28. maj 2017

Nørgaard: “Med tørklædet sættes skel… mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro.”

Lone Nørgaard kommenterer Clara Kjeldbjerg Mathiasens forsvar for det islamiske tørklæde, og kommer her ind på en væsentlig problemstilling. Uanset hvilket motiv muslimske kvinder har for at bære tørklædet, så er de med til at gøre det offentlige rum farligere for kvinder, der ikke bærer det.

Fremragende kronik i Jyllands-Posten – Tørklædet er islamiseringens spydspids.

“Jeg har citeret Mathiasen så udførligt, fordi ordlyden i Maggi-terning-form demonstrerer, hvordan en demokratisk retsstats frihedsrettigheder, herunder religionsfrihed, bliver udnyttet til at indføre sharia, islamisk lov, ad bagvejen. Tørklædet er sharia. Kunstgrebet består i dels at reducere islam til at være en religion, dels at banalisere tørklædebrug til et spørgsmål om kvinders påklædningsvalg.

Men for det første er islam ikke kun religion, men politik forklædt som religion. For det andet: At bære det muslimske tørklæde handler om langt mere end den enkelte kvindes individuelle valg af påklædning. Med baggrund i tørklædebrug på verdensplan kan det dokumenteres, at tørklæder er udtryk for et menneskesyn præget af mandens dominans og kvindens underkastelse. Med tilsløring følger adskillelse mellem de to køn. Kvindens seksualitet anses for farlig og ukontrollabel for manden. Derfor skal den holdes nede, blandt andet gennem tildækning. Slør bæres først og fremmest af seksuelle og ikke religiøse grunde, for at dække håret og ikke vække lyst. Det er kvinden, som er skyld i den fremkaldte lyst, ikke manden, som føler den.

Kvinder, der bærer tørklæder, gør det primært, fordi de bliver tvunget til det. Intet sted, hvor islamisterne er kommet til magten rundt omkring i verden, herunder i de vesteuropæiske ghettoer, overlades det til den enkelte kvinde selv at beslutte, om hun vil iføre sig slør.

Omdrejningspunktet for enhver islamistisk bevægelse er mænds kontrol af kvinder. Og den kontrol kommer særligt tydeligt til udtryk i tørklædet… Tørklædet får status som islamismens flag og kommer til at fungere som islamiseringens spydspids i Vesten. Tørklæder er således ikke ‘uskyldige skikke’, som fattige og uuddannede kvinder gradvist vil udvikle sig væk fra.

Påklædningskravet er religiøst-politisk forankret og dermed ikke til diskussion for rettroende. At nogle tørklæde-klædte kvinder insisterer på, at tilsløring i virkeligheden er en slags ‘ny identitet’ for muslimske kvinder, kan ikke umiddelbart anfægtes. Men de signaler, disse kvinder – frivilligt eller ufrivilligt – udsender til omverdenen er: 1. Vi er muslimer. 2. Religiøse påbud står over demokratiernes sondring mellem det verdslige og det religiøse, det offentlige og det private. 3. Vi anerkender forskelsbehandling af mænd og kvinder.

Det er korrekt, at en række kvinder i Vesten vil kunne gøre gældende, at de selv har valgt at bære tørklæde. Men uanset en kvindes individuelle valg øger hendes frihed tvangen over for de medsøstre, der ikke ønsker at tilhylle sig. Med tørklædet sættes skel mellem mænd og kvinder, mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro. Jo flere kvinder, der ifører sig/tvinges til at iføre sig tørklæder, jo mere eksponerede bliver ikke-tilslørede som urene, vantro og uanstændige.

I Danmark er det et stigende problem, at tørklædeløse piger bliver presset, generet og chikaneret, hvis de ikke vil dække sig til. Tilsløringen giver sig mere og mere ekstreme udtryk. I dag er det således hverdagskost på Nørrebro og i Valby at se indpakkede kvinder, hvor kun deres øjne er synlige. Selv små piger helt ned til 1. klassetrin kan nu ses fuldt tildækkede, men når en lille pige tvinges til at gå med tørklæde og dække sig til, indskrænker det ikke bare hendes råderum. Det påvirker hendes selvforståelse, så det er i virkeligheden et psykoseksuelt overgreb, der mærker hende for livet.

(Sharia-zone i Paris’ 18. arrondissement; Foto: Le Parisien via Snaphanen)

Erfaringer med islam i Europa igennem de seneste tiår peger alle i samme retning: Kompromiser er ikke mulige i forbindelse med politiske-særkrav-forklædt-som-religiøse. Kvinder kan ikke iføre sig et halvt tørklæde. Svømning er enten kønsadskilt eller ikke-kønsadskilt. Enten forefindes bederum, eller også gør der det ikke. Der kan ikke etableres dialog omkring tørklædet, af den enkle grund at tørklædet mere end noget andet udtrykker en kultur, som frygter kvinders frihed og ret til selvbestemmelse, og som dermed er uforenelig med modernitet, ligestilling og demokrati. …

Her lyder konklusionen: Om tilsløringen foregår med tvang eller efter ‘eget valg’ gør ingen forskel for tilsløringens virkelige funktion og indhold. For det første vil valget kun være frit, indtil islamisterne kommer til magten. For det andet sætter slørets symbolværdi sig igennem bag om ryggen på tørklædebæreren uanset hendes private og personlige fortolkning. …

Tørklædet er en politisk uniform og bør derfor forbydes i alle offentlige institutioner: vuggestuer, børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem, domstole mv. I hvert fald hvis man nærer det mindste ønske om at bevare den danske retsstat og dansk kultur.”

Oploadet Kl. 09:20 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Tidl. rådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke: Jeg forsvarede social kontrol, så det som angreb på muslimer

Det er selvfølgelig fint at Poya Pakzad er blevet klogere, men i årene hvor han indirekte støttede op om social kontrol i islamiske miljøer har han blandt andet fungeret som politisk kommunikationsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke. Det er værd at huske på, nu hvor han har fået eget program på Radio24syv, og lægger ud med debat om ‘Anti-Multikulturalismen’, højrepopulisme, Danmarks kolonihistorie og utæmmet liberalisme.

Kommentar af Kristian Danholm på Altinget.dk – Når man ikke kan se problemet for bare racisme.

“Den iranskfødte debattør Poya Pakzad kom i den forgangne uge med en opsigtsvækkende indrømmelse i et Facebook-opslag. Han skrev, at han målrettet havde forsøgt at disrupte den eksisterende forskning om social kontrol i indvandrermiljøer.

Afsættet for hans opslag var et indlæg i Berlingske, hvor et ekspert-udvalg nedsat af Københavns Kommune gennemgik den eksisterende forskning på området, og fastslog, hvordan social kontrol i ’etniske minoritets-miljøer’ skal bekæmpes. …

I indlægget blev der refereret grundigt til både danske og internationale undersøgelser, der stadfæster, at social kontrol i ’etniske minoritetsmiljør’ er et problem. …

Det fik Poya Pakzad til at skrive, at da han i sin tid blev bekendt med fænomenet social kontrol i 2011, ‘betragtede jeg det som endnu et ‘angreb’ på den muslimske minoritet. Det var helt indlysende for mig dengang, at man fra myndighedernes side forsøgte at definere et specielt muslimsk eller mellemøstligt problem. For selvfølgelig forekommer social kontrol da også i gammeldanske familier.’

Altså når vi accepterer, at etnisk danske forældre påvirker og former deres børns værdier, hvor længe de må være ude, hvor meget sukker og junk-food de må spise, hvem de må hænge ud med, hvordan deres fremtid skal forme sig, etc., skal vi også acceptere, at muslimske børn (læs: piger) i ’etniske minoritetsmiljøer’ ikke må dyrke sport med andre, skal gå lige hjem fra skole, ikke må omgås andre drenge end den af familien særligt udvalgte, etc. Det måtte naturligvis være hykleri, som kun tjente det formål at miskreditere mellemøstlige indvandrere, så derfor satte Poya Pakzad sig for at miskreditere forskningen:

‘Jeg satte mig for at læse rapporterne fra Als-research og SFI (Socialforskningsinstituttet, red). Jeg fandt alt, hvad jeg kunne finde af kritiske opinionsindlæg og ph.d-afhandlinger om fænomenets diskurs. Mit præ-definerede ærinde var at modbevise det hele som humbug.’

Pakzad beskriver selv, hvordan det var en automatreaktion baseret på fordomme, og konkluderer i dag:

‘Social kontrol er et udbredt fænomen, og det kan defineres forskelligt, og dermed resultere i forskellige konklusioner. Men man skal være overordentligt tykhovedet – ligesom jeg har været – hvis man fortsat vil benægte, at der eksisterer et specifikt problem med social kontrol i indvandrerfamilier fra Mellemøsten. Man skal være en ægte bagstræber, hvis man vil obfuskere (gøre noget uigennemskueligt, red.) denne virkelighed. Og til hvilken nytte?'”

(Anna Thygesen undsiger tørklædetvang, og udskammes som ‘racist, nazist, ulækre DF’er’, 2017)



27. maj 2017

Bonnichsen og den ubekvemme virkelighed: Islamisk Stat myrder kristne fordi de er kristne…

“Ingen kan forestille sig, hvor meget de hader os”, lød det fra tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen efter mandagens terrorangreb i Manchester. Han manede derefter til selvransagelse, og forklarede at politiske initiativer mod potentielle terrorister kan virke radikaliserende. Vi skulle lægge mere vægt på ‘den fremstrakte hånd’.

Meanwhile in Egypt…

(Islamisk Stat-jihadister likviderer kristne koptere, Minya, Egypten, 26. maj 2017; Foto: Daily Mail)

“Children are among at least 28 people massacred in Egypt and dozens more injured after gunmen opened fire on a bus carrying Coptic Christians. … The Christians’ bus was blocked by three vehicles before the militants opened fire, as it travelled through the Minya region towards Maghagha. Television footage showed a bus raked with bullets and with its windows smashed, surrounded by bodies covered in black plastic sheets. Local reports said only three children survived.”(Independent, 26. maj 2017)

“Isis has claimed responsibility for an attack on a bus carrying Coptic Christians which left 29 people, including children, dead.” (Independent, 27. maj 2017)

“‘The terrorists got in the bus and began shooting,’ said Bishop Makarios, the the highest Coptic church official in Minya. ‘The injuries are straight shots in the head, body and the neck.‘ Images circulating from the scene showed bodies lying on blood-stained sand. Children aged two and four were among the victims, according to a list of victims released by the governorate of Minya.” (The Guardian, 26. maj 2017)

“Gunmen asked are you #Muslim or #Christian? We said: Christian. So they shot us. (dreng til arabisk tv, Twitter, 27. maj 2017)

Oploadet Kl. 19:17 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


26. maj 2017

Syrisk flygtning planlagde terrorbombe i København: “… in einer größeren Menschenansammlung”

Forrige uge kunne tyske SWR oplyse, at en 20-årig syrisk flygtning planlagde bombeangreb i København. Manden forsøgte sidste år at komme ind i Danmark, men blev fanget i grænsekontrollen, og anholdt af tysk politi. Flere detaljer kan læses hos Staatsanwaltschaft Stuttgart.

Historien røg rundt via Ritzau, men blev hurtigt nedgraderet, eksempelvis af TV2 Nyhederne, der lod et par ‘eksperter’ forklare, at tændstikker ikke i sig selv udgjorde en ‘reel trussel’. Fiks vinkling, for som flere tyske medier skrev i forbindelse med anholdelsen, så havde en ‘IS-Kontaktmann’ opfordret sympatisører til at samle svovlet fra tændstikker og bruge det til detonatorer.

Her et referat fra TV2 Online – Tysk anklager sigter syrer for bombeplaner i København.

“Anklagemyndigheden i Stuttgart har rejst sigtelse mod en syrisk flygtning for planer om bombeangreb i København.

Manden blev anholdt i november, da han var på vej fra Tyskland til Danmark. Han medbragte 17.000 tændstikker, fyrværkeri, 17 batterier, seks walkie-talkier og to køkkenknive.

Anklagemyndigheden i Stuttgart mener, at manden havde planer om at fremstille en form for sprængladning og detonere den i en folkemængde i København.

(SWR Aktuell Baden-Württemberg, 15. maj 2017)

“Der 20-Jährige war für die Polizei kein Unbekannter: Er war ihnen bereits Ende 2015 aufgefallen. Damals hatte die Polizei den Mann nach einem Hinweis anderer Flüchtlinge überprüft – und bei ihm eine IS-Flagge gefunden.” (Südwest Presse, 25. november 2016)

Oploadet Kl. 23:01 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Manchester-jihadisten Salman Abedi var søn af libyske flygtninge, som flygtede fra Gaddafis regime…

For fire måneder siden gik medierne til angreb på Donald Trump på grund af et midlertidigt rejseforbud mod en række islamiske lande, herunder Libyen.

Fra australske Harald Sun – Manchester bomber attacked the country that saved his family.

“The evil coward responsible for the Manchester bombing was born in the city he attacked.

22-year-old Salman Abedi was the son of Libyan refugees who fled to the UK to escape Colonel Muammar Gaddafi’s regime.

It’s hard to imagine a greater act of treachery than to target the country that offered asylum to your family. …

Abedi decided to turn his back on Britain and Western civilisation to serve Islamic State’s twisted agenda.

Sadly, Abedi’s betrayal is not an isolated incident with multiple Islamist terror attacks, here and aboard, being committed by refugees or the children of refugees.

(Salman Ramadan Abedi, søn af libyske flygtninge)

Radicalised Melbourne teenager Numan Haider also turned on the country that had saved his family.

The Haiders came to Australia from Afghanistan as refugees and despite young Numan enjoying the freedom, peace and prosperity of his new homeland, he ultimately pledged allegiance to Islamic State attacking two counter terrorism officers in Endeavour Hills.

The terrorist behind the Lindt cafe siege Man Haron Monis was an Iranian asylum seeker who was allowed to stay in this country even after he launched a campaign of harassment against the grieving families of Australian soldiers killed in Afghanistan. …

Another Australian jihadi inspired by Islamic State was teenager Farhad Khalil Mohammad Jabar who shot dead NSW Police accountant Curtis Cheng in Parramatta in 2015.

Jabar’s family are Iraqi Kurds who had fled Saddam Hussein’s regime and came to Australia via Iran where Farhad was born.”



25. maj 2017

Channel 4-interview med burka, der udsendte mixede signaler…

Vox populi-interviews med muslimer går ofte galt. I går havde engelske Channel 4 sendt en rapporter på gaden for at interviewe tilfældige muslimer om mandagens terrorangreb, og eventuel ‘backlash’ mod muslimer. Flere islamister i første række, blandt andet end kvinde i burka, der indledningsvis tog afstand fra terrorangrebet, men herefter fremstod passiv-aggressiv, og i øvrigt gik mest op i at fremstå så islamisk som muligt.

“Jeg behøver ikke bevise noget. Jeg er en god muslim, og mine venner ved, at jeg er en god muslim. Alle der kender mig, ved at jeg er en god muslim.” (Kvinde i burka)

Trykket på hendes burka illustrerer dog fint, at muslimer i dialog, ikke nødvendigvis er en fordel for Islam. Ligesom Asmaa Abdol-Hamid ikke kan undsige trosfællers massemord uden at gøre muslimer til ofre, så kan den burkaklædte ikke forstå at ‘Kærlighed’ skrevet med pistoler, håndgranat og kniv udsender mixede signaler.

(Channel 4, 24. maj 2017; Foto: Youtube via Fria Tider, Snaphanen)

“I disse kæmpebygninger havde de fire ministerier til huse, der tilsammen udgjorde hele regeringsapparatet: Ministeriet for Sandhed, under hvilket nyhedstjeneste, underholdning, undervisning og kunst sorterede, Ministeriet for Fred, der tog sig af krigsførelse, Ministeriet for Kærlighed, som opretholdt ro og orden, og Ministeriet for Rigdom, under hvilket økonomiske spørgsmål sorterede. På Nysprog var deres navne Minisand, Minikær og Minirig. Ministeriet for Kærlighed var det, man frygtede mest. (1984, George Orwell. 1954, s. 7)

Oploadet Kl. 23:15 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


24. maj 2017

Mere Manchester: Jihadi’en Salman Ramadan Abedi, imødekommende eksperter og apatiske politikere

Mandagens terrorangreb er så småt ved at blive optrævlet, og der er ingen overraskelser. Selvmordsbomberen hed Salman Ramadan Abedi, var troende muslim, og en helt klassisk jihadist. Alle muslimer er ikke terrorister, men langt de fleste terrorister er muslimer, og denne gang var ingen undtagelse. Svanen var hvid.

23-årige Abedi, hvis navn betyder (Allahs) ’slave’ er født i England, hvad ikke er et argument mod grænsekontrol, men en påmindelse om, at den skulle være indført for flere årtier siden. I lande som Belgien, Frankrig og England patruljerer militæret nu i gaderne. Det kan siges relativt simpelt. fLande der ikke har problemer med radikaliserede massemorderiske muslimer, er lande der ikke accepterer indvandring fra islamiske lande.

Hvis jeg havde spået ovenstående, da jeg startede bloggen tilbage i 2003, så var jeg blevet udskammet på diverse debatgrupper som alarmist. På Facebook fylder de logikresistente gudskelov mindre.

(Salman Ramadan Abedi, muslimen bag terrorangrebet i Manchester Arena; Foto: The Sun)

Mediernes dækning af det fordummende i ordets egentlige betydning. Ph.d. i islamisk terror Tore Refslunde Hamming forklarede i seneste P1 debat, at selvom terroren har et ‘islamisk udtryk’, så har det intet med ‘religiøs radikalisering’ eller salafisme at gøre. Vi skulle også holde op med at tro, at der fandtes en militær løsning, så mon ikke han anbefaler mere af det samme. Eventuelt tilsat lidt flere papirklippede hjerter.

Helt som kulturmarxisten Hans Jørgen Bonnichsen, der virker mere og mere virkelighedsfjern. Her citeret fra JP.dk – Tidligere PET-chef: ‘Man bør overveje ny strategi over for terrorister’.

“‘England var i den næsthøjeste beredskabstilstand. Så vi må erkende, at der aldrig kan være 100 procent garanti for sikkerheden,’ siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han understreger, at vi længe har brugt hårde metoder i terrorbekæmpelsen, men at vi måske bør skifte strategi og kigge efter andre løsninger. Så i stedet for bombning, dronekrig og tortur bør vi imødekomme dem, som potentielt kunne blive fremtidige ‘krigere’. …

‘… De er blevet marginaliseret på en måde og føler derfor, at de kan eksistere gennem ekstreme handlinger, fordi de bliver hædret,’ siger han. …

‘Tænk hvis man kunne få fat i dem i tide og fortælle, at vold kun medfører en voldeligere verden,’ siger han og tilføjer, at indsatsen både kan sættes ind i børnehavealderen, hos forældrene og i skolesystemet. …

Desuden understreger han, at vi generelt bruger en forkert diskurs, når vi omtaler terroristerne.”

Såvidt taler en radikaliseret humanist. Terrorangreb stopper valgkampe, men hvis ikke politik handler om at undgå massemord på mindreårige piger, hvad er så vigtigt? Intet, at dømme efter de politiske reaktioner. Terroristen fra Manchester ‘fortjener ikke vores had’, skrev Uffe Elbæk, og flere røde/lyserøde politikere synger samme sang.

“Giv ikke terroristerne, hvad de vil have: din vrede, din sorg, din rædsel.”, skrev Ida Auken på Twitter, der under andre omstændigheder har været ‘top rasende’ over landmænd, ‘grotesk rasende’ over tynde fotomodeller og ‘decideret vred’ over konservativ miljøpolitik.

(Saffi blev otte år gammel; Foto: The Sun)

Jeg så en lille pige. Hun havde mistet sine ben. Jeg pakkede dem ind i en merchandise-T-shirt og spurgte, hvor hendes mor og far var. Hun sagde, at hendes far var på arbejde, og moren var deroppe, siger Chris Parker, der mener, at moren er en af de omkomne efter angrebet.” (JP.dk, 24. maj 2017)



23. maj 2017

England: Selvmordsbomber myrder 22 under teenagekoncert – ‘Who put the M in Manchester?’

Sent mandag aften detonerede en selvmordsbomber en bombe ved Manchester Arenas udgang, efter en koncert med Ariana Grande, der tiltrak et ungt publikum. I skrivende stund meldes om 22 dræbte og 59 sårede, i det der af politiet efterforskes som et terrorangreb.

(Manchester Arena, 22. maj 2017; Foto: Daily Mail)

Det udskammede håb Donald Trump har lige kaldt terroristerne for ‘evil loosers’, og selvom det sikkert kunne være en teenagepige som hadede mandage, så gætter jeg på at morderen er muslim.

Man skal ikke stille spørgsmålet, hvis man ikke vil høre svaret, og motivet spiller en meget lille rolle på TV2 News. Selv korrespondenten, der fra studiet blev bedt om at referere de engelske mediers fokus, talte udelukkende om ofrene. En motivløs handling.

Daily Mail angriber problematikken med normale journalistiske kriterier, og bringer tre opdateringer fra Twitter-kontoen ‘Owys663’, der blev lagt online få timer før koncerten gik i gang. Herunder den første (Kl. 18.24), der i løbet af få minutter blev fulgt af “We have more” og “Are you forget our threat?” Personen er formentligt identisk med manden bag ‘Owys66’, der kalder sig selv ‘Mohamad’.

(Manchester Arena, 22. maj 2017; Foto: Daily Mail)

“A Twitter account – which was unverified – posted this hours before the attack, warning of a terror attack” (Daily Mail, 23. maj 2017)

En af de mest kendte koncerter med Morrissey blev optaget i Manchester Arena tilbage i 2003, og udgivet året efter med den rammende titel ‘Who put the M in Manchester?’ Han er kendt for sin nationale tilgang, og sang blandt andet ‘Irish Blood, English Heart’.

“Irish blood, English heart, this I’m made of
There is no one on earth I’m afraid of
And no regime can buy or sell me

I’ve been dreaming of a time when
To be English is not to be baneful
To be standing by the flag not feeling shameful, racist or partial

Irish blood, English heart, this I’m made of
There is no one on earth I’m afraid of
And I will die with both of my hands untied”

Oploadet Kl. 10:00 af Kim Møller — Direkte link141 kommentarer

Distriksleder i hjemmeplejen fyret, da muslimsk ansat krænkedes over kommentarer på sociale medier

Da jeg kørte hjem fra et foredrag i Nordjylland søndag eftermiddag hørte jeg ‘Harddisken’ og ‘Aflyttet’ på henholdsvis P1 og Radio24syv. Begge programmer tog parti for ‘digitale aktivister’, konkret i forhold til ‘whistleblowere’.

Personligt mener jeg Assange, Manning og Snowdon er mere anarkister end helte, og i forhold til ytringsfrihed, så er der mange helte. Det kunne eksempelvis være en islamkritiker, der fyres fra sit job som distriksleder i hjemmeplejen, da en muslim føler sig krænket over personens skriverier på sociale medier.

Intet i de danske medier om sagen, ej heller om Ligebehandlingsnævnets afgørelse desangående – Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Politisk anskuelse – afskedigelse – ej medhold

“Klager blev ansat hos den indklagede kommune den 1. januar 2015 som distriktsleder i hjemmeplejen. I en kommentar på en hjemmeside skrev klager følgende den 14. februar 2015:

‘Der er en vækkelse i gang i islam. Det ses i hele Europa.

Som kristne er vi budt at elske mennesket, også muslimen, som menneske.

Men vi tager afstand fra religionen, Islam.

Når der er vækkelse i den kristne Kirke, bevirker det at menneskene i vækkelsen får større kærlighed til hinanden, mere moral, større overbærenhed, og tilgiver.

Det totalt modsatte gør sig gældende når muslimer knytter sig tættere til Islam og koranen.

Man kan kun frygte hvad fremtiden vil bringe.

Det er rystende at verden tror at Islam har noget godt at byde på, med de frugter vi ser. Det ER desværre en gentagelse af historien, som mange troede aldrig kunne så igen. Og så så kort tid efter …… . ”. …

Den 11. februar 2016 skrev klager følgende på det sociale medie Twitter som en kommentar til en anmeldelse på nettet af en bog:

‘Jeg er ked af at sige det. Jeg er enig i at Isalm er en religion på linie med Nazismen’.

En muslimsk medarbejder sendte en mail til klagers leder vedrørende udtalelser fra klager. … Medarbejderen havde googlet klagers navn og fundet udtalelser om islam. Medarbejderen konfronterede klager den 12. april 2016, hvor klager ifølge medarbejderen udtrykte had mod islam og muslimer. Medarbejderen og klager diskuterede herefter koranen. Under efterfølgende afholdelse af en jobsamtale, hvor denne medarbejder, klager samt en anden medarbejder deltog, spurgte klager ifølge medarbejderen om ansøgerens nationalitet, hvor længe hun havde boet i Danmark, og hvordan hun havde det med at komme i hjemmet hos de borgere, der ikke bryder sig om, at der er nogle, der går med religiøst tørklæde.

Ved mail af 15. april 2016 meldte klager sig syg på bagrund af chikane og mobning. Hun havde det meget dårligt, efter at hun dagen forinden var blevet beskyldt for at være racist. Hun oplyste, at der var anklager og konflikter på arbejdspladsen dagligt.

Klager henviste i mailen til samtalen med den medarbejder, der havde bedt om at tale med klager, idet medarbejderen havde fundet kommentarer fra klager på nettet vedrørende tro. Klager oplyste blandet andet i mailen:

‘Her deltager jeg i en form, hvor jeg siger at jeg ikke mener Islams Gud og den Kristne Gud er den samme, og at IS i islam er så forfærdelig at der er sammenlignelige ting med nazisme’.

Klager oplyste, at hun ikke ønskede at tale om disse ting på arbejdet, men at medarbejderen var vedholdende herom.

[…]

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til lønog arbejdsvilkår.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev afskediget blandt andet med henvisning til en medarbejders oplysning om, at klager havde fremsat udtalelser om muslimer og islam samt klagers opslag på Twitter, hvor hun sammenlignede islam med nazismen.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder nævnet ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klagers meningstilkendegivelse er et udtryk for en politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Oploadet Kl. 01:53 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


18. maj 2017

Hørt på Radio24syv: Mine børn skal holde sig fra voldelige kærester, alkohol, stoffer og ‘muslimer’

Tidligere i dag overhørte jeg nogle minutter af Mikrofonholder på Radio24syv. Annika Bech Sills er tidligere misbruger, og har blandt andet medvirket i dokumentarserien 7.9.13. Sekvensen kan høres her.

Annika Bech Sills, tidligere misbruger, foredragsholder: Sådan noget med kærlighed. Der er fem ting i mine børns liv, jeg ikke vil acceptere. Og det lyder rigtigt rigtigt voldsomt, men det er fordi at jeg selv har været der. Det har ikke noget med – det jeg siger til sidst, det har ikke noget med racisme at gøre, eller noget. Det har bare noget med at gøre, at den levestil de har den passer ikke ind. De fem ting jeg ikke vil acceptere i mine børns liv, det er mænd eller kvinder i deres forhold, som enten er fysisk voldelig eller psykisk voldelig. Som drikker, tager stoffer eller er muslimer. Jeg vil ikke finde mig i det. Og det der med muslimer, det er ikke fordi jeg er racist, men det er fordi jeg har været sammen med en muslim gennem flere år, og jeg ved at den kultur vi har her, passer ikke ind. Det er meget få muslimer, som vil kunne leve sammen med mine piger, og der er ikke nogen grund til at gøre det. Der er ikke nogen grund til det.

Oploadet Kl. 22:27 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper