22. december 2014

Tyskland: ‘Løgnerpressen’ interviewede sig selv om PEGIDAs sande jeg – “… der er for mange tyrkere”

I aften afholder PEGIDA sin 10. demonstration i Dresden, og selvom det her kort før jul blot handler om fællessang og julesalmer, så er medierne i højeste alarmberedskab. Blandt de tyske medier der forarges over PEGIDA-udtrykket ‘Lügenpresse’ er ARD, der torsdag i sidste uge lod PEGIDA-demonstranter forklare hvad der er omdrejningspunktet for bevægelsen, når nu de ifølge dem selv ikke er nazister i nålestriber.

Det kan umiddelbart lyde sobert at spørge demonstanterne på gaden, men PEGIDAs officielle 19-punktsprogram er online, og Vox Populi PEGIDA-interviews giver journalister lidt for gode kort på hånden. Hvem blandt 15.000 kan tale på vegne af organisationen? Blandt de interviewede denne gang, var en undercover-journalist for RTL. Han sagde ikke noget der chokerer undertegnede, men alligevel nok til at blive framet som halv-racistisk PEGIDA-repræsentant. Løgnerpressen løj. Også for dem selv.

RTL-journalist (undercover som PEGIDA-demonstrant): Die Islamisierung macht sich schon breit in unserem Alltag… auf der Straße, im Wohnviertel. … Manchmal denk ich schon: Sind wir eigentlich noch in Deutschland? … Wenn man rausgeht, ganz viele Türken. Ich komme mit vielen gut klar, aber es ist doch zunehmend so, dass man denkt: Sind wir eigentlich noch deutsch in Deutschland.

(ARD, Panorama, 18. december 2014: Kontaktversuch: ‘Lügenpresse’ trifft Pegida; Der Spiegel)

Diverse.

“I det hele taget så virker ‘Pegida’-demonstrationen som et samlingspunkt for mennesker fra det yderste højre til mennesker, der kunne have sympatiseret med det tidligere østtyske regime. … På et tidspunkt fik vi et par unge fyre i tale, med korthårs-frisurer, hals-tatoveringer og næsepiercinger lignede de folk fra det nynazistiske miljø.” (Uffe Dreesen, TV2.dk, 18. december 2014)

“Der er ingen undersøgelser, der viser, at Pegidas demonstranter er højreekstremister… påstandene er ude på tynd is, og man behøver ingen nye undersøgelser for at vide, at de ikke vil gøre indtryk på demonstranterne, lige så lidt som det vil gøre indtryk at få at vide, at man er grebet af ‘diffus angst’, fordi man tilhører gruppen af tabere.” (Jan Bo Hansen, Weekendavisen, 19. december 2014)

“Det, vi har været vidne til i Tyskland i nogle måneder, er en festival for vanvittige, hvis vigtigste kendetegn ikke er vanvittige småborgere, ikke nationalister og ikke racister, bestemt ikke nazister i nålestriber, men alvorlige og statsmandsagtige politikere, der ligesom feudalherrer i slutningen af det 18 århundrede ikke ønsker at dele deres magt og privilegier med nogen. Den demokratiforståelse, de lægger for dagen er ikke dynamisk, men statisk. Demokrati, ikke som ‘work in progress,’ men som en endelig tilstand.” (Henryk M. Broder, Die Welt, 20. december 2014)

“Min uvidenskabelige opfattelse efter mange års beskæftigelse med tysk og europæisk historie er, at Tyskland er som et prisme, hvori fælleseuropæiske grundstemninger og konflikter, konsekvenser af opbrud i livsformer og forestillinger, samles og brydes i et koncentrat og derfor er særlig tydelige og særlig kraftige i virkning. Sat på spidsen: Vil du vide, hvad der går i svang i Europa, så se på Tyskland. Der kommer aldrig noget godt ud af at undertrykke folkets bekymringer. Reaktionen er først lige begyndt. (Claes Kastholm Hansen, Berlingske, 20. december 2014)



21. december 2014

DR2: Højreekstremister i medvind – P1: De har ingen sag, kun en følelse, det bunder i irrationel angst

At dømme efter tv-billederne fra PEGIDA-demonstrationerne i Dresden, så ligner menneskehavet på mange måder 80’ernes mange anti-nazistiske demonstrationer. En tilfældig netbaseret måling for Bayerischer Rundfunk viser at 81,7 procent af tyskerne har ‘verständnis’ for PEGIDA, og bekræfter hermed at der vitterlig er tale om en bred folkelig bevægelse. Det fremgik sågar at TV-avisens i mandags, hvor korrespondenten Michael Reiter beskrev de demonstrerende som værende tilhørende ‘den tyske middelklasse’.

Selv en blind høne kan finde korn, og det var tilsyneladende en enlig svale. Hvis man demonstrerer imod islamisering så er man per definition ‘højreekstremist’, også selvom bannere indikerer det modsatte. Et grotesk eksempel kunne ses i et indslag i onsdagens DR2 Dagen. Højreekstremister mod ‘jede Art von Radikalismus’. Bogstavelig talt.

(DR2 Dagen, 17. december 2014: Højreekstremister i medvind)

I Orientering på P1 var der som forventet ingen pardon. Efter et metervare-indslag med korrespondent Lasse Soll Sunde, fik Tage Baumann mikrofonen, og han gav den fuld skrue rent ideologisk. PEGIA havde ingen sag: Det hele var en følelse, grundet i irrationel angst. Fra Tysk integrationsopgør giver politikere hovedbrud (tilsendt, tilrettet)

Thomas Alling, Orientering: I aftes 15.000 borgere på gaden i den tyske by Dresden, for at protestere mod, hvad der bliver kaldt ‘den overdrevne islamificering af samfundet’. PEGIDA hedder bevægelsen, der oversat dækker over forkortelsen Patriotiske Europæere mod Islamificeringen af den Vestlige Civilisation. Igår gennemførte den sin 9. demonstration i Dresden. Demonstrationerne holdes som regel hver mandag og i aftes kom 5.000 flere end ugen før. De tyske politikere skiftevis fordømmer PEGIDA og forsøger at forstå, hvorfor de egentlig demonstrerer. Vi skal til Dresden, hvor vores rapporter Lasse Soll Sunde også var til stede ved gårsdagens demonstration.

Lasse Soll Sunde, P1: Det var ikke nemt at høre budskaberne fra PEGIDA -alerne i skaterparken skråt overfor rådhuset i Dresden. Så der blev råbt ‘Højere, højere!’, mens mange alligevel klappede med, selv om de ikke hørte, hvad der egentlig blev sagt af organisatorerne bag PEGIDA, der er forkortelsen Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes. Oversat, ‘patriotiske europæere mod islamificeringen af den vestlige civilisation’.

PEGIDA-chef og grundlægger hedder Lutz Bachmann. en udlært kok, tidligere straffet for indbrud og handel med kokain. Han flygtede for år tilbage til Sydafrika for at undgå straf, men blev udleveret og har siddet i tysk fængsel. Da han kom ud grundlagde han et reklamebureau og han organiserede også den første PEGIDA-demonstration, hvor især kriminelle udlændinge bliver fordømt, men også især de økonomiske flygtninge af slagsen. Og derfor er pensionisten Rüdiger kommet for at demonstrere.

‘Vi taler ikke om flygtninge fra krigene, men om økonomiske flygtninge. Det er i alt fald 2/3 af alle dem der kommer. De kommer fra Tjetjenien eller Serbien og de kommer herop for at få penge og selv om de bliver afvist, ja, så er de her fortsat’ siger han ‘og det hele koster jo penge og det hele skal skatteborgerne betale. Dem der går på arbejde hver dag, de er de dumme.’

‘Ja, måske en mere retfærdig fordeling af flygtninge, de komme alle sammen til Tyskland. I Italien lader de bare folk rejse, de får endda penge for at gå. Og så kommer de her!’, lyder det fra Marcus, der er på sin første PEGIDA-demonstration. ‘Jeg er bange for vold fordi kulturerne er så forskellige, og så risikerer vi i højere grad at få een på lampen’, siger han. Argumentet om at antallet af udlændinge i Dresden er langt under gennemsnittet, hvor omkring to og en halv procent af den samlede befolkning, hvoraf langt de fleste er velintegrerede, bider ikke på hos de demonstrerende.

PEGIDA-demonstrationen foregår i ro og orden. De demonstrerende er især mørkklædte mænd, et mindretal tilhører lokale hooligangrupper og højrenationale foreninger, der har deres egne flag. Marchen foregår stille og roligt. Det der samler er kampråbet fra den fredelige 1989-revolution. ‘Det at man råber ‘Vi er folket!’ har man også hidset sig op over i resten af Tyskland. Men hvorfor skulle det nu være et problem? Det har folk da lov til at råbe, hvis de mener det er budskabet’, siger Rüdiger.

Rüdiger og Marcus er blandt de få, der godt vil tale med en journalist. Ellers er PEGIDAs strategi ikke at tale med pressen og gør, hvad de kan for at stille de etablerede politikere og pressen op som modsætning overfor PEGIDA-bevægelsen. Tilråbene om ‘Løgnerpressen’ er en del af de slogans der også bliver sagt højt. Og det er noget af det, som medieprofessor for det tekniske universitet i Dresden Wolfgang Donsbach især har bidt mærke i.

‘Jeg ved ikke om det i virkeligheden er en bevidst kommunikationsstrategi, at man ikke ønsker at tale med medierne. Det handler især om at sætte en præmis om at især de etablerede partier og medier som modstanderne. så kan de sige til deres tilhængere: Se hvor misvisende vi bliver portrætteret’, lyder det fra Wolfgang Donsbach.

Der er en vis grad af projektion med i disse protester, altså egen angst. For eksempel for kriminelle overfald, men også for islamismen. Og især islamismen har en særlig negativ klang for tiden’. ‘Når man tænker på islam så tænker man på islamismen, og så tænker man på IS og så ser man billeder af afhuggede hoveder for sig. Der mangler positive modbilleder, både af muslimer og af de asylansøgere, der kommer her til landet. Dér har politikerne også misset noget; de mangler at forklare folk, hvad der kommer til at ske når de får flygtninge som naboer, hvem det er, så man bliver i stand til at påvirke folk før deres [umuligt at høre]

[...]

Thomas Alling: – sagde Lasse Soll Sunde, der rapporterede om sine oplevelser ved demonstrationen i Dresden i aftes.

Vært: Tysklands konservative kansler Angela Merkell tager afstand her: ‘Vi har ganske vist demonstrationsfrihed, men det hører ingen steder hjemme med hetz og nedgøring af mennesker, der kommer hertil fra andre lande’ siger hun. Men de klare ord kan ikke skjule at PEGIDA-fænomenet skaber problemer for kansleren i det konservative bagland i regeringssamarbejdet med Socialdemokraterne og i opgøret med andre partier. Pludselig må kansleren og hendes parti forsvare sig imod anklager for at gøre fælles sag med højreekstremister og fremmedfjendske bevægelser, siger vores Tysklandsmedarbejder Tage Baumann, der nu står her ved siden af mig. Velkommen til Tage.

Tage Baumann: Tak!

Vært: Hvorfor siger du det?

Tage Baumann: Det siger jeg fordi ved siden af det her PEGIDA-fænomen, så har vi også et nyt tysk parti, der hedder AFD. Og AFD er egentlig et Euroskeptisk parti, i protest mod den måde Europa har forvaltet finanskrisen på og sådan noget, men har altså også nogen øeh, nogen højreekstreme toner et eller andet sted. Og så kommer den her PEGIDA-bevægelse og AFD lægger sig helt tæt op ad den og siger ‘først synes vi det er noget skidt, men nu synes vi det er meget legitimt’. Det siger deres leder. Og det er et problem for Merkell fordi vi lige har hørt at fru Merkells parti har siddet i forhandlinger med AFD i en af delstaterne for at prøve at sikre et flertal så at de kunne få ministerposten. Det lykkedes så ikke, men lige pludselig Socialdemokraterne og oppositionen skyts mod de Konservative som jo i 25 år har tæsket løs på Socialdemokrater og Grønne for at samtale med et venstreorienteret parti. Nemlig aftageren til det østtyske regeringsparti. Og nu får de om man så må sige tilbage med samme mønt fordi nu siger de, jamen hov, I sidder jo i forhandlinger med, I taler jo om at danne politisk flertal sammen med denne her AFD parti, som er helt tæt knyttet til PEGIDA. Og det sætter hende under pres og det splitter hendes egne konservative. De bayerske konservative syntes måske man skal gå denne her PEGIDA-bevægelse i møde, hun selv, som vi lige hørte, prøver at tage afstand. Andre i hendes parti siger, ja selvfølgelig skal vi tage afstand, men vi skal altså også tage det alvorligt, det der er igang her. SPD har omvendt sagt, SPDs justitsminister har sagt at det er en skændsel, det der foregår i de tyske gader. Det har fået de bayerske konservative, en af de bayerske konservatives talsmænd til at sige at SPD begår et uhyrligt overgreb på demonstranterne og sådan kører debatten lystigt. Men der er altså en alvorlig kerne i det her.

Vært: Ja fordi som vi også hørte i raportagen, så er det meget mere, eller i hvert fald andet end højrefanatikere og nynazister, der er også pæne jævne borgere, som måske burde stemme på kansler Merkell.

Tage Baumann: Ja og som jo måske nok også har gjort det tidligere, som muligvis denne her gang i nogen grad har stemt på AFD, men som ligesom har denne her integrationsdebat som et slags fokuspunkt for en hel masse frustration. Altså noget helt, helt andet. Under demonstrationen igår i Dresden var der en demonstrant der sagde ‘Jamen egentlig så er den tyske integrationslov vel god nok, men hvis den skal gennemføres så skal den gennemføres sammen med os’. De føler simpelthen ikke der er kontakt op til politikerne mere på en hel masse punkter. Også på en angst for hvordan ens egen fremtid ser ud og så videre. Man kan sige det er parallelt til, hvad der sker i AFD, hvor de samme frustrationer er, men hvor de bare får deres udladning gennem et raseri mod Europa. Og begge dele presser Merkell og de Konservative, fordi det er vælgere på midten frustrerede vælgere på midten, som egentlig skulle ligge et eller andet sted i den borgerlige lejr. Og den borgerlige lejr i Tyskland, det er Merkell CDU, der er ikke andre. Jo, så er der altså AFD, som tyskerne ikke vil have noget med at gøre. Det store flertal af tyskerne.

Vært: Hvis vi ser på substansen i PEGIDA protesterne, hvad har demonstranterne så at have deres vrede i?

Tage Baumann: Jamen de har ikke så forfærdeligt meget. Lasse Soll Sunde var lige inde på det ganske kort. I Dresden er der 0,4 procent muslimer. Det er ikke en overislamisering af samfundet i Dresden og så er det tit de må sige ‘se bare, hvad der sker i Hamborg, se bare hvad der sker i Ruhr, se hvad der sker andre steder’, men selv på nationalt plan har de ikke ret meget at have det i. Det er 5 procent af befolkningen i Tyskland der er muslimer, en prognose sige at i 2050 vil det være syv procent, det er stadig ikke en overislamisering. ‘Jamen omkostningerne’ siger de her demonstranter så. Ja, omkostningerne for flygtningetilstrømningen i år vil være på 1,5 mia Euro, det er 10-12 mia. danske kroner, men indvandrere og flygtninge i Tyskland lægger 162 mia. kroner i skat og forskellige sociale afgifter hvert år på grund af deres arbejde, så det regnestykke har de heller ikke beregnet.

Vært: Altså lægger seksten gange så meget som andre koster?

Tage Baumann: Lige præcis, lige præcis.

Vært: Hvad er det så? Hvad skyldes det så?

Tage Baumann: Så siger de ‘Vi er jo det største indvandrerland!’ Det passer ikke! Ganske enkelt, det passer ikke. Et lille land som Jordan tager langt flere flygtninge, Pakistan tager rigtig mange flere flygtninge…

Vært: Men det er jo muslimske lande, vil de måske argumentere?

Tage Baumann: Jo, men altså hvis vi ser på det i absolutte tal så kommer der 180.000 og banker på den tyske dør i år cirka. En trediedel af dem bliver lukket ind. Det er tres tusinde i en befolkning på, hvad, 82 mio.

Vært: Men Tage, hvis de ikke er flere de her muslimske indvandrere og de bidrager i virkeligheden, dem der er, de bidrager meget, meget mere end andre af dem koster koster det tyske samfund, så er der vel kun tilbage måske end følelse af at de bliver flere og flere.

Tage Baumann: Og der er en følelse af at de sætter den politiske og kulturelle dagsorden.

Vært: Men gør de det?

Tage Baumann: Nej, det gør de sådan set ikke. Men det gør de jo, hvis man ser i nyhederne fordi der flyder det hele jo sammen. Alt hvad der sker ude i verden IS og vi kunne se AFD i dag sagde at det der skete henne i Australien det viser jo at de her demonstranter har ret. Det var altså en enlig iransk smågal mand i Australien, men det viser at islamiceringen i Tyskland er der. Det hænger ikke rigtig sammen, det er nogle andre frustrationer. Og det er det man skændes om politisk, om hvordan man skal samle det op og håndtere det.

Vært: Til gengæld så lyder som om diskussionen i Tyskland minder lidt som den vi har i danmark en gang imellem?

Tage Baumann: Det gør den, bortset fra at Tyskerne altid har en fortid med sig og derfor bliver slagsmål om religion bliver øjeblikkelig til racisme . Og derfor så kører debatten fra starten skævt fordi man taler religion, man taler i virkeligheden ikke race.



19. december 2014

Pia K: Da jeg rejste indvandringsdebatten i Folketinget udvandrede S, SF og De Radikale ‘demonstrativt’

DR2 bragte onsdag et interview med Pia Kjærsgaard. Herunder et citat fra Sådan blev jeg Pia Kjærsgaard (28 min).

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti: … jeg var jo faktisk i Folketinget, den første der rejste debatterne, der var også folk ude omkring, men i Folketinget var jeg den første. Det har selvfølgelig gjort, at det er det folk stadigvæk forbinder med mig. At jeg der i sidst-80’erne, hvor virkningerne begyndte at vise sig, at jeg så rejste folketingsdebatter. Og jeg må indrømme, at når jeg sidder og fortæller det i dag, så forstår jeg ikke at det er rigtigt, men det er virkeligt rigtigt, at politikere under de debatter fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, de udvandrede demonstrativt.



17. december 2014

Juleænder: “… a fib turns into a lie turns into a rumor turns into a bunch of mainstream media stories”

For fire uger siden kunne Rolling Stone afsløre, at der herskede en voldtægtskultur på amerikanske elite-universiteter. Kilden var ‘Jackie’, der selv var offer for fænomenet. Historien gik verden rundt, og flere danske medier skrev om sagen. “Hendes historie lød sand nok”, måtte Poul Høi efterfølgende skrive i Berlingske, da Washington Post med flere debunkede historien. ‘Voldtægt på virkeligheden?’, spurgte Annegrethe Rasmussen retorisk på Journalisten.dk, og påpegede faktuelle fejl – at det anklagede ‘broderskab’ slet ikke havde holdt en fest den pågældende dag, at gerningsmanden ikke var medlem af samme, og fremdeles.

For et par dage siden var det historien om 17-årige Mohammed Islam, der havde tjent 72 millioner dollars på valutaspekulation. Historien røg via New York magazine ud til enkelte danske medier, herunder Metroxpress og Ekstra Bladet.

(MX.dk, 14. december 2014 – EB.dk, 14. december 2014)

Fra The Observer – New York Mag’s Boy Genius Investor Made It All Up

“Monday’s edition of New York magazine includes an irresistible story about a Stuyvesant High senior named Mohammed Islam who had made a fortune investing in the stock market. Reporter Jessica Pressler wrote regarding the precise number, ‘Though he is shy about the $72 million number, he confirmed his net worth is in the ”high eight figures.” The New York Post followed up with a story of its own, with the fat figure playing a key role in the headline: ‘High school student scores $72M playing the stock market.’

And now it turns out, the real number is … zero.

In an exclusive interview with Mr. Islam and his friend Damir Tulemaganbetov, who also featured heavily in the New York story, the baby faced boys who dress in suits with tie clips came clean. Swept up in a tide of media adulation, they made the whole thing up.

Speaking at the offices of their newly hired crisis pr firm, 5WPR, and handled by a phalanx of four, including the lawyer Ed Mermelstein of RheemBell & Mermelstein, Mr. Islam told a story that will be familiar to just about any 12th grader—a fib turns into a lie turns into a rumor turns into a bunch of mainstream media stories and invitations to appear on CNBC.

Here’s how it happened.

Observer: What was your first contact with the New York magazine reporter?

Mohammed Islam: My friend’s father worked at New York magazine and he had the reporter contact me. Then she [Jessica Pressler] called me.

You seem to be quoted saying “eight figures.” That’s not true, is it?

No, it is not true.

Is there ANY figure? Have you invested and made returns at all?

No.

So it’s total fiction?

Yes.

[...]

It’s not hard to see why the story was tough to resist for New York, which placed Mr. Islam’s alleged acumen at No. 12 in its 10th annual ‘Reasons to Love New York’ issue. … Mr. Islam was literally quaking as we spoke. So yeah, they probably should have known better. But New York and the New York Post probably should have, as well. This story smelled fishy the instant it appeared and a quick dance with the calculator probably would have saved these young men—and a couple reporters—some embarrassment.”



15. december 2014

DR-korrespondent om 9. PEGIDA-demo : “Det var den tyske middelklasse, der demonstrerede i dag.”

Da Berlingske i forrige uge berettede om PEGIDA-demonstrationerne i Dresden, var artiklen et overflødighedshorn af afstandtagende etiketter. TV-avisen gjorde det bedre her til aften, selvom en socialistisk politiker indledte med bekvemme postulater om ‘nazister i jakkesæt og kendte højreekstremister’. Uanset hvad MSM finder det opportunt at skrive, så forvener jeg at tage en tur til Tyskland, og se nærmere på fænomenet engang i starten af det nye år.

Fra Demonstration mod islamisering (15. december 2014, Kl. 21.30).

Kim Bildsøe Lassen, Nyhedsvært: Michael Reiter, du er med mig fra Dresden. Du har været til demonstration hele aftenen. Prøve at sige mig, hvad det er for en gruppe som her demonstrerer. Er det som politikeren her sagde, mest nynazister i nålestriber?

Michael Reiter, TV-avisen: Altså, jeg kiggede meget nøje efter, og jeg så ingen nålestriber, jeg så en lille håndfuld nynazister, og tyske højrepopulister, til gengæld så jeg mange tusinde helt almindelige tyskere. Det var den tyske middelklasse, der demonstrerede i dag. Det var ikke en flok bøller med tattoverede hagekors i nakken, og det er for så vis tankevækkende, at den her protest udgår fra midten af det tyske samfund. Det har man ikke set her i Tyskland indtil nu. … det kan så frø til en tysk højredrejning.

(PEGIDA i Dresden, 15. december 2014)

“In Dresden gehen 15 000 Menschen für die Bewegung ‘Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes’ auf die Straße.” (Süddeutsche Zeitung)


Sydney-gidseltagningen: 50-årig iransk asylansøger, sunni-islamisten Sheikh Man Haron Monis…

Journalister, analytikere og medier skal selvfølgelig tænke sig godt om, før de ved noget med sikkerhed, men det er dog tankevækkende, at et Shahada-flag (den islamiske trosbekendelse) og et krav om at få et Islamisk Stat-flag, ikke får Hans Jørgen Bonnichsen eller Niels Brinch til at rette fokus mod et eventuelt islamisk motiv. Faktisk var anti-Backlash-kampagnen #Ridewithyou online før de de danske medier satte ord på et eventuelt islamisk-religiøst ophav.

Gidseltageren er en 50-årig iransk asylansøger, der har boet i Australien siden 1996. Ifølge Wikipedia flygtede Man Haron Monis (f. Manteghi Bourjerdi) til Australien, på grund af en for ‘liberal tolkning’ af shia-Islam, men sprang ud som sunni-muslim tidligere på måneden. Han har flere domme i baggagen, blandt andet for chikane af familie til Afghanistan-veteraner.

I used to be a Rafidi, but not anymore. Now I am a Muslim, Alhamdu Lillah” (December 2014)

Islam is the religion of peace, that’s why Muslims fight against the oppression and terrorism of USA and its allies including UK and Australia. If we stay silent towards the criminals we cannot have a peaceful society. The more you fight with crime, the more peaceful you are. Islam wants peace on the Earth, that’s why Muslims want to stop terrorism of America and its allies. When you speak out against crime you have taken one step towards peace.” (14 December 2014, Google Cache af sheikhharon.com)

Når nu manden beviseligt er kendt islamist, skal det islamiske motiv underkendes. Han må være psykisk syg…

Monis last week praised the Islamic State group for its provision of services in Syria and Iraq – though most experts say that such services are largely used for propaganda and in fact the group predominantly terrorises local populations.” (The Sydney Morning Herald, 15. december 2014)

Før terroristen var identificeret: Vi ved ikke om manden er muslim, der har misforstået Islam.

“Vi er alt for hurtige til at råbe Islamisk Stat. Gidseltagninger er jo ikke noget nyt i kriminalhistorien… Det er meget nærliggende at tro, at de står bag. Men vi er alt, alt for hurtige til at tænke sådan noget. Vi trykker på en automatknap, som øjeblikkeligt sætter et lighedstegn mellem alt, hvad der foregår på jordkloden, og Islamisk Stat.” (Hans Jørgen Bonnichsen til Berlingske, 15. december 2014

“En mand der tilsyneladende har misforstået Islams budskab…” (Niels Brinch på TV2 News, 15. december 2014)

Efter terroristen er identificeret: Manden er psykisk syg…

“… det er en mand der lever lidt i sin egen verden… befinder sig i en mental yderkant” (Niels Brinch på TV2 News, 15. december 2014)



11. december 2014

Journalist blev chokeret af virkeligheden syd for Europa: “… det er en anden stamme, det rager ikke os”

Selvom man er uddannet journalist, så kan man sagtens være uvidende om den barske virkelighed syd for liberale vestlige demokratier. BT har talt med Ole Stephensen.

“Det mest modbydelige øjeblik i mit liv var, da … jeg i programmet Eleva2ren besøgte Somalia, da der var hungerkatastrofe. Vi besøgte et område med en flod igennem, hvor der på den ene side var et meget velfungerende samfund, og på den anden side lå folk og døde af sult. Indslaget handlede om, hvor svært det var at få nødhjælpen frem. Det viste sig at være fordi, der var to forskellige stammer i området. Vi spurgte: ‘Hvorfor hjælper I ikke dem på den anden side af floden?’ De sagde: ‘Jamen, det er en anden stamme, det rager ikke os.’ Det var en modbydelig oplevelse. Vi så mange døde mennesker. Folk, der dør af sult, fylder ikke meget.”

Oploadet Kl. 17:33 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:

Martin Krasnik, ‘Fucking jøde’ (2014): “På Snaphanen, en af de mest rabiate højrefløjssider blev jeg…”

Martin Krasnik gengiver i sin bog ‘Fucking jøde’ (2014) en række kommentarer fra Snaphanen og Uriasposten, taget direkte fra Klaus Wivels artikel om samme sidste år. Den citerede her fra siden er en ‘Albert Olsen’, som efterfølgende kommenterede sagen her. Alle journalister laver fejl, men Wivels udpegning af Snaphanen som værende et antisemitisk epicenter, burde Martin Krasnik selvfølgelig ikke gentage. Krasnik er ikke et lallende tåbe, så det må handle om positionering. Som jeg skrev sidste år, da sagen var oppe at vende.

“… siger… meget om massemedierne, at Snaphanen for anden gang i denne uge shames med baggrund i kommentarer, på en debat han i modsætning til undertegnede forsøger at moderere. Det var et svært valg jeg traf i tidernes morgen, og bevares, jeg gør vel en dyd ud af nødvendigheden, men lige netop nedenciterede artikel illustrerer hvorfor det efter min mening ikke giver mening at satse på fair play i MSM.”

(Martin Krasnik, Fucking jøde, 2014. S. 168f)



10. december 2014

Politiken, ledende artikel om dømt islamist-: “Tavshed er et overset våben i kampen mod ekstremisme.”

Gårsdagens leder i Politiken fortjener fremhævelse. Den er underskrevet ‘hdn’, hvad må være Hans Davidsen-Nielsen, der tidligere på året debuterede som skønlitterær forfatter – Politikere sikrer glemt islamist nyt martyrium.

“Engang var Said Mansour, bedre kendt som ‘Boghandleren fra Brønshøj’, en stor mand på den internationale terrorscene. Det er mange år siden.

I de senere år har marokkanskdanskeren foruden at tage navneforandring til Sam Mansour fortsat med udsprede sine uhyrlige publikationer og propaganda, hvilket forleden kostede ham endnu fængselsdom for opfordring til terror.

[...]

Men der er også en anden vigtig grund til, at de folkevalgte burde afholde sig fra plat og populisme efter dommen mod Sam Mansour:

Han fortjener ikke (medie)opmærksomheden og muligheden at påstå over for omverdenen, at han er offer for en ‘politisk dom’. Islamismen og den internationale terror lever mere end noget andet af martyrier og fortællingen om, at Vesten har indledt en krig mod islam og muslimer.

Når for eksempel Inger Støjberg på sin facebookprofil skriver, at hun inderligt håber, at Sam Mansour får frataget sit danske statsborgerskab og bliver udvist af Danmark, går hun i virkeligheden den dømtes ærinde.

Nu kan boghandleren fra Brønshøj sole sig i, at han har fået sat grundlovens spilleregler sat ud af kraft. Lad det dog være op til dommere, domsmænd og nævninge at afgøre skyld og straf; så kan politikerne altid diskutere lovgivningen og udvisningsreglerne efterfølgende.

Tavshed er et overset våben i kampen mod ekstremisme.”

Oploadet Kl. 12:24 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


8. december 2014

Ralf Pittelkow om Eritrea-hysteriet: Medierne problematiserer enhver stramning, men aldrig lempelser

Når Journalistisk Venstreparti bider sig fast i en sag, får den sit eget liv. Da en gruppe venstreradikale tilbage i 2009 satte alt ind på at ‘redde’ afviste irakiske asylansøgere, gav medierne sagen fuld skrue, hvad uden tvivl medvirkede til at mindske strammer-flertallet, og gøde jorden for rødt flertal. Ralf Pittelkow sætter ord på fænomenet – Det er vigtigt at forholde sig kritisk til mediehysteriet om Eritrea-sagen.

“Udlændingestyrelsen har lavet en rapport om Eritrea, som har bragt en række medier op på de høje nagler. Mediedækningen retter sig især mod, om embedsmændenes konklusioner i rapporten er blevet til under pres fra de to justitsministre Karen Hækkerup og siden Mette Frederiksen. Karen Hækkerup lagde ikke skjul på, at hun ønskede at sætte ind over for den kraftige flygtningestrøm fra Eritrea.

På den baggrund blev embedsmænd sendt til landet for at undersøge forholdene, så politikerne kunne afgøre, om der var basis for at stramme linjen. Indtil en afklaring skulle verserende asylsager vedrørende eritreanere stilles i bero. Det ser ud til, at rapporten giver grundlag for, at man kan gennemføre en stramning. …

I øjeblikket blæses sagen nemlig op til noget kæmpestort i medierne på et minimum af viden og et maksimum af løse antagelser og insinuationer. Foreløbig har offentligheden ikke tilstrækkelig viden til at afgøre, om der er foregået noget forkert. Så flere reelle informationer er velkomne.

Indtil de foreligger, er det vigtigt at forholde sig kritisk til mediehysteriet om Eritrea. … Der er en gennemgående tendens i mediernes dækning af denne type spørgsmål om asyl og indvandring:

Journalisterne hidser sig vældig meget op over stramninger på området, mens de tager det helt anderledes afslappet, når der er tale om lempelser.

… Det kan tænkes, at denne mediekampagne har en rigtig pointe, altså at sagen ikke har været behandlet korrekt. Men man skal være på vagt over for tendensen til, at medierne nu blæser alt det stort op, som kan bestyrke deres vinkel, mens alt andet skubbes i baggrunden. …

I de seneste år har der været to begivenheder, som har ført til en markant lempelse i asylpolitikken.

Den første var en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den slog fast, at man ikke må sende mennesker tilbage til et område, hvor der raser en krig. Det er en krænkelse af deres menneskerettigheder, hed det.

Den anden begivenhed var det danske flygtningenævns beslutning om at følge op på Menneskerettighedsdomstolens kendelse ved at lade syrere fra krigsplagede områder få generel adgang til asyl i Danmark.

Hidtil har grundreglen været, at man skulle være personligt forfulgt. De danske medier gav ikke disse markante lempelser nær, nær samme højt gearede kritiske belysning, som de nu giver debatten om stramninger i forhold til Eritrea. Man har ganske åbenbart ikke samme drift til at sætte spørgsmålstegn ved beslutninger, der lemper, som ved beslutninger, der strammer.

(DR Politik, 3. december 2014: Forstå Eritrea-sagen på fem minutter, 10 artikler)

Eksperter: Fusk i dansk asylrapport (30. november 2014), Professor: Asylansøgere fra Eritrea vil blive fængslet og tortureret i deres hjemland (1. december 2014), Amnesty: Eritrea-rapporten må trækkes tilbage (1. december 2014), Eritrea: Landet, der er mere lukket end Nordkorea (1. december 2014), Britisk rapport: Nægtere og desertører fra Eritrea risikerer forfølgelse (2. december 2014), Svensk retsekspert om dansk Eritrea-rapport: Misvisende (2. december 2014), Omstridt Eritrea-rapport afgør fra næste uge asylansøgeres skæbne (2. december 2014), Flygtningenævnet vendt ryggen i Eritrea-sag (3. december 2014)…

Oploadet Kl. 17:34 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper