28. august 2016

DR3-dokumentarist: Amdi P’s idé var ‘halvmaoistisk og god’, men er endt med kapitalistisk griskhed

Onsdag sendte ungdomskanalen DR3 det første af fem afsnit i dokumentaren ‘Find Amdi – Danmarks mest eftersøgte mand’, om hvordan tre unge journalister ved brug af ‘happy journalism’, fandt Mogens Amdi Petersen i Mexico. En god historie, som fortalt korrekt ville immunisere ungdommen mod kommunistiske floskler om lighed. Det er dog desværre næppe den historie, der bliver fortalt.

Journalist Terkel Thorsen fortæller i et interview, at Amdi Petersens oprindelige ide om at skabe ‘et alternativ til vores kapitalistiske samfund’, var ‘halvmaoistisk og god’, men at han nu har mistet idealerne og selv skabt en parallelverden funderet på kapitalisme, der associeres med ‘Griskhed, magt, undertrykkelse’. Maos planøkonomiske hungersnød var god. Den frie markedsøkonomis velstand er dårlig.

Fra Dagbladet Information – ‘Man kan fandme komme langt ved at spille dum’.

“Få minutter efter at rulleteksterne fra første afsnit af DR3-programmet Find Amdi rullede over skærmen onsdag aften, åbnede Kåre Quist TV Avisen med nyheden om, at der for første gang i 10 år er taget af billeder af Tvinds leder, Mogens Amdi Petersen. …

Med ét tog TV Avisen al luften ud af en netop indledt serie på ungdomskanalen DR3, som først i femte og sidste afsnit ville have afsløret, at det faktisk lykkedes Anders Stegger, Terkel Thorsen og Steen Schat-Holm – tre fyre i slutningen af tyverne – at gøre det, Bagmandspolitiet og Interpol ikke har formået: at finde Mogens Amdi Petersen, som siden 2013 har været fængslet in absentia.

(Kulturrevolutionen i Kina 1966-1969, Mao Zsetungs ’store skridt fremad’, der inspirerede Amdi P)

Dokumentationen for, at Tvind lever og har skabt en parallelverden funderet på den kapitalisme, Mogens Amdi Petersen startede Tvind som et oprør imod, skal udrulles i de kommende afsnit af Find Amdi. … Journalisterne er lige nu i gang med at lægge hånd på de sidste programmer. De er blevet klogere på Tvind, men de forstår stadig ikke, hvad det er, der driver Mogens Amdi Petersen.

‘Ideen var jo god nok til at begynde med,’ siger Terkel Thorsen.

‘Hele tanken om at skabe et alternativ til vores kapitalistiske samfund, hvor man er fælles om at råde over økonomi, tid og fordeling, er halvmaoistisk og god, men et eller andet knækkede filmen for Amdi,’ siger han. ‘Vi har dokumentation for, at Amdi har skabt en form for parallelverden funderet på de ting, han startede med at afsky.’ Griskhed, magt, undertrykkelse.”

Oploadet Kl. 09:49 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


24. august 2016

Tom Jensen blotlægger Enhedslistens kommunistiske basis: Uligheden skal væk, alle skal være fattige…

“… nævn altid, at de er nynazister.”, skrev David Trads forleden om Danskernes Parti, og brugte således partiformandens fortid til at angribe hans nuværende parti, der vel retteligt er et moderne nationalistisk parti. Der er ingen drømme om Auschwitz-Birkenau i partiprogrammet, men en masse om danskernes hævdvundne fortrinsret til Danmark. 17-årige Daniel Carlsen meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, og ud igen tre år senere. Det ville være rimeligt, at medierne konfronterede partilederen med fortiden, men det foregår desværre altid på Trads’ etiket-niveau. Han er nynazist, fordi han har været medlem af et nationalsocialistisk parti.

Det giver faktisk mere mening, at kalde Enhedslisten for kommunistisk end Danskernes Parti for ‘nynazistisk’. Den etikette skal man dog være læser af nærværende blog, for at støde på. Enhedslisten er en fællesliste for tre kommunistiske partier, og intet i programskriftet indikerer, at de er blevet klogere af historien. Det drejer sig stadig om maksimalstaten.

Tom Jensen har skrevet en lang tekst om Pelle Dragsted og Pernille Skippers reaktion på en nylig CEPOS-udgivelse. Fra Berlingske – Da Pernille Skipper og Pelle Dragsted afslørede sig selv.

“I søndags bragte Berlingske en artikel som optakt til de kommende ugers skattereformforhandlinger. Den viste via en beregning fra Cepos noget opsigtsvækkende: De 10 procent rigeste danskere betaler i alt 214 milliarder kroner i skat, og det er 30 procent af de samlede skatteindbetalinger.

Nøjes man med at se på de berømte 1 procent rigeste, så bidrager de til de fælles kasser med 60 milliarder kroner svarende til 8,6 procent af det samlede beløb, der indkræves i skat. … Den virkelige bombe, den for denne verdens Pernille Skipper’e og Pelle Dragsted’ere så afslørende djævelske detalje, lå et anden sted. Den lå i udviklingen siden 2001. Lad mig kort citere fra artiklen:

”Top 1-procent’ har ifølge Cepos-beregningerne oplevet en reduceret skattebyrde siden 2001 som følge af flere skattereformer. Alligevel er de rigestes skatteandel vokset fra 7,4 pct. i 2001 til 8,6 pct. i dag. Det skyldes, at man sammenlagt har øget indkomsterne betragteligt. Den gennemsnitlige skatte- og afgiftsbetaling for en ‘Top 1-procent’-dansker er 1,4 millioner kr. En gennemsnitlig dansk lønmodtager betaler til sammenligning lige godt 150.000 kroner i skat om året.’

Læs gerne dette afsnit et par gange. Hvad står der her, hvis man går det minutiøst igennem?

Jo, der står:

at skattebyrden for de rigeste procentvis er blevet mindre siden 2001. Flere skattereformer har lettet eksempelvis topskatten.
at de rigeste ikke desto mindre bidrager med flere penge til de fælles velfærdskasser nu i forhold til 2001, også forholdsmæssigt i forhold til andre mindre velhavende danskere
årsagen til det er, at de er blevet temmelig meget mere velhavende. Uligheden er altså steget, og denne stigende ulighed er den direkte årsag til, at de rigeste nu bidrager med langt mere til den fælles velfærd, end de gjorde i 2001.
Der er altså sket det, at de mest velhavende både har fået mere til sig selv – og mere til samfundet. Kan det overhovedet være skønnere?

Det er nu, vi kommer til Pernille Skippers og Pelle Dragsteds selvafsløringer.

For som besyngere af en moderne velfærdsmytologi, hvor ulighed altid er af det onde, og hvor omfordeling af en given mængde velstand er svaret på alle problemer, så er ingen af de to parate til at skrive under på, at noget er skønt.

Der udvises ingen taknemmelighed over de mange milliarder mere, som er kommet ind i skatter til fælles velfærd, fordi de rigeste er blevet rigere. Tværtimod. Søndag og mandag lød det tværtimod igen fra Pernille Skipper som en optakt til Enhedslistens sommergruppemøde og samtidig en slet skjult trussel mod Mette Frederiksen: Uligheden er steget i de senere år, de rige er blevet rigere – på bekostning af de fattige og de svage. Derfor stiller partiet et slags ultimatum til Socialdemokratiet. Blandt andet skal skatterne for de rigeste danskere sættes op med 10 procent.

Hvilket sikkert for mange lyder forjættende; der er bare lige den detalje, at det ikke vil give meget mere til velfærd. Tværtimod. Den økonomiske aktivitet i samfundet ville blive mindre, hvis man satte skatterne op. Og så ville der blive skabt mindre velstand. Og dermed mindre at kræve skatter op af.

Vi har jo således netop konstateret, at man kan få de rigeste til at bidrage mere til velfærden ved at sætte skatten ned og tillade, at deres gennemsnitlige velstand stiger. Det er det, der er sket siden 2001. Enhedslisten vil nu gå den modsatte vej. Enhedslisten vil skabe mere lighed ved at strafbeskatte velstand.

Det vil de gøre, uagtet at de ikke vil få mere velfærd ud af det. For finansieringen af fremtidens velfærd kræver ikke mere lighed i verdens mest lige samfund. Tværtimod kræver finansieringen af fremtidens velfærd, som regnestykket 2001-16 viser det, en vis grad af ulighed i samfundet.

(Pelle Dragsted på Twitter, 22. august 2016)

Det er derfor man ‘giver’ skattelettelser ‘ned i foret’ til de rige, som Pelle Dragsted udtrykte det forleden på Facebook i forhold til diskussionen om topskattelettelser. Når man gør det, forudsætter man, at alle midler i samfundet tilhører de offentlige kasser, som så derefter deler ud af dem afhængig af den politiske vilje hertil. Som en slags lommepenge til de hårdtarbejdende undersåtter derude.

‘Øh ja, for de rigeste 1% har i samme periode tilegnet sig en betydelig større del af samfundets samlede velstand’, skrev Dragsted i aftes, et udsagn der blotlægger nogle karakteristika ved hans verdensbillede:

For det første, at han anser velstand for at tilhøre samfundet, hvorfor enhver øget velstand er noget, nogen ‘tilegner sig’, hvilket ifølge Den Danske Ordbog er et udtryk, der definerer det at ’skaffe sig, komme i besiddelse af eller få råderet over noget; gøre til ens eget ofte på en lyssky eller ulovlig måde’.

For det andet, at han anser ‘velstand’ for at være en konstant, der skal fordeles af. Velstand er ikke noget, man ved aktivitet og initiativ i det civile samfund kan skabe mere af i morgen, end der var i går. Når nogen er blevet rigere, er de blevet det på bekostning af andre. På bekostning af ’samfundets samlede velstand’, som de har ‘tilegnet sig en betydeligt større del af’.”



19. august 2016

Medina græd i en flygtningelejr for rullende kamera: 29 minutter af mit liv jeg aldrig får igen…

Så fik jeg set Adgang med Abdel-afsnittet Medina og flygtningene. Hun græder gennem det meste af udsendelsen, og det må betegnes som primitiv følelsesporno. Citatet herunder er en af de få gange hvor hun forsøger, at sige noget dybt. Det lykkedes ikke. Hun vil skabe en apolitisk venlighed overfor flygtninge der kommer til Danmark, da det er lige meget, hvor man er fra. Så blev vi det dummere. 29 minutter af mit liv jeg aldrig får igen.

“En organisation, jeg vil skabe, som skal være upolitisk – en kommerciel organisation med fokus på at få unge herhjemme til at tage stilling til flygtningesituationen. Der er 65 millioner flygtninge nu. Jeg vil lave noget, så folk synes, det er sejt at tage stilling til situationen. … At blive bedre til at byde folk velkommen. Det er lige meget, hvor man er fra. (om ‘Mevation’)

(Foto: Collage)

Oploadet Kl. 22:28 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer


18. august 2016

Mads Brügger: “… venstrefløjen opfatter det at være højreorienteret som en sygelig tilstand”

Jeg har forlængst opgivet tanken om public service. Som direktør for det borgerlige alternativ til marxisterne på P1 valgte man et tidligere centralkomitémedlem i Kommunistisk Arbejderparti. Resten er historie. Jeg har hørt røde Ravn tale solen sort om at køn i virkeligheden er en social konstruktion, men når blå Mikael bliver vært for et programm om kulturkampen set fra højre, så ender det med debat om debatten. Personligt gider ikke argumentere for retten til ikke at finansiere bevæbningen af mine fjender. Licensen kan afmeldes her.

Interview med den gode Mads Brügger i Berlingske – ‘Intolerancen hos tolerante mennesker er forbløffende’

“Du er ansvarlig for programmet ‘Je Suis Jalving’, som Anne Lise Marstrand-Jørgensen kritiserer for at være ‘iscenesat som et journalistisk debatprogram, mens det i virkeligheden bare er et talerør for det yderste og allermest islamkritiske højre’. Hvad siger du til det?

‘… Vi har ansat ham, fordi vi qua vores sendetilladelse skal have debatprogrammer med værter med markante og personlige holdninger, og her ligger det os meget på sinde, at alle synspunkter bliver repræsenteret på sendefladen over tid. Forrige sommer havde vi ‘Tradsalderen’, hvor David Trads talte for det multikulturelle samfund og indvandring og gik imod islamkritik, og derfor syntes vi, at det i år var helt oplagt med en person med det modsatte synspunkt.’

Anne Lise Marstrand-Jørgensen mener, at programmet krydser en grænse og er xenofobisk og racistisk. Hvad er din kommentar til det?

Jeg synes, at det er påfaldende, at mennesker, der bekender sig til tolerance, humanisme og næstekærlighed ofte bliver enormt vrede og aggressive, når de bliver præsenteret for synspunkter, der går imod deres egne. Intolerancen hos tolerante mennesker er forbløffende. Det virker som om, at man på venstrefløjen opfatter det at være højreorienteret som en sygelig tilstand – og det er det altså ikke. Mikael Jalving har dagligt inviteret venligboere til at ringe ind. Men det har de bare ikke rigtig gjort…'”

(Grafik set i venstreorienterede og islamistiske kredse)



17. august 2016

Thomas Ploug, ‘IT-etiker’: Tonen i debatten er “noget nær den største trussel mod vores demokrati”

Vi er nogle stykker der husker debatten på internettet tilbage omkring årtusindskiftet. Undertegnede, min webmaster, manden bag Snaphanen og flere kampfæller huserede på den hedengangne Pol Debat. Debatten var mere elitær, men ikke væsensforskellig fra dagens Facebook. Gråzone-trusler og ad hominem-angreb var normen, og pludselig en dag besluttede Politiken at moderere indholdet. Mine indlæg var ofte tunge, og flere gange mistede jeg timers arbejde, fordi en ung praktikant valgte at slette en hel tråd. Uriasposten opstod som en konsekvens heraf.

I dag debatterer danskerne politik på Facebook og avisernes netsider, og mens den politiske elite påtvinger sociale medier en tung censur-politik, så kæmper mediekoncerner for at holde visse debattører væk. Fri debat har sine ulemper, men postulatet om at ‘ord fører til handling’, at hård retorik automatisk fører til vold, er status quo’ernes måde at holde folkedybet i ave. Det forholder sig nærmere omvendt. Den hårde debat giver afløb for frustrationer, renser luften. Ønsker man kampe i gaderne, så er det bare at lukke debatten, så kommer resten af sig selv.

Meget sigende for hele problematikken, så er intet debatfora mere forhadt blandt journalister end Ekstra Bladets ‘Nationen’. Folk som folk er flest. Folk der staver dårligt. En historie fra Politiko – Hård tone i debatten er ‘den største trussel mod vores demokrati i mange år’.

“Facebook og andre sociale medier er ved at flyde over med trusler og injurier… Retsordfører Zenia Stampe (R) mener, at politiet af egen drift skal gøre en større indsats for at opspore og retsforfølge kriminelle ytringer – men også afdække debatmiljøer på både højre og venstrefløjen, hvor tonen er så hård, at den bliver voldsforherligende.

‘Vi har de regler, vi skal have. Men selv om man ikke altid kan retsforfølge, fordi den enkelte ytring ikke er kriminel, kan debatten stadig skabe en ophidset stemning, der kan inspirere andre til vold. Det mangler vi viden om, hvordan man dæmmer op for,’ siger hun.

(‘Debatregler på Politiken.dk’, 2016: Ikke tilladt at lave ‘mange stave-, komma- og sprogfejl’)

Professor og IT-etiker Thomas Ploug, Aalborg Universitet, vurderer, at der bliver fremsat flere trusler og injurier på nettet end tidligere. Men for ham handler det om meget mere end kortlægning og lovgivning.

‘Vi er nødt til at sige fra, selv om det kan være ubehageligt. Vi skal blive bedre til at blokere og opstille uformelle og sociale sanktioner over for folk, der ikke bidrager til debatten, men udelukkende kommer med negative ytringer,’ siger han.

Professoren er endog meget bekymret over tonen på de sociale medier og advarer mod det, ‘der kan være på vej’.

‘Debatten bliver afsporet. Ingen lytter til hinanden. Den demokratiske dialog forstummer. Faktisk er det her noget nær den største trussel mod vores demokrati i mange år,’ mener han:

‘Det er helt bestemte typer, der kommer til at dominere debatten. Det kræver en vis kynisme og hårdhed at kunne håndtere denne form for debat. Det kan afholde folk fra at gå ind i politik. En af kvaliteterne ved en politiker er jo at kunne lytte og forstå.'”

Oploadet Kl. 12:33 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


15. august 2016

David Trads, tidl. lektor i journalistik: Journalister må vælge side, nationalister skal ikke have fair play

Jeg har fulgt de danske medier tæt i mere end et årti, og det har ikke været svært at finde eksempler på dobbelte standarder. Problemet er ikke så meget David Trads som person, som det faktum at en mand som ham har kunnet gøre karriere i seriøse medier. Han har været korrespondent for borgerlige Jyllands-Posten og Berlingske, og Indlandsredaktør for licensfinansierede DR Nyheder. Værst er dog det faktum, at han som tidligere lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, har været med til at skole journaliststuderende.

Det kan virke som en lille ting, at forlade objektiviteten, når nogen træder ‘ud over det anstændige’, men hvad er anstændighed? Den politik der gjorde Dansk Folkeparti uanstændig i slutningen af 1990’erne, er i dag sund fornuft for den gennemsnitlige dansker, ikke mindst medlemmer af det parti Trads var kandidat for i 2004. Der findes ingen objektiv uanstændighed, så i praksis giver han bare sig selv carte blanche til at hetze politiske modstandere i journalistiske artikler. David Trads var redaktør for Information, da avisen i 2003 fik Henrik Gade Jensen fyret for nazi-beskyldninger. Et ganske fint eksempel på hvad der kan ske, når journalister fodrer den indre rødgardist.

Opdatering af David Trads på Facebook, 12. august 2016 – Journalister må vælge side.

“Det er et vigtigt journalistisk princip at være neutral og objektiv – dele sol og vand lige og al den slags. Men:

Sommetider står osse journalister og redaktører over for situationer, hvor vi er nødt til at vælge side og sige ‘nok er nok’ – for det her træder simpelthen ud over det anstændinge. Her er to eksempler:

1) Lad vær med at referere kældermenneskerne! …

2) Lad vær med at citere nynazister neutralt!

Forleden lykkedes det igen Daniel Carlsen… og hans Danskernes Parti at buldre gennem alle netmedier med en and om, at de er opstillingsparate. Det er slemt nok, at ingen journalister testede deres påstand, men det er endnu værre, at Danskernes Parti og Carlsen bare omtales på lige fod med andre partier. Det er for pokker en flok nynazister.

Mit forslag:

Omtal helst aldrig Danskernes Parti overhovedet, men når det sker, så nævn altid, at de er nynazister.”

Oploadet Kl. 02:20 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


14. august 2016

Hørt på P1: Vi troede sociale medier ville styrke ‘demokratiet’, men det har gjort ‘det modsatte’

Ingen har det svært med fri debat, som folk der lever af samme. I seneste udgave af Bagklog på P1 var gæsten Morten Hesseldahl, der har været redaktør på flere medier, og siden 2009 har været en del af DR’s direktion. Nominelt borgerlig-liberal. Emnet var de folkelige reaktioner på Abdel Aziz Mahmoud og Medinas kommende udsendelse fra en jordansk flygtningelejr. Indslaget kan høres her.

Esben Kjær, P1-vært: Berlingske skrev en artikel om det, og kommentarsporet udviklede sig herefter så giftigt, at Berlingske lavede en artikel om hvor giftigt kommentarsporet var. … Morten Hesseldahl, vi ved alle sammen, at de sociale medier er fulde af tosser, der ikke er værd at høre på. Det vilde ved historien er jo at aviserne lægger spalteplads, eller lægger plads til de her folk i kommentarsporet. Og derefter så i øvrigt laver journalistik på hvor ulækkert deres egen kommentarspor er. Er det ikke noget helt galt ved den måde medierne interagerer med deres læsere, eller deres brugere på?

Morten Hesseldahl, forfatter: Ja, det synes jeg, for det er alt for let at lave journalistik på den måde. Dengang de digitale medier, de sociale medier begyndte, så havde man en forventning om, at det her ville blive en styrkelse af demokratiet, fordi nu kunne vi alle sammen komme til at sige vores mening. I stedet har det jo vist sig at være det modsatte. Det har jo vist sig at være en kloak af uigennemtænkte angreb, ofte anonyme, hvor der er meget få der får noget ud af det. Det er destruktivt, det er hadefuldt…

(Abdel Aziz Mahmoud på Facebook, 10. august 2016)

“Dagens helt er Benjamin ❤️ Når BT slår en artikel op og deres kloakrør bobler over af racister og svin, så kommer superhelten Benjamin frem. Han er ansat til at luge ud i folks kommentarer af had og lort, han sletter og forsøger at holde tonen ren. Benjamin er en fornøjelse at følge på kommentarsporet, for han bidrager sgu også med rationelle refleksioner til de aber, som hørmer over det hele. Og selvfølgelig kan selv en helt ikke holde til mængden af bræk fra Svinestien, så han svarer også forståeligt igen! Benjamin, jeg har set dig. Og jeg elsker dig…” (Haifaa Awad, 13. august 2016)

Oploadet Kl. 09:49 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

Venstreradikale stormede pressemøde – Politiet: “Men ellers var det roligt, og vi har ingen anholdte.”

Lørdag havde Danskernes Parti indkaldt til pressemøde i Den Sorte Diamant, og som forventet forsøgte hovedstadens venstreradikale at ødelægge arrangementet. Flere gange stormede de bygningen, og efterfølger forsøgte de at komme tæt på taxa’erne, der skulle bringe Danskernes Parti i sikkerhed. Ekstra Bladets Kristian B. Larsen betegner angriberne som ‘antifascister’, og fortæller at deres demonstration ‘udviklede sig til sammenstød’. Noget af en eufemisme, når nu Antifascistisk Aktion havde annonceret angrebet på Facebook flere dage forinden.

(Venstreradikale under mødeterror)

Politiet mener det gik roligt for sig, og fortæller til Ekstra Bladet, at ingen blev anholdt. Hvis 50-100 højreradikale havde stormet et Kommunistisk Parti-arrangement samme sted, så havde politiet anholdt samtlig, og busset dem væk med blå blink. TV2 News ville her natten til søndag stadig køre båndsløjfen, og det ville være på forsiden af søndagens aviser. Der hersker tydeligvis dobbelte standarder,

Fra EB.dk, der har meget illustrative videoer – Her forsøger anti-fascister at storme Den Sorte Diamant.

“Antifascisterne forsøgte flere gange at storme Den Sorte Diamant, som det kongelige biblioteks bygning kaldes, fordi Danskernes Parti på den yderste højrefløj holdt pressemøde om partiets vej til Folketinget. Med stormangreb på skiftende indgange stod antifascister overfor betjente, der måtte slå fra sig med kniplerne…

– Alt var roligt indtil demonstranter lavede et stormløb på bygningen, og der måtte vi anvende stavene, siger den centrale vagtleder Henrik Brix ved Københavns Politi til Ekstra Bladet. …

Særlig højspændt blev det, da formanden for Danskernes Parti Daniel Carlsen skulle forlade bygningen. Op mod 100 demonstranter stod klar med skældsord til den tidligere nazist, da han under enorm politieskorte satte sig ind i en taxa. …

– Der kom endnu et stormløb, da folk fra Danskernes Parti skulle forlade bygningen. Der var mange mennesker omkring en taxa, og der måtte vi igen bruge stave for at holde folk væk. Men ellers var det roligt, og vi har ingen anholdte, siger den centrale vagtleder.

(Rasmus Preston, en af flere Redox-fotografer på gaden)



11. august 2016

Medie problematiserer Exit-center: For meget fokus på islamisk ekstremisme, for lidt på højreradikale

Mandag problematiserede Radio24syv, at et nyoprettet ministerielt Exit-center fokuserede for meget på islamisk ekstremisme, og hermed overså højreekstremisme. De må have spurgt en del eksperter, for at kunne citere fem der er helt på linje. Kirstine Sin­clair, Tina Wil­chen Chri­sten­sen, Hans Jør­gen Bon­ni­ch­sen, Søren Ler­che, og Bjørn Ihler. Tre røde, en eks-AFA’er og en Breivik-overlever. Ingen problematiserede det manglende fokus på venstreekstremisme.

Førstnævnte afviste tilbage i 2003 at Hitz-ut-tahrir skulle være et problem, da islamisternes ord blot var retorik på linje med Sex Pistols tekster, og var en særlig islamisk form for Indre Mission. Sidstnævnte er tidligere medlem af halv-revolutionære Arbeidernes Ungdomsfylking, og er i dag mere aktivist end forsker. Højrefløjens ytringsfrihed skabte Anders Breivik er budskabet, let fortegnet. Kulturmarxisterne definerer en for dem brugbar virkelighed.

At det ikke drejer sig om at modvirke højreradikal vold, men om at friholde Islam for jihad‘isme og problematisere folkelig modstand mod masseindvandring, er indlysende. Et af eksemplerne på højreradikal vold er en morderisk iraner, en anden er Anders Breivik, der i dag kalder sig nationalsocialist. Som en bekendt skrev for nyligt: Når en muslim sværger troskab til Islamisk Stat og råber ‘Allahu-akbar’ under dåden, så er han psykisk syg. Når en excentrisk nordmand sværger troskab til et ikke-eksisterende Knights Templar-netværk, så er han… højreekstremist.

De sidste fem år har medierne tærsket langhalm på dansk højreradikalisme, og har fundet nix nada. Det er organisationer såsom Stop Islamiseringen af Danmark, Frit Danmark, ORG, Danish Defence League, Danerværn, Sons of Odin og senest De Sydfynske Herrer. Ingen konkrete eksempler på politisk motiveret vold, men tonsvis af advarende artikler. Søren Lerche, der henviser til ‘høj­re­ek­stre­mi­sti­ske Facebook-grupper’, begik ene mand mere vold i sin tid som militant venstreradikal, end danske højreorienterede har gjort hvilket som helst år siden Breivik. Fakta!

Pseudo-journalistik set på Radio24syv.dk – Eksperter: Danske myndigheder overser højreekstremismen (af Sofie Rye Wølhk og Thomas Foght)

“Bekæm­pel­sen af høj­re­ek­stre­misme i Dan­mark bli­ver over­set, fordi poli­ti­kere og myn­dig­he­der kon­stant taler om isla­misk ekstre­misme.

Det siger en række for­skere og fag­per­so­ner med ind­sigt i ekstre­misme til Radio24syv efter en som­mer, hvor Europa har været ramt af mili­tant ekstre­mi­stisk ter­ror, men hvor også Labour-politikeren Jo Cox blev myr­det af en mand med ny-nazistiske for­bin­del­ser, og hvor ni per­so­ner i tyske Mün­chen mistede livet, da en Anders Breivik-inspireret 18-årig mand gik til angreb.

Jeg synes, myn­dig­he­derne over­ser høj­re­ek­stre­mis­men, og den brede offent­lig­heds opmærk­som­hed på isla­mi­stisk ekstre­misme bety­der, at fæno­me­net over­dri­ves og trus­len over­vur­de­res,’ siger lek­tor ved Syd­dansk Uni­ver­si­tet, Kirstine Sin­clair, der har for­sket i isla­misme.

Samme toner lyder der fra social-antropolog, Tina Wil­chen Chri­sten­sen, der har for­sket i radi­ka­li­se­ring.

Jeg synes ikke, man fore­byg­ger radi­ka­li­se­ring på begge fløje, fordi man taler om det som et ensi­digt pro­blem. Man foku­se­rer hele tiden på islam, mus­li­mer og isla­misk ter­r­o­risme, og jo mere man foku­se­rer på islam som noget nega­tivt, jo flere unu­an­ce­rede for­kla­rin­ger vil folk få om, hvem de andre er,’ siger hun til Radio24syv.”

(Vildtvoksende Dueurt i nærværende bloggers baghave, 11. august 2016)

“Vi har en ten­dens til, at vi ikke vil erkende, at den stør­ste fare lig­ger her­hjemme i vores egen bag­have.” (Hans Jørgen Bonnichsen)



8. august 2016

Journaliststud.: Ingen kender Omars formål, måske var han en seriemorder, der tilfældigvis var religiøs

Steven Andersen læser til journalist på Syddansk Universitet, men føler sig ikke overbevist om at Omar El-Hussein vitterlig var islamisk terrorist. Måske var han bare “en seriemorder, der tilfældigvis også er religiøs”, ræsonneres det, på basis af varm luft og ønsketænkning.

Sagen er ellers velbelyst, og motivet er ikke skjult. Blot tre kvarter før angrebet på Krudttønden, delte Omar El-Hussein eksempelvis en video om væbnet jihad med budskabet: “Snart snart, vil i se det ubeskrivelige… Vi vil komme til jer, med slagtning og død. Med frygt og stilhed, vil vi myrde de nøgne. I tabte offentligt (med at bekrige os), så smag vore rædsel.”

Læserbrev fra endnu en verdensredder i Jyllands-Posten – Hvorfor skal alt være terror?

“… Hvorfor skal alt være terror? Der ligger store konsekvenser i at betegne tilfældige mord, voldshandlinger og magtudøvelser som terror, og det skal derfor kun gøres, når der ligger egentlige terrormotiver bag handlingen. Når vi betegner de tilfældige mord, voldshandlinger og magtudøvelser i verden som terror, er vi bare med til at sprede frygt, og det er lige præcis det formål, som terror har. …

Desværre finder jeg, at en stor del af skylden ligger hos min egen fremtidige arbejdsplads: medierne. Når de er med til at sætte så meget fokus på terror, når de dækker både de egentlige hændelser og de falske trusler, får vi en idé om, at de fleste seriemord og andre voldelige handlinger pludselig drejer sig om terror. Mange flere end det egentlig er tilfældet.

Er det f.eks. terror, når en mand går amok og skyder to tilfældige mennesker i Københavns gader? Det er den kollektive opfattelse efter dramaaftenen, der fandt sted sidste år på Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade. Men det er til trods for, at ingen aner, hvad formålet med skyderierne var og i det hele taget, om der overhovedet var et formål. Alligevel var medierne hurtigt ude med t-ordet…

… i stedet for at tænke på de nemme klik, man får på nettet, når man skriver terror med store bogstaver i rubrikken, bør medierne kraftigt overveje, om det er nødvendigt at anvende t-ordet så hyppigt.

I stedet bør de sætte sig ind i situationen og vurdere, hvorvidt der overhovedet er tale om terrorhandlinger, eller om det bare er en seriemorder, der tilfældigvis også er religiøs.”

(Omar El-Hussein efter terrorangrebene. Svanevej, Nørrebro, 15. februar 2015)

Oploadet Kl. 10:25 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper