17. marts 2009

DR Univers om klimaforandringer med gynækolog og skønlitterær forfatter

Univers på DR2 gav i forrige uge taletid til et par af miljødebattens poler. Ikke to klimaforskere med forskellige opfattelser af trusselsniveauet, men gynækolog Øjvind Lidegaard og skønlitterær forfatter Carsten Jensen, der begge var af den opfattelse at global opvarmning ikke bare var menneskeskabt, men ville udslette menneskeheden i dette århundrede. DRs Dina Al-Erhayem var alt andet end kritisk journalist.

  • 8/3-09 DR Univers – Vi fatter ikke klimatruslen.
  • Præsentation: … det forudser professor Lidegaard, lige her i Univers.

    Dina Al-Erhayem, DR-vært: Betyder klimaforandringer at vi med fuld fart er på vej hen imod en afgrund, uden at ville indse det. Univers prøver at åbne øjnene – Velkommen til.

    Dina Al-Erhayem: I de seneste dage har forskere og klimaeksperter fra hele verden været til klimakonference her i Danmark, som optakt til topmødet i København senere i år. Vi hører konstant om truslerne, men står det i virkeligheden langt værre til end hvad de fleste går og tror. Ifølge professor Øjvind Lidegaard vil vandet stige med flere meter bare i vores børns levetid.

    Øjvind Lidegaard: … Vi kører i en bil med uhyggelig høj hastighed ud af en lige landevej, som vi ved ender i en afgrund… Det man selvfølgelig kan frygte, det er hvis man bliver ved med at pumpe CO2 ud i niveauer, der ligner den der var for mange år siden, det er så at havene vil stige, ikke med en halv meter som FN siger, men med 10, 20 eller 30 meter… Vi snakker altså ikke om årtusinder, men årtier… Det 21. århundreder kan givet blive den næste store udryddelsesbegivenhed i jordens historie.

    Dina Al-Erhayem: Udryddelsesbegivenhed, afgrund for enden af vejen. Vi har fået besøg af forfatteren Carsten Jensen, der er optaget af, hvorfor vi har så svært ved at tage de her trusler alvorligt. Velkommen til dig.

    Carsten Jensen, forfatter: Som dansker vil vi gerne virke overrasket, fordi det er jo stats- og regeringssponsoreret – benægtelsen af problemerne – så det har været en del, nærmest af dansk kultur de sidste mange år, at benægte rigtigheden af det vi lige har hørt og set.

    Dina Al-Erhayem: – og den køber vi, det er sådan vi går rundt.

    Carsten Jensen: Ja, det er jo det bekvemme standpunkt. Så behøver vi ikke stille spørgsmålstegn ved den måde vi lever på, så behøver vi ikke lave om på noget. Jeg tror jo at fremtidige generationer, måske allerede den næste, vil se på os med den allerstørste foragt. For hvis der er noget vi er, så vil jeg kalde det fremtidsforbrydere – vi er i færd med at ødelægge fremtiden… Jeg har en datter som nu er 12 år, og hun siger sommetider til mig – far,får jeg børn?, får jeg børnebørn? – og hun spørger ikke udfra en romantisk interesse, vil jeg en dag finde den rigtige, hun spørger simpelthen ud fra, vil livet som jeg kender det overhovedet eksistere, når jeg bliver voksen.

    Dina Al-Erhayem: – Hvad svarer du til det.

    Carsten Jensen: … det er et vanskeligt spørgsmål at svare på…

    Mere.

  • Videnskab.dk – Klimabloggen (ved Øjvind Lidegaard).
  • Oploadet Kl. 16:22 af Kim Møller — Direkte link81 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper