27. september 2019

DR Dokumentar om indvandrerkriminelle droppes: Frygtede fotografens ‘rolle’ (flygtningebaggrund)

Den 67-årige dokumentarist Poul-Erik Heilbuth har opsagt sin stilling hos DR efter 42 år, på grund af ret så interessante omstændigheder omkring skrotningen af et projekt der allerede har ‘kostet mellem to og tre millioner kroner’. En sag der har det hele, og ingen dansk journalist leverer det bedste end Simon Andersen. Fra Berlingske – Efter 42 år i DR og et hav af priser: Stor dokumentarist siger op og »Gangster«-dokumentar skrottes.

“Heilbuths dramatiske farvel skyldes, at DR Nyheder på en række punkter har rejst tvivl om, hvorvidt Poul-Erik Heilbuths næsten færdige film – TV-dokumentaren ‘Gangster’, der giver et rystende indblik i livet blandt kriminelle unge med indvandrerbaggrund i Albertslund – levede op til DRs etiske standarder.

… Den timelange film, der allerede har kostet mellem to og tre millioner kroner at producere, skulle være sendt i oktober. Filmen opfattes i DR som farlig og kontroversiel, fordi det er lykkedes Heilbuth og hans fotograf at få adgang til at følge de stærkt kriminelle unge mænd med ikkedansk etnisk baggrund i Albertslund.

Filmholdet har haft adgang til de unge om natten, over landegrænser og – stort set – også, mens de begår kriminalitet. Opgaven har været så farlig, fordi de unge var eller kunne være bevæbnede med skarpladte våben, at TV-holdet løbende har modtaget rådgivning af et privat sikkerhedsfirma. Desuden har TV-holdet, når optagelser skulle i kassen, haft følgebiler, som de kunne søge tilflugt i, hvis det skulle komme til skudvekslinger eller voldelige konfrontationer.

… Alvorligst var en bekymring over, hvorvidt ‘medarbejdere ved DR’ kunne være ‘involveret i kriminelle aktiviteter’. Især skulle der være ‘opmærksomhed på fotografens baggrund og rolle’ – han har flygtningebaggrund.

DR Nyheder var også nervøs for, om de kriminelle, der medvirkede, ville være ærlige om deres kriminelle baggrund og historie, og om filmen i for høj grad handlede om det hektiske gangsterliv i stedet for at være en opbyggelig film om unges valg.”

(Arkivfoto)

Oploadet Kl. 12:11 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


9. februar 2017

Om medie-overfokus på Ry-sag: “‘Hurra! Nu er der endelig etniske danskere, der begår noget brutalt!'”

Der findes ikke to identiske sager, men knivdrabet på 17-årige Mads Skjoldsøge sidste vinter er nok det tætteste man kommer på Ry-sagen. Offeret kom op at skændes med sin senere drabsmand på Facebook, aftalte at mødes, og blev stukket ihjel i en gangtunnel i Hillerød. Jeg var aldrig i tvivl, men har lige tjekket: Intet dansk medie headlinede med etniciteten på gerningsmanden. BT der tirsdag clickbaitede med ‘Fire danske drenge anholdt: Ville brænde afghansk dreng levende’, var anderledes upræcis tilbage i 2015: ‘Anklaget for drabet på Mads: 16-årig gik med kniv på skolen’.

God blogpost af Kasper Støvring der revser Paula Larrain, tidligere nyhedsvært på DR – Larrains misvisende fremstilling af brandoverfaldet.

“Sagen har imidlertid fremkaldt reaktioner, der bringer en bunke fejlslutninger frem. Hovedsynspunkterne har dels været, at havde det været gerningsmænd med ikke-vestlig baggrund, så var forargelsen blevet meget større, og dels at etniciteten på offer og gerningsmænd søges skjult.

Jeg vil tage fat i journalisten Paul Larrain, der skrev en symptomatisk artikel i Altinget, en artikel, der, for nu at sige det ligeud, er ret elendig. I disse fake news-tider må man gå i rette med den. Den er nemlig delt og læst mange gange. Hvor skal man begynde med alle de fejlagtige og misvisende synspunkter? Lad os tage en håndfuld:

Larrain påstår, at sagen har været underprioriteret. Sandheden er, at der derimod har været massiv dækning, også af gerningsmændenes og offerets baggrund. Larrain påstår, at der har manglet de sædvanlige vredesudbrud. Sandheden er, at der har været masser af dem, ikke mindst på sociale medier…

Lad os tage den generelle indvending, som deles af mange andre end Paula Larrain, bl.a. Radio24Syvs Simon Andersen, JP’s David Trads og Deadlines Niels Krause-Kjær, nemlig, at havde det været gerningsmænd med ikke-vestlig baggrund, så var forargelsen blevet meget større, og at etniciteten skjules i visse medier.

(BT.dk om drabet på Mads S., 7. november 2015 & drabsforsøg mod Ali A., 7. februar 2017)

Ud over, at det synes helt forkert, givet de seneste dages massive omtale, går synspunktet glip af en stribe afgørende pointer:

1) At langt de fleste af de ugentlige overgreb begået af udlændinge (indvandrere og efterkommere) overhovedet ikke når frem til mainstreammedierne. Der er altså et rungende fravær af omtale og forargelse.

2) At der allerede foregår masser af etnisk filtrering, hvor gerningsmændenes udlændingebaggrund ikke nævnes, i modsætning til den nærværende sag, hvor jeg endda har set, at den etnisk danske baggrund blæses op i selve overskriften. …

Igen: Der foregår så mange brutale overfald i dagens Danmark, som man kun kan læse som en notits i lokalaviserne. Hvorfor? En del af svaret ligger i en slags mæthed. … Der er ganske enkelt…. alt for mange historier, måske er det også derfor, de sjældent når frem til mainstreammedierne. Men det gjorde den bemeldte sag da i høj grad, og tør man gisne om nogles motiver for at omtale den? ‘Hurra! Nu er der endelig etniske danskere, der begår noget brutalt!’



12. september 2010

Nyhedschef Simon Andersen om mediernes hetz mod Den Danske Forening

De fleste journalister definerede sig i 1980’erne som antiracister. Multikulturen var ikke så fremskreden, så det var forholdsvis gratis. Forfatterne til den nye Jesper Langballe-biografi har bedt BTs nyhedschef Simon Andersen kommentere en af hans artikler om Den Danske Forening.

Et citat fra Langballe – En biografi af Aads Bregenov-Jensen og Mads Jensen.

“Når jeg genlæser min reportage i dag, er det nærmest skandaløst. Jeg er chokeret over, at jeg ikke tog fat i Århus Kommune og lavede en historie med overskriften; ”Lovlig forening nægtet lokaler”. Men dengang interesserede det mig ikke en skid at sætte mig ind i, hvad det var, Den Danske Forening sagde. Jeg havde besluttet, at det var en halvnazistisk, antidemokratisk bevægelse, der ikke burde have ret til at samles. At de autonome så samtidig jagtede dem rundt, gjorde bare det hele meget mere spændende. På den måde giver min historie et godt billede af stemningen dengang. Fyldt med had og foragt over for Den Danske Forening, der blev anset for at være reaktionær, ulækker og linje med noget nazistisk. Der var ikke en eneste på Jyllands-Posten, der dengang kunne drømme om at lave historien om, hvordan en kommune kunne nægte en lovlig forening at holde møde. Det er enormt skræmmende at tænke på, men jeg tror ikke, at man kunne finde en dansk journalist i den periode, der tænkte væsentligt anderledes. (s. 149f)

Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


27. august 2008

Anti-fascistiske fascister og godhedens retorik

Tidligere på året proklamerede et AFA-medlem her på siden, at undertegnede var højreekstremist, og at den slags kun kunne “bekæmpes… ved vold”. For et par dage siden kommenterede han igen. Denne gang med beklagelse over, at det kun var kriminelt at udtrykke hadefulde ytringer, for ifølge ham burde det ikke “være lovligt at være racist”. Såvidt fascistoide anti-fascister.

Et par eksempler på den retorik der anvendes i godhedens navn.

Fra Nyhedsavisen (21/8-08) – Simon Andersen: Pesten over Danmark.

“Regeringen har, under pres fra Dansk Folkeparti, indført verdens måske strammeste politik over for udlændinge. Reglerne har bred opbakning i befolkningen – og hårde krav og stram politik får, generelt, støtte herfra. Det bliver imidlertid mere og mere tydeligt, at Danmark i angst for fremmede har udviklet regler, der er så forkvaklet stramme og paranoide, at de med rette kan betegnes som menneskefjendske, som en hån, som en pestplet på et civiliseret samfund.”

Fra Information (26/8-08)- Christian Braad Thomsen: Den danske Nürnberglov.

“Det er en kendt sag, at man ikke kan blive valgt til præsident i USA, hvis man ikke tror på kristendommen og dødsstraffen. Med den seneste aftale mellem S og SF er vi ved at få samme tilstande i Danmark, hvad angår den modbydelige 24-årsregel: man kan ikke blive minister i Danmark, hvis man ikke bakker op bag en lov af nazistisk oprindelse.

I 1930’erne hindrede Nürnberglovene ariske tyskere i at gifte sig med jøder, hvis de fortsat ville bo i Tyskland. Den danske 24-årsregel er det første eksempel siden Nürnberglovene på, at statsmagten sender unge i eksil, hvis de gifter sig med tilsvarende uønskede elementer…”

Apropos indvandring.

2001, SR – 55.984 (heraf ikke-vestlige lande 21.106)
2007, VK – 64.656 (heraf ikke-vestlige lande 17.828)



19. juni 2008

Hr. Theil til ‘Profeten forener os’: “Your cause is as sent from heaven as a gift to the Danes!”

Jeg har ikke tidligere hørt om Jørgen Theil og hans menneskerettighedsorganisation, men nyd blot hans brev til de jordanske islamister, der forsøger at få udleveret Kurt Westergaard, Tøger Seidenfaden mfl. til domfældelse. Fra “Something is rotten in the state of Denmark”.

“During the occupation by NAZI Germany the Danish Government did everything in its power to accommodate the Germans… Back in Denmark the government did exactly what the Germans told it to do including instructing its citizens to cooperate fully with the occupation forces…

After the war all politicians and civil servants without exception were suddenly very pro westeners and eagerly participated in hunting down and executing all the small fish and willing girls that had been too close for comfort with the Germans, while they made sure that their own cases were never tried.

It is the reminiscences from this injustice and discrimination that, I believe, constitute the root of the rottenness which we are still suffering from today!

Said in other words when the notorious Director of Police in Copenhagen, Mrs. Hanne Bech Hansen, retires in a year’s time she and her accomplices shall make sure, that her successor is as corrupt as herself and has so many crimes on her/his conscience that she/he would never even dream about investigating past performances in the police force. And the same count for any other institution in Denmark including indeed the courts. The media who are supposed to investigate and disclose all this corruption is a trusted part and member of this “Danish Mafia”; as I call it in my book. The socalled NGOs including human rights organisations suffers severely from hypocricy and are all on the Government’s (please read: Mafia’s) payroll and do exactly as they are told.

This is why, in my opinion, your cause is as sent from heaven as a gift to the Danes!

Såvidt det Theil’ske postulat om det intolerante og fjemmedfjendske Danmark, der uddybes i organisationens petition.

Mon danskere udvandrer til Jordan…

  • 18/6-08 Berlingske Tidende – Indvandringen slår alle rekorder.
  • 18/6-06 Nyhedsavisen – Flere vil være danskere.
  • Mere om Mo-toons.

    Nyhedsavisen kan idag fortælle konkret om mordplanerne på Kurt Westergaard. Faktaboksen inkluderer Westergaards berømte tegning.

  • 3/6-08 Nyhedsavisen (leder) – Simon Andersen: ‘måske fejl at genoptrykke Mo-toons’).
  • 6/6-08 Mennesker og medier, P1 – Åben redaktion (Lasse Jensen: ‘udtryk for selvcensur’ at genoptrykke Mo-toons’).
  • 19/6-08 Nyhedsavisen – Kurt Westergaard skulle kvæles med de bare næver.
  • 

    9. marts 2008

    Churchill, 21. juni 1941: “I have only one purpose… and my life is much simplified thereby.”

    Nyhedsavisens Simon Andersen i lørdagens avis – Jeg savner Abu Laban!

    Abu Laban, imam i Islamisk Trossamfund, er død, men han var et godt menneske: Mild, kærlig, holdt af danskere – og gjorde intet andet, modsat hvad det lykkedes kritikere at bilde nationen ind, end at forsøge at bygge bro mellem os og dem, mellem ikke-troende og troende, og han gjorde det godt.

    Absurd nok kunne Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal og nu Naser Khader lærer noget af Laban – hans rundhed og mildhed, hans evne til forsoning…

    Set herfra går det skidt.

    At stå fast på danske værdier, som Pia Kjærsgaard gør det, er fair, at ønske de arabiske smådrenge spærret inde ligeså, men debatten radikaliseres, sproget bliver voldsomt, hadet vokser – imamerne ønsker nu ikke forsoning og samliv, men går side om side med demokratihaderne i Hitz But- Tahrir.”

    Det er næppe kærlighed til kalifatet der motiverer lyrikken, men nok mere den i journalistikken udbredte opfattelse, at det liberale demokrati som praktiseret i Vesten – er alle problemers moder. Simon Andersens ord minder til forveksling om Churchills, da han hørte at Hitlers angreb på Rusland var forestående, men der er dog en væsentlig forskel (i forhold til noget der starter med d og slutter med i). Fra privatsekretærs dagbog (21/6-1941).

    “On Saturday, June 21, I went down to Chequers… During dinner Mr. Churchill said that a German attack on Russia was now certain, and the thought that Hitler was counting on U.S.A. Hitler was however wrong…

    After dinner, when I was walking on the croquet lawn with Mr. Churchill, he reverted to this theme, and I asked whether for him, the arch anti-Communist, this was [not] bowing down in the House of Rimmon. Mr. Churchill replied, ‘Not at all. I have only one purpose, the destruction of Hitler, and my life is much simplified thereby. If Hitler invaded Hell I would make at least a favourable reference to the Devil in the House of Commons. (Jock Colville citeret i Winston Churchill: The Grand Alliance, Germany Drives Eeast. 1950, s. 299)

    For info om Ahmad Abu Laban. Se diverse kommentarer: Nyhedsavisen, Gülay Kocbay og Engelbreth .

    Abu Laban, kort fortalt.

    Han hadede homoseksuelle… Han hadede jøder… Han hadede demokratiske muslimer… Han foragtede danskerne, som han truede… Han nærede sympati for Hizb ut-tahrir og anti-demokrater… Han rejste til Mellemøsten og opfordrede til boycot mod Danmark… Han opfordrede til jihad i Bosnien, og plejede omgang med kendte terrorister…

    Oploadet Kl. 18:29 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
    

    22. oktober 2007

    “PS: Det var Nyrup og Lykketoft, der i 2001 gav USA tilladelse til CIA’s militære overflyvninger, ikke Fogh.”

    Fra dagens udgave af Nyhedsavisen. Simon Andersen om Den sande skandale.

    “Politiken beskrev i går, at en egyptisk terrorist, Abu Talal, med ophold i Danmark, i 1995 rejste til Kroatien, hvor han blev tilbageholdt, og – med USA’s mellemkomst – udleveret til Egypten, hvor han var efterlyst for terror… Politiken – og oppositionen – skyr ingen midler i denne verden for at miskreditere Fogh-regeringen og koble dens virke sammen med ‘tortur’.

    De Radikale forlangte i går (selvfølgelig) en undersøgelse af ’skandalen’. God idé… [De] kan prøve at vække partimedlemmet Niels Helveg Petersen, der var udenrigsminister 1993-2000 og derfor vel må vide alt om sagen, idet han – og den socialdemokratiske justitsminister Erling Olsen – havde ansvaret.

    Imens vi venter, kunne Politiken kaste sig over den sande skandale, der i den grad fortjener at blive undersøgt: At SR-regeringen i 90’erne tillod, at Danmark blev forvandlet til en terror-rede. Ikke bare gav Danmark asyl til sheik Abu Talal, der beviseligt var terrorist og med base i København spredte hadefulde, islamistiske budskaber.

    Også næstkommanderende i Osama Bin Ladens al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, arbejdede i 90’erne i Danmark og gjorde alt for at opildne til terror og hellig krig. Hvordan i alverden kunne det finde sted? Det SKAL undersøges. PS: Det var Nyrup og Lykketoft, der i 2001 gav USA tilladelse til CIA’s militære overflyvninger, ikke Fogh.

    Mere om historien i artiklen herunder.

  • 22/10-07 Nyhedsavisen – Danmark gav ly til hærdede terrorister.
  • Selvom jeg som bekendt har dårlige personlige erfaringer med Nyhedsavisen, så må man som borgerlig blogger erkende at avisen (imodsætning til sine konkurrenter) i kraft af det man vel kan kalde ‘journalistisk anarkisme’, formår at præge det samlede mediebillede i en positiv retning. Enhver avis der ikke blot aflirer Ritzaus Bureau, men udsætter virkeligheden for selvstændig behandling og lejlighedsvis søger det ledige synspunkt er med til at mindske de ubehagelige konsekvenser af nyhedsbureauernes almægtighed. Det gør ondt at skrive det… men Nyhedsavisen længe leve.

    

    21. oktober 2007

    – og pludselig var de ædle vilde ikke helt så ædle…

    Blandt emnerne i fredagens udgave af Smagsdommerne på DR2 var den autralske film Ten Canoes – en antropologisk skildring af et aboriginalsk samfund.

    Alt i alt almindeligt uinteressant indtil Simon Andersen i slutningen af programmet brød en af de uskrevne regler, og trak islam ind i analysen. Politikens hattedame-anmelder Marie Tetzlaff fik et mindre chok, alt imens DR2s Adrian Hughes med dybe panderynker skyndte sig at skifte emne.

    Adrian Hughes, DR2: Marie Tetzlaff – det bliver jo sagt adskillige gange, både i vores indslag, men også rigtig mange gange i filmen, at det er deres historie. Er det også din historie, synes du? Er det en god historie for dig?

    Marie Tetzlaff, Politiken: Ja, den er god fordi de mennesker er nogle man er vant til at se enten udstoppet eller som voksfigurer, på sådan et antropologisk museum, og det er så lærerigt at se at de er fuldstændige, det er mennesker, hvis vi altså kunne deres sprog. Vi skal ikke hæfte os ved hovedformer eller nøgenhed, eller ikke noget tøj at have på, hvad vist er det samme som nøgenhed, altså jeg synes det var en rigtig opbyggelig og så var det også en lise, det der langsomme tempo. Så jeg syntes det var en rigtig dejlig film, og det at den vinder alle de priser, det viser bare at vi mennesker på en eller anden måde dødgerne vil have noget rigtigt enkelt genkendeligt, vi…

    Adrian Hughes, DR2: Det langsomme tempo, er det også en lise for dig?

    Simon Andersen, Nyhedsavisen: Jeg var lidt bange for det i starten, om det var sådan ligesom i 70’erne i Folkeskolen, hvor vi skulle sidde og se Arne Falk-Rønne på Statens Filmcentral køre, men jeg blev helt vild med den film. Jeg synes den er skøn, og noget af det allerskønneste ved den, er sådan set at man, at jeg ihvert fald bliver dødeligt imponeret over hvordan det her samfund fungerer – den skal forestille at foregå for tusind år siden, og hele retfærdighedsarbejdet, familiestrukturen, mændenes forhold til deres ganske vist tre koner…

    Marie Tetzlaff, Politiken: Det kan du lide.

    Simon Andersen: … det er måske lige i overkanten, men kvinderne driller jo og slår mændene hvis ikke de skaffer mad og sådan noget. Altså hvis det er en rigtig antropologisk skildring af hvordan livet var for tusind år siden ude i den her udørk, så ville jeg saftsuseme hellere bo der end i en pakistansk æreslevende familie i Ishøj i dag. Sådan det giver mig et kolossalt indblik i, hvor avanceret socialt og menneskeligt det her samfund var – hvis den taler sandt.

    Adrian Hughes: Det bliver du nødt til at forklare. Du vil hellere bo sammen med nogle aboriginere ude i en sump i Australien, end du vil bo sammen med nogle ehm paki… muslimske pakistanere…

    Simon Andersen: Jeg vil hellere være end del af det samfund, end jeg vil være en del af nogle æresstrukturer, som, som begrænser mit frie valg, som siger hvad jeg må sige og ikke må sige, og hvem jeg skal gifte mig med.

    Marie Tetzlaff: – Der var da også masser af begrænsninger der også… (forurettet/indigneret)

    Adrian Hughes: Nå – Thomas, lad os lige høre hvor du står…

    Oploadet Kl. 16:24 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    

    10. oktober 2007

    Koncentreret Asmaa-apologi fra det røde overdrev

    Fra det røde overdrev – identisk med et alternativt flertals støtteparti. To citater fra Ritzaus telegram (8/10-07) – Asmaa-krise kradser i EL.

    Det er åbenbart, at ligesom man i nazitidens Tyskland ikke ville tillade en muslim i parlamentet, så vil man heller ikke tillade en synlig muslim i det danske Folketing. Men når man ser på den hetz – og det karaktermord – Asmaa har været udsat for, så synes jeg ærlig talt, at hun har vist, at hun har, hvad der skal til for at klare sig i den politiske proces.” (Baltser Andersen, Ehl. Sønderjylland)

    “Vi er nødt til at acceptere, at der har været en stor og omfattende diskussion af hendes opstilling, som fylder meget i både Enhedslisten og den offentlige debat. Vi har nok undervurderet den modvilje, der er imod muslimer i den danske befolkning og vores demokrati. Det positive signal, vi kom med ved at opstille Asmaa, det har alle andre fra SF til Dansk Folkeparti gjort alt for at ødelægge.” (Per Clausen, Kulturordfører)

    Opdate. Frank Aaen har udtrykt sig på lignende måde, og Nyhedsavisens Simon Andersen melder sig nu også i koret.

    “Hvor meget det end er forsøgt, har en usympatisk presse ikke haft held med at få pigen ned med nakken.

    Abdol-Hamid kan intet bebrejdes. Bortset fra, selvfølgelig, at hun er muslim.”

    Oploadet Kl. 04:01 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    16. oktober 2006

    Det er nu udtryk for racisme at tegne Muhammed…

    Mennesker og Medier havde i sidste uge blandt andet DFU-tegningerne som emne, og gæsterne var Nyhedsavisen Simon Andersen, Politikens Ruth Sperling og lektor Oluf Jørgensen. Det blev en interessant affære, hvor Simon Andersen hårdt presset forsøgte at gøre regulær kampagnejournalistik til en journalistisk dyd overfor en nøgtern Oluf Jørgensen der var alt for venlig. Det der står tilbage når man har hørt programmet var dog ikke ovenstående duel, nej det var mere de krumspring Lasse Jensen og Ruth Sperling gjorde for ikke at tage DFUs parti. Begge betragtede slet og ret Muhammed-tegningerne som udtryk for racisme, og værst var her sidstnævnte der på et tidspunkt omtalte DFUerne som ‘køtere’.

    Lars Hedegaard i dagens Berlingske Tidende.

    Tankeforbrydelser
    Når man tror, der sker ét, sker der i virkeligheden altid noget andet. Sådan kunne man populært gengive den gamle marxist Friedrich Engels’ berømte udsagn om, at historien altid sætter sig igennem bag om ryggen på de agerende. Sådan er det også i disse dage. Bag om politikernes og mediernes lamentering over uhørte fornærmelser mod enorme muslimske menneskemængder begået ved hjælp af papir og blyant, har vi fået cementeret en ny retsorden. Den har ganske vist ikke basis i dansk lovgivning, men bliver alligevel de facto retskilde ved at være bakket af vold og trusler. Ifølge den nye retsregel er det en forbrydelse at tegne profeten på en måde, som muslimer ikke vil have. Det kan koste de formastelige karrieren, den offentlige anseelse og i yderste konsekvens livet. Hermed har vi accepteret shariaen – islams lov – som grundlov her i landet. Tilbage står kun at finde en benævnelse for den nye forbrydelse. Det varer nok nogle måneder, før befolkningen helt har indstillet sig på den nye retsorden, så det går ikke an at kræve respekt for shariaen lige med det første. I mellemtiden har B.T.s chefredaktør Arne Ullum indført fagudtrykket »racisme« som provisorisk betegnelse for den forseelse at portrættere den gamle landevejsrøver. Og mon ikke imamerne vil være tilfredse med denne ordning, indtil de har skabt forståelse for the real thing – forbud mod at vantro tegner og fortæller om Muhammed?

    Opdate 17/10-06. Hedegaard henviser til BT-lederen d. 13/10-06 – Ren tackling [tip: JanChris].

    “Mange muslimer er ikke vokset op med ytringsfriheden. Derfor har mange svært ved at forstå, at viderebringelsen af ungdomspolitikernes racistiske tegninger ikke er et udtryk for sympati med racisterne, men derimod en eksponering af deres stupiditet.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper