9. august 2014

Politiken & Co: Jihadisternes eneste fællestræk er danskhed – tilsat ‘en personlig eksklusionshistorie’

Syrienkrigerne har intet til fælles, fortalte Politikens Morten Skjoldager på TV2 News for lidt siden. Herefter fortæller justitsminister Karen Hækkerup at hun gør alt hvad der står i hendes magt, for at radikale islamister ikke forlader landet. Hvor skal man starte? Fra Politiken – Syrienskrigere er opvokset her.

“Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har mindst 15 personer fra Danmark mistet livet i Syrien. De 11, som Politiken har kunnet identificere, har gået i dansk skole, taget danske uddannelser, talte flydende dansk og navigerede hjemmevant i det danske samfund.

De er rundet af det danske samfund, så det er ikke noget, vi kan tillægge andre ansvaret for‘, siger Ann Sophie Hemmingsen, forsker i radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier, der har fået forelagt Politikens research.

… kortlægningen viser også, at de dræbte syrienskrigere ofte kommer fra tilsyneladende velfungerende familier.

‘De er i langt de fleste tilfælde relativt normalt fungerende. De er ikke socialt belastede og har haft en rimelig opvækst i ofte ressourcestærke familier’, siger Allan Aarslev, politikommissær ved den kriminalpræventive afdeling hos politiet i Østjylland, hvor fem af de dræbte syrienskrigere havde bopæl.

Opfattelsen deles af Preben Bertelsen, der som den eneste psykolog i Danmark har faste samtaleforløb med hjemvendte syrienskrigere:

‘De er oftest rimeligt uddannede og dannede og velintegrerede i betydningen af, at de kan navigere sikkert i det danske samfund. I en anden forstand har de dog også ofte en personlig eksklusionshistorie bag sig‘, forklarer han.

… bortset fra at de er opvokset i Danmark, er der stor forskel på de dræbte jihadister. Spændvidden strækker sig fra en tyrkisk teenager fra den øvre jyske middelklasse til en utilpasset dansk forstadsdreng fra Ishøj. …

Hemmingsen mener derfor, at de gentagne forsøg blandt forskere og myndigheder på at kategorisere syrienskrigerne er nyttesløse.”

(Jihadisterne Hamza Nasser Hallak og Ahmad Hallak; Foto: Syrienblog)

“… altså 15 døde danskere.” (Jesper Zølck, TV2 News, 9. august 2014)



7. august 2014

‘Århus for Mangfoldighed’-organisator støtter pro-palæstinensisk kritik af danske medie-jø.. Zionister

Deadline på DR2 er i sin dækning af Israels kampagne mod Hamas, hverken bedre eller dårligere end alternativerne, og som sådan helt ubrugelige i forhold til at få et nogenlunde overblik over begivenhederne. I går var Christian Braad ‘Osama bin Laden er en frihedshelt’ Thomsen gæst i et beslægtet emne, og så sent som i lørdags fik Mads ‘Jeg støtter angrebet på USA’ Gilbert taletid. Kommunister fra det yderste overdrev.

Martin Krasnik gik hårdt til Mads Gilberts slet skjulte Hamas-apologi, og efterfølgende kritiserede pal-aktivisten Krasniks aggressive stil, der ifølge ham gjorde DR2 sammenlignelig med amerikanske Fox News.

I protest mod den postulerede Israel-venlig mediedækning har herboende palæstinensere lavet en underskriftindsamling for ‘Palæstina i de danske medier‘, som godt 3500 har underskrevet. Budskabet indikerer, at det for dem ikke handler om israelere, men zionister, for ikke at sige det direkte, ‘mediejøder’.

“Problematikken er dog den skævhed der er i dækningen, og om de danske medier har valgt side.

Det mener vi de har, specielt når flere af korrespondenterne, Steffen Jensen, Allan Sørensen, Hanne Foighel, Martin Krasnik med flere, enten er zionistiske, gift israelsk eller bosat og opvokset i Israel. … Dette i sig selv er ikke ensbetydende med at de er pro-israelske, men præger langt henad vejen deres dækning af konflikten. Dels ved at Israel på godt og ondt er ‘særligt’ for de jøder som identificere sig som zionister, og dels ved at disse korrespondenters netværk hovedsagligt består af israelere, og at deres omgangskreds naturligt præger den dækning.” (Skrivunder.net)

De fleste der har underskrevet er i sagens natur herboende arabere, men der er også blodrøde danske bidrag. Herunder Enhedslistens Hans Jørgen Vad, som Urias-læsere vil huske som en af de venstreradikale bag ‘Århus for Mangfoldighed’ (2012). Fra BT – EL-medlemmer støtter angreb mod Krasnik, der citerer hans bortforklaring.

“Hans Jørgen Vad, som indtil for nylig sad i Hovedbestyrelsen i Enhedslisten, er en af dem, som har skrevet under.

- Min holdning er, at det ikke er folks baggrund, men vinklingen der er problemet. Jeg har selv klaget til TV2 over et klip, hvor det blandt andet blev sagt, at Hamas ikke vil acceptere en to-statsløsning, hvilket er forkert. Jeg har også klaget til DR over Martin Krasniks interview med Mads Gilbert, siger han. Men bør man så ikke skrive, at det er vinklingen?- Det går på balancen, og at et overvejende pro-zionistisk udgangspunkt gør dækningen farvet. Ikke at de er jøder. Teksten skal jo forstås som et opråb om, at der er bias (skævhed, red.) i dækningen, siger han til BT.”

(Hans Jørgen Vad med official-vest under ‘Århus for Mangfoldighed’, 31. marts 2012)

Apropos.

“Fordøm Israels angreb på civile i Gaza” (Gaza-korrespondent Nagieb Khaja, 2014)

“Jeg er jo ikke blevet journalist for at være den nye store muslimske mellemøstkorrespondent. Og hvad skulle min religion også betyde for min journalistik? Når jeg er journalist, stiller jeg kritiske spørgsmål til alle, lige meget hvilken religion de har.” (Gaza-korrespondent Simi Jan

“… mit mål at fortælle nogle historier fra Mellemøsten, som ellers aldrig bliver fortalt. … Min familie var ude og demonstrere i lørdags, og de spurgte ikke engang om jeg ville med. Det ved de godt, at jeg ikke vil, fordi jeg er journalist.” (Jounalist Abdel Aziz Mahmoud, 2009)

“Helt ærligt, jeg har hverken nogen jødiske eller palæstinensiske venner. Jeg har overhovedet ingen aktier i den konflikt.” (JournalistErkan Özden, 2009)



3. august 2014

DR, TV2, Ritzau mfl.: Israel bombede fyldt markedsplads under en våbenhvile: Løgn, løgn og mere løgn

‘I krig er sandheden det første offer’, er en journalistisk traver, der dog har været helt fraværende de første uger af Gaza-konflikten. Da kildeproblematikken endelig kom i fokus, blev den meget sigende rettet mod Israel. På en af tv-kanalerne kunne man eksempelvis se IDF-optagelser af Hamas-tunneler, med tilføjelsen, at videoens autencitet ikke er bekræftet fra anden side. Man skulle tro, at tiltroen ville være større til et demokratisk land med frie medier end en terrororganisation og folk der lever på sammes nåde. Men nej, sådan er det på ingen måde.

Hamas har uofficielt hovedkvarter på Al-Shifa hospitalet, og journalister der rapporterer kritisk om Hamas fra Gaza, vil næppe kunne interviewe civile ofre samme sted – noget de vestlige medier efter alt at dømme specifikt efterspørger. En korrespondent for finske Helsingin Sanomat brød tabuet forleden, da hun om natten rapporterede fra hospitalet, og berettede at hun netop havde set Hamas affyre en raket fra hospitalets parkeringsplads.

En episode der fandt sted onsdag eftermiddag fortjener en længere gennemgang. Forfatter Thomas Wictor har på sin hjemmeside minutiøst gennemgået omstændighederne omkring det der nåede medierne, som værende et israelsk bombeangreb under en våbenhvile på et menneskefyldt markedsplads i Shijaiyah-kvarteret (Gaza by). Det viser sig at markedspladsen var lukket, at der slet ikke var våbenhvile, og det faktisk lader sig dokumentere på baggrund af åbne kilder.

På billedmateriale leveret af det ‘uafhængige’ palæstinensiske Manara-tv, fremgår det, at der ikke var boder på markedspladsen (ingen kvinder og børn), og det besynderlige faktum, at de sårede havde mærkelige skader på underkroppen. I baggrunden høres sekundære eksplosioner, hvad får Thomas Wictor til at konkludere at det bombede varehus i baggrunden, må være lager for Hamas-raketter, noget der forklarer trykbølge-skaderne.

(Fyldt markedsplads jvf. palæstinensiske kilder)

Fra ThomasWictor.com – The self-inflicted massacre at Shijaiyah.

“The state of reporting from Gaza is so abysmal due to the Hamas death threats against journalists that it took me hours to find out what had really happened…. Just about every single news story says ‘The Israelis bombed a crowded market street in Shijaiyah’ or ‘a busy market street in Shijaiyah’ during a four-hour truce. …

It’s only after much, much, much searching that one finds three crucial details omitted from the overwhelming majority of the stories.
1. The four-hour humanitarian ceasefire did not include Shijaiyah because Hamas continued to fire rockets from there.
2. The open-air market was closed at the time, therefore the Palestinian assertion that it was crowded or busy with shoppers is a lie.

[...]

Imagine that! After I posted this piece, the Telegraph changed the voice over, omitting the observation that the open-air market was closed. That doesn’t matter. Look at the empty lot for yourself: NO VENDERS, NO CROWDS. There was NO STRIKE ON A CROWDED MARKET. … What a surreal experience. …

3. The air strike hit a warehouse, causing the fire visible in the videos. … Also, as that soon-to-be disappeared snippet says, Hamas had ignored the ceasefire, shooting twenty-seven rockets into Israel during those four hours. …

Notice that there is no damage to the ambulances. It this were a direct hit with a missile or bomb, the ambulances would be peppered with shrapnel holes. The explosion took place right behind one of three ambulances. … As you can see, there is absolutely no shrapnel damage to the wall or the ambulances, and there’s no impact crater.

Now go back to the third video above and observe that virtually every victim was hit in the foot, ankle, or lower body. There’s no Israeli munition that causes such a wound pattern. However, the pressure-cooker bombs that terrorists used at the Boston Marathon produced similar injuries. Keep that in mind. Explosives that go off on the ground and send a pressure wave out to the sides will hurt your lower limbs. Aerial munitions will hurt all of you. …

That burning warehouse was full of Hamas rockets. The series of concussions you hear are secondary explosions, not the primary explosions of aerial munitions. When you bomb a warehouse full of fueled rockets, each rocket will explode separately. What happened was the empty marketplace next to the burning warehouse became the set for a Pallywood production, but then the rockets started exploding, killing and maiming the people who tried to exploit this situation.

I know they’re secondary explosions because they’re causing no destruction. No fountains of earth or clouds of dust appear with each loud BOOM!”

(Eksempel på grafik fra Thomas Wictors gennemgang)

Artiklen med den ledsagede grafik, viser ikke bare Hamas’ kynisme, men også hvor naivt velbetalte korrespondenter serverer Hamas-propaganda for den vestlige opinion. Thomas Wictor nævner selvfølgelig ikke danske medier, men historien røg direkte fra Gaza og Jerusalem til TV-avisen og TV2 Nyhederne via korrespondenterne Steffen Kretz og Steffen Jensen. Dagen efter kunne referater læses i aviserne med ‘uafhængige’ palæstinensiske Manara-tv som kilde, enkelte steder inklusiv den af Thomas Wictor omtalte video.

Ritzaus Bureau-indslaget er værst, med TV2 Nyhedernes indslag på en klar andenplads, mest på grund af konteksten. Det må siges, at jeg ikke har set samtlige nyhedsindslag på DR, TV2 og TV2 News onsdag og torsdag. Episoden indgår formentligt i flere indslag.

Aviserne.

“Israelsk luftangreb har dræbt mindst 15 og såret 150 palæstinensere på et marked i Shijaiyah-kvarteret i Gaza By, oplyser sundhedsministeriet i Gaza.” (Politiken.dk, 30. juli 2014, Kl. 19.10)

Et israelsk angreb har ramt et marked i det østlige Gaza. Mindst 15 personer har mistet livet, siger det lokale sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters. 160 personer er såret i angrebet, lyder det fra talspersonen Ashraf al-Qidra. Angrebet ramte ifølge nyhedsbureauet AFP kort tid efter, at den israelske hær havde indledt en fire timer lang humanitær våbenhvile.” (EB.dk ref. Reuters, AFP, Ritzaus Bureau, 30. juli 2014)

“Det er yderst voldsomme optagelser, som en uafhængig, palæstinensisk tv-station har offentliggjort torsdag. Ifølge Manara TV blev mindst 16 mennesker dræbt onsdag i et artilleriangreb i Gaza By, hvor Israel ellers havde lovet at holde et par timers våbenhvile… Flere end 200 mennesker blev samtidig såret ved det kraftige angreb i Shijaiyah-kvarteret…” (Ritzaus Bureau, Fyens Stiftstidende, Skive Folkeblad mfl., Fyens.dk, 31. juli 2014, Kl. 17.30)

“Det er yderst voldsomme optagelser, som en uafhængig palæstinenisk tv-station har offentliggjort torsdag. Ifølge Manara-tv blev mindst 16 mennesker dræbt onsdag i artilleriangreb i Gaza by, hvor Israel ellers havde lovet at holde et par timers våbenhvile, for at give plads til en humanitær indsats i de værst ramte områder. Flere end 200 mennesker blev samtidig såret ved det kraftige angreb i Shijaiyah-kvarteret, der allerede har været hårdt ramt af israelske beskydninger…” (Ritzaus Bureau-video, Fyens.dk)

TV-nyheder.

Steffen Kretz, DR: Her for en times tid siden der slog artillerigranater fra israelske kampvogne ned på et marked i Gaza by. Femten mennesker er dræbt, omkring 100 mennesker er sårede, så kampene fortsætter med uformindsket styrke. (TV-avisen, 30. juli 2014 Kl. 17.55)

[...]

TV2 (speak): … israelerne erklærede en begrænset våbenhvile, og det fik mange palæstinensere til at forlade deres hjem og handle ind. Og så gik israelske fly på vingerne igen. Mindst 15 blev dræbt, da israelske bomber faldt over et marked for frugt og grønt.

Indbygger, Gaza: Det er ikke fair, hvad de gør mod os. De slog over 50 mennesker ihjel. (klip genbrugt fra FN-skolebombningen!)

TV2 (speak): Siden konflikten begyndte er mindst 1250 palæstinensere blevet dræbt, de fleste af dem civile…

Natasja Crone, TV2: - Og Steffen Jensen, vi hører lige kort i indslaget her, om den våbenhvile, der var i eftermiddags fra klokken 14 til klokken 18, var det. Den blev alligevel brudt hører vi. Hvad var intentionen med den?

Steffen Jensen, TV2: Ja, det var israelerne der unilateralt erklærede våbenhvile, og det var meningen at det skulle være en humanitær våbenhvile, således at civilbefolkningen skulle kunne komme ud og købe fødevarer, så nødhjælpsorganisationerne kunne evakuere sårede til hospitalerne og så videre. Den startede sådan set også klokken 14, men… (TV2 Nyhederne, 30. juli 2014, Kl. 22.00)

(Danske medier om Shijaiyah-episoden, 30/31. juli 2014)



2. august 2014

Radikal vil boykotte – Gaza er ‘en stat af børn og teenagere’: “… gennemsnitsalderen i Gaza er syv år.”

Skal man tro Simi Jan, Nagieb Khaja og lignende pro-palæstinensiske Gaza-korrespondenter, så går Israel målrettet efter at myrde børn. Det er snart hvert andet indslag der inkluderer kombinationen ‘murbrokker med synlig tøjbamse og grædende forældre’. Norske Document har set nærmere på køn- og aldersfordeling blandt de dræbte, og fortæller en helt andet historie. 78 procent er af hankøn, og hele 41 procent er mellem 20 og 30 år. Vender man det om, så har terrorister en overdødelighed i Gaza på hele 2848 procent. Ikke dårligt når nu kamphandlingerne finder sted i et område, hvor mere end halvdelen har stemt på Hamas.

Onsdag aften kunne man i Deadline se kommunisten Yonathan Ungermann Goldsthein køre rutinen med beskyldninger om folkemord på palæstinensere. Han nævnte en passant, at hver femte dræbte er børn, og opfordrede Vesten til at boykotte Israel. Det samme gør Enhedslistens Brian Skov Nielsen, der får opbakning fra den radikale Odense-rådkvinde Susanne Ursula Larsen. Hendes argumentation er noget anderledes.

“Det, vi ser, er umenneskeligt. Det er noget, man ikke kan være vidne til uden at reagere. Jeg så et interview med en journalist, der forklarede, at gennemsnitsalderen i Gaza er syv år. Det er en stat af børn og teenagere, der bor i ét stort fængsel, der bliver bombet. Det kan man ikke være vidne til.” (Susanne Ursula Larsen, rådmand DRV)

(Susanne Ursula Larsen, radikal rådkvinde; Jyllands-Posten, 1. august 2014, s. 2)



30. juli 2014

Hørt på TV2 News: Våbenhvilen blev ophævet af Israel fordi Hamas skød raketter ind over Israel…

Søndag kunne man på TV2 News høre en nyhedsoplæser fortælle, at ‘våbenhvilen blev ophævet af Israel fordi Hamas skød raketter ind over Israel’, og der er tilsyneladende ingen nedre grænse. Hamas har som islamistisk terrororganisation ganske enkelt bedre presse end mellemøstens eneste liberale demokrati. Herunder en klassisk motivanalyse fra tirsdagens P1 Morgen - Netanyahu: Vi skal forberede os på en langvarig militær kampagne .

P1-vært: Lad os lige høre et lille pip fra en tale i går.

Speak: Det er Israels premierminister Benjamin Netanyahu vi hører her, og det han siger er, at hans befolkning skal forberede sig på en langvarig militær kampagne i Gaza-striben, og at man bliver ved med at kæmpe til man når sine mål. I går blev fem soldater, fem israelske soldater netop dræbt i og omkring kampe i forbindelse med Gaza.a-striben. Og jeg har nu forbindelse til min kollega Steffen Kretz, vores globale korrespondent. Steffen, hvad lægger du i, at Netanyahu forbereder sin befolkning på en langvarig kampagne?

Steffen Kretz, korrespondent: Ja, jeg tror man skal lægge det i det, at han sende et signal, både indenrigspolitisk og udadtil. Indenrigspolitisk sender han et signal til den israelske befolkning om, at de man har oplevet det sidste døgn, det vil blive hævnet. Inden for de sidste 24 timer er ti israelske soldater blevet dræbt…

Oploadet Kl. 14:37 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


28. juli 2014

Kronik: “.. den konstante påkaldelse af det nationale.. er håbløst gammeldags? Og i øvrigt usympatisk”

Udansk kronik af DPA-korrespondent Thomas Borchert i Jyllands-Posten – Danskerne – hvem er det?

“Kære danskere.

‘Danskerne bliver ældre og klogere’ og ‘Danskerne ramt af snusfornuft’ læste jeg kort efter hinanden som overskrifter i avisen. … I er åbenbart en enhed med en klar vilje: ‘Danskerne’ – sådan hører jeg, ligesom jer, utallige gange hver dag fra politikerne eller fra journalister – er en fast sammensvejset enhed. I vil og gør alt i største enighed. Og på vidunderlig vis altid det rigtige.

I mit eget land har ‘tyskerne’ som bekendt ikke altid fundet de rigtige løsninger. Men det skal ikke være temaet nu.

[...]

I Danmark har jeg mødt en beundringsværdig intelligent, pragmatisk, rolig, ikkeaggressiv fornuft og modernitet, når det gælder om at løse problemer… Netop derfor kan jeg ikke få ind i hovedet, hvorfor I finder jer i alle de skinhellige udgydelser om ‘danskerne’ fra jeres populistisk inficerede politikere. For slet ikke at tale om journalisterne i deres følge, som mindst ligeså ofte fremhæver jeres ‘nationale enhed og enighed’ med d-ordet. … Ustandselig hører vi om kategorien ‘danskerne.‘ ‘Det gjorde man ikke i samme grad for et par årtier siden’ sukkede den kloge sproglærde Jørn Lund i 2011 i ‘Politiken’. Journalist Lasse Jensen beklagede for nylig i ‘Information’ Danmarks Radios ekstremt hyppige brug af ‘danskerne’ i programmer og deres planlægning: ‘Jeg ved ikke, hvor mange gange ordet danskerne optræder i DR’s retorik.’

… mere problematisk er det, når nationalitet mere og mere bliver synonym for alt, hvad der er godt og rigtigt. Jeres politikere har det i den grad i blodet, at de mindre intelligente blandt dem finder det helt normalt også at drage omvendte negative slutninger om andre nationaliteter.

Socialdemokraten Trine Bramsen sagde til temaet ‘Hvad stiller vi op med de indbrudslystne rumænere?’ i en P1-radioprogram: ‘Der skal ikke herske et eneste sekunds tvivl om, at vi rigtig gerne så samtlige rumænere sendt hjem. Og allerhelst, at de overhovedet ikke kom hertil. Og det arbejder vi også benhårdt på i regeringen.’ Trine Bramsen, folketingsmedlem (og retspolitisk ordfører!) er født i 1981. Hun kender vel intet andet end det Danmark, der er præget af Dansk Folkeparti. Jeg er ældre og kender også andre lande. Overalt – lige bort set fra Danmark – ville Bramsens socialdemokratiske karriere efter sådan en udtalelse være slut.

… den konstante påkaldelse af det nationale som målestok er håbløst gammeldags? Og i øvrigt usympatisk.

Måske kunne man i en periode forsøgsvis simpelthen stryge ordet ‘danskerne’ fra udkast til alle tekster, taler, tv- og radioprogrammer? At det kan lade sig gøre, har kulturminister Marianne Jelved vist. I radioprogrammet ‘Mennesker og medier’ forklarede hun, hvorfor den endelige udgave af det nye medieforlig ikke indeholder begrebet ‘danskerne’, selv om det var med i de første udkast: ‘Det er en dårlig sprogvane, som har sneget sig ind over os.’

Nu står der ‘borgerne’, for som Jelved siger: ‘Der er så mange andre i det danske samfund, som ikke er danskere, som kommer fra andre baggrunde. De skal også have del i det her.’

Tak, Marianne Jelved…”


P1 om ‘Nationalfølelsens bagside’: Drenge på Blågårdsgade giver Christian Lollike unuancerede tanker

Multikulturen påvirker alle, og selvom man skriver stykker om Breiviks ondskab, og ser Breivik som den logiske konsekvens af højrefløjens politik, så er det stadig, som familiefar, ubehageligt at færdes på multikulturelle Nørrebro. Tidligere på året var dramatiker Christian Lollike gæst i P1. Her lidt fra Skønlitteratur på P1: Nationalfølelsens bagside (26. februar 2014).

Nanna Mogensen, P1-vært: … er du selv bange for at blive nationalist. Er det derfor du bliver ved med at lave de stykker. At der en eller anden appel i nationalismen som du helst ikke vil gå ind i.

Christian Lollike, dramatiker: Jeg føler mig ikke bange på den måde. Eller jeg føler mig ikke på nogen måde tiltrukket af nogen som helst nationalistisk bevægelse. Men jeg kender jo godt alle følelserne omkring at opleve de fremmede som meget fremmede, og al den paranoia, som det kan sætte igang. Og have den her følelse af, at folk kan virke ekstremt fremmede og det kan sættes sig til alle mulige former for angst. Det kender jeg jo godt. Der er da ingen tvivl om at jeg synes, at afmagtsfølelsen ved, for eksempel ved at gå i Blågårdsgade og se helt unge spille bold op af butiksvinduer, smadre vinduer og så videre, og de er måske 12-13 år, jeg tør ikke sige noget til dem. Jeg står med mine egne børn, og viser mine egne børn at jeg ikke tør sige noget til nogen, som gør noget som er åbenlyst dumt og forkert. Fordi jeg ikke ved hvad der sker. Fordi jeg ved ikke om de har brødre, alt muligt, så den afmægtighedsfølelse kender mange i forskellige situationer på forskellige niveauer. Den er med til at starte den her racisme, så skal de bare ud, og så videre. Det er så nemt, at ryge derovre. Og det er så svært at fastholde sig selv i nuancerne, men det er jo det vi er nødt til at tvinge os selv til, hvis vi vil være mennesker og ikke kannibaler.

(Livet ud ad Landevejen: Peter Mygind og Julius Mygind, DR2, 24. juli 2014)

Peter Mygind, skuespiller: … og så kommer de der to overfald som 13-14 årig med tre ugers mellemrum, og det var ligesom det der fik det hele til at ekskalere. Der var også nogle sociale ting. Du havde en vrede.

Julius Mygind, 22 år: Der var også nogle sociale ting.

Peter Mygind: Du fik i hvert fald en vrede

Julius Mygind: Jeg havde en vrede, hvor jeg ikke følte (afbrydes)

Peter Mygynd: - Men hvor havde du denne vrede fra?

Oploadet Kl. 11:33 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


25. juli 2014

Hamas’ Mushir al-Masri, der kan ses på TV2 : Våbenhvile er forberedelse af ‘de næste kamphandlinger’

Jeg har set Hamas’ Mushir al-Masri på dansk TV flere gange de senere uger, i mindst et tilfælde om den humanitære situation for civile pælæstinensere. Tirsdag i forrige uge kunne man se ham i 19-Nyhederne på TV2, hvor han kommenterede forslaget om en eventuel våbenhvile. TV2-korrespondenten Simi Jan, hilser ham ærbødigt, og så er der taletid til terrororganisationen, der sjældent taler ideologi med vestlige medier.

TV2 Nyhederne, Speak: I den anden ende af byen møder vi en talsmand for Hamas…

Simi Jan, TV2: Very nice to meet you. (giver ham hånden, hvad ignoreres)

(Hamas’ Mushir al-Masri & TV2′ Simi Jan i TV2 Nyhederne, 15. juli 2014; TV2play, Youtube)

Tilbage i 2007 bloggede jeg her på siden om en tale han holdt for 500.000 palæstinensere, der blandt andet inkluderede det utvetydige opråb: “Jews! We have already dug your graves”. En ‘Henrik12′ har på 180 grader set nærmere på islamisten – Hamas-talsmand forklarer hvad ‘våbenhvile’ betyder….og meget andet.

“Hamas-talsmand Mushir al-Masri, der også er parlamentsmedlem for Hamas, forklarer hvad Hamas faktisk mener med den 10-årige våbenhvile, som Hamas har tilbudt Israel. Kilden er interviewet her, der er forsynet med engelske og hebraiske undertekster. Jeg taler ikke selv særligt meget arabisk, så jeg har stolet på at underteksterne er korrekte, og har oversat de engelske til dansk:

Vært: Har Hamas et (våbenhvile-) forslag?

Mushir al-Masri: Dette er zionistisk nonsens og deres drøm om at få lov til at leve i fred i 10 år. Vi vil blive ved med at forstyrre zionisterne indtil den sidste zionist forlader vores land Palæstina. Hver våbenhvile er midlertidig. I en begrænset periode. Vi taler ikke om en langsigtet våbenhvile. Vi taler ikke om en fredsaftale. ‘Våbenhvile’ betyder i modstandens ordbog at forberede sig på de næste kamphandlinger. Vores modstand vil blive ved med at udvikle sig, producere og fylde sine våbenlagre og producere overraskelses-elementer til de næste kamphandlinger. Indtil den zionistiske fjende forlader vores land. Med Allahs hjælp.

Al-Masris forklaring ligger fint i forlængelse af Hamas´ teologi, hvor en ‘Hudna’ – en 10-årig våbenhvile – er det højeste man kan tilbyde en magt man ligger i krig med. Våbenhvilen må aldrig blive permanent, da den religion Hamas bruger som teologisk grundlag befaler de troende at erobre verdensherredømmet. Tilsvarende har Hamas og andre rettroende ret til at bryde våbenhvilen på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det fører til hurtigere erobring. For at forstå hvor omfattende udtalelsen er, skal man også forstå at Hamas betragter hele Israel som “sit land” – når terrorgruppen bombarderer israelske byer omtales de konsekvent som “bosættelser”, når de ikke kaldes ‘militærbaser’. Ifølge Hamas´ talsmand vil det altså være total idioti for Israel at gå med til en våbenhvile, for våbenhvilen vil udelukkende blive brugt til at forberede udslettelsen af Israel.

Interviewet illustrerer også to andre ting fint:

1) Hamas’ snak om hvordan ‘bosættere’ er onde sættes i relief af deres talsmands efternavn. Al-Masri betyder ‘egypteren’, hans familie består altså af egyptiske bosættere. Når han udtaler sig om ‘vores land’ mener han altså ikke et indfødt folks land, men det land hans transnationale religion har erobret. Det er af samme grund at Hamas’ væbnede gren er opkaldt efter en syrer (Izz al-Din al-Qassam), ikke en person der stammer fra Palæstina – det at man forsøger at erobre land for religionen er vigtigt, ikke hvor man stammer fra. Det samme gælder, når en Hamas-talsmand udtaler sig om ‘jødiske bosættere’. Hvor folk fra vesten ser bosætter-delen som det slemme, så er det omvendt for Hamas-folkene. For dem er problemet ikke at jøderne er bosættere, men at bosætterne er jøder.

2) Hvis man ser på hvad der er bag al-Masri, så opdager man at det ikke er en normal baggrund for politiske udtalelser – det er en væg af hvide kakler. Al-Masri har nemlig for vane at bruge Shifa-hospitalet i Gaza som sig eget personlige studie, når han skal give interviews. Han er ikke den eneste, for både Hamas’ politiske og væbnede gren bruger hospitalet til at skjule sig bag sårede civile. Den slags er en krigsforbrydelse.”



24. juli 2014

Irving Jensen om Gaza-krigens ‘rootcauses’: “.. det eneste du kan forstå det fra, er det jeg siger nu.”

En søgning i avisdatabasen Infomedia fortæller, at der de seneste 30 dage har været 61 artikler om Israels postulerede udslettelse af Gaza, men omvendt kun tre om Hamas’ (manifest-nedfældede) krav om Israels endeligt. Det ene var fra (det stalinistiske) Dagbladet Arbejderen, den anden fra en leder i Viborg Stifts Folkeblad, og den sidste fra en henvisning til TV2 om et interview med en ekspert fra Forsvarsakademiet. Mediernes ensidighed, kan næsten sættes på formel.

Phd. Michael Irving Jensen var gæst i tirsdagens sene Deadline, der i modsætning til sidste uges ensidige motivanalyse ved Lars Erslev Andersen, også var tiltænkt at rette fokus mod Hamas. Eller, det var hensigten, for Hamas-apologeten Michael Irving Jensen kunne sin Marx, og nægtede at forholde sig til Islam-ideologiske aspekter ved den ene part. Det handlede om socio-økonomiske ‘rootcauses’, og problemet var Israel.

Det lykkedes ikke Krasnik at få meningsfuld debat om emnet, heller ikke selvom han kunne dokumentere, at Israels bombninger af Hamas historisk set var en direkte konsekvens af Hamas’ gentagne angreb. Klimaks kom sidst i udsendelsen, da Irving Jensen pointerede at Hamas var moderat, og med til at holde mere ekstreme grupperinger i ave. At se Hamas som andet end en naturlig reaktion på israelsk ondskab, var helt forkert.

Delvis trasskription af Martin Krasniks interview med forskeraktivisten Michael Irving Jensen i Deadline – Våbenhvile i Gaza – hvad skal der til? (14 min).

Martin Krasnik, DR2: Du skriver i tidsskriftet Ræson, at Hamas vil stoppe kamphandlinger og raketangreb hvis de får en række krav opfyldt. Hvorfor tror du de vil det?

Michael Irving Jensen, Phd: Det tror jeg de vil, for det det handler om, for Hamas i øjeblikket, det er jo at man ikke skal tilbage til sådan som situationen var før den israelske aggression rettet mod Gaza-striben. Det de ønsker i lyset af mere end 600 dræbte, og store dele af Gaza lagt i ruiner, det er simpelthen at sikre og tilvejebringe, ligesom alle andre palæstinensere, det er ikke et krav Hamas har alene, det er et krav palæstinenserne har som helhed. Det som Gaza-befolkningen ønsker sig. … Det vigtigste er selvfølgelig, at man kommer ud af den situation, hvor Gazas befolkning kan leve et normalt liv, så at sige, hvor man kan brødføde sig selv, hvor man ikke skal være afhængige af FN og omverdenen i forhold til at klare sig for dagen af vejen.

Martin Krasnik: Logikken i det du siger er jo at raketterne er en konsekvens af Israels politik overfor Gaza, men lad os lige prøve at se på historien. I 2005 trak Israel sig jo unilateralt ud af Gaza-striben og overlod den til det palæstinensiske selvstyre. I 2006 vandt Hamas så valget over Fatah, og året efter smed Hamas så alle deres politiske modstandere ud af Gaza ved et voldeligt kup. Derefter begynder Gaza så at fyre raketter af mod Israel, som svarer igen ved at sanktionere adgangen af vare til Gaza. Israels kontrol… er altså en reaktion på raketter fra Hamas. I virkeligheden er det vel det omvendte af hvad du siger. Stopper raketterne, så stopper blokaden også.

Michael Irving Jensen: De er interessant det du siger. Og starter et vilkårligt sted i historien…

Martin Krasnik: – Jeg starter der hvor Hamas tager kontrollen i Gaza, ikke vilkårligt.

(IDFblog, Rocket attacks on Israel from the Gaza strib; Se også Red Alert-app)

Michael Irving Jensen: Det som der er udgangspunktetet for konflikten i Palæstina, det er en israelsk besættelse. … Det er en fuldstændig naturlig konsekvens, at der er modstand imod besættelsen. Og problemet er besættelsen.

Martin Krasnik: … men jeg spurgte dig til din egen påstand, om at Hamas vil stoppe kamphandlingerne, hvis de fik en række krav opfyldt, blandt andet en ophævelse af blokaden. Lad mig lige stille spørgsmålet - Men raketangrebene kom jo efter Hamas havde taget magten. … Men raketangrebene kom jo – og jeg må lige gentage det – efter Hamas havde taget magten i Gaza. Det er jo… Må jeg lige stillet spørgsmålet. Det er jo ikke et vilkårligt sted jeg starter det her, det er der hvor Hamas tager magten. Og der hvor Hamas tager magten begynder de at fyre raketter ind i Israel. Konsekvensen af den blokade. Så du har rækkefølgen omvendt.

Michael Irving Jensen: … det er ganske rigtigt, at det er sket i et højere omfang efter 2006, men det ændrer ikke ved… at det der er det afgørende problem det er ‘the rootcauses’, og ‘the rootcases’ er ikke Hamas. ‘The rootcauses’ er den israelske besættelse.

Martin Krasnik: Jamen Michael Irving, nu taler vi om din egen analyse, der siger at Hamas vil stoppe kamphandlinger og raketangreb, hvis de får en række krav opfyldt. I 2005 lavede Israel og palæstinenserne en aftale, der er meget bedre end det Hamas kan håbe på i dag. De lavede en aftale, det blev aldrig gennemført, men de lavede en aftale om en åben grænseovergang, om opførelsen af en lufthavn, opførelsen af en havn, en forbindelse mellem Gaza og Vestbredden. Hvorfor blev det ikke til noget? Fordi Hamas tog magten. Kuppede sig til den ved at smide de politiske fjender ud, og begyndte at angribe Israel. Derfor blev den aftale ikke til noget.

[...]

Martin Krasnik: Jeg prøver bare at problematisere din egen pointe…

Michael Irving Jensen: Jeg forstår ganske enkelt ikke dit argument, Martin.

Martin Krasnik: Lad os prøve at se på raketter fra Gaza. Ved de sidste tre krige, ’08, ’12 og ’14 kom som en reaktion – du kan selv se hvilke år de her angreb topper. En reaktion på palæstinensiske raketangreb på Israel. Den kronologi underminerer jo fuldstændigt dit argument om, at raketterne bare er en reaktion på den israelske besættelse.

Michael Irving Jensen: Jeg er bange for at du ikke helt har fanget alle pointer i det her palæstinensiske spil. Hver eneste gang der har været bare antydningen af, at der kunne ske forbedringer for befolkningen i Gaza, har det været sådan at Hamas faktisk, efter 2006, har lagt bånd på langt mere radikale islamistiske grupperinger i Gaza med henblik på at de netop ikke skal fyre raketter af mod Israel. Det gælder palæstinensisk Islamisk Jihad, og det gælder andre grupperinger. Hamas har, en islamistisk regering, slået ned på Al-Qaeda-affilierede islamistiske grupperinger, de har meget med i moskeer, de har slået dem ihjel i moskeer med henblik på at sikre at der fortsat ville være noget der bare mindede om en eller anden form for moderat stemme.

Martin Krasnik: - Moderate? Michael Irving, der blev affyret 80 raketter om dagen op imod den israelske reaktion her. Ifølge amerikanerne var det Hamas selv som stod bag… de der moderate fyre du taler om. Det er Hamas.

Michael Irving Jensen: Jeg siger… i kraft af den manglende lys der er for enden af tunnelen, er det sådan at Gazas befolkning desværre er radikaliseret, dag for dag. Og du ser en situation, hvor langt mere end radikale kræfter end hamas, de faktisk kommer til at blomstre op.

Martin Krasnik: Det du gør, det du altid gør Michael Irving Jensen. Det du gør, det er at du siger: Israel har selvfølgelig ret til at forsvare sig. Du siger også at det er for galt med de raketter som Hams fyrer af… og så siger du så ikke mere om det, ligesom du ikke har sagt et kuk om alle de mange tusinder af raketter som Hamas har fyret af mod civile, direkte mod civile i Israel i årene. Jeg har ikke set nogle artikler eller analyser fra din hånd om det. Nu reagerer du udelukkende med forklaring om, at det er Israels besættelse, der er kernen i at forklare, at Hamas bliver ved med at fyre raketter af.

Michael Irving Jensen: Ja, og det fastholder jeg da.

Martin Krasnik: Det er ufattelig ensidigt.

Michael Irving Jensen: … det er ufatteligt ensidigt, hvis man aldrig nogensinde tager hensyn til at hvad det er, som er ‘the rootcauses’ i den her konflikt.

Martin Krasnik: Alle taler om ‘the rootcauses’, alle taler om den besættelse.

Michael Irving Jensen: … det er påfaldende, at man ikke kan forstå, at det man faktisk skaber er et grundlag for radikalisering, og dermed også en situation hvor man vanskeliggør en fredelig løsning.

Martin Krasnik: Men kan du ikke se, at alle de argumenter du virkelig i substansen kommer med, fratager jo i realiteten Hamas for ansvar. Sagen er jo…

Michael Irving Jensen: Jeg siger da på ingen måde at Hamas ikke skal stå til ansvar.

Martin Krasnik: Jov, du har en god forklaring på det hele tiden.

Michael Irving Jensen: Naturligvis har jeg en forklaring. Man kan jo altid kontekstualisere og analysere med henblik på at skabe en forståelse for hvad det er for en situation vi er omgivet af. Det betyder ikke…

[...]

Martin Krasnik: … forhold dig lige til den tese?

Michael Irving Jensen: Nej, for det eneste du kan forstå det ud fra, er det jeg siger nu. … Problemet er jo at den israelske regering, siden 1994 faktisk, ikke har vist den nødvendige vilje til at afgive territorium.

Martin Krasnik: Lad os lige prøve at lave et eksperiment. Prøv at se det fra Israels side. Netanyahu sagde forleden i et sjældent ærligt interview, at han aldrig kan forestille sig at man trækker sig helt tilbage fra Vestbredden. Han sagde ‘hvis vi trækker os tilbage fra Vestbredden, et område der er tyve gange større end Gaza-striben. Hvem kan så garantere os, at vi ikke får et område der er tyve gange så stor som Gaza, med tyve gange så mange tunneler, og tyve gange så mange raketter ned i hovedet på os fra det er område. Hvem kan garantere det? Kan du garantere det Michael Irving?

Michael Irving Jensen: … Det er jo ikke fordi Israel ligefrem er på randen af destruktion. … Israel har endnu ikke taget nogen chance, det er jo det der er hele problemet. Jo længere tid de venter med at tage chancen, jo mindre taler der for en tostatsløsning. Den forsvinder stort set imellem hænderne på os.



23. juli 2014

‘Død Over Jøderne’-gruppe administreres af rollemodel: “Jeg kender Koranen. Den taler om kærlighed”

Here we goes Again.

(‘Død Over Jøderne’ på Facebook, 23. juli 2014)

(Administrator for gruppen: Tariq Mahmood Arain)

(Profilfoto Tariq Mahmood Arain)

Pakistanske Tariq Mahmood er bl.a. Facebook-venner med Zubair Butt Hussain, Simi Jan, Rushy Rashid og Satudarah MC Denmark. Blandt hans foretrukne grupper er ‘Vejen til Allah’, ‘Boykot Israel’ og paradoksalt nok også ‘Den største fredsdemonstration i Danmarks historien’. Privat har han stor succes. Herunder en forbeholden rollemodel-succeshistorie fra Berlingske, 16. april 2003 – Mercedesmandens visioner.

“Drømmen om at blive selvstændig begyndte for 13 år siden i et faldefærdigt skur på Halmtorvet, og i dag sidder han som chef for Danmarks næststørste Mercedes-reparationsværksted – næstefter Mercedes selv. 35 procent af de københavnske mercedestaxaer, i alt 600, bliver repareret på Tariqs værksted, og langt de fleste kunder er indvandrere. Den lille vævre mand er tydeligvis stolt…

Tariq Mahmood har hus i Hvidovre, hvor hans to børn går i skole. På trods af den pakistansk-muslimske kultur i hjemmet får børnene lov at deltage i et normalt dansk liv med blandt andet børnefødselsedage… spørgsmålet om han selv føler sig godt integreret, provokerer ham tydeligt. …

‘Hvad vil det sige at være velintegreret? At man går rundt med en øl i den ene hånd og en flæskesteg i den anden? Integrationen må gælde begge veje. I dag lyder det næsten som om, at det kun er den ene part, der skal integrere sig. Jeg har levet som en dansker, været i byen og alt det der, men jeg har fundet ud af, at det ikke er sagen.’ …

For fem år siden giftede Tariq sig for anden gang med en pakistansk kvinde, Shamshad, som han nu har sine to børn sammen med. Det første ægteskab gik ikke, ‘fordi min tidligere kone nok var pakistansk, men hun var vokset op her og var blevet for integreret. Hun gik sine egne veje, på diskotek osv,’ siger Tariq. …

Tariq Mahmood er på mange måder integreret i det danske samfund, men rækker integrationen så langt, at han er villig til en dag at lade sin egen datter gifte med en dansk mand?

‘Nej. En dansk mand vil ikke kunne gå. Dertil er der for store forskelle mellem dansk og pakistansk kultur,’ siger han – og gør en moderering efter en kort tænkepause. ‘I hvert fald skal han være troende muslim,’ lyder det fra Tariq.

Hans egen vækkelse kom i en alder af 27 år, og i dag er han en flittig læser af koranen. … Jeg kender Koranen. Den taler om kærlighed til alle folkeslag. …,’ siger Tariq Mahmood.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper