17. februar 2020

Hanna Ziadeh: Jødehadet er udbredt hos muslimer, arabernes værste skældsord er ‘jahudi’ (jøde)

Steffen Groth fra POV International skriver i Weekendavisen, at legitim kritik af staten Israel, af politiske årsager ‘omtolkes til had mod jøder’. Hverken Sanders, Corbyn eller Lykketoft er efter hans mening antisemitiske. Vi taler om en skribent, der omvendt mener at kulturkonservative en bloc ift. Islam er alarmistiske, populistiske etc.

Når ventrefløjen lefler for muslimer, kan de i sagens natur ikke overtage arabernes ufiltrerede jødehad, men er nødt til at tale et i Vesten mere acceptabelt sprog. Det bliver så til en ensidig diskussion om menneskerettighedskrænkelser i Israel, der reelt er benzin på det mellemøstlige jødehad, der i disse år metastaser sig i Europa. Skarp kommentar af Hanna Ziadeh i Berlingske – Jødehadet er udbredt hos muslimer – at påstå andet er ønsketænkning fra politisk korrekte.

“‘Må Allah forbande Hitler,’ sagde ekspedienten ved Libanons officielle luftfartsselskab, MEA, efter at jeg forklarede hende, at jeg ikke modtog min elektroniske billet.

Hun havde glemt at sætte punktum mellem mit fornavn Hanna og mit efternavn Ziadeh, og derfor blev min mail blokeret, da den så kom til at hedde han(nazi)adeh@gmail.com.

Jeg forklarede, at enhver form for ordet ‘nazi’ er forbudt som mail. Hun tilføjede nonchalant, så mit smil stivnede ‘Hitler burde have udryddet alle jøderne. Jøderne står bag al verdens ondskab.’

Jødehadet blandt araberne er så udbredt, at det værste skældsord er at kalde en person ‘jahudi’, jøde. Jødehadet bliver dagligt legitimeret af politikere, meningsdannere og medierne ved at påstå, at jødehadet skyldes Israels undertrykkelse af palæstinenserne. Utallige er de gange, hvor jeg har set Hitlers ‘Mein Kampf’ og ‘Zions Vises Protokoller’ pryde boghandlernes vinduer i de fleste arabiske hovedsteder. …

Til mindedagen for Holocaust for to uger siden bemærkede jeg, at ingen, som i overhovedet ingen, arabiske medier markerede dagen. Arabisksprogede internationale medier, såsom CNN Arabic og Sky News Arabia, nævnte de events, der blev holdt for at minde jødeudryddelsen i Europa. …

Saudi Arabien og Iran påkalder sig begge retten til at repræsentere den sande islam, og begge dyrker en særlig form for jødehad, der kaldes islamisk antisemitisme. Iran er det eneste land i verden, der dagligt benægter, at jødeudryddelsen har fundet sted, samt opfordrer for udslettelse af Israel. I Saudi Arabien er det kutyme, at fredagsbønnen, selv ved Kaabaen i Mekka, rundes af med et såkaldt ‘duaa’, en hellig påkaldelse, der forbander ‘de forbryderiske jøder’.”

(Jeremy Corbyn lægger krans på ‘Martyrs of Palestine’ i Tunis, 2014; Fotos: Channel4 FactCheck)



10. februar 2020

A. Arnheim: Venstrefløjens antisemitisme har bevæget sig dybt ind i ‘det danske liberale demokrati’

Den venstrefløj der lefler for herboende muslimer, er den samme der ensidig fokuserer på menneskerettighedskrænkelser i Israel. Når Skipper & Co. kritiserer Israel, oversættes det instinktivt af de nye kernevælgere som ‘yahud’. En uhellig alliance på niveau med den der efterhånden er etableret mellem liberale Rohdehoveder og venstreradikale fortalere for åbne grænser.

Her lidt fra en interessant kronik i Weekendavisen af Arthur Arnheim – Store, stygge løgne.

“Samtlige antisemitiske bølger de sidste 120 år har været baseret på løgn. …

Få dage efter Seksdageskrigen i Mellemøsten i juni 1967 bragte Politiken et digt af Klaus Rifbjerg, ‘Støvlerne’. Ovenover digtet var et foto placeret, der viste egyptiske soldaters støvler smidt ud i ørkenens sand. Det var skabt for at påkalde medlidenhed med de stakkels egyptiske soldater, der måtte løbe for livet.

Det billede havde Rifbjerg ikke grebet ud af luften. Den samtidige sovjetiske presse havde startet en propagandaoffensiv, hvor man sammenlignede krigen med den blitzkrieg, nazisterne havde ført i 1940, hvor det meste af Vesteuropa var blevet erobret. I karikaturer blev den israelske forsvarsminister vist med hagekors og SS-insigner. Sovjet havde startet en antisemitisk bølge som et instrument i Den Kolde Krig.

… I 1980 var VSeren Steen Folke offentligt blevet beskyldt for antisemitisme. Han anlagde injuriesag mod anklageren. Det kommenterede Herbert Pundik, daværende chefredaktør for Politiken, på følgende måde:

‘Han (Folke, red.) tror, at man kan være modstander af den jødiske nations ret til ligestilling blandt andre nationer uden samtidig at opfattes som modstander af jøders ret til ligestilling som personer.

Det kan man ikke. Og gør man det, bærer man ved til antisemitismens bål, bevidst eller ubevidst, hvad enten man ønsker at blive kaldt antisemit eller ej.’

Siden har venstrefløjens politik bevæget sig dybt ind i centrum af det danske liberale demokrati. Her forsvarer man sig med flosklen ‘man må vel have ret til at kritisere Israel uden at blive kaldt antisemit’, men kritikken er bygget på et falsk image, der viser, at Israel mishandler og undertrykker palæstinenserne.

Det er endnu en stor, styg løgn.

… De restriktioner over for bevægelsesfriheden, som Israel har pålagt, har én og kun én årsag: Både før, under og efter oprettelsen af det palæstinensiske selvstyre er der uden ophør ført en ukonventionel krig fra områderne mod Israel i form af terrorangreb, raket- og bombeangreb mod mål i Israel.

Når den nye antisemitiske bølge beskrives, sker det ved at kaste projektørlyset på neonazister, der vandaliserer jødiske gravsten, eller for eksempel på den 16-årige pige, der lod sig indrullere i IS’ jihad-krig, og som kom tilbage med en plan om at bombe den jødiske skole i København

Det ville være mere relevant at rette søgelyset mod danske politikere, opinionsdannere og humanitære NGOer, der ved deres virksomhed ‘kaster ved på antisemitismens bål’.



1. februar 2020

S-mf’er om Enhedslisten: “De bruger Krystalnatten til at føre deres egen udlændingepolitiske kamp.”

Lene Malacinski har talt med flere venstreradikale til artiklen, og det siger alt at Pelle Dragsted lyder som den mest fornuftige. For Per Bregengaard er Omar el-Hussein ikke en ‘islamist’, og for Helge Ratzer var motivet for drabet på Dan Uzan ikke antisemitisme. Glimrende artikel af Lene Malacinski i Weekendavisen, der retter fokus på et emne jeg har blogget om flere gange – Fakler i mørket.

“I danske byer bliver nazisternes forføgelse af jøder mindet med fakkeloptog, taler og slagord hvert år den 9. november. ‘Aldrig mere en Krystalnat,’lyder overskriften på flere begivenheder arrangeret af Enhedslisten. Men hvor meget fylder de aktuelle trusler mod danske jøder egentlig i den slags markeringer?

Det spørgsmål kaster Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets integrationsordfører, ind i en verserende debat om venstrefløjens forhold til antisemitisme. Stoklund henviser til nogle af de programbeskrivelser og invitationer, som er tilgængelige på nettet for de årlige begivenheder. I programmet for ‘Aldrig mere en Krystalnat’ i Aarhus i 2019 nævnes ordet antisemitisme eksempelvis slet ikke.

‘Nej til racisme, fascisme, islamofobi og diskrimination,’ lyder det i programmet, der også tæller slagord som ‘Nej til udvisninger’, ‘Nej til burka- og niqabforbud’, ‘Luk Kjærshovedgaard og Sjælsmark’ og ‘Væk med alle fattigdomsydelser’.

Hverken drabet på synagogevagten Dan Uzan i 2015 eller politibevogtningen foran Carolineskolen nævnes som aktuelle eksempler på antisemitisme, og det får Rasmus Stoklunds alarmklokker til at ringe:

‘Det er prisværdigt, at Enhedslisten er med til at arrangere begivenheder på Krystalnatten, men ofte handler de om alt muligt andet end antisemitisme. De bruger Krystalnatten til at føre deres egen udlændingepolitiske kamp. Men selv Enhedslisten må kunne erkende, at et niqabforbud ikke er begyndelsen på et nyt holocaust,’ siger Rasmus Stoklund.

[…]

Angrebet i København mod Krudttønden og senere synagogen i Krystalgade fandt sted i 2015. Senere samme år handlede den politiske dagsorden om de mange flygtninge, der vandrede ind i Danmark, og det er også dem, der omtales i Enhedslistens markering af Krystalnatten på Blågårds Plads samme år.

‘I København ved vi, at ingen flygter for sjov, og vi ved, at intet menneske er illegalt. Men i en tid hvor højrefløjen igen opruster, er vi nødt til at gentage det. Gentage, at vi altid vil dele vores land med folk på flugt,’ står der blandt andet i programmet.

Det er dermed højrefløjen, der udpeges som fjenden, selv om drabene syv måneder forinden blev begået af Omar el-Hussein, der svor troskab til Islamisk Stat, inden han blev skudt af politiet.”

(‘Nej til diskrimination i alle dens former – aldrig mere krystalnat’, 2014)



23. januar 2020

Mette Frederiksen (S) om antisemitisme: : “Vi ser også ansatser til det på den yderste venstrefløj…”

Det er 75 år siden Auschwitz lukkede, og statsminister Mette Frederiksen blev i den anledning interview til Politiken om antisemitisme. Her kom hun med en afbalanceret vurdering, og den slags gør man ikke ustraffet i Twitterland – Mette Frederiksen: ‘Der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen’ (kræver login).

“Jeg tror, der er en tendens til, når det handler om antisemitisme, at vi hurtigt har fokus på den yderste højrefløj på grund af koblingen til holocaust, nazismen og det, vi for eksempel så sidste år i Danmark. Men der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen.

“Vi ser antisemitismens grimme ansigt flere steder fra. Nu har vi haft nogle konkrete eksempler i Danmark igennem den senere tid med skænding af gravpladser og hærværk i forbindelse med Krystalnatten. Vi ser også ansatser til det på den yderste venstrefløj, og så ser vi det i dele af indvandrermiljøet i Danmark.

(Søren K. Villemoes på Twitter, 21. januar 2020)

Pluk fra debatten…

“Konsensus er nærmere at venstrefløjen ikke er antisemitiske og at de seneste angreb på jøder og jødiske monumenter er kommet fra højrefløjen, som hun slet ikke nævner.” (Malte Bern Jensen)

“… problemet er den her absolutte tilgang til, at man prøver at skyde et meget alvorligt samfundsproblem over på udelukkende indvandrere. Problemet findes i flere lejre. Medmindre jeg har misset, at Odin og Thor er med i koranen?” (Carl Emil)

“Har hun overvejet at bebrejde højrefløjen? Dem, der stod bag antisemitismens grummeste kapitel i 30’erne og 40’erne, og dem, som nu tager ud og begår hærværk på jødiske helligsteder herhjemme, og terrorangreb med henblik på at slå jøder ihjel i vores nabolande. Jeg ved godt det sikkert passer bedre ind i hendes politiske dagsorden at skyde skylden på sine politiske modstandere, men hun burde lige kigge på hvem der gør ting. Og jeg tror ikke på at den højrefløj gør noget på opfordring fra hverken muslimer eller venstrefløj. De gør det fordi de selv er antisemitter.” (Lucas Emil Zukunft, Facebook)



25. december 2019

Jøde er skræmt af debatten: “Det kunne lide så godt være mig… Nu går det bare ud over muslimerne.”

Yael Michelle Elbaum Bassan føler sig som jøde forfulgt i Danmark, men hun er også journalist, og det kræver en løbende positionering. Hun er ikke religiøs, repræsenterer ikke andre end hende selv, men det er da problematisk at højrefløjen skal kæmpe både med angriberne og ofrene. Interview set i Berlingske – Efter angreb og chikane mod jøder er 29-årige Yael begyndt at skilte med at være jøde: ‘Jeg bliver nok nødt til at flygte fra Danmark’.

“Hun er vokset op med, at man ikke skal skilte med, at man er jøde, men bl.a. efter stribevis af jødiske gravsteder blev udsat for hærværk, hænger den 29-årige Yael Bassan nu sin davidsstjerne om halsen uden på trøjen. Tænk, at nogle er blevet provokeret af, at folk bare er jøder, siger hun. … Hendes forhold til jødedommen handler ikke om religion, fortæller hun. Hun tror ikke på nogen gud. …

Hun fortæller, at hun længe har været bange. Særligt udlændingedebatten skræmmer hende. For, som hun siger, er det primært muslimerne, ‘det går ud over’ lige nu.

‘Men det handler ikke om muslimer. Det handler bare om, at der er nogle folk, der gerne vil hade nogle andre. Det kunne lide så godt være mig eller homoseksuelle. Nu går det bare ud over muslimerne. Det skræmmer mig. Det gør mig bange,’ siger hun.

Hun forklarer, at hun ved at skilte med sin jødedom vil tydeliggøre, at det skal være muligt at leve, som den man er. På den måde vil hun også gerne støtte muslimerne, der f.eks. gerne vil bære tørklæde eller ikke vil spise gris.

Du siger, at det her er en støtte til muslimer, der går med tørklæde. Samtidig har der også været flere historier om, at man i muslimske miljøer ikke ser specielt venligt på jøder?

‘Jeg tror bestemt, at de fleste muslimer ikke har noget imod jøderne, men der er da folk i muslimske miljøer, der har lært, at jøder er de onde. …”

(Yael Michelle Elbaum Bassan, journalist, tidligere tilknyttet DR)



16. december 2019

Journalist: Mossad hjalp PET, sandsynligt at jihadister planlagde angreb mod julemarkeder i Danmark

Ekstra Bladet har talt med Nir Dvori fra israelske ‘Keshet 12’, der lørdag kunne afsløre at Mossad har hjulpet PET med at optrævle en gruppe, der planlagde et angreb i ‘den nærmeste fremtid’. Kilden strækkes lidt, og det omtales som sandsynligt, at målet var ‘julemarkeder i Danmark’. I sager som disse er det legitimt med enkilde-historier, men man skal bare huske forbeholdene. Svenske Expressen citerer Ekstra Bladets historie med overskriften: Planerade attentat mot julmarknader, men EB.dk gør det bedre – Korrespondent: Sådan kom efterretningstjeneste på sporet af terrormistænkte.

“Det er på baggrund af Syrien-krigere, at den israelske efterretningstjeneste Mossad har hjulpet de danske myndigheder. Den fortæller den israelske krigskorrespondent og journalist på tv-stationen Keshet 12 Nir Dvori til Ekstra Bladet. Lørdag kunne han afsløre, at den israelske efterretningstjeneste har hjulpet Danmark…

– Oplysninger er omkring en lille gruppe mennesker, der var kommet tilbage fra krigen i Syrien. Denne flok har bekendte eller familie, der bor i Danmark, og de var i gang med at planlægge terrorhandlinger i Danmark. … Oplysningerne inkluderer oplysninger om folk fra Syrien, der har danske identitetspapirer. Det inkluderer oplysninger om islamister fra Pakistan. …

Han vurderer videre, at der er en risiko for, at gruppen ville angribe julemarkeder i Danmark:

– Det ligner det. Jeg ved, at juletiden i Europa er meget sårbar, og der har været flere angreb på julemarkeder i Europa gennem de seneste år.

– Ifølge mine oplysninger planlagde de en terrorhandling, som skulle være foregået i den nærmeste fremtid, siger han.”

Oploadet Kl. 12:23 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


15. december 2019

M. Grenaa Giessing: Corbyn tabte på grund af højreorienteret mediehetz, postulater om antisemitisme

Markus Grenaa Giessing plejer at skrive apologetiske tekster om socialistiske regimer i kommunistiske Arbejderen, og i henseende er der naturligvis afradikaliserende, at han bruger tid på at forsvare Labours Hamas-sympatisør Jeremy Corbyn. Kommentar set hos Ræson – Mediernes smædekampagne mod Corbyn var afgørende for Labours katastrofale valgnederlag.

“… I løbet af Corbyns tid som leder har han været offer for en uværdig bagvaskelse i den britiske presse. Han er blandt andet blevet anklaget for at være antisemit, en sovjetisk spion og terroristernes ven, uden at medierne har fremlagt beviser for disse injurierende påstande. Og der kan ikke herske megen tvivl om, at mediernes allestedsnærværende smædekampagne mod Corbyn har været medvirkede til Labours forfærdelige valg.

Dagen før det seneste britiske valg i 2017 opfordrede The Sun briterne til at stemme på De Konservative og kaldte i den sammenhæng Corbyn for ‘terroristernes ven’, ‘fagforeningernes marionetdukke’ og en ‘marxistisk ekstremist’, hvis politik ville lede landet mod ‘ekstrem fattigdom’.

Mediemogulen Rupert Murdoch ejer mange britiske medier, herunder The Sun, og den redaktionelle linje er domineret af hans særdeles højreorienterede overbevisninger og støtte til Brexit. Derfor er det heller ikke overraskende, at hans medieimperium leder smædekampagnen mod Corbyn. …

Også herhjemme har flere medier smædet Corbyn, hvilket blot bevidner, at kampagnen mod den nu afgående partileder er så massiv, at den er gået over grænser. … Jyllands Posten begræder i en lederartikel fra 2018 Corbyns ’så åbenlyst antisemitiske sympatier’ og kalder ham for ‘en del af en europæisk, antisemitisk tendens’. Ligesom Wivel henleder JP opmærksomheden på, at Corbyn sympatiserer med terrorister, hvilket er åbenlyst forkert.

… Britiske jøders oplevelse af stigende antisemitisme bør ikke underkendes – det er bare svært at finde belæg for i statistikkerne. Og der er intet, der tyder på, at Corbyn er medskyldig i fænomenet, endsige at han selv er antisemit. … De grundløse postulater…

(Jeremy Corbyn lægger krans på ‘Martyrs of Palestine’ i Tunis, 2014; Fotos: Channel4 FactCheck)

(Jeremy Corbyn til højre for Maher al-Taher, leder af PFLP, der måneden senere myrdede fire rabbinere)

(Jeremy Corbyn deltager i bøn for ‘martyrene’; Foto: Daily Mail)



6. december 2019

Brian Arly Jacobsen: ‘Den typiske antijødiske person’ er en mand der ’stemmer på et parti i blå blok’

Helt som forventet malkes et enkeltstående tilfælde af nazistisk gravskænding ud i det absurde. “Selvom Islam jo aldrig var sådan specielt antisemitisk”, lød det eksempelvis fra professor emeritus Morten Thing, i et længere P1-indslag sidste torsdag om kristen antisemitisme. Kommentar af religionssociolog Brian Arly Jacobsen på Religion.dk – Hvem vil ikke have jøder som naboer?

“Antisemitisme er igen et aktuelt emne i offentligheden. … I Den Danske Værdiundersøgelse fra 2017 (offentliggjort 2019) er der et spørgsmål, der måler social distance mellem udvalgte befolkningsgrupper og danskerne generelt, nemlig spørgsmålet ‘Hvilke af disse grupper, vil du ikke have som nabo?’ Idéen er, at jo længere social distance et individ ønsker til en udvalgt gruppe, jo mindre tolerant er man overfor denne gruppe. Det er altså en måde at operationalisere spørgsmålet om tolerance på. En af de grupper, som der spørges ind til, er jøder.

… Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er ifølge værdiundersøgelsen en mand, stemmer på et parti i blå blok, har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer og/eller mellemstore byer i Danmark. Alder er svært at sige noget præcist om på grund af de lave tal i undersøgelsen for gruppen af danskere, der ikke ønsker jøder som naboer. Det er naturligvis sat på spidsen og nuanceringer er vigtige.

… Opdeler man gruppen, der ikke vil have jøder som nabo, fordelt på politiske blokke, viser det sig, at 28 procent tilhører rød blok (A, B, F, Å og Ø), mens 68 procent tilhører blå blok (C, D, I, O og V). Fire procent stemmer blankt. Der er altså en signifikant blå tendens blandt de antijødiske personer i undersøgelsen.



2. december 2019

Lars Villemoes-nekrolog: “Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen. … Han blev en bitter mand.”

Det er næsten umuligt at bringe uddrag fra Søren K. Villemoes’ nekrolog over sin far Lars Villemoes uden at gøre vold på helheden, og jeg håber inderligt at Weekendavisen lader den stå online i fuld længde til evig tid. Kendt venstreorienteret journalist skriver som den første om kommunistisk terror, men i stedet for at høste journalistisk hæder, udsættes han for chikane, chikaneres og trues af ‘Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører’. Han kunne ikke finde fast ansættelse, og døde alene som en bitter mand.

Velskrevet personlig nekrolog over Lars Villemoes i Weekendavisen – Min fars historie (af Søren K. Villemoes).

“Natten til fredag i sidste uge døde min far, Lars Villemoes. Han blev kun 66 år gammel…

Hans første artikel om Blekingegadebanden, ‘Fighterne og de nyttige idioter’, blev bragt i Information d. 13.-14. maj 1989. Den var baseret på anonyme kilder og gav det første indblik i bandens politiske forestillingsverden. Den skabte opstand blandt læserne af en sådan decibel, at det rystede hele redaktionen og ikke er hørt lignende siden.

På Københavns gader dukkede en plakat op med teksten ‘Boykot Information! P.g.a. Stikkervirksomhed!!’. Den udpegede min far og hans chefredaktør Lars Hedegaard som ‘gemene stikkere og leverandører overfor politiet’ og var underskrevet af ‘folk fra venstrefløjen’. I en kronik i Information anklagede nogle af tidens tungeste venstre­intellektuelle, kriminologerne Preben Wilhjelm, Flemming Balvig og Jørn Vestergaard, min fars artikel for at tilsidesætte ‘fundamentale journalistiske principper’, bryde med retssikkerheden og viderelevere ‘løsagtig snak’ og ‘fiction’. I Politiken kritiserede juraprofessor Ole Krarup min fars dækning for at være »ondsindet«. De efterlyste alle, at min far i stedet undersøgte forbindelser mellem PET og Mossad. …

Fire tidligere redaktører på Politisk Revy anklagede min fars arbejde for at være ‘afladsjournalistik’, der gjorde ‘vold mod alle de krav, man kan stille til hæderlig journalistik’. Afsløringerne af Blekingegadebanden var angiveligt i strid med retssikkerheden, fordi den beskrev kriminelle forhold, inden der var faldet dom. …

I Det Fri Aktuelt blev min far anklaget af journalist Peter Kramer for at have en ‘dobbelt­rolle’, fordi han ved to lejligheder havde talt med politiet. … Kramer endte med at få en pris fra Retspolitisk Forening for sin dækning af sagen. Samtidig aflyttede selvsamme politi vores telefon, der i de år blev rødglødende af opkald fra vrede venstreorienterede. Der var ingen hjælp at hente hos Dansk Journalist­forbund. … Et helt nummer af månedsbladet Press blev dedikeret til latterliggørelse af min fars afsløringer, der da også blev fremhævet som kron­eksempel på dårlig journalistik i en lærebog om presseetik, der udkom i de år. …

På uforklarlig vis og stik imod alle odds havde min far vundet forældremyndigheden over mig… Dermed oplevede jeg alting på nært hold i de år. … Særligt en eftermiddag d. 18. maj 1994, da jeg var 12 år gammel. Min far havde hentet mig på mit værelse, hvor jeg var faldet i søvn. Der var noget, jeg skulle se. Nede på gaden foran vores opgang stod flere hundrede autonome. De demonstrerede for etårsdagen for urolighederne 18. maj, hvor politiet havde skudt mod stenkastende demonstranter. De havde valgt at slå vejen forbi min far og stod nu dernede i samlet flok og råbte: ‘Villemoes din svindler, du hænger snart og dingler!’ De skrev ‘dø nazi’ på vores hoveddør. Den værste dag i min barndom.

Efter urolighederne 18. maj havde min far skrevet flere afslørende artikler om de autonome og havde blandt andet navngivet aktivister som nu afdøde redaktør på Modkraft Martin Lindblom og i dag børnebogsforfatter Jakob Martin Strid som medlemmer af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA). Dermed havde han cementeret sin position som stikker i venstrefløjens øjne. …

Min far var blevet vant til at leve i en verden, hvor alle var imod ham. Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører. Men ikke at kunne skrive afslørende journalistik blev det første store knæk. Herefter var turen kun ned ad bakke. Da Peter Wivels efterfølger Anne Knudsen i 2002 valgte at skære ned på dækningen af rockmusik i avisen, røg min far ud. Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen.

… Han blev en bitter mand. …Den sidste gang, jeg besøgte ham i hans lejlighed, havde jeg ikke været der i flere år. Det var en trist ruin af mit barndomshjem. Han levede som den ensomme tosse, han var blevet. Indsunket og afkræftet sad han i sin sofa.”

(Opfordring til boykot af Dagbladet Information fra ‘Folk fra venstrefløjen’, 1989, udsnit)



19. november 2019

Blüdnikow: “.. over for den kriminelle Yahya Hassan udviser Krasnik og hans avis næsegrus beundring”

MSM er vilde med vanekriminelle Yahya Hassan, og pludselig handler det ikke mere om Islam, men om danskernes iboende racisme. I et interview med hans nye ven Martin Krasnik, fortæller digteren, at han ikke mere vil være ‘præmieperker’, og der er da givetvis nok større guldkæder i at være (det kommentarsporet kalder) ‘kæleperker’. Der er noget med formen, men ret beset, så er der ikke meget nyt i forfatterskabet. Det hele blev beskrevet stringent af Lars Hedegaard og andre for 10-15 år år siden, men der nægtede etablissementet at høre efter. Hedegaard er naturligvis forhadt i dag. Skud budbringeren…

Interessant kommentar af Bent Blüdnikow i Berlingske – Hvorfor fortæller Weekendavisen ikke hele sandheden om Yahya Hassan?

“Mange intellektuelle elsker kriminelle kunstnere. De finder en attraktion i kunstnere, der bryder moralske og kriminelle grænser, som de ikke selv tør. Et klassisk tilfælde er den franske forfatter Jean Genet (1910-1986), der var kriminel, men også skrev litteratur. På trods af domme så elskede den franske venstrefløj ham, og Jean-Paul Sartre og Picasso fik ham benådet. …

Man får mindelser om den beundring, når man læser Weekendavisens artikler i sidste uge om digteren Yahya Hassan. Avisen bringer et interview af chefredaktør Martin Krasnik. Det fremgår af dette, at Hassan har boet hjemme hos Krasnik i to måneder og har været hjemme hos hans forældre til chanukka. Interviewet kommer ind på Hassans personlige problemer, og Krasnik skriver: ‘Han passer ikke ind nogen steder, ikke hér, ikke dér.’

Desuden skriver redaktør Klaus Wivel en leder om Hassan, der er fuld af beundring for digteren: ‘Ingen har i dansk litteratur nogensinde formået at skabe et værk, som så konsekvent og med så voldsom sproglig kraft bruger egen magt og afmagt til at udstille alt og alle omkring sig.’ Wivel betegner hans virke som ’sandhedsskildring’.

Men det er ikke hele sandheden om Yahya Hassan, for Weekendavisen forbigår en vigtig del af historien. Og det er, at han i 2015 meldte sig som opstillet til Folketinget for partiet Nationalpartiet. Det var kritisk vendt mod indvandringspolitiken, som ifølge partiet ‘har fået en retorik med racistiske undertoner’. Hassan ændrede nu holdning til sine digte og understregede, at ‘min digtsamling har aldrig været en ‘islamkritik’.’ Han deltog i debatten om Israel-Palæstina-striden med forudsigelige indlæg om, at Israel var skyld i ulykkerne, og palæstinenserne blot var ofre. Om Israel anvendte han ordene ‘undertrykkelse, vold, racisme, fanatisme og had’. Hassan forsøgte at få venner, og modet til at stå alene svigtede.

Martin Krasnik hev bukserne af islamkritikeren og attentatofret Lars Hedegaard i et interview i Deadline og tværede ham ud. Han kaldte ekstremisten Rasmus Paludan for en nazist. Men over for den kriminelle Yahya Hassan udviser Krasnik og hans avis næsegrus beundring.

(Lars Aslan Rasmussen på Facebook, 9. november 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper