12. april 2018

Venstreradikalt moské-brandattentat: ‘Kampf gegen FaschistInnen jeder Art ist ein legitimer Kampf!’

Det er yderst sjældent, at de danske medier skriver om den tyrkiske nationalisme, og derfor får historien herunder ikke helt den rigtige tyngde. Angrebet på moskéen i Kassel fandt sted natten før et mindearrangement på 9-årsdagen for Muhsin yazicioglus død. Han var i 70’erne central i De Grå Ulve, og senere med til at grundlægge den politiske aflægger Milliyetçi Hareket Partisi (MHP), og var indtil sin død leder af det nationalistiske Büyük Birlik Partisi (BBP). Tyrkisk indenrigspolitik tilsat den syriske konflikt på tysk territorium.

Fra EB.dk – Tyske venstreekstremister:- Vi kastede brandbomber mod tyrkisk moské.

“For et par uger siden blev fire mænd, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger har syrisk-kurdisk baggrund, fængslet, fordi de mistænkes for at have kastet molotov- cocktails mod den syriske ambassade i København.

Og medlemmer af den militante venstreekstreme gruppe, Antifa, bekender sig nu til et lignende angreb udført mod en tyrkisk kulturforening og moské i byen Kassel, der ligger i den tyske delstat Hessen, skriver Bild. ..

Avisen beskriver, hvordan Antifa på det venstreorienterede site Indymedia.org har offentligjort et bekendelses-skrift.

Efter mange spekulationer bekender vi os nu til angrebet med molotov-cocktails på mødestedet for tyrkiske fascister i Bunsenstrasse,’ lyder det ifølge Bild.”

(Foto: Venstreradikale angriber Kassel-moské, 25. marts 2015; Foto: Bild)

(Det planlagte arrangement til ære for tidl. BPP-leder Muhsin Yazicioglu; Foto: Facebook)

In ihrer Gemeinde hängen Symbole der faschistischen Grauen Wölfe und Bilder des BBP Vorsitzenden Muhsin Yazicioglu, nach dem auch die Gemeinde benannt ist. Yazicioglu ist mit Alparslan Türkes mitverantwortlich für Massaker und Anschläge in den 80er und 90er Jahren auf AlevitInnen, KurdInnen und SozialistInnen. … Der Kampf gegen FaschistInnen jeder Art ist ein legitimer Kampf! Es lebe die Revolution in Rojava!” (de.Indymedia.org, 8. april 2018)

(Flere billeder af skaderne kan blandt andet ses på Facebook)

Oploadet Kl. 00:14 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


31. marts 2018

1968: “Forskellen er blot, at kritikerne af sex med børn ikke længere beskyldes for at være pædofobe.”

Ypperligt skriv af Henrik M. Jensen sakset fra Snaphanen, let beskåret – Foucault og arven fra 68.

“Blandt pædofiliapologeter herhjemme finder vi Chr. Braad Thomsen og Susanne Brøgger, der opfordrede mødre til at have sex med deres sønner. Og i Frankrig stod det særligt slemt til. Cohn-Bendit, en af hovedmændene bag majopstanden i Paris og senere medstifter af De Grønne i Vesttyskland, dyrkede sex med børn. Og pædofile blev forsvaret og heroiseret af intellektuelle berømtheder som Sartre, de Beauvoir, Althusser, Derrida, Roland Barthes samt de venstreintellektuelles darling over dem alle, Michel Foucault.

Men hvad der måske er mere interessant for læsere af Snaphanen, gik Foucault siden skridtet videre og sprang ud som islamofil. Efter et besøg i shahens Iran og et møde med Khomeiny i hans exil i en parisisk forstad i september 1978, forfattede Foucault nogle artikler, som blev offentliggjort i Nouvel Observateur i oktober samme år under titlen, ‘Hvad drømmer iranerne om?’

Her er et lille uddrag af den højt besungne tænkers dybe tanker:

‘Situationen i Iran synes at afhænge af en stor kamp under de gamle bannere: Kongen og Helgenen – Den bevæbnede enevældige og Den forarmede landsforviste – Despoten overfor Manden med bare hænder, der bliver hyldet af folket.’

‘Der er et fravær af hieraki i præsteskabet og en afhængighed, også finansielt, af deres tilhørere. Præsterne er ikke blot demokratiske, de besidder også en kreativ politisk vision.

‘En ting står klart: Med ‘islamisk regering’ mener ingen iranere et politisk regime, hvor præsteskabet vil få en rolle som overvågnings- og kontrolinstans.’ …

Og Foucault forsikrer læserne om at kvinder og minoriteter vil beholde deres rettigheder under Khomeiny. Hans kilder havde forsikret ham om, at frihedsrettighederne ville blive respekterede til den grad, at deres brug ikke vil skade andre. Minoriteter vil blive beskyttede, der vil ikke være ulighed mellem mænd og kvinder, når det kommer til rettigheder, men forskelle hvor der er naturlige forskelle.

Foucault konkluderer, at mens der hersker en politisk spiritualitet i Iran, er der sket et tab af spiritualitet i Europa, en dimension vi har glemt siden renæssancen og kristendommens store kriser.

‘Jeg ved, at de franske læsere vil le ad dette, men jeg ved også, at de tager fejl.’

6.11. samme år svarede en anonymiseret iransk kvinde, Atoussa H., der var politisk flygtning fra shahens styre, Foucault i Nouvel Observateur:

‘Jeg er meget bekymret, hvis det bliver en islamistisk regering, der erstatter shahens blodige regime.’

Foucault synes at være meget bevæget over muslimsk spiritualitet. Men hvorfor skal den iranske befolkning efter 25 års stilhed og undertrykkelse være tvunget til at vælge mellem Savak (shahens hemmelige politi) og religiøs fanatisme? Utilslørede kvinder bliver overfaldet på gaden og Khomeinys tilhængere har gjort det klart, at i det regime, de kæmper for, må kvinder underkaste sig islamisk lov.’

Hvad angår påstanden om, at minoriteter beholder deres rettigheder, så længe de ikke skader flertallet, spørger Atoussa H.: ‘Siden hvornår er minoriteter begyndt at skade majoriteten?’ Og hun peger på det islamiske regime i Saudi Arabien: ‘Hænder og hoveder bliver hugget af tyve og elskende.’

Mange iranere er som jeg fortvivlede over udsigten til et islamisk regime. Vestens liberale venstrefløj bør vide, at islamisk lov kan blive en dødvægt på et samfund, der hungrer efter forandring. De bør ikke lade sig forføre af en kur, der er værre end sygdommen.’

Ugen efter gav Foucault tilbage i Nouvel Observateur:

‘Hvad der er utåleligt i Attoussa H.’s indlæg er, at hun sammenblander alle former for islam og så bebrejder islam for at være fanatisk.’

‘Den første betingelse for at nærme sig islam med et minimum af intelligens er ikke at begynde med had.’

Det lyder unægteligt som en argumentation, der er hørt mange gange siden fra talløse venstreorienterede islamofile, der råber ‘islamofob’ efter deres modstandere. Og som ligger godt i tråd med 68’ernes forsvar for pædofili. Forskellen er blot, at kritikerne af sex med børn ikke længere beskyldes for at være pædofobe.

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


23. marts 2018

Ikke mere statsstøtte til islamisk gymnasium efter lovbrud: Venstreradikal tillidsmand forundret, fyret

For to år siden åbnede herboende tyrkere Danmarks første muslimske gymnasium, men efter en række lovbrud forsvinder statsstøtten nu, og skolen lukker. Skolen havde godt nok bederum og fredagsbøn, men underviserne manglede ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ‘faglige kompetencer’. BT har fået aktindsigt.

Sjællandske Nyheder har talt med det islamiske gymnasiums tillidsmand, der er identisk med Anders Bæk Simonsen, kendt fra Internationale Socialister og Antifascistisk Aktion. De 34 studerende på Hindholm STX kan passende skifte til Det Frie Gymnasium, hvis burka-glade rektor, også har AFA-relationer.

Fra SN.dk – Samtlige lærere på muslimsk gymnasium er fyret.

– Vi er forundrede over, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mener, at så mange af os ikke har de rette kompetencer, siger tillidsrepræsentant på Hindholm STX i Fuglebjerg, Anders Bæk Simonsen til Sjællandske.

Udtalelsen kommer efter, at gymnasiet siden mandag har haft lukket for undervisningen som følge af, at de har mistet deres statsstøtte og godkendelse til at foretage undervisning. Dermed er samtlige gymnasiets lærere fyret. …

I et brev fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet fremgår det, at lærerne på Hindholm STX slet ikke har de faglige kompetencer, det kræver at være gymnasielærere. Den formulering stiller Anders Bæk Simonsen sig uforstående over for.”

(Anders Bæk Simonsen, tillidsrepræsentant Hindholm STX; Foto: TV2, 2013 / Uriasposten)

Oploadet Kl. 11:08 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


22. marts 2018

Mohamad El-Saadi: “… som muslim, så tror man på kalifatet… og så tror man på sharia-lovgivning”

24syv Morgen bragte i sidste uge et interview med Grimhøj-formandens søn Mohammed El-Saadi, som jeg for et par dage omtalte her på siden. Her fortalte den 28-årige statskundskabsstuderende blandt andet, at han tidligere havde været aktiv i moskéen på Grimhøjvej. Selvom araberen gerne ville i nærkontakt med danske Cecilie, så er han stadig en stolt Koran-tro muslim, med al hvad deraf følger.

Mohamad El-Saadi: Jeg er ikke bare søn af hvem som helst. Jeg er nemlig søn af en aktiv mand indenfor miljøet, indenfor det muslimske miljø. Som jo er den største rival til demokratiet i vores nuværende tid, det har I måske også allerede regnet ud, eller opdaget ik’.

Anna Libak, Radio24syv: Når du siger det er en rival til demokratiet. Altså, Islam, hvad tænker du så mere konkret på?

Mohamad El-Saadi: Jeg tænker, du ved, som muslim, så tror man på kalifatet, og så tror man på Gud, og så tror man på sharia-lovgivning. Så det med demokratiet, som I kan huske, så var der rigtig meget debat om muslimerne bør stemme…

[…]

Mohamad El-Saadi: Min far har en mission om at gøre en forskel, og det er også derfor…

Anna Libak: – Altså, når han siger han går ind for kalifatet, jeg ved godt det ikke er i Danmark. Men når han siger det, så stemmer det jo ikke med, at hans søn er med i et datingprogram.

Mohamad El-Saadi: Jov, det burde stemme. Hvad så? Hvad er problemet? Hvad er kalifatet i Verden nu – stil ham det spørgsmål. Hvem er kalifatet, er det mig? Er det ham? Hvem er kalifatet – spørg ham selv! Enhver muslim er (tilhænger af) et kalifat, så hvorfor skulle vi rende rundt med den her tankegang, om at vi venter til en bestemt person, som kommer og redder hele Verdenen, mens vi alle sammen ved at ideen handler om, at vi alle sammen, hver især, personligt, tager opgaven på sig, så vi er selvstændige mennesker, selvtænkende væsener, i stedet for at robotterne kommer og overtager os.

(Mohamad El-Saadi på Youtube, 2017)

Oploadet Kl. 17:11 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


19. marts 2018

Imam-søn: Han spurgte om ikke jeg havde ‘respekt for ham, for gud, religionen’ – Jeg kom til ‘at grine’

Islam er en lattervækkende ideologi, og ingen er mere latterlige end fuldskæggede imamer. Sjov lille historie set på BT.dk – Formand for Grimhøj-moskeens søn med i topløst datingprogram: ‘Far har slået hånden af mig’. Se evt. foto hos Ballet Magnifique.

“28-årige Mohamad El-Saadi var for få uger siden deltager i TV 2 Zulu-datingprogrammet ‘Klæd mig af’, hvor deltagerne som en del af konceptet afklæder hinanden. Mohamad El-Saadis optræden i programmet har efterfølgende fået hans far, formand for Grimhøj-moskeen Oussama El-Saadi, til at slå hånden af ham.

‘Klæd mig af’ havde premiere 19. februar i år på TV 2 Zulu. Og her kunne man se 28-årige Mohamad El-Saadi på date med 19-årige Cecilie fra Hvidovre. I programmet kan man blandt andet se Mohamad El-Saadi tage tøjet af sin date.

Efter programmet blev sendt, har det fået store konsekvenser for Mohamad El-Saadi. …

‘Han sagde til mig, om jeg ikke havde respekt for ham, for gud, religionen og andre mennesker. Der kom jeg til at grine, og så blev han rigtig sur, og sagde, han ikke ville snakke med mig mere,’ siger Mohamad El-Saadi…”

(Oussama El-Saadi på TV2 News, 9. marts 2014; Ballet Magnifique)

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


10. marts 2018

Lektor om islam-apologetiske Foucault: “… selvmodsigende og tåget, omend retorisk forførende”

Jeg ved ikke helt om jeg kan anbefale den omtalte Deadline-debat, men det er dog saftige sager der kommer frem om den franske filosof Michel Foucault, som påvirkelige studerende har som pensum på flere længerevarende uddannelser. Han var ikke bare kritisk overfor Vesten og vestlig kultur, men omfavnede den iranske revolution, og havde overordnet en positiv tilgang til Islams spiritualitet.

Fin kommentar af lektor emeritus Henrik Jensen i Jyllands-Posten – Foucaults mange masker (kræver login).

“Ingen af dem – to af de faste ‘Deadline’-korrespondenter, Rune Lykkeberg fra Information og Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole Metropol – havde læst bogen, som derfor ikke blev diskuteret. Det var nok for dem, at den angiveligt handlede om ’spiritualitet’ og derfor lagde sig i forlængelse af Foucaults ‘hjerneblødning’ i slutningen af 1970’erne, hvor han på trods af sin evige ‘dominanskritik’ pludselig så Islam som verdens lys.

… Lykkeberg mente, at Foucault, hvad det normative angik, spillede kritisk op mod Sartre, men de var nu en del af det samme projekt, hvor Vesten, og især ‘det borgerlige projekt’, sås som den identitetsgivende ‘Anden’. Fanden, med et andet ord.

De hadede begge Vesten og bourgeoisiet. Derfor havnede Foucault i den blindgyde at elske Islam, fordi Islam også hader Vesten. Og det giver god mening, at Sartre og Foucault i forskellige tider har gennemsyret den danske akademiske verden, som også mest hader Vesten og især alt, hvad der er borgerligt.

Begge debattører mente, at Foucault nok skulle blive hængende i danske uddannelsesinstitutioner i de næste 50 år. Det håber man ikke. Han er ikke uinteressant, men utallige som sandskorn er de studerende, der er blevet konfuse af at læse ham. Hans arbejde er ikke et eksempel på akademisk stringens, ofte historisk-empirisk mangelfuldt, selvmodsigende og tåget, omend retorisk forførende, så læseren hypnotiseres til at se en ikke påvist sammenhæng mellem begreber som borgerlighed, familie, patriarkalsk, autoritær, magt, vold og legitimitet.

(Ny bog om Michel Foucault Les aveux de la chair, ‘Kødets bekendelser’)

“Jeg føler mig ikke tilpas i at kalde det islamiske styre for en ide eller endda et ideal. Det har istedet imponeret mig som en form for politisk vilje. Det har imponeret mig i sit forsøg på at politisere strukturer, som er socialt og religiøst uadskillelige i måden de løser aktuelle problemer. De imponerer mig også, fordi de forsøger at åbne op om en spirituel dimension.” (Michael Foucault om den iranske revolution i 1979, cit. af Sigge Winther Nielsen)



16. februar 2018

Om Finn Nørgaards syn på integration: “Han var virkelig vred og frustreret over de her ting…”

Det er tre år siden en herboende islamist myrdede filminstruktør Finn Nørgaard foran et debatarrangement på Krudttønden. Afdødes familie og venner oprettede senenere en fond i hans navn, der med stikordene ‘Kærlighed’, ‘Dannelse’ og ‘Dialog’ støttede et projekt for ‘udsatte unge’ (Læs: unge muslimer) samt en kendt militant venstreradikal. Diskret hån på den posthume måde.

55-årige Finn Nørgaard døde reelt i kampen for Danmark, men fonden i hans navn støtter det modsatte. Herunder lidt fra et længere interview med Helle Nørgaard, Finn Nørgaards søster, der diskret løfter sløret for terrorofrets inderste tanker angående tematikken. Fra JP.dk – Søsteren: ‘For mig er han uden tvivl en helt’ (kræver login).

“I det forgangne år har ingen medlemmer af Nørgaard-familien stillet op i større interview om terrorangrebet, men det gør Helle Nørgaard nu. Det er ikke nemt for hende. Interviewet varer næsten tre og en halv time, og undervejs går hun flere gange i stå i sætningerne og begynder at græde. Men hun stiller op, fordi hun gerne vil sikre, at danskerne har det rigtige billede af hendes bror.

… på ét område havde han svært ved at se det positive og blev mere og mere anspændt. Finn Nørgaard blev i de senere år meget optaget af problemerne med manglende integration i det demokratiske danske samfund. Og det var også en af årsagerne til, at Finn Nørgaard overhovedet befandt sig i Krudttønden den dag.

Udviklingen kan på mange måde spores tilbage til en arbejdsopgave, som han havde i 2008. Dengang vandrede erhvervskvinden Stine Bosse på den klassiske pilgrimsrute Caminoen i Nordspanien sammen med fire utilpassede og kriminelle indvandrerdrenge.

Finn Nørgaard skulle lave dokumentarfilmen ‘En anden vej’ om vandreturen, der skulle få unge indvandrere til at droppe den kriminelle løbebane. Han var gået til projektet i en positiv ånd, men det gjorde indtryk på ham, at nogle af de unge ikke tog imod den fremstrakte hånd, fortæller Helle Nørgaard:

‘Det fyldte rigtig meget hos ham i mange år efter, og han var både enormt frustreret og fortvivlet over, at de unge bare ikke greb den chance, de fik.’

I det hele taget så han negativt på den fejlslagne integration, herunder også at unge mennesker – opvokset i det demokratiske danske samfund – tog til Syrien for at kæmpe i borgerkrigen.

‘Han var virkelig vred og frustreret over de her ting, og det blev tiltagende.’

‘Det var noget, som optog ham mere og mere. Men præcis hvornår det blev det centrale, er svært for mig at sige,’ forklarer Helle Nørgaard, som i det hele taget oplevede et stort engagement, når det gjaldt ‘angreb på demokratiet og ytringsfriheden’, herunder attentatet på Charlie Hebdo en måned før Krudttønden.

(Koncerndirektør i TrygVesta Stine Bosse i Finn Nørgaards ‘En anden vej’, 2010; Foto: YT)

Helle Nørgaard er i bestyrelsen for Finn Nørgaard Foreningen, der er oprettet af vennerne efter terrorangrebet for at hjælpe udsatte unge og uddele støttemidler til f.eks. integration af indvandrere og efterkommere.

Foreningen blev oprettet, fordi Finn Nørgaards familie og nærmeste venner ønsker at ære ham og sikre, at hans ‘gavmilde personlighed og værdier løftes videre til gavn for andre.’ Foreningen har til formål at uddele midler til projekter og initiativer, der støtter udsatte børn og unge. Det kan f.eks. være integration af indvandrere og indvandreres efterkommere i Danmark, eller til andre initiativer, der skaber nytte for børn og unge, der har brug for det.”



13. februar 2018

Hibo Abdulahi: “Sådan er… vores lov. … Sådan er islamisk lov, kvinder og mænd sidder ikke sammen.”

19-Nyhederne på TV2 bragte i går et indslag om en kønsadskilt café i Vollsmose. Der blev råbt ‘Fuck Dansk Folkeparti’ efter Martin Henriksen, men mest interessant var en 31-årig kvindelig somaliers forhold til integration mere overordnet. “Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi skal være så integrerede.”, forklarede hun blandt andet, og påpegede at den kønsopdelte café var en naturligvis konsekvens af ‘vores lov’, ‘islamisk lov’.

Vil man vide hvad herboende muslimer tænker, skal man ikke ringe til det skolede ekspertpanel, men tage ud i ghettoen og tale med helt almindelige rettroende. Tak til Hibo Abdulahi for hendes ærlighed. Fra TV2 Online – Café i Vollsmose er kønsopdelt – mænd sidder forrest og kvinder bagerst.

“Vi møder 31-årige Hibo Abdulahi på en café i Vollsmose, hvor hun sidder sammen med sine veninder.

Selvom det måske ligner en helt almindelig café, så er der alligevel noget anderledes ved den. Mænd sidder forrest i caféen, og bag køkkenet er der indrettet et område, hvor kvinderne sidder – en af dem er Hibo Abdulahi. Hun bekræfter, at mænd og kvinder sidder adskilt på caféen, da TV 2 Nyhederne besøger caféen.

– Sådan er vores regler. Ja, vores lov.

Hvad mener du med det?

– Sådan er islamisk lov, kvinder og mænd sidder ikke sammen.

Så vil det sige, jeg må ikke være her?

– Jo, du må gerne være her. For du er et hvidt menneske, så du ved nok ikke bedre, siger hun og griner…

Men ifølge Hibo Abdulahi, der er 31 år, fraskilt mor til to og kom til Danmark som 10-årig, er hun integreret i det danske samfund, selvom hun godt kan lide at mødes med sine veninder på en cafe, hvor mænd og kvinder sidder adskilt.

– Hvad er det, der er galt med det? Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi skal være så integrerede. Betyder det, at vi skal lægge al vores kultur væk og være fuldstændigt danske? Hvad med vores hud, hvordan bliver vi så danske, når vores hud ikke er lys? Jeg forstår det simpelthen ikke. Og jeg har det sådan, at nu er det nok. Jeg er meget integreret…, siger Hibo Abdulahi, der til daglig læser til kontorassistent.”

(Islamiske Hibo Abdulahi & radikale Morten Østergaard; Foto: Collage)

“Hun har det til fælles med alle dem jeg mødte, og det er, at vejen frem er, at vi blander befolkningsgrupper.” (Morten Østergaard om samtale med tyrkisk kvinde, videodagbog fra Vollsmose, 10. februar 2018)



10. februar 2018

Libak: “For tiden er der konkurrence om at misforstå forbuddet mod maskering i det offentlige rum.”

“Hvad med solbriller, makeup, julemandsskæg mv.”, spørger biskop Marianne Christiansen i Fyens Stiftstidende, og fortæller at hun har købt en niqab, der med den nye lov kan gøre hende ‘til kriminel’. Anna Libak skærer problematikken ud i pap for ideologisk hæmmede på EB.dk – Borgere går ikke i burka.

“For tiden er der konkurrence om at misforstå forbuddet mod maskering i det offentlige rum.

Der går ikke en dag uden nye fantasifulde forslag til, hvem der vil blive ramt. Godmodige julemænd. Prinsesser og pirater på otte år til Halloween. Motorcyklister. Fattige gadeartister.

Forleden var det fru Justitia, Birthe Rønn Hornbech, der i Politiken meddelte, at hun nok bliver stoppet af politiet, fordi hun har købt et stort, varmt tørklæde mod forkølelse. Hun bedyrede også, at præster ikke længere vil kunne bevæge sig fra præstegården og til kirken iført ornat.

Jaså. I så fald skal politiet godt nok være dummere, end det selv tillader. For det første fordi forbuddet går ud på, at man ikke må tildække ansigtet i det offentlige rum. Siden hvornår er præster begyndt at tildække ansigtet?

Desuden præciseres det på justitsministeriets hjemmeside, at tildækning af ansigtet, som har et anerkendelsesværdigt formål, generelt er undtaget fra forbuddet. …

Forbuddet gælder således kun dem, som skjuler deres identitet for det øvrige samfund for at vise, at de ikke er en del af det. Og dermed i praksis skaber et parallelsamfund med egne normer og regler.

Gør kvinder i burka det? I dén grad. Gør autonome i elefanthuer også det? Absolut. Hvad med rockere iført masker, der står uden for retsbygninger, hvor sager mod deres kolleger bliver pådømt? Yes! Hvad med røgdykkere så? Nej. Var det virkelig så svært at gætte?



8. februar 2018

Burkaforbud er godartet symbolpolitik, da det får Muhammeds enablere frem: ‘This is not your country’

Det er nemt at kritisere det kommende burka/niqab-forbud, men selvom det ikke forsinker islamiseringen af Danmark med mere end få sekunder, så er det trods alt godartet symbolpolitik. En demokratisk udgave af Handos bandbulle i ‘This is not your country’-scenen i Romper Stomper (1992), der blev udødeliggjort med Morrisseys 2007-nummer af samme navn.

“Bliver det vedtaget, så tager jeg burkaen på”, fortæller Hanna Mohamed Hassan til DR Online, og advarer samtidig om at ‘det progressive Danmark’ nu er kommet i fare. Idehistorisk forvirring blokerer muligvis for forståelsen, men spørgsmålet var ‘Islam: Ja eller nej?’, og hun svarede forkert. ‘Dette er ikke dit land’, Hanna.

Fra DR.dk – Hanna vil tage burka på i protest, hvis tildækningsforbud vedtages.

“I Aalborg siger den 28-årige socialrådgiver Hanna Mohamed Hassan, at hun vil tage burka på som en protest, hvis loven bliver vedtaget.

– Jeg tror, der er rigtig mange, der vil vælge at tage det på, fordi de ikke vil have, at regeringen bestemmer over, hvad de skal bære eller ej, siger hun. …

– Det handler om retten til frihed, siger hun.”

(‘This is not your country’; Russell Crowe som Hando i Romper Stomper, 1992)

“Road blocks and fire
Barb wire upon barb wire
This is not your country

Armoured cars, corrugated scars
Graffiti scrawls:
‘This is not your country’

Home sweet fortress
Gunshot – we hate your kind
Get back!
This is not your country
(Morrissey, 2007)

Oploadet Kl. 11:25 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper