6. december 2016

Skuespiller Sofie Gråbøl skammer sig over at være dansker, og kan nu kalde sig ‘ridder af Dannebrog’

Hvis man skamnmer sig over at være dansker på grund af et tilfældigt politisk flertal, skal man selvfølgelig ikke kunne kalde sig ridder af Dannebrog. Fra DR Online – Sofie Gråbøl får ridderkorset

“Sofie Gråbøl er havnet på en prominent liste over danskere, som fra 3. december kan kalde sig indehavere af et ridderkors af 1. grad af Dannebrogordenen. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau i dag.”

(Sofie Gråbøl i Blikende lygter, 2000; Foto: Youtube)

Iam having a hard time recognising my country right now. I want to feel proud about Denmark, but it’s not easy.

What may seem odd or strange to people from other cultures is that we have a very strong and proud tradition of debate where everyone expresses different points of view. This has benefits, but it has but dangers, too. We have been used to the very right-wing Dansk Folkeparti – the Danish People’s party (DPP) – suggesting the most outrageous things for many years and we all assumed they were nothing to fear, that they were just in the corner.

But we were wrong. The DPP has grown massively, from a party that no one took seriously to becoming Denmark’s biggest rightwing party in last year’s general election. Now our prime minister is only governing the country with their support. In my view, this new law is a way of pleasing them, throwing them a bone in order to stay in power. It disappoints me that Venstre, the governing party, would stoop so low. A lot of politicians are protesting and some have left the party in shock at the rightwing direction they are taking.

Because this nationalistic feeling isn’t so new, what really shocks me is that the DPP suddenly have such a massive influence. … The biggest danger is moving the goalposts. If this is viewed as permissible, what law could they pass next.” (Sofie Gråbøl til The Guardian, 27. januar 2016)

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


30. november 2016

Regeringens udlændingepolitik er uforpligtende hensigtserklæringer med indbygget ansvarsfraskrivelse

VIC-regeringens udlændingepolitik blev diskuteret af tre internationalister i Huxi og det Gode Gamle Folketing på Radio24syv, og panelets overdrev frygtede naturligvis det trekløveret kalder ‘en balanceret og realistisk udlændingepolitik’. Radikale Bjørn Elmqvist påpegede, at han dog godt kunne ’se noget positivt på det’, da udmeldingerne indikerede, at alt var ’sparket til hjørnespark’, og man ‘ikke ville nå nogle vegne’. Flere klienter til forsvarsadvokaten. Mikael Jalving sætter ord på afmagten – Regeringens asylpolitik er tom snak fra Marienborg.

“Asyl i Danmark skal fremover søges i Mellemøsten og Afrika. Det mener den nydannede regering, og forslaget har vakt behørig opsigt. Det er nemlig første gang, asylproblematikken løftes ud af den hidtidige praksis, som har gjort det umuligt for mainstreamregeringer i Vesteuropa at kontrollere tilstrømningen hertil fra muslimske og arabiske områder. …

Nu skal der tilsyneladende andre boller på suppen i det, regeringsgrundlaget kalder ‘en balanceret og realistisk udlændingepolitik’.

Her hedder det bl.a., at ‘ukontrolleret indvandring løser ingenting, men skaber tværtimod nye problemer i form af økonomiske udfordringer og værdimæssige konflikter. Regeringen vil føre en udlændingepolitik, hvor vi hjælper flest i nærområderne, og hvor vi aktivt forebygger migrationsstrømme. …’

Så vidt, så godt. Men læs lige det, der står med småt.

Regeringens nye politik hviler nemlig på det, amerikanerne kalder en disclaimer, dvs. en ansvarsfraskrivelse. Den kommer her: ‘Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland fremfor ved de europæiske landes grænser. …’

Motivet fejler ikke noget: at sætte en stopper for humansmuglernes millionforretning. Det tvivlsomme er derimod det, jeg satte i kursiv: ’sammen med ligesindede europæiske partnere’. Og ‘arbejde for et system’. Begge dele er ganske uforpligtende.

Regeringen agter ikke selv at gøre noget. Men vil med ministerens ord »gå i dialog med de europæiske lande, der deler vores ambition’. Sådan sagde hun, Inger Støjberg, og så ved man, at forslaget med al overvejende sandsynlighed vil sande til i løbet af en eftermiddag.”

(Statsministeriet, For et friere, rigere og mere trygt Danmark, 28. november 2016)

“Hvorfor foreslår regeringen et tiltag, der er så tåbeligt, at det kunne være udtænkt i Det Radikale Venstres gruppelokale på Christiansborg?” (Nyeborgerlige.dk)


Forskeraktivister og verdensreddere mod Nyborg: Din teori var ‘populær i 30’erne, ‘dr. Joseph Mengele’

En række forskere hævder i et læserbrev i Jyllands-Posten, at den af Helmuth Nyborg fremførte ‘Kold Vinter-teori’ er ‘videnskabeligt fupmageri’. Jeg skal ikke gøre mig klog på emnet, blot påpege, at opponenterne belejligt påpeger at teorien ‘var ganske populær i 1930’erne’, og at den ene underskriver er Eske Willerslev. Genforskeren der under den store danskhedsdebat hævdede, at ‘Indvandringens påvirkning’ af Danmark overordnet set var en god ting.

Jyllands-Posten har også trykt et Nyborg-kritisk debatindlæg fra to aktivister, der halvhjertet kritiserer Nyborgs forskning med videnskabelig argumentation, og helhjertet angriber forskeren med alskens associationer, blandt andet til Joseph Mengele. Man bør “aldrig slutte fra gruppegennemsnit til enkelte individer, som det tit ses i ophidsede race- og kønsdebatter”, skrev Nyborg i den oprindelige kronik, og han er tydeligvis den mindst polemiske. Det store problem for forskeraktivister og verdensreddere er i virkeligheden ikke Nyborgs forskning, men de naturlige konklusioner hans analyse har i forhold til fremtidens Danmark.

Læserbrev af Mathias Henriksen og Anas Kababo i Jyllands-Posten – Professorens hjernespind

“I en kronik bragt i JP 12/11 skriver Helmuth Nyborg, professor emeritus, om den noget usammenhængende sammenhæng mellem intelligens og danskhed. Hans tese er, at det er hjernens størrelse, der overordnet set afgør, hvorvidt man ‘kan fungere godt i et dansk demokrati’.

… Selv hvis vi køber tesen om, at højere intelligens fører til et mere demokratisk sindelag, kan Nyborg ikke forklare os, hvordan demokrati fører til danskhed. Os bekendt har størstedelen af verdens lande demokratiske styreformer. Ja, lande lige fra Brasilien til Sydafrika har indført demokrati som politisk struktur. Gør det dem danske? Ikke hvad vi ved af. Men det viser ret tydeligt, at også mennesker syd for Sahara besidder kapaciteten til at etablere demokratier, på trods af, at Nyborg mener, at de har mindre hjerner.

Men hvad betyder det egentlig for demokratiet, at det kun er de kloge, der kvalificeres som deltagere i Nyborgs ideelle Danmark? … I sin iver efter at skabe et (intelligent) ‘vi’ og et (uintelligent) ‘dem’ glemmer Nyborg at demokratiets styrke netop ligger i inklusionen af alle landets borgere, kloge som ikke-kloge. Demokratiet adskiller sig netop fra andre styreformer ved, at det kan omfavne både antidemokratiske og uintelligente stemmer.

Tilbage står vi med Nyborgs forsimplede argumentation om, at dem med genetiske rødder i de ‘kolde nordlige egne’ er klogere end dem i ghettoerne, som kommer fra syden. En argumentation, hvormed Nyborg skriver sig ind i rækken af fagpersoner, der gennem historien har brugt idéen om genetik til at splitte mennesker og udbrede had.

Det er en klub, der i forvejen bl.a. inkluderer tyske dr. Joseph Mengele, der i 1930’erne ligeledes brugte genetikken til at argumentere for, at bestemte mennesker (jøder, romaer, homoseksuelle) var uegnede og uværdige til at indgå i samfundet på lige fod med andre.

Dette er en farlig sammenligning… Vi er i stedet nødt til at skabe et samfund, hvor der er plads til forskellighed, uden henvisning til størrelsen på vores hjerner, kønsdele eller andre anatomiske forhold. For mennesker er genetisk forskellige, og det vil vi altid være.”



29. november 2016

Mellemfolkeligt Samvirke-ansat i dialog med aktivist-sponsor: “Tak for støtten til Jihad…”

Jeg har ikke den store fidus til Mellemfolkeligt Samvirke, men en indsamling til ‘Jihad’ i Palæstina, lyder lige en tand for surrealistisk. Svaret herunder henviser til aktivisten Jihad Namoura, ikke en spirituel kamp endsige ‘krig mod vantro’ – omend der i praksis næppe er den store forskel. Moderation er ikke just palæstinensernes stærke side.

(Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook, 28. november 2016)

Oploadet Kl. 02:38 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


28. november 2016

Syrisk dreng blev sendt til Danmark, fordi han var “tilhænger af terrororganisationen Islamisk Stat”

Flere detaljer har været fremme tidligere, men historien om to syriske brødre på Børnecenter Vester Thorup, fortæller en hel del om det absurde i konventionsfundamentalisme. Fra JP.dk – Mindreårige brødre lavede ravagepå asylcenter med vold, tyverier og makabre videoer (kræver login).

“Børnecentrene skal indsende underretninger, hvis de har mistanke om, at én af de unge er ved at blive radikaliseret, og det var netop tilfældet for den syriske dreng. Han fortalte til personalet, at han var blevet sendt til Danmark af sin mor, fordi han var tilhænger af terrororganisationen Islamisk Stat (IS), og at han – når han havde fået opholdstilladelse – ville tilbage til Syrien for at ‘kæmpe med IS og dræbe de vantro’. Han truede angiveligt også en kvindelig vikar med, at han og IS ville dræbe hende, hvis hun satte sin fod i kalifatet.

Desuden blev det beskrevet, at han var ekstremt optaget af at se videoer med ISpropaganda og henrettelser. … Det pædagogiske personale observerede, at drengen formåede at trække flere af de øvrige børn med i sin ‘uhensigtsmæssige adfærd’ og interesse for IS. … Den 12. februar blev den syriske lillebror bortvist fra asylcentrets skole efter et slagsmål, hvor han brækkede næsen på en anden dreng. Han berettede angiveligt efterfølgende med stolthed om slagsmålet til de øvrige børn. …

Den 21. februar var børnene fra asylcentret i svømmehallen, hvor den syriske dreng var tæt på at drukne en af de kvindelige ansatte fra centret. Det startede tilsyneladende som en leg, men endte med, at drengen holdt den kvindelige ansatte nede under vandet, mens hun desperat forsøgte at komme fri ved at kradse og nive ham. Hun slugte så meget klorvand, at hun besvimede og blev indlagt på Thisted Sygehus, hvor sygehuspersonalet politianmeldte sagen. …

Den syriske storebrors sag er ikke lige så fyldigt beskrevet i underretningen som lillebrorens, men det står dog klart, at personalet også her så tegn på radikalisering. Han sympatiserede åbenlyst med IS og havde ændret adfærd og ladet sit skæg gro på en måde, der angiveligt var karakteristisk for IS. Desuden så også han IS-videoer på sin tablet.”

(Collage: Børnecenter Vester Thorup)

“Hvor de nu opholder sig, vil Udlændingestyrelsen ikke udtale sig om, men styrelsen oplyser generelt, at en underretning om mistanke om radikalisering ikke forringer éns muligheder for at få asyl.”



27. november 2016

Habermas: Venstrefløjen bør ignorere højrepopulisternes fokus, og kun tale om ‘materielle konflikter’

Forleden hørte jeg en feminist i radioen, der beklagede politiets brug af ordet ‘husspektakler’, som en måde at nedtone hustruvold på. Her gik det over stok og sten til en debat om ‘psykisk vold’, uden selvransagelse desangående. Det var filosoffen Jürgen Habermas der satte ord på den herredømmefri samtale, og hvis han nogensinde har været værd at læse, så er det slut nu.

Dagbladet Information har oversat et længere interview med kulturmarxisten, der anbefaler at højrefløjens fremgang kan stoppes – ikke ved argumentation, men ved ignorance. Det er en af ‘de fem herskerteknikker’ påpeger en kommentator – så meget for ‘den herredømmefri samtale’.

Fra Information – Interview med Habermas: ‘Vi har brug for at løse gåden’.

“– I årene efter 1989 blev det hævdet, at det liberale demokrati og markedsøkonomien havde vundet så definitivt, at ‘historien var slut’. I dag oplever vi fremkomsten af et nyt autoritært populistisk lederskab – fra Putin over Erdoğan til Donald Trump. Tydeligvis har en ny ‘autoritær Internationale’ i stigende grad succes med at sætte rammer for den politiske retning. Har din jævnaldrende kollega, Ralf Dahrendorf, der forudså et autoritært 21. århundrede, fået ret? Er tidsånden vendt? …

Hvad der alligevel binder det hele sammen, er selvfølgelig nationalismens klaviatur, som der nu også igen bliver spillet på i vores eget hus, i Vesten. …’

– Men selv om der ikke findes nogen entydig tendens mod ny autoritarisme, er vi tydeligvis på vej ind i et enormt højreskred, ja vel nærmest i en højreopstand. … Betyder det, at vi er kommet ind i en periode, hvor irrationel politik bliver ny norm i Vesten? På visse dele af venstrefløjen argumenteres der allerede for, at den rette reaktion på den højreorienterede populisme må være at at opfinde en venstreorienteret version af samme.

‘Før man beslutter sig for, hvad den kloge taktiske reaktion bør være, er der først brug for at løse gåden om, hvordan det gik til, at den højreorienterede populisme kunne stjæle venstrefløjens egne temaer. …’

– Hvordan skal et venstreorienteret svar på den højreorienterede udfordring se ud?

Spørgsmålet er, hvorfor de venstreorienterede partier ikke er gået mere i offensiven mod social ulighed og ikke i højere grad er slået ind på at arbejde for en koordineret og grænseoverskridende tæmning af de uregulerede markeder. Som et fornuftigt alternativ – både over for den rovgriske finanskapitalismes status quo, som over for det ‘völkische’ eller venstre-nationalistiske tilbagetog til de for længst udhulede nationalstaters formodede suverænitet – vil jeg gøre gældende, at kun igennem en overnational form for samarbejde kan vi forfølge det mål at skabe en socialt acceptabel politisk omstrukturering af den økonomiske globalisering.’ …

– Endnu værre end højrepopulisterne i sig selv kan vel være de ‘afsmitningsrisici’, vi kan se hos etablerede partier – ja, faktisk i hele Europa. …

‘Efter min mening har den indenrigspolitiske håndering af højrepopulismen været forfejlet fra begyndelsen. De etablerede partiers fejl består i overhovedet at have anerkendt den front, som højrepopulismen har defineret: ‘Os imod systemet’. … Det er kun ved at ignorere deres oplæg, at man kan fjerne jorden under fødderne på de højreorienterede populister.‘ …

‘Vi bliver derfor nødt til at gøre de kontrasterende politiske programmer genkendelige igen, herunder kontrasten mellem den – i den politiske og kulturelle forstand – ‘liberale’ åbenhed på venstrefløjen og den etnonationalistiske hørm i den højreorienterede kritik af den uhæmmede økonomiske globalisering. Kort sagt bør den politiske polarisering mellem de etablerede partier rekonfigureres, så den igen kommer til at handle om materielle konflikter. De partier, der forærer de højreorienterede populister deres opmærksomhed fremfor at udvise dem foragt, skal ikke forvente, at civilsamfundet selv vil forkaste højreorienterede fraser og vold.'”

(Jürgen Habermas, Frankfurterskolen; Foto: Faz)

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


25. november 2016

Professor om populisme: “… ikke et spørgsmål om, hvorvidt katastrofen indtræffer, men om hvornår”

Danmarks første professor i ‘Internetforskning’ hedder Niels Ole Finnemann, og har en fortid på den yderste venstrefløj, og boede eksempelvis i kollektiv med kommunistiske revolutionære. Tidligere på året blev Peter Lauritsen Danmarks første professor i ‘Overvågning’, og det kan selvfølgelig være tilfældigt at han bor i et bofællesskab kaldet ‘Overdrevet’ (en ‘Atomvåbenfri Zone’), men herfra betragtet virker det som om at man skal være langt til venstre for midten, for at nå de øverste løntrin i det offentlige.

Kommentar af professor Peter Lauritsen (AU) i Dagbladet Information, der introducerer begrebet ’superpopulist’ – Mens vi har bekymret os om de fremmede, er vi selv blevet truslen mod demokratiet.

“En dag midt i firserne stod min far ude i haven sammen med en kollega. De kiggede mod øst, mens de diskuterede den dag, de sovjetiske missiler ville komme. … Indtil for nylig troede jeg, at vi endegyldigt havde sagt farvel til denne følelse. At vi aldrig mere ville lade det komme så vidt, at frygten blev klangbund for vores liv. Desværre ser det ud til, at jeg tog fejl. …

Men knap havde vi sagt farvel til de gamle fjender, før vi begyndte at skabe nye. Allerede i firserne og i starten af halvfemserne blev opmærksomheden rettet mod udlændinge og flygtninge. Nu var det dem, der ville tage friheden og demokratiet fra os. …

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange nogen har sagt, at islamismen har overtaget kommunismens rolle. Og hvor har vi dog brugt lang tid på at diskutere, hvordan nogle fanatikere og senere bare nogle muslimer ville tage demokratiet og vores værdier fra os. Endeløse debatter i korte loops om tvungne frikadeller og kønsopdelt svømning, muligheden for Sharia på Nørrebro og det rimelige i, at kvinder går med tørklæde.

Vi fokuserede på de fremmede, og vi troede, at det var der, truslen lå. … I dag står det klart, at det bare var et trylletrick. … Det var alligevel ikke halalslagtning og fem kvinder i burka, der var den store trussel, men derimod den demagogi og populisme, som har fået tag i politikere og befolkning. Villigheden til at løsne forbindelsen til demokratiet vokser. Og dermed åbnes døren for den stærke mand, der åbenlyst udsteder falske checks på en bedre verden.

… snart er det superpopulisten Trump, der har fingeren på den knap, der sender missiler henover min fars have. Det er ham, der er ved at kvæle den spirende optimisme på klimaets vegne. Og det er ham, der skruppelløst fisker stemmer, mens han lader hånt om frihed og lighed. … Jeg har nemt ved at forestille mig koret af danske politikere, der vil sige, at det jo netop var for at undgå demagogi og populisme, at de endeløst har strammet udlændingeskruen. … det har ikke hjulpet. Faktisk slet ikke.

I dag kan alle se – hvis de vil – at vores samfund er truet. Men trusselsbærerne er ikke muslimerne eller de brune eller de fremmede. Den kommer fra os selv… Jeg tænker, at det er en erkendelse, som ligger lige for. Det kræver ingen intellektuel skarphed at se, hvordan situationen er. …

Dermed er vi igen tilbage i min barndoms have, hvor de voksne diskuterede missilernes komme. Omstændighederne er anderledes, men følelsen er den samme: Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt katastrofen indtræffer, men om hvornår det sker.



19. november 2016

Trump udnævner kontroversiel halv-racist, fortæller medierne: Fortæller ikke, at Flynn er demokrat

Uanset hvem Donald Trump udnævner til sin kommende administration, så problematiserer medierne valget. Ny sikkerhedsrådgiver bliver tidligere general Michael Flynn, erfaren, men naturligvis yderst kontroversiel. Skabelonen er simpel. Man aflirer kritikken fra politiske modstandere, og udelader oplysninger der kan afbalancere historien.

Det lykkedes 21-Nyhederne på TV2 i går, at fortælle historien om den halv-racistiske eks-general, uden at nævne at han har været demokrat hele livet. En detalje Ritzaus Bureau også undlader, her citeret fra JP.dk – Trump vil gøre omstridt general til sikkerhedsrådgiver.

“Den kontroversielle general Michael Flynn har sagt ja til tilbuddet om at blive national sikkerhedsrådgiver for USA’s kommende præsident, Donald Trump. Det oplyser en talsmand for Trump.

Flynn er en højt respekteret efterretningsofficer, der var med til bekæmpe islamistiske grupper i Afghanistan og Irak. Han var topchef i den militære efterretningstjeneste DIA, indtil han i 2014 ragede uklar med det amerikanske efterretningsmiljø…

Han har skrevet stærkt generaliserende og negativt om muslimer, han beskyldes for antisemitisme, og han udelukker ikke brugen af tortur.”

(Michael Flynn, DIA-chef under Barack Obama 2012-2014)

“Donald Trump could be considering a lifelong Democrat as the No. 2 on the Republican presidential ticket: retired Lt. Gen. Michael Flynn, who once headed up the Defense Intelligence Agency…” (CBS News, 9. juli 2016)

“He addressed why he has remained a registered Democrat, but didn’t say whether he’d changed his affiliation. ‘I grew up as a Democrat in a very strong Democratic family, but I will tell you that Democratic party that exists in this country is not the Democratic Party that I grew up around in my upbringing, he said. I vote for leaders.'” (CNN, 10. juli 2016)



16. november 2016

Kristian Jensen: Lave fødselsrater i Europa gør det nødvendigt med ‘intelligent immigration’ fra Afrika

Hvis næste valg går godt for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, så bliver Kristian Jensen statsminister. Det er i al sin enhelthed, helt ubærligt. Interview med Venstres kronprins i Kristeligt Dagblad – Udenrigsminister åbner for øget indvandring fra Afrika (kræver login).

“600 millioner afrikanere skal ud på arbejdsmarkedet de kommende år. Samtidig falder antallet af europæere på grund af de lave fødselsrater.

Det får nu udenrigsminister Kristian Jensen (V) til at erklære sig åben for det, han betegner som ‘intelligent immigration’ til Europa. Han kalder migration for den største udfordring for Vesten i det 21. århundrede.

‘Hvis ikke der er en økonomisk fremtid i deres egne lande, vil de emigrere. Og hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at de vil søge mod Europa,’ siger Kristian Jensen. …

‘Vi skal også åbne mulighederne for legal migration.

Vi skal huske på, at Europa er et kontinent, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig. Vi vil have befolkningsfald på grund af lavere fødselsrater. Det kræver, at vi tillader migration på baggrund af uddannelser, jobmuligheder og kompetencer.

De folk, der skal emigrere hertil, kunne lige så godt komme fra nogle af de afrikanske lande. …,” siger Kristian Jensen.”

Mere.

“Flere steder i bogen lægger Kristian Jensen afstand til Dansk Folkepartis politik. Om flygtningestrømmen skriver han, at ‘løsningen er ikke at lukke grænser’, og selv om han anerkender behovet for strammere asylregler, understreger han, at ‘vi skal også passe på, at frygten for udlændinge ikke får os til at smide de værdier ud, som netop er danske’. Jensen fremhæver samtidig behovet for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.” (Jyllands-Posten omtaler ‘I Danmarks tjeneste’, 8. november 2016)



15. november 2016

Rune Selsing ref. Huntington-pointe: Hvis USA var grundlagt af spaniere, ville landet have lignet Mexico

Gårsdagens to Radio24syv-stikprøver gav fuldt hus. Først kunne man høre Lars Trier Mogensen i Det Røde Felt affærdige ‘Ernst’, der påpegede at Putin var bange for at Rusland qua landets lave fødselstal, vil forsvinde om 200 år. Over midnat gentog scenariet sig, da ‘Anita’ ringede ind til Nattevagten, og fortalte, at hun var bange for at gå visse steder i København. Studieværten Caroline Cogez sank en klump, og understregede så, at der er masser at være bange for, og hun ikke var bange for ballademagere, her i disse ‘Post-Trump, Post-Brexit’-tider. Demografi er tidens store tabu. Alt kan diskuteres, men som Je suis Jalving-debatten efterspillet påviste – ikke fremtidens Danmark.

Rune Selsing gengiver en central Huntington-pointe i Jyllands-Posten – Trump tilbyder amerikanerne noget at være stolte af igen.

“Det helt afgørende problem, som Trump adresserede i sin kampagne er, at middelklasseamerikanerens eksistensvilkår er truet. Ikke alene økonomisk – selvom det også er vigtigt – men først og fremmest, at den amerikanske nationale identitet er under opløsning. Men hvad er det for en identitet?

For godt ti år siden beskrev Samuel Huntington i bogen ‘Who Are We?’ USA som et multietnisk samfund med en national enhedskultur. Kernekulturen i USA er således monokulturel. Den er ikke et produkt af indvandrere, men derimod af britiske nybyggere. Og mens det er rigtigt, at forfatningspatriotismen er en vigtig del af kernekulturen, bygger USA på et fundament af britisk protestantisme – hvilket naturligvis også er afspejlet i forfatningen. Som Huntington polemisk men uafviseligt gør opmærksom på, er det en let kontrafaktisk øvelse at afgøre, hvordan USA ville have set ud, hvis landet i stedet for briter havde været bosat af spaniere eller af portugisere. For det ved vi jo godt – så ville USA have lignet henholdsvis Mexico eller Brasilien!

Men som vi også ved herhjemmefra, så er fremhævelsen af den slags etniske særpræg ilde set, og det er mere comme il faut med skåltaler om universelle værdier, kulturløse rettigheder og den slags. Og blandet andet af den grund er kernekulturen i USA nu truet af fornægtelsen af det særegne ophav og mere jordnært af en stor mexicansk indvandring, der risikerer at splitte landet op i to kulturer.

… Trump ikke bare anerkender problemet, han går skridtet videre, og foreslår en effektiv løsning, alle kan forstå, nemlig en mur langs grænsen til Mexico og udsmidning af de to millioner illegale immigranter, som ellers de facto har fået lov at blive.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper