2. juli 2020

Uhrskov (Tatu Vanhanen): “Etniske forskelle forklarer vilde 66 pct. af årsagerne til konflikt i samfund.”

Når medierne skal forklare relaterede problematikker, så ender de altid med at tale om diskrimination og økonomisk ulighed. Forskere har tilsyneladende svært ved at forstå, at det de kalder racisme, ikke er en sygdom, men et grundvilkår. Morten Uhrskov kommenterer på JP.dk – Racismen er stort set altid antihvid racisme.

“… i det omfang der eksisterer racisme i dagens Danmark, da er den stort set udelukkende rettet mod etniske danskere, kun uhyre sjældent mod etniske minoriteter.

Beviset på det kan alene findes i de groteske kriminalitetstal, som Danmarks Statistik bl.a. offentliggør i den årlige rapport om indvandrere, senest ‘Indvandrere i Danmark 2019’.

På side 118 kan man læse om, at libanesere (i praksis palæstinensere), somaliere, irakere, ‘jugoslavere’ (før opdelingen), tyrkere, pakistanere, syrere, afghanere, iranere og marokkanere er voldsomt overkriminelle i forhold til danskere. …

Jeg finder det i øvrigt latterligt at tale om racisme også i de utallige tilfælde, hvor danskere bliver ofre for kriminelle med baggrund i ikkevestlige lande. I stedet kan vi tale om begyndelsen på en etnisk krig rettet imod danskere. Ingen såkaldte variable er så stærke som etnicitet, som den finske forsker Tatu Vanhanen dokumenterede i sin bog ‘Ethnic Conflicts – : Their Biological Roots in Ethnic Nepotism’ fra 2012.

Etniske forskelle forklarer vilde 66 pct. af årsagerne til konflikt i samfund. Sølle 34 pct. er tilbage til forhold som fattigdom, manglende demokrati og korruption.

Hvad vi vil blive vidner til i de kommende år, er etniske konflikter, men de er ikke symmetriske. Nogle grupper angriber andre grupper uforholdsmæssigt meget mere. De grupper, jeg nævnte længere oppe, angriber i store tal etniske danskere, og hvis vi overhovedet skal anvende det luvslidte begreb racisme, er det fra disse grupper, at racismen kommer.

Jeg foretrækker termerne etnisk konflikt og etnisk krig.



28. maj 2020

Lands-avisen Aktuelt (19. november 1980): ‘Allahs lære’ er ‘en betydelig magtfaktor i storpolitikken’

Statsbiblioteket er ved at digitalisere ældre dagblade. For 40 år siden kunne selv venstreorienterede aviser problematisere ‘Allahs lære’, men som jeg pointerede i mit historiespeciale, så forsvandt den sunde skepsis overfor Islam med tilvandringen af muslimer. Her et udklip fra Lands-avisen Aktuelt, 19. november 1980.

“Verden har for alvor fået øjnene op for Islam som en betydelig magtfaktor i storpolitikken: Med den succesfulde islamiske revolution i Iran er verdens over 600 millioner muslimer kommet til en afgrundsdyb konfrontation med store dele af den vestlige verden. Allahs lære efterleves i disse år mere regoristisk end tidligere i dette århundrede. Kortet viser de lande, som hovedsagelig er muslimske.”

(Lands-avisen Aktuelt, 19. November 1980, s. 24: ‘Islam som magtfaktor’)

Oploadet Kl. 01:36 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


22. maj 2020

Ben & Jerry’s har en harsk bismag: “We created this flavour to stand up for the rights… of refugees”

Jeg er ikke i målgruppen for Ben & Jerry’s, og har vel ikke købt en af de dyre halv-liter bøtter siden min nu voksne datter tvang den ned i kurven for et årti siden. At dømme efter de politiske udmeldinger på Ben & Jerry’s danske hjemmeside, så har jeg med sikkerhed købt den sidste. De lefler for venstrefløjens mærkesager, herunder LGBT, klimakamp, og flygtningespørgsmålet. I den forbindelse samarbejder de med alskens venstredrejede organisationer, herunder eksempelvis Sea Watch, der i 2017 fik en pris af Politiken for ‘menneskesmugling’.

Uden at have smagt ‘Cone together for Refugees’-varianten, tror jeg at den har en harsk bismag af radikaliseret politisk korrekthed. En uhellig alliance mellem globalister og internationale socialister, nu kun 139,68 kr/literen.

(Ben & Jerry’s, 17. December 2019: ‘Cone Together for Refugees’,’Refugees Welcome’)

(Støtter Refugee Action, Red Acoge og Sea Watch)

“Let’s come together across our differences and distances. We created this flavour to stand up for the rights and protection of refugees and people seeking asylum in our country – and it’s needed now more than ever.” (Facebook, 29. April 2020)

“I 1979 fejrede de etårs jubilæum ved at give gratis is en hel dag… Siden har virksomheden bl.a. placeret en kæmpeis på 400 kilo på plænen foran den amerikanske parlamentsbygning for at protestere mod olieboringer på Nordpolen, fået unge til at registrere sig til det amerikanske præsidentvalg, mens de stod i kø for at købe is, og de har uddelt is til Occupy Wall Street-besætterne.” (Berlingske, 29. december 2014)



24. april 2020

Mikael Jalving: “Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier…”

Mikael Jalving kommenterer Bibelselskabets nye Bibel – Israel fjernet fra Det Nye Testamente.

“Selskabet, anført af Birgitte Stoklund Larsen, forsvarer sig med, at fjernelsen af Israel i Det Nye Testamente er sket af rent kommunikative årsager. Hvis man havde fastholdt betegnelsen Israel, kunne nye læsere forveksle stedet med staten Israel, og den går ikke i 2020, mener hun.

Javelja. Men hvad så med Egypten? Libyen? Libanon? Syrien? Jordan? Disse navne må åbenbart godt videreføres i Bibelen af i dag. Hvorfor er lige præcis Israel helt anderledes?

Et kvalificeret gæt kunne jo være, at Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier og så sent som i 2016 i en kronik i JP – forfattet sammen med den ræverøde biskop i Haderslev, Marianne Christiansen, og den ræverøde domprovst ved Københavns Domkirke, Anders Gadegaard – placerede ansvaret for Israel-Palæstina-konflikten hos israelerne og frikendte palæstinenserne for at have spillet en rolle i optrapningen af konflikten.

Den kronik grinede vi meget af dengang, men nu kommer hævnen. Israel er pist borte.”

(Birgitte Stoklund Larsen mfl. i Jyllands-Posten, 1. januar 2016)

“Vi, der for et øjeblik befinder os på den forkerte side af muren om Betlehem, er gæster fra danske kirker. Vi rejser som repræsentanter for Det Mellemkirkelige Råd, Folkekirkens Nødhjælp og Danske Kirkers Råd for at se på det humanitære hjælpearbejde og høre om forholdene for de palæstinensiske søsterkirker. …

Checkpointet ved Betlehem er blot et af tegnene på den ualmindelige tilstand, som er blevet hverdag i Israel og Palæstina. Alle fredsprocesser er kæntret. Palæstinenserne på Vestbredden er i dag de facto et folk i husarrest, og den israelske besættelse håndhæves ifølge bl. a. FN i åben strid med international humanitær lovgivning, som staten Israel har tilsluttet sig. Hvad situationen gør ved folk, fik vi et klart indtryk af gennem samtaler med kirkefolk og andre, der arbejder med menneskerettighedsspørgsmål.” (Birgitte Stoklund Larsen, Anders Gadegaard og Marianne Christiansen i Jyllands-Posten, 1. januar 2016: ‘I har set -og er nu nødt til at fortælle’)



22. april 2020

Socialisten Marie Nielsen (Thing, 2020): “Jeg er international, dvs. jeg føler mig ikke speciel dansk…”

Christian Egander Skov anmelder Morten Things seneste bog, biografien ‘Marie Nielsen og revolutionen’. Selvom jeg har beskæftiget mig med den yderste venstrefløj i årtier, så irriterer det mig stadigt, at det er den yderste venstrefløj, som skriver historien. På Wikipedia beskrives Morten Thing om ‘kulturhistoriker’, men han var aktiv i Venstresocialisterne langt op i 1980’erne, og før det i utallige kommunistiske frontorganisationer, herunder Kampagnen mod Atomvåben og De Danske Vietnamkomiteer.

I en tid hvor en hel del borgerlige lyder som socialister, og de parlamentariske kommunister forfører med bragesnak om menneskerettigheder, international retsorden og økonomisk rimelighed, så er det værd at huske på det oprindelige udgangspunkt. Fra Kristeligt Dagblad – Anm: Et blik ind i den yderste venstrefløjs verden (kræver login).

“Det var den 12. september 1919. I Højesteret stod den 44-årige socialist Marie Nielsen. Hun var anklaget for at have opildnet til voldelig samfundsomstyrtning i forbindelse med grønttorvsspektaklerne året før, der i samtiden blev oplevet som et strejf af den revolutionsbølge, der sydpå, østpå og alle steder omstyrtede riger.

… Hun var én gang blevet dømt, men havde appelleret sagen, ville ikke give sig, men det var ikke, fordi hun her havde meget at sige til sit forsvar. Nej, tværtimod fik hendes forsvar næsten form af en tilståelse, da hun søgte at forvandle retten til en politisk platform: ‘At være socialist betyder at være samfundsomstyrter.

Enhver socialist eller socialdemokrat har det mål at omstyrte det nuværende kapitalistiske samfund og erstatte det med et socialistisk. Siger han andet, da er han ikke socialist.

Man siger, vi vil noget nyt. Nyt er det ikke, det er så gammelt som arbejderbevægelsen, men inden for det store socialdemokratiske parti har der udviklet sig stærke borgerlige tendenser, og man har der i stedet for kravet om en social revolution sat kravet om borgerlig revolution.

Jeg er international, dvs. jeg føler mig ikke speciel dansk, men føler mig knyttet til arbejderklassen i alle lande, fælles med dem i kampen om det samme socialistiske mål.

… Hun blev født i 1875 og gik allerede som ung ind i Socialdemokratiet, på hvis venstrefløj hun befandt sig. Det kom blandt andet til udtryk ved hendes modstand mod den parlamentariske, folkelige og sidenhen nationale linje, der førte partiet frem til en position, hvor man i 1935 næsten fik hver anden stemme. Men Marie Nielsen var ikke national. ‘Jeg ser ingen ulykke i, at Danmark går op i Tyskland,’ havde hun skrevet før Første Verdenskrig…”



21. april 2020

Kommunaldirektør: “Vi er én nation. Vi er én menneskehed – og jorden er den eneste supermagt…”

Selvom Stine Johansen er kommunaldirektør i Helsingør kommune, så er hun ‘uddannet i visuel kultur, teatervidenskab og klassisk sang’. Det giver naturligvis en Elbæk’sk tilgang til det meste, herunder også coronavirus. Klumme set hos Mandag Morgen – Der findes kun én supermagt i verden: Jorden.

“Etableringen af landegrænser har gjort det muligt at skabe mange verdener, sandhedsopfattelser og menneskesyn på tværs af jordkloden. Landegrænser, der bidrager med en overvældende rigdom på mangfoldighed, kulturer og ideologier, som vi kan glæde os over. Landegrænser, der også bidrager til adskillelse, nationalistisk selvtilstrækkelighed og indadvendt selvoptagethed.

Den usynlige coronavirus tog os med storm, blæste ind over kloden og tog livet fra os, hvor den kom frem. Den kender ikke til landegrænser, nationale supermagter eller politiske samfundsmodeller. For den findes der intet, der adskiller os fra hinanden. Ingenting. Vi er mennesker, og uanset hvem vi er, og hvor vi bor, kan vi blive ramt af coronavirus.

Vi er én nation. Vi er én menneskehed – og jorden er den eneste supermagt, der findes.”

(Afrikansk albino: “… rare to see an adult because they are normally killed during infancy”; Link)

Oploadet Kl. 10:50 af Kim Møller — Direkte link101 kommentarer


14. april 2020

Huntington: “Vi ved kun, hvem vi er, når vi ved, hvem vi ikke er.. ofte kun når vi ved, hvem vi er imod.”

Jeg har nok blogget citatet tidligere, men Samuel P. Huntington er knivskarp og altid værd at gengive. Kultur stikker dybt, og når krisen kradser, så blotlægges de forskellige civilisationers modsatrettede interesser. EU bliver næppe Europas redning, men hvis ikke EU træder i karakter i forhold til den fælles fjende, så marginaliserer de i sidste ende sig selv. Kasper Støvring kommenterer en DR-artikel om EU-opkøb af sårbare virksomheder, der risikerer at blive opkøbt af kinesere.

“Coronakrisen er også et geopolitisk spil. Fjendtlige magter som Kina vil søge at påvirke et i forvejen svækket Vesten.

Måske ser vi med Vestagers udmelding en yderligere nyorientering mod Fort Europa, efter EU-formanden havde hyldet Grækenland som ‘Europas skjold’, da grænsevagter havde skudt mod migranter.

Hvis EU besinder sig på den europæiske arv og territorium, har organisationen en vigtig rolle at spille. Det forudsætter dog en klar identitet.’

Som Samuel Huntington skrev: ‘Vi ved kun, hvem vi er, når vi ved, hvem vi ikke er, og ofte kun når vi ved, hvem vi er imod.’

Blood, language, religion, way of life, were what the Greeks had in common and what distinguished them from the Persians an other non-Greeks. Of all the objective elements which define civilizations, however, the most important unsually is religion, as the Athenians emphasized. …

A significant correspondance exists between the division of people by cultural characteristics into civilizations and their division by physical characteristics into race. Yet ciivilization and race are not identical. People of the same race can be deeply divided by civilizations; people of different races may be united by civilization. In particular, the great missionary religions, Christianity and Islam, encompass societies from a variety of races. The crucial distinctions among human groups concern their values, beliefs, institutions, and social structures, not their physical size, head shapes, and skin colors.” (Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996, s. 42)

Oploadet Kl. 13:06 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


30. marts 2020

‘Islams sidste hær’: Tyrkiet tvang migranter til EU-grænse, iscenesatte ‘optøjer ‘ved grænsehegnet’

Ekstra Bladet har oversat lidt fra en artikel i tyske Der Spiegel, og her er informationer der sætter Erdogans Ankara-tale tidligere på måneden i perspektiv. Intet dansk medie har omtalt talen, og det forstår jeg virkelig ikke. Det ville eksempelvis være et oplagt emne til magasinet Horisont, der i år har sendt reportager om koalabjørne, smeltende sne og ‘USA’s rå konfliktmægling’. Fra EB.dk – Efterretningstjeneste: Tyrkiet bag flygtningekrise ved grænse.

“Tyrkiet spillede en ganske aktiv og central rolle, der der for godt en måned siden udbrød uroligheder ved græsk-tyrkiske grænse. …

Ifølge den tyske sikkerhedstjenestes oplysninger tvang tyrkiske sikkerhedskræfter dele af de mange deltagende flygtninge og migranter ind i busser og fragtede dem til grænsen, hvor de blev sat af.

Samtidig vurderer BND ifølge Der Spiegel, at de tyrkiske myndigheder ligeledes havde placeret såkaldt agent provocatuers blandt flygtningene, der førte an i optøjerne ved grænsehegnet til Grækenland.”

(Recef Erdogan i tale under AKP-kongres, form. 2. marts 2020)

Oploadet Kl. 10:05 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


23. marts 2020

Jalving: “… store beslutninger træffes nationalt, ikke i diverse internationale og ansvarsfrie fora.”

Undtagelsen er forudsætningen for normalen – ‘Suveræn er den, der træffer afgørelse om undtagelsestilstanden’, så enkelt kan det siges. Mikael Jalving trækker Carl Schmitt frem i en kommentar på JP.dk – Vil coronaen gøre os mere konservative?

‘Suveræn er den, der træffer afgørelse om undtagelsestilstanden’.

Sådan åbner den berygtede tyske retsfilosof Carl Schmitt sit berømte essay ‘Politisk teologi’ fra 1922. Titlen hentyder til, at staten har religiøse rødder og tillægges egenskaber, som tidligere kun var Vorherre forundt. Politik er forskudt religion, det er et spørgsmål om liv og død. Undtagelsen er med andre ord forudsætning for normalen snarere end omvendt. Statens forfatning kan højst angive, hvem der træffer afgørelsen, mens suverænen bestemmer hvornår og hvordan.

Jeg plukker Carl Schmitt ned fra hylden for at forstå coronakrisen bedre. Lukkede grænser, karantæneregler, social kontrol og måske snart også udgangsforbud som i Sydeuropa; skole- og butikslukninger, aflysninger, forbud – alt sammen med kolossale økonomiske konsekvenser. Men gennemført med en politisk determination, som er snakkende demokrater fremmed.

Nationalstatens evne til at træde i karakter, anført af regering, støttet af et enigt Folketing, har overrasket mange, også mig. Siden 1989 har vi vænnet os til, at staten var en flødeskumskage eller badeferie, hvor alt var tilladt. Nu sidder vi så pludselig i karantænens jernbur, begrænsede som aldrig før; kan ikke gå ud, omgås, dyrke sport, være sammen. Det er en ganske ny oplevelse for voksne såvel som for børn. Jeg vil ikke påstå, jeg nyder den, men den vækker til eftertanke.

Carl Schmitt ville sige, at det politiske atter bliver synligt for enhver. I modsætning til, hvad liberale eller upolitiske mennesker gerne går rundt og forestiller sig, er det politiske ikke adskilt fra vores private tilværelse, men derimod integreret i det meste og helt elementært i forsvaret for vores hjem. … Det politiske er allestedsnærværende. Det er bare først nu, vi forstår det.

Det er blevet sagt mange gange før, at det ikke er ideer, der ændrer vores syn på verden, men begivenheder. Således også med denne forbandede smitte. I 30 år har vi grint ad den nationale suverænitet og kaldt den romantisk, fiktiv eller idiotisk. En småstat som Danmark kan ingenting, sagde de på universitetet og i tv. … Nu ser vi derimod, at det er stater, der handler, mens det såkaldte internationale samfund er pist borte. Den territorielle stat er genopstået – og med den det politiske.

Det er for tidligt at konkludere. Men den akutte virus har allerede vist os, at friheden kan suspenderes, og at det store flertal accepterer indskrænkningen sammen med den politisk ukorrekte sandhed, at store beslutninger træffes nationalt, ikke i diverse internationale og ansvarsfrie fora. Det er i sig selv en helt ny og vigtig erkendelse, der peger fremad.”

(Carl Schmitt, Politisk teologi, 1922)

Oploadet Kl. 11:55 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


17. marts 2020

Klaus Ewald: Den politiske venstrefløj har “… sat dagsordener op, hvor løgne bliver til sandheder”

To læseværdige klummer af advokat Klaus Ewald, der har læste Georg Orwall, og har gjort sig en række observationer. Ikke noget banebrydende nyt, men fint opsat og pædagogisk forklaret. Set hos 24NYT – Europa som Animal Farm – Del I.

“Når ideologier som konservatisme, liberalisme og socialisme udviskes i deres oprindelige indhold, når de i stedet tvistes til at blive ensrettet i den politiske korrektheds navn, så er der tale om eksakt samme begrebsforvridninger som Orwell beskrev socialismen i Sovjetunionen blev udsat for. At man som nationalkonservativ kan være uenig i, at et socialistisk samfund kan opfylde de karakteristika, der kendetegner de europæiske lande, det må man lade ligge.

Men, min påstand er, at den politiske venstrefløj i Vesteuropa har formået at Orwellisere den politiske verdensopfattelse på samme måde som Stalin og kammerat Napoleon gjorde i virkelighedens og i skønlitteraturens verden. De indledende Orwell-citater kan anvendes over for den måde, hvorpå det er lykkedes den politiske venstrefløj at få sat dagsordener op, hvor løgne bliver til sandheder, og hvor sandheden undertrykkes, fordi magthaverne kun kan holde sig ved magten ved at holde sandheden skjult. Magthaverne vil gøre alt for at få lukket munden på dem, der søger at få virkeligheden beskrevet som sandheden. Ellers ved de, at de vil blive holdt ansvarlige.

I dagens debatbillede i politik og medier har den politiske virkeligheds pfattelse udviklet sig på en sådan måde, at saglig kritik af masseindvandringens skadelige indvirkning på de europæiske samfund affærdiges som racisme. At begrebet racisme dækker over en opfattelse af, at nogen racer er mere værd end andre, mens saglig kritik af migrationens indvirkning kan påvises på Europas kulturelle, økonomiske og åndelige ophav, det er underordnet i den begrebsverden, den politiske korrekthed har sit afsæt i.

At saglig kritik kan tage afsæt i en patriotisk opfattelse og ikke i en racistisk, det er for så vidt ligegyldigt for de politisk korrekte.”

(George Orwell, Animal farm, 1945)

“Socialisterne er pr. definition internationalister. Hele den socialistiske verdensopfattelse bygger på alle folkeslags lighed og ligeværd samt på opfattelsen af, at proletariatet skal frigøres fra magthavernes åg. Når denne verdensopfattelse assisteres af den totalitarisme og voldsparathed, som socialisme og kommunisme ikke kun har indbygget, men er funderet på, så har man baggrunden for, at vi i vor tid oplever, hvordan selv konservative og liberale tænkere og politikere lader sig voldføre af den politiske korrekthed. Politisk korrekthed bortjager sund fornuft og kritisk indstilling. …

Konklusionen er den, at ingen mere end George Orwell har været mere leveringsdygtig i at kunne beskrive magtorganers og politiske lederes fælles karakteristika. Europas nuværende ledere fra det yderste venstre til langt ind i de borgerlige rækker er forpestet af samme ensrettede opfattelse af, at Europa under et skal transformeres til et utopisk mangfoldighedsparadis, ikke et, hvor løver og gazeller græsser side om side på savannen, men et Europa, hvor den islamiske udemokratiske og på alle måde u-Europæiske åndsopfattelse skal kunne leve side om side med en stadig svindende europæisk befolkningsandel.” (Europa som Animal Farm – Del II)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper