27. april 2016

Hovedstadens Svømmeklub fandt ‘opskriften på integration’: Kønsopdeling, slørede ruder og burkinier

Det fortælles ikke direkte, men mon ikke integrationsmidlerne blandt andet er blevet brugt til indkøb af de i artiklen nævnte ‘burkinier’. Direktør Lars Sørensen fra Hovedstadens Svømmeklub (HSK) ser kønsopdeling som ‘et vilkår, hvis man vil have ‘nydanske piger’ til svømning. Det handler ikke om nydanske piger, men muslimske mænds kvindesyn, og ikke overraskende er de selverklærede progressive i Enhedslisten begejstrede for denne her form for ‘nuanceret svømmeundervisning’. Ikke mit polemiske udtryk. Det er svømmedirektørens.

Kun kulturrådmand Carl Christian Ebbesen (DF) råber vagt i gevær. Han kalder det et knæfald for ‘religiøse fanatikere’, og er hermed også et stykke fra skivens midte. Kønsopdeling er mainstream-Islam, fint personificeret ved den glade far Hussein Elsherbeiny, der både er på Facebook og Instagram, og i øvrigt arbejder som socialrådgiver på et misbrugscenter i det nordsjællandske. Ikke en af Enzensbergers radikale tabere, men en mand der i andre sammenhænge ville være en moderat rollemodel.

Historien kan læses i Berlingske – Nydanske piger indtager svømmehallen – hvis den er fri for drenge.

“Skal piger med muslimsk baggrund have lov til at gå til kønsadskilt svømning bag slørede ruder, hvis det samtidig er en betingelse for, at de må deltage, at der ikke er mænd i svømmehallen?

Det spørgsmål deler vandene, efter at Hovedstadens Svømmeklub med egne ord har ‘fundet opskriften på integration’ og fået hundredvis af nydanske piger fra det socialt udsatte boligområde Tingbjerg til at begynde at gå til svømning ved at imødekomme en række religiøse og kulturelle krav fra pigerne og deres forældre.

Konkret betyder det, at svømmetræningen er kønsopdelt, og at svømmehallens vinduespartier er slørede, ligesom klubben har indkøbt såkaldte burkinier til de piger, der ønsker at tage uddannelsen som svømmetræner, hvor kønsopdeling ikke kan forventes.

(Socialrådgiver Hussein Elsherbeiny på Instagram, 2016)

“Vi er muslimer, og derfor betyder det meget, at Yasmin ikke svømmer med fremmede mænd… Ellers ville hun være nødt til at stoppe med det samme.” (Hussein Elsherbeiny, far til Yasmin)

Oploadet Kl. 12:54 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


18. april 2016

Halal i Holstebro: “Når verden udenfor er lukket ude, kan aftenens kunder trygt sætte sig i stolen…”

Under introduktionen af indslaget i Danmark Rundt fortæller den ene studievært, at frisøren i Holstebro har “en helt særlig kundegruppe, der ikke kan gæste frisøren i de normale åbningstider”. Det er ikke helt korrekt. Ingen forbyder hijab-klædte muslimske kvinder at gæste salonen i den normale åbningstid. Det er et valg de selv træffer.

En historie fra TV Midtvest – Kvinder med slør går også til frisør (8. april 2016).

“En gang om måneden holder Marianne Nielsen sin frisørsalon åben efter lukketid. På den måde kan hun servicere en lidt speciel kundegruppe, der ikke kan gæste en frisør i den normale åbningstid. For nedrullede gardiner klipper hun nemlig de piger, der normalt dækker håret til bag et slør.

– Jeg har altid tænkt, at alle kvinder gerne vil have den forkælelse til sig selv. Så det var egentlig noget, jeg gjorde klart fra starten af, at det skulle gøres, lyder det fra Marianne Nielsen, der er indehaver af Hårgalleriet i Holstebro.

Når verden udenfor er lukket ude, kan aftenens kunder trygt sætte sig i stolen og lægge tørklædet fra sig.

Først når tørklædet ryger, afsløres mulighederne i det normalt tildækkede hår for frisøren.

– Det er en anden oplevelse. Det er også spændende for mig at se, hvad der gemmer sig under. …, lyder det fra Marianne Nielsen.”

Oploadet Kl. 10:29 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


15. april 2016

Jacob Scharf: Islamisk radikalisering har intet med Islam at gøre, politiske mål er efterrationaliseringer

Tidligere PET-chef Jacob Scharf var gæst i Deadline fredag i sidste uge, i egenskab af direktør for den sikkerhedspolitiske tænketank CERTA. Emnet var islamisk radikalisering, og udgangspunktet var en af Scharf udarbejdet rapport om samme. Rapporten handler hovedsageligt om islam, men der er også gjort plads til et kapitel om at bekæmpe ‘højreekstremisme’, der nævnes hele 39 gange på de 88 sider. Venstreekstremisme tematiseres ikke, og nævnes blot fire gange, alle i forbindelse med sætningen ‘højre- og venstreekstremisme’. Et faktum der sætter Jacob Scharfs herostratiske P1-optræden i relief.

(Certa, Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme, 2015; Trygfonden.dk)

Jacob Scharf sagde meget selvmodsigende vrøvl under den ti minutter lange interview, og det er som om apologeterne er ved at være slidt ned. Scharf hævder, at forskningen bakker ham op, men altså – forskningen er jo en integreret del af problemet. For Scharf handler terrorisme om mange forskellige ting, blot ikke om religion (læs: Islam). Afslutningsvis forklarede han, at islamiske terrorister heller ikke havde politiske mål, men at det i virkeligheden handlede om marginalisering, tilhørsforhold og en række andre pseudo-akademiske trylleord.

Enhver der kender lidt til Koranen, vil vide at Islam er en ideologi, og tager man Scharf på ordet, så vil enhver der forfølger ideologien militant, være et frustreret offer for samfundets marginalisering, ikke en proponent for en ideologi. Når kommunister i Brigate Rosse bombede for at skabe en ny revolutionær stat, så kan det heller ikke have noget med politik at gøre. Voldelige personer begår vold, og det udtrykte motiv er blot en bekvem ‘efterrationalisering’. Martin Krasnik gjorde det glimrende, men også på lidt billig baggrund.

Tænketanken Jacob Scharf tænkte ikke dybe tanker, om andet end egen karriere, og lød som en gennemsnitlige universitetsmarxist. Indslaget kan se på dr.dk.

Jacob Scharf, direktør, Certa: … der er relativ stor forvirring i den offentlige debat om radikalisering, og derfor er der brug for at vi kigger på hvad det er vi ved, om hvem der bliver radikaliseret og hvorfor. Og det vi kan se, er for det første, at der ikke er nogle klare årsagssammenhænge. Men der er en række baggrundsfaktorer, som spiller ind her. En række forhold, som virker som katalysatorer, og så er der selvfølgelig en række måder som radikaliseringen foregår. Hvis vi kigger på baggrundsfaktorene, så er det gennemgående, at dem der bliver radikaliseret, at de har en oplevelse af marginalisering, en følelse af, at de bliver behandlet uretfærdigt. Og som der også er hos de pågældende på det tidspunkt, hvor de søger en mere radikal retning, en sårbarhed, typisk på grund af nogle skift i deres liv.

Jacob Scharf: … ikke på alle faktorer, for der er nogle fællestræk, når vi kigger på de terrorsager vi har haft i Danmark, og også i udlandet. Vi kigger på – hvem er det der er blevet radikaliseret, hvad er det for en baggrund de har, og hvordan er det radikaliseringsprocessen er forløbet. Det man kan se, det er, at der jo ikke er tale om at man på grund af en bestemt etnicitet, på grund af en bestemt religiøs tilhørsforhold er disponeret for at blive radikaliseret. Det er i langt højere grad et spørgsmål om en følelse hos personen, en marginalisering, at stå udenfor… Der er forskning på området. Der er rent faktisk foretaget undersøgelser af de her ting. Det vi gør i rapporten, det er at kigge på – hvad er det for forskning, hvad er et for resultater man har, og så prøver vi også, at lave en samlet fremstilling af de forskningsresultater. Så der er forskning på området.

Jacob Scharf: … der er nogle baggrundsfaktorer, som har en central betydning her, og der er også nogle forhold som virker som katalysatorer. Hvorfor er det at nogle bliver radikaliseret, og ikke andre. Det handler i høj grad om, at der hos dem, der så bliver radikaliseret, når de går ind i et forløb, så handler det om en fascination af vold, en søgen efter spænding. Det handler også om en søgen efter et tilhørsforhold, og efter en gruppeidentitet.

(Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme, s. 20)

Martin Krasnik, DR2: Hvorfor nævner du ikke – nu sidder jeg og kigger på den her rapport, som både er kommet i en længere og en kortere version, og der står simpelthen intet om at religion er problemet. På trods af, at langt langt de fleste af de her mennesker bekender sig til en meget meget klar religion, dogmatik og holdninger i den forbindelse.

Jacob Scharf: Ja, og det er fordi, de undersøgelser, den forskning, der ligger på området – peger meget klart i retning af, at det her er ikke et spørgsmål om religion. ligeså lidt som…

Martin Krasnik: Men de er jo alle sammen fra samme religion?

Jacob Scharf: Lige så lidt som venstreekstremistisk terrorisme har haft noget med politik at gøre, eller højreekstremisme for den sags skyld, så har det her grundlæggende ikke noget med religion at gøre. Det vi kan se, det er at dem der bliver radikaliserede, og dem der begår terrorhandlinger, der fylder religion faktisk meget lidt. De er ikke særligt velbevandret i religion. Religionen er i de her processer en efterrationalisering, et spørgsmål om at bruge nogle religiøse argumenter til at forklare og retfærdiggøre voldelige handlinger.

Martin Krasnik: Er det ikke sådan en underlig psykologisering. Det kan da godt være det er en efterrationalisering, men vi taler om folk der på ret kort tid bliver radikaliseret. En af dem der blev tilbageholdt i går, anholdt i går, en af dem der har været i Syrien, han blev på meget få måneder radikaliserede, og arbejdede vistnok som pædagogmedhjælper eller et eller andet, var en del af det danske uddannelsessystem. Han bliver religiøs, det er det der er den afgørende faktor for ham, ligesom for mange af de andre.

Jacob Scharf: Nej, nej. Det er ikke rigtigt.

Martin Krasnik: Det er næsten umuligt at forestille sig, hvordan forskning kan udelade det åbenlyse logiske svar.

Jacob Scharf: Han bliver voldelig, og han bevæger sig i voldelige…

Martin Krasnik: – Han siger han bliver religiøs!

Jacob Scharf: – en voldelig ekstremistisk retning. Ja, og det er nogle argumenter. Det er de argumenter, den propaganda, som islamiske ekstremister bruger, og det er det som terrorister bruger for at forklare og retfærdiggøre hvorfor de begår vold. Så det er ikke et spørgsmål om religion, ligeså lidt som venstreekstremistsk terrorisme, højreekstremistisk terrorisme, er et spørgsmål om politik, selvom der bliver brugt politiske argumenter for at forsvare de voldelige handlinger.

Martin Krasnik: Det sætter jo simpelthen en pil igennem årtiers mantra om terror, at det er politik med andre midler. I stedet for at føre politikken i parlamenter eller ved at gå til demonstrationer, så fører man den ved at udøve vold. Og de her islamister, de siger det jo selv – de er uenige i den politik vi fører i Mellemøsten, det er en krig de fører mod os. Os mod muslimerne. Vesten mod Mellemøsten eller Islam. Altså, det er politisk-religiøse argumenter. Og så siger du, at det tror jeg bare ikke på, at de mener alvorligt – eller hvad?

Jacob Scharf: Nej, der er jo ingen tvivl om, at terror og formålet med terror, jo ikke bare er et spørgsmål om at slå ihjel, at slå så mange civile ihjel som overhovedet muligt. Der ligger nogle motiver, der ligger også i det, at man ønsker at tvinge eller true, at destabilisere samfund som man mener hviler på nogle forkerte værdier. Og det er derfor, at vi skal tage terrortruslen alvorligt, fordi de berører, og er rettet mod nogle grundlæggende værdier i vores samfund. Men det er væsentligt at holde fast i, for det er jo også afgørende for hvordan vi vælger at bekæmpe og forebygge terrorisme – er det væsentligt at holde fast i, at det her handler om nogle andre ting end religion. Der indgår nogle religiøse argumenter, men det handler grundlæggende om nogle andre ting.

Martin Krasnik: Det er simpelthen for ukomfortabelt for os at sige, at det handler om religion. Det forsøger politikere jo altid at sige, at det ikke handler om Islam, men noget andet, og så siger vi også samtidigt, at det jo nok heller ikke handler om politik, for hvis det gjorde det, så var det jo en politisk kamp, hvor vore politiske modstandere ikke anerkender vores politiske slagmark, men tyer til vold. Men terror har jo altid eksisteret som politisk våben. Det gør det også i dag, og så siger du – næh, det tror vi bare ikke rigtigt på, at de mener. Det er nogle helt andre motiver end dem de selv tror de har. Hvordan kan man undersøge sig frem til det?

Jacob Scharf: Det er jo rent faktisk fordi, at der er foretaget forskning i de her ting, og der er kigget på de terrorsager vi så har haft, både i Danmark og i udlandet, de gerningsmænd der har begået forfærdelige handlinger. Hvis vi spoler tilbage, og ser hvad det så er for nogle personer det handler om, hvad er det for en udvikling de har gennemgået, hvad er det der har motiveret dem, ja, så er det grundlæggende nogle andre ting end religion. Og religion det er først og fremmest en efterrationalisering. Det er religiøse argumenter der bliver brugt til at forklare og retfærdiggøre voldelige handlinger. Vel at mærke voldelige handlinger, som er rettet imod vestlige samfund, som er rettet imod nogle grundlæggende værdier i åbne demokratiske samfund.

Martin Krasnik: Det er jo det samme som at sige, at du mener ikke hvad du siger. Du mener i virkeligheden noget andet. Du sidder overfor en politiker, og siger – du har nogle helt andre motiver, end det du har, bare fordi vi ikke bryder sig om den måde du udtrykker dig på.

Jacob Scharf: Nej, men det tror jeg man vil se i mange sammenhænge, at der kan blive brugt nogle argumenter, nogle forklaringer, i virkeligheden i forhold til nogle handlinger, hvor det der ligger til grund for de pågældende handlinger er det andet.

Ekstern kommentar.

“Det blev om ikke andet klart, da han – naturligvis for ikke at lyde fuldstændig imbecil – indrømmede, at terror er et angreb på de vestlige værdier. For hvordan skulle en adfærd drevet udelukkende af behovet for spænding og fællesskab dog være et angreb på ‘værdier’? Var det ikke netop en del af efterrationaliseringen: at man påstod at agere i forhold til en værdikonflikt mellem islam og vesten, mens man i virkeligheden udlevede helt andre behov?

… hvis man nu ikke har alt for mange brikker at flytte rundt med, er det jo også en stor fordel at kunne forklare hele kulturhistorien med en lille håndfuld let lærte begreber – fx ‘frustration’, ‘traume’, ‘eksklusion’ og ‘fællesskab’ – i stedet for at skulle sætte sig ind i alle de sære tanker, som folk har udtrykt i vidt forskellige sprog og terminologier.

Scharfs betonfaste adskillelse imellem de psykologiske årsager til terror og de ideologiske efterrationaliseringer lugter langt væk af tankeløse menneskers leg med nogle begreber, de ikke kan overskue.” (Tankesite, 9. april 2016)



13. april 2016

Historiker forsvarer islamiske erobringer: Problematisk generobring, islamiske herskere udviste respekt

En ven gav mig forleden et par Generation Identitaire-nøgleringe med årstallet 732 – efter slaget ved Poitiers. Islam spredte sig med sværdet, og blev slået tilbage på samme måde, og Korstogene kunne man fint kalde ‘Generobringen’.

For et par måneder siden udgav historikerne Michael Pihl og Jesper Rosenløv en bog om Korstogene, der sætter begivenhederne ind i en bredere kontekst. At angrebene reelt var et forsvar mod islamisk ekspansion.

DR Online lader den venstreorienterede professor Brian Patrick McGuire anmelde bogen på DR.dk, og han giver den naturligvis fuld skrue – Historiker: Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd.

“… De påpeger, hvordan muslimske hære truede Det byzantinske rige og faktisk i midten af 1000-tallet havde erobret største delen af Lilleasien. Herfra kom tidligere en stor del af soldaterne i den byzantinske hær, og nu var selve byen Konstantinopel i fare.
Den byzantinske kejser appelerede til paven om hjælp, og denne bøn blev udgangspunktet for Det første korstog. …

Men pavens svar var noget helt andet end kejserens ønske. Pave Urban 2. talte om en ‘væbnet pilgrimsfærd’ specielt for de franske riddere. I stedet for at forsvare Byzans skulle det kristne ridderskab redde Jerusalem fra muslimerne.

Det er her den nye tolkning af korstogene går galt i byen. Ganske vist havde der været provokationer fra muslimsk side, men i det store og hele havde der længe været respekt hos de muslimske herskere for de kristnes ønske om at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem.

… deres analyse undlader at se korstogene som udgangspunkt for den aggression som kom til at præge Vestens forhold til den øvrige verden. Ved at fremhæve Vesten som offer bliver Vestens egne voldelige handlinger forsvaret.”

Oploadet Kl. 02:21 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


11. april 2016

Linnea: Barberede armhuler er mere udbredt end Islam – “Hvorfor er det kun tørklædet, vi diskuterer?”

Moderne feminisme er om ikke andet, så i det mindste underholdende. 20-årige Linnea Biermann er vist ved at være klar til universitetet. Læserbrev i Politiken – Kvinder skal da ikke skamme sig over hår under armene.

“Jeg befandt mig i en kold december måned, frøs, havde minus på kontoen og havde samtidig lyst til at ændre ved mit vinterblege ydre, gøre det nyt og spændende. De behårede armhuler var lige den accessory, som jeg ledte efter.

Min frustration over den hårløse kvinde som idealbillede kommer altså ikke af, at jeg bare er træt af, at en kapitalistisk modeindustri skal diktere, hvad jeg skal gå klædt i, og hvordan jeg skal opfatte min krop. …

Jeg kan ikke lade være med at sætte Vestens idealisering af den hårløse kvindekrop op imod den diskurs, der hersker vedrørende muslimske kvinder, der bærer tørklæde. Hijab-trenden er længe blevet angrebet for at være kvindeundertrykkende, idet kvinden skal skjule sit hår for manden. Samtidig investerer kvinder i Vesten på livet løs i ladyshavere, wax-strips og epileringsmaskiner for at fjerne alle tegn på hårvækst fra skuldrene og ned. Det er ikke svært at se, hvori dobbeltmoralen ligger.

… Tørklædet udspringer af islam, den hårløse kvinde af kapitalismen. Ikke desto mindre har de to trends det til fælles, at de udtrykker anstændighed, og at fravalget af dem dermed kan opfattes som uanstændigt, og jeg vil mene, at dette gør dem værd at sammenligne.

Den barberede krop er altså en langt mere udbredt og indgroet norm, end tørklædet er i dagens Danmark. Hvorfor er det kun tørklædet, vi diskuterer?

Jeg mener, det er vigtigt, at vi også tager os tid til at revurdere vores egen kultur, hvad end det handler om vores forbrug, vores uddannelsessystem eller vores kropsidealer.”

Oploadet Kl. 10:30 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


8. april 2016

Radio24syv dokumenterer: Ledende ‘Venligboer’ overdrev og talte usandt om forholdene på asylcenter

Forfatter AnneLise Marstrand-Jørgensen havde et længere indlæg i mandagens udgave af Dagbladet Information, hvor hun berettede om et nyligt besøg på et asylcenter i Haderslev. Et besøg hun aflagde sammen med Asrin Mesbah, stifter af JuraRådgivningen, der hjælper udlændinge med diverse ansøgninger. De er begge tilknyttet ‘Venligboerne’, og Marstrand-Jørgensens læserbrev var et langt anklageskrift mod Inger Støjberg.

Teltlejren havde ikke ordentlige faciliteter, var decideret farligt for børn, der ikke fik mad nok, og i øvrigt blev syge af den de fik. Den var måske ikke engang halal, og der var ingen eller dårlig mulighed for at bede til Allah. Børnene var syge, gravide kvinder fik ikke hjælp – alle var helt og aldeles ligeglade. ‘Er det Danmark?’ afsluttes der retorisk.

Inger Støjbjerg forsvarede sig, men de mange løsrevne beskyldninger blev torsdag formiddag samlet og delt i en Facebook-opdatering fra forfatteren.

Radio24syv faktatjekkede Marstrands anklageskrift punkt for punkt torsdag eftermiddag, og det slap hun dårligt fra. Som i virkeligt dårligt. Hun forsvarede sig efterfølgende med, at hun jo ikke skrev som journalist, og blot viderebragte andres opfattelser. Den skønlitterære forfatter udgav sin første digtsamling i 1998, og researchede ikke historien ihjel, for nu at sige det pænt.

Fra Radio24syv.dk – Kendt venligbo overdriver og taler usandt om flygtningelejr, der har samlet højdepunkter her.

“… Radio24syv kan doku­men­tere, at flere af Anne Lise Marstrand-Jørgensens påstande er kraf­tigt over­drevne eller deci­de­ret usande.

‘Ver­den ser helt ander­le­des ud i for­hold til en række af de påstande fra Ven­lig­bo­erne, som vi er ble­vet præ­sen­te­ret for,’ siger drifts­chef i telt­lej­ren Bir­gitte Guld­berg til Radio24syv.

I Anne Lise Marstrand-Jørgensens repor­tage i Dag­bla­det Infor­ma­tion skri­ver hun, at der på et tids­punkt ‘var en af asylan­sø­gerne, der til­bød nogle drenge penge for sex, et andet barn blev foru­lem­pet. Bebo­erne for­tæl­ler, at lej­r­le­del­sen ikke hjalp, men at de selv måtte tage kon­takt til poli­tiet.’

Det afvi­ser drifts­chef i lej­ren Bir­gitte Guld­berg.

Det har intet på sig. Da vi fik den her hen­ven­delse, anmeldte vi det til poli­tiet. …’ siger Bir­gitte Guld­berg til Radio24syv.

… På Face­book skri­ver Anne Lise Marstrand-Jørgensen, at embedslæ­gen, der skal tjekke de sund­heds­mæs­sige for­hold i lej­ren, ikke kan kræve adgang til lej­ren uden at spørge kom­mu­nen om lov.

Det er ikke kor­rekt, at vi ikke har adgang… Vi har fri adgang til ste­der, hvor der udfø­res sund­heds­fag­lig virk­som­hed, her­un­der asyl­lejre. Vi kan besøge dem uden var­sel, hvis vi skøn­ner, der er behov for det…,’ siger embedslæge i Region Syd­dan­mark Hen­rik L. Han­sen til Radio24syv.

[…]

… Anne Lise Marstrand-Jørgensen skri­ver også:

‘Her til aften er der 12 børn med høj feber, som ikke er ble­vet til­set af læge… Der er ikke læge i lej­ren… Jeg er alvor­ligt bange for, at det ender helt galt.’

Telt­lej­rens ledende sygeple­jer­ske Sus­anne Løg­sted afvi­ser påstan­den om syge børn, der ikke får hjælp.

Vi gik ud og for­hørte os, og vi fandt ikke alle de her syge børn, som Ven­lig­bo­erne gjorde os opmærk­somme på. Og der er per­so­nale til at hjælpe folk til vagt­læ­gen. Man har ikke vist det sande bil­lede af lej­ren, som jeg ser det,’ siger Sus­anne Løg­sted til Radio24syv.

[…]

I Infor­ma­tion skri­ver Anne Lise Marstrand-Jørgensen, at ‘bør­nene ikke kan tåle maden og hele tiden bli­ver syge.’

Sygeple­jer­ske i telt­lej­ren Lis­beth Bavns­gaard for­står ikke ankla­gen.

‘Maden bli­ver frem­stil­let uden nogen kla­ger fra hygiej­ne­myn­dig­he­derne,’ siger sygeple­jer­sken, som selv er en del af Ven­lig­bo­erne.”

(AnneLise Marstrand-Jørgensen på Facebook, 7. april 2016)

“En ung fyr i joggingtøj taler lavt og indtrængende, mens han ruller cigaretter. Han er kommunikationsingeniør og drømmer kun om at få lov til at arbejde. … Ingeniøren blev bedt om at skrive under på en praktikaftale for et halvt år – praktikken går ud på at gøre rent på toiletterne. Jeg spørger til maden, de svarer, at den er elendig, men det er værst for børnene. …

Jeg har lige læst i de papirer, han har vist mig, at han er praktiserende muslim. Direkte adspurgt siger han, at de ikke kan få at vide, om det er halal. Senere spørger jeg på kontoret. Lederen slår ud med hænderne.

‘Aner det ikke,’ siger hun, ‘det er fra et cateringfirma’.

‘Er der et sted, I kan bede?’ spørger jeg. Ingeniøren nikker mod plasticgulvet. Der er ikke plads. En anden ung fyr bryder leende ind og siger noget på arabisk. Ingeniøren oversætter: ‘Der er ingen Allahu Akhbar, ingen Store Gud her.'” (AnneLise Marstrand-Jørgensen, Dagbladet Information, 6. april 2016: En unødvendig lejr)

(Inger Støjberg tvang asylansøgere til at bruge toiletgulv som skraldespand, cirka; Foto: Facebook)


Tyrkisk hodja håner kristne under domkirkelig mindegudstjeneste for terrorofre: ‘de vildfarne’

“Vi vil vække rædsel i hjertet på dem, der er vantro”, lyder det i Koranens sura 3 (Vandkunsten, 2006) – det berømte terrorvers. Hvem der er vantro defineres allerede i sura 1, al-Fatiha (Åbningen): “Led os ad den lige vej! Vejen, der følges af dem, som Du viser nåde; ikke den, der følges af dem, som vreden rammer, eller af de vildfarne.” Jøderne er dem ‘vreden rammer, kristne er ‘de vildfarne’.

Onsdag afholdt Københavns Domkirke en mindegudstjeneste for terrorofre, og havde her bedt Hüseyin Gültekin fra Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse deltage. Misanten om ikke den tyrkiske hodja kvitterede ved at recitere al-Tatiha. Det er nu kommet så vidt, at kirkelige autoriteter lader muslimer prædike had mod kristne i en dansk domkirke. Fra Domkirken.dk – Mindegudstjeneste for terrorens ofre (ref. fra Kirkenidk.dk).

“Siden de tragiske hændelser i Bruxelles har terroren slået til igen flere andre steder, senest i Irak og Pakistan. Og i marts måned var der blodsudgydelser i både Tyrkiet, Irak, Nigeria og på Elfenbenskysten.

Domkirken inviterer sammen med den belgiske ambassade, Elfenbenskystens ambassade, den pakistanske ambassade og den tyrkiske ambassade, alle til at komme og deltage i mindegudstjenesten for i fællesskab at reflektere over de tragiske begivenheder og vise støtte til de ramte.

Domprovst Anders Gadegaard leder gudstjenesten på tværs af lande, regioner og kulturer. … Hodja Hüseyin Gültekin vil recitere suraen ‘Al-Fathia’ og Københavns Drengekor synger salmer. Parvaiz Akhtar fremfører et sufi-digt på punjabi og Anna og Igor Egholm spiller Bachs ‘Ave Maria’ for violin og cello. …

På denne dag markerer vi, at vi står sammen. Sammen om at sørge over ofrene – og sammen i solidaritet med alle der rammes af terror, uanset hvor. Vi står samlet i fordømmelse af al terrorisme. Program for mindegudstjeneste d. 6. april

16:45 Ankomst…
17:04 Mindegudstjenesten indledes af domprovst Anders Gadegaard…
17:20 Tale ved Belgiens ambassadør Hr. Pol De Witte…
17:36 Suraen ‘Al-Fathia’ fremføres af tyrkiske Hodja Hüseyin Gültekin
17:43 Refleksion fra den danske forfatter Jens Christian Grøndahl
17:47 Sufi-digtet ‘Saint Bullah Shah’ fremføres af den pakistanske musiker Pervaiz Akhtar
17:51 Salme 46 læses af Nina Hansen og Justin Koulou fra Elfenbenskystens ambassade
17:55 Oplæsning fra Biblen og budskab fra domprovst Anders Gadegaard
18:00 Salme: ‘Dejlig er Jorden’
18:04 Velsignelse og afslutning på gudstjenesten ved domprovst Anders Gadegaard”

(Hodja Hüseyin Gültekin reciterer al-Tahiha i Københavns Domkirke, 6. april 2016; Foto: Youtube)

“… the most common prayer in Islam: ‘In the name of god, Allah, the beneficent, the merciful. All praise is for Allah, our lord, the lord of the worlds, the compassionate, the merciful, master of the day of judgments. Oh, god, Allah, you alone we worship, and you alone we call on for help. Oh, Allah, guide us to the straight path, the path of those whom you have favored, not of those who have earned your wrath or of those who have lost the way.‘ And he added: ‘Our lord, have mercy on us from yourself and guide us in our efforts, strivings, and works.’

The traditional Islamic understanding of this is that the ’straight path’ is Islam — cf. Islamic apologist John Esposito’s book Islam: The Straight Path. The path of those who have earned Allah’s anger are the Jews, and those who have gone astray are the Christians. (Robert Spencer, 2007)

(Al-Tahiha reciteres i Københavns Domkirke, 6. april 2016; Foto: Youtube)



7. april 2016

P1 debat om homofobi blandt ‘Bibeltro’ kristne: Et par ord om forskellen på ‘Bibeltro’ og ‘Korantro’

Ikke mange danskere gider købe Politiken for at læse et anekdotisk angreb på Kristendommen fra en homoseksuel kommunikationsrådgiver, heller ikke selvom redaktionen vurderede, at det var værd at sætte på forsiden af 2. sektion. Alle er dog forpligtede til at betale for DR, herunder P1 debat, der i dag har inviteret Andreas Gylling Æbelø i studiet til en debat om Kristendommens iboende ‘homofobi’.

(Politiken, 5. april 2016, forside: Vi overser kristen fundamentalisme)

Det er naturligvis en pseudo-debat, al den stund, at kristnes manglende accept af homoseksualitet, vedrører en absolut minoritet indenfor Kristendommen. Kommunikationsrådgiveren fortæller, at en sognepræst for femten år siden forsøgte at kurere ham for homoseksualitet, og det var da sikkert en træls oplevelse for en søgende 21-årig. Men, hånden på hjertet, han endte ikke på hospitalet, fik ikke tilknyttet en krisepsylog eller en ny identitet.

For nogle år siden blev en homoseksuel præst stenet ud af sit sogn, ikke af menigheden, men af lokale ikke-kristne. Det er ikke mere end få måneder siden medierne afsluttede en veritabel klapjagt på en kristen missionær, der blev forfulgt af en ustabil homoseksuel. Problemet manifesterer sig hovedsageligt i kulturradikale tankespind.

I P1’s introduktion nævnes begrebet ‘Bibeltro’ hele fire gange, og meget sigende for tidens debat, så har Kristendommen en essens – en essens, der nøgternt set kan henføres til gammeltestamentlige kredse, som Den Store Danske noterer:

“Det jødiske GT indgår ikke på egne betingelser som en del af den kristne Bibel, men i den kristne tradition er GT til enhver tid blevet betragtet ud fra en nytestamentlig synsvinkel.”

Googler man GT, så finder man formentligt flere hits på videospillet ‘Gran Turismo’, end på Det Gamle Testamente, der ret beset blot er beretninger fra profeter, ikke Guds ord i endelig form. Mainstream-Kristendom (Det Nye Testamente) består af fire evangelier, alle skrevet af mennesker. Åben for fortolkning.

DR.dk kunne ikke drømme om at bruge begrebet ‘Korantro’, selvom mainstream-Islam i modsætning til Kristendommen har en ufravigelig essens, da Koranen vitterlig – i islamisk forståelse, er Guds ord i endelig form. Profeten Muhammed kaldes typisk for Sendebudet. Han åbenbarede Koranen, der skal følges, ikke fortolkes.

(P1 debat, 7. april 2016: Skal vi være bekymrede for kristen fundamentalisme?)



5. april 2016

Hijabklædt kvinde kørt ned af grinende højreekstremist under anti-islamisk demonstration, lød det

“Anti-islamisk demonstration endte i tumult: Kvinde kørt ned af flugtbilist”, skrev TV2.dk. Flere internationale medier gik hele vejen, og berettede at en hijabklædt kvinde bevidst blev påkørt af en grinende højreekstremist under en anti-islamisk demonstration i Molenbeek. Påkørslen blev filmet fra flere vinkler, og nu er der også sat navn på de her grinede højreekstremister, der næsten slog en muslimsk kvinde ihjel: Redouane D. og Mohamed B.

(Flugtbilisterne Redouane D. and Mohamed B., begge fra Molenbeek; Foto: Inquisitr)

Oploadet Kl. 02:10 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


2. april 2016

Islam-apologi 2.0: Islamisk Stats religiøsitet er ‘blot en påklistret forstærker af gruppens sekulære mål’

Højstemt Islam-apologi af Robert Pape, der opstiller et kunstigt paradoks. Som enhver der har læst lidt religionshistorie ved, så er Islam både religion og politik (‘din wa dawla’), og derfor er islamiske selvmordsbombere naturligvis motiveret af politiske mål. Områder der er underlagt Islam kaldes indenfor klassisk Islam for ‘Dar al-Islam’ (Islams Hus), øvrige territorier kaldes ‘Dar al-Harb’, Krigens Hus. Terror er krig for Islam. Politisk og religiøst.

Papes bortforklaring står i øvrigt i diametral modsætning til apologeternes foretrukne – at Islam ikke har en essens (et budskab), og Islam kun manifesterer sig i de troendes fortolkning. Selvmordsbombere (muslimer på ‘jihad’, der bliver ’shahid’) kan således i denne optik slet ikke være ‘uvidende om islam’. De fortolker den anderledes. Tekstnært.

Ukritisk artikel i Berlingske – Selvmordsbombere er oftest ’sørgeligt uvidende om islam’.

“Det må være særligt religiøst optændte, ja, nærmest hjernevaskede mennesker, der er i stand til at iklæde sig en bombevest eller -taske, gå ind i en folkemængde, detonere bomben og dermed sende tilfældige civile og sig selv i døden, lyder et ræsonnement om fænomenet selvmordsbombere ofte.

Men den forklaring er alt for simpel, siger Robert Pape, en forsker ved University of Chicago, der har grundlagt det såkaldte Chicago Project on Security and Terrorism. Robert Pape og hans kolleger har kortlagt 4.600 selvmordsangreb i perioden 1982 til september 2015, og ifølge Pape, der allerede allerede i 2005 udgav bogen med det sigende navn ‘Dying to Win: The Strategic Logic of Suicide Terrorism’, er religiøs passion måske et godt rekrutterings- og overtalelsesværktøj, men ikke det egentlige motiv, når bombningerne planlægges:

Det, som 95 pct. af alle selvmordsangreb siden 1980 har til fælles, er ikke religion, men en specifik strategisk motivation, som er at besvare en militær intervention eller besættelse af et territorium, som terroristerne anser som deres hjemland,’ sagde Robert Pape til det amerikanske radioprogram, ‘Politics and Reality’ kort efter Paris-angrebene i november 2015…

Islamisk Stats fægten med religiøse ord og symboler er ifølge Pape blot en påklistret forstærker af gruppens sekulære mål, som i Robert Papes øjne er det simpelt-nationalistiske: At tilrane sig et territorium.

(Muslim detonerer bombe ved forlystelse under påskefest i Lahore, Pakistan, 2016; Foto: Boston Globe)

Oploadet Kl. 20:28 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper