14. juli 2019

Demografisk viden anno 2005 = Normalisering af ‘den globale højreekstremistiske konspirationsteori’

Tilbage i 2005 skrev videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard i Berlingske, om hvorledes “‘Danskere’ bliver en minoritet i Danmark”. Kilden var lektor i demografi ved Københavns Universitet, Hans Oluf Hansen, der med baggrund i ‘matematik og sandsynlighedsregning’, sluttede at tendensen var klar: Folk med udenlandsk herkomst kan om mindre end 100 år komme til at ‘udgøre et flertal’. Det vil forandre Danmark – “… vi bør kende tallene.”

(Lars Henrik Aagaard, Berlingske, 20. august 2019: ‘Danskere’ bliver en minoritet i Danmark’)

Udviklingen kan de fleste byboere konstatere ved selvsyn, og ønsker man ikke fortløbende befolkningsudskiftning, så må man naturligvis bekæmpe det politisk. Den slags går naturligvis ikke i 2019, hvor selv journalister hos borgerlige aviser, rask væk anvender den yderste venstrefløj som kilde mod enhver form for kulturkonservatisme. Nyd blot hvorledes ‘feature’-journalist Line Tolstrup Holm intet problem har med venstreradikale Redox, kommunisten Jan Hoby eller et organ som ‘Institute for Strategic Dialogue’, der med letbenet intellektualisering gøder jorden for den anti-nationale venstrefløj.

Fra Berlingske.dk – Rapport: Den ekstreme højrefløjs sprogbrug siver ind i mainstreampolitik.

“Massakren i Christchurch var uhyrlig, skriftet virker i lange passager rablende, og bagmandens gerninger blev naturligvis bredt fordømt. Men det tankesæt, Christchurch-terroristen bekender sig til, bliver promoveret så effektivt og omfangsrigt online af højreorienterede kræfter – særligt på sociale medier – at begreberne er i færd med at blive normaliseret. I hvert fald har de fundet vej til mainstreampolitik i blandt andet Italien, USA, Storbritannien, Tyskland, Ungarn – og Danmark.

Det er konklusionen i en ny analyse fra Institute for Strategic Dialogue (ISD) – en London-baseret organisation, som rådgiver såvel techgiganter som regeringer om indsatsen mod global ekstremisme. …

Kortlægningen viser, hvordan onlinereferencer til ‘den store udskiftning’ er mere end fordoblet i antal de sidste fire år. … Teorien om ‘den store udskiftning’ stammer fra en af den ekstreme højrefløjs favoritideologer, den franske politolog Renaud Camus. Han udgav i 2012 en bog med samme titel, på fransk ‘Le Grand Replacement’. … bygger på en dystopisk fortælling om, at den vestlige kultur og etnicitet er truet på sin eksistens – ikke bare af indvandring, men også af vores eget kulturelle fordærv.

… Analysen fra ISD viser, at højreekstreme bruger de store sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube til at sprede deres budskab til et nyt publikum, mens allerede tilknyttede sympatisører udveksler propagandamateriale på netværk såsom 4chan og Gab. Her foregår der ifølge rapporten en foruroligende omfattende og hastig radikalisering.

… En, som er faldet over rapporten fra ISD, og som godt kan se ligheder, er Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger. På Twitter skrev han for nylig, at ‘VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har med deres breve til flygtninge og indvandrere om, at de kan få penge til remigration, skrevet sig ind i normaliseringen af den globale højreekstremistiske konspirationsteori’ (om den store udskiftning, red.).

I rapporten fra ISD opfordrer forskerne til, at regeringer og de store techfirmaer gør mere for at stække spredningen af højreorienteret propaganda online.

(ISD, ‘The Great Replacement’: The Violent Consequences of mainstreamed extremism, 2019)

Citater

“På et tidspunkt, formentlig mod slutningen af dette århundrede, ser kurverne så ud til at løbe sammen. Dermed vil nationen stå i den interessante situation, at mennesker af udenlandsk herkomst vil udgøre majoriteten i samfundet.” (Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard, 2005)

“Det er uafvendeligt, at der vil være færre ‘oprindelige’ danskere… De føder simpelthen ikke tilstrækkeligt mange børn til at kunne erstatte dem, der dør. På samme måde er det trods den restriktive udlændingepolitik uafvendeligt, at indvandrere og deres efterkommere vil komme til at udgøre en stadigt stigende del af befolkningen. Det er et af tidens absolut største dilemmaer. Hvordan skal vi tackle den udvikling? (Lektor Hans Oluf Hansen, 2005)

“Recent attacks demonstrate the potential for the Great Replacement theory to drive extreme-right mobilisation and terrorist acts. By examining the narratives that its proponents employ, it is clear that the theory lends itself to calls for radical action against minority communities – including ethnic cleansing, violence and terrorism.” (‘The Great Replacement’ ved Jacob Davey og Julia Ebner, ‘Institute for Strategic Dialogue’, 2019, s. 29)

(Journalist Line Holm henviser til venstreradikale Redox.dk, Twitter, 4. juni 2019)



29. november 2009

‘For at tydeliggøre klimabudskabet har man klippet en hæl og hugget en tå’

Når Foxnews omtales i danske medier, så er det altid som et ondt højreorienteret medie-monster, men hvor ville det være befriende med en dansk pendant til Glenn Beck. Herunder ses han i en sekvens, hvor han kommenterer Climategate, giver gode eksempler fra de lækkede dokumenter og slutteligt udstiller New York Times’ dobbeltmoral. Via Zonka på dansk.

New York Times’ har nok mest tilfælles med Politiken, men nedenciterede blogindlæg er pudsigt nok skrevet af Berlingske Tidendes videnskabsraporter Lars Henrik Aagaard. Journalister er tilsyneladende ikke altid glade for afsløringer – Klimakriminalitet.

“Nogle kalder det ”Climategate”, andre det største slag nogensinde mod ”teorien om menneskeskabt global opvarmning”. Jeg siger: Klap lige klimahesten…

Før jeg går videre, så lad mig slå fast, at det er en klar kriminel handling, en strafbar handling. Af samme årsag er det digitale indbrud meldt til politiet og jagten på hackerne er gået ind. Lad os håbe, at forbryderne opspores, så de kan få deres fortjente straf og deres skumle motiver kan blive kendt.

Forestil dig, at samtlige mails, som du har skrevet og modtaget siden internettets gennembrud i midten af 1990erne, bliver lagt ucensureret ud på nettet til alles beskuelse… Der kan sagtens være ting og sager, man som nære kolleger eller venner skriftligt har udvekslet i et lukket forum, der ikke bør se se dagens lys.

Alt i alt er over 3.000 emails blevet offentliggjort, flertallet af dem mellem en række af verdens førende klimaforskere – altså kloge hoveder, der har brugt ti-år af deres liv på at forske og fordybe sig i klimaet og dets faktorer, som offentliggør deres forskning i førende tidsskrifter som Science og Nature, og som i adskillige tilfælde er medlemmer af FNs klimapanel IPCC.

At læse disse mails er som at titte ind mellem naboens soveværelsesgardiner efter mørkets frembrud med en kraftig halogenlampe. Man føler vitterligt, at man ikke har noget at gøre her.

Men nu ligger de der, alle taler om dem, verdens største medier refererer til dem, og ja, indholdet af nogle af disse mails synes at efterlade et forklaringsproblem.

Et er, at en forsker fryder sig over en fremtrædende klimaskeptikers død, eller at en anden – efter alt at dømme for sjov – giver udtryk for en ubændig lyst til at pande en navngiven skeptiker ned. Klimaforskere er vel også mennesker

Det kunne godt se ud som om, der er blevet klippet en hæl og hugget en tå enkelte steder for tydeliggøre klimabudskabet over for offentligheden. Men om man ligefrem har benyttet sig af videnskabelig uredelighed synes straks mere tvivlsomt.”

  • 29/11-09 Jyllandsposten – Leder: Rigtige meninger.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper