23. januar 2021

Bosniske Dino Copelj kritiserer Mattias Tesfaye: “… islamofobi og racialisering tilsat magt er racisme.”

‘Ekstrem islamisme splitter samfundet og saboterer integrationen’, skrev integrationsminister Mattias Tesfaye fornyligt i Jyllands-Posten. Sund fornuft, som han efterfølgende uddybede i et interview: “En stor del af islam repræsenteres i dag af islamister”, og “Danmark skal ikke tilpasse sig islam. Islam skal tilpasse sig Danmark.”

Tesfaye skelner mellem Islam og islamisme, og med mindre man vil forbyde Islam som religiøs praksis, så giver det god mening at skelne mellem (accepteret) Islam og (politisk) Islamisme. De fleste muslimer skelner dog ikke, og Islam bliver ikke pludselig sekulær, blot fordi en dansk minister bekæmper mainstream-Islam/Islamisme. Her en kommentar af bosniske Dino Copelj, en skønlitterær forfatter, der skriver for POV International – Det er racialisering, når Mattias Tesfaye siger, at en stor del af islam repræsenteres af islamister.

“Kære minister, det er ikke korrekt. Islam repræsenteres ikke af islamister, hvem islamisterne nu måtte end være i ministerens optik. En stor del af islam i Danmark repræsenteres nemlig af det store flertal muslimer, som hverken er ekstremister eller islamister.

Forskningen viser at muslimer prioriterer demokratiske normer og værdier lige så højt, som kristne gør. Det gælder også meget religiøse og praktiserende muslimer. Det enkelte muslimske medmenneske i Danmark er en medborger på lige fod med andre medborgere og har intet med islamisme eller ekstremisme at gøre.

Integration halter også, fordi den islamofobiske og fremmedfjendske fremstilling af muslimer bliver ved med at stigmatisere, dæmonisere og dehumanisere muslimer ved at fremstille muslimerne som en del af en homogen gruppe, der udgør en trussel for Danmark. …

På trods af, at jeg finder racialisering dybt usympatisk og ondsindet, mener jeg, at det enkelte menneske godt må racialisere og være islamofobisk. Alle har jo ret til at ytre deres meninger. … Udfordringen opstår dog, når islamofobi og racialisering bliver til en del af regeringens officielle politik. Og islamofobi og racialisering tilsat magt er racisme.”

(Koranen, Islam/Islamismens grundbog)



20. januar 2021

Helsingør: SSP-leder Samer Zaazou sendt hjem, involveret i knivstikkeri mellem ‘rivaliserende familier’

Palæstinensiske Samer Zaazou blev outet som ekstremist af bloggosfæren tilbage i 2011, men siden han i 2002 blev præsenteret som en succeshistorie i Politiken, er hans karriere alligevel gået over stok og sten. Han er blevet forfremmet flere gange, portrætteret som ‘Dagens Helsingoraner’ (2014), og har modtaget Helsingør Kommunes Integrationspris (2015). Seneste kapitel i føljetonen kan man læse i Helsingør Dagblad – Efter knivstikkeri: SSP-souschef er fritaget fra tjeneste med omgående virkning.

“En 39-årig mand, som i årevis har været ledende medarbejder i kommunens integrationsprogram, blev tirsdag fjernet fra sin post i SSP. Helsingør Dagblad erfarer, at det skyldes hans rolle i weekendens knivstikkeri mellem to rivaliserende familier i Helsingør. …

… Helsingør Dagblad erfarer, at SSPsouschefen har spillet en rolle i de knivstikkerier, som fandt sted i Helsingør og omegn i weekenden.

Som tidligere omtalt i Helsingør Dagblad, så var knivstikkerierne en følge af fjendtligheder mellem to familier i Nøjsomhed i Helsingør. Den ene af de to mænd, der blev anholdt med blødende stiksår i en bil i Kvistgård var SSP-souschefen, viser de oplysninger Helsingør Dagblad er kommet i besiddelse af.

(Samer Zaazou, SSP souschef, Helsingør Kommune; Foto: Youtube)

Citater

“Samer Zaazou er palæstinenser. Han er 22 år, og han har flere gange været på kant med den danske lov og også befundet sig på den forkerte side af tremmer. Indtil for knap to år siden. Da vendte han nemlig ryggen til et liv på kontanthjælp… Samer Zaazou er en af succeshistorierne i Projekt Etnisk Indslusning – et samarbejde mellem bl.a. Helsingør Turist og Erhvervsforening, Kriminalforsorgen, nærpolitiet, det lokale erhvervsliv, LO og Helsingør Kommune.” (Politiken, 18. oktober 2002)

“Vinderen af Helsingør Kommunes integrationspris 2015 gik til Samer Zaazou fra værestedet Tetriz i boligområdet Nøjsomhed. Prisen blev overrakt af borgmester Benedikte Kiær ved Multikulturelt Forums Kulturfestival, som løb af stabelen i værftshallerne lørdag eftermiddag.” (Helsingør Dagblad, 30. maj 2015)

“Årets modtager af Integrationsprisen, den 34-årige Samer Zaazou, som er afdelingsleder i det kommunalt drevne værested for børn og unge Tetriz på Nøjsomhed i Helsingør, slog i 2010 og 2011 flere opslag op på Facebook. Han plæderede blandt andet for indførelse af det islamistiske kalifat og kaldte demokratiets stemmeseddel for et ’spisekort, der kun består af retter med svinekød’ og demokratiet som ‘tre ulve og et får, der stemmer om, hvad de skal have til frokost’. Den troende muslim var også med i den radikale muslimske Facebook-gruppe ‘Only Allah 2 Fear’ som slog til lyd for indførslen af det islamistiske kalifat. Samer Zaazou stod også bag posteringer, der omhandlede det muslimske folk og de vanærende i at være ikke-muslim. (Ritzau, 5. september 2015)



18. januar 2021

Human Security-studerende fik kvalme over antiterrorplakat: ‘De spreder en frygt, som er ubegrundet’

På Facebook kalder Line Kofod Bertelsen plakaten for ‘højreradikal propaganda’: “Øget indvandring er ikke lig med terror. Islam er ikke lig med terror.” Hun har en bachelor i antropologi, og er i færd at med at tage en kandidatgrad i ‘Human Security’ på Aarhus Universitet. Grinagtigt, hvis ikke lige det var blodigt alvor. Fra BT.dk – Line var bare på vej hjem, da hun så et gult skilt: ‘Gud, hvor er det klamt at gøre sådan noget’.

“Line Bertelsen havde besluttet sig for at tage letbanen hjem fra Aarhus Midtby fredag middag, men da hun på vej ind på banegården fik øje på et gult skilt, stoppede hun op.

‘Da jeg læste det, fik jeg kvalme. Gud, hvor er det klamt at gøre sådan noget,’ siger hun.

Skiltet, hun stod og så på, var hængt op af Generation Identitær – en ungdomsbevægelse, der er imod masseindvandring og multikulturalisme i Europa. Men på trods af at Line Bertelsen ikke støtter bevægelsens mærkesager, var det ikke det, der fik hende til at få det dårligt.

‘Der stod på skiltet, at der var en øget risiko for terror i området…,’ siger hun. …

De spreder en eller anden form for frygt, som er ubegrundet. Folk tror, det er den danske stat. Så længe folk ved, det ikke er en styrelse, så er jeg i bund og grund ligeglad med, hvad de skriver,’ siger Line Bertelsen.”

(Foto: Identitaer.dk)

“Som konsekvens af masseindvandringens effekter på vores sikkerhed, har vi indrettet vores byer efter truslerne, og terrorsikring er vi nu så vant til, at vi ikke længere lægger mærke til det. Forvoksede plantepotter, betonblokke forklædt som bænke og meget andet er nu blevet ganske normalt for os. Vi tænker ikke længere over den dødelige virkelighed, som disse ting repræsenterer, men færdes som om det ikke er tilfældet, at vi har lukket en masse mennesker ind i vores land, som grundlæggende hader os og at en del af dem har potentialet til at angribe os, som vi har set så mange gange. Derfor minder vi om, at det stadigvæk er tilfældet. Truslen er konstant, med mindre vi vælger, at det skal være anderledes.” (Generation Identitær, 15. januar 2021)



13. januar 2021

Dansk Flygtningehjælp til Alis far: “Du behøver ikke at arbejde. Du kan blive hjemme og få penge…”

En lige højre til blødhjerterne i integrationslobbyen. Kommentar i Berlingske af Ali Aminali – Det var ikke Dansk Flygtningehjælp, men de danske naboer, der troede på mine forældre (kræver login).

“… Vi kom til Danmark i 1988 og fra start blev vi mødt som ressourcesvage, der skulle pakkes ind i bobleplast. Vi mødte ikke integrationsmaskinen. Det vil sige de kommunale indsatser, som er lavet til minoritetsetniske med fokus på etnicitet. Det vi mødte, var de bedrevidende humanister, som anså det som deres kald at beskytte nytilkomne fra ret og pligt. Da min far kom til Danmark var han vant til at arbejde. Også selvom at han måtte flygte fra politisk forfølgelse, vold og i sidste ende husarrest. Derfor kendte han ikke til andet, da han ‘landede’ i et asylcenter og senere i Helsingør Kommune.

Han første spørgsmål var også ‘hvordan tjener jeg penge?’ For det var, hvad han var vant til ‘hjemmefra’. Alligevel fortalte flere Dansk Flygtningehjælp-medarbejdere mine forældre, at de ikke behøvede at arbejde. Min fars daværende ‘mentor’ havde ordret sagt: ‘Du behøver ikke at arbejde. Du kan blive hjemme og få penge og ro’. Ikke nok med det, så blev min mor også påduttet andres ideer om det gode liv. F.eks. opfordrede min mors støtteperson hende til at bruge tørklæde, fordi ‘der jo er religionsfrihed i Danmark’. Hun gik så langt til at købe flere forskellige farvede tørklæder til hende.

Min sympatiske skoleleder gav mig fri fra kristendomsundervisning – uden at vende det med mine forældre – fordi vi jo var ‘muslimer’. …”

(Politiken, 31. juli 2015)


‘Dansk racismeforskning’: Database over skattefinansieret propaganda…

Ph.d. Morten Stinus Kristensen er af en Twitterlands mange ypperstepræster, og han er mere woke end de fleste. For at ‘udbrede kendskabet til viden om dansk racisme’ har han netop offentliggjort bloggen ‘Dansk Racismeforskning‘, og det er artige sager. En database over skattefinansieret propaganda, som højrefløjspolitikere passende kan plukke fra næste gang rød blok klynker over normeringen i daginstitutioner ellers lignende. Der er ikke brug for racismeforskning. Når 17-årige Sarah sendes til Irak på genopdragelse, fordi hun er blevet ‘for dansk’, så er problemet selvforklarende. Ingen grund til kulturmarxistiske filtre.

(BT, 11. januar 2021: Sarah blev bortført til Irak af sin familie…)

Oploadet Kl. 01:41 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


6. januar 2021

Antropolog Ole Høiris: Der findes ingen ‘naturlig’ familieform (1998: Der findes ikke en dansk kultur)

Man skal have gået mange år på universitet, for at afvise eksistensen af en naturlig familieform, men det har givet docent emeritus Ole Høiris en god livslang indtægt. Tidligere var det dansk kultur han forsøgte at udviske, og sådan kan kulturmarxister stille og roligt bekæmpe det bestående, uden at blotte det revolutionære aspekt. I 1970’erne var han med til at etablere tidsskriftet ‘Marxistisk Antropologi’, og selvom han givetvis er blevet klogere, så er der stadig plads til forbedring, som man høre i ‘24 spørgsmål til professoren‘. Fra Weekendavisen.dk – Familien er en (vilkårlig) konstruktion.

“Den moderne verden med sine mange forskellige familieformer har fat i noget. For der findes ingen ‘naturlig’ familieform, siger antropolog Ole Høiris.

Han forklarer, hvordan videnskaben om menneskets oprindelse altid har været ladet med kulturelle værdier, og forestillingen om det ‘oprindelige’ formet af ideologi.”

(Antropolog Ole Høiris, 2013; Foto: Youtube)

Ole Høiris om dansk kultur (De etnisk fremmede – og os andre, Jyllands-Posten, 5. januar 1998)

“Tanken om, at indvandrere og flygtninge af ikke-vestlig oprindelse i kraft af deres kultur truer vor nationale eksistens, ja hele civilisationens eksistens, har også haft et voksende antal tilhængere i Danmark. Denne holdning er i nogle sammenhænge blevet fremstillet som en voksende racisme i Danmark. Den gamle ‘race-racisme’, som fik sit dødsstød pga. Anden Verdenskrigs barbari, er blevet erstattet af en ‘kultur-racisme’. Forskellene tilskrives nu kultur… Indimellem placerer sig så de forskellige bud på en mere eller mindre tvangsmæssig større eller mindre danifisering. Det interessante er, at begge yderpositionerne bygger på en ide om kulturernes principielle uforenelighed. …

Kulturbegrebet, som stammer fra en godt 200 år gammel og især tysk reaktion på den franske og engelske oplysningstænknings universalisme, er en måde at anskue folk og samfund på ud fra en fremhævelse af det, der er forskelligt. Herfra stammer ideen om, at et folk udgør en særlig enhed med en særlig kultur og folkeånd baseret på en særlig historie og et særligt sprog, samt at dette er det sande grundlag at bygge en nation på. Men det er vigtigt at erindre sig, at ‘kultur’ er en måde at anskue verden på, hvis man vil fokusere på forskelle. Derfor var kultur basis for en politisk strategi, da vi skulle opbygge en særlig national identitet _ forskellig fra især den tyske. Men det er en farlig strategi… Kultur er således ikke noget, man kan finde i virkeligheden, men noget man fremhæver fra virkeligheden. … I et kulturperspektiv kan det f.eks. med stor føje hævdes, at kulturforskellen mellem en kvindelig, sønderjysk bistandsklient på 65 år og kronprinsen er væsentlig større end på en dansk og en tyrkisk skolelærer. Ud over sproget er der få livsforhold, som vi ikke har tilfælles med andre mennesker i verden. Den danske befolkning kan anskues som forskellige grupper med meget forskellig levemåde, levemåder som de enkelte grupper mere deler med tilsvarende grupper i andre lande end med andre danske grupper. Der er således ikke en dansk kultur, som man kan kræve, andre tilegner sig.

… når først fejlene i systemet er blevet til fejl ved de fremmede, kan en politisk udnyttelse få frit løb. Når fejlen er de fremmede, er løsningen at smide dem ud eller tvangsdanifisere dem. Og når reaktionen herpå er det, der hedder ’stramninger’ og ikke forsøg på at forsvare, diskutere og implementere de grundliggende principper bag vor udlændingepolitik, forstærkes fremmedangsten og dermed også den spirende (kultur)racisme. … Vi skal ikke blot være vores politik bekendt over for flygtninge, indvandrere og internationale konventioner. Vi skal også kunne være den bekendt over for os selv.” (Ole Høiris, 1998)



1. januar 2021

Ellemann forklarer Støjberg-degradering: Hun afveg fra Venstre/venstrefløjens feministiske position…

‘Vi vil åbne Danmark, indadtil og udadtil’, forklarede Røde Kors’ Jørgen Poulsen i en valgreklame for Ny Alliance tilbage i 2007. Partiet ville have en uforbeholden internationalisme, og partidannelsen var overordnet en protest imod Dansk Folkepartis indflydelse på Fogh-regeringen. Foruden borgerlige blødhjerter, sås Kashif Ahmad og Mohammed Gelle. Begge forlod partiet kort efter valget. Ahmad blev senere byrådsmedlem for Hvidovrelisten, som han også droppede. Senere stiftede han Nationalpartiet, gik over til Alternativet, og er i dag aktiv i De Radikale.

Det var den partidannelse, der fik Uffe Ellemann-Jensens søn til at melde sig ud af Venstre. Onsdag var Jakob Ellemann-Jensen i Deadline, hvor han forklarede hvorfor det var nødvendigt at undsige Inger Støjberg. Hun var lidt for gode venner med støttepartierne, hun kritiserede Sofie Lindes MeToo-stunt, og anvendte ‘Trump-retorik’. Værdipolitisk er Ellemann-Jensen på væsentlige områder blot en venstreorienteret med slips.

Referat set hos DR Online – Ellemann sætter ord på dråberne, der fik det til at flyde over: ‘Dræn sumpen’, ‘feministisk hævntørst’ og selfies med andre partiledere.

“… Venstre-formandens bæger er blevet fyldt op i løbet af det seneste år, hvor hans næstformand flere gange har indtaget en helt anden position, end de linjer, Jakob Ellemann-Jensen som formand har tegnet for partiet.

– Vi så det i sommer, da en række af de blå partiformænd var ude med en relativ kras, både politisk og personlig, kritik af mig, siger han. …

– Der bad jeg Inger Støjberg om opbakning. I stedet blev det til reklamefilm med andre politiske partier og selfies med andre blå politiske partiledere. Det er ikke den slags opbakning, jeg har søgt, siger Venstres formand. …

Et andet eksempel på det dysfunktionelle makkerskab i Venstres formandskab stod til offentligt skue, da MeToo-debatten tog fart i kølvandet på tv-vært Sofie Lindes opsang til Zulu Awards.

Inger Støjberg sagde i den forbindelse til Berlingske, at ‘debatten er præget af feministisk hævntørst med så ekstremt meget vrede, at man er på vej til at sætte vigtige principper over styr’.

Jakob Ellemann-Jensen gjorde det efterfølgende klart, at han har en helt anden tilgang til den debat og gjorde det klart, at han ser det som godt, at kvinder træder frem, når de har haft oplevelser, der er aldeles uacceptable. Og at de kvinder skal tages alvorligt.

– Vi så det med MeToo, hvor jeg lagde Venstres linje. Den blev udfordret af næstformanden, så jeg var nødt til at korrigere den linje igen, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Det tredje og sidste eksempel handler om, at Inger Støjberg sagde, at hun vil ‘have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksen magtarrogance’ under en demonstration mod regeringen i november.”

(Collage: Ny Alliance-valgvideo, 2007)

Apropos: Jakob Ellemann-Jensens dråber (2007)

“For knapt ti år siden meldte Jakob Ellemann sig ud af Venstre. I starten af februar 2007. Dagen efter, at det var blevet offentliggjort, at den tidligere socialdemokrat og stærkt indvandrerkritiske Karen Jespersen havde meldt sig ind i Venstre og Venstre-folkene modtog hende med kyshånd. For Ellemann blev det dråben, men følelsen af ikke at høre til længere havde været der et stykke tid. Et voldsomt brud for en mand, der er født ind i partiet og opvokset med dets værdier.

Men der, i 2007, hvor Anders Fogh Rasmussen havde været statsminister i seks år og hvor den udlændingepolitik, som Uffe Ellemann-Jensen havde holdt ud i strakt arm, var blevet en central del af partiet og hvor der blev jublet over at få Karen Jespersen ombord, fik Jakob Ellemann-Jensen nok og meldte sig ud.” (Fyens Stiftstidende, 8. januar 2017)



31. december 2020

Mchangama om ‘internetpolitiet’, der skal ‘overvåge, moderere og være retningsgivende’ for debatter

Nettet strammes i disse år, og som Justitia-direktøren også er inde på herunder, så er regeringen på vej med en udvidelse af racismeparagraffen, så den fremover også omfatter ‘kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika’. Det er ikke mere end et par måneder siden jeg fik et brev fra ‘PET Internet Referral Unit’, omhandlede ‘en mulig overtrædelse af den danske Straffelov’, og glidebanen ligner en kælkebakke med olympiske dimensioner.

Jacob Mchangama kommenterer den nye politireform hos Berlingske – Folketinget indfører tonepoliti på internettet (kræver login).

“Radikale Venstres retsordfører Kristian Heegaard uddyber internetpolitiets rolle i et interview med Altinget: ‘Hvis der er en ubehagelig debat, der er ved at gå i en eller anden skør retning, ikke tjener noget formål og involverer hadefulde ytringer, kan det være godt, at der er nogen, der lige siger, at det skal gå i en anden retning, og at det ikke er klogt at begå sig på den måde.’

Internetpolitiet skal altså overvåge, moderere og være retningsgivende for de debatter, som millioner af danske borgere deltager i. … Man kan overveje, om man med indførelsen af et overvågende og modererende internetpoliti ikke bevæger sig lige lovligt langt i retning af den slags ‘andre forebyggende forholdsregler’, som Grundloven forbyder.

… Hvis politiet (pro) aktivt overvåger debatter og eksempelvis kommer med henstillinger til, at man ‘taler ordentligt’, selvom konkrete ytringer ikke nødvendigvis er strafbare, kan det hurtigt medføre, at borgerne lægger bånd på sig selv i offentlige debatter, også selvom det gælder lovlige ytringer. Det er ikke politiets rolle at agere smagsdommer og vurdere om debatter ‘tjener noget formål’ eller udvikler sig i ‘en skør retning’.

… Det er modigt, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige tør lægge stemmer til en sådan ordning, når man ved, hvordan kommentarsporerne på Facebook ser ud i debatter om islam og udlændinge.”

(Justitsministeriet, Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, 2020)

Oploadet Kl. 09:30 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer


26. december 2020

P. Gabriela Alvarez Larrain: “Jeg melder mig ud af Danmark. Farvel. Går bare ikke ind for det længere.”

Chilenske Paula Gabriela Alvarez Larrain kom til Danmark som 4-årig med sine forældre, der var politiske flygtninge. Selvom Danmark tog vel imod hende, nærer hun alligevel som 50-årig antipati mod det land det gav hende alt. Fænomenet er velkendt. Hun flygtede fra en nationalstat, og vil nu gøre Danmark til et multikulturelt Atlantis, fordi hendes etnicitet gør det umuligt for hende, at føle sig 100 procent som de indfødte. I Twitterland er ‘intolerance’ et fyord, men set i et større perspektiv, så er det på ingen måde det værste der kan overgå Danmark. Ja, Larrains tårer, er vel at betragte som sundhedstegn. Håb for en bedre fremtid. God tur til Valparaíso…

(Paula Larrain på Twitter, 23. december 2020)

De første par måneder bliver familien indkvarteret på Hotel Corona i den indre by, hvorefter familien flytter ind i en lille lejlighed i Brøndby Strand og senere erhverver de eget hus i Vallensbæk. Efter nogle år rykker de teltpælene op og flytter til Esbjerg, hvor faren har fået arbejde som helikopterpilot med fast rutefart til boreplatformene.

… en dag forlader Paula folkeskolen med et karaktergennemsnit tæt på 11, og tre år senere kan hun fejre en superflot studentereksamen, som åbner døren til en journalistisk læreplads på Esbjerg Ugeavis, hvor hun bliver oplært i den gamle mesterlære. Alligevel snupper hun lige en fireårig uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, hvor hun som blot 23- årig en dag står med et nydeligt diplom i hånden. En stor journalistisk karriere venter Paula – i første omgang på Berlingske Tidende. … hun får fastansættelse som studievært på DR, hvor hun bliver et særdeles populært ansigt.” (Det Grønne Område, 25. november 2008)



22. december 2020

Corona: Indvandrere har ‘2,5 gange større risiko for at blive indlagt’ (Justeret for alder, køn, andet)

I sidste uge kunne man læse, at såfremt Nørrebro var en kommune, så ville bydelen have et incidenstal på hele 1.088. At Nørrebro er hårdest ramt forklares med, at bydelen har forholdsvis mange unge, og at corona særligt florerer blandt de 10-29-årige. Professor Marie Nørredam har undersøgt coronasmitten under første bølge, og fortæller til DR, at indvandrere bor flere sammen, og har udsatte job. Langt nede i artiklen kan man læse, at det ikke er hele forklaringen, men også skyldes sprog, manglende autoritetstro og andet relateret til kulturelle forskelle. Fra DR Online – Bor flere sammen og har udsatte job: Indvandrere har markant højere risiko for at blive indlagt med corona.

“Danskere med blandt andet somalisk, tyrkisk eller pakistansk baggrund er langt oftere indlagt på hospitalerne med corona end etnisk danskere. Helt præcist har gruppen 2,5 gange større risiko for at blive indlagt, selvom der er justeret for alder, køn og andre sygdomme.

Det viser en ny undersøgelse af alle cirka 2.200 indlagte med corona i Danmark i perioden marts til juni.
Undersøgelsen dykkede ned i antallet af indlagte med corona i perioden og kiggede på, om bolig og arbejde kunne forklare forskellen.

Og en del af forklaringen er, at danskere med ikke-vestlig baggrund bor flere sammen og har jobs som taxachauffør eller social- og sundhedsassistenter og dermed er mere udsat for smitte end andre, siger Marie Nørredam, professor og overlæge på Hvidovre Hospital, der står bag undersøgelsen.”

(Collage: SSI, MSM)

“Mange af mine patienter med corona har ikke lyst til at erkende, at der er et problem og har ikke lyst til at stå frem, fordi det kan udstille dem selv og deres familie og deres etnicitet, selvom de intet har at gøre med, at de er blevet smittet.” (Urfan Ahmed, praktiserende læge, Dansk-Pakistansk Råd)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper