17. februar 2017

Alternativets progressive folkeskole: “Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie…”

Alternativets skoleordfører Carolina Magdalena Maier er kulturrelativist, og lyder i sagens natur vanvittig. Men i det mindste er hun ærlig, og det hun agiterer for er på mange måder den logiske konsekvens af den udvikling, de gamle partier ikke har modet til at bekæmpe. Det gælder ikke mindst Venstre, der ynder at tale om individuelle rettigheder, men intet problem har med det islamiske tørklæde, hvis blot ‘Lejle Mustafi fra 8.A.’ siger det er selvvalgt.

Alternativets skolepolitik omtalt på DR.dk – Alternativet vil fjerne historie, samfundsfag og meget mere fra skoleskemaet.

Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie, samfundsfag og naturfag på skoleskemaet. Sådan lyder et nyt forslag fra Alternativet, som i stedet vil erstatte de klassiske fag med fire helt nye fag: ‘Klima og bæredygtighed’, ‘Medborgerskab’, ‘Kunst og kultur’ og ‘Erkendelse’.

… når verden forandrer sig, bør det afspejles i folkeskoleundervisningen, mener hun, og derfor er der behov for at omlægge undervisningen markant.
– Man skal ikke forstå det sådan, at de fag helt skal afskaffes. Mange af elementerne i for eksempel biologi og naturfag vil vi putte ind under klima- og bæredygtighedsfaget, siger Carolina Magdalene Maier. …

Samtidig skal et fag som ‘Erkendelse’ i fremtiden erstatte kristendomskundskab på skoleskemaet. Der skal stadig undervises i kristendom og de andre store religioner i folkeskolen, men det skal ske på en ny måde, mener Alternativet.

– Erkendelsesfaget handler i høj grad om at få noget mere åndelighed og dannelse ind i folkeskolen. Det handler både om den klassiske dannelse, men også om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vil det sige at være en samfundsborger, som skal leve side om side med andre samfundsborgere, der måske ikke lige har det samme livssyn som en selv.”

(Foto: Alternativet.dk)


TV2 Fyn kolporterer Støjbergs integrations-eventyr: Gartneri fyrer danskere, ansætter gratis flygtninge

Mandag bragte TV2 Fyn to lange indslag om integrationsminister Inger Støjbergs besøg hos tre fynske virksomheder, der alle havde taget flygtninge ind, som et led i Integrationsgrunduddannelsen, det såkaldte IGU-forløb. Det første indslag omhandlede afghanske Abdul Rauf Karolchail, der godt nok ikke var omfattet af den nye IGU-ordning, men havde fået fast ansættelse hos Ejby Bageri.

Det andet indslag omhandlede det faktum, at Fyn var førende på landsplan i forhold til at få flygtninge i gang med et IGU-forløb. Her fulgte et langt interview med en leder fra Danske Fragtmænd Fyn, der havde to flygtninge i uddannelsesforløbet. ‘Nye danskere’, for nu at bruge hans udtryk.

Den sidste virksomhed hørte man ikke meget om, selvom virksomheden med sine tretten IGU-flygtninge alene stod for en tredjedel af succeshistorien. Det drejer sig om gartneriet PKM (‘Fairytale flowers’). En virksomhed, der sidste år var i medierne flere gange. I foråret fordi de ifølge Fagbladet 3F, via selskabet Artifex IVS, havde ansat polakkere til 45 kroner i timen. Ansatte der lavede det samme som danskerne, men fysisk var adskilt af ‘hvide streger på gulvet’.

Nogle måneder senere var det historien, om at gartneriet igen fyrede folk. Tyve medarbejder var blevet afskediget, selvom om det ifølge direktøren gik ganske godt med salget af campanula, juleroser og kaktusser. Herunder ses Inger Støjberg på besøg i gartneriet blandt kaktusser og IGU-flygtninge i en billede der serveres med ordene: “Det kan faktisk godt lykkes!” Susan der blev fyret efter atten år på virksomheden, ser ikke helt succes’en.

(Inger Støjberg hos Gartneriet PKM, 13. februar 2017; Foto: Facebook)

(Fyens Stiftstidende om PKM, 5. marts 2016 & 14. juni 2016)

Diverse.

“Fint besøg på Pkm måske du talte med nogle af mine tidligere kollegaer. … jeg var ansat ved Pkm i godt 18 år men jeg blev fyret sammen med 49 andre kollegaer med anciennitet op til 25 år. For at gøre plads til både østarbejdere og flygtninge. Jeg var glad for mit arbejde og blev chokket over massefyring med begrundelsen… nedgang i produktionen.. men det var åbentbart for at give plads til de udenlandske hænder. KLAP KLAP for pkm og integrationen…. ser ikke at de udenladske arbejdere på billedet arbejder sammen med danskere…. er det integration? ?” (Susan Kristensen på Facebook, 13. februar 2017)

“Nye tal viser, at der frem til 31. januar i år blot er blevet indberettet 176 IGU-forløb. … Tal på området bekræfter, at der er nok at tage fat på. De seneste fem år er der i alt givet asyl og familiesammenføringer til godt 66.000 personer.” (EB.dk, 10. februar 2017)

“Vacancies. There are currently no vacancies, but you are always welcome to drop by and fill out an application. Students … Immigrants. Gartneriet PKM A/S is taking in immigrants for the General Integration Education IGU right now. Do you want to know more about how to become a student at PKM, please feel free to contact…” (PKM.dk)



16. februar 2017

Søren K. Villemoes overrasker Stine Bosse: “Flygtninge i Canada har ikke ret til offentlige ydelser.”

Deadline havde mandag aften indkaldt til debat om den canadiske premierminister Justin Trudeau, for at afklare hvorvidt han var ‘helt eller populist’. Weekendavisens Søren K. Villemoes havde det nemt, for Stine Bosse vidste meget lidt om udlændingepolitikken i det land hun ofte fremhæver som et eksempel til efterfølgelse. Herunder et tilfældigt nedslag. Bemærk DR2-værtens akavede og meget sigende afrunding. Direkte link til sekvensen her.

Stine Bosse, Europabevægelsen: … omvendt skal man skele til, og det mener jeg faktisk vi bliver nødt til, at Canada er nok i langt højere grad end USA i hvert fald – mere sammenligneligt med de skandinaviske lande, hvor vi jo har et velfærdssystem. Og skal det også holde, og det synes vi jo alle sammen, at det skal. Så siger jeg ikke, at de skal på en stram diæt, men jeg siger, at vi skal gøre meget mere for at de hurtigt kommer ind og bidrager.

Søren K. Villemoes, journalist: Men det er sådan noget jeg ikke forstår, nu her. For hvad er det du mener, vi skal kopiere. Du kalder det en starthjælp, men det er faktisk ikke en starthjælp de får. Flygtninge i Canada har ikke ret til offentlige ydelser. De får lov til at tage et lån det første år, alle pengene skal betales tilbage. Derefter skal de bare hjælpe sig selv 100 procent. Du taler om at canadierne er gode til at få dem i arbejde, altså – det er jo sådan her de får dem i arbejde. Er det dét du gerne vil have eller hvad? Eller vil du bare have at vi byder nogle folk velkomne i en lufthavn. Jeg har sådan lidt svært ved at se, hvad det egentligt er du efterlyser.

Stine Bosse: Hvad jeg efterlyser, er at vi tør lade os inspirere af noget andet, noget af det de har succes med.

Søren K. Villemoes: – men hvad er det?

Stine Bosse: – og så selvom det har nogle omkostninger for vores måde at gøre det på.

Camilla Thorning, Deadline-vært: Lad os prøve at se på en anden ting, som du også peger på, som der er succes med. Det er jo hele omtalen, retorikken, det vi hører Trudeau sige. Lad os lige prøve at genlytte det han sagde i indledningen, ved besøget i lufthavnen, da der kom syriske flygtninge.

(Canada-PM Justin Trudeau tager tager imod syriske flygtninge i Toronto lufthavn, 2015; Collage: DM)



10. februar 2017

Frustrerede Arne Jensen til Peter Brixtofte (1991): “Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?”

I forbindelse med Den Danske Forenings 25 års-jubilæum i 2012, lagde foreningen en række optagelser online fra 1991. Det være sig eksempelvis en Arne Jensen der går i rette med liberale Peter Brixtofte med ordene: “Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?” Foreningen pointerer at optagelserne ikke er blevet uaktuelle, og det kan tages helt bogstaveligt. Luftige idealer trumfer stadig danskernes hævdvundenne ret.

Torsdag formiddag var der debat i Folketinget om ‘B 48’, lovforslag om loft for tildeling af danske statsborgerskaber. Dansk Folkepartis Christian Langballe argumenterede for at danskernes tarv måtte være det essentielle, og min bedre halvdel forsøgte to gange at få Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth til at sætte tal på en eventuel maks-grænse for tildelingen: “… hvis man ikke sætter en grænse, er adgangen jo egentlig ubegrænset.” og lidt senere “Er der en grænse for, hvor mange vi skal optage?” Svaret var helt i Brixtoftes ånd: Nej til et ‘arbitrært tal’.

Ole Hasselbalch, Den Danske Forening: … noget som kom fra Radio Falkon her for nylig. Det er Peter Briftofte, Venstres Peter Brixtofte, som er i studiet. Og således får lytterne lejlighed til at stille spørgsmål til ham. Peter Brixtofte har været anset for at være en af de politikere, som er mest kritiske overfor den nuværende udlændingelov og altså ønsker den strammet. Men prøv nu at høre her hvordan det går, når han kommer i clinch med Arne Jensen, som lytteren hedder. …

Arne Jensen, lytter: Men nu skal De høre her, jeg har et problem, som jeg gerne vil have, de løser for mig. Os’ for mange andre danskere.
Nu siger vi jo nok med hensyn til indvandrere, at vi skal skaffe titusinde arbejdspladser herhjemme til almindelige danskere, hvad det nu er. Men der kommer jo stadig titusinde fremmede ind i landet. Nu spørger jeg så dem: Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?

Peter Brixtofte: Først vil jeg sige tak for dine pæne ord. Det er sådan, at det ikke er noget problem for Danmark at have indvandrere, hvis indvandrere lærer det danske sprog og kommer i arbejde, fordi – det vil jeg godt sige – jeg kender mange indvandrere… Langt de fleste er ligesom de fleste danskere interesserede i at yde en indsats, arbejde og tjene deres egne penge. Dét, der er problemet er mange ikke kan sproget. Det er det helt grundlæggende problem. Selvom vi i løbet af de kommende år kunne komme af med vores arbejdsløshedsproblem, så ville der stadigvæk være det restproblem, at vi havde indvandrere, som ikke kunne få arbejde, fordi de ikke kan sproget. Derfor er det så utrolig vigtigt, vi sikrer, at man lærer sproget. Når børnene kommer ind i skolen, så lærer de dansk fra starten af, sådan så de efterhånden kan klare sig i skolesystemet. Og når de så kommer ud, kan de klare sig. Men der hvor der er problem, det er når man bliver gift, så får man sin kone til Danmark i en alder af f.eks. 20-22 år. Så er man ikke gået igennem vores skolesystem, og så har man så ikke lært sproget.

[…]

Arne Jensen: Det vil så sige, at hver gang der kommer en op i landet, så kan man gange det med tre? Faktisk, jo ikke? Med familiesammenføring.

Peter Brixtofte: Jo, men jeg mener ikke, at det er et problem i sig selv at mennesker har en anden hudfarve eller de har en anden…

Arne Jensen: Ej, men det har ikke noget med det at gøre. Jeg er 68. Jeg får hverken mere eller mindre ud af det. Det er ikke det jeg snakker om. Jeg snakker for mine børn og børnebørn. Jeg så i fjernsynet ovre i Århus, at de havde 519 i skole, men om fem år ville der være 5000! Hvad ender det med til sidst? Jeg spørger kun Dem om at få et konkret svar. Der var indvandrerstop fra 1973. Nu kalder I dem ikke flygtninge mere, nu kalder I dem indvandrere. Hvornår stopper det?

Peter Brixtofte: Der er indvandrerstop.

Arne Jensen: Men hvornår stopper I? Det er indvandrere, tag og gå en tur ned af Vesterbrogade…

Arne Jensen: Er der det?

Peter Brixtofte: Den eneste måde man kan komme ind i landet på er familiesammenføring. Det vil sige som du selv sagde. Forældre, ikke os?

Arne Jensen: Hvorfor stopper I det ikke? Det jo, det jo vanvittigt det der. Det er jo en bombe under landet. Kan I da ikke se det? Få da øjnene op og vær ærlige. Det der, det går ikke. Vi kan ikke have det! Vi har nok, vi kan ikke klare det. Vi skylder en halv billion væk, og I bliver ved med at ligge og fodre for alle mulige rundt omkring.

Radio Falkon, vært: Nu tror nok Hr. Jensen vi lige må have…

Arne Jensen: Ja men det er sgu et hjerteproblem for mig, for mine børnebørn.

Peter Brixtofte: Jamen prøv lige at hør.

[…]

Peter Brixtofte: … Hvis man skulle lave begrænsinger der, så skulle man forbyde folk at gifte sig med nogen fra et andet land. Og det vil jeg sige, det kan jeg ikke være med til, en sådan regel. Jeg synes, at man skal kunne gifte sig på tværs af landegrænser.

Arne Jensen: Altså gå hjem i udlandet og gifte sig og komme med hende herop sammen med forældrene?

Peter Brixtofte: Ja, hvis man bor her i landet.

Arne Jensen: Så rejse hjem og tage en kone og så komme herop til. Det er sådan, det foregår.

Peter Brixtofte: Ja, men det kan vi jo ikke blande os i.

Arne Jensen: De siger jo, at vi bliver så beriget, hvis vi bliver indavlet i dem. Men de vil jo ikke have danskere…

Peter Brixtofte: … Det jeg siger er at…

Arne Jensen: Nej, I er for feje. I tør ikke at sige det tre en halv million danskere, de mener. I tør ikke sige det. Tag en folkeafstemning om det, så kan I høre, hvor mange der er af min slags! Jeg er ikke racist. Jeg betaler til et barn nede i Nordafrika. Og der betaler jeg hver måned 200 kroner. Jeg er ikke racist. Jeg vil gerne hjælpe dem i deres eget hjem. Men det herhjemme kommer til at gå udover vores egne små børn. Hvorfor tror de, at der er så mange der melder sig ind i private skoler? … Men det I laver er en forbrydelse mod landet, alle I politikere! I vil ikke vågne op og så se sandheden i øjnene. Og det er ikke en skid med racisme.



5. februar 2017

TJ Erichsen om Uriasposten mv.: “Problemet synes snarere at være, at der er for meget fokus på islam.”

Fornyligt skrev jeg om Thomas Johannes Erichsens hykleri her på siden. og der er ingen grund til at gå i længder med et modsvar. Uriasposten er en personlig blog, tiltænkt at være et korrektiv til de etablerede medier, og det er der intet som helst odiøst i – med mindre man tilhører en multikulturel ideologi, for hvem opponenter ses som ‘umennesker’. Dehumaniseringen siger meget om udgangspunktet, når han ganske givet kan sin Klemperer.

Uriasposten er i øvrigt ikke Danmarks mest læste blog, blot en af de mest læste politiske blogs, og der er formentligt blogs om mode, fodbold og blomster der matcher de daglige besøgstal. Det er sådan set grunden til at De Etablerede Medier (DEM) stadig har læsere. Folk flest tænker ikke ideologisk, og stiller sig tilfreds med et anti-folkeligt konsensus, hvis blot de får daglige artikler om neglelak, Premier League og orkidepleje.

Når nu gymnasielæreren tematiserer alternative medier (fake news) og associerer Uriasposten med ‘løse påstande’, så er det oplagt at henvise til en kommentar han skrev her på siden i 2008.“kim møller, dansk front, hvordan var det nu?”, spurgte han retorisk – en slet skjult henvisning til satanisten Ole Wolfs artikel om Uriasposten, der med henvisning til en ikke-eksisterende avisartikel fortæller, at jeg blev ekskluderet af Dansk Front fordi jeg havde “undladt at hilse med løftet højre hånd”.

Kommentar af Thomas Johannes Erichsen i Berlingske – Det nye mediebillede.

“Det er svært at udpege De Uautoriserede Medier, af Libak kaldet DUM, men de har det fællestræk, at de næsten kun handler om integrationsproblemer, hvorfor de er blottet for den alsidighed og deproportioner, man må forvente af saglige medier. … Men ingen avis nærmer sig sandheden ved kun at bringe artikler, der støtter dens egne dommedagsteorier. Ingen avis kan tages seriøst, hvis den kun behandler ét samfundsemne. Man når ikke ind til nogen sandhed ved kun at vælge data, der støtter ens grundholdninger. Det er dybest set en uvidenskabelig form for journalistik. Hvis man virkelig vil have viden, så må man opsøge data, der ikke støtter ens teori, og hvis teorien kan overleve det, så begynder det at ligne noget.

Der opstår nogle interessante fællesskaber, når et medie kun bringer dårligt nyt om integrationen og muslimer. Det er her, man giver hinanden ret og hidser hinanden op. Det er her, man bliver enige om, at islam er fascisme og at alle andre end de nationalkonservative er faktaresistente. Det er her, man bliver enige om at muslimer er en trussel mod demokratiet, og at den politisk korrekte elite er ved at ødelægge Europa.

… Man indvender, at det netop er de etablerede medier og holdninger, der taler her. Men måske er der en grund til, at medierne er etablerede. Her står generationer af kritisk journalistik på skuldrene af hinanden i modsætning til den alternative presse, hvor enhver i teorien kan starte en avis på internettet. Her respekterer man principper som væsentlighed og proportioner, og prøver at give et dækkende nyhedsbillede af samfundet…

Udtrykket alternative nyhedsmedier er egentlig misvisende. Nichemedier ville være mere dækkende. … Nichemedier, hvor folk mødes i kraft af særlige interesser, er smukke. Politiske nichemedier, hvor folk hidser hinanden op med løse påstande, er ikke.

Aldrig før har man i så høj grad kunne finde meningsfæller på nettet. Men at nok så mange mennesker klapper hinanden på ryggen, gør ikke en påstand mere sand. Og hvis det bare gælder om at få ret, så kommer vi ingen vegne. Hvor mange nationalkonservative med deres vante gang på Uriasposten læser faktisk en kritisk leder fra Information? Hvor mange læser undersøgelser af integrationsfremskridt? Det kan de pågældende jo spørge sig selv om.

Findes folkedybet? At Uriasposten er en af landets mest læste blog tyder på det. At der jævnligt kommer umenneskelige udmeldinger fra landets næststørste parti tyder på det. Ganske vist er integrationen i Danmark under pres, men problemerne bliver næppe løst af ensidige alternative medier, cyberkrigere, rygklappere eller hadesider.

Hvor kommer det fra, alt det had? … Problemet synes snarere at være, at der er for meget fokus på islam, men det er en helt anden historie.​”

(Satanisten Ole Wolf opdigter ‘fake news’ om undertegnede med fabrikeret kilde, 2006)

(Multikulturalisten Thomas Johannes Erichsen henviser til ovenstående, 2008)



3. februar 2017

Hans Andersen Brendekilde, Udslidt (1889)

I disse Trump-bashende tider, er det virkelig en uriaspost at mandsopdække medierne. Ti-15 minutters Radio24syv i bilen bød mig bizar digtoplæsning ved Amin Al-Jaderi fra Mjølnerparken. Lange tirader om at USA var ‘verdens største hadproducent’, at han levede i ‘en hvid mands verden’, hvor der var ’smykketyve’ ved ‘landets forbandede grænser’, og det ligefrem er en forbrydelse at have ‘for meget tøj på’: “Islam er blot fredens format…”.

Jeg er offline det meste af dagen, så det her bliver en åben tråd.

(Hans Andersen Brendekilde, Udslidt, 1889; Foto: Wikipedia)



2. februar 2017

Kurdisk socialdemokrat fra Greve er aktiv i Milli Görus, der kæmper for at “… indføre en islamisk stat “

I sidste uge fortalte Naser Khader, at en yngre kvindelig slægtning var rejst til Syrien og havde tilsluttet sig Islamisk Stat. Tirsdag kunne Ekstra Bladet fortælle, at en herboende kurder fra Herlev sidste år blev fængslet i Tyrkiet som værende en del af Islamisk Stat. Velunderrettede Syrienblog afslører, at den anholdte jihadist hedder Solle Kücükvci, og er i familie med Battal Kücükavci, socialdemokratisk lokalpolitiker fra Greve.

Battal Kücükavci skal naturligvis kun stå til regnskab for egne holdninger, men det er også slemt nok. Selvom han siddet i Greve Byråd for SF, og ved sidste kommunalvalg var kandidat for Socialdemokraterne, så har han sideløbende været aktiv i den islamistiske organisation Milli Görus, der ikke støtter Islamisk Stat i Syrien, men kæmper for en islamisk stat i Tyrkiet. Socialist i den danske offentlighed – stolt islamistisk aktivist blandt trosfæller.

(T/h: Battal Kücükavci i Milli Görus-tøj, form. Saudi-Arabien, 2. april 2015; Foto: Facebook)

(Battal Kücükavci og resten af ‘Milli Görüş Skandinavya’, form. Saudi-Arabien, 2. april 2015; Foto: Facebook)

(Socialdemokraten Battal Kücükavci under kommunevalgkampen, 3. juni 2015; Foto: Facebook)

(Battal Kücükavci, en del af Socialdemokraterne i Greve, 2013; Foto: Facebook)

(Folkesocialisten Battal Kücükavci under kommunevalgkamp, 27. oktober 2009; Foto: Greve Nyt)

Ang. Milli Görus.

Den muslimske organisation Milli Görüs, der af den tyske efterretningstjeneste betegnes som ekstremister og har et erklæret mål om at indføre en islamisk stat i Tyrkiet, er også aktive i Danmark, hvor gruppen i årevis har gemt sig bag navnet Sammenslutningen af Indvandrerforeninger (DMGT).

Adskillige fremtrædende personer i det tyrkiske miljø bekræfter, at DMGT, der har 7000 medlemmer i Danmark, reelt er synonymt med den danske afdeling af Milli Görüs. De mener, at Milli Görüs opererer under dække af navnet DMGT for ikke at vække opsigt og for at kunne arbejde frit inden for foreningsmiljøet i Danmark…

Milli Görüs arbejder i adskilige vesteuropæiske lande og står stærkest i Tyskland, hvor de 27.000 medlemmer karakteriseres som demokratifjendske af det tyske sikkerhedspoliti, Verfassungs-schutz.” (Kristeligt Dagblad, 2001)

“Milli Görüs står især meget stærkt i Tyskland med ca 100.000 tilhængere. Kaldes også IMGT (indtil 1996 AMGT). … De udgiver det tyrkiske blad Mille Gazete, som læses i Tyrkiet og i europæiske lande som Tyskland og Danmark (60.000 eksemplarer i EU). Bladet må betegnes som yderliggående; ‘….Forældre (har) at opdrage deres børn, så de atter bliver til en generation af erobrere’. Og ‘IMGT vil underkaste hele den ikke-islamiske verden. Fredelig sameksistens er kun midlertidig tilladeligt som ‘forstillelse (‘Ta-qiya’). (‘Im Namen Allahs’, Köln 1990 s.25 ff.)” (Via Chris Hinrichsen, Islaminfo)



1. februar 2017

TV2 Nyhederne om ‘arabiske kjoler til europæiske kvinder’ der ønsker at gå ‘mere tækkeligt klædt’

Samtlige licensfinansierede medier er i disse dage et næsten surrealistisk inferno af primitiv Trump-bashing, og gårsdagens udgave af 19-Nyhederne på TV2 var ingen undtagelse. Nyhedsudsendelsen afsluttedes med en lille succeshistorie om vækst i sharia-kompatibel mode, og ikke et øje var tørt. “Den muslimske befolkning er ung og voksende”, sagde journalisten, og istedet for at tale med en tøjdesigner om vækstpotentialet, skulle Nyhederne hellere have fortalt om de konsekvenser islamiseringen vil få for kommende generationer af danskere. Folk for hvem Danmark ikke blot er ‘et marked’. Indslaget kan ses på TV2 Play (kræver login).

(19-Nyhederne på TV2, 31. januar 2017)

TV2-Vært: Her er det billeder fra Thorvaldsens Museum i København her til aften hvor flere designere viser deres kollektioner frem. Modeugen viser især det tøj, som branchen regner med til efteråret og til næste vinter. Og mens modellerne på catwalken som vi lige så, ofte viser en del bar hud, så er der et andet sted i den danske modebranche hvor de har set mulighederne i publikum som ønsker at gå mere tækkeligt klædt. Nemlig de muslimske kvinder, som går med tørklæde og traditionel dragt, og som samtidig ønsker at se smarte ud. Det er lige præcis de kvinder, som den danske designer Camilla Max har fået øje på.

Camilla Max (iført egen produktion): Denne her er meget traditionel. Den dækker mine ankler, og så dækker den også mine håndled. Den her en klassisk abaya.

Bettina szucs, TV2 Nyhederne: Det er traditionelle arabiske kjoler til europæiske kvinder. Ideen kom op da designeren boede i Dubai.

Camilla Max: Det er ikke fordi, at jeg satte mig ned og sagde, at nu skal jeg designe til muslimske kvinder. Det var fordi, at jeg satte mig selv i perspektiv, og sagde: Hvis jeg skulle have en abaya, hvordan ville jeg så have at den skulle se ud?

Bettina Szucs: I dag hendes version af den klassiske muslimske dragt solgt i danske butikker.

Camilla Max: – og så er der nogen der tager hijab på som er hovedbeklædningen.

Bettina Szucs: Under den seneste modeuge i New York havde en indonesisk designer iført samtlig modeller et muslimsk tørklæde…

Sille Henning, Alt for damerne: Det er en serie vi havde tilbage i marts 2016 i Alt for damerne. En helt klassisk modeserie, som vi har hver uge, men her har vi bare valgt, at vores model er en kvinde med muslimsk afstamning og derfor bærer tørklæde i serien. Der er et stort potentiale og en stor vækst i det muslimske marked, det mellemøstlige marked. Der er nogle tal der spår at vi faktisk går fra 250 mia. dollars til 500 mia. dollars i 2019.

Tanja Ayesha, blogger: Hvis man for eksempel går på Instagram og søger ‘hastag hijab fashion’…

Bettina Szucs: Den muslimske befolkning er ung og voksende, og erhvervslivet har opdaget at forbrugerne er interessante.

Bettina Szucs: Er der ikke noget forkert i at designe tøj som skjuler kvindekroppen, og dermed noget af den frihed som kvinder har kæmpet for?

Camilla Max: Nej, jeg synes at man skal respektere hinandens religion som den er. Det er ikke min opgave at sidde og være dommer over hvad folk skal gå med, og hvad de ikke skal gå med. For mig er det et marked, som der er stor efterspørgsel efter.

Oploadet Kl. 20:17 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


29. januar 2017

Kronikør: “I Södertälje har sneryddere her i vinter haft behov for beskyttelse for at kunne arbejde.”

Kronik af Paulina Neuding, der blandt andet nævner børnebogsforfatter Katerina Janouch, der røg i unåde hinsidan, fordi hendes syn på den svenske udlændingepolitik ikke korrelerede med den officielle. Fra Weekendavisen – Sverige – et eksempel til afskrækkelse (ikke online).

“I Sverige kan en børnebogsforfatter hudflettes for racisme, fordi hun giver et negativt billede af sit fædrelands migrationspolitik i udlandet – og oven i købet blive kritiseret af statsministeren. … Det lader sig dog ikke benægte, at den mislykkede integration i Sverige har fået alvorlige konsekvenser. Lad mig nævne et par eksempler: Antallet af marginalområder steg fra 3 til 180 i perioden fra 1990 til 2012 ifølge beregninger fra nationaløkonomen Tino Sanandaji udført for tænketanken Den Nya Velfärden. Ifølge politiet er 53 af disse områder stærkt plaget af kriminalitet.

Janouch taler i tjekkisk tv om 55 no-go-zoner. Tallene kan diskuteres, men det er klart, at der i Sverige findes et antal steder, der er så belastede af kriminalitet, at både repræsentanter for staten og offentligheden betragtes som uønskede – og af samme grund risikerer både trusler og vold. Der findes et antal områder, hvor ambulancer og redningspersonale ikke kører ind uden politieskorte, og hvor politiet heller ikke kører ind uden støttemandskab.

I Södertälje har sneryddere her i vinter haft behov for beskyttelse for at kunne arbejde. I kvarteret Tensta i Stockholm har man nu i ni måneder haft kaotisk gratis parkering, fordi parkeringsvagterne nægter at bevæge sig derind. Når journalister har forsøgt at arbejde i marginalområder som Bäckby, Husby, Rinkeby og Rosengård, er de spontant blevet overfaldet. I flere områder er biblioteker blevet tvunget til at lukke, ændre åbningstider eller ansætte sikkerhedsvagter for at garantere sikkerheden for personale og besøgende.

Dertil kommer en stigende grov kriminalitet i de områder, som er præget af segregation og marginalisering: Antallet af skyderier og angreb med håndgranater er steget voldsomt, og situationen i Sverige kan beskrives som ekstrem, sammenlignet med det øvrige Skandinavien. 189 personer er kommet til skade i forbindelse med skyderier i Stockholm i perioden 2010-2015. Det tilsvarende tal fra København er 30. … de mange skudepisoder i byen har skabt en akut mangel på drabsefterforskere. … Da en 24-årig tandlæge uden tilknytning til organiseret kriminalitet blev skudt i december, var der kun en eneste betjent til at arbejde med sagen i de kritiske første dage, selv om politiet selv anbefaler en styrke på 25-30 mand.”

(København i fredstid, 26. januar 2017; Foto: Snaphanen)



23. januar 2017

København har ’succes’ med integrationsprojekt, skrev Jyllands-Posten: Blot 2,5 pct. fik fuldtidsarbejde

Københavns Kommune betragter projeket som en ’succes’, og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev er fuld af lovord. Ud af 200 ikke-vestligeindvandrere, hvoraf de fleste har opholdt sig i Danmark i mere end ti år, er det lykkedes at få fem i et fuldtidsjob. Fra Jyllands-Posten – Indvandrerkvinder kommer ud af lejligheden og ind på arbejdsmarkedet.

“De er blevet kaldt en ‘falliterklæring’ for det danske kontanthjælpssystem. Men nu vil Københavns Kommune gøre op med, at særligt én gruppe er stærkt overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere – nemlig indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Med et nyt projekt blandt knap 200 kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund er kommunen lykkedes med at flytte 86 pct. af deltagerne i virksomhedspraktik. … Af deltagerne er 87 pct. kvinder, de fleste har opholdt sig i Danmark i en årrække, flere taler ikke dansk, og de har typisk ikke har haft nogen nævneværdig kontakt til arbejdsmarkedet.

Det er meget opmuntrende, at vi også har fået fat i nogle af de kvinder, som man ellers debatterer meget om, hvordan vi får i gang igen,’ siger Anna Mee Allerslev.”

(Jyllands-Posten, 22. januar 2017)

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper