26. maj 2017

Syrisk flygtning planlagde terrorbombe i København: “… in einer größeren Menschenansammlung”

Forrige uge kunne tyske SWR oplyse, at en 20-årig syrisk flygtning planlagde bombeangreb i København. Manden forsøgte sidste år at komme ind i Danmark, men blev fanget i grænsekontrollen, og anholdt af tysk politi. Flere detaljer kan læses hos Staatsanwaltschaft Stuttgart.

Historien røg rundt via Ritzau, men blev hurtigt nedgraderet, eksempelvis af TV2 Nyhederne, der lod et par ‘eksperter’ forklare, at tændstikker ikke i sig selv udgjorde en ‘reel trussel’. Fiks vinkling, for som flere tyske medier skrev i forbindelse med anholdelsen, så havde en ‘IS-Kontaktmann’ opfordret sympatisører til at samle svovlet fra tændstikker og bruge det til detonatorer.

Her et referat fra TV2 Online – Tysk anklager sigter syrer for bombeplaner i København.

“Anklagemyndigheden i Stuttgart har rejst sigtelse mod en syrisk flygtning for planer om bombeangreb i København.

Manden blev anholdt i november, da han var på vej fra Tyskland til Danmark. Han medbragte 17.000 tændstikker, fyrværkeri, 17 batterier, seks walkie-talkier og to køkkenknive.

Anklagemyndigheden i Stuttgart mener, at manden havde planer om at fremstille en form for sprængladning og detonere den i en folkemængde i København.

(SWR Aktuell Baden-Württemberg, 15. maj 2017)

“Der 20-Jährige war für die Polizei kein Unbekannter: Er war ihnen bereits Ende 2015 aufgefallen. Damals hatte die Polizei den Mann nach einem Hinweis anderer Flüchtlinge überprüft – und bei ihm eine IS-Flagge gefunden.” (Südwest Presse, 25. november 2016)

Oploadet Kl. 23:01 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Manchester-jihadisten Salman Abedi var søn af libyske flygtninge, som flygtede fra Gaddafis regime…

For fire måneder siden gik medierne til angreb på Donald Trump på grund af et midlertidigt rejseforbud mod en række islamiske lande, herunder Libyen.

Fra australske Harald Sun – Manchester bomber attacked the country that saved his family.

“The evil coward responsible for the Manchester bombing was born in the city he attacked.

22-year-old Salman Abedi was the son of Libyan refugees who fled to the UK to escape Colonel Muammar Gaddafi’s regime.

It’s hard to imagine a greater act of treachery than to target the country that offered asylum to your family. …

Abedi decided to turn his back on Britain and Western civilisation to serve Islamic State’s twisted agenda.

Sadly, Abedi’s betrayal is not an isolated incident with multiple Islamist terror attacks, here and aboard, being committed by refugees or the children of refugees.

(Salman Ramadan Abedi, søn af libyske flygtninge)

Radicalised Melbourne teenager Numan Haider also turned on the country that had saved his family.

The Haiders came to Australia from Afghanistan as refugees and despite young Numan enjoying the freedom, peace and prosperity of his new homeland, he ultimately pledged allegiance to Islamic State attacking two counter terrorism officers in Endeavour Hills.

The terrorist behind the Lindt cafe siege Man Haron Monis was an Iranian asylum seeker who was allowed to stay in this country even after he launched a campaign of harassment against the grieving families of Australian soldiers killed in Afghanistan. …

Another Australian jihadi inspired by Islamic State was teenager Farhad Khalil Mohammad Jabar who shot dead NSW Police accountant Curtis Cheng in Parramatta in 2015.

Jabar’s family are Iraqi Kurds who had fled Saddam Hussein’s regime and came to Australia via Iran where Farhad was born.”



20. maj 2017

København: Ungt par banket ned med flasker af seks asylansøgere, ‘meget alvorligt’, anholdt & løsladt

Natten til lørdag blev en ungt par umotiveret banket ned med flasker af seks unge asylansøgere, blot et stenkast fra Christiansborg. Vagtchefen for Københavns Politi betegnede sagen som ‘meget alvorlig’, men det ser ikke ud til at få konsekvens for marokkanerne, der alle kom fra Asylcenter Gribskov.

Fra EB.dk – Seks unge asylansøgere anholdt i sag om overfald: Nu er de alle løsladt.

“En mand på 24 år og en kvinde på 19 år blev passet op på Stormbroen foran Christiansborg. Her blev manden truet til at udlevere sit ur. Det modsatte den 24-årige sig og blev derefter slået i hovedet med en flaske.

Det viste sig, at tre af de anholdte var mindrerårige. En er 12 år, en er 13 år og den sidste er 14 år. De tre sidste anholdte er alle over den kriminelle alder – der er tale om to 15-årige samt en 16-årig.

Men nu er alle drengene blevet løsladt. Det fortæller Københavns Politi til Ekstra Bladet.

– Det er korrekt, at vi har løsladt de sidste tre. Vi kunne ikke finde grundlag for en varetægtsfængsling, men vi har sikret en række beviser, og vi arbejder videre med sagen, siger den centrale efterforskningsleder.”

Oploadet Kl. 12:41 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


18. maj 2017

Venstreorienteret fik sat ansigt på dissens: “Jeg var totalt paf og anede ikke, hvad jeg skulle svare…”

Venstrefløjen har altid haft det lidt for nemt. De har sat sig på definitionerne, og kan kæmpe for ‘gratis godhed’, hvad alt andet lige er nemmere end højrefløjen, der skal forsvare det man kunne kalde ‘odiøs ondskab’.

Alle med ambitioner positionerer sig derfor umærkeligt til venstre, så ideologiske holdninger ikke risikerer at få negativ indflydelse på liv og karriere. Forståeligt, men meget vil ændre sig på sigt, hvis den helt almindelige tavse højrefløjser siger fra i det åbne rum, når de skinhellige kører rutinen. Jeg har praktiseret det siden studietiden, og har kun gode erfaringer. Fortalere for masseindvandring taber debatten i samme sekund, den går fra monolog til dialog.

Interessant kommentar i Dagbladet Information af specialkonsulent Jørgen Hvid, der fortjener ros for at sætte ord på fænomenet – ’Jeg har sat mig for at skrue ned for min empati’.

“Der er ikke noget så hyggeligt som en weekend i sommerhus med vennerne. Om aftenen samles vi omkring pejsen og diskuterer politik. Et fast tilbagevendende tema er populismens skræmmende fremvækst, selv i dette verdens lykkeligste land. …

Som aftenen skrider frem, vokser empatien for de udstødte og foragten for vores chauvinistiske landsmænd, i takt med at flaskerne tømmes. Jeg elsker virkelig disse aftener i sommerhuset. Bagefter føler jeg mig som et endnu bedre menneske. Det er som om, mit liv får et lille ekstra skud mening. …

Sidste uge var vi så en flok kolleger i byen efter arbejde. Jeg faldt i snak med en, som jeg kun kender perifert. Efter en øl eller to var jeg kry nok til at bevæge mig ind på mit yndlingsemne: populismen. Jeg fortalte ham om, hvordan jeg skammer mig over at være dansker, når jeg møder udlændinge. Jeg luftede min bekymring over debattonen, der er i frit fald, og om hvor skræmmende det er at se på, hvordan vores nuværende efter-krisetid ligner Tyskland efter første verdenskrig. …

Jeg havde været så optaget af min enetale, at jeg slet ikke havde bemærket, hvordan kollegaens ansigt fortrak sig. Havde jeg bemærket det tidligere, var samtalen måske ikke blevet så animeret. Talen ved baren forstummede, da min ellers så skikkelige kollega kørte sig selv op i en spiral af vrede og frustration.

Jeg skulle bare vide, hvor træt han var af altid at blive set ned på af denne ‘elite’ med sit på det tørre. Han var da lige så berørt af al den nød og elendighed, han fik kastet i hovedet, når han åbnede fjernsynet, som nogen anden.

Men var det hans og hans families skyld, at syrerne slår hinanden ihjel på stadig mere bestialske måder, eller at korrupte generaler i Afrika stjæler brødet ud af munden på de fattige? Efterhånden er hverdagen blevet et helvede i kvarteret, hvor han bor med sin familie, omgivet af kriminelle bander og radikale islamister.

Og hvem har nogensinde spurgt ham og hans familie, om de syntes, det var ok, at de skulle blive et mindretal i deres eget kvarter.

Jeg var totalt paf og anede ikke, hvad jeg skulle svare, men fik mumlet et eller andet afrundende, drak ud og forlod selskabet.

[…]

Jeg er erklæret venstreorienteret, og jeg har ivrigt støttet kampen for solidaritet med de nødlidende i eller på vej til Danmark. Mit engagement har ganske vist ikke manifesteret sig mange andre steder end i mit sommerhus sammen med vennerne, men jeg har virkelig været optaget af sagen. Det er uden tvivl den sag, der har optaget mig allermest de sidste 20 år.

… Den engang så visionære og selvtilfredse venstrefløj er reduceret til en våd hund, der med blikket slået ned tørrer poterne af på måtten, inden den lusker ind og lægger sig i sin kurv.

Jeg har sat mig for at skrue ned for min empati med den ene eller den anden gruppe af nødlidende og gentænke min og mit lands plads i den brogede verden. Jeg er nået til den erkendelse, at Danmark, så vel som alle andre nationer, har som første og vigtigste – men langt fra eneste – opgave at passe på os selv.”

Oploadet Kl. 10:05 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


17. maj 2017

Danmark gav statsborgerskab til afrikansk massemorder: Deltog i massakre med flere end 1000 døde

‘Dansk mand’ anholdt for folkedrab i Rwanda, skriver DR Online, men manden er ikke dansk, og den store historie kan fortælles kort: Danmark gav statsborgerskab til afrikansk massemorder. Han er kun mistænkt, men det burde jo sådan set også udelukke dansk pas. Hverken potentielle terrorister eller mistænkte krigsforbrydere skal have dansk indfødsret.

Den pågældende rwandaneser fik statsborgerskab i 2014, året efter at Dansk Folkeparti fik det glatte lag i medierne fordi partiet i en annonce pointerede, at der på listen over personer med tildelt statsborgerskab var en potentiel terrorist. Fra brødteksten.

“En 49-årig mand med bopæl i Nordsjælland mistænkes for at have deltaget i drab på 1000 mennesker. Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse. …

Manden er mistænkt for blandt andet at have deltaget i massakrer i en kirke og på et universitet, hvor flere end 1000 mennesker blev slået ihjel, udtaler senioranklager Martin Stassen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i pressemeddelelsen.”

(Udsnit af Dansk Folkeparti-annonce, 29. maj 2013)

“Vi giver med det her lovforslag indfødsret, statsborgerskab, til 645 voksne og 380 børn. Det er en glædelig begivenhed for dem og for Danmark.” (Zenia Stampe, 25. maj 2013)

Oploadet Kl. 09:31 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


16. maj 2017

Andersson: Europarådet anbefaler medier at debattere “det image, som de videreformidler… af islam”

Det gode ved MSM-blogs er spændvidden, da ikke alt er letbenet opinion. Mikkel Andersson i topform på B.dk – Ny racismerapport er et rabiat politisk partsindlæg.

“I dag publicerede Europarådets Kommision mod Racisme og Intolerance sin femte rapport om Danmark.

Det et ekstremt fascinerende og hyperpolitiserende partsindlæg, der mest af alt minder om en politiske ønskeliste udtænkt af 90’ernes mest forbenede multikulturalister, samtidig med at den helt skamløst forsøger at give indtryk af at være en nøgtern ekspertvurdering foretaget af ‘uafhængige og objektive’ eksperter.

Rapporten fremsætter en række mere eller mindre ‘indtrægende’ anbefalinger til Danmark. Disse går overordnet i den retning, at flygtninge og indvandrere skal have flere rettigheder, penge og andre ressourcer, mens ytringsfriheden bør indskrænkes.

For organisationer, som rapporten mener lever op til en mildest talt diffus og bred udlægning af racisme, skal derimod kriminaliseres, retsforfølges og fratages midler (dette inkluderer politiske partier) eller direkte tvangsopløses. …

Også de danske medier vil kommisionen gerne i højere grad se omformet i eget ideologiske billede. I rapporten læser man eksempelvis, at kommissionen gentager:

‘… sin henstilling om, at myndighederne gør medierne opmærksom på behovet for at sikre, at de ikke udsender oplysninger, der bidrager til at skabe fjendtlighed overfor medlemmer af grupper, der udsættes for hadefulde ytringer. Myndighederne bør også give mediebranchen opfordring og støtte til igangsættelse af initiativer, som har til formål (1) at afholde kurser for journalister i antiracisme, og (2) at føre en debat om det image, som de videreformidler til offentligheden af islam og muslimske samfund.’

Danske journalister skal altså uddannes i bestemt ideologisk verdenssyn…”

(Uwe Max Jensen på Svenska Institutets database over hetzende Twittere; Foto: Nyheteridag)

Oploadet Kl. 22:59 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


25. april 2017

Tidl. korrespondent: Politiken frygtede for vort omdømme, men er selv kilde til de negative historier

For et par uger siden bragte Weekendavisen en kronik af tidligere EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensen, der påpegede at Politiken kørte et parløb med New York Times, i forhold til at sætte Danmark og den danske udlændingepolitik i dårligt lys. Høgh-Sørensen påpegede, at Politikens dækning bør afbalanceres med alternative medier, herunder Uriasposten.

Tidliger redaktionschef for Politiken Jacob Nielsen svarede i fredags. Kronikken beskrives som et langt konspiratorisk causeri, og anbefalingen af Den Korte Avis og Uriasposten var udtryk for kronikørens ‘journalistiske deroute’. Døm selv.

Kronik i Weekendavisen af Erik Høgh-Sørensen.

Politiken som omrejsende imam (7. april 2017)

Før vedtagelsen af den omstridte smykkelov advarede dagbladet Politikens daværende chefredaktør Bo Lidegaard 26. januar 2016 på lederplads om risikoen for en ny Muhammedkrise.
Nyheden om smykkeloven var gået ‘verden rundt som et skræmmeeksempel på, hvor små og uværdige selv højt respekterede demokratier kan blive,’ skrev Lidegaard og tilføjede:

‘Det kan godt være, at omverdenen har misforstået intentionen [med loven], og det er muligt, at der kan findes eksempler på, at også andre lande konfiskerer værdier. Men det ændrer ikke ved, at smykkeloven har fået sit eget liv, og at en vedtagelse vil skade Danmark enormt.’

Lidegaard advarede om ligheden med Muhammedkrisen i 2005: ‘Også dengang var dunkle kræfter på spil, og også dengang havde mange af dem, der råbte højest, deres egne grunde til at tillægge Danmark skumle motiver og handlinger.’

Bo Lidegaard havde næppe sin egen avis i tankerne som en ‘dunkel kraft’ med ‘egne grunde’ til at ’skade Danmark enormt’. Ikke desto mindre viser Politiken sig ofte at være hovedaktør i det velrenommerede New York Times’ negative historier om Danmark.

Opskriften er groft sagt, at Politiken-journalister først fodrer undertiden partiske oplysninger og citater til den amerikanske avis. Derefter overgår internationale medier hinanden med kritisk dækning, hvorpå Politiken (og dens uofficielle partiorgan, Det Radikale Venstre) til sidst bruger den udenlandske kritik som argument i den hjemlige debat.

Smykkeloven er ét af flere eksempler. Politiken figurerede, og figurerer, som overeksponeret kilde i New York Times og får konsekvent ros for at være en ‘førende’ avis i Danmark.

Smykkesagen blev for alvor international, da Dan Bilefsky fra New York Times skrev to artikler 13. og 26. januar 2016. I den første artikel satte daværende Politiken-redaktør Jakob Nielsen tonen ved at beskrive Danmark som ‘en af verdens mest generøse velfærdsstater’ med tilføjelsen ‘nu prøver regeringen at forværre vores image’.

New York Times begik imidlertid mindst to fejl. For det første blev nazikortet trukket. Bilefsky kontrasterede smykkeloven med redningsaktionen i 1943, da størstedelen af de danske jøder blev bragt i sikkerhed i Sverige. Kontrasten er falsk, for i 1943 var det naturligt for mange almindelige danskere at hjælpe en velintegreret minoritet, dvs. jødiske nabofamilier, mod en fælles nazistisk fjende. Det var ikke tilfældet i 2015 og 2016, da tusinder af mestendels mandlige muslimske migranter ankom til Danmark efter at have passeret adskillige sikre lande såsom Tyskland.

For det andet er New York Times-artiklerne præget af udeladelser eller nedprioritering af relevante og nuancerende oplysninger. En af disse nedprioriteringer handler om, at Danmark
i dag er præget af utryghed, fordi velfærdssamfundet er ved at falde fra hinanden. Dette er af enorm betydning i Danmark, men for især amerikanske mediebrugere udgør dette aspekt en kulturkløft. De kender ikke velfærdssamfundet i samme grad og har svært ved at forstå, at danskere på tværs af partiskel værner om det. I den sammenhæng var smykkekonfiskationsloven at betragte som en ligestilling mellem asylansøgere og danske bistandsklienter, der også skal bruge af egen opsparing, før de kan modtage offentlige ydelser.

Ganske sigende ignorerede både Politiken og New York Times en opsigtsvækkende tragedie, der udfoldede sig nøjagtig samtidig med smykkeloven. Den 12. januar 2016 døde en 46-årig etnisk dansk hjemløs i ætsende kulde i København på Købmagergade. Den kolde mand sov ind, mens han i myldretiden lå på en af landets travleste gågader. Tragedien var en god mulighed for i al fairness at beskrive det danske dilemma mellem trængt offentlig økonomi, velfærd og migration.

Nu er Politikens journalister, herunder Jakob Nielsen, ikke ansvarlige for, om New York Times laver fejl. Og dog. Både Nielsen og Bilefsky befandt sig i Bruxelles for godt 10 år siden som medlemmer af det internationale pressekorps. Her er det god skik at tilsidesætte egne politiske holdninger, hvis en forudsætningsløs udenlandsk kollega skulle bede om råd om eksempelvis danske forhold. Jeg har selv rådgivet Bilefsky, mens jeg var EU-korrespondent i Bruxelles.

Naturligvis kan man ved en sådan lejlighed bruge sin ytringsfrihed, som man vil, men i stigende grad er New York Times endt med at fremstå som en skinger oversættelse af Politikens lederartikler. Dette gjorde sig eksempelvis gældende, da Jakob Nielsen og yderligere én Politiken-journalist deltog i Bilefskys artikel 15. marts 2017 om integrationsminister Inger Støjbergs (V) omstridte asylstrammer-kage.

I artiklens top lød konklusionen: ‘For ikke længe siden brystede Danmark sig af sin humanisme, gavmilde ulandsbistand og en gæstfri holdning til udlændinge. Tiderne har ændret sig.’ Påstanden blev ikke understøttet af kilder, idet Støjbergs lagkage på ingen måde gav sagligt grundlag for en generalisering om ‘Danmark’.

Ligeledes med Bilefskys beskrivelse 20. januar 2016 af den såkaldte frikadelle-krig i Randers. Også her figurerede Politiken. En indvandrer blev citeret for, at Dansk Folkeparti ‘taler på vegne af svin’, og læserne blev snydt for oplysningen om, at nogle randrusianske institutioner vitterlig havde fjernet svin fra menuen, tilsyneladende af hensyn til islam.

New York Times ignorerede også dyrevelfærds-aspektet, hvilket afspejler en kulturkløft vedrørende religion. Et bredt udsnit af danskerne nærer uanset partifarve uvilje mod dyrplageri afstedkommet af irrationelle religionsfølelser. På dette felt mindede New York Times om et andet amerikansk medie, TIME Magazine, som i juli 2015 måtte beklage en artikel om et ‘nyt’ dansk forbud mod kosher- og halalslagtning. Forbuddet viste sig at være et halvandet år gammelt krav om, at dyr skal bedøves inden slagtning. Formelt var forbuddet religionsneutralt, men i Politiken fik ekstreme religiøse kredse lydhørhed i deres kamp mod dyrevelfærd. Temaet i et indlæg 22. februar 2014 var, at ‘danskerne er jo ekstremister’.

Også bilafbrændingerne i Danmark fik 10. oktober 2016 en ganske skæv beskrivelse i New York Times. Her forklarede Politiken-journalist Frank Hvilsom vandalernes mulige motiver ud fra ‘en giftig debat om immigration i dette land og immigranter, som får at vide ‘du er ikke dansk’.’

Udeladt var den kendsgerning, at både motorvejs-steninger og bilafbrændinger i nogle tilfælde er foretaget af personer med muslimsk baggrund, samt at danske kriminalitetsstatistikker rummer en grel overrepræsentation af folk med rod i islamisk kultur. Mens denne kendsgerning lades uomtalt, har New York Times omvendt brugt ordet xenofobi, dvs. fremmedhad, i beskrivelserne af Danmark.

Det karakteristiske er, at udenlandsk presse kun overfladisk strejfer utrygheden og presset mod velfærdssamfundet. Mulighedernes kø er ellers lang. Den danske utryghed kunne Bilefsky såmænd nemt beskrive uden at skulle sige farvel til kilderne i Politiken. Han kunne lave et interview med JP/ Politikens ledelse om dens krænkelser af ytringsfriheden i form af hård censur mod manden bag Muhammedtegninger ne, Flemming Rose. Dette blev blotlagt i 2016 i bogen ‘De besatte’. Den dødstruede Roses hårde exit fra en avis, han havde tjent loyalt i 16 år, er en relevant global nyhed. New York Times kunne også beskrive, hvordan 74 procent af de såkaldte ‘asylbørn’ viser sig at være over 18 år. Der er altså tale om voksne, som prøver at snyde sig til dansk velfærd.

Til forsvar for Bilefsky skal nævnes, at der er forskel på amerikansk og dansk journalistik. Det bemærkede jeg selv, da jeg som amerikanskuddannet journalist efter nogle års arbejde
i Californien vendte tilbage til Danmark i 1994. Jeg fandt et nogenlunde fristed på Ritzau, men opdagede snart, at danske medier har ret svært ved at efterleve princippet om tilstræbt objektivitet. En undersøgelse viste i 2012, at omkring 30 procent af danske journalister var tilhængere af Det Radikale Venstre, og 80 procent af de adspurgte ville stemme »rødt-grønt«. En procent sympatiserede med DF.

Det belyser, at danske journalisters tradition for tilstræbt objektivitet ikke er helt stærk nok til, at de politiske holdninger bliver filtreret væk i nyhedsdækningen. Netop heri finder man nok en hovedårsag til almindelige danskeres mistillid til elite-medierne. Netop heri ses også en årsag til Bilefskys fejl. Han stoler på det ‘førende’ dagblad Politiken uden at afsøge modpoler som Den Korte Avis eller Uriasposten.

New York Times’ fejl og manglende balance er fortsat Bilefskys ansvar, og jeg har i hovedtræk foreholdt ham kritikken i denne kronik. Hans version kunne være kommet med, men må vente til en anden god gang. Naturligvis skal han og New York Times fortsat skrive efter avisens 120 år gamle slogan om ‘all the news that’s fit to print’. Ordsproget blev i øvrigt opfundet som led i et opgør mod partisk skandalejournalistik.



12. april 2017

Silkeborg: Tema-arrangement om verdens lande med symbolsk kast mod Donald Trumps Mexico-mur

Ypperligt eksempel på politisk indoktrinering set på 24nyt.dk – Skolebørn fra Silkeborg kastede genstande mod Trump til skolearrangement.

“Skolebørn helt ned til seksårsalderen blev torsdag i sidste uge opfordret til at kaste genstande mod billeder af den amerikanske præsident Donald Trump. Denne alternative form for pædagogisk indlæring var en del af et tema-arrangement om verdens lande for elever, forældre og lærere fra Vestre Skole i Silkeborg.

Kasteriet mod Trump foregik i den såkaldte Mexico-stand, og den var tilrettelagt således, at de unge børn kunne vise deres afsky mod den mur, som den amerikanske præsident har sagt, at han vil bygge langs den amerikansk-mexicanske grænse for at forhindre den massive, ulovlige indvandring fra USA’s sydlige nabo.

De danske skolebørn kunne vise deres modstand mod Trumps politik over for illegal mexicansk indvandring ved at få den onde Trump til at vælte ned fra toppen af en Mexico-mur, hvilket de så gjorde efter bedste evne til forældre og lærers opmuntrende tilråb. Der blev der jublet, når det lykkedes at vælte Trump ned fra murens top, og ifølge 24NYTs kilder blev der flere gange skreget ‘fuck Trump’ af helt, helt unge børn.”

(Screencaps: 24nyt.dk)



9. april 2017

Sigtet for Stockholm-terror: Akilov Rahmat, 39-årig usbekisk asylansøger, Islamisk Stat-sympatisør…

Fredagens terrorangreb kostede i følge medierne fire livet, herunder en 11-årig pige på vej hjem fra skole. Yderligere femten er såret, herunder otte alvorligt. Og nej – heller ikke denne gang gav Bonnichsens spekulationer mening. EB.dk fortæller, at en 39-årig mand fra Usbekistan er anholdt og sigtet for angrebet. En familiemand, der på det seneste har “… udvist sympati med terrororganisationen Islamisk Stat på sine sociale medier”.

Den sigtede hedder Akilov Rahmat, havde flere identiteter, og fik afvist sin asylansøgning i januar måned. Siden har han levet ulovligt i den humanistiske stormagt. Rusland havde angiveligt forsøgt at få ham udleveret.

Svenske Avpixlat og Snaphanen har mere.

(Akilov Rahmat, 39-årig afvist usbekisk asylansøger)

Oploadet Kl. 09:48 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


30. marts 2017

Fra aftenens TV2 Dokumentar: Kirkens Korshær anbefaler illegale indvandrere at finde sort arbejde…

Afviste asylansøgere forsvinder i systemet, og lever som illegale i Danmark. Når så integrationsminister Inger Støjberg opfordrer danskere til at anmelde illegale, der arbejder i landets mange pizzariaer, så begynder venstrefløjen at anmelde pizza’er. At føre politik i Danmark, må være som at spille skak med en spastiker.

Det er fem år siden Dansk Røde Kors oprettede den første sundhedsklinik for illegale, og velfærdsstaten er i praksis grænseløs. Endnu en afsløring fra TV2.dk – TV 2 afslører: Kirkens Korshær rådgiver illegale til sort arbejde.

“De udenlandske hjemløse bliver ikke kun hjulpet med at finde overnatningsmuligheder, mad og bad, når de henvender sig til Kirkens Korshærs rådgivningscenter, Kompasset.

Centrets medarbejdere rådgiver også illegale til at arbejde sort – og i et enkelt tilfælde hjælper en medarbejder ovenikøbet TV 2’s muldvarp med at lede efter et sort arbejde på nettet.

Det afslører skjulte optagelser, som TV 2 har lavet i forbindelse med dokumentaren ’Illegal i Danmark’, hvor to mænd er gået undercover som illegale. …

I alt rådgav tre af Kirkens Korshærs medarbejdere uafhængigt af hinanden begge TV 2’s muldvarper til at søge sort arbejde.”

(Foto: Kirkens Korshær)

“I 2017 modtager Kompasset 2,4 millioner kroner fra EU, 28.000 kroner fra Socialministeriet og 400.000 kroner fra Københavns Kommune.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper