21. april 2019

Danmarks sønner (2019): Virkelighedsfjernt associationstrick, opfordring til selvtægt mod danskere…

Langfredag tog jeg sammen med en mindre flok Odense-baserede sønner af Danmark ind for at se Ulaa Salims DFI-støttede ‘Danmarks sønner’. For en gennemgang af filmens plot henviser jeg til Storm over Europa, der i øvrigt fortæller at indvandrede jublede med Allahu-akbar-tilråb da filmens nyvalgte statsminister blev myrdet.

Filmen starter på årsdagen for et terrorangreb (20. april, Hitlers fødselsdag), hvor Martin Nordahl, formand for Nationalbevægelsen, forklarer at det er nødvendigt at genvinde Danmark. Partiet er netop blevet opstillingsberettiget har medvind i meningsmålingerne, står til at blive statsminister med krav om repatriering af herboende udlændinge.

(Martin Nordahl, leder af ‘Nationalbevægelsen’. Kyniske demagog, tidl. aktiv i ‘Danmarks sønner’)

Filmen slutter på valgaftenen, hvor Nordahl er ved at erklære sig som Danmarks nye statsminister, da han skydes af PET-agenten Malik, der et år forinden reddede Nordahl fra at blive likvideret af 19-årige Zakaria.

Plottet er en klar kommentar til Danmark anno 2019, og ‘Nationalbevægelsen’ repræsenterer tydeligvis Nye Borgerlige. Partiets logo er en svane, som Nye Borgerliges. ‘Danmark sønner’ er en højreradikal bevægelse (Tænk: ‘Sons of Odin’, ‘Danish Defence League’ mm.), som Nordahl tidligere var medlem af, der har udført adskillige syreangreb på udlændinge.

Det kunne være legitimt at lave en film om gensidig eskalering mod et borgerkrigslignende scenarie i nær fremtid, men det har ikke været instruktørens hensigt. Det er ikke en ‘Islam vs dansk kultur’-film. Danmark portrætteres som et racistisk land med daglige højreradikale angreb på udlændinge, som selvfølgelig var bange i det daglige. Islam er helt skrevet ud af filmen, og hverken Maliks kone eller Zakarias mor bærer slør. Araberne der påtænker at slå igen er blottet for ideologi, omend det en enkelt gang henkastet nævnes at det intet har med Islam at gøre. Den ældre mand der radikaliserer Zakaria er ikke imam, der kæmper en jihadistisk Islam, men en frustreret familiefar, der ikke vil flygte igen…

Vi er meget langt fra virkeligheden. Højreorienterede bevægelser angriber udlændinge i flæng, en nynazist er ved at blive valgt til statsminister. Danskerne præsenteres som onde, kolde og kyniske. Karakteropbygningen er banal og tilfældig. Omvendt med araberne. De er hjertelige, varme og i det store og hele ofre. Der er lange sekvenser hvor Zakaria omfavner sin mor eller leger med sin lillebror, og her har vi med rigtige mennesker at gøre. Nordahl leger ikke med sin dreng i Klampenborg-palæet, og her får vi blot overfladiske portrætter.

‘Danmarks sønner’ opdager via en meddeler (der myrdes), at Malik er PET-agent, og hans kone udsættes for syreangreb i privaten. Hans dreng skydes på klods hold! Vold avler vold, og som vi må forstå, så startede det med politisk kamp mod indvandring, der motiverer højreradikale til vold mod udlændinge. Omvendtsland.

Scenariet er ens over hele Europa, og Islam er, let fortegnet, eneste konstant.

(Højreradikale ‘Danmarks sønner’ myrder Maliks søn)

Som Dansk Folkepartis Alex Arendtsen, så rigtigt har påpeget, så er filmen qua sit plot (og tidsmæssige ramme) indirekte en opfordring til selvtægt. Det er værd at huske på, når indvandrere næsten på premieredatoen går amok over banal islamkritik.

(Reklame for ‘Danmarks sønner’, Haraldsgade, København, 13. april 2019; Foto: Martin Sundstrøm)



20. april 2019

Kulturmarxister om Paludans symbolske vold: ‘Ytringsfrihed våbengøres mod minoriteter, antiracister’

Jeg kan kun advare unge mod at læse humanistiske fag på universitetet. Det kan gå gruelig galt, og passer man ikke på risikerer man helt at miste jordforbindelsen. Pernille Skipper er klog nok til at flytte fokus, men der sidder forlæste kulturmarxister rundt omkring på fakulteterne, og kæmper hårdt for at gøre offer til skurk, skurk til offer.

Herunder lidt fra en længere tekst om Rasmus Paludans besøg på Blågårds Plads og efterfølgende indvandreroptøjer. Det er, om ikke andet, så i det mindste jævnt underholdende. Lene Myong og Michael Nebeling på Peculiar.dk – Racismens vold er modstandens kontekst.

“For mange beboere på Nørrebro har politiets tilbagevendende iværksættelse af visitationszoner medført hyppig kontakt med politiet, hvor især racialiserede mænd mistænkeliggøres og underkastes statens overvågning. … Disse tiltag bør forstås i sin racialisere(n)de kontekst: Det er styrings- og overvågningsformer, der enten er direkte målrettet bestemte racialiserede grupper (som Ghetto-planen) eller som gennem racial profilering og på grund af zonernes geografiske placering rammer racialiserede personer særligt hårdt.

Det er derfor vigtigt at forstå, at før de brændende containere, brosten og vejafspærringer har volden på Nørrebro allerede længe været tilstede i form af regeringens racistiske politikker og tiltag. …

Selve denne udpegning af et område som voldsforherligende er med til at rammesætte de sociale og antiracistiske kampe som meningsløs ødelæggelse. Rammesætningen afkonteksualiserer begivenhederne fra den sociale marginalisering, som effektueres gennem racialisere(n)de værktøjer som ’hjemsendelsesydelse’, ghetto-plan, osv.

Iscenesættelsen af Paludans modstandere som voldsglade tåber afpolitiserer dermed modstanden og gør det svært at forstå kampene som reaktion og modstandsform mod en bredere social virkelighed.

(Offer for ’symbolsk vold’ talte ‘modsstandssprog’, og overmandes af statsracister, Nørrebro, 2019)

På sin twitter-profil har udenrigsminister Anders Samuelsen derimod haft travlt med at fremstille ‘ytringsfriheden’ som det egentlige offer i en kamp, hvor det ikke er Paludans racisme, men reaktionerne på denne racisme der udråbes som ’skandaløs optræden’ og ‘ytringsfrihedens fjender’:

Samuelsens standpunkt fortæller noget om ytringsfrihedens racistiske logikker, men også om hvor selektivt den ‘frihed’, der agiteres for, bliver operationaliseret i offentlige debatter. Det er nemlig en stadig stigende tendens, at ytringsfrihed våbengøres mod minoriteter, antiracister og folk, der taler magten imod.

… Med den forenklede og racialisere(n)de rammesætning af moddemonstraterne som rå og udemokratiske voldsmænd umuliggøres ethvert tilløb til at forstå deres aktioner i en social kontekst. Men som Jonas Eika har bemærket, kan man netop ikke vurdere legitimiteten af moddemonstranternes reaktioner over for politiet uden, at vi samtidig taler om bolig- og udlændingepolitik som statsracisme.

… hvorfor er det dem, som gøres til genstand for symbolsk vold og racistiske artikulationer, som bærer ansvaret for at skabe en demokratisk samtale? Vel at mærke med en racist, som på ingen måde selv er investeret i en ‘habermasiansk samtale’ og som aktivt agiterer for apartheid-lignende tilstande. …

Noget af det mest problematiske ved ideen om det pædagogiske argument eller den demokratiske samtale som racismens eneste legitime modsvar er dog, at voldsproblemet forskydes fra racismen til antiracismen. Det, der sker i denne bevægelse, er ikke kun, at den hvide majoritets definition af legitim og illegitim antiracisme bliver til lov, men også at forståelser af racisme som voldsudøvelse og voldsmonopol glider i baggrunden, netop fordi vi tvinges til kun at fokusere på den vold, som forbindes med antiracisme.

… politisk modstand har mange sprog, hvor af et er argumenter i en offentlig debat, et andet vrede og et tredje er brændte containere. At insistere på at forstå og kontekstualisere de brændende bilers modstandssprog er ikke et forsvar eller en apologi for antiracistisk vold, men en insisteren på, at reaktionerne ikke eksisterer i et tomrum.”

(‘Institut für Sozialforschung’ i Frankfurt, hvor Jürgen Habermas huserede)



18. april 2019

Børn og unge ned til seks år kastede med sten og flasker – “… var der sammen med deres forældre”

Berlingske undrer sig over, at børn går til angreb på politiet, og skriver så en artikel, der ikke rigtigt tager fat om nældens rod. Der er ikke tale om manglende eller dårlig opdragelse endsige spontan hidsighed. De er arabisk opdraget, og efterligner familiens mænd. Det handler om dominans. De forstår godt reglerne, men anerkender dem ikke. Paludan og politiet skal holde sig væk, fordi de mener det er deres område. Islam som religion og kultur, ‘Os mod dem’ som kompromisløs leveregel.

Fra Berlingske – Seksårige børn smed sten og flasker efter Paludan på Blågårds Plads.

“Da Rasmus Paludan i søndags demonstrerede på Blågårds Plads på Nørrebro, blev han mødt af et hav af vrede moddemonstranter med hænderne fulde af sten og fyrværkeri.

Paludans demonstration blev hurtigt afbrudt, men urolighederne fortsatte – denne gang rettet mod politiet. Onsdag eftermiddag møder Berlingske flere af de unge mænd, der var til stede ved demonstrationen. De fortæller, at en del af deltagerne var børn og unge helt ned til seks år, hvoraf nogle også kastede med sten og flasker.

Børnene var der sammen med deres forældre. Jeg tror, at halvdelen af alle demonstranterne var under 18 år,’ fortæller en anonym kilde til Berlingske. Han overværede selv demonstrationen og så, at flere af børnene kastede med flasker og sten efter politiet.

‘Jeg tror, at børnene blev revet med, fordi deres forældre følte sig trampet på,’ siger han…

‘Når følelsesregistret træder i kraft, er det svært at tale fornuft. Og så ved vi, at der har været påvirkninger fra de store unge, der vil have Stram Kurs væk fra Nørrebro,’ siger han.”

(Dreng kaster med sten mod politiet, Blågårds Plads, 14. april 2019; Foto: Youtube)

“En video, optaget af Stram Kurs selv på pladen, viser tydeligt en dreng på omkring 13 år kaste sten direkte mod politiet, mens en endnu yngre dreng viser fuck-finger til politiet..” (Berlingske)

(Dreng laver håndtegn, giver fuckfinger, Blågårds Plads, 14. april 2019; Foto: Youtube, Se evt. I, II)



17. april 2019

Om venstrefløj: “… mere provokeret af korankast end af nogen, der opfordrer til drab på danske jøder”

Jeg er af indlysende årsager ikke vild med socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, men blinde høns finder også korn. Her lidt fra et interview i Berlingske – Er Nørrebro tabt? ‘Det er helt relevant at stille spørgsmålet’

“‘Det er sådan et højreekstremistisk synspunkt, som Pernille Vermund står helt alene med. … Selv om indvandrergrupper og venstrefløjen sætter dagsorden, er Nørrebro som bydel jo ikke tabt,’ siger han og tilføjer:

‘Men der er en høj grad af hykleri over den yderste venstrefløj. Jeg har selv deltaget i demonstrationer mod Hizb ut-Tahrir mange gange og har aldrig mødt nogen af de indvandrere, der nu går amok, autonome eller dem, der på Facebook mener, at Rasmus Paludan er meget provokerende. De er tilsyneladende mere provokeret af korankast end af nogen, der opfordrer til drab på danske jøder.‘ …

‘Der er en selvforståelse i de venstreorienterede kredse, især omkring Blågårds Plads. De demonstrerer aldrig mod en imam, der kommer til Danmark og truer med det ene og det andet. Og på gaden har de autonome fundet sammen med bandemedlemmer omkring Folkets Hus og Folkets Park. Man må gerne kritisere politiet, men ikke minoriteter og de hårde salafistmiljøer. Der er meget hykleri og en generel vrede mod det danske samfund, som man blot benytter en anledning til at komme af med,’ siger Lars Aslan Rasmussen.”

(Nye Borgerliges meget omtalte ‘Nørrebro er tabt’-video, 2017; Se evt. I & II)


Venstrefløjsracismens #AldrigDinSkyld: Det blev for meget i søndags, men… det er Paludans ansvar

Ingen er større racister end den yderste venstrefløj. Når de ser en mørklødet hærværksmand går der koks i det moralske kompas, hvorefter de per refleks aktiverer #AldrigDinSkyld. ‘The soft bigotry of low expectations’ kalder man fænomenet på engelsk. Når det er sagt, så er der ingen grund til at betragte voxpop-interviews, som den offentlige mening. Uvist af hvilken årsag lykkedes det altid MSM, at citere tanketomme venstreradikale. Tessa Hansen er et ypperligt eksemplar af slagsen, helt på niveau med Alexander Linnet, angiveligt kendt som Xander.

En historie fra EB.dk – Lettet over aflyst demonstration: – Paludan er en nar.

“Den racismedømte islamkritiker Rasmus Paludan planlagde en demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro i København tirsdag klokken 13.30. Det afviste politiet… Det vækkede hurtigt glæde blandt beboerne.

– Det er jeg lettet over, så slipper vi for brand i gaden. Det er utrygt her, når der er uroligheder, sagde Tessa Hansen…

Rasmus Paludan og Stram Kurs demonstrerede på stedet i søndags, og det resulterede i voldsomme uroligheder. Tessa forstår ikke, hvad det skal gøre godt for.

– Paludan er en nar. Man kan jo kun forvente, at der kommer reaktioner. Selvfølgelig blev det for meget i søndags, men det er hans ansvar. Han gør det jo kun for at provokere, han er så respektløs, sagde hun.

Den mening delte alle de beboere i området, som Ekstra Bladet talte med tirsdag formiddag…”

(Hærgende indvandrere, ofre for Paludans ytringer, København, 14. april 2019; Foto: Snapchat)

“… det er en skændsel, at Paludan får hjælp fra politiet (til, red.) at udøve sin beskidte racisme… Lad være med at få det til at ligne i medierne, at det er dem, der er ballademagerne – Det er Ramus Paludan, der er den kriminelle i den her sag. … Han skal i fængsel.” (Xander, BT, 15. april 2019)



16. april 2019

Kastrup: Problemet er ikke Paludan – “Alle må finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Også muslimer”

Jeg har skrevet lidt af det samme, men ikke helt så skarpt. Mads Kastrup skærer igennem tanketomme floskler i en leder på EB.dk – Det handler ikke om Rasmus Paludan.

Det handler ikke om Paludan. … Statsministeren, politikere, chefredaktører, kommentatorer med flere må begribe dette. Ellers kommer vi ikke videre. Jeg troede faktisk, at denne lære var udbredt snart 15 år efter Muhammed-krisen.

… Historikken bag det hele er næsten ældre end Rasmus Paludan. Hændelsen på Blågårds Plads er et skvulp fra den samme strøm, der blev blotlagt af Muhammed-tegningerne. Alle må finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Også muslimer. Og endda selvom nogle kaster med Koranen, smører den ind i svinefedt eller brænder den af på en Webergrill.

Det drejer sig ikke blot om ytringsfrihed. Retten til religionskritik i samfundet er ganske enkelt afgørende. Den er grundstenen i det moderne, sekulære samfund skabt i en flerehundredårig kamp mod religiøs og politisk tyranni.

han er ikke problemet. Det var til stede, længe før stemmen gik i overgang på lederen af Stram Kurs. Og dermed længe før det igen dukkede op søndag på Blågårds Plads. Ingen kan gøre krav på deres religiøse følelser uden for deres egne hellige steder. Eller subsidiært håndhæve et had til Rasmus Paludan ved at gå i kamp mod myndigheder, fordi de opretholder og beskytter det frie samfund.

Uromagerene på Blågårds Plads har ikke fattet det. Og derfor er det dem, der er problemet. Som i hele problemet. … Rasmus Paludan er vor mindste problem.”

(Konvertitten, tidligere universitetsunderviser Kasper Mathiesen på Facebook, 15. april 2019)


MSM danner front mod ikke-voldelige Paludan: 400 ‘vrede unge’ og en ultra-højrenationalisk partileder

Mandag havde Rasmus Paludan anmeldt en demonstration i Albertslund, men umiddelbart efter start, valgte politiet at aflyse, da de ikke kunne garantere hans sikkerhed. Op imod 400 ‘vrede unge’ var på gaden, lød det på TV2 News. På de ledsagende billeder kunne man se en mindre hær af maskerede indvandrere, der til forveksling lignede bandemedlemmer. Det er tankevækkende, at medierne per refleks omtaler en mindre hær af maskerede angribere eufemisk, men omvendt går i overdrive i omtalen af fredelige Paludan. Flere medier har introduceret etiketten ‘ultra-højrenationalistisk’, ligesom medierne kalder ham ‘racismedømt’, trods en verserende ankesag.

Det er ikke dårlig journalistik, det er bevidst misledende journalistik.

Det kan godt være Paludan virker som en detonator på Koran-tro, men krudtet er evig-tørt, og sommeren er på vej. For politiet er kortsigtet fred vigtigere end langsigtet frihed, men politikere bør i sagens natur tænke på hvordan Danmark vil være om 20-30 år. Flere ‘vrede unge’, flere triggerende ‘ultra-højrenationalister’, ja – nogle vil måske i fremtiden faktisk være det. Uanset hvad, vil det medføre mere konfrontation. Det vil ikke være muligt at holde den arabiske gade i ro, om så man indfører et DDR-inspireret diktatur. Tænk for pokker. Tænk!

Her på TV2 News tirsdag formiddag fortsætter det journalistiske frontalangreb på Paludan. Advokat Tyge Trier, der i flere sager har kæmpet for den journalistiske ytringsfrihed, mener ikke Paludans demonstrationer nødvendigvis er omfattende af menneskerettighederne. Loven giver mulighed for at forbyde disse.

Han suppleres af Claus Oxfeldt, forbundsformand for Politiforbundet. Fagforeningsmanden pointerede at hans ‘kollegaer har været i livsfare’ på grund af denne her ‘misbrug af ytringsfriheden’, og derfor bør man ‘overveje om man ikke kan forbyde denne ytringsfrihed på et eller andet niveau’.

(Mediernes ‘vrede unge’, Blågårdsplads, 14. april 2019; Fotos: Snapchat)

(Politibetjente ved Blågårdsplads, 14. april 2019)

MSM-eksempler.

“Urolighederne brød ud, da den ultra-højrenationalistiske leder af Stram Kurs, Rasmus Paludan, søndag eftermiddag blev angrebet under sin demonstration på Blågårds Plads.” (EB.dk, 14. april 2019)

“Indtil nu har formanden i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, med vilje ikke forholdt sig til den racismedømte Rasmus Paludans mange demonstrationer, der kræver massiv tilstedeværelse af politi.” (DR Online, 15. april 2019)



15. april 2019

Løkkes kommentar til AEH-optøjer: “Tager kraftig afstand fra Paludans meningsløse provokationer.”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fem uger til at trykke på valgknappen, og jeg glæder mig som et lille barn. Det er naturligvis lidt irrationelt, for intet bliver bedre under Mette Frederiksen & Co., men i det mindste repræsenteres landet ikke mere af en mand jeg har været med til at vælge. Gårsdagens kommentar til indvandreroptøjerne var den berømte dråbe. Han kunne som Anders Fogh Rasmussen havde taget ytringsfrihedens parti, men vælger som en anden Seidenfaden den appeasende udlægning. Han er værdipolitisk på niveau med kommunisten Pernille Skipper, og således helt uegnet til at lede et land. I hvert fald på mit mandat.

Tager kraftig afstand fra Paludans meningsløse provokationer, der ikke har andet formål end at så splid. Mød ham med argumenter – ikke med vold. Værn om demokratiet og ytringsfriheden. Lad ikke nedsættende handlinger rettet mod bestemte grupper i DK ødelægge vores sammenhold.” (Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Twitter, 14. april 2019)

(Collage: Rasmus Paludan – Indvandreroptøjer; Foto: Youtube, tilsendt)

“Det krænker min retsfølelse at RP brænder vores skattekroner af på hatespeach & provokationer.Det har intet med en demonstration at gøre. Det er kun had & opildne til vold, som vi ser lige nu på Nørrebro. Derfor bør hans demoer forbydes. Genindfør blasfemiparagraffen…” (Alternativets Kashif Ahmad, Twitter, 14. april 2019)

“Ytringsfrihed er ikke ensbetydende med, at en provokatør skal komme og spytte på andre menneskers hellige bog. Ligeså snart det sker, og man ser, at politiet skaber plads til den ene mand og beskytter ham, så kommer det til at se ud som om, at staten giver ham lov til at opføre sig, som han gør. Hvis der ikke var så meget politi, ville han ikke kunne gøre det, han gjorde i dag. Det tror jeg ikke, han ville turde. … Det er så provokerende, og folk reagerer på det, for det er de nødt til, når de tror på det, de tror på. Han laver jo sjov med en hellig bog. Det skal han ikke.” (Kioskejer Rahim Sane, DR Nyheder, 14. april 2019)

“Noget af det han gør, burde ikke være tilladt. Såsom at brande koranen af, siger Hans Mejlshede, som er formand for Nørrebro Handelsforening til TV2 News.” (via DR.dk, 14. april 2019)

“… jeg mener manden er farlig og gal indvendig – lisså gal og farlig som de gener hitler fik sat i kog stille og roligt mod jøderne – det var nemlig også helt legalt at provokere og udstille dem – det kom der en anden verdenskrig ud af – bur ham inde i demokratiets navn inden det spreder sig som en kræftsvulst og kommer helt ud af kontrol” (Kunstner Poul Pava, Facebook, 15. april 2019)

Mere følger…


Paludan kastede med bog, 200 indvandrere gik amok: “… optøjerne er udtryk for, at folk er pressede”

Rasmus Paludans demonstration med titlen ‘Omar El-Hussein’ gik ikke stille for sig. Han skulle have demonstreret i Mjølnerparken, men en bilbombe natten til søndag, der efterforskes som en ‘fæstnet sprængstof’ med ‘en tilknyttet timer’ flyttede demonstrationen til Blågårdsplads. Her blev han angrebet over flere omgange, og tilsidst måtte politiet opgive at beskytte den anmeldte demonstration. Mediedækningen har været surrealistisk apologetisk, selv efter danske forhold. En enkelt blogpost dækker ikke her.

(Stram Kurs spiller ‘2-Koran’ på Blågårdsplads, og angribes, 14. april 2019)

DR Online anslår at omkring 200 mænd (læs: udlændinge) tog del i urolighederne. Politiet blev angrebet med kasteskyts, måtte bruge tåregas og trække pstioler for at genskabe kontrol. Det tog flere timer, og en hel bydel lignede i nat en krigszone med brændte containere, cykler mv.

TV2 News oplyser her til morgen, at de har anholdt 23 personer, at 60 biler er brændt (70 brande i alt), og der har været episoder adskillige steder I København. 1000 alarmopkald i nat. Selvforklarende billeder kan ses hos Pressefotos, der også har en illustrativ video.

I den her kontekst interviewede DR Nyheder en Bitten Friis Jensen, der storsmilende fortæller, at det der med angreb på politiet og bål i gaderne ikke var et større problem for de lokale, og i øvrigt må betragtes som et argument fra pressede personer. Indvandrerbander mobiliserer mod en islamkritiker, og en venstreradikal oversætter det som et debatindlæg mod ressourceforbruget. Selv journalisten var overrasket.

Bitten Friis Jensen, Nørrebro: Der har været en virkelig dejlig opbakning omkring, at politiet og samfundet ikke skal bruge ressourcer på at beskytte nogen der bevidst kommer og provokerer.

DR-journalist: Men der har jo været en enormt voldeligt herinde. Der er jo blevet kasten med ting, der har været brugt tåregas og så videre. Hvad tænker du om det?

Bitten Friis Jensen: Altså, nu var jeg her første gang, da der blev kastet mod politiet, og det var bare kun mod politiet, og der var på intet tidspunkt utrygt herinde. Folk har jo også siddet på caféerne hele vejen igennem, det har jo ikke været sådan, at alting bare skal smadres. Det har været meget tydeligt, at der har været nogen der ville vise overfor politiet, at vi ikke synes det er i orden, at der bliver brugt ressourcer på at beskytte en som Paludan.

DR-journalist: Er det ikke en meget voldsom reaktion på utilfredshed?

Paludan skal selvfølgelig have lov til at sige det, han mener, men han provokerer bevidst, og jeg tror optøjerne er udtryk for, at folk er pressede. Nogle reagerer på en voldsom måde, når de bliver det. Paludan burde hellere lægge op til debat og møde dem, han er uenig med i stedet for at spytte på koranen.

(Bitten Friis Jensen og en af flere påsatte brande, Nørrebro, 14. april 2019)



11. april 2019

“Kald det blot… racehad, jeg er ligeglad, først og fremmest føler jeg solidaritet med mine landsmænd”

Det er velkendt at den yderste venstrefløj var imod indvandring i form af ‘gæstearbejdere’, lige til fremmede kulturer manifesterede sig som flygtninge og ikke som arbejdende. Det var kapitalisterne, der havde interesse i indvandring, som en tidligere kommunist pointerede i en ældre kronik i Dagbladet Information.

Et tankevækkende tilbageblik til 2. april 2001. Ph.d. Mehmet Ümit Necef i Dagbladet Information – Udfordring: Indvandring.

“‘Intet er så let som at demonstrere sit ufejlbarlige, udemokratiske sindelag, og sine moralsk uangribelige meninger … især når det intet koster. Vi kan alle være offervillige, på andres bekostning; i spørgsmålet om fremmedarbejderne, har i tusindvis af akademikere og andet godtfolk ganske tydeligt demonstreret dette for os! … Man diskuterer hen over hovedet på os arbejdere og skyder os en masse grimt i skoene, såsom racehad og egoisme; man har så forbandet travlt med at påføre os en dårlig samvittighed, der kan lukke munden på os! … Den danske arbejder ser en konkurrent i fremmedarbejderne; såvel løn- og beskæftigelsesmæssigt som på boligmarkedet. Er det i grunden så sært? … Kald det blot diskriminering eller racehad, jeg er ligeglad, først og fremmest føler jeg solidaritet med mine landsmænd –med Hansen og Petersen, så vil jeg overlade til andre at spille internationale julemænd. Det er så nemt for udenforstående at have de helt rigtige ’fremskridtsvenlige’ internationale idéer. De kan jo sidde i deres gode, sikrede stillinger og pudse glorien uden risiko for ledighed og løn stagnation.’

I dag ville man normalt placere skribenten af denne tekst på højrefløjen. Men teksten, som de ovenstående sætninger er udvalgt fra, er blevet trykt i DASF’s ugeblad Fagbladet (nr. 3-10 februar, 1970, s. 84), og ud fra ordvalget, opfatter skribenten sandsynligvis sig selv som socialist, kommunist eller venstresocialdemokrat. Bemærk endelig paralleliteten mellem skribentens bemærkning om, at danskerne ikke skal ’spille internationale julemænd’ og den nutidige bemærkning: ‘Danmark skal ikke være verdens bistandskontor’. Og bemærkningen, ‘Kald det blot … racehad, jeg er ligeglad, først og fremmest føler jeg solidaritet med mine landsmænd’ og en del højrepopulisters bemærkning om, at racismen i virkeligheden er fædrelandskærlighed.

… I dag er der nemlig i den offentlige debat en uhensigtsmæssig tendens til at reducere modviljen imod indvandring og etniske minoriteter til racisme og nazisme (f.eks. debatten om hvorvidt Dansk Folkeparti er ’stuerent’). Et historisk tilbageblik kan være med til at afdæmonisere den nuværende modstand mod indvandring og etniske minoriteter. En afdæmonisering er påkrævet, da man ikke kan bekæmpe et åbenbart bredt socialt fænomen, der i tidernes løb har manifesteret sig i venstre- og højrefløjsforklædninger ved at reducere det til ‘nazisme’ og ‘racisme’ eller ved at moralisere over det.

… Således kan man overføre debatten om modviljen imod indvandrere fra en perifer og sekundær diskussion om foragtelige og eksotiske nazister og racister, som let kan genkendes, rubriceres og bekæmpes til en generel debat om, hvorvidt og hvordan indvandring og tilstedeværelse af etniske minoriteter udfordrer den særlig danske (skandinaviske?) form for velfærdsstat og nationalstat. Således kan man løfte debatten op på et højere niveau.

… Hvis modstanden imod indvandring reduceres til ‘nazisme’ og ‘racisme’, dvs. til eksotiske fænomener, som foregår i skumle miljøer med formørkede argumentation à la racemæssig renhed og overlegenhed, tager man fejl i diagnosticeringen og derved i bekæmpelsen af fænomenet.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper