19. juni 2018

‘Danmarks længste maskebal’: Poul Madsen og Ekstra Bladets indirekte støtte til sharia-tro islamister

Skal man tro Ekstra Bladet, så går integrationen godt. Den kan dog blive endnu bedre, og derfor har den midaldrende ungkommunist Poul Madsen allieret sig med den selverklærede brobygger Ozlem Cekic. De giver hver især fem råd til danskere og ikke-danskere, blandt andet at vi skal smile til og hilse på hinanden, samt at sidstnævnte “skal se ‘Matador'”. Det ville være sjovt, hvis ikke mine børn var en del af eksperimentet.

Seneste stunt i Ekstra Bladet-regi er et angreb på maskeringsforbuddet. Et landsdækkende langvarigt maskebal – indirekte støtte til sharia-tro islamister, der helt i fundamentet kæmper mod vestlige værdier. Fra Poul Madsens leder, torsdag i sidste uge – Danmarks længste maskebal.

“Den første august træder tildækningsforbuddet i kraft, hvilket gør det forbudt at gå med burka, niqab og falsk skæg. Med mindre det ‘tjener et anerkendelsesværdigt formål’. Det kan eksempelvis være, hvis du er iført en maske på vej til en udklædningsfest.

Derfor inviterer Ekstra Bladet dig til Danmarks længste maskebal, fra 1. august 2018 og indtil loven ophører.

Det eneste du skal gøre er, at tilmelde dig eventet – så er du officielt på vej til maskebal og kan bære nøjagtigt, hvad der passer dig, lige meget hvad loven siger.

Velkommen til virkeligheden”

(Facebook-event ved Ekstra Bladet: ‘Danmarks længste maskebal’, 2018)

Oploadet Kl. 12:39 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


17. juni 2018

Eid-fejrende konfronterer politiet: “.. i denne specielle situation ‘ophæver’ det afbrændningsforbuddet”

For tredje år i træk afholdt nationalsindede en fest lørdag under Folkemødet, men for første gang hyggede vi ikke omkring det klargjorte bål. Der er afbrændingsforbud på Bornholm, og lov er lov – og lov skal holdes.

Meget apropos så fortæller flere medier at eid-fejrende muslimske familier festede omkring et åbent bål ved en skov langs Gl. Frederiksborgvej i Helsinge. Gruppen, der talte op imod 30 personer, havde angiveligt fået tilsagn af en lokal skovfoged, og nægtede at føje Brandvæsen og politi, der forsøgte at håndhæve afbrændingsforbuddet.

Konfrontationslystne muslimer kan ikke overraske i 2018, men forklaringen fra Nordsjællands Politi drejer altså lige en halv omgang mere på dhimmi-knappen. Fra Netavisen Gribskov – Brandvæsen og politi jaget på flugt af rasende muslimer.

“Brandfolkene som var de første på stedet blev mødt med stor vrede af de tilstedeværende personer og en række meget aggressive mandspersoner, som nægtede brandfolkene adgang til at få slukket ilden. På stedet forsøgte brandmandskabet at få gjort det klart at der var afbrændningsforbud i hele kommunen, og i særdeleshed i den tørre skov. …

En patrulje fra Nordsjællands Politi ankom til stedet, men det lagde dog ikke en dæmper på personerne, tværtimod blev det nødvendigt for betjentene at trække deres peberspray og true de ophidsede personer til at trække sig tilbage.

Herefter trak såvel brandvæsen som politi sig ud af skoven, hvorefter det af Nordsjællands Politi blev besluttet at undlade slukning af bålene…

– Det er en gruppe indvandere som fejrer Eid, og i denne specielle situation ‘ophæver’ det afbrændningsforbuddet, siger vagtchef for Nordsjællands Politi, Dan Houtved, til Netavisen Gribskov.

– Det er noget rod, men vi vil ikke til at skulle argumentere med peberspray eller andet overfor 20 mennesker med børn og det hele…”

(Nationalsindet efterfest, Bornholm, 16. juni 2018)

“Vidner har fortalt til Ekstra Bladet, at der – mens politi og brandvæsen forsøgte at komme til – blandt andet blev kastet med grene efter politi og brandvæsen.

– Som jeg har fået det refereret, var flere temmelig ophidsede. Vi vurderede, at det var bedre at trække os, fordi vi ikke ønskede en konfrontation med de mennesker. Der var både kvinder og børn til stede, siger Dan Houtved til Ekstra Bladet. …

– Og skulle vi alligevel vælge at følge brandvæsenets opfordring, så ville det have krævet en konfrontation, som vi altså vurderede ikke var hensigtsmæssig.” (vagtchef Dan Hout til EB.dk, 16. juni 2018)

Oploadet Kl. 10:35 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


9. juni 2018

DFI-konsulent med DKU-fortid bevilliger 5,7 mio. til iraker: Laver dyster film om ‘et islamkritisk parti’

Nye Borgerliges Mette Thiessen skriver på Facebook, at Det Danske Filminstitut (DFI) har bevilliget 5,7 millioner skattekroner til filmen ‘Danmarks sønner’ der har præmiere næste år. En film instrueret af den irakiske flygtning Ulaa Salim, der tidligere har produceret kortfilmen ‘Ung for Evigt’ (2012) om forelskelsen mellem Omar og Sophie.

Filmen maler et dystert billede af, hvordan Danmark vil være, hvis et islamkritisk parti er ved magten. … Hovedrollen i filmen er den ’stærkt nationalistiske politiker’, Martin Nordahl, der spilles af skuespilleren Rasmus Bjerg. Martin Nordahl er i filmen formand for det fiktive og nystiftede parti National Bevægelsen.” (Mette Thiessen, 8. maj 2018)

(Bemærk National Bevægelsens Nye Borgerlige-lignende svane-logo; Foto: FB)

Konsulenten bag filmstøtten hedder Mette Damgaard Sørensen, der tilbage i 1997 talte ud på DR2 om hendes kommunistiske ungdom. Hendes forældre var kommunister, og hun kom selv på partiskole i Moskva, og blev ‘turistguide’ i DDR. Hun valgte kommunismen på grund af ‘medfølelse’ og ‘medmenneskelighed’, forklarede den daværende filmanmelder på TV2 otte år efter Murens fald. Mikhail Gorbatjov var for hende ’symboler på anstændighed og hæderlighed’, og selvom socialismens iboende demokratiske idealer mistede lidt uskyldighed i Østblokken, så var kampen mod kapitalismen evig aktuel. Og kampen mod islams kritikere, må man forstå.

(Mette Damgaard Sørensen, konsulent, Det Danske Filminstitut; Collage: DR2, 1997 mfl.)



6. juni 2018

Ahrendtsen om yderligtgående muslimer: “Jeg orker dem bare ikke mere. De kan skride eller klappe i.”

Skarpt læserbrev af Alex Ahrendtsen (DF), der pointerer, at medierne ynder at jage Inger Støjberg for petitesser, men omvendt undlader at omtale den åbenbare forskel mellem det ‘Medie-Inger’ siger, og det ‘Minister’-Inger’ gør. Ministeren er presset af juristeriet og menneskerettighedskonventionerne, politikeren er presset af ‘Christiania-liberalister’ internt i partiet, og intet sker i praksis.

Skarpt læserbrev i Fyens Stiftstidende af Alex Arendtsen (DF) – De kan skride eller klappe i.

“Imens slingrer islamiseringen stille og roligt videre. Stod det til mig, kunne muslimer ikke faste, når de er på arbejde. Vi bor i Danmark. De må tilpasse sig eller rejse. …

Mens jeg skriver dette, læser jeg en artikel i Kristeligt Dagblad, der fortæller om en multireligiøs gravplads på en kirkegård i Kolding. Selv om gravpladsen er indrettet især til muslimer, så vil områdets religiøse rocker, imamen Kaseem Rachid, ikke bruge den. Han vil nemlig have en hæk, fordi muslimer ikke vil begraves med andre trossamfund.

Til det svarer formand for Koldings Kirkegårde, Henry Johnsen Ebsen, tørt, at hvis ‘(…) vi kan bo sammen, mens vi er i live, så kan vi også ligge sammen, når vi engang dør’.

Desværre er sagen, at yderligtgående muslimer heller ikke vil bo sammen med os. Jeg orker dem bare ikke mere. De kan skride eller klappe i.

Oploadet Kl. 02:51 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer

Grundtvig (1848): “… resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker.. nægte selv sig indfødsret”

Socialdemokraten Yildiz Akdogan kom til Danmark som 5-årig i 1978. Hendes forældre kom til landet som gæstearbejdere nogle år tidligere, ca. 1974. Moderen, Hanim Akdogan, var på daværende tidspunkt 20 år gammel. Mere end 40 år senere havde hun stadig brug for tolk, kan man deducere af et par interviews med grønthandlerens berømte datter. Grundtvig sagde det…

“Til et folk de alle høre, som sig regne dels dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild; resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker, lyse selv sig ud af æt, nægte selv sig indfødsret.” (Grundtvig, Folkeligheden, 1848)

(Alrune, Mandragora, kendt som ‘Dragedukke’)

“… Yildiz Akdogan (s) 45 år, hvis første minder med hendes forældre først kom i femårsalderen, da hun blev genforenet med dem i Danmark og efterfølgende levede som kernefamilie i Esbjerg. Jeg var ikke planlagt, så min mor fødte mig og passede mig et par måneder og afleverede mig til min farmor i Tyrkiet. …

“Forældrene rejste til Danmark som gæstearbejdere uden deres spæde datter. Akdogans mor, der kom til landet som 20-årig, var en af de første kvindelige af slagsen. Purung og uden kendskab til dansk kultur.” (Ekstra Bladet, 20. maj 2018)

[…]

“Hvad er det største etiske dilemma, du selv har mødt?

For to et halvt år siden var min mor ude for en trafikulykke, hvor begge hendes ben blev ødelagt. Det havde ellers været en dejlig lørdag, hvor hun cyklede ved vandet, men så kom der en lastbil, og det næste, hun husker, er, at hun befinder sig i en hospitalsseng. Det lykkedes lægerne at redde det ene ben, men en lille uge efter ulykken var de klar over, at de ikke kunne redde det andet ben.

Jeg har otte års erfaring som tolk, og jeg skulle også tolke i den her situation, hvor min mor havde svært ved at forstå, hvorfor man ville amputere hendes ben, når hun kunne mærke sine tæer. Som datter var jeg emotionelt påvirket af situationen, og jeg havde svært ved at skulle give lægernes besked videre til min mor: At hun skulle lade benet amputere for at undgå koldbrand og dermed en endnu farligere helbredsmæssig situation. Det var svært for mig at agere i rollen som datter og som tolk, hvor jeg mærkede et pres om, at der ikke var meget tid at spilde. Jeg har siden tænkt, at det ville have været ønskeligt med en læge, som satte sig ned, tog min mors hånd og fortalte hende, hvad der skulle ske, for jeg var i en svær dobbeltrolle, hvor jeg skulle kommunikere nogle tekniske termer til min mor, samtidig med at jeg som datter var påvirket af min mors udsigt til at blive handicappet.” (Kristeligt Dagblad, 18. maj 2018)

Oploadet Kl. 02:49 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


5. juni 2018

Firoozeh Bazrafkan om ramadan-apologi fra læge Urfan Ahmed og jordemoder Noura Chehabi Bendali

Ramadan-debatten er ikke den vigtigste for Danmark, men vi kan lige så godt tage konfrontationen med Islam, sålænge den stadig kan vindes. Demografien ændrer sig, og således gør Danmark politisk, kulturelt og religiøst, ligefrem proportionalt med det Henrik Dahl kalder ‘GME-ficering’. (‘The Greater Middle East’).

Kommentar af Firoozeh Bazrafkan i Berlingske – Det er bekymrende så meget vås, danske læger kommer med i ramadan-debatten.

“Siden integrationsminister Inger Støjbergs blogindlæg om mulige risici ved ramadan-fasten har en håndfuld læger – især muslimske – meldt sig i debatten i forsøg på at gøre hendes påstand til skamme. Det gælder bl.a. praktiserende læge, Urfan Ahmed, der indleder sit modsvar til ministeren i form af et debatindlæg i BT med at fortælle, at kroppen kan klare en uge uden vand og en måned uden mad. …

Noura Chehabi Bendali er godt nok ikke læge, men jordemoder og medlem af Nationalpartiet. Hun har udarbejdet en video, hvori hun – henvendt til integrationsministeren – fortæller, at hun og hendes muslimske kolleger altid har fastet uden problemer. Videoen er set af over 300.000. Men det interessante er, at Noura Chehabi Bendali i et interview med P1-programmet Shitstorm fortæller, at hun tager hånd om problemet ved at bede om fri i weekenderne og en dag om ugen. Problemet? Ser man det. Så der er altså endnu en gang noget om snakken. Det viser sig også på andre arbejdspladser.

For nogle år siden blev flere fastediæter populære. Det førte til, at bl.a. flyselskabet SAS krævede, at ansatte skulle møde mætte på især de lange flyvninger af sikkerhedsgrunde, da kabinepersonalet skulle være på mærkerne i en eventuel nødsituation.

… i Radio24syv programmet, Rushys Roulette, fortæller værten, Rushy Rashid, at pakistanere tager på i fastemåneden. Er alt det også gået helt hen over hovedet på Urfan Ahmed?

I en BBC-artikel fra 2012 fortæller den jordanske økonom, Samer Sunnuqrot, at med ramadanen følger overforbrug og prisstigninger på dagligvarer, noget, der især rammer de fattige og mindrebemidlede hårdt. Økonomen bekræfter i øvrigt integrationsministerens påstand om uoplagte og irritable medarbejdere under ramadanen. Han kan nemlig se det på bundlinjen.”

(Jordemoder Noura Chehabi Bendali på Facebook, 23. maj 2018)

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


1. juni 2018

Kirsten Damgaard: “Hvilke forhold i den muslimsk kultur… er det Danmark med fordel kunne lære af…”

Kultursociolog Kirsten Damgaard i fredagens Jyllands-Posten.

Utku H. Güzel skriver at ‘for at integrationen skal lykkes, skal majoriteten og minoriteten mødes på midten’ (JP 28. maj). Det er et argument som jeg har hørt mange gange fra muslimer. For de forestiller sig åbenbart at der kun er to kulturer – deres og den danske. At der også findes buddhister, hinduer, ateister, animister og mange andre ideologier og trosretninger i det land de har valgt at bo i, falder udenfor deres erkendelse.

Men lad mig så spørge Utku H. Güzel hvilke dele af den muslimsk kultur vedkommende synes at danskere skal tage til sig?. Lad os bare dele spørgsmålet op i to dele: Hvilke forhold i den muslimsk kultur – og Güzel forklarer jo at ‘den mellemøstlige kultur og religion går hånd i hånd’- er det Danmark med fordel kunne lære af og ændre i retning af det muslimske på det samfundsmæssige plan? Og hvilke værdier og normer på det individuelle plan mener Güzel at personer med fordel kunne tage til sig? Hvis Güzel efter denne øvelse har mere energi tilbage kan øvelsen fortsættes med værdier og holdninger fra andre religioner/ideologier. Så kan analysen vel føre til en model for ét samfund idealsamfund og vi kan slippe af med parallelsamfundene!

Oploadet Kl. 23:44 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

Demonstration imod burkaforbud: Fremtrædende venstreradikal holder megafonen for sharia-aktivist

Torsdag var der demonstration på Christiansborg Slotsplads mod det netop vedtagne forbud mod tildækning, populært kaldet burkaforbuddet. Som man kan se på EB.dk så var det en islamistisk demonstration, mestendel bestående af troende muslimske kvinder iført niqab og burka. Der var dog også danske kvinder, der i sympati med Islams kvindesyn havde tildækket ansigtet – i sommervarmen kombineret med traditionel dansk sommermode.

Man må virkelig hade Danmark, hvis man tager formørkede islamisters parti overfor hævdvunden frisind, og umiddelbart må man formode at de danske demonstranter tilhører den yderste venstrefløj. På Facebook er der flere billeder fra dagen, og minsandten om ikke venstreradikale Erik Storrud agerer megafonholder for en sharia-tro muslima. Storrud har efter eget udsagn været anholdt sytten gange, og er eksempelvis blevet dømt for vold mod en politimand, en logisk konsekvens af hans manglende maskering ved en AFA-demonstration tilbage i 2011. Sort blok. Helt sort.

(Venstreradikale Erik Storrud holder megafonen for sharia-tro islamist)

Oploadet Kl. 21:33 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


29. maj 2018

Mikael Jalving: Danmark underskrev en aftale ‘om at lade folkevandringen fra Syd mod Nord fortsætte’

Jeg har ikke hørt en eneste dansk politiker kommentere Marrakesh-aftalen, og det er næppe en tilfældighed. Der er ikke genvalg i masseindvandring. Landets mange statsmedier stiller naturligvis ikke kritiske spørgsmål desangående, og den fjerde statsmagt ligner til forveksling de øvrige. Artikler om alt, bortset fra det væsentligste.

Mikael Jalving om Marrakesh-aftalen på JP.dk – Rend mig i det globale demokrati!

“… Allerede nu dikterer transnationale aftaler og konventioner fra en bestemt historisk periode efter 2. Verdenskrig i alt væsentligt, hvad politikerne tør mene og gøre. … Mens utallige medier f.eks. havde travlt med at diskutere ramadan og dehydrering, har vores regering i den forløbne uge underskrevet en international hensigtserklæring om at lade folkevandringen fra Syd mod Nord fortsætte.

Det skete på en konference i Marokko, hvor repræsentanter fra en lang række europæiske og afrikanske lande enedes om en officiel deklaration, der skelner mellem legal og illegal migration og tilskynder til mere af den første slags og påstår, at den er et stort gode for samfund på begge kontinenter, ligesom regeringer i endnu højere grad end tidligere bør slå ned på ‘fremmedfrygt’, ‘racisme’ og diskrimination i modtagerlandene.

Det er mig uforståeligt, at nationalt valgte regeringer i bl.a. Tyskland, Belgien og Danmark går med til det. Spurgte man befolkningerne direkte, ville det blive et stort, fedt nej tak, vi har så rigeligt!

Hvad materien angår, vil den afrikanske migration sandsynligvis kun vokse de kommende årtier, også selv om det går økonomisk fremad flere steder i Afrika. Det skyldes, at migrationen stiger, når fattige lande udvikler sig, fordi flere dermed får råd til at rejse.

De nye muligheder må forventes at multiplicere den migration, som internationale aftaler à la den i Marokko tilmed søger at fremme. Man behøver ikke være professor for at forstå konsekvenserne. Ja, måske er det netop en fordel ikke at være det. Almindelige mennesker lader nemlig godt til at kunne forstå, at når Mellemøsten og Afrika kommer til Europa, så bliver Europa mere arabisk og afrikansk.

Man kan forledes til at tro, at vore ledere faktisk ønsker dette.”

(Europa.eu, Marrakesh Political Declaration, maj 2018, 8 sider)

“… adopted by incorporating the following cross-cutting priorities:

1. A human rights-based approach: the implemented actions will contribute to fully respecting the human rights and dignity of refugees and migrants, irrespective of their migration status; …

3. Increased attention to the fight against xenophobia, racism and discrimination: the partners will undertake efforts to combat these phenomena, and to promote a balanced narrative on migration and diasporas, based on facts and highlighting their positive contribution to the development of societies in countries of origin, transit and destination…” (s. 2)



28. maj 2018

Kurdiske Sara Omar: Højrefløjens uanstændige retorik om muslimer er det helt store samfundsproblem

En Lars T. skriver på Facebook, at han forleden deltog i et forfatter- arrangement i en Arnold Busch-boghandel i København. Forfatteren var den herboende kurder Sara Omar, kvinden bag ‘Dødevaskeren’, der har fået flere priser for sin roman om kvindeundertrykkelse i Islam. Den er udgivet på Politikens Forlag, hvis nogle skulle være i tvivl. Førstehåndsberetning fra Facebook, sakset fra energiske Ballet Magnifique.

“Torsdag aften med Carsten Thrane til Side Om Side med Sara Omar i Arnold Buscks boghandel.

Havde glædet mig utrolig meget, til at høre Sara Omar fortælle om den kritikerroste Dødevaskeren og om den meget alvorlige kvindeundertrykkelse, som er bogens omdrejningspunkt

Men sådan skulle aftenen ikke blive. Sara Omar indledte med en moraliserende og drænende enetale om, at kvindeundertrykkelse skam intet har med islam at gøre.

Kvindeundertrykkelse er blot kulturelt betinget. Islam, måtte vi forstå, er derimod en fredelig og god religion. Og muslimer er generelt gode og ordentlige samfundsborgere.

Sara Omar skulle tydeligvis ikke være uvenner med voldsparate muslimske ekstremister ligesom Naser Khader.
Men arrangementet blev desværre derefter.
– dræbende ligegyldigt og kedeligt.

Carsten Thrane havde taget i en bog i udstillingsvinduet om tranedans, som tydeligvis fangede hans interesse langt mere end Sara Omar. Folk kedede sig.

Og det skulle blive langt værre. For efter at have frikendt islam for kvindeundertrykkelse påbegyndte Sara Omar en formanende og meget trættende advarselstale rettet mod det politiske højre.

Inger Støjberg, måtte vi forstå, er ondskabsfuld. Og hele højrefløjen og dens uanstændige retorik om muslimer og indvandrere er vores helt store samfundsproblem.

Og så begik jeg en stor fejl. Jeg rakte fingeren i vejret og spurgte Sara Omar om, ikke hendes budskab om tolerance i Dødevaskeren stod i kraftigt modsætningsforhold til den intolerance, som Sara Omar i kraftige vendinger prædikede mod det politiske højre.

Det skulle jeg ikke have gjort. For det affødte endnu en lang talestrøm om påstået racisme og uanstændighed hos danskerne.Og om at kæmpe med Sara Omar. Ja, ‘vi’ opfordredes skam til at kæmpe med Sara Omar mod højrefløjen. Ak, hvor var det en trist forestilling. Spild af forfattertalent. Og kedeligt. Og så manglede aftenens allerpinligste episode endda.

For da det udmattede og moral-belærte publikum stillede sig op for at få signeret Dødevaskeren, så de kunne komme hjem, begik jeg endnu en stor fejl. Jeg spurgte om, jeg kunne få taget et foto med Sara Omar. Kunne en så ligegyldig anmodning om et foto virkelig skabe problemer? Ja, det kunne det i den grad en torsdag aften i Arnold Busck på Købmagergade.

For foran undrende pressefotografer, Arnold Buscks trætte medarbejdere, livvagterne fra PET og et utålmodigt publikum påbegyndte Sara Omar et forhør om mit politiske ståsted. Sara Omar ville nemlig ikke fotograferes med nogen, der havde sat sit kryds til højre for Radikale Venstre. Jeg kunne selvfølgelig også bare have forladt boghandelen. Men foran holdet af ventende mennesker krøb jeg til korset og tilstod, at mit syn på kvindeundertrykkelsen i islam nok snarere hørte hjemme på højrefløjen end på venstrefløjen.

‘Tag dog et billede med manden,’ blev der råbt et sted fra publikum. Men nej. Det ville Sara Omar ikke. Sara Omar skulle ikke ende på et foto med et ‘højrefløjs-svin’.

Herpå udbrød højlydte skænderier om, hvorvidt det var tolerant eller intolerant ikke at ville lade sig fotografere med ‘forkerte’ mennesker. De søde damer fra Arnold Busck og livvagterne fra PET fandt venlige smil frem. Men aftenen blev nok ikke, som de havde forestillet sig. Og så gik Carsten Thrane og jeg. Vi orkede ikke mere.
Vi fik næppe mange plusser i Sara Omars bog.
Men det gør nu heller ikke så meget.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper