6. december 2019

DR-succeshistorie: Jenan valgte kærligheden – “Thomas konverterede til islam, parret blev gift…”

Medierne er gode til at caste, og rollefordelingen er givet på forhånd. Er det en historie om racisme i nattelivet, så er ofrene velklædte arabiske eller pakistanske mænd. Når det handler om ‘uopfordrede berøringer’, så er offeret en smuk 21-årig medicinstuderende kvinde med indiske aner. Skurkene er naturligvis fulde danskere.

Succeshistorierne har ofte en skabelon med samme tendens. Eksempelvis er godt for integrationen, at 24-årig Jenan forelskede sig i en dansk fyr, og valgte kærligheden. Fra DR Online – 24-årige Jenan: ‘Hvis man finder kærligheden, skal man fandeme holde fast i den’.

“Da Jenan fortalte sin mor, at hun havde fået en ny kæreste, var reaktionen ikke ligefrem kram og kys. Kærestens navn var nemlig Thomas – en dansker. Moderen var nervøs for den store forskel på deres kultur og religion. Hun ville have, at forholdet skulle afsluttes, og det var ikke til diskussion. Jenan var ulykkelig.

I en måned gav Jenans mor hende den kolde skulder og sagde ikke et ord til hende. Men Jenan ville ikke give op. … Jenan havde egentlig også forsøgt at date mænd med samme arabiske baggrund, som hun selv kom fra. Det ville være det letteste. Men så mødte hun Thomas og blev forelsket i den danske fyr med det rødlige skæg. Hun faldt for hans selvironi og hans humor, som er meget lig den irakiske humor. Thomas konverterede til islam, parret blev gift, og i dag bor de sammen.”

(Sabna Shiva på Instagram, 2019)

Oploadet Kl. 01:35 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer

Brian Arly Jacobsen: ‘Den typiske antijødiske person’ er en mand der ’stemmer på et parti i blå blok’

Helt som forventet malkes et enkeltstående tilfælde af nazistisk gravskænding ud i det absurde. “Selvom Islam jo aldrig var sådan specielt antisemitisk”, lød det eksempelvis fra professor emeritus Morten Thing, i et længere P1-indslag sidste torsdag om kristen antisemitisme. Kommentar af religionssociolog Brian Arly Jacobsen på Religion.dk – Hvem vil ikke have jøder som naboer?

“Antisemitisme er igen et aktuelt emne i offentligheden. … I Den Danske Værdiundersøgelse fra 2017 (offentliggjort 2019) er der et spørgsmål, der måler social distance mellem udvalgte befolkningsgrupper og danskerne generelt, nemlig spørgsmålet ‘Hvilke af disse grupper, vil du ikke have som nabo?’ Idéen er, at jo længere social distance et individ ønsker til en udvalgt gruppe, jo mindre tolerant er man overfor denne gruppe. Det er altså en måde at operationalisere spørgsmålet om tolerance på. En af de grupper, som der spørges ind til, er jøder.

… Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er ifølge værdiundersøgelsen en mand, stemmer på et parti i blå blok, har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer og/eller mellemstore byer i Danmark. Alder er svært at sige noget præcist om på grund af de lave tal i undersøgelsen for gruppen af danskere, der ikke ønsker jøder som naboer. Det er naturligvis sat på spidsen og nuanceringer er vigtige.

… Opdeler man gruppen, der ikke vil have jøder som nabo, fordelt på politiske blokke, viser det sig, at 28 procent tilhører rød blok (A, B, F, Å og Ø), mens 68 procent tilhører blå blok (C, D, I, O og V). Fire procent stemmer blankt. Der er altså en signifikant blå tendens blandt de antijødiske personer i undersøgelsen.



3. december 2019

Tendensiøs begrebsforvirring i MSM: Islamisk Stat er højrefløj, nationalsocialisme er højreekstremt…

Sidste onsdag blev Islamisk Stat omtalt som en form for ‘højrefløj’ på DR1, og man kan helt uproblematisk bruge begrebet ‘højrefløj’ synonymt med ondskab. Efter de væltede jødiske gravsten på en kirkegård i Randers, som erklærede nationalsocialister formentligt står bag, så er der nu atter kommet fokus på problemet med ‘højreekstremisme’. Alt kan bruges, intet er for småt. Hærværk, klistermærker og ord på nettet dokumenterer voldsparatheden…

Radio4 har gennemset alt billedmateriale, redechefen i Den Nordiske Modstandsbevægelse, Jacob Vullum Andersen, har slået op på sin åbne VK-profil, og ifølge Schaumburg-Müller er det førnævnte billede bare et af flere, som strafbart ifølge straffelovens såkaldte racismeparagraf. Blandt de strafbare billeder er racistiske vittigheder, ’memes’, grafikker om jøder…” (Dan Grønbech, Radio4, 28. november 2019)

DR har gennemsøgt det lækkede data og har identificeret mindst ti danske brugere ved hjælp af IP-adresser og beskeder skrevet på dansk. De fleste af brugernes identiteter er ukendte og kun en enkelt af de brugere, DR har kontaktet, har svaret på henvendelserne. … Chris Holmsted Larsen mener, der er grund til bekymring…” (DR Online, 7. november 2019)

Ny rapport fra TrygFonden og CERTA beskriver, hvordan højreekstreme budskaber og miljøer styrkes, og tidligere PET-chef advarer imod, at det netop er de højreekstreme grupper, vi som samfund bør rette blikket imod. Udfordringen er, at nogle få personer er ‘ekstremt radikaliserede og voldsparate’, siger forsker.” (Berlingske, 2. december 2019)

(DR insinuerer at Islamisk Stats ideologi er højreorienteret)

“Her findes et ligeså kompromisløst kvindesyn som i al-Hol-fangelejen, men hvis IS-kvinderne tilhører en fanatisk religiøs højrefløj, udlever kvinderne her et stærkt venstreorienteret projekt.” (Speak, Puk inviterer, DR1, 27. november 2019)



29. november 2019

Tidligere PET-chef Frank Jensen, ‘Ondskabens arv’ (2018): “… inspireret af virkelige begivenheder”

Tilbage i 2014 skrev jeg lidt om tidligere PET-chef Frank Jensen, der på P1 fortalte, at han var ved at skrive en bog om racisme og højreekstremisme, der efter hans mening var ‘langt mere farlig’ end islamisk terrorisme. Senere samme år forsøgte han at tørre en svensk moskébrand af på ‘rabiate højreradikale’, og siden har han været fast kommentator på TV2 i efterretningssager.

Frank Jensen blev ansat i politiet i 1972, først i narkopolitiet, siden ekspert i kontraspionage hos PET. Han ledede efterforskningen af Blekingegadebanden i 1988, og blev blandt andet chef for Rejseholdets Drabssektion før han gik på pension i 2012. Et fint cv, men igen, det har Jakob Scharf og Hans Jørgen Bonnichsen sikkert også.

Jeg har læst Frank Jensens roman ‘Ondskabens Arv’ (2018), og den var langt værre end frygtet. Det noteres indledningsvist, at romanen er ‘inspireret af virkelige begivenheder’, men som det fremgår af citaterne nederst i denne post, så gør han en buret undulat til angribende flyveøgler. En nazistisk terrorcelle i Husby Klit angriber umotiveret en indisk familie, voldtager konen, og forulemper den 5-årige datter seksuelt. Senere myrder ‘Storm 88′ en ung homoseksuel muslim, og siderne er i tætpakkede med Politiken’ske klicheer.

Højreorienterede og nazister bruges synonymt, og jeg håber virkeligt han som PET-chef havde større indsigt, end den han i bogen giver udtryk for. Han trækker tråde til konkrete hændelser, men tre tyske nazister, der råber ‘affe’ (abe) og kaster sten efter indere er ikke just en voldtaget mindreårig. Senere i bogen halshugges en stikker, og det mener jeg heller ikke højrefløjen endsige nazister har gjort så meget i herhjemme.

Der er ikke meget om venstrefløjen i bogen, men det fortælles at ‘Arisk Front’ med hjælp fra en White Power-sympatiserende politibetjent, opsøger ‘en venstreorienteret anarkistagtig type’, der ‘var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen’. Han blev ‘banket til døde med køller’, og man må forstå, at venstrefløjen er ofre for højrefløjens vold.

(Collage: Frank Jensen, terrorekspert, nazi-alarmist)

“Ved en række grove og bestialske overfald på fremmede forsøger en nynazistisk gruppe at fremprovokere gengældelsesangreb mod almindelige danskere, der skal skabe en ukontrolleret spiral af had og vold mellem danskerne og fremmede kulturer. Målet er langsomt og umærkeligt at vinde danskerne for den nazistiske ideologi under dække af sloganet ‘Danmark for danskerne’.

PET kommer på sporet af nynazisterne som gerningsmænd til overfaldene og mistænker, at der i politiets egne rækker er betjente, der sympatiserer med nazisterne. PET indsætter hemmelige agenter blandt højreekstremisterne, og der starter nu en voldsom hemmelig kamp mellem PET’s agenter, nazisternes kampgruppe Sturm88 og lejemordere fra Balkan. Bag det hele sidder der en hemmelig nazileder, der styrer begivenhederne fra sit skjul i skyggerne, og det skal vise sig, at kampen har spor tilbage til en særlig begivenhed under Anden Verdenskrig, der involverer ingen mindre end topnazisten Heinrich Himmler.” (Mellemgaard.dk)

(Frank Jensen, Ondskabens arv, 2018, forord)

“Familien Kumar var så skræmte og traumatiserede, at de enten ikke kunne eller ville gå i detaljer om gerningsmændene. Rajni Kumar var blevet voldtaget – så meget havde hun sagt – men hun havde nægtet at deltage i den retslægelige undersøgelse. Selvom en kvindelig efterforsker havde fortalt hende, hvordan DNA-spor kunne fælde gerningsmændene, var Rajni ikke til at rokke. Og resultaterne af de kriminaltekniske undersøgelser i klit-området havde været nedslående magre. …

‘Ud fra det lidt, som familien har fortalt, sammenholdt med deres skader, er det gået voldsomt for sig.’ Mogens kæmpede med at holde distance til menneskene i sagen og talte nærmest tonløst: ‘Faderen, Haresh Kumar, har brud på næsen og den ene kind, har fået slået et øje ud, ødelagt milten og begge knæ er knuste. Moderen, Rajni Kumar, havde fortalt, at hun var blevet voldtaget af samtlige fire gerningsmænd. De har også snittet et hagekors i et af hendes bryster, og hun har desuden fået adskillige slag og spark, uden at der dog er tale om knoglebrud.’

Michael tændte en cigaret og holdt pakken hen mod Mogens, der afværgende holdt hånden op. Mogens rystede svagt på hovedet. ‘Den syvårige dreng, Argun, har fået brækket en hånd, og en af gerningsmændene sparkede ham så hårdt i ansigtet, at kæben er brækket i venstre side. Den femårige pige, Neela, har fået revet store hårtotter af og …’ Mogens rømmede sig, ‘hun blev seksuelt krænket af en af gerningsmændene.’
“Hold nu kæft!” udbrød Michael og stirrede på Mogens, der nikkede og svarede: “Ja … ikke også! Hvem fanden kan finde på at gøre sådan noget?'”

“Den 17-årige Tarik Quasem kiggede sig nervøst tilbage, da han sent om aftenen forlod Ørstedsparken i København, der var et kendt tilholdssted for homoseksuelle. Selvom han havde slentret søgende rundt i parken i mere end halvanden time, havde han ikke mødt nogen, hvor det havde sagt klik. Kun nogle ældre mænd, der lidt vulgært spillede op til ham. … Da han trådte ud på Nørre Voldgade fra parken, fik han denne uhyggelige fornemmelse af, at nogen eller noget fulgte efter ham. Han havde faktisk haft den samme følelse, mens han slentrede rundt i Ørstedsparken. … Da han lettet pustede ud og rystede på hovedet ad sig selv, opdagede han den slanke, sportstrænede skikkelse, der trådte ud mellem nogle parkerede biler lige foran ham og blokerede fortovet. Tarik Quasem frøs til is over det, han så, og det, han vidste, der ville ske om lidt.

Sorte militærstøvler, lyse camouflagebukser, en hvid T-shirt med teksten Terrormachine trykt på brystet og den sorte hætte med uhyggelige huller til de stirrende øjne. Da Tarik gik et par skridt baglæns, blev han standset af nogle hænder, der ublidt skubbede ham fremad igen, imod fyren med den hvide T-shirt og elefanthuen. Hjertet hamrede ukontrolleret, og han mærkede, hvordan angsten begyndte at få hans krop til at dirre. Han kiggede sig hurtigt omkring med vilde øjne og håbede, at der ville dukke nogen op, der kunne få de militærklædte voldsmænd til at stikke af med uforrettet sag. Men der var helt mennesketomt omkring dem, selvom man kunne høre en del trafikstøj fra biler, der hastede hjemad efter en aften i byen.

Han begyndte at mærke panikken, der nu fik hans krop til at ryste helt ukontrolleret, mens han klynkende og bedende appellerede til dem om at lade ham slippe. Tarik trak sig ind til hegnet mod parken, så hans ryg var lidt beskyttet. Men det var kun en stakket frist i forhold til det, der ville ske om lidt. De tre racister fra gruppen Sturm88 stod nu i en lille halvcirkel foran ham og grinede ondskabsfuldt. På et næsten umærkeligt signal fra fyren i den hvide T- shirt fjernede de hætterne og åbenbarede tre hårde, følelseskolde og ubarmhjertige kantede ansigter og helt kortklippet hår – tydeligt maskinklippet.

Selvom Tarik håbede på et mirakel, der ville redde ham fra det, der ventede, var der også en del af ham, der havde givet op og helt ulogisk tænkte: Bare de ville slå til nu, så han slap for den frygtelige ventetid… Så begyndte skriget at presse sig på. Lige inden det første slag fra underfører Mark Nielsen ramte Tarik på det venstre kindben… en skærende smerte fra Marks slag satte tankerne på hold og kvalte skriget om hjælp, inden det overhovedet nåede Tariks strube. Så faldt der et slag fra den anden side – knojern, der brækkede nogle ribben.

Mark trådte ind foran den Tarik og viste grinende knojernet, som han havde sat på højre knytnæve. Så brækkede Tariks næse og et par fortænder. Han stønnede højere, men havde besluttet, at han ikke ville give voldsmændene den glæde at skrige, selvom det var det, han havde mest lyst til. De to Sturm88-folk i sorte T-shirts trak ham ned på fortovet og begyndte at gennemsparke ham systematisk fra hovedet til skinnebenene.

Mark trådte hårdt på siden af Tariks ansigt, mens han ophidset sagde: ‘Husk nu, at vi har ordre til at gå hele vejen denne gang!’ De to Sturm88-folk nikkede og trak vejret voldsomt, mens de fortsatte med mishandlingen.”

Mere

“Michael sendte Norman et forsonende blik og spurgte Peter van der Hahn, om han havde et overblik over, hvor mange højreekstremister der egentlig var i Danmark. Van der Hahn foldede et stykke papir ud foran sig og fandt et par læsebriller frem. ‘Det er meget vanskeligt helt nøjagtigt at afgøre, hvor mange højreekstremistiske grupper der findes i Danmark, og hvor mange personer der er en del af disse netværk. Men meget højt sat er der formentlig tale om 700 til 1.000 egentlige medlemmer fordelt på 20 til 30 organisationer. Men dertil kommer der en del fodboldhooligans, der helt eller delvist har rødder inde i white power-miljøet. Men der er overordnet set tale om nynazister, nationalister, antimuslimer og generelle hadgrupper. Selvom der er en del ideologiske forskelle mellem grupperingerne, er de alle sammen indædte modstandere af det multikulturelle samfund og dermed også stærke modstandere af alle former for indvandring fra tredjeverdenslande og ikke mindst af muslimer. Men de er ikke alle sammen voldsparate.'”

“Jeg har talt lidt med PET’s afdeling for Særlige Operationer, og de har en kilde, der fortæller, at en ung snothvalp på et racistisk værtshus stolt har fortalt, at han er med i Sturm88, og at han var med til at holde vagt ved et møde ved en ejendom i noget, der hedder Alrum ved Stadil fjord i Vestjylland, hvor organisationen Arisk Front holdt et hemmeligt møde. Det var samtidigt med overfaldet på familien Kumar i Husby Klit, blot 20 kilometer fra Alrum.”

“De havde talt meget om Arisk Front – om den hvide nordiske races biologiske overlegenhed og nødvendigheden af at rense Danmark for fremmede kulturer og raceskændende elementer. Natascha var helt enig. Alle de fremmede var nassere. De homoseksuelle var biologiske skadedyr. Vold var nødvendig i kampen for at gøre Danmark ren igen. Det kunne nærmest ses som en legal forsvarshandling.”

“Der var stuvende fuldt af gæster i Albrechts, hvor det var tydeligt, at fyrene var skinheads, White Power-folk, eller andre afarter af højreekstremister og nazister. Specielt White Power og Storm 88-folkene var nærmest uniformerede ved at være klædt i dyre mærkevaretøj fra Henri Lloyd, Stone Island, Burberry eller endog Thor Steinar. Men det, der skilte dem ud fra almindelige unge i byen, var de hårde og forurettede ansigter med øjner der signalerede iskold voldelighed.”

“Mark overholdt dermed sin del af aftalen og sørgede for, at Daniel døde uden de store problemer. Så nikkede han til Nikolas, der havde fået til opgave at halshugge Daniel… Natascha spilede øjnene op og bed sig let i det mellemste led på pegefingeren, da Daniels lig blev placeret på knæ med hovedet på en lille træstub, hvor det lykkedes Nikolas at skille hovedet fra kroppen efter fire forsøg.”

“Selv relativt moderate og besindige politikere og meningsdannere følte sig kaldede til at gå på barrikaderne i sympati med den dræbte politiassistent, der øjensynligt var blevet offer for militante islamisters frådende had og primitiv hævn… En hysterisk blogger fik så forplumret det hele ved at påstå, at disse langskæggede mørkemænd voldtog alle danske piger, som de kom i nærheden af.

“To år tidligere havde politiassistent og AGF-fan Erik Nygård været i byen i Aarhus efter en hektisk fodboldkamp mellem AGF og FC Nordsjælland. … På et værtshus var han pludselig blevet omgivet af en gruppe larmende White Pride-folk… Efter denne aften og nat, hvor han havde udvekslet telefonnumre med Dean, var de sammen flere gange til private fester i White Pride-sammenhænge eller på højreekstremisternes foretrukne værtshuse i Aarhus.”

“Finn ville have Dean til at hverve Erik Nygård som informationskilde, der mod betaling skulle skaffe oplysninger fra politiets fortrolige registre omi bestemte personer. Undertiden også lidt informationer om politiets forestående operative planer i forhold til højre- og venstreekstremisterne og ikke mindst de militante islamister. … Ganske langsomt begyndte han at købe informationer af Erik, oplysninger, som politimanden skaffede fra Folkeregisteret, Kriminalregistret og Rigspolitiets fortrolige efterforskningsregistre… de små tjenester blev betalt virkelig rundhåndet.”

“Det var oplysninger om politiske modstandere fra den yderste venstrefløj… Afhængig af informationernes karakter kunne de bruges til afpresning eller tilrettelæggelse af overfald. White Pride var i hvert fald på forkant med at vide, hvor modstanderne boede, hvem de boede sammen med, hvilke køretøjer de havde, telefonnumre, fotos og meget mere. De vidste naturligvis også altid, når politiet planlagde aktioner mod dem.”

“Rigsførerens plan var nu at de skulle bede Erik Nygård om hasteoplysninger på en venstreorienteret anarkistagtig type fra København, der hed Morten Bech. Denne fyr var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen. Så snart de havde oplysningerne, skulle Mark og hans folk gennemtæske anarkisten i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

“‘… Det drejer sig både om imamen Abu Aktas og den anarkist, der blev dræbt i går og som hedder … Morten Bech. Han er blevet banket til døde med køller,’ tilføjede Hans…”

“De lod først Erik selv forklare, hvorfor han havde lavet de forskellige søgninger i politiets registre. Han hævdede hårdnakket, at han havde lavet research omkring højre- og venstreekstremister. … ‘Du er jo en rimelig begavet politimand, så… hvorfor mon højreekstremisterne søger efter oplysninger om navngivne venstreradikale eller muslimer?’ … Erik, der til sidst indrømmede, at han havde sympati for White Pride…”

“Der var en lukket fest i gang på Albrechts Bodega i Taastrup – kun for medlemmer af Arisk Front samt særligt inviterede White Power-folk og nogle få andre gæster. … ‘Race traktor’ fra bandet No Remorse væltede ud i lokalet.”

Rigsføreren var meget tilfreds med udviklingen i den operation, som han havde søsat i Danmark for at skabe folkelig mistro til indvandrerne – særligt muslimer – og derved tvinge politikerne til, millimeter for millimeter, at dreje lovgivningen i en retning, der til sidst ville ende med en ren Danmark for danskerne-løsning.

“‘Vi mener,’ fortsatte Michael og gjorde stemme klar og myndig, ‘at denne hemmelige rigsfører er identisk med forskeren Peter van der Hahn!’ … Normann trykkede på nogle knapper på den bærbare PC, og pludselig tonede et af WORF-gruppens møder frem på skærmen, hvor deltagerne også omfattede PET-chefen, departementschef Fritz Møller og van der Hahn.”

“Nej – det virkelig farlige, som Herman Rasch kunne røbe, var det internationale samarbejde – den store plan om politiske påvirkninger i de forskellige EU-lande, baseret på samfundsmæssige spændinger og vold, hvor de kulturfremmede muslimer skulle stå som de skyldige – som fjender af demokratiet. Hele operationen skulle hemmeligt bane vejen for en genoplivning af den nationalsocialistiske tankegang – nazismen. Det var startet i Danmark…

“Hun var nu blevet mishandlet næsten i en time, først ved slag, spark og så nu denne vandbehandling. … Han var blevet så seksuelt opstemt af mishandlingen, at han simpelthen måtte dyrke sex med Natascha.”

“Da han med et voldsomt knytnæveslag brækkede hendes næse, vidste hun, at hun ikke ville overleve opgøret med ham.”

“Jytte tog ordet igen: ‘Vi mistænker din kæreste for at være hemmelig leder af et nynazistisk parti, og at han står bag adskillige mord og overfald på etnisk fremmede personer.’ Majkens spilede øjnene op, og blev ligbleg i ansigtet: Mord… Peter? Jamen… jeg tror, at I fuldstændig har misforstået det hele. Peter er forsker og et af de emner, som han er specialist i, er netop nazisme og højreradikale. Han arbejder jo lige i øjeblikket for Justitsministeriet.'”

“Hele hendes liv havde været arbejdet i ministeriet… For halvandet år siden havde hun så tilfældigt mødt den flotte Peter van der Hahn ved et selskab. … Han var forsker på DIIS, men havde vanskeligt ved at få adgang til virkelig hemmelige oplysninger om højreekstremister, der var hans hovedemne, og som kunne bringe hans arbejde op på det højeste internationale niveau, Hun var derfor begyndt at kopiere oplysninger fra ministeriets, særligt fra efterretningstjenesten PET, som hun gav videre til ham.”

“I baggrunden bakkede et par PET-medarbejdere hurtigt tilbage gennem den dør, som de lige havde åbnet ind til receptionen. Mark kastede granaten, der ramte gulvet fem meter fra Michael… De store glaspartier ved indgangene knustes med et brag. Barberbladsskarpe og gloende granatsplinter hvirvlede rundt og gennemhullede receptionsskranken, smadrede den store kaffeautomat og sendte en byge af metalsplinter ind i Michaels højre ben. … så hævede han højre arm og råbte: ‘Heil Hitler! Sieg Heil!’ og med en hurtig bevægelse satte han pistolen op til venstre side af hovedet og trykkede af!”

“Selvom de var dygtige til bortforklaringer, havde van der Hahn faktisk svært ved at forestille sig, hvordan de ville forklare, at de havde overladt en del af den overordnede koordinering af indsatsen mod de politiske ekstremister til lederen af en af de allermest radikale højreekstremistiske organisationer!”

“Det var nemlig ikke sådan, at han selv så det som en fiasko, at han var blevet afsløret. … Han vidste naturligvis også, at det ikke ville være nemt at dreje flere generationers naive politiske tankegang med hensyn til den nordiske race- og kulturrenhed i den rigtige retning. … De politisk korrekte stemmer var efter van der Hahns mening selve fundamentet for ødelæggelsen af den ariske kultur. Islamisterne behøvede i virkeligheden ikke gøre andet end at optræde som indbildte ofre, for der ville altid være toneangivende slapsvanse, der stod klar til at give køb på dansk kultur eller traditioner. Blot for at tækkes de fremmede. Han havde dirret af harme, dengang det var kommet frem, at der i nogle almindelige børneinstitutioner pludselig blev serveret halalslagtet kød til alle. Han havde været med til at skubbe den enorme proces i gang, der skulle vende udviklingen i Europa…”

“Walther Rabe ville foreløbig holde meget lav profil og indgå i ODESSA’s hemmelige topledelse, hvor han på grund af sin særlige status og analytiske evner skulle udarbejde nazistisk politisk propaganda – godt camouflere som almindelig vesteuropæisk lede ved islam, der efterhånden fyldte rigtig meget i mange almindelige menneskers bevidsthed. De politiske giftdråber skulle i sig selv være små, men vedvarende. Ved tilstrækkeligt mange gentagelser kunne selv den værste gang vrøvl komme til at fremstå som sandheden.

“Da politiet havde undersøgt gerningsstedet på Lüneburg hede, havde man fundet den plads, hvorfra den ukendte skytte havde beskudt Peter van der Hahn og Michael. Det var der jo ikke noget mærkeligt i, men problemet opstod, da man på standpladsen fandt et lille batteri af den type, der bruges som lysforstærkere i avancerede kikkertsigter. På batteriet stod der Made in Israel! … de var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en agent fra Mossad, der havde dræbt Peter van der Hahn…”

“Jochen Rauft var den øverste leder af det nazistiske netværk ODESSA. … Dragomir skulle efterlade et lille batteri, som han fik udleveret af Jochen Rauff, der rettede pilen mod Israel.”


Terrorforsker: “De her individer behøver ikke opholde sig i Europa for at udgøre en sikkerhedstrussel.”

Thomas Renard, som Berlingske kalder ‘en af de ledende forskere i jihadisme i Europa’ lyder som Hans Jørgen Bonnichsen, og konklusionen virker da også noget ideologisk. Det kan meget vel være at det ikke er ‘meget sikrere’ for Danmark at have Islamisk Stat-krigere gående i Mellemøsten, men alt er ikke et humanistisk rollespil, og han mangler at forklare hvorfor danskerne skulle have interesse i at importere ‘perfekte influencere’ for en fremmed magt. Set på Berlingske.dk – Førende terrorforsker: Danske jihadister er allerede ‘perfekte influencere’ – nu bliver de endnu farligere (kræver login).

“Hvis en obskur syrisk kriger opfordrer danske unge til at udføre islamisk jihad, vil ingen reagere. Men hvis en ung mand fra Brøndby Strand, der taler dansk og kender de nationale koder, gør det, er det en helt anden sag. Og når de europæiske jihadister ikke kan vende hjem og afsone deres straf, har de ikke andre muligheder end at fortsætte, hvor de slap.

‘Som historien viser, er det ikke meget sikrere at have individer, som er linket til dit land – taler sproget, har venner, netværk og vigtigst af alt et publikum – til at rende frit rundt i krigsområder. De kan ikke sætte deres ben på dansk jord, men de kan i den grad mobilisere, rekruttere og inspirere andre fra distancen. De er allerede de perfekte influencere. Når de mister muligheden for at vende retur, bliver de kun farligere,’ siger Thomas Renard. …

De er ifølge ham blevet briefet i årevis af efterretningstjenester og sikkerhedseksperter, der stort set alle er nået til konklusionen, at repatriering – også af de voksne IS-medlemmer – trods alle de helt reelle og alvorlige risici, der er for radikalisering i fængsler, fremtidige terrorangreb i Europa mv., stadig er bedre end alternativet: at de går under radaren eller havner hos regimer, som kan afpresse os politisk uden for Europas kontrol. …

De her individer behøver ikke opholde sig i Europa for at udgøre en sikkerhedstrussel. Det ved regeringerne godt. Alligevel har de valgt for enhver pris at holde dem ude.'”

(Jacob El-Ali, tidligere Mohammed El-Ali; Foto: Ballet Magnifique)

Oploadet Kl. 02:39 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


27. november 2019

Egholm: Skoler har ‘hensynsbetændelse’ overfor muslimers jødehad: “… bange for at blive kaldt racist”

Berlingske har talt med tidligere skoleleder Lisa Egholm, der er harm over at det var jødiske Rebecca, der måtte skifte skole, og ikke de muslimske mobbere. Hun påpeger at skolelærere generelt er bange for at slå ned på jødehad hos muslimske elever, da de så risikerer at blive kaldt racist. Fra Berlingske – Tidligere skoleleder om muslimsk antisemitisme: Skolerne frygter at blive kaldt racister (kræver login).

“Ifølge den tidligere skoleleder skyldes skolernes manglende handling, at der hersker en berøringsangst over for muslimske elever og deres forældre.

Jeg plejer at kalde det hensynsbetændelse. Skolerne har tendens til at tænke: ‘Det er også synd for de muslimske elever, det er deres kultur, og de kan ikke gøre for det’, og putte alle mulige kulturelle forskelle ind. …

Hvorfor tror du, man har hensynsbetændelse over for netop muslimske børn?

Fordi man er så bange for at blive kaldt racist. Det er jo vores muslimske medborgeres første kort, de har på hånden: ‘Du er også racist’. Det er der også nogle, der har sagt til mig…

Tror du, skolerne ville have reageret anderledes, hvis mobberiet kom fra etnisk danske børn?

‘Desværre ja. For så ville det måske være kommet fra socialgruppe 5 – Ronni, Brian og de der rødder, hvor far er tatoveret rundt om halsen og er lidt halvdum, og hvis børn også kommer til at sige nogle dumme ting. … jeg tror, vi har nemmere ved at gribe ind over for Brians far, end vi har over for Hassans far.'”

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


24. november 2019

Hawrae Ketabi, ‘Integrationsnet’: “Jeg vil knuse hver eneste knogle på den der vil brænde Quranen…”

Integrationsmedarbejder Hawrae Ketabi har tidligere haft ansættelse på asylcentre i Nordjylland, og kendte Lisa Borch, teenagepigen fra Kvissel, der kærestede med ældre indvandrere og endte med at myrde sin mor. Han er vild med Johanne Schmidt-Nielsen, men ikke særligt begejstret for folk der krænker hans hellige Koran…

(Integrationsmedarbejder Hawrae Ketabi; Fotos: Facebook, 2019)

“En af de personer, der kender Lisa Borch på tætteste hold, er Hawrae Ketabi. Han taler dagligt med Lisa Borch, som nu er på en sikret institution, indtil hun fylder 18 år og skal afsone i fængsel.

Da jeg mødte Lisa i 2012 var hun en helt almindelig pige – kreativ, sød, rar, venlig og godhjertet. Men hun havde nogle problemer, siger Hawrae Ketabi.

– Hun var meget interesseret i andre kulturer og begyndte at gå sammen med nogle personer fra flygtningelejren her i Frederikshavn. Det var hendes mor helt forståeligt ikke glad for og gav hende forbud mod at se dem. Det endte med, at Lisas dagligdag blev et stort skænderi, og hun følte ikke, at nogen forstod hende, fortæller Hawrae Ketabi.” (TV2, 18. februar 2016)

Oploadet Kl. 17:55 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


23. november 2019

Rebecca mobbet ud af to folkeskoler pga. jødiske aner: ‘Hvis du viser dig på skolen igen, dræber vi dig’

Den tidligere DR-redaktør Jeppe Gaardboe fik Cavlingprisen i 2014, men er i dag freelancer, og deltager ofte i Facebook-debatter. For fire uger siden stødte jeg og andre ind i ham i ‘Fri debat’-gruppen, hvor han i lighed med flere venstreorienterede undsagde en viral historie om jødehad på en dansk folkeskole. “Kilden kan ikke verificere historien.”, skrev Gaardboe, og en kendt venstreradikal uddybede: “Højreorienteret faktatjek: Passer det med mine fordomme? Hvis ja – så er det ægte.”.

Jeg påpegede forgæves, at detaljerne indikererede at historien ikke var falsk. En historie var ikke nødvendigvis falsk, blot fordi den ikke var beskrevet i Politiken. “Mon ikke sagen snart dukker op på EB eller BT.”, afsluttede jeg.

(Den oprindelige Urias-post kan læses her)

Pigen jeg omtalte som ‘R’ hedder Rebecca, og startede i sidste måned på den politibeskyttede Carolineskole efter at have oplevet trusler og mobning fra muslimske elever på Rosenlundskolen i Skovlunde og Lindehøjskolen i Herlev. Lang gennemgang af sagen i Berlingske, der har talt med familien – ‘Hvis du viser dig på skolen igen, dræber vi dig’.

“Indtil 2014, hvor tiårige Rebecca efter længere tids grov mobning en dag kom hjem fra skole med det store spørgsmål, gjorde familien ikke meget ud af, at far Michael er jøde og fra Israel. …

En tid for familien, hvor Rebecca blev udsat for de første af en række trusler samt mobning og antisemitisme fra andre børn med muslimsk baggrund. Først nogle bemærkninger, så overfald og til sidst nazitegn og ‘Free Gaza’-sedler uden for familiens lille hus i det rolige villakvarter i Skovlunde. …

Berlingske sidder med Michael, Pernille og 15-årige Rebecca ved spisebordet i parcelhuset i Skovlunde. …

Hos familien i Skovlunde er det ikke kun Rebecca, der har været offer for grov mobning eller diskriminering på grund af sin fars herkomst. Da Joachim var 13 år gammel, var han på Bellahøj Skole flere gange vidne til, at børn med anden etnisk baggrund legede ‘Skyd jøden’. En leg, hvor en fra gruppen får en papirkalot på hovedet, hvorefter de andre jagter ham/hende. …

Nu sidder de en eftermiddag i Skovlunde og gør det, mange danske jøder undlader for at undgå unødig opmærksomhed: De fortæller deres historie.

Parret har givet Berlingske udskrifter af debattråde på Rosenlundskolens og Lindehøjskolens intranet. De to folkeskoler i Skovlunde og Herlev vest for København, som Rebecca gik i fra 1. til 9. klasse.

Referater, datoer, tidslinjer for samtaler, hændelsesforløb og mailkorrespondance med kommuner, borgmestre og skoleledelser. Aktindsigter fra politiet har de endnu ikke modtaget.

[…]

November 2012 hører storebror Joachim fra en kurdisk klassekammerat, at han ikke må lege med Joachim, fordi hans far er fra Israel. Året efter sker det for hans søster. En muslimsk dreng fra klassen overfalder niårige Rebecca, angiveligt fordi hun er jøde. … Det bliver februar 2015. Fastelavn. Den muslimske dreng fra klassen klæder sig ud som terrorist, hvilket han ikke undlader at fortælle lærere og elever. …

Så kommer terrorangrebet på Krudttønden på Østerbro og på moskeen i Krystalgade 14.-15. februar 2015. Danmark er på den anden ende. Ugen efter fortæller skolelederen, at drengen fra Rebeccas klasse og en anden muslimsk dreng fra parallelklassen, som blandt eleverne siges at komme fra et banderelateret miljø, har råbt efter Rebecca og jagtet hende rundt på skolen. … Hun husker udmærket den dag for fire år siden i 5. klasse:

‘Jeg snakkede med drengen om én, der var blevet skudt foran synagogen i København. Jeg sagde, at det ikke var retfærdigt. Men han hidsede sig op og truede mig. Senere på dagen kom ham den anden dreng fra parallelklassen. De råbte efter mig: ‘Fucking jøde, klip dit hår af’ og ‘hvis du viser dig på skolen igen, dræber vi dig’, og så sparkede de efter mig og løb efter mig på gangene og ud i skolegården. …’

… Der går to dage, så får Rebecca plads på Lindehøjskolen i nabokommunen Herlev. … Ugen efter at sedlerne blev fundet foran huset, træder Rebecca en mandag morgen ind i klasseværelset på Lindehøjskolen. På hendes plads er der ridset et hagekors i bordpladen og på stolen. Ingen mistænkte. Ingen har set noget, men fortiden spøger. Politiet optager rapport, men kan ikke gøre mere, da der ifølge politiet ikke er nogen mistænkte.”



20. november 2019

Slagelse: Chokoladenisser der taler ind i ‘en højreorienteret dagsorden’, og en væbnet befrielsesaktion

Der blev affyret skud, da 24-årige Hemin Dilshad Saleh fra indvandrerbanden NNV tirsdag eftermiddag blev befriet af ukendte gerningsmænd fra Psykiatriske Akutmodtagelse i Slagelse. Han er glemt i morgen, for ugens vigtigste historie er langt værre. En mulig falsk profil har muligvis photoshoppet teksten på et billede af chokoladenisser, taget i en Fakta få kilometer derfra…

Vi undersøgte det og fandt ud af, at billedet skulle være taget i en butik i Slagelse. Men der står julemænd og juleblanding på de skilte, så det billede, der florerer på Facebook, er et totalt falsum.” (Jens Juul Nielsen, pressechef for Coop)

“Når vi taler manipulerede billeder, så er det fake news. Og her taler det ned i en højreorienteret dagsorden, som handler om religion og især islam. … Man taler ind i en fortælling om, at juletraditionerne i Danmark er under pres.” (Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor ved Roskilde Universitet)

(‘En højreorienteret dagsorden’ og efterlyst NNV-bandeleder Hemin Dilshad Saleh)



19. november 2019

Blüdnikow: “.. over for den kriminelle Yahya Hassan udviser Krasnik og hans avis næsegrus beundring”

MSM er vilde med vanekriminelle Yahya Hassan, og pludselig handler det ikke mere om Islam, men om danskernes iboende racisme. I et interview med hans nye ven Martin Krasnik, fortæller digteren, at han ikke mere vil være ‘præmieperker’, og der er da givetvis nok større guldkæder i at være (det kommentarsporet kalder) ‘kæleperker’. Der er noget med formen, men ret beset, så er der ikke meget nyt i forfatterskabet. Det hele blev beskrevet stringent af Lars Hedegaard og andre for 10-15 år år siden, men der nægtede etablissementet at høre efter. Hedegaard er naturligvis forhadt i dag. Skud budbringeren…

Interessant kommentar af Bent Blüdnikow i Berlingske – Hvorfor fortæller Weekendavisen ikke hele sandheden om Yahya Hassan?

“Mange intellektuelle elsker kriminelle kunstnere. De finder en attraktion i kunstnere, der bryder moralske og kriminelle grænser, som de ikke selv tør. Et klassisk tilfælde er den franske forfatter Jean Genet (1910-1986), der var kriminel, men også skrev litteratur. På trods af domme så elskede den franske venstrefløj ham, og Jean-Paul Sartre og Picasso fik ham benådet. …

Man får mindelser om den beundring, når man læser Weekendavisens artikler i sidste uge om digteren Yahya Hassan. Avisen bringer et interview af chefredaktør Martin Krasnik. Det fremgår af dette, at Hassan har boet hjemme hos Krasnik i to måneder og har været hjemme hos hans forældre til chanukka. Interviewet kommer ind på Hassans personlige problemer, og Krasnik skriver: ‘Han passer ikke ind nogen steder, ikke hér, ikke dér.’

Desuden skriver redaktør Klaus Wivel en leder om Hassan, der er fuld af beundring for digteren: ‘Ingen har i dansk litteratur nogensinde formået at skabe et værk, som så konsekvent og med så voldsom sproglig kraft bruger egen magt og afmagt til at udstille alt og alle omkring sig.’ Wivel betegner hans virke som ’sandhedsskildring’.

Men det er ikke hele sandheden om Yahya Hassan, for Weekendavisen forbigår en vigtig del af historien. Og det er, at han i 2015 meldte sig som opstillet til Folketinget for partiet Nationalpartiet. Det var kritisk vendt mod indvandringspolitiken, som ifølge partiet ‘har fået en retorik med racistiske undertoner’. Hassan ændrede nu holdning til sine digte og understregede, at ‘min digtsamling har aldrig været en ‘islamkritik’.’ Han deltog i debatten om Israel-Palæstina-striden med forudsigelige indlæg om, at Israel var skyld i ulykkerne, og palæstinenserne blot var ofre. Om Israel anvendte han ordene ‘undertrykkelse, vold, racisme, fanatisme og had’. Hassan forsøgte at få venner, og modet til at stå alene svigtede.

Martin Krasnik hev bukserne af islamkritikeren og attentatofret Lars Hedegaard i et interview i Deadline og tværede ham ud. Han kaldte ekstremisten Rasmus Paludan for en nazist. Men over for den kriminelle Yahya Hassan udviser Krasnik og hans avis næsegrus beundring.

(Lars Aslan Rasmussen på Facebook, 9. november 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper