25. april 2015

MSM kæmper for udvist familie: “Vi kom til Danmark fordi min mor skulle blive rask, og få et bedre liv..”

Selvom der stadig findes elementer på venstrefløjen der forsøger at undgå et udlændingevalg, så har medierne forlængst accepteret præmisset, og skruet op for holdningsmassagen. I skrivende stund er forulykkede bådflygtninge det helt store tema. En af tudehistorierne i sidste uge var historien om 14-årige Tefik Dulaj, der sammen med sine forældre skal sendes hjem til Kosovo. Det blev naturligvis stoppet i sidste øjeblik, selvom hovedpersonen åbent forklarer baggrunden for at familien i dag er bosiddende i Holbæk (på offentlig forsørgelse).

“Vi kom til Danmark fordi min mor skulle blive rask, og få et bedre liv, en ny chance…” (Tefik Dulaj, afvist asylansøger; Ekstra Bladet, 15. april 2015)

Flygtninge fra Eritrea: Ingen flygter for sjov?

(Peter Seier Christensen på Facebook, 24. april 2015)

“Kurven viser det månedlige antal asylsansøgere fra Eritrea i de seneste 15 måneder. I August 2014 blev behandlingen af ansøgninger fra eritreanere sat i bero, og det blev meddelt, at der ikke ville blive bevilget asyl før der var lavet en nærmere undersøgelse af forholdene i landet.”

Bådflygtninge fra Nordafrika: Udmagrede efter længere tid på flugt?

(Eksempler på ‘bådflygtninge’ anno 2015; Flere billeder på Liveleak)



16. april 2015

Forskere revser folkeskolen: Muslimske elever får den opfattelse “at de skal være afslappede muslimer”

Tidligere på ugen skrev en muslimsk bekendt på Facebook, at hun følte sig bedre tilpas i Sverige, hvor hun føler sig mere ligeværdig. Hun er sekulær, ikke rettroende, men foretrak alligevel islamiseret multikultur ala Sverige, frem for den danske ‘leitkultur’. For mig at se problemet med det multikulturelle samfund i en nøddeskal. Det er ikke et nulsum-spil, men et spørgsmål om kulturel dominans. Den dag hun ikke føler sig fremmedgjort, er den dag hvor danskerne ikke føler sig hjemme i sit eget land.

Forskere vil naturligvis hellere islamisere end konfrontere Islam, intet nyt i det. Fra DR Online – Folkeskolen er ikke gearet til religiøse elever.

“Den danske folkeskole er generelt ikke god til at tale om religion med eleverne, og det er problematisk, fordi nogle muslimske børn oplever, at religion er meget vigtigt for deres liv. Det mener Laura Gilliam, der er antropolog, integrationsforsker og lektor på Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet. Hun har undersøgt muslimske børns trivsel i folkeskolen.

- Lige nu er tendensen mest, at religion bliver nedtonet på en måde, så det nærmer sig en tabuisering. Det betyder, at nogle muslimske elever får en oplevelse af, at de skal være afslappede muslimer; det betyder, at de ikke skal lade religion påvirke deres valg og relationer til andre mennesker. Man må endelig ikke være en overdreven muslim, siger hun.

I Danmark har man ingen overordnede reguleringer eller lovgivninger på området. Derfor er det op til hver enkelt skoleleder, hvordan skolen vælger at tale om religion og forholde sig til elevernes religiøsitet, og det er et meget stort ansvar, mener Sidsel Vive Jensen, som er skoleforsker hos KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

– Skolelederne skal virkelig kunne stå på mål for de beslutninger, de træffer. Jeg kender til flere eksempler på skoleledere, der er blevet afsløret i at have udviklet en bestemt praksis og efterfølgende har måttet forsvare sig i pressen i forhold til, hvorfor man har valgt at servere halalkød, undlade at servere svinekød og så videre, siger hun.

Ifølge Sidsel Vive Jensen halter Danmark bagefter, når man ser på, hvordan skoler i andre lande forholder sig til elevers religiøsitet. Danske folkeskoler forstår simpelthen ikke elever, der er stærkt religiøse.”



15. april 2015

Integrationsministeriel ‘dialogkonsulent’ fyret for at kalde islamkritiker ‘luder': Genansat i dialogteater

Intet har konsekvens i det konsekvensløse samfund. Fra Den Korte Avis – Mahmoud var rollemodel men blev fyret, da han kaldte kunstner for luder og ville spytte på hende: Nu er han genansat.

“… Mahmoud Hamdan blev fyret i 2013 fra sine jobs som dialogkonsulent i Social- og Integrationsministeriet og fra dialogteatret.

Det skete efter, at han under en debat på facebook havde kaldt den dansk-iranske kunstner, Firoozeh Bazrafkhan, en luder med ordene:

‘Firoozeh, du er en luder fordi du sælger dig selv for berømmelse og du fortjener at blive spyttet på fordi du er den værste skabning, der findes. Du er jo blevet spyttet på før, har du glemt det? haha’ …

Efter sin fyring fra begge arbejdspladser fastholdt Mahmoud Hamdan sin karakteristik af Firoozeh Bazrafkhan.

[...]

Men nu er han tilsyneladende igen ansat. … Det har i løbet af i går ikke været muligt for Den Korte Avis at få en kommentar fra teatrets ledelse til genansættelsen af Mahmoud Hamdan.

Vi ville eksempelvis gerne vide, om det nu indgår i teatrets dialogskabende politik, at en ansat fastholder, at det er helt acceptabelt at kalde kritiker af islam for ludere og modbydelige mennesker og i øvrigt mener, at man bør spytte på dem.

Til gengæld er det lykkes for Firoozeh Bazrafkhan at få kontakt til dialogteatret, men det kom der nu ikke megen dialog ud af. På sin facebook refererer Firoozeh Bazrafkhan telefonsamtalen således:

‘Opgang2 finder det dårlig stil, at (jeg) blander mig i, hvem de ansætter,’ og ‘at de har snakket meget om det og ikke ser det på samme måde som mig.’

Teatret har en driftsaftale med Aarhus Kommune, samarbejder med oplysningsforbundet FO-Aarhus og modtager desuden midler via Folkeoplysningsloven.
Der ud over modtager teatret støtte fra Bikubenfonden og Velux Fonden, der i 2013 hver bevilgede 2,8 millioner kroner eller i alt 5,6 millioner kroner for en fireårig periode.”

(Mahmoud W. Hamdan, genansat rollemodel; Uriasposten)

Oploadet Kl. 14:51 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


13. april 2015

Lektor: Dronningen bør ikke ‘legitimere’ den holdning, at DK “ikke skal være et multikulturelt samfund”

Dronning Margrethe har tidligere sagt fornuftige ting, men værdipolitiske udmeldinger der ikke kan bruges mod danskerne har sjældent mediernes interesse. Det store interview i søndagens Berlingske kan læses online, men reaktionen fra den tidligere kommunist Johannes Andersen, der i dag er ‘lektor i samfundsforhold’ er sådan set mere interessant. Et skoleeksempel på hvorledes et enkelt kritisk spørgsmål til kan blotlægge kildens ideologiske slagside.

Fra Berlingske – Forsker: Dronningen bør ikke blande sig i indvandrerdebat.

“Dronning Margrethe blander sig i et interview med Berlingske søndag i indvandrerdebatten – og det er ikke ubetinget en god idé, mener samfundforskeren Johannes Andersen…

‘… holdningerne er ikke frosset fast endnu. Og Dronningen er med til at fastfryse holdningen og sætte ord på nogle positioner, som ikke er færdige med at udvikle sig. Hun lægger sig op ad nogle politiske synspunker, som der stadig er stor diskussion om. Og hun er dermed med til at legitimere de holdninger. Og det synes jeg ikke, er Dronningens rolle,’ siger Johannes Andersen til bt.dk. …

Dronningen politiserede vel også, da hun snakkede om dumsmarte bemærkninger?

‘Ja, men det var mere alment menneskelig omgang med hinanden og anstændighed. Men det, hun kommer med her, er jo en politisk udtalelse, der har at gøre med, hvordan vi generelt regulerer området. Hun flytter grænsen for, hvad kongehuset taler om. Hun siger jo faktisk, at Danmark ikke skal være et multikulturelt samfund, og at det skal udlændinge, der kommer hertil, vide.'”



12. april 2015

Retorikken er for ekstrem, sagde Nationalpartiet – og satte voldsdømte ‘Pisser på Allah’-Hassan i front

Føljetonen om Nationalpartiet startede sidste år, men som en David Konrad påpeger på 180 grader, så har Ahmad-klanen en længere forhistorie i krydsfeltet mellem mediestunts og realpolitik. Fra Ny Alliance videre til Hvidovrelisten, herfra løsgænger, og nu med eget parti.

Magten er tydeligvis et mål i sig selv, og partiet – der må betragtes som en forgrening under ahmadiyya-sektens Hvidovre-moské, tog ingen chancer. Vil man åbne grænserne, og skabe mere plads til Islam, så skal man tale om Dansk Folkeparti og problemet med højrefløjens retorik. Tre citater fra partiets formand Kashif Ahmad.

Retorikken er blevet så ekstrem, at vi bliver nødt til at gøre noget for at forsvare de danske værdier… (Politiken, 15. oktober 2014)

“Der er en udvikling mod højre, hvor flere og flere partier står i kø for at komme med de mest ekstreme udtalelser og stramninger – senest med flygtninge. Vi mener, at der er behov for, at der kommer et nyt parti, som ikke spiller med på de regler, som hidtil har været sat op…” (TV2, 15. oktober 2014)

“Jeg synes, at det er helt tydeligt, at der i løbet af de senere år er kommet en forråelse og en hårdere tone. Det, som siges, bliver hårdere og hårdere og opfattet som mere og mere almindeligt.” (BT, 20. januar 2015)

Gruppen af pakistanske mænd betegnede fra starten sit ‘nationalparti’ som et socialliberalt midterparti, der skulle samle Danmark, men var tydeligvis en bedre klædt udansk udgave af Alternativet. En af de første politiske udmeldinger kom i marts måned, da etablerede partiers danskvenlige uddannelsespolitik fik skudsmålet: “… kan sammenlignes med nazitysklands antisemitiske politik”. Så var stilen ligesom langt.

Tirsdag i denne uge kom så det foreløbige klimaks. Partiet der blev dannet for at sikre en bedre tone og samle Danmark, bekendtgjorde at Yahya Hassan stiller op for partiet. Yahya Hassan blev landskendt da han gik i frontalangreb på Islam, og siden betalte aflad i venstreorienterede kunstnerkredse ved at gå til angreb på højrefløjen, Dansk Folkeparti, og enhver form for islamkritik.

(Nationalpartiet på Facebook, 7. april 2015)

Herunder en række citater fra Yahya Hassan, der for blot fire uger siden blev dømt for vold. Alt efter 1. april 2015 må henføres til politikeren…

“Religionen er ikke noget skadeligt i den etnisk danske underklasse. Der danser man bare rundt om juletræet, får julegaver og hygger sig. Det gør man ikke (i)… Det har noget at gøre med, at der findes en generation af en masse dumme perkere, som render rundt og ikke anerkender det samfund de lever i. Som ikke accepterer danskerne…” (Deadline, 5. oktober 2014)

“Det er en trussel at vi har sådan nogle idioter som bor over det hele i det her lille land, som tydeligvis ikke forstår hvad frihed er… Jeg ikke ved ikke hvorfor han kører den der idiot-retorik som alle de sure arabere de kører. … tag ud til hvilken som helst ghetto, tag til Gellerup, tag til Trillegården, tag til Nørrebro, tag til Tingbjerg, så ved du hvordan tingene hænger sammen. Alle sælger hash, alle stjæler, alle hæler.” (Deadline, 5. oktober 2014)

“… hvis man vitterlig ikke trives i det land man nu engang er i, så må man prøve at finde et andet land.” (Deadline, 5. oktober 2014)

Jeg pisser på Allah og hans sendebud, og på hans alle mulige uduelige disciple.” (Deadline på Facebook, 7. oktober 2013)

“Du deler virkelig meget højreorienteret lort. Hvad med at tage dig sammen eller i det mindste tørre dig i røven i stedet for at gå rundt og lugte af lort…” (Om Kristian Ditlev Jensen; Politiken, 23. januar 2015)

“… op til flere fætre er allerede blevet orienteret om dine ugerninger, og de glæder sig til at få en pædagogisk snak med dig” (Til Mads Brügger; Politiken, 23. januar 2015)

“… Pia Kjærsgaard tilbød mig et blowjob. Jeg tog imod tilbuddet” (Ekstra Bladet, 26. februar 2015)

“Hizb ut-Tahrir er… et segnende segment, en vabel eller en vorte i samfundet, som er blevet skånet for lægens kniv…” (Politiko, 7. april 2015)

“… hvorfor er der ikke nogen er har sagt, at nu bor der 5000 bavianer der ude. Nu stopper det…” (Om flygtninge; Deadline

“Det har virkelig været fugleklatternes år på parnasset. Socialdemokraterne er måske endnu demokrater, men…” (Politiken, 7. april 2015)

“I et nordisk skær er Danmark efterhånden blevet en belemrende lillebror, som gylper i tide og gylper op i utide, vækker en om natten og stadig tisser i sengen, skider i bukserne, skal have ble på og smitter alle med børneorm…” (Politiken, 7. april 2015)

(Yahya Hassan på Facebook, 16. oktober 2013)



6. april 2015

P1 om ekskluderende nationalret: “Der er ikke noget stegt flæsk i nationalspisen, vi skulle skamme os.”

Torsdag kom jeg for skade at høre Troscaféen på P1, der i anledning af påsken havde sat jødiske Henrik Goldschmidt og tv-kokken Søren Gericke stævne til en samtale om madkultur. Det gik nogenlunde, lige indtil debatten kom ind på danskernes nykårede nationalret stegt flæsk med persillesauce. Begge mente retten var ekskluderende, alt godt kom fra udlandet, og alle kulturer havde tilsyneladende unikke retter, blot ikke danskerne. Værst var Søren Gericke, der der for år tilbage ejede Restaurant ‘Grisobasovitz’, og var frontfigur i Dansk Supermarkeds Mesterhakket-kampagne.

(Restaurant Grisobasovitz anno 2004 – Mesterhakket tv-reklame anno 2010)

Delvis transskription. Indslaget kan høres her (Troscafé, P1, 2. april 2015).

Henrik Goldschmidt, forstander, jøde: Ja, jeg synes det er utroligt godt set af H.C. Andersen, at hvordan vi alle forsøger at skabe et fællesskab på vores præmisser. Vi skal bestemme hvordan fællesskabet skal se ud, og så er det jo ikke noget fællesskab. Så er det jo det der frygtelige ord, så er det en værdikamp. Altså, det er jo ikke det vi er ude i her i min verden. Der er vi ude i at skabe fællesskaber på tværs, så det bliver rigtige fællesskaber. Det vil sige, at vi laver ikke om på hinanden. Det vil sige, at hvis jeg møder en muslim, så har jeg ingen grund til overhovedet at lave om på en muslimsk tro, som jeg har lært at kende som noget meget smukt. Som noget meget poetisk og sanseligt. Og så forventer jeg heller ikke, at der skal laves om på mig. Derfor kan vi jo dele det samme måltid. Specielt med muslimer, der har vi mange fælles spisevaner. Og vi kan skabe fællesskaber hvor vi ikke skal forandre hinanden.

[...]

Henrik Goldschmidt: … nu er der lige blevet valgt en dansk nationalret, og det er jo meget interessant for os, både muslimer og jøder, at det er stegt flæsk med persillesauce. Jeg var en lille smule ked af det, da det blev valgt, fordi jeg havde håbet på at det blev en røget sild. Det havde jeg virkelig håbet på, at det blev – ja, er der noget bedre end en røget sild – det er der jo ikke. Der er ikke noget i vejen med stegt flæsk, sikkert, men jeg synes bare, at det ville have været vidunderligt hvis det var den røgede sild, som i stedet for blev nationalret, fordi så ville det være muligt for os alle sammen, at sidde og spise den røgede sild.

Simon Kangas Larsen, P1-vært: Så det havde været bedre for fællesskabet hvis det blev den røgede sild?

Søren Gericke, tv-kok, kristen: Ja, fællesskabet… dårlig gris med noget hakket persille og dårlig mælk. Prøv lige at høre her – fællesskab er, at vi er blevet meget mere mangfoldige, men vi har glemt Grundtvig. Det sagde han jo… Der er ikke noget stegt flæsk i nationalspisen, vi skulle skamme os. Folk der kom ude fra verdenen af, har skabt så mange ting til os, og givet os madkulturen og samlingen, måltidet og hele den der stemning under en guldbajer, det er udefra – det skal vi have respekt for.

Simon Kangas Larsen: Så vi kan godt finde fællesskabsinspiration i religionerne? … Når stegt flæsk med persillesauce på den måde splitter i stedet for at samle, så er religionen jo også på spil på en eller anden måde.

Henrik Goldschmidt: Som sagt. Der er jo intet som helst i vejen med stegt flæsk med persillesauce, det er sikkert en fantastisk god ret, hvis den bliver lavet fint. Men nu er det sådan, at vi i Danmark efterhånden har ti procent eller mere som bare ikke spiser det. Og derfor synes jeg da det ville være vidunderligt, hvis vi kunne være favnende og finde noget som er nøjagtig ligeså dansk, i gåseøjne, som stegt flæsk med persillesauce. Netop det jeg holder allermest af at spise i Danmark, det er jo vores vidunderlige fisk og sild. Det er jo helt unikt, og når jeg har gæster på besøg, de kaster sig grådigt over det, og det kan jeg servere uanset om jeg har muslimer i mit hjem eller hvad jeg har, eller mine egne jødiske trosfæller. Der er jo ikke nogle kristne som har noget imod at spise sild, så derfor kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke kan finde de der veje, hvor vi faktisk ud af sådanne konkurrencer bliver ved med at manifestere at vi vil det fællesskab.

Simon Kangas Larsen: Hvad siger det om vores tid?

Søren Gericke: Vi skal samle os om måltidet. Vi kan jo ikke åbne døren, og sige velkomme til grisen, for helvede mand. Det kan man jo ikke gøre for helvede. Det er det der med at åbne og favne. Det er dét det drejer sig om, og der har vi misforstået det hele. Hvad jeg prøvede at sige før. Hvad vi har brugt af, altså, vi kan bare se rundt omkring på restauranter og serveringssteder. Det er da ikke os, det er udefra det er kommet, og samlingen, jeg har spist med muslimer og jøder i mange mange år, for at opleve måltidet og ritualerne. Det er dét det drejer sig om. Stegt flæsk – kan du ikke se ude i verden, at man siger, ‘stegt flæsk med persillesauce’ (med amerikansk accent) – man kan rende mig, det er da fuldstændigt – en nation kan da ikke samle sig om stegt flæsk med persillesauce mand.

Simon Kangas Larsen: Hvad siger det om vores tid, at vi har behov for en nationalret?

Søren Gericke: Vi har behov for mange forskellige måltider med nuancer rundt omkring fra. Det giver samling, og anti-blokkultur, det gør det virkelig.

Oploadet Kl. 08:09 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer


29. marts 2015

Mersiha Cokovic, bosnisk muslim: “Danskerne skal ikke holde tand for tunge i deres eget land…”

Enhver kvindelig muslim der deltager i integrationsdebatten og tager udgangspunkt i danske præmisser, udsættes systematisk for hetz fra mere troende muslimer af begge køn. Kronik af Mersiha Cokovic i Berlingske – Racisme er forbeholdt den hvide mand.

“Når det kommer til bl.a. sociale spørgsmål, miljø, økonomi, vejer alles røst ens, og vi kan alle, uanset etnicitet, tro, køn, seksualitet etc. deltage i debatten. Du behøver ikke at være en dansk, kristen mand for at deltage i en debat om, hvorvidt den danske kirke skal frigøres fra staten. Jeg har, som bosnisk muslim der ikke betaler kirkeskat, deltaget i et hav af den slags debatter. Og jeg blev hørt. Det samme gælder, desværre, ikke den danske kristne mand, der ønsker at deltage i integrations- og udlændingedebatten, eller nogen form for debat, der vedrører muslimer.

Mange danskere holder sig helt ude af den slags debatter i frygt for at blive erklæret racister eller det, der er værre. … Jeg taler om ganske almindelige danskere, der på en eller anden måde er nødt til at tage stilling til problematikken vedrørende integrationspolitik.

De gør det, fordi deres liv bliver berørt af integration eller mangel på samme. Folk, hvis børn ikke må få serveret svinekød i institutioner. Folk, der skal punge ud ved kasse et og aflevere halvdelen af sin hårdt tjente løn hver måned, så den kan finansiere integrationsprojekter, integrationsarrangementer eller sociale ydelser til dem, der har fravalgt at integrere sig i det danske samfund. Folk, der ikke må give hånden til deres censor eller deres fødselslæge. Og ja, det er rigtigt. Fødselslægen, vi fik tildelt på Hvidovre Hospital, en smuk kvinde med tørklæde, nægtede at give min kæreste hånden, da det strider mod hendes tro. Som sjovt nok er den samme tro som min.

(‘Albansk dronning’ kommenterer kronikken: ‘Æd lort Mersiha’, 28. marts 2015; Foto: Facebook)

Det irriterer mig grænseløst, at mennesker, som dette samfund er bygget på, og hvis liv bliver berørt, ikke kan deltage i kritik af integration og indvandring uden at blive stemplet eller chikaneret. Og det er ikke kun indvandrere, der tager del i den slags. Det gælder også den danske politisk korrekte, akademiske elite, der prøver at sætte normen for, hvad der må og ikke må siges om minoriteter i Danmark. Overholder du ikke disse normer, er du racist eller i bedste fald højreorienteret ekstremist.

Jo mere jeg deltager i den offentlige debat, jo mere går det op for mig, at racismekortet er noget, der stort set kun bliver spillet mod den hvide mand. Hvis det i sjældne tilfælde bliver brugt mod en indvandrer, bliver det kaldt noget så latterligt, som ‘omvendt racisme’. Det er der ikke noget, der hedder. Den hvide mand har ikke monopol på racisme. Racisme er racisme. Og samme spilleregler gælder alle.

På den anden side kan Hizb ut-Tahrir og lignende organisationer tilsvine og nedgøre alt og alle, der ikke går ind for kalifatet eller er ‘rettroende’ muslimer. De gør det for rullende kameraer uden at blive stemplet som racister.

Nu er islam ikke en race, men lad os lege, at den er det. Det gør vi jo til daglig. Så hvad gør Hizb ut-Tahrirs holdninger dem til, hvis ikke ærkeracister. Tilsvarende kan indvandrere begrænse deres døtres og søstres frihed og udøve vold på dem for at være ‘for danske’ uden at blive stemplet som racister.

Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at man kan blive stemplet racist, fordi man går ind for udvisning af hårdkogte kriminelle, indførelse af straf for familier, der forfølger unge kvinder, der ikke vil makke ret, eller går ind for lukning af Danmarks grænser for massiv indvandring, som er ved at komme ud af kontrol, blot fordi man er en bleg dansker.

Jeg er… vred over, at ganske almindelige danskere ikke som jeg kan sætte en finger direkte på problemet uden at skulle vælge sine ord med omhu. De skal passe på med ikke at støde nogen, eller må, Gud forbyde det, generalisere. Og hver gang, man skriver ‘muslimer’, skal man lige pointere, at man ikke mener alle muslimer, da det store flertal faktisk er ordentlige mennesker. Som om vi ikke ved det.

Det samme gælder ikke mig, når det går den anden vej. Jeg har på min Facebook flere gange skrevet ‘danske mænd’ eller ‘danske kvinder’ uden en eneste gang at skulle forklare mig eller tage afstand fra generalisering. …

Danskerne skal ikke acceptere at blive udstillet for at påpege nogle samfundsskadelige problemer. Danskerne skal ikke holde tand for tunge i deres eget land i fare for at støde folk, der frivilligt har besluttet at bosætte sig i Danmark, velvidende at Danmark er et kristent land, hvor grundloven står på den øverste hylde, flaget hedder Dannebrog og hvor alle borgere er ligestillet. Så enkelt er det.”

Oploadet Kl. 14:43 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Rocker-radikalisering: “Når Omar El-Husseins liv bliver skitseret, minder det utrolig meget om Martins.”

Vil man vide mere om baggrunden for muslimsk radikalisering, så er der ingen grund til at købe dagens udgave af Fyens Stiftstidende. Hele syv sider om den tidligere rocker Martin Fryd Petersen, spækket med politisk korrekte associationer, der ganske givet vil gøre forfatter Marie Louise Toksvig til en del af debatten, og hermed hjælpe med at markedsføre bogen. Well played, men ingen blev klogere. Fra En radikaliseret rocker (Fokus, s. 1-7).

“Historien om rocker/indvandrerkrigen fra 2008 til 2011, fortalt af en af rockerbødlerne. Den historie er slut. Men det er også historien om radikalisering af unge, vrede mænd. Den historie lever videre. … Guldfuglens navn er Martin Fryd Petersen. Han blev til rockeren Fryd med et ildevarslende kors tatoveret under øjet, men startede som drengen Martin. …

Det endelige manuskript til bogen afleverede hun på forlaget i februar. 16. februar skyder 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein to mænd i København og sårer seks politikfolk. Og i dagene og ugerne efter bliver den unge radikaliserede muslims liv rullet op i medierne.

– Jeg kunne ikke lade være med at tænke rigtig meget på Martin. Når Omar El-Husseins liv bliver skitseret, minder det utrolig meget om Martins. En vred, aggressiv og frustreret ung mand, som meget let griber det, når nogen fortæller ham, hvem fjenden er – hvem man skal hade, siger Marie Louise Toksvig. …

Den nu aflagte identitet Martin Fryd Petersen hader indvandrere. Eller rettere ‘perkere’. Dem med en anden hudfarve eller religion, som fører sig frem. Dem, som er en spejling af ham selv. Dem i banderne og i kanten af banderne. Voldelige typer i streetwear og skarpe frisurer. De er målet for hans had. De første syv år af sit liv bor han i en boligblok i Roskilde, hvor hans familie hurtigt bliver den eneste med dansk efternavn. Han får tæsk på legepladsen, hvor han ikke forstår de andre børns sprog.

Teenageårene hvirvler af sted i vold og stoffer, og pludselig sidder han og er med til at starte Hells Angels-undergruppen AK81 op. Formål: At banke indvandrere – helst ‘perkere’.

(Udsnit af forsiden, Fyens Stiftstidende, 29. marts 2015)

Fængslerne lærer han at kende indefra. Her bliver han skolet i rockerlivet. Radikaliseret. Han er på et tidspunkt såkaldt ‘fællesskabsmakker’ med Jønke i arresten på Politigården i København, mens den gamle rocker skriver sit såkaldte Sjakal-manifest – en krigserklæring mod ‘perkerne’. Det udtrykker Fryds følelser og giver nærmest Jønke en imam-status for ham.

– Rockermiljøet leverer et mål for vreden. Det er ret banalt. Selv om Martin føler, at han er en del af en frihedsbevægelse, er det ideologiske fundament papirtyndt. Det handler bare om at få et mål for vreden. … Martin udtrykker det ret enkelt: Han vil have nogle loyale kammerater, og så vil han tæve nogle indvandrere, siger Marie Louise Toksvig.

[...]

… han ender med at være alene med en jævnaldrende araber, der ligesom ham selv har fået 12 års fængsel. For terror. Araberen sværger troskab ved koranen…

Han har været ligesom mig, bare på en anden facon, tænkte Martin. Vi har begge to været unge, dumme og naive og ladet os føre med af noget, som vi troede var det rigtige, men som bare førte ind i en blindgyde,’ skriver Marie Louise Toksvig i ‘Guldfuglen’.

– Martin har ikke tænkt over meget i sit liv. Vi skal respektere, at når en mand som ham kan se den parallel og når til den refleksion, så kan vi andre måske også stoppe med at dele folk op i, hvad de slås for, og i stedet se på, hvad det er, der gør, at de overhovedet slås. Hvad gør dem så vrede og ensomme, at de søger en fane, de kan melde sig under og bliver parate til at slå ihjel for det fællesskab og den overbevisning? Ordet radikalisering giver et billede af islam. Før hed det forråelse, rekruttering eller uddannelse til kriminel løbebane, siger Marie Louise Toksvig.”

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

Professor Peter Hervik om islamkritik: En tankerække der “… ender med Anders Behring Breiviks logik”

Søren Villemoes har pint sig selv igennem et DIIS-arrangement om ytringsfrihed, terror og Islam. Skræmmende referat i Weekendavisen – Godt er bedre end ondt (ikke online).

“Første oplægsholder er professor i antropologi ved Aalborg Universitet, Peter Hervik. Han lægger ud med at forklare, at vestlig identitet skabes som modsætning til forestillingen om en tilbagestående, primitiv vild. Den danske kulturkamp, Muhammedkrisen og reaktionerne på angrebet i Paris skal derfor ses i den kontekst.

‘Muslimer er meget let kategoriseret og stigmatiseret. …,’ siger han. … Hervik forklarer, at hvor politikerne efter 11. september kaldte på hårdere integration, kalder de nu på antiradikalisering. Men radikalisering er et problematisk begreb ifølge Hervik. Det er folkene i Lars Vilks-komiteen, der stod bag arrangementet på Krudttønden, også: ‘Vi ved, at de i Krudttønden var de samme mennesker, som vi så i Dan Park-sagen og under kampagnen for Muhammedtegningerne. De er en del af en forening, der enten er islamkritisk eller islamofobisk. …

(DIIS, 20. marts 2015: Limits of tolerance, freedom of expression…)

Den næste oplægsholder er medieforskeren Gavan Titley, der er lektor ved Maynooth University i Irland. … i farten står et par af Titleys pointer klart: Det giver ikke mening, at se terrorangrebet på Charlie Hebdo som et angreb på det ‘abstrakte begreb ytringsfrihed’. Tværtimod…

‘Charlie Hebdo er et magasin, der hægter sine antimuslimske provokationer op på en politik om ytringsfrihed,’ forklarer han og afslutter sit indlæg med en række spørgsmål, han synes bør have mere fokus: Kan en mainstream medieaktør virkelig kæmpe for lige muligheder i et ulige, racistisk samfund? Kan satire dementere socioøkonomisk magt? … Han afslutter: ‘Og hvilken frihed er det, der måles i dens evne til at krænke og ikke oplyse? Og som karakteriseres af dens underliggende trussel om, at hvis du ikke kan lide min slags frihed, så har du ingen ret til at leve med mig?

Den tredje og sidste oplægsholder er franskmanden Aurelien Mondon, der er forsker i komparativ politik ved University of Bath i England.

Hans oplæg fokuserer på den politiske kontekst i Frankrig i forbindelse med angrebet på Charlie Hebdo. Det starter i efterkrigstiden: ‘Genetisk racisme var en tabt sag. Du kunne ikke overbevise nogen om det, så man måtte finde andre strategier. Det blev i stedet til et spørgsmål om kulturelle forskelle. … Derfor kalder jeg det ‘neo-racisme’, når man taler om kulturelle forskelles inkompatibilitet, om at være imod multikultur og eliten, muslimske indvandrere og kolonisatorer.

[...]

Det er tid til spørgsmål fra salen. Til venstre for scenen har den dansk-iranske blogger Jaleh Tavakoli hånden oppe.

‘Hvordan definerer I islamofobi? Og hvorfor er Lars Vilks og Charlie Hebdo racister?’ spørger hun. …

Selvom islamkritik ikke skal forveksles med islamofobi, ser Mondon med uro på mere spiselige udgaver af islamofobien: ‘Den liberale islamofobi er lettere at acceptere, se for eksempel burka-forbuddet i Frankrig. Det gør den liberale islamofobi mere farlig.‘ Gavan Titley vil ikke kalde Charlie Hebdo racistisk eller anti-racistisk, men…

Peter Hervik giver også sit bud på en islamofobi-definition: ‘Det er en form for racisme. Jeg siger ikke, at for eksempel Lars Vilks er racist. Men jeg bliver nødt til at se på, om det, han siger, er neo-racistisk. Os-dem-relationen er altid et spørgsmål om dehumanisering og marginalisering…’ forklarer han.

En tilhører vil gerne vide, om der ikke er for meget, der bliver anset for islamofobi, som i stedet burde anses for islamkritik. Peter Hervik virker ikke bekymret: ‘Jeg har hørt argumentet for nylig, at man ikke skal bruge ordet ‘islamofobi’, da det gør det umuligt at kritisere islam. Islam skal åbenbart udvælges, fordi der tilsyneladende er behov for at sige noget om det. Men det fjerner jo opmærksomhed fra andre kulturer, der også kunne kritiseres, for eksempel rygning, narkomisbrug og druk. Der er, som om der er en sandhed om islam, der skal ud. Men hvis du kigger nærmere, ved I, hvad jeg ender med? Jeg ender med Anders Behring Breiviks logik.‘.”



26. marts 2015

Besynderligt, at “… man ikke har en klarere opfattelse af, hvorfor nogle lande er fattige og andre rige.”

Læserbrev af Mogens Camre i Jyllands-Posten – Danmark er et socialkontor.

“Det tilstundende valg har fået regeringen til at fremkomme med forslag om, at de mange tusinde flygtninge, som strømmer til Danmark, skal arbejde for de ydelser, de modtager. Regeringen vil skabe job til 30.000 flygtninge i løbet af de næste to år.

Det er klart, at forslaget intet har at gøre med beskæftigelse i dansk forstand. Det handler alene om at bilde danskerne ind, at velfærdsstaten ikke er i fare på grund af de mange nye klienter.

Hverken regeringen eller de mange, som lever højt på at servicere flygtningene, vil indrømme, at de udmærket ved, hvorfor Danmark er en flygtningemagnet. Det er vi, fordi et politisk flertal har besluttet at give flygtningene den højeste levestandard, der kan opnås af mennesker, som ikke kan arbejde, som man gør i et højtudviklet land.

Det er besynderligt, at vi i et land, hvor alle dog har mindst ni års skolegang, ikke har en klarere opfattelse af, hvorfor nogle lande er fattige og andre rige. Det handler altovervejende om lysten og evnen til at arbejde. Det handler igen om en kultur – i Vesteuropa hersker den protestantiske arbejdsmoral, i Sydeuropa tager man tingene noget mere afslappet, og i den arabiske verden sætter man en ære i ikke at bestille noget. Som følge af den almindelige mangel på demokrati, organisation, hæderlig administration og fred – det sidste også afhængigt af de tre første mangler – er uddannelsen underlødig og stort set uden værdi i den vestlige verden. …

Regeringen og pressen fabler om udenlandske civilingeniører og læger, som skal dække behov i Danmark. Det er igen renlivet vinduespynt. Kun ganske få af de pågældende har en uddannelse, som kan sammenlignes med de vestlige titler. … Derfor er regeringens beskæftigelse af flygtninge blot en ny måde at bogføre udgifterne til flygtningene på. Det er skatteyderne, som skal betale for, at de pågældende skal i arbejde i overflødige job, som ikke bidrager til produktionen og derfor heller ikke kan dække nogen udgifter.

Kun socialdemokrater og rene ignoranter kan bilde sig selv ind, at der er noget at spare på regeringens nye idé. Der er tværtimod tale om, at danske ledige skubbes længere ud i ledighedskøen. Jeg spekulerer på, hvad der er galt med de mennesker, som stemmer på denne regering.”

Oploadet Kl. 15:46 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper