28. juni 2015

Venstreradikale til dansker under Pegida Malmø: “Tania, vi ved hvor du bor… Ser vi dig, så får du tæsk.”

Danske Peter Seier Christensen var gæstetaler ved Pegida Malmø-demonstrationen i går, og vanen tro forsøgte venstreradikale at intimidere mødedeltagerne. På en video høres blandt andet: “Tania, vi ved hvor du bor… Ser vi dig, så får du tæsk.” Danske Tania ses på videoen ved siden af gadekunstneren Dan Park, der efter arrangementet blev politianmeldt, mistænkt for ‘hets mot folkgrupp’ grundet “en banderoll med ett islamfientligt budskap”. Dan Parks ‘Islam = Fascism’-banner kan hos Skånska Dagbladet.

(Venstreradikale demonstrerer mod Pegida Malmø, 27. juni 2015; Facebook)

“‘Islam = Fascism’. Så stod det på Pegidamedlemmarnas banderoll under lördagens manifestationen på Stortorget. Polisens anmäler nu personerna bakom manifestationen för hets mot folkgrupp. (Skånska Dagbladet)

Oploadet Kl. 15:49 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

Frankrig: Kone til halshuggende Lyon-jihadist – “Vi er normale muslimer, der holder Ramadan.”

Tunesien, Det Arabiske Forårs postulerede succes, vil som en konsekvens af fredagens terrorangreb lukke 80 af landets radikale moskéer. Multikulturens ideologer er naturligvis i chok, for dem er lukkede moskéer ‘worst case scenario’. Fra fredagens Ramadan-jihad i Lyon, her sakset fra fra DR Online – Formodet halshugger kom ikke hjem: Hustru fulgte med på tv. Jeg har sløret fotoet, men var lidt i tvivl…

“Yassin Salhi skulle være kommet hjem til sin hustru fredag middag. … En håndfuld timer før hustruen tændte for fjernsynet, bragede en bil ind i en gastank ved en gasfabrik. Lidt i ti blev liget af den halshuggede mand fundet. …

I 2006 kom Yassin Sahli på de franske myndigheders observationsliste. Det fortalte indenrigsminister Bernard Cazeneuve på et pressemøde. …
For Yassin Salhis hustru virker alt dette som noget af en overraskelse. Mildest talt. …

– Vi lever et almindeligt familieliv: Han tager på arbejde og kommer hjem igen. Vi er normale muslimer, der holder Ramadan. Vi har tre børn og er en helt normal familie. Jeg forstår det ikke.”

(Herve Cornara, hvis afskårne hoved blev anbragt på et hegn med islamist-flag; Pamela Geller)

“Det er den værst tænkelige katastrofe, fordi Tunesien hverken har olie eller andre store virksomheder. Det er et landbrugs- og turismeland. Når alle hotellerne er tomme, og busserne står stille, mister mange tunesere arbejdet. … Den store bekymring er i virkeligheden, at regeringen i går besluttede at lukke moskeerne og overvåge civilsamfundet. Så begynder tingene at gå i den forkerte retning… og det er et problem, der er langt større end økonomi. Det et brud på menneskerettighederne.” (Ph.d. Rikke Haugbølle i Jyllands-Posten, 27. juni 2015)



26. juni 2015

Filminstruktør Theis Molin til Zenia Stampe: “Hvis du undrer dig over DF går frem, så kig på dig selv…”

Filminstruktør Theis Molin i Folkets Avis – Åbent brev: Kære Zenia Stampe.

“… Hvor var du, Zenia Stampe, da jeg tog initiativ til den første demonstration imod Hizb-ut-Tahrir i den Sorte Diamant? Hvor var du da vi demonstrede imod Bilal Philips i Korsgadehallen? … Husker du stenkastningen imod gay-parade?

Konstatering: Hvor har du boet på Nørrebro de sidste ti år?

Personligt har jeg boet to steder, sidst på Peter Fabers Gade hvor vores eneste legeplads var Folkets Park, overvåget af 12 årige bandemedlemmer oppe på broen, og overtaget af gangstere om aftenen. Min datter kunne aldrig rigtig forstå hvorfor vi ikke kunne lege videre, når dagen gik på hæld…

Efter at have passeret to gange med min datter i ladcykel, på vej til hendes børnehave, kun 5-10 minutter før shoot-outs på åben gade… kunne jeg ikke længere forsvare at bo der og jeg flyttede – med økonomisk tab på min lejlighed.

Kan jeg sagsøge dig/staten for de penge for jeres aktive rolle i at underspille de massive integrationsproblemer, og lukke øjnene (for, Kim) den hårdeste racisme og intolerance der er blevet en magtfaktor?

Kan du huske, da politiet ikke turde komme ind på Nørrebro efter, at Blågaardsgadebanden (Store A) havde sagt, at de ville skyde på enhver i uniform? Kan du huske, at pensionister ikke fik mad i dage, fordi der var ingen, der turde bevæge sig ind? Husker du mordene på uskyldige mennesker på Nørrebro?

Jeg tror det ikke.

[…]

Jeg synes, du er en hykler, populist og opportunist… Jeg kan ikke rigtig regne dig ud. Kan ikke forstå dine ekstreme enøjede bortforklaringer på immanente og helt tydelige problemer…

Hvis du undrer dig over DF går frem, så kig på dig selv – du er en del af problemet, ikke løsningen.

Oploadet Kl. 12:11 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


25. juni 2015

Homoseksuel feminist græd på valgaftenen, og er bange: Knuselsker Ramadanen, Koranens måned…

Indtil to med samme køn reproducerer sig selv, så vil jeg fastholde at homoseksualitet er unaturligt i ordets egentlige betydning. For mig at se en helt apolitisk konstatering. Desuagtet, så er ‘queer-segmentet’ en integreret del af den yderste venstrefløj. Et arke-eksempel er Sarah Elizabeth Daley, kvinden bag Facebook-identiteten ‘En feminists bekendelser’. På valgaftenen stortudede hun over valgresultatet. Få dage senere jubler hun over at et forældremøde i en børnehave aflyses af respekt for et Koran-vers. Mod biologisk realitet, for islamisk ideologi…

“Måneden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene, som klare beviser på retledningen og Sondringen, i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste. … overhold antallet, og lovpris Gud, fordi Han har retledt jer!” (Koranen 2:185)

(Sarah Elizabeth Daley på Facebook, 18. juni 2015, kl. 21.39)

DF står til at blive det næst største parti. Ja, jeg græder. Jeg græder. Jeg skammer mig over det her land. Mit hjerte og tårer går ud til alle mine medborgere.” (Sarah Elizabeth Daley på Facebook, 18. juni 2015)

“Min datters børnehave har aflyst pga af sidste nævnte, da de mener det er ærgeligt at ekskludere halvdelen af forældrene. Derfor er arrangement flyttede til efter Ramadanen, så alle kan være med til at spise kage og drikke kaffe. Det er det Danmark jeg elsker og ønsker (‘En Feminists Bekendelser’, 23. juni 2015)

(Udsnit af foto, En feminists bekendelser’ på Facebook, 23. juni 2015)

Mere.

“Ramadan mubarak til alle vores muslimske venner” (Sarah Elizabeth Daley, 17. juni 2015)

“I følge mit facebook feed står rød blok til at vinde 179 mandater” (Sarah Elizabeth Daley, 18. juni 2015, kl. 14.47)

“Det er virkeligt. Jeg er knust. Og fuck jer røde der ikke stemte. Fuck jer.” (Sarah Elizabeth Daley, 20. juni 2015)

“Jeg homo med barn, arbejdsløs, udlænding, kontanthjælpsmodtager, kvinde og feminist. DK regeres nu af overvældende mange homofober, racister, antifeminister og mennesker der mener at løsningen på arbejdsløsheden er fattigdom, og som syntes det er anstændig at mobbe kontanthjælpsmodtager, flygtninge, og LGBT+ personer. Ja, jeg er bange.” (Sarah Elizabeth Daley, 20. juni 2015)

Hvis man mener at jeg afviger fra dansk kultur, burde man kraftigt genoverveje ens kulturbegreb. Just sayin.” (Sarah Elizabeth Daley, 20. juni 2015)

Oploadet Kl. 04:41 af Kim Møller — Direkte link68 kommentarer


22. juni 2015

Dansk multikulturalist viste ‘tawheed’-finger og blev valgt – Kurdisk socialist undsagde Islam, og røg ud

Man stirrer sig nemt blind på antallet af mandater til Dansk Folkeparti, men der er faktisk gode tendenser på tværs af partierne. De Konservative mistede skabsradikale Lars Barfoed, og har nu en mere jordnær folketingsgruppe med folk som Naser Khader og Rasmus Jarlov. Tidligere VU-formand Jakob Engel-Schmidt opnåede ikke genvalg for Venstre, og den liberalkonservative blogger Rune Kristensen fik blot 567 personlige stemmer. Løsgængeren Yahya Hassan fik 937 stemmer, og er vel tættere på et liv bag tremmer end Christiansborg.

Radikale Zenia Stampe appellerede ihærdigt til sine kernevælgere, og det virkede desværre. Helt omvendt gik det Özlem Cekic, der under valgkampen gav danskerne skylden for hendes ungdommelige Jihad-sympatier. Hun er født i 1976, og da russerne trak sig ud af Afghanistan var hun blot tolv år. Mon ikke det var forældrene og den lokale kulturforening der radikaliserede hende, ikke danskerne. Fra BT – Özlem Cekic: Jeg ville til Afghanistan og kæmpe muslimernes sag.

“Özlem Cekic, SFs folketingsmedlem og sundhedsordfører, var i sin ungdom så optaget af muslimernes kamp i Afghanistan mod russerne, at hun forsøgte at komme af sted for at deltage i konflikten på muslimernes side. Det fortæller hun i Radio24syvs program, ‘Søndagspolitikken.’ Så langt at hun sparede op af sine lommepenge for at få en flybillet til Afghanistan.

Det var følelsen af konstant pres, kritik og ikke at være accepteret, som fik den kendte SFer med kurdiske rødder til at søge mere og mere ind i en radikal fortolkning af islam. Hun begyndte i den tidlige ungdom at gå med tørklæde, holdt op med at give mænd hånd og gik i en tyrkisk moské. Özlem Cekic (SF) blev spyttet på, da hun begyndte at gå med tørklæde, og vreden over det danske samfund drev hende længere ind i en fundamentalistisk fortolkning af islam. …

Jeg syntes dengang, at det var det allervigtigste for mig. At kunne gøre noget for det muslimske fællesskab. Jeg ved ikke, om jeg tænkte, at jeg skulle være kriger, men jeg tænkte, at jihad krævede, at jeg i det mindste kunne hjælpe til i Afghanistan som kvinde,’ fortæller hun i Radio24syv.”

(Zenia Stampe med ‘tawheed’-finger, 18. juni 2015 – Özlem Cekic, 18. juni 2015)

“Mange muslimer har længe knyttet en fremvist pegefinger med troen på én gud. Håndtegnet er blevet brugt i forskellige sammenhænge, lige fra daglige bønner til konverteringer.” (Uriasposten)



17. juni 2015

Jeg er ligeså dansk som alle andre, sagde journalistud. Inaam Nabil, og angreb vestlig ‘kulturforståelse’

For et par dage siden kom jeg for skade at høre Cavlingkomiteen på Radio24syv. Der var naturligvis konsensus blandt Cavlingprisvinderne om at valgkampen havde handlet for meget om at være onde mod udlændinge, og alt for lidt om det væsentlige. Det væsentlige var personificeret i programmets gæst, journaliststuderende Andreas Abildlund, en mand der skrev aktivistiske artikler om olieindustrien for Dagbladet Information. Problemet var ‘klimabenægterne’ og fæle konservative tænketanke.

For et par uger siden havde jeg en lignende oplevelse med samme program. Gæsten var her Inaam Nabil, en praktikant på Fyens Stiftstidende, der netop havde modtaget ‘Kravlingprisen’, de journaliststuderendes egen pris. Hun havde skrevet en artikelserie om syriske flygtninge, og havde mod kutyme, fået avisen til at betale for sin reportagerejse. Hun havde nemt ved at finde en praktikplads – både Politiken, Berlingske og DR ville have hende.

Hun forsøgte at holde den journalistiske stil, men det lykkedes på ingen måde ikke, og hun var tydeligvis mere aktivist i Asmaa-segmentet end egentlig journalist. Argumentationen var håbløs, og logikken ikke-eksisterende. Hun forklarede eksempelvis, at hun var ligeså dansk som alle andre, men gav samtidig klart udtryk for at hun var motiveret af kampen mod den herskende norm, den vestlige ‘kulturforståelse’. Hun følte selv, at hun kunne se sagen fra begge sider, og bragte (foruden Israel…) Irak-krigen på banen, som en emne, hvor hun kunne stille de spørgsmål de danske journalister ikke stillede.

Det sidste klingede lidt hult, al den stund, at det prisvindende panel lød til at være helt på linje med hende. Panelet inkluderede sågar Bo Elkjær, journalisten der vandt Cavlingprisen for ‘Løgnen om krigen – krigen om løgnen’. Det eneste Inaam Nabil lød til at kunne tilføje en i forvejen rød dansk presse, var flere argumenter for at lade Islamisk Stat være i fred, åbne grænserne for flygtninge, og ja – fortsat islamisering.

(Inaam Nabil på Facebook, 17. juni 2015)

Delvis transskription.

Vært: Nu kan jeg godt tænke mig at spørge. Hvad rolle spiller det så, at du selv har arabisk baggrund. Du har palæstinensisk baggrund…

Inaam Nabil, journaliststuderende: … jeg skal hverken forholde mig til en tolk, eller sætte mig ind i en kultur… som nu, kunne jeg få nogle vanskeligheder, hvis ikke jeg talte arabisk eller havde et forhold til arabisk kultur. … Det at være kvinde, og måske også være muslim, i udtrykket – altså med slør, og tale med palæstinensisk accent. Det gør lige det, at jeg skaber en ufarlig stemning ik’.

Vært: Jeg er ret imponeret over, at Fyens Stiftstidende finansierer en så flot reportageserie. Kan du fortælle noget om processen der?

Vært: – Hvis jeg lige må bryde ind. Det er uhyre sjældent, at en regional avis har lyst og penge til, at sende en reporter og en fotograf til Langtbortistan ik’. Det plejer at skulle vinkles meget skarpt i forhold til det der foregår omkring. Hvordan fik du overtalt din redaktør. Du må have gjort noget helt specielt.

Inaan Nabil: Jeg havde jo det privilegie, at da jeg stod til ‘store match-dag’, de journaliststuderendes store dag, hvor vi skal matches med nogle medier.

Vært: Er det ikke panikdagen det hedder?

Inaam Nabil: Der var ikke noget panik over min dag, heldigvis. Det kan man sige meget om. Men jeg har det privilegie, at jeg kunne komme foreskellige steder. Jeg kunne komme på Politiken, jeg kunne komme på Berlingske, måske også DR. Og da tænkte jeg, okay – Jeg har nogle vilde ting, nogle rigtig meget forskellige ting. Hvor står jeg i kø. Jeg havde en forestilling om at jeg ville stå i kø på Politiken, men det ville jeg så ikke i ligeså høj grad gøre på Fyens Stiftstidende. Plus at Fyens Stiftstidende har det godt økonomisk. … De er også progressive. De er åbne overfor nye ideer og nye type mennesker. Og det var egentligt fundamentet for at sådan noget kan lade sig gøre. Det er sådan set udgangspunktet. Jeg går ind til min redaktør, og siger at der er 4000 mennesker minimum som er kommet til Fyn, syriske flygtninge. Langeland har åbnet fire asylcentre på det tidspunkt, det er rigtig mange på sådan et lille sted som Langeland. Det vil sige at danskerne, fynboerne, har fået nogle nye naboer. Og de her nye ansigter vil vi gerne lære bedre at kende. … Så var min ide, at det kan vi kun gøre hvis vi giver et helt billede af det. Det var egentligt mit argument. Og så tror jeg bare, at min redaktør synes, at det var et friskt pust. Lad os prøve det.

Vært: Hvad hedder han din redaktør?

Inaam Nabil: – Peter Rasmussen. … Det var modigt af ham, vil jeg sige. Jeg er jo trods alt praktikant, og alt kan ske når man kommer lidt uden for Danmark.

[…]

Inaam Nabil: … Vi taler utroligt meget omkring de der skal familiesammenføres, børn, masser af børn og måske koner, måske flere koner, så nu vil jeg gerne have at man fik sat ansigt på dem, og hvad er det også for nogle levevilkår de har, de steder hvor de ligesom er flygtet til. Det synes jeg er meget meget vigtigt. At fortælle historien. Hvem er det egentligt vi vælger om vi vil have op til Danmark – om et år, eller aldrig. Når vi diskuterer flygtningestrømme og familiesammenføring.

[…]

Inaam Nabil: … de har selvfølgelig noget anden familie som kan hjælpe dem i Istanbul, men det er trængt – de betalte ikke husleje da jeg var dernede, de levede på tålt ophold, kan man sige. … Det er triste skæbner. … hvor vi som danskere taler til Istanbul for at holde ferie…

Vært: Jeg skal lige spørge dig Inaan Nabil. Du går med tørklæde. Det er noget du har skrevet om… Du er opvokset i Vollsmose, og dine forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon. … Du kommer selvfølgelig fra en anden baggrund end et flertal af danske journalister. For at starte et sted. Hvad betyder det for din måde at kigge på tingene på? Er der nogle historier du savner specielt? Er det noget du har tænkt over, en anden måde at se verden på, som skyldes det du har i bagagen.

Inaam Nabil: Det jeg eksempelvis savnede da jeg gik på statskundskab, det var at vores litteratur og perspektiver, ja hele vores måde at tænke verden på – det var jo med vestlige briller. Det er jo helt klart, i forhold til det jo er vores udgangspunkt, men jeg savner utroligt meget, om man er på uddannelserne eller blandt journalisterne, især blandt journalisterne, at man lige vender bøtten. Lige når vi siger Syrienkrigere ik’, nåh okay, der var også danskere med kurdisk baggrund der tog ned og kæmpede – er det lovligt eller ulovligt. Når vi siger at Syrienkrigere kæmper, hvordan forholder vi os til at danske statsborgere er en del af den israelske hær, når der sker nogle aktioner mod Gaza. Altså, hele tiden vende bøtten om. Og så sige: – en mands kriger er den anden mands frihedskæmper. Den ene mands frihedskæmper er den anden mands, ja, hvad plejer man at sige – hele tiden sige, hvad er alternativet. Eller hvad er det andet – flip the coin, ik’. Det synes jeg vi har alt for lidt af. We never flip the coin, fordi vi har den der norm, en værdi, en nærmest enig presse omkring nogle ting, og det synes jeg ikke – den der enighed, er jeg meget meget imod.

Vært: … mener du at den ene forbrydelse så at sige skal relativeres af nogle andre forbrydelser? Eller hvordan skal det forstås?

Inaam Nabil: – Nej, nej, nej. Ikke, absolut ikke. Men vi skal turde tale om andres forbrydelser også. Vi skal turde at tale om vores egne forbrydelser. Forstå mig ret. Turde for eksempel, vores aktion med F16-fly som en del af den amerikanske koalition. Der er så lidt gennemsigtighed lige præcis omkring denne aktion. Som ung journalist kan jeg simpelthen ikke forstå, at der ikke er journalister derude, som ligesom har prøvet at pille det fra hinanden. Altså sige, okay, hvis vi ikke kan få at vide hvor i bomber, hvad er så meningen med at have en fri dansk presse, som skal holde magten i skak. Det er egentligt det der med, at vi skal passe på med at blive for enige om nogle ting – især mellem os i pressen – at vi har en speciel kultur, en bestemt kulturforståelse der gør at vi ser tingene fra det samme filter. Og det gør jeg jo også. Jeg ser igennem det samme filter som alle andre her i Danmark. Jeg er jo født og opvokset her, og er uddannet her, ik’. Så jeg har det samme filter, men nogle gange kan jeg godt – fordi jeg har en anden baggrund, tillade mig, eller give mig selv lov til at se den anden side af sagen.

… spørge Helle Thorning om vi bomber civile mål. … Når jeg står på den høj med den mand her, så er det jo ikke Islamisk Stat der bomber hans hjem, men den israelske, amerikanskledede koalition, og uagtet om han kan leve med det. Kan vi leve med det? … Er det det værd, at vi foretager en aktion i Irak. Vi ved alle sammen at Irak-krigen er noget af det værste der er sket i nyere tid. Det har vi været en del af. Hvorfor er der ikke nogen der har stilet spørgsmål til det? Og hvorfor er der ikke nogen der i dag stiller spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen, for det er jo ikke fortid endnu. Det er jo højaktuelt ik’. … Det er politik – så vi skal diskutere politik! Vi skal ikke forholde os til om det er korrekt eller forkert. Vi skal forholde os til om der er alternativer, og om det vi egentlig gør, er det vi vil have, altså. Det er også basal, kausaltænkning. Det vi gør ved at sende F16-fly, giver det også det vi ønsker at have ud af det.

[…]

Inaam Nabil: … det er vores svaghed, dansk presses svaghed, det er faktisk også vores styrke – vores enstemmighed, at vi godt kan stå sammen om at presse politikere, presse et eller andet i en bestemt retning. Der skal vi tænke os om. Kunne vi faktisk have stået sammen, og fået presset Helle på nuværende tidspunkt, for at sige hvor det er vi bomber nede i Syrien og Irak. Kunne vi stå sammen, for ligesom at sige, at vi ikke vil finde os i, at i mørklægger den del af historien. Fordi at, det er vi nødt til at vide.

(Udsnit fra Inaam Nabils Kravlingpris-vindende artikelserie, Fyens Stiftstidede, 2. november 2014)



14. juni 2015

Fire minutter og 35 sekunder med beskægget Politiken-blogger: Islam har en meget stærk anti-racisme

Tarek Ziad Hussein blogger på Politiken, og er ofte gæst i Rushys Roulette på Radio24syv. Jeg havde derfor ikke store forventninger, da jeg hørte han var gæst i dagens udgave af Arabiske Stemmer på P1. Jeg skiftede kanal efter denne langskæggede svada, da der blot var gået fire minutter og 35 sekunder, inklusiv programmets introduktion – Mekka er ved at blive Las Vegas.

Steen Nørskov, P1: Vi skal tale om Mekka og Medina i den her udsendelse. Tarek Ziad Hussein, du er af dansk-palæstinensisk oprindelse. Du studerer jura på Københavns Universitet, og er en kendt og flittigt brugt debattør her i Danmark. Vi skal tale, i først omgang, om den Umrah, lille pilgrimsrejse, du var på tidligere på året. …

Tarek Ziad Hussein, debattør: … Typisk så starter rejsen på den her måde, at man typisk har været i Medina først, eller kommer fra et andet sted. Så cirka 20 kilometer ud for Mekka, der er der et punkt, at når du først har trådt forbi det, så starter din ‘Umrah’ officielt. Så inden du gør det, inden du træder forbi der, så iklæder du dig nogle hvide klæder, og de hvide klæder symboliserer først og fremmest ydmyghed, men det symboliserer også at i det øjeblik du har de klæder på, så er du fuldstændig lige med alle andre mennesker der er tilstede. Uanset hvor rige eller fattige de er, uanset hvor høj, lav, eller hvilken hudfarve man har, så er man lige i det øjeblik.

Steen Nørskov: Hvad mener du med det?

Tarek Ziad Hussein: Meningen er, at når du står foran Gud, så har vi alle sammen den samme værdi. De materielle goder vi måtte have, eller den hudfarve man måtte have, er fuldstændig ligegyldigt. Det er jo en fantastisk ide, det er også udtryk for den meget stærke anti-racistiske tilgang man har i Islam, hvor man ikke anerkender racismen som helhed.

(Vejen til ‘Umrah’/’Hajj’ i Mekka: ‘Muslims only’)

“The society’s report added that the death penalty, which usually comes in the form of beheadings, can also be used against people who simply distribute the Bible and all other ‘publications that have prejudice to any other religious belief other than Islam.’ This means that anyone handing out any kind of religious literature that is not of Islamic faith can legally be executed. (Christian Post, 2014)

Oploadet Kl. 21:51 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


13. juni 2015

Avis til voldsoffer: “Der er måske nogle, der vil sige, at du… bevidst har provokeret… Har du ikke det?”

En teenagedreng trues og overfaldes fordi han er ærlig omkring sin holdning til Islam, men i journalistens øjne er det tilsyneladende ikke voldsmanden der er problemets kerne. Man græmmes. Fra Dagbladet Holstebro-Struer – DFU’er fik bank på grund af Muhammed-tegning.

I Ole Amstrups verden var det ikke ment som en provokation, da han for nogle måneder siden lagde en Muhammed-tegning op på hjemmesiden ask.com. …

‘Jeg fik hurtigt en trussel på nettet om, at jeg skulle dø,’ fortæller Ole Amstrup… truslen slog han hen. Og siden skete der ikke noget. Ikke før han sidste lørdag var til Sommer.Sound i Anlægget i Holstebro, og hvor det, der skulle have været en sjov eftermiddag med vennerne og god musik, udviklede sig til et par på kassen…

Ud på eftermiddagen bliver han kontaktet af gruppe drenge af anden etnisk baggrund.

‘De er vel en syv-otte stykker. En af dem spørger, om jeg er Ole Amstrup. … han spørger, om vi ikke skal gå op i skoven og snakke videre – og fortæller mig, at jeg har fornærmet profeten Muhammed.’ …

‘Jeg får tildelt en skalle,’ fortæller Ole Amstrup. Senere får han også en knytnæve i ansigtet og får at vide, at han bare skal holde sig fra at gøre grin med profeten.

‘Da jeg i onsdags var en del af Dansk Folkepartis kampagne i gågaden, kommer der en voksen mand hen til mig og fortæller, at han ved, hvad jeg har gjort, og at han nok skal komme efter mig.’

Der er måske nogle, der vil sige, at du ved at lægge tegningen op bevidst har provokeret og bragt dig selv i fare. Har du ikke det?

(Ole Amstrup på Ask.com, 2015)

Diyar Seker: Jeg banker dig din racistiske luderunge, knækker alle dine knogler
Ole Amstrup: Dejligt, du ikke er anonym, så er det meget nemmere at melde dig

[…]

(Anonym): Vent og se når dommedagen kommer, så vil du sige gid jeg havde hørt efter de tosser, der snakkede om Islam og ikke være så klam og dum et menneske. Og jeg sværger du kommer til at fortryde det din hund. Og din familie er der ik til at hjælpe dig. Vent og se Wallah vent og se.

Ole Amstrup: Haha, dommedag så kom og tag mig

Oploadet Kl. 16:34 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


12. juni 2015

“… hvis de vil undgå ballade så skal de kigge ned i jorden, når de går forbi… indvandrer-drenge.”

I Politiken konkluderer studerende Tarek Hussein at weekendens gravskænderi på Den Muslimske Gravplads i Brøndby var “det værste angreb på danske muslimer i mands minde”. Hvis det værste angreb på muslimer er en hærværksepisode, så står det ikke helt så skidt til. Et par dage senere angreb to arabere og en somalier en 21-årig mand med en kniv, efter foranledende ‘øjenkontakt’. Naser Khader kommenterer historien på Facebook.

“Jeg har en ven med dansk baggrund i København. Han har en teenagesøn. Når sønnen og hans venner går på gaden om aftenen møder de ofte grupper af truende og aggressive unge indvandrere. Indvandrer-drengene provokerer dem, råber efter dem og truer dem. Min vens søn og hans venner har fundet ud af, at hvis de kigger ned i jorden, når de går forbi en flok indvandrer-drenge, så sker der ikke noget, for så viser de respekt for indvandrerne. Hvis de derimod kigger dem i øjnene er der ballade i luften. De har fået det gode råd af en af deres venligtsindede indvandrer-venner, at hvis de vil undgå ballade så skal de kigge ned i jorden, når de går forbi en gruppe af indvandrer-drenge. Er det her vi er nået til i Danmark? At vores børn skal kigge ned i jorden, når de møder indvandrer-drenge ellers får de tæsk eller bliver stukket ned? Det er ikke første gang jeg hører om fænomenet. Det er åbenbart udbredt. Hvem har svigtet? Hvad skal vi gøre ved det – ud over at styrke den demokratiske og kulturelle integration?”

Oploadet Kl. 06:24 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


10. juni 2015

Terroristisk islamist død af kræft: Op imod 1000 muslimer deltog i begravelsesoptog gennem Århus

Stort set intet i medierne, og det i sig selv siger en hel del om den udvikling Danmark undergår i disse år. Fra JP.dk – Omstridt muslim er død.

“Abu Hamza, muslim og kendt som en central person omkring den omstridte Grimhøj-moské i Aarhus, er ifølge avisens oplysninger død af kræft, 46 år gammel. Mandag eftermiddag deltog op mod 1.000 mennesker i hans begravelsesoptog fra moskéen gennem Aarhus til den muslimske gravplads på Vestre Kirkegård.

Som tidligere beskrevet har kilder over for Jyllands-Posten bekræftet, at Abu Hamza i 2008 var involveret i den såkaldte tunesersag, hvor han – sammen med to tunesere – blev anholdt for omfattende planer om at dræbe Jyllands-Postens daværende tegner Kurt Westergaard som hævn for Muhammed-tegningerne.”

(Sheikh Abu Hamzah)

“Acting under the authority of and in accordance with section 1(b) of Executive Order 13224 of September 23, 2001, as amended by Executive Order 13268 of July 2, 2002, and Executive Order 13284 of January 23, 2003, I hereby determine that the individual known as Abdessamad Fateh, also known as Abu Hamza, committed or poses a significant risk of committing, acts of terrorism that threaten the security of U.S. nationals or the national security, foreign policy, or economy of the United States.” (John Kerry, 23. december 2014)

Oploadet Kl. 01:02 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper