20. september 2020

Mads Fuglede om Trump: “Han har fortjent Nobels fredspris for at have bragt mere fred og stabilitet…”

Selvom det kunne være sjovt at se Donald Trump holde en takketale for Nobelkomitéen i Oslo, så skal man huske på, at prisen ikke er noget i sig selv. Arafat fik prisen for ‘mindre terror’, Gore for klimaangst og Obama for sin pigmentering. Skøn kommentar af Mads Fuglede i Berlingske – Giv Donald Trump Nobels fredspris.

“Da Trump flyttede den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i slutningen af 2017, blev jeg inviteret til at tale om det i et par af de større danske medier. Det var en underlig oplevelse, fordi præmissen begge steder var, at vi skulle tale om, hvorfor Trumps beslutning ville være så forfærdelig for Mellemøsten. Jeg husker, hvordan jeg til begge sagde, at jeg ikke kunne deltage på den præmis, og spurgte til, om de var klar over, at Præsident Obama også ønskede at flytte ambassaden til Jerusalem, men at jeg ikke kunne mindes, at man havde dækket det forfærdelige i dette ønske.

Allerede i 1995 havde Kongressen lovgivet om at flytte ambassaden, men forskellige præsidenter havde valgt at udskyde beslutningen… Adam Holm mente på Facebook, at det afslørede, at Trump ikke bare var galt afmarcheret, men decideret gal (i betydningen vanvittig.)

… Mellemøsten glemte at eksplodere. Faktisk blev området så roligt, at Israels premierminister Benjamin Netanyahu lige har været i Washington D.C. sammen med udenrigsministrene fra Bahrain og Forenede Arabiske Emirater for at underskrive en fredsaftale mellem de tre lande. … Denne aftale er den bedste nyhed fra regionen i flere generationer. Skulle man tro.

Men sådan så man ikke på det hos hverken CNN eller Politiken, for bare at nævne to. Her kunne man berette, at aftalen var meget ligegyldig og en måde, hvorpå man lod, som om konflikten var slut. Ritzaus telegram handlede også mere om, hvordan fredsaftalen var en art hån mod palæstinenserne.

Jeg har aldrig været begejstret for Trump. Men det her er simpelthen forrykt.

… Kender man bare lidt til nobelkomiteens politiske observans, er det selvfølgelig utænkeligt, at Trump nogensinde vil få Nobels fredspris. Che Guevara vil få den posthumt, før det sker. Men det er egentlig en skam. For en gangs skyld siger Trump noget sandt. Han har fortjent Nobels fredspris for at have bragt mere fred og stabilitet til en region, hvor begge dele er en mangelvare.”

(Overskrift på BT.dk efter præsidentvalget i 2016: Frygter 3. verdenskrig efter Trump-sejr…)

Apropos

Donald Trump er gal. Ikke bare galt afmarcheret. Hans beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels retmæssige hovedstad er så monumentalt forrykt at jeg har brugt det forgangne døgn på at gispe efter vejret. Man skal vide meget lidt om Mellemøsten for at forstå at Jerusalem er et afgørende stridspunkt i den israelsk-palæstinensiske konflikt. … Never mind, at USA endegyldigt lukker og slukker for muligheden af en genoptaget fredsproces… Indrømmet, det er useriøst at betegne ham som ’gal’. Jeg ved bare ikke hvad jeg ellers skal kalde hans politik.” (Adam Holm, Facebook, 7. december 2017)

Mere

“Jeg har ikke prøvet, at en dansk journalist har henvendt sig for at få en kommentar til en idé taget fra et konservativt medie. Hvis det sker, er det, fordi Fox har gjort noget outreret.” (Mads Fuglede, Journalisten, 2. september 2020)

“Journalisterne har brugt mange kræfter på Trump som person og meget lidt på de politiske resultater i perioden.” (Mads Fuglede, Udfordringen, 18. september 2020)

“Jeg bliver konstant stødt af den måde, medierne skildrer Trump. Den er meget mere kritisk end dækningen af et autoritært land som Kina. … Fox er en af de store spillere, og danske journalister må komme sig over myten om, at Fox er utroværdig. Det er forkert.” (Ole Bruun, Journalisten, 2. september 2020)

“Det, vi ser, er en af de største skandaler i dansk journalistik, fordi det viser en manglende pluralisme og en manglende evne til at søge pluralismen. … Hver dag er der en Trump-historie, og ingen reflekterer bagefter over: Var det rigtigt, eller var der flere nuancer på det? … dele af hans politik kan godt være fornuftig.” (Bent Blüdnikow, Udfordringen, 18. september 2020))

“Medierne giver ofte et meget unuanceret billede af, hvad der foregår. … Som dansk journalist skal man vide, at CNN ikke længere er den tilstræbt objektive nyhedskilde. Det har valgt side, fordi der er seere i at placere sig som en station, der hader Trump.” (Jesper Steinmetz, Udfordringen, 18. september 2020)



28. august 2020

TFS: ‘Det Jødiske Samfund’ ville kun debattere antisemitisme, hvis venstrefløjspolitikere også var med

På tirsdag afholder Trykkefrihedsselskabet et møde om antisemitisme i Danmark, og var jeg københavner, så havde jeg nok prioriteret det. Aia Fog beretter på Trykkefrihed.dk – Hvorfor vil Det Jødiske Samfund ikke deltage i vores møde om antisemitisme i Danmark?

“Jeg har haft en meget mærkelig oplevelse i forbindelse med planlægningen af Trykkefrihedsselskabets møde på tirsdag om antisemitisme i Danmark.

En afgørende dokumentation for den stigende antisemitisme i Danmark, er den rapport over ‘antisemitiske hændelser’ som det Jødiske Samfund udarbejder ca. en gang årligt. … Det var derfor oplagt at invitere formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, til at være paneldeltager ved mødet, så han fik mulighed for at uddybe den foruroligende stigning i antallet af angreb på danske jøder. Men det ville han ikke. Eller rettere: han ville kun komme, hvis der i panelet også var repræsentanter fra venstrefløjen.

Vi ville meget gerne have en repræsentant fra enten Enhedslisten eller SF i panelet. … Vi forsøgte derfor ihærdigt at få en repræsentant for venstrefløjen til at komme til mødet, men lige meget hvilken dag vi foreslog Enhedslisten eller lige meget hvem vi spurgte, så var der ingen, der kunne den dag. Vores gentagne henvendelser til SF på Christiansborg blev simpelthen aldrig besvaret.

Jeg vil gerne understrege, at Henri Goldstein var både venlig og høflig, men hans uvilje mod at deltage i Trykkefrihedsselskabets debat var ikke til at tage fejl af… Det er besynderligt, at Det Jødiske Samfund, der tydeligvis har lagt et stort arbejde i at dokumentere overgreb på danske jøder, vægrer sig ved at komme og fortælle om problemerne…”

(Trykkefrihedsselskabet, 1. september 2020: Hvem truer danske jøder? Møde om antisemitisme i Danmark)



16. august 2020

Politiken om Trumps nye fredsaftale: “… en skændsel, som viser, hvor farlig Donald Trump stadig er”

‘Frygter 3. verdenskrig efter Trump-sejr: Der er god grund til at være bange, vurderer ekspert’, kunne man læse på BT.dk, umiddelbart efter Trumps valgsejr i 2016. Et par måneder senere, da Trump havde bekendtgjort at han ville trække USA ud af Syrien, kunne man læse på Videnskab.dk: Forsker: Trumps tendenser kan føre til 3. Verdenskrig. Da han talte pænt om Putins Rusland, var det et knæfald for et autoritært regime, og da han kritiserede samme, var det en farlig eskalering. Envejs-motivanalyser er blevet normen.

Det bizarre ved ‘analyser’ som ovenstående, er at Trump rent faktisk gik til valg på isolationisme, at han ville pleje USA’s interesser, ikke andres. Nu kan man så læse i Politiken, at seneste mellemøstlige fredsaftale ‘viser, hvor farlig Donald Trump stadig er’. Som jeg skrev i en kommentar til POV-artiklen citeret nederst. Det virker ikke som om der foregår egentlig refleksion i forhold til Trumps ageren: ‘Orange Man Bad’ er et ironisk meme, og burde ikke bruges som journalistisk guide til international politik…

(Politiken-leder. 15. august 2020: … en skændsel, som viser, hvor farlig Donald Trump stadig er)

Den betydning præsidenten valgte at tillægge aftalen, synes at være noget overdrevet. En aftale mellem Israel og en lilleputaktør som UAE kan ikke umiddelbart siges at være en reel historisk aftale. Man burde mene, at en sådan nok først og fremmest burde involvere begge parter i konflikten, Israel og de palæstinensiske selvstyreområder. Palæstinenserne har ikke på noget tidspunkt været involveret i udarbejdelsen af aftalen. … Nuvel, UAE er blot tredje land i regionen, der har anerkendt staten Israel. Men sandheden er, at mange arabiske stater allerede har et samarbejde kørende med Israel. Det er svært at se historiens vingesus i dette scenarie.” (Yasmin Abdel-Hak, POV International, 14. august 2020: Ny fredsaftale i Mellemøsten – stor ståhej for ingenting)

“De Forenede Arabiske Emirater og Israel er blevet enige om at normalisere forbindelserne, hvilket er ensbetydende med, at Emiraterne anerkender Israels ret til at eksistere inden for sikre grænser. Fredsaftalen blev en realitet under et telefonmøde torsdag mellem USA’s præsident Donald Trump, Israels premierminister Benjamin Netanyahu og Abu Dhabis kronprins Mohammed bin Zayed al-Nahyan. Afgørende for, at aftalen er kommet i hus, er et israelsk tilsagn om at suspendere planerne om at annektere Vestbredden.” (JP-leder, 15. august 2020: En aftale, der giver håb)



5. juli 2020

Palæ-arabere og kommunister i demonstration mod Israel, København, 4. juli 2020

Lørdag demonstrerede herboende palæstinensere og sympatiserende venstreradikale ‘mod annekteringen af Palæstina’. Udover palæ-flag, sås blandt andet ‘Hammer & Segl’, samt bannere for Revolutionære Socialister og Enhedslisten. Regnbue-segmentet var naturligvis også repræsenteret, skulder ved skulder med deres indlysende modsætning. Herunder en række tilsendte billeder. Fuld dækning hos KPnet (Arbejderpartiet Kommunisterne).

“Arrangeret af: Initiativet Stop Annekteringen af Palæstina 2020, Studerende mod besættelsen, Internationalt Forum København, Palæstina Fredsvagter, Boykot Israel, Demos, Tid til Fred, Follow The Women, 3F Palæstina netværk, 48 Huset, Den palæstinensiske nationalforsamling i Danmark, Det palæstinensiske forum Multaqa, Palæstina Initiativet, Det demokratisk palæstinensisk forbund samt mange andre palæstinensiske grupper og foreninger i Danmark.” (Arbejderen.dk)

Oploadet Kl. 23:36 af Kim Møller — Direkte link63 kommentarer


16. maj 2020

Kristeligt Dagblad: Folkekirkens Nødhjælp støtter fond opkaldt efter PFLP-terrorist Ghassan Kanafani

Jeg har flere gange skrevet om PFLP-terroristens danske enke Anni Kanafani, som jeg første gang hørte på P1 i 00’erne, ikke for at angre PFLP-angreb, men for at tale om palæstinensernes og hendes kamp for en bedre verden (sic). Folkekirkens Nødhjælp har forlængst valgt side i konflikten, eksempelvis ved at opføre en symbolsk ‘apartheidmur’ under Roskilde Festivalen i 2012. God dyb artikel i Kristeligt Dagblad, der har talt med historikerne Bent Blüdnikow og Maradona Isho, samt den amerikanske lektor i statsvidenskab Mark Ensalaco.

Billedet viser PFLP-leder Ghassan Kanafani sammen med Fusako Shigenobu, leder af Japanese Red Army (JRA), under et møde i Beirut i 1971. Året efter udførte JRA på vegne af PFLP angrebet på Lod Airport ved Tel Aviv, hvor 26 rejsende brutalt blev majet ned med skud fra stormgeværer, herunder 17 kristne pilgrimme fra Puerto Rico. Fra Kristeligt Dagblad – Kritik af kirkelig støtte til fond opkaldt efter terrorgruppes talsmand (kræver login).

“Fra flere sider møder Folkekirkens Nødhjælp nu kritik for at støtte Ghassan Kanafanis Kulturfond, som arbejder med palæstinensiske flygtningebørn i Libanon. Fonden er opkaldt efter den palæstinensiske journalist og forfatter Ghassan Kanafani, som var talsmand for den marxistiske palæstinensiske Folkefront til Palæstinas Befrielse (PFLP) og blev dræbt af en bilbombe i 1972. PFLP blev dengang kendt verden over for en række flykapringer og har siden 2002 stået på EU’s terrorliste.

Folkekirkens Nødhjælp har ikke noget problem med at støtte fonden, oplyser generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen. Fondens arbejde drives af Ghassan Kanafanis danske enke, Anni Kanafani, og Folkekirkens Nødhjælp støtter fondens arbejde sammen med mange andre donorer, herunder den schweiziske regering.

… Foreningen til støtte for Kanafanis Børnefond oplyser på sin hjemmeside, at Folkekirkens Nødhjælp ‘i mange år’ har støttet Ghassan Kanafanis Kulturfond, og foreningen henviser på hjemmesiden direkte til en kontaktperson i Folkekirkens Nødhjælp.

Fonden var imidlertid også til debat sidste år, da DR-programmet ‘Anne og Anders i Mellemøsten: Libanon’ berettede om Ghassan Kanafanis Kulturfond uden at fortælle, at han ‘kæmpede for den palæstinensiske sag, blandt andet som talsmand for PFLP, som både Israel og EU anser for en terrororganisation’. …

… Foreningen til støtte for Kanafanis Børnefond afviser kritikken og betoner, at Ghassan Kanafanis Kulturfond er en ‘apolitisk kulturel og humanitær organisation’ opkaldt efter ‘den kendte palæstinensiske forfatter, redaktør og journalist Ghassan Kanafani‘…”

(PFLP-leder Ghassan Kanafani med Japanese Red Army-leder Fusako Shigenobu, Beirut, 1971)

Apropos Anni Kanafani, Ghassan Kanafanis danske enke.

“I sommeren 1971 havde Gotfred Appel selv i Beirut forhandlet med `Fronten’s militære leder, Wadi Haddad, og i de følgende år var det Holger Jensen, som stod for rejserne til PFLP’s hovedkvarter. Ud over måske et par af hans fortrolige ved ingen i dag, hvem Holger havde kontakt med, og hvilke aftaler han indgik. `Æblerne’s primære aktiviteter fra midt i halvfjerdserne kunne dog tyde på, at i hvert fald et af ønskerne fra PFLP’s ledelse har været bidrag af kontant økonomisk art.

Nogle tidligere KAK’ere mener i den forbindelse at vide, at Holger i perioden gennemgik en særlig avanceret træning i PFLP’s lejre. Træningen skulle have omfattet en bred vifte af illegale færdigheder fra biltyverier til kidnapninger. Uanset hvilket indhold æblernes samarbejde med ‘Fronten’ havde i halvfjerdsernes første halvdel, kan det ikke have undgået at gøre danskerne til part i disse års skjulte, men mere og mere intense og hadefulde krig mellem PFLP og den israelske stats efterretningsvæsen. KAK’erne oplevede således flere gange, at ledende PFLP’ere, som de havde forhandlet og samarbejdet med, blev udsat for attentater fra israelsk side. I juli 1972 blev for eksempel redaktøren af Fronten’s blad Al-Hadaf, forfatteren Ghassan Kanafani, og hans 21-årige niece sprængt i luften i parkeringskælderen under Kanafanis hus i Beirut af en israelsk bilbombe. Allerede tre år tidligere havde de første KUF’ere mødt Kanafani i Amman, og flere af gruppens medlemmer bevarede i mange år kontakten til hans danske enke.” (Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden, Bd. 2, s. 181)



6. maj 2020

Yahya Hassans onkel, der stod for begravelsen, var indtil sidste år imam for Grimhøjmoskéen…

Op imod 300 personer var tirsdag eftermiddag mødt op til Yahya Hassans begravelse, der fandt sted på Vestre kirkegård under ledelse af hans onkel Abu Khaled. Imam Abu Khaled er tilknyttet ‘Fredens Moské’, og det var ham der forleden stod for bønnekaldet i Gellerup. Noget han pralede med på Facebook – første gang i Danmark.

(Abu Khaled Edwan på Facebook, 14. april 2020)

Imam Abu Khaled har kun været tilknyttet ‘Fredens Moské’ i et års tid, men har en lang forhistorie i det sunni-islamistiske miljø i Århus V. Han var en del af ‘Foreningen Lighed og Broderskab’ på Grimhøjvej 15, hvor radikale elementer udspaltede sig til den nuværende Grimhøj-moské (i nummer 7). Moskéen der var en del af Muhammedkrisen, og for få år siden blev kendt som religiøst udgangspunkt for adskillige Syrien-jihadister.

Yahya Hassan skamroses vidt og bred, og vil ifølge Berlingskes litteraturredaktør blive husket som ‘en dansk Jim Morrison’. Tilstede ved begravelse var flere kendisser, herunder den venstreradikale Radio4-vært Thomas Keith Lohse, den tidligere professionelle bokser Reda Zam Sam, Lohse, og Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik. Sidstnævnte er erklæret zionist, men hilste sikkert pænt på den gråskæggede imam. Her et citat fra Abu Khaled (aka Ghassan Edwan), da han som imam for Grimhøjmoskéen tordnede imod zionisme.

“Men vid Trump, enhver der ønsker og støtter at Jerusalem bliver et samlepunkt til Zionister vil tabe og skuffes, uanset planlægning eller beslutninger. Uanset hvor meget der bombes, dræbes, nedrives eller hvor mange ødelæggelser eller splittelser den Palæstinensiske folk bliver udsat for, vil de tabe og skuffes. De tror, at sådan en beslutning vil glæde dem og give dem sejr – Aldrig! Nej, og næ nej! Det er hvad de ønsker og forstiller sig. Imam Ghassan (Abu Khalid)” (WAKF på Facebook, 10. december 2017)

(Imam Abu Khaled tordner mod zionister på WAKF Aarhus’ Facebook-side, 10. december 2017)



24. april 2020

Mikael Jalving: “Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier…”

Mikael Jalving kommenterer Bibelselskabets nye Bibel – Israel fjernet fra Det Nye Testamente.

“Selskabet, anført af Birgitte Stoklund Larsen, forsvarer sig med, at fjernelsen af Israel i Det Nye Testamente er sket af rent kommunikative årsager. Hvis man havde fastholdt betegnelsen Israel, kunne nye læsere forveksle stedet med staten Israel, og den går ikke i 2020, mener hun.

Javelja. Men hvad så med Egypten? Libyen? Libanon? Syrien? Jordan? Disse navne må åbenbart godt videreføres i Bibelen af i dag. Hvorfor er lige præcis Israel helt anderledes?

Et kvalificeret gæt kunne jo være, at Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier og så sent som i 2016 i en kronik i JP – forfattet sammen med den ræverøde biskop i Haderslev, Marianne Christiansen, og den ræverøde domprovst ved Københavns Domkirke, Anders Gadegaard – placerede ansvaret for Israel-Palæstina-konflikten hos israelerne og frikendte palæstinenserne for at have spillet en rolle i optrapningen af konflikten.

Den kronik grinede vi meget af dengang, men nu kommer hævnen. Israel er pist borte.”

(Birgitte Stoklund Larsen mfl. i Jyllands-Posten, 1. januar 2016)

“Vi, der for et øjeblik befinder os på den forkerte side af muren om Betlehem, er gæster fra danske kirker. Vi rejser som repræsentanter for Det Mellemkirkelige Råd, Folkekirkens Nødhjælp og Danske Kirkers Råd for at se på det humanitære hjælpearbejde og høre om forholdene for de palæstinensiske søsterkirker. …

Checkpointet ved Betlehem er blot et af tegnene på den ualmindelige tilstand, som er blevet hverdag i Israel og Palæstina. Alle fredsprocesser er kæntret. Palæstinenserne på Vestbredden er i dag de facto et folk i husarrest, og den israelske besættelse håndhæves ifølge bl. a. FN i åben strid med international humanitær lovgivning, som staten Israel har tilsluttet sig. Hvad situationen gør ved folk, fik vi et klart indtryk af gennem samtaler med kirkefolk og andre, der arbejder med menneskerettighedsspørgsmål.” (Birgitte Stoklund Larsen, Anders Gadegaard og Marianne Christiansen i Jyllands-Posten, 1. januar 2016: ‘I har set -og er nu nødt til at fortælle’)



17. februar 2020

Hanna Ziadeh: Jødehadet er udbredt hos muslimer, arabernes værste skældsord er ‘jahudi’ (jøde)

Steffen Groth fra POV International skriver i Weekendavisen, at legitim kritik af staten Israel, af politiske årsager ‘omtolkes til had mod jøder’. Hverken Sanders, Corbyn eller Lykketoft er efter hans mening antisemitiske. Vi taler om en skribent, der omvendt mener at kulturkonservative en bloc ift. Islam er alarmistiske, populistiske etc.

Når ventrefløjen lefler for muslimer, kan de i sagens natur ikke overtage arabernes ufiltrerede jødehad, men er nødt til at tale et i Vesten mere acceptabelt sprog. Det bliver så til en ensidig diskussion om menneskerettighedskrænkelser i Israel, der reelt er benzin på det mellemøstlige jødehad, der i disse år metastaser sig i Europa. Skarp kommentar af Hanna Ziadeh i Berlingske – Jødehadet er udbredt hos muslimer – at påstå andet er ønsketænkning fra politisk korrekte.

“‘Må Allah forbande Hitler,’ sagde ekspedienten ved Libanons officielle luftfartsselskab, MEA, efter at jeg forklarede hende, at jeg ikke modtog min elektroniske billet.

Hun havde glemt at sætte punktum mellem mit fornavn Hanna og mit efternavn Ziadeh, og derfor blev min mail blokeret, da den så kom til at hedde han(nazi)adeh@gmail.com.

Jeg forklarede, at enhver form for ordet ‘nazi’ er forbudt som mail. Hun tilføjede nonchalant, så mit smil stivnede ‘Hitler burde have udryddet alle jøderne. Jøderne står bag al verdens ondskab.’

Jødehadet blandt araberne er så udbredt, at det værste skældsord er at kalde en person ‘jahudi’, jøde. Jødehadet bliver dagligt legitimeret af politikere, meningsdannere og medierne ved at påstå, at jødehadet skyldes Israels undertrykkelse af palæstinenserne. Utallige er de gange, hvor jeg har set Hitlers ‘Mein Kampf’ og ‘Zions Vises Protokoller’ pryde boghandlernes vinduer i de fleste arabiske hovedsteder. …

Til mindedagen for Holocaust for to uger siden bemærkede jeg, at ingen, som i overhovedet ingen, arabiske medier markerede dagen. Arabisksprogede internationale medier, såsom CNN Arabic og Sky News Arabia, nævnte de events, der blev holdt for at minde jødeudryddelsen i Europa. …

Saudi Arabien og Iran påkalder sig begge retten til at repræsentere den sande islam, og begge dyrker en særlig form for jødehad, der kaldes islamisk antisemitisme. Iran er det eneste land i verden, der dagligt benægter, at jødeudryddelsen har fundet sted, samt opfordrer for udslettelse af Israel. I Saudi Arabien er det kutyme, at fredagsbønnen, selv ved Kaabaen i Mekka, rundes af med et såkaldt ‘duaa’, en hellig påkaldelse, der forbander ‘de forbryderiske jøder’.”

(Jeremy Corbyn lægger krans på ‘Martyrs of Palestine’ i Tunis, 2014; Fotos: Channel4 FactCheck)



10. februar 2020

A. Arnheim: Venstrefløjens antisemitisme har bevæget sig dybt ind i ‘det danske liberale demokrati’

Den venstrefløj der lefler for herboende muslimer, er den samme der ensidig fokuserer på menneskerettighedskrænkelser i Israel. Når Skipper & Co. kritiserer Israel, oversættes det instinktivt af de nye kernevælgere som ‘yahud’. En uhellig alliance på niveau med den der efterhånden er etableret mellem liberale Rohdehoveder og venstreradikale fortalere for åbne grænser.

Her lidt fra en interessant kronik i Weekendavisen af Arthur Arnheim – Store, stygge løgne.

“Samtlige antisemitiske bølger de sidste 120 år har været baseret på løgn. …

Få dage efter Seksdageskrigen i Mellemøsten i juni 1967 bragte Politiken et digt af Klaus Rifbjerg, ‘Støvlerne’. Ovenover digtet var et foto placeret, der viste egyptiske soldaters støvler smidt ud i ørkenens sand. Det var skabt for at påkalde medlidenhed med de stakkels egyptiske soldater, der måtte løbe for livet.

Det billede havde Rifbjerg ikke grebet ud af luften. Den samtidige sovjetiske presse havde startet en propagandaoffensiv, hvor man sammenlignede krigen med den blitzkrieg, nazisterne havde ført i 1940, hvor det meste af Vesteuropa var blevet erobret. I karikaturer blev den israelske forsvarsminister vist med hagekors og SS-insigner. Sovjet havde startet en antisemitisk bølge som et instrument i Den Kolde Krig.

… I 1980 var VSeren Steen Folke offentligt blevet beskyldt for antisemitisme. Han anlagde injuriesag mod anklageren. Det kommenterede Herbert Pundik, daværende chefredaktør for Politiken, på følgende måde:

‘Han (Folke, red.) tror, at man kan være modstander af den jødiske nations ret til ligestilling blandt andre nationer uden samtidig at opfattes som modstander af jøders ret til ligestilling som personer.

Det kan man ikke. Og gør man det, bærer man ved til antisemitismens bål, bevidst eller ubevidst, hvad enten man ønsker at blive kaldt antisemit eller ej.’

Siden har venstrefløjens politik bevæget sig dybt ind i centrum af det danske liberale demokrati. Her forsvarer man sig med flosklen ‘man må vel have ret til at kritisere Israel uden at blive kaldt antisemit’, men kritikken er bygget på et falsk image, der viser, at Israel mishandler og undertrykker palæstinenserne.

Det er endnu en stor, styg løgn.

… De restriktioner over for bevægelsesfriheden, som Israel har pålagt, har én og kun én årsag: Både før, under og efter oprettelsen af det palæstinensiske selvstyre er der uden ophør ført en ukonventionel krig fra områderne mod Israel i form af terrorangreb, raket- og bombeangreb mod mål i Israel.

Når den nye antisemitiske bølge beskrives, sker det ved at kaste projektørlyset på neonazister, der vandaliserer jødiske gravsten, eller for eksempel på den 16-årige pige, der lod sig indrullere i IS’ jihad-krig, og som kom tilbage med en plan om at bombe den jødiske skole i København

Det ville være mere relevant at rette søgelyset mod danske politikere, opinionsdannere og humanitære NGOer, der ved deres virksomhed ‘kaster ved på antisemitismens bål’.



1. februar 2020

S-mf’er om Enhedslisten: “De bruger Krystalnatten til at føre deres egen udlændingepolitiske kamp.”

Lene Malacinski har talt med flere venstreradikale til artiklen, og det siger alt at Pelle Dragsted lyder som den mest fornuftige. For Per Bregengaard er Omar el-Hussein ikke en ‘islamist’, og for Helge Ratzer var motivet for drabet på Dan Uzan ikke antisemitisme. Glimrende artikel af Lene Malacinski i Weekendavisen, der retter fokus på et emne jeg har blogget om flere gange – Fakler i mørket.

“I danske byer bliver nazisternes forføgelse af jøder mindet med fakkeloptog, taler og slagord hvert år den 9. november. ‘Aldrig mere en Krystalnat,’lyder overskriften på flere begivenheder arrangeret af Enhedslisten. Men hvor meget fylder de aktuelle trusler mod danske jøder egentlig i den slags markeringer?

Det spørgsmål kaster Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets integrationsordfører, ind i en verserende debat om venstrefløjens forhold til antisemitisme. Stoklund henviser til nogle af de programbeskrivelser og invitationer, som er tilgængelige på nettet for de årlige begivenheder. I programmet for ‘Aldrig mere en Krystalnat’ i Aarhus i 2019 nævnes ordet antisemitisme eksempelvis slet ikke.

‘Nej til racisme, fascisme, islamofobi og diskrimination,’ lyder det i programmet, der også tæller slagord som ‘Nej til udvisninger’, ‘Nej til burka- og niqabforbud’, ‘Luk Kjærshovedgaard og Sjælsmark’ og ‘Væk med alle fattigdomsydelser’.

Hverken drabet på synagogevagten Dan Uzan i 2015 eller politibevogtningen foran Carolineskolen nævnes som aktuelle eksempler på antisemitisme, og det får Rasmus Stoklunds alarmklokker til at ringe:

‘Det er prisværdigt, at Enhedslisten er med til at arrangere begivenheder på Krystalnatten, men ofte handler de om alt muligt andet end antisemitisme. De bruger Krystalnatten til at føre deres egen udlændingepolitiske kamp. Men selv Enhedslisten må kunne erkende, at et niqabforbud ikke er begyndelsen på et nyt holocaust,’ siger Rasmus Stoklund.

[…]

Angrebet i København mod Krudttønden og senere synagogen i Krystalgade fandt sted i 2015. Senere samme år handlede den politiske dagsorden om de mange flygtninge, der vandrede ind i Danmark, og det er også dem, der omtales i Enhedslistens markering af Krystalnatten på Blågårds Plads samme år.

‘I København ved vi, at ingen flygter for sjov, og vi ved, at intet menneske er illegalt. Men i en tid hvor højrefløjen igen opruster, er vi nødt til at gentage det. Gentage, at vi altid vil dele vores land med folk på flugt,’ står der blandt andet i programmet.

Det er dermed højrefløjen, der udpeges som fjenden, selv om drabene syv måneder forinden blev begået af Omar el-Hussein, der svor troskab til Islamisk Stat, inden han blev skudt af politiet.”

(‘Nej til diskrimination i alle dens former – aldrig mere krystalnat’, 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper