28. maj 2017

Nørgaard: “Med tørklædet sættes skel… mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro.”

Lone Nørgaard kommenterer Clara Kjeldbjerg Mathiasens forsvar for det islamiske tørklæde, og kommer her ind på en væsentlig problemstilling. Uanset hvilket motiv muslimske kvinder har for at bære tørklædet, så er de med til at gøre det offentlige rum farligere for kvinder, der ikke bærer det.

Fremragende kronik i Jyllands-Posten – Tørklædet er islamiseringens spydspids.

“Jeg har citeret Mathiasen så udførligt, fordi ordlyden i Maggi-terning-form demonstrerer, hvordan en demokratisk retsstats frihedsrettigheder, herunder religionsfrihed, bliver udnyttet til at indføre sharia, islamisk lov, ad bagvejen. Tørklædet er sharia. Kunstgrebet består i dels at reducere islam til at være en religion, dels at banalisere tørklædebrug til et spørgsmål om kvinders påklædningsvalg.

Men for det første er islam ikke kun religion, men politik forklædt som religion. For det andet: At bære det muslimske tørklæde handler om langt mere end den enkelte kvindes individuelle valg af påklædning. Med baggrund i tørklædebrug på verdensplan kan det dokumenteres, at tørklæder er udtryk for et menneskesyn præget af mandens dominans og kvindens underkastelse. Med tilsløring følger adskillelse mellem de to køn. Kvindens seksualitet anses for farlig og ukontrollabel for manden. Derfor skal den holdes nede, blandt andet gennem tildækning. Slør bæres først og fremmest af seksuelle og ikke religiøse grunde, for at dække håret og ikke vække lyst. Det er kvinden, som er skyld i den fremkaldte lyst, ikke manden, som føler den.

Kvinder, der bærer tørklæder, gør det primært, fordi de bliver tvunget til det. Intet sted, hvor islamisterne er kommet til magten rundt omkring i verden, herunder i de vesteuropæiske ghettoer, overlades det til den enkelte kvinde selv at beslutte, om hun vil iføre sig slør.

Omdrejningspunktet for enhver islamistisk bevægelse er mænds kontrol af kvinder. Og den kontrol kommer særligt tydeligt til udtryk i tørklædet… Tørklædet får status som islamismens flag og kommer til at fungere som islamiseringens spydspids i Vesten. Tørklæder er således ikke ‘uskyldige skikke’, som fattige og uuddannede kvinder gradvist vil udvikle sig væk fra.

Påklædningskravet er religiøst-politisk forankret og dermed ikke til diskussion for rettroende. At nogle tørklæde-klædte kvinder insisterer på, at tilsløring i virkeligheden er en slags ‘ny identitet’ for muslimske kvinder, kan ikke umiddelbart anfægtes. Men de signaler, disse kvinder – frivilligt eller ufrivilligt – udsender til omverdenen er: 1. Vi er muslimer. 2. Religiøse påbud står over demokratiernes sondring mellem det verdslige og det religiøse, det offentlige og det private. 3. Vi anerkender forskelsbehandling af mænd og kvinder.

Det er korrekt, at en række kvinder i Vesten vil kunne gøre gældende, at de selv har valgt at bære tørklæde. Men uanset en kvindes individuelle valg øger hendes frihed tvangen over for de medsøstre, der ikke ønsker at tilhylle sig. Med tørklædet sættes skel mellem mænd og kvinder, mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro. Jo flere kvinder, der ifører sig/tvinges til at iføre sig tørklæder, jo mere eksponerede bliver ikke-tilslørede som urene, vantro og uanstændige.

I Danmark er det et stigende problem, at tørklædeløse piger bliver presset, generet og chikaneret, hvis de ikke vil dække sig til. Tilsløringen giver sig mere og mere ekstreme udtryk. I dag er det således hverdagskost på Nørrebro og i Valby at se indpakkede kvinder, hvor kun deres øjne er synlige. Selv små piger helt ned til 1. klassetrin kan nu ses fuldt tildækkede, men når en lille pige tvinges til at gå med tørklæde og dække sig til, indskrænker det ikke bare hendes råderum. Det påvirker hendes selvforståelse, så det er i virkeligheden et psykoseksuelt overgreb, der mærker hende for livet.

(Sharia-zone i Paris’ 18. arrondissement; Foto: Le Parisien via Snaphanen)

Erfaringer med islam i Europa igennem de seneste tiår peger alle i samme retning: Kompromiser er ikke mulige i forbindelse med politiske-særkrav-forklædt-som-religiøse. Kvinder kan ikke iføre sig et halvt tørklæde. Svømning er enten kønsadskilt eller ikke-kønsadskilt. Enten forefindes bederum, eller også gør der det ikke. Der kan ikke etableres dialog omkring tørklædet, af den enkle grund at tørklædet mere end noget andet udtrykker en kultur, som frygter kvinders frihed og ret til selvbestemmelse, og som dermed er uforenelig med modernitet, ligestilling og demokrati. …

Her lyder konklusionen: Om tilsløringen foregår med tvang eller efter ‘eget valg’ gør ingen forskel for tilsløringens virkelige funktion og indhold. For det første vil valget kun være frit, indtil islamisterne kommer til magten. For det andet sætter slørets symbolværdi sig igennem bag om ryggen på tørklædebæreren uanset hendes private og personlige fortolkning. …

Tørklædet er en politisk uniform og bør derfor forbydes i alle offentlige institutioner: vuggestuer, børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem, domstole mv. I hvert fald hvis man nærer det mindste ønske om at bevare den danske retsstat og dansk kultur.”

Oploadet Kl. 09:20 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


27. maj 2017

Bonnichsen og den ubekvemme virkelighed: Islamisk Stat myrder kristne fordi de er kristne…

“Ingen kan forestille sig, hvor meget de hader os”, lød det fra tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen efter mandagens terrorangreb i Manchester. Han manede derefter til selvransagelse, og forklarede at politiske initiativer mod potentielle terrorister kan virke radikaliserende. Vi skulle lægge mere vægt på ‘den fremstrakte hånd’.

Meanwhile in Egypt…

(Islamisk Stat-jihadister likviderer kristne koptere, Minya, Egypten, 26. maj 2017; Foto: Daily Mail)

“Children are among at least 28 people massacred in Egypt and dozens more injured after gunmen opened fire on a bus carrying Coptic Christians. … The Christians’ bus was blocked by three vehicles before the militants opened fire, as it travelled through the Minya region towards Maghagha. Television footage showed a bus raked with bullets and with its windows smashed, surrounded by bodies covered in black plastic sheets. Local reports said only three children survived.”(Independent, 26. maj 2017)

“Isis has claimed responsibility for an attack on a bus carrying Coptic Christians which left 29 people, including children, dead.” (Independent, 27. maj 2017)

“‘The terrorists got in the bus and began shooting,’ said Bishop Makarios, the the highest Coptic church official in Minya. ‘The injuries are straight shots in the head, body and the neck.‘ Images circulating from the scene showed bodies lying on blood-stained sand. Children aged two and four were among the victims, according to a list of victims released by the governorate of Minya.” (The Guardian, 26. maj 2017)

“Gunmen asked are you #Muslim or #Christian? We said: Christian. So they shot us. (dreng til arabisk tv, Twitter, 27. maj 2017)

Oploadet Kl. 19:17 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


25. maj 2017

Channel 4-interview med burka, der udsendte mixede signaler…

Vox populi-interviews med muslimer går ofte galt. I går havde engelske Channel 4 sendt en rapporter på gaden for at interviewe tilfældige muslimer om mandagens terrorangreb, og eventuel ‘backlash’ mod muslimer. Flere islamister i første række, blandt andet end kvinde i burka, der indledningsvis tog afstand fra terrorangrebet, men herefter fremstod passiv-aggressiv, og i øvrigt gik mest op i at fremstå så islamisk som muligt.

“Jeg behøver ikke bevise noget. Jeg er en god muslim, og mine venner ved, at jeg er en god muslim. Alle der kender mig, ved at jeg er en god muslim.” (Kvinde i burka)

Trykket på hendes burka illustrerer dog fint, at muslimer i dialog, ikke nødvendigvis er en fordel for Islam. Ligesom Asmaa Abdol-Hamid ikke kan undsige trosfællers massemord uden at gøre muslimer til ofre, så kan den burkaklædte ikke forstå at ‘Kærlighed’ skrevet med pistoler, håndgranat og kniv udsender mixede signaler.

(Channel 4, 24. maj 2017; Foto: Youtube via Fria Tider, Snaphanen)

“I disse kæmpebygninger havde de fire ministerier til huse, der tilsammen udgjorde hele regeringsapparatet: Ministeriet for Sandhed, under hvilket nyhedstjeneste, underholdning, undervisning og kunst sorterede, Ministeriet for Fred, der tog sig af krigsførelse, Ministeriet for Kærlighed, som opretholdt ro og orden, og Ministeriet for Rigdom, under hvilket økonomiske spørgsmål sorterede. På Nysprog var deres navne Minisand, Minikær og Minirig. Ministeriet for Kærlighed var det, man frygtede mest. (1984, George Orwell. 1954, s. 7)

Oploadet Kl. 23:15 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


24. maj 2017

Mere Manchester: Jihadi’en Salman Ramadan Abedi, imødekommende eksperter og apatiske politikere

Mandagens terrorangreb er så småt ved at blive optrævlet, og der er ingen overraskelser. Selvmordsbomberen hed Salman Ramadan Abedi, var troende muslim, og en helt klassisk jihadist. Alle muslimer er ikke terrorister, men langt de fleste terrorister er muslimer, og denne gang var ingen undtagelse. Svanen var hvid.

23-årige Abedi, hvis navn betyder (Allahs) ’slave’ er født i England, hvad ikke er et argument mod grænsekontrol, men en påmindelse om, at den skulle være indført for flere årtier siden. I lande som Belgien, Frankrig og England patruljerer militæret nu i gaderne. Det kan siges relativt simpelt. fLande der ikke har problemer med radikaliserede massemorderiske muslimer, er lande der ikke accepterer indvandring fra islamiske lande.

Hvis jeg havde spået ovenstående, da jeg startede bloggen tilbage i 2003, så var jeg blevet udskammet på diverse debatgrupper som alarmist. På Facebook fylder de logikresistente gudskelov mindre.

(Salman Ramadan Abedi, muslimen bag terrorangrebet i Manchester Arena; Foto: The Sun)

Mediernes dækning af det fordummende i ordets egentlige betydning. Ph.d. i islamisk terror Tore Refslunde Hamming forklarede i seneste P1 debat, at selvom terroren har et ‘islamisk udtryk’, så har det intet med ‘religiøs radikalisering’ eller salafisme at gøre. Vi skulle også holde op med at tro, at der fandtes en militær løsning, så mon ikke han anbefaler mere af det samme. Eventuelt tilsat lidt flere papirklippede hjerter.

Helt som kulturmarxisten Hans Jørgen Bonnichsen, der virker mere og mere virkelighedsfjern. Her citeret fra JP.dk – Tidligere PET-chef: ‘Man bør overveje ny strategi over for terrorister’.

“‘England var i den næsthøjeste beredskabstilstand. Så vi må erkende, at der aldrig kan være 100 procent garanti for sikkerheden,’ siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han understreger, at vi længe har brugt hårde metoder i terrorbekæmpelsen, men at vi måske bør skifte strategi og kigge efter andre løsninger. Så i stedet for bombning, dronekrig og tortur bør vi imødekomme dem, som potentielt kunne blive fremtidige ‘krigere’. …

‘… De er blevet marginaliseret på en måde og føler derfor, at de kan eksistere gennem ekstreme handlinger, fordi de bliver hædret,’ siger han. …

‘Tænk hvis man kunne få fat i dem i tide og fortælle, at vold kun medfører en voldeligere verden,’ siger han og tilføjer, at indsatsen både kan sættes ind i børnehavealderen, hos forældrene og i skolesystemet. …

Desuden understreger han, at vi generelt bruger en forkert diskurs, når vi omtaler terroristerne.”

Såvidt taler en radikaliseret humanist. Terrorangreb stopper valgkampe, men hvis ikke politik handler om at undgå massemord på mindreårige piger, hvad er så vigtigt? Intet, at dømme efter de politiske reaktioner. Terroristen fra Manchester ‘fortjener ikke vores had’, skrev Uffe Elbæk, og flere røde/lyserøde politikere synger samme sang.

“Giv ikke terroristerne, hvad de vil have: din vrede, din sorg, din rædsel.”, skrev Ida Auken på Twitter, der under andre omstændigheder har været ‘top rasende’ over landmænd, ‘grotesk rasende’ over tynde fotomodeller og ‘decideret vred’ over konservativ miljøpolitik.

(Saffi blev otte år gammel; Foto: The Sun)

Jeg så en lille pige. Hun havde mistet sine ben. Jeg pakkede dem ind i en merchandise-T-shirt og spurgte, hvor hendes mor og far var. Hun sagde, at hendes far var på arbejde, og moren var deroppe, siger Chris Parker, der mener, at moren er en af de omkomne efter angrebet.” (JP.dk, 24. maj 2017)



18. maj 2017

Marzouks morale: Seriøse medier bør ikke oplyse danskere om imam, der prædiker død over jøder…

Blandt de mange der ofte bruger ‘fake news’, som en samlebetegnelse for højreorienterede undergrundsmedier er komikeren Omar Marzouk. Forleden dag harcellerede han over at DR, TV2 og Kristeligt Dagblad bragte historien om imam Mundhir Abdallah, der under en prædiken i en moské på Heimdalsgade, mere eller mindre direkte opfordrede til at myrde jøder.

Problemet var, ifølge Marzouk, at kilden til historien var Memri, et mellemøstligt analyseinstitut, der blandt andet dokumenterer jødehad med oversatte tv-sekvenser fra den islamiske verden.

“Memri er ikke et troværdigt nyheds medie.”, noterer han, og henviser til en femten år gammel artikel i venstreorienterede The Guardian, der faktisk understreger at der ikke er noget i vejen med Memris oversættelser. Danskere behøver ikke vide hvad der prædikes i moskéer, må man forstå.

(Omar Marzouk på Facebook, 11. maj 2017)

“First of all, it’s a rather mysterious organisation. Its website does not give the names of any people to contact, not even an office address. … The second thing that makes me uneasy is that the stories selected by Memri for translation follow a familiar pattern: either they reflect badly on the character of Arabs or they in some way further the political agenda of Israel. … Nobody, so far as I know, disputes the general accuracy of Memri’s translations but there are other reasons to be concerned about its output. (Brian Whitaker, The Guardian, 2002)



16. maj 2017

Al-Qaeda truer amerikansk prædikant: Støjberg kalder ham ‘hadprædikant’, giver ham indrejseforbud

Der er intet galt med symbolpolitik, hvis symbolikken holder, men den såkaldte ‘nationale sanktionsliste’ burde ikke give realpolitiske point. Foruden fem navngivne islamister, der som Bilal Philips præger rettroende danske muslimer, så medtager listen også Terry Jones. En amerikansk præst der aldrig har været i Danmark, og retteligt er en kampfælle mod anvendt Islam. Hvis Inger Støjberg og regeringen vil bekæmpe islamister, så må de gøre det uden klam relativisme, der gør offer til skurk. Hykleri.

(Al-Qaeda truer Terry Jones, Flemming Rose, Kurt Westergaard mfl., Inspire 2013/3)

“Der er ved lov nr. 1743 af 27. december 2016 indført en offentlig, national sanktionsliste. Listen indeholder navne, nationaliteter mv. over udenlandske religiøse forkyndere, som er udelukket fra at indrejse af hensyn til den offentlige orden i Danmark. Loven udmønter den politiske aftale af 31. maj 2016, som den daværende regering indgik med en række partier om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.” (Ny i Danmark, Den nationale sanktionsliste)

Oploadet Kl. 22:07 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


11. maj 2017

Nørrebro-moské: “Dommedag kommer ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne og dræber dem.”

Medierne vil gerne gøre imamerne til problemets kerne, men jødehadet er en integreret del af Islam, og det er sådan set uinteressant hvad imamen hedder. Sidst den pågældende moské var i medierne hed imamen Hajj Saaed, denne gang hedder han Mundhir Abdallah. Den første citerede Sira (Muhammeds liv, biografisk), den anden Hadith (fortællinger om Muhammed), hvad tilsammen udgør Sunna – profetens eksempel til efterfølgelse.

En historie fra Kristeligt Dagblad – Prædiken i dansk moské ses som opfordring til drab på jøder. Se også Memri.

“En imam fra en moské på Nørrebro i København har opfordret til drab på jøder.

Det vurderer Det Jødiske Samfund i Danmark på baggrund af en oversættelse fra en fredagsprædiken i Masjid Al-Faruq-moskéen på Heimdalsgade på Nørrebro i København den 31. marts i år. …
Af en oversættelse fra arabisk til engelsk, som det uafhængige amerikanske institut Memri har lavet, fremgår det, at imamen Mundhir Abdallah citerer en antisemitisk hadith, et islamisk skriftsted, hvor der opfordres til drab på jøder. På dansk lyder det:

‘(snart vil der være) et kalifat, som vil indføre Allahs sharia og genoplive hans profets sunna (leveregler, red.), som vil føre jihad for Allahs skyld, som vil forene den islamiske nation, efter at den gik i opløsning, og som vil befri Al-Aqsa Moskéen fra zionisternes skidt, således at profeten Muhammeds ord vil blive opfyldt: Dommedag kommer ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne og dræber dem. Jøderne vil gemme sig bag klipper og træ, men klipperne og træerne vil sige: Oh, muslim, Oh Allahs tjener, der er en jøde bag mig, kom og dræb ham. Den retledte stat, som vil indføre Allahs sharia, vil forene Allahs tjenere, vil genoplive den islamiske nation, vil føre jihad mod sine fjender, vil befri Jerusalem og vil rive den jødiske enhed op med rode, denne kolonialistiske korsfarer-base – den retledte stat vil snart opstå, om Allah vil,’ lød det i prædikenen…”

(Imam Mundhir Abdallah prædiker jødehad i Masjid Al-Faruq, Heimdalsgade, Kbhn, 31. marts 2017)

Oploadet Kl. 08:00 af Kim Møller — Direkte link87 kommentarer


5. maj 2017

Fake news på BT.dk: Hijabklædte Aye Alhassani iscenesatte et mediestunt mod SAS…

I sidste uge bragte BT.dk et indlæg af 23-årige Aye Alhassani, der til hendes store fortrydelse ikke kunne få ansættelse i SAS fordi hun bar slør. Aye er bosat i Sverige, og indlægget er planket fra svenske Nyheter24.

Den svenske blogger Rebecca Weidmo Uvell besluttede sig for at se nærmere på sagen, der viste sig at være et veltilrettelagt mediestunt. Et oprids via Expressen.

“Den borgerliga debattören och opinionsbildaren Rebecca Weidmo Uvell har nu tittat närmare på det som hände och skriver på sin blogg att det inte alls handlade om jobb utan om ‘aktivism från muslimer’.

Redan den 19 april – flera dagar innan Aye Alhassani genomgick anställningsintervjun hos SAS – berättades det på Facebook om den kommande demonstrationen ‘Rätten till våra kroppar’. En kampanj som Aye Alhassani är mycket engagerad i.

Två dagar efter att medierna berättat om SAS slöjförbud gratulerades Aye Alhassani till ‘grymt bra opinionsarbete’ – och hon svarade:

‘WE MADE IT!!!! Nu ska det delaaaas så det ryker!!!!’ …

Samtidigt är hon engagerad som administratör i en sluten Facebookgrupp som kallas ‘Bojkotta SAS’. I den uppmuntras medlemmarna bland annat att delta i en ‘konsumentmaktskampanj’ och helt enkelt ringa ner företagets växel.

Några av aktivisterna planerar samtidigt att översätta en av artiklarna om Aye Alhassani till både turkiska och arabiska.

Rebecca Weidmo Uvell visar också i sin blogg att aktivisterna koordinerat spam-attacker mot flygbolagets Facebooksida.”

(Fuld dokumentation på Uvell.se: I & II)

Oploadet Kl. 15:20 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


20. april 2017

Boualem Sansal i Politiken: “For Sansal er det ikke kun fanatikerne, men selve islam, der truer…”

Jeg har tidligere citeret Boualem Sansal, men det kan ikke gøres for ofte, selvom det meste er kendt viden. Slagene rammer dog dybere, når de ikke kommer fra Mogens Glistrup eller Lars Hedegaard, men en mørklødet mand fra Tissemsilt-provinsen i det nordlige Algeriet.

Interview med den algeriske forfatter Boualem Sansal i selveste Politiken – Islam kan skabe borgerkrig i Frankrig (kræver login).

“Fra sin udkigspost i det stadig mere islamiserede Algeriet er Boualem Sansal stærkt bekymret over udviklingen i Frankrig. Den 67-årige forfatter til romanen ‘2084: Verdens ende’, som har solgt mere end 300.000 eksemplarer i Frankrig, ser et land, hvor tryghed og sammenhængskraft er truet. …

Sansals ‘2084’ foregår i et ekstremt religiøst diktatur, der er lige så tømt for frihed, mangfoldighed og tolerance, som Orwells samfund er det. Forskellen er, at fanatismen og totalitarismen i Sansals dystopi er religiøs. Det er et rendyrket islamistisk samfund, han fremmaner, og selv om titlen angiver, at der er tale om en fremtidsfabel, er den i høj grad inspireret af truslen fra islamismen, som han kender fra sit eget land og fra terrorens Europa i disse år.

Og for Boualem Sansal er Frankrig, Europas sekulære kerneland, intet mindre end truet på livet: ‘Frankrig er så udsat, fordi radikaliseringen af unge muslimer er så fremskreden, at den er næsten umulig at stoppe. Jihadisterne, der har kæmpet for Islamisk Stat, vil skubbe yderligere til udviklingen, når de kommer hjem og udløser nye terrorangreb. Der vil opstå en borgerkrigslignende tilstand, fordi den yderste højrefløj i Frankrig også er i gang med en voldsom radikalisering’. Sansal ser også en ’snigende islamisering af Europa’ udløst af Tyrkiets præsident, Erdogan, ligesom han mener, at tilstrømningen af indvandrere og flygtninge i Europa vedblivende vil skabe problemer: ‘Når den sidste romantik omkring flygtningenes ankomst er væk, og de bliver overladt til sig selv, til arbejdsløshed og modstand fra den øvrige befolkning, bliver de nytilkomne muslimer et let mål for islamistisk rekruttering’, siger han.

[…]

Efter at Algeriet var blevet uafhængigt, var der 250 boghandlere og 150 biografer i landet, nu er der 4-5 boghandlere og ingen biografer, fortæller han. Hans landsmand og kollega Kamel Daoud blev dømt til døden af islamister for blot at have antydet, at han ikke var troende.

Hverken islamisterne, regeringen eller den akademiske elite i Algeriet kan lide ham, siger han: ‘De mener, at denne Boualem Sansal taler for meget, er for kritisk over for islam, er for provestlig, er ven med jøderne, og de bryder sig ikke om, at han har været i Israel. De mener slet ikke, at han fortjener at bo i Algeriet’, siger Sansal…

For Sansal er det ikke kun fanatikerne, men selve islam, der truer de værdier, Frankrig er baseret på, fordi islam i bund og grund ikke tillader, at der er andre værdier end dens egne:

‘Europæere forstår ikke, hvor dybt islam udfylder den enkelte muslims liv. Islam er ikke en religion, der kun lever i privatpersonens hjerte, men en kultur, en juridisk kode og en politisk ideologi, der udfylder hele individualiteten. Det skaber enorme problemer i de europæiske nationalstater. …’. …

‘Hvor slutter islam, og hvor begynder islamismen?’, funderer Sansal.

Spørger altså Boualem Sansal, der lyder som en islamofob, men selv kalder sig ‘behaviorist’ i forhold til islam, fordi han mener, at hans udsagn er baseret på objektive iagttagelser af en adfærd.”



19. april 2017

Sahar Asif: Syrienfrivillige radikaliseres af kategorisering som ‘hellige krigere og landsforrædere’

Tilbage i 2013 beklagede statskundskabsstuderende Sahar Asif sig i Politiken, over at hun som ‘praktiserende muslim’ havde svært ved at blive accepteret som dansker på grund af den omsigsgribende ‘islamofobi’ i det danske samfund. En sang der ofte synges af stramme tørklæder.

I et interview i Djøfbladet præsenterer hun hendes speciale, der – meget sigende – er slet skjult apologi for militant islamisme. På baggrund af samtaler med Nasim, Mohammed og Akram, fortæller hun, at det er Danmark som har radikaliseret dem ved ikke at give plads nok til Islam. Bemærk eufemismen ‘en anden livsanskuelse’.

Problemet er politikerne og medierne, der skaber en fortælling om ‘hellige krigere og landsforrædere’, blot fordi de har været i Syrien, måske som ‘nødhjælpsarbejdere’. To af tre hun har interviewet til afhandlingen har intet forhold til Danmark, og den ene ser ligefrem danskerne som ‘vantro’. Klart. Det er danskernes skyld.

Set udenfor det mentale slør, så kan Danmark kun undgå islamisk radikalisering ved smilende at lade sig islamisere. Set i den optik, er det nok bedre at blive skyldt for ‘islamofobi’ af ‘praktiserende muslimer’. Også selvom de titulerer sig cand. scient. pol. Fra Djøfbladets aprilnummer – Politikere tænder unge mænds had.

“Sahar Asif måtte aktivere hele sit netværk og få andre til at stå inde for, at hun ikke var hemmelig PET-agent, inden hun efter ti måneder fandt frem til tre unge mænd, der havde lyst til at blive interviewet af hende til specialet. To af dem havde været i Syrien – den ene i Islamisk Stat. Den tredje havde fået inddraget sit pas på grund af mistanke om, at han ville tage af sted.

Hun talte med dem om, hvordan de reagerer på politikernes tale og politik. Hun læste også omkring 3.000 nyhedsartikler fra medierne for at finde ud af, hvilke fortællinger politikerne skaber om potentielle syrienskrigere.

Hvad fandt du frem til i artiklerne? ‘At politikere fra alle partier skaber fortællinger om hellige krigere og landsforrædere, som Danmark skal beskyttes mod. Desuden bliver der ikke taget hensyn til, hvad folk reelt laver i Syrien – om de fx er nødhjælpsarbejdere.’

Hvad brugte du den viden til? ‘Det nye, som mit speciale bidrager med, er, hvordan de her unge mænd reagerer på deres egen kategorisering som potentielle syrienskrigere, der ifølge politikerne er en sikkerhedstrussel. De mente ikke selv, at de var sikkerhedstrusler, bare fordi de havde noget med Syrien eller Islamisk Stat at gøre. Derudover var de tre meget forskellige.’

‘… Men det ændrer jo ikke på, at de fx fortæller mig, at politikernes fortællinger kan radikalisere dem yderligere, fordi de føler sig skubbet ud af samfundet.’

Hvad kan politikerne gøre anderledes?

‘I stedet for at kategorisere potentielle syrienskrigere som én homogen gruppe kræver det, at man kommer ind og taler med individet, da italesættelsen, som den er nu, kan være med til at radikalisere yderligere. Kort fortalt skaber politikerne en modreaktion hos de potentielle syrienskrigere, som kan gå hen og blive til en ond cirkel.'”

(Djøfbladet, april 2017, s. 29)

Oploadet Kl. 10:29 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper