20. juli 2017

Politiets udmelding om tilskadekomne var et ‘bluffnummer’, skrev Berlingske-journalist, tidl. Modkraft

Der er tæt forbindelse mellem det venstreradikale miljø på Nørrebro og tilsvarende miljøer i vor nabolande, og det nu lukkede Modkraft berettede eksempelvis ofte fra det autonome miljø i Berlin. Sidste år blev artiklerne skrevet af Peter Schwarz-Nielsen, der eksempelvis problematiserede politiets ‘hævnaktioner’, og citerede anonyme autonome, for at politiet blot ledte efter en undskyldning for at smide dem ud af byen.

Peter Schwarz-Nielsen har som journalist for Modkraft skrevet artikler med Laura Na Blankholm (senere P1) og Alexander Holte Zehntner (Dagbladet Arbejderen mv.), og var aktiv i en periode hvor ‘antifascisme’ blev dækket af Andreas Rasmussen, leder af Antifascistisk Aktion. De revolutionære om Revolutionen. De militante om militans.

Den slags detaljer er værd at huske på, når nu man erfarer, at Peter Schwarz-Nielsen i dag er ansat af Berlingske (BT), og tidligere på ugen fik en medielektor til at undsige danske mediers brug af det tyske politis pressemeddelelser under G20-urolighederne i Berlin.

Fra BT.dk – Blev 500 betjente såret til topmøde, eller var det ét stort bluffnummer?

“‘Næsten 500 betjente såret under optøjer i Hamborg,’ og ‘476 betjente såret efter blodige kampe i Hamborg,’ lød nogle af overskrifterne blandt de danske medier søndag den 9. juli, efter den tyske by havde oplevet voldsomme optøjer, der nogle steder fik byen til at ligne en krigszone. …

Oplysningen om de 476 tilskadekomne betjente kom fra Hamborgs politi, der omkring middag den 9. juli sendte oplysningen ud via en pressemeddelelse. I danske medier er ordene ’sårede’ og ‘tilskadekomne’ brugt i dækningen. Også i BT.

Det amerikanske internetmedie Buzzfeed sår nu tvivl om de oplysninger. … Ifølge mediet begyndte tysk politi allerede at tælle tilskadekomne betjente halvanden uge, før de voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter begyndte at præge topmødedagene. Og mange betjentes skader bestod blandt andet af dehydrering og ikke som følge af sammenstød med demonstranter, skriver

(BT, 18. juli 2017)

Derfor fejler journalistikken både herhjemme og internationalt, når det ikke fremgår af avisernes overksrifter, at oplysningerne kommer fra politiet, mener medieforsker Lars Kabel.

Selv myndigheder som tysk politi har en institutionel egeninteresse. Den egeninteresse har været at fremstille det som om, de nærmest har været i krig. Det repræsenterer deres interesse, at historien bliver vinklet og lagt frem på den måde,’ siger han. …

‘Bare fordi der er tale om en myndighed, betyder det ikke, at den ikke har egeninteresser. Det er selvfølgelig i deres interesse at få det til at fremstå som om, det var et blodigt slag. Det udløser ressourcer, øget opmærksomhed og ros for indsatsen,’ siger han…

Lars Kabel betegner de voldsomme optøjer i Hamborg som en form for koreograferet ballade, der udelukkende har til formal at skabe opmærksomhed.

‘En opmærksomhed som i udstrakt grad leveres af medierne. Og tysk politi spiller spillet ved at lancere et tal, der givetvis er manipulerede,’ påpeger han.”



19. juli 2017

Helsingør Dagblad: “Lille jødisk menighed koster politikræfter….”

Ingen kan gøre offer til skurk, som fagskolede journalister. Her en overskrift fra Helsingør Dagblad, skrevet af journalist Niels Berg, der har været på avisen siden 1992.

Fra Helsingør Dagblad – Lille jødisk menighed koster politikræfter i Nordsjælland.

“To til tre politifolk bliver hver fredag aften og lørdag formiddag sat af til at bevogte en jødisk synagoge på Granvænget i Hornbæk, når dens lille menighed fejrer sabbatten. …

Nordsjællands Politi leverer de politifolk, der skal bevogte synagogen i Hornbæk, når omkring en halv snes personer fra den jødiske menighed mødes i sammenlagt fire-fem timer fredag og lørdag.”

(Helsingør Dagblad, 18. juli 2017)

Oploadet Kl. 01:11 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


11. juli 2017

Trads deler fattiges frustrationer over global ulighed, pt. fra ‘Eze-sur-Mar, Provence-Alpes-Cote d’Azur’

David Trads holder i skrivende stund ferie i Éze, en middelalderlig by på den franske reviera, lidt vest for Monaco. Her bor han ifølge eget udsagn på et ‘værelse med udsigt’, og nyder livet med vandreture i bjergene. Der bliver dog også tid til at sympatisere med verdens fattigste…

(David Trads på Facebook, 9. juli 2017; via Ballet Magnifique)

“Det er dekadencen, der altid ender med at slå store imperier ihjel… Opdagede de slet ikke, hvad der skete omkring dem? Var de, der sad på flæsket, så blinde over for deres egen rigdom, at de aldrig så opstanden? Tænkte de aldrig, at de med deres privilegier provokerede alle andre? Forsømte de at se, at deres ragen til sig skete på bekostning af andre?” (David Trads, Politiken, 2017)

(Et værelse med udsigt, ‘Eze-sur-Mar, Provence-Alpes-Cote d’Azur, France’)

Apropos.

“Vi holdt en hurtig pause for at spise frokost. I samme øjeblik, i mindre end en kilometers afstand, smadrede to teenagere fra forstadskvarteret Courtiliéres hovedet på en tresårig mand med baseballbats. Til forret fik jeg makrel i hvidvin. (Michel Houellebecq, Platform, 2001)

Oploadet Kl. 08:56 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer

Lotte Dalgaard om Politikens følelsesporno: “Artiklen fremstiller det som om, det er synd for børnene”

“Mindst 120 børn har levet mellem 4 og 12 år i det danske asylsystem”, skrev Politiken i søndags, i en stort opsat artikel af Olav Hergel ledsaget af fotografens bedste. Han fik Cavlingprisen for lignende artikler i 2007, men man skal langt ind i brødteksten før man forstår, at vi taler om afviste asylansøgere, der nægter at rejse hjem.

Lotte Dalgaard fra Uafhængige Demokrater kommenterer på Facebook.

“Dette er et strålende eksempel på et stykke makværk-journalistik.

Det danske asylsystem er fuldstændig vanvittigt skruet sammen. Denne familie er afviste asylansøgere. Det er forældrene ligeglade med, de vil ikke rejse hjem. Og hvorfor skulle de også det? Her bliver hele familien forsørget, den har tag over hovedet, og børnene går i skole. Alt sammen noget der koster det danske samfund millioner af kroner på bekostning af vores egne børn, ledige, syge, ældre og andre samfundsgrupper, der ikke får den hjælp, de har brug for.

Den irakiske familie vil heller ikke flytte til et hus i Jelling, fordi børnene går i skole i Blovstrød. Danske familier rykkes op med rode og flyttes til den anden ende af landet, fordi regeringen flytter statslige arbejdspladser. De kan ikke sige: ‘Det vil vi ikke’ og samtidig forvente at blive forsørget resten af livet.

Artiklen fremstiller det som om, det er synd for børnene, at de har boet i et hus i Allerød (betalt af kommunen) i otte år og nu bor på asylcenter. Men det er altså deres forældre, der har truffet det valg. Det danske samfund har stillet bolig, forsørgelse, skole, aktiviteter de ikke deltager i mm. til rådighed i årevis – også selv om familien ikke er berettiget til at være her. Det ville klæde både Politiken og asylansøgerne at lave interviews om, hvor taknemlige de tilrejsende er og ikke altid medvirke til at bringe disse offerhistorier. Og det ville klæde journalisten og avisen at grave et spadestik dybere en gang i mellem.

Vi skal lukke for asylbehandling i Danmark, så vi ikke giver hundredetusindvis af mennesker et incitament til at rejse herop og bo i det danske asylsystem i årevis. Så kunne vi både hjælpe langt flere af vores egne borgere samt de mennesker, der lever i flygtningelejre – de mennesker, der virkelig har brug for hjælp – langt mere end vi gør i dag.”



10. juli 2017

Eva Selsing: “Haagerup og kompagni er fangerne i Platons hulelignelse. Siddende i den mørke grotte.”

Eva Agnete Selsing kommenterer Ulrik Haagerups seneste Deadline-optræden med vanlig bid. Fra Berlingske – Ulrik Haagerup er en pixibog.

“Der er noget bemærkelsværdigt enfoldigt ved det Haagerupske verdensbillede. Siden hvornår er politiske holdninger blevet et produkt af endimensionel viden? Måske er det ikke sådan, at befolkningen går ned i stemmeboksen med røster inde i hovedet, som messer, at et bestemt antal muslimer er for meget, eller hvad arbejdsløsheden er for tiden. …

Tænk engang. Måske er politiske holdninger bestemt af erfaringer, følelser, fornemmelser og ideologi, og ikke af nøje udvalgt smal fakta? Haagerup ser verden gennem en snæver prisme af selekteret, værdifri fakta og når frem til sin påstand om massernes uvidenhedsbaserede stemmeafgivelse. Det er udtryk for et kognitivt niveau nede omkring TV-Avisens. …

Heldigvis har Haagerup en redning for journalistikken, og dermed ‘demokratiet’ (the selvovervurdering). Som leder af et virkeligt eksisterende institut ved Aarhus Universitet med det frapperende navn Constructive Institute docerer han, at vi skal stille det, ’som jeg kalder de konstruktive spørgsmål, som handler om OK, hvad så nu, og hvordan?’

Så i stedet for at kigge på (og tale om?) årsagerne til problemerne, skal vi spørge, hvad vi stiller op. Journalistik som pixibog.

Haagerup og kompagni er fangerne i Platons hulelignelse. Siddende i den mørke grotte. Uden forbindelse med eller interesse for virkeligheden udenfor og de mennesker, der bebor den. De andre, pøblen, som udsættes for realitetens skarpe, nådesløse(!) lys, er dumme. De lader sig forføre af de kendsgerninger, som erfaringer jo er, men som er for komplekse og ideologisk forkerte til, at pixibogs-journalismen kan og vil gengive dem.

Ulrik Haagerup er bunden af eliten. Du kan kende den på dens incestuøse brug af ord som ‘viden’, ‘fakta’ og ‘populisme’, hvor meningen som regel er forskudt fra det, vi ellers forstår ved dem. Nå ja, og så på uvidenheden om egen uvidenhed.

(Platons hule)

Oploadet Kl. 22:59 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


8. juli 2017

DR Online to dage før venstreekstrem G20-vold: Højreekstreme grupper ‘er blevet mere voldsparate’

Vi er “et filter mellem virkeligheden og folks opfattelse af virkeligheden”, forklarede DR-nyhedschef Ulrik Haagerup, onsdag aften i den sene Deadline. Det er værd at huske på i disse dage, hvor venstreradikale fra hele Europa går amok i Hamborg, og DR med stor systematik præsenterer venstrefløjens stenkastere som ‘demonstranter’.

Tirsdag udgav det tyske ‘Verfassungsschutzbericht’ sin årlige gennemgang af trusler mod retsstaten. Her noteres det specifikt om venstreradikal mobilisering op til det igangværende G20-topmøde…

“Bereits seit Herbst 2016 mobilisieren Linksextremisten gegen dieses Treffen von Staats­ und Regierungschefs der 20 wichtigsten Industrie­ und Schwellenländer. Sie sehen den städtischen Raum als günstiges Terrain für Besetzungsaktionen, Blockaden und Straßenkrawalle an und haben – wie 2007 gegen den G8­Gipfel in Heiligendamm (Mecklenburg­Vorpommern) – eine ‘militante Begleitkampagne’ gestartet.” (s. 102)

Rapporten blev onsdag præsenteret på DR Online, og det blev en artikel helt efter bogen. Selvom niveauet for det der kaldes højreekstrem vold tales op, så fortæller statistikken også, at det tilsvarende tal for venstreradikalisme var højere sidste år. Og nej, det skrev DR ikke om.

Lektor Lammers kommentar, er sådan set ganske sober. Tyskere reagerer imod en udvikling de ikke har bedt om (reaktion), i modsætning til de revolutionære på venstrefløjen, der aktionerer imod det bestående. Det fremgår ikke klart af rapporten, hvorvidt frustrerede tyskere, der begår politisk-motiveret vold mod udlændinge er højreekstreme politisk set, eller bliver højreekstreme i samme øjeblik de begår handlingen. Forskellen er alt.

Fra DR.dk – Ekspert: Nytårskrænkelser og terror gør tyske højreekstreme mere voldelige. Bemærk det ledsagende billede: “Muslimer deltager i demonstration mod højreekstremisme…” Ahmediya’er.

“Nynazister og højreekstreme i Tyskland begår langt flere voldshandlinger end tidligere, viser en ny rapport fra den tyske sikkerhedstjeneste.

Ifølge Karl Christian Lammers, lektor i tysk og europæisk samfundshistorie på Københavns Universitet, er årsagen, at højreekstreme grupper generelt er blevet mere voldsparate.

I 2016 begik højreekstremister 1.600 voldsforbrydelser i Tyskland, viser statistik fra den indenlandske efterretningstjeneste, BfV. Det er en stigning på 16 procent sammenlignet med året før. …

– De højreekstreme ser asylansøgere som en trussel mod tysk kultur og tysk identitet. Og det er deres motivation til at bruge vold, siger han. …

– De her grupper er klar til at forsvare tyske værdier ved at angribe dem, der angriber tyskerne, siger Karl Christian Lammers.
Voldelige grupperinger

BfV skriver, at over 12.000 højreekstremister nu er villige til at begå politisk motiverede voldsforbrydelser i Tyskland.”

(DR Online, 5. juli 2017)



7. juli 2017

BT-vinkel på Trumps Polen-besøg: “… noget tyder på, at de mange tiljublende ikke kom af egen kraft.”

Jeg så godt historien i internationale medier, og nu er den så kalkeret til dansk. Nuvel. Det venstreorienterede polske dagblad Gazeta Wyborcza erfarer, at Polens konservative regering opfordrer kongresmedlemmer til at busse Trump-støttere ind, og vælger at gøre det til en historie. Intet odiøst i det, men tilsat en god gang associationer, var medievinklen reddet. Intet om antallet i MSM, blot en præventiv modhistorie.

Klassisk clickbaitende Trumpbashing på BT.dk – Tusindvis tiljublede Trump i Polen: Men er det her sandheden bag jubel-billederne?

… noget tyder på, at de mange tiljublende ikke kom af egen kraft.

Ifølge AP, CNN og den konservative amerikanske politiske nyhedsside The Hill, så besluttede man fra Lov og Retfærdigheds side at køre store mængder tilhørere ind til den centrale Krasinski-plads i Warszawa, så Donald Trump kunne blive mødt af tusindvis af glade polakker.

Den praksis er ikke unormal i forbindelse med politiske arrangementer i Polen, men har alligevel vakt opsigt rundt omkring i verdens medier. …

AP har bedt Det Hvide Hus om en kommentar på spørgsmålet om, hvorvidt de mange tiljublende polakker var blevet fragtet gratis fra provinser rundt om i Polen til hovedstaden. Men Det Hvide Hus er ikke vendt tilbage med en kommentar, oplyser nyhedsbureauet. …

Den gratis bustransport fra dele af Polen til Warszawa i forbindelse med Donald Trumps tale på Krasinski-pladsen skal ifølge CNN være et forsøg fra Lov og Retfærdighedspartiets side på at få mængden af mennesker på pladsen pustet op. …

Britiske The Independent går skridtet videre, når de beskriver sagen. Ifølge avisen er metoden taget direkte fra ‘det kommunistiske partis manual’, da det i Sovjet-tiden – ifølge avisen – ikke var unormalt, at man i Polen fragtede tusindvis til hovedstaden, når der kom fornemt besøg fra Moskva. …

Den varme og tiljublende velkomst til Donald Trump i Polen står dog i skarp kontrast til, at en nylig meningsmåling…”

(Polsk live-dækning af Donald Trumps tale, Warszawa, 6. juli 2017; Foto: Youtube)

(Foto: Gazeta Wyborcza)

Oploadet Kl. 21:21 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer

Ulrik Haagerup, DR: Manglende viden får folk til at stemme på populister som Trump, Front National…

Den afgående nyhedschef for DR var onsdag aften gæst i Deadline på DR2, til en debat om Trump og medierne. Ulrik Haagerup lagde aggressivt ud, men fik gode spørgsmål af Deadlines Jacob Rosenkrands, og trak gradvist i land. Pointen fremstod dog krystalklar, selvom han forsøgte at drukne den logiske konsekvens af hans paradigme i almindeligheder: Medierne skal offensivt bekæmpe højrefløjens dagsorden.

Vi overvurderer antallet af muslimer, og det er et problem pointerede han – det får folk til at stemme på politikere, der vil stoppe muslimsk indvandring. En måde at imødegå ‘problemet’ på, er et redefineret nyhedskriterium, der fokuserer mindre på vold og terror (konsekvensen af islamisk indvandring) og mere på konstruktive nyheder. Vi skal lulles i søvn, må man forstå. Indslaget kan høres i sin helhed på DR.dk,

Jacob Rosenkrands, vært: I forbindelse med det her har du flere steder citeret den afdøde tyske kansler Helmuth Schmidt – du har interviewet ham før han døde, for at sige, at medierne producerer populister, ikke ledere. Hvad er det der ligger i det?

Ulrik Haagerup, Nyhedschef, DR: Helmuth Schmidt sagde det dengang han var 95 år, han var tidligere forbundskansler for Vesttyskland og tidligere udgiver af Die Zeit, så han vidste hvad han vidste noget om medier, og han vidste noget om demokrati, om journalistik og altså også politik og om demokratiets krise. Og han sagde det, som var meget rystende for mig – han siger, at vi lever i et mediedemokrati, hvor medier har fået mere indflydelse end politikere, og politikere i mediedemokratier bruger al deres krudt på at komme til at tale med vælgerne gennem mediernes nyhedskriterier. Og når mediernes nyhedskriterier er tabloide, så bliver politik tabloid. Og, så sagde han det her – at det gavner ikke længere demokratiet, men skaber populister. Og så spurgte jeg ham: ‘Hvem tænker de på hr. Schmidt?’, og så sagde han Silvio Berlusconi. Han døde i november 2015, og jeg tænker nogle gange på, hvem han havde tænkt på, hvis han havde levet et par måneder længere.

Jacob Rosenkrands: – Ja, Trump åbenlyst, når vi har lyttet til hvad du lige sagde.

Jacob Haagerup: – Ja.

Jacob Rosenkrands: Men skabte medierne ikke også en præsident Obama, der talte om håb, og også på en måde spillede ind i noget medierne godt kan lide.Er det anderledes med Trump?

Jacob Haagerup: Det tror jeg det er. … Donald Trump er jo helt specielt, fordi han har været meget dygtig til at udnytte de nye medier, sociale medier.

Jacob Rosenkrands: Hvad er problemet?

Ulrik Haagerup: Problemet bliver jo, at vi nyhedsjournalister kommer til at se verden på den måde, at vi overeksponerer det ekstreme, og det skaber grobund for mennsker, der taler ind i denne her frygt. Folk tror at verden er meget værre end den er.

Jacob Rosenkrands: Det er det du kalder populister, men hvordan trækker du skellet mellem en amerikansk præsident der er populist, og der er leder. For det er jo den distinktion Helmuth Schmidt var inde på her.

Ulrik Haagerup: Det skal jeg så heller ikke sidder og gøre mig klog på… Man kan i hvert fald konstatere at Donald Trump var i stand til, i den grad med meget meget få slaglinjer, at tale ind i den frygt, som mange amerikanere havde, som viser sig at være forkert. De havde en opfattelse af, at den amerikanske økonomi var, den amerikanske arbejdsløshed var langt langt værre end den i virkeligheden var. Og så ville han så komme og løse det. Det skyldes blandt andet jo også mediernes overeksponering af alt det der går galt, alt det der er problemfyldt.

[…]

Jacob Rosenkrands: Et hurtig spørgsmål. Hvis man ikke har nok viden, hvem stemmer man så på? Hvad er dit svar?

Ulrik Haagerup: Problemet er jo, at det fag du og jeg tilhører, altså journalistik. Vi er jo et filter mellem virkeligheden og folks opfattelse af virkeligheden. Og hvis virkeligheden er så skæv inde i hovedet på folk, som den er på en lang række områder. Sådan er det også i Danmark. Så kan vi to jo ikke sige, at vi ikke også har en lille del af det ansvar. Og i stedet for at sige, at det må politikerne løse, så må vi begynde at kigge og se os selv i spejlet… (afbrydes)

Jacob Rosenkrands: – Undskyld jeg afbryder, men kan du ikke prøve at besvare de spørgsmål du selv stiller. Hvis man tror der er flere muslimer i ens land, hvem stemmer man så på?

Ulrik Haagerup: Det er klart, at så stemmer man på dem, som siger, at det her er et kæmpeproblem, dem der gerne vil have dem smidt ud. Front National i Frankrig, for eksempel.

Jacob Rosenkrands: Dansk Folkeparti, Nye borgerlige i Danmark?

Ulrik Haagerup: Ikke nødvendigvis…

(Ulrik Haagerup, The phenomenon Donald Trump – did the media cause it?, 2017; Foto: Youtube)

Jacob Rosenkrands: Lad mig lige holde dig fast. Mener du simpelthen, at manglende viden ved konkrete valg, har fået vælgere til at stemme på et bestemt… (afbrydes)

Ulrik Haagerup: – Ja, det er da klart. For vi træffer jo udelukkende beslutninger i vores liv ikke baseret på fakta, men baseret på hvad vi opfatter som fakta.

Jacob Rosenkrands: Hvad er det for nogle valg der er blevet skævvredent af manglende viden hos vælgere?

Ulrik Haagerup: Man kan i hvert fald konstatere, at det amerikanske valg er et godt eksempel. Amerikanerne havde en opfattelse…

Jacob Rosenkrands: Ved du at det blev udslagsgivende?

Ulrik Haagerup: … det var kraftigt medvirkende til at give medvind i medierne til en Donald Trump.

Jacob Rosenkrands: Uvidenhed hos vælgerne, formidlet delvist på medierne…

Ulrik Haagerup: Hele hovedpointen det er, at dit og mit fag har været med til at skabe denne demokratiets krise. Min faste overbevisning er, at vi også er nødt til, at være en del af løsningen af demokratiets krise. Ved at sørge for at være mere balancerede, både være kritiske, være konstruktive, prøve at give et mere retvisende billede af hvordan verden ser ud.

Jacob Rosenkrands: Ved at sige ‘ro på venner’, der er altså kun otte procent muslimer, ikke 30 procent, som i tror’?

Ulrik Haagerup: For eksempel.

Jacob Rosenkrands: Men mener du så, det lyder jo sådan, at mere negative holdninger til muslimsk indvandring kan begrundes i manglende viden?

Ulrik Haagerup: Der er også det modsatte. Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, at der både er på den ene side og på den anden side, når vi taler om det her meget følsomme emne – om holdningen til muslimer og indvandring. Der har debatten været præget af pladderhumanister og racister på den anden side… Journalistikkens opgave må være at give et retvisende billede af hvordan verden er…

Jacob Rosenkrands: Nu nævner du de her to eksempler med viden om muslimsk indvandring og arbejdsløshed. Tror du ikke at de vælgere, der går meget op i muslimsk indvandring, funderer det i nogle negative erfaringer med fejlslagen integration…

Ulrik Haagerup: Det kan det jo sagtens være, det er mere nuanceret end som så… Men det er jo interessant, at hvis man ser på tryghed i folks liv. De mennesker som har mindst anledning til at føle sig utrygge, altså folk der bor i områder med lavest kriminalitet med færrest indvandrerbander, er i virkeligheden dem der opfatter sig som mest utrygge.

[…]

Jacob Rosenkrands: Og så lige for at runde af. Hvad nytter det, at fortælle folk, at der ikke er så mange muslimer, som de tror, hvis de simpelthen, som Jeppe Juhl er inde på, simpelthen ikke bryder sig om det multikulturelle samfund. De synes måske det er uforenelig med deres kristne værdigrundlag. Er den ene vinkel så bedre end den anden? Er din vinkel med de statistiske fakta bedre end ‘vi vil bare ikke have det multikulturelle samfund’.

Ulrik Haagerup: Specielt for den public service-virksomhed, som vi sidder i lige nu – den skal ikke have en holdning til om vi skal have et multikulturelt samfund eller ikke skal have det. Vi skal ligge tingene frem, og så have en diskussion af, hvad vi så gør ved det her. Der er jo også det synspunkt, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i det her land, og der er mennesker som kommer hertil som er meget svær at integrere. Hvad gør vi ved det som samfund? Det er journalistikkens opgave også at diskutere det. Når vi har lagt tingene frem, når vi har stillet alle de kritiske spørgsmål, så kan vi også stille hvad jeg kalder ‘de konstruktive spørgsmål’, som handler om – ‘Okay, hvad så nu? og hvordan?’. … Det er spørgsmålet om at ændre en kultur som er vokset i mediebranchen, både herhjemme og i resten af verdenen de sidste 25 år. … Det er noget med at lave nye koncepter…



5. juli 2017

Venstrefløjen ville lovliggøre ‘billedporno med børn’, da kirkelige autoriteter ikke skulle sætte grænser

Professor Frederik Stjernfelt fylder 60 år i morgen, og portrætteres som en ’svalende ragekniv’ af Niels Lillelund i Jyllands-Posten (kræver login). Herfra et lille historisk parentes.

“Man kunne få den tanke, at han simpelthen holder så meget af friheden til at tænke, sige og skrive, hvad man vil, at han insisterer på at praktisere den. I hvert fald har han sammen med Jacob Mchangama begået et mægtigt værk træffende betitlet ‘Men’ om ytringsfrihedens historie med mange interessante nedslag; f. eks. den om venstre-fløjen, der i forbindelse med pornografiens frigivelse også ønskede at frigive billedporno med børn – altså rigtigt levende børn, der blev misbrugt – fordi de kirkelige mørkemænd sandelig ikke skulle sætte grænser for livsytringerne.

Men som få årtier senere gerne ville lade religiøse autoriteter bestemme, hvad man kunne tegne eller ikke tegne.”

Oploadet Kl. 09:59 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


4. juli 2017

Puk Damsgaard gav taletid til frihedselskende Ahmed fra Vollsmose: Anholdt ifm. våbenkøb, IS-kriger

“Jeg tror på at vi kan leve og skabe freden sammen.”, forklarede en tårevædet Puk Damsgaard på DR1 for elleve dage siden. For snart fem år siden holdt hun som journalist mikrofonen for Ahmed Samsam fra Vollsmose, der netop var kommet hjem fra Syrien. Han var efter eget udsagn ikke islamist, men elskede Danmark og ‘friheden’, og var fast besluttet på at ændre sin livsbane.

I fredags blev han anholdt i Spanien, midt under den netop afsluttede World Pride Madrid. Fra Berlingske.

“I fredags blev A.S. anholdt af det spanske antiterrorkorps La Guardia Civil i Malaga, Spanien, mistænkt for at have kæmpet for IS i mere end tre år. Han betegnes af det spanske indenrigsministerium som ‘en af de farligste jihadister i Spanien’, og skulle ifølge ministeriet have været i færd med at skaffe sig våben og skudsikre veste, da han blev anholdt.

Af ministeriets pressemeddelelse fremgår det også, hvordan A.S. skulle have påbegyndt afsoningen af en fængselsstraf i Danmark 15. juni i år, men altså lykkedes med at flygte til Spanien inden da.

Han blev ifølge det danskesprogede lokale medie Spanien i Dag anholdt på et hotel i Benahavís nordvest for Marbella fredag.”

(Ahmed ‘Syri’ Samsam i Syrien, ca. 2013; Foto: Syrienblog)

Oploadet Kl. 21:32 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper