31. januar 2015

Biseksuel muslim: “… fået mail med alt fra ‘klam luder’ til ‘jødiske hund’, til ‘du er en hån mod islam'”

Muslimske reaktioner på Ellie Jokars seksualitet er nøjagtig som man kunne forvente. Den gennemsnitlige debataktive muslim betragter hende som frafalden, og ser tv-udsendelsen og debatten som et koordineret angreb på Islam. Fra BT – Svinet til på nettet.

“Efter at 35-årige Ellie Jokar fortalte omverdenen og danske seere, at hun blev forelsket i den kvindelige sherif Claudia, har hun fået mange forskellige reaktioner. Flere af dem har ikke været videre behagelige.

‘Jeg har fået mail med alt fra ‘klam luder’ til ‘jødiske hund’, til ‘du er en hån mod islam’, de der standard-ting jeg i forvejen har hørt en milliard gange. Men jeg er så hærdet, at det faktisk ikke rører mig…”

(BT på Facebook, 30. januar 2015: Ellie er muslim – og vild med en kvinde)

Smagsprøver fra de første timers debat.

“Ja jeg synes det er forkert for det står i Koranen?” (Hibo Muhamed) / “Rosalina lad nu være at tale udfra egen fornuft, i islam det forbudt, sådan er det bare.” (Nicolay M. Salafiyah) / “Det er strengt for budt at være sammen med samme køn i Islam så hun er kafir…” (Armin Adelisa Zisko) / “Nej Subhanallah. Sikker en verden vi bor i. Hvor er det synd for hendes forældre.” (Salmo Khalid) / “Hun er ikke muslim” (Akdeniz Haydar) / “Hvis hun siger, hun er muslim, så er hun muslim. Period.” (Elmas Berke) / “… man kan ikke Være muslim og være homoseksuelle sådan er reglerne.” (Yassin Athimni) / “Alle Dansker synes det fantastisk. Hjernedøde mennesker de bliver snart gift med deres hunde… sikke en verden de lever som dyr…” (Durim Llapjani) / “Hun er ikke muslim længere er den ikke…” (Hekmat Jamal Hüssein) / “… Føj se hende direkte DR3 live hel væk” (Nesrin Arabaci Erdal) / “Forstår ikke hvorfor nogle muslimer nu til dage gør nærmest alt for at få anerkendelse og accept af ikke muslimer. Godt nok en sygdom!” (Furkan Metin) / “Jeg sunes det er for meget nuuu de forventer at vi skal acceptere homoseksuelle” (Seyma Korkmaz)…

Oploadet Kl. 13:21 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Skolevalg 2015 uden nationalkonservative mærkesager: Intet om EU, indvandring, integration, Islam…

Torsdag blev der landet over afholdt ‘Skolevalg 2015′ i folkeskolens 8. og 9. klasser. Blå blok vandt med hele 57,9 pct, og valgets bestridte sejrherre var Venstre med 27,4 pct. I modsætning til mere ‘voksne’ meningsmålinger, så fik både Liberal Alliance (11 pct) og Det Konservative Folkeparti (10,5 pct) flere stemmer end Dansk Folkeparti (9 procent). Selv Radikale Venstre, der i skrivende stund skraber bunden, fik flere stemmer (9,9 pct).

Det er selvfølgelig ikke utænkeligt, at Dansk Folkeparti er underrepræsenteret blandt unge, men en del af forklaringen skal findes i metoden. Fra administrativt hold, formentligt som udtryk for en slags konsensus blandt ungdomspartier tilknyttet DUF, er der udvalgt 25 emner, og hvert parti har så valgt tre at gå til valgkamp på. I forhold til værdipolitikken er emnerne meget venstredrejede, og i forhold til Dansk Folkepartis tunge mærkesager – EU og alt relateret til indvandring, er alternativerne meget langt fra skiven.

I mangel af bedre valgte Dansk Folkeparti: ‘Afskaf racismeparagraffen’, ‘Afskaf social dumping’ og ‘Hårdere straffe for personfarlig kriminalitet’. Eneste politiske mærkesag Dansk Folkeparti har alene er afskaffelsen af racismeparagraffen, der i sagens natur ikke gør hverken fra eller til.

Hvor Dansk Folkeparti ikke har haft mulighed for at sætte indvandring og EU til debat, så er emner såsom ‘Ligelig fordeling af flygtninge i EU’ og ‘Afskaf 24 årsreglen’ næsten skræddersyet til modpolen Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Derudover er masser af ikke-dagsordensættende røde emner såsom ‘Sænk momsen på økologiske fødevare’, ‘Indfør minimumspriser på alkohol’, ‘Privatskoler skal tage et socialt ansvar’… Hvordan kan momsen på økologiske porrer være et vigtigere politisk emne end kædeindvandring fra islamiske lande?

(Skolevalg 2015 med 25 mærkesager, intet om EU og indvandring)

Jeg bad Skolevalgets projektleder Christian Juul Lentz forklare mig rationalet bag de valgte mærkesager. Et flot ikke-svar.

“Det har ligget os meget på sinde at udvælge nogle mærkesager, som alle partier kan genkende sig selv, og som vil kunne have interesse for 8. og 9. klasser. Derfor er mærkesagerne udformet i samarbejde med bl.a. ungdomspartierne, fagkonsulenterne i samfundsfag fra Centre For Undervisning, Leon Dalgas Jensen (Ph. d. og lektor i historie og samfundsfag ved UCC), Danske Skoleelever og Dansk Ungdoms Fællesråd og bygger desuden på de erfaringer, vi har fra Folketingets Ungdomsparlament.

Mærkesagerne er udvalgt under hensyn til en række kriterier. Der er taget højde for

- balance ift. det politiske spektrum
– emnemæssig adspredelse
– fordelingen mellem mærkesager af økonomisk/værdipolitisk karakter
- for virkelighedsnære/etiske problematikker
– at elever i både by og land føler sig repræsenteret”



29. januar 2015

TV2 Nyhederne lod IS-støttende imam beklage, at imamer ikke blev en del af indsats mod radikalisering

På TV2 News problematiserede lektor Line Lerche Mørck, at imamerne ikke blev en del af indsatsen mod radikalisering, der koster 60 millioner skattekroner, “mens vi venter på bomberne”, som Lars Hedegaard skrev forleden. Fra Den Korte Avis – TV2 bruger rabiat imam som sandhedsvidne.

“Folketingets partier minus Enhedslisten indgik i går en aftale om penge til indsatsen mod radikalisering – hvilket reelt vil sige radikalisering af unge muslimer. TV2’s redaktion lod sine seere forstå, at den var politisk uenig i aftalen. Ja, så direkte formulerede man det selvfølgelig ikke. Men hele dækningen i Nyhederne kl. 19 var gennemsyret af, at TV2’s journalister ikke brød sig om et bestemt punkt i aftalen:

Der er ikke afsat penge til samarbejde med imamer. Det ville Dansk Folkeparti nemlig ikke gå med til.

Nyhederne tilkendegav, at det var noget mærkeligt noget. Som det hed: Til trods for, at indsatsen skulle rettes mod muslimske miljøer, ville Dansk Folkeparti ikke have imamerne med. Det blev sagt i mindst tre forskellige udgaver i løbet af indslaget.

For at drive denne pointe hjem, inddrog man en imam, der blev brugt som et positivt eksempel på, hvordan imamer kan bekæmpe radikalisering.

Denne imam var ingen ringere end Oussama El-Saadi fra den berygtede moské på Grimhøjvej i Aarhus. … Oussama El-Saadi er kendt for sine ekstremt radikale synspunkter, herunder støtte til Islamisk Stat. Men TV2 brugte ham altså som sandhedsvidne i forhold til kampen mod radikalisering.

Han blev placeret i en rolle, hvor han blev en autoritet, der bekræftede TV2-redaktionens politiske holdning.

Dette parløb mellem en offentlig TV-station og en rabiat imam må siges at være ret opsigtsvækkende.

Journalisterne gjorde intet for at orientere seerne om, hvor langt ude Oussama El-Saadis synspunkter ligger. Tværtimod blev han fremhævet som en imam, der virkelig havde bidraget til at imødegå radikalisering af unge muslimer.”

Oploadet Kl. 06:47 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


27. januar 2015

Fransk multikultur efter Hebdo: Socialkonstruktivistiske Jens Rohde, dystopiske Stephanie Surrugue…

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[...]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmænd også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.



26. januar 2015

Forsker: Indvandring skaber muligheder, ‘kulturelt’ set – Muslimer har samme ‘værdier’ som danskere

Det var meningen at jeg ville sakse et par citater fra Uzma Ahmeds tanketomme Islam-apologi, men hun lød jo næsten fornuftig i forhold til religionshistoriker Brian Arly Jacobsen. Herunder lidt fra en Deadline-debat i kølvandet på Charlie Hebdo, sendt den 10. januar – Frankrig – hvordan håndterer vi truslen?

Adam Holm, DR2: Brian Arly, når du sidder og kigger på det, du forsker jo i Islam, og har et blik på hvordan den religion har spredt sig i Europa siden måske 70’erne. Altså når du kigger ud på det Europa du kender til, er du så bekymret? Ser du at det er Islam, religionen, som dybest set er hovedårsagen til de problemer vi nu står med, og som gør at vi nu er samlet her, og at der nu er sorg i Frankrig.

Brian Arly Jacobsen, religionshistoriker: Nej, jeg tror ikke Islam er hovedårsagen til de problemer som de europæiske samfund de har, der er mange årsager til de problemestillinger som man politisk tager fat i, i de forskellige lande, og lige nu der har vi selvfølgelig et stort fokus på terrorisme, og hvad attentatet i Frankrig. Det er fuldstændig rigtigt, at indvandring har skabt nogle problemer i løbet de her år, vi har haft indvandring til Europa både fra Mellemøsten og andre steder i verden, men det skaber også nogle muligheder, det gør det både erhvervsmæssigt og kulturelt, politisk og på alle mulige andre måder. Og derfor så synes jeg, det er ensidigt kun at fokusere på de negative følger der kan være af indvandrere og muslimers tilstedeværelse i de europæiske samfund.

Adam Holm: Uzma Andreasen, du er her ikke fordi du har en baggrund i Islam – altså, dine forældre er muslimer, men du kender problemstillingen, og har talt om integration i mange år, og gør det også i det parti du repræsenterer, Alternativet. Hele den her ophedede debat, hvor ser du Islams, i anførelsestegn, skyldighed.

Uzma Ahmed, Alternativet: Jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre. Jeg ser det som et angreb på demokratiet, og det er en del af det jeg tror på.

(Uzma Ahmed Andreasen på Facebook, 2015)

Adam Holm: Men det er udført af nogle mennesker, som siger de går ind for.

Uzma Ahmed: Det gør de jo fordi de kan finde berettigelse deri, men jeg ser dem jo som terrorister. Og som nogle der er ekstreme, og dem ser jeg jo forskellige steder. Det er de holdninger repræsenteret i de her samfund, ik’. Det er dem jeg er bange for – jeg ser dem både på den ene og den anden side, som nogle der går ind og gør noget ved demokratiet, og gør os bange. Det skal vi også være. Men vi skal ikke, jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre.

Adam Holm: Hvordan kan det ikke have noget med Islam at gøre, når de mennesker påkalder sig profeten og har gjort det i ‘Allah’ den barmhjertiges navn?

Uzma Ahmed: Ja, det kan man jo tolke mange ting (ind i).

Adam Holm: – De gør det jo ikke for nazistpartiet eller kommunistpartiet, de siger ret specifikt – ‘Allah’.

Uzma Ahmed: Jeg er ligeglad med hvad de gør. Jeg forstår godt at vi er bange, og vi er i panik, men jeg er også i panik når der sker noget tæt på mig. Det gør det jo også når der sker noget i Malmø, hvor det var nummer tretten moské som blev terroriseret, og det var jo ikke muslimer, så for mig – jeg sidestiller det. Vi har et demokrati som vi beskytter, og som vi skal værne omkring, og så er der nogle som er terrorister, som går ind og angriber det.

[...]

Mikael Jalving, historiker: Jeg er ikke bange, jeg er vred!

[...]

Brian Arly Jacobsen: Hvad er det præcist du vil gøre ved Islam?

Jaleh Tavakoli, Frit Iran: Jeg synes Islam skal reformeres, og kan den ikke det, så skal den smides i en skraldespand.

[...]

Brian Arly Jacobsen: … der blev lavet en værdiundersøgelse af Integrationsministeriet for nogle år tilbage, under VK-regeringen, hvor det var man prøvede at sammenligne danskeres værdier med muslimers værdier, og de viste rent faktisk at de havde de, at der var den samme opbakning bag de demokratiske frihedsrettigheder blandt muslimer, som der var blandt danskere.

Mikael Jalving: Tror du på det, så kan du sove roligt om natten. Vi andre som læser andre undersøgelser, og som følger med i vores lokalområde. Vi er godt klar over at det går den forkerte vej.


Kurdisk ‘jøde’ iscenesatte konfrontation under Pegida-demo mod ‘fundamentalistisk Islam’ og nazisme

Selvom systempressen sjældent retter fokus på den yderste venstrefløj, og stort set aldrig sætter navne på problematiske elementer, så kræver det alligevel et godt forhold til centrale aktører på den yderste venstrefløj for at kunne operere frit når de indtager gaderummet. Det bedste eksempel på ‘tålte medier’ er freelancerne fra Local Eyes, der blandt andet dækker større demonstrationer i København. Pegida-demonstrationen sidste mandag var ingen undtagelse, hvad blandt andet gav en solohistorie om et racistisk overfald på fire unge af anden etnisk herkomst, “… der fik sig et chok… da de af ren nysgerrighed ville se Pegida-demonstrationen ved den lille Havfrue på Langelinie”.

(Local Eyes-fotojournalist Robert Hermandsen til demonstration, 19. januar 2015)

Flere medier bragte historien i let nedtonede udgaver.

“Blot få gange var der optræk til ballade. Da Pegida-demonstrationen var nået til Den Lille Havfrue, kom en nysgerrig, ung mand lidt for tæt på Pegida-demonstranterne. 20-årige Akar, der er dansk-kurder, var taget til Langelinie for at se, hvad det hele gik ud på.” (BT v/ Jon Kirketerp Jørgensen, Kenan Seeberg, Jesper Vestergaard Larsen, 19. januar 2015)

“People are saying, that they are here because of freedom of speech, but… We can’t even say the things that we wan’t to.” (AEH’er i lang sort frakke; Local Eyes, Youtube, 19. januar 2015)

Pegida-demonstranter overfalder ung mand… Ved Langelinje blev en ung mand omringet af aggressive demonstranter, da han sang Bella Chiao for at overdøve deres fællessang.” (Dagbladet Arbejderen, 19. januar 2015)

Local Eyes-artiklen er decideret usand. Urias-læsere fortæller, at flere af de fire først deltog i den revolutionære moddemonstration, og herefter fulgte Pegida-optoget. Her provokeredes med slagord såsom ‘Ja til medister, nej til halal’ og ‘Ja til Mussolini, nej til Muhammed’, hvad omgående røg på Twitter via venstreradikale Projekt Antifa (læs: Antifascistisk Aktion). Samme organ berettede også om en happening fra ‘antiracistiske cyklister’, og det er selvfølgelig koordineret hjemmefra. Slagordene fik ikke den ønskede effekt, og under fællessangen gik den ene et skridt videre, og sang lidt fra den kommunistiske slagsang ‘Bella Ciao’. Enkelte lod sig nu provokere, men politiet fik hurtigt problembarnet ud.

(Projekt Antifa på Twitter, 19. januar 2015)

Den yderste venstrefløj har det nemt. De lader en sympatisør ødelægge den fredelige Pegida-demo med pro-fascistiske råb, og kan så hænge Pegida ud som fascister. Bærer provokationen frugt, står massemediernes kameraer klar til at dokumentere militante islamkritikere. Den aggressive ved Pegida-demonstrationen sidste mandag var en 20-årig kurdisk jøde ved navn Akar Chaim Barhon, der smiler bredt, mens flere tv-hold filmer seancen. Skulle nogen være i tvivl om de slette motiver, så indrømmer han faktisk på Facebook, at det hele var et mediestunt for at provokere dem han samme aften kalder for ‘voldsliderlige xenofober!’. Provokationen lykkedes ikke helt – flere greb ind, hvorefter politiet fulgte ham ud. To gange.

(Collage: Politiet ekskorterer smilende Akar Chaim Barhon ud efter happening, 19. januar 2015)

(Akar Chaim Barhon fejrer mediestuntet på Facebook, 20. januar 2015; Foto: tilsendt)

Politisk tilhører han ikke overraskende den yderste venstrefløj, og han ifølge Projekt Antifa på Facebook at dømme, deltaget i en Antifascistisk Aktion-demo mod Danish Defence League-pebernødderuddeling i Frederiksberg Centret. Den endte naturligvis med fysiske angreb. I Ekstra Bladets video ses i øvrigt Local Eyes i færd med at filme forurettede i et Metro-tog, i modsætning til andre pressefotografer, helt uinteresseret i de angribende.

Dokumentation.

(To fra gruppen deltager uproblematisk i Pegida-demonstrationen, 19. januar 2015)

(Akar Chaim Barhon blandt dem han tre timer senere betegner som ‘voldsliderlige xenofober!’)

Opdate. Kilde fortæller, at selvom Akar (Chaim) Barhon går med davidstjerne og kommer i en synagoge, så er ikke jøde. Han overvejer at konvertere, men det er ikke sket endnu.


Document om Max Hermansen fra norsk Pegida: “Punkt for punkt svarer han til Ibsens folkefiende.”

God artikel af Christian skaug på Document om forfølgelsen af Max Hermansen, den nu arbejdsløse skolelærer, der leder norsk Pegida – Folkefiender før og nå. Jeg tænker automatisk på Mogens Glistrup til 1. maj i Fælledparken, 1983.

“Likhetstrekkene mellom den norske Pegida-initiativtageren Max Hermansens historie og Ibsens ‘En folkefiende’ er litt for mange til at de bør gå upåaktet hen. Det kan de lett gjøre, ettersom salig Henrik ikke er i nærheten av å ha den plassen han burde ha i nordmenns bevissthet, så la oss rekapitulere handlingen i det samfunnskritiske dramaet.

Dr. Stockmann, legen ved et kurbad som er hovedinntektskilden til en norsk småby, oppdager at vannet som skulle ha vært helsebringende for badets pasienter, er blitt forgiftet. Han ønsker å gå ut i offentligheten med dette, men blir forhindret fra det av sin bror, som også er byfogd og kurbadets styreformann. Denne trekker i trådene for at avisen ikke skal skrive om saken, fordi kostnaden ved å flytte badet vekk fra forurensningskilden er for høy – for skattebetalerne, da det måtte bygges en lengre offentlig vannledning. I stedet for å rose ham for å ha slått alarm, vender allmennheten dr. Stockmann ryggen, slik at det foruten ham selv også går ut over kona og barna: De voksne mister jobben, og barna blir mobbet på skolen. Når det viser seg at forurensningen kommer fra svigerfarens garveri, kjøper denne aksjer i kurbadet for pengene datteren skulle ha arvet. Slik kommer Stockmanns prinsippfasthet til å ramme den allerede hardt økonomisk prøvede familien finansielt i tillegg.

La oss nå igjen minne om hva som fikk Hermansen til å bli politisk aktivist, nemlig erfaringene fra kateteret ved Sogn videregående skole i Oslo:

Der var det unge, muslimske menn som sa rett ut i klasserommet at det ville være fint hvis alle jøder forsvant fra jordens overflate, at det er greit å steine homofile, at det er greit å drepe folk som forlater islam og at damer er underdanige mannen.

(Dr. Stockmann i en tysk opsætning af Henrik Ibsens ‘En folkefiende'; Dispositio.net)

Det er dypt fascinerende hvordan offentligheten har gitt fullstendig blaffen i disse observasjonene, som ikke er unike hverken hos lærere eller andre som omgås yngre muslimer.

Mens dr. Stockmann var lege ved et kurbad hvor vannet skulle gjøre pasientene friske, virket Max Hermansen ved en skole hvor læringsmiljøet skulle sette de unge i stand til å bli morgendagens dugelige borgere.

Mens ‘den kompakte majoritet’ i Stockmanns lokalsamfunn ikke ønsket å bære den økonomiske kostnaden ved å eliminere forurensningen av vannet i kurbadet, vil ikke dagens sløve allmennhet bære den spirituelle kostnaden ved å konfrontere den åndelige forurensningen av Hermansens skolestue.

De mektige personene som frykter at Hermansen skal få folk til å tenke over hvordan islamiseringen forandrer Norge til det verre, gjør dermed som byfogden i Ibsens drama: De gjør hva de kan for at Hermansen skal se ut som skurken.

Hermansen har på sin side ingen problemer med å snakke ned verdien på aksjene av det fremtidssamfunnet hvor islam får en stadig sterkere stilling, som han selv kunne ha valgt å nyte godt av – slik mange gjør. Punkt for punkt svarer han til Ibsens folkefiende.

Når moderne nordmenn kommer ut av teatret etter å ha sett det udødelige dramaet, tenker de at dr. Stockmann er helten. Når de åpner avisen og får servert en tilsvarende virkelighet fra sin samtid, tenker de at Hermansen er busemann. Forstå det den som kan.”

Oploadet Kl. 12:31 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


25. januar 2015

Kristen iraner: Nogle muslimer på asylcentrene, har fortalt mig, at de ‘støtter det, som Islamisk Stat gør’

I går kunne Ekstra Bladet afsløre, at ‘Stemplet’, Københavns Kommunes App til nem registrering af hatecrime, foreløbigt har kostet 6.500 kroner per indberetning. Indberetninger der ikke nødvendigvis er politianmeldt. Der findes billigere løsninger, for virkeligheden er svær at undertrykke.

(Københavns Kommune, ‘Stemplet’-App, 2015: “I nødsituationer: Luk appen og ring 112!”)

Otte kristne iranske asylansøgere taler ud om hatecrime på danske asylcentre. Eksempler sakset fra fredagens Jyllands-Posten – Kristne asylsøgere: Vi trues og chikaneres.

“Jeg er blevet chikaneret ved, at nogle mennesker flere gange har banket meget hårdt på min dør klokken 2-3 midt om natten. Når jeg åbnede den, var der ingen udenfor. Det er sket flere gange. Jeg tror, at de ville skræmme mig og gøre mig bange. Det begyndte, efter at nogle af de andre asyl søgere blev klar over, at vi hver fredag fra kl. 16-18 gik til bibelstudier… Det skete også for nogle af de andre kristne, der boede på Avnstrup…” (Ebrahim Kambiz Khamiran, Iran)

“Folkene i værelserne omkring mig havde hørt, at jeg gik i kirke og var kristen. De begyndte at tage mine ting fra køkkenet og stod uden for min dør og fremmessede ting fra Koranen. De kaldte mig ‘beskidt’. Midt om natten klokken 2-3-stykker bankede det hårdt på døren med nogle ordentlige brag. De stillede skrald uden for vores dør, så når jeg åbnede døren, væltede skraldet ind på gulvet. … Nu banker de igen på døren midt om natten. Ingen stopper dem. I Ringsted kunne vi holde bibelstudier 5-6 personer sammen. Men siden vi kom tilbage til Avnstrup, har vi ikke turdet gøre det. Vore kristne møder er aflyst. Vi tør ikke.” (Rasol Alizadeh Fakouri, Iran)

“Jeg lyttede til kristne sange på mit værelse i Avnstrup. Det fik nogen til at banke hårdt på døren. Men da jeg gik hen for at lukke op, var der ingen udenfor. Det var tydeligt, at det var, fordi musikken var kristen, at de chikanerede mig og dundrede på døren. For der skete ikke noget, hvis andre spillede højt. Det skete flere gange.” (Morteza Bashiri Rad, Iran)

“Jeg var vidne til en diskussion om islam og kristendom mellem nogle muslimer og en kristen kammerat, jeg har. Det udviklede sig til, at muslimerne truede min kammerat med at slå ham. Han skyndte sig ned mod busstoppestedet uden for lejren for at komme væk, men da han var kommet udenfor, sprang en stor gruppe på op imod 10 personer på ham, så han måtte flygte tilbage til kontoret. Her førte personalet ham ud af lejren og kørte ham til Roskilde og satte ham på et tog til København. Siden da har han været bange. Det er jeg også.” (Mohammad Reza Farahani, Iran)

“På væggen i mit værelse havde jeg et billede af mig selv, taget i en kirke. Jeg havde også Bibelen liggende på en hylde. Det skete der ikke noget ved, indtil jeg en dag skulle i bad og havde glemt at tage mit kors af, da jeg gik igennem et tilstødende værelse på vej til badeværelset. Den person, der boede på værelset ved siden af – en person med muslimsk baggrund – så det og overfusede mig på arabisk. Han slog ud med armene og kaldt mig ‘beskidt’. Jeg forsøgte at tale ham til ro og sagde, at selv om han var muslim og jeg kristen, skulle vi være i asylcentret begge to. Men han blev ved at råbe og kom truende hen imod mig, indtil jeg forlod rummet hurtigst muligt. I tiden derefter, hvor de andre asylsøgere er blevet klar over, at jeg er kristen, er jeg blevet chikaneret og har gået rundt og været bange.” (Qubad Nadrisnasab, Iran)

“En dag i køkkenet på Avnstrup stod jeg og lavede mad og var ved at stege kød på en pande. En af de andre asylsøgere kom forbi og spurgte, hvad det var for noget kød. Da jeg fortalte, at det var svinekød, spyttede han på gulvet ved mine fødder og råbte ting efter mig på arabisk. Da det var gået op for folk på asylcenteret, at jeg var kristen, kaldte de mig ‘beskidt kuffar’, når de gik forbi mig ude på gangen. Når jeg lyttede til kristne sange på mit værelse, sparkede de på døren.” (Milad Boostani, Iran)

“… hele atmosfæren omkring os kristne betyder, at vi følelsesmæssigt lever i skyggen af frygt. Vi tør ikke gå med et kors om halsen. Vi er nødt til at gemme Bibelen af vejen på vores værelser. Vi kan ikke have en figur af Jomfru Maria stående fremme. Der er nogle muslimer på asylcentrene, som over for mig har sagt, at de støtter det, som Islamisk Stat gør, og at vi er ‘beskidte’, fordi vi har forladt islam og er blevet kristne.” (Alizera Kossanj Sechan, Iran)

Der er nogle fundamentalister blandt muslimerne, som ikke vil lade kristne være i fred. … Det er nødvendigt, at de får at vide, at der skal være plads til alle religioner. Vi vil ikke være muslimer. Vi har konverteret til kristendommen. Vi skal behandle hinanden med respekt. Jeg ønsker, at vi kan få frihed til at lave bibelstudier uden at skulle frygte at blive truet, overfaldet eller chikaneret.” (Mojtaba Bagheri, Iran)


Pegida DK: Aftengåtur mod ‘fundamentalistisk islam’, Statens Museum for Kunst, mandag Kl. 18.00

Den første Dresden-demonstration samlede 350 personer, og efter danske forhold så fik Pegida DK en hæderlig start. Mediehetzen var lidt værre end forventet, men demonstrationerne fortsætter. Pressemeddelelse set på Facebook.

Aftengåtur mod fundamentalistisk islam, mandag d. 26/1 kl. 18-19:30

RUTE: Statens Museum for Kunst – Den Lille Havfrue t/r

PROGRAM (tiderne er cirka-tider): Kl. 18 taler Nicolai Sennels ved Statens Museum for Kunst. Kl. 18:30 går vi mod Den Lille Havfrue. Kl. 19 synger vi ved Den Lille Havfrue. Kl. 19:30 ankommer vi tilbage til Statens Museum for Kunst og siger pænt farvel.

MEDBRING: Godt humør, fredeligt og demokratisk sindelag.

(Fra Al-Jazeera: “They were young, they were middelaged… They insisted, that they had enough”

- Pegidadk’s Facebookside (vogt dig for billige efterligninger, nogle forsøger at skabe forvirring ved at lave kopier af siden): facebook.com/pegidadk …

OBS: Der er oprettet falske Facebook- og Twitterprofiler i Nicolais og Pegidadk’s navn. Det eneste sted Pedigadk kommunikerer på er på: facebook.com/pegidadk

[...]

Vi har en virkelig god og positiv dialog med politiet, som d. 19/1 viste, at de fuldt ud evner at sikre en rar, tryg og rolig atmosfære for os alle. Politiet ankommer allerede en time før demonstrationen, og ligesom sidst vil de sørge for tryghed og ro i området efter demonstrationen, så folk trygt kunne gå til deres cykler, biler, busser og toge og komme hjem i god ro og orden.

Bliv væk hvis du er racist, nazist eller ser ‘militant’ ud. Vi forventer at de fremmødte har en fredelig og høflig adfærd, så alle kan føle sig trygge og velkomne. Skulle der være folk, der opfører sig uhøfligt eller bryder demonstrationens regler, vil de blive bedt om at forlade demonstrationen (evt. med politiets hjælp). Folk der bærer andre slogans og logoer end de godkendte (se ovenfor), vil blive bedt om at fjerne det eller forlade demonstrationen. Vi vil have en fredelig, tryg demonstration for alle – lige som sidst.”

Oploadet Kl. 01:36 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer
Arkiveret under:


23. januar 2015

Teaterdirektør Jon Stephensen hejser det hvide flag: “De tegninger er ikke værd at kæmpe for.”

Et eller andet siger mig, at folk der ikke vil kæmpe for Jyllands-Postens og Charlie Hebdos ytringsfrihed, ikke vil kæmpe for noget som helst der kolliderer med islamiske dogmer. Teaterdirektør Jon Stephensen gør en dyd ud af nødvendigheden i Berlingske – Skrevet med angst.

“Lad mig gøre det helt klart. Det var gruopvækkende, forfærdeligt og forkasteligt, det der skete i Paris om formiddagen 7. januar. … Men jeg bliver aldrig Charlie Hebdo. Og jeg bliver heller aldrig Jyllands-Posten. … Jeg er træt af – og jeg er ked af – at enkelte medier og enkelte personer i ytringsfrihedens hellige navn tager mig og langt den største del af Danmarks og Europas befolkning som gidsler i deres private krig.

Jeg ser intet godt i de tegninger. De ødelægger og nedbryder tilliden og samhørigheden mellem os, der bor her – gør det til et os og dem. Men jeg tør jo næsten ikke sige det – ikke sige det af angst for at blive stemplet som landsskadelig, som underløber, som en der er på den forkerte side og går terrorristernes ærinde. I bedste fald naiv, i værste fald en der tramper på Danmark og alt det, andre har kæmpet for.

Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder. Jo, jeg kender godt Christian Richardts smukke salme og ord, der især forbindes som samlingspunkt for frihedskampen mod den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Men den her sag er ikke den samme. De tegninger er ikke værd at kæmpe for. Det her er ikke en kamp for vores frihed og værdier…

Den tyske filosof og økonom Karl Marx skrev i 1843: ‘Religionskritik er forudsætningen for al kritik.’ Jeg er enig i denne sætning. Selvfølgelig skal vi kunne og turde kritisere religion og alle slags trosretninger. Vi skal tale ligeud af posen. Alle skal kunne tåle kritik. Kritisere, ja – men ikke håne og ringeagte. Det hører ingen steder hjemme. Men er det ikke det, vi gør med de tegninger? Eller sagt på en anden måde – hvornår er vi begyndt at sætte lighedstegn mellem ytringsfrihed og håneret?”

Oploadet Kl. 05:39 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper