28. september 2014

Nagieb Khaja fulgte ‘marginaliserede’ Taleban-krigere: “… et møde med almindelige mennesker i krig.”

For nøjagtig 10 år siden var Abu Laban gæst i Deadline, og blev her spurgt hvorvidt Osama bin Laden var et godt menneske eller ikke. “I hvilken forstand? Han er forretningsmand, frihedskæmper”, lød svaret, hvorefter han fortsætte “Han er ægtemand, forretningsmand…”, og det var for tidligt at vurdere, hvorvidt Al-Qaeda-lederen var dårlig for klodens muslimer.

En journalistisk udgave af samme traver kunne man se fredag i Go’ Morgen Danmark på TV2, hvor Nagieb Khaja præsenterede en ny udgivelse om et ophold hos Taleban i Afghanistan. Indslaget kan ses på TV2 Play.

Stéphanie Surrugue, vært: I seks døgn har du sovet og boet side om side med Taleban i Afghanistan, du er den første dansker der har gjort det. … Det her fjendebillede er lidt diffust, vi ved ikke hvem de er? Hvad er det for nogle mennesker du har mødt? Menneskerne bag krigerne?

Nagieb Khaja, journalist: Jamen, der er en ret stereotyp opfattelse af hvad en talebaner er. Det er typisk en meget blodtørstig type, en type som er desperat efter at dø, efter at komme i paradis. Det er folk som ikke vil fremskridt. De vil ikke have pigeskoler for eksempel. De mennesker jeg mødte, de fleste af dem i hvert fald, de svarede ikke til det billede, som vi har af det. Det var helt almindelige afghanere. Det var bønder, det var forretningsdrivende, det var folk med håb og drømme, det var folk som også var forelskede, som ikke kunne få deres udkårne, så det billede jeg fik af dem, kan man sige – var meget afdæmoniserende. … de fleste af dem har ikke sluttet sig til taleban af ideologiske årsager. De har sluttet sig til dem, fordi de tilfældigvis bor i det område her.

[...]

Al Jazeera: Hvad laver I når I ikke laver Jihad?

Talebaner: For eksempel landbrug, men vi laver mest Jihad.

Al Jazeera: Så I er også landmænd?

Talebaner: Ja, vi har træer og lignende.

[...]

Stéphanie Surrugue: Ved at komme så tæt på dem, som du har gjort her. Hvad kan vi bruge den viden til, ikke bare i forståelsen af taleban, men også i forståelsen af bevægelsen Islamisk Stat, der jo lige nu er på fremfærd i Syrien og Irak.

Nagieb Khaja: Det man må forstå, det er, at der altid er nogle ideologiske kerner i de bevægelser her. Det har du selvfølgelig også i Afghanistan, og det har du i IS. I IS består den mest af folk fra udlandet, og irakere selvfølgelig også. I Afghanistan er det afghanere, også kernen. Det man må forstå, det er at der er et opland omkring de bevægelser her, og det opland her, de bliver tiltrukket, presset af de her bevægelser af desperate årsager. Det jeg har hørt fra mange af de talebanere her, det var at mange fra deres familiemedlemmer var blevet dræbt af amerikanske soldater, eller at den afghanske regering havde dræbt deres familiemedlemmer. De var blevet behandlet meget dårligt af systemet, myndighederne, og det var det der gjorde at de sluttede sig til dem. Det er den samme historie, som vi også kan se i Irak, for eksempel. Du har selvfølgelig de ideologiske IS-krigere, som har en ambition der går ud over de grænser der er dernede…

Stéphanie Surrugue: Hvordan kan vi bruge den her viden i en kamp mod Islamisk Stat? Som jo store dele af verden lige nu er involveret i. Vi er jo på vej med militær i lange baner. Er det den rigtige vej at gå, belært af det du har oplevet med taleban?

Nagieb Khaja: Altså, der har været krig i Afghanistan i cirka tretten år, og Taleban er ikke blevet besejrede. De er blevet stærkere efter 2005, og de er stadig en magtfaktor i Afghanistan. Så, de militære midler har ikke været løsningen. Jeg er personligt også overbevist om, at de militære midler, alene i hvert fald, ikke er løsningen i Irak. Det her opland i Irak, som er marginaliserede, eksempelvis nogle af de her sunni-stammer, som man kan sammenligne med nogle af de her talibanere, som også er blevet marginaliserede i sin tid. De folk, de stammer der er blevet marginaliserede. Det opland her, den eneste måde man kan få dem til at lægge våbnene, det er hvis de føler sig accepterede, det er ved at de får medindflydelse, det er ved at man forstår de nuancer der er, at der er nogle som faktisk har svære kår. Så jeg tror simpelthen ikke på, at hvis folk er lykkelige, hvis de er glade, at de vil gribe til våben. Jeg tror bare det er en helt logisk ting.

Stéphanie Surrugue: Sådan var din egen vurdering baseret på erfaringer og observationer i Afghanistan. Nagieb, jeg kunne godt tænke mig her til sidst… kan man undgå at få sympati for de her folk, når man er presset helt ud i de her situationer, tæt på dødsangst.

Nagieb Khaja: Nej, altså, det kan man ikke. Selvfølgelig får man sympati for folk, der behandler en ordentligt, selvfølgelig, så kommer man også til at føle med folk, når man får deres historie, og kommer ind under huden på dem. Altså. … Der hvor jeg faktisk fik mere sympati for dem, det var når jeg hørte deres historie, det var når jeg var sammen med dem i dagligdagssituationer, ikke så meget på grund af krigen, men på grund af andre ting – at jeg har lært dem at kende.

(Supplerer evt. med Jyllands-Posten)

Oploadet Kl. 09:51 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


22. september 2014

Information renvasker AFA-leder Andreas Rasmussen: frifundet, venstrefløjsaktivist, politisk arbejde…

Tilbage i juli 2010 bragte Projekt Antifa en længere artikel om ’68 dage i Vestre Fængsel’ ved en anonym skribent, der efter eget udsagn blev ‘beskyldt’ af PET for at være leder af Antifascistisk Aktion (AFA). Senere samme år kaldte han sig for ‘Niclas’ i en beslægtet artikel i Internationalt Forums tema-nummer om ‘politiske fanger’ (også Projekt Antifa, februar 2011), og lørdag var dagen så kommet hvor han stod frem med eget navn i en avis.

Bemærk hvorledes journaliststuderende Mette Schjerbech Wallach ikke nævner et eneste ord om erklærede militante Antifascistisk Aktion, men omvendt diskret fletter ind at Andreas Rasmussen blev frifundet for politisk vold. Uanset hvordan ordene drejes, så blev AFA-lederen dømt for besiddelse af hacket materiale, overtrædelse af våbenloven og ‘medvirken til et voldeligt overfald’ med flasker mod politiske modstandere.

Fra Dagbladet Information – ‘Jeg var i konstant alarm-beredskab’.

“I celle 254 i Vestre Fængsels isolationsafdeling er der to gange tre meters terrazzogulv, tre meter til loftet, og den låste dør ind til cellen er 15 centimeter tyk. … Modsat den låste dør er der et lille vindue, som man akkurat ikke kan kigge ud af, hvis man som Andreas Rasmussen er 183 cm høj. Langs væggen står en sofa af den slags, som man i 1970’erne kunne finde i vuggestuer og børnehaver. Betrækket kradser. Hver aften skal sofaen trækkes 20 centimeter ud fra væggen og bruges som seng. Så har man 80 cm at ligge på. …

Den 28. februar 2010 blev venstrefløjsaktivist Andreas Rasmussen anholdt og varetægtsfængslet af PET, og det er sådan, han husker sin celle. Han blev tiltalt for hacking, overfald på personer på højrefløjen og terror i forbindelse med sit engagement i Researchkollektivet Redox. Nu – fire og et halvt år efter – er sagen afsluttet, da Statsadvokaten i august i år opgav at anke frifindelsen af de tiltalte til Landsretten. Derfor er Andreas Rasmussen endelig en fri mand. Men han er ikke fri af sine oplevelser fra de 40 dage i isolation.

‘Det var et enormt pres. Jeg blev sgu mærkelig oven i hovedet,’ fortæller han.

(Andreas Rasmussen, Redox/AFA-leder, Vester Allé, Århus, 6. august 2008; Uriasposten)

Andreas Rasmussen husker også, at han var bekymret for hans venner fra Redox og deres fælles politiske projekt.

‘Alt vores arbejde blev angrebet. Jeg var bange for, at mine venner skulle gennemleve det samme, som jeg gjorde, og jeg var bange for, at alle ville blive anholdt, for så havde nazierne frit spil.’

Det var for at undgå kollusion – at forstyrre efterforskningen – at dommeren i Københavns byret sendte Andreas Rasmussen i isolation. Han var sigtet efter straffelovens §114f, som er terrorparagraffen samt §245, som omhandler vold og §263 omkring hacking. Så da den dengang 23-årige mand sad i celle 254 og kiggede på den tunge metaldør med skriften og den lille luge i, skulle han synke en ekstra gang. …

Terrorsigtelsen var Andreas Rasmussen mest uforstående overfor, og det var også den, som han frygtede mest: …

‘Jeg var vred over, at PET sigtede mig for terror. Samtidig frygtede jeg sigtelsen på grund af strafferammen og hele den stigmatisering, som en terroranklage vil betyde for mig og for Redox,’ siger Andreas Rasmussen. …

‘Jeg er normalt god til at passe på mig selv og få tiden til at gå på en fornuftig måde. Men i de første 10 dage af isolationen var jeg ved at knække sammen, og der tænkte jeg mange gange, at jeg ikke kunne holde stand. At jeg ville begynde at plapre løs bare for at komme ud, og det ville jeg selv betragte som et svigt, hvis andre gjorde. Vi havde en aftale om, at vi ikke ville udtale os,’ siger han og fortæller, at isolationen blandt andet gjorde, at han tabte sig 12 kilo på knap seks uger. …

Selv om Andreas Rasmussen ved, at hans politiske arbejde kan have konsekvenser for ham, så havde han aldrig overvejet, at isolationsfængsling kunne blive én af dem:

‘Jeg vil ikke klynke, for jeg har truffet et valg om at være politisk aktiv, og jeg har altid vidst, at det var en risiko at blive anholdt eller fængslet.'”

(Internationalt Forum, GAIA, 2010/67, Tema: Politiske fanger, s. 4; Issuu.com)



17. september 2014

Pind: Kun Danmark er dansk – Konsekvensen af indvandring: Så holder det op med at være Danmark

“Indianerne stoppede ikke indvandringen. Nu bor de i reservater!”, stod der på klistermærker, da Søren Pind som ung liberal kæmpede for åbne grænser. Han er blevet klogere og mindre ideologisk med tiden, og lyder i dag på mange måder som en snusfornuftig konservativ. Når journalist Christina Raabæk spørger hvorfor “man har monopol på en kultur, bare fordi man er født i et land”, tænker jeg automatisk på hendes hårfarve.

Interview i Politiken – Søren Pind: Indvandrere truer den svenske kultur.

“Det er står skidt til med demokratiet og kulturen over sundet, hvis man spørger Søren Pind (V), der i morges skrev på Facebook antændt af diskussionen om Sverigedemokraterna.

Her gør han det klart, at kulturer uddør, hvis et lands borgere kommer i mindretal. Og det er netop, hvad der venter vores svenske naboer, hvis ikke de gør som Danmark, der tog Dansk Folkeparti ind i varmen.

‘Det er, hvad der venter Sverige. Et ophør, reelt, af det land, vi har kæmpet med og mod i et årtusind – Astrid Lindgrens, Bellmans og den blide skandinavismes tågeland’ afslutter hans sin Facebook-opdatering med, hvor han også får sammenlignet svenskernes situation med udryddelsen af indianerne. …

Er den svenske kultur truet i øjeblikket?

‘Ja det er klart. Jeg kan konstatere, at i Danmark, der beskytter vi kunstnere mod folk, der vil slå dem ihjel. I Sverige, der fængsler de kunstnere. Og det er et meget mærkeligt tegn på en opløsning af en kultur, der f.eks. vægtede ytringsfrihed højt.

Men er det fordi, folk kommer til Sverige, at kulturen forsvinder?

‘Når et oprindeligt folk kommer i mindretal, så sker der de her ting. Undervejs tager man også større og større hensyn… det er selvfølgelig fordi, den nationale svenske kultur er under kraftigt pres og derfor tror jeg også, at 13 procent har stemt på Sverigedemokraterna’.

(Journalist Christina Raabæk på Facebook, 2014)

Men hvorfor er det, man har monopol på en kultur, bare fordi man er født i et land?

‘Der eksempelvis kun er ét sted, der er dansk, og det er Danmark. Hvis man lader folk fra Bangladesh komme til Danmark i tilstrækkeligt antal, så holder det op med at være Danmark og bliver Bangladesh i stedet for’.

Så for dig er dansk kultur ikke en flygtig men en fast størrelse?

‘Det er ikke en fast størrelse. Men det er hele den filosofiske diskussion om, man skal lade ting ske ved evolution eller revolution. Hvis man lader ting udvikle sig naturligt i kraft af sig selv, som dansk kultur har gjort det indtil for nylig, så er det én måde. Hvorimod hvis man vil revolutionen, så skal man bare åbne landegrænserne op og se, hvad der sker. Så får du en revolution, og det er jeg meget skeptisk over for‘.”

Oploadet Kl. 12:35 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


16. september 2014

SD vil have stramninger som Socialdemokraterne praktiserer – Reismann afviser sammenligningen…

Det er vigtigt, at man i Sverige ikke gentager ‘den fejl’ som Danmark gjorde i 00’erne, forklarede David ‘Che Guevera er min helt’ Trads i Deadline i går, og fortsatte så ellers med tirader mod ‘ordentlige’ borgerlige partier der ikke frøs Dansk Folkeparti ud, da de havde chancen. David Trads var kandidat for Socialdemokratiet i 2004, men partiet er cirka et lysår til højre for den nuværende TV2-vært.

Selvom David Trads mener at Sverigedemokraterne er ekstremt og halv-nazistisk, så kommer han ikke udenom at sidstnævnte kæmper for at få indført udlændingepolitiske stramninger, som hans eget parti gik til valg på, da han stadig var kandidat for partiet. Når han skoser Sverigedemokraterna, skoser han således sig selv. Der er menneskesynet til forskel, lyder det mellem linierne.

Herunder en tør, men aldeles fremragende artikel i Berlingske, hvor et ubekvemt spørgsmål får Mette Reissmann til at introducere den argumentløse afvisning. Da Socialdemokraterne strammede var det en nødvendighed – Når Sverigedemokraterna vil stramme tilsvarende er det… noget helt andet.

Fra Berlingske – Sverigedemokraterna: Vi ser op til S i Danmark.

“Det fremadstormende, men på mange områder udskældte svenske højrefløjsparti Sverigedemokraterna, henter i høj grad inspiration til sin indvandrerkritiske linje fra den udlændingepolitik, som Socialdemokraterne i Danmark og den siddende SR-regering i dag værner om.

Sådan lyder det fra Sverigedemokraternas nummer to, partisekretær Björn Söder:

‘Når vi ser på den udlændingepolitik, som Socialdemokraterne står i spidsen for i Danmark, så er det i høj grad noget, vi gerne så indført i Sverige,’ siger Björn Söder, der blandt andet henviser til den danske 24-årsregel og tilknytningskravet.

Under den svenske valgkamp har det indvandrerkritiske parti slået hårdt på, at Sverige bør stille supplerende krav til familiesammenføring, ligesom man bør tilbyde flere indvandrere midlertidig opholdstilladelse frem for permanent. Derudover har partiet foreslået at give økonomisk bidrag til de indvandrere, der ønsker at rejse hjem. Konkrete initiativer, som alle er listet op på partiets hjemmeside, og som Socialdemokraterne i Danmark – i modsætning til sit søsterparti i Sverige – i dag står vagt om. …

‘Vi sammenligner os mest af alt med Dansk Folkeparti, men vi henter meget inspiration fra Socialdemokraternes udlændingepolitik i Danmark. De beskytter langt hen ad vejen en politik, som vi ønsker indført i Sverige, og som kan sikre, at det svenske samfund overlever. Når Socialdemokraterne i Danmark ikke vil løsne grebet om den stramme udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti opfandt i 00erne, så er det vel fordi, de er bange for, hvad befolkningen vil sige,’ lyder det fra Björn Söder.

[...]

Socialdemokraternes udlændingeordfører, Mette Reismann, afviser, at man kan sammenligne den politik, Socialdemokraterne værner om, og den politik, som Sverigedemokraterna foreslår gennemført i Sverige.

‘Jeg er enig i, at der op gennem 00erne er sket en stramning i den danske udlændingepolitik, som vi i Socialdemokraterne har været med til. Det er sket, fordi vi har haft flere konflikter og krige, der har ført til en øget flygtningestrøm. Derfor har vi brug for at regulere udlændingepolitikken. Det er kun naturligt,’ siger Mette Reismann.”

Oploadet Kl. 20:10 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


14. september 2014

Tendensiøs dækning af hackersag i niche-aviser – bruger Bitbureau som ‘uafhængig’ kritiker…

Danmarkshistoriens største hackersag er i fuld gang, og flere medier kæmper aktivistisk for at nedtone, ikke bare det venstreradikale aspekt, men også sagens omfang. Centralt i forsvaret står Bitbureauet, der præsenterer sig selv som værende en ‘uafhængig internetpolitisk tænketank’. Selvom tiltalte JKT har delt adresse med to ud af blot fem navngivne i Bitbureauet, så lader visse medier Bitbureauet fremstå som en uafhængig kilde.

Sagen dækkes i Dagbladet Information af Researchkollektivet Redox’ Sebastian Gjerding, tidligere talsmand for Piratgruppen, der åbent samarbejdede med ‘The Pirate Bay’ – projektet der gjorde den anden tiltalte i sagen verdenskendt. Piratgruppen eksisterer ikke mere, og Bitbureauet virker som en mere medievenlig efterfølger. Sebastian Gjerding har en lang fortid på den yderste venstrefløj, og var eksempelvis aktiv på højt niveau i Borgerinitiativet Kirkeasyl – i øvrigt sammen med søsteren Helena Reumert Gjerding, der i 2011 blev erstattet af Vidir Valberg Gudmundsson i Bitbureauet.

(Collage: JKT anno 2008, diverse online-artikler der inkluderer Bitbureauet)

Danmark er et lille land, det IT-politiske miljø er tæt, og hvis IT-journalister bruger Bitbureauet som ‘uafhængig’ kritiker, så må det være en bevidst beslutning. Således inddrager to niche-aviser Bitbureauet i sin dækning af af sagen mod 21-årige JKT og Gottfrid ‘anakata’ Svartholm.

Fra Version2.dk, 10. september 2014 – Anklagers it-fremmedhed vækker bekymring i hackersag (af Magnus Boye).

“Også på Twitter møder anklageren mistillid – som i dette tweet fra Henrik Chulu, der er medstifter af den it-politiske tænketank Bitbureauet.

‘Graden af digital inkompetence hos anklageren i #hackersag er pinlig, spilder alles tid og opildner til forragt for retssystemet. #dkpol
11.07 – 5. sep 2014′”

Fra Computerworld, 12. september 2014 – “Man burde undersøge CSC i stedet for en retssag mod hackere” (af Nicolai Devantier).

“Når man læser mediernes dækning af sagen, kan man hurtigt få den opfattelse, at de tiltalte allerede er dømt skyldige, men den opfattelse sættes der nu et stort spørgsmålstegn ved.

‘I stedet for en retssag mod personer – skyldige eller ej – burde man se på sikkerheden i CSC, der har vist sig at være ringe gennem meget lang tid. Den forsømmelighed burde man efterforske. Jeg synes, at CSC er sluppet meget let i denne sag,’ siger Christian Panton.

Han er medstifter af Bitbureauet, der definerer sig som en uafhængig internetpolitisk tænketank og en interesseorganisation for internettet, der drives på foreningsbasis.

‘Skyldsspørgsmålet er som bekendt ikke afgjort endnu, så jeg kan ikke sige noget om den side af sagen. Men det materiale, der er lagt frem i retten, er fra en teknisk vinkel ret tyndt,’ fortæller han.”



9. september 2014

“Heldigvis sælger de stadig honning ved vejen i nabobyen. Men noget er under forandring i Danmark.”

Lettere naiv klumme af Jyllands-Postens debatredaktør Jette Elbæk Maressa, men det citerede står fint alene – em>Først røg tilliden, så kom frygten

“Heldigvis sælger de stadig honning ved vejen i nabobyen. Men noget er under forandring i Danmark.

For udlændinge, som besøger Danmark, er de små boder eller blot borde med frugt, grøntsager, honning, eller hvad man nu har tilovers, det ultimative tegn på, hvilken tillid der hersker mellem mennesker i de skandinaviske velfærdssamfund.

En flamingokasse placeret på en plasticbarnestol ved landevejen med fem-seks bøtter honning og endnu en bøtte med rigelige byttepenge er blevet en seværdighed på linje med Den lille Havfrue og vagtskiftet på Amalienborg, når der er besøg sydfra. Mens opstillingen beundres, går snakken om, at man mange andre steder i verden ville snuppe både honning og kassebeholdning og så i øvrigt stikke af i en fart. Men sådan er det ikke i Danmark. Der har man tillid til hinanden. Og det er ikke alene godt, men også et fundamentalt vilkår, når et skattefinansieret velfærdssamfund skal fungere. …

Mistroen er blevet del af hverdagen. Det har den været længe andre steder. Men så længe, der stadig står en honningkrukke på en plasticstol på landevejen, er der vel stadig håb?

(Videoovervåget vejbod, Andebølle, Fyn, september 2014; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 18:26 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:

Ugelang DR3-tema om hudfarver og racisme: Skal ses som ‘en venlig påmindelse til den hvide race’

DR3 har nu i en uges tid sendt massiv propaganda under temaet ‘Det er fedt at være hvid’. Den hidkaldte forsker hedder denne gang Helle Stenum, og er i lighed med DR3’s kanaldirektør skolet på RUC. Fra programomtalen.

“DR3 sætter i nyt tema – med start onsdag den 3. september – fokus på raceopfattelse og viser, hvor privilegerede hvide mennesker er alene på grund af deres hudfarve.

… det at være hvid er stadig forbundet med mange privilegier. For eksempel er der større sandsynlighed for at få en praktikplads eller komme ind på diskoteket, hvis man er hvid og mindre risiko for at få tjekket sin kuffert i lufthavnen. DR3 sætter fokus på raceopfattelse og viser, hvor store fordele man har som hvid i en række programmer.

‘DR3 er kanalen, der undrer sig over det absurde i samfundet. Og Temaet skal derfor ses som en venlig påmindelse til den hvide race. De fleste af os tænker ikke over de privilegier, der stadig eksisterer, når vi fødes blege. Basale rettigheder bliver taget som en selvfølge, fordi vi ikke selv oplever diskriminationen i vores dagligdag,’ siger DR3s kanalredaktør Irene Strøyer. …

Hvordan er det lige med udtrykket ’lige vilkår for alle uanset hudfarve’ – holder det her i Danmark? DR3-temaet bliver indledt den 3. september klokken 21.00 med ’Den store racedyst’, hvor to hold quizzer om racefordomme anno 2014. Holdene skal blandt andet teste egne hudfarvefordomme i et afslørende skydespil og svare på spørgsmål om en lang række hudfarve-eksperimenter, DR3 har udført i dagens anledning. …

Historieskrivningen er i høj grad foregået på den hvide mands præmisser. Siden man begyndte at skelne mellem forskellige hudfarver, har den hvide farve været forbundet med noget smukt, ophøjet og intelligent. …

I ‘Hvidvaskning på DR3′ får seerne indblik i, hvordan hvidvaskningen har udmøntet sig op gennem historien. Desuden forsøger vært Anders Stegger i en række aktioner at hvidvaske nogle af de sidste ‘sorte pletter’ på det kulturelle landkort. Programmet sendes den 8. september klokken 20.”

(Kritiseret Pippi Langstrømpe-gardin i Astrid Lindgrens Värld, Vimmerby, Sverige; Jyllands-Posten)

Oploadet Kl. 10:49 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


8. september 2014

Fisfis’ søn sigtet for 40 forhold, begået siden maj: “… en halv snes om grov personfarlig kriminalitet”

Ungdomskriminaliteten ‘falder og falder’, skrev Berlingskes Mads Kastrup forleden, og det redaktionelle fokus lader sig naturligvis ikke anfægte af virkeligheden – at der ikke er et fald i personfarlig kriminalitet på landsplan, og at der siden 2011 har været “en markant stigning i røverier begået af unge: 13 pct. på Fyn, 16 pct. i Århus og ikke mindst 22 pct. i København.”. Fra Fyens Stiftstidende – Fisfis’ søn følger i sin fars fodspor (se evt. Online-udgave)

Kun fire dage efter, at han i maj var fyldt 15 år, overfaldt han en mand med slag og spark, ligesom han snittede manden tre centimeter i nakken med en hobbykniv. Det skete onsdag den 28. maj i Eventyrhaven, hvor den netop fyldte 15-årige dreng opholdt sig og af ukendte årsager røg i klammeri med én, som efter overfaldet også blev truet med yderligere knivstik. …

Den sag skulle i sidste uge have været i Retten i Odense, men retsmødet blev i stedet en fristforlængelse. Forrige weekend var Fisfis’ søn nemlig blevet anholdt og fremstillet i grundlovsforhør sigtet for blandt andet at have slået en ned med en skovl på stisystemet ved Birkeparken, for trusler mod en vidne, og for at have truet en lærer på Abildgårdskolen.

[...]

I retten kom det frem, at der samlet er 80 sager mod den 15-årige dreng – ifølge politiet begået i tiden efter hans fødselsdag den 24. maj. Siden har anklagemyndigheden ved Fyns Politi nedjusteret antallet… det ligger formentligt omkring 40 – heraf mindst en halv snes om grov personfarlig kriminalitet som grov vold, overfald, knivstik og trusler.”

(Fyens Stiftstidende, 8. september 2014)

“Peter Skaarup foreslår at sænke den kriminelle lavaler og indføre ungdomsdomstole… Han hæfter sig ved, at trods Odense Kommunes dyre foranstaltninger for 4,5 millioner kroner har det ikke nyttet noget.” (Politikere er rystede, 2. sektion, s. 5)

Oploadet Kl. 19:14 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

Politiken bekræfter Redox-link: JKT delte adresse med ‘ledende skikkelse på den yderste venstrefløj’

I sidste uge bloggede jeg om den tiltalte i Danmarkshistoriens største hackersag, og gav en række indicier på at manden plejede omgang med den yderste venstrefløj. Jeg overså at Politiken, et par dage forinden bragte en længere redegørelse om sagen, og her bekræftede mistanken. Graverchef John Hansen (og Jakob Sorgenfri Kjær) eufemiserer, og foregiver at tiltalte ikke er venstreradikal, men med Politikens rolle i den samtidige ORG-sag forstår man godt de nedtoner det politiske aspekt.

Fra Politiken.dk – Knægt tiltalt for det største hackerangreb på Danmark (1. september 2014).

“Da betjente erklærede ham anholdt i Thomas Laubs Gade på Østerbro i København, havde han computeren under den ene arm. Siden den dag har den nu 21-årige it-konsulent siddet varetægtsfængslet i Arresthuset i Ringsted, adskilt fra sin Lenovo Thinkpad-computer. …

Den unge mand i arresten beskrives af sin omgangskreds som et computergeni med fotografisk hukommelse. …

Indtil han blev sat bag tremmer, holdt han til i venstreradikale – også kaldet autonome – kredse på Nørrebro i København uden dog selv at være specielt politisk interesseret. Han kom ind i centrum af miljøet, da han i slutningen af 2010 flyttede ind i et kollektiv nær Blågårdsgade, hvor også en ledende skikkelse på den yderste venstrefløj havde adresse. En daværende beboer i kollektivet fortæller, at den nu hackertiltalte mand var anderledes:

‘Vi holdt et brag af en indflytterfest, og jeg havde inviteret alle mine autonome venner. Jeg blev meget forbavset, efterhånden som hans gæster dukkede op: Han havde venner i alle mulige forskellige miljøer og havde let ved at omgås alle slags mennesker. Han er en ordentlig og behagelig fyr, simpelthen’.

… kort efter sin 18-års fødselsdag i foråret 2011 fortalte han sine omgivelser om et usædvanligt påtrængende jobtilbud: Politiets Efterretningstjeneste ville gerne gøre brug af hans it-talenter. Mange omkring ham hørte historierne om, hvordan agenter fra PET passede ham op, når han forlod sin arbejdsplads, eller ventede på ham uden for hans bopæl. Inviterede ham på hotel. Smigrede ham og lovede, at de ikke ville have ham til at spionere mod sine venstrefløjsvenner.

Kilder i hans omgangskreds siger også, at han til sidst følte sig under pres fra PET, fordi han afviste de insisterende tilbud.

‘Han følte det ubehageligt, at de overvågede ham’, fortæller en ven.

Om presset var årsagen, er uvist, men på et tidspunkt i 2011 rejste den da 18-årige mand til Brisbane i Australien, hvor han arbejdede for et it-sikkerhedsfirma. … Det billede, som kan stykkes sammen fra kilderne omkring den unge it-specialist, fortæller, at han vendte tilbage til Danmark fra Australien i efteråret 2012, og at han da lagde afstand til i hvert fald en del af sin tidligere vennekreds.”

(Politiken kalder beboer i AFA-kollektiv for ‘Knægt'; Politiken.dk, 1. september 2014)

“Politisk ligger JKT til venstre, og ifølge vennen har han altid haft det lidt svært med autoriteter… var ikke begejstret for højreorienterede, tilføjer vennen.” (BT, 9. juni 2013)

“På de ukrypterede dele blev fundet videoer og billeder fra venstreorienterede demonstrationer…” (Computerworld, 2. september 2014)



27. august 2014

Rotherham-sagen: Jyllands-Posten afetnificerer BBC-historie – “majority… were of Pakistani heritage”

Jyllands-Posten gengiver en historie fra BBC, omhandlende en netop udgivet rapport om børnemisbrug i Rotherham. Journalist Lasse Hemmingsen (RUC, Mellemamerika Komiteen, tidl. Nicaraguabrigader) vælger ikke at skrive noget om gerningsmændenes etnicitet, og selvom han fokuserer på det offentliges svigt, kan han således heller ikke komme ind på myndighedernes ‘etniske’ berøringsangst. Han fortæller selvfølgelig heller ikke, at Rotherham er en Labour-bastion. Fra JP.dk – Rapport: 1400 børn misbrugt i engelsk by. (Se evt. BBC-udgaven)

“Myndighederne har begået ‘åbenlyse’ fejl… Således beskriver kvinden bag en ny rapport om misbrug af omkring 1400 børn i den engelske by Rotherham en del af myndighedernes indsats ifølge BBC.

Misbruget har fundet sted mellem 1997 og 2013, men det var først da fem mænd blev fængslet for misbrug af piger i 2010, at myndighederne fik øjnene op for problemet. Ifølge den uafhængige rapport blev børn helt ned til 11 år gamle voldtaget af adskillige gerningsmænd, bortført til andre byer, solgt, slået og truet. …

Alexis Jay har ifølge BBC fundet eksempler på misbrug af børn, som hun har svært ved at beskrive.

‘Børn blev overhældt med benzin og truet med at blive brændt, truet med pistoler, tvunget til at se brutalt voldelige voldtægter og fortalt at de ville være den næste, hvis de fortalte nogen om det.'”

(Rotherham.gov.uk, Independent Inquiry into Child Sexual Exploitation in Rotherham…, pdf, 153 s.)

Fra rapportens kapitel 11 – Issues of ethnicity (s. 91ff).

“In the broader organisational context, however, there was a widespread perception that messages conveyed by some senior people in the Council and also the Police, were to ‘downplay’ the ethnic dimensions of CSE. Unsurprisingly, frontline staff appeared to be confused as to what they were supposed to say and do and what would be interpreted as ‘racist’. From a political perspective, the approach of avoiding public discussion of the issues was ill judged.

There was too much reliance by agencies on traditional community leaders such as elected members and imams as being the primary conduit of communication with the Pakistani-heritage community.

Census information from 2011 showed that Rotherham had nearly 8000 people with Pakistani or Kashmiri ethnicity, or 3.1% of the Borough population,… In Rotherham, the majority of known perpetrators were of Pakistani heritage including the five men convicted in 2010. The file reading carried out by the Inquiry also confirmed that the ethnic origin of many perpetrators was ‘Asian’. …

In her 2006 report she described how the appeal of organised sexual exploitation for Asian gangs had changed. In the past, it had been for their personal gratification, whereas now it offered ‘career and financial opportunities to young Asian men who got involved’. She also noted that Iraqi Kurds and Kosovan men were participating in organised activities against young women.

In her 2006 report, she stated that ‘it is believed by a number of workers that one of the difficulties that prevent this issue [CSE] being dealt with effectively is the ethnicity of the main perpetrators’. …

She also reported in 2006 that young people in Rotherham believed at that time that the Police dared not act against Asian youths for fear of allegations of racism.

Several people interviewed expressed the general view that ethnic considerations had influenced the policy response of the Council and the Police, rather than in individual cases. One example was given by the Risky Business project Manager (1997- 2012) who reported that she was told not to refer to the ethnic origins of perpetrators when carrying out training. Other staff in children’s social care said that when writing reports on CSE cases, they were advised by their managers to be cautious about referring to the ethnicity of the perpetrators.

… several of those involved in the operational management of services reported some attempts to pressurise them into changing their approach to some issues. This mainly affected the support given to Pakistani-heritage women fleeing domestic violence, where a small number of councillors had demanded that social workers reveal the whereabouts of these women or effect reconciliation rather than supporting the women to make up their own minds. The Inquiry team was confident that ethnic issues did not influence professional decision-making in individual cases. …

Frontline staff did not report personal experience of attempts to influence their practice or decision making because of ethnic issues. Those who had involvement in CSE were acutely aware of these issues and recalled a general nervousness in the earlier years about discussing them, for fear of being thought racist. ….

The issue of race, regardless of ethnic group, should be tackled as an absolute priority if it is known to be a significant factor in the criminal activity of organised abuse in any local community. There was little evidence of such action being taken in Rotherham in the earlier years. Councillors can play an effective role in this, especially those representing the communities in question, but only if they act as facilitators of communication rather than barriers to it. One senior officer suggested that some influential Pakistani-heritage councillors in Rotherham had acted as barriers.

Several councillors interviewed believed that by opening up these issues they could be ‘giving oxygen’ to racist perspectives that might in turn attract extremist political groups and threaten community cohesion. To some extent this concern was valid, with the apparent targeting of the town by groups such as the English Defence League. The Deputy Council Leader (2011-2014) from the Pakistani-heritage community was clear that he had not understood the scale of the CSE problem in Rotherham until 2013. He then disagreed with colleague elected members on the way to approach it. He had advocated taking the issue ‘head on’ but had been overruled. He was one of the elected members who said they thought the criminalconvictions in 2010 were ‘a one-off, isolated case’, and not an example of a more deep-rooted problem of Pakistani-heritage perpetrators targeting young white girls. This was at best naïve, and at worst ignoring a politically inconvenient truth.”

Oploadet Kl. 08:24 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper