25. september 2016

Jura-studerende Tarek Ziad Hussein: Der er ikke særlige integrationsproblemer med muslimer….

Ubalancen i medierne manifesterer sig på flere måder. Højrefløjen har eksempelvis vænnet sig til, at alt de siger udsættes for motivanalyse og faktatjek. Omvendt med højrefløjens modstandere, der kan slippe afsted med hvad som helst.

Christian Marcussen har et fint eksempel omhandlende jura-studerende Tarek Ziad Husseins henvisning til en integrationsrapport, under en DR2-debat med Nye Borgerliges Poul Højlund. Sakset fra Facebook.

“Efter Debatten i torsdags har vi talt meget om Martin Henriksen, og hvornår man er dansk. Det er helt fair. Men vi har ikke talt om en af programmets mest opsigtsvækkende påstande.

Den kom fra Tarek Hussein i sin debat med Poul Højlund, efter Clement spørger Tarek, om han accepterer, at der er en særlig integrationsudfordring med folk ‘med muslimsk baggrund’. Til det svarer han:

‘Det accepterer jeg ikke. Rockwoolfonden lavede en undersøgelse for tre år siden, som skulle undersøge, hvordan det går med integrationen i Danmark. Almindeligvis siger man, at integrationen først er fuldendt ved tredje generation, og de kom faktisk frem til, at den allerede var fuldendt ved anden generation i Danmark med undtagelse af meget, meget få grupper, heriblandt den palæstinensiske gruppe fra Libanon og den somaliske gruppe.’

Nu har jeg kigget nærmere på undersøgelsen, og Tarek har faktisk ret i, Rockwoolfonden for tre år siden lavede en undersøgelse, som skulle undersøge, hvordan det går med integrationen. Resten er dog bare noget, han finder på.

Kort sagt slap Tarek afsted med, helt uimodsagt, at levere en fantasihistorie i bedste sendetid.”

(Tarek Ziad Hussein, islamist-skægget palæstinenser)

Oploadet Kl. 23:43 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


17. september 2016

Tyskland: Blond tv-vært i kampagne for multikultur og tolerance: “I also wear the Hijab, it’s beautiful!”

Jeg troede først at det var et højrefløjsstunt, men det er ganske vist. Den landsdækkende tyske TV-kanal Pro7 har i samarbejde med FN og Unesco lanceret en kampagne med det gennemgående budskab: ‘Enjoy difference – Start tolerance’. Her kan man blandt andet se den blonde tyske tv-vært Charlotte Würdig i et klip, der promoverer islamisk hovedbeklædning: “I also wear the Hijab, it’s beautiful!”. Videoen kan ses på her

Budskab: Turkish women wear the hijab.

Charlotte Würdig, tv-vært: I also wear the Hijab, it’s beautiful! Enjoy difference – Start tolerance

(Pro7-kampagne støttet af FN, Unesco; Fotos: Youtube)

Oploadet Kl. 09:39 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


16. september 2016

Prof. Ole Wæver afviser borgerkrig: Jeg ser ikke ‘en eskalerende konflikt eller noget, der bliver værre’

Vi har valget mellem “Underkastelse, ærefuld repatriering eller borgerkrig”, skrev Helmuth Nyborg forleden, og selvom Dansk Folkeparti kæmper for at sikre ‘hurtigere hjemsendelser’ og Nye Borgerlige kompromisløst vil forfølge samme dagsorden, så tror jeg ikke på ‘ærefuld repatriering’. Vi taler om flere hundrede tusinde mennesker, og det løb må siges at være kørt. Ethvert tiltag i den retning der strækker sig udover symbolpolitiske markeringer, vil blot kickstarte det tredje alternativ.

Den franske islamforsker Gilles Kepel mener ikke, at det handler om Islam mod Vesten, men om en kamp indenfor Islam, der qua masseindvandringen kan udvikle sig til borgerkrig i Vesten. Hermed er han på sin vis på linje med Huntington, der brugte begrebet ‘Gudernes hævn’ (La revanche de Dieu), fremhævede Islams unikke natur, og påpegede at islams demografi historisk har vist sige at give ‘blodige grænser’.

