10. juli 2017

Dokumentation: NGO’ere ‘redder’ afrikanere i gummibåde nær Libyens kyst, og sejler dem til Europa…

New York Times bragte forleden en meget afslørende illustration over ‘efforts to rescue migrants’ i Middelhavet, og den er værd at gengive her på siden. Her fremgår det klart, at masseindvandringen til Europa, er, om ikke en formuleret parlamentarisk beslutning, så dog tydeligvis en NGO-orkestreret konsekvens. Avisen fokuserer på en stigning i antallet af dræbte bådflygtninge, men avisens hovedsæde er også langt fra Europa.

Organisationer såsom Læger uden grænser opsamler Zenia Stampes nye danskere i gummibåde nær Libyens kyst, og sejler dem i færgelignende fartøjer til syditalienske havne. Herfra kan de rejse videre nordpå, og søge asyl.

“Before 2014, rescues took place closer to Italy, with migrant boats traveling as far as Italian waters. By 2014, many rescues were occurring farther south in the Mediterranean. By 2015, rescues reached even closer to the Libyan side of the Mediterranean Sea. More recently, rescues were taking place closer to Libyan territorial waters.


(Afrikanske ‘bådflygtinge’, klar til at blivet ‘reddet’; Foto: New York Times)


(Afrikanske ‘bådflygtninge’, efter ‘redningen’; Foto: Medecins sans Frontieres)

7. juli 2017

Trump i Warszawa: “Our values will prevail. Our people will thrive. And our civilization will triumph.”

Torsdag talte præsident Donald Trump for en større forsamling i Polens hovedstad Warszawa, og ganske symptomatisk for Trump-dækningen er medier helt tavse om antallet af tilhørere. En 36 minutter lang storladen tale, der bevidner at Trump er mere og andet end hurtige Twitter-opdateringer. En tale der giver håb. Lidt i stil med Winston Churchills berømte tale efter slaget ved El-Alamain, hvor han konkretiserede, at han ikke var blevet premierminister for at præsidere over emperiets sammenbrud.

“Let me, however, make this clear: we mean to hold our own. I have not become the King’s First Minister in order to preside over the liquidation of the British Empire.” (Winston Churchill, 11. november 1942)

(Donald Trump i Warszawa, 6. juli 2017)

Transskript fra CNN.

“The signs of this friendship stand in our nation’s capital. Just steps from the White House, we’ve raised statues of men with names like Pułaski and Kościuszko. … The same is true in Warsaw, where street signs carry the name of George Washington, and a monument stands to one of the world’s greatest heroes, Ronald Reagan. …

And so I am here today not just to visit an old ally, but to hold it up as an example for others who seek freedom and who wish to summon the courage and the will to defend our civilization. … The story of Poland is the story of a people who have never lost hope, who have never been broken, and who have never, ever forgotten who they are.

Under a double occupation the Polish people endured evils beyond description: the Katyn forest massacre, the occupations, the Holocaust, the Warsaw Ghetto and the Warsaw Ghetto Uprising, the destruction of this beautiful capital city, and the deaths of nearly one in five Polish people. A vibrant Jewish population — the largest in Europe — was reduced to almost nothing after the Nazis systematically murdered millions of Poland’s Jewish citizens, along with countless others, during that brutal occupation.

In the summer of 1944, the Nazi and Soviet armies were preparing for a terrible and bloody battle right here in Warsaw. Amid that hell on earth, the citizens of Poland rose up to defend their homeland. I am deeply honored to be joined on stage today by veterans and heroes of the Warsaw Uprising. …

What great spirit. We salute your noble sacrifice and we pledge to always remember your fight for Poland and for freedom. Thank you. Thank you. …

… there is a courage and a strength deep in the Polish character that no one could destroy. The Polish martyr, Bishop Michael Kozal, said it well: ‘More horrifying than a defeat of arms is a collapse of the human spirit.’

Through four decades of communist rule, Poland and the other captive nations of Europe endured a brutal campaign to demolish freedom, your faith, your laws, your history, your identity — indeed the very essence of your culture and your humanity. Yet, through it all, you never lost that spirit. … Your oppressors tried to break you, but Poland could not be broken.

A million Polish people did not ask for wealth. They did not ask for privilege. Instead, one million Poles sang three simple words: ‘We Want God.’ … In those words, the Polish people recalled the promise of a better future. They found new courage to face down their oppressors, and they found the words to declare that Poland would be Poland once again.

As I stand here today before this incredible crowd, this faithful nation, we can still hear those voices that echo through history. Their message is as true today as ever. The people of Poland, the people of America, and the people of Europe still cry out ‘We want God.’ …

This continent no longer confronts the specter of communism. But today we’re in the West, and we have to say there are dire threats to our security and to our way of life. You see what’s happening out there. They are threats. We will confront them. We will win. But they are threats. …

We are confronted by another oppressive ideology — one that seeks to export terrorism and extremism all around the globe. America and Europe have suffered one terror attack after another. We’re going to get it to stop. …

During a historic gathering in Saudi Arabia, I called on the leaders of more than 50 Muslim nations to join together to drive out this menace which threatens all of humanity. We must stand united against these shared enemies to strip them of their territory and their funding, and their networks, and any form of ideological support that they may have. While we will always welcome new citizens who share our values and love our people, our borders will always be closed to terrorism and extremism of any kind. …

We are fighting hard against radical Islamic terrorism, and we will prevail. We cannot accept those who reject our values and who use hatred to justify violence against the innocent.


Today, the West is also confronted by the powers that seek to test our will, undermine our confidence, and challenge our interests. To meet new forms of aggression, including propaganda, financial crimes, and cyberwarfare, we must adapt our alliance to compete effectively in new ways and on all new battlefields.

We urge Russia to cease its destabilizing activities in Ukraine and elsewhere, and its support for hostile regimes — including Syria and Iran — and to instead join the community of responsible nations in our fight against common enemies and in defense of civilization itself. …

Americans, Poles, and the nations of Europe value individual freedom and sovereignty. We must work together to confront forces, whether they come from inside or out, from the South or the East, that threaten over time to undermine these values and to erase the bonds of culture, faith and tradition that make us who we are. … If left unchecked, these forces will undermine our courage, sap our spirit, and weaken our will to defend ourselves and our societies.

But just as our adversaries and enemies of the past learned here in Poland, we know that these forces, too, are doomed to fail if we want them to fail. And we do, indeed, want them to fail. … They are doomed not only because our alliance is strong, our countries are resilient, and our power is unmatched. … Our adversaries, however, are doomed because we will never forget who we are. And if we don’t forget who are, we just can’t be beaten. Americans will never forget. The nations of Europe will never forget. …

We write symphonies. We pursue innovation. We celebrate our ancient heroes, embrace our timeless traditions and customs, and always seek to explore and discover brand-new frontiers.
We reward brilliance. We strive for excellence, and cherish inspiring works of art that honor God. We treasure the rule of law and protect the right to free speech and free expression. …

We empower women as pillars of our society and of our success. We put faith and family, not government and bureaucracy, at the center of our lives. And we debate everything. We challenge everything. We seek to know everything so that we can better know ourselves. …

And above all, we value the dignity of every human life, protect the rights of every person, and share the hope of every soul to live in freedom. That is who we are. Those are the priceless ties that bind us together as nations, as allies, and as a civilization.

What we have, what we inherited from our — and you know this better than anybody, and you see it today with this incredible group of people — what we’ve inherited from our ancestors has never existed to this extent before. And if we fail to preserve it, it will never, ever exist again. So we cannot fail.

This great community of nations has something else in common: In every one of them, it is the people, not the powerful, who have always formed the foundation of freedom and the cornerstone of our defense. The people have been that foundation here in Poland — as they were right here in Warsaw — and they were the foundation from the very, very beginning in America.

Our citizens did not win freedom together, did not survive horrors together, did not face down evil together, only to lose our freedom to a lack of pride and confidence in our values. We did not and we will not. We will never back down.

We can have the largest economies and the most lethal weapons anywhere on Earth, but if we do not have strong families and strong values, then we will be weak and we will not survive. … If anyone forgets the critical importance of these things, let them come to one country that never has. Let them come to Poland. And let them come here, to Warsaw, and learn the story of the Warsaw Uprising. …

Our own fight for the West does not begin on the battlefield — it begins with our minds, our wills, and our souls. Today, the ties that unite our civilization are no less vital, and demand no less defense, than that bare shred of land on which the hope of Poland once totally rested. Our freedom, our civilization, and our survival depend on these bonds of history, culture, and memory.

And today as ever, Poland is in our heart, and its people are in that fight. … Just as Poland could not be broken, I declare today for the world to hear that the West will never, ever be broken. Our values will prevail. Our people will thrive. And our civilization will triumph.

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

Søren Krarup om menneskerettigheder og Vestens skæbne

Snaphanen bringer flere videoer fra årets Folkefest for Frihed, herunder Søren Krarups indledende tale. Supplér eventuelt med historiker Mads Rasmussen interview med samme om menneskerettigheder og Vestens skæbne. Ligeledes af nyere dato.

1. juli 2017

Lektor: Trump er den kriseramte kapitalismes ‘fascistiske løsning’, nationaldemokratiet er fascistisk…

Hvor Jarl Cordua i sit borgerlige magasin udtrykkeligt understreger, at han ikke er højreorienteret, så har det venstreorienterede alternativ på Radio24syv ingen forbehold. Det Røde Felts Lars Trier Mogensen ser inden fjende til venstre, og mandagens udgave gav et ganske fint eksempel.

Jeg kom ind i slutningen af programmets anden time, hvor kunsthistoriker Mikkel Bolt præsenterede analysen i sin netop udgivne ‘Trumps kontrarevolution’ (Nemo, 2017). Kort fortalt, så mener Bolt, at den folkelige revolution lå og lurede i USA, og Trump blev brugt som en fascistisk fokusflytter. Problemet er var således ikke isoleret til fascisten Trump, fascistiske Dansk Folkeparti eller EU’s flygtningepolitik, nej, problemet var hele det ‘nationaldemokratiske’ system.

Mikkel Bolt er lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, og langt til venstre for den sunde fornuft. Hele indslaget kan høres her.

Mikkel Bolt: Den voldsomhed hvormed man kan se, hvad skal man kalde det – den etablerede orden, hvormed den forsøger at bremse og afspore alle de her protestbevægelser, er jo et symptom på et eller andet. Den er et symptom på, vil jeg mene, at den her lange krise, faktisk, de sidste fyrre års økonomiske udvikling har jo været en lang neo-liberal nødlanding, hvor der er blevet forsøgt sparet på den sociale reproduktion. Så det er de forskellige lokale kapitalistklasser i USA, jo godt opmærksom på…

Det Trump på en eller anden måde er udtryk for, det er jo at det bliver stadig sværere at få det her system til at hænge sammen. Det er derfor han både er kontinuitet og diskontinuitet. Man kan sagtens betone lighederne eller kontinuiteten, med Reagan, Bush eller Clinton eller Obama og så videre og så videre, der er helt sikkert en form for kontinuitet, når det handler om at tilgodese de rige, finanskapitalen og så videre, men samtidig er der også et eller andet distinkt nyt i Trump, der gør at vi kan tale om ham som en egentlig kontrarevolution… et forsøg på at lave en fascistisk løsning. Vi har en kriseramt kapitalisme, der forsøger på en eller anden måde at stramme op, og give udtryk for en reaktionær nationalisme, som han så er bannerfører for.


Mikkel Bolt: Du startede med at citere Marx fra Det Kommunistiske Manifest, og Marx er jo den største store kontrarevolutionsteoretiker, og i forlængelse af Marx, Kortian, så vil man tale om at der er en præventiv kontrarevolution, og så en egentlig afsluttende kontrarevolution. Og det er klart, at Trump er den præventive kontrarevolution ik’. Der er ligesom konturene af det revolutionære projekt, der er ved at blive synliggjort…En blanding af reformerende og reformistiske kritikker og så egentlige radikale kapital-negerende kritikker. … Trump vil afspore den, før den egentligt er kommet til syne. I den forstand er han præventiv.


Mikkel Bolt: For mig vil det være de her sociale bevægelser, der er den proto-revolutionære position, hvor Bernie Sanders, snarere skal forstås som det demokratiske partis forsøg på at bygge videre på det momentum der har været i Occupy og Black Lives Matter. … En del af min analyse vil så også være – problemet med Bernie Sanders’ projekt er, at der skal langt mere radikale løsninger til end Bernie Sanders tilvejebringer. … Vi er nødt til at holde op med at modstille Trump med forestillingen om demokratiet, at der har fundet et såkaldt demokratisk kup sted, at modstille Trump med Bernie Sanders eller Clinton, og så videre. For mig at se, er brudfladen eller konflikten langt mere radikal. Det handler om, på den ene side, Black Lives Matter og Occupy, eller de arabiske revolutioner, og på den anden side det etablerede parlamentariske system. I bogen ender jeg jo med at tale om ‘hverken Trump eller demokrati’ ik’. Så jeg ender ud med at forsøge, at formulere nødvendigheden af en egentlig kapitalismekritik. Problemet med Trump er jo sådan set at han mobiliserer eller igangsætter en form for iboende fascistisk dimension i nationaldemokratiet.

Jeg forsøger at lave en analyse, både den der politisk-økonomiske analyse, hvor man siger, at vi har at gøre med en kriseramt kapitalisme, og når så kapitalismen er ved at falde fra hinanden, så kan den søge ly i en eller anden form for fascistisk kommandoøkonomi. Så den uddelegerer noget politisk magt til et fænomen som Trump, så længe han sikrer at der ikke sker en større socio-materiel omkalfatring, altså en revolution. På den ene side – det er den ene analyse. På den anden, en form for kapitalismekritisk-retorisk analyse, hvor jeg så forsøger at tage det Trump siger alvorligt, og jo finder, at mange af de centrale fascistiske temaer, som tilsammen udgør en forestilling om palæo-genetisk ultranationalisme… at der er har fundet en grundlæggende politisk identitet af det nationale fællesskab. Det fællesskab har lidt en eller anden form for nederlag, og den stærke leder skal så sørge for at det nationale fællesskab genfødes. Så det er både en retorisk analyse, og en politisk-økonomisk analyse, og når man ligesom stykker det sammen, så vil det vise sig, at så kan man jo egentligt godt tale om at Trump er en fascist. Så er det selvfølgelig også et forsøg på at igangsætte en mere grundlæggende kritik af hvad jeg kalder nationaldemokratiet ik’. Jeg siger jo også en passant, at hvis vi ser på migranter og flygtninge og den skæbne de lider i Middelhavet eller Tyrkiet, så burde det være muligt at bruge termen fascisme, faktisk, om EU’s flygtningepolitik. Der ser vi jo, at der er nogen liv, er er mindre værd end andre, som det ikke er værd at redde, som er fravristet juridiske og politiske rettigheder. Så det jeg argumenterer for, det er at fascismen er, vi skal ikke forstå det som en modsætning – KZ-lejre og så videre, det er en særlig politisk ideologi, en særlig måde at styre den politiske økonomi på i krisetider, og det er så det jeg mener er tilfældet med Trump aktuelt. Så fascismen ligger og lure, den er tilstede i form af Trump, men den er selvfølgelig i høj grad også tilstede i nogle af de partier og protestbevægelser vi har herhjemme og i Europa, Dansk Folkeparti og hvad ved jeg.

29. juni 2017

“Den såkaldt ekstreme udgave af islam er desværre en ganske plausibel fortolkning af teksterne…”

Den har et par uger på bagen, men er værd at læse. Martin Krasnik i Weekendavisen om Ufredens religion (11. juni 2017; Ikke online).

“Religion er et emne, vi har svært ved at diskutere. Sund fornuft og dømmekraft kortsluttes, forstand fortrænges af ønsketænkning. For eksempel har der i årenes løb bredt sig den mærkværdige opfattelse, at islam er ‘fredens religion’. Sådan har det lydt fra alskens vestlige politikere, fra religiøse muslimske ledere, og ikke mindst fra de mange millioner og atter millioner muslimer, der blot vil leve i ro og fred med deres religion. Jo oftere uskyldige civile dræbes med henvisning til islam, islamiske dogmer og islamiske tekster, desto mere afvises det, at religionen har noget med sagen at gøre.

Er islam virkelig fredens religion, må der være noget, det meste af den muslimske verden har misforstået. Her råder nemlig ufred overalt. De fleste muslimsk dominerede stater holdes i et religiøst jerngreb, hærges af religiøs vold, social tvang og ufrihed, elendigheder, der også præger store dele af det muslimske mindretal i Europa. Der bruges uanede mængder af energi på at finde forklaringer: social armod, kriminalitet, kolonitidens arv, vestlig udenrigspolitik. Men der bruges meget lidt tid på at finde svaret der, hvor volden selv henter sin legitimitet.

Godt vil det derfor være at tale klart: Terroristerne har ikke svært ved at retfærdiggøre deres handlinger med islam.

Mindre ønsketænkning er nødvendig. Det vil være en hård opgave at forvandle islam til en fredens religion. Islam påstår at have svar på alle livets spørgsmål og hele samfundets indretning. Islam mener ikke blot at indehave sandheden, men den endelige åbenbaring og det endda givet i en ufejlbarlig tekst til et ufejlbarligt menneske. Angreb på dogmerne er et angreb på denne totalitære, endegyldige sandhed. Det fører ikke til fredelig sameksistens. At undertrykkelse af kvinder, vantro og frafaldne er en del af denne ufravigelige sandhed fører ikke til fredelig sameksistens. Forherligelse af krig, undertvingelse af fjender og den absolutte tro på, at verden går under med én sand sejrherre stående tilbage – det fører heller ikke til fredelig sameksistens.

Islam er mere ufredelig end de to andre monoteistiske religioner. … Er islam ikke en fredelig religion, må man stille spørgsmålet: Kan den blive det? Måske – hvis muslimer helt grundlæggende forandrer deres religion. Den såkaldt ekstreme udgave af islam er desværre en ganske plausibel fortolkning af teksterne, og er man religiøs muslim, er det nærmest umuligt at finde institutionaliserede, dominerende udgaver af islam, der klart lægger afstand til de dele, der er uforenelige med demokrati, frihed og ligestilling. Der findes stort set ingen religiøse ledere med vægt og anseelse, der åbent siger det nødvendige: At muslimer ikke er forpligtet på de religiøse love, ikke skal drømme om et religiøst samfund, ikke er overordnet andre religioner, og at islams påstand om tekstens og profetens totale ufejlbarlighed og deraf følgende fortrængning af fri tænkning er dybt skadelig og må forandres.

Bedst vil det naturligvis være, hvis forandringen kunne ske i god ro og orden. Hvis terrorister og voldsmænd virkelig er forkerte muslimer, må alle de rigtige muslimer jo tage ansvaret for at lade deres religion gennemstråle af oplysning og sekularisering. Problemet er blot, at det har lange udsigter, og hvis denne proces allerede er i gang, må man sige: Det bliver en lang og blodig affære, en historisk værdikamp mellem sekulær frihed og religiøs totalitarisme.”

Oploadet Kl. 23:03 af Kim Møller — Direkte link69 kommentarer

25. juni 2017

Midsommerpropaganda: Lyst hår med blomster, og fred baseret på ‘tilliden til at andre vil os det godt’

Jo flere der er samlet foran tv, jo større er risikoen for at blive udsat for licensfinansieret holdningsmassage. Det gælder ved større fodboldkampe (‘Nej til racisme’-kampagne, regnbuefarvet hjørneflag), og det gælder ikke mindst de årlige live-transmissioner relateret til kristne højtider.

Fredag aften sendte DR1 ‘Skt. Hans med Søren Ryge’, og blandt lyshårede danske piger, fortalte Puk Damsgaard med grådkvalt stemmeføring, om hendes opskrift på evig fred. Man skulle have et varmt hjerte, ikke tvivle, gå efter lyset, og skabe fred ved at fastholde ‘tilliden til at andre vil os det godt’. Hun forklarede også at folk i Mellemøsten var præget af krigens hårdhed, og undlod gudskelov (og desværre) at blive konkret i forhold til den danske udlændingepolitik. Talen kan høres på DR.dk.

Puk Damsgaard, journalist: Jeg er meget glad for at stå her i dag og synge Midsommervisen. Og ja, freden kan vindes, hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde, som vi lige har sunget. Og det synes jeg er rigtigt. Jeg tror på at vi kan leve og skabe freden sammen. Og nu hvor der er fred i Danmark…

Jeg er lige fløjet fra Mellemøsten til Danmark. Jeg bor i en region, hvor konflikter af og til føles som en større selvfølgelighed end freden. … På søndag der rejser jeg til Irak, hvor en brutal krig mod terrororganisationen Islamisk Stat, som vi vist alle sammen desværre nu kender, som i øjeblikket udkæmpes i Mosul, en by med hundredetusinder af mennesker – som os selv, der er fanget og flygter, og mange er blevet såret og slået ihjel. Irakerne tilhører nok nogen af klodens mest hårdtprøvede folkefærd. … Det gør noget ved et folkeslag at leve i ufred. Det er som om, at man identificerer sig med den konflikt og krig der er omkring en.

Jeg har boet og rapporteret fra konfliktområder i mere end ni år, og tror jeg har fundet ud af, hvorfor krigen og konflikterne findes, og hvorfor krigen nogensteder i verden ser ud til at køre i ring. Krigen kan også komme til os, hvis vi ikke passer på det vi har sammen. For dt er netop når menneskets hjerte bliver tvivlende, og koldt, og hårdt, og hævngerrigt, at krigen den vokser. Når tilliden den ikke længere findes. Tilliden til hinanden, til naboen, til den anden stamme eller sekt, til rødhårede – eller til hvad dagen bringer i morgen. Tilliden til at andre vil os det godt. Jeg kender mange der lever i krige og konfliktzoner, og de har nu også krigen inde i sig, og den vil ikke gå væk. Jeg vil gerne læse et kort digt op, det er skrevet af en ung mand jeg har lært at kende… Han er iraker, digter og violinist…

Jeg tror det kommer tifold tilbage, hvis vi engang imellem løfter blikket til fjerne egne og lytter til poeter, der er et menneske som os selv, men ikke lever som vi gør. … Amins ord minder i hvert fald mig om, at jeg vil huske at løbe efter lyset. Så jeg synes vi skal varme vores hjerte i aften her ved bålet, og kigge mod det lys der stadigvæk stråler…

Søren Rye, vært: Nu synes jeg vi skal lade Puks ord synke ind som det hedder, og bare stå og kigge på bålet et par minutter.

(Puk Damsgaard, journalist)

23. juni 2017

De Grønnes EP-leder: EU kunne etablere syriske landsbyer i Østeuropa – “… gøre integrationen lettere”

Bemærk Ska Kellers argumenation. Man skal ikke blot tvinge østlande til at modtage syriske flygtninge, nej, landsbyerne skal oprettes, så syriske flygtninge føler sig hjemme. Multikultur er normalt et plusord blandt socialister, men hvis det hæmmer koloniseringen, så kan der gøres undtagelser. Fra Jyllands-Posten – EU-politiker vil anlægge syriske landsbyer i Østeuropa.

“Den fælles europæiske fordeling af flygtninge har mødt stor modstand fra flere sider, og særligt medlemslandene fra Østeuropa har nægtet at indgå i ordningen. Men det skal de tvinges til, siger den tyske politiker Ska Keller nu til Osnabrücker Zeitung.

Hun er partiet De Grønnes leder i Europa-Parlamentet og mener, at mangel på solidaritet mellem de europæiske lande spænder ben for fordelingen. Keller foreslår, at der oprettes hele landsbyer i Østeuropa, som kun skal bebos af flygtninge, ellers, siger hun, kan det være svært at få dem sendt østpå.

Ideen med en syrisk landsby er kun én måde at løse problemet med flygtningene, der ikke ønsker at slå sig ned alene i et land, hvor der ikke er andre flygtninge. Folk kan lide at slå sig ned, hvor landsmænd allerede bor, fordi det gør integrationen lettere,’ siger Ska Keller til Osnabrücker Zeitung.”

(Ska Keller, EP-medlem for Die Grünen; Foto: NOZ)

“Die Idee mit dem syrischen Dorf ist ja nur eine Möglichkeit, die man nutzen könnte. Zum Beispiel, wenn Flüchtlinge nicht alleine in ein Land gehen wollen, wo es sonst keine Flüchtlinge gibt. Menschen gehen gerne dahin, wo schon Landsleute leben, das macht die Integration und die Aufnahme einfacher.” (Ska Keller, Neue Osnabrücker Zeitung, 20. juni 2017)

Oploadet Kl. 06:59 af Kim Møller — Direkte link68 kommentarer

22. juni 2017

Lise Nørgaard: “… Afrika har simpelthen været et problem, lige siden kolonisamfundene ophørte.”

Lise Nørgaard er født i 1917, og kommer således meget let til at overtræde kulturmarxistiske dogmer, uden egentligt at ville det. Hun siger intet forkert, for hvis Afrika ikke kan brødføde sine børn, så må de naturligvis producere færre. Afrikas problem er Afrikas problem. Lemminge-analogien er lige på kornet, og havde det ikke været for EU’s konventionsfetichisme og grænseløse NGO’eres humanistiske taxitjeneste på Middelhavet, så ville problemet løse sig selv. Tinne Hjersing Knudsens interview kan høres på Radio24syv.dk.

Fra Radio24syv.dk – Lise Nørgaard sammenligner afrikanere med lemminger.

“Det var ikke mange opmuntrende ord, Afrika fik med på vejen, da Lise Nørgaard stillede op i et interview hos Radio24syv i programmet ’55 minutter’ i anledningen af sin fødselsdag forleden. 100 års-fødselaren blev bedt om at pege på det, hun mener, er de største udfordringer i verden i dag.

Det fik Lise Nørgaard til at fortælle en anekdote om en rejse, som hun engang var på til det sydlige Norge. Det år var der usædvanligt mange lemminger i fjeldene…

– Vi havde jo lært i skolen, at de begik selvmord ved at kaste sig i havet. Det gør de ikke. De kaster sig i havet, fordi de håber, at de kan svømme over til en ø, der er et bedre sted, hvor de kan lave en ny lemmingkoloni med tusinder af lemminger. Der kommer jo kun ganske få over, og så begynder de forfra, og så er der nogle, der drukner. Hvad minder det dig om?

Interviewer: Det minder mig om flygtninge- og migrantkrisen?

– Ja, det er nøjagtig det samme. Det er det samme, der sker i Afrika. Det er bare mennesker, det er ikke lemminger. De begynder at drive mod havet, de vil over mod et sted, der er bedre, hvor der er tryghed, mad, tag over hovedet og alt muligt. Det tror de. Der er jo mange flere der nede, og der bliver ved med at komme flere, de får masser af børn…

Lise Nørgaard har heller ikke meget til overs for de mange gange, der er blevet lavet store indsamlingsshows for at samle penge ind til det konfliktramte kontinent.

– Det er jo en dråbe i havet, hvor vi alle sammen kan få lov til at føle os rigtig gode ved at give en skærv, men det hjælper ikke. Det, de skulle have, tænker jeg tit på, det var et helt vogntog med præservativer, siger hun.

… mener Lise Nørgaard, som jævnligt bliver ringet op af Læger Uden Grænser, der vil have hjælp til at løse det vedvarende problem.

– Hver gang jeg får sådan en opringning, så tænker jeg, hvad nytter det? Det synes jeg er det mest deprimerende, vi har i øjeblikket. Og Afrika har simpelthen været et problem, lige siden kolonisamfundene ophørte, siger hun.”

(Medecins sans frontieres på Twitter, 26. maj 2017)

18. juni 2017

Folkemødet 2017: JalehTavakoli kaldt ’sharmuta’ (luder) af araber under Muslimernes Fællesråd-debat

Jeg er landet på Fyn, men har en brutal 12-timers vagt der venter, og der går et par dage før jeg får tid til at gennemgå de mange billeder.

Herunder lidt fra en beretning fra Jaleh Tavakoli, der mødte en ‘terrorforstående’ sognepræst og en aggressiv araber under tværreligiøs debat på Folkemødet. Sakset fra JP.dk – Abrahams barn kaldte mig luder.

“Første dag på Folkemødet fik jeg en ordentlig nedtur af en afslutning på dagen, da jeg som ateist mødte op blandt Abrahams børn. Arrangørerne var blandt andet Muslimernes Fællesråd. …

Der blev tordnet flere gange imod den såkaldte imamlov, hvilket bl.a. blev kaldt en lov imod religion. Loven handler om at religiøse forkyndere ikke må forkynde (udtrykkeligt billige) visse strafbare handlinger. …

Jeg stiller så et spørgsmål…

‘1/ Er det ikke på tide, at religiøse folk og særligt muslimer kigger indad? 2/Hvorfor bliver der begået terror i jeres religions navn? For ja ja, der begås også terror i andre religioners navne, men vi ved alle, hvorfor der bliver sat betonklodser op alle vegne? (Özlem prøver at afbryde)… og bare et sidste spørgsmål, 3/ Jeg ved jo en del om islam, og det er helt klart, at svaret skal findes i teologien. I skal have et teologisk alternativ til Islamisk Stat, for hvad er jeres teologiske modsvar, når Islamisk Stat bruger jeres religion til terror?‘ (Sådan ca.) …

Nu kom Flemming Pless hen og slog mig på hånden og gik tilbage i panelet.

I mellemtiden havde en (etnisk dansk) dame rejst sig op for i mikrofonen at sige til mig, at Islamisk Stat overhovedet ikke havde med islam at gøre.

Da hun satte sig, spurgte jeg hende, hvor meget hun kendte til islam, ikke ret meget vel? Svaret var, at jeg bare skulle holde min kæft!

Da hun gentog det, begynder en stor arabisk mand, ved siden af hende, at sige, at jeg skulle skride, og han kaldte mig så ca. tyve gange for ’sharmuta’, der betyder ‘luder’ på arabisk, og damen der havde bedt mig holde kæft, prøvede nu desperat at berolige ham.

Jeg følte mig truet… Jeg kom hjem med en meget ubehagelig følelse, endnu engang, efter endnu en ubehagelig debat om islam.”

(Alternative Uffe Elbæk på en af de store scener, 15. juni 2017)

Oploadet Kl. 10:36 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer

14. juni 2017

“Man kan regulere ozonlaget… men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland”

For et par uger siden valgte præsident Donald Trump, at trække USA ud af Paris-aftalen, en global juridisk bindende aftale om nedsættelse af kultveilte-udledning baseret på frivillighed. De rige lande skal understøtte de fattige – Global omfordeling med CO2 som stikord. Det er 100 år siden bolsjevikkerne tog magten i Skt. Petersborg, og vi døjer stadig med reminiscensen fra Lenins imperialismeteori.

Lidt i samme boldgade. Da jeg i fredags rastede i Vejle under et skybrud, forklarede en ikke helt appelsinfri mand mig, at vandmængderne skyldes ‘chemtrails’, de der kemiske striber i luften. Forskellen på ‘videnskabens ideologiserede kompromis’ og det ikke-orienterede suger til sig på nettet i sene nattetimer, er ikke altid så stor.

Niels Lillelund kommenterer i Jyllands-Posten – Er danske politikere for fine til at tage vare på Danmark? (kræver login).

“Vreden, gudinde, besyng, som greb samtlige danske politikere ved den vældige Trumps trækken sig ud af klimaaftalen, eller var det vrede? Det var vrede iblandet tårer, i hvert fald, tårer på klodens vegne, intet mindre, og det var da også uretfærdigt; nu havde vi lige reddet kloden i Paris efter først at have made this banging i København, og så kommer den dumme Trump og ødelægger det hele.

Som den ofte så skarpe Mark Steyn sagde det, så er det påfaldende, at venstrefløjen mener at have styr på himmelske forhold, herunder ozonlag og temperaturen i himlen, men ikke mener, at jordiske grænser lader sig kontrollere. Til venstrefløjen hører her næsten samtlige danske politikere, ingen nævnt, ingen glemt; man kan regulere ozonlaget i 2050, men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland. Man kan skrue ned for varmen på hele kloden, men man kan ikke holde orden på Christianshavns Torv. Og så videre. …

Det store billede og et globalt udsyn er det fineste, at tage vare på Danmark er ikke fint nok til rigtige politikere anno 2017.”

(Mark Steyn i debat om Paris-aftalen, Fox news, 1. juni 2017; Foto: Youtube)

Mark Steyn: … this sums up the absolute decadence of the political class. If you are blown up at a Ariana Grande-koncert, the mayor of London, and the primeminister of Britain says, ‘Get used to it, we can’t to anything about it. But if want us to lower the thermostat of the planet a third of a degree in 2100, that we can do. Spending trillions, its bunkers. Fix the Ariana Grande-problem. You should be able to do that, and if that works out, then adjust the planet.


Mark Stey: This isn’t even a tough call. Its a meaningless agreement… I think precisely because it is so meaningless. Because if you say to them, ‘Let’s enforce the border’ — ‘What? Are you out of your mind? That’s just a natural phenomenon. We can’t enforce the border. People are going to be coming in anyway.’ But if you say to them, ‘We can control the very heavens,’ that, we can do. And it’s actually literally insane. The less it has to do with your life, the more the left is invested in it.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.


Næste side »


Vælg selv beløb


RSS 2.0
Comments RSS 2.0