Forleden dag hørte jeg Naser Khader forklare, at udviklingen i Syrien overraskede ham, fordi han under sine besøg i landet havde fået det indtryk, at parterne ønskede en ‘sydafrikansk løsning’, en ikke-voldelig overgang til demokrati. Analytikere så aldrig skriften på væggen, selvom den er mejslet i granit. Fra DR Nyheder – Puks dagbog fra Syrien: Imamens dilemmaer.

“Han vil gerne fremstå moderne og udadvendt og er det måske også. Så den unge sheikh Hassem finder en lap papir og en kuglepen frem. … en politisk løsning på konflikten virker langt væk. Det kræver, at begge parter stopper med at slå hinanden ihjel.

[...]

Ved indgangen til moskeen, hvor sheikh Hassem prædiker, hænger et skilt med bogstaver hugget i sten. Budskabet er blevet sat op efter, at oprørerne har taget kontrollen i området. Der står:

- Ordet “sekulær stat” relaterer ikke til islam. Så sørg for at koncentrere dig om de gemte aspekter i den henseende. Lad dig ikke føre væk fra sandheden, som Gud valgte for os, som er kalifatet.

- Et civilsamfund, der er baseret på en sekulær stat, der separerer religion fra det demokratiske systems regler og krav, er alle opfundet af mennesket, og det er vores største bekymring.

- Vesten beder os gøre vores land til en fri og moderat nation. Men husk at tilfredsstille din Gud og dermed få den sande sejr. …

Med andre ord går denne moske ind for det verdensomspændende islamiske herredømme. Gad vide, hvad byens kristne befolkning vil sige til det?”

(Militsleder Khalid al-Hamad spiser indvolde fra alewit-modstander; Liveleak)

“I swear to God, soldiers of Bashar, you dogs – we will eat your heart and livers! Takbir! God is Great! Oh my heroes of Baba Amr, you slaughter the Alawites and take their hearts out to eat them!” (Khalid al-Hamad, ‘Independent Omar al-Farouq Brigade’; The Atlantic Wire)

Det er kommet frem, at både Anders Breivik og Bostonbomberne var inspireret af Al-Qaeda, men der er nu alligevel en væsentlig forskel på måden de udviklede deres militans. For at forklare Breiviks massakre er en svensk ‘ekspert’ som Henrik Arnstad nødt til at definere ideologien bag som ikke-voldelig og demokratisk – noget der for ham indikerer, at fascismen ’tilpasser seg, i sin søken etter makt’. Han ender selvfølgelig med at problematisere ’17. mai-feiringen’, og blotlægge tesen om en særegen ‘kopling mellom langrenn og fascisme’.

Vil man forklare Bostonbombernes udvikling, så behøver man ikke inkludere dagestansk ringridning. Fra Daily Mail, der er tæt på sagens kerne.

“The two men who allegedly carried out the Boston Marathon bombing were ‘failed’ by their parents, especially their ‘controlling’ mother who encouraged their move towards Islamic radicalization, relatives told MailOnline today. Tamerlan and Dzhokhar Tsarnaeva looked up to mother Zubeidat as an ‘angel’ but, according to one of their uncles, she was the one who allowed them to be introduced to hardline Islamic views.

Ruslan Tsarni claimed that Zubeidat allowed a firebrand cleric into their house to give one-on-one sermons to Tamerlan over the kitchen table…

According to Ruslan, Tamerlan’s radicalization was well underway by 2007 – right under the nose of his mother.
He told MailOnline that the man responsible was a cleric aged around 30 called Misha and that he was an Armenian…

Zubeidat is unrepentant about encouraging Tamerlan to become more religious and even brags about how it has ‘changed’ her for the better. She told the Wall St Journal that at Tamerlan’s request she wore Islamic clothes around the house, even though Anzor did not want her to. Zubeidat said: ‘I told Tamerlan that we are Muslim, and we are not practicing our religion, and how can we call ourselves Muslims?

‘And that’s how Tamerlan started reading about Islam, and he started praying, and he got more and more and more into his religion.

‘I started reading and started learning, I started reading with my Tamerlan’.”

( Zubeidat Tsarnaeva, moderen der introducerede sønnerne til Islam)

“‘I don’t think he was interested in friendships,’ his mother said, adding that he followed lessons online in the Koran to try and understand it in its original Arabic. ‘He was reading, always in front of the computer – he was taking classes on the Koran,’ she said. … ‘He said, “Mama it’s very difficult, but I want to do this.” He really wanted to get into the true reading of the Koran. I was happy about that.‘” (Daily Mail, 25. april 2013)

“She ignored questions from reporters, but when ABC News asked her “What did your son do?” Tsarnaeva turned and shouted “My son just was Muslim. My son was Muslim, that’s it.“ (ABCnews, 23. april 2013)

Den Danske Forening lancerede tidligere i dag en ny bog af Lars Hedegaard og Mogens Camre. Fra Bagsiden.

Lars Hedegaard og Mogens Camre: Den forbudte sandhed

Befolkningseksplosionen og det voksende kaos i den islamiske verden har siden 1970’erne affødt en masseudvandring til Europa. Levevilkårene hos os virker åbenlyst som en magnet.

Den islamiske kultur er grundlæggende forskellig fra den vesterlandske, som har skabt det leveniveau, indvandrerne prøver at få del i. Ikke desto mindre accepterer de kun i de færreste tilfælde vore værdier. Det store flertal fastholder tværtimod den kultur, som er årsag til sammenbruddet i deres hjemlande, og kræver, at vi skal indrette os efter deres ønsker.

Dette fører til konfrontationer med de europæere, der ikke vil finde sig i at blive økonomisk udbyttet, og som oven i købet må se deres førhen fredelige samfund ødelagt. Hvorfor skal dagligdagen forpestes af en voksende kriminalitet til og med regulære terroranslag? Hvorfor skal der være ”no go”-ghettoer? Hvorfor kan forældrene flere og flere steder ikke forsvare at sætte børnene i en almindelig folkeskole? Hvorfor skal det sociale sikringssystem konstant skæres ned trods rekordhøje skatter?

I stedet for at besvare disse spørgsmål sidder danske og andre vestlige politikere på hænderne. Snakker og snakker, men handler konstant for lidt og for sent. Rakker ned på dem, der protesterer mod indvandringen og dens følger – og gør endog alt muligt for at få de protesterende retsforfulgt. Samtidig med at vore soldater sætter livet ind for at bekæmpe islamismen ude i verden, gør politikerne reelt intet for at stoppe islamiseringen af Danmark.

Tror politikerne da virkelig, at vor tids mest afgørende trussel mod Europas frihed, velfærd og sikkerhed forsvinder, fordi de forbyder os at forholde os til kendsgerningerne?

Bogen kan bestilles for 95 kroner på Dendanskeforening.dk.

“Hedegaard og Camre er gode analytikere og langt mere vidende end de fleste af deres modstandere… Kunsten må være at konfrontere de problemer, den store muslimske indvandring har ført med sig, og imødegå politisk islams udfordringer, uden at man dermed kommer til at nægte den enkelte menneskelighed. Det er en svær kunst. De to forfattere gør intet forsøg på at udøve den…” (Claes Kastholm Hansen i Berlingske, 17. april 2013)

De jublede 11. september og de jubler i dag. Fra Site - Jihadists Hope Boston Bombings are Acts of Jihadi Terrorism.

“Mens medierne rapporterer om to eksplosioner ved maratonløbet i Boston i den amerikanske stat Massachusetts d. 15. april, udtrykker jihadister deres glæde over angrebet og håb om, at angrebet er udført af jihadister. …

‘New York går til højeste alarmberedskab. O Allah, må mujahedinerne have succes.’ …

‘Allah er Stor, Allah er Stor, Allah er Stor. To eksplosioner hørt i Boston i America!! Seks mennesker er sårede!!‘ …

‘Allah er Stor, Allah er Stor. Panik og indsættelse af anti-terror beredskab i Boston.’ …

‘Ved Allah, deres frygt og forvirring gør mennesker glade. Landet er nu i højeste alarmberedskab, og det betyder at deres økonomi går ned, turismen går ned, deres sikkerhed er forvirret.’”

Mere om denne del af historien på Jihadwatch, der følger sagen tæt fra flere vinkler.

Ph.d. Marie Juul Petersen fra Institut for Menneskerettigheder argumenterer i Politiken, for at danske politikere skulle indlede et pragmatisk samarbejde med OIC, der på sigt kunne give en konstruktiv dialog om tungere emner. Jacob McHangama hudfletter – Institut for Menneskerettigheders hvidvaskning af OIC.

“I en analyse i Politiken den 9. april plæderer Marie Juul Pedersen (MJP) fra Institut for Menneskerettigheder for, at den islamiske samarbejdsorganisation OIC vil være en god partner for Danmark, når det gælder pragmatisk samarbejde om bl.a. nødhjælp, konfliktforebyggelse og børns rettigheder. Det er stærkt overraskende, at en repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder fremsætter ønske om tættere samarbejde med OIC. For det er netop OIC landenes systematiske krænkelse af menneskerettigheder og OICs tavshed overfor og i nogle tilfælde aktive fremme heraf, der gør, at Danmark fortsat bør holde OIC på god afstand.

MJP undlader dog fuldstændig at nævne de massive og systematiske krænkelser af menneskerettigheder, man ellers skulle mene var Institut for Menneskerettigheders fornemmeste opgave at forsvare.

MJP nævner at OIC landenes mangeårige forsøg på at indføre et forbud mod ”religionskrænkelse” medførte ”principiel uenighed” om ytringsfrihedens grænser mellem bl.a. Danmark og OIC landene. Men MJP tager ikke stilling til, om OICs krav om forbud mod religionskrænkelse var i overensstemmelse med ytringsfriheden…

Værre endnu er MJPs totale tavshed i forhold til OIC landenes systematiske menneskerettighedskrænkelser og fortielsen af det faktum, at OIC på intet tidspunkt har problematiseret dette forhold, mens organisationen kaster sig over det mindste anløb til kritik af Islam i Vesten.

MJP kunne ellers have startet med at kigge på OIC landenes Menneskerettighedsinstrument; ”Cairo-erklæringen om menneskerettigheder i Islam” fra 1990. Ifølge erklæringens artikel 24 skal alle rettigheder i Cairo-erklæringen fortolkes med forbehold for overensstemmelse med Sharia-lovgivning, og i henhold til artikel 25 er det alene Sharia lovgivning, der skal være afgørende i tilfælde af fortolkningstvivl. Selvom der kan være forskellige fortolkninger af Sharia-lovgivning, kan der ikke være tvivl om, at selv den mindst intolerante version, er i strid med en række af de mest basale menneskerettigheder. Det blev da også fastslået af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag fra 2003. Det forhold, at en international organisation sætter religiøs lovgivning over internationale menneskerettighedsstandarder burde i sig selv være nok til, at Institut for Menneskerettigheder råbte vagt i gevær. …

Hvorfor skulle Danmark arbejde tættere sammen med en organisation, som mener, at kritik af islam er en krænkelse af religionsfriheden, mens dødsstraf for frafald ikke giver anledning til problemer? Burde det ikke være Institut for Menneskerettigheders rolle at problematisere, snarere end at hvidvaske OIC?“

Henrik Gade Jensen fortæller med citater af Edvard Brandes om Islam, hvorledes Politiken har svigtet sit religionskritiske udgangspunkt til fordel for naiv tandløshed. Brandes var doktor i semitisk filologi, og vidste i lighed med historiker Lars Hedegaard hvad han taler om. Her lidt fra foromtalen til P1-magasinet Ordet er dit, der fint illustrerer de absurde tider vi lever i.

“Er islam en trussel mod den vestlige civilisation? Eller er det helt ude i skoven at påstå det? … Set gennem brillerne på Lars Hedegaard og ledende medlemmer af fx Dansk Folkeparti er islam ikke bare en religion. Islam er et altomfattende system, en totalideologi, tidens fascisme, som har som mål at erobre verden og påtvinge os alle at leve under Allahs vilje og lov. Og uanset hvad muslimerne selv siger om deres hensigter, skal vi ikke tro dem… er det den rene og skære paranoia?”

(P1, Ordet er dit, 5. april 2013: Er islam en trussel mod Vesten?)

Islam er nøgternt betragtet, ikke en religion som alle andre, og det handler ret beset ikke om hverken Lars Hedegaard eller Dansk Folkeparti. Islam har været Islam i 1300 år, og indtil for tyve år siden var der konsensus om det simple forhold, at Islam qua sine kildetekster er både religion og politik – ‘din wa dawla’, som den senere professor Jørgen Bæk Simonsen skrev i flere bøger udgivet i 1980′erne. I doktordisputsen fra 1988 beskrives Islam meget naturligt som en ‘ideologisk erklæring’.

Hvad er der konkret sket, siden det nu betragtes som ‘paranoia’ at sige det man indtil fornyligt betragtede som en ukontroversiel sandhed. Tja, Islam er stadig Islam, men i kraft af indvandring fra muslimske lande, gik toneangivende islamforskere væk fra de religiøse kilder, og blev en slags integrationsforskere. Det giver selvfølgelig god mening, ikke at holde den enkelte tilvandrede muslim ansvarlig for ethvert islamisk doktrin, men omvendt er det selvfølgelig idioti ikke også at se mere overordnet på Islam, med udgangspunkt i de religiøse tekster, og ikke mindst, de globale erfaringer med samme.

Vi taler således forbi hinanden. Bæk Simonsens nyvundne sociologiske tilgang kan give mening i visse situationer, men ansvarlige politikere kan selvfølgelig ikke tillade sig at ignorere de sandsynlige konsekvenser af islamisering, blot fordi det i en RUC-ramt debat kan virke generaliserende i forhold til den enkelte muslim.

For nu at bruge Politikens Jihad Taha-eksempel. Det kan godt være Jihad er en fuldfed demokrat, men er man det mindste i tvivl om hans demokratiske sindelag – så er svaret nej. Vores sikkerhed er vigtigere end deres. Vi skal være her – de kan være her. Enhver anden udlægning er fantasteri fra et ideologisk overdrev, der tydeligvis sidder på definitionsretten, men ikke desto mindre er langt fra den gennemsnitlige dansker.

Såvidt spørgsmålet om hvorvidt Islam er en religion eller en ideologi. Programomtalen fortsætter med en klassisk stråmand: “… uanset hvad muslimerne selv siger om deres hensigter, skal vi ikke tro dem”.

Når man på forhånd afviser at islamiske kilder definerer Islam, så må det være islamiske lærde eller noget helt tredie. Selv den mest naive forsker, tør ikke lade religiøse overhoveder definere Islam, og de ender derfor ofte med at lade håndplukkede unge muslimer repræsentere Islam. Som man spørger får man svar, men globalt set er der ikke meget empiri der understøtter troen på en i vestlige henseende spiselig udgave af Islam.

De senere dage har der været talt meget om den 19-årige tunesiske blogger Amina, der modigt strippede i protest mod Islams kvindesyn. Herunder lidt fra gårsdagens demonstration i Bangladesh, der ikke var en støtte-manifestation for Amina, men en demonstration for indførelse af en blafesmi-lov, der vil gøre det muligt at retsforfølge og hænge ateistiske bloggere.

(Dhaka, Bangladesh, 6. april 2013; Ekstra Bladet)

“Gud er stor, hæng den ateistiske blogger, lød det fra demonstranterne, der var mødt op i hvide kjortler.”

Det er mange år siden jeg gav RUC-lektor Jakob Egholm Feldt egen kategori her på siden, og hans kronik i gårsdagens Information følger blot segmentets antipati mod enhver der ikke godtager den post-koloniale traditions rensning af Islam som samlende kraft, og hermed indireke gøden jord for det multikulturelle.

Mit historiespeciale satte fokus på de historiske beskrivelser af Islam i dansk forskning, og blotlagde at Jørgen Bæk Simonsen omkring 1988-1990 ændrede holdning til Islam. Hvor Islam tidligere var identisk med kilderne udsat for sprogvidenskabelig behandling, så er kilderne til forståelse af Islam fra 1988-1990 og frem muslimer i en dansk kontekst udsat for sociologisk metode. Find en demokratisk muslim, og Islam er demokrati.

Jeg får det glatte lag, fordi jeg er med til at etablere ‘falske modsætninger’. Det ironiske er jo næsten, at jeg specifikt i bogens konklusion pointerer nødvendigheden af forskning i begge dele, Islams samlende kraft (Koranen mv.) og muslimers nutidige ageren. I forbindelse med ‘Det Arabiske forår’ forklarede ‘sociologerne’, at Islam ikke ville udgøre en hindring for demokrati. De tog fejl. I forbindelse med Syrien hører vi det samme, alt imens danske muslimer i stor stil drager i krig – ikke for demokrati, men for Islam.

Problemet med Islam forsvinder ikke, blot fordi toneangivende forskere finder det generaliserende overfor herboende muslimer, at sige sandheden om Islam. Fra den omtalte kronik – Han har jo ikke noget tøj på.

“Siden 11. september 2001 og efter Muhammed-krisen er ’islamkritik’ gradvist blevet et accepteret begreb, som betegner kritik af islam som religion, filosofi, politik og livsform. Det er samtidig blevet en levevej for folk, som i islam ser en fascisme, der truer demokratiet, friheden og nationen. Islamkritik er dog mere end det. Islamkritik er også et fællesskab, som udfolder sig på blogs, i Trykkefrihedsselskabet, i nationalkonservative kredse og i Dansk Folkeparti. Islamkritik er et værktøj og et våben. Det virker som spydspids for kritik af medierne, politikerne, universiteterne, multikulturalismen, eliten og ’de røde’. Den handler kort sagt også om alt muligt andet end islam.

Den typiske holdningskuffert for en islamkritiker inkluderer ’nationen’, ’kristendommen’, ’kulturen’ og ’demokratiet’ – ikke som kontraktligt fællesskab, men som et historisk-kulturelt eller sentimentalt fællesskab. …

Islamkritikerne har fremelsket deres egne vismænd, professorer eller tillidsmænd, for hvem officiel akademisk anerkendelse er underordnet. Tværtimod er en afvisning fra det ’dhimmifiserede’ system nærmest et hæderstegn. Det er et tegn på, hvor kritisk, frittænkende og selvstændig vismanden/kvinden er. Lars Hedegaard er en sådan vismand. Han er islamkritikkens fremmeste historiker; han har været inde i det dhimmificerede system, og han har haft sin åbenbaring, sin omvendelse til klarsynet. Det er mod og klarsyn til vide, hvad der er sandt, selv om alle andre er blevet ofre for propagandaen. Som skabelon er der ligheder med både religiøse og politiske sekter, antisemitisme og endda science fiction. …

Krasnik myrdede et perspektiv, som han selv og andre journalister har givet uendelige mængder plads og opmærksomhed i mange år. Ikke fordi de selv nødvendigvis deler holdningen, men de har været fascinerede af det, og derfor har de og mange andre kurtiseret det. En flirt, der er slut nu. …

Kim Møller (en anden prominent alternativ ekspert) er et også godt eksempel. Møller omformede sit dilettantiske historiespeciale til en martyrpublikation, Vejen til Damaskus, udgivet af vennerne i Trykkefrihedsselskabet, som fik lange anmeldelser og temaomtaler i nærmest alle medier. Det var og er en vittighed, hvis ikke det var, fordi Møller sad i diverse civiliserede programmer og blev anmeldt, som om der var tale om noget vigtigt.

Faktum er, at islamkritikken er blevet behandlet ukritisk i de kloge medier…

Krasnik stillede de reelt kritiske spørgsmål til Hedegaard: Hvad er kilderne kilder til? Er der overhovedet en sammenhæng mellem dine påstande og dit belæg? Hvilken sammenhæng blev kilden til i, hvad vil den, og hvad er den repræsentant for? … Faktum er, at på klassiske universitære, historievidenskabelige præmisser er Hedegaard, Helle Merete Brix, Torben Hansen og Kim Møller (for at nævne et par hovedpersoner) tvivlsomme historikere. …

Tak til Martin Krasnik for en ægte public service-oplevelse forankret i en grum, men skøn og nødvendig Judashandling.”

Islamister tilknyttet ‘Free Syrian Army’ tager 21 FN-observatører som gidsler, og kræver at Assads hær trækker sig tilbage. Scenariet minder lidt om en Monty Python-sketch, for selv børn kan normalt forstå, at der helst skal være sammenhæng mellem trusler og konsekvens. ‘Hvis du ikke køber en Ipad til mig, så roder jeg op på mit værelse.’ Uhh. Fra Jyllands-Posten – FN-hold gidsler hos syriske oprørere.

“Syriske oprørere siger i en video på YouTube, at de tilbageholder en konvoj med FN-observatører nær Golanhøjderne.

En mand, der siger, at han er fra brigaden “Yarmous Martyrer”, gør det i videoen klart, at FN-observatørerne ikke vil blive frigivet, før styrker fra præsident Bashar al-Assads militær trækkes ud af landsbyen Jamla. …

I en anden video beskylder den samme talsmand for oprørerne observatørerne for at arbejde sammen med den syriske hær.

- Det syriske regime, FN og de europæiske lande arbejder sammen med Israel, siger talsmanden.”

(JP TV, 7. marts 2013)

Opdate. Gates of Vienna har lagt en video online, der indikerer hvilken stat Syrien bliver hvis ‘Free Syrian Army’ får magt som de har agt.

“one of the most damning pieces of evidence against the men they slaughtered was that they had been drinking alcohol.”

Tirsdag den 5. marts 2013 var 60-årsdagen for Stalins død, og blev også sidste dag for Venezuelas socialistiske præsident Hugo Chavez. Tager man en journalist for TV2 News for pålydende, så var han først og fremmest kontroversiel, fordi han ‘havde nogle holdninger til socialisme’, som han ‘langtfra lykkedes’ med. Det er selvfølgelig rent vås. Johan Nordberg fortæller, at Chavez med de stigende oliepriser havde en unik chance for at skabe vækst, men valgte at cementere den statssocialistiske magtbase med røde monopolister.

Niels Westy renser luften på Americas.dk – The death of a caudilho – arven efter Chavez.

“Som de fleste bekendt, meddelte Venezuela’s vicepræsident, Nicolas Maduro, i går at Hugo Chavez var afgået ved døden. Herefter skal der indenfor 30 dage afholdes nyvalg. Maduro må her være klar favorit. Efter 14 år ved magten, er både militær, domstole og den statslige sektor fuldkommen kontrolleret af Chavez tilhængere. Et faktum der vil blive udnyttet til fulde. Det må forventes at valgkampen, som reelt startede i går ved annonceringen af Chavez død. vil være fuldt ud lige så udemokratisk som valgkampen i efteråret. Det indebærer bl.a., at hvor regimet hver dag i timevis har adgang til Venezuelas TV-stationer, vil oppositionen have ca. 3 minutter om dagen. …

Efter 14 år med en ekstremt populistisk politik, står Venezuela med meget store institutionelle og økonomiske udfordringer. Vinder Maduro som forventet vil der næppe ske noget på den institutionelle front eller i forhold til den repressive politik og manglen på ytringsfrihed i Venezuela. Men de økonomiske problemer bliver det svært for regimet at løbe fra.

På trods af høje oliepriser i det meste af de seneste 14 år, har Venezuelas økonomiske vækst været ganske beskeden. … Hele den økonomiske politik har været lagt an på at sikre den politiske magt. …

Hugo Chavez var i sine 14 år ved magten den mest højtråbende repræsentant for den type af populistisk antiamerikansk og antikapitalistisk ventrefløj, som også venstrefløjen herhjemme historisk har haft stor veneration for. Modstanderen var ‘neoliberalismen’, hvorfor det vel er på sin plads at sammenligne udviklingen i Venezuela med de lande, som bedst repræsenterer denne strømning. Det først og fremmest Chile og Peru, og på det sidste også Colombia.

(Venezuela under Hugo Chavez: Højeste inflation – laveste vækst)

Som det fremgår af figur 1 og 2, var inflationen markant højere i Venezuela (regionens højeste), mens den økonomiske vækst var markant lavere. Sandheden om de seneste 14 års udvikling i Venezuela er da også, at der reelt er tale om en fortsættelse af den økonomiske nedtur, landet har været på siden midten af 1970erne. BNP per indbygger er således fortsat lavere end den var for 35 år siden.

Men har man ikke været i stand til at øge værditilvæksten i Venezuela vil mange fortalere for Chavez regeringstid pege på, at man har mindsket den økonomiske ulighed. Det er også korrekt, at uligheden er faldet siden 1990erne. Hvad Chavez tilhængere glemmer at fortælle er at det gælder stort set i hele Latinamerika. Hvilket fremgår af nedestående figur, som viser udviklingen i GINI index 2002 -2011.

(Økonomisk lighed: En latinamerikansk trend)

… her er det måske ikke mindst interessant at bemærke det markante fald for Peru, som samtidig har haft regionens højeste vækstrater de seneste 10 år.

Samtidig er investeringsraten langt højere i de tre neoliberalistiske lande (25-30 procent), mens man med stor succes tiltrækker udenlandske investeringer. … Det er nok værd at huske, når der i de kommende dage vil komme en strøm af lovprisninger om ‘El Comandante’…”

Danmarks Radio pralede for år tilbage med at være ‘hele Danmarks Radio’, men tilhører man det store flertal der ikke er venstreorienteret rent værdipolitisk, så kan man vanskeligt betragte public service ala DR som andet end en magtfuld politisk modstander. Onsdagens dokumentar med titlen ‘Et ekstremt netværk’ var et fantastisk eksempel, og det er emnet for denne lidt lange gennemgang, der også inkluderer flere af kanalens øvrige udsendelser. Udsendelsen var ikke en indkøbt dokumentar til DR2, men et egen-produceret ‘hitjob’, promoveret og sendt i den bedste sendetid på hovedkanalen – tydeligvis tiltænkt at præge danskerne ideologisk.

Det startede sidste søndag med et lille tv-spot, der i dystre toner med filmiske virkemidler annoncerede at noget stort var i vente. Undersøgende journalistisk med fokus på højreekstremisme. Breiviks dansker venner, så at sige. Det blev onsdag.

Kl. 18.30: Indslag i TV-avisen (3,33 min, Youtube)

Der indledtes med en teaser i TV-avisens 18.30-udgave, med klip fra filmen, herunder PET-chef Jacob Scharfs bekymrende ord. Vi skulle være bekymret, selvom de “ikke-åbent opfordrer til direkte vold”. For at understrege alvoren i det Scharf betegnede som ‘propaganda’, sendte DR live fra PET’s hovedkvarter i Søborg.

Asbjørn Date, TV-avisen: Norske Anders Breivik var stærkt inspiret af flere forskellige anti-islamgrupper, og han omtaler direkte Anders Gravers’ europæiske organisation i sit manifest forud for massemordene på Utøya. Og netop den kombination af propaganda og ekstremisme bekymrer Politiets Efterretningstjeneste…

Claus Buhr, DR’s Retskorrespondent: Det Anders Gravers siger og gør er ikke ulovligt, men når man alligevel herude ved efterretningstjenesten holder et vågent øje med dem, så er det jo netop også, som man kan høre i indslaget, at den norske terrorist Anders Breivik simpelthen nævnte dem flere gange i sit manifest, men også at den unge mand som bragte den norske hovedstad på den anden ende for fjorten dage siden, ham der kom med bombetrusler mod Stortinget, han kom også fra en af Anders Gravers’ organisationer. Så selv om organisationen ikke selv taler om vold eller våben, så mener man her fra efterretningstjenestens side, at der er grund til at holde øje med både organisationen, og folk omkring.

Kommentar: Afstandtagen fra vold bliver udlagt som noget suspekt. Nordmanden der omtales, var ikke med i ‘en af Gravers’ organisationer’, som det påstås. Ifølge den norske presse var han på Facebook medlem af Norwegian Defence League’s gruppe, ligesom han også var medlem af den venstreorienterede Occupy-bevægelse. Han kom med bombetruslerne i fuldskab i en bybus, og selvom PST selvfølgelig skal tage den slags seriøst, så er det svært at se hvad det har at gøre med Anders Gravers og anti-jihadbevægelsen som sådan.

Kl. 19.05: Indslag i Aftenshowet (12,59 min, Youtube)

Under en time senere kunne man i underholdningsprogrammet Aftenshowet se et lignende 13 minutter langt indslag om filmen. Først et interview med Frit Danmarks Michael Ellegaard, der stille og roligt forklarede, at han mente at Islam var en ‘en antidemokratisk lovreligion’, noget der fik den yndige, men yderst blanke studieværtinde til at tale om de her ‘ekstreme holdninger’ som han som formand for bevægelsen repræsenterede. At Islam nøgternt betragtet er en lovreligion, forsvandt i konteksten. Det handlede ikke om Islam, blot om andres holdninger til Islam.

Ellegaard repræsenterer næppe flere end der kan sidde i min hjørnesofa, og var udelukkende kommet i studiet, fordi han offentligt har fortalt som sine våbenindkøb og sin vilje til selvforsvar. Han fortalte at det drejede sig om lovlige luftvåben, han købte efter han opdagede han figurerede på terrordømte Vollsmose-islamisters liste, men det prellede stille og roligt af – “er du ikke bare med til at optrappe” situationen, lød det fra journalisten.

Herefter, var der tid til et længere interview med to forskere. Det blev ikke overraskende Chris Holmsted Larsen, men mærkeligt nok også Islamforsker Jørgen Bæk Simonsen. Sidstnævnte talte meget, men sagde intet konkret om Islam, ja, vel intet konkret overhovedet. Holmsted Larsen gav den fuld skrue – anti-islamisters demokratiske sindelag var udtryk for en ‘politisk agenda’. De anvender ikke vold, og er erklærede demokrater, og det er yderst problematisk, lød det fra to forskere der begge har en fortid på henholdsvis den ideologiske og militante venstrefløj.

Kl. 19.40: Et ekstremt netværk. (47,48 min, Youtube; DR Presse)

Anders Gravers: Islam er ikke en religion. Det er verdens største hadegruppe…

Speak, Mette Aaby Andersen, DR Dokumentar: Vi er i Århus den 31. marts 2012, knap et år efter en ubeskrivelig tragedie i Norge. [Utøya] Anders Behring Breivik var manden bag der kostede 77 mennesker livet. I den intense efterforskning finder norsk politi ud af, at han er kraftigt inspireret af anti-Islamgrupper. Anti-Islamgrupper der nu forsøger at styrke deres organisation i Danmark og i Europa. [Anders Gravers] Det er en udvikling der bekymrer Politiets Efterretningstjeneste. [Jacob Scharf, PET] DR Dokumentar har i et år fulgt et internationalt netværk af anti-Islamgrupper [sort/hvid sekvens] Et netværk hvor Danmark spiller en central rolle. [Anders Gravers]

Speak: Denne mand er Anders Gravers. Han ankommer her til en demonstration i Århus, beskyttet af sine livvagter. Han er en af de centrale personer i dannelsen af et internationalt anti-Islamnetværk. Anders Gravers kommer fra den indvandrerkritiske organisation Den Danske Forening, som han forlader i 2005, for at stifte Stop Islamiseringen af Danmark SIAD. For at begrænse indvandring vil han fjerne en række af indvandrernes rettigheder, så de bliver motiveret til at rejse ud af Danmark.[Ø-lejre] I 2007 danner han Stop Islamization of Europe, og er i dag en international figur i anti-Islambevægelsen. … Talerne handler om Islam som en ond ideologi, og om at invasionen er nært forestående, hvis vi ikke gør noget nu. … Der er også mødt andre danske anti-islamgrupper op til demonstrationen. Blandt andre Michael Ellegaard der er formand for organisationen frit Danmark. Her er det Philip Traulsen, som er talsmand for foreningen Danish Defence League, der organiserer demonstrationen her i Århus. Vi vender tilbage til dem senere. Anders Gravers er den danske hovedtaler [Direkte fra Gravers' tale til Utøya] Efter Anders Breiviks massakre den 22. juli 2011, spørger alle sig selv hvorfor 77 mennesker måtte dø. [dyster musik]

I timerne før massakren lægger Breivik et dokument Manifest 2083 på internettet. Gennem de mere end 1500 sider får man et indblik i, hvordan Anders Breivik blev inspireret til sine handlinger ved at lytte til andre anti-islamgrupper og det verdensbillede de repræsenterer. Det viser retsagen der begynder i sommeren 2012. [Breivik-sekvens]

Speak: Mattias Gardell forsker i anti-Islambevægelsen, og har skrevet flere bøger om emnet (cover: Islamofobi). Han var som ekspert vidne i retsagen mod Anders Breivik. I retten redegør Mattias Gardell for at Anders Breivik ikke var alene om sine holdninger. Hans ideologi er ikke enestående i anti-Islammiljøerne, og sine meningsfæller fandt han på internettet.

Mattias Gardell: … de her strømninger som primært var med til at skabe Breivik. Den første var den islamofobiske, særligt den kontra-jihadiske. Hvis man skal sammenfatte det, så er det et revolutionært, nationalistisk oprør mod tanken om menneskets mangfoldighed og tanken om alle menneskers ligeværdighed.

Speak: I manifestet kan man finde henvisning til de grupper som Breivik har interesseret sig for. Vi undersøger om der i Breiviks manifest er forbindelse til det danske anti-Islammiljø. I en elektronisk version af manifestet kan vi søge i mere end 1500 sider. Vi søger på Anders Gravers’ organisation Stop Islamization of Europe, forkortet til SIOE, kaldet SIOE. Breivik refererer til SIOE fem gange. [søgning] I en af henvisningerne skriver Breivik at i, at som et led i at bekæmpe multikulturalismen, skal man fortsætte med at udvikle foreninger som SIOE. Og et andet sted skriver han, at SIOE er en organisation han finder ideologisk og moralsk berettiget.

Mattias Gardell: Han søger efter beretningen om hvordan muslimerne… er på forskellige forfærdelige måder. Fra et begrænset antal hjemmesider vælger han så nogle uddrag. Han forestiller sig at der findes en okkult konspiration mellem Islam, der fremstilles som et levende væsen med en ond dagsorden, som hårdnakket vil udrydde Europa og al frihed på jorden.

Speak: På Stop Islamization of Europe’s hjemmeside kan vi se at Anders Gravers ved mange lejligheder udbreder budskabet om, at Islam vil overtage verden. Her er det på en debat på russisk tv… [muslimer i gadebilledet, videre til PET's hovedkvarter]

Speak: Efter Breiviks massakre har Politiets Efterretningstjeneste øget fokus på, at enkeltpersoner kan blive radikaliseret ved at lytte til anti-Islamgrupperne. Jacob Scharf er chef for Politiets Efterretningstjeneste der skal forebygge voldelige trusler mod demokrati og sikkerheden i det danske samfund.

Jacob Scharf, Politiets Efterretningstjeneste: Uanset om vores formål altså er at imødegå de voldelige handlinger, den voldelige ekstremisme, så er vores svar også at forebygge en voldelig udvikling, at vi sætter ind overfor den propaganda og imødegår den propaganda som bliver brugt til at legitimere mere voldelige handlinger.

Speak: Vi er tilbage i Århus. [gentagelse af klip med Gravers, kort interview] Her ankommer den engelske organisation English Defence League til demonstrationen i Århus. Her er Tommy Robinson, det er ham som står i spidsen af English Defence League. En af Anders Gravers’ samarbejdspartnere i Europa. English Defence League [Breiviks manifest] er også en af de organisationer Anders Breivik refererer til i sit manifest. Vi søger på English Defence League, forkortet EDL. Vi får 25 henvisninger. Vi kigger på et par stykker af dem. Her beskriver Breivik EDL som en moralsk overlegen organisation, og han påstår også i sit manifest, at han har leveret ideologisk materiale til dem.

Tommy Robinson (i Århus): Først og fremmest vil jeg takke for jeres danske gæstfrihed. Det er inspirerende at være her. Vi er her i dag for at indlede en ny epoke.

Speak: Vi har været i England for at vide mere om English Defence League. Vi er i en pub på Southend on Sea, cirka 100 kilometer fra London. English Defence League forbereder en demonstration, igennem den muslimske London-bydel Tower Hamlets i september 2011.

Tommy Robinson (i pub): Vi er nødt til at besinde os og opføre os fredeligt, fordi alle følger med.

Speak: Tommy Robinson er en af grundlæggerne af English Defence League. English Defence League blev dannet i Luton i 2009, som en reaktion mod den voksende muslimske befolkning i byen. I dag er der Defence League’s i de fleste europæiske lande. Tommy Robinson har en fortid som leder af fodboldklubben Lutons fanklub, en fanklub der beskrives som hooligans. Tommy har selv en dom for vold. [tale af Robinson, scene med væltet hegn under EDL-demo som altid fremvises] English Defence League har samlet flere tusinde mennesker til demonstrationer i England, og endnu flere er aktive på English Defence League’s netsider. En undersøgelse lavet af den engelske tænketank Demos vurderer at de har mellem 35.000 støtter i England. English Defence League’s demonstrationer ender ofte i konfrontationer med politi, moddemonstranter og muslimer.

Tommy Robinson: Demonstrationerne er voldelige, fordi vi bliver voldeligt angrebet. Vi vil bare gerne prostere. Det er en grundlæggende rettighed i Europa.

Speak: Noget tyder på at der ligger en strategi bag de mange folk. I 2009 holder en af ideologerne bag English Defence League Alan Lake, et oplæg om islamisering.

Alan Lake (EDL): I en krig har man brug for tropper, og vi har for få.

Speak: En video af mødet blev siden lækket.

Alan Lake: Skab kontakt til de fysisk aktive grupper i gademiljøet. Når fodboldfans har været til kamp, så er de allerede i gaderne, så det kunne være en god idé at få dem med til demonstrationerne.

Speak: Hvad er ideen med at have de her folk på gaden til demonstrationer, hvad er det de vil opnå.

Jacob Scharf: Jeg tror det der er meget centralt, i forhold til højreekstremistiske miljøer, det er at man forsøger at rekruttere støttere, sympatisører, personer der vil deltage i de højreekstremistiske aktiviteter. Man forsøger at skabe konflikt, et modsætningsforhold med etniske grupper, med politiske modstandere, man forsøger at fremprovokere konfrontationer som skaber opmærksomhed, men som også kan have en appel til brede dele.

Speak: Tilbage i Danmark. Vi er på vej for at møde den centrale figur i Danmark Anders Gravers. Han mener selv han er truet af voldelige venstrefløjsfolk, og derfor er mødet omgærdet af sikkerhed. Tid og sted må ikke nævnes. Anders Gravers er uddannet slagter, men har i dag ikke noget arbejde. Han lever i stedet af et lille selvforsyningslandbrug et hemmeligt sted i Nordjylland sammen med sin familie. Anders Gravers’ anti-islamarbejde er gået fra et kommunalvalg i Aalborg i 2005 til et internationalt netværk i 2012. Med det mål at stoppe det, han som som islams invasion af Vesten. [Gravers-interview] Et internationalt netværk skal ifølge Anders Gravers være med til at styrke indsatsen mod Islam. [Gravers] Vi ved ikke hvor mange mennesker der er i det danske anti-Islammiljø, men når man kigger i de danske facebookgrupper, så kan man se, at der er langt flere der støtter end dem vi ser på gaden. Vi kan eksempelvis se at Anders Gravers har knap 4.600 venner på facebook. Der er kun lavet få undersøgelser af hvor grupperne rekrutterer deres støttere fra, men forskere peger på, at de rekrutterer fra arbejderklassen og den lavere middelklasse. Anders Gravers selv siger at organisationens styrelse er bredt sammensat. Det er ved demonstrationer at der ifølge Gravers rekrutteres nye støttere til sagen.

Speak: Stemningen er anspændt i Århus. Trods et massivt politiopbud rykker moddemonstrationen tættere og tættere anti-islamdemonstrationen. Tommy Robinson og Anders Gravers ender med i hast at forlade scenen, omgivet af deres livvagter og politiets beskyttelse.

Speak: Vi er i Stockholm sommeren 2012, fire måneder efter demonstrationen i Århus. Anders Gravers fortsætter med at styrke kontakter og netværke. I Stockholm skal han blandt andet mødes med lederne af Stop Islamization of America.

Nathan Lean (ved et CAIR-arrangement): Jeg begyndte at skrive om islamofobi-industrien i sommeren 2010.

Speak: Nathan Lean ved noget om de internationale anti-Islamforbindelser. Nathan Lean udgav i 2012 en bog om [bogcover] den islamofobiske industri. Og han har indgående kendskab til den største amerikanske organisation, Stop Islamization of America, og lederne Pamela Geller og Robert Spencer.

Nathan Lean: Stop Islamization of America er den amerikanske udgave af Stop Islamization of Europe, som blev grundlagt af Anders Gravers fra Danmark. Han er en ultrahøjreorienteret nationalist. Anders Gravers havde kendskab til den blomstende højrefløj i USA. For ikke så mange år siden bad han dem om at stifte en amerikansk udgave af Stop Islamization of Europe.

Speak: Pamela Geller og Robert Spencer fra Stop Islamization of America er nogle af de førende ideologer indenfor anti-islambevægelsen. Selvom svensk politi er tilstede, har de selv livvagter med. Det er første gang de to amerikanere optræder med deres europæiske kolleger i Europa.

Pamela Geller: En tak til Jer, for at I er mødt op, og til min kollega Anders Gravers, og til alle de europæiske Stop Islamization-bevægelser. Jeg støtter dem, for uanset hvad vi siger, bliver vi fremstillet som hadefulde. Jeg er ikke hadefuld.

Speak: Pamela Geller blev kendt i 2010, da hun kæmpede imod etableringen af et muslimsk medborgerhus i New York. I dag er hun en markant debattør i amerikanske medier. Hun står bag den stærkt islamkritiske hjemmeside Atlasshrugs, der har mere end 200.000 besøgende hver måned.

Pamela Geller, SIOA: … Jeg vil bevare den vestlige lovgivning. Når amerikansk og islamisk lov konflikter, så må amerikansk lov vige, og islamisk lov får forrang. Det er dybt bekymrende. Jeg har ingen indvendinger i forhold til religion. Du må tilbede en sten, så længe du ikke stener mig med den. Mine indvendinger er rettet mod verdens mest ekstreme ideologi. [Breiviks manifest]

Speak: Vi søger i Breiviks manifest 2083, for at se om han har været læser af Pamela Gellers netside Atlasshrugs. Vi får 12 henvisninger, og åbner en af dem. Vi finder en artikel om hvordan muslimer bevæbner sig til krig i amerikas gader.

Pamela Geller: Naturligvis taler jeg i krigstermer, fordi det er en krig mod Vesten og medierne. Det er, som om at medierne befolkningen og folkets vilje. Jeg ved ikke hvorfor de støtter (‘align themselves’) jihad og sharia, når de bliver de første der får halsen skåret over. Men det vælger de at gøre.

Pamela Geller (tale): … jeg vil gerne takke Anders Gravers, der er min samarbejdspartner i Europa. En utrættelig og frygtløs forkæmper. Et fantastisk og retskaffent menneske ligesom Jer. I må kæmpe denne krig.

Speak: Pamela Gellers tætte samarbejdspartner er Robert Spencer.

Robert Spencer, SIOA (tale): Vi kæmper for et samfund hvor der er plads til alle, så længe de respekterer samfundets regler, og ikke prøver at indføre dette intolerante system der forsøger at påtvinge os noget.

Speak: Robert Spencer er uddannet i religionshistorie. Han har ingen uddannelse i Islam, men han har skrevet flere islamkritiske bøger og er direktør for Jihadwatch, en stærkt anti-islamisk hjemmeside med mere end 120.000 besøgende per måned.

Mette Aaby Andersen, DR: Opfatter du det her som en krig?

Robert Spencer: Ja, men der bruges ikke skydevåben. Det kan I ændre på (‘not a shooting war – You might make it into a shooting war’). Jeres provokerende journalistik kan føre til, at der bliver brugt våben. Breivik bebrejdede journalisterne, at de ikke rapporterede korrekt om problemerne i Europa, før han skød i raseri. Han bebrejdede ikke mig. Det gør I. Han bebrejdede Jer. [Breiviks manifest]

Speak: Robert Spencer er et af de mennesker som Anders Breivik citerede mest i sit manifest. Vi søger på navnet Robert Spencer, og finder 44 referencer til navnet. Et sted kan vi læse, at Breivik mener Robert Spencer vil være en god kandidat til Nobels Fredspris. Når vi søger på Robert Spencers hjemmeside Jihad Watch får vi 116 henvisninger. Det er henvisninger til hjemmesiden, og uddrag fra Robert Spencers skrifter om Islam, som Breivik har kopieret over i sit manifest.

Mattias Gardell, religionshistoriker: Man kan analysere de taler, som fremføres af de ideologer der stod Breivik nærmest, eksempelvis den norske blogger Fjordman og Robert Spencer. Volden ligger som en indirekte konsekvens af kommunikationen. De kan aldrig finde på, at sige til deres tilhørere, at de skal gå ud og slå ihjel. Men hvis de skaber et billede af, at der er ved at udbryde en krig, som allerede nu er over os, og hvis vi ikke gør noget så dør vi alle sammen, så er det klart, at volden ligger i direkte konsekvens af ordene.

Tommy Robinson, English Defence League: Jeg vil benytte denne lejlighed til at sende et budskab til islamisterne. Vi flygter ikke, det har vi aldrig gjort, og det vil vi aldrig gøre. De får os ikke til at tie stille.

Speak: English Defence League er også med i Stockholm . Mange af deres søsterorganisationer er mødt op for at høre Tommy Robinson tale. Også Danish Defence League er til stede.

Tommy Robinson (tale): Den engelske race er enestående. (race anvendt i bred betydning, Kim)

Speak: For Anders Gravers er demonstrationen i Stockholm vigtig, fordi der her bliver skabt en organisation der samler anti-Islamgrupperne. [Anders Gravers]. Stop Islamization of , SION, er nu blevet den paraply hvor blandt andet Pamela Geller, Anders Gravers, Robert Spencer og Tommy Robinson fra English Defence League repræsenterer. Et netværk der nu dækker hele den vestlige verden.

Anders Gravers (tale): Tak til Pamela Geller. Tak til Tommy. Tak til Robert Spencer. Tak til alle, der er her i dag.

Jacob Scharf: Vi ser bestræbelser på, at skabe en fælles ekstremistisk platform, en ideologisk-politisk platform i det højreekstremistiske miljø. Og så ser vi jo i høj grad, at de tætte internationale kontakter, det internationale samarbejde har en betydning, også en radikaliserende betydning i dele af det højreekstremistiske miljø, og ikke mindst, at der er dansk og udenlandsk højreekstremistiske netværk, er nogle kapaciteter, som pludselig kan bringes i spil, også i forhold til højreekstremistiske grupper og netværk. [Utøya, Breivik, dyster musik]

Speak: På trods af de ideologiske ligheder med Breivik, og en retorik der handler om at være i krig, tager Anders Gravers afstand fra Breiviks handlinger.

Anders Gravers: Der er ingen i vores organisation, alle har fordømt det her, der er ingen normale mennesker der kan andet end fordømme et mennesker der dræber uskyldige børn.

Mattias Gardell: Man skal jo tage afstand fra det. De er selvfølgelig ikke ubekendte med, at deres ord fremavler vold. Det bliver kompliceret, af den grund, at censur er diktaturets redskab, ikke demokratiets. Ytringsfriheden er en grundlæggende princip i ethvert demokrati. Man skal have lov til at udtrykke sine tanker.

Speak: Anti-islamgrupperne ser sig selv som i krig med Islam, men ifølge Anders Gravers er de ikke en krigsførende modstandsbevægelse.

Mette Aaby Andersen: Så får man jo netop det indtryk, og det har du også sagt, at der er en krig.

Anders Gravers: De er i krig med os. Der er forskel på at forsvare sig selv, eller yppe kiv, og starte en krig. Når du siger det på den her måde, så vil seerne opfatte det som, at det er os der starter krigen. Vi har ikke startet den her krig. Det er Islam der har startet den her krig…

Speak: Når militante islamister flyver ind i World Trade Center bliver det i anti-islamgruppernes fortælling til, at alle muslimer vil udrydde den vestlige kultur.

Mette Aaby Andersen: Det er jo ikke sådan muslimer tænker.

[...]

Speak: Det kan være svært at danne sig et indtryk af, hvor stort anti-islambevægelsen er, men der ser ud til at være en ganske betydelig tilførsel af penge. Under besøget i Stockholm træffer vi lederne af anti-islamgrupperne på Grand Hotel tæt på kongeslottet. Det koster omkring 5.000 kroner per nat. Ved besøget kan vi også se, at Pamela Geller, Robert Spencer og Anders Gravers har flere private livvagter med. På nettet kan vi se Anders Gravers optræde forskellige steder i verden, ofte med livvagter ved sin side. Livvagter han har med fra Danmark. Ifølge et dansk sikkerhedsfirma koster en dansk livvagt 6.000 kroner i døgnet, dertil kommer udgifter til fly, hotel, biler og ophold fra Anders Gravers selv, og vagterne. Det til trods for, at han lever af et lille selvforsyningslandbrug.

Mette Aaby Andersen: Hvem betaler for det her?

Anders Gravers: Jamen, det gør jeg stort set selv, ud af det næsten ingenting jeg her. Så er der en masse mennesker der hjælper mig med at sponsorere ting og sager. Det er ikke noget vi får fra vores hovedorganisation eller noget som helst, det er danskere der ligesom synes at det arbejde jeg laver, at det er vigtigt.

Speak: Enkelte steder kan man finde spor af pengestrømmen, som i David Horowitz der har hjemme i Californien. Et højreradikalt center der har som formål at forsvare sig fra de angreb de mener kommer fra venstrefløjen og islamisterne.

David Horowitz, Freedom Center: Vi får opbakning fra folk, der kan udskrive sekscifrede checks.

Speak: David Horowitz her, leder centeret, der i 2009 havde et budget på 4,2 mio. dollars, omkring 25 mio. kroner. [David Horowitz] I disse skattepapirer fra Horowitz’ Freedom Center, kan vi se at Robert Spencer i 2009 får 140.000 dollars, knap 900.000 kroner, som ansvarlig for den islamkritiske hjemmeside Jihad Watch.

Mattias Gardell: I USA er det helt tydeligt sådan, at de mest fremtrædende demagoger som Pamela Geller, Robert Spencer, Frank Gaffner og Horowitz også er blevet mangemillionærer. Det er en islamofobi-industri. [Geller, dyster musik]

Speak: Anders Gravers afviser at han får penge fra USA. Nej, der kommer ingen penge fra USA.

Mette Aaby Andersen: Danske sponsorer? Danske medlemmer?

Andres Gravers: Danske sponsorerer, der synes det er vigtigt at vi får sat gang i det globale arbejde. [dyre BMW’ere kører med Gravers. direkte videre til Utøya]

Speak: Efter Anders Breiviks massakre i Norge har Politiets Efterretningstjeneste haft et øget fokus på anti-islamgrupperne i Danmark, og deres internationale forbindelser og netværk.

Jacob Scharf: Jeg tror det er helt centralt, at propagandaen jo har betydning for radikaliseringen. At det i høj grad er propagandaen, der bliver brugt til at skubbe enkeltpersoner, til at skubbe grupperinger og netværk i den mere voldelige retning. Og derfor skal vi selvfølgelig interessere os for, de ideologier og den propaganda, der bliver brugt som en del af radikaliseringsprocessen.

Speak: På internettet kan man finde eksempel på personer fra anti-islammiljøet der poserer, her er det medlemmer af English Defence League [Facebook-fotos]. Frygten er at der i Danmark kan være enkeltpersoner eller grupper der er parate til bruge våben.

Jacob Scharf: Vi kan se en bevægelse i retning af, at man har vist interesse for våbenbrug, og vel også i samarbejde man har haft med højreekstremistiske grupperinger i udlandet. Der har våbentræningen spillet en central rolle.

Speak: Danmarks Nationale Front er en af de grupper der har kontakt til udlandet, og har trænet i våbenbrug. På denne video som Danmarks Nationale Front selv har lagt ud på internettet, deltager de i våbentræning i Rusland med Slavisk Union. Slavisk Union er en stærkt højreorienteret nationalistisk gruppe, hvis medlemmer har begået mange former for kriminalitet. Gruppen er forbudt i Rusland. Det er blandt andet en tidligere talsmand i Danmarks Nationale Front vi ser på billederne her fra Rusland. Han bliver senere dømt for ulovlig våbenbesiddelse. Det har ikke været muligt, at få et interview med Danmarks Nationale Front.

Philip Traulsen er leder af Danish Defence League, der var en af arrangørerne af eventen i Århus, har en fortid i Danmarks Nationale Front, men han har ikke ønsket at medvirke i dette program. Ifølge Politiets Efterretningstjeneste er det især de stærkt nationalistiske og nazistiske miljøer, man ser våben og kamptræning.

Jacob Scharf: Ja, det er i høj grad i de nynazistiske og nationalistiske miljøer, at vi ser det, men jeg nævnte også, at det er nogle miljøer som i stadig større omfang søger tilknytning til de anti-muslimske miljøer…

Speak: Tilstede ved demonstrationen i Århus er også denne mand. [slører omgivelserne] Michael Ellegaard er førtidspensionist, og leder af anti-islambevægelsen Frit Danmark. En bevægelse der ser Islam som den største trussel mod vores samfund som vi kender det.

Michael Ellegaard, Frit Danmark (viser rundt i sit hus): - og her har jeg så nogle sikkerhedsting som jeg har været nødt til at investere i, i forbindelse med de trusler jeg har fået.

Speak: Vi besøger Michael Ellegaard i hans hjem i Odense. Indretningen bærer præg af et højt sikkerhedsniveau.

Michael Ellegaard: Altså jeg er blevet truet engang, og alle gange er det ikke venstrefløjen eller nogle andre der har truet mig, det har været muhammedanere.

Speak: Michael Ellegaard mener det kan være nødvendigt at bruge våben, hvis politiet ikke kan beskytte dem når de demonstrerer.

Michael Ellegaard: Hvis politiet ikke ønsker at hjælpe os, så må vi betragte det som lovlig nødværge, at kunne forsvare os selv i en given situation.

Speak: I dag er det ulovligt at skyde med de kraftige luftvåben. Billederne her er optaget før det blev ulovligt.

Michael Ellegaard: Man siger gerne, at kan den gå igennem en nød som denne her, så er det lig med hjerneskallen på et menneske.

Speak: Michael Ellegaard har flere våben.

Michael Ellegaard: Her har jeg så mit våbenskab.

Speak: Og han har også en sen aften, da nogen trak i døren til hans hus.

Michael Ellegaard: - så tager jeg mit gevær, og skød et advarselsskud ud i min gård.

Speak: Udenfor står politiet der har fået en anmeldelse om uro på adressen. En af betjentene blev ramt i armen.

Michael Ellegaard: Det viste sig så at være politiet, desværre.

Speak: Men Michael Ellegaard afviser at vi skal være bange.

Michael Ellegaard: Altså, hvis man kommer her og skal ind og have en kop kaffe eller noget andet, så har folk jo ikke noget at frygte. Hvis de kommer for at slå mig ihjel, så kan de roligt være bange. Sådan har jeg det.

Speak: Anti-islambevægelserne tager afstand fra Breiviks handlinger. [Breiviks manifest] Men som manifestet viser, så var Breivik en ivrig læser af anti-islamgruppernes tekster og taler.

Mette Aaby Andersen: Han var en ivrig læser af Jihad Watch. Kan det ikke have inspireret ham?

Robert Spencer: Det hele ligger stadig på Jihad Watch. Der er blevet lagt 30.000 indlæg op siden 2003. Find ét hvor jeg opfordrer til vold. Held og lykke. Jeg har skrevet 12 bøger og tusindvis af artikler. Ikke ét sted opfordrer jeg til andet end lovlig og fredelig aktivitet. Du (peger på DR-journalisten) er ansvarlig for at denne konflikt bliver optrappet. Du og dine kolleger er ansvarlige for det. I opildnede Breivik. I lyver om, hvor dæmoniserende og marginaliserende det er. Folk kæmper for basale rettigheder. Folk kæmper for de samfund, og de rettigheder, I selv nyder godt af. Men selvmorderisk arbejder I for dem, der er disse rettigheders fjende. I vender det om og bebrejder dem, der vil forsvare de rettigheder. I siger at vi fremprovokerer volden. Ansvaret og skylden ligger hos Jer.

[...]

Speak: Men han (Breivik) beundrede jo også din organisation.

Anders Gravers: Ja, men han beundrede mange ting. Også Stalin og alt muligt andet. Han er bindegal. [Breivik-sekvens]

Nathan Lean: Islamofobi-industrien udgør en farlig gruppe. Det udgør en farlig gruppe. Ud fra det, han har skrevet, er det tydeligt… I hans manifest kan man se, at han havde nærlæst deres arbejde. De formede på en eller anden måde hans verdensbillede. De begik ikke de voldelige handlinger, men de formede hans syn på verden, og hans syn på muslimer. De formede hans syn på Europa, og de inspirerede ham til at begå denne her forfærdelige handling. [Pamela Geller, videre til Breiviks bilbombe ved Stortinget]

Mette Aaby Andersen: Er Breivik en enlig svale, eller er han bare en af flere der vil komme.

Mattias Gardell: Krigsretorikken fortsætter jo. Det vil overraske mig meget, hvis det ikke får et efterspil. [sekvens om polsk Breivik-fascineret bombemand]

Mette Aaby Andersen: Men er det forståeligt, acceptabelt at man ender med at gribe til vold fordi man ikke bliver hørt.

Anders Gravers: Nej, som vi siger – vi er 100 procent pro-demokratiet. For os er det her en krig der foregår med pen, med bogstaver, ved demonstrationer, altså med alt der tilhører demokratiet.

Jacob Scharf: Jeg tror lige vi skal holde fast i, også i forhold til det højreekstremistiske miljø, at der er personer, og en stor del af miljøet der ikke har en voldelig dagsorden. Som ikke har intention og vilje til at bruge vold, eller til at bruge udemokratiske metoder. Men, der er i høj grad også en udvikling, hvor der bliver skaffet en ideologisk platform, som andre så bruger til at legitimere en mere radikal eller mere voldelig udvikling.

Kommentar: DR Dokumentaren var præcis så underlødig som man kunne frygte. Enhver form for modstand mod Islam, blev associeret med Anders Breivik, bilbomben mod Stortinget og uskyldige teenagere på Utøya. Udsendelsen havde lånt sekvenser fra flere udsendelser, og mindede en hel del om NRK’s Brennpunkt-dokumentar sendt sidste år. Her agerede Nathan Lean også uvildig ekspert, selvom enhver kan google sig til at han er en pro-islamisk multikulturalist, der har gjort en industri ud af sin anti-anti-islamisme, for nu at blive i udsendelsens opskruede retorik.

Den anden gennemgående ekspert var svenske Mattias Gardell, en religionshistoriker der som syndikalist kæmpede for at skabe et nyt Sverige med Khadaffi’s Libyen som forbillede, og nu har set sig tilfreds med at bekæmpe enhver form for demokratisk modstand mod Islam. Det er lidt ‘kompliceret’, da islams modstandere også har ytringsfrihed, som han lakonisk opridsede det.

Hele udsendelsen var baseret på PET-chef Jacob Scharfs bekymring, og selvom han lød meget lidt reflekterende, så fik man indtrykket, at udsendelsens producenter havde skåret lidt rigeligt i en længere interview. Når han talte om ‘højreekstremisme’ kunne det betyde alt fra kritikere af multikultur til massemorderiske Anders Breivik. Sidst i udsendelsen understreger han, at de fleste højreekstremister ikke er voldelige, men han gjorde sig selv til at en del af DR’s vinkel.

PET-chefens eneste konkrete henvisning til militans, var Danmarks Nationale Fronts rejse til Rusland for et par år siden. Det fortælles ikke, at DNF som antisemitter, står i direkte modsætning til Defence League’rne og Anders Gravers’ netværk. Det havde også ødelagt postulatet om våbentræning, og gøre det umuligt at lancere SIAD som konfliktskabende fortrop for den israelske højrefløj.

Eneste våbenklare dansker, der med lidt god vilje kan siges at tilhøre det diffust-defineret ‘netværk’ omkring Anders Gravers, er Michael Ellegaard, der åbent proklamerer at han agter at forsvare sig med lovligt indkøbte våben. Hvis ekstremister til højre for andre ekstremister, er en venlig mand, der efter overfald og dødstrusler, blot agter at forsvare sig selv med lovlige våben – Ja, så er problemet med våbenføre anti-islamister nok til at overse.

Ligesom Jacob Scharf mener at højreekstremister forsøger at fremprovokere konfrontation med politiske modstandere, så problematiserer DR Dokumentarens Mette Aaby Andersen, det at organisationerne mødes offentligt. At bekæmpe Islam med legale midler er udtryk for aggression, en slags unødvendig provokation. Robert Spencer gav svar på tiltale, og det eneste positive jeg kan sige om udsendelsen, er at Gravers og Spencer med flere i det mindst fik sine pointer frem.

Spencer var religionshistoriker, og ‘har ingen uddannelse i Islam’, fortælles det, men faktum er jo at en ikke-konfessionel tilgang til Islam i sagens natur må være religionshistorisk baseret. Den fangede journalisterne ikke.

Vi fik også lidt af vide om Gravers’ og Ellegaards liv, men intet der kunne forstyrre dokumentarens overordnede budskab. Ellegaard er blevet truet på livet af islamister, og det vidner om stor kynisme at problematisere Gravers’ livvagter, når nu han i to tilfælde er blevet fysisk angrebet af venstreradikale. Det skete også da DR filmede i Mølleparken, hvad diskret blev nedtonet. Tænk hvis Gravers ikke blev beskrevet som arbejdsløs slagter, men som familiefar og krigsveteran. Det samme med Tommy Robinson. Det fortælles, at EDL blev grundlagt i Luton, men fremgik ikke, at det skete efter islamister havde hånet hjemvendte krigsveteraner ved en officiel begivenhed.

Metoden med at søge i Breiviks 1500-sider lange manifest er absurd, og meget sigende så var det nødvendigt at genbruge en sætning om EDL og SIOE. Det siger intet om noget. Langt de fleste af henvisningerne til Atlas Shrugs og Jihad Watch er formentligt kildehenvisninger i Fjordman-tekster, og således ikke noget Breivik selv har skrevet.

En enkelt gang henvises til engelske Demos, men det fortælles selvfølgelig ikke, at organisationen er grundlagt af to tidligere redaktører for et kommunistisk tidsskrift. Det er folk der udgiver pseudo-objektive rapporter, hvor der berettes om et personsammenfald skråstreg ideologisk fællesskab mellem Dansk Folkeparti Ungdom og nazistiske Combat 18. Alt kan åbenbart bruges.

Man kan med en vis rimelighed problematisere anti-islamgruppernes militante billedsprog, men udsendelsen blev aldrig konkret i kritikken. Enhver form for modstand mod Islam blev betragtet som udtryk for højreekstremisme, og så var det bare at finde våbenreferencer der kunne give fortællingen et skær af afsløring. Det blev ingen klogere af. Antipatien for Islam er ikke politisk i sin natur, og mærmest folkelig i forhold til det forlæste ekspertpanel.

Der tales og skrives meget om danske ‘højreekstremister’, men i det store og hele drejer det sig om almindeligt politisk rugbrødsarbejde. Havde fokus været på venstreradikalisme, så ville det ikke være nødvendigt at snyde på vægten. Man kunne fortælle om domme for støtte til terrororganisationer, knægtelse af politiske modstanderes ytringsfrihed, hærværk og brandstiftelse mod samfundsbærende institutioner, samt en kommende terrorsag rettet mod militante organisationer på den yderste venstrefløj. Mon det nogensinde bliver væsentlig nok til DR’s dokumentargruppe.

Kl. 20.30: Indslag i TV-avisen. (3,48 min, Youtube)

For at forsvare et særskilt indslag om dokumentaren i den sene udgave af TV-avisen, var der nødt til at være en afsløring af en slags. Dokumentationen for postulatet om at SIAD modtager penge fra den amerikanske og israelske højrefløj var ikke-eksisterende, og hvor Chris Holmsted Larsen som en slags forsker husker at medtage de mange forbehold, så fremgik det på ingen måde af indslaget, at det hele var baseret på en rød forskers luftige spekulationer.

Kim Bildsøe Lassen, TV-avisen: En af initiativtagerne til netværket er manden her, danskeren Anders Gravers, og i hans mange rejser rundt i verden bor han på dyre hoteller, kører i store biler, og har professionelle livvagter ansat. Selv har han ikke råd til at betale, men bliver angiveligt støttet massivt af anonyme pengestærke forbindelser.

Claus Buhr, TV-avisen: … og det koster. Dyre flybilleter, hoteller i 5.000-kroners klassen og altid et par personlige livvagter omkring sig.

Anders Gravers, SIAD: Det er ikke noget vi får fra vores hovedorganisation eller noget som helst, det er danskere der ligesom synes at det arbejde jeg laver, at det er vigtigt.

Claus Buhr: - Det tror Chris Holmsted Larsen ikke på. Han er ekspert i politisk ekstremisme.

Chris Holmsted Larsen, RUC: Jeg tror ikke det er hele sandheden, jeg tror også der er en vis sandsynlighed for at der også kommer støtte udefra, for eksempel fra den yderste amerikanske højrefløj, eller den yderste israelske højrefløj.

Claus Buhr: Anders Gravers’ mange gøremål er som sagt ikke gratis, og Chris Holmsted Larsen mener at højrefløjen i Israel er med til at betale.

Chris Holmsted Larsen: Der er jo den der Israel-palæstina konflikt der har ulmet i mange år, og der altså nogle stærke interesser i udlandet – for hvad kan man sige – støtte en bestemt vinkling af den her konflikt.

Claus Buhr: Netop israelske flag bliver brugt ved demonstrationer, og SION-netværket er meget pro-israelsk, men Anders Gravers fastholder at han ikke modtager penge fra udlandet, kun fra Danmark.

Anders Gravers: Det er danske sponsorer der synes det er vigtigt, at vi får sat gang i det globale arbejde.

Claus Buhr: Penge til anti-Islamgrupperne bliver ikke givet ud i det blå. Der bliver krævet noget til gengæld.

I naturlig forlængelse fortælles det, at Anders Gravers (nu) stiller op politisk. At han var politiker, længe inden han blev en del af det skumle internationale netværk, ja, det fremgik ikke af indslaget, og det ville næsten også ødelægge en af pointerne i den næsten dramaturgisk opsætning af rødt fortolkningsunivers sendt på DR1 som en slags ideologisk holdningsmassage.

Hvis du mener at TV-avisen var underlødig, så kan du klage til nyhedsredaktør Naja Nielsen, der stadig var medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, da Jørgen Bæk Simonsen som betonmarxist beskrev Islam som værende ‘din wa dawla’ – religion og politik. Skulle svaret ikke være godt nok, så kan du klage til DR’s ombudsmand Jacob Mollerup, der nogenlunde samtidig gjorde karriere i Danmark Kommunistiske Parti.

Personligt mener jeg ikke det giver mening at klage til DR, og kan kun opfordre folk til at ‘få det ud af verden’. Det kan ske smertefrit via DR.dk.