Professor Ole Wæver tilhører en akademisk elite, der betragter advarsler om borgerkrig, som selvforstærkende profeti. Enhver lægmand der forbinder punkterne, bliver således automatisk til problemets kerne. Wæver frygter ikke borgerkrig, men som man kan læse i et interview i Kristeligt Dagblad, så ser han heller ikke idemæssig underkastelse som et større problem. Fred for enhver pris, så at sige. Dar al-Salam er det arabiske begreb for et islamisk territorium, ‘Fredens Hus’. Hurra, vi kapitulerer…

Fra Kristeligt Dagblad – Professor: Islam kommer ikke til at ødelægge Vesten (ikke online).

“Men, fastslår han, konflikterne er stærkt overdrevne i den offentlige samtale: ‘Jeg synes selvfølgelig, det er tragisk, hvad der sker i Syrien, og hver gang der er et terrorangreb. Men jeg ser ikke en eskalerende konflikt eller noget, der bliver værre.

Jeg ser en mellemstor konflikt, som har toppet, men som også får en hård tur ned ad bakken.’ Ole Wæver sidder på en barstol ved et højt samtalebord på sit kontor på Center for Løsning af Internationale Konflikter (CRIC) på Københavns Universitet. …

‘… Lige nu ser vi jo, hvor nødtvunget USA lader sig trække ind i nogen som helst form for engagement i Syrien. Af den grund bliver det også stadig sværere for radikale islamistiske kræfter at have USA og dets allierede som fikspunkt for mobilisering og frustration i Mellemøsten.’ Men også andre faktorer gør, at hadets akse mellem vest og mellemøst langsomt forfalder.

Men hvad så med de afledte konflikter i vores egne samfund? Med frikadellegate, burkaforbud, kulturkampe – de skarpe fronter mellem ‘vestligt’ og ‘muslimsk’, der, igen, ultimativt, kan lede til radikalisering og terror? Heller ikke det aspekt holder Ole Wæver vågen om natten.

‘Socialpolitik’ svarer han og skiller med ét ord konflikterne milevidt fra civilisationssammenstød og -undergang.

(Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996)

‘Når man er i konflikthumør, er man meget lidt kompromisvillig. Men man kan være mere afslappet, når man ikke længere kan tegne billedet af, at de konkrete problemer er del af en verdenspolitisk konflikt… Så finder man løsningerne lokalt,’ mener Ole Wæver.

Når dét er sagt, er vestlige landes ‘idémæssige forhærdelse’ faktisk en årsag til reel bekymring. … Hvor effektivt er det for eksempel at anse religiøse aktører som mindre gyldige forhandlingsparter, når langt størstedelen af verdens befolkning er religiøs, spørger han retorisk.

Den måske dårlige nyhed er, at lande som Danmark kommer til at bøje sig mod dem, vi afviser i dag. …

Processen bliver både lang og modvillig, når tidligere magtfulde nationer – eller den dominerende gruppe i monokulturelle samfund – skal bøje deres holdninger mod andres: ‘Vi kommer til at bakke ind i nogle løsninger. Men jeg tror, at idéerne langsomt skrider,‘ siger Ole Wæver.”



11. september 2016

New York Times portrætterer Danmark: Om racisten Johnny og irakiske Omar der går i kirke for at lære

Mandag bragte selveste New York Times en stort opsat artikel om Danmark, den danske højrefløj og forholdet til muslimer. Kilderne var ‘historiker’ Bo Lidegaard, Özlem Cekic, en antropolog og en selverklæret racist ved navn Johnny. Her fik man blandt andet historien om en irakisk ingeniør, de ‘ attend church to learn about Christianity’, og ikke er ‘opposed to his son’s eating pork’. Et eventyr, som Niels Lillelund så rigtigt påpeger.

Hugh Fitzgerald kommenterer på New English Review – Those Danish Right-Wing ‘Racists,’ Their ‘Harsh’ Demands and ‘Hate’ Speech.

“The other day the New York Times published a story about how Danes are souring on Muslim immigrants, and how some feel guilty about it:

Johnny Christensen, a stout and silver-whiskered retired bank employee, always thought of himself as sympathetic to people fleeing war and welcoming to immigrants. But after more than 36,000 mostly Muslim asylum seekers poured into Denmark over the past two years, Mr. Christensen, 65, said, ‘I’ve become a racist.’

He believes these new migrants are draining Denmark’s cherished social-welfare system but failing to adapt to its customs. ‘Just kick them out,’ he said, unleashing a mighty kick at an imaginary target on a suburban sidewalk. ‘These Muslims want to keep their own culture, but we have our own rules here and everyone must follow them.’

When Christensen says ‘I’ve become a racist,’ he has internalized the false charge made by Muslims, and their willing collaborators, that those who are sensibly anxious about Islam are ‘racists.’ Since that scare-word automatically consigns one to the outer darkness, when even perfectly intelligent people with perfectly reasonable grievances turn that word on themselves, it is clear that something is amiss. Mr. Christensen needs to be unapologetic for his views, and he should start by watching his language: Islam is not a race, antipathy to Muslims does not constitute ‘racism.’ Leave that word alone.

… just look at how the Times reporter then slants the story at every point: ‘The center-right government has backed harsh measures targeting migrants, hate speech has spiked, and the anti-immigrant Danish People’s Party is now the second largest in Parliament.’

… the reporter sees a Morality Play with two kinds of Danes: the Good Danes, ’still opening their arms,’ and the Bad Danes, ‘a resurgent right wing that seeks to ban all Muslims.’ But even the Good Danes did not invite the Muslims in, and never quite were ‘opening their arms.’ And even if the Bad Danes want to end Muslim immigration, none have as yet called for removing all of the Muslims already in Denmark. Not quite a Morality Play.

The Times reporter continues:

There is tension, too, over whether the backlash is really about a strain on Denmark’s generous public benefits or a rising terrorist threat — or whether a longstanding but latent racial hostility is being unearthed. …

Those who talk about a ‘latent racial hostility’ in this famously tolerant country are deliberately trying to make the Danes feel guilty about their well-justified fears, and to deflect attention away from Islam. …

This report from Denmark, with its loaded words – ‘right-wing,’ ‘hate speech,’ ‘targeting immigrants,’ ‘harsh measures’ – does not leave much room for thoughtful analysis of what is clearly a grave problem everywhere in Western Europe. That problem, let me repeat, is that Muslim migrants, in large numbers (one million arrived in Germany alone in 2015), have been moving into Europe, bringing Islam with them in their mental luggage, putting great strain on the welfare systems of every country in which they end up, and on the criminal justice systems because of their sky-high crime rate, and, given Muslim terrorist attacks in nearly a dozen Western countries, on the security services too.

Yet it is amazing that even now, after all the murder and mayhem that has been committed by Muslims, and not only those of ISIS who dutifully cite Islamic texts to justify their every act, people in Denmark are embarrassed to admit to an anxiety about Islam, and instead accuse themselves (‘I’ve become a racist’) rather than ask what it is about the ideology of Islam that makes it uniquely difficult, perhaps even impossible, for Muslim migrants – always with a few remarkable exceptions — to integrate.”

(New York Times, 5. september 2016: ‘I’ve Become a Racist’: Migrant Wave Unleashes Danish Tensions…)

Apropos.

“Danmarks blakkede omdømme har lidt ny skade, for det er selveste The New York Times, der har været i Tårnby og tegnet et portræt af puslingelandet. … der var ting, man huskede, og ting, man huskede at glemme i fremstillingen, og så var der historien om Omar Mahmoud, irakisk ingeniør, der kom til landet for et år siden, bor i et flygtningecenter i Randers, går til dansk og lærer sproget hurtigt, går i kirke ‘for at lære om kristendommen’, og som ikke har noget imod, at hans børn spiser svinekød, selv om det er forbudt i islam.

historien om den irakiske ingeniør, der siger, at han går i kirke og lade børnene spise frikadeller for lissom at sætte turbo på integrationen, kan isoleret set godt være sand – men den fortæller ikke noget om den muslimske indvandring til Danmark, lige så lidt som historien om min storrygende mormor, der levede, til hun var nær halvfems og døde af noget andet, siger noget om det risikofyldte i at ryge 40 Kings om dagen. (Niels Lillelund, Jyllands-Posten, 11. september 2016)


Nyt integrationsprojekt: “For nogle beboere kan en aktivitet… bestå i at gå en tur i lokalområdet”

Det er fint Københavns Kommune nu vil stresse Mjølnerparkens kvinder, men man skal nok være radikal politiker for at tro de nogensinde får et ‘regulært job på det øvrige arbejdsmarked’. Berlingske har en historie om et Lejerbo-initieret integrationsprojekt, der skal møde beboerne hvor de er – ‘De skal lære at tage en bus fra Mjølnerparken til Brønshøj’.

“Nogle siger, at de ikke gider gå ud af deres lejligheder og knokle flere timer om dagen uden løn, og jeg forstår dem sådan set godt,’ siger Malika Chemlali…

Bliver forslaget stemt igennem ved næste uges budgetforhandlinger, flytter en enhed fra kommunen ind i Lejerbos lokaler i Mjølnerparken. Herfra vil man de næste fire år sørge for at aktivere alle beboere, som er på kontanthjælp. Ingen fritages, og alle skal være i gang med forskellige aktiviteter uden pauser – ellers bliver de trukket i ydelserne.

For nogle beboere kan en aktivitet de første måneder bestå i at gå en tur i lokalområdet, mens man taler om, hvad et bibliotek egentlig er. Senere kan gåturen udvides til indre by med snakke om Amalienborg og Højesteret. På den måde får borgerne opbygget et minimumsniveau af fysisk form. Samtidig får de trænet lidt dansk, hvilket halter gevaldigt for mange, og lært noget om det omgivende samfund – første spæde skridt i retning mod at kunne bestå en 9.-klasseseksamen.

Når først beboerne kan gå fem kilometer på en time, vil de fleste være i stand til at klare en reel arbejdsopgave som at vaske trapperne i Mjølnerparken nogle timer om ugen eller passe et vaskeri. Eller på skift følge områdets børn i børnehave. Opgaver, som minder om pligterne fra beboernes egen hverdag, men som nu bliver sat ind i en arbejdskontekst.

Det kan også være, de skal lære – med hjælp selvfølgelig – at tage en bus fra Mjølnerparken til Brønshøj eller en anden Lejerboafdeling, hvor de skal udføre andre overskuelige, men reelle arbejdsfunktioner,’ giver Jan Hyttel som eksempel. Derefter følger regulære virksomhedspraktikker, som kan lede til endemålet: Regulært job på det øvrige arbejdsmarked.”

Oploadet Kl. 09:29 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


9. september 2016

Reprise: ‘Hvis Danmark?’

Lektor Bent Fausing begik tidligere på sommeren en lang ‘Analyse af Dansk Folkepartis kampagne Vores Danmark’ på Kommunikationsforum. Han omtalte succesfulde modkampagner, og stiller polemisk spørgsmålet: ‘Hvis Danmark?’. Her kan jeg passende gengive egen gennemgang af en århusiansk modkampagne, der omtales i artiklen. En kampagne baseret på en tyrkisk taxichauffør og hans familie.

(Birgit Bjerre på Facebook, 16. maj 2016)

“Tjekker man den krænkedes Facebook-profil, så kan man se, at han selv identificerer sig med Azerbaijan. Landet er det nærmeste man kommer en tyrkisk vasalstat, hvad også fremgår af flaget. Den grønne stribe symboliserer Islam.

Et besynderligt profil-foto for en mand der vil portrætteres som dansker, men det er faktisk værre end som så. Tjekker man hans væg, så finder man blandt diverse pro-tyrkiske opdateringer, også et foto af Muhsin Yazıcıoğlu. Han er tidligere leder af De Grå Ulve og ledede indtil sin død i 2009 natiionalistpartiet Büyük Birlik Partisi (BPP), der forener etno-nationalisme med Islam. Yazıcıoğlu sad i 1981 fængslet for kupforsøg, da en af gruppens medlemmer skød Pave Johannes Paul II.

Muhsin Yazıcıoğlu og De Grå Ulve er multikulturalismens national-islamiske modsætning. Her kan Dansk Folkeparti slet ikke være med.

Taxichaufførens kone der også er en del af Birgit Bjerres ‘Vores Danmark’, er helt på linje. Hendes profil-foto er en minaret (den blå moské) og det tyrkiske flag. Det forrige billede var ligeledes et foto af den blå moské i Istanbul, der i øvrigt er bygget på resterne af et byzantinsk palads, for at konsolidere Osmannerriget. Facebook-profilerne for den øvrige familier indikerer heller ikke ligefrem et dybtfølt ønske om at blive dansk – tværtimod. Det helt centrale er deres tyrkiske-islamiske arv, der fra første sultan & sura gør vold mod alt den kreative klasse forbinder med inkluderende danskhed.

[…]

Hvis man vil bekæmpe Dansk Folkepartis Danmark, så er det et kæmpe selvmål at lave modkampagner hvor den gennemsnitlige dansker er et lille mindretal. …Det samme kan siges til Birgit Bjerre. Den dag ‘Vores Danmark’ består af 70 procent tyrkere, så kan hun glemme alt om sin inkluderende danskhed. Ja, faktisk også om inkluderende tyrkiskhed.”



8. september 2016

Politiet nægter at fortælle om stenkasters etnicitet – Ubekræftet: AEH’er, elev på Hasseris Gymnasium

Mandagens stenkast fra en motorvejsbro i Aalborg Ø, medførte onsdag anholdelse af to 17-årige, herunder en gymnasieelev. Ekstra Bladet interviewede i den anledning efterforskningsleder Frank Olsen.

“Er de to anholdte pæredanske, eller har de anden etnisk baggrund end dansk?

– Det kan jeg ikke svare på. Det vil i givet fald kræve, at jeg går ned og taler med dem, hvis jeg skal svare på det, siger Frank Olsen.

Men du kan vel fortælle, om de har et danskklingende efternavn, eller om efternavnet ikke lyder dansk?

– Det vil jeg ikke svare på, svarer efterforskningslederen. (via Facebook, 8. september 2016)

Ikke-svaret blev efter blot 55 minutter erstattet af følgende sentens:

“Vagtchefen har ikke yderligere oplysninger om identiteten på drengene på nuværende tidspunkt.” (EB.dk, 8. september 2016)

Jeg skrev rutinemæssigt til Nordjyllands Politi, og fik følgende svar fra kommunikationsansvarlig Christian Brinck.

Politiet kategoriserer ikke mistænkte eller lovovertrædere på etnicitet. Dette oplyses kun, hvis det har særskilt betydning for sagen.” (8. september 2016)

(Collage: Hasseris Gymnasium, Aalborg)

Lokale Uwe Max Jensen undrer sig over, at Ekstra Bladet problematiserer en opdatering fra Pernille Vermund (NB) om de ‘ukendte stenkastere’, og noterer følgende, hvad i sagens natur er ubekræftet. Jeg følger sagen til dørs.

“Ifølge mine oplysninger er den mand, der blev anholdt på Hasseris Gymnasium midt i undervisningen, ikke-dansk.” (8. september 2016)

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link88 kommentarer


31. august 2016

Pernille Vermund til Khankan: Du er på ‘en vigtig mission’ for en religion, du forbinder med ‘kærlighed’

Det var meningen jeg ville blogge et par tekster af Niels Jespersen og Jacob McHangama, der fra hvert sit udgangspunkt (socialdemokratisme/jura-liberalisme), går i rette med den værdipolitiske højrefløj. Vi er ekstreme rent retorisk, ikke konstruktive, og formår ikke at definere en positiv danskhed, lyder kritikken. Udgangspunkt er herboende muslimer, og i den kontekst hader jeg at lyde som moderationens stemme. Det er ikke desto mindre nødvendigt, med den mur af vrede der i skrivende stund rammer Nye Borgerliges Pernille Vermund.

Først en afklaring. Sherin Khankan røg ud af De Radikale fordi hun i et debat om stening, ikke vil tage afstand fra sharia-lovgivning. Hun har deltaget i en anti-israelsk demonstration arrangeret af Hizb-ut-tahrir, og taler systematisk udenom når emnet er Islam. Hun kæmper for ‘et demokratisk kalifat’, og er således ikke blot en ‘enabler’, men en teflon-islamist af værste skuffe. Set herfra, så er Sherin Khankan og Ahmed Abu Laban nuancer af samme sort.

Herunder lidt fra Pernille Vermunds Facebook-opdatering, selvom den bør læses i sin helhed.

“Jeg var 6 og du var 7 år, da vi sad på dit værelse i rækkehuset i Kastrup, lyttede til Nathalies Shakin’ Stevens bånd og lavede lektier. Du havde visket svarene i dine skolebøger ud, så vi kunne lave lektier sammen. Ved siden af os stod hele din opstillling af smølfer klar til leg. Jeg elskede at lege med dig. Du var min bedste og kæreste veninde. Fire år senere flyttede jeg til Snekkersten. Jeg husker, at jeg græd hele vejen i bilen, da vi flyttede.

I mine ungdomsår tænkte jeg tit på de dejlige minder, jeg havde fra timerne, vi tilbragte sammen. … Religion var aldrig et emne. …

Jeg har indtil nu haft svært ved at forstå, hvorfor det blev din mission. Har haft svært ved at forstå, hvorfor du, der voksede op i den mest velintegrerede udenlandske familie, blev troende muslim. Men jeg har respekteret dig for dit valg og fra sidelinjen fulgt din indædte kamp for at reformere Islam.

Og når jeg læser de reaktionære og modbydelige kommentarer fra dine ‘trosfæller’ efter åbningen af kvindemoskéen, så forstår jeg bedre end nogensinde før, at du er på en vigtig mission for en tro, som i sin islamistiske form er undertrykkende, voldelig og menneskefjendsk, men i dine øjne handler kærlighed.

Jeg kan ikke se din tro gennem dine øjne. For mit syn på islam præges af de store konflikter, jeg ser, i kultursammenstødet mellem islam og vores demokratiske levevis. … Men selv om jeg ikke kan se din tro, som du gør det, så håber jeg, at jeg en dag vil se resultatet af dit arbejde – og at de danskere, der vælger at bekende sig til samme tro som du, en dag vil kunne spejle sig i et forbillede rundet af vestlige værdier, frihed og næstekærlighed.”

(Pernille Vermund om barndomsveninden Sherin Khankan, Facebook, 30. august 2016)

Pernille Vermunds opdatering minder lidt om Kristian Thulesen-Dahls ’selvfølgelig kan man være muslim, uden at det bliver et problem’, der kun blev en større sag, fordi et højtråbende mindretal, nægter at anerkende den konkrete virkelighed politikere agerer i. Man kan sagtens kritisere Dansk Folkeparti, men den politiker der sikrer danske børns fremtid, er ikke nødvendigvis den mest kompromisløse. Vi skal bevare den sunde antipati for Islam som religion og ideologi, men had mod den enkelte muslim, gør ikke Danmark til at bedre sted at være.

At dømme efter Vermunds optræden i Rushys Roulette, tidligere i dag, så var der lidt positionering i det. Jeg ynder selv at skrive pænt om Israel, når antisemitterne føler sig lidt for godt hjemme her på siden, og det er ikke længe siden Morten Uhrskov var ude med riven i forhold til aggressive sympatisører. Det er svært at lægge snittet rigtigt i en opbrudstid, men der er en grænse, og nogle gange skal den sættes.

Når nu hun har gode minder fra sin tid med Sherin Khankan, så ville det faktisk være decideret uborgerligt, ikke at lade det præge opdateringen. Måske giver hun Islam lidt for megen velvilje i det konkrete tilfælde, men alt skal ikke nødvendigvis være knivskarpt i forhold til en fokusgruppe, og politisk set er det noget nær irrevant hvad ‘milits-segmentet’ mener. Hvis de helhjertet ønsker en borgerkrig, så bør de alligevel stemme rødt.

(Sherin Khankan til demo med Hizb-ut-tahrir mod ‘Jødestaten’, 21. juli 2006: Fotos: Trykkefrihed.dk)

Oploadet Kl. 13:05 af ogiers — Direkte link77 kommentarer


30. august 2016

DR Nyheder lader historiker kommentere: For 100 år siden gik vi selv med ‘burkini’-lignende badetøj

Det er ikke hver dag DR Nyheder lader fagpersoner kommentere på DR.dk, og når det sker, så er der reel tale om et castet synspunkt. Historiker Ulla Tofte var hende der mente, at grænsekontrol var udtryk for selvtilstrækkelighed, og et symptom på vor ‘halvneurotiske skepsis overfor naboerne i syd’. Fra DR Nyheder – For 100 år siden gik danske kvinder også i ‘burkini’ på stranden.

“David Lisnard, Cannes borgmester, har begrundet forbuddet med, at burkinien er et brud på de franske regler om sekularisering – adskillelse af religion og stat – fordi badedragten betragtes som en muslimsk beklædning. … Men kigger vi godt 100 år tilbage i tiden, var de luksuriøse strande i Cannes og vores hjemlige kyster fyldt med kvinder iført badetøj, der mest af alt lignede en burkini. …

Datidens ‘burkini’ var både kulturelt og religiøst betinget. Det var ganske enkelt umuligt at skelne mellem tro og kultur i slutningen af 1800-tallet. De fleste europæiske samfund byggede i høj grad på en kristen tro og moral, der dikterede normerne, herunder også hvad det var passende for kvinder at vise sig i på stranden. …

Da kvinderne i begyndelsen af halvfjerdserne for alvor smed tøjet og begyndte at bade topløse – ja sågar nøgne – skete det i protest. Protest mod en mandsdomineret verden, protest mod et stereotypt skønhedsideal og protest mod en kapitalistisk modeindustri.

Opgøret mod badetøjet kom altså fra kvinderne selv og blev ikke dikteret af en (mandlig) borgmester. Det kan man jo tænke lidt over, næste gang man promenerer langs Vesterhavet eller på Croisetten i Cannes mellem bare bryster og burkinier…

(Laurits Tuxen, Sommerdag på Skagen Strand med figurer, 1907)

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Emil Sloth Andersen: Bedre online-debat, tak (2014) – Multikultur er godt, Giv plads til Islam (2016)

Sidst jeg læste noget fra statskundskabsstuderende Emil Sloth Andersen, ville han forbedre online-debatten, da ‘demokratiet er vores fællesareal’, og grimt sprog i øvrigt gjorde ham ‘deprimeret’. I et nyt indlæg i Dagbladet Information vil han nu give plads til Islam, og påpeger at det er en myte at Danmark ikke kan klare mere indvandring, og alt i øvrigt kunne lykkedes, hvis blot vi talte ‘forskellig op’ og tror nok på det.

Multikulturen slår fejl, fordi nogle skriver noget grimt på Facebook. Han bruger selv ordet ‘kartoffeldansker’, og lyder til at være godt integreret i Muhammeds Danmark. Radikale Emil burde sidde i et skur og snitte Rondellshunde, fremfor at skrive indlæg til Information – I min folkeskole læste muslimerne højt fra koranen.

“Jeg begyndte i en klasse i Aalborg med 19 elever, otte af dem var flygtninge fra Somalia. Mine bedste venner hed Mohamed, Allan, Hassanur, Søren og Ahmed. … Vi var et multifarvet hus med utrolig højt til loftet. Og hvad var så grunden til, at vi holdt sammen på trods af vores kulturelle forskelligheder?

For det første havde vi en leder, der talte forskellighed op. Min klasselærer fortalte os jævnligt, at vi, på trods af vores spøjse sammensætning, var ’skolens bedste klasse’. Vi troede så inderligt på det, at det gik hen og blev sandt.

… hun var heller ikke fremmedforskrækket. ‘Bidrag med jeres mad, jeres religion, jeres kultur. Bidrag med hvad som helst. Bare I bidrager’ – dét var budskabet. … Den tredje grund til at vores sammenhold blev stærkt var, at vi shoppede rundt i hinandens kulturer.

Muslimerne fik undervisning i koranen i skoletiden. Bare rolig. Det var en udgave af islam så langt fra Grimhøj-moskeens version, som man kan forestille sig. Og dét var jo netop fordelen.

(Allan Edwall som Anton Svensson i Emil fra Lønneberg, 1971)

I frikvartererne hørte vi muslimerne recitere højt fra Muhammeds bedrifter. Muslimerne blev mødt med et smil, når de viste deres religion og sig selv frem. På den måde havde de lyst til fællesskabet.

… I juledagene sad somalierne og klippede julehjerter og sang med på Jesus og Josefine. Vi drenge med danske efternavne rendte rundt med somalisk neglelak på fingrene i anledning af eid-festen.

Hvis vi dropper islamforskrækkelsen og selvbeskyttelsesmanien og i stedet rækker hånden lidt frem, kan vores lille fællesskab blive rigere af flygtninge fra muslimske kulturer. Ligesom min lille klasse havde været uendeligt fattigere uden flygtninge.”

Oploadet Kl. 10:17 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper