22. juli 2017

EU vil begrænse salget af gummibåde til Libyen, alt imens NGO’ere opsamler migranter nær kysten…

Det er ikke ligefrem en nyhed, at humanitære organisationer i praksis fungerer som menneskesmuglere, og EU’s seneste tiltag illustrerer ganske fint magtesløsheden. Et ‘Hello Kitty’-plaster på en fremskreden kræftsvulst.

“I et forsøg på at modarbejde den farlige smugling af migranter over Middelhavet tillader EU, at medlemslande kan begrænse salget af oppustelige både og påhængsmotorer til Libyen. Det har EU’s udenrigsministre besluttet, skriver nyhedsbureauet AP. Ministrene er mandag samlet i Bruxelles til møde om netop migrationsstrømmen.” (Politiken, 17. juli 2017)

Man kan følge NGO’ernes menneskesmugling med Marinetraffic, hvor man også kan overvåge udvalgte skibe. Det var ikke svært at finde NGO’ernes (kun enkelte medtaget), for de cirkulerede alle få nautiske mil fra Libyens kystlinje. Kortene er lavet her til eftermiddag.

(‘No borders NGO’-flåde, fem eksempler, 22. juli 2017)

(Opererer tæt på den libyske kyst)

(Eksempel på rute, ‘The Golfo Azzurro’, 21.-22. juli 2017)

‘The Aquarius’ og ‘Vos Prudence’, Médecins Sans Frontières (Læger uden grænser).

‘The Golfo Azzurro’, hollandske Boat Refugee Foundation.

‘Sea-fuchs’, tyske Sea-eye.

‘The Vos Hestia’, Save The Children (Red barnet).

(Eksempel på rute, ‘Open arms’, 21.-22. juli 2017)

Oploadet Kl. 18:24 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


21. juli 2017

Radio24syv-vært og Erdogan-støtte: Loven bør slå hårdt ned på ‘nedsættende’ tale om ‘andres religion’

Tirsdagens udgave af Nattevagten på Radio24syv, havde ytringsfrihed som tema, og jeg kan tilfældigt til at høre en længere samtale i programmets anden time. En 35-årig danskfødt tyrker ringede ind, og forklarede at det var danskernes racisme der gjorde, at han ikke fik taget en uddannelse, og nu havde han så besluttet sig for at flytte til Tyrkiet. Hans børn skulle ikke være fremmede i Danmark.

Sanne Gottlieb snakkede ham efter munden i forhold til debattens tone, højrefløjens had og mediernes medskyld, og foreslog så, at man – med multikulturelle Singapore som forebillede, vedtog love, der slog hårdt ned på det hun kaldte ‘nedsættende’ tale om ‘andres religion’. Tyrkiske Harun var helt på linje, og alt var godt, lige indtil Harun forklarede, at han støttede Recef Erdogan – og alt det gode han havde gjort for Tyrkiet.

Personlig betragter jeg den grove Facebook-debat, som tidsspilde, men som eksemplet Harun ‘El Turco’ Bosbay understreger, så er er altså også afledte positive effekter. Det er medvirkende til at herboende udlændinge, tvinger sig selv til at tage stilling. Skulle nogen foretrække Erdogans Tyrkiet fremfor det islamfjendske Danmark, så er der vel blot at sige: God rejse…

(Harun Bosbay på Facebook, 15. juli 2017)

Indslaget kan høres i fuld længde her.

Harun Bosbay: Jeg er 35 år, og jeg mener – grunden til at jeg ikke har uddannelse i dag, nu har du jo snakket lidt om racisme og så videre… En af de største grunde til at jeg ikke tog en uddannelse, tror jeg, det er nok fordi, at jeg blev skoletræt, og hvis man møder – igen der, i starten af 1990’erne, på skolen om morgenen, og så bliver man – hvad plejer man at sige – ‘God morgen’ til hinanden ik’. Men hvis der bliver sagt ‘God morgen, perker’, så er det ikke sjovt… Det har betydet rigtigt meget for, at jeg ikke tog en uddannelse. … Det var de grimme ord der gjorde…

Sanne Gottlieb, Radio24syv: Jo, jo, men det er vigtigt vi også lige får pointeret, at ord og ytringsfrihed, også har en konsekvens, for det har du mærket på dit eget liv.

[…]

Harun Bosbay: Jeg har den svaghed, at jeg nogle gange skal reagere på sociale medier, blandt andet når man taler politik. På de sociale medier. Der ligger jeg gerne mærke til, at hvis jeg skriver mine holdninger, eller min mening, lad os bare tage udgangspunkt i… Erdogan, den tyrkiske præsident, ik’. Nu var det jo årsdag her for et par dage siden, og i forbindelse med det, der var der en artikel i TV2 på Facebook, og der var mange der kommenterede det, hvilket at mig selv blandt andet, og mange andre med tyrkiske rødder, havde skrevet, at de havde tolket det forkert – at deres tolk havde fejlet, og det var ikke det han sagde. For vi kan jo godt forstå tyrkisk. … Han bliver kaldt for diktator og så videre, men lad det ligge – men jeg lod mærke til, at etniske danskere der skrev tilbage, blandt andet til mig også – ‘Ja, men hvis vi var så vild med manden, hvad fanden lavede vi så i Danmark?’. Altså ‘Rejs dog derned, og så videre’. Det synes jeg er lidt dobbeltmoralsk. Ytringsfrihed – gælder det kun den ene vej? Gælder det kun for danskere?

Sanne Gottlieb: – Ja, det kan du have ret i. En god pointe.

Harun Bosbay: Jeg følte mig meget provokeret, for jeg skrev da også, at der sikkert ikke går så mange år før jeg flyttede derned. Selvom jeg er født og opvokset i Danmark, og mener selv at jeg er godt integreret, og har tilpasset mig fint ik’, så føler jeg mig alligevel ikke hjemme i forhold til gamle dage. … Tonen og debatten i Danmark med hensyn til Islam eller udlændinge generelt, den er meget slem synes jeg. Det går ud over mange uskyldige mennesker. Mange helt almindelige muslimer, inklusiv mig selv. … Min bror han flyttede for to et halvt år siden. Jeg har en anden bror, der har en restaurant, han flytter også ligeså snart han får solgt hans restaurant Jeg flytter nok inden for et par år. Jeg blev så sur, at jeg skrev til den ene mand, rolig nu – der går ikke så lang tid før jeg flytter. Der er mange der nok flytter efterhånden, tænker jeg. … Tonen sådan generelt er blevet så slem, at det ikke kan passe, at jeg skal være her… Det er for meget synes jeg.

Sanne Gottlieb: Jeg tænker at medier og aviser har en stor del af skylden her, fordi de er talerør for rigtig mange tosser. Jeg boede en årrække i Singapore, og i Singapore der er det sådan, at hvis du udtaler dig på nogen som helst måde nedsættende om andres religion, så kan du få nogle rigtige store bøder. Og det er altså et multikulturelt samfund, der lever muslimer, der lever kristne, der lever buddister, der lever hinduister, der lever kinesere med deres mærkelige kinesiske overtro, side om side i fred og ro. Og det fungerer, fordi der bliver slået så hårdt ned på det.

Harun Bosbay: – Det synes jeg faktisk er fint nok.

Sanne Gottlieb: Det synes jeg også.

Harun Bosbay: Især hvis alle respekterer hinanden, og det bliver til lov, det burde der måske også være i de andre lande.

Sanne Gottlieb: Det synes jeg.

Harun Bosbay: Jeg synes bare det, at de de højreorienterede mennesker generelt, ikke kun i Danmark, men sådan generelt i Vesten, der har fået meget mere under deres vinger, altså mere luft, og nu kører de ikke med 240 – nu flyver de flere hundrede kilometer i timen. Det er medierne som har hjulpet godt på vej med det. Bare for at give et eksempel. Jeg følger med i Debatten, nej undskyld Deadline, hver aften. Jeg kan simpelthen ikke sove, hvis ikke jeg har lyttet til det. Det er en vane. For et par dage siden, der i forbindelse med G20-mødet i Hamborg, der kom der – jeg kan ikke huske hvilken avis han kom fra, men han mødte op i Deadline, og sagde, at det største emne var Trump, selvfølgelig. Det var mest ham det handlede om, men så blev han spurgt om han var den eneste, i forhold til de resterende tyve eller nitten lande, som var unormale, eller hvad skal man kalde det, der gik den anden vej. Så sagde han – Nej, Erdogan, han hoppede også med på rutschebanen, på den samme vogn med Trump med hensyn til klimaaftalen fra Paris. Også, hun spurgte ikke nærmere ind til det. Hun sagde nå, okay, og så videre. Det var da meget normalt ik’. Hvilket ikke passer, og så gik man bare videre med programmet. Og jeg blev pissesur. Hvorfor undersøger man ikke, hvorfor får man ikke manden til at bevise det, hvad skal man sige. Man kan da ikke bare sige et eller andet, og så køre videre. Og så er det så folk får en helt anden opfattelse af, sådan nogle ting, det kan jeg simpelthen ikke tage.

Sanne Gottlieb: Jeg er enig. Jeg vil lige læse en sms op til dig. Det er en, der siger her, den er til dig, så du bliver kaldt for ‘indringeren’: ‘Til indringer, jeg bliver så berørt af din historie, og ked af hvis du flytter’.

Harun Bosbay: Ja, men spørgsmålet er hvilke kameler mine børn skal sluge i fremtiden.

Sanne Gottlieb: Men vil du så tilbage til Tyrkiet eller hvor vil du hen.

Harun Bosbay: Ja, men jeg er jo født og opvokset i Danmark, men far han kom i ’69 som gæstearbejder… Min mor kom her i 1974, og så fik de mig i ’82… Men jeg har en halvbror, der hedder Claus, fra min fars danske kæreste… Mine forældre flyttede for et par måneder siden. Min bror han flyttede for 2,5 år siden, og de resterende – bortset fra Claus, vi har også planer om at flytte med. Og det er simpelthen fordi, at det ikke kan passe at jeg hver dag skal forsvare…

Sanne Gottlieb: – Men har du tænkt på, at selvom du har en tyrkisk baggrund, så vil du være den fremmede der kommer til?

Harun Bosbay: Ned til Tyrkiet?

Sanne Gottlieb: Ja.

Harun Bosbay: Nej, nej, nej – Jeg vil ikke føle mig fremmede eller noget som helst. Nej, nej. Nu har jeg rejst meget flittigt dernede, hver år og så videre. Jeg har ikke så meget familie i Danmark, det er mere dernede. Når det så er sagt. Jeg ville ikke have rejst derned for femten år siden, eller inden Erdogan kom til, for der var systemet altså virkelig korrupt, sygevæsenet og alt det var virkelig galt. I dag er der gratis sygevæsen og gratis skolegang og så videre og så videre, jeg kan blive ved. Der er sket mange gode positive ting siden.

(Harun ‘El Turco’ Bosbay, der ikke føler sig hjemme i Danmark; Foto: Facebook)

Sanne Gottlieb: Hvad synes du om den måde han har slået ned på modstanderne?

Harun Bosbay: Øhh, hvilke modstandere, snakker vi om? … Det er en virkelig lang historie, hvis…

Sanne Gottlieb: – Nej, og det skal vi heller ikke ud i, for jeg har absolut ikke nok baggrundsviden for den.

Harun Bosbay: Nåh, det tænkte jeg nok. Men hvis vi skal lidt ind på det. Med hensyn til kurdere, og deres rettigheder. Så er det altså Erdogan, der har givet kurdere rettigheder i forhold til det gamle system, inden han kom til magten, ik’. … Selv kurderne er jo vilde med ham, størstedelen af kurderne. Det er også med mange millioner kurdiske stemmer, at han er kommet til magten. Størstedelen af kurderne støtter ham jo. … Alt den frihed han har givet… Han har gjort virkelige gode ting for landet og befolkningen generelt, og det er derfor jeg har modet til at flytte derned.

Sanne Gottlieb: Der er lige et spørgsmål jeg skal give dig. Det er en der skriver ind her… ‘Hvad mener du om Erdogans kvindesyn, skal kvinder også være tildækkede?’. …

Harun Bosbay: På sådan en måde her kunne vi jo godt blive ved, man har mange fordomme, og det er igen medierne skyld i det. Fordi det med hans syn på kvinder. Hvad han synes personligt, det skal jeg ikke blande mig i, men hvad han som regeringsleder, der skal han jo være neutral, ik’. Han kan jo ikke sige til nogen at de skal være tildækket, eller at de skal gå i bikini også om vinteren, forstå mig ret. … Min pointe var jo sådan set, at jeg har valgt at ville flytte derned, og der er mange der tænker ligesom jeg. Det er simpelthen på grund af tonen og så videre.

Sanne Gottlieb: – Og det synes jeg er vigtigt, at vi hører på. At det har altså en konsekvens for det enkelte menneske, når tonen bliver mere og mere rå.



18. juli 2017

BT: Seks ud af de 32 mindreårige ‘asylpar’ har ændret sin alder til 18 år efter Inger Støjbergs instruks

Mandag kunne BT afsløre, at seks ud af de ’32 asylpar’ har ændret alder til 18 år efter Inger Støjbergs instruks. To af dem med dokumentation. Hermed har de ikke rettigheder som mindreårige, men kan bo som mand og kone. BT har fået aktindsigt, og oppositionens kampagne rammer dem selv i nakken – Barnebrude gav falske oplysninger.

“De er udråbt til de helt store ofre i sagen om udlændinge-og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks, der i strid med reglerne har tvunget dem væk fra hinanden.

Nu kan BT dokumentere, at flere af de unge asylpar selv har givet urigtige oplysninger om deres alder, og de anklages nu fra flere sider for at have drevet gæk med de danske myndigheder.

Seks af de omtalte 32 barnebrude har således over for de danske myndigheder først oplyst, at de var umyndige og under 18 år ved deres ankomst til Danmark og dermed bedre stillet i deres asylsager.

Men efter Inger Støjberg i februar 2016 formulerede en omstridt instruks om at tvangsadskille unge asylansøgere under 18 år fra deres ældre samlevende, ændrede de seks ‘barnebrude’ alder, så de ikke længere var umyndige, men over 18 år.

Dermed var de alligevel ikke omfattet af instruksen og kunne få lov til at bo sammen.
Det fremgår af en aktindsigt, BT har modtaget fra Udlændinge-, Integrations-og Boligministeriet.

[…]

Mand: 17 år Kvinde: 15 år
Beslutning om adskillelse: Ikke omfattet af instruksen Aldersændring: Indtil den 8. juni 2016 var begge parter registreret som uledsagede mindreårige. Den 8. Juni 2016 blev begge parter registreret som over 18 år gamle, og var derfor fortsat ikke omfattet af instruksen.

Mand: 20 år Kvinde: 15 år
Beslutning om adskillelse: Parret var den 10. februar 2016 allerede indkvarteret separat.
Aldersændring: Den 1. april 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun er over 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 20 år Kvinde: 16 år
Beslutning om adskillelse: 17. februar 2016 Aldersændring: 27. april 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er over 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 20 år Kvinde: 16 år
Beslutning om adskillelse: 18. februar 2016 Aldersændring: 17. maj 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er over 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 26 år Kvinde: 16 år
Beslutning om adskillelse: 4. marts 2016 Aldersændring: 18. maj 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er 18 år, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 23 år Kvinde: 17 år
Beslutning om adskillelse: 19. juli 2016 Aldersændring: 15. august 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Oploadet Kl. 10:57 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


15. juli 2017

Det nye Moesgaard Museum, 2017: “De første indvandrere. … De var mennesker som du og jeg.”

Onsdagens Århus-tur inkluderede et besøg på Moesgaard Museum, som jeg ikke har set siden ombygningen for tre år siden. Det er ’svære perioder’ at præsentere spændende for et forvænt publikum, men de faste udstillinger var overordentligt godt lavet. Alskens virkemidler var taget i anvendelse, og her vil en hel del skoleelever lære om historie. I udgangspunktet godt, og faktisk kunne der siges rigtigt meget godt om museet.

Alt er desværre politik i dag, og allerede i forhallen startede den diskrete holdningsmassage. Den nye Stenalderudstilling havde overskriften ‘De første indvandrere’.

De første indvandrere

“Kom tæt på stenalderens mennesker
De var mennesker som du og jeg. Konstant på udkig efter nye jagtmarker, mens de trodsede naturens grænser for, hvor mennesket kan leve. I slutningen af istiden vendte de blikket mod nord og begyndte at vandre.

Kom tæt på de første stenaldermennesker i Moesgaard Museums nye 500 m2 store udstilling om stenalderen.”

Herfra videre til Bronzealderen, og ‘Klimaforandringer 700 f.kr.’

Jernalderen blev naturligvis præsenteret med museets hovedattraktion: Grauballemanden.

(Keltisk krigshorn, ‘Carnyx’)

Vikingetiden skøjtede jeg henover, men bemærkede dog, at er var brugt hologrammer til at illustrere Aros’ oprindelige størrelse. Herunder Maskestenen (Århusstenen).

“Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden … da konger kæmpede.” (ca. 970-1020 f.kr.)

(Naturtro voksfigur af biskop Reginbrand, så vidt jeg husker)

(Drabeligt slag i miniature)

Særudstillingerne var generelt lidt på det jævne. Værst var udstillingen ‘Sort’.

“Med udstillingen ‘SORT [ˈsoɐ̯d] – træd ind i en antropologisk ordbog’ inviterer 77 studerende på antropologi Moesgaard Museums gæster til at opleve, hvad farven sort betyder for os mennesker. … Vi vil gerne give gæsterne en fornemmelse af, hvordan farven sort kan opleves for en mand, der er blind, et barn, der er mørkeræd, eller en kvinde, der er mørk i huden. For selvom vi alle sammen lever i den samme verden, erfarer vi jo verden forskelligt, og jeg tror, det er sundt for os engang imellem at sætte os i en andens sted. …, forklarer en af de studerende, Rebekka Zoll. …

Vi har et ret paradoksalt forhold til det sorte. Umiddelbart forbinder vi det sorte med noget ondt, noget trist eller noget farligt, men samtidig finder vi også ro, stilhed og måske noget dybere i det sorte. Udstillingen giver et interessant indblik i nogle af de her paradokser, der kommer til udtryk i alt fra kaffeforbrug til metalmusik, fortæller Jannik Grann, der er studerende og kurator for udstillingen.” (Momu.dk)

Diverse

(Homo neanderthalensis)

Oploadet Kl. 15:43 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


14. juli 2017

Dansker i ‘Shipka’, den frivillige bulgariske grænsepatrulje: Interview med oberst Vladimir Rusev

Oploadet Kl. 19:13 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:


13. juli 2017

Dansker aktiv i ‘Shipka’, den frivillige bulgariske grænsepatrulje…

En dansker er rejst til Bulgarien, for at være en del af ‘Shipka’, den frivillige bulgariske grænsepatrulje. For tiden overvåger de skovområder syd for Burgas, tæt på den tyrkiske grænse. Beretninger følger inden længe her på siden. Mere om organisationen på Bnoshipka.com.

(Dansker i ‘Shipka’, den frivillige bulgariske grænsepatrulje, 12. juli 2017)

(Facebook, 11. juli 2017)

Oploadet Kl. 19:08 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

København: 85 pct. af alle kontanthjælpspar er indvandrere, er ‘en livsstil’, en månedlig ’semi-pension’

Sekretariatsleder Eskild Dahl Pedersen er harm, men nok ikke helt så meget som den gennemsnitlige danske lønarbejder. Fra TV2 Online – Antallet af ikke-vestlige på kontanthjælp stiger.

“… Mens der er kommet færre på kontanthjælp blandt stort set alle andre grupper i samfundet, så går det den forkerte vej for gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Her er andelen, der modtager kontanthjælp, steget til knap 18 procent (17,7) på fem år ifølge Danmarks Statistik.

I 2012 var andelen 12,6 procent. I 2015 var andelen 16,4 procent og sidste år var andelen 17,7 procent. Udviklingen går altså den forkerte vej.

Samtidig viser et svar fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, at 85 procent af de københavnske ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere.

Ifølge Eskild Dahl Pedersen, der er leder af den boligsociale indsats i Mjølnerparken på Nørrebro i København, er det blevet en livsstil for nogle borgere at leve af offentlige ydelser. …

– For os andre er det en midlertidig ydelse for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men for folk, der er kommet hertil og har modtaget kontanthjælp i årtier, bliver det en månedlig ’semi-pension’, siger Eskild Dahl Pedersen. …

– Når man er på overførselsindkomst, får man tilskud til briller og tandlæge, og børnene får friplads i institutionen. En familie på fem, seks eller syv personer kan få en rimeligt god økonomi, og man kan trække ret gode services uden at gå på arbejde, siger Eskild Dahl Pedersen.”

Oploadet Kl. 14:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


11. juli 2017

Lotte Dalgaard om Politikens følelsesporno: “Artiklen fremstiller det som om, det er synd for børnene”

“Mindst 120 børn har levet mellem 4 og 12 år i det danske asylsystem”, skrev Politiken i søndags, i en stort opsat artikel af Olav Hergel ledsaget af fotografens bedste. Han fik Cavlingprisen for lignende artikler i 2007, men man skal langt ind i brødteksten før man forstår, at vi taler om afviste asylansøgere, der nægter at rejse hjem.

Lotte Dalgaard fra Uafhængige Demokrater kommenterer på Facebook.

“Dette er et strålende eksempel på et stykke makværk-journalistik.

Det danske asylsystem er fuldstændig vanvittigt skruet sammen. Denne familie er afviste asylansøgere. Det er forældrene ligeglade med, de vil ikke rejse hjem. Og hvorfor skulle de også det? Her bliver hele familien forsørget, den har tag over hovedet, og børnene går i skole. Alt sammen noget der koster det danske samfund millioner af kroner på bekostning af vores egne børn, ledige, syge, ældre og andre samfundsgrupper, der ikke får den hjælp, de har brug for.

Den irakiske familie vil heller ikke flytte til et hus i Jelling, fordi børnene går i skole i Blovstrød. Danske familier rykkes op med rode og flyttes til den anden ende af landet, fordi regeringen flytter statslige arbejdspladser. De kan ikke sige: ‘Det vil vi ikke’ og samtidig forvente at blive forsørget resten af livet.

Artiklen fremstiller det som om, det er synd for børnene, at de har boet i et hus i Allerød (betalt af kommunen) i otte år og nu bor på asylcenter. Men det er altså deres forældre, der har truffet det valg. Det danske samfund har stillet bolig, forsørgelse, skole, aktiviteter de ikke deltager i mm. til rådighed i årevis – også selv om familien ikke er berettiget til at være her. Det ville klæde både Politiken og asylansøgerne at lave interviews om, hvor taknemlige de tilrejsende er og ikke altid medvirke til at bringe disse offerhistorier. Og det ville klæde journalisten og avisen at grave et spadestik dybere en gang i mellem.

Vi skal lukke for asylbehandling i Danmark, så vi ikke giver hundredetusindvis af mennesker et incitament til at rejse herop og bo i det danske asylsystem i årevis. Så kunne vi både hjælpe langt flere af vores egne borgere samt de mennesker, der lever i flygtningelejre – de mennesker, der virkelig har brug for hjælp – langt mere end vi gør i dag.”



10. juli 2017

Dokumentation: NGO’ere ‘redder’ afrikanere i gummibåde nær Libyens kyst, og sejler dem til Europa…

New York Times bragte forleden en meget afslørende illustration over ‘efforts to rescue migrants’ i Middelhavet, og den er værd at gengive her på siden. Her fremgår det klart, at masseindvandringen til Europa, er, om ikke en formuleret parlamentarisk beslutning, så dog tydeligvis en NGO-orkestreret konsekvens. Avisen fokuserer på en stigning i antallet af dræbte bådflygtninge, men avisens hovedsæde er også langt fra Europa.

Organisationer såsom Læger uden grænser opsamler Zenia Stampes nye danskere i gummibåde nær Libyens kyst, og sejler dem i færgelignende fartøjer til syditalienske havne. Herfra kan de rejse videre nordpå, og søge asyl.

“Before 2014, rescues took place closer to Italy, with migrant boats traveling as far as Italian waters. By 2014, many rescues were occurring farther south in the Mediterranean. By 2015, rescues reached even closer to the Libyan side of the Mediterranean Sea. More recently, rescues were taking place closer to Libyan territorial waters.

A.

(Afrikanske ‘bådflygtinge’, klar til at blivet ‘reddet’; Foto: New York Times)

B.

(Afrikanske ‘bådflygtninge’, efter ‘redningen’; Foto: Medecins sans Frontieres)



7. juli 2017

Ulrik Haagerup, DR: Manglende viden får folk til at stemme på populister som Trump, Front National…

Den afgående nyhedschef for DR var onsdag aften gæst i Deadline på DR2, til en debat om Trump og medierne. Ulrik Haagerup lagde aggressivt ud, men fik gode spørgsmål af Deadlines Jacob Rosenkrands, og trak gradvist i land. Pointen fremstod dog krystalklar, selvom han forsøgte at drukne den logiske konsekvens af hans paradigme i almindeligheder: Medierne skal offensivt bekæmpe højrefløjens dagsorden.

Vi overvurderer antallet af muslimer, og det er et problem pointerede han – det får folk til at stemme på politikere, der vil stoppe muslimsk indvandring. En måde at imødegå ‘problemet’ på, er et redefineret nyhedskriterium, der fokuserer mindre på vold og terror (konsekvensen af islamisk indvandring) og mere på konstruktive nyheder. Vi skal lulles i søvn, må man forstå. Indslaget kan høres i sin helhed på DR.dk,

Jacob Rosenkrands, vært: I forbindelse med det her har du flere steder citeret den afdøde tyske kansler Helmuth Schmidt – du har interviewet ham før han døde, for at sige, at medierne producerer populister, ikke ledere. Hvad er det der ligger i det?

Ulrik Haagerup, Nyhedschef, DR: Helmuth Schmidt sagde det dengang han var 95 år, han var tidligere forbundskansler for Vesttyskland og tidligere udgiver af Die Zeit, så han vidste hvad han vidste noget om medier, og han vidste noget om demokrati, om journalistik og altså også politik og om demokratiets krise. Og han sagde det, som var meget rystende for mig – han siger, at vi lever i et mediedemokrati, hvor medier har fået mere indflydelse end politikere, og politikere i mediedemokratier bruger al deres krudt på at komme til at tale med vælgerne gennem mediernes nyhedskriterier. Og når mediernes nyhedskriterier er tabloide, så bliver politik tabloid. Og, så sagde han det her – at det gavner ikke længere demokratiet, men skaber populister. Og så spurgte jeg ham: ‘Hvem tænker de på hr. Schmidt?’, og så sagde han Silvio Berlusconi. Han døde i november 2015, og jeg tænker nogle gange på, hvem han havde tænkt på, hvis han havde levet et par måneder længere.

Jacob Rosenkrands: – Ja, Trump åbenlyst, når vi har lyttet til hvad du lige sagde.

Jacob Haagerup: – Ja.

Jacob Rosenkrands: Men skabte medierne ikke også en præsident Obama, der talte om håb, og også på en måde spillede ind i noget medierne godt kan lide.Er det anderledes med Trump?

Jacob Haagerup: Det tror jeg det er. … Donald Trump er jo helt specielt, fordi han har været meget dygtig til at udnytte de nye medier, sociale medier.

Jacob Rosenkrands: Hvad er problemet?

Ulrik Haagerup: Problemet bliver jo, at vi nyhedsjournalister kommer til at se verden på den måde, at vi overeksponerer det ekstreme, og det skaber grobund for mennsker, der taler ind i denne her frygt. Folk tror at verden er meget værre end den er.

Jacob Rosenkrands: Det er det du kalder populister, men hvordan trækker du skellet mellem en amerikansk præsident der er populist, og der er leder. For det er jo den distinktion Helmuth Schmidt var inde på her.

Ulrik Haagerup: Det skal jeg så heller ikke sidder og gøre mig klog på… Man kan i hvert fald konstatere at Donald Trump var i stand til, i den grad med meget meget få slaglinjer, at tale ind i den frygt, som mange amerikanere havde, som viser sig at være forkert. De havde en opfattelse af, at den amerikanske økonomi var, den amerikanske arbejdsløshed var langt langt værre end den i virkeligheden var. Og så ville han så komme og løse det. Det skyldes blandt andet jo også mediernes overeksponering af alt det der går galt, alt det der er problemfyldt.

[…]

Jacob Rosenkrands: Et hurtig spørgsmål. Hvis man ikke har nok viden, hvem stemmer man så på? Hvad er dit svar?

Ulrik Haagerup: Problemet er jo, at det fag du og jeg tilhører, altså journalistik. Vi er jo et filter mellem virkeligheden og folks opfattelse af virkeligheden. Og hvis virkeligheden er så skæv inde i hovedet på folk, som den er på en lang række områder. Sådan er det også i Danmark. Så kan vi to jo ikke sige, at vi ikke også har en lille del af det ansvar. Og i stedet for at sige, at det må politikerne løse, så må vi begynde at kigge og se os selv i spejlet… (afbrydes)

Jacob Rosenkrands: – Undskyld jeg afbryder, men kan du ikke prøve at besvare de spørgsmål du selv stiller. Hvis man tror der er flere muslimer i ens land, hvem stemmer man så på?

Ulrik Haagerup: Det er klart, at så stemmer man på dem, som siger, at det her er et kæmpeproblem, dem der gerne vil have dem smidt ud. Front National i Frankrig, for eksempel.

Jacob Rosenkrands: Dansk Folkeparti, Nye borgerlige i Danmark?

Ulrik Haagerup: Ikke nødvendigvis…

(Ulrik Haagerup, The phenomenon Donald Trump – did the media cause it?, 2017; Foto: Youtube)

Jacob Rosenkrands: Lad mig lige holde dig fast. Mener du simpelthen, at manglende viden ved konkrete valg, har fået vælgere til at stemme på et bestemt… (afbrydes)

Ulrik Haagerup: – Ja, det er da klart. For vi træffer jo udelukkende beslutninger i vores liv ikke baseret på fakta, men baseret på hvad vi opfatter som fakta.

Jacob Rosenkrands: Hvad er det for nogle valg der er blevet skævvredent af manglende viden hos vælgere?

Ulrik Haagerup: Man kan i hvert fald konstatere, at det amerikanske valg er et godt eksempel. Amerikanerne havde en opfattelse…

Jacob Rosenkrands: Ved du at det blev udslagsgivende?

Ulrik Haagerup: … det var kraftigt medvirkende til at give medvind i medierne til en Donald Trump.

Jacob Rosenkrands: Uvidenhed hos vælgerne, formidlet delvist på medierne…

Ulrik Haagerup: Hele hovedpointen det er, at dit og mit fag har været med til at skabe denne demokratiets krise. Min faste overbevisning er, at vi også er nødt til, at være en del af løsningen af demokratiets krise. Ved at sørge for at være mere balancerede, både være kritiske, være konstruktive, prøve at give et mere retvisende billede af hvordan verden ser ud.

Jacob Rosenkrands: Ved at sige ‘ro på venner’, der er altså kun otte procent muslimer, ikke 30 procent, som i tror’?

Ulrik Haagerup: For eksempel.

Jacob Rosenkrands: Men mener du så, det lyder jo sådan, at mere negative holdninger til muslimsk indvandring kan begrundes i manglende viden?

Ulrik Haagerup: Der er også det modsatte. Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, at der både er på den ene side og på den anden side, når vi taler om det her meget følsomme emne – om holdningen til muslimer og indvandring. Der har debatten været præget af pladderhumanister og racister på den anden side… Journalistikkens opgave må være at give et retvisende billede af hvordan verden er…

Jacob Rosenkrands: Nu nævner du de her to eksempler med viden om muslimsk indvandring og arbejdsløshed. Tror du ikke at de vælgere, der går meget op i muslimsk indvandring, funderer det i nogle negative erfaringer med fejlslagen integration…

Ulrik Haagerup: Det kan det jo sagtens være, det er mere nuanceret end som så… Men det er jo interessant, at hvis man ser på tryghed i folks liv. De mennesker som har mindst anledning til at føle sig utrygge, altså folk der bor i områder med lavest kriminalitet med færrest indvandrerbander, er i virkeligheden dem der opfatter sig som mest utrygge.

[…]

Jacob Rosenkrands: Og så lige for at runde af. Hvad nytter det, at fortælle folk, at der ikke er så mange muslimer, som de tror, hvis de simpelthen, som Jeppe Juhl er inde på, simpelthen ikke bryder sig om det multikulturelle samfund. De synes måske det er uforenelig med deres kristne værdigrundlag. Er den ene vinkel så bedre end den anden? Er din vinkel med de statistiske fakta bedre end ‘vi vil bare ikke have det multikulturelle samfund’.

Ulrik Haagerup: Specielt for den public service-virksomhed, som vi sidder i lige nu – den skal ikke have en holdning til om vi skal have et multikulturelt samfund eller ikke skal have det. Vi skal ligge tingene frem, og så have en diskussion af, hvad vi så gør ved det her. Der er jo også det synspunkt, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i det her land, og der er mennesker som kommer hertil som er meget svær at integrere. Hvad gør vi ved det som samfund? Det er journalistikkens opgave også at diskutere det. Når vi har lagt tingene frem, når vi har stillet alle de kritiske spørgsmål, så kan vi også stille hvad jeg kalder ‘de konstruktive spørgsmål’, som handler om – ‘Okay, hvad så nu? og hvordan?’. … Det er spørgsmålet om at ændre en kultur som er vokset i mediebranchen, både herhjemme og i resten af verdenen de sidste 25 år. … Det er noget med at lave nye koncepter…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper