24. februar 2015

“… den moderne vestlige selvopfattelses måske største svaghed, at den ikke ved af, at den har fjender.”

Politikere har travlt med tage afstand fra en særlig perverteret og formørket form for Islam, og advarer mod at bruge generaliseringer der gør det til en konflikt mellem muslimer og ikke muslimer. Men hvad nu hvis det vitterlig er en konflikt mellem muslimer og ikke-muslimer, helt som det umiddelbart set ud, stringent efter Samuel P. Huntingtons forkætrede analyse. Kronik af Christian Egander Skov i gårsdagens Berlingske – Det tomme sammenhold.

“Manifestationerne af sammenhold og trods bliver på den baggrund et postulat. Et tomt slag i luften, der måske giver mening for dem, som deltager, og dem, der ser på i Aftenshowet, men som intet betyder i forhold til bevægelserne ved frontlinjen. Nej, værre endnu, manifestationerne bliver et udtryk, ikke for trods imod terrorismen, men trods imod sandheden, den sandhed, vi ikke vil se i øjnene, nemlig at vold ganske effektfuldt kan gøre en ende på enhver ytring. Den postulerede trods viser sig ved nærmere granskning at være en særlig nederdrægtig form for hykleri, hvor velmenende mennesker bliver brugt som rekvisitter for det demokrati, hvis idé det er blevet at vige og vige.

Manifestationerne af sammenhold dækker ligeledes over de voldsomme spændinger, der præger samfundet og deler det i uforsonlige blokke i den værdipolitiske debat, som knytter sig uløseligt til debatten om vores reaktion på den terror, der netop af de fleste opfattes som et anslag mod vores værdier. Vi er ikke enige om, hvad der er under angreb, og hvor angrebet kommer fra. …

Værdier vil altid være omstridte. De danner ikke den ydre ramme om et fællesskab, men er altid til debat inden for rammerne af et fællesskab, hvis forudsætning ikke er bekendelse, men identitet. Netop fordi reaktionerne oven på terrorangrebet ikke har villet tage det grundlæggende identitets- og loyalitetsspørgsmål op, som er kernen i det kultursammenstød, der ikke nødvendigvis er terror, men altid er den jord, hvori terroren vokser, netop derfor har selve vores reaktion været med til at undergrave det fællesskab, der er forudsætning for enhver meningsfuld tale om værdier.

Det er den moderne vestlige selvopfattelses måske største svaghed, at den ikke ved af, at den har fjender.

Dette er liberalismens solide fodaftryk i den vesterlandske selvopfattelse. På én gang en positiv og fatal idé. Positiv fordi påstanden om disse værdiers universalitet, søger at hævde Vesten som et værdifællesskab, enhver kan træde ind i. Fatal fordi netop værdiernes universalitet og almenmenneskelighed indebærer umenneskeliggørelsen af dem, der ikke kan indse deres værdi og ikke vil bekende og indtræde i værdifællesskabet. Det egentlige valg, som det ikke-vestlige menneske stilles i, er valget mellem omvendelse eller umenneskelighed.

Umennesket behøver vi igen ikke at forstå. Det er nok at konstatere terroren som udslag af ondskabens banalitet. Hvor mange gange har vi ikke hørt bemærkningen om de ‘mørke kræfter’, vi bekæmper: Hvordan det ikke drejer sig om sammenstød mellem kulturer, endsige religioner eller ideologier, men mellem vores værdier og en eller anden uforståelig irrationalitet, der lurer i udkanten af vores synsfelt.

Senest synes dagbladet Politiken at have iværksat en kampagne, der på baggrund af terroristen Omar Abdel Hamid El-Husseins kriminelle fortid søger at forklare ham som kriminel snarere end islamisk terrorist, eller som påvirket af en psykisk diagnose snarere end et menneske, der opfattede os som sin fjende og handlede på baggrund af dette rationale.

Men i miskendelsen af fjendskabet som drivkraft, i vores manglende evne til at anerkende fjenden, luller vi os selv ind i forestillingen om vores ‘værdiers’ iboende ukrænkelighed. Vi kommer til at forveksle vores opfattelse af deres ukrænkelighed for os med spørgsmålet om, hvorvidt de reelt lader sig krænke – og i sidste ende nedkæmpe. Vi misforstår konfliktlinjen som en mellem alle rettænkende mennesker og de få grebet af mørke kræfter.

I realiteten er situationen en anden og langt mere forstemmende.”

(Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996)

“Some Westerners… have argued that the West does not have problems with Islam but just with violent Islamist extremists. Fourteen hundred years of history demonstrate otherwise.”

Oploadet Kl. 00:22 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


21. februar 2015

Politikere taler udenom, medier flytter fokus: 1500 muslimer til mindehøjtidelighed for jødemorder…

“Det er ikke en kamp mellem vesten og islam”, lød det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt sidste weekend, og oppositionen er at dømme efter fælles-kronikken i onsdagens Jyllands-Posten helt på linie: 10-15 gange nævnes terror, ikke et ord om Islam, ikke et ord om muslimer. Den nyoprettede ‘Finn Nørgaard Foreningen’ har kærlighed og dialog som kerneværdier, og har det overordnede formål at støtte børn i udsatte boligområder, eksempelvis i forhold til “integration af indvandrere og indvandreres efterkommere i Danmark”. Med andre ord. Mere af det samme.

Medierne er second to none i det her spil, og der tænkes kreativt i disse dage for ikke at give danskerne forbudte tanker om fremtidens Danmark. Op imod 1500 deltog i går i en mindehøjtidelighed for terroristen i Islamisk Trossamfunds moské på Dortheavej, og 6-700 deltog ved den muslimske gravplads i Brøndby, og ret beset burde det være en øjenåbner for den gennemsnitlige velmenende dansker. De få er tydeligvis mange.

Hovedhistorien i TV-avisen var terrorbekæmpelse, imamers afstandtagen fra mord på ‘uskyldige’, og det at herboende muslimer i stort antal hylder en terrorist der lige har myrdet to danskere, er åbenbart mindre væsentligt journalistisk set, end andre muslimers (mere eller mindre tvetydige) afstandtagen. En Usman Jensen får eksempel lov til at afrunde et indslag i 18.30-udgaven med at fortælle om “… det fredelige budskab, som Islam jo i bund og grund handler om” .

TV2 News og TV2 Nyhederne var næsten en kopi af TV-avisen, men bragte dog også enkelte af de farlige interviews med Islams uofficielle talsmænd. De fleste ønskede ikke at udtale sig, men en yngre araber lod sig ikke kue af kameraet. Den dag vrede unge arabere er tilfredse med livet i Danmark, vil danskerne være fremmedgjorte, og dømt til et liv på tålt ophold. I bedste fald.

Araber: Hvad jeg tænker om de han har gjort? Hvad tænker I om de tegninger I har sendt ud.

Journalist, TV2: Synes du det er i orden det han har gjort?

Araber: Selvfølgelig er det i orden.

(Araber mindes terrorist, Islamisk Trossamfund, 19-Nyhederne, TV2, 20. februar 2015)

Når nu så mange muslimer mindes terroristen, forsøgte flere medier også at nedtone problemets karakter. BT forsøgte sig med ‘moderat muslim ved mindehøjtidelighed‘, og lader ingeniør Ziad El-Abdellah forklare, at selvom Omar døde ‘i en speciel begivenhed’, så har han stadig ret til at blive minde. Han forklarede endvidere, at imamen blandt andet talte om “den uretfærdighed der nu herefter sker mod den muslimske befolkning”.

Diverse.

“En gruppe unge mænd råbte ‘Allahu akbar’ (Gud er stor, red.) efter rustvognen, fortæller TV 2’s livereporter på stedet. Ifølge en tilstedeværende muslim, som ikke ønsker at stå frem med navn, er det ikke normalt at gøre sådan.” (Anonym til TV2, 20. februar 2015)

‘Takbir’, ‘Allahu akbar’ (TV2, 20. februar 2015)

“Når der er så mange, der kommer ud for at deltage i begravelsen, er det, fordi det ikke er op til os at vurdere, om han er skyldig eller ej, siger en ung mand i sort dynejakke efter begravelsen.” (Jyllands-Posten, 20. februar 2015)

“Jeg tror ikke på, at han er skyldig. Det er aldrig blevet bevist, at han er skyldig.” (Anonym til TV2, 20. februar 2015)

“Det er tragisk for begge parter. Vi er her udelukkende for at vise sympati med familien.” (Anonym til TV2, 20. februar 2015)

“Det er ikke noget der er godt… det (han, Kim) er jo min bror i Islam.” (Bilal El-Khatib til DR Nyheder, 20. februar 2015, 21.00)

“Han støtter vores profet. Mere har jeg ikke at sige.” (Mohamed til Ekstra Bladet, 20. februar 2015)

“I er selv skyld i det. … Vi tager ikke ansvar for den her handling. Det er jer, som skal tage ansvar for krænkelserne af profeten Mohammed. Det er jer, der har skabt den her handling, den her terrorist.” (Adnan Avdic til BT, 20. februar 2015)



19. februar 2015

Den myrdede filminstruktør deltog i TFS-arrangementer: Har Redox billeder af Finn Nørgaard i arkivet?

“Ekstremisterne skal mærke vores ånde i nakken”, skrev Berlingske i går om mindehøjtideligheden i København, og illustrerede artiklen med et foto af Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Det Radikale Venstres Morten Østergaard, begge synligt berørte. Nøgternt set er ekstremisterne den værdipolitiske venstrefløj de selv tilhører. De har en revolutionær agenda, og repræsenterer kun en brøkdel af befolkningen. Enhedslisten forfølger den kommunistiske utopi, Det Radikale Venstre den multikulturelle. Begge vil ændre radikalt på det Danmark du kender.

Begge partier er ikke bare imod videoovervågning (der hjalp med at opklare Omar Husseins terrorangreb), men har i årtier været garanten for en lempelig udlændingepolitik, og her tænker jeg ikke specifikt på Palæstinenserloven af 1992, hvor radikaliserede politikere uddelte statsborgerskaber i flæng. Det Radikale Venstre har sågar gjort det til en mærkesag, at man ikke vil sortere asylansøgere efter religion. Vi tror på de fremmede, som det så smukt lyder på radikale valgplakater. Politisk idioti på højeste niveau.

Enhedslisten (der ikke vil bekæmpe Islamisk Stat militært), har ligefrem PFLP-støttere centralt placeret i partiet. En terrororganisation der for blot tre måneder siden likviderede fire jøder i en synagoge i Jerusalem. En af Enhedslistens mærkesager de senere år har meget sigende været et ønske om boykot af G4S, da sikkerhedsfirmaet også beskytter jøder mod militante palæstinensere. Da det efter Charlie Hebdo-massakren blev diskuteret i Borgerrepræsentationen i København, hvorvidt man skulle øge sikkerheden og overvågningen ved Det Jødiske Museum, valgte Enhedslisten som eneste parti at stemme imod.

Så vidt hykleriet hos partier, der ofte har udskammet Trykkefrihedsselskabet (TFS) som værende islamofobiske højreorienterede der bærer irrationel antipati for Islam. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard følte sig formentligt mere hjemme ved Lars Vilks Komitéens arrangementer, men han deltog faktisk ved flere arrangementer i regi af Trykkefrihedsselskabet. Flere husker ham, og en kilde nævner specifikt deltagelse i mødet med Mark Steyn (2010) og et af arrangementerne med Geert Wilders.

(Mulig Finn Nørgaard til TFS-arrangement med Geert Wilders, København, 2010; Foto: Snaphanen)

Jeg har ikke deltaget i mange TFS-arrangementer, men er flere gange blevet foto-registreret af den yderste venstrefløj ved sådanne lejligheder. Første gang i 2008 af et kendt medlem af Researchkollektivet Redox, og sidst af en fyr tilhørende samme segment, da jeg deltog som taler i 2012. De er der altid, ikke kun når Geert Wilders er på besøg, også når herboende jøder demonstrerer for Israel eller retten til at gå med kalot på Nørrebro.

(Simon Bünger til TFS-møde med Wilders, 2014 – Indsat: Wilders/Malmø, 2012; Kalot-demo, 2014)

Fast fotograf ved alt TFS-relateret i 2009-2010 var venstreloonien Carl-Erik Zølck, der eksempelvis foto-registrerede deltagere ved et arrangement med den franske gymnasielærer Robert Redeker, der år forinden var gået under jorden på grund af islamistiske reaktioner på hans islamkritik.

Et af billederne Carl-Erik Zølck tog til et TFS-møde i foråret 2009 endte senere på Redox’ hjemmeside i en udgave han ikke selv havde lagt online. Året efter slog PET til, og blotlagde at Researchkollektivet Redox reelt var identisk med erklærede militante Antifascistisk Aktion. Da Redox genopstod var det med Simon Bünger Paulsen som ansvarshavende chefredaktør, der ofte ses på gaden når islamismens modstandere mødes offentligt. I august sidste år fotograferede han jøder og sympatisører ved Rasmus Jarlovs kalot-vandring, og blot tre måneder senere fotograferede han systematisk alle deltagere ved et arrangement på Christiansborg. Et arrangement der havde Geert Wilders som hovedtaler.

(Carl-Erik Zølck til TFS-møde med Robert Redeker, 2009; Se evt. I, II, III, IV)

Det bliver ikke mig der laver den store diskurs-analyse af Det Radikale Venstre, men som Aia Fog og Morten Uhrskov så rigtigt har skrevet, så har radikale politikere et medansvar. Alt har konsekvenser. Kæmper man for indvandring fra islamiske lande, så gør man livet farligt for herboende jøder. Det er ikke raketvidenskab.

Med hensyn til Enhedslisten og den revolutionære venstrefløj, så er der ingen tvivl – de agiterer for åbne grænser, kæmper offensivt mod jøderne, og danner hermed front med islamisterne. Eksemplerne er mange, og det påvirker også mediedækningen.

Blandt dem der i disse dage kloger sig om Omar Hussein er sociolog René Karpantchof. Han støttede tidligere Blekingegadebanden, en militant PFLP-sympatiserende gruppe, der ligefrem førte arkiv over danske jøder. Karpantchof mener selvfølgelig, at det er højrefløjens ekskluderende retorik der drev Omar Hussein til jødedrab, og sådan kan medietrænede forskere tilpasse virkeligheden egen stålsatte ideologi.

Herunder ses han i udkanten af den store pro-Israel demonstration på Rådhuspladsen tilbage i 2009. Han står lige ved siden af en aggressiv araber (der senere heiler på tv). Karpantchof ser ham ikke. Han kigger på jøder og sympatiserende danskere, nogle af dem med et Dannebrog i hånden.

(Karpantchof ser på jøder og sympatisører til demo for Israel, 2009 – t/h: araber der senere heiler)



18. februar 2015

Palæstinensisk muslim myrdede jøde, tidligere ISM-aktivist Rasmus W. Blidegn: “Jeg elsker muslimer”

Den kyniske mand med palæstinensertørklædet hedder Rasmus Waidtløw Blidegn, og er tidligere aktivist for International Solidarity Movement (ISM), der qua sin halv-militante kamp mod jøderne og Israel, har tiltrukket den yderste venstrefløj, også herhjemme. Han elsker kampsport og spænding, to ting multikulturalismen giver til overflod. Fra MSN Nyheder – Kender du ham? Mand spreder smukt budskab – ‘Jeg elsker muslimer’.

“I kølvandet på weekendens skudepisoder har mange tusinde borgere hyldet politiet for deres indsats, og på gader og stræder er terrorens ofre blevet mindet. Siden er debatten om muslimer imidlertid også blevet skærpet, især på de sociale medier.

En dansk mand er derfor gået i gang med at sprede et ganske særligt budskab ved hjælp af et skilt. På skiltet har han skrevet en fredelig besked, som han lufter for forbipasserende på Strøget i København.

Teksten er både skrevet på dansk og engelsk og udtrykker mandens klare ønske om fred.

På skiltet står der: ‘Jeg elsker muslimer. Stop hadet’. Budskabet er ligeledes flankeret af et peacetegn.”

(Rasmus Waidtløw Blidegn set på Facebook, 16. februar 2015)

“Rasmus Blidegn har tidligere været fredsaktivist i Palæstina og har altid været meget interesseret i den muslimske kultur og forholdet mellem muslimer og danskere. BT, 18. februar 2015)



7. februar 2015

Muslim & Menneskerettigheder vs Islam & Indvandring: Vejen til helvede er brolagt med gode intent…

En af grundene til at den danske debat om Islam er polariseret, skyldes det faktum at parterne systematisk taler forbi hinanden. Den værdimæssige venstrefløj (der er voldsomt overrepræsenteret i Folketinget), betragter først og fremmest fænomenet med udgangspunkt i den enkelte muslim. Let fortegnet, så er det synd for hele verden at ikke alle har ret til at bosætte sig i Danmark. Man diskriminerer på nationalitet, intet menneske er illegalt.

Herover for står den værdimæssige højrefløj, der tager udgangspunkt i det strukturelle, den historiske udvikling. Udgangspunktet er ikke den enkelte muslim, men Islam som ideologisk fænomen og indvandringen fra islamiske lande som akkumulerende gruppe. Den nationalkoservative dansker har ret beset intet samlende ideologisk drive udover snusfornuft, at det land man efterlader til børn og børnebørn, skal være i samme stand som det olde- og bedsteforældrene efterlod i sin tid.

Den enkelte muslim udgør ikke nødvendigvis et problem i sig selv, men det ret beset underordnet, idet demografi er skæbne. Tilbage i 2005 udgav Peter Hammond bogen Slavery, Terrorism & Islam: The Historical Roots and Contemporary Threat, hvori han blandt andet forsøgte at sende udviklingen på formel. Trenden er skræmmende.

Sakset fra Frontpage Magazine (Procenterne er fra udgivelsestidspunktet)

“Islam is not a religion nor is it a cult. It is a complete system. Islam has religious, legal, political, economic and military components. The religious component is a beard for all the other components. Islamization occurs when there are sufficient Muslims in a country to agitate for their so-called ‘religious rights.’ … Here’s how it works (percentages source CIA: The World Fact Book (2007)).

As long as the Muslim population remains around 1% of any given country they will be regarded as a peace-loving minority and not as a threat to anyone. In fact, they may be featured in articles and films, stereotyped for their colorful uniqueness:

United States — Muslim 1.0%
Australia — Muslim 1.5%
Canada — Muslim 1.9%
China — Muslim 1%-2%
Italy — Muslim 1.5%
Norway — Muslim 1.8%

At 2% and 3% they begin to proselytize from other ethnic minorities and disaffected groups with major recruiting from the jails and among street gangs:

Denmark — Muslim 2%
Germany — Muslim 3.7%
United Kingdom — Muslim 2.7%
Spain — Muslim 4%
Thailand — Muslim 4.6%

From 5% on they exercise an inordinate influence in proportion to their percentage of the population. They will push for the introduction of halal (clean by Islamic standards) food, thereby securing food preparation jobs for Muslims. They will increase pressure on supermarket chains to feature it on their shelves — along with threats for failure to comply. (United States ).

France — Muslim 8%
Philippines — Muslim 5%
Sweden — Muslim 5%
Switzerland — Muslim 4.3%
The Netherlands — Muslim 5.5%
Trinidad &Tobago — Muslim 5.8%

At this point, they will work to get the ruling government to allow them to rule themselves under Sharia, the Islamic Law. The ultimate goal of Islam is not to convert the world but to establish Sharia law over the entire world.

When Muslims reach 10% of the population, they will increase lawlessness as a means of complaint about their conditions (Paris –car-burnings). Any non-Muslim action that offends Islam will result in uprisings and threats ( Amsterdam – Mohammed cartoons).

Guyana — Muslim 10%
India — Muslim 13.4%
Israel — Muslim 16%
Kenya — Muslim 10%
Russia — Muslim 10-15%

After reaching 20% expect hair-trigger rioting, jihad militia formations, sporadic killings and church and synagogue burning:

Ethiopia — Muslim 32.8%

At 40% you will find widespread massacres, chronic terror attacks and ongoing militia warfare:

Bosnia — Muslim 40%
Chad — Muslim 53.1%
Lebanon — Muslim 59.7%

From 60% you may expect unfettered persecution of non-believers and other religions, sporadic ethnic cleansing (genocide), use of Sharia Law as a weapon and Jizya, the tax placed on infidels:

Albania — Muslim 70%
Malaysia — Muslim 60.4%
Qatar — Muslim 77.5%
Sudan — Muslim 70%

After 80% expect State run ethnic cleansing and genocide:

Bangladesh — Muslim 83%
Egypt — Muslim 90%
Gaza — Muslim 98.7%
Indonesia — Muslim 86.1%
Iran — Muslim 98%
Iraq — Muslim 97%
Jordan — Muslim 92%
Morocco — Muslim 98.7%
Pakistan — Muslim 97%
Palestine — Muslim 99%
Syria — Muslim 90%
Tajikistan — Muslim 90%
Turkey — Muslim 99.8%
United Arab Emirates — Muslim 96%

100% will usher in the peace of ‘Dar-es-Salaam’ — the Islamic House of Peace — there’s supposed to be peace because everybody is a Muslim:

Afghanistan — Muslim 100%
Saudi Arabia — Muslim 100%
Somalia — Muslim 100%
Yemen — Muslim 99.9%

Of course, that’s not the case. To satisfy their blood lust, Muslims then start killing each other for a variety of reasons.

‘Before I was nine I had learned the basic canon of Arab life. It was me against my brother; me and my brother against our father; my family against my cousins and the clan; the clan against the tribe; and the tribe against the world and all of us against the infidel. – Leon Uris, ‘The Haj'”

Oploadet Kl. 09:23 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


4. februar 2015

Sennels-citater dementeres – Hoby forsvarede pædagog der bar ‘t-shirt med anti-israelske budskaber’

Flere medierne har de senere dage citeret Nicolai Sennels for ‘muslimer er indavlede’, og ‘genetisk disponerede for vold og vrede’. Da det citerede er kritikernes fortolkning, og Sennels vitterlig ikke har sagt det citerede, har både BT (2. februar), Deadline og Kristeligt Dagblad (3. februar) måtte dementere.

(Jan Hoby iført et ældre 40.000 kroners Rolex Submariner, Lenin i baggrunden; via Undskabens Hotel)

Som højreorienteret blogger behøver man ikke skabe alternative virkeligheder for at få budskabet ud. Det er blot at se nærmere på Jan Hobys revolutionære praksis, der jo næsten er et studie i ideologisk hykleri.

Under Deadline-debatten tidligere omtalt, nævnte Hoby en sag om en pædagog der blev fyret for at bruge en stødende raptekst i undervisingen. Kigger på nærmere på sagen, der blot ligger et par måneder tilbage, så fremgår det at Jan Hoby tog den fyrede pædagog i forsvar, selvom pædagogen tidligere havde fået anmærkninger fordi han bar “en t-shirt med anti-israelske budskaber”.

At arbejde som pædagog iført en anti-israelsk t-shirt, hører ifølge Hoby under den konventionsgaranterede ytringsfrihed. Fra en debat under en af hans blogposter på Modkraft.dk – Fagligt Berufsverbot: Pædagog fyret for brug af Muggen Røv (18. december 2014).

‘T-shirtgate’-sagen var lige så alvorlig. Her forbrød BUF (arbejdsgiveren) sig på adskillige politikker, herunder artikel 10 i menneskerettighederne. Hurtigt opdaget BUF og Københavns Kommune, at de havde en meget dårlig sag. Så de trak – heldigvis for dem – i land. Rækkeviden af den sag, – hvis arbejdsgiveren havde fastholdt sine problematiske synpunkt, – var store.

Københavns kommune viste, – at fastholdte de en tjenestelig sanktion ville den blive mødt med massive protester og ‘T-shirts’ aktioner.” (Jan Hoby, 5. januar 2015)

Herunder et par citater der illustrerer Jan Hobys ideologiske dobbeltspil.

“Hizbollah er hverken en fascistisk- eller en terrororganisation. Fascismens historiske funktion er at smadre arbejderklassen, ødelægge dens organisationer og undertrykke politiske frihedsrettigheder, når magthaverne er ude af stand til at regere og dominere ved hjælp af det demokratiske maskineri.” (Jan Hoby i Berlingske, 31. juli 2006, Hizbollahs ret til selvforsvar)

“Det er ikke alle pædagoger, der er i stand til at rumme den mangfoldighed, som dem fra Hizb-ut-Tahrir og så mange andre forældre kan repræsentere.” (Jan Hoby i Berlingske Tidende via TV2.dk, 17. juni 2007, Pædagog: Overdrevet børnehavekup)


“… vi lever i det post-faktuelle samfund.. Derfor er Mogens Lykketoft stadig ekspert i det arabiske forår”

Den altid velskrivende Niels Lillelund nævnte nærværende blog i søndagens Jyllands-Posten – Monday morning quarterbacks (kræver login). Han helgarderer lidt i forhold til den politiske korrekthed, og det er fint med mig. Jeg er ikke på valg.

“De er monday morning quarterbacks, som man siger i det amerikanske. De kan se alt det indlysende bagefter… I den snakkende klasse findes dusinvis af snakkere med overraskende, ja, komplette indsigter. De kan ikke bare kan se klart bagud, de kan se alting, simpelthen; de ser over lange afstande og langt ud i fremtiden, de hører, ja, føler folks følelser på pladser langt herfra… Som enfoldig borger og ydmyg licensbetaler forbløffes man dagligt over de dybder af visdom, det klarsyn, der strømmer ud ad alle tænkelige kanaler.

Lad os tage et eksempel. Det arabiske forår. Som det hed. Det er faktisk et rigtigt godt eksempel, hvad et afsnit af Debatten på DR2 fra februar 2011 kan tjene til at illustrere. Selve transskriptionen har jeg fundet på den stærk apokryfe hjemmeside Uriasposten (og hvis De klikker derind, så er det virkelig på eget ansvar). Men selve debatten, komplet med levende billeder af overbærende skuldertræk og skråsikre smil, ligger skam stadig online, i hvert fald ind til Statsradiofonien vælger at tage det ned for at give plads til nye statsautoriserede skråsikkerheder, og se den, det er kosteligt, det er som at gense Otto Leisner bare uden charmen.

Gensyn med Fjernsyn, hør bare, thi det er tværpolitisk vrøvl, alle vil være med, og ligesom alle er enige om, at man skal støtte de demokratiske kræfter, så ved de også alle sammen alting. Det må siges hviskende, næsten uhørligt, men misantropen Messerschmidt står sig bedst ved gensynet fire år efter, han fik ret, som misantroper oftest får det:

‘Martin Krasnik, journalist: Vi har bedt, tryglet og håbet på demokrati i årtier i Mellemøsten. Nu kommer det. …

Lene Espersen (K): Jeg tror faktisk på, at der er den rigtige vej, nemlig demokratiets vej. …

Mogens Lykketoft (S): Vestens politik har været dirigeret af de neuroser som Messerschmidt og Kholghi har fremlagt her i dag. Nemlig at hvis man lod folket bestemme, så ville de sikkert blive islamistiske fundamentalister og alt muligt andet. … Der er ved at opstå en ny verdensorden i Mellemøsten. Det er ikke de skæggede gutter, der går på gaden. Det er unge mennesker, det er veluddannede mennesker, som kan bruge Facebook, som kan bruge Twitter, som gerne vil have demokrati. …

Trine Pertou Mach (SF): Morten (Messerschmidt), nu er du jo ikke tynget af visdom om den arabiske verden, kan man godt høre. Jeg har boet i Egypten i to år og beskæftiget mig med Mellemøsten professionelt i 10 år, så jeg ved faktisk en del om hvad det er der foregår.’

Ja, nemlig, ja. Som Kaare siger det i Drengene fra Angora. Som i det mindste var sjove. Disse profeter og sandsigersker er mere bare til grin, for det sagde de sgu, ordret, alt dette vrøvl om det arabiske forår… Fordelen ved at være ekspert er, at man aldrig bliver stillet til ansvar. Man er derfor usårlig, urørlig, stedse parat til nye ekspertudtalelser, for vi lever i det post-faktuelle samfund, i år og næste år. Derfor er Mogens Lykketoft stadig ekspert i det arabiske forår…

(Jyllands-Posten, 1.februar 2015, Indblik, s. 17; Se evt. Uriasposten, DR2)



15. januar 2015

Prof. Bæk Simonsen: Jihadisme motiveres ikke af ‘de hellige skrifter’ – Forklarer ‘Ikke noget som helst’

I Jørgen Bæk Simonsens engelsksprogede doktorafhandling fra 1988, afviser han Muhammeds åbenbaringer og pointerer, at det ikke handler om religion, men i realiteten er ideologiske udtalelser (ideological, pronouncements, s. 24). Siden har han gjort karriere med postulatet om at Koranen ikke har et egentligt budskab. Mandag aften gav han den fuld skrue i Deadline, i en debat der tog udgangspunkt i en artikel fra om islamisk ideologi, som han kommenterede samme dag i Jyllands-Posten – Radikale mennesker vil vi aldrig forstå.

“… så langt mener professor i tværkulturelle studier på Københavns Universitet Jørgen Bæk Simonsen ikke, at man kan gå. Faktisk mener han, at religion ikke forklarer noget om terrorangrebet i Paris: ‘Ikke noget som helst. Der er jo ingen af de store verdensreligioner, der giver forklaringer på noget som helst andet, end hvad de troende fylder i,’ siger Jørgen Bæk Simonsen.

‘Uanset det forhold at Koranen indeholder militaristiske udsagn, så ved vi også godt, at det for langt, langt hovedparten ikke er vanskeligt eller udfordrende at praktisere islam og samtidig leve i fred og fordragelighed med andre religioner.’

Er det vigtigt at se på, hvorfor der sker så mange voldshandlinger i Allahs navn?

Jamen herreste gud, der er så mange, som råber alt muligt. …’

Er der noget i islam eller Koranen, der gør den særligt sårbar over for voldelige elementer?

‘Islam kommer som et opgør med datidens polyteistiske forestillinger (flerguderi, red.), og derfor er Koranen knyttet til den konflikt. … at det skulle være det, der i onsdags fik brødrene til at begå deres voldshandling, mener jeg er helt ved siden af.’ …

Hvor skal vi så lede efter forklaringen på terroren?

Hvad vil du forstå ved, at de forholder sig til en eller anden passage i Koranen? Det gør ikke min forståelse større. Det, vi bør interessere os for, er ikke, hvad de hellige skrifter siger, men måden hvorpå de bliver brugt. …’

Så det giver ingen mening at se på religion?

Det her handler ikke om farve eller religion. Det handler om folk, der er fordrejede i hovederne. … der er en helt ufattelig variation af religionen, så det siger ikke noget i sig selv.'”

(Jørgen Bæk Simonsen i Imam Ali Islamic Center, 2009

Jørgen Bæk Simonsen i Deadline – Islamisk terror – Hvad driver folk? (12. januar 2015).

“Vi har behov for en række delelementer i en sammenhæng for at give en fortolkning af, hvad der gør at to franskmænd, og ikke algeriere, begår terrorhandlinger som vi så det… Jeg tror ikke der en egentlig Forklaring, men jeg tror der er aspekter af forskellige sammenhænge som kan bidrage til at vi får en forståelse af, hvad det er der udløser den radikalisering som ender med at nogen med henvisning til bestemte Korancitater, gør gældende, at de agerer i en overordnet retfærdig sag.”

Det der er afgørende er jo ikke hvad der står i de hellige skrifter. Det der er afgørende, det er hvad muslimer bruger den hellige skrift til. Og der er der mange som sagtens kan find opfordringer til fredelig samvær med andre, sådan som vi ser det langt overvejende.” (konkret om Korancitat: ‘dræb dem, hvorend I end finder dem’)


Demografer advarer mod masseindvandring: “Det er i virkeligheden meget irrationelt, at de skal herop”

Demografi er skæbne, men intet bekymrer politikerne mindre. Fra søndagens Jyllands-Posten – Et truet Europa? (ikke online)

“… den strøm af flygtninge, som Europa har oplevet i løbet af det seneste år, er intet imod, hvad der kan komme i fremtiden, siger professor emeritus Poul Christian Matthiessen, der igennem sit arbejde ved Københavns Universitet igennem fem årtier er den danske demograf, der har forsket mest i befolkningsudvikling og indvandring.

Den flygtningestrøm, vi ser nu, er kun et skvulp i forhold til de enorme bølger, der kan komme i fremtiden. Der bor omkring en milliard mennesker i Afrika, men om blot 15 år vil der bo omkring halvanden milliard mennesker og i 2050 omkring 2,5 mia., viser FN’s befolkningsprognoser. Når forholdene er usikre i flere afrikanske stater med borgerkrig og økonomisk nød, vil flere afrikanere søge mod Europa,’ siger Matthiessen og fortsætter:

‘Flygtningeindustrien udvikler sig løbende med nye transportmidler og ændrede smuglerruter. Kendskabet i Afrika til levevilkårene i Europa – blandt andet via tilbagemeldinger fra de flygtninge, der allerede er sluppet ind i et europæisk land – bliver større for hvert år. Og hvor flygtningestrømmen tidligere var af individuel karakter, har den nu udviklet sig til en flugt fra dårlig levestandard, borgerkrig, massearbejdsløshed, diktatorer og interne magtkampe. Det gælder ikke kun folk fra Afrika. Det er syrerne et tydeligt eksempel på. Naturligvis er nogle af dem individuelt forfulgte, men det gælder langtfra alle.’ …

Den britiske demograf, professor emeritus David Coleman, der har forsket ved Oxford Universitet, er enig med Matthiessen i, at tilstrømningen til Europa vil blive endnu større i fremtiden.

‘De demografiske, økonomiske og politiske pres peger helt sikkert i den retning. Det meste af den demografiske bevægelse vil være i Afrika og af forskellige grunde også i Mellemøsten og i fattige, hovedsagelig muslimske dele af Asien, hvor fremtidsudsigterne ikke er opmuntrende.

[...]

‘… Det er jo et spørgsmål om, hvordan Europa skal udvikle sig fremover. Vi har en befolkning på omkring en halv milliard. Hvis befolkningen i høj grad blandes op med folk fra en helt anden kultur, så bliver Europa et mindre stabilt samfund, hvor de europæiske værdier som demokrati, ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene og opbakningen til den verdslige lovgivning kan komme under pres, specielt hvis der kommer større grupper af personer, som holder fast i en ortodoks fortolkning af islam,’ siger Matthiessen. …

‘Den virkelige løsning ligger i, at Europa skal lave samme politik, som traditionelle indvandrerlande som USA opererer med, det vil sige med vægt på pointsystemer, efterspurgte faglige kompetencer, sponsorer og lignende. Der er brug for et større samarbejde mellem de europæiske lande. At man kun accepterer dem, der ankommer hertil og ikke kan nægtes adgang, er den værst mulige løsningsmodel,’ siger Dick van de Kaa.

[...]

De tre demografer opfordrer de europæiske ledere til at tage et opgør med FN’s Flygtningekonvention fra 1951, som er den konvention, de europæiske lande opererer efter, når myndighederne skal tage stilling til flygtningenes asylansøgninger.

Poul Christian Matthiessen siger:

‘FN’s Flygtningekonvention blev skabt i årene efter Anden Verdenskrig og har været gældende siden 1951. I dag er den forældet…’

Den britiske demograf David Coleman er enig:

‘Og så skal man huske på, at antallet af vælgere med indvandrerbaggrund i flere lande er stort og har nået et balancepunkt, bl.a. muligvis i Storbritannien, hvor partier, der vil stramme indvandringspolitikken eller asylpolitikken, kan få svært ved at få magten,’ siger Coleman.

Jeg ved godt, at det har en mislyd, udtrykket Fort Europa, men hvis det er nødvendigt for at bevare de værdier, vi sætter højt, så må det være sådan. Det udelukker ikke, at vi hjælper dem, der er i nød. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de skal komme herop. Det er jo grotesk, at det er dem, der har penge til at betale smuglerne, der kommer herop. Måske var det dem, der ikke har penge, man ville ønske at hjælpe i stedet. Det er i virkeligheden meget irrationelt, at de skal herop, og så skal der bruges en masse penge på at forsøge at integrere dem, hvilket man ofte ikke kan. …,’ siger Matthiessen.”

(Jyllands-Posten, 11. januar 2011, 2. Sektion, s. 10ff)

“Forestillingen om europæiske værdier er yderst problematisk, så snart vi forsøger at definere disse. Jeg tror ikke, at indvandring fra Afrika og Mellemøsten udgør nogen speciel trussel for europæiske værdier, men at europæiske værdier altid har været i en udviklingsproces og stadig er det.” (Patrick Simon, Det Franske Nationale Institut for Demografiske Studier)

Oploadet Kl. 06:27 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


14. januar 2015

En tur til Pegida Dresden: Gennemsnitlige tyskere demonstrerede imod det semi-totalitære konsensus

Det blev en lang og lærerig tur til Dresden. Programmet var hårdt, grænsende til det urealistiske. Hvor Snaphanen & Co. lavede en længere hyggelig tur Berlin/Dresden via Gedser-Rostock, så tog jeg initiativet til en minibus med start fra København. Vi kørte hårdt uden spisepause af nogen art, og uden en rutineret chauffør der kunne holde farten, havde vi misset demonstrationen med et par timer. Som jeg skrev på Twitter, så stod GPS’en på ankomsttidspunkt 18.30, da vi nærmede os Dresden.

Undervejs forsøgte jeg at koordinere et møde med TV2-korrespondenten Uffe Dreesen, og næsten mirakuløst fandt vi hinanden på den fyldte plads før ‘spaziergangen’. Det blev til et nogenlunde indslag i 22-Nyhederne.

(‘Dänemark grüsst Pegida’ i TV2 Nyhederne, 12. januar 2015)

Der var spækket med mennesker på pladsen, og vi opgav hurtigt at finde Snaphanerne. Team Urias blev hurtigt delt, og vi var således ikke samlet på noget tidspunkt under optoget. Banneren vakte opsigt. På et tidspunkt klappede omkring 100 tyskere spontant i vores retning. Vi faldt i snak med flere.

Jeg deltager normalt ikke i demonstrationer, men det her var den rigtige undtagelse. Omkring 25.000 mennesker i en glad og afslappet affære, uden risiko for angreb fra venstreradikale, og trods tusindvis af flag og hjemmelavede bannere, var det virkelig en afslappet gå-tur mere end en højtråbende demonstration. Jeg gik bagerst i optoget, og da jeg på et tidspunkt så Snaphanen in person, råbte jeg højt hans navn. Det viste sig at være en lignende tysker, og flere gav mig onde øjne – her råber vi ikke aggressivt. Der siges at være udstationeret 4.000 betjente, og der må have været flere hundrede frivillige med ‘Ordner-bind’. Da jeg betrådte en græsplæne, bad en ung fyr mig høfligt om at holde mig til vejen. Tyskerne må have sin spidskompetence lige på det her punkt – ordning muss sein.

At holde det hjemmelavede banner, et lille Dannebrog, og samtidig være en del af optoget gjorde det svært at fotografere. Det var mørkt, og umuligt at danne sig et overblik, men på sin vis afspejler billederne min oplevelse.

(Uwe Max med det kejserlige overskæg interviewes til russisk tv, som tysker)

“Das Maas ist voll” (reference til justitsminister Heiko Maas)

“Asyl ja, Missbrauch nein”

Einwanderung zum Ausgleich des Geburtendefizits? Nein. Familienpolitik muss auf Prüfstand, geschiedene Väter werden benachteiligt”

(Islamisk Stat er et USA-produkt)

(Folkeopstanden i 1953, Murens fald i 1989 og Pegida 2014-15)

(Farverig Pegida-flag med fredssymbol)

(Rockerlignende type inkl. ‘malteserkors’ og fredsdue)

(USA og Israel er problemet)

(Klistermærke for Nationaldemokratische Partei Deutschlands efter demo)

Som jeg tidligere har skrevet, så er Pegida’s Positionspapir noget vagt, og på ingen måde skarpt nok i forhold til de udfordringer indvandringen og islamiseringen giver aftenlandene, og jeg vil egentligt kalde Pegida mere folkeligt end egentligt højreorienteret. En del bannere handlede om indvandring, men det var ført og fremmest en demonstration mod korrumperende magt. Der var en svag overvægt af mænd, men stor aldersspredning. Masser af ældre tyskere, men også en del unge – flere med piercinger og en mere eller mindre gennemført EMO-stil. Vi diskuterede længe indtrykkene, og det er svært at sætte ord på. Det var en broget flok, og hvis den her gruppe kan frames af medierne som værende ‘nazistisk’, så er demokratiets vagthund blevet en logrende puddel, en skødehund for EU-kraterne.

Demonstrationen var først og fremmest anti-totalitær, og hvor parolen ‘Wir sind das Volk’ giver associationer til Murens fald i 1989, så blev det typisk kombineret med 1953. En henvisning til Folkeopstanden 17. juni 1953, hvor planøkonomiens proletariat strejkede, og samlede sig på centrale pladser overalt i DDR, ikke mindst i Dresden. Hæren slog opstanden ned, flere hundrede døde, og soldater blev sågar henrettet for at have nægtet at skyde på folket. DDR var ikke folket, og Merkels multikulturelle Europa er ikke Dresden.

(Mindesmærke for ‘Volksaufstand des 17. Juni’ – Sovjetiske T-34 kampvogne mod Dresdenborgere)

Medierne forsøger at gøre det til et paradoks, at man demonstrerer mod Islam i Dresden, men det er lidt søgt, for demonstrationerne er først og fremmest et opgør med dem der lader en ikke-ønsket udvikling ske, ikke mod Islam som sådan, og slet ikke muslimerne. Der er 6-7 procent indvandrere i Dresden, men meget få muslimer, og tirsdag formiddag konstaterede vi ved selsvsyn, at der herskede en behagelig monokulturel stemning i gaderne.

At opgøret mod ‘Mutter Multikulti’ sker i det tidligere Østtyskland er ikke tilfældigt. Kommunismen er ikke glemt, og folk er ikke lullet i søvn af billige plusord. Dem fik de nok af i DDR-tiden. Som dansk nationalkonservativ er det selvfølgelig ærgeligt, at Pegida-fænomenet ikke er målrettet indvandring/Islam, men kravet om reel folkestyre kan man kun støtte. Hvem kan være imod folkeafstemninger om væsentlige emner?

Jeg kan tage fejl, men det virkede også som om dresdenerne er påvirket af særlige omstændigheder. Churchill sønderbombede Dresden kort før krigens afslutning, og herefter blev landet underlagt Stalins regimente. Ingen konstruktiv Marshallhjælp, blot Den Røde Hær og virkelighedsfjerne 5-årsplaner. For mange symboliserede Merkel vestmagterne, og jeg fornemmede desværre, at det også var socialister der demonstrerede. De er selvfølgelig også en del af folket, men det er også med til at udvande udgangspunktet. At krydre antipatien for Merkels EU med slet skjult Putin-fascination er lige en tand for overfladisk. Fred er selvfølgelig godt, men isolationisme er ikke altid det rigtige.

Der var højtråbende moddemonstranter bag afspærringerne under optoget, men de fyldte forbavsende lidt. Deres aggressivitet blev svaret med klappen og råb som ‘lauter‘ (højere) og ‘Zugabe’ (ekstranummer). Ingen lod sig provokere, og det var måske det bedste af det hele. Den yderste venstrefløj fungerer på mange måder som systemets forlængede arm, og der er ingen grund til at dreje på radikaliseringsskruen. På ruten var der masse af anti-Pegida-klistermærker og grafittihærværk, men det værste var uden tvivl at se samme propaganda ved historiske bygninger i midtbyen dagen efter. Der er noget helt galt når det politiske system bekæmper borgerne med skattemidler.

(‘Gegen die Heimat’, selvhadsk venstrefløj i koncentrat)

(System-propaganda: ‘Refugees welcome’, ‘Kein mensch ist illegal’ o.l.)

(‘… Dresden bekennt Farbe’)

Såvidt Pegida Dresden. Efter demonstrationen tjekkede vi ind på hotellet, og forsøgte at finde et restaurant. Det lykkedes ikke, så det blev til fastfood og øl på et par beværtninger i midtbyen. Team Urias var hårdt ramt af køreturen, og holdt ikke længe. Vi aftalte at mødes tidligt næste morgen, så der var tid til lidt sightseeing – og det blev helt fantastisk. Klar himmel, 12-14 grader og gå-afstand til monumentale bygninger, tæt ved Elben som tog sig smukt ud. Tiden løb fra os, og vi kom lidt senere afsted.

Vi tog den med ro på hjemvejen, og snakkede om alt fra arkitektur (Barok, Jugend, Skønvirke) til lødig litteratur der bekræftede det kulturkonservative standpunkt, eksempelvis War Before Civilization: The Myth of the Peaceful Savage af Lawrence H. Keeley. Over-historienørden brugte tirsdag formiddag på at købe bøger om alt fra revolution, mediekritik, høj-arabisk, ja, selv et kort Det Hellige Land blev det til. Som co-driver var han ikke til megen hjælp. Da vi kørte over Ejderen pointerede jeg svagt, at det rart at være hjemme igen, hvorefter han med skolemester-stemmen præciserede at vi skam først var ved grænsen om 200 meter. Hyggesnak aldrig med højrenørder, de drukner dig i fodnoter.

(Undertegnede fotograferet af co-driveren med mobiltelefon)

Sulten trængte sig på, og vi aftalte at afslutte med et solidt kro-måltid på en restaurant i Slesvig. Det var lige som det skulle være, altså bortset fra et jeg blev fotograferet med en skål salat. Det var naturligvis et opstillet foto. Tidligere på dagen blev jeg mobbet over de indkøbte økologiske bananer. My bad, men altså, lad den der er ren kaste den første sten. Efter måltidet tog vi en lille gåtur i de besatte områder, og snakkede lidt om Istedløven.

Det var tidlig morgen før bilen var tømt, og den sidste kom i seng. Herunder en række billeder fra de turen. For flere billeder og en mindre personlig tilgang henviser jeg til Snaphanen: I, II.

(Mindeskilt ved Kreuzkirchen: Dresdner Revolutionsweg 1989, ‘Wir sind das vold’)

(Danske julemærker i Dresden by)

(Uwe Max’ anarkistiske sindelag fornægter sig ikke)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper