2. januar 2017

Lars Aslan: “Vi ved fra talrige undersøgelser, at der er mange, der deler islamisternes synspunkter.”

Lars Aslan Rasmussen har faktisk en pointe, selvom han af ideologiske årsager er nødt til at skelne mellem ‘moderate muslimer’ og ‘islamister’. Personligt er jeg også mere bange for islamisering ad åre, end jihadistisk terror. Kommentar af socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen på Altinget.dk – Aslan: Jeg frygter hverdagsislamismen mere end islamistisk terror.

“Det er afskyeligt, når islamisk terror rammer. Og vi har set det alt for mange gange i 2016… Alligevel er terror ikke den største udfordring, når vi taler om islamisme. …

Hvis der bare var tale om enkelte forvildede sjæle, der havde rabiate synspunkter, ja, så stod Vesten ikke med anden udfordring end den sædvanlige politimæssige og kriminalpræventive indsats. Og så var der ingen grund til at frygte for fremtiden på længere sigt.

Men sådan er virkeligheden bare ikke. Vi ved fra talrige undersøgelser, at der er mange, der deler islamisternes synspunkter.

… Sidste år viste en lignende undersøgelse således, at kun knap halvdelen af herboende danske muslimer mener, at grundloven skal være styrende for al lovgivning, mens den anden halvdel gerne så, at lovgivningen enten kun byggede på koranen eller på en blanding af grundloven og koranen. …

Og det mest bekymrende er, at samtlige undersøgelser viser, at den stigende religiøsitet især findes i de yngre generationer, hvilket vi også tydeligt kan se i Danmark, når for eksempel ekstremisterne i Hizb ut-Tahrir fylder Nørrebrohallen med tusindvis af mennesker, hvor gennemsnitsalderen næppe er meget over 25.”

Oploadet Kl. 00:51 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


23. november 2016

Bederum på Campus Carlsberg: Muslimske studerende ‘forlanger, at ikke-muslimer forlader rummet’

Det lykkedes venstrefløjen at sætte sig på uddannelsesinstitutionerne, og erodere det kristne fundament for dansk kultur. Efter Murens fald blev multikulturalisme en del af den progressive dagsorden, og islamisk ideologi er i dag velkommen på universiteter og professionshøjskoler. Herunder en historie om islamiseringen på Campus Carlsberg, UCC Professionshøjskolen. Fra Jyllands-Posten – Bederum på lærer- og pædagoguddannelse skaber splid.

“Den funklende nye professionshøjskole UCC, Campus Carlsberg, med 10.000 studerende i København er blevet scene for et nyt afsnit i debatten om bederum i offentlige institutioner.

Centrum for striden er lokale W1-03 i den gigantiske bygning. Til venstre for døren står der øverst ‘bederum’ og under det ‘refleksionsrum’. Inden for er der to massagestole og flere bedetæpper.

En studerende har klaget til ledelsen over, at muslimske medstuderende angiveligt forlanger, at ikke-muslimer forlader rummet, når de skal bede.

Desuden er der fundet skriftligt materiale fra den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir i lokalet.

… det var den lærerstuderende David Heval, der klagede til ledelsen. Han fortæller, at han flere gange har siddet og slappet af i en massagestol, da en gruppe muslimske piger ville bede. Da han ikke fulgte deres opfordring til at forlade lokalet, gav de ifølge ham udtryk for, at han var respektløs og provokerende.

(‘Bederum Reflektionsrum’ på Campus Carlsberg, UCC Professionshøjskolen, 2016; Foto: Facebook)

“VIA University College med otte uddannelsessteder i Midtjylland oplyser, at der er et bederum på campus i Horsens.” (Jyllands-Posten, 22. november 2016)

Oploadet Kl. 19:21 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


18. november 2016

Venstreradikal om sit forsvar for Hizb-ut-tahrir: “Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål.”

Forrige søndag demonstrerede For frihed foran Korsgadehallen på Nørrebro, der samtidig var vært for Hizb-ut-tahrirs årlige møde. Parolen i år var ‘Forbud og tvang – Den politiske kurs over for Islam i Europa’, og hallen var som altid fyldt med Kalifat-tilhængere. Kønsopdelt, naturligvis.

(Lisbeth Bryhl konfronterer demonstration mod Hizb-ut-tahrir, Korsgade, 6. november 2016)

Blandt den lille flok der demonstrerede mod For frihed, var – udover hasteindkaldte anti-pegida’ere, Lisbeth Bryhl. Tidligere driftsansvarlig i Folkets Hus, nuværende kulturmedarbejder i Støberiet på Blågårdsplads, og således en integreret del af det venstreradikale miljø på Nørrebro. For år tilbage var hun en del af kampen for Ungdomshuset på Jagtvej, men er bedst kendt som talsmand for DKP-forgreningen ‘Forældre mod Politibrutalitet’.

Lisbeth Bryhl blev dagen efter interviewet til Radio24syv. Man siger normalt, at argumenter virker bedre end vold, men ret beset så havde hun set bedre ud hvis hun for rullende kamera, var blevet båret skrigende væk af betjente efter at have angrebet For frihed-demonstranter med et kilo økologiske porrer. I interviewet forklarer hun Radio24syvs Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup, at Hizb-ut-tahrir i modsætning til For frihed ikke undertrykker nogen, ikke er problematisk for fællesskabet på Nørrebro, og i øvrigt har et mål, der ligner hendes.

Det er svært at forene marxistisk ortodoksi med afgrundsdyb kulturnihilisme, men Lisbeth Bryhl gør et helhjertet forsøg. Hizb-ut-tahrir betyder ‘Frihedspartiet’, og hun mener i ramme alvor at Koran-baserede friheder er bedre for end For friheds danske udgave. Sorte Jihad-flag med den islamiske trosbekendelse, er bedre end Dannebrog med provokerende hvide kors. Det 18-20 minutter lange interview kan høres i sin helhed her.

Radio24syv, vært: … du skrev efterfølgende at Pegida ikke er velkomne på Nørrebro. Hvorfor er de ikke det?

Lisbeth Bryhl, Kulturmedarbejer: Når jeg skriver sådan som jeg gør, så er det ligesom et modsvar til alle de andre jeg ser, mene og skrive noget på Facebook om hvad det er der foregår. Altså, jeg vil gerne prøve at forklare hvad det er for et scenarie jeg ser, da jeg lander dernede. Det jeg ser, det er en gruppe af mennesker som står med deres danske flag, de fylder rimeligt, selvom de ikke er særligt mange, så fylder de meget med deres budskab. De har skilte med og så videre. … Det er her der bor rigtig mange muslimske familier, folk på lavindkomst og så videre. Og det synes jeg er en del af hele scenariet, for at forstå det. Når jeg så står der og afventer hvad der sker, kigger på det, i rigtig lang tid, til jeg også fortæller dem hvad jeg synes – at de skal gå hjem. De de er kommet med, har ingen gang på jord. … og så er der mine naboer, der går frem og tilbage, eller stiller sig op og lytter på en retorik som er meget hadefuld, synes jeg. Altså, det er selvtægt, det er borgerkrig, det er muslimer, det er nej tak til religion, i hvert fald Islam og så videre, og jeg bryder mig ikke om det.

Radio24syv: Man kan også sige, at det jo er en lovlig demonstration. De er utilfredse med Hizb-ut-tahrir, det kan man næsten ikke fortænke dem i, og så stor de og demonstrere med skilte, siger du. Med nogle dannebrogsflag, og nogle meninger, som de helt lovligt har. Hvorfor må de ikke…

Lisbeth Bryhl: Nogle af meningerne må man sige er lovligt, nogle er nok mindre lovlige, hvis de blev kigget efter i kortene. Altså, den her ‘Klar-til-kamp’-retorik, nu må vi også se at bevæbne os, der bliver snart borgerkrig, den er måske mindre lovlig. Men det skal jeg ikke blande mig i, for jeg er ikke ordensmagten. … Det der er mit fokus, det er mine naboer, og det er altid mit fokus. Mine naboer skal ikke gå og være utrygge… Derfor griber jeg til at tale, eller råbe, om man vil. For jeg skal jo høres. Da der er moment for det, der fortæller jeg dem, at det budskab de kommer med, ikke har en gang på jord. De kommer ikke til at kunne splitte os, fra vores muslimske naboer, for det er et ret stærkt fællesskab.

Jeg har godt hørt, at der bliver talt meget om æggekast, og det er en diskussion af metoder… men hvad er det så der virker. Hvordan skal jeg forklare det. Jeg har altid et mål for øje, og det er at have en fredelig sameksistens på Nørrebro.

Radio24syv: Synes du Hizb-ut-tahrir bidrager til det?

Lisbeth Bryhl: Jeg synes Hizb-ut-tahrir, de mennesker jeg kender dem som, bidrager til det. Jeg kender ingen fra Hizb-ut-tahrir, som ikke har den samme interesse som jeg i, at vi i fred og ro kan være på Nørrebro alle sammen. At vi ikke chikanerer hinanden, at vi ikke står og råber grimme ting af hinanden fordi man er det ene eller det andet. Altså, jeg oplever det ikke fra deres side – som personer, at de undertrykker mig eller andre. grupper. Det gør jeg ikke. Hvis jeg gjorde, så ville jeg reagere på det.

(Hizb-ut-tahrir årsmøde 2016, ‘Promotions video #3’; Foto: Youtube)

Radio24syv: De er jo imod kvinderettigheder, de er imod homoseksualitet. Kunne man ikke sige, at det var, at prøve at undertrykke nogle mennesker?

Lisbeth Bryhl: Jov, men altså, jeg synes i skal spørge Hizb-ut-tahrir, hvad det er de mener med alt det der.

Radio24syv: Det har vi prøvet. De vil ikke stille op til interview.

Lisbeth Bryhl: Nåh, okay. Men når man spørger mig, så vil man høre det jeg har på hjertet, og det jeg har på hjertet, det er altså, at vi skal tænke over hvad det er for et mål vi har med det vi gør. .. Jeg kan godt lide at der er tryghed, det er et stort mål for mig. Derfor så går jeg ind og tager – hvad skal man sige, en hånd om dem, i det omfang jeg kan, som er mine naboer, for det er der jeg ser dem i dagligdagen. De fællesskaber vi skaber…

Radio24syv: En af de ting som de sagde inde på talerstolen i går, det var det her: ‘De vestlige frihedsværdier er i fundamental modsætning til Islam. Lader mig sig rive med af dem, så risikerer man at blive ledt på afveje. Det er den slags der ender i homoseksualitet’. Er det ikke ligeså slemt som de ting For frihed stod og råbte?

Lisbeth Bryhl: Altså, jeg vil sige igen, at jeg vil helst have at Hizb-ut-tahrir taler for sig selv. Altså, de har jo ikke været ude på gaden og stå til en demonstration, og blæse mod homoseksuelle. De har siddet i et lukket rum, og sagt de her ting til hinanden. Og når jeg er mindre forskrækket over sådan noget, så er det fordi jeg er vokset op som Jehovas Vidner – Jeg er ikke så bange for den der teokratiske retorik. Jeg ved godt hvad den er gjort af. Spørgsmålet er om det er samfundsomstyrtende? Det tror jeg ikke det er. Det er en holdning, og det synes jeg er væsentligt at adskille – Hvad er ideologi og hvad er handling? For jeg synes at handling er det vi skal være bange for. Ideologier kan man have herfra og til evigheden, uden det overhovedet kommer til at gøre noget.

Radio24syv: Er det en holdning du synes der er bedre plads til på Nørrebro end på For friheds holdning?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad. Jeg synes at alle mennesker må have den holdning de overhovedet har, jeg er faktisk ligeglad, det gør mig faktisk ikke noget som helst. Jeg vil helst ikke tale på Hizb-ut-tahrirs vegne. Jeg vil bare sige, at hvis de handlede. Hvis nogen som helst gruppe, uanset om det er dem eller andre, hvis folk handler på en måde der skaber splittelse eller skaber utryghed, så vil jeg gå ind og gøre et eller andet der. Afhængigt af hvordan situationen er. Det er handlinger jeg interesserer mig for. Så interesserer jeg mig altså ikke meget for ideologier.

Radio24syv: I går i Korsgadehallen, der var kvinder og mænd fuldstændigt adskilt. Altså, man måtte ikke som mand gå over til kvinderne for eksempel. Er det ikke definitionen af netop splittelse.

Lisbeth Bryhl: Hmm, altså jeg er lidt ked af, at jeg er blevet ringet op for at snakke på Hizb-ut-tahrirs vegne, eller for at tage stilling til det. Nu troede jeg, at jeg blev ringet op fordi jeg har et andet perspektiv på det her. Altså så længe de ikke generer nogen som helst i mit kvarter, eller i det hele taget, men der er jo ikke nogen – Jeg vil sige igen som jeg sagde før. Hvis nogen som helst gruppe, ligegyldigt hvem, går ud og begår nogle handlinger som splitter, eller som gør folk utrygge, så vil jeg handle på det. Så vil jeg handle på det. … Jeg kan bare se, at det er sgu borgerkrig der bliver talt om over på den front, eller det er bare rettet med en stor bred pensel mod alle muslimer, og det bryder jeg mig ikke om.

(Hizb-ut-tahrir møde i Korsgadehallen, 6. november 2016; Foto: Facebook)

Radio24syv: Men ifølge din egen argumentation, så burde vi være ligeglad med det, for det er jo bare en holdning.

Lisbeth Bryhl: Nå, men, her er der jo ikke tale om en holdning, her er der jo tale om en handling. Der er tale om en handling, når du står ude på gaden, og blæser ned mod mange muslimske familier, der er lige i det kvarter, som også hang ud af lejlighederne.

Radio24syv: – Men det er vel også en handling at holde et møde i Korsgadehallen, hvor man står og prædiker de ting som Kristoffer lige læste op.

Lisbeth Bryhl: Hmm, ja, det kan du godt argumentere for. Jeg ser ikke de står ude på gaden og basher homoseksuelle. Det ser jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: – De går faktisk ind imellem ned ad gaden i store demonstrationer, hvor kvinderne går bagerest og mændene forrest. De er blevet dømt nogle af dem, for at prædike had mod jøder, sådan nogle ting, tidligere. Gør de ikke præcist det samme, som du ikke vil have Pegida-folkene gør?

Lisbeth Bryhl: Nej, det synes jeg ikke. Det synes jeg ikke de gør. … Mit fokus er mit lokalområde, og hvordan vi bedst muligt kan være trygge sammen. Jeg ser ikke en, jeg oplever ikke en, jeg taler ikke med et medlem derfra, som på nogen måde generer mig, min familie, grupperinger, det gør jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: Jeg prøver bare at blive klog på, hvorfor du synes at den her forening For frihed er mere problematisk?

Lisbeth Bryhl: Altså, så kan jeg prøve at forklare det på en anden måde. Man skal ligesom tage udgangspunkt i min præmis, når jeg står der i går, jeg er nabo. De her mennesker der står omkring mig og lytter på det her, det er dem jeg færdes med i min udvidede dagligstue hver eneste dag. Det er deres velbefindende, det er deres tryghed, jeg er optaget af. … Jeg er bare et menneske som bor på Nørrebro, som kerer mig om mine naboer. Så derfor så synes jeg, i den situation, hvor der bliver sagt så voldsomme ting ud i en menneskemængde, hvor der også står muslimer. Der har jeg et behov for som medmenneske, at tage til genmæle. … Det har den virkning på mine naboer, at hvis man er bange for som kvinde, at gå på gaden, som kvinde med tørklæde, så ved man, at er er nogen der kan løfte stemme og sige ‘Nej, det vil vi da ikke have… Selvfølgelig skal der ikke være nogen der griber til selvtægt, fordi de er vrede’. Det er her mit fokus er.

Radio24syv: Hvad synes du om den selvtægt, som de her autonome udviste. Dem som kastede kanonslag og æg efter demonstrationen.

Lisbeth Bryhl: Jeg synes det er skide-irriterende, at jeg ikke kan gå ned og drikke min kaffe fredeligt søndag, som jeg plejer. Jeg synes det er død-irriterende. Jeg synes det er skide-irriterende for nu at sige det så pænt som jeg kan, hele retorikken og hele historien bliver – at der er blevet kastet med ting. Jeg synes det er ærgeligt, fordi det handler altså om at beskytte, eller stille op omkring et fælles mål. Og det fælles mål er et fredeligt nabolag, som vi har normalt.

Radio24syv: – Synes du det var forkert, at de gjorde det? Altså, kastede æg efter demonstrationen?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad? Ligesom jeg siger, at jeg heller ikke gider diskutere andres ideologier, så vil jeg altså helst ikke tages til indtægt for, at der er nogen der kaster med sten. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det. Eller hvad det er de kastede med. Jeg aner ikke hvad de kastede med. Jeg bruger min stemme, og jeg bruger mine handlinger til at vise mine naboer hvad jeg mener om det. Jeg synes faktisk det er meget mere interessant…. Det er jo ikke sådan, at der foregår en hetz mod homoseksueller eller transkønnede eller andet på Nørrebro. Det gør der jo bare ikke. Hvad kan det skyldes? Det synes jeg er super-interessant at undersøge. Det vil jeg meget hellere snakke om.

Jeg synes målet er det vigtigste, og hvad er egentlig målet. Jeg tror målet er det samme vi har. Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål. Jeg tror Pelle (Dragsted, Kim) har et mål, som ligner mit mål, men hvordan når vi derovre. Det synes jeg er super-interessant.

Radio24syv: Havde det været en bedre dag på Nørrebro, hvis Hizb-ut-tahrir havde afholdt deres møde inde i Korsgadehallen, og ingen udenfor ligesom havde ytret holdning til det.

Lisbeth Bryhl: Hmm, jeg havde haft en mere fredelig dag… Selvfølgelig kan jeg ikke sidder og sige, at det er i orden at kaste med æg mod andre mennesker, det ville jo være skørt, men det ville være meget bedre, hvis vi bare kunne få lov at gøre det. Pegida eller hvad det er de hedder, de skal da også have lov til at sige hvad de vil, men de skal da også vide, at det kommer til at blive modsagt. Selvfølgelig gør det det.

Radio24syv: Jeg bliver lige nødt til at spørge ind til en sidste ting. Du sagde, at du troede, at du og Hizb-ut-tahrir egentligt gerne ville de samme ting.

Lisbeth Bryhl: – Ja, et mål for en bedre. Jeg tror helt givet, at alle mennesker i verden vil have et bedre og lykkeligere liv for sig selv. Det tror jeg. Og det er selvfølgelig et meget stort mål. Man kan jo mene om dem, hvad man vil, men jeg er sikker på, at det samme slags mennesker som jeg er, eller du er. De vil bare gerne have et godt fredeligt dejligt liv, hvor deres værdier eksisterer eller råder. Hvis de ikke kan det, så må man tilpasse sig så meget som de nu kan. Jeg har jo heller ikke den verden, jeg gerne vil have.

Radio24syv: Men problemet er jo, at det omfatter sig selv, som du siger. De vil have det bedste liv for sig selv, men de vil jo ikke have det bedste liv for homoseksuelle eller frafaldne muslimer, som skal slås ihjel, og så videre. Kunne man ikke sige, eller jøder, som de også prædiker had imod. Det er vel ikke en verden man gerne vil have?

Lisbeth Bryhl: Nej, altså. Nu siger jeg det igen. Jeg vil så nødigt udtale mig på deres vegne. Det er ikke derfor jeg har sagt ja til at være med i dag. Jeg er sikker på. Jeg er stensikker på, at alle dem jeg kender fra Hizb-ut-tahrir… at de vil det samme. De vil egentligt bare gerne have et godt og fredeligt liv. Så kan det være, at vores værdier er meget forskellige…

(Lisbeth Bryhl forklarer sig på Facebook, 6. november 2016)

Afrunding. For yderligere om For friheds demonstration henviser jeg til tidligere post, samt en række Youtube-videoer på forskellige profiler. Et godt overblik der inkluderer Lisbeth Bryhl kan ses her. Angrebet på For frihed fornemmes her. Det Bryhl postulerer er ulovlig ’selvtægtsretorik’ kan høres i talerne, eks. Tanja Groths Her kan også ses bannere med paroler såsom ‘Hizb-ut-tahrir – Forbud og tvang til alle’.



8. november 2016

Nørrebro: AFA og indvandrere dannede ‘fælles front’ mod For frihed, der demonstrerede mod islamister

Lørdag afholdt For frihed deres månedlige demonstration på Axeltorv, og sidst på eftermiddagen kunne Antifascistisk Aktion oplyse, at “der sidder +20 folk fra Pegida/For Frihed på Toga Vinstue”. Søndagens demonstration mod Hizb-ut-tahrir i regi af For frihed var ikke offentligt annonceret, og lidt over middag måtte AFA atter mobilisere, som man bl.a. kunne læse hos Projekt Antifa: “Kom til Korsgade på Nørrebro asap!”. Kom til Korsgade, og chikanér dem der demonstrerer mod jødehadende anti-demokrater.

(For frihed demonstrerer ved Korsgadehallen, Nørrebro, 6. november 2016)

Det lykkedes godt 30-40 AFA’er at nå frem, hvor et større antal muslimer allerede havde indfundet sig. For frihed blev angrebet med æg og sten, og det var endnu en dag på kontoret, så at sige. Mediedækningen var marginalt bedre end vanligt, men ingen grund til at blive imponeret. Her et eksempel fra TV2 Lorry, der kalder indvandrere for ‘Nørrebro-borgere’, men trods alt påpeger det essentielle – at venstreradikale og muslimer dannede front mod For frihed – Autonome smed æg og sten efter Hizb-ut-Tahrir moddemonstranter.

“En demonstration mod den islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir på Nørrebro søndag har tiltrukket autonome med sten og æg.

Op mod tyve autonome kastede æg og sten mod demonstratanterne fra organisationen For Frihed, der kæmper mod islamisering af Vesten, mens de råbte af dem. … Derudover er op mod 200 Nørrebro-beboere dukket op foran demonstrationen, der foregår ved Korsgadehallen, hvor Hizb-ut-Tahrirs årsmøde foregår, fortæller politiet.

– De tyve autonome og omkring 200 Nørrebro-borgere har dannet fælles front mod For Frihed. Vi prøver at få ro og orden ved at holde de demonstrerende og borgerne adskilt og prøve at få dem uden for kasteafstand, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Brix.”

Tania Groth talte ved demonstrationen under autonome tilråb, og sjældent har man set den yderste venstrefløj forsvare islamister så åbentlyst. Flere markante skikkelser på den moderate venstrefløj tog efterfølgende afstand.

“Lad mig lige forstå det her korrekt. Hizb ut Tahrir er reaktionære fundamentalister, de er tilstede på Nørrebro på daglig basis, de har stor indflydelse på ungdommen i flere af blokkene og er et meget reelt problem for kvinderettigheder, for muligheden for åbent at være homo, for åbent at være jøde, for friheden generelt på Nørrebro. Men Antifascistisk Aktion prioriterer 10-20 højreorienterede… Idioter fortjener at blive modsagt uafhængigt af farve og religion, for idioti er idioti, og som sådant farveblindt. (Leif Donbæk, 6. november 2016)

“Da jeg i sin tid skrev på Modkraft, at det var for latterligt at venstrefløjen ikke demonstrerede mod islamisk facisme, men hellere ville bruge sin tid på 20 vindjakker fra SIAD, blev jeg korrekset af Pelle Dragsted. Jeg tog ganske enkelt fejl når jeg påstod, at venstrefløjen ikke mødte op når der blev demonstreret mod eksempelvis Hizb-Ut Tahrir. I dag kan jeg så konstatere, at det havde Pelle Dragsted jo på sin vis ret i.” (Casper Gronemann, 6. november 2016)

Herunder en række tilsendte billeder. De er lidt blandet, for de smelter lidt sammen i kampen for kalifatet.

(Redox’ Simon Bünger Paulsen og medfotograf)

(Venstreradikale der ikke ville fotograferes; Foto: Youtube)

(Jeppe Nybroe optager på stedet, Daniel Rask i baggrunden; Foto: Youtube)

Medier.

“Københavns Politis vagtchef oplyste tidligere søndag, at cirka 30-40 autonome var dukket op. – Det skaber dårlig stemning derude. De kaster med æg og sten mod For Frihed…” (TV2 Online, 6. november 2016)

“Jaleh Tavaloki så ikke nogle stenkast, men hun følte sig ikke velkommen som demonstrant. – Folk dyttede og råbte. Der var generelt en dårlig stemning, siger hun.” (TV2 Lorry, 6. november 2016)

“På et tidspunkt dukker der dog en 30-40 autonome fra Antifascistisk Aktion op. Det er dog ikke Hizb-ut Tahrir, de er kommet for at demonstrere imod. I stedet kaster de æg og kanonslag efter For Frihed-demonstrationen, så politiet må træde ind for at adskille parterne.” (Politiken, 6. november 2016)



10. november 2015

Asger Juhl: Der demonstreres imod Pegida, men ikke Hizb ut-tahrir, “… hvor er de venstreorienterede”

Paradokset er ikke helt så stort. Che Guevaras holdning til homoseksualitet og Salvador Allendes holdning til jøder finder genklang hos Hizb ut-tahrir, hvis møde blandt andet omhandlede ‘kapitalismens krise’. Hvorfor skulle revolutionære socialister bekæmpe antikapitalister? God kommentar af Asger Juhl i Politiken – Hvor var de vrede socialister, da Hizb ut-Tahrir holdt stormøde?.

“Det er søndag eftermiddag. Steningstilhængerne fra Hizb ut-Tahrir holder stormøde på Nørrebro i København. … Forestil dig, at det var nazisterne, der afholdt deres årskonference samme sted. Man ville ikke kunne møve sig frem for indignerede socialister… Men hvor er de venstreorienterede, når vor tids mørke ideologi – islamismen – holder stormøde i Nørrebrohallen?

Jeg kan ikke se dem. Jeg har ellers taget plads på Café Castro. Her er væggene plastret til med billeder af ‘el Che’. Pladsen foran hedder Den Røde Plads. Her er en stor rød stjerne på en lygtepæl og endda et gavlportræt af Salvador Allende. De døde venstreorienterede er her. Men hvor er de levende?

Hvorfor tager de ikke afstand fra mørkemændene… Det skorter ellers ikke på engagement, når Pegida går i optog, eller Moses Hansen slæber rundt på et kors. Kalifatdrengene ville historisk set have repræsenteret en oplagt fjende for venstrefløjen. En autoritær og antidemokratisk samfundsideologi… Og så er der jo religionen – noget, som venstrefløjen tidligere kunne samles om at være imod. …

Jeg synes, det er mærkeligt, at venstrefløjen ikke er her i dag.

(Hizb ut-tahrir i Nørrebrohallen, 8. november 2015; Foto: Facebook)

“The Hebrews are characterised by certain types of crime: fraud, deceit, slander and above all usury. These facts permits the supposition that race plays a role in crime.” (Salvador Allende, 1933 cit. i Daily Telegraph)

“Under the Cuban revolution… the system fought for by Guevara and his associates, established ‘labour camps’, known as the UMAP labour camps to incarcerate gay people, among other groups. These were Cuba’s new concentration camps, set up so the new socialist government could rid their nation of homosexuality, which was somehow believed to be a product of capitalism. Gay artists were censored and gay people in government lost their jobs. The UMAP camps subjected homosexuals to brutal torture and some inmates committed suicide. Not only gay men were incarcerated but effeminate men were also imprisoned to make way for Guevara’s scheme of the ‘new man’ which was a hideously pathological homophobic ideology.” (Quora.com)



9. november 2015

Palæstinenser: Ignorer jødehadende Hizb ut-tahrir, neddrosl kritikken, ordene fører aldrig til handling…

Palæstinensiske Tarek Ziad Hussein mener man skal neddrosle kritikken af en jødehadsk ’sekt’, da det blot er harmløse ord der aldrig fører til handling. Manden har været gæstevært på ‘Arabiske stemmer’ på P1, og blogger fast for Politiken. Fra Berlingske – Kan Hizb ut-Tahrir kvæles med danske kram og kærlighed?

“Ifølge den dansk-palæstinensiske debattør og foredragsholder Tarek Ziad Hussein… er det desuden en god idé at neddrosle den sædvanlige massive kritik fra medier og debattører rettet mod Hizb ut-Tahrir forud for stormødet. …

‘… For et par uger siden var jeg i Vejle, hvor jeg er vokset op. Her snakkede jeg med en af min fars gode venner, der voksede op i en flygtningelejr i Libanon. Jeg fortæller ham, at Hizb ut-Tahrir snart holder stormøde. Så griner han højlydt, inden han siger: ‘De er i dag fuldstændig, som de var for 30 år siden nede i flygtningelejren. De løber rundt og råber højt og slår på tromme for deres årlige møde. Men der sker aldrig mere end det. Og de siger altid det samme.’

Jeg giver min fars ven fuldstændigt ret,’ fortæller Tarek Ziad Hussein. …

‘Hvis du kigger på de mennesker, der er nået langt hos dem, så har de siddet der i 10-15 år. Der er altså ingen udskiftning i toppen. … Store ord, ingen handling,’ siger Tarek Ziad Hussein.

I stedet for at kalde dem et seriøst politisk parti, vil han hellere bruge betegnelsen ’sekt’. Han vil gerne rubricere dem med eksempelvis Jehovas Vidner:

Forskellen er bare, at Jehovas Vidner ingen opmærksomhed får, når de holder deres årsmøde. Det gør Hizb ut-Tahrir altid. Som udgangspunkt er det vigtigt, at alle ekstreme holdninger bliver beskrevet i medierne, hvad end de kommer fra nynazister, rockere eller som her fra en sekt med muslimsk baggrund. Men når dét så er sagt, skal vi altid huske på, hvor lille en gruppe de er, og hvor meget opmærksomhed, de egentlig får.'”

(Hizb ut-tahrir, konferencens indledende bøn, 9. november 2015; Foto: Facebook)


Nørrebro: “… der var 20 yngre Hizb ut-Tahrir-tilhængere for hver deltager i mod-demonstrationen”

Liberale Bryggers mediestunt mod Hizb ut-tahrir samlede blot 30 personer, heraf kun enkelte muslimer – meget lig tilsvarende demonstrationer sidste år. Om der demonstreres imod sharia, Hizb ut-tahrir eller Islamisk Stat er på sin vis ligegyldigt – muslimerne bliver væk. Som man kan læse mellem linjerne i den antropologiske forskning, så har muslimer generelt den tilgang, at selvom de kan være uenige om tonen, så er de når alt kommer til alt ‘muslimer’.

Den yderste venstrefløj viste endnu engang, at de hellere vil demonstrere imod en buddistisk psykolog, end imod ufortyndet Koran-baseret jødehad, da det sidste risikerer at associere dem med ekskluderende ‘nazionalisme’. Hykleriet virker umiddelbart enormt, men hvis man betragter selverklærede ‘antifascister’ som værende revolutionære der vil erodere Danmark indefra, så forsvinder hykleriet.

Fra Berlingske – ‘Tænk hvis det havde været hvide nazister i stedet for disse brune nazister’.

“‘Det er på alle måder en trist dag,’ siger Lars Aslan Rasmussen – medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne. Da Berlingske taler med ham, har han netop deltaget i en flere timer lang mod-demonstration mod Hizb ut-Tahrirs stormøde på Nørrebro. Her forsøgte han og cirka 30 andre deltagere at kvæle Kalifat-partiet med kærlighed. Men selv om han stod med et stort knaldrødt paphjerte med ordene ‘We love you’ og et banner med påskriften ‘Bekæmp had med kærlighed’, ville ingen fra Hizb ut-Tahrir tage imod hverken kram eller kærlige ord. …

‘Rent personligt er det utroligt frustrerende at bo på Nørrebro og så stå og se på, at der var 20 yngre Hizb ut-Tahrir-tilhængere for hver deltager i mod-demonstrationen. …,’ siger Lars Aslan Rasmussen.

‘Tænk hvis det havde været hvide nazister i stedet for disse brune nazister. Så havde vi jo aldrig lukket dem ind i Nørrebro Hallen. Begge fraktioner er lige fjendtlige over for jøder. Det er da tankevækkende,’ siger Lars Aslan Rasmussen. …

‘Jeg synes uden tvivl, at der skulle være gjort meget mere for at stoppe et arrangement som dette. Det er jo fuldstændigt absurd, at vi bruger millioner på at beskytte jøderne herhjemme og samtidig lader de her antisemitter tale i fuld offentlighed. …,ø siger Lars Aslan Rasmussen, som følte det særligt nedslående, at flertallet af tilhørere var helt unge muslimer.”

(Mads Brygger foran Nørrebrohallen, 8. november 2015; Facebook)

“‘HT-folkene (Hizb-ut-Tahrir-sympatisører, KLJ) er muslimer ligesom alle andre. De er aktive, engagerede og veltrænede i at diskutere. Nogle har desværre en ret aggressiv fremgangsmåde og kommer med udtalelser, der skaber unødvendig frygt. Jeg håber bare, at de indser, at budskabet om islam kan spredes på en mere fornuftig og konstruktiv måde’.” [‘Ayman cit. i Karen-Lise Johansen, Muslimske stemmer. Religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark, 2002. S. 136f)

“‘Islam kritisk’ aka skabsracist!” (Sadiq Faisal Arzoo, 8. november 2015)

Oploadet Kl. 09:17 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


14. oktober 2015

Politikens Jakob Sheikh om IS: “Det er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt.”

Politiken-journalisten modsiger sig selv, for Syrien-jihadisterne har vitterlig en fælles ‘referenceramme’. Interview med bogaktuelle Jakob Sheikh i Information – Der er også noget konstruktivt ved hellig krig (kræver login).

“Han trækker rundt med en elegant herrecykel på stien, der går fra hjertet af Enghavepark på Vesterbro i København til en mere fjern afkrog med boldbane og rosenhave. …

‘Det var her, Amir og jeg spillede fodbold.’ … ‘Han rejste til Syrien for at kæmpe i hellig krig, jeg blev journalist og skrev om netop sådanne krigere,’ som Jakob Sheikh skrev i en personlig feature i Politiken i 2014: ‘Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje.’ Lige siden, og også før, har spørgsmålet om, hvem Danmarks hellige krigere egentlig er, optaget ham. Især har han undret sig over én ting: ‘Det er danske børn det her. De er alle født og opvokset i Danmark… De opererer hjemmevant i det danske samfund, der burde kunne give alle unge muligheder og fremtid. Hvorfor vender de det ryggen for at drage ned til en krig, de ikke har noget etnisk forhold til?’ For at finde svaret har Jakob Sheikh rekonstrueret fem personers vej ud i hellig krig. …

‘Jeg havde, inden jeg gik i gang, en lidt naiv forestilling om, at man kunne sætte ekstremisme på formel,’ siger Jakob Sheikh. ‘Det viste sig, at det kan man ikke. Der er meget lidt, der forener de mennesker, jeg har skrevet om. En har ikke kendt til Islam før, en anden kommer fra en dybt religiøs familie og en tredje har psykiatriske diagnoser, der gør, at han næsten ingen venner har.’ Man fører debatten på et forkert grundlag, hvis man tror, at alle med langt skæg og ankellange benklæder kan være farlige. I virkeligheden kan alle ende som ekstremister, mener Jakob Sheikh.

(‘Konstruktive’ Islamisk Stat-jihadister, inklusiv deres fælles ‘referenceramme’; Foto: The Guardian)

‘Amir og jeg havde stort set samme opvækst, vores fædre kom fra samme område i Pakistan, og vores forældre blev skilt næsten samtidig. Vi kom i de samme miljøer, og jeg har også været til introduktionsmøde i Hizbut-Tahrir.’- Hvorfor var du det? ‘Der var nogle af mine venner, jeg spillede fodbold med, som kom der, og så tænkte jeg, ‘nå, jeg går med’. Men det havde ingen umiddelbar appel.

[…]

‘Islamisk Stat er en gennemgående faktor for personerne i bogen. I modsætning til andre grupperinger som al-Qaeda, der i sit udgangspunkt er destruktive, så siger Islamisk Stat ‘vi bomber kun jer, hvis I bomber os’. Det er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt.

Hvis ikke vi forstår det konstruktive element i radikaliseringen, så forstår vi sgu ikke, hvorfor de her unge mennesker slutter sig til dem. Så kan vi ikke opstille et alternativ for dem.’ Han ved godt, at det er provokerende for mange.

‘Vi er bare nødt til at forstå det fascinerende i, at man for første gang siden Osmannerrigets fald er i gang med at omtegne verdenskortet, og at man som ungt menneske kan være en del af det. … Vi må indse, hvilken appel det har.’. …

Vil man forstå, hvor Jakob Sheikh kommer fra som fortæller og journalist, er der to begivenheder, der hører med. Den ene finder sted, da han i 2001 er med sin lillebror til fodboldtræning i B1909. Hans far er også med, og det øsregner. Efter træning står de drivvåde i klublokalet og drikker saftevand, da tv-skærmen begynder at køre i sløjfe med de samme uforståelige billeder. Af et fly, der flyver direkte ind i et tårn.

I tiden efter 9/ 11 blev alt stillet meget sort og hvidt op: ‘Enten er du med os eller imod os’, og jeg tænkte, at der måtte være mere i det end det.’ Nuancerne manglede…

[…]

– Kan man forstå disse bevægelser uden at gå ind i troens rum? ‘Nej, det kan man ikke,’ siger Jakob Sheikh.

‘Jeg tror, jeg havde en fordel ved, at jeg deler referenceramme med mange af de her mennesker, og jeg forstår deres behov for at gå ind i et religiøst rum. For at søge ind i et univers, hvor der er en dybde, som den almindelige hverdag ikke kan tilbyde.

… Hvis man vil trænge ind i den illusion, Syriensfarerne abonnerer på, må man have øre for den poetiske skønhed, der findes i troens rum, mener Sheikh. ‘Amir for eksempel var meget poetisk. Han læste den persiske digter Rumi, som jeg også citerer helt i starten af bogen, og mange andre af de personer, jeg har beskæftiget mig med i bogen, er æstetiske mennesker.’ Det handler altså også om dufte, farver og sanser, når Islamisk Stat sender rekrutteringsvideoer og propagandamateriale ud via Facebook, YouTube og Twitter.

‘De unge mennesker, der er i fare for at blive radikaliseret, søger ikke bare et tilhørsforhold, og en retning med livet, men også en anden dimension simpelthen.’ En søgen Jakob Sheikh til fulde forstår.



4. september 2015

Det er ‘udemokratisk’, sagde Politikens offer – I andre sammenhænge: “Lovgivningen tilhører Allah…”

Torsdag debatterede folketingets Indfødsretsudvalg hvorvidt 2750 herboende udlændinge skal have dispensation fra kravene for tildeling af statsborgerskab. En af de berørte er den 25-årige palæstinenseser Belal El-khatib, der i Politiken citeres for: ‘Jeg synes faktisk, det er udemokratisk’. Udemokratisk hvis han ikke kunne få et dansk pas, forstås. I andre sammenhænge er han Hizb-ut-Tahrir-sympatiserende Kalifat-tilhænger: “Lovgivningen tilhøre Alene Allah”

(Belal El-Khatib på Facebook, 4. september 2015)

(Belal El-Khatib på Facebook, 3. juni 2015)

“I dag beder Belal El-Khatib fem gange om dagen, har Koranen på sig altid og går ind for en verdensomspændende islamisk stat – også kaldet Kalifatet.” (Berlingske, 2014)



16. august 2015

Khader om Parwani: “Kvinden… mener at folk med indvandrerbagrund bør gå ind for åbne grænser”

Berlingske-kommentatoren Geeti Amiri skriver på Facebook, at hendes indboks bugner med beskeder fra selverklærede humanister, der mener hun er en ‘DF-lefler’, en ‘møgluder’, en ‘borgerlig so’. Ingen er mere hadske end tolerance-religionens disciple. God kommentar af Naser Khader i BT – Det er svært at være integreret.

“For ikke længe siden gik en venstrepolitikker med indvandrerbaggrund og en debattør med flygtningebaggrund ud i offentligheden og talte for, at man burde begrænse flygtningestrømmen i Danmark, fordi samfundet efter deres mening ikke længere kan følge med. Dette affødte en reaktion på de sociale medier, hvor de to debattører blev kaldt marionetdukker og det, der var værre. …

Kvinden, som stod bag Facebook-opdateringen, mener, at folk med indvandrerbaggrund bør gå ind for åbne grænser, og at man skal forsvare alt, hvad der har med indvandring at gøre. Hun arbejder i øvrigt som integrationskonsulent…

(Khaterah Parwani på Facebook, 3. august 2015)

Hun repræsenterer en tendens. Der er på det seneste vokset en ungdomsbølge af indvandrerdebattører frem – talking heads – af nogle også kaldet ghettopopulisterne. … Det er et gennemgående tema hos ghettopopulisterne, at muslimer sjældent kan drages til ansvar for dårlige danskkundskaber, kriminalitet, arbejdsløshed, flirt med ekstremisme, sympati for terrorister etc. De mener, man bør forstå, at den form for adfærd udelukkende bør ses som en forventet reaktion på dansk integrationspolitik, diskriminerende politi, diskriminerende socialpolitik og en imperialistisk zionistisk styret udenrigs- og sikkerhedspolitik. De, som ikke er enige, kaldes de værste ting på Facebook, lige fra røvslikker, housenigger til Pias skødehund.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper