29. marts 2015

Professor Peter Hervik om islamkritik: En tankerække der “… ender med Anders Behring Breiviks logik”

Søren Villemoes har pint sig selv igennem et DIIS-arrangement om ytringsfrihed, terror og Islam. Skræmmende referat i Weekendavisen – Godt er bedre end ondt (ikke online).

“Første oplægsholder er professor i antropologi ved Aalborg Universitet, Peter Hervik. Han lægger ud med at forklare, at vestlig identitet skabes som modsætning til forestillingen om en tilbagestående, primitiv vild. Den danske kulturkamp, Muhammedkrisen og reaktionerne på angrebet i Paris skal derfor ses i den kontekst.

‘Muslimer er meget let kategoriseret og stigmatiseret. …,’ siger han. … Hervik forklarer, at hvor politikerne efter 11. september kaldte på hårdere integration, kalder de nu på antiradikalisering. Men radikalisering er et problematisk begreb ifølge Hervik. Det er folkene i Lars Vilks-komiteen, der stod bag arrangementet på Krudttønden, også: ‘Vi ved, at de i Krudttønden var de samme mennesker, som vi så i Dan Park-sagen og under kampagnen for Muhammedtegningerne. De er en del af en forening, der enten er islamkritisk eller islamofobisk. …

(DIIS, 20. marts 2015: Limits of tolerance, freedom of expression…)

Den næste oplægsholder er medieforskeren Gavan Titley, der er lektor ved Maynooth University i Irland. … i farten står et par af Titleys pointer klart: Det giver ikke mening, at se terrorangrebet på Charlie Hebdo som et angreb på det ‘abstrakte begreb ytringsfrihed’. Tværtimod…

‘Charlie Hebdo er et magasin, der hægter sine antimuslimske provokationer op på en politik om ytringsfrihed,’ forklarer han og afslutter sit indlæg med en række spørgsmål, han synes bør have mere fokus: Kan en mainstream medieaktør virkelig kæmpe for lige muligheder i et ulige, racistisk samfund? Kan satire dementere socioøkonomisk magt? … Han afslutter: ‘Og hvilken frihed er det, der måles i dens evne til at krænke og ikke oplyse? Og som karakteriseres af dens underliggende trussel om, at hvis du ikke kan lide min slags frihed, så har du ingen ret til at leve med mig?

Den tredje og sidste oplægsholder er franskmanden Aurelien Mondon, der er forsker i komparativ politik ved University of Bath i England.

Hans oplæg fokuserer på den politiske kontekst i Frankrig i forbindelse med angrebet på Charlie Hebdo. Det starter i efterkrigstiden: ‘Genetisk racisme var en tabt sag. Du kunne ikke overbevise nogen om det, så man måtte finde andre strategier. Det blev i stedet til et spørgsmål om kulturelle forskelle. … Derfor kalder jeg det ‘neo-racisme’, når man taler om kulturelle forskelles inkompatibilitet, om at være imod multikultur og eliten, muslimske indvandrere og kolonisatorer.

[...]

Det er tid til spørgsmål fra salen. Til venstre for scenen har den dansk-iranske blogger Jaleh Tavakoli hånden oppe.

‘Hvordan definerer I islamofobi? Og hvorfor er Lars Vilks og Charlie Hebdo racister?’ spørger hun. …

Selvom islamkritik ikke skal forveksles med islamofobi, ser Mondon med uro på mere spiselige udgaver af islamofobien: ‘Den liberale islamofobi er lettere at acceptere, se for eksempel burka-forbuddet i Frankrig. Det gør den liberale islamofobi mere farlig.‘ Gavan Titley vil ikke kalde Charlie Hebdo racistisk eller anti-racistisk, men…

Peter Hervik giver også sit bud på en islamofobi-definition: ‘Det er en form for racisme. Jeg siger ikke, at for eksempel Lars Vilks er racist. Men jeg bliver nødt til at se på, om det, han siger, er neo-racistisk. Os-dem-relationen er altid et spørgsmål om dehumanisering og marginalisering…’ forklarer han.

En tilhører vil gerne vide, om der ikke er for meget, der bliver anset for islamofobi, som i stedet burde anses for islamkritik. Peter Hervik virker ikke bekymret: ‘Jeg har hørt argumentet for nylig, at man ikke skal bruge ordet ‘islamofobi’, da det gør det umuligt at kritisere islam. Islam skal åbenbart udvælges, fordi der tilsyneladende er behov for at sige noget om det. Men det fjerner jo opmærksomhed fra andre kulturer, der også kunne kritiseres, for eksempel rygning, narkomisbrug og druk. Der er, som om der er en sandhed om islam, der skal ud. Men hvis du kigger nærmere, ved I, hvad jeg ender med? Jeg ender med Anders Behring Breiviks logik.‘.”



26. marts 2015

Besynderligt, at “… man ikke har en klarere opfattelse af, hvorfor nogle lande er fattige og andre rige.”

Læserbrev af Mogens Camre i Jyllands-Posten – Danmark er et socialkontor.

“Det tilstundende valg har fået regeringen til at fremkomme med forslag om, at de mange tusinde flygtninge, som strømmer til Danmark, skal arbejde for de ydelser, de modtager. Regeringen vil skabe job til 30.000 flygtninge i løbet af de næste to år.

Det er klart, at forslaget intet har at gøre med beskæftigelse i dansk forstand. Det handler alene om at bilde danskerne ind, at velfærdsstaten ikke er i fare på grund af de mange nye klienter.

Hverken regeringen eller de mange, som lever højt på at servicere flygtningene, vil indrømme, at de udmærket ved, hvorfor Danmark er en flygtningemagnet. Det er vi, fordi et politisk flertal har besluttet at give flygtningene den højeste levestandard, der kan opnås af mennesker, som ikke kan arbejde, som man gør i et højtudviklet land.

Det er besynderligt, at vi i et land, hvor alle dog har mindst ni års skolegang, ikke har en klarere opfattelse af, hvorfor nogle lande er fattige og andre rige. Det handler altovervejende om lysten og evnen til at arbejde. Det handler igen om en kultur – i Vesteuropa hersker den protestantiske arbejdsmoral, i Sydeuropa tager man tingene noget mere afslappet, og i den arabiske verden sætter man en ære i ikke at bestille noget. Som følge af den almindelige mangel på demokrati, organisation, hæderlig administration og fred – det sidste også afhængigt af de tre første mangler – er uddannelsen underlødig og stort set uden værdi i den vestlige verden. …

Regeringen og pressen fabler om udenlandske civilingeniører og læger, som skal dække behov i Danmark. Det er igen renlivet vinduespynt. Kun ganske få af de pågældende har en uddannelse, som kan sammenlignes med de vestlige titler. … Derfor er regeringens beskæftigelse af flygtninge blot en ny måde at bogføre udgifterne til flygtningene på. Det er skatteyderne, som skal betale for, at de pågældende skal i arbejde i overflødige job, som ikke bidrager til produktionen og derfor heller ikke kan dække nogen udgifter.

Kun socialdemokrater og rene ignoranter kan bilde sig selv ind, at der er noget at spare på regeringens nye idé. Der er tværtimod tale om, at danske ledige skubbes længere ud i ledighedskøen. Jeg spekulerer på, hvad der er galt med de mennesker, som stemmer på denne regering.”

Oploadet Kl. 15:46 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


24. marts 2015

Søren Pind: Kulturel integration er et krav – “I modsat fald ophører Danmark med at være Danmark.”

David Trads er uenig i ræsonnementet, men i et valgår er alle hardlinere i udlændingespørgsmål. Kronik af Venstres Søren Pind i Jyllands-Posten – Palæstinenserloven en skamstøtte.

Umærkeligt er vi ved at skabe lighedstegn mellem flygtninge og indvandrere. Gør man det, skal man ikke gøre sig nogen illusion. Så bliver flygtninge indvandrere for alvor. Og så forandres Danmark atter. Denne gang ikke skridt for skridt. Men stort og på en gang. …

Som integrationsminister kan jeg huske presset, så snart mennesker har slået lidt rod, fået børn i den lokale folkeskole og fået sig et job.

‘Jamen, de gør jo ingen skade’, lød det faste omkvæd. Og det håbløse i at forklare, at fik det enkelte menneske lov at blive, skulle alle i samme situation på grund af lighed for loven have lov til det samme, var evident. Der var det ikke kun politikere, der svigtede – men derimod folket selv. Der var ingen hjælp at hente, kan jeg tørt konstatere.

Lader man flygtninge komme i den situation, bliver de i Danmark. Dermed bliver de indvandrere. Og nu kommer mit egentlige spørgsmål: Har vi det kulturelle beredskab til at håndtere det? Kan vi påstå, med sandhed i stemmen, at sådan som vi for tiden bedriver politik, vil disse mennesker i løbet af en generation eller to blive danske? Hvordan gik det egentlig med palæstinenserne som gruppe? Hvordan kommer det til at gå med syrerne? Hvordan kommer det i det hele taget til at gå med Danmark som årene går?

Der er der også behov for at stille kulturelle krav. … der er masser af lande, der ikke er som Danmark. Men der er kun ét Danmark. Og kommer man her med hensigt om at blive, kommer man for at blive dansk. Ellers må man søge andetsteds. Eller være flygtning – altså uintegreret og klar til at rejse hjem så snart lejlighed byder sig.

I det faktum spiller kultur en altafgørende rolle. Jo snarere vi får gjort klart, at ønsker man at leve i Danmark, må man tilegne sig bestemte dele af denne kultur og sige farvel til den oprindelige, man kom med, desto nemmere bliver det at skabe en national sammenhængskraft. I modsat fald ophører Danmark med at være Danmark.



21. marts 2015

Set i Politiken: Palæstinensere mente Muhammedtegningerne indikerede at ‘holocaust var undervejs’

Islamismen er en global ideologi, men skal der findes en særlig national forklaring, så må fokus rettes mod integrationslobbyen der har bildt tilrejsende muslimer ind, at Danmark er et kulturelt tomrum hvor alt er til forhandling bortset fra Islam. Apologien for Omar Hussein nåede nye højder i onsdagens Politiken, hvor antropolog Anja Kublitz gengiver absurditeter fra herboende palæstinensere, forklarer jødehad med sociale problemer, og drømmer sig tilbage til de glade 90’ere, da flygtninge blot støttede venstreorienterede terrororganisationer.

Fra Politiken – Uvelkommen i sit eget land.

“Heller ikke september 2005 var nogen drømmemåned for palæstinensiske flygtninge i Danmark. Den ene dag kunne de læse i avisen, at Dansk Folkepartis mavedanser Louise Frevert satte lighedstegn mellem muslimer og kræftceller. Den anden dag stod Brian Mikkelsen, kulturministeren, på talerstolen ved de konservatives landsmøde og kaldte den muslimske kultur for middelalderlig. Og netop som ramadanen, muslimernes højtid, var begyndt, trykte Jyllands-Posten en masse tegninger, som latterliggjorde deres profet.

Det var i kølvandet på Muhammedtegningerne, at flere af de palæstinensiske familier i ghettoerne, som antropologen Anja Kublitz havde kontakt med, begyndte at udspørge hende: Hvordan vidste jøderne, at Anden Verdenskrig var ved at bryde ud? Hvornår vidste de, at jorden brændte under fødderne på dem – at holocaust var undervejs. Hvad var tegnene?

‘De følte, at det danske samfund var efter dem på alle mulige måder – og nu også efter deres religion. Mange af de samtaler, jeg havde med dem, tog udgangspunkt i den her ‘så tag dog hjem’-stemning, der var omkring dem. De følte, at de var nødt til at flygte, men de vidste ikke hvorhen. De har jo ikke noget land. Og de havde heller ikke ressourcerne. Nogle af dem af har knap nok ressourcerne til at komme til en anden by’, siger Anja Kublitz. …

Den dårlige nyhed er, at september 2005 ikke var noget lavpunkt. De palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere er for en stor dels vedkommende præget af voldsommere sociale problemer end for ti år siden. Et åbenlyst symptom på tilstanden er Omar el-Hussein…

‘Vi kan ikke forklare præcis, hvorfor han greb til våben, men vi kan fortælle, at der er rigtig mange, der er vrede på det danske samfund og føler sig udelukket af det. Der er Omar ikke exceptionel overhovedet, selv om det ville jeg ønske, at jeg kunne sige, han var’, siger Anja Kublitz. …

‘Hvis du har den hudfarve, den alder, det køn og bor i det område, er der er en stor risiko for at blive tilbageholdt. De unge drenge er i perioder blevet kropsvisiteret dagligt. Det er et meget uheldigt møde med den danske stat. Hvis man er en pubertetsdreng, der ikke føler sig helt tilpas i sin egen krop, er det ikke så sjovt at blive stoppet af politiet og bedt om at tage bukserne af i det offentlige rum’, siger Anja Kublitz. …

De unge føler ikke, at forældrene forstår deres afmagt over for den diskrimination, de føler, at de bliver udsat for.

(Se evt. Omar Abdel Hamid el-Hussein, danskfødt palæstinenser – ‘… han hadede jøder’)

Op gennem 1990’erne kommer der større fokus på muslimsk kultur i Danmark. … Og, jovist, palæstinenserne var muslimer, men deres identitet var mere præget af, hvilken fraktion af PLO (Palæstinensernes Befrielsesfront) de tilhørte i flygtningelejrene. Og det var alt fra marxistist-leninister til sekulære socialistiske partier.

Nu er der en ny terrorpakke på vej. Er folk i miljøet vrede på Omar?

‘Der er flere, der ikke mener, at de to drab er Omars skyld, men derimod at det er tegningesagens skyld. …’.”



18. marts 2015

Thorning vil nedprioritere danske arbejdsløse: Lancerer status quo som udlændingepolitisk stramning

Det lanceres som en stramning møntet på udlændinge, men reelt er det status quo, for det har hele tiden været en betingelse for overhovedet at kunne få kontanthjælp, at man står til rådighed for jobmarkedet og tager de jobtilbud kommunen tilbyder. Det er selvfølgelig godt indsatsen sættes ind med det samme, men nærlæser man regeringens forslag, så vil det ske på bekostning af arbejdsløse danskere. Kommunerne vil fremover få fuld refusion når de sender indvandrere i arbejde, og får hermed incitament til at nedprioritere danskere.

Fra TV2 – Thorning: Inaktive indvandrere skal trækkes i ydelserne.

“Under overskriften ‘Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse’ præsenterede regeringen onsdag formiddag sit bud på, hvordan flygtninge og indvandrere bedre bliver integreret i Danmark. … Regeringen ønsker at undgå fortidens fejl, siger Helle Thorning-Schmidt. …

– Det kan være i virksomhedspraktik med løntilskud eller i nyttejob. Ingen skal gå passive i mere end fire uger. Ellers bliver man trukket i sin ydelse. Vi vil sætte hurtigt ind, så flygtninge bliver aktive medborgere i Danmark, siger Helle Thorning-Schmidt. …

Deltagere i integrationsprogrammet skal tage et arbejde, hvis der er et. Hvis ikke der er et, skal det yde ved at tage et nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik. … Regeringen vil styrke den virksomhedsrettede indsats for alle tredjelandsborgere, der har modtaget kontanthjælp i mindst seks måneder. Det skal ske ved at komme i job, som enten kan være nyttejob, virksomhedspraktik eller arbejde med løntilskud. Indsatsen gentages hvis vedkomne fortsat er ledig seks måneder efter. Indsatsen indebærer, at der i løbet af de næste to år skal igangsættes mere end 30.000 ekstra forløb i alt, hvor ledige kommer ud på en arbejdsplads. …

Regeringen vil indgå et partnerskab med kommunerne, som skal sikrer, at de lærer af hinanden. Samtidigt skal kommunerne have styrkede incitamenter til at få indvandrere i arbejde eller uddannelse. Det indebærer mindre refusion til kommuner, der sender flygtninge og indvandrere på danskkursus. Til gengæld vil staten yde fuld refusion for at få dem i arbejde – også ved nyttejobs.

(Statsministeriet, 18. marts 2015: Alle skal bidrage…, s. 17)


Politiken om HUT-leder: “Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.”

Det er ikke umuligt at gøre karriere i en venstreorienteret medieverden, selvom man stikker lidt ud fra konsensus, hvis bare det overordnede er på plads. Et par eksempler. I søndagens kronik i Politiken nævner den ellers driftsikre Adam Holm, at han var venstreorienteret som ung, men siden har ændret holdning. Budskabet er dog ikke desto mindre, at der skal mere opmærksomhed på borgerlige anti-kommunister. Så vidt den indlejrede borgerlige meningsdanner.

Et par dage senere blev Søren K. Villemoes interviewet til det socialdemokratiske netmedie Piopio om Hizb-ut-tahrir. Selvom de imiterer ‘venstrefløjens sprogbrug’, så er det vigtigt at huske på, at HUT er ‘en organiseret højreekstrem politisk gruppering’. Anti-demokraterne er højreorienterede, fordi de er anti-demokrater.

Hvis journalister i ramme alvor betragtede Hizb-ut-tahrir som en art højreekstremister, så ville Politiken ikke lave et journalistisk portræt af organisationens talsmand, helt blottet for konfrontatorisk skarphed. Jakob Sheikh i Politiken om Islamisternes nye pæredanske stjerne.

“‘I dag er vi alle sammen jøder’. I et kort øjeblik breder uroen sig. Hvad har han dog gang i? Enkelte fniser indforstået; de lader til at have fanget sarkasmen. De fleste andre kigger spørgende på sidemanden. … ‘I dag er vi allesammen jøder’, gentager han og samler selv tråden op:

‘Det var sådan, vi så den politiske elite samlet foran synagogen i Krystalgade for to uger siden. Anledningen kender vi alle sammen. Begivenheder som resulterede i tre døde, og som i dag bliver betegnet som Danmarks allerstørste terrorhandling’.

Men politikernes logik er hyklerisk, forklarer Junes Kock. Talens indledning var polemisk ment. For det handler i virkeligheden om, at det danske samfund har en anden og mindre solidarisk holdning over for muslimer end over for jøder og andre mindretal…

To dage senere. Klokken har passeret 10, da Junes Kock kanter sin overkrop ud af dynejakken og sætter sig ved cafebordet et stenkast fra Nørrebrohallen, der dannede rammen om debatmødet i forgårs. … De fremmødte journalister ville blandt andet vide, hvad Hizb ut-Tahrir mener om Danmarks jøder, hvad Hizb ut-Tahrir mener om vold mod civile, og hvad Hizb ut-Tahrir mener om den 22-årige gerningsmand bag attentaterne i København.

Junes Kock trækker på smilebåndet, klør sig lidt i det veltrimmede røde skæg. … Til at styre Hizb ut-Tahrir gennem tumulten har partiet sat sin lid til sin 36-årige danske talsmand. Den ingeniøruddannede Kock beskrives blandt talrige kilder i det islamistiske miljø, som Politiken har talt med, som en rising star, der samler yderfløjene, taler til begge lejre og med sin danske baggrund har bragt Hizb ut-Tahrir fornyet popularitet.

At der er hold i påstanden, er nemt at konstatere: Moderate muslimer, der ikke nødvendigvis deler ideologi med Hizb ut-Tahrir, dukker i stigende grad op til partiets møder.

Junes Kock optræder høfligt, men afmålt. Således har han minutter forinden insisterende undskyldt for at få lov til selv at betale for sin hyldeblomstdrik. … Lige nu spiller cafeens anlæg Medina og Justin Timberlake. Lidt af et sceneskift fra debatmødet i forgårs, der blev åbnet med koranrecitation. Men selv om Junes Kock hverken hører musik eller går på café, begår han sig fint i begge verdener. Som konvertit har Kock altid haft tæt berøring med det samfund, han nu mener, hviler på forkerte demokratiske værdier.

»I min opvækst har jeg haft kontakt til masser af danskere, jeg fik det jo ind med modermælken. Så jeg kan begå mig alle steder’.

Måske er det også derfor, talsmanden ofte udtaler sig mere nuanceret end sine forgængere på posten om den muslimske krænkelsesfortælling, som Hizb ut-Tahrir ofte beskyldes for at trække nærmest per automatik ved enhver lejlighed. …

Selv er Junes Kock træt af at blive konfronteret med, at han er talsmand for et voldeligt parti. Han peger på, at Rigsadvokaten flere gange har konkluderet det modsatte og standset politiske forsøg på at få Hizb ut-Tahrir tvangsopløst ved lov. …

‘I Danmark arbejder vi for at bibeholde de bedst mulige betingelser for muslimerne. … for de muslimer, der opholder sig her permanent, vil vi påminde dem om, at de er en del af en global islamisk nation’.

[...]

Junes Kock voksede op som Mads Kock Johansen på firsernes Nørrebro, hvor subkulturer som bz-bevægelsen og de autonome omkring Ungdomshuset satte en ære i at tage stærk afstand fra omverdenen. Men kvarteret fostrede også en anden subkultur, der heller ikke kunne genkende sig selv i samfundet. … På Blågårds Plads voksede Mads op sammen med den store gruppe af efterkommere, der blev opdraget til at have hovedet i Danmark, men hjertet i fædrelandet.

Selv havde Mads bedre forudsætninger end mange af sine kammerater. Han kom fra en familie i ‘den øvre middelklasse’ med samfundsdiskussioner over middagsbordet, en morfar, der lærte ham at binde slips og butterfly, og en mormor, der fastholdt, at mænd gik i sorte sko efter klokken 18. Faren var forfatter, mosteren var forlagsredaktør, og Mads’ mor en del af 68’er-generation, ‘lidt kommunist, lidt hippie, men meget intellektuel – som så mange andre’, som Junes Kock i dag formulerer det.

Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.

‘Jeg er vokset op i et aktivistisk miljø. Som barn blev jeg slæbt med til demonstrationer imod Barsebäck og atomkraft’.

Mads blev indskrevet på Hellig Kors Skole i Skyttegade, hvor han kom i klasse med en gruppe muslimske efterkommere. …

‘I mange år før jeg blev muslim, var jeg meget eftertragtet. Jeg er vokset op i et indvandrermiljø og kender virkelig mange. Det betød, at jeg kunne tage til Ishøj eller Brøndby Strand, hvor døren stod åben for mig, hvor den stod lukket for alle andre. Jeg kom aldrig i problemer. Og fordi jeg samtidig er dansk, blev jeg respekteret af alle mulige andre’, siger han i dag.

Nørrebroeren har siden kunnet bruge respekten fra begge verdener, når han eksempelvis har givet flere bandemedlemmer karantæne fra at komme på de computercaféer, han op gennem de seneste år har været medejer af. Modsat mange andre butiksejere i København nyder han så meget ‘street cred’ i miljøet, at de til tider egenrådige ballademagere lytter og smutter.”



16. marts 2015

Avis konfronterer terrorsympatiserende islamister – Dansk par: “Du har ikke lov til at chikanere folk…”

80 procent af dem der deltog i lørdagens ‘fredsring’-happening ved synagogen i Krystalgade var ifølge TV2 News danskere, og der var således flere muslimer der valgte den samtidige Hizb ut-tahrir-markering på Rådhuspladsen under bannere såsom ‘Tegn på radikalisering = Islamisk adfærd’. Selvfølgelig findes der moderate muslimer, men intet indikerer de i et multikulturelt samfund bliver toneangivende. Dansk kultur er et frontalangreb på Islam og omvendt, og som man kan se på Facebook, så inkluderede den islamistiske markering også en del barnevogne.

Danskerne er ikke uden skyld, for tidens halv-nihilistiske tolerance-kultur er noget nær et væg-til-væg-bedetæppe for Islam. Islamistiske Millatu Ibrahim offentliggjorde i går en video, der viser gruppens ‘dawah’ foran Frederiksbjerg centret. En journalist fra Ekstra Bladet konfronterer en af islamisterne med det faktum, at organisationen er forbudt i Tyskland og spørger om gruppens forhold til Islamisk Stat. Der svares ikke, i stedet bryder en ældre dame ind: “Du har ikke lov til at chikanere folk, bare fordi du er journalist!”.

Kulturelt selvhad er blevet en del af moderne storby-danskhed, og det ældre par betragter ikke den høflige mørklødede mand som et individ med en problematisk ideologi, men som repræsentant for en udsat minoritet. Man kunne kalde det ’68’er-racisme’.

(Millatu Ibrahim missionerer foran Frederiksberg Centeret; Facebook, min 8.10)

“I sidste uge offentliggjorde gruppen deres første danske video… Videoen er optaget i Gellerupparken ved Aarhus, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger har manden tunesisk baggrund. Hans islamistiske agitation er ledsaget af en islamisk hymne krydret med lyden af skudsalver, som hylder IS-lederen, Abu Bakr al-Baghdadi, og den nu afdøde leder af Al Qaeda i Irak Abu Musab al-Zarqawi.” (Ekstra Bladet, 2014)



9. marts 2015

Ingen kvaler, danskerne betaler: 10 år efter flygtninge fik asyl i Danmark, er kun hver fjerde i job…

Ligesom indvandring fra lande der ikke vaccinerer systematisk mod mæslinger, beviseligt vil give flere tilfælde af mæslinger i modtagerlande, så medfører indvandring fra 3. verdenslande til Danmark en økonomisk udgift, der kun kan dækkes af arbejdende danskere. Flere syriske flygtninge, betyder højere skat, eller ringere offentlige kerneydelser. Man kan ikke som TV2 motivanalysere eller skønmale sig væk fra de rene tal.

Fra Agenda, der som organ for Dansk Arbejdsgiverforening hellere vil tale om mindsteløn og incitamenter end tale mod indvandring som sådan – Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år.

10 år efter at flygtninge får asyl i Danmark, er godt hver fjerde i job. Mange af de flygtninge, der ikke aktuelt er i job efter 10 år, vil få svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, mener Torben Tranæs, forskningschef- og professor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed:

‘Det vil kræve mere end gode konjunkturer, det vil også kræve økonomiske incitamenter, hvis de skal i job. Det kan enten ske ved højere produktivitet f.eks. via uddannelse eller lavere ydelse ved ledighed,’ siger han.

DA har analyseret jobstatus for de flygtninge, der har fået tilkendt asyl i Danmark i perioden 2000-2003, hvor der ses på andelen i beskæftigelse efter 10 år, dvs. i perioden 2010-2013.”

Oploadet Kl. 16:48 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

Steffen Brandt erkender medansvar: “… en del af problemet er sådan nogle kunstertyper som mig”

Han hænger stadig fast i bortforklaringerne, men indrømmer i det mindste at han tog fejl i forhold til det multikulturelle. Langt Interview med Steffen Brandt i Berlingske – ‘Der er ikke nogen, der tør sige, at det går ad helvede til’.

“Hvis ikke man i forvejen er bevidst om Steffen Brandts særlige position i det danske kulturlandskab, går den op for en, når man skal interviewe ham. Forsangeren, sangskriveren og den absolutte hovedperson i Danmarks selvudnævnte ‘kedeligste orkester’, tv-2, er om nogen blevet barometer for tingenes tilstand i kongeriget. Så når terroren rykkede til Danmark nærmest samtidig med udgivelsen af tv-2’s 18. studiealbum, ‘Det Gode Liv’, ville det være nærmest naturstridigt ikke at høre hans mening om netop det. ..

For hvad er der sket, siden han skrev om fremmedhadet i ‘September 1985′ på det store kommercielle gennembrud ‘Rigtige Mænd Gider Ikke Høre Mere Vrøvl’ i 1985. Hvordan oplevede han årtusindskiftet og angrebet på World Trade Center 11. september 2001. Og hvad er terrorhandlingerne i København i 2015 et udtryk for – og ikke mindst, hvordan kommer vi videre?

[...]

‘For mig at se startede det med, at man slet ikke gjorde sig klart, hvad det vil sige at tage imod andre kulturer. Der var ikke nogen, der lyttede til de røster, der måske var fremme for 30-40 år siden, og sørgede for at skabe nogle rammer, så man ikke bare lod tingene foregå på markedsvilkår. Det lyder lidt trist at sidde her og føre efterrationaliseringspolitik, men man må bare konstatere, at der var ikke den omtanke til stede. Men vi kan nok allesammen se, at det var ikke meningen, at vi skulle lave områder i landet, hvor bestemte religiøse bevægelser er alene om at styre kulturen. Det har aldrig været planen… Men jeg er virkelig påpasselig med det der store brede humanistiske livssyn, for det er sådan et gratis kort, man kan spille.’

Men hvad mener du med at lade tingene fungere på markedsvilkår?

‘Der bliver jo ført det, man kalder nødvendighedens politik, men i den er der ikke taget en diskussion om, hvad der skal prioriteres. Jeg kommer meget rundt på skoler, når jeg er ude for at fortælle om mine sange, og der oplever jeg de der nedslidte folkeskoler samtidig med, at jeg ser elever sidde med deres iPads. Er det samfundspolitisk den rigtige prioritering at have iPads og nedslidte skoler, eller skulle man have ordentlige skoler og…’

[...]

Er der kommet noget positivt ud af det?

‘Hvis man skal se det positive i det, er det, at det har en øjeblikkelig samlende effekt, fordi alle føler, at det her må ikke ske igen. Men hvor skal vi starte? Og er det nok med en milliard i en terrorpakke? Eller skal der noget mere til? Men også det helt lavpraktiske: At man får en enorm lyst til at vise imødekommenhed over for nogle mennesker, som er uden skyld i det her, nemlig hovedparten af danske muslimer. At man har lyst til at invitere og åbne og være fælles om at få det på plads. Men igen: Når jeg hører mig selv og forestiller mig, hvordan det her vil se ud på tryk, så kan jeg også godt se, at en del af problemet er sådan nogle kunstertyper som mig, der sidder i deres, hvad vi nu sidder i…

Smarte striktrøje…

‘… vores fancy striktrøje og siger ‘Kom nu, mangfoldighed!’ Kan man forestille sig, at vi også har en del af ansvaret? Det er ikke nok bare at sige ‘Lad os være rummelige og give plads til anderledes kulturer’ og ‘Det er også noget spændende mad, de kommer med.’ Vi har overladt hele diskussionen til den anden side – jeg vil ikke nævne hvem, men der er partier i Folketinget, som synes, at de kan ordne verdenssituationen ved at lukke grænsen nede ved Kruså. …’

Lad dette være ordene…

‘Ja, lad dette være ordene, haha. For der er ikke nogen, der tør sige, at det går ad helvede til. Vi har en del af det politiske spektrum, der er meget klare i spyttet, og så er der en anden del, der har de samme gratis holdninger som mig, men som mangler at opstille et mere konkret alternativ. Og der må jeg, hårdt presset, nok melde mig under fejhedens faner. Vi ved godt, at den er gal, men der er en høj grad af selvcensur i det kulturelle lag, for man tør ikke sige noget, der kunne opfattes som en form for racisme. Derfor kunne man stadigvæk godt – det har der i hvert fald aldrig været noget galt i der, hvor jeg kommer fra – at kalde en spade for en spade. Og jeg tror måske, det politiske klima nu er åbent for en ændring i den form for attitude. Hvor man siger: ‘Ok, nu tager vi fat i det her’.'”

Oploadet Kl. 05:59 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


6. marts 2015

Kristian Jensen i Søndagsavisen: Kære Muhammed og Latifah: Tak fordi I gør Danmark til et rigere sted

Der er ikke noget decideret liberalt ved ideen om en suveræn nationalstat (der diskriminerer på nationalitet), og da det af indlysende årsager er politisk idioti at agitere for mere multikultur i et valgår, må man formode at Kristian Jensen mener hvert et ord. Som de røde socialkonstruktivister snyder han selvfølgelig også på vægten. Tre ud af de fire navne han adresserer i starter, herunder Muhammed og Latifah, tilhører gruppen af ikke-vestlige indvandrere der beviseligt ikke er en økonomisk fordel for Danmark. At påstå islamiske indvandring er en fordel kulturelt set, giver lige så lidt mening som hans ord om at ‘vi skal bekæmpe antiradikalisering bedre’.

Venstre-kronprinsen Kristian Jensen i Søndagsavisen – Kristian Jensen: Danmark er for dem, der kan og vil.

Kære Jai-Li, Muhammed, Sergio og Latifah! Tak fordi I er kommet til Danmark og tager fat, hvor danskerne ikke kan eller vil. Tak fordi I er med til at gøre Danmark til et rigere sted. For uden jer ville Danmark anno 2015 ikke hænge helt så godt sammen.

Sådan burde langt flere politikere sige, når de taler om indvandrere og flygtninge. For alt for meget af debatten om personer i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk tager udgangspunkt i problemerne. Og sagen er, at langt de fleste er kommet hertil med et klart ønske om at passe deres familie, passe deres arbejde og passe godt ind i det frie danske samfund med alle vores rettigheder og friheder. De er kommet hertil for at være med og ikke mindst for at bidrage. …

Terrorangrebene i København viste med uhyggelig tydelighed, at vi skal bekæmpe antiradikalisering bedre. Men nogle få ekstremister må ikke få lov til at skygge for de mange, som ønsker integration, og hvis vi kun fortæller de negative historier eller lader problemer med nogle få nydanskere skygge for succeshistorierne med de mange, skader vi Danmark. Både nu og i fremtiden.

Vi skal være glade for jer borgere, der er kommet hertil fra nær og fjern og arbejder; som gør en indsats og bidrager til danske virksomheder og ikke mindst stiller jeres varme hænder til rådighed. Vi kan faktisk slet ikke undvære jer.

Vi har altså al mulig grund til at ændre det sortsyn og fokus på negative historier, som stadig dominerer samfundsdebatten i Danmark. …

Jeg vil nemlig gerne have, at vi fortsat kan byde velkommen til Jai-Li, Muhammed, Sergio, Latifah og mange andre, så længe de vil arbejde, bidrage og respektere danske værdier. For dem ønsker jeg et Danmark, der er åbent.

Venlig hilsen og ikke mindst velkommen!”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper