20. marts 2017

Lillelund om skolelederen, der ikke havde et problem med ‘tosprogede’, “… idet han var farveblind”

Ingen kan spidde den politiske korrekthed som Niels Lillelund. Her en kommentar fra Jyllands-Posten – ‘…det religiøse sprog blev det foretrukne i den politiske og økonomiske debat’. Læs det hele!

“… i dag har det mytiske skiftet sted. Det objektive sprog er kun tilsyneladende rationelt, for det religiøse sprog har erobret os, og det, hvorom vi burde tale rationelt, behandles udelukkende i religiøse, mytiske termer.

… det falder os efterhånden helt naturligt; vi er omgivet af brændende tornebuske, så vi studser ikke over en overskrift som denne i Berlingske: ‘Enormt antal tosprogede elever udfordrer fagligheden.’ Vi ved, hvad det betyder, vi kender de religiøse termer og er trygge ved dem, og det er ikke så lidt sprængfarligt at forsøge at studere udsagnet med kølige briller, for hvorfor er det et problem, at elever er tosprogede? Det er vel alle dage en fordel at kunne to sprog?

Således taler den rationelle, men i vort moderne, mytiske univers har ordene en anden betydning, hvorfor f.eks. en skoleleder i sin tid kunne meddele en avis, at han ikke havde noget problem med tosprogede, idet han var farveblind.

Ordet tosproget har ganske vist en slags definition (op til flere) i undervisningsmæssig sammenhæng, hvor det betyder én, der har brug for mere end ét sprog, hvorefter det kan dække over en hvilken som helst dansker, der forsøger at bestille en fadøl på en cafe i Paris…



15. marts 2017

Venstreradikal rektor for Det Frie Gymnasium: Heldækkende niqab strider ikke mod ‘vores værdier’

Selvom de politiske vinde ikke ligefrem tilgodeser den yderste venstrefløj, så afspejler det sig på ingen måde i mediedækningen. Hvor Dagbladet Information hylder den afdøde anti-demokrat Samuel Pollas som værende ‘en kærlig rebel’, så laver Berlingske helt parallelt et leflende portræt af Enhedslistens Ninna Hedeager Olsen, ‘kvik og arbejdsom’, dødsmetal-‘rockende ræverød’.

Herunder et på overfladen kritisk interview med Det frie Gymnasiums nye rektor. Det fortælles ikke, at han var hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten, da han under årsmødet i 1998 gik på talerstolen og undsagde partiets afstandtagen fra angrebet på Pia Kjærsgaard nogle uger forinden. Det er værd at huske på, når nu han i dag ikke mener niqab strider mod skolens værdier. Når først du er rød, er skaden sket.

Fra gårsdagens Berlingske – Det frie Gymnasium: Her er piger med niqab velkomne.

“I en tid med danskhedsdebat om alt fra forbud mod bederum på uddannelser til kønsadskilt svømning har Det frie Gymnasium i København ingen problemer med, at der på HF og HF-enkeltfag går seks muslimske piger, der alle er klædt i den sorte, islamiske klædedragt niqab, hvor kroppen og det meste af ansigtet er tildækket.

… på Det frie Gymnasium er der plads til piger i niqab, og deres klædedragt har indtil videre ikke givet anledning til problemer blandt andre elever eller undervisere, oplyser gymnasiets rektor, Svende Claus Svendsen. …

Er det foreneligt med jeres værdier at gå i en klædedragt, der kan blive opfattet som kvindeundertrykkende?

Vi har en forventning om, at når man går her, bakker man op om vores værdier. Jeg har ikke kendskab til, at der bliver gjort modstand mod de værdier, som det indebærer at gå her,’ siger han: …

Vi har også hardcore feminister gående, og havde der været et ønske om at diskutere det, havde det nok været oppe. Vi har en kultur, hvor piger med niqab kan gå side om side med punkere, transseksuelle og feminister.

(Collage: Svende Claus Svendsen, rektor, Det Frie Gymnasium)

“Når vi tager afstand fra overfaldet på Pia Kjærsgaard, træder vi en masse folk i bevægelsen over tæerne. Jeg har ingen problemer med direkte politiske aktioner.” (Svende Claus Svendsen, 1998)

“Hvorfor det er forkert at betragte folketingsvalget som en demokratisk institution.” (Emne for foredrag af Søren Mau i regi af ‘Støttekredsen for Det Frie Gymnasium’, 22. marts 2017)



13. marts 2017

Socialdemokrat vil have mindre indvandrerdebat: “Vi bør fokusere på integration frem for assimilation”

For halvandet år siden vedtog et bredt flertal i Folketinget at tillade dobbelt statsborgerskab, og det er værd at tænke over, nu hvor tyrkere bosiddende i Holland protesterer over, at Holland ikke ønsker at blive en del af Erdogans valgkamp.

Man skulle tro konkret begivenheder presser multikulturalisterne baglæns, men det gør det ikke. De fortsætter bare, som om ingenting er hændt. Fra Berlingske – Socialdemokratisk politiker: ‘Udlændingedebatten er ude af kontrol’.

“I dag kan du komme tæt på Socialdemokratiets uddannelses-, forsknings- og Christianiaordfører Mette Reissmann. …

12. Hvilken politiker fra et andet parti end dit eget er den bedste debattør i Folketinget?
‘Der er flere, men Pelle Dragsted (Enhedslisten) er skarp, velformuleret og debatterer oftest på et sagligt grundlag.’

13. Hvad er løsningen på samfundets største problem i øjeblikket?
‘Det altafgørende problem er den voksende økonomiske og sociale ulighed, der hersker i vores samfund.’

14. Hvilken beslutning/lov ærgrer du dig mest over at have lagt stemme til?
‘Dagpengeforringelserne og smykkeloven. Med hensyn til sidstnævnte viste det sig, at loven havde meget lille effekt, men en stor symbolpolitisk betydning, der skadede Danmarks omdømme.’

[…]

16. Hvad synes du fylder for meget i den politiske debat?
‘Jeg synes, at udlændingedebatten er ude af kontrol. Vi bør fokusere på integration frem for assimilation.’

(Tyrkiske optøjer i Rotterdam, 12. marts 2017; Foto: The Mirror)



9. marts 2017

Feminister buhede ad ligestillingsminister, da hun talte om ‘manglen på ligestilling’ blandt indvandrere

Da jeg tilfældigt kom ind i AK24syv på Kvindernes Internationale Kampdag, forklarede en kunststuderende autodidakt farveforsker, at drenge- og pigefarver var et produkt af kapitalismen. Set fra højre virker det som om, at fjerdebølge-feminisme handler om alt andet end ligestilling.

Blandt talerne til gårsdagens Kvinfo-arrangement i VEGA, var ligestillingsminster Karen Ellemann, der under sin tale kom ind på manglende ligestilling i indvandrermiljøer. Hun blev kortvariget buhet ud af enkelte i salen, men svarede fint for sig. Et ypperligt eksempel på den kulturelle blindhed blandt kvindekampens revolutionære.

God blogpost af Tobias Petersen på Reel Ligestilling, Danmarks førende anti-feministiske blog – Her fik feministerne nok: Buhede ad Karen Ellemann i VEGA.

“… få minutter inde i talen gik det helt galt, da flere af tilhørerne afbrød ministeren med buhråb.

Det fik dog ikke Ellemann til at opgive sit forehavende. Ministeren tog til genmæle over for de buhende, inden hun fortsatte sin tale.

Er det fordi, I er imod ligestilling?

Udvekslingen mellem ligestillingsministeren og det utilfredse publikum foregik som følger:

Ellemann: – Jeg mener faktisk ikke, helt alvorligt, at det er relevant at debattere, om det er ok, at en kvindelig advokat tager to ugers barsel, eller hvorvidt man kan være feminist og så samtidig posere topløs og twerke, eller om man skal bruge krudt på Emma Watsons bryster på forsiden af et international magasin. Jeg mener, vi burde være forbi det her, fordi kvinder må udfolde sig, som de vil, vi må vise vores krop, hvis vi vil, og som vi vil, og det bør ikke forarge, og da slet ikke alle os, der går ind for ligestilling. Så set med regeringens øjne vil jeg bare annoncere her, at jeg faktisk mener, at der er langt vigtigere ting at debattere. Og det handler om at se på manglen på ligestilling i indvandrermiljøerne i Danmark. Det skal vi gøre til gavn for indvandrerkvinderne. Helt ærligt: Der er steder i vores samfund, i vores trygge Danmark, hvor ligestillingen sådan set er sat ud af kraft. Der er alt for mange piger og kvinder i etniske minoritetsmiljøer, som oplever at blive begrænset i det at kunne udfolde sig frit, at kunne få lov at vælge de venner, man gerne vil være sammen med, eller de kærester, man gerne vil have, eller at gå til fritidsaktiviteter. Men det er der altså alt for mange, der lukker øjnene for. Måske lidt i den her misforståede hensynsfuldhed, og det er at lade disse kvinder og disse piger i stikken. For vi kan ikke acceptere, at der visse steder hersker …

Publikum: – Buuuuuh.

Ellemann: – Er det fordi, I er imod det her?

Publikum: – Nej.

Ellemann: – Nå, okay. I synes bare, det er fedt at buhe, fordi jeg taler om, at vi har ligestillingsproblemer i Danmark?

Ellemann: – Jeg mener ikke, at vi skal acceptere, at er visse steder i vores land hersker æresbegreber og kønsroller, som bare ikke hører hjemme i Danmark. Ligestilling mellem kvinder og mænd det er en helt grundlæggende værdi i det danske samfund, og det kan ikke gradbøjes efter kultur eller efter tradition eller efter religion eller efter, hvor længe man har været i landet. Og for mig, der er det altså bare afgørende, at vi, selv om det er et ømtåleligt emne, det skal jeg da love for, tager debatten.”

(Kvinfo på Facebook Live, 8. marts 2017)



8. marts 2017

Politiken kalder pakistanere for ‘vaskeægte dansk’, citerer Esposito, der advarer mod ‘frygtens politik’

“En vaskeægte dansk familie”, kalder Politiken pakistanske Shamim og Munir Hussein, børnene Waseem, Mubeen, Faheem og Meena, børnebørnene Zainab, Dina, Sana og Isma, samt svigerdatteren Hafsa. Nok så mange ord om danskernes modstand mod Islam, ændrer ikke på det faktum, at der er tale om en pakistansk storfamilie. Familien Møller bliver heller ikke kinesisk, hvis jeg bestiller flybilletter, og bosætter mig i Shijiazhuang.

Dagen efter præsenterer samme journalist et interview med islamofiliens hof-apologet, John Esposito –Islamforsker: Vi dæmoniserer muslimer.

“Den 76-årige professor fra Georgetown University i Washington har i mere end 40 år beskæftiget sig med islam og muslimers rolle i den vestlige verden.

… nu retter han en skarp kritik mod den politiske stand, de etablerede medier og meningsdannere, der i hans øjne gør en kunstig civilisationskamp til en realpolitisk virkelighed. …

Partier og bevægelser, der i stigende grad ser deres vælgere vende sig mod globaliseringen, har set en mulighed for at genvinde en tabt opbakning ved at male et forenklet fjendebillede af følgerne af verdens næststørste religion.

Man får pisket stemningen op, så folk når et niveau af nærmest hysterisk frygt, og i det klima virker enhver generalisering. Man koger enorme folkemængder ned til ’muslimer’, ’flygtninge fra Mellemøsten’ og ’immigranter’ og forklarer ofte uden tøven, hvordan denne gruppe gør det og det og det af ulovligheder, overgreb og velfærdsbedrageri. Man skeler aldrig til relative tal – at det jo kun er en uhyre lille procentdel af f.eks. flygtninge, der begår kriminalitet. Eller terror for den sags skyld’, lyder det fra Esposito, der ikke blot peger på populistiske ledere som Le Pen, Trump og Wilders, men også europæiske konservative og socialdemokrater som meddelagtige i denne ‘frygtens politik’.

‘… Islamofobien kan blive så udtalt, at det nødvendigvis skaber en modreaktion fra de store dele af befolkningen, der i øjeblikket tier. Når man spørger den brede befolkning, så vil man jo sameksistens. Europæere har generelt ikke negative forestillinger om folk, der kommer hertil, får et job og bidrager til samfundet og demokratiet’ siger han.”


Mchangama: Institut for Menneskerettigheder betragter ateistisk religionskritik som værende ‘had’

Institut for Menneskerettigheder har netop udgivet en rapport om hadefuld debat på sociale medier, og som man næsten kan gætte, så handler det om at stække højrebølgen kommentar for kommentar. Det er selvfølgelig den forkerte vej at gå, for tryk avler modtryk, og ‘worst case scenario’ er nu engang ikke grimme ord i tilfældige debatter på Facebook.

Da jeg sidste år deltog i en debat om debatten i regi af Institut for Menneskerettigheder, pointerede flere, at den hårde tone afskar folk fra at deltage i den. Det er for mig at se efterrationalisering, og det er svært at se debatten skulle bliver mere demokratisk, hvis blot folk uden akademisk uddannelse censureres med rund hånd. Problematikken fremgår af den kritiske analyse herunder.

Velskrevet kommentar af Jacob Mchangama på Zetland – Nej, SÅDAN skal vi bekæmpe den hadefulde debat på nettet: Sæt den fri.

“Tonen på internettet er hård. Det politiske landskab er polariseret i en grad, hvor skadefryden ved at levere stikpiller ofte synes større end trangen til at forfine sit eget argument…

For at redde debatten og sikre en bedre ‘tone’ har Institut for Menneskerettigheder (IMR) skrevet en fyldig analyse om ‘hadefulde ytringer i den offentlige onlinedebat’. Her forsøger de dels at kvantificere omfanget af hadefulde ytringer på sociale medier, dels kommer de med anbefalinger til at håndtere problemet. …

Rapporten lider dog af en række metodologiske mangler. Og vigtigere: hvis dens anbefalinger følges, risikerer man at skabe omfattende og politisk skævvredet selvcensur. Man risikerer, at de såkaldt hadske kommentarer, der ikke lever op til tonen, flytter andre steder hen og dermed bidrager yderligere til den polarisering og ekkokammer-effekt, som har været den utilsigtede konsekvens af sociale mediers stigende dominans.

(Institut for Menneskerettigheder, Hadefulde ytringer i den offentlige debat, 2017)

IMR har i fire måneder holdt øje med debattråde under DR og TV 2’s nyheder på Facebook. Næsten 3.000 kommentarer har de gennemgået. …

Men allerede her melder problemerne sig. For IMR tager ikke alene udgangspunkt i de ytringer, der er omfattet af straffelovens forbud mod for eksempel forhånende og nedværdigende ytringer mod bestemte grupper (racismeparagraffen). De bruger i stedet en langt mere omfattende definition: ‘Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerede og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status’.

Den Danske Ordbog definerer had som en ‘meget stærk følelse af fjendtlighed eller forbitret vrede over for en person, som man for eksempel føler sig krænket af’.

Men IMR definerer ‘had’ på en femtrinsskala, hvor stigmatisering er den mildeste grad af had, hvorefter det bliver grovere med nedsættende, krænkende, chikanerende og til sidst truende had. Ved at medtage de mildere kategorier som ’stigmatisering’ og ‘nedsættende’ udvider IMR ikke bare den naturlige sproglige forståelse af ordet ‘had’, men indfører også en grænse, der er betydeligt mere omfattende end racismeparagraffen og straffeloven.

Hvor galt står det så til med tonen og hadet? Kun én af de 2.996 kommentarer klassificeres som en trussel – andre kan være blevet fjernet af mediernes moderatorer. Godt halvdelen af de ‘hadefulde’ kommentarer falder under de milde kategorier 1 og 2, som altså ikke er strafbare. Og det største antal ‘hadefulde’ kommentarer – 31 procent – vedrører ‘politisk observans’, der heller ikke i sig selv er strafbart, da der er gode grunde til, at ytringsfriheden skal være særdeles omfattende, når det gælder politiske ytringer.

IMR anbefaler, at medier skal bekæmpe de hadefulde ytringer med moderering: Medier kan, skriver de, blandt andet bruge ‘monitorering, redigering, aktiv indblanding og sletning af indhold’.

Her er nogle af de eksempler, der ifølge IMR udgør had, og som derfor burde modereres.

Debattøren her problematiserer, at indvandrere – men ikke nogen bestemt gruppe – kræver kønsadskillelse i en svømmehal, ligesom han kræver accept af danske normer som betingelse for ophold i Danmark. Uanset brugen af versaler er det svært at opfatte en sådan temmelig almindeligt forekommende politisk tilkendegivelse i en velkendt integrationsdebat som ‘nedsættende’, ligesom det er uklart, præcis hvilken gruppe ytringen er rettet mod.

Der findes adskillige eksempler på, at politikere og ministre har udtalt lignende holdninger. Eksempelvis udtalte integrationsminister Inger Støjbjerg for nylig til TV 2/Fyn:

‘Når man lever og bor i Danmark, så må man indrette sig efter det regelsæt, som vi har i Danmark. For mig er integration ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen bøjer os lidt ind mod hinanden – og så mødes vi et sted på midten. For mig er integration, at man indretter sig efter de normer og det værdisæt, som vi har her. Og det indbefatter blandt andet, at man giver hånd.’

At det skulle udgøre ‘had’, virker som en temmelig lemfældig omgang med det danske sprog.

Det ville også være en ret drastisk omgang selvcensur, hvis medier skulle fjerne alle kommentarer fra politikere, debattører og borgere, der mener, at præmissen for ophold i Danmark er accept af grundlæggende danske normer.

Lad os tage et eksempel mere:

Her er vi ovre i et af de grelle og stærkt selvmodsigende eksempler. Her er tale om en klassisk ateistisk kritik af religion som værende i strid med fornuften. I den kendte oplysningstænker Tom Paines klassiker The Age of Reason fra 1794 skriver han:

‘Som ingen andre af menneskets opfindelser virker alle religiøse institutioner, jødiske, kristne, eller muslimske på mig, som om de er skabt til at skræmme og slavebinde menneskeheden og monopolisere magt og profit.’

Paines moderne arvtager Christopher Hitchens skrev i 2007 en lignende bredside i bogen God is not great: How Religion Poisons Everything. Her kalder han organiseret religion for ‘voldelig, irrationel, intolerant, allieret med racisme’ og ‘foragtende over for kvinder’. Blandt andet.

Disse angreb på religion fra to store litterære skikkelser går langt videre end den kommentar, som IMR mener er så krænkende, at den udgør had.

[…]

Som sådan er IMR’s rapport opskriften på, hvordan man skaber en offentlig debat, hvor politiske og kulturelle eliter konstant bliver overrasket over udfaldet af valg, folkeafstemninger og fremkomsten af nye politiske idéer og bevægelser, fordi man afskærer sig selv fra at blive konfronteret med de holdninger og bekymringer, der findes i bestemte befolkningsgrupper. Og så har vi virkelig et problem med den offentlige debat.”



6. marts 2017

TV2 Nyhederne: Bedeforbud på H.C. Ørsted Gymnasium fik Hazal til at tilslutte sig Islamisk Stat

Torsdag aften sendte TV2 dokumentaren ‘Er mine piger hellige krigere?’, om de to kurdiske søstre Leyla og Hazal Olgun fra Brøndby, der sidste år rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Samme aften kunne man på TV2 se et interview med EU’s antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove, der påpegede at ‘den hårde tone’, kan øge tilslutningen til Islamisk Stat. Retorikken var yderst problematisk, da “Europa bør forblive åben over dem, der har brug for beskyttelse.” Forsker eller aktivist?

Lørdagens sidehistorie i TV2 Nyhederne var ligeså grinagtig. ‘Mangel på accept førte til radikalisering’ fortælles det med udgangspunkt i Hazal, der som elev på H.C. Ørsted Gymnasium blev ramt af skolens bedeforbud. Hun følte sig ’set ned på som muslim i Danmark’, og den manglende accept radikaliserede hende.

Har hun et behov for at bede til Allah i skoletiden, så var hun jo nok allerede radikaliseret, også selvom skolelederen uden at trække en mine betegnede de heldækkede søstre som værende ‘velintegrerede danske piger’.

Selvom blot to har rejst til Syrien efter det de oplevede som hetz, så er der angiveligt et stort potentiale. En meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken, fortæller at 17 procent af muslimer bosat i Danmark “har overvejet at flytte til et andet land”.

“Vi medvirker til radikalisering, hvis vi ikke lader religionen få plads i de offentlige institutioner…” (Kasper Sand Kjær, Dansk Ungdoms Fællesråd, Politiken, 24. februar 2017)



26. februar 2017

Domprovst ændrer holdning til blasfemi-paragraf efter Koran-afbrændning: “… den er god præventivt.”

Med udgangspunkt i den aktuelle sag om Koran-afbrænding, blev blasfemi-paragraffen torsdag debatteret i Reporterne på Radio24syv. Her kunne man høre professor Peter Lodberg forklare, at det var “en god ide at bevare blasfemi-paragraffen”, jævnføre ‘de historiske spor’, ’30’erne’ og Holocaust. Ytringsfriheden skulle begrænses af hensyn til religiøse symboler, med stor betydning for et lands sammenhængskraft.

Mere interessant var domprovst Anders Gadegaards forsvar for blasfemi-paragraffen. Hvor han tidligere ville have paragraffen fjernet, var han nu – efter Koran-afbrændingen, blevet tilhænger, da loven havde en opdragende effekt. Interviewet kan høres i sin helhed her.

Anna Ingrisch, Radio24syv: … tidligere der fandt du blasfemiparagraffen overflødig?

Anders Gadegaard, domprovst: Ja, vi drøftede det meget, da jeg var formand i Danske Kirkers Råd… Jeg synes ikke det er nogen vigtig paragraf, men der var nogen der dengang sagde, at måske er den meget god at have, for at alt for mange menesker forgriber sig på det der er helligt for nogen. Så måske har den en meget god præventiv virkning.

Anna Ingrisch: Hvad har du tænkt om det argument?

Anders Gadegaard: Det har jeg tænkt, at det det vist ikke var nødvendigt, men i dag på grund af denne her sag, er jeg kommet i tvivl. Jeg synes faktisk, at det her er godt eksempel på noget som ikke skal være tilladt. At brænde bøger af, ved du hvad, det hører altså en mørk middelalder til, at man på den måde bedriver en slags heksejagt på nogen, for hvem Koranen er, jo – det er en bog for hvem millioner af mennesker er den absolut vigtigste og helligste bog. At brænde den af, det er så skamløst. … Jeg anser det bare for at være fuldstændig tåbeligt.

Anna Ingrisch: Altså, for at forstå det ret, Anders Gadegaard. Du har i årevis ment at blasfemi-paragraffen har været overflødig, og har ikke tillagt den meget betydning, og tænkt at man ligeså godt kunne afskaffe den, fordi den er en lille smule forældet.

Anders Gadegaard: – Ja.

Anna Ingrisch: Så kommer denne her sag, hvor man brænder en bog af, altså en enkeltperson brænder en bog af, måske endda ment som et Facebook-stunt. Og et får dig så til at ændre holdning.

Anders Gadegaard: Altså, man kan ikke tale om et Facebook-stunt, når man samtidig ytrer sig grimt om dem der synes den bog…

Anna Ingrisch: – Men det er en enkelt mand, der har gjort det. … Hvorfor er det her en så grel en ting, at det får dig til at nærmest vende på en tallerken?

Anders Gadegaard: I et retssamfund skal vi også opdrage hinanden løbende, love er i høj grad mente præventive, for at forhindre tåbeligheder. Og det her er et godt eksempel på, synes jeg, at vi måske skal beholde den lov for at forhindre sådan nogle tåbeligheder. Jeg synes det er helt på sin plads, at den mand får en bøde. Hvorfor skal man have lov til at forhåne noget, som kun har et formål, nemlig at genere mennesker for hvem det er meget helligt. Der er jo ikke andet formål med det, når man laver en bogafbrænding.

Anna Ingrisch: Vil du have haft samme holdning, hvis det var en Bibel der blev brændt af?

Anders Gadegaard: – Fuldstændig.

Anders Gadegaard: Jeg medgiver, at det ikke er nogen vigtig lov. Men for at beskytte mod en opførsel, der er så tåbelig, så synes jeg alligevel det er meget godt at have den, så vi ikke bare har lov til at svine det til, der betyder meget for hinanden. … Jeg anser det for at være en opdragelsesting.Jeg synes at den er god præventivt.

(Domprovst Anders Gade i tvær-religiøs dialog, 2016; Foto: Youtube)



17. februar 2017

Alternativets progressive folkeskole: “Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie…”

Alternativets skoleordfører Carolina Magdalena Maier er kulturrelativist, og lyder i sagens natur vanvittig. Men i det mindste er hun ærlig, og det hun agiterer for er på mange måder den logiske konsekvens af den udvikling, de gamle partier ikke har modet til at bekæmpe. Det gælder ikke mindst Venstre, der ynder at tale om individuelle rettigheder, men intet problem har med det islamiske tørklæde, hvis blot ‘Lejle Mustafi fra 8.A.’ siger det er selvvalgt.

Alternativets skolepolitik omtalt på DR.dk – Alternativet vil fjerne historie, samfundsfag og meget mere fra skoleskemaet.

Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie, samfundsfag og naturfag på skoleskemaet. Sådan lyder et nyt forslag fra Alternativet, som i stedet vil erstatte de klassiske fag med fire helt nye fag: ‘Klima og bæredygtighed’, ‘Medborgerskab’, ‘Kunst og kultur’ og ‘Erkendelse’.

… når verden forandrer sig, bør det afspejles i folkeskoleundervisningen, mener hun, og derfor er der behov for at omlægge undervisningen markant.
– Man skal ikke forstå det sådan, at de fag helt skal afskaffes. Mange af elementerne i for eksempel biologi og naturfag vil vi putte ind under klima- og bæredygtighedsfaget, siger Carolina Magdalene Maier. …

Samtidig skal et fag som ‘Erkendelse’ i fremtiden erstatte kristendomskundskab på skoleskemaet. Der skal stadig undervises i kristendom og de andre store religioner i folkeskolen, men det skal ske på en ny måde, mener Alternativet.

– Erkendelsesfaget handler i høj grad om at få noget mere åndelighed og dannelse ind i folkeskolen. Det handler både om den klassiske dannelse, men også om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vil det sige at være en samfundsborger, som skal leve side om side med andre samfundsborgere, der måske ikke lige har det samme livssyn som en selv.”

(Foto: Alternativet.dk)


TV2 Fyn kolporterer Støjbergs integrations-eventyr: Gartneri fyrer danskere, ansætter gratis flygtninge

Mandag bragte TV2 Fyn to lange indslag om integrationsminister Inger Støjbergs besøg hos tre fynske virksomheder, der alle havde taget flygtninge ind, som et led i Integrationsgrunduddannelsen, det såkaldte IGU-forløb. Det første indslag omhandlede afghanske Abdul Rauf Karolchail, der godt nok ikke var omfattet af den nye IGU-ordning, men havde fået fast ansættelse hos Ejby Bageri.

Det andet indslag omhandlede det faktum, at Fyn var førende på landsplan i forhold til at få flygtninge i gang med et IGU-forløb. Her fulgte et langt interview med en leder fra Danske Fragtmænd Fyn, der havde to flygtninge i uddannelsesforløbet. ‘Nye danskere’, for nu at bruge hans udtryk.

Den sidste virksomhed hørte man ikke meget om, selvom virksomheden med sine tretten IGU-flygtninge alene stod for en tredjedel af succeshistorien. Det drejer sig om gartneriet PKM (‘Fairytale flowers’). En virksomhed, der sidste år var i medierne flere gange. I foråret fordi de ifølge Fagbladet 3F, via selskabet Artifex IVS, havde ansat polakkere til 45 kroner i timen. Ansatte der lavede det samme som danskerne, men fysisk var adskilt af ‘hvide streger på gulvet’.

Nogle måneder senere var det historien, om at gartneriet igen fyrede folk. Tyve medarbejder var blevet afskediget, selvom om det ifølge direktøren gik ganske godt med salget af campanula, juleroser og kaktusser. Herunder ses Inger Støjberg på besøg i gartneriet blandt kaktusser og IGU-flygtninge i en billede der serveres med ordene: “Det kan faktisk godt lykkes!” Susan der blev fyret efter atten år på virksomheden, ser ikke helt succes’en.

(Inger Støjberg hos Gartneriet PKM, 13. februar 2017; Foto: Facebook)

(Fyens Stiftstidende om PKM, 5. marts 2016 & 14. juni 2016)

Diverse.

“Fint besøg på Pkm måske du talte med nogle af mine tidligere kollegaer. … jeg var ansat ved Pkm i godt 18 år men jeg blev fyret sammen med 49 andre kollegaer med anciennitet op til 25 år. For at gøre plads til både østarbejdere og flygtninge. Jeg var glad for mit arbejde og blev chokket over massefyring med begrundelsen… nedgang i produktionen.. men det var åbentbart for at give plads til de udenlandske hænder. KLAP KLAP for pkm og integrationen…. ser ikke at de udenladske arbejdere på billedet arbejder sammen med danskere…. er det integration? ?” (Susan Kristensen på Facebook, 13. februar 2017)

“Nye tal viser, at der frem til 31. januar i år blot er blevet indberettet 176 IGU-forløb. … Tal på området bekræfter, at der er nok at tage fat på. De seneste fem år er der i alt givet asyl og familiesammenføringer til godt 66.000 personer.” (EB.dk, 10. februar 2017)

“Vacancies. There are currently no vacancies, but you are always welcome to drop by and fill out an application. Students … Immigrants. Gartneriet PKM A/S is taking in immigrants for the General Integration Education IGU right now. Do you want to know more about how to become a student at PKM, please feel free to contact…” (PKM.dk)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper