11. april 2014

Forsker: Der var under valgkampe en ‘stiltiende aftale mellem partierne’ om ikke at diskutere udlændinge

Den Korte Avis har interesseret demografen Poul Christian Matthiessen. Fra Professor: En lempelig indvandringspolitik ændrer den danske befolknings sammensætning radikalt.

“Det var ikke let at diskutere indvandrer- og flygtningepolitik i Danmark i 80’erne og 90’erne. Mange blev fejlagtigt udråbt til at være racister og fremmedfjendske. En af dem, der prøvede at få ørerne i maskinen dengang, var den kendte professor i demografi og dr.polit. fra Københavns Universitet Poul Christian Matthiessen, som Den Korte Avis har talt med.

Som demograf beskæftiger man sig med befolkningsudvikling, og Poul Christian Matthiessen mente, det var vigtigt at gøre opmærksom på, at den danske befolknings sammensætning var ved at ændre sig radikalt, fordi man førte en så lempelig udlændinge- og flygtningepolitik. …

Jeg syntes, politikerne havde svigtet, fordi der var sat en udvikling i gang, som aldrig rigtigt var blevet proklameret over for befolkningen – at nu er vi altså i en ny situation, og det vil have nogle konsekvenser‘. …

Derfor valgte Poul Christian Matthiessen at fremlægge en række fremskrivninger og opfordrede politikerne til at nedsætte en indvandringskommission. … Den ikke-vestlige indvandring ville kunne give anledning til konflikter på grund af store kulturforskelle, forudså Poul Christian Matthiessen:

‘Nogle af dem var meget dårligt udrustet med hensyn til uddannelse, de talte ikke sproget, og en del af dem havde en anden religion, som på visse punkter stred imod de værdier om for eksempel ligestilling mellem mænd og kvinder og ytringsfrihed, som vi hylder i Europa’.

Netop derfor mente Poul Christian Matthiessen, at det var vigtigt, at befolkningen havde et klart og faktuelt grundlag at træffe beslutninger på baggrund af. Folk skulle vide, hvordan indvandringen påvirkede befolkningens sammensætning, og hvilke konsekvenser det ville kunne få:

‘Dengang var det virkelig et ømt område, som man helst ikke ville tale om. Jeg kan huske – hvad jeg syntes var fantastisk – at der var flere valgkampe, hvor det ligesom var en stiltiende aftale mellem partierne, at flygtninge- og indvandrerproblemet skulle man ikke tale om.

[...]

Poul Christian Matthiessen mente dengang som i dag, at man skulle undgå, at Danmark blev multikulturelt:

Erfaringerne med de såkaldt multikulturelle samfund er dårlige. … Det, der er uproduktivt, er, når der kommer folk med en anden kultur, uden uddannelse og sprogkundskaber, som aldrig rigtigt bliver integreret. Det betyder, at de lever i enklaver uden at være en del af samfundet og bliver en økonomisk belastning’. …

Selvom der er sket meget med politikken og debatten siden 1990’erne, mener Poul Christian Matthiessen, som stadig er aktiv og har et forskningskontor, at der også i dag er reminiscenser fra dengang. For eksempel valgte SSFR-regeringen at stoppe en undersøgelse, der skulle belyse de økonomiske konsekvenser af den ikke-vestlige indvandring…

‘Det arbejde blev stoppet, og jeg kan huske, at jeg havde en diskussion med Annette Vilhelmsen, hvor jeg spurgte, hvorfor man ikke undersøgte det, og så sagde hun: ’Jeg er kun interesseret i integration og ikke i, hvad det koster’. Til det må man jo sige, at det er muligt, men det kunne jo godt være, at befolkningen var interesseret! …’.”



7. april 2014

Frafalden muslim overfaldet med kniv på asylcenter Avnstrup: Hans ‘overfaldsalarm’ virkede ikke…

Man skal nok være radikal, for at ønske sådanne mennesker udsluset blandt kristne danskere. Fra DR Online, der har planket en historie fra Politiken – Konvertit frygter overfald.

“En asylsøger er blevet overfaldet, fordi han er konverteret til kristendom. Nu frygter han flere overfald på asylcentret, skriver Politiken.

En 48-årig afghaner er blevet overfaldet i køkkenet på asylcentret Avnstrup af en anden mand. Overfaldet skete, fordi den 48-årige var konverteret fra islam til kristendom. Voldsmanden snittede afghaneren i ryggen, armen og på halsen.

Den 48-årige vidste godt, at han var i fare for at blive overfaldet på grund af sin nye tro. Så han havde allerede fået en overfaldsalarm, men den virkede ikke. … I december blev en anden konvertit truet flere gange af tjetjenske asylansøgere.”

Oploadet Kl. 15:38 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:

Walid al Bustani fik asyl i kristne Danmark, rejse senere til Syrien for at myrde ikke-muslimer – henrettet

Tilbage i 2012 kunne man i Politiken læse om salafistlederen Walid al Bustanis brutale fremfærd i al-hons, en mindre by i Syrien ved korsfarerborgen Krak des Chevaliers. Avisen fortalte ikke at Walid al Bustani 20-25 år tidligere, som flygtning, fik permanent opholdstilladelse i Danmark, og stadig har sin første kone og fem børn bosat i København, i lighed med det radikale netværk han voksede frem af. Han er nu henrettet.

(Walid al Bustani; Youtube)

Hele historien kan læses på Jeg graver-bloggen – Walid al-Bustani fra Danmark ‘..startede med at skære hovedet af en trafikbetjent’.

“Torsdag i forrige uge fordrev syriske regeringsstyrker endelig islamiske oprørere fra byen al-Hosn og den gamle korsfarerborg Krak des Chevaliers, efter radikale muslimer havde besat begge i to år. De radikale muslimers overtagelse af magten i al-Hosn kunne man dengang læse om i Politiken, der havde interviewet en flygtning fra byen (‘Salafisterne skar trafikbetjentens hoved af’, Politiken, 7. oktober 2012):

‘Det hele startede, da Walid Al Bustani kom til byen i februar med sin gruppe af salafister’, siger Basan…

De startede med at skære hovedet af en trafikbetjent og slæbe hans lig gennem hele byen‘, siger Basan og forklarer, hvordan den lille gruppe salafister på kort tid reelt tog magten i byen.

De dræbte flere politibetjente og begyndte at tage grupper af kristne og alawitter fra området omkring al-Hosn til Krak des Chevalier som gidsler‘. Ifølge Basan tog salafisterne typisk femseks personer ad gangen og løslod dem mod at få løsepenge.

Flertallet af befolkningen i al-Hosn er sunnimuslimer, men både byen og den berømte korsfarerborg, der indtil borgerkrigen var en af Syriens største turistattraktioner, ligger i Wadi al-Nasara – Den Kristne Dal – med mange kristne og alawittiske landsbyer, og ifølge Basan var det sekteriske element i både drabene og kidnapningerne helt centralt.

‘Politibetjentene var alawitter, og de gik helt klart efter alle, der ikke var sunnimuslimer‘, siger han.

Det er rosværdigt, at Politiken dengang fortalte historien om Walid Hassan al-Bustani – den kom på et tidspunkt, da vestlig presse og ledere gerne ville lade som om oprørerne var blide socialdemokrater alle sammen. Det er knapt så rosværdigt, at avisen glemte at nævne, at Walid al-Bustani boede i Danmark i næsten 20 år, før han tog tilbage til Mellemøsten for at slå ihjel. Hans ene kone og de fem børn han fik med hende bor her stadig, og de radikale muslimer han fandt sammen med bor her stadig – én af dem kan knyttes til alt fra væbnede røverier til forsøg på bombeattentater i Danmark over de sidste 17 år. Historien er som følger:

Walid Hassan al-Bustani er libaneser, født i 1964 i landsbyen Bebnine, der ligger 15 kilometer øst for storbyen Tripoli. Området er primært befolket af sunni-muslimer, og det er en fundamentalistisk sunnimuslimsk højborg. Det var derfor heller ikke overraskende, at han under den libanesiske borgerkrig i starten af 80erne sluttede sig til den radikale milits Harakat al-Tawhid al-Islami, Bevægelsen for Islamisk Énhed… Da syrerne knuste Harakat i Tripoli i 1986 og tog hans bror til fange, flygtede Walid al-Bustani ud af Libanon. Først til Libyen, senere videre til Danmark, hvor han fik permanent opholdstilladelse og bosatte sig i København. …

I København begyndte Walid at komme i imam Ahmad Abu Labans moske, Tawba-moskeen på Vesterbrogade. På tidspunktet var moskeen samlingspunkt for sympatisører og medlemmer af en række muslimske terrorgrupper, og Walid fandt hurtigt sammen med dem. Især en anden libaneser, MDR, blev han en nær ven af, og begge lyttede meget til en imam, AH, der gik under navnet Abu Suud. Både MDR og AH var involveret i forsøget på at stjæle et større millionbeløb fra en pengetransport i 1997, og siden smugle pengene ud af landet. Man går ud fra, de skulle bruges til at finansiere islamiske terrorgrupper. To andre deltagere i det væbnede røveri er aldrig blevet fundet. MDR forsvandt fra Danmark i 2001, og da han kom op til overfladen igen var det som emir i al-Qaeda (mere om AH og MDR i senere blogposter).

I Danmark fik Walid selv efterhånden ikke bare kone, men også fem børn. Alt var dog ikke fryd og gammen – ud over sin muslimske fundamentalisme blev Walid også diagnosticeret som skizofren… I år 2002 tillagde Walid sig en kone nummer to, en kvinde, hans familie i Libanon havde fundet til ham. Han lod sig godt nok proforma-skille fra konen i Danmark, så de danske myndigheder ikke lagde sig imellem, og istedet skruede op for overførselsindkomsterne, men under islamisk lov (sharia) forblev han gift med begge. Kone nr 2 blev installeret i et hus i den palæstinensiske Beddawi-ghetto nord for Tripoli, og Walid kom jævnligt på besøg fra Danmark og levede med familie nr. 2 der. …

Til gengæld begyndte der at ske ting og sager for Walid i Libanon. Radikal sunni-islam var på fremmarch i Syrien, blandt andet hjulpet på vej af Walids bror Kamal, der som imam leverede det islamiske grundlag vor jihad, hellig krig.

(Korsfarerborgen Krak des Chevaliers, som Walid al Bustani ville gøre til base)

Alle de anholdte blev koncentreret i Roumieh-fængslet lidt uden for Beirut. Her sad Walid så i tre et halv år, før det d. 16. november 2010 lykkedes ham at kravle over fængslets 10 meter høje mure sammen med Mounjed al-Fahham, en anden fange fra Fatah al-Islam. Mounjed faldt og pådrog sig så svære skader at han ikke kunne flygte fra stedet, og blev taget af politiet. Walid selv løb derfra så hurtigt han kunne, og man hørte ikke fra ham de næste 15 måneder.

Næste gang man hørte fra Walid var i februar 2012, da han sneg sig over grænsen til Syrien i spidsen for 30 terrorister fra gruppen Jund al-Sham (‘Syriens Soldater’). De vandrede små 8 kilometer ind i Syrien, før de så korsfarer-borgen Krak des Chevaliers, der tronede over byen al-Hosn, og besluttede sig for at det skulle være deres base. Som Politiken nævnte startede de med at skære hovedet af en trafikbetjent og slæbe hans lig gennem hele byen, så folk blev skræmt til ikke at støtte den syriske regering. Derefter fulgte en stribe mord og kidnapninger af ikke-muslimer for at få løsepenge, noget som Walid kronede med at udråbe al-Hosn til ‘Det islamiske emirat Homs’. At storbyen Homs og provinsbyen al-Hosn ikke havde så meget med hinanden at gøre gjorde ikke så meget.

Walids rædselsherredømme i al-Hosn førte efterhånden til, at områdets primært kristne befolkning begyndte at flygte i tusindvis. … Da Walid myrdede to af Syriens Frie Hærs egne krigere faldt der til gengæld brænde ned. Konsekvensen var tæsk, en ‘retssag’ der bestod af at man råbte af ham, og henrettelse ved skydning. Videoen af retssag og henrettelse tager lidt under 3 minutter…

Sådan døde Walid al-Bustani. Der er dog en lang kø af mænd, der venter på at gå samme vej. Tilbage i Libanon sidder Walids bror, imamen Kamal. Sammen med en række andre salafistiske imamer, der rekrutterer sunnimuslimer til kamp. For de der ikke er klar til at tage skridtet fuldt ud og tage over grænsen for at halshugge folk er der altid lokal-opgørene i Tripoli. … Og imamer som Kamal al-Bustani har vi også i Danmark.”



6. april 2014

Ahmed Akkari har svært ved ikke, at ‘drage en lille parallel til nazisternes succesfulde strategi i Tyskland’

Det siger alt om Islams essens, at frafaldne islamister ikke blot fortolker kilderne på en anden måde, men problematiserer religionen som sådan. Langt interview med bogaktuelle Ahmed Akkari i dagens Berlingske – ‘I dag skammer jeg mig også over det, men den dag følte jeg mig som en helt’ (af Mads Kastrup).

“På tirsdag udgiver Ahmed Akkari ‘Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark’, skrevet sammen med BT-journalist Martin Kjær Jensen. En bogtitel af den slags, der dækker den korte version af historien. Selve 450-siders versionen er en anden sag. …

‘Når jeg tænker tilbage på eksempelvis 11. september 2001, hvor jeg var 23 år, så stod vi dér og betragtede det som noget stort og smukt. Rundt om i ghettoerne i Danmark kørte folk omkring med hornet i bund og fejrede det. Heriblandt folk, der i dag er imamer i moskeen på Grimhøjvej i Gellerup Parken i Aarhus. … Jeg har set så meget, der i dag får mig til at betragte den islamistiske verden med afsky,’ siger Akkari. …

16 år gammel, naiv, søgende og forvirret stod han i en moské i Danmarksgade i Aalborg ‘og fik stukket en færdig opskrift på det gode liv i hånden. Det hele stod i Koranen.’ Kort efter var han til dimissionsfest på Sønderbroskolen, hvor han fik overrakt sit eksamensbevis. Den kvindelige skoleleder ønskede varmt tillykke og rakte hånden frem. Akkari lod skolelederens hånd hænge i luften. Salen frøs i stilhed. ‘Nede i forsamlingen kunne jeg se, at mine forældre nærmest krympede sig af skam,’ skriver han.

[...]

Familien rejste på et tidspunkt tillige tilbage til Tripoli. For efter borgerkrigen at være med til at genopbygge Libanon. Men de måtte opgive. Hermed røg opholdstilladelsen i Danmark imidlertid. Kristne nordjyder skjulte derpå familien. Med Ahmed som det velintegrerede, forbilledlige, fodboldspillende, læselystne og eksemplariske offer, hjalp lokale med at rejse sagen i medierne. Her var en velintegreret dreng og hans fordrevne familie. Daværende indenrigsminister Birte Weiss (S) bøjede sig. …

Han blev aldrig diskrimineret som dreng. Han fik støtte af danskere og Danmark, da det gjaldt.

[...]

På rekordtid blev en ung Ahmed Akkari en af Danmarks mest afholdte og benyttede imamer, når der skulle holdes fredagsbøn. Han har prædiket i de fleste større moskeer i landet.I ‘Min afsked med islamismen’ skriver han: ‘I dag, hvor jeg kan betragte hele dette system udefra, har jeg svært ved ikke at drage en lille parallel til nazisternes succesfulde strategi i Tyskland. Også de fik folkemasser til at acceptere had og uhyrlige påstande ved hjælp af propaganda. (-) Eneste forskel i metoden er, at nazisterne ikke påstod, at deres sandhed kom fra Gud.‘ …

Vi spiser frokost på caféen i Nordsjælland. Vi holder øje med hoveddøren. Bagdøren. Gågaden. Gæsterne. Og med at ingen tager overfaldsalarmen henne i vindueskarmen. Akkari spiser en club sandwich. Han må op i baren for at lede efter en steakkniv til at skære bacon med.

Han siger, at hvad angår religion, er han i dag ‘søgende’. Trusler på sms, på Facebook og i mails siger derimod, han er en ‘forfalden hund’. ‘Hvis vi får fat i dig, så dræber vi dig’, meddeler de. Eller de skriver slet og ret: ‘Griseelsker!’

[...]

Den 17. december drog han ud på sin mission i Mellemøsten. Blandt andet i sit gamle hjemland Libanon. Her mødtes delegationen tillige i hemmelighed med de militante, islamiske terror-organisationer Hizbollah og Hamas, afslører han i bogen. Hvilket dengang blev holdt hemmeligt.”


Arbejdssky Enheds-socialist kræver økonomisk lighed – Lars Tvede om det borgernære liberale Schweiz

For fire år siden hørte jeg Peter Andreas Ebbesen i P1 Formiddag. Her forklarede han med hård retorik, at han ikke var tilhænger af den ‘kristne arbejdsmoral’, og ligefrem betragtede arbejde som værende en forbandelse. Selvom han personligt ikke gider arbejde, er den tidligere Enhedslisten-politiker dog kompromisløs tilhænger af økonomisk lighed. Faktisk så meget, at han finder det nødvendige at true folk der ikke mener det samme.

(Peter Andreas Ebbesen på Facebook, 5. april 2014)

Herunder lidt fra en fremragende klumme af finansmanden Lars Tvede, der laver en direkte sammenligning mellem velfærdssocialistiske Danmark med det borgernære liberale Schweiz. Fra Berlingske – Sådan er Danmark – set fra Schweiz (23. marts 2014).

“Siden jeg var 16, har jeg boet 20 år i Danmark og 20 år i Schweiz, og landenes forskelle fascinerer mig. Befolkningerne i de to lande deler faktisk de samme centrale målsætninger:

1. Alle borgere skal have tryghed og frihed.
2. Alle skal have en fair chance, og de syge og svage skal hjælpes.
3. Man skal beskytte miljøet.
4. Man skal sikre økonomien for fremtidige generationer.

Så ja, ens mål, men når vi kommer til løsningerne, går de vidt forskellige veje.

Lad os starte med frihed. Her er de to lande ret ens bortset fra begrebet ‘økonomisk frihed’, hvor Schweiz ligger i spidsen… En anden forskel er personlig tryghed. Schweiz har ca. den halve berigelseskriminalitet af Danmark og tillige den halve voldskriminalitet, så man går mere trygt på gaden og sover mere trygt om natten.

Jobsikkerhed og arbejdsmarkedsregler er ret ens og ret effektive i begge lande, men arbejdsløsheden er altid lavest i Schweiz. …

Schweizerne har det halve sygefravær på arbejdspladserne og lever gennemsnitligt tre år længere end danskerne. Samlet koster sygehusvæsenet nogenlunde samme andel af BNP i de to lande, men schweizisk sygesikring er markant bedre end Dansk. Ventelister er nærmest ikke-eksisterende, akut syge afhentes ofte med helikopter, læger udleverer typisk medicin direkte i stedet for at udskrive recepter, og hospitaler føles under tiden som gode hoteller.

Schweizernes bedre helbred skyldes måske også, at de har en sjettedel af den danske tilbøjelighed til alkoholisme. Sammen med den lavere kriminalitet tyder det på bedre social sammenhængskraft og harmoni.

De schweiziske skoleelever scorer gennemsnitligt bedre i såvel læsning som matematik og videnskab i PISA-undersøgelsen end de danske. … på typiske velfærdsmålsætninger som personlig sikkerhed, job, lavindkomster, helbred og uddannelse ligger Schweiz bedst, og de afspejles også i, at schweizerne i 2013 lå på niendepladsen i det såkaldte Human Development Index, mens danskerne holdt plads 15.

[...]

Mange danskere undrer sig over Schweiz. Hvordan kan man have social harmoni, tryghed, sundhed, gode uddannelser og et rent miljø, hvis skatterne er minimale og staten halvt så stor som i Danmark? … I 2013 lå Schweiz på førstepladsen i Global Competitiveness Report, hvor Danmark var nummer ni. Schweiz var ligeledes nummer et på Global Innovation Index, der beregnes af bl.a. Cornell University og INSEAD. Her var Danmark igen nummer ni.

… den schweiziske stat er meget lille og kun har syv ministre, som mange schweizere ikke kan huske navnet på. … Langt det meste afgøres i kantonerne (gennemsnitsstørrelse 300.000 indbyggere) eller i nærsamfund inden for kantonerne (gennemsnitligt 2.800 indbyggere). Kantonerne har har eget politi, skolevæsen, sundhedsvæsen osv. De har også hvert deres skattesystem, som kan være endog meget forskellige. Nogle har arveskat, men andre ikke; nogle opkræver ejendomsskatter og andre ikke, en enkelt har helt flad skat, og selv bilafgifter afviger fra kanton til kanton, hvorfor de udsteder egne nummerplader.

Schweizerne hader topstyring og ekspertvælde og satser på nærdemokrati og folkevid. De har direkte demokrati, og mange offentligt garanterede ydelser leveres af private virksomheder i konkurrence – ikke mindst i sygesikring. Der er intens konkurrence mellem kantoner, nærsamfund og private leverandører af offentlige services. Det forklarer efter min mening ikke blot det forbløffende høje offentlige serviceniveau, men tillige de lige så forbløffende lave skatter.

Konkurrence gør nemlig underværker. Ligesom biler, øl og computere bliver bedre og billigere af konkurrence, sker det samme med offentlige ydelser.

[...]

Momsen er i Schweiz under en tredjedel af i Danmark, og i Schweiz betaler folk med mellemindkomster (ca. 700.000 kr. tilsammen typisk ca. 20-25 procent i indkomstskat, sygesikringsbidrag og socialbidrag. De højeste marginalskatter er i de fleste kantoner på ca. 30-35 procent og starter ved indkomster på ca. 7 mio. kr., men nogle steder er topskatten nede omkring 20 procent.

Selskabsskatter og udbytteskatter er også markant lavere i Schweiz, og der betales ingen skat på kapitalgevinster. I alpelandet koster strøm grundet lavere moms og afgifter ca. en tredjedel mindre end i Danmark, ligesom biler koster under det halve. I Schweiz skal man typisk kun tjene ca. en fjerdedel til en ottendedel af, hvad man skal tjene i Danmark, for at kunne købe den samme bil.

Set fra mit schweiziske perspektiv er Danmark et land med gode intentioner, men med betonagtige og irrationelle løsninger. Ja, tryghed, lige muligheder, værn om de svageste og bæredygtighed er fire rigtigt gode målsætninger. Men nej, monopolstat, centralisering, gældsætning og brandbeskatning er fire rigtigt dårlige løsninger. Den meget bedre løsningsmodel ser vi i Schweiz: 1. Decentralisering, 2. Private firmaer til at løse offentlige opgaver samt 3. Markant lavere skatter.”

Mere om talmaterialet på DKCH.info.



23. marts 2014

Fik et asylcenter som nabo: “Idag er stort set alle baggårde og cykelskure bag hegn, lås og slå.”

Facebook er altid god for et godt grin. I går stødte jeg tilfældigt på en debat om indvandring blandt anarko-liberale. En debattør mente det var racistisk, at argumentere med brug af kriminalstatistik. Han vil formentligt også stødes over denne anekdotiske opdatering.

(Facebook, 22. marts 2014)

“Vi har også kun fået stjålet tre cykler og haft indbrud i kælderen, efter de nye naboer kom til, så det er nok tilfældigt”

“Jeg bryder mig egentlig ikke om min egen tankegang… Helt ærligt! Det er bare meget påfaldende, at så mange har taget disse skridt, for at beskytte dét der er deres – netop nu. Og jeg ved heller ikke hvor mange midler asylansøgere har når de kommer til landet – jeg kan bare se, at flere af dem kører i biler, jeg ikke har råd til. Men det er nok tilfældigt det hele

“… Ærligt talt, så var her mindre berigelseskriminalitet før vi fik et asylcenter. Ægget eller hønen. Hvad ved jeg? Jeg lever blot med konsekvenserne”

“Jeg kender dem ikke – jeg kan bare se, hvad der er sket i mit nabolag, efter de er kommet til. Og det er sgu sørgeligt”

Oploadet Kl. 19:09 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


19. marts 2014

Fawad Karim kom til Danmark i “håb om at få et godt job”… og blev tilknyttet et ‘integrationsprogram’

Jeg kender ikke den danske udlændingelov i detaljer, men noget hænger ganske enkelt ikke sammen. 1980′ernes gæstearbejdere blev, men 10′ernes velfærdsturister bliver vel ikke sådan lige tilknyttet et ‘integrationsprogram’. Fra BT – Tragisk knivdrab i Horsens: Nu skal ‘Messi’ sendes hjem til sin familie.

“Tirsdag blev en mand fundet død i sin lejlighed på Hybenvej i Horsens. Politiet kunne hurtigt fastslå, at manden var blevet dræbt af knivstik, men de ville ikke oplyse, hvem manden var, eller hvor mange knivstik der lå til grund for hans død.

Det er nu lykkedes BT at finde frem til afdødes bedste ven, Torialy Darvis. … Han fortæller, at Fawad Karimi kom til Danmark for et par år siden i håb om at få et godt job, så han kunne sende penge hjem til familie i Afghanistan. …

Selv lærte Torialy Darvis Fawad ‘Messi’ Karimi at kende gennem et integrationsprogram i Horsens Kommune.

- Jeg var Fawads mentor og skulle hjælpe ham med at få opbygget et ordentligt netværk i byen, siger Torialy Darvis.”

Flere detaljer i supplerende artikel.

“Den nu afdøde var gået i gang med at studere, men det havde han droppet. Han havde været i praktik på en café i Horsens, men ved sin død var han ledig.” (BT, 18. marts 2014)

Oploadet Kl. 12:32 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


18. marts 2014

Justitsminister Hækkerup: Vi har fået en klage fra en kvoteflygtning, ‘der synes, at her var lidt for koldt’

Historien er slem nok, men det er en hel del værre at der findes politikere i det her land, der mener kvoteflygtninges ‘integrationspotentiale’ er helt og aldeles irrelevant. Fra Ekstra Bladet – Brrrr: Flygtning klager til minister over kulden.

“Det var justitsminister Karen Hækkerup (S), der fredag i Folketingssalen fortalte om den opsigtvækkende klage under behandlingen af et lovforslag, der skal ændre, hvordan kvoteflygtninge kommer til Danmark.

– Jeg ved, at vi faktisk har en enkelt klage liggende fra en kvoteflygtning, der synes, at her var lidt for koldt. Så jeg tror, det giver god mening, at man sørger for at undersøge, om det nu er det rigtige match, lød det fra ministeren, der straks fik oppositionen på nakken.”

(Folketinget TV, 14. marts 2014: L 141 om udlændingeloven)

Karen Hækkerup, S: … hvis vi skal have en vellykket integration, og hvis det skal blive en god og varig løsning, for dem som vi tager. Så giver det altså mening, at dem som kommer hertil, har et realistisk billede af, hvad det er for en fremtid der venter dem i Danmark. Jeg tror det var Dansk Folkepartis Martin Henriksen, som sagde, at hvem vil ikke bare sige ja til at komme til Danmark. Der vil jeg sige, at det er der jo faktisk nogle der ikke siger ja til. Det kan være mennesker, det kan være mennesker der har familie i et andet land. Det kan være mennesker, der ikke kan forlige med at skulle til et koldt nordligt liggende land, men hellere ville noget andet, og derfor…

Martin Henriksen, DF: … er det korrekt, at der er en person som vi har hjulpet til Danmark, fordi vi har vurderet at personen har behov for beskyttelse, personen er måske i livsfare, så hjælper vi personen til Danmark, til at etablere et nyt liv i Danmark. Og så klager vedkommende over vejret?! … Er det korrekt, som ministeren sagde det…

Karen Hækkerup: Jeg bliver nødt til at oplyse om den klage. Jeg har fået den sådan henkastet henover et bord, og det var selvfølgelig til et vist moro, at der findes sådan en klage. … Jeg skal ikke kunne sige om klagen kun går på vejret, men jeg kunne da godt forestille mig, at der var nogle som kom hertil, som mente der her i nogle måneder var ret koldt.

Oploadet Kl. 07:52 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


17. marts 2014

Indvandrere angreb homoseksuelle på bar – Dørmand stukket i halsen med knust flaske, døden nær…

Overfaldet blev nævnt i dagspressen tilbage i 2012, og det gav blandt andet et indslag i Krimi5, men når væsentlige detaljer udelades, så glemmer den gennemsnitlige dansker det hurtigt igen. Tilsendt beretning fra ‘Christian’, der for to år siden stod vagt på en ‘bøssebar’ i Studiestræde (København). Her kom han i nærkontakt med Adil milodi, en marokkansk asylansøger.

“19. januar 2012 springer jeg imellem en slåskamp mellem nogle homoseksuelle og indvandrere, de homoseksuelle er ved at få tæsk. Alt dette foregår på Cosy Bar hvor jeg står i døren på daværende tidspunkt. Slåskampen opstod grundet af de homoseksuelle, mente de to indvandrere havde stjålet deres Iphones, hvilket senere hen også viste sig at være rigtigt.

I akten får jeg skilt mængden ad, og beder på engelsk indvandrene om at smutte væk fra stedet. Jeg vender ryggen til et øjeblik, hvorefter den ene indvandrer endnu engang angriber en af de homoseksuelle der står udenfor. Ham får jeg skubbet væk, og ud på gaden, hvor hans kammerat kommer mod mig og slår ud efter mig, og rammer mig på halsen.

I dette øjeblik troede jeg ærligt talt ikke det var en flaske, mærkede ingenting, andet end noget der mindede om en lussing. Jeg husker adrenalinen sparkede ind, og jeg jagter den ene indvandrer op ad Studiestræde, mod Rådhuspladsen. Jeg er få centimeter fra at have fat i jakken på ham, men ud af det blå, stopper mine ben med at løbe, jeg bliver træt, svimmel og får pludselige smerter i hals regionen.

Tager mig derefter til halsen, og mærker der sidder noget fast i/omkring halsen. Tager fat om objektet og trækker det ud. I dette øjeblik går det op for mig hvad der er sket. Jeg står med bunden af et glas i hånden, indsmurt i blod. Kan mærke det varme blod løbe ned af maven på mig, faktisk opdager jeg, at jeg er indsmurt.

Folk kommer løbende over mod mig fra Cosy Bar. Bliver lagt ned på siden. En læge som var inde på baren, stak en finger i halsen på mig, for at stoppe blødningen, da hans skøn var at min pulsåre var blevet beskadiget af glasset, grundet de store mængder blod jeg havde efterladt.

Få minutter efter kommer en ambulance og kører mig til trama afdelingen, på Riget. Efter 3,5 timers operation er jeg på benene, 50 sting indvendigt/udvendigt, og mærket for livet.”

(Christian efter overfaldet, 2012)

Såvidt episoden. ‘Christan’ har også sendt en beskrivelse af efterspillet.

“Nogle uger efter bliver jeg kontaktet af en efterforskningsleder fra Station City, som fortæller at de pt. efterforsker sagen (flot) – Men ikke er kommet frem til gerningsmanden. Ugerne går, og uden at være sikker, går der 10-11 måneder før jeg endelig får et opkald om at jeg skal møde op hos politiet og kigge billedmapper igennem.

Jeg og flere andre vidner til sagen har været inde og vælge billeder ud, og nu troede jeg at sagen skulle have en ende, dog tog jeg fejl.

Der går flere måneder hvor jeg intet hører fra politiet. Imellem tiden er der pludselig kommet en ny efterforskningsleder ind over sagen som via mail kontakter mig og fortæller omkring forløbet. Han forklarer at på nuværende tidspunkt har de åbenbart manden fængslet i Vester Fængsel – på grund af andre kriminelle forhold.

Grunden til de ikke har kunne fastslå hans indentitet, var fordi han var asylansøger, og havde flere cpr-numre registreret til sit navn/finger aftryk. Men den gode nyhed er at efterforskningslederen fortæller at asylansøgeren har indrømmet overfaldet på mig. Nu er den hjemme tænkte jeg… IGEN, skulle det vise sig at jeg tog fejl.

Der går flere måneder hvor jeg intet hører fra politiet. Jeg ringer ind til Station City og forhører mig omkring sagen, får en tilfældig politimand i røret som har lidt tilknytning til sagen, som fortæller at de ikke på nuværende tidspunkt kan fortælle mig hvad der skal ske, hvad der faktisk overhovedet sker, eller hvad fremtiden i bedste tilfælde kan bringe.

Ringer over længere tid ind, og får fat på den efterforskningsleder som tidligere havde sagen, som åbenbart er tilbage på sin post igen, hun fortæller mig at asylansøgeren har været anbragt på forskellige bosteder i mellemtiden, og har været stukket af fra politiet op til flere gange. …

Så får jeg omkring den 24/2-2014 en indkaldelse til retten. Hvor jeg skal bekræfte at jeg møder op. Jeg skriver en mail til politiet hvor jeg bekræfter, og spørger ind til indkaldelsen da det ikke fremgår hvem og hvad det omhandler. Jeg får svar tilbage at det er en sent indkaldelse, og at jeg bare skal møde. suuuuuper.

Dagen før retssagen, bliver jeg ringet op af den anden mand, som var blevet snittet under øjet af ovennævnte, at retsagen er mod ham. Og jeg vil blive kontaktet af efterforskningslederen. I 11. time, får jeg beskikket en advokat, som natten over arbejder med vores sag, og skal sætte sig ind i alle papirer, notater mm.

Dagen efter kommer jeg i retten, og skal aflægge vidne forklaring, på dette tidspunkt er det over to år siden at hændelsen skete. … Under retssagen valgte hans advokat at spørge ind til aftenen derpå, og prøvede at lægge ord i munden på mig, og få mig til at sige at jeg havde udøvet vold på ‘personen derovre’ hvilket jeg ikke havde. Efter mit vidneudsagn kom først vidne ind, og forklarede, samt manden der var blevet snittet under øjet. Efterfølgende fortalte de mig, at forsvarsadvokaten havde prøvet at få dem til at sige jeg havde udøvet vold mod ‘personen derovre’ og sagt direkte om det var aftalt spil på forhånd.

Anyway. Asylansøgeren havde fem domme i ryggen – tre gange tyveri – et groft overfald – et forsøg på manddrab, hvilket blev fejet væk, og sammenlagt for alle disse sager fik han 10 måneders fængsel og seks års udvisning ‘for vold af grov karakter’.

Et par dage senere er jeg på job i et asylcenter, en kvinde som deltog i retten kom forbi arbejdspladsen og skulle afsted med en beboer derfra. Jeg snakker kort med hende, og fortæller det var dejligt at sagen endelig var færdig, hvortil hun svarer at asylansøgeren er på fri fod, da han dagen efter skulle til aldersvurdering, og i stedet for at sætte ham i fængsel med det samme og afsone, så valgte man at placere ham på endnu et opholdssted, hvorfra han stikker af. Intet hørt fra politiet omkring dette. Glemt og pisset på af systemet.”

(Progressions rapport, 2014)

“Overstimulering; Sammentrækning af kroppen og sanseopfattelse; Dissociering og fornægtelse; Følelser af hjælpeløshed, ubevægelighed og stivnen; Koncentrations problematikker med tankemylder; Kikkert perspektuvering i offentligt rum; Pludselige humørsvingninger; Skam og manglende selvværd; Fastlåste handlemønstre; Mental tomhed; Amnesi; Flashbacks; Tiltrukket af farlige situationer; Dårlig nattesøvn, med døgn variabel; Højt emotionelt alarm beredskab; Muskel toksiske med mekanisk adfærd; Mimikfattig og fastlåst kropsholdning; Forsænket stemningsleje; Rumforstyrret; Fokuserings problematikker.” (fra traumaterapeutens rapport, 2014)

Oploadet Kl. 07:15 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


14. marts 2014

Flertal vil tillade dobbelt statsborgerskab: Indvandrere skal sværge troskab og loyalitet til flere lande (?)

Grand Prix-vinderen Anis Basim Moujahid er “lige så meget dansker, som jeg er”, skriver en blåøjet blondine i Politiken, og fortæller at hun ‘væmmes’ over at danskere kan mene andet. Det læserbrev er værd at tænke på, når nu både et næsten enigt folketing mener vi skal opsige en international konvention, så herboende udlændinge kan få mulighed for dobbelt statsborgerskab.

I ‘Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret‘ er kravet at ansøgeren lover “troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund” (Kap. 2, § 2), og dobbelt statsborgerskab er delt loyalitet. Fra Berlingske – Regeringen vil give fuld adgang til dobbelt statsborgerskab.

“Regeringen fremlægger nu et forslag til at indføre dobbelt statsborgerskab i Danmark, og der tegner sig allerede et sikkert flertal. Forslaget vil både få betydning for danskere, der kan beholde deres danske statsborgerskab, selv om de søger et nyt udenlandsk, og for de udlændinge, der søger dansk statsborgerskab og fremover ikke behøver at frasige sig deres oprindelige.

Justitsministeren erkender, at de to regeringspartier ikke tidligere har været lige indstillet på at indføre dobbelt statsborgerskab – det har længe været en radikal mærkesag, mens Socialdemokraterne har været mere ‘nølende,’ som ministeren beskriver det. Men selv er hun nu overbevist.

‘Der er ingen skræmmebilleder ved dobbelt statsborgerskab. Vi ændrer ikke et komma i, hvad der skal til for at få dansk statsborgerskab, så det handler alene om, at folk ikke behøver at vælge noget andet fra, for at vælge noget til,’ siger Karen Hækkerup…

[...]

Trods udsigten til et bredt flertal kan indførelsen af dobbelt statsborgerskab stadig ligge et stykke ude i fremtiden. Justitsministeren forventer, at de politiske forhandlinger vil blive afsluttet henover foråret, hvorefter forslaget skal sendes i en grundig høringsproces. Det endelige forslag vil så først kunne fremsættes i begyndelsen af det næste folketingsår til oktober.

Desuden er lovens ikraftræden betinget af, at Danmark opsiger vores tiltrædelse af Europarådets konvention mod dobbelt statsborgerskab…

Oploadet Kl. 07:29 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »