6. marts 2019

Etik: Mediejurist kritiserer TV2 for et konfrontatorisk interview med Jamilla Hayat på privatadressen…

Onsdag i forrige uge konfronterede TV2 Nyhederne Jamilla Hayat på privatadressen i Hvidovre, i forsøget på at få en kommentar til nye dokumenter, der påviste at at hun har fået et større millionbeløb fra sin svindelsigtede mor Britta Nielsen. Jamilla og hendes søster er sigtet for ‘groft hæleri’, i en sag om svindel for op imod 120 mio. kr.

(TV2 Nyhederne konfronterer hæleri-sigtede Jamilla Hayat, 27. februar 2019; Foto: Redigeret)

Interviewet var høfligt, men konfrontatorisk, og i indslaget ser man blot en mørk (talende) skygge. I seneste udgave af Q & A på Radio24syv forsvarede TV2-redaktør Jacob Kwon metoden, omend han blev hårdt kritiseret af mediejurist Vibeke Borberg, der pointerede at det ikke var i ‘overenstemmelse med god presseskik’: “Det er bestemt ikke i orden…”

Det får mig til at tænke på ‘Nethaderne’, sendt på TV3 tilbage i 2015. Her blev flere danskere hængt ud for problematisk online-ageren, herunder en folkepensionist, der havde skrevet ‘hadefulde kommentarer’ til Zenia Stampe. Hun blev ufrivilligt interviewet i døråbningen, og i det omfang udsendelsensrækken gav debat, så var det om problemet med… nethaderne.

Kvinden blev i øvrigt anholdt her til formiddag, angiveligt fordi hun havde delt den marokkanske halshugningsvideo.

Jeg blev anholdt klokken 9 i morges og løsladt igen 11:30..Politiet konfiskerede min stationære, den bærbare og min mobil..Jeg fik taget foto, fingeraftryk og målt min højde .. så nu kommer jeg vel i forbryderalbummet..Min forseelse er, at jeg har delt islams grusomheder … videoen af de to nordiske kvinder, der fik skåret hovederne af i Allahs navn i Marokko … Jeg må jo være meget farlig, siden politiet har tid og resurser til mig … Måske vælger jeg at tage det som en ære i kampen mod islam … Jeg var heldig at få min mobil igen, da jeg blev løsladt, den var åbenbart hurtig at tjekke for afsløringer af islams grusomheder … det hårde arbejde står min computer for i det daglige … Der kan gå måneder før, jeg får mine to computere igen … Men mon ikke Elgiganten kan hjælpe … Til sidst vil jeg lige tilføje, at der muligvis kan være nogle fra min venneliste, der nu er skræmt fra vid og sans, nu jeg er havnet i forbryderalbummet … men det klarer I nok selv” (Maj-Britt Krittenstein, 6. marts 2019)

(TV3’s Vincent Hendricks konfronterer Maj-Britt Krittenstein på privatadressen, 2015)


Enhedslisten vil have ‘kønsneutrale lyssignaler’, og et kommunalt tørklæde: “.. et godt signal at sende”

Lone Norlander Smith var en af politikerne, der var åben overfor LGBT-symbolik på trafiklys, hvad bizart nok blev markedsført som ‘kønsneutrale lyssignaler’. I aften er der byrådsmøde i Århus, og her skal de folkevalgte diskutere Enhedslistens forslag om et tørklæde som supplement til uniformen hos kommunens mange ansattte. Det vides ikke om denne her sharia-kompatibel påklædning målrettet muslimske kvinder, lader sig forene med den overordnede kompagne for kønsneutralitet.

Pressemeddelelse fra Enhedslisten i Århus – Tørklæde kan blive en del af uniformen.

“Enhedslisten foreslår, at der designes et tørklæde, som passer i farve og kvalitet til medarbejdernes uniformer i Sundhed og Omsorg. Så kan de kvinder, der ønsker at bære tørklæde på arbejde, vælge at gå med et standardiseret tørklæde, hvilket vil være et godt signal at sende.

Enhedslisten byrådsforslag går ud på, at der indføres et standardiseret tørklæde som supplement til uniformen i Sundhed og Omsorg, til medarbejdere der ønsker at benytte dette. Det vil desuden være en god mulighed for at sikre den hygiejniske del, som uniformen er med til at understøtte,

‘Vi signalerer i forvejen med uniformen, at her er en medarbejder fra Sundhed og Omsorg, og vi er enige i, at det er et godt signal. Med vores forslag får vi en opgradering af beklædningen, for de medarbejdere der måtte ønske at benytte sig af et hovedtørklæde,’ siger Lone Norlander.”

(Lone Norlander, Enhedslisten; Foto: Aarhus Kommune)

Oploadet Kl. 11:43 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


3. marts 2019

Migrationsforsker: Ingen lande i Vesteuropa, er lykkedes med integration af muslimske indvandrere…

“… hvis man siger, at en hel befolkningsgruppe ikke kan integreres, så vil jeg forbeholde mig ret til at kalde det et racistisk udsagn.”, lød det fra tidligere AFA-militante Pelle Drqgsted fra Folketingets talerstol torsdag i sidste uge. Ordene var henvendt til Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth, og blev til Zenia Stampes fortrydelse korrekset af Folketingets formand. På Facebook gentager Dragsted beskyldningen, til stor tilfredshed for den endnu mere rødradikale følgerskare. Multikulturalisterne mener tilsyneladende, at det er racistisk at sige sandheden.

Interview med den hollandske integrationsforsker Ruud Koopmans i Berlingske – Ruud Koopmans har forsket i integration i mere end 20 år – og han kan ikke pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer (kræver login).

“Men er der da slet ingen lande i Vesteuropa, hvor koden til en succesfuld integration af muslimske indvandrere er blevet knækket? Er der ingen lysende eksempler og solstrålehistorier, der giver os grund til at håbe på en lydefri integration af store muslimske grupper?

‘Nej,’ lyder det prompte fra Ruud Koopmans, der i mere end 20 år har forsket i integration og assimilation blandt europæiske muslimer. Han har netop udgivet bogen ‘Het vervallen huis van de islam. Over de crisis van de islamitische wereld’ (Islams forfaldne hus. Om krisen i den islamiske verden, red.)”

(Ruud Koopmans, Het vervallen huis van de islam. Over de crisis van de islamitische wereld, 2019)

“For enhver, der tager fakta og data seriøst, er det ubestrideligt, at det står værre til med integrationen af muslimer end med andre grupper af indvandrere.” (Ruud Koopmans)



2. marts 2019

Jurastuderende om ‘Koranklods’-begrebet: Ikke ‘hensynsfuldt’ eller ’sjovt -“Det er rendyrket racisme.”

En 30-årig jurastuderende har anmeldt Pernille Vermund til politiet, fordi han mener det er racistisk at bruge ordet ‘Koranklodser’. Til BT forklarer han, at et bedre navn ville være ‘Vi-har-selv-deltaget-som-en-brigade-i-den-amerikanske-hær-i-en-blodig-krig-hvor-vi-intet-havde-at-gøre-men-ingen-kan-forstå-at-der-pludseligt-kommer-forfærdelige-men-forventelige-reaktioner-i-form-af-terroraktioner-fra-ekstremistiske-grupper-som-intet-har-at-gøre-med-islam-og-koranen-klodser.’, omend han medgiver at det alternative navn ikke er særlig mundret.

Som jeg har skrevet andetsteds, så vil jeg fortsat bruge ordet ‘Koranklodser’. Andre skal være velkommen til at bruge en anden term. Jeg anmelder dem ikke. Jurastuderende Vincent Morris forklarer sig på Facebook.

“Kære Pernille Vermund. Det var mig, Vincent, som anmeldte dig til politiet, men det ved du også godt nu har jeg erfaret. Jeg vil gerne offentliggøre anmeldelsen, så alle kan følge med i en sag, som jeg synes er ekstremt vigtig. Folket skal vide det og Domstolene skal tage stilling!

I min optik, er der opstillet betonklodser forskellige steder i København, for at beskytte ALLE mennesker på trods af kultur, tro og etnicitet mod terrorangreb. Det kan derfor ikke forekomme mere racistisk, primitivt og ydmygende, at kalde disse betonklodser for ‘koranklodser’. Selv når hensynet til ytringsfriheden er iagttaget, er det hverken et meningsfuldt, hensynsfuldt eller et sjovt begreb. Det er rendyrket racisme.

Min anmeldelse sendt til Politiet lød således:

Kære Københavns Politi

Mit navn er Vincent, 30 år, bor i København og er kandidatstuderende ved jurastudiet. Jeg skal hermed indgive en anmeldelse om racisme jf. Straffelovens § 266. Det drejer sig om at det politiske parti Nye Borgerlige på Facebook som led i deres valgpolitik bruger ordet ‘koranklods om betonklodserne, der er til for at hindre terrorangreb i København. …”

(Koranklodser ved Ribe Domkirke, julen 2018 – Vincent Morris på Facebook, 1. marts 2019)

Oploadet Kl. 15:04 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


24. februar 2019

P1 om højreekstremisme: Ingen ‘lone wolves’, radikalisering sker i en kontekst, politiske entrepenører

På opfordring podcastede jeg seneste udgave af Supertanker på P1, der havde overskriften ‘Ekstremisterne slår til’. Det må man sige de gjorde. Gæster i studiet var to professorer, den venstreradikale idehistoriker Mikkel Thorup, samt Michael Bang Petersen, der netop har fået en bevillig på 16 mio. kroner til at forske i ‘online politisk had’.

Slutproduktet blev helt som forventet. De startede med at konkludere, at ekstremisme og terrorisme i særdeleshed var et højrefløjsfænomen, også i Danmark. De introducerer begreber såsom ‘mikro-radikalisering’ (online vrede), ‘human kapital’ (modsætning til ‘cultural capital’), tærsker langhalm på Breivik, og så gik det ellers ud over stepperne. Thorup var værst, men setuppet delegitimerede reelt enhver form for højreorienteret position.

Jeg nåede lige at tænke, hvor påfaldende det var, at alle eksempler på højrefløjsekstremisme var udført af enkeltpersoner – i modsætning til venstreekstremisme og jihadisme. Det var der dog også en forklaring på. Jov, ser du – ‘lone wolf’-begrebet var ubrugeligt her, for alle radikaliseringsprocesser foregår i en politisk kontekst.

Herefter om ‘politiske entrepenører’ såsom Donald Trump, nazisme, alt-right, og så kunne Mikkel Thorup forklare, at ophavet til militant højreekstremisme og terrorisme var reaktionær konservatisme. Konservatismens fader Edmund Burke var godt nok ikke højreekstremist, men det er lige på grænsen, når nu han ikke troede på flydende kønsidentiteter og fremdeles. Nu har jeg hørt det. Så slap du.

(P1, Supertanker, Ekstremisterne slår til, 18. februar 2019)

Herudover udvalgte citater.

Carsten Ortmann, P1: Vi sætter lortet i brand, og river alting ned. 2005: Venstreorienteret brandattentat imod daværende integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem; 2007: Højreorienteret vold mod både politi og en yngre kvinde i forbindelse med en Rudolf Hess-demonstration i Kolding; Også 2007: Højreorienteret opfordring til at sætte ild til Lars Løkke Rasmussens hus; 2015: Højreorienteret afbrænding af bil på et Røde Kors-center; og 2017: Voldsomme venstreorienterede uroligheder og hærværk i anledning af 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro. De politiske ekstremer rører på sig, og mange vil muligvis sige, at de rører på sig i tiltagende grad. Måske rører højreekstremismen mere på sig i disse år, end venstreekstremismen som dominerende 70’erne og 80’erne, men det kan sikkert diskuteres. Sikkert er det i hvert fald at en politisk polarisering har fundet sted, og måske gør det stadigvæk, og at de mennesker der går med på den, i høj grad er villige til at gå til vold for at løse de problemer de føler tynger verden, holder dem udenfor indflydelse, skævvrider og truer den livsstil som de ønsker sig, og som de har set presset af økonomisk uretfærdighed, tiltagende indvandring fra andre kulturer og religioner, kønslighedsdebatter, politisk selvtilfredshed og magtfuldkommenheden.

[…]

Mikkel Thorup, idehistoriker: Ligesom Michael så synes jeg også, at jeg ser en meget stærk radikalisering på sociale medier, og det som jeg mere kigger efter, det er den radikalisering eller ekstremisme. Hvis man ser på det politiske niveau, hvor der helt tydeligvis er nogle politiske entreprenører i de her år, som bearbejder en eller anden ide om at verden er voldelig, ‘american carnage’, som Donald Trump sagde i sin indsættelsestale – som er blodbad, at de amerikanske storbyer et at forstå som et blodbad. Det vil altså sige en meget meget stærk fortælling om samtiden som ekstrem voldelig, og dermed ikke nødvendigvis et forsvar for vold, men så sandelig heller ikke en afvisning af en voldelig eller undertrykkende løsning på det problem. Så jeg synes der er en meget spændende situation lige nu, hvor vi både har (et meget godt begreb) ‘mikro-radikalisering’, og så nogle politiske entrepenører, som alle sammen ser en verden i opløsning, ser en verden hvor man ikke kan stole på dem, der er omkring en, og på dem der står lige foran en – enten lige foran en fysisk, eller lige foran en på skærmen, er en del af problemet.

Michael Bang Petersen, professor: … der er grupper af borgere, som udtrykker marginalisering. De synes ikke, at de har del af samfundets resurser, de synes at der sker en større og større ulighed, og det tyder tingene også på at der rent faktisk sker. Så vi har altså venstrefløjen som består af højtuddannede personer, som består af minoriteter, som nyder godt af en større globaliseret verden, nyder godt af at kunne bevæge sig frit, har intellektuel eller ‘human kapital’, der gør at de kan leve godt i den måde samfundet er skruet sammen på.

Så har vi på den anden side folk som ikke nødvendigvis synes at eksotisk mad er det fedeste, ikke nødvendigvis har lyst til at rejse andre steder hen, som føler sig hægtet af, som har en lav grad af ‘human kapital’, og de søger mod højre..

[…]

Carsten Ortmann: I USA har mediet Quartz haft næsten i en stor international terrordatabase, og har fremhævet at bagmændene bag 37 ud af 65 angreb i USA i 2017 kunne tilskrives højreekstreme sympatier. Mod 11 fra venstreradikale, og 7 fra islamiske. De sidste 10 har der ikke kunne hæftes ideologi på. Og i Storbritannien meldte myndighederne i efteråret 2018 ud, at der er sket en femdobling af terrorfængslede fra det yderste højre.

(Quartz, Terrorism is surging.., fueled by right-wing ideologies, 17. august 2018; NB: Europol, 2018, s. 9)

Carsten Ortmann: Mange af de højreradikale angreb vi har set begås af de såkaldte ‘lone wolfs’, som altså ikke nødvendigvis er tilknyttet en eller anden større bevægelsen, men netop ser sig selv, og siger at de er nødt til at gøre noget, og så går de i aktion – eller hvad for et billede ser vi af det?

Michael Bang Petersen: Man kan sige, at ligesom mine forskerkollegaer, der forsker i terrorisme som sådan siger, det er at der ikke rigtigt findes nogle ‘lone wolfs’. Man bliver altid radikaliseret gennem en social proces, og så er der så nogle der er så trælse at være sammen med, at der ikke er nogen der gider være sammen med dem, heller ikke de andre terrorister, og så bliver man en ‘lone wolf-terrorist’. Men, der er altid en social kontekst, der er nogen der er med til at skabe det der billede af, at vi bliver nødt til at gøre noget nu. Og det er det der skubber folk.

Carsten Ortmann: Mikkel Thorup, professor i idehistorie, også på Aarhus Universitet. I forlængelse af hvad Michael beskriver her, så har vi jo også set en højredrejning af visse politiske spektre, både i Europa og i USA, og der har jo været røster fremme som siger, at i hvert fald Donald Trump er med til at puste til noget af den her ild, og nu ved jeg ikke hvordan det gælder nogle af de andre politiske ledere vi ser rundt omkring i verden. Hvor meget sker der af den politiske ledelses oppiskning af stemninger?

Mikkel Thorup: Ja, mænd, der er ingen tvivl om at der er noget på færde, som ikke er startet af Trump, men som helt klart er blevet forstærket af det, hvor han bliver en reference… Jeg tror også der er en anden global trend eller to man skal være opmærksom på. Den ene er skuffelsen over de uindfriede løfter om velstandsfremgang, altså der har simpelthen været et globalt dyk i lighed, en fremgang som fæles rigtigt hård, specielt efter finanskrisen, som rigtig mange steder førte til nedskæringspolitikker, hvor der er en reaktion der.

Michael Bang Petersen: Jeg er meget enig i det Mikkel siger, men jeg tror også det er vigtigt ikke at skyde hele skylden på Trump, og det er heller ikke det Mikkel gør, men på Trump og de andre ledere, fordi en af de ting vi kan se i noget af den forskning, som jeg har været med til at lave. Det er at der er bestemte omstændigheder hvor man griber ud efter den her autoritære stærke leder, og det er netop når man føler sig truet, og det er netop når man føler at den rigtige løsning på den sociale trussel er vold. Så noget af opbakningen til Trump er også en reflektion eller et symptom på de her frustrationer, og så tager Trump så og spinner den videre.

Mikkel Thorup: Ja, jeg tror også det er vigtigt, netop at Trump jo ikke er årsagen, men er snarere en der hele tiden er i fare for at blive overhalet. Han er – for nu virkelig at blive uvenner med alle jeg kender, han er den modererende indflydelse på den amerikanske højrefløj. I den forstand, at han har en base, som er langt mere radikal end han er…

[…]

Mikkel Thorup: … verden er hele tiden frygten for voldelig død, det var hans hovedsynspunkt (Hobbes, Kim), og det er klart, at det fører ind i en højreekstrem opfattelse af verden – at verden er altid allerede voldelig.

Carsten Ortmann: Vi skal have en hård og håndfast leder, som styrer det her.

Mikkel Thorup: Undertrykkelse er godt, for man kan i grunden slet ikke stole på sig selv, og man kan i hvert fald ikke stole på de andre.

Carsten Ortmann: Og så lidt senere end Thomas Hobbes med det her sortsyn, som man vil nok må kalde det, så møder vi Edmund Burke, som også står på skuldrene af Hobbes, og har noget at sige ikke mindst i forhold til den franske revolution, hvis ikke jeg husker meget galt.

Mikkel Thorup: Ja, Edmund Burke er heller ikke højreekstremist. Han er egentligt okay moderat, men han formulerer vigtigere og mere indflydelsesrigt end nogen anden konservatismens grundsynspunkt, og det modernitetsskeptiske- eller modernitetskritiske synspunkt. Og det han siger det er, at der med den franske revolution og oplysningsfilosofien ret opstået en afgudstænkning. Mennesket har taget Guds plads, historiens plads, traditionens plads, og tror at vi nu er i stand til at skabe sin egen skæbne. … Det som Burke i stedet for leverer, det er en ide om at menneskelivet er sat og skal sættes af nogle rammer det ikke kan forandre. Og det vil først og fremmest sige Gud, naturen, familien, traditionen, kongen, lydigheden for det der står ovenover en. Så det vigtigste for et vellykket menneskeliv, det er at besinde sig på sin egen begrænsning, og besinde sig på at der er noget ovenover en, der bestemmer, og som man ikke kan ændre på.

Carsten Ortmann: – og man kan jo godt se hvordan det taler ind i det vi har talt om tidligere, hvordan den venstreorienterede gruppering er for det flydende på alle mulige måder, og den højreorienterede mere for det faste.

Mikkel Thorup: Altså, der kommer et skisma deromkring den franske revolution og oplysningsfilosofien mellem to hovedpositioner i europæisk eller vestlig tænkning mellem dem er mener at al menneskelig tænkning er historisk, det vil sige, at det er genstand for menneskelig bearbejdning. Vi kan træde ud af undertrykkende og voldelige relationer ved at omskabe dem, og så den anden position, den som Burke er en del af, den som højreekstremismen er en del af på forskellig vis, som siger, at der er noget som er sat af naturen. Det er noget der er sat af biologien, der er et eller andet der er sat i de sociale relationer, der gør at der altid vil være et hierarki, der vil altid været undertrykkelse og der vil altid være vold.

(Edmund Burke, d. 1797)



20. februar 2019

Om Finn Nørgaards minde: Islamkritikken ‘er fuldstændig sandblæst væk fra foreningens hjemmeside’

Jeg har skrevet om paradokset flere gange, og det samme har Uwe Max Jensen. Her lidt fra en Facebook-opdatering af Mikkel Andersson om Finn Nørgaard og foreningen baseret på tv-dokumentaristens værdier.

“Jeg faldt over et delt opslag af Uwe Max Jensen (https://bit.ly/2tvtUBk), hvor han problematiserede , at den ved Krudttønden terrordræbte Finn Nørgaard, af foreningen opkaldt efter ham, bliver fremstillet som en fan af kærlighed, dannelse og dialog samt mangfoldig tolerance.

Her viser Max et screenshot af et indlæg på Nørgaards FB-profil, som stadig findes, hvor Nørgaard kalder terroristerne fra Charlie Hebdo for ‘kujonagtige muslimske fascister’. Jeg gik selv ind og fandt profilen, og under en lang række taggings fra tiden efter, han døde, finder man Finns egne opslag.

Det er interessant læsning.

Det er indlæg fra Den Korte Avis, aldeles kompromisløse forsvar for ytringsfriheden af Jakob Mchangama, hvor venstrefløjens toneteoretikere i voldsom grad bliver hudflettet, forsvar for den stærkt kontroversielle (og i Sverige racismedømte) kunstner Dan Park, ganske markant islamkritik i Berlingskes Groft Sagt (handler om at tørklædet har vundet over kalotterne i Kbh.), også islamkritik af LAs Henrik Dahl samt generel kritik af venstrefløjen for misforstået hensyntagen og eftergivenhed ift. radikal islam.

… den del af hans liv og virke, som i den grad ser ud til at have fyldt i hans sidste levetid, synes i dén grad fraværende fra foreningens beskrivelsen af Nørgaard. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, han kun var endt i Krudttønden, fordi han gik forkert på vej til et møde i Mellemfolkeligt Samvirke.

jeg kan godt undre mig over, at den del af Finn Nørgaards liv, der kostede livet – kampen for ytringsfrihed og mod islamistisk censur af kunstnere – er fuldstændig sandblæst væk fra foreningens hjemmeside, hvor hans holdninger som de fremstår her 1:1 kunne indplaceres hos Alternativet eller De Radikale og ikke rummer antydningen af ytringsfrihedsfundamentalistisk eller islamkritisk kant, tværtimod. Det kunne en del måske også – dunno – men dem, som kostede ham livet ved et møde, han selv opsøgte, om et emne, som han tydeligvis brændte stærkt for, kunne tydeligvis ikke.

Og det forekommer mig altså som lidt som en mærkelig og noget selektiv udeladelse, når man skal hylde hans virke og eftermæle.”

(Finn Nørgaard, 55-årig filminstruktør, ejer af ‘Filmiske fortællinger’, tidligere DR; Mere: Uriasposten)

Suppler eventuelt med citater fra et interview med Helle Nørgaard, afdøde Finn Nørgaards søster.


Medier bør nedtone terrordækning, så det ikke bliver ‘dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe’

I seneste udgave af Q & A på Radio24syv, interviewede Mikkel Andersson forfatterne bag ‘Tryg i en terrortid’. En bog der blandt andet omhandler hvorledes medierne kan dække terrorisme som fæmonen, uden at gøre folk bange. De var villige til at gå langt for at holde den gennemsnitlige dansker i ideologisk dvale. Indslaget kan høres her.

Lotte Lund, journalist: … selvfølgelig skal vi have hele fortællingen med omkring hvad der skete, men man skal også, nu var det så historisk, så det kan man jo nok ikke bruge som det bedste eksempel. Men kan man sige, at vi er nødt til også, at få den anden side af historien med – at det ikke bliver en dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe. At man kommer til at sætte lighedstegn med muslimer.

Anja Dalgaard-Nielsen, forsker: Det man kan se er, det er at mennesker som rapporterer et meget højt medieforbrug efter sådan et angreb, har et højt niveau for stress. og angst. Man kan i det hele taget notere et højere niveau af stress og angst i kølvandet på sådan nogle angreb, også langt fra de steder hvor angrebene finder sted. Men dem der i særlig grad er udsatte er dem der sidder med snuden i den her dækning i timevis og i dagevis, så et af vores budskaber er også rettet mod medieforbrugeren. Hvis man går og er utryg, så kommer der måske et tidspunkt hvor man skal lukke ned, flytte fokus og gøre noget andet.

Anja Dalgaard-Nielsen: Normaliteten er jo heldigvis, at der ikke foregår terrorangreb.

Lotte Lund: Men jeg tror godt at man kan sige noget om de budskaber vi gerne vil sælge. I sidste uge var vi inde til overrækkelsen af Finn Nørgaard-prisen, som jo bliver givet til folk der står for de værdier som Finn Nørgaard repræsenterede… Det var en stærkt livsbekræftende oplevelse… at høre om de tre projekter, der vandt priserne. Folk der er ude i de her miljøer… altså en så tragisk begivenhed som Krudttønden blev faktisk vendt til noget positivt. Og så sidder jeg og kigger i aviserne, og ser at det kun er blevet til en note hist og pist.

Anja Dalgaard-Nielsen: … der begynder at komme den her bølge med konstruktiv journalistik, hvor man gør lidt mere ud af at lave balance i dækningen, for hvis man kun hører om de her terrorangreb. Jeg var med på en studietur til Bruxelles, hvor vi skulle ud og se på det her kvarter Molenbeek i Bruxelles, som jo var terroristrede, og hvad det nu ellers blev kaldt. Altså, det var Vesterbro i gamle dage, altså et arbejderkvarter. Der var tydeligvis en del indvandrere, men det lå lige på den anden side af floden, der blev gjort kæmpeindsats for byudvikling… der var cafeer man kunne gå ind på.

Mikkel Andersson, vært: Man kunne jo se det i forbindelse med det meget tragiske tragiske terrordrab på en dansk og en norsk pige i Marokko. I fraværet af information om videoen og autenciteten opstod der lynhurtigt rygtedannelse… de store medier blev ligesom beskyldt for at ville hvidvaske… er det ikke det dilemma man oplagt render ind i, når man forsøger at nedtone det her og siger at vi faktisk holder nogle ting tilbage, for ikke at lave en her væg-til-væg dækning.

Anja Dalgaard-Nielsen: Øh, ja! Men der er vel stadigvæk forskel på hvad man som ansvarligt medie, måske også som public service-medie har lyst til at være med til.

(Voldsdømte Ali Najei iført ‘Kongekæde’, modtager af Finn Nørgaard-prisen 2019; Foto: Document.dk)

“Hvad vi får serveret, er islamisme uden islam. Islam kan jo ikke være grunden til terror, når alle muslimer ikke griber til den, vel? … Det meste i denne tryghedsskabende publikation lyder som et ekko af DR eller TV 2. Mest af alt må man ikke generalisere, generelt talt, og Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lunds lapidariske kapitler om terrorisme, radikalisering og terrorbekæmpelse rummer en særlig dansk lirumlarum og minder om, hvad forfatteren Jens-Martin Eriksen kalder ‘eventyrsprog’.” (Mikael Jalving, 10. februar 2019)



16. februar 2019

Bog: Social kontrol-forskere er mest optaget af ‘migrationskonteksten, majoritetssamfundets racisme’

Yderst interessant debatinterview i Berlingske. Tre antropologer der forsker i social kontrol, går skarpt i rette med forskere der ignorerer ‘mellemøstlige æresbegreber’ og ‘kollektivistisk familiestruktur’, og i stedet ser det hele som et resultat af ‘diskrimination og racisme’ hos majoriteten. Det er vigtigere for de her forskere (Louise Liebmann Lund, Lise Paulsen Galal mfl.), at problematisere ’samfundsmæssige ulighedsstrukturer’, ikke mindst i forhold til ‘mediedebatten’. Socialkonstruktivisme, kalder vi det på højrefløjen, der i modsætning til antropologerne kæder problematikken sammen med Islam som kultur og religion.

Fra Berlingske – Antropologer i ny bog om social kontrol: Danske forskere lukker øjnene for »omfattende« problemer med æreskultur i indvandrermiljøer (kræver login).

I stedet bliver social kontrol af nogle forskere udlagt som en negativ reaktion på, at etniske minoriteter er udsat for diskrimination og racisme. … Når man undlader at inddrage mellemøstlige æresbegreber som en del af årsagen til social kontrol og udelukkende fokuserer på undertrykkende strukturer i det omgivende samfund, slører man et helt forskningsfelt, mener de tre antropologer, der gør en pointe ud at sætte sig ind i forskningslitteraturen om æreskultur og social kontrol i de etniske minoriteters oprindelseslande.

‘Æresrelateret social kontrol er jo ikke noget ukendt fænomen i oprindelseslandene. Det kan man godt få indtryk af nogle gange,’ siger Bo Wagner Sørensen om danske forskeres manglende vilje til at hæve blikket ud over landegrænserne. I stedet er de optaget af det, han omtaler som ‘mediedebatten’.

‘Man kan få indtryk af, at livet for mange af forskerne foregår i medierne. Og at der ikke er nogen virkelighed uden for medierne,’ siger han.

Når man taler med Mørck, Sørensen og Danneskiold-Samsøe kan man af og til få det indtryk, at forskningsverdenen i sig selv er underlagt social kontrol. At viljen til at udsætte kontroversielle forskningsfelter for kritisk og fordomsfri belysning i visse kredse er erstattet af politiske eller karrieremæssige hensyn.

Nogle af dem, der står for den forskning, der trods alt er foretaget på området, er mindre interesseret i vold som fænomen og dermed også i æresrelateret social kontrol og mere optaget af migrationskonteksten, majoritetssamfundets racisme, diskrimination og så videre. Der har for nogens vedkommende været et ønske om at påvise netop det, snarere end at komme til bunds i fænomenet,’ siger Bo Wagner Sørensen. …

‘Pointen hos de forskere er jo, at virkeligheden skabes ud fra mediedebatten. At den måde, man taler om problematikken på i for eksempel aviser, sætter rammen for, hvordan man overhovedet kan forstå problemet. Og at man i et eller andet omfang også skaber problemet ved at benævne det.'”

(Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen vs Louise L. Lund, Lise Paulsen Galal…)



13. februar 2019

Feminist 4.0 vs ‘nøgenfængsel’: “… muslimsk fashion er kommet for at blive, og det er ubetinget godt”

Ekaterina Andersen er en billedskøn fjerdebølgefeminist med russiske aner. Som barn oplevede hun et tjetjensk terrorangreb på nært hold, men læser nu ‘kønsstudier’ på et svensk universitet. Her lidt fra en historieløs klumme på EB.dk – Muslimsk mode er kommet for at blive.

“Dagens damemode byder på turban, lange kaftan, som ligner hijabs og udgør en bemærkelsesværdig tildækkethed. Tørklædet, som har været yt siden 60’erne, er tilbage som modetilbehør. Inspirationen kommer fra Mellemøsten. …

Mode er ofte politisk og bygger broer der, hvor politikerne har mudret tingene til. Regeringer kan forbyde burkaer og tørklæder så meget de vil, men muslimsk fashion er kommet for at blive, og det er ubetinget godt. …

Magt er at kunne definere sig selv og sine interesser som målestok for, hvad der er det normale. … Mens man ofte taler om den vestlige frihed at være afklædt, som jeg klart benytter mig af, glemmer man, at den afklædthed ofte er obligatorisk. Jeg kalder det nøgenfængsel.

Når dagens mode siger. at det er cool for en hvid, kristen som mig at se ud som min underbo fra Irak, er det en kulturel milepæl. Det er et tegn på et samfund, der tør den kulturelle dialog. …

Nogle muslimske kvinder er undertrykte. Og nogle muslimske kvinder er ‘fierce as fuck’. Jeg vil gerne ligne en af de sidstnævnte.”

(Ekaterina Andersen i videoen til Spitzenklasses ‘Kamæleon’, 2015; Foto: Youtube, udsnit)

Oploadet Kl. 11:52 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


11. februar 2019

Enhedslisten: Demonstrerer mod islamkritikere, demonstrerer med Koran-tro…

‘Religion er opium for folket’, skrev Karl Marx for længe siden. Siden kom venstrefløjen i tvivl.

(Enhedslistens Anne Hegelund til demo mod islamkritiker, Åbyhøj, 2. februar 2019)

(Johanne Schmidt-Nielsen støtter Koran-tro aktivist, 2018

Oploadet Kl. 09:59 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper