22. februar 2017

Rød NGO: 2016 var året med splittende politikere, Trumps giftige retorik, Ikke set “… siden 1930’erne”

I mine unge år var jeg svært modtagelig overfor NGO’ere såsom Greenpeace og Amnesty International. I dag ser jeg ikke mildt på idealistiske verdensreddere, der under dække af humanistiske floskler, gøder jorden for det modsatte. I seneste årsrapport kan man læse en del om ’splittende politikere’ og ‘Donalds Trumps giftige retorik’, og slår man op på Danmark, så er problemet at vi tager lidt flygtninge ind, og behandler afviste og udviste for dårligt. Det hele serveres med nazi-kortet, omend rapporten er underligt ukonkret i forhold til partipolitik.

Tag ikke fejl. Amnesty Internationals overordnede budskab ligner til forveksling Iben Hjejles famøse takketale, da hun modtog en DR-pris tilbage i 2008: Husk at stemme ‘rigtigt langt til venstre for midten’. Som en naturlig konsekvens: Ingen kroner herfra, nogensinde. Whatsoever.

Omtale af årsrapporten på Amnesty.dk – Årsrapport: Dæmoniserende politikere skaber splid og angst.

“2016 var året, hvor store dele af Aleppo blev jævnet med jorden, hvor hospitaler og skoler i Yemen blev bombet, hvor Rohingya-befolkningen i Myanmar blev udsat for voldsomme overgreb, hvor landsbyer i Darfur blev ryddet med kemiske våben, og hvor kritiske røster blev fængslet og undertrykt i Tyrkiet, Kina og Bahrain. Statsledere i flere dele af verden brugte skræmmebilleder til at dehumanisere hele befolkningsgrupper, udpege syndebukke og skabe splid og utryghed – Trump i USA, Orbán i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og Duterte i Filippinerne.

Mere aggressive og splittende politikere er en tendens, som USA’s præsident Donald Trumps giftige retorik er en markant eksponent for. Ledere verden rundt har opnået eller holdt fast i magten på fortællinger om frygt, skyld og konflikt.

I årsrapporten The State of the World’s Human Rights giver Amnesty International den mest omfattende analyse af menneskerettighedssituationen verden over med fokus på 159 lande. Organisationen advarer om, at den hadefulde retorik, der sætter dagsordenen i både Europa, USA og andre regioner, giver brændstof til et globalt tilbageslag for menneskerettighederne og efterlader et faretruende svagt værn mod de grusomheder, der bliver begået.

‘2016 var året, hvor den kyniske brug af ”os-og-dem’-retorikken bygget på had og frygt fik en prominent global placering, som vi ikke har set siden 1930’erne. Alt for mange politikere anvender en giftig og splittende retorik for at vinde stemmer, når de italesætter legitime økonomiske og sikkerhedsmæssige bekymringer. Politik i dag dæmoniserer hele befolkningsgrupper og falbyder skamløst den farlige idé om, at nogle er mindre værd end andre. Denne tendens truer med at frigøre de mørkeste aspekter af den menneskelige natur’, siger Salil Shetty, international generalsekretær i Amnesty International.

[…]

Danmark får kritik i årsrapporten for at indføre et stop for modtagelsen af 500 FN-kvoteflygtninge årligt og for at udskyde muligheden for familiesammenføring i tre år for mennesker, der har fået tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

‘Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN’s velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan,’ siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling. …

Også den politiske aftale om yderligere stramninger for mennesker på tålt ophold og regeringens erklærede mål om at gøre tålt ophold ’så utåleligt som muligt’, møder kritik.”

(Amnesty.dk, 2017: Amnesty International Report 2016/2017 – The State of the World’s Human Rights)



16. februar 2017

Søren K. Villemoes overrasker Stine Bosse: “Flygtninge i Canada har ikke ret til offentlige ydelser.”

Deadline havde mandag aften indkaldt til debat om den canadiske premierminister Justin Trudeau, for at afklare hvorvidt han var ‘helt eller populist’. Weekendavisens Søren K. Villemoes havde det nemt, for Stine Bosse vidste meget lidt om udlændingepolitikken i det land hun ofte fremhæver som et eksempel til efterfølgelse. Herunder et tilfældigt nedslag. Bemærk DR2-værtens akavede og meget sigende afrunding. Direkte link til sekvensen her.

Stine Bosse, Europabevægelsen: … omvendt skal man skele til, og det mener jeg faktisk vi bliver nødt til, at Canada er nok i langt højere grad end USA i hvert fald – mere sammenligneligt med de skandinaviske lande, hvor vi jo har et velfærdssystem. Og skal det også holde, og det synes vi jo alle sammen, at det skal. Så siger jeg ikke, at de skal på en stram diæt, men jeg siger, at vi skal gøre meget mere for at de hurtigt kommer ind og bidrager.

Søren K. Villemoes, journalist: Men det er sådan noget jeg ikke forstår, nu her. For hvad er det du mener, vi skal kopiere. Du kalder det en starthjælp, men det er faktisk ikke en starthjælp de får. Flygtninge i Canada har ikke ret til offentlige ydelser. De får lov til at tage et lån det første år, alle pengene skal betales tilbage. Derefter skal de bare hjælpe sig selv 100 procent. Du taler om at canadierne er gode til at få dem i arbejde, altså – det er jo sådan her de får dem i arbejde. Er det dét du gerne vil have eller hvad? Eller vil du bare have at vi byder nogle folk velkomne i en lufthavn. Jeg har sådan lidt svært ved at se, hvad det egentligt er du efterlyser.

Stine Bosse: Hvad jeg efterlyser, er at vi tør lade os inspirere af noget andet, noget af det de har succes med.

Søren K. Villemoes: – men hvad er det?

Stine Bosse: – og så selvom det har nogle omkostninger for vores måde at gøre det på.

Camilla Thorning, Deadline-vært: Lad os prøve at se på en anden ting, som du også peger på, som der er succes med. Det er jo hele omtalen, retorikken, det vi hører Trudeau sige. Lad os lige prøve at genlytte det han sagde i indledningen, ved besøget i lufthavnen, da der kom syriske flygtninge.

(Canada-PM Justin Trudeau tager tager imod syriske flygtninge i Toronto lufthavn, 2015; Collage: DM)



10. februar 2017

Frustrerede Arne Jensen til Peter Brixtofte (1991): “Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?”

I forbindelse med Den Danske Forenings 25 års-jubilæum i 2012, lagde foreningen en række optagelser online fra 1991. Det være sig eksempelvis en Arne Jensen der går i rette med liberale Peter Brixtofte med ordene: “Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?” Foreningen pointerer at optagelserne ikke er blevet uaktuelle, og det kan tages helt bogstaveligt. Luftige idealer trumfer stadig danskernes hævdvundenne ret.

Torsdag formiddag var der debat i Folketinget om ‘B 48’, lovforslag om loft for tildeling af danske statsborgerskaber. Dansk Folkepartis Christian Langballe argumenterede for at danskernes tarv måtte være det essentielle, og min bedre halvdel forsøgte to gange at få Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth til at sætte tal på en eventuel maks-grænse for tildelingen: “… hvis man ikke sætter en grænse, er adgangen jo egentlig ubegrænset.” og lidt senere “Er der en grænse for, hvor mange vi skal optage?” Svaret var helt i Brixtoftes ånd: Nej til et ‘arbitrært tal’.

Ole Hasselbalch, Den Danske Forening: … noget som kom fra Radio Falkon her for nylig. Det er Peter Briftofte, Venstres Peter Brixtofte, som er i studiet. Og således får lytterne lejlighed til at stille spørgsmål til ham. Peter Brixtofte har været anset for at være en af de politikere, som er mest kritiske overfor den nuværende udlændingelov og altså ønsker den strammet. Men prøv nu at høre her hvordan det går, når han kommer i clinch med Arne Jensen, som lytteren hedder. …

Arne Jensen, lytter: Men nu skal De høre her, jeg har et problem, som jeg gerne vil have, de løser for mig. Os’ for mange andre danskere.
Nu siger vi jo nok med hensyn til indvandrere, at vi skal skaffe titusinde arbejdspladser herhjemme til almindelige danskere, hvad det nu er. Men der kommer jo stadig titusinde fremmede ind i landet. Nu spørger jeg så dem: Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?

Peter Brixtofte: Først vil jeg sige tak for dine pæne ord. Det er sådan, at det ikke er noget problem for Danmark at have indvandrere, hvis indvandrere lærer det danske sprog og kommer i arbejde, fordi – det vil jeg godt sige – jeg kender mange indvandrere… Langt de fleste er ligesom de fleste danskere interesserede i at yde en indsats, arbejde og tjene deres egne penge. Dét, der er problemet er mange ikke kan sproget. Det er det helt grundlæggende problem. Selvom vi i løbet af de kommende år kunne komme af med vores arbejdsløshedsproblem, så ville der stadigvæk være det restproblem, at vi havde indvandrere, som ikke kunne få arbejde, fordi de ikke kan sproget. Derfor er det så utrolig vigtigt, vi sikrer, at man lærer sproget. Når børnene kommer ind i skolen, så lærer de dansk fra starten af, sådan så de efterhånden kan klare sig i skolesystemet. Og når de så kommer ud, kan de klare sig. Men der hvor der er problem, det er når man bliver gift, så får man sin kone til Danmark i en alder af f.eks. 20-22 år. Så er man ikke gået igennem vores skolesystem, og så har man så ikke lært sproget.

[…]

Arne Jensen: Det vil så sige, at hver gang der kommer en op i landet, så kan man gange det med tre? Faktisk, jo ikke? Med familiesammenføring.

Peter Brixtofte: Jo, men jeg mener ikke, at det er et problem i sig selv at mennesker har en anden hudfarve eller de har en anden…

Arne Jensen: Ej, men det har ikke noget med det at gøre. Jeg er 68. Jeg får hverken mere eller mindre ud af det. Det er ikke det jeg snakker om. Jeg snakker for mine børn og børnebørn. Jeg så i fjernsynet ovre i Århus, at de havde 519 i skole, men om fem år ville der være 5000! Hvad ender det med til sidst? Jeg spørger kun Dem om at få et konkret svar. Der var indvandrerstop fra 1973. Nu kalder I dem ikke flygtninge mere, nu kalder I dem indvandrere. Hvornår stopper det?

Peter Brixtofte: Der er indvandrerstop.

Arne Jensen: Men hvornår stopper I? Det er indvandrere, tag og gå en tur ned af Vesterbrogade…

Arne Jensen: Er der det?

Peter Brixtofte: Den eneste måde man kan komme ind i landet på er familiesammenføring. Det vil sige som du selv sagde. Forældre, ikke os?

Arne Jensen: Hvorfor stopper I det ikke? Det jo, det jo vanvittigt det der. Det er jo en bombe under landet. Kan I da ikke se det? Få da øjnene op og vær ærlige. Det der, det går ikke. Vi kan ikke have det! Vi har nok, vi kan ikke klare det. Vi skylder en halv billion væk, og I bliver ved med at ligge og fodre for alle mulige rundt omkring.

Radio Falkon, vært: Nu tror nok Hr. Jensen vi lige må have…

Arne Jensen: Ja men det er sgu et hjerteproblem for mig, for mine børnebørn.

Peter Brixtofte: Jamen prøv lige at hør.

[…]

Peter Brixtofte: … Hvis man skulle lave begrænsinger der, så skulle man forbyde folk at gifte sig med nogen fra et andet land. Og det vil jeg sige, det kan jeg ikke være med til, en sådan regel. Jeg synes, at man skal kunne gifte sig på tværs af landegrænser.

Arne Jensen: Altså gå hjem i udlandet og gifte sig og komme med hende herop sammen med forældrene?

Peter Brixtofte: Ja, hvis man bor her i landet.

Arne Jensen: Så rejse hjem og tage en kone og så komme herop til. Det er sådan, det foregår.

Peter Brixtofte: Ja, men det kan vi jo ikke blande os i.

Arne Jensen: De siger jo, at vi bliver så beriget, hvis vi bliver indavlet i dem. Men de vil jo ikke have danskere…

Peter Brixtofte: … Det jeg siger er at…

Arne Jensen: Nej, I er for feje. I tør ikke at sige det tre en halv million danskere, de mener. I tør ikke sige det. Tag en folkeafstemning om det, så kan I høre, hvor mange der er af min slags! Jeg er ikke racist. Jeg betaler til et barn nede i Nordafrika. Og der betaler jeg hver måned 200 kroner. Jeg er ikke racist. Jeg vil gerne hjælpe dem i deres eget hjem. Men det herhjemme kommer til at gå udover vores egne små børn. Hvorfor tror de, at der er så mange der melder sig ind i private skoler? … Men det I laver er en forbrydelse mod landet, alle I politikere! I vil ikke vågne op og så se sandheden i øjnene. Og det er ikke en skid med racisme.



9. februar 2017

Arrangement på Hovedbiblioteket (Kbhn): “Kan ‘godt humør’ stoppe fremmedhad og nationalisme?”

En ny undersøgelse for tænketanken Chatham House foretaget før Trumps såkaldte ‘Muslim ban’ viser, at der i ti udvalgte EU-lande er et stort flertal for et totalt stop for indvandring fra ‘mainly Muslim countries’. I ingen af landene er mere end 32 procent uenige, og gennemsnitligt støtter 55 procent af de adspurgte udsagnet. Ungarn er blandt hardlinerne, men overgås af både Polen og Østrig. Meanwhile in Copenhagen…

(Hovedbiblioteket i København, 9. februar 2017; Foto: Snaphanen)



3. februar 2017

Demonstration på Udrejsecenter Kærshovedgård under Inger Støjberg-besøg: “You must be so proud.”

Integrationsminister Inger Støjberg og flere folketingsmedlemmer var fredag på besøg i Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast. Centeret der samler afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle, har ikke fået så mange beboere som planlagt, da meget få frivilligt ønsker at blive overflyttet fra Center Sandholm til det tidligere Kærshovedgård Statsfængsel i det mørke Jylland.

Under dagens besøg valgte flere asylansøgere at demonstrere mod Inger Støjberg.

Oploadet Kl. 19:40 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


29. januar 2017

Kronikør: “I Södertälje har sneryddere her i vinter haft behov for beskyttelse for at kunne arbejde.”

Kronik af Paulina Neuding, der blandt andet nævner børnebogsforfatter Katerina Janouch, der røg i unåde hinsidan, fordi hendes syn på den svenske udlændingepolitik ikke korrelerede med den officielle. Fra Weekendavisen – Sverige – et eksempel til afskrækkelse (ikke online).

“I Sverige kan en børnebogsforfatter hudflettes for racisme, fordi hun giver et negativt billede af sit fædrelands migrationspolitik i udlandet – og oven i købet blive kritiseret af statsministeren. … Det lader sig dog ikke benægte, at den mislykkede integration i Sverige har fået alvorlige konsekvenser. Lad mig nævne et par eksempler: Antallet af marginalområder steg fra 3 til 180 i perioden fra 1990 til 2012 ifølge beregninger fra nationaløkonomen Tino Sanandaji udført for tænketanken Den Nya Velfärden. Ifølge politiet er 53 af disse områder stærkt plaget af kriminalitet.

Janouch taler i tjekkisk tv om 55 no-go-zoner. Tallene kan diskuteres, men det er klart, at der i Sverige findes et antal steder, der er så belastede af kriminalitet, at både repræsentanter for staten og offentligheden betragtes som uønskede – og af samme grund risikerer både trusler og vold. Der findes et antal områder, hvor ambulancer og redningspersonale ikke kører ind uden politieskorte, og hvor politiet heller ikke kører ind uden støttemandskab.

I Södertälje har sneryddere her i vinter haft behov for beskyttelse for at kunne arbejde. I kvarteret Tensta i Stockholm har man nu i ni måneder haft kaotisk gratis parkering, fordi parkeringsvagterne nægter at bevæge sig derind. Når journalister har forsøgt at arbejde i marginalområder som Bäckby, Husby, Rinkeby og Rosengård, er de spontant blevet overfaldet. I flere områder er biblioteker blevet tvunget til at lukke, ændre åbningstider eller ansætte sikkerhedsvagter for at garantere sikkerheden for personale og besøgende.

Dertil kommer en stigende grov kriminalitet i de områder, som er præget af segregation og marginalisering: Antallet af skyderier og angreb med håndgranater er steget voldsomt, og situationen i Sverige kan beskrives som ekstrem, sammenlignet med det øvrige Skandinavien. 189 personer er kommet til skade i forbindelse med skyderier i Stockholm i perioden 2010-2015. Det tilsvarende tal fra København er 30. … de mange skudepisoder i byen har skabt en akut mangel på drabsefterforskere. … Da en 24-årig tandlæge uden tilknytning til organiseret kriminalitet blev skudt i december, var der kun en eneste betjent til at arbejde med sagen i de kritiske første dage, selv om politiet selv anbefaler en styrke på 25-30 mand.”

(København i fredstid, 26. januar 2017; Foto: Snaphanen)



24. januar 2017

Nordafrikanske asylbørn: For langt hovedpartens vedkommende ‘kan de ikke betegnes som flygtninge’

Berlingske satte i søndags fokus på Center Sandholm og problemerne med uledsagede flygtningebørn fra Nordafrika. De har lært at asyl er et løseord der giver dem ophold, som kan bruges på noget nær konsekvensfri kriminalitet. Fra Berlingske – Sigtelser mod asylbørn femdoblet på et år: ‘Vi ser en udfordring, som vi ikke tidligere har set i samme omfang’.

“Mindreårige asylansøgere registreret på Center Sandholm bliver i stigende grad sigtet for kriminalitet som f.eks. tyveri, indbrud og besiddelse af euforiserende stoffer. I perioden januar til november 2016 blev der på landsplan rejst 206 sigtelser mod 15-17-årige personer, der på tidspunktet for sigtelsen var registreret som beboere på asylcentret Center Sandholm ved Allerød.

Center Sandholms UMI-afdeling har til huse i bygning 22. Her ankommer unge nordafrikanere mellem 16 og 17 år, som i asylsystemet er kategoriseret som ‘Uledsagede mindreårige med gadeorienteret adfærd’. 43-årige Farid arbejder som lærer i afdelingens skole. Som regel er der ganske få elever til stede.

‘De har haft en hård opvækst, problemer med kriminalitet og har levet på gaden forskellige steder i Europa. Men for langt hovedpartens vedkommende kan de ikke betegnes som flygtninge. Derfor er det ikke et asylproblem, men et europæisk problem med gadebørn. Asylsystemet er ikke stedet at håndtere dem,’ fastslår Anders Ladekarl.”

Oploadet Kl. 10:47 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


13. januar 2017

Bedsteborgere i oprør: “At lægge et flygtningecenter midt i Hellerups hjerte er fuldstændig vanvittigt.”

Huspriserne i Hellerup er tårnhøje, og en almindelig villa med lille have på den anden side af det kommende asylcenter blev for et par år siden solgt for 7,45 mio. kroner. Det er 38.000 kroner om måneden, men så er der også udsigt til eksotiske kulturer. Fra Berlingske –‘At lægge et flygtningecenter midt i Hellerups hjerte er fuldstændig vanvittigt’.

“‘Jeg håber bestemt, I vil genoverveje jeres planer og finde en placering, som ikke ligger i hjertet af Hellerup!!!!’

Sådan lyder henvendelsen fra en af de 34 borgere, der har skrevet til Gentofte Kommune for at protestere over planen om at lade flygtninge flytte midlertidigt ind på Hellerupvej 22-26, hvor Copenhagen International School tidligere har ligget. …

Gentofte Kommune har det seneste år haft travlt med at finde boliger til de flygtninge, som kommunen er blevet tildelt af Udlændingestyrelsen. Efter lokalavisen Villabyerne i slutningen af 2015 gjorde det kendt, at filippinske au pairs og veluddannede expats-familier var med til at holde flygtningekvoten for kommunen nede, blev reglerne ændret, og flygtningetallet blev opjusteret i landets fjerde tættest bebyggede kommune.

… Fra borgere i området lyder det blandt andet: ‘Dette er VIRKELIG en dårlig placering‘; ‘Jeg er på ingen måde racist og selvfølgelig skal vi hjælpe folk i nød.. MEN vi skal også værne om os selv og vores egne værdier. Det er fuldstændig absurd, at vores ellers så dejlige by/kommune nu skal belastes af den utryghed, der uvilkårligt følger med’; ‘At lægge et flygtningecenter midt i Hellerups hjerte er fuldstændig vanvittigt‘.”

(Hellerupvej, 2900 Hellerup; Foto: Boligsiden)

Oploadet Kl. 18:48 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


9. januar 2017

Selsing: “… Inger mimer den handling, regeringen ikke vil give os. På den måde er hun et blændværk.”

At være forhadt af ‘Asyl til alle’-folket rækker som en skrædder i helvedet. Eva Agnete Selsing kommenterer i Berlingske – Inger Støjberg hjælper os ikke.

“Inger Støjberg er et problem for os, der er enige i hendes mange stærke udtalelser.

Tillad mig at forklare: Som udlændinge- og integrationsminister har hun Danmarks sværeste job. En uriaspost, et let bytte for enhver frådende kulturradikaler med hang til opløsning, oplagt hadeperson for den del af nationen, der ikke kerer sig om hverken fædreland, fred eller fremtid. En på alle måder udsat position. Så langt er jeg med hende, og hun håndterer den permanente shitstorm, der følger med jobbet, så afdæmpet og værdigt, som man kunne forestille sig det.

Der er mange, der synes det samme. Det ser vi ikke mindst i undersøgelser af politikeres popularitet, hvor Inger ligger højt, ja, faktisk nummer 1 i den seneste af slagsen. Danskerne er vilde med hendes sympatiske udstråling og markante udmeldinger.

… Faktum er, desværre, at Inger Støjberg ingen positiv forskel gør. I bedste fald. De store ord efterfølges ikke af virksom politisk handling. Det er altid en gratis omgang. Fra symbolpolitik som den pinlige og ligegyldige smykkelov, over nysseligt koreograferet harceleren over typer som Gimi Levakovic, og til de halvmånedlige, småskrappe opdateringer om ’sådan gør vi altså i Danmark’ på de sociale medier. Når dagen er omme, er Levakovic en fri mand og enhver, der sætter sin fod på dansk jord, har ret til asylbehandling.

… Inger mimer den handling, regeringen ikke vil give os. På den måde er hun et blændværk. … Vi forledes, med Inger, til at tro, at der sidder mennesker i Venstre, i regeringen, som faktisk handler for at beskytte Danmark i disse folkevandringstider.”

Oploadet Kl. 00:13 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


4. januar 2017

Stig Grenov (KD): Udrejsecenter Kærshovedgård minder mig om en KZ-lejr – “Elkedler er forbudt…”

Stig Grenov er landsformand for Kristendemokraterne, og historieløs som få. Absurd læserbrev i Politiken – Partiformand revser udrejsecenter: Danmark er ved at skrive endnu et sort kapitel i sin historie.

Udrejsecentret Kærshovedgård ved Ikast er i dag det tætteste, Danmark kommer på en koncentrationslejr, uden at være det. Centeret huser afviste asylansøgere, personer på tålt ophold og kriminelle udvist ved dom.

Allerede en kilometer før centret er der sat kameraer op. I alle afdelinger, gange og opholdsstuer er der overvågning. Til gengæld blev samtlige fjernsyn fjernet fra værelserne, lige før udlændingeminister Inger Støjberg kom på besøg.

Det skulle jo nødigt ligne et luksushotel. Kun mobiltelefon og computer må oplades i sengekammeret. Elkedler er forbudt, fordi de koster for meget i strøm. Det fortæller en beboer og en præst tilknyttet centeret, som jeg selv har talt med om forholdene.

Bliver man syg, skal man banke på trælugen til sygeplejersken, som så afgør behovet for lægebehandling. … Maden, der serveres tre gange dagligt, er portionsanrettet – ofte i for lille mængde. Muligheden for at få mere eksisterer ikke.

Før Anden Verdenskrig udviste Danmark jøder til Nazityskland. Vi er ved at skrive endnu et sort kapitel i vores historie.

(KZ-lejren Auschwitz; Foto: Uriasposten)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper