26. januar 2015

Kurdisk jøde iscenesatte konfrontation under Pegida-demo mod ‘fundamentalistisk Islam’, nazisme mv.

Selvom systempressen sjældent retter fokus på den yderste venstrefløj, og stort set aldrig sætter navne på problematiske elementer, så kræver det alligevel et godt forhold til centrale aktører på den yderste venstrefløj for at kunne operere frit når de indtager gaderummet. Det bedste eksempel på ‘tålte medier’ er freelancerne fra Local Eyes, der blandt andet dækker større demonstrationer i København. Pegida-demonstrationen sidste mandag var ingen undtagelse, hvad blandt andet gav en solohistorie om et racistisk overfald på fire unge af anden etnisk herkomst, “… der fik sig et chok… da de af ren nysgerrighed ville se Pegida-demonstrationen ved den lille Havfrue på Langelinie”.

(Local Eyes-fotojournalist Robert Hermandsen til demonstration, 19. januar 2015)

Flere medier bragte historien i let nedtonede udgaver.

“Blot få gange var der optræk til ballade. Da Pegida-demonstrationen var nået til Den Lille Havfrue, kom en nysgerrig, ung mand lidt for tæt på Pegida-demonstranterne. 20-årige Akar, der er dansk-kurder, var taget til Langelinie for at se, hvad det hele gik ud på.” (BT v/ Jon Kirketerp Jørgensen, Kenan Seeberg, Jesper Vestergaard Larsen, 19. januar 2015)

“People are saying, that they are here because of freedom of speech, but… We can’t even say the things that we wan’t to.” (AEH’er i lang sort frakke; Local Eyes, Youtube, 19. januar 2015)

Pegida-demonstranter overfalder ung mand… Ved Langelinje blev en ung mand omringet af aggressive demonstranter, da han sang Bella Chiao for at overdøve deres fællessang.” (Dagbladet Arbejderen, 19. januar 2015)

Local Eyes-artiklen er decideret usand. Urias-læsere fortæller, at flere af de fire først deltog i den revolutionære moddemonstration, og herefter fulgte Pegida-optoget. Her provokeredes med slagord såsom ‘Ja til medister, nej til halal’ og ‘Ja til Mussolini, nej til Muhammed’, hvad omgående røg på Twitter via venstreradikale Projekt Antifa (læs: Antifascistisk Aktion). Samme organ berettede også om en happening fra ‘antiracistisk cyklister’, og det er selvfølgelig koordineret hjemmefra. Slagordene fik ikke den ønskede effekt, og under fællessangen gik den ene et skridt videre, og sang lidt fra den kommunistiske slagsang ‘Bella Ciao’. Enkelte lod sig nu provokere, men politiet fik hurtigt problembarnet ud.

(Projekt Antifa på Twitter, 19. januar 2015)

Den yderste venstrefløj har det nemt. De lader en sympatisør ødelægge den fredelige Pegida-demo med pro-fascistiske råb, og kan så hænge Pegida ud som fascister. Bærer provokationen frugt, står massemediernes kameraer klar til at dokumentere militante islamkritikere. Den aggressive ved Pegida-demonstrationen sidste mandag var en 20-årig kurdisk jøde ved navn Akar Chaim Barhon, der smiler bredt, mens flere tv-hold filmer seancen. Skulle nogen være i tvivl om de slette motiver, så indrømmer han faktisk på Facebook, at det hele var et mediestunt for at provokere dem han samme aften kalder for ‘voldsliderlige xenofober!’. Provokationen lykkedes ikke helt – flere greb ind, hvorefter politiet fulgte ham ud. To gange.

(Collage: Politiet ekskorterer smilende Akar Chaim Barhon ud efter happening, 19. januar 2015)

(Akar Chaim Barhon fejrer mediestuntet på Facebook, 20. januar 2015; Foto: tilsendt)

Politisk tilhører han ikke overraskende den yderste venstrefløj, og han ifølge Projekt Antifa på Facebook at dømme, deltaget i en Antifascistisk Aktion-demo mod Danish Defence League-pebernødderuddeling i Frederiksberg Centret. Den endte naturligvis med fysiske angreb. I Ekstra Bladets video ses i øvrigt Local Eyes i færd med at filme forurettede i et Metro-tog, i modsætning til andre pressefotografer, helt uinteresseret i de angribende.

Dokumentation.

(To fra gruppen deltager uproblematisk i Pegida-demonstrationen, 19. januar 2015)

(Akar Chaim Barhon blandt dem han tre timer senere betegner som ‘voldsliderlige xenofober!’)



10. januar 2015

“Raceurolighederne ligger lige under overfladen”, fortæller Politiken… om multikulturelle Frankrig

Onsdagens terrorangreb mod Charlie Hebdo var også dagen for den officielle lancering af Michel Houellebecqs ‘Soumission’ (underkastelse). Herunder en artikel fra Politiken der mener islamisk hatecrime mod jøder er motiveret af race, ikke ideologi – Politiken i Paris: Racespændinger lurer lige under overfladen.

“Stemningen ved det supermarked, hvor en 32-årig gidseltager blev dræbt af franske specialstyrker cirka klokken 17 fredag, var ekstremt trykket umiddelbart før aktionen. Lige under overfladen ulmer raceurolighederne, og flere gange var menneskemylderet ved at komme op og slås.

Det fortæller Politikens korrespondent i Paris, Michael Seidelin, der befinder sig på Avenue de Vincennes. Han har i løbet af de seneste timer været vidne til flere optræk til uroligheder.

‘Det specielle er, at gidseltageren tog gidsler i et jødisk supermarked i et område, hvor der bor mange jøder. På et tidspunkt kom en mand til det sted, hvor jeg befinder mig, og råbte, at alt det her er arabernes skyld, og at de var ved at opnå det, de ville, nemlig at udrydde jøderne’, siger Michael Seidelin og fortsætter:

‘Så udbrød der et kæmpe skænderi mellem ham og nogle unge arabere. Det var lige ved at udarte sig, indtil nogle politibetjente rykkede tættere på. Da det var ved at gå over gevind, trak manden sig tilbage og råbte: ‘Nu er det sabbat i aften. Nu er der jødiske børn, der under sabbatmiddagen kan sidde og tænke på, om de skal flygte fra det her land. Her kan de ikke leve længere’.

‘Raceurolighederne ligger lige under overfladen’, siger Michael Seidelin…

(Et af de døde gidsler i Kosher-supermarkedet, 9. januar 2015)

“Situationen i Paris er på mange måder lidt absurd. For 500 meter herfra, på bastillepladsen, går der som sædvanlig op mod 100 ældre mænd og spiller petanque – præcis som de altid har gjort. Og vejret hernede er nærmest forårsagtigt, hvorfor mange sidder og drikker kaffe på fortovscafeerne.” (Michael Seidelin, Politiken, 2015)

“Vi holdt en hurtig pause for at spise frokost. I samme øjeblik, i mindre end en kilometers afstand, smadrede to teenagere fra forstadskvarteret Courtiliéres hovedet på en tresårig mand med baseballbats. Til forret fik jeg makrel i hvidvin.” (Michel Houellebecq, Platform, 2001)

Oploadet Kl. 14:33 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


9. januar 2015

Mere islamistisk vold, flere bortforklaringer, men også info om jihad-begrebet, frygten for borgerkrig…

Terroraktionen i Frankrig udviklede sig i dag til to netop afsluttede gidselaktioner. Da DR’s radiokanaler tilsyneladende kun live-dækker sport, stillede jeg ind på Radio24syv, der i dag har fungeret som en slags TV2 News-radio. Niveauet var ikke højt, men selv blinde høns kan finde korn, og timelange udsendelser vil altid have lidt sandhed i sig. Nok så megen politisk korrekthed, kan ikke sløre virkeligheden.

(Gidselaktion i Kosher-supermarked ved 26-årige Hayat Boumeddiene og 32-årige Amedy Coulibaly)

Jeg lagde ud med en debat mellem Kristeligt Dagblads Erik Bjerager og SF’s Ozlem Cekic om herboende muslimers behov for afstandtagen. De var stort set enige, men fra hver sin vinkel. Førstnævnte pointerede blandt andet at langt de fleste muslimer i Danmark var gode demokratiske tilhængere af det liberale demokrati, men lidt senere kunne man høre Cekic rationalisere, at man jo ikke måtte ikke gøre det til et spørgsmål om Islam, for det ville kun skabe splittelse. Point taken: Muslimer er gode demokrater, i det omfang det er forenelig med islamiske dogmer.

Løbende rapporteredes fra Paris, blandt andet af Gertrud Højlund og Thomas Noppen. Gennemgående ekspert var Hans Jørgen Bonnichsen, der intet konkret kan få over sine læber, og derfor tvinger sig selv til at aflire banaliteter.

Overstuderede kulturmarxister var selvfølgelig også en del af dagens ekspertpanel, men de lød overraskende defensive. Rasmus Boserup sagde intet absurd, og selv Brian Arly Jacobsen understregede, at (islamiske) terrorister ikke er motiveret af fattigdom og social ulighed. Dominique Bouchet vævede om identitetsproblemer, men Thomas Jøhnk Hoffmann var forbavsende virkelighedsnær. Han lagde ud med at fortælle, at martyr-begrebet kendes fra alle religioner, at den første martyr var Jesus, men understregede så, at martyriet indenfor Islam (shaheed) er koblet på jihad-begrebet. At det ikke drejede sig om at dø for sin religion, men om at dø i kampen for Islam.

To af dagens mange journalister/eksperter nævnte blandt andet risikoen for borgerkrig. Noget Mogens Glistrup skrev om i 1980’erne, hvad Lars Hedegaard, Mogens Camre og Ole Hasselbalch netop har udgivet en bog om. Det går langsomt fremad, og en hævet Koran ved onsdagens demonstration på Place de la République, medførte angiveligt buh-råb fra vrede franskmænd. På samme måde fortælles det, at der i dag opstod skænderier og håndgemæng mellem arabere og jøder udenfor politibarrieren ved Kosher-supermarkedet. Franske medier har sikkert flere detaljer.

Fremhæves negativt må professor Mark Sedgwick, der har boet det meste af sit voksne liv i Egypten, og ifølge en boganmeldelse konverterede til Islam i 1990. Hans islamiske navn er ‘Abd al-Azim’ (Abd, arabisk for slave), og de formidlingsmæssige bidrag er rendyrket apologi. Her fra Ekstra Bladet – Islam-professor: Angrebet har intet med islam at gøre.

“Ekstra Bladet har talt med Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i islam. Ifølge professoren er det svært at sige noget generelt omkring, hvorfor nogle muslimer tyer til vold i disse situationer. … Ligesom kærligheden til Jesus findes i forskellige former, er der forskellige former for islam. I de to største trosretninger, Sunni- og Shia-islam ser man forskelligt på tegningerne.

– Mange Sunni-muslimer tror på, at man skal holde sig fra at visualisere islams profeter. Og blandt nogle følgere i Shia-islam er der ikke unormalt at have billeder af profeter. Derfor kan man ikke sige, at alle muslimer bliver stødt over tegningerne af Muhammed, siger Sedgwick. …

- Der er tale om mennesker, der har fortolket deres religion, som de selv har lyst til, siger Sedgwick, hvis bekymring skal findes andetsteds.

– Tidligere terrorangreb i Danmark har været begået af folk, der ikke har været de skarpeste knive i skuffen.”

(Islamforsker Mark ‘Abd al-Azim’ Sedgwick; Youtube, Studies in Comparative Religion)

“Terrorisme er ikke opfundet af muslimer…” (Terrorisme før 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

“Terrorangrebet den 11. september 2011 kunne have været forudset… Terroristerne håbede nemlig, at USA’s præsident Bush ville kalde kampen for et korstog mod islam, og de fik ønsket opfyldt…” (Terrorisme efter 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

Bonus-info: Blandt de Ph.d-studerende ved Sedgwicks institut er konvertitten Kasper Mathiesen, der i en opdatering på Facebook mere end antyder at de senere dages begivenheder er en ‘false flag’-aktion iscenesat af Mossad.



6. januar 2015

Meningsmåling: Flertal til islamistisk terrororganisation, tæt forfulgt af holocaust-drømmende Fatah…

Den stigende opbakning til Hamas er en naturlig konsekvens af vestens leflen for ‘den palæstinensiske sag’. For den gennemsnitlige israeler gør det ikke den store forskel, om palæstinenserne foretrækker Hamas eller Fatah. Selv de mindst ekstreme ønsker jøderne døde. Fra Information – Flertallet i Palæstina støtter voldeligt oprør.

Blev der afholdt valg i Palæstina i dag, ville Hamas blive Palæstinas største parti og partiets leder, Ismail Haniyeh, ville overtage præsidentposten fra Fatahs Mahmoud Abbas. Efter krigen i Gaza i sommer støtter over halvdelen af den palæstinensiske befolkning nu op om en voldelig opstand mod Israel… Sådan lød det, da lederen af den uafhængige tænketank Palæstinensisk Center for Politik og Research (PSR), doktor Khalil Shikaki, i weekenden præsenterede hovedresultaterne af sin og centrets undersøgelser af stemningen i den palæstinensiske befolkning efter krigen i Gaza i sommer.

Det er tredje gang, PSR foretager deres omfangsrige meningsmålinger i Gaza såvel som på Vestbredden. … Alle tre gange har undersøgelserne vist, at opbakningen til Hamas og partiets voldelige metoder stiger i krigens kølvand – men aldrig har opbakningen været så stor og vedvarende som efter sommerens kampe. …

Før krigen støttede ‘kun’ 40 procent op om et voldeligt oprør og sagde ja til en tredje intifada, og i det hele taget har flertallet af den palæstinensiske befolkning været imod vold siden 2005, hvor Fatahs leder Mahmoud Abbas overtog præsidentposten, viser centrets opgørelser. Blev der afholdt valg i dag, ville Abbas få omkring 40 procent af palæstinensernes stemmer, mens Hamas’ Haniye vil løbe med 53.

(Grafik lagt på den officielle Facebook-side for Palæstinas ‘moderate’ alternativ; Daily Mail)

Oploadet Kl. 21:43 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


23. december 2014

Rosenløv, Pihl, Korstogene (2014): “… en defensiv kristen respons mod en aggressiv muslimsk fjende”

Ny bog af Jesper Rosenløv og Michael Pihl, der begge underviser i historie. E-bogen kan købes på Saxo.com for 199 kroner. Mere om udgivelsen hos Center for Historieformidling.

“Bogen er ikke udtryk for banebrydende forskning, idet vi generelt læner os op ad de mest anerkendte nutidige korstogshistorikere.

Men det interessante – og tragiske – er, at korstogene i den almene bevidsthed, i populærvidenskabelige fremstillinger, i populærkulturen samt desværre også i mange undervisningsbøger stadig er omgærdet af myter og vrøvlerier. Ifølge korstogshistorikeren Thomas Madden er der desværre ‘en gabende afstand mellem den akademiske verden og den almene læserskare.’

Denne afstand har vi med vores letlæste bog tænkt os at nedbryde. Samtidig tør vi godt love, at følgende konklusioner vil ramme en pæl gennem en del af de mest udbredte korstogsmyter:

- Korstogene var ikke udtryk for en uprovokeret kristen aggression. Korstogene var en defensiv kristen respons mod en aggressiv muslimsk fjende – en sen reaktion på omfattende muslimske erobringer, angreb på Det Byzantinske Rige, overgreb på kristne pilgrimme og en århundrederlang undertrykkelse af kristne indbyggere i Østen.

– Korstogene ødelagde ikke en århundrederlang fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne – men islams omfattende og blodige erobringer, der var inspireret af tanker om hellig krig (jihad), affødte en kristen reaktion og en forestilling om krigsførelse som en kristen pligt, hvilket ellers tidligere havde været fremmed for kristendommen.

Det muslimske herredømme over jøder og kristne (i f.eks. Syrien og Palæstina) var ikke præget af tolerance. Generation efter generation af kristne, jødiske og muslimske forfattere bevidner omfattende diskrimination, chikane, forfølgelse, ødelæggelse og nedslagtning.

– Korstogene blev først en realitet efter flere anmodninger om hjælp fra byzantinske kejsere.

– Korstogenes mål var ikke at omvende muslimer til kristendommen, men at komme kristne i øst til undsætning, sikre pilgrimsruterne og tilbageerobre helligstederne.

– Korsfarernes motiver var ikke primært materialistiske. Deres hovedmotiver var af religiøs og åndelig art, og kredsede omkring opnåelsen af deres sjæls frelse ved udøvelse af bod, retfærdig krig og det, der blev anset for en næstekærlig gerning – nemlig at komme kristne til undsætning.

– Deltagelsen i korstogene var en risikabel underskudsforretning. Deltagende riddere var primært adelsslægternes ældste sønner, der stod til at arve familiens formue og derfor havde mest at miste.

– Korstogene var ikke mere brutale end andre af tidens felttog udført af såvel kristne som muslimske hære. Plyndringen af Jerusalem i 1099 adskilte sig ikke grundlæggende fra muslimernes indtagelse, ødelæggelse, plyndring og massakrer under indtagelsen af kristne byer i århundrederne frem til korstogene – eller i århundrederne efter.

- Saladin var ikke en nådig, barmhjertig eller tolerant hersker, men en tidstypisk brutal og skånselsløs krigsherre med vidtgående ambitioner m.h.t. islamisk jihad.

– Korstogene var ikke vendt mod jøderne. Kirken havde forbudt angreb på jøderne – og i de tilfælde, hvor pøbeloptøjer blev rettet mod jøderne, forsøgte kirken at beskytte dem.

– Korstogene var ikke udtryk for imperialisme /kolonianisme, der udbyttede den lokale befolkning.

– Paven var imod Det Fjerde Korstogs involvering i de byzantinske tronstridigheder – og fordømte plyndringen af Konstantinopel i 1204.

– De vesteuropæiske korsfarere var ikke kulturelt tilbagestående i forhold til den muslimske fjende. Vesteuropa var enten jævnbyrdig eller havde i løbet af Højmiddelalderen overhalet Mellemøsten med hensyn til vigtige aspekter inden for teknik og teknologi.

– Korstogene fyldte efter deres ophør meget lidt i den muslimske verdens bevidsthed. Først i slutningen af 1800-tallet og i løbet af 1900-tallet opstod der under indtryk fra Vesten en interesse for korstogene (og Saladin) blandt muslimske historikere og den bredere offentlighed.

Saladin-skikkelsen (i form af den ædle og barmhjertige krigsleder) var en europæisk konstruktion, der stammer fra perioden efter korstogene, og som blev videreformidlet i Oplysningstiden helt frem til i dag – bl.a. hjulpet af sir Walter Scotts ridderromaner.

– Korstogene standsede gennem 200 år den muslimske ekspansion. Dermed vandt Europa tid og gennemgik en styrkende udvikling, der gjorde det muligt at modstå de senere osmanniske fremstød i Centraleuropa.

M.h.t. Spanien:

- Det muslimske Spanien (al-Andalus) repræsenterede ikke en gylden epoke med kulturel pluralisme og harmonisk sameksistens mellem religionerne, men var en urolig tid med undertrykkelse, forfølgelser og fordrivelser.

- Myten om al-Andalus som en gylden og tolerant periode byggede på elementer fra 15-1600-tallets spanske skønlitteratur (litterær maurofili) og blev fra midten af 1800-tallet konstrueret af især jødiske akademikere og meningsdannere, der var frustrerede over den langsommelige proces omkring jødernes ligestilling i Europa.

– Opfattelsen af araberne som de primære videreformidlere af den antikke litteratur er falsk. Det var især kristne (især syriske), der formidlede den antikke litteratur til araberne. Arbejdet med den antikke litteratur blev i Toledo først for alvor systematiseret efter den kristne generobring i 1085. Det var dog primært via byzantinerne, at tabte dele af den antikke græske litteratur fandt vej til Vesteuropa.”



11. december 2014

Martin Krasnik, ‘Fucking jøde’ (2014): “På Snaphanen, en af de mest rabiate højrefløjssider blev jeg…”

Martin Krasnik gengiver i sin bog ‘Fucking jøde’ (2014) en række kommentarer fra Snaphanen og Uriasposten, taget direkte fra Klaus Wivels artikel om samme sidste år. Den citerede her fra siden er en ‘Albert Olsen’, som efterfølgende kommenterede sagen her. Alle journalister laver fejl, men Wivels udpegning af Snaphanen som værende et antisemitisk epicenter, burde Martin Krasnik selvfølgelig ikke gentage. Krasnik er ikke et lallende tåbe, så det må handle om positionering. Som jeg skrev sidste år, da sagen var oppe at vende.

“… siger… meget om massemedierne, at Snaphanen for anden gang i denne uge shames med baggrund i kommentarer, på en debat han i modsætning til undertegnede forsøger at moderere. Det var et svært valg jeg traf i tidernes morgen, og bevares, jeg gør vel en dyd ud af nødvendigheden, men lige netop nedenciterede artikel illustrerer hvorfor det efter min mening ikke giver mening at satse på fair play i MSM.”

(Martin Krasnik, Fucking jøde, 2014. S. 168f)



9. december 2014

En tur til Vestsjælland, 9. december 2014

Sjælden tur til det vestlige Sjælland i dag. Planen var at se Skarresø, Tissø, et par vandmøller, og slutte af med at se nærmere på Tårnborg, resterne af købstaden der i 1400-tallet blev erstattet af nærliggende Korsør. Vejret var ikke med mig, og tiden løb fra mig, men det blev da til lidt forskelligt. Et par Havørne, 10-12 Røde glenter, en Sumpmejse og en række almindeligheder. På vej hjem fra Tissø kørte jeg forbi ‘Jødeland’, den Gørlev’ske pendant til Israels plads.

“Fyen, mit kjære Fødeland. For mig saa kjært, som for en Jøde Jødeland.” (Frederik Paludan-Müller, Poetiske Skrifter i Udvalg IV, 1901-02, s. 327)

Oploadet Kl. 23:58 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
Arkiveret under:


17. november 2014

“Ties some bacon to his beard / Let the rats out on him there” (Poor Muhammed, Procol Harum, 1971)

De fleste i min generation kender kun Procol Harum for storhittet ‘A Whiter Shade of Pale’ fra 1967. Fire år senere udgav de ‘Poor Muhammed‘ (fra ‘Broken Barricades’), som jeg vil lade andre om at fortolke. Begge numre er skrevet af Reid Keith, barnebarn af Holocaust-offer: “… may be viewed as a Jewish attempt to articulate, in various ways, what it is like to be rejected, despised, and discriminated against. Poor Mohammed takes this principle to an ironic extreme, seeming to advocate the violence it criticises.”

“Poor Mohammed at the peep show
Kick the beggar down the stairs
Can’t keep guard, he’s old and feeble
Steal his books, burn his prayers

Poor Mohammed at the keyhole
Sit him by the kitchen door
Slop his food all around the table
Let him lick it off the floor

Put Mohammed in the cellar
Keep him there ’til half past ten
Ties some bacon to his beard
Let the rats out on him there

Oploadet Kl. 12:47 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Arkiveret under:


14. november 2014

Islamistisk Krystalnat-støtte til jødehadere: “… en lokal funderet indsamling på Nørrebro”, skrev MSM

Danske jøder er vrede over Enhedslisten Nørrebros Krystalnat-arrangement, skrev Berlingske i sidste uge, og berettede at overskuddet går til #112Gaza, en såkaldt “lokalt funderet indsamling på Nørrebro”. Det nærmeste man kommer en talsmand for denne ret så anonyme organisation er palæstinensiske Khalid Alsubaihi, der har en fortid i Hitz-ut-tahrir, og i dag er formand for VIOMIS (Viden om Islam), der har base i den diskrete Al-Nour moské ved Blågårdsplads, i hjertet af det venstreradikale Nørrebro.

(Khalid Alsubaihi, t/h, samler ind til fordrevne syrere i regi af VIOMIS AID, Nørrebro, 2014; Facebook)

Det er nemt at forstå hvorfor danske jøder ikke ønske at støtte, det der tydeligvis er en islamistisk indsamling i VIOMIS-regi. Det er kun tre måneder siden VIOMIS-projektet De Humanitære Hjerter var i medierne, fordi det kontonummer man brugte til indsamlingen – også blev brugt til at sælge Islamisk Stat-klistermærker. Officielt blev der samlet ind til køb af ambulancer til Islamisk Stat-kontrollerede områder i Syrien, nøjagtig som #112gaza nu samler ind til køb af ambulancer til Hamas-kontrollerede Gaza.

De Humanitære Hjerter forsvandt fra Facebook, efter politiet valgte at sigte tre fra foreningen. Jeg bragte et enkelt foto fra deres billedarkiv i en tidligere post. Her kan man se bosniske Adnan Avdic, der var sigtet i Glostrupsagen, og flere gange er stået frem som talsmand for Kaldet til Islam. Han overtog ifølge Jyllands-Posten salget af Islamisk Stat-klistermærkerne efter Ali Daghim.

(VIOMIS’ #112gaza samler ind til køb af ambulancer på Nørrebro, Nørrebro, 2014; Twitter)

(VIOMIS’ De Humanitære Hjerter leverer ambulancer til islamistiske oprørere, Syrien, 2014; Youtube)

“… mens PET endnu arbejder på at rejse den første retssag mod en af de mindst 100 personer fra Danmark, der er draget i hellig krig, blev tre personer fra den ene forening – De Humanitære Hjerter – i går anholdt, sigtet for at have solgt Islamisk Stat-klistermærker for donationer, som ifølge politiet kan være havnet i hænderne på den militante bevægelse.” (Politiken, 3. september 2014)

“Klistermærker med Islamisk Stats karakteristiske runde, hvide logo med arabisk skrift kan – på trods af at organisationen De Humanitære Hjerter, som oprindelig stod for salget, er blevet ransaget og ledende personer anholdt – stadig købes. Det bekræfter den nuværende sælger, Adnan Avdic…” (Jyllands-Posten, 4. september 2014)

(Viomis’ De Humanitære Hjerter samler ind med Glostrupsagens Adnan Avdic, t/h, 2014)



8. november 2014

Judenrein Krystalnat: “Asyllovgivningen strammes.. en.. påmindelse om, at Krystalnatten kan ske igen”

Transformationen er fuldendt. Spørgsmålet er nu kun om Enhedslisten & Co. selv vil iscenesætte fysiske angreb mod et konkurrerende Krystalnat-arrangement der inkluderer jøder, eller om deres stakkels forfulgte minoriteter gør det helt automatisk. Vi lever i absurde tider. Fra Uwe Max Jensens Den Frie – Muslimer og den ekstreme venstrefløj har kapret Krystalnatten.

“Enhedslisten-København indkalder på Facebook til en markering af Krystalnatten under overskriften ‘Nej til diskrimination i alle dens former – aldrig mere krystalnat’. Det foregår søndag 9. november 2014 fra klokken 15.00 til 16.30 på Dronning Louises Bro, Nørrebrogade, København. Overskuddet fra arrangementets salg går til Gaza, og på arrangementets plakat er der ingen spor af jøder. Den mest markante person på plakaten er en muslimsk kvinde iført tørklæde.

Om arrangementet skriver Enhedslisten-København på Facebook:

‘Vi vil bo i en mangfoldig by. Den 9. november 1938 blev ca. 26.000 jøder fængslet – og det der var værre – i Tyskland som led i en nazistisk aktion, der blev kendt som Krystalnatten.

I år er 76-årsdagen for den nat, der markerede optrapningen af den systematiske forfølgelse og udryddelse af jøder, handicappede, seksuelle minoriteter og anderledes tænkende i Tyskland og de senere besatte områder. Det var kulminationen på årtiers – faktisk århundreders – propaganda og sanktioner rettet mod minoriteter i Europa.

I København ved vi, at etnisk motiverede sanktioner, arrestationer, visitationer og deportationer ikke kun hører til fortiden. I København ved vi, at racismen, sexisme og fobi mod transpersoner lever – mellem mennesker i hverdagen; i myndighedernes måde at møde borgere på; i statens måde at adskille borgere fra ikke-borgere. …

Asyllovgivningen strammes ubønhørligt, diskrimination på baggrund af seksuel orientering og køn eskaleres, og minoriteter og anderledes tænkendes rettigheder angribes og undermineres. Alt dette er en uhyggelig påmindelse om, at Krystalnatten kan ske igen. På 76-året går Københavns beboere på gaden for mangfoldighed i alle dens skønne former og farver.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper