1. december 2020

Ræder Clausen (NB): EU skal ikke drive imamskoler – ‘Islam er en religiøst begrundet politisk ideologi’

Tilsendt kommentar fra Henrik Ræder Clausen, folketingskandidat for Nye Borgerlige i Århus.

EU-finansiering af islam skader integrationen
I indlægget ‘Skal EU til at drive imamskoler?’ (Altinget, 24 november) citeres Rasmus Stoklund (S) at ønske EU-drevne imamskoler. Nu er det sådan set ikke en EU-opgave at fremme arabisk overtro, men med et stort, garanteret budget er der altid muligheder for at bruge flere skattepenge. Desværre stikker problemerne dybere end det.

Som integrationsordfører må Rasmus Stoklund være klar over, at islam som sådan modvirker integration. Islam har et lovsystem (Sharia), der er uforeneligt med grundlæggende principper for demokrati og menneskerettigheder. En hovedopgave for integration er at sikre, at muslimer respekterer moderne sekulær lov, ikke middelalderlig religiøs lov.

Det er så også åbenlyst forkert at belønne terrorangreb med etablering af flere islamiske organisationer. Terroristerne har som erklæret mål at udbrede islam – det er derfor, de slår sig selv og andre ihjel – det er helt forkert at bruge skattepenge til at fremme det, de kæmper og dræber for.

Før man investerer skattepenge i et projekt som dette, er det også vigtigt at vide præcist, hvad man støtter. Islam er en religiøst begrundet politisk ideologi (det nævnes blandt andet i Irans Forfatning), og skal vi bruge skattepenge til at støtte specifikke ideologier, skal der være gode og veldokumenterede grunde til det. Center for the Study of Political Islam International har studeret dette i dybden, og bør tages med på råd.

Det er også værd at lytte til Tyrkiets præsident, islamisten Recep Tayyip Erdoğan. Han er, om nogen, ekspert i islam som politisk ideologi, og afviser skarpt tanken om, at der kan eksistere en ‘moderat’ udgave af islam. ‘Islam kan ikke være enten ‘moderat’ eller ‘ikke-moderat’. Islam er kun én ting’, sagde Erdogan på et OIC-møde i 2017, som svar til saudiske tanker om en moderat islam.

For en halv snes år siden var begrebet ‘Euroislam’ ret udbredt i den offentlige debat. Særligt fundamentalisten Tariq Ramadan brugte det ofte, tilsyneladende for at skjule, at han selv var fundamentalist, med nære forbindelser til det Muslimske Broderskab. Begrebet er siden gået af mode, men kan potentielt genoplives med rigelig brug af EU-penge.

I længden vil det dog ikke nytte meget. Islam er defineret af sine bøger, og de er uforanderlige. Så selv hvis EU finansierede uddannelser af imamer, der vil undervise i en udvandet udgave af islam, ville det åbne for fundamentalister, der så kan sige: ‘Det er ikke den rigtige islam. Vi kan undervise i, hvad islam virkelig er’. De ville have ret, for de kan dokumentere det med islams egne bøger. Og de ville have stor fordel af, at EU har givet både legitimitet og ressourcer til træning i islam.

Den rette løsning på islamisk terror er ikke at lade skatter betale mere uddannelse i islam. Den slags kan kun være en privatsag, betalt af private midler. Vores opgave, som forsvarere af Europas frihed og fokestyre, er at være på vagt overfor alle former for islamisk krigsførelse, stå imod indførelse af islamisk lov (Sharia), og beskytte vores grænser mod islamiske krigere forklædt som flygtninge.

Forsvarer vi vores demokratiske traditioner effektivt, åbner det for nye perspektiver: Det gør det muligt (især for kvinder) at tage afsked med islam og den kvindeundertrykkelse, der er en del af islamisk lov. Sharia foreskriver dødsstraf for at forlade islam. Men forsvarer vi de modige mennesker, der tager springet, forsvinder respekten for Sharia til fordel for EU-landenes sekulære, nationale love. Det er vejen til effektiv integration. Og det er et mål, vi kan stå sammen om at opnå.



28. november 2020

Jihadist ville myrde danskere jf. DR: ‘Danske fotografer mistede næsten livet i jagten på sjældne dyr’

‘Danske fotografer mistede næsten livet i jagten på sjældne dyr’, skriver DR.dk, og umiddelbart skulle man tro, at de var blevet angrebet af vilde dyr. Lidt nede i teksten kommer det dog frem, at Helle og Uri Løvevild Golman blev udsat for et ‘mordforsøg’ for tre år siden i Libreville, Gabons hovedstad. Lidt mere ærlig er Journalisten.dk, der sidste år – efter at have associeret mordforsøget med Trump, havde det faktuelle på plads – Døden nær efter knivangreb: ‘Vores livs hårdeste og længste ekspedition’. Via BM.

“Præsident Donald Trump skriver historie den 6. december 2017. Med et tweet udråber han Jerusalem til Israels hovedstad. Men det ænser de danske fotografer Helle og Uri Løvevild Golman ikke. Både de og deres store kameraer har indstillet fokus på en opgave for Strong Production / TV 2 i det centralafrikanske land Gabon.

Men Trumps beslutning kommer imidlertid til at ændre deres liv radikalt. 11 dage senere er Helle og Uri efter tre ugers vellykket mission i landet på markedet for at finde film-location.

… De er på den næstsidste af 26 ekspeditioner, hvor de med 200 rejsedage om året har opsøgt kontinenter og svært tilgængelige og langtfra ufarlige dyr, som de tager sig i agt for og nogle gange flygter fra. Alligevel er det en tobenet homo sapiens, der sender dem til tælling.

‘Jeg står og kigger på en afrikansk maske, da en mand kommer hen og kigger mig direkte i øjnene. Så tager han en kokkekniv frem og stikker mig i maven og løfter den op, så han skærer en centimeter af leveren. Så tager han den ud og stikker mig i hjertet. Derefter vender han kniven i hånden og hugger mig i halsen. …’

… af efterforskningen fremgår det, at den 53-årige nigerianskfødte Arouna Adamou rejste 350 kilometer fra sin landsby til hovedstaden og ventede på potentielle ofre foran den amerikanske ambassade, indtil sikkerhedsvagterne smed ham væk. At han råbte ‘Allahu akbar’ (‘Gud er stor’ på arabisk, red.) under angrebet, og at han samt Gabons forsvarsminister har erklæret, at han handlede i hævn over Trumps beslutning med målet om at dræbe hvide – helst amerikanere.”

(Uri Løvevild Golman, som blev forsøgt myrdet af jihadist; Foto: YouTube)



25. november 2020

Skorini: Kampen for ‘retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold’ undergraves af Strasbourg…

Kronik af adjunkt Heini í Skorini i Berlingske – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør sig til islamismens nyttige idiot.

“29. oktober udsendte paraplyorganisationen for de islamiske stater, Organization of Islamic Cooperation (OIC), en opsigtsvækkende offentlig udtalelse, der påpegede, at blasfemiske ytringer ikke kun er ulovlige i den muslimske verden. De er skam også ulovlige på europæisk jord. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg selv konstateret i flere omgange. Og det betyder, at de europæiske staters kamp for ytringsfriheden og fordømmelse af censur og restriktive blasfemiparagraffer er hykleri og i strid med den retspraksis, som Europas øverste juridiske myndighed i forhold til menneskerettighederne har udviklet.

OICs udtalelse kom på baggrund af genoptrykninger af Muhammed-tegninger og de seneste brutale terrorangreb i Frankrig, som har efterladt landet i højeste alarmberedskab og udløst diplomatiske kriser mellem Frankrig og flere toneangivende muslimske stater. …

OICs diplomater i FN-systemet er ikke skæggede jihadister fra den afghanske ørken, men topakademikere fra de bedste universiteter i USA og Europa. De ved udmærket, hvordan man retfærdiggør autoritær undertrykkelse med blødt, sekulært menneskerettighedssprog, f.eks. ved at hævde, at autoritær censur er et nødvendigt instrument i kampen mod racisme, intolerance, diskrimination og imperialisme.

Samtidig arbejder OIC med en ny islamisk menneskerettighedserklæring, der skal afløse den gamle Cairo-deklaration fra 1990. … Udkastet er ikke offentligt endnu, men da jeg for nylig fik fat i en kopi, stod der således i paragraf 19:

‘Ytringsfriheden må ikke bruges til at krænke helligheder eller værdigheden hos profeter, religioner, religiøse symboler, eller at underminere moral og etiske værdier i samfundet.’

Denne sætning lægger sig tæt op ad den retspraksis, som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet. Og det er skæbnens tragiske ironi, at den globale kamp for retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold svækkes af en menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, der oprindelige blev etableret som et bolværk imod totalitære idéer. De europæiske demokratier burde forlange mere af kontinentets øverste menneskerettighedsmyndighed.”

(Heini í Skorini, Free Speech, Religion and the United Nations, Routledge, 2019)



12. november 2020

Eks-muslim: “Når kristne vender den anden kind til, gør de det bare lettere at hugge hovedet af dem.”

Weekendavisens Allan Sørensen har set nærmere på islamiske landes forhold til Frankrig, efter Macron offentligt har taget ytringsfrihedens parti, og undsagt Koran-baseret vold. I den forbindelse har han blandt andet talt med eks-muslimen Yasmine Mohammed, der mener det modsatte af den gennemsnitlige Facebook-muslim. Eksempelvis en Haaji Abdi, som jeg debatterede lidt med onsdag eftermiddag: “Vi lever aldrig med provokation.”

Fra Weekendavisen.dk – At blive født i en stald gør dig ikke nødvendigvis til en hest (kræver login).

“Siden den franske lærer Samuel Paty fik skåret hovedet af som hævn for at bruge Charlie Hebdos karikaturer af profeten Muhammed i sin undervisning, er en ny såkaldt karikaturkrise opstået. Denne gang med Frankrig i centrum.

… Dét, der i øjeblikket karakteriserer reaktionerne i lande som Jordan, Egypten og Saudi-Arabien, er, at den folkelige tone på de sociale medier er langt hårdere end de udtalelser, der kommer fra landenes ledelser.

… Yasmine Mohammed, canadisk eksmuslim og ytringsfrihedsaktivist, ved ikke, hvor krisen vil ende, men hun er opmuntret over Macrons ageren og uvilje til at bøje sig for de muslimske lande.

Yasmine Mohammed mener ikke, det er muligt at have en dialog med islamister om karikaturerne. For hende er det et valg mellem at bøje og underkaste sig islams dogmer eller stå fast på vestlige værdier.

‘At være forstående og flink fra europæisk side vil ikke blive værdsat. Tværtimod. Det vil blive set som et svaghedstegn,’ siger hun og giver sit bud på, hvorfor Pakistan, Tyrkiet og muslimske borgere i en række lande truer med boykot. For ikke at tale om de seneste ugers terrorangreb. Ifølge Yasmine Mohammed er den brede opfattelse blandt islamister, at europæerne kan presses til at bøje sig.

‘Jeg er vokset op med en sætning, min egen mor plejede at sige,’ fortæller Yasmine Mohammed: ‘Når kristne vender den anden kind til, gør de det bare lettere at hugge hovedet af dem.’ Ifølge Yasmine Mohammed kan man lige så godt lade være med at håbe på, at islamister en dag vil tage vestlige værdier til sig: ‘Som vi plejede at sige: at blive født i en stald gør dig ikke nødvendigvis til en hest. Forstået på den måde, at islamisters loyalitet altid vil være over for den muslimske ummah (nation)…

De henvender sig ifølge Yasmine Mohammed til islamisten i den enkelte muslim for at få ham eller hende til at vende sig mod de demokratier, de bor i, som en slags frihedskæmpere i den islamiske nations navn. En kamp mellem os og dem.”

(Charlie Hebdo-Muhammedtegning på regeringsbygning i Montpellier, 27. oktober 2020; Foto: Le Monde)


Stig Grenov (KD): “Med Aserbajdsjans nuværende krigshandling står vi på kanten af et folkemord…”

Efter de seneste terrorangreb i Frankrig, skriver Kristendemokraternes formand Isabella Arendt på JP.dk, at kampen ikke står mellem ‘kristne og muslimer’, og det ikke må blive til ‘en religiøs kamp mellem mennesker’: ‘Det er det ikke!’. Den tidligere formand gør sig ikke ligeså godt på tv som den statskundskabsstuderende, men til gengæld er han noget tættere på skiven. Stig Grenov i Kristeligt Dagblad – Danmark må støtte armensk frihedskamp.

“Mens Vestens øjne hviler på valget i USA, og vi kæmper med coronakrise, er Nagorno-Karabakhs kristne udsat for Aserbajdsjans militære aggression. Spørgsmålet er, om armenierne igen skal se deres sprog, kultur og tro undertrykt, eller om vi fra dansk side vil vågne op og reagere på det angreb på det armenske folk, der foregår i Europas egen baghave.

… der skal sendes et utvetydigt signal til Tyrkiet om, at alle drømme om et nyt osmannisk rige vil slå fejl.

For området, der kæmpes om, hedder Nagorno-Karabakh. Det har altid haft et stort kristent, armensk befolkningsflertal. Men i 1921 gav Stalin enklaven til Aserbajdsjan. Dels for at skabe splid mellem kristne og muslimer. Dels i et forsøg på at tækkes Tyrkiet som allieret.

Området havde selvstyre indtil 1993, hvor Aserbajdsjan afskaffede det. Herefter erklærede det sig selvstændigt, fordi dets kristne befolkning blev udsat for overfald og drab. Med Aserbajdsjans nuværende krigshandling står vi på kanten af et folkemord begrundet i nationalisme og religiøs fanatisme. …”

(Hærværk mod armenske grave i Marseilles, angiveligt januar 2020; Twitter)

“In Marseille turk-azerbaijani vandals are destroying Armenian cemeteries. As the great French writer Victor Hugo said: ‘Where you see destruction, death, robbery and violence, you know, the Turks passed there.’ (Makar Ghazaryan, Twitter, 6. November 2020)



11. november 2020

Th. Hoffmann: “Problemet er jo bare, at gerningsmændene i den grad har religion og er muslimer…”

‘Ny bog viser Muhammads mange facetter’, kan man læse hos POV International, der lader Jakob Skovgaard-Petersen præsenterer sin nye bog. “Det interessante ved Muhammed, er efter min mening ikke, hvem han oprindelig var…”, men hvordan muslimer og kristne har set på ham historisk. En bekvem vinkel.

Så er der mere kød på professor Thomas Hoffmann, der i en kronik i Politiken giver salonsocialisterne akut behov for lugtesalt – Muslimer må droppe virkelighedsfornægtelsen.

“Lige nu synes en ny jihadistisk terrorkampagne at være i proces: angrebene på de forvekslede Charlie Hebdo-medarbejdere i Paris, Paty, kirkegængerne i Nice og senest en synagoge og cafégæster i Wien. I den muslimske verden myrder og lemlæster muslimske terrorister også løs – i en skala og med en intensitet helt uden for kategori i sammenligning med Europa.

Op gennem 00’erne har vi læst det ene afstandtagende kommuniké, charter, fatwa, tweet og facebookopslag efter det andet. … det sprog, som man almindeligvis møder i kølvandet på endnu et muslimsk udført terrorangreb, er alt for ofte overfladisk, floskuløst, sentimentalt, relativiserende og bortforklarende og derved ude af stand til at identificere og analysere det problem, som såvel muslimer og ikkemuslimer er ofre for i dag.

… For det andet oplever man igen og igen det, jeg kalder pseudotakfir. Takfir er et klassisk islamisk begreb og praksis, hvor man erklærer en muslim for ikkemuslim, altså en slags kætterstempling. Konsekvensen af en sådan takfirstempling er principielt fredløshed og dødsstraf.

Ekstremistiske muslimer benytter sig netop gerne af takfir over for deres trosfæller og fordømmes derfor ofte for det af mere moderate muslimer for deres puritanske dømmesyge. Det ironiske er imidlertid, at de forskellige terrorfordømmelser næsten altid forfalder til en tilsvarende takfirtaktik uden tilsyneladende at erkende overlappet.

Det giver sig til kende i vendinger som ‘de har ingen religion’, ‘det er ikke muslimer’, ‘det er ikke ægte islam’ – eller ‘der findes ikke noget, der hedder islamisk terror’.

Paradokset adresseres aldrig – for det analytiske og selvkritiske blik mangler. Problemet er jo bare, at gerningsmændene i den grad har religion og er muslimer – angrebene udføres almindeligvis under lovprisning af Guds storhed, med minikoraner tæt på kroppen og rituelt rensede kroppe. At hævde, at disse terrorister reelt ikke er troende muslimer, er udtryk for en farlig virkelighedsfornægtelse.

For det tredje synes alt for mange af fordømmelserne at mangle historisk-kritisk vilje eller evne. For eksempel når det entydigt slås fast, at den islamiske tradition fordømmer drab på civile. Begrebet civile findes simpelthen ikke i traditionen… Et klassisk eksempel, som man har set mange gange i denne ombæring, er påstanden om, at Koranen forbyder drab, fordi den rummer et vers, hvor det slås fast, at det at slå et menneske ihjel svarer til at dræbe hele menneskeheden.

Problemet er bare, at verset (sura 5, vers 32) næsten altid gengives i amputeret format. Afgørende detaljer undlades belejligt. Verset lyder nemlig i sin fulde ordlyd således: ‘På grund af dette har Vi foreskrevet Israels børn (Koranens betegnelse for jøderne), at hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker’. Her skal man dels lægge mærke til, at verset indfører to vigtige forbehold over for forbud mod drab, dels, at hævndrab er legitimt ligesom drab på dem, der skaber ‘fordærv’ i landet – sidstnævnte er naturligvis en så vag og elastisk term, at enhver kan beskyldes for at skabe ‘fordærv’. …

Indtil videre har jeg desværre ikke observeret nogen problematisere disse forbehold. For slet ikke at tale om verset, der følger lige bagefter, og som lyder: ‘Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det’. Versets kontekst knyttes traditionelt til en historie om Muhammad, hvor han brugte amputationen (samt udprikning af øjne). Ja ja, vil nogle indvende, men det er vel ligegyldigt, hvad Koranen siger? ‘Koranen i sig selv er tavs’ er frasen, der rutinemæssigt luftes.

Det, det handler om, er, hvordan muslimer tolker det. Nuvel, her er et eksempel på en fordømmelse af 11. september-angrebet fra en lang række indflydelsesrige arabiske islamiske lærde og meningsdannere: ‘Alle muslimer bør være forenet imod alle dem, som terroriserer de uskyldige og som begår drab på ikkekombattanter uden en forsvarlig grund’. Denne sidste præciserende detalje, ‘uden en forsvarlig grund’, åbner ligesom det førnævnte koranvers for en afgrund af potentielle voldelige reaktioner.

(Mozambique, hvor IS-associerede militser netop har halshugget 50 personer, 6. november 2020)



9. november 2020

Ida-Sophia Petersen, The Voice-vært: Islamiske terrorister ‘er ikke muslimer’, og ‘har ikke en religion’

Ida-Sophia er vært på The Voice, og vil således være ukendt for de fleste. Hun skulle angiveligt være kæreste med en Brøndby-spiller, og har blandt andet medvirket i Loud-podcasten ‘Ung og forvirret’. Kommentar af Ida-Sophia Petersen på EB.dk, der går i rette med Nye Borgerlige, og brokker sig over Facebook-kommentarer fra ‘Bent og Hanne’ – Ida-Sophia: ‘Det er muslimerne der er under angreb’.

“… Jeg står heller ikke i badekåbe og flipflopper på gaden hver morgen og råber, at jeg altså har retten til min lejlighed og mit sommerhus i Karrebæksminde, selvom det i princippet er sådan, det forholder sig.

… Det er i forvejen ikke nogen hemmelighed, at både medier og politikere gang på gang tegner et skræmmebillede af danske muslimer, omend det er unge drenge i S-toge eller somaliske begravelser under corona. Muslimer er en udsat minoritetsgruppe i vores samfund, som er både misforstået og forfulgt.

De psykopater, der skyder folk på åben gade, skærer halsen over på uskyldige mennesker eller sprænger sig selv i luften, er ikke muslimer, de er terrorister og har ikke en religion, uanset hvor mange gange de råber profetens navn.

… Vi er nødt til at skelne mellem islam og terrorisme. De to ting er ikke det samme, og tegninger er ikke et billede på danskernes stolthed og frihed, men et billede på noget, der styrker en etnocentrisk og racistisk kultur, som kun gavner den herskende klasse og splitter resten af samfundets medlemmer ud imod hinanden.

… Vi har nogle meget magtfulde mennesker, der fra deres manifesterede højborg vil trykke tegninger, der førhen har gjort Danmark til et enormt utrygt sted at være. Jeg mener trygt som dengang, hvor man knap kunne træde ind i metroen uden at overveje, om man ville komme op til overfladen igen eller deltage i Distortion uden at tænke over, om det kunne være det næste terrormål. De får frit spil, til trods for de om nogen lægger i kakkelovnen til krig og terror.

Ytringsfrihed er ikke en pligt til at håne minoriteter. Det er faktisk ikke engang en ret til det…”

(Kujtim Fejzulai, 20-årig albansk muslim/terrorist; Foto: The Sun)



8. november 2020

Ph.d.-studerende: Stater bør afskaffes, forsvaret af dem ‘bunder i mere eller mindre eksplicit raceteori’

Uden nationalstaten forsvinder grænsen for lovens udstrækning, og hermed demokratiet som sådan. Det kan man selvfølgelig godt ønske, men ‘anvendt socialisme’ ender altid med mere af det, der gør liberaldemokratismen slem, og mindre af det, der gør det god. Kronikøren herunder er troende marxist. ‘Når først du er rød er skaden sket’.

Kronik af ph.d.-studerende Markus Christian Hansen i Information – Nationalstaten er gjort af vold og chauvinisme – lad os afskaffe den.

“Nationalismen er i fuldt flor. Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget er blot et af de seneste udtryk for en tankeverden, der placerer det nationalstatslige etniske interessefællesskab som centrum for al politik. Men nationalstaten er ikke evig – og den både kan og må afskaffes.

Nationalstaten er per definition ekskluderende. Den forudsætter specifikke fysiske grænser og en befolkningsmæssig kulturel, lingvistisk eller etnisk karakter – et forestillet nationalt fællesskab. Hvordan man kan bevare nationalstatens etniske og kulturelle karakter, er et hovedærinde for politikerne i dag.

‘Udlændingepolitikken betyder meget for, hvilket land vi ønsker at være,’ kan man læse på Socialdemokratiets hjemmeside. Danmark forstås som nødvendigvis forskellig fra eksempelvis Tyskland eller Somalia. Men dette har voldelige konsekvenser – både i ord og handling. En velkendt konsekvens heraf er en konfliktforståelse, der bunder i mere eller mindre eksplicit raceteori.

I dag behøver vi ikke engang at se til Nye Borgerlige for at finde sådan en, når Socialdemokratiet skriver på deres hjemmeside, at i ‘Danmark har befolkningen forandret sig hurtigt på kort tid. I 1980 havde en procent af den danske befolkning ikkevestlig oprindelse. I dag er det otte procent. Det er en udvikling, der er sket over bare én generation’, så udtrykker partiet en frygt for en ‘Den Store Udskiftning’ – en ekstremistisk konspirationsteori, der dikterer, at der gennem indvandring vil ske en erstatning af den ‘oprindelige’ befolkning.

Det er en idé, som vi ellers normalt finder på den yderste højrefløj, og som allerede har ført til massakrer i blandt andet USA og New Zealand.

… opretholdelsen af nationalstaten som enhed kræver, at man opbygger mekanismer, som kan regulere befolkningssammensætningen og dens kulturelle, etniske og sproglige karakter. I Danmark er det mest sadistiske eksempel herpå asyl- og hjemrejsecentrene… under nationalstatens hjul bliver forestillinger om retfærdighed og oplysning erstattet af en psykopatisk mangel på empati, som udspringer direkte af hensynet til nationalstatens integritet. …

Begge fløje deltager i en politisk, parlamentarisk proces, som forudsætter grænsernes fortsatte eksistens. Deres såkaldte løsning på spørgsmålet om indvandring fra Øst til Vest og fra Syd til Nord kan aldrig blive andet end en voldelig, chauvinistisk opretholdelse af et grænseregime i nationalstatens navn. …

Det er på tide, at vi tager idéen om at afskaffe grænser seriøst.”



7. november 2020

Dømt for dokumentation: ‘Officielt af hensyn til de pårørende, men i høj grad også af politiske grunde’

Da masseindvandringen kulminerede i 2015, kommentererede journalist Lasse Jensen billedet af den druknede 3-årig migrant Alan Kurdi. De ord kan man tænke lidt over, når medier nu kan fortælle at en 71-pige kvinde er idømt ‘6 måneders betinget fængsel’ for deling af den meget omtalte ‘Marokko-video’ på ‘en islamkritisk Facebook-side’. Fra Information.dk – Et brutalt foruroligende billede (2015).

“Der er billeder, som kræver publikation, selv om vores eget verdensbillede og dets etik i teorien bør forhindre det. Debatten om disse ’ikoniske’ billeder tjener måske mere som en slags selvbeskyttelse. Når de er brutale og viser, at krig faktisk dræber og lemlæster mennesker, bliver mange medier bange for reaktionen. Krigsførende stater censurerer faktisk den slags billeder af egne faldne. Officielt af hensyn til de pårørende, men i høj grad også af politiske grunde.

Billedet af den lille druknede dreng i strandkanten har samme ikoniske kraft. Det bliver måske det billede, der i årtier vil stå tilbage som et symbol på flygtningekatastrofen i 2015. Ligesom billedet af Kim Phúc vil den lille døde Aylan Kurdi blive brugt og misbrugt. Men de er begge symboler på den uomtvistelige kendsgerning, at krigens og flugtens mest uskyldige ofre er børnene. Derfor skal billedet ikke sløres. Det skal bringes.”

(Ikke-ikonisk sløret billede af unavngivet terroroffer, La Rambla, Barcelona, 17. august 2017)

“Hvis man viser et dødt barn, der blev offer for terroren i går i Barcelona, bliver man bedt om at fjerne det, eller Facebook fjerner det, fordi man anmeldes. Man må ikke vise ’symboler’ på den terror, der er blevet virkelighed overalt i EU. Da man viste et dødt barn i en vandkant blev det vist mange millioner gange og blev et symbol på flygtningekrisen.” (Karen West, 18. august 2017)

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


6. november 2020

Berlin: Mindehøjtidelighed for Samuel Paty saboteret – “… doch das bekommen, was er verdient hat.”

Berlingskes Troels Heeger skriver på Twitter, at muslimske elever har saboteret en mindehøjtidelighed for Samuel Paty. “‘Problemet er relativt stort i Berlin,’ siger næstformand for skoleledere. ‘Vi har alle en smule angst,’ siger lærer ved berlinsk gymnasium. ‘Det er godt, at jøderne blev dræbt,’ siger elev.”. Fra Der Tagesspiegel – Wieso muslimische Schüler die Enthauptung eines Lehrers gutheißen.

“Der Pädagoge, der sich bei Hendrik Nitsch, dem Schulleiter der Gustav-Freytag-Schule, meldete, hatte bestürzende Nachrichten. Es war der Tag der Schweigeminute für den enthaupteten französischen Lehrer Samuel Paty, auch an der Integrierten Sekundarschule in Reinickendorf gab es diese Geste. Der Lehrer berichtete nun: Ein muslimischer Schüler der achten Klasse habe die Schweigeminute gestört und erklärt, Paty habe ‘doch das bekommen, was er verdient hat. Der gehörte hingerichtet. Er hatte den Propheten beleidigt.’

Insgesamt vier Kollegen, sagt Nitsch dem Tagesspiegel, seien zu ihm gekommen. ‘Der Tenor ihrer Berichte war immer der gleiche: Muslimische Schüler sagten, diese Tat sei richtig gewesen, bloß keine Schweigeminute für so jemanden.’

Nitsch ist auch stellvertretender Vorsitzender der Interessensgemeinschaft Berliner Schulleitungen, er sagt: ‘Wir müssen das aufarbeiten, so kann es nicht weitergehen. Das ist ein relativ großes Problem in Berlin.‘ Mit dem Schüler wurde ein Gespräch geführt, aber das reiche ja nicht. ‘Wir müssen darüber nachdenken, wie wir die Mitläufer, die so etwas nur nachplappern, erreichen.’

Ein Lehrer an einer Integrierten Sekundarschule in Schöneberg erzählt, einer seiner muslimischen Schüler habe gesagt: ‘Dass jemand umgebracht wird, ist doch nicht so schlimm.’ Der Pädagoge ist überzeugt, ‘dass dieses Denken an meiner Schule weit verbreitet ist’.

Karina Jehnichen, Leiterin der Christian-Morgenstern-Grundschule in Spandau, eine Einrichtung mit hohem Migrations-Anteil, sagt über ihre muslimischen Schüler: ‘Viele sind in ihrem Denken so verfestigt, dass sie keine andere Ansichten mehr zulassen.’

Das Sicherheitsgefühl ist zumindest bei einigen Pädagogen weg. ‘Ich habe jetzt Angst’, sagt eine erfahrene Schulleiterin. ‘Das Lehrpersonal hat ein mulmiges Gefühl’, sagt Nitsch. Und Lea Hagen, Lehrerin an einem Kreuzberger Gymnasium sagt: ‘Eine gewisse Angst haben wir alle. Aber viele reden nicht darüber.’

Die Freude über beziehungsweise die Sympathie für den Tod von Paty ist ja nur ein Symptom. Das Problem, sagen Pädagogen, gehe viel tiefer. Es geht um die generelle Vorstellung, wie man Religion lebt, welche Werte zählen, wo Toleranz endet. Viele Schüler mit streng konservativen Eltern bekommen in der Moschee oder zu Hause ein Weltbild vermittelt, in denen Homophobie und patriarchalisches Denken Alltag ist. ‘Die Schüler kommen aus einer Parallelgesellschaft’, sagt der Verbandsvertreter Nitsch, ‘die gehen neben der Schule noch in die Moschee, die werden dann mit einer Demokratie konfrontiert, die sie in ihrer Parallelwelt nicht kennen.

(Der Tagesspiegel, 5. november 2020: Radikales in Berliner Klassenräumen)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper