15. december 2014

Al-Azhar vil ikke undsige Islamisk Stat: Det store islamiske fyrtårn med opinionsdannende betydning…

“Måske har det slet ikke noget med religion at gøre, men bare en galnings værk.”, noterer en Pia Monrad Jensen på Facebook om Sheikh Man Haron Monis, og uanset hvad der sker, så starter debatten ved nul hver evig eneste gang. ‘Sikkerhedsekspert’ Niels Brinch var helt surrealistisk på TV2 News, hvor han blandt andet pointerede, at når nu 40 islamiske organisationer havde taget afstand fra gidseltageren, så havde han jo intet med Islam at gøre.

Herunder en lille spids pointe fra Jihadwatch. Det gør ingen videre forskel, for i den brede offentlighed handler det meste om følelser – Al Azhar refuses to denounce the Islamic State as ‘un-Islamic’.

“For all its talk about ‘combatting radicalism,’ Al Azhar University—perhaps Sunni Islam’s most authoritative voice—will not even denounce the Islamic State as ‘un-Islamic.’

When pressed on it, an Al Azhar spokesman, Abbas Showman, recently said: ‘As an official entity, Al Azhar has never in all its history proclaimed anyone or any organization as un-Islamic … . being occupied by this question will not lead to anything,’ because ‘Al Azhar will not judge ISIS or its Islam as un-Islamic, for it is not its right, neither concerning ISIS or anyone else.’

But, as one human rights advocate in Egypt was quick to quip: ‘What, didn’t the ulema and sheikhs of Al Azhar denounce as un-Islamic Naguib Mahfouz and Farag Foda and others from among the intellectuals and writers whose activities were stopped and some of whom were assassinated due to Al Azhar’s position?'”

(Berlingske, 21. februar 2014: Al Azhar Universitet – det store islamiske fyrtårn)

“Al-Azhar udgiver månedligt et teologisk, juridisk og kulturelt tidsskrift, der har stor opinionsdannende betydning i den islamiske verden.” (Gyldendals åbne encyklopædi, 2014)

“Al-Azhar University… chief centre of Islamic and Arabic learning in the world” (Encyclopædia Britannica, 2014)

“Tre tekster om al-Azhar, der i sig selv er en treenighed, sådan som Jacob Skovgaard-Petersen citerer fra et mundheld: ‘moské og universitet og velgørende selskab’.” (Politiken, anmeldelse af Al-Azhar af Jakob Skovgaard-Petersen mfl., 2007)


Sydney-gidseltagningen: 50-årig iransk asylansøger, sunni-islamisten Sheikh Man Haron Monis…

Journalister, analytikere og medier skal selvfølgelig tænke sig godt om, før de ved noget med sikkerhed, men det er dog tankevækkende, at et Shahada-flag (den islamiske trosbekendelse) og et krav om at få et Islamisk Stat-flag, ikke får Hans Jørgen Bonnichsen eller Niels Brinch til at rette fokus mod et eventuelt islamisk motiv. Faktisk var anti-Backlash-kampagnen #Ridewithyou online før de de danske medier satte ord på et eventuelt islamisk-religiøst ophav.

Gidseltageren er en 50-årig iransk asylansøger, der har boet i Australien siden 1996. Ifølge Wikipedia flygtede Man Haron Monis (f. Manteghi Bourjerdi) til Australien, på grund af en for ‘liberal tolkning’ af shia-Islam, men sprang ud som sunni-muslim tidligere på måneden. Han har flere domme i baggagen, blandt andet for chikane af familie til Afghanistan-veteraner.

I used to be a Rafidi, but not anymore. Now I am a Muslim, Alhamdu Lillah” (December 2014)

Islam is the religion of peace, that’s why Muslims fight against the oppression and terrorism of USA and its allies including UK and Australia. If we stay silent towards the criminals we cannot have a peaceful society. The more you fight with crime, the more peaceful you are. Islam wants peace on the Earth, that’s why Muslims want to stop terrorism of America and its allies. When you speak out against crime you have taken one step towards peace.” (14 December 2014, Google Cache af sheikhharon.com)

Når nu manden beviseligt er kendt islamist, skal det islamiske motiv underkendes. Han må være psykisk syg…

Monis last week praised the Islamic State group for its provision of services in Syria and Iraq – though most experts say that such services are largely used for propaganda and in fact the group predominantly terrorises local populations.” (The Sydney Morning Herald, 15. december 2014)

Før terroristen var identificeret: Vi ved ikke om manden er muslim, der har misforstået Islam.

“Vi er alt for hurtige til at råbe Islamisk Stat. Gidseltagninger er jo ikke noget nyt i kriminalhistorien… Det er meget nærliggende at tro, at de står bag. Men vi er alt, alt for hurtige til at tænke sådan noget. Vi trykker på en automatknap, som øjeblikkeligt sætter et lighedstegn mellem alt, hvad der foregår på jordkloden, og Islamisk Stat.” (Hans Jørgen Bonnichsen til Berlingske, 15. december 2014

“En mand der tilsyneladende har misforstået Islams budskab…” (Niels Brinch på TV2 News, 15. december 2014)

Efter terroristen er identificeret: Manden er psykisk syg…

“… det er en mand der lever lidt i sin egen verden… befinder sig i en mental yderkant” (Niels Brinch på TV2 News, 15. december 2014)



8. december 2014

Nørrebro-muslimer gad ikke deltage i anti-sharia demo, selvom det var uden ‘antimuslimske slogans’

Som protest mod Borgerrepræsentationens nye integrationsaftale, der gør front mod sharia, afholdt Hizb ut-Tahrir søndag et møde i Nørrebrohallen under overskriften ‘Stolt over sharia’. Arrangementet samlede godt 1000 muslimske tilhørere. Udenfor var der planlagt en moddemonstration under parolen ‘Nej til Hizb ut Tahrir og deres fascisme’. På Facebook kan man læse, at demonstrationens formål var “at tage afstand fra sharialov”.

Initiativager Jaleh Tavakoli, tidligere Enhedslisten, betegner demonstrationen, der blandt andet inkluderede en Modkraft-blogger for ‘en tværpolitisk protest’, hvad Venstres Inger Støjberg på TV2 News meget sigende opsummerede med ordene ‘fra den yderste venstrefløj til os borgerlige’ (sic).

(Jaleh Tavakoli inviterer til Anti-sharia demonstration uden ‘antimuslimske slogans'; Facebook)

Politikere fra Dansk Folkeparti kan ikke færdes frit på Nørrebro, og var da heller ikke blandt de programsatte talere. Herunder var dog flere gode kræfter, men også Liberal Alliances Karen West, der i en meget typisk kommentar påpegede, at demonstrationen skulle manifestere en art 3. vej væk fra ‘islamister’ og de såkaldte ‘muslimkritikere’.

Wests kommentar er helt analog med invitationen, hvori det understreges at man ikke vil acceptere, og jeg citerer – “antimuslimske slogans eller råb”. En midtsøgende demonstration mod sharia, hvor ‘antimuslimske slogans’ ses som udtryk for højreradikalisme, virker som en artikel på Rokokoposten, og arrangementet var tydeligvis et skizofrent forsøg på at mobilisere det store tavse flertal, de her mange demokratiske muslimer, pæne ikke-generaliserende islamkritikere taler om ved festlige lejligheder.

(Unge muslimer & ældre danskere demo’er på Nørrebro uden ‘antimuslimske slogans’, 2014; YT, TV2)

Det gik helt som forventet. Islamistiske revolutionære forstyrrede arrangementet, der ifølge TV2.dk kun tiltrak godt 50 tilhørere. Uden politibeskyttelse, så havde der slet ikke været en moddemonstration. Med eller uden en taletid til Dansk Folkeparti. Lykkedes det så at mobilisere gode danske muslimer mod de her fæle sharia-tro islamister? Nej! Efter billederne at dømme, så kan potentielle muslimske indvandrere til arrangementet tælles på en hånd.

Gårsdagens arrangement bekræftede blot det indlysende. Det bedste man kan gøre for eventuelle demokratiske muslimer bosat i Danmark, er at lukke grænsen helt for yderligere islamisk indvandring. Det er selvfølgelig også det bedste for Danmark og danskerne, og det har vel stadig lidt at sige. I det mindste hos partiet der ikke fik taletid…

“Vi ønsker ikke, og vil på ingen måde finde os i at højreradikale og antidemokratiske grupper på nogen måde skal ødelægge demonstrationen. Vi vil med andre ord ikke finde os i racistiske og antimuslimske slogans eller råb. Politiet vil blive kontaktet…” (Jaleh Tavakoli, 30. november 2014)

“Jeg kan se i opslagene og kommentarerne, at vi tiltrækker fløjene. Både dem der mener, at muslimer skal rejse sin vej, gamle modstandsarmbind, og så HuT’ere der vil omdanne verden til et khalifat. Jeg vil hermed sige, at jeg ikke støtter nogle af fløjene. Jeg har mange muslimske venner, også troende, som jeg ikke kunne drømme om at ønske nogle steder hen. Jeg er netop sammen med dem i et fælles ønske om demokrati, frihed og retten ti lat tro på det, man nu vil – også Allah. Og for at sige det ærligt, er jeg vanvittigt træt af denne fløjdannelse mellem islamister og muslimkritikere.” (Karen West, 2. december 2014)

“Men hutterne de er jo nogle hidsigprop’,
og med deres krop’ de gør et hop:
‘Vi laver jihad til I holder op,
Når kalifatet kommer, skal det nok bli’ stop.’
Men demokrater bliver ikke bange,
ikke bange, ikke bange,
vi holder hånd og danser et par gange,
og en to tre, så er HuT væk!

Mel: På loftet sidder nissen…; Jaleh Tavakoli, 4. december 2014)


Muslimske bander agerer sharia-politi for lokale imamer: Kvinderne tvinges til ‘en bestemt påklædning’

Ekstra Bladet kunne søndag fortælle, hvorledes muslimske bander i flere ghettoer, reelt fungerer som en slags sharia-politi. Tidligere kommunalpolitiker Jaleh Tavakoli fortæller eksempelvis, at hun er blevet kaldt luder og truet, fordi bandemedlemmer betragter hende som en frafalden muslim. Fra Ekstra Bladet – Indvandrer-bander bruges som sharia-tæskehold.

“Islamiske ekstremister bruger indvandrerbander til at håndhæve religiøse sharia-love i bolig-områder overalt i Danmark. Det skriver Ekstra Bladet søndag.

Den uhellige alliance mellem religiøse ekstremister og hårdkogte kriminelle resulterer i boligområder, hvor især yngre mennesker bliver påtvunget en bestemt opførsel og for kvindernes vedkommende en bestemt påklædning. Bandemedlemmerne støtter typisk op om enkelte yderligtgående imamer og moskeer med en streng fortolkning af islam.

Det fortæller administrerende direktør og integrationsrådgiver Mohammad Rafiq fra International Institute of Human Rights, der udpeger syv områder herhjemme, hvor der foregår.

- I flere områder ser vi, at fundamentalisterne får støtte af banderne. Folk bliver mere bange for ekstremisterne, når de bakkes op af bandemedlemmer. Det ser man for eksempel i Tingbjerg. Konsekvensen er, at folk ikke tør sætte sig op mod ekstremisterne, fordi de ved, at de så får tæsk af hårde kriminelle, fortæller han.”

Oploadet Kl. 08:03 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


6. december 2014

Islamister i medierne: Abdallah Abdelghani, Elias Lamrabet… og overflade-moderate Ahmad Halimah

Det gjorde ondt på P1’s kernelyttere, at Ole Hasselbalch og Mogens Camre forleden fik lov til at tale Islam midt imod. Det er nu ikke fordi islamisterne ikke får taletid. Ekstra Bladet bragte torsdag et interview med 18-årige Abdallah Abdelghani, og samme dag var Hizb Ut-tahrir talsmanden Elias Lamrabet, gæst i P1 debatten. Begge var i sagens natur konfrontationssøgende interviews med det forskere kalder ‘radikaliserede muslimer’.

Dagen forinden sendte Mennesker og Tro på P1, et lidt dybere interview med universitetsstuderende Ahmad Halimah fra Gellerup, der fortæller at han (og hans ni søskende) er islamisk opdragede. Han lancerer i starten af interviewet sig selv som en dansk gift, helt almindelig praktiserende muslim, der kommer i en moderat moske, og står i modsætning til radikale muslimer, såsom Hizb Ut-tahrir og Syrien-jihadister. Det var efter hans mening krænkende, overhovedet at antyde at en gennemsnitlig muslim som ham, skulle have ekstreme holdninger.

Der gik dog ikke længe, før han luftede sympati for kalifat-tanken og Islamisk Stat, og tordnede mod ‘sociale forbrydelser’ såsom homoseksualitet. Delvis transskription af Besøg i Gellerup (27 min). Jagten på den moderate muslim fortsætter…

Ahmad Halimah: … når folk bliver mere ekstreme, også religiøst, tror jeg det handler om, at der er gået noget galt rent socialt. Både det med kriminaliteten, men også det med den ekstreme tilgang og holdning til, tilgang er det vel nærmere, til Islam. Det skyldes selvfølgelig noget socialt. Hvor fejlen er sket henne, det kan man så diskutere… Og det er også derfor, at når de her mennnesker kommer hen til os, og det var også det prædiken handlede om i dag, vores moske er kendt for at være ret moderat, uanset om det er den ene eller anden, ekstreme muslimer af unge, eller de her, i gåseøjne, kriminelle unge, så skal vi være rummelige, og ku’ rumme dem, så de ikke igen går tilbage til de kriminelle eller til de her ekstreme miljøer.

[...]

Anders Laugesen: Hvad er det der gør, at de tager til Syrien og kæmper?

Ahmad Halimah: … man har jo en inderlig trang og lyst til at virke, der skal gøres en forskel, for eksempel i Mellemøsten. Man vil det virkelig helhjertet, og så har man et meget overfladisk kendskab til Islam. … de her mennesker tror på islam som ideologi og styreform, er et alternativ til det rod der er dernede. Og jeg deler egentlig den holdning med de mennesker. Der hvor vi er forskellige, det er hvordan vi skal praktisere det her. Hvordan skal vi få det her sat i værk. Nogen mener så at den rigtige måde det er (gennem krig).

[...]

Ahmad Halimah: Jeg ville da også ønske – jeg har som udgangspunkt også respekt for ideen om, at man gerne vil dø for en sag. … Det har jeg i bund og grund respekt for. Og jeg vil også selv dø for en god sag.Jeg synes det er synd for de mennesker der dør forgæves.

Anders Laugesen: Men Ahmad, altså for eksempel sådan en ide, altså ideen om idealstaten, ideen om et kalifat, ideen om et sted hvor det islamiske sådan styrer. Er det for dig en ideel sag? Er det en sag, der i princippet, er værd at dø for?

Ahmad Halimah: Ja for mig! Ja, da. Helt klart. Men igen. Det her er målet for eksempel, en islamisk stat, ja nu skal vi ikke sætte os fast i de forskellige udtryk, hvordan de skal defineres, men hele ordet khalifah, betyder jo i bund og grund, en af betydningerne, var at, det var Profetens efterfølger, så khalifah betyder egentlig efterfølger. Det er så gået hen og blevet sådan et udtryk for en stat, eller et islamisk imperium. Men for mit vedkommende, så behøver det ikke hedde islamisk stat, kalifat, eller hvad det hedder. Det behøver ikke være styreformen, på samme måde som på Profetens tid for 1400 år siden. Det må gerne være folk der kommer til på demokratisk vis, via valg og sådan nogle ting. Så selve værktøjerne og redskaberne til hvordan man når derhen. Det kan man sidde og snakke om og finde ud af. Der er ikke noget med, at det skal være på den måde. En islamisk stat hvor der er social sammenhold, og en islamisk stat hvor menneskets værdighed bliver, ja, altså, hvor der sættes pris på menneskets værdighed. Koste hvad det vil. Bedre velfærd, alle de her smukke ting, som vi ønsker, at have i ethvert samfund. Det er jo i bund og grund det en islamisk stat handler om. Problemet er bare at folk har begrænset en islamisk stat, helt nede til straffelovgivningen, som udgør måske tre procent af hele staten. Det er jo der misforståelserne kommer. Jeg vil til enhver tid synes, at det er værd at dø for denne sag.

Anders Laugesen: Har du som muslim, en yderligere ide om et islamisk perfektionssamfund?

Ahmad Halimah: Vi har den der romantisk drøm omkring, i baghovedet på os alle sammen, i hvert fald de arabere jeg kender. Der har vi den der romantiske drøm om hvordan tingene var dengang vi var en stormagt, og dengang den islamiske verden havde enorm velfærd, og enorm meget viden. Det har vi selvfølgelig en romantisk drøm omkring.

Danmark har måske, vel jeg mene, har 60-70 procent en ideal-islamisk samfund. Vi har en ordentlig sundhedssektor, vi har en ordentlig socialt netværk, staten. Der er ikke nogen virkelig svage udsatte mennesker. Dem tager staten sig af. Så vi er der næsten.

Anders Laugesen: Hvorfor er vi der så ikke? Hvad mangler der?

Ahmad Halimah: … hvis jeg skulle sige det, så burde vi i Danmark gendefinere forståelsen af frihed… I Danmark der forstås friheden sådan, at så må man gøre alt, hvad man har lyst til. Om man har lyst til at have sex med dyr, eller om man vil være homoseksuel, om man har lyst til slet ikke overhovedet at røre hverken mænd eller kvinder for den sags skyld, eller om man har lyst til at gå ud og drikke sig fuld i byen – det har man frihed til. Hvor jeg mener, at man måske skal gendefinere den her frihed, og sætte nogle rammer for, hvornår det er frihed, og hvornår går man ind og laver en social forbrydelse. Sådan rent faktisk. Når vi tillader sådan noget som, og jeg ved godt det er et tabuemne, man må næsten ikke sige, at man har en anden holdning, end hvad de fleste har, men sådan noget som homoseksualitet. Selvfølgelig har det konsekvenser. Sociale konsekvenser. For mig at se er det en forbrydelse, sådan rent socialt.

Anders Laugesen: Noget at det som vi har svært ved at forstå. Det er hvordan det kan være, at der ikke er flere muslimer som dig… som tager afstand fra de der mere ekstremistiske grupperinger?

Ahmad Halimah: Altså, jeg synes helt ærligt, det er en latterlig ting at kræve af os. … Det er et mærkeligt pres der ligger på os for at tage afstand. Jeg vil gerne være imod det, men jeg behøver ikke skilte med det. Hele det her med ISIS, det er en konflikt der ligger flere tusinde kilometer væk fra os. At Vesten er en del af konflikten, det har ikke noget med mig at gøre. Det må de selv finde ud af. … Selvfølgelig forstår jeg godt hvorfor de (IS) gør det, men jeg er bare uenig i den måde de gør det på. Men jeg forstår godt deres frustrationer og vrede. Jeg forstår godt, at de kæmper et brag af en kamp for at bevare enten deres tro eller deres jord, eller deres ressourcer eller deres kultur, eller hvad det nu er de kæmper for. Altså Vesten… Jeg forstår godt deres frustrationer og vrede mod Vesten og USA… Jeg vil ikke blande mig i den her konflikt. Jeg vil ikke sige at jeg hverken tager afstand eller holder med Vesten eller holder med ISIS, det synes jeg er en mærkelig ting, at jeg skal udtale mig om. … Jeg er imod al drab mod uskyldige mennesker, uanset hvilken tro de har, uanset hvilken religion de her, uanset hvor i verden de befinder sig. Og samtidig med det, så har jeg respekt for enhver mand eller kvinde der vil kæmpe til døden for en sag de tror på… Jeg har respekt for, at de her mennesker har noget de kæmper for, som de gerne vil dø for. Jeg er uenig med de amerikanske soldater i deres kamp i Irak, men jeg har respekt for at de tror på sagen, og gerne vil dø for den. Jeg er uenig med ISIS i deres kamp, i hvert fald måden, de kæmper på. Måden de kører den her strategi på, men jeg har respekt for ideen omkring at de gerne vil dø for sagen de tror på. … Jeg vil gerne stå et sted i midten. Jeg forstår dem godt, men synes ikke det skal gøres på den måde.

Oploadet Kl. 04:31 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


4. december 2014

Saudi-Arabien: Islamisk Stat-sympatisører forsøgte at likvidere dansk Arla-ansat på vej hjem fra job

Forrige lørdag blev en dansk Arla-ansat i Riyadh, Saudi-Arabien, forsøgt likvideret i sin bil på vej hjem fra job. Efterfølgende tog Islamisk Stat skylden, og dokumenterede terrorangrebet med en lille video der viste attentatet. Danskeren blev ramt tre steder, men efter omstændighederne har det godt, navngives i videoen som værende Thomas Høpner. BT erfarer, at det ikke er korrekt. Kilde tæt på Arlas hovedkontor i Århus, fortæller at offeret er identisk med Richard Dalkjær Johansen, der siden april har haft en ledende funktion i Riyadh, tre måneder efter Høpner forlod en lignende stilling samme sted. Oplysningen er ikke bekræftet fra officiel side.

Apropos.

“‘Vi har allerede en aftale med Arla,’ fortalte arrangøren, da vi indvilgede i planen.

Aftalen, vi efterfølgende fik beskrevet, handlede om, at mejerigiganten skulle donere et betydeligt beløb til et formål efter de lærdes valg. Til gengæld ville de på konferencen udstede en erklæring om, at det nu igen var religiøst acceptabelt at købe de danske, svenske og norske mælkeprodukter.

… to dage senere kunne vi konstatere, at de lærde overholdt deres del af aftalen med en samlet erklæring. Reelt var det ren afpresning forklædt som en handling i troens tjeneste.” (Ahmed Akkari om en aftale mellem Arla og imamerne, hørt i Bahrain, marts 2006. Ref. i Min afsked med islamisme, 2014; Berlingske)

Oploadet Kl. 05:41 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


2. december 2014

Norge: Syrien-jihadist forsøgte at få jagttegn ved projekt ledet af venstreekstremist – “.. jakte på jøder”

De nye norske ‘urbane jegerne’ var overskriften, da venstreradikale Tor Bach tilbage i 2011 præsenterede integrationsprojektet ‘Wild X’ på NRK. En af drengene, der var en del af projektet, fik ikke sit jagttegn, da Tor Bach fornemmede, at de her nye urbane jægere havde til hensigt at dræbe jøder. 24-årige Hisham Hussain Ahmed døde under kampe for Islamisk Stat tidligere på året. Norsk TV2 har historien – To norske IS-terrorister drept.

“Totalt har tolv menn som reiste fra Norge for å kjempe blitt drept i Syria. … Den ene, Hisham Hussain Ahmed, kom som enslig mindreårig asylsøker fra Eritrea i 2003. I fem år bodde han hos en norsk fosterfamilie i Bærum. I desember 2012 reiste han for å krige i Syria. Der døde han i oktober i år. Mannen ble 24 år gammel og var en av de norske borgerne som har vært lengst i Syria. …

Tor Bach er redaktør for nettstedet Vepsen og friluftsorganisasjonen Wildlife X. Han kjente gutten før han ble en ekstremist. Norsk-eritreeren var glad i friluftsliv og var flere ganger med på fisketurene til organisasjonen. Så ble han borte før han flere år senere dukket opp igjen for å ta jegerprøven.

– Da var det en sint ung mann med stort skjegg som hadde forandret seg fullstendig, sier Bach til TV 2.

– Hvorfor skulle han ta jegerprøven?

– De snakket om å jakte på jøder, sier Bach som kontaktet PST og sørget for at norsk-eritreeren og hans kamerater ikke fikk tatt jegerprøven. 24-åringen var på det tidspunktet tilknyttet den ekstreme grupperingen, Profetens Ummah.”

(Wild X’s ‘Moostafa’, Tor Bach & jihadisten Hisham Hussain Ahmed)

“Vi er nødt til å innse at voldsbruk kan være riktig.” (Tor Bach i ‘Røde Fane’ 1994/3, magasin for Arbeidernes Kommunistparti)

Oploadet Kl. 00:20 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


28. november 2014

Offentligt finansieret jihadisme: Vi er ‘jo nærmest til grin for vore egne penge’, sagde socialdemokraten

Det er ulovligt at støtte terrorisme, men staten må godt, for andre folks penge. Fra BT – Afsløring: Hellige krigere i Syrien hæver kontanthjælp i Danmark.

“Nye tal fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) afslører nu, at de indtil videre har fundet 28 hjemvendte Syrien-krigere, som har modtaget enten dagpenge eller kontanthjælp i Danmark, mens de har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien.

Det er en oplysning, der kan bringe justitsminister Mette Frederiksen (S) helt op i det røde felt.

– Jeg er skræmt over at se, at folk med bopæl her i landet drager i hellig krig. Men hvis nogle af dem samtidig modtager danske velfærdsydelser, så er vi jo nærmest til grin for vore egne penge. Den slags skal bare stoppes, og det bliver det, siger Mette Frederiksen. …

PET arbejder med mange forskellige efterretningsmetoder, men en af dem er at samkøre forskellige myndighedsregistre, og det er det, der nu har fanget foreløbig 28 ‘hellige krigere’, der har fået ydelser, mens de har været i Syrien. 15 af de 28 er allerede blevet pålagt at betale tilbage, otte sagsbehandles stadig, og fem har klaret frisag på grund af manglende dokumentation.”

Oploadet Kl. 05:36 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


26. november 2014

Bent Jensen: Demokratiske Israel er omringet af islamiske fjender, Lidegaard vil anerkende Hamas-stat

Der findes flere gode argumenter for en tostatsløsning, men de mest oplagte får man aldrig en dansk minister til at sige højt. At Danmark så kan sende statsløse palæstinensere hjem igen, og – Israel endnu nemmere, med folkeretten i baghovedet kan betragte enhver raket der flyver over grænsen som en krigserklæring. Fremragende kronik af professor Bent Jensen, der med få ord får forklaret, hvorfor Israel nødvendigvis må tage udgangspunkt i egen sikkerhed, og hvorfor det er et direkte angreb på Israels eksistensberettigelse af anerkende en Hamas-stat.

Fra Jyllands-Posten – Hvad skal Israel egentlig gøre?

“Nu for tiden rejser Lidegaard rundt i verden for at skabe fred og tale om nødvendigheden af en tostatsløsning.

Hver gang jeg ser og hører ham tale så tilsyneladende forstandigt og overbevisende, spørger jeg mig selv: Ved manden i virkeligheden, hvad han taler om? Er han ordentligt inde i sagerne? Har han læst på lektien, og har hans embedsmænd forsynet ham med alle de nødvendige oplysninger om konfliktens rødder – og jeg understreger alle? Eller lader han blot munden løbe?

Det meste af Mellemøsten befinder sig i et omfattende kaos. Israels nabostat Syrien er hærget af en blodig borgerkrig, der foreløbig har kostet 200.000 mennesker livet og drevet millioner på flugt. Oprørsstyrkerne i Syrien har svoret at ville udslette Israel. Det samme har Assad-regimet i Damaskus.

Israels anden nabo Libanon er lige nu forholdsvis rolig, hvormed menes, at der ikke er åben borgerkrig. Men Libanon er heller ikke længere en stat i normal forstand. Her opererer den fanatiske terrororganisation Hizbollah (Guds Parti), der har svoret at ville udslette Israel, og som af det afsindige præstestyre i Iran er velforsynet med langtrækkende raketter. Præstestyret har også svoret at ville likvidere Israel, ‘Den lille Satan’.

Kongeriget Jordan, Israels nabo mod øst, er foreløbig roligt. Det vender vi tilbage til. Lidt længere mod øst er Irak, som heller ikke mere eksisterer som stat. Dets territorium kontrolleres dels af regimet i Bagdad, dels af den rasende terrororganisation Islamisk Stat (IS), som ligeledes har svoret at ville udrydde Israel i strømme af blod. Endelig kontrollerer kurderne dele af det nordlige Irak, hvor de håber på at kunne udråbe en selvstændig stat. Dem vender vi også tilbage til.

Ægypten mod sydvest er for tiden kontrolleret af et militærstyre, der forsøger at holde de islamiske fanatikere nede. I Sinai fører velbevæbnede hellige krigere sig blodtørstigt frem med hovedafskæringer og angreb på egyptiske styrker. De udgør en del af IS og har bekendtgjort, at de vil både Israel og det egyptiske regime til livs.

Så er der Israels umiddelbare arabiske naboer i Gaza og det øvrige palæstinensiske selvstyreområde (PS) på Vestbredden, som ifølge Lidegaard skal udgøre en ny arabisk stat. Hvordan det i praksis skal kunne lade sig gøre, ville jeg gerne høre Lidegaard forklare. De to dele ligger i åben krig med hinanden. I 2006 overtog Hamas magten i Gaza efter at have myrdet og fordrevet Fatahs repræsentanter. Det af Iran veludrustede Hamas er en velbeslået terror- og mafiaorganisation bevæbnet af Iran og har på sit program Israels udslettelse og fordrivelse af jøder.

Så sent som sidste sommer organiserede Hamas et væbnet kup mod Mahmud Abbas’ tyre i Ramallah for også at få Vestbredden under Hamas’ kontrol. … Hvis der blev afholdt valg på Vestbredden i dag, tyder alt på, at Hamas ville få flertal. Så ville den jødiske stat blive omringet af fanatiske islamister. Derfor vil Israel gerne have kontrol med sikkerheden på Vestbredden. Da Israel rømmede Gaza i 2005, blev området omgående gjort til en angrebsbase mod den jødiske stat. Uden Israels beskyttelse ville Abbas også være færdig.

Jeg ved ikke, om Lidegaard har talt med Abbas i Ramallah og terroristerne i Gaza om disse ting:

Hvordan forestiller de to palæstinaer sig, at en tostatsløsning skal virkeliggøres, så længe de to palæstinaer går efter hinandens strube? Hvem skal garantere, at en samlet palæstinensisk stat ikke også fra Vestbredden fyrer raketter ind i hjertet af Jerusalem og graver tunneller til terrorister ind på Israels territorium? Og hvad mener Abbas og hans folk om udsigten til at blive fordrevet/likvideret af Hamas?

Så længe man ikke har svar på den slags fundamentale spørgsmål, er det jo blot tom snak at aflire remsen om en tostatsløsning – altid med brod mod Israel, som ikke frivilligt vil lade sig føre til slagtebænken.

(Palæstina-flag med Davidstjerne i Larousse French dictionary, 1939; Via Jihadwatch, der forklarer)

Jeg synes i fuld alvor, at Lidegaard skulle forholde sig seriøst til de reelle problemer, der her er omtalt. Og der er flere endnu. Hvorfor behandler han palæstinenserne som uansvarlige børn? Hvorfor stiller han ikke krav til dem, hvis de vil have egen stat? Hvorfor siger Lidegaard & Co ikke til både Hamas-lederne og til Abbas og hans mafia i Ramallah, at de skal standse myrderierne på jøder og indstille deres anti-jødiske hadkampagner i skolebøger og i palæstinensiske medier – inklusive de officielle trykte og elektroniske Hamas- og PS-medier.

Som ansvarlig minister ved Lidegaard naturligvis, at disse afskyelige hadkampagner kører hele tiden. Men hvordan forestiller han sig så, at der skal kunne blive fred og fordragelighed mellem jøder og arabere på det diminutive område, som Israel og selvstyreområdet udgør, når den ene part hele tiden dyrker hadet til den anden part, nægter dens ret til eksistens og vil have en jødefri zone?”

Oploadet Kl. 12:30 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


24. november 2014

Kenya: Al-Shabaab kaprer bus, og likviderer alle der ikke kan recitere den islamiske trosbekendelse

Koranen er på mange måder en krigsmanual. Fra Jyllands-Posten – Angreb i Kenya: Alle, der ikke kunne sige en islamisk bøn, blev skudt.

“Douglas Ochwodho skulle være blevet dræbt, da terrorgruppen al-Shabaab lørdag morgen angreb en bus 50 kilometer fra byen Mandera i det nordlige Kenya, nær grænsen til Somalia. …

Ochwodho fortæller, hvordan al-Shabaab-soldaterne fik passagererne til at lægge sig ned på en række. Derpå skød én fra højre mod venstre, mens en anden skød fra venstre mod højre og ind mod midten, hvor han lå. Men pludselig stoppede skudsalverne, og Douglas Ochwodho blev liggende bomstille og spillede død, indtil ekstremisterne var kørt videre.

Ifølge AP var han den eneste overlevende af de passagerer, der var blevet udvalgt af al-Shabaab til at skulle dø.

Forinden havde al-Shabaab udvalgt de passagerer, som ikke kunne citere islams trosbekendelse, shahadaen, og derfor ansås for at være ikke-muslimer. Bussens andre passagerer fik lov til at gå fri.

(Kenya, 22. november 2014; Sunshine Coast Daily)

Oploadet Kl. 06:11 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper