mangler bare det ene angreb.” Der er gode stillinger i at forske i postulerede ‘voldelige højreradikale’, og sammen med Cand.psych Stine Helding Rand har han netop udgivet et skattefinansieret rapport for Nordisk Ministerråd. En på alle måder overflødig udgivelse, hvis vage forbeholdne konklusioner, kun giver basis for det forventelige: Behov for yderligere forskning.

Titlen er ‘The angry internet – A threat to gender equality, democracy & well-being’, og formålet er at undersøge den danske og nordiske ‘manosfære’. Der er ikke et eneste dansk eksempel på vold med udspring i antifeminisme, men Breivik er stadig et selvstændigt argument. Der gennemgås kvindehadske miljøer på Twitter, Reddit og 4chan, og begreber såsom Incels (Involuntary celibates), MRAs (Men’s Rights Activists), MGTOWs (Men Going Their Own Way) og PUAs (Pick-Up Artists). Uha, der findes mænd der åbent modarbejder venstreradikale feministers agenda.

Symptomatisk for rapporten, så bruges der to helsider på at beskrive Gab, et mindre censoreret alternativ til Twitter (s. 73-74). Det erkendes, at ‘the lack of open discussion and equal exchange of ideas’ radikaliserer subkulturer, hvad udgør et demokratisk problem, men rapporten anbefaler naturligvis ikke mindre censur på sociale medier. Bemærk tvetydigheden…

“One threat of free speech-platforms like Gab is that if only one political ideology feels a need for free speech, those views will seldom be challenged and it therefore effectively becomes a digital echo chamber. This incentivises a strong us vs. them-narrative, as noted on both Gab, incels. co, 8chan etc. where users talk of ‘normies’, blue- pills, soyboys and more, as a political and societal opponent, though without engaging in discussions with them, as they are on separate platforms.” (s. 74)

Det ville være befriende, hvis rapporten så anbefalede mindre censur på sociale medier, men det er ingenlunde tilfældet. De mange tilknyttede konsulenter er en broget forsamling af ekspert og identitetspolitiske aktivister – i det omfang det overhovedet giver mening at skelne. Det være sig eksempelvis Zetland-skribenten Frederik Kulager, der festede på skrift, da Youtube begyndte at shadowbanne Rasmus Paludan. Listen inkluderer derudover feministen Emma Holten, aktivisten Natasha Al-Hariri og mere ukendte Michael Bang Petersen, Lasse Lindekilde, Lumi Zuleta, Lene Stavngaard, Helena G. Hansen, Rasmus Munksgaard og Esther Chemnitz.

Der er ingen klare definitioner, og alt er således problematisk per definition, men alligevel konkludereres det at de anslåede 100 til 850 nordiske debattører i ‘The Manosphere’ ikke er farlige: “In the data gathered for this report, however, no indications of intentions to act upon misogynistic opinions have been noted.” (s. 30)

Det understreges i slutningen af rapporten, at der i øvrigt heller ikke er mange danskere i de her ikke-voldelige subkulturer, som de statsansatte feminister målretter sit virke imod.

“A quick look on the Nordic search key reveals that the Danish search key is more developed than the Swedish and Norwegian search keys… However, as visible in Table 3, Denmark does not come out as the dominant of the Nordic languages on any of the platforms, even though the Danish part of the search key is more elaborate. On 4chan it even appears that Danish is the second rarest language. (s. 101)

Det skrives ikke ordret, men kan man læse lidt mellem linjerne, så handler det ikke for frygten for vold. Det handler om frygten for ideologisk modstand, camoufleret bag plusord. Den yderste venstrefløj vil gøre dissens illegitim, og da selverklærede demokratiforkæmpere ikke åbent kan bifalde censur, så er der nødt til at være et farligt voldspotentiale et eller andet sted derude. De kommende år vil de formentligt tale om ‘mørketal’.

Frygten er dog også, at tilfældige debattører risikerer at blive ‘desensitized to the violent and anti-progressive rhetoric’, og det er naturligvis også hæmmende for minoriteters ytringsfrihed, at de møder modstand på sociale medier: “… poses the risk of causing harm to others, physically and/or emotionally.”

Minoriteters følelser trumfer højrefløjens ytringsfrihed. Racisme er ikke en ytring, men en handling, kan man læse i diverse AFA-skrifter. Her er den akademiske udgave. Jeg har ikke læst rapporten slavisk, og det kommer jeg heller ikke til. Livet er ganske enkelt for kort til den slags.

(Center for Digital Pædagogik, 2020; Mere: The Angry Internet / Dansk resume)

Udpluk

“In this report it is concluded that specific Nordic misogyny is present on all three platforms though the amount varies from platform to platform – from 0.4% on Twitter, over 1.6% on Reddit, to 5.0% on 4chan1. Based on these numbers, it was estimated that a total of up to 850 active Nordic users had posted misogynistic and antifeminist content on the three select forums during the last year. … While the estimated amount of up to 850 Nordic aggressively misogynistic users can seem trivial in a political perspective, it does not take into it does not take into account how many passive consumers of the 850’s rhetoric there is. These passive consumers are at risk of being desensitized to the violent and anti-progressive rhetoric used by the 850. Through qualitative interviews and field observations the analysis identified spillover effects of misogynistic content, in the form of phrases, neologisms, ideologies, and worldviews, migrating into ‘mainstream social media’. This spillover effect risks establishing a discourse of acceptance toward misogynistic rhetoric, which in turn could deter women (especially young) to refrain from participating in the public online debate.

One important point established in interviews with participants on aggressively misogynistic forums, and through observations on the same forums, was that many of the users had originally sought emotional and social support from the forums. Later these supportive structures had given way to narratives thought to be less ‘un-manly’, dealing less with vulnerability and unhappiness, and more with vengeance, assertiveness and ideas of (taking) power (back). Some of these forums were formulated in perspective of a ‘men vs. women’ idea, and as such had a (male) user base already feeling alienated from the usual intergender socializing. The users often describe themselves as ‘losers’ or (socially) unattractive, but seem to lack pro-social and pro-male communities, outside of these.

In order to deal with the issues of misogyny the following main recommendations are put forth:

– Forming partnerships with the most troubled forums to educate current moderators, or by installing volunteers, to help establish and reaffirm the support systems that these online communities are for many of their users. By mitigating the echochamber effect that these forums can often hold, and by trying to build bridges to the society that the users feel have shunned them, the brunt of the harmful ‘us-and-them’ rhetoric and mindset could be avoided.

– Building literacy and developing a more equal perspective on the possibilities and capabilities of each gender. Such engagement should target both children, youth, adults, and professionals, through a greater focus on gender, gender identity, and gender development. Furthermore, this can lead to changing and expanding gender norms and ideals to become more inclusive and to create room for diversity and standing up against traditional and stereotypical gender roles.

Requiring identity authentication in order to create accounts on social media platforms would diminish the amount of fake accounts considerably. …” (s. 2)

—–

“One often cited solution to any such problems of hate speech or gender- or minority targeted aggressive rhetoric is to close down the platforms. De-platforming the ideas, and hoping that they dissipate. Even if the notion of de-platforming carried any anti-radicalizing merit, it would largely negate the problem initiating the complex situation to begin with…

De-platforming can be viewed as a tool to close down particularly problematic networks, but should not be done without any secondary action, to ‘catch’ the users before they simply migrate from the now closed down forum, to the next – often to an encrypted or more elusive forum. Likewise, banning certain users will either motivate them to move on to other platforms or create new accounts. In the best of worlds, this will solve the democratic problem of these users preventing minorities and women from participating in the democratic processes of discussions online, but will not solve the problem of the wellbeing of the men themselves. Therefore, different strategies should be employed.

Having a place to talk about one’s problems is often a good thing, seeing as this can offer relief, and thereby limiting the probability of the individual needing a physical (or verbal) outlet. On the other hand, the culture on these platforms can also further fuel already budding thoughts, cementing them as peer-qualified political and social opinions. In essence, there is a fine line between having a place to vent, seek boundaries, and develop one’s identity, and fostering societally undesirable beliefs and attitudes. The former is a positive, while the latter poses the risk of causing harm to others, physically and/or emotionally.

… tackling this issue requires interventions on multiple fronts. Creating a change in culture requires early intervention, but such changes take a long time to take effect. Therefore, more immediate action is required as well. Early intervention could be in the form of educating child caregivers to be less gender stereotypical in their daily interactions and verbal exchanges with the children. Instead of lauding girls for their princess-like appearances and niceness, whilst at the same time complimenting the boys on being tough, fun or assertive, a more gender-neutral approach should be considered.

These small day-to-day interactions are part of a bigger picture, forming the way children see themselves and others in terms of gender, what is expected of each gender, and what each gender is and is not capable of. … The authors of this report see it as evident, when observing in maledominated online communities, that men more easily identify with aggressive emotions and strategies than ‘weak’ and emotional ones. This trait can lead to the problems being re-framed as political and gender-oppressing of men, and a call-to-arms to fight back against perceived evil oppressors, instead of daring to talk about the negative feelings that led the men there in the first place.” (s. 24)

—–

“The Men’s Rights Activists is a reactionary movement, meaning, it has emerged as a reaction to another social movement gaining support and momentum – in this case a reaction to feminism and multiculturalism (e.g. MeToo and Black Lives Matter). MRA’s can, in some instances, divert from past egalitarian movements such as the aforementioned BLM and MeToo, as it is focusing rather on removing rights from others, than gaining some for its own. Many key objectives for MRA’s are to roll back or halt the changes other movements are making.

They are trying to attain this goal by focusing on key feminist issues, such as equal pay, sexual assault, abuse against women, and the representation of women in popular and entertainment media, from a conservative ‘men suffer more than women, and women are actually just trying to blame men for their problems’ point of view. Most rape stories are perceived as false, and campaigns like #metoo are seen as ‘witch hunts’ designed to demonize men. By combating the feminist goals, under guise of them attacking women, they aim to reframe an anti women’s-rights-movement as a Men’s Rights Movement.

Most MRA movements see rights and power as a zero sum-game. Here the notion of women and minorities gaining the same liberties and societal influence as them is a threat to what they have always had. What the others gain, are feared to be lost on their own account. Therefore the feminist movement gaining traction throughout the last decade, becomes extremely threatening to the ipso facto sovereignty of the white man. Furthermore, the MeToo-movement, aiming at protecting women from men, is seen as an attack on the rightful rule over the sexual landscape, and therefore also an attack on said sovereignty.

Thus, Men’s Rights Activists are not only interested in protecting the rights of men, but also in cutting short the rights of women. Interestingly, MRAs and feminists focus on a lot of the same issues; e.g. oppressing gender-based stereotypes, violence and aggression in men, the overlooking and ignoring of assault against men, the skewed division of parental leave and child care, and the lack of openness towards men showing emotions among other issues. However, where feminists see this as being the fault of the patriarchal society and gender-based norms, MRAs see feminism as the root cause. (s. 48)



28. november 2020

Canadisk forlag udgiver Jordan B. Petersons nye bog: Ansatte ‘græd’, “… ikon for hadtale og transfobi”

‘657 kunstnere støtter buste-aktion’, skriver Politiken, hvis kronik i dag er skrevet af tidl. Kvinfo-direktør Elisabeth Møller Jensen. Med baggrund i Mikkel Thorups analyse om ‘antifeminismens forbindelse til højreradikalismen’, afviser hun at forholde sig til professor Hans Bondes konkrete dokumentation, og problematiserer istedet debatten: ‘Hvorfor i alverden bliver medierne ved at med at give ham plads?’ Samme vinkel, når Politiken omtaler professor Jordan B. Petersons kommende bog: ‘Han er et ikon for hadefuld tale og transfobi’.

For 70’ernes betonmarxister var alt politisk, og nu hvor kulturmarxisterne har konsolideret magten i flere brancher, forsøger de med alle forhåndværende midler at nedlukke den politiske debat. Kritik af feminisme er højreradikalisme, kritik af kønskonstruktivisme er ‘transfobi’, kritik af politisk korrekthed er ‘hadtale’ etc. Det totalitære udgangspunkt fornægter sig ikke. Fra kristeligt Dagblad – Forlagsfolk brister i gråd over bognyhed.

“Nyheden om, at Canadas største forlag vil udgive den politisk ukorrekte debattør Jordan Petersons nye bog, afføder protester og tårer blandt de ansatte. …

Ifølge nyhedsmediet Vice News udløste det gråd, harme og protester, da de ansatte på Penguin Random House Canada under et fælles stormøde mandag fik at vide, at forlaget vil udgive Petersons tredje bog…

‘Han er et ikon for hadtale og transfobi,’ forklarer en anonym forlagsmedarbejder til Vice News. En anden medarbejder siger til nyhedsmediet, at mødedeltagere ‘græd over, hvordan Peterson har påvirket deres liv’. En af de tilstedeværende forklarede eksempelvis, at Peterson havde ‘radikaliseret deres far’, mens en anden fastholdt, at udgivelsen af professorens bog ville ‘påvirke deres ikke-binære ven på en negativ måde’.”

(Politiken.dk, 25. november 2020)

Oploadet Kl. 12:53 af Kim Møller — Direkte link71 kommentarer


20. november 2020

LGBT-forening om satire: “Som programmet vinkler humoren.. fremstår satiren snarere som mobning.”

Signe Moldes tilgang til LGBT-miljøet er typisk dansk, og vel egentligt et tegn på inklusion. Hun foregiver ikke at det er normalt med 67 kønsidentiteter eller mænd på et kvindehold, og det er selvfølgelig et problem for folk der mener alt drejer sig om skoling i minoriteters følelser. 1-0 til Signe Molde. Fra JP.dk – Nyt DR-program får kritik: Satiren fremstår som ‘mobning’.

“Interesseorganisationens sekretariatschef Susanne Branner medvirker selv i det første program om det danske LGBT-miljø. LGBT+ Danmark skriver nemlig på sin hjemmeside, at:

‘…. Desværre er elementer i programmet vinklet på en måde, som ikke stemmer overens med LGBT+ Danmarks værdier og ramme for, hvad der er sjov eller respektfuld satire.

LGBT+ Danmark ærgrer sig over jargonen og klipningen i programmet, der bl.a. handler om transkønnede sportsudøvere. Organisationen mener, at transkvinder i kvindesport bliver gjort til ‘objekt for spot og forargelse’, og at vittigheder, hvor transkvinder omtales som mænd, fremstår stødende.

‘Når Signe Molde på denne måde aftvinger befolkningsgruppers selvironi, havde vi derfor håbet på, at hun ville have lavet jokes om LGBT+ personer til LGBT+ personer fremfor til et forudsætningsløst publikum. Som programmet vinkler humoren om LGBT+ personer og i særdeleshed transkønnede, fremstår satiren snarere som mobning,’ skriver landsforeningen på sin hjemmeside.

(Callum/Hannah Mouncey, australsk håndboldspiller; Foto: Twitter)

“Det her er et billede af det australske kvinde… håndboldhold… Altså, de har jo ikke en chance. De andre damer. Altså, det er jo ikke fair. Kønsskifte det er uden tvivl den mest effektive og eneste lovlige form for doping. (Signe Molde, DR.dk, 19. november 2020)

Oploadet Kl. 00:32 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


18. november 2020

Maersk gone woke, 2020: ‘Together, All The Way’ – An Anthem’

Den er ikke helt så slem som SAS-reklamen, men vi er i samme boldgade. Det her kan umuligt være en god idé. Maersk gone woke, 2020.

Caps

Oploadet Kl. 00:11 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper