15. januar 2015

Prof. Bæk Simonsen: Jihadisme motiveres ikke af ‘de hellige skrifter’ – Forklarer ‘Ikke noget som helst’

I Jørgen Bæk Simonsens engelsksprogede doktorafhandling fra 1988, afviser han Muhammeds åbenbaringer og pointerer, at det ikke handler om religion, men i realiteten er ideologiske udtalelser (ideological, pronouncements, s. 24). Siden har han gjort karriere med postulatet om at Koranen ikke har et egentligt budskab. Mandag aften gav han den fuld skrue i Deadline, i en debat der tog udgangspunkt i en artikel fra om islamisk ideologi, som han kommenterede samme dag i Jyllands-Posten – Radikale mennesker vil vi aldrig forstå.

“… så langt mener professor i tværkulturelle studier på Københavns Universitet Jørgen Bæk Simonsen ikke, at man kan gå. Faktisk mener han, at religion ikke forklarer noget om terrorangrebet i Paris: ‘Ikke noget som helst. Der er jo ingen af de store verdensreligioner, der giver forklaringer på noget som helst andet, end hvad de troende fylder i,’ siger Jørgen Bæk Simonsen.

‘Uanset det forhold at Koranen indeholder militaristiske udsagn, så ved vi også godt, at det for langt, langt hovedparten ikke er vanskeligt eller udfordrende at praktisere islam og samtidig leve i fred og fordragelighed med andre religioner.’

Er det vigtigt at se på, hvorfor der sker så mange voldshandlinger i Allahs navn?

Jamen herreste gud, der er så mange, som råber alt muligt. …’

Er der noget i islam eller Koranen, der gør den særligt sårbar over for voldelige elementer?

‘Islam kommer som et opgør med datidens polyteistiske forestillinger (flerguderi, red.), og derfor er Koranen knyttet til den konflikt. … at det skulle være det, der i onsdags fik brødrene til at begå deres voldshandling, mener jeg er helt ved siden af.’ …

Hvor skal vi så lede efter forklaringen på terroren?

Hvad vil du forstå ved, at de forholder sig til en eller anden passage i Koranen? Det gør ikke min forståelse større. Det, vi bør interessere os for, er ikke, hvad de hellige skrifter siger, men måden hvorpå de bliver brugt. …’

Så det giver ingen mening at se på religion?

Det her handler ikke om farve eller religion. Det handler om folk, der er fordrejede i hovederne. … der er en helt ufattelig variation af religionen, så det siger ikke noget i sig selv.'”

(Jørgen Bæk Simonsen i Imam Ali Islamic Center, 2009

Jørgen Bæk Simonsen i Deadline – Islamisk terror – Hvad driver folk? (12. januar 2015).

“Vi har behov for en række delelementer i en sammenhæng for at give en fortolkning af, hvad der gør at to franskmænd, og ikke algeriere, begår terrorhandlinger som vi så det… Jeg tror ikke der en egentlig Forklaring, men jeg tror der er aspekter af forskellige sammenhænge som kan bidrage til at vi får en forståelse af, hvad det er der udløser den radikalisering som ender med at nogen med henvisning til bestemte Korancitater, gør gældende, at de agerer i en overordnet retfærdig sag.”

Det der er afgørende er jo ikke hvad der står i de hellige skrifter. Det der er afgørende, det er hvad muslimer bruger den hellige skrift til. Og der er der mange som sagtens kan find opfordringer til fredelig samvær med andre, sådan som vi ser det langt overvejende.” (konkret om Korancitat: ‘dræb dem, hvorend I end finder dem’)


Demografer advarer mod masseindvandring: “Det er i virkeligheden meget irrationelt, at de skal herop”

Demografi er skæbne, men intet bekymrer politikerne mindre. Fra søndagens Jyllands-Posten – Et truet Europa? (ikke online)

“… den strøm af flygtninge, som Europa har oplevet i løbet af det seneste år, er intet imod, hvad der kan komme i fremtiden, siger professor emeritus Poul Christian Matthiessen, der igennem sit arbejde ved Københavns Universitet igennem fem årtier er den danske demograf, der har forsket mest i befolkningsudvikling og indvandring.

Den flygtningestrøm, vi ser nu, er kun et skvulp i forhold til de enorme bølger, der kan komme i fremtiden. Der bor omkring en milliard mennesker i Afrika, men om blot 15 år vil der bo omkring halvanden milliard mennesker og i 2050 omkring 2,5 mia., viser FN’s befolkningsprognoser. Når forholdene er usikre i flere afrikanske stater med borgerkrig og økonomisk nød, vil flere afrikanere søge mod Europa,’ siger Matthiessen og fortsætter:

‘Flygtningeindustrien udvikler sig løbende med nye transportmidler og ændrede smuglerruter. Kendskabet i Afrika til levevilkårene i Europa – blandt andet via tilbagemeldinger fra de flygtninge, der allerede er sluppet ind i et europæisk land – bliver større for hvert år. Og hvor flygtningestrømmen tidligere var af individuel karakter, har den nu udviklet sig til en flugt fra dårlig levestandard, borgerkrig, massearbejdsløshed, diktatorer og interne magtkampe. Det gælder ikke kun folk fra Afrika. Det er syrerne et tydeligt eksempel på. Naturligvis er nogle af dem individuelt forfulgte, men det gælder langtfra alle.’ …

Den britiske demograf, professor emeritus David Coleman, der har forsket ved Oxford Universitet, er enig med Matthiessen i, at tilstrømningen til Europa vil blive endnu større i fremtiden.

‘De demografiske, økonomiske og politiske pres peger helt sikkert i den retning. Det meste af den demografiske bevægelse vil være i Afrika og af forskellige grunde også i Mellemøsten og i fattige, hovedsagelig muslimske dele af Asien, hvor fremtidsudsigterne ikke er opmuntrende.

[...]

‘… Det er jo et spørgsmål om, hvordan Europa skal udvikle sig fremover. Vi har en befolkning på omkring en halv milliard. Hvis befolkningen i høj grad blandes op med folk fra en helt anden kultur, så bliver Europa et mindre stabilt samfund, hvor de europæiske værdier som demokrati, ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene og opbakningen til den verdslige lovgivning kan komme under pres, specielt hvis der kommer større grupper af personer, som holder fast i en ortodoks fortolkning af islam,’ siger Matthiessen. …

‘Den virkelige løsning ligger i, at Europa skal lave samme politik, som traditionelle indvandrerlande som USA opererer med, det vil sige med vægt på pointsystemer, efterspurgte faglige kompetencer, sponsorer og lignende. Der er brug for et større samarbejde mellem de europæiske lande. At man kun accepterer dem, der ankommer hertil og ikke kan nægtes adgang, er den værst mulige løsningsmodel,’ siger Dick van de Kaa.

[...]

De tre demografer opfordrer de europæiske ledere til at tage et opgør med FN’s Flygtningekonvention fra 1951, som er den konvention, de europæiske lande opererer efter, når myndighederne skal tage stilling til flygtningenes asylansøgninger.

Poul Christian Matthiessen siger:

‘FN’s Flygtningekonvention blev skabt i årene efter Anden Verdenskrig og har været gældende siden 1951. I dag er den forældet…’

Den britiske demograf David Coleman er enig:

‘Og så skal man huske på, at antallet af vælgere med indvandrerbaggrund i flere lande er stort og har nået et balancepunkt, bl.a. muligvis i Storbritannien, hvor partier, der vil stramme indvandringspolitikken eller asylpolitikken, kan få svært ved at få magten,’ siger Coleman.

Jeg ved godt, at det har en mislyd, udtrykket Fort Europa, men hvis det er nødvendigt for at bevare de værdier, vi sætter højt, så må det være sådan. Det udelukker ikke, at vi hjælper dem, der er i nød. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de skal komme herop. Det er jo grotesk, at det er dem, der har penge til at betale smuglerne, der kommer herop. Måske var det dem, der ikke har penge, man ville ønske at hjælpe i stedet. Det er i virkeligheden meget irrationelt, at de skal herop, og så skal der bruges en masse penge på at forsøge at integrere dem, hvilket man ofte ikke kan. …,’ siger Matthiessen.”

(Jyllands-Posten, 11. januar 2011, 2. Sektion, s. 10ff)

“Forestillingen om europæiske værdier er yderst problematisk, så snart vi forsøger at definere disse. Jeg tror ikke, at indvandring fra Afrika og Mellemøsten udgør nogen speciel trussel for europæiske værdier, men at europæiske værdier altid har været i en udviklingsproces og stadig er det.” (Patrick Simon, Det Franske Nationale Institut for Demografiske Studier)

Oploadet Kl. 06:27 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


14. januar 2015

En tur til Pegida Dresden: Gennemsnitlige tyskere demonstrerede imod det semi-totalitære konsensus

Det blev en lang og lærerig tur til Dresden. Programmet var hårdt, grænsende til det urealistiske. Hvor Snaphanen & Co. lavede en længere hyggelig tur Berlin/Dresden via Gedser-Rostock, så tog jeg initiativet til en minibus med start fra København. Vi kørte hårdt uden spisepause af nogen art, og uden en rutineret chauffør der kunne holde farten, havde vi misset demonstrationen med et par timer. Som jeg skrev på Twitter, så stod GPS’en på ankomsttidspunkt 18.30, da vi nærmede os Dresden.

Undervejs forsøgte jeg at koordinere et møde med TV2-korrespondenten Uffe Dreesen, og næsten mirakuløst fandt vi hinanden på den fyldte plads før ‘spaziergangen’. Det blev til et nogenlunde indslag i 22-Nyhederne.

(‘Dänemark grüsst Pegida’ i TV2 Nyhederne, 12. januar 2015)

Der var spækket med mennesker på pladsen, og vi opgav hurtigt at finde Snaphanerne. Team Urias blev hurtigt delt, og vi var således ikke samlet på noget tidspunkt under optoget. Banneren vakte opsigt. På et tidspunkt klappede omkring 100 tyskere spontant i vores retning. Vi faldt i snak med flere.

Jeg deltager normalt ikke i demonstrationer, men det her var den rigtige undtagelse. Omkring 25.000 mennesker i en glad og afslappet affære, uden risiko for angreb fra venstreradikale, og trods tusindvis af flag og hjemmelavede bannere, var det virkelig en afslappet gå-tur mere end en højtråbende demonstration. Jeg gik bagerst i optoget, og da jeg på et tidspunkt så Snaphanen in person, råbte jeg højt hans navn. Det viste sig at være en lignende tysker, og flere gav mig onde øjne – her råber vi ikke aggressivt. Der siges at være udstationeret 4.000 betjente, og der må have været flere hundrede frivillige med ‘Ordner-bind’. Da jeg betrådte en græsplæne, bad en ung fyr mig høfligt om at holde mig til vejen. Tyskerne må have sin spidskompetence lige på det her punkt – ordning muss sein.

At holde det hjemmelavede banner, et lille Dannebrog, og samtidig være en del af optoget gjorde det svært at fotografere. Det var mørkt, og umuligt at danne sig et overblik, men på sin vis afspejler billederne min oplevelse.

(Uwe Max med det kejserlige overskæg interviewes til russisk tv, som tysker)

“Das Maas ist voll” (reference til justitsminister Heiko Maas)

“Asyl ja, Missbrauch nein”

Einwanderung zum Ausgleich des Geburtendefizits? Nein. Familienpolitik muss auf Prüfstand, geschiedene Väter werden benachteiligt”

(Islamisk Stat er et USA-produkt)

(Folkeopstanden i 1953, Murens fald i 1989 og Pegida 2014-15)

(Farverig Pegida-flag med fredssymbol)

(Rockerlignende type inkl. ‘malteserkors’ og fredsdue)

(USA og Israel er problemet)

(Klistermærke for Nationaldemokratische Partei Deutschlands efter demo)

Som jeg tidligere har skrevet, så er Pegida’s Positionspapir noget vagt, og på ingen måde skarpt nok i forhold til de udfordringer indvandringen og islamiseringen giver aftenlandene, og jeg vil egentligt kalde Pegida mere folkeligt end egentligt højreorienteret. En del bannere handlede om indvandring, men det var ført og fremmest en demonstration mod korrumperende magt. Der var en svag overvægt af mænd, men stor aldersspredning. Masser af ældre tyskere, men også en del unge – flere med piercinger og en mere eller mindre gennemført EMO-stil. Vi diskuterede længe indtrykkene, og det er svært at sætte ord på. Det var en broget flok, og hvis den her gruppe kan frames af medierne som værende ‘nazistisk’, så er demokratiets vagthund blevet en logrende puddel, en skødehund for EU-kraterne.

Demonstrationen var først og fremmest anti-totalitær, og hvor parolen ‘Wir sind das Volk’ giver associationer til Murens fald i 1989, så blev det typisk kombineret med 1953. En henvisning til Folkeopstanden 17. juni 1953, hvor planøkonomiens proletariat strejkede, og samlede sig på centrale pladser overalt i DDR, ikke mindst i Dresden. Hæren slog opstanden ned, flere hundrede døde, og soldater blev sågar henrettet for at have nægtet at skyde på folket. DDR var ikke folket, og Merkels multikulturelle Europa er ikke Dresden.

(Mindesmærke for ‘Volksaufstand des 17. Juni’ – Sovjetiske T-34 kampvogne mod Dresdenborgere)

Medierne forsøger at gøre det til et paradoks, at man demonstrerer mod Islam i Dresden, men det er lidt søgt, for demonstrationerne er først og fremmest et opgør med dem der lader en ikke-ønsket udvikling ske, ikke mod Islam som sådan, og slet ikke muslimerne. Der er 6-7 procent indvandrere i Dresden, men meget få muslimer, og tirsdag formiddag konstaterede vi ved selsvsyn, at der herskede en behagelig monokulturel stemning i gaderne.

At opgøret mod ‘Mutter Multikulti’ sker i det tidligere Østtyskland er ikke tilfældigt. Kommunismen er ikke glemt, og folk er ikke lullet i søvn af billige plusord. Dem fik de nok af i DDR-tiden. Som dansk nationalkonservativ er det selvfølgelig ærgeligt, at Pegida-fænomenet ikke er målrettet indvandring/Islam, men kravet om reel folkestyre kan man kun støtte. Hvem kan være imod folkeafstemninger om væsentlige emner?

Jeg kan tage fejl, men det virkede også som om dresdenerne er påvirket af særlige omstændigheder. Churchill sønderbombede Dresden kort før krigens afslutning, og herefter blev landet underlagt Stalins regimente. Ingen konstruktiv Marshallhjælp, blot Den Røde Hær og virkelighedsfjerne 5-årsplaner. For mange symboliserede Merkel vestmagterne, og jeg fornemmede desværre, at det også var socialister der demonstrerede. De er selvfølgelig også en del af folket, men det er også med til at udvande udgangspunktet. At krydre antipatien for Merkels EU med slet skjult Putin-fascination er lige en tand for overfladisk. Fred er selvfølgelig godt, men isolationisme er ikke altid det rigtige.

Der var højtråbende moddemonstranter bag afspærringerne under optoget, men de fyldte forbavsende lidt. Deres aggressivitet blev svaret med klappen og råb som ‘lauter‘ (højere) og ‘Zugabe’ (ekstranummer). Ingen lod sig provokere, og det var måske det bedste af det hele. Den yderste venstrefløj fungerer på mange måder som systemets forlængede arm, og der er ingen grund til at dreje på radikaliseringsskruen. På ruten var der masse af anti-Pegida-klistermærker og grafittihærværk, men det værste var uden tvivl at se samme propaganda ved historiske bygninger i midtbyen dagen efter. Der er noget helt galt når det politiske system bekæmper borgerne med skattemidler.

(‘Gegen die Heimat’, selvhadsk venstrefløj i koncentrat)

(System-propaganda: ‘Refugees welcome’, ‘Kein mensch ist illegal’ o.l.)

(‘… Dresden bekennt Farbe’)

Såvidt Pegida Dresden. Efter demonstrationen tjekkede vi ind på hotellet, og forsøgte at finde et restaurant. Det lykkedes ikke, så det blev til fastfood og øl på et par beværtninger i midtbyen. Team Urias var hårdt ramt af køreturen, og holdt ikke længe. Vi aftalte at mødes tidligt næste morgen, så der var tid til lidt sightseeing – og det blev helt fantastisk. Klar himmel, 12-14 grader og gå-afstand til monumentale bygninger, tæt ved Elben som tog sig smukt ud. Tiden løb fra os, og vi kom lidt senere afsted.

Vi tog den med ro på hjemvejen, og snakkede om alt fra arkitektur (Barok, Jugend, Skønvirke) til lødig litteratur der bekræftede det kulturkonservative standpunkt, eksempelvis War Before Civilization: The Myth of the Peaceful Savage af Lawrence H. Keeley. Over-historienørden brugte tirsdag formiddag på at købe bøger om alt fra revolution, mediekritik, høj-arabisk, ja, selv et kort Det Hellige Land blev det til. Som co-driver var han ikke til megen hjælp. Da vi kørte over Ejderen pointerede jeg svagt, at det rart at være hjemme igen, hvorefter han med skolemester-stemmen præciserede at vi skam først var ved grænsen om 200 meter. Hyggesnak aldrig med højrenørder, de drukner dig i fodnoter.

(Undertegnede fotograferet af co-driveren med mobiltelefon)

Sulten trængte sig på, og vi aftalte at afslutte med et solidt kro-måltid på en restaurant i Slesvig. Det var lige som det skulle være, altså bortset fra et jeg blev fotograferet med en skål salat. Det var naturligvis et opstillet foto. Tidligere på dagen blev jeg mobbet over de indkøbte økologiske bananer. My bad, men altså, lad den der er ren kaste den første sten. Efter måltidet tog vi en lille gåtur i de besatte områder, og snakkede lidt om Istedløven.

Det var tidlig morgen før bilen var tømt, og den sidste kom i seng. Herunder en række billeder fra de turen. For flere billeder og en mindre personlig tilgang henviser jeg til Snaphanen: I, II.

(Mindeskilt ved Kreuzkirchen: Dresdner Revolutionsweg 1989, ‘Wir sind das vold’)

(Danske julemærker i Dresden by)

(Uwe Max’ anarkistiske sindelag fornægter sig ikke)



9. januar 2015

Mere islamistisk vold, flere bortforklaringer, men også info om jihad-begrebet, frygten for borgerkrig…

Terroraktionen i Frankrig udviklede sig i dag til to netop afsluttede gidselaktioner. Da DR’s radiokanaler tilsyneladende kun live-dækker sport, stillede jeg ind på Radio24syv, der i dag har fungeret som en slags TV2 News-radio. Niveauet var ikke højt, men selv blinde høns kan finde korn, og timelange udsendelser vil altid have lidt sandhed i sig. Nok så megen politisk korrekthed, kan ikke sløre virkeligheden.

(Gidselaktion i Kosher-supermarked ved 26-årige Hayat Boumeddiene og 32-årige Amedy Coulibaly)

Jeg lagde ud med en debat mellem Kristeligt Dagblads Erik Bjerager og SF’s Ozlem Cekic om herboende muslimers behov for afstandtagen. De var stort set enige, men fra hver sin vinkel. Førstnævnte pointerede blandt andet at langt de fleste muslimer i Danmark var gode demokratiske tilhængere af det liberale demokrati, men lidt senere kunne man høre Cekic rationalisere, at man jo ikke måtte ikke gøre det til et spørgsmål om Islam, for det ville kun skabe splittelse. Point taken: Muslimer er gode demokrater, i det omfang det er forenelig med islamiske dogmer.

Løbende rapporteredes fra Paris, blandt andet af Gertrud Højlund og Thomas Noppen. Gennemgående ekspert var Hans Jørgen Bonnichsen, der intet konkret kan få over sine læber, og derfor tvinger sig selv til at aflire banaliteter.

Overstuderede kulturmarxister var selvfølgelig også en del af dagens ekspertpanel, men de lød overraskende defensive. Rasmus Boserup sagde intet absurd, og selv Brian Arly Jacobsen understregede, at (islamiske) terrorister ikke er motiveret af fattigdom og social ulighed. Dominique Bouchet vævede om identitetsproblemer, men Thomas Jøhnk Hoffmann var forbavsende virkelighedsnær. Han lagde ud med at fortælle, at martyr-begrebet kendes fra alle religioner, at den første martyr var Jesus, men understregede så, at martyriet indenfor Islam (shaheed) er koblet på jihad-begrebet. At det ikke drejede sig om at dø for sin religion, men om at dø i kampen for Islam.

To af dagens mange journalister/eksperter nævnte blandt andet risikoen for borgerkrig. Noget Mogens Glistrup skrev om i 1980’erne, hvad Lars Hedegaard, Mogens Camre og Ole Hasselbalch netop har udgivet en bog om. Det går langsomt fremad, og en hævet Koran ved onsdagens demonstration på Place de la République, medførte angiveligt buh-råb fra vrede franskmænd. På samme måde fortælles det, at der i dag opstod skænderier og håndgemæng mellem arabere og jøder udenfor politibarrieren ved Kosher-supermarkedet. Franske medier har sikkert flere detaljer.

Fremhæves negativt må professor Mark Sedgwick, der har boet det meste af sit voksne liv i Egypten, og ifølge en boganmeldelse konverterede til Islam i 1990. Hans islamiske navn er ‘Abd al-Azim’ (Abd, arabisk for slave), og de formidlingsmæssige bidrag er rendyrket apologi. Her fra Ekstra Bladet – Islam-professor: Angrebet har intet med islam at gøre.

“Ekstra Bladet har talt med Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i islam. Ifølge professoren er det svært at sige noget generelt omkring, hvorfor nogle muslimer tyer til vold i disse situationer. … Ligesom kærligheden til Jesus findes i forskellige former, er der forskellige former for islam. I de to største trosretninger, Sunni- og Shia-islam ser man forskelligt på tegningerne.

– Mange Sunni-muslimer tror på, at man skal holde sig fra at visualisere islams profeter. Og blandt nogle følgere i Shia-islam er der ikke unormalt at have billeder af profeter. Derfor kan man ikke sige, at alle muslimer bliver stødt over tegningerne af Muhammed, siger Sedgwick. …

- Der er tale om mennesker, der har fortolket deres religion, som de selv har lyst til, siger Sedgwick, hvis bekymring skal findes andetsteds.

– Tidligere terrorangreb i Danmark har været begået af folk, der ikke har været de skarpeste knive i skuffen.”

(Islamforsker Mark ‘Abd al-Azim’ Sedgwick; Youtube, Studies in Comparative Religion)

“Terrorisme er ikke opfundet af muslimer…” (Terrorisme før 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

“Terrorangrebet den 11. september 2011 kunne have været forudset… Terroristerne håbede nemlig, at USA’s præsident Bush ville kalde kampen for et korstog mod islam, og de fik ønsket opfyldt…” (Terrorisme efter 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

Bonus-info: Blandt de Ph.d-studerende ved Sedgwicks institut er konvertitten Kasper Mathiesen, der i en opdatering på Facebook mere end antyder at de senere dages begivenheder er en ‘false flag’-aktion iscenesat af Mossad.


Islamisk Trossamfund vil ikke tage ‘betinget afstand’ fra terrordrab – “Next stop… Denmark”

Fatih Alev fra Dansk Islamisk Center mener ikke det er hans opgave, at tage afstand fra terrorangrebet mod Charlie Hebdo, og samme melding lyder fra Islamisk Trossamfund, hvor talsmand Imran Shah ligefrem kalder muslimer der tager ‘ubetinget afstand’ for fjolser. Argumentationen er søgt, når nu det var Islamisk Trossamfund der iscenesatte Mohammed-krisen, der stadig kaster lig af sig. Næste gang kan det meget vel ske i Danmark, og i så fald vil førerbunkeren på Dortheavej få blod på hænderne.

Fra Ekstra Bladet – Islamisk Trossamfund: Tag afstand og bevis du er et fjols.

“- Til de muslimske organisationer og de enkelte muslimer skal følgende siges: I er blevet tildelt en rolle, hvor I skal tage ubetinget afstand fra denne hændelse.Jeres stilhed i denne henseende vil på mest uretfærdig vis blive direkte fejlfortolket – bevidst eller ubevidst – som værende en accept af drab på uskyldige. … At give efter for det massive pres, der vil blive lagt på jer har dog historisk vist sig slet ikke at gavne på nogen som helst måde på sigt.

Sådan skriver Islamisk Trossamfund i en pressemeddelelse vedrørende angrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo, der blev lagt på trossamfundets hjemmeside i går aftes.”

(Shami Nasr på Twitter, 7. januar 2015)

“Inshallah de kommer til Danmark og slagter løs på dem det er Danmarks tur nu til nedslagtning ameen” (Yusuf Itani på Facebook, 8. januar 2015)

“Jeg ville ønske det sker i Danmark !! Så i kan tænke lidt over hvad i tegner og skriver…” (Mahmoud Chahrour på Facebook, 9. januar 2015)

Oploadet Kl. 04:48 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


6. januar 2015

Meningsmåling: Flertal til islamistisk terrororganisation, tæt forfulgt af holocaust-drømmende Fatah…

Den stigende opbakning til Hamas er en naturlig konsekvens af vestens leflen for ‘den palæstinensiske sag’. For den gennemsnitlige israeler gør det ikke den store forskel, om palæstinenserne foretrækker Hamas eller Fatah. Selv de mindst ekstreme ønsker jøderne døde. Fra Information – Flertallet i Palæstina støtter voldeligt oprør.

Blev der afholdt valg i Palæstina i dag, ville Hamas blive Palæstinas største parti og partiets leder, Ismail Haniyeh, ville overtage præsidentposten fra Fatahs Mahmoud Abbas. Efter krigen i Gaza i sommer støtter over halvdelen af den palæstinensiske befolkning nu op om en voldelig opstand mod Israel… Sådan lød det, da lederen af den uafhængige tænketank Palæstinensisk Center for Politik og Research (PSR), doktor Khalil Shikaki, i weekenden præsenterede hovedresultaterne af sin og centrets undersøgelser af stemningen i den palæstinensiske befolkning efter krigen i Gaza i sommer.

Det er tredje gang, PSR foretager deres omfangsrige meningsmålinger i Gaza såvel som på Vestbredden. … Alle tre gange har undersøgelserne vist, at opbakningen til Hamas og partiets voldelige metoder stiger i krigens kølvand – men aldrig har opbakningen været så stor og vedvarende som efter sommerens kampe. …

Før krigen støttede ‘kun’ 40 procent op om et voldeligt oprør og sagde ja til en tredje intifada, og i det hele taget har flertallet af den palæstinensiske befolkning været imod vold siden 2005, hvor Fatahs leder Mahmoud Abbas overtog præsidentposten, viser centrets opgørelser. Blev der afholdt valg i dag, ville Abbas få omkring 40 procent af palæstinensernes stemmer, mens Hamas’ Haniye vil løbe med 53.

(Grafik lagt på den officielle Facebook-side for Palæstinas ‘moderate’ alternativ; Daily Mail)

Oploadet Kl. 21:43 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


5. januar 2015

Karsten Ree om syriske flygtninge: “De skal ikke være her i vores land! Det er det der er forkert…”

I seneste udgave af Det, vi taler om på Radio24syv havde Ditte Okman blandt andet inviteret millardæren Karsten Ree til en samtale om ugen der gik. Blandt emnerne var statsministerens nytårstale. Her fik den politiske korrekthed råt for usødet, fra en mand der tydeligvis havde fået nok. Delvis transskription af indslaget (2. januar 2015, del 2, 33 minutter-).

Ditte Okman: Så vidt jeg er orienteret, så har vi måske det dyreste sundhedssystem i verden.

Karsten Ree, milliardær: Ja, tænk dig lige om hvem der kommer. Tror du der sidder, nu havde jeg nær sagt, tonsvis af perkere på et sygehus over i USA, og drikker sodavand og hvad de ellers gør her. Det har været så groft, udnyttelsen af det danske sygesystem.

[...]

Henrik Qvortrup: Hun er faktisk foran på popularitet, i forhold til ham du var inde på Karsten, Lars Løkke Rasmussen, ham kan danskerne ikke lide for øjeblikket. Derfor tror jeg Thorning føler hun har råd til at adressere danskere, befolkningen, mere personligt end hun egentligt har gjort de foregående år.

Ditte Okman: Karsten Ree,

Karsten Ree: Lidt ligesom præsten der holdt en tale, og sagde ingenting. Det gælder for dem alle sammen, for de har en vanskelig situation. Og verden er i en vanskelig situation.

Ditte Okman: Der var jo ikke noget man kunne være uenig i.

Karsten Ree: Jov, der er masse man kunne være uenig i, hvis man gider tænke lidt over det. … Når det kommer til stykket, så er der en masse skæve opgaver at tage fat på, når det kommer til flygtningestrømmen, der er enorm fra det sydlige og østlige del af Europa, der skaber kæmpeproblemer. Og der mangler stor enighed og fodslag i EU og i NATO om hvordan man griber det an.

Henrik Qvortrup: Nu vil jeg ikke være Helle Thornings defenser, men jeg synes jo dog at hun adresserer den her flygtningeproblematik.

Karsten Ree: Det er en forkert måde.

Ditte Okman: – hvad hun i hvert fald sagde, det var at flygtninge skulle i arbejde.

Karsten Ree: Nej, de skal i arbejdslejr! Har du hørt om (afbrydes) Nej, hør nu engang her. Den er helt galt hvis vi tror vi kan integrere 100 tusinde eller 1 million mennesker i løbet af et stykke tid, fordi resten af verden bliver splittet ad. Det kan vi ikke uden at smadre vores samfund – lad være at afbryde mig, det er faktisk ret frygteligt. Og så se lidt tilbage på historien. Gå til Frøstrup, gå til landets sydlige grænse, der havde vi 300.000 flygtninge levende, hvis ikke jeg husker galt fra det jeg læste, i tre år. Læger og andre nægtede at hjælpe børnene i starten, og de fik lov at dø fordi de var sure. Lidt senere fandt man ud af, at det ikke var menneskeligt, og så begyndte man at hjælpe dem, men de levede bag pigtråd. De fik mad, de fik varme, de fik lægehjælp og børnene fik skolehjælp. Så kan du styre 100.000, 300.000, 800.000 mennesker, og det er i virkeligheden det der er behov for.

Hvis vi så pro rata i Europa, altså efter størrelse, tager de antal 100 tusinder der skal til, så har du lige pludselig skabt et billede af, hvor dårligt du selv er som NATO og som EU, ved ikke at turde gå op mod dem der ødelagt…

Ditte Okman: Og det er vores statsminister sagde,

Karsten Ree: - Hun siger bare, at vi skal prøve at integrere dem, vor herre bevares. De skal ikke være her!

Ditte Okman: Hun vil have at de skal i arbejde, og noget med at rydde op på strande.

Karsten Ree: Nej, hold nu op. Må jeg ikke sige hvad jeg synes.

Ditte Okman: Jov, det kan du godt.

Karsten Ree: Det er da sjovt, det er da interessant at finde ud af, hvordan man løser en problematik der er ved at kvæle landet, og kvæle hele Vesteuropa.

Ditte Okman: – få dem i arbejde.

Karsten Ree: Nej, de skal sgu ikke i arbejde, de skal blive i nogle steder, hvor du skaber et billede af, at det er forfærdeligt. Og så få vendt denne her politiske situation dernede, så de kan komme tilbage. De skal ikke ud og integreres i vores samfund.

Ditte Okman: Men du har jo set hvordan det er gået i Irak og Afghanistan, det er ikke bare lige at vende situationen.

Karsten Ree: Hør nu her, Syrien er skudt i smadder, der er jo næsten ikke et eneste hus tilbage, og det er åbenbart sådan folk i Mellemøsten… hvis alle folk flygter, så bliver du jo nødt til at tømme landet.

Ditte Okman: Jamen, det giver sgu mening at hjælpe dem i arbejde, så de får nogle danske kolleger, lærer sproget,

Karsten Ree: De skal ikke være her i vores land! Det er det der er forkert, og det er der ingen der tør sige… Det er at vise menneskesind. Hvorfor vil du kun hjælpe nogle få når der er millioner der har det af helvede til.

Ditte Okman: Kan vi ikke gøre begge dele?

Karsten Ree: Nej, du kan ikke. Det er forkert at importere det antal mennesker. Europa kommer til at gå i stykker af det. Længere er den ikke.


Syrienblog: Lukas Dam konverterede til Islam, blev Islamisk Stat-jihadist i Syrien, blev 18 år gammel

På fredag offentliggøres vinderen af Cavlingprisen 2014. Blandt de tre nominerede er Redox’ Sebastian Gjerding for artikler om ‘amerikanske og britiske efterretningstjenesters overvågning’. Tænk hvis Cavlingprisen blev givet til Assad-venlige Syrienblog.dk for sin afdækning af militante islamister i det danske samfund. Flere aviser gengav historien, men her er den fra hovedkilden – Lukas døde for ‘Islamisk Stat’.

18-årige Lukas Dam tog til Syrien for at kæmpe for ‘Islamisk Stat’ (ISIL). For en uge siden – juledag i fjor – blev han dræbt af et amerikansk luftangreb i byen Ayn al-Arab i Syrien.

I juledagene har det fremgået af flere islamistiske sider på nettet, at den 18-årige konvertit ‘Abu Ismail’ fra Danmark var blevet ‘shaheed’ (martyr, red.). …

Det viste sig hurtigt, at ‘shaheeden Abu Ismail’ i virkeligheden dækkede over den 18-årige Lukas Dam fra København.”

(18-årige Lukas Dam i Syrien, 2014)



26. december 2014

“Storm frem, I Allahs soldater!”, lød det fra ‘antifascisternes’ scenebil til kønsopdelt Hizb ut-tahrir-demo

I forbindelse med min afdækning af Luk Lejren! (2008) og Borgerinitiativet Kirkeasyl (2009), kom det frem, at den anvendte scenebil, en Fiat Ducato 14 (som domprovst Anders Gadegaard mfl. talte fra), var indregistreret af ‘Solidaritetsforeningen Det Røde Egern’, beliggende på Griffenfeldsgade 41 på Nørrebro. Identisk med hovedkvarteret for Venstresocialisterne, Internationalt Forum og flere beslægtede organisationer. Fiat’en er med overalt når de venstreradikale demonstrerer, og jeg har havde indtil i sidste uge, udelukkende set den anvendt til andet end venstreorienterede og venstreradikale aktiviteter.

Tre dokumenterede eksempler. I 2011 anvendte Antifascistisk Aktion den til Antifascistisk 1. maj, og 31. marts året efter kunne man blandt andet se den på gaden under Århus for Mangfoldighed. Senere samme år kunne man se den til et støttearrangement for den græske terrororganisation Revolutionary Struggle.

(Antifascistisk 1. maj v/Antifascistisk Aktion, 1. maj 2011; Uriasposten)

(Århus for Mangfoldighed, 31. marts 2012; Uriasposten, Arosia nyt)

(Støtte til Revolutionary Struggle v/Antifascistisk Aktion, 24. november 2012; Uriasposten)

For et par dage siden stødte jeg dog på omtalte scenebil endnu engang. Videoen er optaget den 17. februar 2012, da Hizb ut-tahrir marcherede mod vestlig intervention i Syrien, til fordel for en islamisk stat samme sted. Herunder billeder sakset fra Youtube (I & II). Se også Facebook.

(Hizb ut-tahrir, ‘Protestforsamling mod blodsudgydelserne i Syrien’, 17. marts 2012)

Bemærk det slidte klistermærke for Fynske Antifascister på stolpen til højre for Hizb ut-tahrirs taler.

(Hajj Said, medieansvarlig, Hizb ut-Tahrir Scandinavia)



23. december 2014

Rosenløv, Pihl, Korstogene (2014): “… en defensiv kristen respons mod en aggressiv muslimsk fjende”

Ny bog af Jesper Rosenløv og Michael Pihl, der begge underviser i historie. E-bogen kan købes på Saxo.com for 199 kroner. Mere om udgivelsen hos Center for Historieformidling.

“Bogen er ikke udtryk for banebrydende forskning, idet vi generelt læner os op ad de mest anerkendte nutidige korstogshistorikere.

Men det interessante – og tragiske – er, at korstogene i den almene bevidsthed, i populærvidenskabelige fremstillinger, i populærkulturen samt desværre også i mange undervisningsbøger stadig er omgærdet af myter og vrøvlerier. Ifølge korstogshistorikeren Thomas Madden er der desværre ‘en gabende afstand mellem den akademiske verden og den almene læserskare.’

Denne afstand har vi med vores letlæste bog tænkt os at nedbryde. Samtidig tør vi godt love, at følgende konklusioner vil ramme en pæl gennem en del af de mest udbredte korstogsmyter:

- Korstogene var ikke udtryk for en uprovokeret kristen aggression. Korstogene var en defensiv kristen respons mod en aggressiv muslimsk fjende – en sen reaktion på omfattende muslimske erobringer, angreb på Det Byzantinske Rige, overgreb på kristne pilgrimme og en århundrederlang undertrykkelse af kristne indbyggere i Østen.

– Korstogene ødelagde ikke en århundrederlang fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne – men islams omfattende og blodige erobringer, der var inspireret af tanker om hellig krig (jihad), affødte en kristen reaktion og en forestilling om krigsførelse som en kristen pligt, hvilket ellers tidligere havde været fremmed for kristendommen.

Det muslimske herredømme over jøder og kristne (i f.eks. Syrien og Palæstina) var ikke præget af tolerance. Generation efter generation af kristne, jødiske og muslimske forfattere bevidner omfattende diskrimination, chikane, forfølgelse, ødelæggelse og nedslagtning.

– Korstogene blev først en realitet efter flere anmodninger om hjælp fra byzantinske kejsere.

– Korstogenes mål var ikke at omvende muslimer til kristendommen, men at komme kristne i øst til undsætning, sikre pilgrimsruterne og tilbageerobre helligstederne.

– Korsfarernes motiver var ikke primært materialistiske. Deres hovedmotiver var af religiøs og åndelig art, og kredsede omkring opnåelsen af deres sjæls frelse ved udøvelse af bod, retfærdig krig og det, der blev anset for en næstekærlig gerning – nemlig at komme kristne til undsætning.

– Deltagelsen i korstogene var en risikabel underskudsforretning. Deltagende riddere var primært adelsslægternes ældste sønner, der stod til at arve familiens formue og derfor havde mest at miste.

– Korstogene var ikke mere brutale end andre af tidens felttog udført af såvel kristne som muslimske hære. Plyndringen af Jerusalem i 1099 adskilte sig ikke grundlæggende fra muslimernes indtagelse, ødelæggelse, plyndring og massakrer under indtagelsen af kristne byer i århundrederne frem til korstogene – eller i århundrederne efter.

- Saladin var ikke en nådig, barmhjertig eller tolerant hersker, men en tidstypisk brutal og skånselsløs krigsherre med vidtgående ambitioner m.h.t. islamisk jihad.

– Korstogene var ikke vendt mod jøderne. Kirken havde forbudt angreb på jøderne – og i de tilfælde, hvor pøbeloptøjer blev rettet mod jøderne, forsøgte kirken at beskytte dem.

– Korstogene var ikke udtryk for imperialisme /kolonianisme, der udbyttede den lokale befolkning.

– Paven var imod Det Fjerde Korstogs involvering i de byzantinske tronstridigheder – og fordømte plyndringen af Konstantinopel i 1204.

– De vesteuropæiske korsfarere var ikke kulturelt tilbagestående i forhold til den muslimske fjende. Vesteuropa var enten jævnbyrdig eller havde i løbet af Højmiddelalderen overhalet Mellemøsten med hensyn til vigtige aspekter inden for teknik og teknologi.

– Korstogene fyldte efter deres ophør meget lidt i den muslimske verdens bevidsthed. Først i slutningen af 1800-tallet og i løbet af 1900-tallet opstod der under indtryk fra Vesten en interesse for korstogene (og Saladin) blandt muslimske historikere og den bredere offentlighed.

Saladin-skikkelsen (i form af den ædle og barmhjertige krigsleder) var en europæisk konstruktion, der stammer fra perioden efter korstogene, og som blev videreformidlet i Oplysningstiden helt frem til i dag – bl.a. hjulpet af sir Walter Scotts ridderromaner.

– Korstogene standsede gennem 200 år den muslimske ekspansion. Dermed vandt Europa tid og gennemgik en styrkende udvikling, der gjorde det muligt at modstå de senere osmanniske fremstød i Centraleuropa.

M.h.t. Spanien:

- Det muslimske Spanien (al-Andalus) repræsenterede ikke en gylden epoke med kulturel pluralisme og harmonisk sameksistens mellem religionerne, men var en urolig tid med undertrykkelse, forfølgelser og fordrivelser.

- Myten om al-Andalus som en gylden og tolerant periode byggede på elementer fra 15-1600-tallets spanske skønlitteratur (litterær maurofili) og blev fra midten af 1800-tallet konstrueret af især jødiske akademikere og meningsdannere, der var frustrerede over den langsommelige proces omkring jødernes ligestilling i Europa.

– Opfattelsen af araberne som de primære videreformidlere af den antikke litteratur er falsk. Det var især kristne (især syriske), der formidlede den antikke litteratur til araberne. Arbejdet med den antikke litteratur blev i Toledo først for alvor systematiseret efter den kristne generobring i 1085. Det var dog primært via byzantinerne, at tabte dele af den antikke græske litteratur fandt vej til Vesteuropa.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper