28. februar 2020

Solidt håndværk, men Berlingske drukner entydig konklusion i ord: SK forstyrrede ikke en begravelse!

Det hele startede med en artikel på Dinby.dk, der var vinklet imod Stram Kurs, selvom den næsten to timer lange video dokumenterede et væsensforskelligt forløb. Jeg påpegede i min oprindelige post, at det til forveksling lignede en happening: “Et skuespil til ære for medierne.” I en senere post blev jeg mere konkret i forhold til den ikke særligt bedemandsagtige chauffør, og slutter: “Intet indikerer, at der var et dødt barn i kisten…”

I tirsdags skrev jeg i overensstemmelse med observationerne, at der sikkert har været ‘en begravelse… tidligere på dagen’. Hvor andre angreb medierne, var jeg mere positiv: “Begravelsessagen skal nok blive endevendt, men lur mig om ikke konklusionen bliver en blød mellemvare såfremt SK har helt eller delvis ret.”

‘Mysteriet om den hvide kiste’, står der med store typer på forsiden af Berlingske i dag, som jeg undtagelsesvis købte på papir, da artiklen kun er tilgængeligt for abonnenter online. I modsætning til den oprindelige ‘En muslimsk barnebegravelse stoppede ikke Stram Kurs-demonstration’.

(Berlingske, 29. februar 2020, forside: Mysteriet om den hvide kiste)

Det afgørende må være om de to-tre Stram Kurs-demonstranter forstyrrede en begravelse eller ikke, men det bliver ikke afklaret på forsiden. En masse spørgsmål, der afsluttes: ‘Berlingske har afdækket sagen’. Billedet der fylder den halve forside viser et formelt dokument fra Herlev Sygehus, med aftryk af Abdul Momins fødder – afdøde. Læser man kun overskrifter, så får man bekræftet eventuel antipati for Stram Kurs.

Berlingske har givet Helene Kristine Holst opgaven. En relativ nyuddannet journalist, der at dømme efter Linkedin ligner en vaskeægte ‘verdensredder’: Unicef, Greenpeace, følelsesmættede artikler om indvandrere. Historien fylder hele fire sider (s. 18-21) under overskriften: ‘Demonstrationen og barnekisten – det skete der ved moskeen på Dortheavej’.

Under det store foto af den sørgende far Diaa Almasris begynder artiklen…

32 små sten ligger i en kreds om graven. Flere er der ikke brug for; det lille gravsted er end ikke én meter lang.

Faderen, Diaa Almasri, og moderen, Ola Sbai, har sat små kviste og blomsten ‘brændende kærlighed’ i den bløde jord.

Det er deres dødfødte søn, Abdul Momin, der ligger i graven. Fredag den 14. februar blev han ved en lille ceremoni svøbt i et klæde og lagt i jorden på den muslimske gravplads i Brøndby vest for København.

Et liv var slut, før det var begyndt.” (s. 18)

(Demonstrationen og barnekisten – det skete der ved moskeen på Dortheavej, s. 18)

Historien starter med den sørgende far, og langsomt oprulles historien. Nærværende blog nævnes blandt flere…

“… i nettets hjørner er vokset en underskov af hjemmesider frem, der foragter de gængse medier. Disse indvandrerkritiske sider som Uriasposten og Snaphanen hævder at fortælle den virkelige sandhed om indvandring – i modsætning til de almindelige ‘mainstreammedier’.

På kunstner og Stram Kurs-kandidats Uwe Max Jensens blog, Ballet Magnifique, blev der med stigende styrke stillet ét spørgsmål: Var det hele fake news?” (s. 19)

Artiklen er i journalistisk henseende et solidt stykke håndværk, men som blogger føler man journalisten forsøger at drukne sandheden i ord. Det er ikke en faktatjek-artikel, men en fortælling om en sørgende flygtningefamilie der tilfældigvis bliver centrum for en politisk strid. Her et citat fra faderen, der fremhæves med store typer.

“‘Da jeg fandt ud af det, blev jeg meget ked af det. Jeg er et godt menneske, jeg har arbejde, lært sproget, jeg gør, hvad jeg kan, for at være en god ægtemand og en god person. Alligevel mister jeg først min søn, og nu er hans begravelse blevet et samtaleemne i hele Danmark. Politikere betvivler, om jeg overhovedet har mistet min søn. Om der overhovedet var et dødt barn den dag, demonstrationen fandt sted. Det er meget svært for mig.'” (s. 20)

(Fremhævelse, s. 20)

Først på sidste side afsløres det essentielle: Stram Kurs forstyrrede ikke en begravelse!

Faderen til det døde barn, Diaa Almasri, siger, at han ikke så demonstranterne fra Stram Kurs, da han forlod moskeen for at begrave sin søn. Han har kun læst om det efterfølgende… Men noget ved tidspunkterne stemmer heller ikke.

Diaa Almasri begravede sin søn klokken cirka 14 – måske nogle minutter før – og begravelsen var overstået senest 14.16.

… nogle af demonstranterne forlader Svanevej klokken ca. 14.12 for at gå mod Dortheavej. Det står også fuldstændigt klart, at den lille gruppe Stram Kurs-demonstranter ankom til moskeen klokken 14.31. …

Efter yderligere ti minutter – klokken 14.40 – ankommer rustvognen og parkerer foran moskeen, viser optagelsen.

Men på det tidspunkt er begravelsen i Brøndby jo overstået. Vi ved, at barnet lå tildækket i jorden senest klokken 14.16.

… det står klart, at rustvognen afleverede barnet på gravpladsen og efterfølgende vendte tilbage til Dortheavej. Det betyder, at kisten efter al sandsynlighed var tom og begravelsen overstået, da Stram Kurs demonstrerede tæt ved rustvognen.

Da der teoretisk set kunne være to børnebegravelser samme dag, forsøger journalisten at finde navnet på den anden, men der er ingen hjælp at hente fra Islamisk Trossamfund og den aggressive chauffør.

“Berlingske har opsøgt rustvognens chauffør for at spørge, hvorfor han åbnede bagsmækken og viste den tomme kiste.

Han afviser at svare på Berlingskes spørgsmål og henviser til sin chef, Kasem Said Ahmad fra Dansk Islamisk Begravelsesfond, som vi kontakter igen:

‘Jeg vil ikke svare på spørgsmål.’

Men vi kommer til at skrive, at kisten var tom?

‘Du kan skrive, hvad du vil.‘” (s. 21)

Afslutningen er meget langt for skiven, og helt på Olav Hergels niveau, der gav en Cavling til Politiken.

“Tilbage hos Diaa Almasri og Ola Sbai er der ikke meget forståelse. De forstår ikke, hvorfor alt dette skulle overskygge deres lille søns begravelse. Uanset om barnet lå i kisten på tidspunktet for demonstrationen, siger Diaa Almasri:

‘Jeg forstår ikke, hvorfor de skal sige den slags ting om vores religion og om os. Min søn er død. Hvorfor sætter de spørgsmålstegn ved det?‘”

(Afsluttende sentens. s. 21: “Min søn er død. Hvorfor sætter de spørgsmålstegn ved det?”)

Sandheden kom frem, da alle andre muligheder var afprøvet, og så blev det belejligt pakket ind i irrelevant patos om et sørgende syrisk flygtningepar. Man kan ikke gøre alle tilfredse, men når nu konklusionen er entydig, så ville det være rart med en skarp skåret gennemgang uden sidehistorier, uden fokusflytten.

Reaktioner

“Så stopper festen. Har ingen ord for hvor usmageligt og modbydeligt dette er. Det er bindegalt, der bruges 119 mio. årligt på dette Cirkus Paludan.” (kristian Hegaard, Twitter, 17. februar 2020)

“Det her, det er så gennemført afskyeligt, afstumpet og umenneskeligt, at jeg ikke kan finde ord for det.” (Jakob Ellemann-Jensen, Twitter, 17. februar 2020)

“Tænk sig at miste sit barn, og Rasmus Paludans lakajer så står og råber efter dig til begravelsen…” (Søren Pape Poulsen, Facebook. 17. februar 2020)

“Jeg har også prøvet at begrave et barn. Bare tanken om, at nogen kunne finde på at stå og råbe politiske slagord ind over min datters kiste, får alt til at vende sig i mig. Men det, der for alvor får mit hoved til at eksplodere, det er tanken om, at det ikke er de sørgende forældre, der nyder samfundets beskyttelse, men derimod dem, der kaster smuds på deres afdøde barns minde. Ingen skal bilde mig ind, at det er en beskyttelsesværdig del af ytringsfriheden at håne, spotte og latterliggøre forældre, der har mistet deres barn. Der her er grænsen.” (Zenia Stampe, Facebook, 18. februar 2020)

“Ekstremt smagløs demonstration af Paludans flok. Der ER ting, som mennesker (såfremt de ønsker at bevare benævnelsen) bare ikke gør. #dkpol” (Søren Espersen, Twitter, 18. februar 2020)

“Stram Kurs demonstrede midt i en barnebegravelse. Selv synet af en lille kiste og knuste forældre stoppede dem ikke. Sygt og bizart!Hadet mod muslimer i bestemte kredse er blevet så farlig at #dkpol burde også tale om en handlingsplan mod islamofobi” (Özlem Sara Cekic, Twitter, 18. februar 2020)

“Kan man ikke sige, at Paludan udøver psykisk vold mod andre og er det ikke lige blevet forbudt? Kan forældrene til det døde barn anmelde ham for det? Så kan man da prøve grænserne af gennem retten, nu da politiet ikke finder hjemmel til at standse hans psykiske overgreb” (Paula Larrain, Twitter, 18. februar 2020)

“Understreger kun min pointe om, at man skal være forsigtig med ukritisk at lukke op for islamkritik.” (Jakob Thiemann, Facebook, 18. februar 2020)

“Svin. Forbandede svin. Intet mindre.” (Peter Hummelgaard, Twitter, 18. februar 2020)

“Umenneskelighed. Når mennesker bliver så afstumpet, at man end ikke kan respektere en barnebegravelse, så er der lang vej igen. Alle andre må rykke tættere sammen og ikke lade ondskab splitte os. Sammen er vi bedre og stærkere.” (Kashif Ahmad, Twitter. 18. februar 2020)

“Hvis mit barn blev begravet, og myndighederne ikke sikrede at det kunne foregå værdigt, fordi der stod gale mennesker og optrådte helt utilbørligt, kan jeg ikke love det ikke ville ende fysisk. Jeg kan nærmest garantere det. Nok er nok ift Paludan.” (Søren Pind, Twitter, 18. februar 2020)

“Det her er langt over grænsen. Mangel på empati og medmenneskelighed. Jeg er rystet over, at demonstranterne ikke udviser den respekt, det kræver, når en familie står i den allersværeste situation: At skulle tage afsked med deres barn. Mine varmeste tanker til familien og de pårørende.” (Mette Frederiksen, Facebook, 18. februar 2020)

“Så snart en muslim går over for rødt lys er Støjberg og Vermund de første til at kræve at andre muslimer tager afstand. Når Paludans folk håner en begravelse af et BARN, er højreekstremisterne til gengæld musestille. Hvor er I, Inger og Vermund?” (Petar Socevic, 18. februar 2020)

“Nej! Forestil dig et 11 måneder gammelt, lille menneske, som ligger fuldstændig stille. Der er hverken lys i øjnene eller farver på kinderne. Huden er kold og hænderne slappe. Sådan et barn lå i en kiste i en rustvogn foran Islamisk Trossamfund på Dortheavej i København. … Det eneste, vi ved, er, at en flok hjerteløse mænd fra Stram Kurs dukkede op til begravelsen. Uden at vise den mindste pli og anstændighed begyndte de at sabotere en barnebegravelse. … Uden at vise tegn på medmenneskelighed og empati fortsatte de deres råberi til trods for, at forældrene var knuste over tabet af deres barn. … Barnets forældre og meningheden i Islamisk Trossamfund er rollemodeller. Sikke et overskud og ordentlighed. “ (Özlem Cekic, Ekstra Bladet, 19. februar 2020)

“… hvor et sørgende optog var i færd med en begravelse af et barn. Konfronteret med den åbenbare kendsgerning, at der lå en barnekiste i en rustvogn, fik dog ikke Stram Kurs til at afbryde demonstrationen af respekt for ceremonien, det døde barn og de sørgende forældre. Tværtimod forsøgte partileder Paludan, der ikke deltog i løjerne, siden at brygge en konspirationsteori om, at kisten var tom. Mere usselt bliver det ikke.” (Jarl Cordua, Berlingske, 20. februar 2020)

“… den her happening Stram Kurs laver til den her begravelse” (Nima Zamani, Debatten, 21. februar 2020)

“Man benægter, hvad de fleste andre ser som fakta. … I dette højreorienterede informationsøkosystem etableres en alternativ virkelighed. (Silas Lischang Marker, Tjekdet.dk, 24. februar 2020)

Mere: Poya Pakzad



28. januar 2020

Berlingske: ‘Det fremgår af sociale medier, at Mike Stuchbery hele dagen var særdeles aktiv i forløbet’

Nyhedschef Simon Andersen har set nærmere på Tommy Robinsons kritik af Deadline, og det er udmærket journalistik, omend den vage konklusion ikke helt matcher den fremlagte dokumentation. Når Mike Stuchbery åbent tilkendegiver at han så det søgsmål som han støttede, som værende intimidering og chikane (Tommy Robinsons egen medicin), så er han også en aktør på et vist niveau.

Simon Andersen vurderer at Stuchbery ’spillede en rolle’ og ‘var særdeles aktiv i forløbet’ (stævningen), og hermed bekræfter han jo sådan set Tommy Robinsons pointe. Stuchbery vasker hænder rent juridisk, og benægter at der skulle være et samarbejde. Det er ordkløveri, for det fremgår klart af sagens akter, at stuchberg var en del af det intimiderende setup. Han talte med den truende punker foran Robinsons bolig, og var han ikke selv tilstede på advokatkontoret, så fik han et billede tilsendt fra punkeren selv – eller en person i hans umiddelbare nærhed.

Det ville styrke Stuchberys sag, hvis han tog afstand fra vold, men han gør det modsatte. Han mener at folk som Robinson skal ‘imødegås direkte og med styrke’, og citeres for disse meget sigende ord…

“Jeg vil beskrive Tommy Robinson som en bølle, som racist og som kriminel, men ikke som en rotte. Det vil ikke være venligt overfor rotter

Simon Andersen giver det ingen vægt at Stuchbery i årevis har ’skrevet’ om Tommy Robinson, og det hører med til det fulde billede. Med det fremlagte mener jeg bestemt, at Tommy Robinson bankede på døren hos den rigtige.

Problematikken er velkendt. Vi har en mere eller mindre løs venstreradikal gruppering, og så har man en navngiven aktivist der støtter på alle tænkelige måder, men formelt set ikke er medlem. Det er lidt ligesom forholdet mellem ‘Antifascistisk Aktion’ og ‘Researchkollektivet Redox’. For journalister er det to forskellige organisationer, men for ham der jages af maskerede fra førstnævnte, mens en journalist fra sidstnævnte tilfældigvis er tilstede med kameraet, giver det ingen mening at skelne.

Fra gennemgangen hos Berlingske, der trods en lidt for bekvem midterposition, trods alt får væsentlige detaljer frem – DR undlod at oplyse om baggrunden for islamkritikeren Tommy Robinsons chikane af modstander.

“En gennemgang af materiale om sagen, som Berlingske har foretaget, viser, at Michael Stuchbery spillede en rolle i en kæde af begivenheder 3. marts 2019. Her forsøgte en gruppe aktivister at aflevere en stævning på Tommy Robinsons privatadresse, hvor hans kone og børn angiveligt var alene hjemme. Robinson selv var i Finland.

Robinson mener, at hans uvarslede besøg hos journalist Michael Stuchbery, der fandt sted natten til 4. marts 2019 – var en naturlig reaktion på dét, Robinsons familie blev udsat for.

Gruppen af aktivister, der nærmede sig Robinsons hus, blev anført af briten Dick Coughlan… Coughlan havde kort forinden fået stævningen udleveret af advokat Mohammed Akunjee og gik derefter mod adressen, hvor Tommy Robinson angiveligt boede. …

Han har også på video sagt til Tommy Robinson, at ‘jeg vil hakke dine børn i småstykker’

Michael Stuchbery har skrevet om og været med til at indsamle penge til et privat søgsmål på vegne af en syrisk skoledreng… Der blev efterfølgende etableret en indsamling , der skulle gå til, at den syriske dreng kunne sagsøge Tommy Robinson for æreskrænkelse.

Den indsamling støttede Mike Stuchbery offentligt, ligesom han også selv opfordrede andre til at gøre det samme. Og det var netop stævningen i den syriske drengs sag, der blev afleveret om formiddagen 3. marts 2019 på Tommy Robinsons bopæl.

Det fremgår af sociale medier, at Mike Stuchbery hele dagen var særdeles aktiv i forløbet, uden at han dog selv var med til at aflevere stævningen. …

Ifølge Stuchbery selv var det ’sjovt’ , at Tommy Robinson nu skulle smage sin egen medicin.

‘Manden har en lang forhistorie med vold og intimidering, blandt andet har han været skyld i optøjer i Luton. Han har chikaneret mennesker ud af deres job og hjem. Formålet med at aflevere en stævning ved hans hjem var at vise, at ingen står over loven eller frit kan chikanere uskyldige mænd, kvinder og børn. Jeg mente, at det var sjovt, at han endelig kunne forstå konsekvenserne af hans egen handlinger,’ skriver Michael Stuchbery i en e-mail til Berlingske.

Stuchbery skriver videre, at Tommy Robinson ‘i årevis er troppet op hos folk« på samme måde, og at afleveringen af stævningen hos Robinson derfor ‘havde til formål at vise, at hans egen taktik er intimiderende’ .”

(Mike Stuchbery twitter et tilsendt foto af ‘Dick Coughlan’ fra et advokatkontor, 3. marts 2019)

“Jeg vil på ingen måde undskylde for at gå imod fascistiske grupper. Aldrig. Jeg er en tidligere historielærer og nu journalist, der har skrevet meget om nazitidens rædsler. Nynazister, fascister og hvide nationalister skal altid imødegås direkte og med styrke. … Jeg vil beskrive Tommy Robinson som en bølle, som racist og som kriminel, men ikke som en rotte. Det vil ikke være venligt overfor rotter.”(Mike Stuchbery til Berlingske)

Oploadet Kl. 01:31 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


27. september 2019

DR Dokumentar om indvandrerkriminelle droppes: Frygtede fotografens ‘rolle’ (flygtningebaggrund)

Den 67-årige dokumentarist Poul-Erik Heilbuth har opsagt sin stilling hos DR efter 42 år, på grund af ret så interessante omstændigheder omkring skrotningen af et projekt der allerede har ‘kostet mellem to og tre millioner kroner’. En sag der har det hele, og ingen dansk journalist leverer det bedste end Simon Andersen. Fra Berlingske – Efter 42 år i DR og et hav af priser: Stor dokumentarist siger op og »Gangster«-dokumentar skrottes.

“Heilbuths dramatiske farvel skyldes, at DR Nyheder på en række punkter har rejst tvivl om, hvorvidt Poul-Erik Heilbuths næsten færdige film – TV-dokumentaren ‘Gangster’, der giver et rystende indblik i livet blandt kriminelle unge med indvandrerbaggrund i Albertslund – levede op til DRs etiske standarder.

… Den timelange film, der allerede har kostet mellem to og tre millioner kroner at producere, skulle være sendt i oktober. Filmen opfattes i DR som farlig og kontroversiel, fordi det er lykkedes Heilbuth og hans fotograf at få adgang til at følge de stærkt kriminelle unge mænd med ikkedansk etnisk baggrund i Albertslund.

Filmholdet har haft adgang til de unge om natten, over landegrænser og – stort set – også, mens de begår kriminalitet. Opgaven har været så farlig, fordi de unge var eller kunne være bevæbnede med skarpladte våben, at TV-holdet løbende har modtaget rådgivning af et privat sikkerhedsfirma. Desuden har TV-holdet, når optagelser skulle i kassen, haft følgebiler, som de kunne søge tilflugt i, hvis det skulle komme til skudvekslinger eller voldelige konfrontationer.

… Alvorligst var en bekymring over, hvorvidt ‘medarbejdere ved DR’ kunne være ‘involveret i kriminelle aktiviteter’. Især skulle der være ‘opmærksomhed på fotografens baggrund og rolle’ – han har flygtningebaggrund.

DR Nyheder var også nervøs for, om de kriminelle, der medvirkede, ville være ærlige om deres kriminelle baggrund og historie, og om filmen i for høj grad handlede om det hektiske gangsterliv i stedet for at være en opbyggelig film om unges valg.”

(Arkivfoto)

Oploadet Kl. 12:11 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


9. februar 2017

Om medie-overfokus på Ry-sag: “‘Hurra! Nu er der endelig etniske danskere, der begår noget brutalt!'”

Der findes ikke to identiske sager, men knivdrabet på 17-årige Mads Skjoldsøge sidste vinter er nok det tætteste man kommer på Ry-sagen. Offeret kom op at skændes med sin senere drabsmand på Facebook, aftalte at mødes, og blev stukket ihjel i en gangtunnel i Hillerød. Jeg var aldrig i tvivl, men har lige tjekket: Intet dansk medie headlinede med etniciteten på gerningsmanden. BT der tirsdag clickbaitede med ‘Fire danske drenge anholdt: Ville brænde afghansk dreng levende’, var anderledes upræcis tilbage i 2015: ‘Anklaget for drabet på Mads: 16-årig gik med kniv på skolen’.

God blogpost af Kasper Støvring der revser Paula Larrain, tidligere nyhedsvært på DR – Larrains misvisende fremstilling af brandoverfaldet.

“Sagen har imidlertid fremkaldt reaktioner, der bringer en bunke fejlslutninger frem. Hovedsynspunkterne har dels været, at havde det været gerningsmænd med ikke-vestlig baggrund, så var forargelsen blevet meget større, og dels at etniciteten på offer og gerningsmænd søges skjult.

Jeg vil tage fat i journalisten Paul Larrain, der skrev en symptomatisk artikel i Altinget, en artikel, der, for nu at sige det ligeud, er ret elendig. I disse fake news-tider må man gå i rette med den. Den er nemlig delt og læst mange gange. Hvor skal man begynde med alle de fejlagtige og misvisende synspunkter? Lad os tage en håndfuld:

Larrain påstår, at sagen har været underprioriteret. Sandheden er, at der derimod har været massiv dækning, også af gerningsmændenes og offerets baggrund. Larrain påstår, at der har manglet de sædvanlige vredesudbrud. Sandheden er, at der har været masser af dem, ikke mindst på sociale medier…

Lad os tage den generelle indvending, som deles af mange andre end Paula Larrain, bl.a. Radio24Syvs Simon Andersen, JP’s David Trads og Deadlines Niels Krause-Kjær, nemlig, at havde det været gerningsmænd med ikke-vestlig baggrund, så var forargelsen blevet meget større, og at etniciteten skjules i visse medier.

(BT.dk om drabet på Mads S., 7. november 2015 & drabsforsøg mod Ali A., 7. februar 2017)

Ud over, at det synes helt forkert, givet de seneste dages massive omtale, går synspunktet glip af en stribe afgørende pointer:

1) At langt de fleste af de ugentlige overgreb begået af udlændinge (indvandrere og efterkommere) overhovedet ikke når frem til mainstreammedierne. Der er altså et rungende fravær af omtale og forargelse.

2) At der allerede foregår masser af etnisk filtrering, hvor gerningsmændenes udlændingebaggrund ikke nævnes, i modsætning til den nærværende sag, hvor jeg endda har set, at den etnisk danske baggrund blæses op i selve overskriften. …

Igen: Der foregår så mange brutale overfald i dagens Danmark, som man kun kan læse som en notits i lokalaviserne. Hvorfor? En del af svaret ligger i en slags mæthed. … Der er ganske enkelt…. alt for mange historier, måske er det også derfor, de sjældent når frem til mainstreammedierne. Men det gjorde den bemeldte sag da i høj grad, og tør man gisne om nogles motiver for at omtale den? ‘Hurra! Nu er der endelig etniske danskere, der begår noget brutalt!’



12. september 2010

Nyhedschef Simon Andersen om mediernes hetz mod Den Danske Forening

De fleste journalister definerede sig i 1980’erne som antiracister. Multikulturen var ikke så fremskreden, så det var forholdsvis gratis. Forfatterne til den nye Jesper Langballe-biografi har bedt BTs nyhedschef Simon Andersen kommentere en af hans artikler om Den Danske Forening.

Et citat fra Langballe – En biografi af Aads Bregenov-Jensen og Mads Jensen.

“Når jeg genlæser min reportage i dag, er det nærmest skandaløst. Jeg er chokeret over, at jeg ikke tog fat i Århus Kommune og lavede en historie med overskriften; ”Lovlig forening nægtet lokaler”. Men dengang interesserede det mig ikke en skid at sætte mig ind i, hvad det var, Den Danske Forening sagde. Jeg havde besluttet, at det var en halvnazistisk, antidemokratisk bevægelse, der ikke burde have ret til at samles. At de autonome så samtidig jagtede dem rundt, gjorde bare det hele meget mere spændende. På den måde giver min historie et godt billede af stemningen dengang. Fyldt med had og foragt over for Den Danske Forening, der blev anset for at være reaktionær, ulækker og linje med noget nazistisk. Der var ikke en eneste på Jyllands-Posten, der dengang kunne drømme om at lave historien om, hvordan en kommune kunne nægte en lovlig forening at holde møde. Det er enormt skræmmende at tænke på, men jeg tror ikke, at man kunne finde en dansk journalist i den periode, der tænkte væsentligt anderledes. (s. 149f)

Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


27. august 2008

Anti-fascistiske fascister og godhedens retorik

Tidligere på året proklamerede et AFA-medlem her på siden, at undertegnede var højreekstremist, og at den slags kun kunne “bekæmpes… ved vold”. For et par dage siden kommenterede han igen. Denne gang med beklagelse over, at det kun var kriminelt at udtrykke hadefulde ytringer, for ifølge ham burde det ikke “være lovligt at være racist”. Såvidt fascistoide anti-fascister.

Et par eksempler på den retorik der anvendes i godhedens navn.

Fra Nyhedsavisen (21/8-08) – Simon Andersen: Pesten over Danmark.

“Regeringen har, under pres fra Dansk Folkeparti, indført verdens måske strammeste politik over for udlændinge. Reglerne har bred opbakning i befolkningen – og hårde krav og stram politik får, generelt, støtte herfra. Det bliver imidlertid mere og mere tydeligt, at Danmark i angst for fremmede har udviklet regler, der er så forkvaklet stramme og paranoide, at de med rette kan betegnes som menneskefjendske, som en hån, som en pestplet på et civiliseret samfund.”

Fra Information (26/8-08)- Christian Braad Thomsen: Den danske Nürnberglov.

“Det er en kendt sag, at man ikke kan blive valgt til præsident i USA, hvis man ikke tror på kristendommen og dødsstraffen. Med den seneste aftale mellem S og SF er vi ved at få samme tilstande i Danmark, hvad angår den modbydelige 24-årsregel: man kan ikke blive minister i Danmark, hvis man ikke bakker op bag en lov af nazistisk oprindelse.

I 1930’erne hindrede Nürnberglovene ariske tyskere i at gifte sig med jøder, hvis de fortsat ville bo i Tyskland. Den danske 24-årsregel er det første eksempel siden Nürnberglovene på, at statsmagten sender unge i eksil, hvis de gifter sig med tilsvarende uønskede elementer…”

Apropos indvandring.

2001, SR – 55.984 (heraf ikke-vestlige lande 21.106)
2007, VK – 64.656 (heraf ikke-vestlige lande 17.828)



19. juni 2008

Hr. Theil til ‘Profeten forener os’: “Your cause is as sent from heaven as a gift to the Danes!”

Jeg har ikke tidligere hørt om Jørgen Theil og hans menneskerettighedsorganisation, men nyd blot hans brev til de jordanske islamister, der forsøger at få udleveret Kurt Westergaard, Tøger Seidenfaden mfl. til domfældelse. Fra “Something is rotten in the state of Denmark”.

“During the occupation by NAZI Germany the Danish Government did everything in its power to accommodate the Germans… Back in Denmark the government did exactly what the Germans told it to do including instructing its citizens to cooperate fully with the occupation forces…

After the war all politicians and civil servants without exception were suddenly very pro westeners and eagerly participated in hunting down and executing all the small fish and willing girls that had been too close for comfort with the Germans, while they made sure that their own cases were never tried.

It is the reminiscences from this injustice and discrimination that, I believe, constitute the root of the rottenness which we are still suffering from today!

Said in other words when the notorious Director of Police in Copenhagen, Mrs. Hanne Bech Hansen, retires in a year’s time she and her accomplices shall make sure, that her successor is as corrupt as herself and has so many crimes on her/his conscience that she/he would never even dream about investigating past performances in the police force. And the same count for any other institution in Denmark including indeed the courts. The media who are supposed to investigate and disclose all this corruption is a trusted part and member of this “Danish Mafia”; as I call it in my book. The socalled NGOs including human rights organisations suffers severely from hypocricy and are all on the Government’s (please read: Mafia’s) payroll and do exactly as they are told.

This is why, in my opinion, your cause is as sent from heaven as a gift to the Danes!

Såvidt det Theil’ske postulat om det intolerante og fjemmedfjendske Danmark, der uddybes i organisationens petition.

Mon danskere udvandrer til Jordan…

  • 18/6-08 Berlingske Tidende – Indvandringen slår alle rekorder.
  • 18/6-06 Nyhedsavisen – Flere vil være danskere.
  • Mere om Mo-toons.

    Nyhedsavisen kan idag fortælle konkret om mordplanerne på Kurt Westergaard. Faktaboksen inkluderer Westergaards berømte tegning.

  • 3/6-08 Nyhedsavisen (leder) – Simon Andersen: ‘måske fejl at genoptrykke Mo-toons’).
  • 6/6-08 Mennesker og medier, P1 – Åben redaktion (Lasse Jensen: ‘udtryk for selvcensur’ at genoptrykke Mo-toons’).
  • 19/6-08 Nyhedsavisen – Kurt Westergaard skulle kvæles med de bare næver.
  • 

    9. marts 2008

    Churchill, 21. juni 1941: “I have only one purpose… and my life is much simplified thereby.”

    Nyhedsavisens Simon Andersen i lørdagens avis – Jeg savner Abu Laban!

    Abu Laban, imam i Islamisk Trossamfund, er død, men han var et godt menneske: Mild, kærlig, holdt af danskere – og gjorde intet andet, modsat hvad det lykkedes kritikere at bilde nationen ind, end at forsøge at bygge bro mellem os og dem, mellem ikke-troende og troende, og han gjorde det godt.

    Absurd nok kunne Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal og nu Naser Khader lærer noget af Laban – hans rundhed og mildhed, hans evne til forsoning…

    Set herfra går det skidt.

    At stå fast på danske værdier, som Pia Kjærsgaard gør det, er fair, at ønske de arabiske smådrenge spærret inde ligeså, men debatten radikaliseres, sproget bliver voldsomt, hadet vokser – imamerne ønsker nu ikke forsoning og samliv, men går side om side med demokratihaderne i Hitz But- Tahrir.”

    Det er næppe kærlighed til kalifatet der motiverer lyrikken, men nok mere den i journalistikken udbredte opfattelse, at det liberale demokrati som praktiseret i Vesten – er alle problemers moder. Simon Andersens ord minder til forveksling om Churchills, da han hørte at Hitlers angreb på Rusland var forestående, men der er dog en væsentlig forskel (i forhold til noget der starter med d og slutter med i). Fra privatsekretærs dagbog (21/6-1941).

    “On Saturday, June 21, I went down to Chequers… During dinner Mr. Churchill said that a German attack on Russia was now certain, and the thought that Hitler was counting on U.S.A. Hitler was however wrong…

    After dinner, when I was walking on the croquet lawn with Mr. Churchill, he reverted to this theme, and I asked whether for him, the arch anti-Communist, this was [not] bowing down in the House of Rimmon. Mr. Churchill replied, ‘Not at all. I have only one purpose, the destruction of Hitler, and my life is much simplified thereby. If Hitler invaded Hell I would make at least a favourable reference to the Devil in the House of Commons. (Jock Colville citeret i Winston Churchill: The Grand Alliance, Germany Drives Eeast. 1950, s. 299)

    For info om Ahmad Abu Laban. Se diverse kommentarer: Nyhedsavisen, Gülay Kocbay og Engelbreth .

    Abu Laban, kort fortalt.

    Han hadede homoseksuelle… Han hadede jøder… Han hadede demokratiske muslimer… Han foragtede danskerne, som han truede… Han nærede sympati for Hizb ut-tahrir og anti-demokrater… Han rejste til Mellemøsten og opfordrede til boycot mod Danmark… Han opfordrede til jihad i Bosnien, og plejede omgang med kendte terrorister…

    Oploadet Kl. 18:29 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
    

    22. oktober 2007

    “PS: Det var Nyrup og Lykketoft, der i 2001 gav USA tilladelse til CIA’s militære overflyvninger, ikke Fogh.”

    Fra dagens udgave af Nyhedsavisen. Simon Andersen om Den sande skandale.

    “Politiken beskrev i går, at en egyptisk terrorist, Abu Talal, med ophold i Danmark, i 1995 rejste til Kroatien, hvor han blev tilbageholdt, og – med USA’s mellemkomst – udleveret til Egypten, hvor han var efterlyst for terror… Politiken – og oppositionen – skyr ingen midler i denne verden for at miskreditere Fogh-regeringen og koble dens virke sammen med ‘tortur’.

    De Radikale forlangte i går (selvfølgelig) en undersøgelse af ’skandalen’. God idé… [De] kan prøve at vække partimedlemmet Niels Helveg Petersen, der var udenrigsminister 1993-2000 og derfor vel må vide alt om sagen, idet han – og den socialdemokratiske justitsminister Erling Olsen – havde ansvaret.

    Imens vi venter, kunne Politiken kaste sig over den sande skandale, der i den grad fortjener at blive undersøgt: At SR-regeringen i 90’erne tillod, at Danmark blev forvandlet til en terror-rede. Ikke bare gav Danmark asyl til sheik Abu Talal, der beviseligt var terrorist og med base i København spredte hadefulde, islamistiske budskaber.

    Også næstkommanderende i Osama Bin Ladens al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, arbejdede i 90’erne i Danmark og gjorde alt for at opildne til terror og hellig krig. Hvordan i alverden kunne det finde sted? Det SKAL undersøges. PS: Det var Nyrup og Lykketoft, der i 2001 gav USA tilladelse til CIA’s militære overflyvninger, ikke Fogh.

    Mere om historien i artiklen herunder.

  • 22/10-07 Nyhedsavisen – Danmark gav ly til hærdede terrorister.
  • Selvom jeg som bekendt har dårlige personlige erfaringer med Nyhedsavisen, så må man som borgerlig blogger erkende at avisen (imodsætning til sine konkurrenter) i kraft af det man vel kan kalde ‘journalistisk anarkisme’, formår at præge det samlede mediebillede i en positiv retning. Enhver avis der ikke blot aflirer Ritzaus Bureau, men udsætter virkeligheden for selvstændig behandling og lejlighedsvis søger det ledige synspunkt er med til at mindske de ubehagelige konsekvenser af nyhedsbureauernes almægtighed. Det gør ondt at skrive det… men Nyhedsavisen længe leve.

    

    21. oktober 2007

    – og pludselig var de ædle vilde ikke helt så ædle…

    Blandt emnerne i fredagens udgave af Smagsdommerne på DR2 var den autralske film Ten Canoes – en antropologisk skildring af et aboriginalsk samfund.

    Alt i alt almindeligt uinteressant indtil Simon Andersen i slutningen af programmet brød en af de uskrevne regler, og trak islam ind i analysen. Politikens hattedame-anmelder Marie Tetzlaff fik et mindre chok, alt imens DR2s Adrian Hughes med dybe panderynker skyndte sig at skifte emne.

    Adrian Hughes, DR2: Marie Tetzlaff – det bliver jo sagt adskillige gange, både i vores indslag, men også rigtig mange gange i filmen, at det er deres historie. Er det også din historie, synes du? Er det en god historie for dig?

    Marie Tetzlaff, Politiken: Ja, den er god fordi de mennesker er nogle man er vant til at se enten udstoppet eller som voksfigurer, på sådan et antropologisk museum, og det er så lærerigt at se at de er fuldstændige, det er mennesker, hvis vi altså kunne deres sprog. Vi skal ikke hæfte os ved hovedformer eller nøgenhed, eller ikke noget tøj at have på, hvad vist er det samme som nøgenhed, altså jeg synes det var en rigtig opbyggelig og så var det også en lise, det der langsomme tempo. Så jeg syntes det var en rigtig dejlig film, og det at den vinder alle de priser, det viser bare at vi mennesker på en eller anden måde dødgerne vil have noget rigtigt enkelt genkendeligt, vi…

    Adrian Hughes, DR2: Det langsomme tempo, er det også en lise for dig?

    Simon Andersen, Nyhedsavisen: Jeg var lidt bange for det i starten, om det var sådan ligesom i 70’erne i Folkeskolen, hvor vi skulle sidde og se Arne Falk-Rønne på Statens Filmcentral køre, men jeg blev helt vild med den film. Jeg synes den er skøn, og noget af det allerskønneste ved den, er sådan set at man, at jeg ihvert fald bliver dødeligt imponeret over hvordan det her samfund fungerer – den skal forestille at foregå for tusind år siden, og hele retfærdighedsarbejdet, familiestrukturen, mændenes forhold til deres ganske vist tre koner…

    Marie Tetzlaff, Politiken: Det kan du lide.

    Simon Andersen: … det er måske lige i overkanten, men kvinderne driller jo og slår mændene hvis ikke de skaffer mad og sådan noget. Altså hvis det er en rigtig antropologisk skildring af hvordan livet var for tusind år siden ude i den her udørk, så ville jeg saftsuseme hellere bo der end i en pakistansk æreslevende familie i Ishøj i dag. Sådan det giver mig et kolossalt indblik i, hvor avanceret socialt og menneskeligt det her samfund var – hvis den taler sandt.

    Adrian Hughes: Det bliver du nødt til at forklare. Du vil hellere bo sammen med nogle aboriginere ude i en sump i Australien, end du vil bo sammen med nogle ehm paki… muslimske pakistanere…

    Simon Andersen: Jeg vil hellere være end del af det samfund, end jeg vil være en del af nogle æresstrukturer, som, som begrænser mit frie valg, som siger hvad jeg må sige og ikke må sige, og hvem jeg skal gifte mig med.

    Marie Tetzlaff: – Der var da også masser af begrænsninger der også… (forurettet/indigneret)

    Adrian Hughes: Nå – Thomas, lad os lige høre hvor du står…

    Oploadet Kl. 16:24 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper