Danmark bruger 1,1 procent af BNP på at forsøge få arbejdsløse i arbejde. Det er blandt de højeste i verden, og en stor portion af pengene hører på listen over udgifter forbundet med indvandringen. Norge bruger i gennemsnit en million kroner på at gøre én ikke-vestlig indvandrer klar til arbejdsmarkedet. Knap halvdelen af dem gør efter endt indsats intet ‘samfunnsnyttig’. Har Norge olie nok til dette?

Fra Dagbladet - 56 milliarder kroner til kursing av innvandrere.

“Avisa har tidligere avslørt at Norge taper 4,1 millioner kroner for hver ikke-vestlig innvandrer som kommer inn i landet, og at innvandringen har kostet 70 milliarder kroner på syv år. …

Med sosiale stønader og kursavgifter har staten brukt til sammen 56 milliarder kroner på kursing av 56 000 innvandrere i perioden 2004 til 2010. 

Resultatet er at 33 000 var i jobb eller utdanning ett år etter endt kurs. Og trenden er fallende, kan Finansavisen avsløre.

Baksiden av introduksjonsprogrammets medalje er også at staten har brukt 23 milliarder kroner på 23 000 personer som i dag ikke foretar seg noe samfunnsnyttig. …

Dette betyr at regjeringen har brukt like mye på å få 33 000 ikke-vestlige innvandrere i jobb eller utdanning i løpet av seks år som statens totale utgifter til barnehager, skole, utdanning og forskning for hele befolkningen i statsbudsjettet for 2013.“

Efter års pause, er jeg så småt begyndt at høre radio igen. Jeg veksler mellem P1 og Radio24syv, og selvom førstnævnte selvfølgelig er værst, så er der på det lange stræk ikke den store forskel. I går kom jeg (efter at have hørt en ræverød historiker problematisere patriotisme), for skade at høre et timelangt samtaleprogram med antropolog Sine Plambech, der kunne fortælle, at nigerianske kvinder der rejste til Danmark for at arbejde på bordeller, ikke var tvunget til det af kyniske bagmænd. De gjorde det helt frivilligt, men var dog stadig ofre for dårlige levevilkår, og det var således ingen løsning at sende de her ‘irregulære indvandrere’ hjem igen.

For ikke så længe siden, var der helt i samme ånd, ophidset politisk debat om andre illegale indvandrere. Langt ind i borgerlige rækker blev det betragtet som umenneskeligt, at afviste asylansøgere og deres børn ikke kunne få lov til at blive boende i Danmark på ‘anstændige’ betingelser. Flere NGO’ere henviste til konventioner og krævede ‘asylbørnene’ ud i samfundet. Metroxpress har en historie der sætter debatten i perspektiv – Få afviste asylansøgere vil bo uden for asyllejrene. Det har aldrig handlet om børnene.

“Under VK-regeringen kunne afviste asylansøgere med børn tidligst flytte ud af centrene efter at have siddet halvandet år i udsendelsesposition. … Den periode forkortede SRSF-regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance til 12 måneder i september sidst år, men kun 22 af 76 mulige af afviste asylfamilier har frem til 13. april i år ansøgt om at flytte ud i en særlig bolig efter de nye, lempeligere regler. Det viser en opgørelse, som Udlændingeservice har lavet for metroxpress. Heraf har 14 familier fået tilladelse…

Når ønsket om at flytte ud af centrene ikke er mere udbredt, skyldes det formentlig, at mange afviste asylfamilier ikke kan overskue en tilværelse uden for asylcentrene, vurderer seniorforsker og master i psykologi Else Christensen, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).


- Mange asylfamilier har boet på centrene i årevis. De har deres netværk dér, og vil have svært ved at få en tilværelse til at fungere uden for centrene, vurderer hun.”

(Grafik fra ‘Asylbørnene ud nu!‘)

En regering der ikke vil kende indvandringens pris, har selvfølgelig heller ingen interesse i at blotlægge islamisk enklavedannelse. Bemærk i øvrigt at kritikken af definitionsudvandingen, ikke kommer fra højre, men udelukkende kommer fra elementer indenfor regeringspartierne, der ønsker helt at ignorere det primære.

Fra Berlingske – Ghettokriterium er et levn fra nullernes symbolpolitik.

“Regeringens beslutning om at beholde etnicitet som et kriterium, når man skal vurdere, om et boligområde er en ghetto, møder kritik på Københavns Rådhus fra både Socialdemokraterne, SF og de Radikale.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) kalder kriteriet stigmatiserende.

»I mine øjne er det et unødvendigt kriterium og et levn fra nullernes symbolpolitik,« siger hun og ærgrer sig over, at regeringen ikke har haft hverken »viljen eller modet« til at fjerne etnicitetskriteriet i udspillet til en ny ghettoliste.

Til gengæld lægger regeringen op til at tilføje to nye kriterier – uddannelse og indkomst – til de eksisterende tre: Arbejdsløshed, etnicitet og kriminalitet. … Også overborgmester Frank Jensen (S) så helst, at kriteriet var pillet ud. …

»Når det er sagt, så havde jeg helst set, at det etniske kriterium var helt væk. Det handler ikke om etnicitet, men om at få stærke boligområder…,« siger han.

SFs beskæftigelses- og integrationsordfører i København, Neil Stenbæk Bloem, har kun hovedrysten tilovers for kriteriet. …

»Jeg finder det personligt stødende at sammenflette folks etnicitet med uønskede samfundselementer. Man kan ikke forvente andet af VKO, men når vi befinder os i grænselandet til egentlig racisme fra statens side, så er det hovedrystende, at denne regering har valgt at videreføre denne skamplet. …«”

Som salige Huntington skrev for mange år siden, så handler kultur i sidste ende om dominans. Når ikke-danskere dominerer et byrum, vil danskere søge væk, og det kan nok så mange plusord ikke ændre væsentligt på. Hvis radikale Anne Nygaard ikke forstår lige netop det, så forstår hun ingenting. Læserbrev i JP Århus – Mindeparken for mangfoldighed. Mindeparken var indtil for få år siden, qua sin beliggenhed, en ren dansk affære.

“Forleden dag under en gåtur gennem Mindeparken bemærkede jeg to ting. Til trods for at rød-hvide Dannebrog var det første, der faldt mig i øjnene, var det ikke de nationale farver, der gjorde størst indtryk på mig. Det, jeg særligt lagde mærke til, var, hvilken etnicitet, der dominerede parken.

Etniciteten bar ikke præg af stereotype blege aarhusianere, der sad med de obligatoriske kolde øl i eftermiddagssolen. I stedet bar parken præg af mænd og drenge af anden etnisk oprindelse, der ivrigt løb rundt på de grønne arealer efter en fodbold, duften af krydret og eksotisk mad og kvinder, der var iført farverige tørklæder. Som radikal byrådskandidat og stor fortaler for et mangfoldigt byrum, var synet af glade og imødekommende indvandrere en sand fornøjelse.

Til min store skuffelse var Mindeparken dog som støvsuget for andre aarhusianere. For mig at se er Mindeparken et frirum. Et frirum hvor mennesker kan mødes på kryds og tværs af nationalitet, social baggrund og religiøs overbevisning. Af denne årsag undrede jeg mig derfor også over, hvor de andre aarhusianerne gemte sig denne dag.

Et byrum er vel ikke mangfoldigt, før flere forskellige nationaliteter er repræsenteret?“

“Jeg er bare grundlæggende uenig i, at det er særligt vigtigt, eller relevant” at undersøge hvad indvandringen koster, svarede socialminister Karen Hækkerup tilbage i januar, da hun skulle forsvare det faktum, at regeringen havde stoppet en arbejdsgruppe, der havde til formål at give konkret viden. Fra Politiken – Regeringen tager kampen op mod hadeforbrydelser.

“Regeringen med social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) i spidsen igangsætter et arbejde, der skal kortlægge omfanget af de såkaldte hadeforbrydelser.

»Hadeforbrydelser er et udtryk for ekstrem intolerance. De er ikke kun en trussel for det enkelte menneskes sikkerhed. De er også et angreb på demokratiet, som netop bygger på den enkelte borgers frihed og ligeværd«, siger ministeren i en pressemeddelelse. …

Ifølge ministeren mangler der konkret viden på området, og den manglende viden gør det svært for alvor at stille noget op. …

»Hvad er det reelle omfang? Hvem er ofrene, og hvorfor er der tilsyneladende mange, der ikke anmelder forbrydelserne? Hvem er gerningsmændene, og hvad er deres motiver? Det er nogle af de spørgsmål, jeg forsøger at få svar på«, siger Karen Hækkerup.”

(Stophadforbrydelser.dk, Københavns Kommune, 2012)

Intro, Radioavisen: Regeringen vil tage kampen op mod hadeforbrydeelser, hvor mennesker overfaldes for eksempel på grund af deres hudfarve eller religion…

Nis Kielgast, Radioavisen: Homoseksuelle der får tæsk ved parader, og brandattentater mod moskéer, eller jøder der chikaneres groft på gaden. Medierne er fulde af historier om hadeforbrydelser, men hvor stort problemet er, ved vi meget lidt om. Og det skal der nu gøres noget ved, for hadeforbrydelser er ekstremt alvorlige siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup, socialminister: Uanset om det er fordi folk har en anden religiøs baggrund, eller det er mennesker med handikap eller homoseksuelle, så bliver de angrebet og antastet fordi de er dem de er. … Der er et stort mørketal. Der er stor forskel på hvor få anmeldelser politiet registrerer, og hvor mange der selv oplyser, at de føler sig som ofre for hadeforbrydelser. (Karen Hækkerup i 18-Radioavisen, 7. maj 2013)

Set på Københavns Tekniske Skole på Nørrebro, mandag den 6. maj.

Ingen overraskelser her. Via Muslim Statistics med grafik fra New Policy Institute’s London Poverty Profile.

Vi har haft indvandringsstop siden 1983, så det den røde presse problematiserer, er jo egentligt at ‘gæstearbejdere’ får færre penge når de ikke arbejder. Fra Ugebrevet A4 – Indvandrere hårdest ramt af dagpengestop.

“Indvandrere fra ikke-vestlige lande som Tyrkiet, Iran og Pakistan udgør en uforholdsmæssig stor andel af de tusindvis af ledige, der nu ryger ud af dagpengesystemet. Faktisk bliver de ramt mere end tre gange så hårdt som etniske danskere:

Mens kun 0,38 procent af de etnisk danske a-kassemedlemmer mistede deres dagpenge i årets to første måneder, gælder det for hele 1,45 procent af a-kassemedlemmerne med baggrund i et ikke-vestligt land.

Faktisk udgør de ikke-vestlige indvandrere hele 16 procent af dem, der har mistet dagpengene i årets første to måneder, selv om gruppen kun udgør fem procent af alle dagpengeforsikrede.

Det fremgår af den nye analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet.

[...]

Når dagpengene ryger for en indvandrer efter to års arbejdsløshed, så er det for ham – ligesom for en etnisk dansker – en alvorlig økonomisk bet at skulle klare sig for kontanthjælp eller slet ingen indkomst. Og overordnet set rammer det integrationen af nydanskerne, når de skubbes ned ad den økonomiske og sociale rangstige. Det pointerer Karen Nielsen Breidahl, som er adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i integration.

»Det er mentalt belastende for dem at ryge ind i kontanthjælps-systemet – især for dem, der måske stadig døjer med psykiske problemer efter traumatiske oplevelser, de har haft som flygtninge,« påpeger hun.

Ud over de mentale knæk er der også en risiko for, at flere ’dagpengeløse’ indvandrere vil havne i sort arbejde og andre former for såkaldt ’uformelle økonomiske aktiviteter’. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Shahamak Rezaei…

»Jo værre jobsituationen er i mainstream-samfundet, desto større vil spillerummet være for det parallelle samfund, blandt andet i mono-etniske grupper. De vil byde sig til som konkurrenter til mainstream-samfundet med blandt andet uformelle økonomiske aktiviteter og sort arbejde,« forklarer han og fortsætter:

»I parallel-samfundet har man sine egne kanaler for eksempelvis rekruttering og finansiering, og solidariteten er ikke med velfærdssamfundet, men afgrænset til sin egen etniske gruppe. Så hvis man eksempelvis er tyrker og mister dagpengene, vil man måske blive tilbudt at arbejde sort i et pizzaria til 50 kroner i timen. Og det vil ikke blot underminere finansieringen af velfærdsstaten, men også den integrationsindsats, som vi har udført i mange, mange år.«”

Når TV2 taler om en ‘særlig type unge’, så betyder det i praksis ‘drenge med muslimsk opdragelse’, for danske børn føjter normalt ikke rundt i nattetimerne, bare fordi skolen tilfældigvis er lukket. Mon ikke dette perspektiv også indgår i ‘heldagsskolen’? Vil forældrene ikke opdrage, så må samfundet gør det for dem, og alle andre.

Fra TV2 Online – Lockout kan sende unge ind i bandemiljø.

“Særligt for en type unge kan lærerlockouten få meget alvorlige konsekvenser. I nogle af de hårde kvarterer i hovedstadsområdet driver skoleelever i øjeblikket rundt i gaderne – også om aftenen og om natten.

… problematikken er kendt andre steder. En rundringning TV 2 har foretaget viser, at socialarbejdere i Køge og Odense også er bekymrede for de udsatte unge, der ikke kan komme i skole.

I Askerød i Greve oplever lederen af et socialt boligprojekt, Bo Mouritzen, at nogle unge har gået så længe uden at gå i skole, at de keder sig og er frustrerede.

- Vi oplever, at der er en risiko for, at de bliver rekrutteringsgrundlag for uhensigtsmæssige grupper eller banderelaterede grupper eller andre, siger Bo Mouritzen og tilføjer:

- Det primære fællesskab, som de unge har i skolen, det afløses af et gadefællesskab.“

Med integrationsborgmesteren i hovedstaden som en mulig undtagelse, kan ingen være i tvivl om at de mange pyromanbrande i Albertslund-området har sit ophav i indvandrermiljøer. Aviserne er påfaldende upræcise, og kun i forbindelse med en efterlysning kom det frem, at det drejede sig om en yngre mand af ‘somalisk herkomst‘. På daværende tidspunkt var to personer med initialerne YA & MA varetægtsfængslet.

Mandag i sidste uge kunne Station 2 (TV2) fortælle, at det drejede sig om 10-15 unge. I samme ombæring interviewedes fire unge, der ikke direkte ville kendes ved brandene, men angiveligt kendte brandstifterne. Ingen overraskelser.

Station 2: … for dem er det et spørgsmål om at have et sted at være.

Memet Arabaci, Albertslund: For sådan nogle som os, der ikke arbejder, vi sidder bare udenfor, så fryser vi selvfølgelig. Der er ingen steder at være.

Station 2: Københavns Vestegn har hørt historien om at de unge vil have en ny klub… Hvad der startede som en kamp om at få et sted at være, er måske mere blevet en kamp imod systemet.

Memet Arabaci: Borgmesteren har sagt, at ‘vi ikke forhandler med terroristerne’, de siger vi er terrorister. Mærkeligt.

Station 2: Hvad får det dig til at føle?

Memet Arabaci: Det får mig til at føle, at de ikke gider snakke med os, at det er sådan – færdig.

Station 2: Ifølge Memet Arabaci er der frustrationer bag de unges handlinger.

Memet Arabaci: De har ikke prøvet at gå i dialog med os. De har ikke prøvet at snakke til os, og sådan noget.

Station 2: Men er det den rigtige måde at komme i dialog på, ved at starte brande?

Memet Arabaci: Tro mig, hvis vi tager på kommunen og siger, hej vi vil godt snakke med jer – tro mig, så lukker de bare døren. De gider slet ikke snakke med os. Såhh, vi ved ikke hvordan vi ellers skulle komme i kontakt med dem. …

Memet Arabaci: Det er det de gør, politiet prøver at fange os alle sammen, og så får vi ikke noget sted at være. Jeg tror det er for sent nu – de gider ikke forhandle med os.

(Station 2, 8. april 2013; TV2 Play, Vimeo)

Absurd artikel i Lokalavisen, hvor en af mødrene fortæller, at det er svært at styre ‘børnene’, når man ikke må udøve ‘socialkontrol’ (!?!). Fra Indvandrerkvinder: Derfor brænder de unge vores by af.

“Kvinderne i Vestegnens Indvandrer Kvindecenter (VIKC) har en god fornemmelse af, hvorfor de mange brande på Københavns Vestegn har fundet sted. Det fortæller Hakima Lasham Lakhrissi, leder af VIKC. … Blandt andet mener kvinderne, at fattigdom er en af årsagerne til brandene.

“Mange forældre har ikke råd til at lave nogle aktiviteter med deres børn, for eksempel gå en tur til zoo eller biografen, købe spil, betale kontingent til fritidsaktiviteter osv. Og hvad skal de børn så lave? … Forældre der bliver ramt af fattigdom har ikke råd til at tilbyde deres børn eget værelse, hvor de kan være med deres kammerater, se tv eller spille et spil. I stedet havner de på gaden, og bruger gaden som et mødested, og da forældre har deres egne social-økonomiske problemer at kæmpe med, så har de ikke overskuddet eller ressourcerne til at få styr på deres teenagebørn,” siger Hawa.

[...]

“Unge fra fattige familier vil gerne få mulighed for at komme til forskellige sportsaktiviteter, for eksempel svømning, tennis og så videre, men den slags aktiviteter koster penge, og de har ikke råd til det. Nogle unge interesserer sig for at lære at spille musik, og det kan være at spille på guitar eller noget lignende. De aktiviteter koster også penge. … Kommunen bør overveje at tilbyde de unge noget de kan få glæde af, og samtidig få dem væk fra gaden”, sagde Laila der læser til psykolog.

[...]

“Jeg ved, at der findes mange vrede unge på gaden. De er vrede over hvordan sagsbehandlere behandler deres mødre, der er på sygedagpenge eller på kontanthjælp. Vrede over hvorfor deres kammerater får 500 kroner i lommepenge, mens de ingen får, vrede over at de bliver mobbet i skolen, vrede over at de ingen steder har at være med deres venner”, sagde Hawa.”