31. marts 2015

Ekstra Bladet om ‘Tulles tosser': Seks DF-kandidater der bl.a. “… skriver kritiske læserbreve om islam”

Jeg troede egentligt virkeligheden havde indhentet det evindelige citat-cirkus mod Dansk Folkeparti, men nej. Ekstra Bladets tophistorie omhandlede i går det avisen betegnede som ‘Tulles tosser’. Over en dobbeltside præsenterer avisen seks ‘kontroversielle og højtråbende lokalpolitikere’, der står til at komme ind i folketinget efter næste valg. Merete Dea Larsen, Marlene Harpsøe, Aia Fog, Kristoffer Hjort Storm, Kenneth Kristensen Berth og min bedre halvdel, Pernille Bendixen. I konteksten virker afsløringerne deciderede latterlige. Som om Christiansborg rystes i sin grundvold fordi Aia Fogh har kaldt den islandske sangerinde Bjork for ‘stupid’ i en Facebook-opdatering.

(Udsnit af Ekstra Bladets forside, 30. marts 2015)

Den kedelige tendens til ballade risikerer også at ramme Kristian Thulesen Dahls folketingsgruppe efter valget, hvis partiet scorer omkring 20 procent af stemmerne, som meningsmålingerne spår. Holder det vægtede gennemsnit af samtlige målinger stik, vokser gruppen nemlig fra 22 mandater til omkring 35. Dermed skal en lang række uprøvede, sprælske kræfter ind på Slotsholmen og prøve kræfter med dansk politik på Superliganiveau. … Det er især temaet islam og muslimer, som har bragt flere af de lokale DF’ere på dybt vand.” (Ekstra Bladet, 30. marts 2015, s. 10)

Min politikerkæreste blev kontaktet i sidste uge, og det stod hurtigt klart, at formålet var en smædeartikel. Journalisten havde fundet citater forskellige steder fra, og skulle lige tale med offeret før artiklen gik i trykken. Han henviste til en artikel i BT, der nævnte at hun er kæreste med undertegnede, ‘stifteren af den stærkt indvandrerkritiske hjemmeside ‘Uriasposten.net” med tilføjelsen “hvor hun selv er aktiv”. Hensigten var selvfølgelig give indtrykket af, at hun ikke bare var en tilfældig kommentator blandt flere tusinde. Ni kommentarer på fem år…

Journalist Jonas Dahl tog det ikke med i afsnittet der fik overskriften ‘Dømt sladrehank’, men pointerer at hun langt fra er en ‘blød rundkreds-pædagog’. Noget der i sig selv er lidt suspekt i Sahls twitteriske univers.

Formuleringerne ‘Dømt sladrehank’ og “har rettens ord, for at hun ikke kan holde på en hemmelighed” er i øvrigt lidt af en opstramning. Hun er ifølge jurist der har set Fisfis-sagens akter “ikke dømt for overtrædelse af tavshedspligten”, men har blot “fået en administrativt udsendt bøde” for overtrædelse af ‘reglerne’ om videregivelse af fortrolige oplysninger. Ikke helt det samme.

Han endte med at bruge to citater, det første sakset fra Facebook. Det ses herunder. Et citat af nuværende MF’er alex ahrendtsen hentet fra en artikel om hende. En journalist der ikke engang kan google citater, skulle måske ikke lave forsidehistorier med tekstboksen: “Det har de sagt”.

Det var også problematisk at hun i ‘en klumme’ (kronik i Fyens Stiftstidende, 5. december 2010) havde refereret oplysninger læst i Halvmåne og hagekors (2008), det at ‘Mein Kampf’ har været en bestseller i islamiske lande. Den faghistoriske Historie-Online kaldte bogen et historisk ‘referenceværk’ i sin anmeldelse, og det er kendt viden.

(Udsnit af afsnittet om Pernille Bendixen: ‘Dømt sladrehank’, s. 11)

At gengivelse af faktuelle oplysninger efter Ekstra Bladets opfattelse er problematisk i sig selv, fremgår indirekte af billedteksten til artiklen om Kenneth Kristensen Berth, der “… skriver kritiske læserbreve om islam”. Ringen er sluttet. Man er en ‘tosse’ hvis man kritiserer Islam.

(Udsnit af billedtekst om Kenneth Kristensen Berth: ‘Sviner Johanne: Nedringet folkeforfører’, s. 11)

Oploadet Kl. 15:46 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


30. marts 2015

Lederen af den ‘mest moderate syriske frihedsgruppe’ skamroser al-Nusra-fronten (al-Qaeda-gruppe)

Det er ikke nemt at finde moderate forbundsfæller i Syrien, men hvis de mest moderate intet problem har med den lokale al-Qaeda-gruppe, så skulle vi måske holde os helt ude af konflikten. Villy Søvndal, Søren Pind og Martin Lidegaard burde konfronteres med denne tilkendegivelse fra General Salim Idriss, lederen af den Frie Syriske Hær.

(General Salim Idriss på Twitter, 28. marts 2015)

“Den syriske opposition får nu 50 millioner kroner til at sikre basale serviceydelser til den syriske befolkning i de dele af landet, hvor oprørerne har taget kontrollen. … ‘Nogle mener, at man bedst støtter de moderate oprørere ved at give dem våben. Det mener vi ikke, og nu, hvor vi i EU har fået afsluttet diskussionen om våbenstøtte, håber jeg, at vi kan fokusere på det desperate behov for humanitær hjælp i Syrien,’ siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der understreger, at støtten skal gå til den såkaldte moderate opposition.” (Berlingske, 28. maj 2013)

“General Salim Idris er øverste militære leder af den mest moderate syriske frihedsgruppe, Den Frie Syriske Hær (FSA). Under den to år lange borgerkrig har gruppen modtaget mindre våben og andet militært udstyr fra USA.” (Politiken, 16. september 2013)

“‘… jeg vil sammen med vore allierede overveje, hvordan vi kan give de moderate oprørere momentum på slagmarken. Hvordan vi kan øge støtten – også i den hårde ende?,’ siger Martin Lidegaard i et interview med Berlingske efter ministerens besøg i sidste uge hos den syriske oprørsregering i det sydøstlige Tyrkiet.” (Berlingske, 19. maj 2014)

“Det bliver nødvendigt at indsætte landstyrker for at knække den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS). … Det mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind. … Vesten skal også støtte moderate grupper som den fri syriske hær, mener Venstres udenrigsordfører.” (Information, 25. september 2014)



29. marts 2015

Valg i Nigeria: Kristne Yola på flugt fra Boko Harem – “Jeg vil stemme på en… fra min egen religion.”

Lørdag var der valg i Nigeria. Nigerianerne kunne vælge mellem fjorten kandidater, men reelt var det en kamp mellem muslimske Muhammadu Buhari og den siddende kristne præsident Goodluck Jonathan, med kristen-udrensende Boko Harem på sidelinien. Fredag aften rapporterede Rasmus Tantholdt fra en flygtningelejr, og her opridsede kristne Yola sagens kerne.

(Kristne Yola på TV2 Nyhederne, 27. marts 2015 kl. 19.00)

“At Boko Haram er en muslimsk gruppe, har også haft effekt på debatten i den øvrige valgkamp. Retorikken mellem kristne og muslimer er meget skarp, og Rasmus Tantholdt fortæller, at de fleste vælgere vil stemme ud fra deres religiøse overbevisning i stedet for deres politiske holdninger.” (TV2 Online, 27. marts 2015)

“Blood, language, religion, way of life, were what the Greeks had in common and what distinguished them from the Persians and other non-Greeks.” (Samuel P. Huntington, 1927-2008)

Oploadet Kl. 15:55 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

Mersiha Cokovic, bosnisk muslim: “Danskerne skal ikke holde tand for tunge i deres eget land…”

Enhver kvindelig muslim der deltager i integrationsdebatten og tager udgangspunkt i danske præmisser, udsættes systematisk for hetz fra mere troende muslimer af begge køn. Kronik af Mersiha Cokovic i Berlingske – Racisme er forbeholdt den hvide mand.

“Når det kommer til bl.a. sociale spørgsmål, miljø, økonomi, vejer alles røst ens, og vi kan alle, uanset etnicitet, tro, køn, seksualitet etc. deltage i debatten. Du behøver ikke at være en dansk, kristen mand for at deltage i en debat om, hvorvidt den danske kirke skal frigøres fra staten. Jeg har, som bosnisk muslim der ikke betaler kirkeskat, deltaget i et hav af den slags debatter. Og jeg blev hørt. Det samme gælder, desværre, ikke den danske kristne mand, der ønsker at deltage i integrations- og udlændingedebatten, eller nogen form for debat, der vedrører muslimer.

Mange danskere holder sig helt ude af den slags debatter i frygt for at blive erklæret racister eller det, der er værre. … Jeg taler om ganske almindelige danskere, der på en eller anden måde er nødt til at tage stilling til problematikken vedrørende integrationspolitik.

De gør det, fordi deres liv bliver berørt af integration eller mangel på samme. Folk, hvis børn ikke må få serveret svinekød i institutioner. Folk, der skal punge ud ved kasse et og aflevere halvdelen af sin hårdt tjente løn hver måned, så den kan finansiere integrationsprojekter, integrationsarrangementer eller sociale ydelser til dem, der har fravalgt at integrere sig i det danske samfund. Folk, der ikke må give hånden til deres censor eller deres fødselslæge. Og ja, det er rigtigt. Fødselslægen, vi fik tildelt på Hvidovre Hospital, en smuk kvinde med tørklæde, nægtede at give min kæreste hånden, da det strider mod hendes tro. Som sjovt nok er den samme tro som min.

(‘Albansk dronning’ kommenterer kronikken: ‘Æd lort Mersiha’, 28. marts 2015; Foto: Facebook)

Det irriterer mig grænseløst, at mennesker, som dette samfund er bygget på, og hvis liv bliver berørt, ikke kan deltage i kritik af integration og indvandring uden at blive stemplet eller chikaneret. Og det er ikke kun indvandrere, der tager del i den slags. Det gælder også den danske politisk korrekte, akademiske elite, der prøver at sætte normen for, hvad der må og ikke må siges om minoriteter i Danmark. Overholder du ikke disse normer, er du racist eller i bedste fald højreorienteret ekstremist.

Jo mere jeg deltager i den offentlige debat, jo mere går det op for mig, at racismekortet er noget, der stort set kun bliver spillet mod den hvide mand. Hvis det i sjældne tilfælde bliver brugt mod en indvandrer, bliver det kaldt noget så latterligt, som ‘omvendt racisme’. Det er der ikke noget, der hedder. Den hvide mand har ikke monopol på racisme. Racisme er racisme. Og samme spilleregler gælder alle.

På den anden side kan Hizb ut-Tahrir og lignende organisationer tilsvine og nedgøre alt og alle, der ikke går ind for kalifatet eller er ‘rettroende’ muslimer. De gør det for rullende kameraer uden at blive stemplet som racister.

Nu er islam ikke en race, men lad os lege, at den er det. Det gør vi jo til daglig. Så hvad gør Hizb ut-Tahrirs holdninger dem til, hvis ikke ærkeracister. Tilsvarende kan indvandrere begrænse deres døtres og søstres frihed og udøve vold på dem for at være ‘for danske’ uden at blive stemplet som racister.

Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at man kan blive stemplet racist, fordi man går ind for udvisning af hårdkogte kriminelle, indførelse af straf for familier, der forfølger unge kvinder, der ikke vil makke ret, eller går ind for lukning af Danmarks grænser for massiv indvandring, som er ved at komme ud af kontrol, blot fordi man er en bleg dansker.

Jeg er… vred over, at ganske almindelige danskere ikke som jeg kan sætte en finger direkte på problemet uden at skulle vælge sine ord med omhu. De skal passe på med ikke at støde nogen, eller må, Gud forbyde det, generalisere. Og hver gang, man skriver ‘muslimer’, skal man lige pointere, at man ikke mener alle muslimer, da det store flertal faktisk er ordentlige mennesker. Som om vi ikke ved det.

Det samme gælder ikke mig, når det går den anden vej. Jeg har på min Facebook flere gange skrevet ‘danske mænd’ eller ‘danske kvinder’ uden en eneste gang at skulle forklare mig eller tage afstand fra generalisering. …

Danskerne skal ikke acceptere at blive udstillet for at påpege nogle samfundsskadelige problemer. Danskerne skal ikke holde tand for tunge i deres eget land i fare for at støde folk, der frivilligt har besluttet at bosætte sig i Danmark, velvidende at Danmark er et kristent land, hvor grundloven står på den øverste hylde, flaget hedder Dannebrog og hvor alle borgere er ligestillet. Så enkelt er det.”

Oploadet Kl. 14:43 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Rocker-radikalisering: “Når Omar El-Husseins liv bliver skitseret, minder det utrolig meget om Martins.”

Vil man vide mere om baggrunden for muslimsk radikalisering, så er der ingen grund til at købe dagens udgave af Fyens Stiftstidende. Hele syv sider om den tidligere rocker Martin Fryd Petersen, spækket med politisk korrekte associationer, der ganske givet vil gøre forfatter Marie Louise Toksvig til en del af debatten, og hermed hjælpe med at markedsføre bogen. Well played, men ingen blev klogere. Fra En radikaliseret rocker (Fokus, s. 1-7).

“Historien om rocker/indvandrerkrigen fra 2008 til 2011, fortalt af en af rockerbødlerne. Den historie er slut. Men det er også historien om radikalisering af unge, vrede mænd. Den historie lever videre. … Guldfuglens navn er Martin Fryd Petersen. Han blev til rockeren Fryd med et ildevarslende kors tatoveret under øjet, men startede som drengen Martin. …

Det endelige manuskript til bogen afleverede hun på forlaget i februar. 16. februar skyder 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein to mænd i København og sårer seks politikfolk. Og i dagene og ugerne efter bliver den unge radikaliserede muslims liv rullet op i medierne.

– Jeg kunne ikke lade være med at tænke rigtig meget på Martin. Når Omar El-Husseins liv bliver skitseret, minder det utrolig meget om Martins. En vred, aggressiv og frustreret ung mand, som meget let griber det, når nogen fortæller ham, hvem fjenden er – hvem man skal hade, siger Marie Louise Toksvig. …

Den nu aflagte identitet Martin Fryd Petersen hader indvandrere. Eller rettere ‘perkere’. Dem med en anden hudfarve eller religion, som fører sig frem. Dem, som er en spejling af ham selv. Dem i banderne og i kanten af banderne. Voldelige typer i streetwear og skarpe frisurer. De er målet for hans had. De første syv år af sit liv bor han i en boligblok i Roskilde, hvor hans familie hurtigt bliver den eneste med dansk efternavn. Han får tæsk på legepladsen, hvor han ikke forstår de andre børns sprog.

Teenageårene hvirvler af sted i vold og stoffer, og pludselig sidder han og er med til at starte Hells Angels-undergruppen AK81 op. Formål: At banke indvandrere – helst ‘perkere’.

(Udsnit af forsiden, Fyens Stiftstidende, 29. marts 2015)

Fængslerne lærer han at kende indefra. Her bliver han skolet i rockerlivet. Radikaliseret. Han er på et tidspunkt såkaldt ‘fællesskabsmakker’ med Jønke i arresten på Politigården i København, mens den gamle rocker skriver sit såkaldte Sjakal-manifest – en krigserklæring mod ‘perkerne’. Det udtrykker Fryds følelser og giver nærmest Jønke en imam-status for ham.

– Rockermiljøet leverer et mål for vreden. Det er ret banalt. Selv om Martin føler, at han er en del af en frihedsbevægelse, er det ideologiske fundament papirtyndt. Det handler bare om at få et mål for vreden. … Martin udtrykker det ret enkelt: Han vil have nogle loyale kammerater, og så vil han tæve nogle indvandrere, siger Marie Louise Toksvig.

[...]

… han ender med at være alene med en jævnaldrende araber, der ligesom ham selv har fået 12 års fængsel. For terror. Araberen sværger troskab ved koranen…

Han har været ligesom mig, bare på en anden facon, tænkte Martin. Vi har begge to været unge, dumme og naive og ladet os føre med af noget, som vi troede var det rigtige, men som bare førte ind i en blindgyde,’ skriver Marie Louise Toksvig i ‘Guldfuglen’.

– Martin har ikke tænkt over meget i sit liv. Vi skal respektere, at når en mand som ham kan se den parallel og når til den refleksion, så kan vi andre måske også stoppe med at dele folk op i, hvad de slås for, og i stedet se på, hvad det er, der gør, at de overhovedet slås. Hvad gør dem så vrede og ensomme, at de søger en fane, de kan melde sig under og bliver parate til at slå ihjel for det fællesskab og den overbevisning? Ordet radikalisering giver et billede af islam. Før hed det forråelse, rekruttering eller uddannelse til kriminel løbebane, siger Marie Louise Toksvig.”

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

Professor Peter Hervik om islamkritik: En tankerække der “… ender med Anders Behring Breiviks logik”

Søren Villemoes har pint sig selv igennem et DIIS-arrangement om ytringsfrihed, terror og Islam. Skræmmende referat i Weekendavisen – Godt er bedre end ondt (ikke online).

“Første oplægsholder er professor i antropologi ved Aalborg Universitet, Peter Hervik. Han lægger ud med at forklare, at vestlig identitet skabes som modsætning til forestillingen om en tilbagestående, primitiv vild. Den danske kulturkamp, Muhammedkrisen og reaktionerne på angrebet i Paris skal derfor ses i den kontekst.

‘Muslimer er meget let kategoriseret og stigmatiseret. …,’ siger han. … Hervik forklarer, at hvor politikerne efter 11. september kaldte på hårdere integration, kalder de nu på antiradikalisering. Men radikalisering er et problematisk begreb ifølge Hervik. Det er folkene i Lars Vilks-komiteen, der stod bag arrangementet på Krudttønden, også: ‘Vi ved, at de i Krudttønden var de samme mennesker, som vi så i Dan Park-sagen og under kampagnen for Muhammedtegningerne. De er en del af en forening, der enten er islamkritisk eller islamofobisk. …

(DIIS, 20. marts 2015: Limits of tolerance, freedom of expression…)

Den næste oplægsholder er medieforskeren Gavan Titley, der er lektor ved Maynooth University i Irland. … i farten står et par af Titleys pointer klart: Det giver ikke mening, at se terrorangrebet på Charlie Hebdo som et angreb på det ‘abstrakte begreb ytringsfrihed’. Tværtimod…

‘Charlie Hebdo er et magasin, der hægter sine antimuslimske provokationer op på en politik om ytringsfrihed,’ forklarer han og afslutter sit indlæg med en række spørgsmål, han synes bør have mere fokus: Kan en mainstream medieaktør virkelig kæmpe for lige muligheder i et ulige, racistisk samfund? Kan satire dementere socioøkonomisk magt? … Han afslutter: ‘Og hvilken frihed er det, der måles i dens evne til at krænke og ikke oplyse? Og som karakteriseres af dens underliggende trussel om, at hvis du ikke kan lide min slags frihed, så har du ingen ret til at leve med mig?

Den tredje og sidste oplægsholder er franskmanden Aurelien Mondon, der er forsker i komparativ politik ved University of Bath i England.

Hans oplæg fokuserer på den politiske kontekst i Frankrig i forbindelse med angrebet på Charlie Hebdo. Det starter i efterkrigstiden: ‘Genetisk racisme var en tabt sag. Du kunne ikke overbevise nogen om det, så man måtte finde andre strategier. Det blev i stedet til et spørgsmål om kulturelle forskelle. … Derfor kalder jeg det ‘neo-racisme’, når man taler om kulturelle forskelles inkompatibilitet, om at være imod multikultur og eliten, muslimske indvandrere og kolonisatorer.

[...]

Det er tid til spørgsmål fra salen. Til venstre for scenen har den dansk-iranske blogger Jaleh Tavakoli hånden oppe.

‘Hvordan definerer I islamofobi? Og hvorfor er Lars Vilks og Charlie Hebdo racister?’ spørger hun. …

Selvom islamkritik ikke skal forveksles med islamofobi, ser Mondon med uro på mere spiselige udgaver af islamofobien: ‘Den liberale islamofobi er lettere at acceptere, se for eksempel burka-forbuddet i Frankrig. Det gør den liberale islamofobi mere farlig.‘ Gavan Titley vil ikke kalde Charlie Hebdo racistisk eller anti-racistisk, men…

Peter Hervik giver også sit bud på en islamofobi-definition: ‘Det er en form for racisme. Jeg siger ikke, at for eksempel Lars Vilks er racist. Men jeg bliver nødt til at se på, om det, han siger, er neo-racistisk. Os-dem-relationen er altid et spørgsmål om dehumanisering og marginalisering…’ forklarer han.

En tilhører vil gerne vide, om der ikke er for meget, der bliver anset for islamofobi, som i stedet burde anses for islamkritik. Peter Hervik virker ikke bekymret: ‘Jeg har hørt argumentet for nylig, at man ikke skal bruge ordet ‘islamofobi’, da det gør det umuligt at kritisere islam. Islam skal åbenbart udvælges, fordi der tilsyneladende er behov for at sige noget om det. Men det fjerner jo opmærksomhed fra andre kulturer, der også kunne kritiseres, for eksempel rygning, narkomisbrug og druk. Der er, som om der er en sandhed om islam, der skal ud. Men hvis du kigger nærmere, ved I, hvad jeg ender med? Jeg ender med Anders Behring Breiviks logik.‘.”



27. marts 2015

Tyske blogs hævder at Andreas Lubitz konverterede til Islam, men ‘einer sagte’ er ikke dokumentation

Det var ikke meningen jeg ville skrive noget onsdagens flystyrt før der kom detaljer frem, men nu hvor flere tyske blogs kører historien som et islamisk terrorangreb, så må det være på plads med lidt kildekritik. Den ellers troværdige Michael Mannheimer drager konklusionen i posten Copilot der Airbus-Unglücksmaschine war Islamkonvertit… I brødteksten noteres følgende om Andreas Günter Lubitz:

“Der Geisteszustand nach Aussagen jener, die Lubitz persönlich kennen

Es hieß, dass Lubitz eine muslimische Freundin hatte. Es ist unklar, ob sie immer noch aus Lubitz zum Zeitpunkt des Absturzes zusammen waren. Und es ist unklar, ob er die Frau durch seine muslimischen Freunde kennenlernte.

Einer sagte, dass Lubitz hatte sich die Beziehung zerbrochen, nachdem er sich verpflichtet, Jihad für Allah begehen. Wir wissen, dass Lubitz seine Ausbildung an der Lufthansa Flight Training School in Bremen, Deutschland, absolvierte.

Bremen ist die Heimat der Moschee Masjidu-l-Furqan Moschee…”

I journalistisk henseende er ‘det forlyder’ og ‘nogen siger’ uden henvisning til eksakt kilde fuldstændigt ubrugeligt, og dokumentationen er ikke-eksisterede. At islamister hylder ‘martyren’ på nyoprettede Facebook-sider, siger på samme måde intet om noget – det åbne samfunds iboende svaghed. På internettet ses ofte røg uden en brand.

For nuværende, så er det på ingen måde sandsynliggjort, at medierne undlader at fortælle sandheden. Og lige netop troen på sandhedens magt burde være det der adskiller MSM og islamkritiske undergrundsmedier. Det er en god følelse at komme først med en historie, men det kræver der er en historie.

Personligt kan jeg ikke se det ændrer noget som helst ved vor viden om Islam, hvorvidt Andreas Lubitz i depressiv tilstand begik et kynisk selvmord, eller hvorvidt han foretog et modbydeligt terrorangreb i Islams navn. Ikke det mindste. Ligesom Breiviks likvideringer ikke gjorde multikulturen til en god ide, så bliver Islam heller ikke en god ide, blot fordi lige netop det her flystyrt ikke var et terrorangreb.

(Grafik fra Michael-Mannheimer.net, 26. marts 2015)

Jeg lader posten stå øverst i et døgns tid. Brug endelig kommentarfunktionen til crowdsourcing…

Oploadet Kl. 15:21 af Kim Møller — Direkte link62 kommentarer
Arkiveret under:

Magaard: “At sløre de religiøse påbud og regler, som findes i Koranen og haditherne, er uhæderligt.”

Man kan håbe Tina Magaard efter flere års krumspring, nu endelig har fundet sin plads i den polariserede islamdebat. Mikkel Andersson interviewer til Berlingske – ‘Vi skal sætte spørgsmålstegn ved, om Muhammed gjorde det rigtige’.

“Tina Magaard har været væk længe. Både fra den islamdebat, som hun var med til at præge i midten af 00erne… Da hun var ansat hos iranskfødte Mehdi Mozaffari, professor emeritus dr.scient.pol., på Aarhus Universitet fra 2005 til 2008, erfarede hun, hvor omkostningsfuldt det kan være at beskæftige sig med islamisme og integration.

Ikke mindst da hun i kølvandet på Muhammed-krisen var en af de få danske akademikere, der talte imod en konsensus blandt danske islamforskere, som næsten samstemmende hævdede, at terror intet eller meget lidt har med islams centrale dogmer og hellige skrifter at gøre. Men efter terrorangrebene i København og Paris har Tina Magaard alligevel besluttet sig for kortvarigt at vende tilbage til debatten om islam i Danmark. …

‘At nogle i islamistiske miljøer finder det legitimt at bruge vold for at straffe dem, de mener, krænker islam, er ikke noget, der er skabt af europæisk racisme eller opstået ud af den blå luft med Muhammed-krisen. Det er en tendens, som i mange år har indskrænket kunstnere og kritisk tænkende personers rettigheder i muslimske lande og muslimske miljøer i Europa. Det eneste nye er, at nu rettes volden også ud mod ikke-muslimer,’ siger Tina Magaard. …

I løbet af 1990erne begyndte Tina Magaard også at undervise i interkulturel kommunikation ved en finsk handelshøjskole. Her brugte hun blandt andet kilder, som fremhævede, at islam i sin essens er en fredelig og tolerant religion, som blot er blevet misforstået eller kapret af ekstremister.
Men det satte hende i et dilemma, for selv om hun gerne ville tro, at det forholdt sig sådan, oplevede hun i sin hverdag mange eksempler, som tydede på noget andet. Både islamisterne og dem, de forfulgte, var rørende enige om én ting, nemlig at begrundelserne for at indskrænke ytringsfriheden, både den kunsteriske, litterære og politiske, blev hentet direkte og ofte ordret fra islams hellige skrifter.

Derfor besluttede hun selv at gå til kilderne. Hun studerede arabisk og læste både Koranen og haditherne. Her genkendte hun mange af de repressive tendenser, hun havde oplevet omkring sig.

‘Det slående er ikke i sig selv, at man kan finde drabelige passager i islams tekster, for det kan man i så mange hellige skrifter. Det slående var, hvor meget disse passager fyldte, og hvor meget de kredsede om en dem-og-os-logik, hvor vantro og frafaldne karakteriseres som urene, rådne, kriminelle, hykleriske og farlige. Det var også påfaldende, i hvor høj grad disse tekster stillede krav til læseren om at bekæmpe de vantro, både med ordet og med sværdet. I mange passager spiller Muhammed en central rolle som ham, der opfordrer til brug af vold, hvad enten det drejer sig om steninger, halshugninger, krigshandlinger eller henrettelse af kritikere og digtere.

Tina Magaard finder det særlig kritisabelt, at mange islamforskere efter hendes mening bevidst fortier dette forhold og bruger deres magtposition til at skabe bestemte normer for, hvad man må sige. Ofte lægger de også skylden på danskernes racisme i stedet for nøgternt at fortælle om de begrundelser for at udøve vold og trusler, som ekstremister faktisk finder i de hellige skrifter.

‘Kernen i problemet er en mangel på accept af de liberale frihedsrettigheder, vi har i EU, samt retfærdiggørelse af vold for at fremme en islamisk agenda, der først og fremmest rammer andre muslimer. Hvis man som forsker fortier det, ender man med at tage parti i en intern muslimsk kulturkamp, samtidig med at man fortier vigtige ting for offentligheden. At sløre de religiøse påbud og regler, som findes i Koranen og haditherne, er uhæderligt. Og nej, de forklarer ikke alt, men de er en vigtig del af den virkelighed, som det er akademikernes opgave at forstå og formidle, og derfor bliver man nødt til at inddrage dem.’ …

‘I en undersøgelse, jeg udførte for Integrationsministeriet, besøgte jeg en bred vifte af muslimske menigheder. Kun ahmadiyya-imamen læste tydeligt de voldelige passager metaforisk, for eksempel ved at sige, at når der står, at en tyv skal have hugget hånden af, er det en metafor for at sige, at man skal forhindre hans hånd i at stjæle mere.’

Men hun nævner samtidig, at netop ahmadiyyaerne af stort set alle andre muslimer betragtes som frafaldne, blandt andet fordi de læser Koranen metaforisk.

Oploadet Kl. 07:33 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


24. marts 2015

Søren Pind: Kulturel integration er et krav – “I modsat fald ophører Danmark med at være Danmark.”

David Trads er uenig i ræsonnementet, men i et valgår er alle hardlinere i udlændingespørgsmål. Kronik af Venstres Søren Pind i Jyllands-Posten – Palæstinenserloven en skamstøtte.

Umærkeligt er vi ved at skabe lighedstegn mellem flygtninge og indvandrere. Gør man det, skal man ikke gøre sig nogen illusion. Så bliver flygtninge indvandrere for alvor. Og så forandres Danmark atter. Denne gang ikke skridt for skridt. Men stort og på en gang. …

Som integrationsminister kan jeg huske presset, så snart mennesker har slået lidt rod, fået børn i den lokale folkeskole og fået sig et job.

‘Jamen, de gør jo ingen skade’, lød det faste omkvæd. Og det håbløse i at forklare, at fik det enkelte menneske lov at blive, skulle alle i samme situation på grund af lighed for loven have lov til det samme, var evident. Der var det ikke kun politikere, der svigtede – men derimod folket selv. Der var ingen hjælp at hente, kan jeg tørt konstatere.

Lader man flygtninge komme i den situation, bliver de i Danmark. Dermed bliver de indvandrere. Og nu kommer mit egentlige spørgsmål: Har vi det kulturelle beredskab til at håndtere det? Kan vi påstå, med sandhed i stemmen, at sådan som vi for tiden bedriver politik, vil disse mennesker i løbet af en generation eller to blive danske? Hvordan gik det egentlig med palæstinenserne som gruppe? Hvordan kommer det til at gå med syrerne? Hvordan kommer det i det hele taget til at gå med Danmark som årene går?

Der er der også behov for at stille kulturelle krav. … der er masser af lande, der ikke er som Danmark. Men der er kun ét Danmark. Og kommer man her med hensigt om at blive, kommer man for at blive dansk. Ellers må man søge andetsteds. Eller være flygtning – altså uintegreret og klar til at rejse hjem så snart lejlighed byder sig.

I det faktum spiller kultur en altafgørende rolle. Jo snarere vi får gjort klart, at ønsker man at leve i Danmark, må man tilegne sig bestemte dele af denne kultur og sige farvel til den oprindelige, man kom med, desto nemmere bliver det at skabe en national sammenhængskraft. I modsat fald ophører Danmark med at være Danmark.



23. marts 2015

TV2 Lorry med Redox & Co. om den ‘yderste højrefløj’, herunder Pegida, og DNSB, DF’s politiske tone…

Tilbage i 2011 gav TV2 Lorry taletid til Modkraft-redaktør Rune Eltard-Sørensen, i et indslag med titlen ‘Højreekstremisme i vækst’. Spørger man revolutionære venstreradikale, så er indvandringsmodstand problematisk per definition, og anti-racisme er efterhånden blevet et parodisk slagord i stil med ‘asyl til alle’. Socialismen er som bekendt grænseløs.

Søndagsmagasinet på TV2 Lorry havde i går ‘racisme som fokus’, og jeg har sjældent set noget lignende. Først et længere indslag med Simon Bünger Paulsen fra Researchkollektivet Redox, herefter analyse ved René Karpantschof, samt et interview med Christine Bergen fra Racismefri by. Alle tre har nære forbindelser til den voldelige venstrefløj.

Simon Bünger Paulsen, der tidligere brugte alias’et ‘Bomberman’, er talsmand for en organisation, der ifølge PET er efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion. René Karpantschof er tidligere BZ’er, kendt støtte af Rote Armee Fraktion og Blekingegadebanden, og bedste venner med den nu afdøde tidligere Antifascistisk Aktion-leder Martin Lindblom. Christine Bergen er talskvinde for Racismefri by, der er styret af trotskistiske Internationale Socialister (IS), som hun også er aktiv i. Gruppen samarbejder mere eller åbent med Antifascistisk Aktion, i øvrigt sammen med Børnebørn for Asyl, der også nævnes i udsendelsen.

Det ville være for omfattende, at gå i dybden med de mange postulater, men et hurtigt eksempel. Simon Bünger Paulsen hævder at højreekstremismen i København er i fremgang. Hovedeksemplet, taget fra Redox’ årsrapport 2014, er det faktum at Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads den 10. maj sidste år. Demonstrationen var lovligt anmeldt, og blev som mange nok kan huske angrebet fysisk af maskerede venstreradikale i og omkring Antifascistisk Aktion. TV2 Lorry vælger sågar at vise Redox’ foto af en liggende DNSB-leder, der netop er slået i jorden af angribende venstreradikale. At bruge nationale socialister til at dokumentere problemet med højreradikalisme, understreger den skævvredne diskurs.

At der reelt er tale om venstrerevolutionære der forsøger at italesætte en for dem brugbar virkelighed, fremgår klart, eksempelvis tales der ikke om racisme, men racismeN. Det handler ikke om anti-racisme, men om at gøde jorden for åbne grænser, der eroderer nationalstaten indefra.

Indslaget kan ses online her (11,26 min).

(Simon Bünger Paulsen på TV2 Lorry, 22. marts 2015)

Sascha Yang, TV2 Lorry: FN’s internationale uge for solidaritet med folk der kæmper mod racisme og racediskrimination er netop gået i gang, og derfor stiller Søndagsmagasinet i dag skarpt på personer og organisationer i hovedstadsområdet, der til dagligt kæmper mod racisme. Vi begynder med et indslag om at de højreekstremistiske miljøer vinder frem i hovedstadsområdet. Sådan lyder konklusionen i en helt ny rapport der er udgivet af den venstreorienterede researchgruppe Redox. Researchgruppen forsøger at bekæmpe racistiske og nazistiske miljøer ved at dokumentere deres aktiviteter.

Simon Bünger Paulsen, Redox: De billeder vi ser her, det er fra den 10. maj hvor den nynazistiske gruppe Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen var den første nazistiske demonstration i København siden 2. Verdenskrig.

Frank Thøgersen, TV2 Lorry: 26-årige Simon Bünger er redaktør for Redox, en venstreorienteret researchgruppe der går til yderligheder for at for at dokumentere højreradikale aktiviteter i Danmark og Skandinavien.

Simon Bünger Paulsen: Vi får konkrete dødstrusler, og samtidig med at vi er ude og afdække deres demonstrationer, så forsøger de at angribe os.

(TV2 Lorry om ‘Truslen fra højre’, illustreret med nationalsocialist, slået ned af internationale socialister)

Frank Thøgersen: Siden 2005 har Redox fulgt højreekstremistiske miljøer helt tæt på, og blandt andet været med til at infiltrere hårde nazistiske grupper.

Simon Bünger Paulsen: Det vi har her – det er Danish Defence League og gruppen Rightwings, der i forbindelse med at de forsøgte at angribe en anti-racistisk demonstration i 2014, efterfølgende blev anholdt.

Frank Thøgersen: Ved hjælp af foto, video og aktindsigt, forsøger det venstreorienterede researchkollektiv, at tage kampen op mod de højreradikale miljøer.

Simon Bünger Paulsen: Det er vigtigt, at der er nogle der beskæftiger sig med den yderste højrefløj på en kritisk måde, fordi at vi ser, at de konkret udgør en trussel mod minoritetsgrupper i Danmark, og at vi ikke mener at samfundet kan og skal acceptere at bevægelser udgør voldstrusler mod minoritetsgrupper. Vi har blandt andet set at Danish Defence Leagues medlemmer hylder terroristen Anders Behring Breivik.

Frank Thøgersen: 12. marts udgav Redox deres første årsrapport, der gør status på de vigtigste højreradikale tendenser og udviklinger, og hos dem hersker der ingen tvivl – miljøet vinder frem i Danmark.

Simon Bünger Paulsen: Det mener vi er meget skræmmende, og vi frygter derfor, at de folk der står bag det her, at de kunne finde på at lave mere alvorlige voldsforbrydelser. Og det er derfor vi i vores rapport udpeger ensomme ulve, som vi kender fra Norge med Anders Behring Breivik, som en af de største trusler mod samfundet i dag. I hvert fald fra den yderste højrefløj.

Frank Thøgersen: Det er især i hovedstadsområdet, at man ser en øget aktivitet blandt de højreradikale grupper.

Simon Bünger Paulsen: Alene i de første tre måneder i 2015 har der været ikke mindre end 17 anti-muslimske og racistiske demonstrationer i Danmark. Hovedparten af dem har foregået i København. I starten af januar blev den første danske Pegida-demonstration afholdt. Pegida er et tysk demonstrationskoncept som demonstrerer mod fundamentalistisk Islam. Demonstrationerne tiltrækker dog også folk fra den yderste højrefløj, som ikke nødvendigvis kun er imod fundamentalistisk Islam, men som er direkte racister og nazister.

(Pegida associeres med DNSB – billeder sakset direkte fra Redox-propaganda)

Frank Thøgersen: Til Pegida-demonstrationen i København i januar var der op imod 150 på gaden, og det er en skræmmende udvikling, at de anti-muslimske bevægelser kan mønstre så mange tilhængere, siger Simon Bünger.

Simon Bünger Paulsen: Tidligere når sådan nogle demonstrationer blev afholdt, er der dukket et par håndfulde op.

Frank Thøgersen: De højreradikale grupper blev for alvor synligt i Danmark i starten af 90’erne, men siden Muhammedkrisen, hvor antallet af højreradikale aktivister var på sit højeste i Danmark har antallet været støt dalende. Ovenpå terrorangrebet på Charlie Hebdo i Frankrig, Krudttønden og den jødiske synagoge i København, har de højreradikale ifølge Redox, fået endnu mere vind i sejlene.

Simon Bünger Paulsen: - så går den yderste højrefløj ud og siger – ‘se vi havde ret’. Og det er brænde på deres bål, derfor får de medvind.

Frank Thøgersen: Men Simon Bünger forudser, at de højreradikale miljøer i endnu højere grad vil vokse i fremtiden og blive langt mere synlige og ekstreme.

Simon Bünger Paulsen: Vi frygter at i forbindelse med den valgkamp der er på vej, at der kommer markant fokus på flygtninge og indvandrer-området, og at den højreradikale bevægelse der vil prøve at tage teten op, og gå ud og markere sig stærkt her. Det er noget vi har set fra andre lande i Skandinavien, blandt andet Sverige, hvor det er meget tydeligt, at når det er valgår, så er der markant forøgelse af aktiviteter på den yderste højrefløj.

(Venstreradikale René Karpantschof og Christine Bergen, anvendt som sandhedsvidner)

Efter Simon Bünger Paulsen havde ageret ekspert udi højreekstremisme, var der et kort interview med sociolog René Karpantschof. Han var ikke enig i Redox’ postulater, men lod det ikke dominere analysen.

Sascha Yang: Velkommen til dig René Karpantschof. Du er phd. og sociolog. I det her indslag kan vi høre at højreradikale ekstemister vinder frem. Hvorfor gør de det i øjeblikket??

René Karpantschof, sociolog: Det der er sket nu, der er nyt i forhold til det vi plejer at se, det er at der har været en række demonstrationer på kort tid, og det er jo overvejende de her Pegida-demonstrationer, der har været også i København, og lidt i provinsen. Ellers er det svært at sige på nuværende tidspunkt, står overfor sådan en nyt skridt i udviklingen i forhold til den politiske højrefløj, for det er stadig relativ få mennesker vi taler om. Og i det store billede, i forhold til hvordan det har været siden starten af 90’erne, der kan man ikke sige, at der er sket sådan en dramatisk forandring.

Herfra videre til et interview med en lidet troværdig tørklædeklædt muslim, der efter eget udsagn ikke kunne gå udenfor en dør uden at blive udsat for racistisk chikane. Hun var derfor blevet aktiv i Racismefri by, hvis talskvinde Christine Bergen, koblede chikanen sammen med tonen i den danske debat. ‘Muslimer vor tids jøder’ brugte Socialistisk Arbejderavis (IS-organet som Christine Bergen skriver for) tidligere som slogan, længe før Dan Uzan blev majet ned af en muslim med maskinpistol.

(Racismefri by-demo inkl. fortrykte plakater af IS-organet Socialistisk Arbejderavis: ‘Asyl til alle’)

Sascha Yang: Vi vender tilbage til dig lige om lidt. Fordi først der skal vi møde 19-årige Eman fra Nørrebro. Hun oplever stort set ikke en uge hvor hun ikke bliver udsat for racisme. Hun er troende muslim, og voldsomt forarget over den måde hun bliver behandlet, blandt andet fordi hun bærer tørklæde. Men nu har hun fået nok, og meldt sig aktivt ind i kampen for at komme racismen til livs.

Oliver Fjalland, TV2 Lorry: Alt for ofte er Eman Ahmad Mouhammad blevet udsat for racisme.

Eman Ahmad Mouhammad, muslim: Det er ikke nogen rar følelse. Det er ikke en følelse som nogen individ, jeg personligt synes skulle have. Det er forfærdeligt. Man får lyst til at græde. Man står med tårer, og prøver at bide det i dig.

Oliver Fjalland: Hun har flere gange oplevet, at blive antastet på gaden, i sin skole, og i bussen, hvor hun som bare 12-årig oplevede at en ældre mand uprovokeret råbte i en meget ubehagelig tone, at hun skulle tage hjem hvor hun kom fra.

Eman Ahmad Mouhammad: Det værste ved det var egentligt, at der var ingen i bussen der reagerede på det. Og jeg valgte så bare at stå af ved næste stop, fordi jeg kunne ikke tage at være i samme bus som den mand. Det var virkelig en ubehagelig oplevelse.

Oliver Fjalland: Siden er Eman blevet en del mere tykhudet. Desværre fordi hun har mange lignende oplevelser bag sig. Men hun oplever nu hvordan hendes mindre søskende går igennem præcis det samme som hende. En virkelighed hun ikke kan tolerere. Så hun har nu besluttet sig for aktivt at bekæmpe racismen i København.

Eman Ahmad Mouhammad: Det er fordi jeg selv følte mig hjælpeløs, at der var ingen der stod frem for mig. Jeg nægter at lade en anden person føle det jeg følte, da jeg var i den alder. Jeg synes, at vi bliver nødt til at gøre et eller andet. Om det så er ved at jeg melder mig ind i en støttedemonstration eller, at jeg siger fra i klassen, der skal bare gøres et eller andet.

Oliver Fjalland: Organisationen Racismefri by, hvor Christine Bergen er talsperson, arrangerer i øjeblikket en lang række aktiviteter der alle har det formål at oplyse om racismen og forsøge at komme den til livs.

Christine Bergen, Racismefri by: Jeg synes det er vigtigt, at vi giver et stærkt modsvar til racismen, fordi ellers vil den blive stærkere og stærkere. I går eftermiddag stod de sammen med en række lignende organisationer, under parolen, flygtninge og muslimer er velkomne. De gik fra Vesterbro Torv og ind til Rådhuspladsen. Godt 500 personer var mødt op.

Christine Bergen: Jeg håber på at bringe organisationen ud, og bringe budskabet ud om, at det faktisk er muligt at organisere sig mod racismen, og der er nogen der prøver at lave et modsvar mod racismen.

Oliver Fjalland: Modsvaret til racismen er, udover at arrangere demonstrationer, også at få sat gang i debatten, så mange steder som muligt.

Christine Bergen: Vi håber på at bringe den her diskussion ud i rigtig mange nye miljøer. Vi håber på at den her diskussion får rodfæste på mange skoler, arbejdspladser og lokalområder, og derfor har vi været ude mange steder og delt løbesedler. Vi har prøvet at være ude på skoler, og snakke med eleverne der.

Oliver Fjalland: Både Christine og Eman oplever at der i øjeblikket er et stigende behov for at svare igen på de racistiske røster.

Eman Ahmad Mouhammad: Lige her for tiden synes jeg, at det er ved at blive rigtigt meget værre.

Oliver Fjalland: - fordi de politiske tone ifølge Christine, har ændret sig markant.

Christine Bergen: Vi står overfor en valgkamp, hvor politikerne meget hellere vil snakke om asylansøgere der er en byrde for den kommunale velfærd, end de vil snakke om deres egne nedskæringer.

Oliver Fjalland: – og fordi at graden af racistiske overgreb ifølge Eman, er blevet voldsommere.

Eman Ahmad Mouhammad: Der er også flere gange, hvor man hører ens veninde som har fået rykket tørklædet af på Indre Nørrebro, hvor det før var et sted hvor det for mig vil være mest sikkert, for mig at gå. At de så får rykket deres tørklæde af, og at ikke er nogen som der reagerer på det.

Oliver Fjalland: Racismefri by reagerer, sammen med organisationer som Børnebørn for Asyl og København for Mangfoldighed. Alle med håbet om at komme racismen til livs.

Det lange indslag afsluttedes fra studiet med René Karpantschof, der trak Dansk Folkeparti ind i debatten. Han så ikke synderligt begejstret ud, men udfyldte ikke desto mindre den rolle som TV2 Lorry havde tildelt ham. Problemet med racisme, synliggjort med demonstrerende nazistser, starter med (pro-jødiske) Dansk Folkeparti.

Sascha Yang: Og René Karpantschof, hvad betyder det at der bliver arrangeret de her modsvar. Hvad betyder det for racismen?

René Karpantschof: Det er svært at sige. Det betyder i hvert fald, som de selv er inde på, arrangørerne, at de rejser debatten, og nu kunne jeg så høre, at de tager ud på skoler, og tager debatten mange steder. Og det tror jeg nu også er en fornuftig ide. Men det vil helt sikkert ikke, hvad skal man sige – overbevise alle, og mens det for nogen vil være en god anledning til at høre nogle andre argumenter, og andre måder at tænke på, Islam på, eller hvad det nu kunne være, så vil det for andre virke provokerende, og få dem til at gå i forsvarsposition. Så det kan have mange forskellige virkninger.

Sascha Yang: Eman som vi mødt her i indslaget, hun siger, at hun føler det er blevet værre efter episoden i Krudttønden. Hvordan påvirker en sådan episode racismen i København?

René Karpantschof: Ja, vi ved, fra PET’s årsopgørelser, at terrorangrebet i USA september 2001, foranledigede en hel bølge af chikaner, også grove overfald og ildspåsættelser mod – hvad nogen mener, enten tilhørte muslimer, eller var muslimer på gaden. Så det er helt sikkert, at sådan nogle episoder, det vil i hvert fald på kort sigt, fremmer chikanen, og den slags. Så det tror jeg gerne, at hun har oplevet.

Sascha Yang: Racismefri by de peger også på, hvordan skal man sige, at den politiske tone, den bliver skærpet. Hvad er det vi kan observere i den politiske tone?

René Karpantschof: Ja, alle der har fulgt den danske udlændingedebat er nok klar over, at der er nogle meget hårde synspunkter, og det har vi haft i et par årtier nu, eller hvis ikke mere. Hvor, vi hører jo ledende politikere, og det er jo selvfølgelig Dansk Folkeparti især, jeg tænker på, fremstille Islam som en religion eller en kultur der ikke kan forenes med danskhed, og som er skadelig for danskhed, og det danske samfund. Og sågar nogle fra partiet sige, at der ikke skal være plads til den kultur i Europa. Og det er klart, at det er nogle meget uforsonlige billeder der bliver skabt der, som i nogen grad også bliver overtaget af andre. og det får dem til at tænke på, at så er det nok det, der er det værste problem i vores samfund. Men derudover, så er det noglegange svært at sige, hvad betyder den politiske dagsorden, den kan i hvert fald have den negative effekt, at nogle bliver skræmte overfor muslimer generelt.

Sascha Yang: Tak skal du have René Karpantschof, fordi du kom og satte fokus på det her emne.

Indslaget efterfølges at et længere interview med David Boysen, en professionel jødisk fodboldspiller der blev truet på livet af en racistisk tilskuer under en kamp i Lyngby. Det er 2-3 år siden, og det siger sådan set alt, at man skal flere år tilbage for at finde et eksempel på dansk jødehad – et eksempel, der meget sigende, ikke inkluderer vold.

Det er nu i øvrigt ikke fordi TV2 Lorrys tre eksperter om racisme, har et særligt godt forhold til jøder. Det er ikke engang et år siden Simon Bünger Paulsen foto-registrerede deltagere ved Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro. Researchkollektivet Redox er tæt forbundet med Antifascistisk Aktion, der eksempelvis faciliterede Free Gaza Movement.

René Karpantschof var involveret i støttegruppen til fordel for Blekingegadebanden, der støttede PFLP økonomisk, og stod bag den såkaldt ‘Z-file’ – oplysninger om 500 danskere med jødisk oprindelse. Christine Bergen er politisk aktiv i Internationale Socialister, der traditionelt har støttet Israels fjender, herunder PFLP og Hamas.

Efter Nyhederne (som Søndagsmagasinet var en del af), var der debatprogrammet Lounge. De to hovedpersoner i udsendelsen er aktive i pro-palæstinensiske Right to Movement. Johanne Schmidt-Nielsen er som bekendt kommunist i Enhedslisten, med en fortid i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront.

“Almindeligvis forbinder man Palæstina med politiske konflikter. Men nu vil Lærke Hein og Signe Fischer vise Palæstina fra en anden side. De er nemlig i gang med at arrangere et internationalt maratonløb. De to kvinder kommer i studiet sammen med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der deltager i Palestine Marathon.” (TV2 Lorry, Lounge, 22. marts 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper