24. marts 2017

Historiker om medierne & de venstreekstreme: “.. agerer både dommer og jury. På gaden er de bødler”

Det er blevet bedre de senere år, men venstreekstremisme er stadig et tabu i medierne. For daglige læsere af nærværende ’suspekte’ og ‘ofte utroværdige’ blog, er der ikke meget nyt i nedenciterede kommentar, men den giver alligevel en ganske godt oprids. Ikke mindst i relation til mediernes rolle som samfundets vagthund.

Historiker Niels Jespersen i Weekendavisen – Venstrefløjens oversete hooligans (midlertidig link). Læs det hele!

“På folkemødet 2016 oplevede den højrenationale blogger Kim Møller fra Uriasposten og dennes kæreste, DF-politiker Pernille Bendixen, at en fotograf med forbindelser til det såkaldte researchkollektiv REDOX, Rasmus Preston, tog billeder af dem.

Preston har tidligere været talsmand for Projekt ANTIFA, der fungerer som talerør for Antifascistisk Aktion (AFA). Han deltog på folkemødet med sin arbejdsgiver, den licensbetalte Radio 24syv, hvor han arbejdede som fotograf. En besynderlig dobbeltrolle. Og desværre ikke det eneste eksempel. Det er tværtimod påfaldende, hvordan der tilsyneladende ikke er noget modsætningsforhold mellem at have været eller være aktiv i et venstreekstremistisk miljø og så pleje karriere i medie-Danmark.

(Weekendavisen, 24. marts 2017)

Symptomatisk nok for forbindelsen mellem AFA og REDOX kom politiet på sporet af REDOX’ overvågning, da man efterforskede et voldeligt overfald udført af et AFA-medlem.

Relationen mellem grupperinger som AFA og REDOX, der begge er ekstremt hemmelighedsfulde og lukkede foretagender, kunne for udefrakommende ligne en arbejdsdeling, hvor REDOX, bevæbnet med pressekort, kameraer og (i hvert fald tidligere) computerhacking, indsamler oplysninger om politiske modstandere, der så efterfølgende bliver overfaldet eller chikaneret. Der er i hvert fald som minimum tale om pudsige sammenfald.

En højreekstrem grønthandler fra Amager, advokaten og islamkritikeren Rasmus Paludan og fotograf Eyvind Dekaa har eksempelvis alle det til fælles, at de er blevet udsat for overfald eller hærværk efter at være kommet i søgelyset hos REDOX. Er det tilfældigheder? Er der en sammenhæng? Og hvor er journalisterne, der undersøger det for os? Er man nysgerrig, er man henvist til suspekte og ofte utroværdige højreorienterede blogs for at blive klogere. Det er ingen tjent med.

… man kan undres over, hvor let det er at bevæge sig fra den ene kreds til den anden, fra ekstremist til ekspert eller journalist, og hvor uinteresseret medierne samtidig er i at undersøge miljøerne. Selv i jihadist-cirkler har vi afhoppere, der i dag fortæller deres historie. Men hvor er antifascisternes Ahmed Akkari? Og hvor er mediernes jagt på at finde ham? Man fornemmer en udbredt ligegyldighed.

Jeg mener, at det er i offentlighedens interesse at få oplyst, hvorvidt venstreekstremister driver en privat efterretningstjeneste med forbindelser til voldelige hooligans. Og om personer, der optræder i medierne, eksempelvis som helteskikkelser i DRs dokumentarer, eller som uvildige eksperter i radikalisering, har haft tætte relationer til disse kredse.

Medierne bør tage sig sammen og behandle den ekstreme venstrefløj lige så kritisk, som de ville behandle den ekstreme højrefløj eller ekstreme islamister. …

Det venstreradikale miljø benytter en række frontorganisationer og initiativer som ‘NoPegida DK’ og ‘Her er oprøret’ til at organisere moddemonstrationerne. Metoden kendes fra selskabstømmere og momskarruseller og andre foretagender, hvor bagmændene ikke vil stå frem. Men man kender deres strategi fra AFA. Og deres relationer til No Pegida er da også tydelige. …

Miljøet, hvorfra REDOX og AFA udgår, står ikke til regnskab for nogen. Der sidder ingen uvildige personer og instanser og holder opsyn. Hvis man er utilfreds med deres gerninger, er der intet sted at klage eller en generalforsamling at dukke op til. De sidder i lukkede kælderlokaler og agerer både dommer og jury. På gaden er de bødler. De kæmper for en hellig sag i en hellig krig og med en fanatisme, der retfærdiggør, at man tager voldelige midler i brug. Målet helliger midlet. Det er arven fra Weimar-republikkens sekteriske gadekampe, de opretholder. Der er kun pressen til at skabe gennemsigtighed i deres affærer. Men hvor er den?

(Redox’ Rasmus Preston fotograferer undertegnede, Havnegade, Allinge, 18. juni 2016)



23. marts 2017

Kim Bildsøe Lassen i Deadline om London-angrebet: “… en højreorienteret protest, det ved jeg ikke.”

Samuel P. Huntingtons tese om kulturenes sammenstød bliver dagligt bekræftet, og reaktionerne på gårsdagens terrorangreb illustrerer fint den overordnede problematik. Det handler ikke blot om fire døde, det smadrer ikke en civilisation – problemet er langt større end blod i gaderne. Vesten anerkender ikke konfliktens eksistens.

Hvor de vestlige politikere taler om sammenhold, så fortsætter præsident Erdogan stimen af slet skjulte trusler. I det perspektiv er Donald Trump et godt valg som den frie verdens leder, men det siger måske alt, at han internationalt set er forhadt som få.

I Deadline i aftes kunne man høre Kim Bildsøe Lassen gøre alle dummere. Terrorangrebet var ‘en protest’, og muligvis ‘en højreorienteret’ af slagsen. France 24 Arabic sendte live fra London via Facebook, og her kunne den jævne araber udtrykke sine følelser desangående. Man skal ikke overfortolke den slags, men når alt er lagt sammen, så står der en neonoplyst konklusion tilbage: Det er en religionskrig for dem, ikke for os.

(France 24 Arabic Live via Facebook fra London, 22. marts 2017)

If Europe continues this way, no European in any part of the world can walk safely on the streets. We, as Turkey, call on Europe to respect human rights and democracy.” (Recep Erdogan, Reuters, 22. marts 2017)

“Alt tyder på, at det er en person som har haft til hensigt, at gøre noget som var en protest, om det er en islamisk protest, en højreorienteret protest, det ved jeg ikke. (Kim Bildsøe Lassen, DR2, 22. marts 2017)



22. marts 2017

Rushys Roulette: A) Danmark bør ikke udvise somaliere, B) Herboende somaliere ferierer i Somalia

I sidste måned tærskede ‘Rushys Roulette’ langhalm på den afviste asylansøger Mohammoud Afduub, der blev sendt hjem til Somalia, selvom alle undersøgelser – jf. Rushy Rashid, påviste at det var farligt at bo i landet.

I dagens udgave af samme program var emnet (foruden danskernes iboende ondskab), ‘Somali Fair Fishing’. Et dansk-støttet projekt, der skulle lære somaliere at fiske, og på den måde blive selvforsørgende. I studiet var erhvervsmanden Claus Bindslev, der sammen med somaliske Mahad Farah Aden, var primus motor for initiativet. Førstnævnte ødelagde lidt den gode stemning, men Rushy fik ham tilbage på sporet. Der er selvfølgeligt intet paradoks i at somaliske flygtninge, tager på ferie eller arbejder i det land de flygtede fra. Intet. Det er bare smukt.

Claus Bindslev, ‘Somali Fair Fishing’: … der har været en omvendt integration, som jeg har været opmærksom på. Det har været, at hver gang vi er dernede, der går vi imellem, som de eneste hvide, i en slags ‘Find Holger’-agtige kulisse.

Så kommer der folk hen og siger, ‘Go daw, do. Hvor er det sjowt at se dig, kommer do fra Danmark?’ på flydende århusiansk. … eller også er det fynsk, eller også københavnsk. Jeg vil bare sig, oplevelsen af, at Danmark har født nogle mennesker, og skabt nogle mennesker der har taget uddannelse her, rejser hjem engang imellem, starter ting op lokalt i Somaliland – det er sådan en fantastisk oplevelse. Og jeg vil sige, at vi taler 50 procent dansk når vi sidder på hotellerne eller restauranterne dernede, for der kommer folk hen…

Rushy Rashid, vært: – det er vildt. Er det turister eller indvandrere, eller hvem er det?

Claus Bindslev: Det er gode folk som Mahad, som bor i Danmark og rejser hjem, hjælper med at starte nogle ting op dernede, har familie, den der diasbora som vi talte om før.

(Claus Bindslev, ‘Somali Fair Fishing’; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 15:57 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


21. marts 2017

Borgerlige Berlingske citerer Information, men vælger ikke at vinkle mod voldelige venstreradikale

En sober artikel i Dagbladet Information, der i sig selv er et opgør med ’sammenstøds’-myten. Avisens faste læsere er i chok, og en Benjamin Bach mener vinklen minder om noget man kunne læse i borgerlige Berlingske. På B.dk er problemet dog ikke de venstreradikale moddemonstranter, men ‘demonstrationerne’. Så meget for den danske spidsborgerlighed. Fra Information – Modstand mod antimuslimske demonstrationer koster millioner.

“Selv om den islamkritiske organisation For Frihed, det tidligere Pegida, sjældent kan mobilisere mere end 100 mennesker til sine demonstrationer, har politiet alene i 2015 brugt 22.359 arbejdstimer ud over det daglige beredskab på at beskytte demonstranterne.

… ifølge politiet skyldes de mange ekstra mandetimer, at det er nødvendigt at beskytte demonstranterne mod aggressive moddemonstranter. …

– Hvem skaber problemerne til For Frihed-demonstrationerne?

Det er næsten uden undtagelse moddemonstrationerne. ….’ …

Men det er ikke de islamkritiske demonstranters fejl, at politiet over to år må bruge over 8 millioner kr. på at vogte over demonstrationerne, mener politiet. Istedet er det aggresive moddemonstrationer, der kræver politiets indsats. …

– Er moddemonstrationernes demonstrationsfrihed nogensinde til fare?

‘Det er sjældent moddemonstrationerne, der bliver overfaldet. Jeg husker ikke situationer, hvor moddemonstrationerne var i fare. Det er typisk For Frihed, der er i fare fra den yderste venstrefløj. Jeg kan ikke huske, at andet skulle have været tilfældet,’ siger Thorkild Fogde.”

(Information, 20. marts 2017: Modstand mod antimuslimske demonstrationer koster millioner)

Hold nu ferie. Lige til Berlingeren. Forudsigeligt, fladpandet narrativ, politiet gøres til det stakkels offer, højre- og venstrefløjen sættes op som to ens ekstremer. …

Det virker som om, at journalisten på forhånd har accepteret, at det er en del af et sundt demokrati at have nynazister vadende gennem Nørrebro. Og så at det i øvrigt skal tillades ud fra økonomiske hensyn. Er det her Information? Den gamle modstandsavis? (Benjamin Bach på Information.dk, 20. marts 2017)

(B.dk, 20. marts 2017: Demonstrationer koster…; NB: Oprindeligt: ‘Islamkritiske demonstranter koster…’)



20. marts 2017

Lillelund om skolelederen, der ikke havde et problem med ‘tosprogede’, “… idet han var farveblind”

Ingen kan spidde den politiske korrekthed som Niels Lillelund. Her en kommentar fra Jyllands-Posten – ‘…det religiøse sprog blev det foretrukne i den politiske og økonomiske debat’. Læs det hele!

“… i dag har det mytiske skiftet sted. Det objektive sprog er kun tilsyneladende rationelt, for det religiøse sprog har erobret os, og det, hvorom vi burde tale rationelt, behandles udelukkende i religiøse, mytiske termer.

… det falder os efterhånden helt naturligt; vi er omgivet af brændende tornebuske, så vi studser ikke over en overskrift som denne i Berlingske: ‘Enormt antal tosprogede elever udfordrer fagligheden.’ Vi ved, hvad det betyder, vi kender de religiøse termer og er trygge ved dem, og det er ikke så lidt sprængfarligt at forsøge at studere udsagnet med kølige briller, for hvorfor er det et problem, at elever er tosprogede? Det er vel alle dage en fordel at kunne to sprog?

Således taler den rationelle, men i vort moderne, mytiske univers har ordene en anden betydning, hvorfor f.eks. en skoleleder i sin tid kunne meddele en avis, at han ikke havde noget problem med tosprogede, idet han var farveblind.

Ordet tosproget har ganske vist en slags definition (op til flere) i undervisningsmæssig sammenhæng, hvor det betyder én, der har brug for mere end ét sprog, hvorefter det kan dække over en hvilken som helst dansker, der forsøger at bestille en fadøl på en cafe i Paris…



16. marts 2017

Holland: Tyve procent fremgang til Geert Wilders – Ritzau & Co. omtaler det som ‘Wilders’ nedtur’

Europas ledere fryder sig over ‘Wilders’ nedtur’, skrev Ritzau, der konsekvent vinkler historier, så de bliver spiselige for internationalisterne. På samme måde med ikonet Ulla Terkelsen, der systematisk omtaler Geert Wilders med ideologisk præfiks, i modsætning til konkurrenterne.

TV2 har talt med Jeppe Juul, der netop har lanceret 24NYT.dk. Jan Birkemose fra Medietrends kalder 24NYT for ‘Fakenews’, da de efter hans mening skriver historier “som formentligt er fuldstændigt usande”. Ethvert medie der ikke flyder med mediestrømmens døde fisk, vil automatisk få dårlig presse. Jo mindre konkret kritikken er, jo færre fejl har de fundet.

Fra TV2 Online – Nyt dansk medie får hård medfart: – ‘Fake news’ og dårlig journalistik.

“Det indvandrekritiske medie 24nyt.dk har kun været i luften i kort tid, men er allerede blevet beskyldt for at udbrede falske nyheder…

Stifteren af mediet er nuværende chefredaktør Jeppe Juhl, som også er en del af det indvandrekritiske medie newspeek.info. Ifølge ham er 24nyt.dk vigtig i en tid, hvor de etablerede medier ikke er deres opgave voksen. …

Som eksempel på svigt fra de etablerede medier fremhæver han TV 2 News’ dækning af det hollandske valg.

Han mener, det er misvisende, når islamkritikeren Geert Wilders bliver udråbt som taber, når Frihedspartiet går markant frem, samtidigt med at den nuværende premierminister Mark Ruttes borgerligt-liberale parti VVD fik væsentligt færre stemmer end ved seneste valg.”

(Liberal vinder valget med 20 procent tilbagegang, Wilders taber med 30 procent fremgang)



10. marts 2017

Set i Fagbladet 3F: BJMF ville navngive ‘anonymiserede nedrivningsfirma’, bekymret for ‘asbest’-fare

Interessant artikel om rydningen af Jagtvej 69 i Fagbladet 3F, men mest for det der ikke fortælles. Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) er ikke bare en 3F-underafdeling, men en kommunistisk tidslomme, og forsøget på at stoppe nedrivningen tilbage i 2007 havde selvfølgelig et ideologisk motiv.

Jeg har tidligere gennemgået navne i BJMF’s top, og stødte eksempelvis på de to formænd Henrik Lippert (tidl. Danmarks Kommunistiske Parti) og Anders Olesen (Fonden Jagtvej 69, Foreningen Oprør). Sidstnævnte kom fra TIB-København, i lighed med Claus Hvitfeldt Christophersen (tidl. kandidat for Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister), der var tilstede da maskerede autonome angreb DNSB-hovedkvarteret i 1998. Tilstede var også Ole Søborg (Fagforeninger Mod Racisme, Ribus mv.) og Lars Pless (Kommunistisk Parti i Danmark), begge senere udvalgsmedlemmer for BJMF.

I stedet for at problematisere det faktum, at lønarbejdere blev nødt til at maskere sig for at undgå hævn fra venstreradikale, så vælger BJMF (3F) med stikordet ‘mulig asbestfare’, at få navngivet de truede håndværkere for på den måde at stoppe nedrivningen.

Artiklen er skrevet af Kit Lindhardt, der ifølge Twitter er journalist ved Ritzaus Bureau, og således ekspert i halve sandheder. Sakset fra Fagbladet 3F – Nu er det præcis ti år siden: Se mænd med ma sker rive Ungdomshuset ned.

“Det var sølvfarvede kraner uden synligt logo, der bid for bid flåede Ungdomshuset fra hinanden og jævnede det med jorden for præcis 10 år siden søndag 5. marts.

Nedrivningsfirmaet måtte ikke kunne blive identificeret af frygt for, at aktivister ville hævne sig.

Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, BJMF, forsøgte at komme i kontakt med det anonymiserede nedrivningsfirma. BJMF var nemlig bekymret for, om der var asbest i den gamle bygning.

– Det så ud til, at firmaet bare gik til den uden at tage højde for, at der formentlig var en masse asbest i bygningen. Der var støv over det hele, og det kunne jo være til fare for københavnerne, siger Carsten Bansholm Hansen.

…De folk, der var med til at rive Ungdomshuset ned, var maskerede for at forblive anonyme. … – De havde tøj på uden mærker eller logo, og så havde de elefanthuer eller skimasker på, så man ikke kunne genkende dem, siger Carsten Bansholm Hansen fra BJMF.”

(Collage: TLB NYT, 2014)

BJMF-aktivist generer mand med ‘Stop jødeforfølgelserne’-skilt: “… pisse-ubehagelig. Det du står for.”

Oploadet Kl. 10:33 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


8. marts 2017

Politiken kalder pakistanere for ‘vaskeægte dansk’, citerer Esposito, der advarer mod ‘frygtens politik’

“En vaskeægte dansk familie”, kalder Politiken pakistanske Shamim og Munir Hussein, børnene Waseem, Mubeen, Faheem og Meena, børnebørnene Zainab, Dina, Sana og Isma, samt svigerdatteren Hafsa. Nok så mange ord om danskernes modstand mod Islam, ændrer ikke på det faktum, at der er tale om en pakistansk storfamilie. Familien Møller bliver heller ikke kinesisk, hvis jeg bestiller flybilletter, og bosætter mig i Shijiazhuang.

Dagen efter præsenterer samme journalist et interview med islamofiliens hof-apologet, John Esposito –Islamforsker: Vi dæmoniserer muslimer.

“Den 76-årige professor fra Georgetown University i Washington har i mere end 40 år beskæftiget sig med islam og muslimers rolle i den vestlige verden.

… nu retter han en skarp kritik mod den politiske stand, de etablerede medier og meningsdannere, der i hans øjne gør en kunstig civilisationskamp til en realpolitisk virkelighed. …

Partier og bevægelser, der i stigende grad ser deres vælgere vende sig mod globaliseringen, har set en mulighed for at genvinde en tabt opbakning ved at male et forenklet fjendebillede af følgerne af verdens næststørste religion.

Man får pisket stemningen op, så folk når et niveau af nærmest hysterisk frygt, og i det klima virker enhver generalisering. Man koger enorme folkemængder ned til ’muslimer’, ’flygtninge fra Mellemøsten’ og ’immigranter’ og forklarer ofte uden tøven, hvordan denne gruppe gør det og det og det af ulovligheder, overgreb og velfærdsbedrageri. Man skeler aldrig til relative tal – at det jo kun er en uhyre lille procentdel af f.eks. flygtninge, der begår kriminalitet. Eller terror for den sags skyld’, lyder det fra Esposito, der ikke blot peger på populistiske ledere som Le Pen, Trump og Wilders, men også europæiske konservative og socialdemokrater som meddelagtige i denne ‘frygtens politik’.

‘… Islamofobien kan blive så udtalt, at det nødvendigvis skaber en modreaktion fra de store dele af befolkningen, der i øjeblikket tier. Når man spørger den brede befolkning, så vil man jo sameksistens. Europæere har generelt ikke negative forestillinger om folk, der kommer hertil, får et job og bidrager til samfundet og demokratiet’ siger han.”


Mchangama: Institut for Menneskerettigheder betragter ateistisk religionskritik som værende ‘had’

Institut for Menneskerettigheder har netop udgivet en rapport om hadefuld debat på sociale medier, og som man næsten kan gætte, så handler det om at stække højrebølgen kommentar for kommentar. Det er selvfølgelig den forkerte vej at gå, for tryk avler modtryk, og ‘worst case scenario’ er nu engang ikke grimme ord i tilfældige debatter på Facebook.

Da jeg sidste år deltog i en debat om debatten i regi af Institut for Menneskerettigheder, pointerede flere, at den hårde tone afskar folk fra at deltage i den. Det er for mig at se efterrationalisering, og det er svært at se debatten skulle bliver mere demokratisk, hvis blot folk uden akademisk uddannelse censureres med rund hånd. Problematikken fremgår af den kritiske analyse herunder.

Velskrevet kommentar af Jacob Mchangama på Zetland – Nej, SÅDAN skal vi bekæmpe den hadefulde debat på nettet: Sæt den fri.

“Tonen på internettet er hård. Det politiske landskab er polariseret i en grad, hvor skadefryden ved at levere stikpiller ofte synes større end trangen til at forfine sit eget argument…

For at redde debatten og sikre en bedre ‘tone’ har Institut for Menneskerettigheder (IMR) skrevet en fyldig analyse om ‘hadefulde ytringer i den offentlige onlinedebat’. Her forsøger de dels at kvantificere omfanget af hadefulde ytringer på sociale medier, dels kommer de med anbefalinger til at håndtere problemet. …

Rapporten lider dog af en række metodologiske mangler. Og vigtigere: hvis dens anbefalinger følges, risikerer man at skabe omfattende og politisk skævvredet selvcensur. Man risikerer, at de såkaldt hadske kommentarer, der ikke lever op til tonen, flytter andre steder hen og dermed bidrager yderligere til den polarisering og ekkokammer-effekt, som har været den utilsigtede konsekvens af sociale mediers stigende dominans.

(Institut for Menneskerettigheder, Hadefulde ytringer i den offentlige debat, 2017)

IMR har i fire måneder holdt øje med debattråde under DR og TV 2’s nyheder på Facebook. Næsten 3.000 kommentarer har de gennemgået. …

Men allerede her melder problemerne sig. For IMR tager ikke alene udgangspunkt i de ytringer, der er omfattet af straffelovens forbud mod for eksempel forhånende og nedværdigende ytringer mod bestemte grupper (racismeparagraffen). De bruger i stedet en langt mere omfattende definition: ‘Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerede og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status’.

Den Danske Ordbog definerer had som en ‘meget stærk følelse af fjendtlighed eller forbitret vrede over for en person, som man for eksempel føler sig krænket af’.

Men IMR definerer ‘had’ på en femtrinsskala, hvor stigmatisering er den mildeste grad af had, hvorefter det bliver grovere med nedsættende, krænkende, chikanerende og til sidst truende had. Ved at medtage de mildere kategorier som ’stigmatisering’ og ‘nedsættende’ udvider IMR ikke bare den naturlige sproglige forståelse af ordet ‘had’, men indfører også en grænse, der er betydeligt mere omfattende end racismeparagraffen og straffeloven.

Hvor galt står det så til med tonen og hadet? Kun én af de 2.996 kommentarer klassificeres som en trussel – andre kan være blevet fjernet af mediernes moderatorer. Godt halvdelen af de ‘hadefulde’ kommentarer falder under de milde kategorier 1 og 2, som altså ikke er strafbare. Og det største antal ‘hadefulde’ kommentarer – 31 procent – vedrører ‘politisk observans’, der heller ikke i sig selv er strafbart, da der er gode grunde til, at ytringsfriheden skal være særdeles omfattende, når det gælder politiske ytringer.

IMR anbefaler, at medier skal bekæmpe de hadefulde ytringer med moderering: Medier kan, skriver de, blandt andet bruge ‘monitorering, redigering, aktiv indblanding og sletning af indhold’.

Her er nogle af de eksempler, der ifølge IMR udgør had, og som derfor burde modereres.

Debattøren her problematiserer, at indvandrere – men ikke nogen bestemt gruppe – kræver kønsadskillelse i en svømmehal, ligesom han kræver accept af danske normer som betingelse for ophold i Danmark. Uanset brugen af versaler er det svært at opfatte en sådan temmelig almindeligt forekommende politisk tilkendegivelse i en velkendt integrationsdebat som ‘nedsættende’, ligesom det er uklart, præcis hvilken gruppe ytringen er rettet mod.

Der findes adskillige eksempler på, at politikere og ministre har udtalt lignende holdninger. Eksempelvis udtalte integrationsminister Inger Støjbjerg for nylig til TV 2/Fyn:

‘Når man lever og bor i Danmark, så må man indrette sig efter det regelsæt, som vi har i Danmark. For mig er integration ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen bøjer os lidt ind mod hinanden – og så mødes vi et sted på midten. For mig er integration, at man indretter sig efter de normer og det værdisæt, som vi har her. Og det indbefatter blandt andet, at man giver hånd.’

At det skulle udgøre ‘had’, virker som en temmelig lemfældig omgang med det danske sprog.

Det ville også være en ret drastisk omgang selvcensur, hvis medier skulle fjerne alle kommentarer fra politikere, debattører og borgere, der mener, at præmissen for ophold i Danmark er accept af grundlæggende danske normer.

Lad os tage et eksempel mere:

Her er vi ovre i et af de grelle og stærkt selvmodsigende eksempler. Her er tale om en klassisk ateistisk kritik af religion som værende i strid med fornuften. I den kendte oplysningstænker Tom Paines klassiker The Age of Reason fra 1794 skriver han:

‘Som ingen andre af menneskets opfindelser virker alle religiøse institutioner, jødiske, kristne, eller muslimske på mig, som om de er skabt til at skræmme og slavebinde menneskeheden og monopolisere magt og profit.’

Paines moderne arvtager Christopher Hitchens skrev i 2007 en lignende bredside i bogen God is not great: How Religion Poisons Everything. Her kalder han organiseret religion for ‘voldelig, irrationel, intolerant, allieret med racisme’ og ‘foragtende over for kvinder’. Blandt andet.

Disse angreb på religion fra to store litterære skikkelser går langt videre end den kommentar, som IMR mener er så krænkende, at den udgør had.

[…]

Som sådan er IMR’s rapport opskriften på, hvordan man skaber en offentlig debat, hvor politiske og kulturelle eliter konstant bliver overrasket over udfaldet af valg, folkeafstemninger og fremkomsten af nye politiske idéer og bevægelser, fordi man afskærer sig selv fra at blive konfronteret med de holdninger og bekymringer, der findes i bestemte befolkningsgrupper. Og så har vi virkelig et problem med den offentlige debat.”



7. marts 2017

P1 Morgen om Geert Wilders fravær fra tv-debat: “…. den brøleabe, den var her så ikke i dag.”

Jeg er sikker på, at faguddannede journalister ikke har et indslag med gårsdagens indslag om Geert Wilders og den hollandske valgkamp, men det er intet andet end intelligent propaganda. Der mangler oplysninger om baggrunden for Wilders fravær, postuleres at debatten om indvandring er skabt af Wilders, og man vælger at citere en tilfældig kvinde der mener han er en ‘brøleabe’. Fra P1 Morgen – Hovedpersonen Geert Wilders manglede ved hollandsk valgdebat.

P1-vært: … hvad kom det til at betyde at han var fraværende?

Clara Binczak Lindhardt, DR: Debatten var dermed langt mindre højrøstet end hvad man kunne have forventet, hvis Wilders han havde været med. Til gengæld så gjorde det, at der faktisk var nemmere at skelne partierne fra hinanden. Det gav den konservative kandidat mulighed for at stille sig op, som den allermest højreorienterede i den her gruppe af partiledere, især på indvandrerområdet, der stillede han sig op, som den største strammer… Det betød også at indholdet trådte klarere frem, hvad de otte tilstedeværende kandidater mener om emnerne – ellers ville de hele tiden skulle sætte sig op i forhold til Wilders.

P1-vært: Hvad kom debatten så til at handle om, udover indvandrerområdet. … Det her med Geert Wilders. Selvom han ikke var med til debatten, så fyldte han alligevel på en eller anden måde, mener du. Prøv lige at forklare os det.

Clara Binczak Lindhardt: Bare det at et af hovedemnerne var indvandring, det var Wilders jo medvirkende til at have sat øverst på dagsordenen i den her valgkamp. Det er det valgkampen den handler om.

P1-vært: Hvordan har folk i Holland egentlig haft det med at han var fraværende fra den her debat?

Clara Binczak Lindhardt: Det synes samtlige tilskuere jeg talte med var for svagt. Nogle syntes til gengæld at det var rart, at debatten foregik i et mere roligt toneleje, end det havde været tilfælde, hvis Wilders var med. En kvinde hun sagde bagefter til mig, ‘Ja, normalt der står Wilders, som sådan en brøleabe’ – det siger man på hollandsk, og så skælder han de andre ud for ikke at gøre nok for at stå imod radikal Islam. Og man kan sige, den brøleabe, den var her så ikke i dag. Den kritiske holdning til Wilders, er dog ikke nødvendigvis repræsentativ for hele Holland…

Oploadet Kl. 09:50 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper