27. august 2016

Cand.Scient.Pol: Ikke nødvendigt at opsige konventioner, de kan bare fortolkes ‘efter deres bogstav’

Hans Mortensen giver i seneste udgave af Weekendavisen en analyse af Venstre udlændingepolitiske ambitioner, og partiets muligheder. Han påpeger at 3/4 af partiets vælgere om nødvendigt vil opsige konventioner, men at det deler partiets top. Claus Hjort Frederiksen vil følge Dansk Folkeparti, hvorimod Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Søren Pind vil fastholde status quo. Som De Konservative er inde på, så er konventionerne ikke det største problem.

Skarp kronik i Jyllands-Posten af Cand.Scient.Pol Jørgen Gammelgaard – Vås og konventioner.

“Lad det være slået fast. Der står ikke i nogen konvention, at Danmark i 2016 skal modtage de 40.000 flygtninge eller familiesammenføringer, som prognoser har peget på kan være tallet. Der står ikke et ord i eksempelvis Flygtningekonventionen om, hvordan det enkelte land skal gennemføre konventionen og meget lidt om, hvordan begrebet forfølgelse skal fortolkes, og hvornår man er flygtning. Det er op til det enkelte land. I Japan har man valgt en måde at fortolke konventionen på, der indebar, at Japan i 2015 kun accepterede 27 asylansøgninger ud af 7.500.

Noget lignende gælder FN-generalsekretærens hjemland, Sydkorea. Desuden kan man jo nævne Australiens tilgang med behandling af asylsøgere på centre i Stillehavet, hvor selv personer, der anerkendes som flygtninge, ikke gives ophold i Australien. Hertil kommer de fleste af de østeuropæiske lande. Er landene af den grund blevet stillet for en international domstol? Har nogen truet dem med sanktioner eller andre repressalier? Nej, det er ikke sket. Og fælles for landene er, at de vurderer, at de helt holder sig inden for de konventioner, de har underskrevet. Hvorvidt man evt. skal ændre eller opsige den ene eller anden konvention, er dog ikke det relevante spørgsmål. Første skridt må være ikke at anlægge den nuværende udvidende fortolkning af de forskellige internationale konventioner, herunder Flygtningekonventionen.

Formentlig er det få af de personer, der over de seneste år er ankommet til Danmark, der er flygtninge i flygtningekonventionens forstand. For det første er Danmark ikke det første sikre modtagerland, som flygtningene er kommet til. For det andet er der i konventionen tale om, at man skal være individuelt forfulgt – det er ikke nok at komme fra et uro- eller endog krigshærget område. Endelig er det sådan, at et suverænt land naturligvis skal tage hensyn til landets egen velfærd, sikkerhed og stabilitet.

(Gandalf healer Théoden i Ringenes HerreDe to tårne, 2002; Foto: Youtube)

Politikerne er blevet viklet ind i et spind, der giver indtryk af, at kommer man fra et land, der ikke har demokrati og frihedsrettigheder efter danske alen, så kan man komme i betragtning til asyl og varigt ophold i Danmark for sig selv og ens familie. Tankerne glider hen på Tolkien og ‘Ringenes Herre,’ hvor Gríma Ormtunge spinder den stolte kong Théoden af Rohan ind i et væv af ord, der gør ham totalt handlingslammet. …

I Ringenes Herre bryder troldmanden Gandalf forbandelsen og kong Théoden genvinder handlingens kraft. Vågner vores egne politikere op, behøver de ikke i første omgang at opsige konventionerne. De kan starte med at administrere konventionerne efter deres bogstav.


Århus: Enhedslisten-politikere frikendt i byret, trods tilståelse, “Det er jo rigtigt nok, at vi har gjort det.”

Da grænserne blev overløbet sidste efterår, brød flere venstreradikale loven ud fra ‘Intet menneske er illegalt’-tankegangen. Hvis man ønsker den internationale socialisme skal sejre, så er nationalstaten og dens love en fjende der skal nedkæmpes. Socialistisk Ungdomsfront dominerede eksempelvis ‘Medmenneskesmuglerne’, der forbinder Enhedslisten med Antifascistisk Aktion, og på Facebook eksempelvis noterer, at der ikke er noget “forkert i at bryde racistiske love”. Blandt navnene kan nævnes Calle Vangstrup, Annika Holm Nielsen, Maria Sloth og Anne Hegelund.

Enhedslisten-politikerne Maria Sloth og SUFs Anne Hegelund har netop været i retten, og minsanten om de ikke blev frikendt for den forbrydelse, de sidste år pralede med til flere medier. Mest direkte til Modkraft.dk, hvor byrådsmedlemmet Maria Sloth blev citeret for tilståelsen: “Vi har tænkt at erklære os skyldige. Det er jo rigtigt nok, at vi har gjort det.

Her lidt fra Århus Stiftstidende, 15. september 2015 – Byrådspolitiker brød loven og husede flygtninge.

“‘De sagde, at de ikke havde muligheder i deres eget land, og de havde de ikke pas med og havde ikke været i kontakt med de danske myndigheder. …’.

Dermed er de to afrikanere efter alt at dømme også indrejst ulovligt til Danmark og dermed er det ulovligt at tilbyde dem overnatning, ifølge udlændingelovens paragraf 59, stk, 8.

Den taler om risiko for bøde eller fængsel indtil to år hvis man bevidst bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem landet eller bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet.

Det ved vi, men vi mener loven er forkert. Og det er jo et forfærdeligt dilemma, man står i: Skal vi følge vores samvittighed og hjælpe eller ej,’ siger de to kvinder, der dagen efter fandt en kørelejlighed til de to afrikanere og købte færgebilletter til dem, da de gerne ville ville videre til bekendte i Norge.”

(Enhedslisten-politikerne Maria Sloth og Anne Hegelund tilstår til Modkraft.dk, 15. august 2015)

“Det er således ikke bevist, at de tiltalte forsætligt har bistået to udlændinge med ulovligt ophold og gennemrejse i Danmark. De tiltaltes påstand om frifindelse tages herefter til følge. … Statskassen skal betale sagens omkostninger.” (Domstol.dk, 26. august 2016)



26. august 2016

Islamister bruger MSM: Manden bag ikonisk foto af fem-årige Omran, sympatiserer med børnemordere

Alt imens medierne forsøger at omskrive virkeligheden, så indvandringsmodstandere ikke får for gode kort på hånden, så bliver en masse islamistisk propaganda serveret som journalistik. Kort efter Nice vedtog et burkini-forbud, blev det eksempelvis en større historie, at en solbadende burkini-klædt kvinde blev aftvunget heldragten. Tydeligvis et mediestunt, da kvinden var alene, og en burkini-klædt islamist i sagens natur ville forlade stedet, fremfor at tage tøjet af foran mandlige betjente. Seancen fandt sted tæt på sidste måneds terrorangreb. Næppe tilfældigt.

(BT, 19. august 2016 og 21. august 2016)

Sidste sommer var det den desperate lykkeridder Laith Majid, den druknede Aylan Kurdi, og i den seneste uge har medierne vist billedet af den fem-årige Omran Dagneesh fra Aleppo. Sidstnævnte overlevede et russisk bombeangreb, og kigger apatisk frem fra et sæde i en ambulance. En trist historien, et fantastisk foto, men ikke nødvendigvis et godt argument for at lade islamister være i fred.

Manden bag det ikoniske foto (og tilhørende video) er Mahmoud Rslan, der på sin Facebook-profil helt utilsløret udtrykker støtte til islamistiske militser. Eksempelvis en gruppe jihadister tilknyttet Nour al-Din al-Zenki (tidl. en del af Army of Mujahideen, der sidste måned halshuggede en 13-årig dreng. Profilen er slettet fornyligt.

(13-årig dreng halshugges af islamister fra Nour al-Din al-Zenki, tidl. en del af Army of Mujahideen)

Trods terrorsympatien, så er fotografen citeret i flere medier, som værende en slags fredsaktivist.

“Today when I woke up to see the whole world using the photo and talking about it I thought to myself, I hope all photos of children and attacks in Syria go viral so the world knows what life is like here. If people know what it is like maybe the war will stop, the bombing will stop. Maybe Omran and my daughter, Amal, can live normally like all children in the world.” (Mahmoud Rslan til Daily Telegraph, 19. august 2016)

Vores vigtigste opgave er at dokumentere de krigsforbrydelser, som begås af det syriske regime og dets militser. Vi bruger både kamera og indhenter udtalelser for folk, når vi følges rundt med ‘de hvide hjelme’ (Aleppos civilforsvar, red.). Vi rapporterer de kendsgerninger, vi finder frem til og håber på, at at vi kan fortælle verden, hvad der foregår og bidrage til at finde en løsning, så krigsherrerne i Syrien og deres krigsforbrydelser kan stoppe.” (Mahmoud Rslan til Daham Alasaad, oversat til Information, 20. august 2016)

Journalistisk set er det en interessant affære, for hvordan undgår man ensidig følelsesporno, der kun tilgodeser borgerkrigens islamiske revolutionære. Allerede lørdag, dagen efter fotoet nåede de danske medier, valgte Politiken side. Danskerne har desværre en tendens til at glemme sådanne fotos igen, lød det. Den væsentligste grund til at Islamisk Stat er på retræte, skyldes ikke desto mindre skånselsløse bombninger. Breaking news: Uskyldige dør i krig.

Når nu det var russiske kampfly der bombede Dagneesh-familiens bolig, forsøger Russia Today selvfølgelig at redde episoden med modsatrettet information. Berlingske bragte onsdag et interview med en tilfældig nordjyde, og valgte meget bekvemt at præsentere hans udlægning, for så at skyde den ned efterfølgende. Artiklen er et studie i selvsmagende journalistik anno 2016 – En verden af løgne og bedrag (ikke online).

“… som det ofte er tilfældet – vælter det nu også frem på internettet med teorier om, at videoen er et falsum. Opstillet propaganda, simpelthen. Ligesom man på internettet kan finde dem, der mener, at 9/ 11-terrorangrebet var CIAs værk, at månelandingen var en Hollywood-produktion, vacciner er svindel opfundet af en grisk medicinalindustri, eller at Barack Obama er kenyansk statsborger.

Teorien om, at Omran-videoen er sminket og videoen propaganda fra terrororganisationer, som ønsker at fremtvinge yderligere vestlig involvering i det syriske mareridt, kom til Berlingskes kendskab via Twitter. Her reagerede en nordjyde ved navn Bjørn Holmgaard fnysende på avisens omtale. …

At få den slags henvendelser er ikke usædvanligt. Der findes på internettet og i politiske kredse på såvel højre-som venstrefløjen store grupper af personer, som mener, at ‘MSM’ eller The Main Stream Media (de store, etablerede medier, red.) er en konspiration, som ignorerer sandheder og viderekolporterer løgne opfundet af de magtfulde, de rige, af industrigiganterne, de krigsliderlige, efterretningstjenesterne, af jøder, hemmelige magtfulde loger eller andet.

Og det er ikke kun kældermennesker eller kukkukke personager, der mener, at store dele af den moderne historie er løgn, eller at pressen skriver med ført hånd. På opfordring oplyser Bjørn Holmgaard i en mail, at han er cand. scient. pol. af uddannelse… Han henviser til et par hjemmesider, som understøtter hans påstand om, at Omranvideoen er propagandamateriale. Bl. a. en professionelt udseende hjemmeside ved navn off-guardian.org, hvis skribenter excellerer i teorier og påstande om, at fotos og fakta fra den syriske borgerkrig er fabrikerede, men også at Zika-viruset er de amerikanske myndigheders undskyldning for at spraye sin egen befolkning med kemikalier, og at det snarlige amerikanske præsidentvalg er manipuleret med mere. …

Det er i dag på internettet muligt at finde ny viden på et splitsekund. Og… det er samtidig let at finde opbakning til enhver teori og ethvert tænkeligt synspunkt. … Berlingske spørger eksempelvis Bjørn Holmgaard om, hvorfor han siddende hjemme ved sin computer skulle være klogere på Omran Daqneeshs skæbne end de syriske øjenvidner og de erfarne mellemøstkorrespondenter med stærke kildenetværk, der uafhængigt af hinanden har indhentet enslydende historier.”

Selvom Russia Today har sine kæpheste, og Off-Guardian er konspiratorisk, så er der i begge medier solid dokumentation for at fotografen vitterligt sympatiserer med islamister, der får Putin til at ligne en Werthers Echte-bedstefar. Jeg afviste først historien, fordi selfie’en (som Off-Guardian mfl. bruger) ligner et dårligt udført photoshop. Omvendt kan jeg finde den i cache’en på den nu lukkede profil, der næppe er fake, når nu alt passer ganske fint med hans Twitter-konto, der stadig er online.

(Mahmoud Rslan på Twitter, 2016)

(Mahmoud Rslan på Facebook, 5. august, 2016)

Enten har amatørfotografen Mahmoud Rslan brugt blitz, eller også har han selv skruet lidt for meget op på farverne i photoshop. På den cachede Facebook-profil, ses flere tilknyttede videoer. Videoerne kan genfindes online, og her er der ingen tvivl – Omran-fotografen ses blandt jihadister, mere som sympatiserende aktivist end pressefotograf.

I et interview med arabiske Al Bawbawa erkender Mahmoud Rslan, da også, at det vitterligt er ham der poserede venskabeligt med jihadister der to uger forinden havde halshugget 13-årige Abdullah Issa. Han afviser at dele holdninger med dem, og konfronteret med andre oploads, der dokumenterer hans støtte til selvmordsbombere, trækker han yderligere i land.

I stedet for at skyde en tyndbenet konspiration ned, og køre klicheen om at alle let kan “finde opbakning til enhver teori og ethvert tænkeligt synspunkt” på nettet, så burde Berlingske se på det faktuelle. Bombningen fandt sted, men fotografen der tog billedet er aktivist for den islamistiske front mod Assad. Måske ikke en større afsløring, men ikke usandt, og en detalje der hører med til historien.

Massemediernes ‘erfarne mellemøstkorrespondenter med stærke kildenetværk’ fik heller ikke alt med denne gang. Måske er det viljen der mangler, lidt som en ikke-troende muslim på min venneliste, der kommenterede historien med følgende kommentar: ‘Sådan her ser det ud, når vesten bomber små børn‘ (let ændret).

(Mahmoud Rslan fejrer et vundet slag med jihadister; Video: Twitter)

NB: Posten var online et par timer lørdag aften med en navneforveksling. Det er nu udskrevet. Se evt. kommentarsporet.



22. august 2016

Mikkel Andersson: Søren Pind giver den fredelig højrefløj et medansvar for muslimsk terrorister

Justitsminister Søren Pind sagde meget vås i interviewet med Politiken, og forsøget på at tørre voldelig jihadisme af på højrefløjsdemokrater er ikke engang det værste. Jeg studsede over hans kommentar til folk der mener, at ‘islam aldrig kan demokratiseres’: “Det er i modstrid med alt, hvad jeg står for politisk.” Lidt i stil med juli-kommentaren ‘Vi er ikke i krig med Islam’, for “Bliver det til en krig mod islam, slutter den aldrig.” Ønsketænkning som ideologi.

Mikkel Andersson renser luften – Søren Pinds fornemmelse for terror.

“I et større interview med Politiken gør justitsminister Søren Pind sig til talsmand for det synspunkt, at mennesker, som ikke advokerer hverken vold eller terror, alligevel de-facto bærer et medansvar for at øge terrorrisikoen, fordi de ansporer og fremelsker terrorister. Det gør han ved at lave en kobling mellem ytringer om, at Vesten eksempelvis befinder sig i en borgerkrigslignende konflikt i krig med islam og så folk, han betegner som psykisk forstyrrede, som han hævder begår terror, fordi de har læst sådanne ytringer.

Ingen kan, af oplagte grunde, afvise, at psykisk syge mennesker får mærkelige ideer af at læse eller se ting. Deres verdensopfattelse er per definition forstyrret og dermed uforudsigelig. Eksempelvis forsøgte John Hinckley Jr. i 1981 at dræbe Ronald Regan, stærkt inspireret af filmen Taxi Driver. Kan spillefilm dermed siges at bære et medansvar for præsidentattentater? Ikke rigtig.

Anders Breivik, som Pind fremhæver som eksempel, blev ekskluderet og marginaliseret fra alle de højreradikale miljøer, han opsøgte. Han sammenkogte derefter sit helt eget unikke og bindegale verdenssyn, der inkluderede tempelriddere og en fremtidsvision for Norge i år 2083 (firehundredeårsdagen for slaget ved Wiens porte) som et hyperkonservativt eventyrland med indlagt hedonistiske zoner, hvor alskende syndighed undtagelsesvist kunne tolereres (syndighed og kønssygdomme fylder generelt meget i Breiviks verdensbillede).

Samtidig opfandt han fjendebilleder, hvor det i højere grad end muslimer, var socialdemokrater og journalister, der var hovedfjenden (han fremhævede i øvrigt i sit manifest et ønske om, om muligt, at samarbejde med Al Qaeda), hvorefter han dræbte en masse ungsocialdemokratiske teenagere på en sommerlejr. Han var utvivlsomt inspireret af rigtig meget, inklusive den nævnte tempelridderordenen, som dog blev opløst i år 1302 (han opfandt imidlertid en ny og aldeles fiktiv udgave af denne, som han hævdede at være øverstkommanderende for) samt computerspilserien Dragon Age.

At mene, man skal indrette den offentlige debat, så man undgår ting, der kan få forstyrrede mennesker til begå vanvittige handlinger, virker derfor temmelig uholdbart.”



20. august 2016

Calais: Danskere angrebet af unge migranter – “… på en måde er jeg taknemmelig for at det er sket”

Steven R. Williams, der blandt andet freelancer for TV2, har en meget interessant opdatering. Interessant fordi virkeligheden kommer frem råt for usødet, men også lidt tragisk, fordi reaktionen ret beset er et håb om åbne grænser. Grænsekontrollen er ‘ekstrem’, vi bør hjælpe migranterne, og det var godt det skete, da “det får en til at åbne øjnene og selv hungre efter en reaktion fra politikere, befolkning og generelt bare det gode hjerte.” Mænd rejser illegalt gennem det halve Europa, smadrer alt omkring sig, og får sympati fra ofre. Vi lever i absurde tider.

Herunder let forkortet.

“Hej alle,

Jeg er ikke kendt for at lave lange opdateringer herpå, men denne her er vigtig for mig og det burde den også være for dig. Det er den nye virkelighed som vi lever i. Det har været en dybt skræmmende, opsigtsvækkende og voldsomt oplevelse.

Christian Halberg, Christian Ruaro og jeg er i færd med at lave et event, i London på V Festival, for en virksomhed med fart på. Turen til England foregik i 2 varevogne fyldt med gear. Vi kørte fra Danmark søndag kl. 10 og brugte en del tid i kø på den tyske Autobahn.

16 timer senere ankommer vi til den sidste strækning, 2 km inden Calais og holder igen i kø. Denne gang har det intet med trafikken at gøre.

Flygtninge har barakkeret motorvejen med træ, 50 meter foran os. Vi har ingen idé om hvad der sker til at starte med, men pludselig, da en overflåd af mænd i alderen 15-30 kaster sig over 3 lastbiler foran os er det indlysende at det er flygtninge der er i færd med at ‘overmande’ vognene og biler.

Lastbilerne slipper fri med smadrede ruder, bulede kølere, men en stor gruppe begynder nu at marchere op mod vores store udlejningsbiler og vi begynder at køre stille og roligt. Vi opfatter hurtigt at der er en masse aggressivitet i luften og vi træder derfor lidt på gassen. Vi må dreje og kringle vores vej igennem unge drenge der febrilsk forsøger at hive i dørhåndtagene.

I deres forsøg slår og sparker de på bilerne og det lykkedes dem at smadrer den ene siderude med et stort stykke træ. Christian Ruaro sidder på passagersædet, lige hvor ruden sprænger. Jeg køre nu bilen med fuld gas efter Halberg som køre i den forreste bil helt alene.

Der er glas over det hele og jeg er tæt på at ramme et par af flygtningene. Det lykkedes Halberg at komme fri at træet som ligger på motorvejen og jeg følger trop. Vi var i chok og vi rystede, men samtidig holdte vi hovedet koldt. Tildækket i glas kørte vi videre fra motorvejen med tanker på de familiebiler der holdte efter os i køen.

(Steven R. Williams på Facebook, 19. august 2016)

Politiet stoppede os kort efter da de nok synes vi virkede mistænksomme, men da vi steg ud af bilerne med blod på arme, ben og splintret glas fik de en helt anden tone og de fortalte os at det desværre er hverdagskost i Calais. Det foregår sågar i dagstimerne og selv indbyggerne i Calais er begyndt at søge nye hjem andre steder, da det også går ud over dem.

Bilerne er bulet fra koben, bat, spark og slag. Vi har små flænger på arme og ben. Efter en times søvn og en masse ævlen med fransk politi kom vi sikkert videre til England dagen efter, men ventetiden var hård og nervepirrende. …

Grænsekontrollen til England var ekstrem. Vi blev tjekket omkring 12 gange inden vi kom op til færgekøen. Det tog lang tid. Efter episoden sidder jeg tilbage og føler mig magtesløs og underinformeret og er derved sikkert ikke den eneste.

Det er rystende at mennesker i denne verden er så dårligt stillet og uønsket at de må handle på disse måder. Det handler jo om liv eller død for dem. Man ved ikke hvad der foregår før man er i det og på en måde er jeg taknemmelig for at det er sket (heldigvis uden større skræmmer) for det får en til at åbne øjnene og selv hungre efter en reaktion fra politikere, befolkning og generelt bare det gode hjerte.

Kan det virkelig passe at vi i Europa ikke kan hjælpe disse mennesker uden hus og hjem. Det er muligvis det mindste de har prøvet at miste. De kommer fra undertrykkelse, krig og regler man slet ikke kan forstå… Jeg håber inderligt at volden og overfaldene stopper, men jeg håber endnu mere at politikere, borgere og hvem der nu end kan gøre en lille forskel finder en løsning med det gode hjerte i menté. Alle fortjener en chance.

Oploadet Kl. 14:18 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


19. august 2016

Ideolog: “Immigrationen får kulturen til at vokse.. forhåbentlig beholder den sine bærende principper.”

Jay Carson er tæt på Clinton-familien, og kendt som manden bag House of Cards. Han har netop været i Danmark, og talt med Berlingske, der fortæller at han benyttede lejligheden til at “kommentere på den hårde tone i politiske debatter, i såvel USA, Storbritannien – og Danmark”. Trump er forkert på den, man skal ikke ‘rangordne’ mennesker og åbne grænser er et historisk vilkår. Han ved meget lidt om den danske velfærdsstat, og endnu mindre om simpel demografi. Han er en del af en forkælet elite, der altid vil have en Plan B, hvis landets ‘bærende principper’ vokser sammen med islamiske dogmer. Fra B.dk – House of Cards-bagmand: Danmark bør ikke lukke af for indvandring.

“‘… historien ser ikke med milde øjne på lande, der sætter hårdt ind mod indvandring,’ siger Jay Carson, der har en universitetsgrad i historie.

Mange af de danskere, der er imod immigration hertil, mener, at det netop er den eneste måde at sikre vores kultur i fremtiden?

At lukke et land af er ikke en effektiv måde at bevare sin kultur på. Et stærkt lands kultur tager vare på sig selv, fordi det er stærkt nok til at gøre det. Dansk kultur er stærk. … at bygge mure op omkring landet er ikke nogen løsning,’ siger Jay Carson. …

Immigrationen får kulturen til at vokse og omforme sig, men forhåbentlig beholder den sine bærende principper. USA er bygget på multikulturalisme, og det er den stærkeste facet ved vores kultur. … Jeg finder det komisk, når de hævder, at den nyeste generation af immigranter er skidt for landet, fordi den er fattig og uuddannet. Efterkommerne af de europæiske immigranter er i dag veletablerede og velhavende, men det var de oprindelige europæiske immigranter ikke. De irske immigranter var så fattige, at de kun havde det tøj de gik og stod i, men de arbejdede sig op, og det er selvsagt nøjagtig, hvad nye generationer af immigranter også vil gøre,’ siger Jay Carson.”

(Kevin Spacy som Frank Underwood & Gerald McRaney som Raymond Tusk; HOC, s01e12)



18. august 2016

Mikael Jalving citerer Slavoj Zizek: “De største hyklere er fortalerne for åbne grænser.”

Jeg plejer at kalde dem for ‘verdensreddere’, utopister antændt af den revolutionære flamme. Mikael Jalving om Venligboerne – Venligboernes horisontale religiøsitet

“Skønt de rører fortsat på sig, fortalerne for åbne grænser og infinit tolerance, og de er med den slovenske filosof Slavoj Zizeks beskrivelse fra bogen Den nye klassekamp, der udkommer på Informations Forlag om 14 dage, de største hyklere med al deres egoistiske opvisning i altruistiske dyder:

De største hyklere er fortalerne for åbne grænser. Inderst inde ved de udmærket godt, at de kræver noget, som aldrig vil ske, da konsekvensen med det samme ville blive populistiske oprør i Europa. De poserer som de smukke sjæle, de føler sig højt hævet over en korrumperet verden, mens de i al hemmelighed deltager i samme verden: De behøver nemlig den korrumperede verden som det eneste terræn, hvorpå de kan markere deres egen moralske overlegenhed.’

Zizek opfordrer venstrefløjen til at bryde egne tabuer og i stedet arbejde for en univesel kommunisme, som jeg for min del finder lige så utopisk, vendt mod hvad der kaldes den globale kapitalismes dynamikker, men det forhindrer ikke den gamle psykoanalytiker i at ramme hovedet på sømmet, hvad angår doktrinær åbenhed og tolerance: ‘Jo mere Vesteuropa åbner sig for flygtningene, jo mere skyld vil vi blive indgydt for ikke at acceptere endnu flere‘. Det er et evigt overjeg, lige indtil vi med Zizeks udtryk når kogepunktet.

Venligboerne fremmer med andre ord en horisontal religiøsitet, som er dødsensfarlig for vores samfund, fordi den er undergravende og destabiliserende, selv om de på sin vis er bipersoner i en større diskussion om folkevandring, demografi, islam og klassekamp. …

Venligboernes uvenlige indstilling til det samfund, som andre har skabt før dem, og hvis frugter de nyder godt af, så længe det varer, udspringer af, at de primært plejer deres selvbillede. De lider af, hvad Kasper Støvring med en reference til Hans-Jørgen Schanz kalder ‘historisk passion’, dvs. en drøm om at skabe historie…”

Oploadet Kl. 00:31 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


15. august 2016

Victor Davis Hanson: “the Left continues to cherish the vision of a borderless world as morally superior”

Inspireret af denne artikel, pointerede jeg i en Facebook-debat i går, at det der drev historien frem, ikke var økonomi som tidligere, men internationalisme/nationalisme, identitet. At der derfor ikke var videre forskel på en mand som Bonnichsen, Rohde-segmentet og Enhedslistens internationale socialister. En århusiansk lektor kommenterede mit (otte linjer lange) oprids med ordene: “Sikke meget sludder man kan skrive på kun fem linjer. Er du beruset?”, og kaldte det for en ‘konspiration’. Ham om det. Jeg sov som en baby i nat.

Et lidt tørt, men fremragende indlæg af historiker Victor Davis Hanson hos City Journal – Imagine There’s No Border.

“Borders are in the news as never before. … Driving the growing populist outrage in Europe and North America is the ongoing elite push for a borderless world. Among elites, borderlessness has taken its place among the politically correct positions of our age—and, as with other such ideas, it has shaped the language we use. The descriptive term ‘illegal alien’ has given way to the nebulous ‘unlawful immigrant.’ This, in turn, has given way to ‘undocumented immigrant,’ ‘immigrant,’ or the entirely neutral ‘migrant’—a noun that obscures whether the individual in question is entering or leaving. Such linguistic gymnastics are unfortunately necessary. Since an enforceable southern border no longer exists, there can be no immigration law to break in the first place.

Today’s open-borders agenda has its roots not only in economic factors—the need for low-wage workers who will do the work that native-born Americans or Europeans supposedly will not—but also in several decades of intellectual ferment, in which Western academics have created a trendy field of ‘borders discourse.’ What we might call post-borderism argues that boundaries even between distinct nations are mere artificial constructs, methods of marginalization designed by those in power, mostly to stigmatize and oppress the ‘other’—usually the poorer and less Western—who arbitrarily ended up on the wrong side of the divide. ‘Where borders are drawn, power is exercised,’ as one European scholar put it. This view assumes that where borders are not drawn, power is not exercised—as if a million Middle Eastern immigrants pouring into Germany do not wield considerable power by their sheer numbers and adroit manipulation of Western notions of victimization and grievance politics.

… Undaunted, the Left continues to cherish the vision of a borderless world as morally superior, a triumph over artificially imposed difference.
Yet the truth is that borders do not create difference—they reflect it. Elites’ continued attempts to erase borders are both futile and destructive.

… Few escape petty hypocrisy when preaching the universal gospel of borderlessness. Barack Obama has caricatured the building of a wall on the U.S. southern border as nonsensical, as if borders are discriminatory and walls never work. Obama, remember, declared in his 2008 speech in Berlin that he wasn’t just an American but also a ‘citizen of the world.’ Yet the Secret Service is currently adding five feet to the White House fence—presumably on the retrograde logic that what is inside the White House grounds is different from what is outside…

While elites can build walls or switch zip codes to insulate themselves, the consequences of their policies fall heavily on the nonelites who lack the money and influence to navigate around them. The contrast between the two groups—Peggy Noonan described them as the ‘protected’ and the ‘unprotected’—was dramatized in the presidential campaign of Jeb Bush. When the former Florida governor called illegal immigration from Mexico ‘an act of love,’ his candidacy was doomed. It seemed that Bush had the capital and influence to pick and choose how the consequences of his ideas fell upon himself and his family—in a way impossible for most of those living in the southwestern United States.

Facebook founder Mark Zuckerberg offers another case study. The multibillionaire advocates for a fluid southern border and lax immigration enforcement, but he has also stealthily spent $30 million to buy up four homes surrounding his Palo Alto estate. They form a sort of no-man’s-land defense outside his own Maginot Line fence, presumably designed against hoi polloi who might not share Zuckerberg’s taste or sense of privacy. Zuckerberg’s other estate in San Francisco is prompting neighbors’ complaints because his security team takes up all the best parking spaces. Walls and border security seem dear to the heart of the open-borders multibillionaire—when it’s his wall, his border security.

Academics may now caricature borders, but key to their posturing is either an ignorance of, or an unwillingness to address, why tens of millions of people choose to cross borders in the first place, leaving their homelands, language fluency, or capital—and at great personal risk. The answer is obvious, and it has little to do with natural resources or climate: migration, as it was in Rome during the fifth century AD, or as it was in the 1960s between mainland China and Hong Kong—and is now in the case of North and South Korea—has usually been a one-way street, from the non-West to the West or its Westernized manifestations.

Western rules that promote a greater likelihood of consensual government, personal freedom, religious tolerance, transparency, rationalism, an independent judiciary, free-market capitalism, and the protection of private property combine to offer the individual a level of prosperity, freedom, and personal security rarely enjoyed at home. As a result, most migrants make the necessary travel adjustments to go westward—especially given that Western civilization, uniquely so, has usually defined itself by culture, not race, and thus alone is willing to accept and integrate those of different races who wish to share its protocols. …

Even the most adamant ethnic chauvinists who want to erase the southern border assume that some sort of border is central to their own racial essence. The National Council of La Raza (‘the race’; Latin, radix) is the largest lobbying body for open borders with Mexico. Yet Mexico itself supports the idea of boundaries. Mexico City may harp about alleged racism in the United States directed at its immigrants, but nothing in U.S. immigration law compares with Mexico’s 1974 revision of its ‘General Law of Population’ and its emphasis on migrants not upsetting the racial makeup of Mexico—euphemistically expressed as preserving ‘the equilibrium of the national demographics.’ In sum, Mexican nationals implicitly argue that borders, which unfairly keep them out of the United States, are nonetheless essential to maintaining their own pure raza.

Mexico, in general, furiously opposes enforcing the U.S.–Mexican border and, in particular, the proposed Trump wall that would bar unauthorized entry into the U.S.—not on any theory of borders discourse but rather because Mexico enjoys fiscal advantages in exporting its citizens northward, whether in ensuring nearly $30 billion in remittances, creating a powerful lobby of expatriates in the U.S., or finding a safety valve for internal dissent. … When Latino youths disrupt a Donald Trump rally, they often wave Mexican flags or flash placards bearing slogans such as ‘Make America Mexico Again.’ But note the emotional paradox: in anger at possible deportation, undocumented aliens nonsensically wave the flag of the country that they most certainly do not wish to return to, while ignoring the flag of the nation in which they adamantly wish to remain.

Borders are to distinct countries what fences are to neighbors: means of demarcating that something on one side is different from what lies on the other side, a reflection of the singularity of one entity in comparison with another. Borders amplify the innate human desire to own and protect property and physical space, which is impossible to do unless it is seen—and can be so understood—as distinct and separate. Clearly delineated borders and their enforcement, either by walls and fences or by security patrols, won’t go away because they go to the heart of the human condition—what jurists from Rome to the Scottish Enlightenment called meum et tuum, mine and yours. Between friends, unfenced borders enhance friendship; among the unfriendly, when fortified, they help keep the peace.”



12. august 2016

OL i Rio : Egyptisk judo-kæmper nægtede at give hånd til israelsk overmand – buhet ud af tilskuere…

Selvom egyptiske Islam El Shahaby tabte til en israeler, så reddede han efter egen opfattelse, sikkert lidt af æren ved demonstrativt at sætte sig ud over den olympiske ånd. Gensidig respekt har intet med Islam at gøre. Fra Times of Israel – Egyptian judoka loses to Israeli, refuses to shake hands.

“Iraeli judoka Or Sasson defeated Egyptian rival Islam El Shahaby in the first round of the men’s over-100kg competition at the Rio Games on Friday, and was left standing when his opponent refused to shake his hand at the end of the match. …

El Shehaby had been well beaten but stood impassively and then backed away as Sasson tried to shake his hand.

As he left the mat area, El Shehaby was called back to the center by the referee to bow. But he was then loudly jeered out of the arena by angry supporters. He later announced he was quitting judo.”

(Israelske Or Sasson giver hånden til egyptiske Islam El Shehaby, der afviser)

Sunday, the head of Lebanon’s Olympic Committee was summoned by the Games’ organizers for a dressing down, following a kerfuffle with the Israeli delegation after the two teams were told to share a bus to the opening ceremony Friday night.

The Lebanese delegation refused to allow the Israeli players to board the bus, leading to a spat that injected politics into the Games’ opening. Eventually, organizers put Israel on a separate bus.”

Oploadet Kl. 22:57 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


11. august 2016

Medina vil gerne have en ’større forståelse’ for flygtninge, og dele ‘oplevelserne’ med danskerne…

Tidligere på året interviewede DR Nyheder den syngende flygtningeaktivist Medina, for at høre om hendes arrangement med Folkekirkens Nødhjælp. Dagen forinden var hun gæst hos Clement, hvor hun berettede, at hun følte rigtigt meget, og kunne mærke i sin mave, hvad der var det rigtige at gøre. Nu kan Ritzaus Bureau fortælle, at hun er rejst med Abdel Aziz Mahmoud til Mellemøsten for at optage et program om syriske flygtninges levevilkår.

Selvom tvangsfinansieringen af DR ret beset er problemet her, så kommer jeg automatisk til at tænke på en Denis Leary-sketch når jeg hører om Andrea Fuentealba Valbak, der tog kunstnernavnet Medina efter det muslimske navn for Yathrib. Sakset fra Berlingske – Medina og kendt DR-journalist skal lave TV-program om flygtninge.

“Det er Folkekirkens Nødhjælp, som Medina samarbejder med på sit eget velgørenhedsprojekt, Mevation, der står for turen, hvor sangerinden og journalisten skal optage programmet ‘Adgang med Abdel’ til DR2.

Mens Abdel Aziz Mahmouds forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon, er Medinas far flygtning fra Chile. Og begge er de meget optagede af flygtningesituationen. …

Jeg vil gerne have en større forståelse for hvilke forhold, de lever under og hvad, de flygter fra, og jeg vil gerne dele så mange af mine oplevelser som muligt med danskerne. Derfor har vi også valgt at have et tv-hold med denne gang,’ siger hun.”

(Medina i Jordan, 10. august 2016; Foto: Twitter)

“Det, der adskiller Medina i mellemlaget og en fra den øvre kulturklasse, er blot, at hun helt selv udstiller de narcissistiske bevæggrunde. Flygtningeomsorg er en accessory, der skal give åndelig stråleglans til resten af projektet med umtji-umtji, øjenvippe-ekstensions og Chaneltasker. Godheds-bling i bedste sendetid.” (Eva Agnete Selsing, 15. maj 2016)

Oploadet Kl. 10:32 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper