26. april 2019

Genindfør blasfemiparagraffen: Paludan demonstrerer, ‘at islam faktisk har magten’ i visse områder’

Herboende muslimer vil en bloc have genindført blasfemiparagraffen, og det forstår man sådan set godt. De Koran-tro accepterer ikke nogen form for islamkritik, og resten vil fjerne Paludans mulighed for at synliggøre islamiseringen af Danmark. Man skyder på ‘budbringeren’, den forkerte. Danskere hopper også på vognen, mere i et forsvar for multikulturens ansigt udadtil, end for Islam, men på det lange stræk er det vand under broen.

Herunder lidt fra et læserbrev af Gunnar Olesen, der så vidt jeg kan se har en lang karriere i Røde Kors og FN bag sig. Senere krydret med en bestyrelsespost i ‘Rådet for International Konfliktløsning’ (RIKO). Fra Weekendavisen – Genindfør blasfemi­paragraffen

“Fra Arilds tid havde straffeloven en blasfemiparagraf: ‘Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes …’

Den kunne regeringen have brugt til at rejse sag mod Jyllands-Posten i 2005 for dens profetkarikaturer, hvilket Anders Fogh Rasmussen kunne have anvendt som argument på sit møde med de muslimske landes ambassadører – uanset hvad domstolene måtte nå frem til. Men det blev den altså ikke.

…, Krisen kom til at koste Danmarks renommé dyrt og kunne have været undgået, hvis man havde brugt blasfemiparagraffen frem for en absolut prioritering af ytringsfriheden. I stedet blev den afskaffet, mens minoritetshensyn skal tilgodeses gennem paragraffen om racisme.

Paludan har givet dette system et realitetstjek, som det ikke har bestået. Man står nu med det noget absurde forhold, at åbenlyst provokerende handlinger skal beskyttes af politiet. I Danmark, som i forvejen har et flosset ry i den muslimske verden og ofte betegnes som racistisk i international presse, er det altså ikke smart at brænde koraner af. Man ved udmærket godt, at det provokerer en del af de danske muslimer og sætter Danmarks møjsommeligt genopbyggede forhold til den muslimske verden i fare med dertilhørende skade for eksporten og risiko for ny terrorisme.

Nettoresultatet af Paludans virksomhed har været at demonstrere, at islam faktisk har magten i visse danske områder.

(Politiken kalder tilvandret Koran-apologet Mohamad Abd Almonam for ‘gymnasieelev’, 24. april 2019)


Anti-racist 2.0: “Man undrer sig jo heller ikke over, at tyren angriber, når man viser den en rød klud”

Hvis man har lidt berøring med multikulturen i forstæderne, så indser man hurtigt, at unge ghetto-muslimer ofte er ‘impulsstyrede’, ‘ikke konsekvens-orienterede’ og ’småt begavede’. Det er ikke mine ord, men politiassistent Kim Thyssens, der for godt ti år siden udtalte sig til tidsskriftet Dansk Politi om arabere i Vollsmose.

Politiassistent Jeppe Nyboe Jensen betragter ganske givet sig selv som anti-racist, men må være helt på linje. På Facebook forsvarer han Rasmus Paludans angribere med klassisk 90’er-dehumanisering. De er at betragte som ‘tyre’, der er i deres følelsers vold og reagerer per ‘instinkt’. Interview set i Berlingske – Politiassistent om uromagere: ‘Man undrer sig jo heller ikke over, at tyren angriber, når man viser den en rød klud’.

“Jeppe Nyboe Jensen, politiassistent ved Københavns Politi, skriver på sin private, men åbne Facebook-profil, at det er problematisk at lægge skyld på de hundredevis af unge, der gik til angreb mod politiet og satte ild til Nørrebro i timerne efter Rasmus Paludans demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro søndag 14. april.

‘Man undrer sig jo heller ikke over, at tyren angriber, når man viser den en rød klud,’ skriver han. ..

‘Når der er følelser med i handlinger, er det let bagefter at komme og pege fingre. Vi kender alle, hvordan man reagerer på sine følelser.’

Men retfærdiggør det uromagernes handlinger?

‘Nej. Det gør det på ingen måde. Det er bare let at pege fingre ad dem og sige, at de bør forholde sig i ro. …’

Synes du, at ‘man undrer sig jo heller ikke over, at tyren angriber, når man viser den en rød klud’ er en rimelig sammenligning med uromagerne?

‘Både og. Det er ment på den måde, at man sommetider handler på instinkt. Jeg er klar over, at man selvfølgelig skal have større forventninger til et menneske.'”

(Jeppe Nyboe Jensen på Facebook, 2019; Se evt. FSB)

Apropos.

“Politikernes afskaffelse af blasfemiparagraffen i 2017 har givet Paludan og andre agitatorer en gave, hvor de nu ganske lovligt kan krænke religiøse mennesker og deres følelser. … Politikerne har med afskaffelsen af blasfemiparagraffen, som har fungeret som et fornuftigt supplement til racismeparagraffen, i realiteten udhulet religionsfriheden i Danmark.” (Politiassistent Elvir Abaz på Fyens.dk, 15. april 2019)

Oploadet Kl. 01:08 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


25. april 2019

Multikultur i Sri Lanka efter terrorangreb: “When one bedbug bites, you want to kill all of them for it.”

‘Sri Lanka var hævn for Christchurch’, postulerede Islamisk Stat bekvemt, og ingen medier stillede spørgsmålstegn ved den overordnede kronologi, endsige terrorgruppens religiøse idegrundlag. Sri Lanka er ikke Danmark, men det er værd at huske, som Vlad Tepes så rigtigt pointerer: ‘Objects in history may be closer than they appear’.

Flere medier fortæller, at Sri Lankanske muslimer nu fordrives af andre etniske grupper, og Politiken går i den henseende hele vejen. Jyllands-Posten beretter med Reuters som kilde, at ‘flere hundrede pakistanske ahmadi-muslimer’ er flygtet, men stiller selvfølgelig ikke spørgsmålet, hvad de overhovedet laver i Sri Lanka.

Ahmadi-muslimerne flygtede fra den islamiske stat Pakistan, der betragter sekten som frafaldne vantro. Jeg kan kun opfordre til læsning af salige Samuel P. Huntingtons The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, der udkom på dansk i 2007. Multikultur er opskriften på borgerkrig, og Islam er qua det religiøse udgangspunkt benzin på bålet. Sri Lanka er ligesom Danmark en del af ‘Dar al-Harb, Krigens Hus, et landområde hvor Islam endnu ikke har skabt ‘fred’ (‘Dar al-Islam’).

Fra Jyllands-Posten – Muslimer frygter for følgerne efter bombeangrebene i Sri Lanka.

“Reuters beretter onsdag, at som minimum flere hundrede pakistanske ahmadi-muslimer i panik er flygtet fra etnisk blandede kvarterer til nye steder i landet. Det er frygt for at blive genstand for andre etniske gruppers vrede, der driver flugten…

På grund af eksplosionerne har de lokale sri lankanere angrebet vores huse, og ahmadi-samfundet sørger nu for, at vi kan komme sikkert væk. Lige nu ved vi ikke, hvor vi vil tage hen,’ fortæller muslimen Adnan Ali til Reuters om situationen.

En anden lokal muslim har ikke selv truffet valget om at drage væk.

‘De slår os, og selv vores udlejer vil ikke lade os bo her. Hun siger, vi skal tage væk: ‘Tag hvorhen I vil, men I kan ikke bo her’,’ fortæller kvinden Farah Jameel til Reuters.”

(Politiken, 24. April 2019: Muslimer i Sri Lanka har fået en ny frygt: De kristne)

“When one bedbug bites, you want to kill all of them for it… It’s like that in Sri Lanka right now.” (56-årig buddhist K.S. Manike til New York Times, 22. april 2019)



24. april 2019

Sociolog Aydin Soei om alliancen ‘mellem den yderste venstrefløj, kriminelle unge og islamister’

Ikke ligefrem en overraskelse, men godt at få sat ord på. Interview med sociolog Aydin Soei i Berlingske – Venstrefløjen har været med til at gøre Nørrebro til en krudttønde.

“… hvad i al verden har den yderste venstrefløj, kriminelle bandemedlemmer og islamister til fælles? Burde de logisk set ikke ligge i krig med hinanden?

Den fælles fjende er åbenlyst politiet. Statens voldsmonopol, der sikrer, at frihedsrettigheder og velfærdstaten kan opretholdes. Men hvorfor? Rundt om Blågårds Plads ligger eksempler på alt det, staten gør for samfundets svageste. Der er bibliotek og medborgerhus, og pladsen er næsten omringet af almene boliger, så selv samfundets socialt set nederste kan bo centralt i byen hundrede meter fra Peblingesøen. …

Men den uhellige alliance mellem den yderste venstrefløj, kriminelle unge og islamister skyldes ikke kun socioøkonomiske forhold. Sociolog og forfatter Aydin Soei har siden 2008 arbejdet med kilder i området for at forstå, hvad der foregår…

For eksempel var det venstrefløjsaktivister, der indirekte sørgede for, at Loyal to Familia fik et kommunalt støttet klubhus i Folkets Hus. De inviterede i første omgang kriminelle lokale unge ind og følte, at de to grupperinger indgik i en fælles kamp imod undertrykkelse og racisme. Da Loyal to Familia opstod, drejede det sig pludselig om hårdkogte kriminelle, som overtog 2. sal i huset og dermed fik en konkurrencefordel i forhold til andre grupperinger, der ikke havde adgang til et kommunalt støttet klubhus,’ fortæller Aydin Soei.

Han har beskrevet venstrefløjens rolle i forhold til bandemiljøet på Nørrebro i flere bøger. Senest i ‘Omar og de andre – vrede unge mænd og modborgerskab’, som handler om terroristen Omar el-Hussein og sammenfald mellem kriminalitet og islamisme og venstrefløjsaktivisters rolle på Nørrebro. …

‘Venstrefløjsaktivisterne havde taget kontakt til unge fra Nivå efter at have fulgt med i mediedækningen af urolighederne i Nivå Centret, og aftalen var at samarbejde om gadeoptøjer,’ står der i bogen. (maj 2007, Kim)

Det viste sig, at de unge i Nivå havde fået sig en fornuftig snak med en lokal betjent og havde droppet ideen om optøjer, og da de unge med indvandrerbaggrund så, at de fleste venstrefløjsaktivister var kvinder, gjorde de nar ad dem.

‘De her grupper har jo ikke meget andet tilfælles end deres mistillid til politiet og kampen mod racisme, og typisk befinder de sig socialt set meget langt fra hinanden,’ siger Aydin Soei…”


Kronik: “Trods den nye politiske virkelighed syntes de kreative miljøer… lige upåvirkede og uvidende.”

Det er selvfølgelig fint, at Smike Käszner indrømmer, at han har stemt Dansk Folkeparti på grund af egne oplevelser med indvandringen. Det fremgår dog indirekte, at han har holdt det skjult for vennerne i den kreative klasse, og hermed bliver han en del af problemet. Kritikken kredser om partiets manglende kærlighed til public service-medier, og manglende accept af gensidig integration. Dansk Folkeparti er er ikke røde nok.

Nuvel. Stadig en læseværdig kronik af billedkunstner Smike Käszner. Set i Weekendavisen – Farvel og tak til DF.

“Jeg er noget så sjældent som et medlem af den kreative klasse, der har stemt Dansk Folkeparti gennem mange år. Men det er slut nu. ..

Tilfældet ville, at jeg som ung i midtfirserne kom lidt tættere på indvandrere og flygtninge end mine øvrige venner. Jeg var venner med nogle flygtninge og fik den vej rundt indblik i, hvordan man kunne opnå asyl i Danmark, Norge og Sverige samtidig. Og så bare tage turen rundt en gang imellem og samle socialydelserne ind fra alle tre lande. Jeg havde kortvarigt kolleger fra Marokko, der mente, at de nok ville slå deres datter ihjel, hvis de opdagede, at hun havde et forhold til en dansk dreng. Jeg levede selv i en periode med en muslimsk pige i udlandet, og den vej rundt fik jeg indblik i den misogyni og intolerance, som også kan opleves inden for islamisk kultur. …

Første halvdel af 1990erne var en tid med stor diskrepans mellem det billede, som politikerne tegnede, og det, man selv så og hørte. Debatten var fyldt med fornægtelser, underdrivelser og overdrivelser. Fra gamle venner (der ikke var fra den kreative klasse) hørte man om en virkelighed, som pressen og politikerne aldrig nævnte. Om omsorgshjem for multihandikappede børn med en voldsom overrepræsentation af tyrkiske børn, fordi herboende tyrkiske kvinder var proforma-mødre til handikappede børn fra landsbyen derhjemme. Om somaliske tolke, som i stedet for blot at oversætte for myndighederne lavede aftaler med asylansøgende landsmænd, så de kunne svare rigtigt under interview og dermed opnå asyl. Om hvordan fødeafdelingen blev fyldt med glade familiemedlemmer, og bilerne dyttede på parkeringspladsen, når den tyrkiske mor havde født et drengebarn. Men hvordan ingen kom på besøg, og moren selv måtte tage bussen hjem med den nyfødte, hvis det var et pigebarn. Og man tænkte, at enten var ens gamle venner blevet mytomaner, eller også blev noget fortiet. …

Trods den nye politiske virkelighed syntes de kreative miljøer, jeg begik mig i, lige upåvirkede og uvidende. Nu som før består dette segment stadig altovervejende af ‘kartofler’ (etniske danskere). Det er selvfølgelig ikke alle deres børn, der går på Rudolf Steiner-skoler eller Ingrid Jespersens, men de går heller ikke på indvandrertunge skoler. Og den muslimske indvandrer, som de gerne fremhæver som eksemplet på god integration (som oftest deres lokale grønthandler), kender de ikke. Det er ikke ham og hans kone, som de hænger ud med lørdag aften, og som de arrangerer parmiddage med. Omsorgssvigt, social kontrol og religiøs indoktrinering, som de aldrig ville acceptere, at naboens lille Ida blev udsat for, lader de ubekymret grønthandlerens Fatima opleve derhjemme i det almennyttige boligkompleks.

De få blandt den kreative klasse, der kan se tingene nogenlunde klart, er desværre konfliktsky. Når man er på tomandshånd, forklarer de, at ‘der intet er at vinde ved at gå ind i den debat, man kan kun tabe’. Altså karrieremæssigt. Det synes nogle gange, som om den kreative klasses eneste bidrag til indvandrer- og flygtningedebatten er at hænge Superflex-plakaten op på væggen: ‘Foreigners, please don’t leave us alone with the Danes’.

[…]

Intet europæisk land har løst dette problem. Det vil kræve et hidtil uset mod til at eksperimentere, til at holde fast og til at investere. Kan DF bidrage konstruktivt til denne fase? Jeg tvivler, da det vil kræve, at partiet forstår, at gruppen af danske statsborgere med muslimske rødder nu er så stor, at den ikke kan integreres, uden at det også har en afsmittende virkning den anden vej. … Og det accepterer DF ikke.

Vi overlever nok at overtage nogle flere mellemøstlige kulturtræk.



22. april 2019

Lektor vrøvlede om buddistiske nationalister, tamilske selvmordsbombere og ubegrundet ‘islamkritik’

Det kræver ikke en store fantasi at gætte, hvem der står bag påskebombningerne af kristne kirker Sri Lanka, men er man universitetsansat skal det hele gøres så kompliceret, at den gennemsnitlige seer blive rundforvirret. Lektor Marianne Qvortrup Fibiger fra Aarhus Universitet ved givetvis en masse om nyere Sri lankansk historie, men der var store huller i hendes evne til at ræsonnere som et normalt menneske. Jeg hørte hende tale i 10-15 minutter på TV2 News umiddelbart efter det blev klart, at terroristerne også denne gang var Koran-tro jihadister.

Hun talte om den harmoniske multireligiøsitet i Sri Lanka, om buddhistiske nationalister, om tamilske selvmordsbombere og først til sidst nævner hun Islam, formentligt fordi hun er nødt til at bringe Islam på banen, når hun skal advare mod frygten for ‘islamkritik, selvom den måske er ubegrundet’. Det farlige var syndebukseffekten. Backlash mod muslimer, så at sige.

På et eneste punkt har hun ret. Det var da hun påpegede, at tilhængere at de forskellige religioner kommer i ‘hinandens templer eller kirker’. Manden der gæstede kirken i Batticaloa med bombevest hed Abu Mohammed.

Marianne Qvortrup Fibiger, lektor: Sri Lanka er det man kalder et religiøst diverst samfund, hvor der er repræsentanter for de fleste store religioner. … Det der er vigtigt i forhold til at tale om religiøs diversitet, det er at mange af de her religioner, de går i hinandens templer eller kirker. Et meget godt eksempel, det er et sted man kalder Nallathanniya (sic). Det er et fælles pilgrimssted for alle religioner, hvor man simpelthen vandrer ned, uanset om man er buddhist, kristen, muslim eller hindu, til en stor festival i juli måned. Hvor man besøger hinandens templer og helligsteder.

Så man har været vant til at have sådan et religiøst diverst, og ikke sådan en klar adskillelse mellem de forskellige religioner i forhold til almindelig praksis. Og det man jo kan se her, desværre så rammer terrorismen her, for mig at se, et globalt mønster, netop at man rammer ganske almindelige lægfolk, som for alle i verden er helt meningsløst, og netop fordi det er meningsløst, så giver det desværre mening for terroristerne. Det er jo her hvor bekymringen om, at kan vi bevare det her samfund, hvor alle religioner, alle etniciteter forsøger at leve i almindelig fredelig samkvem. At det bliver antastet. Men også globalt set, at terrorismen også markerer, at turismen i Sri Lanka også er blevet ramt, og derfor rammer det Sri Lankas økonomiske livsnerve. …

Landet har jo været igennem en meget lang borgerkrig…, men det var primært en borgerkrig imellem det tamilske mindretal som udgør små 18-20 procent, og den singalesiske hær. Man kan sige, at det mere var en etnisk end en religiøs kamp… Den borgerkrig var primært markeret som en etnisk kamp… hvor flere religioner er repræsenteret.

Noget af det man kan sige, hvor religion spillede ind, det var at man brugte mytologien, man brugte de gamle religiøse krøniker til at legitimere kamp. Så religion bliver altså brugt som en måde hvorpå man både kan identificere sig selv som et særligt folk, men også bruge det som en legitimation til at sige, at det er okay at kæmpe imod et selvstændigt område. Det er sådan man ser religion blive brugt som et meget meget stærkt argument.

Hele basis for borgerkrigen, den sidder jo desværre også i rygraden hos nogle, der jo også har skabt nogle bestemte nationalistisk radikale grupper, som stadig har ideen om at et ideal Sri Lanka skal se anderledes ud end det er lige nu. Det er jo det, man selvfølgelig kan være bekymret om. Er det her en katalysator for nogle af de her ekstreme religiøse organisationer, som man både finder blandt buddhister, hinduer og muslimer, at de sådan får ved til deres bål i forhold til at kunne agitere for et anderledes Sri Lanka. Og derfor håber jeg meget, at man meget meget snart finder hvem der har baggrund for det her. Fordi mønsteret er egentligt genkendeligt. Altså, det var tamilerne der som de første i verden lavede det her med selvmordsbombere, at man sprang sig selv i luften. Så det er et mønster, der er genkendeligt. Men, målet er ikke det. Det er første gang man for alvor ser, at man rammer kristne kirker, og derfor er det jo klart, at signalet som de her terrorister ønsker at markere, er sådan et globalt signal om at også det der repræsenterer Vesten, også bliver ramt.

… Altså, man har set. Der er eksempler på, at der er megen, sådan ‘tension’, hvis det er sådan. Blandt andet er der er nationalistisk buddistparti Bode Bala Sena, som mener, at kristen mission og muslimer kommer til at fylde mere og mere på det Sri Lankanske landkort, hvilket bekymrer. Nogle af dem siger, at de larmer for meget med klokker der ringer om søndagen, og muslimer også, der kommer udefra, at de indtager land lynhurtigt med moskeer. Så er der selvfølgelig nogle modsvar på det, hvor der også er muslimske nationalistiske grupper på Sri Lanka, som svarer, både retorisk, men også via handlinger imod det her. Der er spændinger, men heldigvis, og det er jo det som er så vigtigt for Sri Lanka. Så er det en meget lille gruppe, som er talsmænd for det her, og lægfolk de krydser fingre, og hvad de ellers gør, for at håbe at freden kan blive bevaret, og at det ikke ‘trigges’ en ubalance i et nu i ti år relativt fredeligt land.

… Det man kan være bekymret for, det er hvis pilen peger mod – som nogle mener det gør, mod nogle radikale islamistiske grupper, så kan et afkom af det her være, at ganske almindelige muslimske lægfolk bliver sat i hartkorn med det der er sket, og hvor man igen møder sådan en form for islamkritik, selvom den måske er ubegrundet. Og det er jo det sådan noget gør. Så bliver der en syndebukseffekt, hvor alle muslimer ligesom bliver sat i relation til noget som de overhovedet ikke har noget med at gøre. Og det er jo det vi skal sikre os, eller – Sri Lanka, skal sikre sig ikke sker i den kommende tid.

(Collage: Lektor Marianne Qvortrup Fibiger)

“Da din Herre åbenbarede for englene: ‘Jeg er med jer, så lad dem, der tror, stå fast! Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!'” (Koranen 8:12, Forlaget Vandkunsten)



21. april 2019

Danmarks sønner (2019): Virkelighedsfjernt associationstrick, opfordring til selvtægt mod danskere…

Langfredag tog jeg sammen med en mindre flok Odense-baserede sønner af Danmark ind for at se Ulaa Salims DFI-støttede ‘Danmarks sønner’. For en gennemgang af filmens plot henviser jeg til Storm over Europa, der i øvrigt fortæller at indvandrede jublede med Allahu-akbar-tilråb da filmens nyvalgte statsminister blev myrdet.

Filmen starter på årsdagen for et terrorangreb (20. april, Hitlers fødselsdag), hvor Martin Nordahl, formand for Nationalbevægelsen, forklarer at det er nødvendigt at genvinde Danmark. Partiet er netop blevet opstillingsberettiget har medvind i meningsmålingerne, står til at blive statsminister med krav om repatriering af herboende udlændinge.

(Martin Nordahl, leder af ‘Nationalbevægelsen’. Kyniske demagog, tidl. aktiv i ‘Danmarks sønner’)

Filmen slutter på valgaftenen, hvor Nordahl er ved at erklære sig som Danmarks nye statsminister, da han skydes af PET-agenten Malik, der et år forinden reddede Nordahl fra at blive likvideret af 19-årige Zakaria.

Plottet er en klar kommentar til Danmark anno 2019, og ‘Nationalbevægelsen’ repræsenterer tydeligvis Nye Borgerlige. Partiets logo er en svane, som Nye Borgerliges. ‘Danmark sønner’ er en højreradikal bevægelse (Tænk: ‘Sons of Odin’, ‘Danish Defence League’ mm.), som Nordahl tidligere var medlem af, der har udført adskillige syreangreb på udlændinge.

Det kunne være legitimt at lave en film om gensidig eskalering mod et borgerkrigslignende scenarie i nær fremtid, men det har ikke været instruktørens hensigt. Det er ikke en ‘Islam vs dansk kultur’-film. Danmark portrætteres som et racistisk land med daglige højreradikale angreb på udlændinge, som selvfølgelig var bange i det daglige. Islam er helt skrevet ud af filmen, og hverken Maliks kone eller Zakarias mor bærer slør. Araberne der påtænker at slå igen er blottet for ideologi, omend det en enkelt gang henkastet nævnes at det intet har med Islam at gøre. Den ældre mand der radikaliserer Zakaria er ikke imam, der kæmper en jihadistisk Islam, men en frustreret familiefar, der ikke vil flygte igen…

Vi er meget langt fra virkeligheden. Højreorienterede bevægelser angriber udlændinge i flæng, en nynazist er ved at blive valgt til statsminister. Danskerne præsenteres som onde, kolde og kyniske. Karakteropbygningen er banal og tilfældig. Omvendt med araberne. De er hjertelige, varme og i det store og hele ofre. Der er lange sekvenser hvor Zakaria omfavner sin mor eller leger med sin lillebror, og her har vi med rigtige mennesker at gøre. Nordahl leger ikke med sin dreng i Klampenborg-palæet, og her får vi blot overfladiske portrætter.

‘Danmarks sønner’ opdager via en meddeler (der myrdes), at Malik er PET-agent, og hans kone udsættes for syreangreb i privaten. Hans dreng skydes på klods hold! Vold avler vold, og som vi må forstå, så startede det med politisk kamp mod indvandring, der motiverer højreradikale til vold mod udlændinge. Omvendtsland.

Scenariet er ens over hele Europa, og Islam er, let fortegnet, eneste konstant.

(Højreradikale ‘Danmarks sønner’ myrder Maliks søn)

Som Dansk Folkepartis Alex Arendtsen, så rigtigt har påpeget, så er filmen qua sit plot (og tidsmæssige ramme) indirekte en opfordring til selvtægt. Det er værd at huske på, når indvandrere næsten på premieredatoen går amok over banal islamkritik.

(Reklame for ‘Danmarks sønner’, Haraldsgade, København, 13. april 2019; Foto: Martin Sundstrøm)



20. april 2019

Kulturmarxister om Paludans symbolske vold: ‘Ytringsfrihed våbengøres mod minoriteter, antiracister’

Jeg kan kun advare unge mod at læse humanistiske fag på universitetet. Det kan gå gruelig galt, og passer man ikke på risikerer man helt at miste jordforbindelsen. Pernille Skipper er klog nok til at flytte fokus, men der sidder forlæste kulturmarxister rundt omkring på fakulteterne, og kæmper hårdt for at gøre offer til skurk, skurk til offer.

Herunder lidt fra en længere tekst om Rasmus Paludans besøg på Blågårds Plads og efterfølgende indvandreroptøjer. Det er, om ikke andet, så i det mindste jævnt underholdende. Lene Myong og Michael Nebeling på Peculiar.dk – Racismens vold er modstandens kontekst.

“For mange beboere på Nørrebro har politiets tilbagevendende iværksættelse af visitationszoner medført hyppig kontakt med politiet, hvor især racialiserede mænd mistænkeliggøres og underkastes statens overvågning. … Disse tiltag bør forstås i sin racialisere(n)de kontekst: Det er styrings- og overvågningsformer, der enten er direkte målrettet bestemte racialiserede grupper (som Ghetto-planen) eller som gennem racial profilering og på grund af zonernes geografiske placering rammer racialiserede personer særligt hårdt.

Det er derfor vigtigt at forstå, at før de brændende containere, brosten og vejafspærringer har volden på Nørrebro allerede længe været tilstede i form af regeringens racistiske politikker og tiltag. …

Selve denne udpegning af et område som voldsforherligende er med til at rammesætte de sociale og antiracistiske kampe som meningsløs ødelæggelse. Rammesætningen afkonteksualiserer begivenhederne fra den sociale marginalisering, som effektueres gennem racialisere(n)de værktøjer som ’hjemsendelsesydelse’, ghetto-plan, osv.

Iscenesættelsen af Paludans modstandere som voldsglade tåber afpolitiserer dermed modstanden og gør det svært at forstå kampene som reaktion og modstandsform mod en bredere social virkelighed.

(Offer for ’symbolsk vold’ talte ‘modsstandssprog’, og overmandes af statsracister, Nørrebro, 2019)

På sin twitter-profil har udenrigsminister Anders Samuelsen derimod haft travlt med at fremstille ‘ytringsfriheden’ som det egentlige offer i en kamp, hvor det ikke er Paludans racisme, men reaktionerne på denne racisme der udråbes som ’skandaløs optræden’ og ‘ytringsfrihedens fjender’:

Samuelsens standpunkt fortæller noget om ytringsfrihedens racistiske logikker, men også om hvor selektivt den ‘frihed’, der agiteres for, bliver operationaliseret i offentlige debatter. Det er nemlig en stadig stigende tendens, at ytringsfrihed våbengøres mod minoriteter, antiracister og folk, der taler magten imod.

… Med den forenklede og racialisere(n)de rammesætning af moddemonstraterne som rå og udemokratiske voldsmænd umuliggøres ethvert tilløb til at forstå deres aktioner i en social kontekst. Men som Jonas Eika har bemærket, kan man netop ikke vurdere legitimiteten af moddemonstranternes reaktioner over for politiet uden, at vi samtidig taler om bolig- og udlændingepolitik som statsracisme.

… hvorfor er det dem, som gøres til genstand for symbolsk vold og racistiske artikulationer, som bærer ansvaret for at skabe en demokratisk samtale? Vel at mærke med en racist, som på ingen måde selv er investeret i en ‘habermasiansk samtale’ og som aktivt agiterer for apartheid-lignende tilstande. …

Noget af det mest problematiske ved ideen om det pædagogiske argument eller den demokratiske samtale som racismens eneste legitime modsvar er dog, at voldsproblemet forskydes fra racismen til antiracismen. Det, der sker i denne bevægelse, er ikke kun, at den hvide majoritets definition af legitim og illegitim antiracisme bliver til lov, men også at forståelser af racisme som voldsudøvelse og voldsmonopol glider i baggrunden, netop fordi vi tvinges til kun at fokusere på den vold, som forbindes med antiracisme.

… politisk modstand har mange sprog, hvor af et er argumenter i en offentlig debat, et andet vrede og et tredje er brændte containere. At insistere på at forstå og kontekstualisere de brændende bilers modstandssprog er ikke et forsvar eller en apologi for antiracistisk vold, men en insisteren på, at reaktionerne ikke eksisterer i et tomrum.”

(‘Institut für Sozialforschung’ i Frankfurt, hvor Jürgen Habermas huserede)


Søren Grinderslev: “Det er officielt. Patienterne har overtaget styringen med galeanstalten.”

Søren Grinderslev Hansen har været involveret i flere større filmprojekter, men fastholder med karrieren som indsats, retten til at nedbryde multikulturalisternes floskelfyldte virkelighed. Her et 16 minutter langt forsvar for ‘Ytringsfriheden og Danmarks bedste advokat’ – ‘Paludan vs. POP – Part of the Problem‘.



18. april 2019

Børn og unge ned til seks år kastede med sten og flasker – “… var der sammen med deres forældre”

Berlingske undrer sig over, at børn går til angreb på politiet, og skriver så en artikel, der ikke rigtigt tager fat om nældens rod. Der er ikke tale om manglende eller dårlig opdragelse endsige spontan hidsighed. De er arabisk opdraget, og efterligner familiens mænd. Det handler om dominans. De forstår godt reglerne, men anerkender dem ikke. Paludan og politiet skal holde sig væk, fordi de mener det er deres område. Islam som religion og kultur, ‘Os mod dem’ som kompromisløs leveregel.

Fra Berlingske – Seksårige børn smed sten og flasker efter Paludan på Blågårds Plads.

“Da Rasmus Paludan i søndags demonstrerede på Blågårds Plads på Nørrebro, blev han mødt af et hav af vrede moddemonstranter med hænderne fulde af sten og fyrværkeri.

Paludans demonstration blev hurtigt afbrudt, men urolighederne fortsatte – denne gang rettet mod politiet. Onsdag eftermiddag møder Berlingske flere af de unge mænd, der var til stede ved demonstrationen. De fortæller, at en del af deltagerne var børn og unge helt ned til seks år, hvoraf nogle også kastede med sten og flasker.

Børnene var der sammen med deres forældre. Jeg tror, at halvdelen af alle demonstranterne var under 18 år,’ fortæller en anonym kilde til Berlingske. Han overværede selv demonstrationen og så, at flere af børnene kastede med flasker og sten efter politiet.

‘Jeg tror, at børnene blev revet med, fordi deres forældre følte sig trampet på,’ siger han…

‘Når følelsesregistret træder i kraft, er det svært at tale fornuft. Og så ved vi, at der har været påvirkninger fra de store unge, der vil have Stram Kurs væk fra Nørrebro,’ siger han.”

(Dreng kaster med sten mod politiet, Blågårds Plads, 14. april 2019; Foto: Youtube)

“En video, optaget af Stram Kurs selv på pladen, viser tydeligt en dreng på omkring 13 år kaste sten direkte mod politiet, mens en endnu yngre dreng viser fuck-finger til politiet..” (Berlingske)

(Dreng laver håndtegn, giver fuckfinger, Blågårds Plads, 14. april 2019; Foto: Youtube, Se evt. I, II)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper