28. juni 2016

Niels Lillelund om ‘Eliten mod rosset’: “‘Spritny brexit-måling peger på smal sejr.’ Skrev bt.dk…”

Fine iagttagelser af den eminente Niels Lillelund – Eliten mod rosset (kræver login)

‘Spritny brexit-måling peger på smal sejr.’ Skrev bt.dk kl. ca. 23.30, og hvis De spørger: Til hvem? – har De misset pointen.

Til hvem? Jamen til os, selvfølgelig, og hvem er vi? Vi er eliten, og måske er BT, når sandheden skal frem, ikke elitens avis per se, men alligevel; eliten mod rosset, det er, hvad denne folkeafstemning handlede om, og apropos rosset, så står det altså sløjt til med de forenede talentspejdere i Danmark. På folkemødet kunne de ikke ud af 10 debattører finde én eneste, der ville anfægte DR’s dybe nødvendighed, og torsdag aften på DR2 kunne de ikke finde én eneste brexit-tilhænger, der kunne optræde i Deadline og være klog på det hele.

Med et sådant historisk overblik kombineret med en så umådelig præcision i forudsigelserne kan det undre en enfoldig sjæl, at den akkumulerede masse af sorte jakkesæt og smækkende limousinedøre, vi plejer at kalde eliten, ikke har været i stand til noget så basalt som at beskytte EU’s ydre grænser, men har set sig nødsaget til at udlicitere opgaven til en megaloman islamistisk sultan, der er i sine fornærmede følelsers vold.

… En central elitær bekymring har været, at et britisk farvel skulle give andre blod på tanden. Hvis de kan, så kan vi vel også? Lotte Mejlhede var igennem fra Bruxelles med en ufrivillig komisk tale, som enten var hendes egen eller en parafrase af ’systemets’ udlægning – forvirringen om proveniensen kan skyldes, at synspunkterne er sammenfaldende.”

Oploadet Kl. 21:47 af Kim Møller — Direkte linkKommentarer lukket til Niels Lillelund om ‘Eliten mod rosset’: “‘Spritny brexit-måling peger på smal sejr.’ Skrev bt.dk…”


22. juni 2016

Lørdag: Fotograferet af Redox under Folkemødet – Onsdag: Overfaldet af fem autonome på Amager

Sidste år berettede jeg her på bloggen, at Redox efter alt at dømme koordinerede politiske overfald, hvad medførte et sjældent kritisk indslag i Orientering på P1. Her stod Simon Bünger frem, og proklamerede at Redox pt var i færd med “at undersøge mulighederne for at føre en injuriesag mod disse blogs”. Mens Redox på andet år undersøger mulighederne for en injuriesag, fandt Simon Bünger tid til at gæste Folkemødet i Allinge.

Her foto-registrerede han (i en rød sweater) blandt andet tilhørerne ved Daniel Carlsens debat med tidligere DR-vært Abdel Aziz Mahmoud lørdag aften, hvad lagde grunden til en seværdig 28 minutter lang dokumentar med titlen Daniel Carlsen for danskerne – Adgang med Abdel.

En af de fotograferede var Lukas fra Amager, der her til eftermiddag – blot fire dage efter debatmødet, blev overfaldet af fem venstreradikale da han forlod sin arbejdsplads. På en eller anden udefinerlig måde er det farligt at blive fotograferet af Redox. “Redox knyttes til terror og grov vold”, skrev Politiken tilbage i 2011.

(Collage: Lukas efter overfaldet, Amager, 22. juni 2016 – Simon Bünger i Allinge, 18. juni 2016)

Opdate. DR Online har flere detaljer.

“- Jeg stod stille og roligt og ekspederede kunder, da jeg ud af øjenkrogen ser seks maskerede personer komme direkte imod mig. De sparker mig og slår mig i hovedet, mens de råber ‘racistsvin’, og at ‘de vil slå mig ihjel.'” (Lukas Nielsen)


Venstreradikal Radio24syv-ansat fotograferede demokrater til Redox’ arkiv under Folkemødet i Allinge

Flere venstreorienterede har beklaget at der på Folkemødet i Allinge, også er deltagelse af den danske højrefløj. Det har en naturlig forklaring. Bornholms særlige beliggenhed gør det umuligt at mobilisere sortklædte autonome i store tal, og hermed giver Folkemødet en slags helle for den yderste venstrefløjs politiske modstandere. Her er der ytringsfrihed, selv for Danskernes Parti.

Folkemødet var end ikke begyndt, da jeg hørte at Rasmus Preston lavede en scene på Ystad-Rønne færgen.

(Rasmus Preston på Ystad-Rønne overfarten, 18. juni 2016; Foto: Tilsendt)

Han skule angiveligt have råbt ‘Nazisvin’ efter den svenske kunstner Dan Park. Preston rejste sammen med Radio24syv-holdet, og hermed talte jungletrommerne sandt – altid aggressive Rasmus fra AFA/Redox, var i praktik som fotograf for Radio24syv. Fotograf for en radiokanal.

(Rasmus Preston på Linkedin, 2016)

Min politikerkæreste havde et tætpakket program under hele Folkemødet, og jeg var en slags kombineret chauffør og hundepasser. Fredag var en våd fornøjelse, og først lørdag havde jeg tid og lyst til at se nærmere på arrangementet. Kort efter ankomsten blev jeg råbt an, vendte mig om – og klik, her stod Rasmus Preston, der fotograferede mig fra klods hold, og i øvrigt ikke gad tage en dialog. Jeg poserede venligt, men til min store overraskelse gad han ikke engang fotografere min hund, selvom jeg pointeree at den var tysk.

Han ville ikke vente på at jeg fik min telefon frem, så jeg fulgte ham fra afstand, og fik det obligatoriske dokumentationsfoto.

(Havnegade, Allinge, 18. juni 2016)

Nuvel. Lidt senere mødtes jeg med Pernille i Dansk Folkeparti-standen, og da vi sad der, kom han forbi igen. En masse hurtige billeder, og så videre. Nogle minutter senere smuttede jeg over til Nye borgerlige, og talte lidt med Kasper Mejlhede og Peter Seier Christensen. Så stod han der igen, uden for teltet – med linsen i vores retning. Mere grinagtigt end intimiderende. På Folkemødet er der ingen sortklædt backup.

Senere på dagen havde Pernille et hul i kalenderen, og vi ville finde noget at spise. Jeg hentede et menukort på et restaurant, og da jeg kom ud var hun svært ophidset. Rasmus Preston havde atter været der med kameraet, havde forsøgt at intimidere, hvad medførte en mindre scene. Da hun ville tage mod-billedet søgte han skjul på et nærliggende restaurant. Gennem ruden kunne jeg se han havde travlt med mobiltelefonen. Måske i kontakt med venstreradikale Alexander Zehnter, der også havde taget turen til Bornholm. Pernille tog disse billeder.

(Rasmus Preston på flugt fra min politikerkæreste, Havnegade, Allinge, 18. juni 2016)

(Rasmus Preston tjekker om faren er overstået, Havnegade, Allinge, 18. juni 2016)

Efterspil.

Det rører mig ikke (som i slet ikke), at blive fotograferet til Redox’ arkiv over politiske modstandere, men det er nu alligevel vanvittigt, at det licensfinansierede alternativ til røde P1, sender kendt venstreradikal til Bornholm for at jage demokrater.

Jeg kontaktede Jørgen Ramskov (tidl. maoist, centralkomité-medlem af Kommunistisk Arbejderparti), adminstrerende direktør for Radio24syv, og stillede ham to spørgsmål i punktform.

Kan du bekræfte. at han er ansat af Radio24syv?

At han er på Folkemødet som fotograf for Radio24syv?

Han svarede venligt, men lidt vævende:

“Preston er ansat som fotograflærling og det er min klare grundholdning at hans anti- og sympatier skal holdes helt og aldeles adskilt fra hans arbejde for radioen. …

Jeg vil igen understrege at han fotografering af dig og dine bekendte intet har med Radio24syv at gøre og at han deltog på folkemødet som fotograf for at tage billeder af radioens aktiviteter i forbindelse med vores udsendelser.

Hans fotografering i sin fritid har intet med radioen at gøre… (Jørgen Ramskov i email til undertegnede, 20. juni 2016)

Pernille klagede også, og fik en lidt mere uddybende forklaring. Radio24syv blander sig ikke i hvad ansatte gør i deres fritid, men dømmekraften hos den pågældende fotograf ser ud til at være svigtet, og han vil derfor tage et møde med medarbejderen. Såfremt billederne er taget med Radio24syvs udstyr ville optagelserne ‘blive destrueret’. Noget der umiddelbart ikke ser ud til at være tilfældet.

Oploadet Kl. 03:10 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


16. juni 2016

Meningsmåling bekymrer MSM: “Danskerne kan tilsyneladende ikke få flygtningepolitikken stram nok”

‘Had avler mere had’, skriver Ekstra Bladets Thomas Haarder på Nationen, og refererer reaktioner på en meningsmåling foretaget af Infomedia, der fremstiller det som et paradoks at 26 procent af danskerne ønsker en strammere udlændingepolitik. Politiken kalder det for en ‘markant højredrejning’, men sund fornuft har ingen ideologi. Fra Infomedia.dk – Danskerne har foretaget en markant højredrejning.

“Når man spørger danskerne ind til deres politiske ståsted i forbindelse med flygtningedebatten, har de rykket sig markant mod højre på ét år. 26 pct. mener sågar, at der mangler et parti i Folketinget, der fører en strammere flygtningepolitik end de nuværende.

Sådan lyder nogle af resultaterne i vores medie- og befolkningsanalyse af den danske flygtningedebat – i Danmark og udlandet, som Politiken offentliggør under overskriften ‘Flere danskere ønsker færre flygtninge’.

Af 1.000 repræsentativt udvalgte danskere synes 26 pct., at der mangler et parti i Folketinget, der fører en strammere flygtningepolitik end de nuværende partier. …

Vi kan se, at gennemsnitsdanskeren vil tage imod langt færre flygtninge, end de ville under valgkampen for bare et år siden. Oven i hatten mener næsten halvdelen af alle danskere, at regeringens mange stramninger ikke har været stramme nok,’ fortæller rådgiver Lasse Skjoldan, der er hovedforfatter på analysen.

47 pct. af den danske befolkning mener, at regeringens flygtningepolitik ikke har været stram nok. Dette er markant flere end de 21 pct., der siger, at regeringens flygtningepolitik har været for stram…”

(Infomedia-udgivelse, maj 2016, Strømninger i flygtningedebatten)

“Danskerne kan tilsyneladende ikke få flygtningepolitikken stram nok.” (Lasse Skjoldan, Infomedia til Politiken)


Undersøgelse: “Almindelige mennesker… forbinder fortsat Danmark med noget meget positivt.”

Når danske journalister interviewer journalister fra venstredrejede udenlandske medier, så går det hele nemt i selvsving. Virkeligheden lader sig dog vanskeligt ændre. Fra Politiken, der refererer en nyere Infomedia-analyse – Danmarks omdømme er positivt.

“Hverken smykkelov eller asylstramninger har skadet Danmarks brand i udlandet. Det er konklusionen i en undersøgelse foretaget af medieanalysevirksomheden Infomedia, der har målt Danmarks omdømme i USA, Storbritannien, Sverige og Norge.

I gennemsnit svarer 11 procent af de adspurgte borgere i repræsentative rundspørger, at de har fået et bedre indtryk af Danmark de seneste 6 måneder. Knap 7 procent svarer, at de har fået et dårligere indtryk. 75 procent siger, at deres syn på Danmark er uændret, fremgår det af undersøgelsen, der er den første af sin art, siden internationale medier i vinter satte kritisk fokus på regeringens flygtningestramninger.

Langt de fleste adspurgte giver Danmark en positiv vurdering, fortæller Lasse Skjoldan, der er medforfatter til undersøgelsen og rådgiver i Infomedia.

‘Almindelige mennesker, som er dem, vi har spurgt, forbinder fortsat Danmark med noget meget positivt. …’, siger Lasse Skjoldan.”

Oploadet Kl. 10:04 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


14. juni 2016

Politiske journalister: Anti-muslimske Donald Trump har medansvar for dræbende muslim…

Det er svært ikke at føle afsky for de danske medier. I skrivende stund leder TV-avisens Oliver Routhe Skov stadig efter et motiv for Orlando-massakren. At gerningsmanden er opdraget af Taliban-støttende afghaner, og ligefrem sværgede troskab til Islamisk Stat under terrorangrebet, er blot en parentes. Kompleksitetskortet.

Herunder et par journalistiske ytringer om Donald Trump. Han er ikke bare en fæl anti-muslim. Han har også et medansvar for muslimske terrordrab, og i øvrigt sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Man græmmes.

Borgerlige Berlingske giver Donald Trump et medansvar for islamistisk terrordrab. Via Morten Uhrskov Jensen.

“Uden for natklubben ‘Pulse’ er der både raseri og resignation… Der er raseri over, at 49 mennesker blev skudt og dræbt på klubben for homoseksuelle, og endnu flere såret af en mand med automat­våben, mens resignationen skyldes to ting: Dels at terroraktionen viser, at homoseksuelle stadig lever særdeles udsat, selv om homoseksuelle ifølge loven har vundet anerkendelse som ligestillede i USA. Dels kan mordene vise sig også at være tegn på, at latinoer er lagt for had ikke alene i det hvide samfund, men også blandt muslimer og sorte i USA.

Latinoer føler sig som en udsat klasse. Det er ikke blevet mindre, efter at Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har beskyldt ‘mexicanere’ for at være voldtægtforbrydere og narkohandlere og truer med at ville opføre en mur for at holde ulovlige indvandrere ude af USA, hvis han bliver valgt. … Rafael Martinez står uden for diskoteket…

‘Jeg siger ikke, at Donald Trump er skyld i det her. Men han har lagt grunden til et had. Han splitter folk, og han får os til at vende os mod hinanden’, siger han.'” (Kristian Mouritzen, 13. juni 2016)

(DR’s Uffe Tang på Twitter, 12. juni 2016)

Mikael Jalving på JP.dk.

“Det hedder straks, at Obamas mulige afløser, Donald Trump, overdriver, at han slår politisk plat på terrorismen. Politisk redaktør ved Danmarks Radio Uffe Tang mener i et tweet ligefrem, at Trump har sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Det tager alligevel prisen i smart dumhed.

Men hvorfor underdrive? Hvad er meningen med det?

Meningen er naturligvis at kappe sammenhængen mellem mord på jøder, homoseksuelle og frafaldne – og de islamiske motiver herfor – over. Fordi det ikke må handle om religion. Fordi det ikke må handle om islam. Fordi det er for farligt, hvis folk først ser eller tror på, hvad både deres instinkter, erfaringer og refleksion fortæller dem. … Så vidt er det kommet i dag. Det er sådan, vi anskuer forholdet mellem ord og virkelighed. H

… Det handler ikke om islam, fordi det ikke må handle om islam, færdig, slut, prut, forbudt.”



7. juni 2016

Thomas Gress: Trump er ‘den oplagte borgerlige kandidat’, tjener ‘det amerikanske folks interesser’

Når nu medierne i værste Michael Moore-stil angriber Donald Trump fra alle tænkelige (og utænkelige) vinkler, så er der behov for en ny vinkel på sagen. Måske er Trump ikke Satan selv, men det bedste bud på en republikansk præsident, der ikke lefler for venstrefløjens anti-konservative diskurs.

Herunder lidt fra en længere artikel af cand.polit. Thomas Gress i Critique – Amerikas bedste håb: Donald Trump.

“Selvom Trump på mange måder langt fra er den ideelle kandidat – han er forfængelig, narcissist, unuanceret og udiplomatisk – taler meget for, at han alligevel er den oplagte borgerlige kandidat i vores tid. For det, der kendetegner Trumps ofte forvirrende udtalelser er den øjensynlige kætterske holdning, at præsidentens hovedopgave er at tjene det amerikanske folks interesser.

Selvom konservativ intellektualisme lever godt og vel i USA – tænketankenes formuer bugner med rekordstore donationer – er det siden 1988 kun lykkedes republikanerne at mønstre et folkeligt flertal under et præsidentvalg én gang, nemlig i 2004, midt under et opsving og i krigstid. Muligvis har de konservative og borgerlige i USA svarene på nutidens udfordringer, men hvad nytter det, hvis vælgerne alligevel ikke køber varen?

… det er rigtigt, at der før i tiden var en borgerlig midte, der muliggjorde store jordskredssejre for konservative præsidentkandidater som Nixon og senere Reagan, har demografiske forskydninger og politiske særinteresser i dag tvunget fløjene væk fra hinanden. … Disse vælgere har holdninger, der førhen ikke var bemærkelsesværdige, men som i dag placerer dem på den ene af to sider i en eksistentiel kamp for, hvilken selvforståelse og vision, der skal definere USA og amerikanerne fremover. Den progressive, der ønsker at skære båndene til en fortid karakteristeret bl.a. ved erobringskrige, folkemord og slaveri, og den traditionelle, der forstår USA som en homogen nationalstat med en stærk kulturel arv, hvorom landet har kunnet samles, og som man har gjort rigtigt i at hædre.

De fleste af disse vælgeres instinktive reaktion er, at den kulturelle arv er bevaringsværdi – i modsætning til USA’s kosmopolitiske elite, der bliver ubekvemme, når nogen udtrykker en præference for amerikansk kultur.

Demokraterne har omfavnet den progressive vision, og dermed også afvist disse vælgere. Hvad har Republikanerne gjort? De har valgt at efterligne Demokraterne, i håb om, at man ved at afgive terræn på kulturelle spørgsmål til gengæld kunne vinde terræn på de økonomiske.

Det er et vidnesbyrd om mange amerikanske konservatives overfladiskhed, at man lefler for progressives moraliseren blot for at slippe for betegnelsen racist i et stedse mere multikulturelt samfund, hvor sådanne anklager medfører økonomisk og social udstødelse.

Trump har ikke denne svaghed. Gentagne gange har han vist, han er bedøvende ligeglad med venstrefløjens rødgardister og skueprocesser. Alene det faktum, at han tør stå fast under intensiv beskydning, gør ham til en kvalificeret leder i disse tider med tankeforbrydelse og nysprog.

Demokraterne har ellers ikke altid været styret af de progressive kræfter og deres ekstreme fortrop, socialretfærdighedskrigerne. … Husker vi tilbage på præsidentvalget i 1992 mellem Bill Clinton og Bush den ældre, stod begge for lov og orden, en klassisk borgerlig mærkesag. Raceoptøjerne i storbyerne havde givet Nixon sine sejre 1968 og 1972, og den sociale kollaps i ghettoerne havde også spillet en vigtig rolle i Reagans sejr i 1980. Demokraterne kunne se, at det ikke var muligt at vinde valget uden også at omfavne den – af Tocqueville bemærkede – karakteristisk amerikanske nultolerance over forbryderisk adfærd. Med andre ord stred det imod amerikansk kultur ikke at insistere på borgerlig ordentlighed, og dermed var det også umuligt at vinde valg uden at påberåbe sig dette særlig amerikanske karaktertræk.

Således var det præsident Clinton, en Demokrat, der i 1994 iværksatte det mest omfattende tiltag mod kriminalitet i USA’s nyere historie, foruden en massiv velfærdsreform et par år senere.

Det er utænkeligt, at Obama ville gennemføre lignende stramninger i dag, for det ville for det første stride imod hans grundlæggende forståelse af de amerikanske institutioners fæle fortid og deres rolle i nutidens social ulighed, og for det andet ville det være et angreb på store dele af hans egen koalition. Begge tiltag gik i overvejende grad ud over sorte og latinoer, der er overrepræsenteret blandt overførselsmodtagere og kriminelle. Det er den samme koalition, som Hillary står til at arve, og hvis politik vil styre USA, såfremt hun vinder – Dette vil også præge hendes valg af højesteretsdommere.

Den ellers altid charmerende Bill Clinton måtte forleden forsvare sig over for sorte aktivister, der angreb hans tiltag som racistiske. Uagtet at sorte begår mere kriminalitet og derfor nødvendigvis også vil være overrepræsenteret, når man opretholder loven. Gamle Bill gjorde opmærksom på, at sorte amerikanerne er de første, der får gavn af, at loven opretholdes i ghettoområder.

Det er indlysende borgerlig fornuft, men det gjorde kun aktivisterne mere aggressive, for selve det, at loven håndhæves, er for dem udtryk for racisme, fordi kun en racistisk lov og racistiske institutioner ville føre til, at sorte er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Af samme grund har Obama udtrykt sympati med sorte voldsforbrydere i politidrabssager, inden beviserne overhovedet var lagt frem… Mens denne holdning førhen var forbeholdt en hård kerne af progressive, der efter store nederlag fra 1968 til 1988 måtte overlade førersædet til mere moderate, borgerlige, kræfter, er den i dag ganske udbredt blandt Demokraterne. Ikke fordi Demokraterne har skiftet mening, men fordi demokraterne har skiftet vælgere.

Havde USA i 2012 haft samme demografiske profil som i 1980, ville 2012 have været en jordskredssejr til Romney.

(Dagbladet Information, 4. juni 2016: Trumps partnere i mafiaen)

Republikanernes reaktion på denne udvikling har været deprimerende læsning. Partiet foreslog i ‘obduktionsrapporten’ efter valgnederlaget i 2012, at man målrettet skulle gå efter latinostemmer, og for alt i verden skulle man undgå at fornærme dem ved at forlange, at indvandringen fra Latinamerika fremover skulle begrænses. Mange på højrefløjen støttede denne anbefaling, der må opfatters som selvmorderisk – for beviserne for, at latinamerikanerne nogensinde ville stemme konservativt er, i bedste fald, ringe.

… Hvorfor denne passivitet fra republikansk side? Svaret er, at de republikanske ledere var købt og betalt af stærke erhvervsinteresser, der ikke køber fortællingen om, at amerikansk velstand skyldes den amerikanske kulturarv, men kun skyldes amerikanske institutioner, samt at de to var adskillige størrelser.

Når Trump til gengæld foreslog det eneste rimelige, nemlig at man opretholdt loven, blev han og hans tilhængere tilsvinet af selvsamme republikanere og konservative med samme skældsord, som venstrefløjens rødgardister ynder at bruge i deres egne skueprocesser: racist, chauvinist, fascist, voldsmand, hykler.

Trump er måske det borgerlige USA’s bedste håb, fordi han ikke lod sig kue, når bølgerne gik højest og medierne skreg efter blod. Debatten om indvandringen i USA var hermetisk lukket, inden Trump sparkede døren ind, og modsat andre republikanske kandidater, var Trump usårlig, da man forsøgte at ramme ham med udskamning.

Det er en sjælden behagelig oplevelse, når fjendens mest frygtede våben, social og økonomisk udstødelse, kun forstærker den, de anvendes mod. På få måneder har Trump gjort mere for borgerlige sager i den offentlige debat, end samtlige intellektuelle over flere årtier. Det er nu tydeligt for alle, at de mange politiske ukorrekte ytringer, Trump er kommet med, deles af mange gode borgere, og at vi ikke er alene i kampen mod de progressives anklager om orwellske tankeforbrydelser.”



25. maj 2016

Mikael Jalving: Den hipsterliberale fraktion kritiserer multikulturalismen, men aldrig indvandringen

Mikael Jalving kalder dem for ‘hipsterliberale’, og det dækker vel fint. De er som fisk i vandet når der diskuteres regler og paragraffer, men er omvendt tavse som graven, når det bliver konkret, og de risikerer at beskidte hænder. Ikke alle tiltag er naturligvis af det gode, men hvis man som liberal dogmatiker afviser samtlige, så bliver den påtagede neutralitet en del af problemet. Som ‘fredsfløjen’ under Den Kolde Krig.

Blogpost af Jalving hos Jyllands-Posten – Tavshed i hipsterland.

“Når jeg iagttager den fraktion, jeg benævner hipsterliberale, så ser jeg et behjertet forsøg på at værne om ytringsfriheden i vid forstand, en bestræbelse, jeg deler og har delt længe. Jeg har stor og vedholdende respekt for især Flemming Rose, som jeg står i gæld til, og for Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen, der alle har kæmpet kampen på flere fronter – og i Roses tilfælde betalt en høj pris herfor – men jeg savner, at de siger B, når de har sagt A.

… Kritiserer man multikulturalismen, sådan som flere af de hipsterliberale har gjort i bøger mm., må man naturligvis også kritisere indvandringen, da det er den, der materielt føder den første. Det er med andre ord ikke nok at prædike demokrati og ytringsfrihed som vidner, der har set lyset, og det er desværre ikke nok at have styr på begreberne, hvis vi ikke har styr på de territoriale grænser, og hvis vi ikke er i stand til at kontrollere det voksende antal shariasympatisører blandt især unge muslimer.

Hvad mener hipsterliberale om de flere og flere unge kvinder bag hijab, niqab og burka? Niels Lillelund mener dette:

‘Sorte slyngler, ville vi sige, hvis vi havde selvtilliden i orden, for det ligner de jo, banditter uden åben pande, formummede skælme, og meget ville være reddet, hvis vi bare turde sige det, men det mod har vi ikke.’

Nej, det mod har vi nemlig ikke, hipsterliberale slet ikke, og jeg møder dette fravær hos såvel Liberal Alliances Ungdom som Venstres Ungdom og andre liberale kredse, når de er venlige at invitere mig forbi. Her handler det også om ”frihed”, rethaverisk frihed.

Min medblogger Rune Toftegaard Selsing går i clinch med den samme dovne liberalisme i sin seneste post om tørklædet som et modkulturelt statement og skriver, at tørklædet forhindrer samvær og social kontakt, det er jo selv meningen med munderingen: ‘Tørklædet er det materialiserede fravalg af os. En umiddelbar besked om at holde sig væk. Et tegn på anderledeshed og utilgængelighed’.”



21. maj 2016

Edward Luttwak, historiker: Pressen tog ‘180 grader fejl’ med Reagan, “Det gør de også med Trump.”

Klaus Wivel har talt med Edward Luttwak, der som forfatter, universitetsmand og rådgiver for skiftende administrationer vel er nået så langt som en akademiker overhovedet kan. Uden decideret at være begejstret for Trump, så ville det være underholdende at følge venstrefløjens reaktion i forhold til en mere isolationistisk præsident. Jeg gætter på vi vil høre følgende igen og igen: ‘I er medskyldige i massakre, hvis ikke I tager ansvar.’.

Fra seneste udgave af Weekendavisen – En kur mod Trumpfobi (ikke online).

“Vi må jo vænne os til tanken: der kommer en ny sherif i byen, og det bliver muligvis ikke Hillary Clinton. … Luttwak lægger ud med at forklare mig, hvorfor Trump vil vinde. Årsagen er den enkle, at han ikke har i sinde at øge skatterne, hvilket ifølge analytikeren er, hvad valget kommer til at handle om. Hillary har tidligere afsløret sin vilje til at sætte skatterne op. Trækker hun de udtalelser i land – og det bliver hun nødt til, hvis hun skal slå Trump – kan enhver amerikaner se, at hun lyver, siger han. …

Hvordan kan det være, vil jeg vide på Vinstuen, at stort set alle hans skrivende kolleger bruger sprogets tarveligste gloser, når de skal udtrykke deres syn Donald Trump? ‘Europæernes syn på USA er altid overfladisk,’ siger han… ‘De ser kun gennem det vindue, som The New York Times, Washington Post eller CNN giver dem. Det vindue giver ofte et misvisende billede. Eksempelvis da Jimmy Carter stillede op mod Gerald Ford i 1976. Ford var tidligere talsmand for Kongressen og landets vicepræsident, han havde været præsident i to år. Hans modstander? Jimmy Carter,en peanut-bonde. Alle udenrigsministerier i Europa vidste, at han kunne aldrig vinde.’

Det samme gjaldt for Ronald Reagan, fortsætter Luttwak. Han stillede op mod Carter, der skulle genvælges. Alle vidste, at Reagan ikke kunne blive valgt, fordi han ville starte en atomkrig. Desuden var Reagan skuespiller og meget gammel.’Udelukket! Latterligt!’ råber Luttwak, der selv mødte Reagan som en af de første efter valget, hvor han hurtigt opdagede, at den nye præsident ikke under nogen omstændigheder ønskede at trykke på atomknappen; heller ikke, hvis USA blev angrebet. ‘Pressen tog 180 grader fejl,’ siger Luttwak. ‘Det gør de også med Trump.’

– Trump vil trække USA helt ud af Mellemøsten. Vil det ikke bare føre til endnu mere kaos? ‘Trump mener, at alt, hvad USA har forsøgt sig med i Mellemøsten, er mislykkedes. Økonomisk støtte har slået fejl, fordi de ikke er interesserede i økonomisk udvikling. At bombe dem har også slået fejl. Dræber man en terrorist, skyder der tre nye op. Derfor skal USA fjerne sig helt.’

– Ikke at skride ind i Syrien er jo også slået fejl. Hundredtusinder er døde. ‘Det har ikke slået fejl,’ råber han og slår i bordet, så teskeerne danser, og kaffen går i bølgegang. ‘Ingen amerikanske soldater er døde. Det er det valg, vi har: at blive skudt i ryggen af de folk, vi beskytter. … Vi kan ikke intervenere i borgerkrigen, fordi vi ikke har allierede.

… Trumps udtalelser om, at at muslimer skal nægtes indrejse til USA. Er det ikke – udover at mistænkeliggøre alle muslimer – umuligt at gennemføre? ‘Under Barack Obama er det uhyre svært at få et visum, hvis man kommer fra et muslimsk land. Kommer man fra Danmark, behøver man intet visum, hvis opholdet er under tre måneder,’ svarer han…

‘Trump råber bare meget højt om noget, som Obama allerede har indført.’ – Er det ikke uamerikansk at nægte en bestemt religiøs gruppe adgang til landet? ‘Muligvis. Men USA praktiserer diskrimination mod enhver religiøs gruppe, for hvem hellig krig er en iboende del af doktrinen.’

(Edward Luttwak, forfatter mm.; Foto: Huffington Post)



17. maj 2016

Thilo Sarrazin: “Fordi man ved, hvad der er forkert, ved man ikke automatisk, hvad der er rigtigt.”

Jeg forstår ikke helt hvorfor korrespondent Michael Kuttner kalder Thilo Sarrazin for ‘Rasmus Modsat’. Sarrazins kritikere påstår jo netop ikke at masseindvandringen går Tyskland klogere, de kræver blot at han holder kæft. På samme måde har Sarrazin næppe skrevet bøgerne for at provokere, men for at oplyse. Forskellen er alt. Interview i Jyllands-Posten – Fra Jyllands-Posten – Tysklands Rasmus Modsat: Flygtninge gør nationen dummere.

“Thilo Sarrazin er Tysklands Rasmus Modsat. Det bereder ham åbenbart den største fornøjelse at sige nogle af de ting, man indtil for nylig ikke kunne ytre i forbundsrepublikken uden at få nogle på skrinet i den offentlige debat. Han mener ikke, at tyskerne har brug for euroen, og i den første af fire bøger, han har skrevet siden 2010, hævder han, at nationen bliver stadig dummere på grund af en forfejlet indvandringspolitik.

Det seneste værk er lige kommet på gaden, titlen er ‘Wunschdenken’, altså ‘Ønsketænkning’, og her har han smidt alle sine foretrukne emner i en gryde og rørt godt rundt; Europa, valuta, uddannelse, indvandring, ‘og hvorfor politik så ofte mislykkes’, som der står på omslaget. …

Fordi man ved, hvad der er forkert, ved man ikke automatisk, hvad der er rigtigt, skriver han i indledningen. Det er uvante toner fra en forfatter, der ellers er kendt som selvbevidst. På samme side stempler han dog ‘den uigennemtænkte og utopiske flygtnings-og indvandringspolitik’ som ‘vel største fejl’ begået af en tysk regering i efterkrigstiden. …

Sarrazin hævder igen, nødtørftigt indpakket, at gener spiller en rolle for, hvor kvikke folk er. De skarpeste knive i skuffen kommer sjældent fra Afrika eller Mellemøsten, hvorimod Europa og Asien er på et langt højere niveau, fremgår det. Også jøder er gode til at frembringe genier, skriver han, hvad der mellem linjerne betyder, at de mange flygtninge fra Mellemøsten ikke vil gøre Tyskland klogere.”

(Foto: Cicero.de)

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper