19. juni 2019

Professor: Multikultur fungerer ikke i Mellemøsten, ‘Jeg er ikke engang sikker på, det vil virke i Europa’

På TV2 News her til formiddag forklarer Elisabeth Arnsdorf Haslund fra UNHCR, der kommenterer seneste FN-tal om flygtninge, at vi i Danmark skal ‘huske på at langt de fleste flygtninge ikke når op til vores breddegrader’. Hun leverede det som et argument for flere ‘kvoteflygtninge’, men hvis multikultur er en demografisk stillingskrig, så forsvinder ræsonnementet.

Yderst interessant interview med den israelske historiker Benny Morris i Weekendavisen. Han har netop udgivet ‘The Thirty-Year Genocide’, der konkluderer at det armenske folkedrab, var en del af en 30 år lang tyrkisk udrenselse af kristne minoriteter. Han påpeger også, at multikultur kun undtagelsesvis fungerer i praksis, og et etnisk homogenitet har nogle indlysende fordele.

Læs det hele på Weekendavisen.dk – Udrens­ningens logik (af antropolog Kathrine Tschemerinsky)

“Det armenske folkemord, som fandt sted mellem 1915 og 1916, er velbeskrevet, men de to forfattere mener, at der er grund til at indsætte begivenheden i et større perspektiv, og de forklarer, at Tyrkiet over en periode på 30 år gennemførte en systematisk udryddelseskampagne rettet mod alle landets kristne minoriteter, ikke kun armenierne. …

‘Når man begynder at se på materialet, opdager man, at det ikke bare handlede om armenierne. Tyrkerne forsøgte at slippe af med alle landets kristne ved at fordrive og dræbe dem,’ understreger Morris og forklarer, at hverken Ze’evi eller han selv på forhånd kendte til forfølgelsen af landets græske og assyriske minoriteter. …

Mens tal kan understøtte de to historikeres argument om, at folkemordets ofre talte hele tre kristne minoriteter, er det straks vanskeligere at bevise, at folkemordet strakte sig over tre årtier. Gennem de tredive år, bogen dækker, blev Tyrkiet regeret af hele tre forskellige regimer fra den ottomanske sultan Abdulhamid over Ungtyrkernes parti CUP med Talaat Pasha i spidsen til den moderne tyrkiske republik regeret af Mustafa Kemal Atatürk. Hvor ser Morris beviset for kontinuitet?

‘Det er én kampagne i forskudte akter. Det er ikke en kontinuerlig proces, men det er den samme politik, tankegang og hensigt, som præger alle tre regimer: at slippe af med de kristne,’ forklarer Morris, som også kalder det, der skete, en ‘etnisk-religiøs udrensning’, hvis metoder talte både massakrer, fordrivelse, tvangskonvertering og kulturel udslettelse. Beviserne finder man i det, som reelt skete.

‘Man kan spørge, om der var ordrer, og hvad de i så fald var. Konklusionen er, at der i 1924 stort set ikke var nogen kristne tilbage. Det er beviset på, hvad det var, tyrkerne ønskede at opnå.‘ …

Benny Morris forklarer, at bogen allerede er blevet mødt med modstand… Morris mener, at kritikken bunder i, at bogen sætter tyrkerne i et dårligt lys. ‘Og så tror jeg også, mange ikke bryder sig om, at bogen fremhæver islams rolle,’ bemærker Morris og fortsætter. ‘Vi traf ikke en beslutning om at hænge islam ud, men det er helt sikkert en væsentlig faktor.’

Morris skynder sig at understrege, at årsagerne til folkemordet er mange. Det skyldtes frygt, grådighed og seksuel tilfredsstillelse. Men islam var den forenende faktor.

[…]

‘… Paris og London kan de godt lide multikulturalisme, og de siger, at i den ideelle verden lever alle sammen i fred og harmoni og så videre. Det er måske den ideelle verden, det er i hvert fald et anti-nationalistisk perspektiv, som jeg respekterer. Men i den virkelige verden, såsom her i Mellemøsten, ser det bare ikke ud til, at multikulturalisme virker. Jeg er ikke engang sikker på, det vil virke i Europa,’ siger Morris.

At fred og stabilitet afhænger af etnisk homogenitet, er et argument, jeg indimellem hører europæiske nationalkonservative lufte. Mens det bliver fremsat som logik, er der belejligt nok sjældent nogen, der taler om, hvad prisen er for at nå derhen. Jeg spørger Morris, hvordan han har det med at lyde som et ekko af Europas renhedsfikserede højrefløj.

Jeg kan ikke lide at blive tænkt på som en højreorienteret europæisk nationalist, men måske de har en pointe,’ svarer Morris. ‘Her i Israel har vi nogle på den ekstreme venstrefløj, som tror, vi alle sammen kan leve sammen i én stat. Jeg tror ikke, det vil fungere.’



1. juni 2019

København (Ryparken): Jødisk fodboldturnering for skolebørn bevogtes af sværtbevæbnede betjente

I disse dage afvikles ungdomsfodboldturneringen ‘Pierre Gildesgame Tournament’ for 40. gang. I år er København vært, og turneringen afvikles på boldbanerne ved Ryparken. Turneringen blev etableret for samle jødiske fodboldklubber i Norden, men flere klubber inviteres hvert år, og i år er der samlet hele 46 hold. De jødiske hold er i år Jødisk Idrætsforening Hakoah, Hakoah & Maccabi Sverige, Maccabi Estland, Maccabi Finland og Maccabi Norge.

En Facebook-ven kom forbi fredag eftermiddag. Mænd med maskinpistoler bevogter boldbaner, hvor 7-16 årige drenge og piger spiller fodbold i al venskabelighed. Danmark anno 2019.

(Fotos: Facebook)

(Grafik: PGT19.dk)



3. maj 2019

Chefredaktør Krasnik om pro-jødiske Paludan: “Med sit menneskesyn er Rasmus Paludan nazist.”

I forrige post citerede jeg kendt journalist, der påpegede at indsamlingen imod Rasmus Paludan ikke var ‘politisk’, men derimod ‘humanistisk’. For tredive år siden var alt politik for venstrefløjen, men nu hvor de har taget og konsolideret magten, skal dissidenter undertrykkes med afpolitiserende stikord. ‘humanisme’ er blot et af flere.

Martin Krasniks leder i seneste udgave af Weekendavisen illustrerer hvor skidt det står til. Når Stram Kurs (i lighed med andre partier) arbejder politisk for at ændre Grundloven, så vil Paludan i modsætning til de andre ‘afmontere’ den, og selvom Paludan sympatiserer med nazismens modstandere, så er han stadig nazist, blot en utraditionel en af slagsen. “Med sit menneskesyn er Rasmus Paludan nazist.”, noteres det, og således bliver nationalsocialistisk ideologi som formuleret og praktiseret af Hitler-regimet reduceret til et banalt skældsord. Stram Kurs er dog samtidig ‘et fascistisk parti’. Begreberne bruges i flæng, og betyder mindre og mindre.

I samme avis angriber andre Paludan for at være ‘højreradikal’. Så han er både radikal højreorienteret og (ikke-jødehadsk) nationalsocialist. Man bliver nemt rundtosset. Krasnik i Weekendavisen – Valget (se evt. her)

“Folketingsvalget om få uger bliver af mange omtalt som historisk. Det vil vise sig. Historisk er dog allerede det faktum, at et fascistisk parti står på stemmesedlen. Det er ikke sket siden 1939, og det alene er en milepæl. Tiden var en helt anden, men folk, der kan huske dét valg, har muligvis grundet over den slående fysiske lighed mellem Frits Clausen og Rasmus Paludan. Sådan ser danske nazister altså ud.

2019 er ikke 1939, og man vil måske indvende, at de ideologiske forskelle er store. Nazismens bidrag til fascismen er det ideologiske jødehad, men skifter man jøder ud med muslimer, består Paludan til fulde prøven: Muslimer hører pr. definition ikke hjemme i det kristne Danmark, mener Stram Kurs. Erklærer de sig overhovedet som muslimer, skal de deporteres. Børn af blandede par sorteres efter antallet af ‘rene’ bedsteforældre. For de tilbageværende muslimer i Danmark gælder særlige regler for deres færdsel i det offentlige rum. Danmark skal renses for muslimer. Paludan kender tydeligvis Nürnberglovene og den national­socialistiske racelære. Til alle dem, der kalder Paludan for klovn, opvigler, gøgler, provokatør, nar eller andet muntert, må man sige nej: Med sit menneskesyn er Rasmus Paludan nazist.

Er det afsporende at slå ham i hartkorn med støvletrampende nationalsocialister? Ikke for muslimske statsborgere, og det burde det heller ikke være for andre: På stemmesedlen har vi et parti, der vil afmontere grundloven for at dele borgere op efter race, religion og etnicitet. Det rejser et af de mest omdiskuterede spørgsmål for et demokrati: Hvordan skal det håndtere kræfter, der bruger alle demokratiets muligheder for at kunne ødelægge det? Også det har vi erfaring med: Vi møder uhyret i åben kamp. …

Historiebogen om folketingsvalget 2019 vil lægge mærke til, om andre partier bekendte sig til den solide danske erfaring med at bekæmpe nazister som de forbryderiske elementer, de er. Det er derfor afslørende, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige i de sene­ste dage ikke har været i stand til at trække nazikortet og lægge klar afstand til Paludan. Ét er, at de håber at fiske i samme sump som et nazistisk parti. Værre er det, at det demokratiske funda­ment i deres eget hus er så vaklende. Også det må resten af Folketinget reagere på.”

(Krasniks 2019-Fritz Clausen på Nørrebro: 25. februar 2017 & 19. august 2018)

Citater

“Der er ingen rimelig sammenhæng mellem nazismens gerninger og Rasmus Paludans nutidige gerninger som eksempelvis at afbrænde en koran. Som jøde opfatter jeg det som en sjofelhed mod nazismens ofre. (Bent Blüdnikow, 3. maj 2019)

“Er Rasmus Paludan nazist? Lidt om forskelle og ligheder. Det enkelte svar er nej. Paludan er ikke nazist. … Der er masser af relativt dunkle punkter i den skitse af et politisk program, man finder på stramkurs.dk, men af det, som er der, mener jeg ikke, det giver ideologisk mening at kalde ham nazist. Det mener jeg ikke som en moralsk dom – nazismen er, foruden en morderisk og totalitær ideologi – præget af konkrete politiske doktriner, der kan sammenlignes med andre politiske overbevisninger. Her er flere af nazismens grundlæggende træk fraværende.” (Mikkel Andersson, 3. maj 2019)

“For det første er jeg ikke socialist, så derfor kan jeg ikke være nazist. For det andet har jeg altid taget skarpest muligt afstand fra nazisme, og blandt andet foranlediget at hvis man er eller har været nazist, så kan man slet ikke være medlem af Stram Kurs. Jeg har altid støttet homoseksuelle og jøder i Danmark, og det er mig bekendt heller ikke et særligt nazistisk standpunkt.” (Rasmus Paludan, 3. maj 2019)

(Fritz Clausen, folketingsmedlem 1939-1945 for ‘Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti’)



1. maj 2019

Adam Holm: Paludan er ikke nazist/fascist, men ‘en logisk fortsættelse af DF’s ‘antimuslimske ytringer’

Jeg kan kun beklage, at en stor del af Uriasposten i disse uger omhandler Paludan og Stram Kurs. For en højreorienteret mediekritisk blog er det Trump/Brexit-debatten faktor fem, og alt det få dage før årets folketingsvalg. Der er virkelig mange reaktioner der kunne blogger hver eneste dag.

Tidligere Deadline-vært Adam Holm skrev ph.d. om højreradikalisme i mellemkrigsårene, og har forstået at Stram Kurs ikke just er Hitlers arvefølger. Han kunne have kørt rødgardisternes ‘utraditionel naziist’-etikette, men vælger istedet at bruge Paludan til at sværte Dansk Folkeparti med. Det værste er sådan set, at Holm erkender problemets natur, men alligevel dedikerer klumme efter klumme til kampen mod enhver form for konkret løsning.

Set hos Altinget – Adam Holm: Der er ingen synderlig forskel på Rasmus Paludan og Martin Henriksen.

“Han er ikke stueren efter standarden i den kulturradikale salon…

Det er ikke mærkeligt, at de historiske paralleller fra en brun fortid i 1930’erne bliver støvet af. Men trods det optrukne Hitler-kort er Paludan ikke nazist; han siger, at jøder tilhører det i hans øjne forjættede folk, danskerne. Det er i klokkeklar modstrid med nazismens ideologi. Paludan er heller ikke fascist; han har ingen militant bevægelse i ryggen, og han taler ikke henført om historisk revanchisme og korporativisme.

Paludan er i det hele taget ikke noget, vi ikke har set og hørt i de sidste 15 år. Han udtrykker sig blot stærkere og langt mere provokerende end andre med et lignende ståsted.

… inden dæmoniseringen går for vidt, et enkelt spørgsmål: Er der nogen synderlig forskel mellem mange af de udfald imod muslimer og islam, vi har hørt fra for eksempel Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen, Søren Krarup og afdøde Mogens Camre og de artigheder, der vælter ud af Paludan? Jeg synes det ikke. Jo, sidstnævnte er mere vulgær, men meningen er den samme. …

Paludan er ikke en parentes, men en logisk fortsættelse af en lang linje af islamofobiske og antimuslimske ytringer, som længe har lydt fra Rigets øverste talerstol.

Det egentlig triste er, at vi spiller forargede. Og det måske allermest triste er, at vi skal mindes om de fejlslagne sider ved integrationen af folk som Paludan, Vermund og andre danskhedsideologer, der tænker i eksklusion, folkestammer og rød-hvid romantik.

Hvem kan tale overbevisende om sammenhængskraft for flere kulturer og etniciteter uden at lyde som et levn fra 1980’erne? Dét er tidens store samfundsmæssige udfordring.”

(Rasmus Paludan med kalot foran venstreradikal højborg, Nørrebro, 25. februar 2017)



21. februar 2019

København: Enhedslisten-borgmester giver pris til tre politianmeldte ‘Kauft nicht bei Juden’-aktivister

Forleden dukkede en video op, hvor man kan se demonstranter iført gule veste chikanere den jødiske filosof Alain Finkielkraut på åben gade i Paris. Det siger ikke nødvendigvis noget om ‘gilets jaunes’ overordnet, men der er ingen tvivl om at jødehadske strømninger har kronede dage i disse år. Man så lignende tendenser i Pegida (Dresden), hvor en bred folkelig kamp mod den globalistisk elite, også blev en mudret bevægelse der inkludererede fløje, der reelt kun kan enes om jødehad og en eller anden form for anti-kapitalisme.

Her en historie fra Df-mediet Dit Overblik – EL-borgmester hædrede forening for at modarbejde Israel.

“En anti-israelsk organisation, der kalder Israel et apartheidstyre, blev forleden hædret med en pris på Københavns rådhus. Det var Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, der overrakte den såkaldte ‘Copenhagen Courageous Award’-pris til tre medlemmer af bevægelsen BDS, der står for ‘Boycott, Divestment, Sanctions’ (Boykot, Frasalg, Sanktioner, red.). De tre får prisen for at modarbejde staten Israel, blandt andet ved at opfordre til boykot af israelske varer.

Enhedslisten siger selv, at Ninna Hedeager Olsen uddelte prisen som privatperson, og at rådhuset blev valgt, fordi det er et offentligt sted, der passede godt til begivenheden. Men prisoverrækkelsen kritiseres kraftigt fra flere sider. Dansk Folkepartis medlem af Borgerrepræsentationen, Finn Rudaizky, ser den som den foreløbige kulmination på hvad han kalder ‘Enhedslistens mangeårige anstrengte forhold til selve eksistensen af den jødiske stat, men faktisk også til danske jøder’. Det skriver han i et debatindlæg, som er sendt til Jyllands-Posten.

… Finn Rudaisky nævner også, at Enhedslisten som det eneste parti har stemt imod en bevilling til at øge sikkerheden ved Dansk-Jødisk-Museum, efter at fire personer var blevet dræbt ved et attentat i Bruxelles på det belgisk-jødiske museum. Det skete med den begrundelse, at Enhedslisten ikke går ind for offentlig overvågning. …

De tre medlemmer af BDS, der modtog prisen, Ronnie Barkan, Majed Abusalama og Stavit Sinai, er ifølge Berlingske sigtet for overfald og ulovlig indtrængen under en tale af den israelske politiker Aliza Lavie på Humboldt Universitet i Berlin 20. juni 2017. Derfor kaldes de tre også for ‘Humboldt 3’.”

(Tre ‘Kauft nicht bei Juden’-aktivister afbryder debatmøde, Humboldt Uni Berlin, 20. juni 2017)



4. januar 2019

Hykleri: Mai Mercado vil stoppe kristen sekts ‘djævleuddrivelse’, men har ingen holdning til omskæring

TV2 retter med en ny dokumentarserie fokus på ‘radikale kristne miljøer’. I føste afsnit kunne man se Torben Søndergaard fra ‘The Last Reformation’ udføre ‘djævleuddrivelse’ på børn, der tydeligvis er skræmte. Den ene tissede i bukserne. Børne- og socialminister Mai Mercado var chokeret over afsløringen, og ville nu undersøge, hvad man kunne gøre for at stoppe sådanne seancer. Det var overgreb på børn.

Her er samme ministers holdning til omskæring.

“Der er mange vinkler på dagens tema, og der er mange forskellige hensyn på spil. … Spørgsmålet om eventuel indførelse af et forbud mod omskæringiver anledning til mange overvejelser, der er svære at skille fra hinanden. De er af sundhedsfaglig, politisk, juridisk, religiøs, udenrigspolitisk og moralsk karakter. Det er derfor en sag, der kræver meget grundige overvejelser. … Det er efter min bedste vurdering ikke muligt hverken at adskille eller udskille de enkelte elementer til særskilt vurdering. Der kan ikke ses på de enkelte dele isoleret.” (Mai Mercado om omskæring, tale, 26. juni 2018)

“TV 2 Dokumentar følger den nye store kristne stjerne Torben Søndergaard fra The Last Reformation. 100.000 følger ham på Facebook, og otte millioner har set hans YouTube-videoer. Vi følger ham i Nordjylland og på rejse til London, hvor han udbreder sin tro.” (TV2)



2. januar 2019

Biskop om jødisk/muslimsk omskæring: Religiøs skik, som ‘for eksempel det at døbe børn som spæde’

Jeg har på godt jysk intet imod ‘Gud, Konge og Fædreland’, men de har virkelig ringe repræsentanter her ved nytårstid. Dronning Margrethe gjorde det nogenlunde, men jeg har ikke brug for at høre monarken hoppe med på klimahysteriet. Statsministerens nytårstale var en hyldst til internationalisme, men værst var også i år den tv-dækkede nytårsgudstjeneste. Den røde biskop Peter Fischer-Møller sagde blandt andet…

Peter Fischer-Møller, biskop: … Jeg hæfter mig ved tre ting ved historien. For det første hører vi, at forældrene Maria og Josef lader deres kun én uge gamle dreng omskære. Vi har begivenheden gengivet centralt på domkirkens altertavle. I medierne er der for tiden også andre billeder. Vi har netop nu haft en heftig debat, og et borgerforslag har været stilet i Folketinget, hvorvidt det fortsat skal være tilladt for forældre at lade deres drengebørn omskære.

De billeder skal jeg ikke udfolde her fra prædikestolen. Jeg begrænser mig til at konstatere, at det at omskære drengebørn har været en integreret del af jødisk tro i flere tusind år, og er for de fleste muslimer tilsvarende en religiøs praksis. På samme måde, som vi som kristne har vores religiøse skikke, for eksempel det at døbe børn som spæde.

(Biskop Peter Fischer-Møller på DR1, 1. januar 2019, Min. 26.30-)



15. december 2018

Jødisk lærerinde hadet af arabere, ’stærkt venstreorienterede’: ‘Besluttet mig for, at jeg ikke tier mere’

Det er ikke fordi sandheden ikke kommer frem, men det er i afmålte doser, og havde det stået til forskerne, så var det på intet tidspunkt blevet konkret. Jødiske Dan Rosenberg Asmussen lagde ud i søndagens Deadline, og i lighed med DIIS-forsker Cecilie Banke, var chikanens ophav uvigtigt. Ja, Banke nævner internettet, den arabiske-israelske konflikt og ‘ekstremt højreorienterede’, og det var så det. Tarek Ziad Hussein var mere ærlig, men gjorde samtidig herboende muslimer til ofre. Ingen blev klogere.

TV-avisen havde i mandags indhentet ekspertkommentar fra lektor Brian Arly Jacobsen, der heller ikke denne gang skuffede. Muslimer er ofre…

Brian Arly Jacobsen, lektor: Det er blevet mere legitimt i den offentlige debat at udpege bestemte befolkningsgrupper, som årsag til problemer i et samfund.

Han kunne dog ikke ødelægge helhedsindtrykket, selvom TV-avisen afsluttede et udmærket offer-interview med klam relativisme: “Hun mener at tonen er blevet mere rå. Både generelt, og overfor muslimer.” Herzberg var dog som helhed klar i mælet. Hun var blevet chikaneret, ikke kun af 16-18 årige arabere, men også af en kollega. Hun var blandt andet blevet fortalt, at det var ‘ærgerligt at Hitler ikke fik dig’.

Mere i opkoget fra DR Online – Jødiske Linda må hente børnebørn bag mure og maskingeværer: ‘Det er urimeligt’.

“Linda Herzbergs far flygtede fra Tyskland under Anden Verdenskrig, og hun har boet i Danmark, siden hun var lille. Som voksen har hun arbejdet som lærer på blandt andet en ungdomsskole med udsatte etniske unge i København.

Her oplevede hun elever, som ikke ville være i hendes klasse, fordi hun er jøde. Hun hørte elever fortælle vittigheder om nazisternes gaskamre. En dag var der tegnet hagekors på tavlen, da hun kom tilbage fra frikvarter. Og der var en pige, som råbte hen over sine klassekammerater: ‘Hvor mange palæstinensere har du slået ihjel i dag?’.

En anden gang fortalte en ung mand hende, at han ville skrive en stil.

– Læreren her blev begejstret og spurgte, hvad han ville skrive stil om, fortæller Linda Herzberg.

Svaret fra eleven lød, at han ville skrive om at skære halsen over på jøder, og om hvordan blodet skulle dryppe.

Imens kørte eleven sin finger hen over Linda Herzbergs hals.

– Dengang tav jeg, fordi jeg var så rystet. Men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke tier mere.

I samtaler med stærkt venstreorienterede har hun også oplevet at blive taget til indtægt for handlinger og holdninger, hun ikke står inde for.”

(Collage: Brian Arly Jacobsen og Experiences and perceptions of antisemitism…, 2018)

“Informationsteknologien og den frie tale på de sociale medier har givet et rum til nogle ytringer, som man i virkeligheden troede var forsvundet fra Europa. Så der kommer en større tilsvining af jøder til orde i det offentlige rum. … Der spiller indvandring fra muslimske, arabiske lande – hvor der er en meget aggressiv retorik over for jøder, som hænger sammen med Israel-Palæstina-konflikten – en rolle.” (DIIS-forsker Cecilie Felicia Stokholm Banke, 10. december 2018)



9. december 2018

Nazi-kort: Fra Stege bugt til 30’ernes Tyskland – “‘Never again,’ sagde vi. Men det sker lige præcis nu.”

Efter en uge med en usædvanlig træls hoste, har jeg sygemeldt mig. Nu står den på Benylan, grøn te og en varm dyne. Jeg vender stærkt tilbage, når jeg er på benene igen. Indtil videre, blot en tilrettet kladde. Power off.

Forleden forklarede en veganer-talsmand, at et århusiansk slagtehus var hjemsted for et ‘Holocaust for køer’, og minsandten om ikke også de nye fraværsregler fik skudsmålet ‘ren stalinisme’ – ikke fra curlinggenerationens overdrev, men fra en unavngiven gymnasierektor.

I den forstand er etableringen af et udrejsecenter på øen Lindholm naturligvis rendyrket nazisme, selvom de 75 ikke-danskere er dømt for småting såsom krigsforbrydelser, drab, voldtægt, vold og forsøg på terror. I en debat på P1 blev det til cykeltyve, der havde udstået sin straf, hvad også er forkert. Udvisningen er en del af straffen, og hvis folk som Caroline Meier og Lior Foighel vil have en voldtægtsmand og/eller islamist boende, så må de finde en deres politiske kampfæller allerede har givet dansk statsborgerskab. Det skulle ikke være svært.

Mikkel Andersson renser luften på Facebook.

“Jeg kan forstå at Auschwitz er kommet ind i den danske udlændingedebat i forbindelse med Lindholm, og da jeg besøgte Auschwitz og Birkenau i går, må jeg indrømme, at jeg forstår sammenligningen. Hvis man ser bort fra det med indespærring, massegasning, vilkårlige henrettelser, brutalt tvangsarbejde, ihjelsultning, konstant vold, og at de mennesker, der blev deporteret til Auschwitz typisk ikke var fx voldtægts- eller drabsmænd, så er det faktisk nærmest det samme. Fx er der bygninger lavet med mursten begge steder.”

(Lior Foighel og BT associerer dansk udlændingepolitik med Auschwitz: “… det sker lige præcis nu.”)

Caroline Meier, Alternativet

“CM: Well, I was quite shocked, to be honest. Because it’s not common in Denmark to isolate certain groups of people to certain kind of non-habitated parts of the country. So it’s really a new thing for us to be thinking of groups of people as if not deserving the same rights as the rest of the population.

CM: Yes. This is what’s new that with open eyes she said that these people are not welcome, that they belong to another category of people than the rest of us, and therefore, they should have other conditions to live by. But really these people have committed a crime, but they have made their time in prison. So they’ve kind of done their punishment. And usually, in Denmark, we have a rights system saying when you’ve kind of done your time in prison you are accepted as a citizen like the rest of the population. So it is really looking at these people with eyes as if they belong to an inferior race.

CM: … This is really a shift of paradigms in Denmark. And we have a very proud tradition of being a very humanitarian country. But, of course, you get connotations when you hear this back to the 30’s in Germany, where they also had a view on people that they belonged to different races and therefore should be treated differently. And this is the talk in Denmark right now that we’re beginning to speak of how this resembles something that we’ve seen previously in in the history in Europe, which we’re not proud of.

CM: I’m really concerned that the international society is going to look at us and think well, this is not a country that we’d like to visit or have cooperation with because we’re really moving back in terms of multiculturalism and acceptance and tolerance.” (Carolina Maier til CBC Radio, 7. december 2018: Denmark treating migrants like ‘inferior race’ by sending them to remote island: MP)

Lior Foighel, skuespiller

‘Never again,’ sagde vi. Men det sker lige præcis nu. Jeg frygter Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Stram Kurs, Sverigedemokraterne, Lega Nord, AFD og alle de andre indvandrerkritiske partier, der er på vej frem i alle meningsmålinger. Det sker igen. Stigmatiseringen af en bestemt befolkningsgruppe, forfølgelserne, volden, fremmedgørelsen, hadet. Det sker. Men ikke for jøderne. …

Seks milioner jøder blev dræbt. Gasset i lejre som Auschwitz, Treblinka og Dachau. Seks millioner!! Hvorfor var der ingen, der gjorde noget?! … ‘Never again,’ sagde vi.

Men Tredje Verdenskrig er i gang. ‘Jøde’ er skiftet ud med ‘muslim’. … Venstrefløjen bliver konstant klandret for at trække nazikortet. Det gør jeg ikke nu. Jeg fremhæver bare nedenstående forbud fra Nürnberglovene vedtaget i 1935, da jeg oplever, at vi desværre bevæger os i den retning.

‘Indgåelse af ægteskab mellem jøder og statsborgere af tysk eller artsbeslægtet blod er forbudt’.

Når jeg en dag om 20 år sidder med mine børn og kigger tilbage på 2018, vil jeg ikke skamme mig over mit svar, når de spørger: ‘Far … hvorfor gjorde du ikke noget?’

… Det sker i vores land nu. Det sker i Europa! Og det skal vi ikke være passive vidner til. Vi skal ud på gaden. Vi skal stå sammen side om side med vores brødre, søstre, medborgere og medmennesker. Tænk, hvis de havde gjort det for os. … Vi skal invitere dem med til hanukkah, vi skal spise pebernødder sammen… (Lior Foighel i BT, 9. december 2018: Tredje verdenskrig er allerede i gang)



8. december 2018

Forfatter om Salvini: “Ikke fascisme i gammeldags forstand. Men vel en slags ’autoritært demokrati’…”

Ligefrem proportionalt med venstrefløjens ideologiske deroute, mister begreberne enhver betydning. Fascisme er nu blot en slags ‘autoritært demokrati’, og er således ikke nødvendigvis udtryk for noget fundamentalt anti-demokratisk. Hykleriet er helt fantastisk i interviewet herunder. Forfatteren kritiserer tidens sprogbrug, alt imens han associerer højrefløjen med ‘kloakslam’. Interview med den 93-årige italienske forfatter Andrea Camilleri i Weekendavisen – Den blinde profet (ved Morten Beiter).

“‘Jeg husker, at jeg i 1946 læste en artikel af den berømte amerikanske journalist Herbert Matthews. Overskriften var: ’I har ikke slået ham ihjel’, og i artiklen skrev Matthews: ‘I har hængt Mussolini op i benene på tankstationen og tror, at fascismen er død med ham. Men I har ikke slået fascismen ihjel. Fascismen er en sygdom, en foranderlig virus, og I vil i årtier fremover bære den med jer i nye former.‘ Dengang, i øjeblikkets eufori, sagde jeg til mig selv, at den journalist er ikke rigtig klog. Men med tiden måtte jeg give ham ret,’ siger han. …

‘Det er ikke sikkert, at han selv er klar over det, men Salvini er fascist. Hans ordvalg ligger så tæt op ad fascismens, at det løber mig koldt ned ad ryggen. ‘Fuld fart frem,’ sagde Mussolini, og det gør Salvini også. Og ‘mange fjender, megen ære’. De fuldstændig samme ord. Og de falder i god jord hos det italienske folk… Hvad det udvikler sig til, er ikke til at sige. Ikke fascisme i gammeldags forstand. Men vel en slags ’autoritært demokrati’, er det vist blevet kaldt. Og er det ikke også den stank, der når os fra den anden side af Atlanten, for ikke at tale om Ungarn? Der er virkelig noget galt med vores demokrati. Det er, som om brønddækslerne er blevet fjernet, og det vælter op med kloakslam.

Man kan også mærke det på sprogbruget, mener Camilleri. Folk diskuterer ikke længere, de skændes og fornærmer i stedet for.

[…]

Lad mig fortælle en ting, som måske ikke er så kendt, men jeg sværger, det er sandt. I 1938 gennemførte Mussolini racelovene mod jøderne, efter at ti universitetsprofessorer havde underskrevet et såkaldt ’Racemanifest’, som blev udgivet i det første nummer af tidsskriftet La Difesa della Razza (Racens forsvar, red.). Tror du, at disse professorer efter fascismens fald beholdt deres stillinger? Det kan jeg forsikre dig om, at de gjorde. Der var ikke noget stærkt ønske om at udrense dem.. Måske fordi fascismen var et diktatur all’italiana. Der var ikke mange prominente ofre. Brødrene Rosselli i Frankrig, Gramsci i fængslet, Matteotti. Det kan lyde kynisk at sige det. Men i forhold til masseterroren i Hitlers regime var der tale om nogle få.’

Med til regnestykket hører også de syv et halvt tusind italienske jøder, som døde i tyske udryddelseslejre, bemærker jeg. Det svarer Camilleri ikke direkte på. I stedet spoler han frem i historien, til 2008, da nyfascisten Gianni Alemanno stillede op til borgmesterposten i Rom, og blev valgt.

‘Og ved du, hvad der skete. At mange jøder, da de stod i stemmelokalet, stemte på Alemanno, som er en erklæret fascist.’

Hvad er forklaringen på det, spørger jeg. ‘Det må du spørge jøderne om,’ lyder svaret tilbage.

Men et faktum er det, at mange jøder inden racelovene bakkede op om Mussolini og fascismen af simpel patriotisme. Den norditalienske by Ferrara var for eksempel fra 1926 og helt frem til 1938 ledet af en fremtrædende fascist og jøde, Renzo Ravenna, som i de sidste krigsår overlevede ved at flygte til Schweiz og til sin dødsdag i 1961 forsvarede sig selv og sine handlinger med, at han var ‘en loyal tjener for sin by’.”

(Renzo Ravenna, borgmester i Ferrara fra 1926 til 1938, jøde, fascist; Foto: Museo Ferrara)

Oploadet Kl. 15:02 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper