26. juli 2015

Når en syrer flygter til Danmark, svarer det til at danskere under krigen ‘valgte at flygte til Sudan’

Interessant læserbrev af Marianne Mørk Mathiesen (LA) i dagens udgave af Jyllands-Posten – Hvor er Saudi-Arabiens flygtningeansvar?

“Jeg og min familie var på Lesbos for to måneder siden, hvor vi helt uforberedt mødte mange bådflygtninge.Vi købte vand og brød, som vi i to dage uddelte. Efterhånden fandt vi dog ud af, at flygtningene ikke var forarmede, sultne eller tørstige, men dog meget taknemmelige for vores empati.

Selvom man kun kan glædes over danske turisters betænksomhed, når de medbringer legetøj, soveposer, aflagt tøj osv. til flygtningene på Lesbos, er det ikke noget flygtningene kan bruge. De drager hurtigt videre via Athen mod Holland og Skandinavien. Flygtningene er højst et-to døgn på Lesbos og kan kun medbringe det mest nødvendige.

Min erfaring er, at over 80 pct. af bådflygtningene er unge mænd omkring 20 år. Mange bærer Rayban-solbriller og Nike-kasketter (formentlig kopivarer), de er ikke lurvet klædt og har ikke brug for aflagt tøj. Jeg følte stor empati med denne hær af flygtninge, men efter et par dage trængte flere spørgsmål sig på. Hvor skal alle disse mænd bo? Hvor mange integrationsproblemer vil de afstedkomme?

[…]

Hvorfor modtager Saudi-Arabien ikke syriske flygtning, som jo tilhører deres kultur. Saudi-Arabien er 50 gange større end Danmark, deres bruttonationalprodukt er en til halvanden gang så stort som Danmarks.

Saudi Arabien har både plads og penge nok til at modtage flygtninge. Når en syrer vælger at flygte til Danmark, ville det svare til, at min far under Anden Verdenskrig i stedet for at flygte til Sverige valgte at flygte til Sudan. … Flygtninge bør blive i deres nærområde.



23. juli 2015

Morten Uhrskov: Jes Stein Pedersen argumenterer for ‘grundlæggende forandring’ af Europas værdier

Jeg har ingen forventninger til journalister der gør karriere på medier såsom Politiken og DR, men det er nu alligevel skræmmende, at det nu pludselig er blevet salonfæhigt at argumentere for Europas kulturelle selvmord. Morten Uhrskov kommenterer – Jes Stein Pedersens tanker.

“Hvad er ekstremt? Er det at ville beskytte sit land og sin bredere kulturkreds fra en indvandring, der vil forvandle ens eget til ukendelighed og dermed føre til mental hjemløshed, eller er det ekstremt at ville lade stå til og acceptere en sådan grundlæggende forandring af alle kendte værdier?

Her er lidt af det, som Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen diskede op med den 21. juli i organet for den højeste oplysning:

‘Vi står foran enorme folkevandringer og en enorm indvandring. Og fra både vores egen og andre folk og nationers historie ved vi, at det fra tid til anden kan være nødvendigt at udvandre og dermed befolke områder, som andre har haft for sig selv.’

Jes Stein Pedersen skal have tak for ikke at lægge sordin på sine udtalelser. Han siger åbenhjertigt, at Danmark og Europa skal forandres fuldstændigt, fordi vore nærområder er mere eller mindre brudt sammen, og følgen skal være, at utalte millioner afrikanere og arabere og en hel masse flere bosætter sig i Europa, herunder Danmark.

Bemærk i øvrigt det skred, der har fundet sted i løbet af ganske kort tid. I årtier blev vi fortalt, at indvandringen slet ikke betød noget. Det var jo ikke så mange, der kom. Da den løgn ikke går længere, er Jes Stein Pedersen og ligesindede vendt rundt og siger nu, at det betyder noget, men at vi intet skal foretage os i den anledning andet end accept af vor skæbne.

(Politiken.dk, 21. juli 2015: Jes Stein: Vi må åbne døren for indvandring)


EU’s grænseagentur: Menneskesmuglere har arabisk-sproget liste over EU-landes velfærdsydelser…

Jyllands-Postens afsløring gør næppe den store forskel for den politiske debat, for hvis forskere eller politikere nogensinde har været i tvivl, så kan det kun skyldes ideologiske blokeringer. Fra Jyllands-Posten – Smuglere hjælper flygtninge med at sammenligne vilkår i EU-lande.

“Menneskesmuglere forsyner flygtninge og migranter med detaljerede informationer om vilkårene i de enkelte EU-lande, så de bl.a. kan tage bestik af størrelsen på velfærdsydelserne, før de afgør, hvor de vil søge asyl.

Det fremgår af et ikke tidligere offentliggjort dokument fra EU’s grænseagentur, Frontex. Der er tale om et skema, som menneskesmuglere i sensommeren i fjor gjorde tilgængeligt for asylsøgere via en hjemmeside. Her kunne asylsøgerne bl.a. sammenligne ventetiden på familiesammenføring og den månedlige ydelse, de får i lande som Tyskland, Sverige og Danmark.

(Frontex’ engelske oversættelse af menneskesmuglernes arabiske guide til velfærdsydelser, 2014)

“Der er dog ingen grund til at tro, at menneskesmuglere eller flygtninge interesserer sig synderligt for de levevilkår, som er listet op i skemaet. Det er vurderingen fra Martin Lemberg-Pedersen, postdoc ved Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet.” (Jyllands-Posten, 22. juli 2015)

Oploadet Kl. 16:18 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


14. juli 2015

Mikael Jalving om Grækenland og Vesteuropa: “Efter det arabiske forår følger det europæiske efterår.”

For et par uger siden afsluttede Politikens Flemming Ytzen et indlæg med en kraftig advarsel: “Vi står derfor ved begyndelsen til en ny folkevandringstid. Det bliver ikke nemt, snarere uhyggelig brutalt.”. Og hvad var så overskriften på indlægget der konkluderede, at masseindvandringen vil smadre Europa, tja – ‘Da vi mødte bådflygtninge med sympati‘. To point for at drage den logiske konklusion. Ti minuspoint for at gøde jorden for den frygtede udvikling med irrelevante historiske paralleler. Problemet er manglende kynisme, ikke manglende empati.

Mikael Jalving om samme emne på hans JP blog – Agreekment, min bare…

“Hvad fremtiden gælder, behøver vi hverken krystalkugle eller overnaturlige evner: Når myndighederne ikke har nogen politik, vil borgerne selv gribe til våben, når frustrationen vokser sig stor nok. Borgerkrig på de græske øer? Hvorfor ikke. Vildere ting er sket i verdenshistorien siden Odysseus sejlede rundt i samme farvand for 3.000 år siden.

Hvor vil de så hen, disse mange tusinder udvandrere? Ja, de vil til Tyskland, Danmark og Sverige – og tro mig – det kommer de.

Det er her, humanismen er gjort til statsreligion, det er her, de forgyldte menneskerettigheder hyldes mest, det er her, der er flest røde sjæle med hipsterskæg og lilla ble, som vil redde alverden op til et liv i velfærdsstatens varme. Bortset fra, at velfærdsstater qua deres natur må være lukkede. Ellers går de under en skønne dag. Åbne grænser, åbne kasser? For how long, my dear? …

Det går rigtigt stærkt på Lesbos og andre græske øer, som ligger i første række ud til Tyrkiet, hvor myndighederne glæder sig over at kunne sende syrere, pakistanere, palæstinensere, afghanere og mange andre nationaliteter videre til Europa, hvis regeringer og Union har sat sig for at være vært for den største exodus siden bibelske tider. Tyrkiet er en mellemstation, en rejseleder, vel at mærke det Tyrkiet, som mange liberale og socialdemokratiske politikere og medier i Europa drømmer om at kunne indlemme i Den Europæiske Union, der vokser dag for dag – og synker tilsvarende. Vesteuropa risikerer på længere sigt at lide samme skæbne som Sverige ved at have indledt en kolossal demografisk revolution – eller hvad den svensk-iranske kommentator Nima Gholam Ali Pour benævner en kreativ revolution: ‘Ud med det gamle, ind med det nye’.

Men det er ikke kun demografisk revolution. Det er også en politisk revolution, sådan som Gade Jensen peger på.

Menneskerettighedsindustrien, assisteret af FN og EU, smadrer ganske simpelt forbindelsen mellem fællesskab, velstand og fordeling. I stedet tilbydes der gratis buffet – lige indtil der ikke længere er nogen buffet tilbage. Det tager formentlig en rum tid – eftersom de europæiske nationalstater er rige, dynamiske og rimeligt velfungerende. Men når den tid er gået, så skal I bare se løjer.

Sverige er ekstremt, men det er resten af Vesteuropa også på vej til at blive, hvis ikke vi får vendt udviklingen, stoppet migrationen og hjulpet så godt, vi kan, i nærområderne. Vi kan ikke løse Afrikas problemer i Europa. De kan kun løses i Afrika og i Mellemøsten. At tro andet er idioti eller hypermoral – og begge dele er skæbnesvangre under uheldige omstændigheder. …

Hvad mainstream ikke forstår, er, at migrationen fortsætter, netop fordi der er en union, som udvander ansvaret. Unionen er ikke årsagen, men anledningen til og betingelsen for, at de sydeuropæiske lande kan vælge at sende problemet videre og med tiden få indført EU-kvoter, sådan at endnu flere migranter vil søge til kontinentet.

… humanismen har vundet – og den kommer ikke uden en tung pris. Efter det arabiske forår følger det europæiske efterår. Hvem havde lige forudset det? Muammar Gaddafi, måske, men ellers?”



12. juli 2015

Rød advokat græd under forsvarstale for terrorsympatisør: “… måtte løfte brillerne og tørre sine øjne”

Forsvarsadvokat Thorkild Høyer (tidl. Kommunistisk Arbejderparti) har virkelig intet at græde over. Selvom lige den her marrokanske terrorsympatisør for et par uger siden fik frakendt sit danske statsborgerskab, så er der ikke politisk vilje til at tvinge ham ud af landet, eller lukke grænserne for hans ligesindede. Græder i retten, griner i banken. Fra TV2 – Topadvokat brød i gråd under terrorsag.

“En af landets mest kendte advokater, Thorkild Høyer, begyndte onsdag at græde under sin procedure ved Retten på Frederiksberg. Her er han forsvarer for den terrortiltalte Sam Mansour. Det var under sin forsvarstale for Mansour – den såkaldte procedure – at Thorkild Høyers stemme knækkede over, og han måtte løfte brillerne og tørre sine øjne.

Thorkil Høyer var i gang med en generel gennemgang af dagligdagen i blandt andet Irak, Syrien og Afghanistan, hvor han blandt andet kom ind på de droneangreb, som amerikanerne jævnligt udfører. …

Mansour er tiltalt for at propagandere for personer og organisationer, som udøver terror, herunder al-Qaeda. Det er ifølge anklagemyndigheden sket i form af udgivelse af bøger, Facebook-opslag og e-mails.

Men det har der ifølge Thorkild Høyer ikke været tale om. Godt nok kan nogle af de passager, som Mansour har udbredt, være bombastiske i deres ordlyd, medgiver Høyer, men det finder man også i dansk lyrik. … Mansour skal frifindes for anklagerne, lyder påstanden fra Thorkild Høyer. Han har udelukkende udført et kunstnerisk virke…

Oploadet Kl. 09:54 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


10. juli 2015

Weekendavisens associationstrick: “… mænd med muskuløse nakker og tatoveringer står op og lytter.”

“Er det slet ingen grænser for antallet af flygtninge vi kan tage imod?”, blev Dansk Flygtningehjælps Andreas Kamm spurgt i en radioudsendelse for et par dage siden. Spørgsmålet overraskede ham, men uden at svare, lod journalisten ham vende problematikken om: Europa tager kun en brøkdel af klodens flygtninge. Jeg kom til at tænke på interviewet, da jeg læste Weekendavisens artikel om Mosbjerg Folkefest 2015.

Avisens journalist spurgte mig under interviewet igen og igen, hvad der skulle ske med de muslimer som allerede var i landet, og da jeg gentog mit svar, og ikke gav hende det nødvendige ja til de ledende spørgsmål, om eventuel deportation af danske statsborgere, så blev fokus flyttet til selskabets kollektive holdning til spørgsmålet. En stråmand som ingen stod bag, men alle kunne hænges op på. Vinklen var givet på forhånd.

Hvor Politikens Kjeld Hybel insinuerer voldelig højrefløj ved hjælp af en banal episode med en brovtende mand, så vælger Weekendavisens Leny Malacinski at trække tråde til racisme og nazisme med baggrund i ‘muskuløse nakker’ og en mands tatoverede håndflader. Den midaldrende mand hun omtaler er asatroende, og det journalisten opfattede som ‘et trearmet hagekors’ er en såkaldt ‘valknut’, et symbol fra den nordiske mytologi. På Facebook poserer han stolt posere med frihedskæmperen Jan Høeg, et foto taget under arrangementet.

Fra seneste udgave af Weekendavisen – Intet land skal dø frivilligt.

“Danmark er under angreb, og de mennesker, der er mødt op i dag, betragter sig selv som landets første forsvarslinie. … Ifølge dem selv har de forstået faren. De har indset sandheden om islam, men eliten prøver at lukke munden på dem, pressen vil ikke rapportere sandheden, og politikerne vil ikke gøre det nødvendige. De omkring 200 mennesker er en del af en voksende gruppe, for hvem det ikke er nok at lukke grænserne og udvise de kriminelle. Problemet er de muslimer, der allerede bor i Europa. De taler om, at Danmark og hele det europæiske kontinent er ved at begå selvmord.

… Efterhånden som dagen skrider frem, er det indlysende for de forsamlede, at der er brug for drastiske midler for at forsvare landet. Det er straks sværere at få et klart svar på, hvor drastiske de midler skal være. …

Folkefesten finder sted for andet år i træk og er arrangeret af blandt andre Kim Møller, en historiker fra Aarhus. Han driver Uriasposten.net, der er et populært samlingspunkt for nationalkonservative og bringer de historier, som pressen ifølge ham ikke ønsker at fortælle.

‘Intet land skal dø frivilligt,’ siger han.

Bevægelsen ligger til højre for Dansk Folkeparti og begyndte at vokse under VK-regeringen, hvis indvandringspolitik betragtes som alt for slap. Debatten udgår fra nogle af de forbilleder, der i dag slentrer op til ølteltet for at hente drikkevarer, inden talerne begynder. …

En gruppe mænd med muskuløse nakker og tatoveringer står op og lytter. Den enes arme og hænder er dækket af tatoveringer. Blandt andet af et dansk flag og en spids triskele af form som et trearmet hagekors. I sin spidse form er den blevet brugt af blandt andre AWB, en racistisk sydafrikansk gruppe, og af skinheadgrupperingen Blood and Honour. Da Weekendavisen spørger, om han vil fortælle om baggrunden for tatoveringen, ryster han på hovedet.

(Weekendavisen, 10. juli 2015)

Sidst på dagen træder en brite i en sprød, hvid skjorte op på talerstolen. Han er ikke dagens mest kendte taler, men det bliver han. Hans hår er tykt og sølvgråt, og han taler kultiveret med en myndig, britisk diktion. Hans navn er Paul Weston, og det ville være for mildt at kalde ham islam-kritiker. Han er formand for partiet Liberty Great Britain og stillede op til EU-parlamentet sidste år, men fik kun 158 stemmer. Han er mest kendt for at være blevet anholdt for at holde en anti-muslimsk tale i en megafon på åben gade sidste år. Her citerede han den tidligere premierminister Winston Churchill, da denne var britisk soldat i Sudan. Blandt andet for, at »ingen stærkere reaktionær kraft eksisterer i verden. Muhammedanisme er en militant og missionerende tro«.

Han blev løsladt igen, men for tilhørerne er den slags beviset på, at myndighederne forsøger at lukke munden på dem. … I modsætning til nogle af de andre talere ser han ikke på sit talepapir, men på publikum. Publikum ser på ham. Så råber han.

‘Hvor vover de at gøre dette mod vores børn?’

Publikum spærrer øjnene op. Paul Weston råber igen, så mikrofonen skratter.

‘Hvor vover de at berøve dem deres historiske arv, deres kultur?’

Publikum pifter og klapper, og Paul Weston råber nu endnu højere med en pause mellem hvert ord.

‘Hvor. Vover. De?’

Bifaldet vil ingen ende tage. Da Paul Weston vender tilbage til sit tidligere toneleje, har han publikum i sin hule hånd. Husk, formaner han, at vestlig kultur ikke primært er under angreb fra islam, men fra os selv, fra politikere og mediefolk.

‘Denne klasse af forrædere bruger race som et våben mod os. Hvis de brugte tanks, ville de sikre sig, at vi ikke havde antitank-våben. Men fordi de bruger race imod os, bruger de det bedste våben, de kender. De anklager os for at være racister. Lad dem ikke gøre det. Der er intet racistisk ved at ville bevare dit land og din kultur. Hvis de bruger det ord mod dig, så grin ad det. Det betyder intet længere i den moderne kontekst,’ siger Paul Weston.

Derefter fremlægger han et regnestykke, der advarer imod at tro, at problemet er islamisk terrorisme.

Vores store problem er moderat islam, ikke fundamentalistisk islam. Det handler om ren og skær demografi. I Europa udgør vi stadig ca. 80 procent af befolkningen. Islam er kun på vej mod 20 procent. Men hvis vi kun får 1,5 barn hver, og vores kvinder er 35-40 år, når de får børnene, vil befolkningen reduceres med 25 procent. Hvis muslimerne får fire børn hver, når deres kvinder er 18-22 år, vokser de overvældende hurtigere, end vi reduceres. Vi bliver udskiftet som folk, som kultur og som vestlig civilisation,« siger han og slutter med at se publikum i øjnene igen.

‘Dette århundrede vil vi måske se enden på vestlig civilisation. Men I må aldrig give op. Aldrig nogensinde. Vi vil vinde. Dette er vores land, vores kultur. Dette er vores folk og vores civilisation. Længe leve vestlig civilisation!’

Paul Weston træder tilbage. Så rejser 200 mennesker sig fra deres klapstole, fra græsset og fra tæpperne og giver ham en stående ovation. …

‘Dem, du talte om, er de mennesker, der allerede er her. Men du sagde ikke, hvad vi skal gøre. Hvad er dit forslag til en løsning?’

Paul Weston svarer, at grænserne skal lukkes omgående.

‘Det første er ikke at tillade flere muslimer at komme ind i landet. Vi deporterer de muslimske kriminelle, de muslimske imamer, der opfordrer til revolution. Vi lukker enhver moské, der findes skyldig i at sige, at homoseksuelle skal kastes ud fra klipper, og at jøder skal myrdes. Men det er stadig ikke nok. For at sige det skarpt: Hvis vi ikke snart fjerner islam fra Vesten, bliver Vesten islamisk. Vi må fjerne islam fra Vesten,’ siger Paul Weston.

Så siger han ikke mere. Han siger ikke hvordan. Spørgsmålet hænger i luften. Ingen stiller det.



30. juni 2015

EU-udenrigschef Mogherini: “Islam belongs in Europe.”, “.. political Islam should be part of the picture”

Italienske Federica Mogherini er næstformand for EU-Kommissionen, og er som udenrigschef for EU, højt placeret i EU-hierarkiet. Herunder et længere uddrag af en tale hun holdt under konferencen ‘Call to Europe V: Islam in Europe’, der blev afholdt i Brussels onsdag i sidste uge. Fra Final remarks (pdf, 3 s., uddrag).

“I will start with an anecdote. I graduated two years before 9/11 and it was hard at that time to find a professor who would accept that political Islam could be the subject for a dissertation in political science. Italy has a great university system, but I had to go to France with the Erasmus programme to find someone who would consider Islam as a topic not for history, or literature, or cultural studies thesis, but for political science.

A lot has changed since then. In the following years the idea of a clash between Islam and ‘the West’ – a word in which everything is put together and confused – has misled our policies and our narratives. Islam holds a place in our Western societies. Islam belongs in Europe. It holds a place in Europe’s history, in our culture, in our food and – what matters most – in Europe’s present and future. Like it or not, this is the reality.

As Europeans, we should be proud of our diversity. The fear of diversity comes from weakness, not from a strong culture.

I shall be even more clear on that: the very idea of a clash of civilisations is at odds with the most basic values of our European Union – let alone with reality. Throughout our European history, many have tried to unify our continent by imposing their own power, their own ideology, their own identity against the identity of someone else. With the European project, after World War II, not only we accepted diversity: we expressed a desire for diversity to be a core feature of our Union. We defined our civilisation through openness and plurality: a mind-set based on blocs does not belong to us.

Some people are now trying to convince us that a Muslim cannot be a good European citizen, that more Muslims in Europe will be the end of Europe. These people are not just mistaken about Muslims: these people are mistaken about Europe – that is my core message – they have no clue what Europe and the European identity are. …

This is our common fight: to make this concept accepted both in Europe and beyond Europe.

For Europe and Islam face some common challenges in today’s world. The so-called Islamic State is putting forward an unprecedented attempt to pervert Islam for justifying a wicked political and strategic project. … Da’esh is Islam’s worst enemy in today’s world. Its victims are first and foremost Muslim people. Islam is a victim itself.

[…]

We need to show some humble respect for diversity. Diversity is the core feature of our European history, and it is our strength. But we should also show respect for diversity when we look outside our borders. We need to understand diversity, understand complexity. This is difficult, but maybe a bit less difficult for us Europeans. We know diversity and complexity – especially here in Brussels – from our own experience.

For this reason I am not afraid to say that political Islam should be part of the picture. Religion plays a role in politics – not always for good, not always for bad. Religion can be part of the process. What makes the difference is whether the process is democratic or not. That is what matters to us, the key point. …

Inclusiveness can be the key to our success – both when we talk foreign policy and when we deal with our home affairs. … We need to pass a cultural message, to lay the basis for our political message: any attempt to divide the peoples of Europe into ‘us’ and ‘them’ brings us in the
wrong direction. The migrants and us. The Muslims and us. The Jews and us… We learnt from our history that we all are someone else’s ‘other’. The fear of the other can only lead us to new conflicts.

I hope we can work together to increase our self confidence. When we say we are European, we should also remember what is the root of our European culture: our diversity. That is our strength, and we should learn to be proud of it.”

(‘European Union External Action’ på Flickr, 2015)

Medlem af Federazione Giovanile Comunista Italiana (CGCI) frem til 1996, syv år efter Murens fald.

A member of the Italian Communist Youth Federation from 1988, in 1996 Mogherini joined the Youth Left after the dissolution of the Italian Communist Party before its transformation into a social democratic party.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 23:32 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


17. juni 2015

Jeg er ligeså dansk som alle andre, sagde journalistud. Inaam Nabil, og angreb vestlig ‘kulturforståelse’

For et par dage siden kom jeg for skade at høre Cavlingkomiteen på Radio24syv. Der var naturligvis konsensus blandt Cavlingprisvinderne om at valgkampen havde handlet for meget om at være onde mod udlændinge, og alt for lidt om det væsentlige. Det væsentlige var personificeret i programmets gæst, journaliststuderende Andreas Abildlund, en mand der skrev aktivistiske artikler om olieindustrien for Dagbladet Information. Problemet var ‘klimabenægterne’ og fæle konservative tænketanke.

For et par uger siden havde jeg en lignende oplevelse med samme program. Gæsten var her Inaam Nabil, en praktikant på Fyens Stiftstidende, der netop havde modtaget ‘Kravlingprisen’, de journaliststuderendes egen pris. Hun havde skrevet en artikelserie om syriske flygtninge, og havde mod kutyme, fået avisen til at betale for sin reportagerejse. Hun havde nemt ved at finde en praktikplads – både Politiken, Berlingske og DR ville have hende.

Hun forsøgte at holde den journalistiske stil, men det lykkedes på ingen måde ikke, og hun var tydeligvis mere aktivist i Asmaa-segmentet end egentlig journalist. Argumentationen var håbløs, og logikken ikke-eksisterende. Hun forklarede eksempelvis, at hun var ligeså dansk som alle andre, men gav samtidig klart udtryk for at hun var motiveret af kampen mod den herskende norm, den vestlige ‘kulturforståelse’. Hun følte selv, at hun kunne se sagen fra begge sider, og bragte (foruden Israel…) Irak-krigen på banen, som en emne, hvor hun kunne stille de spørgsmål de danske journalister ikke stillede.

Det sidste klingede lidt hult, al den stund, at det prisvindende panel lød til at være helt på linje med hende. Panelet inkluderede sågar Bo Elkjær, journalisten der vandt Cavlingprisen for ‘Løgnen om krigen – krigen om løgnen’. Det eneste Inaam Nabil lød til at kunne tilføje en i forvejen rød dansk presse, var flere argumenter for at lade Islamisk Stat være i fred, åbne grænserne for flygtninge, og ja – fortsat islamisering.

(Inaam Nabil på Facebook, 17. juni 2015)

Delvis transskription.

Vært: Nu kan jeg godt tænke mig at spørge. Hvad rolle spiller det så, at du selv har arabisk baggrund. Du har palæstinensisk baggrund…

Inaam Nabil, journaliststuderende: … jeg skal hverken forholde mig til en tolk, eller sætte mig ind i en kultur… som nu, kunne jeg få nogle vanskeligheder, hvis ikke jeg talte arabisk eller havde et forhold til arabisk kultur. … Det at være kvinde, og måske også være muslim, i udtrykket – altså med slør, og tale med palæstinensisk accent. Det gør lige det, at jeg skaber en ufarlig stemning ik’.

Vært: Jeg er ret imponeret over, at Fyens Stiftstidende finansierer en så flot reportageserie. Kan du fortælle noget om processen der?

Vært: – Hvis jeg lige må bryde ind. Det er uhyre sjældent, at en regional avis har lyst og penge til, at sende en reporter og en fotograf til Langtbortistan ik’. Det plejer at skulle vinkles meget skarpt i forhold til det der foregår omkring. Hvordan fik du overtalt din redaktør. Du må have gjort noget helt specielt.

Inaan Nabil: Jeg havde jo det privilegie, at da jeg stod til ‘store match-dag’, de journaliststuderendes store dag, hvor vi skal matches med nogle medier.

Vært: Er det ikke panikdagen det hedder?

Inaam Nabil: Der var ikke noget panik over min dag, heldigvis. Det kan man sige meget om. Men jeg har det privilegie, at jeg kunne komme foreskellige steder. Jeg kunne komme på Politiken, jeg kunne komme på Berlingske, måske også DR. Og da tænkte jeg, okay – Jeg har nogle vilde ting, nogle rigtig meget forskellige ting. Hvor står jeg i kø. Jeg havde en forestilling om at jeg ville stå i kø på Politiken, men det ville jeg så ikke i ligeså høj grad gøre på Fyens Stiftstidende. Plus at Fyens Stiftstidende har det godt økonomisk. … De er også progressive. De er åbne overfor nye ideer og nye type mennesker. Og det var egentligt fundamentet for at sådan noget kan lade sig gøre. Det er sådan set udgangspunktet. Jeg går ind til min redaktør, og siger at der er 4000 mennesker minimum som er kommet til Fyn, syriske flygtninge. Langeland har åbnet fire asylcentre på det tidspunkt, det er rigtig mange på sådan et lille sted som Langeland. Det vil sige at danskerne, fynboerne, har fået nogle nye naboer. Og de her nye ansigter vil vi gerne lære bedre at kende. … Så var min ide, at det kan vi kun gøre hvis vi giver et helt billede af det. Det var egentligt mit argument. Og så tror jeg bare, at min redaktør synes, at det var et friskt pust. Lad os prøve det.

Vært: Hvad hedder han din redaktør?

Inaam Nabil: – Peter Rasmussen. … Det var modigt af ham, vil jeg sige. Jeg er jo trods alt praktikant, og alt kan ske når man kommer lidt uden for Danmark.

[…]

Inaam Nabil: … Vi taler utroligt meget omkring de der skal familiesammenføres, børn, masser af børn og måske koner, måske flere koner, så nu vil jeg gerne have at man fik sat ansigt på dem, og hvad er det også for nogle levevilkår de har, de steder hvor de ligesom er flygtet til. Det synes jeg er meget meget vigtigt. At fortælle historien. Hvem er det egentligt vi vælger om vi vil have op til Danmark – om et år, eller aldrig. Når vi diskuterer flygtningestrømme og familiesammenføring.

[…]

Inaam Nabil: … de har selvfølgelig noget anden familie som kan hjælpe dem i Istanbul, men det er trængt – de betalte ikke husleje da jeg var dernede, de levede på tålt ophold, kan man sige. … Det er triste skæbner. … hvor vi som danskere taler til Istanbul for at holde ferie…

Vært: Jeg skal lige spørge dig Inaan Nabil. Du går med tørklæde. Det er noget du har skrevet om… Du er opvokset i Vollsmose, og dine forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon. … Du kommer selvfølgelig fra en anden baggrund end et flertal af danske journalister. For at starte et sted. Hvad betyder det for din måde at kigge på tingene på? Er der nogle historier du savner specielt? Er det noget du har tænkt over, en anden måde at se verden på, som skyldes det du har i bagagen.

Inaam Nabil: Det jeg eksempelvis savnede da jeg gik på statskundskab, det var at vores litteratur og perspektiver, ja hele vores måde at tænke verden på – det var jo med vestlige briller. Det er jo helt klart, i forhold til det jo er vores udgangspunkt, men jeg savner utroligt meget, om man er på uddannelserne eller blandt journalisterne, især blandt journalisterne, at man lige vender bøtten. Lige når vi siger Syrienkrigere ik’, nåh okay, der var også danskere med kurdisk baggrund der tog ned og kæmpede – er det lovligt eller ulovligt. Når vi siger at Syrienkrigere kæmper, hvordan forholder vi os til at danske statsborgere er en del af den israelske hær, når der sker nogle aktioner mod Gaza. Altså, hele tiden vende bøtten om. Og så sige: – en mands kriger er den anden mands frihedskæmper. Den ene mands frihedskæmper er den anden mands, ja, hvad plejer man at sige – hele tiden sige, hvad er alternativet. Eller hvad er det andet – flip the coin, ik’. Det synes jeg vi har alt for lidt af. We never flip the coin, fordi vi har den der norm, en værdi, en nærmest enig presse omkring nogle ting, og det synes jeg ikke – den der enighed, er jeg meget meget imod.

Vært: … mener du at den ene forbrydelse så at sige skal relativeres af nogle andre forbrydelser? Eller hvordan skal det forstås?

Inaam Nabil: – Nej, nej, nej. Ikke, absolut ikke. Men vi skal turde tale om andres forbrydelser også. Vi skal turde at tale om vores egne forbrydelser. Forstå mig ret. Turde for eksempel, vores aktion med F16-fly som en del af den amerikanske koalition. Der er så lidt gennemsigtighed lige præcis omkring denne aktion. Som ung journalist kan jeg simpelthen ikke forstå, at der ikke er journalister derude, som ligesom har prøvet at pille det fra hinanden. Altså sige, okay, hvis vi ikke kan få at vide hvor i bomber, hvad er så meningen med at have en fri dansk presse, som skal holde magten i skak. Det er egentligt det der med, at vi skal passe på med at blive for enige om nogle ting – især mellem os i pressen – at vi har en speciel kultur, en bestemt kulturforståelse der gør at vi ser tingene fra det samme filter. Og det gør jeg jo også. Jeg ser igennem det samme filter som alle andre her i Danmark. Jeg er jo født og opvokset her, og er uddannet her, ik’. Så jeg har det samme filter, men nogle gange kan jeg godt – fordi jeg har en anden baggrund, tillade mig, eller give mig selv lov til at se den anden side af sagen.

… spørge Helle Thorning om vi bomber civile mål. … Når jeg står på den høj med den mand her, så er det jo ikke Islamisk Stat der bomber hans hjem, men den israelske, amerikanskledede koalition, og uagtet om han kan leve med det. Kan vi leve med det? … Er det det værd, at vi foretager en aktion i Irak. Vi ved alle sammen at Irak-krigen er noget af det værste der er sket i nyere tid. Det har vi været en del af. Hvorfor er der ikke nogen der har stilet spørgsmål til det? Og hvorfor er der ikke nogen der i dag stiller spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen, for det er jo ikke fortid endnu. Det er jo højaktuelt ik’. … Det er politik – så vi skal diskutere politik! Vi skal ikke forholde os til om det er korrekt eller forkert. Vi skal forholde os til om der er alternativer, og om det vi egentlig gør, er det vi vil have, altså. Det er også basal, kausaltænkning. Det vi gør ved at sende F16-fly, giver det også det vi ønsker at have ud af det.

[…]

Inaam Nabil: … det er vores svaghed, dansk presses svaghed, det er faktisk også vores styrke – vores enstemmighed, at vi godt kan stå sammen om at presse politikere, presse et eller andet i en bestemt retning. Der skal vi tænke os om. Kunne vi faktisk have stået sammen, og fået presset Helle på nuværende tidspunkt, for at sige hvor det er vi bomber nede i Syrien og Irak. Kunne vi stå sammen, for ligesom at sige, at vi ikke vil finde os i, at i mørklægger den del af historien. Fordi at, det er vi nødt til at vide.

(Udsnit fra Inaam Nabils Kravlingpris-vindende artikelserie, Fyens Stiftstidede, 2. november 2014)



16. juni 2015

Professor P.C. Matthiessen & dr.phil. Gunnar Viby Mogensen: Demografien er fraværende i valgkampen

“People don’t go because they have nothing, they go because they want better and more”, kunne man forleden læse i Wall Street Journal om bådflygtninge fra Senegal, et relativt fredeligt vestafrikansk land med økonomisk vækst, der angiveligt producerer flygtninge i samme målestok som krigshærgede lande såsom Syrien, Somalia og Eritrea. Asylsystemet faciliterer en folkevandring der vil få konkrete følger for kommende generationer af danskere. Kronik af professor Poul Christian Matthiessen og dr.phil. Gunnar Viby Mogensen i Berlingske – Udlændingene i valgkampen.

“Et af de forhold, som har størst betydning for Danmarks og det øvrige Europas fremtid, og som ikke har spillet nogen rolle overhovedet i den danske valgkamp, er den såkaldte ‘demografiske transition’, altså landenes overgang fra et højt til et lavt fødsels- og dødelighedsniveau.

… i Afrika og i dele af Mellemøsten ser situationen helt anderledes ud. Her har udbredelsen af den vestlige medicinske teknologi ganske vist reduceret dødeligheden meget, men det overses hyppigt, at fødselsniveauet stadig er meget højt. Det skyldes for det første, at man endnu kun i begrænset omfang er kommet ind i en økonomisk og social udvikling, som kunne føre til kvindefrigørelse og nye normer for kvindens fertilitetsadfærd. …

Afrikas befolkning er i dag dobbelt så stor som EU’s stagnerende befolkning, men om blot 35 år vil Afrikas folketal være blevet fem gange større end indbyggerantallet i EU til den tid.

Denne voldsomme demografiske vækst, og de beskedne økonomiske og sociale forbedringer i Afrika og i dele af Mellemøsten, vil naturligvis fremkalde det stærke ønske om at udvandre til det forjættede Europa, som vi allerede har set starten på, senest i mediernes omtaler af de såkaldte bådflygtninge på Middelhavet. …

Den internationale demografiske udvikling generelt peger altså entydigt på, at den voldsomme stigning i vandringerne mod Danmark fra de ikke-vestlige lande vil fortsætte.

(Wall Street Journal, 12. juni 2015: Young Men in Senegal Join Migrant Wave Despite Growing…)

De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres svage integration på arbejdsmarkedet betyder naturligvis også, at de modtager væsentligt større beløb for eksempel som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, end de selv betaler i skat. Det reducerer den øvrige befolknings muligheder for offentligt velfærd. … Imidlertid standsede SR-regeringen ved sin tiltræden håndfast dette arbejde i centraladministrationen.

De nye vandringsstrømme kommer altså til os i en situation, hvor vi under alle omstændigheder for længst har passeret maksimum for, hvor mange borgere fra underudviklede lande, vi kan modtage uden alvorlig skade på velfærden for den befolkning, som er født her, eller som tidligere er indvandret til Danmark.

Og selv en tilbagerulning af vores udlændingepolitik til situationen før SR-regeringen vil, som det fremgår af tallene, ikke gøre situationen for det danske velfærdssamfund holdbar.



15. juni 2015

TV2 Nyhederne interviewer ‘bådflygtninge’ i Grækenland: “Jeg skal til Sverige.”, “Jeg vil til Tyskland.”

I sidste uge berettede Jyllands-Posten om en rapport fra EU’s grænseagentur Frontex, der blandt andet fortalte, at syriske flygtninge ikke søgte asyl i det første land de ankom til, men foretrak lande med høje velfærdsydelser. I TV2 Nyhederne kunne man her til aften høre at danskere der var på ferie i Lesbos, oplevede bådflygtninge på nært hold. Klassisk følelsesporno, med en detalje som fortjener fremhævelse. Indslaget kan ses på TV2play.dk

Anders Lomholt, TV2 Nyhederne: Heroppe er der lige ankommet 52 bådflygtninge, hovedsageligt fra Afghanistan. De fik motorstop undervejs til Grækenland, og blev opbragt af kystvagten. … Så nu får bådflygtningene solhatte fra Spies, og mad og drikke inden de skal videre til deres endelige mål.

Flygtning, mand: Jeg skal til Sverige.

Flygtning, kvinde: Jeg vil til Tyskland.

(Citat fra 19-Nyhederne på TV2, 15. juni 2015)

“Jeg vil til Tyskland. Inshallah. Eller Danmark… København.” (syrisk flygtning til TV2 Nyhederne, 14. juni 2015)

“Vi vandrede i dagevis og sov ofte under åben himmel. Vi gik gennem marker og krydsede floder. Det hele handlede om at undgå politiet, så vi kunne komme videre til vores endelige mål, Danmark. Det var en hård rejse, så vi var lykkelige, da vi endelig kom til Ungarn og fandt en chauffør, der kunne køre os til Danmark.” (Mohammed Tahar til TV2, 13. juni 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper