19. juni 2018

‘Danmarks længste maskebal’: Poul Madsen og Ekstra Bladets indirekte støtte til sharia-tro islamister

Skal man tro Ekstra Bladet, så går integrationen godt. Den kan dog blive endnu bedre, og derfor har den midaldrende ungkommunist Poul Madsen allieret sig med den selverklærede brobygger Ozlem Cekic. De giver hver især fem råd til danskere og ikke-danskere, blandt andet at vi skal smile til og hilse på hinanden, samt at sidstnævnte “skal se ‘Matador'”. Det ville være sjovt, hvis ikke mine børn var en del af eksperimentet.

Seneste stunt i Ekstra Bladet-regi er et angreb på maskeringsforbuddet. Et landsdækkende langvarigt maskebal – indirekte støtte til sharia-tro islamister, der helt i fundamentet kæmper mod vestlige værdier. Fra Poul Madsens leder, torsdag i sidste uge – Danmarks længste maskebal.

“Den første august træder tildækningsforbuddet i kraft, hvilket gør det forbudt at gå med burka, niqab og falsk skæg. Med mindre det ‘tjener et anerkendelsesværdigt formål’. Det kan eksempelvis være, hvis du er iført en maske på vej til en udklædningsfest.

Derfor inviterer Ekstra Bladet dig til Danmarks længste maskebal, fra 1. august 2018 og indtil loven ophører.

Det eneste du skal gøre er, at tilmelde dig eventet – så er du officielt på vej til maskebal og kan bære nøjagtigt, hvad der passer dig, lige meget hvad loven siger.

Velkommen til virkeligheden”

(Facebook-event ved Ekstra Bladet: ‘Danmarks længste maskebal’, 2018)

Oploadet Kl. 12:39 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


17. juni 2018

Eid-fejrende konfronterer politiet: “.. i denne specielle situation ‘ophæver’ det afbrændningsforbuddet”

For tredje år i træk afholdt nationalsindede en fest lørdag under Folkemødet, men for første gang hyggede vi ikke omkring det klargjorte bål. Der er afbrændingsforbud på Bornholm, og lov er lov – og lov skal holdes.

Meget apropos så fortæller flere medier at eid-fejrende muslimske familier festede omkring et åbent bål ved en skov langs Gl. Frederiksborgvej i Helsinge. Gruppen, der talte op imod 30 personer, havde angiveligt fået tilsagn af en lokal skovfoged, og nægtede at føje Brandvæsen og politi, der forsøgte at håndhæve afbrændingsforbuddet.

Konfrontationslystne muslimer kan ikke overraske i 2018, men forklaringen fra Nordsjællands Politi drejer altså lige en halv omgang mere på dhimmi-knappen. Fra Netavisen Gribskov – Brandvæsen og politi jaget på flugt af rasende muslimer.

“Brandfolkene som var de første på stedet blev mødt med stor vrede af de tilstedeværende personer og en række meget aggressive mandspersoner, som nægtede brandfolkene adgang til at få slukket ilden. På stedet forsøgte brandmandskabet at få gjort det klart at der var afbrændningsforbud i hele kommunen, og i særdeleshed i den tørre skov. …

En patrulje fra Nordsjællands Politi ankom til stedet, men det lagde dog ikke en dæmper på personerne, tværtimod blev det nødvendigt for betjentene at trække deres peberspray og true de ophidsede personer til at trække sig tilbage.

Herefter trak såvel brandvæsen som politi sig ud af skoven, hvorefter det af Nordsjællands Politi blev besluttet at undlade slukning af bålene…

– Det er en gruppe indvandere som fejrer Eid, og i denne specielle situation ‘ophæver’ det afbrændningsforbuddet, siger vagtchef for Nordsjællands Politi, Dan Houtved, til Netavisen Gribskov.

– Det er noget rod, men vi vil ikke til at skulle argumentere med peberspray eller andet overfor 20 mennesker med børn og det hele…”

(Nationalsindet efterfest, Bornholm, 16. juni 2018)

“Vidner har fortalt til Ekstra Bladet, at der – mens politi og brandvæsen forsøgte at komme til – blandt andet blev kastet med grene efter politi og brandvæsen.

– Som jeg har fået det refereret, var flere temmelig ophidsede. Vi vurderede, at det var bedre at trække os, fordi vi ikke ønskede en konfrontation med de mennesker. Der var både kvinder og børn til stede, siger Dan Houtved til Ekstra Bladet. …

– Og skulle vi alligevel vælge at følge brandvæsenets opfordring, så ville det have krævet en konfrontation, som vi altså vurderede ikke var hensigtsmæssig.” (vagtchef Dan Hout til EB.dk, 16. juni 2018)

Oploadet Kl. 10:35 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


11. juni 2018

Kulturudveksling: “Etnisk danske børn… skulle blandt andet lære at binde et muslim-tørklæde…”

JyskeVestkysten sendte onsdag i sidste uge fotograf Morten Stricker med Holstebro Friskole til Trekanten, Holstebros multikulturelle boligområde. Dagen skulle bruges på kulturudveksling, men at dømme efter billedet og tilhørende omtale, så gik det den kulturelle udveksling kun den ene vej. Flere billeder på Facebook.

Etnisk danske børn… skulle blandt andet lære at binde et muslim-tørklæde, skrive deres navn på arabisk, og smage på ikke-dansk mad. De håber, at det kan være med til at rydde fordomme af vejen og udvide børnenes horisont.” (JV.dk)

Oploadet Kl. 03:14 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


10. juni 2018

Pihl: “Fængslingen af Robinson er et voldsomt anslag mod grundlæggende retsstatsprincipper…”

Lørdagens demonstration i det centrale London til fordel for Tommy Robinson trak mere end 20.000 englændere på gaden, og England har i sandhed fået sin ‘Working Class Hero’. Det har været en svær begivenhed at dække for de engelske medier, for hvis de giver demonstrationen opmærksomhed, risikerer de at åbne op for noget de ikke kan styre. Venstreorienterede The Guardian nævner at der var ‘hundreder’ på gaden, Daily Mail satte antallet til tusind, hvorimod The Sun talte titusinder. Alle der ikke ignorerer, fokuserer på optøjer og anholdelser, og kalder i lighed med DR Nyheder de demonstrerende for ‘højreradikale’. Folk er ligeglade – MSM har mistet definitionsmagten.

(Englændere demonstrerer ved Downing Street, London; Foto: Youtube, se også RT)

Godt oprids af lektor Michael Pihl i Jyllands-Posten – Fængslingen af Robinson er et voldsomt anslag mod ytringsfriheden.

“Selv om man så godtager den tåbelige påstand om, at enhver reportage fra offentlig vej i nærheden af en britisk retsbygning pr. definition udgør en ’substantial risk’ – altså en overhængende risiko – for at påvirke den verserende retssag, er behandlingen af Robinson uden fortilfælde: Der er ingen, der har fået 13 måneders fængsel for at bryde et sådant påbud.

Får en mand en betinget dom for at køre for stærkt, skal han naturligvis kun i fængsel, hvis han igen bryder færdselsloven. Han kan ikke fængsles blot for at sætte sig bag et rat. Tommy Robinson skal også kun straffes med fængsel, hvis han med en betinget dom for foragt for retten igen optræder på en måde, der kan påvirke en uhildet retsproces.

Der er mange omstændigheder ved Robinson-sagen, der bør få alarmklokkerne til at bimle. Alene at Robinson udsættes for en så summarisk rettergang (vidner siger, at hele retssagen var forbi i løbet af minutter), og at han nægtes ret til at vælge sit eget forsvar, er en skandale i et retssamfund.

Men hvorfor skulle myndighederne være ude efter Tommy Robinson? Der er ingen tvivl om, at Robinson er en torn i kødet på de britiske myndigheder, som han i årevis respektløst har konfronteret med følgerne af Storbritanniens mislykkede multikulturelle eksperiment. Herunder ikke mindst de uhyggelige grooming-skandaler:

… i stedet for at slå ned på dem, der skaber balladen, islamister og Antifa, griber myndighederne konstant til den nemmere løsning: at lukke munden på ham, der siger den ubekvemme sandhed. Og dommen over Robinson ligner endnu et forsøg fra de britiske myndigheders side på at gennemtvinge en autoritær knægtelse af hans ytringsfrihed for at fratage de mennesker hans stemme, hvis sag han taler.

For det er langtfra første gang, myndighederne har været efter ham: I 2014 blev han idømt 18 måneders fængsel for at have opgivet ukorrekte bankoplysninger i forbindelse med et huslån. En voldsom straf for en mindre forseelse. Robinson advarede fængselsmyndighederne imod at anbringe ham i celle med muslimske ekstremister – hvilket de fluks gjorde: I Woodhill-fængslet blev han sat i en celle med voldelige islamister, der – i det øjeblik celledøren lukkede – overfaldt ham og forsøgte at myrde ham.

Da han i 2014 blev inviteret til at tale i studenterforeningen ved Oxford University, ville hans socialrådgiver og kommunale sagsbehandler absolut sætte grænser for, hvad han måtte sige. Bl.a. ville hun forhindre ham i at udtale sig om islam. Senere forsøgte hun at presse ham til at trække sig helt fra arrangementet, ved at antyde at hun kunne få tvangsfjernet hans børn, som hun påstod havde mystiske sår på knæene.

Politiet har gentagne gange forsøgt at presse ham ved at chikanere ham foran hans kone og mindreårige børn…

Fængslingen af Robinson er et voldsomt anslag mod grundlæggende retsstatsprincipper – ikke mindst ytringsfriheden. Dette anslag er så meget større, fordi det kommer fra de myndigheder, politi og retsvæsen, der har det som deres fremmeste opgave at beskytte borgeren mod overgreb og vilkårlighed. Der er al mulig grund til at tage pejling af sagen mod Tommy Robinson, for den kan let vise sig at være en kanariefugl i mineskakten. Den illustrerer nemlig, hvad der sker, når myndighederne i en blanding af misforstået hensyn til muslimske følelser og angst for terror sætter alt ind på at opretholde ro og orden for enhver pris.”



9. juni 2018

DFI-konsulent med DKU-fortid bevilliger 5,7 mio. til iraker: Laver dyster film om ‘et islamkritisk parti’

Nye Borgerliges Mette Thiessen skriver på Facebook, at Det Danske Filminstitut (DFI) har bevilliget 5,7 millioner skattekroner til filmen ‘Danmarks sønner’ der har præmiere næste år. En film instrueret af den irakiske flygtning Ulaa Salim, der tidligere har produceret kortfilmen ‘Ung for Evigt’ (2012) om forelskelsen mellem Omar og Sophie.

Filmen maler et dystert billede af, hvordan Danmark vil være, hvis et islamkritisk parti er ved magten. … Hovedrollen i filmen er den ’stærkt nationalistiske politiker’, Martin Nordahl, der spilles af skuespilleren Rasmus Bjerg. Martin Nordahl er i filmen formand for det fiktive og nystiftede parti National Bevægelsen.” (Mette Thiessen, 8. maj 2018)

(Bemærk National Bevægelsens Nye Borgerlige-lignende svane-logo; Foto: FB)

Konsulenten bag filmstøtten hedder Mette Damgaard Sørensen, der tilbage i 1997 talte ud på DR2 om hendes kommunistiske ungdom. Hendes forældre var kommunister, og hun kom selv på partiskole i Moskva, og blev ‘turistguide’ i DDR. Hun valgte kommunismen på grund af ‘medfølelse’ og ‘medmenneskelighed’, forklarede den daværende filmanmelder på TV2 otte år efter Murens fald. Mikhail Gorbatjov var for hende ’symboler på anstændighed og hæderlighed’, og selvom socialismens iboende demokratiske idealer mistede lidt uskyldighed i Østblokken, så var kampen mod kapitalismen evig aktuel. Og kampen mod islams kritikere, må man forstå.

(Mette Damgaard Sørensen, konsulent, Det Danske Filminstitut; Collage: DR2, 1997 mfl.)



3. juni 2018

Sara Omar: Jeg har ‘intet tilfælles’ med Hedegaard, “… jeg har intet tilfælles med de såkaldte Kufaar.”

Kurdiske Sara Omar er blevet interviewet til Berlingske, angående hendes intermezzo med islamkritikere under en bogreception i København fornyligt. Hun erkender at Lars Theilade opførte sig roligt, men afviser generelt hans udlægning af forløbet. Sara Omar kommenterede også seancen på Facebook, hvor hun – som så mange muslimer før hende, forklarer at selvom hun kritiserer kvindesynet indenfor Islam, så har hun absolutte intet til fælles med Lars Hedegaard, og ‘de såkaldt Kufaar’. En kommentator problematiserer hendes ordvalg, og hun slettede det igen.

“Jeg har absolut intet tilfælles med personligheder som Lars Hedegaard. Og jeg har intet tilfælles med de såkaldte Kufaar.” (Sara Omar)

Ligesom kommunister til evig tid leder efter den sande socialisme, så forsøger herboende kulturmuslimer med jævne mellemrum at fremmane en humanistisk tredje vej mellem den hellige Koran og åben front mod samme. Det er op ad bakke rent intellektuelt, og de fleste drukner sig selv i selvmodsigelser. Sara Omar skal dog nok sælge bøger til segmentet, men hun er ingen Wafah Sultan, og modvirker ikke den fortløbende islamisering med mere end nogle få sekunder.

(Sara Omar på Facebook, ultimo maj 2018; Fotos: Tilsendt)

(Sara Omar under den omtalte bogreception, København, 26. maj 2018; Foto: FB)

Oploadet Kl. 12:15 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


2. juni 2018

Zweistein: Amnesty International væk fra idegrundlaget. Kalder til kritik af Danmark.

Amnesty blev grundlagt i 1961af Peter Benenson. Fokus var at skabe opmærksomhed på sager, hvor samvittighedsfanger uden ordentlig rettergang var blevet smidt i fangehullet på grund af deres holdninger og overbevisninger af regimer, som ville af med en kritiker.

Amnesty tager stadig den slags enkeltsager op, men der skal naturligvis prioriteres. Men hvorfor er det lige, at samvittighedsfange nr. 1 i organisationens eget hjemland, Tommy Robinson, absolut ingen opmærksomhed har fået fra Amnesty, og nok heller ikke får den? Gennem en årrække har han ellers ageret den samvittighedsfulde vagthund og kritiseret regeringen og myndighederne for at ignorere eller bagatellisere 1000’vis af voldtægter – og det har vist sig, at han har ret. Nu er han smidt i fængsel, anholdt for en ting og dømt for noget andet i løbet af få timer af en partisk dommer ved en politisk – og hemmeligholdt – standret uden egen advokat til stede og uden muligheder for at tilrettelægge sit forsvar. Hvor er Amnesty? Svaret er: Man har helt andre ting at tage sig til.

I en pressemeddelelse udsendt den 31. maj bliver Danmark udhængt for at have vedtaget et burkaforbud. Amnesty Internationals chef for Europa, Gauri van Gulik, er hårdhændet i sin kritik: ‘Danmark: Forbud mod ansigtsslør diskriminerer og krænker kvinders rettigheder… Alle kvinder bør have frihed til at klæde sig som de vil og at bære tøj som udtrykker deres identitet eller tro. Dette forbud rammer især muslimske kvinder, som vælger at bære niqab eller burka… Hvis hensigten med denne lov var at beskytte kvinders rettigheder fejler den på det skammeligste. I stedet kriminaliserer den kvinder for deres valg af tøj i direkte modstrid med de frihedsrettigheder Danmark
foregiver at forsvare’. (Amnesty International)

MSM kan nu henvise til Amnesty, der har en aura af troværdighed og goodwill fra gammel tid. Problemet er, at nutidens Amnesty vælger fakta efter hvad der tjener egen politisk dagsorden. Man fortier, at den Europæiske menneskerettigheds domstol i juli 2017 enstemmigt har fastslået, at Belgiens forbud mod at bære burka i det offentlige rum IKKE overtræder konventionen. Retten anerkender, at forbud mod fuld tilsløring af ansigtet i offentligeden kan være berettiget for at sikre det demokratiske samfunds funktion, som blandt andet udgøres af vigtigheden af social kommunikation, etableringen af menneskelige relationer – det ‘at leve sammen’. (Gatestone Institute, med link til ECHR’s dom)

NGO’ere har det med at vokse. Undervejs glider de fra hvad der var deres oprindelige mission i verden til noget andet og mere. Amnesty International anno 2018 er et kæmpe foretagende med en global dagsorden: ‘Vi kæmper for menneskerettigheder. Og for frihed og retfærdighed i hele verden’ hedder det nu. I programerklæringer hævder Amnesty International at være uafhængige af enhver politisk ideologi. I handling viser organisationen noget andet: Som imamer på rundrejse skal Danmark sættes i dårligt lys og i dårligt selskab. Sandheden, pyt med den. Og Tommy Robinson, skidt med ham.

Oploadet Kl. 09:27 af Herr Zweistein — Direkte link92 kommentarer


1. juni 2018

Demonstration imod burkaforbud: Fremtrædende venstreradikal holder megafonen for sharia-aktivist

Torsdag var der demonstration på Christiansborg Slotsplads mod det netop vedtagne forbud mod tildækning, populært kaldet burkaforbuddet. Som man kan se på EB.dk så var det en islamistisk demonstration, mestendel bestående af troende muslimske kvinder iført niqab og burka. Der var dog også danske kvinder, der i sympati med Islams kvindesyn havde tildækket ansigtet – i sommervarmen kombineret med traditionel dansk sommermode.

Man må virkelig hade Danmark, hvis man tager formørkede islamisters parti overfor hævdvunden frisind, og umiddelbart må man formode at de danske demonstranter tilhører den yderste venstrefløj. På Facebook er der flere billeder fra dagen, og minsandten om ikke venstreradikale Erik Storrud agerer megafonholder for en sharia-tro muslima. Storrud har efter eget udsagn været anholdt sytten gange, og er eksempelvis blevet dømt for vold mod en politimand, en logisk konsekvens af hans manglende maskering ved en AFA-demonstration tilbage i 2011. Sort blok. Helt sort.

(Venstreradikale Erik Storrud holder megafonen for sharia-tro islamist)

Oploadet Kl. 21:33 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


28. maj 2018

Kurdiske Sara Omar: Højrefløjens uanstændige retorik om muslimer er det helt store samfundsproblem

En Lars T. skriver på Facebook, at han forleden deltog i et forfatter- arrangement i en Arnold Busch-boghandel i København. Forfatteren var den herboende kurder Sara Omar, kvinden bag ‘Dødevaskeren’, der har fået flere priser for sin roman om kvindeundertrykkelse i Islam. Den er udgivet på Politikens Forlag, hvis nogle skulle være i tvivl. Førstehåndsberetning fra Facebook, sakset fra energiske Ballet Magnifique.

“Torsdag aften med Carsten Thrane til Side Om Side med Sara Omar i Arnold Buscks boghandel.

Havde glædet mig utrolig meget, til at høre Sara Omar fortælle om den kritikerroste Dødevaskeren og om den meget alvorlige kvindeundertrykkelse, som er bogens omdrejningspunkt

Men sådan skulle aftenen ikke blive. Sara Omar indledte med en moraliserende og drænende enetale om, at kvindeundertrykkelse skam intet har med islam at gøre.

Kvindeundertrykkelse er blot kulturelt betinget. Islam, måtte vi forstå, er derimod en fredelig og god religion. Og muslimer er generelt gode og ordentlige samfundsborgere.

Sara Omar skulle tydeligvis ikke være uvenner med voldsparate muslimske ekstremister ligesom Naser Khader.
Men arrangementet blev desværre derefter.
– dræbende ligegyldigt og kedeligt.

Carsten Thrane havde taget i en bog i udstillingsvinduet om tranedans, som tydeligvis fangede hans interesse langt mere end Sara Omar. Folk kedede sig.

Og det skulle blive langt værre. For efter at have frikendt islam for kvindeundertrykkelse påbegyndte Sara Omar en formanende og meget trættende advarselstale rettet mod det politiske højre.

Inger Støjberg, måtte vi forstå, er ondskabsfuld. Og hele højrefløjen og dens uanstændige retorik om muslimer og indvandrere er vores helt store samfundsproblem.

Og så begik jeg en stor fejl. Jeg rakte fingeren i vejret og spurgte Sara Omar om, ikke hendes budskab om tolerance i Dødevaskeren stod i kraftigt modsætningsforhold til den intolerance, som Sara Omar i kraftige vendinger prædikede mod det politiske højre.

Det skulle jeg ikke have gjort. For det affødte endnu en lang talestrøm om påstået racisme og uanstændighed hos danskerne.Og om at kæmpe med Sara Omar. Ja, ‘vi’ opfordredes skam til at kæmpe med Sara Omar mod højrefløjen. Ak, hvor var det en trist forestilling. Spild af forfattertalent. Og kedeligt. Og så manglede aftenens allerpinligste episode endda.

For da det udmattede og moral-belærte publikum stillede sig op for at få signeret Dødevaskeren, så de kunne komme hjem, begik jeg endnu en stor fejl. Jeg spurgte om, jeg kunne få taget et foto med Sara Omar. Kunne en så ligegyldig anmodning om et foto virkelig skabe problemer? Ja, det kunne det i den grad en torsdag aften i Arnold Busck på Købmagergade.

For foran undrende pressefotografer, Arnold Buscks trætte medarbejdere, livvagterne fra PET og et utålmodigt publikum påbegyndte Sara Omar et forhør om mit politiske ståsted. Sara Omar ville nemlig ikke fotograferes med nogen, der havde sat sit kryds til højre for Radikale Venstre. Jeg kunne selvfølgelig også bare have forladt boghandelen. Men foran holdet af ventende mennesker krøb jeg til korset og tilstod, at mit syn på kvindeundertrykkelsen i islam nok snarere hørte hjemme på højrefløjen end på venstrefløjen.

‘Tag dog et billede med manden,’ blev der råbt et sted fra publikum. Men nej. Det ville Sara Omar ikke. Sara Omar skulle ikke ende på et foto med et ‘højrefløjs-svin’.

Herpå udbrød højlydte skænderier om, hvorvidt det var tolerant eller intolerant ikke at ville lade sig fotografere med ‘forkerte’ mennesker. De søde damer fra Arnold Busck og livvagterne fra PET fandt venlige smil frem. Men aftenen blev nok ikke, som de havde forestillet sig. Og så gik Carsten Thrane og jeg. Vi orkede ikke mere.
Vi fik næppe mange plusser i Sara Omars bog.
Men det gør nu heller ikke så meget.”



26. maj 2018

Ramadan-faste: 3F basher Inger Støjberg for at foreslå det, som deres imam-rådgiver anbefalede i ’10

Det essentielle her er ikke at det fastende muslimer kan udgøre en sikkerhedsrisiko, det burde være en ‘no-brainer’, for selvfølgelig påvirker det kroppen negativt ikke at indtage væske eller føde i op mod 18 timer.

Forløbet fortæller derimod en hel del om hvordan medierne arbejder. Kort fortalt: Muslimers fasten bliver gjort uproblematisk, fordi Inger Støjberg problematiserer den. Tiden har givetvis også spillet en rolle. Otte år med en postuleret ’stram udlændingepolitik’, har medført flere muslimer, og hermed mere Islam i det offentlige rum. Hvis 3F også fremover skal stå stærkt ved forhandlinger med arbejdsgivere, så skal de have muslimerne med – deres ‘cuddling’ med islamisk ideologi må ses i det lys. Flere muslimer, mere Islam. Islamisering.

Gedigen journalistik af Radio24syv – 3F advarede om fastende muslimske buschauffører for 8 år siden.

“Fagforeningen 3F har i den forgangne uge været særdeles kritiske over for udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs opfordring om at muslimer bør holde ferie under ramadanen, fordi de ellers kan være en sikkerhedsrisiko på deres arbejde.

Men tilbage i 2010 havde 3F et noget andet budskab.

‘Flere chauffører har oplevet, at de blev utilpasse på jobbet, fordi de ikke fik noget væske. Sidste år resulterede det i et færdselsuheld,’ sagde Morten Christensen, næstformand for 3F Frederiksborg, i en artikel i fagforeningens eget blad, som Radio24syv har fundet frem. …

På baggrund af bekymringerne tilbage i 2010 arrangerede den lokale 3F-afdeling et møde med imam Abdul Wahid Pedersen, der skulle rådgive og vejlede chaufførerne ‘i de sommervarme busser under Ramadan’. Her opfordrede imamen buschaufførerne til at tage ferie under ramadanen af sikkerhedsmæssige årsager – præcis som Støjberg i denne uge foreslog.

(Fagbladet3f.dk, 2010: Imam skal hjælpe chauffører gennem faste)

“Der er stor usikkerhed om, hvad man kan og ikke kan under ramadan. Det er væsentligt, at vi har en viden om det, for hvis chaufførerne ikke må drikke eller spise, kan det udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.” (Finn Jørgensen, De Hvide Busser, 2010)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper