10. juli 2018

PEW: “Divides in Denmark between those with and without populist views… towards the news media”

Der kommer ofte interessant statistik fra PEW Research Center, men når de bruger ‘populisme’ som et fasttømret begreb, så er de ude hvor de ikke kan bunde. Det at de forskellige nationers befolkninger ikke har tillid til de landsdækkende medier i forhold til emner såsom ‘indvandring’ og ‘kriminalitet’, har intet med ‘populisme’ at gøre. Journalister og medier er generelt langt til venstre for folk flest, og det afspejler sig særligt i dækningen af de mest polariserede emner. Folk fanger ad åre den ideologiske slagside, og medierne mister troværdighed.

Fra Journalism.org – I Vesteuropa er folks holdninger til nyhedsmedier i højere grad delt som følge af, om de har populistiske holdninger, end af, om de er højre- eller venstreorienterede.

“I Vesteuropa er holdningerne til nyhedsmedierne delt afhængigt af, om personer har populistiske holdninger eller ej – i højere grad end af, om deres politiske holdninger ligger til højre eller til venstre for midten – dette er konklusionen på en ny undersøgelse, som Pew Research Center har udført i Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien, Sverige og Storbritannien.

Undersøgelsen blev udført mellem d. 30. oktober og d. 20. december 2017 blandt 16.114 voksne. Den viste samlet for alle otte lande, at personer med populistiske holdninger har mindre agtelse for og mindre tillid til medierne, samtidig med, at de også vurderer mediernes dækning af store emner som indvandring, økonomi og kriminalitet mere negativt.

I alle de otte lande, der deltog i undersøgelsen, er det mellem 8 til 31 procentpoint mindre sandsynligt, at personer med populistiske holdninger har tillid til medierne i det hele taget. …

Blandt rapportens andre væsentlige resultater kan følgende nævnes:

… I syv af de otte lande er det mindre sandsynligt, at folk med populistiske tendenser siger, at nyhedsmedierne er meget vigtige for samfundet. Forskellen mellem personer med populistiske holdninger og personer uden disse holdninger med hensyn til, hvor vigtige de mener, at nyhedsmedier er, rangerer fra 11 procentpoint i Danmark som det mindste tal og 24 procentpoint i Tyskland som det højeste tal. Spanien er det eneste land, hvor der ikke er en væsentlig forskel mellem de to gruppers holdninger til dette spørgsmål. I disse lande er forskellene på højre-/venstrespektret langt mindre end forskellene med hensyn til populistiske holdninger. I Tyskland siger for eksempel 70 % af de personer, der placerer sig selv i venstre side af det politiske spektrum, at nyhedsmedierne er meget vigtige, sammenlignet med 59 % af folk på højre side af midten, hvilket er en forskel på 11 procentpoint. I tre lande – Sverige, Danmark og Spanien – var der ingen væsentlig forskel på venstre-/højrefordelingen i dette spørgsmål.”

(PEW Research Center, 2018, News Media and Political Attitudes in Denmark)


DDR anno 2018: Kendt kommunist etablerer Nørrebro-kollektiv med tre DR-journalister…

BT fortæller, at Enhedslistens Pernille Skipper er blevet husejer.

“Jeg er blevet husejer. Sammen med de her tre andre skønne mennesker har jeg købt et gammelt, faldefærdigt og helt igennem fantastisk hus lige i hjertet af Nørrebro. Og her skal vores to familier bygge, bakse og bo sammen. I hver vores lejlighed og fællesrum i stuen. Kæmpe optur på hippie-skalaen og lykke-barometeret!” (Pernille Skipper, 9. juli 2018)

De tre skønne mennesker som kommunisten opbygger et kollektiv med, er (ægtefællen) Oliver Routhe Skov og venneparret Esben Bjerre Hansen og Sisse Sejr-Nørgaard. Lad os tage dem enkeltvis. Førstnævnte har været ansat af DR siden 2006, blandt andet på DRs politiske redaktion på Christiansborg, Deadline og TV-Avisen. Han er bedst kendt som USA-korrespondent. Esben Bjerre Hansen er bedst kendt for værtsrollen i P3-programmet Monte Carlo, men har været tilknyttet DR siden 2009, og har blandt andet været journalist for Radioavisen og Deadline. Sidstnævnte er freelancer, men er tidligere været vært på P4 og DR3.

Huset koster i øvrigt den nette sum af 8,5 millioner kroner, men licensen kører over skatten, så det går jo nok.



4. juli 2018

“Oppe i hovedet på David Trads foregår der tilsyneladende meget, som ikke er sket i virkeligheden”

Det faktum at en personage som David Trads har gjort journalistisk karriere, illustrerer ganske fint hvad der er galt med mediebranchen. Forleden hyldede han sig selv i et essay i Politiken, og beklagede at han ikke var blevet bedt om at skrive et kapitel til Informations jubilæumsbog ‘Hele verden forfra’.

Kommentar af tre Information-ansatte i Politiken (Kristian Villesen, Ulrik Dahlin, Anton Geist) – Ansatte på Information: Meget af det, David Trads husker om sin tid på Information, foregik oppe i hans hoved.

“Da Cavlingkomiteen i januar 2004 skulle uddele den prestigefulde pris, ringede formanden for komiteen, Carsten Ingemann, til daværende chefredaktør på Information David Trads.

‘I får sgu Cavlingprisen – for den fremragende dækning af Irakkrigen. Det er selvfølgelig dine journalister, som får prisen, for vi kan jo ikke give den til dig, men du skal vide, at vi alle er meget begejstrede for din måde at stå på mål for dækningen i tv og radio på,« sagde Carsten Ingemann.

Sådan fortæller David Trads i et såkaldt essay i lørdagens Politiken, hvor han i dag er tilknyttet som kommentator.

Det er imponerende, at han 14 år senere ordret kan huske, hvad komiteens formand sagde. Og endnu mere imponerende, at Cavlingkomiteen mente, det i virkeligheden var ham, der fortjente den prestigefulde pris. Problemet er bare, at det ikke er rigtigt.

‘Det, som David beskriver i sit essay, er aldrig sket,’ konstaterer Carsten Ingemann, da vi spørger ham om episoden.

Oppe i hovedet på David Trads foregår der tilsyneladende meget, som ikke er sket i virkeligheden

[…]

‘Jeg tænkte på Tolstojs skæbne’, skriver David Trads med en ærgerlig forveksling af den store russiske forfatter Lev Tolstoj og den kommunistiske revolutionshelt Lev Trotskij, ‘for præcis som Tolstoj er jeg fjernet fra historien.’

… David Trads beskriver sig selv som Tolstoj omringet af kommunister. Det siger alt om hans forskruede forestillinger om sig selv og Information. Og om hans løsagtige tilgang til fakta. Det eneste, David Trads har til fælles med Tolstoj, er, at han skriver fiktion.



2. juli 2018

Rune Selsing om den manglende diversitet: “Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed…”

Sidst jeg hørte Radio24syv blev Donald Trump kaldt racist, men det er ferietid, og hvis jeg skulle opsamle alle eksempler, så kunne jeg ikke lave andet. Radio24syv har en mindre venstre-ideologisk tilgang til stoffet end DR, men i det store og hele, er det ikke meget kanalen har at byde landets mange kulturkonservative. Altså, udover hån og slet skjult foragt. Personligt begræder jeg ikke flytningen af Radio24syv til en lokalitet vest for Storebælt. Om det hjælper på slagsiden er svært at sige, men selv gode journalister bliver håndtamme eftersnakkere, når de dagligt er nødt til at positionere sig i forhold til den yderste venstrefløj. Færre statsmedier havde været bedre.

Rune Selsing om flytningen af Radio24syv – Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede.

“Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen?



19. juni 2018

‘Danmarks længste maskebal’: Poul Madsen og Ekstra Bladets indirekte støtte til sharia-tro islamister

Skal man tro Ekstra Bladet, så går integrationen godt. Den kan dog blive endnu bedre, og derfor har den midaldrende ungkommunist Poul Madsen allieret sig med den selverklærede brobygger Ozlem Cekic. De giver hver især fem råd til danskere og ikke-danskere, blandt andet at vi skal smile til og hilse på hinanden, samt at sidstnævnte “skal se ‘Matador'”. Det ville være sjovt, hvis ikke mine børn var en del af eksperimentet.

Seneste stunt i Ekstra Bladet-regi er et angreb på maskeringsforbuddet. Et landsdækkende langvarigt maskebal – indirekte støtte til sharia-tro islamister, der helt i fundamentet kæmper mod vestlige værdier. Fra Poul Madsens leder, torsdag i sidste uge – Danmarks længste maskebal.

“Den første august træder tildækningsforbuddet i kraft, hvilket gør det forbudt at gå med burka, niqab og falsk skæg. Med mindre det ‘tjener et anerkendelsesværdigt formål’. Det kan eksempelvis være, hvis du er iført en maske på vej til en udklædningsfest.

Derfor inviterer Ekstra Bladet dig til Danmarks længste maskebal, fra 1. august 2018 og indtil loven ophører.

Det eneste du skal gøre er, at tilmelde dig eventet – så er du officielt på vej til maskebal og kan bære nøjagtigt, hvad der passer dig, lige meget hvad loven siger.

Velkommen til virkeligheden”

(Facebook-event ved Ekstra Bladet: ‘Danmarks længste maskebal’, 2018)

Oploadet Kl. 12:39 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


9. juni 2018

DFI-konsulent med DKU-fortid bevilliger 5,7 mio. til iraker: Laver dyster film om ‘et islamkritisk parti’

Nye Borgerliges Mette Thiessen skriver på Facebook, at Det Danske Filminstitut (DFI) har bevilliget 5,7 millioner skattekroner til filmen ‘Danmarks sønner’ der har præmiere næste år. En film instrueret af den irakiske flygtning Ulaa Salim, der tidligere har produceret kortfilmen ‘Ung for Evigt’ (2012) om forelskelsen mellem Omar og Sophie.

Filmen maler et dystert billede af, hvordan Danmark vil være, hvis et islamkritisk parti er ved magten. … Hovedrollen i filmen er den ’stærkt nationalistiske politiker’, Martin Nordahl, der spilles af skuespilleren Rasmus Bjerg. Martin Nordahl er i filmen formand for det fiktive og nystiftede parti National Bevægelsen.” (Mette Thiessen, 8. maj 2018)

(Bemærk National Bevægelsens Nye Borgerlige-lignende svane-logo; Foto: FB)

Konsulenten bag filmstøtten hedder Mette Damgaard Sørensen, der tilbage i 1997 talte ud på DR2 om hendes kommunistiske ungdom. Hendes forældre var kommunister, og hun kom selv på partiskole i Moskva, og blev ‘turistguide’ i DDR. Hun valgte kommunismen på grund af ‘medfølelse’ og ‘medmenneskelighed’, forklarede den daværende filmanmelder på TV2 otte år efter Murens fald. Mikhail Gorbatjov var for hende ’symboler på anstændighed og hæderlighed’, og selvom socialismens iboende demokratiske idealer mistede lidt uskyldighed i Østblokken, så var kampen mod kapitalismen evig aktuel. Og kampen mod islams kritikere, må man forstå.

(Mette Damgaard Sørensen, konsulent, Det Danske Filminstitut; Collage: DR2, 1997 mfl.)



8. juni 2018

Hørt i Cordua & Steno, ideologisk modvægt til Det Røde Felt: AfD tilgodeser ‘et højre-nazistisk klientel’

Det venstreorienterede taleprogram på Radio24syv hedder Det Røde Felt, og henvender sig målrettet til Enhedslistens kernevælgere plus det løse, maksimalt 10-15 procent af befolkningen. Her går man kritisk til borgerlig-liberale sandheder, såsom positive afledte effekter ved skattelettelser.

Det borgerlige taleprogram på samme kanal hedder Cordua & Steno, men her angles på ingen måde efter de 10-15 procent mest højreorienterede i dette land. I sidste uge talte værterne længe om at give ugens ‘fidusbamse’ til unge republikanere, der demonstrerede imod Kongehuset på Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. I denne uge gik prisen til Venstres Jan E. Jørgensen, der stik imod regeringens officielle linje ville have Islamisk Stat-krigere til retsforfølgelse i Danmark.

Det øvrige program var lige efter bogen. Italien-korrespondenten Charlotte Sylvestersen svinede det nye flertal til i flere minutter, og det blev blandt andet problematiseret, at Guiseppe Conti havde erklæret at regeringen ville overholde forfatningen. Det var åbenbart ingen selvfølgelighed, når nu han ligefrem måtte understrege det. Motivanalyse på motivanalyse.

Altid underlødige Sigfried Matlock rapporterede om AfD i Tyskland, og gav en analyse af Alexander Gaulands bemærkning om at ‘Hitler og nazisterne’ blot var ‘en fuglelort i over 1000 års succesrig tysk historie’. En kommentar der skulle tilfredsstille ‘et højre-nazistisk klientel’ i AfD, og teste flertallets holdnings ‘overfor nogle brune nationale paroler’. Fædrelandskærlighed er lidt nazistisk, så at sige.

Sigfried Matlock, journalist: … han har altså ikke prøvet på at skjule at nazisterne har begået forbrydelser, eller i den forstand prøvet på at undskylde nazismen, det har han ikke gjort. Men det er indiskutabelt, det er efter min mening sådan et forsøg på, som AfD gør… de prøvet at teste hvor langt de kan gå ved ligesom at tilfredsstille sådan et højre-nazistisk klientel, som jo findes i AfD. Og der må man sige, at der har han simpelthen gået langt langt over stregen. Enhver fornuftig tysker kan sket ikke acceptere en sådan udtalelse.

Torben Steno, Radio24syv: … de prøver ligesom at fiske i det hav der, men så stort er det hav jo vel ikke. Det virker jo som om det er komplet selvmål at gøre det.

Sigfried Matlock: De tester det, og så kan de se om de på den ene side kan tilfredsstille nogen, men hermed tester de selvfølgelig også flertallets holdning overfor nogle brune nationale paroler.

– Og sådan blev nationalsocialismen udtryk for højreorienterethed af en kilde i landets eneste højreorienterede taleprogram. De Røde er blodrøde. De blå er lyserøde liberale, og har kun foragt til overs for Gud, Konge og Fædreland.



6. juni 2018

Jyllands-Posten: “Nogle kalder dem ‘hipster-fascister’. Selv opfatter de sig som fredelige aktivister…”

“… selv om de ikke laver aktioner, som indebærer fysisk vold, så er der ingen tvivl om, at de er meget konfronterende”, fortæller postdoktor Jacob Aasland Ravndal om Generation Identitaire i søndagens Jyllands-Posten, der portrættererer bevægelsen på vanlig vis. Korrespondent Marie Louise Albers refererer den ideologiske kritik fra den revolutionære venstrefløj, der får den intetsigende etikette ‘antiracisme-forkæmpere’. Generation Identitaire er derimod ‘indvandrerfjendske’, fordi de modsætter sig masseindvandring, og ‘højrenationalistiske’ og ‘højreradikale’, selvom enhver doven gymnasieelev kan læse sig til, at de danner åbent front mod begge politiske fløje. Fra Jyllands-Posten – De er unge, højreradikale og ude på at bryde tabuer (kræver login).

Nogle kalder dem ‘hipster-fascister’. Selv opfatter de sig som fredelige aktivister, der vil det bedste for det danske samfund. Den højreradikale ungdomsbevægelse Génération Identitaire fra Frankrig har nu fået en officiel dansk gruppe. Jyllands-Posten har mødt to af frontfigurerne. …

Jeppe Veibel Jensen og Christoffer Gerlach Skibild er en del af den danske bevægelses kerne og har siden sommeren 2017 været med til at iværksætte flere forskellige, små aktioner på dansk jord.

De to unge mænd kommer begge fra akademikerhjem. Jeppe Veibel Jensen er født og stadig bosiddende i Gentofte og i gang med at skrive speciale i sportspsykologi ved Københavns Universitet.

‘Jeg har gået rundt med disse holdninger siden min gymnasietid. Jeg gik på et gymnasium, hvor over halvdelen af eleverne i min klasse var indvandrere. De lavede meget ballade, men det fik ingen konsekvenser. …,’ fortæller han.

… Han bor i dag i København, hvor han arbejder som it-supporter. Han havde i længere tid været betaget af de andre europæiske gruppers videoer på YouTube og blev deraf draget ind i bevægelsen. …

Antiracisme-forkæmpere har flere gange advaret mod Génération Identitaires aktioner og givet bevægelsen øgenavne som ‘hipster-fascister’ og ‘nazi-hipstere’ og anklaget dem for at prøve at normalisere meget ekstreme holdninger.

(Anonyme venstreradikale mod ideologisk pluralisme, København, maj 2018; Foto: Facebook)

“De kan kalde os nazister nok så mange gange, men jeg tror, at folk er fornuftige nok til at se, at det er direkte forkert.” (Christoffer Gerlach Skibild, Identitær)



4. juni 2018

Lillelund om ramadan-apologi: ”giv aldrig Inger Støjbjerg ret i noget,’ den hippokratiske ed anno 2018′

Niels Lillelund fortæller, at indtil fornyligt var medierneog eksperterne bekymret for, hvorvidt danskerne fik væske nok under hedebølger. I år slipper vi for formaninger på grund af nye videnskabelige anvisninger, lagt frem for offentligheden af Politiken med hjælp fra professor Bente Klarlund.

Ypperlig kommentar af Lillelund i Jyllands-Posten – Hedebølge (kræver login).

“… ‘en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området peger på, at det ikke er farligt for raske mennesker at faste. På vores breddegrader hersker der en kollektiv frygt for sulten […] Ser vi på faste i et evolutionsbiologisk perspektiv, har stenaldermennesket formentlig ikke spist hver dag året rundt. Måske er vores krop netop indrettet til, at vi skal føle sult fra tid til anden,’ siger Klarlund…

… I 2013 mente Klarlund i forbindelse med maj måneds eksamenstid, at ‘hvis du er så stresset, at du glemmer at drikke vand, bliver du lettere træt,’ og at ‘det er alfa og omega at sove godt i eksamensperioden… Og at ‘et dansk studie tydede på færre fejl og en hurtigere opfattelsesevne hos unge mænd, der spiste en proteinrig kost.’ Men det var selvfølgelig i forskellige klummer, og således er sundhed mangelunde og afhænger på mange måde af dagsformen. Hos patienten såvel som hos lægen.

Men ikke et ondt ord om ramadan. Enhver bliver salig i sin tro, selv om ramadanen måtte være i modstrid med det, der indtil forgangne uge var kendte lægelige anvisninger. Lægerne retter ind. Det manglede bare.Foreløbig glæder jeg mig til, at alle anvisninger om øget motion indstilles på ubestemt tid, mens Bente Klarlund finder ud af, at det sundeste for kvinder er at være konstant tildækkede, aldrig bevæge sig og ikke komme uden for en dør og i øvrigt leve af en meget oliemættet kost; så kunne en anden en måske få fred til at se fodbold på sofaen og drikke øl, mens vi ræbende konstaterer, at first: do no harm er erstattet af et ‘giv aldrig Inger Støjbjerg ret i noget,’ den hippokratiske ed anno 2018.”

Oploadet Kl. 09:09 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


31. maj 2018

Antropolog på P1: Illegal indvandrers klatreevner vil nok ‘desværre’ ikke ændre folks syn på migranter

‘Højreorienterede raser over en britisk anholdelse’, skriver en konservativ journalist på borgerlige Jyllands-Posten, og fortæller så, at “Robinson-sagen er således et interessant eksempel i den verserende debat om om massemedier og spredning af fake news”. Det danske mediebillede er på visse punkter forskellige nuancer af samme røde farve.

I dag kom jeg for skade at podcaste gårsdagens udgave af Orientering på P1, og overhørte flere indslag om flygtninge. Først et indslag om den illegale indvandrer Mamoudou Gassama, hvor såvel studievært som hidkaldt ekspert beklagede at mandens klatreevner, ikke gjorde det nemmere for illegale afrikanere at få fast bopæl i Frankrig.

Marianne Skovlund, P1: Tror du den her heltegerning vil ændre folks syn på migranter? Eller på deres vilkår i Frankrig?

Line Richter, antropolog: Det tror jeg ikke, desværre nej. Altså, vi har jo også set at der var en lignende situation under Bataclan-angrebet, terrorangrebene, at en migrant også reddede en gruppe mennesker fra de her terrorister, og han fik også statsborgerskab. Og der er ikke sket synderligt siden ’15.

Marianne Skovlund: Du skal have tak for at være her og fortælle om din phd-afhandling. Line Richter, for Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

(Line Richter på Twitter, 2016)

Derefter et par indslag om hvor utåleligt Syrien var for syrere, med Orienterings egen Kirsten Larsen som ekspert. Hun fortalte at der var adskillige grunde til at de søgte Europa. De prisede retsstaten (demokratiet), og det eneste der ikke spillede en rolle var den økonomiske faktor. Lige på det punkt var syriske flygtninge helt og aldeles indifferente. Gad vide om hun selv tror på det.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper