24. juli 2016

Messerschmidt: “… jeg betragter Trump som utilregnelig… Det gør mig bestemt ikke til fan af Clinton.”

Nicolai Sennels har levet dette interview med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Spørgsmålene kredser om udenrigspolitik. Forholdet til EU efter Brexit, og de kommende valg i USA og Frankrig. Synet på Donald Trump, Hillary Clinton og Front National.

Nicolai Sennels, Uriasposten: Du anbefalede, at det er bedst for Danmark, hvis Storbritanien forbliver i EU. Det endte med et brexit, og personligt tror jeg, at dette giver større chancer for en reformation af EU, samt bedre muligheder for andre lande til at enten træde ud eller forhandle sig til mere smidige medlemsaftaler. Mener du stadig, det havde været bedre for Danmark, hvis englænderne var blevet i EU? Hvis ja: Hvorfor? Hvis ikke: Hvad har fået dig til at ændre mening?

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jeg har gjort det meget klart, at den britiske afstemning var en win/win situation for Danmark. Hvis briterne have valgt at blive, ville det have givet nogle umiddelbare fordele i samarbejdet. Eksempelvis var metock-dommen blevet ophævet, hvilket havde ført til et øjeblikkeligt stop for den såkaldte malmø-model, hvor udlændinge kommer ind i Danmark uden om dansk udlændingepolitik. Hertil kommer, at udbetalingen af sociale ydelser til østeuropæere var blevet begrænset og de nationale parlamenters rolle styrket. Alt det havde været godt. At briterne valgte at forlade EU, giver også mange spændende muligheder, endog på lidt længere sigt. Det er mit håb, at briterne realiserer udmeldelsen og i stedet for EU-medlemskab sætter et mere EFTA-lignende samarbejde, som Danmark i så fald kan tilslutte sig. Dette giver mulighed for, at Danmark også kan holde en folkeafstemning, som kan føre til, at vi melder os ud af EU og ind i det, som briterne måtte have defineret i stedet for. Afhængig af, hvad dette er, vil det være godt for både Danmark og Europa, at EU bliver udfordret af et alternativ til ‘den stadig snævrere union’.

Sennels: Du har valgt at tilslutte dig gruppen ECR i Europaparlamentet. Formanden for ECR er muslimen Syed Kamall, som kaldte dig til samtale før din optagelse i gruppen. Kamall var tilfreds med samtalen og du blev optaget i gruppen – men Kamall understreger også, at man vil holde øje med dig for at se, om du skulle komme med udtalelser, der strider imod gruppens politik. Kan dine vælgere vide sig sikre på, at du ikke er under pres ift. at sige sandheden om din muslimske formands religion?

Messerschmidt: Jeg har ikke været til nogen samtale hos nogen i ECR-gruppen forud for vores medlemskab, der i øvrigt blev enstemmigt besluttet. Hvad vores formand angår, har jeg ingen grund til at stille spørgsmål til hans religiøse tilhørsforhold uden i det mindste en eneste konkret begivenhed, der skulle give anledning til det. Jeg kender Syed Kamall som en oprigtig, hårdarbejdende, dybt demokratisk brite – der i øvrigt var på brexit-holdet – og medmindre der er nogen konkret anledning til det, gider jeg slet ikke forholde mig til hans religion. Dansk Folkeparti har ikke accepteret nogle former for begrænsninger eller restriktioner i forbindelse med, at vi er skiftet til ECR-gruppen. Tværtimod er vi blevet modtaget med lutter åbne arme og indtager i dag den næstvæsentligste post i gruppen som chief whip.

Sennels: ECR går ind for et reformeret EU, men ikke at lukke EU eller at lande melder sig ud. Er ECR den rigtige gruppe at støtte? Hvorfor?

Messerschmidt: ECR-gruppen ønsker at reformere EU og give befolkningerne ret til selv at bestemme, hvordan de ønsker at samarbejde. Således ser jeg et fuldstændig sammenfald mellem Dansk Folkepartis og ECR-gruppens syn på EU. At melde sig ud af eller ‘lukke’ EU uden at sætte noget andet i stedet for, der kan sikre samhandel og andre praktiske opgaver, vil være fuldkommen skørt. Derfor er jeg ikke bare tilfreds med, men særdeles glad for at tilhøre en gruppe, hvor en fremtrædende premierminister har sikret, at hans folk er blevet hørt og at brexit nu bliver implementeret. Ingen anden gruppe har kunnet sikre dette.

Sennels: Du har udtalt, at du er ‘bekymret’ over, at det franske parti Front National skulle vinde præsidentvalget. Hvad er det, man bør frygte ved partiet? Er der ikke, trods alt, større grund til at bekymre sig over de to andre store partier i Frankrig (Hollandes stærkt pro-EU og Merkel-venlige Socialistiske Parti og Sarkozys pro-EU UMP)?

Messerschmidt: Jeg føler mig ikke på nogen måde sjælsforbundet med Front National. Tværtimod betragter jeg partiet som grundlæggende anti-semitisk, anti-frihandel, anti-amerikansk og meget opbygget omkring en person. Det er ikke sundt og partiets succes må først og fremmest ses som et svigt fra de øvrige partier. Sarkozy har i flere omgange meldt sig på banen med et forfriskende klarsyn i relation både til indvandring og EU. Eksempelvis har han erklæret, at EU skulle sende 50% af sin magt tilbage til medlemslandene mv. Jeg så langt hellere et reformeret UMP, der ville tage den eu- og indvandrerkritiske politik op end et stærkt Front National.

Sennels: Du har udtalt, at du foretrækker Hillary Clinton fremfor Donald Trump som den næsten amerikanske præsident. Dette på trods af Hillarys skandaler (emails, Bengazi, Clinton Foundation, hvidvaskning af islam). Din grund til at pege på Hillary er Trumps udtalelse om, at han i sidste instans vil være parat til at bruge atomvåben i Europa. Trump siger selv, at han vil være den sidste til at bruge atomvåben, men at man står dårligere i en forhandling, hvis man på forhånd udelukker visse konsekvenser. Desuden siger Trump, at han kun vil bruge atomvåben, hvis USA selv bliver angrebet med atomvåben (hvilket er essensen af det bredt anerkendte princip om Mutually Assured Destruction, som alle atommagter følger). Skal din afvisning af Trump forstås således, at du mener det er forkert at forsvare USA med atomvåben, hvis landet selv blive angrebet med atomvåben?

Messerschmidt: Jeg har ikke sagt, at jeg støtter Clinton. Det ville ingen mening give, eftersom jeg er dansk – og ikke amerikansk – statsborger. Det er således helt ligegyldigt, hvem jeg støtter i både USA – og i øvrigt i Frankrig. Derfor befatter jeg mig ikke med den slags. Hvad jeg har sagt, er, at jeg betragter Trump som utilregnelig og nogle af hans meldinger decideret vanvittige. Det gør mig bestemt ikke til fan af Clinton. Jeg er meget varm fortaler for dansk-amerikansk samarbejde og tror ikke, der findes én eneste udtalelse, som indikerer det modsatte. Amerikanerne skal i høj grad forsvare sig mod sine fjender, men jeg betragter også NATO-samarbejdet som fundamentet for vores sikkerhedspolitik. Derfor finder jeg udtalelser som at bruge atom-våben mod Europa skøre. Den slags bør en måske kommende præsident være for klog til overhovedet at komme ind på.

Sennels: Du er imod, at Danmark melder sig ud af EU, fordi du tror på, at det er muligt at reformere EU tilstrækkeligt. Tiden går og millioner af migranter – herunder et utal af kriminelle, voldtægtsmænd, terrorister og hadprædikanter – strømmer ind over EUs hullede grænser. Alene i Danmark vil antallet af ikke-vestlige stige med næsten 200.000 frem mod 2020 – i høj grad som følge af vores medlemskab af EU. Det er utroligt mange mennesker på meget lidt tid, og alle erfaringer og statistikker siger, at det bliver umuligt at integrere dem. De økonomiske, kulturelle og sikkerhedsmæssige konsekvenser bliver efter alt at dømme uoverskuelige og vil forandre vores land radikalt. Samtidigt betaler danskerne milliarder årligt til en union præget af korruption og enormt pengespild, og som ødelægger vores demokrati og kultur stadigt mere. Tror du på, at en reform af EU er mulig, førend EU når at begå store og langvarende skader på Danmark?

Messerschmidt: Jeg er ikke imod, at Danmark melder sig ud af EU. Tværtimod håber jeg, at der en dag vil være et alternativ, som muliggør, at vi kan melde os ud af EU, der med euro-, indvandrings- og mange andre kriser klart har vist sine svagheder. Men jeg mener ikke, at vi kan melde os ud, før der foreligger et alternativ. Det har briterne nu sat sig for at skabe og det glæder jeg mig over. Indtil det sker, skal vi minimere skadevirkningerne ved dansk eu-medlemskab. Det sker gennem reformer af eu-samarbejdet. En folkeafstemning om medlemskab af EU uden et sikkert alternativ ville med sikkerhed medføre en tilslutning til fortsat medlemskab. Og det ville forhindre enhver mulighed for en fremtidig afstemning om at tilslutte sig en eventuel britisk aftale.

(Morten Messerschmidt under Folkemødet, 22. juni 2016)



21. juli 2016

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen henviser til Europol-rapport, og blotlægger egen fejllæsning

Det siges at Hans Jørgen Bonnichsen var en dygtig politibetjent, inden han blev karrierebureaukratisk brandslukker for multikulturen, men det er virkeligt svært at tro. Et illustrativt eksempel på manglende analytiske evner leverede han i går, da han brugte en ny Europol-rapport som afsæt til at angribe Naser Khader, Henrik Dahl og andre der frygter at islamiske terrorister kommer til Europa i ly af flygtningestrømmen. Opdateringen i sin helhed herunder. Nederst afsnittet fra rapporten, som Bonnichsen enten fejllæser eller bevidst lyver om.

“Til mine kritikere, bl.a. Henrik Dahl, (MF-Liberal Alliance), Naser Khader (MF-De konservative) og en stor skare af deres følgere, vil jeg blot oplyser at EUROPOL,i dag i en offentliggjort rapport om terror, har givet mig ret i: at der ikke er konkrete beviser for at rejsende terrorister bruger flygtningestrømmen som adgangsvejen til Europa.

Da vi lever i en postfaktuel tidsalder, forventer jeg ikke, at det gør nogen som helst indtryk på de nævnte. Men appelerer høfligt til, at de tænker på hvis sag de gavner ved at opretholde synspunktet. Hvis ikke de kender svaret, så hjælper jeg gerne. = Islamisk Stat og højreekstremismen” (Hans Jørgen Bonnichsen, 20. juli 2016)

(Europol, European Union terrorism situation and trend report 2016, 60 sider; Apropos: Muhammed Riyad)

“There is no concrete evidence to date that terrorist travellers systematically use the flow of refugees to enter Europe unnoticed. However, some incidents have been identified involving terrorists who have made use of migratory flows to enter the EU. In the investigations into the 13 November Paris attacks, it was found that two of the attackers had entered the EU through Greece as part of the large influx of refugees from Syria. A number of other suspected cases, including terrorist use of fraudulent travelling documents, have since been identified.” (Europol-rapport, s. 7)

Oploadet Kl. 21:12 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer

Tullebølle: Op mod 100 flygtningebørn i slagsmål under fodboldturnering: “… lignede en reel blodrus.”

Blandt aktiviteterne for uledsagede flygtningebørn på Børnecenter Tullebølle denne sommer er ifølge hjemmesiden Segway-kørsel, hyttetur, kajakroning, ‘Tullebølle OL’ og ture til Tivoli (København), Bonbonland (Næstved) og Legoland (Billund). I lørdags var der arrangeret en større fodboldturnering mellem uledsagede flygtningenbørn fra asylcentrene og ‘Tullebølle OL’. Sidstnævnte arrangement er en særlig fodboldturnering mellem ‘børn’ fra asylcentre i Hundstrup, Ærø og Tullebølle, hvis efterspil tidligere har været omtalt her på siden.

Fra TV2 Nyhederne – Op mod 100 flygtningedrenge i masseslagsmål efter fodboldkamp.

“Ifølge Ulrik Pihl, der er centerleder på Asylcenter Holmegaard, eskalerede episoden, da der blev dømt et frispark. En kendelse som den ene af drengene mildt sagt var stærkt utilfreds med.

Herefter udviklede episoden sig hurtigt fra et skænderi til et decideret slagsmål mellem drengene fra de to centre. Flere kilder fortæller til TV 2/FYN, at op imod 100 drenge var involveret i slagsmålet. … Slåskampen bredte sig også til naboejendommen… Ægteparrets have blev invaderet af mellem 10-15 drenge, der slog løs på hinanden med blandt andet jernkæder.

– Vi sad i stuen og hørte en masse råb og skrig ude fra haven. Da vi kigger ud, ser vi så de her 10-15 drenge, der slår løs på hinanden. Det lignede en reel blodrus, fortæller Karen Marie til TV 2/FYN.

Herefter kunne de fra deres vindue på første sal følge, hvordan en minibus fra asylcenteret Hundstrup blev angrebet af en gruppering, imens den var igang med at få transporteret anden gruppe drenge væk derfra.”

(Collage: Asylcenterholmegaard.dk)

“Et par dage senere drog vi til hovedstaden København for at opleve Tivoli. En tur vi havde været så heldige at få sponsoreret af Tivoli, hvilket vi var meget taknemmelige for.” (Asylcenter Holmegaard, Sommeraktiviteter på Børnecenter Tullebølle, 2016)

Oploadet Kl. 13:39 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


19. juli 2016

Tanker efter Nice: Den islamiske verden har endnu større problemer med integrationen af muslimer…

Som jeg gav eksempler på i går, så er det i visse kredse kutyme, at give Vesten skylden for islamiske terrorangreb mod vesterlændinge. At gøre ofre til skurk, så at sige. Man trækker en anonym sort pose med kulturmarxisme ned over jihadisten, og kører så den gamle traver om økonomisk ulighed, marginalisering, ‘islamofobi’ og vestlig imperialisme.

En middelmådig gymnasieelev kunne vælte korthuset med banale modspørgsmål. Hvis det er Danmark der marginaliserer muslimer, hvorfor er problemerne så helt de samme i alle vestlige lande? Hverken dansk velfærds-bureaukratisme, svensk venlighed eller fransk hårdhed har løst problemet (Henrik Dahl). Vesten er ikke problemet.

Efter hvert større terrorangreb i Vesten, hører man ofte muslimer (og venstreorienterede) forklare, at det er enormt etnocentrisk kun at mindes døde vesterlændinge, når nu der dagligt sker lignende terrorangreb i den islamiske verden. Det får dog aldrig apologeterne til at kritisere den islamiske verden, der tilsyneladende også har problemer med integrationen af muslimer. Muslimer er frustrerede overalt på kloden.

Islam er qua sin religionshistorie både religion og ideologi. Sådan har det været i 1400 år, og sådan vil det også være de næste 100 år. Koranen er en krigsmanual, som selv moderate muslimer mener skal læses bogstaveligt, og det bør derfor ikke undre at en vis procentdel af de troende griber til våben for Islam. Det er Islams modus operandi.

Grafikken herunder er taget fra Washington Post. Det er vist hensigten at bagatellisere Nice, men tallene lyver ikke. Den mest effektive anti-terror-strategi vil være lukkede grænser. Ikke sådan generelt, men for indvandring fra islamiske lande. Muslimer.

(Terrorangreb, 2015-16: Vesten: 658 døde, 46 angreb – Afrika/Mellemøsten/Asien: 28.031, 2.063 angreb)

(Langt de fleste terrorangreb sker i Mellemøsten, Afghanistan og Afrika- Islamisk Stat, Taliban, Boko Haram…)

“Since the beginning of 2015, the Middle East, Africa and Asia have seen nearly 50 times more deaths from terrorism than Europe and the Americas.” (Washington Post, 16. juli 2016)



13. juli 2016

Historikere om Spanien under Islam: “… et rædselsregime, der kontrollerede befolkningen med terror.”

Uriasposten skulle gerne være kort og præcis, men nogle gange er det umuligt at forkorte, uden at skære væsentlige dele fra. Nedenciterede artikel om Korstogene opremser en række konkrete eksempler på politiserende undervisningsmateriale, og er hermed kernestof. Kommentar af Michael Pihl i seneste udgave af Weekendavisen – Korstog og korståger (ikke online).

“Interessen for korstogene synes at være stigende, den ene korstogsbog udkommer efter den anden, der produceres populærvidenskabelige tv-dokumentarer, og der skrives artikler om emnet som aldrig før. Men paradoksalt nok er der ifølge korstogshistorikeren Thomas F. Madden også ‘en gabende afstand mellem den akademiske verden og den almene læserskare’. Det skyldes blandt andet, at politikere og debattører ofte bruger korstogene til egne aktuelle politiske formål, hvor korstogene ses som baggrund for vor tids konflikter mellem Vesten og den muslimske verden, og derfor ikke har meget med den historiske virkelighed at gøre.

En anden årsag er, at korstogene i populærvidenskabelige udgivelser og undervisningsbøger fremstilles som udtryk for en pludselig uprovokeret kristen aggression, der ødelagde en ellers fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne. I denne forbindelse spiller pave Urban d.
2. s korstogstale i 1095 en afgørende rolle, som om denne tale alene og i sig selv kunne forklare konflikterne mellem islam og kristendom i Middelalderen, og hvorfor tusindvis af europæere begejstret sluttede sig til korstogsbevægelsen.

Her undlader man helt at omtale tidligere konflikter mellem islam og kristenheden – som for eksempel muslimske hæres erobring af to tredjedele af tidligere kristne kernelande i Mellemøsten, Nordafrika og Spanien. Ligesom man også ofte ser bort fra den kendsgerning, at byzantinske kejsere havde henvendt sig tre gange til paven i Rom for at bede om militær hjælp mod tyrkerne, som havde angrebet og hærget Det Byzantinske Rige. Og i standardværkerne også udelader de historiske kilder, der beskriver de muslimske angreb mod de østkristne før korstogene, for eksempel er tyrkernes undertrykkelse og massakre mod armenerne i Anatolien fra 1060erne.

Den fraværende forklaring af de forudgående årsager præger blandt andet Politikens bog om korstogene af Kurt Villads Jensen, som redegør udmærket for forløbet, men helt mangler et baggrundsafsnit. Den historieinteresserede læser får ikke andre forklaringer på korstogsbevægelsen end den lidt mystiske; at 1000-tallets kristne religiøsitet ‘nemt blev meget voldelig’. I stedet opretholdes en lang række myter, for eksempel myten om det muslimsk erobrede Spanien som et toleranceparadis. Dette romantiserede billede af det muslimske al-Andalus findes blandt andet i undervisningsbøger, der henvender sig til ungdomsuddannelserne.

I bogen Kultur og samfund (2011) af Sofie Reimick med flere nævnes de muslimske erobringer, men ifølge forfatterne resulterede erobringen af Spanien blot i øget handel, kultur udveksling og samarbejde mellem kristne og muslimer: ‘I 800-og 900-tallet havde konflikterne mellem muslimer og kristne ikke nogen udpræget religiøs karakter. Jøder, kristne og muslimer kunne blande sig relativt frit og påvirke hinanden, og perioden var præget af tolerance og religionsfrihed.’ De historiske kilder viser et helt andet billede, og det romantiserede billede af det muslimske Spanien er da også for længst blevet modgået af historikere som Bernard Lewis, Richard Fletcher og Mark R. Cohen.

(Frise til minde om D. Afonso II af Portugal, der bidrog til forsvaret af den iberiske halvø mod maurerne)

(Fotos sakset fra Facebook-ven, der netop er kommet hjem fra ferie i Funchal, Madeira)

Som historikeren Roger Collins for nylig udtrykte det, fremgår af kilderne snarere et billede, der ‘ligner alles krig mod alle hos Thomas Hobbes end virkeliggørelsen af den profetiske vision om ulven, der hviler sammen med lammet. [] Selv i Cordoba under dets kulturelle højdepunkt ville det have været svært at undgå stanken af forrådnende kød fra de afhuggede hoveder, der blev fremvist på byportene og fra ligene af dem, der offentligt korsfæstet rådnede foran paladset‘. (Caliphs and Kings, 2014).

Myten om det muslimsk erobrede Spanien som et toleranceparadis bliver også effektivt punkteret i historikeren Dario Fernandez-Moreras nye bog The Myth of the Andalusian Paradise: ‘Jeg er gået ned i kildetekster som for eksempel juridiske manualer, øjenvidneberetninger og teologiske udlægninger. Og her tegner sig et helt andet billede. I det muslimske Spanien stenede man for utroskab, man praktiserede korsfæstelser og kvindelig omskæring, og ingen andre steder blev der halshugget i så stor udstrækning Kilderne tegner alle det samme billede af et rædselsregime, der kontrollerede befolkningen med terror.‘ (Kristeligt Dagblad, 27.6).

Disse historiske kilder er tilgængelige, men er ikke nævnt i standardværkerne om Middelalderens historie på dansk. I det hele taget har man i danske undervisningsbøger det svært med beskrivelsen af den muslimske aggression og intolerance i århundrederne forud for korstogene. Trods kildernes vidnesbyrd om de muslimske erobringers brutalitet, skriver Jørgen Bæk Simonsen i Religion og kultur – en grundbog fra 2009: ‘Den enorme geografiske udbredelse, islam gennem historien har opnået, skyldes først og fremmest dens evne til at indgå i en indholdsrig syntese med de traditioner, der eksisterede lokalt, før islam gjorde sig gældende.’

Også Henrik Skovgaard Nielsens Korstog og jihad? fra 1998 opretholder myten om, at de muslimske erobringer ikke medførte nævneværdig undertrykkelse af de erobrede folk og deres religion: ‘Det mellemøstlige område havde tidligere været underlagt arabiske herskere, som behandlede kristne pilgrimme ganske godt. Der var restriktioner: De måtte ikke have klokker og kors i deres kirker, og de skulle kunne genkendes af andre ved at bære en gul turban. De måtte også betale en særskat. Men udover dette fik de lov til at udøve deres religion i fred.’

Denne nedtoning af den muslimske undertrykkelse af for eksempel jøder og kristne i Det Hellige Land står i skærende kontrast til kildernes vidnesbyrd. Som historikeren Moshe Gil udtrykker det: ‘Af kilderne fremstår et indtryk af mishandling og varierende grader af forfølgelse. [] Næsten generation efter generation beskriver kristne forfattere forfølgelse og chikane udviklende sig til nedslagtning og ødelæggelse, som kristne måtte lide under grundet de muslimske herskere.‘ (A History of Palestine, 634-1099).

I bogen Korstogene – Idé og virkelighed fra 2004 nedtoner Lars Peter Visti Hansen ligeledes den muslimske undertrykkelse og fremfører endvidere (side 9): ‘I det meste af 1000-tallet kunne pilgrimmene rejse ubesværet og forholdsvis sikkert over land gennem Byzans. En gruppe af tyske bisper rejste således i 1064-1065 med et følge på i alt 7.000 mennesker til Jerusalem og tilbage. Efter 1070 betød tyrkernes indtrængen i Lilleasien, at veje, broer og brønde blev ødelagt.’ Sandheden er ifølge kilderne dog en ganske anden. Den store tyske pilgrimsrejse, som Visti Hansen omtaler, blev netop udsat for overfald og angreb: ‘Ud af de syv tusinde, som drog ud, kom ikke engang to tusinde tilbage,’ skriver en samtidig kronikør, Marianus Scotus.

Der er flere eksempler på mord, overfald og chikane mod kristne pilgrimme i 1000-tallet, og hindring af overfald på kristne pilgrimme udgør da også en del af pave Urbans argumentation for at drage på korstog. Trods kildernes udsagn afviser flere, at dette skulle udgøre en reel baggrund for korstogene. Historikeren Brian McGuire antydede i 2008 (3. oktober) i Kristeligt Dagblad ligefrem, at historierne om overfald på kristne var opdigtet til lejligheden. Interessant nok bekræftes Urbans fremstilling dog ikke kun af et utal af kristne kilder, men også af en muslimsk historieskriver. For året 1093-94 skrev syreren Al-Azimi (1090- 1138): ‘Befolkningen i de syriske havne forhindrede frankiske og byzantinske pilgrimme i at rejse til Jerusalem. De af dem [pilgrimmene], der overlevede, spredte nyheden om dette til deres hjemland. Så derfor forberedte de sig på militær invasion.’

Myten om korstogene som en uprovokeret kristen aggression er altså for længst punkteret af førende korstogshistorikere i udlandet. I stedet må korstogstanken ses som et fænomen, der opstod gradvist under indtryk af de omfattende muslimske erobringer, angreb på Sydeuropa og Det Byzantinske Rige, overgreb på kristne pilgrimme og en århundreder lang undertrykkelse af kristne i Østen.

Islams omfattende erobringer, der var inspireret af tanker om hellig krig, jihad, affødte således gradvist en kristen reaktion og en forestilling om krigsførelse som en kristen pligt, som ellers oprindeligt havde været fremmed for kristendommen. Korstogene ødelagde ikke en fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne. Det muslimske herredømme over jøder og kristne i for eksempel Spanien, Syrien, Palæstina og i Armenien var ikke præget af tolerance. Generation efter generation af kristne, jødiske og muslimske forfattere bevidner omfattende diskrimination, chikane, forfølgelse, ødelæggelse og drab.”



6. juli 2016

Socialdemokratiske borgmestre lykønsker muslimer med militær sejr over ikke-muslimer, halshugning

“Jeg håber I fester igennem for det har I fortjent”, fortæller Århus-borgmester Jacob Bundsgaard i en EID-lykønskning, der kun overgås af Zenia Stampes “Eid Mubarak… Jeres viljestyrke imponererer”. Albertslund-borgmester Steen Christiansen er helt på linje – “… glædelig EID. EID Mubarak!”

EID-festen markerer Muhammeds militære sejr i Badr over ikke-muslimske stammer. Mere end 70 polyteister blev dræbt fordi de afviste Muhammeds Islam, og hærfører Muhammed fik retrospekt ‘åbenbaringen’, nedfældet i Koranen 8:7 (‘Byttet’): “Gud ville med sine ord lade sandheden ske fyldest og udrydde de vantro til sidste mand.”

Arabernes angreb på Israel i 1973 havde meget sigende kodenavnet ‘Operation Badr’. En religiøs kamp mod ikke-muslimer. Etnisk udrensning ville vi kalde det i dag, ikke mindst blanke Bundsgaard der for fire år siden stod i front for en demonstration mod anti-islamister i det der skulle være et forsvar for ‘religionsfrihed’.

(Albertslund-borgmester Steen Christiansen på Facebook, 5. juli 2016)

“The battle of Badr is a pivotal element in establishing early Islam… The Muslims had, at the Second pledge of Al-Aqabah, promised to wage war against all mankind, no matter how evil the circumstances or how many of them would be killed. … The expedition to Badr… took place during the holy month of Ramadan, and just at the time when Muhammad was breaking with the Jews and replaced the Ashura fasting with the Ramadan fasting. … The events at Badr were set in motion by Muhammad setting out to intercept a significant caravan, which… would have the value to make the Muslims rich. …

Muhammad and the Muslims… decided to fight the Meccans at Badr. … Muhammad and the Muslims won the battle. The leader of the rescue force, Abu Jahl, was found mortally wounded by Ibn Masud. He promptly cut off the head of Abu Jahl, took it to Muhammad, and said:

‘Oh Messenger of Allah, this is the head of the enemy of Allah, Abu Jahl. […] Then I threw down his head in the front of the Messenger of Allah. He said: ‘Praise be to Allah!’

The Sirat records that the first Eid al-Fitr was celebrated after this Ramadan. The successful fighting in the holy month and the booty taken by the Muslims probably made this a highly festive event. Here the significance of Ramadan and Eid were founded, and they remain intact to this day.” (Clausen, 2008)


En tur til de besatte områder: Lapta, Kyrenia, Nord-Cypern, sommeren 2016

Jeg er ikke til solferie, men børnene ville sydpå, og valget faldt på Cypern. Nærmere præcist Lapta (Lapithos, græsk), lidt vest for Kyrenia (Girne, tyrkisk) på den af Tyrkiet besatte nordkyst. Nord-Cypern har været i tyrkernes vold i mere end 40 år, og ret beset var det en helt almindelig charterrejse. Selvom jeg erhvervede mig opslagsværket Birds of Cyprus og skimmede Henrik Ræder Clausens Cypern i halvmånens skygge, så handlede det om at slappe af med familien. I poolbaren med importøl. Efes, Carlsberg eller Tuborg var alternativerne.

Fugle

Man siger at Cypern er et mekka for fuglenørder, men der er visse forbehold. Det er en formidabel træklokation forår/efterår, og ellers handler det først og fremmest om bjergområderne. I og omkring Lapta så jeg færre arter end jeg ville have gjort hjemme på matriklen, og udover Spansk spurv var det almindeligheder såsom Gråspurv, Grønsisken og Stillits. Klippe/tamduerne var der masser af, men hvor var Hærfugl, Biæder og de mange rovfugle.

(Stillits med brækket vinge)

Efter længere overvejelse, droppede jeg tanken om venstrekørsel med lejet jeep, og satte i stedet torsdag af til guidet jeep-safari. Det var en god investering, for man skulle ikke langt op i bjergene før en ny verden åbnede sig. Fra Land Rover’en så jeg hurtigt et par Stenpikkere (formentligt den endemiske Cypernstenpikker), hvad dog ikke blev dokumenteret.

Jeg scannede rutineret træerne i farten, og pludselig var de bid – en Ellekrage. Jeg råbte højt, at bilen skulle stoppe, og guiden gav mig vel 20 sekunder til at fotografere den ud af det åbne vindue. Jeg ramte den ikke skarpt, men ny art for undertegnede, og den slags der fik adrenalinen til at pumpe.

Da vi rastede senere på turen, så jeg flere rovfugle, blandt andet Høgeørn, en af de rigtig svære.

(Høgeørn, og formentlig Lille tårnfalk)

Krybdyr
Overalt i det tørre landskab sås mindre firben (Trachylepis vittata, velsagtens) og flere gange så jeg Hardunen – eneste europæiske agame. En enkelt gang så jeg en sort slange (sort snog, måske), men det lykkedes mig ikke at fotografere et levende individ. Jeg ledte målrettet i bjergene, men uden held.

Turens højdepunkt var utvivlsomt Ellekragen, men dagligt sås eksotiske sommerfugle. De ville dog ikke fotograferes, og foruden Østlig klipperandøje, lykkedes det mig kun at komme tæt på den smukke Svalehale. Et sted med vildt-voksende Kærsvolvrod var sikker, men så den et par gange svæve elegant over poolbaren.

Sommerfugle

Nord-Cypern er mere tilbagestående end den sydlige græske del, og overalt var der tomme bygninger. Selv børnene bed mærke i den særlige kombination af armod og luksus. Der var masser af dyre åbne sportsvogne, men omvendt også en del fattige arbejdere. Flere af restauranterne havde ansat afrikanske lykkeriddere, og vi talte med et par stykker. Eksempelvis 22-årige Joshua, der var træt af de lange arbejdsdage og drømte om at blive professionel fodboldspiller, gerne i Danmark. Han var god, men det er der mange der er.

Direkte i synsfeltet, også på restauranterne var de mange herreløse hunde og katte – ofte udmagrede.

Diverse

Temperaturen var 35-40 grader hele ugen, og med undtagelse af nedenviste ‘reservoir’, og et enkelt sted i bjergene, så jeg ikke ferskvand. Klimaet var som skabt til Oliven, Figen, nødder og citrusfrugter. I bjergene smagte jeg flere krydderurter, herunder Oregano, der voksede vildt. De fleste hoteller og villaer var prydet af overdådige beplantninger, og havde jeg ikke været en ond højreorienteret blogger, så havde jeg fyldt flere blomsterbilleder i denne post.

Natur

Cyperns historie er kompleks, og cyprioterne har generelt ikke formået at kontrollere egen ø. Først kom Grækerne (2000 f.Kr.), og øen var en byzantisk provins, da araberne indledte tre århundreders herredømme med en invasion i 649. I 1571 erobrede Osmannerne øen, hvad holdt indtil 1871 da England tog kontrollen. I 1923 afskrev Tyrkiet definitivt Cypern, og øen var en engelsk koloni, indtil slutningen af 1950’erne, da Tyrkiet opbyggede en undergrundshær. FN-tropper sættes ind i 1964, men i 1974 invaderes landet af Tyrkiet. I 1983 udråbes den tyrkisk-islamisk republik på Nord-Cypern, og siden har der været kold krig. Tyrkerne har forlængst fordrevet græsk-cyprioter fra den nordlige del af øen, og den sydlige del er nu medlem af EU.

På et mindesmærke i bjergene, var der store plancher med den tyrkiske udgave af historien. Om osmannernes befrielse, om græske forsøg på at indlemme øen, om den græsk-ortodokse terrororganisation EOKA og den tyrkiske modstandsbevægelse Türk Mukavement Teskilat (TMT). De tyrkiske helte Dr. Fazil Kucuk og Raif Rauf Denktag sås overalt i det offentlige rum, kun overgået af landsfaderen Kemal Ataturk. Dyrkelsen af Ataturk virkede decideret ubehagelig. Han sås på statuer, i det åbne landskab, på restauranter og sågar i de halv-offentlige bybusser (dolmus’er). Hensigten var klar: Cypern er tyrkisk.

Tyrkisk nationalisme

“Ne mutlu Türküm diyene (English: How happy is the one who says I am Turkish) is a motto of the Republic of Turkey.” (Wiki)

Selvom tyrkerne med et vist held har islamiseret Nord-Cypern, så lader historien sig ikke fornægte. 500 meter fra kystlinjen var byen i praksis et frilandsmuseum med fjorten kirker og to klostre, foruden relikter fra en kristen fortid. Den romerske bebyggelse Lambousa lå en lille gåtur nord for byen, og området må være et paradis for arkæologer.

(Tyrkerdue på kirke i Upper Lapta)

“De mange velholdte kirker i syd udgør en skarp kontrast til situationen i nord. Da Tyrkiet invaderede Cypern, besatte de et område med 550 kirker, mange af dem af meget stor historisk værdi. Siden invasionen har kirkernes retmæssige ejere, Cyperns Kirke, ikke haft adgang til deres bygninger, og dermed ikke hverken mulighed for at bruge dem, vedligeholde dem eller beskytte dem mod tyveri og plyndring. … Kun en kirke er stadig aktiv. Skt. Mamas Kirken i Morphou, hvor de tyrkiske myndigheder tillader, at der holdes gudstjeneste to gange årligt.” (Henrik Ræder Clausen, Nordcypern: Et afkristnet område: i Cypern i halvmånens skygge, s. 44)

Under den guidede tur besøgte vi landsbyen Kormakitis på øens nordvestlige del, der indtil den tyrkiske invasion i 1974 var hovedkvarter for marionitiske kristne. De stammer oprindeligt fra Syrien og Libanon, men måtte flygte fra muslimerne. De blev beskyttet af korsfarerne, men decimeret under Osmannerne. Kun en ihærdig FN-indsats gør en marionitisk minoritet mulig. Byen har flere kirker, men kun aldrende indbyggere.

Historie

Flere gange hørte jeg intimiderende bønnekald i Lapta, og jeg fik da også set byens to moskéer. De var mindre prangende end de store moskéer i Kyrenia og Nicosia (Lefkoşa, tyrkisk), men havde begge minaretter. Lørdag slæbte jeg familien med til hovedbyen Nicosia, og bag bymuren så jeg endnu flere af slagsen. Presset ind mellem flere bygninger så jeg Sarayönü Mosque, og besluttede mig for kikke indenfor. For ligesom at teste tolerancen beholdt jeg skoene på, hvad hurtigt blev påtalt, og jeg rettede ind. Da en af stedets mange afrikanere gav mig lov til at fotografere, hvis blot jeg udviste respekt, tog jeg et par hurtige billeder og sagde farvel. Alt med måde. Moskéen var indtil invasionen i 1571 en kristen kirke.

Herfra videre til den berømte Selimiye Mosque, en 1200-tals katedral, der den 9. september 1570 ligeledes blev indtaget af Osmannerne. Biskoppen af Paphos døde under stormen. Markedet omkring moskéen havde visse steder et religiøst præg. Vandpibe-maskinpistol har jeg ikke set tidligere.

En kioskejer var meget imponeret over ‘mine’ fire raske drenge – Mash’Allah, lød det. Det var venligt ment, men altså, Allah har vitterlig ikke noget med det at gøre. Tyrkerne er generelt håbløse til engelsk, så jeg opgav at forklare ham om skilsmisser og delebørn.

Islam

(Sarayönü Mosque, Nicosia)

(Selimiye Mosque, Nicosia)

(Seyit Mehmet Ağa Mosque, Upper Lapta)

(Haydarpasazade Mehmet Bey Mosque, Lower Lapta)

(Bederum i Ercan-lufthavn)

Markedet

Selvom Nord-Cypern blev islamiseret på den hårde måde, så skulle man ind til de Kyrenia eller Nicosia for at se hijab-klædte muslimer. Enkelte sås i Lapta, men der var flere letpåklædte vesterlændinge, og zivania, den lokale snaps, kunne købes overalt. Der var sågar et større bordel tæt på byen, men som guiden sagde – det var for tyrkiske soldater, og ingen af kvinderne er lokale. Byen lever af turister, og hotel-kysten var midlertidigt tabt for Islam.

Den unge dame der stod for udlejning af Jetski ved hotellet var tyrker, og arbejdede ti timer om dagen i bikini. Jeg bad teenagedrengene tage et par billeder med det store kamera af undertegnede i fart, og da jeg tømte ramkortet dukkede dette her billede op. Boys will be boys.



26. juni 2016

Kristian Tørning om manipulationsstrategier, der undertrykker debatten, og gøder jorden for Islam

Kronik af min ven Kristian Tørning i Jyllands-posten – Banalisering af terror.

“I det følgende beskrives fire af deres nye manipulationsstrategier:

Vi skal holde hovedet koldt-strategien:

Denne manipulationsstrategi går på, at man uden belæg påstår, at der er brug for ‘refleksion’ og ‘besindighed’, og at der derfor ikke skal eller må træffes beslutninger. De, som er uenige, får således skudt i skoene, at de er ureflekterede og ubesindige. Rationel stillingtagen til konkrete risici bliver stemplet som udtryk for ‘frygt’ eller ‘panik’ og adresseret med psykologiserende formaninger om ikke at handle uoverlagt. Konklusionen er hele tiden, at vi skal vente og tillade yderligere indvandring. …

Flere dør af cigaretter-strategien:

Det er interessant, at kvantificeringen af dødsofre anvendes som en ny manipulationsstrategi. Med strategien kan man trivialisere og banalisere terrordrab. Det foregår f.eks. ved at pege på, at der er langt flere, der dør i trafikken eller af cigaretter. Strategien er uredelig sammenligning af uensartede størrelser. Der er kæmpe forskel på at have fjender, som med stor intention stræber en efter livet, og så at dø af en sygdom eller et uheld. …

Vi skal stå sammen om vores værdier-strategier:

Når tilhængerne af indvandring taler om ‘vores værdier’, så gør de det kun strategisk.

De påstår f.eks., at vi mister noget, hvis vi reagerer kraftigt på terror. De indtager en rolle, hvor de peger på, at vi ikke skal ‘give op’ eller ‘gå på kompromis med vores værdier’. Men det er naturligvis indlysende, at man ikke taber sin kultur, fordi man vælger at beskytte den mod en reel trussel.

Det er vores egen skyld-strategien:

Det er ikke en helt ny strategi, men den har fået en renæssance. Når multikulturalisterne manipulerer med denne strategi, så påstår de, at den terror, vi ser, blot er et udtryk for, at Vesten har blandet sig i geopolitiske forhold i Mellemøsten. …

Konklusionen er, at manipulationen virker. Der er tale om succesfuld kommunikation, for faktum er, at der til trods for terrortrussel og folkevandringer stadig ikke kan skabes noget politisk flertal for at stoppe al indvandring fra Mellemøsten og Afrika. Og så længe tilhængerne af yderligere indvandring kan forhindre en sober debat, egentlige beslutninger og konkrete handlinger, kommer der flere indvandrere og dermed terrorister til Danmark.”

Oploadet Kl. 21:42 af Kim Møller — Direkte link71 kommentarer


11. juni 2016

Udenrigsminister K.B. Andersen efter Maos død (1976): Maos person og tankegang er ‘en inspiration’

I tirsdags kunne man i Huxi og Det Gode Gamle Folketinget på Radio24syv høre et samlet panel problematisere Pia Kjærsgaards deltagelse ved en indvielse af et fynsk Asa-tempel. Blandt de kritiske røster var Bertel Haarder, der i 2007, som kirkeminister, talte ved Nusrat Djahan Moskéens 40 års jubilæum.

Pia Kjærsgaard er formand for Folketinget, og deltog som ven af initiativtager Jimmy Lyngvild. Herunder et sammenklip fra 1976 med K.B. Andersen i hovedrollen, daværende socialdemokratisk udenrigsminister, senere formand for Folketinget. Mon Anker Jørgensens var enig.

K.B. Andersen, udenrigsminister: … den omstændighed, at hans indsats blev ydet uden nogen nævneværdig hjælp udefra. … Maos person og Maos tankegang og hans evne til at få den ud og hans evne til at inspirere, så betyder han, synes jeg, for enhver der er optaget af denne verdens nutid og fremtid, en inspiration.

(Udenrigsminister K.B. Hansen, 1976 via Hvornår var det nu det var?, 6. juni 2016)

Oploadet Kl. 19:54 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


10. juni 2016

Rødt jødehad: “Det handler vel bare om, ganske enkelt, at danske jøder må lægge afstand til… Israel”

Læserbrevet fra en far, der har to børn på Carolineskolen, er interessant nok i sig selv, men debatten om læserbrevet på Pelle Dragsteds Facebook-væg er skræmmende. Jødehaderne er ikke arabere, men danske venstreorienterede, Enhedslistens yderste venstrefløj. Fra Dagbladet Information – Jeg står her for at forsvare mine børns liv.

“Min datter på syv år peger stolt på mig.

‘Se, min far er vagt i dag,’ siger hun til sin veninde fra 1. klasse og banker på skjoldet i min skudsikre vest.

… tiden nærmer sig, hvor jeg bliver nødt til at forklare hende sagernes sammenhæng – hvorfor jeg fire gange om måneden er nødt til at sætte livet på spil for hendes skyld. En skæbne, jeg deler med en stor gruppe forældre på den jødiske Carolineskolen i København.

Vi er med i det frivillige vagtværn, der understøtter de professionelle vagters og politiets arbejde med dagligt at sikre, at vores børn overlever at gå i skole. For det er dét, det handler om: overlevelse. …

Eleverne på skolen har også øvelser. De handler om at træne, hvad man skal gøre i tilfælde af et angreb. Man skal ikke tage sine sko på, hvis man skal evakueres – man skal bare løbe. Sådan noget véd min lille pige på syv år. Nogle børn har svært ved at sove om natten, for vi er nødt til at lære dem, hvad de skal gøre, hvis de ser et menneske med et bombebælte, en pistol eller andet – hvilket desværre er et realistisk scenarie.

Følelsen af uretfærdighed er rystende, men det er ikke tid til at være rystet, når man er på vagt. Det gælder om at være opmærksom. Flere gange om måneden spottes mistænkelige personer i området. Nogle observerer vores rutiner. Nogle går rundt om vores indhegnede skole og tjekker låse og installationer. Andre tager billeder. Det er vores daglige kamp på gaden mod de mørke ideologier.”

(Troels Riis Jørgensen på Facebook, 10. juni 2016)

“Som jeg har skrevet andetsteds: Der sker uhyggelige ting i Europa lige nu. Vi befinder os i en periode, hvor nationalismen igen er i fremgang og de deraf følgende racistiske, xenofobiske og chauvinistiske holdninger. Anti-muslimske, anti-semitiske og anti-roma holdninger er ikke noget, der er forbeholdt få ekstreme, men derimod langt mere udbredt i befolkningerne.” (Esben Bøgh Sørensen)

“Man kan bare ikke sætte lighedstegn mellem en persons frygt og den objektive fare mod ham. Og jeg føler måske, at han planter vel meget frygt i børnene her.” (Peter Burhøi)

Det handler vel bare om, ganske enkelt, at danske jøder må lægge afstand til delstaten Israel i Palæstina og i stedet arbejde for en genforening af landet. Alternativt må de bare bryde alle forbindeler med den stat og nøjes med at være et dansk trossamfund. … Når de danske jøder er truet, så er det fordi deres organisationer ikke bryder alle bånd til den stat, der står bag forbrydelserne i Palæstina. Vil de helt slippe ud af den fælde, så kan de begynde med at melde sig ud af Mossaisk Trossamfund.” (Troels Riis Jørgensen)

“Hvad med antiislamismen den er 10 gange værre. Hvornår tager det jødiske samfund i danmark afstand fra Israels folkemord på palæstinenserne?” (Jack Rene Melchoir)

“… hidtil har det været en politisk vurdering og beslutning at alle jødiske institutioner skal bevogtes. Politiet beklager sig faktisk over omfanget af denne opgave, som tilsyneladende er rent politisk og ikke politimæssigt begrundet. Iøvrigt er der endnu ikke kommet en eneste jøde til skade.” (Henrik Nyholm)

“Hysteri. Vagter på Carolineskolen har alene til formål at manifestere en offerrolle som intet sagligt belæg har.” (Danny Jensen)

“Bare lige en reminder: Israel er 60 år gammel. Antisemitismen er to tusind år gammel.” (Pelle Dragsted)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper