16. maj 2022

Filosofisk rottefælde: Venstrefløjen forklarer jihadisme med ‘rundkredspædagogisk endimensionalitet’

Endnu et pletskud fra Kontrast, hvor Jørgen Dalsgaard pointerer, at hvor højrefløjen anvender arabiske termer som ‘fatwa’ og ‘jihad’, så tyer venstrefløjen til mere ideologiske forklaringsmodeller. Det er modeller der udelukker at jihadister kan være motiveret af Islam, og omvendt giver politikerne en mulighed for at løse problemet – også hvor en løsning ikke findes. Fremragende klumme af cand.phil. Jørgen Dalsgaard set hos Kontrast.dk – Hvorfor højrefløjen snakker arabisk og venstrefløjen latin.

“De venstreorienterede forklaringer på terrorisme rækker fra fattigdom og arbejdsløshed til uvidenhed og psykisk sygdom, fra slaveri og kolonialisme til krigen imod terror og dårlig tone, fra marginalisering og frustration til gruppedynamik og hjernevask, fra internettets radikaliserende narrativer til ungdommelig kedsomhed og søgen efter spænding og fællesskab. Ingen af disse forklaringer kræver arabiske og religiøse nøgleord. Men man bemærker, at der optræder nogle gængse, socialvidenskabelige fagtermer og fremmedord. …

Man finder et fint eksempel på dette hos Ayaan Hirsi Ali, når hun i bogen Kætter omtaler Theo van Goghs morder, Mohammed Bouyeris, der jo også ville hende selv til livs (hun var manuskriptforfatter på den film, van Gogh blev myrdet for). Ayaan Hirsi Ali skriver således, at hun kan erindre ‘hollandske intellektuelle, der påstod, at trods Bouyeris religiøse sprogbrug var hans virkelige motiv – for at ville slå mig ihjel – hans socioøkonomiske afsavn og postmoderne fremmedgørelse’ (s. 18). Man ser her ganske bogstaveligt, hvordan de arabiske termer, der optrådte i Bouyeris selvforståelse, bliver erstattet med vestlige iagttageres egne fremmedord. Tidens termer presses ned over terroristen som en kageform, uanset hvordan han selv fremstiller sig.

Det skorter ikke på ædle motiver for en sådan fremgangsmåde. … At et stykke poesi klinger smukt på persisk, eller at en terrorists argumenter finder klangbund i islamiske helligskrifter, er ikke umiddelbart kendsgerninger, man kan stille noget op med. Men hvis man statistisk kan påvise, at den religiøse slagkraft kun virker på folk, der er for eksempel ‘marginaliserede’ eller ‘frustrerede’– ja, så har man givet politikerne et håndtag, som de kan forsøge at dreje på.

Et tredje motiv for at anvende en rigid fagterminologi er, at denne måske kan afsløre en ’dybere’ årsagssammenhæng end aktørernes egne ord. Dette vil typisk dreje sig om psykologiske eller strukturelle faktorer, som lægfolk ikke umiddelbart kan se – men som en særlig ekspertise angiveligt kan hjælpe dem med at blive bevidstgjort om. Det vil inden for en sådan tankegang kunne opfattes som en dyd at ignorere andres sprog, fordi dette indeholder netop de fortrængninger og fordomme, som projektet handler om at frigøre sig fra. …

Det forekommer mig vigtigt at fastholde, at de ovenfor nævnte motiver kan være velmente nok. Men også, at de sagligt set er tvivlsomme og i høj grad fungerer i kraft af, at deres tilhængere ikke tænker tilstrækkeligt over dem. Eksperter i andres ‘fordomme’er ofte påfaldende lidt udspekulerede, når det gælder om at gennemskue deres egne.

Hvad angår de tekniske løsninger på sociale konflikter, har disse ofte vist sig at være eklatant forkerte – og ikke sjældent præget af en rundkredspædagogisk endimensionalitet, hvis kognitive spændvidde synes udtømt i Beatles-refrænet ‘All you need is love’. Men det grundlæggende fatale er måske, at der overhovedet bliver stillet tekniske løsninger i udsigt på områder, hvor sådan noget kan være principielt umuligt at opnå. Jeg tænker herved blandt andet på en talemåde, der var gangbar indtil for i hvert fald en snes år siden, og som læseren måske vil huske: ‘Antallet betyder ikke noget, hvis bare vi får integrationen til at virke.’

Hvad angår bevidstgørelsesbegrebet, idéen om en indre frigørelse fra fordomme, må man konstatere, at vi her står med en slags venstreintellektuel evergreen. Med det er også en filosofisk rottefælde, der er spækket med logiske og politiske giftigheder. Kernen i giftighederne består i, at mennesket på en og samme tid skal optræde som subjekt og objekt for sin egen ideologikritik. Heraf opstår en paradoksal situation, der med nødvendighed synes at måtte føre til et af to mulige udfald: enten en selvgendrivende relativisme eller en klar rolleforfordeling imellem refleksionens subjekter og objekter. Det første svarer groft sagt til 90’ernes postmodernisme. Det sidste svarer til marxismens totalitære aspekt, som jeg desværre mener at genfinde i nutidens omsiggribende cancel-culture og censurmani.”

(Mohammed Bouyeris’ citerer Koranen i åben brev til Hirsi Ali, 2004; Se evt. Spiegel)



26. april 2022

Ukraine-krig: Putin-tro tjetjensk milits fejrer ‘afnazificeringen’ af Mariupol under ‘Allahu Akbar’-råb…

Putin har sat alt ind på at få ‘afnazificeret’ Mariupol, og får blandt andet hjælp fra den tjetjenske Kadyrov-milits. I krigspropagandaens tåge kan vi ikke vide om de virkelig er ‘Europæisk IS’, men billedet herunder er taget fra en video de selv har lagt op. Bemærk lydsiden – der råbes ‘Allahu Akbar’.

En historie fra Kristeligt Dagblad – Slutspillet om Mariupol har fået et brutalt, islamistisk islæt (kræver login).

“Mens EU-præsident Charles Michel i går i anledning af den ortodokse påske bad Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at sikre en evakuering af civile i den belejrede ukrainske havneby Mariupol, føjede tjetjenske krigere et element af hellig krig til ødelæggelserne ved under ‘Allahu Akbar’-råb at erklære Mariupol for ‘befriet’.

… Den tjetjenske enhed Kadyrovtsy, som kæmper på russisk side i Mariupol, lægger ikke skjul på, at den er stolt af sine ødelæggelser.

En ordre om at ødelægge og udrense Mariupol er opfyldt. Ordren fra præsident Putin er opfyldt, Kadyrovs ordre er opfyldt,’ siger en kriger i en video offentliggjort af den tjetjenske leder, Ramzan Kadyrov. Manden er angiveligt en tjetjensk politiker og står i videoen foran en brændende bygning og er omgivet af militsfolk.”

(Kadyrov-enheden fejrer Mariupol-‘befrielsen’ med Allahu Akbar-råb, 2022; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 09:44 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


21. april 2022

Iran: Islamistiske studerende demonstrerede mod Paludan ved svensk ambassade: ‘Død over Israel!’

‘Video: Demonstration i Iran mod Paludans koranafbrændinger’, kan man læse hos DR Nyheder. Demonstrationen foregik foran den svenske ambassade i Teheran, og på den ledsagende video kan man høre pøbelen råbe ‘Marg bar Israel!’ – ‘Død over Israel!’ Det er muligt de Koran-tro hader Rasmus Paludan, men hadet er også rettet mod Sverige og… Israel. Israel-vinklen fremgår også af en artikel hos det statslige Iran Press. Mere fokus på det konspiratoriske jødehad hos Paludans modpol, tak.

“The Iranian students called on the Swedish authorities to punish the elements involved in the blasphemous action. They were carrying placards and chanting such slogans as ‘Our Redline, Prophet, Quran’, ‘Muslim’s Silence Betrayal of Quran,’ and ‘Muslim Students Supporter of Religion, Quran.’

They issued a statement on the condemnation of the desecration, noting that such blasphemies were being led by the Israeli lobbyism and support to desecrate Islamic sanctities and made the Muslims’ lives harder in the western countries.”

(Demonstration mod Paludan og hans ‘lord Israel’, Teheran, Iran, 15. April 2022; Fotos: Twitter)


FN indfører ‘International Day to Combat Islamophobia’: Islamkritik er nu et andet ord for ‘islamofobi’

For et par måneder siden vedtog FN’s Generalforsamling ensstemmigt, at gøre 15. marts til ‘International Day to Combat Islamophobia’. Talsmand for beslutningen var repræsentanten for Pakistan, der på vegne af 57 islamiske lande i OIC fremlagde baggrunden for ønsket. Islamofobi er ikke et veldefineret begreb, og som repræsentanten for Oman ærligt pointerede i debatten, så handler det reelt om at forbyde islamkritik. Flere vestlige lande kritiserede udkastet, men ingen stemte imod, og det blev således vedtaget uden videre.

Historien fra UN.org – General Assembly Unanimously Adopts Texts on Combating Islamophobia, Protecting Rangelands, Tackling Difficulties for Widows, Bicycles as Public Transportation.

A resolution proclaiming 15 March as the International Day to Combat Islamophobia was unanimously adopted by the General Assembly today…

The representative of Pakistan, introducing the resolution calling for establishing the International Day to Combat Islamophobia, said Islamophobia has emerged as a new form of racism that includes, among others, discriminatory travel bans, hate speech and the targeting of girls and women for their dress. The text called for expanded international efforts to create a global dialogue that will encourage tolerance and peace centred on respect for human rights and the diversity of religions and beliefs.

The representative of Guyana said the designation of an international day is an important way to counter Islamophobia and its negative trends, such as limited access to housing, education and employment. Global action will help counter increasing acts of violence against Muslims and Muslim communities around the world, she said.

However, the representative of France noted that Islamophobia has no agreed definition in international law. France supports the protection of all religions and beliefs, he said, adding that his delegation had proposed a text that endorsed the freedom of all religions and beliefs. The creation of an international day does not respond to concerns to counter all forms of discrimination, he stressed. …

Also speaking today were the representatives of Iran, Syria, India, Turkey, Indonesia, Algeria, Malaysia, Jordan, Qatar, Morocco, Iraq, Egypt, Saudi Arabia, Oman and the United States. An observer for the Holy See also spoke.”

(Pakistansk medlem fremlægger udkast for FN på vegne af OIC, 15. marts 2022; Foto: FN)

Mere

“Oman rejected any attempts targeting religious symbols, cautioning that it is unreasonable to exploit freedom of expression as a podium to offend religious symbols and ridicule the beliefs of others. … ‘Respect is a must, and so are rapprochement of thoughts and cooperation,’ said Oman, noting that the phenomenon of antagonizing Islam and Muslims has been escalating and impacting the lives of people and violating their rights around the world. ‘It is time this phenomenon is addressed rather than camouflaged under the pretext of freedom of expression. ….,’ Oman reiterated.” (The Arabian Stories, 17. marts 2022)

“Blasfemi bliver altså pakket ind i gummibegrebet islamofobi, som man også får til at handle om racisme og hate speech. På den måde kan man fortsat forsøge at stoppe blasfemi, men ved at kalde det for islamofobi, racisme og diskrimination i stedet. Og således er trylletricket fuldendt. Når OIC har held med deres strategi, skyldes det, at deres argumentation har en vis klangbund i Vesten. Særligt blandt dele af venstrefløjen (og ‘moderate’ imamer), som både under og efter Muhammedkrisen afviste spørgsmålet om ytringsfrihed og i stedet gjorde det til et spørgsmål om undertrykkelse af minoriteter. Dette forsøg på at ophæve forskellen mellem kritik af ideer (islam) og mennesker (muslimer) er vi nødt til at modstå ved enhver given lejlighed. Den skelnen er nemlig fuldstændig fundamental i et oplyst liberalt demokrati.” (Christian Marcussen, Berlingske, 11. april 2022)

“For islam er det en afgørende fordel, at ‘islamofobi’ ikke er et veldefineret begreb. Islamofobi er derfor alt, hvad der krænker en muslim. Og det er jo ikke så lidt. Islam består af tre komponenter: en personkult, et samfundssystem og en tro. Enhver oplevet krænkelse af en af disse komponenter er nu islamofobi. Kritiserer man den fanatiske personkult omkring islams profet, Muhammed eller det totalitære islamiske samfundssystem, er man islamofob, fordi den forurettede muslim vil altid påstå, at man har krænket hans tro. De vestlige demokratier er naive, uvidende om islams sande natur og falder derfor med usvigelig sikkerhed i OIC’s fælder gang på gang.” (Asger Aamund, Indblik, 14. april 2022)



20. april 2022

Kunstnerkollektivet ARV: ‘Jeg siger velkommen europæere, farvel flygtninge fra Mellemøsten og Afrika’

Som højreorienteret har man vænnet sig til, at al kunst er nihilistisk-venstreorienteret. Sådan er det dog gudskelov ikke altid. Kunstnerkollektivet ARV beskæftiger sig med ‘Kunst i byen om samtidsrelevante emner’, og angler ikke ligefrem efter statslige fondsmidler. Tjek hjemmesiden arv.art, og tilføj eventuelt på Facebook & Instagram.

I dag rullede to kufferter gennem København. Den ene med teksten ‘velkommen’ og den anden ‘farvel’.

Et af vores medlemmer bag værket, kommenterer her:

‘Vi er europæere og vi bør hjælpe vores brødre og søstre i nød. Vores lande er gennem de sidste 30 år allerede blevet fyldt med flygtninge. Hvorfor beholder vi flygtninge fra andre lande? Lande hvor der for længst er blevet fred, og til med områder som er markant forskellige fra den europæiske kultur og identitet? Jeg siger velkommen europæere, farvel flygtninge fra Mellemøsten og Afrika. Ryk en balle og giv pladsen videre‘” (ARV)



17. april 2022

Trads & Bosse i chok: Frygter at et Elon Musk-ejet Twitter, bliver et sted med manglende censur…

Tesla-ejer Elon Musk har som en form for happening købt 9,2 procent af Twitter, med henblik på at presse techgiganten til at sættere ytringsfriheden fri. Alverdens Trads’er er i chok, for hvad skal den slags dog ikke ende med. En sjov lille detalje set hos CNN – Can Elon Musk be stopped from taking over Twitter?

“Ten days after Elon Musk disclosed he’d become Twitter’s largest shareholder, the world’s richest man has made an offer to buy the company outright. …

Now, the ball is in Twitter’s court. Twitter’s board of directors, on which Musk declined a seat last weekend, will have to consider whether to come to the table to discuss a deal with Musk — a successful but sometimes erratic entrepreneur…

It appears not all of Twitter’s shareholders are enthusiastic about the idea of a Musk takeover. Billionaire Saudi Prince Alwaleed bin Talal, who runs the investment firm Kingdom Holding Company in Saudi Arabia, another large Twitter shareholder, tweeted Thursday that the offer doesn’t ‘come close to the intrinsic value of @Twitter given its growth prospects … I reject this offer.’

(David Trads og Stine Bosse på Twitter, 14. april 2022)

Hvis Elon Musk erobrer kontrollen med Twitter, vil al form for redaktionel kontrol af indhold forsvinde. Trump vil være tilbage, russisk propaganda vil være tilbage, al fornuft vil forsvinde.” (David Trads)

Oploadet Kl. 21:09 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


11. april 2022

TV2 & Red Barnet: ‘Flygtningebørn føler sig forskelsbehandlet’, “… oplever en forskelsbehandling”

Familier har ’stille og roligt erfaret, at det er en stor opgave’, skrev Berlingske, og flere medier har bragt lignende historier, eksempelvis TV2 FynFynske familier vil af med indlogerede ukrainere. Vi hørte ikke om den slags med syriske flygtninge, og det har en naturlig årsag. Venligboerne handlede i sin kerne om ideologi, og den postulerede humanisme var intet andet end positionerende plusord. Man gjorde regning uden vært, så at sige.

Her lidt fra en bizar tudehistorie baseret på Red Barnet, I ved, NGO’en der ledes af Johanne Schmidt-Nielsen, sekunderet af Janne Tynell (fru Pelle Dragsted). En 12-årig syrisk dreng bosat på et asylcenter kan næppe føle sig forskelsbehandlet, og desuagtet, så skal en familie der har fået afslag på ophold, naturligvis behandles anderledes end familier, der har fået ophold. Rød holdningsmassage set hos TV2.dk – Flygtningebørn føler sig forskelsbehandlet i Danmark.

“Mohamed Fares på 12 år og hans familie kom til Danmark fra Syrien i 2014, fik midlertidig beskyttelse og flyttede i egen bolig i Frederikssund. Men da myndighederne i 2020 ville sende familien tilbage til Syrien

Når Mohamed Fares ser ukrainerne ankomme for så igen at forlade asylcentret få uger efter, har han svært ved at forstå, hvorfor der ikke også er plads til ham og hans familie i Danmark. …

– Når et barn oplever, at der er forskel på, hvordan det selv og dets kammerater bliver behandlet i forhold til andre børn og ikke kan forstå sammenhængen, kan det sætte sig som en fornemmelse af, at barnet har gjort noget forkert, eller at der er noget i vejen med barnet, siger hun.

Men børnene bliver jo behandlet forskelligt, fordi myndighederne opfatter deres sager forskelligt?

– Det er jeg med på, men det er sådan set ligegyldigt. For det ændrer ikke på, at børnene oplever en forskelsbehandling. De kan komme til at tro, at det er deres egen skyld. Eller at det skyldes, at omgivelserne ikke vil dem, og så sætter det sig måske som lavt selvværd, som opgivenhed eller forvirring, siger Anne-Sophie Dybdal.”

(Red barnet på Facebook, 4. april 2022)



8. april 2022

Vestlige lande er ‘Least Racist’: ‘White liberals were the only subgroup exhibiting a pro-outgroup bias’

Det kan være svært at måle graden af racisme i et land, men tjekker man ‘Best Countries Report’, og ser på ‘Least Racist Countrie’ (2022), så er de første sytten lande vestlige. Samtlige islamiske lande, bortset fra Indonesien (24. plads) er ringere placeret end konservative Polen eller Orbans Ungarn.

Der er ikke noget specielt lækkert ved racisme, men alle etniciteter har ‘In-group bias’, og det modsatte svækker blot det kulturelle immunforsvar. Anti-racisme fungerer som en spændetrøje i en boksekamp. Jeg har nævnt artiklen tidligere, men den er værd at gengive. Fra Tabletmag – America’s White Saviors (2019).

“As the graph above shows, white liberals—especially the self-identified ‘very liberal’—are significantly more likely to report intense or extremely frequent feelings of tenderheartedness, protectiveness, and sensitivity when considering the circumstances of racial and ethnic out-group members. A related graph below displays the average differences in feelings of warmth (measured along a 0-100 scale) toward whites vs. nonwhites (i.e., Asians, Hispanics, and blacks) across different subgroups.

Remarkably, white liberals were the only subgroup exhibiting a pro-outgroup bias—meaning white liberals were more favorable toward nonwhites and are the only group to show this preference for group other than their own. Indeed, on average, white liberals rated ethnic and racial minority groups 13 points (or half a standard deviation) warmer than whites. As is depicted in the graph below, this disparity in feelings of warmth toward ingroup vs. outgroup is even more pronounced among whites who consider themselves ‘very liberal’ where it widens to just under 20 points. Notably, while white liberals have consistently evinced weaker pro-ingroup biases than conservatives across time, the emergence and growth of a pro-outgroup bias is actually a very recent, and unprecedented, phenomenon.

(Grafik: Tabletmag)

“In the past five years, white liberals have moved so far to the left on questions of race and racism that they are now, on these issues, to the left of even the typical black voter.” (Matthew Yglesias, Vox, 2019)


Afghanske Nadia Nadim, en dårlig repræsentant for dansk fodboldkultur: ‘Fra feteret flygtning til paria’

Nadia Nadim er med sit samarbejde med Qatar ‘en dårlig repræsentant for dansk fodboldkultur’, hørte jeg forleden, og tænkte mit. ‘Årets dansker’ er gået fra ‘feteret flygtning til paria’, skrev politiken. Sålænge Danmark agter at deltage i VM 2022 er det hykleri, at forvente moralske skrupler hos enkeltpersoner. Det sagt, så giver det ikke desto mindre en god følelse i maven, når multikulturens helte gør det grimme ved woke-idealerne.

(Fotos: Instagram)

Det er naturligvis hendes frie valg at gøre det, men med det vi gerne vil stå for i Spillerforeningen, så tager vi afstand fra, at man blåstempler den slutrunde ud fra betragtningerne om, hvordan Qatar blandt andet fik tildelt VM med al den korruption, det var omspundet af, behandlingen af migrantarbejdere, deres syn på LGBTQ+-personer og så videre. Der er masser af argumenter for, hvorfor man ikke skal bakke op om dem som nation.” (Spillerforeningen-direktør Michael Sahl, BT, 1. april 2022)

“Det er ikke første gang, jeg får spørgsmålet, men jeg har ikke sat mig nok ind i det. Og jeg har ikke talt med Nadia, så det har jeg ikke rigtig nogen mening om lige nu. … Der kan være mange årsager, det er ikke kun altid det åbenlyse. For mig er det vigtigt, at Qatar-debatten ikke er sort og hvid. Der er mange nuancer i det. Jeg mangler at få nogle ting at vide, før jeg kan udtale mig yderligere.” (Landstræner Kasper Hjulmand, BT, 7. april 2022)

“Jeg er super ærgerlig og skuffet over, at hun har sagt ja til den ambassadørrolle. Det modarbejder de ting, DBU har gjort gennem lang tid for at skabe bedre vilkår for migrantarbejderne i Qatar, og alt det, vi står for. … Det er virkelig et svært emne. Jeg tror meget på dialogen og på at prøve at påvirke tingene. Også i Qatar… Jeg kender Nadia forholdsvis godt fra samlingerne, og jeg synes, hun er et godt menneske. Hun er også blevet Årets Dansker og har gjort meget for kvindefodbolden.” (DBU-fodbolddirektør Peter Møller, BT Aarhus, 7. april 2022)



6. april 2022

Anna Libak om Putin: “Hans kalkule er, at i Rusland lutrer lidelsen, mens den hos os bare gør ondt.”

Putin betragter Vesten som en terminalpatient, skriver Anna Libak, og giver et nuanceret syn på russisk indenrigspolitik. Hun nævner ikke Huntington, men han er lige under overfladen. Her lidt fra et fremragende essay i Weekendavisen – Selvbedrag: Magt er noget, de onde har (kræver login).

“… hvis det for russerne gælder, at de dyrker magten, så gælder det for vesterlændinge, at vi dyrker modmagten. Grundfortællingen i den vestlige civilisation handler om frisættelse fra egne magthavere: fra gejstligheden, kongemagten og adelen. Grundfortællingen i den russiske civilisation handler om at forsvare fædrelandet mod ydre fjender: mod mongolerne, mod Napoleon, mod Hitler.

Hos russerne er magten god, hos os er den ond. Så ond, at vi i de senere år endda er ophørt med at forbinde den med os selv. Efter Ruslands invasion af Ukraine er det blevet et fast refræn, at magtpolitikken er vendt tilbage. Det kan man læse og høre overalt. Som om den nogensinde var forsvundet: Det var bare os, der havde magten. Dét, vi kalder ‘den regelbaserede verdensorden’, kalder russerne og kineserne ‘det vestlige hegemoni’. Det var ikke regler, men magt, der satte os i stand til at vælte Gaddafi, Saddam Hussein og Taleban; tage Kosovo fra Serbien og udvide NATO mod øst.

Hvis man følger med i Vladimir Putins store taler om civilisationskampen mellem øst og vest, er det tydeligt, at dét, han hader allermest ved Vesten, er vores selvbedrag, når det kommer til magt. Krig er den ultimative form for magtanvendelse, fordi valget står mellem udslettelse og underkastelse, men selv når Vesten går i krig, skal det absolut forklædes som en humanitær mission. Det er derfor, Putin med skjult fryd har overtaget hele vokabulariet fra Vestens krige siden Murens fald og henført taler om ‘beskyttelse af mindretal’, ‘folkemord’, ‘menneskerettigheder’, ‘fredsbevarende styrker’ og om Ukraine som ‘en fejlslagen stat’. Hvis krig er godgørenhed, er han også leveringsdygtig.

… Hvis Clover har ret, og passionarnost i den putinske forståelse betyder evne til at udholde lidelse, skal vi ikke forvente, at de store russiske tab i Ukraine får Putin til at trække styrkerne hjem og nøjes med Donbas og Krim. Han fortsætter, til han har smadret mest muligt af Ukraine, og han afgiver ikke kontrollen med det, han har fået erobret. Hans kalkule er, at i Rusland lutrer lidelsen, mens den hos os bare gør ondt.

Oploadet Kl. 00:21 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper