21. juli 2014

Arabiseringen fortsætter: Flere skal dømmes for Islam-kritik, færre muslimer skal i retten for trusler…

Danmark bliver mere og mere multikulturelt, og tilnærmer sig stille og roligt laveste fællesnævner i civilisatorisk forstand. Mens internationale organisationer opfordrer Danmark til at retsforfølge flere Islam-kritikere, anbefaler Socialistisk Folkeparti, at dem der truer dem, skal kunne slippe med en præventiv samtale. Fremtiden er mere af det samme. Fra Berlingske – SF: Et opkald fra politiet til folk, der truer kunstnere, vil være en god idé.

“‘Jeg vil give ministeren ret i, at det ikke er et omfattende problem, men trusler mod kunstnere er noget, vi skal tage meget alvorligt og under ingen omstændigheder acceptere. …’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt. …

Hun mener, at en del af problemet er, at det er meget nemt og hurtigt at give udtryk for uovervejede og følelsesbetonede holdninger på sociale medier som Facebook. Hun understreger, at der skal rejses tiltale, når folk fremsætter trusler, men i andre tilfælde kan, siger hun, en samtale være en vej frem.

Jeg tror, at en del af dem, der står bag dette her, ikke ved, at de læner sig op ad noget strafbart. Folk er jo meget grove på Facebook, det oplever jeg også som politiker. Det kunne være yderst præventivt at ringe nogle af de mennesker op og sige: Vi holder øje med jer. I bevæger jer på kanten af straffeloven, og I skal vide, at vi hugger til i det øjeblik, vi kan bygge en sag op,’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun tror ikke, at politiet kommer til at fungere som smagsdommere i debatten, hvis de skal ringe til folk, som er ekstreme og grove, men som altså ikke overtræder loven.’Det har politiet ret godt styr på. I forvejen foretager politiet præventive samtaler, f.eks. i forhold til radikaliserede personer, som kommer i bestemte moskeer og omgås bestemte personer. Man tager også præventive samtaler med unge, som f.eks. er ude sent, og tager kontakt med deres forældre,’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt.”

(Bent Falbert i Ekstra Bladet, 27. juni 2014: DF-haderne får tæsk)



3. juli 2014

Phd. Mira Skadegaard: Kun majoriteten kan diskriminere, muslimer diskrimineres på grund af brun hud

Onsdag aften sendte DR1 en dokumentar om pakistanske ‘Samira’, der blev kærester med danske ‘Thomas’, og derfor blev tortureret af familiemedlemmer. Hun overlevede lige akkurat, men er nu udstødt af familien. Kæmp for ‘Allahs tilgivelse’ skrev onklen til hende, kort før den planlagte afstraffelse, der i tydeligvis var forankret i udanske normer. Det handlede om ære og skam. Islam.

Phd. Mira Skadegaard Thorsen er i sandhed et kynisk menneske. Her lidt fra hendes kronik samme dag i Politiken – Man behøver ikke råbe perker på gaden for at der er tale om diskrimination.

“Løft blikket en gang og se på det offentlige rum. Det er enkelt at få øje på. Særligt, hvis du er blandt dem, der udsættes for diskrimination.

Det ses i dæmoniseringen og mistænkeliggørelsen af danske muslimer, og af muslimer generelt. … Forsiderne på aviser og magasiner viser overvejende hvide mennesker, med mindre der er tale om eksotiske indslag eller negative fortællinger om ikke-hvide. Ind i mellem ses ’solstrålehistorier’ som alene opnår nyhedsværdi, fordi de er med til at bekræfte den gældende negative norm; de fungerer som undtagelser.

Diskrimination er blevet vores norm… Man behøver ikke at råbe perker efter folk på gaden, selv om det stadig sker, eller udelukke dem, som man har besluttet ikke er danske nok, fra diskoteker eller arbejdsmarkedet, for at vi kan tale om diskrimination.

Diskrimination og racediskrimination, og indimellem også racistiske holdninger, indlejres i hverdagen og i neutrale situationer. Og selv om det ikke er tilsigtet, er det stadig diskrimination. Når man ikke engang anerkender eksplicit diskrimination, hvordan skal vi så håndtere den meget mere udbredte strukturelle diskrimination?

Implicit eller underliggende diskrimination, der skjules i hverdagsopfattelser, normer, traditioner og sprogbrug, er med til at forme, hvordan vi selv tænker, og hvordan vi påvirker andre. I disse arenaer fastholdes magtrelationerne.

Det skal nok lige understreges, at diskrimination kun kan ske i en asymmetrisk relation; og det er kun den, der har magten (symbolsk, reelt, via en majoritetsposition), der kan diskriminere.

Når hvidhed skal præciseres nærmere, gøres det under dække af ordene dansk eller dansker. Er man i tvivl, kan ordet pæredansk også bruges. Ord som danskhed, dansk og dansker er blevet til synonymer for hvid hudfarve uden at være nødt til at sige det ligeud.

Kodesprog for dem, som ikke åbent kan eller vil stå ved raceopdelingen. Det er implicit diskrimination.

(SMS til brune ‘Samira’, der blev tortureret af familien pga. kærestens hvidhed; DR: I, II)

Medierne spiller naturligvis en stor rolle i at fastholde og videreføre disse holdninger og antagelser. Ikke alene bruges løs af ovennævnte begreber i medierne; læs blot avisen og se den måde, brune og hvide iscenesættes på.

Når hvide danske mænd begår mord på grund af jalousi, omtales hverken ære eller patriarker; det første, der bringes i spil ved den brune mand. For de hvide hedder det blot jalousidrab; og det kan vi da godt forstå.

Rockere, pædofile, voldtægtsforbrydere eller alkoholikere bruges ikke som repræsentanter for noget generelt i dansk kultur. Sådan er alle danskere ikke. Derimod bliver tilsvarende hændelser begået af ikke-hvide som regel forklaret på anden vis.”



29. juni 2014

Afghanske Geeti Amiri: Hvis integration kun handler om at blive ‘så dansk som muligt’, så står vi af…

Interview med afghanske Geeti Amiri i Berlingske. Avisen fanger det ikke, men når hun plæderer for et Danmark uden dansk kultur, så virker det hult hun samtidig betegner Ahmed Akkari som ‘konvertitten’ (Læs: frafalden), fordi han spiser flæskesvær. Bemærk hvorledes hun på samme måde anerkender at hun ikke selv er ‘den Perfekte Muslim’, men samtidig hævder at hun blot er muslim, ikke en såkaldt ‘moderat muslim’. Hun er alt det hun hader, og den manglende selverkendelse gør at hun i det lange stræk bidrager til islamiseringen af Danmark. Med eller uden kandidatgrad i statskundskab. Fra Berlingske – ‘Jeg findes slet ikke’.

“‘Præmieperker’, siger hun om sig selv. 24-årige dansk-afghanske Geeti Amiri læser statskundskab på Syddansk Universitet og går op i samfundsdebatten. …

‘Det er sjovt, at danskere bruger begrebet ‘præmieperker’ som noget positivt. For os, der er perkere, er det sådan lidt suspekt. Som om man har solgt ud og har ladet sig assimilere, som om man er blevet lige lovlig dansk. Hvorimod hvis du blot siger perker, er alle enige om, at så er du bare ghettoperker. Der findes så mange begreber omkring at være to-sproglig eller to-kulturel, at jeg ofte tænker: Okay, er det ikke efterhånden ret umuligt at få lov bare at være mig? Det er ydersynspunkter, der dikterer debatten. Derfor kan stort set ingen af os, som den handler om, genkende os selv i integrationsdebatten.«

Hvad er det, du ikke kan genkende dig selv i?

‘Enten reduceres danskheden til et spørgsmål om halalkød eller ej. Eller også reduceres det at have etnisk kulturelle, islamiske rødder til, om man går man tørklæde eller ej. Alt koges ned til laveste forståelsesramme for, hvad det vil sige at være udlænding, hvad det vil sige at være muslim.’

Hvad gør det ved dig?

‘Det gør mig vred. Det får mig til at udtrykke min forargelse over at blive behandlet så stereotypt og forvrængende. Men enormt mange trækker sig desværre ind i sig selv og tænker, at hvis danskerne går så meget op i halal eller ej, så er det for småligt for mig, så gider jeg slet ikke deltage. Sådan tænker mange danske muslimer.

(Geeti Amiri på Facebook)

‘… Integrationsdebatten er reduceret til kun at handle om at opstille krav om, at folk skal agere så dansk som muligt, hvad det så end er. Det får de berørte folk til at stå af, kan jeg forsikre om. Det er jo ikke godt, at et samfund er fuldstændig ensrettet og ensformigt, og det er det, højrefløjen sidder og argumenterer for. Vi skal se ens ud, spise ens, have ens overbevisning. Og det er det samme, der kommer fra de, der mener, vi skal have sharialov. Men det er i begge tilfælde små grupper. Det er simpelthen så forsvindende få, der mener, vi skal have et lovreligiøst samfund.’

Men er du ikke bare den oplyste, privilegerede nydansker, der taler?

‘Mine forældre kom hertil fra Kabul i 1994 som flygtninge fra Afghanistan. … Jeg har forsørget mig selv, fordi min familie ikke havde råd til det. Det er en selvstændighed, der kræver opgør. Det har jo ikke været gnidningsfrit. Hverken at flytte hjemmefra, droppe ud af gymnasiet, arbejde i en etnisk dansk blomsterbutik, selv vælge sin partner. … Jeg findes slet ikke i debatten. Jeg er ikke Fatima fra en familie med nogle dybe problemer og udbredt social kontrol. Jeg er ikke Hizb ut-Tahrir, jeg er heller ikke konvertitten, der ender med at sidde i Dansk Folkeparti og spise flæskesvær. Jeg er, hvor de fleste befinder sig.’

[...]

… vi taler hele tiden om en meget lille procentdel, der får lov til at dominere det hele. Og det er helt forkert. Jeg er jo også muslim. Jeg vil ikke engang godtage, at jeg skulle være en moderat muslim. Nej, jeg er muslim. Punktum. Jeg går ikke med tørklæde, og min fortolkning er ikke hverken usædvanlig eller mere anderledes end de fleste muslimers. I debatten kan jeg jo forstå, at det er umuligt at være afghansk, dansk muslim, som jeg er det, for det er jo noget helt andet og meget mere fundamentalistisk, end jeg er, hedder det. Men nej, det er det ikke. Der er ingen patenter. Der er imidlertid en masse fra både den ene og den anden lejr, der har stor interesse i at dæmonisere hinanden.

Hvis nu DFs værdiordfører, Pia Kjærsgaard, sad her, så ville hun sige, at hun ikke er uenig med dig, det hun og hendes parti er imod, er ikke dig, men parallelsamfundet.

‘Så spørger jeg bare, hvorfor tror I, at de parallelsamfund eksisterer? … bør vi ikke bare sige, at når der eksisterer parallelsamfund, så er det fordi vi ikke har været gode nok til at byde folk ind i det her samfund? Det sker ikke ved, at man giver dem en lejlighed og henter og bringer deres børn i taxi, når de skal i skole, og man til sidst har frataget folk eget ansvar og forældreopgave. …’

[...]

Så er det vel også godt, at der kommer folk som Hassan og Ahmed Akkari og blotlægger tingene?

‘Hver eneste gang Akkari er ude at sige noget, så skriver samtlige medier om ham. Eller Yahya Hassan. Og jeg tænker, hallo, hallo, vi er altså andre, faktisk er det ret mange andre. … Og Akkari er bare en klaphat. Han er det klareste eksempel på, når en dreng føler sig rodløs og i identitetskrise. … Det er identitetskriser. Jeg havde den da også som 17-årig. Hvad er jeg? Hvem er jeg? Alle os, der sidder mellem Akkaris første position og så den anden, som han nu i sin fortrydelse over islamismen indtager, vi kigger på ham og siger til hinanden: Hvorfor? Hvad skulle vi ud i alt det her for? Bare fordi manden selv er i krise. Der må man jo sige til Akkari, at hvad der er sket, er summen af hans egne handlinger. Der er så bare nogle, der har en enorm politisk interesse i at anvende ham som posterboy for deres politiske agenda.’

[...]

‘Hvem siger, vi ikke gør op med det? Hver evig eneste gang nogen siger noget, der tager mig til indtægt for en islamiserende holdning eller værdi, så siger jeg det straks imod. Folk glemmer jo, hvor mange kampe, såkaldt ‘moderate muslimer’, hvis vi skal bruge begrebet, tager hver dag. Med både danskere, der tiltror os holdninger og værdier, vi ikke har, men i endnu højere grad med muslimer, der tror, de kan tage os til indtægt for deres egne forvrængede forestillinger. Jeg har altid nægtet at gå over på den anden side af gaden her på Nørrebro, hvis der kommer perkerdrenge, der siger, at min kjole er for kort. Det er også at tage kampen op. Rigtig mange unge nydanske kvinder lever et frit liv, fordi de hver dag kæmper for det. Det skal man ikke tage fejl af. På Syddansk er der drenge, der går i sådan nogle mellemøstlige klædedragter og forlader forelæsningerne for at bede og synes, at man selv skal gøre det samme. Nej, din idiot, det er ikke det, islam vil. Du skal ikke afbryde din undervisning og blive dummere, fordi du skal bede. Du kan læse forsinkede bønner, min ven. Og der er altså nogle, både drenge og piger, der siger fra der. … Havde vi brug for Yahya? Det kan diskuteres. Har vi brug for, at sådan nogle som mig og andre unge kommer ud og siger: ‘Hey, jeg er måske hverken den Perfekte Muslim eller den Gode Dansker, men jeg prøver på at være et ordentligt menneske og bidrage til fællesskabet’?’”



27. juni 2014

Anna Mee Allerslev: “… en ægte stormoské [vil] modvirke nogle af de ekstreme fortolkninger af islam”

Anna Mee Allerslev er integrationsborgmester i landets mest islamiserede område, men ved absolut intet om Islam. Det er i bund og grund lidt skræmmende. Fra hendes JP blog – En dansk moské skal kunne rumme alle.

“Historien om den nye moské på Rovsingsgade er i høj grad blevet præget af de udtalelser, der er kommet fra Dansk Islamisk Råds talsmand, Mohamed al Maimouni. … Jeg er oprigtigt ked af, at det lykkedes talsmanden at skabe en negativ debat om muslimers holdning til homoseksuelle, og at han dermed tog det store flertal af moderater muslimer, som ikke deler hans holdninger, som gidsler. Vi skal huske, at selvom navnet antyder det, så taler Dansk Islamisk Råd ikke på vegne af alle muslimer, men på vegne af en begrænset gruppe af muslimer i Danmark.

Det er tilmed en meget ærgerlig start for den nye moske i København. … Jeg deler derfor ikke folkene bag den nye moskes værdier, og jeg er ærgerlig over, at det er lykkedes dem at se ud som om, at de taler på vegne af alle danske muslimer. Det gør de ikke. Ja, vi får nu en ny stor moské i København. Men det er ikke en stormoské.

Det lyder måske søgt, men forskellen er vigtig. En rigtig dansk stormoské er at sammenligne med en dansk domkirke. En ægte stormoske repræsenterer et bredt flertal af danske muslimer og ikke en mindre (konservativ) gruppe. Jeg håber stadig, at vi får en ægte stormoske i København. En ægte stormoske, hvor der primært tales dansk, hvor brobygning og åbenhed er fundamentet, og hvor de demokratiske værdier er i fokus. Sammen med flere andre har jeg tidligere støttet et sådan projekt, og det gør jeg stadig.

… ligeså vigtigt, så vil en ægte stormoské modvirke nogle af de ekstreme fortolkninger af islam, der bliver prædiket i visse andre miljøer, den vil medvirke positivt til god integration, og den vil kunne afmystificere og udbrede viden om islam på et oplyst grundlag.

Vi har set, hvordan danske folkekirker har bidraget til at samle nationen omkring en rummelig institution, der giver plads til individuelle fortolkninger af kristendommen. Det er på tide, at vi giver de danske muslimer en lignende institution. En dansk stormoské, der kan danne ramme for, at muslimer mødes i en demokratisk institution, som samler frem for at adskille. En stormoské, som anerkender det moderate, og modvirker det ekstreme.

Oploadet Kl. 05:51 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


3. juni 2014

Splittelse blandt Interkulturel pædagogik-studerende om alkohol under rusforløb: Arabisk vs dansk

Mange af mine medstuderende er muslimer… generelt er stemningen herude ret god”, fortæller nydelige Iben i den officielle reklame for uddannelsen i ‘Interkulturel pædagogik og arabisk’ på Syddansk Universitet. En anden udgave af samme virkelighed kunne høres i Reporterne på Radio24syv sidste torsdag, hvor arabiskstudende Vera fortæller om de problemer det giver, når danskere stædigt fastholder danske alkoholnormer.

Indslaget kan høres her.

Anders Olling, Radio24syv: Du har en historie hvor den her uenighed om, hvad der ligesom skal ske på et rusforløb, det faktisk endte med at gå lidt i skudder-mudder. Kan jeg ikke få dig til at fortælle hvad der skete?

Vera Rasmussen Harsbo, studerende: Jov, vi startede. Jeg startede i sommers på Interkulturel Pædagogogik, som er et lidt anderledes studie end dem I sidder og snakker om nu. Vi er tredje årgang, det er et meget nyt studie… det er meget nyt, ja, uden traditioner. Udover det, så er der mange muslimer på mit hold, hvilket gør, at da vi skal til at snakke rustur, så valgte tutorene at planlægge en tur for os, men vi måtte selv finde ud af internt på holdet hvordan vi ville sætte alkoholregler. Og der blev diskuteret frem og tilbage. To uger før, bliver der på et fællesmøde, hvor fem fra min klasse var der. Aftalt at den første dag vil blive uden alkohol, den næste aften vil blive med alkohol. Så alle kunne komme med. Specielt fordi vi har mange muslimer på holdet, og det var en fin måde, så kunne vi lokke så mange med som muligt. Introduktioner er vigtige. Og så en time efter, der havde vi en time, alle folk i klassen. Der er en kæmpelang debat, fordi at nogle følte at deres ret var blevet taget fra dem. Deres ret til at tage på rustur og drikke sig i hegnet, som var det man gjorde, som de har hørt fra andre studier, at det var det man gjorde.

Anders Olling: – der var nogle der havde en forventning til, at sådan et rusforløb, der skulle være en god del alkohol indeblandet i det.

Vera Rasmussen Harsbo: Ja, og det skulle der være hele tiden. Og de var sure over, at det kun var om aftenen, een aften. Og de kunne ikke rigtig se, at vi prøvede at gøre det rimeligt for alle, så de meldte sig fra turen. Det var fire personer. Og da tutorene hørte om det, blev de nødt til at aflyse turen fordi der ikke var penge nok til at tage afsted, overhovedet. Så det endte faktisk med at vi slet ikke kom på rustur.

Anders Olling: Okay, hvordan havde I det med det?

Vera Rasmussen Harsbo: Vi havde det meget blandet. Det er jo en dårlig start, i stedet for tage på rustur, bonde, lære hinanden at kende, bliver det til en opdelt klasse, hvor nogle der var for at drikke, og nogle af dem der ikke var for at drikke, og man gjorde hinanden til syndebukke. Fordi vi studerer i interkulturelle problemstillinger på mit studie, var det også tragikomisk. Vi skulle helst ud og arbejde med det her, men vi kan ikke finde ud af at lave et ordentligt kulturmøde i vores klasse.

Anders Olling: – Ja, I burde jo faktisk være dem der er bedst til sådan nogle kulturelle møder. Altså, det er jo en lille smule ironisk, at det så ikke kunne lykkes i forbindelse med Jeres rusforløb. Hvilken stemning spredte det på Jeres hold?

Vera Rasmussen Harsbo: Altså der var meget dårlig stemning lige efter det. Fordi der var, folk frem og tilbage, sure, der var nogle der ikke ville diskutere det, og nogle som, det foregik også meget på Facebook den her diskussion, hvilket også er et problem. Folk kunne skrive lange ‘du forstår heller ikke noget, hvordan kan du tage den her uddannelse uden at prøve at være lidt åben overfor andre’. Det har også gjort, at jeg slet ikke ved hvem der går i min overklasse. Lige nu skal vi vælge valgfag… men fordi vi ikke har været afsted ved vi ikke noget om valgfag. Det har gjort at halvdelen af klassen lærer arabisk, den anden halvdel lærer dansk, så jeg kender slet ikke dem på danskholdet, nu hvor jeg studerer arabisk. Fordi vi ikke har været på tur.

Anders Olling: – Okay.

Vera Rasmussen Harsbo: Det skal dog siges, at der var en som var hurtig i min klasse. Hun fik lejet en hytte, og prøvede at lokke så mange med som muligt, og vi endte med at tage tolv afsted. En overnatning i en hytte på Fyn.

Anders Olling: Nåh, så I var nogle der kom afsted, men det var ikke ligesom hele holdet.

Vera Rasmussen Harsbo: Nej, det var det ikke. Det var ikke med tutorene, og det var ikke, det var bare en hyggetur, der var ikke noget introduktion til selve studiet.

Andrea Bøtker: – Men det var også uden alkohol.

Vera Rasmussen Harsbo: Det var det. Det var uden alkohol, ja.

Anders Olling: Men det var fint nok med dig.

Vera Rasmussen Harsbo: For mig er det helt fint. Jeg synes at man burde øve sig lidt mere i at være social uden alkohol, fordi det bliver en dårlig undskyldning for at man bare kan drikke sig fuld, og så kan man alligevel ikke huske hvad man har været socialt om, og så er det for mig være ligegyldigt. Jeg tror det er en god måde at øve sig på, så for mig var det en god ting, at tage afsted uden alkohol.

(Iben Thøger Martin, studerende, Interkulturel pædagogik, Syddansk Universitet; Youtube)

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


1. juni 2014

Professor Jørgen Bæk Simonsen: Ønsket om at bygge en moské er udtryk for fuldbyrdet integration

Hvis ikke Islam var en veritabel kampplads for polariseret kulturkamp, så ville venstreorienterede politikere og forskere være noget mere afdæmpede i forhold til en kommende stormoské. Fra Aarhusportalen – Håb om en positiv effekt.

“Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) håber, at en stormoské i hjertet af Gellerup kan have en positiv effekt for området og helhedsplanen.

‘Grundlæggende vil jeg ikke blande mig i, hvordan folk praktiserer deres religion og heller ikke i, hvilke bygninger, de gør det i, men det er værd at glæde sig over, at de tanker, som ligger bag moskéen, bygger på danske værdier, demokratiske rettigheder og dansk arkitektur. Det er positivt også set i lyset af den diskussion, der har været i forhold til en af de andre moskéer i området,’ siger borgmesteren. …

SF’s Jan Ravn Christensen kalder en stormoské centralt i Gellerup for ‘en fremragende idé’.

‘… Det er en fordel for alle – både de troende og dem, som er nysgerrige, så jeg vil ønske dem held og lykke,’ siger Jan Ravn Christensen, som også tror, at en stormoské vil påvirke området i positiv retning. …

Islamforskeren, professor Jørgen Bæk Simonsen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, mener, at ønsket om at bygge en moské er udtryk for fuldbyrdet integration.”



7. maj 2014

Islam-apologi i undervisningsmateriale til brug i 8. klasse: Danske forældre er ‘uvidende og racister’…

Fra Den Korte Avis – En simpel diktatøvelse i 8. klasse bliver misbrugt til grov politisering.

“Til brug for 8. klasse i skolen er der lavet et diktatøvehæfte. Det hedder ‘Ny Diktat for Alle’ 8. klasse, øvebog 1 (Gyldendal 2003). Hæftet skal indøve stavning og tegnsætning. Men tilsyneladende har nogen fået den idé, at den også skal bruges til noget ganske andet. Imellem en række uskadelige historier om dyrevelfærd, bankrøveri, Michael Jackson og Bermudatrekanten optræder en helt uantagelig øvetekst. …

Denne tekst, der skal danne udgangspunkt for en række øvelser med udsagnsord, handler om den unge palæstinenser Ali, der er flygtning fra Libanon, opvokset i en flygtningelejr. Om hans far hedder det, at han sidder i fængsel i Israel ‘fordi han er anklaget og dømt for et bombeattentat, han slet ikke har deltaget i. Hans mor blev myrdet under et af de israelske bombardementer. Ali er muslim og tager sin religion meget alvorligt.’

Lidt senere fremgår det af øveteksten at pigen, som er forelsket i Ali, kommer fra en fordomsfuld familie, som ikke tolererer indvandrere og har forbudt datteren at se Ali. Pigen beretter: ‘Problemet er mine forældre. De flippede simpelthen fuldstændig ud, da jeg fortalte dem om Ali. Min far tror, at alle indvandrere er kriminelle, og min mor siger, at hele hans familie sandsynligvis er terrorister, og at muslimerne undertrykker deres kvinder.’

Eksemplerne fra diktathæftet viser, hvordan en simpel øvetekst til brug for stavetræning bruges til at servere antijødiske og promuslimske budskaber.

Israel fremstilles som et land, der sætter uskyldige folk i fængsel eller dræber dem i bombeangreb. Omvendt fremstilles islam og muslimer som rene uskyldigheder uden at forholde sig kritisk til eventuel terror eller kvindeundertrykkelse. Endelig fremstilles de danske forældre som både uvidende og racister. …

Eksemplet med Ali i diktathæftet viser, hvordan børn i skolen bliver præsenteret for tekster, som er politiserende og indoktrinerende.”



30. april 2014

Familien forstår ikke BH ville myrde Hedegaard: “… we will fight for the honour of our religion”

Det er ikke meget medierne har skrevet om den anholdte BH (navneforbud), men det følger det sædvanlige mønster. Han virker velintegreret, og familie og venner er helt uforstående.

“… personer af mellemøstlig herkomst, som i dag var til stede i lejligheden bekræfter, at de kender den mistænkte, BH.

- … Han har ingen tilknytning til fundamentalistiske miljøer, og derfor tror vi ikke, at han har noget med attentatet på Lars Hedegaard at gøre, lyder det fra en ung mand på stedet, der ikke vil sige, hvad han hedder.” (TV2.dk, 29. april 2014)

” … I øvrigt så var han en meget velintegreret mand, det lader det til. Vi har været i kontakt med familie og venner, der samstemmende siger, at de har svært ved at forstå – ja, det er faktisk en underdrivelse, de tror ikke deres egne ører, når de hører, at han som det lyder, skulle have stræbt Lars Hedegaard efter livet. Det forstår man simpelthen ikke.” (Brian Lindhoff i TV2 Nyhederne, 29. april 2014)

Således vælger et nært familiemedlem til BH, at præsentere sig selv på Facebook. Der er blandt andet medlemskab af gruppen ‘Støtte for vores elskede bror Said Mansour’, også kendt som ‘Boghandleren fra Brønshøj’, der i 2007 fik 3,5 års fængsel for at have opildnet til terrorhandlinger. Hans netværk inkluderer al-Qaeda, og flere af de dømte i Glostrup-terrorsagen.

(Kærlighed til ‘Sheikh Usama bin Laden rahimullah’, 27. december 2013)

“And we will fight for the honour of our religion…”

Oploadet Kl. 11:01 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


25. april 2014

Mogensen og Kristiansen, tidligere rådgivere for Nyrup og Fogh – mangler elementær viden om Islam

For et par år siden bloggede jeg om et par politisk korrekte skuespillere, der i Hvem vil være millionær? på TV2, afslørede sin manglende viden om Islam. Trykkefrihed.dk har et endnu mere grotesk eksempel, der inkluderer Peter Mogensen og Michael Kristiansen, tidligere rådgivere for henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen – Uvidenhed i toppen.

“De to højprofilerede politiske kommentatorer, Peter Mogensen og Michael Kristiansen, ved mere om forloren hare end om islam, viste en TV-quiz for nylig. Det er de næppe ene om, men den enorme uvidenhed om de allermest elementære ting om islam er afslørende for Overdanmark, mener Trykkefriheds klummist. De vidste, hvilket band der har spillet flest gange på Grøn Koncert, og at forloren hare er lavet af farsbrød.

Derimod havde de ingen som helst ide om, hvad det arabiske ord ‘haram’ betyder. Slet ikke. Det var helt blindt, som de sagde. …

Hvis disse to repræsentanter for eliten ikke ved, at haram er et begreb for det, der ifølge islam er forbudt, ved Nyrup og Fogh det så? Gør Helle Thorning? Svaret blafrer i vinden. … Måske er det bare lettere, hvis man ingenting ved. På den måde kan man sige det, resten af etablissementet gerne vil høre, og man kan gøre det uden at lyve overfor sig selv. Men er det godt nok? Er det godt nok, at dem der burde vide, ingenting ved?”

(Hvem vil være millionær?: I den gode sags tjeneste, 21. april 2014; TV2 play)

Hans Pilgaard, vært: Der er fire spørgsmål tilbage. Her kommer spørgsmålet til 125.000 kroner. Hvilket af disse arabiske ord bruges om det der ikke er tilladt ifølge islam? Sura, Haram, Hadj eller Shahada? … Tanker?

Peter Mogensen: Jeg kan godt se hvad jeg tænker. Vi skrider med de 75.000.

Michael Kristiansen: Er du sikker?

Peter Mogensen: Ja.

Michael Kristiansen: Shahada?

Peter Mogensen: Ja, med mindre du har lært at tale arabisk siden igår, så tror jeg at pilen peger i den retning.

Hans Pilgaard: Har du hørt nogle af ordene før? Har nogen af jer hørt ordene før?

Michael Kristiansen: Ja.

Peter Mogensen: Du var jo med under Muhammedkrisen.

Michael Kristiansen: Nej, det var jeg faktisk ikke.

Peter Mogensen: Nå nej, det var lige efter. Det var ærgeligt.

Michael Kristiansen: Men men…

Peter Mogensen: Skal vi bare gætte?

Michael Kristiansen: Rolig nu. Jeg, men intuitivt , så er det shahada, men…

Hans Pilgaard: Shahada?

Peter Mogensen: Siger du det? Hvorfor?

Michael Kristiansen: Ja, det er totalt blindt.

Peter Mogensen: Hvis det er helt blindt, så stopper vi det her.

Michael Kristiansen: Det vil være det klogeste.

Hans Pilgaard: Jeg vil gerne skrive en check på 75.000. Det er ingen skam at stoppe på 75.000. Det er aldrig en skam at sige stop hvis man ikke ved det. Men hvis man ved det, så skal man vel satse.

Peter Mogensen: Hans, vi tager dem der.

Michael Kristiansen: Ja, vi stopper.

Oploadet Kl. 07:33 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


22. april 2014

Flere problemer med Islam er tegn på bedre integration, men svært at hjælpe når ‘de først er sendt ud’

Rehabiliteringscenter for etniske unge taler uden om. Det handler om Islam, ikke ‘indvandrere’, ‘etniske unge’ eller ‘unge med indvandrerbaggrund’. Fra Jyllands-Posten, der beskriver en stigning i Islam-relaterede følgevirkninger som værende en succes – Flere unge indvandrere gør oprør.

“Stadig flere unge med indvandrerbaggrund vil ikke indordne sig under forældrenes krav om, hvem de skal giftes med, hvordan de skal gå klædt, og at de ikke må have en dansk kæreste. Det konkluderer Anita Johnsen, leder af Rehabiliteringscenter for etniske unge i Danmark på baggrund af et rekordstort antal henvendelser til centret i fjor. I 2013 modtog centeret 227 henvendelser fra unge, der søgte hjælp pga. familiens pres og trusler – en tredobling i forhold til 2006.

Anita Johnson vurderer, at stadig flere unge nægter at underlægge sig en kultur, som forældrene har taget med sig fra deres hjemland.

‘De unge er begyndt at tage afstand fra deres forældres opfattelse af begreber som ære og skam. …’ Ifølge Anita Johnsen er der lang vej igen for integrationen:

Jeg ser familier, som man ville mene, var velintegrerede, fordi de taler dansk, går vestligt klædt, har en uddannelse, men som så pludselig begynder at slå løs på deres børn, fordi de vil holde fast i tudsegamle æresbegreber fra deres hjemland.‘ …

Jyllands-Posten beskrev i går, hvordan en kvinde, Kefah Abdelghani, i 2002 som 15-årig blev sendt ud af Danmark for at blive tvangsgift med en 30 år ældre, voldelig mand i Jordan. I fjor flygtede hun fra manden og søgte, sammen med sine fem børn, asyl i Danmark. Alle instanser, dvs. Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet og Flygtningenævnet, har afvist hendes asylansøgning, og hun vil nu blive sendt tilbage til Jordan.

Ifølge Anita Johnson er det et eksempel på, at det er vanskeligt at hjælpe unge, når de først er sendt ud af landet.

(Kefah Abdelghani, der boede i Danmark i 2000-2002, og nu vil ‘hjem’ med børneflokken; JP)

JP: Sagde din far hvorfor du ikke måtte komme tilbage til Danmark?

Kefah Abdelghani, tvangsgiftet jordaner: Det var fordi jeg havde kærestet en danske. Min far har venner i København, og de siger, se – hun elsker en dansk kæreste. Det er forbudt i min religion.

Oploadet Kl. 14:32 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »





Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper