24. november 2015

Kildekritik, tak: Ingen grund til at jødificere masseindvandringen, nazificere indvandringsmodstanden…

Potentielle jihadister er typisk født ind i subkulturer der ikke kan nås med kampagner, og man kan godt frygte at undervisning i kildekritik i virkeligheden vil være systemets måde at undgå elever påvirkes af alternative medier. Desuagtet, så kan jeg ikke se kildekritik nogensinde kan ødelægge noget for højrefløjen. Det kan godt være at en Youtube-film der krydsklipper kontekstløse sekvenser relateret til islamisme/masseindvandring (og fikst slutter med en Lerner Spectra-monolog om jødernes hovedrolle), vil få sværere ved at få gennemslagskraft. Godt det samme.

Jeg har ikke hørt om nogen der er blevet multikulturalister efter rationelt at have vurderet fordele og ulemper, og hvis den gennemsnitlige dansker vil bruge sin kritiske sans i forhold til alle medier, kan det kun være positivt. Når DR Online fortæller om en voldsom stigning i angreb på flygtninge i Tyskland, og kæder udviklingen sammen med højreekstremisme, så vil flere måske fange at talmaterialet er sakset fra ‘Das portal gegen neonazis‘.

I stedet for at gøre det hele sort/hvidt, jødificere masseindvandringen eller nazificere indvandringsmodstanden, så bør man bruge sin sunde fornuft. Fra TV2 Lorry – Medie: Ekstrem propaganda skal på skoleskema.

“For at forebygge radikalisering på nettet skal danske skolelever undervises i ekstremistisk propaganda. Det mener regeringen ifølge Radio24syv. Regeringen er ifølge radiostationen på vej med en undervisningspakke, der skal styrke elevernes kritiske sans, når de falder over ekstremistisk materiale på de sociale medier.

– Ekstremistiske miljøers øgede anvendelse skaber behov for at styrke børn og unges digitale dannelse og kritiske tilgang til materiale på nettet, lyder det i et notat fra udlændinge- og integrationsministeriet, som Radio24syv har fået indsigt i.

Initiativet er et led i satspuljeaftalen fra januar 2015, hvor et bredt forlig afsatte 60 millioner kroner til forebyggelse af radikalisering.”

(Højrefløjspropaganda: ‘With Open Gates: The Forced Collective suicide of European Nations’, 2015)

23. november 2015

Om Molenbeek: “There used to be Jewish shops on Chaussée de Gand, but these were terrorized…”

“Det bliver en krig mellem muslimer og ikke-muslimer i vores egne byer.”, skrev Nicolai Sennels tilbage i 2009, og selvom man selvfølgelig kan diskutere konfliktens etikette, så er der i skrivende stund undtagelsestilstand i Paris, og militære køretøjer på gaden i Bruxelles. Fremtiden er mere af det samme, og selv de mest forbenede multikulturalister vil på et tidspunkt få nok af Islam.

Antropolog Teun Voeten om Molenbeeks islamisering i Politico.eu – Molenbeek broke my heart.

“I called Molenbeek my home for nine years. … My apartment, just across the canal from the city center, is close to the home where two suspects in the Paris attacks were based, and around the corner from where the shooter from the foiled Thalys attack in August had been staying.

… Our contractor’s name was Hassan. He was Moroccan, and we thought that was very cool. We imagined that our kids would one day play happily with his on the street. We hoped for less garbage on the streets, less petty crime. We were confident our block would slowly improve, and that our lofts would increase in value. (We even dared to hope for a hip art gallery or a trendy bar.) We felt like pioneers of the Far West, like we were living in the trenches of the fight for a multicultural society.

Slowly, we woke up to reality. Hassan turned out to be a crook and disappeared with €95,000, the entire budget the tenants had pooled together for our building’s renovation. The neighborhood was hardly multicultural. Rather, with roughly 80 percent of the population of Moroccan origin, it was tragically conformist and homogenous. There may be a vibrant alternative culture in Casablanca and Marrakech, but certainly not in Molenbeek.

Over nine years, as I witnessed the neighborhood become increasingly intolerant. Alcohol became unavailable in most shops and supermarkets; I heard stories of fanatics at the Comte des Flandres metro station who pressured women to wear the veil; Islamic bookshops proliferated, and it became impossible to buy a decent newspaper. … Nowhere was there a bar or café where white, black and brown people would mingle. Instead, I witnessed petty crime, aggression, and frustrated youths who spat at our girlfriends and called them ‘filthy whores.’ If you made a remark, you were inevitably scolded and called a racist. There used to be Jewish shops on Chaussée de Gand, but these were terrorized by gangs of young kids and most closed their doors around 2008. Openly gay people were routinely intimidated, and also packed up their bags.

I finally left Molenbeek in 2014.

(Militært køretøj ved rådhuset på Grote Markt, Bruxelles, 23. november 2015; Se evt. Twitter)

The debate is paralyzed by a paternalistic discourse in which radical Muslim youths are seen, above all, as victims of social and economic exclusion. They in turn internalize this frame of reference, of course, because it arouses sympathy and frees them from taking responsibility for their actions. The former Socialist mayor Philippe Moureax, who governed Molenbeek from 1992 to 2012 as his private fiefdom, perfected this culture of denial and is to a large extent responsible for the current state of affairs in the neighborhood.

Two journalists had already reported on the presence of radical Islamists in Molenbeek and the danger they posed — and both became victims of character assassination. In 2006, Hind Fraihi, a young Flemish woman of Morrocan descent published ‘Undercover in Little Morocco: Behind the Closed Doors of Radical Islam.’ Her community called her a traitor; progressive media called her a ’spy’ and a ‘girl with personal problems.’

In 2008, Arthur van Amerongen was tarred and feathered for ‘Brussels Eurabia,’ and called a ‘Batavian Fascist’ by a francophone newspaper. When he and I went back to Molenbeek in March and I subsequently described it as an ‘ethnic and religious enclave and a parochial, closed community’ in an interview with Brussel Deze Week, that too provoked the wrath of progressive Belgium and an ensuing media storm.

I always thought as myself as a defender of human rights and human dignity, beyond left- or right-wing categories. Now suddenly I was painted as a right-wing firebrand. For some people I became an ‘untouchable’ and I even lost a few friends, who refused to talk to me.

17. november 2015

Faisal Saeed Al Mutar: “We created you. We installed a social and economic system that alienates…”

Irakiske Faisal Saeed Al Mutar frafaldt Islam, og grundlagde som ateist Global Secular Humanist Movement. Han bor i Washington, og skriver blandt andet for Huffington Post. Herunder ironiserer han om vestlige forskere.

I am a jihadist and I am tired of not being given credit
It must be incredibly frustrating as an Islamic Jihadist not to have your views and motives taken seriously by the societies you terrorize, even after you have explicitly and repeatedly stated them. Even worse, those on the regressive left, in their endless capacity for masochism and self-loathing, have attempted to shift blame inwardly on themselves, denying the Jihadists even the satisfaction of claiming responsibility.

It’s like a bad Monty Python sketch:

‘We did this because our holy texts exhort us to to do it.’
‘No you didn’t.’
‘Wait, what? Yes we did…’

‘No, this has nothing to do with religion. You guys are just using religion as a front for social and geopolitical reasons.’
‘WHAT!? Did you even read our official statement? We give explicit Quranic justification. This is jihad, a holy crusade against pagans, blasphemers, and disbelievers.’

‘No, this is definitely not a Muslim thing. You guys are not true Muslims, and you defame a great religion by saying so.’
‘Huh!? Who are you to tell us we’re not true Muslims!? Islam is literally at the core of everything we do, and we have implemented the truest most literal and honest interpretation of its founding texts. It is our very reason for being.’

‘Nope. We created you. We installed a social and economic system that alienates and disenfranchises you, and that’s why you did this. We’re sorry.’
‘What? Why are you apologizing? We just slaughtered you mercilessly in the streets. We targeted unwitting civilians – disenfranchisement doesn’t even enter into it!’

‘Listen, it’s our fault. We don’t blame you for feeling unwelcome and lashing out.’
‘Seriously, stop taking credit for this! We worked really hard to pull this off, and we’re not going to let you take it away from us.’

‘No, we nourished your extremism. We accept full blame.’
‘OMG, how many people do we have to kill around here to finally get our message across?’

(Abdelhamid Abaaoud, formodet hovedmand bag Paris 13/11. Kommer fra fattige Molenbeek…)

16. november 2015

Da Islams blodige grænser ramte Boulevard Voltaire: “makes common sense shudder” (Voltaire, 1740)

Zenia Stampe mener ikke Islamisk Stat har som overordnet formål at udbrede Islam, og blotlægger hermed at hun absolut intet har lært af ugens franske terrorangreb. Islam betyder ‘underkastelse’, og der er intet misforhold i at bekæmpe ‘vantro’ med terror. Terror er midlet, Islam er målet, og det er helt i Muhammeds ånd.

Solid analyse af Rune Selsing, der også hudfletter Søren Pinds naive kulturimperialisme – Tro mod tro.

“Mange har spekuleret i, hvad Islamisk Stat ønskede at opnå med terrorangrebet. At de ønsker vi opgiver vores frihed og demokrati. At de ønsker, vi skal føre krig mod muslimer. At de vil have, vi på én eller anden måde skal overreagere. Jeg tror, det rigtige svar er det, de selv giver. Islamisk Stat ønsker et verdensomspændende kalifat, og de bekæmper de vantro, hvor de er, og hvor de har mulighed for det.

Islamisk Stat er den foreløbige kulmination på den reformation, islam har gennemgået i mindst et par årtier. En reformation ligesom den protestantiske, hvor de religiøse vender sig bort fra magthavernes fortolkning af de hellige skrifter og i stedet læser den selv. Går direkte til kilderne. Når Islamisk Stat tager slaver, er det fordi Muhammed gjorde det. Når de slår de vantro og frafaldne ihjel, hugger hovederne af deres fjender, lever efter absurde detaljerede forskrifter, stener kvinder og udbreder deres religion med sværdet, er det fordi de fuldkommen dogmatisk følger de islamiske skrifter.

… den islamiske kultur har en iboende tendens til at skabe konflikt med andre kulturer. Det var det, Samuel Huntington empirisk kunne konstatere i sit værk om civilisationernes sammenstød. Han satte sig ned og talte konflikter sammen og gjorde med et nu berømt udtryk opmærksom på, at islam har blodige grænser. Islam er ikke særligt kompatibel med andre kulturer, for at udtrykke det neutralt. Huntington pegede især på, at Vesten og islam står for værdier, der dårligt kunne være mere forskellige. Af alle civilisationer er den islamiske og den vestlige dem, der er mest forskellige.

Terroren i Paris er et eksempel på civilisationers sammenstød. … Det er vi nødt til at forstå, før vi drager i krig… Selv hvis vi skulle formå at nedkæmpe Islamisk Stat, er civilisationskonflikten ikke blevet væsentligt mindre. Og hvem i alverden skal vi så føre krig med bagefter?

Nej, i civilisationskonflikten er der to ønskelige udfald. Det ene er, at vi stopper konflikten. Lærer at leve harmonisk sammen på trods af radikale forskelligheder. Lever fredeligt og tillidsfuldt sammen under liberale universelle (vestlige) principper. Dette er de vestlige samfunds nuværende de facto strategi. På trods af at næsten identiske folkeværd som catalanere ikke vil leve sammen med castilianere, skotter ikke med englændere, nordirere ikke med irere, flamlændere ikke med vallonere, så satser vi på foreningen af de mest radikalt forskellige værdisæt i verden.”

(Palæ’ere chikanerer jødisk-ejede Bataclan, Boulevard Voltaire, Paris, 20. december 2008; Time of Israel)

“But that a camel-merchant should stir up insurrection in his village; that in league with some miserable followers he persuades them that he talks with the angel Gabriel; that he boasts of having been carried to heaven, where he received in part this unintelligible book, each page of which makes common sense shudder; that, to pay homage to this book, he delivers his country to iron and flame; that he cuts the throats of fathers and kidnaps daughters; that he gives to the defeated the choice of his religion or death: this is assuredly nothing any man can excuse, at least if he was not born a Turk, or if superstition has not extinguished all natural light in him.” (Voltaire om Muhammed i brev til Frederik den Store af Preussen, december 1740; Wiki)

(‘Islams blodige grænser’, Bataclan, Boulevard Voltaire, Paris, 13. november 2015)

Støttede terrorsigtet, drømmer om kalifatet: Synger til københavnsk mindearrangement for IS’ ofre…

I mandags afholdt ‘Boycot Israel’-segmentet Krystalnat-arrangementer flere steder i landet, og det burde ikke overraske at søndagens mindehøjtidelighed for ofrene i Frankrig, blev en opvisning i Islam-apologi. Arrangementets officielle Facebook-gruppe er tætpakket med muslimer der kritiserer den manglende henvisning til muslimske ofre, og man må sige at herboende muslimer virkelig mangler situationsfornemmelse.

Til arrangementet vrøvlede statsminister Lars Løkke Rasmussen om fælles værdier “på tværs af religion” og folk der forsøger at lave en “falsk skillelinje mellem Vesten og islam”.

Arrangementet afsluttedes meget passende med Isam Bachiri, der fornyligt har indtalt Islamisk Stats yndlingsbog som lydbog, og for nogle år siden støttede en af de tiltalte terrorsagen fra Glostrup. En mand der ifølge anklageskriftet var i besiddelse af en dvd med flere bombemanualer samt en præcis beskrivelse af, hvordan en fuldt funktionel terrorcelle skulle bygges op. Fra TV2 Online – Sanger får tårerne til at dryppe under mindehøjtidelighed.

“Mindehøjtideligheden for de mange dræbte under terrorangrebet i den franske hovedstad fik nemlig følelserne frem i folk i alle aldre. Det var sangeren Isam B, der tydeligvis rørte store dele af de mange mennesker, der var mødt op foran den franske ambassade for at mindes og ære ofrene for det angreb, der virker uforståeligt for mange, da han fremførte sangen ‘I Only Ask of God’:

He won’t let me be indifferent to the wars
It is a big monster which treads hard
On the poor innocence of people!

(Isam Bachiri til mindearrangement på Kongens Nytorv, 15. november 2015; Foto: Facebook)

“Massakren i Paris var et angreb på vestlige (friheds)værdier. Det viser terroristernes valg af gerningssteder tydeligt. I dag vælger Københavns Kommune så at holde en mindehøjtidelighed med deltagelse af sangeren Isam B, der i 2006 nægtede at optræde i tv med en sangerinde i korte ærmer, fordi bare kvindearme er forbudt ifølge islam. Det er godt nok yndigt.” (Journalist Poul Pilgaard Johnsen, 15. november 2015)

Hvem husker ikke nummeret I’ve Seen fra albummet Closer than veins (et stk. koranisk intertekstualitet, der handler om at Gud er nærmere menneskets end dets halspulsåre),hvor årstallet 1924 optræder som et markant årstal, der symboliserer noget, der er ganske trist, for Outlandish nemlig det osmaniske kalifats opløsning: ‘1924 feels distant like way before Christ’. Eller sangen Una Palabra, hvor Guds Sværd, ét af tidlig islams største generaler, også savnes: ‘Where the next Abu Dharr at? Where the next Khalid Ibn Walid aka Sayf-Allah at?’ Albummet prydes af det arabiske bogstav alif eller måske Guds sværd'” (Professor Thomas Hoffmann, 15. november 2015)

Oploadet Kl. 00:00 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer

14. november 2015

Paris 13/11: Je suis Charlie eller Je suis Charles Martel – “… don’t worry: we already have a hashtag”

Sidste lørdag så jeg dokumentarfilmen om Charlie Hebdo ved en forevisning i Cinemateket. Efter filmen var der debat med instruktørene, brødrene Daniel og Emmanuel Leconte. De takkede den franske ambassadør for hans tilstedelse, og bad ham rejse sig. François Zimeray genså jeg på direkte TV i aftes. Je suis Charlie var filmens titel, og et elegant slagord, men det er værd at huske på, Charlie Hebdo på sin vis døde den 7. januar i år.

Fredagens terrorangreb inkluderede både automatvåben og bombebælter, og ramte nogenlunde samtidigt seks steder i Paris. Det være sig blandt andet ved kunstmuseet Louvre, en bar tæt på Stade de France samt værst – et angreb på en tætpakket Bataclan-koncertsal. Hovedparten af de mere end 153 døde var publikum til en rock-koncert. Mere end 200 er sårede.

(Grafik: Reuters.com)

De første backlash-teorier kunne man høre på DR2 kort før midnat i aftes. DR Nyheders Bjørn Willum mente at ‘højreradikale’ Front National ville forsøge at ’sælge billetter’ på terrorangrebet ved den kommende valgkamp. Bizart, al den stund, at medierne da daværende tidspunkt ikke engang havde udråbt terrorangrebet som værende islamisk motiveret. Der er dog ingen tvivl. Heller ikke denne gang.

(Sky News, 14. november 2015: “I’am from ISIS”; Jihadwatch)

“Jeg er hernede med to venner. Vi på vej ud for at spise på en restaurant, men gør stop for at tage en drink inden. Pludselig ser jeg dog en mand træde ud ad en bil og råbe ‘Allahu akbar’, inden han skyder omkring, siger Mathias Zanka til Ekstra Bladet over telefon.” (EB, 14. november 2015)

“One of the attackers at a Paris concert hall where at least 15 people were killed Friday fired into the crowd shouting ‘Allahu akbar’ (God is greatest), a witness said.” (Daily Star, 14. november 2015)

“The victims had gathered to see the American rock band Eagles of Death Metal, and a handful managed to escape to tell of the horror taking place inside where the killers shouted ‘This is for Syria!’ and ‘Alahu Akhbar!’ as they cut down patrons from a balcony before the band took the stage.” (Fox News, 14. novembere 2015)

“‘En af gerningsmændene – en fyr på ca. 20 år – stod ikke så langt fra mig. Han talte fransk uden accent og råbte på fransk: ‘I har dræbt vores brødre i Syrien. Nu er jeres tur kommet’. Så begyndte han at skyde løs med sin automatriffel… Det var ikke en egentlig gidseltagning – de var kommet for at dræbe. Jeg kunne høre råbet ‘Allahu Akbar’…” (Thomas cit. af BT, 14. november 2015)

Tidligere på året truede Islamisk Stat Francois Hollande og Frankrig med beskeden: “I skal vide, at vores soldater er overalt, og at mareridtet kun lige er begyndt”. Her lørdag formiddag kan man så læse, at Islamisk Stat har taget ansvaret. Krigen har længe været en realitet, så intet nyt under halvmånen.

Efter hvert terrorangreb håber man naturligvis på et paradigmeskifte, men ligesom Hebdo-drabene kun gjorde franskmændene til Charlie i nogle få dage, så vil Paris 13/11 ikke nødvendigvis ændre noget fundamentalt. Masseindvandringen lammer det nationale immunforsvar, og det der er brug for er ikke pinger i Je suis Charlie-optog, men kampråb fra folkedybet. Krige vindes ikke ved at at mindes ofre, ej heller med dialog og festtaler.

(Præsident Francois Hollande på Stade de France, 13. november 2015)

En oplagt kampparole kunne være Generation Identitaires ‘Je suis Charlie Martel’. Charles (Karl) Martell var den kristne hærfører der slog muslimske angreb tilbage ved Poitiers i år 732. På arabisk kaldes slaget for ‘Martyrernes vej for troen’, og her var ingen Özlem Cekic, Lidegaard, Trads eller Bonnichsen der kunne køre ‘det er ikke en krig mellem religioner eller kulturer’-rutinen.

Mark Steyn kommenterer – The Barbarians Are Inside, And There Are No Gates.

“As I write, Paris is under curfew for the first time since the German occupation… The last time I was there, if memory serves, was to see Julie Pietri. I’m so bloody sick of these savages shooting and bombing and killing and blowing up everything I like – whether it’s the town where my little girl’s favorite fondue restaurant is or my favorite hotel in Amman or the brave freespeecher who hosted me in Copenhagen …or a music hall where I liked to go to hear a little jazz and pop and get away from the cares of the world for a couple of hours. But look at the photographs from Paris: there’s nowhere to get away from it; the barbarians who yell ‘Allahu Akbar!’ are there waiting for you …when you go to a soccer match, you go to a concert, you go for a drink on a Friday night. They’re there on the train… at the magazine office… in the Kosher supermarket… at the museum in Brussels… outside the barracks in Woolwich…

Twenty-four hours ago, I said on the radio apropos the latest campus ’safe space’ nonsense: This is what we’re going to be talking about when the mullahs nuke us.

Almost. When the Allahu Akbar boys opened fire, Paris was talking about the climate-change conference due to start later this month, when the world’s leaders will fly in to ’solve’ a ‘problem’ that doesn’t exist rather than to address the one that does. But don’t worry: we already have a hashtag (#PrayForParis) and doubtless there’ll be another candlelight vigil of weepy tilty-headed wankers. Because as long as we all advertise how sad and sorrowful we are, who needs to do anything?

… I would like to ask Mr Cameron and Miss Thorning-Schmidt what’s their happy ending here? What’s their roadmap for fewer ‘acts of violence’ in the years ahead? … What’s the happy ending here? Because if M Hollande isn’t prepared to end mass Muslim immigration to France and Europe, then his ‘pitiless war’ isn’t serious. And, if they’re still willing to tolerate Mutti Merkel’s mad plan to reverse Germany’s demographic death spiral through fast-track Islamization, then Europeans aren’t serious.

Oploadet Kl. 01:03 af kimmobil — Direkte link175 kommentarer

13. november 2015

Tre kriminelle muslimer myrdet, bl.a. friskolelærer Suhaib Jaffar, søn af Islamisk Kulturcenter-imam…

Der er som bekendt aldrig langt fra organiseret Koran-dyrkelse til organiseret kriminalitet, omend det nok ikke er fællesnævneren Islam som BT kalder ‘et slags kriminelt broderskab’ De tre kriminelle der onsdag blev likvideret i en lejlighed på Frederiksberg, inkluderer foruden to konvertitter, også Suhaib Jaffar, søn af imam Khalil Jaffar Mushib fra Islamisk Kulturcenter, der udsteder de officielle danske halalcertifikater. Suhaibs lillebror Osama, fik i 2013 otte års fængsel for meddelagtighed i dødsvold. Fra BT – Trippeldrabet: Imams søn blandt de likviderede.

“Tilsammen var de dømt for blandt andet røveri, vidnetrusler og grov vold, og noget tyder på, at de tre var indbyrdes forbundet i et slags kriminelt broderskab. Da to af dem – 24-årige Mike Patrick Vinther og 19-årige Phillip Farcinsen Leth Rasmussen – for nylig blev tiltalt i en sag om bl.a. en skarpladt pistol og hash-handel i en lejlighed med tyvekoster i Vanløse, blev der i retten fremlagt en seddel i A5-format, der var fundet i lejligheden på Stilledal. Af sedlen fremgik 12 fornavne, hvoraf tre af dem passer på skudofrene fra Frederiksberg. …

Det tredje skudoffer fra Frederiksberg – 23-årige Suhaib Jaffar – er søn af den fremtrædende imam Khalil Jaffar Mushib fra Islamisk Kulturcenters moske i Københavns Nordvest-kvarter.

Suhaib Jaffer blev i maj 2013 fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling for grov vold…”

(Foto: Facebook)

(IQRA-friskolelærer Suhaib Jaffar på Facebook, 2015; BT)

Apropos. Suhaib Jaffar om Muhammedtegninger, Berlingske Tidende, 17. februar 2008.

“Vi indvandrere er næsten alle sammen muslimer. Hizb ut-Tahrir og Islamisk Trossamfund er måske ikke enige med hinanden normalt, men i forhold til tegningerne af profeten, der er vi enige. … Hærværk er den eneste måd, vi kan vise vorres frustration på… Mig og mine venner er ikke de mest religiøse muslimer, men når det handler om at vores religion eller profet, så går det galt. Det er noget inde i os.

Oploadet Kl. 09:16 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Arkiveret under:

Retsreportage: Ahmed har ‘omfattende kognitive mangler’ – “… udviser tegn på islamisk radikalisering”

Danske ‘Nemo’ rapporterer fra Retten i Odense på norske Document.no – En dag i retten. Ahmed er i øvrigt søn af en meget omtalt bandeleder fra Vollsmose.

“En dag i retten Odense, 12. november 2015. Det var helt tilfældigt, at jeg dumpede ind netop her. Jeg havde ikke meget tid, og en ‘ændring af foranstaltning’ lød som noget, der ville være overstået i en fart.

Den første overraskelse var, at det væltede ind med publikum i forhold til normal standard, hvor jeg er den eneste på tilskuerrækkerne. De øvrige fire fremmødte viste sig at være offentligt ansatte, som i forskellige kapaciteter skulle følge sagen, blandt andet en socialrådgiver og en bistandsværge.

Den domfældte, som vi kan kalde Ahmed, er sytten år gammel, og anledningen til ændringen i hans foranstaltning er netop, at han står over for at fylde atten. …

Anklageren glæder sig over, at der ikke er ‘optræk til noget publikum’, hvilket får mig til at se mig forundret omkring. Hvad han mener, er, viser det sig, at politiet har frygtet, at hans venner ville møde talstærkt op, og der er af samme grund fire betjente med – to, der bevogter ham i retssalen, og to uden for domhuset. Den domfældte, som sagen handler om, er tidligere blevet befriet af sine kammerater i forbindelse med et besøg hos lillebror, der sidder i Ringe statsfængsel.

Anklageren fortæller også, at Ahmeds far og mor, som befinder sig i udlandet, har spurgt, om Ahmed kan blive overført til videre afsoning i hjemlandet, så de kan besøge ham – far er nemlig udvist efter endt afsoning – men det kan ikke lade sig gøre, da Ahmed er dansk statsborger.

… Han er vandret fra institution til institution, fordi han fremstiller våben, smadrer møbler og andet inventar, samt udsætter personale og øvrige klienter for alvorlige trusler og vold. Han sidder nu på en sikret afdeling, og den aktuelle institution ønsker ikke at forlænge aftalen med Odense Kommune efter hans fyldte attende år, hvor han derfor vil skulle overgå til en åben institution for voksne med vidtgående psykiske handicap.

Problemet er blandt andet, at han ikke vil kunne fastholdes i en åben institution – han er tidligere stukket af fra Egely – og vil være ‘utryghedsskabende’ for øvrige patienter. Han lider under omfattende kognitive mangler (IQ er målt til 65), og har derfor svært ved at udvikle sig væk fra sin tillærte negative adfærd. Trusler og vold er hans eneste successtrategi, lyder det, og recidivrisikoen anses for at være meget høj.

Ifølge en udtalelse kan han ikke læse og skrive, hverken på dansk eller arabisk, og han udviser tegn på islamisk radikalisering, blandt andet ved at have talt rosende om angrebet på Charlie Hebdo og have givet udtryk for et ønske om at komme til udlandet og kæmpe– det sidste benægter Ahmed dog i retten.

Personalet på hans tidligere institution, Bakkegården, har af frygt ikke ønsket at anmelde hans meget grove trusler mod deres familier.”

Oploadet Kl. 00:12 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer

12. november 2015

SF: Hvis vi ikke samarbejder med Islamisk Trossamfund, betyder det ’større risiko for terrorhandlinger’

Det er sjældent socialister erkender forbindelsen mellem koran-læsning og blodige lig, men her brød Sisse Marie Welling tabuet. Personligt kan jeg ikke strække mig længere end en eller anden udefineret autoritær form for repressiv tolerance. Altså, man skal vel ikke nødvendigvis knuselske folk der bekæmper alt man har kært. Fra Politiko – SF: Boykot af trossamfund øger risiko for terror.

København vil blive en mindre tryg by, hvis kommunens samarbejde med Islamisk Trossamfund skal ophøre. Det slår SF og Enhedslisten i København fast, efter at Venstre, Socialdemokraterne, de Konservative og Liberal Alliance har stillet forslag om, at samarbejdet mellem kommunen og trossamfundet skal afbrydes. …

Men det kan ikke være rigtigt, at kommunens antiradikaliseringsmedarbejdere ikke må arbejde sammen med en organisation, hvor muligheden for at finde frem til de radikaliserede unge er stor, siger Enhedslisten og SF, der derfor kræver sagen indbragt for en samlet Borgerrepræsentation.

‘Det er at gamble med københavnernes sikkerhed… Det vil betyde større risiko for terrorhandlinger i København,’ siger Sisse Marie Welling (SF), integrationsordfører for SF i Borgerrepræsentationen, i en skriftlig kommentar.”

Oploadet Kl. 00:24 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

10. november 2015

Asger Juhl: Der demonstreres imod Pegida, men ikke Hizb ut-tahrir, “… hvor er de venstreorienterede”

Paradokset er ikke helt så stort. Che Guevaras holdning til homoseksualitet og Salvador Allendes holdning til jøder finder genklang hos Hizb ut-tahrir, hvis møde blandt andet omhandlede ‘kapitalismens krise’. Hvorfor skulle revolutionære socialister bekæmpe antikapitalister? God kommentar af Asger Juhl i Politiken – Hvor var de vrede socialister, da Hizb ut-Tahrir holdt stormøde?.

“Det er søndag eftermiddag. Steningstilhængerne fra Hizb ut-Tahrir holder stormøde på Nørrebro i København. … Forestil dig, at det var nazisterne, der afholdt deres årskonference samme sted. Man ville ikke kunne møve sig frem for indignerede socialister… Men hvor er de venstreorienterede, når vor tids mørke ideologi – islamismen – holder stormøde i Nørrebrohallen?

Jeg kan ikke se dem. Jeg har ellers taget plads på Café Castro. Her er væggene plastret til med billeder af ‘el Che’. Pladsen foran hedder Den Røde Plads. Her er en stor rød stjerne på en lygtepæl og endda et gavlportræt af Salvador Allende. De døde venstreorienterede er her. Men hvor er de levende?

Hvorfor tager de ikke afstand fra mørkemændene… Det skorter ellers ikke på engagement, når Pegida går i optog, eller Moses Hansen slæber rundt på et kors. Kalifatdrengene ville historisk set have repræsenteret en oplagt fjende for venstrefløjen. En autoritær og antidemokratisk samfundsideologi… Og så er der jo religionen – noget, som venstrefløjen tidligere kunne samles om at være imod. …

Jeg synes, det er mærkeligt, at venstrefløjen ikke er her i dag.

(Hizb ut-tahrir i Nørrebrohallen, 8. november 2015; Foto: Facebook)

“The Hebrews are characterised by certain types of crime: fraud, deceit, slander and above all usury. These facts permits the supposition that race plays a role in crime.” (Salvador Allende, 1933 cit. i Daily Telegraph)

“Under the Cuban revolution… the system fought for by Guevara and his associates, established ‘labour camps’, known as the UMAP labour camps to incarcerate gay people, among other groups. These were Cuba’s new concentration camps, set up so the new socialist government could rid their nation of homosexuality, which was somehow believed to be a product of capitalism. Gay artists were censored and gay people in government lost their jobs. The UMAP camps subjected homosexuals to brutal torture and some inmates committed suicide. Not only gay men were incarcerated but effeminate men were also imprisoned to make way for Guevara’s scheme of the ‘new man’ which was a hideously pathological homophobic ideology.” (Quora.com)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.


Næste side »

Vælg selv beløb


RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML