1. september 2014

Mere om Alisiv Cerans islamistiske vennekreds: Hizb ut-tahrir, Soldiers of Allah, Shabiha-killer mm.

I fredags bloggede jeg om Alisiv Ceran, der ud fra enhver nøgtern betragtning må betegnes som islamist. Jeg pointerede, at han var en del af IslamGuide, der samarbejder med Grimhøjvej-moskeer, og officielt er en del af Islamisk Trossamfund. Selvom vidensniveauet er lavt blandt multikulturalister, så blev jeg alligevel overrasket, da jeg så Rasmus Brygger (LAU) i går brugte Netavisen P77 som dokumentation for undertegnedes iboende ondskab.

(Liberal Alliance Ungdoms Rasmus Brygger henviser til modpost på Shansens P77.dk; Facebook)

Rasmus ‘Der er ikke noget i vejen med Islam’ Brygger kan ikke nås med argumenter, men mere reflekterende kritikere hævder, at jeg bruger samme associationstrick som Netavisen P77 og Researchkollektivet Redox. Det er naturligvis vrøvl. Hvis man er aktiv i Islamisk Trossamfund, så er man islamist, på samme måde som man er revolutionær kommunist, hvis man er aktiv i Socialistisk Ungdomsfront – og nazist, hvis man er medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse. Når IslamGuide (reelt Islamisk Trosssamfund) samarbejder med terrorfaciliterende Århus-moské, så er det et bevidst valg. Det er her de føler sig hjemme i islamisk henseende.

Kritikere bemærker (påtaget) naivt, at IslamGuide jo blot er en boghandel, og insinuerer således, at Alisiv Ceran ikke nødvendigvis deler Islamisk Trossamfunds (salafistiske) linje. I teorien kunne det være sandt, men intet pegede i den retning – umiddelbart noterede jeg, at han fulgte Hizb ut-tahrir-talsmanden Junes Kock på Facebook. Der har tidligere været tæt forbindelse mellem Islamisk Trossamfund og Hizb ut-tahrir, eksempelvis deltog en formand i førstnævnte, i en af sidstnævntes demonstrationer, ligesom førstnævntes leder havde en søn som var aktiv i sidstnævnte. “Hvor er problemet?”, sagde den afdøde top-islamist Ahmed Abu Laban dengang i en tv-dokumentar.

Googler man Alisiv Ceran, så dukker der blandt andet en kommentar op på en nu lukket Facebook-side for Hizb ut-tahrirs stormøde sidste år, der fandt sted i Korsgadehallen under parolen ‘ISLAM – Din Identitet – Din Styrke – Din Stolthed’. Hizb ut-tahrir “tilbyder et forum, hvor man kan diskutere holdninger”, så det er en god ide at deltage, noterede Alisiv Ceran. Hovedparten af arrangementet bestod af talere, men der var også debat – eksempelvis om hvordan man beskytter “ens datter fra at tage i pigeklub”.

Samme emne var Junes Kock også inde på i sin tale, hvor han advarede muslimer mod at acceptere, at deres døtre gik i ‘lektiecafeer, biblioteker og sådan noget’. Ikke-muslimer forsøger at skabe ’tillid’…

Flere talte om kalifatet, og kampen for samme. Her var Junes Kock også klar, i direkte parløb med Alisiv Cerans studie, så at sige.

“… og som om det ikke var nok, så begynder USA i 2001, deres såkaldte krig mod terror. Eller rettere mod Islam.” (Junes Kock, 2. juni 2013; YT)

Skal man se nærmere på Alisiv Cerans bekendtskabskreds, så er det oplagt at se på personerne han færdes med.

For et par måneder siden var han ifølge Youtube (og Facebook) i Norge med vennen Ahmad A. (som han også kender fra basketball), der har tapetseret sin væg med Islam-videoer, og i øvrigt har Facebook-ID’en ‘Soldier.A.A.’. Alisiv Ceran har meget passende dedikeret rejseberetningen “til vores shababs (venner)”. Den eneste der har liket ovenstående video er profilen ‘MusaSoA’ – SoA, forkortelse for ‘Soldiers of Allah’.

Alisiv Cerans Facebook-profil har meget få billeder, og kun enkelte han selv har taget. Eneste med personlige venner, er taget på en cafe i København.

Til venstre, eneste uden fuldskæg, ses Ishaque S. Hans væg er fyldt med Hizb ut-tahrir-propaganda, og det der er værre – bemærk teksten ‘Shabiha-killer’ på grafikken herunder. Shabiha er Assads væbnede militser. Han praler desuden af et møde med Khalid Yasin.

Nummer to fra venstre er Bilal A. Han spreder islamiske ting på sin Facebook, følger en række islamistiske prædikanter, herunder Bilal Philips.

Nummer to fra højre er Ahmad M. Han spreder en masse islamistiske ting på Facebook, herunder en del relateret til Islamisk Trossamfund.

Yderst til højre ses Soliman E. Stort se alt på hans profil relaterer til Islam på den ene eller anden måde. Følger også Bilal Philips. Han sidder i en Brøndby Strand IK-trøje, og støtten til Brøndby Strand IK fremgår også af hans profilfoto. Formand for klubben er Hizb-ut-tahrir-lederen Zahid Mansoor, der var en af talerne ved stormødet som Alisiv Ceran anbefalede sidste år. “Hizb ut-Tahrir har taget magten i fodboldklub”, skrev Politiken, tidligere på året.

I min oprindelige postering, kogte jeg det hele ned, og blev kritiseret for ikke at fremlægge nok dokumentation. Nu er der lagt mere frem, og mon ikke kritikere nu mener jeg går for tæt på – bliver for personlig mod den tilfældige terrormistænkte. Jeg har anonymiseret venskabskredsen efter bedste evne, det er som bekendt ikke kriminelt at være anti-demokrat, og navnene er irrelevante her. Nogle vil sikkert mene det er ‘casebuilding’ eller ‘guilt by association’ at inddrage dem, men det lever jeg med, når nu kritikere naivt nægter at problematisere tilknytning (ikke blot Facebook-medlemskab) til Islamisk Trossamfund.

Jeg forstår fint Rasmus Brygger har brug for at lægge afstand til hysteriske islamkritiske kommentarer, men nok så mange racistiske skældsord gør ikke Alisiv Ceran til en rollemodel for integrationen. Det ville klæde multikulturalisterne, hvis de satte en nedre grænse for hvad de er villige til at acceptere, hvis blot det kaldes kultur og religion. Havde danskfødte Alisiv været lysere i huden, og været til højre for midten politisk, så ville en brøkdel af hans organisatoriske tilknytning og bekendtskabskreds i øvrigt give ham etiketten højreekstremist.

Sympatiske Alisiv Ceran er islamist med alt hvad deraf følger. Også selvom danskere mener Godheden lyser ud af hans øjne, Shansen vil kramme ham, og kvinder i øvrigt synes han har et flot skæg.

“When I see a bird that walks like a duck and swims like a duck and quacks like a duck, I call that bird a duck.” (James Whitcomb Riley)


Imam Ali-moskeen i Nordvest: Kæmpe turkisblå kuppel, to 32 meter minaretter, plads til 1500…

Sidste år besluttede kulturminister Marianne Jelved at lukke seks københavnske kirker. Fra BT – Ny farverig moské næsten klar: Så stor bliver den.

“En ny shiamuslimsk moské i Københavns Nordvestkvarter står snart klar til at blive taget i brug. Byggeriet af en ny 2100 kvadratmeter stor shiamuslimsk moské er kommet så langt, at den i slutningen af november står klar til at blive indvidet.

En kæmpe turkisblå kuppel flankeret af to 32 meter høje bønnetårne er pludselig skudt i vejret i det nordvestlige København. Københavnerne skal derfor vænne sig til, at de omkringliggende fireetagers røde murstenshuse kommer til at ligge i ankelhøjde på moskéen, som har en 1800 kvadratmeter stor kælder, hvor der er bygget en ekstra bedesal.

BT har som de første fået lov til at tage billeder inde i Imam Ali Moskéen, der forventes at have plads til 1500 mennesker.

Moskéen har stået i skyggen af den langt mere kontroversielle københavnske stormoské på Rovsingsgade… Udover shiamoskéen på Vibevej i København Nordvest bliver der også bygget en sunnimoské ved Islands Brygge på Amager, som bliver bygget som en moderne arkitektonisk moské.”

Oploadet Kl. 07:12 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


29. august 2014

Sympatiske Alisiv Ceran, ufrivilligt mål for terroralarm: IslamGuide.dk, Det Islamiske Trossamfund…

Gårsdagens store mediehistorie, var fortællingen om den 21-årige dansk-tyrker Alisiv Ceran, der blev forvekslet med en terrorist i et S-tog på vej til eksamen på Københavns Universitet. Han tog det pænt, og al ære og respekt for, at han ikke trak offerkortet. Alisiv Cerans reaktion citeret fra BT.

“Alisiv Ceran er dog ikke vred over politiets håndtering af sagen. Heller ikke selvom han er blevet hængt ud med billeder på de sociale medier med ord om, at man ‘ikke selv skal tage kontakt til ham’.

- Det er selvfølgelig ikke rart at blive mistænkt for at være terrorist, men jeg kan godt forstå, at en mørk mand med skæg, der læser om terror, vækker opsigt. Politiet handler blot, som de skal i sådan en situation. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at klage. Jeg er højest lidt ked af, at den kvinde i toget er blevet bange for mig.”

(Alisiv Ceran i Aftenshowet, 28. august 2014 – Indsat: Efterlysningsbilleder)

Alisiv Ceran var nervøs, havde en taske med, og kunne med sit skæg fint ligne en martyrhungrende jihadist. Politiet skal selvfølgelig tage den slags henvendelser alvorligt. Det er vilkårene i lande med islamiske mindretal.

Det er Uriaspostens forbandede pligt at være djævelens advokat, og selvom flere medier skrev at Alisiv Ceran skulle til eksamen i ‘terror’, så var det ‘Amerikansk historie’ og bogen ‘War on terror’. Ikke et studie om islamistisk terror mod uskyldige amerikanere, men en kritisk vinkel på kampen mod samme.

(IslamGuide.dk på Facebook, 29. august 2014)

Alisiv Ceran er tilknyttet IslamGuide.dk, der har base på Dortheavej 41 i Nordvest, bedre kendt som ‘Det Islamiske Trossamfund i Danmark’. Moskeen, der under Muhammedkrisen opfordrede islamiske lande til boykot af Danmark. Afdøde Abu Labans radikaliseringscentral, så at sige. IslamGuide samarbejder desuden med begge (ekstreme) moskeer på Grimhøjvej i Århus, herunder den der er kendt for afsløringerne i Ahmed Akkaris bog, og formentligt den moske i Danmark der har udklækket flest Syrien-jihadister.

På IslamGuides Facebookside, er der reklamer for mere eller mindre ekstreme imamer (eks. Bilal Philips), og opslag for tøjindsamling til Syrien ved ‘De Humanitære Hjerter’. Samme telefonnummer anvendes, hvis du tilfældigvis har brug for klistermærker der viser at du sympatiserer med kalifatkrigerne i ‘Islamisk Stat’.

Alisiv Ceran virker charmerende, og udgør tydeligvis ikke en terrortrussel, men selvom han er fredelig, så er han islamist med alt hvad deraf følger. Hvis Islamisk Trossamfund i Danmark erstattede folkekirken, så ville Danmark ikke være værd at leve i. Heller ikke for de mange velmenende danskere der i disse timer hylder den basketball-spillende rollemodel. Nuff said.

(Foto: IslamGuide.dk)

“Tænker at sympatiske Alisiv Ceran har gjort mere for integrationen på en eftermiddag end flere års kampagner..” (Malene P.; B.dk)

“Han er mega mega mega mega sød… og jeg kan godt li dit skæg !” (Beinta S.; B.dk)

“Hvor er han en sød dreng…” (Irene R.; FB)

“Du er en stjerne og et godt menneske… Godheden lyser ud af dine øjne og smil.” (Bo B.; FB)

Oploadet Kl. 18:22 af Kim Møller — Direkte link62 kommentarer

Henrik Gade Jensen: Staten kan kun være negativ, “… kun forhindre det onde, og ikke skabe det gode”

Borgerlige ord af Henrik Gade Jensen – IS kan ikke forstås med verdslige begreber.

“Verden konfronteres i denne tid med en uvant grusomhed fra bevægelsen Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak. … IS er ikke bare en grusom bombe midt i vores civilisation, men er også en bombe i den vestlige offentligheds og dermed mediernes og journalisternes selvforståelse.

Målt med historiens lange perspektiv repræsenterer IS snarere reglen end undtagelsen. Menneskehedens historie er en lang række af nedslagtninger af stammer, folk, klaner og enkeltpersoner. Og ingen religioner kan sige sig fri fra at have givet anledning til den slags grusomheder. …

Vi burde være klogere på vores egen fortid og historie. Vi har glemt og fortrængt, at vores eget samfund – oprindeligt – baserer sig på volden. Vi har fortrængt, at staten er defineret som et voldsmonopol, at enhver retsregel og lov som folketinget vedtager er et stykke fysisk vold, som kan og bør sanktioneres med fængsel eller bøde, hvis det ikke efterleves. Og det er godt sådan. Det er orden. Det giver frihed.

(Thomas Hobbes, Leviathan, 1651)

Vi har også fortrængt voldens karakter. For vold kan kun ødelægge, negere, forhindre, rydde af vejen. Og vold kan aldrig bygge op, skabe positivt, være kreativ, få blomstre til at gro. Det var naiviteten ved interventionerne i Irak og efterfølgende, at vi glemte voldens begrænsede styrke. Den kan fælde en tyran og det kan være berettiget, men det skaber ikke infrastruktur, vandforsyninger og dagplejemødre. Samfund kan aldrig bygge på vold, men staten skal med vold skabe rammerne for samfund. Og så må borgerne, hvis de kan og vil og har moralen og religionen til det, opbygge det civile samfund. …

Logikken i retsstaten er, at staten kun kan være negativ, kun forhindre det onde, og ikke skabe det gode. Og når staten vil skabe godt, nærmer vi os selvmodsigelsen, for dens redskab, volden og mere pænt sagt love og paragraffer, er begrænset til at virke negativt. Det gode og kreative hidrører fra frie mennesker.

Den statsform, som det lykkedes at bygge op gennem 500 år i Vesten, begyndte som ren statsræson. En tyran og selv den værste tyran var altid bedre end ingen tyran, sagde Thomas Hobbes. Fordi orden og voldsmonopol var at foretrække for vilkårlighed og terror. For Hobbes var religionsfrihed en luksus, som staten på det daværende tidspunkt aldrig kunne tillade. Først da staten blev konsolideret i 1700-tallet begyndte filosoffer at prædike tolerance og rettigheder og godt med det, men friheden var helt afhængig af, at staten var tilstrækkelig solid, afskrækkende, funderet, samtidigt med at det protestantiske menneske med selvkontrol og respekt var blevet modent. Jeg har altid moret mig lidt over John Lockes A Letter Concerning Tolerance, et brev om tolerance, som alle skatter så højt, for friheden til religiøs forskellighed var selv i moderat form (ateister og katolikker skulle ikke tolereres) betinget af, at en ny verdslig Gud havde sikret sin massive og ubetvivlelige eksistens, staten, og så kunne der godt fires lidt på troen. Haps. I junglen bliver man ædt ved at tolerere.

Vi har vendt det hele på hovedet, tror at det gælder om at definere de fineste rettigheder, EU-charter og FN-konventioner, men de er intet værd uden orden og uden en statsopretholdende ordensmagt.”

Oploadet Kl. 07:00 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


28. august 2014

Muslimske naboer vendte sig pludselig mod yezidierne: “Den eneste forklaring er islam, siger han.”

Jeg har flere gange blogget om konvertitten Kasper Mathiesen. Selvom om han nu er blevet ekstern lektor på Københavns Universitet, så er han ligeså radikal som han altid har været. Forleden kommenterede han IS’ folkedrab på yezidierne med ordene: “Den store humanitære redningsaktion for de stakkelse yazidier på bjerget: endnu et medieskabt bedrag orkestret af Obama og USA.” (Facebook, 14. august 2014)

Herunder lidt fra en lang artikel af Allan Sørensen om IS’ fremfærd i søndagens BT – Forrådt af deres naboer (ikke online).

“Hun står som en saltstøtte i Khanke-flygtningelejren uden for den nordirakiske by Dohuk. … Mentalt er Hure Mahmoud ikke til stede. På den anden side af floden er det stadig Islamisk Stat, der kontrollerer områderne. …

Næsten alle de fordrevne yezider i området har den samme historie at fortælle. De er yeziderne fra Sinjarbjerget. Børnene, mødrene og fædrene, der kæmpede mod temperaturer på omkring 40 grader i syv dage uden mad og drikke. Nedenfor bjerget ventede Islamisk Stats kalifatkrigere. Mange bukkede under.

Nogle begravede børnene for at skjule dem for IS. En familie, hvoraf de overlevende nu opholder sig i byen Lalesh ved Dohuk, havde ingen bil. Så de stak af fra IS til fods.

Deres overvægtige teenagedatter var den første til at give op. Benene flyttede sig ikke længere. Resten af familien forsøgte at bære hende under den hede sol i det åbne terræn på vej til Sinjar-bjerget. … Familien havde andre og yngre børn, der skulle hjælpes. Så de efterlod datteren siddende på det stenede plateau. Senere blev det også for meget for sønnen på syv år. Han var udmattet og dehydreret og begyndte at snuble. Ham efterlod familien også, inden det lykkedes at nå til Sinjarbjergets skråninger, hvor en uges mareridt kunne begynde.

Familien har ikke hørt fra sønnen og datteren siden.

[...]

Romas mareridt begyndte også den 3. august. … Hendes mand var på arbejde. Hun nåede ikke at reagere, inden krigerne fra IS bankede på døren sammen med nogle af naboerne. De tog hendes 13-årige datter med sig.

- Det var sidste gang, jeg så hende, siger Hure Mahmoud.

Hun har ikke flere tårer, og det er, som om hun ikke kan bevæge kroppen, selv om hun ikke er fysisk såret. Hun ryster ikke. Står der bare. …

Når Hure Mahmoud fortæller historien om sin datter, der blev slæbt med af IS, er der ikke en eneste af tilhørerne, der er i tvivl om, hvad det betyder. Hun bliver brugt som sex-slave af IS. Eller også er hun blevet solgt til en arabisk rigmand med samme formål.

Man kan mærke på dem, der lytter til Hures historie, at de tænker, det nok er bedre, hvis hun er blevet slået ihjel. Ligesom Hures syv brødre fra Tel Azer og hendes mand.

Fortællingen om hendes brødre fra Tel Azer er, at de blev anbragt på byens torv sammen med andre mænd fra yezide-sekten. Her blev de slagtet med knive, mens børn og kvinder blev tvunget til at se på. Lignende beretninger høres fra en række af de byer, yeziderne flygtede fra den 3. august, da IS udvidede offensiven til deres områder.>

(BT, 24. august 2014, s. 28)

Elias Zorowa, en prægtig mand med hvidt skæg og et stolt udseende, husker den 3. august tydeligt. Et par dage forinden var nogle af de arabiske muslimer i nabolaget begyndt at fortælle, at IS var på vej, men at yeziderne intet havde at frygte, så længe de udleverede alle våben. Med den stemning i byen valgte mange at stikke af. De turde ikke tage chancen. Andre beroligede sig selv ved tanken om, at hvis naboerne gennem alle disse år lover, at det nok skal gå – ja, så er det muligt at blive. Den 3. august rykkede IS ind i området omkring Tal Afar uden for byen Mosul.

- Vi fik alle det samme valg, fortæller Elias Zorowa: ‘ Konverter til islam, eller dø’.

Mange valgte at konvertere, men blev slagtet alligevel.

- Vi er kommet for at dræbe alle yezider, råbte IS-krigerne ifølge Elias Zorowa i byens højtalere. … Omkring 400 yezider blev dræbt den dag, ifølge lokale vidner.

- Deres lemmer blev skåret af i al offentlighed. Hvad min egen familie angår, er der 51 familiemedlemmer, jeg ikke aner, hvor er. 31 af dem er døde. Resten er måske i live, siger han.

Elias Zorowa fortrækker ikke en mine. Hans ansigt er næsten lige så forstenet som Hures. …

Tanken om at IS bliver drevet på flugt af de amerikanske bombardementer og de kurdiske peshmerga-soldater beroliger ham ikke. Han kan ikke forestille sig, hvordan det kan være muligt at vende tilbage og leve side om side med de arabiske muslimer igen. Dem, der stak yeziderne.

Dem, der hjalp IS i stedet for at beskytte yeziderne. Dem, der dag efter dag i årevis har været trofaste naboer.

Yeziderne spørger nu sig selv, hvordan det kunne ske. Den forklaring, næsten alle de fordrevne giver, hører ikke til på den politisk korrekte side af den vestlige debat. Det er yeziderne godt klar over, og det er derfor Elias Zorowa taler om Europa som en enhed, der er faldet i søvn.

- Den eneste forklaring er islam, siger han.

- Vi har levet side om side i generationer uden et eneste problem. Pludselig kommer IS, og så skal kristne og yezider myrdes. Ikke bare af IS. Også af vores naboer, tilføjer han.

[...]

Yervant Amenian, den eneste armenske politiker fra det kurdiske parlament, har taget initiativ til at få vedtaget, at fordrivelserne af yeziderne og de kristne er folkemord. …

- Man behøver ikke være nogen stor historiker for at se, at dette er en direkte parallel til jødeforfølgelserne i Europa og folkemordet mod armenierne, siger han.

Oploadet Kl. 16:52 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

Da islamkritikkens femi-mimoser gik i selvsving over et ubekvemt spørgsmål: “Skal vi hænge ham ud?”

For nogen tid siden blev jeg tippet om, at en islamist ved navn Jibril Koc hærgede i diverse online-fora under navnet ‘Abu Malik’. Jeg stødte på navnet første gang sidste år, da han i Facebook-gruppen ‘Allah ved bedst’ breakede nyheden, at terrordømte Slimane Hadj Abderrahmane, var faldet i kamp under hellig krig i Syrien. I samme ombæring foranstaltede Jibril Koc personligt, en indsamling til Slimanes enke: “Vi muslimer her i Danmark burde være stolte over at blandt os herhjemme har der gået en mand rundt, som Slimane…”

(‘Abu Malik’ alias Jibril Koc på Facebook, 2014; Exitplan.dk)

Jibril Koc er i følge min kilde gift med Sana Daadouche (‘Umm Yunus Sana’ på Facebook), der driver Sana Køreskole i Valby, en køreskole kun for kvinder. På nettet trækker hun et klassisk islamistisk spor efter sig, så alt hænger fint sammen.

(Sana Daadouche på Youtube – ‘Umm Yunus Sana’-alias’et på Facebook, 2014)

Min kilde fortæller samtidig, at Sana er i familie med Mouna Daadouche, som de mere liberale på den danske højrefløj kører frem som en muslimsk feminist. Jeg ved intet om Mouna Daadouches holdninger i øvrigt, men synes det kunne være interessant at få bekræftet, hvorvidt en relativt kendt ‘muslimsk feminist’, var i familie med islamister der færdes i terrorsympatiserende miljøer.

Jeg skrev til Mouna Daadouche på Facebook, og tirsdag morgen bekræftede hun, at hun var ‘sanas søster’. Hun spurgte herefter, om jeg kendte hende, hvad jeg afviste. Dialogen i sin helhed.

(Undertegnedes dialog med Mona Daadouche, 26. august 2014)

Hun svarede herefter lidt uddybende, at hun ikke havde samme holdninger som sin søster, med tilføjelsen “Man vælger desværre ikke sin familie”. At hun ikke er islamist som sin søster, fremgik ret tydeligt af billederne på hendes profil, så det var egentligt ikke noget jeg skænkede en tanke.

(Youtube, Interview med Mouna Daadouche, en muslimsk feminist, 2014)

Sent tirsdag aften fortæller flere mig så, at Mouna Daadouche har lavet en opdatering på baggrund af mit spørgsmål. Jeg var målløs! Her kan man virkelig tale om at fordreje mine ord. Mit ordrette ‘nej’ til at kende hendes søster, blev eksempelvis til: “Vedkommen siger at han kender min søster…” Surrealistisk.

“Jeg modtog en tankevækkende besked i min facebook indbakke her til morgen. Der blev sat spørgsmålstegn ved min feministisk kamp og mit fri sind .Vedkommen siger at han kender min søster og påstår at hun er radikal muslim hvilket ifølge ham sætter spørgsmålstegn ved min troværdighed som kvinders rettigheders forkæmper. For det første er min lille søster ikke radikal muslim, hun er en troende muslim… Jeg synes at kritikken, der er blevet rejst angående min troværdighed som feminist er irrelevant og uden gyldig fundament. Jeg er og vil forbliv en fri kvinde i universalismens navn!” (Mona Daadouche)

(Mouna Daadouche på Facebook, 26. august 2014 – Kommentar fra Karen West; Kopi: I, II)

“Skal vi hænge ham ud?”, kommenterede veninden Karen West, og pointerer med henblik på undertegnede, at der “er nogle i det her land, der ikke kan og vil tolerere, at muslimer ikke opfører sig som DE mener, en muslim skal opføre sig”. Tirsdag aften delte Karen West så Mouna Daadouches opdatering med ordene:

“Min gode kampfælle for frihed og universal feminisme fik en besked i sin indbakke fra en vis Kim Møller. Kender ham ikke, men ved han er fra den meget islamkritiske fløj, og han har da også været efter mig et par gange, sikkert fordi jeg dyrker venskab med muslimske kvinder. … Men er det ikke igen det der med, at hvis vi kender, er i familie med praktiserende muslimer, så er vi nok mindst islamister eller landsforrædere. Fordømmelserne er faktisk ret trættende i længden.”

(Karen West deler Mouna Daadouches Facebook-opdatering, 26. august 2014; Kopi)

Jeg bad Mouna Daadouche (og Karen West) lægge den fulde dialog online, så folk selv kunne vurdere hvorvidt deres udlægning var i overensstemmelse med virkeligheden, men fik blot svaret: “… i henhold til reglerne bør man ikke offentliggøre private beskeder”. Karen West fortsatte herefter med “… jeg vil da meget hellere læse, hvorfor du ikke tror, at Mouna kan være feminist?”, og “… hvorfor er det præcis sådan nogle som Mouna og mig, der skal være under mistanke for ikke at ville friheden?”

Karen Wests reaktion er bizar. Jeg har aldrig haft den store tiltro til hendes politisk korrekte islamkritik, men de eneste to gange jeg har nævnt hende på bloggen er det positivt (I & II). Hun er sådan set kun med på sidelinien her, fordi hun godtager (og udbygger) Daadouches hysteriske overfortolkning. Jeg har skrevet om adskillige muslimske feminister, og vinklen er aldrig negativ. Hvis muslimer vil lave en skønlitterær fortolkning af Koranen, så får de rigeligt med modstand fra rettroende muslimer. Jeg bærer ikke ved til det bål.

Jeg var på Facebook over telefonen, da jeg skrev det oprindelige spørgsmål til Mouna Daadouche, og formulerede mig måske lidt upræcist (se det herunder fremhævede), men den efterfølgende kævl må skyldes andre ting.

“Nej, kun fra min graven i ekstreme muslimske miljøer. Undrer mig bare over du kan være kendt som muslimsk feminist, med det slægtskab. Vh/Kim”

I debattens hede får Mouna blandt andet skrevet…

“Jeg har fået en god opdragelse med liberale værdier. Dog måske lidt rebelsk fordi jeg kæmper for den seksuelle frigørelse i muslimske lande men det er ikke at den grund min familie eller islamistisk søster som du nu kalder hende slår hånden af mig. Og mange muslimske kvinder i Tunesien støtter mig i min kampe herunder også kvinder fra min egen familie i Tunesien. Det er derfor at jeg understreger at det er vigtigt at have nuancerne med.”

Mouna Daadouche og Karen West vil have positive historier og nuancer, men intet indikerer de positive enkelttilfælde eller ‘tavse flertal’, trækker sig sejrrigt ud af kampen mod rettroende islamister, der bekæmper alt jeg har kært. Som ovenstående citat understreger, så sker enhver positiv udvikling indenfor Islam, på trods af Islam. Jeg mener ikke Danmark skal gøres til et eksperimentarium for ‘islamisk emancipation’. Forhåbentlig tager muslimer kampen op – men det er deres kamp, ikke vores.

Selvom Mouna Daadouche indledningsvis lagde afstand til søsterens fortolkning af Islam, så pointerer hun flere gange under den efterfølgende debat, at hun skam ikke betragter sin søster som værende ‘islamist’ eller ‘radikal muslim’. Tjekker man søsterens Youtube-profil så dukker der blandt andet ‘likes’ op til videoer med Bilal Philips og Khalid Yasin, to fremtrædende islamister, der de senere år har gæstet Danmark under stor medieomtale. Blandt andet fordi de mener, at der skal være dødsstraf for homoseksualitet. Mouna Daadouche afviser at søsteren skulle være islamist, men hævder omvendt at hun er ‘troende’ og ‘religiøs’ (hvad Karen West associerer med ‘praktiserende muslimer’).

De fremhæver således indirekte min pointe: De rettroende ønsker død over homoseksuelle, fordi det står i Koranen – Islam er problemets kerne.

At mit diskrete spørgsmål, skulle ende med at blive genstand for heftig debat, må skyldes andet og mere end mit ordvalg. Jeg gætter på, at Mouna Daadouche og hendes danske netværk i og omkring Karen West, har talt om hendes familiære forhold, og valgte en offensiv modreaktion, da jeg spurgte ind til det. Det usagte behøver kan være søsterens islamisme, men kunne også være svogerens kriminelle fortid. Min kilde fortæller, at Jibril Koc, tilbage i 2004, fik halvandet års fængsel, for skyderier ved Café H.C. Andersen i Københavns Lufthavn.

Oploadet Kl. 09:05 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


23. august 2014

Islamisk Stat, DK: “Fra kætternes land Danmark: Vi støtter de troendes prins Abu Bakr al-Baghdadi…”

Forventningerne er lave, så man bliver helt overrasket, når journalister ikke blot reproducerer nyhedstelegrammer. Fra torsdagens udgave af Ekstra Bladet, side 6-7 – Brutal terrororganisation er nu i Danmark (se evt. EB.dk).

“Terrororganisationen Islamisk Stat (IS) har fået en fraktion i Danmark, hvor agenter opererer på direkte ordre fra ledelsen i Syrien. …

Ekstra Bladet erfarer, at IS-fraktionen herhjemme består af tidligere og nuværende Syrien-krigere samt toneangivende personer i salifist-miljøet. Medlemmer af fraktionen har blandt andet i sommer holdt en konference i Vejle for at diskutere strategien herhjemme, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger blandt andet drejer sig om propaganda og hvervning af nye IS-krigere samt organisering af deres rejser til krigszonerne i Syrien og Irak.

De danske tilhængere adlød også ordre fra IS, da de var en del af en Twitter-bombe, hvor IS-støtter verden over tweetede støtteerklæringer på samme tid. Herhjemme blev der taget et billede foran Christiansborg med IS-logo og en støtteerklæring til organisationens leder Abu Bakr al-Baghdadi: ‘ Fra kætternes land Danmark: Vi støtter de troendes prins Abu Bakr al-Baghdadi, må Allah bevare ham.’.

(ISIS-brochure foran Christiansborg & MUC Vejle-møde, 2014; Daily Mail, FB cache)

“Kære brødre og søstre. Så er det dagen i dag konferencen vil blive afholdt. Der er mindre end 1 time til det starter, så hvis du først hører om konferencen nu, og du bor tæt på Vejle, så kan du in shaa Allaah stadig nå det. Det vil som sagt blive afholdt i Beboerhuset i Vejle. Du kan finde yderligere informationer under begivenheder in shaa Allaah. Må Allaah subhana wa ta’ala give barakah i dagen, ameen!” (MUC Vejle på Facebook, 24. maj 2014)

“Må Allaah subhana wa ta’ala belønne vores brødre fra København der kom for at holde foredrag. Det var meget gode og også vigtige emner vores elskede brødre talte om i går til konferencen. Lad os in shaa Allaah handle efter det så godt vi kan…” (MUC Vejle på Facebook, 25. maj 2014)

(MUC Vejle, ‘Islamisk Konference’, 24. maj 2014 – Beboerhuset Finlandsparken, Vejle; FB cache)

Apropos.

“Vi har 71% indvandrere og efterkommere blandt beboerne. … Ghetto-betegnelsen gør, at folk opfatter os på en forkert måde. Og dét ærgrer jeg mig over. Men internt i Finlandsparken ændrer ghetto-stemplet ingenting. Jo, måske ved at vores interne sammenhold styrkes, fordi området stemples på så tyndt et grundlag.” (Formand for Finlandsparken Knud Aage Thiemer til Lokalavisen, 2012)

Oploadet Kl. 16:47 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


22. august 2014

Hærværk mod den jødiske privatskole Carolineskolen : “Ingen fred i Gaza”, “Ingen fred til zionistsvin”

Islamiseringen skrider langsomt fremad. Fra TV2 Online – Hærværk mod jødisk skole i København.

“Den jødiske skole på Østerbro i København er i løbet af natten blevet angrebet af hærværksmænd, der har smadret ruder og skrevet anti-jødisk graffiti på skolebygningerne. …

Hærværksmændene har i løbet af natten klippet hul i hegnet omkring skolens område, smadret adskillige ruder på skolen og overmalet skolens vægge med anti-jødiske og anti-israelske slagord.

“Ingen fred til Gaza”, “Ingen fred til jer zionistsvin.”

Det er ikke længere tilladt for elever på den jødiske skole i København, Carolineskolen, at gå uden for skolens område i skoletiden, hvis de bærer synlige jødiske symboler, f.eks. kalotter. Dette forbud skyldes udelukkende, at eleverne risikerer at lide voldelig overlast på grund af deres religiøse symboler. Når det er utænkeligt, at muslimske elever fra en muslimsk skole tilsvarende skulle forbydes at bære tørklæder uden for skolen, skyldes det udelukkende, at de ikke risikerer at lide voldelig overlast…” (Klaus Kjøller, Berlingske, 12. august 2014: Tørklæder besejrer kalotter)

Oploadet Kl. 19:20 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


11. august 2014

VIOMIS’ Ali Daghim samler penge ind til humanitært nødhjælpsarbejde i Syrien – og sælger ISIS-sløjfe

I sidste måned skrev Politiken om den 25-årige dansk-tuneser Iskander Chebil, der styrer et nødhjælpsprojekt i Syrien finansieret af Viomis (Viden om Islam). En anden islamist, der ifølge Linkedin har været tilknyttet Viomis har endnu ikke fået taletid i de danske medier, selvom han er drivende kraft i Nørrebro-baserede ‘De Humanitære Hjerter’, der ved hjælp af “tøj, sko legetøj og pengedonationer” støtter diverse humanitære initiativer i Syrien.

“Godt 70 kilometer længere inde i landet er flere ambulancer lige nu i aktion. En af dem er netop blevet kørt hele vejen fra København af frivillige fra en anden dansk-muslimsk organisation, Humanitære Hjerter, der også er med til at drive et bageri og fire lægeklinikker i Syrien. … Alene Viomis, der har base på Nørrebro, har indsamlet næsten 3 millioner kroner. Donationerne stammer overvejende fra muslimer, og ligesom de øvrige danskmuslimske organisationer bruger Viomis indtægterne på nødhjælpsprojekter i de oprørskontrollerede områder.” (Politiken, 28. juni 2014)

Vil man donere tøj til Syrien kan man kontakte ‘De Humanitære Hjerter’ på telefon, samme nummer som Ali Daghim benytter til at sælge ISIS-klistermærker. Grænsen mellem humanitær hjælp til ofre for borgerkrig, og understøttelse af en brutal islamistisk terrororganiation, er tilsyneladende ikke-eksisterende.

(Ali Daghim på Facebook, 17. januar 2014)

(‘De Humanitære Hjerter’ og ISIS-klistermærker, samme telefonnummer; Facebook)

(Foto: Syrienblog.dk)

(‘De Humanitære Hjerter’ i Kokkedal med Glostrupsagens Adnan Avdic, 2014; Facebook)

Oploadet Kl. 18:31 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


10. august 2014

København 2.0: Demonstrerende kurdere gik til angreb på forbikørende ISIS-sympatisører

Fredagens demonstration mod ISIS forløb ikke helt uproblematisk. Herboende ISIS-sympatisører kørte forbi i bil, og blev spontant angrebet af herboende kurdere fra demonstrationen. København 2.0.

“This the guy I was talking about, pro ISIS filth got himself a broken window, before rushing off” (Twitter)

“Here is the video footage of the incident where ISIS supporters yell provoking things from their cars against the Kurds. Then some kurds run and attack them. (Facebook)

(København, 9. august 2014; Twitter, Dailymotion)

“Løsningen ligger i at vi muslimer først og fremmest anerkender at det er vesten som har opdelt os!! Vi burde stå sammen som muslimer, fra Indonesien til Marokko! Der er intet galt i at holde fast i de traditioner der er fra hvert område, så længe de ikke modstrider Islam! Vi kan sagtens være en Ummah, så længe vi holder sammen. Hvem er vores forbillede?? Vores elskede profet Muhammad(saws), løsningen skal findes igennem hans gøren, hvad skal der styres med??! Vores Skabers lovgivning.” (Anne Louise Hansen, 10. august 2014)

Oploadet Kl. 19:34 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper