26. juli 2017

Poetry slam Islam-style: “Når han møder et danskersvin gør han ham til grin… Vi stikker ham ned…”

Forleden hørte jeg en herboende indvandrer omtale sig som selv som en ‘troende muslim, men ikke praktiserende’. Selvom relativt fordanskede muslimer, bilder sig ikke ind, at Islam blot er en tro som alle andre. Det er derfor imamer er ekstreme per definition, og det er lige akkurat derfor muslimske friskoler meget nemt bliver skoling af danskhedens fjender. Jo mere Islam, jo mindre dansk.

BT har har talt med en tidligere lærerinde på Nord-vest Privatskole, der har skrevet en ikke-udgivet bog om livet på skolen – Ny anklage mod muslimsk friskole (kræver login).

“Gitte Ørnkow skrev sine oplevelser som lærer på skolen i 2008 ned i et manuskript, som hun havde tænkt sig skulle udgives på JP/ Politikens Forlag, men som aldrig blev udgivet. BT har læst manuskriptet, som byder på en række skræmmende indblik i virkeligheden bag de lukkede døre på Tomsgaardsvej i Nordvest-kvarteret.

Scene 1: En kniv

‘I har undertrykt os i generationer, men nu er det jeres tur til at lide,’ lyder en af kommentarerne, og en dreng går helt tæt på mig og spørger: ‘Hvorfor skyder I ikke Kurt Westergaard? Godt, at han lever som en hund!’ ‘Vi pisser på det danske kors!’ runger det gennem lokalet, og der bliver råbt og skreget.

Desværre kan jeg ikke berolige dem med andet end, at Danmark er et frit land, og at vi har ytringsfrihed, men at vi skal tage hensyn til hinanden. Drengene er ikke tilfredse med mit svar..

Scene 2: Danskersvin

‘Hvad er det for noget,’ spørger inspektøren.

Han har læst et af digtene, der ligger på bordet i kopirummet, som jeg er ved at samle i en mappe. Han er chokeret over indholdet:

AK sidder i klassen med det rim i kassen.

Så er det bare med at passe på, inden han flækker din tå.

Når han møder et danskersvin gør han ham til grin, brækker hans ben, og danskeren samler sine tænder med sine to brækkede hænder.

Vi stikker ham ned som en forbandet ged, og hvis det er sådan, det skal vær’, henter vi vores gevær og skyder den danske hær

‘Det skal bruges i Poetry Slamkonkurrencen, jeg øver på med 5. og 6. klasserne,’ forklarer jeg. … Inspektøren ser betænkelig ud, og det kan jeg ikke fortænke ham i, for tonen er rå og til tider racistisk. … jeg har selv tænkt, at det er rystende, så lidt danske de føler sig.

Gitte Ørnkow har det ikke godt med jargonen, men hun under børnene at få succes ved Poetry Slam, for det er en af de få begivenheder i skoleåret, børnene virkelig er gået op i. Pludselig er de helt fokuserede, sidder i grupper og skriver løs.”



22. juli 2017

Koranens vej er rummelighed, inklusion og oplysningstidens idealer: Danmark bør lære af Mellemøsten

I sidste måned holdt Berlingske mikrofonen for en talsmand for Minhaj-ul-Quran (Koranens vej), der advarede mod højreekstremisme: “Vi moderate muslimer er udsatte…”, lød det. ‘Koranens vej’ er moderat, må man forstå. Troende muslimer er helt enige, at dømme efter tidens islamiske agitprop.

Koranen handler om rummelighed, inklusion, helt i pagt med oplysningstidens idealer, og vi i Vesten kan lære meget af mellemøstlig kultur. Taletid til Koran-tro i forskellige medier…

Koranens rummelighed og inkluderende holdning til andre religioner er unik, og den franske revolutions mantra ‘frihed, lighed, broderskab’ er som snydt ud af Koranen

Og dermed lever Koranen til fulde op til oplysningstidens idealer såvel som til FN’s menneskeretskonventions første og vigtigste artikel: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Mange muslimske tænkere mener, at Koranen dybest set er et redskab til at befri menneskene fra formynderi, undertrykkelse og diskrimination.” (Aminah Tønnsen i kronik, Kristeligt Dagblad, 17. juli 2017)

(Ehab Atiqa: ‘Danskere bør lære værdier fra Mellemøsten’; Collage: TV2 Fyn)

“Hvorfor mener du ikke, danske kvinder nødvendigvis er et forbillede for kvinder i de arabiske lande?

‘Man tænker ikke så meget over i Danmark, at arabiske kvinder altså også har sattelit-tv og følger med i statistikkerne og nyheder. De er ikke blinde over for den pris, vi har betalt for vores frihed i Danmark.‘” (Saliha Marie Fetteh, interview, BT.dk, 21. juli 2017)



21. juli 2017

Radio24syv-vært og Erdogan-støtte: Loven bør slå hårdt ned på ‘nedsættende’ tale om ‘andres religion’

Tirsdagens udgave af Nattevagten på Radio24syv, havde ytringsfrihed som tema, og jeg kan tilfældigt til at høre en længere samtale i programmets anden time. En 35-årig danskfødt tyrker ringede ind, og forklarede at det var danskernes racisme der gjorde, at han ikke fik taget en uddannelse, og nu havde han så besluttet sig for at flytte til Tyrkiet. Hans børn skulle ikke være fremmede i Danmark.

Sanne Gottlieb snakkede ham efter munden i forhold til debattens tone, højrefløjens had og mediernes medskyld, og foreslog så, at man – med multikulturelle Singapore som forebillede, vedtog love, der slog hårdt ned på det hun kaldte ‘nedsættende’ tale om ‘andres religion’. Tyrkiske Harun var helt på linje, og alt var godt, lige indtil Harun forklarede, at han støttede Recef Erdogan – og alt det gode han havde gjort for Tyrkiet.

Personlig betragter jeg den grove Facebook-debat, som tidsspilde, men som eksemplet Harun ‘El Turco’ Bosbay understreger, så er er altså også afledte positive effekter. Det er medvirkende til at herboende udlændinge, tvinger sig selv til at tage stilling. Skulle nogen foretrække Erdogans Tyrkiet fremfor det islamfjendske Danmark, så er der vel blot at sige: God rejse…

(Harun Bosbay på Facebook, 15. juli 2017)

Indslaget kan høres i fuld længde her.

Harun Bosbay: Jeg er 35 år, og jeg mener – grunden til at jeg ikke har uddannelse i dag, nu har du jo snakket lidt om racisme og så videre… En af de største grunde til at jeg ikke tog en uddannelse, tror jeg, det er nok fordi, at jeg blev skoletræt, og hvis man møder – igen der, i starten af 1990’erne, på skolen om morgenen, og så bliver man – hvad plejer man at sige – ‘God morgen’ til hinanden ik’. Men hvis der bliver sagt ‘God morgen, perker’, så er det ikke sjovt… Det har betydet rigtigt meget for, at jeg ikke tog en uddannelse. … Det var de grimme ord der gjorde…

Sanne Gottlieb, Radio24syv: Jo, jo, men det er vigtigt vi også lige får pointeret, at ord og ytringsfrihed, også har en konsekvens, for det har du mærket på dit eget liv.

[…]

Harun Bosbay: Jeg har den svaghed, at jeg nogle gange skal reagere på sociale medier, blandt andet når man taler politik. På de sociale medier. Der ligger jeg gerne mærke til, at hvis jeg skriver mine holdninger, eller min mening, lad os bare tage udgangspunkt i… Erdogan, den tyrkiske præsident, ik’. Nu var det jo årsdag her for et par dage siden, og i forbindelse med det, der var der en artikel i TV2 på Facebook, og der var mange der kommenterede det, hvilket at mig selv blandt andet, og mange andre med tyrkiske rødder, havde skrevet, at de havde tolket det forkert – at deres tolk havde fejlet, og det var ikke det han sagde. For vi kan jo godt forstå tyrkisk. … Han bliver kaldt for diktator og så videre, men lad det ligge – men jeg lod mærke til, at etniske danskere der skrev tilbage, blandt andet til mig også – ‘Ja, men hvis vi var så vild med manden, hvad fanden lavede vi så i Danmark?’. Altså ‘Rejs dog derned, og så videre’. Det synes jeg er lidt dobbeltmoralsk. Ytringsfrihed – gælder det kun den ene vej? Gælder det kun for danskere?

Sanne Gottlieb: – Ja, det kan du have ret i. En god pointe.

Harun Bosbay: Jeg følte mig meget provokeret, for jeg skrev da også, at der sikkert ikke går så mange år før jeg flyttede derned. Selvom jeg er født og opvokset i Danmark, og mener selv at jeg er godt integreret, og har tilpasset mig fint ik’, så føler jeg mig alligevel ikke hjemme i forhold til gamle dage. … Tonen og debatten i Danmark med hensyn til Islam eller udlændinge generelt, den er meget slem synes jeg. Det går ud over mange uskyldige mennesker. Mange helt almindelige muslimer, inklusiv mig selv. … Min bror han flyttede for to et halvt år siden. Jeg har en anden bror, der har en restaurant, han flytter også ligeså snart han får solgt hans restaurant Jeg flytter nok inden for et par år. Jeg blev så sur, at jeg skrev til den ene mand, rolig nu – der går ikke så lang tid før jeg flytter. Der er mange der nok flytter efterhånden, tænker jeg. … Tonen sådan generelt er blevet så slem, at det ikke kan passe, at jeg skal være her… Det er for meget synes jeg.

Sanne Gottlieb: Jeg tænker at medier og aviser har en stor del af skylden her, fordi de er talerør for rigtig mange tosser. Jeg boede en årrække i Singapore, og i Singapore der er det sådan, at hvis du udtaler dig på nogen som helst måde nedsættende om andres religion, så kan du få nogle rigtige store bøder. Og det er altså et multikulturelt samfund, der lever muslimer, der lever kristne, der lever buddister, der lever hinduister, der lever kinesere med deres mærkelige kinesiske overtro, side om side i fred og ro. Og det fungerer, fordi der bliver slået så hårdt ned på det.

Harun Bosbay: – Det synes jeg faktisk er fint nok.

Sanne Gottlieb: Det synes jeg også.

Harun Bosbay: Især hvis alle respekterer hinanden, og det bliver til lov, det burde der måske også være i de andre lande.

Sanne Gottlieb: Det synes jeg.

Harun Bosbay: Jeg synes bare det, at de de højreorienterede mennesker generelt, ikke kun i Danmark, men sådan generelt i Vesten, der har fået meget mere under deres vinger, altså mere luft, og nu kører de ikke med 240 – nu flyver de flere hundrede kilometer i timen. Det er medierne som har hjulpet godt på vej med det. Bare for at give et eksempel. Jeg følger med i Debatten, nej undskyld Deadline, hver aften. Jeg kan simpelthen ikke sove, hvis ikke jeg har lyttet til det. Det er en vane. For et par dage siden, der i forbindelse med G20-mødet i Hamborg, der kom der – jeg kan ikke huske hvilken avis han kom fra, men han mødte op i Deadline, og sagde, at det største emne var Trump, selvfølgelig. Det var mest ham det handlede om, men så blev han spurgt om han var den eneste, i forhold til de resterende tyve eller nitten lande, som var unormale, eller hvad skal man kalde det, der gik den anden vej. Så sagde han – Nej, Erdogan, han hoppede også med på rutschebanen, på den samme vogn med Trump med hensyn til klimaaftalen fra Paris. Også, hun spurgte ikke nærmere ind til det. Hun sagde nå, okay, og så videre. Det var da meget normalt ik’. Hvilket ikke passer, og så gik man bare videre med programmet. Og jeg blev pissesur. Hvorfor undersøger man ikke, hvorfor får man ikke manden til at bevise det, hvad skal man sige. Man kan da ikke bare sige et eller andet, og så køre videre. Og så er det så folk får en helt anden opfattelse af, sådan nogle ting, det kan jeg simpelthen ikke tage.

Sanne Gottlieb: Jeg er enig. Jeg vil lige læse en sms op til dig. Det er en, der siger her, den er til dig, så du bliver kaldt for ‘indringeren’: ‘Til indringer, jeg bliver så berørt af din historie, og ked af hvis du flytter’.

Harun Bosbay: Ja, men spørgsmålet er hvilke kameler mine børn skal sluge i fremtiden.

Sanne Gottlieb: Men vil du så tilbage til Tyrkiet eller hvor vil du hen.

Harun Bosbay: Ja, men jeg er jo født og opvokset i Danmark, men far han kom i ’69 som gæstearbejder… Min mor kom her i 1974, og så fik de mig i ’82… Men jeg har en halvbror, der hedder Claus, fra min fars danske kæreste… Mine forældre flyttede for et par måneder siden. Min bror han flyttede for 2,5 år siden, og de resterende – bortset fra Claus, vi har også planer om at flytte med. Og det er simpelthen fordi, at det ikke kan passe at jeg hver dag skal forsvare…

Sanne Gottlieb: – Men har du tænkt på, at selvom du har en tyrkisk baggrund, så vil du være den fremmede der kommer til?

Harun Bosbay: Ned til Tyrkiet?

Sanne Gottlieb: Ja.

Harun Bosbay: Nej, nej, nej – Jeg vil ikke føle mig fremmede eller noget som helst. Nej, nej. Nu har jeg rejst meget flittigt dernede, hver år og så videre. Jeg har ikke så meget familie i Danmark, det er mere dernede. Når det så er sagt. Jeg ville ikke have rejst derned for femten år siden, eller inden Erdogan kom til, for der var systemet altså virkelig korrupt, sygevæsenet og alt det var virkelig galt. I dag er der gratis sygevæsen og gratis skolegang og så videre og så videre, jeg kan blive ved. Der er sket mange gode positive ting siden.

(Harun ‘El Turco’ Bosbay, der ikke føler sig hjemme i Danmark; Foto: Facebook)

Sanne Gottlieb: Hvad synes du om den måde han har slået ned på modstanderne?

Harun Bosbay: Øhh, hvilke modstandere, snakker vi om? … Det er en virkelig lang historie, hvis…

Sanne Gottlieb: – Nej, og det skal vi heller ikke ud i, for jeg har absolut ikke nok baggrundsviden for den.

Harun Bosbay: Nåh, det tænkte jeg nok. Men hvis vi skal lidt ind på det. Med hensyn til kurdere, og deres rettigheder. Så er det altså Erdogan, der har givet kurdere rettigheder i forhold til det gamle system, inden han kom til magten, ik’. … Selv kurderne er jo vilde med ham, størstedelen af kurderne. Det er også med mange millioner kurdiske stemmer, at han er kommet til magten. Størstedelen af kurderne støtter ham jo. … Alt den frihed han har givet… Han har gjort virkelige gode ting for landet og befolkningen generelt, og det er derfor jeg har modet til at flytte derned.

Sanne Gottlieb: Der er lige et spørgsmål jeg skal give dig. Det er en der skriver ind her… ‘Hvad mener du om Erdogans kvindesyn, skal kvinder også være tildækkede?’. …

Harun Bosbay: På sådan en måde her kunne vi jo godt blive ved, man har mange fordomme, og det er igen medierne skyld i det. Fordi det med hans syn på kvinder. Hvad han synes personligt, det skal jeg ikke blande mig i, men hvad han som regeringsleder, der skal han jo være neutral, ik’. Han kan jo ikke sige til nogen at de skal være tildækket, eller at de skal gå i bikini også om vinteren, forstå mig ret. … Min pointe var jo sådan set, at jeg har valgt at ville flytte derned, og der er mange der tænker ligesom jeg. Det er simpelthen på grund af tonen og så videre.

Sanne Gottlieb: – Og det synes jeg er vigtigt, at vi hører på. At det har altså en konsekvens for det enkelte menneske, når tonen bliver mere og mere rå.



19. juli 2017

Helsingør Dagblad: “Lille jødisk menighed koster politikræfter….”

Ingen kan gøre offer til skurk, som fagskolede journalister. Her en overskrift fra Helsingør Dagblad, skrevet af journalist Niels Berg, der har været på avisen siden 1992.

Fra Helsingør Dagblad – Lille jødisk menighed koster politikræfter i Nordsjælland.

“To til tre politifolk bliver hver fredag aften og lørdag formiddag sat af til at bevogte en jødisk synagoge på Granvænget i Hornbæk, når dens lille menighed fejrer sabbatten. …

Nordsjællands Politi leverer de politifolk, der skal bevogte synagogen i Hornbæk, når omkring en halv snes personer fra den jødiske menighed mødes i sammenlagt fire-fem timer fredag og lørdag.”

(Helsingør Dagblad, 18. juli 2017)

Oploadet Kl. 01:11 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


18. juli 2017

Tyrkisk sosse: “Islamisk Stat er IKKE muslimernes opfindelse. Et godt bud er, at zionismen står bag.”

“Hvis du er rød, hvad fanden laver du så på 24/7?”, spurgte en arrig venstreorienteret Radio24syv-værten Nima Zamani for et par dage siden. Venstreorienteret mediekritik er svært at tage seriøst, men hvis nogen har fået det indtryk, at Radio24syv er højreorienteret, så skyldes det ikke Jarl Cordua. Det skyldes derimod, at kanalen – imodsætning til P1, har en anarkistisk tilgang, og lejlighedsvis også går kritisk til venstrefløjens tabuer.

Mandag gik det udover den tyrkiske socialdemokrat Seyit Ahmad Özkan, der blev konfronteret med en nylig Facebook-opdatering. “Nogle gange går tingene lidt for hurtigt på Facebook”, forklarede han efterfølgende. Vi kender det alle. Man sidder foran skærmen, og lige pludselig giver man jøderne skylden for islamisk terror. Dohhh.

“‘Islamisk Stat er IKKE muslimernes opfindelse. Et godt bud er, at zionismen står bag. Zionismen styrer næsten hele verdens medier samt sidder tungt på salg af våben og produktion.’

Sådan skrev byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Ishøj, Seyit Ahmet Özkan på Facebook.
Vi ringede og spurgte, hvad han bygger den påstand på…”

(Seyit Ahmet Özkan, da han blev valgt som viceborgmester i Ishøj, 2011; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 03:38 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


15. juli 2017

Koranklodser i islamismens farve, nu med hjerter…

I maj blev der opsat Koranklodser flere steder i Hovedstaden, og hurtigt kom de første tiltag, der skulle normalisere terrortruslen i det offentlige rum. I juni så vi de første forsøg med Koranklodser ombygget til ‘bænk, cykelstativ og blomsterbed’, og Tivoli forsøgte eksempelvis at skjule betonalementerne med trækasser.

Udviklingen fortsætter, i disse uger med Koranklodser holdt i islamismens grønne farve påtrykt hjerter. Indenfor Islam symboliserer den grønne farve paradiset, så der kunne ligeså godt have stået: ‘Vantro længere fremme, fortsæt blot’. Inden længe udskrives der formentligt en kommunal arkitektkonkurrence, så betonelementerne kan forskønnes væk fra sindet. Så vi stadig tør stå samlet, når lastbilen kommer.

(Nyhavn, ca. 1. juli 2017; Foto: Facebook)

(Kongens Nytorv, 13. juli 2017; Foto: Facebook)

“Som samfund bør vi stille os spørgsmålet om, terrorsikring skal være smuk. Eller terrorsikring af princip bør være grim. Der er noget ganske bizart ved at nuttificere, æstetisere og – indirekte – idealisere terrortruslen og behovet for terrorsikring. Betonelementerne har i udgangspunktet en rå og midlertidig karakter. Når vi forskønner betonelementerne og gør dem til samtalebænke og reklamesøjler, giver vi som samfund terrorsikringen en permanent karakter, og vi opgiver dermed helt konkret håbet om, at terrortruslen og terrorsikringen er en forbigående fase, der indenfor overskuelig tid kan afløses af mere fredelige tilstande.” (Uwe Max Jensen, 12. juli 2017)

Oploadet Kl. 10:03 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:


14. juli 2017

Springrytter Tina Lund om livet i Dubai: “… den måde de behandler kvinderne på er enormt galant”

Den profesionelle springrytter Tina Lund flyttede til Dubai i 2013, men er hjemme i Danmark på ferie. Torsdag aften var hun gæst i Aftenshowet, for at fortælle om hendes liv i emiratet. Et land med et sharia-baseret retssystem, hvor man praktiserer pisk, stening og eksempelvis har dødsstraf for homoseksualitet og frafald. DR-værten var ikke ukritisk, men Tina Lund havde næsten kun positivt at fortælle om det lokale kvindesyn.

Indslaget kan ses på DR.dk

Mark Stokholm, Aftenshowet: Du er hjemme i Danmark på ferie, og lad os lige slå fast. Hvorfor synes du det er så dejligt, at være i Dubai?

Tina Lund, springrytter: Ja, men det er jo nok at komme fra lille Danmark, og komme ud i den store verden og opleve noget nyt. Og så også at komme ned i Mellemøsten, det er jo noget helt andet end herhjemme, og det synes jeg er enormt inspirerende, også at møde nye forretningskunder, og se nogle nye stævnepladser. Det synes jeg er enormt spændende.

Mark Stokholm: Men der er jo også de her store forskelle, blandt andet på hvordan kvinder bliver behandlet. Hvordan opfatter du det, i din daglig dernede?

Tina Lund: Ja, men, det har jo både været godt og negativt. … Ja, jeg kan jo godt lide at arbejde for nogle forskellige – Jeg har en god chef, som er mand, og lokal, og den måde de behandler kvinderne på er enormt galant. Altså, når man er ude at flyve, skal ud og ride et stævne, så er det businessclass, og når man er ude at spise, så kunne de aldrig finde på, at lade kvinden betale regningen. Det er altid manden der gør det. Der synes jeg egentligt, at man føler lidt, at det er lidt noget andet end herhjemme. De er meget gentlemen(-agtige). De har stor respekt overfor sine ansatte og sine kvindelige ryttere. […]

Mark Stokholm: Hvordan har du det, og med kvindesynet, sådan i det hele taget.

Tina Lund: Ja, men – Jeg tror det er lige meget hvor man er henne i verden, så kan man altså se nogle positive ting, og finde nogle negative ting. Og jeg synes det meste ved at bo i Duabi er positivt. Selvfølgelig er der nogle negative ting, men så længe det meste er godt, så er jeg egentligt godt tilfreds med det. Og som jeg sagde tidligere, så synes jeg det er enormt spændende, at møde en anden kultur. Det har jeg lært rigtigt rigtigt meget af…

Der er jo lidt andre regler. Hvordan man klæder sig, hvordan man begår sig. Det er jo for eksempel også, at man ikke må tale grimt til hinanden… Det synes jeg egentligt er meget rart, for det er ligesom at folk taler pænere til hinanden, og respekterer hinanden bedre, og det synes jeg egentligt er meget behageligt.

(Tina Lund, Dubai)

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


11. juli 2017

Hans Hauge: “… man tror på, at demonstranterne er antifascister, fordi det står på deres plakater.”

“Jeg ved også, at I nogle gange hjælper handikappede…”, lød det fra studieværten i torsdagens udgave af Sådanmark på TV2 Lorry, hvor den tidligere AFA-general Balder Bergmann Johansen var i studiet for at fortælle sit store ‘engagement’ i lokalområdet. Det er mere reglen end undtagelsen, at venstreekstremister gør karriere i det system de bekæmper, og måske skal man i virkeligheden se venstrefløjens gadekrigere som indlejret opposition.

Fremragende kronik af Hans Hauge, der bør læses i sin helhed på B.dk – Hvorfor sammenligner vi ikke demonstranterne med nazisme?

“Min kone og jeg er netop sluppet helskindet ud af Hamburg. Mens vi forsøgte at komme ud, forsøgte tusinder af demonstranter at komme ind, for de skulle deltage i den event, der hed ‘Welcome to Hell’. Vi var i en krigszone. Midt i EU. Midt i fredens Europa.

… Man kunne let undgå volden ved at lade være med at demonstrere, men demonstrationer er festlige former for socialistisk campingturisme. Det er spændende. Endelig sker der noget. De keder sig derhjemme. De er ensomme og længes efter fællesskab, og det fik de masser af i Hamburg.

Vi taler om demonstrationer på akkurat samme måde som om fodboldtilskuere og islam. De er underlagt samme struktur. Denne struktur er autonom, det er deltagerne ikke. Og hvad siger de så altid? Flertallet er fredeligt. De er demokrater, fodboldinteresserede eller moderate muslimer. Men så er der et lille, voldeligt mindretal, som ikke er demokrater, ikke er optaget af fodbold eller er islamister. Mindretallet er skabt af flertallet.

En NDR-journalist udtalte om de voldelige optøjer, at de havde intet – gar nichts – med politik at gøre. Vi er vant til at sige, at alt er politisk, men det her var ikke. Jo, flertallet er politisk, men mindretallet er ikke.

Det er så almindeligt at sammenligne de ting, man ikke bryder sig om, med nazismen eller fascismen. Trump sammenlignes rituelt med Hitler. Jeg har imidlertid ikke set den mest oplagte sammenligning mellem de ‘autonome’ og SA-troppernes hærgen i gaderne i 1930erne. Hvorfor sammenligner man ikke med nazisternes? Fordi man tror på, at demonstranterne er antifascister, fordi det står på deres plakater.

Den politiske klasse er enig med dem. Det er derfor, de ikke kan gøre ret meget ved disse demonstrationer, ganske om man ikke kan gøre noget ved vejret. …

Sagen er, som nævnt, at der ikke er ret stor afstand mellem demonstranternes slogans og de tyske og mange af EU-politikernes. Der sættes også i Berlin ild til den bil, som Alternative für Deutschlands medlem af Europa-Parlamentet ejer. Demonstranterne er ikke alternative. De er blot en anskuelig udgave af den tyske ideologi, som CDU og SPD praktiserer.

Der sluttedes af med en kæmpedemo lørdag: ‘Hamburg viser holdning’ var mottoet, og dertil kommer ord som tolerance, menneskerettigheder og ikke mindst det mest ulidelige ord over dem alle: Mangfoldighed. Det hele støttet af bl. a. SPD. Og så endte det forudsigeligt i borgerkrig. …

Alt er multietnisk og multikulturelt. Det kan man se uden for banegården, der ligner en by i Vestafrika. Der tales sjældent tysk. Men det er ideologi alt sammen, og det vil sige, at det dækker over noget. Ideologi er at forveksle sprog og virkelighed.

[…]

Det officielle Tyskland har indoptaget postkoloniale litteraturteorier fra de venstreorienterede amerikanske universiteter og gjort disse teorier til politik.
Familieminister Katarine Barley har gjort postkolonialisme til grundlag for Forbundsregeringen.

Det hedder ‘Aktionsplan gegen Rassismus’, og den skal især beskytte muslimske kvinder (det hedder Intersektionalitet), fordi de er udsat for dobbeltundertrykkelse, dels fordi de er kvinder, dels fordi de er muslimer. Planen advarer mod islamkritik, for den forveksles let med islamfobi. Forbundsregeringen og de autonome kunne ikke være mere enige.

(Commerzbank Hamborg-Altona under G20: ‘Aesthetics of resistance’; Foto: Twitter)



10. juli 2017

Roskilde: Politi og kommune vil flytte lovligt anmeldt demo, så den ikke er for tæt på rød moddemo…

På lørdag demonstrerer Stop Islamiseringen af Danmark foran en tyrkisk moské i Roskilde, med mindre kommunen flytter demonstrationen, så den ikke står i vejen for den røde moddemonstration. Det lyder grotesk, men intet overrasker. Borgmesteren er socialdemokrat, og kulturforeningens talsmand sidder i byrådet for samme parti.

Den planlagte moddemonstration kalder sig ‘Mennesker for mangfoldighed’, hvad plejer at dække over aggressive venstreradikale. Informationsmødet finder da også sted på DIY-caféen, en anti-racistisk café, der tidligere på året lagde scene til en terrorpunk-koncert med bandet ‘Lors Doukaiev’. Caféens logo er en mand der skyder sig selv i hovedet, så det passer fint. Fra Sjællandske Nyheder – Politi og kommune i samarbejde: Moské- demo flyttes.

“Den bebudede demonstration lørdag klokken 13 foran Roskildes nye moské i Allehelgensgade 11, anmeldt af foreningen ‘Stop Islamiseringen af Danmark, bliver efter alt at dømme flyttet. …

Samtidig med anti-muslim-demonstrationen, der kun ventes at få forholdsvis få deltagere, er der anmeldt en langt større mod-demnstration til støtte for muslimernes ret til at bygge en moské i Roskilde.

Den skal gå fra Hestetorvet til Stændertorvet, og derfor vil kommunen samt politiet være interesseret i, at moské-protestanterne flyttes så langt væk som muligt fra denne rute for at undgå eventuelle sammenstød.”

(En af Roskilde Kulturforenings to nye minaretter; Foto: Facebook)

“Vi har nemlig tænkt at når folk kommer fra andre byer med had vil vi i stedet fejre at vi i Roskilde har det dejligt sammen med hinanden. Det er ikke en mod demonstration, det er en fest. Vi har ikke nogen at være i mod. … Til folk fra andre byer der ønsker ballade og konflikt, uanset holdning, kan jeg kun sige at jeg kan anbefale at de i stedet tager i domkirken og ærbødigt spørger om hvad næstekærlighed handler om.” (David Stokholm Baxter, ‘Mennesker og mangfoldighed, 9. juli 2017)

“Egentlig er det ikke en demonstration, vi vil holde. Det er en fest for at vise, at Roskilde er et sted for mangfoldighed og et sted med kærlighed. Et sted, hvor vi arbejder sammen i stedet for at arbejde imod hinanden.” (Ricki Bjørn Lægtesskov, ‘Mennesker for Mangfoldighed’, 10. juli 2017)

Oploadet Kl. 22:21 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


7. juli 2017

Ulrik Haagerup, DR: Manglende viden får folk til at stemme på populister som Trump, Front National…

Den afgående nyhedschef for DR var onsdag aften gæst i Deadline på DR2, til en debat om Trump og medierne. Ulrik Haagerup lagde aggressivt ud, men fik gode spørgsmål af Deadlines Jacob Rosenkrands, og trak gradvist i land. Pointen fremstod dog krystalklar, selvom han forsøgte at drukne den logiske konsekvens af hans paradigme i almindeligheder: Medierne skal offensivt bekæmpe højrefløjens dagsorden.

Vi overvurderer antallet af muslimer, og det er et problem pointerede han – det får folk til at stemme på politikere, der vil stoppe muslimsk indvandring. En måde at imødegå ‘problemet’ på, er et redefineret nyhedskriterium, der fokuserer mindre på vold og terror (konsekvensen af islamisk indvandring) og mere på konstruktive nyheder. Vi skal lulles i søvn, må man forstå. Indslaget kan høres i sin helhed på DR.dk,

Jacob Rosenkrands, vært: I forbindelse med det her har du flere steder citeret den afdøde tyske kansler Helmuth Schmidt – du har interviewet ham før han døde, for at sige, at medierne producerer populister, ikke ledere. Hvad er det der ligger i det?

Ulrik Haagerup, Nyhedschef, DR: Helmuth Schmidt sagde det dengang han var 95 år, han var tidligere forbundskansler for Vesttyskland og tidligere udgiver af Die Zeit, så han vidste hvad han vidste noget om medier, og han vidste noget om demokrati, om journalistik og altså også politik og om demokratiets krise. Og han sagde det, som var meget rystende for mig – han siger, at vi lever i et mediedemokrati, hvor medier har fået mere indflydelse end politikere, og politikere i mediedemokratier bruger al deres krudt på at komme til at tale med vælgerne gennem mediernes nyhedskriterier. Og når mediernes nyhedskriterier er tabloide, så bliver politik tabloid. Og, så sagde han det her – at det gavner ikke længere demokratiet, men skaber populister. Og så spurgte jeg ham: ‘Hvem tænker de på hr. Schmidt?’, og så sagde han Silvio Berlusconi. Han døde i november 2015, og jeg tænker nogle gange på, hvem han havde tænkt på, hvis han havde levet et par måneder længere.

Jacob Rosenkrands: – Ja, Trump åbenlyst, når vi har lyttet til hvad du lige sagde.

Jacob Haagerup: – Ja.

Jacob Rosenkrands: Men skabte medierne ikke også en præsident Obama, der talte om håb, og også på en måde spillede ind i noget medierne godt kan lide.Er det anderledes med Trump?

Jacob Haagerup: Det tror jeg det er. … Donald Trump er jo helt specielt, fordi han har været meget dygtig til at udnytte de nye medier, sociale medier.

Jacob Rosenkrands: Hvad er problemet?

Ulrik Haagerup: Problemet bliver jo, at vi nyhedsjournalister kommer til at se verden på den måde, at vi overeksponerer det ekstreme, og det skaber grobund for mennsker, der taler ind i denne her frygt. Folk tror at verden er meget værre end den er.

Jacob Rosenkrands: Det er det du kalder populister, men hvordan trækker du skellet mellem en amerikansk præsident der er populist, og der er leder. For det er jo den distinktion Helmuth Schmidt var inde på her.

Ulrik Haagerup: Det skal jeg så heller ikke sidder og gøre mig klog på… Man kan i hvert fald konstatere at Donald Trump var i stand til, i den grad med meget meget få slaglinjer, at tale ind i den frygt, som mange amerikanere havde, som viser sig at være forkert. De havde en opfattelse af, at den amerikanske økonomi var, den amerikanske arbejdsløshed var langt langt værre end den i virkeligheden var. Og så ville han så komme og løse det. Det skyldes blandt andet jo også mediernes overeksponering af alt det der går galt, alt det der er problemfyldt.

[…]

Jacob Rosenkrands: Et hurtig spørgsmål. Hvis man ikke har nok viden, hvem stemmer man så på? Hvad er dit svar?

Ulrik Haagerup: Problemet er jo, at det fag du og jeg tilhører, altså journalistik. Vi er jo et filter mellem virkeligheden og folks opfattelse af virkeligheden. Og hvis virkeligheden er så skæv inde i hovedet på folk, som den er på en lang række områder. Sådan er det også i Danmark. Så kan vi to jo ikke sige, at vi ikke også har en lille del af det ansvar. Og i stedet for at sige, at det må politikerne løse, så må vi begynde at kigge og se os selv i spejlet… (afbrydes)

Jacob Rosenkrands: – Undskyld jeg afbryder, men kan du ikke prøve at besvare de spørgsmål du selv stiller. Hvis man tror der er flere muslimer i ens land, hvem stemmer man så på?

Ulrik Haagerup: Det er klart, at så stemmer man på dem, som siger, at det her er et kæmpeproblem, dem der gerne vil have dem smidt ud. Front National i Frankrig, for eksempel.

Jacob Rosenkrands: Dansk Folkeparti, Nye borgerlige i Danmark?

Ulrik Haagerup: Ikke nødvendigvis…

(Ulrik Haagerup, The phenomenon Donald Trump – did the media cause it?, 2017; Foto: Youtube)

Jacob Rosenkrands: Lad mig lige holde dig fast. Mener du simpelthen, at manglende viden ved konkrete valg, har fået vælgere til at stemme på et bestemt… (afbrydes)

Ulrik Haagerup: – Ja, det er da klart. For vi træffer jo udelukkende beslutninger i vores liv ikke baseret på fakta, men baseret på hvad vi opfatter som fakta.

Jacob Rosenkrands: Hvad er det for nogle valg der er blevet skævvredent af manglende viden hos vælgere?

Ulrik Haagerup: Man kan i hvert fald konstatere, at det amerikanske valg er et godt eksempel. Amerikanerne havde en opfattelse…

Jacob Rosenkrands: Ved du at det blev udslagsgivende?

Ulrik Haagerup: … det var kraftigt medvirkende til at give medvind i medierne til en Donald Trump.

Jacob Rosenkrands: Uvidenhed hos vælgerne, formidlet delvist på medierne…

Ulrik Haagerup: Hele hovedpointen det er, at dit og mit fag har været med til at skabe denne demokratiets krise. Min faste overbevisning er, at vi også er nødt til, at være en del af løsningen af demokratiets krise. Ved at sørge for at være mere balancerede, både være kritiske, være konstruktive, prøve at give et mere retvisende billede af hvordan verden ser ud.

Jacob Rosenkrands: Ved at sige ‘ro på venner’, der er altså kun otte procent muslimer, ikke 30 procent, som i tror’?

Ulrik Haagerup: For eksempel.

Jacob Rosenkrands: Men mener du så, det lyder jo sådan, at mere negative holdninger til muslimsk indvandring kan begrundes i manglende viden?

Ulrik Haagerup: Der er også det modsatte. Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, at der både er på den ene side og på den anden side, når vi taler om det her meget følsomme emne – om holdningen til muslimer og indvandring. Der har debatten været præget af pladderhumanister og racister på den anden side… Journalistikkens opgave må være at give et retvisende billede af hvordan verden er…

Jacob Rosenkrands: Nu nævner du de her to eksempler med viden om muslimsk indvandring og arbejdsløshed. Tror du ikke at de vælgere, der går meget op i muslimsk indvandring, funderer det i nogle negative erfaringer med fejlslagen integration…

Ulrik Haagerup: Det kan det jo sagtens være, det er mere nuanceret end som så… Men det er jo interessant, at hvis man ser på tryghed i folks liv. De mennesker som har mindst anledning til at føle sig utrygge, altså folk der bor i områder med lavest kriminalitet med færrest indvandrerbander, er i virkeligheden dem der opfatter sig som mest utrygge.

[…]

Jacob Rosenkrands: Og så lige for at runde af. Hvad nytter det, at fortælle folk, at der ikke er så mange muslimer, som de tror, hvis de simpelthen, som Jeppe Juhl er inde på, simpelthen ikke bryder sig om det multikulturelle samfund. De synes måske det er uforenelig med deres kristne værdigrundlag. Er den ene vinkel så bedre end den anden? Er din vinkel med de statistiske fakta bedre end ‘vi vil bare ikke have det multikulturelle samfund’.

Ulrik Haagerup: Specielt for den public service-virksomhed, som vi sidder i lige nu – den skal ikke have en holdning til om vi skal have et multikulturelt samfund eller ikke skal have det. Vi skal ligge tingene frem, og så have en diskussion af, hvad vi så gør ved det her. Der er jo også det synspunkt, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i det her land, og der er mennesker som kommer hertil som er meget svær at integrere. Hvad gør vi ved det som samfund? Det er journalistikkens opgave også at diskutere det. Når vi har lagt tingene frem, når vi har stillet alle de kritiske spørgsmål, så kan vi også stille hvad jeg kalder ‘de konstruktive spørgsmål’, som handler om – ‘Okay, hvad så nu? og hvordan?’. … Det er spørgsmålet om at ændre en kultur som er vokset i mediebranchen, både herhjemme og i resten af verdenen de sidste 25 år. … Det er noget med at lave nye koncepter…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper