21. marts 2015

Grimhøjvej-konvertit anmelder Facebook-debattører: Politiet har indledt ‘en storstilet efterforskning’

Konvertitten Sylwia Siv har meldt mere end 100 personer til politiet for grove kommentarer på Facebook, og Østjyllands Politi efterforsker nu mere end 40 opslag der muligvis er omfattet af straffeloven. Skulle politiet efterforske alle kommentarer som muslimer føler sig krænket over, så kunne de ikke lave andet, og lur mig om ikke det ikke ender med 1-5 symbolske sigtelser. Facebookgruppen ‘Nej tak til halalkød’ offentliggjorde tidligere i dag otte eksempler på trusler, som politiet afviste at gå videre med, da det efter deres mening var noget man burde ‘forvente med en side som denne’. Fra TV2 Online – Hadefulde ytringer: – Derfor politianmeldte jeg 100 personer.

“‘Skyd de forbandede muslimer’ og ‘Skaf mig en panserværnsraket og et raketrør, så skal jeg påtage mig at bombe moskeen’. Sådan lød to grove danske ytringer i en række af slagsen rettet mod muslimer på Facebook efter terrorhandlingerne i Paris i januar.

Det blev for meget for Sylwia Siv, der blev så stødt over udmeldingerne, at hun meldte over 100 personer til politiet. Og nu har Østjyllands Politi så indledt en storstilet efterforskning (den hidtil største om hadefulde beskeder, red.), hvor mere end 40 opslag og kommentarer skal granskes. …

– Ordlyden i nogle af kommentarerne har en karakter, som betyder, at der kan rejses sigtelse. Vi skal nu finde ud af hvilken hensigt, man har haft, siger han.

Nu indledes efterforskningen altså så. Og den usædvanlige sag kan komme til at danne præcedens, siger Vibeke Borberg, som er forskningschef i medieret.”

(Sylwia Siv Tatiana Andersen på Facebook, 22. marts 2014)

“Sylwia Siv arbejder til daglig som hjemmehjælper. Først konverterede hun til islam. Efterfølgende blev hun gift med en muslimsk mand. Sylwia Siv kommer ofte i Grimhøj-moskéen. (TV2 Online, 14. januar 2015)

Oploadet Kl. 19:24 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


20. marts 2015

Flere anholdte: “… kan sagtens være 100, der er parat til at gøre det samme som Omar El-Hussein”

DR Online fortæller, at boligselskabet Lejerbo vurderer at der kan være “100, der er parat til at gøre det samme som Omar El-Hussein”, og hele “1.000, der er parat til at støtte det”. Boligforeningen advarer, men kommer ikke med løsningsforslag. Torsdag kom endnu en anholdelse relateret til terrorangrebet i sidste måned. Fredag endnu en.

En af de anholdte i Fields-skyderiet skulle ifølge kilde være 25-årige Mohamed S., kriminel islamist, der tidligere har været i PET’s søgelys i forbindelse med større sag om våbenkøb, der oprindeligt inkluderede en terrorsigtelse. Fra BT – BT afslører: Anholdt fra Field’s kendt af PET fra spektakulært våbenkøb.

“Bt.dk kan afsløre, at den nu 25-årige mand i foråret 2012 var en af de involverede i et spektakulært våbenkøb af to AK-47 automatrifler, som PET frygtede skulle bruges til en terrorhandling.

Det udløste 27. april 2012 en storstilet politiaktion, hvor politiet og PET slog til på flere adresser i Herlev-området. Tre unge mænd blev anholdt og dagen efter fængslet for våbenkøbet af de to automatrifler, der var blevet aftalt og gennemført dagen inden ved Hareskov s-togstation.

Siden kom det dog frem, at det i virkeligheden var en hemmelig agent fra PET, der havde optrådt som sælger af de to automatrifler, som i virkeligheden ikke var i stand til at skyde.

De tre anholdte blev i første omgang sigtet efter terrorparagraffen, men politiet ændrede siden anklagen til en knap så alvorlig – nemlig ulovlig våbenbesiddelse – hvad der endte med at koste den nu 25-årige mand en dom på halvandet års fængsel og en betinget udvisning af Danmark ved Retten på Frederiksberg.

Motivet til skyderiet er endnu ikke klarlagt med sikkerhed, men formodes at være et udslag af en indbyrdes strid mellem to grupperinger i bandemiljøet.”

(25-årige Mohamed S., anholdt torsdag)

Oploadet Kl. 05:51 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Arkiveret under:


18. marts 2015

Politiken om HUT-leder: “Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.”

Det er ikke umuligt at gøre karriere i en venstreorienteret medieverden, selvom man stikker lidt ud fra konsensus, hvis bare det overordnede er på plads. Et par eksempler. I søndagens kronik i Politiken nævner den ellers driftsikre Adam Holm, at han var venstreorienteret som ung, men siden har ændret holdning. Budskabet er dog ikke desto mindre, at der skal mere opmærksomhed på borgerlige anti-kommunister. Så vidt den indlejrede borgerlige meningsdanner.

Et par dage senere blev Søren K. Villemoes interviewet til det socialdemokratiske netmedie Piopio om Hizb-ut-tahrir. Selvom de imiterer ‘venstrefløjens sprogbrug’, så er det vigtigt at huske på, at HUT er ‘en organiseret højreekstrem politisk gruppering’. Anti-demokraterne er højreorienterede, fordi de er anti-demokrater.

Hvis journalister i ramme alvor betragtede Hizb-ut-tahrir som en art højreekstremister, så ville Politiken ikke lave et journalistisk portræt af organisationens talsmand, helt blottet for konfrontatorisk skarphed. Jakob Sheikh i Politiken om Islamisternes nye pæredanske stjerne.

“‘I dag er vi alle sammen jøder’. I et kort øjeblik breder uroen sig. Hvad har han dog gang i? Enkelte fniser indforstået; de lader til at have fanget sarkasmen. De fleste andre kigger spørgende på sidemanden. … ‘I dag er vi allesammen jøder’, gentager han og samler selv tråden op:

‘Det var sådan, vi så den politiske elite samlet foran synagogen i Krystalgade for to uger siden. Anledningen kender vi alle sammen. Begivenheder som resulterede i tre døde, og som i dag bliver betegnet som Danmarks allerstørste terrorhandling’.

Men politikernes logik er hyklerisk, forklarer Junes Kock. Talens indledning var polemisk ment. For det handler i virkeligheden om, at det danske samfund har en anden og mindre solidarisk holdning over for muslimer end over for jøder og andre mindretal…

To dage senere. Klokken har passeret 10, da Junes Kock kanter sin overkrop ud af dynejakken og sætter sig ved cafebordet et stenkast fra Nørrebrohallen, der dannede rammen om debatmødet i forgårs. … De fremmødte journalister ville blandt andet vide, hvad Hizb ut-Tahrir mener om Danmarks jøder, hvad Hizb ut-Tahrir mener om vold mod civile, og hvad Hizb ut-Tahrir mener om den 22-årige gerningsmand bag attentaterne i København.

Junes Kock trækker på smilebåndet, klør sig lidt i det veltrimmede røde skæg. … Til at styre Hizb ut-Tahrir gennem tumulten har partiet sat sin lid til sin 36-årige danske talsmand. Den ingeniøruddannede Kock beskrives blandt talrige kilder i det islamistiske miljø, som Politiken har talt med, som en rising star, der samler yderfløjene, taler til begge lejre og med sin danske baggrund har bragt Hizb ut-Tahrir fornyet popularitet.

At der er hold i påstanden, er nemt at konstatere: Moderate muslimer, der ikke nødvendigvis deler ideologi med Hizb ut-Tahrir, dukker i stigende grad op til partiets møder.

Junes Kock optræder høfligt, men afmålt. Således har han minutter forinden insisterende undskyldt for at få lov til selv at betale for sin hyldeblomstdrik. … Lige nu spiller cafeens anlæg Medina og Justin Timberlake. Lidt af et sceneskift fra debatmødet i forgårs, der blev åbnet med koranrecitation. Men selv om Junes Kock hverken hører musik eller går på café, begår han sig fint i begge verdener. Som konvertit har Kock altid haft tæt berøring med det samfund, han nu mener, hviler på forkerte demokratiske værdier.

»I min opvækst har jeg haft kontakt til masser af danskere, jeg fik det jo ind med modermælken. Så jeg kan begå mig alle steder’.

Måske er det også derfor, talsmanden ofte udtaler sig mere nuanceret end sine forgængere på posten om den muslimske krænkelsesfortælling, som Hizb ut-Tahrir ofte beskyldes for at trække nærmest per automatik ved enhver lejlighed. …

Selv er Junes Kock træt af at blive konfronteret med, at han er talsmand for et voldeligt parti. Han peger på, at Rigsadvokaten flere gange har konkluderet det modsatte og standset politiske forsøg på at få Hizb ut-Tahrir tvangsopløst ved lov. …

‘I Danmark arbejder vi for at bibeholde de bedst mulige betingelser for muslimerne. … for de muslimer, der opholder sig her permanent, vil vi påminde dem om, at de er en del af en global islamisk nation’.

[...]

Junes Kock voksede op som Mads Kock Johansen på firsernes Nørrebro, hvor subkulturer som bz-bevægelsen og de autonome omkring Ungdomshuset satte en ære i at tage stærk afstand fra omverdenen. Men kvarteret fostrede også en anden subkultur, der heller ikke kunne genkende sig selv i samfundet. … På Blågårds Plads voksede Mads op sammen med den store gruppe af efterkommere, der blev opdraget til at have hovedet i Danmark, men hjertet i fædrelandet.

Selv havde Mads bedre forudsætninger end mange af sine kammerater. Han kom fra en familie i ‘den øvre middelklasse’ med samfundsdiskussioner over middagsbordet, en morfar, der lærte ham at binde slips og butterfly, og en mormor, der fastholdt, at mænd gik i sorte sko efter klokken 18. Faren var forfatter, mosteren var forlagsredaktør, og Mads’ mor en del af 68’er-generation, ‘lidt kommunist, lidt hippie, men meget intellektuel – som så mange andre’, som Junes Kock i dag formulerer det.

Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.

‘Jeg er vokset op i et aktivistisk miljø. Som barn blev jeg slæbt med til demonstrationer imod Barsebäck og atomkraft’.

Mads blev indskrevet på Hellig Kors Skole i Skyttegade, hvor han kom i klasse med en gruppe muslimske efterkommere. …

‘I mange år før jeg blev muslim, var jeg meget eftertragtet. Jeg er vokset op i et indvandrermiljø og kender virkelig mange. Det betød, at jeg kunne tage til Ishøj eller Brøndby Strand, hvor døren stod åben for mig, hvor den stod lukket for alle andre. Jeg kom aldrig i problemer. Og fordi jeg samtidig er dansk, blev jeg respekteret af alle mulige andre’, siger han i dag.

Nørrebroeren har siden kunnet bruge respekten fra begge verdener, når han eksempelvis har givet flere bandemedlemmer karantæne fra at komme på de computercaféer, han op gennem de seneste år har været medejer af. Modsat mange andre butiksejere i København nyder han så meget ‘street cred’ i miljøet, at de til tider egenrådige ballademagere lytter og smutter.”



17. marts 2015

Alternativets Ulla Sandbæk: Israel har ikke ret til selvforsvar, “Hamas er en frihedskæmperbevægelse”

“Er det ikke svært at være udenrigsordfører for et parti som ikke har en udenrigspolitik?”, spurgte Radio24syv her til morgen sognepræst Ulla Sandbæk, der er spidskandidat for Alternativet og partiets officielle udenrigs- og asylordfører. Hun var netop blevet sat på plads af partileder Uffe Elbæk. Fra det originale interview i Det Røde Felt, der startede det hele – Har Alternativet et alternativ til den første udenrigs- og asylpolitik? (15. marts 2015).

Lars Trier Mogensen, Det Røde Felt: Hvad mener Alternativet om Israel/palæstina-konflikten, og hvad er det for nogle løsninger I ser for Jer?

Ulla Sandbæk, Alternativet: Vi ser for det første den løsning, at vi er nødt til at anerkende Palæstina, som man jo ikke har været villig til at gøre. Og så siger vi også, at man er nødt til at anerkende, at Palæstina er et besat område. Det vil sige, at hele den italesættelse af, at Israel har ret til at forsvare sig selv, den bliver vi nødt til at holde op med. En besættelsesmagt har ingen ret til at forsvare sig selv. Sådan er det rent lovmæssigt, statsligt. Og derfor så er Hamas heller ikke nogen terrorbevægelse. Hamas er en frihedskæmperbevægelse, og før vi anerkender Hamas, og dermed anerkender, at for at der kan komme en to-statsløsning, således at Palæstina kan opstå som stat, så er Gaza og Vestbredden nødt til at blive et sammenhængende område. Det bliver de ikke, så længe man siger at Hamas er en terrorbevægelse.

(Alternativets 3. vej – lidt mindre Israel, lidt mere Hamas; Foto: collage)

“En af mine pointer var, at israelerne nærer en mistillid til palæstinenserne. Når mere end 50 pct. af palæstinenserne støtter jihadistiske grupper, der vil udslette Israel og når skoler bliver opkaldt efter mordere og terrorister, så får israelerne den klare opfattelse, at freden ikke er inden for rækkevidde.” (Jonatan Møller Sousa i Deadline, 16. marts 2015)



16. marts 2015

Avis konfronterer terrorsympatiserende islamister – Dansk par: “Du har ikke lov til at chikanere folk…”

80 procent af dem der deltog i lørdagens ‘fredsring’-happening ved synagogen i Krystalgade var ifølge TV2 News danskere, og der var således flere muslimer der valgte den samtidige Hizb ut-tahrir-markering på Rådhuspladsen under bannere såsom ‘Tegn på radikalisering = Islamisk adfærd’. Selvfølgelig findes der moderate muslimer, men intet indikerer de i et multikulturelt samfund bliver toneangivende. Dansk kultur er et frontalangreb på Islam og omvendt, og som man kan se på Facebook, så inkluderede den islamistiske markering også en del barnevogne.

Danskerne er ikke uden skyld, for tidens halv-nihilistiske tolerance-kultur er noget nær et væg-til-væg-bedetæppe for Islam. Islamistiske Millatu Ibrahim offentliggjorde i går en video, der viser gruppens ‘dawah’ foran Frederiksbjerg centret. En journalist fra Ekstra Bladet konfronterer en af islamisterne med det faktum, at organisationen er forbudt i Tyskland og spørger om gruppens forhold til Islamisk Stat. Der svares ikke, i stedet bryder en ældre dame ind: “Du har ikke lov til at chikanere folk, bare fordi du er journalist!”.

Kulturelt selvhad er blevet en del af moderne storby-danskhed, og det ældre par betragter ikke den høflige mørklødede mand som et individ med en problematisk ideologi, men som repræsentant for en udsat minoritet. Man kunne kalde det ’68’er-racisme’.

(Millatu Ibrahim missionerer foran Frederiksberg Centeret; Facebook, min 8.10)

“I sidste uge offentliggjorde gruppen deres første danske video… Videoen er optaget i Gellerupparken ved Aarhus, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger har manden tunesisk baggrund. Hans islamistiske agitation er ledsaget af en islamisk hymne krydret med lyden af skudsalver, som hylder IS-lederen, Abu Bakr al-Baghdadi, og den nu afdøde leder af Al Qaeda i Irak Abu Musab al-Zarqawi.” (Ekstra Bladet, 2014)



10. marts 2015

‘The soft bigotry of low expectations': “… hvorfor dette ubehag ved at se islamo-fascismen i øjnene?”

Den sympatiske Mersiha Cokovic skriver i Berlingske om ‘mangel på krav og forventninger til indvandrere’, hvad en tidligere amerikansk præsident meget rammende har betegnet som ‘the soft bigotry of low expectations’. Jens-Martin Eriksen hudfletter de dobbelte standarder i Politiken – Fascismens nyttige idioter (kræver login).

“Forfattere og debattører havde mange sære ting for på Facebook og i aviserne efter den kultiske seance, hvor en næsten tusindtallig skare af maskerede og hellige mænd begravede morderen fra attentaterne ved Krudttønden og Synagogen. Det ville være nærliggende at forstå dette mysteriespil i moskeen på Dortheavej i København og ude ved den muslimske begravelsesplads i Brøndby som en hyldest til martyren, der nu går ind i Paradiset, fordi han som attentatmændene fra Paris har hævnet profeten for en krænkelse. Men sådan så mange forfattere og andre kunstnere ikke på det.

Nogle af dem, der deltog i hyldesten, var ganske vist tilrejsende islamister og gengangere fra andre episoder med hyldest til voldens velsignelser, som ikke mener, de døde er helt så uskyldige, og at det kun er retfærdigt at hævne profeten med døden over for dem, der krænker.

Men alligevel har vi ikke lov til at fordømme den islamo-fascistiske procession. For hvem er vi, der kan dømme over andre og se ind i deres indre og for alvor vide, hvad de tænker? For kunne vi kigge ind i deres hoveder og få at vide, hvilke motiver de 600-700 havde for at møde frem til begravelsen? Det forlød, at der kunne være flere grunde. Det første, der faldt forfattere og kunstnere ind, var ikke, at man hyldede mordene ved Krudttønden og ved synagogen. …

Der er mange hensyn, forstås. Og man må ikke generalisere. Men hvorfor dette ubehag ved at se islamo-fascismen i øjnene? En lille henvisning til Frederik Stjernfelts og min bog, ‘ Adskillelsens politik’, om den kulturforståelse, der kan spores i dette morbide eftermæle, som man uafvidende giver de to ofre, når man ikke må identificere deres morders politiske motiv. …

Alligevel kan man både her og der i den offentlige debat lige nu se, at træk af den kulturalistiske ideologi – multikulturalisme – sætter sig igennem bag om ryggen på de personer, der deltager. … Og disse træk tilsiger dem, at man ikke kan og må kritisere folk fra andre kulturer for deres udemokratiske holdninger – ikke engang som i dette tilfælde, hvor personer deltager i en fascistisk-kultisk seance med hyldest af jødemorderen og attentatmanden. De, der vitterlig er vores dødsfjender, bliver omskrevet til at være forurettede og empatiske. Den ideologi, der er vores dødsfjende, må ikke nævnes ved navn.

Men ved næste fejring af nazisten Rudolf Hess’ fødselsdag 26. april vil alt være godt igen. Så vil de samme forfattere og andre naturligvis igen være på rette spor og ikke opfinde nogle bortforklaringer om ‘medfølelse’ fra diverse mindeoptog rundt om i Europa. Så vil de igen se klart og vide at identificere dem som hvide mænds fascistiske manifestationer. Her stiller multikulturalismen sig ikke i vejen…

Den multikulturalistiske ideologi har generelt nogle demokratiske problemer, som man hver især bør behandle. Det er den, der er omdrejningspunktet for de mange forvirrede og desperate positioner i denne tid. Det er en uerkendt racistisk ideologi og paternalisme, der præsenterer sig som barmhjertighed.

(Islamo-fascistisk procession ved jødemorders begravelse, Dortheavej-moské, 23. februar 2015; WAKF)



8. marts 2015

Malacinski: “Det grænser til fornægtelse… Dem og os er allerede skabt af islamiske fundamentalister.”

Det er kvindernes internationale kampdag i dag, og hvor Folkekirkens Nødhjælp forsøger at få danskerne til lommerne med en hijab-klædt palæstinenser, så kan jeg passende bringe lidt fra en Berlingske-klumme af den borgerlige feminist Leny Malacinski, der som tidligere IDF-soldat repræsenterer alt, det den yderste venstrefløj hader, herunder retten til et liv uden Islam – Et angreb på selvforståelsen.

“Angrebene i København har ramt mange danskere på deres selvforståelse. Vi er vant til at opfatte os selv som civiliserede og rummelige samtalepartnere, der hellere vil gå på kompromis end at havne i en konflikt. Vi ser ikke os selv som nogle, andre mennesker kan have noget imod – især ikke i sådan en grad, at de retter et skydevåben imod os.

Sådan har jeg det også. Jeg ønsker ikke at være i en voldelig konflikt med nogen, men det er desværre ikke op til mig, ligesom det ikke var op til de to ofre for angrebene. … Nogle debattører afviser helt at kalde angrebene for terror, som om en akademisk dekonstruktion af handlingen kan reducere den til noget mindre dødeligt.

Dermed afviser de også at tage stilling til de meget konkrete spørgsmål, som terroren har efterladt i Københavns gader: Hvad gør vi nu? Går vi i synagogen? Går vi til debatmøder? Tager vi vores børn med? Sætter vi os ved vinduet eller midt i lokalet? Skal DR fortsætte med at censurere Muhammed-tegninger og Charlie Hebdo-forsider fra sine programmer? Skal Berlingske fortsætte med at trykke anonyme artikler af frygt?

Der er masser af praktiske og principielle beslutninger, som man simpelthen ikke ønsker at deltage i, mens man kritiserer dem, der gør. Filosof Malene Trock Hempler advarer således imod at kalde angrebene for terror. …

Dermed udstiller hun, at hun ganske enkelt ikke accepterer en opdeling mellem dem og os. Det grænser til fornægtelse, for den opdeling er hele præmissen for, at angrebene fandt sted. Gerningsmanden opererede netop med ‘dem’ som værende danske jøder. Muhammed-tegnere og deltagerne i debatmødet på Østerbro. Hans ‘os’ inkluderede hverken mig eller Malene Trock Hempler. Dem og os er allerede skabt af islamiske fundamentalister.

Susanne Junker skriver videre, at ‘Terroren har fået et narrativ om dem og os og om en trussel derude af ukendte mørke kræfter, vi skal være bange for (…) Gid, det kan afhjælpes med en sprogpolitik printet i A4,’ slutter hun. … Ja, gid vi alle kunne leve lykkeligt til vores dages ende, men måske er der mere brug for at tale om, hvad vi gør og ikke, hvad vi føler. … En skribent i Information, Signe Løntoft, vil helt melde sig ud af denne ubehagelige tid og skriver, at hun meget hellere vil se billeder af nuttede dyr og børn på Facebook. …

Vi er nødt til at hæve blikket fra vores egen, sårede selvforståelse og se i øjnene, hvad der foregår i vores ghettoer, på vores gader og i redaktionslokalerne. Hvis vi ikke anerkender, hvilke problemer vi står over for, kan vi ikke begynde at løse dem.

(Folkekirkens Nødhjælp-reklame på kvindernes internationale kampdag – Kvindelig IDF-soldat)



7. marts 2015

Hans-Jørgen Bonnichsen: Skoledebat om Muhammed-tegningerne vil ‘have en radikaliserende effekt’

Torsdag kunne man læse i Jyllands-Posten, at De Konservative vil have Muhammedtegninger på skoleskemaet. I et valgord er der mange kulturkonservative, og nu også partiets politiske ordfører Mai Mercado, der under sidste folketingsvalg skrev fælleskronik med radikal kandidat hvor i de gav hinanden håndslag på et ‘samarbejde henover midten’, blandet andet med henblik på at få indført en ‘medmenneskelig udlændingepolitik’.

Tidligere PET-leder Hans-Jørgen Bonnichsen er selvfølgelig imod, da det kan kan have en ‘radikaliserende effekt’, og hvis man mener at kortsigtet fred er vigtigere end langsigtet frihed, så er det naturligvis den forkerte vej at gå. Bonnichsen har dog alligevel en pointe. Et enerådende flertal af muslimer går ikke på kompromis med kerneværdier indenfor Islam, og alene det at tage debatten om demokrati og ytringsfrihed med udgangspunkt i tegningerne, vil blive betragtet som et frontalangreb på Islam. Hermed er vi tilbage til problemets kerne: Islam er ikke en religion som alle andre.

Hans Jørgen Bonnichsen kommenterer i BT – Tidligere PET-chef: Muhammed-tegninger kan radikalisere skoleelever.

“De Konservatives forslag om at gøre Muhammed-krisen til en obligatorisk del af folkeskolens pensum er blevet mødt med skepsis, og nu kommer tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen med en kraftig advarsel:

Sættes Muhammed-tegningerne på skoleskemaet, kan det have en radikaliserende effekt på visse elever.

Det kan godt være, at jeg lægger mig ud med en stribe intellektuelle, men at indføre Muhammed-tegningerne som en del af undervisningen i folkeskolen vil uden tvivl have en radikaliserende effekt på nogle af eleverne. Hvorfor blive ved med at tirre? …,’ siger Hans Jørgen Bonnichsen til Kristeligt Dagblad. …

Hans Jørgen Bonnichsen mener…, at det konservative forslag strider mod den antiradikaliseringsplan til omkring 60 millioner, der netop er blevet vedtaget i Folketinget.”

Oploadet Kl. 13:19 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


6. marts 2015

HUT i Nivå: “Altså, jeg stemmer på Enhedslisten, og jeg er ikke imod dem. Men de overtager det hele…”

Så lykkedes det også Hizb-ut-tahrir at tage magten i et boligkvarter i Nivå. En af de første beslutninger under den nye formand, var opsigelse af en lejekontrakt boligforeningen havde med Frelsens Hær. “Det er ikke nødvendigvis et problem” at den nye beboerformand vil afskaffe demokratiet, lød det fra lektor Kirstine Sinclair på TV2, og sådan kan forskere navigere sharia på plads i et tidligere dansk område.

Berlingske har talt med flere danskere i Islandshøjparken, og de fortæller den sædvanlige historie. Personligt håber jeg ikke det lykkes kvinden der stemmer Enhedslisten, at få en lejlighed i et mindre islamiseret område. Jeg er ikke et bedre menneske.

(Beboerformand Omar Saad til HUT-stormødet ‘Sharia Alle Muslimers Stolthed’, 2014; YT; TV2)

Fra Berlingske – Beboere i Islandshøjparken skilter med Dannebrog (bemærk fotoet til artiklen).

Der hænger danske papirflag i enkelte vinduer. Man skal lede efter godt dem blandt de mange blokke i Islandshøjparken i nordsjællandske Nivå. Men flagene er der, og når man får øje på dem, er de klistret fast på vinduesglasset. I vindueskarmen ved siden af har nogen placeret et hæfte med ‘Grundtvigsange’.

‘Dannebrogsflagene kom pludselig op,’ lyder det fra en ældre kvindelig beboer, som Berlingske møder i Islandshøjparken.

[...]

Og af den håndfuld beboere, Berlingske møder torsdag ved middagstid, vil langt størstedelen ikke tale om den nye beboerformand. Enkelte tager dog bladet fra munden på den betingelse, at deres navn og billede ikke kommer frem. Den ældre kvindelige beboer er eksempelvis bange for, hvad der kunne ske med hende og hendes voksne søn, som besøger hende ofte.

‘For der vil ske noget,’ som hun siger og knytter en kommentar til dem, der skilter med dannebrogsflag i vinduet.

‘Det er en af dem, der ikke ved, hvor meget han udsætter sig selv for.’ …

Altså, jeg stemmer på Enhedslisten, og jeg er ikke imod dem. Men de overtager det hele, og det vil kun være de stærke, der overlever. Når jeg siger det, så er det, fordi jeg virkelig gerne ville, at vi skulle kunne være her alle sammen. Men det bliver ikke vores område mere,’ siger hun.

Ifølge kvindens udsagn skulle et hejst fødselsdagsflag ikke tidligere kunnet flagre længe i Islandshøjparken, før snoren er blevet skåret over. …

En anden kvinde har boet i Islandshøjparken i seks år med sin familie. Og de første tre år var det et rart sted at bo. Men nu hersker der efter hendes opfattelse ‘slet ingen respekt for andre mennesker’. Hendes 15-årige datter må ikke være ude om aftenen efter klokken 19 på grund af tilråb, og skal datteren se sine venner, må hun fragtes i bil.

[...]

Anderledes er holdningen hos den ældre kvindelige beboer. Hun taler meget med de mange børn i området, som fortæller hende, hvad der bliver snakket om i deres arabiske hjem.

Når Danmark bliver deres, siger de, så skal vi bare se. Så får vi aldrig flag på flagstangen. Det siger børnene. De taler frit fra leveren,’ lyder det fra kvinden.



4. marts 2015

Omar Hussein fik sin maskinpistol fra personer med tilknytning til Saladin-inspirerede ‘La Raza’-bande

‘La raza’ havde den islamiske hærfører Saladin på sit rygmærke, og gruppen var vel egentligt blot en kriminel overbygning af ‘Soldiers of Islam’-ideen, der dyrkes af arabere i flere af landets islamiserede ghettoer. Fra DR Online – Terror: Her er banden som våbentyve var tilknyttet.

De gerningsmænd, som stjal den militærriffel, der blev brugt i angrebet mod Krudttønden i København, har haft tilknytning til banden La Raza og tætte forbindelser til kendte islamister. Det viser DR Nyheders kortlægning af gerningsmændenes baggrund.

I Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) blev man opmærksom på banden i 2012.

– De forsøgte at slå sig op på en mere fundamentalistisk, radikal dagsorden, fortæller chef for NEC, Michael Ask. …

Samme år kom det frem at flere danskere med indvandrerbaggrund var draget i hellig krig i Syrien. Der skulle foruden La Raza også være tale om personer fra Blågårds Plads Gruppen og Bloodz. I dag er La Raza ikke længere aktive, fortæller Michael Ask.”

(‘La Raza Danmark’ på Facebook, 2012; Uriasposten)

Apropos.

‘Jeg bringer glædeligt budskab, fjenden er i landet’ … Sådan står der skrevet på den Dannebrogs-prydede mindesten for den grundtvigske højskolemand og folkelige forkynder Folke Trier Hansen: ‘JEG BRINGER GLÆDELIGT BUDSKAB, FJENDEN ER I LANDET’. Det er store ord – og ja, på stenen står de med store bogstaver.

Stenen blev rejst på foranledning af Trier Hansens kone, Karen la Cour, og hugget af Erland Knudssøn Madsen. Oprindelig stod den foran forsamlingshuset ved Hundsborg – senere blev den flyttet til Sjørring Vold foran den grundtvigske frontstilling Højskolen i Thy. Skolen er ikke længere til, men stenen står endnu.

Og det gør indskriften også. I bogstaveligste forstand står den der mejslet i sten – og råber til den, der har ører at høre med.” (Johan Christian Nord, Studenterkredsen, 3. marts 2015)

Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper