25. april 2017

Tidl. korrespondent: Politiken frygtede for vort omdømme, men er selv kilde til de negative historier

For et par uger siden bragte Weekendavisen en kronik af tidligere EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensen, der påpegede at Politiken kørte et parløb med New York Times, i forhold til at sætte Danmark og den danske udlændingepolitik i dårligt lys. Høgh-Sørensen påpegede, at Politikens dækning bør afbalanceres med alternative medier, herunder Uriasposten.

Tidliger redaktionschef for Politiken Jacob Nielsen svarede i fredags. Kronikken beskrives som et langt konspiratorisk causeri, og anbefalingen af Den Korte Avis og Uriasposten var udtryk for kronikørens ‘journalistiske deroute’. Døm selv.

Kronik i Weekendavisen Erik Høgh-Sørensen i Weekendavisen.

Politiken som omrejsende imam (7. april 2017)

Før vedtagelsen af den omstridte smykkelov advarede dagbladet Politikens daværende chefredaktør Bo Lidegaard 26. januar 2016 på lederplads om risikoen for en ny Muhammedkrise.
Nyheden om smykkeloven var gået ‘verden rundt som et skræmmeeksempel på, hvor små og uværdige selv højt respekterede demokratier kan blive,’ skrev Lidegaard og tilføjede:

‘Det kan godt være, at omverdenen har misforstået intentionen [med loven], og det er muligt, at der kan findes eksempler på, at også andre lande konfiskerer værdier. Men det ændrer ikke ved, at smykkeloven har fået sit eget liv, og at en vedtagelse vil skade Danmark enormt.’

Lidegaard advarede om ligheden med Muhammedkrisen i 2005: ‘Også dengang var dunkle kræfter på spil, og også dengang havde mange af dem, der råbte højest, deres egne grunde til at tillægge Danmark skumle motiver og handlinger.’

Bo Lidegaard havde næppe sin egen avis i tankerne som en ‘dunkel kraft’ med ‘egne grunde’ til at ’skade Danmark enormt’. Ikke desto mindre viser Politiken sig ofte at være hovedaktør i det velrenommerede New York Times’ negative historier om Danmark.

Opskriften er groft sagt, at Politiken-journalister først fodrer undertiden partiske oplysninger og citater til den amerikanske avis. Derefter overgår internationale medier hinanden med kritisk dækning, hvorpå Politiken (og dens uofficielle partiorgan, Det Radikale Venstre) til sidst bruger den udenlandske kritik som argument i den hjemlige debat.

Smykkeloven er ét af flere eksempler. Politiken figurerede, og figurerer, som overeksponeret kilde i New York Times og får konsekvent ros for at være en ‘førende’ avis i Danmark.

Smykkesagen blev for alvor international, da Dan Bilefsky fra New York Times skrev to artikler 13. og 26. januar 2016. I den første artikel satte daværende Politiken-redaktør Jakob Nielsen tonen ved at beskrive Danmark som ‘en af verdens mest generøse velfærdsstater’ med tilføjelsen ‘nu prøver regeringen at forværre vores image’.

New York Times begik imidlertid mindst to fejl. For det første blev nazikortet trukket. Bilefsky kontrasterede smykkeloven med redningsaktionen i 1943, da størstedelen af de danske jøder blev bragt i sikkerhed i Sverige. Kontrasten er falsk, for i 1943 var det naturligt for mange almindelige danskere at hjælpe en velintegreret minoritet, dvs. jødiske nabofamilier, mod en fælles nazistisk fjende. Det var ikke tilfældet i 2015 og 2016, da tusinder af mestendels mandlige muslimske migranter ankom til Danmark efter at have passeret adskillige sikre lande såsom Tyskland.

For det andet er New York Times-artiklerne præget af udeladelser eller nedprioritering af relevante og nuancerende oplysninger. En af disse nedprioriteringer handler om, at Danmark
i dag er præget af utryghed, fordi velfærdssamfundet er ved at falde fra hinanden. Dette er af enorm betydning i Danmark, men for især amerikanske mediebrugere udgør dette aspekt en kulturkløft. De kender ikke velfærdssamfundet i samme grad og har svært ved at forstå, at danskere på tværs af partiskel værner om det. I den sammenhæng var smykkekonfiskationsloven at betragte som en ligestilling mellem asylansøgere og danske bistandsklienter, der også skal bruge af egen opsparing, før de kan modtage offentlige ydelser.

Ganske sigende ignorerede både Politiken og New York Times en opsigtsvækkende tragedie, der udfoldede sig nøjagtig samtidig med smykkeloven. Den 12. januar 2016 døde en 46-årig etnisk dansk hjemløs i ætsende kulde i København på Købmagergade. Den kolde mand sov ind, mens han i myldretiden lå på en af landets travleste gågader. Tragedien var en god mulighed for i al fairness at beskrive det danske dilemma mellem trængt offentlig økonomi, velfærd og migration.

Nu er Politikens journalister, herunder Jakob Nielsen, ikke ansvarlige for, om New York Times laver fejl. Og dog. Både Nielsen og Bilefsky befandt sig i Bruxelles for godt 10 år siden som medlemmer af det internationale pressekorps. Her er det god skik at tilsidesætte egne politiske holdninger, hvis en forudsætningsløs udenlandsk kollega skulle bede om råd om eksempelvis danske forhold. Jeg har selv rådgivet Bilefsky, mens jeg var EU-korrespondent i Bruxelles.

Naturligvis kan man ved en sådan lejlighed bruge sin ytringsfrihed, som man vil, men i stigende grad er New York Times endt med at fremstå som en skinger oversættelse af Politikens lederartikler. Dette gjorde sig eksempelvis gældende, da Jakob Nielsen og yderligere én Politiken-journalist deltog i Bilefskys artikel 15. marts 2017 om integrationsminister Inger Støjbergs (V) omstridte asylstrammer-kage.

I artiklens top lød konklusionen: ‘For ikke længe siden brystede Danmark sig af sin humanisme, gavmilde ulandsbistand og en gæstfri holdning til udlændinge. Tiderne har ændret sig.’ Påstanden blev ikke understøttet af kilder, idet Støjbergs lagkage på ingen måde gav sagligt grundlag for en generalisering om ‘Danmark’.

Ligeledes med Bilefskys beskrivelse 20. januar 2016 af den såkaldte frikadelle-krig i Randers. Også her figurerede Politiken. En indvandrer blev citeret for, at Dansk Folkeparti ‘taler på vegne af svin’, og læserne blev snydt for oplysningen om, at nogle randrusianske institutioner vitterlig havde fjernet svin fra menuen, tilsyneladende af hensyn til islam.

New York Times ignorerede også dyrevelfærds-aspektet, hvilket afspejler en kulturkløft vedrørende religion. Et bredt udsnit af danskerne nærer uanset partifarve uvilje mod dyrplageri afstedkommet af irrationelle religionsfølelser. På dette felt mindede New York Times om et andet amerikansk medie, TIME Magazine, som i juli 2015 måtte beklage en artikel om et ‘nyt’ dansk forbud mod kosher- og halalslagtning. Forbuddet viste sig at være et halvandet år gammelt krav om, at dyr skal bedøves inden slagtning. Formelt var forbuddet religionsneutralt, men i Politiken fik ekstreme religiøse kredse lydhørhed i deres kamp mod dyrevelfærd. Temaet i et indlæg 22. februar 2014 var, at ‘danskerne er jo ekstremister’.

Også bilafbrændingerne i Danmark fik 10. oktober 2016 en ganske skæv beskrivelse i New York Times. Her forklarede Politiken-journalist Frank Hvilsom vandalernes mulige motiver ud fra ‘en giftig debat om immigration i dette land og immigranter, som får at vide ‘du er ikke dansk’.’

Udeladt var den kendsgerning, at både motorvejs-steninger og bilafbrændinger i nogle tilfælde er foretaget af personer med muslimsk baggrund, samt at danske kriminalitetsstatistikker rummer en grel overrepræsentation af folk med rod i islamisk kultur. Mens denne kendsgerning lades uomtalt, har New York Times omvendt brugt ordet xenofobi, dvs. fremmedhad, i beskrivelserne af Danmark.

Det karakteristiske er, at udenlandsk presse kun overfladisk strejfer utrygheden og presset mod velfærdssamfundet. Mulighedernes kø er ellers lang. Den danske utryghed kunne Bilefsky såmænd nemt beskrive uden at skulle sige farvel til kilderne i Politiken. Han kunne lave et interview med JP/ Politikens ledelse om dens krænkelser af ytringsfriheden i form af hård censur mod manden bag Muhammedtegninger ne, Flemming Rose. Dette blev blotlagt i 2016 i bogen ‘De besatte’. Den dødstruede Roses hårde exit fra en avis, han havde tjent loyalt i 16 år, er en relevant global nyhed. New York Times kunne også beskrive, hvordan 74 procent af de såkaldte ‘asylbørn’ viser sig at være over 18 år. Der er altså tale om voksne, som prøver at snyde sig til dansk velfærd.

Til forsvar for Bilefsky skal nævnes, at der er forskel på amerikansk og dansk journalistik. Det bemærkede jeg selv, da jeg som amerikanskuddannet journalist efter nogle års arbejde
i Californien vendte tilbage til Danmark i 1994. Jeg fandt et nogenlunde fristed på Ritzau, men opdagede snart, at danske medier har ret svært ved at efterleve princippet om tilstræbt objektivitet. En undersøgelse viste i 2012, at omkring 30 procent af danske journalister var tilhængere af Det Radikale Venstre, og 80 procent af de adspurgte ville stemme »rødt-grønt«. En procent sympatiserede med DF.

Det belyser, at danske journalisters tradition for tilstræbt objektivitet ikke er helt stærk nok til, at de politiske holdninger bliver filtreret væk i nyhedsdækningen. Netop heri finder man nok en hovedårsag til almindelige danskeres mistillid til elite-medierne. Netop heri ses også en årsag til Bilefskys fejl. Han stoler på det ‘førende’ dagblad Politiken uden at afsøge modpoler som Den Korte Avis eller Uriasposten.

New York Times’ fejl og manglende balance er fortsat Bilefskys ansvar, og jeg har i hovedtræk foreholdt ham kritikken i denne kronik. Hans version kunne være kommet med, men må vente til en anden god gang. Naturligvis skal han og New York Times fortsat skrive efter avisens 120 år gamle slogan om ‘all the news that’s fit to print’. Ordsproget blev i øvrigt opfundet som led i et opgør mod partisk skandalejournalistik.



22. april 2017

Danmark kan ikke selv styre ‘tilstrømningen af flygtninge’, sagde den radikale: Hylder Kristian Jensen

I de her spørgsmål har jeg ikke den store tiltro til hverken Socialdemokraterne under erfaringsramte Mette Frederiksen eller et liberalt Venstre under en pæn bankmand som Kristian Jensen. Med Henrik Sass Larsen og Mattias Tesfaye er der mere tyngde i førstnævnte, men selvom Svend Auken ikke er mere, så er der stadig masser af verdensreddere på centrale poster i partiet. Dansk politik er ved en korsvej, og det er vel det bedste af det hele.

Fra Berlingske – Radikal topfigur tordner mod Sass Larsen: ‘At tro, at Danmark kan styre tilstrømningen af flygtninge til Europa, er meget naivt’.

“Det er efterhånden umuligt at høre, om Henrik Sass Larsen repræsenterer Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti, hvis man spørger de Radikales Sofie Carsten Nielsen.

Sammenligningen fra de Radikales nummer to kommer i kølvandet på, at Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen i Ekstra Bladet har slået til lyd for, at Danmark er nødt til at regulere antallet af udlændinge, der kommer til landet, og at der skal sættes faste grænser for antal.

Samtidig kommer Sass Larsen med slet skjulte anklager mod bl.a. de Radikale og Alternativet for som ‘humanistiske utopister’ at sætte velfærdsstaten på spil for indvandringens skyld. …

‘At Henrik Sass mener, at alle andre er nogle nokkefår, er ikke nyt. Heller ikke at han beskylder folk, der lever af cafe latte og bor på Østerbro for at have alle de forkerte holdninger. … Hvis definitionen på, om man overhovedet må have en mening om integrations- og udlændingepolitik er, at man skal være vokset op på Vestegnen og skal have fået bank som barn, så er vi altså langt ude,’ siger hun.

Desuden er Socialdemokratiets gruppeformand ifølge Sofie Carsten Nielsen mere naiv end hans politiske erfaring tillader, hvis han tror, Danmark alene kan styre tilstrømningen af flygtninge.

‘At tro at Danmark kan styre tilstrømningen af flygtninge til Europa er meget naivt. Den realistiske løsning er europæisk,’ siger hun.

(De Radikale hylder internationalister, herunder Kristian Jensen, 2017)



17. april 2017

Herboende tyrkere stemte ja: TV-avisen sendte live fra Brønshøj, hvor ‘De Grå Ulve København’ festede

Recep Erdogan vandt knebent gårsdagens folkeafstemning om øgede magtbeføjelser til ham selv, men som Ekstra Bladet kan fortælle, så var der faktisk større tilslutning til Erdogan blandt herboende tyrkere end der var i Tyrkiet. Hele 60,4 procent stemte ja til forfatningsændringen.

DR Nyheder bragte et yderst illustrativt indslag i 18.30 TV-avisen. Først et interview med ‘Nej-initiativet’ anført af kurdiske Mustafa Topal, der frygtede diktatur og islamisering. I baggrunden ses flere kvinder, ingen med slør.

Dernæst et interview med næstformanden for ‘Tyrkisk-Skandinavisk Forening’ en Levent Ökten, der for et par år siden som talsmand for ‘Landsforening for Tyrkiske Foreninger’ opponerede imod et københavnsk mindemærke for Det Armenske Folkedrab. Han er aktiv i ‘MHP Danimarka‘, De Grå Ulves politiske forgrening, pan-tyrkiske nationalister. Han stemte ja til øgede beføjelser til Erdogan, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det afsluttende interview fortjener en nærmere gennemgang. Vi er i en tyrkisk klub i Brønshøj – kun mænd er tilstede. Jeg bemærkede, at man i baggrunden kunne se et billede af Alparslan Türkeş, De Grå Ulves grundlægger. Klubben beskrives ikke nærmere, og man får nemt det indtryk, at DR Nyheder bevidst undlod at gå i detaljer. Det skulle være et feelgood-indslag om herboende tyrkere, der på god demokratisk vis festede med te og frugt på valgaftenen. Og sådan blev det.

(Dokumentation: TV-avisen live fra De Grå Ulve-klub i Brønshøj, 16. april 2017)

Erkan Özden, TV-avisen (kurder): – Og så er min kollega Vicki Therkildsen også med fra et arrangement hvor en gruppe ja-sigere mødes, altså her i Danmark. Hvad er det der skal ske, der hvor du er?

Vicki Therkildsen, TV-avisen: Man har været samlet siden klokken 5 i eftermiddag, og der er te på bordene, der er frugt på bordene, og så er der så småt feststemning, for man har jo altså kunne danne sig et overblik hvordan resultatet sandsynligvis kommer til at se ud.

Taner, du er en af dem der stemte ja. Hvorfor gjorde du det?

Taner Oruc, ja-siger: Fordi jeg tror at Tyrkiet har gavn af, at blive styret på den måde der – af en mand. Sammen med sit folketing.

Vicki Therkildsen: Her i forsamlingen, hvor der er samlet en 30-40 mennesker på nuværende tidspunkt, der kommer man fortsat til at følge afgørelsen og muligvis også holde en lille smule fest.

(Taner Oruc, der stemte ja)

Den interviewede, der ønskede en stærk præsident, støtter tydeligvis De Grå Ulve. Ja, faktisk fandt arrangementet sted i lokaler tilhørende ‘Kopenhag Ülkü Ocağı’, ‘De Grå Ulve København’. Her lidt fra Wikipedia om terrororganisationen.

“One of their mottos is ‘Your doctor will be a Turk and your medicine will be Islam.’ Their ideology is based on the superiority of the Turkish race and the Turkish nation. According to Peters, they strive for an ‘ideal’ Turkish nation, which they define as ‘Sunni-Islamic and mono-ethnic: only inhabited by ‘true’ Turks.’ … they are hostile to virtually all non-Turkish elements within Turkey, including Kurds, Alevis, Armenians, Greeks, and Christians overall. They also embrace anti-Semitic conspiracy theories such as those put forward byThe Protocols of the Elders of Zion. They have distributed the Turkish translation of Adolf Hitler’s Mein Kampf.” (Wikipedia, Ideology; Se evt. tidligere post)

(Taner Oruc på Facebook, 18. februar 2017)

(Copenhagen Ulku Ocagi sendte live på Facebook, under TV-avisens besøg, 16. april 2017)

(‘Copenhagen Ulku Ocagi’, Frederikssundsvej 274c, Brønshøj)

Opdate. TV2 Nyhederne har talt med grønthandler Ali Afacan, der stemte ja fordi han syntes, at den nye grundlov er ‘mere demokratisk, end den gamle’. Han var en dem der var tilstede i ‘Copenhagen Ulku Ocagi’, og på Facebook deler han da også flittigt De Grå Ulve-materiale med Alparslan Türkeş og den nuværende MHP-leder Devlet Bahçeli. Hans profilbillede mindes Slaget ved Manzikert i 1071, hvor seldsjukkerne under Alp Arslan besejrede Det Byzantinske Rige, hvad gav tyrkiske nomader mulighed for at bosætte sig i bosætte sig i hele Anatolien.



16. april 2017

Malte Frøslee Ibsen, ‘forsker’: “… hvad kan vi… gøre for at inddæmme højrepopulismens fremmarch?”

Der er ikke ligefrem mangel på venstreorienterede forskeraktivister. Først kalder man indvandringsmodstand i velfærdsstater for ‘højrepopulisme’, hvad så gøres til en konsekvens af ‘neoliberalisme’. EU er løsningen fordi den kan tøjle genstridige befolkninger og multinationale virksomheder, og – ikke direkte formuleret – Karl Marx fordi han har beskrevet vejen mod proletariatets diktatur. Intet om indvandring. Intet om integration. Intet om Islam.

Ubehageligt læserbrev af politiserende postdoc Malte Frøslee Ibsen i Politiken – Forsker: Stop højrepopulismens fremmarch.

“Herhjemme har diskussionen om højrepopulismens succes fokuseret på flygtningekrisen, der af mange opleves som en udfordring af statens mulighed for at modtage og integrere et stort antal mennesker på flugt fra Mellemøstens kollaps. Men det er intet tilfælde, at populismen rejser sig i de vestlige demokratier få år efter finanskrisen i 2008…

I min egen forskning arbejder jeg ud fra den hypotese, at højrepopulismens succes skal forstås som betinget af velfærdsstatens kontroltab over økonomien. …

Globaliseringen af kapitalismen har altså påført velfærdsstaten et systematisk kontroltab over økonomien, der har svækket dens evne til at afværge økonomiske kriser og lindre deres negative følgevirkninger. Samtidig har neoliberalismen svøbt den internationale konkurrence og finansmarkedernes gældsskruetvinge om statens finanser i afpolitiserende ideologiske klæder, som om de var naturfænomener. Med andre ord: ‘nødvendighedens politik.’

Højrepopulismen repræsenterer altså en vælgerreaktion mod velfærdsstatens legitimationskrise i den globaliserede økonomi. Men frem for at vende sig mod statens kontroltab som den underliggende årsag til afindustrialisering, arbejdsløshed og stagnation/fald i levestandard i udkantsområderne, så retter store vælgergrupper i stedet vreden mod politikerne, indvandrerne og storbyeliterne med deres progressive principper om kønslighed, antidiskrimination og en anstændig tone. Hvis denne tese er korrekt, hvad kan vi så gøre for at inddæmme højrepopulismens fremmarch?

Kun hvis vi frigør os fra den globaliserede økonomis magt over vores politiske institutioner og den neoliberale ideologis magt over vores politiske forestillingskraft, kan vi gøre os håb om på sigt at fratage højrepopulismen dens vækstbetingelser.

(Kommentar af Ulrik William Nash på Politiken.dk, 16. april 2017)



13. april 2017

Niels Jespersen om dårlig integration: “Hvorfor er det en murersvend, der skal fortælle os det her?”

Kronik af Niels Jespersen, der tager sit afsæt i Mattias Tesfayes nye bog om socialdemokratisk udlændingepolitik. Bær over med positioneringerne, højreorienteret er velorienteret. Fra Berlingske – Efterlysning: Akademikere der tør mene noget.

Når man læser om udlændingedebatten i Socialdemokratiet fra 1960erne til nu, er det som at se en togulykke i langsom gengivelse. Allerede i 1980erne var det åbenlyst, at integrationen ikke fungerede. Alt for mange indvandrere giftede sig med personer fra hjemlandet, der så blev fløjet op og installeret i kommunalt betalte lejligheder. …

Det var de såkaldte vestegnsborgmestre i Ishøj, Brøndby og Hvidovre, der sad med de konkrete problemer. Forgæves forsøgte de at råbe især Svend Auken op, men han bortforklarede integrationsproblemerne som udtryk for fordomme og småracisme.

Poul Nyrup Rasmussen, der blev statsminister i 1993, var mere lydhør, men han prioriterede forholdet til Det Radikale Venstre højere end sit eget bagland. Samtidig var der stærke kræfter i Socialdemokratiet, der så enhver kursændring som en indrømmelse til den indre svinehund. …

Hvorfor er det en murersvend, der skal fortælle os det her?

Misforstå mig ikke. Jeg har den højeste veneration for håndværkere, men hvor er alle de akademikere og forskere og konsulenter, der lever professionelt af at arbejde med integration og analysere samfundet i almindelighed?

Det er selvsagt ikke fordi, der ikke bliver skrevet og sagt rigeligt om integration og udlændinge. Tværtimod. Indvandring og islam er nok det emne, flest har en mening om. I Danmark er der tusindvis af forskere og akademikere, der beskæftiger sig med at måle og veje og beskrive vores samtid. Alligevel er det som om, at advarslerne har været meget få fra den kant. …

Det virker som om, at der er en modvilje mod at forske i og diskutere multikulturalismens skyggesider. Det er sikkert menneskeligt nok, og alle akademikere kender følelsen af, at man altid skal være den nuancerede part og trække forståelsen væk fra yderpunkterne. Men ved at ignorere eller gå let hen over emner som arbejdsløshed, social svindel, religiøs radikalisering og jødehad i minoritetsmiljøer overlades fortolkningsretten til Hr. og Fru Facebookekspert.

I disse år vokser alternative medier med alternativ fakta frem på internettet. Den Korte Avis, Newsspeek og højreradikale blogs i frøers mængde. Nogle er fake news, og andre er bare ekstremt tendentiøse. Men mange læser dem, fordi de ikke føler, at mainstream-politikerne, mainstream-akademikerne og mainstream-medierne tager udfordringerne ved indvandringen seriøst.

Der er tale om en af de største forandringer i danmarkshistorien, alligevel er det som om, at eksperterne hellere vil fokusere på enkeltdelene, frem for at sætte det ind i en større kontekst.”


Slagelse: Pensionist forulempet af indvandrere, selvhadsk reaktion – “Er jeg en sur, gammel racist?”

Det fortælles i artiklen, at 73-årige Lasse Larsen var med til at ’starte en moske i Slagelse’ tilbage i 1986, og uanset hvilken vinkel man angriber sagen fra, så er han en integreret del af problemet. På den ene side insinuerer han, at det skulle være racistisk at opponere mod racistisk hetz. På den anden side, fordi han som en anden Martin Henriksen betvivler drengenes danskhed. Fra Sjællandske Nyheder – – Er jeg en sur, gammel racist?

“- Er jeg blevet en sur, gammel racist – eller ikke? Jeg er i tvivl, og det plager mig, siger han og fortæller om episoden:

– Jeg kom stille og roligt gående om eftermiddagen, da en gruppe på fem-seks unge indvandrere kom hen til mig. De havde muligvis fået øje på det lille kors, som jeg altid bærer om halsen, og så er det, at en af dem kalder mig en ‘kristen luder’, fortæller han.

Først blev han helt paf ved det uventede, verbale angreb, men genvandt hurtigt fatningen:

– Jeg spurgte ham, hvad fanden han bildte sig ind. … De unge begyndte at puffe lidt til Lasse, og han stillede sig instinktivt op i sin gamle boksepositur. …

‘Vi skal nok finde ud af, hvem du er, og hvor du bor, lød det fra gruppen. …

– Dem, som kalder Danmark ‘et luderland’ og kalder os for ‘vantro’ – hvorfor er de her overhovedet? Og hvorfor bliver de her, spørger han og fortsætter:

– De bør da være stolte af at være syrer, iraner eller iraker. Men de skal også forstå, at vi er stolte af at være danske. …”



12. april 2017

Silkeborg: Tema-arrangement om verdens lande med symbolsk kast mod Donald Trumps Mexico-mur

Ypperligt eksempel på politisk indoktrinering set på 24nyt.dk – Skolebørn fra Silkeborg kastede genstande mod Trump til skolearrangement.

“Skolebørn helt ned til seksårsalderen blev torsdag i sidste uge opfordret til at kaste genstande mod billeder af den amerikanske præsident Donald Trump. Denne alternative form for pædagogisk indlæring var en del af et tema-arrangement om verdens lande for elever, forældre og lærere fra Vestre Skole i Silkeborg.

Kasteriet mod Trump foregik i den såkaldte Mexico-stand, og den var tilrettelagt således, at de unge børn kunne vise deres afsky mod den mur, som den amerikanske præsident har sagt, at han vil bygge langs den amerikansk-mexicanske grænse for at forhindre den massive, ulovlige indvandring fra USA’s sydlige nabo.

De danske skolebørn kunne vise deres modstand mod Trumps politik over for illegal mexicansk indvandring ved at få den onde Trump til at vælte ned fra toppen af en Mexico-mur, hvilket de så gjorde efter bedste evne til forældre og lærers opmuntrende tilråb. Der blev der jublet, når det lykkedes at vælte Trump ned fra murens top, og ifølge 24NYTs kilder blev der flere gange skreget ‘fuck Trump’ af helt, helt unge børn.”

(Screencaps: 24nyt.dk)



11. april 2017

Stockholm-terror: 31-årig belgisk offer arbejdede som psykolog for asylansøgere…

Blandt ofrene for fredagens terrorangreb var den 31-årige belgiske psykolog Maïlys Dereymaeker. En interessant sidehistorie sakset fra The Telegraph – Belgian psychologist who worked with failed asylum seekers among Stockholm terror victims.

“A Belgian psychologist who worked with asylum seekers facing deportation was among the victims of the Stockholm truck attack, it emerged on Monday.

Maïlys Dereymaeker, 31, was named by Belgian newspaper Nieuwsblad as one of the four people who were killed after failed asylum seeker Rakhmat Akilov ploughed a truck into a crowd in central Stockholm.

Ms Dereymaeker, who was the mother of an 18-month old child, used to work as a psychologist in several Belgian immigration detention centres, Nieuwsblad reported.

In a bitter twist of irony, the newspaper said she often worked with failed asylum seekers. Akilov, a 39-year-old from Uzbekistan, had his asylum claim in Sweden rejected last year.”

(Maïlys Dereymaeker, 31-årig psykolog)

Oploadet Kl. 10:18 af Kim Møller — Direkte link76 kommentarer


9. april 2017

Sigtet for Stockholm-terror: Akilov Rahmat, 39-årig usbekisk asylansøger, Islamisk Stat-sympatisør…

Fredagens terrorangreb kostede i følge medierne fire livet, herunder en 11-årig pige på vej hjem fra skole. Yderligere femten er såret, herunder otte alvorligt. Og nej – heller ikke denne gang gav Bonnichsens spekulationer mening. EB.dk fortæller, at en 39-årig mand fra Usbekistan er anholdt og sigtet for angrebet. En familiemand, der på det seneste har “… udvist sympati med terrororganisationen Islamisk Stat på sine sociale medier”.

Den sigtede hedder Akilov Rahmat, havde flere identiteter, og fik afvist sin asylansøgning i januar måned. Siden har han levet ulovligt i den humanistiske stormagt. Rusland havde angiveligt forsøgt at få ham udleveret.

Svenske Avpixlat og Snaphanen har mere.

(Akilov Rahmat, 39-årig afvist usbekisk asylansøger)

Oploadet Kl. 09:48 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


4. april 2017

Forskning: Løkke vandt valget ved at spille ‘udlændingekortet’ (lovede vælgerne ’straksopbremsning’)

Interessant artikel i Jyllands-Posten, omend brugen af udtrykket ‘Udlændingekortet’ trækker fra. Det er ikke noget odiøst i at følge folkets vilje, og i stedet for diskret at problematisere debatten, ville det jo nok være mere logisk at se nærmere på den lovede ’straksopbremsning’, som Lars Løkke Rasmussen vandt valget på.

Fra JP.dk – Da udlændinge satte en bremse for vælgernes flugt fra blå til rød blok (kræver login).

“‘Mange har siden 2001 talt om udlændingekortet i dansk politik, men nu viser forskning, at stigende opmærksomhed på integration, flygtninge og indvandrere vendte et truende nederlag til en sejr for blå blok. …

På bordene i Venstres gruppeværelse på Christiansborg var placeret små blå pamfletter med overskriften: ‘Asylreform. Styr på tilstrømningen’ til den fremmødte presse. …

‘Straksopbremsning i tilstrømningen,’ lød det i den fire sider lange pamflet.
Det var om formiddagen tirsdag den 9. juni 2015. Valgkampen havde på det tidspunkt varet i præcis 14 dage.

Nu viser ny forskning publiceret i bogen ‘Oprør fra udkanten. Folketingsvalget 2015’, at momentum i valgkampen vendte i de efterfølgende dage. … For en af hovedmændene bag studiet af Folketingsvalget i 2015 er der ingen tvivl om, at forskningen nu kan vise, at udlændingespørgsmålet ændrede retningen for hele valgkampen.

‘Rød blok havde lige fået et flertal i målingerne. Men da udlændingespørgsmålet bliver vigtigere for flere vælgere, så skifter flertallet. Det er i mine øjne det bedste eksempel fra en valgkamp på, at det, vi i forskningen kalder priming, virker. Da blå blok får fortalt vælgerne, at folketingsvalget handler om udlændinge, så sker der en klar forskydning – med et par dages forsinkelse – mellem de politiske blokke,’ siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og medredaktør af bogen.

… I alt fire dage fra den 7. juni og frem står rød blok således til at genvinde regeringsmagten. … Men fra den 9. juni stiger vælgernes optagethed af integration, flygtninge og indvandrere. Og stille og roligt med to til tre dages forsinkelse retter opbakningen til blå blok sig. Resten af valgkampen står blå blok til flertal, som også bliver fastholdt på valgdagen den 18. juni.

[…]

Var det en bevidst strategi, at Venstre midt i valgkampen satte fokus på udlændinge?

‘For mit vedkommende er udlændingepolitik ikke taktik.’

Men I er vel klar over, at fokus på udlændinge kan sende stemmer over til jer?

‘Der er ingen tvivl om, at alle politikere er bevidste om, at udlændingepolitik er en afgørende faktor i dansk politik,’ siger Inger Støjberg…”

(Grafik: Venstre, 2015: Asylreform – Styr på tilstrømningen)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper