23. marts 2015

TV2 Lorry med Redox & Co. om den ‘yderste højrefløj’, herunder Pegida, og DNSB, DF’s politiske tone…

Tilbage i 2011 gav TV2 Lorry taletid til Modkraft-redaktør Rune Eltard-Sørensen, i et indslag med titlen ‘Højreekstremisme i vækst’. Spørger man revolutionære venstreradikale, så er indvandringsmodstand problematisk per definition, og anti-racisme er efterhånden blevet et parodisk slagord i stil med ‘asyl til alle’. Socialismen er som bekendt grænseløs.

Søndagsmagasinet på TV2 Lorry havde i går ‘racisme som fokus’, og jeg har sjældent set noget lignende. Først et længere indslag med Simon Bünger Paulsen fra Researchkollektivet Redox, herefter analyse ved René Karpantschof, samt et interview med Christine Bergen fra Racismefri by. Alle tre har nære forbindelser til den voldelige venstrefløj.

Simon Bünger Paulsen, der tidligere brugte alias’et ‘Bomberman’, er talsmand for en organisation, der ifølge PET er efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion. René Karpantschof er tidligere BZ’er, kendt støtte af Rote Armee Fraktion og Blekingegadebanden, og bedste venner med den nu afdøde tidligere Antifascistisk Aktion-leder Martin Lindblom. Christine Bergen er talskvinde for Racismefri by, der er styret af trotskistiske Internationale Socialister (IS), som hun også er aktiv i. Gruppen samarbejder mere eller åbent med Antifascistisk Aktion, i øvrigt sammen med Børnebørn for Asyl, der også nævnes i udsendelsen.

Det ville være for omfattende, at gå i dybden med de mange postulater, men et hurtigt eksempel. Simon Bünger Paulsen hævder at højreekstremismen i København er i fremgang. Hovedeksemplet, taget fra Redox’ årsrapport 2014, er det faktum at Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads den 10. maj sidste år. Demonstrationen var lovligt anmeldt, og blev som mange nok kan huske angrebet fysisk af maskerede venstreradikale i og omkring Antifascistisk Aktion. TV2 Lorry vælger sågar at vise Redox’ foto af en liggende DNSB-leder, der netop er slået i jorden af angribende venstreradikale. At bruge nationale socialister til at dokumentere problemet med højreradikalisme, understreger den skævvredne diskurs.

At der reelt er tale om venstrerevolutionære der forsøger at italesætte en for dem brugbar virkelighed, fremgår klart, eksempelvis tales der ikke om racisme, men racismeN. Det handler ikke om anti-racisme, men om at gøde jorden for åbne grænser, der eroderer nationalstaten indefra.

Indslaget kan ses online her (11,26 min).

(Simon Bünger Paulsen på TV2 Lorry, 22. marts 2015)

Sascha Yang, TV2 Lorry: FN’s internationale uge for solidaritet med folk der kæmper mod racisme og racediskrimination er netop gået i gang, og derfor stiller Søndagsmagasinet i dag skarpt på personer og organisationer i hovedstadsområdet, der til dagligt kæmper mod racisme. Vi begynder med et indslag om at de højreekstremistiske miljøer vinder frem i hovedstadsområdet. Sådan lyder konklusionen i en helt ny rapport der er udgivet af den venstreorienterede researchgruppe Redox. Researchgruppen forsøger at bekæmpe racistiske og nazistiske miljøer ved at dokumentere deres aktiviteter.

Simon Bünger Paulsen, Redox: De billeder vi ser her, det er fra den 10. maj hvor den nynazistiske gruppe Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen var den første nazistiske demonstration i København siden 2. Verdenskrig.

Frank Thøgersen, TV2 Lorry: 26-årige Simon Bünger er redaktør for Redox, en venstreorienteret researchgruppe der går til yderligheder for at for at dokumentere højreradikale aktiviteter i Danmark og Skandinavien.

Simon Bünger Paulsen: Vi får konkrete dødstrusler, og samtidig med at vi er ude og afdække deres demonstrationer, så forsøger de at angribe os.

(TV2 Lorry om ‘Truslen fra højre’, illustreret med nationalsocialist, slået ned af internationale socialister)

Frank Thøgersen: Siden 2005 har Redox fulgt højreekstremistiske miljøer helt tæt på, og blandt andet været med til at infiltrere hårde nazistiske grupper.

Simon Bünger Paulsen: Det vi har her – det er Danish Defence League og gruppen Rightwings, der i forbindelse med at de forsøgte at angribe en anti-racistisk demonstration i 2014, efterfølgende blev anholdt.

Frank Thøgersen: Ved hjælp af foto, video og aktindsigt, forsøger det venstreorienterede researchkollektiv, at tage kampen op mod de højreradikale miljøer.

Simon Bünger Paulsen: Det er vigtigt, at der er nogle der beskæftiger sig med den yderste højrefløj på en kritisk måde, fordi at vi ser, at de konkret udgør en trussel mod minoritetsgrupper i Danmark, og at vi ikke mener at samfundet kan og skal acceptere at bevægelser udgør voldstrusler mod minoritetsgrupper. Vi har blandt andet set at Danish Defence Leagues medlemmer hylder terroristen Anders Behring Breivik.

Frank Thøgersen: 12. marts udgav Redox deres første årsrapport, der gør status på de vigtigste højreradikale tendenser og udviklinger, og hos dem hersker der ingen tvivl – miljøet vinder frem i Danmark.

Simon Bünger Paulsen: Det mener vi er meget skræmmende, og vi frygter derfor, at de folk der står bag det her, at de kunne finde på at lave mere alvorlige voldsforbrydelser. Og det er derfor vi i vores rapport udpeger ensomme ulve, som vi kender fra Norge med Anders Behring Breivik, som en af de største trusler mod samfundet i dag. I hvert fald fra den yderste højrefløj.

Frank Thøgersen: Det er især i hovedstadsområdet, at man ser en øget aktivitet blandt de højreradikale grupper.

Simon Bünger Paulsen: Alene i de første tre måneder i 2015 har der været ikke mindre end 17 anti-muslimske og racistiske demonstrationer i Danmark. Hovedparten af dem har foregået i København. I starten af januar blev den første danske Pegida-demonstration afholdt. Pegida er et tysk demonstrationskoncept som demonstrerer mod fundamentalistisk Islam. Demonstrationerne tiltrækker dog også folk fra den yderste højrefløj, som ikke nødvendigvis kun er imod fundamentalistisk Islam, men som er direkte racister og nazister.

(Pegida associeres med DNSB – billeder sakset direkte fra Redox-propaganda)

Frank Thøgersen: Til Pegida-demonstrationen i København i januar var der op imod 150 på gaden, og det er en skræmmende udvikling, at de anti-muslimske bevægelser kan mønstre så mange tilhængere, siger Simon Bünger.

Simon Bünger Paulsen: Tidligere når sådan nogle demonstrationer blev afholdt, er der dukket et par håndfulde op.

Frank Thøgersen: De højreradikale grupper blev for alvor synligt i Danmark i starten af 90’erne, men siden Muhammedkrisen, hvor antallet af højreradikale aktivister var på sit højeste i Danmark har antallet været støt dalende. Ovenpå terrorangrebet på Charlie Hebdo i Frankrig, Krudttønden og den jødiske synagoge i København, har de højreradikale ifølge Redox, fået endnu mere vind i sejlene.

Simon Bünger Paulsen: - så går den yderste højrefløj ud og siger – ‘se vi havde ret’. Og det er brænde på deres bål, derfor får de medvind.

Frank Thøgersen: Men Simon Bünger forudser, at de højreradikale miljøer i endnu højere grad vil vokse i fremtiden og blive langt mere synlige og ekstreme.

Simon Bünger Paulsen: Vi frygter at i forbindelse med den valgkamp der er på vej, at der kommer markant fokus på flygtninge og indvandrer-området, og at den højreradikale bevægelse der vil prøve at tage teten op, og gå ud og markere sig stærkt her. Det er noget vi har set fra andre lande i Skandinavien, blandt andet Sverige, hvor det er meget tydeligt, at når det er valgår, så er der markant forøgelse af aktiviteter på den yderste højrefløj.

(Venstreradikale René Karpantschof og Christine Bergen, anvendt som sandhedsvidner)

Efter Simon Bünger Paulsen havde ageret ekspert udi højreekstremisme, var der et kort interview med sociolog René Karpantschof. Han var ikke enig i Redox’ postulater, men lod det ikke dominere analysen.

Sascha Yang: Velkommen til dig René Karpantschof. Du er phd. og sociolog. I det her indslag kan vi høre at højreradikale ekstemister vinder frem. Hvorfor gør de det i øjeblikket??

René Karpantschof, sociolog: Det der er sket nu, der er nyt i forhold til det vi plejer at se, det er at der har været en række demonstrationer på kort tid, og det er jo overvejende de her Pegida-demonstrationer, der har været også i København, og lidt i provinsen. Ellers er det svært at sige på nuværende tidspunkt, står overfor sådan en nyt skridt i udviklingen i forhold til den politiske højrefløj, for det er stadig relativ få mennesker vi taler om. Og i det store billede, i forhold til hvordan det har været siden starten af 90’erne, der kan man ikke sige, at der er sket sådan en dramatisk forandring.

Herfra videre til et interview med en lidet troværdig tørklædeklædt muslim, der efter eget udsagn ikke kunne gå udenfor en dør uden at blive udsat for racistisk chikane. Hun var derfor blevet aktiv i Racismefri by, hvis talskvinde Christine Bergen, koblede chikanen sammen med tonen i den danske debat. ‘Muslimer vor tids jøder’ brugte Socialistisk Arbejderavis (IS-organet som Christine Bergen skriver for) tidligere som slogan, længe før Dan Uzan blev majet ned af en muslim med maskinpistol.

(Racismefri by-demo inkl. fortrykte plakater af IS-organet Socialistisk Arbejderavis: ‘Asyl til alle’)

Sascha Yang: Vi vender tilbage til dig lige om lidt. Fordi først der skal vi møde 19-årige Eman fra Nørrebro. Hun oplever stort set ikke en uge hvor hun ikke bliver udsat for racisme. Hun er troende muslim, og voldsomt forarget over den måde hun bliver behandlet, blandt andet fordi hun bærer tørklæde. Men nu har hun fået nok, og meldt sig aktivt ind i kampen for at komme racismen til livs.

Oliver Fjalland, TV2 Lorry: Alt for ofte er Eman Ahmad Mouhammad blevet udsat for racisme.

Eman Ahmad Mouhammad, muslim: Det er ikke nogen rar følelse. Det er ikke en følelse som nogen individ, jeg personligt synes skulle have. Det er forfærdeligt. Man får lyst til at græde. Man står med tårer, og prøver at bide det i dig.

Oliver Fjalland: Hun har flere gange oplevet, at blive antastet på gaden, i sin skole, og i bussen, hvor hun som bare 12-årig oplevede at en ældre mand uprovokeret råbte i en meget ubehagelig tone, at hun skulle tage hjem hvor hun kom fra.

Eman Ahmad Mouhammad: Det værste ved det var egentligt, at der var ingen i bussen der reagerede på det. Og jeg valgte så bare at stå af ved næste stop, fordi jeg kunne ikke tage at være i samme bus som den mand. Det var virkelig en ubehagelig oplevelse.

Oliver Fjalland: Siden er Eman blevet en del mere tykhudet. Desværre fordi hun har mange lignende oplevelser bag sig. Men hun oplever nu hvordan hendes mindre søskende går igennem præcis det samme som hende. En virkelighed hun ikke kan tolerere. Så hun har nu besluttet sig for aktivt at bekæmpe racismen i København.

Eman Ahmad Mouhammad: Det er fordi jeg selv følte mig hjælpeløs, at der var ingen der stod frem for mig. Jeg nægter at lade en anden person føle det jeg følte, da jeg var i den alder. Jeg synes, at vi bliver nødt til at gøre et eller andet. Om det så er ved at jeg melder mig ind i en støttedemonstration eller, at jeg siger fra i klassen, der skal bare gøres et eller andet.

Oliver Fjalland: Organisationen Racismefri by, hvor Christine Bergen er talsperson, arrangerer i øjeblikket en lang række aktiviteter der alle har det formål at oplyse om racismen og forsøge at komme den til livs.

Christine Bergen, Racismefri by: Jeg synes det er vigtigt, at vi giver et stærkt modsvar til racismen, fordi ellers vil den blive stærkere og stærkere. I går eftermiddag stod de sammen med en række lignende organisationer, under parolen, flygtninge og muslimer er velkomne. De gik fra Vesterbro Torv og ind til Rådhuspladsen. Godt 500 personer var mødt op.

Christine Bergen: Jeg håber på at bringe organisationen ud, og bringe budskabet ud om, at det faktisk er muligt at organisere sig mod racismen, og der er nogen der prøver at lave et modsvar mod racismen.

Oliver Fjalland: Modsvaret til racismen er, udover at arrangere demonstrationer, også at få sat gang i debatten, så mange steder som muligt.

Christine Bergen: Vi håber på at bringe den her diskussion ud i rigtig mange nye miljøer. Vi håber på at den her diskussion får rodfæste på mange skoler, arbejdspladser og lokalområder, og derfor har vi været ude mange steder og delt løbesedler. Vi har prøvet at være ude på skoler, og snakke med eleverne der.

Oliver Fjalland: Både Christine og Eman oplever at der i øjeblikket er et stigende behov for at svare igen på de racistiske røster.

Eman Ahmad Mouhammad: Lige her for tiden synes jeg, at det er ved at blive rigtigt meget værre.

Oliver Fjalland: - fordi de politiske tone ifølge Christine, har ændret sig markant.

Christine Bergen: Vi står overfor en valgkamp, hvor politikerne meget hellere vil snakke om asylansøgere der er en byrde for den kommunale velfærd, end de vil snakke om deres egne nedskæringer.

Oliver Fjalland: – og fordi at graden af racistiske overgreb ifølge Eman, er blevet voldsommere.

Eman Ahmad Mouhammad: Der er også flere gange, hvor man hører ens veninde som har fået rykket tørklædet af på Indre Nørrebro, hvor det før var et sted hvor det for mig vil være mest sikkert, for mig at gå. At de så får rykket deres tørklæde af, og at ikke er nogen som der reagerer på det.

Oliver Fjalland: Racismefri by reagerer, sammen med organisationer som Børnebørn for Asyl og København for Mangfoldighed. Alle med håbet om at komme racismen til livs.

Det lange indslag afsluttedes fra studiet med René Karpantschof, der trak Dansk Folkeparti ind i debatten. Han så ikke synderligt begejstret ud, men udfyldte ikke desto mindre den rolle som TV2 Lorry havde tildelt ham. Problemet med racisme, synliggjort med demonstrerende nazistser, starter med (pro-jødiske) Dansk Folkeparti.

Sascha Yang: Og René Karpantschof, hvad betyder det at der bliver arrangeret de her modsvar. Hvad betyder det for racismen?

René Karpantschof: Det er svært at sige. Det betyder i hvert fald, som de selv er inde på, arrangørerne, at de rejser debatten, og nu kunne jeg så høre, at de tager ud på skoler, og tager debatten mange steder. Og det tror jeg nu også er en fornuftig ide. Men det vil helt sikkert ikke, hvad skal man sige – overbevise alle, og mens det for nogen vil være en god anledning til at høre nogle andre argumenter, og andre måder at tænke på, Islam på, eller hvad det nu kunne være, så vil det for andre virke provokerende, og få dem til at gå i forsvarsposition. Så det kan have mange forskellige virkninger.

Sascha Yang: Eman som vi mødt her i indslaget, hun siger, at hun føler det er blevet værre efter episoden i Krudttønden. Hvordan påvirker en sådan episode racismen i København?

René Karpantschof: Ja, vi ved, fra PET’s årsopgørelser, at terrorangrebet i USA september 2001, foranledigede en hel bølge af chikaner, også grove overfald og ildspåsættelser mod – hvad nogen mener, enten tilhørte muslimer, eller var muslimer på gaden. Så det er helt sikkert, at sådan nogle episoder, det vil i hvert fald på kort sigt, fremmer chikanen, og den slags. Så det tror jeg gerne, at hun har oplevet.

Sascha Yang: Racismefri by de peger også på, hvordan skal man sige, at den politiske tone, den bliver skærpet. Hvad er det vi kan observere i den politiske tone?

René Karpantschof: Ja, alle der har fulgt den danske udlændingedebat er nok klar over, at der er nogle meget hårde synspunkter, og det har vi haft i et par årtier nu, eller hvis ikke mere. Hvor, vi hører jo ledende politikere, og det er jo selvfølgelig Dansk Folkeparti især, jeg tænker på, fremstille Islam som en religion eller en kultur der ikke kan forenes med danskhed, og som er skadelig for danskhed, og det danske samfund. Og sågar nogle fra partiet sige, at der ikke skal være plads til den kultur i Europa. Og det er klart, at det er nogle meget uforsonlige billeder der bliver skabt der, som i nogen grad også bliver overtaget af andre. og det får dem til at tænke på, at så er det nok det, der er det værste problem i vores samfund. Men derudover, så er det noglegange svært at sige, hvad betyder den politiske dagsorden, den kan i hvert fald have den negative effekt, at nogle bliver skræmte overfor muslimer generelt.

Sascha Yang: Tak skal du have René Karpantschof, fordi du kom og satte fokus på det her emne.

Indslaget efterfølges at et længere interview med David Boysen, en professionel jødisk fodboldspiller der blev truet på livet af en racistisk tilskuer under en kamp i Lyngby. Det er 2-3 år siden, og det siger sådan set alt, at man skal flere år tilbage for at finde et eksempel på dansk jødehad – et eksempel, der meget sigende, ikke inkluderer vold.

Det er nu i øvrigt ikke fordi TV2 Lorrys tre eksperter om racisme, har et særligt godt forhold til jøder. Det er ikke engang et år siden Simon Bünger Paulsen foto-registrerede deltagere ved Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro. Researchkollektivet Redox er tæt forbundet med Antifascistisk Aktion, der eksempelvis faciliterede Free Gaza Movement.

René Karpantschof var involveret i støttegruppen til fordel for Blekingegadebanden, der støttede PFLP økonomisk, og stod bag den såkaldt ‘Z-file’ – oplysninger om 500 danskere med jødisk oprindelse. Christine Bergen er politisk aktiv i Internationale Socialister, der traditionelt har støttet Israels fjender, herunder PFLP og Hamas.

Efter Nyhederne (som Søndagsmagasinet var en del af), var der debatprogrammet Lounge. De to hovedpersoner i udsendelsen er aktive i pro-palæstinensiske Right to Movement. Johanne Schmidt-Nielsen er som bekendt kommunist i Enhedslisten, med en fortid i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront.

“Almindeligvis forbinder man Palæstina med politiske konflikter. Men nu vil Lærke Hein og Signe Fischer vise Palæstina fra en anden side. De er nemlig i gang med at arrangere et internationalt maratonløb. De to kvinder kommer i studiet sammen med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der deltager i Palestine Marathon.” (TV2 Lorry, Lounge, 22. marts 2015)


Politikens virkelighedsfjerne illustration: Kebab-grill med politibeskyttelse

Jeg har tidligere blogget om den famøse artikel, så her blot en detalje fra Politikens virkelighedsfjerne illustration: Kebab-grill med politibeskyttelse.

(Udsnit af illustration ved Mikkel Sommer; Politiken, 15. marts 2015, Kultur, s. 7)

“Det var i kølvandet på Muhammedtegningerne, at flere af de palæstinensiske familier i ghettoerne, som antropologen Anja Kublitz havde kontakt med, begyndte at udspørge hende: Hvordan vidste jøderne, at Anden Verdenskrig var ved at bryde ud? Hvornår vidste de, at jorden brændte under fødderne på dem – at holocaust var undervejs. Hvad var tegnene?”

Oploadet Kl. 01:17 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


22. marts 2015

Pro-palæ’er: Dialog med arab-diktaturer, boykot af ‘apartheid-regimet’ Israel, da landet er demokratisk

Det kan godt virke lidt propagandistisk, når et medie hiver to venstreorienterede i studiet, for at diskutere hvordan man bedst kan bekæmpe den israelske højrefløj, men Radio24syv-værterne skal have ros for at stille de spørgsmål man aldrig hører på P1, der forleden brugte Fathi el-Abed som en art ekspert i forhold det netop afholdte valg. Netanyahu vandt igen, formentligt fordi den gennemsnitlige israeler ikke vurderer at palæstinenserne nogensinde vil acceptere en løsningsmodel for konflikten, der inkluderer staten Israel eller jøder. Fra et indslag på Radio24syv – MØ spiller koncert i Israel trods protester fra danske fans (16. marts 2015, 24syv Morgen).

Asta Prescott, Socialistisk Ungdomsfront, Palestina Aktion: Jeg mener hun skal aflyse sin koncert i Tel Aviv den 8. maj. … Det mener jeg, fordi når man siger ja til at spille et sted, i det her tilfælde Israel, så siger man også ja til at spille under nogle forhold, og i det her tilfælde så er de her forhold ikke i orden. Når hun spiller koncert i Israel og i Tel Aviv, så er hun med til at legitimere den israelske stats undertrykkelse af palæstinenserne, som desværre kun bliver værre og værre. … Når hun siger ja til at spille den her koncert, så legitimerer hun, så bidrager hun indirekte til at legitimere de forhold som gør sig gældende i det område. Fordi når hun spiller i Tel Aviv, så lukker hun øjnene for, at der er hvad, 30-40 kilometer syd for Tel Aviv, er en hel masse palæstinensere som stadig er inde i verdens største fængsel Gaza.

Maria Dohn, Radio24syv: Men der er jo stadig masser af moderate israelere, som måske ikke på hvert et punkt er enige med den politik regeringen følger…

Asta Prescott: … den her boykot som er nødvendig, for at få Israel til at ændre kurs. … Nu må man prøve at zoome lidt ud og se ud over Israelernes ret til at høre MØ, og i stedet for se på palæstinensernes ret til at have adgang til rent drikkevand og elektricitet. Det her skal ikke være et angreb på dem der gerne vil MØ, men det kan støtte op om en generel folkelig modstand som vi har set, og især har set siden massakren i Gaza i sommers. Og den her opfordring til at boykotte, både økonomisk og kulturelt.

Alexander Grandt Petersen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom: Det at man har en hel scene med et publikum, er jo en fuldstændig ideel mulighed for at markere et politisk budskab. Også et budskab om fred, og der er brug for at israelerne stopper besættelsen af Vestbredden og embargoen mod Gaza. Den der konstante ide som den yderste venstrefløj har, om at vi når i mål med bare at lave en boykot, holder jo ikke. Der skal jo en eller anden form for dialog til, for at man kan nå en løsning. De glemmer, dem der kritiserer MØ’s koncert, at Israel jo er et demokrati med en stor del af befolkningen som rent faktisk ønsker fred og en tostatsløsning. Og ønsker at den politik der bliver ført lige nu, at den skal stoppe. Og derfor synes jeg, at det er fuldstændigt forfejlet at tro at man ved at boykotte, at man ved at lave en kulturel boykot når i mål med sine politiske ønsker. … Det Netanyahu og den alleryderste højrefløj helst vil have, det er at vi bliver væk. Det der generer dem, det er når vi råber op. Tager til Israel og deltager i politiske protester… hvis vi bare bliver væk, får vi hverken provokeret den israelske højrefløj eller får sat en dagsorden i Israel – og det er det der skal til. … Det her er jo rent faktisk et demokrati, og det eneste det kræver er et nyt flertal. Hvis vi får skabt et nyt flertal…

Asta Prescott: - det handler ikke om at blive væk og tie problemerne ihjel. .. Boykot er et effektiv middel til faktisk at blive hørt. Det virkede dengang i Sydafrika, hvor det også var et apartheid-regime… og så vil jeg også sige, at i forhold til det med dialog. Dialog, det er jo fantastisk, men desværre så er man også nødt til her at tage fat i roden af problemet. For at man kan have en velfungerende dialog, så skal man jo også have to parter der er lige, og det har vi altså ikke her. Vi har altså den israelske stat, som er en besættelsesmagt, og som har besat Palæstina. Og der er vi altså nødt til at stille nogle mere progressive krav til Israel...

Maria Dohn, Radio24syv: Er der så i virkeligheden ikke mange lande som man ikke kan spille i? Er der ikke det? Kina, Rusland… Er der ikke det?

Claus Cancel, Radio24syv: Alle mellemøstlige lande for eksempel. Uden demokrati.

Maria Dohn: – Saudi-Arabien.

Asta Prescott: Ja, der synes jeg også, at det er en væsentlig pointe at hive frem, at Israel jo bryster sig af, at være mellemøstens eneste demokrati… Hvis man godt vil et demokrati, så må man også leve op til nogle demokratiske spilleregler ik’. Og det er altså der man for alvor kommer til kort, når man ikke kan finde ud af at behandle palæstinensernes ordentligt. De lever under kummerlige forhold i Gaza, på Vestbredden. De lever som en slags 3. rangsborgere internt i Israel ik’. Så hvis man godt vil være et demokrati, så må man leve op til nogle ting.

(Palæstina AktionFacebook & talskvinde Asta Prescott; Se også SUF)

Apropos pro-palæstinensiske fantaster.

“I dag er der valg til det israelske parlament, Knesset. På forhånd tegner det til at blive et tæt opgør mellem premierminister Benjamin Netanyahu og oppositionslederen Yitzak Herzog. Men meldingerne fra Israel i dag tyder også på, at usædvanligt mange vælgere fra den arabiske del af befolkningen har været henne og stemme. Flere meningsmålinger har nemlig vist, at et forbund bestående af fire arabiske partier kan gå hen og blive det tredje største parti i Knesset. Medvirkende: Fathi El-Abed, formand, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening (P1 Orientering, 17. marts 2015: Arabisk tilslutning til israelsk valg kan blive historisk)



21. marts 2015

Set i Politiken: Palæstinensere mente Muhammedtegningerne indikerede at ‘holocaust var undervejs’

Islamismen er en global ideologi, men skal der findes en særlig national forklaring, så må fokus rettes mod integrationslobbyen der har bildt tilrejsende muslimer ind, at Danmark er et kulturelt tomrum hvor alt er til forhandling bortset fra Islam. Apologien for Omar Hussein nåede nye højder i onsdagens Politiken, hvor antropolog Anja Kublitz gengiver absurditeter fra herboende palæstinensere, forklarer jødehad med sociale problemer, og drømmer sig tilbage til de glade 90’ere, da flygtninge blot støttede venstreorienterede terrororganisationer.

Fra Politiken – Uvelkommen i sit eget land.

“Heller ikke september 2005 var nogen drømmemåned for palæstinensiske flygtninge i Danmark. Den ene dag kunne de læse i avisen, at Dansk Folkepartis mavedanser Louise Frevert satte lighedstegn mellem muslimer og kræftceller. Den anden dag stod Brian Mikkelsen, kulturministeren, på talerstolen ved de konservatives landsmøde og kaldte den muslimske kultur for middelalderlig. Og netop som ramadanen, muslimernes højtid, var begyndt, trykte Jyllands-Posten en masse tegninger, som latterliggjorde deres profet.

Det var i kølvandet på Muhammedtegningerne, at flere af de palæstinensiske familier i ghettoerne, som antropologen Anja Kublitz havde kontakt med, begyndte at udspørge hende: Hvordan vidste jøderne, at Anden Verdenskrig var ved at bryde ud? Hvornår vidste de, at jorden brændte under fødderne på dem – at holocaust var undervejs. Hvad var tegnene?

‘De følte, at det danske samfund var efter dem på alle mulige måder – og nu også efter deres religion. Mange af de samtaler, jeg havde med dem, tog udgangspunkt i den her ‘så tag dog hjem’-stemning, der var omkring dem. De følte, at de var nødt til at flygte, men de vidste ikke hvorhen. De har jo ikke noget land. Og de havde heller ikke ressourcerne. Nogle af dem af har knap nok ressourcerne til at komme til en anden by’, siger Anja Kublitz. …

Den dårlige nyhed er, at september 2005 ikke var noget lavpunkt. De palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere er for en stor dels vedkommende præget af voldsommere sociale problemer end for ti år siden. Et åbenlyst symptom på tilstanden er Omar el-Hussein…

‘Vi kan ikke forklare præcis, hvorfor han greb til våben, men vi kan fortælle, at der er rigtig mange, der er vrede på det danske samfund og føler sig udelukket af det. Der er Omar ikke exceptionel overhovedet, selv om det ville jeg ønske, at jeg kunne sige, han var’, siger Anja Kublitz. …

‘Hvis du har den hudfarve, den alder, det køn og bor i det område, er der er en stor risiko for at blive tilbageholdt. De unge drenge er i perioder blevet kropsvisiteret dagligt. Det er et meget uheldigt møde med den danske stat. Hvis man er en pubertetsdreng, der ikke føler sig helt tilpas i sin egen krop, er det ikke så sjovt at blive stoppet af politiet og bedt om at tage bukserne af i det offentlige rum’, siger Anja Kublitz. …

De unge føler ikke, at forældrene forstår deres afmagt over for den diskrimination, de føler, at de bliver udsat for.

(Se evt. Omar Abdel Hamid el-Hussein, danskfødt palæstinenser – ‘… han hadede jøder’)

Op gennem 1990’erne kommer der større fokus på muslimsk kultur i Danmark. … Og, jovist, palæstinenserne var muslimer, men deres identitet var mere præget af, hvilken fraktion af PLO (Palæstinensernes Befrielsesfront) de tilhørte i flygtningelejrene. Og det var alt fra marxistist-leninister til sekulære socialistiske partier.

Nu er der en ny terrorpakke på vej. Er folk i miljøet vrede på Omar?

‘Der er flere, der ikke mener, at de to drab er Omars skyld, men derimod at det er tegningesagens skyld. …’.”


P1 lader venstreradikal dække Yemen-terror: Kalder shia-islamist for ‘menneskerettighedsforkæmper’

Onsdag myrdede islamister 19 turister under et angreb på et museum i hovedstaden Tunis, og der går nok et par dage før medierne igen omtaler landet som ‘solstrålen’ i det arabiske forår. Endnu værre gik det samme dag i Yemen, hvor støttere af al-Qaeda stod bag bombeangreb rettet mod Houthi-tro shia-moskeer i Sana’a. Mere end 100 døde.

Fredagens indslag i Orientering på P1 om terrorangrebene i Yemen var lige efter bogen. En tidligere autonom, der for få år siden postulerede at ‘etnicitet er et konstrueret begreb’, gav med en ‘sikkerhedsrådgiver’-kasket en skarp apologetisk analyse. Intet overordnet om Islam, men en masse fokusflyttende detaljer brugt til at underbygge ‘Good Muslim, Bad Muslim’-stereotypen. Blandt de dræbte var eksempelvis en ‘kendt imam der er menneskerettighedsforkæmper’.

De gode var Houthi’erne, identisk med den shia-muslimske Houthi-milits, der kæmper mod al-Qaeda i Yemen. Houthi’erne hedder formelt ‘Ansar Allah’ (Allahs støttere), og de er som navnet antyder fuldfede islamister. Det officielle logo består af fem slagord: “God is Great, Death to America, Death to Israel, Curse on the Jews, Victory to Islam”. Der står intet om menneskerettigheder, og ligesom i den meget omtalte sag fra Bahrain handler det reelt om konfliktende udgaver af en stærk monoteistisk religion.

(P1 Orientering, 19. marts 2015: Voldsomme selvmordsbombe…; Se evt. DR.dk, Foto: Facebook,)

Fra indslaget.

Vært: … med på Skype fra Sana’a er Siris Hartkort, der er tilknyttet Orientering som sikkerhedssrådgiver.

Siris Hartkorn: … dels så er Houthi’erne ærkefjender med al-Qaeda, de har kæmpet mod al-Qaeda i store dele af Yemen siden september måned, og ligger derfor i aktiv krig, kan man sige mod al-Qaeda. Samtidig så står Houthi’erne, der har overtaget store dele af den politiske proces i landet, og den politiske situation er meget anspændt. Der er fortsat ikke fundet nogen løsning eller forhandling sted… Den her slags brede angreb mod moskeer og civilbefolkningen er ikke særligt normale i Yemen, og det skaber en enorm uro og bekymring i lokalbefolkningen. Samtidig er der også flere prominente Houthi’er der er blevet dræbt, blandt andet en meget kendt imam der er menneskerettighedsforkæmper og flere andre af Houthi’ernes ledende politiske figurer.

Vært: Tak skal du have Siris Hartkorn. Sikkerhedsrådgiver og altså her med direkte fra Yemens hovedstad Sana’a.

(Det officielle Houthi-logo – Den myrdede imam al-Murtada bin Zayd al-Mahatwari)



20. marts 2015

57 islamiske lande danner front mod Sverige, efter minister kaldte sharia-regime for middelalderlig

Forleden opsagde Sverige en større våbenaftale med Saudi-Arabien, da landet efter udenrigsminister Margot Wallström var et middelalderligt diktatur, og førte en politik der lå langt fra feministisk politik i forhold til kvinders rettigheder. Det mødte kritik fra Den Arabiske Liga og OIC, og tenderer en mindre Muhammedkrise. Udenrigsministeren forstod tilsyneladende ikke, at kritik af det saudiske styre, reelt var kritik af sharia’en.

Leder af Ingrid Carlqvist på Dispatch International – Margot Wallström har öppnat Pandoras ask.

“Saudiarabien är islams allra heligaste land. Här ligger Mecka med världens största moské, Al-Masjid al-Ḥarām, som omsluter den heliga stenen Kaba. … Det var detta land Margot Wallström kallade en diktatur med ‘medeltida’ straff (exempelvis piskning av uppstudsiga bloggare) och kvinnoförtryckande (exempelvis att kvinnor inte får köra bil). Bra där, Margot!

Hennes uttalanden har nu satt hela den arabiska världen i brand. Nu är det inte bara Arabförbundet som fördömt hennes uttalanden, utan alla de 57 länderna i OIC (Organization of Islamic Cooperation). Saudiarabien och Förenade Arabemiraten har tagit hem sina ambassadörer från Stockholm, och Saudiarabien har meddelat att inga nya svenska affärsmän kommer att få visum till deras land.

Nu vrider sig utrikesministern som en mask i sina försök att påstå att hon inte kritiserade islam med sina uttalanden. Hennes pressekreterare Erik Boman säger i dag till Dagens Nyheter:

‘Vi har den största respekt för islam. Sverige värdesätter goda relationer med den muslimska världen.’

Men kritiserade islam var just vad Wallström gjorde, i och för sig utan att begripa det. Sharialagarna är en del av islam, och det var Allah själv som meddelade Muhammed hur han skulle straffa sina undersåtar. Att påstå att sharia är ‘medeltida’ och att Saudiarabien med dessa lagar förtrycker sin befolkning är en total sågning av islam.

(Islam-tro Salman bin Abdulaziz Al Saud & feministen Margot Wallström)

Det Margot Wallström uppenbarligen inte heller kände till är att Saudiarabien aldrig har skrivit under FNs deklaration om de mänskliga rättigheterna. Saudi har däremot skrivit under Kairodeklarationen (liksom de övriga 56 länderna i OIC), som är själva motsatsen till det vi kallar mänskliga rättigheter. Kairodeklarationen slår nämligen fast att sharia övertrumfar de mänskliga rättigheter som FN listar, vilket är liktydigt med alla.

Att Sverige har en utrikesminister som inte vet detta är naturligtvis pinsamt. Men låt oss skänka en tacksamhetens tanke till Margot Wallström och hennes medarbetare. Genom sina uttalanden har Wallström satt fingret på just det budskap som vi islamkritiker länge försökt tränga igenom med: Islam är en totalitär ideologi som förvägrar människor mänskliga rättigheter och håller sina undersåtar fast i ett barbariskt system utan hopp.

Oploadet Kl. 19:39 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


18. marts 2015

Politiken om HUT-leder: “Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.”

Det er ikke umuligt at gøre karriere i en venstreorienteret medieverden, selvom man stikker lidt ud fra konsensus, hvis bare det overordnede er på plads. Et par eksempler. I søndagens kronik i Politiken nævner den ellers driftsikre Adam Holm, at han var venstreorienteret som ung, men siden har ændret holdning. Budskabet er dog ikke desto mindre, at der skal mere opmærksomhed på borgerlige anti-kommunister. Så vidt den indlejrede borgerlige meningsdanner.

Et par dage senere blev Søren K. Villemoes interviewet til det socialdemokratiske netmedie Piopio om Hizb-ut-tahrir. Selvom de imiterer ‘venstrefløjens sprogbrug’, så er det vigtigt at huske på, at HUT er ‘en organiseret højreekstrem politisk gruppering’. Anti-demokraterne er højreorienterede, fordi de er anti-demokrater.

Hvis journalister i ramme alvor betragtede Hizb-ut-tahrir som en art højreekstremister, så ville Politiken ikke lave et journalistisk portræt af organisationens talsmand, helt blottet for konfrontatorisk skarphed. Jakob Sheikh i Politiken om Islamisternes nye pæredanske stjerne.

“‘I dag er vi alle sammen jøder’. I et kort øjeblik breder uroen sig. Hvad har han dog gang i? Enkelte fniser indforstået; de lader til at have fanget sarkasmen. De fleste andre kigger spørgende på sidemanden. … ‘I dag er vi allesammen jøder’, gentager han og samler selv tråden op:

‘Det var sådan, vi så den politiske elite samlet foran synagogen i Krystalgade for to uger siden. Anledningen kender vi alle sammen. Begivenheder som resulterede i tre døde, og som i dag bliver betegnet som Danmarks allerstørste terrorhandling’.

Men politikernes logik er hyklerisk, forklarer Junes Kock. Talens indledning var polemisk ment. For det handler i virkeligheden om, at det danske samfund har en anden og mindre solidarisk holdning over for muslimer end over for jøder og andre mindretal…

To dage senere. Klokken har passeret 10, da Junes Kock kanter sin overkrop ud af dynejakken og sætter sig ved cafebordet et stenkast fra Nørrebrohallen, der dannede rammen om debatmødet i forgårs. … De fremmødte journalister ville blandt andet vide, hvad Hizb ut-Tahrir mener om Danmarks jøder, hvad Hizb ut-Tahrir mener om vold mod civile, og hvad Hizb ut-Tahrir mener om den 22-årige gerningsmand bag attentaterne i København.

Junes Kock trækker på smilebåndet, klør sig lidt i det veltrimmede røde skæg. … Til at styre Hizb ut-Tahrir gennem tumulten har partiet sat sin lid til sin 36-årige danske talsmand. Den ingeniøruddannede Kock beskrives blandt talrige kilder i det islamistiske miljø, som Politiken har talt med, som en rising star, der samler yderfløjene, taler til begge lejre og med sin danske baggrund har bragt Hizb ut-Tahrir fornyet popularitet.

At der er hold i påstanden, er nemt at konstatere: Moderate muslimer, der ikke nødvendigvis deler ideologi med Hizb ut-Tahrir, dukker i stigende grad op til partiets møder.

Junes Kock optræder høfligt, men afmålt. Således har han minutter forinden insisterende undskyldt for at få lov til selv at betale for sin hyldeblomstdrik. … Lige nu spiller cafeens anlæg Medina og Justin Timberlake. Lidt af et sceneskift fra debatmødet i forgårs, der blev åbnet med koranrecitation. Men selv om Junes Kock hverken hører musik eller går på café, begår han sig fint i begge verdener. Som konvertit har Kock altid haft tæt berøring med det samfund, han nu mener, hviler på forkerte demokratiske værdier.

»I min opvækst har jeg haft kontakt til masser af danskere, jeg fik det jo ind med modermælken. Så jeg kan begå mig alle steder’.

Måske er det også derfor, talsmanden ofte udtaler sig mere nuanceret end sine forgængere på posten om den muslimske krænkelsesfortælling, som Hizb ut-Tahrir ofte beskyldes for at trække nærmest per automatik ved enhver lejlighed. …

Selv er Junes Kock træt af at blive konfronteret med, at han er talsmand for et voldeligt parti. Han peger på, at Rigsadvokaten flere gange har konkluderet det modsatte og standset politiske forsøg på at få Hizb ut-Tahrir tvangsopløst ved lov. …

‘I Danmark arbejder vi for at bibeholde de bedst mulige betingelser for muslimerne. … for de muslimer, der opholder sig her permanent, vil vi påminde dem om, at de er en del af en global islamisk nation’.

[...]

Junes Kock voksede op som Mads Kock Johansen på firsernes Nørrebro, hvor subkulturer som bz-bevægelsen og de autonome omkring Ungdomshuset satte en ære i at tage stærk afstand fra omverdenen. Men kvarteret fostrede også en anden subkultur, der heller ikke kunne genkende sig selv i samfundet. … På Blågårds Plads voksede Mads op sammen med den store gruppe af efterkommere, der blev opdraget til at have hovedet i Danmark, men hjertet i fædrelandet.

Selv havde Mads bedre forudsætninger end mange af sine kammerater. Han kom fra en familie i ‘den øvre middelklasse’ med samfundsdiskussioner over middagsbordet, en morfar, der lærte ham at binde slips og butterfly, og en mormor, der fastholdt, at mænd gik i sorte sko efter klokken 18. Faren var forfatter, mosteren var forlagsredaktør, og Mads’ mor en del af 68’er-generation, ‘lidt kommunist, lidt hippie, men meget intellektuel – som så mange andre’, som Junes Kock i dag formulerer det.

Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.

‘Jeg er vokset op i et aktivistisk miljø. Som barn blev jeg slæbt med til demonstrationer imod Barsebäck og atomkraft’.

Mads blev indskrevet på Hellig Kors Skole i Skyttegade, hvor han kom i klasse med en gruppe muslimske efterkommere. …

‘I mange år før jeg blev muslim, var jeg meget eftertragtet. Jeg er vokset op i et indvandrermiljø og kender virkelig mange. Det betød, at jeg kunne tage til Ishøj eller Brøndby Strand, hvor døren stod åben for mig, hvor den stod lukket for alle andre. Jeg kom aldrig i problemer. Og fordi jeg samtidig er dansk, blev jeg respekteret af alle mulige andre’, siger han i dag.

Nørrebroeren har siden kunnet bruge respekten fra begge verdener, når han eksempelvis har givet flere bandemedlemmer karantæne fra at komme på de computercaféer, han op gennem de seneste år har været medejer af. Modsat mange andre butiksejere i København nyder han så meget ‘street cred’ i miljøet, at de til tider egenrådige ballademagere lytter og smutter.”



17. marts 2015

Pegida DK-demo med mørklødet gæstetaler – ‘København for Mangfoldighed': “Disse mørke kræfter…”

Forleden bekendtgjorde Pegida DK-initiativtager Nicolai Sennels, at bevægelsen planlægger at skifte navn til ‘For frihed’. Mandag demonstrerede bevægelsen under det kendte navn for 9. gang i København, og da Sennels er midlertidig bortrejst, afløste Christian Frei som gæstetaler. Han holdt en interessant tale, der satte tidens ‘København for Mangfoldighed’-moddemonstrationer i relief.

Meget apropos, så proklamerede Enhedslistens Rosa Lund på sent i aftes på TV2 News, at kampen mod radikalisering skulle sættes ind i skolerne, og blandt andet inkludere undervisning i ‘anti-racisme’. Et godt citat fra antiracisternes foretrukne medie med nogle år på bagen, indikerer at kampen mod ‘racisme’ reelt er en proxy-kamp mod nationalstaten.

Det hører med til historien, at Socialistisk Arbejderavis er officielt organ for trotskistiske Internationale Socialister, der blandt andet står bag AFA-nære ‘Racismefri by’-grupperne, og tillige er centralt placeret i lokale ‘for mangfoldighed’-moddemonstrationer. Eksempelvis har den officielle talsmand for ‘København for Mangfoldighed’, en Jakob Lausch Krogh, en umiddelbar fortid i organisationen.

“Racismen starter med den pæne indvandrerkontrol. Derfor er det en farlig vej at bevæge sig ind på, når dele af venstrefløjen også støtter forslag om en eller anden form for indvandrerkontrol. Vi forsvarer arbejdernes ret til at søge arbejde hvor de vil og kæmper for alle undertryktes ret til at søge ly, hvor de vil. Kun gennem nedbrydelse af nationalistiske følelser kan arbejderne, uanset hvor de kommer fra, komme til at kæmpe side om side imod deres fælles fjende, det kapitalistiske system. (Martin B. Johansen, Socialistisk Arbejderavis, aug. 1985, s. 2)

(Christian Frei til 9. Pegida DK-vandring, 9. marts 2015; Facebook)

Fra Christian Freis Pegida-tale:

“Som i nok kan se, er jeg ikke etnisk dansk af oprindelse. Jeg er oprindelig adopteret fra Sri Lanka, men kom hertil, da jeg var 2 måneder. Jeg var tilbage på Sri Lanka for første gang forrige sommer. Og jeg må sige, at selvom turen var utrolig spændende og positiv, så satte det også mange ting i perspektiv for mig.

Jeg fandt ud af, hvor heldig og privilegeret jeg er, for at være kommet til Danmark. Danmark er for rigtig mange mennesker ude i verden, kun et sted man kan drømme sig til. Jeg har valgt at møde op af flere årsager. Bl.a. det faktum, at vi har nogen i blandt os, som ødelægger det for os andre.

… det mindste vi kan gøre, er, at tage kampen om friheden op herhjemme. Vi skylder det både til de modige soldater, som har mistet livet, eller hjemvendt med ar på sjælen. Men vi skylder det også til vores børn og vores børnebørn, så de også kan vokse op med samme privilegier og samme frihed som vi selv voksede op med. …

Men I kender det sikkert fra egne oplevelser: Så snart man stiller spørgsmålstegn ved islam, sharialovgivgning, koranen osv., får man ofte trukket racisme kortet – især hvis man er lys i huden. Jeg synes at det er direkte fejt, ukonstruktivt og uretfærdigt!

– Men hør engang venner!

Islam er ikke en race! Islam er en trosbetegnelse og et tilvalg. Altså medmindre, at man har været så uheldig, at være født ind i det, for så er der ingen vej ud. Så tolerant er fundamentalistisk islam nemlig.”

(Venstreradikale mod Pegida DK, 16. marts 2015 – herunder Redox’ Rasmus Preston, Simon Bünger)

“København for Mangfoldighed maner til sammenhold og siger, at vi skal stå sammen på tværs af etnicitet, kultur, seksuel orientering og tro. København er en by for os alle – hvor respekt for forskelligheder, tolerance og mangfoldighed, skal være i højsædet. Derfor demonstrerer vi imod Pegidas trampen rundt i de københavnske gader… En stor del af deltagerne på PEGIDA’s demonstrationer er organiserede på den ekstremistiske og voldelige højrefløj. Disse mørke kræfter skal ikke have lov at rekruttere, derfor skal de mødes af et tydeligt fredeligt og mangfoldigt modsvar. (‘København for Mangfoldighed’ på Facebook, 16. marts 2015)



16. marts 2015

Avis konfronterer terrorsympatiserende islamister – Dansk par: “Du har ikke lov til at chikanere folk…”

80 procent af dem der deltog i lørdagens ‘fredsring’-happening ved synagogen i Krystalgade var ifølge TV2 News danskere, og der var således flere muslimer der valgte den samtidige Hizb ut-tahrir-markering på Rådhuspladsen under bannere såsom ‘Tegn på radikalisering = Islamisk adfærd’. Selvfølgelig findes der moderate muslimer, men intet indikerer de i et multikulturelt samfund bliver toneangivende. Dansk kultur er et frontalangreb på Islam og omvendt, og som man kan se på Facebook, så inkluderede den islamistiske markering også en del barnevogne.

Danskerne er ikke uden skyld, for tidens halv-nihilistiske tolerance-kultur er noget nær et væg-til-væg-bedetæppe for Islam. Islamistiske Millatu Ibrahim offentliggjorde i går en video, der viser gruppens ‘dawah’ foran Frederiksbjerg centret. En journalist fra Ekstra Bladet konfronterer en af islamisterne med det faktum, at organisationen er forbudt i Tyskland og spørger om gruppens forhold til Islamisk Stat. Der svares ikke, i stedet bryder en ældre dame ind: “Du har ikke lov til at chikanere folk, bare fordi du er journalist!”.

Kulturelt selvhad er blevet en del af moderne storby-danskhed, og det ældre par betragter ikke den høflige mørklødede mand som et individ med en problematisk ideologi, men som repræsentant for en udsat minoritet. Man kunne kalde det ’68’er-racisme’.

(Millatu Ibrahim missionerer foran Frederiksberg Centeret; Facebook, min 8.10)

“I sidste uge offentliggjorde gruppen deres første danske video… Videoen er optaget i Gellerupparken ved Aarhus, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger har manden tunesisk baggrund. Hans islamistiske agitation er ledsaget af en islamisk hymne krydret med lyden af skudsalver, som hylder IS-lederen, Abu Bakr al-Baghdadi, og den nu afdøde leder af Al Qaeda i Irak Abu Musab al-Zarqawi.” (Ekstra Bladet, 2014)



12. marts 2015

På flugt fra familien, men findes ved hjælp af ‘informanter’ i taxabranchen, teleselskaber, det offentlige

Der tales om ‘minoritetskvinder’ og efterspørgsel efter ‘etnisk danske chauffører’, men det er muslimske kvinder der flygter, og de går ikke målrettet efter danske chauffører, men ikke-muslimske. Fra Information – Fagfolk: Offentligt ansatte lækker oplysninger om ofre for æresvold.

Lørdag beskrev Information, hvordan taxaselskaber bryder deres retningslinjer af hensyn til kvindernes sikkerhed. Det sker, når krisecentrene efterspørger etnisk danske chauffører til beboere i æresrelaterede konflikter.

‘Normalt skeler vi naturligvis ikke til etnicitet, men når det kommer til at transportere netop disse kvinder, gør vores medlemmer oftest en undtagelse,’ siger direktør for brancheorganisationen Dansk Taxi Råd, Trine Wollenberg. Men meddelernetværket begrænser sig ikke til taxabranchen, lyder det fra Informations kilder med indgående kendskab til de miljøer, kvinderne flygter fra.

Mange bliver opstøvet, fordi familien har kontakter i det offentlige. Og disse kontakter kan så let som ingenting finde ud af, hvor en kvinde opholder sig, hvis bare de har hendes personnummer,’ siger Hakima Lakhrissi, leder af det såkaldte Vestegnen Indvandrer Kvindecentret, der siden 2011 har rådgivet flere hundrede minoritetskvinder om blandt andet æresrelaterede konflikter. …

Da Ghazala Khan flygtede fra sin familie og blev skudt og dræbt af sin bror ved banegården i Slagelse i 2005, havde et netværk af taxachauffører med pakistanske rødder været med til at opspore hende.

… Khaterah Parwani – juridisk rådgiver for Exitcirklen, der hjælper piger og kvinder udsat for psykisk vold og religiøs social kontrol – fortæller, at hun kender ‘mindst 10 kvinder, der har søgt tilflugt fra mand og familie i de mindste flækker, men alligevel er blevet fundet’. …

‘Flere af kvinderne har efterfølgende fået at vide af familien, at den har opsporet dem via informanter, der arbejder i teleselskaber og kommuner og har slået dem op i deres registre.'”

(Folketinget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, 3. marts 2015)

Oploadet Kl. 06:36 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper