15. april 2018

Facade-kunst: Om slaveri-fortid (’16); Om flygtningekrisen (’17); Om det positive ved paraboler (’18)

I seneste udgave af AK 24syv på Radio24syv var direktør for Kunsthal Charlotteborg i studiet, for at debattere fredningen af adressen Nytorv 1, der umuliggjorde et nyt værk på facade. Direktør Michael Thouber (tidligere kulturredaktør, DR) fortalte, at det var tredje gang kunsthallen inddrog facaden i et større selvstændigt værk.

Eksemplerne er listet herunder, afsluttet med et interview med den herboende palæstinensiske kunstner Banaan Al-Nasser. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Ibrahim Mahama, Nyhavn’s Kpalang (2016). Tildækker facaden med ghanesiske kaffesække for at minde om Danmarks fortid som slavenation. Ideologisk arvesynd, så at sige.

Ai Weiwei, Soleil Levant (2017). Tildækker facadens vinduer med redningsveste fra at sætte fokus på den humanitære krise der opstår, når Vesten modvirker masseindvandring.

Banaan Al-Nasser, Bab al-Hara (2018). Ville have opsat 30 paraboler på facaden, for at få folk til at tænke over, at paraboler ikke betyder parallelsamfund, men berigende kulturmøder.

Banaan Al-Nasser, kunstner: Jeg vil starte med at sige, at parabolerne bliver koblet til noget negativt i forhold til ghettoer… For mig er parabolerne familieliv, det handler om vaner, om nostalgi. Bag de her paraboler er der også et hjem. Intentionen med værket er at opmuntre kulturmøder, og fremme dyb opmærksomhed om hvordan vi opfatter hinanden som menesker. … det bringer gode flashbacks… det er også positivt… Det har været meget berigende for mig at opleve (et hjem med parabol, Kim), det gav mig bare et nuanceret billede. Især når jeg kigger på Al Jazeera, som for eksempel berørte emner omkring Israel-Palæstina-konflikten. Man fik bare lidt mere information… Jeg vil få det hen over i noget med positivt at snakke om… Jeg ser ikke negativt på det…

(Kunsthal Charlotteborg med redningsveste – Ai Weiwei, Soleil Levant, 2017; Foto: CTV News)



9. april 2018

Islamforsker: Ingen ‘forskning, der understøtter, at niqabben skulle være undertrykkende i Danmark’

Universitære kulturmarxister kan finde undertrykkende diskurser alle steder i det borgerlige samfund, men kan alligevel altid finde en vinkel der frikender Islam som kultur og religion. Berlingske har talt med forskeraktivisten Heiko Henkel – Islamforsker: Niqabben skal ses som en hanekam.

“Selv om der i debatten om religiøs tildækning er skabt en fortælling om undertrykkelse af kvinder, er der helt andre årsager til valget om at bære niqab eller burka. Det mener Heiko Henkel, der er lektor ved Københavns Universitet og forsker i islam og islamiske traditioner.

Mig bekendt er der ikke forskning, der understøtter, at niqabben skulle være undertrykkende i Danmark. Jeg kan ikke sige, at det ikke kan findes, men det er bestemt ikke min opfattelse, at det er særligt udbredt. Det er en markør for et minoritetsborgerskab,’ siger han…

‘Niqabben er opstået som et statement, hvor folk spørger sig selv, ‘hvad kan jeg gøre for min religion?’ Man kan se det som en hanekam i punk-bevægelsen, hvor folk går til ekstremer for at vise deres identitet,’ siger han.”

(Lektor Heiko Henkel, 2009; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 02:01 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


3. april 2018

Professor: ‘Grænsekontrol giver racismen en konstruktion og en kontekst, vi kender som nationalisme’

En overset perle – intet mindre. Søren K. Villemoes overværede tidligere på året en to-dagens konference om race i regi af Aalborg Universitet København, og her kan man virkelig tale om en parallelvirkelighed. Her lidt fra referatet i Weekendavisen – Nuancer af hvid (16. marts 2018).

“I et fyldt auditorium træder professor i migration ved Aalborg Universitet Peter Hervik op til podiet. … Siden slutningen af 1990erne har Hervik forsket i racisme, særligt i muslimers repræsentation i medierne. Ifølge ham var det her, racismen for alvor begyndte at gøre sit indtog i Danmark.

‘I dag er jeg mest interesseret i aktivisme-perspektivet. Jeg er meget begejstret for det, der sker i den nye, sociale bevægelse,’ fortæller han… Hervik er heller ikke begejstret for medierne. De forsimpler spørgsmål om racisme, reproducerer den og fortæller ikke om de bagvedliggende årsager til migration, der kan forstås bedre, hvis man læser Marx.

‘Hvad der overses af nærmest alle journalister og mange akademikere er, at migration på et dybere niveau primært er en reaktion på ulighed eller oplevet ulighed,’ siger han og forklarer, at hverken postkolonialisme eller marxisme i sig selv er tilstrækkelige til at forklare racisme. Hervik fortæller, hvordan forskere har påvist, at grænsekontrol giver racismen en konstruktion og en kontekst, vi kender som nationalisme.

Blandt de papers, der fremlægges, er det adjunkt i migrations studier ved Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen, der står for det første og muligvis det mest bemærkelses værdige. … Han viser et kort fra EUs grænseagentur Frontex over migrantruter fra Afrika til Europa. På kortet er der pile, der bevæger sig fra syd mod nord.

‘Hvis man studerer starten af pilene, er der intet, der viser, hvorfor folk bevæger sig. Er det forfølgelse? Borgerkrig? Nej, volden er selve bevægelsen. Der er en slags racialiseret hukommelsestab i vores forestillinger. Jeg synes, det er slående at vurdere lighederne mellem Frontex’ kort og kort, der viser en anden form for omplacering af mennesker: Den transatlantiske slavehandel,’ siger han.

‘Også dengang var portrætteringen af volden den samme. Dengang blev slavers oprør mod deres ejere også set som voldelige handlinger, eksempelvis det haitianske slaveoprør, det første af sin slags. …,’ fortæller han.

Slavehandel er ikke det samme som migration. Det er mere en mutation. Men hvis du ser på de voldelige linjer, er der ligheder. Det går helt ind i hjertet af liberal, politisk teori, der kun for nylig er begyndt at se på migration. Det skyldes, at den er blevet bygget på en ekskluderende struktur som en slags naturlig orden, der racialiserer andre.

[…]

Det sidste oplæg står Anas Kababo og Serena Hebsgaard for. De mener ikke, at der kan findes statistisk belæg for den udbredte påstand om, at kultur kan forklare overrepræsentationen af ikke-vestlige efterkommere i kriminalitetsstatistikken. Kultur indgår ifølge dem som en ‘neokolonial praksis af selvglorificering, der udvikler diskurser om kulturel overlegenhed’. …

‘De såkaldte symptomer på laktose-intolerance er blot materialiseringer af den postkoloniale praksis transnational adoption,’ fortæller Kim-Larsen. ‘Hvis du er laktose-tolerant i Danmark, er du sandsynligvis også hvid. Med denne læsning af laktose-tolerance som en racial kategori, bliver det at indtage mælk en måde at vælge side til fordel for hvidheden og hvilke kroppe, der er normaliserede,’ forklarer hun.”

(Race in Contemperary Denmark, Racial Blind Spots in Danish Policy Domains, AAU, 18. januar 2018)



30. marts 2018

Seniorforsker om efterkommer-kriminalitetsniveau: De er ‘i områder, hvor der begås mere kriminalitet’

De mest kriminelle efterkommmere har aner i lande såsom ‘Somalia, Marokko, Syrien og Libanon’, og man skal nok være højtbetalt seniorforsker, for at give sig i kast med en bortforklaring baseret på ‘bosætnings-mønstre’. Islam som kultur og religion er den naturlige forklaring, og kan man ikke se det, så lyver man for sig selv.

En historie fra EB.dk – Markant forskel: Børn af indvandrere mere kriminelle end etniske danskere.

“En rapport fra Danmarks Statistik viser, at indvandrernes efterkommere har et kriminalitetsniveau, der er knap 220 pct. over den mandlige befolkning som samlet gruppe. Hvis man korrigerer for alder, ligger efterkommere 145 pct. over gennemsnittet. …

Særligt efterkommere af indvandrere fra lande som Somalia, Marokko, Syrien og Libanon slår ud på den forkerte side i kriminalitets-statistikken. Og det er der nogle helt naturlige forklaringer på, hvis man spørger Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker ved Rockwool-Fonden.

– Mange faktorer spiller ind. Men generelt taler vi om unge mænd med en dårlig tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet. Det er mænd, som er mere sårbare over for at ende i kriminalitet end deres danske modstykker, forklarer Lars Højsgaard Andersen.

– Det handler om de bosætnings-mønstre, der er i spil. At de simpelthen er i områder, hvor der begås mere kriminalitet.

(Elstedhøj 7, Lystrup, lidt nord for Århus – nærværende bloggers barndomshjem)



29. marts 2018

A. El-Matari: “… danskheden har mistet dens affektionsværdi… rend mig i det nationale tilhørsforhold”

Man hører ofte, at Koranafbrændinger skaber splid. Det er måske rigtigt nok. Der er også positive effekter, for selvom det kan siges at være en form for primitiv ‘territoriel afpisning’, så er det ganske velegnet til at skille fårene fra bukkene. Kommentar af ungradikale Adam El-Matari i Information – Rend mig i det nationale tilhørsforhold.

“Grundet mange danskeres fremmedhad og dehumanisering af det menneske, jeg er, baseret på mit udseende, bliver jeg aldrig nogensinde en accepteret del af deres hellige gral af rugbrødsdanskhed. …

På den ene side vil jeg aldrig synke til lavpunktet og kapitulere til de nationalkonservative med deres evindelige snak om, at jeg ikke er dansk. Den fornøjelse har jeg i mine indre nationale stridigheder valgt at berøve dem.

På den anden side er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg faktisk overhovedet har lyst til at være ‘dansk’.

I min søgen efter en nationalidentitet er jeg stødt på mennesker, der er glade for at have truffet et bevidst valg om at frasige sig en nationalidentitet. Det har til delt ført til en indre fred hos mig selv…

Gider jeg overhovedet at være ‘dansk’, når Danmark er et land, hvor et nationalkonservativt og indvandrerfjendsk parti er landets næststørste, og hvor rabiate typer vælger at offentliggøre en video på Facebook, hvor de brænder koranen. …

I New York Times skrives der mere og mere i negative vendinger om Danmark, og danskernes brand bliver med tiltagende kraft set som noget fremmedhadsk, som man ikke ønsker at associeres med…

Min konklusion er, at danskheden har mistet dens affektionsværdi, danskheden er ikke længere noget, man vil stræbe efter. … Ønsker man at være en del af noget, der frastøder én? Jeg vil i hvert fald ikke. Så rend mig i det nationale tilhørsforhold.

(Arkiv-foto: Koranafbrænding, 11. september 2010)


Babybomben i København: “De mange fødsler skyldes, at flere og flere flytter til København og omegn”

“Fødselstallet ventes at vokse med 22 pct. i hovedstadsområdet frem mod 2030.”, skriver Berlingske, og bringer et foto af ‘lillemand’, søn af Anne Nissen og Kaare Christensen. Der er selvfølgelig flere forhold der spiller ind, men det væsentlige for det her såkaldte ‘babyboom’, må være det faktum at der eksponentielt bliver flere og flere ikke-vestlige indvandrere, der statistisk set har en højere fertilitetskvotient. Demografi er skæbne, og hvis medierne var sit ansvar voksen, så havde de skrevet om den kulturelle babybombe, ikke sødladent om ‘babyboom’

De mange fødsler skyldes, at flere og flere flytter til København og omegn, og rigtig mange af tilflytterne er mellem 20 og 40 år og altså i den fødedygtige alder.” (TV2 Larry, 27. marts 2017)

(TV2 Lorry, 27. marts 2018: Babyboom i København)



27. marts 2018

Venstre-ordførere vil have et opgør med ordet ‘ghetto’: “… negativ stempling af en befolkningsgruppe”

Kursen er låst fast mod et multikulturelt ragnarok, alt imens socialkonstruktivisterne i det borgerlige regeringsparti arbejder intens på at få den helt rigtige farve Wunderbaum luftfrisker til forruden.

Der er sket meget med udlændingepolitikken siden 1990’erne, men det er i det store og hele sker på trods af det brede flertal af velmenende politikere, røde som blå. En historie fra B.dk – Politikere i Venstre vil have opgør med massivt brug af ordet ghetto: ‘Det er stigmatiserende.

“Et enkelt ord deler medlemmerne af Venstres folketingsgruppe.

Flere af partiets politikere på Christiansborg ærgrer sig over udtrykket ghetto og ser gerne, at man bruger en anden betegnelse for landets udsatte boligområder.

‘Jeg er meget ked af, at vi har introduceret ordet ghetto. Det er et stigmatiserende ord, og derfor havde jeg langt hellere set, at vi havde fundet på en anden betegnelse,’ siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V)..

Samme opfattelse har boligordfører Britt Bager (V). Hun bruger ikke selv ordet og siger i stedet ‘udsatte boligområder’. …

‘Derudover har jeg selv talt med beboere i de boligområder, der står på ghettolisten, og de oplever ordet som meget stigmatiserende. Det har gjort enormt stort indtryk på mig, og derfor har jeg valgt at bruge et andet udtryk.’

… politikerne bør gå forrest og ændre den gængse betegnelse for landets udsatte boligområder, siger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V), der mener, at ghetto er ‘en negativ stempling af en befolkningsgruppe’, som i nogle tilfælde er uberettiget.

[…]

Tidligere politidirektør i København Johan Reimann skrev i 2011 et indlæg hos Jyllands-Posten, hvor han opfordrede til at undlade at bruge ordet.

‘Hvorfor bruge et ord, der er med til forstærke de problemer, man forsøger at bekæmpe?,’ skrev Reimann:

‘At blive ved med at kalde et område for en ghetto, er som hver dag at sige til lille Peter i 4. klasse, at han er dårlig til matematik. Så ender han med at blive det.’ …

Flere eksperter har talt om, at en plads på ghettolisten er stærkt stemplende og kan have negative konsekvenser for boligområdets udvikling. En af dem er adjungeret professor ved Aarhus Universitet Hans Skifter Andersen…”



15. marts 2018

Forsker om sunni-muslimer: “Mændene er… vant til, at deres tankesæt og kultur definerer samfundet.”

Religionsforsker Eli Göndör betragter ikke Islam som værende problemets kerne og ser mellemøstlige sunni-muslimers manglende tilpasning, som en konsekvens af en kultur, der er vant til at leve som altdominerende majoritet.

Det er i det store og hele fokusflytteri, for selvfølgelig er der færre problemer med mellemøstlige ‘kurdere, kristne og shia-muslimer’, men ikke blot fordi de har levet som minoritet. Hvor sunni-Islam dominerer, bliver der færre ikke-sunni-muslimer. Hvor shia-Islam dominerer, bliver der færre ikke-shia-muslimer. Samme fænomen gælder ganske givet i kurdiske områder, men vi har altså kun debatten fordi kristne majoritetskulturer helt omvendt, afføder flere og flere muslimer.

Interview med Eli Göndör om svensk integration i Kristeligt Dagblad – Forfatter: Sveriges multikulturelle drøm er endt som kulturkollision (kræver login).

“… i stedet for multikultur, hvor kulturer fredeligt lever side om side, er Sverige blevet et samfund, hvor kulturerne og religionerne er kollideret.

Det mener den svenske forfatter Eli Göndör, der er doktor i religionsvidenskab og senior fellow ved den liberale tænketank Timbro. Han er aktuel med debatbogen ‘Religionskollision: Majoritet, minoritet og tolerancens grænser’, der beskriver mødet mellem Europas sekulære kristne befolkninger og arabiske sunni-muslimer fra Mellemøsten. …

Man fik en stor befolkningsgruppe, der aldrig har været vant til at tilpasse sig, men som har levet som dominerende majoritet, og det har skabt store udfordringer, fordi det svenske samfund ikke stiller krav om tilpasning. Man opfordrer ligefrem indvandrerne til ikke at tilpasse sig,’ siger han.

Samtidig med, at sunni-muslimerne fra Mellemøsten ikke har tradition for at leve som minoritet, har det svenske samfund altså ifølge forfatteren medvirket til at skabe problemerne, fordi man aldrig har stillet krav til, at de skulle lære sig sprog eller kultur. I stedet har man støttet religiøse foreninger økonomisk, og idéen om multikultur har betydet, at det har været de oprindelige svenskere, der har skullet tilpasse sig. …

Problemet er ifølge Eli Göndör ikke, at den indvandrede gruppe er muslimer, men at det er en majoritetskultur, eftersom sunni-muslimerne i vid udstrækning kommer fra Mellemøsten. Minoritetskulturer som kurdere, kristne og shia-muslimer har ifølge ham langt lettere ved at finde en plads i samfundet, fordi det ligger i deres tradition, at de ikke ønsker at manifestere sig, men vil leve fredeligt eller ‘under radaren’.

Kurdere udfordrer ikke den svenske majoritetsbefolkning, selvom de heller ikke assimilerer sig, men de lever i fred og ro med egne normer. Majoritetskulturer ved derimod ikke, hvordan man lever som minoritet. …,’ fortæller han.

Et andet eksempel er, at kvinder fra sunni-muslimske lande klarer sig langt bedre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, end mændene gør, fordi deres rolle er at skulle tilpasse sig. Mændene er omvendt vant til, at deres tankesæt og kultur definerer samfundet. Når de ikke bliver udfordret, vil de fortsætte som altid og opføre sig som majoritetskultur, mener Eli Göndör.”

Oploadet Kl. 10:36 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


14. marts 2018

København: 27 pct. med ikke-vestlig baggrund sætter ‘religiøse love’ over dansk lov, færre demokrater

Undersøgelsen er som sådan helt ubrugelig, for selv den mest Koran-tro islamist har efterhånden lært, at det er en god ide at neddrosle sharia-sympatierne offentligt. Skulle man tage det såkaldte ‘Integrationsbarometer’ for gode varer, så er det mest problematiske, ikke at 27 procent af unge med ikke-vestlig baggrund sætter ‘religiøse love’ (Læs: sharia) over dansk lov. Nej, det store problem er sådan set, at andelen af danskere der mener det samme, er steget fra 7 procent til 13 procent siden sidste år.

Så enten er danskere ved at blive integreret i Islam, eller også registreres den voksende 3. generation ikke-vestlige indvandrere som danskere i statistikken. Begge dele er i sagens natur yderst problematisk.

Fra DR.dk – Ny undersøgelse: Færre unge indvandrere føler sig demokratiske.

Selvom det overordnet går fremad med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i København, så er der masser at arbejde forude. …

I undersøgelsen har man spurgt de unge om, hvad de synes om vores demokratiske, politiske system. Her svarer kun 82 procent af de unge med ikke-vestlig baggrund, at de betegner sig som demokratiske, mens det hos unge med dansk herkomst er 94 procent. For alle grupper er der sket et lille fald siden 2016 fra henholdsvis 86 procent og 96 procent. …

Lidt mere end hver fjerde ikke-vestlige indvandrer i København, 27 procent, svarer i undersøgelsen, at de er enige eller meget enige i, at religiøse love og traditioner skal følges, selvom de strider mod dansk lov. En stigning fra 2016, hvor 24 procent unge med ikke-vestlig baggrund svarede det samme.”

(Integrationsbarometer, Københavns Kommune, 2017, s. 13; Grafik: KK.dk)

Oploadet Kl. 11:27 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


12. marts 2018

Araber om somaliere: “De færdes som flokdyr og har meget svært ved at indordne sig i vores samfund”

Læserbrev af Chadi El Cheikh Hassan, der tilfældigvis er fætter til Mohammed Basil El-Cheikh også kendt som Basil Hassan, Islamisk Stat-terroristen, der i 2013 forsøgte at myrde Lars Hedegaard. Han revser herboende somaliere for ikk at integrere sig i Danmark, men han kommer selv fra Libanon, og set fra et dansk synspunkt, så er ingen logisk forklaring på hvorfor arabere skulle være her og somalierne ikke.

Som han skrev i tidligere kronik, så forsøgte hans far at myrde hans mor ‘med en kniv på åben gade’, mens børnene så på. Familien forsøgte senere at møde den af Interpol eftersøgte Basil Hassan i Tyrkiet, og selvom kunderådgiveren fra Nordvest portrætterer familien som en ganske almindelig sunni-familie, så er udgangspunktet for vellykket assimilation bare for lavt. Sakset fra JP.dk – Hvorfor er somalierne så dårligt integreret?

“Jeg kan til tider være meget fordomsfuld. Det indrømmer jeg gerne. Det skyldes måske mine etniske rødder og baggrund. Somaliske kvinder får godt nok dårlig presse for tiden. … er der noget galt med somalierne?

Den virkelig dårlige historie her er faktisk de somaliske mænd, hvis beskæftigelsesfrekvens ikke er meget over kvindernes. … De vil ofte gerne ud at arbejde og skabe en tilværelse, men de bliver ofte holdt nede af deres mænd, hvoraf nogle ikke bidrager med andet end kriminalitet og dovenskab og den kat, de tygger på hele dagen. Somaliske mænd, der tygger kat, gør det oftest med ægteskabet som indsats. De somaliske kvinder gider nemlig ikke ægtemænd, der tygger sig skæve om natten og sover hele dagen lang. Jeg har tit set dem sidde drikke sig fulde i Nørrebro-parken…

efter min mening er mændene værst. Kvinderne er bare blevet dovne med tiden, fordi samfundet har opgivet dem og har berøringsangst over for at stille krav. Derfor er det gået galt for dem. …

Somalierne ligger nederst i statistikerne De har også en helt anden kultur, som er meget svær at forstå og komme tæt på. Og omvendt har danskerne også meget svært ved at inkludere dem som borgere i det her land. Det er meget almindeligt at tale grimt om somaliere, ikke bare blandt etniske danskere, men også og måske især blandt arabere og andre større indvandrergrupper. Men når vi taler dårligt om somalierne skyldes det b.la. de kedelige statistikere og deres ringe tilknytning på arbejdsmarkedet og deres adfærdsmønster i samfundet. Somalierne kommer fra et klansamfund og en stat, der i i årtier har været plaget af krig og elendighed. De færdes som flokdyr og har meget svært ved at indordne sig i vores samfund. Deres stil og mode følger hellere ikke med tiden. Det virker, som om at de mentalt stadig bor i Somalia og ikke i Europa.

Personlig og ærligt så er jeg nok værre end den etniske dansker, når det kommer til min fordomme om somalierne. Det kan godt være, at vi bliver en smule racistiske og lidt dehumaniserende, når vi omtaler dem i medierne, men jeg mener faktisk ikke, at det vores skyld. Den har mange af dem selv været med til at fremprovokere med deres opførsel og ligegyldighed over for det danske samfund.

… det giver helt klart mening at begrænse tilstrømning af flygtninge fra Somalia – eller et totaltasylstop. For vi må bare konstatere, at velfærdsstaten har tiltrukket en masse mennesker fra ulandene, som på ingen måder bidrager til vores fællesskab og samfund.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper