7. december 2016

Den lange march gennem institutionerne: Faktalink udgives af DBC med Bo Weimann som IT-direktør

I går bloggede jeg Pernille Vermunds indlæg om ‘Faktalink’, der bruger Redox til kilde om For frihed, og i øvrigt intet har om ‘venstreekstremisme’. Faktalink er en akkumuleret samling artikler om samfundsrelevante emner, og omtaler sig selv som værende “et arbejdsredskab for folkeskolens ældste klasser, gymnasielever, lærere og bibliotekarer samt studerende, journalister og researchere”.

Det første der springer i øjnene, er det faktum at sidens to artikler om ‘højreekstremisme’ er skrevet af Malene Fenger-Grøndahl. Kendt venstreorienteret, der ikke forsøger at sløre sin kærlighed til mellemøstlig kultur, og blandt andet er tilknyttet ‘Forening for Moske og Islamisk Center’ og ‘Center for Integration’.

Faktalink udgives af Dansk BiblioteksCenter, der er et offentligt ejet aktieselskab. Der er lig i lasten, som man kan læse hos Computerworld – Blekingegadebandens ’stemme’ er IT-direktør (17. marts 2009).

“Stemmen i Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden er Bo Weymann. Nu kan ComON afsløre, at Bo Weymann er IT-direktør i Dansk Bibliotekscenter, der blandt andre er ejet af stat og kommuner. Bo Weymann var med i Blekingegadebandens inderkreds og blev idømt syv års fængsel for sine kriminelle handlinger.

Mogens Brabrand Jensen, der er direktør i Dansk BiblioteksCenter har ingen betænkeligheder ved at have Bo Weymann ansat. …

‘Ingen ansatte har taget afstand fra, at Bo er ansat. De har været lige så intereserede i sagen som alle andre. De har været nysgerrige omkring, om han var stemmen. Men ingen har taget moralsk afstand fra hans handlinger,’ siger Mogens Brabrand Jensen til ComON. …

Bo Weymann ønsker ikke selv at deltage i denne artikel, men bekræfter via sin sekretær, at den nye stavemåde af efternavnet, er det oprindelige slægtsnavn.”

(t/h: Rudi Dutschke, 1968, en af flere der satte ord på den lange march gennem institutionerne)

Meget få faggrupper er så røde som bibliotekarerne, og formanden for Danmarks Biblioteksskole var i 2007 den senere professor Lars Qvortrup, der indledte sin karriere med et bevidsthedssociologisk kampskrift, der problematiserede Danmarks Radio fra et revolutionært klassekamp-perspektiv.

Den lange march gennem institutionerne har gjort venstrefløjen glade for statslige medier.



6. december 2016

Journalist Rasmus Sønderiis: “Som dansker er jeg… globalist, men som chilener er jeg nationalist.”

Uinteressant Fidel Castro-hyldest på POV International, men skribent-omtalen er værd at citere. Venstrefløjen foragter nationalisme, men dyrker den på gerne på ikke-vestlige folks vegne. Støtter palæstinensernes og kurdernes nationale kamp, men et dansk Danmark er omvendt en racistisk vederstyggelighed. Journalist Rasmus Sønderiis ser næppe hykleriet.

“Jeg har været velintegreret indvandrer i Chile siden jeg var ganske ung, dog afbrudt af studier i samfundsvidenskab i England. Siden 2012 bor jeg i Etiopien… I 90erne skrev jeg om Chile til Dagbladet Information og i 00erne om Latinamerika til Weekendavisen. … Jeg er både dansk og chilensk statsborger, men hvis det kommer til den ultimative loyalitetskonflikt i form af en fodboldlandskamp mellem mine to lande, hepper jeg af hele mit hjerte på Chile. Som dansker er jeg nemlig globalist, men som chilener er jeg nationalist.

Oploadet Kl. 00:53 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


4. december 2016

DR-ansat, TV2-kendis: “Vi skal holde op med at behandle ytringsfrihed som en grundpille i demokratiet”

Når jeg blogger historien herunder, så er det i mangel af bedre. Havde Politiken været sin opgave voksen, så havde de fokuseret på de sortklædte venstreradikale, og sat det i relation til tidligere moddemonstrationer, det formulerede udgangspunkt, samt de tre hærværksepisoder i dagene op til juleoptoget. Det gjorde de ikke. I stedet bliver det til interview med pæne moddemonstranter, som avisens læsere kan spejle sig i. Det være sig skuespiller Nynne Pedersen, kendt fra Badehotellet på TV2, og Rosalinde Mynster, datter af mediekoryfæer, og en del af DR Event.

Så længe MSM af ideologiske årsager holder hånden over de voldelige, og problematiserer demokrater, så vil det være nødvendigt med fløjmedier. Nogle vil være propagandistiske, andre upræcise, men det er vilkårene, så længe skolede journalister og statsunderstøttede medier vælger ikke at fortælle sandheden. At postulere For frihed demonstrerer for at ‘indvandrere og asylansøgere skal ud af Danmark’ er en journalistisk opstramning, der behænding udskriver problemet med Islam som religion, kultur og ideologi. Der er intet problematisk ved bekæmpelse af Islam. Tværtimod.

Fra Politiken.dk – Moddemonstranter: ‘Det er vigtigt, at vi ikke virker som bøller’ (Kirsten Nilsson og Simon Roliggaard).

“… Skuespiller Nynne Pedersen og dramatiker Rosalinde Mynster var blandt dem, der ville forhindre ‘For Frihed’ i at gå på Nørrebro. De forklarer her paradokset – at kampen for demokrati markeres ved at stoppe en demonstration. …

Folk må mene, hvad de vil, men demokratiet indebærer tolerance og åbenhed, og Pegidas holdninger er direkte intolerance og stigmatisering af en befolkningsgruppe. Det er ikke demokratisk. Hvis de vil gå rundt i gaderne og flage med deres krænkelse af indbyggernes frihed, så må der også være et modsvar og en ‘afkrænkelse’. …’.

‘Derfor må der altid moddemonstreres og moddiskuteres. Vi skal holde op med at behandle ytringsfrihed som en grundpille i demokratiet, for det lader til at myndiggøre alle stemmer – også dem der krænker i ytringsfrihedens navn. … Vi må og skal i ytringsfrihedens navn stille spørgsmålet: er det okay at udbrede racistiske holdninger? …’. …

‘Der var måske 1.000 mennesker tilstede, og der var også 1.000 forskellige måder at demonstrere på. Nogle var voldelige, nogle ikke.Vi så en gammel politimand slå en ung pige – men de fleste politimænd var fredelige og det samme med demonstranterne‘.

‘Det er problematisk, at det er antiracisterne, der virker som bøllerne, fordi det får Pegida til at virke som fredsoptoget. Men deres holdninger er ikke fredelige… Desuden behandler politiet antiracisterne som voldelige, og det indgyder til vold, når personer bliver behandlet sådan. Det indgyder til vold, når politiet skubber fredelige demonstranter bare de træder et skridt forkert’.”

(Nørrebrogade, 3. december 2016; Foto Uriasposten Live)


Tom Jensen om et EBU-arrangement med Nigel Farage, og en politiserende nyhedsredaktør for ZDF

Berlingskes Tom Jensen giver et godt eksempel på problemet med MSM. Som chefredaktør skal han tro på det er muligt at genvinde den tabte tillid, og sende “fake news og fringe-medier tilbage til obskuriteten”. Han burde dog være klog nok til at vide, at det ikke kommer til at ske. Man kan ikke producere objektive medier for læsere med modsatrettede verdensbilleder, og så længe borgerlige medier reproducerer venstrefløjens dogmer, så er ‘fringe-medier’ klart at foretrække. Fløjmedier er i det mindste ærlige omkring det ideologiske udgangspunkt.

God blogpost af Tom Jensen på B.dk – ‘Løgnepressens’ ansvar.

“… Farage en af den slags politikere, der siger tingene uden omsvøb. Det gælder også om medierne, og det var netop derfor, Farage var inviteret med til den EBU-arrangerede News Xchange-konference, som i denne uge blev afviklet i DR Byen. Her gav Farage de klassiske medier en opsang. Han anklagede dem for at have mistet forbindelsen til den brede befolkning og de bekymringer og dagsordener, der betyder noget for de fleste. Han gav et eksempel: Mange mediers begejstrede beskrivelser af vindenergi på den ene side. Og manglende interesse for folks bekymring over stigende elregninger på den anden side.

Undervejs i debatten var der noget, som slog mig. I den store koncertsal i DR Byen sad vel 600 mediefolk fra mange lande. Man var ikke i tvivl om, hvor størstedelen af sympatien i salen lå. Den lå ikke hos Farage. Når han blev angrebet af andre paneldeltagere, blev der flere gange klappet. Bifaldet var derimod aldeles sporadisk, når Nigel Farage leverede sine skarpeste pointer. Helt påfaldende blev det, da en konferencedeltager på første række fik ordet. Han hedder Elmar Thevessen og er en fremtrædende person i tysk presse: Vicechefredaktør og nyhedsdirektør på den store tyske TV-kanal ZDF.

Thevessen fik mikrofonen og gav først en indrømmelse: ZDF havde ikke været gode nok i deres dækning af det nye tyske protestparti AFD (Alternative Für Deutschland) og flygtninge- & migrantkrisen. Man ville fremover, oplyste Thevessen, dække AFD på samme måde, som man dækker andre politiske partier. Alene den erkendelse burde jo få en og anden til at tabe undermunden i forbløffelse, for det må jo betyde, at man indtil nu har dækket AFD anderledes end andre partier. Men ikke desto mindre: En erkendelse var det da. Også Nigel Farage nikkede anerkendende.

Men så kom det: Beslutningen om at justere dækningen havde skam en målsætning. For ZDF er åbenbart nået frem til, at en ‘normaliseret’ dækning af Alternative Für Deutschland vil være det bedste redskab til bekæmpelse af den populistiske bevægelse over Europa, som AFD – og Nigel Farage i øvrigt – er udtryk for, mente Thevessen. Så burde kæben være helt nede ved gulvet. Sagde han virkelig det? Ja, det gjorde han – for derefter at anklage Nigel Farage for fremmedhad…

(Nigel Farage i debat med Elmar Theveßen fra ZDF, København, 30. november 2016; Foto: Twitter)

“Vi er også nødt til at se os selv i spejlet.” (Tom Jensen, Berlingske)

Oploadet Kl. 10:22 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


2. december 2016

Berlingske citerer medieforskere, der kobler MSM-truende højremedier med ‘fake news’-fænomenet

I en debat på Facebook, forklarde en ung socialist mig, at det er nødvendigt med medielicens, da nyhederne ellers vil blive “skræddersyet efter hvad folk vil høre og ikke hvad der er faktuelt korrekt”. Jeg kan dog for hans skyld godt ‘klippe mine kabler’ og læse Den Korte Avis, men det gider han bare ikke. Jeg skal bare betale for hans sandheder.

Berlingske får også mediestøtte, og har en umiddelbar interesse i at tale uafhængige medier ned. Koblingen mellem enhver form for subjektive højrefløjsmedier og ‘fake news’-fænomenet er ikke tilfældigt. Det er ny løgn for at dække over gamle, og lige præcis derfor nærmer den trykte presse sig udløbsdatoen.

Dansk journalistforbunds Lars Werge, der ikke mener Newspeek har boget med journalistik at gøre, er tidligere sportsjournalist for Ekstra Bladet. Mediet der trykte de korruptionsafsløringer, der i 1990 gav Jeppe Juhl en Cavlingpris. Da jeg tændte for licensfinansierede P1 i forgårs, hørte jeg et tyve minutter langt indslag om eventyr-genren, blandt andet med en ‘eventyrforsker’. Her lød det at Disney havde sat sin ‘klamme klo’ på Grimms eventyr, og som en pointe – at “Adolf Hitler var utrolig glad for Disney-film”. Så meget for seriøse medier.

Fra dagens Berlingske – Lügenpresse, manipulation og kvarte sandheder: Hvem er det, der lyver?

“‘Danske journalister er dumme, uvidende, sindssygt historieløse og meget ofte aldeles uhæderlige uden selv at være klar over det. Sig farvel til den fordækte lügenpresse og sig goddag til NewSpeek Networks’.

Sådan lyder det i et indslag fra NewSpeek Networks, hvor journalistuddannede og tidligere cavlingvinder fra Ekstra Bladet, Jeppe Juhl, toner frem. Mediet udsender på sin hjemmeside og på Facebook flere videoer ugentligt. De fleste med et indvandrekritisk fokus. Men hvad er NewSpeek Networks? Ifølge Jeppe Juhl er det en subjektiv nyhedsportal, der videreformidler nyheder.

I de korte videoer bruges da også flere virkemidler fra nyhedsverden såsom introen, hvor bogstaver toner frem foran en jordklode. Det giver indtryk af, at det er et troværdigt nyhedsmedie, men flere eksperter påpeger, at det bestemt ikke er tilfældet.

Jakob Linaa Jensen, forskningschef på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX), mener ikke, NewSpeek er et nyhedsmedie, han kalder det ‘useriøst’. Og Jesper Tække, lektor ved Medievidenskab på Aarhus Universitet, kalder det en nyhedsside for falske og manipulerende nyheder…

Formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, slår ligeledes fast, at det ikke er journalistik, der bedrives på mediet.

‘Man skal ikke tage det for et nyhedsmedie, for det er ikke journalistik, det er webblogging. Det er holdninger, tilkendegivelser, usandheder og kvarte sandheder,’ siger han.

[…]

Risikoen er, at politikere begynder at agere på falske nyheder. Gry Høngsmark Knudsen, der er lektor ved Syddansk Universitet og bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af medieforskere i Danmark, fremhæver, at USA’s kommende præsident, Donald Trump, i valgkampen blev taget i at bygge nogle udtalelser på falske nyheder.

‘Det tager det her med falske nyheder til et helt nyt niveau. For hvad bliver politikken så formuleret på baggrund af?’ spørger hun.

… Der findes i Danmark flere netbaserede nichemedier, der formidler et ensidigt nyhedsbillede. Jakob Linaa henviser til blandt andre Den Korte Avis, 180grader og Uriasposten.



30. november 2016

Norge: Nyhedsredaktør for TV2 var i forhold med jihadist – kærestede, mens han planlagde attentater

Karianne Solbrække er et stort navn i norsk journalistik. Hun har været redaktionschef for God Morgen Norge, kriminalreporter for Dagbladet og TV2, og blev sidste år nyhedsredaktør for sidstnævnte. Sideløbende er hun aktiv på organisationsniveau i Norsk Presseforbund.

For ti år år siden var hun kærester med pakistanske Arfan Qadeer Bhatti, en af de ledende Islamisk Stat-sympatiserende jihadister i ‘Profetens Ummah’, den norske pendant til ‘Kaldet til Islam’. Historien er ikke ny, men et helt fantastisk eksempel på dårlig dømmekraft. Document.no har historien – TV 2s nyhetsredaktør var kjæreste med jihadist.

“Karianne Solbrække, som siden september i høst har vært nyhetsredaktør i TV 2, måtte i 2008 i vitneboksen mot sin tidligere kjæreste Arfan Quadeer Bhatti. … Solbrækkes forhold til Bhatti var i en klasse for seg. Bhatti var og er spesiell. At en krimreporter innledet et forhold til ham vitner om svært dårlig dømmekraft. …

Allerede i 2006 var det kjent at Solbrække og Bhatti var kjærester. Det var på den tiden Solbrække var ansvarlig for TV 2s kriminaldekning, så hun kan neppe sies å være noen naiv og blåøyd reporter. …

Solbrække innledet forholdet til Bhatti da han allerede hadde gått fra å være kriminell til jihadist. Alle varsellamper burde lyst. Bhatti hadde et langt rulleblad. Han stakk ned en butikkeier da han var 15 år og ble dømt for å ha skutt en person i 1998 . Han er en av Norges mest notoriske kriminelle og har vært inn og ut av fengselet i årevis.

(Karianne Solbrække og ekskæresten Arfan Quadeer Bhatti)

“Forholdet mellom de to ble kjent etter at Bhatti ble pågrepet og siktet for å ha skutt mot synagogen i Oslo 19. september 2006. TV 2-reporteren har i politiavhør hos Politiets sikkerhetstjeneste bekreftet forholdet til den terrortiltalte 30-åringen, skriver VG.” (Hegnar, 2008)

Oploadet Kl. 21:45 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


29. november 2016

Ekstra Bladet omtaler anti-terrorforanstaltning som tiltag der skal ‘gøre livet surt for muslimer’

Ekstra Bladets Torsten Ruus giver på EB.dk et referat af et interview Nigel Farage har givet Sunday Express. Her optræder der en mærkelig formulering, fremhævet herunder – Forfulgt brexit-konge: Jeg frygter for mit liv.

“Nigel Farage blev den første britiske politiker til at ønske Donald Trump tillykke med valgsejren. Han benyttede også lejligheden til at udtrykke forståelse for Trumps ambitioner om at beskytte USA’s grænser mod mexicansk indvandring med mure og gøre livet surt for muslimer ‘over there’.”

Artiklen er online, og Farage udtrykker naturligvis ikke forståelse for Trumps postulerede ønske om at’gøre livet surt for muslimer’. Det handler om sikkerhed og anti-terror. Farage udtrykker forståelse for Trumps sikkerhedsforanstaltninger i relation til muslimsk indvandring. Fra Sunday Express – Nigel Farage: I fear for my life – Ukip leader fears violent attacks every day.

“Equally inconvenient have been some extremist views expressed by his fellow ‘outsider’ across the pond, who has been vilified for his sexist remarks and policies including a ban on all Muslims coming to America and building a wall to keep out Mexicans.

‘Well, building walls is entirely sensible,’ he said. ‘We don’t need to do it. We have got the English Channel.’

On the ban on Muslims, he said Trump had amended his statement to say there should be ‘extreme vetting’.

Farage said: ‘He doesn’t want terrorists moving to America. It’s quite sensible really.‘”

(Abdul Razak Ali Artan, 18-årig somalisk flygtning, der mandag angreb tilfældige i Ohio; Foto: Heavy)



26. november 2016

Professor Herfried Münkler: “For så vidt vil jeg ikke betegne alle AFD-vælgere som dumme, men…”

Troels Heeger har talt med den tyske professor i statskundskab Herfried Münkler, der har en altdækkende forklaring på hvorfor folk ikke deler hans syn på internationalisme. Fra Berlingske – Er folket for dumt til demokrati?

“Demokratiets aktuelle tilstand afhænger af øjnene, der ser. … En af skeptikerne over for folkets evne til at håndtere demokratiet er den berlinske professor i statskundskab Herfried Münkler, der i et nyligt interview med radiostationen Deutschlandfunk udtalte, at ’store dele af befolkningen er dumme.’

For professor Münkler er det indlysende, at demokratiet har et problem med dumme vælgere, der enten ikke magter eller orker at holde sig ajour med en stadig mere kompleks verden og derfor er til fals for billige løsninger. Når folk stemmer på Trump eller anti-europæiske højrepartier, er det simpelthen, fordi de ikke ved bedre, siger Münkler til Berlingske.

‘På sin vis har en del af befolkningen selv valgt at befinde sig i en tilstand af manglende information, hvor man alligevel insisterer på at have ret, fordi man er en del af folket. Det er det, jeg kalder dumt. Man ved, at man tager fejl, men alligevel vil man have ret,’ siger Münkler, der underviser i statskundskab på Humboldt-universitetet i Berlin og har skrevet adskillige bøger om international politik…

For så vidt vil jeg ikke betegne alle AFD-vælgere som dumme, men en stor del af dem er kendetegnet ved, at de overhovedet ikke har skænket svære politiske processer eller de økonomiske konsekvenser af protektionistisk handelspolitik så meget som en tanke. De følger den formel, som Trump har omsat i USA – nemlig »Tyskland først’, siger han.

‘Det er ikke en særlig klog formel, for det første fordi den undervurderer EUs kompleksitet. For det andet fordi den ikke tager højde for forudsætningerne for økonomisk velstand. For det tredje undergraver den finansieringen af vores omfattende socialstat.'”

(Professor Herfried Münkler, Humboldt-Universität; Mere: Deutschlandradio)

Oploadet Kl. 19:42 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer

Fidel Castro (1926-2016) – Personificeringen af en perverteret menneskefjendsk ideologi

Lørdag morgen blev en glædens stund. Fidel Castro er død, og verden slap hermed af med den sidste af de store kommunistiske diktatorer. Han tog magten ved revolutionen i 1959, udrensede demokrater i egne rækker, aflyste de planlagte valg og konsoliderede partistaten med ham selv i front i 50 år. Der er ingen formildende omstændigheder, omend han stadig er et stort navn på den yderste venstrefløj.

Eksempelvis hos DR-tillidsmanden Dines Boertmann, der har en fortid i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og en nutid i den Castro-tro Dansk-Cubansk Venskabsforening. Og ja, selvfølgelig har han fået til opgave at skrive diktatorens nekrolog – Manden der formede Cuba. En ørkenvandring i eufemismer, med velkendte retoriske tricks, herunder ‘hadet af mange’ og ‘det åbne spørgsmål’.

“Vil historien frikende Castro, som han skrev i 1953? Mange vil ikke mene det, mens andre vil. Sikkert er det, at der vil være stærke og modstridende meninger om hans eftermæle, men ingen kan bestride, at han skrev sig ind i den.” (Dines Boertmann om Fidel Castro, DR Online, 26. november 2016)

(Fidel Castro og Nikita Khrushchev, 1962)

For sober oplysning om Fidel Castros forbrydelser henviser jeg til arkivet, hvor man eksempelvis kan finde en kronik af Jacob McHangama fra 2012.

“‘Den, der mister sin ære, har mistet alt’. Sådan står der på en af Cubas allestedsnærværende propagandaplakater med Fidel Castro-citater. Det er derfor ikke så lidt ironisk, at Castros politiske ideologi er direkte ansvarlig for den daglige ydmygelse, som den cubanske befolkning udsættes for. En del af denne ydmygelse består i manglen på grundlæggende menneskerettigheder… Den kvælende undertrykkelse af dissens og pluralisme er ikke umiddelbar synlig på trods af manglende privatejede medier. …

‘Charmerende sambasocialisme’ kaldte Mogens Lykketoft den cubanske model i 1987. Men tal med nogle af øens dissidenter, eller opnå almindelige cubaneres fortrolighed, og billedet ændres radikalt. En af Cubas mest prominente dissidenter er bloggeren Yoani Sanchez, som har brugt sociale medier til at lufte sin kritik af regimet ofte baseret på dagligdagsbetragtninger om livet i Cuba. Jeg tog til Havana blandt andet for at overrække Yoani Sanchez den skulptur, der fulgte med frihedsprisen, som Cepos tildelte hende i 2011, men som regimet nægtede hende mulighed for selv at modtage i København, da Sanchez systematisk nægtes udrejse.

… hun bliver fulgt tæt af styret, der har folk til at holde øje med hendes lejlighed, følger hende, når hun går rundt i Havana, og overvåger hendes korrespondance og telefonopkald. Hun fortæller mig, at den cubanske stat er lykkedes med at kue langt de fleste cubanere til tavshed via statens tætte, men ofte usynlige kontrol med alle aspekter af det cubanske hverdagsliv. Flere cubanere ville sandsynligvis imødegå den officielle censur, hvis konsekvensen ‘alene’ var korte arrestationer – et fænomen, der er blevet mere almindeligt efter løsladelsen og deporteringen af en række dissidenter. Men undertrykkelsen er mere end blot juridisk og officiel. Eftersom næsten alle cubanere er afhængige af regimet for deres overlevelse og daglige fornødenheder, er langt de fleste bange for at udtrykke kritik, fordi sådan dissens kan føre til fyringer, tab af goder og social isolation. Hele familier kan blive påvirket, hvis et enkelt familiemedlem krydser de mudrede røde linjer for tilladelig kritik, og derfor er denne form for udspekuleret social kontrol ekstremt effektiv. …

Men der er også et andet dystert aspekt ved undertrykkelsen af det cubanske folk end manglen på samvittigheds-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Fraværet af økonomisk frihed og muligheder gør det svært for almindelige cubanere at klare sig på de rationeringer og den usle løn, de får udbetalt af regimet. Derfor er mange cubanere tvunget til at hutle, svindle og krejle for at få tingene til at hænge sammen. Det er en tragedie i et land, der på trods af utallige undertrykkende og korrupte regimer engang var et af regionens mest velstående lande. Den fede, men braklagte jord, de majestætiske, men nedslidte bygninger, manglen på butikker, hvor man kan købe kvalitetsprodukter ud over rom og cigarer… og det generelle fravær af industri og erhvervsliv understreger Cubas fejlslagne revolution her i dens 54. år. …

Han fortæller også, at den cubanske socialisme ikke blot er en perverteret ideologi, men at ideologien også perverterer dens ofre ved at tvinge dem til at handle imod deres samvittighed og moralske overbevisninger. I januar 2010 kom det således frem, at 26 patienter var døde på grund af kulde og underernæring på et psykiatrisk hospital – en del af Cubas stærkt berømmede sundhedsvæsen. Ifølge nogle rapporter havde ledende dele af personalet bl.a. solgt hospitalets tæpper og mad på det sorte marked. …

Den sørgelige sandhed er, at én mands egocentriske ære har ført til ydmygelsen af et helt folk.‘”



24. november 2016

MSM: Sociale medier er farlige for demokratiet, misbruges “som talerør for populister som Trump…”

For få år tilbage knuselskede forskere sociale medier, da de mobiliserede borgere og havde en demokratiserende funktion. I sidste uge kunne Politiken fortæller, at Twitter har lukket for profiler tilhørende ‘fremtrædende medlemmer af den yderste højrefløj’, og vi ser konturene af en nær fremtid, hvor konsensusbrydere ikke kan operere på lige vilkår rent politisk. Ekstremistisk indhold er et luftigt begreb, der kan betyde alt.

Trump vandt godt nok valget, men noget lignende må ikke ske igen. De såkaldte ‘fake news’ har muligvis “påvirket valget til fordel for Trump”, lyder det nu, og det går jo ikke. På valgaftenen var amerikanerne dumme, men nu er så forførte, ikke blot af Trump, men af tredjepart. Som man kan se flere steder, så sker der automatisk en kobling mellem ‘fake news’ (humor) og ‘online hate’ (racisme). Et nyt dansk fakta-site til bekæmpelse af ‘det postfaktuelle samfund’, vil i kraft af emne og kildehåndtering, næppe gøre andet end at konsolidere modsætningsforholdet. Er glasset halvt fyldt, eller halv-tomt…

Artiklen herunder er skrevet af korrespondent Tobias Stern Johansen, der tilbage i 2009, dækkede balladen omkring Kirkeasyl. En kendt venstreradikal blev portrætteret som en stor hjertevarm humanist, der ikke havde noget bedre at lave end at ‘prøve at hjælpe mennesker’. Der opstilles således en falsk dikotomi. Det handler ikke om falske eller sande nyheder, men om at mainstream-mastodonter taber terræn til mediemæssig pluralisme. Etableret statsstøttet gråzone kontra et virvar af uafhængige gråzoner. Grundlovens paragraf 77 på godt og ondt.

Tobias Stern Johansen i Kristeligt Dagblad – Millioner af løgnehistorier er en bombe under demokratiet.

“I de sidste seks måneder af den amerikansk valgkamp op til Donald Trumps sejr vakte grundlæggeren af den konservative nyhedsside Real True News, Marco Chacon, opsigt med utallige hårdtslående nyheder… Historierne kunne formentlig vinde priser, hvis det ikke var, fordi de var opfundne og ment som satire. … Chacons løgnehistorier udgør blot et udpluk af de millioner af usande historier, som er blevet delt som faktiske nyheder i løbet af valgkampen, og som ifølge forskere har påvirket valget til fordel for den nyvalgte republikanske præsident.

De usande historier, som foldede sig ud under valget, havde en reel indvirkning på stemningen blandt vælgerne og på deres adfærd i forhold til valget,’ siger Stephan Weichert, professor i journalistik og kommunikation ved Macromedia Universitet i Hamburg, hvor han forsker i den digitale transformation af den offentlige sfære.

(Trump konfronterer MSM; Foto: New York Post)

Selvom vi ikke har data, der viser, at de falske historier har påvirket valget til fordel for Trump, er det højst sandsynligt tilfældet, mener ligeledes Josh Pasek. Han er adjunkt ved Michigan Universitets Institut for Kommunikation og beskæftiger sig med sociale mediers påvirkning af den offentlige mening. …

‘Når folk læser en nyhed, uanset om den er sand eller ej, sætter den sig i bevidstheden, og det er en almenmenneskelig egenskab, at den første information er mere formativ end senere informationer. …’

Ifølge det amerikanske medie Buzzfeed blev de falske historier i de sidste tre måneder op til det amerikanske valg delt oftere end de sande historier… Det har givet de europæiske lande et varsel om, hvor politisk farlige de sociale medier er især for unge, som får alle deres nyheder fra Facebook, mener professor Stephan Weichert.

Vi er på vej ind i en post-journalistisk æra, hvor de klassiske journalistiske historier og kommentarer om politiske begivenheder mister stadig mere indflydelse i forhold til vælgeradfærd. Det er sandsynligt, at sociale medier for fremtiden primært vil fremme optøjer og vil blive misbrugt som talerør for populister som Trump og Alternativ for Tyskland med det formål at polarisere den politiske diskussion efter deres eget skøn,’ siger han.

Spredningen af falske eller manipulerede nyheder udgør en voksende risiko mod den demokratiske debat, mener også Josh Pasek.”

Oploadet Kl. 14:47 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper