27. januar 2015

Fransk multikultur efter Hebdo: Socialkonstruktivistiske Jens Rohde, dystopiske Stephanie Surrugue…

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[...]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmænd også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.



26. januar 2015

Forsker: Indvandring skaber muligheder, ‘kulturelt’ set – Muslimer har samme ‘værdier’ som danskere

Det var meningen at jeg ville sakse et par citater fra Uzma Ahmeds tanketomme Islam-apologi, men hun lød jo næsten fornuftig i forhold til religionshistoriker Brian Arly Jacobsen. Herunder lidt fra en Deadline-debat i kølvandet på Charlie Hebdo, sendt den 10. januar – Frankrig – hvordan håndterer vi truslen?

Adam Holm, DR2: Brian Arly, når du sidder og kigger på det, du forsker jo i Islam, og har et blik på hvordan den religion har spredt sig i Europa siden måske 70’erne. Altså når du kigger ud på det Europa du kender til, er du så bekymret? Ser du at det er Islam, religionen, som dybest set er hovedårsagen til de problemer vi nu står med, og som gør at vi nu er samlet her, og at der nu er sorg i Frankrig.

Brian Arly Jacobsen, religionshistoriker: Nej, jeg tror ikke Islam er hovedårsagen til de problemer som de europæiske samfund de har, der er mange årsager til de problemestillinger som man politisk tager fat i, i de forskellige lande, og lige nu der har vi selvfølgelig et stort fokus på terrorisme, og hvad attentatet i Frankrig. Det er fuldstændig rigtigt, at indvandring har skabt nogle problemer i løbet de her år, vi har haft indvandring til Europa både fra Mellemøsten og andre steder i verden, men det skaber også nogle muligheder, det gør det både erhvervsmæssigt og kulturelt, politisk og på alle mulige andre måder. Og derfor så synes jeg, det er ensidigt kun at fokusere på de negative følger der kan være af indvandrere og muslimers tilstedeværelse i de europæiske samfund.

Adam Holm: Uzma Andreasen, du er her ikke fordi du har en baggrund i Islam – altså, dine forældre er muslimer, men du kender problemstillingen, og har talt om integration i mange år, og gør det også i det parti du repræsenterer, Alternativet. Hele den her ophedede debat, hvor ser du Islams, i anførelsestegn, skyldighed.

Uzma Ahmed, Alternativet: Jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre. Jeg ser det som et angreb på demokratiet, og det er en del af det jeg tror på.

(Uzma Ahmed Andreasen på Facebook, 2015)

Adam Holm: Men det er udført af nogle mennesker, som siger de går ind for.

Uzma Ahmed: Det gør de jo fordi de kan finde berettigelse deri, men jeg ser dem jo som terrorister. Og som nogle der er ekstreme, og dem ser jeg jo forskellige steder. Det er de holdninger repræsenteret i de her samfund, ik’. Det er dem jeg er bange for – jeg ser dem både på den ene og den anden side, som nogle der går ind og gør noget ved demokratiet, og gør os bange. Det skal vi også være. Men vi skal ikke, jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre.

Adam Holm: Hvordan kan det ikke have noget med Islam at gøre, når de mennesker påkalder sig profeten og har gjort det i ‘Allah’ den barmhjertiges navn?

Uzma Ahmed: Ja, det kan man jo tolke mange ting (ind i).

Adam Holm: – De gør det jo ikke for nazistpartiet eller kommunistpartiet, de siger ret specifikt – ‘Allah’.

Uzma Ahmed: Jeg er ligeglad med hvad de gør. Jeg forstår godt at vi er bange, og vi er i panik, men jeg er også i panik når der sker noget tæt på mig. Det gør det jo også når der sker noget i Malmø, hvor det var nummer tretten moské som blev terroriseret, og det var jo ikke muslimer, så for mig – jeg sidestiller det. Vi har et demokrati som vi beskytter, og som vi skal værne omkring, og så er der nogle som er terrorister, som går ind og angriber det.

[...]

Mikael Jalving, historiker: Jeg er ikke bange, jeg er vred!

[...]

Brian Arly Jacobsen: Hvad er det præcist du vil gøre ved Islam?

Jaleh Tavakoli, Frit Iran: Jeg synes Islam skal reformeres, og kan den ikke det, så skal den smides i en skraldespand.

[...]

Brian Arly Jacobsen: … der blev lavet en værdiundersøgelse af Integrationsministeriet for nogle år tilbage, under VK-regeringen, hvor det var man prøvede at sammenligne danskeres værdier med muslimers værdier, og de viste rent faktisk at de havde de, at der var den samme opbakning bag de demokratiske frihedsrettigheder blandt muslimer, som der var blandt danskere.

Mikael Jalving: Tror du på det, så kan du sove roligt om natten. Vi andre som læser andre undersøgelser, og som følger med i vores lokalområde. Vi er godt klar over at det går den forkerte vej.



23. januar 2015

Teaterdirektør Jon Stephensen hejser det hvide flag: “De tegninger er ikke værd at kæmpe for.”

Et eller andet siger mig, at folk der ikke vil kæmpe for Jyllands-Postens og Charlie Hebdos ytringsfrihed, ikke vil kæmpe for noget som helst der kolliderer med islamiske dogmer. Teaterdirektør Jon Stephensen gør en dyd ud af nødvendigheden i Berlingske – Skrevet med angst.

“Lad mig gøre det helt klart. Det var gruopvækkende, forfærdeligt og forkasteligt, det der skete i Paris om formiddagen 7. januar. … Men jeg bliver aldrig Charlie Hebdo. Og jeg bliver heller aldrig Jyllands-Posten. … Jeg er træt af – og jeg er ked af – at enkelte medier og enkelte personer i ytringsfrihedens hellige navn tager mig og langt den største del af Danmarks og Europas befolkning som gidsler i deres private krig.

Jeg ser intet godt i de tegninger. De ødelægger og nedbryder tilliden og samhørigheden mellem os, der bor her – gør det til et os og dem. Men jeg tør jo næsten ikke sige det – ikke sige det af angst for at blive stemplet som landsskadelig, som underløber, som en der er på den forkerte side og går terrorristernes ærinde. I bedste fald naiv, i værste fald en der tramper på Danmark og alt det, andre har kæmpet for.

Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder. Jo, jeg kender godt Christian Richardts smukke salme og ord, der især forbindes som samlingspunkt for frihedskampen mod den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Men den her sag er ikke den samme. De tegninger er ikke værd at kæmpe for. Det her er ikke en kamp for vores frihed og værdier…

Den tyske filosof og økonom Karl Marx skrev i 1843: ‘Religionskritik er forudsætningen for al kritik.’ Jeg er enig i denne sætning. Selvfølgelig skal vi kunne og turde kritisere religion og alle slags trosretninger. Vi skal tale ligeud af posen. Alle skal kunne tåle kritik. Kritisere, ja – men ikke håne og ringeagte. Det hører ingen steder hjemme. Men er det ikke det, vi gør med de tegninger? Eller sagt på en anden måde – hvornår er vi begyndt at sætte lighedstegn mellem ytringsfrihed og håneret?”

Oploadet Kl. 05:39 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


22. januar 2015

Verden ifølge Information: Venstrefløjen skal støtte tørklædeklædte muslimers kamp mod islamisering

Det er fint med selvransagelse på venstrefløjen, men grafikken understreger blot hykleriet. Det er rigtigt at Informations læsere har tiljublet multikulturen, men det er altså ikke rigtigt at tørklædeklædte muslimer demonstrerer mod islamisering. Det er sådan set en integreret del af problemets kerne (hvad Lars Hedegaard mfl. har påpeget i årevis), at tørklædet jo netop ikke bare er 30 gram stof. Fra dagens Information, der i øvrigt kun tager udgangspunkt i moderate muslimers frihedsrettigheder, ikke det land kommende generationer af danskere skal leve i – Venstrefløjens forfejlede og usolidariske beskyttelse af muslimerne.

“Venstrefløjen er kommet under pres i debatten om islamkritik efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i sidste uge. Det mener en række venstrefløjsdebattører og iagttagere, der ser nye og tydeligere skillelinjer på venstrefløjen, når det gælder religionskritik og ytringsfrihed.

Det er den multikulturalistiske del af venstrefløjen, der har domineret de sidste 20 til 30 år, der er trængt, mener lektor i historie, Jakob Egholm Feldt, som forsker i kulturkonflikter ved Roskilde Universitet og har fulgt islamdebatten tæt siden Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne i 2005.

‘Venstrefløjen har anbragt sig på en meget usikker isflage, fordi mange i de sidste 20-30 år har været forelskede i multikulturalismen. Postmarxismen har betragtet minoriteter – f.eks. muslimerne – som erstatning for den arbejderklasse, man i gamle dage kunne beskytte. Derfor er religiøse, dogmatiske og patriarkalske synspunkter blevet set som udtryk for visse muslimers sociale niveau, der ville forsvinde, når man satte ind med integrationspolitiske tiltag,’ siger Jakob Egholm Feldt

Samtidig er der kommet en ny erkendelse af, at det er usolidarisk over for moderate muslimer at betragte dem som et marginaliseret mindretal, der skal beskyttes – ikke forulempes af hånende karikaturer. Globale ekstremistiske netværk er ikke magtesløse, men magtfulde, lyder det desuden.”

(Udsnit af grafik set på Information.dk, 22. januar 2015)

“Grunden til, at man ikke kan støtte en islamkritiker som Lars Hedegaards tanker og ytringer, er, fordi han er konspirationsteoretiker.” (Jakob Egholm Feldt)

“Moderate muslimer er da dem, der om nogen mærker presset fra politisk islam. De har brug for allierede, der kan bakke dem op, i stedet for nogen der afviser enhver kritik af mørkemændene i deres egne miljøer som islamofobisk.” (Søren K. Villemoes)

“I de muslimske miljøer i Europa er der mennesker, der gerne vil bryde sociale mønstre. Hvordan kan man være kritisk over for, at de skal have de samme frihedsrettigheder som alle andre.” (Rune Lykkeberg)



17. januar 2015

Sociolog Lars Jørensen: Ved at vise solidaritet med Charlie Hebdo krænker vi muslimer, skaber konflikt

Sociolog Lars Jørgensen har som lektor undervist kommende socialrådgivere, og det er jo egentligt lidt skræmmende. Appeasement forklædt som tolerance, set på Kommunikationsforum – Vi bør sige undskyld til muslimerne.

“Det er i dag uden tvivl vanskeligt for de fleste at forstå Tøger Seidenfadens undskyldning til muslimerne i sin tid. Siden attentatet i Paris onsdag har de fleste ageret, som om mordene på Charlie Hebdos ansatte mere end noget andet retfærdiggør udbredelsen af islam-hånende tegninger. Det er, som om alle nu pludselig mener, at vi bør vise hele verdens muslimer, at vi i Vesten har ret til at håne og latterliggøre muslimer.

Er det virkelig en fornuftig reaktion at latterliggøre muslimer? Er det ikke snarere den reaktion, som gerningsmændene kunne ønske sig for at skabe mere konflikt mellem Vesten og den muslimske verden? Det ligner måske ren idyl med al den solidaritet og enstemmighed, men man overser, at vi lige nu mere end nogensinde marcherer i takt med vore egne ekstremister, mens vi massivt og kollektivt håner og marginaliserer hele verdens muslimer. Vi tror, vi siger fra over for ekstremismen. Reelt støtter vi den massivt. Vi er nødt til at gennemskue, at debatten hviler på højreekstremismens præmisser. …

Jeg tror ikke, at de utallige mennesker, der i disse dage ‘er’ Charlie Hebdo på sociale medier og deler diverse muslim-hånende tegninger, er opmærksomme på, at de – alene gennem deres uforbeholdne solidaritet med de dræbte – støtter ekstremisternes konfliktskabende dagsorden og retorik. Både de vestlige og de muslimske ekstremisters.

Parterne deler retorik, når de for eksempel begge taler om en særlig ‘muslimsk’ religiøs kultur og en særlig ‘vestlig’ sekulær kultur. Det er denne ekstreme, falske ide om en uomgængelig kulturforskel, som man er med til at hamre fast med syvtommersøm, hver gang man i solidaritet med de dræbte slår på, at ‘jeg er Charlie’.

Uanset gode intentioner så bliver den ikke-intenderede, men objektive konsekvens, at jo mere vi slår Charlie Hebdos tegninger op, jo mere massivt viser vi som ‘Vesten’, at vi virkelig alle finder det rigtigt at håne og fornedre muslimer.

Det samme gælder medierne og politikere fra alle partier, der indgår i den kollektive besværgelse, ‘at være Charlie Hebdo’, forsvare ytringsfriheden og så videre. På den måde bekræftes al muslimsk ekstremisme, idet vi massivt synes at bekræfte, at ‘Vesten’ generelt ikke har den mindste respekt for Islam. Uden at det måske bliver sagt højt, så giver det også sig selv, at både attentat og reaktionen er en appelsin i turbanen på alle højre-populistiske og antimuslimske kræfter i Europa og andre steder. Fordi alle i Vesten synes at indse sandheden i Islams ‘generelle’ hang til blodig terrorisme, som vore højreekstremister har prædiket i årevis. Samtidig giver vi en historisk støtte til de højreekstremistiske kræfter i vesten…

Problemet er, at vi i årtier er blevet forført til at tænke og forstå problemet med muslimsk indvandring, demokrati og ytringsfrihed ud fra falske demokratiske, ja, faktisk højreekstremistiske præmisser. …

Vi må afvise den abstrakte, generaliserende sprogbrug og fastholde, at det ikke er ‘muslimerne’ og ‘Islam’, der står bag attentater som det på Charlie Hebdo. Vi må afvise, at det var ‘Vestens demokrati’, der blev angrebet.På samme måde må vi besinde os på måden, vi viser solidaritet med Hebdos ansatte, hvis vi skal undgå at styrke ekstremismen. Så længe man fastholder den generelt uforbeholdne ‘vestlige’ solidaritet med Charlie Hebdo, repeterer deres hånende tegninger og så videre, så længe støtter man ekstremisternes dagsorden og træder på alle muslimer i verden. …

Hån som en fanatisk fundamentalistisk dyrkelse af ytringsfriheden bør måske nok tåles i et demokrati, men da ikke hyldes! … Heldigvis er der grund til optimisme i det faktum, at mennesker ligner hinanden overalt i verden. Lur mig om ikke der er millioner og atter millioner fornuftige mennesker i den muslimske verden, der ser igennem fingre med de forløbne dages massive solidaritet med Hebdo i form af de mange ‘jeg er Charlie’.

Det er menneskeligt at fejle…. Vi må genoverveje fornuften i Tøger Seidenfadens undskyldning og Fogh Rasmussens mangel på samme. Så må vi se, hvilke redaktører der i dag er fornuftige nok og modige nok til at sige undskyld til den muslimske verden for – i misforstået demokratisme – fejlagtigt at have bragt Charlie Hebdos hånende tegninger. Det er måske Jyllands-Postens næste demokratiske træk?”

(James Downey som perfid rektor i Billy Madison, 1995: “What you’ve just said is…”; Youtube)



8. januar 2015

“Blandt moderate muslimer er holdningen dog en hel anden…”, skrev MX, og henviste til forfulgt sekt

Det journalistiske bundniveau bliver lavere og lavere. I dag kan man læse, at selvom ‘radikale muslimer’ bifalder gårsdagens terrorangreb, så er der en anden holdning blandt ‘moderate muslimer’, der tilmed argumenterer med Koranen. Som jeg har skrevet tidligere så er ‘Muslimer for fred’ en organisation skabt af Ahmadiya-sekten i Hvidovre, hvor den citerede er imam. Ahmediya’erne anerkender ikke Muhammed som værende den sidste profet, og konflikter hermed med de fire store retsskoler indenfor Islam, der ikke betragter dem som muslimer. De har tilmed deres egen Koran. Avisens ‘radikale muslimer’ er de mainstream-rettroende, avisens moderate modpol er… ikke muslimer.

Fra dagens Metroxpress – Radikale muslimer jubler over massemord (s. 3, E-page).

“Angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris sendte onsdag den vestlige verden i sorg. Men flere radikale muslimer benyttede også lejlighed til at ytre, at de dræbte, der blandt andet havde tegnet profeten Muhammed, havde fået som fortjent. …

Blandt moderate muslimer i Danmark er holdingen dog en hel anden, hvor blandt andre medlemmerne af organisationen ‘Muslimer for fred’ fordømmer gerningsmændene, der efter alt at dømme ville hævne satiremagasinets hån af profeten Muhammed.

‘Et menneskes liv er ukrænkeligt, og hvis nogen udøver drab på andre mennesker, betragter Koranen det som ensbetydende med, at man har dræbt hele menneskeheden. Jeg opfordrer alle dansker muslimer til at følge de mange fredelige herboende muslimer og holde sig på afstand af radikaliserede grupper og forblive loyale over for Danmark. Min største medfølelse og bønner går til ofrene og deres pårørende,’ siger imam Falah Malik.”

Oploadet Kl. 17:21 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


6. januar 2015

Lektor Anna Piil Damm: Problemet er ikke ‘etniske enklaver’ – “… strategien har været en succes”

For samfundsforskere er det ikke en prioritet at Danmark forbliver dansk. Mere forskerlyrik fra Ugebrevet A4 – Ghettoer kan hjælpe indvandrere til et arbejde.

“… i modsætning til den gængse opfattelse kan det være en fordel for integrationen, at flygtninge og indvandrere bor tæt sammen. Og i nogle situationer kan det føre til job. Sådan lyder den overraskende konklusion på forskning, som Anna Piil Damm står bag. Hun er lektor på Økonomi på Aarhus Universitet og forsker i integration, arbejdsløshed og flyttemønstre.

Anna Piil Damm har undersøgt, hvor mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, der kom til Danmark fra 1986 til 1998, som det er lykkedes at finde et arbejde.

‘I modsætning til, hvad mange tror, bliver flygtninge ikke dårligere stillet ved at begynde livet i Danmark i et socialt udsat boligområde. Når man ikke taler sproget og har en anden kultur, har man behov for landsmænd, der kan hjælpe en i arbejde,’ fortæller hun. …

Vi stirrer os blind på, at det er et problem, når mange indvandrere bor sammen. Men det virkelige problem er, når mange indvandrere mangler et arbejde – og det er ikke, fordi de bor i et socialt udsat boligområde eller i en etnisk enklave,’ konkluderer hun.

[...]

‘Dansk Flygtningehjælp har gennem tiden forsøgt at skabe etniske enklaver, så flygtninge havde landsmænd at støtte sig til, hvor de skulle bo,’ siger hun og peger på, at strategien har været en succes.

Når indvandrere samler sig i bestemte områder, skyldes det fordelene ved at bo tæt, forklarer Anna Piil Damm. Der findes simpelthen etniske goder.

Det er lettere at købe de råvarer, man ønsker. Man kan praktisere sin religion, og der er klubber og foreninger, hvor folk føler, at der er en forståelse for den situation, man er havnet i. Indvandrere og flygtninge har brug for ligemænd og behov for at møde pionerer, som allerede har gjort de dyrekøbte erfaringer om, hvordan man bedst klarer sig i Danmark,’ siger hun og peger på, at udlandsdanskere også søger ligesindede og danner danskerkolonier.”



5. januar 2015

Borgmester vil sprede disharmoni: Ønsker man ‘en rimelig harmoni i samfundet, er fordelingen… skæv’

Det ledsagende kort snyder lidt, da ‘indvandrere og efterkommer’-procenten inkluderer kategorier såsom Nordeuropa (uden DK), Vesteuropa, Nordamerika og fremdeles. Integrationsproblemer findes udelukkende ved høj forekomst af indvandrere og efterkommere i kategorierne ‘Asien’ og Afrika. De citerede borgmestre ved selvfølgelig godt man ikke kan inddæmme problemet, men er af realpolitiske årsager nødt til at betragte eksistentielle grundvilkår som værende særlige politiske udfordringer. RUC-forskeren betragter naturligvis det hele som værende et spørgsmål om image.

Fra Ugebrevet A4 – I disse postnumre bor der snart flere indvandrere end etniske danskere.

Etniske danskere er godt på vej til at blive minoriteter i flere postnumre landet over. Ugebrevet A4 har analyseret, hvor mange personer med indvandrerbaggrund der bor i hvert postnummer i Danmark. Og i postnumrene 5240 Odense NØ, 2660 Brøndby Strand og 8220 Brabrand er de etniske danskere ved at være i mindretal.

Analysen bygger på tal fra Danmarks Statistik. Den dækker indvandrere, flygtninge og børn af de to grupper. …

Omvendt er 99 procent af alle borgere etniske danskere på Anholt og Bagenkop på Langeland. Generelt har landområderne meget få beboere med indvandrerbaggrund, mens der i byerne kan være voldsom forskel på sammensætningen af beboere fra kvarter til kvarter. Blandt andet bor få indvandrere i centrum af København, men mange i København N. Og mens meget få indvandrere bor i Hinnerup, så har næsten hver tredje indvandrerbaggrund i nabopostnummeret Tilst nær Aarhus.

Borgmesteren i Brøndby mener, at indvandrerne er for ulige fordelt i kommunerne.

Hvis man ønsker en rimelig harmoni i samfundet, er fordelingen af indvandrere skæv. Men jeg skal ikke sige noget ondt om de etniske borgere, og vi vil ikke sparke folk ud ad kommunen,’ siger Ib Terp (S). …

Odenses borgmester Anker Boye (S) siger, at det er klart for alle, at der er udfordringer i Vollsmose. Men de mange unge indvandrere i området rummer også et potentiale for Odense. Gennemsnitsalderen i Vollsmose er helt nede på 31 år.

Vi har en masse unge mennesker, som vi har behov for i forhold til at sikre den nødvendige arbejdskraft i byen i fremtiden. Det kræver selvfølgelig, at de uddanner sig, og den gode nyhed er, at det er de begyndt på.’

[...]

Når Brøndby Strand, Vollsmose, Gellerup Parken og andre boligområder har så mange indbyggere med indvandrerbaggrund, skyldes det også, at mange danskere takker nej til at bo der.

Det største problem er, at danskerne ikke vil flytte ind. Hvis boligforeningerne ikke ønsker tomme lejligheder, stiger koncentrationen af indvandrerne. …,’ siger Hans Skifter Andersen.

Det er vanskeligt at ændre sammensætningen af beboere, fordi områderne har et imageproblem, mener Troels Schultz Larsen fra Roskilde Universitet.

Som omgivende samfund stempler vi områderne negativt. Det betyder, at beboerne skal forsvare, hvor de bor over for venner og familier. Børnenes legekammerater kommer måske ikke med hjem, og man bliver drillet i skolen. På arbejdspladsen skal folk forsvare, hvor de bor. Problemet bliver forværret, når fraflyttere siger, at det er noget lort at bo der,’ siger han. …

Samtidig er det vanskeligt at få en ordentlig forsikring og få varer bragt ud i bestemte postnumre. Hvis man ønsker flere danskere i de forsømte boligområder, bliver man nødt til at ændre det negative syn, mener Troels Schultz Larsen.



26. december 2014

Ebeltoft gad ikke have syrere på besøg juleaften, bortset fra en enkelt, der serverede ‘halal-slagtet gås’

Når kristne danskere gæster moskéer, tager de skoene af og vasker hænderne. Når syriske flygtninge inviteres til en kristen juleaften, er det helt omvendt værtens opgave, at garantere julegåsen er slagtet efter islamiske foreskrifter. Kun propaganderende medier kan servere det som en succeshistorie, men selvom arkitekt Hans Grøn smilede kejtet, så redder det ikke forestillingen. Der bor 15.000 i Ebeltoft kommune, men han var den eneste der gad have syriske mænd på besøg juleaften. Herunder lidt fra indslaget i TV-avisen, juleaften – Halal-slagtet julegås.

Erkan Özden, TV-avisen: Mange danske familier byder hvert år gæster indenfor som ikke har et sted at fejre jul. Men for første gang har der i år været mangel på juleværter, især fordi det stigenden antal flygtninge nu får tilbuddet. Så der har været rift om juleværter som Hans Grøn, der i aften har besøg af tre asylansøgere. I aftenens anledning bliver julegåsen halal-slagtet.

Anders Lund, TV-avisen: Det er juleaftensdag, og Hans Grøn afhenter sine gæster på asylcenteret i Ebeltoft. Som julevært lavede han i sidste uge en aftale med tre syriske flygtninge om, at de kunne få plads ved hans middagsbord juleaften. Hans Grøns søn bor nu i Hong Kong, og julen meldte sig sådan, at han havde plads ved julebordet. Faktisk er han den eneste i Ebeltoft, der slog sine døre op som julevært ved Røde Kors.

Hans Grøn, arkitekt: Jeg synes, der er sådan en spænding, ved at møde nogle mennesker man ikke har mødt før. Høre hvor de er henne i livet, hvad de kan tilbyde. Der er altid et eller andet spændende ved folk.

Anders Lund: Muhammad Steitan og hans to landsmænd var blandt 30 flygtninge, der har stået på venteliste til en dansk jul i Ebeltoft

Hans Grøn: For at muslimer vil spise en gås, så skal den være slagtet på en helt bestemt måde. Og derfor har jeg bedt slagteren om at sige, i det han dræber gåsen ‘Gud er stor’, og det har han gjort. Og det har jeg fortalt mine gæster, og det har gjort dem trygge.

(TV-avisen, 24. december 2014)



21. december 2014

DR2: Højreekstremister i medvind – P1: De har ingen sag, kun en følelse, det bunder i irrationel angst

At dømme efter tv-billederne fra PEGIDA-demonstrationerne i Dresden, så ligner menneskehavet på mange måder 80’ernes mange anti-nazistiske demonstrationer. En tilfældig netbaseret måling for Bayerischer Rundfunk viser at 81,7 procent af tyskerne har ‘verständnis’ for PEGIDA, og bekræfter hermed at der vitterlig er tale om en bred folkelig bevægelse. Det fremgik sågar at TV-avisens i mandags, hvor korrespondenten Michael Reiter beskrev de demonstrerende som værende tilhørende ‘den tyske middelklasse’.

Selv en blind høne kan finde korn, og det var tilsyneladende en enlig svale. Hvis man demonstrerer imod islamisering så er man per definition ‘højreekstremist’, også selvom bannere indikerer det modsatte. Et grotesk eksempel kunne ses i et indslag i onsdagens DR2 Dagen. Højreekstremister mod ‘jede Art von Radikalismus’. Bogstavelig talt.

(DR2 Dagen, 17. december 2014: Højreekstremister i medvind)

I Orientering på P1 var der som forventet ingen pardon. Efter et metervare-indslag med korrespondent Lasse Soll Sunde, fik Tage Baumann mikrofonen, og han gav den fuld skrue rent ideologisk. PEGIA havde ingen sag: Det hele var en følelse, grundet i irrationel angst. Fra Tysk integrationsopgør giver politikere hovedbrud (tilsendt, tilrettet)

Thomas Alling, Orientering: I aftes 15.000 borgere på gaden i den tyske by Dresden, for at protestere mod, hvad der bliver kaldt ‘den overdrevne islamificering af samfundet’. PEGIDA hedder bevægelsen, der oversat dækker over forkortelsen Patriotiske Europæere mod Islamificeringen af den Vestlige Civilisation. Igår gennemførte den sin 9. demonstration i Dresden. Demonstrationerne holdes som regel hver mandag og i aftes kom 5.000 flere end ugen før. De tyske politikere skiftevis fordømmer PEGIDA og forsøger at forstå, hvorfor de egentlig demonstrerer. Vi skal til Dresden, hvor vores rapporter Lasse Soll Sunde også var til stede ved gårsdagens demonstration.

Lasse Soll Sunde, P1: Det var ikke nemt at høre budskaberne fra PEGIDA -alerne i skaterparken skråt overfor rådhuset i Dresden. Så der blev råbt ‘Højere, højere!’, mens mange alligevel klappede med, selv om de ikke hørte, hvad der egentlig blev sagt af organisatorerne bag PEGIDA, der er forkortelsen Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes. Oversat, ‘patriotiske europæere mod islamificeringen af den vestlige civilisation’.

PEGIDA-chef og grundlægger hedder Lutz Bachmann. en udlært kok, tidligere straffet for indbrud og handel med kokain. Han flygtede for år tilbage til Sydafrika for at undgå straf, men blev udleveret og har siddet i tysk fængsel. Da han kom ud grundlagde han et reklamebureau og han organiserede også den første PEGIDA-demonstration, hvor især kriminelle udlændinge bliver fordømt, men også især de økonomiske flygtninge af slagsen. Og derfor er pensionisten Rüdiger kommet for at demonstrere.

‘Vi taler ikke om flygtninge fra krigene, men om økonomiske flygtninge. Det er i alt fald 2/3 af alle dem der kommer. De kommer fra Tjetjenien eller Serbien og de kommer herop for at få penge og selv om de bliver afvist, ja, så er de her fortsat’ siger han ‘og det hele koster jo penge og det hele skal skatteborgerne betale. Dem der går på arbejde hver dag, de er de dumme.’

‘Ja, måske en mere retfærdig fordeling af flygtninge, de komme alle sammen til Tyskland. I Italien lader de bare folk rejse, de får endda penge for at gå. Og så kommer de her!’, lyder det fra Marcus, der er på sin første PEGIDA-demonstration. ‘Jeg er bange for vold fordi kulturerne er så forskellige, og så risikerer vi i højere grad at få een på lampen’, siger han. Argumentet om at antallet af udlændinge i Dresden er langt under gennemsnittet, hvor omkring to og en halv procent af den samlede befolkning, hvoraf langt de fleste er velintegrerede, bider ikke på hos de demonstrerende.

PEGIDA-demonstrationen foregår i ro og orden. De demonstrerende er især mørkklædte mænd, et mindretal tilhører lokale hooligangrupper og højrenationale foreninger, der har deres egne flag. Marchen foregår stille og roligt. Det der samler er kampråbet fra den fredelige 1989-revolution. ‘Det at man råber ‘Vi er folket!’ har man også hidset sig op over i resten af Tyskland. Men hvorfor skulle det nu være et problem? Det har folk da lov til at råbe, hvis de mener det er budskabet’, siger Rüdiger.

Rüdiger og Marcus er blandt de få, der godt vil tale med en journalist. Ellers er PEGIDAs strategi ikke at tale med pressen og gør, hvad de kan for at stille de etablerede politikere og pressen op som modsætning overfor PEGIDA-bevægelsen. Tilråbene om ‘Løgnerpressen’ er en del af de slogans der også bliver sagt højt. Og det er noget af det, som medieprofessor for det tekniske universitet i Dresden Wolfgang Donsbach især har bidt mærke i.

‘Jeg ved ikke om det i virkeligheden er en bevidst kommunikationsstrategi, at man ikke ønsker at tale med medierne. Det handler især om at sætte en præmis om at især de etablerede partier og medier som modstanderne. så kan de sige til deres tilhængere: Se hvor misvisende vi bliver portrætteret’, lyder det fra Wolfgang Donsbach.

Der er en vis grad af projektion med i disse protester, altså egen angst. For eksempel for kriminelle overfald, men også for islamismen. Og især islamismen har en særlig negativ klang for tiden’. ‘Når man tænker på islam så tænker man på islamismen, og så tænker man på IS og så ser man billeder af afhuggede hoveder for sig. Der mangler positive modbilleder, både af muslimer og af de asylansøgere, der kommer her til landet. Dér har politikerne også misset noget; de mangler at forklare folk, hvad der kommer til at ske når de får flygtninge som naboer, hvem det er, så man bliver i stand til at påvirke folk før deres [umuligt at høre]

[...]

Thomas Alling: – sagde Lasse Soll Sunde, der rapporterede om sine oplevelser ved demonstrationen i Dresden i aftes.

Vært: Tysklands konservative kansler Angela Merkell tager afstand her: ‘Vi har ganske vist demonstrationsfrihed, men det hører ingen steder hjemme med hetz og nedgøring af mennesker, der kommer hertil fra andre lande’ siger hun. Men de klare ord kan ikke skjule at PEGIDA-fænomenet skaber problemer for kansleren i det konservative bagland i regeringssamarbejdet med Socialdemokraterne og i opgøret med andre partier. Pludselig må kansleren og hendes parti forsvare sig imod anklager for at gøre fælles sag med højreekstremister og fremmedfjendske bevægelser, siger vores Tysklandsmedarbejder Tage Baumann, der nu står her ved siden af mig. Velkommen til Tage.

Tage Baumann: Tak!

Vært: Hvorfor siger du det?

Tage Baumann: Det siger jeg fordi ved siden af det her PEGIDA-fænomen, så har vi også et nyt tysk parti, der hedder AFD. Og AFD er egentlig et Euroskeptisk parti, i protest mod den måde Europa har forvaltet finanskrisen på og sådan noget, men har altså også nogen øeh, nogen højreekstreme toner et eller andet sted. Og så kommer den her PEGIDA-bevægelse og AFD lægger sig helt tæt op ad den og siger ‘først synes vi det er noget skidt, men nu synes vi det er meget legitimt’. Det siger deres leder. Og det er et problem for Merkell fordi vi lige har hørt at fru Merkells parti har siddet i forhandlinger med AFD i en af delstaterne for at prøve at sikre et flertal så at de kunne få ministerposten. Det lykkedes så ikke, men lige pludselig Socialdemokraterne og oppositionen skyts mod de Konservative som jo i 25 år har tæsket løs på Socialdemokrater og Grønne for at samtale med et venstreorienteret parti. Nemlig aftageren til det østtyske regeringsparti. Og nu får de om man så må sige tilbage med samme mønt fordi nu siger de, jamen hov, I sidder jo i forhandlinger med, I taler jo om at danne politisk flertal sammen med denne her AFD parti, som er helt tæt knyttet til PEGIDA. Og det sætter hende under pres og det splitter hendes egne konservative. De bayerske konservative syntes måske man skal gå denne her PEGIDA-bevægelse i møde, hun selv, som vi lige hørte, prøver at tage afstand. Andre i hendes parti siger, ja selvfølgelig skal vi tage afstand, men vi skal altså også tage det alvorligt, det der er igang her. SPD har omvendt sagt, SPDs justitsminister har sagt at det er en skændsel, det der foregår i de tyske gader. Det har fået de bayerske konservative, en af de bayerske konservatives talsmænd til at sige at SPD begår et uhyrligt overgreb på demonstranterne og sådan kører debatten lystigt. Men der er altså en alvorlig kerne i det her.

Vært: Ja fordi som vi også hørte i raportagen, så er det meget mere, eller i hvert fald andet end højrefanatikere og nynazister, der er også pæne jævne borgere, som måske burde stemme på kansler Merkell.

Tage Baumann: Ja og som jo måske nok også har gjort det tidligere, som muligvis denne her gang i nogen grad har stemt på AFD, men som ligesom har denne her integrationsdebat som et slags fokuspunkt for en hel masse frustration. Altså noget helt, helt andet. Under demonstrationen igår i Dresden var der en demonstrant der sagde ‘Jamen egentlig så er den tyske integrationslov vel god nok, men hvis den skal gennemføres så skal den gennemføres sammen med os’. De føler simpelthen ikke der er kontakt op til politikerne mere på en hel masse punkter. Også på en angst for hvordan ens egen fremtid ser ud og så videre. Man kan sige det er parallelt til, hvad der sker i AFD, hvor de samme frustrationer er, men hvor de bare får deres udladning gennem et raseri mod Europa. Og begge dele presser Merkell og de Konservative, fordi det er vælgere på midten frustrerede vælgere på midten, som egentlig skulle ligge et eller andet sted i den borgerlige lejr. Og den borgerlige lejr i Tyskland, det er Merkell CDU, der er ikke andre. Jo, så er der altså AFD, som tyskerne ikke vil have noget med at gøre. Det store flertal af tyskerne.

Vært: Hvis vi ser på substansen i PEGIDA protesterne, hvad har demonstranterne så at have deres vrede i?

Tage Baumann: Jamen de har ikke så forfærdeligt meget. Lasse Soll Sunde var lige inde på det ganske kort. I Dresden er der 0,4 procent muslimer. Det er ikke en overislamisering af samfundet i Dresden og så er det tit de må sige ‘se bare, hvad der sker i Hamborg, se bare hvad der sker i Ruhr, se hvad der sker andre steder’, men selv på nationalt plan har de ikke ret meget at have det i. Det er 5 procent af befolkningen i Tyskland der er muslimer, en prognose sige at i 2050 vil det være syv procent, det er stadig ikke en overislamisering. ‘Jamen omkostningerne’ siger de her demonstranter så. Ja, omkostningerne for flygtningetilstrømningen i år vil være på 1,5 mia Euro, det er 10-12 mia. danske kroner, men indvandrere og flygtninge i Tyskland lægger 162 mia. kroner i skat og forskellige sociale afgifter hvert år på grund af deres arbejde, så det regnestykke har de heller ikke beregnet.

Vært: Altså lægger seksten gange så meget som andre koster?

Tage Baumann: Lige præcis, lige præcis.

Vært: Hvad er det så? Hvad skyldes det så?

Tage Baumann: Så siger de ‘Vi er jo det største indvandrerland!’ Det passer ikke! Ganske enkelt, det passer ikke. Et lille land som Jordan tager langt flere flygtninge, Pakistan tager rigtig mange flere flygtninge…

Vært: Men det er jo muslimske lande, vil de måske argumentere?

Tage Baumann: Jo, men altså hvis vi ser på det i absolutte tal så kommer der 180.000 og banker på den tyske dør i år cirka. En trediedel af dem bliver lukket ind. Det er tres tusinde i en befolkning på, hvad, 82 mio.

Vært: Men Tage, hvis de ikke er flere de her muslimske indvandrere og de bidrager i virkeligheden, dem der er, de bidrager meget, meget mere end andre af dem koster koster det tyske samfund, så er der vel kun tilbage måske end følelse af at de bliver flere og flere.

Tage Baumann: Og der er en følelse af at de sætter den politiske og kulturelle dagsorden.

Vært: Men gør de det?

Tage Baumann: Nej, det gør de sådan set ikke. Men det gør de jo, hvis man ser i nyhederne fordi der flyder det hele jo sammen. Alt hvad der sker ude i verden IS og vi kunne se AFD i dag sagde at det der skete henne i Australien det viser jo at de her demonstranter har ret. Det var altså en enlig iransk smågal mand i Australien, men det viser at islamiceringen i Tyskland er der. Det hænger ikke rigtig sammen, det er nogle andre frustrationer. Og det er det man skændes om politisk, om hvordan man skal samle det op og håndtere det.

Vært: Til gengæld så lyder som om diskussionen i Tyskland minder lidt som den vi har i danmark en gang imellem?

Tage Baumann: Det gør den, bortset fra at Tyskerne altid har en fortid med sig og derfor bliver slagsmål om religion bliver øjeblikkelig til racisme . Og derfor så kører debatten fra starten skævt fordi man taler religion, man taler i virkeligheden ikke race.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper