22. oktober 2019

Yougov-måling, Mandag Morgen: 28 procent mener at ‘muslimske indvandrere bør sendes ud af landet’

Professor Jørgen Goul Andersen (tidl. VS) er bekymret, og gætter, at de adspurgte kun har taget afstand fra muslimer som ‘et abstrakt fjendebillede’, og glæder sig over at den ’samlede højrefløj gik tilbage’, og Stram Kurs blot fik 1,8 procent af stemmerne. For professorer handler det ikke om muslimers samlede input til danskernes dagligdag, men om danskere der forføres af politikere. Politikere der i lignende artikler hænges ud som populister.

Danskernes er rekord-kritisk overfor indvandring, kan man læse i en sidehistorie, og selvom danskerne stemmer på mere af det samme, så er det trods alt solstråler på regnvejrstunge efterårsdage. Fra Mandag Morgen – Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark.

Over hver fjerde dansker – hele 28 procent – erklærer sig enige i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Dermed ligger de på linje med kontroversielle politikere som Rasmus Paludan fra Stram Kurs, der nærmest har gjort det til sin mærkesag at sikre et muslim-frit Danmark.

Under halvdelen af danskerne – blot 45 procent – er uenige i holdningen om, at muslimer bør sendes ud af landet.

Det bemærkelsesværdigt høje antal fremgår af en undersøgelse af vælgernes holdninger i forbindelse med folketingsvalget, som professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har foretaget i samarbejde med Mandag Morgen. Over 5.900 personer har deltaget i undersøgelsen.

… Hans undersøgelse viser, at selv blandt dem, der svarede ‘helt enig’ i at sende muslimske indvandrere ud, var der i gennemsnit kun en sympati for Stram Kurs på 3,1 på en sympatiskala fra 0 til 10.

‘Det tyder på, at svarene ikke altid skal tolkes helt bogstaveligt som ønske om etnisk udrensning. …’ siger Jørgen Goul Andersen.”

(Kilde: Mandag Morgen, Jørgen Goul Andersen, Yougov)

“Det er mildest talt temmelig skræmmende, uanset hvordan man tolker det. Udsmidning af muslimer strider jo mod religionsfriheden i Grundloven. At så mange alligevel erklærer sig enige i holdninger, som vi normalt har betragtet som utilstedelige, tyder på et forfald i demokratiske værdier, som man næsten kun kan bebrejde den politiske elite. Den har måske sat en lavine i gang, som kan være svær at stoppe. (Jørgen Goul Andersen)

“Det er brutalt, at man kan få så mange til at være enige i, at muslimer bør sendes ud af landet. Det kan være en effekt af paradigmeskiftet fra foråret, der netop handler om, at flygtninge skal sendes hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Det gælder også, hvis de skulle have et arbejde i Danmark. Der er altså en politisk åbning for hjemsendelse, som støttes af et flertal, der omfatter både Venstre og Socialdemokratiet. Når de politiske ledere siger det, følger mange vælgere dem. (Christian Albrekt Larsen)



19. oktober 2019

Erica, 24 år: “… fint, at man har ytringsfrihed, men jeg synes ikke, at det er okay at kritisere religion.”

Berlingske har været en tur på Blågårds Plads, og talt med forskellige om Rasmus Paludan og ytringsfrihed. 36-årige Nady Mahmoud er den eneste der skråsikkert tilkendegiver, at det ikke skal være ‘ulovligt’, mens de fire øvrige væver løs. Paludan ‘provokerer’, og ‘det skal han ikke have lov til’, fortæller 68-årige Hanne Leth. I samme boldgade er 31-årige Jeppe Hybschmann, der mener at ‘alle former for magt’ skal kunne kritiseres, men at “… man skal passe på med at være meget hård mod noget, som har stor følelsesmæssig betydning for mange mennesker”.

Værst er 18-årige Lou Mynte og 24-årige ‘Erica’. Lou mener ikke Rasmus Paludan skal have til at demonstrere på Blågårds Plads, når ‘intentionen’ er ‘at provokere’. Direkte adspurgt, om man skulle forbyde provokationer, vender hun på en tallerken og problematiserer forbud mod ‘Loyal to Familia-symbolet’: “Det synes jeg er problematisk, for så er der jo ikke ytringsfrihed.”

“Nej. Så længe man gør det på en anstændig måde, hvor man respekterer, at nogle ting er tilladte og andre forbudte i bestemte religioner, er det fint. Respekten for at der er nogle grænser, er nok det, der er vigtigst for mig. … det handler om respekt. Det er fint at sige, hvad man vil, men inden for nogle rammer, hvor man stadig tager hensyn til folk og forskellighed. … Jeg bor lige her på Blågårds Plads og har tænkt meget over, at Loyal to Familia-symbolet er blevet ulovligt. Det synes jeg er problematisk, for så er der jo ikke ytringsfrihed. (Lou Mynte, 18 år)

‘Erica’ tager dog prisen. Game set and match

“Man skal ikke blande sig i, hvad folk tror på. Det er selvfølgelig fint, at man har ytringsfrihed, men jeg synes ikke, at det er okay at kritisere religion. … Hvis man er ligesom Paludan, så kunne man godt gøre det ulovligt.. Heldigvis er der få af dem. Det ville måske være nemmere, og der ville være mere plads til, at vi alle sammen kan få lov til at være her. … Det kunne da være fint at få en bøde, så kunne det måske undgås… Man burde i hvert fald få en dummebøde. Det kan vel også give folk lidt eftertanke til, hvordan vi skal behandle hinanden.” (Erica, 24 år)

(Non-binære Lou Mynte Andersen på Facebook, 2018)

Citater sakset fra Berlingske, 17. oktober: Reaktioner fra Blågårds Plads: Provokerende religionskritik bør give en dummebøde (kræver login).

Oploadet Kl. 11:29 af Kim Møller — Direkte link79 kommentarer


16. oktober 2019

Journalist Laura Na Blankholm forsvarer hærværk: “Anahita Malakians er ikke blot et stakkels offer…”

Selvom den revolutionære venstrefløj er langt fra Revolutionen, så har de trods alt opbygget en fasttømret subkultur bestående af dedikerede aktivister. Det er en fordel, når man skal finde en fest i 2200 fredag aften, men en stor ulempe, når man kommunikerer med folk der ikke har drukket af kommunismens eliksir.

Kommentar af en Albert Scherfig (oldebarn af kommunisten Hans Scherfig), og Laura Na Blankholm i Dagbladet Inormation. Hun har tidligere lavet dokumentarer om højrefløjen for P1, mens hun var tilknyttet venstreekstreme Modkraft, men fastholder alligevel at postulerede voldelige højreekstremister behandles stedmoderligt af det officielle Danmark. Set på Information.dk – Forsvar for Anahita Malakians bruger frihedsrettigheder som en tankeløs floskel.

“Et svimlende antal offentlige personer har stået i kø for at tage afstand til hærværk siden den negative omtale af og anslagene imod burgerrestauranten på Nørrebro i København, hvor Anahita Malakians fra Nye Borgerlige var bestyrer.

Anahita Malakians er ikke blot et stakkels offer og en familiemor, der nu har følt sig tvunget til at opsige sin stilling som forretningsdrivende i sit lokalmiljø. Ifølge Anahita Malakians er hendes politiske kandidatur for Nye Borgerlige udledt af hendes flugt fra præstestyret i Iran og en forestilling om, at farlig islamisering også er en udbredt trussel i Danmark.

Nørrebro er ikke et neutralt sted, og det er ikke svært at forudse, at Anahita Malakians bestyrerjob på en lokal burgercafé af nogle bliver betragtet som en provokation. …

I Danmark føres en blind moralsk justits, der forsvarer alt fra den yderste højrefløj, også selv om det er opfordring til politisk vold mod minoriteter. Dette forsvar bæres oftest frem af argumentet om, at et forbud mod ekstremistiske ytringer eller handlinger fra højrefløjen betyder en krænkelse af frihedsrettigheder, der truer det højt besungne demokrati. … Magtanalysen er totalt fraværende.

Når den xenofobiske højrefløj kan anses som politisk legitim og noget, der indædt kan forsvares med moral, forvandles ideer om ytringsfrihed og retsstat til tankeløse floskler.



15. oktober 2019

Notat: 48 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere mener ‘det bør være forbudt at kritisere religion’

Radikale Petar Socevic mener, at det er en overtrædelse af racismeparagraffen, når en Nye Borgerlige-politiker kalder Islam for ‘en sygdom’. “Bare fordi du karakteriserer det som en ideologi, er det jo stadigvæk en religion.”, fortsætter juristen, og gravere det hul han står i dybere.

Socevic overgås dog med længder af lektor Karen Nielsen Breidahl, der gør indvandreres manglende lyst til ‘traditionel dansk mad’ og undsigelse af burkalov til udtryk for vellykket integration. Fra Kristeligt Dagblad – Hver anden efterkommer vil have religionskritik forbudt.

“Det skal være slut med oplysningstidens ideal om religionskritik, mener knap halvdelen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere bosat i Danmark. Tallet stammer fra et notat, der er en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab, som offentliggøres i denne uge.

På spørgsmålet, hvor enig eller uenig er du i, at det bør være forbudt at kritisere religion, erklærer 48 procent af efterkommerne sig således ‘helt enig’. For indvandrere, der har opholdt sig mindst tre år i Danmark, er 42 procent enige, mens det gælder for 20 procent etniske danskere. …

Karen Nielsen Breidahl, lektor ved institut for politik og samfund på Aalborg Universitet, har blandt andet forsket i værdiforståelser mellem etniske danskere, indvandrere og efterkommere. Hun mener, at vi skal passe på med at lade undersøgelsen og i særdeleshed spørgsmålet om religionskritik blive et udtryk for, hvordan det står til med integrationen generelt.

Adspurgt hvorfor, kommer lektoren med et eksempel. I 2015 lavede hun en lignende undersøgelse, hvor hun blandt andet spurgte danskere og indvandrere om, hvorvidt børn på daginstitutioner skulle spise traditionel dansk mad. Det svarede omtrent 40 procent etnisk danskere ja til.‘Modsat var tallet lavere for indvandrere. Her har vi igen at gøre med en frihedsrettighed, hvor det faktisk er danskere, der vil tvinge et barn til at spise en bestemt kost, og det samme ser vi i for eksempel debatten om tildækning,’ siger hun…

(Karen Nielsen Breidahl, lektor, Aalborg Universitet; Foto: Youtube)


Udenlandsdansker: “… det her er ikke det Danmark, jeg har set frem til stolt at vise børnene.”

Det er selvfølgelig rart, at en lærd udenlandsdansker siger fra, men man kan i sagens natur ikke adskille dårlig opførsel og kulturel arv. Det er ofte to sider af samme sag, og når en kriminel araber praler med sin kriminalitet i Metroen, så er der også et dominansperspektiv. Han skaber frygt omkring sig – helt efter hensigten.

Kronik i Berlingske af cand.mag. Desiree M. Ohrbeck – Hey, Danmark – hvad sker der for dig?

“Jeg bor i USA, det har jeg gjort i næsten ni år. Mine to børn havde ikke været i Danmark i halvandet år, denne sommer var vi i København, og på en sommersolskinsdag ville jeg vise dem friluftsbadet ved Islands Brygge. Jeg havde planlagt at tage metroen med ungerne, en for dem eksotisk oplevelse.

… På en station kommer en ung mand slentrende ind med sin telefon oppe ved øret, han sætter sig på rækken foran mine børn og vender sig, så han har front mod dem. Og så fortsætter han telefonsamtalen, som tydeligt handler om at sælge stoffer. Alle hører, hvad han kan tilbyde næste gang, personen i den anden ende får brug for noget.

Ingen siger noget, faktisk dukker folk nakken yderligere over deres telefoner i et uniformt ryk, da det bliver klart, hvad der foregår. Jeg bliver vred, det her er ikke det Danmark, jeg har set frem til stolt at vise børnene. Jeg kigger insisterende på den unge mand, men han hverken sænker stemmen eller vender sig væk. Tværtimod gengælder han mit blik uden den mindste flakken. …

Og så tænder han helt af, den unge mand: ‘Hvad er dit problem, dame?’ snerrer han.

Jeg vurderer situationen i forhold til min og børnenes sikkerhed. Jeg ved, at jeg skal tale højt, pådrage mig opmærksomhed. Jeg regner også med, at han vil reagere på, at jeg nævner ære og familie, han er mellemøstlig af udseende, som det vist hedder. Så jeg siger højt: ‘Du sidder og dealer drugs i metroen foran mine børn. Dét er mit problem! Hvordan ville du føle, hvis nogen gjorde det foran din søster?’ Den summende metrostation bliver på ét sekund helt stille.

Han flyver op i hovedet på mig med en strakt pegefinger… ‘Din fucking kartoffel, din fucking dame…’ mere hører jeg ikke.

… Efter at have diskuteret optrinnet med mine veninder, er der flere ting, jeg ikke forstår. Samtlige veninder, skønne, veluddannede og oplyste kvinder sagde, at de ikke ville have sagt eller gjort noget. At det er en del af at leve i en storby, at de elsker mangfoldigheden, og at typer som han er en del af prisen. At det potentielt kunne være farligt at blande sig, at man skal ignorere optrin som dette. …

På vores danmarksferie har vi siddet til mange middagsselskaber og diskuteret politik, men når talen falder på Danmark og de små, men over tid store ændringer, jeg ser i bybilledet, når vi er på besøg i Danmark, ændrer stemningen sig. … Når jeg stiller spørgsmål, der handler om integration, er der stort set ingen i min danske omgangskreds, der vil tale om, at der er problemer.

… Og så er der, måske vigtigst, berøringsangsten for at blive stemplet som racist, for han havde jo ikke lyst hår og blå øjne, manden i metroen. Desværre, for ja, jeg ville have reageret på præcis samme måde, hvis han havde lignet en almindelig blåøjet kartoffelspisende dansker. For mig handler det ikke om hudfarve, kultur eller religion. Det handler om almindelig, ordentlig, accepteret opførsel.

(Berlingske, 13. oktober 2019, s. 12, udsnit)

“Specielt havde jeg været enig, hvis dit budskab havde handlet om den forråelse, som de kriminelle helt åbentlyst og stolt bringer ind i bybilledet og særligt i metroen – hvor man møder det mere end nogen andre steder i København for her blender de ind fra deres subkultur-områder sammen med mainstream-danskerne – desværre får du det drejet over mod integration og her hopper kæden af for mig. Det handler for mig at se ikke om kultur og religion, men om socialklasser og en spredning af de kriminelle miljøer, der gør at vi møder deres forrået kultur mere end før i tiden.” (Linda Mylius Nielsen)

Oploadet Kl. 17:03 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


9. oktober 2019

Tidl. Al Jazeera-journalist hænger Danmark ud i ABC-reportage: “… something rotten going on here”

Journalist Asger Skovdal Jepsen fortæller med udgangspunkt i et ensidigt australsk videoindslag, at medier såsom Time Magazine, The Guardian, Vice, New York Times og BBC har kritiseret Danmark, og mener at historien om det danske frisind bør omskrives. Ingen medier opdager paradokset, at muslimer frivilligt flytter til Danmark, hvad indikerer, at levevilkårene nok ikke er helt så dårlige som de tendentiøse indslag postulerer.

Det ville på mange måder være rart, hvis det passede, men uanset set hvad, så lad os få en arabisk oversættelse, så Mellemøsten kan forstå det fulde omfang af danskernes irrationelle had til fremmede. Journalistisk selvsving med ideologiske undertoner har aldrig været en mangelvare, og det påvirker næppe turismen.

Korrrespondenten Hamish Macdonald startede sin karriere på Al Jazeera i Malaysia, og selvom han er homoseksuel, er tilsyneladende helt pjattet med Islam, særlig burka-varianten. Fra Berlingske.dk – Australsk TV-dokumentar hænger Danmark ud: ‘Der foregår noget råddent her’.

“Danmark har i længere tid nydt et omdømme i udlandet som værende et land, hvor der er plads til rummelighed og forskellighed. Men nu er der ved at komme en ny opfattelse af Danmark, der går i den modsatte retning: Danmark er et land, der er skarpt højreorienteret, og som har vendt ryggen til sine etniske minoriteter.

Det er hovedbudskabet i en rejsereportage lavet af det australske medie ABC News og offentliggjort i en video på Facebook.

‘Landet, som blev berømt for at redde sin jødiske befolkningsgruppe fra nazisterne under Anden Verdenskrig, har vendt sig mod sine minoriteter,’ siger journalisten, Hamish Macdonald, i begyndelsen af udsendelsen.

‘Der foregår noget råddent her,’ lyder det fra Macdonald.

… selvom Danmark generelt set stadigvæk har et godt renommé, føler mange udenlandske medier og meningsdannere, at fortællingen om det danske frisind bør omskrives, så længe den nuværende immigrations- og udlændingepolitik fastholdes.”

(ABC, 8. oktober 2019: How one of Europe’s most open countries took a hard line on immigration)

(ABC News, 8. oktober 2019: Foreign Correspondent, How Denmark took a hard line on Immigrants)

(Hamish Macdonald på Instagram, 2018)



7. oktober 2019

Anahita Malakians opsiger job efter hærværk af ‘hensyn til ejerne’: Et par ord om det sociale stigma…

“Af hensyn til ejerne og de der arbejder i The Barn… har jeg valgt at sige op fra dd. med øjeblikkelig virkning.”, skriver Nye Borgerliges Anahita Malakians på Facebook, og atter engang vandt den yderste venstrefløj. Enkelte kampfæller postulerer, at hærværksaktionen var et stort selvmål af den militante venstrefløj, men de glemmer helt, at det kun sekundært handler om den enkelte Nye Borgerlige-politiker.

Hvadenten det lykkedes at smadre Anahita Malakians’ burgerbar eller ikke, så fungerer chikanen – online, med eller uden hærværk, helt efter planen. Den gennemsnitlige indvandringskritiske dansker ved nu, at det kan få store konsekvenser at stå frem offentligt, og langt de fleste tilhører en middelklasse, hvis familiære eksistens med hus, bil og ferierejser, er afhængig af en fast lønindtægt. Med den politiske chikane inddæmmer venstreekstremisterne indvandringsmodstanden, og hermed bliver en større del af dem der tør stå frem, folk der ikke har noget at miste.

Det har en push/pull-effekt. Trækker de ressourcestærke kræfter væk, og skubber det modsatte frem, hvad blot forstærker det sociale stigma. Flere holder mund. Det er naturligvis også en magtdemonstration. Kan den yderste venstrefløj hænge en iranskfødt kvinde ud ud som racist, selvom hun kom til landet som flygtning fra Khomeinis Iran, så er der i praksis intet ideologisk spillerum for en hvid dansk mand. Scenen er hermed overladt til de revolutionæres samarbejdspartnere…

(Flere fotos hos Free Speech Blog)

Min familie flygtede til Danmark fra præstestyret i Iran, da jeg var 8 år, hvor jeg var tvunget til at gå med tørklæde allerede som lille pige. … Khomeini slog hårdt ned på kritikere af de islamiske doktriner – og det blev for farligt for os at være i Iran.” (Anahita Malakians, Folkets.dk, 30. maj 2019)

“Hun kom til Danmark fra Iran med sin familie som otteårig og betegner sig selv som ateist efter at være vokset op i et kommunistisk hjem.” (Anahita Malakians, BT.dk, 6. oktober 2019)



1. oktober 2019

Solrød FC 3 – Mo United 1: ‘Personen er slet ikke racistisk. Han glemte bare, at han havde mikrofonen’

I søndagens ‘Fodbold FM’ på Radio24syv, blev Fremad Amager kritiseret, fordi klubben ikke bare lagde sig fladt ned og undskyldte, at klubbens fans angiveligt havde råbt ‘racistiske tilråb og abelyde’ efter mørklødede FC Midtjylland-spillere. “… vores undersøgelser kan altså ikke bekræfte, at det har fundet sted”, fortæller direktør Michael Jahn til Ekstra Bladet.

Racisme er den største forbrydelse man kan begå i disse år, men ‘Muhammed United’ er nu meget sigende for en klub der foruden forsvarsspilleren Muhammed Türkoglu inkluderer en enkelt Steffen, og mere end 20 tyrkiske navne: Mehmet, Hüseyin, Samir, Selcuk, Sukru, Ahmet… En sjov historie fra SN.dk – Stadion-speaker bortvist efter at have kaldt modstanderhold for »Muhammed United«.

“Solrød FC risikerer at miste alle sine point i Serie 1, efter at stadion-speakeren på Solrød Stadion i lørdags kaldte modstanderholdet fra Holbæk for ‘Muhammed United’. Det frygter Solrød FC’s formand, Mikkel Juul. Han kalder samtidig bemærkningen, der faldt over højtaleren, for helt uacceptabel. …

– Bemærkningen faldt i det 91. minut i forbindelse med, at vi scorede. Det var en ren finke, der røg af panden i kampens hede. Personen er slet ikke racistisk. Han glemte bare, at han havde mikrofonen i hånden. Men det ændrer ikke på, at det var helt uacceptabelt, siger Mikkel Juul, der kalder det en dum sag for klubben.”

(Muhammed Türkoglu, forsvarsspiller for Holbæk United; Collage: Facebook, Holbækunited.dk)

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


12. september 2019

Ashura-optog på Nørrebro, 10. september 2019

Iben Maria Zeuthen, kendt fra Radio24syv, skriver på EB.dk, at hendes veninde Amina forleden ‘begyndte at bande på arabisk’ i en bybus, fordi hun ikke kunne få den ønskede plads til barnevognen. Hun var et offer insinueres det ikke desto mindre, lidt i stil med Local Eyes, der gør muslimer til ofre, fordi en dansk 3A-chauffør ikke udviste nok ærbødighed over for en islamisk manifestation på Nørrebro. Angreb er det bedste forsvar, men klap lige kamelen…

Højrefløjen bliver ofte fortalt, at herboende iranere ikke er religiøse, men derimod folk der er flygtet fra Khomeini-regimets islamiske stat. Nørrebrogade så ikke desto mindre sådan her ud tirsdag eftermiddag. Tusindvis af shia-muslimer mindes en død islamist med en kønsopdelt optog. Kultur eller religion? Kun vestlige akademikere skelner.

“>

(Ashura-optog ved Sakrementskirken på Nørrebrogade, 10. september 2019; Foto: Imam Ali Moske)

Oploadet Kl. 17:45 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer

Jalving om Atwoods patriarkalske dystopi: “Det er Trump og kampen mod fri abort, der er truslen…”

Jeg er lige startet med ‘Breaking Bad’, og jeg kommer næppe til at se ‘The Handmaid’s Tale’, trods det anti-feministiske plot. Mikael Jalving advarer med udgangspunkt i et Politiken-interview med den canadiske forfatter Margaret Atwood. Sakset fra JP.dk – Nu må I holde op på venstrefløjen: Alt kan ikke handle om Hitler.

“Atwood. f. 1939, er nok mest kendt for sin dystopiske roman Tjenerindens fortælling (1985), der er levendegjort i HBO’s tv-serie The Handmaid’s Tale om regimet Gilead, hvor kvinder bruges som avlsdyr, og mænd kører med klatten.

Skildringen er gruopvækkende i sig selv; alene kvindernes gulvlange, burkalignende kåber, lovbefalede kyser og nedslåede blikke får mig til at gyse… Vigtigere er det, at tjenerindens fortælling peger hen på steder og systemer, hvor kvinder bruges som fødemaskiner, underlægges social og seksuel kontrol, reguleret af en streng og uforsonlig religion med en stærk patriarkalsk logik. Hvad kunne det mon være for én?

Nej, ikke den. For nu har Margaret Atwood skrevet en fortsættelse, som på dansk kommer til at hedde Gileads døtre, og af interviewet forstår vi, at det, der får stjerneforfatteren til at ligge vågen om natten, såmænd er Donald Trump.

Det er Trump og kampen mod fri abort, der er truslen over alle trusler for Gileads døtre i dag… Præsidenten minder Atwood om noget fra 30’ernes Tyskland. Naturligvis, havde jeg nær sagt: ‘A-L-T kan komme tilbage’, udbryder hun, alt! Således også Hitler og SS og SA og alt det andet.

Politikens journalist Emilie Maarbjerg Mørk har fået hele seks sider til interviewet i søndagstillæget. Alligevel falder det hende ikke ind at spørge, om der kunne være andre spor, træk eller kræfter i vor samtid, som vil begrænse kvinders ret til egen krop? Jeg mener, ud over ham der med den orange hår.”

(The Handmaid’s Tale, 2017- ; Foto: IMDB)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper