3. marts 2019

Debattens naturlov, aktion lig reaktion: Om optrappende skældsord – ‘Racist’, ‘Landsforræder’…

Den værdipolitiske venstrefløj forbeholder sig ret til at kalde den værdipolitiske højrefløj for ‘racister’, men de er omvendt sarte mimoser i forhold til at blive kaldt ‘landsforræder’. Begge ord bringer ikke noget konstruktivt ind i den politiske debat, men det er en helt klassisk modstilling.

Hvis man som Radio24syv-redaktøren Anne Sofie Allarp er imod brug af ordet ‘landsforrræderi’, så skulle hun måske undlade at associere politiske modstandere med nazisme og racisme. Det er en debatmæssig naturlov, at aktion og reaktion følges ad.

Da hverken muslimer (eller ‘Koranklodser’) er en race, bruges udtrykket racist stort set udelukkende efter Dansk Sprognævns tredje betydning: En der tager afstand fra bestemte mennesker.

Som jeg skrev på nærværende blog for mere end 15 år siden , så bruges ‘racist’ reelt som et helt almindeligt skældsord. På samme måde er ikke noget juridisk over termen ‘landsforræder’, men begge ord kan selvfølgelig være injuriende. Højrefløjen skal bestræbe sig på at opføre sig pænere end venstrefløjen, men vi skal heller ikke være naive. Omtanke og forsigtighed, er gode nøgleord.

(Anne Sofie Allarp i debat, 2017; Foto: Youtube)

“I 1990 blev Sprognævnet i forbindelse med en retssag bedt om at udtale sig om betydningen af ordene racisme og racist i nutidig almindelig sprogbrug. Nævnet skrev i sit svar (efterfølgende trykt i Nyt fra Sprognævnet, nr.1, marts 1991) at ordet racisme foruden en betydning der relaterer sig til nazismens racelære, og en anden der går ud på en races overlegenhed over andre, især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide, også bruges i en tredje, udvidet betydning ‘hvor ordet betoner forskelsbehandling og undertrykkelse eller blot afstandstagen fra grupper af mennesker som godt kan være af samme race som en selv‘.” (Dansk Sprognævn, 24. juni 2003, se evt. her)

“Ordene landsforræder og landsforrræderi har en fæl klang. De bør anvendes med forsigtighed og omtanke. Men hvor længe kan man komme uden om dem?” (Jens Toldstrup, frihedskæmper, medlem af Dansk Samling, Den Danske Forening, 1991)



2. marts 2019

24syv-vært brokker sig over ordvalg hos ‘internettets bundfald’, ‘en selvbestaltet subkulturel bærme’

Anne Sofie Allarp er vært på Radio24syv, og beskriver sig selv som ‘partiløs socialdemokrat’, hvad jo lyder bedre end værdipolitisk venstreradikal. Forleden beskrev Marlene Wind Brexit-tilhængerne, som ‘ekstreme’, og det er alt andet lige nemmere at revse ‘internettets bundfald’ og ‘en selvbestaltet subkulturel bærme’, hvis man i det mindste foregiver at tilhøre det moderate flertal. Skal man lave den oplagte modstilling, så kan man sige at der er flere (postulerede) ‘racister’ end (postulerede) ‘landsforædere’. Flere håndværkere end redaktører på Radio24syv.

Jeg har nævnt skingre Allarp flere gange. Første gang da, hun ‘formidlede en lytters håb, om at Donald Trump blev skudt’, senest da hun i Politiken gav udtryk for at kulturel pessimisme i bund og grund var udtryk for fremmedfjendsk had.

Fra kvinden der mener at de tre største partier går ‘til valg i strækmarch’. Kommentar set på Berlingske.dk – Når man bliver anklaget for landsforræderi.

“Lummerhad kalder jeg noget af det, jeg med mellemrum modtager fra internettets bundfald. Gentagne nedladende referencer til mit køn og formodede kønsliv, og ikke sjældent ledsaget af anklager om landsskadelig eller ligefrem landsforræderisk virksomhed.

Jeg antager, at min brøde er, at jeg ikke står på en ølkasse og flår nådesløst i en dommedagsklokke over globalisering og indvandring. Jeg antager, at problemet faktisk er min u-opbragthed. Og muligvis også min insisteren på, at vi også gennem forandring må opretholde en retsstat og et transparent, velfungerende demokrati, der baserer sig på viden og værdighed, og ikke på tro, massehysteri eller politisk limbo-rock med laveste fællesnævner.

… I ordet ‘landsforræder’ fornemmer man en hård afgrænsning, en udskillelse fra flokken og et krav om en sanktion. Vi er langt ude over politisk uenighed, anklagen indeholder en trussel. Tager staten sig ikke af femte kolonne, er der nogle andre, der må gøre det, synes budskabet at være. Anklagerne om forræderi kommer typisk fra en yderfløj, hvis race-ideologi er helt utilsløret. Og denne fløj føler, at der bliver plads til dem iblandt os i disse år.

Borgerforslag FT-02423 stillet af Den Danske Forening er et eksempel på disse mest ekstreme kræfters bestræbelser på at udvide det demokratiske rum til også at indeholde dem og deres rablende synspunkter. …

Så hvorfor kryber et så let-afkodeligt, optrappende og ladet ord, som ‘forræder’ ind i et demokrati som vores?
Først og fremmest er det et udtryk for et nedbrud i tillid til hinanden og til de politiske systemer. Det gør det nemt for en selvbestaltet subkulturel bærme at påtage sig at måtte identificere folkets og statens fjender, nu da myndighederne ikke gør det.”

(Straffelovens kap. 12, Landsforrræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed)

“Forræderi substantiv, intetkøn. … 1. illoyalt brud på et tillidsforhold, fx ved at en person udleverer hemmelige oplysninger eller modarbejder nationale interesser (Den Danske Ordbog, Ordnet.dk, 2019)

Oploadet Kl. 12:59 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


2. juli 2018

Rune Selsing om den manglende diversitet: “Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed…”

Sidst jeg hørte Radio24syv blev Donald Trump kaldt racist, men det er ferietid, og hvis jeg skulle opsamle alle eksempler, så kunne jeg ikke lave andet. Radio24syv har en mindre venstre-ideologisk tilgang til stoffet end DR, men i det store og hele, er det ikke meget kanalen har at byde landets mange kulturkonservative. Altså, udover hån og slet skjult foragt. Personligt begræder jeg ikke flytningen af Radio24syv til en lokalitet vest for Storebælt. Om det hjælper på slagsiden er svært at sige, men selv gode journalister bliver håndtamme eftersnakkere, når de dagligt er nødt til at positionere sig i forhold til den yderste venstrefløj. Færre statsmedier havde været bedre.

Rune Selsing om flytningen af Radio24syv – Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede.

“Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen?



17. februar 2017

Allarp: Nationalkonservative smadrer optimismen, der gjorde ‘indkomstskat på op til 70 procent’ mulig

Jeg har tidligere blogget om Radio24syv-værten Anne Sofie Allarp, der selvom hun har været ‘international sekretær for Socialdemokraterne’, ikke adskiller sig nævneværdigt fra kanalens øvrige venstreradikale. Det vil tage resten af aftenen at gå i detaljer med fejlskuddene, for der er virkelig nok af tage af. Eksempelvis forveksler hun vestlige kerneværdier med kulturrelativisme, og foregiver at universalisme er noget der har gang på jord, hvis blot nationalkonservative dropper sin ‘pessimisme’, eller sit ‘had’ – hun bruger meget sigende begreberne synonymt.

Hvis optimisme er noget der gør det muligt at ‘udskrive en indkomstskat på op til 70 procent, så forholder jeg mig retten til at være pessimist, også selvom hun så mener det så er undertegnede, der krænker individuelle rettigheder. Allarp slutter, at man risikerer de ‘vestlige friheds- og lighedsidealer’ forvises ‘til andre verdensdele’. Ord er gratis, ikke mindst i Politiken – Radiovært: De nationalkonservative hader den vestlige kultur.

“Opstandelsen over en svensk tørklædebærende handelsdelegation til Iran i sidste uge var afslørende for, hvad der er drivkraften bag den nationalkonservative strømning, der skyller ind over Vesten for tiden. … Billederne af en stribe svenske kvinder i audiens hos præsident Rouhani handlede ikke om Rouhani og hans kvindeundertrykkelse, men om svenskerne og det, de forsøger at kæmpe for. Det handler om hadet imod søsterlandet hinsidan, som i virkeligheden er et had imod kerneværdier i vores egen kultur.

Det er dette had, der driver den bølge af folkelig opstand, som har forrygende medvind lige nu.

Hadet har den funktion at det distraherer fra behovet for at fremlægge et sammenhængende politisk projekt. Samfundsvisionen defineres alene i hård, hadsk opposition til de andre uden for, men faktisk særligt inden for stammen. Og måske derfor er det så destruktivt, det had. …

Det nationalkonservative oprør hader for det første den optimisme, vi i Vesten har brugt til at opbygge vores samfund. Om noget skulle der optimisme til at give kvinder og alle uformuende mænd stemmeret eller udskrive en indkomstskat på op til 70 procent, som det skete i 1970’erne. …

Det nationalkonservative oprør erstatter optimismen med en grundlæggende pessimisme, hvis ikke ligefrem en alarm over tingenes tilstand. De rider på en bølge af katastrofekommunikation: ‘Vores samfundsmodel kan ikke overleve’, ‘Vores system knækker over’ og ‘Velfærdsstatens endeligt’.

Det står i kontrast til realiteterne med stort set konstant økonomisk vækst, faldende kriminalitet og lav arbejdsløshed…

Og så er der hadet imod humanismen, en afgørende sekulær opløftende drivkraft i udviklingen af de vestlige samfund de sidste tohundred år. Uden humanismen og dermed troen på menneskets godhed og værdien af dets individuelle bidrag, ingen velfærdsstater – og uden humanismen ingen uddannelsesrevolution. Det er hadet imod disse centrale vestlige værdier, der driver det nationalkonservative oprør.

De forsøger at kamuflere selvhadet i nationalistisk, fremmedfjendsk retorik og symboler. … det ville være særlig ironisk, hvis oprøret skulle blive så magtfuldt, at det helt forviser vores vestlige friheds- og lighedsidealer til andre verdensdele.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper