16. januar 2020

Radio4, tirsdag eftermiddag: Den nazi-agtige Trump-isolationisme, det splittende Boris Johnson-flertal

I min gymnasietid for efterhånden mange år siden, blev det ofte fortalt, at vi ikke bare skulle passe skolen, men også følge med i medierne. Udover uddannelsen, skulle vi opbygge en solid baggrundsviden. De trykte aviser kan stadig give nødvendig viden, men en kanal som Radio4 er helt ubrugelig til formålet. Herunder nogle nedslag fra tirsdagens sendeflade.

I Tysklandsmagasinet ‘Genau’ kunne man høre at vildsvinehegnet langs grænsen sendte ‘farlige politiske signaler’, og lidt senere var emnet Angela Merkel og den defensive tyske udenrigspolitik. Det blev fortalt at Tyskland droppede et vers i nationalsangen efter 2. Verdenskrig, da ‘Deutschland über alles’ lød for krigerisk. Bemærk nazificeringen af Trumps isolationistiske valgparole…

Trump: From this day forward. It’s going to be only ‘America First’. ‘America First’.

Thomas Schumann, vært: Det er svært at forestille sig hvordan nogen politikere eller statsledere skal tage mest hensyn til. Sit eget lands interesser, eller det internationale samarbejde. Det er ikke uden grund at Tyskland efter 2. Verdenskrig slettede den her strofe fra deres nationalhymne.

Deutschlandslied: ‘Deutschland, Deutschland über alles, Über alles in der Welt.’

Thomas Schumann: Ja, foruden at sangen nævner noget med nogle landegrænser som ikke rigtigt passer mere… så er der også det der med ‘Deutschland, Deutschland über alles’. Det kan man vel sige er den tyske pendant til ‘America First’.

Senere på dagen kom jeg ind i ungdomsmagasinet ‘4-toget’, der havde et længere indslag om det engelske kongehus. Efter lytterne blev fortalt, at Boris Johnsens parlamentariske flertal splittede England, kunne man høre at ‘Kvinder har gode forhold i Dubai’. Sidst i udsendelsen lidt om skovbrandene i Australien, som den kvindelige vært håbede kunne overbevise ’skeptikerne’ om klimaforandringerne.

Sisse Gram De Fries, Vært: Alle der har fulgt lidt med i nyhedsbilledet ved i hvert fald, at Harry og Meghan sagde det meget kontroversielle: ‘Vi har faktisk ikke lyst til at være fremtrædende i kongefamilien længere.’.

Alexander Wills Lorenzen, vært: Det er jo lidt spændende, fordi der sker mange ting i Storbritannien lige nu. Der er rigtigt meget der skiller landet. Brexit står jo lige for døren. Vi har Boris Johnson, der stille og roligt glider igennem parlamentet med sin Brexit-aftale, men sådan noget som kongehuset, det er jo noget der traditionelt altid har samlet briterne.



7. januar 2020

Krigsflag vajrer over moské i Iran “Hertillands er moskéen en slags foreningshus”, skrev Politiken…

TV2 News sendte mandag eftermiddag live fra Iran, hvor millioner var på gaden for at demonstrere imod USA, der fredag likviderede terror-generalen Qasem Soleimani, leder af Quds-styrken – en enhed under Irans Revolutionsgarde. Han har mere eller mindre officielt stået bag terrororganisationen Hezbollah, og flere holder ham ansvarlig for massakre mod oppotionelle stemmer, herunder massakre på demonstranter sidste år.

“On 23 December, Reuters reported that about 1,500 people were killed during the protests, based on tolls provided to Reuters by three Iranian interior ministry officials. … According to the witnesses, the Iranian government brought in tanks to the streets of southern city of Mahshahr and security forces and IRGC used heavy machine guns against unarmed people leading to the death of 40-100 people.” (Wikipedia, 2019–20 Iranian protests)

På TV kunne man man se utallige gule Hezbollah-flag, og nævnes må et rødt krigsflag over kuplen på Jamkaran Moskéen i Qom. Kuplen ligner til forveksling den på Vibevej-moskéen, og demonstranterne ligner til forveksling de shia-muslimer der en gang om året går i optog på Nørrebrogade.

“For the first time in the history of Iran, a red flag was raised over the Holy Dome of Jamkarān Mosque symbolising a severe battle to come. The disturbing war flag reads the words: ‘Those who want to avenge the blood of Hussein.’ (Daily Express, 6. januar 2019)

(Det røde krigsflag over Jamkaran Moskéen i Qom, 4. januar 2020)

‘Storværk om Danmarks 170 moskéer imponerer: Hertillands er moskéen en slags foreningshus‘ (Mikael Rothstein anmelder bog af Lene Kühle og Malik Larsen for Politiken, 5. januar 2020)

Oploadet Kl. 04:08 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer

J.P. Yazdani om iransk terror-general: “Han repræsenterede.. Irans evne til at sætte sin vilje igennem”

Radio4-værten Jens Philip Yazdani fik kvalme over det danske landshold under VM, skammer sig over dannebrog, men forsvarer omvendt terror-generalen Soleimani og Den Islamiske Republik Iran. Yazdanis far flygtede fra Khomeinis Iran i 1980’erne, men hadet til demokratiske USA er tilsyneladende større end til Khomeinis efterfølgere. Det kan godt være han har et dansk pas, men det er ganske enkelt umuligt at betragte ham som dansker. Yazdani kommenterer hos Jyllands-Posten – Danmark bør fordømme USA’s aggression mod Iran.

“I kølvandet på USA’s likvidering af den iranske general, Qassem Soleimani, har Danmarks udenrigsminister, ligesom de tyske, franske og engelske regeringsledere, ensidigt været ude med en fordømmelse af Iran. Men det er forfejlet, for kilden til den nuværende – og hidtil uhørte – eskalering er entydigt USA.

… Aggressoren er USA. … Målet? At dominere Iran for at dominere Mellemøsten. Hvorfor? Fordi USA er en imperialistisk nation, der insisterer på total indflydelse og eftergivenhed, hvor end den kræver det.

Og Iran har vist sig som en regional stormagt, der er i stand til at udfordre USA’s krav om at herske over Mellemøsten. Derfor må Iran bremses – koste, hvad det vil.

Og derfor dræbte USA netop Soleimani. Han repræsenterede nemlig Irans evne til at sætte sin vilje igennem i hele Mellemøsten, fra Irak, over Syrien, til Libanon – og i Yemen. Soleimani var symbolet på dét, USA ikke kunne forene sig med eller finde acceptabelt. At USA ikke er det eneste land, der evner at øve indflydelse.

Jeg begræder ikke, at Soleimani er død. Men… Og derfor bør Danmark – og vores europæiske venner – fordømme USA’s aggression mod Iran.”

(Et par kommentarer af Ehsan Ta på Facebook, 4. januar 2020)

“Hvorfor skal jeg prise det land, der pisser på mig og mine? … Uhyggeligt nok var det nemmere at få gejsten frem, da Iran spillede sine kampe til årets VM… Jeg havde nemmere, helt intuitivt og umiddelbart, ved at holde med et land, hvis jord mine fødder knap har betrådt og hvis sprog, jeg ikke taler, end med det land, hvor jeg er født, opvokset og bor; end med mit eget land.” (Jens Philip Yazdani, 25. juli 2018)

“I dag flager Danmark for sine soldater, der har været udsendt på internationale missioner. Og i dag skammer jeg mig over Dannebrog.” (Jens Philip Yazdani, 5. september 2019)



25. december 2019

Ziadeh: Vestlige IS-jihadister var de mest brutale, deres fremmede pas gav dem ‘immunitet for straf’

Det mest retfærdige for ofrene vil være at forbrydelsen straffes territorielt, altså ‘hvor de blev begået’, skriver eks-kommunisten Hanna Ziadeh, der indtil fornyligt var ansat på Institut for Menneskerettigheder. Kronik af ph.d. Hanna Ziadeh i Berlingske – Når vi husker bødlerne og glemmer ofrene for Islamisk Stat.

“Det mest afslørende i Mohameds beretning handlede dog om den bestialske radikalitet, som kendetegnede de vestlige jihadister.

De opførte sig som herrefolk over for os. De tilegnede sig de bedste huse og kørte i de fineste biler. …’

Ifølge Mohamed udviste de vestlige jihadister en uset kompromisløshed i udførelsen af de skrappeste sharia-straffe.

I modsætning til lokale medlemmer af Islamisk Stat, som var klar over, at deres handlinger kunne få konsekvenser i form af hævnaktioner, hvis Islamisk Stat tabte krigen, opførte de udenlandske jihadister, især de vestlige, sig som om, at deres fremmede pas gav dem et immunitet for straf. En slags flybillet væk fra konsekvenserne. Den adfærd, som de vestlige jihadister udviste, hviler på deres overbevisning om, at de har en udvej. De kunne regne med at rejse hjem eller blive udvist til deres vestlige lande, mens irakiske og syriske jihadister risikerede døden, hvis de blev fanget af deres modstandere,’ lød det fra Mohamed.

… Klanmedlemmer, som tilsluttede sig Islamisk Stat, satte sig ikke helt uden for disse uskrevne regler, og de frygtede fremtidig hævn. De vestlige jihadister var derimod ikke styret af disse kulturelle hensyn. De begik folkemord, myrdede, plyndrede og holdt tilfangetagne piger som sexslaver.”

(Islamisk Stat i Raqqa, 2014; Foto: Daily Express)


Det Danske Filminstitut: Filmmediet kan ‘med sit universelle sprog’ være med til at ‘nedbryde grænser’

Den der glidende overgang mellem banale plusord til diskret agiteren for åbne grænser, er grunden til man nødvendigvis må være imod sådanne projekter, særligt når den finansieres af skattemidler. Et helt klassisk eksempel set på DFI.dk – Film kan fremme integration.

“80.000 børn og unge i Danmark, Storbritannien og Tyskland har været med i et projekt, der sætter fokus på film og integration. ’Film: A Language without Borders’ er titlen på projektet, som undersøger, hvordan filmmediet med sit universelle sprog kan være med til at nedbryde grænser, fordomme og kulturelle barrierer. En del af projektet er en forskningsrapport, som rummer en række klare konklusioner, der peger på, at film har stort potentiale i forhold til at styrke integration og kulturel forståelse. …

Film kan styrke minoriteters selvforståelse. Når børn og unge fra minoritetsgrupper ser film, hvor deres kultur og sprog er repræsenteret, styrker det deres følelse af at blive set og være del af fællesskabet.

Film er et godt udgangspunkt for at dele tanker og oplevelser. De film, eleverne og lærerne så i forbindelse med projektet, gav anledning til at tale om fx at flygte fra sit hjemland, at følge sine drømme, familierelationer, homoseksualitet, sorg og tvangsægteskaber. …

Film kan styrke empati. Rapporten peger på, at mange børn og unge blev følelsesmæssigt berørt af de film, de så. De levede sig ind i karakterernes situation og mærkede, hvordan det er fx at blive udsat for diskrimination eller at være på flugt. Det har styrket deres forståelse for mennesker, der lever under andre livsvilkår end dem selv.

(Koran-tro taxichauffør fornærmer russisk lejemorder i Ole Bornedals ‘Dræberne fra Nibe’, 2017)

“Udgangspunktet for ‘Film; A language without borders’ er, at vi står i en politisk situation med flygtningestrømme mod Europa, og at migration er et konstant vilkår. Det var på den baggrund, at Filminstituttet gik sammen med The British Film Institute og Vision Kino i Tyskland om at udvikle og gennemføre projektet.” (Charlotte Giese, Filminstituttet)



15. december 2019

M. Grenaa Giessing: Corbyn tabte på grund af højreorienteret mediehetz, postulater om antisemitisme

Markus Grenaa Giessing plejer at skrive apologetiske tekster om socialistiske regimer i kommunistiske Arbejderen, og i henseende er der naturligvis afradikaliserende, at han bruger tid på at forsvare Labours Hamas-sympatisør Jeremy Corbyn. Kommentar set hos Ræson – Mediernes smædekampagne mod Corbyn var afgørende for Labours katastrofale valgnederlag.

“… I løbet af Corbyns tid som leder har han været offer for en uværdig bagvaskelse i den britiske presse. Han er blandt andet blevet anklaget for at være antisemit, en sovjetisk spion og terroristernes ven, uden at medierne har fremlagt beviser for disse injurierende påstande. Og der kan ikke herske megen tvivl om, at mediernes allestedsnærværende smædekampagne mod Corbyn har været medvirkede til Labours forfærdelige valg.

Dagen før det seneste britiske valg i 2017 opfordrede The Sun briterne til at stemme på De Konservative og kaldte i den sammenhæng Corbyn for ‘terroristernes ven’, ‘fagforeningernes marionetdukke’ og en ‘marxistisk ekstremist’, hvis politik ville lede landet mod ‘ekstrem fattigdom’.

Mediemogulen Rupert Murdoch ejer mange britiske medier, herunder The Sun, og den redaktionelle linje er domineret af hans særdeles højreorienterede overbevisninger og støtte til Brexit. Derfor er det heller ikke overraskende, at hans medieimperium leder smædekampagnen mod Corbyn. …

Også herhjemme har flere medier smædet Corbyn, hvilket blot bevidner, at kampagnen mod den nu afgående partileder er så massiv, at den er gået over grænser. … Jyllands Posten begræder i en lederartikel fra 2018 Corbyns ’så åbenlyst antisemitiske sympatier’ og kalder ham for ‘en del af en europæisk, antisemitisk tendens’. Ligesom Wivel henleder JP opmærksomheden på, at Corbyn sympatiserer med terrorister, hvilket er åbenlyst forkert.

… Britiske jøders oplevelse af stigende antisemitisme bør ikke underkendes – det er bare svært at finde belæg for i statistikkerne. Og der er intet, der tyder på, at Corbyn er medskyldig i fænomenet, endsige at han selv er antisemit. … De grundløse postulater…

(Jeremy Corbyn lægger krans på ‘Martyrs of Palestine’ i Tunis, 2014; Fotos: Channel4 FactCheck)

(Jeremy Corbyn til højre for Maher al-Taher, leder af PFLP, der måneden senere myrdede fire rabbinere)

(Jeremy Corbyn deltager i bøn for ‘martyrene’; Foto: Daily Mail)



12. december 2019

Europol, ‘Terrorism Situation and Trend Report’: Islamisk jihadisme: 24; Venstrefløj: 19; Højrefløj: 1

Mediernes løbende holdningsmassage kan godt ødelægge helhedsindtrykket, og selvom de danske medier ikke gad dække Europol-rapporten ‘Terrorism Situation and Trend Report 2019’, så er den tilgængelig på nettet. Her er hele 25 sider om jihadisme, 4 sider om venstrefløjsterror, 4 sider om seperatisme og blot 3 sider om højrefløjen.

Det statistiske materiale taler for sig selv, og selvom venstrefløjen ved festlige lejligheder associerer seperatisme med højrefløj for kunne bruge tallene politisk, så har jeg for god ordens skyld vedlagt grafik der konkret omtaler New IRA, ETA og PKK – tre terrororganisationer, der støttes af den yderste venstrefløj.

(Jihadist: 24; Left-wing: 19; Right-wing: 1, Etno-nationalist and separatist: 83; Side 13)

“Overall, attacks specified as ethno-nationalist and separatist continued to represent the largest proportion. As in previous years, the countries reporting terrorist attacks linked to separatist terrorism were the UK (56), France (20) and Spain (7). In 2018, the number of foiled, failed and completed jihadist terrorist attacks decreased significantly compared to 2017, from 33 to 24. This number includes 16 incidents reported by France (7), the UK (3), the Netherlands (2), Germany (2), Italy (1) and Sweden (1) as foiled terrorist plots. Notably, for the second year in a row, the number of reported foiled terrorist attacks outnumbered the completed attacks.

Similarly to 2017, Greece, Italy and Spain were the targets of attacks carried out by left-wing and anarchist terrorists. One right-wing attack was noted by Italy. (s. 13f)

(Europol, Terrorism Situation and Trend Report 2019, 82 sider)

“Despite the increase of extreme right-wing sentiments across Europe, only one right-wing terrorist attack in the EU was reported in 2018. In Italy, a man carried out a shooting spree on 3 February in Macerata. During the attack, which lasted for two hours, he wounded six people whom he thought were Africans. The suspect was charged with multiple counts of attempted murder. The incident occurred after the murder of an Italian teenager, in connection with which three Nigerian suspects were arrested. In 2017, the perpetrator had run unsuccessfully for local elections for the anti-migrant Lega Norte (Northern League).” (s. 60)

(s. 53-54)



7. december 2019

Mads Havskov Hansen: Historien er ikke slut, men ‘det liberale demokrati’ kan meget vel været det…

Mads Havskov Hansen er pressekonsulent i Socialdemokratiet, men pointerne er ikke desto mindre knivskarpe. Som det liberale demokrati fungerer i et land som Danmark i 2019, er det ikke nødvendigvis en ulempe at tilliden svækkes. Problemet er desværre at alternativet ikke ser ud til at blive en mere jordnær demokratisme, men en apatisk søgning mod det globale. Generation Y’erne har ikke oplevet demokratiets sejrsgang, men har desværre heller ikke oplevet et homogent Danmark uden Islam-relaterede følgevirkninger. Det nye normale, så at sige.

God kronik i Weekendavisen af Mads Havskov Hansen – Demokratiets solnedgang.

“… Jeg er født i 1992, og alt, hvad jeg har oplevet, har lært mig det modsatte. At det faktisk ikke nytter at vælte tyranner. At på den anden side af et totalitært og undertrykkende styre venter kun kaos. … Hvis jeg lægger det 20. århundredes historielektioner fra mig og fokuserer på det, jeg selv har oplevet, må konklusionen være, at det generelt er en dårlig idé at vælte diktatorer.

… Hvad værre er, så er det ikke kun ved indførslen, at demokrati har vist sin svaghed som styreform. Jeg har faktisk aldrig oplevet demokratiske nationer som andet end støvede og famlende. Uden retning. Og uden at være i stand til at opnå noget af betydning. De virker som solnedgangsnationer.

Da flygtninge gik på Europas motorveje, og vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre, og vi vendte os mod politikerne igen, var svaret det samme. Vi kunne ikke gøre noget. For enten kunne politikerne ikke blive enige, eller også var det i strid med internationale konventioner. Og selvom konventioner kun er et andet ord for international lovgivning, så kan vi altså ikke forvente, at internationale lovgivere i EU eller FN er i stand til at ændre international lovgivning. Selvom den internationale lovgivning er 50-60 år gammel og viser sig ude af stand til at løse de problemer, vi står med i dag.

Så vi måtte se til. Mens flygtningene gik på motorvejene. Integrationsproblemerne blev større og større. Børn druknede i Middelhavet. Terrorsommeren ramte Europa, fordi mørkemænd havde skjult sig i de ukontrollerede flygtningestrømme. Det kunne vi heller ikke gøre noget ved, ud over at stille nogle betonklodser op ved pladser og gågader. Koranklodser døbte de højreorienterede dem…

De eneste, der virkede til at have en eller anden form for løsning, var despoterne i Ungarn og Polen. Der byggede de bare hegn og smed flygtningene ud. Ikke videre sympatisk, men de formåede da at opfylde befolkningens politiske ønske. Og da Europa endelig tog sig sammen til at få styr på problemerne, var det ikke tidens store demokrater, der løste problemerne for det gamle kontinent. Næ, det var sultan Erdogan, der ikke var bundet af retsstatens besnærende bånd og derfor, for en god portion økonomisk og politisk kapital, kunne sætte prop i flygtningestrømmene. …

I mit fødeår 1992 skrev Francis Fukuyama så berømt, at historien var slut. I den forståelse, at det vestlige, liberale demokrati havde sejret. At alle alternativer var afprøvet, og at vi var nået til slutdestinationen af den historiske evolution. Alt, hvad jeg har oplevet og kan huske, har vist det modsatte. At historien ikke er ved sin afslutning. Men at det liberale demokrati meget vel kan være det.

Oploadet Kl. 16:26 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


4. december 2019

Forsvarets Efterretningstjeneste: Hjemvendte jihadister udgør ‘en betydelig faktor i trusselsbilledet’

Det er en rimelig banal konklusion, men mere logisk end Bonnichsens ‘Kat bider hund’-spekulationer. En historie fra JP.dk – Spiontjeneste: Løsladelse af terrordømte vil øge risikoen.

“Løsladelsen i de kommende år af et ‘betydeligt antal’ terrordømte og radikaliserede personer fra europæiske fængsler udgør en risiko, som kan øge terrortruslen.

Sådan lyder advarslen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i en risikovurdering, som blev offentliggjort fredag. Samme dag dræbte en prøveløsladt terrorist to personer på London Bridge i den engelske hovedstad, og den militante terrorbevægelse Islamisk Stat (IS) tog efterfølgende skylden for angrebet.

‘Der er nogle fængslede radikaliserede personer i Danmark. Og i andre lande i Europa er der rigtig mange. De vil inden for en årrække komme ud af fængslerne. Det vil få en betydning i de kommende år,’ siger Stine Berner, sektorchef med ansvar for kontraterror i FE.

(Forsvarets Efterretningstjeneste, Efterretningsmæssig Risikovurdering 2019)

“I dag udspringer den væsentligste terrortrussel i Vesten fra enkeltpersoner og små celler, som udfører relativt simple angreb med begrænset planlægning og begrænsede ressourcer. … Radikalisatorer og hjemvendte fremmedkrigere udgør derudover en betydelig faktor i trusselsbilledet i vestlige lande. Siden 2016 er det kun lykkedes få vestlige frem- medkrigere at rejse tilbage til deres ophavslande fra Syrien og Irak. I modsætning til dem, der kom hjem før 2016, har flere af de fremmedkrigere, der vil returnere
i den kommende tid, mere aktivt tilvalgt den ekstreme voldsudøvelse, der i stigende grad karakteriserede ISIL’s herredømme.

Terrortruslen i Europa påvirkes derudover af fraværet af en oplagt, tilgængelig konfliktzone at rejse ud til. Mellem 2013 og 2016 rejste over 5.000 personer fra Europa til Syrien for at tilslutte sig ISIL og al-Qaida-relaterede grupper. Konflikten i Syrien har haft en kraftigt radikaliserende effekt på islamistiske miljøer, men har paradoksalt nok også fungeret som en slags ventil, der for en periode drænede Europa for et stort antal af de mest radikaliserede personer. Det har ikke været tilfældet siden 2016. Sammenholdt med det betydelige antal radikaliserede personer, der vil blive løsladt fra europæiske fængsler, vil dette kunne påvirke de radikaliserede islamistiske miljøer i Europa i de kommende år.” (FE)

Oploadet Kl. 00:08 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


29. november 2019

Terrorforsker: “De her individer behøver ikke opholde sig i Europa for at udgøre en sikkerhedstrussel.”

Thomas Renard, som Berlingske kalder ‘en af de ledende forskere i jihadisme i Europa’ lyder som Hans Jørgen Bonnichsen, og konklusionen virker da også noget ideologisk. Det kan meget vel være at det ikke er ‘meget sikrere’ for Danmark at have Islamisk Stat-krigere gående i Mellemøsten, men alt er ikke et humanistisk rollespil, og han mangler at forklare hvorfor danskerne skulle have interesse i at importere ‘perfekte influencere’ for en fremmed magt. Set på Berlingske.dk – Førende terrorforsker: Danske jihadister er allerede ‘perfekte influencere’ – nu bliver de endnu farligere (kræver login).

“Hvis en obskur syrisk kriger opfordrer danske unge til at udføre islamisk jihad, vil ingen reagere. Men hvis en ung mand fra Brøndby Strand, der taler dansk og kender de nationale koder, gør det, er det en helt anden sag. Og når de europæiske jihadister ikke kan vende hjem og afsone deres straf, har de ikke andre muligheder end at fortsætte, hvor de slap.

‘Som historien viser, er det ikke meget sikrere at have individer, som er linket til dit land – taler sproget, har venner, netværk og vigtigst af alt et publikum – til at rende frit rundt i krigsområder. De kan ikke sætte deres ben på dansk jord, men de kan i den grad mobilisere, rekruttere og inspirere andre fra distancen. De er allerede de perfekte influencere. Når de mister muligheden for at vende retur, bliver de kun farligere,’ siger Thomas Renard. …

De er ifølge ham blevet briefet i årevis af efterretningstjenester og sikkerhedseksperter, der stort set alle er nået til konklusionen, at repatriering – også af de voksne IS-medlemmer – trods alle de helt reelle og alvorlige risici, der er for radikalisering i fængsler, fremtidige terrorangreb i Europa mv., stadig er bedre end alternativet: at de går under radaren eller havner hos regimer, som kan afpresse os politisk uden for Europas kontrol. …

De her individer behøver ikke opholde sig i Europa for at udgøre en sikkerhedstrussel. Det ved regeringerne godt. Alligevel har de valgt for enhver pris at holde dem ude.'”

(Jacob El-Ali, tidligere Mohammed El-Ali; Foto: Ballet Magnifique)

Oploadet Kl. 02:39 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper