19. februar 2017

Mikael Jalving: “Mens de går rundt og leder efter ‘racister’, fræser den politiske virkelighed forbi dem.”

Ungradikale Victor Boysen erklærer i en klumme på Altinget.dk, at integrationsdebatten er blevet så skinger, at “Zenia Stampe anno 2017 er på bølgelængde med Søren Krarup anno 2005 i en debat om, hvad det vil sige at være dansk.” Det er desværre ikke sandt, men hvis relativisterne ikke formår at holde den relativistiske fane højt, så har det en naturlig forklaring: Virkeligheden har ikke givet dem noget at arbejde med.

Mikael Jalving sætter ord på udviklingen i en blogpost på JP.dk – Venstrefløjens tre store svigt på 30 år.

“Få ord kan være meget sigende. Da Enhedslistens intellektuelle fyrtårn Pelle Dragsted forleden blev forelagt en analyse af venstrefløjens afvisende holdning til nationalstaten over de seneste årtier, lød hans svar sådan her: ‘Man kan sagtens tale om en venstreorienteret fædrelandskærlighed uden at være racistisk’.

Dragsteds svar viser, hvor løst racismeanklagerne sidder på venstrefløjen til daglig. At den regnbuefarvede politiker har brug for at understrege, at det faktisk er ok at have sympati for det land, man er født, opvokset eller bor i, kondenserer hvor trangbrystede de røde er blevet, og illustrerer til fulde, hvorfor han og store dele af den europæiske venstrefløj har mistet grebet om tidsånden. Mens de går rundt og leder efter ‘racister’, fræser den politiske virkelighed forbi dem.

For at forstå, hvorfor venstrefløjens mantra blev ‘antiracisme’, må vi spole lidt baglæns. Venstrefløjens manglende forståelse for og kærlighed til fædrelandet bunder nemlig i hele tre skelsættende svigt over de seneste 30 år: Først svigtede de røde arbejderklassen, dernæst svigtede de velfærdsstaten, og så svigtede de nationalstaten. …

Som præsident John F. Kennedy sagde med de berømte ord, da den amerikanske nationalisme stod højest på himlen i 1961: ‘Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land’. Sådan kunne en venstreorienteret politiker aldrig have udtalt sig i Europa. Tænk f.eks. på den tidligere britiske premierminister Tony Blair, der rummer alle tre svigt i én person.

USA har været en magnet på indvandring i århundreder, og indvandrerne tog i høj grad til USA for at blive amerikanere. Som den tyske bladmand Josef Joppe siden kommenterede tørt, så er det samme ikke tilfældet for tyrkere, der kommer til Tyskland. Dette er problemet i en nøddeskal: Kultur betyder meget mere, end vi har været villige til at indrømme. Ikke bare til venstre, men også til højre.



17. februar 2017

Alternativets progressive folkeskole: “Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie…”

Alternativets skoleordfører Carolina Magdalena Maier er kulturrelativist, og lyder i sagens natur vanvittig. Men i det mindste er hun ærlig, og det hun agiterer for er på mange måder den logiske konsekvens af den udvikling, de gamle partier ikke har modet til at bekæmpe. Det gælder ikke mindst Venstre, der ynder at tale om individuelle rettigheder, men intet problem har med det islamiske tørklæde, hvis blot ‘Lejle Mustafi fra 8.A.’ siger det er selvvalgt.

Alternativets skolepolitik omtalt på DR.dk – Alternativet vil fjerne historie, samfundsfag og meget mere fra skoleskemaet.

Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie, samfundsfag og naturfag på skoleskemaet. Sådan lyder et nyt forslag fra Alternativet, som i stedet vil erstatte de klassiske fag med fire helt nye fag: ‘Klima og bæredygtighed’, ‘Medborgerskab’, ‘Kunst og kultur’ og ‘Erkendelse’.

… når verden forandrer sig, bør det afspejles i folkeskoleundervisningen, mener hun, og derfor er der behov for at omlægge undervisningen markant.
– Man skal ikke forstå det sådan, at de fag helt skal afskaffes. Mange af elementerne i for eksempel biologi og naturfag vil vi putte ind under klima- og bæredygtighedsfaget, siger Carolina Magdalene Maier. …

Samtidig skal et fag som ‘Erkendelse’ i fremtiden erstatte kristendomskundskab på skoleskemaet. Der skal stadig undervises i kristendom og de andre store religioner i folkeskolen, men det skal ske på en ny måde, mener Alternativet.

– Erkendelsesfaget handler i høj grad om at få noget mere åndelighed og dannelse ind i folkeskolen. Det handler både om den klassiske dannelse, men også om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vil det sige at være en samfundsborger, som skal leve side om side med andre samfundsborgere, der måske ikke lige har det samme livssyn som en selv.”

(Foto: Alternativet.dk)


TV2 Fyn kolporterer Støjbergs integrations-eventyr: Gartneri fyrer danskere, ansætter gratis flygtninge

Mandag bragte TV2 Fyn to lange indslag om integrationsminister Inger Støjbergs besøg hos tre fynske virksomheder, der alle havde taget flygtninge ind, som et led i Integrationsgrunduddannelsen, det såkaldte IGU-forløb. Det første indslag omhandlede afghanske Abdul Rauf Karolchail, der godt nok ikke var omfattet af den nye IGU-ordning, men havde fået fast ansættelse hos Ejby Bageri.

Det andet indslag omhandlede det faktum, at Fyn var førende på landsplan i forhold til at få flygtninge i gang med et IGU-forløb. Her fulgte et langt interview med en leder fra Danske Fragtmænd Fyn, der havde to flygtninge i uddannelsesforløbet. ‘Nye danskere’, for nu at bruge hans udtryk.

Den sidste virksomhed hørte man ikke meget om, selvom virksomheden med sine tretten IGU-flygtninge alene stod for en tredjedel af succeshistorien. Det drejer sig om gartneriet PKM (‘Fairytale flowers’). En virksomhed, der sidste år var i medierne flere gange. I foråret fordi de ifølge Fagbladet 3F, via selskabet Artifex IVS, havde ansat polakkere til 45 kroner i timen. Ansatte der lavede det samme som danskerne, men fysisk var adskilt af ‘hvide streger på gulvet’.

Nogle måneder senere var det historien, om at gartneriet igen fyrede folk. Tyve medarbejder var blevet afskediget, selvom om det ifølge direktøren gik ganske godt med salget af campanula, juleroser og kaktusser. Herunder ses Inger Støjberg på besøg i gartneriet blandt kaktusser og IGU-flygtninge i en billede der serveres med ordene: “Det kan faktisk godt lykkes!” Susan der blev fyret efter atten år på virksomheden, ser ikke helt succes’en.

(Inger Støjberg hos Gartneriet PKM, 13. februar 2017; Foto: Facebook)

(Fyens Stiftstidende om PKM, 5. marts 2016 & 14. juni 2016)

Diverse.

“Fint besøg på Pkm måske du talte med nogle af mine tidligere kollegaer. … jeg var ansat ved Pkm i godt 18 år men jeg blev fyret sammen med 49 andre kollegaer med anciennitet op til 25 år. For at gøre plads til både østarbejdere og flygtninge. Jeg var glad for mit arbejde og blev chokket over massefyring med begrundelsen… nedgang i produktionen.. men det var åbentbart for at give plads til de udenlandske hænder. KLAP KLAP for pkm og integrationen…. ser ikke at de udenladske arbejdere på billedet arbejder sammen med danskere…. er det integration? ?” (Susan Kristensen på Facebook, 13. februar 2017)

“Nye tal viser, at der frem til 31. januar i år blot er blevet indberettet 176 IGU-forløb. … Tal på området bekræfter, at der er nok at tage fat på. De seneste fem år er der i alt givet asyl og familiesammenføringer til godt 66.000 personer.” (EB.dk, 10. februar 2017)

“Vacancies. There are currently no vacancies, but you are always welcome to drop by and fill out an application. Students … Immigrants. Gartneriet PKM A/S is taking in immigrants for the General Integration Education IGU right now. Do you want to know more about how to become a student at PKM, please feel free to contact…” (PKM.dk)



16. februar 2017

Søren K. Villemoes overrasker Stine Bosse: “Flygtninge i Canada har ikke ret til offentlige ydelser.”

Deadline havde mandag aften indkaldt til debat om den canadiske premierminister Justin Trudeau, for at afklare hvorvidt han var ‘helt eller populist’. Weekendavisens Søren K. Villemoes havde det nemt, for Stine Bosse vidste meget lidt om udlændingepolitikken i det land hun ofte fremhæver som et eksempel til efterfølgelse. Herunder et tilfældigt nedslag. Bemærk DR2-værtens akavede og meget sigende afrunding. Direkte link til sekvensen her.

Stine Bosse, Europabevægelsen: … omvendt skal man skele til, og det mener jeg faktisk vi bliver nødt til, at Canada er nok i langt højere grad end USA i hvert fald – mere sammenligneligt med de skandinaviske lande, hvor vi jo har et velfærdssystem. Og skal det også holde, og det synes vi jo alle sammen, at det skal. Så siger jeg ikke, at de skal på en stram diæt, men jeg siger, at vi skal gøre meget mere for at de hurtigt kommer ind og bidrager.

Søren K. Villemoes, journalist: Men det er sådan noget jeg ikke forstår, nu her. For hvad er det du mener, vi skal kopiere. Du kalder det en starthjælp, men det er faktisk ikke en starthjælp de får. Flygtninge i Canada har ikke ret til offentlige ydelser. De får lov til at tage et lån det første år, alle pengene skal betales tilbage. Derefter skal de bare hjælpe sig selv 100 procent. Du taler om at canadierne er gode til at få dem i arbejde, altså – det er jo sådan her de får dem i arbejde. Er det dét du gerne vil have eller hvad? Eller vil du bare have at vi byder nogle folk velkomne i en lufthavn. Jeg har sådan lidt svært ved at se, hvad det egentligt er du efterlyser.

Stine Bosse: Hvad jeg efterlyser, er at vi tør lade os inspirere af noget andet, noget af det de har succes med.

Søren K. Villemoes: – men hvad er det?

Stine Bosse: – og så selvom det har nogle omkostninger for vores måde at gøre det på.

Camilla Thorning, Deadline-vært: Lad os prøve at se på en anden ting, som du også peger på, som der er succes med. Det er jo hele omtalen, retorikken, det vi hører Trudeau sige. Lad os lige prøve at genlytte det han sagde i indledningen, ved besøget i lufthavnen, da der kom syriske flygtninge.

(Canada-PM Justin Trudeau tager tager imod syriske flygtninge i Toronto lufthavn, 2015; Collage: DM)



15. februar 2017

Rashid & Co. i chok over erklæring: “… danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.”

Dagens udgave af Rushys Roulette var helt absurd. En halv time om somaliske Mohammoud Afduub, der ikke bare fik afslag på asyl, men blev tvunget til at arbejde, og til sidst ‘deporteret’ af voldelige betjente. Over Skype kunne Mohammoud fortælle, at han flygtede til Danmark, da hans bror var ansvarlig for et trafikuheld hvor seks døde. Klanledere havde derfor pålagt familien at betale seks gange hundrede kameler, eller dø i en form for blodhævn.

Herefter var emnet ugens folketingsvedtagelse, som ‘alle’ ifølge Rushy Rashid gik amok over. Tom Jensen kommenterede sagen i Berlingske – Igen kørte en væsentlig debat om parallelsamfund i grøften (ikke online).

“En solid omgang venstreorienteret fake news hærgede i weekenden de sociale medier. Baggrunden var, at regeringspartierne og DF var blevet enige om en vedtagelsestekst om integrationen i boligområder, der lød sådan: ‘Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande er over 50 procent. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.

Teksten blev omgående udlagt, som om partierne havde vedtaget, at visse danskere slet ikke var danskere alligevel, og oppositionspolitikere, meningsdannere og andet godtfolk så en mulighed for at føre forfærdet symbolpolitik med hashtag som # ViErLigeDanske.

Formuleringen var heller ikke videre elegant. Indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab er også danskere, så i stedet for at skrive, at ‘danskere ikke bør være i mindretal’, skulle man have skrevet, at ‘borgere med etnisk dansk baggrund ikke bør være i mindretal’.

… på trods af diverse hensigtserklæringer og forsøg på brandslukning blev Nürnberg-racelovene flået ned fra hylderne, og ‘dramaqueens’ som forfatteren Carsten Jensen og Anders Ladekarl fra Røde Kors beskyldte regeringen for at så splid mellem befolkningsgrupper og levere et brandattentat på demokratiet.”

(Danskernes Parti om ‘danskhedsdebatten’, 15. februar 2017; Foto: Facebook)



11. februar 2017

Skræmmende konklusioner i norsk rapport om de ‘Langsiktige konsekvenser av høy innvandring’

Den forrige regering sløjfede i 2013 en undersøgelse af indvandringens omkostninger, da det efter den daværende integrationsministers mening, var bedre at bruge energien på “at løse udfordringerne og problemerne”. Den nordiske velfærdsstat er globalt set en anomali, og Norge er et af de få lande der er sammenlignelige.

Fornyligt udkom en norsk rapport om de langsigtede konsekvenser ved høj indvandring, og det er skræmmende læsning for rationelt tænkende. Udgifterne til indvandringen er høj, og vil stigende eksponentielt, lige til dag kassen er tom – og Norge bliver et socialt delt land, hvad vil ‘påvirke flertallets holdninger’ til det multikulturelle. Jeg læser borgerkrig mellem linjerne, men kald det bare noget andet. Om moder Danmark dør af en bilbombe, en snigskyttes kugle eller af vold under et røverisk overfald, er ikke det vigtigste her.

Den norske rapport er grundig, men har ikke kunne medtage alle samfundsomkostninger relateret til masseindvandring. Herunder ressourcetræk i skoler, politi og sundhedstjenester, samt nødvendige investeringer i infrastrukturen. Journalist Jon Rustad gennemgår rapporten i Weekendavisen – Prisen for et liv. Læs det hele!

“I 2015 kom der over 31.000 asylansøgere til Norge, i 2016 kun 3.460. Men stortinget skar ikke kun kraftigt ned, men bad også regeringen om at beregne, hvor meget indvandringen fra Afrika og Asien koster Norge. I sidste uge blev rapporten offentliggjort. Under en af flere præsentationer udtalte den danske professor Niels Kærgård, at en lignende rapport ville have været utænkelig i Danmark på grund af det polariserede debatklima. …

Udvalget blev ledet af sociologiprofessoren Grete Brochmann, som har arbejdet med indvandring i snart tredive år, og med sig havde hun blandt andre Norges tidligere mest magtfulde bureaukrat, den nu afgåede chef for finansministeriet, Tore Eriksen, det statistiske centralkontors (SSBs) dygtigste talknuser, forskningschef Erling Holmøy, samt forskningschef ved Nobelinstituttet, Asle Toje, som jævnligt skriver her i Weekendavisen.

Dertil kom en hel del deltagere fra venstrefløjen for at give rapporten legitimitet over hele det politiske spektrum. Der var ovenikøbet en dansker med, forskningschef Jan Rose Skaksen fra København.

Medlemmerne har arbejdet med de mange tal, men er gået ud fra gennemsnitsalderen for en asylansøger, der kommer til Norge og senere henter kone og barn herop, og denne alder er 25. Hvis man over tid medregner familieindvandrere, er 52 procent mænd og 48 procent kvinder, og det betyder, at indvandrere gifter sig i langt højere grad end norske mænd og næsten udelukkende henter en kone i hjemlandet. Udvalget går endvidere ud fra, at indvandrere lever lige så længe, som SSB mener, at nordmænd vil gøre. I 2100 dør mænd ifølge SSB i gennemsnit som 91-årige, kvinder som 93-årige.

… Så til millionerne: ‘Beregningerne viser, at nettobidraget til det offentlige, som kan knyttes til en norsk mand fra det femogtyvende år og resten af livet, i gennemsnit andrager 54.000 kr. om året (tabel 8.1). Tilsvarende tal for en mand fra landgruppe 3 (fortrinsvis Asien og Afrika, red.) er minus 94.000 kr.’ 66 gange 94.000 for en indvandrermand svarer til minus 6,2 millioner. For etniske nordmænd bliver regnestykket 66 gange 54.000, svarende til knap plus 3,6 millioner.

Helt anderledes stiller det sig, hvis man kun regner på kvinderne. En norsk kvinde vil, fra hun er 25, og til hun dør, koste cirka 99.000 kr. om året, omtrent det samme som en indvandrermand fra den tredje verden. Men det blegner i sammenligning med en indvandrerkvinde, som koster 170.000 kr. om året. 68 gange 170.000 er rundt regnet 11,6 millioner gennem et liv. En og anden vil nok indvende, at tallene ikke passer, eftersom etniske norske mænd udgør en minoritet. Det er rigtigt, men hidtil har vi i både Norge og Danmark finansieret det aktuariske underskud i statsfinanserne med overskuddet i fødselstallene mellem 1943 og 1970. Det kommer ikke til at vare ved, eftersom norske og danske kvinder nu kun føder omtrent 1,7 børn gennem livet.

(Regjeringen.no, 1. februar 2017: Integrasjon og tillit— Langsiktige konsekvenser av høy innvandring

Men ét er omkostninger pr. person og pr. indvandrer, et andet er de samlede udgifter for staten. SSB har forelagt tre fremskrivninger for indvandrertilvæksten og den generelle befolkningsudvikling, et højalternativ, et mellemalternativ og et lavalternativ.

Udvalget har ved hjælp af SSB fortrinsvis regnet på mellemalternativet. I henhold til mellemalternativet bliver den årlige omkostning 104 milliarder kr. på det offentlige budget.

Hvis man går ud fra, at en norsk middelklassemand betaler 50 procent i skatter og afgifter, betyder det, at hans skatter bør stige med 8 procent. Men det er en teoretisk øvelse, for eftersom der er så mange indvandrere og kvinder med lav skatteevne, må skattestigningen blive langt højere. Den allerede omtalte Erling Holmøy fra SSB har i en tidligere analyse regnet sig frem til, at al løn-og produktivitetsvækst fra cirka 2035 må gå til at finansiere velfærdsstaten – og det indbefatter alle de olieindtægter, som Norge råder over – hvis man regner på det såkaldte mellemalternativ.

[…]

Udvalget har ikke ofret megen plads på anbefalinger om, hvad der bør gøres, og foreslår heller ikke en reduceret indvandring, men mandatet fra 2015 var jo også at regne på en ‘vedvarende høj indvandring’. Der er heller ikke ret mange gode råd bortset fra at skære ned på statslige kontantydelser generelt, og konklusionen er nærmest lakonisk: ‘En voksende økonomisk ulighed er sandsynligvis en uundgåelig konsekvens af den forøgede indvandring af flygtninge selv med en større satsning på uddannelse og beskæftigelsesfremmende initiativer.’

Udvalget mener også, at indvandringen vil føre til kulturelle forandringer, og at flertallet med tiden vil blive mindre begejstret for det multikulturelle samfund. ‘Der er grund til at tro, at en kombination af religion, tradition, lav uddannelse, lav beskæftigelse og dårlige levevilkår blandt minoriteterne kan skabe sociale realiteter, som vil påvirke flertallets holdninger.'”

Oploadet Kl. 12:43 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


10. februar 2017

Frustrerede Arne Jensen til Peter Brixtofte (1991): “Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?”

I forbindelse med Den Danske Forenings 25 års-jubilæum i 2012, lagde foreningen en række optagelser online fra 1991. Det være sig eksempelvis en Arne Jensen der går i rette med liberale Peter Brixtofte med ordene: “Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?” Foreningen pointerer at optagelserne ikke er blevet uaktuelle, og det kan tages helt bogstaveligt. Luftige idealer trumfer stadig danskernes hævdvundenne ret.

Torsdag formiddag var der debat i Folketinget om ‘B 48’, lovforslag om loft for tildeling af danske statsborgerskaber. Dansk Folkepartis Christian Langballe argumenterede for at danskernes tarv måtte være det essentielle, og min bedre halvdel forsøgte to gange at få Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth til at sætte tal på en eventuel maks-grænse for tildelingen: “… hvis man ikke sætter en grænse, er adgangen jo egentlig ubegrænset.” og lidt senere “Er der en grænse for, hvor mange vi skal optage?” Svaret var helt i Brixtoftes ånd: Nej til et ‘arbitrært tal’.

Ole Hasselbalch, Den Danske Forening: … noget som kom fra Radio Falkon her for nylig. Det er Peter Briftofte, Venstres Peter Brixtofte, som er i studiet. Og således får lytterne lejlighed til at stille spørgsmål til ham. Peter Brixtofte har været anset for at være en af de politikere, som er mest kritiske overfor den nuværende udlændingelov og altså ønsker den strammet. Men prøv nu at høre her hvordan det går, når han kommer i clinch med Arne Jensen, som lytteren hedder. …

Arne Jensen, lytter: Men nu skal De høre her, jeg har et problem, som jeg gerne vil have, de løser for mig. Os’ for mange andre danskere.
Nu siger vi jo nok med hensyn til indvandrere, at vi skal skaffe titusinde arbejdspladser herhjemme til almindelige danskere, hvad det nu er. Men der kommer jo stadig titusinde fremmede ind i landet. Nu spørger jeg så dem: Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?

Peter Brixtofte: Først vil jeg sige tak for dine pæne ord. Det er sådan, at det ikke er noget problem for Danmark at have indvandrere, hvis indvandrere lærer det danske sprog og kommer i arbejde, fordi – det vil jeg godt sige – jeg kender mange indvandrere… Langt de fleste er ligesom de fleste danskere interesserede i at yde en indsats, arbejde og tjene deres egne penge. Dét, der er problemet er mange ikke kan sproget. Det er det helt grundlæggende problem. Selvom vi i løbet af de kommende år kunne komme af med vores arbejdsløshedsproblem, så ville der stadigvæk være det restproblem, at vi havde indvandrere, som ikke kunne få arbejde, fordi de ikke kan sproget. Derfor er det så utrolig vigtigt, vi sikrer, at man lærer sproget. Når børnene kommer ind i skolen, så lærer de dansk fra starten af, sådan så de efterhånden kan klare sig i skolesystemet. Og når de så kommer ud, kan de klare sig. Men der hvor der er problem, det er når man bliver gift, så får man sin kone til Danmark i en alder af f.eks. 20-22 år. Så er man ikke gået igennem vores skolesystem, og så har man så ikke lært sproget.

[…]

Arne Jensen: Det vil så sige, at hver gang der kommer en op i landet, så kan man gange det med tre? Faktisk, jo ikke? Med familiesammenføring.

Peter Brixtofte: Jo, men jeg mener ikke, at det er et problem i sig selv at mennesker har en anden hudfarve eller de har en anden…

Arne Jensen: Ej, men det har ikke noget med det at gøre. Jeg er 68. Jeg får hverken mere eller mindre ud af det. Det er ikke det jeg snakker om. Jeg snakker for mine børn og børnebørn. Jeg så i fjernsynet ovre i Århus, at de havde 519 i skole, men om fem år ville der være 5000! Hvad ender det med til sidst? Jeg spørger kun Dem om at få et konkret svar. Der var indvandrerstop fra 1973. Nu kalder I dem ikke flygtninge mere, nu kalder I dem indvandrere. Hvornår stopper det?

Peter Brixtofte: Der er indvandrerstop.

Arne Jensen: Men hvornår stopper I? Det er indvandrere, tag og gå en tur ned af Vesterbrogade…

Arne Jensen: Er der det?

Peter Brixtofte: Den eneste måde man kan komme ind i landet på er familiesammenføring. Det vil sige som du selv sagde. Forældre, ikke os?

Arne Jensen: Hvorfor stopper I det ikke? Det jo, det jo vanvittigt det der. Det er jo en bombe under landet. Kan I da ikke se det? Få da øjnene op og vær ærlige. Det der, det går ikke. Vi kan ikke have det! Vi har nok, vi kan ikke klare det. Vi skylder en halv billion væk, og I bliver ved med at ligge og fodre for alle mulige rundt omkring.

Radio Falkon, vært: Nu tror nok Hr. Jensen vi lige må have…

Arne Jensen: Ja men det er sgu et hjerteproblem for mig, for mine børnebørn.

Peter Brixtofte: Jamen prøv lige at hør.

[…]

Peter Brixtofte: … Hvis man skulle lave begrænsinger der, så skulle man forbyde folk at gifte sig med nogen fra et andet land. Og det vil jeg sige, det kan jeg ikke være med til, en sådan regel. Jeg synes, at man skal kunne gifte sig på tværs af landegrænser.

Arne Jensen: Altså gå hjem i udlandet og gifte sig og komme med hende herop sammen med forældrene?

Peter Brixtofte: Ja, hvis man bor her i landet.

Arne Jensen: Så rejse hjem og tage en kone og så komme herop til. Det er sådan, det foregår.

Peter Brixtofte: Ja, men det kan vi jo ikke blande os i.

Arne Jensen: De siger jo, at vi bliver så beriget, hvis vi bliver indavlet i dem. Men de vil jo ikke have danskere…

Peter Brixtofte: … Det jeg siger er at…

Arne Jensen: Nej, I er for feje. I tør ikke at sige det tre en halv million danskere, de mener. I tør ikke sige det. Tag en folkeafstemning om det, så kan I høre, hvor mange der er af min slags! Jeg er ikke racist. Jeg betaler til et barn nede i Nordafrika. Og der betaler jeg hver måned 200 kroner. Jeg er ikke racist. Jeg vil gerne hjælpe dem i deres eget hjem. Men det herhjemme kommer til at gå udover vores egne små børn. Hvorfor tror de, at der er så mange der melder sig ind i private skoler? … Men det I laver er en forbrydelse mod landet, alle I politikere! I vil ikke vågne op og så se sandheden i øjnene. Og det er ikke en skid med racisme.



5. februar 2017

TJ Erichsen om Uriasposten mv.: “Problemet synes snarere at være, at der er for meget fokus på islam.”

Fornyligt skrev jeg om Thomas Johannes Erichsens hykleri her på siden. og der er ingen grund til at gå i længder med et modsvar. Uriasposten er en personlig blog, tiltænkt at være et korrektiv til de etablerede medier, og det er der intet som helst odiøst i – med mindre man tilhører en multikulturel ideologi, for hvem opponenter ses som ‘umennesker’. Dehumaniseringen siger meget om udgangspunktet, når han ganske givet kan sin Klemperer.

Uriasposten er i øvrigt ikke Danmarks mest læste blog, blot en af de mest læste politiske blogs, og der er formentligt blogs om mode, fodbold og blomster der matcher de daglige besøgstal. Det er sådan set grunden til at De Etablerede Medier (DEM) stadig har læsere. Folk flest tænker ikke ideologisk, og stiller sig tilfreds med et anti-folkeligt konsensus, hvis blot de får daglige artikler om neglelak, Premier League og orkidepleje.

Når nu gymnasielæreren tematiserer alternative medier (fake news) og associerer Uriasposten med ‘løse påstande’, så er det oplagt at henvise til en kommentar han skrev her på siden i 2008.“kim møller, dansk front, hvordan var det nu?”, spurgte han retorisk – en slet skjult henvisning til satanisten Ole Wolfs artikel om Uriasposten, der med henvisning til en ikke-eksisterende avisartikel fortæller, at jeg blev ekskluderet af Dansk Front fordi jeg havde “undladt at hilse med løftet højre hånd”.

Kommentar af Thomas Johannes Erichsen i Berlingske – Det nye mediebillede.

“Det er svært at udpege De Uautoriserede Medier, af Libak kaldet DUM, men de har det fællestræk, at de næsten kun handler om integrationsproblemer, hvorfor de er blottet for den alsidighed og deproportioner, man må forvente af saglige medier. … Men ingen avis nærmer sig sandheden ved kun at bringe artikler, der støtter dens egne dommedagsteorier. Ingen avis kan tages seriøst, hvis den kun behandler ét samfundsemne. Man når ikke ind til nogen sandhed ved kun at vælge data, der støtter ens grundholdninger. Det er dybest set en uvidenskabelig form for journalistik. Hvis man virkelig vil have viden, så må man opsøge data, der ikke støtter ens teori, og hvis teorien kan overleve det, så begynder det at ligne noget.

Der opstår nogle interessante fællesskaber, når et medie kun bringer dårligt nyt om integrationen og muslimer. Det er her, man giver hinanden ret og hidser hinanden op. Det er her, man bliver enige om, at islam er fascisme og at alle andre end de nationalkonservative er faktaresistente. Det er her, man bliver enige om at muslimer er en trussel mod demokratiet, og at den politisk korrekte elite er ved at ødelægge Europa.

… Man indvender, at det netop er de etablerede medier og holdninger, der taler her. Men måske er der en grund til, at medierne er etablerede. Her står generationer af kritisk journalistik på skuldrene af hinanden i modsætning til den alternative presse, hvor enhver i teorien kan starte en avis på internettet. Her respekterer man principper som væsentlighed og proportioner, og prøver at give et dækkende nyhedsbillede af samfundet…

Udtrykket alternative nyhedsmedier er egentlig misvisende. Nichemedier ville være mere dækkende. … Nichemedier, hvor folk mødes i kraft af særlige interesser, er smukke. Politiske nichemedier, hvor folk hidser hinanden op med løse påstande, er ikke.

Aldrig før har man i så høj grad kunne finde meningsfæller på nettet. Men at nok så mange mennesker klapper hinanden på ryggen, gør ikke en påstand mere sand. Og hvis det bare gælder om at få ret, så kommer vi ingen vegne. Hvor mange nationalkonservative med deres vante gang på Uriasposten læser faktisk en kritisk leder fra Information? Hvor mange læser undersøgelser af integrationsfremskridt? Det kan de pågældende jo spørge sig selv om.

Findes folkedybet? At Uriasposten er en af landets mest læste blog tyder på det. At der jævnligt kommer umenneskelige udmeldinger fra landets næststørste parti tyder på det. Ganske vist er integrationen i Danmark under pres, men problemerne bliver næppe løst af ensidige alternative medier, cyberkrigere, rygklappere eller hadesider.

Hvor kommer det fra, alt det had? … Problemet synes snarere at være, at der er for meget fokus på islam, men det er en helt anden historie.​”

(Satanisten Ole Wolf opdigter ‘fake news’ om undertegnede med fabrikeret kilde, 2006)

(Multikulturalisten Thomas Johannes Erichsen henviser til ovenstående, 2008)



3. februar 2017

Hans Andersen Brendekilde, Udslidt (1889)

I disse Trump-bashende tider, er det virkelig en uriaspost at mandsopdække medierne. Ti-15 minutters Radio24syv i bilen bød mig bizar digtoplæsning ved Amin Al-Jaderi fra Mjølnerparken. Lange tirader om at USA var ‘verdens største hadproducent’, at han levede i ‘en hvid mands verden’, hvor der var ’smykketyve’ ved ‘landets forbandede grænser’, og det ligefrem er en forbrydelse at have ‘for meget tøj på’: “Islam er blot fredens format…”.

Jeg er offline det meste af dagen, så det her bliver en åben tråd.

(Hans Andersen Brendekilde, Udslidt, 1889; Foto: Wikipedia)



2. februar 2017

Kurdisk socialdemokrat fra Greve er aktiv i Milli Görus, der kæmper for at “… indføre en islamisk stat “

I sidste uge fortalte Naser Khader, at en yngre kvindelig slægtning var rejst til Syrien og havde tilsluttet sig Islamisk Stat. Tirsdag kunne Ekstra Bladet fortælle, at en herboende kurder fra Herlev sidste år blev fængslet i Tyrkiet som værende en del af Islamisk Stat. Velunderrettede Syrienblog afslører, at den anholdte jihadist hedder Solle Kücükvci, og er i familie med Battal Kücükavci, socialdemokratisk lokalpolitiker fra Greve.

Battal Kücükavci skal naturligvis kun stå til regnskab for egne holdninger, men det er også slemt nok. Selvom han siddet i Greve Byråd for SF, og ved sidste kommunalvalg var kandidat for Socialdemokraterne, så har han sideløbende været aktiv i den islamistiske organisation Milli Görus, der ikke støtter Islamisk Stat i Syrien, men kæmper for en islamisk stat i Tyrkiet. Socialist i den danske offentlighed – stolt islamistisk aktivist blandt trosfæller.

(T/h: Battal Kücükavci i Milli Görus-tøj, form. Saudi-Arabien, 2. april 2015; Foto: Facebook)

(Battal Kücükavci og resten af ‘Milli Görüş Skandinavya’, form. Saudi-Arabien, 2. april 2015; Foto: Facebook)

(Socialdemokraten Battal Kücükavci under kommunevalgkampen, 3. juni 2015; Foto: Facebook)

(Battal Kücükavci, en del af Socialdemokraterne i Greve, 2013; Foto: Facebook)

(Folkesocialisten Battal Kücükavci under kommunevalgkamp, 27. oktober 2009; Foto: Greve Nyt)

Ang. Milli Görus.

Den muslimske organisation Milli Görüs, der af den tyske efterretningstjeneste betegnes som ekstremister og har et erklæret mål om at indføre en islamisk stat i Tyrkiet, er også aktive i Danmark, hvor gruppen i årevis har gemt sig bag navnet Sammenslutningen af Indvandrerforeninger (DMGT).

Adskillige fremtrædende personer i det tyrkiske miljø bekræfter, at DMGT, der har 7000 medlemmer i Danmark, reelt er synonymt med den danske afdeling af Milli Görüs. De mener, at Milli Görüs opererer under dække af navnet DMGT for ikke at vække opsigt og for at kunne arbejde frit inden for foreningsmiljøet i Danmark…

Milli Görüs arbejder i adskilige vesteuropæiske lande og står stærkest i Tyskland, hvor de 27.000 medlemmer karakteriseres som demokratifjendske af det tyske sikkerhedspoliti, Verfassungs-schutz.” (Kristeligt Dagblad, 2001)

“Milli Görüs står især meget stærkt i Tyskland med ca 100.000 tilhængere. Kaldes også IMGT (indtil 1996 AMGT). … De udgiver det tyrkiske blad Mille Gazete, som læses i Tyrkiet og i europæiske lande som Tyskland og Danmark (60.000 eksemplarer i EU). Bladet må betegnes som yderliggående; ‘….Forældre (har) at opdrage deres børn, så de atter bliver til en generation af erobrere’. Og ‘IMGT vil underkaste hele den ikke-islamiske verden. Fredelig sameksistens er kun midlertidig tilladeligt som ‘forstillelse (‘Ta-qiya’). (‘Im Namen Allahs’, Köln 1990 s.25 ff.)” (Via Chris Hinrichsen, Islaminfo)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper