26. april 2015

Yahya Hassan, Nationalpartiet: Irak, Afghanistan og Libyen var “… nogenlunde velfungerende stater”

Den paranoide argumentation der kendetegner Yahya Hassan hører man normalt kun fra muslimer og hashrygere. Han er begge dele. Interview med Yahya Hassan i ‘Vi ses hos Clement’, sendt på DR2 fredag aften.

Yahya Hassan, Nationalpartiet: Hvorfor snakker vi ikke om hvor mange mennesker vi har myrdet i Irak og i Afghanistan, og i Libyen, hvorfor snakker vi ikke om at vi har destabiliseret nogenlunde velfungerende stater og nationer, selvom præsidenten kunne være despoter, hvilket de har til fælles med nogle af vores egne statsledere, så har…

Clement Kjersgaard, DR2: Du sammenligner her Saddam Hussein og Assad og Gadaffi med hvem præcist?

Yahya Hassan: Med Obama! Kunne man sige.

Clement Kjersgaard: Okay. Der er ikke nogen forskel på Gadaffi og Obama?

Yahya Hassan: Selvfølgelig er der da forskelle, de har forskellig tøjstil og sådan noget. Den ene retfærdiggør sig måske lidt mere religiøst, mens den anden retfærdiggøre sig selv lidt mere med demokratiet, men jeg ser ingen forskel på…

Clement Kjersgaard: Du ser ingen substistantiel forskel på Obama og Gadaffi?

Yahya Hassan: Jeg ser ingen forskel på om man råber ‘Gud er den største’ og myrder en håndfuld mennesker, eller om man råber demokrati og sender en drone ind over Afghanistan. Forskellen er at dronerne er meget mere dødbringende.



22. april 2015

Historiker Michael Böss: Et folk har “… ikke kun juridisk, men også etisk ret til sit land”

Kronikken er som sådan god nok, men som Claes Kastholm påpeger, så burde den gode Michael Böss skrue ned for de etiske rationaler, når det i virkeligheden først og fremmest mere banalt handler om ‘selvforsvar’. Historiker Michael Böss i Berlingske – Vi har ret til at begrænse indvandringen.

“Sidste efterår besøgte den canadiske politolog Joseph Carens Københavns Universitet. Ved den lejlighed udtalte han til Weekendavisen, at det er uetisk af rige lande at begrænse indvandringen, også den illegale. Han mente nemlig, at åbne grænser er en mere etisk måde at indrette verden på; for det kan vel ikke anses for retfærdigt, at nogle mennesker tilfældigvis er født til fattigdom og andre til rigdom?

Fra den enkeltes synsvinkel kan det forekomme sådan. Alligevel er det en forenklet måde at anskue tingene på. Men hvis man skal formulere nogle etiske principper for håndteringen af nutidens massive strømme af migranter og flygtninge, kan man ikke tillade sig blot at tage hensyn til individer. Så kommer man ikke uden om at overveje konsekvenserne af åbne grænser for befolkninger og lande i både den fattige og rige verden.

… et lands rigdom skyldes ikke tilfældigheder. Rigdom er et resultat af bestemte samfundsmodeller, som i Vesten især har været kendetegnet af en høj grad af samarbejde, tillid og respekt for kontrakter og love. Den skyldes en lykkelig kombination af institutioner, nationale fortællinger, normer og organisationsformer. I 1700-tallet blev først Storbritannien og siden mange andre europæiske lande løftet ud af den fattigdom, de havde levet under i århundreder, i kraft af de samfundsmodeller, som de udviklede. Selvfølgelig betød koloniale besiddelser dengang også noget, men det er langtfra den afgørende grund til nutidens globale ulighed, som man ofte påstår på den yderste venstrefløj. Hovedårsagen er dysfunktionelle samfund.

Da funktionsduelige modeller er resultater af årtiers og århundreders sociale fremskridt, kan nutidens samfund med stor rimelighed betragtes som en nations fælles ejendom. Derfor har et folk ikke kun juridisk, men også etisk ret til sit land, og dermed også til at begrænse indvandringen, så det bliver muligt at integrere indvandrere fra ofte udemokratiske lande præget af lav tillid, korruption og mangel på respekt for rettigheder, pligter og love.”

Oploadet Kl. 16:45 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Australsk løsning på bådflygtninge-problematik: “NO WAY – You will not make Australia home”

Dansk politik handler stort set kun om bådflygtninge i disse dage. Internationale socialister såsom Johanne Schmidt-Nielsen mener naturligvis ikke indsatsen skal målrettes menneskesmuglere, der er med til at undergrave den suveræne nationalstat. Ingen overraskelser her. Mere moderate socialister vil lade EU stå for fordelingen, men befolkningsoverskuddet i Afrika kan vi naturligvis ikke løse uden at assimilere velfungerende nationalstater i et kaotisk Stor-Afrika. 1.000.000 står i skrivende stund klar til afrejse i Nordafrika.

I forhold til at undgå druknede bådflygninge, er der godt nyt fra Australien, der i 2013 besluttede at bådflygtninge skulle sendes retur på stedet, og under ingen omstændigheder kunne søge asyl, hvis det lykkedes dem at nå land. Her citeret fra ABC - Operation Sovereign Borders: log of boat arrivals and other asylum seeker incidents (via Hodjanerne)

“Since December 2013 there has been one confirmed boat arrival with 157 people on board. The asylum seekers were initially held at sea on a Customs boat. They entered Immigration Department custody on July 27, 2014, and were taken to Curtin Detention Centre before being transferred to Nauru.

On September 18, 2014, the Federal Government revealed that 12 asylum seeker boats have been turned back at sea since its border protection policy was implemented. …

Since the Coalition was elected, 23 boats carrying about 1,200 asylum seekers have arrived in Australia, but all bar one of those arrived before December when authorities started turning boats around.

On December 4, 2014, Mr Morrison released a statement which read: ‘Ten of 11 full months of 2014 have passed without a successful people smuggling venture to Australia. Just one such venture has arrived this year – 128 days ago.'”

(Den australske regerings ‘Sovereign Borders'; Youtube)

Debat mellem Rasmus Jarlov og Margrethe Auken om bådflygtninge i 24syv Morgen, 20. april 2015 – Hvem har ansvaret? – og kan Danmark eller EU ændre på situationen?

Margrethe Auken, Socialistisk Folkeparti: Vi skal tage os sammen til at lave noget med hinanden, altså det er faktisk indskrevet i Lissabontraktaten at sådan nogle ting også skal løses med solidaritet som fortegn… De her mennesker, altså rigtig mange af dem, skal flygte, de har ikke noget alternativ, ikke nogen overlevelsesmuligheder næsten hvis de bliver i de her lande som er brudt sammen. De kan ikke være der. Jordan, Libanon, Tyrkiet faktisk, kan ikke tage flere. Og Libyen er en sammenbraset stat, og vi ser jo de flygter alligevel – jeg ved ikke hvad det er for en underlig retorik? … De bliver jo ved med at komme, selvom de drukner i krasselige mængder.

Rasmus Jarlov, De Konservative: De håber på at få opholds tilladelse i Europa, og det lykkedes rent faktisk for mange af dem.. løsningen må være at EU beslutter hvor mange man vil tage imod også behandle deres sager i nærområderne, i stedet for at man har et system hvor man belønner folk der tager med menneskesmuglere ud på de her meget farlige rejser.

Margrethe Auken(SF): Nej, men der er noget der er lavet af guld i os allesammen og det er barmhjertighed. Jeg er rystet over at høre at nu en konservativ, en ting er at vi har haft det ekstreme højre der har sagt de der gruelige ting han siger her.



18. april 2015

Sendefladen ryddes når 21-årige Fady har en dårlig bus-oplevelse: Intet når 70-årig røves med pistol

Flere landsdækkende medier, herunder DR og TV2, kunne tidligere på ugen fortælle historien om 21-årige Fady Allan, der onsdag blev smidt af bus 5A efter et skænderi med en dansk chauffør. Dagen forinden blev to 70-årige kvinder røvet af to unge med ‘anden etnisk herkomst’, og således fik Sjællandske Nyheder en solohistorie – Ældre kvinder overfaldet i Ishøj.

“Med kun 10 minutters mellemrum blev to ældre kvinder tirsdag ved middagstid overfaldet af to maskerede unge mænd på henholdsvis Mosegårdsstien og Spolestræde i Ishøj… ofrene var omkring 70 år.

Det første røveri fandt sted på Mosegårdsstien kl. 12.10. Her blev kvinden truet med en sort pistol og væltet omkuld. Gerningsmændene rev hendes rygsæk til sig… Kl. 12.20 slog de til mod en kvinde på Spolestræde, som de væltede af cyklen. De tog en pose og en taske…”

(Udsnit af foto, der ledsagede Fady Allans bus-oplevelse, 15. april 2015)



16. april 2015

David Trads under duel med Uhrskov: Dansk Samling ‘har fascistisk træk’, ‘overdreven nationalisme’

Venner spurgte om jeg ville med til arrangementet, men jeg valgte at se Champions League på tv. Real Madrid spillede 0-0 i en helt igennem kedelig kamp, men det var trods alt bedre end at bruge et par timer i selskab med en Che Guevara-fan der mener nationalborgerlige er en slags ‘demokratiske fascister’. Fra Jyllands-Posten – Beskyldninger om løgn og fascisme fløj i debat om indvandrere.

“‘Det er mageløst. Nu kan jeg starte med at svare på seks-syv vrøvlehistorier igen,’ lød det fra JP-bloggeren Morten Uhrskov, landsformand for det nationalkonservative parti Dansk Samling, da han tirsdag aften deltog i en debat med en anden JP-blogger, David Trads, der tidligere har været medlem af Socialdemokraterne.

… debatten, som startede med, at David Trads gjorde rede for, hvorfor han mener, at Morten Uhrskov og partiet Dansk Samling ‘har fascistiske træk’. … Trads forklarede, at han ikke mente, at Morten Uhrskov var antidemokratisk, som for mange er et af kendetegnene ved fascisme.

‘Jeg forstår begrebet ud fra en mere moderne betragtning,’ sagde han, og tilføjede at hans karakteristik handlende om, at Morten Uhrskov og hans parti ifølge Trads går ind for en overdreven nationalisme, har klare fjendebilleder eller syndebukke, en stor dyrkelse af den dominerende religion i deres eget land og en frygt for udslettelse af deres egne.

… Morten Uhrskov, som derudover gik i clinch med David Trads på et andet område, nemlig hvorvidt indvandrere er en god eller dårlig forretning for et samfund. Her fremførte David Trads bl.a.:

‘Over tid er indvandring med til at skabe rigdom hos nationer. Sammenligner vi Danmark og Sverige, kan vi se , at Danmark var foran i BNP-vækst i 1995, de seneste tal fra 2013 viser dog, at Sverige har overhalet os, så i takt med, at Sverige har fået flere muslimske indvandre, er de blevet rigere…’

Analysen havde Morten Uhrskov ikke meget til overs for. … Da publikum fik mulighed for at komme med deres indspark til debatten, havde flere af dem netop spørgsmål til de økonomiske data, som blev lagt frem, og langt de fleste gange var det David Trads, der måtte stå på mål for sine udtalelser.”

(David Trads & Morten Uhrskov, Jyllands-Posten, 14. april 2015; Fotos: tilsendte)

Oploadet Kl. 06:20 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


13. april 2015

Lektor: Dronningen bør ikke ‘legitimere’ den holdning, at DK “ikke skal være et multikulturelt samfund”

Dronning Margrethe har tidligere sagt fornuftige ting, men værdipolitiske udmeldinger der ikke kan bruges mod danskerne har sjældent mediernes interesse. Det store interview i søndagens Berlingske kan læses online, men reaktionen fra den tidligere kommunist Johannes Andersen, der i dag er ‘lektor i samfundsforhold’ er sådan set mere interessant. Et skoleeksempel på hvorledes et enkelt kritisk spørgsmål til kan blotlægge kildens ideologiske slagside.

Fra Berlingske – Forsker: Dronningen bør ikke blande sig i indvandrerdebat.

“Dronning Margrethe blander sig i et interview med Berlingske søndag i indvandrerdebatten – og det er ikke ubetinget en god idé, mener samfundforskeren Johannes Andersen…

‘… holdningerne er ikke frosset fast endnu. Og Dronningen er med til at fastfryse holdningen og sætte ord på nogle positioner, som ikke er færdige med at udvikle sig. Hun lægger sig op ad nogle politiske synspunker, som der stadig er stor diskussion om. Og hun er dermed med til at legitimere de holdninger. Og det synes jeg ikke, er Dronningens rolle,’ siger Johannes Andersen til bt.dk. …

Dronningen politiserede vel også, da hun snakkede om dumsmarte bemærkninger?

‘Ja, men det var mere alment menneskelig omgang med hinanden og anstændighed. Men det, hun kommer med her, er jo en politisk udtalelse, der har at gøre med, hvordan vi generelt regulerer området. Hun flytter grænsen for, hvad kongehuset taler om. Hun siger jo faktisk, at Danmark ikke skal være et multikulturelt samfund, og at det skal udlændinge, der kommer hertil, vide.'”



9. april 2015

Norstat-måling for Altinget: Udlændingepolitikken er det vigtigste politikområde for danskerne…

Rygterne fortæller at Helle Thorning-Schmidt udskriver valg om et par uger, og det siger alt om dansk politik, at hun overhovedet har andet end en teoretisk chance for at opnå genvalg. Alle er strammere i valgår, men det afgørende er ikke luftige formuleringer, men de kolde tal. Fra Altinget – Udlændingepolitik er vigtigst for vælgerne.

“Det er ikke længere tvivl om, at dette års folketingsvalg rent emnemæssigt kommer til at minde en del om valget i 2001. I 2015 er udlændingepolitikken igen kommet helt i top (med terror som et undertema)… Resultatet ses af en Norstat-måling foretaget for Altinget.

Her er svarpersonerne blevet bedt om at afkrydse de tre politikområder, der vil have størst betydning for deres stemmeafgivning ved næste valg.

45 procent peger nu på udlændingepolitik som et af de tre vigtigste emner, og det kan ingen andre emner konkurrere med. På andenpladsen følger arbejdsmarkedspolitik, som 38 procent peger på, og sundhed, som 34 procent af de adspurgte finder vigtigst.”

(Socialdemokraterne, marts 2015; Foto: Facebook)

“… målingen demonstrerer klart, hvorfor det taktisk var vigtigt for Socialdemokraterne at igangsætte deres kampagne.” (Erik Holstein, politisk kommentator, Altinget)



8. april 2015

P1 om Garissa: Terroristerne kunne se hvem der var (somaliske) muslimer ‘og så blev de henrettet’

Virkeligheden gør det ikke nemt for P1, men der er jo altid ideologien at falde tilbage på. Når muslimer myrder, skæres det faktuelle ned til et absolut minimum, og i stedet rettes fokus på alt andet end det faktum at gerningsmændene er Koran-tro muslimer og ofrene ikke-muslimer.

Spørgsmålene er mange. Hvorfor greb sikkerhedsstyrkerne ind så sent, bombninger af al-Shabaab er hjælper ikke, og hvad kan man gøre for at bedre de økonomiske forhold for etniske somaliere bosat i det nordøstlige Kenya. Er det udtryk for strukturel racisme mod afrikanere, at vestlige medier fokuserer mere på terrorangreb i København og Frankrig og mere i samme stil. Journalist Thomas Amter freelancer for flere medier, herunder borgerlige Berlingske.

Fra gårsdagens indslag i Orientering på P1 – Terror i Kenya har dræbt 148.

Vært: Her i påsken blev Kenya ramt af det værste terrorangreb i mange år. Det her er lyden af skud der blev affyret, da den islamistiske terrororganisation al-Shabaab skærtorsdag angreb Garissa University i det nordlige Kenya. Et er lyden, noget andet er billeder på sociale medier af dræbte unge mennesker liggende nærmest i bunker på sovesale og lokaler rundt om på universitetet. 148 mennesker blev dræbt. Og i Kenya stiger vreden over terrorangrebets grusomhed, og over at sikkerhedsstyrkerne var meget lang tid om at gribe ind. Med fra Kenya har vi Thomas Amter… Universitetet var belejret af terrorister i femten timer. Hvad var det præcist der skete?

Thomas Amter, journalist: Altså, det var en frygtelig situation, hvor vi bevægede os op så tæt vi kunne på universitetet, og som du siger, så var det fuldstændigt omringet af soldater og folk der forsøgte at flygte fra området. Klokken cirka fem om morgenen, kom de her bevæbnede gerningsmænd ind på området. Skød to af de vagter som var blevet sat op. Universitetet har normalt ikke, og det har de fleste universiteter her i Kenya, ikke bevæbnede vagter, men regeringen havde beordret to paramilitære vagter til at holde vagt. De blev skudt. Og derefter bevægede de sig simpelthen fra rum til rum, fra bygning til bygning, og skød hvem der kom foran dem. Og kort efter begyndte man at samle de kristne og de muslimske studerende for sig, og man gjorde det ved, at få dem til at recitere, hvad hedder det – ting fra Koranen, men også, at man kan se mere eller mindre på befolkningen i den nordlige østlige del af Kenya er af den somaliske etniske herkomst. Så man kan næsten også se hvem der muligvis er muslimer, og så blev de henrettet.

Vært: Flere af de studerende som lykkedes at slippe ud, er blevet interviewet til internationale medier… Du har selv interviewet flere af de studerende. Hvad er det for historier som de fortæller?

Thomas Amter: … en ung mand fortæller, hvordan han gemte sig under en seng, sammen med andre af hans studerende. De blev så skudt, han blev af en eller anden mirakuløs årsag ikke ramt af kugler, og kunne så snige sig ud og gemme sig… og smøre sig ind i blod fra hans kammerater… og lade som om han var død.

(Garissa University, Kenya, 2. april 2015)

Vært: Regeringen har forsøgt at svare igen. Den har sendt fly på vingerne, angrebet hvad den kalder træningslejre for al-Shabaab. Er der nogen tegn på at det har haft en effekt?

Thomas Amter: Nej, det har de gjort igennem de sidste mange år, også efter det forfærdelige angreb på Westgate-indkøbscenteret, og det gør de ligesom, hvis jeg må sige, mere eller mindre som et tragisk farce. Altså i et pr-øjemed. Det er mere vigtigt for Uhuru Kenyatta at se ud som om han gør noget, og er hård og stålfast i sine militære operationer, og har sagt at de vil fortsætte med de her militære operationer, men der er meget få rapporter indefra Somalia om hvad de egentligt rammer, og vi ved at al-Shabaab er under pres, og ikke den her organisation der har haft de her store lejre, førhen som de har haft. Så mange mener, at de simpelthen flytter sig fra de her små landsbyer, som de befinder sig.

Vært: Thomas Amter. I vores del af verden er der mange der har bemærket, at især på sociale medier, forskellen på den reaktion og opmærksomhed der har været omkring det her angreb, i forhold til den opmærksomhed der blev viet angreb som det i København for nogle uger siden, og måneden før i Paris, altså mod Charlie Hebdo. Og har peget på den enorme forskel, hvor angrebet i Kenya nærmest var notestof i den her del af verden. Er det også det kenyanerne oplever?

Thomas Amter: Ja, det er fuldstændig det kenyanerne siger… Folk undrer sig over at, ikke bare europæiske og amerikanske ledere, men også afrikanske ledere, hvorfor de ikke viser samme sympati. Er det fordi afrikanere ikke tæller så meget som europæere eller amerikanere? Det er spørgsmålet.

Vært: Kommer det her til at forandre noget i Kenya? På samme måde som vi nu opfatter terrortruslen mod Danmark, vores terrorlovgivning og alt muligt. Kommer det her til at forandre noget i Kenya?

Thomas Amter: Nej, ikke rigtigt. Der har været nogle forskellige lovgivningsændringer, der bliver sendt nogle flere soldater ud og ditten og datten, nogle småting hist og her, desværre er det eneste forandret ved det, at spændingen mellem de forskellige samfund, altså det muslimske samfund, de etniske somaliere, og dem der ikke er etniske somaliere, oppe i det nordøstlige område, det er virkelig det man skal kigge på i øjeblikket. Flere peger på at bomber og kanoner ikke er løsningen, men det er simpelthen et spørgsmål om politisk, og ikke mindst også økonomisk at skabe muligheder for unge mennesker oppe i det nordøstlige Kenya.

Vært: Thomas Amter… tak fordi du var med her.


Ralf Pittelkow: “Løkke havde altså en vigtig pointe… Men sådan en pointe kan journalisterne drukne…”

Analyse af Ralf Pittelkow på Den Korte Avis – Afsløring: Sådan fører røde journalister valgkamp mod Venstre. Det pågældende indslag kan ses på TV2 play.

“Danske journalister ligger politisk langt til venstre for befolkningen. … Den røde politisering foregår diskret. Journalisten står jo ikke og råber i en megafon, at han eller hun vil anbefale alle at stemme på Helle Thorning eller Johanne Schmidt-Nielsen.

I stedet bruger man mere diskrete journalistiske teknikker til at trække omtalen af en sag i rød retning. … Påskesøndag så man et opsigtsvækkende eksempel i Nyhederne kl. 19 på TV2. Det kunne lige så godt have været TV-Avisen, men her var det altså TV2.

Anledningen var, at Lars Løkke har talt om behovet for flere reformer, hvis Danmark ikke skal risikere at opleve en ny økonomisk nedtur om nogle år. Løkkes pointe er, at Danmark ikke har en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke til, at vi kan få længerevarende høj vækst.

Her har han belæg i regeringens egne tal. Regeringens fremskrivninger viser, at væksten snart kommer i problemer. I perioden 2017-19 bliver den kun forøget til beskedne 2,2 procent, og efter 2020 dykker den mulige vækst til 1,8 procent. Dette flugter med den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der placerer Danmark som landet med den sjettelaveste vækst blandt de rige lande frem mod 2030.

Løkke havde altså en vigtig pointe. … Men sådan en pointe kan journalisterne drukne, hvis de vil. En af metoderne er at lade kritikerne komme til orde, inden man hører noget fra forslagsstilleren (Løkke)…. det stod 5-0 på skærmen til Venstres modstandere, før Venstre havde mælet et ord. …

En anden metode til at skabe rød slagside er at gøre forskel på de røde og de blå, når man interviewer dem. Også her var indslaget interessant.

Live-interviewet med Løkke var meget pågående. Interviewet med Corydon var rent mikrofonholderi. … Her var det så, at journalisten skulle have konfronteret Corydon med den kendsgerning, at både regeringens egne tal og OECD fortæller en ganske anden historie – nemlig at Danmark om nogle år får alvorlige vækstproblemer. Men der kom ikke et pip. …

En tredje metode til at lave rød journalistik ligger i udvælgelsen af de ‘almindelige mennesker’, der udtaler sig.

Her havde man fundet en Mads Vinkel, som klart var kritisk overfor Venstre. Helt usædvanligt spurgte man overhovedet ikke andre. Til gengæld optrådte denne Mads Vinkel hele tre gange i indslaget med sine negative kommentarer mod Løkkes overvejelser!”



7. april 2015

Kastholm: “Militærfagligt var Tysklands angreb et… marginalangreb. Det kunne have været stoppet.”

God klumme om samarbejdspolitikken af Claes Kastholm Hansen i Berlingske – ‘9. april – en utrolig myte: Ene af alle lande på denne jord kunne Danmark ikke forsvares’.

“På torsdag, den 9. april, er det 75 år siden, Danmark blev overfaldet af Hitlers Tyskland. Som den 18. april 1864, slaget ved Dybbøl, er den 9. april 1940, den tyske besættelse, datoer, der har sat sig som mønsterskabende kraftfelter i den danske bevidsthed. Uden det chokerende nederlag til Preussen i 1864, og den reduktion med 30 procent af landets størrelse, der var konsekvensen, ville danskere i almindelighed næppe bære rundt på den blanding af lidenhedskompleks og mereværdsfølelse, der er så karakteristisk for nationen, og som udmønter sig i den ustandselige konstatering, at Danmark kun er et lille land, underforstået: Men se, hvor vi kan! Og uden den 9. april 1940 ville vi næppe være ofre for den myte, som den daværende socialdemokratiske statsminister Th. Stauning allerede formulerede i radioen i sin nytårstale den 1. januar 1940:

‘Vi kan på grund af landets karakter ikke skabe et forsvarsvæsen som andre lande, selv om viljen havde været til stede, og disse forhold i forening med den uvilje til krig, som efterhånden er udviklet i befolkningen, har ført Danmark ind i en stilling, der umuliggør alle forestillinger om et effektivt kampberedskab.’

En utrolig myte: Ene af alle lande på denne jord kunne Danmark ikke forsvares, og ene af alle folk ville danskerne ikke forsvare deres fædreland! For politikerne, der gik ind i samarbejdet med nazi-Tyskland, var det en bekvem myte, som efter krigen kunne tjene til at undskylde dem.

I en særsektion af Berlingske i anledning af 60-året for Danmarks befrielse skrev jeg i en stor oversigtsartikel (‘Den virkelige historie om Danmarks frihedskamp’, Berlingske 5.5 2005): ‘At et veludbygget dansk forsvar til ingen nytte ville være, er en myte. Operation Weserübung var yderst risikabel, og der var grænser for, hvor mange styrker tyskerne kunne bruge på den.’ Man fik kun med besvær samlet de nødvendige styrker…

Generalmajor Ahnfeldt-Mollerup påpeger… med tørre tal og militærfaglig ekspertise, at selv med den til rådighed stående styrke på 54.000 mand kunne Danmark formentlig have afværget det tyske angreb, og under alle omstændigheder have forsinket det betydeligt. …

Militærfagligt var Tysklands angreb et såkaldt marginalangreb. Det kunne have været stoppet. Den enorme operation Weserübung, der forudsatte samtidige angreb over en 1.600 km lang front og brug af 1.000 fly, 125.000 soldater og næsten hele den tyske flåde på én gang, tålte ingen forsinkelse og blev kun iværksat under store betænkeligheder. Den overmægtige britiske atlanterhavsflåde, der lå ved Pentland Firth, kunne med kort varsel have tilintetgjort hele den tyske krigsmarine. Krigens forløb ville være blevet et andet, og jeg synes, at det er på tide, vi befrier os for det mytologiske, sært provinsielle, selvhævdende-defaitistiske spind, som Bo Lidegaard og andre radikale historikere vedvarende væver os ind i.”

Oploadet Kl. 11:52 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper