30. marts 2015

Lederen af den ‘mest moderate syriske frihedsgruppe’ skamroser al-Nusra-fronten (al-Qaeda-gruppe)

Det er ikke nemt at finde moderate forbundsfæller i Syrien, men hvis de mest moderate intet problem har med den lokale al-Qaeda-gruppe, så skulle vi måske holde os helt ude af konflikten. Villy Søvndal, Søren Pind og Martin Lidegaard burde konfronteres med denne tilkendegivelse fra General Salim Idriss, lederen af den Frie Syriske Hær.

(General Salim Idriss på Twitter, 28. marts 2015)

“Den syriske opposition får nu 50 millioner kroner til at sikre basale serviceydelser til den syriske befolkning i de dele af landet, hvor oprørerne har taget kontrollen. … ‘Nogle mener, at man bedst støtter de moderate oprørere ved at give dem våben. Det mener vi ikke, og nu, hvor vi i EU har fået afsluttet diskussionen om våbenstøtte, håber jeg, at vi kan fokusere på det desperate behov for humanitær hjælp i Syrien,’ siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der understreger, at støtten skal gå til den såkaldte moderate opposition.” (Berlingske, 28. maj 2013)

“General Salim Idris er øverste militære leder af den mest moderate syriske frihedsgruppe, Den Frie Syriske Hær (FSA). Under den to år lange borgerkrig har gruppen modtaget mindre våben og andet militært udstyr fra USA.” (Politiken, 16. september 2013)

“‘… jeg vil sammen med vore allierede overveje, hvordan vi kan give de moderate oprørere momentum på slagmarken. Hvordan vi kan øge støtten – også i den hårde ende?,’ siger Martin Lidegaard i et interview med Berlingske efter ministerens besøg i sidste uge hos den syriske oprørsregering i det sydøstlige Tyrkiet.” (Berlingske, 19. maj 2014)

“Det bliver nødvendigt at indsætte landstyrker for at knække den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS). … Det mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind. … Vesten skal også støtte moderate grupper som den fri syriske hær, mener Venstres udenrigsordfører.” (Information, 25. september 2014)



22. marts 2015

Pro-palæ’er: Dialog med arab-diktaturer, boykot af ‘apartheid-regimet’ Israel, da landet er demokratisk

Det kan godt virke lidt propagandistisk, når et medie hiver to venstreorienterede i studiet, for at diskutere hvordan man bedst kan bekæmpe den israelske højrefløj, men Radio24syv-værterne skal have ros for at stille de spørgsmål man aldrig hører på P1, der forleden brugte Fathi el-Abed som en art ekspert i forhold det netop afholdte valg. Netanyahu vandt igen, formentligt fordi den gennemsnitlige israeler ikke vurderer at palæstinenserne nogensinde vil acceptere en løsningsmodel for konflikten, der inkluderer staten Israel eller jøder. Fra et indslag på Radio24syv – MØ spiller koncert i Israel trods protester fra danske fans (16. marts 2015, 24syv Morgen).

Asta Prescott, Socialistisk Ungdomsfront, Palestina Aktion: Jeg mener hun skal aflyse sin koncert i Tel Aviv den 8. maj. … Det mener jeg, fordi når man siger ja til at spille et sted, i det her tilfælde Israel, så siger man også ja til at spille under nogle forhold, og i det her tilfælde så er de her forhold ikke i orden. Når hun spiller koncert i Israel og i Tel Aviv, så er hun med til at legitimere den israelske stats undertrykkelse af palæstinenserne, som desværre kun bliver værre og værre. … Når hun siger ja til at spille den her koncert, så legitimerer hun, så bidrager hun indirekte til at legitimere de forhold som gør sig gældende i det område. Fordi når hun spiller i Tel Aviv, så lukker hun øjnene for, at der er hvad, 30-40 kilometer syd for Tel Aviv, er en hel masse palæstinensere som stadig er inde i verdens største fængsel Gaza.

Maria Dohn, Radio24syv: Men der er jo stadig masser af moderate israelere, som måske ikke på hvert et punkt er enige med den politik regeringen følger…

Asta Prescott: … den her boykot som er nødvendig, for at få Israel til at ændre kurs. … Nu må man prøve at zoome lidt ud og se ud over Israelernes ret til at høre MØ, og i stedet for se på palæstinensernes ret til at have adgang til rent drikkevand og elektricitet. Det her skal ikke være et angreb på dem der gerne vil MØ, men det kan støtte op om en generel folkelig modstand som vi har set, og især har set siden massakren i Gaza i sommers. Og den her opfordring til at boykotte, både økonomisk og kulturelt.

Alexander Grandt Petersen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom: Det at man har en hel scene med et publikum, er jo en fuldstændig ideel mulighed for at markere et politisk budskab. Også et budskab om fred, og der er brug for at israelerne stopper besættelsen af Vestbredden og embargoen mod Gaza. Den der konstante ide som den yderste venstrefløj har, om at vi når i mål med bare at lave en boykot, holder jo ikke. Der skal jo en eller anden form for dialog til, for at man kan nå en løsning. De glemmer, dem der kritiserer MØ’s koncert, at Israel jo er et demokrati med en stor del af befolkningen som rent faktisk ønsker fred og en tostatsløsning. Og ønsker at den politik der bliver ført lige nu, at den skal stoppe. Og derfor synes jeg, at det er fuldstændigt forfejlet at tro at man ved at boykotte, at man ved at lave en kulturel boykot når i mål med sine politiske ønsker. … Det Netanyahu og den alleryderste højrefløj helst vil have, det er at vi bliver væk. Det der generer dem, det er når vi råber op. Tager til Israel og deltager i politiske protester… hvis vi bare bliver væk, får vi hverken provokeret den israelske højrefløj eller får sat en dagsorden i Israel – og det er det der skal til. … Det her er jo rent faktisk et demokrati, og det eneste det kræver er et nyt flertal. Hvis vi får skabt et nyt flertal…

Asta Prescott: - det handler ikke om at blive væk og tie problemerne ihjel. .. Boykot er et effektiv middel til faktisk at blive hørt. Det virkede dengang i Sydafrika, hvor det også var et apartheid-regime… og så vil jeg også sige, at i forhold til det med dialog. Dialog, det er jo fantastisk, men desværre så er man også nødt til her at tage fat i roden af problemet. For at man kan have en velfungerende dialog, så skal man jo også have to parter der er lige, og det har vi altså ikke her. Vi har altså den israelske stat, som er en besættelsesmagt, og som har besat Palæstina. Og der er vi altså nødt til at stille nogle mere progressive krav til Israel...

Maria Dohn, Radio24syv: Er der så i virkeligheden ikke mange lande som man ikke kan spille i? Er der ikke det? Kina, Rusland… Er der ikke det?

Claus Cancel, Radio24syv: Alle mellemøstlige lande for eksempel. Uden demokrati.

Maria Dohn: – Saudi-Arabien.

Asta Prescott: Ja, der synes jeg også, at det er en væsentlig pointe at hive frem, at Israel jo bryster sig af, at være mellemøstens eneste demokrati… Hvis man godt vil et demokrati, så må man også leve op til nogle demokratiske spilleregler ik’. Og det er altså der man for alvor kommer til kort, når man ikke kan finde ud af at behandle palæstinensernes ordentligt. De lever under kummerlige forhold i Gaza, på Vestbredden. De lever som en slags 3. rangsborgere internt i Israel ik’. Så hvis man godt vil være et demokrati, så må man leve op til nogle ting.

(Palæstina AktionFacebook & talskvinde Asta Prescott; Se også SUF)

Apropos pro-palæstinensiske fantaster.

“I dag er der valg til det israelske parlament, Knesset. På forhånd tegner det til at blive et tæt opgør mellem premierminister Benjamin Netanyahu og oppositionslederen Yitzak Herzog. Men meldingerne fra Israel i dag tyder også på, at usædvanligt mange vælgere fra den arabiske del af befolkningen har været henne og stemme. Flere meningsmålinger har nemlig vist, at et forbund bestående af fire arabiske partier kan gå hen og blive det tredje største parti i Knesset. Medvirkende: Fathi El-Abed, formand, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening (P1 Orientering, 17. marts 2015: Arabisk tilslutning til israelsk valg kan blive historisk)



21. marts 2015

P1 lader venstreradikal dække Yemen-terror: Kalder shia-islamist for ‘menneskerettighedsforkæmper’

Onsdag myrdede islamister 19 turister under et angreb på et museum i hovedstaden Tunis, og der går nok et par dage før medierne igen omtaler landet som ‘solstrålen’ i det arabiske forår. Endnu værre gik det samme dag i Yemen, hvor støttere af al-Qaeda stod bag bombeangreb rettet mod Houthi-tro shia-moskeer i Sana’a. Mere end 100 døde.

Fredagens indslag i Orientering på P1 om terrorangrebene i Yemen var lige efter bogen. En tidligere autonom, der for få år siden postulerede at ‘etnicitet er et konstrueret begreb’, gav med en ‘sikkerhedsrådgiver’-kasket en skarp apologetisk analyse. Intet overordnet om Islam, men en masse fokusflyttende detaljer brugt til at underbygge ‘Good Muslim, Bad Muslim’-stereotypen. Blandt de dræbte var eksempelvis en ‘kendt imam der er menneskerettighedsforkæmper’.

De gode var Houthi’erne, identisk med den shia-muslimske Houthi-milits, der kæmper mod al-Qaeda i Yemen. Houthi’erne hedder formelt ‘Ansar Allah’ (Allahs støttere), og de er som navnet antyder fuldfede islamister. Det officielle logo består af fem slagord: “God is Great, Death to America, Death to Israel, Curse on the Jews, Victory to Islam”. Der står intet om menneskerettigheder, og ligesom i den meget omtalte sag fra Bahrain handler det reelt om konfliktende udgaver af en stærk monoteistisk religion.

(P1 Orientering, 19. marts 2015: Voldsomme selvmordsbombe…; Se evt. DR.dk, Foto: Facebook,)

Fra indslaget.

Vært: … med på Skype fra Sana’a er Siris Hartkort, der er tilknyttet Orientering som sikkerhedssrådgiver.

Siris Hartkorn: … dels så er Houthi’erne ærkefjender med al-Qaeda, de har kæmpet mod al-Qaeda i store dele af Yemen siden september måned, og ligger derfor i aktiv krig, kan man sige mod al-Qaeda. Samtidig så står Houthi’erne, der har overtaget store dele af den politiske proces i landet, og den politiske situation er meget anspændt. Der er fortsat ikke fundet nogen løsning eller forhandling sted… Den her slags brede angreb mod moskeer og civilbefolkningen er ikke særligt normale i Yemen, og det skaber en enorm uro og bekymring i lokalbefolkningen. Samtidig er der også flere prominente Houthi’er der er blevet dræbt, blandt andet en meget kendt imam der er menneskerettighedsforkæmper og flere andre af Houthi’ernes ledende politiske figurer.

Vært: Tak skal du have Siris Hartkorn. Sikkerhedsrådgiver og altså her med direkte fra Yemens hovedstad Sana’a.

(Det officielle Houthi-logo – Den myrdede imam al-Murtada bin Zayd al-Mahatwari)



20. marts 2015

57 islamiske lande danner front mod Sverige, efter minister kaldte sharia-regime for middelalderlig

Forleden opsagde Sverige en større våbenaftale med Saudi-Arabien, da landet efter udenrigsminister Margot Wallström var et middelalderligt diktatur, og førte en politik der lå langt fra feministisk politik i forhold til kvinders rettigheder. Det mødte kritik fra Den Arabiske Liga og OIC, og tenderer en mindre Muhammedkrise. Udenrigsministeren forstod tilsyneladende ikke, at kritik af det saudiske styre, reelt var kritik af sharia’en.

Leder af Ingrid Carlqvist på Dispatch International – Margot Wallström har öppnat Pandoras ask.

“Saudiarabien är islams allra heligaste land. Här ligger Mecka med världens största moské, Al-Masjid al-Ḥarām, som omsluter den heliga stenen Kaba. … Det var detta land Margot Wallström kallade en diktatur med ‘medeltida’ straff (exempelvis piskning av uppstudsiga bloggare) och kvinnoförtryckande (exempelvis att kvinnor inte får köra bil). Bra där, Margot!

Hennes uttalanden har nu satt hela den arabiska världen i brand. Nu är det inte bara Arabförbundet som fördömt hennes uttalanden, utan alla de 57 länderna i OIC (Organization of Islamic Cooperation). Saudiarabien och Förenade Arabemiraten har tagit hem sina ambassadörer från Stockholm, och Saudiarabien har meddelat att inga nya svenska affärsmän kommer att få visum till deras land.

Nu vrider sig utrikesministern som en mask i sina försök att påstå att hon inte kritiserade islam med sina uttalanden. Hennes pressekreterare Erik Boman säger i dag till Dagens Nyheter:

‘Vi har den största respekt för islam. Sverige värdesätter goda relationer med den muslimska världen.’

Men kritiserade islam var just vad Wallström gjorde, i och för sig utan att begripa det. Sharialagarna är en del av islam, och det var Allah själv som meddelade Muhammed hur han skulle straffa sina undersåtar. Att påstå att sharia är ‘medeltida’ och att Saudiarabien med dessa lagar förtrycker sin befolkning är en total sågning av islam.

(Islam-tro Salman bin Abdulaziz Al Saud & feministen Margot Wallström)

Det Margot Wallström uppenbarligen inte heller kände till är att Saudiarabien aldrig har skrivit under FNs deklaration om de mänskliga rättigheterna. Saudi har däremot skrivit under Kairodeklarationen (liksom de övriga 56 länderna i OIC), som är själva motsatsen till det vi kallar mänskliga rättigheter. Kairodeklarationen slår nämligen fast att sharia övertrumfar de mänskliga rättigheter som FN listar, vilket är liktydigt med alla.

Att Sverige har en utrikesminister som inte vet detta är naturligtvis pinsamt. Men låt oss skänka en tacksamhetens tanke till Margot Wallström och hennes medarbetare. Genom sina uttalanden har Wallström satt fingret på just det budskap som vi islamkritiker länge försökt tränga igenom med: Islam är en totalitär ideologi som förvägrar människor mänskliga rättigheter och håller sina undersåtar fast i ett barbariskt system utan hopp.

Oploadet Kl. 19:39 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


24. februar 2015

“… den moderne vestlige selvopfattelses måske største svaghed, at den ikke ved af, at den har fjender.”

Politikere har travlt med tage afstand fra en særlig perverteret og formørket form for Islam, og advarer mod at bruge generaliseringer der gør det til en konflikt mellem muslimer og ikke muslimer. Men hvad nu hvis det vitterlig er en konflikt mellem muslimer og ikke-muslimer, helt som det umiddelbart set ud, stringent efter Samuel P. Huntingtons forkætrede analyse. Kronik af Christian Egander Skov i gårsdagens Berlingske – Det tomme sammenhold.

“Manifestationerne af sammenhold og trods bliver på den baggrund et postulat. Et tomt slag i luften, der måske giver mening for dem, som deltager, og dem, der ser på i Aftenshowet, men som intet betyder i forhold til bevægelserne ved frontlinjen. Nej, værre endnu, manifestationerne bliver et udtryk, ikke for trods imod terrorismen, men trods imod sandheden, den sandhed, vi ikke vil se i øjnene, nemlig at vold ganske effektfuldt kan gøre en ende på enhver ytring. Den postulerede trods viser sig ved nærmere granskning at være en særlig nederdrægtig form for hykleri, hvor velmenende mennesker bliver brugt som rekvisitter for det demokrati, hvis idé det er blevet at vige og vige.

Manifestationerne af sammenhold dækker ligeledes over de voldsomme spændinger, der præger samfundet og deler det i uforsonlige blokke i den værdipolitiske debat, som knytter sig uløseligt til debatten om vores reaktion på den terror, der netop af de fleste opfattes som et anslag mod vores værdier. Vi er ikke enige om, hvad der er under angreb, og hvor angrebet kommer fra. …

Værdier vil altid være omstridte. De danner ikke den ydre ramme om et fællesskab, men er altid til debat inden for rammerne af et fællesskab, hvis forudsætning ikke er bekendelse, men identitet. Netop fordi reaktionerne oven på terrorangrebet ikke har villet tage det grundlæggende identitets- og loyalitetsspørgsmål op, som er kernen i det kultursammenstød, der ikke nødvendigvis er terror, men altid er den jord, hvori terroren vokser, netop derfor har selve vores reaktion været med til at undergrave det fællesskab, der er forudsætning for enhver meningsfuld tale om værdier.

Det er den moderne vestlige selvopfattelses måske største svaghed, at den ikke ved af, at den har fjender.

Dette er liberalismens solide fodaftryk i den vesterlandske selvopfattelse. På én gang en positiv og fatal idé. Positiv fordi påstanden om disse værdiers universalitet, søger at hævde Vesten som et værdifællesskab, enhver kan træde ind i. Fatal fordi netop værdiernes universalitet og almenmenneskelighed indebærer umenneskeliggørelsen af dem, der ikke kan indse deres værdi og ikke vil bekende og indtræde i værdifællesskabet. Det egentlige valg, som det ikke-vestlige menneske stilles i, er valget mellem omvendelse eller umenneskelighed.

Umennesket behøver vi igen ikke at forstå. Det er nok at konstatere terroren som udslag af ondskabens banalitet. Hvor mange gange har vi ikke hørt bemærkningen om de ‘mørke kræfter’, vi bekæmper: Hvordan det ikke drejer sig om sammenstød mellem kulturer, endsige religioner eller ideologier, men mellem vores værdier og en eller anden uforståelig irrationalitet, der lurer i udkanten af vores synsfelt.

Senest synes dagbladet Politiken at have iværksat en kampagne, der på baggrund af terroristen Omar Abdel Hamid El-Husseins kriminelle fortid søger at forklare ham som kriminel snarere end islamisk terrorist, eller som påvirket af en psykisk diagnose snarere end et menneske, der opfattede os som sin fjende og handlede på baggrund af dette rationale.

Men i miskendelsen af fjendskabet som drivkraft, i vores manglende evne til at anerkende fjenden, luller vi os selv ind i forestillingen om vores ‘værdiers’ iboende ukrænkelighed. Vi kommer til at forveksle vores opfattelse af deres ukrænkelighed for os med spørgsmålet om, hvorvidt de reelt lader sig krænke – og i sidste ende nedkæmpe. Vi misforstår konfliktlinjen som en mellem alle rettænkende mennesker og de få grebet af mørke kræfter.

I realiteten er situationen en anden og langt mere forstemmende.”

(Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, 1996)

“Some Westerners… have argued that the West does not have problems with Islam but just with violent Islamist extremists. Fourteen hundred years of history demonstrate otherwise.”

Oploadet Kl. 00:22 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


21. februar 2015

Politikere taler udenom, medier flytter fokus: 1500 muslimer til mindehøjtidelighed for jødemorder…

“Det er ikke en kamp mellem vesten og islam”, lød det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt sidste weekend, og oppositionen er at dømme efter fælles-kronikken i onsdagens Jyllands-Posten helt på linie: 10-15 gange nævnes terror, ikke et ord om Islam, ikke et ord om muslimer. Den nyoprettede ‘Finn Nørgaard Foreningen’ har kærlighed og dialog som kerneværdier, og har det overordnede formål at støtte børn i udsatte boligområder, eksempelvis i forhold til “integration af indvandrere og indvandreres efterkommere i Danmark”. Med andre ord. Mere af det samme.

Medierne er second to none i det her spil, og der tænkes kreativt i disse dage for ikke at give danskerne forbudte tanker om fremtidens Danmark. Op imod 1500 deltog i går i en mindehøjtidelighed for terroristen i Islamisk Trossamfunds moské på Dortheavej, og 6-700 deltog ved den muslimske gravplads i Brøndby, og ret beset burde det være en øjenåbner for den gennemsnitlige velmenende dansker. De få er tydeligvis mange.

Hovedhistorien i TV-avisen var terrorbekæmpelse, imamers afstandtagen fra mord på ‘uskyldige’, og det at herboende muslimer i stort antal hylder en terrorist der lige har myrdet to danskere, er åbenbart mindre væsentligt journalistisk set, end andre muslimers (mere eller mindre tvetydige) afstandtagen. En Usman Jensen får eksempel lov til at afrunde et indslag i 18.30-udgaven med at fortælle om “… det fredelige budskab, som Islam jo i bund og grund handler om” .

TV2 News og TV2 Nyhederne var næsten en kopi af TV-avisen, men bragte dog også enkelte af de farlige interviews med Islams uofficielle talsmænd. De fleste ønskede ikke at udtale sig, men en yngre araber lod sig ikke kue af kameraet. Den dag vrede unge arabere er tilfredse med livet i Danmark, vil danskerne være fremmedgjorte, og dømt til et liv på tålt ophold. I bedste fald.

Araber: Hvad jeg tænker om de han har gjort? Hvad tænker I om de tegninger I har sendt ud.

Journalist, TV2: Synes du det er i orden det han har gjort?

Araber: Selvfølgelig er det i orden.

(Araber mindes terrorist, Islamisk Trossamfund, 19-Nyhederne, TV2, 20. februar 2015)

Når nu så mange muslimer mindes terroristen, forsøgte flere medier også at nedtone problemets karakter. BT forsøgte sig med ‘moderat muslim ved mindehøjtidelighed‘, og lader ingeniør Ziad El-Abdellah forklare, at selvom Omar døde ‘i en speciel begivenhed’, så har han stadig ret til at blive minde. Han forklarede endvidere, at imamen blandt andet talte om “den uretfærdighed der nu herefter sker mod den muslimske befolkning”.

Diverse.

“En gruppe unge mænd råbte ‘Allahu akbar’ (Gud er stor, red.) efter rustvognen, fortæller TV 2’s livereporter på stedet. Ifølge en tilstedeværende muslim, som ikke ønsker at stå frem med navn, er det ikke normalt at gøre sådan.” (Anonym til TV2, 20. februar 2015)

‘Takbir’, ‘Allahu akbar’ (TV2, 20. februar 2015)

“Når der er så mange, der kommer ud for at deltage i begravelsen, er det, fordi det ikke er op til os at vurdere, om han er skyldig eller ej, siger en ung mand i sort dynejakke efter begravelsen.” (Jyllands-Posten, 20. februar 2015)

“Jeg tror ikke på, at han er skyldig. Det er aldrig blevet bevist, at han er skyldig.” (Anonym til TV2, 20. februar 2015)

“Det er tragisk for begge parter. Vi er her udelukkende for at vise sympati med familien.” (Anonym til TV2, 20. februar 2015)

“Det er ikke noget der er godt… det (han, Kim) er jo min bror i Islam.” (Bilal El-Khatib til DR Nyheder, 20. februar 2015, 21.00)

“Han støtter vores profet. Mere har jeg ikke at sige.” (Mohamed til Ekstra Bladet, 20. februar 2015)

“I er selv skyld i det. … Vi tager ikke ansvar for den her handling. Det er jer, som skal tage ansvar for krænkelserne af profeten Mohammed. Det er jer, der har skabt den her handling, den her terrorist.” (Adnan Avdic til BT, 20. februar 2015)



19. februar 2015

Den myrdede filminstruktør deltog i TFS-arrangementer: Har Redox billeder af Finn Nørgaard i arkivet?

“Ekstremisterne skal mærke vores ånde i nakken”, skrev Berlingske i går om mindehøjtideligheden i København, og illustrerede artiklen med et foto af Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Det Radikale Venstres Morten Østergaard, begge synligt berørte. Nøgternt set er ekstremisterne den værdipolitiske venstrefløj de selv tilhører. De har en revolutionær agenda, og repræsenterer kun en brøkdel af befolkningen. Enhedslisten forfølger den kommunistiske utopi, Det Radikale Venstre den multikulturelle. Begge vil ændre radikalt på det Danmark du kender.

Begge partier er ikke bare imod videoovervågning (der hjalp med at opklare Omar Husseins terrorangreb), men har i årtier været garanten for en lempelig udlændingepolitik, og her tænker jeg ikke specifikt på Palæstinenserloven af 1992, hvor radikaliserede politikere uddelte statsborgerskaber i flæng. Det Radikale Venstre har sågar gjort det til en mærkesag, at man ikke vil sortere asylansøgere efter religion. Vi tror på de fremmede, som det så smukt lyder på radikale valgplakater. Politisk idioti på højeste niveau.

Enhedslisten (der ikke vil bekæmpe Islamisk Stat militært), har ligefrem PFLP-støttere centralt placeret i partiet. En terrororganisation der for blot tre måneder siden likviderede fire jøder i en synagoge i Jerusalem. En af Enhedslistens mærkesager de senere år har meget sigende været et ønske om boykot af G4S, da sikkerhedsfirmaet også beskytter jøder mod militante palæstinensere. Da det efter Charlie Hebdo-massakren blev diskuteret i Borgerrepræsentationen i København, hvorvidt man skulle øge sikkerheden og overvågningen ved Det Jødiske Museum, valgte Enhedslisten som eneste parti at stemme imod.

Så vidt hykleriet hos partier, der ofte har udskammet Trykkefrihedsselskabet (TFS) som værende islamofobiske højreorienterede der bærer irrationel antipati for Islam. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard følte sig formentligt mere hjemme ved Lars Vilks Komitéens arrangementer, men han deltog faktisk ved flere arrangementer i regi af Trykkefrihedsselskabet. Flere husker ham, og en kilde nævner specifikt deltagelse i mødet med Mark Steyn (2010) og et af arrangementerne med Geert Wilders.

(Mulig Finn Nørgaard til TFS-arrangement med Geert Wilders, København, 2010; Foto: Snaphanen)

Jeg har ikke deltaget i mange TFS-arrangementer, men er flere gange blevet foto-registreret af den yderste venstrefløj ved sådanne lejligheder. Første gang i 2008 af et kendt medlem af Researchkollektivet Redox, og sidst af en fyr tilhørende samme segment, da jeg deltog som taler i 2012. De er der altid, ikke kun når Geert Wilders er på besøg, også når herboende jøder demonstrerer for Israel eller retten til at gå med kalot på Nørrebro.

(Simon Bünger til TFS-møde med Wilders, 2014 – Indsat: Wilders/Malmø, 2012; Kalot-demo, 2014)

Fast fotograf ved alt TFS-relateret i 2009-2010 var venstreloonien Carl-Erik Zølck, der eksempelvis foto-registrerede deltagere ved et arrangement med den franske gymnasielærer Robert Redeker, der år forinden var gået under jorden på grund af islamistiske reaktioner på hans islamkritik.

Et af billederne Carl-Erik Zølck tog til et TFS-møde i foråret 2009 endte senere på Redox’ hjemmeside i en udgave han ikke selv havde lagt online. Året efter slog PET til, og blotlagde at Researchkollektivet Redox reelt var identisk med erklærede militante Antifascistisk Aktion. Da Redox genopstod var det med Simon Bünger Paulsen som ansvarshavende chefredaktør, der ofte ses på gaden når islamismens modstandere mødes offentligt. I august sidste år fotograferede han jøder og sympatisører ved Rasmus Jarlovs kalot-vandring, og blot tre måneder senere fotograferede han systematisk alle deltagere ved et arrangement på Christiansborg. Et arrangement der havde Geert Wilders som hovedtaler.

(Carl-Erik Zølck til TFS-møde med Robert Redeker, 2009; Se evt. I, II, III, IV)

Det bliver ikke mig der laver den store diskurs-analyse af Det Radikale Venstre, men som Aia Fog og Morten Uhrskov så rigtigt har skrevet, så har radikale politikere et medansvar. Alt har konsekvenser. Kæmper man for indvandring fra islamiske lande, så gør man livet farligt for herboende jøder. Det er ikke raketvidenskab.

Med hensyn til Enhedslisten og den revolutionære venstrefløj, så er der ingen tvivl – de agiterer for åbne grænser, kæmper offensivt mod jøderne, og danner hermed front med islamisterne. Eksemplerne er mange, og det påvirker også mediedækningen.

Blandt dem der i disse dage kloger sig om Omar Hussein er sociolog René Karpantchof. Han støttede tidligere Blekingegadebanden, en militant PFLP-sympatiserende gruppe, der ligefrem førte arkiv over danske jøder. Karpantchof mener selvfølgelig, at det er højrefløjens ekskluderende retorik der drev Omar Hussein til jødedrab, og sådan kan medietrænede forskere tilpasse virkeligheden egen stålsatte ideologi.

Herunder ses han i udkanten af den store pro-Israel demonstration på Rådhuspladsen tilbage i 2009. Han står lige ved siden af en aggressiv araber (der senere heiler på tv). Karpantchof ser ham ikke. Han kigger på jøder og sympatiserende danskere, nogle af dem med et Dannebrog i hånden.

(Karpantchof ser på jøder og sympatisører til demo for Israel, 2009 – t/h: araber der senere heiler)



18. februar 2015

Palæstinensisk muslim myrdede jøde, tidligere ISM-aktivist Rasmus W. Blidegn: “Jeg elsker muslimer”

Den kyniske mand med palæstinensertørklædet hedder Rasmus Waidtløw Blidegn, og er tidligere aktivist for International Solidarity Movement (ISM), der qua sin halv-militante kamp mod jøderne og Israel, har tiltrukket den yderste venstrefløj, også herhjemme. Han elsker kampsport og spænding, to ting multikulturalismen giver til overflod. Fra MSN Nyheder – Kender du ham? Mand spreder smukt budskab – ‘Jeg elsker muslimer’.

“I kølvandet på weekendens skudepisoder har mange tusinde borgere hyldet politiet for deres indsats, og på gader og stræder er terrorens ofre blevet mindet. Siden er debatten om muslimer imidlertid også blevet skærpet, især på de sociale medier.

En dansk mand er derfor gået i gang med at sprede et ganske særligt budskab ved hjælp af et skilt. På skiltet har han skrevet en fredelig besked, som han lufter for forbipasserende på Strøget i København.

Teksten er både skrevet på dansk og engelsk og udtrykker mandens klare ønske om fred.

På skiltet står der: ‘Jeg elsker muslimer. Stop hadet’. Budskabet er ligeledes flankeret af et peacetegn.”

(Rasmus Waidtløw Blidegn set på Facebook, 16. februar 2015)

“Rasmus Blidegn har tidligere været fredsaktivist i Palæstina og har altid været meget interesseret i den muslimske kultur og forholdet mellem muslimer og danskere. BT, 18. februar 2015)



7. februar 2015

Muslim & Menneskerettigheder vs Islam & Indvandring: Vejen til helvede er brolagt med gode intent…

En af grundene til at den danske debat om Islam er polariseret, skyldes det faktum at parterne systematisk taler forbi hinanden. Den værdimæssige venstrefløj (der er voldsomt overrepræsenteret i Folketinget), betragter først og fremmest fænomenet med udgangspunkt i den enkelte muslim. Let fortegnet, så er det synd for hele verden at ikke alle har ret til at bosætte sig i Danmark. Man diskriminerer på nationalitet, intet menneske er illegalt.

Herover for står den værdimæssige højrefløj, der tager udgangspunkt i det strukturelle, den historiske udvikling. Udgangspunktet er ikke den enkelte muslim, men Islam som ideologisk fænomen og indvandringen fra islamiske lande som akkumulerende gruppe. Den nationalkoservative dansker har ret beset intet samlende ideologisk drive udover snusfornuft, at det land man efterlader til børn og børnebørn, skal være i samme stand som det olde- og bedsteforældrene efterlod i sin tid.

Den enkelte muslim udgør ikke nødvendigvis et problem i sig selv, men det ret beset underordnet, idet demografi er skæbne. Tilbage i 2005 udgav Peter Hammond bogen Slavery, Terrorism & Islam: The Historical Roots and Contemporary Threat, hvori han blandt andet forsøgte at sende udviklingen på formel. Trenden er skræmmende.

Sakset fra Frontpage Magazine (Procenterne er fra udgivelsestidspunktet)

“Islam is not a religion nor is it a cult. It is a complete system. Islam has religious, legal, political, economic and military components. The religious component is a beard for all the other components. Islamization occurs when there are sufficient Muslims in a country to agitate for their so-called ‘religious rights.’ … Here’s how it works (percentages source CIA: The World Fact Book (2007)).

As long as the Muslim population remains around 1% of any given country they will be regarded as a peace-loving minority and not as a threat to anyone. In fact, they may be featured in articles and films, stereotyped for their colorful uniqueness:

United States — Muslim 1.0%
Australia — Muslim 1.5%
Canada — Muslim 1.9%
China — Muslim 1%-2%
Italy — Muslim 1.5%
Norway — Muslim 1.8%

At 2% and 3% they begin to proselytize from other ethnic minorities and disaffected groups with major recruiting from the jails and among street gangs:

Denmark — Muslim 2%
Germany — Muslim 3.7%
United Kingdom — Muslim 2.7%
Spain — Muslim 4%
Thailand — Muslim 4.6%

From 5% on they exercise an inordinate influence in proportion to their percentage of the population. They will push for the introduction of halal (clean by Islamic standards) food, thereby securing food preparation jobs for Muslims. They will increase pressure on supermarket chains to feature it on their shelves — along with threats for failure to comply. (United States ).

France — Muslim 8%
Philippines — Muslim 5%
Sweden — Muslim 5%
Switzerland — Muslim 4.3%
The Netherlands — Muslim 5.5%
Trinidad &Tobago — Muslim 5.8%

At this point, they will work to get the ruling government to allow them to rule themselves under Sharia, the Islamic Law. The ultimate goal of Islam is not to convert the world but to establish Sharia law over the entire world.

When Muslims reach 10% of the population, they will increase lawlessness as a means of complaint about their conditions (Paris –car-burnings). Any non-Muslim action that offends Islam will result in uprisings and threats ( Amsterdam – Mohammed cartoons).

Guyana — Muslim 10%
India — Muslim 13.4%
Israel — Muslim 16%
Kenya — Muslim 10%
Russia — Muslim 10-15%

After reaching 20% expect hair-trigger rioting, jihad militia formations, sporadic killings and church and synagogue burning:

Ethiopia — Muslim 32.8%

At 40% you will find widespread massacres, chronic terror attacks and ongoing militia warfare:

Bosnia — Muslim 40%
Chad — Muslim 53.1%
Lebanon — Muslim 59.7%

From 60% you may expect unfettered persecution of non-believers and other religions, sporadic ethnic cleansing (genocide), use of Sharia Law as a weapon and Jizya, the tax placed on infidels:

Albania — Muslim 70%
Malaysia — Muslim 60.4%
Qatar — Muslim 77.5%
Sudan — Muslim 70%

After 80% expect State run ethnic cleansing and genocide:

Bangladesh — Muslim 83%
Egypt — Muslim 90%
Gaza — Muslim 98.7%
Indonesia — Muslim 86.1%
Iran — Muslim 98%
Iraq — Muslim 97%
Jordan — Muslim 92%
Morocco — Muslim 98.7%
Pakistan — Muslim 97%
Palestine — Muslim 99%
Syria — Muslim 90%
Tajikistan — Muslim 90%
Turkey — Muslim 99.8%
United Arab Emirates — Muslim 96%

100% will usher in the peace of ‘Dar-es-Salaam’ — the Islamic House of Peace — there’s supposed to be peace because everybody is a Muslim:

Afghanistan — Muslim 100%
Saudi Arabia — Muslim 100%
Somalia — Muslim 100%
Yemen — Muslim 99.9%

Of course, that’s not the case. To satisfy their blood lust, Muslims then start killing each other for a variety of reasons.

‘Before I was nine I had learned the basic canon of Arab life. It was me against my brother; me and my brother against our father; my family against my cousins and the clan; the clan against the tribe; and the tribe against the world and all of us against the infidel. – Leon Uris, ‘The Haj'”

Oploadet Kl. 09:23 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


4. februar 2015

Sennels-citater dementeres – Hoby forsvarede pædagog der bar ‘t-shirt med anti-israelske budskaber’

Flere medierne har de senere dage citeret Nicolai Sennels for ‘muslimer er indavlede’, og ‘genetisk disponerede for vold og vrede’. Da det citerede er kritikernes fortolkning, og Sennels vitterlig ikke har sagt det citerede, har både BT (2. februar), Deadline og Kristeligt Dagblad (3. februar) måtte dementere.

(Jan Hoby iført et ældre 40.000 kroners Rolex Submariner, Lenin i baggrunden; via Undskabens Hotel)

Som højreorienteret blogger behøver man ikke skabe alternative virkeligheder for at få budskabet ud. Det er blot at se nærmere på Jan Hobys revolutionære praksis, der jo næsten er et studie i ideologisk hykleri.

Under Deadline-debatten tidligere omtalt, nævnte Hoby en sag om en pædagog der blev fyret for at bruge en stødende raptekst i undervisingen. Kigger på nærmere på sagen, der blot ligger et par måneder tilbage, så fremgår det at Jan Hoby tog den fyrede pædagog i forsvar, selvom pædagogen tidligere havde fået anmærkninger fordi han bar “en t-shirt med anti-israelske budskaber”.

At arbejde som pædagog iført en anti-israelsk t-shirt, hører ifølge Hoby under den konventionsgaranterede ytringsfrihed. Fra en debat under en af hans blogposter på Modkraft.dk – Fagligt Berufsverbot: Pædagog fyret for brug af Muggen Røv (18. december 2014).

‘T-shirtgate’-sagen var lige så alvorlig. Her forbrød BUF (arbejdsgiveren) sig på adskillige politikker, herunder artikel 10 i menneskerettighederne. Hurtigt opdaget BUF og Københavns Kommune, at de havde en meget dårlig sag. Så de trak – heldigvis for dem – i land. Rækkeviden af den sag, – hvis arbejdsgiveren havde fastholdt sine problematiske synpunkt, – var store.

Københavns kommune viste, – at fastholdte de en tjenestelig sanktion ville den blive mødt med massive protester og ‘T-shirts’ aktioner.” (Jan Hoby, 5. januar 2015)

Herunder et par citater der illustrerer Jan Hobys ideologiske dobbeltspil.

“Hizbollah er hverken en fascistisk- eller en terrororganisation. Fascismens historiske funktion er at smadre arbejderklassen, ødelægge dens organisationer og undertrykke politiske frihedsrettigheder, når magthaverne er ude af stand til at regere og dominere ved hjælp af det demokratiske maskineri.” (Jan Hoby i Berlingske, 31. juli 2006, Hizbollahs ret til selvforsvar)

“Det er ikke alle pædagoger, der er i stand til at rumme den mangfoldighed, som dem fra Hizb-ut-Tahrir og så mange andre forældre kan repræsentere.” (Jan Hoby i Berlingske Tidende via TV2.dk, 17. juni 2007, Pædagog: Overdrevet børnehavekup)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper