30. juni 2015

EU-udenrigschef Mogherini: “Islam belongs in Europe.”, “.. political Islam should be part of the picture”

Italienske Federica Mogherini er næstformand for EU-Kommissionen, og er som udenrigschef for EU, højt placeret i EU-hierarkiet. Herunder et længere uddrag af en tale hun holdt under konferencen ‘Call to Europe V: Islam in Europe’, der blev afholdt i Brussels onsdag i sidste uge. Fra Final remarks (pdf, 3 s., uddrag).

“I will start with an anecdote. I graduated two years before 9/11 and it was hard at that time to find a professor who would accept that political Islam could be the subject for a dissertation in political science. Italy has a great university system, but I had to go to France with the Erasmus programme to find someone who would consider Islam as a topic not for history, or literature, or cultural studies thesis, but for political science.

A lot has changed since then. In the following years the idea of a clash between Islam and ‘the West’ – a word in which everything is put together and confused – has misled our policies and our narratives. Islam holds a place in our Western societies. Islam belongs in Europe. It holds a place in Europe’s history, in our culture, in our food and – what matters most – in Europe’s present and future. Like it or not, this is the reality.

As Europeans, we should be proud of our diversity. The fear of diversity comes from weakness, not from a strong culture.

I shall be even more clear on that: the very idea of a clash of civilisations is at odds with the most basic values of our European Union – let alone with reality. Throughout our European history, many have tried to unify our continent by imposing their own power, their own ideology, their own identity against the identity of someone else. With the European project, after World War II, not only we accepted diversity: we expressed a desire for diversity to be a core feature of our Union. We defined our civilisation through openness and plurality: a mind-set based on blocs does not belong to us.

Some people are now trying to convince us that a Muslim cannot be a good European citizen, that more Muslims in Europe will be the end of Europe. These people are not just mistaken about Muslims: these people are mistaken about Europe – that is my core message – they have no clue what Europe and the European identity are. …

This is our common fight: to make this concept accepted both in Europe and beyond Europe.

For Europe and Islam face some common challenges in today’s world. The so-called Islamic State is putting forward an unprecedented attempt to pervert Islam for justifying a wicked political and strategic project. … Da’esh is Islam’s worst enemy in today’s world. Its victims are first and foremost Muslim people. Islam is a victim itself.

[…]

We need to show some humble respect for diversity. Diversity is the core feature of our European history, and it is our strength. But we should also show respect for diversity when we look outside our borders. We need to understand diversity, understand complexity. This is difficult, but maybe a bit less difficult for us Europeans. We know diversity and complexity – especially here in Brussels – from our own experience.

For this reason I am not afraid to say that political Islam should be part of the picture. Religion plays a role in politics – not always for good, not always for bad. Religion can be part of the process. What makes the difference is whether the process is democratic or not. That is what matters to us, the key point. …

Inclusiveness can be the key to our success – both when we talk foreign policy and when we deal with our home affairs. … We need to pass a cultural message, to lay the basis for our political message: any attempt to divide the peoples of Europe into ‘us’ and ‘them’ brings us in the
wrong direction. The migrants and us. The Muslims and us. The Jews and us… We learnt from our history that we all are someone else’s ‘other’. The fear of the other can only lead us to new conflicts.

I hope we can work together to increase our self confidence. When we say we are European, we should also remember what is the root of our European culture: our diversity. That is our strength, and we should learn to be proud of it.”

(‘European Union External Action’ på Flickr, 2015)

Medlem af Federazione Giovanile Comunista Italiana (CGCI) frem til 1996, syv år efter Murens fald.

A member of the Italian Communist Youth Federation from 1988, in 1996 Mogherini joined the Youth Left after the dissolution of the Italian Communist Party before its transformation into a social democratic party.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 23:32 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


17. juni 2015

Jeg er ligeså dansk som alle andre, sagde journalistud. Inaam Nabil, og angreb vestlig ‘kulturforståelse’

For et par dage siden kom jeg for skade at høre Cavlingkomiteen på Radio24syv. Der var naturligvis konsensus blandt Cavlingprisvinderne om at valgkampen havde handlet for meget om at være onde mod udlændinge, og alt for lidt om det væsentlige. Det væsentlige var personificeret i programmets gæst, journaliststuderende Andreas Abildlund, en mand der skrev aktivistiske artikler om olieindustrien for Dagbladet Information. Problemet var ‘klimabenægterne’ og fæle konservative tænketanke.

For et par uger siden havde jeg en lignende oplevelse med samme program. Gæsten var her Inaam Nabil, en praktikant på Fyens Stiftstidende, der netop havde modtaget ‘Kravlingprisen’, de journaliststuderendes egen pris. Hun havde skrevet en artikelserie om syriske flygtninge, og havde mod kutyme, fået avisen til at betale for sin reportagerejse. Hun havde nemt ved at finde en praktikplads – både Politiken, Berlingske og DR ville have hende.

Hun forsøgte at holde den journalistiske stil, men det lykkedes på ingen måde ikke, og hun var tydeligvis mere aktivist i Asmaa-segmentet end egentlig journalist. Argumentationen var håbløs, og logikken ikke-eksisterende. Hun forklarede eksempelvis, at hun var ligeså dansk som alle andre, men gav samtidig klart udtryk for at hun var motiveret af kampen mod den herskende norm, den vestlige ‘kulturforståelse’. Hun følte selv, at hun kunne se sagen fra begge sider, og bragte (foruden Israel…) Irak-krigen på banen, som en emne, hvor hun kunne stille de spørgsmål de danske journalister ikke stillede.

Det sidste klingede lidt hult, al den stund, at det prisvindende panel lød til at være helt på linje med hende. Panelet inkluderede sågar Bo Elkjær, journalisten der vandt Cavlingprisen for ‘Løgnen om krigen – krigen om løgnen’. Det eneste Inaam Nabil lød til at kunne tilføje en i forvejen rød dansk presse, var flere argumenter for at lade Islamisk Stat være i fred, åbne grænserne for flygtninge, og ja – fortsat islamisering.

(Inaam Nabil på Facebook, 17. juni 2015)

Delvis transskription.

Vært: Nu kan jeg godt tænke mig at spørge. Hvad rolle spiller det så, at du selv har arabisk baggrund. Du har palæstinensisk baggrund…

Inaam Nabil, journaliststuderende: … jeg skal hverken forholde mig til en tolk, eller sætte mig ind i en kultur… som nu, kunne jeg få nogle vanskeligheder, hvis ikke jeg talte arabisk eller havde et forhold til arabisk kultur. … Det at være kvinde, og måske også være muslim, i udtrykket – altså med slør, og tale med palæstinensisk accent. Det gør lige det, at jeg skaber en ufarlig stemning ik’.

Vært: Jeg er ret imponeret over, at Fyens Stiftstidende finansierer en så flot reportageserie. Kan du fortælle noget om processen der?

Vært: – Hvis jeg lige må bryde ind. Det er uhyre sjældent, at en regional avis har lyst og penge til, at sende en reporter og en fotograf til Langtbortistan ik’. Det plejer at skulle vinkles meget skarpt i forhold til det der foregår omkring. Hvordan fik du overtalt din redaktør. Du må have gjort noget helt specielt.

Inaan Nabil: Jeg havde jo det privilegie, at da jeg stod til ‘store match-dag’, de journaliststuderendes store dag, hvor vi skal matches med nogle medier.

Vært: Er det ikke panikdagen det hedder?

Inaam Nabil: Der var ikke noget panik over min dag, heldigvis. Det kan man sige meget om. Men jeg har det privilegie, at jeg kunne komme foreskellige steder. Jeg kunne komme på Politiken, jeg kunne komme på Berlingske, måske også DR. Og da tænkte jeg, okay – Jeg har nogle vilde ting, nogle rigtig meget forskellige ting. Hvor står jeg i kø. Jeg havde en forestilling om at jeg ville stå i kø på Politiken, men det ville jeg så ikke i ligeså høj grad gøre på Fyens Stiftstidende. Plus at Fyens Stiftstidende har det godt økonomisk. … De er også progressive. De er åbne overfor nye ideer og nye type mennesker. Og det var egentligt fundamentet for at sådan noget kan lade sig gøre. Det er sådan set udgangspunktet. Jeg går ind til min redaktør, og siger at der er 4000 mennesker minimum som er kommet til Fyn, syriske flygtninge. Langeland har åbnet fire asylcentre på det tidspunkt, det er rigtig mange på sådan et lille sted som Langeland. Det vil sige at danskerne, fynboerne, har fået nogle nye naboer. Og de her nye ansigter vil vi gerne lære bedre at kende. … Så var min ide, at det kan vi kun gøre hvis vi giver et helt billede af det. Det var egentligt mit argument. Og så tror jeg bare, at min redaktør synes, at det var et friskt pust. Lad os prøve det.

Vært: Hvad hedder han din redaktør?

Inaam Nabil: – Peter Rasmussen. … Det var modigt af ham, vil jeg sige. Jeg er jo trods alt praktikant, og alt kan ske når man kommer lidt uden for Danmark.

[…]

Inaam Nabil: … Vi taler utroligt meget omkring de der skal familiesammenføres, børn, masser af børn og måske koner, måske flere koner, så nu vil jeg gerne have at man fik sat ansigt på dem, og hvad er det også for nogle levevilkår de har, de steder hvor de ligesom er flygtet til. Det synes jeg er meget meget vigtigt. At fortælle historien. Hvem er det egentligt vi vælger om vi vil have op til Danmark – om et år, eller aldrig. Når vi diskuterer flygtningestrømme og familiesammenføring.

[…]

Inaam Nabil: … de har selvfølgelig noget anden familie som kan hjælpe dem i Istanbul, men det er trængt – de betalte ikke husleje da jeg var dernede, de levede på tålt ophold, kan man sige. … Det er triste skæbner. … hvor vi som danskere taler til Istanbul for at holde ferie…

Vært: Jeg skal lige spørge dig Inaan Nabil. Du går med tørklæde. Det er noget du har skrevet om… Du er opvokset i Vollsmose, og dine forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon. … Du kommer selvfølgelig fra en anden baggrund end et flertal af danske journalister. For at starte et sted. Hvad betyder det for din måde at kigge på tingene på? Er der nogle historier du savner specielt? Er det noget du har tænkt over, en anden måde at se verden på, som skyldes det du har i bagagen.

Inaam Nabil: Det jeg eksempelvis savnede da jeg gik på statskundskab, det var at vores litteratur og perspektiver, ja hele vores måde at tænke verden på – det var jo med vestlige briller. Det er jo helt klart, i forhold til det jo er vores udgangspunkt, men jeg savner utroligt meget, om man er på uddannelserne eller blandt journalisterne, især blandt journalisterne, at man lige vender bøtten. Lige når vi siger Syrienkrigere ik’, nåh okay, der var også danskere med kurdisk baggrund der tog ned og kæmpede – er det lovligt eller ulovligt. Når vi siger at Syrienkrigere kæmper, hvordan forholder vi os til at danske statsborgere er en del af den israelske hær, når der sker nogle aktioner mod Gaza. Altså, hele tiden vende bøtten om. Og så sige: – en mands kriger er den anden mands frihedskæmper. Den ene mands frihedskæmper er den anden mands, ja, hvad plejer man at sige – hele tiden sige, hvad er alternativet. Eller hvad er det andet – flip the coin, ik’. Det synes jeg vi har alt for lidt af. We never flip the coin, fordi vi har den der norm, en værdi, en nærmest enig presse omkring nogle ting, og det synes jeg ikke – den der enighed, er jeg meget meget imod.

Vært: … mener du at den ene forbrydelse så at sige skal relativeres af nogle andre forbrydelser? Eller hvordan skal det forstås?

Inaam Nabil: – Nej, nej, nej. Ikke, absolut ikke. Men vi skal turde tale om andres forbrydelser også. Vi skal turde at tale om vores egne forbrydelser. Forstå mig ret. Turde for eksempel, vores aktion med F16-fly som en del af den amerikanske koalition. Der er så lidt gennemsigtighed lige præcis omkring denne aktion. Som ung journalist kan jeg simpelthen ikke forstå, at der ikke er journalister derude, som ligesom har prøvet at pille det fra hinanden. Altså sige, okay, hvis vi ikke kan få at vide hvor i bomber, hvad er så meningen med at have en fri dansk presse, som skal holde magten i skak. Det er egentligt det der med, at vi skal passe på med at blive for enige om nogle ting – især mellem os i pressen – at vi har en speciel kultur, en bestemt kulturforståelse der gør at vi ser tingene fra det samme filter. Og det gør jeg jo også. Jeg ser igennem det samme filter som alle andre her i Danmark. Jeg er jo født og opvokset her, og er uddannet her, ik’. Så jeg har det samme filter, men nogle gange kan jeg godt – fordi jeg har en anden baggrund, tillade mig, eller give mig selv lov til at se den anden side af sagen.

… spørge Helle Thorning om vi bomber civile mål. … Når jeg står på den høj med den mand her, så er det jo ikke Islamisk Stat der bomber hans hjem, men den israelske, amerikanskledede koalition, og uagtet om han kan leve med det. Kan vi leve med det? … Er det det værd, at vi foretager en aktion i Irak. Vi ved alle sammen at Irak-krigen er noget af det værste der er sket i nyere tid. Det har vi været en del af. Hvorfor er der ikke nogen der har stilet spørgsmål til det? Og hvorfor er der ikke nogen der i dag stiller spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen, for det er jo ikke fortid endnu. Det er jo højaktuelt ik’. … Det er politik – så vi skal diskutere politik! Vi skal ikke forholde os til om det er korrekt eller forkert. Vi skal forholde os til om der er alternativer, og om det vi egentlig gør, er det vi vil have, altså. Det er også basal, kausaltænkning. Det vi gør ved at sende F16-fly, giver det også det vi ønsker at have ud af det.

[…]

Inaam Nabil: … det er vores svaghed, dansk presses svaghed, det er faktisk også vores styrke – vores enstemmighed, at vi godt kan stå sammen om at presse politikere, presse et eller andet i en bestemt retning. Der skal vi tænke os om. Kunne vi faktisk have stået sammen, og fået presset Helle på nuværende tidspunkt, for at sige hvor det er vi bomber nede i Syrien og Irak. Kunne vi stå sammen, for ligesom at sige, at vi ikke vil finde os i, at i mørklægger den del af historien. Fordi at, det er vi nødt til at vide.

(Udsnit fra Inaam Nabils Kravlingpris-vindende artikelserie, Fyens Stiftstidede, 2. november 2014)



16. juni 2015

Professor P.C. Matthiessen & dr.phil. Gunnar Viby Mogensen: Demografien er fraværende i valgkampen

“People don’t go because they have nothing, they go because they want better and more”, kunne man forleden læse i Wall Street Journal om bådflygtninge fra Senegal, et relativt fredeligt vestafrikansk land med økonomisk vækst, der angiveligt producerer flygtninge i samme målestok som krigshærgede lande såsom Syrien, Somalia og Eritrea. Asylsystemet faciliterer en folkevandring der vil få konkrete følger for kommende generationer af danskere. Kronik af professor Poul Christian Matthiessen og dr.phil. Gunnar Viby Mogensen i Berlingske – Udlændingene i valgkampen.

“Et af de forhold, som har størst betydning for Danmarks og det øvrige Europas fremtid, og som ikke har spillet nogen rolle overhovedet i den danske valgkamp, er den såkaldte ‘demografiske transition’, altså landenes overgang fra et højt til et lavt fødsels- og dødelighedsniveau.

… i Afrika og i dele af Mellemøsten ser situationen helt anderledes ud. Her har udbredelsen af den vestlige medicinske teknologi ganske vist reduceret dødeligheden meget, men det overses hyppigt, at fødselsniveauet stadig er meget højt. Det skyldes for det første, at man endnu kun i begrænset omfang er kommet ind i en økonomisk og social udvikling, som kunne føre til kvindefrigørelse og nye normer for kvindens fertilitetsadfærd. …

Afrikas befolkning er i dag dobbelt så stor som EU’s stagnerende befolkning, men om blot 35 år vil Afrikas folketal være blevet fem gange større end indbyggerantallet i EU til den tid.

Denne voldsomme demografiske vækst, og de beskedne økonomiske og sociale forbedringer i Afrika og i dele af Mellemøsten, vil naturligvis fremkalde det stærke ønske om at udvandre til det forjættede Europa, som vi allerede har set starten på, senest i mediernes omtaler af de såkaldte bådflygtninge på Middelhavet. …

Den internationale demografiske udvikling generelt peger altså entydigt på, at den voldsomme stigning i vandringerne mod Danmark fra de ikke-vestlige lande vil fortsætte.

(Wall Street Journal, 12. juni 2015: Young Men in Senegal Join Migrant Wave Despite Growing…)

De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres svage integration på arbejdsmarkedet betyder naturligvis også, at de modtager væsentligt større beløb for eksempel som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, end de selv betaler i skat. Det reducerer den øvrige befolknings muligheder for offentligt velfærd. … Imidlertid standsede SR-regeringen ved sin tiltræden håndfast dette arbejde i centraladministrationen.

De nye vandringsstrømme kommer altså til os i en situation, hvor vi under alle omstændigheder for længst har passeret maksimum for, hvor mange borgere fra underudviklede lande, vi kan modtage uden alvorlig skade på velfærden for den befolkning, som er født her, eller som tidligere er indvandret til Danmark.

Og selv en tilbagerulning af vores udlændingepolitik til situationen før SR-regeringen vil, som det fremgår af tallene, ikke gøre situationen for det danske velfærdssamfund holdbar.



15. juni 2015

TV2 Nyhederne interviewer ‘bådflygtninge’ i Grækenland: “Jeg skal til Sverige.”, “Jeg vil til Tyskland.”

I sidste uge berettede Jyllands-Posten om en rapport fra EU’s grænseagentur Frontex, der blandt andet fortalte, at syriske flygtninge ikke søgte asyl i det første land de ankom til, men foretrak lande med høje velfærdsydelser. I TV2 Nyhederne kunne man her til aften høre at danskere der var på ferie i Lesbos, oplevede bådflygtninge på nært hold. Klassisk følelsesporno, med en detalje som fortjener fremhævelse. Indslaget kan ses på TV2play.dk

Anders Lomholt, TV2 Nyhederne: Heroppe er der lige ankommet 52 bådflygtninge, hovedsageligt fra Afghanistan. De fik motorstop undervejs til Grækenland, og blev opbragt af kystvagten. … Så nu får bådflygtningene solhatte fra Spies, og mad og drikke inden de skal videre til deres endelige mål.

Flygtning, mand: Jeg skal til Sverige.

Flygtning, kvinde: Jeg vil til Tyskland.

(Citat fra 19-Nyhederne på TV2, 15. juni 2015)

“Jeg vil til Tyskland. Inshallah. Eller Danmark… København.” (syrisk flygtning til TV2 Nyhederne, 14. juni 2015)

“Vi vandrede i dagevis og sov ofte under åben himmel. Vi gik gennem marker og krydsede floder. Det hele handlede om at undgå politiet, så vi kunne komme videre til vores endelige mål, Danmark. Det var en hård rejse, så vi var lykkelige, da vi endelig kom til Ungarn og fandt en chauffør, der kunne køre os til Danmark.” (Mohammed Tahar til TV2, 13. juni 2015)



3. juni 2015

Al-Jazeera (online-meningsmåling): 81 procent støtter den fremgang som er opnået af Islamisk Stat…

Online-meningsmålinger giver ikke nødvendigvis den fulde sandhed, men tendensen er krystalklar. Når emnet berører Islam, så er de moderate altid i mindretal. Fra norske Document – Moderat islam? Åtte av ti arabere holder med ISIS.

“Til tross for de monumentale anstrengelsene nedlagt av verdens ledere, først og fremst Obama, for å forklare at ISIS er en perversjon – uansett hvor farlige de er, og at deres forbindelse til islam er marginal eller fraværende, gjendriver virkeligheten ofte disse beroligende bemerkningene. Den stiller oss ovenfor en hard sannhet: Islam, særlig sunni-islam, i alle fall en stor del av den, forakter ikke ISIS. Dette får vi vite fra Qatar, som er en ikke altfor hemmelig venn av ISIS.

Det er Al-Jazeera, TV-kanalen som har vært emirenes geniale instrument for å iscenesette uroligheter i den islamske verden etter eget forgodtbefinnende, som slenger en ordentlig brutal virkelighet rett i fleisen på oss, til tross for all tvil og alle protester: En meningsmåling på kanalen viser at 81 % av de spurte svarer ‘ja’ på spørsmålet: ‘Støtter du fremgangen som er oppnådd av den islamske staten i Irak og Syria?’ Hverken hodeavkutting, voldtekter, bortføringer eller massehenrettelser har ifølge TV-kanalen avstedkommet den ønskverdige avvisningen i hjertet av den muslimske verden.

(Screencap: Aljazeera.net, 3. juni 2015)

Al Jazeera er det mest populære nettverket i den arabiske verden, fremfor alt i sunni-verdenen. Kanalen har der ca. 40 millioner seere, og Al-Jazeera har bestandig orientert dem fra Doha i samsvar med en falsk objektivitet, i praksis en aggressiv offermentalitet.

Al Jazeera gjemmer seg alltid bak dette sløret av liksom-saklighet, men i praksis er alt de gjør i sympati med islamistene, også de mest ekstreme blant dem. Til og med etter 9/11 betraktet de bin Laden som en profet, og en beryktet undersøkelse blant seerne viste at halvparten støttet al-Qaida. Denne TV-kanalen i Qatar preget, i likhet med sine sponsorer – som står de sunni-ekstremistiske gruppene inkludert Det muslimske brorskapet svært nær, den arabiske våren ved å fremme den islamistiske opposisjonen.

Det er altså lett å tenke seg at undersøkelsen har en politisk betydning, og at den i likhet med andre ‘nøytrale’ initiativer fra Al Jazeera i realiteten kamuflerer et element av provokasjon, i den hensikt å styrke en oppfatning som ikke er neglisjerbar. Den islamske verden står nemlig overfor et vanskelig dilemma. På den ene siden er ISIS forhatt av hele den siviliserte verden, og internt i araberverdenen har den svorne fiender som Egypt, Saudi-Arabia og gulfstatene. Men ISIS fascinerer. Bortsett fra perverse motivasjoner som gleden over grusomhet, er det to hovedgrunner til det: Frustrasjonen blant de unge på jakt etter identitet i en verden som etter deres oppfatning diskriminerer dem, og fremfor alt sansen for sharia, den islamske loven som enhver god muslim vet er hard, men likevel klar: Hvis du vil være en god muslim, står alt i Koranen.

Oploadet Kl. 06:23 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


2. juni 2015

Politiken: 23-årig tyrkisk pizzariaejer (EC) fra Ishøj sidder varetægtsfængslet for at støtte Islamisk Stat

23-årige EC er ven af Glostrupsagens Adnan Avdic, og er en del af ‘Kaldet til Islam’. På nettet spreder han kærlighed til Islam, og dødstrusler mod ikke-muslimer. Fra Politiken – Dansker fængslet for at støtte Islamisk Stat.

I mere end to måneder har en dansk statsborger siddet varetægtsfængslet mistænkt for at støtte den islamistiske oprørsgruppe Islamisk Stat. Det erfarer Politiken fra flere kilder i det islamistiske miljø.

Der er tale om den 23-årige tyrkiskdansker EC, som nu sidder varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. EC har bopæl i Ishøj og er ifølge Politikens oplysninger selvstændig erhvervsdrivende, blandt andet er han indehaver af et pizzeria.

Hvilken form for støtte til Islamisk Stat, myndighederne begrunder varetægtsfængslingen af EC med, står uklart. Københavns Vestegns Politi kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke give detaljer på nuværende tidspunkt.

‘Siden 19. marts har en person siddet fængslet efter retsmøde bag dobbeltlukkede døre. Og på grund af de dobbeltlukkede døre kan Københavns Vestegns Politi ikke kommentere sagen’, siger kommunikationsansvarlig ved Københavns Vestegns Politi Claus Buhr.”

(‘Mulig’ 23-årige EC og et foto fra hans seneste Facebook-profil, 9. marts 2015; Mere: MX, EB)

(Screencap: EC’ Google+-profil, oploadet 5. februar 2015)

Oploadet Kl. 02:43 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


1. juni 2015

Analyse: Blå blok skal tale om indvandring direkte til vælgerne, med en kraft der fjerner mediefilteret

Det er lykkedes medierne at gøre valgkampens indledende fase til en ‘velfærdsduel’, og da Lars Løkke Rasmussens generelle troværdighed er endnu lavere end Helle Thorning-Schmidts, vejrer rød blok morgenluft. God analyse fra Den Korte Avis – De blå partier bestemmer selv, om de vil vinde valget – de har det våben, der kan afgøre udfaldet.

“Blå blok har imidlertid en oplagt mulighed for at ændre på den situation. Man har et nøgleemne, som traditionelt er en blå vindersag. Et emne, som vælgerne konsekvent udnævner til at være det vigtigste eller næst vigtigste for dem.

Det drejer sig om udlændingepolitikken. … Rød blok vil forsøge at forhindre, at udlændingepolitikken får en central plads. Journalistisk Venstreparti vil gøre alt, hvad de kan, for at nedtone den eller i hvert fald forplumre debatten.

Men blå blok har vælgernes opbakning til at insistere på, at valget i høj grad bliver et valg om udlændingepolitikken. Det kræver dog styrke til at pløje sig igennem medielarmen.

I den forstand bestemmer de blå partier selv, om de vil vinde valget. … Den røde regering vil øjeblikkeligt komme under pres, hvis de blå bliver ved med at fortælle vælgerne, at asyltilstrømningen er kommet ud af kontrol under Thorning.

Kendsgerningen er, at der i dag kommer fire gange så mange asylansøgere til Danmark som under den tidligere regering. Fortsætter denne tendens – hvad alt tyder på – vil det betyde en meget alvorlig belastning af det danske samfund. Det gælder både økonomisk, socialt og kulturelt.

Regeringen gør, hvad den kan, for at skjule konsekvenserne.

Det er netop kommet frem, at tre fjerdele af væksten i det offentlige forbrug i 2016 vil gå til flygtninge! Dette ifølge regeringens eget skøn. Og tallet kan vokse yderligere. (Jyllands-Posten)

Ikke nok med det. Regeringen har simpelt hen fortiet denne ekstraregning i sit valgoplæg! Den foregøgler, at alle pengene skal gå til velfærd. Man skal lede i regeringens almindelige budgetoversigt for at finde tallet.

Det skal blive meget spændende at se, om medierne følger op på denne kæmpe sag. Ellers må de blå partier jo selv sørge for, at vælgerne får beskeden.

[…]

Endelig er der hele debatten om den voldsomme flygtningestrøm over Middelhavet. Her foreslår Dansk Folkeparti den australske model, hvor man simpelt hen får skibene til at vende om. Den tanke har stor opbakning blandt de danske vælgere. Regeringen vil slet ikke gå ind på den. …

Men skal blå blok sætte udlændingepolitikken i centrum, må man gøre det med en kraft og konsekvens, så vælgerne opdager det. Og uanset, hvad de røde journalister siger.



31. maj 2015

Yahya Hassan, digter – Nationalpartiet lancerer video med ‘tawheed’-finger, symbol for islamisk enhed

Nationalpartiet nåede desværre ikke at blive opstillingsberettiget, men flere kandidater stiller op som løsgængere, herunder mediedarlingen Yahya Hassan. Her lidt fra dialogen i fredagens Deadline, hvor han var lige en my mere konkret i sin idioti end han har for vane.

Yahya Hassan, Nationalpartiet: man kan sige nok så meget om Gadaffi også, men han havde da en velfærdsstat som var bedre end det danske. Kan man jo sige. Der var jo da en velfærdsstat i Libyen. Der var da hospitaler, der var da skoler, der var da gratis hjælp, der var da god behandling, det kan man da ikke komme uden om – det er igen noget som er fuldstændigt gennemdokumenteret og overbelyst.

Niels Krause-Kjær: Var der en god behandling i Libyen under Gadaffi?

Yahya Hassan: Ja!

Niels Krause-Kjær: På hvilken måde var det en god behandling, synes du?

Yahya Hassan: Ja men, altså, deres velfærdssystem. Der har da været masser af goder for den almindelige, der blev bygget huse, hvis man ikke havde en uddannelse, så fik man da en, og kunne man ikke komme i arbejde, så bliver man sendt til et land, hvor man rent faktisk kunne få et arbejde. Det er nogle ting jeg synes du skal læse op på, og det kan du eventuelt tage en eftersidning efter redaktionsmøderne, og så kan du sætte dig ind i de her ting. Sammen med resten af… Gadaffi skulle da være blevet, prøv at se Libyen nu. Der er sket det samme som i Afghanistan og i Irak. Man har destabiliseret nogle lande som var nogenlunde velfungerende. Selvfølgelig er der nogle mangler. Jeg siger ikke at Gadaffi var verdens fedeste mand. Jeg siger ikke at Saddam Hussein var verdens fineste person, men det er Obama heller ikke. Det er Netanyahu heller ikke. Hvorfor vender vi ikke blikket den vej?

(Nationalpartiet på Youtube, 30. maj 2015)

“En strakt pegefinger har været en måde at vise sin tro på Allahs enhed for mange muslimer. For jihadister er det også et tegn på teologisk herredømme og militær dominans. … IS benytter én strakt pegefinger til at referere til deres tro på én gud, hvilket er en central del af islam. At Allah er én, betyder, at han ikke kan deles op i mindre enheder. Ligesom man ikke kan sidestille eller sammenligne nogen med ham. Dette indikerer også den muslimske afstandtagen til kristendommens opfattelse af Gud, Jesus og Helligånden som en treenighed.” (Uriasposten)

“There are inevitable cycles of social history: the yellow race’’s domination of the world, when it came from Asia, and the white race’s attempts at colonizing extensive areas of all continents of the world. Now, it is the turn of the black race to prevail in the world. (Oberst Gaddafi i Den Grønne Bog via The Daily Beast)



26. maj 2015

Redox-fotograf til For frihed: “I er nogle fucking fede racister.” – Rasmus Nøhr i moddemonstration…

Gårsdagens For frihed-vandring forløb stille og roligt, og for første gang uden selskab af Redox-fotografen Simon Bünger Paulsen. Registreringsopgaven blev blandt andet varetaget af Rasmus Preston, der undervejs havde en kort samtale med Nicolai Sennels.

(Rasmus Preston på foto-opgave under For frihed-demonstration, 25. maj 2015; Bambuser, Youtube)

Nicolai Sennels, For frihed: Hej Rasmus Preston. Du er live på Uriasposten! Se, Rasmus Preston er ikke så glad for at snakke med Uriasposten.

Rasmus Preston, Researchkollektivet Redox mv.: I er nogle fucking fede racister. Hvad sker der for jer?

Nicolai Sennels: Nåh, der var lige en hilsen fra Rasmus Preston her.

(Ad. Rasmus Prestons ‘Fucking fede racister'; Bambuser)

“Moddemonstranterne blev dog anholdt, når de protesterede højlydt med råben eller fløjten.Den tilsyneladende nul-tolerance sikrede, at den islam-kritiske demonstration foregik uden råben og skrigen fra mod-demonstrantionen.” (Local Eyes, 26. maj 2015)

I moddemonstrationen sås blandt andet Nørrebro-opvoksede Rasmus Nøhr, der følte sig hjemme blandt venstreradikale, men ikke helt var tryg ved situationen.

“Rasmus Nøhr, Axeltorv København, fik lige pludselig travlt med at komme væk, fra den ekstreme venstrefløj, da han opdaget han blev fotograferet.” (Facebook, 26. maj 2015)

(Rasmus Nøhr yderst til højre; Foto: Flickr)

Rasmus Nøhr interviewet i Socialistisk Arbejderavis, 3. august 2005 – ‘Alt er jo politik’.

“Hvis I vil lave en socialistisk verden, så er I oppe imod magthavere, der er klar til at bruge vold. Det kapitalistiske samfund er så fyldt med fejl og mangler, at man er nødt til prøve at lave om på det. Jeg tror bare, det kommer til at tage mange generationer, hvis det ikke skal blive en blodig revolution…

Men set i perspektivet fra den store verden til vores lille Danmark. Har vi det så ikke godt nok i DK?

Selvom vi har boliger, hvor det ikke blæser og regner ind og har mad i overflod, så er det bare ikke godt nok at sige, at kapitalismen tilgodeser danskerne og derfor er tilfredse. Vi er nødt til at være solidariske med resten af verden. Vi bliver nødt til at tænke på, om vi lever på bekostning af Afrika eller Sydamerika… Vi er en del af et meget større billede, hvor der er rigtigt mange fejl, hvor et menneskeliv intet er værd. Samtidig er der få mennesker, der råder over milliarder.

Han går videre med at fortælle om kapitalismens uretfærdighed.”

Oploadet Kl. 14:13 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer

Hørt i dokumentar om Det Armenske Folkemord (P1, 2009): ‘En nation. Et folk. Et sprog. En religion.’

P1 genudsender i disse dage en fremragende radio-dokumentar i tre dele fra 2009 om Det Armenske Folkemord. Udsendelserne er tilrettelagt af røde Helle Schøler Kjær, der hellere vil tale nationalisme end Islam, men fred være med det – der er historier der ikke kan fortælles politisk korrekt, og i sidste ende gør det ingen synderlig forskel. Hvis multikultur skaber en splittelse, der kan initiere borgerkrig/folkedrab, så må man tage det til efterretning politisk.

Andet afsnit har overskriften Anatolien flyder med lig, og inkluderer flere beretninger der minder om Islamisk Stats agere i Syrien 100 år senere. Første afsnit bærer titlen Udryddelserne begynder, og giver blandt andet historien om den danske gesandt Carl Ellis Wandel (som den senere Oskar Schindler) ansatte armeniere, så de undgik deportation, også kaldet ‘dødsmarchen’. Herunder lidt om de formelle rammer, og den interessante detalje, at selv den pro-vestlige sekulære Kemal Ataturk, direkte undsagde multikultur: ‘En nation. Et folk. Et sprog. En religion.’

Helle Schøler Kjær, P1: I foråret 1915 blev beslutningen taget. Armenierne skulle ud af Tyrkiet, og de fleste skulle myrdes. I løbet af de næste knap to år, blev op mod 1,5 millioner armeniere slået ihjel.

[…]

Helle Schøler Kjær: … det var først efter nederlaget på Balkan, da størstedelen af de kristne havde løsrevet sig fra riget, at de nationalistiske kræfter blandt Ungtyrkerne for alvor fik magten. Nu gjaldt det et Tyrkiet for tyrkere, og det gjaldt intet mindre end fædrelandets overlevelse.

Taner Akçam, historiker: Based on their nationalistic thinking and their turkified ideology, they understood, that a nationstate based on muslim religion, and based on a sort of tyrkish nationalism, can only survive, if they reduced the numbers of christians in that country.

Helle Schøler Kjær: På grund af deres nationalistiske ideer, mente de kun at en tyrkisk-muslimsk nation kunne overleve, hvis antallet af kristne i landet blev mindre. Det var ikke folkemord i begyndelsen … målet var at skabe et homogent samfund baseret på religion…

[…]

Helle Schøler Kjær: Ungtyrkerne så som nævnt folkemordet som en måde at blive en nationalistisk stat, og det lykkedes dem at undgå den endelige deling af landet. I 1923 udråbte Kemal Ataturk den tyrkiske republik, der bygger på forestillingen om ‘En nation. Et folk. Et sprog. En religion.’ Og blandt de tyrkiske nationalister ses det armenske folkemord stadigvæk som en nødvendig handling, til forsvar for fædrelandet.

(Artikel fra New York Times, 29. september 1915, s. 18 via ermenisoykirimi.net)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper