27. juli 2014

Venstres Støjberg: Imam ‘kaster skam over islam ved at skubbe sin tro foran sig’ mod vestlige værdier

SF’s retsordfører Karina Lorentzen fortæller til Politiken, at hun er bekymret over radikaliserede israelske danskere, der vender hjem fra Gaza med “viden om hvordan man bruger et våben”. Man forventer ikke andet fra en tanketom folkesocialist, men idiotien smitter langt ind i borgerlige rækker. Herunder en hjerneblødning fra en kommende minister – Støjberg: Grimhøj-imam skal smides ud af Danmark.

“Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V), vil hurtigst muligt se på, hvilke konsekvenser det skal have for imamen Abu Bilal Ismail at opfordre til drab på jøder. Det gjorde han ved en prædiken forrige fredag. …

‘Jeg tager skarpt afstand fra det, der foregår i og omkring Grimhøjmoskeen. Jeg mener, Abu Bilal Ismail kaster skam over islam ved at skubbe sin tro foran sig i den fuldstændig forkvaklede kamp, som han fører mod vestlige værdier,’ siger Inger Støjberg og fortsætter:

‘Vi skal nu kigge på, om hans udtalelser er inden for lovens rammer, og det tror jeg ikke, de er. Så vil han kunne straffes for sine udtalelser. Derefter skal vi have undersøgt, hvilket opholdsgrundlag, som han befinder sig i Danmark på. Kan han smides ud af landet, så synes jeg, at han skal pakke sine ting, for han hører ikke til her,’ siger hun.”



25. juli 2014

News-vært om trusler: Imamer bruger en meget aggressiv retorik ‘som ikke skal tages så bogstaveligt’

Trykkefrihedsselskabets Katrine Winkel Holm har anmeldt Abu Bilal Ismail fra Grimhøjvejens moské til politiet, for at opfordre til drab på jøder. I et interview på TV2 news her til morgen fik hun dog modstand fra nyhedsværten, der introducerede det man kunne kalde ‘araber-rabat’.

TV2 News-vært: … Men der er også dem der mener, man ikke skal tage det her så bogstaveligt, at der ofte i de her sammenhænge, når imamer taler, at de så bruger en meget meget aggressiv retorik, men som ikke skal tages så bogstaveligt.

Oploadet Kl. 12:47 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

Psykolog: Syrien-jihadisters ‘forståelige frustrationer og magtesløshed’ skal bruges ‘mere konstruktivt’

Psykolog Michael Bruun taler om ‘forståelige frustrationer’ der skal bruges ‘mere konstruktivt’, men når Koran-læsere rejser til Syrien for at kæmpe for Kalifatet, så er en omskoling til ikke-voldelig islamisme, selvfølgelig ikke en holdbar løsning. Fra TV2 Nyhederne – Ekspert: Unge skal hjælpes, inden de tager til Syrien og kæmper.

“Borgerlige partier vil presse hjemvendte danske Syrien-krigere økonomisk. Men spørger man Michael Bruun, der er cand.psyk og ekspert i psykotraumatologi, og dermed ved, hvad der kan ske i hovedet på unge mennesker, når de drager i krig utrænede, er Venstres forslag kun en del af løsningen. …

Hvad skal man gøre, for at ramme de her unge mennesker?

- Man skal ud og opsøge dem, der hvor de færdes og give dem noget oplysning. Prøve at få snakket med dem omkring de forståelige frustrationer og magtesløshed de har. Prøve at få dem ind i nogle organisationer, nogle systemer, hvor vi kan hjælpe dem på anden vis, og hvor de måske kan bruge deres frustration mere konstruktivt, siger han.”



23. juli 2014

‘Død Over Jøderne’-gruppe administreres af rollemodel: “Jeg kender Koranen. Den taler om kærlighed”

Here we goes Again.

(‘Død Over Jøderne’ på Facebook, 23. juli 2014)

(Administrator for gruppen: Tariq Mahmood Arain)

(Profilfoto Tariq Mahmood Arain)

Pakistanske Tariq Mahmood er bl.a. Facebook-venner med Zubair Butt Hussain, Simi Jan, Rushy Rashid og Satudarah MC Denmark. Blandt hans foretrukne grupper er ‘Vejen til Allah’, ‘Boykot Israel’ og paradoksalt nok også ‘Den største fredsdemonstration i Danmarks historien’. Privat har han stor succes. Herunder en forbeholden rollemodel-succeshistorie fra Berlingske, 16. april 2003 – Mercedesmandens visioner.

“Drømmen om at blive selvstændig begyndte for 13 år siden i et faldefærdigt skur på Halmtorvet, og i dag sidder han som chef for Danmarks næststørste Mercedes-reparationsværksted – næstefter Mercedes selv. 35 procent af de københavnske mercedestaxaer, i alt 600, bliver repareret på Tariqs værksted, og langt de fleste kunder er indvandrere. Den lille vævre mand er tydeligvis stolt…

Tariq Mahmood har hus i Hvidovre, hvor hans to børn går i skole. På trods af den pakistansk-muslimske kultur i hjemmet får børnene lov at deltage i et normalt dansk liv med blandt andet børnefødselsedage… spørgsmålet om han selv føler sig godt integreret, provokerer ham tydeligt. …

‘Hvad vil det sige at være velintegreret? At man går rundt med en øl i den ene hånd og en flæskesteg i den anden? Integrationen må gælde begge veje. I dag lyder det næsten som om, at det kun er den ene part, der skal integrere sig. Jeg har levet som en dansker, været i byen og alt det der, men jeg har fundet ud af, at det ikke er sagen.’ …

For fem år siden giftede Tariq sig for anden gang med en pakistansk kvinde, Shamshad, som han nu har sine to børn sammen med. Det første ægteskab gik ikke, ‘fordi min tidligere kone nok var pakistansk, men hun var vokset op her og var blevet for integreret. Hun gik sine egne veje, på diskotek osv,’ siger Tariq. …

Tariq Mahmood er på mange måder integreret i det danske samfund, men rækker integrationen så langt, at han er villig til en dag at lade sin egen datter gifte med en dansk mand?

‘Nej. En dansk mand vil ikke kunne gå. Dertil er der for store forskelle mellem dansk og pakistansk kultur,’ siger han – og gør en moderering efter en kort tænkepause. ‘I hvert fald skal han være troende muslim,’ lyder det fra Tariq.

Hans egen vækkelse kom i en alder af 27 år, og i dag er han en flittig læser af koranen. … Jeg kender Koranen. Den taler om kærlighed til alle folkeslag. …,’ siger Tariq Mahmood.”



21. juli 2014

Arabiseringen fortsætter: Flere skal dømmes for Islam-kritik, færre muslimer skal i retten for trusler…

Danmark bliver mere og mere multikulturelt, og tilnærmer sig stille og roligt laveste fællesnævner i civilisatorisk forstand. Mens internationale organisationer opfordrer Danmark til at retsforfølge flere Islam-kritikere, anbefaler Socialistisk Folkeparti, at dem der truer dem, skal kunne slippe med en præventiv samtale. Fremtiden er mere af det samme. Fra Berlingske – SF: Et opkald fra politiet til folk, der truer kunstnere, vil være en god idé.

“‘Jeg vil give ministeren ret i, at det ikke er et omfattende problem, men trusler mod kunstnere er noget, vi skal tage meget alvorligt og under ingen omstændigheder acceptere. …’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt. …

Hun mener, at en del af problemet er, at det er meget nemt og hurtigt at give udtryk for uovervejede og følelsesbetonede holdninger på sociale medier som Facebook. Hun understreger, at der skal rejses tiltale, når folk fremsætter trusler, men i andre tilfælde kan, siger hun, en samtale være en vej frem.

Jeg tror, at en del af dem, der står bag dette her, ikke ved, at de læner sig op ad noget strafbart. Folk er jo meget grove på Facebook, det oplever jeg også som politiker. Det kunne være yderst præventivt at ringe nogle af de mennesker op og sige: Vi holder øje med jer. I bevæger jer på kanten af straffeloven, og I skal vide, at vi hugger til i det øjeblik, vi kan bygge en sag op,’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun tror ikke, at politiet kommer til at fungere som smagsdommere i debatten, hvis de skal ringe til folk, som er ekstreme og grove, men som altså ikke overtræder loven.’Det har politiet ret godt styr på. I forvejen foretager politiet præventive samtaler, f.eks. i forhold til radikaliserede personer, som kommer i bestemte moskeer og omgås bestemte personer. Man tager også præventive samtaler med unge, som f.eks. er ude sent, og tager kontakt med deres forældre,’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt.”

(Bent Falbert i Ekstra Bladet, 27. juni 2014: DF-haderne får tæsk)



3. juli 2014

Phd. Mira Skadegaard: Kun majoriteten kan diskriminere, muslimer diskrimineres på grund af brun hud

Onsdag aften sendte DR1 en dokumentar om pakistanske ‘Samira’, der blev kærester med danske ‘Thomas’, og derfor blev tortureret af familiemedlemmer. Hun overlevede lige akkurat, men er nu udstødt af familien. Kæmp for ‘Allahs tilgivelse’ skrev onklen til hende, kort før den planlagte afstraffelse, der i tydeligvis var forankret i udanske normer. Det handlede om ære og skam. Islam.

Phd. Mira Skadegaard Thorsen er i sandhed et kynisk menneske. Her lidt fra hendes kronik samme dag i Politiken – Man behøver ikke råbe perker på gaden for at der er tale om diskrimination.

“Løft blikket en gang og se på det offentlige rum. Det er enkelt at få øje på. Særligt, hvis du er blandt dem, der udsættes for diskrimination.

Det ses i dæmoniseringen og mistænkeliggørelsen af danske muslimer, og af muslimer generelt. … Forsiderne på aviser og magasiner viser overvejende hvide mennesker, med mindre der er tale om eksotiske indslag eller negative fortællinger om ikke-hvide. Ind i mellem ses ’solstrålehistorier’ som alene opnår nyhedsværdi, fordi de er med til at bekræfte den gældende negative norm; de fungerer som undtagelser.

Diskrimination er blevet vores norm… Man behøver ikke at råbe perker efter folk på gaden, selv om det stadig sker, eller udelukke dem, som man har besluttet ikke er danske nok, fra diskoteker eller arbejdsmarkedet, for at vi kan tale om diskrimination.

Diskrimination og racediskrimination, og indimellem også racistiske holdninger, indlejres i hverdagen og i neutrale situationer. Og selv om det ikke er tilsigtet, er det stadig diskrimination. Når man ikke engang anerkender eksplicit diskrimination, hvordan skal vi så håndtere den meget mere udbredte strukturelle diskrimination?

Implicit eller underliggende diskrimination, der skjules i hverdagsopfattelser, normer, traditioner og sprogbrug, er med til at forme, hvordan vi selv tænker, og hvordan vi påvirker andre. I disse arenaer fastholdes magtrelationerne.

Det skal nok lige understreges, at diskrimination kun kan ske i en asymmetrisk relation; og det er kun den, der har magten (symbolsk, reelt, via en majoritetsposition), der kan diskriminere.

Når hvidhed skal præciseres nærmere, gøres det under dække af ordene dansk eller dansker. Er man i tvivl, kan ordet pæredansk også bruges. Ord som danskhed, dansk og dansker er blevet til synonymer for hvid hudfarve uden at være nødt til at sige det ligeud.

Kodesprog for dem, som ikke åbent kan eller vil stå ved raceopdelingen. Det er implicit diskrimination.

(SMS til brune ‘Samira’, der blev tortureret af familien pga. kærestens hvidhed; DR: I, II)

Medierne spiller naturligvis en stor rolle i at fastholde og videreføre disse holdninger og antagelser. Ikke alene bruges løs af ovennævnte begreber i medierne; læs blot avisen og se den måde, brune og hvide iscenesættes på.

Når hvide danske mænd begår mord på grund af jalousi, omtales hverken ære eller patriarker; det første, der bringes i spil ved den brune mand. For de hvide hedder det blot jalousidrab; og det kan vi da godt forstå.

Rockere, pædofile, voldtægtsforbrydere eller alkoholikere bruges ikke som repræsentanter for noget generelt i dansk kultur. Sådan er alle danskere ikke. Derimod bliver tilsvarende hændelser begået af ikke-hvide som regel forklaret på anden vis.”



29. juni 2014

Afghanske Geeti Amiri: Hvis integration kun handler om at blive ‘så dansk som muligt’, så står vi af…

Interview med afghanske Geeti Amiri i Berlingske. Avisen fanger det ikke, men når hun plæderer for et Danmark uden dansk kultur, så virker det hult hun samtidig betegner Ahmed Akkari som ‘konvertitten’ (Læs: frafalden), fordi han spiser flæskesvær. Bemærk hvorledes hun på samme måde anerkender at hun ikke selv er ‘den Perfekte Muslim’, men samtidig hævder at hun blot er muslim, ikke en såkaldt ‘moderat muslim’. Hun er alt det hun hader, og den manglende selverkendelse gør at hun i det lange stræk bidrager til islamiseringen af Danmark. Med eller uden kandidatgrad i statskundskab. Fra Berlingske – ‘Jeg findes slet ikke’.

“‘Præmieperker’, siger hun om sig selv. 24-årige dansk-afghanske Geeti Amiri læser statskundskab på Syddansk Universitet og går op i samfundsdebatten. …

‘Det er sjovt, at danskere bruger begrebet ‘præmieperker’ som noget positivt. For os, der er perkere, er det sådan lidt suspekt. Som om man har solgt ud og har ladet sig assimilere, som om man er blevet lige lovlig dansk. Hvorimod hvis du blot siger perker, er alle enige om, at så er du bare ghettoperker. Der findes så mange begreber omkring at være to-sproglig eller to-kulturel, at jeg ofte tænker: Okay, er det ikke efterhånden ret umuligt at få lov bare at være mig? Det er ydersynspunkter, der dikterer debatten. Derfor kan stort set ingen af os, som den handler om, genkende os selv i integrationsdebatten.«

Hvad er det, du ikke kan genkende dig selv i?

‘Enten reduceres danskheden til et spørgsmål om halalkød eller ej. Eller også reduceres det at have etnisk kulturelle, islamiske rødder til, om man går man tørklæde eller ej. Alt koges ned til laveste forståelsesramme for, hvad det vil sige at være udlænding, hvad det vil sige at være muslim.’

Hvad gør det ved dig?

‘Det gør mig vred. Det får mig til at udtrykke min forargelse over at blive behandlet så stereotypt og forvrængende. Men enormt mange trækker sig desværre ind i sig selv og tænker, at hvis danskerne går så meget op i halal eller ej, så er det for småligt for mig, så gider jeg slet ikke deltage. Sådan tænker mange danske muslimer.

(Geeti Amiri på Facebook)

‘… Integrationsdebatten er reduceret til kun at handle om at opstille krav om, at folk skal agere så dansk som muligt, hvad det så end er. Det får de berørte folk til at stå af, kan jeg forsikre om. Det er jo ikke godt, at et samfund er fuldstændig ensrettet og ensformigt, og det er det, højrefløjen sidder og argumenterer for. Vi skal se ens ud, spise ens, have ens overbevisning. Og det er det samme, der kommer fra de, der mener, vi skal have sharialov. Men det er i begge tilfælde små grupper. Det er simpelthen så forsvindende få, der mener, vi skal have et lovreligiøst samfund.’

Men er du ikke bare den oplyste, privilegerede nydansker, der taler?

‘Mine forældre kom hertil fra Kabul i 1994 som flygtninge fra Afghanistan. … Jeg har forsørget mig selv, fordi min familie ikke havde råd til det. Det er en selvstændighed, der kræver opgør. Det har jo ikke været gnidningsfrit. Hverken at flytte hjemmefra, droppe ud af gymnasiet, arbejde i en etnisk dansk blomsterbutik, selv vælge sin partner. … Jeg findes slet ikke i debatten. Jeg er ikke Fatima fra en familie med nogle dybe problemer og udbredt social kontrol. Jeg er ikke Hizb ut-Tahrir, jeg er heller ikke konvertitten, der ender med at sidde i Dansk Folkeparti og spise flæskesvær. Jeg er, hvor de fleste befinder sig.’

[...]

… vi taler hele tiden om en meget lille procentdel, der får lov til at dominere det hele. Og det er helt forkert. Jeg er jo også muslim. Jeg vil ikke engang godtage, at jeg skulle være en moderat muslim. Nej, jeg er muslim. Punktum. Jeg går ikke med tørklæde, og min fortolkning er ikke hverken usædvanlig eller mere anderledes end de fleste muslimers. I debatten kan jeg jo forstå, at det er umuligt at være afghansk, dansk muslim, som jeg er det, for det er jo noget helt andet og meget mere fundamentalistisk, end jeg er, hedder det. Men nej, det er det ikke. Der er ingen patenter. Der er imidlertid en masse fra både den ene og den anden lejr, der har stor interesse i at dæmonisere hinanden.

Hvis nu DFs værdiordfører, Pia Kjærsgaard, sad her, så ville hun sige, at hun ikke er uenig med dig, det hun og hendes parti er imod, er ikke dig, men parallelsamfundet.

‘Så spørger jeg bare, hvorfor tror I, at de parallelsamfund eksisterer? … bør vi ikke bare sige, at når der eksisterer parallelsamfund, så er det fordi vi ikke har været gode nok til at byde folk ind i det her samfund? Det sker ikke ved, at man giver dem en lejlighed og henter og bringer deres børn i taxi, når de skal i skole, og man til sidst har frataget folk eget ansvar og forældreopgave. …’

[...]

Så er det vel også godt, at der kommer folk som Hassan og Ahmed Akkari og blotlægger tingene?

‘Hver eneste gang Akkari er ude at sige noget, så skriver samtlige medier om ham. Eller Yahya Hassan. Og jeg tænker, hallo, hallo, vi er altså andre, faktisk er det ret mange andre. … Og Akkari er bare en klaphat. Han er det klareste eksempel på, når en dreng føler sig rodløs og i identitetskrise. … Det er identitetskriser. Jeg havde den da også som 17-årig. Hvad er jeg? Hvem er jeg? Alle os, der sidder mellem Akkaris første position og så den anden, som han nu i sin fortrydelse over islamismen indtager, vi kigger på ham og siger til hinanden: Hvorfor? Hvad skulle vi ud i alt det her for? Bare fordi manden selv er i krise. Der må man jo sige til Akkari, at hvad der er sket, er summen af hans egne handlinger. Der er så bare nogle, der har en enorm politisk interesse i at anvende ham som posterboy for deres politiske agenda.’

[...]

‘Hvem siger, vi ikke gør op med det? Hver evig eneste gang nogen siger noget, der tager mig til indtægt for en islamiserende holdning eller værdi, så siger jeg det straks imod. Folk glemmer jo, hvor mange kampe, såkaldt ‘moderate muslimer’, hvis vi skal bruge begrebet, tager hver dag. Med både danskere, der tiltror os holdninger og værdier, vi ikke har, men i endnu højere grad med muslimer, der tror, de kan tage os til indtægt for deres egne forvrængede forestillinger. Jeg har altid nægtet at gå over på den anden side af gaden her på Nørrebro, hvis der kommer perkerdrenge, der siger, at min kjole er for kort. Det er også at tage kampen op. Rigtig mange unge nydanske kvinder lever et frit liv, fordi de hver dag kæmper for det. Det skal man ikke tage fejl af. På Syddansk er der drenge, der går i sådan nogle mellemøstlige klædedragter og forlader forelæsningerne for at bede og synes, at man selv skal gøre det samme. Nej, din idiot, det er ikke det, islam vil. Du skal ikke afbryde din undervisning og blive dummere, fordi du skal bede. Du kan læse forsinkede bønner, min ven. Og der er altså nogle, både drenge og piger, der siger fra der. … Havde vi brug for Yahya? Det kan diskuteres. Har vi brug for, at sådan nogle som mig og andre unge kommer ud og siger: ‘Hey, jeg er måske hverken den Perfekte Muslim eller den Gode Dansker, men jeg prøver på at være et ordentligt menneske og bidrage til fællesskabet’?’”


Anjem Choudary i Deadline på DR2 – Apologeter i oprør: “… hvilket formål skulle interviewet tjene?”

Torsdag aften bragte Deadline et længere interview med Anjem Choudary, en i London bosiddende islamist, der opfordrer muslimer til at rejse til Syrien og kæmpe for en islamisk stat. Han var medievant og veltalende, og Martin Krasnik fik kamp til stregen. Blandt mine mere sarte Facebook-venner flød det efterfølgende med kommentarer såsom: “Er stadig fuldstændig paf…”, “Jeg sidder stadig og ligner et måbende får”, “Jeg er rasende!”, “Jeg synes det var helt vanvittigt…”.

Anjem Choudary slørede ikke sit islamistiske sindelag, men det var ikke ham kommentarene var rettet imod. Problemet var DR, Deadline og Krasnik, der ikke skulle have ladet ham få taletid. Choudary sagde meget citatværdigt, men det hele kan sådan ses koges ned til følgende sætning, der sådan set også er grunden til at vi overhovedet diskuterer Islam i den bedste sendetid.

“Jeg udfordrer enhver muslim, lærd eller imam i Danmark til at bevise, at bare én af mine udtalelser strider imod Koranens og Profetens lære.” (Anjem Choudary)

(Anjem Choudary i Deadline og diverse reaktioner)

Delvis transskription af indslaget der kan ses her.

Anjem Choudary: En muslim, der rejser til udlandet for at forsvare sine muslimske brødre gør en god gerning. … En muslim i Vesten lever under en sikkerhedspagt, og han angriber ikke dem, han lever iblandt. Men vi er et verdensomspændende samfund. Hvis en del af samfundet lider, lider alle. Hvis de bliver angrebet, angribes vi alle.

Martin Krasnik: Du taler om pagten og om at acceptere lovene i det land, du bor i.

Choudary: Hvem har sagt det?

Krasnik: Du nævner pagten.

Choudary: Ja, ifølge islam, ikke landets love.

Krasnik: Jeg troede, du mente danske og britiske love, der siger, at man ikke må.

Choudary: Vi er ligeglade med danske og britiske love. Vi følger de islamiske love.

Krasnik: – Du er ligeglad.

Choudary: Nej, muslimer er ligeglade.Danmark har krænket profeten Muhammed, så vi retter os ikke efter jeres love. De love kan gå ad helvede til. Vi adlyder kun islams love. … har ikke pligt til at overholde andre love end islams love. Vi mener, at Danmark engang får sharialov.

[...]

Choudary: Danskere, briter og amerikanere er eksperter i at dræbe uskyldige. Ikke muslimerne. … En muslim vil aldrig angribe uskyldige i krig… Hvorfor må muslimsk blod gerne flyde, mens jeres ikke må?m Jeg forstår, at du har jødiske rødder? Fordømmer du det israelske styre? Mener du, at muslimsk jord er besat i Palæstina? Vi taler om moral. Vis mig din moral. Fordømmer du den israelske besættelse af muslimsk jord? Bør palæstinenserne have jorden tilbage? Det hele er jo besat.

Krasnik: Lad os nu tale om islam. Det er derfor, du er her.

[...]

Choudary: Hvis sharialovene bliver indført, er det verdens bedste system. … Efter 1302 år med sharia er der afhugget under 200 hænder, og tyveri er udryddet. Afhugning af tyves hænder er en guddommelig lov, som jeg støtter. … Så vidt jeg forstår, ønskede personen her faktisk at få hugget hånden af, fordi han ønskede sin straf i dette liv og ikke i det hinsides. … Så vidt jeg ved, bad han om, at straffeloven blev fulgt. Jeg mener ægteskabsbrydere skal stenes til døde, tyve skal have hånden hugget af, og sharia bør indføres i Danmark. Måske burde Christiansborg omdøbes til Muslimborg, og det muslimske flag kunne en dag vaje over det danske parlament. Det ville være godt.

[...]

Krasnik: I sidste uge sagde du til et dansk blad, at vi som europæiske muslimer udgør en 5. kolonne for islam. ‘

Choudary: Hvad jeg sagde var, at sharia kunne komme til lande som Danmark på mange måder. Forhåbentlig vil folk tage islam til sig og se skønheden i det, men en islamisk stat kan blive grundlagt et andet sted, som ønsker at annektere det, eller der kan opstå en konflikt. Muslimer kunne blive en 5. kolonne i Vesten på grund af konflikten mellem folk, som bliver anstiftet af jeres udsendelser.

Krasnik: Lad os fantasere lidt om Danmark og Storbritannien.

Choudary: Mange af dine spørgsmål er fantasi.

Krasnik: Det er ikke mig, der siger, at Danmark vil komme under islams flag.

Choudary: Det er ikke fantasi, det er virkelighed, men mange af dine spørgsmål bygger på fantasi. Profeten sagde: Allah viste mig Østen og Vesten. Mit rige skulle råde over det hele. Det gælder Kina, Danmark og alle andre lande.

[...]

Krasnik: Er du enig i, at der bør være dødsstraf for at fornærme profeten Muhammed?

Choudary: Det handler ikke om hvad jeg mener. Når man lever under sharia, og folk kan komme for en shariadomstol, så er der da dødsstraf for det, men man skal ikke tage loven i egen hånd. … Det er statens opgave, og det vil blive indført når uddannelse og de sociale og økonomiske sider af islam er indført. Derefter vil ingen fornærme profeterne.

Krasnik: Hvis de fornærmer profeten, siger sharia så, at de skal dø?

Choudary: Det er der dødsstraf for under sharia.

Krasnik: – Jeg ville bare være sikker. Du er altså enig i, at du hverken repræsenterer muslimer eller islam?

Choudary: Islam! Snedigt. Jeg har aldrig hævdet at repræsentere muslimerne. Man kan ikke repræsentere alle muslimer, men den islamiske verden.

Krasnik: Du taler om, at islam betyder det ene og det andet.

Choudary: Lad mig fortælle dig noget. Jeg udfordrer enhver muslim, lærd eller imam i Danmark til at bevise, at bare én af mine udtalelser strider imod Koranens og Profetens lære.

Krasnik: Jeg kunne give dig lister over muslimske organisationer, snesevise af britiske, danske og endda mellemøstlige eller pakistanske, som jo er dit eget land, som ville sige, at han ligger langt fra islam. At alle dine udtalelser om kampe i Mellemøsten og om dødsstraf ligger uden for islam.

Choudary: Det beklagelige er, at folk, som vokser op i Vesten, bliver sekulariseret. Læser man ved et universitet i Danmark eller Storbritannien, undrer det mig ikke. Men i den en muslimske verden fx i Indonesien og Pakistan er de helt enige med mig, for de ved meget mere om islam. Der er sekulariserede folk her, som ville bøje sig for Danmarks konge.

Krasnik: Du siger altså, at Danmark og Storbritannien aldrig kommer under islamisk styre?

Choudary: De vil blive styret af islam.

Krasnik: Af alle de muslimer, som har taget demokratiet og friheden til sig?

Choudary: Nej, af muslimer, som tror på sharia og ønsker retfærdighed for danskerne. Jeg mener at sharia er bedre for menneskene.

Krasnik: Er du enig i, at du er totalt marginaliseret blandt muslimer?

Choudary: Nej, men vi lever i en mærkelig tid. Profeten sagde, at islam begyndte som noget meget fremmed.

[...]

Choudary: Jeg vil hellere leve under kalifatet hvor som helst i verden. … Jeg vil elske at leve under sharia. … og forhåbentligt kommer det også hertil, og så måske flytter jeg til Danmark.



27. juni 2014

Anna Mee Allerslev: “… en ægte stormoské [vil] modvirke nogle af de ekstreme fortolkninger af islam”

Anna Mee Allerslev er integrationsborgmester i landets mest islamiserede område, men ved absolut intet om Islam. Det er i bund og grund lidt skræmmende. Fra hendes JP blog – En dansk moské skal kunne rumme alle.

“Historien om den nye moské på Rovsingsgade er i høj grad blevet præget af de udtalelser, der er kommet fra Dansk Islamisk Råds talsmand, Mohamed al Maimouni. … Jeg er oprigtigt ked af, at det lykkedes talsmanden at skabe en negativ debat om muslimers holdning til homoseksuelle, og at han dermed tog det store flertal af moderater muslimer, som ikke deler hans holdninger, som gidsler. Vi skal huske, at selvom navnet antyder det, så taler Dansk Islamisk Råd ikke på vegne af alle muslimer, men på vegne af en begrænset gruppe af muslimer i Danmark.

Det er tilmed en meget ærgerlig start for den nye moske i København. … Jeg deler derfor ikke folkene bag den nye moskes værdier, og jeg er ærgerlig over, at det er lykkedes dem at se ud som om, at de taler på vegne af alle danske muslimer. Det gør de ikke. Ja, vi får nu en ny stor moské i København. Men det er ikke en stormoské.

Det lyder måske søgt, men forskellen er vigtig. En rigtig dansk stormoské er at sammenligne med en dansk domkirke. En ægte stormoske repræsenterer et bredt flertal af danske muslimer og ikke en mindre (konservativ) gruppe. Jeg håber stadig, at vi får en ægte stormoske i København. En ægte stormoske, hvor der primært tales dansk, hvor brobygning og åbenhed er fundamentet, og hvor de demokratiske værdier er i fokus. Sammen med flere andre har jeg tidligere støttet et sådan projekt, og det gør jeg stadig.

… ligeså vigtigt, så vil en ægte stormoské modvirke nogle af de ekstreme fortolkninger af islam, der bliver prædiket i visse andre miljøer, den vil medvirke positivt til god integration, og den vil kunne afmystificere og udbrede viden om islam på et oplyst grundlag.

Vi har set, hvordan danske folkekirker har bidraget til at samle nationen omkring en rummelig institution, der giver plads til individuelle fortolkninger af kristendommen. Det er på tide, at vi giver de danske muslimer en lignende institution. En dansk stormoské, der kan danne ramme for, at muslimer mødes i en demokratisk institution, som samler frem for at adskille. En stormoské, som anerkender det moderate, og modvirker det ekstreme.

Oploadet Kl. 05:51 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


23. juni 2014

Nørrebro: Blot 25-30 ville høre danskvenlig egypter tale (de fleste danskere), Hizb-ut-Tahrir samler 800

Jeg har flere gange skrevet om egyptiske Enan Galaly her på siden. Han startede som opvasker, og er i dag direktør for hotelkæden Helnan. “Der er ingen, der har bedt os om at komme til Danmark… og vi skal ikke lave noget om på Danmark.”, fortalte han eksempelvis til Århus Stiftstidende for år tilbage. Herunder lidt fra en Facebook-opdatering af dansk-bosniske Mersiha Cokovic, der sætter ‘moderat muslim’ i perspektiv

“Hvis man er i tvivl om hvor meget radikalisering har slugt de unge indvandrere, kan jeg give et eksempel her.
Enan Galaly, der kom til Danmark fra Egypten i 60 erne, i dag direktør af Helnan hotel kæden, personlig ven af regentparret, en mand, der sidder i bestyrelser på adskillige amerikanske universiteter, en mand, der startede sit liv her som opvasker, gik med til at fortælle sin historie om hvordan han så sit snit i en tid, hvor man som indvandrer ikke havde samme muligheder, vi har i dag. Han betalte endda leje af Nørrebro Hallen af sin egen lomme, med det formål at inspirere unge indvandrere. Vi formåede af samle 25-30 mennesker, hvoraf de fleste var danskere.
Hizb-ut-Tahrir, på den anden side, kan med en uges varsel samle 800 unge mennesker, på samme lokation.
(Mersiha Cokovic, 22. juni 2014)

“Jeg gjorde det samme i Ishøj. Der kom 6, inklusiv mig selv og min medarrangør.” (Mersiha Cokovic, 222. juni 2014)

Oploadet Kl. 15:32 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »





Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper