27. januar 2015

Fransk multikultur efter Hebdo: Socialkonstruktivistiske Jens Rohde, dystopiske Stephanie Surrugue…

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[...]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmen også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.



26. januar 2015

Forsker: Indvandring skaber muligheder, ‘kulturelt’ set – Muslimer har samme ‘værdier’ som danskere

Det var meningen at jeg ville sakse et par citater fra Uzma Ahmeds tanketomme Islam-apologi, men hun lød jo næsten fornuftig i forhold til religionshistoriker Brian Arly Jacobsen. Herunder lidt fra en Deadline-debat i kølvandet på Charlie Hebdo, sendt den 10. januar – Frankrig – hvordan håndterer vi truslen?

Adam Holm, DR2: Brian Arly, når du sidder og kigger på det, du forsker jo i Islam, og har et blik på hvordan den religion har spredt sig i Europa siden måske 70’erne. Altså når du kigger ud på det Europa du kender til, er du så bekymret? Ser du at det er Islam, religionen, som dybest set er hovedårsagen til de problemer vi nu står med, og som gør at vi nu er samlet her, og at der nu er sorg i Frankrig.

Brian Arly Jacobsen, religionshistoriker: Nej, jeg tror ikke Islam er hovedårsagen til de problemer som de europæiske samfund de har, der er mange årsager til de problemestillinger som man politisk tager fat i, i de forskellige lande, og lige nu der har vi selvfølgelig et stort fokus på terrorisme, og hvad attentatet i Frankrig. Det er fuldstændig rigtigt, at indvandring har skabt nogle problemer i løbet de her år, vi har haft indvandring til Europa både fra Mellemøsten og andre steder i verden, men det skaber også nogle muligheder, det gør det både erhvervsmæssigt og kulturelt, politisk og på alle mulige andre måder. Og derfor så synes jeg, det er ensidigt kun at fokusere på de negative følger der kan være af indvandrere og muslimers tilstedeværelse i de europæiske samfund.

Adam Holm: Uzma Andreasen, du er her ikke fordi du har en baggrund i Islam – altså, dine forældre er muslimer, men du kender problemstillingen, og har talt om integration i mange år, og gør det også i det parti du repræsenterer, Alternativet. Hele den her ophedede debat, hvor ser du Islams, i anførelsestegn, skyldighed.

Uzma Ahmed, Alternativet: Jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre. Jeg ser det som et angreb på demokratiet, og det er en del af det jeg tror på.

(Uzma Ahmed Andreasen på Facebook, 2015)

Adam Holm: Men det er udført af nogle mennesker, som siger de går ind for.

Uzma Ahmed: Det gør de jo fordi de kan finde berettigelse deri, men jeg ser dem jo som terrorister. Og som nogle der er ekstreme, og dem ser jeg jo forskellige steder. Det er de holdninger repræsenteret i de her samfund, ik’. Det er dem jeg er bange for – jeg ser dem både på den ene og den anden side, som nogle der går ind og gør noget ved demokratiet, og gør os bange. Det skal vi også være. Men vi skal ikke, jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre.

Adam Holm: Hvordan kan det ikke have noget med Islam at gøre, når de mennesker påkalder sig profeten og har gjort det i ‘Allah’ den barmhjertiges navn?

Uzma Ahmed: Ja, det kan man jo tolke mange ting (ind i).

Adam Holm: – De gør det jo ikke for nazistpartiet eller kommunistpartiet, de siger ret specifikt – ‘Allah’.

Uzma Ahmed: Jeg er ligeglad med hvad de gør. Jeg forstår godt at vi er bange, og vi er i panik, men jeg er også i panik når der sker noget tæt på mig. Det gør det jo også når der sker noget i Malmø, hvor det var nummer tretten moské som blev terroriseret, og det var jo ikke muslimer, så for mig – jeg sidestiller det. Vi har et demokrati som vi beskytter, og som vi skal værne omkring, og så er der nogle som er terrorister, som går ind og angriber det.

[...]

Mikael Jalving, historiker: Jeg er ikke bange, jeg er vred!

[...]

Brian Arly Jacobsen: Hvad er det præcist du vil gøre ved Islam?

Jaleh Tavakoli, Frit Iran: Jeg synes Islam skal reformeres, og kan den ikke det, så skal den smides i en skraldespand.

[...]

Brian Arly Jacobsen: … der blev lavet en værdiundersøgelse af Integrationsministeriet for nogle år tilbage, under VK-regeringen, hvor det var man prøvede at sammenligne danskeres værdier med muslimers værdier, og de viste rent faktisk at de havde de, at der var den samme opbakning bag de demokratiske frihedsrettigheder blandt muslimer, som der var blandt danskere.

Mikael Jalving: Tror du på det, så kan du sove roligt om natten. Vi andre som læser andre undersøgelser, og som følger med i vores lokalområde. Vi er godt klar over at det går den forkerte vej.


Document om Max Hermansen fra norsk Pegida: “Punkt for punkt svarer han til Ibsens folkefiende.”

God artikel af Christian skaug på Document om forfølgelsen af Max Hermansen, den nu arbejdsløse skolelærer, der leder norsk Pegida – Folkefiender før og nå. Jeg tænker automatisk på Mogens Glistrup til 1. maj i Fælledparken, 1983.

“Likhetstrekkene mellom den norske Pegida-initiativtageren Max Hermansens historie og Ibsens ‘En folkefiende’ er litt for mange til at de bør gå upåaktet hen. Det kan de lett gjøre, ettersom salig Henrik ikke er i nærheten av å ha den plassen han burde ha i nordmenns bevissthet, så la oss rekapitulere handlingen i det samfunnskritiske dramaet.

Dr. Stockmann, legen ved et kurbad som er hovedinntektskilden til en norsk småby, oppdager at vannet som skulle ha vært helsebringende for badets pasienter, er blitt forgiftet. Han ønsker å gå ut i offentligheten med dette, men blir forhindret fra det av sin bror, som også er byfogd og kurbadets styreformann. Denne trekker i trådene for at avisen ikke skal skrive om saken, fordi kostnaden ved å flytte badet vekk fra forurensningskilden er for høy – for skattebetalerne, da det måtte bygges en lengre offentlig vannledning. I stedet for å rose ham for å ha slått alarm, vender allmennheten dr. Stockmann ryggen, slik at det foruten ham selv også går ut over kona og barna: De voksne mister jobben, og barna blir mobbet på skolen. Når det viser seg at forurensningen kommer fra svigerfarens garveri, kjøper denne aksjer i kurbadet for pengene datteren skulle ha arvet. Slik kommer Stockmanns prinsippfasthet til å ramme den allerede hardt økonomisk prøvede familien finansielt i tillegg.

La oss nå igjen minne om hva som fikk Hermansen til å bli politisk aktivist, nemlig erfaringene fra kateteret ved Sogn videregående skole i Oslo:

Der var det unge, muslimske menn som sa rett ut i klasserommet at det ville være fint hvis alle jøder forsvant fra jordens overflate, at det er greit å steine homofile, at det er greit å drepe folk som forlater islam og at damer er underdanige mannen.

(Dr. Stockmann i en tysk opsætning af Henrik Ibsens ‘En folkefiende'; Dispositio.net)

Det er dypt fascinerende hvordan offentligheten har gitt fullstendig blaffen i disse observasjonene, som ikke er unike hverken hos lærere eller andre som omgås yngre muslimer.

Mens dr. Stockmann var lege ved et kurbad hvor vannet skulle gjøre pasientene friske, virket Max Hermansen ved en skole hvor læringsmiljøet skulle sette de unge i stand til å bli morgendagens dugelige borgere.

Mens ‘den kompakte majoritet’ i Stockmanns lokalsamfunn ikke ønsket å bære den økonomiske kostnaden ved å eliminere forurensningen av vannet i kurbadet, vil ikke dagens sløve allmennhet bære den spirituelle kostnaden ved å konfrontere den åndelige forurensningen av Hermansens skolestue.

De mektige personene som frykter at Hermansen skal få folk til å tenke over hvordan islamiseringen forandrer Norge til det verre, gjør dermed som byfogden i Ibsens drama: De gjør hva de kan for at Hermansen skal se ut som skurken.

Hermansen har på sin side ingen problemer med å snakke ned verdien på aksjene av det fremtidssamfunnet hvor islam får en stadig sterkere stilling, som han selv kunne ha valgt å nyte godt av – slik mange gjør. Punkt for punkt svarer han til Ibsens folkefiende.

Når moderne nordmenn kommer ut av teatret etter å ha sett det udødelige dramaet, tenker de at dr. Stockmann er helten. Når de åpner avisen og får servert en tilsvarende virkelighet fra sin samtid, tenker de at Hermansen er busemann. Forstå det den som kan.”

Oploadet Kl. 12:31 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


23. januar 2015

Teaterdirektør Jon Stephensen hejser det hvide flag: “De tegninger er ikke værd at kæmpe for.”

Et eller andet siger mig, at folk der ikke vil kæmpe for Jyllands-Postens og Charlie Hebdos ytringsfrihed, ikke vil kæmpe for noget som helst der kolliderer med islamiske dogmer. Teaterdirektør Jon Stephensen gør en dyd ud af nødvendigheden i Berlingske – Skrevet med angst.

“Lad mig gøre det helt klart. Det var gruopvækkende, forfærdeligt og forkasteligt, det der skete i Paris om formiddagen 7. januar. … Men jeg bliver aldrig Charlie Hebdo. Og jeg bliver heller aldrig Jyllands-Posten. … Jeg er træt af – og jeg er ked af – at enkelte medier og enkelte personer i ytringsfrihedens hellige navn tager mig og langt den største del af Danmarks og Europas befolkning som gidsler i deres private krig.

Jeg ser intet godt i de tegninger. De ødelægger og nedbryder tilliden og samhørigheden mellem os, der bor her – gør det til et os og dem. Men jeg tør jo næsten ikke sige det – ikke sige det af angst for at blive stemplet som landsskadelig, som underløber, som en der er på den forkerte side og går terrorristernes ærinde. I bedste fald naiv, i værste fald en der tramper på Danmark og alt det, andre har kæmpet for.

Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder. Jo, jeg kender godt Christian Richardts smukke salme og ord, der især forbindes som samlingspunkt for frihedskampen mod den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Men den her sag er ikke den samme. De tegninger er ikke værd at kæmpe for. Det her er ikke en kamp for vores frihed og værdier…

Den tyske filosof og økonom Karl Marx skrev i 1843: ‘Religionskritik er forudsætningen for al kritik.’ Jeg er enig i denne sætning. Selvfølgelig skal vi kunne og turde kritisere religion og alle slags trosretninger. Vi skal tale ligeud af posen. Alle skal kunne tåle kritik. Kritisere, ja – men ikke håne og ringeagte. Det hører ingen steder hjemme. Men er det ikke det, vi gør med de tegninger? Eller sagt på en anden måde – hvornår er vi begyndt at sætte lighedstegn mellem ytringsfrihed og håneret?”

Oploadet Kl. 05:39 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


22. januar 2015

Verden ifølge Information: Venstrefløjen skal støtte tørklædeklædte muslimers kamp mod islamisering

Det er fint med selvransagelse på venstrefløjen, men grafikken understreger blot hykleriet. Det er rigtigt at Informations læsere har tiljublet multikulturen, men det er altså ikke rigtigt at tørklædeklædte muslimer demonstrerer mod islamisering. Det er sådan set en integreret del af problemets kerne (hvad Lars Hedegaard mfl. har påpeget i årevis), at tørklædet jo netop ikke bare er 30 gram stof. Fra dagens Information, der i øvrigt kun tager udgangspunkt i moderate muslimers frihedsrettigheder, ikke det land kommende generationer af danskere skal leve i – Venstrefløjens forfejlede og usolidariske beskyttelse af muslimerne.

“Venstrefløjen er kommet under pres i debatten om islamkritik efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i sidste uge. Det mener en række venstrefløjsdebattører og iagttagere, der ser nye og tydeligere skillelinjer på venstrefløjen, når det gælder religionskritik og ytringsfrihed.

Det er den multikulturalistiske del af venstrefløjen, der har domineret de sidste 20 til 30 år, der er trængt, mener lektor i historie, Jakob Egholm Feldt, som forsker i kulturkonflikter ved Roskilde Universitet og har fulgt islamdebatten tæt siden Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne i 2005.

‘Venstrefløjen har anbragt sig på en meget usikker isflage, fordi mange i de sidste 20-30 år har været forelskede i multikulturalismen. Postmarxismen har betragtet minoriteter – f.eks. muslimerne – som erstatning for den arbejderklasse, man i gamle dage kunne beskytte. Derfor er religiøse, dogmatiske og patriarkalske synspunkter blevet set som udtryk for visse muslimers sociale niveau, der ville forsvinde, når man satte ind med integrationspolitiske tiltag,’ siger Jakob Egholm Feldt

Samtidig er der kommet en ny erkendelse af, at det er usolidarisk over for moderate muslimer at betragte dem som et marginaliseret mindretal, der skal beskyttes – ikke forulempes af hånende karikaturer. Globale ekstremistiske netværk er ikke magtesløse, men magtfulde, lyder det desuden.”

(Udsnit af grafik set på Information.dk, 22. januar 2015)

“Grunden til, at man ikke kan støtte en islamkritiker som Lars Hedegaards tanker og ytringer, er, fordi han er konspirationsteoretiker.” (Jakob Egholm Feldt)

“Moderate muslimer er da dem, der om nogen mærker presset fra politisk islam. De har brug for allierede, der kan bakke dem op, i stedet for nogen der afviser enhver kritik af mørkemændene i deres egne miljøer som islamofobisk.” (Søren K. Villemoes)

“I de muslimske miljøer i Europa er der mennesker, der gerne vil bryde sociale mønstre. Hvordan kan man være kritisk over for, at de skal have de samme frihedsrettigheder som alle andre.” (Rune Lykkeberg)



17. januar 2015

Sociolog Lars Jørensen: Ved at vise solidaritet med Charlie Hebdo krænker vi muslimer, skaber konflikt

Sociolog Lars Jørgensen har som lektor undervist kommende socialrådgivere, og det er jo egentligt lidt skræmmende. Appeasement forklædt som tolerance, set på Kommunikationsforum – Vi bør sige undskyld til muslimerne.

“Det er i dag uden tvivl vanskeligt for de fleste at forstå Tøger Seidenfadens undskyldning til muslimerne i sin tid. Siden attentatet i Paris onsdag har de fleste ageret, som om mordene på Charlie Hebdos ansatte mere end noget andet retfærdiggør udbredelsen af islam-hånende tegninger. Det er, som om alle nu pludselig mener, at vi bør vise hele verdens muslimer, at vi i Vesten har ret til at håne og latterliggøre muslimer.

Er det virkelig en fornuftig reaktion at latterliggøre muslimer? Er det ikke snarere den reaktion, som gerningsmændene kunne ønske sig for at skabe mere konflikt mellem Vesten og den muslimske verden? Det ligner måske ren idyl med al den solidaritet og enstemmighed, men man overser, at vi lige nu mere end nogensinde marcherer i takt med vore egne ekstremister, mens vi massivt og kollektivt håner og marginaliserer hele verdens muslimer. Vi tror, vi siger fra over for ekstremismen. Reelt støtter vi den massivt. Vi er nødt til at gennemskue, at debatten hviler på højreekstremismens præmisser. …

Jeg tror ikke, at de utallige mennesker, der i disse dage ‘er’ Charlie Hebdo på sociale medier og deler diverse muslim-hånende tegninger, er opmærksomme på, at de – alene gennem deres uforbeholdne solidaritet med de dræbte – støtter ekstremisternes konfliktskabende dagsorden og retorik. Både de vestlige og de muslimske ekstremisters.

Parterne deler retorik, når de for eksempel begge taler om en særlig ‘muslimsk’ religiøs kultur og en særlig ‘vestlig’ sekulær kultur. Det er denne ekstreme, falske ide om en uomgængelig kulturforskel, som man er med til at hamre fast med syvtommersøm, hver gang man i solidaritet med de dræbte slår på, at ‘jeg er Charlie’.

Uanset gode intentioner så bliver den ikke-intenderede, men objektive konsekvens, at jo mere vi slår Charlie Hebdos tegninger op, jo mere massivt viser vi som ‘Vesten’, at vi virkelig alle finder det rigtigt at håne og fornedre muslimer.

Det samme gælder medierne og politikere fra alle partier, der indgår i den kollektive besværgelse, ‘at være Charlie Hebdo’, forsvare ytringsfriheden og så videre. På den måde bekræftes al muslimsk ekstremisme, idet vi massivt synes at bekræfte, at ‘Vesten’ generelt ikke har den mindste respekt for Islam. Uden at det måske bliver sagt højt, så giver det også sig selv, at både attentat og reaktionen er en appelsin i turbanen på alle højre-populistiske og antimuslimske kræfter i Europa og andre steder. Fordi alle i Vesten synes at indse sandheden i Islams ‘generelle’ hang til blodig terrorisme, som vore højreekstremister har prædiket i årevis. Samtidig giver vi en historisk støtte til de højreekstremistiske kræfter i vesten…

Problemet er, at vi i årtier er blevet forført til at tænke og forstå problemet med muslimsk indvandring, demokrati og ytringsfrihed ud fra falske demokratiske, ja, faktisk højreekstremistiske præmisser. …

Vi må afvise den abstrakte, generaliserende sprogbrug og fastholde, at det ikke er ‘muslimerne’ og ‘Islam’, der står bag attentater som det på Charlie Hebdo. Vi må afvise, at det var ‘Vestens demokrati’, der blev angrebet.På samme måde må vi besinde os på måden, vi viser solidaritet med Hebdos ansatte, hvis vi skal undgå at styrke ekstremismen. Så længe man fastholder den generelt uforbeholdne ‘vestlige’ solidaritet med Charlie Hebdo, repeterer deres hånende tegninger og så videre, så længe støtter man ekstremisternes dagsorden og træder på alle muslimer i verden. …

Hån som en fanatisk fundamentalistisk dyrkelse af ytringsfriheden bør måske nok tåles i et demokrati, men da ikke hyldes! … Heldigvis er der grund til optimisme i det faktum, at mennesker ligner hinanden overalt i verden. Lur mig om ikke der er millioner og atter millioner fornuftige mennesker i den muslimske verden, der ser igennem fingre med de forløbne dages massive solidaritet med Hebdo i form af de mange ‘jeg er Charlie’.

Det er menneskeligt at fejle…. Vi må genoverveje fornuften i Tøger Seidenfadens undskyldning og Fogh Rasmussens mangel på samme. Så må vi se, hvilke redaktører der i dag er fornuftige nok og modige nok til at sige undskyld til den muslimske verden for – i misforstået demokratisme – fejlagtigt at have bragt Charlie Hebdos hånende tegninger. Det er måske Jyllands-Postens næste demokratiske træk?”

(James Downey som perfid rektor i Billy Madison, 1995: “What you’ve just said is…”; Youtube)



10. januar 2015

Patriotiske europæere imod islamisering af aftenlandene: 19 vage punkter, men dog kulturkonservativ

For folk der ikke går op i politik, er det umuligt at forstå omfanget af mediernes hetz mod enhver gruppering der ikke ønsker kædeindvandring, islam og multikultur. Vi lever i en medie-virkelighed hvor revolutionære kommunister blot er ‘venstreorienterede’, men hvor en blød folkelig gruppering som tyske Pegida udskammes med ord som ‘Islamfjendtlig’, (Berl) ‘antimuslimske’ (Inf), ‘højreradikale’ (JP) ‘højreekstremister’ (DR2), og hvor politiske modstandere rutinemæssigt associerer dem med ‘fremmedhad’ (TV2), ‘racisme’ (JP) og ‘nazisme’ (Inf). “Neonazis in Nadelstreifen”, som SPD’eren Ralf Jaeger så poetisk formulerede det under en konference i Køln for nogle uger siden.

Hvis man skal tale om et nødvendigt ‘anti-islamisk minimum’, så dumper Pegidas officielle programerklæring. Intet i de 19 punkter, er langt fra den officielle valgkamp-dagsorden hos de danske socialdemokrater. Blot tre af punkterne er værd at fremhæve særskilt, herunder det der motiverer navnet – “For opretholdelse og beskyttelse af vores kristen-jødisk prægede vestlige kultur.” Mon ikke det er her modstanden mod Pegida starter og slutter. Ja, og så selvfølgelig det forhold, at bevægelsen står uden for de etablerede konsensus-partier.

PEGIDAs Grundholdninger (Positionspapir der Pegida oversat af Henrik Ræder Clausen)

PEDIGA er FOR modtagelse af krigsflygtninge og politisk/religiøse forfulgte. Det er en menneskelig pligt!
PEDIGA er FOR optagelse af ret og pligt til integration i Tysklands Grundlov (I øjeblikket er kun retten til asyl garanteret).
PEDIGA er FOR decentral anbringelse af krigsflygtninge og forfulgte, i stedet for delvist umenneskelige hjem.
PEGIDA er FOR en fælleseuropæisk fordelingsnøgle for flygtninge, og en retfærdig fordeling på alle EU-landes skuldre. (En central myndighed for flygtninge, der fordeler flygtninge mellem EU-landene ifølge en fordelingsnøgle).
PEGIDA er FOR en sænkning af forholdet mellem flygtninge og socialarbejdere. I øjeblikket er forholdet i Tyskland omkring 200:1, hvilket betyder at mange traumatiserede reelt ikke får nogen hjælp.
PEGIDA er FOR at asylbehandlingen skal ændres efter hollandsk og schweizisk forbillede. Indtil dette er sket, FOR en forøgelse af midler til indvandringsmyndighederne med henblik på en dramatisk sænkning af behandlingstiden for asylansøgninger, og dermed muliggøre en hurtigere integration.
PEGIDA er FOR forøgelse af midler til politi og IMOD nedskæringer i politiets bemanding.
PEGIDA er FOR at udnytte og udøve de eksisterende love om asyl og hjemsendelse.
PEGIDA er FOR en nul-tolerance politik mod kriminelle asylansøgere og indvandrere.
PEGIDA er FOR modstand mod en kvindefjendtlig, voldsbetonet politisk ideologi, men ikke imod herboende, integrationsvillige muslimer.
PEGIDA er FOR indvandring efter en model som i Schweiz, Australien, Canada, eller Sydafrika.
PEGIDA er FOR retten til seksuel selvbestemmelse.
PEGIDA er FOR opretholdelse og beskyttelse af vores kristen-jødisk prægede vestlige kultur.
PEGIDA er FOR at indføre folkeafstemninger som i Schweiz.
PEGIDA er IMOD at bevæbne forfatningsfjendtlige, forbudte organisationer som PKK.
PEGIDA er IMOD at tillade parallelsamfund eller parallelle retssystemer i vores midte, såsom shariadomstole, shariapoliti, fredsdommere o.s.v.
PEGIDA er IMOD dette vanvittige ‘Gender Mainstreaming’, også kaldet ‘Generisering’, der nærmest tvinger os til en politisk korrekt kønsneutralisering af vores sprog.
PEGIDA er IMOD radikalisme, uanset om den er religiøst eller politisk motiveret.
PEGIDA er IMOD hadprædikanter, uanset hvilken religion, de tilhører.



8. januar 2015

“Blandt moderate muslimer er holdningen dog en hel anden…”, skrev MX, og henviste til forfulgt sekt

Det journalistiske bundniveau bliver lavere og lavere. I dag kan man læse, at selvom ‘radikale muslimer’ bifalder gårsdagens terrorangreb, så er der en anden holdning blandt ‘moderate muslimer’, der tilmed argumenterer med Koranen. Som jeg har skrevet tidligere så er ‘Muslimer for fred’ en organisation skabt af Ahmadiya-sekten i Hvidovre, hvor den citerede er imam. Ahmediya’erne anerkender ikke Muhammed som værende den sidste profet, og konflikter hermed med de fire store retsskoler indenfor Islam, der ikke betragter dem som muslimer. De har tilmed deres egen Koran. Avisens ‘radikale muslimer’ er de mainstream-rettroende, avisens moderate modpol er… ikke muslimer.

Fra dagens Metroxpress – Radikale muslimer jubler over massemord (s. 3, E-page).

“Angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris sendte onsdag den vestlige verden i sorg. Men flere radikale muslimer benyttede også lejlighed til at ytre, at de dræbte, der blandt andet havde tegnet profeten Muhammed, havde fået som fortjent. …

Blandt moderate muslimer i Danmark er holdingen dog en hel anden, hvor blandt andre medlemmerne af organisationen ‘Muslimer for fred’ fordømmer gerningsmændene, der efter alt at dømme ville hævne satiremagasinets hån af profeten Muhammed.

‘Et menneskes liv er ukrænkeligt, og hvis nogen udøver drab på andre mennesker, betragter Koranen det som ensbetydende med, at man har dræbt hele menneskeheden. Jeg opfordrer alle dansker muslimer til at følge de mange fredelige herboende muslimer og holde sig på afstand af radikaliserede grupper og forblive loyale over for Danmark. Min største medfølelse og bønner går til ofrene og deres pårørende,’ siger imam Falah Malik.”

Oploadet Kl. 17:21 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


6. januar 2015

Lektor Anna Piil Damm: Problemet er ikke ‘etniske enklaver’ – “… strategien har været en succes”

For samfundsforskere er det ikke en prioritet at Danmark forbliver dansk. Mere forskerlyrik fra Ugebrevet A4 – Ghettoer kan hjælpe indvandrere til et arbejde.

“… i modsætning til den gængse opfattelse kan det være en fordel for integrationen, at flygtninge og indvandrere bor tæt sammen. Og i nogle situationer kan det føre til job. Sådan lyder den overraskende konklusion på forskning, som Anna Piil Damm står bag. Hun er lektor på Økonomi på Aarhus Universitet og forsker i integration, arbejdsløshed og flyttemønstre.

Anna Piil Damm har undersøgt, hvor mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, der kom til Danmark fra 1986 til 1998, som det er lykkedes at finde et arbejde.

‘I modsætning til, hvad mange tror, bliver flygtninge ikke dårligere stillet ved at begynde livet i Danmark i et socialt udsat boligområde. Når man ikke taler sproget og har en anden kultur, har man behov for landsmænd, der kan hjælpe en i arbejde,’ fortæller hun. …

Vi stirrer os blind på, at det er et problem, når mange indvandrere bor sammen. Men det virkelige problem er, når mange indvandrere mangler et arbejde – og det er ikke, fordi de bor i et socialt udsat boligområde eller i en etnisk enklave,’ konkluderer hun.

[...]

‘Dansk Flygtningehjælp har gennem tiden forsøgt at skabe etniske enklaver, så flygtninge havde landsmænd at støtte sig til, hvor de skulle bo,’ siger hun og peger på, at strategien har været en succes.

Når indvandrere samler sig i bestemte områder, skyldes det fordelene ved at bo tæt, forklarer Anna Piil Damm. Der findes simpelthen etniske goder.

Det er lettere at købe de råvarer, man ønsker. Man kan praktisere sin religion, og der er klubber og foreninger, hvor folk føler, at der er en forståelse for den situation, man er havnet i. Indvandrere og flygtninge har brug for ligemænd og behov for at møde pionerer, som allerede har gjort de dyrekøbte erfaringer om, hvordan man bedst klarer sig i Danmark,’ siger hun og peger på, at udlandsdanskere også søger ligesindede og danner danskerkolonier.”



5. januar 2015

Karsten Ree om syriske flygtninge: “De skal ikke være her i vores land! Det er det der er forkert…”

I seneste udgave af Det, vi taler om på Radio24syv havde Ditte Okman blandt andet inviteret millardæren Karsten Ree til en samtale om ugen der gik. Blandt emnerne var statsministerens nytårstale. Her fik den politiske korrekthed råt for usødet, fra en mand der tydeligvis havde fået nok. Delvis transskription af indslaget (2. januar 2015, del 2, 33 minutter-).

Ditte Okman: Så vidt jeg er orienteret, så har vi måske det dyreste sundhedssystem i verden.

Karsten Ree, milliardær: Ja, tænk dig lige om hvem der kommer. Tror du der sidder, nu havde jeg nær sagt, tonsvis af perkere på et sygehus over i USA, og drikker sodavand og hvad de ellers gør her. Det har været så groft, udnyttelsen af det danske sygesystem.

[...]

Henrik Qvortrup: Hun er faktisk foran på popularitet, i forhold til ham du var inde på Karsten, Lars Løkke Rasmussen, ham kan danskerne ikke lide for øjeblikket. Derfor tror jeg Thorning føler hun har råd til at adressere danskere, befolkningen, mere personligt end hun egentligt har gjort de foregående år.

Ditte Okman: Karsten Ree,

Karsten Ree: Lidt ligesom præsten der holdt en tale, og sagde ingenting. Det gælder for dem alle sammen, for de har en vanskelig situation. Og verden er i en vanskelig situation.

Ditte Okman: Der var jo ikke noget man kunne være uenig i.

Karsten Ree: Jov, der er masse man kunne være uenig i, hvis man gider tænke lidt over det. … Når det kommer til stykket, så er der en masse skæve opgaver at tage fat på, når det kommer til flygtningestrømmen, der er enorm fra det sydlige og østlige del af Europa, der skaber kæmpeproblemer. Og der mangler stor enighed og fodslag i EU og i NATO om hvordan man griber det an.

Henrik Qvortrup: Nu vil jeg ikke være Helle Thornings defenser, men jeg synes jo dog at hun adresserer den her flygtningeproblematik.

Karsten Ree: Det er en forkert måde.

Ditte Okman: – hvad hun i hvert fald sagde, det var at flygtninge skulle i arbejde.

Karsten Ree: Nej, de skal i arbejdslejr! Har du hørt om (afbrydes) Nej, hør nu engang her. Den er helt galt hvis vi tror vi kan integrere 100 tusinde eller 1 million mennesker i løbet af et stykke tid, fordi resten af verden bliver splittet ad. Det kan vi ikke uden at smadre vores samfund – lad være at afbryde mig, det er faktisk ret frygteligt. Og så se lidt tilbage på historien. Gå til Frøstrup, gå til landets sydlige grænse, der havde vi 300.000 flygtninge levende, hvis ikke jeg husker galt fra det jeg læste, i tre år. Læger og andre nægtede at hjælpe børnene i starten, og de fik lov at dø fordi de var sure. Lidt senere fandt man ud af, at det ikke var menneskeligt, og så begyndte man at hjælpe dem, men de levede bag pigtråd. De fik mad, de fik varme, de fik lægehjælp og børnene fik skolehjælp. Så kan du styre 100.000, 300.000, 800.000 mennesker, og det er i virkeligheden det der er behov for.

Hvis vi så pro rata i Europa, altså efter størrelse, tager de antal 100 tusinder der skal til, så har du lige pludselig skabt et billede af, hvor dårligt du selv er som NATO og som EU, ved ikke at turde gå op mod dem der ødelagt…

Ditte Okman: Og det er vores statsminister sagde,

Karsten Ree: - Hun siger bare, at vi skal prøve at integrere dem, vor herre bevares. De skal ikke være her!

Ditte Okman: Hun vil have at de skal i arbejde, og noget med at rydde op på strande.

Karsten Ree: Nej, hold nu op. Må jeg ikke sige hvad jeg synes.

Ditte Okman: Jov, det kan du godt.

Karsten Ree: Det er da sjovt, det er da interessant at finde ud af, hvordan man løser en problematik der er ved at kvæle landet, og kvæle hele Vesteuropa.

Ditte Okman: – få dem i arbejde.

Karsten Ree: Nej, de skal sgu ikke i arbejde, de skal blive i nogle steder, hvor du skaber et billede af, at det er forfærdeligt. Og så få vendt denne her politiske situation dernede, så de kan komme tilbage. De skal ikke ud og integreres i vores samfund.

Ditte Okman: Men du har jo set hvordan det er gået i Irak og Afghanistan, det er ikke bare lige at vende situationen.

Karsten Ree: Hør nu her, Syrien er skudt i smadder, der er jo næsten ikke et eneste hus tilbage, og det er åbenbart sådan folk i Mellemøsten… hvis alle folk flygter, så bliver du jo nødt til at tømme landet.

Ditte Okman: Jamen, det giver sgu mening at hjælpe dem i arbejde, så de får nogle danske kolleger, lærer sproget,

Karsten Ree: De skal ikke være her i vores land! Det er det der er forkert, og det er der ingen der tør sige… Det er at vise menneskesind. Hvorfor vil du kun hjælpe nogle få når der er millioner der har det af helvede til.

Ditte Okman: Kan vi ikke gøre begge dele?

Karsten Ree: Nej, du kan ikke. Det er forkert at importere det antal mennesker. Europa kommer til at gå i stykker af det. Længere er den ikke.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper