22. april 2014

Gladsaxe: SF og Enhedslisten giver ‘ytringsfrihedspris’ til journalist, der vil lukke munden på kritikere…

Det siger en del om venstrefløjen, at man vælger at give en ‘ytringsfrihedspris’ til en mand, der er gået rettens vej for at lukke munden på en af sine kritikere, historieprofessor Bent Jensen. Officielt får han prisen for “sit arbejde for at afdække rustningskampløbet under den kolde krig og for retten til at bedrive kritisk journalistik”, og han har ifølge Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i Gladsaxe brugt “ytringsfriheden på et væsentligt felt med risiko for personlige omkostninger”. Prisen er tidligere gået til Bedsteforældre for Asyl

(Gladsaxebladet, 22. april 2014, s. 29)

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Dansk Journalistforbund hylder venstreradikale Jan Guillou på Journalisternes Fagfestival 2014

God kommentar af Bent Blüdnikow i Berlingske.

Jan Guillou: KGB-agent

Den svenske succesforfatter og debattør Jan Guillou kommer til København i november for at deltage i journalisternes fagfestival. Det kunne redaktøren af journalisternes fagblad, Øjvind Hesselager, fortælle på fagbladets hjemmeside. Og han berettede stolt, at han for 14 år siden havde interviewet samme Jan Guillou.

Jan Guillou blev kendt i begyndelsen af 1970erne, da han afslørede, at den militære efterretningstjeneste samarbejdede med en privat organisation om udspionering af den radikale svenske venstrefløj. Siden blev Jan Guillou en kendt krimiforfatter og han er elsket af den svenske medieverden, hvor han spiller en stor rolle som opinionsmager. I 2009 udgav han sin selvbiografi, ‘Ordets makt och vanmakt’, men han glemte at skrive, at han fra 1967 til ind i 1970erne havde været betalt agent for den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB, og havde haft en række møder med sin sovjetiske føringsofficer.

Da dette på grund af ihærdige journalister kom frem i 2009, nægtede Guillou først, men indrømmede derpå delvist, fordi dokumentation blev lagt frem. Han måtte derpå omskrive dele af sin erindringsbog, men han har ellers på intet tidspunkt vist nogen anger eller ændret sine venstreradikale holdninger.

Jeg gjorde Øjvind Hesselager opmærksom på dette forhold og bad ham om, at Journalisten tog sagen op, så danske journalister ikke troede, at Jan Guillou var en helt. Nej, tværtimod havde han været med til at støtte det totalitære sovjetiske system og styrke undertrykkelsen i sovjetsamfundet. Øjvind Hesselager svarede, at det havde han ingen interesse i, men jeg var velkommen til at skrive et læserbrev. Jeg svarede, at hvis Jan Guillou havde haft samarbejde med det racistiske Sydafrika eller Pinochets Chile, så havde man aldrig inviteret ham til journalisternes fagfestival og at det var et problem, at en venstrefascist kunne optræde blandt journalister, der ellers skulle hylde demokrati.

Sagen illustrerer et journalistisk problem. Mens størstedelen af befolkningen nu ved, at kommunismen var en omfattende tragedie (og stadig er det), der kostede millioner af menneskeliv og truede den vestlige verden, så er disse kendsgerninger kun sporadisk trængt igennem hos danske journalister. Her er en højreradikal sympatisør altid en bedre historie end en venstreradikal medløber. I dansk presse stilles der kun sjældent spørgsmål til tidligere støtter af kommunistiske rædselsregimer og venstreradikalt vanvid, og det har vi set nylige eksempler på med musikere som Niels Skousen og Annisette Koppel.

Øjvind Hesselager kan stadig nå at lave journalistik på sagen om Jan Guillou, men jeg tvivler stærkt på, at det vil ske.

(Foto fra Tommy Hanssons Blogg)



21. april 2014

Aldrende ungkommunister, statsmedier og TV2-journalisten der taler om højrefløj, men ikke venstrefløj

I seneste udgave af Mennesker og Medier på P1 forklarede Lasse Jensen, at det danske avislandskab “af historiske og økonomiske grunde må betegnes som blåt, idet “det massive flertal af danske aviser bekender sig til et liberalt samfundssyn”. Kun Information skiller sig ud ved at være ‘selvstændig’ og ‘kritisk’. Forinden havde panelet debatteret mediestøtte, og alle synspunkter var repræsenteret – bortset fra skatteyderens.

Det ville være skønt, hvis DR sendte midaldrende ungkommunister på førtidspension, men løsningen er ikke blå statsmedier, der i lighed med Radio24syv, ender med at blive et nyt P1, blot uden planøkonomiske præferencer. God leder i Den Korte Avis – Enhedslisten har en ven på TV2.

“Enhedslisten har et lille sprogligt propagandatrick. Partiets repræsentanter kalder konsekvent de borgerlige partier for ‘højrefløjen’. Formålet med dette ord er ikke til at tage fejl af: Det skal tjene til at få de borgerlige til at tage sig meget højreorienterede ud.

‘Højrefløjen’ bliver stort set ikke brugt af andre i den politiske debat. I hvert fald ikke som et begreb for alle partier i blå blok. På samme måde omtaler man heller ikke alle partier i rød blok – inklusive Socialdemokraterne og De Radikale – som ‘venstrefløjen’.

I dansk politisk tradition er de to ord nemlig forbundet med, at man ligger forholdsvis langt ude til den ene side.

Partiet har… fundet en ihærdig støtte i skikkelse af en politisk journalist hos Nyhederne på TV. Mads Bisgaard, hedder den pågældende. Han er så ivrig, at han er tæt på at overgå Johanne Schmidt-Nielsen i omtalen af de borgerlige som ‘højrefløjen’. Han gør det ikke bare hele tiden. Han gør det også med en meget kraftig betoning af ordet, sådan nærmest lidt råbende: HØJREFLØJEN! …

Efter at vi opdagede journalistens særlige sprogbrug, har jeg hen ad vejen holdt øje med, om han deler sol og vind lige. Altså, om han bruger ‘venstrefløjen’ på samme måde og i samme omfang som ‘højrefløjen’.

Vi kan bestemt have overhørt noget. Men jeg erindrer ikke et eneste indslag fra den pågældende, hvor hele rød blok bliver omtalt som VENSTREFLØJEN! Der synes altså at være en markant slagside. I det hele taget bruger venstreorienterede medlemmer af de snakkende klasser stort set aldrig begrebet ‘venstrefløjen’, når de taler om rød blok. Ofte foretrækkes et andet udtryk, nemlig ‘centrum-venstre’.

Dette begreb sender helt andre signaler end HØJREFLØJEN! De borgerlige bliver gjort ekstreme, mens partierne til venstre placeres godt og solidt omkring den politiske midte.


Freelancejournalist med ‘madpakkestress’: Andre bør smøre madpakkerne, hente mine børn i børnehaven

Jeg vil nødigt lyde som en hippie, men hvis en freelancer, synes hendes liv er uoverskueligt på grund af ‘madpakkestress’, så var det måske på tide af sadle om. Livet er valg og fravalg, og selvfølgelig har det store konsekvenser at flytte til et nedlagt landsted på Lolland, men alt har konsekvenser. En operasyngende freelancejournalist som Anne Marie Løkkegaard, er nok i sidste ende ikke den man skal have mest ondt af. Fra hendes kreativ klasse-epos i Politiken – Hjælp os børnefamilier, inden vi segner af stress.

“Vi var unge i 90′erne, og vi kunne alt. Vi kunne være lige, frie, vi kunne realisere os selv. … Nu sidder vi med grundskyld, 37 timer, og taletidskortet er afløst af et meget fast abonnement. Vi nærmer os de 40. Nogle har fået børn og kernefamilie.

Selv om mange af dagens ledende politikere faktisk tilhører vores årgange, kan man ikke mærke det. For når mange nu sidder i børnefamilien, viser det sig, at nirvana ikke er lige om hjørnet. Enderne kan bare ikke mødes i vores liv, der pendulerer som et gammelt bornholmerur mellem sengen, institutionen, arbejdet, institutionen og sengen.

Der må da kunne gøres noget, siger vi til hinanden, hvis vi har fået tryllet tid til en voksensnak ind i programmet. Men ingen tror reelt, at forandring er muligt. Politik er personfikseret enkeltsagskommentatorselvsving, der har nul og en fis at gøre med det liv, vi lever. Så resignationen er til at føle på. …

Hvorfor sidder I på hænderne, jer, som var unge med os? Så gør dog noget, inden vi alle segner af stress og giver vores børn ar på sjælen. Vi skal være aktive mindst tredive år endnu og give, hvad vi har til samfundet.

Der er ingen partier, der har at nedbringe stress for børnefamilier som en reel mærkesag. Der er flere ting, der ville hjælpe. Hvad med at få bragt alle de ældre, der er fuldt rørige og friske, men ikke har nogen børnebørn, sammen med dem, hvis bedsteforældre er gået bort eller i golfklubben? Hvad med fradrag for hjælp til vask og rengøring? Hvad med madordning i skolerne uden den daglige madpakkestress?

Kunne de unge på overførselsindkomster ikke give en hånd med at hente Vitus og Ella fra børnehaven, mens de søger job?

Kom ud af hullerne, og scor nogle gode politiske point. Børnefamilierne vil elske jer for det og sikkert stemme på jer til næste valg. Win-win, tænker jeg.”

Oploadet Kl. 11:44 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


16. april 2014

Sverige: Journalisten.se lod DI-fotograf fortælle om venstreradikale overfald, forarger kulturskribenter

Selvom Sverige jo sådan set formelt er et liberalt demokrati, så har det alligevel klare konturer af det autoritære, som vi normalt forbinder med østlande, herunder i særdeleshed Putins Rusland. Systemkritikere får lov til at leve, men så heller ikke så meget mere. Ingen racister i vores gade, og ingen dialog med indvandringsmodstandere.

For et par dage bragte Journalisten.se et interview med Roger Sahlström, der som fotograf for Dispatch International er blevet overfaldet fire gange af venstreradikale i forbindelse med sin dækning af den yderste venstrefløj. “De slår ihjäl dig om du visar dig”, lyder det fra politiet, og den slags er naturligvis interessant for journalisternes fagblad.

Artiklen har interessante oplysninger, men indledes med rutinemæssig shaming. Dispatch International er ‘kontroversiell’, har ‘koppling’ til Trykkefrihedsselskabet, som ‘ofta’ beskrives som fremmedfjendsk. DI producerer racistiske artikler, fortæller chefredaktøren i et tilhørende leder.

Selvom Sahlström er blevet overfaldet fire gange, så er der ingen sympati at hente blandt de toneangivende medier, der kritiserer Journalisten for overhovedet at have givet ham taletid.

(Roger Sahlström mfl. hænges ud af ‘antifascist’, 22. april 2013; Victor Pressfeldt)

To reaktioner på interviewet. Begge fra Aftonbladet.

“Intervjun är mer än följsam… Det han sysslar med under demonstrationerna han pratar om är inte journalistik, det är en form av hotfull åsiktsregistrering. … Bara för att man fotograferar, är man inte fotograf. Bara för att man skriver i en nättidning, är man inte journalist.” (Åsa Linderborg, Aftonbladet Kultur, 15. april: När rasister blir journalister

“Först intervjuade tidningen Journalisten en ökänd rasist, som kartlägger meningsmotståndare vid demonstrationer med sin kamera, och försökte lura i läsarna att han egentligen är fotograf i journalistisk mening. Sedan viftade Journalistens chefredaktör Helena Giertta bort den högst berättigade kritiken mot intervjun genom att ta till stora ord om yttrandefrihet, vilket strängt taget inte hade med saken att göra. … ‘fotografen’ som uppståndelsen handlar om, är medarbetare på Dispatch international. … Dispatch international är dock inte en journalistisk sajt utan en sajt som drivs av hat. Hat mot muslimer, feminister och ‘PK-journalister’.” (Oisín Cantwell, Aftonbladet Kultur, 16. april 2014: “Så skulle ingen riktig journalist skriva”

Ingen af de citerede kommenterer overfaldene på Sahlström, der tilhører en snæver kreds der satser hele butikken og står frem med navns nævnelse. Nogenlunde samtidig kan man læse følgende i de svenske medier – Miljöpartiet vill förbjuda anonyma bloggar. Anonyme bloggere skal frem i lyset, og holdes ansvarlige…

– Den som ansvarar för en blogg kan inte vara anonym. Det måste finnas någon att vända sig till som tar ansvar för att stänga av personer som använder sajter för att begå brott. Det tycker vi är ett grundläggande krav, säger Miljöpartiets språkrör Åsa Romson.

Miljöpartiet vill ändra lagen för att stoppa näthatet. … För att komma åt näthatarna vill Miljöpartietet också att lagen ska omfatta förtal. Om det blir kontoinnehavarens skyldighet att plocka bort förtalande inlägg kan hen inte vara anonym.”



14. april 2014

Perifær højreradikal skiftede side, og fik ekspertkasket – Højtstående imam blev demokrat, og foragtet

Sidste år skrev Eva Agnete Selsing, at de danske medier stort set aldrig bedriver kritik fra højre. Socialisterne kritiseres for ikke at være venstreorienterede nok, men borgerlige kritiseres aldrig for ikke at være tilstrækkelig højreorienterede. Det er nemt at finde eksempler. Herunder en sammenligning af mediernes modtagelse af Charlotte Johannsens ‘Forklædt som nazist’ (2010) og Ahmed Akkaris ‘Mit farvel til islamismen’ (2014). Medierne var ukritiske i forhold til det venstreradikale mediestunt, men omvendt, yderst kritiske og motivforskende i forhold til Ahmed Akarri, der har fået dødstrusler, og de næste mange år må leve skjult.

(Charlotte Johannsens bog, oktober 2010 – Ahmed Akkaris bog, april 2014)

Charlotte Johannsen & Forklædt som nazist (2010)

Tilbage i 2010 blev Charlotte Johannsen landskendt for bogen ‘Forklædt som nazist’, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer beskrev det højreradikale miljø i Århus. Bogen kom få måneder efter PET’s razzia mod venstreradikale Redox, og var tydeligvis et forsøg på at tale nazismen op, vinde fløjkampen i medierne, sekunderet af venstreradikale kredse. Det er siden bekræftet fra flere sider.

Charlotte Johannsen var aldrig rigtig en del af White Pride, blot ven med enkeltpersoner i kredsen i nogle måneder, og selvom hun i bogen beskriver flere voldelige episoder, så kan intet efterprøves. I de tilfælde hvor sagen konkret kan genfindes, er den væsensforskellig fra hendes udlægning. Blandt de mange anekdotiske afsløringer er blandt andet det, at en række højreorienterede teenagere sang om navngiven venstreradikal ved et privat selskab.

Selvom alle alarmklokker i journalistisk henseende burde ringe, så fik den fuld skrue i medierne. Hun var nu pludselig ekspert i højreradikalisme, fik taletid i TV-avisen, og længere interviews i de fleste større danske dagblade. Danmark havde tilsyneladende et kæmpeproblem med voldelige nazister.

Hun flyttede til Sverige, blev et etableret navn i et venstreradikalt miljø med flere militante grupperinger, der blandt andet plejer omgang med den danske AFA-leder A.R., som selv interviewede hende i bogprojektets tidlige fase, nogle år tidligere. Ingen overraskelser her.

Ahmed Akkari & Min afsked med islamismen (2014)

Ahmed Akkaris biografi udkom i sidste uge, og den giver et detaljeret portræt af en af islams mest centrale skikkelser i Danmark. Som talsmand for 27 islamiske organisationer, var han med til at skabe det nogen betegner som efterkrigstidens største krise i Danmark. Bogen er journalistisk behandlet, og spækket med oplysninger, der siden er blevet bekræftet fra anden side.

Blandt bogens afsløringer er alt fra svindel med offentlige midler, parallelt retsvæsen i muslimske ghettoer til konkrete møder med alt fra SF’ere, radikale og talsmænd for islamiske terrororganisationer. Afsløringer der giver et helt nyt syn på Mohammedsagen.

Med denne på mange måder enestående bog, skulle man tro Ahmed Akkari (i lighed med Charlotte Johannsen), nu kunne bruges af medierne som ekspert i islamisme. Det er på ingen måde sket, tværtimod. De samme medier der hyldede Charlotte Johannsen, udtrykker nu åbenlys foragt for Ahmed Akkari.

(Charlotte Johansen som ekspert i TV-avisen, 24. oktober 2010; Uriasposten: I, II)

Herunder en række reaktioner, der understreger det forhold, at de danske medier ser verden i et kulturelt perspektiv. Gøder man jorden for multikultur, så er man per definition troværdig. Fortryder man som Akkari sin kamp mod Danmark, så skaber man fordomme om muslimer, og er hermed utroværdig. Man græmmes.

Er medierne med til at stigmatisere en hel gruppe mennesker på grund af en mands ord…” (Presselogen, TV2 News)

“Jeg har ikke set, hvad der står i bogen, og jeg agter heller ikke at kommentere på den. Jeg tvivler på, at han nu giver den fulde sandhed… Jeg har på ingen måder tænkt mig at sige undskyld eller kommentere på bogen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Venstre; BT, 5. april 2014)

“Og selv om den ikke føjer så meget nyt til det, vi allerede ved om de islamistiske miljøer i Danmark…” (Lars Erslev Andersen, forsker; Politiken, 8. april 2014)

“Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. … I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. … det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme “ (Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef; Rushys roulette, Radio24syv, 9. april 2014)

“… med Akkaris omvendelse er alle de, der med et slet skjult anstrøg af islamofobi gik til angreb på stort set alle muslimer, blevet frikendt. … Man må forholde sig kritisk til det, han siger, og det, han skriver. Men begrebet ’kritisk journalistik’ gradbøjes – og når lemmingeeffekten sætter ind, bliver påstande eller bare synspunkter til endegyldige sandheder. Herunder Akkaris. Optikken ændres. Måske bliver billedet skarpere, måske bliver det bare fordrejet.” (Lasse Jensen; Information, 9. april 2014)

“Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari? (Politiken Kultur, 11. april 2014)

“Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.” (Lassen Jensen; Information, 11. april 2014)

Jeg mener Akkari også skylder muslimerne en undskyldning. (Özlem Cekic, SF; Facebook, 14. april 2014)



13. april 2014

Martin Krasnik angriber liberal mellemvare-konservativ: I minder mig om Generation Identitaire…

Hvis man vil forstå baggrunden for nutidens halv-relativistiske konservative, så kan man passende se lørdagens 18-20 minutter lange Krasnik-interview i Deadline med den nyvalgte KU-formand Mikkel Ballegaard Pedersen. Først associeres Konservativ Ungdom med franske Generation Identitaire, herefter med 30′ernes Tyskland. Alt sammen fordi en gruppe KU’ere fornyligt ødelagde et marxistisk debatmøde om Lenins fortræffeligheder. Indslaget kan ses her.

Martin Krasnik, DR2-vært: Hvis man læser jeres program om Danmark og resten af Verden, så får man en fornemmelse af, at i faktisk mener de danske værdier grundlæggende er truet udefra. Hvordan er de det?

Mikkel Ballegaard Pedersen, KU-formand: Det synes jeg faktisk ikke de er… de er ikke truet…

[... klip fra Generation Identitaires 'Declaration of War' ...]

Martin Krasnik: Det er næsten som at høre jer tale der.

Mikkel Ballegaard Pedersen: Det synes jeg ikke. Jeg synes der en forskel…

I et interview med Altinget forklarer Mikkel Ballegaard Pedersen, at hans mærkesager er ‘frihed og ansvar’ og afskaffelse af velfærdsydelser, og det nærmeste man kommer emner som indvandring og Islam er traditionel DF-bashing, ja, og så lige støtte til Facebook-gruppen ‘Rune Kristensen i Folketinget’. Manden læser historie med ‘sidefag i arabisk og islamstudie’, og burde som sådan jo egentlig danne front mod Islam.

Når selv en liberal mellemvare-konservativ associeres med kulturkrigeriske Generation Identitaire og 30′er-totalitarisme, så står det virkelig galt til. Det ændrer sig ikke før konservative forstår, at kampen ikke kan vindes på kulturmarxistiske præmisser.

(Mikkel Ballegaard Pedersen på Facebook, 26. januar 2014)

“Godt, at vi i KU lige følger op på Zieglers udmelding – for vi skal holde os langt væk fra at gå med i en kommende regering! Specielt hvis DF er med…” (Mikkel Ballegaard Pedersen på Facebook, 5. januar 2014)

Oploadet Kl. 01:50 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


7. april 2014

Metroxpress: Nydanske kvinder (såsom tyrkiske Fatima) vil gerne date danskere, men de har fordomme

Absurd artikel i dagens Metroxpress, der smider en ‘uvidenskabelig undersøgelse’ på forsiden, som bortforklarer ære & skam-kulturens problematiske bagside. Fra Metroxpress – Nydanske kvinder: Etnisk danske fyre tør ikke score os (s. 8).

“På professionshøjskoler og universiteter har nogle nydanske kvinder svært ved at finde kærester… 71 ud af 100 nydanske kvinder svarer – i en uvidenskabelig undersøgelse, metroxpress har lavet – at de vurderer, at etnisk danske mænd undlader at kontakte dem til fester – alene fordi de er nydanske af udseende. 59 af de 71 mener, det skyldes, at fyrene tror, at deres religion og familie ikke tolererer, at de ‘ser’ en dansk fyr, skriver metroxpress.

- Hos mange danske fyre dominerer den fordom, at de får ballade med brødre, fædre og fætre, hvis de henvender sig til en nydansk kvinde, siger studerende Helen Ali fra Forening for Unge Nydanske Kvinder.”

(Metroxpress, 7. april 2014: “Nydanske kvinder vil gerne dato Bo og Tim”)

“Det er et problem, at danske mænd… udelukker dem ved at komme dem i kategori på forhånd.” (Garbi Schmidt, professor i interkulturelle studier på Roskilde Universitet)

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


6. april 2014

Ahmed Akkari har svært ved ikke, at ‘drage en lille parallel til nazisternes succesfulde strategi i Tyskland’

Det siger alt om Islams essens, at frafaldne islamister ikke blot fortolker kilderne på en anden måde, men problematiserer religionen som sådan. Langt interview med bogaktuelle Ahmed Akkari i dagens Berlingske – ‘I dag skammer jeg mig også over det, men den dag følte jeg mig som en helt’ (af Mads Kastrup).

“På tirsdag udgiver Ahmed Akkari ‘Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark’, skrevet sammen med BT-journalist Martin Kjær Jensen. En bogtitel af den slags, der dækker den korte version af historien. Selve 450-siders versionen er en anden sag. …

‘Når jeg tænker tilbage på eksempelvis 11. september 2001, hvor jeg var 23 år, så stod vi dér og betragtede det som noget stort og smukt. Rundt om i ghettoerne i Danmark kørte folk omkring med hornet i bund og fejrede det. Heriblandt folk, der i dag er imamer i moskeen på Grimhøjvej i Gellerup Parken i Aarhus. … Jeg har set så meget, der i dag får mig til at betragte den islamistiske verden med afsky,’ siger Akkari. …

16 år gammel, naiv, søgende og forvirret stod han i en moské i Danmarksgade i Aalborg ‘og fik stukket en færdig opskrift på det gode liv i hånden. Det hele stod i Koranen.’ Kort efter var han til dimissionsfest på Sønderbroskolen, hvor han fik overrakt sit eksamensbevis. Den kvindelige skoleleder ønskede varmt tillykke og rakte hånden frem. Akkari lod skolelederens hånd hænge i luften. Salen frøs i stilhed. ‘Nede i forsamlingen kunne jeg se, at mine forældre nærmest krympede sig af skam,’ skriver han.

[...]

Familien rejste på et tidspunkt tillige tilbage til Tripoli. For efter borgerkrigen at være med til at genopbygge Libanon. Men de måtte opgive. Hermed røg opholdstilladelsen i Danmark imidlertid. Kristne nordjyder skjulte derpå familien. Med Ahmed som det velintegrerede, forbilledlige, fodboldspillende, læselystne og eksemplariske offer, hjalp lokale med at rejse sagen i medierne. Her var en velintegreret dreng og hans fordrevne familie. Daværende indenrigsminister Birte Weiss (S) bøjede sig. …

Han blev aldrig diskrimineret som dreng. Han fik støtte af danskere og Danmark, da det gjaldt.

[...]

På rekordtid blev en ung Ahmed Akkari en af Danmarks mest afholdte og benyttede imamer, når der skulle holdes fredagsbøn. Han har prædiket i de fleste større moskeer i landet.I ‘Min afsked med islamismen’ skriver han: ‘I dag, hvor jeg kan betragte hele dette system udefra, har jeg svært ved ikke at drage en lille parallel til nazisternes succesfulde strategi i Tyskland. Også de fik folkemasser til at acceptere had og uhyrlige påstande ved hjælp af propaganda. (-) Eneste forskel i metoden er, at nazisterne ikke påstod, at deres sandhed kom fra Gud.‘ …

Vi spiser frokost på caféen i Nordsjælland. Vi holder øje med hoveddøren. Bagdøren. Gågaden. Gæsterne. Og med at ingen tager overfaldsalarmen henne i vindueskarmen. Akkari spiser en club sandwich. Han må op i baren for at lede efter en steakkniv til at skære bacon med.

Han siger, at hvad angår religion, er han i dag ‘søgende’. Trusler på sms, på Facebook og i mails siger derimod, han er en ‘forfalden hund’. ‘Hvis vi får fat i dig, så dræber vi dig’, meddeler de. Eller de skriver slet og ret: ‘Griseelsker!’

[...]

Den 17. december drog han ud på sin mission i Mellemøsten. Blandt andet i sit gamle hjemland Libanon. Her mødtes delegationen tillige i hemmelighed med de militante, islamiske terror-organisationer Hizbollah og Hamas, afslører han i bogen. Hvilket dengang blev holdt hemmeligt.”



31. marts 2014

Top-journalist David Trads: Che Guevara er min helt (29/3) – Dødsstraf er en skændsel for USA (30/3)

David Trads har været chefredaktør for flere danske dagblade, har fungeret som lektor på Center for Journalistik (SDU), og har efter nogle år som USA-korrespondent for Berlingske, nu fået sit eget magasin på TV2 News. Hans flotte journalistiske karriere, fortæller alt man har brug for at vide om ‘den borgerlige presse’.

(David Trads på Facebook, 29. marts 2014)

“Når en café har billeder af to af mine store helte – the Beatles og Che Guevara – ja, så blir jeg nok stamgæst — her: Ingolfs Kaffebar.” (29. marts 2014)

I USA er udviklingen i dødsstraf rædselsfuld. Klik engang på nedenstående link og oplev, hvordan antallet af henrettelser akkumulerer stadig hurtigere fra 1977, da Utah gennemførte en enkelt henrettelse og så frem til nu. Det er en skændsel for Amerika – og et brud på menneskerettighederne, som burde fordømmes skarpt internationalt.” (30. marts 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »