25. november 2014

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)


Tom Jensen tager Yahya Hassan på ordet: Han dyrker konspirationsteorier på niveau med islamister

Yahya Hassan er interviewet til seneste nummer af Euroman, og gør sig her sine spekulationer om hvorvidt Islamisk Stat er marionetter for “USA, Israel eller andre lande” der har en interesse i at få muslimer til at fremstå som vanvittige mordere. Berlingskes Tom Jensen kommenterer Yahya Hassans optræden i søndagens Deadline – Hvis Yahya Hassan vil befri os fra de ekstreme, hvorfor lyder han så selv så ekstrem? Læs det hele.

“Er man træt af, at det er perceptionerne og forestillingen om, hvad eller hvem Yahya Hassan mon er, der har domineret debatten om ham og hans budskaber, så er der jo kun ét logisk modtræk: At tage ham på ordet. Lytte til hvad han siger. … Derfor vælger jeg at tage Yahya Hassan alvorligt. Det gør man som nævnt bedst ved at beskæftige sig konkret med det, han siger. Jeg satte mig derfor i dag og streamede Deadline 2. sektion-programmet og skrev ned, hvad han sagde. Så kan man forholde sig til dét – og intet andet.

Hans udsagn her har i dag fået masser af medvind. Herunder fra respektable meningsdannere på de sociale medier og andre steder. Rosende ord er strømmet Yahya Hassan i møde. Her eksempelvis – men blot som et enkelt, tilfældigt eksempel – Stine Bosse: ‘Holdninger i superliga for unge’.

[...]

… derefter kaster han sig ud i det, der vel endte med at være hans centrale budskab i interviewet med Deadline 2. sektions-værten Adam Holm. Nemlig det synspunkt, at der er brug for at ekskludere de ekstremistiske fløje (i dette konkrete tilfælde: højrefløje) fra integrationsdebatten i Danmark for at finde et nyt rum – et samtalerum, en ‘tredje vej’, som det også formuleres – hvor almindelige danskere og almindelige nydanskere, arabere, muslimer kan finde sammen på fornuftig vis.

Det lyder jo som udgangspunkt som en sympatisk vision. … Også dette lyder jo i sit udgangspunkt helt rigtigt.

Problemet for Yahya Hassan er hans efterfølgende definition af de højreorienterede danskere og de højreorienterede muslimer. Dem der ifølge Hassan hele tiden er i medierne, hvor 3-4 stykker fra hver fløj altid og evindeligt sidder og skændes:

‘Vi skal finde vores repræsentanter med omhu. Og det skal danskerne også. Jeg har en venneskare, hvor man kan sige at halvdelen er arabere og muslimer, og hvor den anden halvdel er danskere, men der er ikke nogen af mine danske venner, som kan identificere sig med den danske højrefløj, og der er heller ikke nogen af mine arabiske venner, som kan identificere sig med den muslimske højrefløj. Det der er med dét er, at det er en lille gruppe på hver sin side, som sætter dagsordenen. Ved hjælp af jer som medier. Så I skal jo tænke over – hvem er det vi inviterer ind? Okay, vi har hørt at Inger Støjberg hun har noget imod islam og muslimer. Vi har også hørt at Pia Kjærsgaard har noget imod islam og muslimer. Og vi har hørt at salafisten han har noget imod Danmark og danskerne. Skal vi høre det igen? Skal vi blive ved med at høre på dem?’

Man må sige, at det er noget af et lighedstegn, Yahya Hassan her får sat. Mellem Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg, som jo repræsenterer to partier, der ifølge meningsmålingerne står til støtte fra henved 45 procent af den samlede danske befolkning (nydanskerne inklusive) – og ‘salafisten’.

Mener Yahya Hassan i fuld alvor, at man kan sætte dette lighedstegn? Et direkte lig med mellem eksempelvis radikaliserede imamer og deres sympatisører, Islamisk Stat-følgere, Hizb-ut-Tahrir, salafister og hvad vi i øvrigt har af ekstreme grupperinger blandt den muslimske befolkning – og det meste af den helt almindeligt borgerlige politiske fløj i Danmark, repræsenteret ved f.eks. Dansk Folkeparti og Venstre? Åbenbart.

Det er her kæden første gang hopper af. For hvis vi nu accepterer den rimelige dagsorden, at den ekstreme og radikaliserede del af den danske muslimske befolkning udgør en absolut minoritet i minoriteten, så at sige – hvorfor pokker er det så OK at udnævne henved halvdelen af den samlede danske befolkning til ekstremiststøtter, der kan sammenlignes direkte med salafister? Det er ikke desto mindre, hvad Yahya Hassan reelt gør:

‘Man skal stoppe. Man skal stoppe med at invitere ekstremister ind. Vi kan ikke bruge ekstremisterne til noget. De er en del af virkeligheden, men vi har jo hørt på dem i 20 år. Hvorfor skal vi høre mere på dem? De skaber kun had. De skaber kun splid, hvadenten det er danske højreorienterede eller det er muslimske højreorienterede. Vi kan ikke bruge dem til noget.

[...]

Adam Holm spørger stilfærdigt, hvad der mon skal til, før ‘vi’ forstår muslimernes situation bedre?

Yahya Hassan svarer:

‘… Samtidig med at vi ser, hvad er det lige der foregår i Mellemøsten, hvad er det der er foregået i Mellemøsten i rigtig lang tid. Vi må jo også forstå, at det tænker muslimerne også over. Den danske regering har jo nærmest udviklet sig til ét stort udenrigsministerium som varetager forbryderiske og udemokratiske regimers interesser, ik’…’

Det var alligevel ikke så lidt, tænker man. Men hvem er så mon disse forbryderiske og udemokratiske regimer? Er det Saudi-Arabien, Syrien, det Hamas-kontrollerede Gaza? Nej, naturligvis ikke. De forbryderiske og udemokratiske regimer, viser det sig umiddelbart derefter, er USA og Israel.

Jamen, spørger Adam Holm, vi har vel deltaget i de militære aktioner i Mellemøsten for at skabe bedre vilkår, så folk bliver?:

‘Jaja, det er påskudet, det er propagandaen, det er det vores politikere fortæller os, men det de i virkeligheden laver… det er – danskerne de deltog i besættelsen af Irak og i krigen derovre. Man dræbte flere hundrede tusinde civile. Og man fordrev millioner af mennesker. Tror I ikke også at det er en grund til, at der kommer flygtninge til Danmark?’.

… til sidst sætter Yahya Hassan trumf på. Også det danske militære engagement i Mellemøsten – herunder, må man forstå, de igangværende togter vendt mod Islamisk Stat – er reelt et overgreb på danske muslimer:

‘Hvordan tror I muslimerne de har det med at statsministeren hun ikke engang kan finde ud af at anerkende et undertrykt folk, men samtidig så sender de bare bombefly afsted? Altså, hvis man erkender at USA er den store rocker, jamen så er danske ministre at betragte som små supportere, der sender bombefly og soldater afsted, når de får besked på det. Og vi prøver at give muslimerne skylden for ALT i vores samfund.’

Med al respekt for Yahya Hassans palæstinensiske baggrund og familiehistorik og de følelser og den identitet, der forståeligt nok må være forbundet hermed: Ved at udnævne USA og Israel til ondskabens forbryderiske regimer, ikke områdets mere eller mindre islamistiske regimer og bevægelser, og ved at gøre det til et overgreb på muslimer og indirekte et angreb på danske muslimer at indlede en militær aktion med bombefly mod Islamisk Stat – hvor er det så Yahya Hassan ender med at placere sig selv i forhold til den nye samtale mellem fornuftige nydanskere og fornuftige danskere?

For mig at desværre også i dette tilfælde – i iveren efter at pege anklagende fingre mod den danske regering, mod USA og mod Israel – i bekymrende grad tæt på de højre-islamiske kræfter, han ellers startede med at lægge afstand til.

Men det bliver faktisk endnu grellere endnu. …

‘Og vi prøver at give muslimerne skylden for ALT i vores samfund. Men er det muslimernes skyld, at Danmark ikke længere har national selvstændighed? Er det muslimernes skyld, at Danmark ikke længere har noget til fælles med sine skandinaviske nabolande, politisk eller etisk? Er det muslimernes skyld, at vi har udsultet den offentlige sektor, således at de svageste i vores samfund de får det dårligere og dårligere? Og at uligheden er steget fuldstændig grotesk…’

Altsammen er ifølge Yahya Hassan udtryk for en strategi, hvor den danske underklasse af politikerne og medierne manipuleres til at hade de fremmede. Og omvendt. Det er en fantastisk konspirationsteori. Som i virkeligheden minder lidt om den, dokumentaristen Michael Moore lagde for dagen i sin film Fahrenheit 911, hvor hans budskab slutteligt var, at den amerikanske regering lokkede den amerikanske underklasse til at føre sin krig mod islam for sig.

I sin afsluttende tirade kører Yahya Hassan sig ikke alene ud på den yderste politiske venstrefløj, på Enhedslistens mest forbenede venstreflanke, hvor man anser verdens største offentlige sektor for udsultet…

Men han gør sig også til politisk konspirationsteoretiker. Det hele er et led i én stor, strategisk plan, som går ud på at spille fattige danskere ud mod fattige indvandrere.

Hvorved Yahya Hassan ikke alene udelukker den danske politiske højrefløj fra den ‘nye samtale’, han ellers gerne vil etablere. Han udelukker hele det mainstream-politiske danske spektrum og vel rundt regnet partier, som 85-90 procent af den danske befolkning (inklusive nydanskerne) stemmer på.

Der er følgelig ikke mange ‘danskere’ tilbage i det samtalerum, Yahya Hassan ellers gerne ville skabe.”

Oploadet Kl. 04:29 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


22. november 2014

Rune Kristensen giver sit parti dødskysset: Papes udlændingeudspil markerer ‘klar distance til V og O’

‘En route mod spærregrænsen’, lød en kommentar på Facebook, og ordene er velvalgte. Der er ikke mere nationalkonservatisme i Det Konservative Folkeparti anno 2014, end der er hunde i hundekiks, og 90 procent af partiets udlændingepolitiske udspil flugter med SF’s bagland. Liberalkonservative Rune Kristensen giver sit parti dødskysset – Det Konservative Folkeparti er ikke bange for det fremmede.

I et nyt udlændingeudspil lægger mit parti en klar distance til V og O. Vi vil blandt andet lempe 24-årsreglen og åbne grænserne for kvalificeret indvandring. Men der skal også være mere nærpoliti og hårdere straffe til menneskesmuglere. …

Tvang har aldrig integreret nogen ordenligt. Og det er denne humanisme, som man skal have med i tilgangen til udlændingepolitik, og det er netop hvad Det Konservative Folkepartis nye udlændingeudspil bygger på. Udspillet har tre elementer, som jeg kort vil skitsere herunder.

Indsats i forhold til flygtninge

- Overholdelse af de konventionelle kvoter
– Afviste asylansøgere skal hjem
– Hårdere (læs: Højere) straf for menneskesmugling
- Lempelse af 24-årsreglen

Indsats i forhold til arbejdskraft

- Åbne grænser for kvalificeret arbejdskraft

[...]

Jeg er ganske godt tilfreds. … Udspillet tager – ganske fornuftigt – et opgør med både 90’ernes og 00’ernes henholdsvis naive og rigide udlændingepolitik, men desværre er alle dogmer fra sidstnævnte periode ikke helt forsvundet fra partitoppen. Man vil nu genindføre indvandringsprøven. Indvandringsprøven var og er et unuanceret symbolpolitisk værktøj, der på ingen måde fremmer integrationen. Alt for mange har en opfattelse af integrationen som noget, der skal gøre indvandrere til ‘ægte danske’. … Det handler om at overholde loven og om at bidrage til samfundet. Så skal vi ikke være så nervøse for en kulturel mangfoldighed, som er helt naturlig i et moderne globalt orienteret samfund. Andre kulturer har alle dage påvirket Danmark. …

Men man skal ikke fokusere på hullerne i osten. I det store hele er dette et opgør med osteklokke-mentaliteten og Det Konservative Folkeparti har turde gøre op med den fremmedfjendske linje, der hersker i mange af de andre danske partier.



20. november 2014

DR-vært mfl.: Stegt flæsk med persillesovs som nationalret er ‘diskrimination’, ikke ‘integrationsvenligt’

Integration er et af de ord der efterhånden har mistet sin betydning. En artikel på EB.dk pointerer, at danskernes valg af stegt flæsk som nationalret er udtryk for ‘diskrimination’ og ikke er ‘integrationsvenligt’. Hermed også sagt, at ikke-diskriminerende ‘integrationsvenlighed’ er at føje islamiske dogmer. Herunder hovedhistorien baseret på en kommentar fra DR-værten Camilla Plum – Camilla Plum raser over nationalretten.

Stegt flæsk med persillesovs fik tidligere torsdag en jordskredssejr, da Danmarks nationalret skulle kåres. Hele 44 procent af de i alt 63.263 stemmer ønskede grisen som landets hofret.

Men det er ikke alle, der jubler over flæske-sejren. Kort efter kåringen rasede den kendte tv-kok Camilla Plum nemlig over vinder-retten. I en opdatering på Facebook skriver hun:

‘Så er man da sikker på, at vores indvandrere ikke kommer til at føle sig sådan rigtigt danske, Fy Dan…det er skamfuldt , når man nu kunne have brugt også denne lejlighed til mere favnende statements….eller er det igen en besked, som hedder, at før de dersens indvandrere får lært at spise vores svinekød, så kan de godt glemme alt om at være helt rigtigt danske?'”

Opdate. Camilla Plum uddyber på Facebook.

“I nationalret sagen handler det i min optik om at vælge en ret som viser vejen frem, at vælge stegt flæsk med persillesauce er et tilbageblik, en hyldest til nationalismen, på trods af al sund fornuft. Kort sagt et populistisk valg… jeg mener så ikke at nationalisme er det vi lige står og har brug for, og at de tendenser vi ser til nationalisme ikke skal understøttes. Der må være andre måde at være dansker på, som viser en vej frem, som er inkluderende overfor ny danskere” (citat, tilrettet for læsbarhedens skyld)

Oploadet Kl. 17:05 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer
Arkiveret under:


18. november 2014

Jyllands-Posten angriber Den Korte Avis – Pittelkow: Grove forvanskninger, proportionsforvrængninger

Den Korte Avis har gennem længere tid mødt hård kritik i den kreative klasse. I weekenden kulminerede det med journalistisk kritik fra JP-journalisterne Lasse Lavrsen og Thomas Vibjerg. De refererer blandt andet kritik fra medieforsker Mark Ørsten og Jan Dyberg, der begge har gjort karriere indenfor et fag præget af det man kunne kalde ‘objektiv venstreorienterethed’. Ralf Pittelkow var universitetslektor før han blev kommentator på Jyllands-Posten, og Karen Jespersen har været journalist på Information og sågar vært i TV-avisen. Når kritikken kommer nu, er det tydeligvis en konsekvens af deres brud på uskrevne journalistiske dogmer i forhold til Islam og det multikulturelle.

Herunder lidt fra kritikken, og lidt mere fra Ralf Pittelkows glimrende svar. Fra Jyllands-Posten – Kan Den Korte Avis bestå sin egen test?.

“Ralf Pittelkow og Karen Jespersen er gået i flyverskjul. Der er ellers mange, som gerne vil tale med de to, der står i spidsen for Den Korte Avis. … Og Fagbladet Journalisten vil gerne have svar på, hvordan Pittelkow og Jespersen kan modtage foreløbigt 88.000 kr. i mediestøtte i 2014 uden at være tilmeldt Pressenævnet. Men de to redaktører har ikke villet svare på spørgsmål om avisen og artiklerne på sitet. …

Flere end 215.000 danskere har i september tilsammen læst 2,5 mio. artikler fra Den Korte Avis, og dermed er avisens site mere læst end kristeligt-dagblad.dk, hjemmet.dk og stiften.dk. Et så hurtigt etableret nyt medie er ikke hverdag i Danmark, og derfor har Jyllands-Posten sat sig for at se nærmere på, hvad mediekritikeren Pittelkow tilbyder sine læsere.”

(Jyllands-Posten, 15. november 2014, s. 6-7; Se også: Fodbolddrengene og den islamiske stat)

Ralf Pittelkow i Den Korte Avis – Jyllands-Posten går i panik over Den Korte Avis’ succes.

“Angrebene på Den Korte Avis kommer gennemgående tre steder fra: fra radikale muslimer, fra venstreorienterede kredse og fra nogle af de gamle medier, som føler sig truede. Der er en vis overlapning mellem disse grupper. Store dele af de gamle medier er således stærkt præget af venstredrejet journalistik. Vi kalder dette fænomen for Journalistisk Venstreparti. …

En stor del af angrebene på Den Korte Avis er baseret på lodret forkerte påstande om avisens indhold. Andre består i at puste små ting op, som om de var noget stort. Hvis man gjorde det samme med andre mediers løbende fejl, ville de alle kunne hænges ud. Et strålende eksempel finder man i Jyllands-Posten lørdag, der bringer en meget aggressiv kritik af Den Korte Avis. Artiklen er ren Journalistisk Venstreparti. Den er fuld af grove forvanskninger og proportionsforvrængninger.

I artiklen lørdag gives historien om en fodboldklub knyttet til Arabisk Kultur Forening. Denne fodboldklub henvendte sig til Den Korte Avis og foreslog, at vi lavede et interview med dem. Vi slog straks til, og en af vores medarbejdere aftalte et tidspunkt. Men pludselig ville de alligevel ikke interviewes. Det undrede vi os over, og vi spekulerede på hvorfor. Derfor gik vi i gang med at efterforske, hvem der egentlig stod bag Arabisk Kultur Forening.

Så vidt vi kunne se, var den forbundet med Fredens Moské, som er en del af det radikale muslimske miljø i Danmark. Det er der vist ingen, der anfægter. Formanden for Arabisk Kulturforening Khaled Mansour afviste i september – efter et døgns betænkningstid – at svare TV2 Østjylland på, hvad Fredens Moskes og Arabisk Kulturforenings holdning til Islamisk Stat er.

Det fandt vi interessant, og vi nævnte dette bagland som en mulig forklaring på den ejendommelige adfærd omkring interviewet. Måske havde man satset på, at vi ville sige nej til et interview, og så skulle det bruges imod os.

>Denne forklaring er forkert. Det alvorlige er, at Lavrsen og Vibjerg må have vidst, at den er forkert, og alligevel har de forsøgt at prakke læserne den på for at sværte Den Korte Avis. … Sagens rette sammenhæng fremgår med al tydelighed af Den Korte Avis’ referat af de mails, hvor man lavede aftalen om interviewet.

Allerede på dette tidspunkt var kontaktpersonen fra fodboldklubben fuldt på det rene med, hvad Den Korte Avis var, og han tilkendegav, at han var meget kritisk overfor avisen. Alligevel lavede han altså interview-aftalen. Så det kan jo ikke være forklaringen på, at man senere bakkede ud.

De to journalister fra Jyllands-Posten har læst referatet af, hvordan aftalen blev til. Alligevel videregiver de uden at blinke fodboldklubbens efterfølgende falske forklaring. Hensigten helliger midlet. Og hensigten er tydeligvis at genere Den Korte Avis. …

Det er slemt. Og det bliver værre endnu. … Vi tager lige et sidste eksempel på Den Korte Avis’ og Jyllands-Postens omgang med virkeligheden.

Den Korte Avis bragte et interview med Fahdi Abdallah, talsmand for moskeen på Grimhøjvej i Aarhus (2.9.14). Denne moské huser nogle af de mest rabiate islamister i Danmark. I interviewet erklærede Abdallah sin støtte til Islamisk Stat. For at være sikker spurgte intervieweren så, om det betød, at han ikke ville tage afstand til Islamisk Stat, hvilket han svarede klart ja til.

Det var en opsigtsvækkende nyhed. Abdallah var den første mand fra moské-miljøet, der åbent bakkede op om de frygtelige ekstremister.

Vi havde ærlig talt forventet, at dette ville give genlyd i de andre medier, herunder i de store gamle medier. Men de ignorerede det fuldstændig, herunder Jyllands-Posten. Den eneste reaktion, vi fik, var to henvendelser fra henholdsvis TV2 og DR. De gik ikke kritisk til Abdallah, men prøvede tværtimod at forsvare ham. Havde han nu virkelig sagt sådan? Var det mon ikke Den Korte Avis, som lagde den stakkels talsmand noget i munden?

Det samme skete, da TV2 Østjylland kunne afsløre, at kun én moské i det østjyske område tog klart og utvetydigt afstand fra Islamisk Stat. Ingen reaktion i de andre medier. … Lidt senere fik Jyllands-Posten så muligheden for at gå Fadi Abdallah på klingen i et interview. Her kunne bladet have bedt talsmanden om endegyldigt at tilkendegive, om han tog afstand fra Islamisk Stat.

Men man stillede ham overhovedet ikke spørgsmålet! … Interviewet strøg Abdallah med hårene, og det hele blev serveret under den medløbende overskrift: ‘Talsmand for Aarhus-moské: Danmark fører krig mod islam.'”



17. november 2014

Flere sandheder om islamiserede Tingbjerg: “Jeg bryder mig ikke om at sige det, men nogle gange…”

Den homoseksuelle Tingbjerg-præst Ulrich Vogel blev landskendt i 2009, da han flygtede fra præstegården efter længere tids chikane. Interview med ham og andre om Tingbjerg anno 2014 i Berlingske – ‘Når jeg hører om mafiaen på Sicilien, tænker jeg: Den form for kriminalitet fungerer fint her i Tingbjerg’.

“Den københavnske bydel Tingbjerg er under en form for belejring. I dagtimerne rykker socialpædagogerne ind for at tage sig af beboerne, som overvejende er indvandrere og socialt udsatte. Når mørket falder på, og de velmenende går hjem, tager banderne over. …

‘Når man hører om mafiaen på Sicilien, tænker jeg altid: Man behøver slet ikke at rejse så langt. Den form for kriminalitet fungerer fint i Tingbjerg. På den måde er det et parallelsamfund. Der er et tomrum, som er blevet fyldt ud af kriminelle. Og det er efterhånden fuldstændig indgroet i bydelen,’ siger Ulrich Vogel. …

Fra sit kirkekontor med udsigt gennem de snorlige gader giver Ulrich Vogel denne introduktion til bydelen:

Når du kommer ind her i Tingbjerg, ser du, at mange skodder er trukket for. Havde du været her for 20 år siden, havde der hængt en masse dejlige blomster på altanerne. I dag har måske to lejligheder altankasser med blomster. Du kører forbi et slidt indkøbsområde. Det hele er enormt slidt. …’ siger han:

‘Så snart alle de professionelle hjælpere – jeg er selv ofte en af dem – kører hjem, sker her en forandring. Så er her næsten ingen mennesker på gaden. Før stod vi længe og talte med hinanden. Nu skynder folk sig hjem.

Masti Jutka, som er socialrådgiver ved Tingbjerg Kirke, tager over:

‘I mørket er her meget, meget stille. Jeg bryder mig ikke om at sige det, men nogle gange kontrollerer unge drenge gaderne. Nogle gange spærrer de gaderne af. De spørger, hvorfor folk vil ind i Tingbjerg. Nogle gange kræver de også penge for, at folk kan komme ind i området,’ siger Masti Jutka…

‘Når vi tager det op med politiet på Bellahøj, siger de: ‘Ja, vi ved godt, der er nogle drenge, som tror, at de styrer det hele.’ Men det gør de. Det ved den yngste dreng på skolen og den ældste kvinde på gaden. Hvad ved politiet, som en gang imellem kører gennem området i en patruljevogn? Det her er et parallelsamfund,’ siger Masti Jutka.

… tingene i Tingbjerg foregår angiveligt også uden myndighedernes kendskab. En af historierne er, at en lokal virksomhedsejer blev afpresset af kriminelle. Da han ikke længere kunne betale, blev hans ruder smadret igen og igen, indtil forsikringsselskabet ikke længere ville betale. Nu er han væk.

‘Politiets kontakt til borgerne burde blive opprioriteret. Jeg har netop været i Vollsmose, og dér har man placeret en nærpolitistation i selve området. Det samme er blevet foreslået i Tingbjerg, men det er blevet vurderet, at det er for farligt – selv om vi får at vide, at det går godt herude,’ siger han.”

Oploadet Kl. 13:24 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


15. november 2014

Liberale Karen West kapitulerer: Muslimer mener min islamisme-kritik er et angreb på deres religion…

Som fæl kulturkonservativ med egen blog kan jeg frit formulere mine tanker om Islam, uden at tage videre hensyn til muslimers sarte følelser. Det er straks sværere hvis man er liberalist, arbejder for et multikulturelt kompromis, og samtidig formulerer sin Islam-kritik i åbne fora med troende muslimer. For nogle dage siden posterede liberale Karen West et foto fra Munida (Muslimsk Ungdom i Danmark, Islamisk Trossamfund), hvor en gruppe muslimer laver en ‘tawheed-finger’ – nøjagtigt som jihadisterne fra Islamisk Stat gør i Syrien. Muslimer pointerer efterfølgende overfor West, at fingeren blot symboliserer Allahs enhed, hvorefter venstreorienterede Freddy Hagen gør debatten personlig.

Trods det at jeg har skrevet speciale om et beslægtet emne, så har jeg ikke stødt på ‘fingeren’ før Islamisk Stat gjorde den almen kendt, og Karen West har ret i det overordnede. Når Munida vælger at bruge symbolikken i dagens Danmark, så er det en ideologisk markering. Kalifatets hilsen må betragtes lidt som international-socialisternes knyttede næve og national-socialisternes heilende højrehånd. Karen West i Folkets Avis – Islam-bashing.

“Er jeg en islam-basher? Njaa. Jeg er en islamisme-basher eller mere korrekt, en politisk islam-basher. Og jeg mener, at det burde alle demokratisk frihedselskende mennesker støtte op omkring! …

En af de utallige morgener, hvor jeg ruller ned over newsfeed på Facebook, stopper blikket ved et billede af en gruppe unge fra Munida, der står med en pegefinger i vejret. Munida er Islamisk Trossamfunds ungdomsorganisation. … Jeg har ikke set dette tegn brugt andet end hos IS krigerne, og derfor satte jeg billedet op på min Facebook side. I løbet af kort tid rasede angrebene derudaf, idet jeg fik talt og påskrevet, at det skam var et helligt tegn for en (1) gud i Koranen.

Jeg forsøgte at komme til orde om, at jeg stadig så det som bekymrende, at de nu var begyndt at bruge denne ‘berygtede’ finger. Efter kort tid måtte jeg slette tråden, den løb løbsk, ligesom den næste tråd, jeg forsøgte at sætte op.

Det kunne være endt her, men det gjorde det ikke. For en tidligere facebookven så sit snit til at begå karaktermord, med et godt resultat, på mig. Det kunne jeg intet stille op imod. … Der er ingen grund til at referere indholdet, men kan blot oplyse, at det var og er stadig 100 fold værre end de mest indædte sexistiske angreb, jeg også har prøvet – fra racisterne. De er vand ved siden af et hævntørstigt karaktermord.

… alt hvad jeg overhovedet har haft af samarbejde ophører. Og alle aftaler om fremtidigt samarbejde på tværs af kultur ophører.

En epoke er slut, fordi det ikke kan lade sig gøre at være kritisk overfor politisk islam og islamisme, samtidig med at arbejde for integration, frihed og fællesskab med ganske almindelige muslimer.

Tak for denne gang og tak for alle de gode oplevelser, jeg har haft. Nye projekter venter uden tvivl, og dem vil jeg så kaste mig over med min sædvanlige iver.”

(Det omtalte foto: Munida-islamister giver det liberale demokrati IS-fingeren, 5. juli 2014, FB-debat)

(Bemærk manden med rød trøje. ‘Eksamensterroristen’ Alisiv Ceran; Uriasposten: I, II)

“Tror bare, at vi skal give Karen West fingeren alle sammen. Det er nok den bedste måde at bekæmpe ekstremisme på den lange bane…” (Freddy Hagen, 10. november 2014)

“Selv har jeg kun forsøgt mig få gange, som regel uden held, med at gøre mig forståelig som én, der lidt ligesom dig står i den værdipolitiske midte og tager afstand til alle tre værdipolitiske slagmarker, den højrefascistiske, den islamfascistiske og den venstrefascistiske. Det er en position, som er vildt svær at forsvare, for du vil altid have blottet ryggen i mindst én retning.” (Lene Mortensen, 14. november 2014)

“Jeg er også forhadt af venstrefløjen, og de er de værste. De støtter islamisterne, og det var her, det gik galt forleden.” (Karen West, 14. november 2014)



14. november 2014

Islamistisk Krystalnat-støtte til jødehadere: “… en lokal funderet indsamling på Nørrebro”, skrev MSM

Danske jøder er vrede over Enhedslisten Nørrebros Krystalnat-arrangement, skrev Berlingske i sidste uge, og berettede at overskuddet går til #112Gaza, en såkaldt “lokalt funderet indsamling på Nørrebro”. Det nærmeste man kommer en talsmand for denne ret så anonyme organisation er palæstinensiske Khalid Alsubaihi, der har en fortid i Hitz-ut-tahrir, og i dag er formand for VIOMIS (Viden om Islam), der har base i den diskrete Al-Nour moské ved Blågårdsplads, i hjertet af det venstreradikale Nørrebro.

(Khalid Alsubaihi, t/h, samler ind til fordrevne syrere i regi af VIOMIS AID, Nørrebro, 2014; Facebook)

Det er nemt at forstå hvorfor danske jøder ikke ønske at støtte, det der tydeligvis er en islamistisk indsamling i VIOMIS-regi. Det er kun tre måneder siden VIOMIS-projektet De Humanitære Hjerter var i medierne, fordi det kontonummer man brugte til indsamlingen – også blev brugt til at sælge Islamisk Stat-klistermærker. Officielt blev der samlet ind til køb af ambulancer til Islamisk Stat-kontrollerede områder i Syrien, nøjagtig som #112gaza nu samler ind til køb af ambulancer til Hamas-kontrollerede Gaza.

De Humanitære Hjerter forsvandt fra Facebook, efter politiet valgte at sigte tre fra foreningen. Jeg bragte et enkelt foto fra deres billedarkiv i en tidligere post. Her kan man se bosniske Adnan Avdic, der var sigtet i Glostrupsagen, og flere gange er stået frem som talsmand for Kaldet til Islam. Han overtog ifølge Jyllands-Posten salget af Islamisk Stat-klistermærkerne efter Ali Daghim.

(VIOMIS’ #112gaza samler ind til køb af ambulancer på Nørrebro, Nørrebro, 2014; Twitter)

(VIOMIS’ De Humanitære Hjerter leverer ambulancer til islamistiske oprørere, Syrien, 2014; Youtube)

“… mens PET endnu arbejder på at rejse den første retssag mod en af de mindst 100 personer fra Danmark, der er draget i hellig krig, blev tre personer fra den ene forening – De Humanitære Hjerter – i går anholdt, sigtet for at have solgt Islamisk Stat-klistermærker for donationer, som ifølge politiet kan være havnet i hænderne på den militante bevægelse.” (Politiken, 3. september 2014)

“Klistermærker med Islamisk Stats karakteristiske runde, hvide logo med arabisk skrift kan – på trods af at organisationen De Humanitære Hjerter, som oprindelig stod for salget, er blevet ransaget og ledende personer anholdt – stadig købes. Det bekræfter den nuværende sælger, Adnan Avdic…” (Jyllands-Posten, 4. september 2014)

(Viomis’ De Humanitære Hjerter samler ind med Glostrupsagens Adnan Avdic, t/h, 2014)



11. november 2014

Lokalbetjent Worsøe giver ‘de unge’ respekt, og kan derfor “komme og gå i Askerød uden problemer”

En lokalbetjent skal selvfølgelig tale med folk, men det er en balanceakt, og intet i artiklen indikerer at Kurt Worsøe formår at sætte snittet. Fra Greve Nord – Portræt: Lokal politiassistent er velanset i Askerød.

“Der er snart ikke den beboer i Askerød, som politiassistent Kurt Worsøe fra Karlslunde Lokalpoliti ikke kender. Efter 25 års politiarbejde i Greve Nord har han fået et rigtig godt kendskab til hele området, og han kan ikke bevæge sig ind i Askerød, uden at de unge kommer hen for at snakke med ham.

Selv er Kurt Worsøe ikke i tvivl – det gode forhold til især de unge bygger på tillid og gensidig respekt.Netop de mange års arbejde i det samme område gør, at Kurt Worsøe kan komme og gå i Askerød uden problemer.

‘De kender mig. Når der kommer nye betjente ind i området, så reagerer mange af de unge med mistro, fordi de ikke kender dem. …’, siger Kurt Worsøe og fortsætter:

Så mødes vi på neutral grund, hvor vi bare snakker om løst og fast, og hvad der rør sig. Jeg bruger meget tid på at snakke, og selv de helt små problemer tager jeg mig tid til at hjælpe med at løse. Den tryghedsskabende indsats går jo også ud på at skabe en god dialog med beboerne…

Der er mange sociale aspekter i det arbejde, som Kurt Worsøe laver, og mange gange handler det om at give lidt og så få lidt igen.”

Opdate. Den nævnte lokalbetjent var i sidste måned gæst i Radio24syv. Indslaget kan høres her.

Radio24syv, vært: Hvad har du gjort for at få ro i den her bydel? … Som jeg hører på din chef så er det jo nogle ret så hardcore-typer I har at gøre med. Det er folk der er i bander, har våben, brænder biler af og sådan noget. Hvordan får man bugt med sådan nogle?

Kurt Worsøe, Karlslunde Lokalpoliti: Blandt andet ved da bruge tid på at snakke med dem, og ikke nødvendigvis hver gang man møder dem, at hive bødeblokken frem – samtale med dem, og prøve at snakke fornuft med dem, og bare være sammen med dem, og nogle gange hjælpe dem med et eller andet, hvis der er et eller andet de ikke kan finde ud af med breve fra det offentlige. Lige komme med et godt råd. Så værdsætter de os lige på en anden måde, og på den måde kan man godt få lov til at være her i fred og ro uden at man skal være bange for at blive overfaldet eller noget.

Radio24syv: Så det du siger, et er at I ikke går op i petitesser, for nu at bruge et rigtigt grimt ord – I ‘flueknepper’ ikke.

Kurt Worsøe: Nej. Det gør vi ikke, nej.

Radio24syv: Hvad vil det sige, hvis de kører uden lys på cyklen?

Kurt Worsøe: Hvis de kører uden lys på cyklen eller kører på fortovet, så får de bare at vide ‘lad være med det’…

Radio24syv: Hvordan er dit forhold med de unge i Askerød?

Kurt Worsøe: Det er, efter at man er blevet accepteret af dem, så er det rigtigt godt. Og som de selv siger ‘Jeg kan bare komme, jeg er fredet heroppe i Askerød’. Der sker aldrig mig noget. Jeg kan bare komme uanset hvad der sker, så sker der ikke noget.

Oploadet Kl. 07:34 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


8. november 2014

Judenrein Krystalnat: “Asyllovgivningen strammes.. en.. påmindelse om, at Krystalnatten kan ske igen”

Transformationen er fuldendt. Spørgsmålet er nu kun om Enhedslisten & Co. selv vil iscenesætte fysiske angreb mod et konkurrerende Krystalnat-arrangement der inkluderer jøder, eller om deres stakkels forfulgte minoriteter gør det helt automatisk. Vi lever i absurde tider. Fra Uwe Max Jensens Den Frie – Muslimer og den ekstreme venstrefløj har kapret Krystalnatten.

“Enhedslisten-København indkalder på Facebook til en markering af Krystalnatten under overskriften ‘Nej til diskrimination i alle dens former – aldrig mere krystalnat’. Det foregår søndag 9. november 2014 fra klokken 15.00 til 16.30 på Dronning Louises Bro, Nørrebrogade, København. Overskuddet fra arrangementets salg går til Gaza, og på arrangementets plakat er der ingen spor af jøder. Den mest markante person på plakaten er en muslimsk kvinde iført tørklæde.

Om arrangementet skriver Enhedslisten-København på Facebook:

‘Vi vil bo i en mangfoldig by. Den 9. november 1938 blev ca. 26.000 jøder fængslet – og det der var værre – i Tyskland som led i en nazistisk aktion, der blev kendt som Krystalnatten.

I år er 76-årsdagen for den nat, der markerede optrapningen af den systematiske forfølgelse og udryddelse af jøder, handicappede, seksuelle minoriteter og anderledes tænkende i Tyskland og de senere besatte områder. Det var kulminationen på årtiers – faktisk århundreders – propaganda og sanktioner rettet mod minoriteter i Europa.

I København ved vi, at etnisk motiverede sanktioner, arrestationer, visitationer og deportationer ikke kun hører til fortiden. I København ved vi, at racismen, sexisme og fobi mod transpersoner lever – mellem mennesker i hverdagen; i myndighedernes måde at møde borgere på; i statens måde at adskille borgere fra ikke-borgere. …

Asyllovgivningen strammes ubønhørligt, diskrimination på baggrund af seksuel orientering og køn eskaleres, og minoriteter og anderledes tænkendes rettigheder angribes og undermineres. Alt dette er en uhyggelig påmindelse om, at Krystalnatten kan ske igen. På 76-året går Københavns beboere på gaden for mangfoldighed i alle dens skønne former og farver.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper