22. november 2014

Rune Kristensen giver sit parti dødskysset: Papes udlændingeudspil markerer ‘klar distance til V og O’

‘En route mod spærregrænsen’, lød en kommentar på Facebook, og ordene er velvalgte. Der er ikke mere nationalkonservatisme i Det Konservative Folkeparti anno 2014, end der er hunde i hundekiks, og 90 procent af partiets udlændingepolitiske udspil flugter med SF’s bagland. Liberalkonservative Rune Kristensen giver sit parti dødskysset – Det Konservative Folkeparti er ikke bange for det fremmede.

I et nyt udlændingeudspil lægger mit parti en klar distance til V og O. Vi vil blandt andet lempe 24-årsreglen og åbne grænserne for kvalificeret indvandring. Men der skal også være mere nærpoliti og hårdere straffe til menneskesmuglere. …

Tvang har aldrig integreret nogen ordenligt. Og det er denne humanisme, som man skal have med i tilgangen til udlændingepolitik, og det er netop hvad Det Konservative Folkepartis nye udlændingeudspil bygger på. Udspillet har tre elementer, som jeg kort vil skitsere herunder.

Indsats i forhold til flygtninge

- Overholdelse af de konventionelle kvoter
– Afviste asylansøgere skal hjem
– Hårdere (læs: Højere) straf for menneskesmugling
- Lempelse af 24-årsreglen

Indsats i forhold til arbejdskraft

- Åbne grænser for kvalificeret arbejdskraft

[...]

Jeg er ganske godt tilfreds. … Udspillet tager – ganske fornuftigt – et opgør med både 90’ernes og 00’ernes henholdsvis naive og rigide udlændingepolitik, men desværre er alle dogmer fra sidstnævnte periode ikke helt forsvundet fra partitoppen. Man vil nu genindføre indvandringsprøven. Indvandringsprøven var og er et unuanceret symbolpolitisk værktøj, der på ingen måde fremmer integrationen. Alt for mange har en opfattelse af integrationen som noget, der skal gøre indvandrere til ‘ægte danske’. … Det handler om at overholde loven og om at bidrage til samfundet. Så skal vi ikke være så nervøse for en kulturel mangfoldighed, som er helt naturlig i et moderne globalt orienteret samfund. Andre kulturer har alle dage påvirket Danmark. …

Men man skal ikke fokusere på hullerne i osten. I det store hele er dette et opgør med osteklokke-mentaliteten og Det Konservative Folkeparti har turde gøre op med den fremmedfjendske linje, der hersker i mange af de andre danske partier.



20. november 2014

DR-vært mfl.: Stegt flæsk med persillesovs som nationalret er ‘diskrimination’, ikke ‘integrationsvenligt’

Integration er et af de ord der efterhånden har mistet sin betydning. En artikel på EB.dk pointerer, at danskernes valg af stegt flæsk som nationalret er udtryk for ‘diskrimination’ og ikke er ‘integrationsvenligt’. Hermed også sagt, at ikke-diskriminerende ‘integrationsvenlighed’ er at føje islamiske dogmer. Herunder hovedhistorien baseret på en kommentar fra DR-værten Camilla Plum – Camilla Plum raser over nationalretten.

Stegt flæsk med persillesovs fik tidligere torsdag en jordskredssejr, da Danmarks nationalret skulle kåres. Hele 44 procent af de i alt 63.263 stemmer ønskede grisen som landets hofret.

Men det er ikke alle, der jubler over flæske-sejren. Kort efter kåringen rasede den kendte tv-kok Camilla Plum nemlig over vinder-retten. I en opdatering på Facebook skriver hun:

‘Så er man da sikker på, at vores indvandrere ikke kommer til at føle sig sådan rigtigt danske, Fy Dan…det er skamfuldt , når man nu kunne have brugt også denne lejlighed til mere favnende statements….eller er det igen en besked, som hedder, at før de dersens indvandrere får lært at spise vores svinekød, så kan de godt glemme alt om at være helt rigtigt danske?'”

Opdate. Camilla Plum uddyber på Facebook.

“I nationalret sagen handler det i min optik om at vælge en ret som viser vejen frem, at vælge stegt flæsk med persillesauce er et tilbageblik, en hyldest til nationalismen, på trods af al sund fornuft. Kort sagt et populistisk valg… jeg mener så ikke at nationalisme er det vi lige står og har brug for, og at de tendenser vi ser til nationalisme ikke skal understøttes. Der må være andre måde at være dansker på, som viser en vej frem, som er inkluderende overfor ny danskere” (citat, tilrettet for læsbarhedens skyld)

Oploadet Kl. 17:05 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer
Arkiveret under:


19. november 2014

Rasmus Bryggers liberale perspektiv: Grænserne bør være åbne, indvandrere behøver ikke integrere sig

Grænserne skal være ‘så åbne som overhovedet muligt’, og indvandrere må selv bestemme om at de vil integreres kulturelt (‘assimileres’). Rasmus Brygger behøver faktisk ovenstående to punkter for at smadre Danmark, de øvrige otte er realpolitisk cellofan. Problemet med den grænseløse liberalisme, minder lidt om problemet med den internationale socialisme: Ideologien blokerer for virkeligheden. Det er fint nok at ‘det liberale perspektiv’ fortæller, at “… det er sundt for et samfund, når forskellige livsopfattelser og kulturer mødes”, men hvad nytter det, når du må befæste dit hus, din garage er videoovervåget, og din datter ikke tør cykle hjem alene fra håndbold.

Rasmus Brygger for fuld udblæsning i Politiken – 10 principper for en udlændingepolitik, som alle burde efterleve.

“Da Søren Pind og vennerne i sommeren 2003 skrev deres 10 liberale teser, havde den danske højrefløj bevæget sig ud på et sidespor. … I dag, 11 år senere, er det igen tilladt at tale om liberal økonomisk politik, men i mellemtiden er udlændingepolitikken blevet en varm kartoffel, som liberale nødigt vil putte i munden. Den udlændingepolitiske debat i dag er så langt fra det, vi kender, som de klassiske liberale dyder, at der endnu engang er brug for et opgør.

Her er 10 principper, som vi alle burde efterleve og som jeg som liberal kæmper for:

1. Det er ikke et mål i sig selv at nydanskere skal assimileres eller ligne etniske danskere

Forskelle mellem os mennesker skal hyldes, ikke drive os væk fra hinanden. Det skal stå enhver frit for, om de vil fejre jul, spise svinekød eller meditere 3 timer om dagen. Virkeligheden er nemlig den, at det ikke bare er i strid med politiske principper, at detailstyre hvilke traditioner vi fører og hvordan vi lever vor hverdag – det er også hamrende udansk at kræve, at vi alle skal ligne hinanden.

2. Alle, der kommer til Danmark, er velkomne, så længe de er selvforsørgende

Det er ikke kun liberalt, men også et spørgsmål om medmenneskelighed, at man ikke står i vejen for at mennesker kommer til landet. Der er kun god grund til at lade grænserne være så åbne som overhovedet muligt. Hvis man kommer til Danmark for at arbejde, uanset om man hedder Martin eller Muhammed, er lastbilchauffør eller professor, så skal man være velkommen.

[...]

4. Indvandrere, der kommer til Danmark, er et plus for landet uanset, hvor de kommer fra

Danmark har kun godt af, at der kommer flere til landet. Fokuseres der alene på de arbejdende nydanskere, bidrager de stort til den danske økonomi. Men indvandring er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også kultur. Det liberale perspektiv er, at det er sundt for et samfund, når forskellige livsopfattelser og kulturer mødes. Det er gennem kulturkonkurrence og –udveksling af kultur, at det danske samfund har udviklet sig, ikke gennem isolation og nationalisme.”



17. november 2014

Selvkritik ala MSM: Vi kom til at bringe en negativ asylhistorie (som asylcenterleder mener er forkert)

Aviserne bringer dagligt masser af historier, der er upræcise, unuancerede eller deciderede forkerte, uden overhovedet at overveje et dementi. Historien om ‘kræsne syriske asylansøgere’ er ikke desto mindre vendt på hovedet, da medierne over en kam godtog centerleder Ulrik Pihls forklaring. Bizart al den stund, at centerlederen jo er direkte part i sagen, og har umiddelbar interesse i at lukke historien.

I lyset af, hvordan dementiet leveres, må det være på plads, at se nærmere på originalkilden – et indslag onsdag morgen i P4 Trekanten (1 time 24 min. inde). Som det klart fremgår af indslaget, er det ikke løse ikke ondsindede rygter der gengives, men ‘en bekendt til nogle af flygtninge’ der fortæller, at flygtningene på centeret er utilfredse med maden. Historien om syriske flygtninge, der ikke vil have ‘anderledes’ mad, er på ingen måde dementeret.

Jeg har i transskriptionen herunder fremhævet det centerlederen mener er problematisk, og en journalist fra Fredericia Avis modbeviser med ordene: “Jeg så med mine egne øje, at de spiste chili con carne til frokost.”. P4 Trekantens brug af ordet ‘sultestrejke’ i citathistorien er en opstramning, men virker jo på sin vis blot som et kritikpunkt journalister kan bruge til at bombe historien væk. Lidt som Bakkeskole-glasskårene (2011).

Nyhedsvært, P4 Trekanten: De godt 60 syriske flygtinge, der fornyligt er rykket ind på Bülows kaserne i Fredericia er voldsomt utilfredse med maden på centeret erfaren P4 Trekanten. Ifølge en bekendt til nogle af flygtningene på centeret, som P4 Trekanten har talt med, er flygtningene så lidt begejstrede for maden, at det meste ender med at blive smidt ud. Asbjørn Andersen orienterer.

Asbjørn Andersen, P4 Trekanten: Kilden har venner blandt de syriske flygtninge, men ønsker at være anonym fordi hun er bange for, at skade deres sag for at stå frem. ‘De er meget deprimerede, de vil gerne have lov til at lave maden selv, men de har fået at vide, at det må de ikke’, siger den anonyme kilde til P4 Trekanten. Asylcenteret i Fredericia er drevet af Langelands Kommune. Kommunen driver både Asylcenter Holmegaard på Langeland, og det nye Bülows asylcenter. Den ansvarlige centerleder Ulrik Pihl ønsker ikke at deltage i et interview, men siger i en udtalelse, at der ikke er faciliteter på den gamle kaserne, så syrerne kan lave mad selv, og at catering derfor er eneste mulighed. Ifølge P4 Trekantens kilde er maden der serveres på asylcenteret anderledes, end den mad syrerne er vant til. Hun mener at problemerne er et spørgsmål om madkultur. Centerleder Ulrik Pihl siger at han er lydhør overfor kritikken, og at han løbende, vil tale med cateringfirmaet med henblik på at justere menuen.

Nyhedsvært: - og Udlændingestyrelsen ønsker ikke at udtale sig om kritikken i Fredericia.

(Jyllands-Posten præciserer i faktaboks. Henviser til centerleder Ulrik Pihl; Tidl. post)

Dagbladet Information lader Ulrik Dahlin (eks-Kommunistisk Arbejderparti) gennemgå historien – Medier i selvsving om kræsne syriske flygtninge.

“Også Karina Lorentzen Dehnhardt skiftede position. Og hun kom ikke i TV 2 News tidligt torsdag morgen.

‘Da jeg kom hjem onsdag aften, trak jeg lidt infomedia på sagen, og så kunne jeg bl.a. på Fredericia Dagblad se, at der ikke er noget i historien. Så ringede jeg til TV 2 News, og de lagde så historien ned.’

Hun skrev også til Berlingskes Nyhedsbureau, ligesom hun tweetede og skrev på Facebook om sine betænkeligheder, forklarer hun.

‘Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men jeg er rigtig ærgerlig over den historie, fordi det er det sidste, vi har brug for i en tid, hvor opbakningen til asylsøgere ser ud til at forsvinde.’

– Skulle du have været mere kritisk over for journalisten fra Kristeligt Dagblad?

‘Jeg er nødt til at stole på, at de oplysninger var korrekte. …,’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt.”

I dag breaker mediernene historien ‘Populært at være frivillige på asylcentre‘. Kilden er to frivilligkonsulenter fra Røde Kors, og… Centerleder Ulrik Pihl fra Langelands Kommune. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Opdate. Et citat fra Lokalavisen.

“… jeg fandt siden ud af, at historien ikke holdt. Jeg beklager mine udtalelser. Det vil være rigtig bittert, hvis Dansk Folkeparti kan bruge historien mod asylansøgerne. (Karina Lorentzen, SF)



16. november 2014

Özlem Cekic hadede ‘alle jøder’, da hun var ‘en lille pige': Hvorfor opdrages (kun) muslimer til had?

Özlem Cekic har nogle banale pointer om sammenhængskraft, men det essentielle i kommentaren er indrømmelsen – at hun selv hadede jøder, da hun var ‘en lille pige’. Det interessante er ikke at der findes hadefulde mennesker i alle segmenter, men at første kvindelige muslim i Folketinget, rollemodellen par excellence, var opdraget til at hade jøder. Året er 2007, samme år som Danmarks 3. kvindelige muslim i Folketinget Asmaa Abdol-Hamid blev presset til at tage afstand fra hendes ungdommelige opfattelse af, at jøderne stod bag 11. september 2001.

Cekics belejlige antisemitiske modpol Ingolf repræsenterer ikke mange, og personligt kender jeg ingen danskere som opdrager deres børn til at hade muslimer. Ret beset så slører Cekic for virkeligheden med sin sammenligning: Muslimers (koraniske) irrationelle had til jøder, og danskeres (erfaringsbaserede) rationelle antipati mod muslimer.

Özlem Cekic i Politiken – Som barn hadede jeg alle jøder – jeg ved bedre nu.

“Lige på den anden side af Øresundsbroen, i Skåne, har op mod en fjerdedel af vælgerne for nylig stemt på Sverigedemokraterna. Et parti med nazistiske rødder. Mit råd til svenskerne er: Isoler dem ikke. Men gør heller ikke som i Danmark, hvor de etablerede partier begyndte at kopiere Dansk Folkepartis løsninger og retorik, mens vi på venstrefløjen dæmoniserede partiets vælgere.

Vi skal ikke tage afstand fra mennesker, men fra holdninger. Og vi skal huske, at selv holdninger kan faktisk rykkes. Jeg ved det fra mig selv.

Da jeg var en lille pige, så jeg billeder af dræbte palæstinensiske børn. Jeg har aldrig sagt det til nogen, men jeg hadede jøder dengang. Alle jøder. Senere fik jeg jødiske venner og bekendte – og jeg holdt op med at se jøder som en samlet gruppe. Jeg holdt op med at holde dem kollektivt ansvarlige for hinanden. Jeg holdt op med at hade jøder.

Som teenager mødte jeg den anden side af hadet. Jeg gik med tørklæde, og en dag spyttede en ung fyr på mig. Jeg kunne ikke få mig selv til at fjerne det slim, der hang ned fra mit tørklæde. Jeg hadede ham og alle andre danskere ‘som ham’. … I slutningen af 1990’erne var kampen mellem tyrkerne og kurderne intensiveret. Jeg skammede mig over at være en assimileret kurder, der ikke var i stand til at snakke kurdisk, og jeg hadede de nationalistiske tyrkere. Men også det had smeltede, da jeg mødte dem og lærte dem at kende som mennesker. Jeg er stadig politisk uenig med nogle af dem, men jeg hader ikke længere.

Men langt ind i mit voksenliv var der nu stadig én gruppe, som jeg fortsat hadede: racisterne.

‘Du (tænker) kun (…) på at rage til dig og de fremmede, du repræsenterer’, stod der bl.a. i Ingolfs mail. Han blev den første, jeg mødtes med. … Mødet med Ingolf blev det første af flere møder med racisterne, som udviklede sig til møder med mine egne fordomme, mine egne forestillinger og mine egne generaliseringer. Ekstremisterne skal bekæmpes. Det er jeg enig i. Både dem på højre- og dem på venstrefløjen, og de religiøse ekstremister. Men det sker ikke, ved at man ignorerer dem.

[...]

Eller hvis jeg skal se på mig selv, kan jeg huske, hvordan jeg som nyt folketingsmedlem højlydt undrede mig over, hvordan nogle af mine kolleger kunne finde på at give knus til folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti. Jeg kunne end ikke hilse på DF’erne, fordi jeg syntes, de var dårlige mennesker.

Jeg tror, at politikernes generaliseringer gør borgerne fremmede for hinanden. Der går let overbudspolitik i, hvem der er bedst til at dæmonisere. Og dæmoniseringen af minoriteterne i Danmark – såvel som dæmoniseringen af folk, der stemmer højrenationalt – gør, at vi frygter hinanden og glemmer at være nysgerrige. Det truer sammenhængskraften i samfundet. … Der er brug for en folkebevægelse, der taler hadsk retorik imod.”

Oploadet Kl. 13:01 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


13. november 2014

Fredericia: Syriske flygtninge truer med sultestrejke pga. ‘anderledes mad’ – Centerleder dementerer…

Det kræver gode kommunikative evner at lede et asylcenter. Centerleder Ulrik Pihl vil ikke interviewes til en historie om syriske flygtninge der ‘truer med sultestrejke’, men når historien ikke vil dø af sig selv, vil han gerne forsøge at slukke branden med ‘absolut ingen’ sultestrejker eller truer med at gøre det. Begge har sikkert lidt ret, men en Røde Kors-chef har nogenlunde samme troværdighed som en fuld mand der sælger Rolex-ure på en havnebar.

Den oprindelige historie fra Fredericia Dagblad – Syriske flygtninge er kede af cateringmad.

“Ifølge en kilde DR Trekanten har talt med, er flygtningene så lidt begejstret for maden, at det meste bliver smidt ud, og flere af de 60 flygtninge på centeret truer med sultestrejke. Kilden har venner blandt de syriske flygtninge, men ønsker at være anonym…

Den ansvarlige Centerleder Ulrik Pihl, ønsker ikke at deltage i et interview, men siger i en udtalelse, at der ikke er faciliteter på den gamle kaserne, så syrerne kan lave mad selv, og at catering derfor er den eneste mulighed.

Ifølge DR Trekantens kilde er maden der serveres på asylcenteret anderledes, end den mad syrerne er vant til. Hun mener, at problemerne er et spørgsmål om madkultur. Centerleder Ulrik Pihl siger, at han er lydhør over for kritikken, og at han løbende vil tale med cateringfirmaet med henblik på at justere menuen.”

Centerleder Ulrik Pihl dagen derpå.

Jeg ved ikke, hvordan historien opstod, men jeg kan helt sikkert sige, at den ikke passer. Vi har absolut ingen, der sultestrejker – eller truer med at gøre det. Det er et cateringfirma, der leverer mad tre gange i døgnet, og personalet kan jo se, at maden bliver spist. … Dermed ikke sagt, at der ikke er dage, hvor det ikke lige er livretten, der bliver serveret – og at nogle af asylansøgerne så springer et måltid over og kommer til det næste i stedet. Men overordnet set har vi ikke det store madspild, som der er blevet skrevet om.” (Ulrik Pihl til JV.dk, 13. novembe 2014)

Oploadet Kl. 14:30 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


11. november 2014

Lokalbetjent Worsøe giver ‘de unge’ respekt, og kan derfor “komme og gå i Askerød uden problemer”

En lokalbetjent skal selvfølgelig tale med folk, men det er en balanceakt, og intet i artiklen indikerer at Kurt Worsøe formår at sætte snittet. Fra Greve Nord – Portræt: Lokal politiassistent er velanset i Askerød.

“Der er snart ikke den beboer i Askerød, som politiassistent Kurt Worsøe fra Karlslunde Lokalpoliti ikke kender. Efter 25 års politiarbejde i Greve Nord har han fået et rigtig godt kendskab til hele området, og han kan ikke bevæge sig ind i Askerød, uden at de unge kommer hen for at snakke med ham.

Selv er Kurt Worsøe ikke i tvivl – det gode forhold til især de unge bygger på tillid og gensidig respekt.Netop de mange års arbejde i det samme område gør, at Kurt Worsøe kan komme og gå i Askerød uden problemer.

‘De kender mig. Når der kommer nye betjente ind i området, så reagerer mange af de unge med mistro, fordi de ikke kender dem. …’, siger Kurt Worsøe og fortsætter:

Så mødes vi på neutral grund, hvor vi bare snakker om løst og fast, og hvad der rør sig. Jeg bruger meget tid på at snakke, og selv de helt små problemer tager jeg mig tid til at hjælpe med at løse. Den tryghedsskabende indsats går jo også ud på at skabe en god dialog med beboerne…

Der er mange sociale aspekter i det arbejde, som Kurt Worsøe laver, og mange gange handler det om at give lidt og så få lidt igen.”

Opdate. Den nævnte lokalbetjent var i sidste måned gæst i Radio24syv. Indslaget kan høres her.

Radio24syv, vært: Hvad har du gjort for at få ro i den her bydel? … Som jeg hører på din chef så er det jo nogle ret så hardcore-typer I har at gøre med. Det er folk der er i bander, har våben, brænder biler af og sådan noget. Hvordan får man bugt med sådan nogle?

Kurt Worsøe, Karlslunde Lokalpoliti: Blandt andet ved da bruge tid på at snakke med dem, og ikke nødvendigvis hver gang man møder dem, at hive bødeblokken frem – samtale med dem, og prøve at snakke fornuft med dem, og bare være sammen med dem, og nogle gange hjælpe dem med et eller andet, hvis der er et eller andet de ikke kan finde ud af med breve fra det offentlige. Lige komme med et godt råd. Så værdsætter de os lige på en anden måde, og på den måde kan man godt få lov til at være her i fred og ro uden at man skal være bange for at blive overfaldet eller noget.

Radio24syv: Så det du siger, et er at I ikke går op i petitesser, for nu at bruge et rigtigt grimt ord – I ‘flueknepper’ ikke.

Kurt Worsøe: Nej. Det gør vi ikke, nej.

Radio24syv: Hvad vil det sige, hvis de kører uden lys på cyklen?

Kurt Worsøe: Hvis de kører uden lys på cyklen eller kører på fortovet, så får de bare at vide ‘lad være med det’…

Radio24syv: Hvordan er dit forhold med de unge i Askerød?

Kurt Worsøe: Det er, efter at man er blevet accepteret af dem, så er det rigtigt godt. Og som de selv siger ‘Jeg kan bare komme, jeg er fredet heroppe i Askerød’. Der sker aldrig mig noget. Jeg kan bare komme uanset hvad der sker, så sker der ikke noget.

Oploadet Kl. 07:34 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer

Naive Annette Heick: Jeg er selv indvandrer i Sverige – “Måske skulle vi være mere nysgerrige…”

I bogen ‘Gør det noget jeg støvsuger imens?’ udgivet i 2008, fortæller Annette Heick om en episode i Nivå nogle år tidligere. To yngre arabere antaster hende på åben gade, og begramser hende. Hun undslipper, og løber hjem ‘tudbrølende’. Senere flyttede hun til Sverige, og bor nu langt fra islamiserede ghettoer i en sydlig forstad til Malmø.

Fra BT – Annette Heick: Der er så dejligt ude på landet

“Det er 12 år siden, min mand og jeg flyttede til Sverige. Uden nogen egentlig årsag. Vi var drevet af nysgerrighed på verden udenfor Danmark. De første to år boede vi i en etværelses lejlighed på 40 kvadratmeter i det mest hardcore indvandrerkvarter i Malmø. Og det passede jo egentlig meget godt, for vi var jo netop det – indvandrere.

Jeg vil ikke sige, jeg savner noget fra de to år, men når jeg i dag udtaler mig om fremmede, flygtninge eller indvandrere, så er det ihukommende den indsigt jeg selv fik dengang. … Alligevel blev jeg utroligt ked af det, når der lå et hadsk opråb i postkassen fra Sverigesdemokraterne, der skældte ud på danskere, der nasser på det svenske samfund. Man er sårbar, når man er fremmed og føler sig forkert. …

Jeg er ikke naiv. Jeg forstår til fulde, at flygtningestrømmen skaber debat. Min pointe er, at jeg faktisk også tror, flygtningene selv forstår vores dilemma. Måske skulle vi være mere nysgerrige på, hvad de tænker om den sag, samt nysgerrige på hvilke færdigheder, de kommer med.

Jeg smiler indvendigt, når jeg hører om nogle af de små ø-samfund i Danmark, der ser det som en gave, at der pludselig kan komme nyt liv i deres sove-byer, hvor det har vist sig, at man flere steder godt kan overkomme at tage imod disse flygtninge.”

Oploadet Kl. 07:03 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


8. november 2014

Viby S: Trusler og tyveri – “En butiksejer… har valgt at låse indgangsdøren til butikken i åbningstiden.”

Danmark kan ‘lære meget’ af syrernes kultur, fortalte flygtningevennen Martin Zeissler forleden i Aftenshowet på DR1. Fra Sjællandske Nyheder – Butikker plaget af truende asylansøgere

“Flere butikker i Viby føler sig meget generede af, hvad de betegner som asylansøgere der opfører sig truende. Hos Superbest i Viby er flere medarbejdere blevet truet på livet, og man bruger nu enorme ressourcer på at overvåge kunderne.

En butiksejer, der ikke ønsker sit navn i avisen, føler sig nu så truet efter en særlig episode, at vedkommende har valgt at låse indgangsdøren til butikken i åbningstiden. På kroen har man investeret i videoovervågning efter en ubehagelig episode med asylansøgerne.

Hans Olesen, der er indehaver af Superbest, har i sine 34 år som købmand i Viby ikke oplevet lignende.

– Vi bruger enormt mange ressourcer på overvågning og på sager, hvor asylansøgerne stjæler eller truer mit personale. I sidste uge blev en af mine medarbejdere truet på livet, og det er sket flere gange. Det skaber en utryghed her, siger Hans Olesen, indehaver af Superbest.

[...]

- … Vi kan ikke genkende det billede, at der skulle være utrygt i Viby, siger Niels-Erik Hansen, politikommissær og leder af borgernær-sektionen hos Midt – og Vestsjællands Politi.”

Oploadet Kl. 12:12 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


7. november 2014

Odense: I lyset af besparelser foreslår DF ‘en lokal vejledende folkeafstemning’ om ‘flere flygtninge’

“Flere syriske flygtninge” og “Unge syrere overvældet af varm velkomst”, var et par af overskrifterne i lørdagens udgave af Fyens Stiftstidende, der dedikerede flere sider til de problemer det giver Fyn når syriske flygtninge kort efter ankomsten skal udsluses i egen bolig. Lørdag fik den en ekstra tand, men skulle man bedømme problematikken efter mediernes udlægning, så er det største problem, at ikke alle kommuner i lighed med Svendborg giver 13.000 kroner i startpakke til den nyankomne sammen med den anviste bolig.

Fyns Stiftstidende (og Fyns Amts Avis, DR P4 Fyn, TV2 Fyn) har omvendt ikke bragt et ord om Dansk Folkeparti Odenses forslag om en vejledende folkeafstemning om hvorvidt Odense skal modtage flere flygtninge. Dokumentet herunder er tilgængelig online.

“Udgifterne til flygtninge i Odense Kommune stiger voldsomt… Penge, der kun kan komme ved at skære ned på velfærden. … Set i lyset af de sidste mange års besparelser i kommunen, hvor vi har lukket skoler, sparet på hjemmeplejen og fyret lærere og pædagoger, mener vi i Dansk Folkeparti, at det må være borgerne i Odense, der beslutter, om de ønsker sig en ekstra regning i millionklassen.

(Odense Byråd, Dagsorden, 12. november 2014, Forslag fra gruppe O…; Odense.dk)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper