Danmark bruger 1,1 procent af BNP på at forsøge få arbejdsløse i arbejde. Det er blandt de højeste i verden, og en stor portion af pengene hører på listen over udgifter forbundet med indvandringen. Norge bruger i gennemsnit en million kroner på at gøre én ikke-vestlig indvandrer klar til arbejdsmarkedet. Knap halvdelen af dem gør efter endt indsats intet ‘samfunnsnyttig’. Har Norge olie nok til dette?

Fra Dagbladet - 56 milliarder kroner til kursing av innvandrere.

“Avisa har tidligere avslørt at Norge taper 4,1 millioner kroner for hver ikke-vestlig innvandrer som kommer inn i landet, og at innvandringen har kostet 70 milliarder kroner på syv år. …

Med sosiale stønader og kursavgifter har staten brukt til sammen 56 milliarder kroner på kursing av 56 000 innvandrere i perioden 2004 til 2010. 

Resultatet er at 33 000 var i jobb eller utdanning ett år etter endt kurs. Og trenden er fallende, kan Finansavisen avsløre.

Baksiden av introduksjonsprogrammets medalje er også at staten har brukt 23 milliarder kroner på 23 000 personer som i dag ikke foretar seg noe samfunnsnyttig. …

Dette betyr at regjeringen har brukt like mye på å få 33 000 ikke-vestlige innvandrere i jobb eller utdanning i løpet av seks år som statens totale utgifter til barnehager, skole, utdanning og forskning for hele befolkningen i statsbudsjettet for 2013.“

Efter års pause, er jeg så småt begyndt at høre radio igen. Jeg veksler mellem P1 og Radio24syv, og selvom førstnævnte selvfølgelig er værst, så er der på det lange stræk ikke den store forskel. I går kom jeg (efter at have hørt en ræverød historiker problematisere patriotisme), for skade at høre et timelangt samtaleprogram med antropolog Sine Plambech, der kunne fortælle, at nigerianske kvinder der rejste til Danmark for at arbejde på bordeller, ikke var tvunget til det af kyniske bagmænd. De gjorde det helt frivilligt, men var dog stadig ofre for dårlige levevilkår, og det var således ingen løsning at sende de her ‘irregulære indvandrere’ hjem igen.

For ikke så længe siden, var der helt i samme ånd, ophidset politisk debat om andre illegale indvandrere. Langt ind i borgerlige rækker blev det betragtet som umenneskeligt, at afviste asylansøgere og deres børn ikke kunne få lov til at blive boende i Danmark på ‘anstændige’ betingelser. Flere NGO’ere henviste til konventioner og krævede ‘asylbørnene’ ud i samfundet. Metroxpress har en historie der sætter debatten i perspektiv – Få afviste asylansøgere vil bo uden for asyllejrene. Det har aldrig handlet om børnene.

“Under VK-regeringen kunne afviste asylansøgere med børn tidligst flytte ud af centrene efter at have siddet halvandet år i udsendelsesposition. … Den periode forkortede SRSF-regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance til 12 måneder i september sidst år, men kun 22 af 76 mulige af afviste asylfamilier har frem til 13. april i år ansøgt om at flytte ud i en særlig bolig efter de nye, lempeligere regler. Det viser en opgørelse, som Udlændingeservice har lavet for metroxpress. Heraf har 14 familier fået tilladelse…

Når ønsket om at flytte ud af centrene ikke er mere udbredt, skyldes det formentlig, at mange afviste asylfamilier ikke kan overskue en tilværelse uden for asylcentrene, vurderer seniorforsker og master i psykologi Else Christensen, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).


- Mange asylfamilier har boet på centrene i årevis. De har deres netværk dér, og vil have svært ved at få en tilværelse til at fungere uden for centrene, vurderer hun.”

(Grafik fra ‘Asylbørnene ud nu!‘)

Pia Kjærsgaard introducerede ideen på Dansk Folkepartis årsmøde tilbage i 1999. Her lidt fra TV2 Nyhederne fredag, hvor en ældre indvandrer kommenterer bandekrigens udvikling.

Jesper Caruso, TV2: … en anden forældre mener, at vi i Danmark er alt for blødsødne.

Zafar Chaudhry, pensionist: Hårde straf – og efter, dem der gør det – Hele familien, lige meget hvor de kommer fra. Hele familien udenfor landet, og de må ikke komme ind i Danmark. Så stopper det.

“Jeg er bare grundlæggende uenig i, at det er særligt vigtigt, eller relevant” at undersøge hvad indvandringen koster, svarede socialminister Karen Hækkerup tilbage i januar, da hun skulle forsvare det faktum, at regeringen havde stoppet en arbejdsgruppe, der havde til formål at give konkret viden. Fra Politiken – Regeringen tager kampen op mod hadeforbrydelser.

“Regeringen med social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) i spidsen igangsætter et arbejde, der skal kortlægge omfanget af de såkaldte hadeforbrydelser.

»Hadeforbrydelser er et udtryk for ekstrem intolerance. De er ikke kun en trussel for det enkelte menneskes sikkerhed. De er også et angreb på demokratiet, som netop bygger på den enkelte borgers frihed og ligeværd«, siger ministeren i en pressemeddelelse. …

Ifølge ministeren mangler der konkret viden på området, og den manglende viden gør det svært for alvor at stille noget op. …

»Hvad er det reelle omfang? Hvem er ofrene, og hvorfor er der tilsyneladende mange, der ikke anmelder forbrydelserne? Hvem er gerningsmændene, og hvad er deres motiver? Det er nogle af de spørgsmål, jeg forsøger at få svar på«, siger Karen Hækkerup.”

(Stophadforbrydelser.dk, Københavns Kommune, 2012)

Intro, Radioavisen: Regeringen vil tage kampen op mod hadeforbrydeelser, hvor mennesker overfaldes for eksempel på grund af deres hudfarve eller religion…

Nis Kielgast, Radioavisen: Homoseksuelle der får tæsk ved parader, og brandattentater mod moskéer, eller jøder der chikaneres groft på gaden. Medierne er fulde af historier om hadeforbrydelser, men hvor stort problemet er, ved vi meget lidt om. Og det skal der nu gøres noget ved, for hadeforbrydelser er ekstremt alvorlige siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup, socialminister: Uanset om det er fordi folk har en anden religiøs baggrund, eller det er mennesker med handikap eller homoseksuelle, så bliver de angrebet og antastet fordi de er dem de er. … Der er et stort mørketal. Der er stor forskel på hvor få anmeldelser politiet registrerer, og hvor mange der selv oplyser, at de føler sig som ofre for hadeforbrydelser. (Karen Hækkerup i 18-Radioavisen, 7. maj 2013)

Zenia Stampe mener det er barbari at opsige FN-konventionen om statsløse, og siger hermed indirekte en hel masse om de mange lande der ikke har underskrevet traktaten, herunder de arabiske, palæstinensernes kampfæller. Zenia Stampe for fuld udblæsning i Politiken – Venstres komiske Jørgensen hallucinerer om statsløse.

“BT kører i dag en historie om, at ‘To mulige terrorister får dansk statsborgerskab’.

Substansen er, at Danmark har forpligtet sig til at leve op til FN’s konvention om statsborgerskab og børnekonventionen.

Hvis vi skal leve op til vores internationale aftaler, så er vi nødt til også at give statsborgerskab til mennesker, der ifølge PET kan udgøre en eventuel fremtidig sikkerhedsrisiko. …

Meningen var – og er – at udrydde statsløshed. … Der er altså ikke tale om ‘et hul i konventionen’. Der er ikke tale om, at Danmark kan vælge og vrage mellem hvilke statsløse, som vi ønsker at give statsborgerskab til.

Meningen med konventionen er netop – netop! – at forpligte stater til at give statsborgerskab, også når det er vanskeligt. Til gengæld fordeles denne forpligtelse over alle de stater, der har tiltrådt aftalen.”

Vi har haft indvandringsstop siden 1983, så det den røde presse problematiserer, er jo egentligt at ‘gæstearbejdere’ får færre penge når de ikke arbejder. Fra Ugebrevet A4 – Indvandrere hårdest ramt af dagpengestop.

“Indvandrere fra ikke-vestlige lande som Tyrkiet, Iran og Pakistan udgør en uforholdsmæssig stor andel af de tusindvis af ledige, der nu ryger ud af dagpengesystemet. Faktisk bliver de ramt mere end tre gange så hårdt som etniske danskere:

Mens kun 0,38 procent af de etnisk danske a-kassemedlemmer mistede deres dagpenge i årets to første måneder, gælder det for hele 1,45 procent af a-kassemedlemmerne med baggrund i et ikke-vestligt land.

Faktisk udgør de ikke-vestlige indvandrere hele 16 procent af dem, der har mistet dagpengene i årets første to måneder, selv om gruppen kun udgør fem procent af alle dagpengeforsikrede.

Det fremgår af den nye analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet.

[...]

Når dagpengene ryger for en indvandrer efter to års arbejdsløshed, så er det for ham – ligesom for en etnisk dansker – en alvorlig økonomisk bet at skulle klare sig for kontanthjælp eller slet ingen indkomst. Og overordnet set rammer det integrationen af nydanskerne, når de skubbes ned ad den økonomiske og sociale rangstige. Det pointerer Karen Nielsen Breidahl, som er adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i integration.

»Det er mentalt belastende for dem at ryge ind i kontanthjælps-systemet – især for dem, der måske stadig døjer med psykiske problemer efter traumatiske oplevelser, de har haft som flygtninge,« påpeger hun.

Ud over de mentale knæk er der også en risiko for, at flere ’dagpengeløse’ indvandrere vil havne i sort arbejde og andre former for såkaldt ’uformelle økonomiske aktiviteter’. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Shahamak Rezaei…

»Jo værre jobsituationen er i mainstream-samfundet, desto større vil spillerummet være for det parallelle samfund, blandt andet i mono-etniske grupper. De vil byde sig til som konkurrenter til mainstream-samfundet med blandt andet uformelle økonomiske aktiviteter og sort arbejde,« forklarer han og fortsætter:

»I parallel-samfundet har man sine egne kanaler for eksempelvis rekruttering og finansiering, og solidariteten er ikke med velfærdssamfundet, men afgrænset til sin egen etniske gruppe. Så hvis man eksempelvis er tyrker og mister dagpengene, vil man måske blive tilbudt at arbejde sort i et pizzaria til 50 kroner i timen. Og det vil ikke blot underminere finansieringen af velfærdsstaten, men også den integrationsindsats, som vi har udført i mange, mange år.«”

Venstres Søren Pind har sine momenter, og han er sjældent været bedre end han var i sidste afsnit af Pind og Holdt i USA, sendt på DR2 sidste onsdag. Her lidt fra dialogen.

Søren Pind, Venstre: Jeg synes du er dødprovokerende, altså – det første halvdel af foredraget var jo fabelagtigt, men så går du ellers løs, og så synes jeg, jeg har ondt ved at du siger sådan nogle ting om Danmark.

Jacob Holdt, fotograf: Det er svært at se sådan noget.

Søren Pind: Du bliver bare nødt til at forstå, at når du bruger termen racistisk, så betyder det at du mener mennesker er mindre værd, fordi de har en anden race end en selv.

Jacob Holdt: Nej, det er en gammeldags definition.

Søren Pind: Det er ikke en gammeldags definition. Og Det er Pia Kjærsgaard ikke. Nu er det lidt mærkeligt, at jeg skal sidde her, men det har jeg ikke noget problem med sige – Hun er ikke racist! – Men det hun er forbitrede over, og det kan jeg godt forstå på nogle måder, det er at Danmark bliver lavet fuldstændigt om uden at nogle har bedt om det.

Jacob Holdt: Jeg føler ikke det bliver lavet om. Jeg føler, at problemet er, at hvis vi ikke åbner os op overfor de indvandrere, så giver vi ikke vores danske værdier videre.

Søren Pind: Det forstår jeg godt, men du gør dig ikke nogle emotioner i forhold til at Danmark på tyve år er blevet lavet fundamentalt om aldrig igen kan blive det land det var engang. Og det kan jeg godt forstå, at mange føler en kolossal vrede over, at de aldrig er blevet inddraget i, spurgt om eller er blevet løjet for i så mange år. Erik Ninn Hansen faldt på, at gå ud og sige, at det her var ved at ske. Alle andre politikere inklusiv mine egne, Uffe Ellemann, Schlüter, alle sagde, at det ikke passede hvad han sagde. Han fik jo ret!

Den fortælling du så har overfor udlandet, det er som om ‘Danmark er jo et indvandrerland og vi behandler indvandrere dårligt’. Danmark er jo ikke et indvandrerland.

Jacob Holdt: Det er det jo blevet, vi har inviteret dem ind i vores land.

Søren Pind: Jeg ved ikke hvem ‘vi’ er.

Jacob Holdt: - og så må vi også opføre os ordentligt overfor dem. Måden ved at man giver dem alt det man elsker ved sit land videre på, det er ved at man blander sig.

Søren Pind: USA er et indvandrerland, som har været baseret på indvandring i 300 år. Vi er været ens i 1000 år.

Jacob Holdt: Ja ja, nej, vi har haft mange hugenottere og jeg ved ikke hvad, hollændere og jeg ved ikke hvad.

Søren Pind: Ikke i det antal vi taler om.

Jacob Holdt: - polakker og så videre ik’. Kom ud af det der – vi er blevet et indvandrerland ik’, og nu må vi prøve at få det bedste du af det. Vi kan ikke smide de folk ud der kom i 70′erne.

Søren Pind: Det er jeg enig i…

Jacob Holdt: - og var kærester med vores…

Søren Pind: Det gør ikke nødvendigvis danskerne til racister. Der har, som du vil sige det, en stor sorg over at det land som de elskede, nu er endegyldigt forandret.

Jacob Holdt: Hvorfor synes du det er forandret?

Søren Pind: Det er da ikke noget jeg synes, det er…

Jacob Holdt: Jeg ser det ikke som forandret.

Søren Pind: - det kan man da også se. Holdning nu op, det er er noget vrøvl. Gå ud på Nørrebro og kig – det er jo en ghetto nu.

Jacob Holdt: … det har noget at gøre med andre værdier. Jeg er jo bare så glad, når jeg ser…

Søren Pind: - Åhh nu kom jeg til at køre forkert.

Jacob Holdt: - Jeg ser det ikke som ændret. Alle kulturer har i hele menneskehedens historie været gennem forandring. Konstant forandring.

Selvom vi lever i en tid hvor den demokratiske venstrefløj mister opbakning fra vælgerne på grund af økonomiske prioriteringer, så kunne man forleden læse, at en socialdemokratisk minister ikke mente, det var ‘særligt vigtigt, eller relevant’ at få udregnet hvad indvandring koster danskerne i kroner og øre. Det forstår man godt. Fra Hegner Online, der refererer lørdagens udgave af norske Finansavisen – Taper 4,1 mill. for hver ikke-vestlig innvandrer.

“Når én ikke-vestlig innvandrer kommer, påtar den norske stat seg en fremtidig netto kostnadsforpliktelse som SSB beregner til 4,1 millioner 2012-kroner. Tallene knuser dermed myten om at innvandring er lønnsom, skriver Finansavisen.

- Tallet inneholder alle skatteinntekter, fratrukket alle offentlige utgifter, sier seniorforsker i SSB, Erlend Holmøy, til avisen.

De omlag 15.400 ikke-vestlige innvandrerne som kom i 2012 betyr i sum 63 milliarder kroner utgifter, netto. … – Kostnaden vil bæres av gjennomsnittsnordmannen over skatteseddelen, eller i form av lavere kapasitet eller kvalitet på ulike velferdstilbud, sier Holmøy til Finansavisen.

Hvis den ikke-vestlige innvandringen fortsetter som i 2012, vil budsjettbelastningen dermed summere seg til nesten 2.900 milliarder kroner, for perioden 2015-2100.”

(Finansavisen, 13. april 2013, s. 40)

Jeg har opgivet at få et overblik over den igangværende bandekrig, men når der nu dagligt er anholdelser af et to-cifret antal indvandrere forskellige steder i landet, senest søndag aften på Bispebjerg Hospital, så står det klart, at rockergruppernes overlevelse står og falder med hvorvidt de formår at integrere de, Ekstra Bladet forleden betegnede som ‘hyæneflokken’.

Her et indslag fra 19-Nyhederne på TV2, sendt den 25. marts – >Bandekonflikter flere steder i landet.

Intro: I bydelen Vollsmose bor familien Daabas der i årevis har været i krig med Hells Angles og støttegruppen AK81. Carlos Daabas fortæller hvorfor.

Carlos Daabas, Vollsmose: Det handler ikke om stoffer, det har måske gjort, for lang tid siden handlede det om stoffer, men nu handler det ikke om stoffer – nu handler det om mange ting, nu handler det om ære.

TV2-journalist: Konflikten mellem de forskellige bander i Odense er blusset op på det seneste. I fredags kørte en kortege gennem gågaden i Odense. Politiet foretog efterfølgende 26 anholdelser, og for ti dage siden blev der affyret skud mod en bil i Vollsmose, her i Birkeparken.

[...]

TV2-journalist: I vil gerne mødes med dem, og have en konfrontation.

Carlos Daabas: - Med glæde. De må sgu gerne ringe til mit nummer. Vi vil sgu gerne mødes med dem, vi kan mødes ude på en mark

TV2-journalist: Hvorfor vil i det?

Carlos Daabas: >Fordi vi gerne vil vise dem, at det er os der har magten. Det er os der styrer Odense, ikke dem. Og det er os der har nosser, og det er ikke dem der har det. Vi vil gerne mødes, vi viser alle folk at vi vil gerne mødes med dem ude på en mark, og få det ordnet.

TV2-journalist: Er det ikke bedre bare at lade dem være?

Carlos Daabas: Nej, det er ikke bedre at lade dem være.

“… den forrige regering har ikke været god nok til at forebygge”, sagde en kvindelige politiker på News i sidste uge. Et par eksempler på multikulturens ‘Collateral damage’.

“Bandemedlemmer jages for knivoverfald på tilfældige bilister på Nørrebro” (Ekstra Bladet, 5. april 2013)

“Ny anholdelse: Skød og ramte tilfældig forbipasserende. 27-årig tilfældigt offer – politiet anholder flere” (Ekstra Bladet, 5. april 2013)

Enhver ansvarlig regering ville sende kriminelle asylansøgere hjem uden yderligere asylbehandling. Fra Den Korte Avis – Nye choktal for kriminelle asylansøgere.

“Mere end hver tredje asylansøger er blev sigtet for lovovertrædelser. Det fremgår af nye tal fra Rigspolitiet, som justitsminister Morten Bødskov har sendt til Folketinget.

I disse år kommer der flere og flere asylansøgere til Danmark. Men meget tyder på, at en stor del af dem kommer for at begå kriminalitet – stjæle, røve, sælge stoffer og lignende – mens de bor gratis på et asylcenter og får udbetalt lommepenge. …

I 2007 blev 874 asylansøgere sigtet for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven. I langt de fleste tilfælde var det straffeloven. I 2009 blev 1.184 asylansøgere sigtet for overtrædelse af disse love, stadig med straffeloven som den centrale.

I 2011 blev 1.533 sigtet for sådan kriminalitet. Og stigningen fortsatte i 2012. Selv om december endnu ikke er kommet med, ligger det samlede antal sigtelser på 1.835. Altså mere end dobbelt så mange som i 2007.

Mere end hver tredje er blevet sigtet … Disse tal er ensbetydende med, at omkring hver tredje asylansøger er blevet sigtet for den nævnte kriminalitet. Hver tredje!

I det seneste registrerede år, 2011, er det endda blevet endnu værre. Her udgjorde antallet af sigtede asylansøgere mellem hver anden og hver tredje af de mennesker, der søgte asyl!

… Målt på dommene i 2011 var asylansøgerne 23 gange så kriminelle som danskerne.“