6. december 2019

DR-succeshistorie: Jenan valgte kærligheden – “Thomas konverterede til islam, parret blev gift…”

Medierne er gode til at caste, og rollefordelingen er givet på forhånd. Er det en historie om racisme i nattelivet, så er ofrene velklædte arabiske eller pakistanske mænd. Når det handler om ‘uopfordrede berøringer’, så er offeret en smuk 21-årig medicinstuderende kvinde med indiske aner. Skurkene er naturligvis fulde danskere.

Succeshistorierne har ofte en skabelon med samme tendens. Eksempelvis er godt for integrationen, at 24-årig Jenan forelskede sig i en dansk fyr, og valgte kærligheden. Fra DR Online – 24-årige Jenan: ‘Hvis man finder kærligheden, skal man fandeme holde fast i den’.

“Da Jenan fortalte sin mor, at hun havde fået en ny kæreste, var reaktionen ikke ligefrem kram og kys. Kærestens navn var nemlig Thomas – en dansker. Moderen var nervøs for den store forskel på deres kultur og religion. Hun ville have, at forholdet skulle afsluttes, og det var ikke til diskussion. Jenan var ulykkelig.

I en måned gav Jenans mor hende den kolde skulder og sagde ikke et ord til hende. Men Jenan ville ikke give op. … Jenan havde egentlig også forsøgt at date mænd med samme arabiske baggrund, som hun selv kom fra. Det ville være det letteste. Men så mødte hun Thomas og blev forelsket i den danske fyr med det rødlige skæg. Hun faldt for hans selvironi og hans humor, som er meget lig den irakiske humor. Thomas konverterede til islam, parret blev gift, og i dag bor de sammen.”

(Sabna Shiva på Instagram, 2019)

Oploadet Kl. 01:35 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


24. november 2019

Hawrae Ketabi, ‘Integrationsnet’: “Jeg vil knuse hver eneste knogle på den der vil brænde Quranen…”

Integrationsmedarbejder Hawrae Ketabi har tidligere haft ansættelse på asylcentre i Nordjylland, og kendte Lisa Borch, teenagepigen fra Kvissel, der kærestede med ældre indvandrere og endte med at myrde sin mor. Han er vild med Johanne Schmidt-Nielsen, men ikke særligt begejstret for folk der krænker hans hellige Koran…

(Integrationsmedarbejder Hawrae Ketabi; Fotos: Facebook, 2019)

“En af de personer, der kender Lisa Borch på tætteste hold, er Hawrae Ketabi. Han taler dagligt med Lisa Borch, som nu er på en sikret institution, indtil hun fylder 18 år og skal afsone i fængsel.

Da jeg mødte Lisa i 2012 var hun en helt almindelig pige – kreativ, sød, rar, venlig og godhjertet. Men hun havde nogle problemer, siger Hawrae Ketabi.

– Hun var meget interesseret i andre kulturer og begyndte at gå sammen med nogle personer fra flygtningelejren her i Frederikshavn. Det var hendes mor helt forståeligt ikke glad for og gav hende forbud mod at se dem. Det endte med, at Lisas dagligdag blev et stort skænderi, og hun følte ikke, at nogen forstod hende, fortæller Hawrae Ketabi.” (TV2, 18. februar 2016)

Oploadet Kl. 17:55 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


23. november 2019

‘Dansk dreng’: “Det afdøde forældrepar var ifølge Berlingskes oplysninger ikke danske statsborgere…”

Tidligere på ugen bragte alle større medier historien om, at en 11 måneder gammel ‘dansk dreng’ var kommet hjem til Danmark fra Syrien, hvor forældrene døde i kampen for Islamisk Stat. “Hvorfor vil danske politikere nu straffe børn for deres forældres gerninger?”, skrev Politiken i en leder sidste weekend, og meget få turde stå ved den nationale vinkel, når nu spædbarnet havde forældre med dansk pas. Vores problem, så at sige.

(DR Online, 21. November 2019; Se også TV2, JP, Berlingske mfl.)

“Politiken har fulgt en moster og morfars følelsesfulde rejse for at hente deres nevø og barnebarn på 11 måneder. Han har levet i den frygtede syriske al-Hol-lejr, mens politikere har forsøgt at undgå, at danske børn i Syrien kommer til Danmark.” (Politiken, 21. november 2019: Hun kan se det med det samme. Det er en omsorgssvigtet dreng, hun har fået i armene. Han klynker, men græder ikke tårer)

Dansk Folkepartis Peter Skaarup var presset på TV2 News, og fremstod kynisk, da han igen og igen fastholdt, at man skulle tage udgangspunkt i hver enkelt sag, og pointerede at denne her sag ikke måtte danne præcedens. Jeg kan leve med kynismen, men for middelklasse-centrister, må han have lydt som den ondeste mand i verden.

Det virkede som et Politiken-orkestret mediestunt, formenyligt i tæt samarbejde med advokat Tyge Trier. Jeg faldt definitivt fra, da det kom frem, at drengen blev hentet i lufthavnen af et tilsløret familiemedlem, og det fremgik, at de forældre der opdrog den blot 17-årige Islamisk Stat-rjsende, nu skulle stå for opdragelsen af spædbarnet.

Retrospekt konstaterer jeg at flere medier brugte formuleringen ‘dansk tilknytning’, herunder Berlingske, der fredag sprang bomben: “Det afdøde forældrepar var ifølge Berlingskes oplysninger ikke danske statsborgere…” Afviste asylansøgere integreres, ikke-danskere importeres: Danmark anno 2019.

(Berlingske, 22. November 2019; via Facebook, redigeret)



19. november 2019

Blüdnikow: “.. over for den kriminelle Yahya Hassan udviser Krasnik og hans avis næsegrus beundring”

MSM er vilde med vanekriminelle Yahya Hassan, og pludselig handler det ikke mere om Islam, men om danskernes iboende racisme. I et interview med hans nye ven Martin Krasnik, fortæller digteren, at han ikke mere vil være ‘præmieperker’, og der er da givetvis nok større guldkæder i at være (det kommentarsporet kalder) ‘kæleperker’. Der er noget med formen, men ret beset, så er der ikke meget nyt i forfatterskabet. Det hele blev beskrevet stringent af Lars Hedegaard og andre for 10-15 år år siden, men der nægtede etablissementet at høre efter. Hedegaard er naturligvis forhadt i dag. Skud budbringeren…

Interessant kommentar af Bent Blüdnikow i Berlingske – Hvorfor fortæller Weekendavisen ikke hele sandheden om Yahya Hassan?

“Mange intellektuelle elsker kriminelle kunstnere. De finder en attraktion i kunstnere, der bryder moralske og kriminelle grænser, som de ikke selv tør. Et klassisk tilfælde er den franske forfatter Jean Genet (1910-1986), der var kriminel, men også skrev litteratur. På trods af domme så elskede den franske venstrefløj ham, og Jean-Paul Sartre og Picasso fik ham benådet. …

Man får mindelser om den beundring, når man læser Weekendavisens artikler i sidste uge om digteren Yahya Hassan. Avisen bringer et interview af chefredaktør Martin Krasnik. Det fremgår af dette, at Hassan har boet hjemme hos Krasnik i to måneder og har været hjemme hos hans forældre til chanukka. Interviewet kommer ind på Hassans personlige problemer, og Krasnik skriver: ‘Han passer ikke ind nogen steder, ikke hér, ikke dér.’

Desuden skriver redaktør Klaus Wivel en leder om Hassan, der er fuld af beundring for digteren: ‘Ingen har i dansk litteratur nogensinde formået at skabe et værk, som så konsekvent og med så voldsom sproglig kraft bruger egen magt og afmagt til at udstille alt og alle omkring sig.’ Wivel betegner hans virke som ’sandhedsskildring’.

Men det er ikke hele sandheden om Yahya Hassan, for Weekendavisen forbigår en vigtig del af historien. Og det er, at han i 2015 meldte sig som opstillet til Folketinget for partiet Nationalpartiet. Det var kritisk vendt mod indvandringspolitiken, som ifølge partiet ‘har fået en retorik med racistiske undertoner’. Hassan ændrede nu holdning til sine digte og understregede, at ‘min digtsamling har aldrig været en ‘islamkritik’.’ Han deltog i debatten om Israel-Palæstina-striden med forudsigelige indlæg om, at Israel var skyld i ulykkerne, og palæstinenserne blot var ofre. Om Israel anvendte han ordene ‘undertrykkelse, vold, racisme, fanatisme og had’. Hassan forsøgte at få venner, og modet til at stå alene svigtede.

Martin Krasnik hev bukserne af islamkritikeren og attentatofret Lars Hedegaard i et interview i Deadline og tværede ham ud. Han kaldte ekstremisten Rasmus Paludan for en nazist. Men over for den kriminelle Yahya Hassan udviser Krasnik og hans avis næsegrus beundring.

(Lars Aslan Rasmussen på Facebook, 9. november 2019)


Kastrup om ‘fundamentalistiske danskere’: “Er der ingen jul i Riyadh, skal den påbydes i Randers…”

“Kvinder vil have mindre frihed om ti år, end de har i dag”, skriver Henrik Dahl i Berlingske, og påpeger at boligområder såsom Nørrebro, Brøndby Strand og Tingbjerg til den tid vil fremstå ‘endnu mere mellemøstlige, end de gør i dag’. Den udvikling skal man naturligvis bekæmpe med næb og klør, uanset om Ekstra Bladets lederskribent krummer tæer, og Mandag Morgen ikke ser problemer med Ikeas ‘vinterfest’-glas og Føtex’ ‘vinterbolle’.

Håbløs leder af Mads Kastrup på EB.dk – ‘Et knæfald for islam.

“Før vinterbollen i Føtex var det ‘vinterfest’ i Ikea, der var et ‘knæfald for islam’. På trods af at heller ikke Ikea har tænkt sig at afskaffe jul, men blot havde givet en kollektion navnet ‘vinterfest’. …

Der bliver hele tiden sagt nej til at give køb på det sekulære samfund ude i det virkelige liv. Af folk der holder sig til almindelig sund fornuft, fakta samt det liberale demokrati. Af folk, der tror på Danmark.

… nu vælger en del i stigende grad at spejle fundamentalismen i fjenden. Hvormed de – tilsyneladende umærkeligt for dem selv – antager skikkelse af det, de ellers er imod. Er der ingen jul i Riyadh, skal den påbydes i Randers og resten af nationen. Det er det egentligt interessante i denne historie. Efter vi i mere end et årti har talt om radikaliserede muslimer, er vi tilsyneladende nået dertil, hvor vi tillige har fået fundamentalistiske danskere.

(IKEA på Facebook, 2019)

(Mannequiner hos Max Mara på Strøget i København, 18. november 2019; Fotos: Tilsendt)



18. november 2019

Villemoes i RUC-land: “En særlig nordisk hvidhed gør os blinde for vores kolonialistiske medvirken…”

Venstreradikale forskeraktivister rider sine kæpheste for skattemidler, kan man læse i seneste udgave af Weekendavisen, der giver et fyldigt referat af en nylig afholdt konference på Roskilde Universit. Søren K. Villemoes i Weekendavisen om Støjbergs penge.

“I 2016 tog daværende integrationsminister Inger Støjberg (V) initiativ til en national handlingsplan til bekæmpelse af social kontrol og æresrelaterede konflikter. Sammen med stemmer fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fik hun afsat 73,4 millioner kroner til over fire år at sikre en rettidig indsats over for børn og unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter. …

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der har uddelt pengene, og i 2017 valgte man at støtte et forskningsprojekt på Roskilde Universitet (RUC) med titlen ‘Magt og (m)ulighed: Mellem ulighedsstrukturer og æreskultur’. De to RUC-forskere Lise Galal og Louise Lund Liebmann ville undersøge, hvordan ‘æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol bliver til som social praksis i samspillet med samfundsmæssige ulighedsstrukturer’.

Således endte Støjbergs penge på RUC. …

På den første dag af konferencen er der ikke meget social kontrol på programmet. I stedet starter dagen med et oplæg af lektor Suvi Keskinen fra Helsinki Universitet, der handler om ‘racistisk neoliberalisering’ og antiracistiske aktivistgrupper i såkaldt ‘racialiserede urbane områder’… Suvi Keskinen taler om, hvordan aktivister i de racialiserede urbane områder… mobiliserer modstand mod politiske initiativer, der ’straffer den racialiserede Anden’. Ifølge Keskinen viderefører de skandinaviske velfærdsstater ubevidst en racialiseret kolonialistisk historie. En særlig nordisk hvidhed gør os blinde for vores kolonialistiske medvirken, fortæller hun.

De følgende oplæg bliver i samme tema og har den samlede overskrift ‘Postkolonialisme og racisme i og uden for Europa’. I et oplæg med titlen ‘’For Rotherham’ – Genopstået nationalisme, global anti-muslimsk racisme og racialiseringen af sexmisbrug af børn« fortæller den britiske kriminolog Waqas Tufail, hvordan en af Storbritanniens største misbrugssager fra den engelske by Rotherham er blevet brugt i højreekstrem og fascistisk propaganda. …

Det er næppe beskyldninger som disse, Støjberg havde forventet, at forskningspengene skulle gå til, og resten af dagen står det også klart, at det ikke så meget er social kontrol blandt indvandrere, der kastes et mistænkeligt lys på, men derimod majoritetens syn på minoriteten. Støjbergs og hendes ligesindes egne motiver tages under lup, så at sige. Efter frokosten står ‘racialisering i den nordiske velfærdsstat’ således på programmet. Lektor Trine Øland fra sociologi på Københavns Universitet holder oplæg om ‘racialiseret, moderne velfærdsarbejde’.

Lektor Trine Øland har lavet et sociologisk interviewstudie af fagpersoner, der arbejder med flygtninge og indvandrere i Danmark. Hun fortæller, at den moderne koloniale stat lever videre i dette arbejde. Når fagpersonerne omtaler indvandreres manglende kulturelle kompetencer, viderefører de et globalt hierarki af menneskelige forskelle. Hun kalder integrationsarbejdet en form for humanitær imperialisme..

De to efterfølgende oplæg af adjunkt Sara Lei Sparre fra Aarhus Universitet og finske Maura Nurmi har lignende konklusioner. De har begge forsket i fagpersoners integrationsarbejde. Sidstnævnte fremhæver, at hendes teoretiske ramme er ‘antiracistisk’ og ‘intersektionel’ og konkluderer, at finske fagpersoner i det offentlige har svært ved at se diskrimination af kultur som racisme. Selvom fagpersonerne ikke er eksplicit racistiske, er deres tilgang stadig problematisk, og der er brug for kritisk refleksion samt mere antiracisme og intersektionalitet blandt velfærdsarbejderne, hvis arbejdet skal forbedres, konkluderer hun.

En erklæret antiracistisk forsker konkluderer, at de fagpersoner, hun har studeret, ikke er antiracistiske nok.

… Resten af dagen går med oplæg om antiracisme i undervisningen, hvides overvægt på pensum, racialisering af somaliere, og om en niqab-klædt aktivist på Facebook, der kæmper imod burka-forbuddet.”

(Grafik: RUC.dk, Tracing social problems and racialization in Europe, 2019)



3. november 2019

Ali Aminali: Venstreorienterede socialrådgivere hjælper flygtninge ‘med at undgå at komme i arbejde’

Bogaktuelle Ali Aminali blev socialrådgiver, og har nogle borgerlige ord om den multikulturelle velfærdsstat i praksis. Interview hos BT – Muslimsk flygtning: Mange flygtninge gider ikke arbejde.

“Ali Aminali fik et chok, da han startede i sit første job som færdiguddannet socialrådgiver på Jobcenteret i Aarhus.

Der var åbenlys forskelsbehandling. En ressourcesvag, dansk alkoholiker blev presset til det yderste, mens en ung sund mor med somalisk baggrund fik lov at slippe, fordi det hele var så synd for hende,’ forklarer Ali Aminali i sin bog ‘Alis Danmarkshistorie’, som udkommer 5. november.

Mange flygtninge og indvandrere føler ikke, de behøver at arbejde. Og socialrådgiverne kommer desværre til at hjælpe dem med at undgå at komme i arbejde. De gør det ikke, fordi de er onde. De gør det for at hjælpe. Men de gør flygtningene/indvandrerne en bjørnetjeneste,’ uddyber Ali Aminali over for B.T. …

Mange på uddannelsen er venstreorienterede. Både eleverne og lærerne. Og de fleste synes, at flygtningene ikke har skylden for integrationsproblemerne. Det er synd for dem, og man skal tage på dem med fløjlshandsker. Efter min mening er det forkert,’ siger han. …

‘Blandt mine medstuderende og undervisere på socialrådgiveruddannelsen måtte man forstå, at det var samfundets og regeringens skyld, ikke indvandrernes, at disse grupper begik langt mere kriminalitet og blev uddannet dårligere end etniske danskere. Og kun en rød regering kunne løse de problemer. De borgerlige har et forkert menneskesyn, og alle deres løsninger sker på baggrund af kynisme,’ skriver han om uddannelsen. …

Modviljen mod at arbejde var uendeligt stor. Og hvis jeg begyndte at stille krav, blev jeg mødt af en voldsom vrede.'”



31. oktober 2019

Søren Pind: “… finansminister Thor Pedersen, der altid omtalte udviklingsbistanden som negerpenge”

Så kom jeg endelig igennem Søren Pinds ‘Frie ord’, der er interessant, men alligevel skuffer fælt. Han markedsfører sig selv som den sande liberale, og intet er for småt i den henseende. Omvendt så glemmer han helt 2011-debatten om ‘assimilation’, ligesom han flere steder helt undgår at stille sig selv de mest elementære modspørgsmål. Tre citater…

“Svend Gunbak, som var hyret ind som indpisker og chefstrateg for vores kampagne, ringede ofte og talte med Venstres pressechef, Michael Kristiansen, med disse og hine input, som vi ofte så omsat i tiltag nationalt. Blandt de mere kulørte køorte blandt andet Venstres medlem of Borgerrepraesentationen taxachauffor Wallait Khan som chauffør for Anders Fogh for at vise Venstres diversitet. Khan var skiftet til Venstre i løbet af valgperioden og var meget opsat på de liberale ideer om økonomisk frihed og selvstændighed. Han bragte Fogh rundt i det pakistanske miljø, hvor Venstres formand blev modtaget med behørig jubel. Fogh brugte det til at understrege, at Venstre gik på to ben i udlændingepolitikken – nemlig at de flittige og dygtige skulle have lov at være her, hvorimod de kriminelle skulle udvises. Ironisk nok viste det sig mange år senere, at Khans søn blev den omstridte leder af LTF, der endte med at blive udvist af Danmark for virkelig grov kriminalitet over årene. Khan selv forlod Venstre efter valget i 2005.”

“‘Vil du være udviklingsminister?’ lod spørgsmålet. Jeg udbrød: ‘Skal jeg være negerminister?’ Det var en uventet post, jeg troede egentlig, jeg skulle i Kulturministeriet, men gav ham med det samme mit ja! Det lidet flatterende udtryk stammer fra tidligere finansminister Thor Pedersen, der altid omtalte udviklingsbistanden som negerpenge. Statsministeren fik mig til at sværge, at jeg aldrig ville bruge det udtryk igen – det lovede jeg ham. … I dag kunne jeg ikke drømme om at bruge det udtryk. Det vidner om tidens gang.”

“Fra myndighedsside var vi bekymrede for enorme ophobninger ved grænseovergangene ved færgerne i Helsingør og ved broen og andre slige steder. Rigspolitichefen meddelte mig derudover i ganske klare termer, at politiet ikke havde ressourcer til at gennemføre en fuldstændig grænsekontrol. I regeringen var der diskussioner om at bygge en mur af pigtrad og beton ved grænsen til Tyskland. Meget præcise planer blev udarbejdet. Det viste sig, at vi ikke lå inde med de tilstrækkelige ressourcer, og at materialer og genstande til at foretage en sådan voldsom beslutning slet ikke var en del af vores beredskabslagre. I al stilfærdighed blev nogle af disse ting indkøbt internationalt. En af de få, der holdt hovedet koldt i den sammenhng, var statsministeren. Vi var mange, embedsmænd og ministre, der i de dage priste os lykkelige over den erfaring og dygtighed, hvormed han ledede møderne og konkluderede efter meget svære diskussioner. Men regeringen var i hvert spørgsmål delt mellem hardlinere og mere pragmatiske kræfter. Således også i spørgsmålet om grænsekontrol. Sålænge vi i realiteten blot kunne sende folk videre til Sverige, kunne det gå. Men hvis svenskerne lukkede grænsen?”



30. oktober 2019

J. Eika i takketale: Den ‘racistiske og islamofobiske nationalisme’ vinder frem, er ‘afhængig af hvidhed’

Tirsdag aften uddelte Nordisk Råd sin årlige litteraturpris ved et større arrangement i Stockholm. Prisen gik til danske Jonas Eika Rasmussen, en 28-årig venstreradikal, der takkede for de 350.000 kroner med et ordrigt angreb på kapitalisme, nationalstater, ‘racisme’ og andet der støder den yderste venstrefløj. Den skønlitterære forfatter med rosa neglelak, øjenbrynspiercing og hængende øreringe, må det have noget af en oplevelse for Mette Frederiksen og Stefan Löfven på første række.

Takketale ved uddelingen af Nordisk Råds Litteraturpris 2019 sakset fra Facebook (Forlaget Basilisk).

“Jeg står her med taknemlighed og ømhed over for dem, jeg deler livet med, dem der inspirerer mig, dem jeg tænker sammen med, dem jeg laver politik og litteratur med, dem jeg organiserer mig sammen med. Bogen, som får den her pris, findes også på grund af dem. På grund af mennesker, som bruger deres kræfter, ikke for at tjene den herskende orden, eller for at indtage en lukrativ position i den, men fordi de tror og håber på en anden. En kultur der ikke hviler på patriarkalske magtforhold, et fællesskab der ikke kræver racistisk eksklusion, et klasseløst og magtløst samfund, hvor vores kreative og kærlige kræfter ikke tjener staten og kapitalens dødsmaskiner, men tjener os alle og livet, i alle dets former, menneskelige såvel som ikke- menneskelige.

… Nordisk Råds arbejde med at oversætte og udbrede bøger fra både større og mindre sprogområder bidrager muligvis til dét. Men lad os ikke glemme, at Nordisk Råd også er en institution, en del af et officielt samarbejde mellem nogle af de rigeste nationalstater i verden.

Jeg tror, at den racistiske og islamofobiske nationalisme, der i disse år vinder frem i de nordiske nationalstater, er afhængig af hvidhed, af en forestilling om den hvide majoritets eksklusive ret til national velstand og sikkerhed. Og jeg ser hvidhed som en arv fra den koloniale fortid, der også gennemkrydser Norden…

Jeg taler til den danske statsminister, (som også sidder i denne sal). Mette Frederiksen, som står i spidsen for et socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker. Mette Frederiksen, som kalder sig for Børnenes Statsminister, men fører en udlændingepolitik der splitter familier ad, gør dem fattige, og udsætter både børn og voksne for en langsom, nedbrydende vold i landets såkaldte Udrejsecentre. Luk Sjælsmark, luk Kærshovedgård, Luk Ellebæk, afskaf hele lejrsystemet.

… først og fremmest taler jeg til alle og enhver, som vil noget andet. Uanset om vi er privilegerede eller undertrykte af de her samfund – og mange af os er begge dele – så er vi fælles om ikke at have valgt dem. Ingen af os har valgt at leve i undertrykkende samfund. De har ikke krav på vores troskab. Men det kræver noget af os at desertere fra dem. Særligt i de situationer, hvor vi er privilegerede, kræver det en opmærksomhed over for den undertrykkelse og de kampe, som mange års neoliberal og nationalistisk politik har forsøgt at gøre os blinde og døve overfor. Hvis vi har ekstra penge og ressourcer, kræver det at vi omfordeler dem solidarisk. Og for os alle, tror jeg det kræver, at vi ødelægger det afgrænsede, uniforme selv, som staten og kapitalen har skabt i os…”

(Jonas Eika takker for Nordisk Råds litteraturpris, 29. oktober 2019)

(Jonas Eika på Facebook, 3. oktober 2019: “En grænse er, ligesom race, en grusom fiktion”)


Red Barnets ‘Plads til alle’-succeshistorie, der gav TV2-indslag: Syriske Dawoud udvist efter voldsdom

For tre år siden bragte TV2 Nyhederne en succeshistorie baseret på Red Barnet-projektet ‘Plads til alle’. Hovedpersonen var ’14-årige Dawoud’, der var ‘i lære som dansker på fodboldbanen’. Integration via fodbold så ‘ud til at virke’, og derfor var DBU gået med i projektet.

Dawoud Dawoud kom i medierne igen for et halvt års tid siden i forbindelse med en voldsepisode i Kerteminde. Samme med vennerne Casper Enslev og Patrick Pedersen angreb han Peter Friis, der havde fotograferet gruppen med sin mobiltelefon foran Bog & Ide. Dawoud kastede en flise i ryggen på manden, og stikker ham med en tømrerblyant. TV2 satte hverken navn eller etnicitet på angrebets primus motor, der sigtes for vold. Det endte dog godt: Dawoud Dawoud blev i sidste uge udvist af Danmark.

(Red Barnet-projektet ‘Plads til alle’, 10. marts 2016)

(TV2 Fyn, 9. marts 2016: Fodbolden får 14-årige Dawoud til at glemme krigen i sit hjemland)

(Retten i Odense, 23. oktober 2019)

Fra Dommen…

“Opholdsgrundlag og Iængde
Dawoud Dawoud fik den 4. juli 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udIwndingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 som familiesammenfert, indtil den 4. juli 2016. … Den 30. juni 2017 fik pågældende afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, idet der var givet urigtige oplysninger i forbindelse med den oprindelige opholdstilladelse. Dawoud Dawoud fik samtidig en udrejsefrist til den 8. august august 2017. Dawoud Dawoud søgte den 2. oktober 2017 om asyl. Den 18. januar 2018 fik pågældende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 18. januar 2020.”

“Retten anser på baggrund af vidneme Friis, Klokker og Weylandts forklaringer samt videoovervågningeme Dawoud som klart den førende i forhold til den udøvede void. På baggrund of det indledningsvise overfald, hvor alle de tiltalte deltog, og på baggrund af at alle de tiltalte herefter løb og gik efter Friis og råbte og skreg og gjorde udfald og dermed også medvirkede til den vold, der alene var udøvet af Dawoud, er de alle tre skyldige i overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt Friis adskillige slag og spark på kroppen og i ansigtet.

Derimod findes Enslevs og Pedersens medvirken ikke at udstrække sig til Dawouds kast med flisen og stik med tomrerblyanten, idet det ikke er bevist, at deres forsæt til vold rakte hertil. Disse to handlinger er det således alene Dawoud, der er skyldig i. Idet kast med en tung flise på kort afstand mod Friis, der blev ramt af flisen, er af særlig farlig karakter, findes Dawoud tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245.

Der er ikke grundlag for at nedsætte straffen eller lade den bortfalde som følge af bestemmelserne i straffelovens § 248 eller § 82. Retten bemærker i den forbindelse, at det er lagt til grund, at det er de tiltalte, der indleder den fysiske konfrontation, og at hverken det forhold, at Friis forinden har taget eller forsogt at tage et billede of enten de tiltalte eller knallerten, eller at han, da han blev angrebet af dem alle fire, svingede med tomrerblyanten og herved ramte Dawoud, er en grov fornærmelse eller et uretmæssigt angreb, ligesom der ikke er tale om en slagsmålslignende situation, men et angreb på Friis.”

Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udIændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 24, nr. 1 jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2 da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på at tiltalte er voksen, at han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 år og 8 måneder, at han i 2018 tillige blev dømt for ikke bagatelagtig kriminalitet og endelig at han ved denne dom blev betinget udvist. Indrejseforbud fastsættes i medfør af udlaendingelovens § 32, stk. 2, nr. 1 til 4k”

—-

“Thi kendes for ret:

Tiltalte Dawoud Dawoud skal straffes med fængsel i 3 måneder.
Tiltalte udvises of Danmark. Tiltalte palægges indrejseforbud i 4 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper