25. april 2017

Tidl. korrespondent: Politiken frygtede for vort omdømme, men er selv kilde til de negative historier

For et par uger siden bragte Weekendavisen en kronik af tidligere EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensen, der påpegede at Politiken kørte et parløb med New York Times, i forhold til at sætte Danmark og den danske udlændingepolitik i dårligt lys. Høgh-Sørensen påpegede, at Politikens dækning bør afbalanceres med alternative medier, herunder Uriasposten.

Tidliger redaktionschef for Politiken Jacob Nielsen svarede i fredags. Kronikken beskrives som et langt konspiratorisk causeri, og anbefalingen af Den Korte Avis og Uriasposten var udtryk for kronikørens ‘journalistiske deroute’. Døm selv.

Kronik i Weekendavisen Erik Høgh-Sørensen i Weekendavisen.

Politiken som omrejsende imam (7. april 2017)

Før vedtagelsen af den omstridte smykkelov advarede dagbladet Politikens daværende chefredaktør Bo Lidegaard 26. januar 2016 på lederplads om risikoen for en ny Muhammedkrise.
Nyheden om smykkeloven var gået ‘verden rundt som et skræmmeeksempel på, hvor små og uværdige selv højt respekterede demokratier kan blive,’ skrev Lidegaard og tilføjede:

‘Det kan godt være, at omverdenen har misforstået intentionen [med loven], og det er muligt, at der kan findes eksempler på, at også andre lande konfiskerer værdier. Men det ændrer ikke ved, at smykkeloven har fået sit eget liv, og at en vedtagelse vil skade Danmark enormt.’

Lidegaard advarede om ligheden med Muhammedkrisen i 2005: ‘Også dengang var dunkle kræfter på spil, og også dengang havde mange af dem, der råbte højest, deres egne grunde til at tillægge Danmark skumle motiver og handlinger.’

Bo Lidegaard havde næppe sin egen avis i tankerne som en ‘dunkel kraft’ med ‘egne grunde’ til at ’skade Danmark enormt’. Ikke desto mindre viser Politiken sig ofte at være hovedaktør i det velrenommerede New York Times’ negative historier om Danmark.

Opskriften er groft sagt, at Politiken-journalister først fodrer undertiden partiske oplysninger og citater til den amerikanske avis. Derefter overgår internationale medier hinanden med kritisk dækning, hvorpå Politiken (og dens uofficielle partiorgan, Det Radikale Venstre) til sidst bruger den udenlandske kritik som argument i den hjemlige debat.

Smykkeloven er ét af flere eksempler. Politiken figurerede, og figurerer, som overeksponeret kilde i New York Times og får konsekvent ros for at være en ‘førende’ avis i Danmark.

Smykkesagen blev for alvor international, da Dan Bilefsky fra New York Times skrev to artikler 13. og 26. januar 2016. I den første artikel satte daværende Politiken-redaktør Jakob Nielsen tonen ved at beskrive Danmark som ‘en af verdens mest generøse velfærdsstater’ med tilføjelsen ‘nu prøver regeringen at forværre vores image’.

New York Times begik imidlertid mindst to fejl. For det første blev nazikortet trukket. Bilefsky kontrasterede smykkeloven med redningsaktionen i 1943, da størstedelen af de danske jøder blev bragt i sikkerhed i Sverige. Kontrasten er falsk, for i 1943 var det naturligt for mange almindelige danskere at hjælpe en velintegreret minoritet, dvs. jødiske nabofamilier, mod en fælles nazistisk fjende. Det var ikke tilfældet i 2015 og 2016, da tusinder af mestendels mandlige muslimske migranter ankom til Danmark efter at have passeret adskillige sikre lande såsom Tyskland.

For det andet er New York Times-artiklerne præget af udeladelser eller nedprioritering af relevante og nuancerende oplysninger. En af disse nedprioriteringer handler om, at Danmark
i dag er præget af utryghed, fordi velfærdssamfundet er ved at falde fra hinanden. Dette er af enorm betydning i Danmark, men for især amerikanske mediebrugere udgør dette aspekt en kulturkløft. De kender ikke velfærdssamfundet i samme grad og har svært ved at forstå, at danskere på tværs af partiskel værner om det. I den sammenhæng var smykkekonfiskationsloven at betragte som en ligestilling mellem asylansøgere og danske bistandsklienter, der også skal bruge af egen opsparing, før de kan modtage offentlige ydelser.

Ganske sigende ignorerede både Politiken og New York Times en opsigtsvækkende tragedie, der udfoldede sig nøjagtig samtidig med smykkeloven. Den 12. januar 2016 døde en 46-årig etnisk dansk hjemløs i ætsende kulde i København på Købmagergade. Den kolde mand sov ind, mens han i myldretiden lå på en af landets travleste gågader. Tragedien var en god mulighed for i al fairness at beskrive det danske dilemma mellem trængt offentlig økonomi, velfærd og migration.

Nu er Politikens journalister, herunder Jakob Nielsen, ikke ansvarlige for, om New York Times laver fejl. Og dog. Både Nielsen og Bilefsky befandt sig i Bruxelles for godt 10 år siden som medlemmer af det internationale pressekorps. Her er det god skik at tilsidesætte egne politiske holdninger, hvis en forudsætningsløs udenlandsk kollega skulle bede om råd om eksempelvis danske forhold. Jeg har selv rådgivet Bilefsky, mens jeg var EU-korrespondent i Bruxelles.

Naturligvis kan man ved en sådan lejlighed bruge sin ytringsfrihed, som man vil, men i stigende grad er New York Times endt med at fremstå som en skinger oversættelse af Politikens lederartikler. Dette gjorde sig eksempelvis gældende, da Jakob Nielsen og yderligere én Politiken-journalist deltog i Bilefskys artikel 15. marts 2017 om integrationsminister Inger Støjbergs (V) omstridte asylstrammer-kage.

I artiklens top lød konklusionen: ‘For ikke længe siden brystede Danmark sig af sin humanisme, gavmilde ulandsbistand og en gæstfri holdning til udlændinge. Tiderne har ændret sig.’ Påstanden blev ikke understøttet af kilder, idet Støjbergs lagkage på ingen måde gav sagligt grundlag for en generalisering om ‘Danmark’.

Ligeledes med Bilefskys beskrivelse 20. januar 2016 af den såkaldte frikadelle-krig i Randers. Også her figurerede Politiken. En indvandrer blev citeret for, at Dansk Folkeparti ‘taler på vegne af svin’, og læserne blev snydt for oplysningen om, at nogle randrusianske institutioner vitterlig havde fjernet svin fra menuen, tilsyneladende af hensyn til islam.

New York Times ignorerede også dyrevelfærds-aspektet, hvilket afspejler en kulturkløft vedrørende religion. Et bredt udsnit af danskerne nærer uanset partifarve uvilje mod dyrplageri afstedkommet af irrationelle religionsfølelser. På dette felt mindede New York Times om et andet amerikansk medie, TIME Magazine, som i juli 2015 måtte beklage en artikel om et ‘nyt’ dansk forbud mod kosher- og halalslagtning. Forbuddet viste sig at være et halvandet år gammelt krav om, at dyr skal bedøves inden slagtning. Formelt var forbuddet religionsneutralt, men i Politiken fik ekstreme religiøse kredse lydhørhed i deres kamp mod dyrevelfærd. Temaet i et indlæg 22. februar 2014 var, at ‘danskerne er jo ekstremister’.

Også bilafbrændingerne i Danmark fik 10. oktober 2016 en ganske skæv beskrivelse i New York Times. Her forklarede Politiken-journalist Frank Hvilsom vandalernes mulige motiver ud fra ‘en giftig debat om immigration i dette land og immigranter, som får at vide ‘du er ikke dansk’.’

Udeladt var den kendsgerning, at både motorvejs-steninger og bilafbrændinger i nogle tilfælde er foretaget af personer med muslimsk baggrund, samt at danske kriminalitetsstatistikker rummer en grel overrepræsentation af folk med rod i islamisk kultur. Mens denne kendsgerning lades uomtalt, har New York Times omvendt brugt ordet xenofobi, dvs. fremmedhad, i beskrivelserne af Danmark.

Det karakteristiske er, at udenlandsk presse kun overfladisk strejfer utrygheden og presset mod velfærdssamfundet. Mulighedernes kø er ellers lang. Den danske utryghed kunne Bilefsky såmænd nemt beskrive uden at skulle sige farvel til kilderne i Politiken. Han kunne lave et interview med JP/ Politikens ledelse om dens krænkelser af ytringsfriheden i form af hård censur mod manden bag Muhammedtegninger ne, Flemming Rose. Dette blev blotlagt i 2016 i bogen ‘De besatte’. Den dødstruede Roses hårde exit fra en avis, han havde tjent loyalt i 16 år, er en relevant global nyhed. New York Times kunne også beskrive, hvordan 74 procent af de såkaldte ‘asylbørn’ viser sig at være over 18 år. Der er altså tale om voksne, som prøver at snyde sig til dansk velfærd.

Til forsvar for Bilefsky skal nævnes, at der er forskel på amerikansk og dansk journalistik. Det bemærkede jeg selv, da jeg som amerikanskuddannet journalist efter nogle års arbejde
i Californien vendte tilbage til Danmark i 1994. Jeg fandt et nogenlunde fristed på Ritzau, men opdagede snart, at danske medier har ret svært ved at efterleve princippet om tilstræbt objektivitet. En undersøgelse viste i 2012, at omkring 30 procent af danske journalister var tilhængere af Det Radikale Venstre, og 80 procent af de adspurgte ville stemme »rødt-grønt«. En procent sympatiserede med DF.

Det belyser, at danske journalisters tradition for tilstræbt objektivitet ikke er helt stærk nok til, at de politiske holdninger bliver filtreret væk i nyhedsdækningen. Netop heri finder man nok en hovedårsag til almindelige danskeres mistillid til elite-medierne. Netop heri ses også en årsag til Bilefskys fejl. Han stoler på det ‘førende’ dagblad Politiken uden at afsøge modpoler som Den Korte Avis eller Uriasposten.

New York Times’ fejl og manglende balance er fortsat Bilefskys ansvar, og jeg har i hovedtræk foreholdt ham kritikken i denne kronik. Hans version kunne være kommet med, men må vente til en anden god gang. Naturligvis skal han og New York Times fortsat skrive efter avisens 120 år gamle slogan om ‘all the news that’s fit to print’. Ordsproget blev i øvrigt opfundet som led i et opgør mod partisk skandalejournalistik.



24. april 2017

Sygeplejersker: Patienter føler sig intimideret af ‘hospitalspersonale i hijabuniform’

“Vores faglighed er helt afgørende”, forklarede formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen til foreningens tidsskrift tilbage i 2013. Et par sider længere fremme kan man læse en længere researchet artikel af freelancejournalisten Andreas Rasmussen, identisk med lederen af erklærede venstremilitante Antifascistisk Aktion. Senere vikarierede han som pressemedarbejder for organisationen.

Læserbrev i Kristeligt Dagblad af sygeplejerskerne Signe Fagerberg Poulsen og Rachel Adelberg Johansen – Sygeplejersker: Patienter intimideres af religiøse tørklæder

“Debatten om religiøse symboler på hospitalsmedarbejdere i Region Syddanmark er igen aktuel, efter at medlemmer af regionsrådet for Liberal Alliance og Nye Borgerlige har rejst den yderst vedkommende sag.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er citeret i Kristeligt Dagblad 28. marts for at sige, at ‘medarbejderne arbejder typisk ud fra et etisk kodeks i deres fremtræden på hospitalsgangene’. Man kan så stille spørgsmålstegn ved, om den islamiske hijabuniform, som visse muslimske ansatte anvender sammen med den neutrale hospitalsuniform, lever op til et etisk kodeks om ikke at pådutte patienterne sine egne trosideologiske symboler.

Den islamiske hijab er ifølge den muslimsk-albanske forfatter Zana Ramadani en problematisk markør, eftersom netop denne markør bliver brugt som tvangstilsløring af kvinder, de steder hvor politisk islam vinder indpas.

Grete Christensen påstår, at hun ikke har hørt om problemer i forbindelse med sine medlemmers ideologiske, politiske eller religiøse tilhørsforhold. Det kan synes påfaldende, eftersom Kristeligt Dagblad netop rejste sagen om forbud mod hijab på hospitalspersonale tilbage i 2009. Det skete på baggrund af, at vi var en gruppe medarbejdere på Odense Universitetshospital, som havde oplevet flere patienter angive, at de følte det grænseoverskridende og intimiderende at skulle konfronteres med hospitalspersonale i hijabuniform.

Vi rejste debatten i tre åbne breve i det interne hospitalsblad til uniformsudvalget, hvor vi påpegede problemstillingen og bakkede patienterne op.

I modsætning til Dansk Sygeplejeråd, der enten ignorerer eller ikke vil se problemerne i øjnene, oplever vi som hospitalspersonale ‘på gulvet’ problemer med med netop trosideologiske symboler, navnlig hijabuniformen, som undergraver den neutrale uniform. De trosideologiske symboler bør lægges i omklædningsrummet eller bæres under hospitalsuniformen i arbejdstiden. Det må være funktionen, som er i forgrunden, og private præferencer i baggrunden i arbejdstiden.

Derfor fortjener regionsrådsmedlemmerne i Region Syddanmark fuld opbakning i sagen om forbud mod religiøse symboler på hospitalsuniformen.”



21. april 2017

Haderslev: Kvinde tør ikke bo i Nørregade – “… det væltede ud med udlændinge bevæbnet med køller.”

I en stråmandsparade på POV International fortæller en Rasmus Støvelbæk Olsen om ‘Muslimernes ineffektive magtovertagelse’, da der efter 50 år stadig er “0 (nul) repræsentanter for islamisering og Sharialovgivning… i det danske folketing”. Der er eksempelvis ingen problemer i Valby, hvor ingen blander sig i hans måde at leve på.

Nedenciterede historie fandt sted i Haderslev tirsdag i sidste uge. Fra JyskeVestkysten – Beboere er rystede efter nye bølle-optøjer i Haderslev.

“Hun tør ikke længere bo i Nørregade efter det seneste dramatiske optrin med unge ballademagere bevæbnet med køller. …

Hun kan berette om et større drama lige nedenfor sit vindue den pågældende tirsdag.

– Det var stadig højlys dag, og jeg lå på min sofa og slappede af, da der lige pludselig var en masse larm udenfor. Lige neden for mit vindue holdt der en stor Audi, og det væltede ud med udlændinge bevæbnet med køller. Folk flygtede ind til vinhandleren på Torvet, mens udlændingene løb ned af Nørregade, mens de råbte og skreg. Jeg gik simpelthen i chok bagefter, fortæller kvinden. …

– Det er jo sådan noget, man ser i fjernsynet. Nu kom det helt tæt på, så jeg brød simpelt hen sammen. Jeg så jo galskaben og ophidselsen. Den vildskab og ondskab i øjnene på folk, der råber og skriger, er svært at få ud af hovedet igen. Min søn råbte: Skynd dig væk fra vinduet, mor, så de ikke ser dig! Bagefter sad jeg bare på gulvet og rystede helt vildt, mens jeg forsøgte at ringe til politiet, fortæller vidnet. …

– Jeg vil bare væk herfra nu, fastslår den anonyme beboer.”

Oploadet Kl. 08:56 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


20. april 2017

Jyllands-Posten i leder om Erdogans valgsejr: “Hvad hældte man i tyrkernes babymos, da de var små?”

Journalister har det ofte svært med simple årsagssammenhænge, men det ser ud til at borgerlige aviser efter flere årtiers ideologiseret tomgang så småt er ved at forstå, at ‘multikulturalisme’ betyder ‘eksistensen af flere kulturelle traditioner i samme land’. Jyllands-Posten stiller de rigtige spørgsmål, og så er vi trods alt lidt tættere på svaret.

Fremragende leder i tirsdagens Jyllands-Posten – Hvad hældte man i tyrkernes babymos, da de var små?

“Der er to triste erfaringer at gøre efter folkeafstemningen om forfatningsreformen i Tyrkiet. Den ene er, at landet formentlig de næste mange år vil udvikle sig stadig mere diktatorisk. Den anden er, at den synes at vise, at mange, måske de fleste, tyrkere i Vesteuropa aldrig er blevet integreret.

… store dele af de tyrkiske indvandrere i bl.a. Tyskland, Belgien, Østrig og Danmark ser ud til at leve i en boble. I Tyskland stemte 64 pct. for Erdogans reform, i Belgien var det 75, i Østrig 73 og i Danmark 61 pct. …

Hvordan i himlens navn kan et menneske, der er født i München eller Middelfart, gå ind for diktatur, knægtelse af ytringsfriheden, afskaffelse af retsstaten og forfølgelse af ikkevoldelige kritikere? Hvad hældte man i babymosen, da de var små? Ingen kommer til verden som antidemokrat. Hvad har forældrene lært dem? Lukkede de ørerne i skolen? Hvorfor stemmer de for et totalitært system, men har åbenbart ingen planer om at forlade det frie Vesten?

… Tyrkere i Vesteuropa burde tænke sig om.”

(Harrison & Huntington (red.), Culture Matters: How Values Shape Human Progress, 2001)

Oploadet Kl. 17:34 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer

Boualem Sansal i Politiken: “For Sansal er det ikke kun fanatikerne, men selve islam, der truer…”

Jeg har tidligere citeret Boualem Sansal, men det kan ikke gøres for ofte, selvom det meste er kendt viden. Slagene rammer dog dybere, når de ikke kommer fra Mogens Glistrup eller Lars Hedegaard, men en mørklødet mand fra Tissemsilt-provinsen i det nordlige Algeriet.

Interview med den algeriske forfatter Boualem Sansal i selveste Politiken – Islam kan skabe borgerkrig i Frankrig (kræver login).

“Fra sin udkigspost i det stadig mere islamiserede Algeriet er Boualem Sansal stærkt bekymret over udviklingen i Frankrig. Den 67-årige forfatter til romanen ‘2084: Verdens ende’, som har solgt mere end 300.000 eksemplarer i Frankrig, ser et land, hvor tryghed og sammenhængskraft er truet. …

Sansals ‘2084’ foregår i et ekstremt religiøst diktatur, der er lige så tømt for frihed, mangfoldighed og tolerance, som Orwells samfund er det. Forskellen er, at fanatismen og totalitarismen i Sansals dystopi er religiøs. Det er et rendyrket islamistisk samfund, han fremmaner, og selv om titlen angiver, at der er tale om en fremtidsfabel, er den i høj grad inspireret af truslen fra islamismen, som han kender fra sit eget land og fra terrorens Europa i disse år.

Og for Boualem Sansal er Frankrig, Europas sekulære kerneland, intet mindre end truet på livet: ‘Frankrig er så udsat, fordi radikaliseringen af unge muslimer er så fremskreden, at den er næsten umulig at stoppe. Jihadisterne, der har kæmpet for Islamisk Stat, vil skubbe yderligere til udviklingen, når de kommer hjem og udløser nye terrorangreb. Der vil opstå en borgerkrigslignende tilstand, fordi den yderste højrefløj i Frankrig også er i gang med en voldsom radikalisering’. Sansal ser også en ’snigende islamisering af Europa’ udløst af Tyrkiets præsident, Erdogan, ligesom han mener, at tilstrømningen af indvandrere og flygtninge i Europa vedblivende vil skabe problemer: ‘Når den sidste romantik omkring flygtningenes ankomst er væk, og de bliver overladt til sig selv, til arbejdsløshed og modstand fra den øvrige befolkning, bliver de nytilkomne muslimer et let mål for islamistisk rekruttering’, siger han.

[…]

Efter at Algeriet var blevet uafhængigt, var der 250 boghandlere og 150 biografer i landet, nu er der 4-5 boghandlere og ingen biografer, fortæller han. Hans landsmand og kollega Kamel Daoud blev dømt til døden af islamister for blot at have antydet, at han ikke var troende.

Hverken islamisterne, regeringen eller den akademiske elite i Algeriet kan lide ham, siger han: ‘De mener, at denne Boualem Sansal taler for meget, er for kritisk over for islam, er for provestlig, er ven med jøderne, og de bryder sig ikke om, at han har været i Israel. De mener slet ikke, at han fortjener at bo i Algeriet’, siger Sansal…

For Sansal er det ikke kun fanatikerne, men selve islam, der truer de værdier, Frankrig er baseret på, fordi islam i bund og grund ikke tillader, at der er andre værdier end dens egne:

‘Europæere forstår ikke, hvor dybt islam udfylder den enkelte muslims liv. Islam er ikke en religion, der kun lever i privatpersonens hjerte, men en kultur, en juridisk kode og en politisk ideologi, der udfylder hele individualiteten. Det skaber enorme problemer i de europæiske nationalstater. …’. …

‘Hvor slutter islam, og hvor begynder islamismen?’, funderer Sansal.

Spørger altså Boualem Sansal, der lyder som en islamofob, men selv kalder sig ‘behaviorist’ i forhold til islam, fordi han mener, at hans udsagn er baseret på objektive iagttagelser af en adfærd.”



19. april 2017

En fuldvoksen mand med fuldskæg kan være kvinde, men en Koran-citerende terrorist er ikke muslim

Vidunderlig Groft sagt-klumme af Mads Fuglede. Fra Berlingske – Den sjove venstrefløj

“Hver gang terroren har ramt os, følger kampen i medierne om historien. Et af de bizarre forløb, vi altid skal igennem, er det, hvor blåøjede humanister og venstrefløjsere bedyrer, at de terrorister, der slår andre ihjel, mens de råber, at Allah er stor, slet ikke er rigtige muslimer. …

Sådan er venstrefløjen så morsom. På den ene side kan en fuldvoksen mand med penis og fuldskæg erklære sig som kvinde, hvis hen vil. Men en terrorist, der citerer Koranen og bedyrer, at han fører krig i Allahs navn, kan ikke være muslim – uanset, hvor gerne han vil.

(Tre Koran-læsere, muligvis kvinder, næppe muslimer…)

Oploadet Kl. 14:07 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer

Sahar Asif: Syrienfrivillige radikaliseres af kategorisering som ‘hellige krigere og landsforrædere’

Tilbage i 2013 beklagede statskundskabsstuderende Sahar Asif sig i Politiken, over at hun som ‘praktiserende muslim’ havde svært ved at blive accepteret som dansker på grund af den omsigsgribende ‘islamofobi’ i det danske samfund. En sang der ofte synges af stramme tørklæder.

I et interview i Djøfbladet præsenterer hun hendes speciale, der – meget sigende – er slet skjult apologi for militant islamisme. På baggrund af samtaler med Nasim, Mohammed og Akram, fortæller hun, at det er Danmark som har radikaliseret dem ved ikke at give plads nok til Islam. Bemærk eufemismen ‘en anden livsanskuelse’.

Problemet er politikerne og medierne, der skaber en fortælling om ‘hellige krigere og landsforrædere’, blot fordi de har været i Syrien, måske som ‘nødhjælpsarbejdere’. To af tre hun har interviewet til afhandlingen har intet forhold til Danmark, og den ene ser ligefrem danskerne som ‘vantro’. Klart. Det er danskernes skyld.

Set udenfor det mentale slør, så kan Danmark kun undgå islamisk radikalisering ved smilende at lade sig islamisere. Set i den optik, er det nok bedre at blive skyldt for ‘islamofobi’ af ‘praktiserende muslimer’. Også selvom de titulerer sig cand. scient. pol. Fra Djøfbladets aprilnummer – Politikere tænder unge mænds had.

“Sahar Asif måtte aktivere hele sit netværk og få andre til at stå inde for, at hun ikke var hemmelig PET-agent, inden hun efter ti måneder fandt frem til tre unge mænd, der havde lyst til at blive interviewet af hende til specialet. To af dem havde været i Syrien – den ene i Islamisk Stat. Den tredje havde fået inddraget sit pas på grund af mistanke om, at han ville tage af sted.

Hun talte med dem om, hvordan de reagerer på politikernes tale og politik. Hun læste også omkring 3.000 nyhedsartikler fra medierne for at finde ud af, hvilke fortællinger politikerne skaber om potentielle syrienskrigere.

Hvad fandt du frem til i artiklerne? ‘At politikere fra alle partier skaber fortællinger om hellige krigere og landsforrædere, som Danmark skal beskyttes mod. Desuden bliver der ikke taget hensyn til, hvad folk reelt laver i Syrien – om de fx er nødhjælpsarbejdere.’

Hvad brugte du den viden til? ‘Det nye, som mit speciale bidrager med, er, hvordan de her unge mænd reagerer på deres egen kategorisering som potentielle syrienskrigere, der ifølge politikerne er en sikkerhedstrussel. De mente ikke selv, at de var sikkerhedstrusler, bare fordi de havde noget med Syrien eller Islamisk Stat at gøre. Derudover var de tre meget forskellige.’

‘… Men det ændrer jo ikke på, at de fx fortæller mig, at politikernes fortællinger kan radikalisere dem yderligere, fordi de føler sig skubbet ud af samfundet.’

Hvad kan politikerne gøre anderledes?

‘I stedet for at kategorisere potentielle syrienskrigere som én homogen gruppe kræver det, at man kommer ind og taler med individet, da italesættelsen, som den er nu, kan være med til at radikalisere yderligere. Kort fortalt skaber politikerne en modreaktion hos de potentielle syrienskrigere, som kan gå hen og blive til en ond cirkel.'”

(Djøfbladet, april 2017, s. 29)

Oploadet Kl. 10:29 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

Qvistgaard: Islamistiske terrorangreb kan ikke ændre vor samfundsorden, ‘moderate muslimer’ kan

Moderate muslimer kaldes populært for ‘kulturmuslimer’, og det siger jo sådan set en del om hvad vi har med at gøre. Islam er ikke blot en doktrinær religion, men en levemåde. Kommentar af Peter Qvistgaard hos Newspeek – Du behøver ikke være bange for religiøse terrorister.

“Terrorangreb i Europa har der indtil videre kun været få af. Men skulle disse afskyelige og kujonagtige handlinger blive hyppigere, ja, måske endda forekomme dagligdags, vil disse nåleangreb kun resultere i en begrænset skade, målt på antal døde, vor infrastruktur, vore bygninger og vor levevis – som man vistnok vil udtrykke det i militærsprog.

Uanset hvad vil selv et mindre terrorangreb forårsage utallige tragedier for ofrene og deres familier. Men set i det overordnede perspektiv kan disse psykopatiske voldsmænd aldrig ændre vor samfundsorden og vort demokrati.

Men det kan til gengæld en endnu farligere fjende, nemlig de 250.000 moderate muslimer, der bor i Danmark. Det er folk, som du måske dagligt møder i Brugsen og hilser på. Og de kan også tale perfekt dansk, har fast arbejde som lærer, politibetjent, sagsbehandler etc. Ja, nogle af dem er endda uddannet som læge, advokat eller har andre højere uddannelser, der gør, at de besidder større stillinger indenfor statslige instanser eller private virksomheder.

Så de er jo i din optik ‘integreret’. Her er jeg så ked af at ødelægge dit idealistiske billede. For uanset om de på næsten alle måder lever op til det, som du forstår ved den perfekte indvandrer, glemmer du, at vedkommende har en religion, der betyder, at han/hun aldrig vil anerkende de værdier, som du står for.”

Oploadet Kl. 00:02 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


18. april 2017

Mogens Lykketoft efter Erdogans valgsejr (2007): Tyrkiet vil fortsætte ‘demokratiske reformer’…

Tilbage i foråret 2007 citerede jeg her på siden Erdogan, der som borgmester i Istanbul i 1990’erne ikke vaklede mellem Islam og demokrati. Han blev blandt andet citeret for følgende.

“For os er demokrati ikke et mål, med et hjælpemiddel. Vi er tilknyttet til demokrati, indtil vi når målet. Det er for os ligesom et S-tog, når vi kommer frem til vores station, så hopper vi af.”

“Moskéerne er vores kaserner, minareterne er vores spyd/harpun, kuplerne er vores skjold, troende muslimer er vores soldater… koranen er vore grundlov, tørklæde er vores fane…”

Tre måneder senere blev præsident Erdogan genvalgt. Herunder lidt fra et Ritzau-telegram fra 23. juli 2007, hvor Mogens Lykketoft kommenterer valget. Via Fyens.dk

“Tyrkiet vil forsætte økonomiske og demokratiske reformer og forhandle med EU efter den store valgsejr, som gav et klart mandat til det konservative regeringsparti AKP.

Det vurderer udenrigsordfører Mogens Lykketoft (S) efter det tyrkiske valg.

– Vi må tage for pålydende, at de ikke vil ændre Tyrkiets ikke-religiøse statsdannelse og forsætte forhandlingerne med EU, siger han til Ritzau.

AKP kan ikke sammenlignes med islamistiske grupper fra den arabiske verden, som har en helt anden holdning til islam.”

(‘Sultan Erdogan’; Foto: Russia Now)

Oploadet Kl. 09:42 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

Fordomsfrit lesbisk par flyttede til Vollsmose, chikaneres af muslimer: “Vi er utrygge. Bange.”

Ekstra Bladet forsøger at presse Black Army-temaet ned over historien, men tre af de fire oplevelser omhandler en kiosk-ekspedient, en stor dreng og en imam. Problemet er Islam som kultur og religion, og en myndighed der har Asmaa Abdol-Hamid på lønningslisten er i sagens natur inhabil. Fra EB.dk – Lesbisk par fanget i bandehelvede.

“Det er blevet rigtig slemt for Sabine og Mia at bo i Vollsmose, efter Sabine kom til at kalde sin kone for ’skat’. Det skete for ikke så længe siden i kiosken på Bøgetorvet. Det hørte ekspedienten, som spurgte ‘er I kærester’.

– Egentlig var vi i forvejen på vagt og havde valgt ikke at holde i hånd i kvarteret, fordi vi ved, at nogen af de stærkt troende muslimer herude ikke kan lide homoseksuelle. Nu tør vi slet ikke være ude længere.

De to har flere gange oplevet ballade tæt på. Som inden de fik barn. Sabine luftede en venindes hund på det grønne område bag betonblokkene. Dengang kastede en stor dreng fra en gruppe en halvandenliters halvfyldt sodavandsflaske efter hende, mens han råbte ‘vil du have tæv din luder?’. …

– Vi er utrygge. Bange. Inden vi flyttede hertil, havde vi hørt mange gange, at Vollsmose var et værre område. Men vi sagde også til hinanden, at vi er fordomsfri. Vi ringede endda til politiet og fik at vide, at her kan man sagtens bo, siger Mia.

– En imam i en stuelejlighed sætter højttalere ud i sin have under ramadanen, hvor der bliver kaldt til bøn fem gange i døgnet. Det er ikke til at holde ud, når det sker, siger hun.”

Oploadet Kl. 00:54 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper