23. februar 2017

Flemming Rose: Bannon mener vi er i krig med Islam, men det er ‘politisk dumt’ at formulere det sådan

Der er intet odiøst i virkelighedsbaseret kritik af Stephen Bannon, og Flemming Rose er en af de tunge drenge, der er værd at høre på. Han anerkender at Bannon er begavet, men mener det er ‘politisk dumt’ at udpege Islam som fjenden, da vi ikke er i krig med ‘Islam som sådan’, men blot i krig med ‘voldelige islamister’, og i kold krig med ‘ikke-voldelige islamister’. En meget teoretisk indvending kan man sige, da Islam jo vitterligt er en ideologi, der i sagens natur ikke blive nemmere at nedkæmpe, hvis man taler uden om sagens kerne.

Den anden indvending, om en for lav ‘tolerancetærskel for volds- og magtanvendelse’ er ligeså teoretisk, når eksemplet er ‘omfattende deportationer eller åbenlys diskrimination’. Jeg tror Rose har forstået situationens alvor, men ikke rigtig har lyst til at tage de naturlige konsekvenser. Det forstår jeg godt, for det er langt nemmere at forsvare liberale værdier på kort sigt, end de konservative værdier i et mere historisk perspektiv. Problemet er bare, at de her flotte liberale værdier, ikke kan eksistere uden en dybt forankret kulturkonservativ ramme.

Fra TV2 – Rose spiste med Trumps toprådgiver kort før valget: – Jeg er bekymret.

“For nogle måneder siden endte danske Flemming Rose til en middag med Donald Trumps chefstrateg Steve Bannon. … Mødet med Steve Bannon gjorde den tidligere kulturredaktør for Jyllands-Posten, Flemming Rose, bekymret.

– Han (Steve Bannon, red.) mener grundlæggende, at vi er i krig med Islam. Og det, mener jeg, er forkert. Og jeg mener, at det er politisk dumt at formulere det på den måde, når man sidder i den position, som han sidder i, siger Flemming Rose til TV 2 NEWS. …

– Den anden ting, der bekymrede mig i vores snak, var Bannons meget lave tolerancetærskel for volds- og magtanvendelse. Han er af den opfattelse, at der grundlæggende kan komme gode ting ud af en krig og voldelige sammenstød, og at det kan have en rensende effekt, fortæller Flemming Rose.

– Der sagde jeg, at jeg synes, at Europa har rigtigt dårlige erfaringer med, så det skal vi undgå på alle mulige måder.

– Det betyder ikke, at demokratiet ikke skal forsvare sig selv mod voldelige islamister, for det skal vi. Men det med omfattende deportationer eller åbenlys diskrimination, synes jeg er den forkerte vej at gå, fortæller Flemming Rose til Søren Lippert.”

(Steven Bannon, chefrådgiver for præsident Trump)



22. februar 2017

Rød NGO: 2016 var året med splittende politikere, Trumps giftige retorik, Ikke set “… siden 1930’erne”

I mine unge år var jeg svært modtagelig overfor NGO’ere såsom Greenpeace og Amnesty International. I dag ser jeg ikke mildt på idealistiske verdensreddere, der under dække af humanistiske floskler, gøder jorden for det modsatte. I seneste årsrapport kan man læse en del om ’splittende politikere’ og ‘Donalds Trumps giftige retorik’, og slår man op på Danmark, så er problemet at vi tager lidt flygtninge ind, og behandler afviste og udviste for dårligt. Det hele serveres med nazi-kortet, omend rapporten er underligt ukonkret i forhold til partipolitik.

Tag ikke fejl. Amnesty Internationals overordnede budskab ligner til forveksling Iben Hjejles famøse takketale, da hun modtog en DR-pris tilbage i 2008: Husk at stemme ‘rigtigt langt til venstre for midten’. Som en naturlig konsekvens: Ingen kroner herfra, nogensinde. Whatsoever.

Omtale af årsrapporten på Amnesty.dk – Årsrapport: Dæmoniserende politikere skaber splid og angst.

“2016 var året, hvor store dele af Aleppo blev jævnet med jorden, hvor hospitaler og skoler i Yemen blev bombet, hvor Rohingya-befolkningen i Myanmar blev udsat for voldsomme overgreb, hvor landsbyer i Darfur blev ryddet med kemiske våben, og hvor kritiske røster blev fængslet og undertrykt i Tyrkiet, Kina og Bahrain. Statsledere i flere dele af verden brugte skræmmebilleder til at dehumanisere hele befolkningsgrupper, udpege syndebukke og skabe splid og utryghed – Trump i USA, Orbán i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og Duterte i Filippinerne.

Mere aggressive og splittende politikere er en tendens, som USA’s præsident Donald Trumps giftige retorik er en markant eksponent for. Ledere verden rundt har opnået eller holdt fast i magten på fortællinger om frygt, skyld og konflikt.

I årsrapporten The State of the World’s Human Rights giver Amnesty International den mest omfattende analyse af menneskerettighedssituationen verden over med fokus på 159 lande. Organisationen advarer om, at den hadefulde retorik, der sætter dagsordenen i både Europa, USA og andre regioner, giver brændstof til et globalt tilbageslag for menneskerettighederne og efterlader et faretruende svagt værn mod de grusomheder, der bliver begået.

‘2016 var året, hvor den kyniske brug af ”os-og-dem’-retorikken bygget på had og frygt fik en prominent global placering, som vi ikke har set siden 1930’erne. Alt for mange politikere anvender en giftig og splittende retorik for at vinde stemmer, når de italesætter legitime økonomiske og sikkerhedsmæssige bekymringer. Politik i dag dæmoniserer hele befolkningsgrupper og falbyder skamløst den farlige idé om, at nogle er mindre værd end andre. Denne tendens truer med at frigøre de mørkeste aspekter af den menneskelige natur’, siger Salil Shetty, international generalsekretær i Amnesty International.

[…]

Danmark får kritik i årsrapporten for at indføre et stop for modtagelsen af 500 FN-kvoteflygtninge årligt og for at udskyde muligheden for familiesammenføring i tre år for mennesker, der har fået tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

‘Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN’s velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan,’ siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling. …

Også den politiske aftale om yderligere stramninger for mennesker på tålt ophold og regeringens erklærede mål om at gøre tålt ophold ’så utåleligt som muligt’, møder kritik.”

(Amnesty.dk, 2017: Amnesty International Report 2016/2017 – The State of the World’s Human Rights)


Toronto: Moské prædiker drab på ikke-muslimer – medie associerer demo mod moské med ‘hate crime’

Meget er skrevet i de danske medier om angrebet på en moské i Quebec, og en historie om at muslimer praktiserer Islam – kan naturligvis ikke få samme omtale. Canadiske CIJnews har lavet en større undersøgelse af offentligt materiale om Masjid Toronto Mosque, og der er ingen overraskelser for denne blogs faste læsere.

Samme dag som som den lange dokumentariske post kom online, demonstrerede en mindre gruppe foran moskéen med bannere påskrevet ‘Say no to Islam’. CBC Toronto pudsede journalist Shanifa (graduate student in Islam) Nasser på moddemonstrationen, og hun kunne afsløre, at politiet i Toronto undersøgte demonstrationen for ‘possible hate crime’. To dage efter blev artiklen opdateret: ‘Toronto police say they are not investigating the rally’, og sådan kan etablerede medier problematisere legitim modstand mod islamisk ideologi.

(CBC, 18. februar 2017: Police investigate anti-Muslim rally outside Toronto mosque…)

Fra CIJnews – Supplications at Masjid Toronto Mosque: ‘Slay them one by one and spare not one of them’.

“In 2016, imams (religious leaders who lead the prayers) at the mosque recited supplications to Allah in support of the ‘mujahideen (those of engage in jihad) everywhere’, the total destruction of the enemies of Islam and the purification of Al-Aqsa Mosque from the “’filth of the Jews.’

The following are excerpts from these supplications (originally in Arabic): … The sermon was delivered on June 15, 2016 and published on YouTube on June 17, 2016.

[O Allah!] Give us victory over the disbelieving people…
O Allah! Give victory to Islam and raise the standing of the Muslims
And humiliate the polytheism and polytheists
O Allah! Give victory (help) to your slaves who believe in the oneness of Allah, O the Lord of the Worlds!
O Allah! Give them victory over the criminal people
O Allah! Destroy anyone who killed Muslims
O Allah! Destroy anyone who displaced the sons of the Muslims
O Allah! Count their number; slay them one by one and spare not one of them
O Allah! Purify Al-Aqsa Mosque from the filth of the Jews!

O Allah! Purify Al-Aqsa Mosque from the filth of the Jews!

[…]

The sermon was published on YouTube on July 4, 2016.

O Allah! Raise the standing of Islam and the Muslims
And humiliate the polytheism, the polytheists, the infidels and the atheists
And Give victory (help) to your slaves who believe in the oneness of Allah
O Allah! Give victory to our oppressed and deprived Muslim brothers and the mujahideen (those who engage in jihad) everywhere
O Allah! Pour on them patience and steadfast their feet
And give them victory over the disbelieving people
And give them victory over the evildoers
And give them victory over the criminals”

(Toronto Masjid, 2016; Via Rebelmedia)



21. februar 2017

Henrik Qvortrup: Mediernes Trump-had tager ikke afsæt i virkeligheden, postulerede at Trump løj

Trumps mediehåndtering var et af emnerne i seneste udgave af Presselogen på TV2 News, og i panelet var blandt andet Zetland-redaktør Lea Korsgaard, der mente medierne skulle “forlade den journalistik, hvor man nøgent refererer, hvad der er sket” Som om det ikke allerede var sket.

Seneste Trump-historie tager udgangspunkt i en tale han holdt i Florida fredag aften, hvor han henviste til Sveriges erfaringer med masseindvandring. DR Nyheder dækker historien intenst, blottet for selvkritik. Henrik Qvortrup sætter ord på den fikse overfortolkning.

“Overalt har man hen over weekenden kunnet læse, at Trump angiveligt har sagt, at der fredag nat fandt et terrorangreb sted i Sverige. Men sagde han nu også det? Her er, hvad præsidenten faktisk udtalte:

‘We”ve got to keep our country safe. You look at what’s happening in Germany, you look at what’s happening last night in Sweden.’

‘Sweden, who would believe this? Sweden. They took in large numbers. They’re having problems like they never thought possible. You look at what’s happening in Brussels. You look at what’’s happening all over the world. Take a look at Nice. Take a look at Paris.’

Det forekommer mig, at opstandelsen på diverse medier, sociale såvel som traditionelle, baserer sig på et noget tyndt grundlag. Selv har Trump efterfølgende forklaret, at han henviste til et kritisk TV-indslag om Sverige, som blev sendt fredag. Og kan man ikke også forstå Trump sådan, at han blot adresserer en bekymring for konsekvenserne af en flygtningepolitik som Sveriges?

Den bekymring kan man være enig eller uenig i. Ligesom man bestemt er i sin gode ret til at mene, at USA har fået en elendig præsident. Men det kunne egentlig være forfriskende, hvis det omsiggribende Trump-had (også) begyndte at tage afsæt i virkeligheden.

Det virker besynderligt, at der i tilfældet Trump tilsyneladende gælder omvendt bevisbyrde:

Han skal bevise, at han ikke henviste til et konkret terrorangreb i Sverige.

Medierne, derimod, afkræves ikke yderligere dokumentation for påstanden om, at præsidenten løj.

(Trump har større troværdighed end journalister, jf. meningsmåling; Grafik: Politico)

Oploadet Kl. 01:34 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


19. februar 2017

Cand.phil. Annette Franck: “Sig mig: Er eliten fattesvag? Kan den talende klasse ikke tælle?”

Jyllands-Posten kalder Francis Fukuyama for en ‘anerkendt politisk filosof’, og ‘anerkendt’ er åbenbart det man kalder tænkere der tager fundamentalt fejl. Med Washington Post som kilde, forklarer avisen, at han med valget af Trump frygter demokratiets endeligt. Læser man originalen fremgår det mere præcist, at der er tale om det liberale demokrati (‘liberal democracy’). Forskellen er alt.

Lidt i samme boldgade. Da jeg forsøgte mig med P1 lørdag eftermiddag, fortalte historiker Bertel Nygaard, at Brexit, Trumps valgsejr og en mulig sejr til Marine Le Pen i Frankrig har konturerne af en en revolution. Han afviste dog, at det lignede Den Franske Revolution, da den jo var ‘progressiv’. Liberalt demokrati… eller ‘pøbelvælde’.

Befriende kronik af Cand.phil Annette Franck i Børsen – Sig mig – er eliten fattesvag?.

“Eliten analyserer på Trump’s politik efter alle lærde teorier. Konklusionen er klar: Manden er totalt ukvalificeret som præsident. Den ‘talende klasse’ supplerer med lommepsykologiske diagnosticeringer, som hæver personlig afsky til uangribelige udsagn om, at manden er psykopat, narcissist og notorisk løgner. Sådan har den offentlige debat været, siden Trump stillede op.

Sig mig: Er eliten fattesvag? Kan den talende klasse ikke tælle?

Fakta er, at Trump blev demokratisk valgt. Af det åbenbart tavse flertal, som ikke deler elitens akademiske vurderinger af, hvad der er effektivt for et samfund. Disse vælgere svarer heller ikke igen på den talende klasses offentlige udskamning af ‘dem med forkerte meninger’. Derfor så vi ikke valget af Trump komme.

[…]

I hele Vesten lever store befolkningsgrupper med konsekvenserne af globaliseringen. Deres jobs er væk. De oplever, hvordan indvandring forandrer lokalmiljøer. Centralisering fjerner lokale samfundsfunktioner som politi og sygehuse. De er stavnsbundne, for deres huse i ‘udkantsområder’ er usælgelige. Vi møder dem ikke, for de ville alligevel aldrig få råd til at bo, hvor eliten og den talende klasse har slået sig ned i tryg afstand fra indvandring, jobtab og elendighed. …

Hvor svært er det for eliten at forstå, at selvom et samfund bliver rigere af frihandel, teknologisk udvikling og globalisering, så kan hele befolkningsgrupper blive dårligere stillede? Hvor svært er det for den talende klasse at forstå, at selvom Trump siger upassende ting, så kan det være en befrielse for de tavse, at han ikke dukker sig for offentlig udskamning, som er især venstrefløjens taktik? Hvor svært er det at forstå, at selvom vi elsker kulturforskelle på vores ferierejser, så kan det opleves meget ubehageligt, hvis halvdelen af ens børns skoleklasse ikke taler samme modersmål eller deler ens livsstil? …

Vi må erkende, at Trumps vælgere godt vidste, hvem de valgte. De er ikke dumme. Men de vil altså hellere have ham. Netop fordi han ikke er som os med vores kløgtige analyser og selvbekræftende værdier. Det må vi fatte nu. … Budskabet fra de tavse vælgere over hele den Vestlige verden er jo tydeligt: De andre vil ikke mere af det, vi synes er så fantastisk, nemlig den frie bevægelighed over grænserne for varer og mennesker, internationalt samarbejde om transnationale udfordringer som miljø, deltagelse i teknologisk udvikling, etc. De vil bare have jobs og sikkerhed hjemme i deres ‘udkantsområder’. De lever med bagsiden af vores medalje.

[…]

Debatten om Trump, Brexit og for den sags skyld DF’s fremgang ved vores seneste folketingsvalg har udstillet manglende respekt for demokratiet og de medborgere, som ikke fylder i den offentlige debat eller vores bevidsthed.

Vi er nødt til at forstå budskaberne. … Hvis ikke vi vågner op i Europa, venter Le Pen i Frankrig, Beppe Grillo i Italien, Gert Wilders i Holland osv. Listen er lang. Tålmodigheden med vores fatteevne kan være kort.”



18. februar 2017

Peter Viggo Jakobsen: Glem de trumpologiske analyser – Trump er godt nyt for verdensfreden

Det er mere end tre måneder siden Donald Trump blev valgt, og medierne er stadig ikke kommet sig over chokket. Dagligt er der Trump-bashende overskrifter i alle landsdækkende medier, ofte motiveret af ideologisk drevne motivanalyser. Når Trump forklarer, at han ikke har i sinde at gå i krig i fjerne lande, så er han en farlig mand. Helt som George W. Bush, der gjorde det modsatte.

Tirsdag aften fremlagde TV2 Nyhederne resultaterne af en Megafon-måling, der viste at danskerne var langt mere bange for Trump end ‘terrortruslen, Rusland, flygtninge og klimaforandringer’. Professor Mikkel Vedby Rasmussen gav den intellektuelle udlægning, der ikke adskilte sig væsentligt fra den forklaring Veronica fra 8. klasse gav i et supplerende indslag. “… det er meget alvorligt”, vurdererede ‘USA-ekspert David Trads’.

Kronik af Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen i Jyllands-Posten – Trump er godt nyt for verdensfreden.

“Trumpologi – granskninger af Trumps udtalelser og tweets – er blevet en ny vækstindustri. Medierne har kastet sig over den med stor iver, fordi Trumps ytringer skaber frygt og forargelse og sælger fantastisk. Trumps udtalelser trækker overskrifter, hver gang en ny mulig katastrofe er under opsejling. Disse historier suppleres med et hav af analyser af hans opvækst og personlighed, der skal forklare, hvorfor han er så mærkelig. Fordi det er svært at komme ind i hovedet på folk og forstå deres motiver og intentioner, kan sådanne analyser ikke stå alene.

Spørgsmålet ‘hvad vil/tænker Trump’ skal følges op med spørgsmålene: Hvad kan Trump, hvordan vil andre reagere, og hvad bliver konsekvenserne for USA og Trump selv? I en situation, hvor Trump udtaler sig i øst og vest, er det helt afgørende også at stille de to sidste spørgsmål. Gør man det, tegner der sig et meget mere positivt billede af den fremtidige sikkerhedsarkitektur i Europa og Asien end de dommedagsprofetier, som trumpologiske analyser har masseproduceret siden Trumps valgsejr.

USA’s allierede i Europa og Asien har siden begyndelsen af Den Kolde Krig indrettet deres forsvar på en forventning om, at USA vil komme dem til undsætning i en krisesituation. Nato-alliancen bygger på en amerikansk sikkerhedsgaranti nedfældet i Washington-traktatens artikel 5, og europæerne er ikke længere i stand til at udføre større militære operationer uden amerikansk assistance. Det blev illustreret i forbindelse med Nato-krigen mod Libyen i 2011. Den havde ikke kunnet udføres uden betydelig amerikansk støtte. Det samme er tilfældet i Asien, hvor USA’s allierede også har indrettet deres forsvar på forventninger eller aftaler om amerikansk assistance i en nødsituation.

Hvis Trump skaber tvivl om de amerikanske sikkerhedsgarantier, vil de allierede stå over for valget mellem at skulle afskrække Rusland og Kina på egen hånd eller føre tilpasningspolitik, som Danmark gjorde over for Tyskland i 1864-1945.

… hvis USA har så stor fordel af sine alliancer, hvorfor drager Trump dem så i tvivl? Her er der to muligheder: Enten ser Trump ikke fordelene, eller også er han en dygtig forhandler. Uanset hvad er slutresultatet det samme. Ved at kommunikere så aggressivt har Trump fået sine forhandlingspartnere – venner og fjender – til at anse ham for uberegnelig. Det er smart. Spilteori viser nemlig, at uberegnelige aktører opnår større indrømmelser i forhandlinger. Det har han fået. Siden valget af Trump har de allierede vist meget større vilje til at øge forsvarsbudgetterne. …

Denne udvikling er ikke kun Trumps fortjeneste, men frygten for Trumps uberegnelighed forstærker den ved at give tilhængere af større forsvarsudgifter i allierede regeringer meget stærkere kort på hånden. Slutresultatet bliver en mere balanceret byrdedeling i USA’s alliancer. Det vil øge opbakningen til dem i Washington og styrke de allierede militært. Det vil mindske Kinas og Ruslands militære eventyrlyst.

Trumps uberegnelighed er også en fordel i forhold til Kina og Rusland. Deres aggressive adfærd i Det Østkinesiske Hav, det østlige Ukraine og Syrien skyldes delvis en antagelse om, at Obama ikke ville svare igen militært. Det er derimod let at forestille sig Trump gøre det for at vise, at USA er ‘great again’. Trump øger på denne måde (bevidst eller ubevidst) sandsynligheden for forhandlingsløsninger med begge stormagter. Det er godt for verdensfreden.”

(Dagbladet Information, 14. februar 2017; Foto: Snaphanen)



17. februar 2017

Allarp: Nationalkonservative smadrer optimismen, der gjorde ‘indkomstskat på op til 70 procent’ mulig

Jeg har tidligere blogget om Radio24syv-værten Anne Sofie Allarp, der selvom hun har været ‘international sekretær for Socialdemokraterne’, ikke adskiller sig nævneværdigt fra kanalens øvrige venstreradikale. Det vil tage resten af aftenen at gå i detaljer med fejlskuddene, for der er virkelig nok af tage af. Eksempelvis forveksler hun vestlige kerneværdier med kulturrelativisme, og foregiver at universalisme er noget der har gang på jord, hvis blot nationalkonservative dropper sin ‘pessimisme’, eller sit ‘had’ – hun bruger meget sigende begreberne synonymt.

Hvis optimisme er noget der gør det muligt at ‘udskrive en indkomstskat på op til 70 procent, så forholder jeg mig retten til at være pessimist, også selvom hun så mener det så er undertegnede, der krænker individuelle rettigheder. Allarp slutter, at man risikerer de ‘vestlige friheds- og lighedsidealer’ forvises ‘til andre verdensdele’. Ord er gratis, ikke mindst i Politiken – Radiovært: De nationalkonservative hader den vestlige kultur.

“Opstandelsen over en svensk tørklædebærende handelsdelegation til Iran i sidste uge var afslørende for, hvad der er drivkraften bag den nationalkonservative strømning, der skyller ind over Vesten for tiden. … Billederne af en stribe svenske kvinder i audiens hos præsident Rouhani handlede ikke om Rouhani og hans kvindeundertrykkelse, men om svenskerne og det, de forsøger at kæmpe for. Det handler om hadet imod søsterlandet hinsidan, som i virkeligheden er et had imod kerneværdier i vores egen kultur.

Det er dette had, der driver den bølge af folkelig opstand, som har forrygende medvind lige nu.

Hadet har den funktion at det distraherer fra behovet for at fremlægge et sammenhængende politisk projekt. Samfundsvisionen defineres alene i hård, hadsk opposition til de andre uden for, men faktisk særligt inden for stammen. Og måske derfor er det så destruktivt, det had. …

Det nationalkonservative oprør hader for det første den optimisme, vi i Vesten har brugt til at opbygge vores samfund. Om noget skulle der optimisme til at give kvinder og alle uformuende mænd stemmeret eller udskrive en indkomstskat på op til 70 procent, som det skete i 1970’erne. …

Det nationalkonservative oprør erstatter optimismen med en grundlæggende pessimisme, hvis ikke ligefrem en alarm over tingenes tilstand. De rider på en bølge af katastrofekommunikation: ‘Vores samfundsmodel kan ikke overleve’, ‘Vores system knækker over’ og ‘Velfærdsstatens endeligt’.

Det står i kontrast til realiteterne med stort set konstant økonomisk vækst, faldende kriminalitet og lav arbejdsløshed…

Og så er der hadet imod humanismen, en afgørende sekulær opløftende drivkraft i udviklingen af de vestlige samfund de sidste tohundred år. Uden humanismen og dermed troen på menneskets godhed og værdien af dets individuelle bidrag, ingen velfærdsstater – og uden humanismen ingen uddannelsesrevolution. Det er hadet imod disse centrale vestlige værdier, der driver det nationalkonservative oprør.

De forsøger at kamuflere selvhadet i nationalistisk, fremmedfjendsk retorik og symboler. … det ville være særlig ironisk, hvis oprøret skulle blive så magtfuldt, at det helt forviser vores vestlige friheds- og lighedsidealer til andre verdensdele.”



16. februar 2017

Sveriges feministiske regering tordnede imod Trumps abort-tiltag: Ifører sig hijab under audiens i Iran

‘Skik følge eller land fly’ var sund fornuft indtil multikulturalismen satte sig på sansenerven, og gjorde sharia-doktriner til det moralske kompromis. Sverige er er helt fantastisk i den henseende. Har kan man den ene dag prale med at være verdens første feministiske regering, lave en happening mod Trumps abort-tiltag, og få dage senere iføre sig hijab i mødet med den iranske regering. Billeder siger mere end ord, men læs også artiklen hos UN Watch.

(Bistands- og ulandsminister Isabella Lövin på Twitter, 3. februar 2017)

“President Donald Trump’s decision to ban American aid to all organisations that in any way advocate women’s right to abortions is very unfortunate. … Sweden has a feminist government. For us, the answer is obvious. Sweden’s development is based on the equal rights of men and women. We know that investments in gender equality and sexual and reproductive rights pay off.

The world need strong leadership for women’s rights. Sweden will have an increasingly important role to play in this, and we will ensure that Swedish aid goes where it does the most good. Many countries could learn an important lesson from this.” (Isabella Lövin i The Guardian, 8. februar 2017)

(Svensk feminist-regering i audiens hos præsident Rouhani, Iran, 11. februar 2017)

Oploadet Kl. 20:49 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


9. februar 2017

Arrangement på Hovedbiblioteket (Kbhn): “Kan ‘godt humør’ stoppe fremmedhad og nationalisme?”

En ny undersøgelse for tænketanken Chatham House foretaget før Trumps såkaldte ‘Muslim ban’ viser, at der i ti udvalgte EU-lande er et stort flertal for et totalt stop for indvandring fra ‘mainly Muslim countries’. I ingen af landene er mere end 32 procent uenige, og gennemsnitligt støtter 55 procent af de adspurgte udsagnet. Ungarn er blandt hardlinerne, men overgås af både Polen og Østrig. Meanwhile in Copenhagen…

(Hovedbiblioteket i København, 9. februar 2017; Foto: Snaphanen)



5. februar 2017

TJ Erichsen om Uriasposten mv.: “Problemet synes snarere at være, at der er for meget fokus på islam.”

Fornyligt skrev jeg om Thomas Johannes Erichsens hykleri her på siden. og der er ingen grund til at gå i længder med et modsvar. Uriasposten er en personlig blog, tiltænkt at være et korrektiv til de etablerede medier, og det er der intet som helst odiøst i – med mindre man tilhører en multikulturel ideologi, for hvem opponenter ses som ‘umennesker’. Dehumaniseringen siger meget om udgangspunktet, når han ganske givet kan sin Klemperer.

Uriasposten er i øvrigt ikke Danmarks mest læste blog, blot en af de mest læste politiske blogs, og der er formentligt blogs om mode, fodbold og blomster der matcher de daglige besøgstal. Det er sådan set grunden til at De Etablerede Medier (DEM) stadig har læsere. Folk flest tænker ikke ideologisk, og stiller sig tilfreds med et anti-folkeligt konsensus, hvis blot de får daglige artikler om neglelak, Premier League og orkidepleje.

Når nu gymnasielæreren tematiserer alternative medier (fake news) og associerer Uriasposten med ‘løse påstande’, så er det oplagt at henvise til en kommentar han skrev her på siden i 2008.“kim møller, dansk front, hvordan var det nu?”, spurgte han retorisk – en slet skjult henvisning til satanisten Ole Wolfs artikel om Uriasposten, der med henvisning til en ikke-eksisterende avisartikel fortæller, at jeg blev ekskluderet af Dansk Front fordi jeg havde “undladt at hilse med løftet højre hånd”.

Kommentar af Thomas Johannes Erichsen i Berlingske – Det nye mediebillede.

“Det er svært at udpege De Uautoriserede Medier, af Libak kaldet DUM, men de har det fællestræk, at de næsten kun handler om integrationsproblemer, hvorfor de er blottet for den alsidighed og deproportioner, man må forvente af saglige medier. … Men ingen avis nærmer sig sandheden ved kun at bringe artikler, der støtter dens egne dommedagsteorier. Ingen avis kan tages seriøst, hvis den kun behandler ét samfundsemne. Man når ikke ind til nogen sandhed ved kun at vælge data, der støtter ens grundholdninger. Det er dybest set en uvidenskabelig form for journalistik. Hvis man virkelig vil have viden, så må man opsøge data, der ikke støtter ens teori, og hvis teorien kan overleve det, så begynder det at ligne noget.

Der opstår nogle interessante fællesskaber, når et medie kun bringer dårligt nyt om integrationen og muslimer. Det er her, man giver hinanden ret og hidser hinanden op. Det er her, man bliver enige om, at islam er fascisme og at alle andre end de nationalkonservative er faktaresistente. Det er her, man bliver enige om at muslimer er en trussel mod demokratiet, og at den politisk korrekte elite er ved at ødelægge Europa.

… Man indvender, at det netop er de etablerede medier og holdninger, der taler her. Men måske er der en grund til, at medierne er etablerede. Her står generationer af kritisk journalistik på skuldrene af hinanden i modsætning til den alternative presse, hvor enhver i teorien kan starte en avis på internettet. Her respekterer man principper som væsentlighed og proportioner, og prøver at give et dækkende nyhedsbillede af samfundet…

Udtrykket alternative nyhedsmedier er egentlig misvisende. Nichemedier ville være mere dækkende. … Nichemedier, hvor folk mødes i kraft af særlige interesser, er smukke. Politiske nichemedier, hvor folk hidser hinanden op med løse påstande, er ikke.

Aldrig før har man i så høj grad kunne finde meningsfæller på nettet. Men at nok så mange mennesker klapper hinanden på ryggen, gør ikke en påstand mere sand. Og hvis det bare gælder om at få ret, så kommer vi ingen vegne. Hvor mange nationalkonservative med deres vante gang på Uriasposten læser faktisk en kritisk leder fra Information? Hvor mange læser undersøgelser af integrationsfremskridt? Det kan de pågældende jo spørge sig selv om.

Findes folkedybet? At Uriasposten er en af landets mest læste blog tyder på det. At der jævnligt kommer umenneskelige udmeldinger fra landets næststørste parti tyder på det. Ganske vist er integrationen i Danmark under pres, men problemerne bliver næppe løst af ensidige alternative medier, cyberkrigere, rygklappere eller hadesider.

Hvor kommer det fra, alt det had? … Problemet synes snarere at være, at der er for meget fokus på islam, men det er en helt anden historie.​”

(Satanisten Ole Wolf opdigter ‘fake news’ om undertegnede med fabrikeret kilde, 2006)

(Multikulturalisten Thomas Johannes Erichsen henviser til ovenstående, 2008)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper