10. februar 2017

Rønsdam-happening: Skaarup problematiserer åbne grænser, Information problematiserer spørgsmål

Da jeg juleaftensdag bloggede Islamisk Stat-happeningen ved Rønsdam-grænseovergangen satte jeg den i kategorien ‘humor’. Vil man krydse grænsen for at begå terror, så gør man sig jo nok ikke umage for at ligne en Islamisk Stat-jihadist. Dansk Folkepartis Peter Skaarup bragte videoen op i Folketinget, og selvom Dagbladet Information foregiver at Peter Skaarup er fuppet af fake news og bruger en helside på det i torsdagsavisen, så er det naturligvis blot en anledning. De to aktivister fra Fri Danskere blev rent faktisk stoppet under optagelserne.

Fra Dagbladet Information – Fake news-video fupper Dansk Folkeparti.

“… 11. januar 2017 sendte DF’s gruppeformand Peter Skaarup et spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), efter at DF’eren havde set en video på YouTube, der gjorde ham bekymret: ‘Vil ministeren kommentere videoen ”ISIS-terrorist’ krydser grænsen’ offentliggjort på YouTube den 23. december 2016, hvor en person udklædt som ISIS-terrorist uhindret passerer grænsen mellem Danmark og Tyskland, og vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at rette op på den ikke-eksisterende grænsekontrol de pågældende steder?’ …

Men Peter Skaarup var måske vel hurtigt ude med at efterlyse initiativer i den konkrete sag: Svaret fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kom tirsdag i denne uge. Ministeren har bedt Rigspolitiet undersøge sagen, og Rigspolitiet har været i kontakt med Syd-og Sønderjyllands Politi, som oplyser, at det af den pågældende video fremgår, at den skulle være optaget ved grænseovergangen ved Rønsdam mellem Danmark og Tyskland i midten af december 2016: ‘Syd-og Sønderjyllands Politi har i den forbindelse oplyst, at politikredsens sektorpatrulje – i forbindelse med den midlertidige stikprøvevise grænsekontrol ved den dansk-tyske landegrænse – standsede to personer den 10. december 2016 kl. 13.24 ved grænseovergangen ved Rønsdam.

De to personer var i besiddelse af en uvirksom softballpistol samt et sort flag med arabisk tekst, som af politiets tolk efterfølgende blev oversat til ‘Ingen andre guder end Gud. Mohammed er Guds sendebud’.’ Politikredsen antager, at det er de to personer på videoklippet, som patruljen havde fat i, selv om det ikke har kunnet slåes fast med 100 procent sikkerhed.”

(Grænsekontrol ved Rønsdam-overgangen, 10. december 2016; Fotos: Tilsendt)



14. januar 2017

Victor Boysen, Radikal: DR leverer ’saglig og objektiv nyhedsformidling’, ‘en fælles referenceramme’

Hvis man vil vide hvem der bedst får deres verdensbillede bekræftet af ‘hele Danmarks Radio’, så er det blot at følge pengene. Herunder et par kommentarer af journalist Bjarke Larsen og blogger Victor Boysen, der ideologisk tilhører henholdsvis Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Sidstnævnte bruger udtrykket en ‘fælles referenceramme’, og skal man sætte et billede på det, så må det være den klassiske scene fra Coppolas Godfather (1972). Filmproduceren Jack Woltz vågnede op med en ny ‘fælles referenceramme’ i forhold til Corleone-familien.

“… jeg er bange for: At #hestegate vil gøre det endnu sværere for DR – og de DR-venlige politikere i Folketinget – at modstå kravet om massive besparelser på hele organisationen, og dermed den public service, befolkningen får stillet til rådighed.

Det vil være en katastrofe i en tid, hvor det vrimler med ‘fake news’, hvor selv seriøse medier satser mere og mere på hurtige, nemme historier og click-baits, og hvor de rene propaganda-medier som Den Korte Avis og NewSpeek Networks vinder frem. De mindre troværdige medier har for længst overgivet sig, f.eks. er hovedparten af artiklerne på eb.dk og bt.dk nu de rene click-bait pseudonyheder.

… flere og flere borgerlige politikere lugter blod. Og de behøver nu bare at sidde og lave diskrete vrinske-lyde i forhandlingslokalet, næste gang DR’s ledelse siger, at der er skåret til benet, og at hele organisationen er voldsomt presset. … det er synd for de mange menige medarbejdere, der i de næste uger og måneder skal høre på alle de hestevittigheder, nettet allerede nu flyder over med. Og det er synd for os alle sammen, når DR i næste medieforlig bliver skåret ned under sokkeholderne, hvis den nuværende regering sidder der til den tid.” (Bjarke Larsen, POV International, 12. januar 2017)

(Scene fra Francis Ford Coppolas Godfather, 1972; Video: Youtube)

“… selvom DR fra tid til anden handler med hovedet under armen, må vi ikke glemme, at de danske public service-medier i det store billede er fantastiske for det danske samfund. Vigtigst måske i form af neutrale nyheder og varierede kulturtilbud i verdensklasse. Danmark ville være et fattigere samfund uden public service.

Helt konkret er saglig og objektiv nyhedsformidling uundværlig i et samtalebaseret demokrati som det danske. DR, TV2, Radio24Syv og resten af de danske public service-medier har en kolossal integritet, fordi de hverken styres af kommercielle eller politiske hensyn. Det kommer danskerne til gode, idet de kan læne sig tilbage og uden frygt for bias i den ene eller anden retning modtage de seneste nyheder.

De danske public service-medier sikrer udover troværdige nyheder, at danskerne dag og nat kan få fingrene i et væld af kvalitetsrige kulturtilbud. Det er mindst lige så vigtigt, for et sundt demokrati kræver oplyste og dannede borgere. … Vi kan blive kloge på alt fra russisk storpolitik til sydafrikanske kulturstrømninger i selskab med P1 Orientering på vej hjem fra arbejde. …

Det skaber rammerne for et velfungerende demokrati, hvor oplyste og samtalende borgere i fællesskab træffer beslutningerne om, hvilken vej landet skal bevæge sig. Takket være public service har alle danskere en fælles referenceramme, et bundsolidt vidensfundament og et bredt udbud af kulturoplevelser uanset indkomst.” (Victor Boysen, JP blogs, 12. januar 2017)



29. december 2016

Dræberne fra Nibe: “Taliban-aben siger ikke så meget nu… meget gladere nu med sine 72 jomfruer.”

Jeg er offline det meste af dagen, så her blot en skøn scene fra Ole Bornedals Dræberen fra Nibe, der har biografpremiere den 12. januar 2017.

“Meget går galt for Edward og Ib, når de hyrer en russisk lejemorder i forsøget på at få en billigere skilsmisse!” (Dræberne fra Nibe, I taxaen)

Screencaps.

Oploadet Kl. 10:18 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Arkiveret under:


24. december 2016

Ingen flygter for sjov: Islamisk Stat-jihadist krydser ubemandet grænseovergang sydøst for Bov

“Jeg kan godt være lidt bekymret for, hvordan det kan påvirke vores arbejde”, forklarede politiinspektør Brian Fussing for nogle måneder siden Berlingske, der interviewede ham om etatens holdning til natlig grænsepatruljering i regi af Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) og Dansk Modstand (DMS).

Forleden lavede Frie Danskere en happening ved Rønsdam-grænseovergangen, lidt sydøst for Bov. Det bekymrer næppe politiet.

Kortudsnit.

“Ved Danmarks tiltrædelse af Schengenaftalen den 25. marts 2001 blev kontrollen ved grænsen ophævet og grænsebommene fjernet langs hele landegrænsen, bortset fra denne ved grænseovergangsstedet her.” (Skilt ved grænsebom)

Screencaps. Islamisk Stat-jihadist går fra Schlossberg (Niehuus, Harrislee, Schleswig-Holstein, Deutschland) til Rønsdamsvej (Bov, Aabenraa, Danmark). Har han ikke penge med hjemmefra, kan han altid søge asyl.

Oploadet Kl. 01:22 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:


10. december 2016

Uwe Max Jensens 2016-julemærke ‘Bad Santa: Nu med ISIS-finger’

Uwe Max Jensen er i julehumør. Fra Ballet Magnifique – Bad Santa: Nu med ISIS-finger; julemærket 2016 er på gaden

“Julemærket 2016 er inspireret af maleriet Bad Santa 2016 (Happy Allahmas) og den manglende julebelysning på Nørrebro i København.

20 julemærker koster 300 kroner. Al overskud går til kunstnerens projekter og betaling af retssager og bøder. Skriv til Facebook inbox for detaljer omkring bestilling af julemærkerne.

(PS: Mærkerne gælder ikke som rigtige frimærker. De kan sættes på et brev som andre julemærker eller klæbes op, hvor man finder passende.)”

Oploadet Kl. 20:16 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


29. november 2016

Mellemfolkeligt Samvirke-ansat i dialog med aktivist-sponsor: “Tak for støtten til Jihad…”

Jeg har ikke den store fidus til Mellemfolkeligt Samvirke, men en indsamling til ‘Jihad’ i Palæstina, lyder lige en tand for surrealistisk. Svaret herunder henviser til aktivisten Jihad Namoura, ikke en spirituel kamp endsige ‘krig mod vantro’ – omend der i praksis næppe er den store forskel. Moderation er ikke just palæstinensernes stærke side.

(Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook, 28. november 2016)

Oploadet Kl. 02:38 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


15. november 2016

Fredag ramte Trump-toget Nørrebro: Frøen Pepe, sidst set ved AFA-kollektivet Bumzen i Baldersgade…

Steve Bannon er en ledende skikkelse i det der kaldes ‘Alt-Right’-bevægelsen. Et begreb dækkende over et alternativt højre, der i vidt omfang kun giver mening som skældsord. En måde ‘Black lives matter’-sympatisørere kan associere modstand mod masseindvandring med alt beslægtet til ‘White Pride'(Pun intended). Symbolet for Alt-Right er Frøen Pepe.

Fredag i sidste uge fik jeg tilsendt et link til nedenviste video fra anonyme ‘Frie Danskere’, der i kølvandet på Trumps sejr lavede en lille happening på Nørrebro ved AFA-kollektivet Bumzen. Foto fra video. (se evt. Ballet Magnifique).

(Frøen Pepe, Baldersgade, Nørrebro, 11. november 2016)

“Frøen Pepe og hans mange variationer er blandt andet blevet brugt som morsomt indslag blandt Trump-tilhængere, f.eks. som billedet i toppen af denne artikel, eller det her opslag, som hans søn, Trump Junior, delte, hvor en photoshoppet plakat fra actionfilmen ‘The Expendables’ (de undværlige) er blevet til ‘The Deplorables’ (de beklagelige), hvor alle ansigterne er kendte mænd fra den amerikanske højrefløj.” (Politiken, 14. september 2016)

“The Anti-Defamation League (ADL) today identified “Pepe the Frog,” a cartoon character used by haters on social media to suggest racist, anti-Semitic or other bigoted notions, as a hate symbol. It has been added it to ADL’s online ‘Hate on Display’ database.” (ADL.org. 27. september 2016)

Oploadet Kl. 11:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:


4. november 2016

Apropos 30 års fejlslagen integration: ‘Advanced World War I Tactics with General Melchett’

En venlig sjæl har sammenklippet 4-5 minutters fra Blackadder Goes Forth (1989), der har fået den skønne overskrift: ‘Advanced World War I Tactics with General Melchett’. Jeg kan ikke se klippet uden at tænke på integrationsplaner, ghettopakker og 30 års fejlslagen integration.

Blackadder Goes Forth, S4E1: Captain Cook (1989)

General Melchett (Stephen Fry): Field Marshal Haig has formulated a brilliant new tactical plan to ensure final victory in the field.

Captain Blackadder (Rowan Atkinson): Ah. Would this brilliant plan involve us climbing out of our trenches and walking very slowly towards the enemy?

Captain Darling (Tim McInnerny): How could you possibly know that, Blackadder? It’s classified information!

Blackadder: It’s the same plan that we used last time and the seventeen times before that.

General Melchett: Exactly! And that is what is so brilliant about it! It will catch the watchful Hun totally off guard! Doing precisely what we’ve done eighteen times before is exactly the last thing they’ll expect us to do this time! There is, however, one small problem.

Captain Blackadder: That everyone always gets slaughtered in the first ten seconds.

General Melchett: That’s right. And Field Marshal Haig is worried this may be depressing the men a tad. So he’s looking for a way to cheer them up.

Captain Blackadder: Well, his resignation and suicide seems the obvious choice.

[…]

General Melchett: Are you looking forward to the big push?

Private Baldrick (Tony Robinson): No sir, I’m absolutely terrified.

General Melchett: The healthy humor of the honest tommy. Don’t worry my boy, if you should falter, remember that Captain Darling and I are behind you.

Captain Blackadder: About thirty-five miles behind you.

Blackadder Goes Forth, S4E5: General hospital (1989)

Captain Darling: In short, a German spy is giving away every one of our battle plans.

General Melchett: You look surprised, Blackadder.

Captain Blackadder: I certainly am, sir. I didn’t realise that we had any battle plans.

General Melchett: Well of course we have! How else do you think the battles are directed?!

Captain Blackadder: Our battles are directed, sir?

General Melchett: Well of course they are, Blackadder, directed according to the grand plan.

Captain Blackadder: Would that be the plan to continue with total slaughter until everyone’s dead except for Field Marshall Haig, Lady Haig and their tortoise, Alan?

General Melchett: Great Scott! Even you know it!

Blackadder Goes Forth, S4E6: Goodbyeee (1989)

General Melchett: Excellent native Cockney wit! Well, best of luck to you all. Sorry I can’t be with you, but obviously there’s no place at the front for an old general with a dicky heart and a wooden bladder. By the way, George, if you want to accompany me back to HQ and watch the results as they come in, I think I can guarantee a place in the car.

Lt. George (Hugh Laurie): Oh, no, thank you, sir — I wouldn’t miss this show for anything. I am as excited as a very excited person who’s got a special reason to be excited, sir.

General Melchett: Excellent! Well, then. See you all in Berlin for coffee and cakes.

Oploadet Kl. 00:10 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


2. november 2016

Om moralen i ‘The Walking Dead’: At væbne sig for sine venner, og gøre det nødvendige og rigtige…

I morgen aften er der premiere på Christian Lollikes seneste teaterstykke ‘Living Dead‘, en gyserforestilling med et tvetydigt scenarie, der vist er tiltænkt at være et angreb på fremmedfrygt: “Nu er de her, flygtningene er nået frem til din by. En strøm af zombier, der har taget frygten med til Europa, og som ingen kan kontrollere. Humanismen står for fald, skal vi kæmpe eller flygte?”

Selvom jeg elsker koncentreret dystopi, så er jeg ikke vild med zombiefilm, og har ikke set en af slagsen siden ‘World War Z’ (2013). Den velproducerede ‘The Walking Dead’-serie siger mig intet, men det er ikke desto mindre en læseværdig kronik af Johan Christian Nord i Critique – Zombie-angreb, samfundssind og væbnede venner.

… alt er blevet anderledes. Din by er inficeret. Et virusfænomen af hidtil uset art og omfang er brudt ud – og det er dit held, at du blev glemt på koma-afdelingen og ikke forsøgt evakueret med de mere mobile patienter, som man mente at kunne redde, men hvis indvolde nu er blevet ædt af levende døde, og hvis kroppe nu selv vandrer sultne rundt i det, der før var deres verden.

Netop dette skræk-scenarie vågner vores hovedperson – og stilsikkert klichéprægede – western-helt, Rick Grimes, op til i første sæsonafsnit af den amerikanske zombie-tv-serie The Walking Dead. Serien er ét af de mere hårdkogte udslag af den bølge af amerikanske kvalitets-tv-serier, som for tiden toner frem på vesterlandets skærmflader og med rette har vundet fodfæste.

(Foto: The Walking Dead)

Så lad os gå tilbage til begyndelsen – tilbage til den optakt, der slår klangen an for hele seriens videre forløb. Som nævnt befinder vores heroiske cowboy-type sig i et hospitalsværelse. Snart forstår han, at det ikke bare er hans lille liv, men også hele den store verden, der er gået af led, og at hans elskede familie nu befinder sig et sted derude – uden ham. Rick Grimes træffer hurtigt sin beslutning, for han er politimand, ja, han er en udpræget sherif-type, så han bliver snart klar over, hvad der kræves af ham – nemlig alt. Så vores helt sætter alt ind på at redde sig ud af den angrebne by og genfinde sin familie. …

I The Walking Dead udmales menneskelivet som en kamptilstand, hvor samfundssind og voldsberedthed er den toklang, der som det eneste kan sikre livet og freden – og hvor humanismens hævdelse af den våbenløse menneskegodhed er selve det modbillede, som er under konstant angreb og anklage. Undervejs i de foreløbigt seks sæsoner føres vores helte-familie og de mennesker, de kommer til at stå i et valgslægtskab og skæbnefælleskab med, ganske gradvist og med stilfærdigt eskalerende intensitet gennem en lang række af trusler, konfliktniveauer, moralske dilemmaer og overlevelseskampe, der ikke kun handler om den overhængende livsfare, som de omvandrende døde udgør. For det er selve seriens smagfuldt urovækkende intensitetsgreb, at det, som tiden går sin uhyggelige gang, viser sig slet ikke at være zombierne, der er det farligste anslag mod familiens liv og menneskeværd, men derimod den gradvise forråelse, der bryder frem i takt med, at murværket krakelerer i det, der før var en civilisation. Heri ligger seriens storhed: Den er en blanding mellem en action-glad westernfilm og et skæbnetungt folkesagn af den gamle skole; et udsyret og skamløst skarpskårent billede på, hvad der sker med (nogle) mennesker, når bæsterne er løs, tøjlerne slækkes, og den enes død – i ganske konkret forstand – bliver den andens brød. …

I kampen for overlevelsen og bevarelsen af et samfundssind præget af en grundlæggende åbenhed over for andre nødlidende, der kan indoptages som medarbejdere for det fælles gode, møder vore hovedfigurer to grunddrifter, som strider imod og undergraver håbet om opretholdelsen af et menneskeværdigt liv i den zombie-hærgede verden. Den ene af disse grunddrifter viser sig i sammenstødene med en række forbryderiske bander af fjendtligt sindede mennesker, som efter den kendte verdens sammenbrud har givet sig hen til et dyrisk liv, hvor volden råder, og hvor dem, der ikke er en del af voldsgruppen behandles som modstandere – og endda byttedyr.

… den voldsberedte og udfarende umenneskelighed er netop kun den ene af de to grunddrifter, der truer gruppens overlevelse. Den anden er mindre håndfast, men på ingen måde mindre truende – ja, ofte viser den sig faktisk at være langt farligere end fjendernes udfald. Undervejs i hele fortællingen møder vi således en fremhævning af et personlighedstræk eller, rettere sagt, en personlighedsbrist, der ikke blot skildres som ufordelagtig, men decideret farlig og afskyvækkende, i en zombie-hærget verden, nemlig det venligsindede menneske modvilje mod at bære våben og anvende vold. Denne brist i viljen og væsenet fremstilles som et levn fra den gamle verden, et kulturprodukt, der er groet frem i fredens jord, men som nu er direkte livsfarlig, når man står ansigt til ansigt med den rovdyradfærd, som er selve grundriften i zombiernes væsen og også har bemægtiget sig de moralsk afstumpede mennesker. To nedkogte eksempler er tilstrækkelige til at indramme seriens grundudsigelse om den frygtsomme pacifisme – og al dens uvæsen.

På en række kernesteder i fortællingens lange løb møder vore helte grupper eller enkeltmennesker, som ganske enkelt ikke har forstået alvoren. Her skildres der blandt andet en fromladen bondefamilie, som lever i en drømmeverden, hvor håbet om, at alt igen skulle kunne vende tilbage til normaltilstanden før zombie-epidemiens udbrud har gjort dem ude af stand til at forstå, hvad det indebærer, at deres afdøde familiemedlemmer og venner nu er frådende monstre, som vil slubre de endnu levendes indvolde i sig, lige så snart de får mulighed for det. Disse hjertensgode bondegårds-pacifister nægter at aflive zombier, og de opbevarer sågar familiens afsjælede moder og andre af gårdens kødædende kadavere i en lade, hvor de dagligt fodrer dem med friske kyllinger. …

Selv under et zombie-angreb er den slags ikke i orden – i hvert fald ikke ifølge vore venner. For man svigter ikke sit ansvar, og i zombie-land er en våbenløs mand altid en ansvarsløs mand. Men den skyldige angrer, og ved sheriffens mellemkomst ender selv et mildt præstegemyt med at forstå, at den, der har alvor i sit liv og kærlighed til sine medmennesker, må være villig til at værne fællesskabet med våben. For det er dét, hele fortællingen handler om: Viljen til at fastholde samfundssindet, væbne sig for sine venner og gøre det, der både er nødvendigt og rigtigt i en verden, som ikke længere er sig selv.

Så god fornøjelse med zombie-angrebet, og husk at få dig et jagttegn og indkøbe konserves – masser af konserves!



28. oktober 2016

Trafikal racisme

Racisme er overalt. Underholdende opdatering fra kendt radiovært.

“Sidder i en taxa fra DR-BYEN. Den triller langsomt frem af den lille passage. Et par piger går foran og hører den ikke. Chauffør dytter hysterisk, de får et kæmpe chok og springer til side, hvorefter chaufføren råber alt muligt på arabisk, ruller vinduet med, sviner dem til og kalder dem racister.

(Facebook, 27. oktober 2016)

“Kunne jeg få en vogn til Zoologisk Haves hovedindgang. Navnet er Christensen, og det skal være en H.C. Andersen-vogn. … H.C. Står for hvid chauffør, og så Andersen for, at han skal være født i Danmark.” (Casper Christensen i Klovn, 2006)

Oploadet Kl. 17:23 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper