16. januar 2020

Cirkusrevyen 2019 (sendt på DR1): Stram Kurs’ Rasmus Paludan slås i brædderne i Price-sketch…

Kort før nytår sendte DR1 året Cirkusrevy, der også i år var præget af Price-brødrenes antipatier. “Sådan tier de fleste revyer Rasmus Paludan ihjel”, skrev Politiken i sin anmeldelse, og selvom Cirkusrevyens sketch er kort, så fortæller den alt om tilgangen til den truede og flere gange overfaldne politiker. Se sketchen på Youtube.

Rasmus Paludan (Henrik Lykkegaard): Mit navn er Rasmus Paludan, danernes befrier. Nu skal alle danskerne hører hvad jeg siger.

Speak: – Nej, tak!

(Stram Kurs’ Rasmus Paludan knockoutes af ‘nedrivningskugle’, Cirkusrevyen 2019; Fotos: Youtube)

“Der er ellers gode numre undervejs, som Paludan, hvis forvrøvlede tosserier, ingen plads har i den demokratiske debat, så han får et hastigt knock out i Lykkegaards vellignende parodi.” (Rie Hammer, Iscene.dk, 24. maj 2019)

Oploadet Kl. 12:07 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer

Radio4, tirsdag eftermiddag: Den nazi-agtige Trump-isolationisme, det splittende Boris Johnson-flertal

I min gymnasietid for efterhånden mange år siden, blev det ofte fortalt, at vi ikke bare skulle passe skolen, men også følge med i medierne. Udover uddannelsen, skulle vi opbygge en solid baggrundsviden. De trykte aviser kan stadig give nødvendig viden, men en kanal som Radio4 er helt ubrugelig til formålet. Herunder nogle nedslag fra tirsdagens sendeflade.

I Tysklandsmagasinet ‘Genau’ kunne man høre at vildsvinehegnet langs grænsen sendte ‘farlige politiske signaler’, og lidt senere var emnet Angela Merkel og den defensive tyske udenrigspolitik. Det blev fortalt at Tyskland droppede et vers i nationalsangen efter 2. Verdenskrig, da ‘Deutschland über alles’ lød for krigerisk. Bemærk nazificeringen af Trumps isolationistiske valgparole…

Trump: From this day forward. It’s going to be only ‘America First’. ‘America First’.

Thomas Schumann, vært: Det er svært at forestille sig hvordan nogen politikere eller statsledere skal tage mest hensyn til. Sit eget lands interesser, eller det internationale samarbejde. Det er ikke uden grund at Tyskland efter 2. Verdenskrig slettede den her strofe fra deres nationalhymne.

Deutschlandslied: ‘Deutschland, Deutschland über alles, Über alles in der Welt.’

Thomas Schumann: Ja, foruden at sangen nævner noget med nogle landegrænser som ikke rigtigt passer mere… så er der også det der med ‘Deutschland, Deutschland über alles’. Det kan man vel sige er den tyske pendant til ‘America First’.

Senere på dagen kom jeg ind i ungdomsmagasinet ‘4-toget’, der havde et længere indslag om det engelske kongehus. Efter lytterne blev fortalt, at Boris Johnsens parlamentariske flertal splittede England, kunne man høre at ‘Kvinder har gode forhold i Dubai’. Sidst i udsendelsen lidt om skovbrandene i Australien, som den kvindelige vært håbede kunne overbevise ’skeptikerne’ om klimaforandringerne.

Sisse Gram De Fries, Vært: Alle der har fulgt lidt med i nyhedsbilledet ved i hvert fald, at Harry og Meghan sagde det meget kontroversielle: ‘Vi har faktisk ikke lyst til at være fremtrædende i kongefamilien længere.’.

Alexander Wills Lorenzen, vært: Det er jo lidt spændende, fordi der sker mange ting i Storbritannien lige nu. Der er rigtigt meget der skiller landet. Brexit står jo lige for døren. Vi har Boris Johnson, der stille og roligt glider igennem parlamentet med sin Brexit-aftale, men sådan noget som kongehuset, det er jo noget der traditionelt altid har samlet briterne.



15. januar 2020

Indvandring koster, fortolket: “… stort sparepotentiale ved at øge jobindsatsen over for ikke-vestlige”

Klassisk fokusflytning, for man ville jo ikke være rigtig fagskoler journalist, hvis man blot fortalte at indvandringen årligt koster skatteyderne i Helsingør Kommune hele 31.000.000 kroner. Fra Helsingør Dagblad – Helsingør kan spare 31 millioner ved at få indvandrere i job.

“Hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse kom i job på niveau med landsgennemsnittet, ville Helsingør Kommune spare 31,4 millioner kroner i ydelsesudgifter om året, viser ny rapport.

Beskæftigelse: Der er et stort sparepotentiale ved at øge jobindsatsen over for ikke-vestlige indvandrere.

(Helsingør Dagblad, 14. januar 2020)

Oploadet Kl. 00:10 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


8. januar 2020

Dianalund, onsdag aften: Udlændinge røvede mor og datter, “… gav den 13-årige pige et knæ i maven”

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser to mænd på 25-30 år, den ene ‘ikke-etnisk dansker af udseende’, den anden talte ‘talte dansk med accent’. Dianalund, en lille stationsby på det sydvestlige Sjælland, en onsdag aften i januar. Set hos Lokalavisen – To mænd i brutal vold mod 13-årig pige: Mor og datter overfaldet og plyndret på åben gade.

“En mor og hendes 13-årige datter er blevetudsat for røveri på åben gade, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Mor og datter gik onsdag aften fra Dianalund Station ad Karsholtevej og Kildemosevej. To mænd fulgte efter dem, og ud fra nr. 14 blev de antastet af mændene, som truede dem og ville have en taske, de bar på.

Gerningsmændene gav den 13-årige pige et knæ i maven, og herefter fik de udleveret tasken, hvori der var en MacBook, en iPhone XS, briller og en pung med personlige papirer.”

(Karsholtevej 14, Dianalund; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 12:12 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

Tomas Lagermand Lundme: ‘Jeg trak også anklagen tilbage hos politiet, fordi jeg ikke ville være racist’

Jeg har tidligere omtalt historien her på bloggen, men her er den RAF-sympatiserende Enhedslisten-kommunist hudløs ærlig, og essayet ligner til forveksling et råb om hjælp. Der bliver ikke sat ord på de ‘mørke’ gerningsmænd der forstyrrede hans antiracisme og sendte ham til psykolog, men det drejer sig om tre tyrkere og tre iranere ved de to på hinanden følgende episoder. Ikke i Günyüzlü eller Tavarreh i grænselandet mellem Tyrkiet og Iran, men på Vesterbro i København. Forfatteren er homoseksuel, og gift med DR-underholdningschef Jan Lagermann Lundme.

Essay af den forfatter Tomas Lagermand Lundme i Politiken – Lige meget, hvor stor en kærlighed jeg prøver at skubbe ud i verden, bliver den altid ødelagt af hadet.

“For 10 år siden blev jeg overfaldet to gange på en nat. Det første overfald var fysisk. Det andet var både fysisk og psykisk. Bagefter kom mørket. Det blev mit sted at bo i mange år. …

Tre mænd overfaldt mig på Vesterbrogade i København ved 2-tiden en nat mellem lørdag og søndag… Fire tænder blev slået løs. Min læbe blev flækket. Der var en af de tre, der sparkede mig i ansigtet. Jeg prøvede at beskytte mig selv med mine hænder.

… Jeg kom på benene. Jeg havde brækket et par ribben. Det vidste jeg ikke. … Min læbe var flækket, fire fortænder var sparket i stykker. Nu var de små og takkede, næsten som smadret porcelæn. En stor del af min ene kind og pande var ikke andet end blod. Da jeg kiggede på min mave, skuldrene og noget af ryggen, var den allerede rød, hævet, gul, og der var gået hul mange steder. Jeg begyndte at græde. Af angst. I chok. Tårerne gjorde ondt i hullerne i mit ansigt. Blod og vand fik bare alting til at løbe.

… En sort bil holdt ind. En mand kom ud på gaden lige ved busstoppestedet foran lyskrydset. Han sagde, han ville hjælpe mig. Han virkede flink. … Han tog min telefon. Han tog kvælertag på mig. Jeg skreg ikke, jeg sank bare ind i mørket.. De ville have min kode til mit dankort. Min mand skreg til gengæld i min telefon. Det kunne jeg høre.

‘Lad min mand være’, råbte han.

Det gjorde det bare værre. Så var jeg et bøssesvin i deres bil. Klam, ulækker. Det værste af det værste.

… Selvhadet kender jeg alt til. Det had har været mit hele mit liv. Jeg gik til psykolog.

Men jeg tænkte hele tiden, at det var min egen skyld. Jeg trak også anklagen tilbage hos politiet, fordi jeg ikke ville være racist.

Bare fordi de seks mennesker, de tre på gaden og de tre i den sorte bil, havde været mørke, var det ikke ensbetydende med, at andre mørke ville gøre det her mod mig. Igen. Eller mod andre. Jeg ville ikke hade andre. Kun mig selv. Det blev jeg professionelt god til.”

(Collage: Tomas Lagermand Lundme, forfatter)

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


5. januar 2020

Pinlig stråmand i Berlingske: “Den påstand, at indvandrere avler som rotter, er det rene og skære vås.”

‘Det er ikke bevist, at ydelsesniveauet har effekt på tilstrømningen af indvandrere’, skrev migrationsforsker Liv Bjerre forleden i Dagbladet Information, der glædeligt giver spalteplads til aktivistforskere fra det røde overdrev.

Borgerlige Berlingske har en anden vinkel, men er ligeså langt fra skiven. Først opstiller man en klokkeklar stråmand (‘muslimer yngler som rotter’), som man så lader en RUC-forsker undsige. Der er mere sandhed i Rokokoposten, og spørgsmålet om befolkningsudskiftning skydes jo netop ikke ned med konkrete tal. Hvis danskere får 1,75 børn i snit og ikke-vestlige indvandrere får ‘lidt over to’, så bliver der færre af os og flere af dem. Man kan diskutere hastighed og skæringsdato, men udskiftningen er en realitet.

Håbløs holdningsmassage i Berlingske – Er det danske folk ved at blive skiftet ud? ‘At indvandrere avler som rotter, er det rene og skære vås’.

“… kan man overhovedet tale om en sådan udskiftning? Berlingske har forhørt sig hos Henrik Toft Jensen, der er lektor emeritus og demografiforsker ved Roskilde Universitet.

Han indleder med at påpege, at indvandringen fra ikkevestlige lande er steget de senere år, og den er også steget mere end en tilsvarende udvandring. …selv om andelen af nyfødte, der har en mor med udenlandsk baggrund, er steget markant det seneste årti, er der samtidig sket en normalisering af indvandrerne og efterkommernes fertilitet – også kendt som fødselsraten.

Hvor der i 1997 var enorm forskel på, hvor mange børn kvinder af ikkevestlig og dansk oprindelse fik, ligger fødselsraten nu næsten på samme niveau uanset etnicitet: Kvinder af dansk oprindelse fik i 2017 i gennemsnit 1,75 barn. Ikkevestlige efterkommere fik lidt flere, mens indvandrere fik lidt over to børn i gennemsnit.

‘Kvinder fra ikkevestlige lande får stort set lige så mange børn som kvinder med dansk oprindelse. Den påstand, at indvandrere avler som rotter, er det rene og skære vås. Det er i hvert fald ikke derfra, at befolkningsudskiftningen kommer,’ siger Henrik Toft Jensen.

… Jeg mener ikke, at man kan tale om den store udskiftning. Hvis indvandringsmønstret fortsætter som de seneste fire år, vil der ske en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, og krige i Mellemøsten kan også få tallet op, men der skal skrues voldsomt på en masse forskellige parametre, før det kan ses endnu mere tydeligt i befolkningssammensætningen,’ siger Henrik Toft Jensen.”

(Berlingske.dk, 5. januar 2020; Indsat: Rokokoposten, 27. marts 2013)

“Prøver man at lovgive sig ud af problemerne, er der en sort historisk regel, der bekræfter os i, at rotterne altid kommer op igennem nye huller, hvis vi tildækker de gamle. Fundamentalismen i enhver form i Danmark skal indhegnes ved fælles hjælp og bekæmpes i en åben, kritisk og direkte dialog i dagslys.” (Poul Nyrup Rasmussen, 2005)



4. januar 2020

Hjarn v.Z. Borberg om tal fra Danmarks Statistik: “Jeg havde ikke regnet med, at det var så mange”

Cand.polit Hjarn von Zernichow Borberg var forskeren der postulerede, at blot tre procent af ‘nydanskere’ er kriminelle – et ypperligt eksempel på statistikfusk. Tallet baserer sig på dømte udlændinge i et enkelt år, og følger man den logik var der ingen kriminelle udlændinge i Danmark onsdag morgen i denne uge. Heller ikke dem der afsoner i diverse fængsler. Fra Berlingske – 400.000 flere med indvandrerbaggrund end vi troede: ‘Vi må forstå alvoren af det her’.

“Det er sjældent, at en forsker som Hjarn von Zernichow Borberg, der beskriver integrationens lyspunkter, og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard møder en udlændingenyhed med samme reaktion: overraskelse.

Ikke desto mindre har nye tal fra Danmarks Statistik, der opjusterer antallet af personer i Danmark med indvandrerbaggrund med 400.000 personer, skabt forbløffelse hos både forskeren og politikeren.

‘Jeg havde ikke regnet med, at det var så mange,’ siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Det viser sig, at at antallet af personer med udenlandsk baggrund er markant større end hidtil antaget og beskrevet. Faktisk er der tæt på 400.000 personer født i Danmark, der er registreret som værende af dansk oprindelse, men som har delvis oprindelse i udlandet. Deres mor eller far er nemlig født i udlandet…

Tæller man også de ‘traditionelle’ indvandrere og efterkommere med, viser det sig, at en femtedel af Danmarks befolkning helt eller delvist har udenlandsk baggrund. I alt drejer det sig om cirka 1,2 millioner mennesker.”

(Ekstern lektor Hjarn von Zernichow Borberg; Collage: Youtube)



1. januar 2020

Venstreradikal efter angreb: Racisterne er ‘glade for, at de får ret i alt hvad De siger, når I gør det der’

Selvom hovedparten af de personrettede angreb med fyrværkeri finder sted i multikulturelle bydele, så er de ofre der er villige til at stå frem i medierne alle danske. Urolighederne har også givet enkelte venstreradikale et tiltrængt lynkursus i arabisk modkultur, herunder billedkunsteren Simone Aaberg Kærn og anti-racisten Karl Villemoes. Sidstnævnte er mest interessant, for han sætter ord på den kognitive dissonans på stedet. Det er ikke en flaske Dom Perignon, Bollinger eller en Veuve Clicquot værd, men vi er bestemt i nærheden af et glas Moët & Chandon med lidt af supermarkedets kransekage. Den herlige video kan ses her.

Karl Willemoes, KaosTV: Der står nogle utilpassede unge dernede og kaster med fyrværkeri. Jeg har sagt, at de skal holde op med det, men jeg ved ikke lige om de fattede det. … Nu kaster de efter mig – det er helt idiotisk det der. Det er helt sygt det der – det er helt sindssygt. … Det er jo sindssygt. Nå, mænd, det må jeg jo ud og konfrontere, tror jeg. Fordi det der, det giver et dårligt rygte til hele Nørrebro, og til alle der er andet end hvid. Jeg er rystet. Jeg er rystet over… jeg føler fucking skam på de forældres vegne, der ikke kan finde ud af at passe deres børn ordentligt.

… Hvis det var, at jeg havde fået fat på dem, så havde jeg alligevel ikke filmet det. Det er forfærdeligt – det er en tragedie det der. De unger der, de kan få op til otte år, otte år kan man få for at kaste med fyrværkeri efter sagesløse. Som mig, i det her tilfælde. … Stop det der, der er så forfærdeligt, at racisterne derude har en fest. Alle de der kælderracister sidder og har en fest, og de er så glade for, at de får ret i alt hvad de siger. når I gør det der. Så hold op mand. Jeg ved godt at I er nogle gode unger… lad nu være med at ødelægge Jeres ungdom. Tro mig! Når man er alt andet end hvid, og man har lavet noget lort, så får man bare den hårdeste straf i Danmark. Det ved Vi bare, at det sker. Hvis du bliver bustet, så kan du godt regne med at få den ondeste straf, den ondeste straf, fordi i Danmark der har vi altså racisme, om vi vil det eller ej.

… Hvis nu min kæreste havde fået det der i hovedet, og havde fået et kæmpe brandsår, eller havde fået skudt sit øje ud, så havde jeg jagtet Jer. Så havde jeg jagtet Jer, og havde jeg fundet Jer, så havde jeg sørget for at det havde fået konsekvenser.

(Karl ‘KaosTV’ Villemoes angribes i privaten, Nørrebro, 28. december 2019; Collage: Facebook)

Dokumentation

(Simone Aaberg Kærn på Facebook, 29. december 2019; Via Uwe Max Jensen)

Oploadet Kl. 20:35 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


25. december 2019

Jøde er skræmt af debatten: “Det kunne lide så godt være mig… Nu går det bare ud over muslimerne.”

Yael Michelle Elbaum Bassan føler sig som jøde forfulgt i Danmark, men hun er også journalist, og det kræver en løbende positionering. Hun er ikke religiøs, repræsenterer ikke andre end hende selv, men det er da problematisk at højrefløjen skal kæmpe både med angriberne og ofrene. Interview set i Berlingske – Efter angreb og chikane mod jøder er 29-årige Yael begyndt at skilte med at være jøde: ‘Jeg bliver nok nødt til at flygte fra Danmark’.

“Hun er vokset op med, at man ikke skal skilte med, at man er jøde, men bl.a. efter stribevis af jødiske gravsteder blev udsat for hærværk, hænger den 29-årige Yael Bassan nu sin davidsstjerne om halsen uden på trøjen. Tænk, at nogle er blevet provokeret af, at folk bare er jøder, siger hun. … Hendes forhold til jødedommen handler ikke om religion, fortæller hun. Hun tror ikke på nogen gud. …

Hun fortæller, at hun længe har været bange. Særligt udlændingedebatten skræmmer hende. For, som hun siger, er det primært muslimerne, ‘det går ud over’ lige nu.

‘Men det handler ikke om muslimer. Det handler bare om, at der er nogle folk, der gerne vil hade nogle andre. Det kunne lide så godt være mig eller homoseksuelle. Nu går det bare ud over muslimerne. Det skræmmer mig. Det gør mig bange,’ siger hun.

Hun forklarer, at hun ved at skilte med sin jødedom vil tydeliggøre, at det skal være muligt at leve, som den man er. På den måde vil hun også gerne støtte muslimerne, der f.eks. gerne vil bære tørklæde eller ikke vil spise gris.

Du siger, at det her er en støtte til muslimer, der går med tørklæde. Samtidig har der også været flere historier om, at man i muslimske miljøer ikke ser specielt venligt på jøder?

‘Jeg tror bestemt, at de fleste muslimer ikke har noget imod jøderne, men der er da folk i muslimske miljøer, der har lært, at jøder er de onde. …”

(Yael Michelle Elbaum Bassan, journalist, tidligere tilknyttet DR)


Det Danske Filminstitut: Filmmediet kan ‘med sit universelle sprog’ være med til at ‘nedbryde grænser’

Den der glidende overgang mellem banale plusord til diskret agiteren for åbne grænser, er grunden til man nødvendigvis må være imod sådanne projekter, særligt når den finansieres af skattemidler. Et helt klassisk eksempel set på DFI.dk – Film kan fremme integration.

“80.000 børn og unge i Danmark, Storbritannien og Tyskland har været med i et projekt, der sætter fokus på film og integration. ’Film: A Language without Borders’ er titlen på projektet, som undersøger, hvordan filmmediet med sit universelle sprog kan være med til at nedbryde grænser, fordomme og kulturelle barrierer. En del af projektet er en forskningsrapport, som rummer en række klare konklusioner, der peger på, at film har stort potentiale i forhold til at styrke integration og kulturel forståelse. …

Film kan styrke minoriteters selvforståelse. Når børn og unge fra minoritetsgrupper ser film, hvor deres kultur og sprog er repræsenteret, styrker det deres følelse af at blive set og være del af fællesskabet.

Film er et godt udgangspunkt for at dele tanker og oplevelser. De film, eleverne og lærerne så i forbindelse med projektet, gav anledning til at tale om fx at flygte fra sit hjemland, at følge sine drømme, familierelationer, homoseksualitet, sorg og tvangsægteskaber. …

Film kan styrke empati. Rapporten peger på, at mange børn og unge blev følelsesmæssigt berørt af de film, de så. De levede sig ind i karakterernes situation og mærkede, hvordan det er fx at blive udsat for diskrimination eller at være på flugt. Det har styrket deres forståelse for mennesker, der lever under andre livsvilkår end dem selv.

(Koran-tro taxichauffør fornærmer russisk lejemorder i Ole Bornedals ‘Dræberne fra Nibe’, 2017)

“Udgangspunktet for ‘Film; A language without borders’ er, at vi står i en politisk situation med flygtningestrømme mod Europa, og at migration er et konstant vilkår. Det var på den baggrund, at Filminstituttet gik sammen med The British Film Institute og Vision Kino i Tyskland om at udvikle og gennemføre projektet.” (Charlotte Giese, Filminstituttet)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper