13. november 2019

Guldfuglen – I krig med AK81 (2015): “Som lille var Martin blevet mobbet og plaget på legepladsen…”

Det fylder ikke meget i historien i dag, men Anders Breivik levede og boede midt i multikulturen, og havde i sin ungdom problemer med indvandrere. Han var blandt andet ven med en pakistaner, indtil vennen en dag udsatte ham for tæsk og ydmygelser. Jeg kom til at tænke på Breivik, da jeg hørte lydbogen ‘Guldfuglen – I krig med AK81’ (2015), en biografi over HA-rockeren Martin Fryd Petersens liv.

Det udpensles ikke i bogen, men krigen mellem rockere og indvandrerbander handler i vidt omfang om kriminelle aktiviteter. Modsætningsforholdet lå dog indgroet i indvandrernes opdragelse, og indirekte også i Martin Fryds.

Herunder en række citater, særligt fra de formative ungdomsår.

Som lille var Martin blevet mobbet og plaget på legepladsen mellem boligblokkene i Vognmandsmarken, hvor familien i løbet af 1980’erne blev en af de eneste i opgangen med dansk efternavn. Hans forældre kunne ikke gøre andet end at trøste, når han kom grædende hjem, dirrende af ydmygelse og afmægtigt raseri over uretfærdigheden. De andre børn talte sammen på sprog, han ikke forstod. De var mange, han var alene – og hvis han prøvede at forsvare sig mod de jævnaldrende, havde de alle sammen storebrødre, der kunne sætte tingene på plads.

Det var en befrielse, da familien kunne flytte til et parcelhuskvarter i Roskilde i begyndelsen af i990’erne. Da var Martin 7 år. Han kom på østervangsskolen, der lå ganske tæt på Vognmandsmarken, så der mødte han nogle af ungerne fra det gamle kvarter igen. Men nu var han ikke den eneste med et dansk efternavn. Og han var ikke helt så lille længere. Martin lærte tidligt at slå fra sig. Volden var bare et sprog, han tilegnede sig og blev god til. På legepladsen og gangstierne mellem boligblokkene, i skolegården og på sodavandsdiskotekerne blev et par på munden en naturlig forlængelse af skænderier og hanekampe blandt drengene. Ligesom på fodboldbanen var han stærk og stædig, hurtig og hidsig.”

“Da 2001 blev til 2002, holdt han nytårsfest med nogle af sine gamle venner hjemme i kælderen, da et par uindbudte gæster dukkede op omkring midnat: Charlie og Emre, den yngste af de to tyrkiske brødre som han ellers var begyndt at lægge lidt afstand til. Martin havde ikke inviteret dem, for hans andre venner brød sig ikke om dem, og selv var han i virkeligheden også lidt bange for Emre og hans storebror, Yunus.

De andre kammerater begyndte at sive, men Emre festede, som om det var hans sidste dag, og ud på natten betroede han Martin, at han havde haft en voldsom nytårsaften: Han havde stukket en mand ned ude i boligkvarteret Rørmosen. Manden havde brokket sig over, at Emre og hans venner fyrede fyrværkeri af inde i en opgang, og så havde Emre trukket sin kniv og stukket ham flere gange. Han var nok hårdt såret, for det var dybe stik, fortalte Emre. Politiet var efter ham.

Manden i opgangen døde af knivstikkene. Han var 44 år. Nytårsdag blev Emre anholdt, sigtet for drab. Han var 17. Sagen blev omtalt i de lokale aviser, rygterne løb, og nogle dage senere blev Martin ringet op af Yunus, der gav ham besked på at holde kæft med, at Emre havde været hjemme hos ham i kælderen til nytårsfesten. Martin kunne ikke rigtig lide det. Det var trods alt noget mere sindssygt end det, han normalt selv var en del af. Nok sloges han, men han gik aldrig med kniv.

Men han kendte Yunus og hans ry godt nok til at frygte konsekvenserne, hvis han sladrede om Emre. Derfor var han ikke i tvivl, da politiet et par uger inde i det nye år dukkede op derhjemme. … Det gik let med Emre, for han var varetægtsfængslet og fik siden seks års fængsel, fordi han var under 18, da han begik drabet. Yunus var det ikke så let at slippe af med.

Martin havde lært Emre og Yunus at kende igennem en veninde, han havde gået i skole med, og som også altid havde været tiltrukket af de farlige typer. Hun kom sammen med Emre og var endda lidt stolt af sin nye status som kæreste til en morder. Hun var med, da Martin og en kammerat hyggede sig med nogle piger hjemme i kælderværelset en mandag aften først på sommeren. Alle var småfulde og flirtende, da veninden begyndte at tale om at ringe efter nogle af Emres venner. Martin sagde nej. De udlændinge var ikke til at stole på, mente han, dem gad han ikke være sammen med. Det blev Emres kæreste sur over. Hun skældte Martin ud og skred. han løb efter hende udenfor, hvor hun hidsede sig mere op: ‘Du er ikke en skid, Martin, du kan bare vente dig,’ råbte hun og slyngede flere fornærmelser i hovedet på ham. …

Pludselig dukkede en fyr fra Emres slæng op: ‘Hvad er det? Går du og slår på piger?’ spurgte han. Martin nåede kun at forsøge at benægte, så slog fyren ud efter ham. Martin undveg, slog hurtigt igen og ramte ham lige på næsen. Han faldt, men i det samme sprang seks andre frem fra mørket og trak Martin ud på vejen, hvor de slog og sparkede ham. Emres kæreste deltog også.”

Det had, der var blevet grundlagt på legepladserne, da han var lille, voksede i ham. Han foragtede perkerne. Altså ikke enhver med en anden hudfarve eller religion, han havde også gode venner med indvandrerbaggrund. Men de dér mindre eller mere kriminelle typer med både udenlandsk og dansk baggrund, der førte sig frem som smågangstere i grupper, chikanerede folk og opførte sig som om de styrede byen. Dem hadede han. Det var ikke synspunkter, der skabte politiske uoverensstemmelser ved middagsbordet eller foran fjernsynet derhjemme. Hans forældre var heller ikke begejstrede for indvandrere, slet ikke efter at de havde oplevet at blive en minoritet i deres eget kvarter og magtesløse så til, når det gik ud over deres egen søn. Men for Martin var vreden mere end politik. Det er ikke nogen, der kan hjælpe mig her, tænkte han. Han blev nødt til at gøre noget ved det, mente han, og dt var et spørgsmål om at stå fast om han så skulle stå helt alene. Han ville ikke finde sig i at blive trynet af en flok perkere, lige meget hvor farlige de var. Han var ikke bange for at slås, og han nægtede at være bange for dem. Aldrig mere ville han føle sig som den lille dreng, der løb grædende hjem, fordi han ikke kunne forsvare sig mod overmagten.”

“… ‘Du kan bare vente dig, din nar,’ råbte de efter Martin. Han trak hånligt på skuldrene, vendte ryggen til dem og gik grinende derfra. Det ville få konsekvenser, det vidste han. Men det føltes alligevel godt.

“Han sad fanget mellem tre store indvandrere i en BMW, og tankerne for gennem hovedet på ham. Det kunne ende med hvad som helst. Håndlangeren havde ry for at være bindegal, og Yunus kendte han godt nok til at frygte. Bare lad ham slå løs, sagde Martin til sig selv igen og igen, mens han kæmpede for at holde fast i det, han havde besluttet: At han aldrig mere ville finde sig i deres pis.Køreturen med Yunus kom til at stå for ham som det, der fuldbyrdede hans had til perkerne. Han sloges endnu mere end før, og fjendebilledet blev helt skarpt. Der var mere på spil nu, og attituden var ikke til at tage fejl af, når Martin gik i byen med armene godt ud til siden og en nærmest ikkeeksisterende lunte. Han var klar til at tæve enhver, der gav ham den mindste anledning, og var der ikke nogen, der bød op til dans, endte han ofte med selv at tage initiativet.”

“Hun var noget lækrere end luderen, og Fryd prøvede at flirte lidt med hende i baren, da hun blev hængende efter showet. Men han blev hele tiden afbrudt af Kølle – et af de nye prøvemedlemmer, som var kommet til, mens Fryd sad inde. Kølle havde kærestet lidt med stripperen før, men det vidste Fryd ikke. Han syntes bare, det var skide irriterende, at fjolset hele tiden prøvede at få hans opmærksomhed. ‘Hvad så, Fryd! Hvor fedt du er kommet ud, nu skal vi sgu ud og banke nogle perkere,’ sagde han og hev Fryd i armen. ‘Hold nu op, jeg er lige kommet ud, jeg vil bare gerne hygge mig lidt,’ sagde Fryd, mens han forsøgte at koncentrere sig om pigen. Men Kølle blev ved med at hænge over ham og distrahere. Fryd blev mere og mere irriteret, så til sidst fik Kølle hans knytnæve lige i ansigtet og gik i gulvet med blodet strømmende fra den brækkede næse.”

“… hende her var anderledes. Godt nok kendte hun lidt til klubben oppe i Aalborg, men hun var ikke rigtigt en del af miljøet, hun kunne bare godt lide at feste. Hun var kvik i hovedet, og de snakkede godt sammen. Hun delte Fryds foragt for indvandrerbanderne og deres slags, ligesom hun bestemt ikke tog afstand fra den måde, han og hans klub bekæmpede dem på. De kunne let blive enige om, at sådan nogle perkere bare skulle have nogle bank. Oveni var hun lækker med sin veltrimmede krop og sit lange, blonde hår. Og pludselig havde Fryd fået sig en kæreste. “

“Mjølnerparkens røde boligblokke var blevet et af Københavns mest velkendte symboler på bandehærgede ghettoer. Der havde tæskeholdet fra Svanevej bestemt regnet med at finde vagter eller hashhandlere, de kunne overfalde. Men lige denne dag var der ikke skyggen af oplagte mål. De steg ud af bilerne for at diskutere alternativerne, inden de kørte videre og kastede et hurtigt blik på græsplænen foran blokkene. Heller ingen fjender. ‘Hvor er du?’ skrev Fryds kæreste. ‘Ude og tæve perkere,’ sms’ede han tilbage. Han var høj på stemningen og følelsen af klubbens overlegne styrke. Måske var der også lidt pral i det over for kæresten. For selv om hun tit brokkede sig over, at klubben fyldte så meget, og at meget af det, der foregik, lød latterligt og børnehaveagtigt, havde hun respekt for AK81’s oprindelige mission og deres kompromisløse vilje til at bruge vold for at bekæmpe perkerne.”

“Fryd var ligeglad, han spurgte Thor. Det var trods alt ham, der havde fået korset først, men man lagde ikke så meget mærke til det på Thor, fordi han i forvejen var tatoveret i ansigtet. De besluttede, at de to københavnere måtte kopiere korset, så var det noget, de fire havde sammen. Hvis andre ville have det lavet, måtte de spørge om lov hos den lille loge. Det var der flere, der gjorde. Korset bredte sig blandt AK81’erne og blev også bemærket hos deres fjender. Fryd hørte, at banderne udviklede en vild teori om, at det var et symbol på, at man havde slået en muslim ihjel.

Oploadet Kl. 11:46 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer

Krystalnat-mødeleder er kendt anti-israelsk aktivist: “… vise vores solidaritet med palæstinenserne”

Jyllands-Posten fortæller, at ‘Aldrig mere en krystalnat 2019′ har klaget over Københavns Politi, fordi Stram Kurs efter deres opfattelse ikke skulle have haft tilladelse til at demonstrere tæt på deres arrangement. Den citerede mødeleder hedder John Ekebjærg-Jakobsen, og han personificerer fint hvorledes den yderste venstrefløj har kuppet den i udgangspunktet pro-jødiske manifestion. I år var der to paroler,’For en værdig flygtningepolitik’ og ‘Børn ud af asylcentre’, og på listen over anbefalere er der spækket med organisationer såsom ‘Demos’, ‘Refugees welcome’ og ‘SOS Racisme’. Vi er til venstre for Enhedslisten.

Den militante stilladsarbejder John Ekebjærg-Jakobsen var talsmand for Foreningen Oprør, der udfordrede den danske terrorlovgivning med støtte til de marxistiske terrororganisationer FARC og PFLP. Han var også en del af ‘Free Gaza’-initiativet der udfordrede Israel i et slet skjult samarbejde med islamistiske Hamas. Som aktiv i ‘3F’s Palæstina-netværk’ besøgte han i 2014 Vestbredden, og var dengang som nu en stærk fortaler for ‘Boykot Israel’, den moderne marxistiske udgave af nationalsocialismens ‘Kauf nicht beim Juden’. Ekebjærg kunne teoretisk set godt være jødernes ven, selvom han foragter Israel, men hvis man indædt arbejder for endnu mere islamisk indvandring, så gør man livet farligere for danske jøder. Punktum.

(Collage: John Ekebjærg-Jakobsen og ‘Aldrig mere en krystalnat 2019’)

“Vi valgte i 3F’s Palæstina-netværk at tilslutte os demonstrationerne mod krigen. Vi lavede en udtalelse mod krigen, som også sendte en hilsen til vores faglige kammerater i Gaza. Vi diskuterer nu og her, om det vil være muligt med en aktiv boykot af israelske varer – som også kunne indbefatte, at havnearbejdere i Malmø og København nægter at losse israelske varer, at lagerarbejdere nægter at håndtere israelske varer, og at butikkerne nægter at sælge israelske varer. … Vi diskuterer, om vi som fagbevægelse skal være mere aktive i den internationale boykot-bevægelse. For mig er der ingen tvivl! Nu og her skal vi vise vores afsky for staten Israel og vise vores solidaritet med palæstinenserne. Dernæst skal vi være aktive i boykot-bevægelsen.” (John Ekebjærg Jakobsen, 2014)



10. november 2019

Ulla NT: “Multikulturen skal maksimere uligheden, fodre misundelsen og opildne hadet til de lykkelige”

Ph.d.-studerende Ulla Nørtoft Thomsen renser luften på Facebook.

“Vi kommer ikke til at gøre venstrefløjen interesseret i de nationale majoriteters lidelser. De nationale majoriteter er klassefjenden, hvis historiske bestemmelse er at blive opløst.

Bliver det for tungt, fx for svenskerne, så vil venstrefløjen anbefale en hurtigere overgivelse. Retten er nu engang på de magtesløses side, dvs. på minoriteternes side, og det kommunistiske projekt går nu engang ud på at samle modstanden mod den herskende klasse, vække the power of the margins og lade dem vandre mod magtens centrum. Og det er dig.

Alle maginaler kan være med, og alle vanartede, misundelige, ringe og unormale bliver en del af det nye revolutionære subjekt. Venstrefløjen kommer aldrig til at beklage den voksende mistillid i samfundene, for det er jo netop den, der er målet. Multikulturen skal maksimere uligheden, fodre misundelsen og opildne hadet til de lykkelige. Den skal knuse den nationale enhed og hele den borgerlige forestillingsverden, som beskytter Vesten mod revolution.

Hver en bærende distinktion skal opløses, så fjenden må famle efter ordene og se sig forgæves om efter sit folk. Minoriteterne må ikke blive integreret, så er vi jo lige vidt. De skal bildes ind, at der er sket dem stor uret. De skal leve i en frådende rus imod de hvide, der har taget alt fra dem. Der kommer ingen revolution uden etnisk had og hensynsløshed. Derfor er flygteriet centralt i denne fase. Ligesom menneskerettighederne er det. Flygteriet er en beskyttet instans, som kan udnyttes til at mobilisere den internationale pjaltehær og en gang for alle få bugt med dem, der kalder deres lande deres hjem.



9. november 2019

Lars Andersen: “Politiet vil have DNA fra indvandringskritiker, der har postet billede på nettet”

Oploadet Kl. 09:45 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


8. november 2019

Kommunistisk kunstner udsmykker kirke med Støjberg: “… teenagepige, der sparker en sort fyr væk”

Erik Hagens har befundet sig i omegnen af Danmarks Kommunistiske Parti hele sit liv, og tilbringer sin alderdom på Møn, helt upåvirket af den masseindvandring der har fundet sted siden han i 1985 malede ‘Indvandrerskræk’. Han er blandt andet inspireret af Frida Kahlo, en mexikansk kommunist, der især er kendt for malerierne ‘Marxism Will Give Health to the Sick’ og ‘Self Portrait with Stalin’. Ukristelig kommunisme, her 30 år efter Murens fald.

Fra TV2 Øst – Kunstner forarger i Guds hus – maleri inspireret af Inger Støjberg skaber debat.

“Et nyt maleri i Skovlunde Kirke på Nordsjælland viser den rige kvinde afvise en mørk, fattig lazarus ved at sparke ham ud over et hegn. Den lokale kunstner fra Møn, Erik Hagens, var inspireret af den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) – og nu har maleriet skabt stor debat om, hvorvidt man på den måde skal blande politik og religion. …

Erik Hagens selv mener ikke, han direkte har malet Inger Støjberg – han har blot ladet sig inspirere.

– Det en teenagepige, der sparker en sort fyr væk fra parcelhus-frontdøren, og familien står bagved og kigger uden at gribe ind, og det svarer jo fuldstændig til, hvordan vi danskere for et par år siden lod en integrationsminister opføre sig, siger Erik Hagens.

(Erik Hagens, ‘Indvandrerskræk’, 1985; Foto: Docplayer

“Efter en rejse til Mexico i ungdomsoprørsårene 1967-68, begyndte han en mere politisk visualisering i sin kunst, måske inspireret af det legendariske par Frida Kahlo og murmaleriets mester Diego Rivera. Han blev direkte politisk med sine anti-EF og -USA billeder, støtteplakater til forskellige venstrefløjsgrupper, solidaritetsbevægelser og BZ-bevægelsen, hvoraf en del hang i diverse venstreorienterede kollektiver.” (Dagbladet Arbejderen, 2010)



3. november 2019

Ali Aminali: Venstreorienterede socialrådgivere hjælper flygtninge ‘med at undgå at komme i arbejde’

Bogaktuelle Ali Aminali blev socialrådgiver, og har nogle borgerlige ord om den multikulturelle velfærdsstat i praksis. Interview hos BT – Muslimsk flygtning: Mange flygtninge gider ikke arbejde.

“Ali Aminali fik et chok, da han startede i sit første job som færdiguddannet socialrådgiver på Jobcenteret i Aarhus.

Der var åbenlys forskelsbehandling. En ressourcesvag, dansk alkoholiker blev presset til det yderste, mens en ung sund mor med somalisk baggrund fik lov at slippe, fordi det hele var så synd for hende,’ forklarer Ali Aminali i sin bog ‘Alis Danmarkshistorie’, som udkommer 5. november.

Mange flygtninge og indvandrere føler ikke, de behøver at arbejde. Og socialrådgiverne kommer desværre til at hjælpe dem med at undgå at komme i arbejde. De gør det ikke, fordi de er onde. De gør det for at hjælpe. Men de gør flygtningene/indvandrerne en bjørnetjeneste,’ uddyber Ali Aminali over for B.T. …

Mange på uddannelsen er venstreorienterede. Både eleverne og lærerne. Og de fleste synes, at flygtningene ikke har skylden for integrationsproblemerne. Det er synd for dem, og man skal tage på dem med fløjlshandsker. Efter min mening er det forkert,’ siger han. …

‘Blandt mine medstuderende og undervisere på socialrådgiveruddannelsen måtte man forstå, at det var samfundets og regeringens skyld, ikke indvandrernes, at disse grupper begik langt mere kriminalitet og blev uddannet dårligere end etniske danskere. Og kun en rød regering kunne løse de problemer. De borgerlige har et forkert menneskesyn, og alle deres løsninger sker på baggrund af kynisme,’ skriver han om uddannelsen. …

Modviljen mod at arbejde var uendeligt stor. Og hvis jeg begyndte at stille krav, blev jeg mødt af en voldsom vrede.'”



31. oktober 2019

Sweden.se (arabisk): Vi giver gratis sundhedsbehandling, selv til afviste asylansøgere der gemmer sig

Selvom de fleste danskere stemmer på partier, der indirekte faciliterer befolkningsudskiftingen, så er det mit indtryk, at det først og fremmest sker, fordi de mangler viljen til at tage ubehagelige beslutninger. I tilfældet Sverige er billedet mere nuanceret. Brede dele af samfundet ønsker tilsyneladende et multikulturelt deroute.

En vild historie fra svenske Expressen – Sverige marknadsförs som bidragsland av myndighet.

“‘I Sverige har föräldrar rätt till 480 dagar betald ledighet när ett barn föds eller blir adopterat. Den här siffran är superhög sett till internationell standard’. Den informationen finns att tillgå på Sveriges officiella hemsida Sweden.se, som produceras av myndigheten Svenska institutet, berättar TV4.

… I ett kapitel beskrivs även hur positiva svenskar är till Skatteverket, samt hur svensk sjukvård är gratis, även till de som fått avslag på sina asylansökningar och gömmer sig.

– Det är helt orimligt. Om man uttryckligen berättar att man kan få väldigt mycket pengar om man har många barn och man berättar vilka förmåner man har om man stannar kvar i landet illegalt, då skickar man helt enkelt fel signaler om vad Sverige vill vara, och det borde regeringen ta ansvar för, säger Ulf Kristersson, partiledare för Moderaterna till TV4.”

(Foto: Ar.Sweden.se)

Oploadet Kl. 23:35 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Søren Pind: “… finansminister Thor Pedersen, der altid omtalte udviklingsbistanden som negerpenge”

Så kom jeg endelig igennem Søren Pinds ‘Frie ord’, der er interessant, men alligevel skuffer fælt. Han markedsfører sig selv som den sande liberale, og intet er for småt i den henseende. Omvendt så glemmer han helt 2011-debatten om ‘assimilation’, ligesom han flere steder helt undgår at stille sig selv de mest elementære modspørgsmål. Tre citater…

“Svend Gunbak, som var hyret ind som indpisker og chefstrateg for vores kampagne, ringede ofte og talte med Venstres pressechef, Michael Kristiansen, med disse og hine input, som vi ofte så omsat i tiltag nationalt. Blandt de mere kulørte køorte blandt andet Venstres medlem of Borgerrepraesentationen taxachauffor Wallait Khan som chauffør for Anders Fogh for at vise Venstres diversitet. Khan var skiftet til Venstre i løbet af valgperioden og var meget opsat på de liberale ideer om økonomisk frihed og selvstændighed. Han bragte Fogh rundt i det pakistanske miljø, hvor Venstres formand blev modtaget med behørig jubel. Fogh brugte det til at understrege, at Venstre gik på to ben i udlændingepolitikken – nemlig at de flittige og dygtige skulle have lov at være her, hvorimod de kriminelle skulle udvises. Ironisk nok viste det sig mange år senere, at Khans søn blev den omstridte leder af LTF, der endte med at blive udvist af Danmark for virkelig grov kriminalitet over årene. Khan selv forlod Venstre efter valget i 2005.”

“‘Vil du være udviklingsminister?’ lod spørgsmålet. Jeg udbrød: ‘Skal jeg være negerminister?’ Det var en uventet post, jeg troede egentlig, jeg skulle i Kulturministeriet, men gav ham med det samme mit ja! Det lidet flatterende udtryk stammer fra tidligere finansminister Thor Pedersen, der altid omtalte udviklingsbistanden som negerpenge. Statsministeren fik mig til at sværge, at jeg aldrig ville bruge det udtryk igen – det lovede jeg ham. … I dag kunne jeg ikke drømme om at bruge det udtryk. Det vidner om tidens gang.”

“Fra myndighedsside var vi bekymrede for enorme ophobninger ved grænseovergangene ved færgerne i Helsingør og ved broen og andre slige steder. Rigspolitichefen meddelte mig derudover i ganske klare termer, at politiet ikke havde ressourcer til at gennemføre en fuldstændig grænsekontrol. I regeringen var der diskussioner om at bygge en mur af pigtrad og beton ved grænsen til Tyskland. Meget præcise planer blev udarbejdet. Det viste sig, at vi ikke lå inde med de tilstrækkelige ressourcer, og at materialer og genstande til at foretage en sådan voldsom beslutning slet ikke var en del af vores beredskabslagre. I al stilfærdighed blev nogle af disse ting indkøbt internationalt. En af de få, der holdt hovedet koldt i den sammenhng, var statsministeren. Vi var mange, embedsmænd og ministre, der i de dage priste os lykkelige over den erfaring og dygtighed, hvormed han ledede møderne og konkluderede efter meget svære diskussioner. Men regeringen var i hvert spørgsmål delt mellem hardlinere og mere pragmatiske kræfter. Således også i spørgsmålet om grænsekontrol. Sålænge vi i realiteten blot kunne sende folk videre til Sverige, kunne det gå. Men hvis svenskerne lukkede grænsen?”



30. oktober 2019

Red Barnets ‘Plads til alle’-succeshistorie, der gav TV2-indslag: Syriske Dawoud udvist efter voldsdom

For tre år siden bragte TV2 Nyhederne en succeshistorie baseret på Red Barnet-projektet ‘Plads til alle’. Hovedpersonen var ’14-årige Dawoud’, der var ‘i lære som dansker på fodboldbanen’. Integration via fodbold så ‘ud til at virke’, og derfor var DBU gået med i projektet.

Dawoud Dawoud kom i medierne igen for et halvt års tid siden i forbindelse med en voldsepisode i Kerteminde. Samme med vennerne Casper Enslev og Patrick Pedersen angreb han Peter Friis, der havde fotograferet gruppen med sin mobiltelefon foran Bog & Ide. Dawoud kastede en flise i ryggen på manden, og stikker ham med en tømrerblyant. TV2 satte hverken navn eller etnicitet på angrebets primus motor, der sigtes for vold. Det endte dog godt: Dawoud Dawoud blev i sidste uge udvist af Danmark.

(Red Barnet-projektet ‘Plads til alle’, 10. marts 2016)

(TV2 Fyn, 9. marts 2016: Fodbolden får 14-årige Dawoud til at glemme krigen i sit hjemland)

(Retten i Odense, 23. oktober 2019)

Fra Dommen…

“Opholdsgrundlag og Iængde
Dawoud Dawoud fik den 4. juli 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udIwndingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 som familiesammenfert, indtil den 4. juli 2016. … Den 30. juni 2017 fik pågældende afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, idet der var givet urigtige oplysninger i forbindelse med den oprindelige opholdstilladelse. Dawoud Dawoud fik samtidig en udrejsefrist til den 8. august august 2017. Dawoud Dawoud søgte den 2. oktober 2017 om asyl. Den 18. januar 2018 fik pågældende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 18. januar 2020.”

“Retten anser på baggrund af vidneme Friis, Klokker og Weylandts forklaringer samt videoovervågningeme Dawoud som klart den førende i forhold til den udøvede void. På baggrund of det indledningsvise overfald, hvor alle de tiltalte deltog, og på baggrund af at alle de tiltalte herefter løb og gik efter Friis og råbte og skreg og gjorde udfald og dermed også medvirkede til den vold, der alene var udøvet af Dawoud, er de alle tre skyldige i overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt Friis adskillige slag og spark på kroppen og i ansigtet.

Derimod findes Enslevs og Pedersens medvirken ikke at udstrække sig til Dawouds kast med flisen og stik med tomrerblyanten, idet det ikke er bevist, at deres forsæt til vold rakte hertil. Disse to handlinger er det således alene Dawoud, der er skyldig i. Idet kast med en tung flise på kort afstand mod Friis, der blev ramt af flisen, er af særlig farlig karakter, findes Dawoud tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245.

Der er ikke grundlag for at nedsætte straffen eller lade den bortfalde som følge af bestemmelserne i straffelovens § 248 eller § 82. Retten bemærker i den forbindelse, at det er lagt til grund, at det er de tiltalte, der indleder den fysiske konfrontation, og at hverken det forhold, at Friis forinden har taget eller forsogt at tage et billede of enten de tiltalte eller knallerten, eller at han, da han blev angrebet af dem alle fire, svingede med tomrerblyanten og herved ramte Dawoud, er en grov fornærmelse eller et uretmæssigt angreb, ligesom der ikke er tale om en slagsmålslignende situation, men et angreb på Friis.”

Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udIændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 24, nr. 1 jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2 da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på at tiltalte er voksen, at han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 år og 8 måneder, at han i 2018 tillige blev dømt for ikke bagatelagtig kriminalitet og endelig at han ved denne dom blev betinget udvist. Indrejseforbud fastsættes i medfør af udlaendingelovens § 32, stk. 2, nr. 1 til 4k”

—-

“Thi kendes for ret:

Tiltalte Dawoud Dawoud skal straffes med fængsel i 3 måneder.
Tiltalte udvises of Danmark. Tiltalte palægges indrejseforbud i 4 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.”



29. oktober 2019

‘Vores kampagne går ikke ud på at kalde alle, der ønsker en stram udlændingepolitik for racister, men’

‘Alle har ret til et sted at bo!’, lyder det i en ny kampagne fra SF Ungdom, der tilsyneladende mener at det er racisme, ikke at give afviste asylansøgere permanent ophold i Danmark. SFUs Sadek Al-Amood afviser at det er tænkt sådan, men videoen modstiller udrejsecentre med rødstensvillaer, og vi taler således ikke bare om ophold til afviste, men et liv som den arbejdende danske middelklasse. Henning Eichberg, SF’s enlige fortaler for etnopluralisme, døde for et par år siden. Der er ganske enkelt ingen til at sætte fantasterne på plads.

“Alle har ret til et sted at bo! Vi mener ikke at det er værdigt at børn skal bo på udrejsecentre. Der er brug for en permanent løsning, så børn af afviste asylansøgere kan få en ordentlig barndom!” (SF Ungdom)

(SF Ungdom på Facebook, 15. oktober 2019)

“… det, du kalder en forsimpling er i vores optik en essentiel del af debatten. Der er nemlig en vigtig skelnen mellem det at være racist og racisme som strukturelt fænomen. Vores kampagne går ikke ud på at kalde alle, der ønsker en stram udlændingepolitik for racister, men at man gør selvsamme folk opmærksomme på, at der kan være strukturelle konsekvenser, som skaber en, ja, de facto racedefineret klasseopdeling i samfundet, deraf racismen. Det kan man selvfølgelig have en anden holdning til, men vi kalder ingen for racister” (Sadek Al-Amood)

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper