17. september 2021

Fog & Pihl: Retssystemet har ’stærk politisk slagside’, når islamkritikere sigtes, og større medier går fri

Jeg afventer på fjerde uge datoen for den udsatte retssag, men jeg holder ikke vejret – processen er som bekendt en integreret del af straffen. Sagen mod Erik Høgh-Sørensen er måske det bedst tænkelig eksempel på politisering af retssystemet, og personligt har jeg mistet lidt af min tro på retsstaten. “With a little bit of common sense, you can lose a lot of innocence…” (Lemonheads, 2006).

Læserbrev af Trykkefrihedsselskabets Aia Fog og Michael Pihl i Jyllands-Posten – Ulige lynjustits rejser igen spørgsmål om politisering af retssystemet (kræver login).

“‘Der findes intet mere grusomt tyranni end det, som under lovens skjold og i retfærdighedens navn opretholdes,’ sagde Montesquieu. Manden, der i øvrigt prædikede magtens tredeling.

Fredag den 10/ 9 føjede den nordjyske DF-politiker Erik Høgh-Sørensen sig til den efterhånden lange række af islamkritikere, der i hastigt tempo sigtes, tiltales og dømmes efter straffelovens § 264 d om forbud mod offentliggørelse af billeder af personer i ydmygende situationer.

Erik Høgh-Sørensen blev dømt for på Twitter at have delt en video, hvor en muslimsk voldsmand udøver grov dominansvold mod en dreng i Sønderborg. Voldsmanden havde selv offentliggjort videoen af sin forbrydelse, som gik viralt og blev delt vidt og bredt – men tilsyneladende er det kun Erik Høgh-Sørensen, der straffes for det. Ophavsmanden til det tweet, Høgh-Sørensen delte, er hverken blevet afhørt eller sigtet.

… Det er ulighed for loven med stærk politisk slagside, når islamkritikere som Kim Møller, Jaleh Tavakoli, Steen Raaschou og nu Erik Høgh-Sørensen straffes for at offentliggøre billeder, f. eks. fra et muslimsk terrorangreb i Nice, mens statsstøttede medier som TV 2, Berlingske, B. T., Politiken og Ekstra Bladet frit kan bringe billeder af f. eks. George Floyds død eller af en tyrkisk agent, som står med armen sejrrigt i vejret ved siden af liget af Ruslands ambassadør, som han lige har dræbt.

Vi mener ikke, at medierne, små som statsstøttede, gør noget forkert. Tværtimod er det deres opgave at dokumentere virkeligheden, også når den er grum. Naturligvis inden for lovens rammer. Disse rammer skal være klare og forvaltes konsistent. Og det bliver de så langtfra.

For at sætte fokus på denne ulighed indgav Trykkefrihedsselskabet i april en politianmeldelse mod ovennævnte mainstreammedier, der nærmest på daglig basis gør præcis det samme, som Kim Møller og Høgh-Sørensen nu straffes for, men indtil videre har politimyndigheden i Odense afvist Trykkefrihedsselskabets politianmeldelse – uden begrundelse.

Uden begrundelse og demokratisk kontrol ser politi og ordensmagt dermed ud til at kunne fortsætte en politisk tendentiøs, ulige og i et demokratisk perspektiv stærkt problematisk retspraksis.

… Hvor retssystemer reduceres til politiske redskaber mod systemkritikere, skabes en hurtig glidebane mod tyranni og totalitære tilstande: Med politiserede retssystemer følger indgreb i ytringsfriheden og autoritær undertrykkelse af den frie debat. Den slags vil Trykkefrihedsselskabet aldrig ophøre med at bekæmpe.”

(Erik Høgh-Sørensen foran Retten i Hjørring, 10. september 2021: ‘Vi ses i Landsretten’)



7. september 2021

Bo Lidegaard anno 2021: ‘Vi skal lukke af for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa’

For seks år siden var Bo Lidegaard chefredaktør for Politiken, og fra lederplads skosede han ‘højrepopulister’, der ville lukke grænsen for indvandring fra Syrien. Han er blevet klogere, og det er da rart at den 63-årige dr.phil. nu endelig er kommet frem til samme konklusion, som den gennemsnitlige dansker. Interview med historiker Bo Lidegaard i Weekendavisen – Krigstræt: Med mur og pigtråd (af Christian Bennike).

“… Så haster vi videre til samtalens næste tema: migration og EUs ydre grænse. Her har 63-årige Bo Lidegaard nemlig ændret holdning. ‘Jeg er blevet hårdere,’ som han siger. For Europas demokratier kan slet ikke fungere uden en hård grænse, siger han nu. Derfor går det ikke, at enhver afghaner og marokkaner, der måtte stævne ud fra Libyens kyst og røre stranden på Lampedusa, de facto kan få et liv i Europa, enten fordi de har ret til asyl eller ikke kan sendes hjem igen. ..

‘Hvis ikke vi er meget konsekvente, meget hårde ved EUs ydre grænse, så vokser trafikken over Middelhavet med store humanitære konsekvenser. Det er derfor, det i dag er EUs politik, at Frontexbådene ikke sejler ud og samler folk op. Fordi jo flere man samler op, jo flere sejler ud, og jo flere drukner. Vi gør ikke problemet mindre ved at være bløde. Vi gør det værre.

Så vi skal lukke af. For at redde liv, men også for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa. Som Lidegaard formulerer det: ‘Menneskerettighederne er absolutte, og alle mennesker er lige meget værd – men alle mennesker har ikke samme betydning for os.’

– Det var jo det, man engang kaldte Fort Europa.. … Er det dér, vi er nu? Er det der, du er i dag? …

Ja, det er det.‘ Det var ikke ligefrem det, man kunne læse i Politiken, dengang Lidegaard skrev lederne. Jeg læser et af hans egne citater højt for ham, det er fra flygtningekrisen i 2015…

‘Jamen det er en ren tilståelsessag. Jeg mente dengang ikke, at man i praksis kunne lukke Europas ydre grænser. Det mener jeg i dag.‘”

(Bo Lidegaard i Politiken, 17. oktober 2015 – Weekendavisen, 3. september 2021)

Den værdibaserede udenrigspolitik, mange hylder, er jo i virkeligheden ideologisk. Og jeg tror ikke, ideologi er et godt grundlag at gå i krig på… Det er paradoksalt, vi lever i en tid, hvor vi arbejder så meget med at forstå kolonialismens arv og de spor, den har efterladt i vores samfund. Og samtidig trives en utrolig stærk fornemmelse af, at vi har et særligt ansvar for at intervenere og sikre de værdier, som vi selv lægger størst vægt på.” (Bo Lidegaard)



4. september 2021

Khader i advokatrapport: ‘Jeg er bevidst om mit køn og har nok en anden semantik end danske mænd’

I fredagens BT-podcast ‘Det, vi taler om’ var MeToo-krigeren Anne Kirstine Cramon fortørnet over, at referatet i Weekendavisen om advokratrapporten, gengav begge parters argumentation. Hun mente det var ‘cherrypicking’ – noget af en påstand, når hun ikke har læst den 54 sider lange rapport.

Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen var den voksne i selskabet, og forklarede på forskellige måder, at han jo var journalist, og blot skulle lægge sagen frem, så læsere selv kunne tage stilling. Aktivister anerkender ganske enkelt ikke objektiv nyhedsjournalistik. Fra Weekendavisen – Naser Khader: Den hemmelige rapport (kræver login; af Poul Pilgaard Johnsen).

Rapporten er en gengivelse af udsagn fra de kvinder, som Plesner har interviewet, ledsaget af Naser Khaders og hans advokats kommentarer til hver enkelt sag plus udsagn fra et antal ‘vidner’. Vidner i gåseøjne, fordi der ikke er tale om førstehåndsvidner eller det, som man i retlig forstand forstår som vidner. I rapporten er der typisk tale om veninder eller familiemedlemmer, som kvinderne efterfølgende har fortalt om episoderne. …

Af rapporten fremgår det imidlertid, at Naser Khader under orloven er blevet opereret for et mavesår, som havde bredt sig. Han får selv det sidste ord i en længere forsvarstale, som er vedlagt rapporten: ‘Det er ikke nyt og bestemt ingen hemmelighed, at jeg har været sammen med mange kvinder. Jeg elsker kvinder, og jeg elsker kvindeligt selskab. Det er ikke ulovligt at være glad for kvinder og omvendt. Langt de fleste af mine kvindelige bekendtskaber har SELV henvendt sig til mig (som er tilfældet i de her sager), men jeg har ikke sagt nej til enten at mødes med eller være intim med kvinderne, også selvom jeg i flere tilfælde ikke vidste ret meget om dem,’ skriver han.

Og så til slut denne bemærkning: ‘Jeg føler mig dansk, og mine børn er kristent konfirmeret, men jeg er bevidst om mit køn og har nok en anden semantik end danske mænd.’.”

(Naser Khader i reklame for De konservative, 2020; Foto: Facebook, udsnit)

“… Vær også opmærksom på de budskaber, du sender ud. Jeg har da aldrig mødt en mand som dig. Jeg opsøgte dig af helt andre grunde, end du troede. Har ikke sendt nogle budskaber, der kunne misforstås. Vores verdener er måske bare vidt forskellige. (‘Y’, et af ofrene citeret i advokatrapport)



2. september 2021

Ole Nørskov om ‘kønsdysfori’: Smitter på samme måde som selvskade ‘og andre psykiske sygdomme’

“Biologisk køn er ikke et spektrum. Der findes to. Det ene køn producerer ægceller. Det andet køn producerer sædceller.”, skrev journalist Ole Nørskov, da han fornyligt sprang ud som kritiker af ‘transideologi’. Her kalder han sig også venstreorienteret, omend de ord han sætter på analysen, næppe giver ham kredit i det venstreradikale queer-miljø. Ole Nørskov kommenterer LGBT-debatten hos POV International – Kære Mette Frederiksen: At lade børn gennemgå puberteten er ikke omvendelsesterapi.

“Vi har gennem de seneste år i den vestlige verden oplevet en eksplosion i antallet af børn og unge, der lider af kønsdysfori. ​​Foreningen LGBT+ Danmark definerer kønsdysfori som ‘følelsen af ubehag, der optræder når ens krop, CPR-nummer eller fremtræden ikke stemmer overens med ens egen kønsforståelse’. …

For bare 15-20 år siden var kønsdysfori en nærmest ukendt sygdom hos piger. Men meget tyder på, at det nu ’smitter’ på samme måde, som vi tidligere har set det med selvskade, anoreksi, bulimi og andre psykiske sygdomme. Mange af de ramte har i forvejen andre diagnoser – f.eks. er autisme udbredt i denne gruppe. …

Man kalder det ‘affirmative therapy’ – bekræftende terapi. Kønsdysfori er i denne optik ikke en mental sygdom. Barnet er født i en forkert krop. Det er ikke – som med anorektikere – barnets selvbillede, man skal arbejde med. Man skal omvendt modificere kroppen til at passe til selvbilledet.

Puberteten ændrer menneskers kroppe. Piger udvikler for eksempel bryster og får bredere hofter. Det er derfor sværere for den 13-årige pige at ’skifte køn’ og faktisk komme til at ligne en mand, hvis hun først gennemgår en naturlig pubertet. Derfor er det næste skridt i bekræftende terapi, at man hjælper pigen til at undgå puberteten.

Det største problem med denne ‘bekræftende’ tilgang er, at alt tyder på, at hovedparten af de børn, der lider af kønsdysfori, ville finde sig til rette med deres medfødte kroppe, hvis de fik lov til at gennemgå deres pubertet. … Puberteten ændrer nemlig ikke kun kroppen, den ændrer også hjernen.”

Jeg er venstreorienteret. Det betyder, at jeg ønsker at leve i et samfund med lav ulighed. Et samfund med plads til alle. Jeg er så meget feminist, som en mand nu kan blive. Jeg er lykkelig for #MeToo-bevægelsen. Jeg er antiracist (det har jeg heldigvis tilfælles med langt de fleste). Jeg ønsker kun godt for LGBTQ+-personer.

Men jeg er også rationalist, realist og skeptiker. Det vil sige, at jeg ikke mener, noget er forkert, fordi Henrik Dahl eller Søren Espersen siger, at det er rigtigt.

Når jeg vælger at kritisere transideologi, kommer jeg på hold med blandt andre de reaktionære kristne i USA. Det er ubehageligt, men jeg lever med det. Store dele af ‘venstrefløjen’ i USA og resten af den engelsksprogede verden støtter transideologi. Det bliver ideerne ikke bedre af. (Ole Nørskov, POV International, 16. august 2021)

Oploadet Kl. 01:22 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


1. september 2021

De Gaulle (’59): “Try to mix oil and vinegar. Shake the bottle. After a second, they will separate again.”

Seneste udgave af ‘Kampen om historien’ på P1 havde Charles de Gaulle som emne, og her afviste Adam Holm, Karin Mørch (DR) og Aske Munck (Weekendavisen), at han havde sit lige i moderne fransk politik. Marine Le Pen blev nævnt, men det blev hurtigt affejet af Aske Munck: Hun var ikke patriot, men en hadende populist, der tilhørte den ekstreme højrefløj. Et fint afklarende Charles De Gaulle-citat nederst i denne post.

Aske Munck, Weekendavisen: Nationalstaten spiller en kolossal rolle for De Gaulle, og det var også derfor han var meget bekymret for den føderalistiske tanke, der jo var hele grundlaget for EF… Det var han stærkt modstander af. Han havde det der berømte citat, hvor han sagde: Det bliver aldrig til noget, for man kan ikke lave omelet af hårdkogte æg. Det hårdkogte æg er i hans optik her naturligvis nationalstaten.

Aske Munck: Macron angriber Marine Le Pen for at påberåbe sig arven efter de Gaulle, og det citat, hvor han omtalte araberne, folk i jalabiyas, folk som aldrig nogensinde bliver franske – er jo blevet brugt ekstremt meget af den ekstreme højrefløj i Frankrig. For ligesom at tale om, at han ikke brød sig om udlændinge. … Der er bare en vigtig ting i det, at de Gaulle nok ville have været ret uenige i Marine Le Pens opfattelse af…

Adam Holm, P1: – historiske udlægning.

Aske Munck: Ja, præcis ik’. Også hendes opfattelse af nationalstaten, som han siger: Patriotisme er at elske sit eget folk, populisme, det er det modsatte – det er at hade alle andre. Der kan man godt høre hvor han ligger sig i forhold til en person som Marine Le Pen.

(Collage: Charles De Gaulle & Marine Le Pen)

Charles De Gaulle (i brev til Alain Peyrefitte om tilbagetrækning fra Algeriet), 1959

“It is very good that there are yellow French, black French, brown French. They show that France is open to all races and has a universal vocation. But [it is good] on condition that they remain a small minority. Otherwise, France would no longer be France. We are still primarily a European people of the white race, Greek and Latin culture, and the Christian religion.

Don’t tell me stories! Muslims, have you gone to see them? Have you watched them with their turbans and jellabiyas? You can see that they are not French! Those who advocate integration have the brain of a hummingbird. Try to mix oil and vinegar. Shake the bottle. After a second, they will separate again.

Arabs are Arabs, the French are French. Do you think the French body politic can absorb ten million Muslims, who tomorrow will be twenty million, after tomorrow forty? If we integrated, if all the Arabs and Berbers of Algeria were considered French, would you prevent them to settle in France, where the standard of living is so much higher? My village would no longer be called Colombey-les-Deux-Églises but Colombey-les-Deux-Mosquées.” (Charles De Gaulle til Alain Peyrefitte, 1959)

Oploadet Kl. 02:07 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


28. august 2021

Velfærdstalent: Herboende afghanere tog til Kabul for at få nevø til Danmark, mødt af ‘rigidt regelsæt’

Holdningsmassagen er intenst i de her dage, og Familiejournalen går all-in med en artikel om de syriske brødre Tarek Mohamad og Abdel Mohamad, der kom til Danmark i 2015, og netop af Fagforeningen FOA og pensionsselskabet PenSam er kåret som årets velfærdstalenter. ‘Velfærdstalenter’…

I lighed med resten af Danmark, ved jeg ikke hvor mange der er blevet evakueret fra Kabul, men vi er formentligt i nærheden af 1000. Berlingske kan fortælle, at gruppen inkluderer to udviste velfærdstalenter. Der er i det hele taget mange velfærdstalenter. Politiken og Berlingske har for eksempel fortalt om Said, der tilbage i 2010 tolkede for Danmark i 10 måneder, nu er blevet forenet med kone, fem børn og svigerforældre i Danmark.

Her en historie fra TV2.dk, hvor journalist Martin Tordrup Jensen omtaler dansk lovgivning som et ‘rigidt regelsæt’, fordi (alle) afghanere ikke bare lige kan tage et militærfly til Danmark – Grådkvalte dansk-afghanere måtte efterlade 12-årig i Kabul: – Han har ingen.

“I et mylder af mennesker med råb, skub og skrig foran en af indgangene til lufthavnen i Kabul stod et dansk-afghansk forældrepar lørdag dansk tid og knugede sig til deres 12-årige nevø. …

… Marina Hazrat fortæller til TV 2, at hendes forældre 8. august rejste til Afghanistan for at deltage i hendes onkels begravelse. Forældreparret, der begge er danske borgere, løb en risiko ved at tage afsted, men de gjorde det ifølge deres datter ikke uden grund.

– Min 12-årige fætter ville ellers være helt alene. Hans mor døde for mange år siden, siger hun.

Natten til lørdag dansk tid begav de sig ud mod lufthavnen for at komme ud af landet – med håbet om at få deres nevø med.

… mens Marina Hazrats forældre blev mødt af et ‘rigidt regelsæt’, så det anderledes ud for en dansk statsborger, der samme weekend forsøgte at få sin afghanske familie ud af landet – og som lykkedes med det.

… I selskab med sin kone, sine tre søskende og en fætter, hvoraf ingen har dansk statsborgerskab…”

(Skynews, 15. august 2021: Afghanistan: Taliban greeted by huge crowd of locals…)


Jakob Sheikh, journalist: Islam er ‘en opdigtet fjende’, vi skal acceptere ‘en vis grad af jihadistisk vold’

“Det er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt.”, skrev den daværende Politiken-journalist Jakob Sheikh om Islamisk Stat tilbage i 2015. Senere blev han rådgiver for justitsminister Søren Pape Poulsen, og nu har han så udgivet endnu en apologetisk bog om jihadisme. Her folder han sig ud i et interview med Weekendavisens Mads Staghøj – Den rationelle fjende.

“I sin nye bog tager journalisten Jakob Sheikh livtag med krigen mod terror og opfordrer os til at lytte til jihadisterne. …I sin nye bog, der bærer den usminkede titel Vi tabte – Hvordan jihadismen besejrede Vesten, der udkommer i anledning af tyveåret for 11. september, går Sheikh ufortrødent linen ud: Glem de barbariske selvmordsterrorister drevet af blind religiøs vrede og ødelæggelsestrang. Jihadismen er ikke alene konstruktiv, den er ‘dybt meningsfuld’…

Læg dertil mediernes bidrag til den offentlige samtale siden 11. september, hvor muslimer over en bred kam begyndte at blive fremstillet som en sikkerhedstrussel. Ifølge Sheikh har det skadet pluralismen og i sidste ende demokratiet.

‘… Muslimer betragtes ofte som en femtekolonne i samfundet. Derfor har vi gjort hele det muslimske mindretal til omdrejningspunktet for vores terrorforebyggelse. Det har betydet, at vi har forebygget radikalisering alt for bredt med en ufokuseret indsats, hvor kræfterne ikke rettes præcist nok mod dem, der kan udgøre et sikkerhedsproblem,’ siger Jakob Sheikh.

‘… På det nationale plan er vi nødt til at gøre op med forståelsen af, at ‘islamisk kultur’ i sig selv er en national sikkerhedstrussel.

– Du skriver, at vi bliver nødt til at acceptere en vis grad af jihadistisk vold i vores samfund i fremtiden.

Hvorfor dog det?

‘Det er vi nødt til – ligesom vi accepterer et vist niveau af andre forbrydelser. Vi er nødt til at gøre op med, at vi skal udrydde et fænomen, som i sin natur er uudryddeligt. …”

(Collage: Jakob Sheikh, tidligere Politiken, tidligere rådgiver for Justitsminister Pape Poulsen)



25. august 2021

Eva Selsing om afghanere: “Vi kan ikke tage flere. Vi skal ikke tage flere. Og vi bør ikke tage flere.”

Jeg illustrerer Selsings skarpe kommentar med et billede af journalist-aktivisten Simi Jan, men skal da ærligt erkende, at jeg kun overfladisk har fulgt de danske mediers dækning af den afghanske normalisering. I seneste udgave af DVTO forklarede Søs Marie Serup, at der var folkelig opbakning til flere afghanske flygtninge, men så godt virker holdningsmassagen altså heller ikke. Det kan godt være at folkevalgte ‘borgerlige’ vil have flere, men har aldrig været folkelig opbakning til flere flygtninge, og det kommer der næppe nogensinde.

Eva Selsing i Berlingske – Vi kan ikke tage mere islam ind – heller ikke fra Afghanistan.

“… Medier, politikere og organisationer er dog allerede begyndt at groome danskerne til at acceptere det, der fremsættes som det eneste moralsk rigtige: at tage flere afghanere hertil. …

Der er ellers god grund til at være kritisk. I tilfældet Afghanistan, hvad er det for en slags tilvandring, vi vil få, hvis migrationslobbyen lykkes med at samvittighedspresse danskerne og de svage politikere til at åbne landet? Pew-tal fra 2013 fortæller os det utvetydigt: vi får tilvandring af mennesker, der er mere islamistiske end nærmest noget andet sted på Jorden. Kun 30 procent af afghanerne mener, at kvinder selv skal bestemme, om de går med tørklæde, og samme lave antal støtter lige arveret mellem kønnene. 94 procent af afghanerne mener, at en hustru altid skal adlyde sin mand. Men det bedste er alligevel støtten til islams brutale sharialovgivning: 99, altså nioghalvfems, procent af afghanerne går ind for sharia!

Der er ikke tale om en ‘moderat’ eller frihedselskende befolkning, der holdes som gidsel af nogle slemme mænd i pyjamas – i modsætning til hvad de mikrofonholder-interviewede kvinder med islamisk baggrund herhjemme påstår. Den afghanske befolkning vil have islam. De er islamister, og det kan ingen migrationsvenlig, Umma-loyal tryllefortælling ændre på. En øget tilstrømning fra Afghanistan vil styrke de farligste og mest ortodokse islamiske kræfter herhjemme.

Men det spørger ingen ind til. … Det er helt åbenlyst, at de i medier, politik og organisationer, der ønsker mere islamisk indvandring, har taget det på sig at præparere danskerne til at åbne landet endnu en gang. Særlovspalæstinensere, syrere og jihadistkvinder den ene dag, afghanere den næste. Det stopper aldrig; verden er et konfliktfyldt sted. Der er krige, der er uretfærdighed og undertrykkelse – men løsningen kan aldrig nogensinde blive at hente konflikterne hertil med alle de fatale konsekvenser for uskyldige danskere, det bevisligt har.

Vi kan ikke tage flere. Vi skal ikke tage flere. Og vi bør ikke tage flere. Vores ansvar er Danmark og vores børns fremtid.”

(‘After the interview, a journalist helped Fatima get inside the airport to safety’; Foto: NW)

Oploadet Kl. 00:42 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


24. august 2021

Afghanistan og de mange nuancer af sort: “For al-Qaeda var terror aldrig et mål i sig selv…”

Jeg hører kun radio i bilen, og der er reelt kun to alternativer – Radio4 eller P1. I dag valgte jeg P1, hvor Steffen Gram bl.a. havde jihadismeforsker Tore Refslund Hamming i studiet til en debat om udviklingen i Afghanistan. Løsningen var ‘ikke droner, men kroner’ (mit udtryk), og så skulle man i øvrigt forstå, at der var store forskelle internt i ‘det konservative Taliban’. Konservativt, ikke islamisk. Landets værdigrundlag, ikke Islam. Og nyd lige den skønne observation: “For al-Qaeda var terror aldrig et mål i sig selv…”

Umiddelbart herefter Adam Holms ‘Kampen om historien’, hvor emnet i dag var ‘Afghanistan – imperiernes kirkegård’. Journalist Nanna Muus Steffensen lagde ude med at fortælle om Afghanistans skønhed set fra luften over Kabul, og den særlige gæstfrie mentalitet der herskede i landet. Særligt var hun fascineret af den tørre afghanske humor, der meget lignede den danske.

Journalister, eksperter og det der ligner vil altid finde nuancerne. De fleste danskere er ligeglade med de mange nuancer af sort, så længe de huserer langt fra Danmark. Her omslaget til den nye medlemskalender fra Gymnasieskolernes Lærerforening. De har sikkert en god tør humor, der ligner den danske…

(Medlemskalender for Gymnasieskolernes Lærerforening)



23. august 2021

Journalist Jens Malling om tvangsudsendelser: Vores bidrag til Holocaust, Auschwitz, Gestapo, barbari

Journalist Jens Malling har skrevet for de fleste danske aviser, herunder Jyllands-Posten og Dagbladet Arbejderen. Herunder lidt fra en bizar kronik om den danske udlændingepolitik i Politiken – Under Anden Verdenskrig udviste politiet folk til Gestapo. I dag sender politiet dem i døden under navnet ‘tvangsudsendelse’ (kræver login).

“Stenet til døde i Afghanistan i 2015. Halshugget i Berlin i 1943. Tid og sted adskiller de to henrettelser. Alligevel binder noget dem sammen. I begge tilfælde var det dansk politi, der anholdt de uskyldige, udleverede dem og gav deres bødler frit spil.

Eksemplet er med til at vise, at de mange tvangsudsendelser i det 21. århundrede har historisk fortilfælde. Det er ikke første gang, mennesker på flugt, der søger sikkerhed og beskyttelse her i landet, sendes i døden af danske myndigheder. Det skete også under besættelsen. Med Justitsministeriets velsignelse udleverede dansk politi omkring 80 flygtede tyske jøder og tyske kommunister til Gestapo.

Tallet blegner i forhold til den anden bølge af tvangsudsendelser. Den begyndte for alvor at rulle i begyndelsen af 2000’erne. Danske politifolk har ‘ledsaget’ – ordensmagtens pæne ord for udsendelse med tvang – omkring 2.300 udlændinge ud af landet siden 2004. Det viser en gennemgang af Rigspolitiets og Udlændingestyrelsens rapporter.

Det var bølgen af tvangsudsendelser dengang, der muliggjorde Danmarks bidrag til holocaust: 32 ud af de cirka 80 tvangsudsendte tyske jøder og tyske kommunister blev myrdet eller omkom som direkte følge af dansk politis udleveringer. Det er vigtigt at gøre sig denne historiske arv bevidst nu, hvor ekspedering af tvangsudsendelser igen kører på højtryk og endda langt overgår perioden 1940-45.

… Både bølgen under besættelsen og den i det 21. århundrede minder om, hvor nemt barbari sniger sig ind i statsapparatet.”

(Journalist Jens Malling i Politiken, 19. august 2021)

“… så har den første bølge af tvangsudsendelser nu været genstand for omfattende undersøgelser. De enkelte skæbner er nøje beskrevet og dokumenteret. Hvem der blev halshugget i Plötzensee, hvem der blev gasset i Auschwitz, hvem der blev myrdet i Sachsenhausen, efter at dansk politi sendte flygtningene i armene på Gestapo, står dermed klart. Så langt er historikerne endnu ikke nået, når det gælder den anden bølge.” (Jens Malling)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper